DET HELE BARNELIV DANNELSE I ET KULTUR- OG … · det hele barneliv –dannelse i et kultur- og...

DET HELE BARNELIV – DANNELSE I ET KULTUR- OG FRITIDSPERSPEKTIVOPLÆG TIL POLITISK DRØFTELSE, 31. MAJ 2018

DET HELE BARNELIV – DANNELSE I ET KULTUR- OG FRITIDSPERSPEKTIV

DET HELE BARNELIV – LÆRING, TRIVSEL OG ALLE MED

”Kultur- og fritidslivet er en aktiv og central medspiller i implementeringen af folkeskolereformen ”Den åbne skole”. Her kan kultur- og fritidslivet aktivere endnu flere børns generelle udvikling, trivsel og lyst til medborgerskab. Kultur og fritidslivet styrker børns bevægelsesglæde, kreativitet, almene dannelse og læringsparathed gennem lystbetonede aktiviteter og læringsmiljøer uden for klasselokalet, f.eks. i byens parker og grønne områder.

Der skal derfor arbejdes målrettet på et mangfoldigt kultur- og foreningsliv, som børn har mod på og lyst til at deltage i. For at understøtte Åben Skole-samarbejdet er det nødvendigt med endnu mere samtænkning på facilitetssiden – skolerne skal bryde grænser og mure ned og åbne skolebygningerne for detomgivende samfund.”

2

Med den nye Dagtilbudsreform bliver Kultur- og fritidslivet også en aktiv og

central medspiller i forhold til implementering af åbne dagtilbud


BAGGRUND OG FORMÅL

Baggrund• ”Det hele barneliv” er et indsatsområde i Kultur- og Fritidspolitikken, 2016-2019 jf. forrige slide. • Kultur- og Fritidsudvalget udtrykte - på baggrund af et medlemsforslag - den 9. november 2017

ønske om, at kultur- og fritidsliv spiller en afgørende rolle for børn og unges dannelse og at det bør være en kerneopgave at sikre, at alle børn får kulturelle oplevelser og indtryk. På mødet blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) skal udarbejde forslag til, hvordan samarbejdet mellem KFF og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) kan styrkes.

Formålet med oplægget er: • At omsætte indsatsområdet ”Det hele barneliv” i Kultur- og Fritidspolitikken for 2016 til 2019 og

dermed give indblik i, hvordan forvaltningen arbejder med børne- og ungeområdet indenfor forvaltningens fagområder og målrettet forskellige alderstrin.

• At danne ramme om en politisk drøftelse af retning for det fremadrettede arbejde med børne- og ungeområdet i KFF.

• At give udvalget lejlighed til at drøfte børne- og ungeområdet forud for dialogmødet med Børne- og Ungeudvalget (BUU) den 20. juni 2018.

3


BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN ÆNDRES:KØBENHAVN BLIVER YNGRE

-40.000 -20.000 0 20.000 40.000

0-4 år

10-14 år

20-24 år

30-34 år

40-44 år

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

90-94 år

Kvinder

Mænd

1980

-40.000-20.000 0 20.000 40.000

0-4 år

10-14 år

20-24 år

30-34 år

40-44 år

50-54 år

60-64 år

70-74 år

80-84 år

90-94 år

Mænd

Kvinder

4

2015


0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

0 år1 år2 år3 år4 år5 år6 år7 år8 år9 år 10år

11år

12år

13år

14år

15år

16år

17år

18år

2018 2033

Fremskrivning af antal børn og

unge i Københavns Kommune

2018-2033

DET HELE BARNELIV – DANNELSE I ET KULTUR- OG FRITIDSPERSPEKTIV 6

6 år9 år

0 år

12 år

15 år

18 år

DET HELE BARNELIV

Hvilke typer indsatser fra biblioteker, idræts- og foreningsliv, museer og kulturhuse skal børn og unge møde?


