DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED BOLIVIA 2016/media/Bolivia/Documents/Ambassadens... · mest talte...
Transcript of DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED BOLIVIA 2016/media/Bolivia/Documents/Ambassadens... · mest talte...
DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MED BOLIVIA
2016
3
Med udfasningen af det dansk-bolivianske bistandssamar-
bejde i slut-2018, og med lukningen af den danske ambas-
sade i La Paz i august 2017, tager en betydningsfuld æra sin
afslutning.
Den danske udviklingsstøtte i Bolivia har en 40 år lang og
positiv historie bag sig. Det dansk-bolivianske samarbejde
startede helt tilbage i 1970’erne, hvor Danmark via statslån
støttede etableringen af en række bolivianske mejerier.
Bolivias største mejeriselskab, Pil, udspringer direkte fra
denne støtte. Siden blev Bolivia valgt til dansk programsam-
arbejdsland i 1994, hvilket førte til åbningen af ambassaden
i La Paz i 1995, og til en lang række konkrete udviklingsre-
sultater, som Danmark og Bolivia i dag kan være stolte af.
Bolivia har traditionelt set været Sydamerikas fattigste
land – men meget har ændret sig i de forgangne 20 år. Hvor
Bolivia i 1990’erne og starten af 00’erne var karakteriseret
ved store politiske og sociale uroligheder, diskrimination
og ekstrem fattigdom, fremstår Bolivia i dag som et land
med politisk stabilitet, forbedrede sociale indikatorer, en
imponerende vækstrate og en endnu mere imponerende
fattigdomsreduktion.
Og netop økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelsen har
været vigtige mærkesager i det dansk-bolivianske udvik-
lingssamarbejde de sidste 40 år. Danmark har gennem
årene bidraget til indkomstforøgelse for tusinder af fattige
småbønder via støtte til en bæredygtig landbrugsudvikling,
herunder faglig rådgivning og investeringer i udstyr.
Udviklingsbistanden har også haft særligt fokus på op-
rindelige folks rettigheder og uddannelse. Danmark er i
Bolivia kendt for at have hjulpet de oprindelige folk med
at få skøde på deres jord svarende til et areal på 2,6 gange
Danmarks størrelse. Inden for uddannelse har støtten været
fokuseret omkring den bolivianske regerings ambitiøse
uddannelsesreformer. Dette betyder i dag, at næsten alle
bolivianske børn går i skole – og det vel at mærke med
undervisning på flere af landets oprindelige sprog.
Det går med andre ord den rigtige vej i Bolivia, og meget
tyder på, at landet indenfor de nærmeste år vil være et
mellemindkomstland. Beslutningen om at udfase det
dansk-bolivianske bistandssamarbejde sker derfor på et
tidspunkt, hvor Bolivia har gode muligheder for selv at
fortsætte den positive udvikling.
Danmark har dog stadig en relevant og vigtig rolle at spille
i Bolivia efter 2018. Klimaforandringer og øget urbanisering
er blandt nogle af de udfordringer, Bolivia står overfor, og
som har betydning for den bolivianske regerings øgede
satsning på vedvarende energi. Vigtigt er derfor, at 2016
blev året, hvor udenrigsminister Kristian Jensen godkendte
dansk medfinansiering af 3 nye, bolivianske vindmøllepar-
ker til en samlet værdi af DKK 1,3 mia. – den første large-
scale investering i vindenergi i Bolivias historie. Læs mere
om dette fremtidsprojekt her i årsrapporten.
Ellers har 2016 stået i udfasningens tegn. Vi har på ambas-
saden arbejdet hårdt på at sikre resultater og bæredygtig-
hed af de støttede initiativer under Landeprogrammet – bliv
endnu klogere på dette arbejde på de næste sider. I det
kommende halve år vil vi naturligvis fortsætte denne ind-
sats – og det i tæt samarbejde med vores gode bolivianske
og danske samarbejdspartnere. Jeg vil derfor gerne benytte
lejligheden til at takke alle de danskere og bolivianere,
der har været, og fortsat vil være, involveret i det danske
bistandssamarbejde i Bolivia. I har alle været medvirkende
til de gode resultater, som Bolivia nu og i fremtiden høster
frugterne af.
Bolivia – tak for denne gang!
Rikke Zeuner
FORORD AF CHARGÉ D’AFFAIRES RIKKE ZEUNER
tal og fakta om
VIDSTE DU AT … > Bolivia har taget navn efter Simón Bolívar, en af Latinamerikas mest kendte
frihedskæmpere under uafhængighedskrigene mod det spanske imperium.
> 2/3 af Bolivias territorium ligger i Amazonas, og landet har en enestående biodi-
versitet, der omfatter næsten 40 % af verdens dyrearter.
> Der dyrkes over 1.500 kartoffelsorter i Bolivia.
> Bolivia er verdens største eksportør af paranødder. Danmark er 6. største eks-
portdestination.
> Mange fødevarer menes at stamme fra Bolivia såsom forskellige slags peber-
frugter og chili samt peanuts og rodfrugten yuca.
BO
LIVIA
LANDEPROGRAMMET I 2016 var Danmarks støtte til
Bolivia på DKK 160,7 mio.
fordelt på:
Bæredygtig vækst: DKK 55,9 mio.
Miljø/klima: DKK 58,1 mio.
Rettigheder: DKK 24,3 mio.
Andre projekter: DKK 3 mio.
Ambassaden i La Paz administrerer
desuden støtte til:
To regionale programmer i Central-
amerika (DKK 13,7 mio.), projekter
under Danida Business Partnerships
(DKK 4,3 mio.) og projekter under
Danidas Klimapulje (DKK 3,3 mio.).
> Bolivias areal er på ca. 1,1 mio.
km2 – det er 25 gange større end
Danmark.
> Bolivia har ca. 10,8 mio. indbyg-
gere. 37 % identificerer sig selv
som en del af Bolivias oprindelige
folk.
> Bolivia har 37 officielle sprog. De
mest talte er spansk, quechua,
aymara og guaraní.
> Katolicismen den mest udbredte
religion, men der findes flere for-
skellige oprindelige trosretninger.
> Bolivia er et demokrati. Præsident
Evo Morales Ayma og regerings-
partiet MAS blev genvalgt til sin
tredje periode (2015-2018).
> Bolivia er det fattigste land i
Sydamerika med BNP pr. indbyg-
ger på USD 3.000 (2015) – til sam-
menligning er BNP pr. indbygger i
Danmark USD 58.590 (2015).
> Andelen af befolkningen, der
lever for under USD 2 om dagen
er faldet fra 25 % til 7 % over en
20-årig periode.
Forsidebillede: Bondekvinde på landet i Altiplano
med nyfødt alpcaca-føl og moderen i hælene.
Foto: Rikke Zeuner
indhold Forord af chargé d’affaires · 3
Et bedre liv på landet · 4
Fødevaresikkerheden styrkes gennem forskning · 5
Roser og regnorme · 6
Naturbeskyttelse og økonomisk overlevelse · 8
Overtrædelse af menneskerettigheder og retsforfølgelse · 12
Tidslinje · 14
Kaimaner, kakao og kokke i skøn pærevælling · 20
Vild kakao – fra Baures til Bojesen · 22
Certificering og kontrol gør indhug i afskovning · 24
Tørret træ og certificeret uld giver mad på bordet · 26
Koka og kontrol · 28
Diabetes på dagsordenen · 30
Kort Nyt · 31
Grøn energi boomer i Bolivia · 32
Rikke Zeuner på Chacaltaya, 5.400 m. Foto: Ambassaden
4 5
Bolivia står som nation over for flere
udfordringer på landbrugsområdet.
Landet skal dels brødføde en stadigt
voksende og mere forbrugende befolk-
ning samtidig med, at en meget eks-
tensiv udnyttelse af den nuværende
landbrugsjord øger presset for inklu-
sion af nye landområder. En effektivi-
sering og intensivering af landbruget
er derfor nødvendigt, hvis den natio-
nale fødevareproduktion skal øges,
importen af fødevarer mindskes og
miljøet bevares.
Ifølge den bolivianske regering skal
forskning og innovation bidrage
til et mere effektivt landbrug. Den
eksisterende og allerede opdyrkede
landbrugsjord skal udnyttes bedre,
såsædens kvalitet skal forbedres og
produktiviteten skal øges, og af-
grødernes resistens overfor sygdomme
skal sikres. Hertil kommer, at der er
behov for forskning og investeringer i
innovative teknikker og dyrknings-
metoder specifikt tilpasset de meget
forskellige typer landbrug i Bolivias
mange forskellige klimazoner.
Landbrugsministeriets Institut for
Innovativt Land- og Skovbrug (INIAF)
leder forskellige forskningsprogram-
mer målrettet forbedringer af det
bolivianske landbrug. Forsknings-
programmerne har som primært mål
at identificere og afprøve innovative
løsninger, der kan bidrage til øget pro-
duktivitet og fremme af bæredygtige
dyrkningsmetoder til gavn for både
bønder og miljøet.
Såsædens kvalitet og produktivitet sikres i laboratorietINIAF har på landsbasis 6 forskellige
bioteknologiske laboratorier, der sæt-
ter rammen for opbevaring, certificer-
ing og forskning i landets tusindvis af
frøsorter til dyrkning af eks. kartofler,
quinoa og majs. Visionen bag labo-
ratorierne er at styrke og garantere
landets fremtidige frøbeholdning og
fødevareproduktion, samtidig med at
laboratorierne bidrager til bevarelsen
og certificeringen af de forskellige
afgrøder og plantearter, der er helt
særegne for Bolivia.
Et nyt laboratorium i Montero i Santa
Cruz-regionen har som primært formål
at analysere og kvalitetssikre såsæd.
Frøene kommer under mikroskopet
med henblik på at sikre ensartet vækst,
flere frø pr. plante og øget resistens
overfor sygdomme og tørke – alt sam-
men for at sikre et større afkast og øget
indkomst for den enkelte bonde.
På tværs af Bolivias højslette – el
Altiplano – får landbruget en hånds-
rækning. Med finansiering fra det
Danida-støttede landbrugsprogram
EMPODERAR-DETI (DETI) er 4 kommu-
ner, i samarbejde med sammenslut-
ninger af mælkebønder, i gang med at
bygge i alt 114 nye kostalde.
