Danske Olieberedskabslagre 1964-2014

DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE

1964 – 2014

fra civilt beredskabtil central lagerenhed

2

Danske Olieberedskabslagre (FDO) kan den 14. maj 2014 fejre 50-års jubilæum.

På denne baggrund har vi valgt at udgive et skrift om foreningens aktiviteter siden mid-ten af 1960’erne – med vægten på udviklin-gen inden for de seneste 25 år.

Med jubilæumsskriftet vil vi gerne fortælle nogle hovedtræk af historien om en virk-somhed, der ikke er særlig kendt i offentlig-heden, men som har spillet en vigtig rolle i det danske energiforsyningsberedskab gen-nem disse 50 år.

FDO blev etableret gennem et unikt samar-bejde mellem myndigheder og olieselskaber for at oprette et beredskab, der kunne sikre danske virksomheder og forbrugere af olie og benzin i perioder med forsyningskriser.

I de første år blev de fysiske rammer i form af rørledninger og tankanlæg bygget op. Deref-ter skete opfyldning af lagrene. Flere faktorer påvirkede efterfølgende FDO’s drift, dels olie-kriser, der fik olieforbruget til at falde, dels fund af olie i Nordsøen, som efter en årrække gjorde Danmark selvforsynende med olie. Dette har

Forord

Danskerne får et civilt beredskab �� 4

Den nye virkelighed efter murens fald �� 12

Åbning mod omverden �� 18

FDO bliver central lagerenhed �� 26

Hverdag i Hvalsø �� 30

betydet et fald i kravet til mængden af olie i bered-skabslagre, som igen har medført, at FDO over de seneste 20 år har reduceret sin lagerkapacitet fra ca. 2,4 mio. kubikmeter til i dag 1,7 mio.

Over de 50 år er der sket meget med FDO’s for-hold til offentligheden. I de første mange år, der samtidigt udgjorde koldkrigsperioden, var FDO’s lagre hemmelige, da andre lande ikke skulle have let ved at finde ud af, hvor reservebe-holdningerne fandtes. Med koldkrigsperiodens ophør samt de stigende krav til miljøgodken-delser og sikkerhedsgodkendelser er forudsæt-ningerne for at holde beliggenhederne skjult ændret afgørende. Lokalt er beliggenhederne af lagrene nu kendt af alle, der har interesse for området, da miljø- og sikkerhedsgodkendelser skal i høring lokalt og offentliggøres.

I takt med samfundsudviklingen har FDO igen-nem de seneste år som en del af sin strategi over for det samfund, som FDO betjener, bestræbt sig på at være langt mere åben og tilgængelig. Mere specifikt gælder dette i forhold til pressen, til naboer og til de lokale myndigheder.

Imidlertid har FDO i de seneste år oplevet udfor-dringer i form af professionelle kriminelle, som har forsøgt at få adgang til FDO’s faciliteter. I ét tilfælde forårsagede indbruddet en alvorlig olie-forurening af naturen.

Paradoksalt nok løber bestræbelsen på at åbne virksomheden i forhold til omgivelserne paral-lelt med bestræbelserne på at beskytte FDO’s fysiske anlæg via avanceret elektronisk over-vågningsudstyr.

En del tilsvarende organisationer, der vare-tager olie- og benzinberedskabet i udlandet, har bemærket det positive samarbejde, som udspiller sig mellem FDO og de danske myn-digheder. Dette har ved flere lejligheder vist sin styrke og udmøntet sig i et effektivt fungerende beredskab.

Det gode samarbejde mellem myndigheder og FDO er nu også formaliseret yderligere, da FDO i 2012 af ministeren for energiområdet blev udpeget til Danmarks centrale lagerenhed. I den forbindelse overtog FDO også en del admi-nistrative opgaver fra Energistyrelsen.

På trods af politiske udmeldinger om et fos-silfrit samfund i 2050 er der ingen tvivl om, at det danske samfund i mange år ud i fremtiden stadig har brug for et effektivt olieberedskab forvaltet af FDO.

Bruno Helboe – Maj 2014

3

4

DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB

En søndag i 1956Titusinder stod i kø for at få rationeringskort til benzin.

Danmark er et lille land, men ikke isoleret fra omverdenen - tværti-mod. Siden vikingetiden har danskerne nydt godt af kontakt med

andre folkeslag og stater gennem handel og kulturudveksling. Men forbindelser og afhængigheder på tværs af grænser skaber også sår-barhed over for begivenheder, som ligger uden for landets indflydelse.

Det var netop sådan en begivenhed, som blev startskuddet til For-eningen Danske Olieberedskabslagre (FDO). I juli 1956 nationaliserede den egyptiske præsident Abdel Nasser Suezkanalen, som forbinder brændselsmarkederne i Europa med Mellemøstens fossile forsynin-ger. Nasser havde uden held forsøgt at få Storbritannien og USA til at finansiere opførelsen af Aswan-dæmningen. Efter nationaliseringen greb Storbritannien, Frankrig og Israel ind militært over for Egypten for at sikre forsyningerne af olie. Inden krisen nåede at udvikle sig, lagde stormagterne USA og Sovjetunionen imidlertid pres på de stridende parter, og FN-tropper overtog kontrollen og sikrede freden.

Suez-krisen viste, hvor sårbare de europæiske stater var over for uden-rigspolitiske kriser. I Danmark betød den anspændte situation i Mel-lemøsten, at landet måtte køre på vågeblus i mere end tre måneder. Benzinen blev rationeret ligesom under besættelsen, og danskerne måtte finde sig i at stå i kø for at få udleveret rationeringskort.

Den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen var meget bekym-ret. Han vidste, at Danmark var næsten 100 procent afhængig af energi udefra, og for ham viste Suez-krisen med skræmmende tydelighed, hvor sårbar den danske forsyningssituation var. I slutningen af 1956

Danskerne får et civilt beredskab

5


6


tog han derfor initiativ til ”Regeringsudvalget for Civilt Beredskab”, og statsministeren satte sig selv for bordenden som formand.

Mod et civilt beredskabFormålet med regeringsudvalget var at koor-dinere de enkelte ministeriers bidrag til at etablere et civilt beredskab, der skulle styrke Danmarks modstandskraft over for krig og kri-ser. Allerede i 1938 havde landet fået sin før-ste lov om civilbeskyttelse som en udløber af bombardementet af Guernica i den Spanske Borgerkrig. Nu blev det altså igen en krig langt fra Danmarks grænser, som skubbede udvik-lingen fremad.

Direktoratet for Vareforsyning fik til opgave at gennemføre den civile beredskabsplanlægning på forsyningsområdet. Det var også her, man havde håndteret de mange dispensationsan-søgninger under benzinrationeringen, så fuld-mægtig N.A. Henriksen var godt rustet, da han fik ordre til at kortlægge landets behov for bered-skabsanlæg og -lagre. Målet var simpelthen at undgå, at fremtidige udenrigspolitiske kriser skulle resultere i problemer med forsyningerne for den danske befolkning.

På elektricitetsområdet kom de første aftaler hurtigt i hus: Allerede i slutningen af 1958 forplig-tede Danske Elværkers Forening sig til altid at have mindst tre måneders forbrug af brændsel oplagret på de vigtigste værker. Større udfordrin-ger havde de brancher, som ikke umiddelbart havde kapacitet til selv at etablere beredskabs-lagre, for eksempel de mindre olieselskaber. Samtidig bidrog det til landets sårbarhed på forsyningsområdet, at mere end 90 procent af oliebeholdningen på Sjælland var koncentreret ét sted, nemlig på Prøvestenen på Amager.

Lorentzen snydt af KampmannI midten af 1959 barslede det såkaldte ”Lorent-zen-udvalg”, opkaldt efter dets formand, DSB’s forsyningschef J.A. Lorentzen, med en betænk-ning om olieberedskabet. Konklusionen lød, at der burde etableres beskyttede beredskabslag-re af benzin og gasolie på i alt 200.000 kubikme-ter. Heraf skulle de 125.000 kubikmeter placeres på Sjælland og de 75.000 i Jylland. Oliebered-skabet skulle finansieres gennem en forhøjelse af benzinafgiften på 1 øre per liter.

Lorentzen-udvalget var overbevist om, at rege-ringen ville følge anbefalingerne i betænknin-gen, så Danmark kunne få sit olieberedskab. Men i juni 1959 meddelte finansminister Viggo Kampmann (S), at sådan blev det ikke. Nogen nærmere forklaring modtog udvalget ikke. Der-med var bestræbelserne på at styrke landets modstandskraft over for forsyningskriser slå-et tilbage til start. Samtidig brugte danskerne mere og mere olie: Hvor blot 20 procent af lan-dets energi i 1950 kom fra flydende brændsel, var dette tal vokset til over 50 procent otte år senere. Og mens danskerne byttede heste ud

Lillejuleaftensloven

Loven om civilt beredskab blev vedtaget den 23. december 1959 med stemmer fra samtlige Folketingets partier undtagen DKP. Hensigten med loven var at ”fremme landets samlede for-svar, her under at sikre opretholdelsen i krigstid af regeringens funktioner, og af den statslige og kommunale forvaltning, opretholdelsen af ro og orden, styrkelse og udnyttelse af landets produktionsevne og transport- og kommunika-tionsapparat samt sikring og fordeling af forsy-ninger af enhver art.”

med traktorer og biler og anskaffede sig energi-slugende køleskabe og vaskemaskiner i hjem-mene, trak mørke skyer sammen over den ver-denspolitiske arena.

