De eksisterende vindmøller nedtages, hvorefter otte nye ... · Dato 26.03.2019 VHM J.nr. 01050...

Foreløbig udtalelse vedrørende opstilling af otte vindmøller syd for Hjortnæs delvis langs kommunegrænsen til Brønderslev kommune. Foreløbig Udtalelse Vendsyssel Historiske Museum er via Høring af myndigheder i forbindelse med ansøgning om opstilling af vindmøller ved Hjortnæs blevet opmærksom på ovenstående

vindmølleprojekt. De eksisterende vindmøller nedtages, hvorefter otte nye opstilles. De nye

vindmøller får en lidt forskudt placering i forhold til de eksisterende. Arealet, hvor vindmøllerne ønskes opført, er beliggende i et lavtliggende terræn langs åen Klostergrøften og ved Rørbækken, hvor der er flere mindre vandløb og vådområder. Området er topografisk set et sandsynligt sted for forhistorisk aktivitet i form af bl.a. offer- og depotfund (disse findes ofte i nærheden af og i vandløb og vådområder). Endvidere er der risiko for at påtræffe både grave- og bebyggelse fra oldtiden. Vurderingen beror på de tidligere registrerede fund i nærområdet, der består af gravfund, bopladsfund samt depot- og offerfund fra både stenalderen og jernalderen (se vedlagte kort side 3). På ovenstående topografiske og kulturhistoriske baggrund er det Vendsyssel Historiske Museums vurdering, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige skjulte fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet. Museet anbefaler derfor, at bygherre lader museet gennemføre en arkæologisk forundersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af væsentlige skjulte fortidsminder inden for det pågældende anlægsområde jf. museumslovens §25 -26. Ved et samlet anlægsareal på over 0,5 ha, er det bygherre, der afholder udgiften til en forundersøgelse. Det er også muligt at vælge en forundersøgelse så tidligt i processen, at der kan justeres på placeringen af vindmøllerne ud fra eventuelle arkæologiske fund. Fordelen for bygherre ved at tillade en forundersøgelse er, at museets arkæologer på et tidligt tidspunkt i processen, inden selve byggeriet går i gang, kan afslutte deres arbejde, sådan at dette ikke bliver forsinket af en arkæologisk udgravning. Hvis der ved forundersøgelsen bliver gjort fund af væsentlige fortidsminder kan bygherre:

vælge at flytte byggeriet

bede museet udarbejdet et budget for en udgravning, udgravningen betales af bygherre.

Dato 26.03.2019 VHM J.nr. 01050 Hjortnæs II

VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM Museumsgade 3, 9800 Hjørring

Telefon: 96 24 10 50 Fax: 96 24 10 51 E-mail: [email protected] Sagsansvarlig: Marlena Haue Direkte tlf: 30 38 86 19

Hjørring Kommune Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring

2

Hører til journalnummer: 01.02.20-G01-4-15

Udskrevet den 28-05-2019

2

Efter bygherre har modtaget budgettet for en egentlig arkæologisk udgravning kan bygherre:

godkende det og udgravningerne går i gang

opgive at bygge på det pågældende område (flytte byggeriet).

I museumsloven fremgår det, at arkæologien ikke må være en urimelig merudgift i byggeriet. Såfremt Slots- og Kulturstyrelsen skønner, at dette er tilfældet, kan der ydes tilskud til den arkæologiske undersøgelse. Denne mulighed er kun tilstede, såfremt bygherre har indvilliget i en forundersøgelse. Såfremt der ved forundersøgelsen ikke påvises nogen væsentlige fortidsminder, foretager museet sig ikke yderligere. Skulle man efterfølgende ved anlægsarbejdet alligevel påtræffe fortidsminder, skal anlægsarbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet, men udgiften til en arkæologisk udgravning vil i det tilfælde påhvile Slots- og Kulturstyrelsen og ikke bygherre. En forundersøgelse består i udlægning af et antal, ca. 2m brede søgegrøfter, der graves med en gravemaskine. Dette arbejde følges af en arkæolog, der registrerer eventuelle fortidsminder, som måtte kunne ses dels i jordlagene og dels i toppen af undergrunden (typisk stolpehuller, affaldsgruber, ildsteder, grave og lignende). På baggrund af de resultater, der måtte fremkomme ved en sådan forundersøgelse, tager museet stilling til, om der er behov for en egentlig arkæologisk udgravning på området. Såfremt der er spørgsmål eller ønsker om yderligere information, er I velkomne til at henvende jer til undertegnede. *Fund og Fortidsminder, Danmarks kulturhistoriske centralregister www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Med venlig hilsen

Marlena Haue Museumsinspektør, arkæolog arkæologisk afsnit Vendsyssel Historiske Museum

3



3

Baggrundskort Geodatastyrelsen Topografisk kort 1:100.000. Udklip fra Fund og Fortidsminder. De otte vindmøller, der nedtages og erstattes af otte større vindmøller, ses på dette kortudsnit. De farvede cirkler med symboler er registrerede kulturhistoriske lokaliteter. På www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ kan der læses mere om disse.

Baggrundskort Geodatastyrelsen Høje Målebordsblade (1842-99). Udklip fra Fund og Fortidsminder. Samme kortudsnit som ovenstående.

