Rapport 6 // 3

4 // Rapport 6

Brugernes forslag/ønsker til politisk indsats og planlægning, indsamlet gennem etransprojektets tre år //

”Det er så oplagt at bruge elbil. Det bør nærmest være en lov” - Eva, 53 år, i ”Designhåndbog til markedet for elbiler”

I samme serie er udkommet:

0: ” Datarapport - Antropologisk feltstudie i forbindelse med projekt etrans, gennemført og bearbejdet af antropologerne.com”

1: ” Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren//Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten - En designhåndbog til markedet for elbiler”

2: ” Danskerne er klar til elbilen - et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugere”

3: ” Opladning af elbiler - en global status med anbefalinger og designforslag”

4. ” Syv trin: Kom godt i gang med elbiler - med erfaringer fra Fredericia Kommune”

5. ” With or without Sound - A Report on etrans’ Projects on Sound for Electric Powered Vehicles” (kun netversion)

Alle publikationer kan læses på www.etrans.dk under ”Publikationer” og kan frit downloades

1. udgave, 1. oplag 2012

ISBN: 9788790775391

Udgivet af etransprojektet, Designskolen Kolding, juni 2012, der også har copyright.

www.etrans.dk

etrans

Designskolen Kolding

Ågade 10

6000 Kolding

www.designskolenkolding.dk

Rapport 6 // 5

6 // Rapport 6

Rapport 6 // 7

// indholdsfortegnelse

1. FORORD // 6 // DANSKERNE ER KLAR TIL ELBILERNE

-ved Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, Designskolen Kolding

og Mette Mikkelsen, projektleder, etrans

2. BRUGERBEHOV // 10 Opladning

Intelligente elmålere / grøn strøm

Standarder

Planlægning

Vejnettet

Støtte til adfærdsændringer

Forskning

Delebiler

Lyd

Afgifter/ økonomi

3. 401.000 OVERVEJER ELBIL // 18 // 401.000 OVERVEJER ELBIL I FORBINDELSE MED NÆSTE BILKØB

4. DEM KAN VI NÅ FØRST // 24 // ELBILEN NÅR FØRST DET PRIVATE MASSEMARKED,

NÅR PRAGMATIKERNE ER MED

Miljøets Vogter

Storby Bohemen

Pragmatikeren

5. OPLADNING // 32 // ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN ”OPLADNING AF ELBILER //

EN GLOBAL STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG”

6. ETRANS // 38 // OM ETRANS

8 // Rapport 6

Danskerne er klar til elbilerne. Det er en af konklusionerne, vi er nået frem

til i etransprojektet. Problemet er, at elbilerne - og hele systemet omkring

elbilerne - endnu ikke er klar til danskerne og heller ikke bliver det i en

nær fremtid uden en stor indsats fra mange sider, herunder en markant

politisk opbakning. Investorerne har brug for sikker viden om, hvordan

samfundet på den lange bane vil forholde sig til elbiler. Og bilisterne

(i alt fald mange af dem) har på deres side brug for at vide, hvordan de

vil blive belønnet for at satse på en umoden teknologi til fordel for bedre

miljø og øget sundhed. I denne publikation vil vi fokusere på de forslag,

som brugerne har til, hvad politikerne kan gøre for at lette elbilens vej til

de danske landeveje.

I etrans har vi set på, hvorledes design kan bruges som løftestang til at

få danskerne til at elske elbiler. Her har vi ikke - som nogen måske kunne

tro - designet smarte elbiler. Vi har derimod arbejdet med design som et

værktøj til at gøre produkter, services og forretningsmodeller omkring elbilen

meningsfulde. Design drejer sig nemlig mere end noget andet om netop

mening. Dermed er design et meget brugbart redskab i adresseringen af

menneskets emotionelle og irrationelle sider.

Med et eksempel: En elbil kan i gennemsnit køre ca. 150 kilometer på

en opladning, hvilket ikke burde give ret mange bilister problemer, idet

en dansker i gennemsnit kører ca. 52 km på en dag. Alligevel viste de

første brugerstudier i etransprojektet, at den manglende rækkevidde

fylder rigtig meget i de fleste danskeres hoved. Her nytter det ikke bare

at henvise til det faktuelle. Når brugerne mener, at rækkevidden er et

problem, så er den et problem. Et problem, som designerne kan forsøge

at kompensere for.

