Primær Sundhed april 2008

Plan for speciallægepraksis

i Region Sjælland

DEL II: Specialer

Delplan for

Oftalmologi/Øjenspecialet

2

Delplan for oftalmologi Indholdsfortegnelse:

1. Indledning 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse

1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis

2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet 2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne og udenregionsydere 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen 2.6 Aftaler i speciallægepraksis 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi 3.1. Øjenafdelingerne i Region Sjælland 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet 4. Udfordringer

4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet 5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet 5.2 Øvrige anbefalinger 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne

Bilag: 1. Aktiviteten for alle praktiserende øjenlæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet 2004 – 2006 fordelt på 3 amter 3. Servicemål

4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland

6. Eximerlaserbehandling, en beskrivelse af behandlingen 7. Ordliste

Side 1

1. Indledning Delrapporterne for de enkelte specialer kan læses selvstændigt og er samtidigt bilag til den generelle speciallægepraksisplan. Den generelle rapport baserer sig dels på de ved-lagte speciale-delrapporter, og er dels udtryk for en række overvejelser om de generelle udviklingstræk på sundhedsområdet. Historik. Oftalmologien var det første fag, der blev udskilt fra medicin og kirurgi for mere end 200 år siden. Det skyldes, at øjenlægerne havde specielle krav til udrustning (spalte-lampe, oftalmoskop, brillekasse, kampimetri m.v.) og havde via deres uddannelse eks-pertisen i at bruge denne udrustning til at stille de oftalmologiske diagnoser. Alle andre læger havde ikke, og kunne i meget ringe omfang, anvende dette apparatur. Man valgte at decentralisere øjenlægespecialet til gavn for befolkningen, således at den havde rela-tiv kort afstand til en øjenlæge. Den vanskelige undersøgelse og diagnostik er årsagen til, at der ikke er henvisningspligt til øjenlæger, da de praktiserende læger kun i ringe omfang kunne håndtere øjensygdomme, og da kun i form af forsøg på behandling af ”det røde øje”, synsbestemmelse på børn og ved attest til kørekort. Afgrænsningen mellem øjenafdelinger og speciallægepraksis bliver fortsat mere flyden-de. Langt de fleste opgaver, der nu varetages på øjenafdelingerne, kan lige så godt fore-tages i speciallægepraksis på tilsvarende kvalitetsniveau, hvilket moderniseringen af overenskomsten for de praktiserende øjenlæger viser. De praktiserende øjenlægers arbejdsområde har over tid ændret sig væsentligt. Fra tid-ligere at være overvejende ”registrerende” (brillebestemmelser, sygdomsdiagnostik m.v.) uden den store mulighed for at behandle, er den nye generation af øjenlæger sti-gende behandlingsmæssigt aktive, fordi det nu er muligt at behandle mange øjensyg-domme. 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Kapacitet I Region Sjælland er der en kapacitet på i alt 24 øjenlægefuldtidspraksis. Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet:

• At udbyde et nyt fuldtidsydernummer i Næstved I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, om at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, skal aktiviteten øges 2,4 %, idet 92,6 % behandles i Regionen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at med udbud af et nyt fuldtidsydernummer i Næst-ved, hvor der er patientunderlag for det, og generationsskifte i Køge og Roskilde i 2008 med yngre øjenlæger vil aktiviteten kunne øges, således at den nuværende kapacitet forventes at ville kunne dække behovet de næste 2-4 år. Øvrige anbefalinger

At der nedsættes en arbejdsgruppe i 2009, som skal arbejde med § 3 eller § 4 af-taler med indsatsområde glaukom/grøn stær, herunder undersøgelse af 50 % regelen for tillægsydelser

Side 2

Der foreslås endvidere en arbejdsglidning – udbygning af samarbejdet med øjenafdelingerne på diabetesområdet og kataraktområdet (grå stær)

De 2 forslag skal ses i sammenhæng.

1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium De nedsatte arbejdsgrupper for delplanerne består af repræsentanter, der er udpeget af Primær sundhed, Lægekredsforeningen/Samarbejdsudvalget med Speciallæger og Sy-gehus Nord og Syd: Øjenlæge Niels Ankjærgaard, Kalundborg Ledende overlæge Ditte Erngaard (repræsentant for Sygehus Syd) Konsulent Lisbet Slipskjær, Primær Sundhed Konsulent Dorthe Mathiesen, Primær Sundhed Tilforordnet gruppen controller Per Mejdahl, Primær Sundhed Suppleant overlæge Henrik Kemp, Carsten Øgaard, Sygehus Nord Praksiskonsulent. (Det har ikke været muligt at få udpeget en praksiskonsulent) Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder. Kommissorium for arbejdsgrupperne for alle specialer: Med udgangspunkt i servicemålene (se bilag 3) har de enkelte arbejdsgrupper haft til opgave at:

• Afgrænse specialeområdet og beskrive den eksisterende ambulante spe-ciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet

• Vurdere den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet • udarbejde begrundede forslag til den fremtidige ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis under hensyn til den øvrige virksomhed såvel i sygehusvæsenet som i almen praksis.

Konsekvenserne af arbejdsgruppens forslag skal belyses i relation til: Organisatorisk tilrettelæggelse: Opgavefordelingen, visitationen og samarbejdsre-lationerne mellem almen lægepraksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Kapacitetsmæssige konsekvenser relateret til forventet aktivitet. Uddannelsesmæssige konsekvenser relateret til uddannelsen af speciallæger. Økonomiske konsekvenser af forslag skal overvejes. 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse Oftalmologi (øjensygdomme) omfatter undersøgelse, diagnostik, behandling og kontrol af patienter med lidelser i øjne og synsbaner samt lidelser i øjenhuler, tåreveje og ydre øjenomgivelser. Til specialet er knyttet skeleterapeuter (ortoptister), visse steder speci-aloptikere, foruden specialuddannede øjensygeplejersker.

Side 3

Indenfor øjenspecialet skal hospital og praksis ses som forlængelse af hinanden, da resurserne og de faglige udfordringer ikke levner mulighed for, at de to sektorer kan konkurrere med hinanden. Øjenafdelingernes patienter er langt overvejende henvist fra de praktiserende øjenlæger, hvortil patienterne tilbagehenvises, når de er færdigbe-handlede på sygehuset. Speciallægepraksis Langt de fleste ydelser i sundhedsvæsenet foretages i øjenlægepraksis, hvor både akutte og ikke-akutte patienter modtages. I øjenlægepraksis er de fleste patienter medicinske. Der foretages desuden operation for grå stær og kirurgiske sygdomme i øjenlåg. Syg-domsgrupperne inddeles i tre niveauer, hvor hovedfunktion er de basale lidelser og overvejende store patientgrupper som grå stær, diabetes, AMD, infektioner, grøn stær, tørre øjne mv, mens regionsfunktion er mere subspecialiseret og det tredje niveau er højt specialiseret. Behandling i øjenlægepraksis foregår på hovedfunktionsniveau. Pati-enter kan uden henvisning få tid hos praktiserende øjenlæger, som også modtager hen-viste patienter fra alment praktiserende øjenlæger, skadestuer og vagtlæger. Almen praksis Almen praksis henviser alle patienter med øjenlidelser, de ikke selv kan behandle di-rekte til den praktiserende øjenlæge, som derefter vil viderehenvise til sygehus, hvis det er nødvendigt. Øjenlægerne udfører dermed en vigtig opgave med at vurdere patienter-ne fra almen praksis, før de i meget sjældne tilfælde må viderehenvises. 90 % af be-handlingen foregår i speciallægepraksis. Når en patient er færdigbehandlet på sygehus går de tilbage til ”egen” øjenlæge, som foretager kontroller mv. En undtagelse herfra kan være under ferie. Uddannelse. Uddannelsen til øjenlæge tager minimum 5 år, som indtil 2004 udelukkende foregik på øjenafdelinger. I 2004 blev uddannelsen ændret således, at uddannelsesforløbet er for-delt på 4½ år på øjenafdelinger og ½ år i øjenlægepraksis. Formålet med dette sidste er at lære at håndtere uvisiterede patienter og at varetage en patientgruppe, som sjæl-dent ses på øjenafdelinger (se afsnit 1.3). Uddannelsen til øjenlæge omfatter kun i ringe grad kirurgisk oplæring. Denne foregår oftest efter endt uddannelse. Oplæring i alle former for øjenkirurgi foregår på øjenafdelinger. Når autorisation som speciallæge i øjensygdomme er opnået, kan øjenlægen principielt købe en øjenlægepraksis. De øjenlæger, der nu går i praksis, vil selvfølgelig fortsætte med at foretage denne akti-ve øjenbehandling, som er blevet standard i en normal øjenlæges arbejdsrutiner, og øjenlægerne forventer derfor som en selvfølge at kunne fortsætte med dette i praksis, og med brug af avanceret diagnostisk apparatur (OCT, CCT, angiografi, fundusfoto, computerperimetri m.v.) Herudover foretages et stigende antal kontrolbesøg og undersøgelser af patienter med sukkersyge, grøn stær, grå stær, skelen, AMD m.v. Disse undersøgelser skal foretages hvert halve til hele år. Denne markante øgning skyldes et stigende antal ældre og en mere effektiv diagnostik, behandling, arbejdsglidning mellem hospital og praksis, der helt naturligt sker i disse år, så afdelingerne kan varetage nye funktionsområder. På grund af øget patientpres er der de senere år indført opgaveglidning særligt med henblik på diagnostiske undersøgelser til andre faggrupper, herunder sygeplejersker.

