domino januar 2012

Sociolog om danskerne:

Verdensmestre i tillid

Tema: Tillidside 19-46

En lang vandring mod troside 10-11

Vil rosenresponsen vare ved? side 16-17

TRO - ÅND - LIV Nr. 1 Januar 2012ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

FOR ALLEFrikirkeNets Forlag

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/ab8y.Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer. Som ordet frikirke antyder, er de frie kir-ker forstået på den måde, at de ikke er underlagt en statslig kon-

trol og heller ikke er støttet af staten. Det betyder, at frikirker er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af om-kring 110 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken,

uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Kendetegnende for FrikirkeNets medlemskirker er blandt andet:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det er koster ikke noget at deltage• Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en

del af løsningen på samfundets mange udfordringer• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning - for

eksempel i form af rytmisk sang, nye salmer, fortællende præ-dikener, spontan bøn og samvær under afslappede former

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik

Hvad er en FRIKIRKE?

Fotos: Åbenkirke, Herning

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Christensen - [email protected] (pt. orlov)Gunni Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Miklos SzaboTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.350 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 1 Januar 2012

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Krise førte præst ad mørke stierside 4-9

En lang vandring mod troside 10-15

Bøgerside 16

Cd’erside 17

En trøstende lærkeside 18

TEMA: Tillidside 19-46

Tilliden er vokset i kærestetidenside 20-21

Vil rosenresponsen vare ved?side 22-27

Verdensmestre i tillidside 28-31

Johannes’ rejse mod en nådig Gudside 32-37

Tillid vokser kun ved at blive brugtside 38-40

Cappelørnside 41

At lede, så det vækker tillid side 42-44

Klumme: Tillid med kropside 46

Leder: Bange for 2012?side 47

Bagside: Borgen, byrødder og betalingside 48

Jens [email protected]

20-21 32-37

4-9 10-15

32

Et nyt dominoVelkommen til det første nummer af ’det nye domino’, hvor billedsiden er blevet opgraderet, og hvor de korte nyheder fra frikirkedanmark er blevet flyttet til vores hjemmeside, domino-online.dk. Samtidig har vi udvidet antallet af sider, så domino fremover udkommer med 48 sider. Til gengæld nøjes vi med seks numre om året mod hidtil 11.

Ønsker du at få korte, kirkelige nyheder direkte i din ind-bakke, kan du tilmelde dig dominos nyhedsbrev på hjem-mesiden eller via kortlink.dk/a3uz. Eller du kan synes godt om os på Facebook, hvor vi ikke kun formidler nyheder fra domino-online.dk, men også linker til interessant og rele-vant nyt på andre kirkelige hjemmesider.Vi håber, at du vil synes godt om ændringerne.

Temaet i dette nummer af domino er Tillid. Uden tillid går et samfund med tiden fuldstændig i stå – eller bliver til et samfund, hvor kontrol, overvågning og konstant kiggen sig over nakken bliver normen. Som i George Orwells roman 1984, og som det til dels opleves i diktaturstater. Tillid er mørtelen i ethvert velfungerende samfund, og den høje grad af tillid, som blomstrer i Danmark, er en af årsagerne til, at danskerne igen og igen bliver udråbt som verdens lykkeligste folk. Det fortæller sociolog og fremtids-forsker Emilia van Hauen om i artiklen Verdensmestre i tillid.

Derudover har vi et interview med Johannes Lind Pedersen, der for en stund mistede noget af fodfæstet i sit liv for siden at finde ind i en fornyet tillid til Gud. Et andet inter-view er med den norske stortingspræst, Per Arne Dahl, som fortæller om Norges respons på Breiviks massakre.Samt flere andre artikler med forskellige vinkler på begrebet tillid.

God læselyst!


Claus Mester-Christensen droppede præstejobbet i kølvandet på en traumatisk oplevelse i forbindelse med sin mors død. Men i dag er han vendt styrket tilbage med en større forståelse for smertens udtryk og troens kraft

KRISEførte præst ad mørke stier

Foto: Per Bækgaard

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4


>>

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk Side 5


- En dag kørte jeg i min bil og råbte til Gud: Enten må du give mig fornyet åndelig kraft. Eller også må du tage mit liv!Det er fire år siden, at Claus Mester-Christensen i et øjebliks fortvivlelse henvendte sig således til Vorherre. Dengang var han meget, meget træt af de mange ting, der var svære – og af ikke at kunne leve op til sine egne forventninger. Utålmodig efter at komme videre.Derfor insisterede han på fuld power fra Gud eller ikke noget, som han formulerer det.- Det var, som om Helligånden sva-rede: Det skulle du aldrig have sagt, fortæller præsten, der opfattede det, som om at Gud ville svare på hans bøn.

Mor forsvandt på RhodosFlere år tidligere havde Claus Mester-Christensen forladt sit embede som præst i Pinsekirken i Roskilde. Årsa-gen var stress som følge af langvarig overanstrengelse - iblandet elementer fra en traumatisk oplevelse endnu flere år tidligere:

Under hans forældres ferieophold på Rhodos forsvandt hans mor. Trods en intens eftersøgning lykkedes det ikke at finde hende før fem måneder se-nere. Hun var død af et hjertetilfælde på en vandring i et smukt natur-område. Den måde, hun lå og havde lagt sine briller på, gav indtryk af, at hun hvilede sig, da det skete, så man formodede, at hun havde fået en fredfyldt død.Men det var hårdt for hele familien, der i den første uge efter, at Claus’ mor forsvandt, selv deltog i efter-søgningen og i månedsvis derefter måtte forholde sig til mediedækning og interviews i mange medier. I en tid, hvor de ellers trængte til fred og ro til at bearbejde deres livs værste mareridt. Uvisheden i ventetiden var

opslidende. - Vi levede i en boble. Det var helt surrealistisk. Selv om vi havde en fornemmelse af, at hun var død, kørte hjernen jo videre, mindes Claus.- Uvished skaber ufred indeni. Tan-kerne leger med forskellige løsninger, men de kan ikke parkeres.

Selv om vi sagde til hinanden, at hun sandsynligvis var død, så kom forløsningen først, da de fandt hende. Så var der sorg over, at det nu var endeligt, men lettelse over, at vi kom ud af uvisheden. Da hun skulle begra-ves, havde jeg lyst til at løfte låget på kisten – bare for at være helt sikker, siger han.Præsten er taknemlig for, at han havde troen som ballast – næret i barndomshjemmet i Birkerød og på Johanneskolen i Hillerød. Som tred-jegenerationskristen - vokset op med søndagsskole, familielejre og som-merstævner - havde han et sted at lette sit hjerte og modtage trøst i sin smerte og afmagt. - Vi bad meget sammen og oplevede Guds fred og trøst midt i den svære

situation. Det føltes, som om Gud var meget nærværende.

Ikke en dråbe tilbageEfter moderens begravelse blev Claus Mester-Christensen assiste-rende præst i Pinsekirken i Rønne. - Jeg lærte at leve med det, der var sket, men det påvirkede mig negativt som en understrøm. Men vi kørte på, alt hvad vi kunne – og fik også to børn mere, to piger, så vi havde tre i alt, fortæller han.Ind imellem mærkede han ef-

tervirkningerne af den traumatiske oplevelse. Hvis et af børnene blev væk i et supermarked, gik han fra ro til panik på et sekund. Og da tsunamien i Det Indiske Ocean i december 2004 spredte død og ødelæggelse, følte han i dagevis med familierne, der havde mistet.

Efter nogle år på Bornholm blev han præst i Pinsekirken i Roskilde.- Børnene kom i folkeskole, og jeg var dybt engageret i skolebestyrelse og samarbejdet med de andre forældre. Samtidig solgte kirken sin lille kirke-bygning og fandt en 2.800 m2 ejen-dom i udkanten af byen. Et dødsbo, som vi fik lov til at købe for fire mil-lioner kroner. Vi oplevede det som et mirakel, at vi fik det til den pris.- Jeg syntes, det var kanonspæn-dende, for jeg har iværksætterblod i årene. Det lykkedes os hurtigt at leje noget af det ud.Claus Mester-Christensen havde me-get travlt og mange kasketter på: Sjælesørger, prædikant, udlejer, far, ægtemand, skolebestyrelsesmedlem… og han endte med at drive rovdrift på sig selv. - Alt for mange gange arbejdede jeg hele natten. Jeg brændte mit lys i begge ender, indtil det brækkede over på midten. Til sidst kørte jeg i et helt andet gear, og det begyndte at gå mindre godt. - Jeg reagerede uhensigtsmæssig hidsigt på omgivelserne, som, jeg mente, ikke var på mit niveau. Til sidst måtte jeg holde orlov. I første omgang kunne jeg ikke overskue at slippe roret helt, men senere blev jeg nødt til det.- Så efter fire et halvt år som præst i Roskilde måtte jeg ringe og sige: Jeg kan ikke mere. Der er ikke en dråbe tilbage.

Hvad er sjovt?I de første tre måneder sov Claus Mester-Christensen eller så tv, når

Alt for mange gange arbejdede jeg hele natten. Jeg brændte mit lys i begge ender, indtil det brækkede over på midtenClaus Mester-Christensen

>>

NÅR TROEN FÅRVINGER

Sommerhøjskole 2012

’Når troen får vinger’ giver forestilling om en fugl med to vinger. Kroppen er tro, og vingerne er håb og kærlighed.

Det, der løfter disse grundlæggende begreber, er Helligåndens vind. Bibelen lærer os, at gennem overgivelse til Guds mægtige kraft og gennem troen på Jesus Kristus forløsende frelse, oplever vi ’at få nye svingfjer som ørnen.’

Oplev Inge og Hans Berntsen, Niels Vestergaard, Anne-Lise og Peter Madsen, Ketty og Paul Conrad, Frede Rasmussen, Filip Ipsen mfl.

UGE 32 · 5.-11. AUGUST 2012UGE 33 · 12.-18. AUGUST 2012

96 68 26 68 · [email protected] · Hjulhusvej 12B · 9550 Mariager

Mere information og tilmelding på mariager-hojskole.dk


>>

Så efter fire et halvt år som præst i Roskilde måtte jeg ringe og sige: ’Jeg kan ikke mere. Der er ikke en dråbe tilbage’Claus Mester-Christensen

Foto: Per Bækgaard

han havde sendt kone og børn af sted om morgenen. Den måde, som han havde levet og arbejdet på, var ikke sund, erkendte han og søgte derfor et par gange vejledning hos en psykiater, der spurgte: Hvad bety-der noget for dig? Hvad er sjovt?På det tidspunkt syntes han i hvert fald ikke, det var sjovt at være præst – så han parkerede sit præste-kald, som han formulerer det. For hvis han ikke kunne være præst uden at blive syg af stress, så ville han noget helt andet. En kort over-gang var han således programchef på en kristen tv-station, men efter 11 måneder sagde han op. - Jeg var begyndt at græde umotive-ret i bilen på vej hjem og ville have et arbejde, der slet ikke havde noget med kirke at gøre, og hvor jeg ikke gik op og ned ad andre præster. I

stedet fik jeg job på TV Danmark som tekst-tv-redaktør. Det var supergodt for mig på det tidspunkt. For første gang i mit voksenliv fik jeg en god løn – frikirkepræster er nemlig ikke særligt vellønnede, smiler han.- Efter et stykke tid fik jeg lyst til ved siden af at starte et auktionshus i Roskilde. Jeg har altid købt og solgt ting og begyndte at købe kunst og antikviteter fra dødsboer. Indtil jeg fandt ud af, at en samarbejdspartner var en bedrager. Jeg kom ud af det med en gæld tæt på en million kro-ner.

Jesus som mekanikerEfter at have arbejdet med lidt af hvert erkendte Claus Mester-Christen-sen til sidst, at uanset hvad, så trives han bedst ved at arbejde med men-nesker. I 2009 meldte han sig derfor

til tre måneders undervisning på en kristen livsstilsskole - efter en opfor-dring fra en ven.- Jeg følte faktisk, at det var Gud, som ledte mig til det – tilmeldin-gen var en pludselig indskydelse, og skolen var som et frikvarter. Jeg slappede af i faste rammer med folk, der ville det samme - og kom tilbage til rødderne med fokus på livet med Jesus igen, siger han.Bagefter fik han en henvendelse fra organisationen Skandinavisk Bør-nemission, der hjælper børn rundt om i verden, hvor han blev ansat som daglig leder. Og når han kørte på arbejde fra bopælen i Roskilde til Kø-benhavn og passerede Taastrup, greb han flere gange sig selv i at tænke: Derinde ligger City Kirken - det kunne da godt være...City Kirken er en baptistkirke, som

Claus Mester-Christensen var godt kendt med fra sin tid som præst i Roskilde.- Det var indskydelser. Jeg spejdede ikke efter muligheder. Dengang jeg stoppede som præst, besluttede jeg, at jeg ikke ville opsøge det mere. Hvis jeg skulle være præst igen, måtte det komme til mig. Så måtte det være Guds ledelse, forklarer han.Men en dag mødte han tilfældigt en præst fra City Kirken på et motorkon-tor. De faldt i snak.Kom og prædik i City Kirken en dag, opfordrede præsten. Det vil jeg gerne,


svarede Claus Mester-Christensen – uden at gøre mere ved det.Et stykke tid senere var han på vej til gudstjeneste i en kirke i København. Men pludselig satte bilen ud og ville ikke starte igen. Til sidst var han så sent på den, at han måtte opgive at nå frem til tiden. - Så kom jeg til at tænke på, at jeg lige kunne nå gudstjenesten i City Kirken - der startede en halv time

Tina [email protected]

Jeg var begyndt at græde umotiveret i bilen på vej hjem og ville have et arbejde, der slet ikke havde noget med kirke at gøre, og hvor jeg ikke gik op og ned ad andre præsterClaus Mester-Christensen

senere end den i København - hvis jeg vendte om. Jeg lovede Jesus, at det ville jeg gøre, hvis bilen imod forventning startede, når jeg næste gang drejede nøglen om. - Og bilen startede med det samme.