Temperaturerne i de ca. 4.000 meters
højde falder let til langt under fryse-
punktet, og kulde har desværre en
negativ effekt på køers evne til at
producere mælk. En ko på el Altiplano
giver derfor i gennemsnit kun 8 liter
mælk pr. dag sammenlignet med en
dansk kos gennemsnitlige produktion
på 27 liter pr. dag. Ordentlige stalde er
med andre ord altafgørende ikke alene
for dyrenes overlevelse, men også for
at øge mælkeproduktionen og dermed
sikre øget indkomst for mælkebønder-
ne.
Støtte og initiativ går hånd i håndBondefamilier kan med udgangspunkt
i egne behov året rundt ansøge om
medfinansiering til landbrugsprojekter
via DETI ud fra følgende finansierings-
model: minimum 30 % egenfinansie-
ring, maksimum 70 % DETI-finansie-
ring. Danidas landbrugsrådgiver Peter
Ormel mener, at netop denne kombi-
nation af egen- og medfinansiering,
samt bøndernes egen-definition af
behov og projekter, er DETI’s styrke og
største succes.
”DETI’s fleksible støttemodel er gen-
nem de seneste 8 år lykkedes med at
hjælpe tusindvis af bondefamilier til
at synliggøre deres reelle problemer
og behov, ligesom bønderne er blevet
andelshavere af de implementerede
løsninger.”
Hertil kommer, at medfinansieringen
via DETI muliggør projekter bønderne
ellers ikke ville have råd til at gennem-
føre på egen hånd. De finansierede
KORT FORTALT: DETI-PROJEKTER 2016
> Cantapa – La Paz: Nye drivhuse med et forbedret vandingssystem, der
sikrer en mere effektiv og større økologisk salatproduktion, hvilket Claus
Meyer’s restaurant Gustu blandt andet har vist interesse for.
> Andamarca – Titicaca: Nye stalde der holder køerne varme, så de produce-
rer mere mælk og som sikrer tør opbevaring af hø, så det ikke rådner.
> Licoma – La Paz: Nye stalde forhindrer solskoldning af frilandsgrise, som
dermed undgår hudsygdomme og sparer bønderne for en masse penge til
medicin.
> Apacheta – Potosí: Den hårde, tørre og stenede jord på markerne be-
arbejdes hurtigere og lettere med nye pløjemaskiner.
> Chaco – sydøstlige lavland: Nye kostalde til et kvindekooperativ, hvilket
sikrer ly til malkekvæg i den ellers meget massive regnsæson.
INIAF – INSTITUTO NACIONAL DE
INNOVACIÓN AGROPECUARIO Y
FORESTAL
> INIAF er et statsejet forskningsin-
stitut, der under Landbrugsmini-
steriet er ansvarlig for forskning
og fremme af innovationer inden-
for land- og skovbrug.
> INIAF tester såsæd med henblik
på certificering og garantistilling
– i 2016 blev 5 nye hvede- og
rissorter certificeret.
> INIAF yder teknisk rådgivning til
bønder og landbrugsteknikkere
– i 2016 har INIAF ydet teknisk
rådgivning til 21.200 landmænd.
> Efteruddannelse af og deltagelse
fra bønder og landbrugsteknik-
kere har betydning for, at 20
innovationer nu er i brug ude på
markerne. F.eks. en gulerodstype
specielt udviklet til at kunne gro
i Altiplanos barske forhold og
økologisk dyrkning af quinoa, der
giver bønderne en bedre pris for
deres produkt.
> Danida støtter INIAF med DKK 16
mio. (2014-2018).
ET BEDRE LIV PÅ LANDET Tusindvis af småbønder har forbedret dyrevelfærd og egenindkomst, via støtte fra det nationale landbrugsprogram EMPODERAR-DETI. Lokalsamfundenes visioner og vilje i kombination med teknisk assistance og bedre faciliteter har gjort dette muligt.
FØDEVARESIKKERHED STYRKES GENNEM FORSKNING National fødevaresikkerhed har høj prioritet for Bolivias regering. Lav produktivitet og stor import af fødevarer skal afhjælpes med forskning og innovation i landets egen fødevareproduktion.
projekter er mange og forskellige og
omfatter alt lige fra fiskefarme til ko-
og grisestalde, indhegning af marker
og afgrøder eller indkøb af vandpum-
per og pløjemaskiner, så produktio-
nen og markarbejdet bliver mindre
arbejdsintensivt.
”DETI-projekterne har bidraget positivt
til forbedringer af bøndernes levevilkår
blandt andet ved at sikre familierne
en øget produktion og bedre kvalitet
af afgrøderne, hvilket igen bidrager
til en øget indkomst. Projekterne har
også givet bønderne redskaber til at
klare arbejdet hurtigere og dermed
sænke produktionsomkostningerne”,
vurderer Peter Ormel.
Selve implementeringen af de for-
skellige projekter sker ofte ved, at
bondefamilierne hjælper hinanden
efter det traditionelle system ayni. Her
skiftes familierne til at bistå hinanden
med at bygge en stald eller installere
en vandpumpe, hvorfor projekterne
ofte indgår som et vigtigt og integreret
element i lokalsamfundenes traditio-
nelle måde at organisere sig på.
DETI’s teknikere og ambassadens internationale
rådgiver var inviteret til indvielse af fodderstalde i
landsbyen Andamarca, nær Titicaca Søen.
Foto: Simon Langvad Græsbøll Iversen
Fotos: Nanna Schmidt
| VÆKST | | VÆKST OG MILJØ |
6 7
Trods det faktum, at landbrugssek-
toren beskæftiger 42% af Bolivias
arbejdsstyrke, bidrager den relativt
lidt til den bolivianske økonomi med
blot 15% af BNP. Herudover er Bolivia
et land med stor indkomstulighed,
hvilket betyder, at 38 % af landets
befolkning i dag lever under den natio-
nale fattigdomsgrænse1. Den ekstreme
fattigdom er i særdeleshed koncentre-
ret i landdistrikterne.
Hertil kommer, at naturen i Bolivia er
truet af menneskelig aktivitet. Skove-
ne fældes i stort omfang med henblik
på opdyrkning og fødevareproduktion,
og fossile brændstoffer udvindes til
stadighed fra undergrunden uden sær-
lig hensynstagen til miljøet. Ydermere
lider Bolivias økonomi som følge af en
lav konkurrenceevne, hvilket til dels
skyldes manglen på et effektivt og
innovativt landbrug.
Via organisationerne FUNDESNAP og
Fundación Valles støtter Danida derfor
innovationsfonden, Fondo de Inno-
vación, der medfinansierer projekter
med fokus på innovative løsninger
inden for land-og skovbrug. Projekter-
ne har til formål at øge produktivite-
ten i det bolivianske landbrug på en
bæredygtig måde, samtidig med at
bøndernes indtjening forbedres.
Kompost, humussyre og genbrugI de subtropiske dalstrøg i Cocha-
bamba, Bolivias centrale region, er
der mange små landbrug grundet et
gunstigt klima året rundt. Desværre er
dyrkningsmetoder ofte ineffektive og
dyre, hvorfor bønderne får relativt lidt
ud af deres hårde arbejde.
I 2016 har 150 familielandbrug søgt
Fondo de Innovación om støtte til
implementering af specialdesignede
kompostenheder til fremstilling af
biologisk gødning og humussyre-
koncentrat til brug i deres frugt- og
blomsterproduktion.
Kompostenhederne implementeret
under projektet er lavet ud fra et nyt
og innovativt design, der gør kompost-
produktionen intensiv, miljøvenlig og
billig. På bare 4-5 måneder produce-
rer enhederne ikke alene biologisk
gødning men også humussyre – et
nødvendigt men meget dyrt produkt
importeret fra store udenlandske
producenter. Komposteringsteknikken
er desuden meget miljøvenlig, idet bru-
gen af den biologiske gødning mind-
sker behovet for kemiske produkter,
ligesom komposteringen sker på basis
af de organiske spildprodukter, der
dagligt forekommer i frugt- og blom-
sterproduktionen: nedfaldsfrugter,
blade og afskårne blomsterstængler.
Sidst men ikke mindst er enhederne
yderst økonomiske både hvad angår
pladsbehov og købspris (DKK 500 pr.
enhed). Kompostenhederne er med
ROSER OG REGNORMEInnovationer øger småbønders indkomst og skåner miljøet.
HUMUSSYREKONCENTRAT
Anvendelse af humussyre gør jor-
den mere frugtbar og øger plante-
væksten. Ved at stimulere de
gode mikroorganismer i jorden,
sørger humussyren for en naturlig
biologisk balance omkring plan-
ternes rodsystem, og bidrager
til at rødderne absorberer mere
næring fra jorden. Humussyren
forbedrer også planternes
fotosyntese, hvorved planternes
samlede produktivitet øges.
KOMPOSTERINGSENHED
Komposteringsenheden er en cy-
linder lavet af genbrugsmetal. Den
er opdelt i tre lag med hver deres
funktion:
1. lag: Her indføres de organiske
spildprodukter – frugter,
grene og blade m.m.
2. lag: Her omdanner regnorme de
organiske spildprodukter til
ganske almindelig gødning.
3. lag: Her fremstilles den flydende
humussyre som et ekstrakt
fra komposteringsprocessen.
1 World Bank 2015 · 2 Ifølge World Economic Forum ligger Bolivia nummer 105 ud af 144 lande på verdensplan (2013).
Intensiv komposteringsenhed.
Foto: Fondo de Innovación
andre ord en ”bottom of the pyra-
mid”–innovation, som småbønder
med meget lav indkomst har råd til
at investere i, og som sparer dem for
mange penge i den daglige drift.