Side 4

Der er 4 læger i hoveduddannelsesforløb i regionen til speciallæge i øjensygdomme. 3 i Næstved og 1 i Roskilde. Der er en lang oplæringstid, som foregår på sygehus.

1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning Øjenafdelingerne i Regionen udfører ca. 37.500 ydelser pr. år, og i praksis udføres ca. 240.000 ydelser pr. år. Igennem årene er faget blevet opdelt i en række subspecialer, og nedenstående tager udgangspunkt i disse subspecialer, og i denne sammenhæng er opdelingen foretaget således: (I bilag 6 findes en ordliste, idet der forekommer en del fagudtryk i dette afsnit, som ikke kan forklares med enkelte ord.) OPTIK: Alle øjenlæger foretager synsbestemmelse. Det er den parameter, som oftalmo-logi i al væsentligt drejer sig om at holde inden for de normale grænser. Brillebestem-melse foretages overvejende hos optikere, svagsynsoptik ved regionens svagsynscentre og optikere. MEDICINSK OFTALMOLOGI: Speciallægepraksis hovedydelse er opsporing, behand-ling, opfølgning og henvisning af patienter med folkesygdomme som grå stær, diabetes, AMD, forhøjet blodtryk, skelen, grøn stær, tørre-øjne-syndrom, hovedpine m.v. I prak-sis foretages også primær udredning af alle andre problemstillinger inden videre hen-visning. I åbningstiden varetages akutfunktion. Behandling af slimhindelidelser, regn-buehindebetændelse, fjernelse af fremmedlegemer m.v., eller der foretages henvisning til hospital mhp. behandling af traumer, nethindeafløsninger m.v. GLAUKOM (grøn stær): Opsporing, behandling, kontrol af denne store patientgruppe foretages næsten udelukkende i praksis. Kun de tilfælde, der ikke kan reguleres til-fredsstillende medicinsk, henvises til hospital mhp. kirurgisk behandling eller laserbe-handling. I praksis foretages også laserbehandling af grøn stær. BØRNEOFTALMOLOGI: Varetages overvejende i praksis, og er for størstedelen be-handling af skelen med briller herefter opfølgning mhp. normalt syn og samsyn. Hvor dette ikke kan opnås, henvises til øjenafdeling mhp. ortoptisk vurdering/behandling evt. skelekirurgi. I praksis foretages primær undersøgelse af syndrombørn og opsporing af børnetumorer med henvisning til hospital til videre udredning/behandling. CATARACT (grå stær): Behandling foretages både i praksis og i hospitalsregi. Udgør begge en ret stor gruppe, som beslaglægger et stort tidsforbrug på hospitalerne. Be-handlingen er på mange måder standardiseret, men kræver meget lang oplæringstid for at få det niveau, som efterspørges. CORNEA (hornhinden): Medicinsk behandling af cornea foretages primært i praksis, ved komplicerende tilfælde på hospital, hvorimod al kirurgisk behandling af cornea er en hospitalsopgave, som ikke for nærværende tilbydes i Regionen. Inden for det seneste år er der kommet helt nye behandlingsprincipper, som vil bevirke en revurdering af dette område, og man må forvente et større patientflow til kirurgisk behandling af hornhindelidelser. Et specielt område er laserbehandling af nærsynet- og langsynethed i stedet for brug af briller eller kontaktlinser. Området kræver stillingtagen til, hvor og hvordan evt. patientkrav skal behandles og håndteres.

Side 5

EXTERNA (øjenomgivelser + øjenlåg): Kirurgisk behandling af ukomplicerede øjen-problemer, f.eks. ectropion, entropion, øjenbrynsptose m.v. foretages primært i praksis. En del komplicerede tilfælde opereres på hospitalet eller ved visse kræftformer på en landsafdeling. BAGESTE AFSNIT (kirurgisk og laserbehandling i bageste øjenafsnit): Al kirurgisk be-handling foretages på hospital. Dog foretages laserbehandling også i praksis. Injekti-onsbehandlinger af AMD er indtil videre af Sundhedsstyrelsen bestemt til udviklings-funktion. Patientgruppen er stigende og meget ressourcekrævende på øjenafdelingerne glaslegeme- og nethindeoperationer (nethindeløsning, komplikationer til sukkersyge, kirurgiske sygdomme i makula (den gule plet i nethinden))m.v. er specialiserede hospi-talsopgaver. MALIGNE LIDELSER (melanomer, retinoblastomer): Er højt specialiseret og kan ikke hjemtages. NEUROOFTALMOLOGI (neurologiske udfald i synsfelt og øjennerver): Det drejer sig om diagnostisk udredning mhp. neurologiske lidelser f.eks., hjernetumorer, dissemine-ret sclerose, hovedpine m.v. Dette ofte i samarbejde med øjenafdelinger, neurologiske afdelinger samt billeddiagnostiske afdelinger. Det er stort set ren diagnostik. ØJENHULE + TÅREVEJE: Bortset fra sonderinger af tåreveje, er tårevejs- og orbitaki-rurgi en hospitalsopgave. Tårevejskirurgi ofte i samarbejde med en otologisk afdeling. Orbitakirurgi er højt specialiseret og kan ikke hjemtages. 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis Den gældende speciallægeoverenskomst afgrænser de praktiserende speciallægers be-handlingsmuligheder og regulerer praksisplanlægningen. Regionen foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. I Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp er det præciseret, at hver region med udgangspunkt i de enkelte specialer skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæg-gelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og prak-sissektoren. Praksisplanen behandles i henhold til sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Speciallægepraksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehus-væsenet og i speciallægepraksis, samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Hovedmålsætningen med overenskomsten er at sikre befolkningen adgang til special-lægehjælp efter sygesikringslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraksis. 2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet. Der er indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLT) og Foreningen af Speciallæger (FAS), som omhandler alle specialer. Fra den 1. april

Side 6

2008 træder der en ny overenskomst i kraft. Nedenstående omhandler alene forhold i overenskomsten, som gælder for dette speciale og ikke de generelle forhold, som om-handler alle specialer. Nedenstående særlige overenskomstforhold for øjenlægehjælpen afspejler den histori-ske udvikling skitseret i indledningen af delrapporten. Tilrettelæggelse af øjenlægevagtordninger. Med henblik på at sikre fornøden øjenlægehjælp ved akutte sygdomstilfælde uden for øjenlægernes normale konsultationstid, kan øjenlægerne efter aftale med regionen og efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget etablere øjenlægevagtordninger for et område. Vagtordningen kan eventuelt etableres i samarbejde mellem øjenlægepraksis og sygehusvæsenet. Det forudsættes, at der sker drøftelser i fornødent omfang med tilgrænsende regioner, med hvilke vagtordningen er fælles, eller som vagtordningen i øvrigt berører. Ekstraordinær øjenlægehjælp. Øjenlægehjælp uden for konsultationstiden kan ydes ved ulykkestilfælde eller pludselig opstået eller forværret sygdom, der gør øjeblikkelig behandling nødvendig. Konsultationstider. Der er faste rammer i overenskomsten for øjenlægers konsultationstid og bekendtgø-relse herom. Konsultation afholdes på hverdage undtagen lørdage fra kl 8-16 med fast træffetid og/eller efter tidsbestilling. Endvidere skal der udover den daglige konsultati-on afholdes konsultation efter kl. 16.00 en af dagene mandag til fredag. Denne konsul-tation skal fortrinsvis forbeholdes sikrede, hvis arbejde hindrer dem i at komme i dag-timerne. Ferie, sygdom m.v. for at sikre den fornødne øjenlægehjælp i tilfælde af øjenlægens forfald - ved ferie, syg-dom eller andet rimeligt fravær - er øjenlægen forpligtet til ved skiltning eller på anden måde at gøre de sikrede opmærksom på, hvor der kan søges øjenlægehjælp. Længere-varende fravær på mere end 2 uger meddeles regionen. Ethvert fravær bekendtgøres over for de sikrede, der gøres opmærksom på, hvor der i så fald kan søges øjenlæge-hjælp. Rekvisition. Øjenlægen kan rekvirere anæstesiologisk bistand i forbindelse med operation. Anæste-siologisk bistand til øjenlæger rekvireres direkte af øjenlægen uden henvisning fra pati-entens alment praktiserende læge. 2.2 Speciallægekapacitet og geografisk placering Der er i 2008 i Regionen 24 fuldtidspraktiserende øjenlæger til at yde øjenlægehjælp til 816.118 indbyggere. Det er i gennemsnit 34.005 indbyggere pr. øjenlæge. Gennem-snitsalderen for øjenlægerne er 59,7 med en variationsbredde på 46-77 år.

