DANMARK I TAL 2012 - Danmarks Statistik · 2012-03-29 · Geografi 4 Befolkning og ... 1970 1975...

DANMARK I TAL 2012

Velkommen til Danmark i tal 2012. Her kan du få et kort, men præcist overblik over udviklingen i Danmark i de senere år. I hæftet kommenteres udvalgte statistik-ker om det danske samfund og danskerne. Statistikkerne er alle publiceret tidligere i Nyt fra Danmarks og Statistikbanken, som du finder på www.dst.dk

På opslaget midt i bogen, finder du en kort beskrivelse af Danmarks Statistiks hjemme-side, som jeg håber, at du vil besøge – hvis du ikke allerede har gjort det.

Rigsstatistiker Jan Plovsing

Statistik handler om mennesker. Det er ikke tallene selv, som er det mest interessante, men det som de siger om vores samfund, levevilkår og relationer.

God fornøjelse med læsningen.

IndholdGeografi 4

Befolkning og valg 5

Levevilkår 7

Uddannelse og viden 11

Kultur og kirke 13

Arbejde, løn og indkomst 15

www.dst.dk 16


Priser og forbrug 19

Nationalregnskab og offentlige finanser 21

Penge og kapitalmarked 23

Udenrigsøkonomi 24

Erhvervslivet på tværs 25

Erhvervslivets sektorer 26

Hvad er statistik? 28

Prøv selv at lave statistik 29

Om Danmarks Statistik 30

Hvis du vil videre med statistik 31

4 Geografi

Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntempera-tur generelt fra 0 °C i januar til 16 °C i august. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på -31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 °C.

Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er henholdsvis ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på omkring 43.000 km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig lang for landets størrelse. Danmark stræk-ker sig over mere end 7.300 km kyst. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger.

Et andet kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer. I nævnte rækkefølge er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm arealmæssigt de største øer. Jylland (inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 69 pct. af landets samlede areal.

TEMPERATURER I DANMARK

-6-4-202468

1012141618

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

° C

2011

Gns. 1961-1990

GEOGRAFI

Enhed Fakta

Befolkning (1. januar 2011) antal 5 560 628

Befolkningstæthed indbyggere pr. km² 129,4

Samlet areal km² 42 959

Kystlinje km 7 314

Beboede øer antal 73

Højeste naturlige punkt meter 170,86 (Møllehøj)

Største sø km² 39,6 (Arresø)

Længste å km 176 (Gudenå)

Arealanvendelse

Landbrug pct. 66

Skov og hede - 16

By, vej og anlæg - 10

Sø, eng og mose - 7

Geografiske yderpunkter

Nord Skagen

Syd Gedser

Øst Christiansø

Vest Blåvandshuk

VIDSTE DU AT Det regner hver anden dag i Danmark. Et år har i gennemsnit 171 dage med nedbør på mere end 0,1 mm.

DET DANSKE RIGE Omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grøn-land og Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, mens Færøerne er 30 gange mindre end Danmark.

Microsoft Word − Geografi side 4.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Befolkning og valg 5

BEFOLKNINGENS UDVIKLING

20

30

40

50

60

70

80

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Tusinde personer

Fødte

DødeIndvandrede

Udvandrede

www.statistikbanken.dk/fod3

DEN DANSKE BEFOLKNING

Enhed 1970 1980 1990 2000 2011

Folketal 1. januar mio. 4,91 5,12 5,14 5,33 5,56

0-19 årige pct. 31,0 28,7 24,3 23,7 24,3

20-59 årige - 51,5 51,9 55,3 56,6 52,4

60 år + - 17,5 19,3 20,4 19,7 23,3

Indvandrere og efterkommere - - 3,0 4,2 7,1 10,1

Fra ikke-vestlige lande - - 1,0 2,2 4,8 6,5 www.statistikbanken.dk/hisb4, bef1a, bef3, bef4a og folk1

FOLKETINGSVALG

Enhed 1998 2001 2005 2007 2011

Socialdemokratiet pct. 35,9 29,1 25,8 25,5 24,8

Radikale Venstre - 3,9 5,2 9,2 5,1 9,5

Konservative Folkeparti - 8,9 9,1 10,3 10,4 4,9

Centrum-Demokraterne - 4,3 1,8 1,0 • •

SF - Socialistisk Folkeparti - 7,6 6,4 6,0 13,0 9,2

Liberal Alliance - • • • 2,8 5,0

Kristendemokraterne - 2,5 2,3 1,7 0,9 0,8

Demokratisk Fornyelse - 0,3 • • • •

Minoritetspartiet - • • 0,3 • •

Dansk Folkeparti - 7,4 12,0 13,3 13,9 12,3

Venstre - 24,0 31,2 29,0 26,3 26,7

Fremskridtspartiet - 2,4 0,6 • • •

Enhedslisten - 2,7 2,4 3,4 2,2 6,7

Uden for partierne - 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1

I første halvdel af 1980’erne blev der født usædvanlig få børn i Danmark. Det er børn født i denne periode, der refereres til, når der tales om de ”små ungdomsår-gange”. Det lave fødselstal førte indtil 1984 til en nega-tiv befolkningstilvækst.

I 1985 vendte billedet på grund af en stigende indvan-dring, og lige siden er vi blevet flere. I 1995 voksede be-folkningen særlig kraftigt pga. indvandring fra eks-Jugoslavien. De seneste år er indvandringen igen steget, og det skyldes i høj grad udenlandsk arbejdskraft, der er kommet til Danmark. I 2010 indvandrede flest uden-landske statsborgere fra Polen, Tyskland og USA.

Indvandringen til Danmark er ikke et nyt fænomen. I dag udgør indvandrere og deres efterkommere 10,1 pct. af befolkningen, svarende til 561.700 personer. Indvan-drere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 6,5 pct. af den danske befolkning. De senere år har udvandringen også generelt været i vækst.

Efter folketingsvalget 15. september 2011 tiltrådte en regering sammensat af partierne Socialdemokratiet, Ra-dikale Venstre og SF. Socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt blev udnævnt til statsminister. Det er første gang en kvinde bestrider denne post i Danmark.

VIDSTE DU AT Vi 5,56 millioner danskere kun udgør 0,8 promille af jor-dens 7 mia. store befolkning.

FOLKETINGSVALG Folketinget vælges for fire år. Ud af de 179 medlemmer af Folketinget vælges de 175 i Danmark, to i Grønland og to i Færøerne.

Microsoft Word − Befolkning og valg side 5.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

6 Befolkning og valg

Vi får vores børn i en senere alder end tidligere. Kvinder er i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år ved fødslen af deres første barn.

Kvinders fertilitet har betydning for befolkningens ud-vikling. Hver kvinde i den fødedygtige alder skal føde 2,1 børn i gennemsnit, for at befolkningen skal bevare sin størrelse – forudsat at ind- og udvandring opvejer hinanden. Fra 1970 til 2000 var fertiliteten mellem 2,0 og 1,8. I dag er den 1,9, dvs. lidt større, men stadig un-der 2,1.

Danskerne lever i gennemsnit over fem år længere i dag end i 1970. I dag er den gennemsnitlige levetid 81,2 år for kvinder og 77,1 år for mænd. Ved begyndelsen af 1900-tallet var middellevetiden knap 53 år for mænd og 56 år for kvinder.

Mænd og kvinder er også ældre, når de gifter sig. I 1970 var 88 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens det i dag kun gælder for 43 pct. af kvinderne i den alder. Mænd er i gennemsnit 35 år og kvinder 32 år, når de bliver viet første gang. Selv om danskerne gifter sig i en mere moden alder, er ægteskaberne ikke nødvendigvis mere holdbare. Skilsmisserekorden er på 15.774 skilte par i 2004, mens der i 2010 var 14.460 skilsmisser.

ALDERSBETINGET FERTILITET

0

20

40

60

80

100

120

140

160

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Fødte børn pr. 1 000 kvinder

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

www.statistikbanken.dk/hisb3

NØGLETAL FOR DEN DANSKE BEFOLKNING

Enhed 1970 1980 1990 2000 2010

Middellevetid

Mænd år 70,8 71,2 72,2 74,5 77,1

Kvinder - 75,7 77,3 77,8 79,2 81,2

Samlet fertilitet pr. kvinde 2,0 1,5 1,7 1,8 1,9

Førstegangsfødende alder 23,7 24,6 26,4 28,1 29,1

Vielser pr. tusinde indbygger

7,4 5,2 6,1 7,2 5,6

Skilsmisser 1,9 2,7 2,7 2,7 2,6

Mest populære navn

Piger fornavn Marianne Mette Camilla Julie Isabella

Drenge (nyfødte) Henrik Martin Christian Mathias William www.statistikbanken.dk/hisb8, hisb3, fod4, fod407 og fod11

VIDSTE DU AT Alder er ikke nogen hindring for kærlig-hed. I 2010 var den ældste brud 93 år.

SAMLET FERTILITET Det antal børn, kvinder i gennemsnit sætter i verden i lø-bet af de fødedygtige aldre mellem 15 og 49 år. MIDDELLEVETID Gennemsnitlig livslængde er baseret på dødelighedserfa-ringerne i en given periode.

Microsoft Word − Befolkning og valg side 6.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Levevilkår

7

BOLIGFORMER. 2011

Ejerboliger 60 pct.

Almennyttige boliger 20 pct.

Andelsboliger 8 pct.

Andet eller uoplyst 12 pct.

www.statistikbanken.dk/bol101

BOLIGER

Enhed 1981 1990 2000 2010 2011*

Boliger i alt tusinde 2 180 2 372 2 519 2 749 2 745

Heraf:

Parcel/stuehuse - 1 060 1 116 1 152 1 213 1 208

Etageboliger - 902 923 967 1 055 1 058

Række-, kædehuse mv. - 166 266 314 388 392

Kollegier - 25 29 34 38 38

Beboede boliger i alt tusinde 2 041 2 246 2 415 2 559 2 575

0-59 m2 pct. 7,6 6,8 6,6 5,7 5,7

60-99 m2 - 43,8 44,5 44,7 43,4 43,3

100-159 m2 - 33,1 32,5 31,2 30,7 30,6

Over 159 m2 - 15,4 16,1 17,5 19,9 20,1

Gns. boligareal pr. bolig m2 106,0 106,9 107,9 112,4 111,1

Gns. boligareal pr. person - 42,9 47,1 49,3 50,7 51,8

Gns. personer pr. bolig antal 2,5 2,3 2,2 2,2 2,1 www.statistikbanken.dk/bol3, bol33, bol6, bol66, bol51og bol511

Der bliver mere og mere plads i de danske boliger. Siden 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. person i be-boede boliger steget fra 43 m² til 52 m² i 2011. En vigtig årsag er, at de danske boliger er blevet større. Det gen-nemsnitlige areal pr. bolig er steget fra 106 m² i 1980 til 111 m² i 2010. En anden årsag er, at flere bor alene. Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2011.

Der er i dag over 1 million parcelhuse og 1 million lej-ligheder (etageboliger) i Danmark. De to boligformer er dermed de mest almindelige. Antallet af boliger i ræk-ke-, kæde- og dobbelthuse har haft den relativt kraftig-ste vækst. Der er i dag 392.000 af denne type boliger, hvilket er over en tredobling i forhold til 1970.