Teknisk assistanceDa det er første gang, at denne form
for komposteringsenheder introdu-
ceres i Bolivia, har teknisk assistance
været et vigtigt element i sikringen
af en succesfuld implementering. En
væsentlig del af finansieringen via
innovationsfonden er derfor gået til
træningsforløb, hvor bønderne er ble-
vet undervist i hele kompostprocessen
lige fra monteringen og vedligehold af
kompostenhederne, til selve kompo-
steringsprocesserne, til anvendelsen
af både gødning og humussyre i den
daglige drift.
| VÆKST |
INNOVATIONSFONDEN/FONDO DE INNOVACIÓN
Innovationsfonden promoverer bæredygtige land- og skov-brugsinnovation.
Specifikt støttes udbredelsen af allerede udviklede og velafprøvede,
innovative teknologier og metoder fra ind- og udland. Adgang til innova-
tioner har stor betydning for opgraderingen og videreudviklingen af Bolivias
små landbrug og virksomheder – både i økonomiske og miljømæssige
henseender.
Innovationsfonden er et samarbejde mellem de to mangeårige
Danida-partnere:
> FUNDESNAP der er specialiseret i miljø- og biokonservering.
> Fundación Valles der er specialiseret i teknologiske innovationsprojekter.
PROJEKTER> Der ydes støtte til projekter i beløbsstørrelsen DKK 135.000-680.000
> I 2016 er 4 innovationsprojekter under implementering, hvilket omfatter i
alt 430 familier.
INNOVATIONER> Humussyreproduktion til dyrkning af frugt og blomster i Cochabamba.
> Biopesticider og feromon til økologisk quinoa-produktion i det sydlige
højland.
> Konserveringsstrategi for skrøbelige agerbrug i det sydlige højland.
> ”Dyb seng”-system til griseavl i Cochabamba-regionen.
Foto: Fondo de Innovación
9
Det er dog vigtigt at sikre menneskelig tilstedeværelse i de
beskyttede områder, hvorved håndhævelse af lovene om
naturbeskyttelse bedre kan sikres. Ubevogtet er områderne
sårbare overfor skovrydning, ukontrolleret skovarbejde, ulov-
lig jagt og uautoriserede infrastrukturprojekter. De oprinde-
lige folk er allerede til stede i og omkring naturreservaterne,
og de har indgående kendskab til økosystemernes sam-
mensætning og funktioner, og kan bidrage med værdifulde
betragtninger vigtige for de beslutninger, der træffes i forhold
til, hvordan naturen bedst bevares. Det er derfor oplagt, at
lokalbefolkningen inddrages i administrationen og sikringen
af lovimplementeringen i disse beskyttede områder.
Gennem det regionale miljøprogram ProAmbiente, har
Danida i en årrække støttet styrkelse og inklusion af de
oprindelige folks organisationer, herunder videreudvikling
af deres færdigheder udi forhandling og medbestemmelse
(co-management) over de beskyttede naturområder.
Centralamerika er utroligt rig på biodiversitet set i forhold
til regionens relativt lille areal. Regionens naturområder er
beskyttet ved lov, men der mangler både menneskelige og
finansielle ressourcer til at forvalte områderne. Kun 35% af
de beskyttede naturområder administreres på nuværende
tidspunkt af etablerede institutioner.
Hertil kommer, at de mange oprindelige folk bosat i og om-
kring regionens naturreservater, lever stærkt begrænset af
den lovgivning, der beskytter naturen. Lovgivning og forvalt-
ning af de beskyttede naturområder har til dato ikke taget
højde for, at de oprindelige folks territorier ofte overlapper
med naturreservaterne. Dette betyder blandt andet, at de
oprindelige folk ikke har lov til at bosætte sig eller opdyrke
deres eget land, hvilket igen har betydning for, at ca. 37% af
lokalbefolkningerne i regionens beskyttede naturområder i
dag lever under fattigdomsgrænsen.
DANIDAs STØTTE TIL CENTRALAMERIKASiden begyndelsen af 1980’erne har samarbejdet mellem Danmark og
de centralamerikanske lande været tæt. Den danske støtte er først og
fremmest gået til fremme af menneskerettigheder i regionen, men i flere
omgange er støtten også gået til de regionale bestræbelser på at fremme
miljø og bæredygtig udvikling. I 2016 sætter Danida punktum for de mange
års partnerskab.
NATURBESKYTTELSE OG ØKONOMISK OVERLEVELSE
Kortlægning af oprindelige folks territorier er et værktøj
til indflydelse og medbestemmelse.
8
| CENTRALAMERIKA |
Foto: Agexport
10 11
økonomiske incitamenter til at værne om naturen med hen-
blik på at indkomstsikre de kommende generationer. Helt
konkret støttes mikro-finansieringsfonde, grønne værdikæ-
der og teknisk vejledning i bæredygtig produktion af eks.
cashewnødder, kakao, sesam og frugter.
De kommercielle aktiviteter udføres med vejledning og
assistance fra lokale NGOer med årelang erfaring fra de tre
centralamerikanske lande, hvor ProAmbiente er forankret:
Guatemala, Honduras og Nicaragua.
Bufferzoner – beskyttelse og businessInklusion og medbestemmelse kan dog ikke alene sikre
håndhævelse af miljølovgivningen og bevarelsen af de
beskyttede områder – naturbeskyttelse og økonomisk
overlevelse for lokalbefolkningen bliver nødt til at gå hånd
i hånd. Med henblik på at løfte lokalbefolkningerne ud
af fattigdommen støtter Danida derfor bæredygtige men
kommercielle aktiviteter i bufferzonerne omkring de be-
skyttede områder. De økonomiske aktiviteter har til formål
at præsentere lokalbefolkningen for alternativer til eks.
ulovlig skovhugst, ligesom aktiviteterne sigter mod at skabe
”
Som tak for miljøsamarbejdet i Centralamerika fik chargé
d’affaires Rikke Zeuner i august 2016 overrakt en mindetavle
fra Danidas samarbejdspartnere.
Foto: Agexport
Der er al mulig grund til at være stolt af de resultater, der er opnået på trods af politiske kriser og ustabilitet i området
fortæller Elsebeth Tarp, seniorrådgiver for Udenrigs-
ministeriet. Hun har fulgt udviklingen tæt, siden hun i
1980’erne var med til at starte de første Danida-støttede
programmer i Centralamerika.
FOKUS PÅ MILJØ OG RETTIGHEDER I REGIONEN
> Danida har i perioden 2013-2016 støttet fremme af
naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling med
DKK 20 mio.
> Danida har i perioden 2013-2016 støttet fremme af
menneskerettigheder med DKK 50 mio.
> Danida har gennem de sidste 20 år støttet fremme af
menneskerettigheder med i alt DKK 400 mio.
BUFFERZONER
Bufferzoner er de landområder, der grænser direkte op til de
beskyttede naturområder, og som er omfattet af restriktion-
er for menneskelig aktivitet – dog ikke i helt samme grad og
omfang som i selve naturreservaterne.
| CENTRALAMERIKA |
Mapas Indígenas. Foto: UICN
Kakaobønder. Foto: Funder
Kortlægning af naturreservater og oprindelige folks territorierEt andet vigtigt element i arbejdet frem mod at sikre natur-
beskyttelse og medbestemmelse for de oprindelige folk har
været udarbejdelsen af ”Mapas de Pueblos Indígenas, Áreas
Protegidas y Ecosistemas Naturales de Centroamérica”.
Som den spanske titel indikerer, er Mapas Indígenas detal-
jerede kort med informationer om de etnografiske, topogra-
fiske, biologiske, demografiske og geografiske forhold, der
gør sig gældende i de oprindelige folks territorier, natur-
reservaterne og økosystemerne i den centralamerikanske
region.
Det særlige ved kortene er, at de er blevet til med deltagelse
fra relevante aktører på alle niveauer lige fra nationale rege-
ringer til lokale kommuner. Særligt har den direkte inddra-
gelse af de oprindelige folk og deres viden om og opfattelse
af egne territorier haft afgørende betydning for kortenes
tilblivelse. Mere end 3.500 repræsentanter for regionens op-
rindelige befolkningsgrupper – fra det nordlige Guatemala
til det sydlige Panama – har taget del i kortlægningen.
Repræsentanterne har via 130 workshops bidraget med deres
definitioner på, forståelse af, og viden om egne territorier,
naturreservater og økosystemer på tværs af landegrænser.
Kortenes rækkevidde og kompleksitet muliggør kombinati-
oner af data, som gør dem til et stærkt redskab i forhold til
politisk fortalervirksomhed og fremtidig forskning. Blandt
andet viser kortene en klar sammenhæng mellem oprinde-
lige folks territorier og lavere niveau af afskovning. Tanken
er, at kortene skal gøres frit tilgængelige via en interaktiv
web-platform, således at forskere og andre interesserede
fra hele verden kan benytte sig af dem.
Mapas Indígenas er blevet til over en 2-årig periode via et
samarbejde mellem de centralamerikanske lande, forskel-
lige oprindelige folks organisationer og Danidas regionale
samarbejdspartnere: IUCN (Centralamerika og Caribien),
AGEXPORT (Guatemala), FUNDER (Honduras) og NITLAPAN
(Nicaragua). Desuden har National Geographic været kon-
sulteret på baggrund af deres erfaring med udarbejdelse af
kort for den centralamerikanske region i 1992 og 2002, og
kortene blev for første gang lanceret i FN’s Forum for Oprin-
delige Folk i New York den 20. maj 2016.
Overgreb mod kvinder, vold mod menneskerettigheds-
forkæmpere og manglende retsforfølgelse er udbredte
fænomener i Centralamerika. Hertil kommer udfordringer
i forhold til korruption i statsapparatet, og at marginalise-
rede befolkningsgrupper har dårlig eller ingen adgang til
retssystemerne.
Danida har igennem en lang årrække støttet flere aner-
kendte menneskerettighedsinstitutioner i den central-
amerikanske region. Institutioner der arbejder for at forbed-
re de nationale retssystemer og sikre retssikkerheden for
den enkelte borger. Blandt disse er den Inter-amerikanske
Menneskerettighedsdomstol og den Internationale Arbej-
derorganisation (ILO), som blandt andet sikrer forsvar af de
mange organisationsledere og medlemmer af forskellige
foreninger, der ofte udsættes for udokumenterede anklager
og kriminelle handlinger.
