Danish University Colleges

Studerende i udvikling

Vil du være med til at finde nye veje i praksis?

Geyti, Anna-Maj Stride; Abrahamsen, Seline Thy; Bundesen, Ditte Bjerrisgaard; Tellerup,Susanne

Publication date:2012

Document VersionPre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen har endnu ikke gennemgået peer-review(fagfællebedømmelse) og redigering.

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Geyti, A-M. S., Abrahamsen, S. T., Bundesen, D. B., & Tellerup, S. (2012, aug). Studerende i udvikling: Vil duvære med til at finde nye veje i praksis?

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 14. Jun. 2020

Studerende i udviklingVil du være med til at finde nye veje i praksis?

UNIVERSITYCOLLEGELILLEBÆLTAugust 2012

Studerende i events - læs side 6 Et plus på CV’et - læs side 6 En bacheloropgave som praksisforskning - læs side 4

Pædagogstuderende om at arbejde med borger-inddragelse i projekt om udviklingshæmmede: ”Det var en øjenåbner”

BA-projekt endte for syge-plejerskestuderende som informationsmateriale på Kolding Sygehus.

Udviklingsprojekt ud-fordrer radiografstude-rende, der stiller skarpt på patientkommunikation på OUH.

I AVISEN:

Mød nogle af de studerende, der har haft udvikling af praksis tæt på deres studie

LÆS OGSÅ OM

Studievejlederen: Derfor kan deltagelse i udviklingsarbejde lette vejen til første job

Udviklingsparlør

Studerende i Events

Underviseren: Sådan belønnes studenterdeltagelse

Tre ergoterapeut-studerende – èn bacheloropgave

Projektportal Vidste du, at

rekruttering af stu-derende til udviklings-projekter, annonceres på projekt portalen på

stud.ucl.dk?

LEDER

Et lille skridt foran Indholdsfortegnelse

At vælge uddannelse er et stort valg i et ungt men-neskes liv. At vælge en professionuddannelse er et modent valg, der er drevet af et ønske om at gøre en forskel for andre mennesker.

Hvert år siger University College Lillebælt velkom-men til flere tusinde studerende, der i løbet af de efterfølgende tre til fire år uddanner og specialiserer sig inden for en af vores ni professionsuddannelser.

I denne periode er det vores fornemmeste opgave at udruste disse studerende med de kompetencer, der gør dem i stand til at takle de mangfoldige udfordringer, de som færdiguddannede bliver stillet overfor.

Men hos University College Lillebælt har vi en vision om at gøre mere endnu. Vores studerende skal ikke blot være på højde med den praksis, de om få år skal være en del af - De skal også være et lille skridt foran.

Derfor insisterer University College Lillebælt på, at studerende deltager i udviklingsprojekter i løbet af deres studietid, så de – udover deres klassiske professionskompetencer - udvikler relevante ud-viklingskompetencer, der efterspørges i den danske velfærdssektor.

Ambitionen er, at University College Lillebælt systematisk involverer studerende. Udvikling må aldrig blive noget, der bygges oven på uddannelsen - det er uddannelse!

University College Lillebælt forpligtiger sig derfor til at skabe interessante udviklingsforløb, der bidrager til studieglæde, variation, øget tværfaglighed og fasthol-delse.

Når man begynder på en professionsuddannelse, er man ofte meget optaget af sin egen profession, og udsynet til at deltage i tværfaglige udviklings-aktiviteter kan for nogen være

svær at spotte. I denne avis zoomer vi derfor ind på nogle af de studerende, der som del af deres uddan-nelse hos University College Lillebælt, har deltaget i udviklingsprojekter. De beretter om gevinsterne ved at deltage i denne type studieaktiviteter – og om frustrationerne! Studievejledere og udviklingskon-sulenter sætter ord på, hvordan udviklingsarbejde kan pynte på CVét og måske lette vejen til det første job. Og så leverer vi en komplet guide til dig, der vil være klogere på udviklingsarbejde i University College Lillebælt – og vil være et lille skridt foran.

