DESIGN THINKING - AAU Matchmaking · IKT-klyngen BrainsBusiness har i foråret planlagt tre...

NR. 1 - 2017

S M A R T R E H A B I L I T E R I N G A F H J E R T E PAT I E N T E R

K A N G I V E T R Y G H E D

P R I S V I N D E N D E S P E C I A L E P R O J E K T :

E N T O TA L N Y TÆ N K N I N G A F T Ø J VA S K

TEMADESIGN THINKING

VI SKAL FORSTÅ KUNDERNES BEHOV OG UDFORDRINGER 4

HVAD ER DESIGN THINKING?6

STUDERENDE INSPIRERER TIL KUNSTFORMIDLING I BØRNEHØJDE 8

FLERE STUDERENDE PÅ AAU SKAL ARBEJDE DESIGNORIENTERET10

DESIGN KAN BRINGE UNIVERSITETERNES VIDEN I SPIL 12

10

K O M M E D D I N H I S T O R I E

I N D H O L D

SVÆRT FOR ØKONOMI- AFDELINGEN AT FORST DESIGN THINKING 14

INDUSTRIELLE DESIGNERE FRA AAU BLIVER EKSPERTER PÅ MANGE OMRÅDER 16

MATHIAS ER MED TIL AT DESIGNE FREMTIDENS LUFTHAVN17

PRISVINDENDE SPECIALEPROJEKT: EN TOTAL NYTÆNKNING AF TØJVASK18

SMART REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER KAN GIVE TRYGHED20

STUDIEPROJEKT BLEV STARTSKUDDET TIL NY IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHED22

LYDFORSKNING BRINGES TIL NYE HØJDER 24

INTERNATIONAL HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT SKABER NYE MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDERNE26

ARRANGEMENTER 28

22

6

Har du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

Mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 1. maj 2017.

Redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Layout & Grafik

designwerke / [email protected]

Faste journalister

Lone Bechmann / [email protected]

Susanne Knudsen / [email protected]

Julie Fjeldgaard / [email protected]

Sanne Holm Nielsen / [email protected]

Nelly Sander / [email protected]

Fotos

Colourbox.com

Abonnementskontakt

[email protected]

OM AAU MATCHMAKING

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det være

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

Hvad har en tøjrenser, som skånsomt renser tøjet ved hjælp af flydende CO2,

til fælles med et planlægningsværktøj til hjemmeplejen, der reducerer med-

arbejdernes kontortid med 50 procent? Eller med en ladcykel, der kan lægge

sig ned i svingene som en normal tohjulet cykel og dermed pludselig er et

attraktivt alternativ til bilen for småbørnsforældre?

Alle løsningerne er udviklet med afsæt i metoden Design Thinking, der sæt-

ter kundernes oplevelser, adfærd og behov i centrum. Her arbejder man

med ’wicked problems’, der ikke har én rigtig eller forkert løsning. Faktisk

kender man sjældent omfanget af problemet fra begyndelsen. Man arbejder

eksperimenterende og prøver ting af undervejs i processen. Flere og flere

virksomheder får i disse år øjnene op for gevinsterne ved at skabe nye pro-

dukter og services på denne måde. For eksempel er Telenor i gang med en

tranformation, hvor udviklingsprocesser vendes på hovedet og anskues ud

fra brugerens perspektiv.

En række AAU-uddannelser arbejder med Design Thinking, blandt andet Op-

levelsesdesign, Bæredygtig Design, Kommunikation og Digitale Medier samt

Industriel Design. De studerende erhverver sig herigennem en stor bruger-

forståelse foruden indsigt i forretningsaspekter og tekniske kompetencer.

Bliv klogere på, hvad det betyder i praksis i dette nummer af AAU Matchmaker,

hvor vi sætter fokus på Design Thinking.

God læselyst.

PIA STIGAARD SKAMMELSEN, REDAKTØR

D E S I G N -TA N K E G A N G S K A B E R I N N O VAT I O N

TEMA: DESIGN THINKING 3 AAU MATCHMAKER

4TEMA: DESIGN THINKING AAU MATCHMAKER

V I S K A L F O R S T Å K U N D E R N E S

BEHOV OG UDFORDRINGERAF NAIA BANG

I TELENOR HAR EN TRANSFORMATIONS-AFDELING STÅET I SPIDSEN FOR AT VENDE HELE ORGANISATIONS UDVIKLINGSPROCESSER PÅ HOVEDET. DET GØR, AT FLERE DELE AF

VIRKSOMHEDEN NU INTRODUCERES TIL - OG ARBEJDER MED - DESIGN THINKING

TEMADESIGN THINKING

FAKTA

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og et selvstændigt

selskab i Telenor koncernen, der har kontorer i 13 lande og ca. 240

millioner betalende mobilabonnementer. Virksomheden, der har

hovedsæde i Fornebu i Norge, har i Danmark opkøbt henholdsvis

Sonofon og Cybercity, og i Aalborg har Telenor til huse i Sonofons

tidligere hovedkvarter på Skelagervej.


- Hos Telenor er vi begyndt at arbejde med helt nye måder at drive pro-

jekter på. Vi har vores oprindelige tilgang, som vi kalder “The blue way

of working”, hvor både problem og løsning er kendt på forhånd, men nu

arbejder vi også med det, vi kalder ”The Red way of working” hvor vi

ikke kender problemet, vi skal løse, og derfor heller ikke kan forudsige

løsningen. Til gengæld er der en høj grad af brugerinddragelse. Det er

en proces, der inddrager hele virksomheden.

Det fortæller Costumer Experience Manager Malene Timm-Andersen og

Costumer Experience Consultant Pia Lilja. De har begge en uddannelse

fra Aalborg Universitet – Malene Timm-Andersen er uddannet industri-

el designer og har tidligere arbejdet som konsulent med brugerdrevet

innovation, mens Pia Lilja er uddannet cand.IT i oplevelsesdesign og

har arbejdet med oplevelsesøkonomi. Begge blev ansat på Telenor for

to år siden i en Costumer Experience Management-afdeling, der i dag

er blevet integreret i en meget større afdeling på omkring 30 medar-

bejdere fra mange nationer, der alle arbejder ud fra Design Thinking-

metodikken.

- Telenor er i dag midt i en kæmpe transformationsfase, drevet af de

nye forretningsmodeller, der begynder at dukke op, og som gør, at man

som teleselskab begynder at få nogle helt nye konkurrenter. Som or-

ganisation er vi nødt til at redefinere os selv, forklarer Malene Timm-

Andersen, og Pia Lilja supplerer:

- Vi er nødt til at tage udgangspunkt i kunden og se på, hvad der skaber

værdi for ham eller hende. Derfor spiller brugerinddragelse også en

helt central rolle i Design Thinking. Vi skal kende brugernes adfærds-

mønstre og vide, hvilke udfordringer de står med.

HVILKE PROBLEMER HAR KUNDERNE?

Callcentret, der i øvrigt har åbent hele døgnet efter ønske fra kunderne,

er en fantastisk kilde til information.

- Vi kan både bånde opkaldene og aflytte dem senere, men vi kan også

bede medarbejderne tage noter. Det er vildt spændende, for vi får nogle

mere ærlige svar på, hvilke ønsker og udfordringer kunderne har, end hvis

vi stod og spurgte dem ude i butikken, forklarer Malene Timm-Andersen.

Nogle af de processer, Telenor har været igennem ved brug af Design

Thinking, er måske ikke så synlige. Andre er nemme at se.

- Vi har for et år siden gennemført et stort projekt, hvor vi med ud-

gangspunkt i en forståelse af kundernes behov har gennemgået de

vigtigste kunderejser, og re-designet adfærden hos de medarbejdere,

som kunderne møder i butikker og call-centeret. Et lille eksempel på en

løsning er, at der er kommet fokus på at bruge færre tekniske termer i

måden, vi kommunikerer med vores kunder på. For eksempel spørger

agenter i kundeservice ikke længere efter DSL-nummer for at identi-

ficere kunden, da meget få kunder vidste hvad det var - det skabte en

dårlig indgang til samtalen.

