Dekanvalget: Modkandidater går sammen Skrivehovedet på …avisen. Fłrsteprioriteten i det nye...

Skrivehovedet påblokkenFire studievejledere vil have etformidlingscenter på fakultetet. For mangestuderende kan ikke få ordet på bordet, nårspecialet står for døren. Og så er det oftefor sent, mener studievejlederne, der øn-sker skrivekurser sideløbende med studiet.HUMavisen ser på center-tanken, nye oggamle bøger om at skrive og et interviewmed en studerende, der helt kontant pro-fiterede af tage på skrivekursus, da hunskulle i gang med specialet.

TEMA: Skriv � siderne 18-19-20-21

IdiotiserendeSkriver lektor Jørgen Kjaer om den obliga-toriske evaluering af al undervisning.

Side 10-11

Nyt studenterrumDe studerende har fået et nyt opholdsrumi Det Nordøstre Hjørne.

Korte nyheder på siderne 14-15

Hilden hylder humanioraHumanistisk forskning skal styrkes, sagdeforskningsminister Jytte Hilden, da hunlykønskede Center for Kulturforskningmed tiårs-jubilæet i oktober.

Reportage side 16-17

Forbudte ordVi fortsætter bagside-temaet med forbudteord og udvider denne gang med tilladtetal.

Bagsiden

Fakultetsblad for Humaniora, Aarhus UniversitetNr. 19 November/december 1997

Fredsvalg overaltpå Humaniora

Der er fredsvalgtil dekanposten efterat to af kandidaternestiller op sammen og entredje har trukket sigDekan André Wang Hansen fortsættersom dekan. Hans tidligere modkandi-dat, lektor Bodil Due (Oldtid & Mid-delalder) stiller op sammen med AndréWang Hansen og bliver ny prodekan,mens den tredje kandidat, lektor CalleMøller (Musik) trak sig få dage føropstillingsfristen.

D e k a n v a l g e t :

Til gengældhar det ny dekanataftalt, at André Wang Hansen trækker sigefter halvandet år, hvorefter Bodil Due vilstille op som ny dekan.

�På den måde sikrer vi både kontinuitetog fornyelse, siger de i et interview her iavisen.

Førsteprioriteten i det nye dekanat-teamsarbejde bliver en plan for ph.d.-stipendierog forskerrekruttering.

Interview med detkommende dekanat på side 3

Kun kampvalg tilKonsistoriumDe studerende og det tekniske og ad-ministrative personale (TAP) på Huma-niora skal til valgurnerne torsdag den27. november, hvor der er kampvalg tilKonsistorium, universitetets øverste or-gan. Til gengæld er der fredsvalg til allestudienævn på fakultetet, til Fakultets-

rådet og � som nævnt ovenfor � til deka-natet.Fakultetets lærere skal altså slet ikkestemme på torsdag.

Der bliver stor udskiftning i Fakultets-rådet, hvor fem bliver og ti medlemmer for-lader rådet. Det er dog ikke ti nye og grønnefolk, der træder ind � de fleste har nemligværet der før.

Mere om valget og de valgte på siderne 3�4�5�6�7

Modkandidatergår sammen

2

DeadlineHUMavisen 20 udkommer fredag 27. februar 1998.

Deadline fredag 6. februar for større indlæg, fredag 13.februar for mindre.

Indlæg til kalenderen modtages løbende, og publiceresstraks i web-udgaven af kalenderen.

Indlæg og ideer modtages dog også gerne før deadline.Udgivelsesdagen kan blive ændret.

HUMavisen5. årgang. Nr. 19November-december 1997

Redaktion:Redaktør Svend Aage Lund Mogensen (slam)(ansvarshavende).Berit Rydahl Sørensen (�ry).Layout:Svend Aage Lund Mogensen.Fotografi og illustration:Søren Jønsson Granat.

Adresse:HUMavisenHF Sekretariatet, bygn. 328Aarhus Universitet8000 Århus CTelefon: 8942 1242Fax: 86 13 43 37E-mail: [email protected]

HUMavisen udgives af Det Humanistiske Fakultet,Aarhus Universitet.

Det er HUMavisens formål at bringe meddelelser,information og debatstof i journalistisk bearbejdetform. Den redaktionelle linje er ikke udtryk forfakultetets officielle holdning. Hvor intet andet eranført er alle artikler m.v. skrevet af redaktionen.

HUMavisen udkommer normalt ultimo februar, maj,september og november måneder.

HUMavisen er gratis ved afhentning på fakultetet.Avisen sendes med intern post til alle ansatte på ud-givelsesdagen og omdeles på gange og kantiner påHumaniora og på Parkkollegiet. Studerende underJysk Åbent Universitet modtager avisen via deres in-stitut eller underviser.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og re-digere indlæg og meddelelser.

Tryk: Det Humanistiske Fakultets Reproafdeling,Nord-Østre Hjørne.

Oplag: 4.100 eksemplarer

HUMavisen.netHUMavisen udkommer også på Internet / WorldWide Web.Avisen:

http://www.hum.aau.dk/dk/nyheder/humavis/Seneste nyt:

http://www.hum.aau.dk/dk/nyheder/

ISSN 0908-5343

Indhold

IndholdModkandidater går sammen........................................................................ 1Fredsvalg overalt på Humaniora ................................................................. 1HUMavisen ..................................................................................................... 2Deadline ........................................................................................................... 2�Kontinuitet og fornyelse� ............................................................................ 3Studerende i Fakultetsrådet ......................................................................... 4Stor udskiftning i Fakultetsrådet ................................................................. 4Fakultetsrådet 1998 ........................................................................................ 4VIP-medlemmer ............................................................................................. 5Fakultetsrådet 1998-2001 ............................................................................... 5TAP-medlemmer ............................................................................................. 5Studenter-medlemmer .................................................................................. 5Valgsteder ........................................................................................................ 6Jeg er skyldig... ................................................................................................ 6Spørgsmål til spidsen ..................................................................................... 7Moderate Studenters lister ........................................................................... 7Studenterrådets lister .................................................................................... 71100 nye studerende i 98 ............................................................................... 8Friere adgang til magisteruddannelsen ..................................................... 9Destruktiv, idiotiserende, fordummende, barbariserende ogvulgariserende� .......................................................................................... 10Evaluering af evalueringer ......................................................................... 11Kontinuitet og fornyelse .............................................................................12Ærlig talt - hvad skal vi dog med humanister? ....................................... 12Hundedyr og hammergod sommerskole ................................................ 13Kort nyt .................................................................................................... 14-15Hilden hylder humanistisk forskning ...................................................... 16Nye folk på fakultetssekretariatet ............................................................. 17Teknisk chef ansat ........................................................................................ 17Ph.d.-skemaer på HUGIN ..........................................................................17E-mail eller disketter, tak .............................................................................17Center mod skrivekvaler ............................................................................ 18Kunsten at skrive speciale ........................................................................... 19Skrivekursus sprængte specialebyld ......................................................... 20Guide til bedre opgaver .............................................................................. 21Studievejledning er flyttet ..........................................................................22Forslag til tværfagsprogram 98/99 ............................................................. 22Frie ideer til bedre studier ..........................................................................23Undervisning Cekvina - forår 1998 ...........................................................23Mellemøsten mellem fred og konflikt ...................................................... 24�De andre� - �vi andre� ............................................................................... 24Tidsskrifter fra Humaniora ......................................................................... 25Begåede bøger .............................................................................................. 25Navne ............................................................................................................. 26Forbrydersprog ............................................................................................. 28Skriften på væggen ......................................................................................28

3

�Kontinuitet og fornyelse�Sådan lyder André WangHansen og BodilDues argumentfor at gå sammentil valgFakultetet skal have en nydekan � men først i 1999.André Wang Hansen og Bo-dil Due er blevet valgt udenmodkandidater til posternesom dekan og prodekan, menhar aftalt at André Wang Han-sen fortsætter som dekan ivalgperiodens første halvan-det år, hvorefter Bodil Due vilvære klar til at blive valgt tildekanposten for resten af pe-rioden frem til år 2002.Med den aftale imødekommerdet ny dekanat nogle af deønsker, som har været fremmei valgkampen.

Først og fremmest følger dekanen den hid-tidige tradition om at det ikke er Univer-sitetslovens bestemmelser om fireårige valg-perioder, men konsensus på fakultetet, derafgør hvor længe en dekan sidder.

Både de studerende og den tidligere de-kan, Steen Busck, har i HUMavisen opfor-dret en kvinde til at stille op � og det ønskefår de altså opfyldt om halvandet år.

Bodil Due kan ikke være sikker på at blivedekan i 1999 eftersom der skal afholdes ny-valg, men bliver hun valgt, så følger det enanden tradition på fakultetet; nemlig atdekanposten skifter mellem faggrupperne.André Wang Hansen er kunsthistoriker ogtilhører den æstetiske gruppe, mens BodilDue kommer fra Oldtid & Middelalder ogtilhører de historiske fag.

�Vi mener vi har fundet en løsning, somtager mest muligt hensyn til både fakultetetsfremtid og de forskellige ønsker, som er kom-met frem i løbet af det seneste år, lyderAndré Wang Hansens svar på hvorfor hanog Bodil Due valgte at stille op sammen.

Kontinuitet og fornyelse�Vi har aftalt, at jeg går af senest efter halv-andet år, hvorefter Bodil stiller op som nydekan-kandidat sammen med en ny prode-kan, forklarer André Wang Hansen.

�Det Humanistiske Fakultet er jo en storforretning, og nu får jeg tid til at sætte miggrundigt ind i sagerne først, i stedet for even-tuelt at blive kastet direkte ind i det umid-delbart efter et valg, siger Bodil Due.

Dekanatet vælges for fire år ad gangen,mens Fakultetsrådet vælges for tre år. Netopi år er begge på valg.

�To tredjedele af Fakultetsrådets medlem-mer går af � og derfor er det ekstra vigtigt atholde fast i et tidsmæssigt overlap, menerdekanen.

�Den model, som vi nu har fundet fremtil, sikrer derimod både kontinuiteten ogfornyelsen, er André Wang Hansen og Bo-dil Due enige om.

Valg uden indholdDe to nu tidligere modkandidater var enigeom at de rent politisk lå så tæt på hinandenat der ikke var megen mening i at fakultetetsstuderende og ansatte skulle vælge mellemdem.

�Hvis vi skulle have haft et valg, skulle detvære et substantielt valg, hvor kandidaternehavde forskellige politiske mål, forklarerAndré Wang Hansen.

Ph.d.-planDet ny dekanat har ikke lavet noget fællesvalgprogram, eller fastlagt hvordan de vilfordele arbejdet mellem sig, men de er enigeom hvor der er mest behov for at tage fat.

�I første omgang skal vi forberede over-gangen fra det gamle til det nye fakultets-

råd, rokader i udvalgeneog finde nye formænd forde store underudvalg.

�Dernæst skal vi i gangmed en plan for forsker-rekruttering. Nu harbåde lærere og sekretæ-rer fået deresdimensioneringsplan �nu skal vi også have enfor ph.d.-stipendier, sigerAndré Wang Hansen ogtilføjer, at den skal kædessammen med senior-politikken.

�En af de helt store sa-ger de kommende år bliver jo den store ud-skiftning af lærere, siger Bodil Due, og netopderfor er den sammenhæng så vigtig.

BesøgsrundeBodil Due og André Wang Hansen regnermed at gennemføre en ny besøgsrunde tilalle fag i forbindelse med den ny forsker-rekrutteringsplan.

Dekan André Wang Hansen og prodekanPer Stounbjerg tog på turné til allefakultetets fag i foråret 1996, da man lavedeVIP-dimensioneringsplanen.

� Det er selvfølgelig et stort arbejde atholde så mange møder, men det var en godmåde at komme i dialog med fagene samti-dig med at vi jo også fik klaret en række�småting�, når vi alligevel var på besøg.

Bodil Due lægger også vægt på, at det eren god måde for hende at blive præsenteretpå.

�Det er vigtigt med den personlige kon-takt, understreger hun.

ValgkampDet var lektor Calle Møller (Musik), der star-tede valgkampen, da han i foråret her iHUMavisen bekendtgjorde at han stilledeop til dekanposten, da han gik ud fra at densiddende dekan gik af når valgperioden varslut, sådan som det hidtil har været kotumepå fakultetet.

Samtlige valgindlæg i HUMavisen siden da○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Fortsættes side 12

Valg

Lektor Bodil Duebliver ny

prodekan � ogstiller op somdekan i 1999.

Dekan AndréWang Hansenfortsætter somdekan, men går afi 1999.

4

Stor udskiftning iFakultetsrådet

Valg

Kun fem medlemmerfortsætter iFakultetsrådet efternytår, der måske fårflertal af kvinderSelv om der er fredsvalg til Det Humani-stiske Fakultetsråd, bliver der skiftet grun-digt ud. Kun fem af de nuværende 15 med-lemmer vil sidde med til bords, når dennye valgperioden begynder 1. februarnæste år, men det betyder ikke at det nyeråd er �grønt�. Der er nemlig kun tre med-lemmer, der ikke tidligere har været med-lem af rådet.Som bekendt vil dekanen, som samtidiger formand for Fakultetsrådet � stadighedde André Wang Hansen, når det nyeråd mødes, men på lærersiden i øvrigt erdet kun Ole Høiris Nielsen, der fortsætter,mens der er udskiftning på de fem andrepladser.

Blandt de fem nye er det kun Ansa Løns-trup, der ikke før har haft titel af fakul-tetsrådsmedlem. Vagn Outzen, Lise Han-nestad, Hans Arndt og Mette Kunøe haralle prøvet det før.

De studerende beholder Anne Goul Niel-sen, og giver plads til to debutanter, Stef-fen Longfors og Laurits Borberg. PrebenDehlholm fortsætter som repræsentant forde tekniske medarbejdere og Grete Flarupfor sekretærerne, mens Solveig Kristian-sen er ny i rådet.

Det er også sikkert, at de to eksternemedlemmer ikke fortsætter, da de højstkan sidde to perioder og det har bådeMarianne Abrahamsen og P. H. Peter Mik-kelsen gjort, hvorfor der nu skal udpegesnye. De eksterne medlemmer udpegesførst senere på året af Forskningsrådet ogUddannelsesrådet.

