Det 21. århundredes kompetencerNavigering efter fremtidens digitale læringskompas

2 \ Det 21. århundredes kompetencer Det 21. århundredes kompetencer \ 3

Digitalt læringskompaswww.21skills.dk

Eleverne understøtter deres kommunikation med dokumentation i

form af bevisførelse og retter den mod en bestemt målgruppe.

Kompetent kommunikation

Eleverne deler ansvaret i læringsprocessen. Vigtige beslutninger træffes i

fællesskab. Opgaver bliver løst i indbyrdes afhængighed af

hinanden.

Kollaboration

Eleverne arbejder med løsning af problemer fra den virkelige verden. Prototyper eller egentlige løsninger

præsenteres for et autentisk publikum.

Innovation

Eleverne opbygger og anvender viden tværfagligt på baggrund af tilegnede

informationer.

VidenskonstruktionEleverne bruger deres kompetencer som

aktive forbrugere af IT til design af IT-produkter rettet mod et virkeligt

publikum.

IT og læring

Eleverne deltager selv i planlægning evaluering af længerevarende

læringsaktiviteter, som de løbende reviderer på baggrund af

feedback.

Selvevaluering

Det 21. århundredes kompetencer

Læring og dannelse i nyt perspektivMåden, vi organiserer skolen på, skal afspejle det samfund, som den er en del af. Og det samfund, skolen er en del af, bliver påvirket af den måde, vi organiserer skolen på. Sådan har det været længe.

Det nye er, at udviklingen af vores videns- og netværkssamfund i det 21. århundrede er sket med så hastige forandringer af sociologiske og økonomiske grundstrukturer, at skolen har svært ved at følge med.

Særligt digitale teknologier accelererer disse forandringer, så undervisning og organisering af skolen må omstilles med højere frekvens end nogensinde. Ellers tipper balancen i den nødvendige vekselvirkning mellem samfund og skole.

Men samtidig med at den teknologiske udvikling1 er en af skolens kerneudfordringer, udgør den skolens potentiale for at følge med det omgivende samfunds udvikling.

Det 21. århundredes kompetencer er et mindset, som løbende bliver udviklet i samspil mellem den private og offentlige sektor2. Både praktikere og teoretikere i skikkelse af elever, lærere, forskere og erhvervsfolk fra særligt IT-branchen bidrager til processen.– Microsofts EDU Team

1 I både fritid, uddannelse, erhvervsliv og offentlig forvaltning2 ITL Research (www.itlresearch.com) og Assessment and Teaching of 21st Century’s Skills (www.atc21s.org)

DIGITALT LÆRINGSKOMPAS

Microsoft samarbejder med Center for Undervisningsmidler ved UCC.

Deres konsulenter skaber sammenhæng mellem forskere og underviseres arbejde med det 21. århundredes kompetencer.

På en åben digital platform tilbyder CFU et værktøj til planlægning, evaluering afundervisningsforløb og læringsaktiviteter ud fra nøglebegreberne i det 21. århundredeskompetencer. Nøglerne er beskrevet i figuren på næste side

Platformen rummer en didaktisk fortolkning af det 21. århundredes kompetencer i danske skoler. Brugerne kan på platformen kvalificere, designe, evaluere og dele forløb med hinanden. Værktøjet tager udgangspunkt i disse nøgler og findes på www.21skills.dk.

4 \ Det 21. århundredes kompetencer Det 21. århundredes kompetencer \ 5

Mennesker har i princippet besiddet det 21. århundredes kompetencer meget længe. Tag skibsfart som eksempel. Udviklingen af fartøjer kan ses som udtryk for innovative processer fremkaldt af menneskelige behov. Design og konstruktion bygger på udregninger, hypoteser og afprøvning. Navigation af fartøjerne kræver videnbaseret omsætning af informationer om vind og vejr. Instrumenter og redskaber skal anvendes på et avanceret niveau, og mandskabet er i simultane arbejdsprocesser indbyrdes afhængige hinanden. Deres samarbejde beror på kompe-tent kommunikation og skal fungere både i formelle og uformelle rammer for at opnå det optimale udbytte. Men hvad er da behovet for at beskrive og dagsordensætte kompetencerne i didaktiske sammenhæng?

ikke ved ret meget om læring eller den læringskontekst, som app’en indgår i. En hammer kan både bruges til at rive ned og til at bygge. Sådan er det også med IT som et værktøj i undervisningen. Det skal bruges produktivt og problemløsende.