DANNELSE PÅ TVÆRS AF ARENAER

7

Hjem

Kultur- og fritidslivet

Institutioner og uddannelser:

Dagtilbud og skoler Fritidshjem og klubber Ungdomsuddannelser

Børn og unge udvikles og dannes i det samfund, som de er en del af og gennem de sociale og kulturelle sammenhænge, de indgår i:


DANNELSE I KULTUR- OG FRITIDSLIVET

I Kultur- og Fritidsforvaltningen forstår vi dannelse som udtryk for menneskets søgen efter mening. Dannelse er en proces, der foregår i dynamiske fællesskaber, hvor man overskrider sig selv og finder sig selv i forhold til andre. Sagt med andre ord:

”At dannes er ikke at tilegne sig en fast kulturel kapital, som derefter kan forrentes som en livsvarig og værdifast pension. Dannelse er en variabel kapital, som må plejes og fornys… Man er ikke dannet i kraft af et bestemt pensum, men i kraft af en måde at iagttage sin egen og andres iagttagelse” (Dansk pædagogisk tidsskrift, No. 3 (2001), Ole Thyssen: Dannelse i moderniteten)

Kendetegnende for dannelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen er desuden, at det foregå via leg og lystbetonet læring:

”Leg og læring er ikke modsætninger, men leg og læring er heller ikke det samme. Det afgørende er at være opmærksom på, at der er forskel på leg og læring. Navnlig er det vigtigt at være klar over, hvornår legen er middel til sjovere og mere effektiv læring, og hvornår legen er et mål i sig selv. Det første handler om at udvikle børns kompetencer, det andet om at danne dem til mennesker.” (Kreativ barndom og gode liv, udfordringer og muligheder. Nordeafonden, 2017)

8


DANNELSE I KULTUR- OG FRITIDSLIVET

9

I Kultur- og fritidsforvaltningen arbejder vi med at fremme følgende former for dannelse via leg og lystbetonet læring:

Det hele

barneliv

Kropslig dannelse: Grundlæggende

motoriske kompetencer og erfaringer, som

danner grundlag for kropsbevidsthed og

bevægelsesglæde hele livet.

Kulturel dannelse: Historiebevidsthed samt viden om og erfaringer

med kulturarven, arkitektur, billedkunst, drama, teater, musik,

film, litteratur m.m.

Digital dannelse: Erfaring med og evne til at kunne begå sig socialt

og etisk i den virtuelle virkelighed.

Skaber dannelse: Erfaring med og evne til

at kunne udfolde sig kreativt samt til at skabe og udtrykke sig gennem

egne produkter.

Demokratisk og social dannelse: Erfaring med

og evnen til at kunne tage aktiv del i sociale og demokratiske processer

for derigennem at fremme den generelle

udvikling, trivsel og lyst til aktiv medborgerskab.


TIDLIG INDSATS BETALER SIG

10

”Jo tidligere man sætter ind med støtte

i menneskers liv, desto

bedre skoleresultater,

jobmuligheder med videre har de.

Senere indsatser har langt ringere

effekt”. Det kan altså både

menneskeligt og økonomisk

betale sig at investere i tidlig indsats.

Kilde: Børne- og Socialministeriet

(2017): Stærke dagtilbud. Alle børn

skal med i fællesskabet


Københavns Kommunes kultur og fritidstilbud skal give førskolebørn kropslige, sanselige og kognitive oplevelser og erfaringer. Børnene skal have mulighed for at være skabende og afprøve forskellige kropslige og æstetiske udtryksformer og teknikker sammen med engagerede voksne.

I Kultur- og fritidslivet skal førskolebørn have mulighed for at se noget, de ikke har set før, høre noget, de ikke har hørt før og gøre noget, de ikke har gjort før. Med andre ord skal børnene kunne opleve kultur og idrætstilbud, der sætter sig spor og skaber mening og betydning hos det enkelte barn og i børnefællesskaberne (Slots-og Kulturstyrelsens Børne- og ungestrategi, 2014).

11

SMÅBØRN (0-5 ÅR)


Kultur-og fritidslivet skal give det enkelte barn alternative måder at udtrykke sig på og derved nye indgange til at lære sig selv og andre at kende og til at indgå i fællesskaber og samfund.

Ved at møde forskellige kultur- og fritidstilbud lærer det større barn at forholde sig til dem og måske opleve særlige evner og interesser hos sig selv. Et besøg på f.eks. et museum eller et bibliotek kan give viden om den historie, vi udspringer af, men også være starten på en ny interesse, som det enkelte barn får lyst til at udforske nærmere. Introduktion til en forening eller klub i nærområdet kan åbne børns øjne for alternative fællesskaber og give dem indblik i andre måder at være sammen på.