Fristen for at stille forslag til eksternemedlemmer udløb 17. november.

Dermed er der foreløbigt valgt syv kvin-der og seks mænd til rådet. Hvis én af deeksterne repræsentanter også bliver enkvinde, får kvinder altså flertal i det nyeråd.

slam

Regler for udpegning af eksterne medlemmer:www.uvm.dk/uni /uni .htm

Studerende iFakultetsrådetDer er fredsvalg blandt de studerende tilFakultetsrådet, da det kun er Humani-stisk Studenterråd (Humrådet), der stil-ler op. De tre studerende, som 1. februarbliver medlemmer af Fakultetsrådet,præsenterer her sig selv:

Steffen Longfors (Historie)Er studerende ved Historisk Institut påfjerde år. Har tidligere været observatøri Historisk Instituts institutbestyrelse ogmedlem af Historisk Instituts studie-nævn.

Jeg stiller op til Fakultetsrådet, fordi jeggerne vil være med til at præge debat-ten om de problemer som masse-universitetet rejser for både studerendeog undervisere. Her tænkes især på dis-kussionerne om undervisnings-principper (bl.a. spørgsmålet om evalu-eringer), om studiestartsproblemer (Stu-dium Generale) og om ph.d.-politikken.Tre emner jeg tror vil komme til at fyldemeget i det kommende år.

Anne Goul Nielsen (Engelsk/Historie)Læser engelsk med historie som sidefag.Jeg har været medlem af fakultetsrådet idet sidste år og har tidligere siddet i Kon-sistorium.

Jeg stiller op til Fakultetsrådet fordi jegmener at det er vigtigt at vi studerendeer med i fakultetets beslutningsproces-ser.

I det kommende år mener jeg en af devigtigste opgaver bliver at få lavet voresoptagelsessystem på Humaniora om, så-dan at vi fremover får separat optag tilhvert enkelt fag. Det nuværende syste-mer er efter min mening meget uretfær-digt over for ansøgere i kvote II, fordiman ikke kan kvalificere sig målrettetefter det fag man gerne vil læse.

Laurits Borberg (Klassisk Arkæologi)Studerer Klassisk Arkæologi, og har bl.a.erfaring fra Humrådet og Forsknings ogPlanlægningsudvalget under Fakultets-rådet.

Jeg synes det er vigtigt at der også erstuderende fra de små fag repræsente-ret i Fakultetsrådet. Derudover er jegmeget optaget af de konsekvenser, somalle omflytningerne vil få for vores fag-lige miljøer.

FFakultetsrådet

1998Dekan André Wang Hansen

Prodekan Bodil Due (observatør)

VIP:Mette Kunøe (Nordisk)

Lise Hannestad(Klassisk Arkæologi)

Hans Arndt (Lingvistik)Ansa Lønstrup (ÆK)

Vagn Outzen (Romansk)Ole Høiris Nielsen (Etnografi)

TAP-kontorGrete Flarup Hansen

(Oldtid & Middelalder)Solveig Kristiansen (Lingvistik)

TAP-teknikPreben Dehlholm

(Fotolab, Moesgård)

StuderendeAnne Goul Nielsen (Engelsk)

Steffen Longfors (Historie)Laurits Borberg

(Klassisk Arkæologi)

Bemærk! Ovenstående fakultetsråd bli-ver kun en realitet, hvis der ikke erkommet indsigelser mod opstilling-erne. Denne frist lå efter HUMavisensdeadline. De endelige valglister blevslået op tirsdag 18. november.

5V

alg

Fakultetsrådet1998-2001

Studerende dog 1998-1999.Valgt ved fredsvalg novem

ber 1997.Ekskl. eksterne m

edlemm

erForm

and: Dekan

André Wang

Hansen

VIP

-me

dle

mm

er

TA

P-

med

lem

mer

Stu

de

nte

r-m

ed

lem

mer

Grete Flarup Hansen (Oldtid & Middelalder) Solveig Kristiansen (Lingvistik)

Anne Goul Nielsen (Engelsk) Steffen Longfors (Historie)Laurits Borberg (Klassisk Arkæologi)

Mette Kunøe (Nordisk)

Lise Hannestad (Klassisk Arkæologi)

Hans Arndt (Lingvistik) Ansa Lønstrup (ÆK)

Vagn Outzen (Romansk)Ole Høiris Nielsen (Etnografi)

Preben Dehlholm (Fotolab, Moesgård)

6

Jeg er skyldig...

Valg

Valgstederved valget 27.november 1997Ansatte og studerende på Huma-niora skal stemme ved det valgsted,hvor deres institut er nævnt.Valgstederne er åbne 9-16, undta-gen Moesgård som er åbent 10-15.Bemærk, at valgsteder for stude-rende og ansatte ved andre fakulte-ter ikke er medtaget i denneoversigt.

Moesgård (kantinen)Forhistorisk Arkæologi,Middelalderarkæologi, Etnografi.Åbent 10-15.

Vandrehallen iHovedbygningenOldtid & Middelalder, KlassiskArkæologi, Cekvina, Religions-videnskab, Semitisk Filologi ogansatte i den centrale administra-tion.

Trøjborg-komplekset(forhallen)Informations- og Medievidenskab,Nordisk, Romansk, Lingvistik.

Nord-Østre HjørnesKantineEngelsk, Filosofi, Germansk,Historie, Idéhistorie, Østasiatisk,Områdestudium Østasien.

LangelandsgadesKaserneDramaturgi, Kunsthistorie, Littera-turhistorie, Musik, ÆK, Slavisk.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Dorte Buch Christiansen

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Moderate Studenter

...i at være moderat!For hvis det er en forbrydelse, er det en,

jeg ikke kan løbe fra. Jeg har sat mig ind ide muligheder der var, og jeg har valgt. Detburde jeg ikke skulle spilde min tid på atretfærdiggøre.

Lad mig sige det med det samme - Mode-rate Studenter er en STUDENTERpolitiskorgansisation. Vi beskæftiger os IKKE medpartipolitik, vi er IKKE konservative og virender IKKE rundt med slips. Det er dermange, der har taget fejl af.

Som forening arbejder vi ud fra princip-pet om det frie mandat. Vi arbejder ikke udfra allerede eksisterende meninger og hold-ninger, vi tager stilling fra sag til sag.

Studenterrådet arbejder ud fra den de-vise, at én studenterorganisation må væreden ideelle model for de studerende. Jeg erikke ubetinget enig.

Forudsætningerne for denne organisationer af væsentlig betydning for om det kanfungere til gavn for de studerende. Jeg serto muligheder,

A) en studenterorganisation som studen-terrådet ser ud i dag eller

B) en ny struktur der tager højde for destudenterpolitiske skel der er i dag.

Mulighed A ser jeg ikke som realistisk, idetstudenterrådet ikke har magtet at samle destuderende. Hverken Moderate Studentereller de fremvoksende politiske studenter-organisationer som Liberale, Radikale ogKonservative studerende har følt at der erplads til dem i Studenterrådet.

I tilfældet af at Studenterrådet holder fasti løsning A, så ser jeg en styrke i at Mode-rate Studenter og Studenterrådet er to for-skellige organisationer og står sammen i detilfælde, hvor de kan enes om et samar-bejde. Det kan vi i mange tilfælde og så erdet om at benytte sig af den god tone, vihar og få vores krav eller acceptable kom-promis�er igennem på den store sendeflade.

Men der er tilfælde, hvor vi ikke er enige.

Som jeg ser det, er dette et udtryk for, at derEKSISTERER forskellige holdninger, at dersikkert er en årsag til det, og der bør derforvære plads til at også mindretallet bliver re-præsenteret.

Det er derfor at jeg foretrækker løsning B,en ny studenterorganisation der kan rummebåde Moderate Studenter, de politiske listerog Studenterrådet af i dag, og dermed bliveet nyt studenterråd. Det bliver selvsagt ikkenemt, men det er den eneste logiske løsningpå problemerne.

Moderate Studenter har besluttet at ar-bejde for en samlet studenterorganisation,hvilket Moderate på Humaniora har støttetog opmuntret. Dette er derfor også voreshovedtema i den forestående valgkamp,hvor en stemme på voreskonsistoriekandidater vil være en stemmepå en sammenlægning af de studenter-politiske kræfter og et signal til allestudenterpolitikere om at DU som stude-rende ønsker en løsning af problemet.

Moderate Studenter er ikke så synligt påde enkelte studier på Humaniora. Hvis maner en smule interesseret i, hvad der foregårpå ens fag er det naturligt at involvere sig isit fagråd, som gør et GODT stykke arbejde.Dem bakker du op ved at stemme på fagråd-enes kandidater til studienævns- ogfakultetsrådsvalgene.

Men der er brug for folk, der har lyst til atændre studenterpolitikken på Universitets-plan. Uddannelsessystemet er i konstant ud-vikling og vi er langt fra optimale forhold,hvad angår pædagogik, ressourcer, optag ogbolig. For bare at nævne et par eksempler.Dette skyldes bl.a. at kræfterne er delt imel-lem forskellige organisationer, og at vi somstuderende står delt over for undervisere oguniversitet.

Derfor - giv dine repræsentanter fra Mo-derate Studenter en chance og stem på demtil konsistorievalget. Vi har kandidater for-delt på flere forskellige fag og de er villige tilat gøre et stykke arbejde for DIT studie i ensamlet studenterorganisation.

7S t u d e n t e r r å d e t :

Spørgsmål til spidsen○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Jesper Brunholm, Musik

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

stud. mag.

Den 27. november er der valg til de kolle-giale organer. Humanistisk Studenterrådsspidskandidat kommer i år fra historie. Vo-res nuværende repræsentant i Konsistoriumkommer fra musik, og tidligere har stude-rende fra bl.a. Engelsk og Litteraturhistorieværet valgt til Konsistorium. Således harHumrådet en lang tradition for at have ind-valgt en repræsentant i universitetets øver-ste organ.

Vi mødte dette års spidskandidat MortenH. Jacobsen til en snak om hans holdningerher op til valget.�Hvad mener du er det vigtigste studenter-politiske område at arbejde med for tiden ?

�Med det stigende optag til universitetet,mener jeg det er meget væsentligt at vi ar-bejder med at fastholde det høje niveau iundervisningen. Institutterne vokser i disseår kraftigt, og mange studerende opfatter ihøjere grad studiet som en fortsættelse afden skole de kommer fra. Det er derfor vig-tigt, at de studerende engagerer sig i deresstudie og i de faglige debatter på deres fag.Her er det universitetets opgave at skaberammerne for en fri diskussion og et godtstudiemiljø.�Hvilke rammer er der her tale om ?

�Jeg tænker først og fremmest på de fysi-ske rammer. Næsten alle studerende på uni-versitetet har oplevet problemet med over-fyldte lokaler, hvor flere studerende måttetage plads i vindueskarmen. Det er natur-

Valg

Studenterrådets lister• Statsrådet � studenterrådslisten på Statskundskab• Det økonomiske Råd � Oeconrådet, Moderate Økonomer

og Oeconlisten• Alternative Jurister• Studenterrådet på Psykologi• Teologisk Fakultets Liste• Studenterrådslisten på Datalogi, Fysik, Kemi, Matematik og

MAT/ØK• Biologisk Fagudvalg• Geologisk Fagudvalg• Medicinerrådets liste• HUM-Listen

Studenterrådets lister og lister i valgforbund hermed

Moderate Studenterslister• Moderate Jurister• Moderate på Geologi• Moderate på Kemi og Molekylær biologi• Moderate på Biologi• Moderate på Matematik og Datalogi• Kasernelisten• Sammenlægningslisten på Tysk• Sammenlægningslisten på Klassisk Arkæologi• Sammenlægningslisten på Informationsvidenskab• Sammenlægningslisten på Teologi• Tværpolitisk ListeModerate Studenters lister og lister i valgforbund hermed

ligvis en helt uholdbar situation, som skalløses så hurtigt som muligt. Her er der førstog fremmest tale om politiske beslutninger.

�Universitetet blev sidste år tvunget til atforøge optaget med trusler om at man ikkeville bevilge penge til det allerede planlagtebyggeri på Barnow-grunden, hvis ikke uni-versitetet øgede optaget. Sådanne revolver-metoder er naturligvis fuldstændigt uaccep-table og ødelægger enhver mulighed for atplanlægge driften her på stedet.�Nu er Barnow-byggeriet gået i gang, hvilkekrav bør de studerende stille til sådanneprojekter ?

�Når der bygges nyt helt fra grunden erder utroligt vigtigt at de studerende er medi planlægningsfasen. Derved kan de væremed til at sikre at der er nok læsepladser,opholdsrum osv. For et sikre et godt studie-miljø skal der være plads til de studerende -også når undervisningen slutter. Der skalvære ordentlige kantinefaciliteter, bruger-venlige biblioteker, læsepladser, kaffestuerosv.�Der tales jo en del om det stigende optag.Hvordan sikrer vi kvalitet i undervisningen,når så mange nye starter hvert år ?

�Det er meget vigtigt, at såvel ældre stu-derende som undervisere sørger for, at denye studerende får en god start. På mangehumanistiske fag har man forsøgt sig meden instruktorordning, hvor overbygnings-studerende har fulgt russerne i det førstesemester. Formålet har først og fremmestværet at de nye studerende skulle få enbedre introduktion til deres nye liv som stu-

derende. Dette skulle gerne betyde at enstørre del af de nye studerende falder godttil på stedet, engagerer sig i deres studie ogfortsætter som studerende - også i perioder,hvor de måske ellers var stoppet. Denneinstruktorordning blev i sin tid startet påHumrådets initiativ.

�Samtidig er det vigtigt at underviserneindgår i en konstruktiv dialog omkring un-dervisningen. På den måde kan man i fæl-lesskab løse eventuelle problemer, før deudvikler sig.Forudsætningen for at de studerende harindflydelse på deres studie er at så mange sommuligt afgiver deres stemme, når der er valg.Stem til valget den 27. november. Dermed erdu med til at sikre de studerendes indflydelsefremover.