Gennem design flytter vi brugernes syn på det at eje en bil og på transport. Vi

gør det meningsfyldt at køre elbil på trods af rækkeviddeproblematikken. En

anden måde at imødekomme brugernes følelse af manglende frihed ved at

køre elbil kan også bestå i at udstyre den med en række eksklusive gadgets.

Eller andre fordele, som tilgodeser brugerens emotionelle behov, og som gør,

at han kan identificere sig med at køre elbil. At det bliver - ja - meningsfuldt.

Politikere og designere har det til fælles, at de arbejder på at forandre verden.

I forbindelse med de mange brugerstudier, workshops, konferencer, besøg i

udlandet osv., som har været en del af arbejdet i etrans, har vi fået kendskab

til en række politiske tiltag, som kunne gøre det endnu mere meningsfuldt

for danskerne at køre elbil. Det er disse forslag, som præsenteres i denne

rapport, hvis målgruppe således er lokale, regionale og nationale politikere.

I det 20. århundrede har vi produceret, udviklet og lovgivet ud fra

spørgsmålene: Hvad er profitabelt? (forretning, strategi, marked) eller:

Hvad er muligt (teknologi)? En opfordring kunne være, at vi i det 21.

århundrede også spørger: Hvad giver mening (mennesker, passion)?

Det er nemlig under alle omstændigheder samspillet mellem menneskets

søgen efter mening, investorernes interesser og de tekniske muligheder,

som afgør, hvorvidt noget nyt bliver en succes og fører til forandring eller

det modsatte. Jo bedre, producenter, investorer og politikere forstår og

anerkender dette samspil, jo færre ressourcer vil blive spildt.

Elsebeth Gerner Nielsen Mette Mikkelsen

Rektor Projektleder

Designskolen Kolding etrans

// danskerne er klar til elbilerne

10 // Rapport 6

Rapport 6 // 11

12 // Rapport 6

oPladningElbilens mangel på rækkevidde er den helt store udfordring for adoptionen

af elbilen. Derfor ses en udrullet ladeinfrastruktur - med et system af

hurtige ladefaciliteter i det offentlige rum - som et troværdigt bud på

en løsning på problemet. I en startfase er det vigtigt, at ladeinfrastruk-

turen bliver meget synlig og tydelig, så ladestanderne fungerer som

fyrtårne, der overbeviser danskerne om, at elbilerne findes og kan

køre dem, hvorhen de vil. Visionen må være, at Danmark er dækket

ind med lademuligheder inden for få år - mange teknikentusiaster bor fx på

landet - men det karakteristiske ved dem er, at de er villige til at påtage

sig ekstra besvær. Det er byboerne ikke, men da de er kritiske for

udrulningen af elbiler, må de sikres en velfungerende infrastruktur for at

kunne motiveres til at købe eller lease elbiler.

Skab effektive opladningssystemer i centrum af de store byer.

Opladestik i kantsten - Etabler stik i kantstenene i byerne, når der

lægges nye fortove.

Induktionsstrøm /load road - Læg strøm i vejnettet, så man kan

lade op, mens man kører. En variation kunne være, at bilen lades op,

når man holder for rødt.

”Nice spot” opladning - Ligner idéen om ”marguerit-ruten”: Man

opstiller ladestandere/-muligheder ved særligt dejlige steder eller evt. i

kulturelt interessante områder i byerne og skilter med det.

Opladningssystemer der udnytter og forholder sig til byens

kulturelle rum som biblioteker, caféer, legepladser, idrætsanlæg etc.

Ladepark - Gør opladning til en udflugtsmulighed, så man kan samles

med andre elbilbrugere i en park og lade op samtidig med, at man laver

et eller andet rart sammen.

Betal for parkeringstid - Udvikl fremtidige betalingssystemer, hvor

man i stedet for at betale for KWh betaler for parkeringstid.