Tilbage som præstEfter gudstjenesten blev Claus Mes-ter-Christensen spurgt, om han ville prædike søndagen efter. Og inderst inde vidste han godt, at der var tale om en prøveprædiken, for han vidste, at kirken søgte efter en præst. Og

>> han oplevede, at det var Gud, som lagde tingene til rette for ham og kirken.- Det endte med, at jeg begyndte som præst i City Kirken i januar sidste år – og det er jeg rigtig, rigtig glad for.- Jeg er tilbage med et drive som aldrig før i forhold til at række ud til mennesker og forkynde den kristne tro. Men jeg har også lært, at jeg skal elske mig selv. Jeg prøver at investere min tid og energi i det, der betyder mest og forsøger at undgå unødige aktiviteter. Jeg er også blevet god

til at spotte mit behov for at trække stikket og holde helt fri, siger han.


Jeg er tilbage med et drive som aldrig før. Men jeg har også lært, at jeg skal elske mig selvClaus Mester-Christensen

Foto: Adam Radosavljevic, Fotolia

lovsangskonferenceEuropæisk

201213-17 marts

Pablo Perez, IHOP – Kansas City, (Usa) & Noel robinson, Kingdom Worship movement, (UK)

Ny inspiration til musikere, lovsangere og lovsangsledere. Netværk med andre lovsangstjenester i DK og Europa!mere info og online tilmelding på www.iabc.dk 75 52 47 99 – [email protected] – www.iabc.dk


Tøjdesigner Tina Casmose fandt Jesus og vejen til Gud og fik bugt med sygdom efter tyve års åndelig søgen

En lang vandring mod tro



>>


Foto: Reimar Juul, Scanpix


I mange år vidste tøjdesigner Tina Casmose ikke, hvad der manglede i hendes liv. Hun havde ellers stor succes med eget tøjmærke, som blev solgt verden over, og gennem 12 år havde hun butik på Nansensgade i det centrale København. I år 2000 modtog hun magasinet Alt for da-mernes pris, Guldknappen, som årets designer, og i 2008 samarbejdede hun med WWF Verdensnaturfonden om den økologiske fair trade tøjlinje Eco nog ego, som havde en række kendte danske kvinder som blikfang i reklamerne. Men der manglede alligevel noget.- Selv om jeg var haute couture de-signer med fokus på materielle ting og status, trak den åndelige verden

hele tiden i mig. Jeg dyrkede for eksempel yoga og blev også grebet af stilheden og meditationen i buddhis-men – dog uden at finde mig selv. Jeg fandt først fred, da jeg nåede frem til Jesus og Gud i 2007. Her hører jeg til, fortæller hun.- Før kunne jeg ikke rigtig mærke mig selv og verden. Men siden jeg fandt Gud, er jeg begyndt at snakke med alt og alle. Jeg benytter enhver lejlighed til at tale om Gud, og jeg beder hele tiden om at blive vist, hvilken vej jeg skal gå, siger hun.

En måned på frugt, vand og teInden hun nåede dertil, hvor hun er i dag, har Tina Casmose været igen-nem tyve års åndelig søgen og haft problemer med helbredet undervejs. Hun fik tarmslyng som 19-årig og døjede i tyve år med hudsvampen candida, som gav store smerter i maven. Hendes helbredsproblemer kulmine-rede på en rejse til Portugal, hvor hun oplevede at have skum i mun-den, og at tungen revnede og blødte. Først da hun kort tid efter mødte en kristen kvinde og gennemgik en kropslig renselse i form af en fa-stekur kombineret med en kristen, åndelig renselse fik hun det bedre.

Det var i 2007.- Jeg mødte den kristne kvinde, da jeg holdt et åbent hus-arrangement i min tøjbutik. Hun sagde, hun kunne hjælpe mig, og så kom jeg på faste-kur – en måned på frugt, urtete og vand. Hun bad også meget for mig, og jeg begyndte også selv at bede til Jesus og Gud.- Jeg fik det hurtigt meget bedre. En dag kom jeg kørende på Strandvejen i Karlslunde, og pludselig blev jeg fyldt med taknemmelighed og følte Guds nærvær så stærkt, at jeg bare

måtte ind i den nærmeste kirke og takke Gud. Det viste sig at være Strandkirken i Karlslunde, som jeg ikke kendte i forvejen. Den daværen-de præst, Helge Pahus, stod udenfor og var ved at lukke kirken.- Jeg skal ind og sige tak, sagde jeg til ham. Der er kun rengøringsperso-nalet tilbage, forklarede han, men jeg fik besked på, at jeg bare selv kunne lukke efter mig. Så gik jeg ind og takkede Gud. Tårerne væltede ud af mig inde i kirken.- I dag ved jeg, at Gud ville have mig hen i netop den kirke, fordi jeg der fandt et sted, hvor jeg kunne blive støttet. Det er fire et halvt år siden, og jeg kommer stadig i Strandkirken, smiler hun.

Fransk tungetaleFor et par år siden, da Tina Casmose endnu engang bad Gud om hjælp, blev hun inspireret til at tage til Frankrig for at se på en lejlighed i Cannes. Hendes søn, Philip, og æg-temanden Jesper bakkede hundrede procent op. Handlen faldt på plads på rekordtid, og hun havde en helt klar fornemmelse af, at det var Gud, som ønskede dette for hende, fordi alting bare gik så let og ubesværet.-I Cannes mødte jeg en åndelig sø-ster - en tidligere muslim, som blev

kristen for 17 år siden. Hun har gaven til at tale i tunger, og selv om jeg ikke forstår ordene, hun siger, så forstår jeg meningen, når hun taler i tunger.- Og da jeg mødte hende for nogle år siden, satte hun ord på alt det, Gud havde plantet i mig - på de tanker, jeg allerede selv havde haft. Budska-bet til mig var og er: Slip alt. Træd til side og lad Gud være din arbejdsgiver. Sådan er mit liv mere og mere blevet i dag. Jeg ved sjældent, hvad jeg skal lang tid frem, for jeg prøver at lade min kalender stå åben og være åben for de forandringer og muligheder, der kommer. Jeg prøver også altid at lytte og mærke efter - hele tiden se, hvad jeg bliver inspireret til.

-I Frankrig har jeg mødt og talt med mange åndelige mennesker, der har været igennem svære ting og selv haft dybe samtaler med Gud. Skre-vet breve, tilgivet og brændt ordene bagefter. Det er en renselse. Vi men-nesker kan have så svært ved at tilgive. Det skal vi blive ved med at gøre os umage med. Det er så stort og befriende, når det lykkes.- Jeg har lært, at vi kan og skal modstå fristelser. Vi skal af med alt det mørke og møde renheden i Bibe-len. Jeg har oplevet mennesker, der

>>

>>

Jeg benytter enhver lejlighed til at tale om Gud, og jeg beder hele tiden om at blive vist, hvilken vej jeg skal gåTina Casmose

Før kunne jeg ikke rigtig mærke mig selv og verden. Men siden jeg fandt Gud, er jeg begyndt at snakke med alt og alleTina Casmose


En dag kom jeg kørende på Strandvejen i Karlslunde, og pludselig blev jeg fyldt med taknemmelighed og følte Guds nærvær så stærkt, at jeg bare måtte ind i den nærmeste kirke og takke GudTina Casmose

Pressefoto


har været igennem voldsomme, ån-delige ting på vej mod Gud, mens jeg har renset ud i mig selv – og jeg har lært, hvor vigtigt det er at bede.

Nyt arbejdeTina Casmose har ikke længere butik i Nansensgade. Hun oplevede, at Gud ville, hun skulle lukke den. - I 2007 havde jeg en kvin-delig barselsvikar i butik-ken. Efter et par måneder sagde hun pludselig til mig: Du skal lukke din butik. Jeg er helt overbevist om, at det var Gud, der lagde ordene i hendes mund, og derfor fulgte jeg rådet, forklarer Tina Casmose.- Gud er min arbejdsgiver. Jeg beder, lytter og mærker efter hver dag – og prøver at følge Jesus og Gud. Bortset fra en mindre haute couture stue i Kina, hvor hun samarbejder med en kineser, har Tina Casmose skruet helt ned for blusset, hvad angår modetøjet.

I stedet lever hun af at hjælpe andre med at rense sig og finde tro. Det sker blandt andet gennem nogle intensive fasteforløb med mennesker, som i perioder har ligget under dy-nen og været sygdomsplagede, før de kom til hende. Men efter 30 dages faste og åndelig udrensning, hvor de får set sig selv og deres liv efter i

sømmene, kommer de ofte igennem og får det bedre. - Mange er kommet til at tro på Gud undervejs og har fundet taknem-meligheden i hjertet – ikke bare i hjernen. De har, som jeg, fundet ud

>>

af, at Jesus kommer og helbreder, når du siger ja tak til ham og til at helbredes, forklarer hun. - Når jeg hjælper andre til at finde tro, gennemlever vi forskellige ritua-ler, heriblandt velsignelsen. Man skal kunne se skønheden i sig selv, elske sig selv og det Gud skabte... ikke vores ego. Jeg kan kun hjælpe to ad

gangen i de helt intensive forløb – til gengæld er jeg der hundrede pro-cent for dem undervejs i to måneder. Derfor koster det 25.000 kroner. - Nogle er kommet af med livslang migræne samtidig med, at de er

Vi mennesker kan have så svært ved at tilgive. Det skal

vi blive ved med at gøre os umage med. Det er så stort

og befriende, når det lykkesTina Casmose

kommet til at tro. De har selv mær-ket, at Gud skaber mirakler. Jeg har klienter, der går fra at tale om uni-verset til at tale om Gud. I mit hjem, der før havde et rum, der var et bud-dhistisk tempel, er der nu indrettet et rum til at bede og meditere over Guds ord.

Som en mor elsker sit barnMed egne ord så oplever Tina Casmose, at der hele tiden åb-nes nye døre for hende, hver gang hun selv når dybere.- Gud sender mig i den rig-tige retning. Jeg er fyldt med taknemmelighed, men er også blevet mere sårbar. Der skal ikke så meget til, før jeg bliver rørt og græder – for eksempel ømhed. Så vælter

sårbarheden og følelserne op i mig.- Vi lever i en forandringstid - det sprudler alle steder. Mennesker mø-des og præger hinanden uden for kirkerne. Jeg vil gerne være med til også at skabe cafémiljøer i de små

Jeg er fyldt med taknemmelighed, men er også blevet mere sårbar. Der skal ikke så meget til, før jeg bliver rørt og græderTina Casmose

Privatfoto


Fredag d. 3 februar 2012 · kl. 9.30-15.00

Info og tilmelding: www.åbenkirke.dk

Bliv en blændende kommunikator

Tina [email protected]

Jeg skulle kravle rundt i dyndet i nogle år, før jegkunne komme op på Vorherres cykel. Det har ligget dybt og ventet på migTina Casmose

lokalsamfund, hvor mennesker kan være der for hinanden, og der sæt-tes fokus på Gud på en uforpligtende måde. Hvor man er velkommen til at komme og snakke – blive hørt og støttet. - Inden jeg fandt Gud, mødte jeg engang en munk fra Sri Lanka, der lærte mig ordene Matta yata Niam-putam - et buddhistisk mantra, som betyder: Som en mor elsker sit barn, skal du elske alle mennesker. Det sagde jeg 120 gange om dagen i et år. Dengang vidste jeg ikke engang, hvad det betød. Men indholdet står jeg inde for, også i dag, hvor jeg har fundet mig selv som kristen. De ord giver mening. - Nu velsigner jeg næsten alle men-nesker, jeg møder på min vej. Ikke med ord, men i tankerne. Ofte op til 150-200 gange hver dag. Og jeg

synes, det er en gave, at jeg kan arbejde med at hjælpe nye troende. Men jeg skulle kravle rundt i dyndet i nogle år, før jeg kunne komme op på Vorherres cykel. Det har ligget dybt og ventet på mig, tilføjer hun. I 2008 blev Tina Casmose i Karls-lunde Strandkirke konfirmeret for anden gang i sit liv for at bekræfte sin barnetro – og vise sin taknem-melighed.

Solidaritet...Din hjælpsomhed gør hverdagen let-tere for nogle af verdens fattigste børn. Din gave kan f.eks. være 150 kr. Skriv en SMS med teksten SBM150 og send til 1277. Så er du med at gøre en forskel! Beløb plus alm. SMS takst fratrækkes via din mobilregning.Kollektivt fadderskab er 185 kr. månedligt.

CHILDRENSMISSION.DKTlf.: 72 10 01 67. Konto 0140 6445550599

Bliv fadder for cirka. 6 kr. om dagen eller giv en gave!

