Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

6
Dato: 29. juli 2009 Redaktør: Leif Lodahl [email protected] Tilmelding Send en mail til: [email protected] Afmelding: Send en mail til: [email protected] Rettigheder: Dette nyhedsbrev må gerne videresendes eller distribueres i sin helhed på anden måde. Kopiering af dele af nyhedsbrevet er tilladt med kildeangivelse. Kontakt: Undlad at svare tilbage til adressen [email protected] . Jeg modtager ikke disse mails. Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister. OpenOffice.org nyhedsbrev nyhedsbrev da.openoffice.org @ 1.266 tilmeldte læsere Denne gang kan du læse om Det skorter ikke på rapporter ............. 2 Rapporten jeg gerne vi se .............. 2 Konkurrencestyrelsens rapport .......... 2 Norge: ODF vinder formatkrigen ...... 3 Oversættelse af version 3.2 ................ 3 OOoCon2009 ..................................... 3 PDF .................................................... 3 PDF – nu med digital signatur ....... 3 PDF når du sender dokumenter ..... 3 PDF på hjemmesiden .................... 3 Bliv certificeret i OpenOffice ............ 4 OOo4Kids .......................................... 4 Microsoft med gratis Office? ............. 4 Statistik .............................................. 4 Månedens udvidelse ........................... 4 Sharepoint connector ..................... 4 Get Stock Price .............................. 4 OpenOffice på iPhone ........................ 4 Tips .................................................... 4 Krydshenvisninger med Navigator 4 Kopiere typografier mellem dokumenter .................................... 5 Blanke sider ................................... 5 Standardtekster .............................. 5 Som autotekst .......................... 5 Som dokument ......................... 5 Som sektion .............................. 5 Andre alternativer .............................. 5 Check restauranten med Find Smiley ............................................ 5 Slægtsforskning for begyndere ...... 6 Internationalt ...................................... 6 Norge ............................................. 6 Oslo kommune .............................. 6 Andre kommuner ...................... 6 Sun og Oracle ................................ 6 U pıs q ǝ ƃɐ ........................................... 6 Apropos slægtsforskning ............... 6

description

Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Transcript of Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Page 1: Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Dato: 29. juli 2009

Redaktør: Leif Lodahl [email protected]

Tilmelding Send en mail til: [email protected]

Afmelding: Send en mail til: [email protected]

Rettigheder: Dette nyhedsbrev må gerne videresendes eller distribueres i sin helhed på anden måde. Kopiering af dele af nyhedsbrevet er tilladt med kildeangivelse.

Kontakt: Undlad at svare tilbage til adressen [email protected]. Jeg modtager ikke disse mails. Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister.

OpenOffice.org nyhedsbrev nyhedsbrev da.openoffice.org@

1.266 tilmeldte læsere

Denne gang kan du læse omDet skorter ikke på rapporter ............. 2

Rapporten jeg gerne vi se .............. 2 Konkurrencestyrelsens rapport .......... 2 Norge: ODF vinder formatkrigen ...... 3 Oversættelse af version 3.2 ................ 3 OOoCon2009 ..................................... 3 PDF .................................................... 3

PDF – nu med digital signatur ....... 3 PDF når du sender dokumenter ..... 3 PDF på hjemmesiden .................... 3

Bliv certificeret i OpenOffice ............ 4 OOo4Kids .......................................... 4 Microsoft med gratis Office? ............. 4 Statistik .............................................. 4 Månedens udvidelse ........................... 4

Sharepoint connector ..................... 4 Get Stock Price .............................. 4

OpenOffice på iPhone ........................ 4 Tips .................................................... 4

Krydshenvisninger med Navigator 4 Kopiere typografier mellem dokumenter .................................... 5 Blanke sider ................................... 5 Standardtekster .............................. 5

Som autotekst .......................... 5 Som dokument ......................... 5 Som sektion .............................. 5

Andre alternativer .............................. 5 Check restauranten med Find Smiley ............................................ 5 Slægtsforskning for begyndere ...... 6

Internationalt ...................................... 6 Norge ............................................. 6 Oslo kommune .............................. 6

Andre kommuner ...................... 6 Sun og Oracle ................................ 6

U pıs qǝ ƃɐ ........................................... 6 Apropos slægtsforskning ............... 6

Page 2: Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Side 2

Det skorter ikke på rapporterDet skorter ikke på rapporter for tiden. Det såkaldte Ekspert­udvalg fremlagde for nogle måneder siden sin rapport og Konkurrencestyrelsen forventes at komme med sin supplerende rapport i efteråret. CIO Innovation Forum kom for kort tid siden med en rapport om Danmarks (manglende?) ambitioner og i Norge er der netop udkommet en såkaldt Kongelig Resolution, som beskriver hvilke tekniske formater, der fremover skal benyttes i Norge.