4



FORENINGEN FOR

I HJØRRING-OMRÅDET

Formand: Søren Thirup, Åkandevej 37

9800 Hjørring

Telefon 98 90 33 03

E-mail: [email protected]

FBL- HJØRRING 1

Hjørring, 25. marts 2019

Hjørring Kommune

Teknik- & Miljøområdet

Ang. foroffentlighed i forbindelse med miljøvurdering af vindmøller ved Hjortnæs

FBL-Hjørring anerkender, at der kan siges meget godt om vindmøller. De benytter sig af energi, som

ikke forurener, og de er som regel elegante. Men de er også store – meget store. FBL-Hjørrings

bekymringspunkt er, at der er tale om meget store landskabselementer, som tager magten fra stort set alt

andet i landskabet. Hvis vindmøller skal være 150 m høje, må man være yderst omhyggelig med at

finde placeringer, hvor de øver mindst mulig vold på oplevelsen af landskabet.

I forbindelse med de planlagte Hjortnæs-møller er vi først og fremmest bekymrede over deres nærhed til

Børglum Kloster. Så vidt vi kan se, bliver der heldigvis mange visualiseringer ind mod klosteret og ud

fra det. Når miljørapporten måtte komme, vil vi i FBL-Hjørring studere disse visualiseringer nøje, og

håber, at miljørapporten kan fremvise et analysearbejde af den visuelle påvirkning af landskabet, som er

lige så grundigt og sagligt som det vedrørende Sdr. Rubjerg-møllerne i 2018.

Venlig hilsen

Søren Thirup

Formand, FBL-Hjørring

7



Fra: Peter Larsen [[email protected]]Til: Teamplan [[email protected]]Sendt dato: 25-03-2019 14:28Modtaget Dato: 25-03-2019 14:28Vedrørende: Anbefaling af nye vindmøller ved HjortnæsVedhæftninger: image001_1.png

Anbefaling af nye vindmøller ved Hjortnæs.pdf

Kære Teknik og Miljøudvalg

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil gerne anbefale Hjørring Kommune at fortsætte planlægningen for udskiftning af 8 ældrevindmøller ved Hjortnæs med nye og større vindmøller. Vi har vedhæftet kommentarer til projektet, samt forslag der bør indgå i denkommende miljøvurdering.

Vi vil meget gerne have en kvittering for modtagelse.

Venlig hilsen

Peter Larsen

Stubdrupvej 63

9700 Brønderslev

Tlf. 2179 08 26

CVR nr.: 16 14 6102

E-mail: [email protected]

www.vemk.dk

Bank: Merkur Andelskasse 8401 1271644

8



3 - Anbefaling af nye vindmøller ved Hjortnæs

Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Anbefaling af igangsætning af planlægning for udskiftning af vindmøller ved

Hjortnæs

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil gerne anbefale Hjørring Kommune at fortsætte

planlægningen for udskiftning af 8 ældre vindmøller ved Hjortnæs med nye og større

vindmøller. Efterfølgende har vi kommentarer til projektet, samt forslag der bør indgå i den

kommende miljøvurdering.

Foreningens vindmøllegruppe har deltaget i borgermødet den 4. marts 2019 og været ude

at bese området den 7. marts 2019. Her har vi vurderet, at området er egnet til opstilling af

større landvindmøller.

Selvom de nye vindmøller med en højde på 150 meter vil syne af mere i landskabet,

forventer vi ikke yderligere gener for de nærmeste beboelser. Hverken den visuelle

oplevelse af landbrugslandskabet eller som støj og skyggekast ved de nærmeste

ejendomme og nærmeste huse i byerne Vrensted, Børglum og Stenum, samt ved Børglum

Kloster.

Landskabet

Vi har kigget på det område, hvor vindmøllerne skal udskiftes og har fundet området

velegnet til opstilling af vindmøller.

Vindmøllerne kommer til at stå i et åbent landbrugslandskab med læhegn og mindre

bevoksning. Området ligger uden for udpegede bevaringsværdige landskaber ved

Børglum Kloster.

Vi har vanskeligt ved at se, at de nye højere vindmøller vil ødelægge udsyn og indkig til

Børglum kloster nævneværdigt.

Børglum Kloster er offentligt modstander af vindmølleprojektet, fordi de mener

vindmøllerne er grimme og dominerende og forstyrrer deres og turisternes frie

landskabelige udsyn.

Vi mener, at smag og behag er forskelligt – Vi ser smukke og majestætiske

landvindmøller, når vi ser ud over landskabet fra et højere punkt. Når vi bevæger os rundt i

landskabet er der meget andet der dominerer landskabet på samme vis som vindmøllerne.

Der er landsbyer, landbrugsejendomme, veje, højspændingsledninger, master, kirker og et

stort dominerende Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes forskellige følelser i os, og

dermed fremstår landskabet forskelligt fra person til person.

9



Generelt er biodiversiteten i landbrugslandskabet i dag truet af den meget intensive

landbrugsdrift. På markerne omkring Børglum Kloster er der spor i landskabet, som tegn

på en landbrugsproduktion med sprøjtegifte og bidrag til næringsstofbelastningen.

Med en afstand på 2,7 km til vindmøllerne fra Børglum Kloster, vil det efter foreningens

opfattelse være vanskeligt at vurdere, hvor høj en vindmølle egentlig er. Det vil sige, at de

nye og større vindmøller vil syne i landskabet som de nuværende.

Visualisering

Visualisering af vindmøllerne ved Hjortnæs bør udvælges, så de netop illustrerer

vindmøllerne fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Samlet set skal

visualiseringerne give et generelt billede af påvirkningen af landskabet.

Ved udvælgelse af visualiseringer bør der vælges fotopunkter og områder i landskabet,

hvor mange mennesker normalt færdes: Fra samlede bebyggelser, fra veje og fra

nærmeste naboer.