Der er betydelig færre unge mennesker, som i dag bor i en ejerbolig, end for 29 år siden. I 1981 boede 52 pct. af de 18-29-årige i en ejerbolig, mens det var 34 pct. i 2011. Samtidig er der blevet flere ældre, som i dag ejer en bolig i forhold til dengang.

VIDSTE DU AT 62 pct. af de danske boliger i dag opvarmes med fjernvarme.

BOLIG En bolig er kendetegnet ved at have et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstæn-dig adgang samt beliggende i en permanent bygning.

Microsoft Word − Levevilkår side 7.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Levevilkår

7

BOLIGFORMER. 2011

Ejerboliger 60 pct.

Almennyttige boliger 20 pct.

Andelsboliger 8 pct.

Andet eller uoplyst 12 pct.

www.statistikbanken.dk/bol101

BOLIGER

Enhed 1981 1990 2000 2010 2011*

Boliger i alt tusinde 2 180 2 372 2 519 2 749 2 745

Heraf:

Parcel/stuehuse - 1 060 1 116 1 152 1 213 1 208

Etageboliger - 902 923 967 1 055 1 058

Række-, kædehuse mv. - 166 266 314 388 392

Kollegier - 25 29 34 38 38

Beboede boliger i alt tusinde 2 041 2 246 2 415 2 559 2 575

0-59 m2 pct. 7,6 6,8 6,6 5,7 5,7

60-99 m2 - 43,8 44,5 44,7 43,4 43,3

100-159 m2 - 33,1 32,5 31,2 30,7 30,6

Over 159 m2 - 15,4 16,1 17,5 19,9 20,1

Gns. boligareal pr. bolig m2 106,0 106,9 107,9 112,4 111,1

Gns. boligareal pr. person - 42,9 47,1 49,3 50,7 51,8

Gns. personer pr. bolig antal 2,5 2,3 2,2 2,2 2,1 www.statistikbanken.dk/bol3, bol33, bol6, bol66, bol51og bol511

Der bliver mere og mere plads i de danske boliger. Siden 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. person i be-boede boliger steget fra 43 m² til 52 m² i 2011. En vigtig årsag er, at de danske boliger er blevet større. Det gen-nemsnitlige areal pr. bolig er steget fra 106 m² i 1980 til 111 m² i 2010. En anden årsag er, at flere bor alene. Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2011.

Der er i dag over 1 million parcelhuse og 1 million lej-ligheder (etageboliger) i Danmark. De to boligformer er dermed de mest almindelige. Antallet af boliger i ræk-ke-, kæde- og dobbelthuse har haft den relativt kraftig-ste vækst. Der er i dag 392.000 af denne type boliger, hvilket er over en tredobling i forhold til 1970.

Der er betydelig færre unge mennesker, som i dag bor i en ejerbolig, end for 29 år siden. I 1981 boede 52 pct. af de 18-29-årige i en ejerbolig, mens det var 34 pct. i 2011. Samtidig er der blevet flere ældre, som i dag ejer en bolig i forhold til dengang.

VIDSTE DU AT 62 pct. af de danske boliger i dag opvarmes med fjernvarme.

BOLIG En bolig er kendetegnet ved at have et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstæn-dig adgang samt beliggende i en permanent bygning.


8 Levevilkår

Danskernes livsstil mht. til fx rygning, alkohol, kost og motion har forandret sig de sidste årtier. Vi lever gene-relt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu kun er mindre end én ud af fire danskere. Generelt er danskernes kost også blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol.

I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på hos-pitalet hvert år. Jo ældre man bliver, jo flere sengedage er man også indlagt på sygehuset. Mens 5-14-årige i gennemsnit er indlagt tre dage om året, er 65-årige og derover gennemsnitligt indlagt mere end ni dage.

Indlæggelserne har mange årsager. Det kan enten være pga. sygdom eller uheld, hvor man er kommet til skade. Det kan også være i forbindelse med graviditet og føds-ler, som tilfældet var for 11 pct. af alle indlagte syge-huspatienter. Det betyder også, at langt flere kvinder end mænd i alderen 25-44 år bliver indlagt.

Drenge under fem år kommer oftere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene bliver oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. For-skellen udligner sig i teenagealderen. Fra 65-års alderen er mænd hyppigere indlagt end kvinder. Antallet af ind-lagte kvinder over 65 år er dog højere end antallet af indlagte mænd. Det er fordi disse kvinder udgør en stør-re del af befolkningen.

PATIENTER PÅ SYGEHUSE. 2010

0

20

40

60

80

100

120

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år +

Kvinder MændTusinde patienter

www.statistikbanken.dk/pa11a

SYGEHUSPATIENTER

Enhed 2000 2005 2009 2010

Sygehuspatienter i alt antal 600 352 607 108 637 253 644 688

Udvalgte diagnoser ved indlæggelse:

Graviditets- og fødselsrelateret - 78 222 75 516 73 728 72 359

Traumer, kvæstelser o. lign. - 81 187 83 851 87 055 91 843

Sygdomme i kredsløbsorganer - 86 563 83 256 84 075 86 732

Sygdomme i åndedrætsorganer - 58 285 63 730 67 826 68 874

Sygdomme i fordøjelsesorganer - 65 487 63 914 65 886 69 052

Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m. - 43 076 48 413 50 419 52 476

Svulster (fx kræftsvulster) - 51 393 49 354 53 335 52 309

Sygdomme i urinvejs- og kønsorganer - 42 142 45 750 47 955 48 877

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer - 30 084 29 067 32 312 31 289

Ernærings- og stofskiftesygdomme - 18 529 20 317 26 711 28 752 www.statistikbanken.dk/pa1a og pa11a

VIDSTE DU AT Mænd, der bor i etagebolig, er indlagt på sygehus 17 pct. oftere end gennemsnittet af alle mænd.


8 Levevilkår

Danskernes livsstil mht. til fx rygning, alkohol, kost og motion har forandret sig de sidste årtier. Vi lever gene-relt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu kun er mindre end én ud af fire danskere. Generelt er danskernes kost også blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol.

I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på hos-pitalet hvert år. Jo ældre man bliver, jo flere sengedage er man også indlagt på sygehuset. Mens 5-14-årige i gennemsnit er indlagt tre dage om året, er 65-årige og derover gennemsnitligt indlagt mere end ni dage.

Indlæggelserne har mange årsager. Det kan enten være pga. sygdom eller uheld, hvor man er kommet til skade. Det kan også være i forbindelse med graviditet og føds-ler, som tilfældet var for 11 pct. af alle indlagte syge-huspatienter. Det betyder også, at langt flere kvinder end mænd i alderen 25-44 år bliver indlagt.

Drenge under fem år kommer oftere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene bliver oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. For-skellen udligner sig i teenagealderen. Fra 65-års alderen er mænd hyppigere indlagt end kvinder. Antallet af ind-lagte kvinder over 65 år er dog højere end antallet af indlagte mænd. Det er fordi disse kvinder udgør en stør-re del af befolkningen.

PATIENTER PÅ SYGEHUSE. 2010

0

20

40

60

80

100

120

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år +

Kvinder MændTusinde patienter

www.statistikbanken.dk/pa11a

SYGEHUSPATIENTER

Enhed 2000 2005 2009 2010

Sygehuspatienter i alt antal 600 352 607 108 637 253 644 688

Udvalgte diagnoser ved indlæggelse:

Graviditets- og fødselsrelateret - 78 222 75 516 73 728 72 359

Traumer, kvæstelser o. lign. - 81 187 83 851 87 055 91 843

Sygdomme i kredsløbsorganer - 86 563 83 256 84 075 86 732

Sygdomme i åndedrætsorganer - 58 285 63 730 67 826 68 874

Sygdomme i fordøjelsesorganer - 65 487 63 914 65 886 69 052

Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m. - 43 076 48 413 50 419 52 476

Svulster (fx kræftsvulster) - 51 393 49 354 53 335 52 309

Sygdomme i urinvejs- og kønsorganer - 42 142 45 750 47 955 48 877

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer - 30 084 29 067 32 312 31 289

Ernærings- og stofskiftesygdomme - 18 529 20 317 26 711 28 752 www.statistikbanken.dk/pa1a og pa11a

VIDSTE DU AT Mænd, der bor i etagebolig, er indlagt på sygehus 17 pct. oftere end gennemsnittet af alle mænd.


Levevilkår

9

UDGIFTER TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSYDELSER. 2010

Sygdom, 128 mia. kr.

Invaliditet og revalidering, 84 mia. kr.

Alderdom, 214 mia. kr.

Familier, 71 mia. kr.

Arbejdsløshed og beskæftigelse 43 mia. kr.

Bolig, 13 mia. kr.

Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 15 mia. kr.

www.statistikbanken.dk/udg1

OVERFØRSELSINDKOMSTER

Enhed 1985 1990 1995 2000 2010

I alt tusinde personer

1 353 1 451 1 641 1 531 1 794

Midlertidige ydelser i alt 367 421 559 423 495

Arbejdsløshedsdagpenge - 195 210 231 124 119

Vejledning og opkvalificering - . . . . . . . . . . . . 61

Støttet beskæftigelse - . . . . . . . . . . . . 46

Sygedagpenge - 33 42 42 54 74

Barselsdagpenge - 25 32 36 34 59

Kontanthjælp - 101 115 102 89 68

Revalidering - 13 22 17 28 5

Aktivering - . . . . . . 53 70 . . .

Orlovsydelser - . . . . . . 79 24 0

Ledighedsydelse - . . . . . . . . . . . . 11

Fleksjob - . . . . . . . . . . . . 53

Varige ydelser i alt - 956 1 000 1 081 1 108 1 299

Folkepension - 641 669 678 671 937

Førtidspension - 229 245 267 258 238

Efterløn mv. - 86 87 136 179 124 www.statistikbanken.dk/sam7, sam77, og auh01

Voksne danskere, som ikke er i arbejde, kan modtage indkomsterstattende ydelser. De fleste indkomsterstat-tende ydelser er varige ydelser til de voksne, som ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, fx pensionister og efterlønnere. Resten går til dem, som er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom, barsel eller ledighed.

De samlede udgifter til social- og sundhedsydelser var 569 mia. kr. i 2010. Det svarer til 34 pct. af det danske bruttonationalprodukt. To tredjedele af udgifterne blev betalt af det offentlige, mens de øvrige udgifter blev be-talt af arbejdsgiverne (11 pct.) og lønmodtagerne (20 pct.), sidstnævnte primært gennem arbejdsmarkeds-bidraget.

De ældre modtager den største andel af de sociale ydel-ser. Det sker gennem pensioner, plejehjem, hjemme-hjælp og andet. Syge danskere modtager den næststør-ste andel i form af fortrinsvis sygehusophold og sygesik-ring. Invaliderede og revaliderede modtager ydelser i form af fx førtidspension og hjælp i hjemmet. Familier med børn modtager ydelser i form af bl.a. daginstitutio-ner og børnetilskud. Stort set alle danskerne modtager altså før eller siden sociale ydelser.

VIDSTE DU AT Omkring 12.800 børn og unge under 18 år er an-bragt uden for hjemmet i fx en plejefamilie eller på døgninstitution.