God fornøjelse.

Steffen Svendsen

UdviklingsdirektørUniversity College Lillebælt

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT August 2012

2

Vidste du, at pro-fessionshøjskolerne

er forpligtiget af Uddan-nelsesministeriet på, at op til 50% af alle bachelorpro-jekter skal inddrage kon-krete problemstillinger

fra praksis?

Udviklingsprojekt udfordrer radiografstuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

In Danish, Please . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Udviklingshæmmede som teknologiudviklere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Studerende opfylder kommunikationsbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Hold da hel Event . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Her er gule roden! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Tre ergoterapeutstuderende, tre udviklingsprojekter, èn bacheloropgave som praksisforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Et plus på CV’et . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Har du en udvikler i maven? . . . . . . . . . . . . . 8

RedaktionUdviklingschef Susanne Tellerup (ansvarshavende)sute@ucl.dkSeline Thy AbrahamsenAnna-Maj Stride GeytiDitte Bjerrisgaard Bundesen

Udgivet afUdvikling & VidenUniversity College LillebæltLucernemarken 15260 Odense S

Heidi og Julie har taget fat på at undersøge, om patienterne ved en radiologisk undersøgelse på Odense Universitets Hospital opfatter kommunikationen lige så positivt som personalet selv. En spændende og særdeles relevant opgave for de to radiografstu-derende og for afdelingen, der potentielt kan forbedre praksis.

- Det er spændende, fordi det rent faktisk er noget, der batter for patienterne. Deres oplevelse af undersøgelsen er utroligt vigtig. Patienterne skal føle sig velkomne og velinformerede. På et sygehus er det jo specielt vigtigt, at der ikke sker misfor-ståelser, fastslår Heidi, mens Julie nikker. Julie fortsætter:

- Vi har lært rigtigt meget om etik og henvendelsesformer på uddannelsen, som vi kan bruge. Altså en god teoretisk ballast. Men et spørgsmål er jo fx, om patienten glemmer alt det posi-tive, hvis kirurgen ender med at sige ”Desværre, vi kan ikke redde dit ben”.

Udviklingsprojekter forpligter

Udviklingsprojektet er et ønske fra selve afdelingen på OUH.

In Danish, Please- Eller en udviklingsparlør

En hjælpende hånd til dig, der er på vej ud i udviklingsjunglen.

Learning by Developing: Studerende og professionelle samarbejder om udvikling og innovation for at løse konkrete problemstillinger fra praksis.

Aktionslæring: Udvikling af praksis ved løbende at ekspe-rimentere med, undersøge og reflektere over konkrete situatio-ner og aktiviteter.

Praksisforskning: Anvendelse af forskningsbaserede princip-per for udvikling, evaluering og dokumentation af praksis – for praksis.

Udviklingsviden: Erfaringsbaseret viden, der produceres og doku-menteres i udvikling af praksis.

Innovation: At se muligheder og omsætte disse til en værdi, der kan være økonomisk, social, kulturel, mellemmenneskelig og samfundsmæssig.

Brugerdreven innovation: Innovation, der tager afsæt i bru-gernes erkendte og uerkendte behov.

Professionslaboratorium: Et mødested for studerende, virksomheder, praktikere, for-skere og borgere med viden om et givent emne og interesse i at udvikle relevant viden og robuste løsninger til gavn for professioner, praksis, uddannelse og borgere.

Kvantitativ metode: Anvendes til at undersøge, hvor mange ud af en given population, der fx er, mener, bor eller gør noget bestemt. En population er de mennesker, institutioner, lande, dyr mm., der er talt med i undersøgelsen, som fx kan være en spørgeskemaundersøgelse el-ler indhentning af statistiske data.

Kvalitativ metode: Kan fx være interviews, deltage-robservationer og casestudier. Kvalitativ metode anvendes, når man vil undersøge og forklare sociale fænomener, dvs. hvad, hvordan og hvorfor fx menne-sker, grupper og organisationer gør som de gør.