- Vi har også re-designet flere af vores telebutikker og gjort meget for

at skabe en mere hyggelig og afslappet stemning med lounge-møbler

og et legehjørne, og vores medarbejdere hjælper kunderne med at

overføre data fra den gamle mobiltelefon til den nye. Det er helt konkret

sket som følge af, at vi har fulgt kunderejsen og opdaget, at her kunne vi

ændre både oplevelsen og servicen, fortæller Malene Timm-Andersen.

LEDELSEN BAKKER OP

Et andet eksempel på Design Thinking er Telenors shop-i-shops i Bilka

og Føtex.

- Vi skulle re-designe butikkerne, og i stedet for blot at gøre, som vi

plejede, talte vi med kunderne, hvorefter vi udviklede nogle prototyper,

som vi så testede af på kunderne og internt i organisationen. Det har

ført til, at vi for et år siden har re-designet 18 shop-i-shops, fortæller

Pia Lilja.

Lige nu har Malene Timm-Andersen og Pia Lilja og deres kolleger travlt

med nye og spændende projekter – projekter, de indtil videre holder

ind til kroppen. Men begge understreger flere gange, at selv om det

er Telenors Transformations-afdeling, der nok driver Design Thinking-

processen, kan det slet ikke lade sig gøre i en stor organisation som

Telenor, hvis tankegangen ikke er forankret og bakket op fra ledelsens

side. Og det er den.

- Størsteparten af organisationen er blevet ”skolet” i Design Thinking,

og medarbejderne ved, at det er den arbejdsmetode, vi benytter nu. Et

stort antal medarbejdere i Telenor har derfor fået tilbud om at komme

på kursus i Design Thinking, understreger Malene Timm-Andersen og

fortsætter:

- Det er utroligt spændende at arbejde med, og det er tydeligt, at det

giver tyngde, når vi kommer og fremlægger, at ”det er det her, vores

kunder siger.”

- Det har givet en helt anden forståelse i organisationen – en anden måde

at se på processen omkring design og udvikling, slår Pia Lilja fast.

FAKTA

IKT-klyngen BrainsBusiness har i foråret planlagt tre separate mø-

der om Design Thinking med hver sit tema. Til første møde, ”Design

Thinking 1 – skab vækst med kundeorienteret udvikling”, måtte

BrainsBusiness melde ”alt udsolgt” med 60 solgte pladser og 15

deltagere på venteliste. Det sidste møde i rækken, ”Design Thinking

3 – konkrete værktøjer til praktisk anvendelse af Design Thinking”,

afholdes den 4. april.

Læs mere på www.brainsbusiness.dk under ”arrangementer”


TEMADESIGN THINKING

HVAD ER DESIGN THINKING? AF JULIE FJELDGAARD

VIRKSOMHEDER HAR I STIGENDE GRAD FORSØGT AT IMPLEMENTERE DEN MÅDE, DESIGNERE TÆNKER PÅ, SOM EN MÅDE AT SKABE INNOVATION. METODEN KALDES DESIGN THINKING OG

ADSKILLER SIG MARKANT FRA FORRETNINGSVERDENENS TRADITIONELLE ARBEJDSFORMER.

Hvis virksomheder skal skabe innovation, bliver de nødt til – for at bruge

en kliché – at tænke ud af boksen. I løbet af de seneste årtier er begrebet

design thinking blevet en del af mange virksomheders vokabular, og ud-

trykket bliver brugt som en måde at nytænke produkter og processer.

- Måden, designere tænker på, kaldes designerly thinking. Når dén tan-

kegang så skal bruges i interdisiplinære teams eller af ikke-designere,

kaldes det design thinking, forklarer Louise Møller, der er lektor ved

Institut for Arkitektur & Medieteknologi på Aalborg Universitet, og som

bl.a. forsker i design thinking.

Virksomheder har fattet interesse for designtilgangen til problem-

løsning på grund af designeres måde at anskue problemer på, deres

indgående brugerforståelse, og ikke mindst fordi designere formår at

skabe helt nye alternativer til eksisterende produkter. Og nye produkter

kan skabe vækst i virksomheden.

- Designere er typisk bedre i stand til at tænke kreativt og innovativt på

grund af deres arbejdsmetode. Først og fremmest fokuserer de på vær-

dien for brugeren, og om brugerens behov er mødt. Desuden har desig-

nere en anderledes tilgang til problemer, da de arbejder med ’wicked

problems’, altså problemer der ikke har én rigtig eller forkert løsning.

Slutteligt er designere eksperimenterende og eksplorative og prøver

ting af undervejs i processen. De skifter altså frem og tilbage mellem

løsning og problem, fortæller Louise Møller.

UDFORDRINGER FOR FORRETNINGSLIVET

Det er netop den anderledes tilgang til problemløsning, virksomheder for-

søger at omfavne og implementere – men det er ikke helt uden udfordrin-

ger. Hvis forretningsfolk skal lære design thinking-teknikkerne, bliver de

ifølge Louise Møller nødt til at forstå hele den designtekniske arbejdsform.

- Der er tre aspekter af design thinking: Der er måden, designere tæn-

ker på i faget, så er der designeres metoder og tilgange, og så er der

deres værktøjer. Forretningsfolk har en tendens til at tage fat i værk-

tøjskassen. Men hvis de ikke grundlæggende forstår helheden, hvordan

skal de så være i stand til at planlægge og gennemføre processen?,

spørger Louise Møller retorisk.

Louise Møller henviser til en designteori omkring ’realm of logic’ eller

logisk sfære. Når folk uden en designbaggrund skal nytænke, arbejder

de stadig indenfor den samme logiske sfære, hvorimod designere for-

søger at skabe en helt ny ’realm of logic’.

- Som et eksempel har et par tidligere kandidater fra Industriel Design

startet virksomheden Butchers and Bicycles, fordi de identificerede et

dilemma hos cyklisterne i større byer som København. Når de får børn,

bliver de enten nødt til helt at opgive cyklen eller købe en cykel med lad.

Men ladcyklen er for stiv og giver langt fra den oplevelse af frihed og

flow, som en normal cykel giver. Derfor opfandt folkene bag Butchers

and Bicycles en ladcykel, der kan lægge sig ned i svingene som en nor-

mal tohjulet cykel – og derigennem har de altså skabt en ny logik, siger

Louise Møller.

På dén måde kan virksomheder altså skabe nye typer af produkter og

skabe nye meninger, hvis de behersker design thinking – en færdighed,

der kan være svær at tilegne sig som større virksomhed. Design thin-

king kan kollidere med eksisterende traditioner og metoder, det er om-

fangsrigt at blive helt skarp til design thinking, hvis man ikke har en de-

sign baggrund, og det kræver helt anderledes kommunikationsmønstre.

Det er lykkedes for nogle virksomheder, mens andre har haft udfordringer.

- Vi er i fuld gang med at forske i, hvad der skal til, for at design thinking

kan implementeres i større virksomheder, siger Louise Møller.



STUDERENDE INSPIRERER TIL KUNSTFORMIDLING I BØRNEHØJDE

A F S U S A N N E K N U D S E N

MØDET MELLEM BØRN OG KUNST HAR VÆRET OVERSKRIFTEN FOR ET SAMARBEJDE MELLEM STATENS MUSEUM FOR KUNST OG STUDERENDE PÅ KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER PÅ AAU KØBENHAVN. DET HAR RESULTERET I NI PROTOTYPER, DER VISER, HVORDAN MUSEET KAN

FORMIDLE KUNST I BØRNEHØJDE. PROTOTYPERNE KAN OPLEVES PÅ EN UDSTILLING PÅSTATENS MUSEUM FOR KUNST DEN 20. JANUAR. DERUDOVER HAR FORLØBET

DANNET UDGANGSPUNKT FOR ET NYT FORSKNINGSPROJEKT.