Mødet med kultur-og fritidstilbud skal være med til at hjælpe de større børn med at finde ud af, hvem de er og hvad de hver især er gode til og trives med. Når børn kender og får anerkendelse for deres stærke sider, så styrker det deres selvtillid og dermed lysten til at indgå i fællesskaber og til at lære nyt.

Større børn skal introduceres til så mange forskellige kulturelle udtryksformer som muligt og børnene skal have oplevelser, der giver dem forståelse af, at skikke, sprog og levemåder kan være forskellige (Slots-og Kulturstyrelsens Børne- og ungestrategi, 2014).

12

STØRRE BØRN (6-12 ÅR)


Det er vigtigt, at mødet med kultur-og fritidslivet fortsætter i udskolingen og efter at de unge forlader grundskolen, så deres interesse og viden fastholdes i den identitetssøgende livsperiode, som er karakteristisk for unge.

Succesoplevelser med deltagelse i kultur-og fritidsaktiviteter er med til at styrke selvtilliden hos de unge og give dem et bedre udgangspunkt for at involvere sig i sociale og kulturelle sammenhænge.

Forskningen peger på at mange unge lægger stor vægt på fleksibilitet i deres aktiviteter, hvilket netop selvorganiserede aktiviteter skaber rum for.

Lysten til selv at forme indholdet af aktiviteter kan også opnås ved samarbejde om og involvering i aktiviteter med udspring i etablerede kultur-og fritidstilbud (Slots-og Kulturstyrelsens Børne- og ungestrategi, 2014).

13

UNGE (13-18 ÅR)


Det hele barneliv

Skaber dannelse

?

FLERE INDGANGE TIL DET HELE BARNELIV

Hvilke indgange/greb skal kultur- og fritidslivet særligt fokusere på for at styrke det hele barneliv?

Effektiv markeds-føring?


Partnerskaber og relationsarbejde:For at sikre høj kvalitet i børn og unges møder med kultur- og fritidslivet og for i det hele taget at sikre at alle børn får samme muligheder for at møde kultur- og fritidslivet spiller det en afgørende rolle at institutionerne i KFF samarbejder med de professionelle voksne, som er i børnenes og de unges liv. Gensidigt forpligtende samarbejder og tværfaglige partnerskaber med skoler og institutioner øger kendskabet og løfter og letter relationsarbejdet. Relationsarbejde mellem børns og unges professionelle voksne og aktører i kultur- og fritidslivet har stor betydning for, at kultur- og fritidstilbud kommer bredt ud og skaber de bedste betingelser for dannelse hos børn og unge.

Finansiering:En stor del af de indsatser som fremhæves i dette oplæg er mulige på baggrund af bevillinger fra Åben København (Åben skole og Åben Dagtilbud under Børne- og Ungdomsforvaltningen), Samarbejdspuljen og/eller gennem puljer som fx Huskunstnerordningen og andre puljer under Slots- og kulturstyrelsen. Disse puljer og bevillinger er med til at sikre udviklingsprojekter og understøtte at kulturhuse, biblioteker, museer og foreningsliv kan tilbyde børn og unge møder med kultur- og fritidslivet af høj kvalitet.

På de følgende slides er oversigter over typer af indsatser indenfor de 4 fagområder. Indsatserne er inddelt i to forskellige typer af kasser:

15

PARTNERSKABER OG FINANSIERING

= Eksisterende tilbud, som ikke nødvendigvis er bydækkende

= Potentielle tilbud


6 år9 år

0 år

12 år 15 år

18 år

A. BIBLIOTEKERNE: EKS. PÅ TYPER AF INDSATSERFokus: At bidrage til early literacy, stærke læsere, engagerede og kritiske kulturforbrugere og digital dannelse

Besøg hos daginstitutioner

med fokus på early literacy og

læselyst

Tidlig forældreindsats med

fokus på early literacy og

læselyst

Målrettet

betjening af

dagtilbud og

familier med fokus

på early literacy og

læselyst

Koncepter

rettet mod

førskoleområd

et med fokus

på early literacy

og læselyst

Børnelitteratur-

festival med

fokus på læselyst

Læsekampagner

rettet mod at gøre

børn til stærke

læsere

Målrettet betjening af elever i

indskoling


mellemtrin

Målrettet betjening af

gymnasieelever med fokus på

informationskompetencer og

digital adfærd


udskoling med fokus på

informationssøgning og kildekritik

bl.a. som forberedelse på

elevernes afgangsprøver.

