Digitale private arkiver - AAUen stor mængde private arkiver, som f.eks. breve eller billeder fra...

Digitale private arkiver

Om udfordringerne ved bevaring af digitale private arkiver og konsekvenserne af den danske bevaringsstrategi.

www.google.com

Guðrun Patursson

Historie – Informationsforvaltning

Aalborg Universitet 2016

STANDARDFORSIDE TIL

EKSAMENSOPGAVER PÅ HISTORIE Udfyldes af den/de studerende Prøvens form (sæt kryds): Projekt Speciale

x Skriftlig hjemmeopgave

Uddannelsens navn

Almen Historie med toning i informationsforvaltning

Semester 10. semester

Prøvens navn (i studieordningen)

Speciale

Navn(e) Studienummer Guðrun Patursson 20113694

Navn(e) og Studienummer

Afleveringsdato 01.08.2016

Projekttitel /Specialetitel på dansk

Digitale private arkiver – Om udfordringerne ved bevaring af digitale private arkiver og konsekvenserne af den danske bevaringsstrategi

Bachelorprojekttitel /Specialetitel på engelsk

The challenges of preserving private digital records.

I henhold til studieordningen må opgaven i alt maks. fylde antal sider à 2400 tegn – jf. studieordningen gældende

Mellem 60 og 80 sider af 2400 tegn Mellem 144.000 og 192.000 tegn

Den afleverede opgave fylder antal tegn (indholdfortegnelse, titelblad, resumé og bilag medregnes ikke)*

191.585 tegn 79,8 sider

Vejleder Marianne Paasch

Hvilket modul har du fulgt: Modul L

Kronologisk spredning:

Før-‐moderne perioder (før 1700) Perioden ca. 1700-‐1914 Perioden efter 1914

Geografisk spredning:

Dansk/Nordisk Europæisk/Global

Jeg/vi bekræfter hermed, at dette er mit/vores originale arbejde, og at jeg/vi alene er ansvarlig(e) for indholdet. Alle anvendte referencer er tydeligt anført. Jeg/vi er informeret om, at plagiering ikke er lovlig og medfører sanktioner. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Aalborg Universitet (plagiatregler): http://plagiat.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4117331&assetId=4117338 Dato og underskrift 01.08.2016 • Vær opmærksom på, at opgaven ikke er afleveringsberettiget, hvis den overskrider det maksimale antal

sider, som er angivet i studieordningens prøvebeskrivelse. Du/I har dermed brugt et eksamensforsøg.

Abstract The focus in this study is on digital private records; especially the challenges in which the archives

institutions are facing today, now that a big part of private records are digital. This study also

examines what kind of impact the Danish national preservation strategy may have on the future.

Digital preservation is complex and also expensive. Therefore it is important that archive

institutions have a good digital preservation strategy, so that the digital records don’t become

obsolete. This study shows that the purpose of the Danish national preservation strategy is to

support the Danish archival policy, which manly collects public records and not private records.

Denmark has no law that indicates how the archives should collect digital private records. As a

result of this most of the archives round the country have their own way of collecting and

preserving these records. There is generally not much focus on private records in Denmark and this

is especially a problem when these records are digital. The archives institutions in Denmark are

lacking in preserving digital private records and the consequences of this may end up being that the

Danish citizens are left with a large informational gap in the future. This study concludes that even

though The Danish National Archives are facing many challenges in relation to private digital

archives, change is necessary. To avoid this informational gap in the future, The Danish National

Archives must change their national preservation strategy and focus more on preserving private

digital records.

Indholdsfortegnelse

1. DEL............................................................................................................................................................................ 1 1.1 INDLEDNING: ..................................................................................................................................................... 1 1.2 PROBLEMFORMULERING: .......................................................................................................................... 3 1.3 PROJEKTDESIGN: ............................................................................................................................................ 3 1.4 BEGREBER: ......................................................................................................................................................... 5

1.4.1 PRIVATE ARKIVER: .............................................................................................................................................................. 5 1.4.2 OFFENTLIGE ARKIVER: ...................................................................................................................................................... 6 1.4.3 APPRAISAL: ........................................................................................................................................................................... 6

2. DEL..........................................................................................................................................................................10 2.1 DIGITALE ARKIVER: ....................................................................................................................................10

2.2 ØKONOMI: ..............................................................................................................................................................................11 2.3 DEN TEKNISKE DIGITALE UDFORDRING: ........................................................................................................................12

2.3.1 Autenticitet:.......................................................................................................................................................................15 2.3.2 Metadata:...........................................................................................................................................................................15

2.4 TEKNISKE BEVARINGSSTRATEGIER:..................................................................................................................................16 2.4.1 Museal bevaring: ............................................................................................................................................................18 2.4.2 Emulering:.........................................................................................................................................................................18 2.4.3 Migrering: .........................................................................................................................................................................19

2.5 APPRAISAL AF DIGITALE ARKIVER: ...................................................................................................................................20 2.6 INFORMATIONSFORVALTNING: ..........................................................................................................................................21 2.7 OPSUMMERING: ....................................................................................................................................................................23

3. DEL..........................................................................................................................................................................24 3.1 FORSKNINGSDISKUSSION:........................................................................................................................24

3.2 UDVIKLINGEN AF APPRAISAL TEORIEN: ..........................................................................................................................24 3.3 ARKIVDEBATTEN I DANMARK: ...........................................................................................................................................29 3.4 BETYDNINGEN AF PRIVATE ARKIVER: ..............................................................................................................................32 3.5 OPSUMMERING: ....................................................................................................................................................................35

4. DEL..........................................................................................................................................................................36 4.1 INDSAMLING OG BEVARING AF DIGITALE PRIVATE ARKIVER I DANMARK: ................36

4.2 ARKIVLOVEN: .........................................................................................................................................................................36 4.3 RIGSARKIVET: ........................................................................................................................................................................37

4.3.1 Rigsarkivets bevaringsaftaler med private organisationer: ..........................................................................37 4.3.2 Rigsarkivets bevaringsaftale med folketingmedlemmernes digitale private arkiver: ..........................39 4.3.3 SABA: ..................................................................................................................................................................................40

4.4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK: ..........................................................................................................................................41 4.4.1 MyArchive: ........................................................................................................................................................................42

4.5 ÅRHUS STADSARKIV: ............................................................................................................................................................44 4.6 OPSUMMERING: ....................................................................................................................................................................45

5. DEL..........................................................................................................................................................................45 5.1 DISKUSSION: ....................................................................................................................................................45

5.2 PRIVATE ARKIVER I DANMARK: .....................................................................................................................................46 5.2.1 Rigsarkivets strategi for private arkiver: ..............................................................................................................47

5.2.2 Rigsarkivets valg af teknisk bevaringsstrategi: ..................................................................................................48 5.3 UDFORDRINGER VED DIGITALE PRIVATE ARKIVER: ................................................................................................48

5.3.1 Dataforældelse, metadata, autenticitet og appraisal:......................................................................................49 5.3.2 Den private arkivskaber: .............................................................................................................................................49

5.4 PRAKSIS OG TEORI I UDLANDET: ....................................................................................................................................50 5.4.1 The National Archives:.................................................................................................................................................50 5.4.2 Parsimonius preservation: ..........................................................................................................................................51 5.4.3 Bedste tekniske bevaringsstrategi for langtidsbevaring af digitale private arkiver: ...........................53 5.4.4 Informationsforvaltningen i England: ....................................................................................................................54 5.4.5 Private arkiver som del af en national løsning: .................................................................................................55 5.4.6 Canada: ..............................................................................................................................................................................56 5.4.7 Total archives: .................................................................................................................................................................56 5.4.8 Norge: .................................................................................................................................................................................58

5.5 ÆNDRINGER I DANMARK: ................................................................................................................................................63 5.5.1 Ny arkivlov?......................................................................................................................................................................63 5.5.2 Mere fokus på den private arkivskabere: ..............................................................................................................64

6. DEL..........................................................................................................................................................................66 6.1 KONKLUSION: .................................................................................................................................................66 7. DEL..........................................................................................................................................................................68 7.1 LITTERATURLISTE:......................................................................................................................................68

7.1.1 ARTIKLER:..........................................................................................................................................................................68 7.1.2 BØGER: ................................................................................................................................................................................72 7.1.3 E-BOG: ................................................................................................................................................................................73 7.1.4 HJEMMESIDER: .................................................................................................................................................................73

Guðrun Patursson Historie- informationsforvaltning, 10. semester 1. august 2016 Modul L Digitale private arkiver

1

1. Del

1.1 Indledning: Private arkiver er over det hele. Private arkiver kan have flere forskellige betydninger, men først og

fremmest, så er private arkiver en samling af arkivalier som vi som mennesker skaber. Private

arkiver kan frembringes og bevares både af private institutioner, virksomheder eller privatpersoner.

Private arkiver kan skabes som en del af vores liv, igennem vores arbejde, fritid, både individuelt og

i fællesskab med andre mennesker, og arkiverne kan bestå af breve, arbejdsdokumenter, dagbøger,

journaler, skitsebøger eller fotografier.1 Der kan være flere forskellige årsager til at skabe og bevare

private arkiver. Vi kan skabe private arkiver, som kun har betydning for os. Et eksempel på dette

kan være, når folk vælger at føre dagbog, så er det kun af personlige årsager, og i fleste tilfælde er

det ikke meningen, at andre skal læse dagbogen. Vi skaber også private arkiver når vi

kommunikerer med andre mennesker. Kommunikationen kan ske igennem breve, sms-beskeder, e-

mails eller andre beskeder på de sociale platforme (Twitter, Facebook, Instagram osv.), hvor man

har private samtaler med andre mennesker. Private arkiver kan også skabes af det offentlige og

anvendes som dokumentation. Eksempler på dette kan være pas, kørekort og eksamensbeviser. Ved

at private arkiver kan have so mange forskellige betydninger, så kan disse arkiver samtidigt fortælle

os meget om forskellige aspekter af samfundet. Dette brede spektrum af arkiver kan derfor give et

billede af, hvem vi er som mennesker, og hvad det er for et samfund vi lever i. Derfor er det vigtigt

både for kulturinstitutioner og privatpersoner, at private arkiver bevares.

Selvom private arkiver har en så stor betydning for samfundet, og disse arkiver er vigtige at bevare,

så får de ikke meget opmærksomhed. Det er ikke økonomisk muligt at bevare det hele, og i denne

sammenhæng har man i Danmark en bevaringsstrategi og en arkivlov, der kun omfatter offentlige

arkiver. Rigsarkivet indsamler og bevarer derfor først og fremmest offentlige arkiver. Derfor kan

man sige, at det kun er den offentlige del af vores liv, der efter loven skal bevares. Dette er meget

problematisk, fordi ved kun at bevare offentlige arkiver, så udelukkes flere aspekter, og man ender

med at have et skævt billede af samfundet. Dette betyder dog ikke, at Rigsarkivet helt udelukker

private arkiver. Rigsarkivet skriver i deres strategi for privatarkiver, at private arkiver er

betydningsfulde for den danske kulturarv. De private arkiver som Rigsarkivet henviser til, er private

1 Caroline Williams, “Personal Papers: Perception and practices.” i What is archives? Cultural and Theoretical Perspectives: a reader, red. Louise Craven. (The National archives. UK: Ashgate Publishing Limited, 2008) s, 56


2

arkiver fra virksomheder, organisationer der har regional eller international betydning samt private

arkiver fra vigtige politikere og embedsmænd.2 Disse private arkiver siger ikke meget om den

almene danske borger, som ikke er politiker eller embedsmand. Men traditionelt set, så har

Rigsarkivet ikke helt udelukket privatpersoners private arkiver. Selvom den danske arkivlov kun

omfatter offentlige arkiver, så har Rigsarkivet alligevel over en lang periode indsamlet og bevaret

en stor mængde private arkiver, som f.eks. breve eller billeder fra privatpersoner. Et eksempel på

dette er personlige breve fra statsfængslet i Nyborg i perioden 1913-1949.3 Disse arkiver er private

breve mellem fangerne og deres familier, og brevene giver et billede af, hvordan det har været for

fangerne at leve i fængslet. Ligesom disse breve i dag er interessante for os at læse, fordi de

fortæller os om fangernes liv, så skaber privatpersoner også arkiver i dag, der kommer til at være

interessante for andre mennesker om ca. 50-100 år. I dag står vi dog over for nogle andre

problematikker, der gør det svært for private arkiver at overleve. De personlige breve fra

statsfængslet i Nyborg er papirarkiver, og derfor er der gået nogle år fra brevene er skrevet til de er

blevet en del af Rigsarkivets samling. Sådan kan man ikke håndtere private arkiver i dag. I dag er

størstedelen af private arkiver skabt digitalt ligesom størstedelen af de offentlige arkiver.4 Den

digitale udvikling har medført en ændring af karakteren og omfanget af private arkiver - for altid.5

Dette betyder, at man ikke kan håndtere digitale private arkiver som man tidligere har gjort. Måden

som mennesker i dag kommunikerer med hinanden på, har med den digitale udvikling ændret de

private arkiver.6 Selvom den digitale udvikling er en del af de fleste menneskers dagligdag, så er

bevaring af digitalt skabte arkiver et emne, der er nyt, og et aspekt der står over for mange

udfordringer. Bevaring af digitale arkiver er meget indviklet, og hvis det ikke bliver bevaret rigtigt,

så er der stor sandsynlighed for, at disse arkiver ender med at forsvinde for altid.

2 Rigsarkivet, ”Strategi 2016 – Indsamling og bevaring af private arkiver i Statens Arkiver” (2016): s. 1, set d. 25. marts. 2016. URL: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Privatarkiver-Strategi-2016-indsamling-bevaring.pdf 3 Rigsarkivet, ”Statsfængslet i Nyborg - Personlige breve m.m. 1913-1949,” set d. 28. juni 2016. URL: https://www.sa.dk/undervisning-forskning/videregaaende/statsfaengslet-nyborg-personlige-breve-m-m-1913-1949 4 Tom Hyny, & Rachel Onuf, ”The personality of electronic records: the impact of new information technology on personal papers” Archival issue, Vol. 22, No. 1, (1997): s. 38, set d. 25. maj 16. URL: http://www.jstor.org/stable/pdf/41101962.pdf 5 Jeremy Leighton Jon, Ian Rowlands, Peter Williams og Katrina Dean, ”Digitale lives: Personal digital archives for the 21st century”, Digital Lives, British Library, (2010): s. 6, set d. 24. maj 2016. URL: http://britishlibrary.typepad.co.uk/files/digital-lives-synthesis02-1.pdf 6 Barbara L. Craig, ”The past may be prologue: Historys place in the future of information profession” Libraries and the cultural record, vol. 46, no. 2, (2011): s. 206, Downloaded d. 13. februar 2016. URL: http://www.jstor.org/stable/23053598


3

1.2 Problemformulering:

”Jeg vil undersøge, hvilke udfordringer der er i bevaring af digitale private arkiver, og hvilke

konsekvenser den danske bevaringsstrategi får i fremtiden?”

1.3 Projektdesign: Til at starte med, så er det er først nødvendigt, at jeg har en begrebsafklaring, hvor begreberne

private arkiver, offentlige arkiver, appraisal, den danske bevaringsstrategi defineres. Disse

begreber er meget komplekse og svære at definere, og begreberne bliver ofte inden for arkivfeltet

anvendt forskelligt. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort klart, hvordan begreberne anvendes i

dette projekt.

Derefter har jeg valgt at lave et afsnit som jeg kalder Digitale arkiver. For at svare på spørgsmålet:

”hvilke udfordringer der er i bevaring af digitale private arkiver,” så er det først og fremmest

nødvendigt at undersøge, hvilke udfordringerne er med digitale arkiver. Her vil jeg se på, hvorfor

digitale arkiver er så udsatte og sårbare. I dette afsnit redegør jeg også for de mest anvendte

tekniske bevaringsstrategier som arkiverne kan anvende, for at sikre langtidsbevaring af de digitale

arkiver, og hvad fordele ulemperne er ved disse tekniske bevaringsstrategier.

Efter afsnittet Digitale arkiver har jeg skrevet en Forskningsdiskussion. Jeg vil igennem

Forskningsdiskussionen beskrive, hvordan arkivteorien har udviklet sig, og hvordan private arkiver

langsomt har fået lidt mere opmærksomhed. Formålet med Forskningsdiskussionen er også at

fremhæve, hvorfor det er vigtigt at bevare private arkiver. Årsagen til at jeg gør dette er, for at

undersøge hvilke konsekvenser det kan få for fremtiden, hvis private arkiver ikke bliver bevaret.

Jeg har derefter valgt, at lave et afsnit som jeg kalder Indsamling og bevaring af digitale private

arkiver i Danmark. Formålet med dette redegørende afsnit er, at undersøge, hvad lovgivningen

siger om private arkiver, og hvordan Rigsarkivet i praksis indsamler og bevarer digitale private


4

arkiver. Jeg vil også undersøge, hvilke digitale private arkiver (virksomhed, organisationer,

privatpersoner osv.), som Rigsarkivet i praksis mener er vigtige at indsamle. Til sidst vil jeg

undersøge, om der er andre arkiver eller biblioteker, der indsamler og bevarer digitale private

arkiver. I denne sammenhæng vil jeg se på, Det Kongelige Bibliotek og Århus Stadsarkiv, fordi

disse institutioner vælger igennem deres online-tjenester, at indsamle og bevare digitale private

arkiver.

Til slut har jeg Diskussionen, hvor jeg vil diskutere, om Rigsarkivet muligvis burde inddrage en

anden teknisk bevaringsstrategier, når arkivinstitutionerne skal håndtere digitale private arkiver.

Her inddrager og diskuterer jeg den engelske bevaringsstrategi parsimonius perservation. Ved at se

på, hvordan The National Archives i England bevarer deres digitale arkiver, kan der diskuteres, om

den danske praksis burde drage inspiration fra den engelske praksis, når Rigsarkivet skal indsamle

og bevare digitale private arkiver.

Jeg vil også i Diskussionen diskutere, hvor vigtigt det er, at der komme mere fokus på, hvordan

privatpersoner forvalter deres informationer. Årsagen til at jeg vælger at diskutere dette er, fordi

dette er en af udfordringerne ved bevaring af digitale private arkiver. Her vil jeg igen se på, hvordan

The National Archives håndtere denne udfordring. Derudover vil jeg også inddrage et engelsk

forskningsprojekt der hedder Digital lives. Forskningsprojektet adskiller sig fra den danske tilgang

til digitale private arkiver, og derfor vil jeg diskutere, om der er aspekter fra Digital lives, som den

danske praksis kan trække inspiration fra.

I Diskussionen, vil jeg også undersøge og diskutere, hvordan andre lande vælger at inddrage private

arkiver som en del af deres bevaringsstrategi, og hvilken betydning dette kommer til at få for deres

kulturarv. Årsagen til at jeg vælger at diskutere dette er, for at se, om det overhoved er muligt som,

at inkludere private arkiver som en del af en national bevaringsstrategi. Jeg har her afgrænset mig til

landene Norge og Canada. Grunden til denne afgrænsning er, fordi man i Canada allerede har en

begreb der hedder total archives, hvor private arkiver er en del af Canadas bevaringsstrategi.

Årsagen til, at jeg også vælger at inddrage Norge er, fordi Norge er det nordiske land, der har størst

fokus på private arkiver, og de arbejder frem i mod at få revideret deres arkivlov.

Til sidst vil jeg diskutere, hvilke ændringer der er brug for i Danmark, for at forbedre tilgang til

digitale private arkiver.


5

1.4 Begreber: I dette afsnit vil jeg kort definere begreberne: private arkiver, offentlige arkiver, appraisal og den

danske bevaringsstrategi.

1.4.1 Private arkiver: Jeg vil i dette projekt fokusere på digitale private arkiver. Det er forskelligt, hvordan begrebet

private arkiver bliver brugt og defineret inden for litteratur om private arkiver. I stedet for ”private

arkiver” så anvender mange forskere andre begreber som f.eks. manuscripts, personal papers,

personal archives, personal recordkeeping eller personal collection.7

Private arkiver, er det begreb som bliver anvendt i arkivloven og af Rigsarkivet, og derfor vælger

jeg også at anvende det i dette projekt. Rigsarkivet definerer begrebet som:

”Et privat arkiv er et arkiv, der består af unika, der ikke tilhører det offentlige, og som er skabt af

en enkeltperson, private foreninger, organisationer, bevægelser eller virksomheder, både i privat

og i offentligt øjemed. Et privat arkiv kan foreligge i både papirform og digital form”.8

Når jeg henviser til private arkiver i dette projekt, så betyder det de arkiver eller arkivalier der er

skabt af f.eks. privatpersoner, private virksomheder eller organisationer. Eksempler på private

arkiver kan være dagbøger, breve, billeder eller e-mails. Disse arkiver hører ikke under arkivloven,

og derfor skal den private arkivskaber lovmæssigt ikke aflevere arkivalierne til et offentligt arkiv.

Der argumenteres for igennem hele projektet, hvor vigtige det er, at vi bevarer private arkiver, og i

forhold til min problemformulering, så er det specielt privatpersoners private arkiver, som er

interessante for dette projekt.

Dette speciale omhandler digitale private arkiver, og når jeg bruger disse begreber, så mener jeg, de

private arkiver der er digitalt skabt.

7 Chrisopher A. Lee, ”I, Digital – Personal collection in the digital era,” Society of American archivists, Chicago (2011): s. 7, set. d. 17. marts 2016. URL: http://www.mybestdocs.com/lee-c-i-digital-excerpt110923v2.pdf 8 Rigsarkviet, ”Strategi 2016” s. 2


6

1.4.2 Offentlige arkiver:

Selvom dette projekts fokus ligger på private arkiver, så er det nødvendigt for projektet at definere

og anvende begrebet offentlige arkiver. Årsagen til, at dette er nødvendigt er, fordi man ikke altid

kan adskille private og offentlige arkiver. Et eksempel på dette er, at den private sektor i Danmark

er vokset, og dette har ført til, at arkiver der tidligere måske ville være offentlige, nu er private.9 Det

er ikke altid lige klart at se, hvor grænsen i mellem det offentlige og private arkiver er. Grunden til

dette er, fordi vi igennem hele vores liv er i kontakt med det offentlige, igennem skoler eller

hospitaler. Derfor kan det være svært at definere, om disse arkiver er offentlige eller private, og i

nogle tilfælde kan de anvendes til begge dele.10 En anden årsag til at jeg bruger begrebet offentlige

arkiver igennem projektet er, fordi der altid har været mere fokus på offentlige arkiver. Der har

været meget mere fokus på offentlige arkiver, som er digitalt skabte, og når jeg igennem projektet

skal undersøge og diskutere, hvordan digitale private arkiver bliver håndteret, kan jeg se på,

hvordan man vælger at håndtere digitale offentlige arkiver og sammenligne dem med den måde

som digitale private arkiver bliver håndteret.

I modsætning til private arkiver, så er de offentlige underlagt arkivloven. Arkivloven definerer

offentlige arkiver som: ”(…) al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og domstole”11

og ”De offentlige arkiver består af Statens Arkiver12 samt af kommunale og regionale arkiver”.13

Når jeg anvender begrebet offentlige arkiver, så menes det med de arkiver som hører under

arkivloven.

1.4.3 Appraisal: Når der skal vælges, hvilke arkiver der skal bevares og kasseres, kan man ikke komme udenom

begrebet apprasial, som også er et centralt begreb for dette projekt. Appraisal er et svært begrebet

9 Rigsarkivet,”Strategi 2016” s. 1 10 Williams, ”Personal papers”, s. 56 11 Arkivloven, ”Lovens anvendelsesområde” kapitel 1, §1, stk. 1. 12 Statens Arkiver har d. 18 maj 2015 skiftet navn til Rigsarkivet. 13 Arkivloven, ”Offetlige arkiver”, kapitel 2, §2.


7

at definere, og det bliver brugt meget forskelligt. Hvis man går ind på Society of American

Archivists hjemmeside, så definerer de begrebet appraisal som:

1. The process of identifying materials offered to archives that have sufficient value to be

accessioned.

2. The process of determinging the lenght of time records should be retaind, base don legal

requirements and on their current and potential usefulness.