Hvordan gør man kunst spændende og vedkommende for børn? Den

udfordring har været udgangspunkt for et aktuelt samarbejde mellem

Statens Museum for Kunst og studerende på 5. semester Kommunikation

og Digitale Medier på AAU København.

- Vi samarbejdede også med Kommunikation og Digitale Medier sidste år,

og det var en positiv oplevelse, derfor er vi gået ind i et samarbejde igen. Vi

er selv en forskningsinstitution, og for os er det udbytterigt at være i dialog

og samarbejde med andre fagdiscipliner, der undrer sig på en anden måde,

end vi gør. Og jeg synes, at det er enormt befriende at arbejde sammen

med nogen, der befinder sig så godt med at være i det usikre, som de stu-

derende på Kommunikation og Digitale Medier gør. Der er langt imellem,

at jeg møder unge, der kan det, men det er deres styrke, siger formidlings-

chef på Statens Museum for Kunst, Berit Anne Larsen.

RESULTATET ER KONKRETE PROTOTYPER

Det er dog ikke kun Statens Museum for Kunst, der har sat pris på sam-

arbejdet. For de studerende har det også åbnet for helt nye muligheder.

- Vi har på dette semester arbejdet med kommunikationsdesign og har ta-

get udgangspunkt i forskningsområdet pragmatisme, der handler om ikke

at analysere på ting i verden, men om at bruge ting i verden. På det teore-

tiske plan har vi derfor bl.a. arbejdet med idéen om den ’kloge hånd’, hvor

håndens arbejde er en del af tænkearbejdet. Det handler om, hvordan man

kan skabe læring og erkendelser ved at bruge hænderne, forklarer lektor

og semesterkoordinator Stine Ejsing-Duun fra Institut for Kommunikation.

De studerende er derfor trukket i arbejdstøjet og har skåret i skum samt

tegnet, malet og bygget i værkstedet på AAU København, hvor humanister

ellers er et sjældent syn.

- De studerende har i den forbindelse bl.a. beskæftiget sig med sketching,

der handler om at tegne ens idéer og faglige koncepter for at formidle og

forstå, og de har arbejdet seriøst og konkret med at skabe nogle prototy-

per, der illustrerer deres input til mødet mellem børn og kunst. Det har

været udfordrende, men de har virkelig været på, roser Stine Ejsing-Duun.

UDSTILLING PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST

OG NYT FORSKNINGSPROJEKT

Resultatet af denne proces er ni prototyper, som har været vist på Statens

Museum for Kunst.

- Det er spændende at krydsforbinde fagligheder og arbejde med både

undren, refleksion og rent produktdesign. Medarbejderne i min afdeling

glæder sig virkelig til at se prototyperne, for den vekslen mellem forsk-

ning, refleksion og konkret design, som de studerende mestrer, er der

ikke mange uddannelsesmiljøer i Danmark, som arbejder med, forklarer

Berit Anne Larsen.

Men her stopper projektet ikke. Stine Ejsing-Duun og hendes kollegaer

lektor Helle Marie Skovbjerg og videnskabelig assistent Heidi Hautopp,

som også har undervist på dette forløb, har brugt projektet som ud-

gangspunkt for et forskningsprojekt om designlæring i universitetspæ-

dagogik. Resultaterne skal de i maj præsentere for kollegaer på Institut

for Kommunikation, og efterfølgende offentliggør de deres resultater i en

videnskabelig artikel.

- Vores studerende er gode til at observere, analysere og fortolke verden,

men gennem designtænkning får de nogle andre værktøjer i spil. Med

dette forløb vil vi derfor gerne vise, at humanister også kan være entre-

prenante og medvirke til at forandre verden, fortæller Stine Ejsing-Duun.

10TEMA: DESIGN THINKING AAU MATCHMAKER10 AAU MATCHMAKER

FLERE STUDERENDE PÅ AAU S K A L A R B E J D E D E S I G N O R I E N T E R E T

AF JULIE FJELDGAARD

NÅR DE STUDERENDE PÅ AAU’S UDDANNELSER ARBEJDER MED DESIGN THINKING, AFSPEJLER DET DÉN MÅDE, MANGE VIRKSOMHEDER ARBEJDER PÅ. DERFOR HAR ET AAU-UDVIKLINGSPROJEKT

SAT SIG FOR AT UDBREDE DESIGNMETODERNE TIL FLERE AF UNIVERSITETETS UDDANNELSER.

Hvis flere af AAU’s uddannelser implementerer designelementer i deres undervisning, vil det resultere i færdiguddannede kandidater, der er vant til at indgå i teams, videndele og samskabe med flere forskellige aktører. Det er en fordel for både erhvervslivet og de studerende selv. Det mener Hanne Lindegaard og Maj-Britt Quitzau, der har fået tildelt et større beløb af AAU til at videreudvikle univer-sitetets undervisningsmodel.

- Det er jo en af de ting, Aalborg Universitet gør så godt: de kvali-ficerer de studerende til at indgå i virksomheder. Derfor skal man øve de studerende i, hvordan de kommer til at arbejde i den virke-lige verden, og vi ser, at design thinking er en af de store trends i erhvervslivet, siger Maj-Britt Quintzau.

Både Hanne Lindegaard og Maj-Britt Quitzau underviser på ud-dannelsen Bæredygtigt Design og Sustainable Design, hvor design thinking er fuldt integreret i undervisernes, vejledernes og de stude-rendes hverdag. De oplever, at arbejdsformen øger ikke bare de stu-derendes motivation men i høj grad også vejledernes engagement.

- De ting der går godt på Bæredygtigt Design, kan man med fordel over-føre til andre studier. Vores projekt går ud på at identificere de elemen-ter, andre uddannelser kunne få glæde af for at skabe et stimulerende, engagerende og motiverende studiemiljø, siger Hanne Lindegaard.

ALLE UDDANNELSER KAN ARBEJDE MED DESIGN THINKING

For at få de studerende til at udvikle sig til attraktive kandidater for erhvervslivet arbejder de bæredygtigt design-studerende i så-kaldte design studios, hvor hver gruppe har deres egen niche igen-nem et helt semester. I nicherne finder gruppearbejdet sted, det er

her, de hænger billeder op, klistrer vægge til med post-it notes og planlægger processen for deres videre arbejde. Den særlige form for arbejdsområde er en vigtig del af design thinking:

- Når de studerende har et sted, der er deres eget, begynder de også at indrette miljøer, hvor de arbejder godt. Men endnu vigtigere er det, at de hænger deres arbejde op på vægge, vinduer og white-boards. Sådan kan forbipasserende, andre grupper og vejledere se, hvad de arbejder med og det, giver også noget andet til arbejdet, når de er i stand til at visualisere deres projekt for dem selv og deres vejleder, fortæller Maj-Britt Quitzau.

Men det er ikke nødvendigvis kun de fysiske rammer i form af de-sign studios der er medvirkende til, at de studerendes designkom-petencer udvikler sig. På Bæredygtigt Design arbejder de med mi-lepæle. Det vil sige, at der på aftalte tidpunkter i projektperioderne er indlagt milepæle, hvor de studerende fremlægger deres arbejde og fremskridt – det foregår naturligvis også i deres design studios.

- Til fremlæggelserne kommer de andre grupper og vejledere også. På den måde får de studerende input fra andre og kan på den måde revurdere deres plan og arbejde videre ud fra den nye viden, de har fået fra fremlæggelsen, fortæller Hanne Lindegaard.

Ifølge Hanne Lindegaard og Maj-Britt Quitzau kan alle uddannelser implementere elementer af dette læringskoncept og få glæde af det – men det kræver naturligvis viljen til at træde væk fra traditionerne.

- Men når det er sådan, virksomheder arbejder, hvorfor så ikke tilpas-se uddannelsen til virkeligheden?, spørger Maj-Britt Quitzau retorisk.