Se afsnittet ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN ”OPLADNING AF ELBILER // EN GLOBAL

STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG” på side 32.

intelligente elMÅlere / grØn strØMFå indfaset intelligente elmålere og skabt en national strategi, så

man kan få den optimale udnyttelse af elbilerne.

standarderDanmark må hurtigst muligt afgøre, om det skal afvente en EU-standard

for hurtig- eller lynopladning, eller det skal gå i gang og bruge det japan-

ske CHAdeMO-system.

PlanlÆgningOpret zoner i storbyerne, hvor man udelukkende må køre i elbiler

eller hybridbiler, og hvor det er let at parkere og oplade. Bilister, som

kører i konventionelle biler, skal kunne parkere uden for zonerne og leje

en elcykel, en elknallert eller tage en eltaxa eller en elbus ind i området.

Lovgiv, så man integrerer elbiler i konceptet, når der bygges nye

CO2 neutrale boligkomplekser - altså boliger, som producerer

deres egen energi, eller når man ombygger eksisterende boliger og

kvarterer, så de bliver CO2 neutrale.

Kræv af kommuner, regioner og stat, at fx minimum 50 pct. af deres

kørsel i bykernerne foregår i elbiler.

Byg store parkeringsanlæg med opladningsmuligheder ved alle de

store pendlerstationer.

Integrer elparkeringspladser til mange i parkeringsanlæg ved

biografer, idrætsanlæg, koncertsteder, forlystelsesparker etc.

Tænk ikke bare i husstande, men fx også i små lokale kollektive

systemer, hvor man deler og bytter indbyrdes. Disse kollektiver

kan være koncentreret omkring nærsamfundet (eksempelvis salg af et

system af tre elbiler, en miljøvenlig benzinbil og en mindre vindmølle til

fem-seks familier, incl. et system i bilerne, der gør det nemt at holde styr

på, hvem der kører hvor meget). Men de kan også være digitale/virtuelle,

ligesom de kan være koncentreret omkring elnettet.

VeJnettetetrans´ undersøgelser har vist et stort potentiale i at skabe fordele for

bilisterne på vejene, fx

Etabler korridorer - Green Highways - mellem landsdelene.

Grønne baner i byerne - Elbiler i byerne skal kunne komme hurtigere

frem ved at tage en bane, forbeholdt dem.

Grøn rute-skiltning i byen - En vejskilte service, der angiver, hvor de

nærmeste elbilsparkerings- og opladningspladser og grønne vejbaner

kun for elbiler findes.

”Fast lane” for bedste CO2 kører - Skab fordele knyttet til at køre på

den mest miljørigtige måde. Fx kunne man få lov at springe køen over

ved ladestationen eller bruge de særlige grønne baner.

stØtte til adfÆrdsÆndringer De grønne forbrugere lægger vægt på, at energien er bæredygtig, og

de påtager sig gerne besvær, hvis det kan hjælpe miljøet. Disse brugere

lægger vægt på den gode samvittighed, der følger med at vælge grøn

strøm, og de synes, der burde følge en belønning / et skulderklap

med dette.

Støt begejstringskampagner. Læs om hvordan Fredericia Kommune

greb opgaven an i etrans’ rapport ”Syv trin// Kom godt i gang med elbiler

- med erfaringer fra Fredericia Kommune”, hvor man begejstrede ved at

give brugerne

• videnomelbilensfunktion

• forståelsefor,hvorformanvælgeratbrugeenteknologi,somi

udgangspunktetvirkeruoverskueligogbesværlig

• tilbudombiler,dererspecieltindretteteftermedarbejdernesbehov.

Kræv at alle kommuner formulerer en henholdsvis kortsigtet og lang-

sigtet e-mobility handlingsplan - og beløn dem for det, de gør, som

gavner miljøet.

Skab løsninger, der hjælper forbrugerne med at gøre miljøindsatsen

synlig og målbar - det vil øge motivationen og animere til at spare

yderligere.

forskning Der er behov for, at både EU og den danske stat støtter innovation inden

for udvikling af elbiler og infrastruktur.

delebileretrans har arbejdet en del med delebilskoncepter. Én delebil

hævdes at erstatte 4-6 privatejede biler, og i hvert fald er det klart, at

desto flere, der vælger ikke at have egen bil, desto færre p-pladser er der

brug for og dermed mere plads til andre formål. Erfaringen er, at delebils-

bilister forurener mindre end andre bilister - de kører gennemsnitligt langt

færre kilometer end andre.

