DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

WHITE PAPER

CLIO ONLINE

FEBRUAR 2017

INDLEDNING

It har fået en langt større rolle i undervisningen i folkeskolen i de

senere år. Dette hænger naturligvis sammen med den generelle

teknologiske og samfundsmæssige udvikling, hvor digitale

ressourcer er blevet langt mere tilgængelige via internettet og

andre digitale medier. Men det er også resultatet af en række

bevidste reformer inden for folkeskoleområdet, herunder ikke

mindst folkeskolereformen, initiativet ӯget anvendelse af it i

folkeskolen”, brugerportalinitiativet, forsøg med digitale

prøveformer samt reformen af læreruddannelsen.

ICILS 2013 (Bundsgaard, Petterson og Puck, 2014: Digitale

kompetencer) viser da også, at 79 pct. af de danske lærere

anvender it til undervisning mindst en gang om ugen, mens kun 4

pct. anvender it mindre end en gang om måneden eller aldrig.

Danske lærere anvender således oftere it i undervisningen end

deres kolleger i de fleste andre lande. Dette hænger ifølge

undersøgelsen bl.a. sammen med, at danske lærere generelt er

ganske positivt indstillede over for it i undervisningen.

It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen

Ifølge samme undersøgelse er der relativt få lærere, der oplever

manglende adgang til digitale undervisningsmaterialer som en

barriere. Alligevel svarer over hver fjerde lærer, at de aldrig

anvender ”interaktive digitale materialer” i undervisningen.

Flere undersøgelser peger på, at manglende it-didaktiske

kompetencer er en af de vigtigste barrierer for øget brug af it i

undervisningen. Ifølge ICILS 2013 er manglende

kompetenceudvikling netop den barriere for brug af it i

undervisningen, som flest lærere peger på. Ifølge TALIS 2013

(EVA, 2013: TALIS 2013: OECD’s lærer- og lederundersøgelse) er

”anvendelse af it som pædagogisk redskab i undervisningen” det

område, hvor flest lærere angiver behov for faglig

kompetenceudvikling. Endelig viser en undersøgelse (DAMVAD,

2015: Digitale kompetencer hos velfærdsuddannede), at 43 pct.

af de nyuddannede fra læreruddannelsen ikke mener, at de

havde tilstrækkelige digitale kompetencer, da de startede i deres

første job.

FORMÅL

Clio Online ønsker at støtte og inspirere lærerne til at integrere it

og nye idéer i deres undervisning. Som Danmarks største digitale

undervisningsforlag er Clio Online med til at præge udviklingen

inden for udbredelse af digitale læremidler i den danske

grundskole og har en interesse i at følge digitaliseringsgraden i

skolerne tæt. Derfor har Clio Online bedt Epinion om at

gennemføre denne undersøgelse om digitalisering i grundskolerne i

Danmark og Sverige.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge udbredelsen af it og

digitale læremidler på grundskoleområdet i Danmark og Sverige,

herunder barrierer og katalysatorer for øget brug af it i skolerne.

Der er ikke tale om en markeds- eller tilfredshedsundersøgelse, der

handler om kundernes oplevelse af Clio Onlines læringsportaler,

men de danske og svenske læreres generelle oplevelser med

digitalisering af skolerne.

Undersøge udbredelsen af it og digitale læremidler i Danmark og Sverige

METODE

Undersøgelsens målgruppe består af lærere, der underviser på en grundskole i

Danmark eller Sverige.

Denne rapport har fokus de danske resultater.

Undersøgelsen er gennemført som en web-undersøgelse, hvor lærerne har skulle

udfylde et spørgeskema online. I alt svarede 8639 lærere i målgruppen på

spørgeskemaet i Danmark

Pga. de mange besvarelser fra danske lærere er der opnået et tilnærmelsesvist

repræsentativt udsnit af de danske grundskolelærere. I undersøgelsen må det dog

formodes, at lærere, der ikke anvender digitale læremidler er underrepræsenterede.

Dette skyldes blandt andet rekrutteringsformatet, hvor Clio Online har leveret de

nødvendige kontaktoplysninger på baggrund af tilmeldinger til Clio Onlines

nyhedsbrev samt data fra CRM-systemet.

For yderligere at tjekke repræsentativitet har vi til sidst i denne rapport sammenlignet

fordelingen på køn og alder mellem vores danske stikprøve og tal fra Damarks

Lærerforening. Disse tal bekræfter, at denne undersøgelse har et tilnærmelsesvist

repræsentativt udsnit af de danske grundskolelærere.

