Danmarks Naturfredningsforening

EnviNa 3. oktober 2018

-problematikken omkring nye

nedbrydningsprodukter af

pesticider i BK og GRUMO

-

Hvorfor virker MST

godkendelsespraksis ikke?

-Hvad skal kommunerne og

regionerne skal gøre?

Walter Brüsch

Geolog

Danmarks Naturfredningsforening

DN:40973243, priv mob. 61788929

WB@dn.dk

https://www.rentdrikkevand.dk/

Kampen om rent vand og natur

• Gentag ikke fortidens synder i de følsomme dele af vandværkernes indvindingsoplande herunder

i BNBO.

• Ingen ved hvor mange godkendte og forbudte sprøjtegifte der i dag udvaskes eller findes i

grundvandet. De danske moniteringsprogrammer har kun testet et fåtal af de pesticider der har

været, og som anvendes i Danmark.

• Glyphosat og AMPA findes i høje koncentrationer i alle analyserede drænvandsprøver

(højtliggede grundvand), i vandløb i lerede oplande, i varslingssystemet (VAP), i fødevarer og i

menneskers urin. Forbyd stoffet.

• Sprøjtegifte er Indikatorparametre, og forsigtighedsprincippet bør gælde mht. grundvand.

• Har Miljøstyrelsens godkendelsesordning virket? og virker den i dag?

MST accepterer, at nydannet grundvand i VAP indeholder sprøjtegift op til grænseværdien på 0,1

µg/l pr stof. Også selv om der forekommer flere stoffer i grundvandet.

Landbruget må derfor forurene grundvand og drikkevand op til 0,1 µg/l i gennemsnit pr år.

0,75 µg/l – ny dansk grænseværdi for ikke relevante metabolitter.

• Kommunernes indsats for beskytte pesticidfølsomme arealer i vandværkernes

indvindingsoplande skal styrkes, Beder i Århus og – Egedal Kommune

”Fremtidens eneste bolværk mod de totale udsalg er Danmarks Naturfrednings-

forening og frygten for EU - Kommissionen ” Keld Hansen 2017

Verdensmål nr. 6 • Fra FN’s verdensmål nr. 6 Rent vand og Sanitet

Underpunkter som Danmark skal opfylde:

• 6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.

• (6.4 Inden 2030 skal effektiviteten af vandforbrug indenfor alle sektorer væsentlig øges, og der skal sikres bæredygtig opsamling og forsyning af frisk vand for at imødekomme vandknaphed, og for at reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.)

• 6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.

• I har et år

Faglig

dybde

Relationsdybde

Videns leverandør

Ekspert og ressource giver

Betroet rådgiver

Gode venner, men ingen viden

Faglighed, men ingen aftager

Geologi og Lobbyisme

Definer problem -> research -> analyse -> strategi og handlingsplan

https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2018-03-14#!00:08:08

Forurenet grundvand under Lundbecks industrigrund

Høringer, klager til Miljø og

Fødevareklagenævnet,

aktindsigt.

Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie

Lund Laurberg Kofoed, Orbicon

Angelina Aisopou, Philip J. Binning,

Julie Chambon og Poul L. Bjerg,

DTU Miljø

Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim

Esbensen, GEUS

Forsøg på at skelne

mellem flade og

punktkilder

Pesticider

Vandforsyning

Indvielse af Osted

vandværk

En sikker og ren

vandforsyning er en

af grundpillerne for

et moderne samfund

Vandindvinding -

er enkel i

Danmark

Nitrat – hvilket tal er rigtigt?

hvorfor tager BL og F&L fejl?

Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag analyseret i 2016 for GRUMO, LOOP og aktive vandværksboringer, GEUS

GRUMO dec. 2016

0,4% > 50mg NO3/l i BK

4,2% > 20% i 402 grundvands-

forekomster (EU disclaimer)

18,4% > 50 mg NO3/l i GRUMO

0 10 20 30 40 50 60 70 80

pesticider >=0,1µg/l

nitrat >= 50 mg/l

4 bakterielle

parametre ogr

pesticider,nitrat og

bakterier

%

Gammel vin på ny flasker Overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i små vandforsyningsanlæg Landbrugspakken giver en nedsivning på 4-8 mgNO3/l på sand

Coliforme bakterier 31,4%

mg nitrat/l antal anlæg i %

0-4 mg/l 243 38,7

>=4 mg/l 385 61,3 > = 25 mg/l 241 38,4

>=50 mg/l 124 19,7

alle anlæg, 4 amter 628 100

Ny nitrat

grænseværdi?

4 mg/l

Ingeniør Andersen mfl. (DSB’s

centralværksted) fremviser stolt udstyr til

sprøjtning af banelegemer perchlorat

Ny teknologi - 1926

Alle BNBOer er forskellige:

o Deres udstrækning og egenskaber afhænger af indvundne vandmængder, boringsdybder, geologi m.m.

o Der er stor forskel på, om BNBO ligger i sand eller i ler.

o Der er en voldsom påvirkning af magasinerne i lerområder, hvor det unge forurenede grundvandet suges ned gennem lerlagene, når der

pumpes grundvand op fra de primære magasiner under lerlagene.

o Det er ikke ualmindeligt at grundvandsspejlet (trykket) i artesiske magasiner sænket med 5-10-20 meter.

o I BNBO i sandområder vil den umættede zone blive lidt større og nedsivningstiden til grundvandet lidt længere, afhængig af magasinets

permeabilitet

o Det er billigt – 3,6 øre pr m3 – op ti l6 kr. pr familie pr år

Godkendelsen af pesticider er baseret på normale marker med normalt landbrug, og ikke på BNBO, hvor ungt grundvand suges gennem og ud af

bunden på dæklagene, (ligesom en slushice). Pesticidmodellerne og VAP tester IKKE områder der er særlige følsomme – geologiske vinduer.

MOF alm. del. Spørgsmål 1071: 1. oktober 2018.

Hvordan sikres det, at der ikke godkendes pesticider, der trækker ned i grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og i sårbare

områder udenfor BNBO’erne? Vil ministeren også oplyse, hvordan modelleringen i forbindelse med godkendelse og testning i VAP tager

højde for andet end anvendelsen på normale marker og ved normalt landbrug? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF)

nst.dk/media/177545/fold

er_endelig.pdf

Figuren viser antal godkendte stoffer pr år, men også hvor mange af de stoffer, som var godkendt i 2015, der blev

anvendt i de enkelte år igennem perioden. Der var således godkendt 41 aktivstoffer i 1956, mens der var

godkendt 171 aktivstoffer i 2015.

Ud af de 41 stoffer, der var godkendt i 1956, bliver 6 stoffer stadig anvendt i 2015 (blå del af søjlen).

Køb 1 få 7 atrazin + 6 nedbrydningsprodukter fundet i grundvand

Fortidens synder ?

Landbruget har kun (forhåbentlig) anvendt godkendte stoffer.

590 aktivstoffer fra 1956 til 2015. Ca. 40 er harmløse sæber og olier m.m.

Antal stoffer analyseret De danske moniteringsprogrammer har testet et fåtal af de pesticider der har været

anvendt i Danmark.

GRUMO har moniteret for ca. 40 sprøjtegifte samt ca. 30 nedbrydningsprodukter fra disse.

Det nuværende analyseprogram i GRUMO omfatter i alt 34 stoffer.

I forbindelse med GRUMO er der analyseret for knap 150 stoffer gennem tiden, og i boringskontrollen (BK) i de almene vandværker for

mere end 200 stoffer. Mange af stofferne er kun analyseret i et meget begrænset antal prøver, og mange har ikke været en del af

analyseprogrammerne for GRUMO eller BK

Det obligatoriske BK analyseprogram for vandværkerne indeholder i juli 2018 39 stoffer, hvoraf 12 er moderstoffer.

Et af disse moderstoffer er godkendt, mens 4 stoffer er regulerede. Der forekommer to nedbrydningsprodukter fra godkendte stoffer –

1,2,4-triazol fra bl.a. tebuconazol og AMPA fra glyphosat.