Vi har følgende 5 forslag til fotostandpunkter og visualiseringer:

Løkkenvej, et sted vest for Stenum mod Børglum Kloster.

Vråvej 287, ved indkørslen til den gamle smedie.

Fra udkanten af byerne Stenum, Vrensted og Børglum.

Over for Børglum Kloster, fra høj med træmølle.

Over for Børglum Kloster, fra høj med flagstang.

Vindmøllestøj og helbredseffekter

Opstillingen af nye vindmøller ved Hjortnæs kan have betydning i forhold til menneskers

sundhed, både i positiv og negativ forstand. Oplevelsen af støj er meget individuel og

nogle mennesker vurderer støj fra vindmøller som et problem, mens de fleste ikke gør.

Den sundhedsvidenskabelige forskning har ifølge Sundhedsstyrelsen ikke fundet belæg

for, at der er sammenhæng mellem støj fra vindmøller og negative helbredseffekter. Den

netop afsluttede danske registerundersøgelse af vindmøllestøj og helbredseffekter, der er

udført af forskere ved kræftens Bekæmpelse kommer frem til samme resultat.

En mindre andel af de rapporter Sundhedsstyrelsen har undersøgt rapporterer støjgener i

forbindelse med vindmøller, men undersøgelser peger også på, at andre faktorer end

vindmøllestøj har betydning for de oplevede gener. Søvnforstyrrelse er rapporteret i nogle,

men ikke alle undersøgelser. De få undersøgelser, der foreligger om livskvalitet, har vist

modstridende resultater.

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/EFK/bilag/208/2029410.pdf

10



Støjbelastning

Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i ”Bekendtgørelse om

støj fra vindmøller.” I henhold til bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke

overstige henholdsvis 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på opholdsareal ved

en beboelse i det åbne land, og 37 og 39 dB(A) ved 6 og 8 m/s på støjfølsomme områder.

Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 dB(A) indendørs i

boligen. Reglerne for lavfrekvent støj gælder ikke for de nuværende vindmøller, fordi de er

opsat tidligere end den 1. januar 2012.

Støj fra vindmøller kommer både fra vingernes rotation og fra de maskindele, der findes i

møllens maskinhus. Vingernes støj er en karakteristisk susen, der varierer i takt med

omdrejningerne, og støjen indeholder normalt ikke særlig meget lavfrekvent støj. Støjen

fra maskineriet kan indeholde toner, det kan både være hyletoner (ved høje frekvenser) og

brummetoner (ved lave frekvenser).

Støj hos naboen beregnes altid i medvind. Vindhastigheder omkring 6-8 m/s forekommer

normalt i ca. 20-30 % af årets 8760 timer. Kun i omkring halvdelen af tiden vil

vindretningen være mod en enkelt nabo.

Vi vil anbefale, at der i miljørapporten gennemføres beregninger som viser den

forventede støjpåvirkning fra de nye vindmøller og for de nuværende vindmøller

hos de nærmeste naboer i 1000 meters afstand og ved den nærmeste nabo i byerne

Vrensted, Børglum og Stenum, samt Børglum Kloster. Støjberegningerne udføres

ved vindhastighed 6 og 8 m/s, samt ved lavfrekvent støj og eventuelt også ved

Infralyd.

Skyggekast – eventuelt med automatisk skyggestop

I Danmark vil det område, der ligger syd for møllen - mellem sydvest og sydøst – aldrig

blive berørt af skygge fra vingerne. Et område nord for møllen - fra cirka 6 gange møllens

totalhøjde og ud efter - vil heller ikke blive ramt.

For de naboer, der kan få problemer med skyggekast, er den gældende praksis, at

vindmølleejeren begrænser det årlige timetal med skyggekast til maksimalt 10 timer ud af

årets 8.760 timer. Den begrænsning kan besluttes til at være 0 timer inden for en afstand

af 1000 meter, hvis en nabo føler sig generet. Derfor vil det være interessant at vide, om

projektudviklerne er villige til at standse møllen/møllerne, hvis en boligejer ønsker det,

samt hvad det vil betyde for produktionen.

Vi vil anbefale, at der udarbejdes en grafisk kalender med udendørs skyggekast.

Kalenderen skal vise, hvornår på året og døgnet skyggekast kan ramme de

nærmeste ejendomme og Børglum Kloster og i hvor mange timer.

11



Vindmøllers positive klima- og sundhedsbidrag bør også indgå i vurderingen

FN's klimapanel, IPCC, har gentagne gange advaret om, at et stadigt stigende indhold af

kuldioxid (CO2) i atmosfæren vil få alvorlige konsekvenser for fremtidens klima og dermed

levevilkårene for mennesker, såvel planter som dyr på kloden. Alt tyder på, at stigende

temperaturer vil føre til ændrede nedbørsforhold og voldsomme klimatiske hændelser, og

der er enighed om, at for at begrænse skadevirkningerne mest muligt er det nødvendigt

hurtigt at reducere emissionen af klimagasser betydeligt.

Derfor bør vindmøllers positive klimapåvirkning indgå I den politiske behandling i Hjørring

Kommune. Summen af gener for natur og mennesker bør holdes op mod, at vindmøller

producerer ren energi og erstatter energi fra fossile brændsler som olie og kul. Derfor bør

vindmøllernes positive samfundsmæssige virkning på klima og sundhed, ved mindre

udledningen af forskellige emissioner og drivhusgasser til atmosfæren, indgå i denne

vurdering.