10 Levevilkår

Danskerne anmelder i dag mere end fire gange flere straffelovsovertrædelser til politiet, end vi gjorde i 1950. Samfundets velstand, tomme boliger i dagtimerne, æn-drede forsikringsforhold og større anmeldelsesvillighed kan være nogle af årsagerne. Siden 1990’erne har den anmeldte kriminalitet dog været i tilbagegang, hvilket primært er et resultat af færre anmeldte ejendomsfor-brydelser. Til gengæld er der flere anmeldte voldsfor-brydelser.

I 2010 blev der rapporteret 471.000 overtrædelser, hvil-ket svarer til en anmeldelse for mere end en ud af 10 danskere over 15 år.

Omfanget af straffelovsovertrædelser er forskelligt alt efter, om man bor i byen eller på landet. Hovedstadsom-rådet og større byområder som fx Odense, Vejle og År-hus har det største antal lovovertrædelser pr. indbygger, mens øer som Læsø og Samsø har det mindste.

Færre danskere kommer galt af sted i trafikken end tid-ligere. Siden 1971, som satte en trist rekord med 1.213 trafikdræbte, er antallet af dræbte faldet. Det hidtil la-veste antal blev nået i 2010, hvor 255 blev dræbt. Indfø-relse af hastighedsbegrænsninger og påbud om sikker-hedssele fra først i 1970’erne har været medvirkende hertil.

ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE. 2010

www.statistikbanken.dk/straf22

ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER

Enhed 1980 1990 1995 2000 2010

Straffelov i alt antal 408 177 527 421 538 963 504 231 471 088

Ejendomsforbrydelser - 390 917 507 763 515 954 479 190 442 678

Heraf: Tyveri - 108 670 168 115 175 521 193 893 189 848

Brugstyveri - 136 983 139 410 162 106 120 010 102 630

Indbrud - 95 238 122 371 106 533 99 568 96 683

Hærværk - 18 841 37 138 38 771 39 857 32 446

Bedrageri - 8 944 11 156 9 804 8 040 9 831

Dokumentfalsk - 12 905 14 315 10 683 7 328 2 589

Voldsforbrydelser - 5 719 10 651 13 357 15 157 18 131

Heraf: Manddrab - 77 58 60 58 49

Sædelighedsforbrydelser - 2 273 2 521 2 779 2 800 2 642

Heraf: Voldtægt - 422 486 440 497 429

Andre anmeldelser - 9 268 6 486 6 873 7 084 7 637

Tilskadekomne i færdselsuheld - 15 751 11 287 10 573 9 590 4 408

Dræbte - 690 634 582 498 255

Alvorligt tilskadekomne - 8 477 6 396 5 624 4 259 2 063 www.statistikbanken.dk/straf2, straf22 og uheldk1

VIDSTE DU AT I 2010 var antallet af an-meldt dokumentfalsk blot en femtedel af niveauet i 1980. Det skyldes bl.a., at vi i dag anvender dankort frem for checks.

ANMELDTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER Lovovertrædelser der anmeldes til eller på anden måde kommer til politiets kendskab. 17 pct. af anmeldelserne resulterede i sigtelser i 2010.



STUDERENDE VED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER. 2010

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Erhvervs-uddannelse

Kortvideregåendeuddannelse

Mellemlangvideregåendeuddannelse

Lang vidg.og bacheloruddannnelse

Mænd KvinderTusinde

www.statistikbanken.dk/u1107

HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE I PCT. AF 25-64-ÅRIGE

1981 1985 1991 2000 2010 2011

I alt 100 100 100 100 100 100

Grundskole 8.-10. kl. 41 43 38 30 22 21

Gymnasial uddannelse 3 3 4 6 6 6

Erhvervsfaglig uddannelse 30 33 36 38 38 37

Kort videregående uddannelse 3 3 4 5 5 5

Mellemlang videregående uddannelse 9 10 11 13 15 16

Bacheloruddannelse 0 0 0 1 2 2

Lang videregående uddannelse 3 3 4 6 9 9

Uoplyst uddannelse 12 4 2 2 3 4 www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1

I 2000 var der for første gang flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser. Samtidig er kvinderne klart i overtal på de mellemlange videregå-ende uddannelser, mens mændene stadig er flest på de erhvervsfaglige uddannelser. Fortsætter tendensen, vil kvinderne på længere sigt være generelt højere uddan-nede end mændene.

Befolkningens generelle uddannelsesniveau er steget markant de seneste 30 år. Mens 41 pct. af de 25-64-årige i 1981 havde grundskolen som den højeste fuld-førte uddannelse, gjaldt det kun 21 pct. i 2011.

I perioden har en større andel af befolkningen fået en videregående uddannelse. Mens 15 pct. af de 25-64-årige havde en videregående uddannelse bag sig i 1981, var tallet steget til 31 pct. i 2011.

Mellemlange videregående uddannelser kvalificerer til jobs som fx folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejer-ske. Lange videregående uddannelser kvalificerer til jobs som fx økonom, læge, præst eller jurist. De erhvervsfag-lige uddannelser giver adgang til jobs som fx tømrer, kok eller kontorassistent.

VIDSTE DU AT Et barn, der starter i børne-haveklassen, vil i gennem-snit tilbringe 17 år med bø-gerne, før det endelige ek-samensbevis overrækkes.

ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE En uddannelse, som kvalificerer til en bestemt type job, fx jurist, lærer, pædagog, økonom, læge eller tømrer. Det er altså en uddannelse, som følger efter grundskole eller gymnasium.

Microsoft Word − Uddannelse og viden side 11.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.


STUDERENDE VED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER. 2010

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Erhvervs-uddannelse

Kortvideregåendeuddannelse

Mellemlangvideregåendeuddannelse

Lang vidg.og bacheloruddannnelse

Mænd KvinderTusinde

www.statistikbanken.dk/u1107

HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE I PCT. AF 25-64-ÅRIGE

1981 1985 1991 2000 2010 2011

I alt 100 100 100 100 100 100

Grundskole 8.-10. kl. 41 43 38 30 22 21

Gymnasial uddannelse 3 3 4 6 6 6

Erhvervsfaglig uddannelse 30 33 36 38 38 37

Kort videregående uddannelse 3 3 4 5 5 5

Mellemlang videregående uddannelse 9 10 11 13 15 16

Bacheloruddannelse 0 0 0 1 2 2

Lang videregående uddannelse 3 3 4 6 9 9

Uoplyst uddannelse 12 4 2 2 3 4 www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1

I 2000 var der for første gang flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser. Samtidig er kvinderne klart i overtal på de mellemlange videregå-ende uddannelser, mens mændene stadig er flest på de erhvervsfaglige uddannelser. Fortsætter tendensen, vil kvinderne på længere sigt være generelt højere uddan-nede end mændene.

Befolkningens generelle uddannelsesniveau er steget markant de seneste 30 år. Mens 41 pct. af de 25-64-årige i 1981 havde grundskolen som den højeste fuld-førte uddannelse, gjaldt det kun 21 pct. i 2011.

I perioden har en større andel af befolkningen fået en videregående uddannelse. Mens 15 pct. af de 25-64-årige havde en videregående uddannelse bag sig i 1981, var tallet steget til 31 pct. i 2011.

Mellemlange videregående uddannelser kvalificerer til jobs som fx folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejer-ske. Lange videregående uddannelser kvalificerer til jobs som fx økonom, læge, præst eller jurist. De erhvervsfag-lige uddannelser giver adgang til jobs som fx tømrer, kok eller kontorassistent.

VIDSTE DU AT Et barn, der starter i børne-haveklassen, vil i gennem-snit tilbringe 17 år med bø-gerne, før det endelige ek-samensbevis overrækkes.

ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE En uddannelse, som kvalificerer til en bestemt type job, fx jurist, lærer, pædagog, økonom, læge eller tømrer. Det er altså en uddannelse, som følger efter grundskole eller gymnasium.


Kultur og kirke 13

MEST SETE BIOGRAFFILM. 2010

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900

Sex and the city 2Olsen-banden på de bonede gulve

Toy story 3Shrek den lykkelige

HævnenFar til fire – på japansk

InceptionHarry Potter og dødsregalierne del 1

Klovn – The MovieAvatar

Tusinde solgte billetter

BESØG VED KULTURINSTITUTIONER

Enhed 1980-84 1985-89 1990-94 1995-99 2000-10

Biografer

Solgte billetter mio. pr. år 14 11 10 10 13

Entréindtægter mio. kr. pr. år 271 277 285 379 645

Foreviste film i alt antal film pr. år 2 017 1 274 692 569 646

Heraf: Danske film - 285 217 164 112 124

Statsstøttede teatre

Tilskuere i alt tusinde i gns. pr. sæson

2 725 2 487 2 455 2 482 2 263

Heraf: Skuespil 1 438 1 271 1 103 935 937

Opera - 149 150 171 229 243

Muséer i alt tusinde i årligt gns.

8 455 8 563 10 202 10 438 10 255

Kulturhistoriske museer1 5 973 5 931 7 116 7 049 6 939

Kunstmuseer - 1 861 2 057 2 512 2 658 2 734

Naturhistoriske museer - 414 391 366 320 296

Andre museer1 - 207 184 208 410 285

Zoo og botaniske haver - 1 795 1 820 1 916 2 361 3 513 1 Fra og med 2010 er museer med afdelinger af forskellige kategorier (fx kulturhistoriske museer og kunstmuseer) flyttet fra deres oprindelige kategori til kategorien ”Andre museer”. www.statistikbanken.dk/mus, teat3 og bio2

Danskernes kulturelle vaner er ikke nogen konstant størrelse. Både inden for teater, museer og film skifter danskernes interesser. Mens biograferne havde et stort salg af billetter i starten af firserne, så betød videoens indtog i de danske hjem, at færre besøgte de bløde sæ-der i biograferne. Men siden har biograferne fået en re-næssance. Fra et gennemsnitligt billetsalg på 10 mio. billetter årligt i 1990’erne, er der det seneste årti solgt 13 mio. biografbilletter i gennemsnit

Vores teaterinteresser har også skiftet karakter siden starten af firserne. Tilskuertallet til skuespil er faldet 35 pct. Ser man på opera, er publikumstallet steget 63 pct. Stigningen har imidlertid langt fra kunnet opveje tilsku-erfaldet til skuespil. De statsstøttede teatre har i gen-nemsnit 462.000 færre årlige besøgende i dag end i starten af 1980’erne.

Museerne har i samme periode oplevet fremgang. In-teressen her har dog også svinget. Kunstmuseer har der-imod haft fremgang i samme periode. Louisiana var for tredje år i træk danskernes foretrukne museum med 558.000 besøgende i 2010. Derefter følger Statens Mu-seum for kunst, med 448.000 besøgende.

VIDSTE DU AT Tre danske film har i tidens løb solgt over en million bio-grafbilletter. Det er Olsen Banden ser rødt, Olsen Ban-den deruda’ og Olsen Ban-den går i krig.

Microsoft Word − Kultur og kirke side 13.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

12 Uddannelse og viden

Internettet har i den grad vundet indpas i danskernes hverdag. 89 pct. af alle danskere har i dag adgang fra hjemmet. E-mail er det mest udbredte formål ved brug af internettet. Herefter er de hyppigste formål at søge efter information om varer og bruge netbank.