Understøt delebilerne ved at tilbyde centralt beliggende parkerings-

pladser (det er også her storby-bilisterne, der først adopterer disse biler,

er vores erfaringer)

Understøt de forsøg, der er i gang, hvor biler, der ejes af stat, region el-

ler kommune, og som ikke anvendes i døgndrift, indgår som del af en

delebilsordning i den periode, de står ubenyttet.

lYdBrugerne er uenige om, hvorvidt det er en fordel eller ulempe, at elbilerne

er lydløse. etrans’ første brugerstudier viste, at lydløsheden for ældre,

svagtseende og blinde er så stort et problem, at vores anbefaling må

være at tilsætte en lyd til elbilerne. - Vi har i samarbejde med firmaet

ECTunes arbejdet med et udvikle lyde, som brugerne finder tiltalende -

og ECTunes’ bidrag er en teknologi, som sikrer, at lydene kun høres af

dem, det kan øge sikkerheden for (= bløde trafikanter foran bilen).

En række lande har allerede lovgivet om lyde til elbilerne - vores råd er, at

Danmark også lovgiver om intelligent lyd i elbiler.

afgifter/ ØkonoMiTryghed og sikkerhed spiller en central rolle og bliver fortolket bredt af

brugerne. Men allertydeligst fremstår den økonomiske usikkerhed, som

brugerne forbinder med anskaffelse og drift af en elbil.

Derfor er et vist økonomisk bidrag nødvendigt, hvis man vil anvende el-

bilerne som en del af løsningen i kampen mod CO2-forureningen.

Der foreslås:

- Giv elbilisterne en økonomisk fordel til gengæld for, at de tager

chancen med en umoden teknologi og i den grad bidrager til at

anvende grøn energi og dermed realisere regeringens klimaplan

(broafgift, p-afgifter, busbaner, roadpricing etc.).

- Langsigtede rammevilkår, så både private og kommuner/regioner

kan overskue konsekvenserne, når de investerer i elbiler og systemer og

services omkring elbiler.

- Afgiftslettelser indtil elbilerne har nået en bestemt markedsandel

- derved giver man sikkerhed for investorerne, men lægger samtidig et

loft over, hvad det kan komme til at betyde for statskassen.

- Afgiftsfritagelse af batterierne og styresystemet i plug in el-

hybridbiler, indtil den samlede andel af personkilometre, der køres på

el, har nået de kritiske 25%, der gør det muligt at benytte bilerne aktivt til

mere indfasning af vind i det danske system.

- Særlige incitamenter til delebilsordninger. Den miljømæssige

gevinst er meget betydelig ved at sikre, at færrest muligt køber egen bil.

- Skab en ændret firmabilbeskatning, der betyder økonomiske

fordele ved elbiler.

Rapport 6 // 17

Der er ikke meget ’deltager’ og deltagelse i den innovation og udvikling, der foregår. Det er den gamle tids ’afsender/modtager’ tankegang, som præger området, og som gennemsyrer de produkter og services, der vedrører biler, og den politik, vi ser ført. I Danmark udvikler vi typisk oppefra og ned, når det handler om lovgivning og energi/miljøpolitik, og indefra og ud, når det handler om selve bilproduktionen og alle de mange services, der findes omkring bilbrug i Danmark i dag.Sagt på en anden måde: Vi producerer, udvikler og lovgiver ud fra det vante ’What’s profitable?’ (business; strategi; samfund) eller ud fra et ’What’s possible?’ (teknologi; design; videnskab). Således glemmer vi at lade disse vokse ved grundigt at forstå det vigtige ’What’s desireable?’, ’What makes sense?’ (mennesker; meningsfuldhed; passion).Når man kigger grundigt efter, ser man, at langt fra alt ved bilen og langt fra alt omkring bilen giver mening. Hvordan undgår vi, at der er så mange left overs og dogmer fra gammel tid? Hvordan genopfinder vi det, som i dag er uhensigtsmæssigt?