FRA INFORMATION TIL VIDENEn væsentlig pointe er niveauforskellen mellem information og anvendelig viden. Adgangen til information har længe været åben for alle, og som digitalt indfødte har eleverne ingen vanskeligheder ved at tilgå den. Men eleverne har ikke medfødte kritiske kompetencer og bruger ikke nødvendigvis digitale værktøjer produktivt af dem selv.

- Informationssamfundet har udviklet sig til et videnssamfund. Dybere læring i den kontekst finder sted, når eleverne engagerer sig i problemstillinger fra den virkelige verden, som omgiver dem. Den viden de tilegner sig, skal de kunne bruge til at løse autentiske problemer med og forholde sig kritisk til deres omverden.

Fra kognitive rutiner til konstruktion af viden

Problemløsning og produktion med it— Interview med Dr Deirdre Butler, Dublin Universitet

- I dag har alle elever brug for at udvikle det 21. århundredes kompetencer. Jobfunktioner bliver stadigt mere og mere komplekse. Automatisering og teknologi udtynder arbejdskraftintensiteten i industrien. Nu har flertallet brug for avancerede kompetencer. Det er til gavn den enkelte. Og i et dybere samfundsperspektiv betyder det større lighed og demokratisering.

PRODUKTIV OG PROBLEMLØSENDE BRUG AF ITDer er altså tale om andet og mere end blot at indføre IT i skolen som et værktøj, der understøtter traditionelle undervisningsme-toder og didaktik. Bliver IT anvendt forkert i undervisningen, kan det faktisk forstyrre de menneskelige relationer negativt.

- Vi skal altid begynde med at spørge, hvorfor vi introducerer IT i undervisningen. Stimulerer vi blot kognitivt rutinearbejde? Eller understøtter vi problemløsning i produktive læringsforløb? Mange apps til undervisningsbrug er designet af folk, som

DR DEIRDRE BUTLER

Dr Deirdre Butler (PhD) er lektor ved Dublin Universitet. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med digital læring fra både teoretiske og praktiske perspektiver.

Deirdre Butler forsker og rådgiver i internationale sammenhænge om den konkrete og strategiske udvikling af det 21. århundredes kompetencer.

I det omfattende forskningsprogram Innovative Teaching and Learning ITL Research har hun som rådgiver bidraget med væsentlige pointer, som har kvalificeret hele bevægelsen bag udviklingen af kompetencebegrebet.

Deirdre Butler har i fem år været formand for advisory boardet i Microsofts globale netværk for IT-undervisere Partners in Learning.

– Informationssamfundet har udviklet sig til et videnssamfund.

Dybere læring i den kontekst finder sted, når eleverne engagerer sig i problemstillinger fra den

virkelige verden, som omgiver dem.

6 \ Det 21. århundredes kompetencer Det 21. århundredes kompetencer \ 7

Aarstiderne sælger økologiske råvarer og måltidskasser på nettet. Det succesrige forretningskoncept er baseret på viden og innovation. Livsnerven mellem forbrugerne og producenten er digital. Og forret-ningsudviklingen bliver til i et organisk samarbejde mellem medar-bejderne, som skal kunne agere i køkkenet, i marken, i trafikken, i regneark og i avancerede digitale algoritmer. Virksomheden fokuserer på både bundlinje og bæredygtighed. For at missionen skal lykkes, skal mange kompetencer spille sammen. Som en del af virksomhedens aktiviteter indgår samarbejde med skoler om udvikling af innovative elevkompetencer. Et eksempel er projektet Haver til Maver, som lærer børn om bæredygtighed ved at flytte klasselokalet ud i nyttehaver. En manøvre, som lader sig gøre blandt andet med IT som redskab.