Virksomhederne har også taget internettet til sig. Næ-sten alle virksomhederne har internetadgang og ni ud af ti har egen hjemmeside. Hver fjerde virksomhed tilbyder online-bestilling eller køb via hjemmeside.

Mobiltelefonen har på rekordtid overhalet fastnettelefo-nen, hvad antal abonnementer angår. I 2001 var der stort set lige mange abonnenter på mobil og fastnet. Si-den da er antallet af fastnetabonnenter gået tilbage, mens antallet af mobilabonnenter har været i hastig fremmarch.

I 2008 talte danskerne for første gang mere i mobilte-lefon end fastnettelefon. Dette fortsatte og i 2010 blev der i alt talt 11,3 mia. minutter i mobiltelefon og 6,5 mia. minutter i fastnettelefon.

PRIVATE FORMÅL MED BRUG AF INTERNET

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Jobsøgning

Søge infomation om kurser/uddannelse

Søge helbredsmæssig information

Services ifm. rejser mv.

Læse/downloade nyheder

Infomation på off. myndigheders sider

Internetbank

Søge infomation om varer mv.

Sende/modtage e-mail

Pct. af befolkningen

www.statistikbanken.dk/bebrit09

BRUG AF IT OG TELE

Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Befolkningen

Adgang til internet fra hjemmet pct. 83 85 86 89 92

Køb/bestilling via internet - 53 47 50 54 57

Virksomheder

Fast bredbåndsforbindelse - 80 80 80 84 91

Internetadgang - 97 98 98 97 98

Telefoni

Fastnet-abonnementer pr. 100 pers. 52 45 37 32 301

Mobil-abonnementer - 115 125 134 140 1411

Fastnet udgående samtaler mio minutter 10 077 8 600 7 208 6 493 2 9781

Mobil udgående samtaler - 8 718 9 747 10 362 11 325 6 0801

Sendte SMS mio beskeder 11 898 12 826 13 056 13 029 6 1671

Sendte MMS - 42 68 75 85 431

Note: Tal om telefoni stammer fra Erhvervsstyrelsen.

1 Første halvår 2011. www.statistikbanken.dk/bebrit1, bebrit01, bebrit2, bebrit07, vita og vita1

VIDSTE DU AT Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltele-fon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse.


14 Kultur og kirke

Der er stor forskel i befolkningens tilslutning til folkekir-ken øst og vest for Storebælt. Folkekirken er mest po-pulær i Jylland og på Fyn. Der er dog også en tendens til en mindre tilslutning i de store byer vest for Storebælt, hvilket især er gældende i Danmarks næststørste by Aarhus.

Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Ande-len af befolkningen med medlemskab udgjorde 80 pct. i 2011. Ti år tidligere var denne andel oppe på 85 pct.

Der var i 2010 flere udmeldelser end indmeldelser af folkekirken blandt den del af befolkningen, der har pas-seret den normale dåbsalder på 1 år. 11.800 meldte sig ud, mens 6.600 meldte sig ind i folkekirken.

Antallet af kirkelige vielser har også været faldende de seneste 10 år. I 2010 var der 11.100 bryllupper i de dan-ske kirker. Dette antal var ti år tidligere oppe på 18.100. Til gengæld har antallet af unge, der lader sig konfirme-re, været nogenlunde stabilt de seneste fem år, hvor det har ligget på omkring 50.000.

FOLKEKIRKEMEDLEMMER. 2011

www.statistikbanken.dk/km6

KIRKELIGE HANDLINGER

Enhed 2006 2007 2008 2009 2010

Døbte antal 55 888 54 871 54 417 51 954 50 264

Konfirmerede - 50 777 50 452 50 161 50 522 49 366

Vielser - 15 212 15 255 14 318 12 176 11 077

Begravelser/bisættelser - 55 378 55 404 54 714 55 165 54 498 www.statistikbanken.dk/km4

MEDLEMSKAB AF FOLKEKIRKEN

Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver sam-tidig medlem af den.

VIDSTE DU AT

Kun 79 pct. af de danske mænd er medlem af folke-kirken, mens 82 pct. af kvin-derne har et medlemskab.


14 Kultur og kirke

Der er stor forskel i befolkningens tilslutning til folkekir-ken øst og vest for Storebælt. Folkekirken er mest po-pulær i Jylland og på Fyn. Der er dog også en tendens til en mindre tilslutning i de store byer vest for Storebælt, hvilket især er gældende i Danmarks næststørste by Aarhus.

Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Ande-len af befolkningen med medlemskab udgjorde 80 pct. i 2011. Ti år tidligere var denne andel oppe på 85 pct.

Der var i 2010 flere udmeldelser end indmeldelser af folkekirken blandt den del af befolkningen, der har pas-seret den normale dåbsalder på 1 år. 11.800 meldte sig ud, mens 6.600 meldte sig ind i folkekirken.

Antallet af kirkelige vielser har også været faldende de seneste 10 år. I 2010 var der 11.100 bryllupper i de dan-ske kirker. Dette antal var ti år tidligere oppe på 18.100. Til gengæld har antallet af unge, der lader sig konfirme-re, været nogenlunde stabilt de seneste fem år, hvor det har ligget på omkring 50.000.

FOLKEKIRKEMEDLEMMER. 2011

www.statistikbanken.dk/km6

KIRKELIGE HANDLINGER

Enhed 2006 2007 2008 2009 2010

Døbte antal 55 888 54 871 54 417 51 954 50 264

Konfirmerede - 50 777 50 452 50 161 50 522 49 366

Vielser - 15 212 15 255 14 318 12 176 11 077

Begravelser/bisættelser - 55 378 55 404 54 714 55 165 54 498 www.statistikbanken.dk/km4

MEDLEMSKAB AF FOLKEKIRKEN

Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver sam-tidig medlem af den.

VIDSTE DU AT

Kun 79 pct. af de danske mænd er medlem af folke-kirken, mens 82 pct. af kvin-derne har et medlemskab.



NETTOLEDIGE I PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN

0

2

4

6

8

10

12

14

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Pct.

Mænd

Kvinder

www.statistikbanken.dk/aulaar

NETTOLEDIGHED

Enhed 1985 1990 1995 2000 2010

Ledige tusinde 239 260 271 139 114

Mænd - 106 119 126 63 68

Kvinder - 133 141 145 75 46

Ledighedsprocent pct. 8,6 9,3 9,8 4,9 4,3 www.statistikbanken.dk/aulaar

BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

Enhed 1985 1990 1995 2000 2010

Hele befolkningen tusinde 3 417 3 480 3 546 3 594 3 558

I arbejdsstyrken 16-66 år - 2 729 2 794 2 796 2 786 2 651

Mænd - 1 476 1 488 1 491 1 478 1 373

Kvinder - 1 253 1 306 1 305 1 308 1 278

Beskæftigede 16-66 år - 2 494 2 560 2 517 2 668 2 555

Mænd - 1 368 1 379 1 357 1 420 1 313

Kvinder - 1 125 1 181 1 160 1 248 1 242

Erhvervsfrekvens 16-66 år pct. 79,9 80,3 78,9 77,5 74,5

Mænd - 85,8 84,5 83,1 81,4 76,5

Kvinder - 73,8 75,9 74,5 73,6 72,4 www.statistikbanken.dk/ras1, ras207, ras1f1 og ras1f

I de sidste 30 år har kvindernes ledighed generelt set været højere end mændenes. Eneste undtagelser fra dette mønster er 1981, hvor mændenes ledighed lå 0,1 procentpoint højere en kvindernes og så de seneste to år. Fra og med finanskrisen i andet halvår af 2008 er mændenes ledighed steget betydeligt stærkere end kvindernes, hvilket har medført, at mændenes nettole-dighed i 2010 lå på 4,8 pct. af arbejdsstyrken mod kvin-dernes nettoledighed på 3,5 pct.

En stor andel af den danske befolkning er i arbejdsstyr-ken. En væsentlig årsag er, at danske kvinder oftere er en del af arbejdsstyrken end i mange andre europæiske lande. Omkring hver fjerde i den erhvervsaktive alder (16-64 år) er dog uden for arbejdsstyrken. En stor del af disse er førtidspensionister og modtagere af anden pen-sion mv. (25 pct.), efterlønnere (14 pct.) og studerende (21 pct.).

Der har altid været flere mænd end kvinder på det dan-ske arbejdsmarked, men forskellen er i dag langt mindre end tidligere. I dag udgør mændene kun lidt mere end halvdelen af arbejdsstyrken.

VIDSTE DU AT På arbejdsmarkedet er 33 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene deltidsbeskæftiget.

LEDIGHEDSPROCENT Ledige i pct. af den samlede arbejdsstyrke.

NETTOLEDIGE Nettoledigheden er en opgørelse over de personer, der en-ten modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælps-modtagere, og som ikke samtidig er i aktivering

ARBEJDSSTYRKE Summen af beskæftigede og ledige i alderen 16 til 66 år frem til 2006 og 16 til 64 år fra og med 2006.

Microsoft Word − Arbejde, løn og indkomst side 15.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

STATISTIK TIL SALG

Har du behov for data eller analyser, som du ikke kan

finde i Statistikbanken® eller i vores publikatoner?

Vi tilbyder bl.a. skræddersyede dataudtræk til dine

behov.

NYESTE TAL

Nyt fra Danmarks Statistik udkommer mere end 600

gange om året. Her får du den nyeste information om

alle de emner, du finder i Danmark i tal.

Nyt fra Danmarks Statistik udkommer kl. 9.00 hver dag.

HVOR MANGE HEDDER FREJA?

Det mest populære sted på vores hjemmeside! Hvor

mange hedder det samme som dig? Bliver dit navn mere

populært? Se også top-20 over navne til nyfødte.

MILLIARDER AF GRATIS TAL

I Statistikbanken® kan du grave ned i vores detaljerede

tabeller og udtrække netop den statistik du har brug

for. Her kan du fx se om befolkningen i Danmark vokser,

hvor meget vi rejser, hvordan økonomien udvikler sig.

SE STATISTIK OM DIT EMNE

Leder du efter al vores officielle tal og materiale på et

bestemt område, kan du navigere dig frem via vores

emnestruktur. Her vil al den nyeste statistik og

publikationer være at finde under emnegrupper.

16 www.dst.dk

www.dst.dk – Danmarks Statistiks hjemmesideSøger du tal om danskerne og det danske samfund, så er www.dst.dk et godt sted at starte. Her finder du Statistikbanken, Nyt fra Danmarks Statistik, navnestatistikken og masser af andre efterspurgte tal.

www.dst.dk

SPØRG OM STATISTIK

Se hvilke svar vi giver på vores brugeres typiske

spørgsmål - og få stillet dine egne spørgsmål, hvis

du har nogen. Her finder du også adgang til vores

statistiske bibliotekssamling.

LET SØGNING

Søgefunktionen hjælper dig til at finde tal om det

emne, du leder efter. Søg på alt fra adoptioner til

åben uddannelse.

NYE BØGER

Her præsenteres nye bøger om det danske samfund.

Du finder både aktuelle analyser og årbøger, der

giver dig overblik over samfundsudviklingen.

BAG TALLENE

Nyhedsartikler om det danske samfund, som præger

den daglige nyhedsstrøm i aviser og tv. Netmagasinet

bringer de bedste og mest fængende historier med

tal ud fra en journalistisk vinkel.