”Hvis bare vi havde en forening…”Østblokken dannede i 1955 Warszawa-pagten som modstykke til Vestens NATO, og antallet af kernevåben på begge sider af Jerntæppet vok-sede, mens generalsekretær Khrusjtjov med jævne mellemrum truede Vesten med atomar udslettelse. Situationen spidsede til i begyn-delsen af 1960’erne med Berlin-krisen i 1961 og Cuba-krisen året efter. Frygten for væbnet konflikt mellem supermagterne skabte forny-et fokus på beredskabsplanlægningen også herhjemme. På et møde i 1963 i Handelsmini-steriet, hvortil N.A. Henriksen var flyttet efter nedlæggelsen af Direktoratet for Vareforsyning,

blev behovet for et olieberedskab atter vendt. I den forbindelse foreslog en direktør for et af landets store olieselskaber, at ”Hvis bare vi hav-de en forening, kunne vi måske finde på noget!” Grundlaget for Foreningen Danske Oliebered-skabslagre blev altså skabt af olievirksomhe-derne i tæt dialog med myndighederne. For-eningen blev formelt stiftet den 14. maj 1964, efter at Handelsministeriet meget passende nogle måneder forinden havde udstedt en bekendtgørelse om olieberedskabslagre. Ifølge den havde ethvert olieselskab, som importe-rede olie, fremover lagringspligt. Samarbejdet mellem de private aktører og staten var så tæt, at ekspeditionssekretær N.A. Henriksen fra Handelsministeriet sammen med advokater fra Dansk Esso A/S og BP A/S udarbejdede udka-stet til bekendtgørelsen sideløbende med, at de skitserede vedtægterne for den kommende beredskabslagerforening.

De hemmelige lagre

I teorien måtte ingen vide, hvor beredskabslag-rene blev etableret, men anlægsarbejdernes omfang taget i betragtning (det tog cirka ét år at opføre et underjordisk lager) gjorde, at det var vanskeligt i praksis at skjule placeringerne. FDO’s direktør Albert Larsen udtalte i 1965 til Middelfart Venstreblad i forbindelse med opførelsen af be-redskabslageret ved Strib: ”Vi så helst, at bered-skabslagrene etableres, uden at nogen som helst fik kendskab til det. Alt materiale vedrørende sagen er hemmelig og fortrolig. Men det lader sig næppe gøre at skjule det helt.”

7


8


Ideen var, at selskaberne kunne melde sig ind i foreningen, som så dækkede medlemsvirk-somhedernes lagringspligt på deres vegne mod vederlag. Der var ikke krav fra myndighe-dernes side om, at danske olieselskaber skulle være medlemmer af foreningen, men samtlige selskaber kunne se fornuften i at samarbejde og sluttede op. Indledningsvis skaffede forenin-gen finansiering ved at tage udenlandske lån, men derefter blev økonomien sikret ved forhø-jede priser på medlemsvirksomhedernes salg af produkter til forbrugerne, idet vederlaget til FDO indgik i omkostningsgrundlaget.

På jagt efter gode tønder landUnder ledelse af foreningens første direktør Albert Larsen, som kom fra A/S Dansk Shell, gik arbejdet med at etablere de fysiske oliebered-skabslagre nu i gang. Det var en omstændelig affære, som krævede omhyggelig planlægning og forhandling med mange jordejere, som skulle overtales til at sælge deres ejendomme til FDO. Ekspropriation gennem Handelsmini-steriet var også en mulighed, men som regel fik direktøren overtalt gårdejerne med gode ord og betaling. Husmand Hans Christensen, Bil-leshave, takkede for eksempel ja til de 190.000 kroner, han i 1965 blev tilbudt kontant for sine godt 12 tønder land. Den offentlige vurdering lød da også på blot 90.000 kroner.

15 beredskabslagre blev opført i perioden 1965 til 1981 rundt omkring i Danmark. Eftersom lagrene indgik i beredskabsplanlægningen i tilfælde af krig, lå de godt skjult i terrænet på hemmelige adresser. Der var hegn omkring, og pumpeanlægget var koblet til dieselgenerato-rer, så der stadig ville kunne leveres flydende brændsel, selv hvis den offentlige elforsyning svigtede. Produkterne blev opbevaret i store

ståltanke, som var indkapslet i armeret beton og beplantet af Hedeselskabet – hvilket både gav god kamuflage og fine levevilkår for vildt. Omkring år 2000 begyndte man imidlertid at regne på vægten af de nu velvoksne træer, og resultatet viste, at belastningen kunne true tan-kene gennem jordlaget på blot 80 cm. Man fæl-dede derfor en del af træerne på lagrene.

Flere af beredskabslagrene havde desuden tilknyttet lagre af smøreolie til brug i industri-en. Disse produkter – fordelt på hydraulikolie, motorolie, let gearolie og svær gearolie – var opmagasineret i tromler i nedgravede bunkere.

Danmark godt rustetSideløbende med opførelsen af lagrene blev tankene fyldt med benzin, diesel og tungere olieprodukter, således at man i 1982 havde fuld beholdning. Brændstoffet blev leveret med skib til de anlæg, som lå i tilknytning til havne, og herfra pumpet rundt til de øvrige beredskabslagre gennem rørledninger. I takt med at den flydende brændsel transporte-

Friskning

Man taler om, at FDO’s lagre med mellemrum skal ”friskes”, dvs. at produkterne skiftes ud med nye, således at det sikres, at indholdet altid er kurant. For eksempel ved lovændrin-ger omkring blyindholdet i benzin i Danmark har det været nødvendigt at friske store dele af FDO’s beholdning for at leve op til gælden-de regler. Også skiftende miljøhensyn har haft betydning for ændringer i sammensætningen af produkter hos FDO. I dag opbevares således også ethanol.

redes rundt i systemet, og tankene efterhån-den blev fyldt op, voksede Danmarks mod-standskraft i tilfælde af krig eller voldsomme udenrigspolitiske kriser.

I begyndelsen af 1970’erne kom en ny slags lagre til – de såkaldte mindstelagre – i for-bindelse med Danmarks optagelse i EF. Ifølge en ny lov skulle alle lagringspligtige danske olieselskaber ved indgangen til 1975 have lagre svarende til mindst 25 procent af deres lagringspligtige omsætning i det forudgåen-de år inden for hver produktkategori. Bered-skabslagrene talte med heri, og som en natur-lig videreførelse af selskabernes samarbejde tilbød FDO også at overtage en del af mind-stelagerforpligtelsen. Det betød, at Danmark kom til at opfylde OECD’s anbefaling om, at medlemslandene skulle råde over olielagre til mindst 65 dages forbrug. Danmark havde således fra 1974 tilsluttet sig det nyoprettede International Energy Agency (IEA), hvor oliebe-redskabet er en kerneopgave.

Hvor beredskabslagrene var særligt beskytte-de og underlagt strenge sikkerhedsforskrifter, blev mindstelagrene opført som store fritstå-ende tanke, der kom til at præge landskabet ved Fredericia, Kalundborg og Hedehusene. Kapacitetsforøgelsen kan i tilbageblik tolkes næsten profetisk: Efter Yom Kippur-krigen mel-lem Syrien, Egypten og Israel i oktober 1973 blev Vesten kastet ud i en oliekrise, hvor de olieproducerende lande i OPEC først skruede ned for forsyningerne – og derefter voldsomt op for priserne. Resultatet blev bilfrie sønda-ge og begrænsninger på, hvor højt man måtte skrue op for varmen i offentlige bygninger. På intet tidspunkt udviklede forsyningssituatio-nen sig dog så kritisk, at det blev nødvendigt at gøre indhug i beredskabslagrenes indhold.

FDO’s stemme havde vægt1960’erne og 1970’erne var også præget af det første spæde samarbejde mellem oliebran-chen, FDO og det meget lille Energiministeri-um, hvis olieafdeling bestod af fem personer, hvoraf en af dem sad i FDO’s bestyrelse sam-men med repræsentanterne fra de store olie-selskaber. “Som nyudnævnt driftsdirektør i Gulf

Et frit og selvstændigt arbejde

Det var ikke noget helt almindeligt job at være driftsassistent i FDO dengang, hvor bered-skabslagre stadig var omgærdet af masser af hemmelighedskræmmeri, og man som ansat formelt set ikke måtte fortælle, hvorhenne man arbejdede.

I en artikel i fagbladet Service i 1999 fortalte blandt andet driftsassistenterne Hans Ebbesen Hansen og Poul Bering om deres hverdag på la-geret, som skulle servicere det sydlige Jylland og Fyn. De nød friheden til selv at kunne tilret-telægge deres hverdag, som dog aldrig blev ren rutine, fordi de skulle køre rundt til de forskelli-ge anlæg og løbende tage hånd om diverse ud-fordringer. Ofte blev den almindelige arbejds-rytme også brudt af pumpninger fra skibe eller mellem anlæg, hvor det var nødvendigt med mandskab til overvågning også om natten.

Driftsmester Knud Mathiesen husker også de skæve arbejdstider: ”Min familie har godt nok måttet holde hårdt for. Jeg kan huske, at jeg en jul var på vagt hele juleaftensdag frem til kl. 18 og igen fra første juledag tidlig morgen. Min familie kom med på lageret første juledag, så vi fik noget jul sammen.” Men ligesom mange andre medarbejdere blev Knud hængende i FDO. Nærmere bestemt i 31 et halvt år.

9


10


Oil sad jeg fra 1973 på sidelinjen, men fik i 1979 som bestyrelsesmedlem et indgående kendskab til det tætte samarbejde mellem ministeriet og olieselskaberne”, fortæller Jørgen P. Beyer, som sad i bestyrelsen frem til 2000, heraf en årrække som formand.