- fra etrans-rapport nr. 0, Datarapport//antropologisk feltstudie

18 // Rapport 6

Rapport 6 // 19

20 // Rapport 6

etrans har foruden sine mange kvalitative undersøgelser også gennem-

ført en kvantitativ undersøgelse blandt 1022 dansk bilbrugere. Konklu-

sionen blev, at danskerne er klar til elbilen - men at bilen endnu ikke er

helt klar til dem - og at det derfor nu er op til politikerne, planlæggerne

og branchen, hvor hurtigt elbilen skal blive en succes.

Nogle af de interessante tal:

Hos de respondenter, som forventer at købe ny bil inden for de næste

tre år, svarer 20,8 %, at elbilen indgår i overvejelserne som en mulighed.

Omregnet i befolkningstal svarer det til godt og vel 401.000 danskere

over 18 år, der overvejer elbilen i forbindelse med næste bilkøb.

Trods det foreløbigt lave udbud af elbiler på markedet er der altså en

velvillighed at spore i forhold til elbilen. Men at overveje elbilen som en

mulighed er jo ikke det samme som at købe én.

Derfor er informanterne også blevet spurgt om, hvilken energiform de

sandsynligvis vil vælge næste gang.

11% vil sandsynligvis vælge andre energiformer end benzin og diesel

næste gang, de skal købe ny bil, og 3% vil sandsynligvis vælge el.

Af de respondenter, som sandsynligvis vil vælge el-energi næste gang,

forventer 16,6% at købe bil inden for de næste tre år.

Omregnet til befolkningstal svarer dette til knapt 21.450 danskere, der på

nuværende tidspunkt siger, at de sandsynligvis vil købe en elbil næste

gang, de anskaffer en ny bil.

Selvom dette ikke umiddelbart lyder af så meget, er det tilfredsstillende set

i forhold til det faktiske udbud af elbiler, som fortsat er meget lavt.

// 401.000 oVerVeJer elbil i forbindelse Med nÆste bilkØb

22 // Rapport 6

Introduktionen af elbilen kan og skal blive til en markedssucces, ikke mindst fordi den kan bidrage til løsningen af en række miljø- og energiproblemer. Og med sin grønne profil og masser af vedvarende energi er Danmark en oplagt showcase. Snebolden ruller. Det er bare et spørgsmål om, hvornår den er stor nok til at få tilstrækkeligt med fart på”

Anne Flemmert Jensen, ph.d., Leder af Analyse og forskning i etransprojektet - i etrans’ Designhåndbog til markedet for elbiler

Rapport 6 // 23

24 // Rapport 6

Rapport 6 // 25

26 // Rapport 6

etrans’s første store projekt var at få identificeret forbrugertyperne og

få udarbejdet strategier for, hvordan man kan nå dem med design af

produkter, kommunikation og/eller serviceydelser. Hele arbejdet kan

læses i ”Designhåndbog til markedet for elbiler”, udgivet 2009, men her

kun nogle linjer om tre af typerne, Miljøets Vogtere, Storby Bohemerne

og Pragmatikerne, fordi de kan være særligt interessante for staten

og kommunerne i deres behov for løsninger, der kan nedsætte CO2-

forbruget.

Miljøets Vogter er klar, hvis man kan overbevise hende eller ham om,

at elbilen er det eneste rigtige, ansvarlige og omsorgsfulde valg, både

på det personlige og familiemæssige plan, i lokalsamfundet, samt på et

overordnet samfundsmæssigt plan.

Storby Bohemen er meget villig til at adoptere en grøn transportadfærd,

ikke mindst fordi bilen er synlig i storbyens gadebillede og dermed kan

bruges som et medium til at fortælle historien om en grøn og bæredygtig

livsstil. Men også fordi elbilen kan være med til at løse storbyens støj- og

luftforurening.

Det er vurderingen, at elbilen først når det private massemarked, når

Pragmatikeren tager den til sig, og hans krav er, at den principielt skal

kunne det samme som brændstofdrevne biler. Derfor kan pragmatikerens

krav til elbilen og de serviceydelser og -systemer, der er knyttet til den,

fungere som et pejlemærke for, hvilke krav der skal opfyldes, før elbilen

når en kritisk masse og med rette kan kaldes en markedssucces.