3. The process of determing the market value of an item monetary appraisal.14

Appraisal er i en arkiveringskontekst, ifølge Society of American Archivist, den proces der bliver

brugt til at vurdere arkivalier, altså deres værdi, til at afgøre hvilke arkivalier der permanent skal

bevares. Appraisal kan ske på forskellige niveauer som f.eks. når man indsamler, eller kan

arkivskaberen også selv anvende appraisal før aflevering.15

Der er forskellige forudsætninger for anvendelsen af appraisal. Disse forudsætninger kan f.eks.

være arkivaliernes proveniens og indhold, arkivaliers autencitet, pålidelighed, deres tilstand, og

hvilke ressourcer der kræves for at bevare dem og deres ”indre” værdi. Appraisal foregår ofte af en

stor institution, der har en indsamlingspolitik og idégrundlag.16

Appraisal indebærer, at der bliver lavet en undersøgelse af, hvordan noget passer ind i en

arkivsamling. Dette gøres f.eks. ved at stille spørgsmål som f.eks.: Hører dette specifikke materiale

til denne institution eller samling? tilhører de en anden institution? er materialet bevaringsværdigt

eller skal det kasseres?17

Det er forskelligt, hvordan appraisal bliver defineret i arkivverdenen. Society of American

Archivists definerer ikke appraisal på samme måde som The National Archive i England, der

definerer appraisal som: ”the process of distinguishing records of continuing value from those of no

further value so that the latter may be eliminated. Records can posses different types or degrees of

value to an organisation, which will affect how long collections need to be kept.”18

14 Society of American Archivist, ”Appraisal,” set d. 11. april 2016. URL: http://www2.archivists.org/glossary/terms/a/appraisal#.VwtpxF5Cehw 15 Society of American Archivist, ”Appraisal.” 16 Society of American Archivist, ”Appraisal.” 17 Melissa Mannon,”Appraisal of archival materials,” Arhives Hints, vol. 2, issue 1. (2002): s. 1, set d. 3. marts 2016. URL: http://www.archivesinfo.com/newsletter/Spring2002.pdf 18 The Nationl Archives, ”what is appraisal?” (2013): s. 3, set d. 29. april 2016. URL: http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/information-management/what-is-appraisal.pdf


8

Definitionerne minder meget om hinanden, hvor der er tale om en proces der skal karakterisere

arkivernes værdi. Men i modsætning til Society of American Archivists definition af appraisal, så

beskriver National Archive i deres definition, at arkiver kan have flere forskellige typer eller grader

af værdi, og dette har stor betydning for arkivalierne. I forlængelse af dette beskriver National

Archive i deres definition af appraisal begrebet, at arkiver generelt kan deles op i to lag af værdier:

primary og secondary value. Primary value skal forstås som den værdi som arkivalierne har overfor

den organisation, som skabte arkivalierne til administrativt eller juridiske formål. Begrebet

secondary value er arkivaliernes historiske værdi, og begrebet secondary value kan deles op i

begreberne evidential value og informativ value. Evidential value er den måde som arkivalierne

dokumenterer historien, strukturen og funktionen i en organisation. Informativ value er de

arkivalier, der leverer forskningsmateriale om personer, steder og emner.19

Det er nødvendigt for hele projektet, at der bliver fastlagt en klar definition af, hvordan jeg vælger

at anvende begrebet appraisal. Jeg vælger derfor at anvende The National Archives definition af

begrebet. Årsagen til at jeg vælger denne definition er, at denne definition går mere i dybden med,

at arkiverne kan have forskellige værdier, altså primary og secondary value. For dette projekt er det

specielt begrebet secondary value, der er relevant, da dette begreb ser på arkivernes værdi i forhold

til historien.

Hvor man i andre lande har appraisal teorien til at afgøre, hvilke arkiver skal bevares og kasseres,

så er har man i stedet i Danmark en bevaringsstrategi. Denne bevaringsstrategi afgør også, ligesom

appraisal, hvilke arkiver er værdifulde af bevare. Begreberne har dog ikke helt den samme

betydning. Grundlaget for den danske bevaringsstrategi er arkivloven, og den omfatter ikke private

arkiver. Forskellen på begreberne appraisal og bevaringsstrategien er, at appraisal, i en højere grad

analyserer myndighedernes arkiver for at finde ud af, hvad der skal bevares, imens bevaringsstrategi

analyserer den enkelte administrations praksis.20

I 2005 kom Rigsarkivet med en redegørelse om bevaring og kassation i Danmark.21 I denne

redegørelse argumenterer Rigsarkivet for, at det er nødvendigt at foretage kassation. Rigsarkivet

19 The Nationl Archives, ”what is appraisal?” s. 4 20 Steffen Elmer Jørgensen, ”Fra bevaring af arkivalier til udvælgelse af arkivalier til bevaring. Kassation på Rigsarkivet og landsarkiverne fra 1880´erne til i dag,” i At vogte kulturarven eller slette alle spor – om arbejdet med den danske bevaringsstrategi, Arkivforeningen, bind 1. (2006): s. 83-85 21 Rigsarkivet, ”Redegørelse om bevaring og kassation af offentlige arkivalier og om Statens Arkivers virke i forbindelse hermed” (2005): set d. 30. maj 2016. URL: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Redegoerelse-bevaring-og-kassation-offentlige-arkivalier.pdf


9

skriver: ”For relevant dokumentation kan indgå i den arkivalske kulturarv, må mindre relevante

dokumenter kasseres”.22 Det er også vigtigt her at nævne, at der i redegørelsen bliver skrevet, at

kassation sker af økonomiske årsager. Dette er en af de store udfordringer, og økonomien er en

afgørende faktor i den danske bevaringsstrategi Det økonomiske aspekt vil jeg behandle i senere i

projektet, hvor jeg vil komme mere i dybden med, hvor stor en udfordring økonomien er både for

arkiverne og arkivskaberne.

Et af de centrale begreber inden for arkivteorien er proveniensprincippet, og dette begreb har haft

stor indflydelse på den danske bevaringsstrategi. Anders Sode-Pedersen skriver i sin artikel

Tekstreduktion og historiesyn –Et forsøg på dekonstruktion af den danske kassationsdiskurs, at:

”tankegangen bag dette princip er, at nogle myndigheder (provenienser) er væsentligere end andre,

hvorfor også de arkivalier, som de skaber tillægges en større bevaringsmæssig værdi end andre

myndigheders arkivalier”.23 Det er dog ikke i alle arkivvæsner rundt i verden, hvor

proveniensprincippet har haft lige stor indflydelse som i Danmark. Lande som Canada, Holland og

Australien, hvor appraisal teorien er fremtrædende, er der mere fokus på funktioner og handlinger.

Her kan man nævne metoden functional appraisal. Formålet med denne metode og teori er at

vurdere aktørerne og arkivalierne i deres samfundsmæssige kontekst. Pedersen fremhæver her, hvad

forskellen på functional appraisal og den danske bevaring og kassation er. Functional appraisal

stiller spørgsmålet: hvorfor er arkivalierne skabt i stedet for hvad arkivalierne indeholder.24

Selvom appraisal og den danske bevaringsstrategi minder meget om hinanden, så kan der ud fra

dette afsnit ses, at de ikke helt har den samme betydning. Derfor vælger jeg, i en dansk kontekst, at

anvende begrebet bevaringsstrategi, og i en udenlandsk kontekst begrebet appraisal.

22 Rigsarkivet,”Redegørelse om bevaring og kassation af offentlige arkivalier,” s. 1 23 Sode-Pedersen, ”Teksreduktion og historiesyn,”s. 15 24 Sode-Pedersen, ”Teksreduktion og histiresyn,” s. 16-17


10

2. Del

2.1 Digitale arkiver: Hvorfor er det et problem, at en stor del af private arkiver i dag er digitalt skabte? Et af svarene til

dette spørgsmål er, at arkiver er mere skrøbelige og udsatte, når de er digitale. Dette betyder, at

digitale arkiver skal håndteres på en anderledes måde end papirarkiver. Med papirarkiver har man

haft mulighed for at vente og senere finde ud af, hvilke af disse arkiver er vigtige at bevare for

kulturarven og fremtidens forskere. Dette er et af problemerne som arkiverne står overfor, når de

skal håndtere digitale arkiver. Med digitale arkiver kan man ikke vente 50 eller 100 år efter

arkiverne er skabt, med af finde ud af, hvilke arkiver er værdifulde nok til at bevare.25 Det som er

vigtigt er, at man finder ud af, hvilke digitale arkiver der er værdifulde i arkivets startfase, og nogle

gange før de er skabt.26 Med andre ord, så er der brug for, at der bliver handlet nu, så størstedelen af

de digitale private arkiver, som bliver skabt i dag, ikke forsvinder for altid. Dette er lettere sagt end

gjort. At finde ud af, hvilke arkiver er værdifulde at bevare i det øjeblik de bliver skabt, kan være

meget svært i praksis, og specielt når der er tale om private arkiver. Ser man på håndteringen af

digitale offentlige arkiver, så har Rigsarkivet sat nogle klare retningslinjer for, hvordan disse arkiver

skal bevares. Sådan er det ikke for de private arkiver. Der er ikke nogen lovgivning eller nogle

regler for, hvordan digitale private arkiver skal bevares, ligesom der ikke er nogen lovgivning, der

præcis siger, hvilke private arkiver skal bevares. Det betyder, at det er meget uklart, hvilke private

arkiver er værdifulde, og dette gør bevaring af disse arkiver udfordrende.

Adrian Cunningham er en af de forskere der mener, at private arkiver er vigtige at bevare.27

Cunninghams fokus ligger dog på digitale private arkiver, og hvilken betydning den digitale

udvikling har for de private arkiver. Denne problemstilling beskriver Cunningham i sin artikel fra

1999, Waiting for the chost train.28 Cunningham fremhæver i artiklen, at med den digitale udvikling

er der kommet større fokus inden for forskningen på, hvordan de digitale arkiver skal håndteres.

25 Roy Rozenweig, ”Scarcity or abundance? Preserving the past in the digital era,” The American Historical Review 108:3. (2003): s. 745, set d. 26. maj 2016. URL: http://www.jstor.org/stable/pdf/10.1086/529596.pdf?_=1464246907673 26 Terry Cook, ”What is past is prologue: A history of archival ideas since 1898, and the future paradigm shift,” Archivaria, 43 (1997): s. 44-45, set d. 9. februar 2016. URL: http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12175/13184 27 Adrian Cunningham, ”Beyond the pale?” Provenance – the electronic magazine, vol.1, nr. .2 (1996): set d. 12. maj 2016. URL: http://www.netpac.com/provenance/vol1/no2/features/paleconf.htm 28 Adrian Cunningham, ”Waiting for the ghost train: strategies for managing electronic personal records before it is too late,” Archival Issue, vol. 24, No. 1 (1999): s. 55-64, Downloaded d. 12. mar. 2015. URL: http://www.jstor.org/stable/pdf/41102007.pdf?_=1463475289865


11

Denne forskning fokuserer dog næsten kun på offentlige arkiver, og om digitale private arkiver

skriver Cunningham: ”In the field of personal records, the callenges posed by electronic records

have bevn largely ignored”.29 Det tekniske aspekt er en af de største udfordringer, som arkiverne

står overfor, når der er tale om bevaring af private arkiver. Forskeren Lilly Koltun skriver i sin

artikel, at de digitale arkiver er ved at overtage den traditionelle arkivars verden. Begrebet ”arkiv”

har fået et nyt stempel som ”digitalt arkiv” eller arkivering af data. Denne udvikling har fået stor

betydning for arkivverden. Der er nu i mange tilfælde ikke tale om gamle arkiver fra fortiden, men i

stedet arkiver, hvis fremtid bevarelse bliver fastlagt før arkiverne kommer til at eksistere. De er ikke

arkiver, som bliver valgt til at bevare, men i stedet valgt til at skabe.30 Dette ændrer på meget og

specielt på arkivarens rolle. Det er nødvendigt, at arkivaren tænker på arkiverne, før de er skabt og

ikke efter. Dette kalder Koltun den postmoderne tilstand, hvor man jagter erindringen før

erfaringen, og ikke fokuserer på, hvad der tidligere har været, men hvad muligvis kommer til at

ske.31

2.2 Økonomi:

For det første så skal det gøres klart, at økonomien spiller en meget vigtig rolle i bevaring af digitale

arkiver. Rigsarkivet skiver i deres strategi fra 2015, at: ”Digital bevaring må nødvendigvis ske

under hensyn til samfundsøkonomien, herunder både myndighedernes omkostninger til produktion

og aflevering af arkiveringsversioner og arkivets omkostninger til bevaring og

tilgængeliggørelse”.32 Det koster penge at indsamle og bevare digitale arkiver, og det kræver mange

ressourcer af arkiverne. Det er økonomisk ikke muligt at bevare alle de offentlige arkivalier, som

bliver skabt, og det er en af hovedårsagerne til, at nogle arkiver vælges til bevaring og andre

kasseres.33

Det er de forskellige myndigheder, der selv betaler for bevaringen af de digitale arkiver, og der er

krav om, hvordan de skal bevare de digitale arkivalier, så det kan afleders til Rigsarkivet. Det koster

selvfølgelig også penge for Rigsarkivet at langtidsbevare disse arkivalier, men de skal ikke bruge 29 Cunningham, ”Waiting for the ghost train,” s. 55 30 Lilly Koltun, ”The promise and threat of digital options in an archival ages”, Archivaria, Association of Canadian archivist (1999): s.119, set d. 18. februar 2016 URL: http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12700/13874 31 Koltun, ”The promise and threat of digital options in an archival ages,” s. 120 32 Rigsarkivet, ”Strategi for arkviering af digitalt skabte arkivalier,” (2015): s. 1, set d. 27. juni 2016. URL: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/02/strategi-digitalt-skabte-arkivalier-2015.pdf 33 Rigarkivet, ”Arkivhåndbog for statslige myndigheder – fra informationer til arkivalier,” (2005): s. 60, set d. 27. juni 2016. URL: http://www.kbharkiv.dk/images/files/Arkivering/Arkivhandbogen.pdf


12

tid og ressourcer på at udvælge den del af arkivalierne, der skal bevare og så konvertere dem, og det

er arkivloven der sætter rammen for, hvad skal bevares og kasseres. Sådan er det ikke for de digitale

private arkiver. Der er ikke en fælles standard for, hvordan private arkivskabere skal bevare deres

materiale, og dette er en af udfordringerne. Arkivaren kan ende med at bruge meget af sin tid på at

finde ud af, hvilke af de digitale private arkiver skal bevares. Så det som spiller en stor rolle i

forhold til økonomien er, hvor mange arbejdstimer det kræver af arkivaren til at håndtere de digitale

private arkiver.

2.3 Den tekniske digitale udfordring: Skal man forstå problemerne med digitalt materiale, så beskriver Elizabeth H. Dow i sin bog,

Electronic records in the manuscript repository, at man er nødt til at forstå det digitale materiales

grundlæggende egenskaber og betydning. Alt digitalt materiale, uanset dets oprindelse, deler den

samme grundlæggende struktur. Der er her tale om en række af binære tal eller bits. Disse tal eller

bits er repræsenterede som en serie af 1ere og 0ere.34 Det som bit betegner er en elektrisk tilstand af

”on” eller ”off”. Hvis et bit er 0, så betyder det, at den elektriske impuls ikke er eksisterende, det vil

sige at den er ”off”. Er et bit 1, så menes dette, at den elektriske impuls er eksisterende, altså er den

”on”. Alle dokumenter eller billeder på vores skærme, og alle lyde fra vores højtalere opstår på

grund af, at der er adskillige lag af hardware og software, som har fundet en mening ud af en række

elektroniske impulser, der er fremstillet i et kodet format. Dette betyder ifølge Dow, at digitale

dokumenter ikke er rigtige dokumenter.35 Allerede her kan man se, hvor anderledes og kompliceret

det er at bevare digitalt materiale.

Alle computerberegninger sker på bit niveau, hvor man kombinerer bits i en gruppe på otte og

koordinerer deres on/off tilstand for at danne et byte.36 Dette vil sige, at et byte består af otte bits, og

det er rækkefølgen af disse bits, som er afgørende for, hvordan de bliver læst af computeren.37

Digitalt materiale afhænger meget af den teknologi, som har skabt materialet, og teknologien

ændres hele tiden. Der er altså mange faktorer, som er med til at gøre digitalt materiale sårbart. Det

er derfor vigtigt, ifølge Dow, at arkiver lærer at følge med i denne teknologiske udvikling. I

forlængelse af dette, er der nogle problemer, der opstår fra verden omkring os. Disse problemer kan 34 Elizabeth H. Dow, Electronic records in the manuscript repository (Lanham, Maryland: Screcrow Press, Inc., 2009), s. 21 35 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 21 36 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 23 37 Digitalbevaring.dk, ”Hvad er digitalt materiale?” set d. 10. maj 2016. URL: http://digitalbevaring.dk/digitalt-materiale/


13

f.eks. være ustabile medier, der er fyldt med fejl, forkert bevaringsforhold, fejl i infrastrukturen,

overforbrug, eller utilstrækkelig vedligeholdelse af hardware, som fører til fejl af hardware.

Naturkatastrofer og menneskelige fejl kan også føre til vandalisme i form af datakorruption, tyveri

og ødelæggelse. Alt dette er med til sætte det digitale materiale i fare.38

Dow opstiller i sin bog fem udfordringer, som hun mener, at man møder, når man skal

langtidsbevare digitalt materiale. Den første udfordring som Dow præsenterer i bogen, er bevaring

af hardware. Her bruger Dow nogle eksempler som f.eks. når man opgraderer sin computer, så kan

man ikke bruge vinyl, film, bånd eller diske på de nyere systemer. Måske over en kort periode, men

på et eller andet tidspunkt ville dette blive umuligt. Dow mener her, at hvis man ikke kan bevare det

gamle hardware, så kan man ikke få adgang til den gamle opbevaring.39 Dette kan føre til et

voldsomt tab af informationer.

Den næste udfordring er bevaring af software. Problemet her er, at der hele tiden kommer nye

versioner af software, og de nye programmer kan ikke åbne vores gamle filer, der muligvis er skabt

af et program, som har det samme navn som det nye. Der er også mulighed for, at et nyt program

kommer, og det program som vi anvender forsvinder, eller det program som man vælger at

anvende, aldrig ender med at fungere på markedet, og ender med at forsvinde. Dette er en stor

udfordring, fordi man kan ende med at stå tilbage med nogle formater som ikke kan åbnes.40 Kan

formaterne ikke åbnes, så kan man heller ikke bruge dem til noget. Derfor er det meget nødvendigt,

at man tager bevaring af software som en alvorlig udfordring.

Dows tredje udfordring er bevaring af lagermedium. Selvom det nogle gange er muligt at afspille

vores gamle lagringsenheder af data på vores nye systemer, så er dette bare et spørgsmål om tid før

dette bliver umuligt. Hverken en CD, diskette, flash drev eller USB–stik har uendelig levetid. Dette

er præcis det som er udfordringen med digitale private arkiver. Hvis disse medier ikke har en

uendelig levetid, så er det nødvendigt at finde ud af, hvad disse medier indeholder og så overføre

det til nogle nyere medier. Konsekvenserne ved at man ikke er opmærksom på dette kan være, at

man ender med at stå med nogle medier, som ikke kan åbnes, og alt det som de indeholder er gået

bort for altid. Ser man på papirarkiver, så har de heller ikke uendelig levetid, og de skal også

håndteres på en rigtig måde, så de ikke bliver ulæselige. Forskellen på papirarkiver og digitale

arkiver er, at digitale arkiver har en meget kortere levetid, og der er så mange tekniske faktorer som

har indflydelse på arkivernes overlevelse.

38 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 21-22 39 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 21 40 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 22


14

Den fjerde udfordring er bevaring af kompetencer. Her er problemet, at selvom du har et system,

der godt kan åbne de forskellige filer, så er det nødvendigt, at man har en person, der ved, hvordan

man bruger programmerne og som godt kan finde mening ud af disse filer. Problemet her er, at ikke

alle arkiver eller andre kulturarvsinstitutioner har råd til en person med denne kompetence.41 Her

kan man diskutere om arkivarens rolle skal ændres i forlængelse med den digitale udvikling. Det er

meget vigtigt, at arkiverne har nogle medarbejdere, der har nogle tekniske kompetencer, så de

digitale arkivalier bliver håndteret rigtigt. Det er vigtigt, at man har en arkivar, der ved, hvordan

man skal bevare digitale arkiver, og ud fra data se, hvilke digitale arkivalier er vigtigt at bevare, og

hvilke kan kasseres. Denne fjerde udfordring som Dow fremhæver er derfor meget vigtig for

fremtiden. Har arkiverne ikke økonomiske ressourcer nok til at ansætte nogen med disse

kompetencer, så kan det ende med, at arkivinstitutionerne står med en stor mængde af digitalt

materiale, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere.

Den femte og sidste udfordring som Dow fremhæver i sin bog er bevaring af information. Om

bevaring af information siger Dow: ”It takes only one broken strand in the web of hardware,

software, data, and user knowledge needed to retain digital materials for them to be lost forever”.42

Således beskriver Dow udfordringerne i forhold til bevaring af digitale informationer, hvor der er

mange forskellige faktorer der gør, at digitalt materiale er så skrøbeligt og sårbart. Dette er årsagen

til, at det er så svært at redde digitalt materiale og langtidsbevare det. Hvis man ikke identificerer

det digitale materiale af være af varig værdi, det samme tidspunkt som materialet bliver skabt, og

”appraiser” det som værdifuldt, er der mulighed for, at materialet forsvinder for altid.43

Der er altså mange udfordringer, der kan få stor betydning for de digitale arkiver. Men ser man på,

hvad det er for nogle aspekter, der gør et digitalt dokument ”godt”, så anvender Dow i denne

sammenhæng beskrivelsen og definitionen fra den første udgave af ISO 15489, der er standarden

for records management. Et ”godt” digitalt dokument i et arkiveringssystem skal bevare sin

struktur, indhold, en oversigt over den kontekst hvori dokumentet blev skabt og brugt og links til

andre relevante dokumenter. Alle transaktioner som dokumentet er en del af skal dokumenteres. Og

til sidst er det vigtigt, at hvert enkelte dokument skal være identificerbart.44 Her kan man se, at der

er mange ting som skal til, før et dokument er ”godt”. Derfor er det en udfordring, at de fleste

arkiver i dag er skabt digitalt. Hvis der er så mange aspekter, der skal gå op i en højere enhed, så

41 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 22 42 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 22 43 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 22-23 44 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 27-28


15

betyder det, at der ikke skal meget til, før et digitalt arkiv er ulæseligt og derved også ubrugeligt, og

alt dette er med til at gøre digitalt materiale meget skrøbeligt.

2.3.1 Autenticitet: En anden udfordring der også opstår ved bevaring af digitale arkiver, er at arkiverne skal bevares,

så de senere kan anvendes som autentisk dokumentation og autentisk kilde. Dette beskriver Lone

Smith Jespersen i projektet En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse af

arkivalier og forslag til dokumentation af data i systemuafhængige arkiveringsversioner af

elektroniske arkivalier. Jespersen fremhæver, at det er svært at definere begrebet autentisk, men at

begrebet hænger sammen med ordet: ægte, oprindeligt, uforfalsket og som det så ud fra

ophavmandens side.45 Autentisk bliver også inden for arkivverden anvendt sammen med begrebet

pålidelighed. Når der er tale om pålidelighed, så hænger den sammen med: ”arkivaliernes

potentiale for at tjene som vidnesbyrd.”46 Dette er meget kompliceret når der er tale om digitale

arkiver. For at et digitale arkiv er autentisk, så er det vigtigt, at det bevarer sin originale karakter, og

for at dette er muligt, skal arkivets struktur, kontekst og indehold bevares. For at sikre digitale

arkiver autenticitet, så er det også nødvendigt, at dokumentere de ændringer som foretages i

arkivets ”liv.”47 Derfor er metadata nødvendigt.

2.3.2 Metadata: Det som metadata betyder er: data om data. På hjemmesiden digitalbevaring.dk skriver de, at

metadata er: ”en fælles betegnelse for mange forskellige typer af struktureret information, der

bruges til at beskrive, administrere og genfinde samlinger”.48 Alle dokumenter har tre funktioner,

som kan beskrives igennem metadata: indhold, kontekst og struktur.49 Det som her er vigtigt er at

vælge en anerkendt standard, som gør det lettere at udveksle data imellem andre brugere og

systemer. Der er dog nogle kompromiser som man må indgå, fordi der ikke er en standard, der

45 Lone Smith Jespersen, En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse af arkivalier og forslag til dokumentation af data i systemuafhængige arkiveringsversioner af elektroniske arkivalier (UMTS-projekt, Digitalisering af dokumentation af IT – arkivalier (2005): s. 28, set d. 18. april 2016. URL: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/12/Dokumentation_af_data-i-digitale-arkivalier.pdf 46 Jespersen, ”En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse,”s. 28 47 Jespersen, ”En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse,”s. 29 48 Digitalbevering.dk, ”Metadata,” set den 10. maj 16. URI: http://digitalbevaring.dk/metadata/ 49 Dow, Electronic records in the manuscript repository, s. 30


16

dækker alle materialer for alle brugere.50 I forhold til dette projekt så bliver arkivstandarderne brugt,

når Rigsarkivet bevarer digitale arkiver, og derfor vil jeg kort gennemgå, hvad en arkivstandard er.

En standard er nogle bestemte krav til, hvordan en proces eller et produkt skal udføres.51 En

arkivstandard er de lovmæssige krav eller retningslinjer, som de offentlige arkiver har pligt til at

følge. Arkivstandarden skal sikre, at det digitale materiale bliver afleveret og bevaret i en bestemt

form, og at denne form er uafhængig af det system/program, som er blevet brugt til at danne

materialet.52 Det som sker efter arkiverne er blevet omdannet efter arkivstandarden til

systemuafhængige arkiveringsversioner er, at data og dokumenter bliver bevaret i arkivformater,

som igennem genlæsning nu er uafhængigt af det system/program, der er blevet brugt til at skabe de

data og dokumenter, som er bevaret. Derudover bliver der også bevaret en dokumentation af,

hvordan data og/eller dokumenterne er blevet brugt og skabt.53

Som man kan se, så er bevaring af digitalt materiale meget indviklet, og derfor er det nødvendigt

med standarder og retningslinjer der siger, hvordan materialet skal håndteres.

Hvordan arkiverne vælger at bevare digitale arkiver, har derfor stor betydning for arkivernes

fremtid og overlevelse. Derfor er det også vigtigt, at der bliver valgt den bedste tekniske løsning, så

arkiverne kan overleve i lang tid, uden de mister deres betydning.