FR

Y

DENSBERGE F T E R S K O L E M A R I A G E R

Book en optagelsessamtale på 98 54 24 44

gratis usa-rejse

FR

Y

DENSBERGE F T E R S K O L E M A R I A G E R

Book en optagelsessamtale på 98 54 24 44

ingen bøger

Fryd er en kristen efterskole med 8. til 10. klasse.

Indskrivningen til næste skoleår er igang. Har du (eller dit barn) lyst til at gå på skolen, så læs mere på frydensberg.dk


Bøger

Denne bog er en praktisk håndsræk-ning til parforholdet. Forfatterne, John Townsend og Henry Cloud - som blandt andet har skrevet bestselleren Hvor går grænsen, viser, hvordan man kan anvende princippet om at respektere egne og andres grænser til at styrke sit forhold. Bogen er tænkt som en hjælp til at forstå vanskelige ting i ens par-forhold og giver redskaber til at vokse ud af dem, så den gensidige omsorg, respekt, nærhed og støtte vokser.• Scandinavia• 331 sider• 199 kroner

JL

Forfatteren til denne bog, norske Jens-Petter Jørgensen, er en sjælesørger og åndelig rådgiver, som er meget brugt i både Norge og Danmark. I bogen tager han udgangspunkt i sin egen historie og anbefaler en såkaldt ærlighedsteologi, hvor man taler sandt om sig selv, Gud og livet, frem for en elendigheds- eller en herlighedsteologi. Ærlighedsteologi er ikke noget nyt fænomen, men en bekræftelse af apostlen Paulus’ udsagn: Når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.• ProRex• 104 sider• 99,95 kroner

JL

Dette er den tredje roman i serien Nye højder skrevet af Denise Hunter, hvor man følger forskellige grene af den samme familie. Fælles for romanerne er, at de alle er kærlighedsromaner, som samtidig behandler tunge emner som skyld og tilgivelse. I Den svære tilgivelse er det abort og fortielser i ægteskabet, som er hovedtemaet sammen med en kærlighedshistorie, hvor et ungt par finder hinanden. Plottet er originalt, men desværre også urealistisk og lidt fortænkt. • Scandinavia• 444 sider• 229 kroner

JL

Det dyreste indhold til laveste pris.. :) Tilmeld dig

NU!www.alterna.nu

Bo- og omsorgsstøtte Nyt modul på

Shalom KristenBofællesskab

Hvis du har ondt i livet og tærnger til hjælp for at komme videre - på kristen grund.

www.shalom.dk [email protected]

Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf.: 86 43 14 15

Den svære tilgivelse Stærk nok til at være svag

Ægteskab og grænser


musik

Et nyt album fra en efterhånden god, gammel kending. Dette er Hans Jørns 11. album og måske det bedste fra hans side? I bedste Lars Lilholt-stil fremfører Hans Jørn numrene, som han selv har skrevet, og i indekset, som følger med albummet, har han før hver sang beskrevet baggrunden for nummeret. Teksterne er dybe, eftertænksomme og meget talende – det er virkelig der, hvor Hans Jørn har noget at give. Man mærker, at han er kunst-ner, som formår at tænke kunstnerisk og omsætte

Jonas Lykke: KongebørnMed undertitlen - en lovsangs-cd for børn er der en forventning til dette album om en ny, god, dansk børne-cd… Og der er faktisk enkelte gode børnesange på denne cd, og nogle omkvæd og rim skal nok fænge hos nogle børn, mens andre af numrene… nok ikke har helt samme effekt. Musikstilen kan beskrives som ret hyggelig børnemusik med guitar, klaver og en bunke rytmeinstrumenter, som umiddelbart nok henvender sig mest til de mindre børn. Cd’en hæmmes dog af, at det generelle musikalske billede er meget rodet, samt at sangen ikke helt lever op til vanlig standard på et album.

Martin Boesenbæk


NU!www.alterna.nu

www.jc1 .meGøsta Beusche l

Mød en kristen jøde på facebook

www.jc1 .meGøsta Beusche l

Mød en kristen jøde på facebook

[email protected]

75241718

[email protected]

75241718

Marie, Julie og Christina: Overalt på jordDette album er med sange af Stuart Tow-nend og Keith Getty, blot er alle sange over-satte til dansk. Stuart Townend og Keith Getty kan vel kaldes moderne salmeskrivere, og har gennem mange år skrevet nogle helt fantastiske sange, blandt andet In Christ alone.På dette album bruges al musikken fra den engelske version, mens Marie, Julie og Christina synger numrene på dansk. Pigerne synger meget fint og sikkert, og teksterne er også ok på dansk, dog mister de en del i forhold til de originale tekster. Albummet bliver ret ens-formigt, da stemmerne minder meget om hinanden, og de formår ikke helt at løfte sangene op på det niveau, som ellers kendetegner Stuart Townend og Keith Gettys numre.

Martin Boesenbæk

Hans Jørn Østerby: Plads til de fortabte

dette til numre, der taler til den enkelte lytter. Alt i alt et meget solidt, velproduceret dansk al-bum med dybde i, der bestemt er værd at lytte til.

Martin Boesenbæk


Hans død havde været undervejs længe. Fredag den 1. februar 2002 fik jeg så beskeden om, at min bror havde måttet give op over for kræften. Hvad foretager man sig i den situation, som har været ventet, men som man ikke kan lære at tackle på et kursus? For mit vedkommende tog jeg frakken på og spad-serede på må og få i den natur, som ligger tæt på mit rækkehus. Det gjorde ondt indeni, og det klare solskin på den kolde vinterdag gjorde ikke smerten mindre. Mine ben havde ført mig ned til en lille sø, som ligger i området.Med ét standsede jeg og kiggede op. Nej, det kun-ne da ikke passe: en lærke, som stod stille oppe over søen og kvidrede løs som på en smuk forårs-dag? Det var den 1. februar, min bror var død, og frosten var i jorden! Og dog så jeg den lille fugl, som blafrede med vingerne deroppe og hørte dens livsbekræftende sang. En sær glæde og trøst kom over mig. Intet var forandret, kendsgerningen var lige kold og hård, men jeg følte, at jeg havde fået en kærlig hilsen, et klap på kinden.

Nøjagtigt på årsdagen for min brors død var jeg på en lejr, hvor man blev opfordret til at komme

En trøstende LÆRKE

En lærke, som kvidrede en vinterdag, blev for 10 år siden en trøst midt i sorgen, da Ole Bering mistede sin bror

med indlæg om aftenen. Jeg satte mig og tænkte tilbage på lærkens sang. Og så skrev jeg et vers (se boks).

Jeg tog guitaren og lavede en lille melodi, som jeg fremførte om aftenen. I taknemlighed til lærken og ham, der havde sendt den på vingerne lidt vel tidligt på året!Siden har jeg mange gange fortalt min oplevelse med lærken den februardag. Og selv om jeg aldrig har været i tvivl om, at jeg rent faktisk hørte fuglen, så begyndte jeg på et tidspunkt at tage det forbehold, at jeg da godt var klar over, at folk, der havde lidt forstand på biologi - herunder lærker, nok mente, at min fantasi måtte have spillet mig et puds den dag. Indtil jeg for nylig på en avisbagside læste, at sanglærken faktisk kan være tilbage i Danmark allerede i januar. Da blev jeg endnu engang glad og kunne næsten høre lærkens kvidren for mit indre øre!

Ole [email protected]

Foto: Andrew Howe

Over frossen hjertejordover smertens tavse ord,over vinters hylekorsynger lærken.Synger livets sang trods alt,ømt farvel til den, som faldt,evigt liv, som er betaltnynner lærken.Som et smil fra trøstens Gud,som et himmelsk sendebud,som et håb, der synges udkvidrer lærken.


TEMA

Side 20-46 >>

TILLIDFoto: Andrew Lundquist


T E M A : T I L L I D

- Vores tillid til parforholdet er vokset, fordi det har vist sig at kunne holde til noget. Der kan stå meget oven på vores lille hus! Vi kan klare problemer, og vi vælger også hinanden, når det er svært, siger

25-årige Kristian Nielsen om sit kæresteforhold til den 21-årige psykologistuderende Camilla Bonde. Kristian har en bachelor i teologi og læser til lærer. Desuden arbejder han som ungdomspræst i Bethel-kirken på Amager. Som syvårig var han vidne til, at hans forældre blev skilt, og det satte sine spor.

- Jeg oplevede mine forældres skilsmisse som et brud, og med den historie kunne Camilla og jeg ikke være blevet gift efter blot ét år som kærester. Der skulle bygges noget tillid op først, forklarer han.

Indtil videre har parret således været kærester gen-nem to et halvt år. Til forskel fra Kristians forældre, så har Camillas forældre haft et godt og solidt æg-teskab, selv om der har været mange udfordringer undervejs. Derfor har Camilla et meget realistisk syn på ægteskabet.

Tilliden er vokset i kærestetidenCamilla Bonde og Kristian Nielsen er kærester på tredje år. De har taget sig god tid til at op-bygge tillid til hinanden. Det har styrket deres parforhold og deres tro på en fremtid sammen

- Jeg tror på, at når vi holder af hinanden og kæm-per for det, så vil vores forhold kunne bevares. Det vil ikke altid være let. Så jeg er glad for, at vi ken-der hinanden godt, inden vi bliver gift, siger hun.

Svært i begyndelsenNår Camilla og Kristian ser tilbage på den tidlige kærestetid, så er der sket meget siden. - I det første års tid havde jeg rigtig svært ved at tage telefonen og ringe til Kristian, hvis jeg var ked af det. Men efterhånden fik jeg opbygget en tillid til, at Kristian ikke synes, det er irriterende eller forstyrrende, når jeg har brug for at snakke med ham. For mig er det vigtigt, at Kristian kan rumme mig, som jeg er, siger Camilla. Kristian følte sig usikker på et andet område. - Jeg havde det meget svært med, at Camilla snak-kede med andre drenge. Noget af det var reelle følelser, for det tog mig halvandet år at score hende. Da vi blev kærester, var vi meget langt fra hinanden,

Jeg oplevede mine forældres skilsmisse som et brud, og med den historie kunne Camilla og jeg ikke være blevet gift efter blot ét år som kærester. Der skulle bygges noget tillid op førstKristian Nielsen

Foto: Adimas, Fotolia.com


men nu føler jeg mig relativt sikker på, at Camilla ikke finder på noget bedre, siger han med et smil. Camilla forstår godt, at Kristian ikke havde fuld til-lid til, at hun ville blive hos ham. - Vi havde jo en lang optakt. Til sidst tænkte jeg, at nu giver vi det en chance, og så endte jeg med at blive rigtig, rigtig glad for det, forklarer hun.

Tro på det gode i hinandenEfter to og et halvt år sammen oplever Camilla og Kristian, at de er trygge i parforholdet. De har valgt at tro på det gode i hinanden. - Det handler om, at ingen af os er perfekte, og det bliver vi aldrig. Der opstår irritationsmomenter i hverdagen, men jeg vælger at tro på, at Camilla vil gøre noget godt lige om lidt. Den tillid, jeg viser Camilla, medvirker til, at hun rent faktisk kommer til at gøre noget godt, oplever Kristian. Camilla og Kristian er klar over, at der er plads til forbedringer individuelt og i parforholdet.

Malene [email protected]

- Hvis der er et område, hvor jeg har mistet tilliden til Kristian, så kan tilliden komme tilbage ved, at han viser en forandring, siger Camilla. De er enige om, at kommunikation og handling skal hænge sammen, når tilliden skal bygges op igen.- Jeg kommer tit for sent. Det, synes Camilla, er træls, og jeg vil gerne blive bedre til at komme til tiden. Men det kan jeg ikke bare sige og så komme en halv time for sent igen dagen efter. Måske kom-mer jeg stadig fem minutter for sent, men alene den forbedring kan hjælpe Camilla til at genvinde til-liden til mig, forklarer Kristian.

Tanker om fremtidenCamilla og Kristian er ikke forlovede, men de fore-stiller sig at blive det på et tidspunkt. For det er efterhånden blevet svært for dem at forestille sig en fremtid uden hinanden. - Når vi bliver gift engang, så er der inde i mit ho-ved ingen vej tilbage. Så er det total overgivelse,

siger Camilla. Hun understreger, at ægteskabet i allerhøjeste grad kommer til at bygge på tillid. En tillid til, at det, hun har med Kristian, kan bære resten af livet. - Det at blive gift er en lidt mærkelig beslutning, for vi siger ja til noget, som vi ved meget lidt om, hvad kommer til at indeholde. Vi ved for eksempel ikke, hvad vi får af arbejde, om vi kan få børn eller om en af os bliver syg eller får et handicap. Jeg ved bare, at der er en ting i midten af pakken, som jeg gerne vil sige ja til, og det er Camilla, fastslår Kristian.

Efterhånden fik jeg opbygget en tillid til, at Kristian ikke synes, det er irriterende eller forstyrrende, når jeg har brug for at snakke med ham. For mig er det vigtigt, at Kristian kan rumme mig, som jeg erCamilla Bonde

Privatfotos



Vil rosenresponsen vare ved?