Pyh-ha.

Hvad skal vi så med alle de rapporter?

Vi kan blandt andet sammenligne ambitionsniveuaet i de to lande Norge og Danmark. De danske rapporter er typisk skrevet med udgangspunkt i tidligere rapporter, uanset disse rapporters kvalitet og der drages derfor sjældent kontroversielle eller betydelige konklussioner i rapporterne. I bund og grund er det som om, rapporternes hensigt er at sikre status quo.

De norske rapporter er i modsætning hertil ganske ambitiøse. F.eks. fremgår det tydeligt af den seneste rapport fra Norge, at det er et indiskutabelt faktum, at proprietære formater hindrer konkurrencen. Det er et faktum, som den norske rapport helt undlader at diskuttere; det er et faktum. I Danmark derimod, er vi først nu ved at undersøge (i en rapport), om proprietære formater hindrer konkurrencen.

Hvad er årsagen til denne forskel?

Norge har en årelang erhvervsmæssig tradition for open source software. F.eks. er internetbrowseren Opera norsk udviklet og det vidt udbredte database-program MySQL er oprindeligt udviklet i Norge. Norge har gennem mange år opbygget en alment anerkendt forretningsmodel for open source software. Der er der plads til, at virksomheder kan lave forretning med både proprietær software og open source software.

I Danmark har vi ikke denne tradition og open source software har fortsat et strøg af at være flippet og useriøst. Her vinder argumentet ”det er en alment anerkendt standard og meget udbredt” altid over ”det er fornuftigt”.

Rapporten jeg gerne vi seDer er en rapport som jeg gerne vil læse.

Den er endnu ikke skrevet og den bliver sandsynligvis aldrig skrevet i Danmark. Overskriften er: Open source software's langtsigtede indvirkning på samfundsøkonomien.

Hvad vil der ske, hvis vi i et land som Danmark har en ambition om generelt at benytte og udvikle open source software?

Hvilken indflydelse vil det have på landet og hvilken indflydelse vil landet have på verdenssamfundet?

I den seneste rapport fra Norge argumenteres det f.eks. at videoformatet ogg1 ikke har så stor udbredelse som f.eks. MP4. Men nu hvor Norge begynder at benytte ogg som anbefalet format, vil nordmændene hurtigt

1 Ogg er et videoformat, som er meget udbredt på Linux og er ikke, i samme grad som f.eks. mp4, underlagt patentrettigheder

opnå høje kompetence med ogg og vil være i stand til at stille krav til den fremtidige udvikling af dette videoformat. Der vil sandsymligvis også blive udviklet software til behandling og afspilning af ogg video.

Har denne udvikling ikke en betydning for valget af åbne standarder og open source software? Desværre har jeg endnu ikke fundet den rapport.

Konkurrencestyrelsens rapportSiden 1. januar 2008 har OOXML og ODF været obligatoriske, åbne standarder for dokumentformater for de offentlige myndigheder, jf. aftale om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, oktober 2007.

Et ekspertudvalg er udpeget til at hjælpe Folketinget med at tage den endelige beslutning. Som støtte for ekspertudvalget, er Konkurrencestyrelsen blevet pålagt at klarlægge, hvilke konkurrencemæssige konsekvenser det vil have, om det endelige valg falder på henholdsvis et og to formater.

Rapporten fra Styrelsen er forsinket og prøveperioden er derfor forlænget tilsvarende.

Forlængelse af prøveperioden for åbne standarder for dokumentformater

http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2009/forlengelse-af-proveperioden-for-abne-standarder-for-dokumentformater

Norge: ODF vinder formatkrigenI en af de mest omfattende beslutninger om at indføre fælles, åbne IT-standarder i det offentlige har Norge valgt at sige nej til at tillade Microsoft-formater.

Page 3: Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Side 3

Således bliver det obligatorisk at bruge ODF, når norske offentlige instanser publicerer redigerbare kontorpakke-dokumenter. ODF 1.1 (Oasis, februar 2007), er obligatorisk format ved publicering af dokumenter beregnet for videre bearbejdning.