2.4 Tekniske bevaringsstrategier:

Når kulturarvsinstitutioner skal langtidsbevare digitale arkiver, så er der forskellige tekniske

bevaringsstrategier som institutionerne kan vælge at anvende, når de modtager og bevarer digitalt

skabt materiale. Disse strategier er meget vigtige og afgørende for, hvordan institutionen fremover

tilrettelægger deres arbejde med digital bevaring,54 fordi der kan være stor forskel på det digitalt

skabte materiale som der ønskes at bevares, det kan f.eks. være digitale billeder, hjemmesider eller

computerspil.55

Der er forskellige faktorer, der er med til at påvirke, hvilken teknisk bevaringsstrategi er den bedste

at anvende, og måden man gør det er ved at se på, hvad det er for nogle egenskaber ved materialet 50 ”metadata” 51 Digitalberaing.dk, ”Standard,” set d. 7. apr. 16. URL: http://digitalbevaring.dk/standard/ 52 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier,” set d. 7. april 2916 URL: https://www.sa.dk/aflevering-arkivet/private-og-forskere/aflevering-digitale-arkivalier 53 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier” 54 Rigsarkivet, ”Strategi for arkviering af digitalt skabte arkivalier,” s. 1 55 Digitalbevatin.dk, ”Hvilke bevaringsmetode findes der?” set d. 12. april 2016. URL: http://digitalbevaring.dk/bevaringsmetoder/


17

som man ønsker at bevare. Her kan der være tale om mængden af materialet som man ønsker at

bevare eller værdien af materialet. Der kan være forskel på, hvilken teknisk bevaringsstrategi man

bruger, når man vil bevare digitalt skabt materiale i forhold til materiale, der er digitaliseret. Man

kan ikke erstatte digitalt skabt materiale, men det kan man med det digitaliserede materiale, fordi

det kan ofte bare gendigitaliseres.56

Der er to hovedkriterier, som grundlæggende er vigtige at gennemføre, for at bevare det digitale

materiales integritet, og det er bitbevaring og logisk bevaring. Det som menes med bitbevaring er,

at det digitale materiale består af de tidligere nævnte bits, og det er integriteten på disse bits som

skal sikres. Logisk bevaring betyder, at man skal sikre integriteten på det digitale materiale, dette

gør man så materialet kan læses, forstås og vises/afspilles af programmer på computer i fremtiden.

Der er tre strategier til logisk bevaring. De tre strategier er museal, emulering og migrering. På

digitalbevaring.dk’ hjemmeside kommer de med nogle eksempler på, hvilken strategi der kan

bruges til de forskellige digitale materialer. Der skal dog nævnes, at der ikke er ét klart svar på,

hvornår man skal anvende de tre bevaringsstrategier.57 Det faktum at der ikke er noget klart svart

på, hvordan man skal håndtere digitalt materiale viser, hvor nyt et emne ”digital bevaring” er.

Arkiverne har ikke så meget erfaring med håndtering af digitale arkiver som de måske ville ønske,

at de havde.

Eksempler på logisk bevaringsstrategi:58

Logisk bevaringsstrategi Eksempel på digitalt materiale

Migrering Digitaliseret materiale eller

dokumenter fra forvaltningen

Emulering Computerspil

Museal bevaring Denne strategi kan kun anvendes til

bevaring på kort sigt.

56 ”Hvilke bevaringsmetode findes der?” 57 ”Hvilke bevaringsmetode findes der?” 58 ”Hvilke bevaringsmetode findes der?”


18

2.4.1 Museal bevaring: Hvis man først ser på museal bevaring, så går denne bevaringsstrategi ud på, at man bevarer det

oprindelige hardware. Dette er f.eks. computer eller andre digitale læseapparater. Man kan sige, at

der bliver lavet et computermuseum, hvor der bliver bevaret alle udgaver af maskiner, systemer,

programmer med det formål, at data kan læses på den maskine og med de programmer som de er

skabt i.59 Man kan forstille sig, at dette er svært i praksis, fordi der hele tiden bliver udviklet nye

computer-”maskiner”.

Udfordringerne ved denne strategi er f.eks. at hardware skal vedligeholdes løbende, og software- og

datasiden skal bevares. Der er nødvendigt at lave bitbevaring af alle data og programmer, og dette

er svært at udføre på den oprindelige hardware. På grund af disse udfordringer, så er strategi ikke

specielt god til langtidsbevaring af digitalt materiale, men dette betyder ikke, at denne strategi ikke

kan anvendes. Museal bevaring er god til at bruge, når man måske kun skal bevare det digitale

materiale i en kortere periode, fordi her er denne strategi en nemmere og måske også billigere

løsning at bruge end de andre to strategier.60

2.4.2 Emulering: Hvis arkiver vælger at anvende emuleringsstrategien, så betyder det, at de imiterer eller efterligner

det oprindelige præstation af bittene i det digitale materiale. Der bliver skabt nogle nye omgivelser,

der gør, at man kan læse det digitale materiale i dets oprindelig form.61

Emuleringsstrategien er en meget kompliceret strategi, fordi den kræver så meget information om

det oprindelige hardware og software.62 Når det kommer til præcise gengivelser, så er dette en

udfordring for emuleringsstrategien. Det er nødvendigt, når man bruger denne strategi, at sikre, at

alle signifikante egenskaber som ønskes at gengive, er mulige at gengive igennem

emuleringsprogrammer. Det er også vigtigt, når man vælger emuleringsstrategien, at huske, at

tilgangen til det digitale materiale afhænger meget af, at man har emuleringsverktøjer. Derfor er det

også vigtigt, at emuleringsverktøjerne vedligeholdes og sikres med tiden. Det er også nødvendigt, at

det digitale materiale er valideret.63 Dette betyder, at der sker en bekræftelse af, at filformater

59 Digitalbevaring.dk, ”Museal strategi,” set d. 14. april 2016. URI: http://digitalbevaring.dk/museal-strategi/ 60 ”Museal strategi” 61 Zierau, Eld (2015) ”Emuleringsstrategien”, set d. 14. apr. 16. URI: http://digitalbevaring.dk/emulering/ 62 Marshall (2011) s. 94 63 Zierau, Eld (2015) ”Emuleringsstrategien”,


19

overholder en bestem standard, som er udgangspunktet for filformatet. Validering kan også betyde

at sikre, at filformatet overholder standarden for den enkelte institution.64

Det er også vigtigt, at det digitale materiale er gemt med det nødvendige metadata, så man kan

vedligeholde emuleringsverktøjet og derved få adgang til det digitale materiale.65 Med

emuleringsstrategien så forventes der, at computerne i fremtiden er så avancerede, at de kan læse

det digitale materiale, som er skabt i dag.66

Denne strategi er meget attraktiv for arkiverne, fordi der ikke bliver foretaget ændringer i det

oprindelige digitale materiale, og dette betyder, at strategien ikke går ud over materialets

autenticitet.67 En af årsagerne til at denne strategi ikke bliver anvendt så meget, er muligvis fordi

den er dyr at anvende, og fordi det er kompliceret at udvikle gode emuleringsprogrammer.68 Selvom

man godt kan forstille sig, at de i fremtiden kan lave billige programmer, der kan læse de digitale

arkiver, som bliver skabt i dag, så er dette slet ikke sikkert. Man kan ikke vide, hvad der kommer til

at ske i fremtiden, og hvilke digitale programmer bliver udviklet. Derfor er denne strategi meget

usikker, og når arkiver vælger at anvende emulering, så kan man godt sige, at de tager en stor

chance. Heldigvis er dette ikke den mest anvendte strategi inden for de fleste arkivvæsner. Alligevel

kunne det måske tænkes, at denne strategi er en mulig løsning, når man skal håndtere digitale

private arkiver, fordi udfordringerne er anderledes, når arkiver skal håndtere digitale private arkiver,

i forhold til når arkiverne skal håndtere digitale offentlige arkiver.

2.4.3 Migrering: Den mest anvendte strategi inden for logisk bevaring er Migrering, og det er også denne strategi

som Rigsarkivet anvender. Migreringsstrategien går ud på, at man flytter det digitale materiale fra

et format over i et andet. Dette gør man for at sikre, at materialet kan læses på nutidige udstyr, og

dette betyder, at materialet hele tiden er i et format, som kan læses af samtidens

computerprogrammer. Der er dog ikke altid tale om overgangen fra et format til et andet format,

men også nogle gange et til flere formater eller flere til et. Migreringsstrategien anvendes ofte, når

det digitale materiale er truet, og man derfor migrerer til et nyt format. Strategien bliver meget

64 Digitalbevaring.dk (2016) ”Validering” set d. 14. apr. 16. URI: http://digitalbevaring.dk/validering/ 65 ”Emuleringsstrategien” 66 Jespersen, ”En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse af arkivalier,” s. 26, 67 Rigsarkivet (2015) s. 1 68 Statens Arkiver (2002) ”Status for bevaring af elektroniske arkivalier i Statens Arkiver” Statens Arkivers IT – afdeling, s. 12, set d. 18. apr. 16. URI: http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Bilag_7.pdf


20

anvendt, fordi man kan få adgang til data, som er migreret, uden de værktøjer som bruges i

emuleringsstrategien.69

Udfordringen med migreringsstrategien er, at de signifikante egenskaber går tabt. Dette kan f.eks.

forekomme med de digitale billeder, der mister deres skarphed, og dette skal man være opmærksom

på, når man anvender migreringsstrategien.70 Hvis arkiverne ændres lidt, hver gang de bliver

konverteret, så kan dette få stor betydning for arkivernes autenticitet, fordi de kan ende med slet

ikke at ligne det originale arkiv. Dette kan få stor betydning for fremtidens forskere. Arkivernes

autenticitet har alt at sige for forskningen. Hvis et digitalt skabt arkivalier er konverteret så ofte, at

det ikke længere ligner originalen, så er dette et problem. Har man svært ved at se, hvad der er på et

digitalt billede, fordi det er blevet konverteret så mange gange, så er dette ”originale” billede ikke

”originalt” mere, fordi det ikke er tydeligt, hvad der er på billedet. Det kan ende med, at blive svært

for forskerne i fremtiden, at forholde sig til disse arkivalier, hvis der er usikkerhed om, hvordan

arkivalierne oprindeligt har set ud.

2.5 Appraisal af digitale arkiver: Terry Eastwood skriver i sin artikel, Digital appraisal: variation an a theme, at der er mange

arkivarer som skriver om appraisal i den digitale verden, og at der er flere, der sammenligner den

med den verden, som de kendte før den digitale udvikling. Dette gør de ved at overføre forskellige

koncepter som de kender, for at bedre forstå dette nye digitale miljø. Der er andre arkivarer, ifølge

Eastwood, der ikke mener, at man kan bruge gamle koncepter, men at der er brug for nogle nye til

håndtering af de digitale arkivalier.71 Appraisal af digitale arkiver er en meget stor udfordring, men

man kan ikke undgå appraisal, selvom arkiverne nu er digitale. Der er så meget digitalt materiale,

at det ville være alt for uoverskueligt at finde rundt i, hvis man beslutter at bevare det hele.

En af de første der skrev en artikel om digital appraisal, var Charles Dollar. Artiklen hedder

Appraising machine readable records, og blev udgivet i år 1978. Dollar stødte på og forudsagde

nogle udfordringer inden for appraisal af digitale arkivalier. For det første så viste erfaringer, at det

var svært at identificere: den endelige tilstand af en datafil i et system på et givet tidspunkt.72 Dollar

69 Zierau, Eld (2015) ”Migreringsstrategien” set d. 14. apr. 16. URI http://digitalbevaring.dk/migrering/ 70 ”Migreringsstrategien” 71 Terry Eastwood, “Digital appraisal: Variation on a theme” School of library, archival information studies, (2007): s. 1, set d. 18. februar. 2016 URL: http://www.interpares.org/display_file.cfm?doc=ip2_dissemination_cp_eastwood_delos_2007.pdf 72 Eastwood, “Digital appraisal,” s. 5


21

og hans kollegaer havde i denne periode svært med at behandle og håndtere filer, der for det meste

indeholdt data i stedet for papirarkivalier. Denne problemstilling står nutidens arkivarer også

overfor. Ifølge Eastwood så er det i dag også svært for organisationer og personer at identificere

digitale arkiver i et digitalt miljø og at håndtere dem på en måde, hvor man kan lave en effektiv

appraisal af arkiverne. Dollar så håndteringen af digitale arkivalier som et voksende problem i

forlængelse af internettets udvikling, hvor han mente, at arkivaliernes proveniens og endda selve

data og arkivaliers eksistensen var udsat for fare. Dollar fortsatte med at arbejde med dette emne, og

det var specielt i 1990erne, at han forudså, at brug af appraisal nu var alvorligt begrænset, og

måske endda umulig.73

Brugen af appraisal af digitale arkiver i 1990erne viste, at det var svært at forstå og det var umuligt

at foretage appraisal bestemmelser af data, der ikke var ledsaget af dokumentation der forklarede

karakteren af data. Dette menes data, der ikke var ledsaget af det som vi i dag kalder metadata.74

Der er dog nogle forskere som mener, at man godt kan anvende appraisal på digitale arkiver.

Jinfang Niu skriver i sin rapport fra 2014, at macro-appraisal af digitale arkiver kan være mere

præcist end macro-appraisal af papir arkiver. Der bliver måske kun bevaret det, som er vigtigt hos

de digitale arkiver som f.eks. kun teksten på en hjemmeside og ikke reklamerne på siden, eller man

kan vælge kun at bevare de vigtige begivenheder i en digital kalender. Beslutningen om, hvad der er

vigtigt at bevare, afhænger af brugeren, typen af kilden og missionen hos den der bevarer.

Kvaliteten af metadata har også betydning for arkivaliernes værdi.75 Dette kan have stor betydning

for digitale private arkiver. Appraisal af digitale materiale er vanskeligt, men dette er også højst

nødvendigt, fordi der bliver i dag skabt en overvældende mængde af digitalt materiale, og derfor er

det nødvendigt at anvende appraisal, fordi man kan ikke bevare det hele.

2.6 Informationsforvaltning: Hvordan private arkivskabere vælger at forvalte deres informationer, er en af de store udfordringer

ved bevarings af digitale private arkiver, og derfor vil jeg undersøge dette nærmere.

73 Eastwood, “Digital appraisal,” s. 6 74 Eastwood, “Digital appraisal,” s. 7 75 Jinfang Niu, ”Appraisal and selection for digital curation,” International journal of digital curation, vol. 9, Iss. 2 (2014): s. 70, Downloaded d. 23. februar 2016 URL: http://www.ijdc.net/index.php/ijdc/article/download/9.2.65/370


22

Der er mange forskellige måder som mennesker i dag vælger dokumentere deres liv og

kommunikere med hinanden på. Dette er et emne som Catherine C. Marshall har arbejdet med.

Marshall opstiller problemet med de forskellige digitale platforme, som vi kan vælge i mellem i

dag, og hvor indviklet bevaring af digitale private arkiver er.76 Facebook, twitter, instagram e-mails

eller sms beskeder er kun nogle af de mange muligheder, som vi i dag kan anvende til at

kommunikere med hinanden, men dette er ikke den eneste udfordring som Marshall opstiller. Den

overvældende store mængde af digitalt materiale, som vi hver i ser opbevarer, er også en

udfordring. Der er her ikke kun tale om et dokument, men det kan også være tusind forskellige

digitale billeder, flere timer af videooptagelser, musik som er købt eller delt, dokumenter der

vedrører vores økonomi, e-mails der både er vigtige og ligegyldige og mange flere filer der

repræsenterer vores daglige kommunikation med andre mennesker igennem computeren og andre

digitale medier.77 Udfordringen er også, at finde ud af, hvad der er vigtigt for fremtiden at bevare,

og hvad der skal kasseres. Måske vores private billeder eller e-mails kommer til at få kulturel eller

følelsesmæssig værdi om 50 år, men dette er svært at forudsige. Arkiver der i dag måske er

værdifulde kan med tiden miste deres værdi.78 Dette er en stor udfordring, og arkivernes overlevelse

ligger hos arkivskaberen, og det er han i mange tilfælde ikke opmærksom på. Denne manglende

opmærksomhed hos arkivskaberen kan betyde, at arkiverne levetid bliver meget kort. Derfor er det

vigtigt, at private arkivskabere bliver gjort opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at de bevarer

deres digitale materiale rigtigt, i det mindste for deres egen skyld.

En af udfordringerne i denne sammenhæng er, at den private arkivskaber ikke bevarer sine digitale

arkiver på samme måde som de offentlige arkivskaberer gør. De fleste mennesker har heller ikke,

ifølge Marshall, et centralt ”lager”, hvor de bevarer alt deres digitale materiale. En stor del af

mennesker, der anvender computere i dag, bevarer ikke deres materiale i et sted eller i et medium.

En privat samling af digitalt materiale spænder sig ofte over arkiver, lagringsmedier, og filsystemer.

Allerede her kan man se, at dette er et problem. Mange mennesker mister overblikket over, hvor de

har deres digitale materiale, og en af årsagerne til dette er, at det koster så lidt at bevare det. Et af

Marshalls argumentere for dette er, at hvis en terabyte disk er så lille og ikke koster mindre en uges

dagligvarer, så er det ikke mærkeligt, at sådan en disk let kan udskiftes eller glemmes. Der er også

76 Catherine C. Marshall, ”Challenges and oppertunities for personal digital archiving” I, Digital: Personal collection in digital era, red. Christopher C. Lee, Society of American Archivist (2011): s.90-93, set d. 13. april 2016 URL: http://www.csdl.tamu.edu/~marshall/I-Digital-Marshall.pdf 77 Marshall, ”Challenges and oppertunities for personal digital archiving,” s.93 78 Marshall, ”Challenges and oppertunities for personal digital archiving,” s.97-98


23

så mange muligheder for at bruge forskellige apparater (musik afspiller, mobiler, USB- nøgler,

ipad), og der er så mange forskellige mennesker, som vi er i kontakt med i dagligdagen (venner,

familie, kolleger, læger eller fremmede med fælles interesser). Derfor er det let at forstå, at vores

digitale private arkiver ender på så mange forskellige medier og lagre.79 Dette gør håndteringen af

disse arkiver meget uoverskuelig. Det er store tekniske udfordringer som arkivaren står overfor, når

de skal bevare digitale private arkiver, fordi de digitale private arkiver er så forskellige, at det er

svært for arkivaren at finde rundt i, hvilke arkiver der er bevaringsværdige.

For at sikre langtidsbevaring af digitale private arkiver, så er det vigtigt, at de enkelte personer ikke

ignorerer deres samlinger, og heller ikke bare lader disse samlinger vokse. Ifølge Amber L.

Chusing, så er det vigtigt, at privatpersoner beslutter sig for, hvad der skal bevares og kasseres. Når

beslutningen om, hvad der skal bevares og kasseres tages, så laver arkivskaberen en vurdering af

arkivernes værdi. Her skulle man tro, at det som er værdifuldt, bliver bevaret, og det som ikke har

stor værdi, slettes, men sådan fungerer det ikke altid i praksis. Folk udsætter i mange tilfælde at tage

denne beslutning, og de kan ikke lide at træffe beslutningen om, hvilke af deres arkivalier der er

værdifulde, og hvilke arkivalier der skal slettes.80 Det er måske lettere for folk bare at bevare det

hele og helt undgå at tage en beslutning om, hvad der skal bevares og kasseres. Ud fra en

undersøgelse som Marshall har lavet, så viser den, at mennesker glemmer hurtigt, hvad de har på

deres computere, og de gemmer ofte, fordi de ikke kan lide at tage beslutningen om, hvad der skal

slettes.81 Hvis folk glemmer, hvad de har på deres computer, så er de heller ikke opmærksomme på,

at der muligvis er nogle dokumenter eller billeder, som de ikke vil have forsvinder. Dette viser

meget godt, at den almene borgere ikke tænker over, hvor vigtigt det er, at bevare digitale arkiver

rigtigt. Derfor er det altafgørende, at den private arkivskaber bliver gjort opmærksom på dette, og

derved sikre at deres digitale arkiver ikke forsvinder for altid.

2.7 Opsummering:

Som man kan se i dette afsnit, så er der flere forskellige udfordringer ved bevaring af digitale

arkiver. Den tekniske del ved digitale arkiver er en meget stor udfordring, og der er mange aspekter

ved digital bevaring, som f.eks. dataforældelse, metadata eller autenticitet der gør at digitale arkiver 79 Marshall, ”Challenges and oppertunities for personal digital archiving,” s. 93 80 Chusing, Amber, L. (2010) ”Highlighting the archives perspective in the personal digital archival discussion” School of informationand laibrary science, University of North Carolina at Capel Hill, North Carolina, USA, s. 307, Downloaded d. 17. mar. 16. DOI: http://dx.doi.org/10.1108/07378831011047695 81 Marshall, ”Challenges and oppertunities for personal digital archiving,” s.101-102


24

er skrøbelige og gør det svært at foretage appraisal af disse arkiver. Beslutningen om, hvordan

arkivinstitutionerne håndterer disse udfordringer kan få rigtig stor betydning for de digitale arkivers

overlevelse. Derfor er er det meget vigtigt, at arkivinstitutioner vælger en teknisk bevaringsstrategi

der bedst muligt sikrer, at de digitale arkiver kan åbnes i fremtiden. I denne sammenhæng har

Rigsarkivet valgt at anvende migreringsstrategien.

En anden udfordring ved bevaring af digitale private arkiver er også, hvordan den private

arkivskabere forvalter sine informationer. Den private arkivskaber er ikke opmærksom på, hvor

vigtigt det er, at forvalte sine informationer rigtigt. Dette er også en meget stor udfordring, fordi

digitale arkiver er så skrøbelige, og hvis den private arkivskaber ikke håndteret disse arkiver rigtigt,

så kan de meget hurtigt ende med at blive forældet.

3. Del

3.1 Forskningsdiskussion:

I Danmark og ulandet har der inden for forskningen været tradition for at fokusere mere på

offentlige arkiver, og mindre på private arkiver. Derfor vil jeg i dette afsnit undersøge udviklingen

af arkiv teorien nærmere, og undersøge hvordan private arkiver langsomt har fået mere

opmærksomhed.

3.2 Udviklingen af appraisal teorien: I 1898 udgav de tre hollændere Samuel Muller, Johan Feith og Robert Fruin, den kendte Manual for

the arrangement and decription of archives. Manualen bygger på arkivprincipper fra Frankrig og

Tyskland i 1800-tallet, og den har haft stor indflydelse på arkivverden.82 Bogen indeholdt 100

regler, hvor den første regel, som de tre hollændere angav var: ”the foundation upon which

everything must rest”, og at arkiver er ”the whole of the written documents, drawings and printed

matter, officially recevied or produced by an administrative body or one of it´s officals...”.83 Det var

regel nummer 8 og 16 i den hollandske manual der dannede de to søjler i den klassiske arkiv teori. I 82 Cook, ”What is past is prologue,” s. 20 83 Cook, ”What is past is prologue,” s. 21


25

disse to regler angiver de tre hollænder to koncepter, som er concept of provenance og original

order.84 Den originale orden var den vigtigste regel for de tre hollændere, fordi de mente, at ved at

respektere og bevare den originale orden hos arkiverne, kan man belyse den administrative kontekst

hvor arkiverne er skabt.85 Den hollandske manual definerer, også det tidligere nævnte,

proveniensprincip. Op i gennem 1900-tallet blev proveniensprincippet brugt af flere europæiske

arkivvæsner.86 Ifølge Cook, så siger den hollandske manual ikke meget om appraisal teorien. Det

som bogen fokuserer på, er arkivalier, der tilhører regeringen, det offentlige eller virksomheder, og

bevaring af disse arkivaliers oprindelige orden. Cook fremhæver, at den hollandske manual afviser

private og personlige arkiver, fordi disse hører under bibliotekerne.87

Den hollandske manual har haft stor betydning for arkivteorien og praksis. Manualen kom med de

grundlæggende principper i arkivteorien, men ifølge Cook, så er disse principper blevet efterfulgt

for grundigt eller fortolket for bogstaveligt, selvom den administrative struktur er ændret meget

siden den hollandske manual udkom.88

Her kan man se, at der siden 1800-tallet har været mere fokus på offentlige arkiver, og ikke på

private arkiver. Det har ikke været tradition for, at arkivinstitutionernes samlinger indeholdt private

arkiver, men i stedet har private arkiver været en del af bibliotekernes samlinger.

Selvom de tre hollænder ikke rigtig nævner appraisal i deres manual, så har appraisal altid været

en del af arkiv teorien, fordi der sker en udvælgelse af arkiver til bevaring.

Den engelske arkivar Hillary Jenkinsonkom kom med sin holdning omkring appraisal i sin manual

fra 1922.89 Jenkinsons manual har ligesom den hollandske, også har haft stor betydning for

arkivteorien og praksissen.90 Hans holdning var, at han så arkiverne som evidence, altså

dokumentation, for den administrative proces. Ifølge Jenkinson, så var det ikke arkivarens rolle at

”appraise” arkiverne, men det var arkivarens opgave at ”vogte” arkiverne.91 Jenkinson mente ikke,

at arkivaren både kunne udvælge og bevare arkivalierne. Det var ikke arkivarens rolle at udvælge

arkivalier til historien, dette var arkivskaberens rolle.92 Jenkinson havde også som de tre hollændere

mest fokus på offentlige arkiver, og at den administrative proces blev dokumenteret.

84 Cook, ”What is past is prologue,” s. 21 85 Cook, ”What is past is prologue,” s. 21 86 Jørgensen, ”Fra bevaring af arkivalier til udvælgelse af arkivalier til bevaring,” s. 78 87 Cook, ”What is past is prologue,” s. 21 88 Cook, ”What is past is prologue,” s. 22 89 Barbara Craig, Archival appraisal: Theory and practice (K.G. Saur Verlag GmbH, 2004): s. 61 90 Cook, ”What is past is prologue,” s. 22-23 91 Cook, ”What is past is prologue,” s. 23 92 Craig, Archival appraisal, s. 61


26

Jenkinsons tilgang til appraisal blev senere udfordret af den amerikanse arkivar Theodor R.