Vil rosenresponsen vare ved?Den største udfordring for Norge efter Anders Behring Breiviks massakre sidste sommer er re-sponsen på den lange bane. Magter nationen at holde fast i den respons, som rosenmarchen i Oslo var et udtryk for? Det vil den kommende tid afsløre, mener stortingspræst Per Arne Dahl

>>


Rosenmarch i OsloFoto: Pål Bergstad, Demotix-Scanpix


- Ingen har sagt det bedre end den AUF-pige, som CNN interviewede lige efter massakren: Hvis én mand kan vise så meget had – tænk så på, hvor meget kærlighed vi kan vise sammen.Stortingspræst Per Arne Dahl trækker pigen fra Arbeiderpartiets ungdoms-organisation, AUF, frem, når han skal give en kort og præcis beskrivelse af det gensvar, som den norske nation kom med, efter Anders Behring Brei-viks massakre i regeringskvarteret i Oslo og på Utøya den 22. juli sidste år. Et kærlighedens gensvar på en uhyrlig handling, som rystede hele verden.- Det var et svar, som blev gentaget og udviklet af Oslos borgmester, statsminister Jens Stoltenberg og repræsentanter fra kongehuset. På mange måder var det det samme budskab, som menneskerettigheds-forkæmperen Martin Luther King talte og skrev om, inden han i 1968 faldt for en morderisk kugle. Der er to måder at reagere over for ondskab på: Hævn – eller kærlighed. Og King sagde, at hvis vi vælger kærlighedens vej, kan vi komme til at erfare, at kærlighed er den stærkeste magt i tilværelsen.

Den afgørende test er forudeDahl forklarer, at kærlighedens re-spons havde høj prioritet i Norge de første uger efter tragedien. Og at ro-senmarchen i Oslo den juli, hvor flere end 150.000 personer var samlede som et gensvar på terroren – hver med mindst en rose i hånden - var et symbol på denne følelse af enhed og kærlighed, som samlede nationen på tværs af alle mulige skel.- Det var noget, som vakte interna-tional opmærksomhed som en ny måde at respondere på vold og terror på. Men så begyndte hverdagen, og i begyndelsen af november var der et stort opslag i Aftenposten, hvor fire nye landsmænd fortalte, at det ikke varede mange uger, før de mærkede, at den sædvanlige ligegyldighed og mistænksomhed over for dem var

>>

Vi er et lille land, men vi er et stolt folk. Vi er fortsat rystede efter det, som ramte os, men vi opgiver aldrig vores værdier. Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet. Norges statsminister, Jens Stoltenberg

Per Arne DahlFoto: Ane H. Fagerheim


tilbage.- I lyset af dette er der mange, som lige nu er optagede af, at rosen-marchen ikke skal standse. Og så er vi nødt til at gøre noget aktivt, for ondskab og ligegyldighed kom-mer helt af sig, mens alt, som bærer godhedens, venlighedens, velviljens og retfærdighedens stempel kræver, at vi investerer i det.- Derfor tror jeg, at den afgørende test på, om det norske folks kærlig-hedsrespons er ægte, ligger foran os. Vi ved endnu ikke, om rosenmarchen fortsætter – eller om det blot var en umiddelbar respons.

Fremragende lederskabI dagene efter tragedien understre-gede Norges statsminister, Jens Stol-tenberg, flere gange, at Norge ikke ville reagere med lukkethed, mistil-lid, kontrol og overvågning, men med mere åbenhed, mere demokrati, mere humanitet og større tolerance. Men uden at være naive.- Jeg tror helt sikkert, at vores statsminister ønsker mere åbenhed og demokrati, men jeg tror også, at beredskabet omkring regeringskvar-teret og Stortinget vil blive styrket, siger Per Arne Dahl og fortsætter:

- Og jeg mener ikke, at der behøver være en modsætning mellem de to ting. Man kan kæmpe for åbenhed og frihed, uden at det betyder, at man skal være blåøjet og lade det være for let for terrorister at bedrive deres spil.- Åbenheden gør det muligt for fæl-lesskabet at reagere konstruktivt og i flok, og den måde, som det norske folk stod sammen på efter den 22. juli, vidner om en styrke til også at kunne håndtere åbenhed og fred.Ifølge Per Arne Dahl spillede de norske ledere i form af statsminister Jens Stoltenberg, Oslos borgmester, Fabian Stang, kongehuset og biskop-perne en væsentlig rolle i den måde, som det norske folk umiddelbart håndterede tragedien på.- Når jeg kigger tilbage, er der især to kvaliteter ved deres lederskab, som træder frem – nemlig empati og indlevelse i situationen samt en evne til strategisk at betragte situationen i et længere perspektiv. Rosenmar-chen var en del af dette. Jeg tror, det var meget vigtigt for det norske folk at få lov til at gøre noget. Det var vigtigt at kunne gå på sine fød-der i et optog, det var vigtigt at kunne lægge blomster og tænde lys

– det var vigtigt at kunne gøre god-hed og solidaritet til noget konkret.

Ikke tiden for at tale om tilgivelseSom præst og sjælesørger er Per Arne Dahl fortrolig med at arbejde med begreber som tilgivelse og forsoning. Men det er alt for tidligt at bringe dette på bane i forhold til Breivik, mener han.- Alt tager sin tid. Og lige nu er det tid til sorg – og til vrede og fortviv-lelse. Det er også tid for håb om og tro på, at der nogle gange sker det, at døden vækker noget nyt til live. Nu er det også tid til rettergang og til at gøre terroristen ansvarlig for sine handlinger og holdninger – det

sker i en retssag, som begynder den 16. april.

- Men nu er slet og ret ikke tiden til at kræve tilgivelse, tale om tilgivelse eller bringe elementer af forståelse ind i forhold til terroristen. Det vil være en afsporing af sagen, som vil opleves som en hån mod alle, der har betalt en skyhøj pris.Per Arne Dahl har dog mødt menne-sker, som har sagt, at de af den ene eller anden grund er begyndt at bede for Breivik.- Dertil er jeg ikke nået. Jeg føler en solidaritet med de krænkede og så-rede. Inden den 22. juli var jeg netop blevet færdig med manuskriptet til en bog, der var tænkt som en trøst

>>

Vi er et lille land, men vi er et stolt folk. Vi er fortsat rystede efter det, som ramte os, men vi opgiver aldrig vores værdier. Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet. Norges statsminister, Jens Stoltenberg

Midt i alt det tragiske er jeg stolt af at bo i et land, som har magtet at stå oprejst i en kritisk tid.Jeg er imponeret over, hvor megen værdighed, omsorg og fasthed jeg har mødt.Norges statsminister, Jens Stoltenberg


til alle, der har oplevet store og små rystelser i livet – og det ønsker jeg fortsat, den skal være. Men efter tra-gedien var jeg nødt til at skrive hele bogen om, så den tager denne be-givenhed med i betragtning. Bogen hedder At rejse sig efter en rystelse, og er også udkommet på dansk. Mit håb er, at bogen kan give både trøst og håb til det norske og det danske folk.

Et menneske, ikke et monsterSelv om Per Arne Dahl ind imellem selv omtaler Anders Behring Breivik som terroristen, understreger han vigtigheden af, at man ikke gør Brei-vik til et monster. Og det er måske særligt vigtigt, når tragedien igen bliver rullet op i forbindelse med den kommende retssag.

- Breivik er ikke et monster, men et menneske, som skal stilles til ansvar for sine ugerninger. Det gavner ingen at gøre Breivik til et monster. Men det gavner mange, hvis vi forsat la-der ham være et menneske, som må stilles til ansvar for sine handlinger ved en rettergang og dømmes skyl-dig for sine ugerninger.- Og det gavner heller ikke noget at lede efter syndebukke hos politi, po-litikere eller andre. Men det gavner mange at ansvarliggøre synderen. Den proces, som vi er i som folk, og den åbne diskussion, som udøves i vores demokrati, er vigtig for vores fælles erkendelse, hvor vi kan lære af hinanden og reagere og respondere på en konstruktiv måde.


Per Arne Dahl har skrevet bogen At rejse sig efter en rystelse – Når det værste er sket, som udkom efter massakren på Utøya og i Oslo centrum. Bogen er udkommet på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag. I bogen giver han nogle velkvalificerede bud på, hvordan man kan lære at leve med sorgen, hvordan man kan bevare håbet.

>>

DYBERE I GUD

Pastor & Lederbibelskole

Tilmeld dig på www.connectionsdk.dk

Richard Hays Mexico10. marts • kl. 10.00-16.00KirkeCenter Livets KildeÅdalsparken 33, Esbjerg

Werner KnieselSchweiz24. nov. • kl. 10.00-16.00Bibel & MissionscentretThyparken 11, Thisted2012 www.facebook.com/

frikirkenet

Følg os på facebook

Foto: Darko Skender


Jens Stoltenberg Foto: Guri Dahl, Scanpix/statsministerens kontor

Mere åbenhed, mere demokrati. Fasthed og styrke. Det er os. Det er Norge. Vi skal tage trygheden tilbage!Norges statsminister, Jens Stoltenberg

Det folkehav, jeg ser foran mig her i dag, og den varme, jeg mærker fra mennesker over hele landet, gør mig sikker i min sag. Norge består prøven. Ondskab kan dræbe et menneske, men aldrig besejre et folk. Norges statsminister, Jens Stoltenberg

Vi er sønderknuste, men vi giver os ikke.Med fakler og roser giver vi verden besked. Vi lader ikke frygten knække os.Og vi lader ikke frygten for frygt kneble os.Norges statsminister, Jens Stoltenberg



Det er ikke kun blandt vestjyske landmænd, at et ord er et ord. Generelt regner danskerne med, at andre mennesker ikke snyder og svigter dem, og de låner gerne bøger og dvd’er ud til naboer og venner. Danskerne tror så meget på hinanden, at vi er det folk i verden, der bærer mest tillid i ryg-sækken. En tillid, som smitter og har en positiv samfundseffekt. - Den tillid vil vokse i fremtiden, mener trendråd-

giver Emilia van Hauen. Hun er cand.scient.soc., foredragsholder og kom-mentator for en række medier med speciale i mo-derne livsformer, trends og tendenser i samfundet.

Tillid binder sammenEgofesten lakker mod enden, og i stedet opsøger vi ifølge Emilia van Hauen i stigende grad menings-fulde fællesskaber, hvor vi kan udleve vores egne

VERDENSMESTRE

I TILLIDsæt fingerpå din nye bolig

Stigbjergvej 15

7330 Brande

Mobil: 22 44 03 33

[email protected]

www.mesterbyg.comMester Byg A s

T l f . 7 5 3 4 5 5 9 9

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37 • DK-6870 Ølgod • Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk • e-mail: [email protected]

Vi har også kontor i Esbjerg på gågaden, Kongensgade 36, 1. sal”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk. Men vil der blive mere eller mindre på tillidskontoen i fremtiden? Fremtidsekspert Emilia van Hauen spår, at tilliden vil vokse

Alpha kurset & Trinkurset Holder fælles inspirationsdag Lørdag d.3 marts 2012

i Roskilde Baptistkirke

Det har vist sig, at de to kurser supplerer hinanden godt! KOM OG HØR hvordan

Info på: tlf. 4615 0188 eller på [email protected] & trinkurset.dk


behov, lyster og interesser. - I moderne fællesskaber er tilliden helt afgørende. Hvis tilliden ryger, så er det, at man siger op på sit arbejde, går ned med stress eller forlader fællesska-bet, siger Emilia van Hauen og uddyber: - Tidligere var vi knyttet sammen i bundne fælles-skaber, hvor tvang og overlevelse bandt os sam-men, men moderne fællesskaber opsøger vi efter behov og interesse. Det er tillid, der får folk til at

komme ind og blive i et fællesskab – tillid holder os sammen. Danskerne har både høj tillid til, at systemet er retfærdigt, og at naboen er til at stole på. Vi stiller grøntsager ud til vejen og går ud fra, at forbipas-serende ikke stjæler grøntsagerne, men i stedet lægger penge i den cigarkasse, der er sat frem. Og den tillid er enestående. - Vores tillidskultur kan spores helt tilbage til

vikingetiden, forklarer van Hauen. - Vikingerne rejste over store afstande og var der-for nødt til at basere deres handel på, at en aftale blev overholdt. At et ord er et ord. Og det har smit-tet af på danskernes tiltro til hinanden.

>>

Fotos: Ulrik Jantzen, Scanpix

Emilia van HauenEmilia van hauen er uddannet cand.scient.soc., HD(A) samt IAA og er en efterspurgt trendrådgiver, foredragsholder og kommentator. Hun beskæftiger sig overordnet med tidsånden i samfundet og har speciale inden for moderne livsformer og trends og tendenser i samfundet. Af samme årsag bliver hun ofte brugt som fast kommentator i flere me-dier herhjemme og har ligeledes haft lejlighed til at kommentere på det danske samfund i udenlandske medier som BBC World, BBC, RTL, Libération, det franske Elle og flere svenske og norske medier. Derudover har hun skrevet fire bøger. Læs mere på emiliavanhauen.dk


Tiltro vil øgesInternationale målinger viser, at den generelle sociale tillid i Danmark er steget de seneste 30 år, men en omfattende dansk undersøgelse fra 2009 viser dog, at tilliden til stort set alle politiske institutioner er faldet i løbet af det seneste årti. Vi har haft stor tiltro til velfærdsstaten og hinanden, men er denne tillid kommet under pres?- Vores tillid til retssystemet og andre institutio-ner udfordres konstant lige nu, mener Emilia van Hauen. - Fordi folk er så oplyste, kan de gå ind og stille spørgsmålstegn ved de institutioner og autoriteter, vi har i dag. Men det er det moderne samfunds og demokratis lod og skaber i virkeligheden endnu mere tillid.- Jeg tror helt klart på, at der bliver øget tillid i fremtiden. Fordi demokrati og tillid er nært for-bundne og gensidigt afhængige af hinanden. Når vi overfaldes af skandaler hele tiden, så er det jo netop, fordi det opdages. Og det gør - paradoksalt nok - at tilliden øges.- Ikke tilliden til, at systemet er ufejlbarligt, men tilliden til, at den almindelige borger har en chance, fordi skandaler nok skal blive gravet frem. Tillid er også udtryk for, at du ved noget, at du kan gennemskue systemer og har indflydelse på, hvad der foregår. Derfor har tilliden historisk set altid været lav i diktaturstater og tilsvarende høj i monarkier.