// elbilen nÅr fØrst det PriVate MasseMarked, nÅr PragMatikerne er Med

MilJØets VogterEmotionelt engageret i miljøproblematikkenMiljøets Vogter er emotionelt engageret i miljøproblematikken og

motiveret for at følge op med handling, hvis forskellige forhold som

udbud, økonomi, infrastruktur m.v. ikke står i vejen. Et skift til elbil på

nuværende tidspunkt - og formodentlig i løbet af de næste to-fire år -

kræver stor vilje og en stærk følelsesmæssig involvering. Det kræver

også, at man er klar til at adoptere en helt ny platform, der endnu ikke

er fuldt supporteret, og hvor løsningerne endnu ikke er velafprøvede.

Miljøets Vogter er klar til begge dele, hvis man kan overbevise hende eller

ham om, at elbilen er det eneste rigtige, ansvarlige og omsorgsfulde valg.

Miljøets Vogter er lydhør over for miljøargumenter og villig til at agere i

henhold til dem. Men hun mangler information, der kan hjælpe hende

med at træffe de rigtige valg, og services, der tilbyder hende et samlet

overblik over og indblik i sit eget energiforbrug samt energiforbruget i

forbindelse med erhvervelse af nye produkter.

Hjælp hende med at gøre miljøindsatsen synlig og målbar - det vil øge

motivationen og animere Miljøets Vogter til at spare yderligere. Tilbyd en

plan for at blive delvis selvforsynende og/eller leve mere bæredygtigt, fx

via konsulentydelser eller via en digital platform.

Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Miljøets Vogtere, er:

• Hjælp til at gøre miljøindsatsen synlig og målbar.

• En platform for erfaringsudveksling.

• En plan for at blive delvis selvforsynende og/eller leve mere bære-

dygtigt, fx via konsulentydelser eller via en digital platform.

storbY boheMenSmart og miljørigtig på samme tidElbilens nuværende begrænsede rækkevidde og topfart er ikke et problem

for Storby Bohemen, der primært vil bruge bilen i og omkring storbyen

og generelt er villig til at finde alternative transportmidler i forbindelse

med lange ture. Storby Bohemen må betegnes som en interessant

First Mover gruppe. Han/hun er med til at sætte fremtidens dagsorden

på miljøområdet og kan trække elbilens image i en retning, der gør

den interessant for en meget større gruppe. Storby Bohemerne kan

være med til at bevise, at det faktisk kan lade sig gøre at være smart og

miljørigtig på samme tid. Og de kan tilføre elbilen en helt ny emotionel værdi,

fordi de er bærere af de sidste nye æstetiske og samfundsmæssige koder.

Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Storby Bohemerne, er:

• Fordele i byrummet som fast-lanes for elbiler, flere parkerings-

muligheder og reducerede parkeringspriser.

• Opladningssystemer, der udnytter og forholder sig til byens kulturelle

rum som biblioteker, cafeer, legepladser, idrætsanlæg mv.

PragMatikeren Vil gerne handle miljørigtigt, men det skal være nemtPragmatikeren vil oftest gerne handle miljørigtigt, men det skal være

nemt og uproblematisk at gøre det. Hvis det bliver for besværligt, bliver

det bortprioriteret. Samtidig skal man helst kunne spare penge eller tid

på det, ellers bliver det valgt fra til fordel for hverdagens logistiske og

økonomiske hensyn og behov. Også når det handler om valget mellem

det grå eller det grønne forbrug, vejer de økonomiske hensyn højt.

Pragmatikeren har i nogle tilfælde et punktvist grønt forbrug, men mest

på områder, hvor det handler om egen eller nærmeste families sundhed

eller velvære. Det med at spare verden for CO2-udslip kommer afgjort noget

længere nede ad prioriteringslisten. Samtidig må det grønne forbrugs-

valg ikke være forbundet med for megen usikkerhed omkring økonomi,

komfort eller bekvemmelighed.

Pragmatikeren vil oplade hurtigt og effektivt, hvor og når han har behov

for det, men det handler også om muligheden for at modtage kvalificeret

autohjælp, reparation, attraktive forsikringer m.v. Desuden stiller Prag-

matikeren en række konkrete krav til elbilen: Den skal kunne udkonkurrere

brændstofdrevne biler på både købspris og kørselsøkonomi, og den skal

kunne tilbyde den samme rækkevidde, rummelighed og komfort.