Der er nedsat tre grupper der skal vurdere hvilke ny stoffer der skal medtages i analyseprogrammerne:

1. MSTs screeninger i GRUMO, planerne for analyse programmer i GRUMO, kendes pt ikke.

2. Udvalg under vandpanelet der skal se på hvordan kommende stoffer til boringskontrollen udvælges. Her er der ingen konklusioner

endnu, arbejdet er stadigvæk i gang– status kendes ikke.

3. Kommende stoffer til regionernes analysepakker. Der er vurderet ca. 1100 stoffer (nedbrydningsprodukter og moderstoffer). Der er

ikke en endelig liste endnu ?, men der burde komme en rapport først på efteråret, og det lader til at det er ca. 350 stoffer?, heraf er

150 moderstoffer, som er mulige kandidater? – ud over dem vi allerede kender.

Der skal udvikles nye analysemetoder og opkoncentreringer for mange af disse stoffer. Det er dyrt hvid der skal anvendes en

detektionsgrænse på 0,01 µg/l

En forudsigelig katastrofe. Chloridazon og tebuconazol

Desphenyl chloridazon, herbicidrest

anvendt til roer etc..

BAM

Spørgsmål 775,

MoF, desværre kun

få analyser fra 2018.

Desphenyl

chloridazon,

BAM Der er ikke godkendt analyser i en

del kommuner?

DANVA ved at der er analyseret i

langt flere vandprøver. Hvad er

kadencen i kommunerne for

godkendelse af vandprøver i

Jupiter?

Spørgsmål nr. 775 til MoF

Vil ministeren - i forlængelse af svar på alm. del - spørgsmål nr. 991 (2016-17) og i lyset af de

mangenye fund af forskellige pesticidrester i drikkevand og drikkevandsboringer - udarbejde en

ny opgørelse med et regneark, der indeholder oplysninger om, hvilke vandværker i hvilke

kommuner der har påvist pesticider og disses nedbrydningsprodukter, samt hvilke vandværker

der ikke har overholdt grænseværdien (>= 0,1 μg/l) for pesticider i både afgangsvand fra

vandværkerne og i grundvand fra drikkevandsboringerne gennem den sidste seks års periode?

Listen skal indeholde kommunens navn, vandværkets navn, DGUnr. for boringerne, utm

koordinater for boringerne, stofnavne for pesticider og nedbrydningsprodukter, antal fund i

afgangsvand og i boringer, antal overskridelser af

grænseværdierne i afgangsvand og i boringer, maksimum koncentration i afgangsvand og

råvandsboringer, dato og år for hvert analyse med fund, antal forskellige pesticidrester fundet i

den enkelte boring/ drikkevand, samt kolonner med dato for første og sidste fund. Boringer der

er taget ud af drift i 6 års perioden medtages i opgørelsen. Da nogle kommuner ikke løbende

godkender de analyseresultater, som laboratorierne løbende sender til GEUS database Jupiter,

ønskes også disse ”ikke godkendte” analyser medtaget med markering af, at kommunerne

endnu ikke har godkendt disse analyser. Dette ønske begrundes i, at der netop i disse måneder

og uger analyseres et stort antal vandprøver fra drikkevand og boringer for nye pesticidrester.

Listen bedes udarbejdet som et Excel regneark og eventuelt med oversigtstabeller.

N, N – Dimethylsulfamid DMS Nyt forbudt stof fundet i drikkevand i 8 ud af 14 undersøgte

vandværker i hovedstadsområdet,(og andre steder fx Marbæk VV,

Frederikssund og Fyn).

To vandværker tilhørende HOFOR – Hvidovre og Dragør blev

efterfølgende lukket kortvarigt. Hvidovre vandværk har i mange år

kørt med kulfilter, men filtret tilbageholder ikke DMS, der er polært.

DMS som stammer fra især svampemidlet tolylfluanid (jordbær, bær,

planteskoler, jordbrug m.m.) og træbeskyttelsesmiddel. Tolylfluanid

blev forbudt i 2007. Stoffet har også været anvendt i træbeskyttelse.