Som en del af det civile beredskab har FDO naturligvis haft kontakt med Forsvaret både i Danmark og på den internationale arena. NATO består både af en militær del, som alle kender, og en civil og mere ukendt side, som er opdelt i fem afdelinger. Én af dem er en olieafdeling, der skal administrere distributionen af olie og andet brændstof til tropper og til vitale dele af samfundet. Jørgen P. Beyer var som repræsen-tant for både Gulf Oil/Q8 og FDO tæt involveret i NATO-samarbejdet: ”Jeg blev i 1980 af Energi-ministeriet bedt om at træde ind som National Oil Representative, Executive Board. Det betød blandt andet, at jeg helt frem til den kolde krigs

afslutning og murens fald deltog i alle de store NATO-øvelser.”

Oil Board’s opgave var at tilvejebringe oliepro-dukter til kritiske områder. Ved at trække på NATO-landenes beredskabs- og mindstelagre og med kort varsel overføre de store mængder brændstof via de eksisterende pipelines eller med skib. Det var en massiv logistisk øvelse, som hver gang bestod sin prøve.

Ud af 1970’ernes oliekrise kom et mere energi-bevidst Danmark, hvor oliefelterne i Nordsøen gradvist gjorde landet mere selvforsynende med olie og naturgas, mens opfindere og ideali-ster eksperimenterede med vedvarende energi i form af vindkraft. Samtidig skete der i årtiet en vis afspænding i forholdet mellem supermag-terne, hvilket udmøntedes i en række forsøg på begrænsning af våbenkapløbet. Men efter NATO’s såkaldte dobbeltbeslutning om opstil-

Det civile beredskab skulle sikre, at den danske befolk-ning ville kunne klare sig helskindet gennem en in-ternational krise- eller krigs-situation. I så fald ville det være op til FDO’s pumper at forsyne landet med olie, die-sel og benzin.

ling af 572 mellemdistanceatomraketter i Vest-europa i 1979 blussede den kolde krig op igen.

FDO inspirerede ForsvaretNetop som FDO’s beredskabslagre endelig stod færdige og fulde af produkter i begyn-delsen af 1980’erne, kom Ronald Reagan til magten i USA på en udenrigspolitik, som var ”hard on communism”. Over for ham stod den sovjetiske generalsekretær Jurij Andropov, en af Kremls værste høge, som lagde en langt skarpere kurs over for ærkefjenden i Vest end forgængeren Leonid Bresjnev. Den såkaldte ”anden kolde krig” kulminerede i 1983 med lanceringen af Reagans stjernekrigsprojekt, som var en økonomisk krigserklæring til den i forvejen trængte sovjetiske planøkonomi, og nedskydningen af en sydkoreansk Jumbo Jet med to amerikanske kongresmedlemmer ombord. Først efter at have balanceret på kan-

ten af atomkrig ligesom under Cuba-krisen tyve år tidligere besindede Reagan sig en smu-le, mens nye vinde begyndte at blæse fra Øst i form af Mikhail Gorbatjovs reformer.

Bent Nepper var i 20 år driftsleder for Forsva-rets samlede rørledningssystem, som FDO leje-de sig ind på. ”Til at begynde med havde FDO et stort driftsbehov, som var sammenfaldende med Forsvarets”, husker Bent Nepper. Det var i tiden før integrationsaftalerne med raffinade-rierne, hvor store mængder olieprodukter blev transporteret rundt mellem anlæggene. Senere faldt aktiviteten en del, hvorfor den indbyrdes kontakt blev mindre på dette område. ”Efter-hånden erfarede jeg, at FDO på mange måder gjorde tingene meget mere rationelt og auto-matiseret end Forsvaret. Og så begyndte det at være emnet for vores kontakter. Der blev en del erfaringsudveksling omkring disse forhold”, for-tæller Bent Nepper.

Mens beredskabslagrene lå godt gemt af vejen i underjordiske tankanlæg, tårnede mindstelagrene sig op i form af øjenfaldende hvidmalede tankfarme.

11


12

DEN NYE VIRKELIGHED EFTER MURENS FALD

Da Berlinmuren faldt i november 1989, og Sov-jetunionen kort efter gik i opløsning, afslutte-

des med ét den æra, som havde udgjort bagtæp-pet for de danske olieberedskabslagres første 25 år. Jovel, risikoen for leveringsforstyrrelser andre steder på kloden bestod, hvilket den første Golf-krig i 1990-91 viste. Men eftersom den umiddelba-re territoriale krigsfare nu var væk, og nordsøolien siden 1991 havde gjort Danmark uafhængigt af olieimport, forandredes konteksten for FDO. Men hvad man grundigt havde bygget op gennem for-eningens første 25 år, blev naturligvis ikke revet ned på en nat. Og det skulle da også vise sig, at nye udfordringer ventede forude.

Jørgen P. Beyer oplevede i 1990, at den kolde krig nærmest sluttede fra det ene øjeblik til det andet. Derfor blev jobbet som National Repre-sentative nedlagt.

Også i FDO begyndte bestyrelsen at diskutere, hvorledes fremtiden skulle forme sig. ”Besty-relsen kom til den opfattelse, at man ikke kunne leve af at vedligeholde og male rustpletter. Vi blev nødt til at spille en aktiv rolle”, husker Jørgen P. Beyer. Det førte blandt andet til, at gennemløb på de øvrige tanke og rørledninger blev tilbudt olieselskaberne på kommercielle vilkår. Kalund-borg-Hedehusene systemet havde fra et tidlige-re tidspunkt været benyttet kommercielt.

Formålet med FDO var naturligvis uændret: at opretholde det lovpligtige civile oliebered-

skab ved i fællesskab og uden profithensigter at samarbejde om lagringsforpligtelsen.

Ny og bedre økonomiDe ændrede forretningsvilkår betød også, at der kom en helt anden økonomi ind i foreningen. Hidtil havde medlemsorganisationerne betalt kontingent, som var blevet opkrævet af dem hos forbrugerne under det, som FDO kaldte en mindstelagerafgift. Med styrkelsen af forenin-gens økonomi var det ikke længere nødvendigt at opkræve kontingent.

”1990’erne var præget af en redefinering og en konsolidering af FDO”, opsummerer Jørgen Beyer. ”På nogle planer var vores rolle udspillet, på andre var den lige begyndt. Og de diskussio-ner og de beslutninger, vi tog i 1990’erne, er fun-damentet for det FDO, vi kender i dag.”

”Hyppige ændringer i produktspecifikationer betød, at der skulle friskes produkter meget hyp-pigt. Det var en stor operation og både en økono-misk og ressourcemæssigt stor belastning”, for-tæller tidligere formand og direktør Svend West Hansen og fortsætter: ”Netop derfor begyndte vi at tale om at overlade friskningen til raffina-derierne – og de kontrakter får vi styr på i 1994 med etableringen af integrationsaftalerne med indbygget automatisk friskning med Shell i Fre-dericia og Statoil i Kalundborg. Da vi lavede de første aftaler i 1994, var det et åbent spørgsmål,

Den nye virkelighed efter murens fald

om logistikken ville holde, og om raffinaderierne kunne håndtere det. Da kontrakterne skulle forny-es i 2009, sad vi med en masse erfaring og var der-med meget, meget klogere på situationen. Det er en del af forklaringen på den forbedrede likviditet i FDO efter 2009”, siger Svend West Hansen.

Kolleger eller konkurrenter?Siden stiftelsen af foreningen i 1964 har det været et vilkår for bestyrelsesarbejdet, at medlemmerne konkurrerede benhårdt med hinanden uden for bestyrelseslokalet – men skulle kunne samarbejde for både hinandens og samfundets fælles bedste, når døren var lukket. Myndighederne noterer sig da også med tilfredshed selskabernes konstruktive samarbejdsvilje: ”Der er et rigtig godt samar-bejde mellem alle selskaber i FDO og en fælles forståelse af, at alle selskaber indgår heri og behandles ens. Det er en stor fordel for myn-dighederne”, siger Uffe Strandkjær fra Energi-styrelsen.

Bestyrelsessamarbejdet har overordnet set fungeret upåklageligt. ”Jeg synes, at jeg har haft et godt forhold til de store selskaber i bestyrelsen”, fortæller Olaf Haahr fra Haahr Benzin. ”Jeg synes, der er blevet hørt på mig et meget langt stykke hen ad vejen, også mere end min stemme i virkeligheden berettigede til. Jeg synes, at tonen har været pæn i FDO, net-op fordi bestyrelsen med tiden blev bemandet

med rigtig dygtige folk med en enorm viden inden for teknik og forsyning.”

Bo Christiansen fra Uno-X sad i FDO’s bestyrelse i mere end 20 år frem til 2013, og han har altid opfattet samarbejdsklimaet i bestyrelsen som produktivt og uproblematisk: ”Uden for besty-relsen er vi modstandere, men i FDO er vi nødt til at arbejde sammen. Det betyder faktisk, at rollerne er veldefinerede – uden for og inden for bestyrelsen. Jeg synes, vi alle er rigtigt gode til at tage den rette kasket på i FDO og fokusere på, at hér arbejder vi sammen.”

En særlig udfordring for bestyrelsessamar-bejdet har været integrationsaftalerne, fordi medlemmerne – særligt på marketingområ-det – er i så skarp konkurrence med hinanden. Hvordan laver man så aftaler med hinanden, uden at det bliver konkurrenceforvridende? ”Det gør vi blandt andet ved altid at have en neutral observatør, der kigger de aftaler igen-nem, som FDO laver med et selskab, der er med-lem af foreningen. Jeg har som næstformand set flere aftaler igennem. På den måde sikrer vi, at der er en tredjepart ud over direktøren i FDO og det selskab, som aftalen indgås med. Jeg synes, at det fungerer, og jeg har ikke hørt andet fra andre i eller uden for foreningen”, for-klarer Bo Christiansen.