Endvidere bør der foretages en beregning på, hvad det vil betyde økonomisk for el-

forbrugerne, hvis møllernes effekt opsættes på havet i stedet. I den forbindelse er det også

vigtigt at vurdere og indregne manglende skatteindtægter til Hjørring Kommune fra ejerne

af vindmøllerne.

Vindmøllers positive samfundsbidrag bør indgå i miljørapporten, sammen med CO2

emissioner, kvælstofoxider og svovloxid, fordi udledning fra kulkraftværkers

elproduktion belaster både klima, natur, bygninger og folkesundheden.

Lokal forankring

I Hjørring Kommunes nye temaplan for den fremtidige vindmølleudbygning konkluderes

det, at vindmølleprojekterne skal have en lokal forankring gennem ejerskab, hvor møllerne

medvirker til at understøtte den lokale økonomi og udvikling. Den lokale forankring er

tænkt som bærende for den fremtidige vindmølleudbygning, og derfor foretrækkes lokalt

forankrede projekter frem for projekter, der ikke er lokalt forankret. Et lokalt forankret

projekt kan f.eks. være et projekt, der er ejet af et lokalt vindmøllelaug eller af det lokale

erhvervsliv.

Ansøgningen fra Hjortnæs Møllelaug lever helt op til principperne i temaplanen. Hjortnæs

Møllelaug har hovedparten af sine medlemmer bosat i Hjørring Kommune. Der etableres

en selvstændig lokal fond, der tilføres årligt 40.000 kr. pr. vindmølle og endelig erstatter de

nye vindmøller eksisterende udtjente ældre vindmøller.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har tidligere skrevet til Teknik og Miljøudvalget og

bedt dem definere tydeligere, hvad lokal forankring af et vindmølleprojekt er, og hvor tæt

ejerkredsen skal bo på vindmøllen. Skal de blot bo i kommunen, eller i en afstand inden for

4,5 km eller mere lokalt? Ifølge loven er det først efter godkendelse af et vindmølleprojekt,

at interesserede kan købe andele og stifte et møllelaug.

12



Indsamling af underskrifter

Generelt er der mange underskrifter mod opstilling af vindmøller også i forbindelse med de

nye vindmøller ved Hjortnæs. Her nævnes: Helbredet er truet, turister blive væk, husene

kan ikke sælges, store vindmøller ødelægger naturudsyn, mv.

Erfaringer viser, at i debatfasen er modstanderne af vindmølleprojekter meget aktive,

mens tilhængersiden oftest forholder sig passive og tavse. Når først vindmøllerne er rejst

oplever ganske få de gener, som blev rejst i debatfasen.

Der er allerede indsamlet mange underskrifter. De fleste er indsamlet på baggrund af

forkerte oplysninger, om afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster, samt en

visualisering, hvor vindmøllerne kan ses over Børglum Kloster. Billedet er taget fra krattet

på højen, ved den gamle træmølle af en ukendt person. Vi har tidligere anfægtet

rigtigheden af visualiseringens koordinater og etikken i fotopunktets placering, som er

beliggende højt over Børglum Kloster.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil gerne have rigtigheden af visualiseringen

undersøgt og bekræftet, samt vurderet om det er en korrekt faglig måde at visualiserer på.

Udvalget kan som alternativ også vælge, at se bort fra underskriftindsamlingen, når

udvalget skal vurdere, om planlægningen skal igangsættes.

Vi kan konstatere følgende, der også er væsentligt at få belyst i forbindelse med

miljøvurderingen:

Både ud fra klimahensyn og forsyningssikkerhed skal Danmark gøre sig uafhængige af at

importer fossil energi. Det langsigtede mål er at blive selvforsynende med vedvarende

energi, som både er en ren og uudtømmelig energiform.

Samfundsøkonomisk er landvind i dag den billigste vedvarende energiteknologi i Danmark, og den er konkurrencedygtig med produktionsprisen på nye konventionelle kraftværker, når man husker at medregne de miljø- og helbredsmæssige omkostninger ved at afbrænde fossile brændsler.

Det er dyrere at producere strøm fra havvindmøller, fordi omkostningerne til både opstilling og drift er langt større end de tilsvarende udgifter til landbaserede vindmøller - for eksempel til fundamenter, søkabler til net-tilslutning til elnettet på land, installation og servicering og vedligeholdelse af møllerne. Alt i alt betyder det ifølge Danmarks vindmølleforening, at strøm fra havvindmøller p.t. er ca. 30 % dyrere end strøm fra landbaserede møller.

Vindmøller producere mest, jo mere vinden blæser. Det kan være en ulempe for ejerne af vindmøller og en fordel for el-forbrugerne, fordi elprisen på el-børsen Nordpool, hvor al

13



dansk produceret el afsættes, bliver billigere i perioder med særlig stor produktion fra vindmøllerne.

Et solcelleanlæg vil slet ikke kunne sammenlignes med moderne vindmøller og vil kræve

et areal på 144 hektar for at producere det samme energi som de 8 vindmøller.

At opstille vindmøller lokalt er med til at skabe arbejdspladser og vækst, der medvirker til

at forbedre kommunens beskatningsgrundlag i mindre eller større grad, alt efter hvor

mange og hvem der i sidste ende kommer til at eje vindmøllerne, eller om kommunen selv

investerer.

I forbindelse med at der skal etableres nye og forbedrede adgangsveje til vindmøllerne,

der strækker sig over en linje på 2,5 km, kunne der undersøges om der er mulighed for, at

vejanlægget kunne indgå i et rekreativt projekt med et stisystem fra Stenum til Børglum

Kloster, hvor der blandt andet indgik informationsstande som fortæller om vindmøllerne og

den unike danske vindmøllehistorie.