- Vi har med internettet og sociale medier flere muligheder end nogensinde for at gennemskue tingene, siger van Hauen.

Tillid i kroner og ørerEmilia van Hauen mener, at den høje grad af tiltro til hinanden gør, at mange mennesker bruger ener-gien på at skabe nyt og se nye muligheder frem for at føle sig kontrolleret og overvåget. Tilliden er derfor også afgørende for fremtidig vækst i kroner og øre. Vores rigdom bygger på den høje grad af tillid. - Forsker og professor Gert Thinggard Svendsen har estimeret, at op til 25 procent af vores bruttona-tionalprodukt kommer fra den sociale kapital, som har at gøre med tillid, anfører hun. - Tiltro til andre mennesker og institutioner til-lægger han derfor en meget stor samfundsværdi. Tillid til omgivelserne giver tro på, at man kan gøre en forskel, og derfor bliver borgerlyst en vig-tigere drivkraft end borgerpligt. Vi ser derfor igen og igen, at folk for eksempel laver indsamlinger på internettet og starter velgørenhed op.- Man taler også om co-creation på arbejdspladser - at invitere medarbejdere til at være kreative og bidrage til at løse problemer, og det er også udtryk for en tillid, som vi ikke kendte til i industrisam-fundets hierarkiske system, siger hun og tilføjer: - Vi mødes ansigt til ansigt på andre niveauer end tidligere, og det skaber mere tillid.

Martin Hø[email protected]

>>

Evaluering og spinMen hvad så med den danske undersøgelse, som påviser en negativ tillidstendens. Risikerer vi at tømme den danske tillidskonto?- Dykket i tilliden til de politiske institutioner skyldes især evalueringskulturen i det offentlige. Evalueringskulturen undergraver den tillidskultur, vi har haft, selv om det ikke har smittet af på det generelle tillidsniveau, siger Emilia van Hauen. Et andet problem er politisk spin, som van Hauen også mener presser tilliden. - Folk kan ikke holde spin ud, fordi de ikke kan gennemskue det og dets magt til at ’lege’ med systemet, påpeger hun.Men den sociale tillid er en robust størrelse, og derfor spår hun alligevel, at tilliden vil vokse i fremtiden. - Vi bliver mere og mere oplyste som mennesker og samfund, og det giver indflydelse på, hvad der foregår, samtidig med at det giver den enkelte et større ansvar. Det, tror jeg, vil øge niveauet af tillid - både til hinanden og til det overordnede samfund og velfærdsstaten.

I moderne fællesskaber er tilliden helt afgørende. Hvis tilliden ryger, så er det, at man siger op på sit arbejde, går ned med stress eller forlader fællesskabetEmilia van Hauen

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk


Vores tillidskultur kan spores helt tilbage til vikinge-tiden. Vikingerne rejste over store afstande og var derfor nødt til at basere deres handel på, at en aftale blev over-holdt. At et ord er et ordEmilia van Hauen

Side 32 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 32

Fotos: Martin Gravgaard


Johannes’ rejse mod en nådig Gud

Selv om Johannes Lind Pedersen i årevis havde prædiket og undervist om Guds nåde og kærlighed, lå der dybt i ham en opfattelse af Gud som en hård arbejdsgiver.

En opfattelse, som farvede, hvem han var, og hvad han gjorde. For 11 år siden knækkede filmen, og Johannes måtte sygemelde sig – men fandt gennem kristne

retræter ind til en helt ny erfaring af og tillid til Guds nåde og kærlighed



>>


give én enkelt forklaring på, hvad det var, der skete, da han sygemeldte sig. Var det stress? Udbrændthed? Depression? Eller noget helt fjerde?- Vores kirke er meget bred og rum-mer mange forskellige holdninger, og der havde altid været en vis friktion omkring nogle ting, som jeg som leder på en eller anden måde blev centrum for. Min lægning er ikke voldsom karismatisk, men vi er en karismatisk kirke, som tror på Hel-ligåndens virke gennem helbredelser, tungetale og profetier. Jeg er under-viser og pastoral i min lægning, men har ikke voldsomt synlige, karisma-tiske gaver. Og der opstod nok noget friktion i mig selv i det skisma, mener han.- Samtidig var vi meget åbne for åndelig fornyelse og var i udgangs-

punktet åbne for at afprøve alt, hvad der kom på vores vej af den slags. Men der var nogle udfordringer og spørgsmål i det, som måske også var med til at give mig et knæk af en slags.- I september 2000 havde vi et møde for en række områdeledere i kir-ken, og i den forbindelse kom der nogle spørgsmål til kirkens vision og udvikling, som på en eller anden måde satte sig i mig. Jeg kan ikke beskrive det anderledes. Det var ikke nogle specielt hårde eller udfarende spørgsmål, og jeg havde oplevet andre af den slags ting mange gange, men denne gang satte det sig i mig.- Så fra at være velfungerende og i kontrol – og tilmed vellidt, så op-dagede jeg pludselig et eller andet i mig selv, der råbte på opmærksom-

>>

Udadtil havde der ikke været noget at se, da Johannes Lind Pedersen for lidt mere end 11 år siden sygemeldte sig fra sit job som forstander i Den Evangeliske Frikirke i Randers. Jo-hannes Lind Pedersen var 13-14 år, da hans familie blev en del af kirken, og siden da havde han taget mere og mere ansvar som frivillig leder for forskellige arbejdsgrene i kirken, indtil han blev en del af den over-ordnede ledelse i menighedsrådet. På det tidspunkt var han i begyndelsen af 30’erne, gift, far til to piger og med er civilt erhverv, hvor han stod for entreprisestyring i en byggevirk-somhed med omkring 40 medarbej-dere.- Der skete mange ting i kirken i de år, og jeg var en del af det meste. Se-nere blev jeg leder af menighedsrådet

i en periode, hvor vi var uden præst, og da det ligger til min natur at tage ansvar, fik jeg ekstra meget at gøre i den tid. Til sidst blev jeg ansat i kir-ken med titel af forstander, hvilket var en kobling af en administrativ ledelsesrolle og en præstefunktion, forklarer Johannes.- Jeg oplevede ikke, at vi havde for travlt, eller at det var for meget. Jeg følte også, at min åndelige udvikling fulgte med udviklingen i kirken og med det ansvar, som jeg havde. Men det viste sig, at der lå nogle ting og ulmede, som senere tog magten fra mig. Mens jeg var i forløbet, var det dog ikke noget, jeg var klar over, forklarer han.

Mistede orienteringenDet er lidt svært for Johannes at

>>

Fra at være velfungerende og i kontrol – og tilmed vellidt, så opdagede jeg pludselig et eller andet i mig selv, der råbte på opmærksomhed og fik mig til at bryde sammenJohannes Lind Pedersen


>>

hed og fik mig til at bryde sammen. Og det kan godt være, at der var et element af udbrændthed i det som følge af et oplagret ansvar over lang tids virke som kirkelig leder. Uanset årsagen så mistede jeg fuldstændig orienteringen og måtte sygemelde mig fra mødet i september og halv-anden måned frem. Jeg kunne ikke passe mit arbejde og måtte bare trække stikket ud.

Første skridt mod det nyeTil at begynde med var Johannes’ egen analyse, at han nok var brændt ud. Andre – blandt andet en tera-peut, som han talte med – mente, det var en depression. Men det ople-vede han ikke selv, at det var.- Jeg fik en opgave med at gå og bygge et sommerhus, og mens jeg gik

og passede mig selv og fik lov til at bruge mine hænder, samtidig med at jeg havde udsigt til havet, fandt jeg ud af, at det ikke var hele min

tilværelse, som var ramlet sammen. Der var kapacitet og overskud til at håndtere andre dele af min tilværelse end den kirkelige, og det var med til at skabe et fundament for, at jeg

kunne begynde at arbejde på nogle ting i mig selv.Måden, Johannes begyndte at arbejde med sig selv på, var gennem kristne

retræter. Den første, som han var på, var i marts 2001 – hos den svenske forfatter og åndelige vejleder Magnus Malm.- På retræten havnede jeg i et på

sin vis meget fremmed miljø med stilhed, tidebønner og samtaler med en åndelig vejleder. Det var hverken som i frikirkerne eller i folkekirken;

det var noget helt andet. Jeg var spørgende over for det, men kunne mærke, at stilheden, fordybelsen og de fem dage med Gud og mig selv gjorde et eller andet ved mig, som var rigtig, rigtig godt. På en eller anden måde gav selve rammen om retræ-ten med en dagsrytme med stilhed, ro og kun nogle få input i en noget anden form,

end jeg var vant til, mig noget at

Jeg var spørgende over for det, men kunne mærke, at stilheden, fordybelsen og de fem dage med Gud og mig selv gjorde et eller andet ved mig, som var rigtig, rigtig godtJohannes Lind Pedersen


tage fat i. Og det begyndte jeg så at orientere mig ud fra.

Fandt nye kilder at øse afJohannes har siden været på endnu fem retræter hos Magnus Malm, hvor der hver gang blev bygget videre på den foregående retræte.- Magnus Malm har et forløb med undervisning på sine retræter, og det handler meget om Gudsbillede og selvbillede. Undervisningen røg fuld-stændig ind i nogle ting, som foregik inde i mig. Jeg havde ikke selv kun-net sætte ord på det, men i Magnus Malm hørte jeg en, der kunne – så jeg begyndte så småt at se mig selv i det perspektiv, han beskrev i sin undervisning. På hver retræte blev der plantet nogle tanker og sat gang i en proces, som jeg stadig er i, smi-ler han.Processen indebar blandt andet, at Johannes begyndte at interesse sig for noget, som lå uden for hans egen kirkes normale orientering – blandt

andet de såkaldte ørkenfædre, som var nogle tidlige kristne, der søgte ud i ørkenen for at være alene med Gud, men som efterhånden fik di-sciple, der bosatte sig omkring dem. Forløberen for kristne klostre.- Jeg læste også bøger skrevet af katolikker - blandt andre af forfat-tere som Henri Nouwen, Wilfrid Stinissen og Gerard Hughes. I det hele taget begyndte jeg at øse af nogle andre kilder, end jeg var vant til. Jeg var opdraget til at have en sund skepsis over for folkekirken og med hensyn til katolikkerne var det helt galt – så det, at jeg begyndte at udforske disse sider af kirkebilledet, var noget, som var ud over, hvad der lå lige for.

Tjener for en streng herreMen under denne udforskning gik det op for Johannes, at der fandtes nogle dybder, som ramte lige ind i de ting, som hans fundamentale kampe og krise handlede om. Der fandtes

mennesker, som havde været igen-nem processer, som han oplevede, at man i frikirker havde svært ved at finde ord for.- Jeg havde lært, at den katolske kirke ikke havde forstået nåden og var bundet af lovtrældom, men jeg har aldrig mødt så meget nåde som i bøger skrevet af de katolske forfat-tere, jeg læste. I min krise havde jeg brug for at komme til kort i forhold til min egen produktivitet og an-svarlighed og falde til ro i nåden. Jeg havde brug for at finde ind til en Gud, som virkelig elsker mig.- Det underlige er, at min teologi og forkyndelse altid har været meget nådesbaseret. Men et eller andet sted i dybet af min sjæl var der plantet noget, som for mig fik Gud til at fremstå som en hård arbejdsgiver – som en streng herre. Og de bibeltek-ster, jeg fik til at meditere over under retræterne, bankede fuldstæn-digt igennem i forhold at afsløre, hvor jeg i virkeligheden var, og hvor-

dan jeg tænkte om Gud. Forståelsen af Gud som en streng herre havde hele tiden ligget der som en under-tone og præget, hvordan jeg så på mig selv, og det prægede den kamp, der var inde i mig selv for at opret-holde et Gudsforhold, som jeg troede, at Gud kunne være tilfreds med.

En elskende farDen strenge Gudsforståelse vurderer Johannes til blandt andet at stamme fra sin opvækst, hvor en moralsk fejlfri og gennemført næstekærlig – kaldet hellig - livsstil på en eller anden måde blev kædet sammen med Guds accept.- I mit barndomsmiljø var der en klar formel for relationen til Gud. Det var et stærkt miljø, men også et lidt tungt miljø med en kristendomsform iklædt en mørk tendens. Man talte, bad og drømte meget om en kristen vækkelse, og tanken om vækkelse hang meget sammen med det at leve et helligt liv. Hellighed var en forud-

>>

Et eller andet sted i dybet af min sjæl var der plantet noget, som for mig fik Gud til at fremstå som en hård arbejdsgiver – som en streng herreJohannes Lind Pedersen


sætning for vækkelse. Jeg er sikker på, at de voksne, der var omkring mig, ikke ønskede at videregive et sådant billede af Gud som en streng herre, men på en eller anden måde var det det, jeg opfattede.- I løbet af de seks retræter hos Magnus Malm blev nogle af disse ting ommøbleret inde i dybet af mig selv, og min relation til Gud har ændret sig kraftigt de seneste 10 år. Han er ikke længere en streng herre, men en nådig far, som elsker mig.- Min teologi har ikke ændret sig, og alt det, jeg har stået i, er ikke for-kert. Men jeg har i dag et personligt

og relationsbaseret Gudsforhold, der bryder med mange af de produktive ting, som jeg er opdraget med.