Også foreningens nuværende formand, Bru-no Helboe fra Q8, ser bestyrelsessamarbej-

13


14


det som rigtigt godt: ”Det er ikke martret af modstridende interesser, som man måske kunne tro, når man tager med, at selskaberne hver dag handler i mar-kedet som konkurrenter over for hinanden. Den konkurrence, der er mellem os uden for FDO, skaber i virkeligheden de meget rene og veldefinerede roller inden for FDO – roller der gør os i stand til at løfte opgaven for FDO og dermed for for-brugerne”, fortæller han. ”Det betyder, at vi ikke i FDO-regi på noget tidspunkt diskuterer noget, der vedrører konkurrencen eller samarbejdet mellem os uden for FDO.”

Fra krigsberedskab til strategisk beredskabEn anden af de væsentligste udviklinger i tiden efter den kolde krigs afslutning var, at olieberedskabet gik fra at være et civilt beredskab til brug under krig til et strategisk beredskab, der også kan anvendes ved katastrofer og under internationale kriser.

FDO’s fokus skiftede efter den kolde krigs afslutning markant til de overjordiske lagre, mindstelagrene, der skulle stå for 12 procent af forbruget, og som var etab-leret for at forhindre international ustabilitet på olieområdet. De situationer kunne stadig opstå, selv om Jerntæppet var faldet. Både oliekriserne i 1973 og 1979 hav-de dog vist, at det ikke var nødvendigt at trække på lagrene.

Igen i 2005 blev der brug for det internationa-le strategiske olieberedskab. I slutningen af august blev den Mexicanske Golf og ikke mindst storbyen New Orleans ramt af først orkanen Katrina og kort efter af orkanen Rita. Ødelagte olieraffinaderier, beskadiget råolieproduktion i havet og beskadigede olieimporttermina-ler og olierørledninger i området medførte

De underjordiske såvel som de overjordiske lagre er bun-det sammen med rørlednin-ger, som gør det muligt at pumpe produkter rundt mel-lem de forskellige lokaliteter. Alternativt sket transporten med tankvogne.

omfattende tab af amerikansk produktions-kapacitet, og dermed kom der til at mangle olie på verdensmarkedet. De 26 lande i det Internationale Energiagentur (IEA) beslut-tede at sende store mængder olie, også fra de danske beredskabslagre, på marke-det. Ikke mindre end 60 millioner tønder olie skulle afhjælpe situationen. Godt nok rådede USA selv over enorme lagre, men fortrinsvis af råolie.

Hensigten med at øge den samlede forsy-ning af olieprodukter med to millioner tøn-der om dagen i 30 dage var først og fremmest at sikre forsyningen til oliemarkedet, men afhjælpningen af mangelsituationen stabili-serede samtidig olieprisen i tiden efter Katri-nas hærgen. Det danske bidrag efter orkanen var 40 millioner liter benzin og diesel, sva-rende til 2,5 procent af de strategiske lagre i Danmark – blot fire promille af IEA-landenes samlede bidrag. De danske beredskabslagre blev frigivet efter beslutning af det daværen-de Transport- og Energiministerium, og den konkrete frigivelsesmetode blev aftalt mel-lem FDO og Energistyrelsen. Indtægterne tilfaldt FDO, som efterfølgende skulle bruge midlerne til at købe nye olieprodukter, når krisen var overstået.

Man skal se godt efter for at få øje på FDO’s beredskabslagre fra luften. De store tanke ligger helt nedgravet, ligesom rørledningerne løber under jorden.

Pumpehus

Kontrolbygning

Påfyldning

15

Organisationen strømlines og dialogen forbedres

Selv om FDO grundet sit store oplag af olie-produkter på papiret var adskillige milliarder værd, har der aldrig været særlig mange ansat-te. Ved udgangen af september 1993 var der for eksempel blot 23. Den store geografiske spredning af foreningens anlæg bød imidlertid på praktiske udfordringer. Driftsmester Knud Mathiesen med base på beredskabslageret i Fredericia havde i 1980’erne også ansvar for de fire lagre i Nordjylland, hvilket medførte man-ge timer på de jyske landeveje. Men altid måtte udvidelser af medarbejderstaben nøje afvejes med det reelle behov.

De store afstande mellem hovedkvarteret i København og de decentrale lagre spredt ud over resten af landet betød også, at der var langt mellem ledelsen og medarbejderne. ”Der var regelmæssige driftsmøder hver anden måned, og så var der jo den daglige og ugentli-ge kommunikation om dette og hint”, fortæller Knud Mathiesen. ”De første mange år var der meget lidt kontakt med hovedkvarteret, men så kom John Rasmussen til i 1987 som direktør. Han var meget grundig og detaljeret og fik sat

kommunikationen og dialogen i system. Plud-selig var direktøren meget til stede. Det styr-kede i høj grad dialogen mellem lagrene og FDO-hovedkvarteret. Heri lå også en anerken-delse af, at vi ude på lagrene sad med en vigtig lokal viden.”

Helt tilbage i begyndelsen var det dog ikke kun geografisk, at der var langt mellem ledelse og medarbejdere. ”Fra jeg startede i FDO i 1974 og i årene frem, havde de ansatte på hovedkvarte-ret ikke tæt føling med, hvad der foregik ude på anlæggene. De havde simpelthen ikke den for-nødne tekniske forståelse. Det gik jo ikke, og det ændrede sig markant med John Rasmussen”, fortæller Knud Mathiesen.

Leif von Gersdorff, som kom til FDO som direk-tør i 1997, var opmærksom på, at hans forgæn-gere havde haft en baggrund i marketing. “Jeg havde derimod baggrund og erfaring fra raffi-naderisektoren. Dette betød bl. a., at jeg som det første gik i gang med at konsolidere og opti-mere gennempumpningen fra Kalundborg til Hedehusene. Da der skulle pumpes stadig større mængder igennem, gjaldt det om at rationalise-re driften og minimere flaskehalsene i systemet, hvilket optog indsatsen i de første år.”

16

Løbende rådgivning

COWI har som rådgivende ingeniørfirma samarbej-det med FDO siden grundlæggelsen i 1964 igennem selskabet Oil Consult, som blev til OC Rådgivende Ingeniører – som blev købt af COWI i 1992. Samar-bejdet kom dog kun i stand gennem insisterende ihærdighed. Oil Consults direktør Christian Mathiesen troppede uanmeldt op hos direktør Albert Larsen på Prøvestenen kort efter foreningens stiftelse, men blev smidt på porten af direktøren – med et fast greb i kra-ven. Mathiesen blev dog ved med at henvende sig, og resultatet blev et tæt samarbejde om planlægning og projektering af FDO’s omfattende byggeprojekter.

Bent Eisfeldt Linde har arbejdet for FDO siden 1988, hvor han blev ansat i OC Rådgivende Ingeniører. Han er oprindeligt uddannet bygningsingeniør med spe-ciale i lagertanke og tankterminaler. ”Vores opgaver for FDO har været mangeartede, alt fra myndigheds-behandling, miljø- og risikoanalyser, drifts- og stra-tegiplanlægning, regulær projektering af udvidelser med mere”, fortæller Bent Eisfeldt Linde. ”Nogle projekter har vi været dybt involveret i fra start til slut, mens vi på andre kun har givet den ad hoc rådgivning, som FDO fandt behov for.”

Opgavernes omfang og karakter har været meget forskellige alt efter hvilken direktør, der på det pågældende tidspunkt har stået i spidsen for FDO: ”Nogle direktører har valgt at anvende råd-givere så lidt som muligt, mens andre har valgt at anvende rådgivere intensivt.” Men samarbejdet har altid været godt, både med direktør, stabsingeniør

og driftsmestre, fastslår Bent Eisfeldt Lin-de og karakteriserer dialogen på de forskel-lige niveauer: ”Normalt koordineres projekterne af stabsingeniøren hos FDO, John Vestergaard, men når det kommer til detaljerne, er det typisk driftsme-strene.”

Optimering af driften

Virksomheden Balslev har været rådgiver for FDO siden starten i 1964 og har således gennem hele perioden projekteret og vedligeholdt udstyr til automation, styring, datatransmission og dataop-samling på lagre og rørledninger. Balslev har faktisk udført alt målearbejde med en enkelt undtagelse fra 1998 til 2005, hvor det manuelle målearbejde blev udført af Kemp & Lauritzen. Vedligeholdelse af elin-stallationer på lagrene på Sjælland har Balslev også stået for ligesom løbende tilstandsvurdering og årlig rapportering omkring korrosionsbeskyttelse af alle FDO’s pipelines og tanke. De løbende tilstandsvur-deringer giver vigtig information til vedligeholdel-sesplanlægning.

Balslev har i de senere år også været involveret i såkaldt Intelligent Pigging af FDO’s pipelines, hvor der sendes en ”gris” med avanceret måleudstyr gen-nem rørledningerne. Ændrede krav til drift, nye tek-niske muligheder samt viden og erfaring giver løben-de grundlag for at optimere drift og vedligeholdelse, derfor ændrer arbejdsopgaverne sig også over tid.

De hvidmalede tanke er markante i både Fredericia og Kalundborg. Men hverken FDO’s navn eller logo pryder stålkolossernes sider.

17

18

ÅBNING MOD OMVERDENEN

I de senere år har FDO’s bestyrelse og direktion indledt en proces, der skridt for skridt har til hensigt at åbne FDO mod

omverdenen. ”Jeg synes godt, at man kan tale om et paradig-meskifte. Vi har i FDO besluttet, at vi vil fortælle så meget, som vi kan om FDO – og ikke mindst om forholdene omkring FDO’s lagre”, fortæller adm. direktør Peter Stigsgaard. ”I den periode, jeg kan tale med om – siden 2004 – har der været tale om sto-re forandringer i samfundet, særligt fra FDO’s nære omverden, og forandringer i pressens og offentlighedens håndtering og opfattelse af os. I denne nye virkelighed er der kommet et øget fokus på FDO, på vores placeringer rundt omkring i Danmark og på de opgaver, som FDO skal udføre. Læg dertil et større fokus fra myndighedernes side i forhold til vores sikkerheds- og mil-jøgodkendelser.”