Fra organisationsdiagram til organisme

Åbne læringsvinduer i skolen— Interview med Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne

- Der er sindssyg god sammenhæng mellem biodiversitet og digitale algoritmer. IT er et magisk redskab til at styre en virksomhed som vores. Men det understøt-ter også børnenes læring, når de arbejder i skolehaverne lige uden for mit kontor på Krogerup Avlsgård. Hvor mange regnorme er der på en hektar, spørger vi dem? Så skal de hjem og bruge Excel.

GESJÆFTIGHED OG SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFTEt andet skoleprojekt tager afsæt i viden om madkundskab. Gesjæft hedder det. På den baggrund skal eleverne simulere en start up virksomhed, som i princippet kan blive til virkelighed. Opgaven består i research, prototyping og udvikling af forret-ningsplaner. Elevernes entreprenørskab skal fremelskes i projektet, hvor de møder forretningsfolk fra den virkelige verden.

- Jeg lærte selv først at regne, da jeg kom ud af skolen og startede en virksomhed op. Da indså jeg, hvad jeg kunne bruge matematik til. Den viden, tror jeg, mange genkender. Så

det er et vigtigt element i vores skoleprojek-ter, at eleverne møder virkelighedens verden. Ude i marken eller i form af forretningsfolk og iværksættere, som kan inspirere dem. Der er en skærende kontrast til kun at sidde i et klasselokale. De autentiske oplevelser skaber social sammenhængskraft. Både de svage og de stærke elever bliver bedre. Skolen skal åbne sine læringsvinduer mod resten den virkelige verden.

DIGITALE REDSKABER ØGER RÆKKEVIDDEN- Digitale redskaber er nødvendige i alle sammenhænge. Du kan ikke noget, hvis ikke du forstår at bruge dem. Viral kommu-nikation, regneark, algoritmer. I vores skoleprojekter skaber redskaberne sammen-hængskraft mellem det, vi som virksomhed har udviklet, og eleverne. Vi siger til dem: Lav en restaurant fra grunden! Det kan de kun, hvis de bruger deres digitale kompe-tencer til at samarbejde. Nogle skal regne, og andre skal lave en hjemmeside. I dag skal du kunne bruge et regneark, hvis du vil indfri dine drømme.

SØREN EJLERSEN

Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne, som han stiftede i 1999 sammen med landmanden Thomas Harttung. Han er uddannet kok og har gennem hele sin karriere arbejdet med restaurationsdrift, innovation og bæredygtig forretningsudvikling.

Projekter, som engagerer elever i bæredygtig og innovation, udgør en væsentlig del af hans aktiviteter. Titler som Haver til Maver, Mit Kokkeri og Gesjæft dækker over forløb, hvor eleverne interagerer med verden uden for skolen og udvikler løsninger på autentiske problemstillinger.

– De autentiske oplevelser skaber social

sammenhængskraft. Både de svage og de stærke

elever bliver bedre.

8 \ Det 21. århundredes kompetencer Det 21. århundredes kompetencer \ 9

Fremtidens problemer skal løses af fremtidens borgere. Derfor nytter det ikke at undervise børn efter fortidens standarter. Det nytter heller ikke at tro, at børn selv udvikler den digitale parathed, der bliver krævet af dem i det 21. århundrede. Selvom de fødes ind i en digital tidsalder, udvikler de ikke en kritisk digital bevidsthed af sig selv. I al fald vil det i en årrække være nødvendigt at arbejde eksplicit med digitale teknologier som genstandsfelt i skolen.

– Vi skal sætte ind med massiv uddannelse og udvikle fælles sprog og standarter for, hvordan vi evaluerer målene for inddragelsen af teknologi i undervisningen. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at læreren sætter et flueben ud fra målbeskrivelsen, når eleven har produceret indhold i en PowerPoint.

Teknologien er også et mål i sig selv

Digital parathed på skoleskemaet — Interview med professor MSO Ole Sejer Iversen, Aarhus Universitet

OLE SEJER IVERSEN

Ole Sejer Iversen er professor ved Aarhus Universitet. Hans forsk-ningsfelter handler om børns interaktion med computere og digitale teknologier.

Et af hans større projekter er udviklingen fablab@school i Danmark, som fokuserer på børns læring gennem designtænkning og digital fabrikation.