Morten H. Jacobsen (Historie) er Humrådetsspidskandidat til Konsistorium i år.

8

1100 nye studerende i 98

Der bliver optaget lidt færre næste år i forhold til 1997, men flere end i 1996. Ændringerne erjævnt fordelt over alle fakultetets optagelsesområder.(1) i 1996 og 1997 var Middelalderarkæologi et selvstændigt optagelsesområde med hhv. 13 og23 pladser.Humaniora 1 = engelsk, fransk, italiensk, spansk, historie, idehistorie.Humaniora 2 = nordisk sprog og litteratur (dansk), filosofi, litteraturhistorie, kunsthistorie,dramaturgi, etnografi.Humaniora 3 = brasiliansk/portugisisk, klassisk filologi, græsk, latin, kinesisk, japansk, indiskfilologi, ungarsk, finsk, lingvistik.Arkæologi = klassisk arkæologi, forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi.Slavisk = russisk, serbisk/kroatisk, polsk, tjekkisk, bulgarsk.

Fakultetet overvejer at lavealle fag til særskilteoptagelsesområder fra1999Fakultetet vil optage 1100 studerende i 1998.Det er flere end i 1996, men færre end i 1997,hvor fakultetet blev pålagt at øge optagetmed cirka 200 studerende i forhold til 1996.Næsten alle optagelsesområder bevares ideres nuværende form, bortset fra atMiddelalderarkæologi lægges sammenmed de to øvrige arkæologiske fag i ét om-råde. Til gengæld vil fakultetet nu se på omoptagelsessystemet skal laves helt om.På Fuglsø-seminaret foreslog de studerende,at fakultetet forlader det nuværendeoptagelsessystem med tre store optagelse-sområder og enkelte særoptag og i stedetlaver særskilt optag på hvert enkelt fag.

Den ny metode skal fjerne en række ind-byggede skævheder og urimeligheder - ikkemindst for kvote 2-optaget, ligesom det vilvære sundt for fagene at få diskuteret, hvorstore de ønsker at være i stedet for at ladetilfældigheder og status quo afgøre det, me-ner de studerende.

Til gengæld vil det blive sværere at skiftestudium. I dag kan de studerende skifte fritinden for optagelsesområdet.

Forslaget har været fremme før, men tidli-gere var især de studerende imod.

1999Fakultetet går nu i gang med at undersøge,hvordan det nye system vil påvirke optagetog hvilke kriterier, der skal afgøre fagenesstørrelse.

)gnikoobrevoevisulkske(8991resdalpetdubdU )gnikoobrevoevisulkske(8991resdalpetdubdU )gnikoobrevoevisulkske(8991resdalpetdubdU )gnikoobrevoevisulkske(8991resdalpetdubdU )gnikoobrevoevisulkske(8991resdalpetdubdUedårmoseslegatpO edårmoseslegatpO edårmoseslegatpO edårmoseslegatpO edårmoseslegatpO 6991 6991 6991 6991 6991 7991 7991 7991 7991 7991 8991 8991 8991 8991 8991

1aroinamuH 1aroinamuH 1aroinamuH 1aroinamuH 1aroinamuH 003 083 543



)1(igoloækrA )1(igoloækrA )1(igoloækrA )1(igoloækrA )1(igoloækrA 84 77 56

ksivalS ksivalS ksivalS ksivalS ksivalS 54 54 54

ksnamreG ksnamreG ksnamreG ksnamreG ksnamreG 55 56 55

kisuM kisuM kisuM kisuM kisuM 54 54 54

baksnediveideM baksnediveideM baksnediveideM baksnediveideM baksnediveideM 03 04 53

baksnedivsnoitamrofnI baksnedivsnoitamrofnI baksnedivsnoitamrofnI baksnedivsnoitamrofnI baksnedivsnoitamrofnI 05 06 55

tlaI tlaI tlaI tlaI tlaI 379 379 379 379 379 7021 7021 7021 7021 7021 0011 0011 0011 0011 0011

Ændringer i optagelsesområder skal vars-les mindst et år i forvejen, så eventuelleændringer kan først træde i kraft til efter-året 1999. Ønsker man at ændre optagelses-

kriterierne � fx krav om bestemte karakte-rer eller niveauer i visse gymnasiefag � ervarslet to år, og kan ændringen ikke ske førseptember år 2000.

slam

Studier

Vidar for voksneVidar er en database med oplysninger om offentlige uddannelses- og kursusmulighederfor voksne. Man kan fx klikke sig ind på �Lingvistik, Fremmede sprog i Danmark,åbent universitet� og se at kurset varer et semester med undervisning en aften omugen. Basen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Arbejdsministerietog R.U.E.

http: / /www.vidar.dk/

Du finder alle web-adresser nævnt i HUMavisen på HUMavisens eget web-sted.

9

Friere adgang tilmagisteruddannelsenStudienævn kan selvbestemme adgangskrav tilkonferensuddannelsenStudienævnene har fået en generel dispen-sation til selv at fastsætte hvilke bachelor-uddannelser, der skal give adgang tilmagisteruddannelsen. Ændrede studie-ordninger skal dog - som altid - fortsat god-kendes af Studieudvalget.Nogle fag ønsker at alene en treårig étfagligbachelorgrad kan give adgang til magister-uddannelsen, mens andre fag vil acceptereforskellige bestemte kombinationer som ad-gangskort. En tredje gruppe fag vil følgefakultetets generelle princip, hvor to års stu-dier i grundfaget kan give adgang tilmagisteruddannelsen, uanset hvad dettredje år af bacherloruddannelsen indehol-der.

Da Repræsentantskabet diskuterede sagenpå Fuglsø-mødet i september var der stem-ning for at lade studienævnene selv be-stemme, hvilke adgangskrav, der skal gældetil magisteruddannelserne. Fakultetsrådethar senere konfirmeret den beslutning.

Grundig informationDa der på den måde komme mange forskel-lige �lokale regler�, skal studienævnene til

gengæld love at informere de studerendegrundigt om forholdene. De studerende skalvære klar over, at de studievalg som de træf-fer tidligt i studiet, kan få betydning for omde senere vil kunne læse til mag.art. eller ej.

Studerende vil dog altid kunne søgestudienævnet om dispensation, hvis de ikkehar den rette fagsammensætning. Det ernemlig altid muligt for et studienævn at dis-pensere fra egne regler.

slam

Studier

Studerende skal tænke siggodt om, når man planlæggersit studium - ikke mindst om

man vil fortsætte på enkandidatuddannelse - eller om

man vil være magister. Nuhar studienævnene fået lov til

selv at fastlægge adgangs-kravene til magisterud-

dannelserne - og så skal manplanlægge sit bachelor-

studium ekstra grundigt.

Ill.

: Sør

en J

ønss

on G

rana

t

Folketinget åbent på webFolketinget er kommet på web - og præsenterer alle dagsordener, spørgsmål til ministre og debatteri Folketingssalen. Men også offentlige udvalgsbilag og udvalgenes arbejde kan man nu læse om påWWW. Man kan også søge på fx �Århus Universitet� (og på �Aarhus Universitet�, men det giverfærre resultater) og se hvor mange MF�er der er uddannet i Århus, og hvornår der sidst er stilletspørgsmål som vedrører universitetet. Det seneste handlede om adgangen til samfundsfag somsidefag.

http: / /www.folket inget .dk/

Du finder alle web-adresser nævnt i HUMavisen på HUMavisens eget web-sted.

10

Destruktiv, idiotiserende, fordummende, Skriver lektorJørgen Kjaer om�evalueringsforordningen�

Fire lærere på fakultetet har protesteret imodden obligatoriske evaluering af al undervis-ning, som fakultetet vedtog i 1995. En af demholdt nedenstående oplæg, som står for hansegen regning, på Repræsentantskabets Fuglsø-møde i september. (Forkortet af red.)

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Jørgen Kjaer, Germansk

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Lektor

I den tyske grundlov står der Forschung undLehre sind frei.

I henhold til denne ide, som jeg forudsæt-ter bekendt, er vurdering en integreret ogcentral del af disse processer. I stedet for atrespektere dette, erstatter evaluerings-forordningen den immanente og integre-rede vurdering med noget, som er universi-tetsundervisningens mest destruktive mod-sætning. Hvis man tager Universitetslovensord om, at forskningsfriheden skal værnes,er evalueringsforordningen ikke hjemlet afUniversitetsloven.

Nu ved jeg godt at dette er et fortolknings-spørgsmål. Man kan også fortolke loven så-ledes, at begrebet studerende er ophævet ogerstattet af begrebet �bruger�, og at også detraditionelle begreber om forskere og forsk-ning og den dermed forbundne undervis-ning er ophævet og erstattet af forestillin-ger om producenter og leverandører af etprodukt nemlig undervisning bestående istandardiseret, formskåret, disponibel, an-vendelig, reproducerbar, kurant viden oginformation. For så vidt man lægger dennetolkning til grund, så er der god overens-stemmelse mellem universitetsloven og for-ordningen.

Mit spørgsmål er nu: er det sådan Fakul-tetsrådet tolker Universitetsloven?

Hvis det forholder sig sådan, synes jeg manskal sige det højt og samtidig sætte gang i

en debat i fuld offentlighed, såledesat vi kan høre argumenterne for denneradikale omkalfatring af universitets ide,virksomhed og målsætning, og således at vikan finde ud af, om der er dækning fordenne fortolkning blandt lærere og stude-rende på dette fakultet.

Indtil det modsatte er bevist, tillader jegmig at gå ud fra, at der på fakultetet stadig-væk er konsensus om, at en universitets-lærer i hvert fald principielt er en forsker,der underviser og vejleder nogle stude-rende på basis af sin forskning, og at enstuderende er et voksent, myndigtmenneske, der engagerer sig se-riøst og ansvarligt i sine stu-dier og i undervisningen.

DannelseDet er en integreretdel af en sådan dia-logisk studie- og læ-reproces at man bådeforholder sig vurde-rende til sagen og tilprocessen. Ligesom idagligdags diskussio-ner skiftes der efterbehov fokus fra sa-gen som sådan tilden dialogiske pro-ces, dens forudsæt-ninger, målsætning og deltagernes bidrag tilden.

De dialogiserende, forskende, studerende,lærende og samarbejdende justerer løbendedialogens og processens præmisser og mål-sætning og de enkelte deltageres bidrag tilrealiseringen af målsætningen, anerkenderog bifalder det, der fremmer processen ogkritiserer det, der hæmmer den. De vurde-ringer, der artikuleres i procesforløbet, erdels sagligt orienterede prøvelser af argu-menter, meninger og dels vurderinger afgruppens selvregulering og medlemmernesbidrag til processen. Herved sker der enoptræning i både intellektuelt og socialt kul-tiveret adfærd.

Komissæragtig toneEvaluering i forordningens forstand er no-get ganske andet end denne i processen selv-følgelige og integrerede vurdering. Selvedette, at der er tale om tvang, ændrer fun-damentalt ved disse præmisser. Derudoverer den skolemester- og kommisæragtigetone uforenelig med det, jeg forstår ved hu-

manistisk dannelse. Det gælder også denmeget detaljerede forskrift af procedurerinkluderende afrapportering til det kontrol-lerende studienævn, hvilket kun kan forståssom en generel mistillid til lærernes kvalifi-kationer, kompetence, dømmekraft og en-gagement i deres arbejde. Der er indførtomvendt bevisbyrde: læreren skal retfær-diggøre sig, vise sig værdig til brugernes,studielederens og fakultetets tillid. Det erbrugeren, der suverænt afgør, om han erværdig til en sådan.

Fundamental mistillidKombinationen af denne fundamentale mis-tillid, lærerne i rollen som producenter ogleverandører af et formodet objektivt mål-bart produkt, som skal underkastes en eva-luering af mennesker, der defineres og defi-nerer sig som brugere, og som oven i købetnogle steder kan udtale sig anonymt, uden

Debat

Kjaers Køkken.Tvungen

undervisnings-evaluering er

uspiselig,mener lektorJørgen Kjaer(Germansk).

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Fortsættes næste side

11

at den evaluerede kan få uddybet, hvad derligger i bedømmelsen, og uden at bedøm-melsen kan gøres til genstand for en person-lig dialog, er destruktiv, idiotiserende, for-dummende, barbariserende og vulga-riserende. Den tager de mest negative kon-sekvenser af den værst tænkelige udlægningaf Universitetsloven ligesom den tager kon-sekvensen af begrebet �masse� i det nye ord:masseuniversitet. Det er en principiel og of-ficiel degradering og diskvalifikation af læ-rere til subalterne funktionærer i et kafkaskbureaukrati og af unge mennesker til ano-nyme massekonsumenter og partikularisti-ske individer, en diskvalifikation, der oplø-ser undervisningssituationen som en dan-nelsesproces.

Fakultetet har udnævnt mistilliden til atvære udgangspunktet, normaliteten, og deter ganske klart, at det er lærerne, mistillidenførst og fremmest retter sig imod. Det er ogsådem, der rammes af eventuelle sanktioner,hvis evalueringen ikke falder gunstigt ud.Derfor er det noget let gennemskueligt vrøvlat sige, at det ikke er lærerne, der skal eva-lueres, men undervisningen.

Kunden har altid retEn bruger eller en kunde er netop ikke enansvarlig partner i en gensidig dialogisk pro-ces. Det er producenten og leverandøren,der har ansvaret for produktet. Brugerenvælger og vrager suverænt ud fra sine sub-jektive og private behov, som han ikke be-høver at argumentere for og stå til regnskabfor. Brugeren og kunden står overfor pro-ducenten og leverandøren og stiller krav ogevaluerer uden at leverandøren kan rejsesymmetriske modkrav, og har tilsvarenderettigheder og kompetence.

Af gode grunde har kunden altid ret.

Barbarisk vildfarelseJeg har tidligere udtalt, at forordningen eret indgreb i den pædagogiske metodefrihed,men i grunden kan man sige, at den dialo-giske proces, jeg skildrede før, ikke er no-gen speciel metode, det er metoden, den me-tode, man anvender på et universitet. Deter beklageligt, men samtidig symptomatisk,at det er nødvendigt at argumentere fordette.