TEMADESIGN THINKING


FAKTA

Christian Bason, cand.scient.pol., ph.d.-stipendiat, er administre-

rende direktør for Dansk Design Center og tidligere chef for den

tværoffentlige innovationsenhed MindLab. Han har været formand

for EU-Kommissionens ekspertgruppe om offentlig innovation og

medlem af European Design Leadership Board. Christian Bason er

forfatter til en række bøger om design, innovation og ledelse, senest

’Form fremtiden – designledelse som innovationsværktøj’ (2016).



DESIGN KAN BRINGE UNIVERSITETERNES VIDEN I SPIL

A F C H R I S T I A N B A S O N

VI ER STADIG IKKE GODE NOK I DANMARK TIL AT OMSÆTTE UNIVERSITETSFORSKNING TIL KOMMERCIELLE RESULTATER. MEN MANGE AF BARRIERERNE KAN RYDDES AF VEJEN, HVIS MAN BRUGER DESIGNMETODER TIL AT FACILITERE MØDET MELLEM FORSKERE OG ERHVERVSFOLK.

For snart mange år siden var jeg vejleder for en ErhvervsPhD, som vi valg-

te at ansætte hos min daværende arbejdsgiver, konsulentvirksomheden

Rambøll Management. Jeg husker stadig hvad der blev det udslagsgivende

for, at vi indgik i samarbejdet: Ph.d.-kandidaten havde af eget initiativ ind-

gået samarbejdsaftaler med virksomheder som Novozymes og TDC, som

var yderst interessante partnere for os som rådgivningsvirksomhed. Med

andre ord havde han sat sig i vores sted og vurderet hvad der skulle til, for

at vi ville finde hans forskningsprojekt relevant at investere både tid og

penge i. Det blev da også til et rigtig interessant og værdiskabende forsk-

ningssamarbejde – i øvrigt om det stadig hotte emne ”selvledelse”. Det

blev et projekt som alle parter fik værdi ud af.

Den slags lykkelige ægteskaber er der imidlertid ikke så mange af, når jeg

observerer hvordan meget samspil mellem videninstitutioner og erhvervs-

liv foregår. Jeg er kommet til at tro, at der er to ting, der især går galt.

Heldigvis er jeg også overbevist om, at den måde, som designere nu om

dage skaber nye produkter, services og forretningsmodeller på, vil kunne

hjælpe på samspillet.

TO BARRIERER FOR VIDENSAMARBEJDET

Den første barriere jeg observerer – og som i og for sig er uhyre banal

– er, at forskere og erhvervsfolk har vidt forskellige incitamenter i deres

arbejde. Lidt firkantet sagt bliver forskere belønnet for at publicere meget

og i de rigtige journals, erhvervsfolk bliver belønnet for at skabe økono-

miske resultater. Det kan kræve en hel del gensidig udforskning og dialog

for at se, hvordan forskning på topniveau kan omsættes til noget, der i

sidste ende bliver til fakturérbare ydelser. Jeg skal ærligt sige, at det heller

ikke i starten i Rambøll-projektet var tydeligt for mig, hvordan forskerens

arbejde på sigt ville kunne omsættes kommercielt. Men jeg havde en til-

strækkeligt god fornemmelse af, at det kunne blive interessant for vores

kunder – direkte eller indirekte.

Den anden barriere handler om sprog. Forskere kommunikerer ofte på et

abstrakt og teoretisk sprog, og stort set udelukkende skriftligt. I erhvervs-

livet kommunikerer man i højere grad gennem handlinger og beslutninger,

og man kommunikerer mere konkret, fx gennem målbare tal og andre data.

DESIGN SOM KATALYSATOR

FOR MERE FRUGTBART VIDENSAMARBEJDE

Jeg er overbevist om, at de metoder og tilgange professionelle designere i

dag bruger, når de involverer kunder og samarbejdspartnere i at skabe nye

produkter og services – en tilgang man nogle gange kalder design tænk-

ning – vil kunne facilitere et langt mere frugtbart vidensamarbejde mel-

lem universiteter, virksomheder og samfund. Det skyldes, at designernes

arbejdsprocesser kan adressere de to barrierer, jeg har nævnt ovenfor.

Designmetoder kan være med til at sætte kundernes oplevelser, adfærd

og behov i centrum for et samarbejde. Det kan indebære systematisk

observation og kvalitativ research hos slutbrugere eller hos samarbejds-

partnere; og det kan indebære workshops, hvor kunder, partnere og for-

skere sammen og systematisk udforsker og tester hinandens perspek-

tiver. Nøglen er, at det er kundens virkelighed som er omdrejningspunkt

for dialogen. Dermed skifter perspektivet fra hver sine incitamenter og

til, hvad man sammen kan gøre for at give værdi – nu eller i fremtiden.

Visualisering er én af designernes kernekompetencer. Det betyder at de-

signere ved at skabe skitser og modeller – ofte som såkaldte prototyper,

som er udtryk for rå og ufærdige bud på nye løsninger – kan bygge bro mel-

lem tilsyneladende forskellige verdener. Serviceprocesser kan visualise-

res og gøres konkrete, og abstrakte ideer kan få en form, som gør at de kan

testes og afprøves i praksis. Det visuelle sprog giver en fælles reference-

ramme og forståelse mellem ellers meget forskellige vidensdomæner.

I dag indgår min organisation, Dansk Design Center, som

en del af Danmarks nye innovative platform for ar-

kitektur, design, byudvikling og digitalisering,

BLOXHUB. Her er vi blandt andet i gang med

at opbygge et forsknings- og vidensmiljø i

verdensklasse på disse fire områder. Jeg

må indrømme, jeg er lidt spændt på at se,

om vi her vil formå at bruge netop design-

kompetencer til at få mest mulig gensi-

dig værdi ud af samarbejdet.

SYNS-PUNKT

TEMADESIGN THINKING

S VÆ R T F O R Ø K O N O M I A F D E L I N G E N AT FORSTÅ DESIGN THINKING

AF NAIA BANG

KONSULENTVIRKSOMHEDEN IDEAAL I AALBORG MIDTBY HAR SAT SIG FOR AT LÆRE VIRKSOMHEDER INDEN FOR MANGE FORSKELLIGARTEDE BRANCHER AT VENDE HELE UDVIKLINGSPROCESSEN PÅ

HOVEDET OG STARTE MED AT FOKUSERE PÅ SLUTBRUGEREN FREM FOR PÅ PRODUKTET.

- Design Thinking er en tværfaglig disciplin – og en helt ny måde at tænke på. Og det er jo en udfordring for eksempelvis økonomi-afdelingen i en virksomhed; for hvordan skal man budgettere med en iterativ proces, hvor ingen kender deadline – eller produktet for den sags skyld? Så er det svært at lægge det ind i et regneark; for hvilken værdi skaber design thinking for virksomheden?

Det forklarer Senior Designer og medejer af Ideaal, Christoffer Mørch. Ideaal, der har eksisteret siden 2009 og har til huse i kon-torfællesskabet Syndikatet i Møllegade i Aalborg, er en konsulent-virksomhed, der benytter Design Thinking i udviklingsprocesser med og for kunderne – hvad enten det er et fysisk produkt som en lampe, et stykke teknologi eller en service. Og Christoffer Mørch indrømmer gerne, at det kan være en udfordring at præsentere Design Thinking for en ny virksomhedskunde – og ikke mindst for regnskabschefen…

- Design Thinking tager ikke udgangspunkt i hverken virksomheden og dens kompetencer eller i et produkt men i slutbrugeren og hans eller hendes behov. Derfor ville det i virkeligheden også være opti-malt, om man satte en antropolog til at observere på slutbrugerne og deres adfærd, frem for at vi nørder står og stiller dem spørgs-

mål. Folk er jo høflige, så vi ender med at få det svar, vi ønsker – ikke de svar vi har brug

for, slår Christoffer Mørch fast.

NYT VÆRKTØJ GIVER FLERE VARME HÆNDER I HJEMMEPLEJEN

Ideaal blev oprindeligt startet af Christoffer Mørch og Thomas Broen, der kendte hinanden fra ingeniøruddannelsen i Industrielt Design på Aalborg Universitet. I dag består virksomheden, foruden de to ejere, af yderligere en gruppe deltidsansatte studentermedhjælpere.