Digital København rettet

mod unge (debatformat)

Kultur af børn og unge: Læseklubber, skriveværksteder, coding pirates, FABLAB og kreative fritidstilbud

Generelt:

Tilbud om brug af faciliteter

Digitale abonnementer til

målgrupperne

Kædearrangementer med

forfattere (faste formater med

gentagelse) og med digitalt før

og efterliv

eReolen Go!


”Rimmakker”Alle dagtilbud tilbydes at komme til Rimmakker på biblioteket. Konceptet er udviklet sammen med dagtilbud og sprogvejledere. Rim skaber veje til læsning og konceptet bygger bro mellem familier, dagtilbud og bibliotek. Rimmakker styrker børns lydlige kompetencer, deres ordforråd og deres evne til og glæde ved selv at lege med sproget. Samtidig skabes der en kobling til kroppen idet sproglegene også rummer bevægelse.

Digitale abonnementer fra biblioteket Biblioteket vil søge for at alle forældre, større børn og unge får tilbud om abonnementer fra biblioteket, hvor de kan få nyt fra biblioteket med fast interval indenfor områder, som brugeren selv vælger. Et abonnement kan fx være målrettet småbørnsforældre og indeholde tips og ideer til, hvordan forældre kan styrke barnets sprog, gode ideer til højtlæsning, Børnebogcast der bringer børnebibliotekaren hjem i stuen, tips til aktiviteter, man som forældre kan lave sammen med sine børn samt kommende aktiviteter på biblioteket.

”Sommerbogen”Alle børn har mulighed for at deltage i ”Sommerbogen”, som er en sjov og anderledes metode til at øge motivationen til lystlæsning blandt børn i alderen 9-14 år. Læselyst er essentielt i skabelsen af glade og dygtige læsere. Sommerbogen er også en måde at hjælpe børn med at finde bøger til ferien så de holder læsningen ved lige i ferien.

”Stærk på nettet”Alle elever i 7-klasse tilbydes undervisningsforløbet Stærk på nettet om digital dannelse på nettet. Forløbet afdækker og træner elevernes kompetencer i informationssøgning, kritisk stillingtagen og deltagelse i online fællesskaber.

”Forfatterspirerne”På fem biblioteker tilbydes forfatterspirerne. Konceptet understøtter børns egen kultur og skabertrang og styrker dem i at bruge deres fantasi. Skrivning øger børn og unges ordforråd, styrker læsning og viden om genrer, skrivegreb og meget mere. Gennem det at skrive, understøttes barnets tillid til egen stemme, og det medvirker til dannelse af det hele menneske, som kan og vil deltage i demokrati. Konceptet styrker børns fællesskaber ved at facilitere møde med ligesindede igennem en ofte ensom hobby

A. BIBLIOTEKERNE: EKS PÅ KONKRETE INDSATSER


”Sommerbogen”.

”Rimmakker” - Leg med rim og remser samt dialogisk læsning på biblioteket.

A. BIBLIOTEKERNE


6 år9 år

0 år

12 år 15 år

18 år

B. IDRÆT OG FORENINGSLIV: EKS. PÅ TYPER AF INDSATSERFokus: At styrke børn- og unges bevægelsesglæde og demokratiske dannelse igennem lystbetonede aktiviteter og deltagelse i foreningslivet

Foreningsintroduktion i

vuggestuen med fokus på

motoriktræning

Introduktion til og samarbejde med FritidsGuiderne KBH i 0.-9. klasse i udsatte byområder

Foreningsintroduktion i børnehaven med fokus på motoriktræning

Introduktion til bevægelse (samarbejde med DGI/DIF) –0. klasse

Foreningsintroducer-ende forløb – 6 uger med en lokal forening (idræt, kultur, spejder) –2. klasse

Foreningsintrodu-cerende forløb – 6 uger med en lokal forening (idræt, kultur, spejder) – 4. klasse

Info om deltagelse i FerieCamp

op til alle ferier i 0.-9. klasser i 9

udsatte byområder

Valgfag udskoling: hjælpertrænerforløb i en lokal idrætsforening (samarbejde med DGI)

Introduktion til alternative

foreningsidrætter (street,

fægtning, bueskydning) – 6

ugers forløb i 6. klasse

Generelt i den frie tid:• Indendørs og udendørs idrætsfaciliteter til organiseret og selvorganiseret idræt

• FerieCamp for alle københavnske børn i alderen 6-17 år i alle skoleferier.