HOVEDKONKLUSIONER: ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER

▪ Digitaliseringsgraden af folkeskolen i Danmark anses i flere tidligere studier for at være høj. Denne undersøgelse støtter op om den

konklusion. Således bruger 62 pct. af de danske grundskolelærere digitale læremidler i næsten alle eller i de fleste undervisningstimer.

Under 1 pct. svarer, at de aldrig bruger digitale læremidler, mens 8 pct. svarer, at de sjældent bruger digitale læremidler. Disse

begrunder det primært med, at skolen ikke har tilstrækkeligt it-udstyr, at det tager lang tid at komme i gang med undervisningen, når

der skal bruges digitale læremidler samt at skolens it-udstyr ikke fungerer godt nok.

▪ I tråd med tidligere forskning på området ser Danmark ud til at være med fremme, når det gælder brugen af digitale læremidler.

Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at ca. 70 pct. af de danske lærere bruger digitale læremidler enten mere eller lige så meget

som analog læremidler.

▪ Tablets er klart den mest udbredte medieenhed – men samtidig er det den medieenhed, der vurderes til at fungere dårligst.

▪ Digitale læremidler vurderes til at være bedre end analog læremidler på en række parametre. Især er et flertal enige i, at digitale

læremidler giver mere varieret undervisning og gør det nemmere at nytænke undervisning.

Digitale læremidler har en anseelig rolle i undervisningen i grundskolen

HOVEDKONKLUSIONER: DRIVERS & BARRIERE

Top 5 driver i Danmark

1. Det gør det nemt at finde inspiration (59%)

2. Er velegnede på de klassetrin, jeg underviser (53%)

3. Eleverne er mere engagerede (41%)

4. Indholdet forældes ikke (37%)

5. Jeg sparer tid på forberedelse (31%)

Top 5 barrierer i Danmark

1. Ustabil/dårlig internetforbindelse (40%)

2. Manglende it-udstyr på skolen (34%)

3. Skolens it-udstyr fungerer ikke godt (31%)

4. Manglende adgang til relevante digitale læremidler (26%)

5. Manglende it-kompetencer (16%)

Drivers og barrierer er relativt ens på tværs af de to lande. Dog er det tydeligt, at der i Sverige i højere grad efterspørges adgang til relevante læremidler

ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLERHvor meget anvender du digitale

læremidler

Hvordan er dit brug af digitale og analoge læremidler i undervisningen?

DANSKE LÆRERE BRUGER I HØJERE GRAD DIGITALE LÆREMIDLER

2%

29%

38%

30%

0%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Jeg bruger kun digitale læremidler Jeg bruger primært digitale læremidler,

men supplerer med analoge læremidler

Jeg bruger digitale- og analoge

læremidler lige meget

Jeg bruger primært analoge læremidler,

men supplerer med digitale læremidler

Jeg bruger slet ikke digitale læremidler

Danmark

HVORDAN ER DIT BRUG AF DIGITALE OG ANALOGE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN?

N(DK)=8639

Kun et mindretal af lærere i Danmark bruger slet ikke digitale læremidler.

Hvor ofte anvender du digitale læremidler i undervisningen?

DANSKE LÆRERE BRUGER OFTE DIGITALE LÆREMIDLER

25%

37%35%

2%0% 0%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

I næsten alle

undervisningstimer

I de fleste

undervisningstimer

I nogle

undervisningstimer

Sjældent Aldrig Ved ikke

Danmark

HVOR OFTE ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN?

N(DK)=8606

Over 6 ud af 10 af de danske lærere, som bruger digitale læremidler, anvender dem i næsten alle/de fleste timer.

Hvilke medieenheder bruger dine elever, når du underviser med digitale læremidler?

TABLET ER DEN MEST POPULÆRE MEDIEENHED

61%

26% 27%

20%

36%

0%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Tablets (inkl. Ipads) Stationære computere ChromeBooks Udprint Andet, notér: Ved ikke

Danmark

HVILKE MEDIEENHEDER BRUGER DINE ELEVER, NÅR DU UNDERVISER MED DIGITALE LÆREMIDLER?

N(DK)=8604

Over halvdelen af eleverne bruger tablets, når der undervises med digitale læremidler.