Indgår tilsyneladende ikke i opgørelsen af forbrugte mængder fra

MST.

1,2,4-triazol Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra det godkendte svampemiddel

tebuconazol er nu fundet i 32 % af 148 undersøgte

overvågningsboringer, heraf var 3 % af fundene større eller lig med

grænseværdien på 0,1 µg/l. Resistens overfor azol medicin som

bruges i forbindelse med behandling af svækkede patienter angrebet af

svampe infektioner.

Og to andre stoffer

Hertil kommer en række andre ny stoffer

som er fundet i værkernes screeninger.

Alle stoffer

Data fra spørgsmål nr. 775 til MoF

GEUS, 2016

Hele periode

sårbare indtag

Grundvandsmonitering Andel pesticid fund pr. år

GEUS, 2018

GRUMO. Dybdefordeling af pesticider i

indtag, der er analyseret i 2012-16.

Indtagene er opdelt i tre

koncentrationsintervaller: >0,1 μg/l, 0,01-

0,1 μg/l, samt ikke påvist

GRUMO. Tidslig udvikling i fund af

pesticider og nedbrydningsprodukter i

10-m dybdeintervaller. Viser

udviklingen i indtag med fund over

kravværdien (>0,1μg/l) 0 til 30

m.u.t.

Afstand mellem toppunkter er ca. 7 år

Godt og dårligt nyt, de virkelig dårlige nyheder:

Udvaskningen bliver mindre i de øverste magasiner– men pulsen er på vej

nedad.

Vandværkerne 1993 - 2014

Andel indvindingsboringer med sprøjtegift fund pr. år. Retrospektiv opgørelse

GEUS, 2016 Fra 1/1 2012 18 nye stoffer

Vandværkerne

Hvor er data fra 2018 ?

Flere fund skyldes kun desphenyl chloridazon

Der er ikke tale om en udvikling,

men om fund af et stof der allerede var i grundvandet

Stof ogr BK fund ogr Mak konc

2,6-Dichlorbenzamid 345 1,2

Desphenyl chloridazon 319 11

Bentazon 43 1,23

Dichlorprop 41 0,58

CGA 108906 35 0,41

4-CPP 34 0,36

Methyl-desphenyl-chloridazon 23 0,63

Hexazinon 21 0,39

N,N-Dimethylsulfamid 19 3,6

Atrazin, desethyl- 17 0,19

Simazin, hydroxy 9 0,22

DEIA 8 0,17

CGA 62826 8 0,15

Mechlorprop 5 0,45

Glyphosat 5 0,21

Metribuz-desam-diket 4 0,21

Ethylenthiourea 3 0,99

MCPA 3 0,12

Didealkyl-hydroxy-atrazin 1 0,2

Atrazin, hydroxy- 1 0,2

Atrazin, desisopropy 1 0,15

AMPA 1 0,79

2,6-DCPP 1 0,1

Fund af stoffer ogr i BK og i drikkevand stof ogr i drikkevand Antal fund Maks konc