Lige nu har Ideaal gang i så forskellige projekter som vandpum-per til Afrika, et værktøj til virksomheder, der kan hjælpe dem til at håndtere ideer og udviklingsprocesser, belysning til parker og at udvikle en sensor, der sikrer, at potteplanter ikke løber tør for vand. Med mere. Og så har Ideaal været involveret i udviklingen af den kursusrække i Design Thinking, som IKT-klyngen BrainsBusiness netop er ved at afholde.

Blandt de mere usædvanlige projekter, Ideaal har været meget involveret i, er et planlægningsværktøj til hjemmeplejen, Sekoia, der gør det nemt og overskueligt for hjemmehjælperne, via touch-skærme ude hos brugeren, at bestille hjælpemidler, lave rapporter med mere. Det færdige produkt bliver i dag brugt i mere end 30 kommuner i Danmark, samt i foreløbig yderligere to lande.

- Sekoia reducerer medarbejdernes ”kontortid” med 50 procent og giver dermed flere varme hænder. Overleveringerne af informatio-ner mellem flere hold hjemmehjælpere bliver mere sikker – og i sidste ende har løsningen vist sig også at reducere stress hos med-arbejderne, fortæller Christoffer Mørch.


Vi giver dig adgang til:

Projektsamarbejde Vækst

Nye produkter Nye internationale markeder

Kontakt til kernepersoner på AAU NetværkNye samarbejdspartnere Rekruttering

Ny viden KompetenceudviklingInnovation Nye kunder Øget synlighed

Øget omsætning

BrainsBusiness er en unik platform for innovation mellem erhvervsliv og universitetet og bindeleddet til off entlige aktører

Klyngen består af:

✓ Innovative, globale og teknologistærke virksomheder

✓ Danmarks største IKT-universitet, Aalborg Universitet, med forskning i verdensklasse

✓ Proaktive og samarbejdsvillige off entlige myndigheder

> Se mere på www.brainsbusiness.dk <

BrainsBusiness – en af Europas stærkeste IKT-klynger

BB_annonce_AAU_magasin.indd 1 09/03/2017 12.55

Design er et vidt begreb, og forskellige brancher har forskellige op-

fattelser af, hvad design egentlig indebærer. På Aalborg Universitets

uddannelse Industriel Design bliver de studerende skarpe til at identi-

ficere problemer, anskue dem fra forskellige vinkler og skabe produk-

ter eller processer, der løser problemet på en nyskabende måde – alt

sammen med processen i højsædet.

- Vi arbejder med det, der hedder ’wicked problems’, altså problemer,

der ikke har et facit eller er entydigt definerbare. Det endelige resultat

afhænger i høj grad af de studerendes måde at anskue problemet på

og hvilken vinkel, de vælger, fortæller Christian Tollestrup, der er sek-

tionsleder på Industriel Design.

Det betyder også, at de studerende igennem deres uddannelsesfor-

løb naturligt vil udvikle vidt forskellige kompetenceprofiler, når de på

hvert semester skal lave projektarbejde. Nogle bliver skarpe til den

visuelle og æstetiske del, nogle excellerer inden for de tekniske aspek-

ter og andre forretningsdelen, som de studerende stifter bekendtskab

med på kandidat delen.

- Vores kandidater lærer både at skabe nyt, de lærer at forstå og bygge

teknikken bag, mens de har en forståelse for forretningen – kan det

her produkt rent faktisk sælges, hvordan lægger man et udviklings-

budget? På den måde er de fortrolige med hele processen fra idé til

produkt, og de er samtidig bedre rustede til at starte deres egen virk-

somhed, forklarer Christian Tollestrup.

Kandidater i Industriel Design fra AAU mestrer altså både naturviden-

skaben, humanioraen og samfundsvidenskaben, som de kombinerer

på kryds og tværs afhængig af opgaven. De har en exceptionel bruger-

forståelse, indsigt i forretningsaspekter samt teknisk snilde. Det bety-

der, at de ender i mange forskellige slags job – alt fra grafisk designer,

service designer til product manager.

- De bliver ofte meget hurtigt projektledere og ansvarlige, fordi de net-

op er i stand til at samle trådene fra mange fagområder og formgive

og skabe ny syntese eller et konkret produkt. Kort fortalt er kandida-

terne i stand til at forestille sig, at fremtiden kan være en anden end

dén, den er nu. Det kræver både mod og fremsynethed, siger Christian

Tollestrup.

I N D U S T R I E L L E D E S I G N E R E F R A A A U B L I V E R EKSPERTER PÅ MANGE OMRÅDER

AF JULIE FJELDGAARD

KANDIDATER FRA INDUSTRIEL DESIGN PÅ AAU MESTRER EN LANG RÆKKE KOMPETENCER OG ENDER DERFOR I MANGE FORSKELLIGE JOB EFTERFØLGENDE: PROJEKTLEDERE, PRODUCT

MANAGERS, USER EXPERIENCE DESIGNERS, MECHANICAL ENGINEERS – LISTEN FORTSÆTTER.


- Jeg har altid været kreativt anlagt, og så har jeg nok en opfinder i ma-

ven, fortæller industriel designer fra AAU, Mathias Lund. Derfor var det

et perfekt match, da han i sommer blev tilbudt et job ved virksomheden

Marcus Pedersen i Aalborg.

I sit daglige arbejde er Mathias med til at udvikle interiørløsninger til

lufthavne og videreudvikle eksisterende produkter – og naturligvis skabe

nye. Virksomheden har blandt andet designet maskiner til baggageind-

tjekning, hvor der i øjeblikket står 20 i Toronto Lufthavn. På nuværende

tidspunkt har mere end 5 millioner mennesker brugt dem.

- Derfor er det så nødvendigt, at vi laver grundige undersøgelser af bru-

gernes behov. Dét er en af de mange kompetencer, jeg kan tage med mig

fra min uddannelse. En god forståelse af brugeren er nøglen til at skabe

succesfulde produkter, siger Mathias.

Der er flere industrielle designere ansat i firmaet Marcus Pedersen, og

Mathias peger på deres forskelligartede profiler som en klar styrke.

- Vi kan alle sammen nogle forskellige ting, selvom vi har samme uddan-

nelsesbaggrund. Fælles for os alle er det, at vi er stand til at opdage pro-

blemer og uudnyttet potentiale, og omsætte det til nye produktprincipper

og løsninger, siger han.

I løbet af sin uddannelse har Mathias samarbejdet med mange forskel-

lige virksomheder. Blandt andet har han designet en ny slags injektions-

pind for allergikere, der kan alarmere forbipasserende i tilfælde af anfald

og minde brugeren om at tage den med, når de forlader hjemmet.

M A T H I A S E R M E D T I L A T D E S I G N E FREMTIDENS LUFTHAVN

AF JULIE FJELDGAARD

I ET KONTORLOKALE I AALBORG LUFTHAVN LIGGER VIRKSOMHEDEN MARCUS PEDERSEN AIRPORT SOLUTIONS. HER ARBEJDER MATHIAS LUND, DER ER KANDIDAT I INDUSTRIEL

DESIGN FRA AALBORG UNIVERSITET. HER ER HAN MED TIL AT DESIGNE INNOVATIVT UDSTYR TIL DEN LOKALE LUFTHAVN SAMT LUFTHAVNSBYGNINGER VERDEN OVER.

CASE


Rammen om Hanne Verner og hendes makker Nicoline Jensens spe-

cialeprojekt på Industriel Design-uddannelsen på AAU, var en konkur-

rence udskrevet af Miele. Producenten ønskede et bud på fremtidens

hårde hvidevarer, og efter grundig research fandt Hanne Verner og

hendes specialepartner ud af, at vaskemaskinen har undergået be-

mærkelsesværdig lille udvikling siden dens opfindelse: et område med

plads til innovation.