Udviklingsprojekt udfordrer radiografstuderendeEt udviklingsprojekt for Radiologisk afdeling på Odense Universitets Hospital udfordrer Heidi Warming og Julie Hauge Andersen, der er midt i deres bachelorprojekt på Radiografuddannelsen i Odense. Alligevel er spændingen og humøret højt.

Det er et Learning by Develo-ping projekt, hvor studerende samarbejder med praksis om en løsning på et reelt problem. Det betyder, at der er et reelt ønske fra afdelingen om at få belyst, hvorvidt der er kommunika-tionsbrister mellem personalet, der udfører undersøgelsen og patienten.

- Afdelingen forpligter sig til at gennemføre de ting, vi når frem til gennem undersøgelsen, hvis resultaterne er fornuftige. Det forpligter os, for vi skal leve op til både vores egne, vores vejleders og deres forventninger. Samtidig skal anvisningerne være realisti-ske og mulige at praktisere, siger Julie.

Det er således den gensidige forpligtelse og muligheden for at forbedre praksis, der gør det spændende at arbejde med udviklingsprojekter. Men det er ikke lutter lagkage for de to kvantitativt tænkende radiograf-studerende.

Udviklingsprojekter udfordrer

Ikke nok med at projektet udfor-drer Heidi og Julie til at yde deres bedste, så kaster de sig også over

i den kvalitative boldgade. Ingen af dem har nemlig før stiftet bekendtskab med den kvalitative metode der er mest hensigts-mæssig, når det handler, om den enkelte patients opfattelse af et forløb.

- Altså vi har jo hverken lavet en interviewguide, et kvalitativt interview eller prøvet den form for databehandling før. Heller ikke transskribtioner. Så det er helt nyt, siger Julie spændt.

Men her stopper udfordringerne for de to ikke. Udviklingsprojek-tet vender nemlig op og ned på det normale bachelorforløb. I stedet for at lave et pilotprojekt på modul 13, altså før selve bachelorprojektet, så krævede Learning by Developing model-len, at de skulle ud og obser-vere praksis. De to studerendes observationer skulle være et ”neutralt spejl” på den eksiste-rende praksis og sikre, at begge parter havde samme billede af kommunikationen. Samtidig fungerer observationerne som grundlaget for Heidi og Julies problemformulering og den videre undersøgelse.

- Vi fik en god forståelse af situationen gennem observatio-

nerne, men modsat de andre bachelorgrupper har vi ikke afprøvet vores metode. Så det er svært at vurdere, eksempelvis hvor lang tid tingene tager, og derfor prøver vi at forberede os på de ting, der kan gå galt. Det er jo mennesker, vi undersøger, siger Heidi.

Blandt andet falder snakken på, om undersøgelser bliver aflyst eller om patienterne ikke ønsker at lade sig interviewe efter undersøgelsen. Faktorer, der kan få tidsplanen til at skride. Al-ligevel er humøret højt hos de to studerende, for det, der vægter mest, er ikke udfordringerne, men det faktum, at de er med til at gøre en forskel for fremtidige patienter.

Heidi Warming og Julie Hauge Andersen

3

Vidste du, at University College Lillebælt i 2012 har gang i mere end 260 udviklingsprojekter?

ØJENÅBNER:

Udviklingshæmmede som teknologiudviklere

Camilla deltog sammen med studerende fra pædagog-, fysioterapeut og ergoterapeut-uddannelsen ved UCL i udviklingsprojektet I-Space. I en gruppe af pædagogstuderende og borgere fra aktivitetstilbuddet Odensevej i Assens, et aktivitets-tilbud for voksne udviklingshæm-mede, udviklede hun bud på nye innovative produkter.