Denne nye virkelighed har betydet, at FDO har måttet gøre sig meget mere parat til at håndtere den stigende opmærksomhed fra medierne, myndighederne og offentligheden. ”Vi har måttet stille mere information til rådighed for forskellige interessenter. Vilkåret for samspillet med medierne er, at jo mere en virksomhed eller en person forsøger at tilbageholde information, des mere fokus bliver der i medierne på at få svar, og des tungere pres læg-ges der fra mediernes side”, forklarer Peter Stigsgaard.

Bestræbelsen på at åbne FDO i forhold til omverdenen er et brud med tidligere tiders grundindstilling i forhold til presse og andre interessenter. ”Oprindeligt var det foreningens perspek-tiv, at man var bedst tjent med at leve lidt i det skjulte. Vi skulle sikre, at der var tilstrækkeligt på lager – og at lagrene var sikre.

Åbning mod omverdenen

Nye opgaver venter forude

Henrik Rosenberg er stærkstrømsingeniør årgang 1981 og har været ansat hos Balslev siden 1982. Han har ar-bejdet sammen med FDO fra april 1983 og karakteriserer samarbejdet med både direktører såvel som stabsinge-niør John Vestergaard og driftsmesteren på Jylland Syd, Ib Laursen, som meget positivt. ”Jeg har arbejdet med lækdetektering, katodisk beskyttelse, beskyttelse mod inducerede berøringsfarlige og korrosionsfremkaldende påvirkninger fra parallelle højspændingsledninger (nær-føring), lynbeskyttelse, pigging og beskyttelse mod eks-plosionsfare”, remser Henrik Rosenberg op. Og nye opga-ver venter forude: Da FDO’s ældste tanke og rørledninger havde været i drift i 25 år, projekterede Balslev for FDO en opgradering og renovering af anlæggenes korrosionsbe-skyttelse for at sikre anlæggenes fortsatte integritet. Et tilsvarende tiltag er på tegnebrættet nu, hvor anlæggene nærmer sig 50 år.

19

20


Der var ikke mange i det omkringliggende samfund, der kendte til FDO. Det har ændret sig i de seneste år, blandt andet fordi der er kommet et stærkere fokus på miljø og sikkerhed – og dermed også på vores lagres beliggenhed i forhold til naboerne”, fortæl-ler FDO-bestyrelsesmedlem Bo Christiansen.

”Naboerne” boede blandt andet omkring FDO-lagrene i Lyngs-bæk Bakker i Jylland og ved Kirke Såby på Sjælland. Begge steder opstod der konflikter, som udsprang af de krav om miljø- og sik-kerhedsgodkendelser, som FDO blev stillet overfor i henholdsvis 2001 og 2006. I området omkring Lyngsbæk Bakker, hvor FDO’s beredskabslager lå tæt på et af Forsvarets forsyningslagre, etable-rede Syddjurs Kommune i starten af 2009 en sikkerhedszone på 500 meter rundt om lagrene, indtil man havde fået klarlagt, hvordan et eventuelt uheld ville påvirke omgivelserne.

”Det skyldtes blandt andet de katastrofer, der har været i forbindel-se med virksomheder inden for de seneste år, særligt fyrværkeri-ulykken i Seest den 3. november 2004. Det medførte skærpede krav til de virksomheder, der – som FDO – arbejder med brandfarlige væsker”, fortæller Bo Christiansen.

I midten af 1990’erne skulle man køre en”gris” igennem rørledningen fra anlægget ved Fredericia til havnen og tilba-ge igen, men grisen stoppede undervejs. Man lokaliserede ved hjælp af specialudstyr proppen, der viste sig at være et par planker, der åbenbart – af enten drenge eller hånd-værkere - var blevet placeret eller glemt i rørledningen un-der etableringen. Man måtte fjerne en hel sektion og sætte den tilbage på plads efter at have fjernet fremmedlegemet. Da man så kørte grisen igen-nem igen, gik den atter i stå kort før enden af rørledningen. Problemet viste sig at være det samme igen: brædder i røret!

Naboerne omkring lagrene reagerede kraftigt på etableringen af den midlertidige sikkerheds-zone, der på den korte bane betød, at planlagte ny- og tilbygninger ikke kunne godkendes. Bøl-gerne gik højt, særligt i den lokale presse.

”Bestyrelsen får mange henvendelser fra utrygge sommerhusejere, der ikke aner, hvor de står. Des-værre bliver vi dem ofte svar skyldige, for der er ufatteligt mange åbne spørgsmål i denne yderst spegede sag”, sagde Keld Nielsen fra Grundejer-foreningen Femmøller Strand til Århus Stiftsti-dende den 30. september 2009 og fortsatte: ”Der er indført en praksis, som bremser kommunale tilladelser til nybyggeri og udvidelse i en ukendt årrække. Det presser priserne på sommerhusene ned. Desuden er det klart, at mulige købere af sommerhuse i risikozonen vil føle usikkerhed ved situationen. Ingen aner, hvordan risikovurderin-gen ender”.

Vreden var ikke kun rettet mod Syddjurs Kom-mune, men også mod FDO og Forsvaret, selv om deres lagre var opført, før det omkringliggende areal blev udstykket til sommerhusgrunde.

”De fleste steder i landet er lagrene placeret langt ude på landet, men flere steder har byer bredt sig, siden lagrene blev etableret i 1960’erne, og derfor bliver man nødt til i fremtiden at vurdere, i hvilket omfang man vil have beboelse tæt på lagrene,” sagde daværende FDO-direktør Svend West Hansen til Jyllands-Posten. Deri lå også en erkendelse af en ny virkelighed, hvor hensy-net til naboer og det omgivende samfund hav-de fået større betydning end tidligere.

Imidlertid valgte Forsvaret at lukke sit lager med virkning fra 2012 og dermed ikke længe-re vedligeholde den rørledning, som FDO også havde benyttet sig af. I lyset af at Forsvarets

rørledning, som FDO var afhængig af, også ville blive taget ud af drift, besluttede bestyrelsen i FDO i 2011 at lukke alle lagre i Jylland nord for Århus, herunder dét i Lyngsbæk Bakker.

MiljøgodkendelseI Kirke Såby drejede det sig mindre om sikker-hed og mere om miljø. Stridens kerne var en miljøgodkendelse af lageret, der skulle sikre dets fortsatte drift, men som politikerne i Lejre Kommune tøvede med at give, blandt andet efter indsigelser fra lagerets naboer, Dan-marks Naturfredningsforening, Københavns Energi og de danske vandselskabers organisa-tion (DANVA). Den primære bekymring var, om udslip fra lageret kunne ende i drikkevandet. Flere af de involverede aktører gik så langt som til at kræve lageret lukket. Blandt andet DANVA slog på, at oplagring af benzin og die-sel ikke burde placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser.”Det bliver ikke bedre af, at området ved Kirke Såby har en type jordlag, hvor forureninger

Jagten på de rette investeringer

”FDO’s likvide formue blev i starten forvaltet i FDO-regi. Siden valgte vi at få dem eksternt for-valtet. FDO har haft både danske og internatio-nale forvaltere. Vi har altid valgt en forsigtig og langsigtet investeringsstrategi. Det har vi holdt fast i – også gennem finanskrisen,” fortæller Svend West Hansen.

Der har gennem alle årene været en generel op-bakning i bestyrelsen til den økonomiske politik, men det er ikke det samme, som at der ikke har været uenigheder undervejs i diskussionerne.

21


22


Fra hovedkvarteret

Ved stiftelsen rykkede foreningens første di-rektør Albert Larsen ind på Prøvestensbroen 3 på Amager sammen med en lille stab bestå-ende af 7-10 personer. Efter nogle få måne-der flyttede man imidlertid hovedkvarteret til Frederikssundsvej 122. I 1972 var det igen tid til at skifte adresse, nu til større lokaler på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg. Den nuvæ-rende beliggenhed på 5. sal på Landemærket 10 i hjertet af København har huset FDO og de øvrige energi- og olieorganisationer siden 2006. At man dengang valgte at flytte sammen med resten af oliebranchen viste sig at være en stor fordel, for kontorfællesskabet på Lan-demærket 10 – og tidligere Vognmagergade (1986-2006) – er rammen om et indgående samarbejde om en række funktioner: recepti-on, regnskab, IT, kantine, kommunikation m.v.

vil have meget kort opholdstid, inden de siver ned i grundvandsmagasinerne. Derfor bør man overveje en flytning af lagrene”, sagde funkti-onschef i DANVA Lars Fischer. FDO-direktør Svend West Hansen måtte stå frem i pressen og fortælle om de særligt sikrede tanke, som FDO-lagrene opbevarede brændstoffet i. ”De er noget af det sikreste, der findes: 30 centime-ter tyk beton med ståltanke indeni, så eventuelle udslip kun når ud til betonen. Vores eget kontrol-system overvåger hele tiden løbende, at der ikke sker spild til undergrunden,” sagde han blandt andet.

Lager S3 ved Kirke Såby mangler i begyndel-sen af 2014 stadig at få sin miljøgodkendelse. Sagen – sammen med den fra Lyngsbæk Bak-ker – blev et billede på den nye virkelighed for FDO. Bestyrelsesmedlem Bo Christiansen opsummerer erfaringerne således: ”På den

måde blev FDO pludselig en del af den politiske diskussion, særligt i områder, hvor der var blevet bygget sommerhuse tæt på lagrene. Vi vil rigtig gerne i dialog med de lokale aktører, både kom-munerne og beboerne. Ja, vi var der først, men det nyttede ikke noget at spille hårdt mod hårdt.”