- Alle mine kompetencer fra uddannelsen har været i spil i forbindelse

med specialet. Jeg bragte de kreative kompetencer i spil i forbindelse

med at se muligheder og tænke innovativt. Jeg arbejdede teknisk-vi-

denskabeligt med at forstå og tilrettelægge mekanikken bag maskinen,

og endeligt har der været en høj grad af tidsstyring og projektplanlæg-

ning, for at få det hele til at gå op i en højere enhed, siger Hanne Verner.

Resultatet af det intensive arbejde med både at udtænke, designe, byg-

ge og konstruere resulterede i tøjrenseren 1st Choice, som skånsomt

renser tøjet ved hjælp af flydende CO2, der bruges på professionelle

renserier. Det skal mindske hyppigheden af reel tøjvask, da det både

er hårdere for tøjet og for miljøet. Miele så øjeblikkeligt potentialet i

1st Choice og udnævnte projektet som vinderen af konkurrencen ud af

over 40 andre projektforslag.

I dag arbejder Hanne Verner ved Norisol, der leverer løsninger til energi,

marine- og industrisektoren, hvor hun også havde et studiejob i løbet

af sin uddannelse. Her er hun projektkoordinator: en stilling, der inde-

bærer utroligt mange aspekter - alt fra udarbejdelse af præsentations-

materiale, grafisk arbejde og design af møbler.

- Jeg vil nok sige, at jeg er den perfekte til det her job i kraft af min

alsidighed og i kraft af, at min uddannelse binder det tekniske, praktiske

og æstetiske sammen. Desuden tror jeg også, at mange produktions-

virksomheder står og mangler industrielle designere – bare uden at vide

det. Det var i hvert fald tilfældet for Norisol, fortæller Hanne Verner.

PRISVINDENDE SPECIALEPROJEKT: E N T O T A L N Y TÆ N K N I N G A F T Ø J V A S K

AF JULIE FJELDGAARD

HANNE VERNER VANDT SAMMEN MED SIN MAKKER KONKURRENCE OM FREMTIDENS HÅRDE HVIDEVARER, SOM VAR UDSKREVET AF PRODUCENTEN MIELE. DERES PRODUKT VAR EN TØJ-

RENSER, DER ER ET BÆREDYGTIGT OG SKÅNSOMT SUPPLEMENT TIL TØJVASK.

CASE

DY R KD I T

P O T E N T I A L E

SE F

ILM

EN

· BESTIL BROCH

UR

EN

evu.aau.dk

Mere v iden

KOMPETENCER SKAL DYRKES OG UDVIKLES, OG HER KOMMER AALBORG UNIVERSITET IND I BILLEDET. VI TILBYDER EN LANG RÆKKE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE LEDELSE,

LÆRING OG PÆDAGOGIK, SUNDHED, BYGGERI, SOCIALT ARBEJDE OG IT.

Læs mere på www.evu.aau.dk, eller kontakt Susanne Jørgensenpå tlf. 9940 9408 eller [email protected].

13290_MA_Kamp_210x297_2017.indd 1 09/02/2017 11.42


DY R KD I T

P O T E N T I A L E

SE F

ILM

EN · B

ESTIL BROCHU

RE

N

evu.aau.dk

Mere v iden

KOMPETENCER SKAL DYRKES OG UDVIKLES, OG HER KOMMER AALBORG UNIVERSITET IND I BILLEDET. VI TILBYDER EN LANG RÆKKE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER INDEN FOR OMRÅDERNE LEDELSE,

LÆRING OG PÆDAGOGIK, SUNDHED, BYGGERI, SOCIALT ARBEJDE OG IT.

Læs mere på www.evu.aau.dk, eller kontakt Susanne Jørgensenpå tlf. 9940 9408 eller [email protected].

13290_MA_Kamp_210x297_2017.indd 1 09/02/2017 11.42

SMART REHABILITERING AF HJERTEPATIENTER KAN GIVE TRYGHED

A F L O N E B E C H M A N N

20 AAU MATCHMAKER20TEMA: DESIGN THINKING AAU MATCHMAKER

EN NY ONLINE-PLATFORM KAN FØLGE PATIENTER MED HJERTESVIGT OG BRUGES I ET SAMARBEJDE MELLEM BÅDE PATIENT, SYGEHUS OG KOMMUNE. DET SKABER OVERBLIK

OG VIDEN I EN SITUATION, HVOR MAN SOM PATIENT HAR BEHOV FOR REHABILITERING FOR AT KOMME TILBAGE TIL HVERDAGS- OG ARBEJDSLIVET. LØSNINGEN BRUGER DIGITAL TEKNOLOGI SOM EKSEMPELVIS SKRIDTTÆLLERE OG SØVNSENSORER TIL AT MÅLE, HVORDAN PATIENTENS FYSISKE TILSTAND ER – OG DEN KAN TILMED VÆRE BINDELED MELLEM PATIENT OG SUNDHEDS- PROFESSIONELLE. FORSØG MED LØSNINGEN PEGER PÅ, AT DET KAN GØRE PATIENTEN MERE TRYG.

Få klik på sin tablet og så er 44-årige Tina Hede Møller fra Skive godt i

gang med at bruge en ny it-løsning, som næsten bogstaveligt talt tager

hjertepatienter i hånden. I slutningen af oktober fik Tina en blodprop i

hjertet og blev på et øjeblik en af de mange hjertepatienter, som vi har

i Danmark.

At være hjertepatient er ofte forbundet med både utryghed og bekymring.

- Det mindste jeg mærker, så tænker jeg, at der er noget i vejen. Sådan

har man det, når man en gang har haft en blodprop i hjertet, fortæl-

ler Tina. Men med en ny online-løsning, www.hjerteportalen.dk, er der

hjælp at hente. Ved at bruge denne portal kan Tina og andre hjertepa-

tienter nemlig monitorere sig selv og dermed blive varslet om ændrin-

ger i deres tilstand, som eventuelt kræver handling.

- Her til morgen havde jeg lavt blodtryk. Det så Lene, som er projektsyge-

plejerske på hjerteafdelingen på sygehuset. Fordi jeg er i den første

fase af projektet, så skrev hun til mig, om jeg var opmærksom på det, og

om jeg havde kontakt med hjerteambulatoriet. Det var rigtig godt. Det

giver tryghed, siger Tina.

SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Hjerteportalen.dk er grundstenen i projektet Future Patient, som er et

tele-rehabiliteringsprojekt til borgere med hjertesvigt. Som hjertepatient

kan man med et personligt log-in gå ind på sin egen side på portalen

og dagligt følge med i forskellige tal om sin fysiske tilstand. Man kan

eksempelvis se de antal skridt, man har gået, vurdere sin søvn, se tal

for blodtryk og puls og få et indblik i udvikling af symptomer. Derudover

kan man finde informationer om sin sygdom fra Hjerteforeningen, se

videopræsentationer af andre patienter og høre en psykolog fortælle.

Også de sundhedsprofessionelle, man som patient har tilknytning til,

kan logge ind på siden og følge med i udviklingen. Det er med andre ord

en løsning, som går på tværs af både patient, sygehus og kommune.

Lektor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet er leder af forskningsprojektet:

- Gad vide, hvis vi vidste noget mere om, hvordan patienten sover. Gad

vide, hvis vi vidste noget mere om, hvor fysisk aktiv patienten er i stand

til at være. Og gad vide, hvis vi lagde data om det sammen med de

gængse informationer om blodtryk, puls og vægt. Bliver vi så i stand

til bedre at kunne forudsige eventuelle forværringer og dermed gen-

indlæggelser? spørger Birthe Dinesen. En tro på, at et helhedssyn på

hjertepatienten kunne gøre en stor forskel, er netop noget af det, som

har drevet hende som forsker.

På den måde lægger projektet sig op ad en fremtrædende tendens i

sundhedsvæsenet, nemlig bestræbelserne på at sætte patienterne i

centrum, inddrage dem og forholde sig til patientens egne oplevelser

og tilbagemeldinger.