Schellenbergs, der efter Anden Verdenskrig videreudviklede appraisal teorien. Dette kom som en

følge af, at der blev skabt en enorm mængde af arkivalier efter krigen, og hvor arkivinstitutionerne

nu stod overfor den store udfordring: Hvad skulle arkiverne gøre ved alle disse arkivalier?93

Den store vækst af arkivalier i Amerika gjorde det også nødvendigt, at omlægge arkivarens

profession. Amerikanerne stod nu overfor den udfordring, at det ikke var muligt at bevare alle

arkivalier.94 Dette skift indenfor arkivverden fremhævede arkivaren Margaret Cross Norton: ”The

emphasis of archives work has shifted from perservation of records to selection of records for

perservation”.95

Nu gik man væk fra Jenkinson tankegang om, at arkivaren ikke skulle appraise, til at appraisal var

en nødvendighed. Schellenberg fokuserede på, hvordan man skulle vælge disse arkivalier som

skulle langtidsbevares, ud fra arkivaliernes primary og secondary værdi.96

Forskellen på de tre hollænder, Jeniknson og Schellenberg er, at Schellenberg i sine teorier

fokuserede på de private arkiver, som de tre hollænder og Jenkinson ikke gjorde.97 En anden forskel

er også, at de tre hollænder og Jeniknson mente at materiale der var skabt og modtaget af en

forvaltning var arkivalier. Dette var Schellenberg ikke helt enig i. Han mente at arkivalier var den

lille mængde af materiale som var blevet udvalgt af arkivaren til bevaring, og han kaldte disse

arkivalier for records. Dem der tog sig af records mente Schellenberg var ”record managers”, og

dem som arkivalier berørte var arkivarer og arkiver. Cook fremhæver her, at der ofte bliver

fokuseret på forskellen mellem record manegers og arkivarer i stedet for ligheden i mellem disse to

professioner og i mellem records og arkivalier.98

Den tilgang, man havde i USA og i Canada og senere i resten af verden, i midten af 1900-tallet var,

at ansætte arkivarer der var uddannet i historie. Disse historikere var faglærte og vandt til at arbejde

med arkivalske dokumenter, og de var derfor i stand til at bedømme, hvilke arkivalier generelt var

værdifulde og som skulle bevares til arkivering og ikke kasseres. Historiestudiet udviklede sig med

tiden, og historikerne udvidede deres interesser fra politisk, økonomisk, diplomatisk og militær

93 Luciana Duranti, ”The concept of appraisal and archival theory” American archivist, vol 57 (1994): s. 329, set d. 9. februar 2016. URL: http://courses.ischool.utexas.edu/Winget_Megan/2007/Summer/Becker/Duranti_Concept_of_Appraisal.pdf 94 Cook, ”What is past is prologue,” s. 26 95 Cook, ”What is past is prologue,” s. 26 96 Cook, ”What is past is prologue,” s. 26 97 Cook, ”What is past is prologue,” s. 27 98 Cook, ”What is past is prologue,” s. 27-28


27

historie til social, kulturel og community historie. Der var både interesse for det som man kalder

bottom-up og top-down. I forlængelse med at historiesynet ændredes, så blev arkivarens holdning til

Jenkinsons tilgang til arkiverne også udvidet.99

I 1980erne brød Schellenbergs model sammen. Dette skete på grund af voksende mængder af papir

arkivalier og den digitale udvikling. Det var ikke længere muligt for det historiske perspektiv kun at

opstå fra de vigtige tendenser, begivenheder, idéer og mennesker. Appraisal måtte forekomme, og

kassation skulle godkendes kort efter, og helst før arkivalierne var skabt.

Det var ikke kun den digitale udvikling som ændrede arkiv faget i 1980erne. I denne periode kom

der også et skift, hvor der nu ikke længere kun var historikere der brugte arkiverne. Forskere fra

flere forskellige studier som f.eks. advokater, videnskabsfolk, miljøforkæmper, medicinspecialister,

menneskerettighedsforkæmpere, undervisere, kunstnere, arkitekter og andre professionelle anvendte

nu arkiverne. Hos borgerne voksede der også en interesse for fortiden.100 Arkiver blev nu set som

dokumentation (evidence) til at understøtte f.eks. menneskerettigheder eller

forvaltningsansvarlighed.

Historikerne havde tidligere været med til at appraise de arkiver, som de mente havde en værdi for

fremtidens historikere. Nu hvor det ikke kun var historikere der anvendte arkiverne, så var det svært

for dem at forudsige, hvilke arkiver ville være værdifulde i fremtiden, hvis man, ifølge Cook, skulle

følge Schellenbergs empiriske metoder og hans synspunkt vedrørende evidential og informational

værdi.101

Denne nye interesse for arkiverne, hos både borgere og forskere, førte til, at arkivaren Hans Boom

udviklede en ny tilgang til appraisal. Boom skrev i 1987: ”If there is indeed anything or anyone

qualified to lend legitimacy to archival appraisal, its society itself, and the public opinions it

expresses – assuming, of course that these are allowed to develop freely.”102 Der skulle nu, ifølge

Boom fokuseres på samfundet og dets holdning til, hvilke arkiver var værdifulde. Ud fra Booms

nye udvikling af appraisal, så blev der i Canada udviklet en ny metode der blev kaldt macro-

appraisal. Denne metode gik ud på, at arkivarer skulle forsøge at afspejle samfundet og dets

værdier igennem en functional analyse af sammenspillet imellem borgeren og staten. Det som

macro-appraisal også gør er at fokusere på forvaltningen i stedet for at fokusere på strukturer og 99 Cook, ”We are what we keep,” s. 178 100 Cook, ”We are what we keep,” s. 179 101 Cook, ”We are what we keep,” s. 179 102 Cook, ”We are what we keep,” s. 180-181


28

funktioner i regeringen.103 Macro-appraisal er en kombineret teori, strategi og metode til at udføre

appraisal af arkiver. Macro-appraisal blev udviklet som en konsekvens af den store mængde af

papirarkivalier, der var en stor udfordring for arkiverne og udfordring i bevaring af digitale

arkiver.104 Formålet med macro-appraisal er at finde ud af, hvad der skal bevare, altså hvad der er

værdifuldt.105 Dette kan man f.eks. se i Canada, hvor der bliver lavet et forsøg fra den ”offentlige

side,” at fokusere mere på den enkelte borgere, altså mere på de private arkiver.106 Denne strategi

bliver også kaldt total archives.

Nu kom der et helt nyt skift inden for appraisal teorien. Der bliver i Canada i 1980erne ikke kun

fokuseret på, at dokumentere samfundets administrative proces, men også på den almene borger.

Dette var helt nyt, og det var første gang, at et land valgte, at inddrage private arkiver som en del af

deres praksis. Cook der har spillet en central rolle i udviklingen af appraisal teorien i Canada og

resten af verden, skrev i sin artikel, We are what we keep; We keep what we are: Archival appraisal

past, present and future, at der er tre problemer der er nødvendige at konfrontere, for at der kan

være en nyttig dialog om appraisal.107 For det første, så er Cook uenig i Jenkinsons holdning om, at

arkivarer ikke skal foretage appraisal. Det næste problem, ifølge Cook, er forestilling om at

arkivarer skal være passive og neutrale, og til sidst at arkivarbejde kan reduceres til en række

processer og procedurer, uden at man er opmærksom på den teoretiske og filosofiske kerne der er

centreret omkring værdierne.108

Selvom arkivvæsnet i Canada i 1980erne begyndte at inkludere private arkiver i deres praksis, så

kan man se, at der siden slutningen af 1800-tallet har været tradition for, at der har været mere

fokus på offentlige arkiver i stedet for private arkiver. Dette beskriver Rob Fisher i sin artikel, In

Search of a Theory of Private Archives: The Foundational Writings of Jenkinson and Schellenberg

Revisited. Fisher fremhæver det manglende fokus og litteratur der omhandler private arkiver

103 Cook, ”We are what we keep,” s. 181 104 Terry Cook, ”Macro-appraisal and functional analysis: documenting governance rather than government,” Journal of the Society of Archivists, vol. 25, Nr. 1. (2004): s. 5, Downloaded den 25. februar 2016. DOI: 10.1080/0037981042000199106 105 Cook, ”We are what we keep,” s. 180 106 Catherine Hobbs, ”The character of personal archives: reflection in the value of records of individuals,” Archivaria, the journal of Association of Canadian Archivists, nr. 52, (2001): s. 128, Downloaded d. 9. Maj 2016. URL: Http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12817/14027 107 Terry Cook, ”We are what we keep; We keep what we are: Archival appraisal past, present and future” Journal of the society of archivists, vol. 32, No. 2, (2011): s. 175, Downloaded d. 22. februar 2016. URL: http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk/doi/pdf/10.1080/00379816.2011.619688 108 Cook, ”We are what we keep,” s. 175


29

igennem udviklingen af de arkivariske teori.109 Caroline Williams er også enig med Fischer, hvor

hun skriver i sin artikel, Personal papers: pereptions and practices, at der i de fleste lande på et

politisk niveau prioriterer de offentlige arkivalier højere, både når det kommer til dokumentation af

forvaltningen og i forhold til kulturarven.110

3.3 Arkivdebatten i Danmark:

Det manglende fokus på private arkiver er ikke kun et problem i udlandet, men også et problem i

Danmark, og inden for dette felt er der en stor mangel på litteratur, og generelt en mangel på en

debat. Arkivforeningen forsøgte i 2006 at få gang i debatten omkring den danske bevaringsstrategi.

Dette gjorde de ved at udgive de to bind ”At vogte kulturarven eller slette alle spor” og ”At vogte

kulturarven eller slette alle spor bind 2”, hvor den danske bevaringsstrategi bliver stærkt

kritiseret.111

Bøgerne blev udgivet som reaktion på en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2005. Artiklens overskrift

var Offentlige arkiver smider kulturarven ud, og kom med en kritik af den danske bevaringsstrategi.

Artiklens forfatter Morten Mikkelsen skriver, at når norske arkivarer udtaler sig om den danske

bevaringsstrategi, så anvender de strategien som skræmmebillede, fordi der i Danmark bliver

kasseret langt flere offentlige arkivalier i forhold til Norge og Sverige.112 Denne debat som

Arkivforeningen forsøgte at skabe med udgivelsen af bøgerne ”At vogte kulturarven eller slette alle

spor”, udviklede sig aldrig, og der har siden været en manglende debat i Danmark. Bøgernes fokus

er ikke private arkiver, men indeholder nogle artikler, der er kritiske over for den danske

bevaringsstrategi. Nogle af disse artikler er relevante i forhold til dette projekt, som f.eks. Anders

Sode – Pedersens artikel Tekstereduktion og historiesyn. Pedersen skriver, at det selvfølgelig er

vigtigt, at en bevaringsstrategi kan udføres i praksis. Det er dog også vigtigt at huske, at

bevaringsstrategien også er erindringspolitik, og Pedersen mener, at man burde have en større

målsætning end bare en bevaringsstrategi, der tager højde for administrationshistoriske

109 Rob Fisher, “In Search of a Theory of Private Archives: The Foundational Writings of Jenkinson and Schellenberg Revisited” Archivaria, (2009): s. 2, Downloaded d. 9. maj 2016. URL: http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/13205 110 Williams, “Personal Papers: Perception and practices,” s. 54 111 Arkivforeningen, At vogte kulturarven eller at slette alle spor. Om arbejdet med den danske bevarings-og kassationspolitik, bind 1. red. Bloch, Elisabeth & Christian Larsen. (København: Arkivforeningen, 2006) & Arkivforening, At vogte kulturarven eller at slette spor. Om arbejdet med den danske bevarings-og kassationspolitik, bind 2. red. Arkivforeningens bestyrelse (København: Arkivforeningen, 2006) 112 Morten, Mikkelsen, ”Skarp norsk kritik af dansk arkivpolitik,” Kristeligt Dagblad, 13. juni 2005, set d. 29. juni 2016, http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/skarp-norsk-kritik-af-dansk-arkivpolitik


30

problemstillinger.113 Pedersen skriver, at den bevaringsstrategi som vi har i dag, hviler på et snævert

historiesyn.114 I forbindelse med dette foreslår Pedersen en revision af nuværende politik. Formålet

med revisionen er, at den skal holde fast ved de væsentlige elementer i den nuværende politik, men

også suppleres med dokumentationsplaner. Det som Pedersen mener med dokumentationsplaner er:

”Disse dokumentationsplaner skal opregne og begrunde, hvilke aspekter af det danske samfund i

videste mulig betydning som vi mener, det er historisk værdifuldt at bevare dokumentation om”.115

Det er ifølge Pedersen ikke meningen, at dokumentationsplanen skal baseres på de vurderinger der

bliver værdifulde for fremtidens forskere, idet dette er umuligt at forudsige. I stedet mener

Pedersen, at arkivarer og historikere bør have de kompetencer til at lave en historisk vurdering af,

hvad det er for nogle forhold, der er vigtige at dokumentere.116

I forlængelse af artiklen i det Kristeligt Dagblad, så kom kulturministeriet med en redegørelse om

Rigsarkivets bevaring og kassation af offentlige arkiver. Denne redegørelse valgte Arkivforeningen

at genoptrykke i ”At vogte kulturarven eller slette alle spor bind 2.”117

Som en reaktion på denne redegørelse skrev arkivarerne Hendrik D. Gautier og Asbjørn Hellum i

artiklen Uden for muren, at: ”Vi konstaterer, at borgernes indsigt ikke er beskyttet i forhold til

kassationsbeslutninger”118 og ”Vi konstaterer endvidere, at arkivlovens bestemmelse om, hvad der

skal bevares som dansk arkivalsk kulturarv, er holdt i meget generelle vendinger, men fortolkes

stærkt indskrænkende af Statens Arkiver.”119 Gautier og Hellum skriver i artiklen, at hele denne

dialog og diskussion om den danske kulturarv, bevarings- og kassationsprincipper og afgørelser

blev lukket ned fra Rigsarkivets side med økonomiske argumenter, hvis formål er at gøre indtryk på

politikerne. Gautier og Hellum er i hele taget kritiske overfor Rigsarkivet og skriver at: ”Udefra set

fremstår Statens Arkiver som en meget hierarkis styret og temmelig lukket institution”.120

Forfatterne af artiklen er også meget kritiske overfor arkivlovens ”historiske værdi” idet de

fremhæver, at jo mere snævert dette begreb bliver defineret, jo højere er der mulighed for at sætte

kassationsprocenten. Begrebet defineres så snævert, at Rigsarkivet kun skal sikre arkiver, der 113 Anders Sode - Pedersen, ”Tekstreduktion og historiesyn – et forsøg på dekonstruktion af den danske kassationsdiskurs,” i At vogte kulturarven eller slette alle spor – om arbejdet med den danske bevaringsstrategi, bind 1, Arkivforeningen, 2006, side. 27 114 Pedersen, ”tekstreduktion og historiesyn,” s. 28 115 Pedersen, ”tekstreduktion og historiesyn,” s. 27 116 Pedersen, ”tekstreduktion og historiesyn,” s. 27 117 Arkivforeningens bestyrelse, Indledning i At vogte kulturarven eller slette alle spor – Om arbejdet med den danske bevaringsstrategi bind 2 af Arkivforeningen (Købehavn 2006), s. 7 118 Henrik D. Gautier & Asbjørn Hellum, ”Udenfor murene: Statens Arkviers kassationspolitik – offentligheden, forskningen og kommunearkiverne” i At vogte kulturarven eller slette alle spor – om arbejdet med den danske bevaringsstrategi, bind 2 (Arkivforeningen, 2006), s. 29 119 Gautier & Hellum, ”Udenfor murene,” s. 29 120 Gautier & Hellum, ”Udenfor murene,” s. 30


31

indeholder national historie, og dette sker i fleste tilfælde igennem bevaringen af statsforvaltningens

arkiver. Dette betyder, at Rigsarkivet bevarer arkiver, der skal dokumentere ”offentlige

aktiviteter.”121 Der er altså ikke meget, der bliver bevaret på lokalniveau. Dette fremhæver Jens

Topholm også i artikel Kommunal bevaring og kassation 1996-2006. Topholm skriver i artiklen, at

der primært er fokus på den nationale kulturarv og ikke på den lokale kulturarv. Topholm

fremhæver problematikken i, at mange af kommunerne i Danmark, der ikke har et §7- arkiv122, har

store udfordringer, når det kommer til aflevering af deres it-systemer. Når Stadsarkiverne indfører

nye journaler eller ESDH-systemer, så skal disse systemer godkendes af Rigsarkivet på forhånd.

Dette er ikke tilfældet for kommunerne uden §7 arkiver. For disse kommuner indtræder

arkivhensynet først når kommunerne skal aflevere til Rigsarkivet. Konsekvensen af dette er, at det

administrative og historiske arkivansvar ender hos administrationen, og dette betyder, at i praksis så

ender det med, at der er mere fokus på det administrative arkivhensyn end det historiske

arkivhensyn.123 Dette betyder, at der er mange lokalhistoriske arkivalier, der ikke anses som

bevaringsværdige, og igen her kan man se, hvor snævert historiesynet er i den danske

bevaringsstrategi.

Selvom Arkivforeningens bøger ikke direkte behandler private arkiver, så er kritikken af den

danske bevaringsstrategi og det snævre historiesyn relevant for dette projekt. Årsagen til, at man

ikke har mere fokus på private arkiver er, fordi man i Danmark har et historiesyn, der er økonomisk

og politisk styret.

Arkivforeningens to bøger er, som tidligere nævnt, udgivet i 2006, og kommer med en god kritik af

den danske bevaringsstrategi. Det skal gøres klart, at der er sket meget, specielt inden for den

digitale udvikling, siden 2006. Derfor er der i Danmark i dag brug for en ny debat omkring den

danske bevaringsstrategi, fordi der er så megen information der forsvinder, hvis Rigsarkivet ikke

vælger at ændre inddrage private arkiver i deres bevaringsstrategi.

121 Gautier & Hellum, ”Udenfor murene,” s. 34 122 §7- arkiv: et kommunalt, offentligt arkiv der er oprettet efter arkivlovens § 7. 123 Jens Topholm, ”Kommunal bevaring og kassation 1996-2006,” i At vogte kulturarven eller slette alle spor – om arbejdet med den danske bevaringsstrategi, bind 2 (Arkivforeningen, 2006), s. 115


32

3.4 Betydningen af private arkiver:

Selvom der i dag stadig er mere fokus på de offentlige arkiver, så er der kommet mere fokus på

private arkiver inden for forskningen. Flere og flere forskere er begyndt at fremhæve

nødvendigheden i at bevare private arkiver. En af disse forskere er Sue McKemmish, der i 1996

skrev artiklen Evidence of me. I denne artikel beskriver McKemmish arkivering som: ”a kind of

witnessing”, og i forhold til personlig arkivering, så er det en måde at dokumentere og erindre vores

liv, vores forhold til andre, vores erfaringer, identitet og vores plads i denne verden.124 Derfor er

private arkiver meget vigtige at bevare, specielt for arkivskaberen. Ser man på McKemmish´s

begreb evidence of me, så er dette meget vigtigt for den private arkivskaber. Selvom man måske

ikke tænker over det i dagligdagen, så er det meget vigtigt for os mennesker, at vi bevarer en del af

vores private arkiver som dokumentation på vores liv. Her kan der både være tale om

dokumentation på, at vi har taget en uddannelse, et kørekort, er i et ægteskab, eller måske

dokumentation på noget som vi har lavet tidligere i vores liv. Disse arkiver gør, at vi husker

tydeligere, hvad der tidligere er sket. Et eksempel på dette kunne være et billede fra vores barndom.

Det kan være svært at huske, hvad der er sket for flere år siden, men fordi man har et billeder fra en

bestemt begivenhed, så giver billedet en følelse af, hvad der er sket, og man husker derfor også

begivenheden tydeligere.

Der er flere årsager til, at private arkiver er vigtige at bevare. Ser man væk fra private arkivers

værdi for de individer, der skaber dem, men ser nærmere på private arkivers betydning for andre

mennesker, så er dette også vigtigt. Evidence of me kan udvikle sig, ifølge McKemmish, til

evidence of us.125 Dette betyder, at de arkiver som måske kun har haft betydning for os som

individer, kan senere få en større betydning for hele samfundet. Vores private dokumentation viser,

hvordan vi har levet, og denne dokumentation kommer senere til at give et billede af, hvordan vi,

som en del af samfundet, har levet. I forhold til dette projekt er det derfor væsentligt, at disse

private arkiver ikke bliver overset, fordi disse arkiver har forskellige værdier og er en del af en

større sammenhæng. Hvis de private arkiver ikke bliver bevaret, så bliver det svært for fremtiden

forskere, at undersøge, hvad det er for et samfund, vi i dag har levet i, fordi der ikke er nogle private

arkiver, der kan dokumentere dette. Hvis det ikke er muligt for fremtidens forskere, at inkludere

124 Sue McKemmish, ”Evidence of me,” The Australian library journal, 45:3 (1996): s. 175, Downloaded d. 4. maj 2016. URL: http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/00049670.1996.10755757 125 McKemmish, ”Evidence of me,” s. 178


33

private arkiver i deres forskning, så kommer dette til at betyde, at fremtidens historie skrivning

kommer til at mangle nogle aspekter. Dette kan få betydning for hele samfundet, fordi det er

igennem historieskrivningen, at vi lærer, hvad det er for et samfund vi er en del af. Bliver en del af

borgernes liv udelukket fra historie skrivningen, så får borgerne ikke et repræsentativt billede af det

samfund som de lever i, og dette kan påvirke den måde som borgerne identificere sig selv.

Catherine Hobbs har også den samme holdning som McKemmish. I Hobbs artikel, The character of

personal archives: reflection and the value of records of individuals, skriver hun, at private arkiver

er dokumentation for individers liv og menneskets personlighed.126 Det vil sige, at private arkiver

kan sige noget om os som mennesker, som de offentlige arkiver ikke kan. Det som private arkiver

kan indeholde og fortælle os, er individets syn på deres livserfaringer. Disse arkiver er også mere

intime end de offentlige arkiver, og det er denne intimitet, der er meget speciel og interessant.

Private arkivers arkivskabere giver os ikke kun et billede af deres handlinger og fakta, som de

vælger at dokumentere i deres private arkiver, men også et billede af arkivskaberens personlige

synspunkter, meninger, fordomme og følelser. Individerne vælger også, i fleste tilfælde, at skabe

private arkiver for deres egen skyld, fordi de selv har behov for det.127 Her kan man igen se, at det

både er vigtigt for os selv og for samfundet, at vores private arkiver ikke forsvinder, og man kan her

inddrage McKemmishs begreb evidence of me, der bliver til evidens of us. Det som engang har

været vigtigt for arkivskaberen, kan senere få betydning for andre.

Terry Cook og Joan M. Schwartz argumenterer for i deres artikel, Archives, records and power,

hvor stor magt arkiver kan have i et samfund. Der bliver her ikke adskilt i mellem offentlige og

private arkiver, men i stedet skal begrebet arkiver forstås som arkiver generelt. De skriver, at

arkiver ”wield power over the shape and direction of historical scholarship, collectiv memory, and

national identity, over how we know ourselves as individual, groups, and societies”.128 Her vises

der klart, at Cook og Schwartz holdning til arkiver er, at de besidder en meget stor magt i vores

samfund. Arkiverne er så magtfulde, fordi de kan styre så mange forskellige aspekter af samfundet.

Arkiverne styrer historieskrivningen, og dette kan påvirke vores fælles erindring og vores nationale

identitet. Dette kan igen påvirke, hvordan vi identificerer os som individer og som en del af

samfundet.

126 Hobbs, ”The character of personal archives,” s.126 127 Hobbs, ”The character of personal archives,” s. 127-128 128 Joan M.Schwartz & Terry Cook. “Archives, Records, and Power: The making of modern Memory,” Archival Science, nr. 2 (2002): s, 2, set d. 10. maj 2016. URL: http://www.nyu.edu/classes/bkg/methods/schwartz.pdf


34

I denne sammenhæng nævner Cook og Schwartz private arkiver. Der bliver fremhævet i artiklen, at

private arkiver også er betydningsfulde, og disse arkiver ikke kun er banefører for historisk

kontekst, men de afspejler også af arkivskaberens behov og ønsker.129 Den vigtige opgave for en

arkivar er, ifølge Schwartz og Cook, at de kan repræsentere flere forskellige ”stemmer” i

samfundet, og ikke kun nogle enkelte ”stemmer.”130 Det er her, at private arkiver kan spille en

afgørende rolle. Private arkiver kan hjælpe os med at få et bedre helhedsbillede af samfundet.

Arkivarer skal tænke på og bruge deres magt til at overveje den historiske relevans og sikre, at en

mangfoldighed af ”stemmer” bliver bevaret, og ikke kun bevare den del, som forskerne finder

interessant på et bestemt tidspunkt.131 Som Schwartz og Cook fremhæver i deres artikel så er

”memory, like hisory is rooted in archives”.132 Denne sætning viser meget godt, hvor stor magt

arkiverne har, fordi uden arkiver så mister vi en del af vores historie og derfor også erindring.