Side 7

Tabel 2.2.1 Øjenlægekapacitet i Region sjælland i 2008 Kommuner I Regionen

Indbyggere i 2007 Ydrenumre

Indbygg. pr. Øjenlæge

Greve 47.672 1 47.672Køge 56.298 2 28.149Roskilde 81.017 4 20.254Solrød 20.852 0Odsherred/Nykøb.S 32.980 1 32.980Holbæk 68.451 3 22.817Faxe 35.117 1 35.117Kalundborg 49.377 1 49.377Ringsted 31.468 1 31.468Slagelse 76.949 3 25.650Stevns 21.828 0Sorø 28.956 0Lejre 26.361 0Lolland 48.634 2 24.317Næstved 80.133 2 40.067Guldborgsund 63.540 2 31.770Vordingborg 46.485 1 46.485Region Sjælland 816.118 24 34.005

*) opdeling efter kommunekoder

Tabellen viser en opdeling af indbyggerne på kommuner. I bilag 5 findes et kort over Regionen, som viser placeringen af øjenlægerne efter praksis. 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere I de følgende tabeller vil de praktiserende speciallæger blive benævnt som ydere, og patienterne som sikrede således, som de opgøres i sygesikringens afregningssystem. Ydelser. Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i øjenlæ-gepraksis i Regionen fra 2005 til 2007 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 år for at udelukke, at planlægningen baseres på et atypisk år, idet Regionen kun har eksisteret i ca. 1 år. De 3 tidligere amter: Roskilde-, Storstrøm- og Vestsjællands Amt udgør Regionen.

Figur 2.3.1 Egne yderes gennemsnitlige aktivitet fra 2005 til 2007

Produktion - Øjenlæger i Regionen

9.500

9.600

9.7009.800

9.900

10.000

10.100

10.20010.300

10.400

10.500

2005 2006 2007

gns. antal ydelser pr.læge

Det fremgår af figuren, at der over 3 år er sket en kontinuerlig stigning i aktiviteten pr. speciallæge målt i ydelser. Fra 9.834 ydelser i 2005 til 10.373 ydelser i 2007 en stigning på 5,5 %. Tabel 2.3.2 Nøgletal for egne speciallægers aktivitet 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser 248.947Ydelser gennemsnit pr speciallæge 10.373 Patienter 80.316Patienter gennemsnit pr speciallæge 3.347 Bruttohonorar kr.*) 62.652.611Bruttohonorar kr. gennemsnit pr speciallæge 2.610.525

*) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende.

Ovenstående tabel viser, at hver øjenlæge i gennemsnit behandlede 3.347 patienter med 10.373 ydelser, og fik et bruttohonorar på 2,6 mio. kr. Antallet af ydelser er fra 2006 til 2007 steget fra 240.377 til 248.947 eller 3,6 %. Hver patient fik i gennemsnit 3,1 ydelse hos øjenlægerne i Regionen og honoraret var ca. 780 kr. i gennemsnit pr. patient.

Side 8

2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne og udenre-gionsydere. Nedenstående figur viser egne borgeres forbrug af ydelser fordelt på bopælskommune i Regionen. Forbruget er opdelt i inden- og udenregionsforbrug. Toppen af søjlen viser forbruget uden for Regionen. Figur 2.4.1 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 inden- og udenfor Re-gionen

Øjenlægehjælp

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

Greve K

ommun

e

Køge Kommune

Roskild

e Kom

mune

Solrød K

ommun

e

Odshe

rred Kom

mune

Holbæk K

ommun

e

Faxe K

ommune

Kalund

borg Kom

mune

Ringsted

Kom

mune

Slagels

e Kommun

e

Stevns K

ommun

e

Sorø K

ommune

Lejre

Kommune

Lolla

nd Kommun

e

Næstved

Kommune

Guldbo

rgsund K

ommun

e

Vordingb

org Kommun

e

anta

l yde

lser

Region Sjælland Anden region

Ovenstående figur viser, at kommuner, hvor borgerne søger uden for Regionen med over 1000 ydelser i 2007 er: Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Holbæk Kommune. Det fremgik af afsnit 2.3 at 3,1 ydelse svarer ca. til 1 patient i gennemsnit, dvs. at 1000 ydelser svarer til ca. 323 patienter.

Side 9

Side 10

Nedenstående tabel viser det samme som figur 2.4.1 med de faktiske data. Tabel 2.4.2 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 fordelt på kommuner

19 - Øjenlægehjælp

Region Sjælland

Anden region

Antal ydelser

I alt

Mangler 0 1 1Greve Kommune 11.091 5.633 16.724Køge Kommune 12.464 2.014 14.478Roskilde Kommune 22.482 3.114 25.596Solrød Kommune 4.343 1.653 5.996Odsherred Kommune 12.646 464 13.110Holbæk Kommune 17.876 1.034 18.910Faxe Kommune 10.117 539 10.656Kalundborg Kommune 13.501 341 13.842Ringsted Kommune 6.892 506 7.398Slagelse Kommune 24.449 389 24.838Stevns Kommune 5.930 604 6.534Sorø Kommune 7.850 275 8.125Lejre Kommune 6.329 885 7.214Lolland Kommune 20.177 197 20.374Næstved Kommune 22.016 736 22.752Guldborgsund Kommune 27.471 462 27.933Vordingborg Kommune 15.523 465 15.988Region Sjælland 152 2 154 241.309 19.314 260.623 Tabellen viser at 7,4 % af borgerne i Regionen har søgt behandling hos praktiserende øjenlæger uden for Regionen i 2007, svarende til lidt over 19.300 ydelser. Beregnet ud fra en gennemsnitsydelse på 3,1 pr. patient svarer det ca. 6.230 patienter. Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne behandles i Regionen. 92,6 % af borgere med øjenlidelser behandles i Regionen. 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen Nedenstående tabel viser, hvor stort forbruget af øjenlægeydelser var i 2007 fra bor-gerne i Regionen fra speciallæger inden-og udenfor Regionen, og tilsvarende hvor stor egne øjenlægers produktion var til både egne og udenamtsborgere.

Side 11

Tabel 2.5.1. Egne borgeres forbrug og egne øjenlægers produktion 2007

Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007

Ydelser forbrugt af egne borgere inden- og undenfor Regionen 260.623Ydelser fra egne øjenlæger i Regionen 248.947Difference 11.676 Patienter totalt i Regionen 83.696Patienter behandlet af egne øjenlæger 80.316Difference 3.380 Bruttohonorar totalt for egne borgere inden- og udenfor Regionen 65.672.428Bruttohonorar til egne øjenlæger i Regionen 62.652.611Difference 3.019.817

Det fremgår af tabellen, at ca. 3.400 borgere i Regionen efterspørger knap 12.000 øjen-lægeydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det ca. 3,0 mio kr. svarende til lidt over 1 øjenlæges gennemsnitlige honorar i Regionen. Der er en stigende efterspørgsel efter øjenlægeydelser, og denne stigning forventes at fortsætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen 250.542 ydelser og i 2007 var antallet steget til 260.623 ydelser, en stigning på 4%. 2.6 Nuværende aftaler i speciallægepraksis Generelt Der blev i 2007 indgået en YAG-laser aftale (efter stær behandling), og i 2008 en grå stær aftale mellem de praktiserende øjenlæger og Region Sjælland. Formålet med nye aftaler er at harmonisere de tidligere aftaler således, at der fremover sikres en ensartet kvalitet og service for alle borgere i regionen. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for speciallægerne og godkendt i Det Regionale Samarbejdsudvalg ved-rørende Speciallægehjælp. Principperne i udbudsreglerne er blevet anvendt. Udbud af sundhedsydelser er alene omfattet af nogle få regler og almindelige principper om gennemsigtighed, ikke-diskrimination, ligebehandling og proportionalitet. Det skal være offentligt, at der ind-gås aftale og det skal være tydeligt, hvad den udbudte opgave består i, og hvilke vilkår, der konkurreres på. Aftaler, der overstiger kr. 500.000 offentliggøres. Aftaler under kr. 500.000 kr. vil fremover blive forhandlet særskilt. Opgaven for Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp har som nævnt været, at harmonisere tilbud og kvalitet til patienter i hele Region Sjælland. Samtidig skal kapacitetsbehovet i Regionen fastlægges i den kommende speciallæge-praksisplan, og hele området skal koordineres nøje med specialeplanlægningen på sy-gehusområdet. Dette er baggrunden for, at aftalerne kun er indgået for en 2-årig perio-de fra 1. januar 2008 til 31. december 2009.