Retrætecenter snart klarI skrivende stund er Johannes sam-men med sin kone, Heidi, ved at færdiggøre retrætecenteret Ådalen Retræte, som ligger 12 kilometer vest for Randers i landsbyen Ålum. Centeret får en nybygget værelses-fløj, hvor der er plads til 20 retræte-gæster. Ud over værelsesfløjen råder centeret over en tidligere restaurant med køkken, spiselokale, andagtsrum og festsal.

✁

Dom

ino-

2012

(Obs! Du kan også bestille avisen, kristne bøger og musik på Udfordringens hjemmeside www.hosianna.dk)

Jernbanegade 7. 7400 Herning

Tlf. 97 11 68 00E-mail:

[email protected]

Brug tid på det du er god til- vi gør det samme

Vi yder troværdig og fyldestgørende rådgivning og revisorassistance uden skjulte omkostninger.

Registreret revisor FRR

Udfordringen Torsdag den 11. november 2010 Uge 45 - Årg. 38 - Kr. 15,-

...den kristne ugeavis

Bøn var vejen ud af mit mørkePernille Liland havde en stor karriere som clairvoyant seer, men pludselig fik hun øjnene op for, at hun selv befandt sig i et åndeligt mørke...

Læs interviewet side 3.

T e l e f o n 4 8 2 0 7 6 9 0l o g o s m e d i a @ d l m . d k

N Å R S L Ø R E T R E V N E R

w w w . l o g o s m e d i a . d k

Af Gulshan Esthers historie fortalt til Thelma Sangster

En fantastisk bog om en mus-limsk pige, der søger hjælp, fordi hun holdes fanget af sin religion, sin strenge opdragelse, sit køn og sit alvorlige handicap.

Først ved mødet med Jesus for-andres hendes liv radikalt!

En international bestseller solgt i over 200.000 eksemplarer!

228 sider – Kr. 229,95

Karismatiske kirker er attraktivePinsekirker og karismatiske kirker egner sig til moderne individualister - hvis kirkerne både giver frihed og styrker samhørigheden, viser undersøgelse.Af Svend Løbner

Karismatiske kirker er over-fladiske. Kristne i pinsekir-ker forpligter sig aldrig. Det sagde en generalsekretær i Kirkernes Verdensråd en-gang til Karl Inge Tangen, norsk lektor ved Høyskolen for Teologi og Lederskap i Oslo.

Men det skulle han aldrig have sagt.

For det fik Tangen væk fra teologibøgerne og ud i ver-den for at undersøge, om det

virkelig kunne passe. Og han præsenterede resultatet af sin undersøgelse for 440 deltagere ved Willow Creeks lederkonfe-rence den 29. oktober.

Gud kan bygge sin kirkeEfter dybdeborende inter-

views med medlemmer fra Københavns Kulturcenter, Pin-sekirken i Malmø og Hillsong Church i London er konklu-sionen:

- Generalsekretæren tager fejl. Der er forpligtelse i karis-matiske og såkaldt pentekosta-le kirker. Også hos deltagere,

som er såkaldt senmoderne og derfor meget individualistiske. Det er muligt for Gud at skabe en kirke af forpligtede menne-sker i vor tid.

I er helte- I er heltene, sagde Karl

Inge Tangen til lederne på konferencen:

- Europa er verdens mest sekulariserede (verdsliggjorte, red) kontinent. I er heltene, fordi I arbejder under mere vanske-lige forhold end Bill Hybels (stifter og leder af Willow Creek, red.) og de andre amerikanske

undervisere. I USA er 20-40 pct. jo bekendende kristne. Så ”keep up the good work!” slut-tede han.

Den norske lektor pegede på især tre faktorer, som gør, at senmoderne individualister forpligter sig.

Øverst på svarlisten fra de mange interviews står:

1. Relationer Medlemmerne i de tre kirker

betragter kirken som deres åndelige hjem. Det giver relatio-nerne kvaliteter som gæstfrihed og varige venskaber.

- De tager ansvar for hjem-met, og de byder nye velkom-men hjem, sagde Tangen.

Dernæst nævner inter-viewpersonerne:

2. Spiritualitet Medlemmerne siger, at de

virkelig erfarer Gud. Og Karl Inge Tangen lyttede til mange vidnesbyrd – fra muslimen, der blev helbredt, til alkoholikeren, der blev ædru og følte sig ”lyk-kelig for første gang i tre år”.

Herefter fortsætter listen med yderligere otte kvaliteter i kirker, der tiltrækker moderne

mennesker. En af de vigtigste her var:

3. FrihedKirker, der vokser, er et cen-

ter for både tilhørighed og frihed. Kvalitetsrelationer sikrer tilhørighed. Med dernæst er fri-heden vigtig for individualister:

- Jeg kunne selv bestemme mit eget tempo ind i kirken, sagde en af de interviewede. Det siger noget om, at kirken kan rumme mennesker i pro-ces og udvikling. Kirken har ”et reflektivt rum”, sagde Karl Inge Tangen.

Hjælp os med at give juleevangeliet vinger

Fyld benzin på vore fl y!

www.maf.dk

Det er helt uforpligtende. Efter en måned får du et giro-kort og kan beslutte, om du vil fort-sætte. Prisen er kun 598 kr. for et helt år! Avisen er på 24 sider i farver.

Dagligt følger vores korrespondent i Israel udviklingen i Bibelens lande. Som abonnent har du adgang til Richard Oestermanns daglige artikler på hjemmesiden og i den trykte udgave.

Hvordan bevarer du din tro i et afkristnet samfund? Den kristne ugeavis Udfordringen er en god hjælp for mange. UNDERVISNING: Familieliv, arbejdsliv, bibelsk arkæologi, tro i praksis. UNGT STOF: Altid mindst to sider med godt stof for unge, fx fra FC Udfordringen. SUNDHED: Brevkasser og artikler om bedre sundhed - for både krop, sjæl og ånd.INTERVIEWS: Kendte og ukendte, der har oplevet Gud og den åndelige virkelighed.MENINGER: Ledere, kronikker, klummer og anmeldelser med klare kristne holdninger.NYHEDER: Fra både folkirken og frikirkerne, samt nyt om kristne i udlandet - hver uge.

Prøv den kristne ugeavis gratis i to måneder.

Danmarks bedsteIsraels-dækning!

Postbox 110+++ 16693 +++7993 Sydjylland-Fyn USF B

Ja tak, lad mig prøve Udfordringen___ ½ år for kun 348 kr. ___ et helt år for kun 598 kr. ___ prøv 2 måneder gratis - og betal derefter opkrævningen, hvis du fortsætter___ Europa (Færøerne/Grønland) 1 år 998 kr. ___ Øvrige udland 1 år 1298 kr.___ Studie-abonn. 1 år 398 kr. eller___ ½ år 248 kr. ___ Netabonnement 128 kr. Navn: _____________________________________________________

Adresse: ___________________________________________________

Postnr._________ By: _______________________________________________

Tlf.: __________________________________________

E-mail: ________________________________________

Obs! Vind en rejse for 2 personer! Nye abonnenter deltager i lodtrækningen om to pladser på Udfordringens læserrejse til ”de første kristne” i Grækenland og Tyrkiet i juni 2012. Den er arrangeret af Unitas Rejser med præsteparret Rhoda og Stig Christensen som rejseledere. Rejsen kan også bestilles hos Unitas Rejser for 13.445,-

UdfordringenGrækenland og Tyrkiet

– Fortid, nutid og fremtid

29. maj - 6. juni 2012

Med dansk rejseleder

1200532 d. 18. okt. 2011 / 3

Rejse i samarbejde med avisen Udfordringen

med rejseleder, sognepræst Stig Christensen

Evangeliets Gyldne Sange

Salg: Ole Bøgh Andersen

tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk

14 sange: kor, herrekor, duet og solo

NY CDfra

I Skyggen af det kors

1 Min kære ven har du mødt Guds søn. Åge Samuelsen 3,18

2 O, jeg ved et land. Traditionel (ukendt) 3,17

3 Endnu strømme fra Jesus. Åge Samuelsen 3,17

4 På en fjern ensom høj.(Solo Hans Brohus) Georg Benard 3,56

5 Lønkammerkrogen. Traditionel (norsk) 3,14

6 En pilgrims vandring. Åge Samuelsen 3,22

7 Jeg lever ved kilden. Traditionel 3,06

8 Stjerner på himmelen.(Duet) Putte/Knud Lysgård 3,30

Judith Nørholm / Kurt Gjerløv

9 Å, du kære Golgata. Åge Samuelsen 3,18

10 Jeg var slave i et fremmed land. Uffe Andersen 2,29

11 Jeg hørte englesang. Traditionel (svensk) 3,17

12 Hvem er det som går der. (Duet) Reider Holberg 3,37

Gunnar Eriksen/Bent Andersen

13 Er det slut på kraften. Åge Samuelsen 3,20

14 Et herligt liv jer ejer. Åge Samuelsen 2,55

15 Potporri. Viggo Abrahamsen 3,52

Philips Philips

Åge Samuelsen

16 I skyggen af det kors. Viggo Abrahamsen 3,26


I Skyggen af det kors


booklet.indd 1

03/04/08 9:42:20

kun

kr. 100.-

+ porto

I mit barndomsmiljø var der en klar formel for relationen til Gud. Det var et stærkt miljø, men også et lidt tungt miljø med en kristendomsform iklædt en mørk tendensJohannes Lind Pedersen

- Vi oplever faktisk, at Gud er med i det her, for vi har kun mødt positive tilkendegivelser hele vejen rundt, når vi har spurgt folk fra forskelligekirkesamfund om at være med på den ene eller anden måde. Folk har taget meget godt imod det, og vi har allerede lejet det ud til en del retræter i foråret. Vi er faktisk lidt forbavsede over, at der er så stort et miljø for og ønske om det i Danmark, erkender Johannes.

Læs mere om Ådalen Retræte på aadalenretraete.dk

Hør Johannes Lind Pedersen i P1’s Mennesker og tro på kortlink.dk/ac26



Fotos: Kostia, Fotolia

vokser kun ved at blive brugt



Vi bliver hele tiden udfordret på vores tillid el-ler mistillid. Tænk på efterårets valgkamp, hvor luften var tyk af påstande og løfter. Eller tænk på mediernes daglige informationsstrøm, som vi skal sortere i.Men også tættere på: tør vi have tillid til vores relationer; til dem, der siger, de er glade for os? Tør vi have tillid til Jesus. Og til os selv?

Tilliden lukker opOm vi har tillid eller ej, styrer vores liv enormt me-get. Hvis vi er usikre på, om vi bliver forstået, eller om vi bliver latterliggjort, vil vi være modvillige til at åbne op for det, vi tumler med.Hvis man har mistillid til dem, der banker på døren ind til ens liv, lader man typisk være med at lukke op. Massevis af gange i løbet af en dag lukker jeg ikke op for det, der vil ind: mails, der lover mig at blive millionær, hvis jeg lige…; sladdernyheder (jo, enkelte slipper desværre ind i sindet); reklamer, der lover mig trivsel, hvis jeg køber præcis dette produkt…Og mistillid er ikke bare noget dårligt. Det er ikke dårligt at have mistillid til det, der er dårligt! Men det er dårligt – og rigtig trist – at have mistillid til det, der rent faktisk er godt og værd at have tillid til. Det er virkelig vigtigt at have tillid til det, der er godt og sandt. Så godheden og livskvaliteten

ikke kommer til at stå ude på trappen, mens vi sid-der indespærret bag lukkede døre i en atmosfære af mistillid.

Tillid kan aldrig kommanderes fremMen at skifte fra mistillid til tillid er ikke gjort med et snuptag. Lad mig komme med tre iagttagel-ser omkring det:

1. For det første er tillid ikke noget, man bare lige kan bestemme sig for at have. For tillid er en følelse og ikke en viljesstyret ting. Og at lade som om, man har tillid, når man i virke-ligheden ikke har det; dét bliver bare til skue-spil, der forkludrer det hele yderligere. Derfor er det tåbeligt at kommandere tillid frem hos sig selv eller andre. Tillid kan aldrig hives frem, men må have lov til at gro frem. Og det hænger sammen med den anden iagttagelse:

2. Hvor vi er på skalaen mellem tillid og mistil-lid afhænger rigtig meget af hvilke erfaringer, vi har gjort os indtil nu. Mange skuffelser og svigt producerer mistillid. Mange opfyldte løfter producerer tillid. Der er altid gode (eller dårlige!) grunde til, at vi befinder os, hvor vi gør, på tillidsskalaen.