Arkiverne er dokumentation for, hvad der er sket, og uden dem så mister vi fundamentet for vores

historiske forståelse.133 Derfor er det meget vigtigt, at der kommer mere fokus på de private arkiver,

fordi private arkiver kan give et bedre billede af hele samfundet. Det er meget vigtigt for

kulturarven og et samfund, at alle ”stemmer” bliver hørt og anerkendt. De tre forskere Andrew

Flinn, Mary Stevens og Elizabeth Shepherd skiver i deres artikel, ”Whose memories, whose

archives?” at arkiver, der har dokumenteret den del af historien, som omhandler kolonierne, slaver,

de udsatte og undertrykte mennesker, er i mange tilfælde blevet gemt væk, og sådan burde det ikke

være.134 Her argumenterer Flinn, Stevens og Shepherd for, at disse arkiver og konsekvenserne af

denne del af historien har stor betydning og er stadig relevante i dag. Et samfund skal bygge på

social retfærdighed, og dette betyder, at samfundet skal bestå af en kulturarv, der repræsenterer og

anerkender hele samfundets fortid.135

Terry Cook argumenter også for i sin artikel, Electronic records, paper mind: The revolution in

information managment and archives in the post-custodial and post-modernist era, hvor vigtigt det

er at bevare private arkiver og sørge for, at disse arkiver ikke bliver overset. Om private arkiver

skriver Cook: ”to dismiss such private records (and the archivists who deal with them) as being

129 Schwartz & Cook, “Archives, Records, and Power,” s. 3-4 130 Schwartz & Cook, “Archives, Records, and Power,” s. 17 131 Schwartz & Cook, “Archives, Records, and Power,” s. 17 132 Schwartz & Cook, “Archives, Records, and Power,” s. 18 133 Schwartz & Cook, “Archives, Records, and Power,” s. 18 134 Andrew Flinn, Mary Stevens & Elizabeth Shepherd, ”Whose memories, whose archives? Independent community archives, autonomy abd the mainstream” Archival science, (2009): s. 71, Downloaded d. 17. maj 2016. DOI: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10502-009-9105-2 135 Flinn, Stevens & Shepherd, ”Whose memories, whose archives?” s. 84


35

beyond the pale of archives (meaning narrowly defiend corporate and government archives), as I

occasionally heard in Australia, diminishes, in my view, the entire profession and our documntary

heritage”.136 Cook mener ikke, at man skal gå væk fra at bevare de offentlige arkiver, men at disse

arkiver skal suppleres af de private arkiver. I denne sammenhæng henviser Cook til Caroline

Williams, der også kommer med argumentet om, at private arkiver skal supplere de offentlige

arkiver, og at arkivarens arbejde ikke kun er at indsamle private arkiver, der er skabt af kendte eller

rige. Det interessante er at indsamle og bevare private arkiver, der fokuserer mere på, hvem vi er

som mennesker, og hvad det er der gør os til mennesker, som f.eks. det som vi elsker og hader,

vores dybeste relationer og vores sjæl.137 Men derfor skal man ikke gå væk fra de offentlige arkiver,

fordi disse arkiver ligesom de private er med til at dokumentere flere forskellige aspekter af

samfundet.

3.5 Opsummering:

Ud fra forskningsdiskussionen kan man se, at appraisal teorien, siden udgivelsen af den hollandske

manual, har udviklet sig meget. Der er langsomt kommet en bedre forståelse i udlandet for, at det

ikke kun er de offentlige arkiver, som er vigtige at bevare, men at det også er nødvendigt at, at

bevare arkiver fra flere forskellige aspekter af samfundet, altså private arkiver. Der er kommet en

bedre forståelse for, at ved at udelukke dele af samfundet, så kan dette få store konsekvenser for

fremtiden. Disse konsekvenser kan være, at vores historieskrivning ikke kommer til at afspejle et

repræsentativt bille af vores historie, fordi der er aspekter af historien som ikke er blevet bevaret.

Der er måske samfundsgrupper der bliver udelukket, og dette kommer til at påvirke vores syn på os

selv og det samfund vi lever i. Derfor er det vigtigt at private arkiver ikke bliver udelukket.

Privatpersoners private arkiver kan have stor betydning for individerne selv, men disse arkiver kan

også senere få stor betydning for samfundet, fordi disser arkiver kan fortælle os meget om, hvordan

individerne har tænkt og følt, og hvad det er for et samfund som de har levet i.

Men selvom fokusset på de private arkiver er vokset, så opstår der også, som en følge af dette,

nogle udfordringer for arkivinstitutionerne. Nu er der kommet et skift i forskningen igen. Det er

specielt den digitale udvikling der gør, at håndtering af private står overfor nogle komplekse

136 Terry Cook, ”Electronic records, paper mind: The revolution in information managment and archives in the post-custodial and post-modernist era” Archives & Social Studies: A journal of interdisciplinary research, vol. 1, no. 0, (2007): s. 405-406, set d. 12. maj 2016. URL: http://archivo.cartagena.es/files/36-164-DOC_FICHERO1/06-cook_electronic.pdf 137 Cook, ”We are what we keep,” s. 181


36

udfordringer. Dette kan man se ud fra afsnittet Digitale arkiver, hvor forskere som Terry Eastwood,

Lilly Koltun og Charles Dollars arbejder med udfordringen med appraisal af digitale arkiver, og

forskere som Adrian Cunningham og Catherine C. Marshall fokuserer på udfordringerne ved

bevaring af digitale private arkiver.

4. Del

4.1 Indsamling og bevaring af digitale private arkiver i Danmark:

I Danmark har siden 1990erne været fokus på og en forståelse for, hvor vigtigt det er at håndtere

digitale arkivalier rigtigt, så de kan læses i fremtiden. Fokusset har dog mest været på håndtering af

digitale offentlige arkiver og ikke på digitale private arkiver.138 Årsagen til dette er, at private

arkiver ikke er underlagt arkivloven i samme omfang som de offentlige arkiver, og derfor er der

ikke et lovmæssigt krav om, at private arkiver skal bevares.

4.2 Arkivloven:

Arkivloven er grundlaget for den danske bevaringsstrategi, og det er arkivloven, der sætter rammen

for, hvad der skal bevares og kasseres. Som der står i arkivlovens kapitel 1, §1, så er det: ”Lovens

bestemmelser om offentlige arkivalier der gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige

forvaltning og domstol”.139 Denne paragraf betyder, at det kun er de offentlige arkiver, som

lovmæssigt skal indsamles og bevares. Som der står i arkivloven, så besår de offentlige arkiver af:

Rigsarkiver samt kommunale og regionale arkiver.140 Det er i arkivlovens §4, hvor Rigsarkivets

formål bliver beskrevet. Det er Rigsarkivets formål at: ”Sikre bevaring af arkivalier, der har

historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig

138 Adrian Cunningham, ”Waiting for the ghost train: strategies for managing electronic personal records before it is too late,” Archival Issue, vol. 24, No. 1, (1999): s. 56, set d. 25. maj 16. URL: http://www.jstor.org/stable/pdf/41102007.pdf?_=1463475289865 139 Bekendtgørelse af arkivloven, ”Lovens anvendelsesområde” (2007): kapitel 1, § 1., set d. 8. jun. 16. URL: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12066 140 Arkivloven, § 2


37

betydning for borgere og myndighed”.141 Dette gælder både for papirarkivalier og digitale

arkivalier. Rigsarkivet kommer ikke med en klar definition af, hvad de anser som historisk værdi,

men arkivloven dækker kun offentlige arkiver, og Rigsarkivet er en offentlig institution, hvis

hovedopgave, ud fra arkivloven, er at indsamle og bevare offentlige arkiver.

4.3 Rigsarkivet:

Selvom Rigsarkivets hovedopgave er at indsamle og bevare offentlige arkiver, så består en del af

deres samling også af private arkiver. I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan Rigsarkivet vælger at

indsamle og bevare digitale private arkiver.

Ser man på Rigsarkivets strategi for digitale arkiver, så er det deres vision at sikre : ”At digitale

skabte arkivalier, der har historisk værdi, bliver bevaret på en måde der sikrer, at den værdi som de

repræsenterer, bliver realiseret både nu og i fremtiden”.142 Det som Rigsarkivet mener i denne

sammenhæng er, arkivalier der er digitalt skabte af en myndighed, organisation, en forskers eller

privatpersons virksomhed. Der er altså ikke rigtig tale om digitale private arkiver fra privatpersoner,

men strategien skal understøtte arkivlovens formål: ”at sikre bevaring af arkivalier der har historisk

værdi”.143 De to strategiske mål hos Rigsarkivet er, ud fra strategien, at: ”bevare digitalt skabte

arkivalier, så deres autenticitet opretholdes, og så de kan findes og genanvendes, både på kort og

lang sigt” og ”bevare digitale skabte arkivalier på en måde, der er så omkostningseffektiv om

muligt for både arkivskaberne og Rigsarkivet”.144 Den tekniske bevaringsstrategi som Rigsarkivet

bruger er som tidligere nævnt migreringsstrategien. Dette betyder, at det er Rigsarkivets selv, som

migrerer en del af de private arkivskabers data og digitale dokumenter.145

4.3.1 Rigsarkivets bevaringsaftaler med private organisationer: På grund af, at der ikke er en lovgivning der siger, at private arkivskabere skal aflevere deres

arkivalier til Rigsarkivet, så fokuserer Rigsarkivet på at opsøge større organisationer, som f.eks.

141 Arkivloven, $ 4 142 Rigsarkivet, ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier,” s. 1 143 Rigsarkivet ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier,” s. 1 144 Rigsarkivet, ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier,” s. 1 145 Rigsarkivet, ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier,” s. 1-2


38

erhvervsorganisationer eller humanitære hjælpeorganisationer, for at lave bevaringsaftaler med

dem. Som Rigsarkivet skriver i deres rapport, Digital bevaring – status og viden, så har der i 2015 i

denne sammenhæng specielt været meget fokus på organisationer for minoriteter – etniske og

folkelige bevægelser.146 Rigsarkivet skriver i denne rapport, at det er afgørende for dem at opsøge

disse forskellige organisationer, så de kan identificere it-systemer, som de mener potentielt er

bevaringsværdige for dem. Denne aftale indeholder en liste over de arkivalier som Rigsarkivet og

de private arkivskaber er enige om er bevaringsværdige, her både analoge og digitale.

Arkivskaberne har ansvaret for at bevare de arkivalier, som de sammen med Rigsarkivet mener er

bevaringsværdige. Når arkivskaber ikke længere vil have ansvaret for bevaringen af disse

arkivalier, så laver de en afleveringsaftale med Rigsarkivet om aflevering, som så tager ansvaret for

bevaringen. Her anvender Rigsarkivet de afleveringsbestemmelser og bevarings- og

kassationsbestemmelser, som gives for de statslige myndigheder, forskellen er bare, at aftalen med

de private arkivskabere er frivillig.147

Her kan man se, at Rigsarkivet forsøger at bevare arkiver, der muligvis repræsenterer de tidligere

nævnte ”stemmer”, som ellers måske ville være underrepræsenteret i det danske samfund. Dette er

meget positivt, men det er nødvendigt, at Rigsarkivet går ud og opsøger disse organisationer før det

er for sent, og disse ”stemmer” forsvinder.

Rigsarkivet har siden 2009 forsøgt at anvende denne fremgangsmåde med at opsøge og lave

bevaringsaftaler med private virksomheder, som Rigsarkivet mener har national betydning. I

forhold til de private organisationer, så har det ikke rigtigt lykkedes for Rigsarkivet at lave

bevaringsaftaler med mere end en privat virksomhed. Rigsarkivet ser dette som meget

bemærkelsesværdigt, specielt når de sammenligner deres erfaringer med organisationerne.148

Det er helt sikkert nemmere for Rigsarkivet at lave aftaler med private arkivskabere fra

virksomheder eller organisationer, end det er for Rigsarkivet at lave aftaler med privatpersoner.

Årsagen til dette er, at Rigsarkivet kan se, at arkiverne fra de forskellige virksomheder eller

organisationer har en historisk værdi ud fra, hvad disse virksomheder eller organisationer står for.

Dette er meget svært at gøre med privatpersoner. Man kan ikke vide, hvilke arkiver den enkelte

person har, og at gå ind og lave en aftale med hver enkelte person, ville være alt for uoverskueligt,

146 Rigsarkivet, ”Digital bevaring – status og viden 2015,” s. 7, set d. 7. juli 2016. URL:https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/12/Digital-bevaring-status-og-viden-2015.pdf 147 Rigsarkivet, ”Digital bevaring – status og viden 2015,” s. 7 148 Rigsarkivet, ”Digital bevaring – status og viden 2015,” s. 7


39

tidskrævende og umuligt. Rigsarkivet har dog ikke helt afvist at bevare digitale private arkiver fra

privatpersoner.

4.3.2 Rigsarkivets bevaringsaftale med folketingmedlemmernes digitale private arkiver: Nogle af de digitale private arkiver som Rigsarkivet mener er vigtige at bevare er politikernes. Det

er disse arkiver fra de såkaldte VIP- personer, som Rigsarkivet finder bevaringsværdigt. Siden 2012

er der fra Rigsarkivets side tilbudt bevaring af alle folketingsmedlemmers digitale korrespondance.

Ifølge Rigsarkivet så er årsagen til dette tilbud, at man vil have en dokumentation af samtidens

politiske proces og den indviklede politiske udvikling. Det som bliver bevaret, er

folketingsmedlemmernes digitale e-mails og brevudvekslinger. Rigsarkivet er det første

nationalarkiv i verdenen, der sikrer dokumentationen af denne politiske proces, altså politikernes

digitale private arkiver. Denne ordning er ført igennem i samarbejde med Folketingets Præsidium

og Servicekontoret på Christiansborg.149

Fremgangsmåden for denne bevaringsproces sker i gennem Folketingets Outlook e-mailsystem.

Dette sker, når den enkelte politiker selv har mulighed for at kopiere og derefter gemme sin

korrespondance. Tilbuddet kræver, at den enkelte politiker vælger personligt at underskrive en

afleveringsaftale. Politikernes digitale private arkiver bliver først afleveret til Rigsarkivet, efter

politikerne forlader Folketinget. Når folketingsmedlemmernes digitale private arkiver bliver

overført til Rigsarkivet, så bliver de konverteret, og dette sker ved hjælp af et digitalt

modtagesystem (SABA-suiten) som Rigsarkivet anvender.150 Her kan man igen se, at det er

positivt, at Rigsarkivets tager initiativ, og at der sker en fremgang med bevaringen af digitale

private arkiver. Dette er dog kun arkiverne fra en lille gruppe mennesker som Rigsarkivet mener er

vigtige at bevare. Folketingsmedlemmernes private arkiver er helt sikkert interessante at bevare,

men her ses tydeligt, at top-down approachet bliver anvendt i Danmark. Det er arkiverne fra dem,

der befinder sig højst i hierarkiet, der ifølge Rigsarkivet er vigtige at bevare.

Ser man desuden på Rigsarkivet programmer, der hedder SABA, så er disse programmer en vigtig

del af Rigsarkivets arbejde med digitale arkiver. SABA-programmerne bliver også brugt, når

149 Rigsarkivet, ”Digital bevaring – status og viden 2015,” s. 6 150 Rigsarkivet, ”Digital bevaring – status og viden 2015,” s. 6


40

Rigsarkivet indsamler andre digitale private arkiver, og derfor vil jeg kort præsentere, hvad disse

programmer gør og hvordan de virker.

4.3.3 SABA: SABA er nogle programmer, som Rigsarkivet har udviklet til virksomheder, organisationer og

personer, så de kan aflevere deres digitale dokumenter, som de ønsker, skal bevares i lang tid i

Rigsarkivet. Det står på Rigsarkivets hjemmeside, at: ”SABA – programmerne understøtter

omformningen af digitale arkivalier til arkivstandarder for langtidsbevaring”.151

Der er flere forskellige SABA–programmer, der gør det muligt at langtidsbevare virksomheder,

organisationer eller privatpersoners digitale arkivalier. Programmerne er: SABA Kopiering, SABA

Arkivalier og SABA Arkiv.152

SABA Kopiering:

Her er det muligt for private arkivskabere at lave et dataudtræk af deres digitale arkiv som f.eks.

dokumenter, billeder, e-mails, mv. der er opbevaret i en mappestruktur på en pc eller i et fællesdrev,

som de mener er bevaringsværdigt. Derefter kan det dannede udtræk afleveres til Rigsarkivet.153

SABA Arkivalie:

SABA Arkivalie er et værktøj, der kan bruges til at omdanne et udtræk, der er skabt af SABA

Kopiering til den gældende arkivstandard. SABA Arkivalie er et program, der både kan anvendes af

offentlige arkiver og private arkivskabere. Årsagen til, at offentlige arkiver og private arkivskabere

muligvis ønsker at bruge dette program er, fordi de ønsker at bruge arkivstandarden for at sikre, at

deres digitale arkivalier bevares i langt tid. SABA Arkivalie bliver brugt til at konvertere de e-mails,

billeder og dokumenter mv. der er udvalgte til de arkivformater, som er godkendte i henhold til

arkivstandarden. Der er her også en mulighed for at medtage kontekstinformation om de bevarede

data, som er relevant og som er vigtige, når det digitale arkiv skal anvendes i fremtiden.154

151 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier” 152 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier” 153 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier” 154 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier”


41

SABA Arkiv:

Programmet bliver brugt, når man skal indlæse de digitale arkiver, som er blevet omdannet til

gældende arkivstandard igennem SABA Arkivalie. Formålet med SABA Arkiv er, at det skal hjælpe

med at finde og læse de dokumenter, som er blevet valgt til langtidsbevaring igennem programmet

SABA Kopiering. Med hjælp fra dette program bliver dokumenterne vist i de originale mapper og

med originale filnavne fra det udtræk, som blev lavet i gennem SABA Kopiering programmet.

Forskellen er, at nu bliver alle filerne lagret i de arkivformater, der er indeholdt i arkivstandarden.

Der er også i SABA Arkiv blevet udviklet et søgeprogram. Dette søgeprogram giver mulighed for

brugeren til søge dokumenter og e-mails i det digitale arkiv.155

SABA programmerne er Rigsarkivets løsning på, hvordan man kan bevare de digitale private

arkiver, så de ikke forsvinder, men bliver langtidsbevaret. Disse programmer er gode, hvis der er

nogle bestemte arkiver, som de private arkiverskabere ved at de vil bevare. Det løser dog ikke det

problem, at der er så mange digitale private arkiver, der bliver skabt hver dag, hvor arkivskaberen

ikke ved, om de vil langtidsbevare arkiverne eller ej. SABA giver brugeren en mulighed for at selv

tage initiativ til at bevare deres digitale private arkiver, men hvis brugeren ikke ved, hvor vigtigt det

er at håndtere ens private arkiver rigtigt, så står man stadig med den udfordring, at en del af vores

kulturarv, der omfatter den del af privatpersoners private arkiver, kan forsvinde for altid. SABA er

en god løsning til at langtidsbevare en del af de digitale private arkiver, men programmerne

kommer ikke med en overordnet løsning på indsamling og bevaring af digitale private arkiver.

4.4 Det Kongelige Bibliotek: I Danmark er det ikke kun Rigsarkivet, der indsamler og bevarer digitale private arkiver. Museer og

biblioteker er også med til at indsamle og bevare digitale private arkiver, og her spiller Det

Kongelige Bibliotek en vigtig rolle. Det Kongelige Bibliotek har også set, at der er et problem, som

er opstået, nu hvor en stor del af de private arkiver i dag bliver skabt digitalt. Deres løsning på dette

problem er en onlinetjeneste som hedder MyArchive.

155 Rigsarkivet, ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier”


42

4.4.1 MyArchive: Det Kongelige Bibliotek har i en lang periode indsamlet, bevaret og tilgængeliggjort private arkiver.

Siden 1800-tallet har Det Kongelige Bibliotek indsamlet private arkiver som f.eks. breve, dagbøger,

noter, manuskripter osv. MyArchive er en fortsættelse af indsamlingen af disse private arkiver, der

nu er skabt digitale. Denne onlinetjeneste giver mulighed for private arkviskabere at deponere deres

digitale materiale, hvor materialet så derefter bliver doneret til Det Kongelige Bibliotek. Der laves

en aftale mellem biblioteket og arkivskaberen om materialets bevaring og tilgængelighed.156

Det Kongelige Bibliotek skriver i deres rapport fra 2013, at deres formål med tjenesten er: ”sikre

indsamling, bevaring og offentliggørelse af bevaringsværdigt digitalt født kulturarvs materiale, der

ikke tilgodeses gennem lovpligtig aflevering eller gennem andre offentlige afleverings- og

bevaringssystemer.”157 Med dette citat, så viser Det Kongelige Bibliotek, at der er digitalt materiale,

som har betydning for kulturarven, som ikke hører under det offentlige eller arkivloven. Det

Kongelige Bibliotek mener, at det er vigtigt, at disse private arkiver ikke forsvinder, og derfor har

de valgt at indsamle en del af vores kulturarv, som ellers ville gå tabt. Dette er et godt initiativ fra

Det Kongelige Bibliotek, og dette kommer til at få stor betydning for den danske kulturarv.

Det digitale materiale som Det Kongelige Bibliotek finder bevaringsværdigt er ikke kun

korrespondance eller e-mails, men de er også interesseret i at indsamle andet materiale, der kan

vedhæftes i en e-mail. Der kan her være tale om manuskripter, notater, illustrationer, præsentationer

og forskellige former for forsknings- eller undervisningsmateriale.158

MyArcvhive bygger på, at private arkivskabere afleverer deres materiale frivilligt, fordi sådan har

samarbejdet mellem Det Kongelige Bibliotek og de private arkivskabere altid været. Der skal dog

laves en deponeringsaftale i mellem disse to parter. Denne aftale går ud på, at arkivskaberen skal

lave en aftale med Det Kongelige Bibliotek, hvor arkivskaberen derefter får et deponeringsområde

tildelt inden for bibliotekets firewall. Meningen med dette er, at deponeringsområdet bliver koblet

op til arkivskaberens private e-mail. Nu er det muligt for arkivskaberen at overføre de e-mails, som

der ønskes at overføres, over i deponeringsområdet. De handlinger som arkivskaberen kan lave i

deponeringsområdet er f.eks. kopiere eller flytte e-mails over i deres eget MyArchive

deponeringsområde, slette e-mails og organisere e-mails i forskellig mapper eller undermapper. Det 156 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive Tjenesten” set d. 8. april 2016. URL: http://www.kb.dk/da/nb/samling/myarchive/index.html 157 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten – Aftalevilkår for deponering og donation,” (2013): s. 3, set d. 10. april 2016. URL: http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/nb/samling/myarchive/myarchive_aftalevilkaar_final.pdf 158 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten”


43

er også muligt for arkivskaberen at arkivere materiale, der ikke er en e-mail, ved at vedhæfte dem til

en e-mail, og dele deres Myarchive med andre personer (igennem deres e-mails).159

Der er nogle tekniske præmisser som arkivskaberne skal følge for at de kan anvende deres digitale

private arkiver til Det Kongelige Bibliotek. Disse præmisser er f.eks. at arkivskaberen skal anvende

en e-mail-klient, der understøtter datanetprotokollen IMAP (Internes Message Access Protocol),

som er en protokol, der bliver understøttet af de fleste e-mail-klienter. 160

På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kan man finde dokumenter, der indeholder

afleveringsaftaler, deponeringsaftaler og donationsaftaler. Man finder også på hjemmesiden links til

vejledninger i, hvordan man anvender MyArchive.161 Her kan man se, at Det Kongelige Bibliotek

forsøger at gøre det så nemt som muligt for arkivskaberen at aflevere til biblioteket. Hvis det er for

indviklet for arkivskaberen at aflevere, så kan det muligvis føre til, at arkivskaberen ikke har lyst til

at aflevere, og biblioteket får ikke så mange afleveringer.

I forlængelse af dette skal der lige nævnes, at Det Kongelige Bibliotek er mere specifikke i forhold

Rigsarkivet, med hvilke digitale private arkiver de indsamler og er interesseret i. De spiller en stor

rolle i bevaringen af digitale private arkiver i Danmark, men de har ikke fokus på bevaring af den

del af de private arkiver, der bliver skabt af privatpersoner. Der er kun fokus på det som de kalder

kulturpersonligheder, her er der igen tale om VIP-personer. Disse arkiver er helt sikkert vigtige at

bevare, og de har en stor betydning for den danske kulturarv, men det er ærgerligt, at

privatpersoners digitale private arkiver bliver helt udelukket, idet de også er en del af vores

kulturarv. Det Kongelige Bibliotek definerer deres formål med MyArchives tjenesten som:

”Slutbrugere af materiale, der indsamles, bevares og formidles igennem MyArchives tjenesten og

andre systemer, som det er tilsluttet, er fremtidens forskere samt formidlere af dansk kulturarv i

bred forstand”.162 Her kan man godt argumentere for, at de ikke kun er disse såkaldte

kulturpersonligheder, som er vigtige at bevare for dansk kulturarv. Selvom Det Kongelige Bibliotek

lovmæssigt ikke er tvunget til at indsamle private arkiver, så er biblioteket en kulturarvsinstitution,

og de fravælger en vigtig del af kulturarven, når de udelukker digitale private arkiver, der er skabt

af privatpersoner.

159 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten” 160 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten” 161 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten” 162 Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten – Aftalevilkår for deponering og donation,” s. 3


44

Arbejdet som Det Kongelige Bibliotek laver, er en supplering til Rigsarkivets arbejde med

indsamling og bevaring af digitale private arkiver. Det Kongelige Bibliotek har ligesom Rigsarkivet

fundet deres måde at håndtere problemet med digitale private arkiver på, der ikke er underlagt

arkivloven. Dette har de gjort ved at oprette deres egne online tjenester, og for at dette skal fungere

teknisk, så sætter de nogle krav til brugerne om, hvordan de skal aflevere. Dette har Århus

Stadsarkiv også valgt at gøre.

4.5 Århus Stadsarkiv: Idet at private arkiver ikke omfatter den danske arkivlov, så er det meget forskelligt, hvor mange

ressourcer de forskellige arkiver bruger på at indsamle de private arkiver, og specielt dem der er

digitalt skabt. Århus Statsarkiv har også valgt at lave en hjemmeside, der skal gøre det lettere for

almindelige borgere at aflevere filer til arkivet i Århus ved at uploade dem på hjemmesiden

SmartArkivering.dk.163 Borgerne i Århus har nu mulighed for at bevare alle de filer, som de mener

har et kulturhistorisk indhold. Denne online-tjeneste kræver dog også lidt af borgeren som f.eks. at

de skal hjælpe med at skrive nogle informationer om filerne som de afleverer, og de skal bruge

NemID for at uploade. Borgeren skal også godkende de vilkår som Århus Statsarkiv har opstillet.