Med ovenstående anbefaler Vendsyssel Energi- og Miljøforening, Hjørring Kommune at gå videre med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, samt miljørapport for at belyse anlæggets og plangrundlagets virkning på miljøet.

Det gør vi fordi området er velegnet til opstilling af nye vindmøller og ganske få mennesker vil opleve yderligere gener ved udskiftning af de gamle vindmøller med nye og større vindmøller.

Brønderslev, den 25 marts 2019

Peter Larsen

Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Stubdrupvej 63, 9700 Brønderslev

14



24/3 2019TilHjørring Kommune

Forslag til indhold i miljørapport vedr. vindmøller ved Hjortnæs

Jeg vil gerne foreslå, at en miljørapport indeholder følgende• En visualisering fra udkigsposten på taget foran den gamle sorte mølle nord for Børglum

Kloster (se bilag). Dette punkt er et af de bedste udkigspunkter på egnen, hvor der er udsigt over havet og klosteret.

• En redegørelse af hvilke udgifter som projektet vil påføre forsyningsvirksomheden, og hvordan denne udgift skal finansieres.

• Detaljerede energiproduktionsestimater, hvor der tages højde for, at ingen naboer nærmere end 1km udsættes for skyggekast, jf ansøgning.

• Opgivelse af kildestøj for hver 1/3 oktav i de hørbare og lavfrekvente spektre for hver af de mulige mølletyper.

• En redegørelse af, hvordan projektet overholder alle retningslinier i vindmølleplanlægningen som beskrevet i debatoplægget, herunder◦ Indbyrdes mølleafstand på 3-4 gange rotordiameter, dvs 350m afstand medfører 87-117m

rotordiameter.◦ Lokal forankring◦ Harmoniforhold. Fra Børglumvej virker området meget fladt uden bebyggelse og

beplantning, dvs harmoniforholdet burde være maksimalt 1:1.35.◦ Placering i nærheden af i forvejen støjende lokaliteter, idet området udvides væsentligt mod

vest i forhold til den eksisterende park og ikke er i nærheden af motorvej eller jernbane.• En vurdering af udtalelsen af forskerne ved Kræftens Bekæmpelses studie

"Vores undersøgelse finder, at der i hvert fald blandt de ældre er en sammenhæng mellem vindmøllestøjen, som den kan måles udendørs, og sandsynligheden for, at man går ned og indløser en recept på medicin mod depression eller søvnbesvær" (AH Poulsen, Politiken 13/3 2019). Forhåbentligt kan det garanteres, at projektet ikke vil udsætte nogen for øget helbredsrisiko.

MvhThomas Kjeldsen

17



Bilag

Udkigspunkt til visualisering

https://sdfekort.dk/spatialmap?selectorgroups=gst-grundkort+dhm&mapext=547768.2+6358803.2904982+548138.8+6359000.6904982&layers=theme-gst-orto_foraar&mapheight=992&mapwidth=1858&wkt=POINT(547941.8+6358947.9)&label=&ignorefavorite=true&profile=folkeskolen

18



Fra: Paw rytter [[email protected]]Til: Teamplan [[email protected]]Sendt dato: 25-03-2019 07:01Modtaget Dato: 25-03-2019 07:01Vedrørende: Forslag til miljørapport for Hjortnæs ll

Til Hjørring kommune

Forslag til miljørapport for Hjortnæs ll

I kommunens skriftlige oplæg til debatmødet beskrives området, hvor Hjortnæs ll ønskes realiseret som værende ”uden særligenaturværdier”. Det fremgår ikke af oplægget, hvem der er nået frem til denne konklusion. Det fremgår heller ikke om, der er tale enæstetisk, en landbrugsfaglig eller en botanisk vurdering.

Vi vil derfor henstille til, at en eventuel kommende miljørapport er tydelig omkring såvel afsender forhold, som hvad der menes, nårbetydningen af et begreb ikke er entydig.

Vi ønsker, at det fremgår tydeligt, hvem der vurderer hvad. Var det fx en fagperson fra kommunen, der vurderede, at landskabet ikkehar særlige naturværdier. Eller var det et citat fra ansøgers beskrivelse af landskabet?

Vi ønsker altså, at miljørapporten er entydig og ikke åben for fortolkning, således som oplægget til debatmødet var.

Der udover vil vi opfordre til, at miljørapporten inddrager tidligere faglige vurderinger af landskabet omkring Børglum Kloster. Vi erbekendt med, at der har været nedlagt veto af Naturstyrelsen mod opførsel af vindmøller ved Trudslev Kær på baggrund af dissesindvirkning på kulturlandskabet omkring Børglum Kloster. Vi er endvidere bekendt med, at Hjørring kommune selv har udvirket engrundig og fagligt velfunderet redegørelse for, hvorfor kulturlandskabet omkring Børglum Kloster ikke kan bære store vindmøller. Vi vilopfordre til, at forvaltningen inddrager alle tidligere vurderinger af landskabet, så det politiske niveau kan blive bekendt med disse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det undrer os, at man ikke allerede har inddraget disse vurderinger og nedlæggelser afvetoer i sagsfremstillingen til Teknik- og Miljøudvalget, da ansøgningen til Hjortnæs ll blev forelagt udvalget første gang. Fravalget afdisse får den foreløbige sagsbehandling til at fremstå partisk.

Sidst men ikke mindst ønsker vi, at en kommende miljørapport foretager en grundig ”vugge til grav” analyse af Hjortnæs ll projektet idets helhed. Herunder en redegørelse for den negative effekt det vil have energi- og miljømæssigt at afvikle de nuværende møllerlænge inden de er udtjent. Ifølge Energistyrelsen har de nuværende møller ved Hjortnæs en forventet levetid på 30 år.