Nuværende FDO-formand Bruno Helboe er enig: ”Før i tiden levede FDO forholdsvis skjult, men nu er der et markant fokus på, at vi skal holde os til gældende aftaler og tilladelser – vores Permit to Operate, som jeg kalder det. Der er kommet fokus på de risici, der er forbundet ved at opbevare sto-re mængder af brændstof. Som tilfældet er på Djursland, så er der sommerhusgrunde, der plud-selig føler, at de ligger for tæt på. De ligger ikke længere i et rekreativt område, men i en risikozo-ne. Vi kan godt argumentere for, at vi lå der først, men det nytter bare ikke noget. I virkeligheden gælder det om at have fokus på FDO’s formål. Vi ser på, hvordan vi kan agere som den gode sam-fundsborger og samtidig sikre et effektivt drevet beredskab. Det betyder blandt andet, at vi hele tiden kigger 4-5 år ud i fremtiden og ser på kapa-citeten. Og dér er løsningen ikke, at der skal ligge et lager i enhver provinsby. Trusselsbilledet har ændret sig siden FDO’s tilblivelse og årene under den kolde krig. Vi er nu for alvor en integreret del af det danske samfund.”

Ubudne gæster på pipelinenTrusselsbilledet har i de seneste år imidler-tid ikke kun udviklet sig til at omfatte nervøse naboer og frygten for terror – også kriminalitet har Danske Olieberedskabslagre måttet hånd-tere. Et grelt eksempel herpå fandt sted i som-meren 2012. Ud på aftenen mandag den 16. juli var en mand ude at gå aftentur i skoven syd-øst for Skovvænget i Knabstrup på Sjælland. Da han kom til den lille å, der strækker sig fra

skovområdet og mod nordøst op mod Knab-strup Møllebakke og Holbækvej, var han ikke i tvivl om, at noget var helt galt. I åen flød store mængder dieselolie. Med det samme fandt han sin mobiltelefon frem og ringede til Holbæk Kommunes beredskab.

Beredskabet ankom kort efter sammen med to grene af ordensmagten: det lokale politi og KTC – Kriminalteknisk Center. De to myndig-heder samarbejdede dels om at inddæmme forureningen i åen – blandt andet ved hjælp af flydespærringer – dels om at få afdækket, hvor udslippet havde sit udspring. Sporene ledte dem frem til rastepladsen ved Mølle-krogen, hvor dieselolie piblede op ad jorden. Dermed var kilden også lokaliseret: FDO’s ti tommer tykke rørledning, der løber fra raffina-deriet i Kalundborg til olielageret i Hedehuse-

ne. I alt 7.000 liter dieselolie nåede at strømme ud i området, inden myndighederne fik stoppet lækagen, så oprydningen kunne begynde.

Der lå tydeligvis en kriminel handling bag. Ger-ningsmænd havde boret hul på ledningen for at tappe brændstof, men noget var gået galt undervejs. Det vurderes, at de nåede at slippe af sted med mindre end 5.000 liter. Indbruddet medførte en forurening af et vådområde i nær-heden af rørledningen. FDO påtog sig at betale

Hvalforskerne på Marsvinestationen frygtede i sin tid en invasion af store tankskibe, men det skete ikke. Efter at beredskabslageret ved Billeshave nær Strib blev nedlagt i 1999, er også brøn-den ved havnen nu fjernet.

23


24


alle omkostningerne forbundet med oprydnin-gen og rensningen af området. Der er blevet fjernet 500 tons forurenet jord og 200.000 liter forurenet vand.

Efterfølgende er der indført øget kontrol med FDO’s rørledninger. Man overvåger nu med fintfølende udstyr brændstoffet tæt fra start til slut for at tjekke for svind og lækager. Opdages sådanne, stopper al transport gennem rørled-ningerne med det samme.

Proaktiv kommunikationNabostrid og dialog med kommuner om mil-jøgodkendelser m.v. er eksempler på, at der fra tid til anden opstår interessekonflikter omkring FDO’s aktiviteter. ”Men meget af det skyldes, hvad jeg vil kalde planlovsfadæser. Hvis samfundet anså FDO’s aktiviteter for farli-ge, er det svært at forstå, at myndighederne har tilladt, at udstykninger rykkede tæt ind på lag-rene. Nogle steder er der efterfølgende opstå-et den situation, at beboerne føler sig utrygge med FDO som nabo”, forklarer adm. direktør Peter Stigsgaard.

”Det er i det lys, at man skal forstå vores mål om at vise åbenhed i vores kommunikation: Vi vil i tæt dialog med lokalsamfundet, som vi blandt andet så det ved Lyngsbæk. Vi vil gerne være den part i sagen, der stiller sig til rådighed med de informationer, der er brug for. I forbindelse med blandt andet Lyngsbæk var det vores ønske at indgå i dialog med parterne – også journalister-ne. Vi fik en henvendelse fra en Politiken-jour-nalist, som vi så efterfølgende inviterede ind på lageret, så han ved selvsyn kunne se det.”

FDO forsøger også at være proaktiv på virksom-hedens hjemmeside, så man her kan finde de

oplysninger, der måtte være relevante. ”Her har vi blandt andet skrevet indgående om, hvordan vi – i kølvandet på Knabstrup – nu overvåger vores rørledninger endnu tættere, så vi hurtige-re kan opdage og reagere på eventuelt svind fra rørledningen. På den måde forsøger vi at mat-che det nye risikobillede”, siger Peter Stigsgaard. ”Vi ønsker fremadrettet at fremstå som dét, vi er: en virksomhed, der har påtaget sig en særlig samfundsopgave. Det har vi også været bevidste om i forhold til naboerne, blandt andet i Lyngs-bæk. Her afholdt vi tidligt beboer- og borgermø-der, men kun få beboere dukkede op.”

Dialogmøder er blevet en del af FDO’s kommu-nikationspolitik. ”Der er jo nogle træk ved vores virke, der gør det ret oplagt at skyde på os”, for-klarer Peter Stigsgaard. ”Vi arbejder med fossilt brændstof, som nogle opfatter som noget, vi skal se at komme væk fra. Og så er der miljø- og sik-kerhedsbekymringerne. Hvad kan der ske? Kan brændstoffet sive ned? Kan det springe i luften? Hvis der opstår en risiko for en konflikt, må FDO gå ind og se på, hvad udgangspunktet er for den aktuelle situation, og kommunikere derefter. Det drejer sig om at holde sig for øje, at vellykket kommunikation må tage udgangspunkt i mod-tagerens præmisser.”

Internationalt samarbejde

Det Internationale Energiagentur (IEA) er styrende i forhold til at sikre forsyningssituationen i tilfælde af krig eller andre kriser, hvor leverancerne af olie kan opleve pludselige udfald. Ligesom herhjemme var det forsyningskrisen i anden halvdel af 1950’erne, som satte gang i det internationale samarbejde inden for olieberedskab. Allerede i 1968 kom det første EF-di-rektiv, som blev efterfulgt af endnu et direktiv i 1973, samme år som Danmark blev medlem af det europæ-iske fællesskab.

IEA blev etableret i 1974 med olieberedskabet som kerneopgave fra begyndelsen ud fra den betragt-ning, at ingen lande på egen hånd ville kunne hånd-tere en oliekrise. Danmark indtrådte fra starten som

medlem af IEA. De store beredskabslagre er det cen-trale værktøj til at imødegå oliekriser blandt følgende fire værktøjer, der i tilfælde af en oliekrise kan anven-des til at mindske ”underskuddet” mellem udbud og efterspørgsel:

Frigivelse af beredskabslagre af olie (øger udbuddet)

Indførelse af forbrugsbegrænsende foranstalt-ninger (mindsker efterspørgslen)

Brændstofskift fra olie til andet brændstof (mindsker efterspørgslen)

Øget olieproduktion, hvor muligt (øger udbuddet)

25

26

FDO BLIVER CENTRAL LAGERENHED

EU-kommissionen foreslog i midten af 00’erne et nyt direktiv for olieberedskab,

som blev vedtaget i 2009. Det skulle imple-menteres af medlemsstaterne senest den 31. december 2012 og har haft store konsekven-ser for FDO, især fordi det medførte, at FDO af klima-, energi- og bygningsministeren blev ud-peget som central lagerenhed i Danmark (CLE). Direktivet medførte, at der blev vedtaget en ny olieberedskabslovgivning i Danmark, baseret i muligt omfang på de hidtidige principper for lagringspligt. Denne nye lovgivning blev til i et tæt samarbejde med FDO’s ledelse og bestyrel-se og med løbende informationer til oliebran-chen, som skulle have god tid til at indrette sig på en væsentligt ændret lovgivning.

”FDO var reelt den eneste realistiske kandidat til at blive udpeget som CLE”, fortæller Uffe Strandkjær fra Energistyrelsen. ”Lovgivningen kunne ikke eksplicit skrive, at det skulle være FDO, der blev CLE, men den kunne give ministe-ren hjemmel til at udpege den eneste egnede kandidat, altså FDO, og at forhandle vilkårene for denne udpegning som CLE.”

FDO’s rolle som CLE var et centralt element i den nye lovgivning om olieberedskab, for EU-direktivet var meget krævende og restrik-tivt. Men der var ikke uoverstigelige knaster mellem Energistyrelsen og FDO i forhandlin-gerne om den nye lovgivning. Det handlede for begge parter om at finde en smidig overgang fra den tidligere situation til den nye lovgiv-

ning. I sidste ende mundede drøftelserne ud i et 60 sider langt lovforslag, der blev vedtaget enstemmigt af Folketinget i april 2012.