Nogen tid efter, at filen er blevet afleveret, vil borgeren få en e-mail med informationer om, hvad

der er sket med filen.164 Dette betyder, at der er en/flere medarbejdere, der sidder og gennemgår de

forskellige filer som borgerne i Århus uploader med arkivets online-tjeneste, og dette kræver helt

sikkert mange ressourcer. Dette viser også, at arkivet har valgt at prioritere digitale private arkiver

som en del af deres samling. Det er muligt for borgerne at uploade alle slags filformater, fordi som

de skriver på Smartarkiverings-hjemmesiden, så er medarbejderne mindst lige så gode som

borgerne til at konvertere gamle filer eller ukendte filformater til langtidsbevaring.165

Århus Statsarkiv giver mulighed for de digitale private arkiver at langtidsbevares. Borgerne i Århus

kan på denne måde være med til at vælge, hvad der skal bevares som en del af den nationale eller

lokale kulturarv i Danmark. Der bliver her ikke kun fokuseret på den nationale kulturarv, og dette er

positivt, fordi det er vigtigt at dele af den lokale kulturarv også bliver bevaret.

163 Aarhus Stadsarkiv, ”Om smartarkivering,” set d. 11. april 2016. URL: https://smartarkivering.dk/stadsarkiv/info/om.jsp 164 Aarhus Stadsarkiv, ”Om smartarkivering” 165 Aarhus Stadsarkiv, ”Om smartarkivering”


45

4.6 Opsummering: Man kan ud fra den danske praksis se, at der er forskellige initiativer for indsamling af digitale

private arkiver fra nogle af kulturarvsinstitutionerne i Danmark. Rigsarkivet går ud og opsøger

private organisationer, virksomheder og politikere for at sikre sig, at denne del af den danske

kulturarv bliver bevaret. Rigsarkivet anvender deres SABA programmer som et digitalt værktøj til

at håndtere disse arkiver. Denne del af digitale private arkiver, som Rigsarkivet indsamler, er dog

kun en lille del af de digitale private arkiver, som bliver skabt i dag. Derfor er det godt, at

kulturarvsinstitutioner som f.eks. Det Kongelige Bibliotek og Århus Stadsarkiv også har valgt at

indsamle og bevare digitale private arkiver som en del af den danske kulturarv. Både Det Kongelige

Bibliotek og Århus Stadsarkiv bevarer imidlertid kun en lille del af de digitale arkiver.

5. Del

5.1 Diskussion: I første del af diskussionen vil jeg diskutere, hvordan situationen er i Danmark i dag, og hvorfor der

ikke bliver gjort mere for at indsamle og bevare digitale private arkiver. Derefter vil jeg kort

gennemgå de udfordringer, der er i langtidsbevaring af digitale arkiver. Jeg vil undersøge, hvad der

bliver gjort i udlandet for at håndtere disse udfordringer. Her vil jeg se på landene England, Norge

og Canada. Årsagen til, at jeg vælger at undersøge disse lande er, fordi man i England har en anden

tilgang til langtidsbevaring af digitale arkiver, og en lidt anderledes tilgang til den private

arkivskaber. Jeg har også valgt at se på landene Canada og Norge, fordi disse to lande har et

anderledes syn på private arkiver, hvor de forsøger at inkorporere private arkiver i deres

bevaringsstrategi. Til sidst vil jeg diskutere, hvilke ændringer der er nødvendige i Danmark. Jeg vil

diskutere, hvorfor der er brug for en ny bevaringsstrategi, der giver mere plads til private arkiver.

Jeg vil til sidst også diskutere, hvordan Rigsarkivet og andre arkivinstitutionerne kan gøre de

private arkivskabere mere opmærksom på, hvordan de muligvis kan forvalte deres informationer

bedre.


46

5.2 Private arkiver i Danmark: I Danmark er der et manglende fokus på indsamlingen og bevaringen af digitale private arkiver.

Generelt er der i det hele taget et manglende fokus på og debat omkring bevaring af private arkiver

i Danmark. Årsagen til, at der ikke er mere fokus på private arkiver, og håndtering af digitale

private arkiver er, fordi der ikke er nogen lovgivning, der siger, at private arkiver skal bevares og

derfor heller ikke, hvordan man skal håndtere disse digitale private arkiver. Dette manglende fokus

kommer som en følge af, at der ikke har være tradition for at bevare private arkiver. De tre

hollændere mente, at private arkiver hørte hjemme hos bibliotekerne og ikke arkivinstitutionerne.

Langsomt op igennem 1900-tallet er der kommet mere fokus på private arkiver, og det er på grund

af den langsomme udvikling, og at Danmark i dag stadig ikke har en arkivlov der kræver, at private

arkiver skal indsamles og bevares.

Fordi man ikke har en arkivlov, der dækker private arkiver, så kan man ud fra dette projekt se, at

der i Danmark kun bliver indsamlet og bevaret en lille mængde af digitale private arkiver.

Rigsarkivet opsøger de organisationer og virksomheder som de mener har national betydning. Det

skal også nævnes, at det kun har lykkedes Rigsarkivet at lave en bevaringsaftale med en privat

virksomhed. Dette må betyde, at der er flere private virksomheder, der ikke har lyst til at overføre

deres arkiver til Rigsarkivet. Dette viser meget godt, at hvis private arkiver blev en del af

arkivloven, så ville der helt sikkert være flere private organisationer, virksomheder og personer, der

kommer til at være meget utilfreds med, at de skal aflevere deres arkiver til Rigsarkivet. Derfor

ville det i praksis være svært for Rigsarkivet at regulere de private arkiver.

Rigsarkivet indsamler og bevarer også digitale private arkiver fra folketingsmedlemmer, men dette

er de eneste digitale private arkiver fra privatpersoner som Rigsarkivet aktivt indsamler. Hvis man

som privatperson, privat virksomhed eller organisation ønsker at bevare ens digitale private arkiver,

så er der mulighed for dette ved hjælp fra Rigsarkivets SABA programmer. Det Kongelige

Bibliotek og Århus Stadsarkiv, har også hver deres egen måde at indsamle og bevare digitale

private arkiver. Der er altså ikke en fælles national løsning, men i stedet kun nogle enkelte løsninger

på, hvordan digitale private arkiver indsamles og bevares i Danmark.


47

5.2.1 Rigsarkivets strategi for private arkiver: Selvom private arkiver ikke er en del af arkivloven, så har Rigsarkivet en strategi for private

arkiver. Det er Rigsarkivets mission, i forhold til private arkiver, at: ”medvirke til på

privatarkivområdet at sikre opfyldelsen af Statens Arkivers mission, fremtiden tro bevarer vi

autentisk dokumentation til virkelig historie.”166 Det som Rigsarkivet mener med dette er: ”I

privatarkivområdets regi at indsamle og bevare væsentlige private arkiver, som bidrager til en

helhedsforståelse af samfundets politik, økonomi, administration, sociale bevægelser og kultur, og

stille dem til rådighed for alle interesserede i nutiden og eftertiden.”167 Der er altså fra Rigsarkivets

side en forståelse for, at private arkiver er med til at dokumentere vores historie, og det er igennem

vores historie, at vi som individer og samfund får vores identitet og kulturforståelse. Det er altså,

ifølge Rigsarkivet, igennem både offentlige og private arkiver, at der er muligt at få: ”en

helhedsorienteret beskrivelse og fortolkning af historien og historiefortællingen.”168 Dette vises

også i forskningen, hvor både Cook og Marshall argumenterer for, hvor nødvendigt det er, ikke at

udelukke hverken offentlige eller private arkiver. Det som er vigtigt er, at private arkiver bliver

bevaret, så de kan supplere de offentlige og derved få et mere ”rigtigt” eller repræsentativt billede af

samfundet.

Ud fra strategien kan man se, at Rigsarkivet ved og er opmærksom på, hvor vigtige private arkiver

kan være for, at man kan få en samfundsdokumentation, der repræsenterer alle samfundets aspekter.

Rigsarkivet redegør for, hvilke strategiske mål de har for private arkiver, men der står ikke noget

om, at de ønsker en revidering af den danske arkivlov. Bare fordi Rigsarkivet har en strategi med

nogle visioner og mål, så betyder det ikke, at der bliver handlet på strategien. Ud fra dette projekt så

kan man se, at der i praksis ikke bliver indsamlet og bevaret et bredt udvalg af digitale private

arkiver, og der specielt er en mangel på indsamling og bevaring af privatpersoners digitale private

arkiver. Fordelen ved at lave en strategi, der omhandler private arkiver er, at de danske borgere kan

se, at Rigsarkivet ikke forsømmer private arkiver, og at det er Rigsarkivets plan i nærmere fremtid

at have mere fokus på private arkiver. Selvfølgelig er dette voksende fokus et skridt i den rigtige

retning, men dette er ikke godt nok, specielt når der er tale om digitale private arkiver, fordi disse

arkiver kræver, at de bliver håndteret rigtigt fra arkiverne bliver skabt.

166 Rigsarkivet, ”Strategi 2016,” s. 2 167 Rigsarkivet, ”Strategi 2016,” s. 2 168 Rigsarkivet, ”Strategi 2016,” s. 3


48

5.2.2 Rigsarkivets valg af teknisk bevaringsstrategi: Som teknisk bevaringsstrategi for digitale arkiver har Rigsarkivet valgt at anvende

migreringsstrategien. De statslige myndigheder i Danmark skal, ifølge arkivloven, aflevere

bevaringsværdige arkiver til Rigsarkivet, og de statslige myndigheder skal også migrere arkiverne

til de standardformater som Rigsarkivet har fastlagt.169 Migreringsstrategien er en god strategi at

anvende på de digitale offentlige arkiver, hvor Rigsarkivet kan tillægge en del af de økonomiske

ressourcer over til arkivskaberen. Dette er dog ikke forholdene for digitale private arkiver, der ikke

er underlagt arkivloven. Derfor kan Rigsarkivet ikke pålægge den private arkivskaber ansvaret for

migrering af arkiverne. Rigsarkivet kan ikke kræve det samme af den private arkivskaber som af

den offentlige arkivskaber. Fordi migreringsstrategien kan påvirke indholdet af det digitale

materiale, så skriver Rigsarkivet i deres strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier, at det er

en fordel, hvis migrering sker så tæt på materiales skabelsestidspunkt som muligt. Rigsarkivet

skriver også i strategien, at på grund af den risiko som migrering har på materialet, så bør migrering

kun ske: ”når det er nødvendigt ud fra afvejning af omkostninger og risici ved at migrere sat over

for omkostninger og risici ved at bevare data i det hidtidige format”.170 Her kan man se, at

Rigsarkivet har valgt en strategi, fordi den giver bedst mening økonomisk, og ud af de tre

bevaringsstrategier, så er migreringsstrategien helt klart den sikreste tekniske bevaringsstrategi,

selvom denne strategi kommer til at påvirke arkivernes autenticitet. Spørgsmålet er så, om

migreringsstrategien er den bedste strategi for digitale private arkiver?

5.3 Udfordringer ved digitale private arkiver: Som tidligere vist i projektet, så er digitale arkiver skrøbelige. Der er rigtig mange forskellige

aspekter, der gør, at digitale arkiver er sårbare, og dette er med til at gøre håndtering af digitale

private arkiver til et meget komplekst felt. Derfor vil jeg i dette afsnit kort gennemgå, hvilke

udfordringer der er ved bevaring af digitale private arkiver.

169 Rigsarkivet, ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier,” s. 2-4 170 Rigsarkivet, ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier,” s. 2


49

5.3.1 Dataforældelse, metadata, autenticitet og appraisal:

Først og fremmest så er dataforældelse en stor udfordring. Det er afgørende, at digitale arkiver

bliver bevaret bedst muligt, så data ikke bliver forældet og derfor ikke kan åbnes af fremtidens

systemer. Selvom digitale arkiver bliver bevaret rigtigt, så opstår der også andre udfordringer. Når

fremtidens bruger skal anvende de digitale arkiver, så er det afgørende, at disse arkiver er autentiske

og giver mening for brugeren. Derfor er metadata nødvendig. Det er vigtigt, at brugeren kan finde

ud af, hvem har skabt det digitale arkiv, i hvilken sammenhæng, og hvordan arkivet er ændret over

tid.

Hele denne dokumentation af data er altafgørende for de digitale arkivers autenticitet. Som der vises

i projektet, så er det meget vigtigt, at de digitale arkiver er så autentiske og pålidelige som muligt.

Der skal lige fremhæves, at det er svært at redegøre for, hvornår et digitalt arkiv er autentisk.

Digitale arkiver mister deres originale karakteristika, så snart migrerings- eller emuleringsstrategien

bliver anvendt, fordi der sker en splittelse af medie, indhold og struktur, og derfor er metadata

afgørende.171 Det digitale arkivs indhold, pålidelighed, autenticitet og proveniens er afgørende når

appraisal skal anvendes. Derfor er metadata også vigtig i denne sammenhæng. Når der skal

foretages appraisal, så er det altafgørende, at den der appraiser, kan finde en mening ud af det

digitale arkiv, altså hvem der har skabt det, og om det er autentisk, og derved vurdere om arkivet er

bevaringsværdigt.

Digitale arkivers dataforældelse, autenticitet, metadata og appraisal er i sig selv meget komplekse

og forskede felter, der alle sammen på en eller anden måde er forbundet med hinanden. Jeg har i

denne diskussion valgt ikke gå mere i dybden med disse felter, men de viser hver især, hvor

indviklet og udfordrende håndtering af digitale arkiver er.

5.3.2 Den private arkivskaber: Der kan ud fra dette projekt ses, at den manglede informationsforvaltning i Danmark er med til at

gøre digitale private arkiver endnu mere skrøbelige og udsatte, og derfor har jeg valgt at se nærmere

på dette aspekt. 171 Jespersen, ”En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse,”s. 28


50

Det er altafgørende, at arkiverne først og fremmest skal overleve hos selve arkivskaberen. Den

private arkivskaber er ikke altid bevidst om, hvor skrøbelige og udsatte digitale arkiver er. Dette er

en stor udfordring for arkivinstitutionerne. Arkivskaberen bevarer ofte de digitale arkiver på flere

forskellige steder, og har derfor ikke overblik over deres digitale arkiver. I flere tilfælde medfører

dette, at arkivskaberne ikke helt ved, hvilke private arkiver de har på deres computure, ipad eller

mobil. Problemet er altså, at hvis arkivskabere ikke selv kan finde rundt i deres egne digitale private

arkiver, så kommer det også til at være meget svært og uoverskueligt for arkivaren at finde rundt i.

Det bliver umuligt for arkivaren at danne sig et overblik over disse digitale private arkiver, og

derved bliver det også umuligt at foretage appraisal af arkiverne. Hvis arkivaren ikke kan foretage

appraisal, så er det umuligt finde ud af, hvor henne det digitale arkiv hører hjemme, eller om det

overhovedet er noget, som er bevaringsværdigt eller om det skal kasseres.

Der er derfor nødvendigt, at man fokuserer mere på den private arkivskaber, der tydeligt ikke er

klar over, hvor vigtigt det er at bevare ens digitale arkiver rigtigt. I mange tilfælde bliver folk først

opmærksomme på dette, når de har oplevet at miste noget af deres digitale materiale, der ikke kan

erstattes.

5.4 Praksis og teori i udlandet: Jeg vil i dette afsnit se på nogle af de arkivvæsner i udlandet, der har en anderledes

bevaringsstrategi og en anderledes tilgang til langtidsbevaring af digitale arkiver. Denne del af

diskussionen vil jeg bruge som inspiration til senere i Diskussionen, hvor jeg diskuterer, hvilke

ændringer der er nødvendige i Danmark.

5.4.1 The National Archives: Ligesom i Danmark så er der i England primært offentlige arkiver, som bliver bevaret. På The

National Archives hjemmeside står der at: ”The National Archives collets records from all

government departments and bodies whose records are public records under the Public Record


51

Act.”172 Selvom private arkiver ikke er en del af den engelske arkivlov, og det primært er offentlige

arkiver som de indsamler, så vil jeg alligevel se på, hvordan de vælger at bevares deres digitale

arkiver, og diskutere om denne strategi muligvis ville være en inspiration til bevaring af digitale

private arkiver.

Som tidligere vist, så er digitale arkiver skrøbelige, og derfor er det nødvendigt, at man blander sig

løbende igennem det digitale arkivs livscyklus. I forbindelse med dette har man i England den

holdning, at man ikke blander sig i arkivernes livscyklus, før de skal afleveres til The National

Archives. I deres bevaringsstrategi skriver The National Archives: ”We do not, however, stipulate

which digital formats government should use for creation of public records. Each individual public

records body must make that decision based on their own buisness requirements.”173 Dette betyder,

at der i England ikke er klare retningslinjer, der siger, hvordan de offentlige arkiver skal bevares før

de afleveres til The National Archives. De offentlige arkivinstitutioner skal hver især lave en

vurdering af, hvordan de bedst muligt sikrer bevaringen af deres digitale arkiver. Arkiverne

opbevares altså hos den offentlige arkivskaber i 20 år, før de afleveres til The National Archives.174

Dette er en meget lang periode, hvor den offentlige arkivskaber skal sikre overlevelsen af arkiverne,

og dette er et stort ansvar at lægge på arkivskaberen, specielt fordi 20 år inden for den digitale

verden er rigtig lang tid, fordi der hele tiden bliver udviklet nye computere og systemer, og der er

stor mulighed for dataforældelse. Denne holdning til, at arkiverne skal opbevares hos arkivskaberen

er muligvis en konsekvens af, at dette har været traditionen i England. Den engelske arkivar

Jenskinson var fortaler for, at det var arkivarens rolle at ”vogte” over arkiverne. Dette betyder, at

det ikke var arkivarens rolle at udvælge arkiver til bevaring, altså at appraise, fordi dette var

arkivskaberens rolle.

5.4.2 Parsimonius preservation: Ser man på, hvilken teknisk bevaringsstrategi The National Archives anvender, så anvender de en

bevaringsstrategi, som de kalder parsimonius perservation. Denne strategi går ud på, at man

vedtager nogle principper fra begrebet parsiomonius, der er en guide til arkivets arbejde med digital

172 The National Archives, ”Record collection politcy,” (2012): set d. 15. jun. 16. URL: http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/records-collection-policy-2012.pdf 173 The National Archives, ”Record collection politcy,” s. 8 174 The National Archives, ”Record collection politcy,” s. 13


52

bevaring. Det som parsiomonius betyder er: ”economy in the use of means to an end; especially:

economy of explanation in conformity with Occam´s razor”.175 Dette indebærer, at man ikke skal

søge efter løsninger på problemerne, hvor der ikke er beviser nok, og i stedet kun bruge det

nødvendige minimum indgreb, for at sikre den digitale bevaring til den næste generation. Tim

Gollins, leder for den digitale bevaring, mener, at parsiomonius preservation er en god økonomisk

løsning på digital bevaring. Her fremhæver Gollins, at det er svært at forudsige, hvor længe det

overhovedet er muligt at bevare digitale arkiver. Formålet er, at de digitale arkiver skal

langtidsbevares, altså bevares for altid, men er dette overhovedet muligt? Den bedste løsning som

National Archives kan anvende er, ifølge Gollins, at bevare og at tage ”stewardship” rollen, dvs. at

denne generation skal fokusere på at sikre overlevelsen af de digitale arkiver til den næste

generation. Her menes der i en digital sammenhæng, den næste generation af systemer.176 Det er

her, at Gollins mener, at principperne fra parsiomonius begrebet kan anvendes. Gollins

argumenterer for, at jo mindre et indgreb man laver på de digitale arkiver, jo mindre behøver man at

ændre disse arkiver i fremtiden. Dette betyder så, at man får så høj integritet og autenticitet som

muligt, og dette er meget vigtigt. Gollins udelukker ikke, at dataforældelse er en udfordring, men

den største udfordring er at sikre bevaring af de originale arkiver. I denne sammenhæng siger

Gollins: ”It also means a minimal assumption to what the future may bring or enable; the one thing

history teaches us is that predicting the future is really problematic”.177 Dette viser, at

Parsiomonius preservation strategi fokuserer meget på arkivernes autenticitet, men strategien virker

umiddelbart til at være en meget usikker strategi at anvende for arkiverne. Parsiomonius

preservation strategien minder om emuleringsstrategien, fordi man ved, at med denne strategi tager

man en chance, og håber på, at den næste generation af systemer kan læse de digitale arkiver, der

bliver skabt og bevaret i dag.

At arkiverne er så autentiske som muligt, burde altid være et mål for arkivinstitutionerne. Ved

parsiomonius preservation, så vælger The National Archive dog at lægge en stor del af ansvaret fra

sig og bare håbe på, at den næste generation kan finde en løsning på digital bevaring. Gollins har ret

i sit argument om, at ”predicting the future is really problematic,” men derfor er det stadig meget

risikabelt bare at forvente, at den næste generation kan løse dette store digitale problem som alle

arkiver i dag står overfor.

175 Tim Gollins, ”Parsimonious preservation: prevanting pointless processes!” Online information 2009 proceedings, National Archives, UK (2009): s. 75, set d. 20. maj 2016. URL: http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/information-management/parsimonious-preservation.pdf 176 Gollins, ”Parsimonious preservation,” s. 75-76 177 Gollins, ”Parsimonious preservation,” s. 76


53

Derfor kan man sige, at The National Archives ved at anvende parsiomonius preservation

strategien, virkelig tager en chance med deres digitale arkiver, specielt fordi denne strategi ikke kun

skal anvendes på digitale private arkiver, men også de digitale offentlige arkiver. Hvis det i

fremtiden ikke bliver muligt for The National Archives at lave programmer, der kan finde en

mening ud af de digitale arkiver, så er bliver dette et kæmpe problem.

5.4.3 Bedste tekniske bevaringsstrategi for langtidsbevaring af digitale private arkiver: Spørgsmålet er så, hvilken teknisk bevaringsstrategi ville være den bedste til langtidsbevaring af

digitale private arkiver. Der er ikke én perfekt bevaringsstrategi, og derfor er det også svært at sige,

hvilken en af emuleringsstrategien, migreringsstrategien eller den engelske parsiomonius

preservation der er den bedste strategi for digitale offentlige arkiver. Som tidligere vist, så er der

både positive og negatives aspekter ved alle tre strategier, men kunne det tænkes, at en af disse

strategier muligvis ville være god at anvende til håndtering af digitale private arkiver?

Ud fra et forskningssynspunkt kunne emuleringsstrategien og parsiomonius preservation være

interessante at anvende, da arkivernes autenticitet ofte prioriteres højt, selvom strategien er meget

usikker. Hvis de forskellige arkivinstitutioner vælger at indsamle en stor mængde digitale private

arkiver, ville det så være en løsning bare at vente og finde ud af i fremtiden, hvilken af disse arkiver

der virkelig er værdifulde at bevare? På den anden side så er denne tilgang meget risikabel.

Selvfølgelig er det vigtigt at arkiverne er autentiske, men hvis man bare venter med at tage stilling

til de digitale arkiver, så er der stor sandsynlighed for, at disse arkiver slet ikke kan åbnes i

fremtiden, og derfor er det en meget usikker strategi som The National Archives anvender i

England. Selvom denne strategi godt kunne være tiltrækkende, kan man forestille sig, at strategien

ikke fungerer så godt i praksis. Der skal være mulighed for at foretage appraisal, og dette bliver

meget svært, fordi som tidligere vist, så afhænger digital appraisal af metadata. Her kan man undre

sig over, hvordan en arkivinstitution sikrer, at den private arkivskaber bevare metadata. Der er i

England en tradition for, at arkivinstitutionerne ikke skal foretage appraisal, fordi dette er

arkivskaberens opgave. I Danmark har vi ikke den samme tradition, så i den sammenhæng bliver

det svært at for arkivaren at foretage appraisal uden metadata. Hvis Rigsarkivet indsamler digitale

arkiver der er 20 år gamle uden metadata, hvordan kan de så sikre, ved at anvende en strategi som

parsiomonius preservation, at disse arkiver er autentiske? Derfor virker det mere sikkert for


54

Rigsarkivet også at anvende migreringsstrategien på digitale private arkiver. Rigsarkivet kan også

vente med at se, hvordan parsiomonius preservation strategien kommer til at fungere i England.

Hvis denne strategi bliver en succes i England, så burde Rigsarkivet helt sikkert overveje at

anvende denne strategi på digitale private arkiver i Danmark, men som situationen er lige nu, så er

parsiomonius preservation en meget risikofyldt strategi.

5.4.4 Informationsforvaltningen i England: Selvom der i England ikke er en arkivlov, der siger, at private arkiver skal bevares, så er de begyndt

at se udfordringen i, at den private arkivskaber forvalter deres informationer. Denne

opmærksomhed kommer af, at der heller ikke er en lov, der siger, hvordan den offentlige

arkivskaber skal bevare deres digitale arkiver. Derfor vil jeg i dette afsnit se på nogle af de engelske

initiativer, der hjælper den offentlige og private arkivskaber med digital bevaring. Jeg vil senere

diskutere, om disse initiativer kan være inspiration til håndtering af digitale private arkiver i

Danmark.