Norges regering kårer ODF som vinder i dokumentformat-krigen

http://www.version2.dk/artikel/11420

Den norske begrundelse http://wiki.nuug.no/uttalelser/200901-standardkatalog-v2?action=AttachFile&do=get&target=kongelig-resolusjon.pdf

Norsk nej til Microsoft http://www.business.dk/article/20090703/techmobil/90703027

Norge vælger standarder - dropper OpenXML

http://www.computerworld.dk/art/52214

Oversættelse af version 3.2Tekststrengene til OpenOffice.org version 3.2 er klar til at blive oversat. Translation status: 69363 of 73105 (94%) strings. Der er altså ca 3700 nye strenge. Men hvis du vil være med, skal du skynde dig. Vi er næsten halvt færdige.

Men mon ikke der kommer endnu en pulje senere?

Vi forventer den første betaversion i slutningen af september.

Deadline for oversættelse er d. 16. Oktober.

Release er foreløbigt planlagt til slutningen af November.

OOoCon2009Den årlige internationale konference afholdes i dagene 3. - 6. november i Orvieto, Italien.

Jeg forventer at deltage. Hvis der er andre der vil med, kan vi jo evt. koordinere transport og ophold. Skrive en mail!

Læs mere om konferencen her http://marketing.openoffice.org/ooocon2009/

PDFPDF – nu med digital signaturNu er det endeligt blevet muligt at signere pdf-filer med sin digitale signatur.

Du skal downloade et program, som gør det muligt at tilføje digital signatur til et eksisterende pdf-dokument. Desuden skal du installere en udvidelse i OpenOffice.org, som giver direkte adgang til at danne signerede pdf-filer fra OpenOffice.org.

JSignPDF fungerer på Windows og Linux. Jeg har afprøvet programmet på såvel Linux (Ubuntu) og Windows (Vista), og det gav ingen problemer.

Dokumentationen er særdeles detaljeret (der medfølger 25 sider vejledning). Programmet kan afvikles fra en komandolinje, så det burde være muligt at afvikle programmet automatisk fra en server.

JSignPDF http://sourceforge.net/projects/jsignpdf/

PDF når du sender dokumenterNu er det endeligt også gået op for IT­ og Telestyrelsen: PDF er et dokumentformat, som egner sig godt til dokumenter, som skal sendes 'ud af huset'. Vel at mærke, når dokumenterne ikke efterfølgende skal redigeres.

IT- og Telestyrelsen anbefaler nu at også offentlige myndigheder benytter PDF-dokumenter.

Med OpenOffice.org er det let at sende PDF-filer direkte fra programmet. Vælg Filer – Send – E­mail som PDF...

IT- og Telestyrelsen: Send breve til borgerne som PDF

http://www.version2.dk/artikel/11305

Digitaliser: Portable Document Format

http://digitaliser.dk/resource/284704

PDF på hjemmesidenUtroligt men sandt. Der er fortsat mange offentlige hjemmesider, fyldt med .doc, .ppt og .xls. Helt unødvendigt og særdeles upraktisk.

F.eks. findes der på Domstolsstyrelsens hjemmeside et hav af dokumenter, f.eks. et dokument, der beskriver Håndteringen af forskellige situationer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. Det er et dokument, som kan være ret vigtig og som uden videre kunne konverteres til pdf.

Domstolsstyrelsen burde da kende reglerne, eller?

Domstolsstyrelsen http://www.domstol.dk/e-Tl/omtinglysningsprojektet/nyheder/Pages/default.aspx

Page 4: Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Side 4

Bliv certificeret i OpenOfficeNu er det muligt at blive certificeret OpenOffice.org specialist hos et Prometric test center.

OpenOffice.org certificering giver dig mulighed for at bevise dine evner inden for tre områder af OpenOffice.org kontorpakken; OpenOffice.org Writer 3.0, OpenOffice.org Calc 3.0 og OpenOffice.org Impress 3.0. Med disse certificeringer viser du din arbejdsgiver, kolleger, og fællesskabet, at du har særlige kundskaber med åbne dokumentformater, der er produceret af OpenOffice.org kontorpakken. Få bevis på OpenOffice.org og bliv en af de første specialister i hele verden til at få denne certificering.

I Danmark kan du blive certificeret hos forskellige Prometric test centre i Danmark.

Prisen ligger omkring 600 kroner per certificering.

Prometrics OpenOffice.org Certifications

http://www.prometric.com/OpenOffice/default.htm

OOo4KidsDer er etableret et nyt projekt, som har til formål at lave en ny og mere børnevenlig udgave af OpenOffice. Tanken er at skabe et program, baseret på OpenOffice.org kildekode, til børn i 7-12 års alderen.

Der er ikke planer om at lave en dansk udgave, hvilket alene skyldes at der ikke er danskere involveret i projektet.

Det er måske en idè for en eller flere af de mange danske skoler, som benytter OpenOffice.org, at tilmelde sig projektet.