Det skal være klart, at jeg er fuldstændigenig med de studerende i, at det, der fore-går på fakultetet, ikke lever op til det skitse-rede ideal. Man kan sige, at forudsætnin-gerne for at levere kvalificeret universitets-

Debat

undervisning i den gode gammeldags for-stand systematisk er blevet undermineretbåde gennem ovenfrakommende omstruk-tureringer af studierne, nedskæringer osv.Men vi lærere bærer også selv som kollektiven del af skylden, for ligesom vi i nedskæ-ringstiderne blev skåret ned efter grønt-høstermetoden, så har vi i alt for stort om-fang fordelt og tilrettelagt arbejdet og an-vendt ressourcerne efter et tilsvarende prin-cip, nemlig princippet, at alle kan udføre alleopgaver lige godt.

Det kedelige er, at de studerende nu så atsige godkender denne tingenes tilstand ogforstærker de kedelige tendenser. Hvis deter de unge menneskers selvopfattelse, at deikke er andet og ikke vil være andet endanonyme brugere, der vil betjenes af uen-gagerede leverandører af formskåren infor-mation, så må den pædagogiske opgave be-stå i at få dem ud af denne barbariske vild-farelse.

Jeg vil opfordre til, at fakultetet tager ty-ren ved hornene og går med i en offentligdebat om de fundamentale problemer:

- den humanistiske dannelse, de humani-stiske kompetencer, den frie forsk-ning,

- sammenhængen mellem forskning ogundervisning overfor tendenserne tilinstrumentalisering, skolemæssig-gørelse, udvendiggørelse, bureaukra-tisering, standardisering af undervis-ningen og til adskillelse af forskningog undervisning, viden og dannelse.

- humanistisk dannelse på et masse-universitet i en tid med en ureflekte-ret internationalisering.

- forholdet mellem den nationale dan-nelse og universitetskultur og inter-nationaliseringen

- forholdet mellem traditionel humani-stisk dannelse og kravene om er-hvervskompetence.

Hvis nogen vil sige, at sådan noget disku-terer man jo hele tiden, så vil jeg sige, at mangør det ikke fundamentalt nok og ikke medtilstrækkelig opmærksomhed på de kon-krete problemer på institutionen.

Den uforkortede version af ovenstående indlægkan læses i information & debat nr. 14 (3.november 1997).

Tegn

inge

r: S

øren

Jøn

sson

Gra

nat

Evaluering afevalueringerPå Fuglsø-mødet afslørede en heftigdebat om undervisningsevalueringenat der er usikkerhed om krav ellerikke-krav om anonymitet og skema-tvang og at der er meget forskelligeerfaringer med den obligatoriske eva-luering rundt omkring på fagene.

Det er ifølge de udsendte retnings-linjer op til studienævnene selv at be-slutte om evalueringerne skal ske ano-nymt, ligesom der heller ikke er no-get krav om at man skal anvende etbestemt skema til at evaluere under-visningen.

Et krav om anonymitet var især fal-det professor Jens Engberg (Historie)for brystet, og han argumenteredekraftigt imod �anonymt anmelderi� isit indlæg på Fuglsø-mødet.

Lektor Jørgen Kjaer (Germansk)sagde i sit oplæg, at han opfattedeevaluering som en naturlig del af un-dervisningen, men at den (på)tvung-ne undervisningsevaluering under-minerede metodefriheden og selveuniversitetets ide.

Fakultetets Studieudvalg satte i sep-tember en høring i gang om fagenesspecifikke erfaringer med evaluerin-gen af undervisningen. Udvalget be-handler sagen på sit møde den 28.november, inden fakultetet skal tagestilling til i hvilken form evalueringenskal fortsætte.

slam

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Fortsat fra forrige side

barbariserende og vulgariserende�

12

Ærlig talt -hvad skal vi dog med humanister?○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Dorte Buch Christiansen,

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

stud.mag., Engelsk

...�De laver jo ingenting. De kan ikke bru-ges til noget i den virkelige verden. Deter chokerende, så mange penge Statensætter til på så mange mennesker, der kanog vil så lidt�...

Jo tak, vi har hørt alle fordommene.Nævn mig en humanist, der ikke på ettidspunkt i sit studie skal retfærdiggøresit studie- og karrierevalg overfor uforstå-ende �samfundsvidenskabere�, �natur-videnskabere� eller familiemedlemmer...!

For bare at nævne et par eksempler.Hvad er det, vi lærer, som retfærdiggør

vores eksistens? Hvorfor skal det værenødvendigt at retfærdiggøre vores studie-valg??

Hvem er vi???Humaniora er det største fakultet på

universitetet. Og det er desværre det fa-kultet, der frembringer mest pande-rynken hos ignorante pseudorealister, nårde forsøger at famle sig til en fornemmelseaf, hvad det egentligt er for en størrelse,vi snakker om. Det er jo i virkelighedendet, der er kernen i begrebet humaniora.Der er ingen svar. Der er ingen sort/hvideløsninger, hvilket resulterer i, at mangeoverfor denne ubekendte størrelse fejlag-tigt antager, at den ikke kan bruges til no-get. DE TAGER FEJL! Lad aldrig nogenfortælle jer det modsatte!!!

Vi lever i et samfund, der i stadig størregrad får øjnene op for fordelene ved atarbejde med selvtænkende mennesker.Det er jo det, vi udlæres til; til at tænkeselv! Vores arbejde består i at vide, læreog konkludere. Det kræver faktisk en del.Vi sidder ikke inde med teorier, der kanhjælpe os frem til en bestemt konklusion,vi er nødt til at sætte vores viden i per-spektiv indenfor de sociale , kulturelle ogsamfundsmæssige rammer, vi står over-for. Samtidig får vi træning i at tackleuvante situationer og reagere hurtigt -kort fortalt, vi uddannes til at blive hu-manister, hvilket mere er en person-karakteristik end en prototypeuddannelse.Humanisterne vinder frem på deres fær-digheder, deres tilpasningsevne og derestankevirksomhed. Det er vel den størstekompliment, man kan give en uddan-nelse. Vi hænger ikke fast i et spind af pa-ragraffer eller formler, vi er gået fraPinocchio i tråde til et rigtigt menneskeuden bånd der snærer.

Kontinuitet og fornyelse

har drejet sig om netop dét spørgsmål.André Wang Hansen har til gengæld holdt

fast i, at han ikke mente at dekanvalget skulledreje sig om personer, men om at sikre kon-tinuiteten i fakultetets politik � også selv omdet betød at dekanen måtte blive siddende.

Da Bodil Due bekendtgjorde sin kandida-tur understregede hun, at det ikke var enkritik af André Wang Hansens politik, menat også hun mente det var sundt for fakul-tetet med en regelmæssigt udskiftning påden øverste post.

DemokratietCalle Møller slog også til lyd for at eftersomden ny Universitetslov gav mere magt tildekanen end den gamle Styrelseslov, så vardet så meget desto mere vigtigt, at fakulte-tet vidste hvad en dekan-kandidat stod for,inden vedkommende blev valgt.

Mens Bodil Due i flere universitetsbladehar sagt at hun blandt andet ønskede merefokus på forskningen, centralisering af visseadministrative opgaver og en mere synligdekan, så har André Wang Hansen undladtat komme med programerklæringer, menvalgt at lade hans første fire år som dekantale for sig selv.

�Og det er vi jo nu blevet valgt på, poin-terer Bodil Due.

�Jeg er glad for, at vi har haft en nyttig dis-kussion om hvordan, vi organiserer fakul-tetets ledelse, og jeg er meget tilfreds medat der nu er ro om spørgsmålet, siger dekanAndré Wang Hansen.

Det kommende dekanat afviser, at detskulle være udemokratisk at Bodil Due nubliver kørt i stilling til dekanposten.

�Vi har selvfølgelig sonderet terrænet forat finde ud af om der var bred tilslutning tilat gøre det på vores måde � og det var der.Jeg vil selvfølgelig også gøre det samme tilsin tid, forklarer Bodil Due.

�Vi er et udpræget konsensus-fakultet, ogderfor ser vi jo heller ikke at der pludseliger fem kandidater til dekanvalget, der viltrække i hver deres retning, supplerer AndréWang Hansen.

�Det handler tværtimod mere om at findeen praktisk løsning, og vi genoptager jo fak-tisk bare en gammel tradition, siger deka-nen, der selv var prodekan i to år inden hanblev dekan.

�Selv om vi ikke skal til valgurnerne idenne runde, så har der jo været et formeltvalg og en helt reel valgkamp � og Bodil skaljo igennem et valg mere, hvor fakultetet kansige til eller fra, inden hun kan blive dekan,understreger André Wang Hansen.

Det ny dekanat tiltræder 1. februar 1998.slam

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Fortsat fra side 3

Misforstå mig ikke. Der skal være plads tilos alle. Lyder dette som et angreb, så betragtdet mere som et forsvar og tænk over det,næste gang, I nedgør en humanist. Vi er herfor at blive. Det er os, der forhindrer, at ver-den bryder sammen under presset fra para-graffer, penge og nærmest filosofiske form-ler.

Debat

Der er fokus påhumanisterne for tiden.

Undervisningsmnisteriethar netop udgivet hæftet

"Hvad skal vi med humani-ster" (se omtalen i

HUMavisen 18) ogforskningsminister Jytte

Hilden vil give bedre vilkårtil den humanistsike

forskning. Men "nævn migen humanist, der ikke på ettidspunkt i sit stduie skal

retfærdiggøre sit studievalgoverfor udenforstående,

skrifver engelsktuderendeDorte Buch Christiansen i

sit læserbrev.

13

Hundedyr oghammergod sommerskoleFakultetet tilbyder seksugers litteraturteoretisksommerseminar i USA forph.d.-studerende i selskabmed de helt store kanonerMeningerne starter med morgenmaden imunden. Og fortsætter i seks intensiveuger på The School of Criticism and Theorypå Cornell University. Kurset er spækketmed kendte ansigter, og fakultetet vil hvertår betale for at én af fakultetets ph.d.-stu-derende kan deltage i �sommerskolen�.Det er ph.d.-studerende på Litteraturhisto-rie, Marie Lund, taknemmelig for. Hun fiksom den første dækket gebyret på de cirka15.000 kr., som det luksuriøse kursus koster.

�Niveauet er enormt højt og meget inten-sivt � og jeg fik utrolig meget ud af det, for-tæller Marie Lund.

Opholdet er en blanding af forelæsninger,seminarer og oplæg fra deltagerne. Halvde-len er deltagerne er universitetslærere, denanden halvdel ph.d.-studerende.

Man kan deltage i både en række storekurser, der varer alle seks uger og nogle kor-tere kurser, der løber ved siden af.

�Selv om der var forskellige temaer, så�talte� de forskellige seminarer og forelæs-ninger godt sammen. Sikkert fordi, at fore-læserne på det ene kursus var deltagere pådet andet, og på den måde lappede over.

�Men selvfølgelig også fordi at det samledearrangement havde et godt koncept, sigerMarie Lund.

Salig sommer�Vi talte fagligt hele tiden, for der dukkedehele tiden noget interessant op � og allehavde en kvalificeret mening. Så vi startedeved morgenbordet i de dormitories, hvor viboede � og fortsatte resten af dagen.

Sidste år deltog deltog blandt andet fxlitteraturteoretikerne Jacqueline Rose ogWalter Benn Michaels (kendt for AgainstTheory), feministen Toril Moi og historikerenJoan W. Scott, og de boede lige som de øv-rige på Cornell University i de seks uger, somkurset løber.

�Det virkede som om, at de var på som-merferie samtidig med at de var dybt enga-gerede. Jeg var i hvert fald overrasket over,hvor generøse de var med deres tid, og atde ligefrem bad os om at vi opsøgte dem ideres træffetid frem for omvendt, siger Ma-rie Lund.

Vandfald og grænserCornell University ligger tæt ved New York,men alligevel ude på landet. Campus er stortog der er både (rigtige) søer og vandfald om-kring universitetet.

�Det var egentlig kun, når vi tog hen tilvandet for at svømme eller for at holde enlille fest, at vi ikke var faglige, siger MarieLund.

�Men jeg havde nu tit en bog med, ind-rømmer Marie Lund.

LangtidsholdbartFlere måneder efter, fænger opholdet stadighos Marie Lund, og hun giver det sin bed-ste anbefaling.

�Selv om kursets emner som sådan kuntangerede mit ph.d.-projekt, så har det væ-ret � og er stadig � utrolig givende.

�Jeg har fået en masse inspiration og godeideer, både til organisation og metode, somhelt klart vil præge mit arbejde fremover,slutter hun.

slam

Foto

: Sør

en J

ønss

on G

rana

t

Niveauet er højt ogkurset intensivt. Meninspirationen fra seksuger på The School

of Criticism andTheory på Cornell

University sidderstadig i kroppen på

ph.d.-studerendeLitteraturhistorie

Marie Lund.

Ansøgning til98-kursetI 1998 løber The School of Criticism andTheory fra 15. juni til 24. juli, og blandtnæste sommers interessante forelæ-sere finder man Michael Fried,Catherine Gallagher, Patricia Parker,Hayden White, Etienne Balibar, Ma-rianne Hirsch og Martin Jay.

Fakultetet indkalder ansøgninger tilfakultetets plads i løbet af foråret. Fa-kultetet betaler for tuition, mens denph.d.-studerende selv skal betale forophold og rejse. Opslaget vil sandsyn-ligvis kunne læses i februar-numme-ret af HUMavisen.

Man kan også søge om en selvbetaltplads. Prisen er i 1998 $2.350 + $950for værelse (inkl. morgenmad). Der eransøgningsfrist for selvbetalte pladser1. marts 1998. Yderligere informationfås via e-mail: [email protected] ellerThe School of Critism and Theory,Cornell University, A.D. White House,27 East Avenue, Ithaca, N.Y. 14853,USA.Cornell University:

www.cornel l .edu

Hot summer

14

Opholdsrum til studerendeFakultetet har netop åbnet et nyt opholdsrum til studerende i Det Nordøstre Hjørne. Derer blevet plads til opholdsrummet efter at de æstetiske fag er flyttet fra Trøjborg til kaser-nen og Lingvistik er flyttet fra Det Nordøstre Hjørne til Trøjborg.