The National Archives har på deres hjemmeside en grundig gennemgang af, hvordan private

arkivskabere bedst kan bevare deres digitale private arkiver, som f.eks. deres vejledning: Digital

preservation guidance – how to look after your digital records.178 Dette er ikke kun for at bevare

den engelske kulturarv, men mere et tilbud til arkivskaberen selv. Formålet med denne

gennemgang er ikke kun at give den private arkivskaber nogle gode retningslinjer, som

vedkommende kan følge. Formålet er også at give andre arkiver og kulturarvsinstitutioner gode råd

til, hvordan de bedst kan bevare deres digitale materiale. Denne vejledning kan godt anvendes af

privatpersoner, men det kan tænkes, at der ikke er mange privatpersoner, der opsøger The National

Archives for at få denne vejledning. Hvis folk ikke er klar over, hvor vigtigt det er at bevare digitale

private arkiver rigtigt, så forsøger de sandsynligvis heller ikke at finde mere information om digital

bevaring. Derfor gør The National Archives vejledningen ikke meget ved at gøre privatpersoner

mere opmærksomme. I tilfælde af, at der er nogle privatpersoner, der gerne vil have hjælp til

bevaring af deres digitale arkiver, så har The Nartional Archives tilgængeliggjort denne vejledning

som privatpersoner kan anvende. 178 The National Archives, ”Digital preservation guidance – how to look after your digital records” set d. 15. jun. 16. URL: http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/archives/digital-preservation-guidance-how-to-look-after-arts-records.pdf


55

I forhold til at gøre privatpersoner mere opmærksomme på bevaring af digitale arkiver, så er der i

England også skabt et projekt, som hedder Digital lives.179 Dette projekt viser, at der ikke er nok

forskning, der omfatter bevaring af privatpersoners digitale arkiver, og at dette felt kræver mere

opmærksomhed. Projektets hovedfokus er at påvise, hvor vigtigt det er for arkiverne og

bibliotekerne at gøre privatpersoner opmærksomme på, hvordan de kan håndtere digitale private

arkiver på. Jeremy Leighton John, der er hovedforfatter af Digital lives, argumenterer for, at det er

bibliotekernes og arkivernes ansvar at informere offentligheden om disse udfordringer. John

forsætter med at sige: ”Archivists really need to step forward and promote the benifits of personal

digital archiving and help provide the tools to make this happen.”180 Dette er helt sikkert en svær

opgave for arkivarer, fordi private arkiver ikke er en del af arkivloven, og derfor er dette ikke

arkivarens første prioritet.

Selvom Digital lives projektet fokuserer på, hvordan den manglende opmærksomhed er et problem,

så har projektet endnu ikke udviklet retningslinjer for, hvordan privatpersoner bedst kan bevare

digitale arkiver, men dette arbejder projektet frem imod. Selvom der ikke er kommet nogle

retningslinjer endnu for, hvordan privatpersoner bedst kan forvalte deres information rigtigt, så er

dette initiativ helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Både The National Archives og Digital lives

har indset, at der er et stort problem, og der må gøres noget for at løse dette. Ved at se, hvor vigtigt

det er, at den private arkivskaber bevares ens digitale arkiver rigtigt, så ender dette med at være en

fordel både for arkivskaberen og The National Archives. Den private arkivskabers digitale arkiver

kommer måske i fremtiden til at være værdifulde for The National Archives, og derfor er det

altafgørende, at den private arkivskaber har bevaret de digitale arkiver rigtigt, så de ikke forsvinder,

og The National Archives ikke har mulighed for at bevare dem.

5.4.5 Private arkiver som del af en national løsning: Fordi private arkiver ikke er en del af arkivloven, så er der i Danmark ikke en overordnet løsning

på, hvordan digitale private arkiver skal bevares som en del af en national løsning. Landene Canada

179 Jeremy Leighton Jon, Ian Rowlands, Peter Williams og Katrina Dean, ”Digitale lives: Personal digital archives for the 21st century,” Digital Lives, British Library, (2010): s. 1-261, set d. 24. maj 2016. URL: http://britishlibrary.typepad.co.uk/files/digital-lives-synthesis02-1.pdf 180 ”Digitale lives: Personal digital archives”


56

og Norge har en anderledes tilgang til private arkiver, og derfor vil jeg i dette afsnit se nærmere på

disse to lande og deres tilgang til private arkiver.

5.4.6 Canada: Forskeren Adrian Cunningham fremhæver i sin artikel, Beyond the pale? at hvis man skal se på et

land for at finde en national løsning på, hvordan man kan inkorporere private arkiver i en

overordnet samling, så skal man se på Canada. Om den canadiske model skriver Cunningham:

”Canadian archivists quite rightly recognise both personal and administrative records as being

potentially of archival value and have taken a commendably holisitic approach to the appraisal and

the managment of the wider body of Canadas documentary heritage”.181 Det som Cunningham

snakker om her, er Canadas teori om macro- appraisal og total archives. Jeg vil i dette afsnit se

nærmere på Canadas begreb ”total archives.” Årsagen til, at jeg har valgt total archives begrebet er,

fordi som Cunningham også fremhæver, så er denne tilgang til private arkiver, både papir og

digitale, noget som der bør sigtes imod, fordi det burde være arkivarens ultimative mål at skabe en

profession, hvor forskelligheder bliver udforsket med interesse i stedet for med mistanke og

udstødelse. Dette er en attraktiv tilgang, fordi det er nødvendigt, at der bliver stræbet efter en

flydende og integreret professionel diskurs, der fejrer både mangfoldighed, fællesskabets interesser

og filosofier, og det mener Cunningham, at den canadiske model forsøger at gøre.182

5.4.7 Total archives: Hvis man ser nærmere på Canadas total archives begreb, så bliver private arkiver inkluderet i dette

begreb, der udsprang som en konsekvens af, at man forsøgte at dokumentere den politiske og

sociale historie i Canada.183 Konceptet total archives, opstod i 1970erne, og blev af mange forstået

som, at det vat de offentlige canadiske arkivinstitutioners ansvar at bevare både private og

offentlige arkiver. Disse offentlige og private arkiver kunne være i alle medier, som f.eks. papir-

arkiver, billeder, lydoptagelse og senere også digitale arkiver.184 Der er altså i Canada en tradition,

181 Cunningham, ”Beyond the pale?” 182 Cunningham, ”Beyond the pale?” 183 Sheffield, Rebecka ”Total archives: A brief history” set d. 22. juni 2016. URL: http://www.rebeckasheffield.com/total-archives/ 184 Laura Millar, ”Discharging our debt: The evolution of the total archives concept in english Canada,” Archivaria, The Journal of the Association of Canadian Archivists, nr. 46, (1998): s. 104, Downloaded d. 21. juni 2016: http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12677


57

der tænker anderledes om private arkiver, og som ser fordelene ved at inkludere private arkiver i en

national bevaringsstrategi. Det interessante ved total archives begrebet er, at arkiv teorien i Canada

rent faktisk bliver udført i praksis.

Begrebet total archives er et bredt begreb, der i det mindste har fire forskellige dimensioner.

Den første dimension er, at arkivinstitutioner skal besidde arkiver, der afspejler hele samfundet.

Dette betyder, at arkivinstitutioner ikke kun skal indsamle arkiver fra de rige, kendte og magtfulde,

men også fra den almene borger. Et andet perspektiv på totalt archives omhandler netværk. Der bør

være et institutionelt system af nationale, lokale og kommunale arkiver, der samarbejder med

universiteter, kirker og erhvervslivet. Dette skal gøres for at sikre, at dokumentation af alle

menneskelige bestræbelser bevares.185

I den tredje dimension af total archives går ud på, at arkivinstitutioner skal være involveret i hver

fase af den samlede livscyklus af institutionelle arkiver. Den fjerde og sidste dimension af total

archives er: ”the desirablity of perserving all types of archival material”.186 Denne dimension er

mere enkel og populær end de tre andre dimensioner.

Ud fra disse fire dimensioner kan man se, at total archives begrebet i Canada forsøger at sikre, at

alle aspekter af det canadiske samfund bliver bevaret. For at gøre dette, så kan man hverken

udelukke offentlige eller private arkiver.

Her kan man se, at Canadas arkivtradition skiller sig ud fra de fleste landes arkivtraditioner i Europa

og Amerika, hvor der i de fleste lande skilles i mellem offentlige og private arkiver.187 De offentlige

arkivinstitutioner i Canada bevarer ikke kun offentlige arkiver, men også private arkiver.188

Total archives metoden er langt fra perfekt, og metoden fungerer måske også bedre i teori end i

praksis. Siden starten af 1980erne stod den canadiske regering overfor store økonomiske

udfordringer. Dette medførte, at det i Canada siden 1990erne var svært for arkivinstitutionerne at

følge total archives begrebet, på grund af de store budgetnedskæringer som ramte

arkivinstitutionerne. Derfor var det nødvendigt for arkivinstitutionerne at revurdere eller

185 Terry Cook, ”The Tyranny of the medium: A comment on Total archives,” Archivaria, nr. 9, (1979-80): s. 141, Downloaded d. 22. juni 2016. DOI: http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12566 186 Cook, ”The Tyranny of the medium,” s. 143 187 Millar, Laura (1998) ”Discharging our debt: The evolution of the total archives concept in english Canada” Archivaria, The Journal of the Association of Canadian Archivists, nr. 46, s. 104, downloadet d. 21. jun. 16: http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12677 188 Shepherd, Elizabeth (2016) ”Archives and archivists in 20th century England” University College, UK: Routledge, s. 13.


58

omstrukture den daværende struktur, specielt det relative nye fokus på private arkiver, dvs. det nye

total archives begreb. Dette førte til, at i en tid med begrænsede ressourcer, var det svært for

arkiverne at forsvare og fremme total archives konceptet overfor den offentlige sektor. En del af

finansieringen og ansvaret af de private arkiver endte derfor igen hos den private sektor i stedet for

hos den offentlige.189 Selvom total archives er et begreb, hvor der bliver sendt et budskab om, at

arkiver fra alle aspekter af samfundet skal bevares, så blev en del de private arkiver i Canada

ekskluderet igen. Et andet aspekt der har været med til at svække total archives begrebet i Canada,

er den digitale udvikling. Den digitale udvikling har stor betydning for både offentlige og private

arkiver, men i forhold til total archives, så har den digitale udvikling ført til en stor vækst af private

arkiver. Som beskrevet i dette projekt, så er der opstået mange forskellige udfordringer nu, hvor en

stor del af private arkiver er digitalt skabte. I forhold til total archives, så er det meget svært for

arkivinstitutionerne at indsamle og bevare fra alle aspekter af samfundet, fordi arkiverne bliver

skabt på så mange forskellige digitale medier, og arkivinstitutionerne skal stadig holde sig inden for

et stramt budget.

5.4.8 Norge: Udviklingen af arkivteorien og den langsomme opmærksomhed på private arkiver har også ændret

det norske Arkivverks tilgang til private arkiver. I Norge er der inden for de seneste par år kommet

et voksende fokus på private arkiver. Der er i Norge kommet en forståelse af, at hvis man som

arkivinstitution skal sikre bevaringen af arkiver, der repræsenterer hele samfundet, så kan man ikke

udelukke private arkiver. Dette betyder, at der i Norge arbejdes henimod at få en national

bevaringsstrategi, der ikke er så snæver som deres nuværende strategi. I dette afsnit vil jeg se

nærmere på, hvordan det norske Arkivverk forsøger at inkludere private arkiver i deres nationale

bevaringsstrategi.

SAMDOK:

I 2014 udgav SAMDOK en udredning, der behandler private arkiver i Norge. SAMDOK står for:

Samla samfunddokumentasjon, og er: ”Riksarkivarens program for arbeidet med helhetlig

samfundndokumentasjon. Arkiver fra stalig, kommunal og privat sektor ufyller hverandre og

189 Millar, ”Discharging our debt,” s. 126-127


59

dokumenterer samfunnet fra ulike vinkler og ståsteder.”190 SAMDOK er altså et program, der skal

hjælpe med nogle specifikke udfordringer. Disse udfordringer er arkivernes konsekvenser af et

mere og mere digitalt samfund, det store efterslæb af aflevering fra den kommunale sektor, og til

sidst den lave procentdel af private arkiver der er bevaret som en del af den nationale erindring. Ud

fra disse tre udfordringer, som SAMDOK bygger på, blev der oprettet tre projekter: Arkiv i E-

forvaltningen, kommunale arkiver og private arkiver.191 SAMDOK´s udredning, En helhetlig

samfunnshukommelse, kommer med en beskrivelse af private arkivers situation i Norge, og hvordan

der kan arbejdes mod at bevare flere private arkiver som en del af Norges samlede

samfundserindring.192

I En helhetlig samfunnshukommelse kapitel 8, skrives der: ”I forhold til privatarkivfeltet og målet

om helhetlig samfundsdokumentasjon er revisjon av arkivloven og forskrifter med mere et vigtig

felt.”193 Her kan man se, at der klart ud fra udredningen ønskes en revidering af den norske

arkivlov. Hvis dette kommer til at ske, så er det et vigtigt skridt mod at sikre private arkiver som en

del af den norske kulturarv. Ser man mere konkret på, hvad SAMDOK´s udredningen ønsker at

opnå ved revideringen af arkivloven, så er det formålsparagraffen i den norske arkivlov der siger:

”tryggja arkiv som har monaleg kulturelt eller forskningsmessig verde eller son inneheld rettsleg

eller vigtig forvaltningsmessig dokumentasjon, slik at desse an verta tekne vare på og gjorde

tilgjengelege for ettertid.”194 I denne formålsparagraf skilles der ikke i mellem offentlige eller

private arkiver, men i stedet omtales arkiver generelt. Dette betyder, at arkivloven ikke skildrer i

mellem værdien af offentlige eller private arkiver, men at virkemidlerne i loven kun gælder i

praksis for offentlige arkiver, og de private arkiver over en lang periode er blevet overset.195 Som

der skrives i udredningen, så giver dette ikke mening i forhold til, at man gerne vil have en helhetlig

samfunnsdokumentasjon.196 Derfor ønskes der en revidering af den norske arkivlov. Det er specielt

begrebet ”særskilt verneverdige” i arkivloven som skal styrkes ifølge SAMDOK´s udredningen.

Begrebet ”særskilt verneverdige” bliver kun anvendt på arkiver, der er forskningsmæssigt

uerstattelige, eller arkiver der er nationale kulturskatte. Årsagen til, at man vil styrke dette begreb,

190 Arkivverket (2016) ”SAMDOK – Samla samfundndokument” Arkiverket – Riksarkivet og Statsarkivene, set d. 26. apr. 16. URI: http://www.arkivverket.no/arkivverket/content/view/full/16513 191 ”SAMDOK – Samla samfundndokument” 192 Arkivverket (2014) ”En helhetlig samfunnshukommelse” Samdok samla samfunndokumentasjon, delprosjekt Privatarkiv, s. 1, downloadet den 25. apr. 16. ORI: https://samdokdotcom.files.wordpress.com/2015/11/privatarkivutredning_heltekst_endelig2.pdf 193 Arkivverket ”En helhetlig samfunnshukommelse” s. 96 194 Arkivlova (1992) ”Lov om arkiv” , § 1. føremål, set d. 25. apr. 16. URI: https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1992-12-04-126 195 Arkivverket ”En helhetlig samfunnshukommelse” s.6 196 Arkivverket ”En helhetlig samfunnshukommelse” s. 96


60

er fordi det ønskes, at begrebet også skal omfatte regionale og lokale kulturhistoriske værdier. Hvis

begrebet ”særskilt verneverdige” bliver udvidet, så kommer arkivloven til at omfatte flere

forskellige dele af samfundet og grupper af mennesker som den norske arkivlov i dag ikke dækker

over.197

Man kan godt sammenligne de udfordringer som de norske og danske private arkiver står overfor. I

Norge arbejdes der henimod, at en bredere del af samfundet bliver repræsenteret i deres arkiver, og

dette burde man også arbejde henimod i Danmark. Den danske bevaringsstrategi lægger heller ikke

op til, at der gives et bredt billede af hele samfundet, hvor der er plads til alle samfundets

”stemmer”. Forskellen på Danmark og Norge er, at man i Norge arbejder tydeligere hen imod, at

der skal ske en ændring, og derved få en arkivlov, der både dækker offentlige og private arkiver.

Ligesom man i Norge ønsker at udvide begrebet ”særskilt verneverdige,” så burde man i Danmark

også arbejde henimod at udvide begrebet ”historisk værdi,” dvs. det danske historiesyn. Som man

kan se ud fra den danske praksis og den danske arkivlov, så udelukkes der i dag, ligesom i Norge,

arkiver der kan have regional og lokal værdi.

I forhold til Danmark så arbejdes der i Norge for at få en fælles løsning, hvor private arkiver

tydeligere er inkluderede. Hvis der kommer en revidering af den norske arkivlov, så får dette en

rigtig stor betydning for den norske kulturarv, og dette er helt sikkert noget som man i Danmark og

i resten af verdenen burde sigte mod. Ved at gøre private arkiver en del af arkivloven, så sendes der

for det første et meget positivt signal til den norske befolkning, hvor man fra den ”offentlige” side

siger, at man ikke udelukker nogen, og at alle borgerne i samfundet er betydningsfulde. Effekten af

dette kan ende med at være, at Norge får et samfund, der bygger på social retfærdighed. Fordi de får

en kulturarv, der repræsenterer alle samfundets borgere, og denne kulturarv kommer til at påvirke

de enkelte individer og deres syn på andre mennesker i samfundet.

For det næste så åbner det op for muligheden for en historieskrivning og kulturarv, der giver et

mere repræsentativt billede af hele samfundet. Der er her, at arkivaren har en magt, og det er denne

magt arkivaren skal anvende til sikre, at en bred del af samfundets ”stemmer” bliver bevaret, også

selvom disse arkiver omfatter dele af samfundet, der er er negative. Det er altafgørende, at et

samfund har en kulturarv, der ikke udelukker nogle aspekter af samfundet, men i stedet erkender

hele samfundets fortid.

197 Arkivverket ”En helhetlig samfunnshukommelse” s. 97-98


61

Selvom der endnu ikke er kommet en ændring i den norske arkivlov, så viser SAMDOK

udredningen, at man i Norge er opmærksom på og klar over, at for at have en samlet

samfundsdokumentation, der er repræsentativ, så er det højst nødvendigt at inkludere private

arkiver. Der er kommet en fremgang i arbejdet med private arkiver, hvor flere private arkiver nu

bliver bevaret. Som der bliver skrevet i udredningen, så er: ”tilfanget av bevarte privatarkv har økt

men fremdeles står svær mye igjen før vi er på et nivå der samfunnet er sikret et allsidig og relevant

utvalg privatarkiv som gir oss en helhetlig samfunnsdokumentasjon”.198 Der kan helt sikkert

tænkes, at den digitale udvikling har været med til at sætte gang i interessen for private arkiver,

fordi arkivernes levetid nu er så kort. Man har i Norge indset, at den manglende opmærksomhed på

private arkiver kommer til at få konsekvenser senere, og derfor har de også valgt at arbejde

henimod en ny arkivlov. Der hvor man ser en forskel på Norges udredning og Privatarkivudvalgets

rapport i Danmark er, at der i Norge tydeligere bliver arbejdet for at sikre, at private arkiver bliver

en del af den norske bevaringsstrategi. Det er Privatarkivudvalgets opgave, ”at fremme samarbejdet

og koordination mellem Rigsarkivet og andre kulturelle og videnskabelige institutioner, der

indsamler og tilgængeliggør private arkiver.”199 Som det ses her, så fokuserer den danske rapport

mere på samarbejdet mellem arkiverne i Danmark. I denne rapport står der også, at

Privatarkivudvalget skal følge udviklingen inden for privatarkiv området. Der bliver i rapporten

fokuseret på digitalisering, registrering, tilgængeliggørelse og formidling af private arkiver i

Danmark.200 Privatarkivudvalget har altså fokus på private arkiver, men det er ikke med samme

formål som den norske udredning, der meget tydeligt arbejder henimod en revidering af den norske

arkivlov.

Med input fra SAMDOK´s udredning er der også vedtaget den første nationale strategi inden for

private arkiver i Norge. Formålet med denne strategi er at få en mere omfattende

samfundsdokumentation. Arkiver der bliver skabt af den private sektor som f.eks. organisationer,

virksomheder og enkeltpersoner, bliver meget sjældent bevaret, og de private arkiver er blevet

underrepræsenteret i Norge de sidste 30 år. Den norske strategi viser en ærlighed, og strategien

indrømmer, at den tilgang som man tidligere har haft til private arkiver, ikke har været god nok.

Ellen Røsjø, der leder arbejdet med private arkiver på SAMDOK, skriver, at der bliver bevaret en 198 Arkivverket ”En helhetlig samfunnshukommelse” s. 5 199 Rigsarkivet, ”Privatarkivudvalget – Samarbejde mellem danske arkiver,” set d. 18. juli 2016. URL: https://www.sa.dk/om/privatarkivudvalget 200 Privatarkivudvalget, ”Rapport til kulturministeren fra Privatarkivudvalget 2008-2011,”


62

alt for lille del af de private arkiver til at give en relevant, god og omfattende dokumentation af det

norske samfund.201

Både udretningen og den nye strategi er skabt med det formål at få håndteringen af private arkiver

på et niveau, der er tilfredsstillende, og dette kommer til at kræve et bredt samarbejde med

aktørerne i den private sektor. Som der bliver skrevet i udredningen, så kræves der en ekstra indsats

når det handler om håndtering af digitale private arkiver, og bare i det hele taget at langtidsbevare

digitalt materiale. En anden årsag til at det norske Arkivverk har taget beslutningen om at fokusere

mere på private arkiver er, at der er mange af de offentlige opgaver i Norge, der er blevet overtaget

af den private sektor, og nu dækker arkivloven ikke længere nye private aktører.202 Der er altså

mange arkiver, der tidligere har været underlagt arkivloven, der ikke er det længere, og der kan

derfor opstå et stort tab af informationer, hvis disse arkiver, der nu hører til den private sektor, ikke

bliver bevaret. Det er igen det samme problem som man har i Danmark. Den private sektor er også

vokset meget i Danmark, og hvis man ikke tager denne ændring seriøst, så vil konsekvensen helt

sikkert være, at der er nogle arkiver, der er værdifulde, som ikke bliver bevaret.

Selvom der i Norge ikke er kommet de ønskede ændringer i arkivloven endnu, så er Norge stadig et

godt eksempel på, hvordan man arbejder henimod en national fælles løsning. Med SAMDOK

udredningen og den nye strategi for private arkiver, så vises der i Norge, at der skal ske en ændring

inden for privatarkiv feltet. Dette er dog ligesom i Danmark kun en strategi. Derfor er det svært at

sige, om strategien overhovedet kommer til at blive udført i praksis. Forskellen på den danske

strategi og den norske strategi for private arkiver er, at i den norske strategi står det klart, at

Arkivverket ikke er tilfreds med deres indsamling og bevaring af private arkiver indtil videre.

Arkivverket opstiller klart, at det er deres formål med strategien at få en ”mer helhetlig

samfunsdokumentasjon.”203 De opstiller også klart, hvordan Arkivverket har tænkt sig udføre

strategiens formål.

201 Røsjø, Ellen (2016) ”Strategi for privatarkivfeltet i Norge” SAMDOK – Samla Samfunnsdokumentasjon, set d. 25. apr. 16. URI: https://samdok.com/2016/01/13/strategi-for-privatarkivfeltet-i-norge-2/ 202 Arkivverket ”En helhetlig samfunnshukommelse” s. 5 203 Arkivverket ”Privatstrategi 2015-2020”


63

5.5 Ændringer i Danmark: I dette afsnit vil jeg diskutere, hvordan Rigsarkivet og andre arkivinstitutioner i Danmark muligvis

kan forbedre deres tilgang til digitale private arkiver.

5.5.1 Ny arkivlov? For at vi i Danmark kan få mere fokus på private arkiver, så er det først og fremmest brug for en ny

debat omkring den danske nationale bevaringsstrategi. Man kan her sige, at der i Danmark er brug

for en appraisal diskussion. Specielt fordi der skabes så mange informationer i dag, at det er

nødvendigt med en appraisal teori, hvor der bliver foretaget en vurdering af, om arkivalierne er

bevaringsværdige eller ej.

Det er vigtigt, at der i Danmark kommer en bedre forståelse for, hvor værdifulde private arkiver er

for et samfund. Ud fra Rigsarkivets strategi for private arkiver, så gives der udtryk for, at de godt

ved, hvor vigtige private arkiver er. En stor del af Rigsarkivets samlinger er i dag også private

arkiver, så der er ikke nogen tvivl om, at Rigsarkivet ser disse arkiver som bevaringsværdige.

Størstedelen af disse private arkiver er dog papirarkiver, og derfor har det været muligt at indsamle

og bevare dem flere år efter de er skabt. Udfordringen er, at de private arkiver i dag er skabt digitalt,

og derfor kan Rigsarkivet ikke have den samme tilgang til digitale private arkiver som private

papirarkiver.

Man kan argumentere for, at Rigsarkivet skal bevare private arkiver, men så længe der ikke er en

lovgivning i Danmark, der siger, at private arkiver skal bevares, så kommer disse arkiver til få alt

for lidt opmærksomhed. Her er der derfor brug for, at den nuværende arkivlov bliver revideret, så vi

kan få en arkivlov, der inkluderer private arkiver. Dette kommer til at kræve mange økonomiske

ressourcer for Rigsarkivet og andre arkivinstitutioner i Danmark, men Rigsarkivet kan ikke have

den samme tilgang til digitale private arkiver, som de har haft til private papirarkiver. Hvis der ikke

bliver gjort noget snart fra Rigsarkivets side, så er det rigtig megen digital information, der kommer

til at forsvinde.

I denne sammenhæng burde Rigsarkivet se på Norge, og hvordan det norske Arkivverk forsøger at

gøre private arkiver til en del af deres bevaringsstrategi. Man kan håbe på, at Norges forsøg på at


64

revidere den norske arkivlov kommer til at påvirke andre arkivvæsner i Norden og måske resten af

verden. Man kan også håbe på, at dette måske er en udvikling, hvor arkivvæsnerne langsom

begynder at tænke samfundsdokumentation på en ny måde.

Rigsarkivet kan også se på Canada, der igennem total archives begrebet forsøger at indsamle

arkiver fra alle dele af det canadiske samfund. At gøre private arkiver til en del af en

bevaringsstrategi kommer til at være udfordrende. Canadas total archives begreb viser meget godt,

hvor svært dette er at udføre i praksis. Når økonomien er så stram, så er det nødvendigt for

arkivinstitutionerne at prioritere, hvilke arkiver de vælger at bevare, men i det mindste, så forsøges

der fra Canadas og Norges side at inkludere private arkiver i deres bevaringsstrategi.

Når Rigsarkivet er opmærksom på, hvor vigtige private arkiver er for kulturarven og

samfundsdokumentationen, så burde de også gøre klart, hvad det er som de vælger fra og hvorfor.