University of Technology of Belfort Montbeliard (aka UTBM) har valgt at sponsere et pædagogosk projekt, baseret på 2 (eller 4) bidragende studerende.

OOo4Kids http://wiki.ooo4kids.org

Ericb's place: UTBM as partner of OpenOffice.org Education Project

http://eric.bachard.free.fr/news/2009/06/utbm-as-partner-for-education-project.html

Microsoft med gratis Office?Den webbaserede udgave skal konkurrere direkte med Google Docs som gratis værktøj til forbrugere og virksomhedskunder.

Microsoft takes on Google as Office moves to Web

http://www.reuters.com/article/technologyNews/idUSTRE56C34T20090713

Microsoft: Webudgave af Office 2010 bliver ganske gratis

http://www.version2.dk/artikel/11487

StatistikSommerperioden er traditionelt ikke den mest aktive periode. Diagrammet herunder viser udviklingen i aktiviteter over download af den danske udgave af OpenOffice.org siden 1. November 2008.

Månedens udvidelseSharepoint connectorMed denne udvidelse er det muligt at søge, browse og tjekke dokumenter ud og ind i Microsoft Sharepoint. Foreløbigt understøttes Sharepoint 3.0 men senere i år vil også version 2007 blive understøttet.

Sun Connector for SharePoint Server

http://extensions.services.openoffice.org/project/sharepoint_connector

Get Stock PriceDenne udvidelse giver dig en ekstra funktion i Calc regneark, som henter aktiekurser online fra yahoo. Funktionen forudsætter at du har adgang til internettet.

F.eks. =GETPRICE("danske.co") for Danske Bank aktien eller Carslberg B =GETPRICE("carl-b.co").

Get Stock Price http://extensions.services.openoffice.org/project/getStockPrice

OpenOffice på iPhoneNu er det også muligt at læse ODF dokumenter på din iPhone.

Den nye version af FileAid 1,3 integrerer for første gang OpenDocument (OpenOffice.org) for iPhone OS. Læs OpenDocument tekstfiler, regneark og præsentationer let ved hjælp af FileAid.

Itunes FileAid http://itunes.apple.com/WebObjects/MZStore.woa/wa/viewSoftware?id=297804694&mt=8

TipsKrydshenvisninger med NavigatorEn hurtig og let måde at oprette krydshenvisnger på, er at trække en overskrift fra Navigatoren ind i dokumentteksten.

Page 5: Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Side 5

Kopiere typografier mellem dokumenterAntag at du har en typografi, i en fil, du vil bruge i din nuværende dokument. Du kan kopiere typografien på følgende måde:

1. Åbn begge dokumenter og vælge Filer → Skabeloner → Organiser.

2. I bunden af Skabeloner - Administrer dialogboksen, skal du vælge Dokumenter i begge rullelister.

3. I venstre vindue dobbeltklikker du på det dokument, der indeholder den typografi, du ønsker.

4. Dobbeltklik på elementet Typografier. Dette viser listen over typografier, som er tilgængelig i dokumentet.

5. Vælg den typografi, du vil kopiere og træk det til måldokument i det højre vindue, mens du holder Ctrl-tasten nede.

6. Når du ser en vandret streg under filen, slipper du museknappen.

7. Tryk på knappen Luk, når du er færdig.Dette tip har jeg tyv stjålet fra en artikel fra Linuxbeacon; ”Getting the most out of OpenOffice Writer”.

Getting the most out of OpenOffice Writer

http://linuxbeacon.com/doku.php/articles:writertips?rev=1247230109

Blanke siderHvorfor vil OpenOffice.org absolut tvinge en blank side ind som side 2 (før side 3) på mit dokument?

Når man tænker over det, er det egentlig ganske logisk – omend noget irriterende. Hvis du har valgt at (fysisk) side to skal starte sidenummereringen (side 1),

så er der to ulige sidenumre efter hinanden. Det tillader OpenOffice ikke, og derfor påtvinges vi en blank side 2 (lige sidetal), for at starte nummereringen på side 3.

Det er godt nok ikke en løsning, men dog en forklaring.

Standardtekster

Som autotekst OpenOffice.org har en rigtig god mulighed for at definere sine egne skabeloner, men hvad gør jeg, hvis jeg også gerne vil kunne definere standard indhold. Det kan være teksten i kontrakter, generelle produktbeskrivelser o.s.v.

Der er faktisk mulighed for at lave en pulje med standard tekster.

Du kan oprette hver enkelt standard tekst som autotekst, hvilket kan være den bedste løsning. Autotekster kan nemlig distribueres som udvidelse.