”ANDET” BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅLET ”HVILKE MEDIEENHEDER BRUGER DINE ELEVER, NÅR DU UNDERVISER MED DIGITALE LÆREMIDLER?” DÆKKER TYPISK OVER SMARTBOARDS, LAPTOPS OG SMARTPHONES

CROMEBOOKS BLIVER VURDERET TIL AT FUNGERE BEDST

58%

69%73% 70%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Tablets (inkl. Ipads) Stationære computere ChromeBooks Udprint

Danmark

HVOR GODT SYNES DU, AT DE DIGITALE LÆREMIDLER FUNGERER, NÅR DINE ELEVER ANVENDER FØLGENDE MEDIEENHEDER? (ANDEL GODT ELLER MEGET GODT)

N(DK)=1714-5239

CromeBooks bliver vurderet som den medieenhed, der fungere bedst på tværs af landene. Ca. 4 ud af 10 synes ikke, at tablets fungerer godt eller meget godt.

GRUND TIL IKKE-BRUG: SKOLEN HAR IKKE TILSTRÆKKELIGT IT-UDSTYR

HVORFOR ANVENDER DU SJÆLDENT ELLER ALDRIG DIGITALE LÆREMIDLER?

N(DK)=241

I Danmark peger de, som sjældent eller aldrig bruger digitale læremidler, på skolens utilstrækkelige it-udstyr som årsag. Af andre årsager nævnes oftest, at det tager lang tid at komme i gang med undervisningen, at it-udstyret ikke fungerer godt nok samt at internetforbindelsen er ustabil/dårlig.

52%

45%

40%

30%

23%21%

19%

13% 13%

25%

0%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Skolen har ikke

tilstrækkeligt it-

udstyr

Det tager lang tid

at komme i gang

med

undervisningen,

når jeg bruger

digitale læremidler

Skolens it-udstyr

fungerer ikke godt

nok

Ustabil/dårlig

internetforbindelse

Jeg mangler it-

kompetencer

Det kræver

længere tid at

forberede

undervisning med

digitale læremidler

end andet

materiale

Digitale læremidler

er ikke velegnede

på de klassetrin,

som jeg underviser

Eleverne kan ikke

nå de faglige mål

med digitale

læremidler

Eleverne kan ikke

nå de daglige mål,

jeg sætter i

undervisningen,

med digitale

læremidler

Andet, notér: Ved ikke

Danmark

”ANDET” BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅLET ”HVORFOR ANVENDER DU SJÆLDENT ELLER ALDRIG DIGITALE LÆREMIDLER?”

N=65

”Vi mangler adgang til relevante digitale

læremidler på de klassetrin jeg underviser”

”Skolen har ikke penge til digitale læremidler”

”Kvaliteten af de digitale læremidler er svingende og

som regel ikke godt nok”

”Dårlig vane fra min side”

”De digitale lærermidler er ikke overskuelige nok for

mine specialelever.”

”Den skole jeg underviser på har et andet syn på læring

end det digitale medier kan dække. Vi vægter praktisk musikalitet og kreativitet

samt samtale.”

”Jeg underviser kun i idræt”

DIGITALE LÆREMIDLER GØR DET NEMT AT FINDE INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN

HVORFOR ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER?

N(DK)=8394

Ca. 6 ud af 10 lærere i Danmark svarer, at digitale læremidler gør det nemt t finde inspiration til undervisningen.

59%

53%

41%37%

31%

18%15%

11%

19%

1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Det gør det nemt at

finde inspiration til

min undervisning

Digitale læremidler

er velegnede på de

klassetrin, som jeg

underviser

Eleverne er mere

engagerede, end når

jeg bruger analogt

materiale

Indholdet forældes

ikke

Jeg sparer tid på

forberedelse

Det er hurtigt at

komme i gang med

undervisningen, når

jeg bruger digitale

læremidler

Det er billigere at

købe ind end

analoge læremidler

Eleverne når bedre

de faglige mål, end

når jeg bruger andet

materiale

Andet, notér: Ved ikke

Danmark

”ANDET” BESVARELSE PÅ SPØRGSMÅLET ”HVORFOR ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER?”