17

18 Arbejde, løn og indkomst

Der er forskelle på indkomstniveauet rundt om i Dan-mark. Det er generelt i hovedstadsområdet og i de stør-re byer, at indkomsterne er højest. På landsplan havde danske familier en gennemsnitlig disponibel indkomst på 316.800 kr. i 2010. De højeste familieindkomster fin-des lige nord for København. Gentofte ligger højest med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 525.000 kr. I den modsatte ende af skalaen ligger Samsø med 262.500 kr.

På trods af den geografiske variation i indkomsten er Danmark i international sammenhæng kendetegnet ved at være et af de lande i verden, hvor indkomsterne er mest lige efter skat.

Der er stor forskel i den gennemsnitlige månedsløn mel-lem brancherne. Den højeste månedsløn tjener mænd ansat inden for finansiering og forsikring, mens den la-veste løn går til kvinder ansat inden for handel og transport mv. Inden for de enkelte brancher er der for-skel på de arbejdsopgaver som mænd og kvinder vare-tager, hvilket er en af årsagerne til, at mænd har højere gennemsnitlig månedsløn end kvinder.

GENNEMSNITLIG DISPONIBEL FAMILIEINDKOMST. 2010

www.statistikbanken.dk/indkf32

MÅNEDSLØN

2009 2010

Enhed Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Alle Kr. 38 784 32 861 40 218 34 082

Landbrug, skovbrug og fiskeri - 31 144 31 181 32 609 31 942

Industri, råstof og forsyning - 37 592 32 560 39 398 34 688

Bygge og anlæg - 35 936 32 346 36 255 32 886

Handel og transport mv. - 35 870 29 214 37 190 30 331

Information og kommunikation - 47 866 38 871 49 948 40 260

Finansiering og forsikring - 53 484 40 503 56 703 42 738

Ejendomshandel og udlejning - 37 186 33 649 38 457 35 218

Erhvervsservice - 41 800 32 888 43 095 33 578

Off. adm., undervisning og sundhed - 38 543 32 892 39 557 34 023

Kultur, fritid og anden service - 39 316 35 043 40 689 35 979 www.statistikbanken.dk/slon40

VIDSTE DU AT De seneste ti år er gennemsnits-lønnen i den private sektor steget med 37 pct. I samme periode er priserne kun steget 26 pct., hvil-ket har givet en væsentlig for-øgelse af købekraften.

MÅNEDSLØN Månedsløn kaldes i lønstatistikken for standardberegnet månedsfortjeneste. Det er den gennemsnitlige løn pr. må-ned for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager på det danske arbejdsmarked. Månedslønnen indeholder den samlede løn inkl. pension og eventuelle bonusbetalinger og perso-nalegoder.

Microsoft Word − Arbejde, løn og indkomst side 18.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.


FORBRUGSPOSTER I PCT. AF HELE FORBRUGET

0

5

10

15

20

25

30

35

Føde-, drikkevarer og tobak Boligbenytte lse, opvarmning og el

1975 1985 1995 2005 2010Pct.Pct.

www.statistikbanken.dk/nat05

FORBRUG PR. HUSSTAND. 2007-2009 (GENNEMSNIT)

Enhed Alle Enlige To voksne

u. børn m. børn u. børn m. børn

Husstandsøkonomi

Samlet indkomst tusinde kr. pr.

husstand

587,8 316,1 405,7 677,8 925,7

Indkomstskatter mv. 179,4 92,0 98,3 215,9 284,9

Private renteudgifter 39,0 16,2 24,3 42,0 76,9

Kontingenter, gaver mv. - 5,7 4,8 4,4 2,4 11,2

Nettoopsparing - 55,6 15,1 12,2 73,6 88,7

Forbrug - 308,1 188,0 266,5 343,9 464,0

Forbrugsandele pct. af forbrug

Føde-, drikkevarer og tobak 13,9 13,1 15,2 13,9 14,1

Beklædning og fodtøj - 5,4 4,9 8,3 4,4 6,6

Bolig - 28,3 35,1 31,2 28,1 23,7

Transport - 17,4 13,9 13,6 17,0 20,2

Fritid, underholdning mv. - 11,9 11,6 9,6 13,0 11,0

Andet forbrug - 23,2 21,6 22,1 23,7 24,5 www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6

FORBRUGERPRISER

Enhed 1970 1980 1990 2000 2011

100 kr. i 2011 svarer til kr. 14,18 36,25 64,32 79,48 100,00

100 kr. i 1970 svarer til - 100,00 255,71 453,68 560,62 705,34

Vi bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på føde-, drikkevarer og tobak og en større andel på for-brug af stort set alt andet. Siden 1975 er forbruget af føde- og drikkevarer samt tobak faldet fra at udgøre 26 pct. af det samlede forbrug til at udgøre 14 pct. i 2010.

I samme periode er vores forbrug til boligen, herunder leje og opvarmning, vokset fra 21 pct. til 28 pct. En af årsagerne er, at velstanden er øget, og den enkelte hus-stand derfor har fået flere penge til goder, der tidligere blev betragtet som luksus.

Forbruget er forskelligt alt efter, hvem der bor i hus-standen. Enlige bruger generelt en relativ større del af indkomsten på boligen end husstande med to voksne. To voksne bruger generelt mere på transport og andet forbrug som fx boligudstyr og husholdningstjenester.

Inflationen måles sædvanligvis ved udviklingen i forbru-gerpriserne, dvs. varernes pris i butikkerne. Siden 1990 er forbrugerpriserne årligt steget med mellem 1 og 3 pct., hvilket er relativt lidt i historisk sammenhæng.

VIDSTE DU AT Over halvdelen af danske husstande har tørretumbler, hvilket er mere end en for-dobling siden 1990.

FORBRUG Opgørelsen af forbruget er vigtigt til belysning at bl.a. den økonomiske udvikling. Forbrugsundersøgelsen og natio-nalregnskabet indeholder tal for danskernes forbrug. Der findes ligeledes statistik, der belyser forbrugernes forvent-ninger samt omfanget af varige forbrugsgoder.

Microsoft Word − Priser og forbrug side 19.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.


FORBRUGSPOSTER I PCT. AF HELE FORBRUGET

0

5

10

15

20

25

30

35

Føde-, drikkevarer og tobak Boligbenytte lse, opvarmning og el

1975 1985 1995 2005 2010Pct.Pct.

www.statistikbanken.dk/nat05

FORBRUG PR. HUSSTAND. 2007-2009 (GENNEMSNIT)

Enhed Alle Enlige To voksne

u. børn m. børn u. børn m. børn

Husstandsøkonomi

Samlet indkomst tusinde kr. pr.

husstand

587,8 316,1 405,7 677,8 925,7

Indkomstskatter mv. 179,4 92,0 98,3 215,9 284,9

Private renteudgifter 39,0 16,2 24,3 42,0 76,9

Kontingenter, gaver mv. - 5,7 4,8 4,4 2,4 11,2

Nettoopsparing - 55,6 15,1 12,2 73,6 88,7

Forbrug - 308,1 188,0 266,5 343,9 464,0

Forbrugsandele pct. af forbrug

Føde-, drikkevarer og tobak 13,9 13,1 15,2 13,9 14,1

Beklædning og fodtøj - 5,4 4,9 8,3 4,4 6,6

Bolig - 28,3 35,1 31,2 28,1 23,7

Transport - 17,4 13,9 13,6 17,0 20,2

Fritid, underholdning mv. - 11,9 11,6 9,6 13,0 11,0

Andet forbrug - 23,2 21,6 22,1 23,7 24,5 www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6

FORBRUGERPRISER

Enhed 1970 1980 1990 2000 2011

100 kr. i 2011 svarer til kr. 14,18 36,25 64,32 79,48 100,00

100 kr. i 1970 svarer til - 100,00 255,71 453,68 560,62 705,34

Vi bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på føde-, drikkevarer og tobak og en større andel på for-brug af stort set alt andet. Siden 1975 er forbruget af føde- og drikkevarer samt tobak faldet fra at udgøre 26 pct. af det samlede forbrug til at udgøre 14 pct. i 2010.

I samme periode er vores forbrug til boligen, herunder leje og opvarmning, vokset fra 21 pct. til 28 pct. En af årsagerne er, at velstanden er øget, og den enkelte hus-stand derfor har fået flere penge til goder, der tidligere blev betragtet som luksus.

Forbruget er forskelligt alt efter, hvem der bor i hus-standen. Enlige bruger generelt en relativ større del af indkomsten på boligen end husstande med to voksne. To voksne bruger generelt mere på transport og andet forbrug som fx boligudstyr og husholdningstjenester.

Inflationen måles sædvanligvis ved udviklingen i forbru-gerpriserne, dvs. varernes pris i butikkerne. Siden 1990 er forbrugerpriserne årligt steget med mellem 1 og 3 pct., hvilket er relativt lidt i historisk sammenhæng.

VIDSTE DU AT Over halvdelen af danske husstande har tørretumbler, hvilket er mere end en for-dobling siden 1990.

FORBRUG Opgørelsen af forbruget er vigtigt til belysning at bl.a. den økonomiske udvikling. Forbrugsundersøgelsen og natio-nalregnskabet indeholder tal for danskernes forbrug. Der findes ligeledes statistik, der belyser forbrugernes forvent-ninger samt omfanget af varige forbrugsgoder.


20 Priser og forbrug

Efter flere år med et ophedet boligmarked og markant stigende boligpriser, begyndte de første tegn på prisfald at vise sig i 2006. Ejendomspriserne har herefter været faldende til og med 2009.

Fra 2009 til 2010 steg prisen på ejerlejligheder med 6,4 pct., mens enfamiliehuse steg 2,7 pct. Prisen på som-merhuse steg med små 0,2 pct.

74.100 familier fik i 2010 nøgler i hånden til deres egen nye bil. Det svarer til 2,6 pct. af alle familier. Det er dog betydeligt færre sammenlignet med 2006, hvor 96.000 familier fik ny bil.

I alt var der 153.604 nyregistrerede biler i 2010. Mest populære er Ford, Peugeot, Citroën og Toyota, når dan-skerne skal have ny bil.

PRISUDVIKLINGEN FOR EJENDOMSSALG

20

40

60

80

100

120

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Indeks 2006=100

Enfamiliehuse Sommerhuse

Ejerlejligheder

www.statistikbanken.dk/ejen6

BILMÆRKER. 2010

Placering Antal Andel i pct. Placering i 2009

Nyregistreringer i alt 153 604 100,00 Ford 1 17 295 11,26 (2) Peugeot 2 13 907 9,05 (1) Citroën 3 12 972 8,45 (4) Toyota 4 12 125 7,89 (3) Opel 5 10 456 6,81 (6) Volkswagen 6 10 342 6,73 (8) Chevrolet 7 7 913 5,15 (NY) Suzuki 8 7 771 5,06 (5) Hyundai 9 7 680 5,00 (7) Fiat 10 7 451 4,85 (10) Skoda 11 6 790 4,42 (9) Kia 12 5 333 3,47 (14) Renault 13 5 276 3,43 (15) Audi 14 4 904 3,19 (13) Mazda 15 4 371 2,85 (11) Nissan 16 3 176 2,07 (18) BMW 17 2 807 1,83 (16) Mercedes-Benz 18 2 775 1,81 (17) Volvo 19 2 382 1,55 (NY) Seat 20 1 693 1,10 (20) Øvrige 6 185 4,03 •

VIDSTE DU AT 60 pct. af alle familier råder over bil. I parfamilier med børn er andelen helt oppe på 91 pct.