FÆRRE BEKYMRINGER

Tina Hede Møller er en af de første forsøgsdeltagere. Og for hende fun-

gerer det rigtig godt at være medinddraget i sit eget behandlingsforløb

og bevidst om sin egen tilstand.

- At se de her tal, det er en tryghed for mig. For så ved jeg, at det skal

jeg ikke bekymre mig om. Jeg har brugt meget mental energi på, om

alt nu er, som det skal være. Det her redskab har fjernet en del af den

bekymring. Og det er rart og trygt.

Indtil videre er Tina i gang med fase et ud af tre i projektet; nemlig den

fase, hvor hendes medicin skal tilpasses.

- Hvis vi for alvor vil flytte noget for disse hjertesvigtspatienter, så er

det ikke nok, at vi overvåger og måler blodtryk, puls og vægt. Der skal

også en intervention til, fortæller lektor Birthe Dinesen. Dermed peger

hun også på de to væsentlige parametre, som er omdrejningspunktet

for projektet og ifølge Birthe Dinesen meget vigtige for vellykket re-

habilitering af hjertesvigtspatienter: Der skal indsigt til. Og der skal

handling til.

- Jeg er overbevist om, at vi ser en markant bedre livskvalitet for den

enkelte patient, hvis vi tænker i mere individuelt tilrettelagt rehabili-

tering, som denne løsning tilbyder. Med det her projekt giver vi både

patienten mere indsigt, men det skulle også gerne motivere dem til at

lære om egen sygdom og tage handling. Det bliver spændende at følge

den del af projektet, når vi kommer længere hen i forsøgsperioden,

slutter Birthe Dinesen.



STUDIEPROJEKT BLEV STARTSKUDDET TIL NY IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHED

A F S U S A N N E K N U D S E N

PÅ ET SEMESTER I ENTREPRENØRSKAB PÅ AAU, NEW VENTURE CREATION, GÅR MAN HELT NYE VEJE FOR AT VÆKKE IVÆRKSÆTTERDRØMMEN HOS DE STUDERENDE. OG DET VIRKER. CAND.

MERC. LASSE WULFF HANSEN ER NETOP SPRUNGET UD MED EGEN VIRKSOMHED OG EN NY APP, WHAPP, DER SAMLER ALLE ARRANGEMENTER I STØRRE DANSKE BYER PÅ ÉT STED.

I sensommeren 2015 sad den cand.merc.-studerende cykelentusiast

Lasse Wulff Hansen i sin bil og ærgrede sig. Det var nemlig lige gået op

for ham, at han var gået glip af et spændende arrangement.

- Jeg sad i en lang kø og fandt ud af, at vejen var spærret, fordi der var

VM i landevejscykling for amatører i Aalborg. Det anede jeg ikke, og jeg

var træt af at gå glip af et arrangement som det.

Til gengæld fik han en idé. Det måtte være muligt at udvikle en app, der

kunne samle alle arrangementer i større danske byer på ét sted. Den

forretningsidé arbejdede han derfor sammen med en medstuderende

videre på i et studieprojekt på semestret i New Venture Creation (NVC),

der er et nyt entreprenørfag på Aalborg Universitet. Udgangspunktet

for dette undervisningsforløb er, at entreprenørskab ikke kan læres ved

traditionelle former for undervisning alene, men derimod skal sidestil-

les med en learning by doing-tilgang. De studerende bliver derfor ikke

blot introduceret for teorier og metoder, men får samtidig mulighed for

at afprøve dem i praksis.

- NVC er åbent for alle studieretninger på kandidatniveau. Det er en

ny måde at undervise i entreprenørskab på ved at få studerende til at

skabe rigtige virksomheder som en del af deres læring, fortæller ad-

junkt og leder af forskningscentret Business Model Design Center på

AAU Morten Lund.

NY APP PÅ GADEN

Og netop denne tilgang var med til at give Lasse Wulff Hansen blod

på tanden. Da kandidatgraden var i hus, startede han sammen med to

tidligere medstuderende, cand.scient. Daniel Kold og cand.it. Michael

Henning Juul Petersen firmaet Whapp, og den 1. december sendte de

app’en af samme navn på markedet.

- På semesteret har jeg grundlæggende lært, at man ikke nødvendigvis

kan slå sådan noget her op i en bog, fordi hver startup er forskellig. NVC’s

meget praktiske tilgang til undervisningen gjorde, at vi rent faktisk blev

kastet ud i det. Her er fokus netop, at vi skal eksekvere på vores ideer, og

det har givet mig det tiltrængte skub ud over rampen. Jeg vil sige, at NVC

måske er det fag, jeg har fået allermest ud af på universitetet, fordi det

satte os i nogle helt andre situationer og har tvunget os til selv at skulle

opsøge læringen og springe ud i livet som iværksætter, siger Lasse Wulff

Hansen, som ikke fortryder, at han har taget dette skridt.

- Både familie og venner har da undret sig over, at jeg ikke skulle ud at have

et 8-16-job efter endt kandidateksamen her i sommer, men jeg fortryder

det på ingen måde, og jeg har været rigtig glad for det, understreger han.

En talende robot, lydtætte rum og en Audi spækket til bristepunktet med

højttalere i forskellige størrelser. Der var nok at se på for deltagerne i

den officielle åbning af det nye forskningscenter for akustisk signalbe-

handling – CASPR, som er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og

høreapparatproducenten Oticon.

STØJRENSNING OG RETNINGSBESTEMMELSE AF LYD

Jan Østergaard, som er professor på Institut for Elektroniske Systemer,

er daglig leder af CASPR. Han fortæller, at forskningen er meget bredt

rettet:

– Forskning inden for høreapparater er oplagt, men det er ikke det eneste

fokus. Det kan ligeså vel være hovedtelefoner til kaptajner på fly, fx jager-

fly, som har meget støj i deres hjelme. Dem kan vi hjælpe rigtig meget ved

at rense lyden, så talen bliver mere forståelig, siger han.

Hovedtelefoner til brug i undervisning af tosprogede børn er en anden mulig-

hed. Indlæring på et fremmedsprog er i sig selv meget krævende, og derfor

er det en stor fordel at kunne frasortere unødvendige lyde, så det er lettere at

koncentrere sig om underviserens ord. Og så er der naturligvis forskningen

rettet mod hjælpemidler til hørehæmmede, hvor centrets forskere – i samar-

bejde med Oticons audiologiske forskningscenter Eriksholm – blandt andet

arbejder med at retningsbestemme lyden ved hjælp af synet:

LYDEN VAR I CENTRUM PÅ AALBORG UNIVERSITET VED ÅBNINGEN AF DET NYE FORSKNINGS-CENTER CASPR. HER SKAL FORSKERE ARBEJDE MED AKUSTISK SIGNALBEHANDLING, DER

ANVENDES TIL SÅ FORSKELLIGE GRUPPER SOM HØREHÆMMEDE, DEMENTE, JAGERPILOTER OG TOSPROGEDE BØRN.

LYDFORSKNING BRINGES TIL NYE HØJDER

A F N E L LY S A N D E R


– Hvis du kigger hen på en person, så er det sikkert ham, du vil tale

med, og så fokuserer vi lyden ved at retningsbestemme mod, hvor

der kigges hen, forklarer Jan Østergaard.

ET KIG BAG KULISSERNE

Et helt fyldt auditorium lyttede ved åbningen til taler fra blandt andre

vicedirektør i Oticon A/S, Finn Möhring, som kom omkring visionerne

for det nye center, og dekan Eskild Holm Nielsen, som fremhævede

det gode samarbejde med Oticon og vigtigheden af fortsat at forske,

forbedre og udvikle inden for området.

Efter talerne var de fremmødte inviteret bag kulisserne, hvor forske-

re fra det nye center fremviste og demonstrerede forskellige projek-

ter som eksempelvis talegenkendelse i støjfyldte omgivelser, lokali-

sering af lydkilder til høretekniske hjælpemidler samt iSociobot – en

robot, der genkender tale og ansigter og eksempelvis kan indgå som

et supplement til menneskelig omsorg for demente.