Først når usikkerheden omkring elbilen er fjernet, når servicesystemerne

er etableret og afprøvet, når udbuddet er tilstrækkelig bredt, og el-

bilen har nået et udviklingsstadie, hvor den kan det samme som

de nuværende brændstofdrevne biler, er Pragmatikeren klar til at

foretage springet.

Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Pragmatikerne, er:

• Priser, der kan matche prisen på konventionelle biler.

• Særlige parkeringsforhold.

• En veludbygget infrastruktur med sikkerhed i form af et net af lade-

eller batteriskiftestationer.

På www.etrans.dk kan du i Designhåndbog til markedet for elbiler læse

mere om bilisttyperne og de krav, der skal opfyldes, før de køber elbil.

30 // Rapport 6

Hvis man kan overbevise danskerne om, at de kan opføre sig mere miljøvenligt samtidig med, at de sparer penge, har man en rigtig god chance for at bryde gennem lydmuren

- fra rapporten ”Danskerne er klar til elbilen”

Rapport 6 // 31

Det grønne argument fylder i øjeblikket meget lidt: Kun 4,5 pct. siger, at det er afgørende, at elbilen er markant mere miljøvenlig end benzin- og dieselbiler

- fra rapporten ”Danskerne er klar til elbilen”

32 // Rapport 6

Rapport 6 // 33

34 // Rapport 6

Indførelsen af elbiler skaber store muligheder for udvikling af infrastruktur,

tjenester og produkter. Gennem brugerdreven og interaktionsdreven

design og innovation kan der skabes optimale brugervenlige løsninger,

som fremskynder markedsudviklingen for elbiler og hybridbiler. Mange

har den forestilling, at Danmark er et foregangsland inden for grøn trans-

port. Det er vi ikke. Og kommer Danmark ikke ind i udviklingen nu,

risikerer vi, at elbilproducenterne ikke kommer til at se Danmark som et

hovedmarked.

etrans’ konkrete anbefalinger er:

• Danmarkmåafgøre,omdetskalafventeenEU-standardfor

hurtig-ellerlynopladning,ellerdetskalgåigangogbruge

detjapanskeCHAdeMO.

Virksomheder,derproducerereludstyrsomfxGeneralElectric,

ABB,Phoenix,Contactm.fl,haralleredetilsluttetsigCHAdeMO-

standarden.

Dejapanskeel-oghybridbiler,somkommerpåmarkedetiår,

erforberedtforCHAdeMO.

• Påhurtig-oglynopladningsområdeterderstoremuligheder:

Olieselskaber,somharbenzinstationerca.hver90.km.,skulle

hurtigtkunneudvikleopladningsfaciliteterpåderesstationer.

Portugaleretinteressantlandathenteinspirationtilsystem-

løsninger.

// anbefalinger fra raPPorten ”oPladning af elbiler // en global statUs Med anbefalinger og designforslag”

• Skabeffektiveopladningssystemericentrumafdestorebyer,

hvor den store del af befolkningen, der er mest motiveret for at

købeellerleaseelbiler,bor.

• Opretzoneristorbyerne,hvormanudelukkendemåkøreielbiler

ellerhybridbiler,oghvordeterletatparkereogoplade.Bilister,

somkørerikonventionellebiler,skalkunneparkereudenfor

zonerneoglejeenelcykel,enelknallertellertageeneltaxaeller

enelbusindiområdet.

• Integrerelbilerikonceptet,nårderbyggesnyeCO2neutrale

boligkomplekser-altsåboliger,somproducererderesegen

energi-ellernårmanombyggereksisterendeboligerogkvarterer,

sådebliverCO2neutrale.

IFinlandogNorgesermandettesomenmulighedforatskabe

etmarkedforelbiler.

• Bygstoreparkeringsanlægmedopladningsmulighedervedde

storependlerstationer.

• Integrerelparkeringspladsertilmangeiparkeringsanlægved

biografer,idrætsanlæg,koncertsteder,forlystelsesparkeretc.

• Udviklfremtidigebetalingssystemer,hvormanistedetforat

betaleforKWhbetalerforparkeringstid.