BILRÅDIGHED En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport eller har fir-mabil til rådighed.


Nationalregnskab og

offentlige finanser

21

ÅRLIG TILVÆKST I BRUTTONATIONALPRODUKTET

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Pct.

www.statistikbanken.dk/natn01

NATIONALREGNSKABETS HOVEDTAL

Enhed 1990 1995 2000 2005 2010

BNP (i årets priser) mia. kr. 841 1 020 1 294 1 545 1 755 BNP (i faste priser) - 1 124 1 261 1 452 1 545 1 536 BNP realvækst pct. 2 3 4 2 1 Import af varer og tjenester

2005-priser, kædede værdier

297 368 529 681 761 Forsyning i alt 1 409 1 620 1 978 2 227 2 297 Eksport af varer og tjenester 371 448 641 757 816 Privat forbrugsudgift - 554 621 668 745 773 Offentlig forbrugsudgift - 296 329 372 403 439 Faste bruttoinvesteringer mv. - 185 209 283 304 279 Lagerændringer - 1 32 13 18 -3

BNP pr. indbygger tusinde kr. 219 241 272 285 277 www.statistikbanken.dk/natn01

Nationalregnskabet er Danmarks samlede hushold-ningsregnskab. Det viser, hvor meget vi tjener, forbru-ger, investerer, og hvor meget vi handler med udlandet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for hele økonomiens udvikling og et af nationalregnskabets mest brugte tal.

Som følge af den globale økonomiske krise var der i Danmark i 2009 en rekordstor negativ vækst i BNP på 5,8 pct. Det var andet år i træk med negativ vækst. I 2010 genvandt dansk økonomi noget af det tabte, idet BNP voksede med 1,3 pct.

Danmarks BNP var 1.743 mia. kr. i 2010. I faste priser er velstanden målt i BNP pr. indbygger forøget 28 pct. si-den 1990.

VIDSTE DU AT BNP pr. indbygger faldt fra 285.000 i 2005 til 277.000 i 2010, som følge af den økonomiske krise.

BRUTTONATIONALPRODUKT (BNP) Værdien af et samfunds samlede produktion af varer og tjenester i en periode, sædvanligvis et år.

Microsoft Word − Nationalregnskab side 21.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

22 Nationalregnskab og

offentlige finanser

Skattetrykket i Danmark er stort set uændret siden mid-ten af 1990’erne. Skatter og afgifter udgør tilsammen 48 pct. af BNP.

Antallet af offentligt ansatte voksede hastigt op gen-nem 1970’erne. Lige siden starten af 1980’erne har lidt under en tredjedel af alle beskæftigede været offentligt ansatte.

I 2009 og 2010 var der underskud på de offentlige fi-nanser. Der har mellem 1999-2008 været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre underskud i 2002.

I 2010 udgjorde underskuddet 47 mia. kr., svarende til 2,7 pct. af BNP eller 8.526 kr. per indbygger. Under-skuddet på de offentlige finanser skyldes faldende skat-teindtægter og øgede offentlige udgifter i forlængelse af den økonomiske krise.

SKATTETRYK OFFENTLIGT OVERSKUD

38

40

42

44

46

48

50

52

19751980198519901995200020052010

Pct. af BNP

-12-10-8-6-4-202468

19751980 1985 1990 1995 200020052010

Pct. af BNP

www.statistikbanken.dk/nat01 og off3

OFFENTLIG ØKONOMI

Enhed 1990 1995 2000 2005 2010

Udgifter i off. forvalt. og service mia. kr. 470,0 607,0 699,2 819,1 1 011,0

Generelle offentlige tjenester pct. 20,1 18,0 16,5 13,6 13,3

Forsvar - 3,5 3,0 2,9 2,8 2,5

Offentlig orden og sikkerhed - 1,9 1,7 1,7 1,9 1,9

Økonomiske anliggender - 8,3 7,3 6,2 5,8 5,8

Miljøbeskyttelse - 0,5 0,9 1,1 1,1 0,8

Boliger og offentlige faciliteter - 1,0 1,1 1,5 1,0 0,6

Sundhedsvæsen - 11,9 11,6 12,0 13,4 14,5

Fritid, kultur og religion - 2,7 2,8 2,9 3,0 2,8

Undervisning - 12,5 12,6 13,5 13,7 13,8

Social beskyttelse - 37,7 41,1 41,6 43,7 43,9

Ansatte i off. forvalt. og service tusinde 786,3 798,9 835,1 843,2 860,2

Af alle beskæftigede pct. 29,7 30,4 30,3 30,5 30,6 www.statistikbanken.dk/off25 og nat18

VIDSTE DU AT Danmark har i årene frem mod 2010 afdraget så meget på den offentlige gæld, at det offentlige skyldte mindre væk, end andre skyldte det offentlige.

SKATTETRYK

De samlede skatter og afgifter sat i forhold til brut-tonationalproduktet i markedspriser.

Microsoft Word − Nationalregnskab side 22.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Penge og kapitalmarked

23

OBLIGATIONSRENTER AKTIEINDEKS OMXC

0

2

4

6

8

10

12

14

16

1990 1995 2000 2005 2010

Pct.

3-måneder

10-årig

100

150

200

250

300

350

400

450

500

1995 2000 2005 2010

1995=100

www.statistikbanken.dk/dnrenta og mpk13

DANMARKS NATIONALBANK

Enhed 1990 1995 2000 2005 2010

Aktiver i alt mio. kr. 132 357 157 441 237 796 391 996 486 144

Guldbeholdning - 3 720 3 531 4 683 6 941 16 938

Fordring på Den Int. Valutafond - 1246 880 5127 3557 17 833

Fordringer på udlandet - 52 707 53 578 110 851 204 204 397 085

Udlån - 6 246 49 670 67 635 139 619 17 969

Obligationer og aktier - 37 717 34 096 39 960 35 077 33 435

Andre aktiver - 19 038 15 686 9 540 2 598 2 884

Passiver i alt - 132 357 157 441 237 796 391 996 486 144

Seddelomløb - 24 453 31 434 40 650 50 953 56 697

Møntomløb - 2 530 3 222 4 148 5 264 5 844

Tildelte særlige trækningsrett. - 1470 1474 1869 1614 13 253

Forpligtelser over for udlandet - 1 361 2 200 3 143 2 391 3 134

Indlån - 13 115 3 219 52 460 15 028 11 645

Indskudsbeviser - 0 33 813 51 874 207 582 132 548

Statens løbende konto - 38 405 38 808 37 718 56 428 179 443

Andre passiver - 46 986 43 271 45 934 52 736 83 580 www.statbank.dk/mpk37

Den lange rente er betegnelsen for renten på lån med en lang løbetid. Den ti-årige obligationsrente anvendes tit som indikator for udviklingen i den lange rente. Den lange rente er gennem de seneste år faldet og lå i 2011 på et niveau omkring 2 pct. Udviklingen i den lange ren-te følger niveauet på de internationale pengemarkeder.

Den korte rente, dvs. renten på et lån med kort løbetid, har aldrig været lavere end i 2011, hvor den var helt nede på 0,62 pct. Renten på flexlån er variabel og base-rer sig på korte renter og skal tilpasses med aftalte mel-lemrum, fx årligt.

Der har været en tendens til markant stigende danske aktiekurser siden 1995. En udvikling, som har afspejlet tendensen på de internationale markeder. I 1998, 2001, 2002, 2008 og især i 2011 var der udbredte kursfald.

Det store kursfald i 2008 skete som følge af den finan-sielle krise, der begyndte i efteråret 2008. Siden da har aktiemarkederne globalt indhentet noget af det tabte, hvilket også afspejler sig på det danske aktiemarked. Denne udvikling vendte dog i 2011 grundet den euro-pæiske gældskrise.

VIDSTE DU AT Den lange rente var helt oppe på 21 pct. i 1981. En del af forklaringen er de høje inflationsforvent-ninger i den periode.

AKTIEINDEKSET OMXC (OMX COPENHAGEN) Fondsbørsens totalindeks, der angiver markedsværdien for samtlige af Fondsbørsens næsten 200 aktier. Indekset hed tidligere KAX.

Microsoft Word − Penge og kapitalmarked side 23.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

24 Udenrigsøkonomi

Betalingsbalancen sammenfatter Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet. I mange år havde Danmark et underskud på betalingsbalancen, som førte til en sti-gende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 1990 – bortset fra 1998 – haft overskud på betalingsbalan-cens løbende poster, hvilket har bidraget til, at gælden er faldet. Der var således et tilgodehavende over for ud-landet i 2010 eller med andre ord en positiv nettofor-mue.

En stor del af overskuddet på betalingsbalancens lø-bende poster udgøres af handlen med varer og tjene-ster. For vareeksporten er medicin, olie, maskiner og fø-devarer blandt de største varegrupper. I vareimporten er olie, biler, elektronik og tøj blandt de største varegrup-per. Danmark har i øvrigt siden midten af 1990’erne ek-sporteret mere olie, end vi har importeret. Handlen med tjenester har fået en stadig større betyd-ning gennem de seneste 20 år. I 1990 udgjorde ekspor-ten af tjenester 24 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester, mens andelen i 2010 var steget til 39 pct. Søtransport er den vigtigste tjenestehandelsaktivitet, og udgør over halvdelen af Danmarks tjenesteeksport.

BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER OG NETTOFORMUEN

-40-35-30-25-20-15-10-505

1015

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Pct. af BNP

Overskud på løbende poster

Nettoformue

www.statistikbanken.dk/nat01, bet6, bop6 og dndapu

Udenrigshandel med varer og tjenester

Enhed 1990 1995 2000 2005 2010

Eksport af varer mio. kr. 228 128 288 186 408 239 501 552 542 484

Eksport af tjenester - 73 291 77 957 193 676 260 484 339 943

Import af varer - 204 896 256 093 358 871 445 797 475 117

Import af tjenester - 62 240 73 974 170 418 222 169 291 798 www.statistikbanken.dk/bet6 og bop6

De fem største samhandelspartnere 2010

Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester

Mio. kr. Andel i pct. Mio. kr. Andel i pct.

Tyskland 123 953 14,1 Tyskland 136 088 17,4

Sverige 106 594 12,1 Sverige 91 487 11,7

USA 80 583 9,2 Storbritannien 55 163 7,1

Storbritannien 63 238 7,2 USA 54 978 7,0

Norge 59 804 6,8 Nederlandene 44 852 5,7 www.statistikbanken.dk/bop6

VIDSTE DU AT Kina er Danmarks fjerde-største importland med hen-syn til varer. Fra 2009 til 2010 steg importen af varer fra Kina med 26 pct.

NETTOFORMUEN OVER FOR UDLANDET Nettoformue kaldes også nettoaktiver og er defineret som Danmarks tilgodehavender i udlandet (aktiver), fratrukket Danmarks gæld til udlandet (passiver). Når aktiverne over-stiger passiverne, er Danmark formuende, mens Danmark har udlandsgæld, når passiverne er størst. Danmarks akti-ver og passiver opgøres af Danmarks Nationalbank.