3. Men så er der en tredje iagttagelse: selv om vi ikke kan bestemme os for at have mere tillid, kan vi bestemme os for at bruge den - måske lille - tillid, vi allerede har! På den måde kan vi faktisk gøre noget for at få mere tillid. For eksempel i forhold til Jesus. Bliver vi siddende på vores flade og undlader at agere på den tillid, vi rent faktisk allerede har til Jesus og til det, han tydeligt og forståeligt har sagt til os… så ruster vores tillid. Det gode budskab om ham bliver fjernt, og hans ord bliver ke-delige og trivielle at høre på (fordi vi alligevel ikke handler på dem; de hober sig bare op som rodebunker på sindets skrivebord…).

Hvad har vi erfaret?For mig selv er det sådan, at min tillid til Jesus’ sindelag og til, hvad hele verdenshi-storien munder ud i, er stor og tryg. Men jeg må også sige, at når det gælder til-

liden til Jesus’ indgreb her og nu i konkrete nødsi-tuationer, så er der mere kamp på.Og det har jo at gøre med mit livs erfaringer, der som de fleste andres er en broget blanding af op-fyldte forventninger og trælse skuffelser. Og skuf-felser, der ikke bliver bearbejdet og snakket ud om, aflejrer sig i sindet og bliver til skepsis. Og skepsis kan blive til kynisme.

Derfor er det så vigtigt at snakke ærligt med Je-sus om alle vores erfaringer, både de dejlige og de dårlige. Så skuffelser ikke kommer til at stå imellem ham og os, men at de i stedet i det ærlige fællesskab med ham bliver omformet til en endnu dybere sammenknyttethed med ham, som jeg deler alt – også alt det, jeg ikke forstår – med.Det allerbedste er, at Jesus ikke forlanger total til-lid, for at vi kan begynde at have noget sammen. Jeg må komme til ham, som jeg er – også med min lille tillid og måske kæmpestore mistillid. Tillid er ikke en præstation fra os; den er en gave fra ham.

Den kommer af opdagelse efter opdagelse af, at han simpelthen aldrig nogensinde har ladt mig i stikken.

Jeg er selv den vanskeligsteMen i virkeligheden er det slet ikke Jesus, jeg har vanskeligst ved at have tillid til. Den person, jeg virkelig bakser med at have ret meget tiltro til, er mig selv. Jeg synes simpelthen, jeg har for mange erfaringer af, at jeg har svigtet. Og jeg kan ikke altid selv forstå hvorfor. Hvad er jeg egentlig for én? Hvad i alverden bor der inde i mig, som får mig til at være så egoistisk eller ustabil? Så man kan blive allergisk over for at love sig selv eller andre noget. Også her ligger helbredelsen i at

Man kan ikke beslutte sig for at have mere tillid, for tillid har med følelser at gøre. Men tillid vokser ved at blive bekræftet, når man bruger den. Risikoen er, at man bliver afvist og derved oplever mistillid. Der er dog én, som aldrig afviser éns tillid: Jesus – så ham kan man roligt tale ærligt med

KOMMENTAR

Det er virkelig vigtigt at have tillid til det, der er godt og sandtGunni Bjørsted

Jeg synes simpelthen, jeg har for mange erfaringer af, at jeg har svigtet. Hvad i alverden bor der inde i mig, som får mig til at være så egoistisk eller ustabil?Gunni Njørsted

>>

Hvis jeg betragter mig selv alene i spejlet, gribes jeg af håbløshed. Men når jeg ser, at Jesus’ ansigt også er der, får jeg håbGert Bjørsted


Jesus ser åbenbart en masse godt i mig. Sit eget billede. Ganske vist noget krøllet og nusset, men da han er verdensmester i genoprettelse, går han trøstigt i gang. Jeg opdager, at jeg er totalt gennemskuet – og gennemelsketGunni Bjørsted

>>

lukke op for Jesus og se på sig selv sammen med ham. Hvis jeg betragter mig selv alene i spejlet, gribes jeg af håbløshed. Men når jeg ser, at Jesus’ ansigt også er der, får jeg håb. Han ser åbenbart en masse godt i mig. Sit eget billede. Ganske vist noget krøllet og nusset, men da han er verdensme-ster i genoprettelse, går han trøstigt i gang. Jeg

opdager, at jeg er totalt gennemskuet – og gen-nemelsket.Sammen med ham øver jeg mig i at få tillid til mig selv og love noget og holde noget. Jeg svigter fortsat, men jeg rejser mig igen og lover noget og holder noget. Tilliden gror, og mistilliden visner.

Gunni BjørstedPræst i Bethelkirken, [email protected]



Mistillid er en af demokratiets allerstørste farer – og betydelig

farligere end eurokrisenProfessor, dr.theol. Niels Jørgen Cappelørn i Kristeligt Dagblad den 30. december 2011


NU!

www.alterna.nuFoto: Slavoljub Pantelic


Som præst og cand.merc. i organisations- og ledel-sesteori burde det ligge lige til højrebenet for mig at skrive en kommentar om tillidsskabende ledelse. Det falder mig alligevel ikke helt let. Tillid kan virkelig være en kompliceret størrelse! Tillid er ikke noget, man kan tage for givet. Tillid tager lang tid at bygge op, og den kan forsvinde igen i løbet af et splitsekund. Tillid er dynamisk, den bevæger sig som en bølge, skvulper frem og tilbage. Og tillid er relationsbåren, knyttet og bun-det op til en person.

En fast tillidFor det kristne menneske er tillid til Gud afgørende vigtigt. I det nytestamentlige skrift Hebræerbrevet står der, at tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. I min begrebs-verden giver det således ikke mening at adskille tro

og tillid. Troen defineres som en fast tillid og må således finde et konkret udtryk for denne tillid i kærlig-hed. Og det gælder, så vidt jeg kan se, hele vejen rundt – i forhold til Gud, til min næste og til mig selv. Som menneske har en af mine stort set dagli-ge bønner til Gud derfor været: Giv mig nådegaven til at tro! -udtrykt og udlevet i alle tre ovennævnte dimensioner.Jeg har sådan brug for at have denne faste tillid til Gud. Til hans ord i Bibelen; til hans løfter - både de opfyldte og de uopfyldte; til hans formål og dagsorden; til hans kirke i al dens mangfoldighed (læs: mennesker); til de tjenester og ledere, som han giver - også selv om de tænker og handler anderledes end jeg.

Integritet vækker tillidJeg er mig bevidst om, at jeg i min opgave som præst fungerer og kun fuldt ud kan fungere i et rum af tillid. Sådan er det for enhver efterfølger af

Kristus - og særligt for ledere. Selv om vi lever for-skellige liv - Gudsliv, familieliv, arbejdsliv, fritidsliv etc. - så må der være helhed mellem de forskellige liv. Selv om det er gået hen og blevet et lidt slidt ord, men i mangel af bedre, bruger jeg det allige-vel, så er integritet, det vil sige overensstemmelse mellem de forskellige liv, med til at opretholde og forøge dette rum af tillid. Hvis jeg eksempelvis er en ’ordentlig’ ægtemand og far, styrker det tilliden til opgaven og funktionen som præst og leder, selv om man kunne argumen-tere for, at det er to forskellige liv. Den adskillelse ophører imidlertid, når man anskuer det at være kristen og kristen leder som værende en livsstil. Værdierne, prioriteterne, holdningerne og handlin-gerne ophører ikke, fordi jeg forlader kirkerummet. Det er netop livsstil. Og det er ikke ny ledelseste-ori, men klassisk, nytestamentlig, paulinsk teologi med vægtlægning på karakterdannelse for ledere i kirken – eksempelvis understregningen af som kirkeleder at have et godt ry uden for kirken.

AT LEDE, SÅ DET VÆKKERTILLID

KOMMENTAR


Tillid er altafgørende, hvis en leder skal lykkes. Især, hvis lederen leder frivillige, som en præst i en frikirke gør det. Integritet og viljen til at stå til ansvar er afgørende for, om lederen vækker tillid hos mennesker omkring sig


At vælge at stå til ansvarOg omvendt hvis der er mangel på integritet - manglende sammenhængskraft i mit liv - ja, så mi-nimeres tilliden. Hvis kløften mellem ord og hand-ling vokser, bliver ledelseskraften mindre. Dem, der er tættest på os, ser det først. Vores ægtefælle, børn, nære relationer i venskaber og tjenestefæl-lesskaber, menighed og for den sags skyld husdyr! Og vi sælger ud af noget af det mest dyrebare og kostbare, vi har, i denne langsomme, krakelerende proces: vores integritet.Sprækkerne eller gabet, afhængig af tidshorison-ten, må lukkes så hurtigt som muligt ved ærlighed og gennemsigtighed. Også der, hvor det ikke er spor sjovt at være nøgen. At have indarbejdet ansvarsfulde relationer – at leve efter værdien at underlægge sig andre i ære-frygt for Kristus - før denne glidekurs sker, er afgørende vigtigt. Det hjælper til igen at finde ret fodfæste, få sagt undskyld, få gjort op og få ren-set og luftet ud, når man ved, at man som leder

har givet nogle få andre ret til at tale ind i sit liv. Problemet er, at mange vil nikke anerkendende til denne relationsværdi og sige yes, det er sandt - men få vil praktisere det.

Sådan gjorde de i KoldingHvordan kunne lidt af det, jeg er inde på, se ud i dagens danske, praktiske frikirkeliv? Jeg kan i hvert fald fortælle, hvad vi har gjort i Kirke i byen i Kolding, hvor jeg er præst. Et af vores hovedfokusområder har været ledertræning.

Helt centralt for den ledelseskultur, min kollega Jacob Viftrup og jeg ønskede at videregive, var lederens karakterdannelse og relationsforståelse. Vi brugte et ’billede’-sprog – Gudsbillede, kirkebillede, ledelsesbillede og selvbillede - og havde egentlig ikke et ønske om at gøre forløbet særligt teologi-tungt, men derimod indholdet meget livsanvende-ligt.Den månedlige aften var således tilrettelagt med et forløb, der ud over undervisningsdelen også omfat-tede en ligeså stor del med oplæg til gruppesam-taler ved rundborde, cases på problematikker og spændingsfelter fra kirkens hverdag, bøn, forbøn og lovsang for også at styrke det fælles karisma-tiske udtryk og endelig lækker frugt, sundheds-skadelige småkager, god kaffe og vandflaske til de asketiske.

Vi og ikke jegDa vi drøftede oplægget i lederteamet i kirken, in-den vi gik i gang, kom én med det geniale forslag, at vi også skulle tænke noget såkaldt peer mento-ring ind i forløbet. Det endte med, at vi lavede et koncept, hvor lederne forpligtede sig på ud over at deltage den ene aften om måneden også i løbet af måneden gik ud sammen med en anden leder og spiste brunch. Formålet med brunchen var at bygge relationer på kryds og tværs mellem lederne, men også at an-vende og omsætte indholdet fra selve undervisnin-

>>www.prorex.dk Telefon 74563343

Sol stå stilleKaren Krogh Christensen fra WillowCreek Dan-mark kalder bogen en ”ren saltvands-indsprøjt-ning”. Hun fortsætter: ”Bogen har opfordret mig til bøn på en ny, dristig og praktisk måde. Til at handle påny, at gå dybere ind i troen, så det kom-mer til udtryk i min hverdag.”

244 sider kr 199,95

HIMLEN FINDES VIRKELIGUnder en akut operation oplever en 4-årig dreng et kort besøg i himlen. Forældrene bliver måbende vidne til brudstykkerne af hans forbløffende øjenvidne-skildring.

kr 149,95Nu 3. oplag efter kun 12 uger

Stærk nok til at være svagMed sin egen troshistorie som baggrund viser Jens-Petter Jørgensen, at det er muligt for dig at erfare Guds kraft til forandring. Tillidsfuld tro forudsætter sårbar ærlighed. Virkeligt stærke mennesker er i virkeligheden svage mennesker, som er afhængige af en stærk Gud.

102 sider indb. kr 99,95Tillid er ikke noget, man kan tage for givet. Tillid tager lang tid at bygge op, og den kan forsvinde igen i løbet af et splitsekundJesper Kure

Foto: Olav Nørgaard


Præst søgesVadum Kirkecenter søger en præst, der...– brænder for Gud: • Duervisionærmedensolid

teologiskbaggrundogmedåndeligmodenhed.

• DuforkynderGudsordpåennutidigogletforståeligmådemeddybdeogudfordring.

• Dukanledeogdrageomsorgforhelemenigheden.

– brænder igennem: • Duerentroværdigperson,hvorordog

handlinghørersammen.• Duharenanerkendendetilgangtil

menneskeriallegenerationerogacceptererfolksforskellighed.

• Duerengodsamarbejdspartner,somkanfåmangetilatspillesammen

– brænder for andre og tænder en ild i andre: • Duharsmittendetroogliv• Duerenildsjæliforholdtilarbejdemed

frivillige• Duerkontaktskabendeogsynligbådeiog

udenformenigheden• Duinspirererogigangsætterogfølger

tingenetildørs

Vadum Kirkecenter...• ErendelafDetDanskeMissionsforbund• Erensynlig,åbenoglokaltengageret

frikirke• Harca.110voksnemedlemmeroger

velrepræsenteretiallealdersgrupper.• Driverenstorogsuccesfuldgenbrugsbutik

ibyen• Harbørne-ogteenklubber,sombenyttes

afhelebyen• Prioriterersangogmusikhøjt• Erenkirkemedetstortfrivilligt

engagement,velorganiseretogmedensundøkonomi.