Du finder opholdsrummet i lokale 122, stuen, bygning 327 � i øvrigt tæt ved fakultets-studievejledningens nye kontor.

11 søger scholarstipendier11 humanistiske studerende har søgt scholarstipendier i denne ansøgningsrunde til Aar-hus Universitets Forskningsfond (AUFF). Scholarstipendierne er på 78.000 kr. og gives tilældre studerende til at gennemføre et akademisk projekt.

Ny studiehåndbogFakultetet er i færd med at modernisere sin Studiehåndbog, som hvert år sendes ud tilgymnasier, arbejdsformidlinger og biblioteker m.m. Alle fakultetets fag vil blive beskrevetefter samme koncept, så det er nemmere at sammenligne � og vælge mellem � to forskel-lige humanistiske studier.

Det nye koncept lægger mindre vægt på årsværksbrøker og eksamensformer end hidtilog søger at give et mere levende indtryk af studieforhold og studiemiljø end man kan læseud af studieordningerne.

Studiehåndbog 98 bliver illustreret og udkommer i januar måned � både på papir ogweb.

62% kvinder62% af de aktive studerende på Humaniora er kvinder. De seneste tal, fra oktober måned,viser at fakultetet har 6.234 studerende, hvoraf 2.396 er mænd og 3.838 kvinder. PåSundhedsvidenskaberne og Teologi er godt seks ud af ti studerende også kvinder, mensde kun udgør 45% på Samfundsvidenskaberne og blot 33% på Naturvidenskab. På univer-sitetet som helhed udgør kvinderne 51% af de aktive studerende.

15 ph.d.-stipendierFakultetsrådet vil tildele 15 ph.d.-stipendier blandt de 75 ansøgninger, som Ph.d.-udvalgeti øjeblikket behandler. De 15 nye forskerstuderende vil få besked i december måned ogkan starte på ph.d.-studiet til nytår. K

ort nyt

slam

Kort nyt

Nu er der blevet lidt mere plads til de studerende. På Det Nordøstre Hjørne har fakultetet netopåbnet et opholdsrum for studerende i lokale 122, bygning 327.

15K

ort n

yt

Magnetkort afløser nøglerEfter nytår skal man have et magnetkort for at kunne komme ind i de gule bygninger i DetNordøstre Hjørne udenfor �normal åbningstid�. De såkaldte nøglekort vil gøre det nem-mere at kontrollere, hvem der går ind og ud af universitetets bygninger. Hvis et nøglekortbliver tabt eller stjålet kan det � modsat en almindelig nøgle � spærres på få sekunder.

Dørene vil være åbne fra kl. 7.30 til kl. 18.00 på hverdage, hvorefter man kun kan kommeind ad fire indgangsdøre, som vil få en magnetkortlæser.

Fakultetet arbejder i øjeblikket på at få lavet magnetkort til alle brugere, som kan kodes tilindividuelle behov. Det samme magnetkort skal kunne åbne både universitetets yderdøreog dørene ind til institutbibiloteket og edb-brugerrum.

DVIP-nøglen justeretPå Fuglsø-seminaret var der enighed om at justere den nuværende deltidslærer-nøgle(DVIP-nøgle), så der fremover kun kræves 13 ekstra studenterårsværk til at udløse 1,0 eks-tra deltidslærerstilling på de største fag mod nu 16 årsværk.

Der var dog også enighed om at fakultetet skal fortsætte arbejdet med at en egentligreform af nøglen, blandt andet om der skal tælles efter studenterhoveder eller studenter-årsværk, når man skal beregne hvor mange lærerstillinger et fag skal have.

Seniorpolitik eller føl-ordningDebatten om seniorpolitik på Fuglsø-seminaret kom mest til at handle om forsker-rekruttering. Der var ideer fremme om at fakultetet fx kunne indføre øremærkede ph.d.-stipendier for fag, der har svært ved at rekruttere nye forskere og en eventuel �føl-ord-ning�, hvor en forskerstuderende er �i lære� hos en afgående lærer.

Der var dog stemning for fortsat at have seniorordninger, og Forsknings- og Planlæg-ningsudvalget vil nu arbejde videre på at fastlægge de personalepolitiske rammer.

TAP-plan i to tempiNu har fakultetet også en langsigtet plan for sekretær-bemandingen på de enkelte institut-ter, den såkaldte TAP-dimensioneringsplan (TAP = tekniske og administrative medarbej-dere). Der var tilslutning til planen på Fuglsø-seminaret, om end der fortsat er enkelteubesvarede spørgsmål, såsom muligheden for også at ansætte akademiske TAP-medarbej-dere på større institutter, Cekvinas bibliotek, bemandingen på Romansk og hvordan fag-udviklingsstillingerne skal tælle i nøglen.

Desuden efterlyste TAP-siden bedre muligheder for at efteruddanne sig og at der blev satpenge af til en afløser, når en sekretær er på kursus.

Fagene kan allerede nu råde over minimum det antal sekretær-stillinger, som blev frem-lagt på Fuglsø, men den endelige plan vil først være klar, når Forsknings- og Planlægnings-udvalget har løst de nævnte spørgsmål. Udvalget tager hul på sagen på sit møde sidst inovember.

Udvalget skal også se på bedre videreuddannelse af TAP�erne, og hvordan antallet afph.d.-studerende på instituttet kan indgå i fordelingsnøglen.sl

am

Kort nyt

16

Hilden hylder humanistisk forskningNu skal det være slut medat forkæle forskere medflair for biokemi og hangtil matematiske gåder:�Fremover vil vi styrkeden humanistiskeforskning, forsikrede JytteHilden ved Center forKulturforsknings 10 årsjubilæumDa forskningsminister Jytte Hilden gæ-stede Center for Kulturforskning i forbin-delse med centrets 10 års jubilæum d. 3oktober spåede hun den humanistiskeforskning en central plads i det næste år-hundrede.�Jeg tror at det næste århundrede kommertil at handle om kulturelle rettigheder, lige-som dette århundrede har handlet om atsikre sociale rettigheder og det forrige omde politiske rettigheder, sagde ministeren.

�Det er uhyre vigtigt at vi netop i et sam-fund med en hæsblæsende udvikling -blandt andet i cyberspace - forsøger at for-holde os til vores egen tid. Og dertil er derbrug for humanister, slog Jytte Hilden fast isin tale til de forskere og undervisere fra enbred vifte af fakultetets fag og fra Center forKulturforskning, som alle var mødt op tiljubilæet.

Brug for HumanioraForskningsministeren understregede at hunser den humanistiske forskning som en nød-vendig feedback på det højteknologiske ognaturvidenskabelige stormløb, som har fun-det sted inden for forskningen i de senereår.

�Vi lever i en tid hvor grænser er brudt nedog vores tilværelse ændrer sig fra dag til dag.Informationssamfundet er nærmest græn-seløst, men så meget desto mere har vi brugfor at se tilbage på fortiden og den kultur-arv, som vi har lagt bag os, sagde Jytte Hil-den i sin tale.

�Vi må gøre mere ud af at tolke os selv ogforsøge at forstå de forandringer, der fore-går i os selv og omkring os, sagde ministe-ren og understregede at de humanistiske fagmå ruste sig - ligesom resten af samfundet -til at tænke i internationale baner.

Humanistiske fyrtårneHøjest på Jytte Hildens ønskeseddel stårønsket om at skabe nogle �humanistiske fyr-tårne�, der kan rage op i landskabet og ka-

ste lys over dansk forskning - også uden forDanmarks grænser. Derfor er hun på foran-ledning af en ny rapport, udarbejdet af etudvalg under Statens Humanistiske Forsk-ningsråd, gået i gang med at se sig om efteret sted at placere et humanistisk forsknings-center. Rapporten anbefaler at oprette etcenter for at styrke den humanistiske forsk-ning fremover.

�Ideen er at etablere et humanistisk net-værk, der kan forbinde museer og forsk-ningscentre i Danmark med de danske in-stitutter i Athen, Rom og Damaskus, sagdeJytte Hilden.

�Der skal rejses nogle fyrtårne i danskforskning, så vi kan tiltrække udenlandskeforskere, og sådan at danske forskere kanvære med til at præge forskningen i Europa.

�I kan jo overveje hvad I kunne bidragemed i den sammenhæng, sagde ministerentil de omkringstående forskere, der var mødtop til jubilæet på Center for Kulturforskning.

I den forbindelse bemærkede dekan AndréWang Hansen at Center for Kulturforskningallerede står som et lysende eksempel påden form for center, som forskningsminis-

teren efterlyser.�Så´n set kan der vel ikke være tvivl om at

det er mest hensigtsmæssigt at placere ethumanistisk forskningscenter her i Århus,hvor der allerede er et velorganiseret centerog hvor centret har vist sig at være bære-dygtigt, sagde André Wang Hansen i sin taleved CfK-jubilæet.

�Blød� forskningPengene til at rejse de humanistiske fyrtårnevil Jytte Hilden finde i statens Grund-forskningsfond, der hidtil især har støttetforskning i celler, gener og teknik. Men nuvil forskningsministeren arbejde for at over-bevise et flertal i folketinget om at det er engod idé at �gnide� lidt af de i alt 200 mia. iGrundforskningsfonden af på den �bløde�humanistiske forskning.

Send flere penge...Niels Ole Finnemann, der er centerleder påCenter for Kulturforskning var enig medJytte Hilden om det vigtige i at opprioritere

Foto

: Sør

en J

ønss

on G

rana

t

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


Jytte Hilden taler om (og til) humaniora ved Center fro Kulturforsknings jubilæum i oktobermåned.

Hurra

17

den humanistiske forskning. Samtidiggjorde han status over de i alt 10 år, hvorCenter for Kulturforskning har fået sta-dig flere forskningsprojekter til huse,holdt seminarer med udenlandske gæ-ster og uddannet ph.d.er.

�Alt i alt har det været et livligt forsk-ningscenter, som har vokset sig større iløbet af de 10 år, men med ét brændendeønske for fremtiden; flere penge.

At CfK er berettiget til flere penge skyl-des dog, ifølge Niels Ole Finnemann, ikkecentrets hidtidige bedrifter.

�Jeg tror at der bliver brug for humani-ster og for den form for kompetence, somhumanister har med sig i baggagen,sagde Niels Ole Finnemann.

�Og jeg tror at vi vil opleve en forny-else og udvikling inden for Humaniora ide kommende år, netop fordi informa-tionssamfundet er en ny udfordring forhumanister. For eksempel vil forståelsefor andre kulturelle normer få større be-tydning i dansk erhvervsliv, i turismen ogi arbejdet med blandt andet multimedier,sluttede Niels Ole Finnemann.

�ry

Se også artiklen i universitetets bladinformation & debat, som udkom 13.oktober.

Center for Kulturforskning:http: / /www.hum.aau.dk/dk/

ckul tur f /Forskningsministeriets rapport DanskHumanistisk Forskningscenter:

http: / /www.fsk .dk/ fsk /publ /human/

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


E-mail ellerdisketter, takHUMavisen modtager meget gerne

indlæg til avisen � og allerhelst ielektronisk form. Så slipper vi for et

omstændeligt (og anakronistisk)arbejde med at scanne eller gen-

indskrive tekster.

Vi tager imod tekster fra alletekstbehandlingsprogrammer fra

både Macintosh og pc. Vi foretræk-ker dog Word- eller WordPerfect-

format, hvis du kan vælge.

Send din tekst som bilag(attachment) til en e-mail. (Sæt

aldrig teksten ind i selve e-mailenordinære tekst � det går ofte ud overbåde linjeskift og danske karakterer.Husk også at man normalt ikke kansende et dokument som bilag til en

e-mail, hvis man samtidig hardokumentet åbent i sit

tekstbehandlingsprogram).

Hvis du ikke har adgang til e-mail,så læg filen på en diskette, og send

den til os.

Adresserne finder du i kolofonenpå side 2.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Nyt

Nye folk påfakultets-sekretariatetFakultetssekretariatet tager i løbet af dennæste måneds tid imod to nye medarbej-dere. 1. december starter assistent SusannaHolm Nielsen og til nytår fuldmægtig BirgitRosen Rohde.

Susanne Holm Nielsen skal blandt andettage sig af Tværfag, mens Birgit Rohde fårpersonalesager og internationale relationerblandt sine arbejdsopgaver.

Til gengæld er Kari Sofie Schougaard fær-dig med at vikariere på fakultetssekretariatet� hun er nu blevet ansat som fakultets-studievejleder.

Udskiftningerne vil betyde enkelte roke-ringer i arbejdsområder på sekretariatet,men man kan naturligvis altid slå den aktu-elle fordeling op på HUGIN.

De nye medarbejdere vil blive præsente-ret nærmere i næste nummer afHUMavisen.

slam

HUGIN:www.hum.aau.dk/dk/ intern/

Ph.d.-skemaerpå HUGINPh.d.-studerende kan nu selv hente halvårs-evalueringsskema og skemaer i forbindelsemed sygdom og barsel på fakultetetsintranet, HUGIN.HUGIN � ph.d.-området:

http: / /www.hum.aau.dk/dk/intern/regler /phd/home.htm

Teknisk chefansatSvend Rosendahl tiltræder 1. december somfakultetets nye chef for edb-afdelingen, av-afdelingen og trykkerier.

Vi præsenterer den nye chef og hans pla-ner for fakultetets tekniske service i næstenummer af HUMavisen.

18

Center mod skrivekvalerMange studerende bliverramt af akutteskriveblokeringer, når deskal skrive en størreopgave. Derfor foreslårfire studievejledere påHumaniora atoprette etformidlingscenterfor humaniora-studerende iÅrhus�Vejlederne regner med atde studerende kan skrive,når de når til specialet, mendet kan mange studerendebare ikke, forklarer RikkeDuve, der er studievejleder påKunsthistorie og med i en idé-gruppe, der arbejder for at få etab-leret et formidlingscenter.�De studerende mangler ganske enkeltnogle elementære redskaber til at få penneni gang og tastaturet til at klikke, når de skri-ver større opgaver. Derfor er det tiltrængtmed et center, hvor de studerende kankomme og deltage i workshops og kurser forat blive bedre til at skrive.