Regionsaftaler i speciallægepraksis:

§ 4 aftale mellem praktiserende øjenlæger og Region Sjælland

Side 12

vedrørende honorering for behandling af efterstær med YAG-laser. Aftalen har til formål

• At tilbyde patienterne en service i speciallægepraksis. Alle øjenlæger i Regionen er omfattet af aftalen. ______ § 3 aftale vedrørende operation for grå stær indgået mellem praktiserende øjenlæger og Region Sjælland. Aftalen har til formål:

• At overholde ventetidsgarantien for operation for grå stær • At rekruttere og fastholde øjenlæger i Region Sjælland • At give de ældre borgere valgmuligheder på flere geografier

6 øjenlæger har indgået aftale med Regionen: Øjenlæge Anders Hansen Køge Øjenlæge Ole Baun ApS Roskilde Øjenlæge Kim Aaen Nykøbing F Øjenlæge Anders Vorting Fakse Øjenlæge Karsten Ring Næstved Øjenlæge Henrik Madsen Køge

_____ § 3 aftale mellem øjenlæge og Region Sjælland vedrørende operation og tilladelse til at rekvirere guldøjenlågsvægte til patienter som ikke kan lukke øjet på grund af lammelse af øjenlåg. Aftalen har til formål

• At rekruttere og fastholde øjenlæger via aftaler i Regionen • At tilbyde patienterne en bedre service ved tilbud om behandling i egen region • At forkorte ventetiden for patienter med alvorlig lidelse ved tilbud i speciallæ-

gepraksis

Aftalen er indgået mellem Region Sjælland og øjenlæge Steen Hagen Petersen, Holbæk, som er den eneste, som foretager denne operation. ______ § 3 aftale mellem øjenlæge og Region Sjælland vedrørende honorering af eximer laserbehandling til patienter med myopi (nedsat syn). Aftalen har til formål:

• At rekruttere og fastholde øjenlæger i Region Sjælland via aftaler • At operere borgere med en bestemt grad af synssvækkelse • At operere for nyopstået myopi, som truer patientens hidtidige erhverv ( for ex.

dykkere, brandmænd m. fl..)

Aftalen er endnu ikke indgået mellem Region Sjælland og interesserede øjenlæger, men Samarbejdsudvalget med Speciallæger har den 10. marts besluttet at aftalen skal udby-des til interesserede øjenlæger i Regionen.

Side 13

For en uddybning af eximerlaserbehandling/synsregulerende behandling henvises til bilag 6.

3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi Behandlingen inden for øjenfaget er i stigende grad ændret til ambulantbehandling og samtidig hermed afsluttes behandlingerne i sygehusregi tidligere og hurtigere med henblik på, at patienterne kan fortsætte evt opfølgning hos praktiserende øjenlæge. Patientgruppen i sygehusregi er generelt tungere og stiler krav til opgaveglidning mel-lem faggrupperne for at udnytte ressourcerne mest muligt. 3.1. Øjenafdelingerne i Region Sjælland I regionen er der 3 øjenafdelinger. I Holbæk og Roskilde foretages der ambulant aktivi-tet. Afdelingerne er normeret til 7 læger hver. I Næstved har øjenafdelingen både akut og ambulant virksomhed og opretholder øjenlægevagtberedskab for Region Sjælland. Afdelingen er normeret til 15 læger. For yderligere uddybende information om aktiviteten på øjenafdelingerne i regionen henvises til Sygehusdelplanen 2006 udateret. 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet Oftalmologien er og vil de næste 5-10 år være præget af betydelige kirurgiske og medi-cinske fremskridt. I stigende omfang kan tilbydes behandling af kirurgiske nethinde-sygdomme, mens behandling af våd AMD siden 2007 er revolutioneret med indførelsen af medicin (Lucentis) til indsprøjtning (injektion) i øjets glaslegeme (corpus vitreum). Der forskes ligeledes intenst i i forbedret medicinsk behandling af grøn stær (glaukom), herunder såkaldte neuroprotektive lægemidler. Desuden forbedres operationsteknik-ken. Nye metoder til hornhindetransplantation, hvor enkelte lag af hornhinden i stedet for hele hornhindens tykkelse udskiftes vinder indpas med forventeligt forbedrede re-sultater. Screening for øjensygdom får større betydning, her tænkes på det stigende antal diabe-tikere, som minimum en gang årligt screenes for øjenkomplikationer til diabetes. Lige-ledes kan screening for AMD blive aktuel. Behandling herfor er indtil videre udviklings-funktion og er derfor placeret på øjenafdelinger udpeget af Sundhedsstyrelsen. I takt med mere avanceret diagnostik og behandling øges anvendelsen af avanceret IT-baseret udstyr, som hastigt forbedres. IT-udstyret forældes, før det er slidt op og stiller store krav til løbende økonomiske investeringer. Udviklingen i oftalmologien medfører særligt øget behov for adgang til avanceret diagnostik, som i nogle tilfælde kan stan-dardiseres med henblik på udlægning til øjenlægepraksis. Screening, kontrol og be-handling af grøn stær er allerede standardiseret og avanceres med adgang til IT-udstyr, blandt andet OCT (optisk coherens tomografi) og CCT (central corneal thickness). Omlægning af de fleste former for behandling ændres fra indlæggelse til ambulant og ændring af kirurgisk behandling fra fuld bedøvelse (generel anæstesi) til lokalbedøvelse levner mulighed for delvis udlægning i praksis under hensyntagen til det store behov for diagnostiske undersøgelser i primær sektoren. Da kirurgisk oplæring skal foregå i sygehusregi, vil alle former for kirurgi dog også foregå på sygehus.

Side 14

4. Udfordringer Den seneste modernisering for øjenlæger var ca. i 1995. Generelt Der er enighed om, at der skal etableres en hurtigere modernisering af specialerne, det-te indebærer, at der kun vil gå 2-3 år mellem hver modernisering. Der er til dette afsat 38 mio. kr. til alle specialer, som skal fordels over 3 år fra 2008 til 2010. Parterne har iværksat et kvalitetsprojekt (KVIS II) med henblik på at skabe en model for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, der sikrer, at speciallægepraksis kan doku-mentere, at kvaliteten i det udførte arbejde er fuldt på højde og dermed sammenlignelig med kvaliteten i det øvrige sundhedsvæsen. Der er et stigende pres på sundhedsvæsenet, som indebærer øget efterspørgsel efter flere behandlinger i praksissektoren. Parterne er derfor enige om, at der er behov for mere fokus på de muligheder, der er i samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet, idet behandlinger i højere grad løses gennem samarbejde på tværs af sygehuse- og speciallægepraksis. Vedrørende IT og service til borgene er parterne er enige om, at ”sundhed” er en por-tal, som vil understøtte speciallægernes service til borgerne, og at der er enighed om gennem en fælles indsats, at sikre at praksisdeklarationerne, med de informationer som er aftalt i den gældende overenskomst, bliver tilgængelige for borgerne på sundhed.dk, så hurtigt som muligt. Parterne er derfor enige om, at speciallægernes praksisdeklarati-oner er tilgængelige på sundhed.dk senest den 1-9-2008.

4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet Oftalmologien har igennem de sidste 30 år været i stand til at udnytte de teknologiske fremskridt inden for fysik, kemi og teknik til nye og ændrede behandlingsmetoder til gavn for patienterne. Fremtiden vil fortsætte den udvikling. I de kommende år skal der tages stilling til i hvor stor udstrækning det offentlige sund-hedsvæsen skal involveres i de synskorrigerende laserbehandlinger. Den igangværende behandling af AMD med Lucentis synes kun at være en begyndelse på nogle principper, der dagligt synes at få udvidet indikationsområdet. Ny linsedesign til cateractoperationerne eller metoder til genskabelse af læsesynet sam-tidig med normalt afstandssyn. Cornealbehandlinger, som i mange år har levet en til-bagetrukket tilværelse pga. de problemer behandlingen medførte, vil i de kommende år få en mere betydelig og fremtrædende rolle efter at helt nye og mere skånsomme prin-cipper for cornealbehandling er blevet tilgængelig: endotelcelletransplantation, cros-slinking, deltransplantationer, femtosekund lasertransplantationer, som muliggør hjælp til en ret stor patientgruppe, som man ikke med rimelighed har kunnet tilbyde relevant behandling tidligere. På glaukomområdet er nye operationsteknikker under udvikling og nye glaukommidler er på tegnebrættet. For at kunne tilbyde disse tiltag samt bibeholde nuværende spek-