Rigsarkivet har en strategi for private arkiver, der viser, hvor vigtige de ser private arkiver, men ud

fra dette projekt, så kan man se, at der ikke er mange digitale private arkiver som Rigsarkivet

indsamler og bevarer. Derfor får Rigsarkivet ikke den samfundsdokumentation, som de ønsker ved

at udføre den praksis, som de gør i dag.

5.5.2 Mere fokus på den private arkivskabere: Rigsarkivet må gøre det nemmere for privatpersoner at finde informationer om, hvordan de kan

bevare deres digitale arkiver. Rigsarkivet har deres SABA-programmer som privatpersoner kan

bruge. Problemet her er, at hvis privatpersonen ikke ved meget om bevaring af digitale arkiver, så

kan SABA- programmerne være meget uoverskuelige. Her lægges hele ansvaret over på

privatpersonen, der selv skal tage initiativ og finde ud af, hvordan man anvender disse programmer.

Selvfølgelig må man lægge noget af ansvaret over på arkivskaberen, fordi Rigsarkivet kan umuligt

styre, hvordan alle danskerne skal bevare deres digitale arkiver, men SABA – programmerne gør

det ikke nemt for privatpersoner at langtidsbevare deres digitale arkiver.

Fokusset på den private arkivskaber som man har i England, er helt sikkert noget som man burde

inddrage i den danske praksis. Rigsarkivet burde starte med at arbejde henimod at gøre den almene

borger mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at de bevarer deres digitale private arkiver. Hvis


65

Rigsarkivet begyndte at gøre brugerne mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at håndtere

digitale arkiver rigtigt, så kommer dette til at få stor betydning. Det bliver måske i fremtiden muligt

at indsamle digitale private arkiver, som Rigsarkivet mener, er værdifulde, fordi den private

arkivskaber har bevaret arkiverne rigtigt. At gøre brugerne opmærksomme på håndtering af deres

digitale private arkiver, er helt sikkert en meget stor udfordring. Rigsarkivet bliver nødt til at

overbevise brugerne om, at de skal bruge deres egne penge og tid på at bevare deres digitale arkiver

rigtig. De fleste mennesker tænker heller ikke over, hvor vigtigt dette er, og derfor kan det også

være svært for Rigsarkivet og andre arkivinstitutioner at fremme dette budskab. Det første

Rigsarkivet bør gøre er at undersøge, hvordan danske privatpersoner vælger at forvalte deres

informationer. Sådan en undersøgelse ville give et billede af, hvor opmærksomme privatpersoner i

Danmark er på digital bevaring, og derfra kan Rigsarkivet få en bedre forståelse af, hvordan de skal

håndtere denne udfordring.

For at overbevise privatpersoner om, at de må bevare deres digitale arkiver rigtigt, så kan man her

inddrage de fordele, som bliver nævnt i Digital Lives projektet. Arkivinstitutionerne og

bibliotekerne burde måske fokusere på at informere den private arkivskaber om, hvilke fordele der

er for dem at håndtere digitale arkiver. Dette er en lidt mere positiv tilgang til problemet, og dette

ville muligvis føre til, at privatpersoner bliver mere åbne over for dette budskab. Når privatpersoner

får noget ud af at bevares deres digitale arkiver rigtigt, så er de måske også mere villige til at bruge

penge på dette.

En anden løsning kunne også være, at arkiverne og bibliotekerne lavede nogle workshops eller

undervisning som et samarbejde med nogle skoler. På denne måde så ville skoleelever blive mere

oplyste om, hvordan de bedst bevarer deres digitale arkiver, som en del af deres undervisning. Dette

ville komme til at kræve mange ressourcer i arbejdstimer af arkiverne og bibliotekerne, men med

tiden så kommer dette til at betale sig, fordi hvis folk i en ung alder begynder at håndtere deres

digitale arkiver rigtigt, så kan dette medføre, at det bliver nemmere for arkiverne at udvælge og

indsamle disse arkiver i fremtiden. Her kan McKemminshs argument evidence of me bruges. Hvis

den private arkivskaber for sin egen skyld vælger at bevare de digitale private arkiver rigtigt, så er

der mulighed for, at disse arkiver senere kommer til at være en del af den danske kulturarv, dvs. at

evidence of me bliver til evidence of us. På den anden side, hvis den private arkivskaber ikke vælger

at bevare de digitale private arkiver rigtigt, så bliver det ikke muligt for arkivinstitutionerne i

Danmark at indsamle disse digitale private arkiver. Det er vigtigt for os alle sammen, at


66

håndteringen af digitale private arkiver ikke bliver overset, fordi digitale arkiver er så udsatte, og

hvis de forsvinder, så forsvinder de for altid. Konsekvensen af dette bliver, at der er en del af

samfundet, som i fremtiden ikke bliver repræsenteret i forskningen, fordi forskerne ikke kan bygge

deres forskning på disse private arkiver. Derfor er det meget vigtigt for Rigsarkivet at fokusere

mere på den private arkivskaber.

6. Del

6.1 Konklusion:

Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvilke udfordringer der er i indsamling og

bevaring af digitale private arkiver, og hvilke konsekvenser den danske bevaringsstrategi får for

fremtiden.

Gennem projektet er der vist, at der både udfordringer ved bevaring af digitale arkiver, og

udfordringer ved bevaring af private arkiver.

For det første så er der en økonomisk udfordring i bevaring af digitale arkiver og private arkiver.

Bevaring af digitale arkiver koster penge, både for arkivskaberen og arkiverne, og fordi private

arkiver ikke er underlagt arkivloven, så er det heller ikke disse arkiver som Rigsarkivet lovmæssigt

skal bevare. Derfor er økonomien en stor udfordring, og en af hovedårsagerne til at digitale private

arkiver ikke bliver prioriteret højere i Danmark. Dette stammer fra, at der siden 1800-tallet ikke har

været tradition for indsamling og bevaring af private arkiver.

Projektet viser, at bevaring af digitale arkiver i det hele taget er et meget komplekst felt, som der er

forsket meget i. Der er så mange aspekter som skal være i orden for at et digitalt materiale har

mulighed for at overleve, og derfor er der så mange udfordringer ved bevaring af digitale arkiver.

Nogle af disse udfordringerne er dataforældelse, metadata og autenticitet. Derfor er det nødvendigt,

at man har en teknisk bevaringsstrategi der er økonomisk forsvarlig, men stadig sikrer

langtidsbevaring af de digitale arkiver. Migreringsstrategien er Rigsarkivets løsning på

langtidsbevaring af digitale arkiver. Migreringsstrategien er valgt som den bedste tekniske løsning

på bevaring af digitale offentlige arkiver. Det er i denne sammenhæng, at udfordringerne ved


67

private arkiver opstår. Fordi private arkiver ikke er en del af arkivloven, så har Rigsarkivet og andre

offentlige arkivinstitutioner et anderledes forhold til den private arkiverskaber end den offentlige

arkivskaber. Rigsarkivet kan ikke sætte de samme krav overfor den private arkivskaber, som de kan

overfor den offentlige arkivskaber, og derfor kan Rigsarkivet ikke sige, hvordan den private

arkivskaber skal bevare deres digitale private arkiver. Der er ikke nogle retningslinjer eller regler

for, hvordan privatpersoner, private virksomheder og organisationer skal forvalte deres

informationer, og dette er en af de helt store udfordringer ved bevaring af digitale private arkiver.

Derfor er det svært at sige, hvilken teknisk bevaringsstrategi der er den bedste til langtidsbevaring

af digitale private arkiver, men migreringsstrategien er også her den mest sikre bevaringsstrategi,

fordi man kan ikke garantere at fremtidens programmer kan åbne digitale arkiver som skabes i dag,

og derfor er emulering og parsimonius preservation alt for risikofyldte strategier.

Dette projekt viser også, at en danske bevaringsstrategi er meget snævert, fordi den skal understøtte

arkivlovens formål og, i en digital sammenhæng, skal sikre at digitalt skabte arkivalier, der har

historisk værdi, bliver bevaret således, at disse arkivalier stadig er værdifulde i fremtiden. Som der

vises i dette projekt, så er følgerne af den danske bevaringsstrategi, at Rigsarkivet primært har fokus

på bevaring af offentlige arkiver. Det er en meget lille mængde af digitale private arkiver, som

bliver indsamlet og bevaret, og det er specielt en mangel på digitale private arkiver, der er skabt af

privatpersoner. Fordi digitale private arkiver er so sårbare, og Rigsarkivet ikke gør meget for at

bevare dem, så kommer konsekvenserne af den nuværende bevaringsstrategi til at være, at det kan

at blive svært for Rigsarkivet i fremtiden at indsamle digitale private arkiver, som bliver skabt i dag.

Dette kan betyde, at vi i fremtiden kommer til at stå med et stort informationshul, fordi der er rigtig

meget digital information, som er forældet, ikke kan åbnes eller er forsvundet. Rigsarkivet kan ikke

have den samme tilgang til digitale private arkiver, som de har haft til private papirarkiver. Ved

private papirarkiver har Rigsarkivet haft mulighed for at vente med at finde ud af, hvilke private

arkiver de synes er bevaringsværdige, men som der ses i projektet, så er dette ikke muligt i forhold

til digitale private arkiver.

For at undgå at vi i fremtiden kommer til at få et stor informations hul, er der først og fremmes brug

for en ny arkivlov, der inkluderer private arkiver. Der er brug for, at vi får en ny bevaringsstrategi

der ikke er så snævert, og i denne sammenhæng er der specielt brug for, at der kommer mere

opmærksomhed på arkiver der er skabt af privatpersoner. Bliver private arkiver en del af den

danske bevaringsstrategi, så bliver følgerne af dette muligvis, at Rigsarkivet bliver nød til at udføre


68

deres strategi for private arkiver i praksis. Dette er de nødvendige første skridt der skal til for at

sikre bevaring af digitale private arkiver.

Vælger Rigsarkivet at fokusere mere på private arkiver, som de gør i Norge og Canada, og

begynder at informere den danske borger om, hvordan de bedst forvalter deres informationer, så

kommer Rigsarkivet og hele det danske samfund til at vinde på dette. Hvis Rigsarkivet begynder at

bevare en større og bredere mængde af private arkiver, så bliver det muligt for at fremtidens

forskere at bygge deres forskning på både offentlige og private arkiver. Derved bliver det også

muligt for fremtidens historieskrivning at afspejle hele det danske samfund, og ikke kun den

offentlige del eller den del af samfundet der omhandler de såkaldte VIP – personer. Der bliver

mulighed for at få en kulturarv der repræsenterer, hvordan den almene danske borgerne har levet,

tænkt og følt. Dette kan få betydning for, hvordan fremtidens borgere ser sig selv, og hvordan de

identificere sig selv som individer og som en del af et samfund.

7. Del

7.1 Litteraturliste:

7.1.1 Artikler:

Chusing, L. Amber. ”Highlighting the archives perspective in the personal digital archival

discussion.” School of informationand laibrary science, University of North Carolina at Capel Hill

(2010): s. 307. Downloaded d. 17. marts 2016. DOI: http://dx.doi.org/10.1108/07378831011047695

Cook, Terry. ”Electronic records, paper mind: The revolution in information managment and

archives in the post-custodial and post-modernist era” Archives & Social Studies: A journal of

interdisciplinary research, vol. 1, no. 0, s. 399-443 (2007): set d. 12. maj 2016. URL:

http://archivo.cartagena.es/files/36-164-DOC_FICHERO1/06-cook_electronic.pdf


69

Cook, Terry, ”Macro-appraisal and functional analysis: documenting governance rather than

government” Journal of the Society of Archivists, vol. 25, nr. 1, (2004): s. 5-18, Downloaded d. 25.

feb.16. DOI: 10.1080/0037981042000199106

Cook, Terry. ”The Tyranny of the medium: A comment on Total archives.” Archivaria, nr. 9.

(1979-80): s. 141-149. Downloaded d. 22. jun. 16. DOI:

http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12566

Cook, Terry, ”We are what we keep; We keep what we are: Archival appraisal past, present and

future,” Journal of the society of archivists, vol. 32, nr. 2 (2011): s. 173-189, downloaded d. 22.

februar 2016. DOI: 10.1080/00379816.2011.619688

Cook, Terry. ”What is past is prologue: A history of archival ideas since 1898, and the future

paradigm shift.” Archivaria, 43 (1997) s. 17-63. Set d. 9. februar 2016. URL:

http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12175/13184

Craig, Barbara L. ”The past may be prologue: Historys place in the future of information

profession” Libraries and the cultural record, vol. 46, no. 2, (2011): s. 206-219. Downloaded d. 13.

februar 2016. URL: http://www.jstor.org/stable/23053598

Cunningham, Adrian. ”Beyond the pale?” Provenance – the electronic magazine, ISSN 1203-8954

- vol.1, nr.2 (1996): set d. 12. maj 2016. URL:

http://www.netpac.com/provenance/vol1/no2/features/paleconf.htm

Cunningham, Adrian. ”Waiting for the ghost train: strategies for managing electronic personal

records before it is too late.” Archival Issue, vol. 24, No. 1 (1999): s. 55-64, Downloaded d. 12.

mar. 2015. URL: http://www.jstor.org/stable/pdf/41102007.pdf?_=1463475289865

Duranti, Luciana. ”The concept of appraisal and archival theory.” American archivist, vol 57

(1994): s. 328-344. Set d. 9. februar 2016. URL:

http://courses.ischool.utexas.edu/Winget_Megan/2007/Summer/Becker/Duranti_Concept_of_Appra

isal.pdf


70

Eastwood, Terry. “Digital appraisal: Variation on a theme” School of library, archival information

studies (2007): s. 1-21, set d. 18. februar 2016 URL:

http://www.interpares.org/display_file.cfm?doc=ip2_dissemination_cp_eastwood_delos_2007.pdf

Fisher, Rob. “In Search of a Theory of Private Archives: The Foundational Writings of Jenkinson

and Schellenberg Revisited” Archivaria, The journal of the Association of Canadian archivists, 67,

(2009): s. 1-24. Downloaded d. 9. maj 2016. URL:


Flinn, Andrew, Mary Stevens & Elizabeth Shepherd, ”Whose memories, whose archives?

Independent community archives, autonomy abd the mainstream” Archival science, Department of

informational studies. (2009): s. 71, Downloaded d. 17. maj 2016. DOI: 10.1007/s10502-009-9105-

2

Gollins, Tim (2009) ”Parsimonious preservation: prevanting pointless processes!” Online

information 2009 proceedings, National Archives, UK, s. 75, set d. 20. maj 16. URI:

http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/information-management/parsimonious-

preservation.pdf

Hobbs, Catherine. ”The character of personal archives: reflection n the value of records of

individuals.” Archivaria, the journal of Association of Canadian Archivists, nr. 52. (2001): s. 126-

135, Downloaded d. 9. Maj 2016. URL:

Http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12817/14027

Hyny, Tom & Rachel Onuf. ”The personality of electronic records: the impact of new information

technology on personal papers.” Archival issue, Vol. 22, No. 1, (1997): s. 38-44, set d. 25. maj

2016. URL: http://www.jstor.org/stable/pdf/41101962.pdf

Jeremy Leighton Jon, Ian Rowlands, Peter Williams og Katrina Dean. ”Digitale lives: Personal

digital archives for the 21st century.” Digital Lives, British Library, (2010): s. 1-261, set d. 24. maj

2016. URL: http://britishlibrary.typepad.co.uk/files/digital-lives-synthesis02-1.pdf


71

Jespersen, Lone, Smith.”En informationvidenskabelig og arkivteoretisk undersøgelse af arkivalier

og forslag til dokumentation af data i systemuafhængige arkiveringsversioner af elektroniske

arkivalier” UMTS-projekt, Digitalisering af dokumentation af IT – arkivalier (2005): s. 26, set d.

18. april 2016. URL: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/12/Dokumentation_af_data-i-

digitale-arkivalier.pdf

Koltun, Lilly. ”The promise and threat of digital options in an archival ages.” Archivaria,

Association of Canadian archivist (1999): s.114-135. Set d. 18. februar 2016 URL:

http://journals.sfu.ca/archivar/index.php/archivaria/article/view/12700/13874

Mannon, Melissa. ”Appraisal of archival materials.” Arhives Hints, vol. 2, issue 1. (2002): s. 1-3,

set d. 3. marts 2016. URL: http://www.archivesinfo.com/newsletter/Spring2002.pdf

Marshall, Catherine, C. ”Challenges and oppertunities for personal digital archiving” i I, Digital:

Personal collection in digital era, red. Christopher C. Lee, Society of American Archivist (2011): s.

90-113, set d. 13. april 2016. URl: http://www.csdl.tamu.edu/~marshall/I-Digital-Marshall.pdf

McKemmish, Sue. ”Evidence of me.” The Australian library journal, 45:3. (1996): s. 174-187,

Downloaded d. 4. maj 2016. URL:

http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/00049670.1996.10755757

Millar, Laura. ”Discharging our debt: The evolution of the total archives concept in english

Canada.” Archivaria, The Journal of the Association of Canadian Archivists, nr. 46 (1998): s. 103-

146, Downloaded d. 21. juni 2016:


Morten, Mikkelsen. ”Skarp norsk kritik af dansk arkivpolitik”. Kristeligt Dagblad, 13. juni 2005.

Set d. 29. juni 201.6 http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/skarp-norsk-kritik-af-dansk-

arkivpolitik

Ngulube, Patrick ”Archival appraisal and the future of historical research in Southern Africa” South

African historical journal 45, (2001) s. 249-265, Downloaded d. 23. februar 2016. DOI:

10.1080/02582470108671410.


72

Niu, Jinfang. ”Appraisal and selection for digital curation.” International journal of digital

curation, vol. 9, Iss. 2 (2014): s. 65.82, Downloaded d. 23. februar 2016 URL:

http://www.ijdc.net/index.php/ijdc/article/download/9.2.65/370

Rozenweig, Roy. ”Scarcity or abundance? Preserving the past in the digital era.” The American

Historical Review 108:3 (2003): s. 735-762. set d. 26. maj 2016. URL:

http://www.jstor.org/stable/pdf/10.1086/529596.pdf?_=1464246907673

Schwartz, Joan M. & Terry Cook. “Archives, Records, and Power: The making of modern

Memory.” Archival Science, nr. 2 (2002): s. 1-19. Set d. 10. maj 2016. URL:

http://www.nyu.edu/classes/bkg/methods/schwartz.pdf

7.1.2 Bøger: Arkivforeningen. At vogte kulturarven eller at slette alle spor. Om arbejdet med den danske

bevaringsstrategi, bind 1, redigeret af Bloch, Elisabeth & Christian Larsen, København:

Arkivforeningen, 2006.

Arkivforening, ”At vogte kulturarven eller at slette spor. Om arbejdet med den danske

bevaringsstrategi, bind 2, redigeret af Arkivforeningens bestyrelse, København: Arkivforeningen,

2006.

Craig, Barbara. Archival appraisal: Theory and practice. München: K.G. Saur Verlag GmbH, 2004

Dow, Elizabeth H. Electronic records in the manuscript repository. Lanham, Maryland: Screcrow

Press, Inc., 2009.

Lee, Chrisopher, A.”I, Digital – Personal collection in the digital era.” Society of American

archivists, Chicago (2011): s. 1-367, set. d. 17. marts 2016. URL: http://www.mybestdocs.com/lee-

c-i-digital-excerpt110923v2.pdf

Shepherd, Elizabeth. Archives and archivists in 20th century England. University College, UK:

Routledge, 2016.


73

7.1.3 E-Bog: Williams, Caroline. ”Personal papers: perception and practices”. I What is archive?, redigeret af

Louise Craven, 53-67. UK: The National Archives, Ashgate Publishing Limited, 2008.

Rigarkivet. ”Arkivhåndbog for statslige myndigheder – fra informationer til arkivalier.” (2005): s.

60, set d. 27. juni 2016. URL:

http://www.kbharkiv.dk/images/files/Arkivering/Arkivhandbogen.pdf

7.1.4 Hjemmesider: Aarhus Stadsarkiv, ”Om smartarkivering,” set d. 11. april 2016. URL:

https://smartarkivering.dk/stadsarkiv/info/om.jsp

Arkivlova. ”Lov om arkiv.” § 1. føremål (1992): set d. 25. april 2016. URL:

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1992-12-04-126

Arkivverket. ”En helhetlig samfunnshukommelse” Samdok samla samfunndokumentasjon,

delprosjekt Privatarkiv (2104): s. 1-103, Downloaded den 25. apr. 16. ORI:

https://samdokdotcom.files.wordpress.com/2015/11/privatarkivutredning_heltekst_endelig2.pdf

Arkivverket. ”SAMDOK – Samla samfundndokument.” Arkiverket – Riksarkivet og Statsarkivene,

set d. 26. april 2016. URL: http://www.arkivverket.no/arkivverket/content/view/full/16513

Det Kongelige Bibliotek. ”MyArchive Tjenesten.” set d. 8. april 2016. URL:

http://www.kb.dk/da/nb/samling/myarchive/index.html

Det Kongelige Bibliotek, ”MyArchive tjenesten – Aftalevilkår for deponering og donation.” (2013):

s. 1-8. Set d. 10. april 2016. URL:

http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/nb/samling/myarchive/myarchive_aftalevilkaar_final.pdf


74

Digitalbevatin.dk, ”Hvilke bevaringsmetode findes der?” set d. 12. april 2016. URL:

http://digitalbevaring.dk/bevaringsmetoder/

Digitalbevaring.dk, ”Hvad er digitalt materiale?” set d. 10. maj 2016. URL:

http://digitalbevaring.dk/digitalt-materiale/

Digitalbevering.dk, ”Metadata,” set den 10. maj 16. URI: http://digitalbevaring.dk/metadata/

Digitalberaing.dk, ”Standard,” set d. 7. apr. 16. URL: http://digitalbevaring.dk/standard/

Digitalbevaring.dk, ”Museal strategi,” set d. 14. april 2016. URL: http://digitalbevaring.dk/museal-

strategi/

Digitalbevaring.dk, ”Emuleringsstrategien”, set d. 14. april 2016. URL:

http://digitalbevaring.dk/emulering/

Digitalbevaring.dk, ”Migreringsstrategien” set d. 14. april 2016. URL:

http://digitalbevaring.dk/migrering/

Kulturministeriet. ”Rigsarkivet.” set d. 2. juli 2016. URL: http://kum.dk/om-

ministeriet/organisation-og-institutioner/styrelser/rigsarkivet/

Netarkivet.dk. ”Om Netarkivet.” set d. 11. april 2016. URL: http://netarkivet.dk/om-netarkivet/

Pligtaflevering. ”Hvad er pligtaflevering?” set d. 11. april 2016. URL:

http://www.pligtaflevering.dk/hvaderpligtaflevering/index.htm

Rigsarkivet. ”Aflevering af digitalt skabte private arkivalier.” set d. 7. april 2016 URL:

https://www.sa.dk/aflevering-arkivet/private-og-forskere/aflevering-digitale-arkivalier

Retsinformation. ”Bekendtgørelse af arkivlov” (2007): kapitel 2, §4., stk. 1, set d. 25. juni 2016.

URL: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=12066


75

Rigsarkivet. ”Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier.” (2015): s. 1-5, set d. 27. juni

2016. URL: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/02/strategi-digitalt-skabte-arkivalier-

2015.pdf

Rigsarkivet. ”Digital bevaring – status og viden 2015.” (2015): s. 1-21, set d. 7. juli 2016. URL:

https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/12/Digital-bevaring-status-og-viden-2015.pdf

Rigsarkivet. ”Redegørelse om bevaring og kassation af offentlige arkivalier og om Statens Arkivers

virke i forbindelse hermed.” (2005): s.1-9, set d. 30. maj 2016. URL: https://www.sa.dk/wp-

content/uploads/2014/10/Redegoerelse-bevaring-og-kassation-offentlige-arkivalier.pdf

Rigsarkivet. ”Strategi 2016 – Indsamling og bevaring af private arkiver i Statens Arkiver.” (2016),

s. 1-5, set d. 25. marts 2016. URI: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Privatarkiver-

Strategi-2016-indsamling-bevaring.pdf

Rigsarkivet, ”Status for bevaring af elektroniske arkivalier i Statens Arkiver” Statens Arkivers IT –

afdeling, (2002): s. 12, set d. 18. april 2016. URL:

http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Bilag_7.pdf

Røsjø, Ellen. ”Strategi for privatarkivfeltet i Norge.” SAMDOK – Samla Samfunnsdokumentasjon

(2016): set d. 25. april 2016. URL: https://samdok.com/2016/01/13/strategi-for-privatarkivfeltet-i-

norge-2/

Sheffield, Rebecka. ”Total archives: A brief history.” set d. 22. juni 2016. URL:

http://www.rebeckasheffield.com/total-archives/

Society of American Archivist. ”Appraisal,” set d. 11. april 2016. URL:

http://www2.archivists.org/glossary/terms/a/appraisal#.VwtpxF5Cehw

Statsbibliotek. ”Netarkivet.” set d. 11. april 2016. URL:

https://www.statsbiblioteket.dk/nationalbibliotek/adgang-til-samlingerne/netarkivet/netarkivet


76

The National Archives, ”Digital preservation guidance – how to look after your digital records” set

d. 15. jun. 16. URL: http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/archives/digital-preservation-

guidance-how-to-look-after-arts-records.pdf

The National Archives, ”Record collection politcy,” (2012): set d. 15. jun. 16. URL:

http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/records-collection-policy-2012.pdf

The Nationl Archives. ”what is appraisal?” (2013): s. 1-7, set d. 29. april 2016. URL:

http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/information-management/what-is-appraisal.pdf

Digitale private arkiver - AAUen stor mængde private arkiver, som f.eks. breve eller billeder fra...

Documents

Transcript of Digitale private arkiver - AAUen stor mængde private arkiver, som f.eks. breve eller billeder fra...