Microsoft Word − Udenrigsøkonomi side 24.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Erhvervslivet på tværs

25

NYE FIRMAER. 2009

0 1 2 3 4 5 6 7

Finansiering og forsikringIndustri, råstof og forsyning

Landbrug, skovbrug og fiskeriInformation og kommunikation

Off. adm., undervisning og sundhedKultur, fritid og anden service

Bygge og anlægEjendomshandel og udlejning

Handel og transport mv.Erhvervsservice

Tusinde firmaer

www.statistikbanken.dk/demo4

KONKURSER

Enhed 2007 2008 2009 2010 2011

Konkurser i alt antal 2 401 3 709 5 710 6 461 5 468

Landbrug, skovbrug og fiskeri - 27 35 70 65 114

Industri, råstof og forsyning - 194 236 403 441 356

Bygge og anlæg - 439 722 980 1 005 774

Handel og transport mv. - 768 1 147 1 677 1 751 1 607

Engroshandel - 242 325 471 500 465

Detailhandel - 223 327 498 516 439

Information og kommunikation - 114 157 228 241 211

Finansiering og forsikring - 83 107 176 301 299

Ejendomshandel og udlejning - 45 150 326 339 287

Erhvervsservice - 288 409 663 790 632

Off. adm., undervisning og sundhed - 43 39 64 73 104

Kultur, fritid og anden service - 61 93 99 145 126

Uoplyst aktivitet - 339 614 1 024 1 310 958 www.statistikbanken.dk/konk4 og konk2

En stærk iværksætterkultur er en vigtig kilde til fornyel-se i samfundet, så der kan skabes nye forretningsmulig-heder og nye arbejdspladser. Antallet af nye firmaer var 27.370 i 2009. Heraf blev 22 pct. etableret inden for er-hvervsservice, mens kun 4 pct. startede inden for indu-stri.

Der blev i 2009 skabt betydeligt færre nye firmaer i Dan-mark end i de foregående år, idet der var en nedgang på 26 pct. fra 2008 til 2009. Det er første gang siden 2002, at antallet af nye firmaer er faldet.

I 2011 gik i alt 5.468 virksomheder konkurs. Det er et fald på 15 pct. i forhold til 2010, hvor 6.461 virksomhe-der gik konkurs. 2010 er således fortsat året med det højeste antal konkurser i statistikkens historie, der går tilbage til 1979. Antallet af konkurser i 2011 var lidt la-vere end i 2009, men væsentligt højere end alle år før 2009.

VIDSTE DU AT En del nystartede firma-er lukker igen inden for nogle få år. Seks ud af ti firmaer opstartet i 2001 eksisterede ikke ved udgangen af 2008.

ERHVERVSSERVICE Dækker over en lang række forskelligartede serviceer-hverv inden for den private sektor så som advokatvirk-somhed, reklamebureauer, rengøringsvirksomhed, mv.

Microsoft Word − Erhvervslivet på tværs side 25.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

26 Erhvervslivets sektorer

Dansk landbrug har været under forandring i mange år. Der bliver generelt færre af de små landbrug, mens de store landbrug bliver større. Siden 1970 er antallet af bedrifter under 50 hektar reduceret fra 140.000 til 28.000, mens antallet af bedrifter over 50 hektar er vok-set fra 9.000 til 14.000.

Tendensen går mod øget stordrift og nedlæggelse af det, man kan kalde familielandbrug. Den væsentligste årsag er, at bedre og større maskiner som fx fodrings-anlæg og malkerobotter har gjort større landbrugsbe-drifter mulige, mens det har været sværere at få de mindre familielandbrug til at løbe rundt.

Industrien er i vid udstrækning afhængig af samhandlen med udlandet. Eksporten udgjorde således 64 pct. af in-dustriens omsætning i 2010. Medicinalindustrien var med 92 pct. den branche, hvor den største del af om-sætningen kom fra eksport. Svinekød, lægemidler, gas og olie samt vindmøller er nogle af de mest producerede og eksporterede varer.

LANDBRUG FORDELT EFTER AREALSTØRRELSE

0

20

40

60

80

100

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

>50,0 ha 30,0-49,9 ha < 30,0 haTusinde bedrifter

www.statistikbanken.dk/bdf og bdf07

INDUSTRIENS OMSÆTNING

Enhed 2000 2005 2010

Råstofindvinding og industri mio. kr. 475 988 590 058 630 552

Råstofindvinding - 2 417 56 053 54 310

Industri - 473 571 534 005 576 242

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri - 112 557 133 114 156 862

Tekstil- og læderindustri - 14 441 9 810 8 508

Træ- og papirindustri, trykkerier - 39 641 41 396 29 349

Kemisk industri og olieraffinaderier mv. - 44 185 51 860 63 604

Medicinalindustri - 25 892 35 085 36 059

Plast-, glas- og betonindustri - 37 286 41 082 40 290

Metalindustri - 41 933 48 866 41 259

Elektronikindustri - 27 616 26 063 26 235

Fremst. af elektrisk udstyr - 17 390 13 384 16 430

Maskinindustri - 58 014 79 657 102 271

Transportmiddelindustri - 20 989 15 319 13 651

Møbel og anden industri mv. - 33 628 38 370 41 724 www.statistikbanken.dk/oms2

VIDSTE DU AT Industriens ti største virksomheder tegner sig tilsammen for en fjer-dedel af industriens samlede omsætning.

INDUSTRI Fremstillingsvirksomheder, som beskæftiger sig med me-kanisk, fysisk eller kemisk omdannelse af materialer eller stoffer til nye produkter.

Microsoft Word − Erhvervslivets sektorer side 26.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Erhvervslivets sektorer

27

PERSONTRANSPORT FORDELT EFTER TRANSPORTMIDDEL. 2010

Bil

Bus

Tog

Cykel/knallert

Motorcykel

Fly

Skib

mio. personkm.

www.statistikbanken.dk/pkm1

REJSER OG OVERNATNINGER FORDELT EFTER UDVALGTE NATIONALITETER

Enhed 2007 2008 2009 2010

Overnatninger i alt tusinde 45 609 44 717 42 185 42 489

Lejede feriehuse - 16 465 15 538 14 625 14 302

Heraf: Tyskere pct. 65 64 66 66

Danskere - 24 24 24 24

Nordmænd - 5 5 4 4

Svenskere - 2 2 1 1

Hoteller og feriecentre tusinde 15 083 14 635 13 601 14 627

Heraf: Danskere pct. 61 62 62 60

Nordmænd - 8 8 8 9

Svenskere - 8 8 7 8

Tyskere - 5 4 4 4

Campingpladser tusinde 11 684 12 169 11 769 11 448


Tyskere - 16 15 15 15

Nordmænd - 2 2 2 2

Svenskere - 2 2 1 1

Vandrerhjem, havne m.fl. tusinde 2 377 2 375 2 189 2 112 www.statistikbanken.dk/turist

En gennemsnitlig dansker transporterer sig 12.900 km om året. 85 pct. af distancen tilbagelægges i person- og varebiler, mens tog og bus er de anden- og tredjemest almindelige transportformer. 3 pct. af den samlede per-sontransport tilbagelægges på cykel eller knallert, mens motorcykel står for 1 pct.

Spanien var det mest populære feriemål, når danskerne holdt ferie i udlandet i 2010, da 13 pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Sverige var det næstmest besøgte land med 9 pct. af de lange ferierej-ser. Vores tyske naboer var også populære med 8 pct. af de lange ferierejser. Til sammenligning gik 7 pct. af alle lange ferierejser til Italien, ligesom en tilsvarende andel ferier foregik i Norge.

Fly var med 59 pct. af alle lange ferierejser det fore-trukne transportmiddel, når danskerne skulle til ud-landet i 2010. Blev den lange ferierejse holdt i Danmark, var bilen med 75 pct. den klart mest populære trans-portform.

VIDSTE DU AT Danskerne stod selv for 60 pct. af alle overnatninger på danske hoteller i 2010. Det kan fx være i forbindel-se med forretningsrejser, kurser eller weekendophold på en kro eller lignende.


Erhvervslivets sektorer

27

PERSONTRANSPORT FORDELT EFTER TRANSPORTMIDDEL. 2010

Bil

Bus

Tog

Cykel/knallert

Motorcykel

Fly

Skib

mio. personkm.

www.statistikbanken.dk/pkm1

REJSER OG OVERNATNINGER FORDELT EFTER UDVALGTE NATIONALITETER

Enhed 2007 2008 2009 2010

Overnatninger i alt tusinde 45 609 44 717 42 185 42 489

Lejede feriehuse - 16 465 15 538 14 625 14 302

Heraf: Tyskere pct. 65 64 66 66

Danskere - 24 24 24 24

Nordmænd - 5 5 4 4

Svenskere - 2 2 1 1

Hoteller og feriecentre tusinde 15 083 14 635 13 601 14 627


Nordmænd - 8 8 8 9

Svenskere - 8 8 7 8

Tyskere - 5 4 4 4

Campingpladser tusinde 11 684 12 169 11 769 11 448


Tyskere - 16 15 15 15

Nordmænd - 2 2 2 2

Svenskere - 2 2 1 1

Vandrerhjem, havne m.fl. tusinde 2 377 2 375 2 189 2 112 www.statistikbanken.dk/turist

En gennemsnitlig dansker transporterer sig 12.900 km om året. 85 pct. af distancen tilbagelægges i person- og varebiler, mens tog og bus er de anden- og tredjemest almindelige transportformer. 3 pct. af den samlede per-sontransport tilbagelægges på cykel eller knallert, mens motorcykel står for 1 pct.

Spanien var det mest populære feriemål, når danskerne holdt ferie i udlandet i 2010, da 13 pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Sverige var det næstmest besøgte land med 9 pct. af de lange ferierej-ser. Vores tyske naboer var også populære med 8 pct. af de lange ferierejser. Til sammenligning gik 7 pct. af alle lange ferierejser til Italien, ligesom en tilsvarende andel ferier foregik i Norge.

Fly var med 59 pct. af alle lange ferierejser det fore-trukne transportmiddel, når danskerne skulle til ud-landet i 2010. Blev den lange ferierejse holdt i Danmark, var bilen med 75 pct. den klart mest populære trans-portform.

VIDSTE DU AT Danskerne stod selv for 60 pct. af alle overnatninger på danske hoteller i 2010. Det kan fx være i forbindel-se med forretningsrejser, kurser eller weekendophold på en kro eller lignende.


28 Hvad er statistik?

Statistik er en nøgle til at forstå samfundet. Derfor er det godt at vide noget om statistik, og hvad man kan bruge den til. Statistik er nemlig andet end lange rækker af tal og avancerede beregninger. Det er også tal, der kan bruges til sammenligning med tidligere tider eller andre lande.

STATISTIK ER ANDET OG MERE END RÆKKER AF TAL

Statistik er andet og mere end en beskrivelse af et emne ved hjælp af tal. Med statistik er det nemlig muligt at se en udvikling år for år eller undersøge forskellen mellem lande. Statistik er altså også tal til sam-menligning. Statistik kan godt starte som lange rækker af tal, men tal-lene kan gøres overskuelige med figurer.

Data til statistikker kan komme fra mange kilder, og der er forskel på, hvor håndfaste statistiske data er. Data fra spørgeskemaer er fx typisk mere usikre end data fra registre.