Ideen med formidlingscentret er blandtandet at de studerende kan møde hinandenog gå sammen i �feedbackgrupper� på tværsaf fagene. I sådanne feedbackgrupper vil dekunne hente hjælp fra en formidlings-konsulent, som skal lære de studerende atgive og modtage kritik på hinandens opga-ver.

Derudover foreslår de fire idébagmænd fraKunsthistorie, Informationsvidenskab ogEtnografi at formidlingscentret skal udbydekurser for både studerende og undervisere.De studerende skal blive bedre til at skrive,og underviserne skal blive bedre til at vej-lede de studerende i at skrive faglige tek-ster.

Pas på specialesumpen�Nogle studerende tror at de skal opfindeden dybe tallerken igen, når de når til spe-cialet. De bliver ved med at læse og finderud af at jo mere de læser, desto mere er derde ikke ved.

�Derfor ender de med at sidde fast ispecialesumpen i årevis, forklarer Rikke

Duve, der synes det er svært at give goderåd til de studerende, der er havnet i sum-pen.

�Der kan være mange grunde til at specia-let trækker ud. Nogle har arbejde ved sidenaf, og andre er meget ambitiøse og har der-for svært ved at få afsluttet deres speciale,pointerer hun.

For Rikke Duve er der kun én ting at gøreved problemet: de studerende på Huma-niora skal have et tilbud om at lære at skriveog strukturere en opgave, allerede inden denår til specialet.

Håndværk�At skrive er et håndværk, som det bliverforventet at de studerende kan på forhånd.Men det er de færreste som er helt klar over,hvad der skal til for at skrive en god akade-misk opgave. For eksempel er mange stu-derende ikke klar over at der i en faglig op-gave skal føres en bestemt form for argu-mentation, som er forskellig fra en ikke-aka-demisk opgave, understreger Rikke Duve.

Derfor mener hun at det vil være en godidé, hvis formidlingscentret kunne tilbydede studerende vejledning, allerede når deskal i gang med deres bachelorprojekt.

�Det drejer sig om at forebygge inden folkryger ned i specialesumpen og får det dår-ligt med at skrive, siger hun, og understre-ger at det er vigtigt, at de studerende selvfår nogle redskaber til at komme videre.

�Man skal skrive undervejs, i stedet for atblive ved med at læse. Og man skal laveproblemformuleringen om undervejs. Manskal skrive sin opgave igennem flere gange,og ikke kun rette den for stavefejl.

KøbenhavnermodellenIdeen til et formidlingscenter har de fire stu-dievejledere hentet i København.

På Formidlingscentret for humaniora-stu-derende i København er der ansat to skrive-konsulenter, som hjælper de studerendemed deres skrivekvaler, og lærer de stude-rende hvordan man via enkelte skrive-tekniske kneb kan hjælpe sig selv og hinan-den videre.

Det er planen at gøre de københavnskeproblemknusere kunsten efter. Studie-vejlederne håber at de blandt andet kantrække på Formidlingscentret i Københavni deres arbejde for at få oprettet etformidlingscenter i Århus.

Fakultetet indI sit arbejde som studievejleder møder RikkeDuve en del studerende, der har problemermed at få ordene ned på papiret. Og hun erofte frustreret over at hun som studievejle-der hverken har den fornødne tid eller de

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


Skriv

19

Kunsten at skrive specialeAt skrive speciale er somat begive sig ud på engådefuld rejse. UmbertoEco giver god råd med påvejenEn af Umberto Ecos mest solgte bøger erudkommet på dansk. �Kunsten at skrivespeciale� udkom første gang i 1977, men erstadig aktuel. Bogen tager nemlig afsæt idet italienske universitetssystem, somUmberto Eco dengang beskrev som etuniversitetssystem, der ikke længere er eteliteuniversitet, men et masseuniversitet.

Derfor er �Kunsten at skrive speciale� etforsøg på at hjælpe de studerende med atfå styr på hvilke krav, der egentligt bliverstillet til dem, når de skal skrive opgaverpå universitetet.Bogen giver tips om hvad man skal gøre forat komme over den klassiske hurdle, nårman skal til at udforske sit fags mysterier oggåder - med andre ord når specialet meldersig.

Originale ideer er gamleDen geniale studerende, siger Umberto Eco,sammenligner sig selv med en �dværg, derstiller sig på skuldrene af fortidens kæmper�.Dermed mener han at den snu studerendeikke sætter sig til at tænke i det tomme rum,men netop bygger videre på andres forsk-ning, og dermed kommer til at se længereend de tænkere, man bruger i sit speciale.

Det er altså på den måde man bedst ydersit bidrag til videnskaben og forskningen,mener Umberto Eco.

Systematik er nøglen til gådenUmberto Eco giver i sin bog gode råd omhvordan man planlægger sit arbejde medopgaven. Regel nummer ét er at man skalskrive om noget der interesserer én. Derud-over skal man skrive sine tanker og vurde-ringer ned undervejs, imens man stadig ar-bejder med problemstilling og disposition.Når så emnet står nogenlunde klart kan manbegynde at skrive det kapitel man ved mestom.

Selv om mange af rådene nærmer sig, hvadman med common sense kan sige sig selv, erdet meget nyttigt at have dem allesammenlistet op på række.

Skriver man om et aktuelt emne skal mangøre sig umage med at gøre opgaven viden-skabelig - ellers ender det med at opgavenbliver et indlæg i en politisk debat, menerEco. I �Kunsten at skrive speciale� kommerhan da også med nogle eksempler på opga-ver, der behandler aktuelle emner, og somlever op til de videnskabelige krav.

I bogen gennemgår han desuden minuti-øst og detaljeret hvordan man søger littera-tur, skriver kartotekskort og i øvrigt brugeret bibliotek. Det er nemlig ingen undskyld-ning at man sidder i provinsen og kun haradgang til det lokale bibliotek, når man skri-ver speciale, mener Umberto Eco.

Bogen er krydret med Ecos vittige miksturaf alvor og ironi, fx når han beskriver hvor-dan man bærer sig ad med at kopiere et spe-ciale uden at vejlederen opdager det.

�ry

faglige færdigheder til at vejlede de stu-derende i at skrive akademiske opgaver.

�Der er behov for en mere samlet in-stans på fakultetet, hvor man samlerkræfterne om blandt andet at lave skrive-kurser for studerende på tværs af fagene,siger Rikke Duve og fortsætter:

�På den måde har også de små huma-nistiske fag en chance for at få sat nogleting i gang.

Rikke Duve mener at fakultet burdeprioritere skrivekurser højere. Der hartidligere været skrivekurser på Tværfag,men de er taget af programmet igen.

�Skrivekurser er og har været et barn,som ingen vil tage sig af, siger RikkeDuve, der synes det er på tide at tage pro-blemet alvorligt.

Idégruppen har fået støtte fra andre stu-dievejledere rundt omkring på institut-terne til forslaget om et formidlingscenter,og gruppen arbejder nu videre på at fåfakultetet med på ideen.

�ry

Formidlingscentret på Humaniora, KøbenhavnsUniversitet:

http: / /www. ih i .ku.dk/formidl ing/

Københavns Universitets Idébank mederfaringer om skrivegrupper og�specialeskrivningsstop�:

http: / /www.ku.dk/sa / idebank/idenoter /a fsni t6 /2 /note11.HTML

World-Wide Web Resources for Rhetoric andComposition:

http: / /www. ind.net / Internet /comp.html

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


Skriv

Umberto Eco: �Kunsten at skrivespeciale - hvordan man udarbejderskriftlige opgaver.� Oversat af PernilleHarsting og Lise Grosen Rasmussen.218 sider. Akademisk forlag. 264 kr.

Tema om at skrivefortsætter:

side 18-19-20-21

20

Studerende fik skrevetspecialet � og vandt20.000 kr. i enessaykonkurrence efterskrivekursus�Jeg trængte til et spark bag i, fortæller UllaAngkjær Jørgensen, der for tiden undervi-ser på Kunsthistorie, men som ikke harglemt det møje og besvær hun havde medat komme i gang med sit speciale. For at fåhul på specialebylden meldte hun sig til etskrivekursus på Tværfag, hvor hun lærtenogle kneb til at få bugt med den snigendespecialelammelse.Som så mange andre specialestuderendehavde Ulla Angkjær Jørgensen travlt medmange andre ting da hun stod foran denklassiske hurdle i studiet. Hun brugte detmeste af sin tid på at arbejde og på at dyrkesine interesser, og derfor fik specialet megetlidt plads i kalenderen.

�Jeg kunne ikke samlet mig om det jegskulle, og jeg havde behov for at høre an-dres reaktion på mine ideer, fortæller UllaAngkjær Jørgensen.

Men det var ikke kun ønsket om at få kri-tik fra andre, der fik hende til at melde sigtil skrivekurset. Hun ville også gerne arbejdemere bevidst med sit sprog, og i det hele ta-get blive bedre til at skrive. Det rent sprog-lige og skrivetekniske har hun nemlig oftesavnet i sit studie på Kunsthistorie. Somkunsthistoriker synes hun det er utroligt vig-tigt at lære at formidle det visuelle i et sprog,der er både levende og udtryksfuldt.

Skriv om et æblePå skrivekurset drejede det sig om at få øjepå sit eget sprog. Alle fik for eksempel tilopgave at skrive om et æble, for at skriveom noget konkret, der ledte tankerne vækfra det faglige og abstrakte indhold i opga-verne, som deltagerne havde problemermed.

�Ideen er at man skriver nonstop i ti mi-nutter for at få nogle tanker ned på papiret,fortæller Ulla Angkjær Jørgensen, der selvhar brugt metoden i forbindelse med sit spe-ciale.

�Hvis jeg ikke kunne komme i gang medat skrive om morgenen, gav jeg mig til atskrive nonstop om et eller andet i opgaven,og på den måde fik jeg kilet mig ind i da-gens kapitel.

De tips hun fik fra skrivekurset er alles-ammen metoder til at komme ud over di-verse skriveblokeringer.

�De tricks vi lærte er ikke kun for stude-rende, der er ramt af lammelse over for det

hvide stykke papir, men de kan bruges afalle, der skal have taget hul på at skrive, for-tæller Ulla Angkjær Jørgensen, der nu bru-ger nogle af de fif hun fik på kurset i sinundervisning.

Samtale mellem dig og tekstenDen klassiske fejl som mange studerendebegår, når de skriver opgave, er at de førstlæser en masse, og derefter tænker de overdet de har læst. Først til allersidst skal de såtil at skrive. Men de tre faser skal helst foregåsimultant - især når man skriver speciale.

�Der foregår en samtale mellem dig og tek-sten når du skriver, forklarer Ulla AngkjærJørgensen og hun fortsætter:

�Ordene vokser ud af ordene. Nye ideerspringer frem af det du har fået ned på pa-piret, og teksten ændrer sig undervejs. Dukommer ganske enkelt til at tænke ved atskrive.

Ulla Angkjær Jørgensen har brugt meto-den med at skrive sig sidelæns ind på stof-fet. På den måde har hun undgået hele ti-den at tænke på de faglige forventninger tilform og indhold, imens hun skrev.

Vandt essaykonkurrenceUlla Angkjær Jørgensen fik andet end tek-niske tips ud af sit skrivekursus. Det somstartede som nonstop skrivning ud fra etemne om kunst og offentlighed endte medat blive til et essay, der blev belønnet med20.000 kr. fra Københavns Kommunes Ud-stillingsbygning.

�Essayet var resultatet af en proces, hvorjeg fik feedback på en skriveøvelse fra kur-set. Jeg brugte min undervisers og min grup-pes kommentarer til at komme videre, for-tæller Ulla, og understreger at det at skrive ihøj grad handler om at kunne modtage kri-tik.

I dag skriver Ulla Angkjær Jørgensen ikkelængere kun til sig selv - hun har fået blodpå tanden - og har et bijob som kunst-anmelder.

Ud af busken�Det nytter ikke noget at man forpupper sig,når man skriver speciale. Derimod skal manmøde op på universitetet og snakke med

Skriv

Den kunsthistorie-studerende Ulla Angkjær Jørgensen kunne ikke få taget hul påspecialet. Så tog hun på skrivekursus, skrev om et æble og vandt siden 20.000 kr. i enessaykonkurrence. I dag er hun underviser på universitetet og har et bijob som anmelder.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


Skrivekursus sprængte specialebyld

21

sine medstuderende om sit projekt, menerUlla Angkjær Jørgensen.

I sit tidligere arbejde som studievejleder erhun stødt på �specialesumpere�, som und-går at komme op på universitetet af angstfor at skulle blive spurgt om, hvordan detgår med specialet.

�Man skal for alt i verden komme ud afbusken, og ikke være genert over at vise sinetekster til andre. Det bliver sjovere at skrive,hvis man tør at tage imod kritik på sin op-gave undervejs, siger Ulla Angkjær Jørgen-sen.

Hun mener at man let kan falde ind i etarbejdsløshedssyndrom, hvis man ikke del-tager i livet på universitetet. Moralen er atnår man mødes med andre, der også er igang med at skrive, bliver man tvunget tilat være disciplineret og overholde de tids-frister, man sætter i fællesskab.

�Det drejer sig om at vælge at skrive spe-ciale, lyder den kyndige opfordring fra UllaAngkjær Jørgensen.

Institutionens øje�Universitetet burde egentligt holde et merevågent øje med de studerende, der skriverspeciale, siger Ulla Angkjær Jørgensen ogfortsætter:

�Der burde ikke kunne gå flere år uden atvejlederen og den studerende mødes overspecialet.

Derfor foreslår hun at de studerende skalindskrive sig til specialet.

�Hvis der så går mere end et halvt år kunnevejlederen ringe op og spørge den stude-rende, hvordan det går med specialet, fore-slår Ulla Angkjær Jørgensen.