Med venlig hilsen

Rikke Lomholt og Paw Rytter Petersen

Christiansdalsvej 83

9760 Vrå

Sendt fra Mail til Windows 10

19



5 - Forslag til miljørapport for Hjortnæs ll

Fra: Erik Rydborg [[email protected]]Til: Teamplan [[email protected]]Sendt dato: 12-03-2019 13:11Modtaget Dato: 12-03-2019 13:11Vedrørende: SV: Høring af myndigheder m.fl. med henblik på miljøvurdering af ansøgning om 8 vindmøller ved HjortnæVedhæftninger: image001_1.jpg

Til Hjørring Kommune

Hermed bemærkninger i forhold til støjvurderinger ifm. planlægning for vindmøller ved Hjortnæs:

Brønderslev Kommune vurderer, at Stenum by er støjfølsom arealanvendelse. Afgrænsningen for støjfølsom arealanvendelsevurderes at være området omfattet af lokalplanerne 5372-01, 5351-03 og 5312-01.Brønderslev Kommune er enig i, at Gimlegård, Løkkenvej 461 ikke er støjfølsom arealanvendelse, da vikingeaktivitetscenteret ikkeer omfattet af lokalplan, der udlægger området til støjfølsom rekreativ aktivitet jf. vindmøllebekendtgørelsens definitioner.Brønderslev Kommune vurderer, at der ikke er øvrige områder i umiddelbar nærhed til vindmølleområdet, der kan betragtes somværende støjfølsom arealanvendelse. Brønderslev Kommune har tidligere foretaget besigtigelse af området ved VrenstedØsterhede. Det blev vurderet, at området ikke er støjfølsom arealanvendelse. Der henvises i øvrigt til mail af 4. december 2017.Brønderslev Kommune har modtaget en række henvendelser fra bekymrede beboere området. Henvendelserne fremlægges forkommunens Teknik- og Miljøudvalg på udvalgsmøde den 25. marts 2019. Det er fagforvaltnings indstilling, at henvendelserneoversendes til Hjørring Kommune, så de kan indgå i Hjørring Kommunes behandling af sagen.Brønderslev Kommune har ikke umiddelbart viden om øvrige forhold, der kan have betydning for det videre arbejde i forhold til deansøgte vindmøller.

Med venlig hilsen

Erik RydborgSagsbehandler - VirksomhederPlan og Miljø

BRØNDERSLEV KOMMUNE

E-mail: [email protected]: [email protected]: +4599455842Mobil: 60915521Web: www.bronderslev.dkPost adresse: Ny Rådhusplads 1, 9700 BrønderslevBesøgsadresse: Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund

24



8 - Brønderslev Kommune har bemærkninger til scopingen

Kommentarer til vindmølleprojekt ved Hjortnæs – fra Team Natur

Visualisering

Vi vurderer at en visualisering fra hærvejen, hvor den krydser klostergrøften, samt fra heden ved Fristrup, vil bidrage til indtrykket af den visuelle påvirkning af landskabet, da både hærvejen og heden har stor rekreativ værdi.

Lavbundsarealer og Klostergrøften

Klostergrøften løber relativt højt i terræn ved vindmøllernes placering, og oversvømmer til tider arealerne op til møllerne. Desuden ligger de fire møller længst mod vest, i et område som er udpeget til lavbundsareal i kommuneplanen. Vi foreslår at det i VVM-redegørelsen skal undersøges, om møllerne skal placeres på en forhøjning, således lavbundsprojekter i fremtiden vil være mulige. Desuden foreslår vi, at det skal undersøges om klostergrøften kan forurenes af møllerne, hvis den går over sine bredder.

Fugle

Der er adskillige fund af Engsnarre (beskyttet under Fugledirektivets bilag1) i området ved vindmøllerne. Vi foreslår at møllernes påvirkning af engsnarren bliver undersøgt i VVM-redegørelsen. Desuden bør

27



anlægsarbejdet ikke foregå fra midt i maj til midt juni, da fuglene har parringsæson i denne periode, og deres kald må formodes forstyrres af anlægsarbejdet.

Link til DOFbasen, med engsnarre-lokaliteter: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=map&soeg=soeg&periode=mellemdato&dato_first=01-01-1990&dato_second=01-01-2019&omraade=kommune&kommune=573&artdata=art&hiddenart=04210&obstype=observationer&species=alle

28



Fra: Lars Enevoldsen [[email protected]]Til: Teamplan [[email protected]]Sendt dato: 01-03-2019 13:05Modtaget Dato: 01-03-2019 13:05

Vedrørende: VS: Høring af myndigheder m.fl. med henblik på miljøvurdering af ansøgning om 8 vindmøller ved Hjortnæs(scoping)

Vedhæftninger: image001.jpgimage002.gifiomanager_metadata.xml

Frederikshavn Kommune har ingen bemærkninger til det anmeldte vindmølleprojekt.