Endelig var der rundvisning i laboratorierne ved sektionen for signal-

og informationsbehandling, hvor CASPR er forankret, blandt andet

et lyddødt rum, hvor al lyd absorberes i væggene, så der slet ikke

er nogen efterklang, og som er så fuldstændigt lydtæt, at selv kraf-

tig støj udefra går ubemærket hen. I den modsatte ende af skalaen

blev gæsterne præsenteret for et efterklangsrum, hvor lyden bliver

reflekteret, så efterklangen er helt op til 13 sekunder, og som blandt

andet anvendes til at måle byggematerialers evne til lyddæmpning.

Til bilentusiasterne var der adgang til en Audi A6 fuld af højttalere

beregnet til akustisk forskning i biler.

EN LYS FREMTID FOR AKUSTIKKEN

Det nye center kommer ifølge Jan Østergaard til at betyde rigtig me-

get for fremtiden inden for akustisk signalbehandling.

– Med CASPR kan vi holde fuld fokus i mange år fremover inden for

et område, som vi har stor ekspertise i, og som vi brænder for. Vi har

mulighed for at gøre mere ved vores forskning, og vi kan udvikle ny

samfundsrelevant og forskningsbaseret undervisning inden for områ-

det. Desuden kan vi hjælpe industrien meget både ved at samarbejde

om de forskningsprojekter, vi har, men også ved at uddanne folk, der

kan træde ind og hjælpe med at løfte sig inden for det her område.


LAV LEDIGHED GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT SKAFFE KVALIFICERET HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT. DERFOR HAR FLERE FÅET ØJNENE OP FOR UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

DER SAMTIDIG SKABER NYE MULIGHEDER I VIRKSOMHEDERNE.

Der er mangel på højtuddannet arbejdskraft rundt omkring i Danmark, og

det skaber en større udfordring for erhvervslivet de kommende år. Især

virksomhederne uden for de største byer, hvor det er svært at få folk til at

flytte til, mærker tendensen. Blandt andet i Skive Kommune.

- Beskæftigelsen i Skive Kommune er stigende, og med en arbejdsløs-

hedsprocent på 2,5 er kommunen blandt de kommuner i landet, hvor der

er færrest ledige. Det gør det vanskeligt for Skiveegnens virksomheder

at finde kvalificeret arbejdskraft til at besætte de ledige stillinger, forkla-

rer Kim Niemann, der er udviklingskonsulent i Skive Kommune.

KAN ÅBNE NYE MARKEDER

I samarbejde med AAU Karriere inviterede Skive Kommune derfor til et

netværksarrangement, hvor virksomheder i Skiveområdet og internatio-

nale studerende fra AAU fik mulighed for at vise sig selv frem på virk-

somhedsbesøg og efterfølgende speeddating.

- Vi håber fra kommunens side, at besøget – som både virksomhederne

og de studerende var begejstrede for – resulterer i konkrete samarbej-

der, og at vi i fremtiden får nogle af de studerende at se hos vores virk-

somheder, fortæller Kim Niemann.

Arrangementet er ikke et enkeltstående tilfælde. De udenlandske med-

arbejdere er i stadig højere kurs hos danske virksomheder, for udover at

udfylde et helt oplagt hul i arbejdsmarkedet har de kompetencer, herun-

der sproglige, som danske medarbejdere ikke har.

- Det kan være en stor fordel med udenlandske medarbejdere til at ana-

lysere andre markeder og dermed give os input til at arbejde med et nyt

marked - i og med de har lokalkendskab, viden og sprogkundskab. Vi

mødte eksempelvis en lettisk studerende, hvis sprogkundskab i russisk

og uddannelse inden for Innovation and Entrepreneurship kan anvendes

til at udvide på det russiske marked, hvor vi allerede har en fod indenfor,

fortæller Ebbe Kronborg, der er R&D-manager hos SKOV, som produce-

rer ventilationssystemer til kyllinge- og svineproduktioner.

OPLAGTE JOBMULIGHEDER

DEIF, der leverer energistyringsløsninger, var også blandt de virksom-

heder, der deltog i arrangementet. Her blev de mødt af professionelle

studerende, der var afklaret omkring egne kompetencer samt virksom-

hedens udfordringer. Og hvis virksomhederne kan tænke de internatio-

nale studerende ind i deres indsatser, så ligger der helt oplagte jobmu-

ligheder.

- De internationale studerende er utroligt dygtige og velforberedte. De

stiller meget relevante og intelligente spørgsmål, og de har meget med

i bagagen, både i forhold til uddannelse og erhvervserfaring. Og giver

det mening for vores nuværende eller kommende indsatser og de stude-

rendes interesser, så kan alle få et stort udbytte af et samarbejde, siger

HR-konsulent Anne Rahn.

INTERNATIONAL, HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT

SKABER NYE MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDERNEA F L O T T E B U R H O LT P E D E R S E N

FAKTA

Youth Goodwill Ambassador (YGA) er et globalt netværk af frivillige

internationale studerende. Deres opgave er at brande Danmark

som et attraktivt land at studere i og samtidig øge egne jobmulig-

heder efter endt uddannelse. Hvert år ansøger mange hundrede

internationale studerende optagelse i programmet på de danske

universiteter. På AAU er 30 blevet optaget.


USER EXPERIENCE

Janne Jul Jensen kommer og fortæller om, hvordan hun arbejder med UX i LEGO. Hun fortæller bl.a. om, hvilke udfordringer hun står over for i forhold til UX, hvordan processen er og hvilke ak-tiviteter, der er undervejs. Janne Jul Jensen har også været med i udvikling af Mobile Pay, som hun også vil komme ind på til dette arrangement.Dato: d. 18. majTilmeldingsfrist: 16. majYderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

DE VIGTIGE EKSPERIMENTER

Hvordan kan din virksomhed aktivt bruge eksperimenter som dy-namo for innovation? Eksperimenter opleves af mange som usikre og ressourcekrævende, men er ofte nødvendige for at sikre den langsigtede konkurrenceevne. Igennem eksperimenter høstes ny viden, der kan udmøntes i nye og mere produktive måder at gøre tingene på samt bedre produkter og serviceydelser. Til arrange-mentet kan du bl.a. høre AAU-professor Lene Tanggaard fortælle om, hvorfor eksperimenter er vigtige for kreativitet og nytænkning.Dato: den 26. april kl. 11.30 – 15.30Yderligere info og tilmelding: kontakt Pia Stigaard Skammelsen, [email protected]

SAMARBEJDSBØRS

Mød AAU-studerende til samarbejdsbørsen og få en dialog med dem om studenterjob, projektsamarbejde eller praktikplads i din virksomhed. Husk at medbringe opslag om den type samarbejde, I ønsker. Medbring også gerne roll-up, materiale om virksomheden, merchandise m.m.Dato: den 27. april kl. 11.00 - 13.30Sted: Kantinen, Fibigerstræde 15, Aalborg ØYderligere info og tilmelding: Kontakt Annika Holm Jørgensen, [email protected] / tlf. 9940 7445

SUCCES VIA SILICON VALLEY

”The Silicon Valley way of doing business”. Vi ved at det skal gå stærkt, og der skal arbejdes hårdt. Men hvad skal man ellers kaste sig ud i for at opnå succes i det unikke og hårdt konkurrenceud-satte økosystem i Silicon Valley? Og hvad er støttemulighederne for danske små og mellemstore virksomheder?Dato: den 8. maj kl. 15.00 - 17.30Tilmeldingsfrist: den 4. majSted: Vækstfabrikken Lydens Hus, Gammel Kongevej 11-13,1610 København V Yderligere info og tilmelding: www.brainsbusiness.dk

ARRANGEMENTERMarts-Juni 2017

DESIGN THINKING - AAU Matchmaking · IKT-klyngen BrainsBusiness har i foråret planlagt tre...

Documents

Transcript of DESIGN THINKING - AAU Matchmaking · IKT-klyngen BrainsBusiness har i foråret planlagt tre...