• Haretgodtsamarbejdemeddenlokalefolkekirke.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2012. Du kan læse mere om stillingen på:

www.vadumkirkecenter.dk

Foto: Colourbox

>>

gen ud fra nogle vejledende spørgsmål, som skulle tages med til brunchen. Det har i den grad været med til at bygge tillid på kryds og tværs i vores fællesskab.Praktisk vil disse værdier omkring tillidsskabende ledelse komme til udtryk ved, at vi som ledere altid tænker vi og ikke jeg om ledelse. Det betyder ikke, at der ikke er en endelig ansvarlig for forskellige funktioner i kirken, og at der i lederteamet ikke er en teamleder. Tydelighed er meget nødvendigt for alle.Men fordi vi tillægger det stor værdi at bemyndige

andre, må det samtidig medføre værdien af an-svarsfulde relationer – altså at stå til regnskab for det ansvar, som vi har fået betroet, på en meget konkret måde.

Øje for sprækkerne i livetFor os præster betyder det, at vi har kontinuerlig, apostolsk supervision inden for vores landsdæk-kende, kirkelige netværk af en præst fra en anden kirke, hvor vi har givet ham såvel tale og ledel-sesret i forhold til os ansatte præster og resten af kirkens lederteam, og hvor alle i det forum frit og

åbent kan relatere til ham. Derudover har Jacob og jeg også andre personer – også uden for vores netværk - som vi relaterer til omkring karaktermæssige forhold, og hvor vi står til regnskab for sprækkerne i vores liv. Og endelig har vi glæden ved at have hinanden i hverdagen. Det er ikke godt kun for karakterdannelsen, men også guld værd, når kemien spiller!Også dét har en smittende effekt i kirkens liv.

Jesper [email protected]


HVOR BLEV NYHEDERNE AF?

Få kort nyt fra kirkedanmark direkte i din indbakke

Tilmeld dig dominos nyhedsbrev på domino-online.dk

Følg os…

RAGER DET MIG?

Et højskolekursus på Mariager Højskole

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er så megen ballade mellem israelerne og palæstinenserne? Hvem har ret til landet? Hvor-dan skal vi som kristne forholde os til det, der sker i Mellemøsten, og skal vi i det hele taget forholde os til det?

Du har nu mulighed for måske at få svar på de mange spørgsmål, der trænger sig på omkring hele Mellemøstproblematikken.

Højskolekurset vil også indeholde undervisning i Mellemøstens historie, jødedommen og islam, zionismen og jødernes tilbagevenden, holocaust, sprog og kultur, demokrati og folkeoplysningens vilkår i Mellemøsten mv.

Karen Margrethe og Poul Kirk vil være undervi-sere på kurset. De bosatte sig for 20 år siden i Israel et halvt år sammen med deres fire børn. De sidste 10 år har de tilbragt to måneder hvert år i landet, og i de senere år har de været rejsele-dere på ture til området.

Pris for hele ugen med fuld pension vil være kr. 1.850,- Der vil efterfølgende være mulighed for at

tage med på en rejse til Israel fra 4. juli til 11. juli 2012. Rejsen er ikke med i højskoleopholdet og den vil koste kr. 11.695,-

Tid: Søndag 24. juni 2012 kl. 15 – lørdag den 30. juni 2012 kl. 15.Sted: Mariager Højskole, Hjulhusvej 12B, 9550 MariagerTilmelding: Fra 15. januar 2012 på mariager-hojskole.dk. Sidste tilmeldingsfrist er 1. juni 2012.

Læs mere og download brochure på www.mariager-hojskole.dk

Tag med os på højskole – og til Israel!

I uge 26 underviser vi på et ugekursus om Israel på Mariager Højskole. I forlængelse af kurset indbyder vi både kursister og øvrige interesserede til at tage med os til Israel.

4. - 11. juli 2012 • kr. 11.695 inkl. halvpension

Hjertelig velkommen til både jer, som er lidt reserverede over for emnet Israel og til jer, der holder af folket og ofte har besøgt

landet. Vi vil besøge mange af de steder, vi læser om i Bibelen, og hvor vi fi nder vores åndelige rødder. Samtidig skal vi møde nogle

af vores personlige bekendte, som vil fortælleom glæder og sorger i deres liv.

Tilmelding senest 1. april 2012 til Bykirken, Odense, v/Poul Kirk E-mail: [email protected] eller tlf.: 24 41 51 25

Foto: Colourbox


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

TILLIDMED KROP

Foto: Zinin Alexei

For nogle år siden ville jeg prøve det, alle andre havde talt om. Jeg ville springe bungy jump. Fra 70 meters højde et sted ved Københavns Havn ville jeg med en elastikline om fød-derne springe ud fra en kran for at opleve suset. Samtidig ville jeg få mig en oplevelse, jeg kunne fortælle til dem, der gad høre om det.

Jeg husker stadig den klaustrofobiske følelse, da linen blev spændt fast om fødderne. Linen så sikker ud, men det, som for alvor gav mig tillid, var den mand, som hjalp mig til at få linen spændt fast. Han havde en enestående evne til med sine ord at forsikre mig om, at elastiklinen ville

holde. Det var mere hans ord, der skabte tillid hos mig, end det var mit eget selvsyn af linens holdbarhed. For hvad vidste jeg om elastikliner og deres bæreevne?

Tillid er noget, som der tales meget om nutildags. Men det er, som om tilliden først for alvor afprøves, når krisen kradser. Tillidsværdien bliver først rigtig meget værd, når vi er ved at miste noget dyrebart - og måske får tilliden først rigtig krop, når den sættes i forhold til døden.

Mange af os har stadig julen i frisk erindring. Her fejrede vi igen Jesus’ fødsel, som var en guddommelig til-

René B. [email protected]

lidserklæring til os mennesker. Gud, som er udødelig, blev et dødeligt menneske – et menneskebarn, som kun få uger efter sin fødsel var i livsfare, fordi kong Herodes stræbte ham efter livet.

Hele sit liv talte Jesus om livet som en gave, men også om, at ingen har større kærlighed – og tillid – end den, der sætter livet til for sine ven-ner. Det var først i påsken, at julens guddommelige tillidserklæring for al-vor fik krop. Jesus døde, for at du og jeg kunne få liv; han blev såret, for at jeg kunne blive helbredt; og han blev efterladt i mørke og ensomhed, for at jeg kunne leve i lys og tryghed.

Alt dette gennemlevede han i tillid til, at jeg ville tage imod det, han gav for min skyld. Og det er netop det, der gør den kristne tro til noget enestående. Her er det Gud, der tager initiativet, viser tillid og giver. Jeg skal blot tage imod – i tillid.


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Poul [email protected]

Menneskehedens tidligste civilisation advarede os: Denne dag ville komme

Sådan begynder traileren til den omdiskuterede dommedagsfilm 2012, der havde premiere fredag den 13. november 2009. Maya-kalenderen forudsiger, at tidernes ende kommer den 21. december 2012. Den berømte og kæmpemæssige Kristus-statue i Rio de Janeiro falder sammen. Træer står i flammer. Mennesker kaster sig mod jorden og råber til Gud om hjælp. Millioner af fugle flygter. Ildkugler på størrelse med biler rammer jorden. Bygninger og veje kollapser. Ja, selv klodens prægtigste kirkebygning, Peterskirken i Rom, styrter sammen.Dommedag er på vej.

Filmen efterlader os alle med en dyb frygt. Og der er nok at være bange for i 2012. Den europæiske gældskrise ryster ikke blot Europas økonomi – men hele verdens. I Mellemøsten truer den iranske atombombe hele regionens sikkerhed. Rammes Tel Aviv af Ahmadinejads første nukleare bombe, kan det meget vel være begyndelsen til en tredje verdenskrig. Klimakonferencen i december 2011 endte ikke med et afgørende gennembrud, og nu taler FN’s klimaeksperter om, at vi inden 2016 skal gøre noget drastisk for at rette op på CO2-skaderne på klimaet. Ellers er det for sent.

Jesus underviste også om denne dag. Kirkens trosbekendelse taler om denne dag. Ikke med frygt – men med et triumferende håb.For cirka 2.700 år siden forudså den jødiske profet Esajas dette i kapitel 1: Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden, og himlen er skabt ved dine hænder. Både himlen og jorden skal forgå, men du skal bestå i al evighed. Med himlen og jorden er det som med tøj, der slides, så det en dag skal skiftes ud. Men du foran-dres aldrig, og du skal leve i al evighed (Bibelen på hverdagsdansk, Scandinavia 2007).

Derfor omtaler Bibelen denne dag som Dagen, Den store dag, Den yderste dag, Verdens store dag, Forløsningens dag, Menneskesønnens dag og Den almægtiges store dag. Jesus, der selv kendte til at være bange, inviterer os til at komme til ham. På ulykkens dag vil han være vores beskytter og gemme os. Her bliver det ikke dommedag, men en ny dag med fred og fremtid. Bibelens sidste bog opsummerer det på denne måde (Johannes’ Åbenbaring 21:5): Se, jeg gør alting nyt!

Bange for

?National leder Du• kan dit lederhåndværk og har ledererfaring • kan bære PBU’s vision, leve i den og formidle den • arbejder strategisk, kan sætte mål og sikre, at de bliver ført ud i livet • har hjerte for børn, teenagere og unge i kirken • har hjerte for børn, teenagere og unge, der ikke kender Gud – endnu• er initiativrig og en holdspiller• kan arbejde selvstændigt• værdsætter at evaluere andre og selv at blive evalueret • er trofast engageret i en lokal pinsekirke • hviler i dig selv • må gerne have familie og børn – og livserfaring Vi• tilbyder en attraktiv lederstilling i en velfungerende og visionær for-

ening, hvor du kan udleve dit potentiale. I samarbejde med besty-relsen, landskontoret og lokalforeningerne kan du udvikle PBU til at gøre en forskel i dansk kirkeliv.

• vi tilbyder deltid, men kan tilpasse timeantallet efter kvalifikationer og livssituation

• aftaler løn efter kvalifikationer• skal bruge dig 1. august 2012, men har tid til at vente på den rette• vil gerne have din ansøgning senest 20. februar og holder samtaler

i begyndelsen af marts - send ansøgningen til bestyrelsesformand Mikael Schlosser, Korntoften 63, 7100 Vejle.

• garanterer fuld diskretion Yderligere oplysninger hos Mikael Schlosser, telefon 22 30 20 36 PBU er Pinsekirkernes Børne og Ungdomsforening. PBU´s vision er at børn, teen-agere og unge i Danmark kommer til tro og vokser i efterfølgelse af Jesus. PBU lykkes, når lokalforeningerne lykkes.PBU står over for spændende udfordringer. PBU ønsker at gå fra at være primært servicerende og delvist hjælpende til også at blive ledende i børne- teenage- og ungdomsarbejde i Danmark. Landskontoret tæller nu 2 ansatte og 40 foreninger.


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Illustration: Peter Nielsen

Vi er mange, der efter efterårets episoder glæder os til fortsættelsen af tv-serien Borgen. Kanon under-holdning, men mon ikke mange, lige som jeg, blev lidt urolige over, hvad vi så?Vel er begivenhederne komprimerede og sovset godt ind i mere eller mindre hyggelige kærligheds-forviklinger, men jeg bilder mig alligevel ind, at vi får et ganske realistisk billede af de vilkår, vores landspolitikere arbejder under… skræmmende.På mit job har jeg jævnligt lejlighed til at møde og tale med vores byrådspolitikere. De taler ikke om pressehetz i nævneværdigt omfang, men derimod om arbejdsbyrder/-betingelser, der rokker ved et almindeligt familieliv og ikke mindst vanskeliggør varetagelsen af et civilt job. Møder på mærkelige tidspunkter, stabler af bilag, der indgår i forberedelser, og alenlange rækker af receptioner og lignende, som man forventes at deltage i, gør, at mange ser mindre og mindre til deres børn - og at det bliver vanskeligere at bevare et fornuftigt forhold til sin arbejdsgiver (man kan ikke leve af at sidde i byråd).Her har vi alle en udfordring!

Hvis vi såvel lokalt som nationalt gør det så lidt attraktivt at lade sig vælge, må vi inden længe finde os i, at det er de næstbedste eller tredje-

bedste, der kommer til at bestemme, lave love og træffe afgørende beslutninger.Det skal og bør vi gøre noget ved og hellere i dag end i morgen!

Lad os kræve nogle medier, der går efter bolden og ikke efter manden, og som ser sig for gode til at rode i politikeres skraldespande og ikke går op i, om en minister har været på skadestuen med sit barn, eller hvem, der bor hvor og med hvem. Lad os genskabe en respekt om dem, vi har sat til at lede, og lad os så give dem en løn, så de har tid og vilkår til at passe deres politiske arbejde, uden at resten af deres liv betaler prisen.Lad os respektere, hono-rere og i det hele taget behandle vores politiske ledere så ordentligt og så anstændigt, at vi al-tid får de bedst egnede.

Godt nytår!

Borgen, byrødder og betaling!

Peter WürtzSkoleleder, Gl. Lindholm Skole, Nø[email protected]

lederoase.dk

27.-29. januar 2012 PÅ VEJ MOD DET STØRSTE MÅL

LEDEROASE 2012 Gudsnærvær ∙ missionalt mindset ∙ netværk ∙ how-to

domino januar 2012

Documents

Transcript of domino januar 2012