Den Inter-amerikanske Menneskerettighedsdomstol og
ILO arbejder dels ”top-down” ved at lægge pres på og
støtte nationale myndigheder med henblik på at sikre
overholdelse af internationale og ratificerede konventioner.
Samtidig arbejder de ”bottom-up” ved at styrke kapaciteten
i civilsamfundet i forhold til at gøre udsatte og marginalise-
rede befolkningsgrupper i stand til selv at kæmpe for egne
rettigheder.
Samarbejde på tværs af landegrænserDanida støtter også den Inter-amerikanske Menneskeret-
tighedskommission (CIDH), som har til huse i Costa Rica. I
kraft af sine advokater og dommere med særlig ekspertise
indenfor menneskerettigheder er CIDH i 20 latinamerikan-
ske lande anerkendt som en institution med ”supranational
kompetence”.
Den supranationale status betyder blandt andet, at stater
giver CIDH beføjelser til at håndhæve menneskerettigheder
indenfor nationalstatens grænser, hvor regeringen og de
nationale myndigheder normalt har suverænitet. Det vil
sige, at regeringer eller andre offentlige myndigheder kan
retsforfølges, hvis de forbryder sig mod menneskerettig-
hederne eller ikke udfører deres statslige pligter. CIDH kan
eksempelvis gå i rette med eller påtvinge en regering at
sikre en ordentlig rettergang, i fald det nationale retssystem
grundet eksempelvis korruption ikke har behandlet ankla-
ger om menneskerettighedsovertrædelser.
CIDH bidrager også til udbedringer af retssystemerne på
tværs af de lande, der har tilsluttet sig Kommissionen. Når
en CIDH-dom er fældet i et land, danner denne præcedens
for lignende sager i alle de 20 øvrige lande. Disse CIDH-rets-
sager og -domme kræver dog mange ressourcer, og trækker
ofte i langdrag, hvorfor Danida-støtten blandt andet går til
finansiering af personale og retssagsrelaterede udgifter,
således at CIDH kan følge sagerne til dørs og sørge for at de
skyldige instanser bliver stillet til ansvar.
Forebyggelse og anmeldelser af overtrædelserUdover støtte til de store inter-amerikanske institutioner,
har Danida gennem årene støttet civilsamfundsorganisatio-
ner i regionen. Denne støtte er blandt anden blevet kanali-
seret gennem ACI fonden, IBIS, GESCCA og ISACC.
GESSCA arbejder for at styrke marginaliserede befolknings-
grupper i regionen, hvis rettigheder overtrædes. Fokus
ligger særligt på kvinder og oprindelige folks organisationer,
der blandt andet undervises i deres rettigheder, ligesom de
oplyses om, hvor de kan søge juridisk hjælp, i fald de ople-
ver krænkelser af deres rettigheder. Som følge af indsatsen
anmeldes der stadigt flere og flere overtrædelser i regionen.
Danida-støtten går også til den efterforskning og dokumen-
tation af overtrædelser, som er nødvendig for at indgive
en formel klage eller anmeldelse på nationalt niveau.
Civilsamfundsorganisationerne hjælper enkeltpersoner og
lokalsamfund med at forberede og præsentere deres sager
for jurister hos den Inter-amerikanske Menneskerettigheds-
kommission, som efterfølgende fører sagerne enten via
de nationale myndigheder eller via den Inter-amerikanske
Menneskerettighedsdomstol i Costa Rica.
| CENTRALAMERIKA |
overtrædelse af menneskerettigheder og retsforfølgelse
SAGEN OM BEATRIZCIDH skabte i 2013 vigtig præcedens i en sag om abort i El Salvador.
En ung kvinde ved navn Beatriz var gravid med et svært hjerneskadet barn,
og kom selv i livsfare grundet komplikationer forbundet med graviditeten.
CIDH gik aktivt ind i sagen, som blev fremstillet og ført ved den Inter-ame-
rikanske Menneskerettighedsdomstol i Costa Rica. Resultat blev, at Beatriz
fik bevilget en terapeutisk abort ved kejsersnit, hvorved hun reddede livet.
I et katolsk land som El Salvador, hvor alle former for abort før var strengt
forbudt, har sagen om den unge Beatriz medført lovliggørelse af terapeu-
tisk abort. Dommen har sidenhen reddet mange kvindeliv, ligesom den har
reddet mange børn fra at blive moderløse.
Domstolen CIDH. Foto: CIDH
”Min krop er min egen” står der på ryggen af en demonstrant,
der går ind for fri abort for Zika-ramte gravide kvinder.
Foto: Ambassaden
Demonstration mod genindførelse af forbud mod terapeutisk abort i Nicaragua. Foto: Rikke Zeuner
1312
14 15
forside af tidslinjeforside af tidslinje
TIDSLINJE2016
16 17 18 19
JAN
UA
R
FEBR
UA
R
MA
RTS
AP
RIL
MA
J
JUN
I
JULI AU
GU
ST
SEPTEM
BER
OK
TOB
ER
NO
VEMB
ER
DECEM
BER
2017
22. januarDía del Estado Plurinacional
afholdes i Bolivia. Dagen
blev indført i 2010 af landets
nuværende præsident, Evo
Morales Ayma.
5.-9. februarDet verdenskendte Oruro
Karneval, som siden 2001
har været udnævnt til
UNESCO Kulturverdensarv,
afholdes.
8 .–12. marts
Filmfestivalen Ayni Visual
afholdes i La Paz og El Alto af
den bolivianske kulturorga-
nisation COMPA med støtte
fra danske Spor Media.
Festivallen modtager støtte
via CISU.
14. april Novo Nordisk besøger La Paz
for at drøfte diabetesforebyg-
gelse med sundheds-
ministeren.
18.-29. aprilMidterm Review af Lan-
deprogrammet i Bolivia:
”The Country Programme
is considered to be of high
relevance and is progressing
well and it’s is expected that
most partners will meet their
targets before it terminates
in 2018”.
17.-20. maj Madfestival og besøg til Ma-
didi Nationalpark: Internatio-
nale kokke og madskribenter
besøger Amazonas for at
lære om biodiversitet og bæ-
redygtighed, og prøvesmager
regnskovens produkter.
20. maj Oprindelige folk sætter sig
selv på landkortet – FN
lancerer de Danida-støttede
Mapas Indígenas i New York.
3. juniSom afslutning på sit tre år
lange virke som ambassa-
dør modtager Ole Thonke
Bolivias højeste orden ’La
Condecoración del Cóndor
de Los Andes en el Grado de
Gran Cruz’.
3. juniGrundlovsdag fejres i år et
par dage inden d. 5. juni
på Restaurant Gustu, hvor
der samtidig tages officielt
afsked med ambassadøren.
6. juniRikke Zeuner indsættes of-
ficielt som chargé d’affaires
på ambassaden i La Paz.
8. juni Bolivianere og danskere op-
træder med den traditionelle
bolivianske dans Caporales
under Karnevallet i Køben-
havn.
14. juni Cholita-mode, den traditio-
nelle tøjstil blandt kvinder i
La Paz, har taget verden med
storm og bliver for første
gang præsenteret i magasi-
net ’Udvikling’.
29. juli Chargé d’affaires, Rikke
Zeuner, går catwalk ved
stort cholita-high fashion
modeshow arrangeret af La
Paz Kommune på Brasiliens
Ambassade.
15.-20. august I forbindelse med den
officielle afslutning på det
regionale miljøprogram Pro-
Ambiente i Centralamerika,
modtager chargé d’affaires,
Rikke Zeuner, og rådgiver,
Ivette Long, hæderspris som
tak for ambassadens mange-
årige støtte.
23. august-15. september Ambassaden deltager i
Klima-dage sammen med
andre EU-lande.
29.-30. august Feltbesøg til DETI-projekter
i Oruro og Potosí, herunder
projekt i Melena Alta, hvor 21
kvinder modtager støtte til at
udvide deres hønsebestand
og ægproduktion.
18.-20. september Feltbesøg hos skov-
arbejdere i Guarayos,
Santa Cruz, der med teknisk
assistance fra Danida-part-
ner ABT specialiserer sig i
bæredygtigt skovbrug.
23. septemberChargé d’affaires, Rikke
Zeuner, og EU-kollegaer
mødes med teknikere fra
UNODC (FN’s Agentur for
Bekæmpelse af Narkotika og
Kriminalitet) for at lære om
koka-monitorering og samar-
bejdet med den bolivianske
regering i kampen mod
ulovlige stoffer.
26. septemberINIAF indvier nyt frølabo-
ratorium i Montero, Santa
Cruz. Præsident, Evo Morales
Ayma, og Landbrugsmini-
ster, César Cocarico, deltager
ved indvielsen.
27.-28. oktoberDanidas skovrådgiver,
Charlotte Benneker, holder
forelæsning i Santa Cruz om
skovbrug og udfordringerne
ved ny ABT-certificering.
Blandt publikum er flere
Danida-samarbejdspartnere,
forskere, udenlandske
fagorganisationer og
studerende.
11. novemberSom markering af afslut-
ningen på det af Verdens-
banken, Danida og COSUDE
finansierede PISA-projekt,
afholder INIAF landbrugs-
messe, hvor resultaterne
af mange års metodiske og
teknologiske innovationer
vises frem.
16. novemberUdenrigsminister, Kristian
Jensen, godkender støtte via
Danida Business Finance på
DKK 366 mio. til opførelsen
af 3 vindmølleparker i Santa
Cruz. Projektets samlede
værdi er DKK 1,3 mia.
21. novemberBolivia oplever værste tørke
i 25 år. Den bolivianske rege-
ring erklærer undtagelsestil-
stand grundet vandmangel
i 7 ud af landets 10 største
byer og indfører på ube-
stemt tid vandrationeringer i
La Paz og El Alto.
1. decemberForskningsinstituttet
INESAD udgiver bogen ’ABC om Bolivias
udvikling’. Bogen er bevilget af ambassaden og præ-
senterer Bolivias komplekse udviklingsproblematikker på
en letforståelig måde – herunder udfordringer såsom vand,
skrald, kriminalitet, urbanisering, fattigdom og uddannelse.
10. decemberChargé d’affaires, Rikke Zeuner, lægger hus til den årlige
julefrokost, hvor danskere og deres dansk-bolivianske
familier samles og hygger over den traditionelle danske
julemiddag.