• Foreningernes tilbud til børn og unge 0-18 år.


Foreningsintroduktion i børnehaven med fokus på motoriktræning KFF, BUF og SUF har i samarbejde gennemført pilotprojektet ’Aktive Børn i Forening’ i Grøndal MultiCenter. Udvalgte børn med sociale udfordringer er her blevet introduceret til tre lokale foreninger, der alle har arbejdet med at styrke deres motoriske færdigheder via boldaktiviteter, trampolin og kampsport. Projektet har vist mærkbare resultater på de konkrete børn, både i forhold til deres motoriske og sociale kompetencer. Samtidig har det pædagogiske personale fra børnehaverne fået inspiration til selv at kunne arbejde videre med indsatsen, og forældrene har fået et øget kendskab til det lokale foreningsliv.

Foreningsintroducerende forløb – 6 uger med en lokal forening (idræt, kultur, spejder) – 2. klasse – finansieret via samarbejdspuljenHåndboldklubben IF Stadion har gennemført 6 ugers håndboldforløb med elever i 2. klasse på Husum Skole i faget idræt. Mens denne ene halvdel af elevenerne har trænet håndbold og boldspil på EnergiCenter Voldparken, har den anden halvdel haft almindelig klasseundervisning i foreningens klublokaler, hvorefter de har byttet. På den måde er klasserne blevet introduceret til foreningen og dens faciliteter, og de har fået en anderledes og mere inspirerende skoledag. Det har givet et positivt afkast i form af nye medlemmer til foreningen. Forskning har vist, at forløb med en klasse skal være af flere ugers varighed for at sikre en god brobygning til foreningen efter forløbet.

Introduktion til alternative foreningsidrætter (street, fægtning, bueskydning) – 6 ugers forløb i 5. klasseBørn i 11-12 års alderen er som regel kommet godt i gang med at dyrke en fritidsaktivitet. Men nogle er måske ikke. For disse børn kan det være svært at starte til en aktivitet som badminton, håndbold eller fodbold, da de jævnaldrende i disse foreninger ofte vil være startet i en tidlig alder og derfor være svære at hamle op med. Her kan alternative foreningsaktiviteter være et godt udgangspunkt for en senere foreningsstart. I fx mindre idrætter kan man tilegne sig kompetencer, som ikke alle andre har, og man kan hurtigere nå toppen, da der ikke er så mange om buddet, som der fx er i en traditionel fodboldforening.

Valgfag udskoling: hjælpertrænerforløb i en lokal idrætsforening (samarbejde med DGI)Hovedstadens Svømmeklub har i samarbejde med DGI udbudt valgfag på Tingbjerg Skole, hvor de unge er blevet uddannet som hjælpetrænere. Det giver de unge lederkompetencer og erfaringer med foreningsliv og tilfører foreningen ekstra ressourcer. Via indsatsen Unge i Front tilbyder DGI også at komme ud og undervise på valgfag eller at opkvalificere lærerne til selv at kunne varetage forløbet.

C. IDRÆT OG FORENINGSLIV: EKS. PÅ KONKRETE INDSATSER


Amager Judo Skole med elever fra Peder Lykke Skole

FerieCamp

C. IDRÆT OG FORENINGSLIV


6 år9 år

0 år

12 år 15 år

18 år

C. KULTURHUSE: EKS. PÅ TYPER AF INDSATSERFokus: Dannelse af det hele menneske gennem mødet med den udøvende kunstner og meningsfulde fællesskaber. Der tilstræbes altid ”hands-on” dvs. børnene også altid selv prøver kunsten af og ikke kun er tilskuer.

Familiehold og de første hold kun for børn: Rytmik, akrobatik, sang

Familiehold: Fokus på sanser og motorik: legestue, rytmikhold, rim og remser

Mere avancerede forløb i samarbejde med lokale institutioner. Udstillinger med fokus på sanser

Samarbejder med institutioner:

fokus på rytmik, rim, remser.