N=1585

” De skal og bør lære at anvende digitale

lærermidler. ”

” Det er mere visuelt ”

” Kommunen har valgt, at vi ikke må indkøbe papirbøger

på skolerne. ”

”Vi har ældgamle bøger ”

” Skolen har prioriteret digitale læremidler højere

end analoge ”

” Jeg oplever at det er nemmere at differentiere undervisningen, at der er

mange multimodale fordele ved at bruge digitale

læremidler - lyd og filmklip. ”

” Vi har ikke bøger”

DIGITALE LÆREMIDLER VURDERES TIL AT VÆRE BEDRE END ANALOG LÆREMIDLER PÅ EN RÆKKE PARAMETRE

NEDENFOR VIL VI BEDE DIG VURDERE FORDELE OG ULEMPER VED DIGITALE LÆREMIDLER I FORHOLD TIL ANALOGE LÆREMIDLER. MENER DU AT DIGITALE ELLER ANALOGE LÆREMIDLER... (ANDELE DER MENER AT HHV. ANALOGE ELLER DIGITALE ER BEDST)

N(DK)=8639

Stort set lige mange lærer synes, at hhv. digitale og analog læremidler er nemmest at bruge. Dog vurderes digitale læremidler at være bedre end de analog på de resterende parametre. Fx vurderer halvdelen af lærerne, at digitale læremidler gør det nemmere at nytænke undervisning end analog læremidler.

19%16%

26%

10%

30%

6%

50%

4%

20%

7%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler Digitale læremidler Analoge læremidler

er nemmest for mig som lærer at bruge i

undervisningen?

kræver mindst forberedelsestid? giver den mest varierede undervisning? gør det nemmest at nytænke min

undervisning?

giver mulighed for den bedste

undervisning alt i alt?

Danmark

BARRIERER

Hvilke barrierer er de største?

CA HALVDELEN AF DE DANSKE LÆRERE OPLEVER AT HAVE ADGANG TIL DIGITALE LÆREMIDLER I ET OMFANG, SÅ DET ER MULIGT UDELUKKENDE ATANVENDE DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN

18%

30% 29%

16%

7%

0%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Danmark

I HVOR HØJ GRAD OPLEVER DU, AT DU PÅ DIN SKOLE HAR ADGANG TIL DIGITALE LÆREMIDLER I ET OMFANG, SÅ DET ER MULIGT UDELUKKENDE AT ANVENDE DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN?

N(DK)=8639

47 pct. af de danske lærere oplever i meget høj eller høj grad at have tilstrækkelig adgang.

USTABIL/DÅRLIG INTERNETFORBINDELSE ER DEN STØRSTE BARRIERE

HVILKE AF FØLGENDE MULIGE BARRIERER FOR BRUGEN AF DIGITALE LÆREMIDLER OPLEVER DU SOM DE STØRSTE BARRIERER? (SÆT MAKS. 3 KRYDS)

N(DK)=8639

40%

34%31%

26%

16% 15%13% 12% 12% 11%

2%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Ustabil/dårlig

internetforbindelse

Manglende it-

udstyr på skolen

Skolens it-udstyr

fungerer ikke godt

nok

Manglende

adgang til

relevante digitale

læremidler

Jeg mangler it-

kompetencer

De digitale

læremidler, vi har

til rådighed, er ikke

gode nok

Eleverne mangler

it-kompetencer

Jeg mangler

kompetencer til at

anvende de

digitale

læremidler, vi har

til rådighed på

skolen

Det er for

tidskrævende for

mig som lærer at

anvende digitale

læremidler

Jeg kan ikke

nævne nogle

barrierer

Ved ikke

Danmark

Af andre udbredte barriere nævnes manglende it-udstyr på skolen og at skolens IT-udstyr ikke fungerer godt nok. Desuden svarer ca. en fjerdedel, at den manglende adgang til relevante digitale læremidler udgør en barriere

KOMPETENCE-UDVIKLING

Har du deltaget i kompetenceudvikling

og hvorfor har du ikke, hvis nej

LIDT OVER HALVDELEN HAR INDENFOR DE SIDSTE TRE ÅR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDR. BRUG AF DIGITALE LÆREMIDLER

55%

42%

2%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja Nej Ved ikke

Danmark

HAR DU INDEN FOR DE SENESTE TRE ÅR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDRØRENDE BRUGEN AF DIGITALE LÆREMIDLER?

N(DK)=8639

55 pct. af de danske lærere har indenfor de sidste 3 år deltaget i kompetenceudviklingen.

MANGLENDE TILBUD OM KOMPETENCEUDVIKLING ER DEN PRIMÆRE GRUND TIL AT LÆRERE IKKE HAR DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING

73%

15% 14%10% 9%

5%1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Jeg har ikke fået tilbud om

kompetenceudvikling

Jeg har prioriteret

kompetenceudvikling inden

for andre områder

Jeg har ikke haft behov for

det

Jeg har ikke haft tid til det Jeg er nyuddannet eller

nyansat på skolen

Andet, notér: Ved ikke

Danmark

HVORFOR HAR DU IKKE DELTAGET I KOMPETENCEUDVIKLING VEDRØRENDE BRUGEN AF DIGITALE LÆREMIDLER INDEN FOR DE SENESTE TRE ÅR?