Side 15

trum af behandlinger kræves, at praksis og hospital samarbejder som en enhed, som det allerede nu sker i Region Sjælland på øjenområdet. UDFORDRINGER I OFTALMOLOGIEN: Da udviklingen i oftalmologien ikke står stil-le, er der kommet nye muligheder for diagnostik og arbejdsglidning. For at vi stadig i Region Sjælland kan være på forkant med fremtiden og være et interessant arbejdssted for nye øjenlæger og for at fastholde ældre øjenlæger, vil øjenlægerne foreslå, at der åbnes mulighed for at indgå § 3 eller § 4 aftaler med indsatsområde glaukom. Der fore-slås endvidere en arbejdsglidning og revurdering af 50 % grænsen for tillægsydelser. Det drejer sig om følgende: OCT ville være en væsentlig serviceforbedring for Regionens patienter, der er mistænk-te for at have glaukom og AMD. OCT giver patienterne mulighed for at få korrekt og rettidig behandling, og mulighed for at frasortere de patienter, der ikke skal have be-handling, f.eks. patienter med tør AMD eller patienter, der er mistænkt for at have grøn stær. En vurdering af nervefiberlaget vil vise, om behandling er nødvendig. Det vil give en besparelse på hospitalerne, at unødvendige henvisninger til AMD undersøgelse bli-ver frasorteret, og det vil give en besparelse til medicinudgifter at få udskilt de patienter med mistanke om glaucom, som ikke behøver behandling. OCT kan ikke kun bruges i diagnostikken, men også i den løbende kontrol af sygdomsforløb og behandlingseffekt. CCT: Denne måling er som korrektionsfaktor unik for den enkelte patient. Den skal lægges til eller trækkes fra patientens trykmålingsresultat og kan bevirke, at et for højt tryk kan karakteriseres som normalt og behandling derved undgås. For andre kan et normalt tryk vise sig at være for højt og yderligere undersøgelser og behandling iværk-sættes på et tidligt tidspunkt, så glaukomskader undgås. Behandling af grøn stær går ud på at holde øjentrykket lavt, og det er overordentlig vigtigt at vide, hvor patientens ”rig-tige” tryk ligger, for at minimere skader på øjet. Undersøgelsen må betragtes som en nødvendig måling hos glaucompatienter, og den er en serviceforbedring for patienter-ne. KAMMERDYBDEMÅLING: Herved forstås afstanden mellem hornhindens bagflade og linsens forflade. Målingen bruges til, sammen med andre parametre, at afgøre, om en patient har en overvejende risiko for at udvikle en meget smertefuld og potentiel syn-sinvaliderende tilstand, akut grøn stær, (det flade øjenkammer). Akut grøn stær er en anatomisk normalvariant hos specielt langsynede patienter. Tilstanden kureres med laserbehandling. Målingen vil være med til at minimere risiko for at behandle patienter, der har potentielle anatomiske forhold, der kunne udløse akut grøn stær og dermed rubricere dem som normale, ikke behandlingskrævende patienter. Der vil kunne spares udgifter til laserbehandling af akut grøn stær. For at minimere afdelingernes arbejde med at kontrollere, i hvert fald relativt ukompli-cerede diabetestilfælde, foreslår øjenlægerne, at der sker en arbejdsglidning på dette område. Det skal dog ske under hensyntagen til afdelingernes behov. Tiltaget skal lette arbejdsbyrden på de i forvejen meget pressede afdelinger, så afdelingerne kan koncen-trere sig om de udfordringer, som afdelingerne bliver stillet overfor nu og i fremtiden. På grå stær området gælder samme problemstilling. Skal afdelingerne varetage hele grå stær kirurgien, er der ikke plads til andet, og de tunge arbejdsopgaver, der nu udføres, må nødvendigvis sendes ud af Regionen, hvor der heller ikke er megen kapacitet at tage af. Det strider imod princippet om, at Regionens borgere skal behandles i Regionen. Når afdelingerne har opgjort, hvor stor en del af cataractoperationer, der kan indpasses i deres arbejde og uddannelsesfunktioner, kan resten med fordel lægges ud i praksis, som i øvrigt er en fleksibel ressource.

Side 16

Siden indgåelse af 50 % grænserne i 1996 er der kommet et betragteligt antal kronikker patienter (diabetes, glaukom, skelebørn, AMD m.v.) der gør, at flere, specielt medicinsk orienterede øjenlæger støder mod 50 % grænsen. Denne problemstilling vil tiltage i de kommende år, hvor middellevealderen øges. Hvis der ikke gøres noget for at afhjælpe dette problem, må man forvente, at de praksis, der får problemer med 50 % grænsen, lukker for tilgang af kronikker patienter, hvilket ikke kan være i Regionens interesse. 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og syge-husområdet Patientbehandlingen i øjenspecialet er udviklet hen ad vejen til at behandle og efterbe-handle uden indlæggelse. De tekniske muligheder har bevirket, at behandlingen er ble-vet mere skånsom og ukompliceret for patienten, som for eksempel grå stær. Området har et stort udlægningspotentiale. Ved en forsat omlægning af indlagte til am-bulante og etablering af et patienthotel, ville man kunne opretholde en øjenafdeling uden sengekapacitet. For at opnå den mest hensigtsmæssige udnyttelse af hospitalsressourcerne skal der være en løbende dialog mellem speciallægepraksis og sygehus om praksis, overtagelse af arbejdsområder eller rutiner, som sygehusområdet ønskes aflastet med.

5. Arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger Ved at sammenholde diverse demografiske forhold for Region Sjælland fremgår det, at andelen af ældre borgere er højere i Regionen i forhold til landet som helhed. For hele landet er den demografiske forsørgerbyrde på 87,0 %, mens den for Region Sjælland er 94,4 %. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for forholdet mellem borgere i den erhvervsaktive alder fra 20-59 år, og de børn og ældre, der skal forsørges. I befolk-ningsfremskrivningen frem til år 2028 forventes andelen af ældre fortsat at stige i for-hold til øvrige aldersgrupper. I dag lever ca. hver fjerde borger med en kronisk sygdom. På den baggrund kan det forventes, at sygeligheden og dermed behovet for sundheds-væsenets ydelser vil stige alt andet lige. Uddannelsesniveau, indkomst og boligforhold er faktorer, som har betydning for efterspørgslen af sundhedsydelser, og disse faktorer trækker yderligere i retning af stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser i Regionen totalt og især i udkantsområ-derne, som præges af, at ældre og lavindkomstgrupper er overrepræsenteret. I Regio-nen har befolkningen som helhed i forhold til landsplan lavere uddannelsesniveau og lavere indkomstniveau målt ved den skattepligtige indkomst. Region Sjælland har en langstrakt geografi og med den øgede specialisering og centra-lisering i sygehusvæsenet stiller det krav om, at der eksisterer et relevant tilbud til den enkelte borger om at få behandlet de mest almindelige lidelser i praksis eller speciallæ-gepraksis i relativ nærhed af, hvor borgeren bor. Regionen er derfor allerede på nuvæ-rende tidspunkt stillet overfor særlige udfordringer med hensyn til fastholdelse og re-kruttering af speciallæger til speciallægepraksis, set i lyset af Regionens geografi og demografi m.v. og set i lyset af, at efterspørgslen er større end udbuddet af speciallæ-ger. Ændringer i specialeplanlægningen på sygehusområdet og sygehusstruktu-ren har betydning for, hvorledes det øvrige sundhedsvæsen skal organiseres, hvis ud-

Side 17

buddet af sundhedstilbud på anden vis skal sikres i lokalområderne. Opgaveglidning ses såvel inden for samme sektor – fra lægen til sygeplejersken - som mellem sektorer-ne - fra sygehuset til den praktiserede speciallæge. Det betyder dels, at flere og flere opgaver løses uden for sygehusvæsnet, hvilket stiller nye krav til primærsektoren, og dels manglen på læger og speciallæger med til at forskyde opgaver internt i den enkelte praksis fra lægen til andet klinikpersonale. Hertil kommer, at den teknologiske ud-vikling også gør det muligt at lægge stadigt flere opgaver ud fra sygehusene til primær-sektoren. Brugerperspektivet i sundhedssektoren må forventes at blive mere fremtrædende i de kommende år. Det vil blive stillet krav om, at brugernes ønsker og vurderinger ind-drages mere direkte i kvalitetsudviklingsarbejdet, ligesom det vil være patienter, der inddrages som aktiv behandler i en række behandlingsforløb. Udsigterne til et stigende antal kroniske patienter kræver fokus på det sammenhængende patientforløb. Dette har medvirket til, at der nu er fokus på sammenhængende patientforløb mellem de enkelte sektorer og fagområder. Det må være et mål, at praksissektoren får mulighed for at løfte sin del af det samlede sundhedstilbud til borgerne i Regionen på en sådan måde, at borgerne oplever sam-menhæng mellem praksissektorens tilbud, det kommunale tilbud og sygehusenes til-bud. Nutidens patient vil og skal have mulighed for at være medaktør og bringe sine egne kræfter i spil for at understøtte det offentlige sundhedstilbud. Udfordringen for Speciallægepraksissektoren er, at den bidrager til, at borgerne opfatter det samlede sundhedsvæsen sammenhængende og samordnet i forhold til kvalitet og patientforløb. 5.1 Forslag til fremtidig kapacitet Forslag til kapacitetsforøgelsen er foretaget ud fra et vurderet behov for hvert enkelt speciale. Speciallægepraksisplanens enkelte specialer skal/kan løbende tilpasses bor-gernes behov, den teknologiske udvikling samt de politiske beslutninger om en ar-bejdsdeling mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, om at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, skal aktiviteten øges 2,4 %, idet 92,6 % behandles i Regionen. Kapacitet I Region Sjælland er der en kapacitet på i alt 24 øjenlægefuldtidspraksis. Arbejdsgruppens anbefaling til fremtidig kapacitet:

• At udbyde et nyt fuldtidsydernummer i Næstved Det er arbejdsgruppens vurdering, at med udbud af et nyt fuldtidsydernummer i Næst-ved, hvor der er patientunderlag for det, og generationsskifte i Køge og Roskilde i 2008 med yngre øjenlæger, vil aktiviteten kunne øges således, at den nuværende kapacitet forventes at ville kunne dække behovet de næste 2-4 år. Baggrunden for arbejdsgruppens anbefalinger er:

At der er stigende ventetider i området At der er vanskeligt at få en tid At indbyggerantallet er tilsvarende Roskilde og Slagelse At øjenlægerne i området er udsat for et stigende patientpres At speciallægerne har en høj gennemsnitsalder

Side 18

5.2 Øvrige anbefalinger

At der nedsættes en arbejdsgruppe i 2009, som skal arbejde med § 3 eller § 4 af-taler med indsatsområde glaukom/grøn stær, herunder undersøgelse af 50 % regelen for tillægsydelser

Der foreslås endvidere en arbejdsglidning – udbygning af samarbejdet med

øjenafdelingerne på diabetesområdet og kataraktområdet (grå stær) De 2 forslag skal ses i sammenhæng. Formål

Være på forkant med udviklingen Rekrutterings- og fastholdelsestiltag Forebygge funktionstab så tidligt som muligt Forbedre serviceniveauet Forbedre patientens livskvalitet

Et betragteligt antal kronikker- patienter (diabetes, glaukom, skelebørn, AMD m.v.) bevirker at flere, specielt medicinsk orienterede øjenlæger støder mod 50 % grænsen (overenskomstens kap. 17, §1 stk 2 anmærkning). Denne problemstilling vil tiltage i de kommende år, hvor middellevealderen øges. 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne Udgift: Gennemsnitsomsætningen på et fuldtidsydernummer i Region Sjælland er i 2007 på 2,6 mio. kr. Udgift: Estimering foretages af projektgruppen. Arbejdsgruppen, vedr. § 3 eller § 4 aftaler med udvikling af særlige indsatsområder f.eks. glaukom, herunder undersøgelse af 50 % regelen for tillægsydelser, får til opga-ve selv at estimere udgiften i forbindelse med deres forslag. Anbefalinger vedr. udvikling af særlige indsatsområder f.eks. glaukom vil blive god-kendt særskilt.

Side 19

BILAG 1. Aktiviteten for alle praktiserende øjenlæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet 2004 – 2006 fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland 6. Eximerlaserbehandling, en beskrivelse af behandlingen 7. Ordliste

Statistiske kilder: Der tages forbehold for det statistiske kildemateriale vedr. antallet af patienter, idet det er konstateret, at de forskellige datasystemer udviser forskelle på antal patienter. Ydelser og bruttohonorar er overensstemmende.

Bilag 1 Aktiviteten for alle praktiserende øjenlæger i Regionen antal ydelser pr. læge 2005 2006 2007 092517 - Øjenlæge Kjeld U.V.Mortensen 895 637 441 092576 - Øjenlæge Claus Dalsgård 9.939 7.941 8.429 092584 - Øjenlæge Anders Hansen 6.387 5.965 6.172 092592 - Øjenlæge Jørgen Kleener Aps 8.457 8.210 8.526 092606 - Øjenlæge Claus Nissen 11.702 13.513 15.087 092614 - Øjenlæge Ole Baun ApS 12.818 14.194 15.517 092622 - Øjenlæge Helle Brønden Andersen 12.081 12.430 13.379 093106 - Øjenlæge Poul Krieger Christensen 7.863 7.748 7.176 093114 - Øjenlæge Henrik Petersen Aps 14.021 13.551 14.739 093122 - Øjenlæge Hans Buhl 10.861 11.134 9.968 093130 - Øjenlæge Jens Højbjerg 11.258 11.503 11.236 093149 - Øjenlæge Steen Hagen Petersen 4.285 4.023 3.859 093157 - Øjenlæge Niels Ankjærgaard 7.691 7.596 7.576 093165 - Øjenlæge Pia Soelberg 12.839 13.383 14.621 093173 - Øjenlæge Jan Ramsgaard Jensen 8.940 8.666 8.723 093181 - Øjenlæge Keld Jespersen 10.007 8.939 9.046 093505 - Guldborgsund Øjenklinik 4.354 11.072 12.407 093513 - Øjenlæge Anita Alsing 4.479 10.187 9.398 093602 - Axel Kemp 5.441 093629 - Øjenlæge Tommy Røder 11.442 10.620 11.163 093637 - Øjenlæge Jens Sindberg Eriksen.Aps 12.894 13.018 13.350 093653 - Øjenlæge Michael Movin 10.664 11.766 13.633 093661 - Øjenlæge Karsten Ring 12.244 10.688 10.463 093688 - Øjenlæge Ulla Thue Tobiasen 8.075 7.594 8.435 093696 - Øjenlæge Tommy Rasmussen 16.382 15.999 15.603 Total 236.019 240.377 248.947 antal læger 24 24 24 gns. antal ydelser pr. læge 9.834 10.016 10.373

Side 20

Bilag 2 Egne yderes aktivitet 2004 – 2006 fordelt på 3 amter Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i øjenlæge-praksis i de 3 amter fra 2004 til 2006 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 år.. Egne yderes samlede aktivitet fordelt efter sikredes amt Ydelser/ øjen Patienter fra andet amt Paatienter fra eget amt Total efterspørgsel Region Sikredes amt

2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006

Roskilde 9.324 9.749 9.927 53.308 52.530 52.963 62.632 62.279 62.890Vestsjæll 3.601 3.602 3.928 83.596 84.163 82.615 87.197 87.765 86.543Storstrøm 3.184 3.413 3.361 71.910 82.562 87.583 75.094 85.975 90.944 3 amter 16.109 16.764 17.216 208.814 219.255 223.161 224.923 236.019 240.377 Det ses af tabellen, at Roskilde har den største andel af patienter udenfor eget amt, mens Storstrøms Amt har den laveste efterspørgsel fra patienter uden for eget amt. Det er først og fremmest geografiske forhold og kapacitet som har betydning. Utilstrækkelig kapacitet medfører uacceptable ventetider og patienterne er mere mobile i dag. I 2006 udgjorde andelen af øjenlægeydelser i Roskilde Amt 15,8 % til patienter fra andre am-ter. De tilsvarende tal for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt var henholdsvis 4,5 % og 3,7 %. Der er ikke de store udsving i aktiviteten vedrørende behandling af uden-amtspatienter i de 3 år, men der er sket en stigning for alle 3 amter. Da der samtidig for Roskilde- og Vestsjællands Amt er sket et fald i antallet af ydelser til egne borgere, kunne det tolkes som en større mobilitet på tværs af amtsgrænser. Denne vandring er nu ikke længere interessant ved dannelse af Region Sjælland, men anvendes af arbejdsgruppen til at ana-lysere behovet for kapacitet. Det totale antal ydelser har været faldende i perioden for Vestsjællands Amt, mens Stor-strøms Amt har haft en relativ stor stigning på 15.850 ydelser i den 3-årige periode. Fra 2004 til 2006 er Vestsjællands Amts ydelsesaktivitet faldet med knap 1 %. Roskilde Amt har haft en stigning på knap ½ %, og Storstrøms Amt en stigning på ca. 21 %. To-talt set som Region er der sket en stigning på 6,9 %.

Side 21

Bilag 3

Servicemål for speciallægepraksis Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg i kraft af sine kvaliteter, og Regionens langsigtede mål er, at 95 % af alle pa-tienter behandles i Regionens eget sundhedsvæsen. Følgende gælder for alle specialer. Arbejdsgruppen skal lægge følgende hovedmålsæt-ninger til grund for sine forslag: Borgerne skal have lige afgang til speciallægehjælp. Der skal sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til speciallægebistand, idet det er målet, at der overalt i Regionen er en servicedækning, der svarer til, hvad indbyggertallet giver grundlag for. I forbindelse med det enkelte speciale Skal det over-vejes, hvor der er størst befolkningsopland for en speciallægepraksis. For flere specia-lers vedkommende kan der i valget af placering af speciallægepraksis indgå funktionelle overvejelser om sammenhæng med sygehusafdelinger. Ventetid. Det skal sikres at ventetiden til undersøgelse og behandling er fagligt forsvarlig. Kvalitet Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til en hvert tid har en høj kvalitetsstandard, såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organisationen af patientbehandling. Speciallægepraksis skal matche syge-husene i relation til den del af den ambulante behandling, som kan foretages begge ste-der. Der skal stræbes mod den bedst mulige ressourceudnyttelse. Det vil sige, at en given aktivitet skal foretages på det nærmeste effektive omkostnings-niveau. Omkostningsbegrebet skal forstås bredt, og den konkrete vurdering skal ind-drage eventuelt afledte økonomiske konsekvenser i relation til f. eks. videreuddannel-sesbehov, apparaturbehov mv. Fuldtidspraksis At der – hvor det i øvrigt er fagligt velbegrundet – skal satses på heltidspraksis i speci-allægepraksis. (Følger overenskomsten.) Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Det betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening, sygehusvæsenet og speciallægepraksis imellem, lige-som der skal sikres en samordning med almen praksis.