Du kan oprette en ny Autotekst ved at markere den tekst du gerne vil gemme

1. vælg Rediger – Autotekst... (Ctrl+F3)2. indtast et navn og en genvej3. vælg Autotekst ­ Nyt

Som dokument En anden løsning er, at oprette hver enkelt standardtekst som et selvstændigt dokument. Indholdet kan indsættes direkte i et hvilket som helst andet dokument ved at benytte Indsæt – Fil...

Indholdet af den fil du vælger, vil blive indsat det sted, hvor markøren er. Teksten bliver indsat som en kopi

og du kan ændre i teksten det sted hvor du indsætter den.

Som sektionEn tredje mulighed er, at oprette et samlet dokument, hvor alle standardtekster (afsnit) placeres i sin egen sektion. Når du skriver et brev eller lignende, kan du indsætte en sektion og vælge kæde. Vælg nu hvilken

fil, hvor du vil hente din standardtekst og hvilken sektion fra dette dokument du vil indsætte i dit nye dokument. Sektionen som du indsætter vil være beskyttet, så du kan ikke ændre i det. Til gengæld vil senere ændringer i kildedokumentet slå igennem i dette dokument.

Autotekst i udvidelser (engelsk)

http://wiki.services.openoffice.org/wiki/Non-code_extensions#AutoText_Extensions

Andre alternativerCheck restauranten med Find SmileyFødevarestyrelsens smileys kan ses på et kort. Du kan søge efter en adresse og åbne den enkelte kontrolrapport direkte fra kortet.

Find restauranterne http://www.findvej.dk/smiley

Page 6: Dansk OpenOffice nyhedsbrev August 2009

Side 6

Slægtsforskning for begyndereJeg er ikke selv erfaren udi slægtsforskning, men med denne side er det lykkedes mig at lave et simpelt familietræ. Hvis der er flere i familien, som er interesserede, så kan man arbejde sammen om at få sat detaljer på. Det er muligt at uploade GEDCOM filer.

MyHerritage http://www.myheritage.dk

InternationaltNorgeSe artiklen Norge: ODF er vinder af formatkrigen.

Oslo kommuneOslo kommune skal have nyt e-post- og samarbejds-løsning med tilhørende tjenester. Derfor inviterede de til en åben udbudsforretning som reglerne siger

”For at imødekomme ligebehandling vil der ikke blive stillet krav om standarder og tekniske specifikationer, som kan hindre konkurrencen”, skriver finansbyråd Stian Berger Røsland (H) i et brev, idet han også forsikrer at ”open source-løsninger skal vurderes på lige fod med andre systemer”.

Men ”Oslo kommune har standardiseret på Microsoft Office som kontorpakke. Det forudsættes derfor at løsningen benytter MS Outlook 2003 eller højere”.

Oslo kommune benægter dog at der er et problem, da det aktuelle udbud alene drejer sig om servere og ikke klientprogrammer.

Hvad er et offentligt udbud så egentlig værd, hvis udbudsgiveren på denne måde kan låse budgiverne fast på forhånd?

Oslo krever «bare Microsoft» http://www.digi.no/817616

- Krever ikke Microsoft http://www.digi.no/817737/krever-ikke-microsoft

Andre kommuner52 projekter i 145 kommuner har fået tildelt i alt 20 millioner kroner til at udvikle nye og bedre offentlige e-tjenester i den kommunale sektor.

Projektet ”ODF - Og det virker!”; Praktisk anvendelse af åbne standarder og fri kontorsoftware, har et budget på 3,85 millioner og har fået 500 000 kroner i tilskud.

20 millioner til ny IKT i kommunene

http://www.digi.no/816944/

20 it-millioner til kommunerne http://www.idg.no/computerworld/article136975.ece

«ODF – Og Det Fungerer!» Praktisk bruk av åpne standarder og fri kontorprogramvare

http://www.difi.no/hovedEnkel.aspx?m=54043&amid=2500075

Sun og OracleSuns aktionærer har sagt ja tak til det tilbud som Oracle tidligere gav. Nu er der kun de amerikanske myndigheder, der eventuelt kan forpurre planerne.

For de 43 milliarder kroner får Oracle blandt andet Java, en af verdens mest udbredte software-platforme.

Oracle-køb af Sun en realitet http://www.business.dk/article/20090719/techmobil/90717131

Sun-aksjonærene sier «ja» til Oracle

http://www.digi.no/818712/sun-aksjonaerene-sier-%ABja%BB-til-oracle

U pıs qǝ ƃɐApropos slægtsforskning

Øh ja, jeg fandt Jeres forfædre - men husk at jeg kun er budbringeren...