Med venlig hilsen

Lars Enevoldsen

landinspektør

Center for Teknik og Miljø

Direkte: 98456375

[email protected]ådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

Frederikshavn KommuneRådhus Allé 1009900 Frederikshavn

Telefon: 9845 5000www.frederikshavn.dk

Fra: Niels-Kristian Balle <[email protected]> Sendt: 26. februar 2019 14:53Til: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; InternetPost Kommunen<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Grete Vestergaard - Teknisk<[email protected]>; Teambyg <[email protected]>; TeamNatur - Postkasse <[email protected]>;TeamErhvervPostkasse <[email protected]>; Martin Berg Nielsen <[email protected]>; PostJordFlytning<[email protected]>; Marvin B S Meyer <[email protected]>; Team vej og trafik postkasse<[email protected]>; [email protected]; Mette Maria Meyer <[email protected]>Cc: Morten Dalby <[email protected]>; Anne Møller Jørgensen <[email protected]>Emne: Høring af myndigheder m.fl. med henblik på miljøvurdering af ansøgning om 8 vindmøller ved Hjortnæs (scoping)

Til rette vedkommende

Hjørring Kommune har modtaget en anmeldelse af et projekt med opstilling af 8 vindmøller syd for Hjortnæs delvis langskommunegrænsen til Brønderslev Kommune. De nye møller erstatter 8 ældre møller fra 1999, der nedtages. De nye møller har enhøjde på op til 150 m. Ansøger har jf. lovens § 18 stk. 2 i ansøgningen anmodet om, at projektet skal undergå miljøvurdering.

29



10 - Frederikshavn Kommune har ingen bemærkninger til s

Henvendelse og bemærkninger vedr. den forestående behandling/høringsfase for vindmølleprojektet ”Hjortnæs II”.

Jeg, Frede Christensen og min hustru er bosiddende på Hjortnæsvej 101 – og er den af naboerne, som IKKE er interesseret i at få kæmpevindmøllerne op, men dette til trods, kommer til at være den ejendom, der bliver med kortest afstand dertil. Naturligvis er dette yderst frustrerende, da det jo selvsagt forringer ejendomsværdien VÆSENTLIGT! Men herudover fremkommer jeg hermed med min bekymring vedr. projektet i.fh.t. støj. Jeg har i januar 2018 opstartet en chinchillafarm og her er min bekymring særdeles STOR. For hvad kan det betyde for dyrenes trivsel og reproduktion, at de konstant udsættes for denne gene?

Det er mange bekendt, at man kan jage diverse uønskede gnavere (mus, muldvarper og endvidere mår) væk fra sin ejendom ved hjælp af såkaldte ”gnaver-sirener” – små apparater, som udsender lavfrekvent støj / infralyd, hvorved dyrene stresses væk fra området. Når dette kan have en sådan effekt – så vil disse lyde også kunne påvirke gnavere / pelsdyr, som chinchillaer. Problemet er bare, at chinchillaerne IKKE har muligheden for, at ”flytte et andet sted hen” – de vil i så fald kun have mulighed for at piske forvildede og stressede rundt i deres bur. Dertil kommer, at chinchillaen under stress, kaster pelsen – og hvis dette sker på baggrund af lavfrekvent støj / infralyd, er hele denne pelsproduktion INTET værd og hele besætningen ville ende ud med, at skulle slåes ned, uden mulighed for, at sælge skindende med fortjeneste – det er jo forholdsvis irrelevant, at sælge skind fra pelsdyr – uden pels! Man har endvidere ved undersøgelser i bl.a. Slagelse også dokumenteret, at vagabonderende jordstrømme, samt elektricificering fra kæmpevindmøller, løber bl.a. igennem vores drikkevandsforsyning og at eksempelvis husdyr herefter ikke vil drikke vandet! Særdeles bekymrende! Dette vil slå dyrene ihjel.

De støjmålinger der normalt fortages, bliver målt INDE i NYBYGGEDE huse – vores ejendom er absolut ikke nybygget eller isoleret som et nybygget hus og chinchillafarmen ej heller. Hvad hvis dette (mit formentlig sidste) livsprojekt kommer til at lide under, at der imod mit ønske, opsættes en vindmøllepark, med blot 6-700 meter til nærmeste kæmpevindmølle. Den halve million, jeg har kostet i dette projekt, kan risikere at gå tabt og vi vil sandsynligvis ikke kunne bevise, at det er den lavfrekvente støj / infralyd, eller elektricificering af vandet, som har forårsaget en dårlig trivsel hos dyrene. Det skal hertil kort nævnes, at jeg har haft kontakt til bl.a. forsøgsfarm Foulum, for netop at høre, om der forligger forskning på dette område, hvilket der desværre ikke gør. Man har herfra endda lavet et budgetforslag og søgt om 2 millioner kroner, til at foretage netop forskning vedr. vindmøllestøj og påvirkningen hos pelsdyr…..hvilket (naturligvis) er blevet afvist.

Jeg fremsætter derfor min forventning om, at der i forbindelse med dette projekt må belyses, hvorvidt den lavfrekvente støj, samt infralyd vil påvirke en chinchillabesætning.

Frede Christensen, Hjortnæsvej 101, 9760 Vraa, Tlf. 23 11 64 11, [email protected]

34



Fra: Bodil og Hans Dam [[email protected]]Til: Teamplan [[email protected]]Sendt dato: 26-02-2019 09:32Modtaget Dato: 26-02-2019 09:32Vedrørende: nyt forslag/Hjortnæs2

Kære Niels Balle

Tak for den tilsendte nye bekendtgørelse. Med baggrund i den vil vi gerne genfremsætte dette ønske til kommunens behandling afHjortnæs2 planerne. Den nye bekendtgørelse siger feks.:

kap 4Stk. 4. I de områder, der ifølge kommune- eller lokalplan lægning er reserveret til opstilling af flere vindmøller eller udlagt til vindmøllepark, og hvor anmeldelse skerfortløben de af enkelte vindmøller, kan kommunalbestyrelsen for at sikre, at det samlede støjbidrag fra alle vindmøllerne i de nævnte områder overholder støjgrænserne i § 4,stille mere vidtgående krav til støjbidraget fra den enkelte vindmølle end støjgrænserne i § 4.