Ole Sejer Iversen er en af frontfigurerne inden for aktionsforskning, som i Danmark afdækker og kvalificerer arbejdet med det 21. århundredes kompetencer.

DIGITAL PARATHED

Digital parathed betegner elevens evne til at sætte sig ind i nye teknologier, forholde sig kritisk til dens anvendelse samt selvstændigt og vedholdende forandre teknologien, så den tilpasser sig en brug, der er ønskværdig for elevens egen livsver-den og/eller det omgivende samfund.

- Eleverne skal forstå, hvordan de tekno-logier, som de omgiver sig med, fungerer. Lige nu er de black boxede. Teknologien er vor tids største driver, så vi må gøre os umage med at forstå den, så vi også kan forholde os både kritisk og produktivt til den. Eleverne skal lære at designe og skabe løsninger med digitale teknologier.

EN PRINTER HAR INGEN VILJE Det 21. århundredes kompetencer kan læses ind i Grundtvigs tanker om uddannelse og har i princippet altid eksisteret. Det nye er den teknologiske udvikling, der har været så omsiggribende, at den udgør et helt nyt kapitel skolehistorien. Teknologien er ikke blot et medie, men har sin egen materialitet. Altså skal nye kompetencer defineres.

- ’Printeren vil ikke printe’. Sådan hører jeg børn sige. Nej, printere vil ikke noget. Børn mangler en konceptuel model for at forstå, at printeren kun gør det, den bliver bedt

om. Børnenes sprog for at tale om tekno-logi og dermed forstå, hvordan teknologien eksekverer ordre, skal udvikles.

- World Economics Forum’s seneste rapport viser, at teknologien kommer ind i alle jobs. Uanset om du bliver ansat i traditionelt ufaglærte stillinger eller i videnstunge erhverv, er teknologiforståelse en forud-sætning. Derfor må vi have det på skole-skemaet. Vi skal simpelthen forstå, hvordan den der mobiltelefon, som klæber til os hele tiden, fungerer.

FÆLLES SPROG OM DIGITALE KOMPETENCER I SKOLEN I de nordiske lande er der tradition for at implementere nye kompetencer på tværs af curriculum. Der er tillid til, at lærerne løfter opgaven uden nødvendigvis at måle effekt eller fra centralt hold kontrollere, om et givent tiltag skaber de ønskede forandringer.

- Vi stoler på lærerne og værner om deres autonomi. Men sagen er for alvorlig til, at vi kan bero på dette alene. Hvordan skulle lærerne kunne løfte en opgave, som de ikke er uddannet til? Vi skal sætte ind med massiv uddannelse og udvikle fælles sprog og standarter for, hvordan vi evaluerer målene for inddragelsen af teknologi i undervisningen. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at læreren sætter et flueben ud fra målbeskrivelsen, når eleven har produceret indhold i en PowerPoint.

– Teknologien er vor tids største driver,

så vi må gøre os umage med at forstå den, så vi også kan forholde

os både kritisk og produktivt til den.

10 \ Det 21. århundredes kompetencer Det 21. århundredes kompetencer \ 11

I Rødovre Kommune er det 21. århundredes kompetencer skrevet ind i IT-handleplanen for alle pædagogiske lærings-centre. Dermed arbejder alle skolerne målrettet med kompe-tencerne. Forud er gået flere års udviklingsarbejde med konkrete aktiviteter, som både elever, lærere og vejledere har været med til at kvalificere. Microsoft har blandt flere eksterne aktører været sparringspartner og bidraget til forløbet, som er forgået ved netværksorganiserede processer. Her er seks konkrete initiativer, som det kommunale PLC støtter skolerne med at udvikle og drive.

Nørddage giver eleverne mulighed for i interesseba-serede læringsfællesskaber at fordybe sig i digital produktion. Elementer som teknologiforståelse, kodning og 3D-modellering bliver bragt i spil, når eleverne med støtte fra hinanden og læreren som vejleder arbejder i dybden med digitale teknologier. Konceptet har spredt sig til også at handle om andre områder end IT og digital produktion, fx under titlen Fantasinørd.