2.-3. februarOfficiel afslutning på det man-
geårige, regionale menneske-
rettighedsprogram Pro-
Derechos i Centralamerika
med deltagelse fra ambas-
saden og alle programmets
regionale partnere.
Foto i baggrunden:
Hans Egede-Lassen
20 21
de deltagende småproducenter i dag
er langt mere bevidste om, hvad det
er markedet ønsker og efterspørger,
ligesom madfestivalen helt konkret
har præsenteret producenterne for
nye afsætningsmuligheder. Blandt
andet viste vild kakao og vild vanilje
sig at være yderst efterspurgt, og
kakaoplukkerne lykkedes med at
etablere et samarbejde med produ-
mangeartede produkter. Afgørende for
at skabe et internationalt blikfang var
deltagelsen fra fødevareinteressenter,
internationale kokke, og madskriben-
ter fra hele verden.
Madfestivalen var desuden kulminati-
onen på en gastronomisk ekspedition
til Nationalparken Madidi, hvor de
inviterede kokke og madskribenter ved
selvsyn fik lov at se, føle og smage på
lidt af alt det, Amazonas har at byde på.
Madfestivalen fik også følgeskab af
en fotoudstilling udarbejdet af den
Danida-støttede organisation Wildlife
Conservation Society (WCS). En udstil-
ling der på flotteste vis levendegjorde
Amazonas’ biodiversitet i form af de
mange dyre– og plantearter regionen
er hjemsted for, og som det er altafgø-
rende at bevare.
Mødet mellem og dialogen med
kokke, madskribenter og fødevarein-
teressenter har haft betydning for, at
De oprindelige folk i Amazonas-region-
en er blandt de mest marginaliserede
befolkningsgrupper i Bolivia – både
hvad angår politisk indflydelse og
økonomiske muligheder. Amazonas’
flora og fauna gemmer dog på mange
rigdomme, som de oprindelige folk
indtil videre kun har udnyttet i begræn-
set omfang, men som måske kan bane
vejen for økonomisk indtjening og
retten til medbestemmelse over egne
territorier.
Paranødder, ferskvandsfisk, honning,
vild kakao og vild vanilje er blot nogle
af de produkter, der repræsenterer et
endnu ikke udnyttet potentiale i Ama-
zonas-regi. Men der mangler kendskab
til de ting, Amazonas kan tilbyde,
førend de kan blive attraktive på store
internationale markeder. Det drejer sig
om oplysning lige fra raffineringsme-
toder til anvendelsen af produkterne i
madlavning eller i skønhedsindustri-
en.
Der er dog tale om et potentiale, der
skal forvaltes med stor ansvarlighed
og omtanke, hvilket kaimanjægere i
Carmen del Romero har bevist muligt.
Skindet fra kaimanen – den lille Ama-
zonaskrokodille – er nemlig i høj kurs i
den internationale modeindustri. Med
finansiel støtte og faglig rådgivning fra
Danida, er det lykkedes kaimanjæger-
ne at få etableret salg af certificeret
skind til det store modehus Gucci, si-
deløbende med salg af det fine kød til
gourmetrestauranter i La Paz – eksem-
pelvis Claus Meyers restaurant Gustu.
Bygget på erfaringerne fra kaiman-
jægerne i Carmen del Romero, har Da-
nida via Landeprogrammet prioriteret
yderligere støtte til kommercialisering
af produkter fra andre af landets regi-
oner, herunder det nordligste Amazo-
nas, den nordlige La Paz-region og det
nordøstlige Chiquitanía. Støtten går til
undervisning i, hvorledes småbønder
kan promovere deres produkter – først
og fremmest på de nationale marke-
der, men også i internationalt regi –
samtidig med at miljøet bevares.
Madfestival og gastronomisk ekspeditionI samarbejde med det bolivianske Mil-
jøministerium organiserede ambassa-
den i maj 2016 en madfestival i La Paz,
hvor småproducenter fra hele Ama-
zonas-regionen præsenterede deres
| AMAZONAS |
kaimaner, kakao og kokke i skøn pærevællingSamarbejde mellem kaimanjægere og det europæiske modehus Gucci har kick-startet markedsføring af bæredygtige produkter fra Amazonas.
DANIDA STØTTER > Undervisning af i alt 1600
familier i kommercialiseringen
og networking i forbindelse
med salg af deres lokale og
bæredygtige produkter.
> Undervisning i administra-
tive og tekniske færdigheder
indenfor dyrkning af ananas og
fiskeavl, herunder udarbejd-
elsen af forretningsplaner og
forhandlingsteknikker mhp.
opnåelse af bedre priser.
JATATA – TAG AF PALMEBLADE I den nordlige La Paz-region, nærmere bestemt i Pilón Lajas-reservatet, flet-
ter T’simane Mosetene-folket ”jatatas” – traditionelle tag af palmeblade.
Via Wildlife Conservation Society (WCS) støtter Danida de i alt 58 familier til
at blive bedre i alle aspekter af deres produktion. T’simane Mosetene-folket
modtager eks. råd og vejledning vedr. salg til nye og større markeder, og i
hvorledes de opnår bedre priser på deres helt særegne produkter. Blandt
de største aftagere af de flettede” jatatas” er store hotelkæder, som bygger
hytter/værelser i traditionel ”junglestil”.
WCS støtter, uddanner og vejleder også T’simane Mosetene-folkets offi-
cielle organisation APAI-RQ, hvis primære fokusområde er udarbejdelse af
lokalplaner til sikring af en bæredygtig forvaltning af Pilón Lajas-reservatet.
Chalalán Ecolodge er ejet og drevet af et af de
små lokalsamfund i Nationalparken Madidi.
Lokalbefolkningen fungerer som guider, og kan
med deres store viden fortælle de besøgende om
alle skovens økosystemer, planter- og dyrearter
samt om naturbeskyttelse. Chalalán har kapacitet
til at modtage 28 besøgende ad gangen.
Foto: FOSC
Foto: WCS
Harpyørnen er en af verdens største rovfugle og
blot én af Amazonas mange truede dyrearter. Den
er særligt truet grundet tab af sit naturlige habitat
provokeret af udvidelsen af skovhugst, kvægdrift
og landbrug. Tilstedeværelsen af harpyørnen er
tegn på et sundt og velfungerende økosystem.
Foto: Mileniusz Spanowicz, WCS
Foto: FOSC
Rød kaiman – jages kun 3 uger om året og inden
for kvoter fastsat af miljøsorganisationen
Wildlife Conservations Society.
Foto: Mileniusz Spanowicz, WCS
centen af den luksuriøse bolivianske
chokolade Para tí.
22 23
I Baures, i det nordøstlige Bolivia, gror der vild kakao. For
de omkring 2.000 indbyggere i det lille lokalsamfund langt
inde i regnskoven er indsamling og salg af den vilde kakao
den vigtigste indtægtskilde, men det indebærer et hårdt
og til tider risikofyldt arbejde. Desuden har lave priser og
manglende markedsføring af den vilde kakao betydning
for, at kakaoplukkerne gennem mange år knapt har kunnet
tjene til familernes overlevelse.
Deres situation har dog inden for de seneste år taget en
positiv drejning. Et virksomhedssamarbejde – støttet af
Danida Business Partnerships – har sørget for bedre ar-
bejdsforhold og indtjeningsmuligheder for kakaoplukkerne,
samt gjort dem i stand til at passe bedre på den vilde kakao
til gavn for både dem selv og miljøet.
Bedre arbejdsforhold og bevarelse af regnskovenUnder mottoet ”Amazonas jord og hænder” er tilknytningen
til lokalsamfundet hele grundlaget for opstarten af virk-
somheden Sumar, der er lokal producent af kakaomasse
i Baures. I 2009 gik Sumar ind i et forretningssamarbejde
med den danske virksomhed Bojesen Chokolade, som på
basis af den vilde kakao fra Baures producerer den eksklusive
chokolade Oialla. Fokus for samarbejdet er promovering
af den bæredygtige indsamling og produktion af den vilde
kakao samt identificering og udviklingen af kvalitetsmarkeder
for Oialla-chokoladen – primært i Europa og USA.
Nye markedsadgange og professional markedsføring af Oial-
la-chokoladen har ført til øget afsætning af den vilde kakao,
hvilket igen har betydet, at kakaoplukkerne i Baures med ti-
den har fået højere løn og bedre arbejdsvilkår. Hertil kommer,
at den bæredygtige produktion også er blevet sat i højsædet.
Som en integreret del af Sumar-Bojesen-samarbejdet bliver
kakaoplukkerne i dag uddannet i skånsom indsamling og bæ-
redygtig skovforvaltning. Der er også blevet indkøbt redska-
ber, som gør kakaoplukning og produktionen af kakaomassen
lettere og mindre risikabel for lokalbefolkningen.
Ifølge Rasmus Bo Bojesen, ejer af Bojesen Chokolade, er
det en god forretning at købe vild kakao fra befolkningen
i Baures. Som han understreger så er ”produktets historie
vigtig for forbrugerne”, og kakaoplukkernes historie fortæl-
ler han gerne i markedsføringsøjemed. Rasmus Bo Bojesen
og David Vacaflores, medstifter af Sumar, finder det dog
også helt naturligt og rimeligt, at en del af den profit, der
skabes ved salget af den eksklusive chokolade, geninveste-
res lokalt til fordel for Baures kakaoplukkere.
”Alle kakaoplukkerne får kanoer stillet til rådighed, så de let-
tere kan komme ud til de øer, hvor den vilde kakao vokser. Vi
har finansieret værktøj til dem, så de kan skære kakaofrug-
terne ned på en, overfor træerne, mere skånsom måde end
ved håndplukning, og vi har købt regnjakker og hjelme, så
de undgår at blive gennemblødte eller komme til skade ved
nedfaldne frugter. Hatte med net er også en del af udstyret,
så de ikke bliver ædt af myg.”
David Vacaflores, stifter af Sumar.