Derudover foreslår hun at den studerendevælger en vejleder på det tidspunkt han el-ler hun indskriver sig til specialet. Og atstudievejledningen tager initiativ til at ind-byde de studerende til at deltage i feedback-grupper.

�Hvis bare man lavede nogle få foranstalt-ninger ville de studerende komme hurtigeregennem studiet, hvilket er en fordel for bådeuniversitetet og de studerende selv, sigerUlla Angkjær Jørgensen.

Men hun understreger dog at det ikke ermeningen at universitetet skal �nurse� alt formeget om de studerende. Studerende skalkunne arbejde selvstændigt. Netop derforsynes hun det er en god ide at etablere etformidlingscenter - som kan operere fra si-delinien - og hvor det at skrive kan blive ind-arbejdet som et vigtigt håndværk for de stu-derende.

�Vi skal ikke kun lære at skrive gode opga-ver på universitetet, men vi skal også læreat skrive til andre modtagere end vores un-dervisere, slutter Ulla Angkjær Jørgensen.

�ry

Guide til bedre opgaver

Skriv

Foto

og

ill.

: Sø

ren

Jøns

son

Gran

at

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Fortsat fra forige side

�Den gode opgave� er et resultat af fireforfatteres erfaringer med at undervisestuderende på Københavns Humanisti-ske Fakultet i at skrive faglige opgaver.Forfatterne arbejder i det daglige somskrivekonsulenter på Formidlings-centret, og de giver i bogen deres budpå, hvordan en universitetsopgave børskrues sammen. Det afgørende er ikkehvad man skriver, men hvordan manbygger opgaven op, og hvordan man ar-gumenterer, hedder det.Bogen er krydret med en række konkreteeksempler på humanistiske opgaver, hvorskrivekonsulenterne gennemgår eksem-pler på gode og dårlige problemformu-leringer og gode og dårlige analyser ogvurderinger af litteratur.

Forfatterne lægger især vægt på, hvor-dan argumentationen bør være i enuniversitetsopgave og de fremlægger enargumentationsmodel, som de selv bru-ger på eksemplerne.

Vejen til topkarakterI �Den gode opgave� får man opskriftenpå hvordan man skriver en selvstændigopgave, der samtidig vil give bonus til ek-samen. Vil man have en topkarakter erdet ikke nok at referere andres teorier ogtekster, selvom man husker at tage allede forfattere med, der engang har sagtnoget klogt om det emne, man skriver

om. Det drejer sig altså ikke om at over-bevise læseren eller underviseren omhvor meget litteratur man kender til, menom at bruge og vurdere teorier i forholdtil den problemstilling man har.

Ifølge forfatterne til �den gode opgave�har mange studerende et andet syn endcensorerne på hvordan man skriver enselvstændig opgaver. De studerende me-ner nemlig det er bedre at de selv kom-mer på banen, end at de blot referererhvad de �kloge hoveder� har sagt. Menat skrive en selvstændig opgave, gårifølge bogens forfattere ikke ud på atskrive, - �hvad jeg mener om problemeteller forfatterne� - men om den mådeman forstår at bruge andres tekster på.

Bogen giver dog ikke svar på hvordanman løser eventuelle skrivefobier og pas-sivitet over for ethvert stykke hvidt pa-pir. Skulle man have brug for et vejle-dende ord om skriveprocesser henviserforfatterne til bogen �Tekster til Tiden�,som også er udgivet af Formidlings-centret.

�ry

Lotte Rienecker: �Den gode opgave -arbejdsprocesser og kvalitetskriterier iopgaver på Humaniora.� Med bidrag afChristian Kock, Signe Hegelund og PeterStray Jørgensen. 322 sider. Gyldendal.

22

Studievejledning er flyttet

Fakultetsstudievejlederne Trine Eltang (th.) og Kari Schougaard (tv.) i deres nye kontor i lokale114, bygning 327.

Forslag tiltværfags-program

98/99○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Tværfagsudvalget

Tværfagsudvalget under Det Humani-stiske Fakultet er i fuld gang med atplanlægge Tværfagsprogrammet for1998/99. Der indkaldes derfor forslag tilundervisningsforløb.

Alle typer af forslag er velkomne. Blotskal det foreslåede emne være påoverbygningsniveau og indeholde en klartværfaglig dimension. Denne kan ligge iselve emnet, eller den kan være udtrykti de metodiske, analytiske eller teoreti-ske tilgangsvinkler til stoffet.

Forslagene kan dreje sig om regulæreoverbygningsemner, der løber over et el-ler to semestre: det kan være forslag tilforelæsnings- eller seminarrækker, det kanvære forslag til specialeseminarer, eller detkan være forslag til �smalle�, mereforskningsprægede øvelser.

Forslagene skal formuleres som man-chetter, helt færdige planer, på hver énA4-side.

Forslagene skal tage sigte på ansæt-telse af undervisningsassistenter, udlånaf faste lærere og ph.d.-studerende el-ler en kombination heraf. Der ydeskompensation for udlån af faste lærereefter gældende regler i henhold tilfakultetets assistentfordelingsnøgle.

Forslagene skal være Tværfags-sekretariatet i hænde senest mandagden 16. februar 1998.

Tværfagssekretariatet, Det HumanistiskeFakultetssekretariat, Aarhus Universitet,bygning 328, 8000 Århus C.

Fakultetsstudievejledningen er flyttet �hjem-mefra� og har fået sit eget uforstyrrede væ-relse. Vejledningen har hidtil ligget sammenmed fakultetssekretariatet i bygning 328,men er nu flyttet til lokale 114 i stuen i byg-ning 327.

De to fakultetsstudievejledere rådgiverisær om individuelt tilrettelagte uddannel-ser og studieskift, men tager sig også af ge-nerel studievejledning.

Vejledningens træffetider er:Tirsdag 10-12 � Trine Eltang (e-mail:[email protected])Torsdag 10-12 � Kari �Sof � Schougaard (e-mail: [email protected])

Fakultetsstudievejledningen telefonnum-mer er uændret 8942 1232.

Studier

Sensationerog alt det andet, som vi ikke kunne nå at få med inden deadline kan du læse på

HUMavisens web-sider.

Seneste nyt fra Humaniora bringer de vigtigste nyheder i kort form påhttp: / /www.hum.aau.dk/dk/nyheder /

23

Undervisning Cekvina - forår 1998

PerversionKirsten Hyldgaard

Filosofi og psykoanalyseKirsten Hyldgaard

Sprog, kommunikation og køn i medierKirsten Gomard

Kreativ tekstproduktion. SkriveværkstedNN

Køn og velfærdsstatAnette Borchorst

Fra �Kvinder i den tredje verden� til �køn og udvikling�Aase Mygind Madsen

Scandinavian Media-, Gender- and Cultural StudiesSeries of lectures

Karen Klitgaard Povlsen + NN

Cultural Studies: Comparing CulturesKaren Klitgaard Povlsen + NN

Frie ideer til bedre studierKøbenhavns Universitethar lavet en åben web-bank med ideer ogerfaringer om alt frastudiestart til eksamen,informationsteknologi oglærernes pædagogiskeerfaringer�Der laves mange spændende ting, men detkommer dog sjældent ud til en brederekreds, så derfor oplever vi nogle gange, atet studienævn bruger utroligt mange kræf-ter på at opfinde den samme dybe taller-ken, lyder begrundelsen for den køben-havnske idébank.Det siger lektor Niels-Henrik Topp tilUniversitetsavisen (nr. 16 fra den 23. okto-ber), som har været en af de drivende kræf-ter bag idébanken. Han fortæller også, atman har valgt denne form for erfarings-da-tabase, fordi universitetets fag er meget for-skellige, og fordi web er velegnet til infor-mation, der ændrer sig.

Idébanken har plads til både rapporter omstørre forsøg, uløste problemer og store ogsmå noter med store og små tips og tricks.

Idé & debatMan kan sætte alle erfaringer og ideer omtilrettelæggelse af uddannelser i banken iform af såkaldte idénoter, som ofte fylder enskærms penge.

Det grundlæggende idépapir beskriver deoverordnede problemstillinger inden for enrække afgrænsede områder, mens idéartiklerer mere omfangsrige rapporter.

Endelig er der er et debatforum, hvor allekan kommentere noter og artikler inden forhvert enkelt område.

Åben for alleSom de fleste andre ting på Web, så kan alleog enhver læse i Idébanken, mens det doger forbeholdt ansatte ved Københavns Uni-versitet at deponere lidt tankegods i banken.

Leder man efter konkrete erfaringer, kandet p.t. anbefales at surfe hen til idénoterneog ideartiklerne.

slam

Idébanken:http: / /www.ku.dk/sa / idebank/

Studier

Idébanken er åben for alle. I bankens gemmer finder man artikler og noter med fx titlerne: �DetHumanistiske Fakultets studiestartundersøgelse 1996�, �Forsøg med anvendelse af pc til eksamen ihistorie�, �Ruskurser, rusvejledere og tutorer�, �Kontakt med de færdige kandidater� og mangeflere.

24

Mellemøsten mellem fred og konfliktStuderende og lærerudgiver 44 essaysMellemøsten er et af de områder i verdensom er præget af flest politiske konflikter,og regionen befinder sig i en nervepirrendelimbo mellem konflikt og fred, både indenfor nationernes grænser og på tværs af lan-degrænserne.I Contrasts and Solutions in the Middle East haretnografistuderende Sefa Martin Yürükel ogdocent Ole Høiris fra Etnografi samlet 44essays, hvor læseren får tilbundsgående be-skrivelser af de komplekse og mangeartedeproblemer, der findes i henholdsvis Palæ-stina og Israel; Iran, Irak og Syrien; Tyrkiet;og i de kurdiske områder.

Bogen er et resultat af en konference omMellemøsten, der blev holdt på Aarhus Uni-versitet i april 1995, og som Sefa MartinYürükel var koordinator og hovedarrangørfor. På konferencen i Århus satte en rækkeinternationale forskere, politikere og eksper-ter hinanden stævne for at diskutere kon-flikterne, for om end ikke at forstå, så dog atlytte til hinandens synspunkter. For eksem-pel er de forskellige parter i den israelsk-palæstinensiske konflikter i dialog med hin-anden i bogen, når de diskuterer freds-processen i Israel/Palæstina.

TværfagligtBogen giver et tværfagligt snit gennem enregion, som er præget af etniske og religiøsekonflikter, hvor forfatterne på den ene ellerden anden måde er involveret i konflikten,enten som politikere eller som videnskabs-folk i regionen. Derved skaber bogen et nu-anceret portræt af en hel region, hvor histo-riske og religiøse myter ofte bliver brugt tilat begrunde konflikter. For eksempel er as-sociationerne til Holocaust ikke tilfældige,når Israel under Golfkrigen blev truet medgasangreb, skriver Jan Hjärpe, der erreligionshistoriker ved Lund Universitet, isin artikel �History as Mythos.� Og det erblandt andet med udgangspunkt i en grun-dig historisk analyse at man kan forstå bag-grunden for konflikterne i Mellemøsten.

Derudover dykker nogle af bogens forfat-tere ned i konflikten mellem fastboende ognomader, som en af årsagerne til konflikterinden for de etablerede nationer i Mellem-østen. Selahattin Erhan fra Bilkent Univer-sitetet i Ankara vender i sin artikel, �AHistorical Account of Identity Formation inTurkey: The Impact of Nomadism� perspek-tivet rundt og ser på hvordan nomadismehar påvirket den tyrkisk identitet.

I andre artikler diskuteres den voksendekløft i Mellemøsten mellem en verdslig sty-reform eller en styreform, der bygger på fun-

�De andre� - �vi andre�

Udgivelser

damentalisme.I forbindelse med spørgsmålet om natio-

nal, religiøs eller etnisk identifikation kom-mer forfatterne ind på en række emner somf.eks.: Definitionen af �Mellemøsten�,fatwaen mod Salman Rushdie, Tyrkiets mo-derne politiske historie, moskeen som socialog politisk institution, massemod i Irak, kvin-ders stilling i samfundet og tortur i Iran.

�ry

Ole Høiris & Sefa Martin Yürükel (eds.):Contrasts and Solutions in the Middle East.Aarhus Universitetsforlag. Oktober 1997. 608sider. 398 kr.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Af Janne Lauritzen

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

CekvinaNYT

Temaet i CekvinaNYT 4/97 er �De andre�,ikke alene de fremmede i Danmark, somdebatten har raset om i medierne op tilkommunalvalget, men de andre, set histo-risk, filosofisk og psykologisk. De eksotiskeandre, de marginaliserede, kvinder som �deandre�, de glemte. Enhver af os hører selvtil �de andre� i mange sammenhænge, ogfire udvekslingsstuderende skriver venligt-ironisk om danskerne, specielt om dem påuniversitetet.

Magasinet bringer glimt fra vellykkedetemadage i efterårssemesteret med gæsterfra USA og Holland sammen med Cekvinaslærere. Og den �nye� lektor, Karen KlitgaardPovlsen, som længe har været knyttet tilCekvina, skriver sit selvportræt.

25.2. - 27.2 1998 er Cekvina sammen med

de øvrige kvinde- og kønsforskningscentrei Danmark arrangør af et ph.d.-kursus: Køn,videnskabsteori, videnskabshistorie - medsærlig fokus på problemstillingen�Enkeltfaglighed/tværfaglighed�.

Det foregår i Studenternes Hus. Tilmeldingskal ske inden 15. januar, nærmere oplysnin-ger hos lektor Kirsten Gomard, Cekvina.

Forårssemesterets kalender i øvrigt er detfor tidligt at notere, men i januar er vi hus-vilde på Cekvina - for så er det vores tur tilat slippe af med nålefilten på gulvene.

CekvinaNYT 4/97. Cekvina, Center forKvinde- og Kønsforskning i Aarhus, november1997. ca. 70 sider. Udkommer fire gangeårligt, næste gang medio februar. Løssalg iStakbogladen og på Cekvina, 60 kr. Års-abonnement 200 kr. (400 kr. for institutioner).Studenterrabat.