Desphenyl chloridazon 110 4

2,6-Dichlorbenzamid 63 0,4

Bentazon 21 0,73

Glyphosat 14 3,2

DEIA 7 0,2

4-CPP 6 0,19

CGA 108906 5 0,16

N,N-Dimethylsulfamid 4 0,27

Methyl-desphenyl-chloridazon 4 0,48

Dichlorprop 2 0,83

MCPA 2 0,51

AMPA 2 0,12

Hexazinon 1 0,11

Didealkyl-hydroxy-atrazin 1 0,1

Mechlorprop 1 0,74

Atrazin, desethyl- 1 0,17

Atrazin 1 0,12

4-Nitrophenol 1 0,19

Stof - alle fund drikkevand 6 år Antal fund Maks kons 2,6-Dichlorbenzamid 1564 0,4 Desphenyl chloridazon 406 4 Bentazon 251 0,73 DEIA 129 0,2 Hexazinon 78 0,11 CGA 108906 67 0,16 Metribuz-desam-diket 66 0,036 Glyphosat 54 3,2 Atrazin, desethyl- 52 0,17 4-CPP 46 0,19 2,6-dichlorbenzosyre 46 0,062 4-Nitrophenol 45 0,19 Methyl-desphenyl-chloridazon 44 0,48 Dichlorprop 42 0,83 Atrazin, desisopropy 39 0,067 CGA 62826 37 0,087 Didealkyl-hydroxy-atrazin 31 0,1 N,N-Dimethylsulfamid 28 0,27 Mechlorprop 26 0,74 2,6-DCPP 24 0,059 AMPA 14 0,12 Atrazin 13 0,12 Atrazin, hydroxy- 9 0,016 Simazin, hydroxy 8 0,081 Diuron 8 0,02 Ethylenthiourea 7 0,088 Desethyl-hydroxy-atrazin 6 0,018 MCPA 5 0,51 Simazin 4 0,034 Deisopropyl-hydroxyatrazin 3 0,021 Isoproturon 2 0,045 2,4-D 1 0,027 Dichlobenil 1 0,02 Terbut.azin,desethyl 1 0,015 1,2,4-Triazol 1 0,013 Chloridazon 1 0,01

Fund af stoffer i drikkevand

Data fra spørgsmål 775.

Beder og Egedal – beskyt indvindingsoplandene mod sprøjtegift

Egedal

• Miljø- og fødevareklagenævnet har i december 2017 fastslået, at Egedal kommune havde

ret til at udstede forbud, men L&F har efterfølgende indledt en retssag.

Beder

Aarhus Byråd har påbud til 9 lodsejere, og byrådet har forsøgt at lave aftaler med lodsejerne.

Landboforeningerne fraråder at lave aftaler, og de lokale landbrug ønsker derfor ikke at samarbejde. De

opfatter det som en principiel sag – og har påklaget den sagen til Miljø- og fødevareklagenævnet. Det vil

vare ca. 9 måneder før der kommer en afgørelse. Landbruget fortsætter sprøjtningen i samme periode.

Sagen i Beder kan sammenlignes med den i Egedal, hvorfor man må forvente, at miljø- og

fødevareklagenævnet vil komme til samme afgørelse.

Desværre har klagen fra Landbrug og fødevarer haft opsættende virkning.

Århus kommune ikke må effektuere forbuddet i Beder, før sagen er afgjort.

Derfor må landmændene fortsætte med bruge sprøjtegift i et følsomt

indvindingsområde

DN ser afgørelsen fra

Miljø- og fødevareklagenævnet som juridisk klar

L&F vil forsøge at skræmme andre kommuner

og udskyde forbud så lang tid som muligt

7 kommuner har

eller er ved at gennemføre påbud Kilde: Landbrugsavisen

Hvad kan vi gøre? – det er så enkelt

• Sprøjteforbud i BNBO – 9.000 ha, og forbud i de sårbare dele af

indvindingsoplandene, hvor det meste drikkevand dannes.

• Det er billigt: Der koster 3,6 øre pr m3. at indføre et forbud i BNBO svarerne til

ca. 4 kr. pr familie med et årsforbrug på 100 m3 pr år.

• Kommunernes ret til at påbyde et straks sprøjteforbud skal sikres.

• Bedre natur, jordreform, naturområder i områder med stor grundvandsdannelse.

• At godkendelsessystemet forbedres – der må ikke anvendes sprøjtegifte i

Danmark før disse er testet i VAP, og stofferne må ikke anvendes på de sårbare jorde

og BNBO.

• At EU grænseværdierne overholdes (enkeltstof 0,1 og sum 0,5 µg/l) for alle

sprøjtegiftrester,

• Forsigtighedsprincippet skal fortsat håndhæves i Danmark.

Grundvands ’rejer”, Fårdrup Sjælland

Fundet i groft grus/sten og sandmagasin, private vandforsyningsanlæg

Asellus

sp.

Danmarks første

grundvandsisopod

Har du tabt hovedet?

Ellers kan

du stille

spørgsmål

NU