Herefter kunne klima-, energi- og bygningsmi-nisteren udpege FDO som CLE. På grundlag af den nye olieberedskabslov blev der udstedt flere bekendtgørelser, der på forskellige områ-der medførte ændringer for FDO. Der var bekendtgørelsen om lagringspligt, bekendt-gørelsen om revisorerklæringer samt den vigtige bekendtgørelse om, at Energistyrelsen uddelegerede flere administrative opgaver til FDO, herunder opgaver om modtagelse, behandling, kontrol m.m. af de lagringspligti-ge virksomheders rapportering.

Et spørgsmål om tillidUdpegningen som CLE skabte et fornyet behov for, at FDO fik en ny og gennemdrøftet og vel-overvejet position i forhold til samfundet. ”Det førte i 2012 til en positioneringsstrategi, der

FDO bliver central lagerenhed

Uddrag af loven omolieberedskab

§ 5; Den centrale lagerenhed

Central lagerenhed er en organisation, der ikke har fortjeneste som målsætning, og som handler i almenhedens interesse.

rokkede ved, men samtidig definerede vores selvforståelse”, forklarer adm. direktør Peter Stigsgaard.

Bruno Helboe, foreningens nuværende for-mand og samtidig direktør for logistik, sik-kerhed og it i Q8 Danmark og OKQ8 Sverige, oplyser, at der i Sverige ikke findes en bered-skabsorganisation svarende til det danske FDO. ”Her er det således op til hvert enkelt olieselskab at sikre fysisk tilstedeværelse af de volumener, der kræves af et beredskab. FDO, derimod, er et værdifuldt kompetencecenter og udgør med sine fysiske lagre i dag et meget omkostningsef-fektivt beredskab for de deltagende selskaber.”

Der findes en tilsvarende model i Tyskland, men i mange andre lande lejer man sig ind.”Det er i udgangspunktet ikke blevet hverken nemmere eller billigere for FDO at være udpeget til CLE”, fastslår Svend West Hansen, som var foreningens direktør, da ændringen blev gen-nemført. ”Energistyrelsen benyttede lejligheden til at overføre en del andre opgaver til os, men i virkeligheden er det nok smartest, at det hele er samlet i vores regi, hvor vi kan holde fokus på vores egne arbejdsbetingelser og retningslinjer.”

I bund og grund var det et spørgsmål om tillid. Energistyrelsen lagde vægt på, at myndighe-dernes rolle i olieberedskabet er at udforme politikker for det danske beredskab inden for rammerne af de internationale forpligtelser herom, at udarbejde de konkrete regler for de

FDO i en terrortid

Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 skabte en ny international sikkerhedspolitisk dagsorden. I den asymmetriske krigsførelses æra kunne ingen, ikke engang verdens stærkeste militærmagt, længere vide sig sikker på hjemme-banen. Danmarks pludselige og til dels ufrivilli-ge indtræden i verdens søgelys under Muham-med-krisen i 2005-06 skærpede myndighedernes fokus på den hjemlige terrortrussel, som efter-følgende afsløringer af blandt andet den ameri-kansk-pakistanske terrorist David Headleys pla-ner om væbnede angreb på dansk jord har vist var reel.

FDO har haft løbende opmærksomhed på det ændrede trusselsbillede efter årtusindskiftet. ”Det drejede sig primært om sikkerheden på de fysiske installationer”, forklarer daværende bestyrelsesmedlem og senere direktør for FDO, Svend West Hansen. ”Vi kan se, at flere journali-ster i perioden har søgt aktindsigt i planerne over og sikkerhedsrapporterne om installationer for at kunne skrive om risikovurderingen. PET, po-litiet og kommunerne har vurderet disse ønsker om aktindsigt og har svaret, at man fastholder fortroligheden. Det er jeg glad for. Vores sikker-hedsrapporter er jo opskrifter for terrorister.”

Energistyrelsen har som sektormyndighed an-svaret for olieberedskabet, og man ser FDO’s lagre som en del af den kritiske infrastruktur på energiområdet. Det har dog gennem hele perio-den været vurderingen, at der kun er en lille risiko for terrorangreb forbundet med FDO’s virksom-hed og oliebranchen i øvrigt.

27


28


lagringspligtige virksomheder og for FDO og at træffe beslutninger om beredskabets aktive anvendelse i krisesituationer. Samtidig vurde-rede Energistyrelsen, at det ville være en fordel for alle parter at bringe nogle af de administra-tive opgaver tættere på virksomhederne ved at udnytte FDO’s ressourcer og faglighed og FDO’s tætte kontakt med oliebranchen. Ved at delegere administrative arbejdsopgaver til FDO lader man dog ikke ræven vogte gæs. ”Vi har generelt tillid til, at FDO overholder reg-lerne, som vi har udarbejdet i tæt samarbejde. Vi har samtidig en hyppig og god dialog med FDO, og vi følger FDO’s arbejde ret nøje, så vi har et godt indtryk af det administrative arbejde, som FDO udfører på vores vegne”, siger Uffe Strand-kjær fra Energistyrelsen. ”Forløbet siden indfø-relsen af den nye olieberedskabslov pr. 1. januar 2013 har bekræftet, at alle parter har vundet ved, at FDO ikke blot er blevet en Central Lagerenhed med den position, som det indebærer, men også nu varetager flere administrative opgaver på vegne af Energistyrelsen. Olieberedskabet har samlet set fået et løft og er blevet mere effektivt, og det har også fået en bedre kontaktflade til olieselskaberne.”

Ministeren har ved udpegning af FDO som dansk CLE lagt vægt på, at FDO skal medvirke til, at samfundet har et godt og effektivt olie-beredskab med beredskabslagre, der i stort omfang svarer til samfundets forbrugsmønstre, og med et lavt omkostningsniveau for samfun-det. FDO skal fortsat være et centralt element i olieberedskabet med koordinerende opgaver over for de lagringspligtige virksomheder.

Samtidig har ministeren lagt vægt på, at FDO som hidtil ledes og finansieres af de lagrings-pligtige virksomheder, og at Energistyrelsen

Direktører gennem tiden

Albert Larsen 1964-1971

Fritz Wern 1971-1981

B. Wengel Hansen 1981-1987

John M. Rasmussen 1987-1992

Per Folmer Hansen 1992-1995

B. Buus Kristensen 1995-1997

Leif von Gersdorff 1997-2004

Svend West Hansen 2004-2013

Peter Dam-Hendriksen 2013-

Administrerende direktører gennem tiden

Per Folmer Hansen 1995-1997

Jens S. Christensen 1997-2000

Per Thorkildsen 2000-2004

Peter Stigsgaard 2004-

Bestyrelsesformænd gennem tiden

Eric Tersling 1964-1979

Ole Knutzen 1980-1983

Flemming Lund 1984-1986

Jørgen P. Beyer 1986-1997

Svend West Hansen 1997-2003

Bruno Helboe 2003-

fortsat deltager i FDO’s bestyrelse som tilfor-ordnet, samt at FDO som organisation har en selvstændig profil udadtil, der adskiller FDO fra oliebranchens øvrige organisationer. Det er fortsat ikke hensigten, at Energistyrelsen skal blande sig i driften udover at fastsætte ramme-betingelserne.

Fremad mod nye opgaverSom CLE skal Danske Olieberedskabslagre sør-ge for, at alle de selskaber i Danmark, der har lagringspligt, fremsender månedlige opgørelser over transaktioner, køb og salg, import og eks-port samt overblik over beholdningen – hvor, hvad og hvor meget. Det er en stor sag, der kræ-ver stor faglighed, og som Energistyrelsen havde besluttet fremadrettet ikke at håndtere selv, da opgaven kunne håndteres bedre og mere effek-tivt af FDO. FDO investerede derfor i udvikling af et helt nyt it-system til at modtage, behandle og kontrollere disse oplysninger. Det nye it-system blev udviklet parallelt med udarbejdelsen af de regler, som systemet skulle opfylde, og det var klart til tiden og uden budgetoverskridelser. Det er en generel opfattelse, at denne udvikling dels var en afgørende forudsætning for den smidige indførelse af de nye regler, dels tydeligt viste de store fordele ved at flytte disse administrative arbejdsopgaver til FDO.

Samtidig skal FDO med den nye ordning føre fortegnelser over beredskabslagre og specifik-ke lagre og sørge for, at de altid er opdateret. FDO har nu også ansvaret for administration af lagerdækningsaftalerne, både de internationa-le, der er indgået mellem en dansk og en uden-landsk part, og de nationale, som er indgået mellem to danske parter. De kræver forskellige grader af administration, som FDO har bygget ind i it-systemet. FDO bistår også Energistyrel-

sen i det internationale samarbejde om oliebe-redskab i IEA og EU.

”Beslutningen om at gøre FDO til CLE har ændret foreningens rolle dramatisk, fordi det blandt andet kræver en klar og åben strategi for kom-munikationen med det omgivende samfund, og fordi FDO nu blandt andet er direkte ansvarlig for at indsamle de relevante og regelmæssige data fra olieselskaberne”, forklarer Bo Christi-ansen, tidligere bestyrelsesmedlem. ”Dét er en væsentlig ændring i forhold til tidligere, hvor det primære fokus var på den daglige drift.”

Et godt samarbejde med myndighederne har fra begyndelsen karakteriseret FDO’s virke, og de mange fælles deltagelser i internationale møder udgør ifølge Bo Christiansen et passen-de billede på den rejse, som FDO har foretaget de seneste 50 år. En rejse fra at være en lukket forening, der holdt øje med russerne, til i dag at varetage lagre, der godt nok stadig er bombe-sikrede, men som også handler aktivt med de overskydende olielagre.