Socialt virksomhedsansvar/CSREn grundlæggende forudsætning for Danida-støtten til
samarbejdet mellem Sumar og Bojesen har været udarbej-
delsen af en CSR-strategi. Danidas krav til CSR ligger langt
fra den traditionelle forestilling om almen velgørenhed,
hvor penge doneres til fattige og marginaliserede befolk-
ningsgrupper uafhængigt af virksomhedens daglige drift
eller kommercielle aktiviteter. CSR skal i Danidas optik,
jf. principper under FNs Global Compact, indgå som en
integreret del af Sumar-Bojesens produktionsrelaterede ak-
tiviteter. Sumar-Bojesen er med andre ord ansvarlige overfor
dem og de omgivelser, der direkte eller indirekte berøres af
virksomhedens aktiviteter lokalt – nemlig plukkerne, deres
familier og den omkringliggende natur.
I forhold til virksomhedssamarbejdet i Baures betyder
CSR-kravet, at 34 kvinder i lokalområdet er ansat på vilkår,
der blandt andet omfatter betalt fravær ved barnets første
sygedag, løn under barsel samt sundhedsforsikring og
pension. Den udarbejdede CSR-strategi betyder også, at
børnearbejde ikke finder sted i Baures. Børnene får i stedet
gratis skolegang og deltager kun som en integreret del af
familiens arbejde i deres skoleferie.
| AMAZONAS |
vild kakao – fra baures til bojesenKakaoplukkere får bedre arbejdsforhold og levevilkår gennem dansk-bolivianskforretningssamarbejde.
DANIDA BUSINESS PARTNERSHIPS
Danida Business Partnerships støtter kommercielt
bæredygtige virksomhedssamarbejder, der bidrager til
øget jobskabelse, større konkurrenceevne og promover-
ing af bedre arbejds- og levevilkår lokalt. Herudover er
erfaringsudveksling og vidensdeling samt introduktion
af grøn teknologi fundamentale elementer i de støttede
partnerskaber.
Vild kakao og økologisk sukker – to simple ingredienser bliver til én af de
reneste og mest luksuriøse mørke chokolader i verden: Oialla.
Foto: Mette Mølgaard Henriksen
Transport til landsbyen Baures, langt inde i den bolivianske regnskov,
foregår med små propelfly.
Foto: Mette Mølgaard Henriksen
Den vilde kakao gror på små øer midt ude i junglen langt fra sprøjtegifte
og kunstgødning, hvilket giver en ren og yderst smagfuld kakao.
Foto: Mette Mølgaard Henriksen
25
ABT er ikke alene den offentlige instans
i Bolivia, der udsteder tilladelser til
bæredygtigt skovbrug og fører kontrol
med landets mange skovområder.
ABT bruger også tid og ressourcer på at
hjælpe landets mange skovarbejdere
med at udarbejde forvaltningspla-
ner for naturområder i de forskellige
regioner. Forvaltningsplanerne hjælper
blandt andet skovarbejderne til at hol-
de styr på mængden af træ der fældes,
ligesom de definerer, i hvilke områder
fældning er tilladt og hvornår. På denne
måde bidrager planerne til et overblik
over skovenes langsigtede potentiale,
hvilket giver skovarbejderne et økono-
certificering og kontrol gør indhug i afskovningAfskovningen i Bolivia er en stor og alvorlig udfordring. Hvert år fældes der på landsbasis 300.000 hektar skov, et område på størrelse med Fyn. Bolivias skovstyrelse, ABT, hjælper derfor statslige skovarbejdere og små lokalsamfund til en mere effektiv og bæredygtig skovforvaltning.
ABT – AUTORIDAD DE FISCA-LIZACIÓN Y CONTROL SOCIAL DE BOSQUES Y TIERRA> ABT blev oprettet under Miljømi-
nisteriet i 2009 og har hoved-
kontor i Santa Cruz.
> ABT’s primære opgaver er:
– Udstedelse af tilladelser til at
dyrke skovbrug.
– Yde teknisk assistance til
skovarbejdere og lokalsam-
fund indenfor bæredygtigt
skovbrug.
– Undervise i national lovgiv-
ning på skovområdet.
> ABT står bag et nationalt net-
værk af skovarbejderforeninger,
så lokal viden og udfordringer
deles på tværs af landets regio-
ner.
> Danida støtter ABT med
DKK 35 mio. (2014-2018).
misk incitament til at passe på skovens
naturlige vækst og yngre træer.
Lokalsamfund er vigtige vagthundeEt tæt samarbejde med de lokalsam-
fund, der lever i og af Bolivias skov- og
naturområder, er desuden en vigtig
strategi for at mindske afskovning.
ABT oplyser lokalsamfundene om den
nationale lovgivning på skovområdet
og opfordrer dem til at anmelde ulovlig
skovhugst.
”De lokale beboere har størst viden
om deres skovområde, og har derfor
også bedre muligheder for at opdage
ulovlig indtrængen og afskovning,
som de blandt andet rapporterer på
ABT’s telefoniske nødlinje”, forklarer
David Guever, regional chef for ABT i
La Paz-regionen. 80 % af den ulovlige
skovhugst i Bolivia opdages i dag gen-
nem anmeldelser fra lokale.
På landsbasis opererer ABT via 25
Operative Enheder (UOBT), som dag-
ligt har kontakt med lokalsamfundene
og svarer på anmeldelser om ulovlig
skovhugst. Enhederne kontrollerer
også diverse trætransporter, herun-
der hvorvidt lastbilchaufførerne har
certificering til transport, og om der
er ulovligt fældede eller fredede træer
i lasten. Enhedernes ingeniører er
desuden ofte ude i de små lokalsam-
fund, hvor de hjælper med udformning
af forvaltningsplaner for de specifik-
ke lokalområder, og hvor de bistår
i implementeringen af bæredygtigt
skovbrug.
ABT-erfaring inspirerer nye miljøprogrammerStøtten til ABT stopper med afslutnin-
gen af Landeprogrammet i 2018, men
der arbejdes på at sikre erfaringsud-
veksling, vidensdeling og tæt koordi-
nation med øvrige donorer – i sær-
deleshed EU. Løbende dialogmøder,
udveksling af programdokumenter og
feltbesøg er bare nogle af de tiltag, der
er taget i brug med henblik på at sikre
kontinuitet og videre medfinansiering
af ABT’s arbejde.
EU’s repræsentant, Rocco Busco,
mener, at EU bør kigge nærmere på,
hvorledes de gode takter startet af ABT
og Danida kan fortsættes. ”EU i Bolivia
står på nuværende tidspunkt overfor
at skulle udforme et nyt miljøprogram i
2017. I den sammenhæng ønsker vi at
inkludere støtte til videreudviklingen
af allerede igangværende aktiviteter
indenfor bæredygtigt skovbrug i Boli-
via. Med de positive resultater opnået i
samarbejdet mellem ABT og Danida er
det derfor logisk, at EU i denne proces
støtter sig op ad Danmarks allerede
gjorte erfaringer”.
| MILJØ |
24 25Fotos: Simon Langvad Græsbøll Iversen
saget til at sælge til mellemmænd, der
tilbyder at købe det vandmættede træ
til langt under markedspris, hvorved
de små producenter mister en stor del
af deres fortjeneste.
Med henblik på at mindske handel
med mellemmænd og øge fortjene-
sten for den enkelte træproducent,
har man derfor på CIP’en i San Buena
Ventura i Amazonas valgt at etablere
et forarbejdningsanlæg, hvor de små
erhvervsdrivende kan få tørret deres
træ. Tørringen giver dem det økono-
miske råderum til selv at finansiere
transportomkostningerne til de lokale
markeder, hvor de efterfølgende med
øget fortjeneste sælger deres produk-
ter til den reelle markedspris.
Fremtidsplanen er, at ProBolivias
5 CIP’s skal blive til til 25-30 CIP’s i
2025 – og det gerne med involvering
fra universiteter og den private sektor.
Dialog er allerede indledt med Japan
om inklusion af metalforarbejdning,
men også mælk, Amazonas-produkter
og andre typer fødevarer er på tale.
ProBolivia er en offentlig institution
under Produktionsministeriet, der
har til formål at øge og diversificere
produktionen blandt Bolivias tusind-
vis af mikro-, små- og mellemstore
virksomheder. ProBoliva opererer
via fire forskellige serviceplatforme,
hvoraf ProMype/Jiwasa er etablereret
via fælles finansiering fra Danida
og COSUDE (Schweiz). Via sine
nuværende 5 regionalkontorer, yder
ProMype/Jiwasa teknisk assistance
til virksomheder i og omkring de
større byer i Bolivia. En assistance,
der omfatter strategiske elementer
lige fra organisering og alliancedan-
nelse, diagnosticering af flaskehalse
i produktionen og udarbejdelse af
handleplaner til medfinansiering af
udstyr og kommercialisering.
En del af den assistance virksomhe-
derne bliver tilbudt under ProMype/
Jiwasa er desuden efteruddannelse i
fagområderne tekstilarbejde, uldforar-
bejdning/vævning, læderforarbejdning
samt træarbejde via ProBolivias i alt 5
Centre for Innovativ Produktion (CIP) i
La Paz, El Alto, Cochabamba, Potosí og
San Buena Ventura. Alt efter behov til-
bydes de små erhvervsdrivende kurser
af forskellige varighed og indhold lige
fra arbejdssikkerhed til værkstøjsvedli-
gehold og produktudvikling – dog altid
med udgangspunkt i praksis. Mod
et symbolsk beløb stiller CIP’s fuldt
ekviperede værksteder med moderne
produktionsfaciliteter til rådighed
for de små erhvervsdrivende, så de
i praksis kan se og få erfaring med
nye metoder eller værktøjer. Centrene
skaber på denne måde incitament for
nytænkning og produktionseffektivise-
ring samt motiverer til investeringer i
nyt og sikrere udstyr.
Færdigheder, certificering og øget indkomstTo af brugerne på CIP’en i storbyen El
Alto er den selvstændige møbelsned-
ker Matilda Cruz Choque og hendes
medarbejder Hernán Alegría Apaza.
De låner træværkstedet til at bygge og
forfine møbler, som forskellige kunder
har forudbestilt hos dem.