25

Tidsskrifter fra Humanioran Bøffer og Brassed OffDolphin Newsletter November 1997Insitutblad med artikler om StephenLawrence-sagen, Thomas Pynchon, ElCamino de Santiago, Brassed Off + The FullMonty, Stateside III,oversættelsesbøffer, Mike Leigh�s CareerGirls, mm. 24-36 sider. Næste deadline 1/12-97. �� Red. Mads Grø[email protected] 1997, Engelsk. (Engelsk)Kan afhentes gratis på gangen vedEngelsk Institut (ved kaffeautomaten, ihjørnet af bygn. 325/326). Redaktionentræffes onsdag 12-13 på tlf. (8942)2118.

n Kina fortsætter reformkursØstmonitor 5 / 1997Dagens mand i sur-sød sovs?.Østmonitor bringer analyser og nyheder omøkonomi, politik og erhvervsliv i Østeuropaog Østasien. I dette nummer blandt andetom arven efter Deng Xiaoping og omhvilken vej Kinas nye leder Jiang Zemin vilgå. Ved kommunistpartiets kongres sikredehan sig opbakning til at fortsætte deøkonomiske reformer - og til at sælge ud afde nedkørte statsvirksomheder. Samtidig fikhan ryddet op i partiets øverste ledelse, hvorbåde en tidligere general og en demokrat errøget ud af partiet. Andre analyser iØstmonitor ser påde forskellige østeuropæiske landesmuligheder i EU, og ArbejderbevægelsensErhvervsråd (AE) gør op med myten om atEUs udvidelse mod øst vil skade danskerhvervsliv. Udvidelsen vil ikke betydemassetab af arbejdspladser hos os, lyderdet ifølge AE´s rapport. �� ry24 sider. Sept-okt 1997, Øst-Information.(Østasiatisk + Slavisk)Introduktionsabonnement 600 kr. for seksnumre (normalt 980 kr.). Øst-Information,Aarhus Universitet, 8000 Århus C. Tlf. 89422077. Fax 8942 2076. E-mail:[email protected].

n Sandhed på bestillingÅrsberetning Historisk Institut 1996Årsberetning og artikel af ThorstingBorring Olesen:�Sandhed på bestilling -forsker i grænselandet mellem videnskabog politik�.28 sider. , Historisk Institut. (Historie)

n Shakespare�s GlobeDolphin Newsletter September 1997Shakespeare�s Globe?.Seneste nyt fra Engelsk Institut (illustreret)og adskillige �rejsebreve� fra De BritiskeØer og USA, blandt om åbningen af New

Store og små skrifter frafakultetets fag

n Fransk filmanalyse(Pré)publications 160Det nye nummer indeholder to bidrag:Kirsten Lund Hansen: �Filmanalyse - Lesétapes de la construction d�un film� ogRikke Larsen Stendhals: �Le Rouge et leNoir� - Titlens betydning. �� WPris: 5 kr. , Romansk. (Romansk)Kan fås ved henvendelse til RomanskInstituts sekretariat, Niels Juels Gade, tlf.8942 1946.

n Mennesket til hverdag ogfestArbejdspapirer [Historie]Gerda Bonderup: Historisk Antroplogi -hvad er det?.�Historisk antropologi er (for) kort sagt enslags sammenrend af deforskningsretninger, der vil finde ud afmenneskets glæder og sorger og hvorledesmennesket handler efter vaner, normer,riter og på eget initiativ i hverdagen og tilfest.� Sådan starter Gerda Bonderup sin letlæste pjece om hvordan den historiskeantropologi er blevet til og anvendt. Pjecenkommer også ind på den aktuelle debatom denne metode. �� slam24 sider. Oktober 1997, Historie. (Historie)Kan rekvireres ved henv. til HistoriskInstitut, så længe lager haves.

n Not a Drag!Dolphin Newsletter October 1997Var den smukke Romeo i Shakespearesdrama i virkeligheden en drag? Eller er detnutidens amerikanske litterater, der svøberde gamle helte i et homoseksuelt kostume,når de læser dramaet i dag? Institutbladetfra Engelsk sætter i dette nummer fokuspå køn og seksualitet i engelsk ogamerikansk litteratur. Tidsskriftet ser ogsåpå forholdet mellem teknologi oglitteratur, og Jesper Breining anmelder enforelæsning om Aristoteles og poesien.Derudover byder bladet på en novelle afJoe Trejo; The Rubbish Heap, og på et digtaf Astrid Glans, som har hentet inspirationtil digtet fra et studieophold i Irland. ��ry36 sider. Oktober 1997, Engelsk. (Engelsk)Kan afhentes gratis på gangen vedEngelsk Institut (ved kaffeautomaten, ihjørnet af bygn. 325/326). Redaktionentræffes onsdag 12-13 på tlf. (8942)2118.

Udgivelser

Begåede bøgerHumanistiske bøgerfra AarhusUniversitetsforlag

Peer F. Bundgård m.fl. (red.): Almensemiotik, 13: Væren og betydning.160 sider. Oktober 1997. 98 kr.

Globe Theatre i London. Essay af JesperBreining: �Restraint & ModeratePuritanism with H.D. Thoreau - a Kind afJeremiad�.36 sider. September 1997, Engelsk. (Engelsk)Kan afhentes gratis på gangen vedEngelsk Institut (ved kaffeautomaten, ihjørnet af bygn. 325/326). Redaktionentræffes onsdag 12-13 på tlf. (8942)2118.

n De og viCekvinaNYT 4/97�De andre� - �vi andre�.Se omtale andetsteds i HUMavisenca. 70 sider. Pris: 60 kr. November 1997,Cekvina. (Cekvina)Løssalg (60 kr.) i Stakbogladen og påCekvina, Finlandsgade 26B, 8200 Århus N.Årsabonnement 200 kr. (400 kr. forinstitutioner). Studenterrabat.

26

Fødselarer60 års fødselsdag. Ib Johansen (Engelsk). 14.januar 1998.

50 års fødselsdag. Althea Patricia Kath Ryan(Engelsk). 29. januar 1998.

60 års fødselsdag. Inge-Lise Lentz Svendsen(Musikvidenskab). 2. december 1997.

50 års fødselsdag. Edvin Kau (Afdeling forMedievidenskab). 22. december 1997. Derer åbent hus i hjemmet, Ørnevej 3, lørdag den20. december 13-17.

Jubilarer25 års jubilæum. Karsten Hvidtfelt Nielsen(Germansk). 1. januar 1998.

25 års jubilæum. Bo Marschner (Musik-videnskab). 1. februar 1998.

FratrædelserHenning Nielsen (Musik), lektor, 1. februar1998.Frans Plank (Lingvistik), professor, 30. sep-tember 1997.Jette Windekilde (Moesgård), assistent, 1.oktober 1997.Michael F. Wagner (Historie), amanuensis, 1.august 1997.

Ny ph.d.-studerendeMette Birkedahl Christensen (Informati-ons- og Medievidenskab): Socialantropologi-ske og kulturanalytiske perspektiver i multi-mediedesign. Finansieret af Center for IT-Forskning. 1. oktober 1997.

Navne

Navne

DødsfaldSigne Frits, Engelsk.

Jens Aage Doctor, Nordisk.

Nekrologerne har været bragt i information og debat.

Åbenthus

50 års fødselsdag. AltheaPatricia Kath Ryan(Engelsk). 29. januar 1998.

50 års fødselsdag. Edvin Kau (Afdelingfor Medievidenskab). 22. december1997. Der er åbent hus i hjemmet, Ørnevej3, lørdag den 20. december 13-17.

25 års jubilæum. BoMarschner (Musik-videnskab). 1. februar1998.

25 års jubilæum.Karsten HvidtfeltNielsen (Germansk). 1.januar 1998.

Ph.d.-gradenChristel Braae (Etnografi) for afhandlingenHeritage Exhibited. A Study of National Culturein the Arabic Gulf Countries - Presented throughthe History and Politics of Museum Practices.

Henrik Jørgensen (Filosofi) for afhand-lingen Autonomi og bio-etik. Privathospitaler -Rugemødre - Opdragelse - Ægteskab.

Henrik Overballe (Etnografi) for afhand-lingen History and Oral Tradition in West Africa- The Case of the Mandinka and Fula ofSenegambia.

27Navne

n Rikke Christensen Korsbjergn Assistent, Cekvina. 1. januar 1998.Fast ansat per 1. januar 1998.

n Therese Haugen Adjunkt i engelsk, Engelsk. 1. august 1997.Ansat som adjunkt i engelsk. Underviser i sproglige discipliner. Forsker i fremmed- ogandetsproglig læsning, og beskæftiger mig primært med kognitive og psykolingvistiskeaspekter af læseforståelse og informationssøgning især hos voksne begyndere. Ergenerelt intereseret i psykolingvistik, fremmedsprogsindlæring og didaktik.

n Henny Moninn Assistent, Idehistorie. 9. september 1997.

n Niels Brüggern Adjunkt i medievidenskab, Informations- og Medievidenskab. 1. august 1997.Cand.mag. i fransk og idehistorie, 1990. Mine forskningsinteresser går i tre retninger: 1)Mediernes �mediatet�: medier set i relation til kulturteori, filosofi og videnskabsteori.Inden for denne overordnede ramme undersøges samtidens og fortidens mediersforskellige �mediatet� (hvad der kendetegner dem som medier) og denne �mediatets�betydning for mediets formning af indhold, afsender, modtager, kontekst, referent ogkode. 2) Den intellektuelle: opfattelser af den intellektuelle, især i fransk kultur efteranden verdenskrig. 3) Nyere fransk tænkning: nyere fransk filosofi, idehistorie ogvidenskabsteori, især med udgangspunkt i tekster af Sartre, Foucault, Lyotard, Virilioog Debray.

n Trine Gregersenn Assistent, Kunsthistorie. 1. oktober 1997.

n Jakob Steensign Adjunkt i lingvistik, Lingvistik. 1. september 1997.Mit forskningsområde er dagligdags interaktionelt talesprog, dvs. den måde vi snakkersammen på i helt almindelige dagligdags situationer. I den forbindelse har jeg mestarbejdet med dansk og tyrkisk. Jeg arbejder også med tosprogede i Danmark og medsammenligning af dansk og indvandrersprog. Jeg er aktiv i forskersamarbejdet �movin�(Research network in the Microanalysis of Verbal Interaction) og medredaktør påfakultetets sprogblad �spraau� (Sprogvidenskabelige Arbejdspapirer fra Aarhus Uni-versitet)

n Lis Wedell Papen Lektor i nordisk litteratur, Nordisk. 1. august 1997.Cand.mag. 1978 (nordisk/engelsk), exam.art. 1996 (idéhistorie) og ph.d. 1994 påafhandlingen �Mellem-værender. Om subjekt og køn i det senmoderne. Med særligthenblik på nogle linjer i Inger Christensens forfatterskab.�, Institut for Nordisk Sprog ogLitteratur.I en årrække ansat som undervisningsassistent på AU, AUC, JÅU og KU, senere eksternlektor samme steder, senest amanuensis på Nordisk, AU.Nuværende undervisnings- og forskningsområde: dansk litteratur efter 1960,videnskabsteori og kønnet i litteraturen.

Nye navne

28

Skriften på væggenDe hyperaktive mennesker bag tids-/nid-/ og/eller vidskrifterneFaklen og Fragglen (alias Staklen alias Corsaklen) er nu også nået tilbagsidens lovmæssige eksistensgrundlag; Retskrivningsordbogen.Her er det Fragglen, der på sit web-sted udstiller den kontanteordveksling de stridende parter imellem, angiveligt fundet på etbusstop i Skejby.

Grafitten er fundet på Fragglens web-sted:http: / /members . t r ipod.com/~Seafarer /

Graf f i t i .h tml

ForbrydersprogDet kunne ligne en vaskeægte forbryderisk og småkriminel, intimiderende virksom-hed, når Københavns Universitets Universitetsavisen bruger overskriften�Tapstillinger� i sin sektion for tekniske og administrative jobs. I henhold tilgældende lov for anvendelse af forkortelser og bindestreger er den eneste lovligeoverskrift naturligvis �TAP-stillinger�.Men inden vi nåede at bringe vor søsterorgan på orddydens rette vej med envelanbragt flad politianmeldelse (som helt sikkert ville have gjort mere ondt på osend på dem), nåede vi heldigvis at sondere konteksten.For der er jo vitterligt tale om en vandtæt stillingsbetegnelse, ligesom det kunnehave været den første ikke-militære rørstilling. Sammensatte ord er jo særdelestilladt i dansk (fx er �bladsmører� tilladt, selv om det ikke står i Retskrivnings-ordbogen).At H. C. Ørsted Institutet konsekvent insisterer på at spare på t�erne er nok enanden sag.

slam

Alle stavefejl, kommafejl, trykfejl og grammatiske fejl i enten dansk, latinsk, engelsk eller tysk tekst her i avisen er naturligvis utilsigtede og sandsynligvis enten computerens eller ringest betalte medarbejders skyld.

Bagsiden

Tænk på et talHvis man valgte et humanistisk studium for at slippe formatematisk eftertænksomhed, så må man stole på sinintuitive stedsans i universitets etagebygninger.

I de gule bygninger skal man huske at lokalenumre ikælderen starter med 0, i stuetagen med 1, på 1. sal med2, på 2. sal med 3 og videre i samme logiske spor.

Går man gennem de gule gange i bygningerne langsNørrebrogade skal man selvfølgelig også huske på, atman går op eller ned ad bakke, og så skifter man etagehver gang man passerer en af skilledørene mellem byg-ningerne.

På Langelandsgades Kaserne har man bogstavelig taltindbygget en ekstra udfordring. Vor fotograf befinder sigher � helt uvant � på etage minus 1, men for at ækviva-lere det med de gængse etagebetegnelsesstandarder harman fornuftigvis givet en illustreret forklaring.

Hvis det ikke skulle hjælpe, så kan man jo tage trap-pen.

Dekanvalget: Modkandidater går sammen Skrivehovedet på …avisen. Fłrsteprioriteten i det nye...

Documents

Transcript of Dekanvalget: Modkandidater går sammen Skrivehovedet på …avisen. Fłrsteprioriteten i det nye...