Tilbud om brug af faciliteter

Fritidshold og tilbud til børn uden forældre: dans, kunst, arkitektur, fablab, teater, akrobatik, kor, musik, design, lyd (0-9 klasse)

Camps i skolernes ferier. Samarbejder med fagorganisationer om specifikke indsatser (jazz til piger mm)

Skole- og fritidshjems projekter. Altid som samarbejdsprojekter. Lokalhistorie koblet til identitet. Fortælling, musik, kunst osv.

Mere musik til byens børn. Samarbejde mellem fritidshjem, skoler og kultur

Udvikle valgfag og forløb: perfomance, demokrati, samfundsforståelse

Selvorganiseret kultur

HUSET, Kraftwerket

Generelt i den frie tid: • Festivaler, forestillinger, udstillinger,

koncerter, åbne workshops. • Tilbud om brug af faciliteter til

samarbejdsprojekter og foreninger og netværk


C. KULTURHUSE: EKS. PÅ KONKRETE INDSATSERBørns fritid – for børn mellem 5-18 år

Tilbud til børn og unge om at gå til kultur i fritiden, fx arkitektur og design. Professionelle arkitekter/designere underviser et hold børn fast hver uge. Der bygges, skabes, designes og tegnes. Kunstnerens grundlæggende egenskab som kunstner, én der kan sit håndværk, kan derfor sætte legende læring fri, for dannelsens skyld. Tilbud findes især i børnekulturhuse, men også i nogle kulturhuse med bredere profil. Der er brugerbetaling, men også mulighed for frikøbsordninger gennem forvaltningen.

Kender du Nørrebro? Et eksempel på kulturskaberi for de helt ungeI en periode løbende over 2 måneder kunne børn i alderen 8–12 år lave film i Osramhuset. Fantasi blev til virkelighed I filmværkstedet. Her lærte de at filme, klippe, lave lydeffekter og spille skuespil. Projektet mundede ud i en flot film om “Det Hemmelige Nørrebro”. Ideen kom fra Emma, der gerne ville lave et filmprojekt for unge i alderen 9-12 år, da hun syntes, der var mangel på tilbud for den aldersgruppe. KulturSkaberne hjalp dem i form af lokaler samt udlån af rette udstyr til at producere filmen.

Events

Alle kulturhuse er også et venue, der arrangerer events. F eks Amager Børnemusik festival eller Vanløse Børneteater festival. Disse events har delvis brugerbetaling og er delvis på projektmidler, som kulturhusene fundraiser. De varierer også i indhold og størrelse efter hvilket hus og hvilken bydel de hører til. Børnene møder her den professionelle kunstner i fællesskab med familien eller venner, således at oplevelsen skaber en fælles referenceramme og her kan være med til at åbne både øjne og ører for nye tanker, ideer og verdensbilleder.

Skole og institutionsprojekterFx den Cyklende musikskole. Et projekt under ”Mere musik til byens børn”. Kulturhusene faciliterer kunstnermøde i børnenes faste rammer: Skolen og fritidsordningen. Kunstnermøderne har værdi i sig selv, som komplimenterer undervisningen, men rækker også ud til tilbuddene i fritiden.

Selvorganiseret kultur – for de ungeNår man når en vis alder, er man som stort barn/ung mere mobil. Hele København og alle kommunens tilbud er dermed åbne for en, uanset hvor man bor. Her kobles frivillighed på egne initiativer, ambitioner og interesser. Det understøttes lokalt bla. ved projektrådgivning, sparring og lån af faciliteter

lokalt. På by-niveau er bla. Osramhuset, Huset i Magstræde og Kraftwerket specialiseret i at understøtte de unges projekter via bla. snapslanten og kulturskaber-metoden.

23


Koncert med Wafande

”Gå til arkitektur og design”

C. KULTURHUSE


6 år9 år

0 år

12 år 15 år

18 år

D. MUSEER: EKS. PÅ TYPER AF INDSATSERFokus: At skabe mening og give betydning i børn og unges liv gennem møde med museernes særlige rum, samlinger og fagligheder

Museum ”to-go. Besøg i

institutioner, som skaber

relationer mellem institutioner

og museum..

Understøttelse af valg af museer som udflugtsmål gennem inkluderende museumsrum og institutionsvenlige forhold ude og inde

Videreudvikling af koncepter for vuggestuer og børnehaver, udviklet i samarbejder og partnerskaber mellem museer, pædagoger og pædagoguddannelsen.