Detvilhindre,atbilisterikonventionellebilerparkererpådefå

elbils-parkeringspladser,ogaténelbilstårogladeropdetmeste

afendagogdermedhindrerandreelbilisteriatladeop.

• Etablerkorridorer-GreenHighways-mellemlandsdelene.

• Skabetbatteri-managementsystemtilfxgenanvendelseog

energilagring.

Forretningsmodellersom”Vehiculetogrid”,hvorelbilensbatteri

fungerersomenergilager,kanbliveinteressant.Mangeel-

producenteriverdenarbejderpåatfindeløsninger.Ogsåpådette

områdeerPortugalkommetlængst.

• UdviklprodukterindenforM2M(telematik),somkommunikerer

medhinanden.

Elbilister vil vide, hvor der er en opladningsplads, som fungerer og er

ledig, når de har behov for den. De vil også vide, hvor længe opladningen

tager og have information om, hvornår bilen er ladet op. Virksomheder

med store bilflåder kan skabe et system, hvor bilen kommunikerer med

et bookingssystem og et planlægningssystem.

Kilder:

Internet & etrans, ”Datarapport - Antropologisk Feltstudie”, 2009

Fra rapporten ”Opladning af elbiler // en global status med anbefalinger og designforslag”, 2011

Rapport 6 // 37

Transportsektoren skal bidrage markant, hvis Danmark inden 2020 effektivt skal kunne reducere udledningen af CO2. Kommunale elbiler er en vigtig brik i det spil

Transportminister Henrik Dam Kristensen (Soc)

38 // Rapport 6

Rapport 6 // 39

40 // Rapport 6

Projektet etrans på Designskolen Kolding har som mål at lette introduk-

tionen af elbiler i Danmark og få danskerne til at elske elbilen. Det er

et brugerdreven innovationsprojekt, som med forskning og design skal

bidrage til

• udvikling af elbils-klynger

• formidling af brugerdreven innovation

• økonomisk vækst i brancher, som arbejder med elbiler.

I april 2009 foretog projektet et omfattende antropologisk feltstudie

blandt 50 danske bilister, som kørte elbiler og almindelige biler. To af

dem havde ingen bil selv. Studiet

• gav indsigter i, hvordan man anvender og opfatter sin bil

• identificerede erkendte og uerkendte behov hos brugerne

• pegede på barrierer og problemområder, som må løses, for at der

kan skabes et marked for elbiler i Danmark.

Gennem 2010 har etrans bl.a. arbejdet med professionelle elbilbrugere

og afdækket lead user kommunernes vanskeligheder i arbejdet med at

etablere en elbilflåde. Arbejdet gav etrans og vore samarbejdspartnere i

bl.a. Center for Grøn Transport en dybere forståelse for, hvor komplekst

man må tænke, og i hvilke retninger man må rette sin opmærksom-

hed, før elbilerne kan blive en succes i professionel sammenhæng, hvor

mange mennesker er afhængige af, at et transportsystem fungerer i

dagligdagen.

etrans arbejder sammen med flere partnere så som DONG Energy,

Fredericia Kommune og Trekantsområdets Innovationsforum (TRIN).

Se alle partnerne og få mere information på www.etrans.dk

// oM etrans

Bevidsthedsniveau

tidslinJe // FRA IDÉ TIL MARKEDetrans tager afsæt i den nyeste viden om og

erfaring med effektive innovationsprocesser.

Projektet er bygget op om tre innovationssløjfer,

hver af et års varighed, hvor vi genererer bruger-

indsigt, udvikler ideer og indgår i konkret design-

fagligt udviklingsarbejde med virksomheder og

organisationer. Under hele forløbet involveres

både forretningsfolk, planlæggere, forskere og

designere.

42 // Rapport 6

Rapport 6 // 43

44 // Rapport 6

Mange har den forestilling, at Danmark er et foregangsland inden for grøn transport. Det er vi ikke. Og kommer Danmark ikke ind i ud-viklingen nu, risikerer vi, at elbilproducenterne ikke kommer til at se Danmark som et hoved-marked.

- fra rapporten ”Opladning af elbiler // En global status med anbefalinger og designforslag”