Edison-mini er et projekt - en mini-Toolcamp -, hvor eleverne med deres faglige viden og digitale penalhus i form af prototyper skal gøre opfindelser, som kan løse uløste problemer i den virkelige verden. Et eksem-pel kunne være en app, som kan hjælpe travle hverdagsfamilier med affaldshåndtering. For at lykkes med en prototype skal flere kompetencer bringes i spil på tværs af fag. Edison-mini er en konkurrence, hvor eleverne bliver bedømt efter udvalgte 21st-kriterier.

Elever, som er organiseret i patruljer med særlig IT-kunnen, hjælper andre elever og lærere med at anvende digitale redska-ber. Konceptet har vist sig så virkningsfuldt, at det nu sættes i system som en egentlig miniud-dannelse til de elever, som skal være i mediepatruljerne.

Kommunens læringsvejledere er organiseret i netværk på tværs af skoler, så viden og erfaringer effektivt bliver udviklet og delt. Digitale platforme og tjenester plejer relationerne mellem de fysiske netværksmøder og sørger for, at de konkrete arbejdsgange, som kan støtte op om arbejdet med det 21. århundreders kompetencer, også foregår mellem vejledere og undervisere.

Når der i forbindelse med brugerportalinitiativet bliver valgt en lærings- og en samarbejdsplatform, sker det som en del af IT-handleplanen, der integrerer arbejdet med det 21. århundredes kompetencer. Krav og ønsker til systemerne har på indholdssiden på den måde været meget tydelige og afspejler det systematiske arbejde med det 21. århundre-des kompetencer.

Skolerne i kommunen har også lokale projekter med afsæt i det 21. århundredes kompetencer. Et eksempel er Nyager Skole, hvor Fredagsnørd har eksisteret siden 2011. Fredagsnørd er et frivilligt fordybelsesrum. Efter skoletid mødes elever, som har lyst til at dele viden og udforske digitale værktøjer. Eleverne bliver superbrugere og lærerens hjælpende hånd. Andre titler er Fredagsundervisning og Jr. Tech.

ToolCamp er en konkret organisationsmodel for, hvordan man med det 21. århundredes kompetencer kan fortolke Fælles Mål på en måde, som elever og lærere ikke kun oplever styrende, men også inspirerende. Særligt elevernes kollaborative og innovative kompetencer kommer i spil, når alle kommunens 6. klasser hvert år deltager i en konkurrence med digitale redskaber om at designe de mest innovative projekter.

ToolCamp Nørddage Edison-mini Mediepatruljer Vejledernetværk Læringsplatform Lokale islæt

IT-handleplan med udgangspunkt i det 21. århundredes kompetencer

Forankring gennem konkrete aktiviteter

Case:Implementeringi hel kommune

BLIV KLOGERE OG DELTAG på vores blog om læring og it: www.penalnet.dk

HOLD DIG OPDATERET gennem vores nyhedsbrev om it og pædagogik: www.microsoft.dk/edublog

FÅ TRÆNING OG INSPIRATION i Microsofts netværk for undervisere: www.education.microsoft.com

KOM I DIALOG MED OS gennem vores hjemmeside målrettet danske skoler: www.microsoft.dk/uddannelse

Kom videre med MicrosoftMicrosoft har værktøjerne til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer som beskrevet i dette white paper. Office 365 er en vifte af produktionsredskaber, som kan bruges innovativt i elevernes læringsproces på tværs af digitale af enheder. Videndeling og kompetenceudvikling foregår blandt andet i vores netværk, som I er velkomne til at blive en del af. Kontakt os og hør mere om netværkene for Microsoft Innovative Educators og Showcase Schools.

Redskaber der understøtter 21st CLDOneNote – platform for kollaboration via Class Notebook.

Sway og PowerPoint med OfficeMix – redskaber til kompetent kommunikation.

Excel og Word – videnskonstruktion på tværs af fag og opgaver.

Yammer og Delve – idegenerering og innovation – sociale medier gjort nemt og sikkert.

Surface – fuld pc og tablet i samme enhed.

Skype for business – virtuel samarbejdsplatform på alle enheder.