Kommunen har udbedt sig forslag til forhold som ønskes belyst i miljørapporten i forbindelse med evt opsætning af 8 150m højevindmøller Hjortnæs2.

Jeg vil gerne have belyst, hvordan kommunen sikrer sig at den nyeste støjforskning bliver inddraget i miljørapporten.

Jeg citerer hermed Gæstforsker Allen Grutt Hansen, AUC i en artikel i Nibe Avis d. 15. februar

VindmøllestøjforskningIgennem de senere år har vindmøllestøjforskningen, den ikke-kommercielle (universiteter o.lign.) overfor den kommercielle(vindmølleproducenter, -ejere og deres konsulent- og lobby virksomheder) været uenige om at måle vindmøllestøjgrænser. De ikke-kommercielle vindmøllestøjforskere havde endda resultater, der viste, at man ved store, netop 3,6 MW møller på land, skulle hele 3,5km. væk fra møllerne, inden at man nåede under de lovmæssige støjgrænser ved middelvinde - og ikke kun 600 meter væk framøllerne. Derudover viste den pågældende nordjyske forskning, at store vindmøller relativt laver endnu mere lavfrekvent støj endmindre vindmøller. Målingerne blev lavet på møller med op til 3,6 MW effekt. Lavfrekvent støj fra en stor vindmølle kan rejse flerekilometer gennem luften, inden at den falder ned, hvor den har let ved at trænge ind i huse, og graden af irritation, som man kanopleve, er påvirket af vindretning og -styrke og ikke mindst isolering af selve huset. Lavfrekvent støj kan sammenlignes med denrungen, som man fornemmer i kroppen, når en lastbil i nærheden står i tomgang. Endelig konkluderede den nordjyske forskning, atmaksimumgrænsen i dansk lovgivning for støj på 44 dB fra store op til 3,6 MW vindmøller, målt udenfor – kan betyde lavfrekvent støjinde i nabohuse på et niveau langt over den tilladte grænse på 20 dB.Atmosfæriske forhold gør iøvrigt, at støj fra vindmøller høres tydeligere og opleves mest generende om natten. Af samme årssag harman i højesteret i Falmouth, Massachusettes dømt vindmøller helbredsskadelige og vindmøller må derfor ikke køre om natten og påsøn- og helligdage.

Vindmøllestøjafstand større end forventetI mellemtiden har vindmølleindustrien forbedret og videreudviklet deres producerede kæmpemøller markant, så de efter sigende ikkeskulle larme helt så meget længere. Den fyrede vindmøllestøj professor nåede lige i sin forskning inden fyringen at lægge op til, atvindmøllestøjen ikke kun opfører sig sfærisk med vindhastighed- og retning, hvilket kan være alvorligt nok, men også med encylindrisk lydudbredelse, der kun reducerer vindmøllestøjen over afstande halvt så meget i forhold til den sfæriske lydudbredelse.Cylindrisk lydudbredelse forekommer ved temperaturinversion, hvor temperaturen er højere længere oppe i atmosfæren, dvs.vindmøllestøjen kan tranporteres væk i højere luftlag og falde ned et helt andet sted. Cylindrisk lydudbredelse kan forklare tilfælde,hvor rumlen af vindmøller hævdes at være hørbar kilometre væk.En kombination af temperaturinversion med en havvindmøllepark til lands, der opfører sig som en linjekilde som Nørrekær Engevindmøllepark, kan teoretisk set reducere den geometriske lyddæmpning i et vist afstandsområde til nul. Dvs. vindmøllestøjenforsvinder ikke nødvendigvis over længere afstande fra møllerne, tværtimod kan den akkumuleres pga. havvindmøllernes fællesopdrift af interferi effekt, som forstærker lyden pga. et anderledes vindforhold i møllens højde og kun lidt vind ved jorden. Effekten ermere fremtrædende ved disse store havvindmøller på 3,6 MW, hvor forskellen i vindhastigheden mellem rotortop og -bund kanmedføre høj vindhastighed oppe i møllens højde men kun lidt vind nede ved jorden. På tværs af rotorarealet øges derforvindmøllestøjen fra den normale ¨swish-swish¨-lyd til en mere generende og dunkende impulsiv lyd. Der er således langt merevindmøllestøj end forventet og vindmøllestøjen vil derfor ikke længere være maskeret med naturlig vindskabt lyd som ved delovmæssige støjgrænser under 44/39 dB, dvs. at ved højere vindhastigheder end 8 m/s overstiger baggrundsstøjen fra vinden ikkelængere støjen fra møllerne. Nyere forskningNyere målinger fra Sverige (Kungl. Tekniske Högskolan) viser, at lavfrekvent vindmøllestøj i praksis spreder sig ret konstant op tilmange kilometer væk, idet den atmosfæriske nedadgående refraktion også bidrager væsentligt til lydens spredning over langeafstande i en relativ smal ”lydkorridor”.

Med venlig hilsenBodil og Hans DamMunkebrovej 489480 Løkken42



15 - Supplerende vedr. indholdet i miljørapport fra Bod

De eksisterende vindmøller nedtages, hvorefter otte nye ... · Dato 26.03.2019 VHM J.nr. 01050...

Documents

Transcript of De eksisterende vindmøller nedtages, hvorefter otte nye ... · Dato 26.03.2019 VHM J.nr. 01050...