Danmarks Statistik producerer statistik på alle de områder, der er vist i pjecen, for at gøre det nemmere at forstå den verden, vi lever i. Hvert år spørger Danmarks Statistik fx danskerne, om de har internet, og hvad de bruger det til.

Det giver viden, der kan bruges af politikere, journalister, studerende og mange andre til at skabe debat og udvikling i samfundet. Er det fx godt eller skidt, at så mange danskere har adgang til internettet, som det er tilfældet?

Hvis man gentager undersøgelsen hvert år, kan man med tiden se, om danskerne får større eller mindre mulighed for at bruge internettet, og om deres vaner på internettet ændrer sig.

Danmarks Statistik benytter sig ofte af data fra administrative regi-stre. Et register er en database med oplysninger om fx borgere, virk-somheder eller faggrupper. Danske registerdata har generelt en høj kvalitet. Jo højere kvalitet, jo bedre og mere dækkende en statistik får man.

.

FRA TAL TIL STATISTIK

Når data i form af tal skal laves om til en egentlig statistik, bruger man ofte simple udregninger med plus, minus, gange og dividere.

Andre gange benyttes procentregning til at præsentere statistik. Pro-center gør det tit nemmere at overskue tal og formidle dem grafisk, fx i form af et såkaldt cirkeldiagram. Her er et eksempel:

FAMILIER FORDELT EFTER ÅRLIG FAMILIEINDKOMST. 2009

Over 1 million kr. 5 pct.

500.000 kr. - 1 million kr. 28 pct.

300.000 kr. - 500.000 kr. 23 pct.

Under 300.000 kr. 43 pct.

Figuren er blevet til på denne måde: Først skal man kende antallet af familier i Danmark (2,8 mio.). Det kan man i Danmarks Statistik finde ud af ved at lave et udtræk fra CPR. Derefter undersøger man, hvilke personer der lever i hver familie, og via andre registre finder man ud af, hvad indtægten for hver person i familien er.

Et computerprogram beregner derefter for hver eneste af de 2,8 mio. familier, hvad deres samlede indkomst er og opdeler familierne efter, hvor stor deres indkomst er. Derefter opdeler og tæller man, hvor mange der fx har 0-300.000 kr. i indkomst. Det har lidt over 1,2 mio. familier, hvilket svarer til 43 pct. Kun en lille del af Danmarks befolk-ning har hvert år mere end 1 mio. kr. i indtægt.

REGISTRE Et eksempel på et register er CPR (det Centrale Personregister), der inde-holder en række informationer om hver dansker, fx fødselsdato og bopæl. Oplysninger om firmaer ligger i et register kaldet CVR (det Centrale Virk-somhedsregister), og der findes en række andre registre

Microsoft Word − Hvad er statistik.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

Prøv selv at lave statistik

29

Det er ikke svært at lave simple statistikker. Alligevel vil man hurtigt opdage, at statistik er virkeligheden puttet i kasser, og det er ikke altid lige nemt at gøre. Til gengæld kan statistik fortælle historier om samfundet, som er værd at lytte til. Det kræver dog, at man ved, hvordan statistikken skal fortolkes.

DET KAN VÆRE LET AT LAVE STATISTIK …

Hvis man i en skoleklasse vil lave en simpel statistik over, hvor mange der bor hos begge deres forældre, hos deres far, hos deres mor – eller måske slet ikke hos nogen af dem – kan det gøres sådan her:

Skriv de forskellige muligheder op på tavlen og bed hver elev fortælle, hvad der passer på dem. Tæl alle svarene sammen, hvilket bør give det samlede antal elever i klassen. Hvis der er 24 elever i klassen, kan resultatet fx blive ligesom tabellen nedenfor:

BØRN OG UNGE FORDELT EFTER FAMILIETYPE. 2011

Befolkningen Klassen1

Antal Pct. Antal Pct.

Børn og unge, 6-16 år 752 733 100,0 24 100,0

Bor hos far og mor 505 068 67,1 15 62,5

Bor hos mor og evt. partner 205 308 27,3 7 29,2

Bor hos far og evt. partner 30 675 4,1 1 4,2

Bor ikke hos forældrene 11 682 1,6 1 4,2 1 Et tænkt eksempel på en fordeling og ikke et udtryk for, hvordan udfaldet konkret vil være. www.statistikbanken.dk/brn05

Hvis man gentager undersøgelsen hvert år, vil man få en statistik, der viser en udvikling over tid. De store tal i venstre side af tabellen oven-for kommer fra en opgørelse, der gentages hvert år. Da den blev lavet i 1980, viste den, at 81 pct. af alle 6-16-årige boede hos begge deres forældre. I 2011 var tallet som nævnt i tabellen faldet til 67 pct.

Når man så ved, at der nu er færre børn og unge, der bor hos begge deres forældre, kan man begynde at diskutere, hvorfor det er sådan. Det kan tallene nemlig ikke umiddelbart forklare. Man kan sige, at mens statistikken er byggestenene, er mennesker håndværkerne, der bygger huset færdigt og finder ud af, hvad stenene skal bruges til.

… MEN ALLIGEVEL SKAL MAN VÆRE PÅ VAGT!

Det er dog alligevel ikke så simpelt at lave statistik som i eksemplet med klassen. Måske bor nogle af eleverne noget af tiden hos deres mor og noget af tiden hos deres far. Men hvis de kun får lov til at sva-re på, om de bor hos deres mor eller deres far, bliver statistikken ikke et fuldstændigt spejlbillede af virkeligheden.

Det er et godt eksempel på, at man skal vide, hvordan en statistik skal fortolkes. Alle statistikker indeholder begrænsninger, og jo mere man ved om baggrunden for statistikken, jo bedre er man rustet til at tolke den rigtigt. I den officielle statistik laver man derfor en grundig be-skrivelse af, hvordan en statistik er blevet til.

INDEKS

Mange statistikker benytter indeks. Et indeks bruges især til at beskri-ve samfundsudviklingen inden for økonomiske områder som priser og produktion. Et eksempel på et simpelt indeks er forbrugerprisindekset. Det viser, hvor meget priserne på dagligvarer, tøj og meget andet sti-ger år for år.

Et indeks sættes til værdien 100 i et bestemt år. Hvis det så stiger til 110, betyder det, at værdien er steget 10 pct. Hvis det stiger til 200, betyder det, at værdien er fordoblet.

FORBRUGERPRISINDEKS

1900 1930 1960 1990 2011

Forbrugerprisindeks 100 188 531 4 251 6 609 www.statistikbanken.dk/pris8

Når indekstallet er 6.609 i 2009, betyder det, at prisen var ca. 66 gan-ge højere i 2011 end i 1900. Man kan også finde ud af, hvor mange gange højere prisen var i 2009 end i 1960 ved at dividere indekset for 2011 med indekset for 1960 (6.609:531 = 12,4). Prisen var altså 12 gange højere i 2011 end i 1960.

Microsoft Word − Prøv selv at lave statistik.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.

I Danmarks Statistik udarbejder vi tal for stort set alle områder af samfundslivet.

Statistikken bliver til, så borgere, virksomheder, offent-lige institutioner og politikere kan følge med i sam-fundsudviklingen og herved bidrage til bl.a. debat og beslutninger.

Vi sætter en ære i at udarbejde statistik, som er til at stole på. Vi opgør tallene uafhængigt af økonomiske og politiske særinteresser.

Statistikkerne skal på gaden så hurtigt som muligt. Derfor arbejder vi målrettet på at nedbringe tiden, fra vi modtager data, til de endelige tal bliver offentlig-gjort.

Vi har altid brugerne i tankerne, når vi formidler tal-lene. Tallene skal være lige til at få fat i, nemme at forstå og lette at bruge.

Vi annoncerer, hvornår vores statistikker udkommer et år frem i tiden.

Vores tal og publikationer bliver offentliggjort på vo-res hjemmeside dagligt kl. 9.00.

På samme tidspunkt udkommer også det elektroni-ske nyhedsbrev Nyt fra Danmarks Statistik med de overordnede tal og tendenser.

For at statistikkerne kan sammenlignes på tværs af landene, samarbej-der vi internationalt om, hvordan de skal opgøres og formid-les.

Statistikkerne bygger på data fra flere forskellige kilder. Offentlige myndigheders administrative registre (fx CPR) er en væsentlig kilde.

Derudover danner indberetninger fra dan-ske virksomheder og interview med bor-gere også grundlag for statistikkerne.

Langt hovedparten af den officielle statistik skal laves ifølge EU’s lovgivning.

Danmarks Statistik er en statslig institution i Økonomi- og Indenrigsministeriet med ca. 550 medarbejdere.

For os er drivkraften at beskrive samfundsudviklingen og levere materialet til den demokratiske debat.

Læs mere om Danmarks Statistik på www.dst.dk/profil

Om Danmarks StatistikDanmarks Statistik blev grundlagt i 1850 – samme år som folkestyret blev indført med grundloven af 1849. Institutionens formål var dengang som nu at producere statistik, der kunne danne et objektivt fundament for demokratisk debat og beslutninger.

Vidste du at... der faktisk er mennesker bag tallene og du er altid velkom-men til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

30

Vidste du at... Danmark i tal findes også i en engelsk version,Denmark in Figures, der ligeledes er gratis.

Hvis du vil vide mere om statistikDanmarks Statistik udgiver en lang række publikationer hvert år. Årbøger og temapublikationer beskriver og analyserer samfundet og kan bruges af alle – fra studerende til politikere

31

STATISTISK åRBOG Den store fortælling om Danmark og danskerne i tekst, tabeller og figurer. Fra kultur til økonomi, fra transport til forbrug, fra skole til erhverv. Årbogen giver et omfattende, aktuelt og samfundsrelevant tidsportræt. Udkommer hvert år i juni.

Se årbogen på www.dst.dk/aarbog

STATISTISK TIåRSOVERSIGT Tiårsoversigten giver et overblik over de seneste ti års udvikling af det danske samfund. For alle der ønsker at beskæf-tige sig med samfundsudviklingen. Tiårsoversigten udkommer hvert år i august og er velegnet til undervisning. Se mere på www.dst.dk/tiaar

TEMAUDGIVELSERHvert år udgiver Danmarks Statistik en række temabø-ger. Bøgerne stiller og besvarer en række spørgsmål om samfundet:

• Kriminalitet – med detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra forbrydelse til dom og straf.

• Indvandrere i Danmark - giver et bredt og nuanceret billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund.

• Offentligt forsørgede - sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige.

• Kvinder & Mænd - belyser ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark.

Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København Ø

Tlf. 39 17 39 [email protected]

Udgivet: Marts 2012Oplag: 10.000 Pris: 20 kr.

Tryk: Rosendahls-SchultzFotos: Scanpix og Image- select

ISBN 978-87-501-1976-0 TrykISBN 978-87-501-1978-4 Web

ISSN 0107-7139 TrykISSN 1601-1023 Web Redaktion: Margrethe Pihl Bisgaard

DANMARK I TAL 2012 - Danmarks Statistik · 2012-03-29 · Geografi 4 Befolkning og ... 1970 1975...

Documents

Transcript of DANMARK I TAL 2012 - Danmarks Statistik · 2012-03-29 · Geografi 4 Befolkning og ... 1970 1975...