N(DK)=3649

Omkring 7 ud af 10 lærere svarer, at de ikke er blevet tilbudt kompetenceudviklingen.

”ANDET” BESVARELSER PÅ SPØRGSMÅLET ”HVORFOR ANVENDER DU DIGITALE LÆREMIDLER?”

N=200

” Er nødt til at være autodidakt, da der ikke bliver tilbudt kurser og de digitale lærermidler derved bliver

brugt, blot ikke optimalt...”

”Andre kolleger har været på kursus og delt deres

viden”

”Der har været en enkelt temaeftermiddag i Clio online,

som jeg har helt tjek på. Jeg deltog ikke pga. Sygdom”

”Jeg er rimelig godt kørende selv it-mæssigt”

”Jeg arbejder primært som vikar og får ikke tilbud om

kurser”

”Jeg er selv tilknyttet et forum, hvor vi ønsker at forbedre de digitale hjælpemidler. Mange

af de eksisterende platforme er både mangelfulde og slet ikke

brugervenlige”

”Der er ikke råd til kurser”

LÆRERNE OG SKOLENS IT-VEJLEDERE VURDERES TIL AT PRIORITERER MESTTID OG RESSOURCER TIL BRUG AF DIGITALE LÆREMIDLER. KOMMUNEN VURDERES AT BRUGE MINDST TID OG RESSOURCER

I HVILKEN GRAD MENER DU, AT FØLGENDE PERSONER PRIORITERER TID OG RESSOURCER TIL BRUG AF DIGITALE LÆREMIDLER I UNDERVISNINGEN PÅ DIN SKOLE?

Ved ikke og nogen grad er ikke rapporteret N(DK)=8639

57%

8%

54%

11%

42%

15%

42%

16%

35%

16%

27%

21%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Skolens lærere Skolens it-vejledere Skolens PLC/mediecenter/bibliotek Skolens ledelse Skolens fagudvalg Kommunen (skoleforvaltningen)

Danmark

SKOLENS LEDELSE HAR IFØLGE LÆRERNE STØRST INDFLYDELSE PÅ INDKØB

I HVILKEN GRAD MENER DU, AT FØLGENDE PERSONER HAR INDFLYDELSE PÅ INDKØB AF DIGITALE LÆREMIDLER PÅ DIN SKOLE?

N(DK)=8639

Skolens ledelse vurderes at have størst indflydelse på indkøb af digitale læremidler, mens kommunen (skoleforvaltningen) vurderes at have næststørst indflydelse.

67%

9%

59%

13%

37%

21%

35%

25%

34%

29%

34%

24%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Meget eller høj

grad

Mindre eller

ingen grad

Skolens ledelse Kommunen (skoleforvaltningen) Skolens it-vejledere Skolens fagudvalg Skolens lærere Skolens PLC/mediecenter/bibliotek

Danmark

BAGGRUNDS-OPLYSNINGER

REPRÆSENTATIVITET: ALDERS- OG KØNSFORDELINGSammenligningerne af fordelingerne på henholdsvis køn og alder fra stikprøven og medlemmerne af Danmarks Lærerforening viser, at stikprøven ligger relativt tæt op af fordelingen for medlemmerne af Danmarks Lærerforening.

8%

26%

31%

26%

8%6%

22%

34%

29%

8%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

21-30 31-40 41-50 51-60 61-70

Danmarks Lærerforening Nærværende undersøgelse

30%

29%

71%

70%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Nærværende undersøgelse

Danmarks lærerforening

Mand Kvinde

SAMMENLIGNING AF ALDERSGRUPPER SAMMENLIGNING AF KØNSFORDELING

Kilde: Danmarks Lærerforenings medlemsregister.

Note: Opgørelsen er eksklusiv pensionister, lærerstuderende og

særlige medlemmer.

Kilde: Danmarks Lærerforenings medlemsregister.

Note: Opgørelsen er eksklusiv pensionister, lærerstuderende og

særlige medlemmer.

EPINION KØBENHAVN

Ryesgade 3F

2200 Copenhagen N, Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: copenhagen@epinion.dk

EPINION AARHUS

Hack Kampmanns Plads 1-3

8000 Aarhus C , Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: aarhus@epinion.dk

www.epinionglobal.com