”Maskinerne, jeg kan låne her på
centret, er af en meget højere kvalitet
end dem jeg selv har råd til, og her
lærer jeg, hvordan jeg bliver bedre til
tørret træ og certificeret uld giver mad på bordet
PROBOLIVIA – PROMYPE/JIWASA> Danida støtter (via ProBolivia)
ProMype/Jiwasa med
DKK 25 mio. (2014-2018).
> Støtten til ProMype/Jiwasa sker
i tæt samarbejde med og via
medfinansiering fra COSUDE
(Schweitz) DKK 30 mio.
> ProMype/Jiwasa efteruddan-
nede i 2016 mere end 1740
små virksomheder og erhvervs-
drivende, heraf udarbejdede
649 virksomheder individuelle
handlingsplaner.
> 5 virksomheder fik, i tilskud til
deres egenfinansiering på 30
%, økonomisk støtte til indkøb
af udstyr og maskinel til et
samlet beløb på DKK 435.000.
> ProMype/Jiwasa har i 2016
etableret 5 fuldt fungerende
regionalkontorer i storbyerne
El Alto, Cochabamba, Potosí,
Sucre og Oruro.
> ProBolivias 5 CIP’s samarbejder
med universiteter i hele landet
med henblik på integration af
den nyeste forskning i de und-
erviste produktionsmetoder.
> ProBolivia har en database,
hvorigennem små erhvervsdri-
vende kan finde sammen i for-
eninger, hvilket bl.a. muliggør
vidensdeling og fælles prisfor-
handling.
| VÆKST |
Tusindvis af små og mellem-
store virksomheder er blandt
Bolivias svagest stillede,
når det kommer til adgang til
lån og muligheder for
efteruddannelse.
Via ProBolivia støtter
Danida små erhvervs-
drivende i deres arbejde
frem mod en mere effektiv,
miljøvenlig og rentabel
produktion.
26
at færdigbehandle mine produkter”,
forklarer Matilda. Efteruddannelsen
har derudover givet hende mulig-
hed for at bygge mere komplicerede
møbler, og en bedre færdigbehandling
af produkterne har betydet en øget
indkomst for Matilda.
CIP’en i El Alto har også et labora-
torium til fiberanalyse, hvor uld- og
tekstilproducenter kan få indfarvet,
analyseret og certificeret deres
medbragte uld. Fiberanalyserne sker
jævnfør den internationale IWTO-skala
for fibertæthed, hvilket blandt andet
har betydning for, at uld- og tekstilpro-
ducenterne kan levere certificerede
kvalitetsgarner og -tekstiler, der kan
indbringe højere priser på de nationa-
le og internationale markeder.
Tørring med fortjenesteEn særlig udfordring for Bolivias små
træproducenter er desuden vand i
træet. Et stort vandindhold betyder
ekstravægt, hvilket gør transport til en
dyr affære. Dette har den konsekvens,
at småproducenterne ofte ser sig nød-
Foto: Nanna Schmidt
Fiberanalyse. Foto: Nanna SchmidtMatilda på træværkstedet i El Alto. Foto: ProBolivia
27
29
lov”, siger Antonino de Leo, UNODC’s
øverste repræsentant i Bolivia.
Med støtte fra Danida og EU har
UNODC desuden bistået regeringen i
etableringen af tre nationale laborato-
rier, der lever op til de internationale
standarder for narkotikaanalyse. Her
undersøger teknikere de ulovlige og
konfiskerede stoffers sammensæt-
ning, hvilket gør det muligt at spore
dem til de enkelte kokain-producenter.
Data fra disse tekniske undersøgelser
deles desuden med laboratorier i
nabolandene og inkluderes i internati-
onale databaser, således at informati-
onerne kan bruges i den fælles indsats
for at stoppe distribution og salg af
illegale stoffer på globalt plan.
ves og fotograferes i kun 200 meters
højde. Disse to metoder, sammen med
en gennemgang af detaljerede satellit-
fotos (50x50cm) og infrarøde billeder,
munder ud i en analyse af og skelnen
mellem koka-marker og andre former
for produktion og beplantningssam-
mensætning.
”Helikoptermissionerne giver vores
teknikere et godt øjebliksbillede af
landskaberne og hermed en større
indsigt i omfanget af koka-produkti-
onen. De kigger specielt på, om det
geografiske omfang af koka-markerne
er øget eller mindsket i det forgangne
år, og om koka-dyrkningen spreder sig
til landets beskyttede naturområder,
hvor koka-dyrkning er forbudt ved
produceres 12.000 hektar koka pr. år,
men alene i 2015 blev 11.000 hektar
ulovlige koka-marker ryddet – et
område på størrelse med Samsø.
Kontrol på land, i laboratorier og i luftenUNODC bistår regeringen i kontrol- og
monitoreringsarbejdet ved hjælp at
tre forskellige metoder. Dels foretager
UNODC løbende overvågning og regi-
strering af koka-markerne via feltbesøg
og inspektioner på landjorden. Hertil
kommer helikopteroverflyvninger, hvor
de observerede landområder overfly-
Bolivia er verdens 3. største producent
af koka-blade. Internationalt er koka-
bladene mest kendt for deres naturlige
indhold af det let euforiserende og
stimulerende stof alkaloid, som blandt
andet udvindes og bruges i koncentre-
ret form i produktionen af kokain. For
mange folk i Andes-bjergene – især i
Bolivia, Peru og det nordlige Argen-
tina – har koka-bladende dog en helt
anden og kulturel værdi. Bladene
bruges både til daglig og til ceremoniel
brug blandt andet gennem tygning,
te-brygning og afbrænding.
Koka-bladenes brug i mere kriminel
sammenhæng er dog et sørgeligt og
uomtvisteligt faktum, og sammen
med andre sydamerikanske lande,
såsom Colombia og Peru, står Bolivia
overfor store udfordringer i forhold til
at kontrollere, hvilke andele af den
nationale koka-produktion, der går
til de i Bolivia traditionelle og lovlige
koka-markeder, og hvilke andele,
der går til den ulovlige fremstilling af
kokain.
UNODC rådgiver og bistår den boli-
vianske regering i indsatsen for at
overvåge og monitorere den nationale
koka-produktion, samt i arbejdet med
at beslaglægge og destruere ulovlige
stoffer. Alene i Bolivia blev der fra
koka og kontrolBolivia er en del af det internationale FN-samarbejde om at bekæmpe cirkulationen af ulovlige stoffer. Landets regering arbejder sammen med UNODC, FN’s Agentur for Bekæmpelse af Narkotika og Krimi-nalitet, for at komme produktionen og salget af illegale stoffer til livs.
KOKA-PRODUKTION I BOLIVIA > De optimale vækstbetingelser
for kokaen findes mellem 500
og 2.500 meters højde.
> Koka dyrkes primært i det
subtropiske Yungas i La
Paz-regionen og i Cochabambas
tropiske dalstrøg.
> Koka-busken dyrkes ofte på
små jordlodder sammen med
eks. citrustræer.
> Brugen af bladene varierer efter
koka-type. Yungas-koka bruges
til tygning og te, mens Cocha-
bamba-kokaen er foretrukken til
kokain-produktion.
> Ifølge den bolivianske grundlov
må der på nuværende tidspunkt
dyrkes 120 km2 koka. Ifølge
opgørelser fra regeringen og
UNODC er det reelle dyrknings-
areal dog på 202 km2
> UNODC monitorerede i 2016 et
areal på 12.000 km2, hviklet i 2017
udvides til 16.000 km2.
september 2015 til september 2016
konfiskeret og brændt 8,9 tons kokain.
Desværre er koka-busken en meget
attraktiv afgrøde at producere i Bolivia.
Prisen har de sidste 10 år været støt
stigende og lå i 2015 på ca. DKK 65 pr.
kilo, hvilket er højt i forhold til andre
afgrøder som eks. kartofler og majs,
hvor prisen pr. kilo ligger på henholds-
vis DKK 5 og DKK 2. Flere småbønder
end tidligere omlægger derfor til
koka-produktion, hvilket kun bidrager
til regeringens udfordringer i forhold
til at overvåge og skelne lovlig fra
ulovlig produktion. Ifølge den bolivi-
anske grundlov må der på landsbasis
| KOKA |
Rituel brug af koka i Andamarca.
Foto: Simon Langvad Græsbøll Iversen
28
Tørring af koka-blade.
Foto: Casper Dalhoff
Fælles pressemøde
med repræsentanter
fra regeringen og
UNODC.
Foto: UNODC
30 31
andre ord en stor udfordring for den
bolivianske folkesundhed og landets
fortsatte udvikling.
I april 2016 inviterede ambassaden
det verdensomspændende danske
medicinalfirma Novo Nordisk til La
Paz for at mødes med senator Dr. Ciro
Zabala og sundhedsviceminister Carla
Parada Barba. Baggrunden for invitati-
onen var som ambassadør Ole Thonke
forklarer:
”Ingen kan tage kampen op mod
diabetes alene. Det kræver samar-
bejde mellem ministerier, lovgivere,
forskere, læger, private virksomheder
og befolkningen. Som ambassade
håber vi at kunne fremme dialogen og
bistå dette samarbejde ved at skabe
rammerne for et møde mellem verdens
førende virksomhed inden for diabe-
tesforebyggelse og -behandling og så
myndighederne her i Bolivia”.
Novo Nordisk har siden 2013 arbejdet
på en strategi, som skal gøre diabete-
smedicin lettere tilgængelig i verdens
fattigste lande, hvor bedre løsninger
på sundhedsproblemet skal findes i
samarbejde med landenes regeringer.
Som led i denne strategi vil Novo Nor-
disk se på mulighederne for at starte
et samarbejde mellem World Diabetes
Foundation (WDF) og relevante bolivi-
anske myndigheder og aktører.
WDF modtager hvert år en del af Novo
Nordisks overskud, som de bruger på
projekter i lav- og mellemindkomst-
lande. Finansieringen går blandt
andet til at uddanne lokale læger og
sygeplejersker, så de bliver bedre til
at diagnosticere og hjælpe diabetes-
patienter.