Årlige familieudstillinger på Nikolaj Kunsthal med fokus på sanselige og legende møder med samtidskunsten.

Partnerskaber med fokus på børns møde med forskellige museumsfagligheder og professionelle udøvende kunstnere og forfattere.

Gå til Arkæologi, tegneskole på Thorvaldsens Museum, skabende aktiviteter med historie og kunst i Storm20

Udforskning af Københavns bydele og kvarterer med afsæt i Stadsarkiv og museer.

Inddragende samarbejder med

ungdomsuddannelser, som

understøtter undervisning og

skaber relationer til kommunens

museer, arkiv og kunsthal og

bidrager til medborgerskab.

Mulighed for erhvervspraktik hos arkæologer, historikere, kunstnere og arkivarer.

Forløb af kortere eller længere varighed med grundskole og ungdomsuddannelser om kunst, byudvikling, historie.

Partnerskaber og udvikling af fx valgfag til

udskolingen samt implementering af

museernes områder i bl.a. afgangsprøver..

Generelt i den frie tid:• Inkluderende museumsrum

for hele familien

Fokus på at styrke børn og unges

kendskab til Thorvaldsen i forbindelse

med hans 250 års jubilæum i 2020,

herunder værkstedsforløb om

portrætter for alle 4. klasser i

Københavns Kommune.


D. MUSEER: EKS. PÅ KONKRETE INDSATSER”For gamle dage siden”: Arkæologi for børnehaver og vuggestuer.

Udviklet i tæt samarbejde med dagtilbudspædagogisk faglighedSkaber konkrete sanselige møder mellem små børn og byens fortidDemokratiserer kulturarven og gør museer tilgængelige og relevanteStyrker arbejdet med demokratisk dannelse hos de helt små

”Gå til Thorvaldsen”: Valgfagsforløb for 9. klasseUdviklingsprojekt mellem Thorvaldsens museum, skole og Københavns UniversitetUnderstøtter det faglige fordybelsesområde Portrætter og kan trækkes ved afgangsprøvenEn del af forsknings- og formidlingsprojektet Powerful Presences – generer viden til forskere og undervisere.Skaber relevans og giver ejerskab til kulturarven

”Børneblik på Bispebjerg” Partnerskab under Åben Skole

4. årgang fra lokal folkeskole skaber udstillingsrum i det nye Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv sammen med professionelle kunstnere og fagfolk på museum/Arkiv.Understøtter at børn oplever sig som historieskabende såvel som skabt af historien Understøtter børn demokratiske dannelse og selvtillidGiver ejerskab til en kulturinstitution

”Øje for detaljerne” Partnerskab under Åben Skole 150 elever fra klasse fordyber sig i Bertel Thorvaldsens portrætter og arbejdsmetoder sammen med en kunstner Eleverne udstiller på museetProjektet understøtter elevers evne til at fordybe sig og arbejde procesorienteretUnderstøtter ejerskab og demokratiserer kulturarven

”Historisk filmværksted for børn og unge i Storm20”Der er tale om læring i uformelle rammer.Processen giver deltagerne en bevidsthed om dem selv som en del af historien.Der er fokus på selv at være skabende og udøvende.Historien bliver aktuel og relevant ift. deres hverdag og interesser.

26


Øje for detaljerne

”For gamle dage siden”, arkæologi i børnehaven og på museet

D. MUSEER


SPØRGSMÅL TIL DIALOG

28

1. Hvilke tilbagemeldinger ønsker KFU at give forvaltningen i forhold til retning for det videre arbejde

på børne- og ungeområdet?

2. Skal forvaltningen arbejder videre med at omsætte oplægget til en mere forpligtende plan med

angivelse af tilbud til børn og unge og med tilknyttet økonomi jf. medlemsforslag om

minimumstilbud?

3. Hvilke ønsker har KFU til samarbejdet mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og

Ungdomsforvaltningen? Der er dialogmøde mellem KFU og BUU den 20. juni 2018, hvor

udvalgene har mulighed til at drøfte og give forvaltningerne tilbagemelding på retning for det

videre samarbejde forvaltningerne imellem.

DET HELE BARNELIV DANNELSE I ET KULTUR- OG … · det hele barneliv –dannelse i et kultur- og...

Documents

Transcript of DET HELE BARNELIV DANNELSE I ET KULTUR- OG … · det hele barneliv –dannelse i et kultur- og...