Bilag 4 kort

Side 22

Bilag 5

Regionen i tal og fakta ( version 2 ) ( ref. Praksisplaner 2007 ) Dato: 11-12-2007

Sagsnummer:

Primær Sundhed

En tekstbeskrivelse af Region Sjælland ud fra diverse statistiske oplys-ninger om regionen. Notat omhandler diverse faktuelle og statistiske forhold som kan være af betydning for de sundhedsmæssige forhold men der drages ikke konklusioner i relation til praksisplanlægningen. Region Sjælland dækker et samlet areal på 7.273 km2 incl. 3 større øer med en samlet befolkning på 816.118 indbyggere (pr. 1. januar 2007). Kommuner Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjæl-land og består i den nye struktur (efter 1. januar 2007) af i alt 17 nye kommuner (mod tidligere 58 kommuner). Indbyggere Der er stor forskel på kommunernes størrelse hvor Solrød og Stevns kommune er de mindste med omkring 21.000 indbyggere mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring 81.000 indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 afrundet).

Befolkning pr. 1. januar 2007 - Region Sælland

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Sol

rød

Ods

herre

d

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Sla

gels

e

Ste

vns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

Demografisk udvikling Den forventelige demografiske udvikling (så vidt Danmarks Statistik’s befolknings-fremskrivning til 2028 - altså 20 år frem i tiden) angiver en stigning på ca. 56.000 ind- Side 23

byggere i Region Sjælland (svarende til en stigning på 6,9%) mens befolkningen som helhed (dvs. hele landets befolkning) forventes at stige med ca. 255.000 indbyggere svarende til 4,7% over den 20 års periode. Aldersfordeling Alderssammensætningen i Regionen er i relation til demografisk forsørgerbyrde en smule mere skæv med overvægten på en større andel af ældre borgere end for landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for hvor stor en andel af indbyggere i arbejdsstyrken (alderen 20-59 år) der er i forhold til (og dermed skal forsørge) den samlede andel af børn og unge i alderen 0-19 år samt ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0% udgør Regionens samlede forsørgerbyrde 94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle, hvor Ringsted ligger lavest med 87,1% og Odsherred ligger højest med 105,5%.

Demografisk forsørgerbyrde 2007Kommuner i Region Sjælland

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

70,0%

80,0%

90,0%

100,0%

110,0%

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herr

ed

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

unge ældre I alt

Pr. 1. januar 2007 er der således en overvægt af ældre borgere i Regionen i forhold til landet som helhed og i befolkningsfremskrivningen til år 2028 (altså 20 år frem i tiden) forventes andelen af ældre at stige markant i forhold til øvrige aldersgrupper. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet på det 20-årige sigt stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028 forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for Regionen at stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år 2028.

Side 24

Befolkning pr. 1. januar - aldersfordelt - Region Sjælland

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år over 80 år

2007

Fremskriv 2028

Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland tenderer til i højere grad at have erhvervsuddannelser (37,6% i regionen mod 33,2% for hele landet) og i mindre grad at have lange videregå-ende uddannelser (3,6% i regionen mod 5,7% for hele landet), når der måles på befolk-ningens højest fuldførte uddannelse opgjort for år 2006 iflg. Danmarks Statistik.

Befolkningens højeste fuldførte uddannalse 2006

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Hele landet

Region Sjælland

10 GRUNDSKOLE

20 ALMENGYMNASIALUDDANNELSER

25 ERHVERVSGYMNASIALUDDANNELSER

35 ERHVERVSUDDANNELSER

40 KORTE VIDEREGÅENDEUDDANNELSER

50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDEUDDANNELSER

60 BACHELOR

65 LANGE VIDEREGÅENDEUDDANNELSER

90 UOPLYST

Indkomstniveau I år 2005 er den samlede skattepligtige indkomst i Region Sjælland opgjort til ca. 118,4 mia kr. med store variationer de 17 kommuner imellem naturligt grundet kommuner-nes forskellige størrelse målt på antal indbyggere. Som et udtryk for indkomstfordelingen (dvs. hvor ”rige” er borgerne) kan den skatte-pligtige indkomst opdeles i indkomstintervaller. Opgjort på de enkelte kommuner har Greve, Roskilde og Solrød over 20% af den skattepligtige indkomst i intervallet over

Side 25

400 tkr. mens Guldborgsund og Odsherred kun har ca. 8% af de skattepligtige ind-komst i samme interval.

Skattepligtig indkomst 2005

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herr

ed

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

1.00

0 kr

< 100.000 kr 100.000-199.999 kr200.000-299.999 kr 300.000-399.999 kr400.000 og derover kr.

Et andet udtryk for borgernes velstand er at opgøre den skattepligtige indkomst i for-hold til antal borgere i kommuner og dermed få en beregnet gennemsnitlig indkomst pr borger (alle borgere). Opgjort på denne vis ligger Solrød og Greve kommuner klart i toppen med en gennemsnitlig indkomst pr. borger på ca. 170.000 kr. mens Lolland og Guldborgsund ligger i bunden med omkring 130.000 kr. i gennemsnitlig indkomst.

Skattepligtig indkomst 2005

100.000

110.000

120.000

130.000

140.000

150.000

160.000

170.000

180.000

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herr

ed

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vord

ingb

org

gns indkomst (ALLE borgere)

Side 26

Sundhedstilstanden Et udtryk for regionens generelle sundhedstilstand kan evt. måles på antallet at kontak-ter til sygesikringen i form af al henvendelse til almen praktiserende læge i 2006 i for-hold til befolkningstallet i de respektive kommuner. Således opgjort er borgerne i Lollands kommune mere ”syge” end borgerne i de andre kommuner (her er der ca. 8,4 kontakter til almen læge i gennemsnit) mod eksempelvis Roskilde kommune der er ”mest sund” med i gennemsnit kun 6,5 kontakter til almen læge pr. borger.

Antal kontakter til almen læge 2006

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

9,0

Gre

ve

Køge

Ros

kild

e

Solrø

d

Ods

herred

Hol

bæk

Faxe

Kalu

ndbo

rg

Rin

gste

d

Slag

else

Stev

ns

Sorø

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Gul

dbor

gsun

d

Vor

ding

borg

gns. antal kontakt pr.borger

Opdelt på socio-økonomisk status (dvs. hvem er det der går til læge) er det dels grup-pen af lønmodtagere med 37,5% (mod 37,9% for hele landet) og dels gruppen af pensi-onister og efterlønsmodtagere med 37,0% (mod 36,1% for hele landet) der med grup-pen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet (18,0% for regionen og 18,3% for hele landet) som tredje største gruppe primært henvender sig til almen læge praksis.

Kontakter til almen læge 2006 fordelt på socio-økononisk status - Kommuner i Region Sjælland

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Greve

Køge

Roskilde

Solrød

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

VordingborgLønmodtagere

Arbejdsløse

Selvstændige

Pensionisterogefterlønsmodt.

Pers. udentilknyt tilarb.mark.

Topledere

Uddannelsessøgende

Side 27

Infrastrukturen Den overordnede infrastruktur i Re-gionen er på de store linier præget af fire store motorveje (Køgebugt, Hol-bæk, Vest- og Sydmotorvejen) som sikrer rimelig fremkommenlighed om end trafikbelastningen på visse tids-punkter at døgnet er overvældende.

Side 28

nsteret.

Med motorvejene sikres de større byer tæt ved (om f.eks. Roskilde, Hol-bæk, Slagelse, Korsør, Ringsted og Køge) hurtige trafikforbindelser mens trafik på tværs af regionen foregår på almindelig landevej og dermed med lidt langsommere trafikforbindelser. Samtidig risikerer udkantsområder som Nykøbing Sj., Kalundborg, Nak-skov og Stege at ende som ”blinde veje” hvilket kan få betydning for bo-sættelsesmø Bygningsmassen I relation til bygningsmassen er Regionen præget af en forholdsmæssig stor andel af sommerhuse i forhold til landet som helhed. Således er 14,2% af bygningsmassen i Regionen registreret som sommerhuse mod 8,4% for landet som helhed. Opgørelsen er pr. 2006 og viser samtidig at det er i de gamle Vestsjællands Amt med 20,9% og Storstrøms Amt med 11,4% at der findes en overvægt at sommerhuse ifht. til den samlede bygningsmasse mens Roskilde Amt kun andre 4,1% i andel af sommerhuse.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Hel

e la

ndet

Ros

kild

e Am

t

Vest

sjæ

lland

s

Amt

Stor

strø

ms

Am

t

Reg

ion

Sjæ

lland

Bygninger 2006 IKKE-FORDELT, UOPLYST

Sommerhuse

Undervisning, forskning o.l.

Kontor,handel,lager,off. adm.

Fabrikker, værksteder o.l.