”Kroniske sygdomme generelt er
steget markant i Bolivia, og landet har
meget at lære om diabetes, inden syg-
dommen vokser sig til et uoverskueligt
problem til last for både patienterne
og sundhedssystemet” fortæller Bjørn
von Würden, Novo Nordisks repræsen-
tant i Sydamerika.
Von Würden mener desuden, at et
fremtidigt samarbejde med WDF vil
give Bolivia mulighed for at lære af
andre landes fejl i forhold til håndte-
ringen af diabetes. Via sine projekter
over hele verden har WDF gjort sig
værdifulde erfaringer, der vil kunne
diabetes på dagsordenen
OM DIABETES> Diabetes er en kronisk sygdom,
der enten opstår, fordi bugspyt-
kirtlen ikke længere producerer
nok insulin, eller når kroppen
ikke effektivt kan anvende
insulinen.
> Insulin er et hormon, der
regulerer blodsukkeret, og som
tilfører kroppen den energi, der
er nødvendig for at leve.
> Hvis insulinen ikke når ind i
cellerne, bygger sukker sig op
til skadelige niveauer i blodet.
> Sygdommen udløses i de fleste
tilfælde som konsekvens af en
usund livsstil, og kan derfor i en
vis grad forebygges.
> Diabetes er en alvorlig syg-
dom – et højt blodsukker over
længere tid kan skabe alvorlige
komplikationer for organsyste-
met i kroppen.
> Diabetes kan i værste fald føre
til hjerteanfald, slagtilfælde,
nerveskader, nyresvigt, blind-
hed, impotens og infektioner,
der kan medføre amputation.
DANSKE JULE- OG NYTÅRSTRADITIONER PÅ BOLIVIANSK TVJaneth Mamani, tv-vært på det
bolivianske universitets-tv Esencia
Cultural, inviterede i december am-
bassadens to praktikanter, Simon og
Nanna, til en hyggesnak om jule- og
nytårstraditioner i henholdsvis Bolivia og Danmark. Ligesom i Danmark samles
de bolivianske familier over julen om god mad og nyder hinandens selskab.
Risengrød, som i Bolivia hedder arroz con leche (ris med mælk), er også en
yndet spise, men ikke en ret bolivianerne i særlig grad forbinder med julen.
Flæskestegen spises heller ikke juleaften men derimod til nytår, da bolivian-
erne betragter grisen som et dyr, der skubber alt på sin vej fremad uden at se
sig tilbage. Man skuer med andre ord fremad mod det nye år, hvad end det må
bringe med sig af udfordringer og positive overraskelser.
DANMARKS INDSAMLING 2017
INTET BARN MÅ SULTEDanmarks Indsamling er hele Danmarks indsamling. En gang om året går 12
humanitære organisationer og DR sammen for at hjælpe mennesker i nogle
af verdens fattigste lande med at nå FNs Udviklingsmål. Der er i alt 17 udvik-
lingsmål og Danmarks Indsamling har i år fokus på mål nummer 2: at stoppe
sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt
landbrug.
Under titlen ”Morgenmad giver glade børn i Bolivia” samler Oxfam IBIS i 2017
penge ind til at sikre sund morgenmad til mere end 7000 skolebørn i Bolivia.
Pengene går til støtte af en kvindeforening i hovedstaden Sucre i Chuquisaca-
regionen, hvor 32 procent af skolebørnene ikke får morgenmad derhjemme.
Kvinderne skal lave morgenmad fuld af vitaminer og næringsstoffer til børnene
på i alt 13 skoler i fattige områder, så skolebørnene undgår sygedage og for-
bedrer deres indlæring.
UNG-TIL-UNG: FORDOMME OG FORSTÅELSE
2.G spansk fra Ørestads Gymnasie fik
i december mulighed for at afprøve
deres spansk-kundskaber via en times
Skype med den unge cholita, Janeth
Mamani. Janeth er 22 år og studer-
ende ved San Andrés Universitet i
La Paz, og sætter i sit studiearbejde
som tv-vært fokus på traditioner og
kulturudveksling mellem unge på
tværs af landegrænser. De danske
elever havde gruppevis forberedt korte
præsentationer om deres opfattelse af
”danskhed”, hvilket omfattede alt fra
pølsevogne til Danmark som multikul-
turelt samfund. Bagefter måtte klassen
slå lytte-flapperne ud for at følge med,
mens Janeth på spansk forklarede,
hvordan og hvorfor unge bolivianske
kvinder i 2016 vælger at iklæde sig
den traditionelle cholita-klædedragt
med bowlerhat og strutskørter.
KORT NYT
Foto: Mette M
ølgaard Henriksen
Foto: Esencia Cultural
Foto: Elisabeth SchrollFoto: Novo Nordisk
Globalt set er lav- og mellemindkomstlande hårdest ramt af dia-betes. I Bolivia bliver ikke mindre end 167 personer i gennemsnit pr. dag diagnosticeret med sygdommen, og det formodes at 6-10 procent af landets samlede befolkning er diabetikere.
komme Bolivia til gavn både på kort
og lang sigt.
”Diabetes er noget Bolivia er nødt til
at tage hånd om nu, hvis ikke landet
skal stå med et stort sundhedsøkono-
misk problem om bare ti år. Vi ved af
erfaring, at det er nødvendigt at sætte
ind hurtigt både med diagnosticering
og en god behandling, hvis man dels
vil redde menneskeliv men også spare
penge på den lange bane” udtaler
von Würden. Langt de fleste udgifter
i forbindelse med diabetes skyldes
følgesygdomme, som helt eller delvist
kan undgås med behandling tidligt i
sygdomsforløbet.
”Jeg håber oprigtig talt, at både
Senatet og Sundhedsministeriet har
interesse i samarbejdet, så diabetes
ikke når samme omfang i Bolivia,
som det har gjort i mange andre af de
latinamerikanske lande” slutter von
Würden.
Bolivia har som mange andre udvik-
lingslande gennemgået en socio-
økonomisk udvikling de seneste 10-15
år, hvilket blandt andet har medført
livsstilsændringer for store dele af lan-
dets befolkning. Migration fra land til
by har medført et forandret spisemøn-
ster med højere koncentrationer af
fedt og sukker samt en mindre fysisk
aktiv hverdag. Diabetes udgør med
| DIABETES |
Bolivias befolkning vokser støt, og
ligeså gør den nationale efterspørg-
sel på strøm. Tusindvis af landets
husstande er fortsat uden adgang til
elektricitet, men med udgangspunkt i
regeringens målsætning om elektrici-
tet til alle i 2025, er blikket vendt mod
vedvarende energi som alternativ løs-
ning på landets uopfyldte og stadigt
stigende elektricitetsbehov.
Forstudier lægger grunden for nye alternative energiprojekterCa. 67 % af Bolivias samlede elektri-
citetsforbrug dækkes i dag via fossile
brændstoffer (naturgas), men i landets
nyligt godkendte femårsplan er målet
for de kommende år at inkludere
401MW produceret ved hjælp af ved-
varende energi. Primære energikilder
i den sammenhæng er geotermisk
varme, vand, vind, sol og biomasse.
Det allerede opførte og fuldt funktions-
dygtige 5MW-solcelleanlæg i Cobija
på den nordlige grænse til Brasilien
har lagt kimen til fremtidige projekter.
Anlægget er medfinansieret af Danida
under Landeprogrammet, og sikrer
i dag strøm til tusinder af familier i
Amazonas-regionen.
Med henblik på videre udnyttelse af
alternative energikilder indgik Bolivias
nationale el-selskab ENDE og ambas-
saden i 2015 en aftale om Danida-støt-
te til 8 forstudier til projekter indenfor
vind, sol og biomasse. Forstudierne
blev i 2016 inkluderet som integreret
del af Bolivias femårsplan og har lagt
grunden for finansiering af følgende
projekter: solcelleanlæg i Uyuni finan-
sieret af den bolivianske stat og solcel-
leanlæg i Oruro finansieret af Frankrigs
Udviklingsagentur (AFD). Desuden er
Bolivia i dialog med Norge om opførel-
sen af et biomasseanlæg i Cobija.
Dansk støtte til 3 nye vindmølleparkerVigtigst er dog, at 2016 blev året, hvor
udenrigsminister Kristian Jensen god-
kendte dansk medfinansiering af 3 nye
vindmølleparker til en samlet værdi af
DKK 1,3 mia. – den første large-scale
investering i vindenergi i Bolivias
historie.
Den danske medfinansiering sker via
en Danida Business Finance-kredit
bestående af et ”soft loan” på ca. DKK
750 mio. (1 % rente, 20 års løbetid)
samt Danida-støtte på ca. DKK 366
mio. Det resterende millionbeløb finan-
sieres af den bolivianske stat. Danida
Business Finance-støtten betyder, at
projektet kommer i begrænset udbud,
hvor danske vindmøllevirksomheder i
løbet af foråret 2017 kan byde ind.
De 3 vindmølleparker får en samlet
kapacitet på 93 MW og skal placeres
i Santa Cruz-regionen, hvor de givne
vindforhold er optimale i forhold til
udnyttelsen af vindenergi. Når vind-
mølleparkerne er opført vil de skabe
strøm til over 200.000 husstande og
samtidigt reducere en årlig CO2-udled-
ning på i alt 142.500 tons.
Opførslen af de tre vindmølleparker
sætter med andre ord et fint punktum
for det mangeårige bistandssamar-
bejde mellem Danmark og Bolivia,
samtidig med at projektet forhåbentlig
baner vejen for fremtidige, kommer-
cielle og endnu grønnere relationer
vores to lande imellem.
DEN DANSKE AMBASSADE LA PAZ
Av. Arce 2799, Edif. Fortaleza, piso 9,
La Paz, Bolivia
Telefon: +591 (2) 2432070
Email: [email protected]
Facebook: Embajada de Dinamarca La Paz
Twitter: @DKAMBinBolivia
Den elektroniske udgave af
årsberetningen kan downloades på:
www.bolivia.um.dk
Teksten kan citeres frit
ISBN 978-87-7195-001-4
Layout: Koch&Falk
Tryk: Rosendahls
Foto: State of Green
Alternativ energi er på fremmarch i Bolivia – og Danmark er med på
sidelinjen.
GRØN ENERGI BOOMER I BOLIVIA