29


30

HVERDAG I HVALSØ

Hverdag i Hvalsø

Selv efter en årrække med større åbenhed er det ikke nemt at finde vej til Danske Olieberedskabslagre. Anlægget i Hvalsø ligger for enden af

en blind vej, og ingen skilte viser derned. Man skal vide, hvor man skal hen.

Inde bag hegnet er driftsassistenterne Per Nielsen og Palle Truelsens hverdag præget af brugerpumpningerne for Statoil fra raffinaderiet i Kalundborg til Hedehusene. Der er i mange af døgnets timer transport gennem den 80 kilometer lange underjordiske rørledning alle hverda-ge, hvor der pumpes ved hjælp af kraftige højtrykspumper i Ubberup. Sådanne pumpninger kræver nøje planlægning: ”Det, der går fra Kalund-borg om morgenen, det er først derinde om aftenen, så man skal have rimelig godt tjek på mængderne”, forklarer Palle Truelsen. Der pumpes benzin til lageret i Hvalsø og herfra videre ved hjælp af andre højtryks-pumper, i alt cirka 1,4 mio. kubikmeter om året.

”Det er det, der gør det lidt interessant at være her, for ellers var det jo bare at gå og holde øje med tankene”, fortæller Per Nielsen. Selve pumpningerne er også rutinearbejde, men i og med at det er teknik, man har med at gøre, og at arbejdet er så geografisk spredt, opstår der tit uforudsete situationer. Driftsassistenten i kontrolrummet er løbende i kontakt med kollegerne, der kører rundt ude i landet på almindeligt vedligehold, men som med kort varsel kan sendes derhen, hvor der er brug for dem.

Det er to erfarne herrer, som viser rundt på anlægget. Per Nielsen startede i FDO i juni 2001 og var på vagt, da terrorangrebene i USA fandt sted kort efter: ”Så ringede Carsten, vores daværende driftsme-ster, og spurgte, om jeg havde hørt, hvad der var sket i USA. Jeg havde intet hørt, men fik dog hurtigt tændt for fjernsynet, så jeg kunne følge med i de tragiske begivenheder. Vi fik efterfølgende besked på at holde

Hver tank er udstyret med mindre pumper, som føder de to store høj-trykspumper, der er direkte forbundet med rørledningen i retning mod hen-holdsvis Hedehusene og Kalundborg.

32

HVERDAG I HVALSØ

porten låst og observere, og vi runderede også hegnet lidt tiere, end vi ellers ville gøre.” Som ansat i FDO arbejder man meget alene, og på aftenvagter har man ikke megen kontakt med nogen ud over start- og stopkommandoer over radioanlægget.

Hans kollega Palle Truelsen har allerede fejret 25 års jubi-læum i FDO. Han var oprindeligt fiskeskipper, men kom til FDO, fordi hans far arbejdede på raffinaderiet i Kalund-borg og tilfældigvis så, at der blev søgt en driftsassistent til olieberedskabet. Man holder ved som ansat i FDO, ikke mindst fordi det er specialiseret arbejde, og det kan være svært at komme tilbage til sit oprindelige fag efter mange år i olieberedskabet.

Automatiseringens tidsalderEn af de væsentligste forandringer for FDO’s medarbejde-re på anlæggene over de seneste år er automatiseringen. Hvor man tidligere skulle ud og dreje på ventilerne med håndkraft, foregår det i dag stort set med et museklik fra kontorstolen i kontrolrummet. ”Der er overvågning på alle pumpninger, hvor der bliver holdt øje med tryk og flow – hvor meget man sender ind i røret i forhold til, hvor meget der kommer ud i den anden ende”, forklarer Per Nielsen. ”Al vores overvågning kører via Internettet. Det er meget sta-bilt i vore dage i forhold til for ti år siden, hvor det var over modem. Dengang var der tit udfald, og så måtte vi have en mand ud, for ellers kunne vi ikke holde øje med pumperne.”

Palle Truelsen har været med siden den analoge tidsalder: ”På lageret i Ubberup havde en sindrig ingeniør konstrueret to stålbånd, der kørte i vindueskarmen: ét, der illustrerede benzinrørledningen, og ét til olierørledningen. De var truk-ket af en lille elmotor, hvor hastigheden var afstemt efter pumpehastigheden (m3/time). Når man startede en pump-ning fra raffinaderiet, satte man en lille magnet med pro-duktnavnet på i den ene ende af båndet, og når magneten nåede den anden ende af vindueskarmen, var batchfron-ten nået frem til Hedehusene. På den måde var operatøren altid klar over, hvordan rørledningerne var pakket med

Der udluftes ikke længere direkte fra tank til atmo-sfæren, men derimod til et inddampningsanlæg, som genindvinder produkt fra dampene. Det er ikke for økonomisk vinding, men af miljøhensyn. Et mere mo-derne inddampningsanlæg fra et af FDO’s nedlagte jy-ske anlæg flyttes i jubilæ-umsåret til Hvalsø.

Fra slutningen af 1990’erne har pumpnin-ger være styret elektronisk fra kontrolrum-met. I dag er det kun på de mindre lagre, at det er nødvendigt med manuel regulering af ventilerne.

I bunkeren nærmest ”Carstens Lysthus”, som mandskabsbygningen med kontor, kontrolrum og opholdsrum hedder, står lagerets reservestrømsanlæg. Hvis elforsy-ningen udefra skulle svigte, kan FDO stadig pumpe – men kun i teorien, for der vil ikke være nogen til at tage imod produkterne i den anden ende af rørledningen, hvis lan-det er udsat for et generelt strømnedbrud. Men man vil kunne pumpe til tankvogne på selve anlægget ved hjælp af generatoren.

33

HVERDAG I HVALSØ

34

HVERDAG I HVALSØ

forskellige produkter”, husker han. ”I dag klikker vi bare op på skærmen inde i kontrolrummet. Dengang havde vi også stor udskiftning i produk-terne. Hvis vi lå inde med heavy fuel, kunne det godt tage en måned at ’tø’ sådan en tank op ved at tilsætte damp og så videre. Der var en masse arbejde dag og nat med at køre på sådan noget, også i weekenderne.”

De mange timer på anlæggene betyder, at man lærer hinanden at kende på godt og ondt – ligesom i et ægteskab. ”Selvfølgelig er der lidt gnidninger en gang imellem, men det ordner vi. Helst uden indblanding”, griner Per Nielsen. Arbejdsmæssigt er man dog blevet dygtige-re til at planlægge friskningen. Tidligere skete det for eksempel, når der kom nye produkter uden bly eller lignende, og så var man nødt til at ”pumpe bagud”, altså tilbage til raffinaderiet for at lave produkterne om eller udskibe dem til markeder, hvor lovgivningen var anderle-des. Det var tidskrævende, fordi man kun kan pumpe baglæns i weekenden for ikke at spærre rørledningerne for brugerpumpninger. ”I dag er man langt bedre til at foregribe udviklingen og få solgt produkterne fremadrettet. Det sparer tid og penge”, fortæller Per Nielsen.

Åbenhed og overvågningPå anlægget i Hvalsø er medarbejderne meget opmærksomme på ikke at skabe gener for dem, der bor som naboer til lageret. Når man eksempelvis skal rense benzintankene, kan det ske, at man på de nærmeste ejendom-me kan fornemme en lugt af benzin. ”Det er man nødt til at planlægge, så man ikke gør det en stille aften, hvor naboerne sidder ude i haven”, forklarer Per Nielsen og suppleres af Palle Truelsen: ”Det bruger vi en del energi på – lige at køre rundt og give naboerne et brev om,

at vi har en planlagt aktivitet, der måske kan afstedkomme nogle lugtgener.” Myndigheder-ne kræver, at benzintankene bliver renset hvert tiende år, og eftersom man har syv benzintanke på anlægget i Hvalsø, er det ikke engang hvert år, at det sker. Den nye procedure med at kon-takte naboerne er en del af FDO’s generelle åbning mod omverdenen.

I jubilæumsåret forbereder de ansatte i Hvalsø sig på en fremtid, som blandt andet kommer til at indebære øget overvågning på anlæggene som en nødvendig konsekvens af de tyverier og tyveriforsøg, FDO har været udsat for i de sene-re år. Hver måned bliver samtlige tolv sektioner af den 80 kilometer lange rørledning mellem Kalundborg og Hedehusene ligeledes efterset manuelt.

Sådan er hverdagen på anlægget i Hvalsø anno 2014. På mange måder er der tale om en arbejdsplads, som ligner mange andre i Danmark med kammeratskab, kærligt drilleri og kaffe på kolben. Men man kan stadig finde blå pærer i loftet rundt omkring på lageret. De stammer fra dengang, hvor man i tilfælde af luftangreb skulle trække mørklægningsgardi-nerne for og nøjes med at bruge det blå lys, så fjenden ikke ville kunne se at kaste sine bomber mod de civile olieberedskabslagre. Tidligere sad der tilmed en switch i kontrolrummet, som kunne stilles på enten ”Krig” eller ”Fred”. Den er nu fjernet. Det er nye tider for Danske Oliebe-redskabslagre.

Danske Olieberedskabslagre 2014

Tekst og research: Rasmus Dahlberg og Simon Kratholm Ankjærgaard

Fotos: FDO, Kontraframe, Knud Mathiesen, Scanpix (4) og Flemming Schiller (Hvalsø).

Layout, produktion og tryk: Westring kbh

Korrektur: Vicki Lund

Der er trykpå rørledningen.Før, nu og i fremtiden

35

HVERDAG I HVALSØ

Danske Olieberedskabslagre 1964-2014

Documents

Transcript of Danske Olieberedskabslagre 1964-2014