Avls- og drif tsbygning

Anden helårsbeboelse

Etageboligbebyggelse

Række-,kæde- og dobbelthuse

Parcel- og stuehuse

Boligsituationen I stedet for at se på bygningsmassen (som ovenfor) så kan boligsituationen og befolk-ningen anskues ud fra beboede boliger efter boligart for 2006.

For Regionen som helhed bor befolkningen for 2/3 deles vedkommende i parcelhuse eller rækkehuse mens ca. ¼ bor i etageboligbebyggelse (målt på antal af beboede boli-ger, hvilket ikke siger noget om hvor mange borgere der er i hver bolig) mens landejen-domme kun udgør samlet set 6% af hele regionens beboede boliger på i alt 362.235.

Beboede boliger 2006 efter boligart

185.448; 51%

56.037; 15%

89.001; 25%

78; 0%2.836; 1% 4.392; 1%

1.605; 0%2.551; 1% 20.287; 6%

Stuehuse tillandbrugsejendommeParcelhuse

Række-,kæde- ogdobbelthuseEtageboligbebyggelse

Kollegier

Døgninstitutioner

Anden helårsbeboelse

Uoplyst

Beboede fritidshuse

Opgjort på de enkelte kommuner er billedet noget varierende. Dels er antallet af boliger i den enkelte kommune naturligt forskellige afhængig af antallet af indbyggere i kom-munen og dels er den interne fordeling i kommunen efter boligart også varierende.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

Faxe

Gre

ve

Gul

dbor

gsun

d

Hol

bæk

Kal

undb

org

Køg

e

Lejre

Lolla

nd

Næ

stve

d

Ods

herre

d

Rin

gste

d

Ros

kild

e

Sla

gels

e

Sol

rød

Sor

ø

Ste

vns

Vor

ding

borg

Stuehuse til landbrugsejendomme Parcelhuse Række-,kæde- og dobbelthuseEtageboligbebyggelse Kollegier DøgninstitutionerAnden helårsbeboelse Uoplyst Beboede fritidshuse

Mens Slagelse, Roskilde og Næstved kommuner ligger i top med over 35.000 boliger er der en markant forskel på sammensætningen i boligerne; således har Næstved kom-

Side 29

Side 30

mune en mindre andel af etageboligbebyggelse end Roskilde og Slagelse kommuner uagtet at de tre kommuner er nogenlunde lige store målt på det samlede antal beboede boliger. Kommuner med den mindste andel af etageboligbebyggelse er Lejre (2%) og Stevns (6%) i forhold til de respektive kommuners samlede antal beboede boliger. Kommunen med den største andel af beboede fritidshuse er Odsherred kommune med 10% (mod en samlet andel for regionen som helhed på 1%) i forhold til kommunens samlede antal beboede boliger. -------------

Side 31

Bilag 6 Eximerlaserbehandling, en beskrivelse af behandlingen SYNSREGULERENDE BEHANDLING (bl.a. excimerlaserbehandling). Laserbehandling af cornea (hornhinden), hvor den mest kendte er excimerlaserbe-handling. I det følgende skal laserbehandling af hornhinden beskrives. Det ideelle øje, der ser på afstand, dvs. i det uendelige, og er i akkomodationshvile, vil ikke have behov for korrigerende glas (brille) foran øjet. Denne tilstand er sjælden. Re-sten af befolkningen kan deles op i langsynede og nærsynede med eller uden bygnings-fejl. Formålet med laserbehandling af hornhinden er at etablere det ideelle øje. Nærsynedes optiske problem er, at de brydende systemer bryder for meget (hornhinden er for top-pet) eller øjet er for langt. For nærsynede foregår laserbehandlingen ved, populært sagt, at brænde en minuslinse ind centralt i hornhindens forside. Langsynedes optiske problem er, at de brydende systemer bryder for lidt (hornhinden er for flad) eller øjet er for kort. For langsynede foregår laserbehandlingen i princippet på samme måde som for nærsynede med afhøvling af overfladen af hornhinden, heref-ter laserbehandles hornhinden nu ude i siderne for at skabe en mere toppet eller stejl hornhinde. Nøjagtigheden af behandlingen er ret god, og man kan behandle langsynede op til mellem 5 og 8 dioptrier. Det gælder for begge behandlingsmetoder, at man også retter bygningsfejl samtidig. Dette er teknikken for nærværende, men der foregår stadig udvikling på området for at perfektionere metodikken. Det skal bemærkes, at der behandles på raske øjne og at det derfor generelt betragtes som kosmetiske indgreb. Synsanomalier betragtes ikke som sådan som en sygdom, men mere som en normal variation i en befolkning. Befolkningen har i de 3 nedlagte amter haft krav på vederlagsfri laserbehandling af vis-se brydningsanomalier, men kriterierne for dette har været forskellige. Apparaturet til disse laserbehandlinger er dyre og kræver en del mandskab. Øjenlæger-ne har/kan anskaffe apparatur i fællesskab.

Bilag 7 Ordforklaring

KRONISK GLAUCOM (grøn stær) er øjenlægernes smertensbarn. Sygdommen er et syndrom bestående af sædvanligvis højt øjentryk, synsfeltsskader, nervefiberbeskadi-gelser, og den er næsten altid dobbeltsidigt. Skaderne er permanente og ikke mulige at behandle. Hovedproblemet ved glaucom er at få sygdommen diagnosticeret, men sam-tidig er det en meget vanskelig diagnose at stille tidligt i forløbet. Stilles diagnosen tid-ligt, forbedres prognosen betydeligt, når der indledes behandling. De seneste diagnosti-ske tiltag til tidlig diagnostik er OCT og CCT. Disse undersøgelsesmåder giver øjenlæ-gen nye muligheder for at diagnosticere glaukom på et endnu tidligere tidspunkt end før, og de kan sortere potentielle glaucompatienter som havende glaucom eller ej. Ube-

Side 32

handlet fører glaukom til stærk synssvækkelse, som er vanskelig at rehabilitere, og til-standen ender ofte i blindhed. Tidligere udgjorde den type patienter en stor gruppe i Dansk Blindesamfund. Nye behandlingsprincipper og effektiv medicin er med til at forbedre prognosen, men TIDLIG og korrekt diagnose er altafgørende for et gunstigt forløb. Behandlingen består i at sænke øjentrykket. OCT (optisk koherens tomografi- laserscanningsoftalmoskop). 3D OCT: Apparatet kan med ufarlig laserlys se igennem og afbilde nethinden forskellige lag og årehinden tredimensionelt samt måle på de strukturer, der er inde i øjet. Appara-tet bruges til at måle på nervefibertykkelsen for at afsløre glaukom i tidligt stadie. Det kan afbilde forskellige lidelser i nethindens synscentrum (makula) med henblik på så-vel medicinsk som kirurgisk behandling og effekten af denne. Udstyret er det eneste af sin art, som kan dechifrere detaljer i årehinden og nethindens lag. OCT er sammen med kontrastfotografering (fluoresceinangiografi) en forudsætning for at kunne diagnostice-re og behandle våd AMD (se nedenfor). AMD: Aldersrelateret maculadegeneration = alderspletter på nethinden = forkalknin-ger på nethinden. Degenerationerne opdeles i en tør degeneration, der ikke kan be-handles, og en våd AMD, der ofte kan behandles. AKKOMMODATIONSHVILE: Akkommodation er den evne, der i de yngre år gør det muligt at se både på nært og afstand. Når denne evne ikke bruges i øjet, er øjet i ak-kommodationshvile. CCT: Central hornhindetykkelse. CCT (central hornhindetykkelse): Standard trykmåling af øjet har altid været en usikker måling. Nogle patienter, med forhøjet øjentryk, har ikke glaukom, og andre med nor-malt tryk, har glaukom. Efter at øjenlæger er begyndt at korrigere trykmålingen med den korrektionsfaktor, der er karakteristisk for en given patients hornhinde, stemmer trykmålingsresultaterne langt bedre med de objektive fund, og det nøjagtige øjentryk, en patient har. Trykket kan nu bruges som en troværdig parameter. Målingerne er ved at blive indført som en obligatorisk undersøgelseprocedure ved glaukomvurdering. Ved behandling af øjen-trykket er man nu i stand til at få et korrekt trykniveau. ANGIOGRAFI: Injektion af et kontraststof i armen, hvorefter nethinden bliver fotogra-feret, medens kontraststoffet passerer inde i øjet. Bruges til at vurdere AMD, diabetes, karlidelser, m.v. Undersøgelsen er ikke ufarlig. OCT kan i visse tilfælde bruges i stedet. COMPUTERPERIMETRI: Automatiseret undersøgelse af synsfeltet til siderne. Der bruges computer for at få et så nøjagtigt resultat som muligt. Bruges specielt ved glau-com for at verificere diagnosen og følge udviklingen i sygdommen. Bruges også ved neurologiske lidelser for at fastslå diagnoser og stedfæste sygdomme. FUNDUSFOTO: Digitalt farvebillede af nethinden. Bruges som rutinefoto af nethinde-lidelser for at kunne følge forandringer og intervenere tidligere i et ugunstigt forløb. Øjenlæge Niels Ankjærgaard 05.03.2008