- Formålet med projektet var at videreudvikle et spil, så udvik-lingshæmmede borgere kunne

bruge det og samtidig finde ud af, hvordan spillet kunne motivere til øget fysisk aktivitet. Vi motiverede borgerne til selv at komme med deres ideer og videreformidlede dem, uden at misfortolke, siger Camilla.

Alle på lige fod

- Det var sådan lidt på gefühl. Vi vidste lige så lidt om spillet, som de gjorde. Der var virkelig en ligeværdighed mellem os. Vi havde slet ikke den almindelige

pædagogrolle, der kan være lidt bedrevidende og magtbetonet, fortæller Camilla.

Netop ligeværdigheden mellem deltagerne i gruppen ser Camilla som en af de bedste ting i pro-jektet. Alle startede fra scratch med en spilledag og mødtes senere for at udveksle erfaringer med det interaktive spil. På akti-vitetsstedet var man dog usikre på, hvorvidt borgerne ville være med og kunne bidrage. Det var ikke noget, der var prøvet før.

- Men de ville jo gerne. Der kom masser af ideer. Både spillefor-slag, men også mere teknologiske forslag fx at lydene ikke skal være en sekvens, for så piber høre-apparater, og at lyset skal være klarere, så de kan ses udenfor i solen. Meget relevante pointer, fastslår Camilla; stolt på de udvik-lingshæmmedes vegne.

Vores borgere kan mere end vi lader dem

Camilla har altid interesseret sig for borgerinddragelse og livskva-litet, men de gode resultater fra I-Space projektet har været en øjenåbner. Blandt andet ser hun kritisk på pædagogers tendens til at planlægge alt til punkt og prikke – hen over hovedet på borgerne.

- Jeg har virkelig fået øjnene op for, at borgerne ligger inde med nogle ressourcer, der ikke bliver brugt i dagligdagen. Hvorfor spørger man ikke borgerne? Der hersker en ide om, at de ikke kan forholde sig til tingene. Men det er oplagt, for mig, at man skal spørge borgerne, hvad de kunne tænke sig, fortæller Camilla.

At selvbestemmelse giver større livskvalitet blev fastslået yderligere, da borgerne deltog

i en præsentation af gruppens spilprototyper på Syddansk Universitet.

- De blev jo lige pludselig 10 cen-timeter højere, for de prototyper havde de jo udviklet. De var så stolte, fortæller hun.

Tager erfaringerne med sig

Camilla deltager i et nyt udvik-lingsprojekt i forbindelse med sin praktik. Projektets fokus er på motorik i stedet for borgerind-dragelse, men alligevel bruger hun sine erfaringer i alt, hvad hun gør.

- Jeg er blevet meget bevidst om at inddrage borgerne mere. Det er noget så basalt som tøjvalget. Hvis de ikke kan overskue så meget, så tager jeg tre forskellige trøjer ud, de kan vælge i mellem. Så finder vi en balance, der pas-ser. Det giver dem alligevel et eller andet, at de selv har valgt, siger Camilla.

For Camilla handler det altså om, ikke at tage de små ting væk fra borgerne, der kan give dem kvalitet i tilværelsen.

FAKTA

I-SpaceProjektets formål er at udvikle interaktive træningselemen-ter, der kan anvendes til at genskabe lysten til bevægelse og træning hos f.eks. udviklingshæmmede. Projektet ledes af Syddansk Universitet i Odense og udføres i samarbejde med Play Alive, der udvikler intelligente legeredskaber. Udover deltagelsen i udviklingsgruppen ”Borgere som teknologi-udviklere” deltog University College Lillebælts studerende i udviklingsgrupperne ”Værksted for krop og bevægelse” og ”Specialgruppen”.

Resultaterne af I-SpaceUdviklingsgruppen ”Borgere som teknologiudviklere”, som Camilla var en del af, udviklede fire prototyper i samarbejde med de udviklingshæmmede. Et huskespil, en rytmeboks, en forhindringsbane og flaskehalsen peger på. Deres prototyper blev modtaget rigtigt godt og er blevet præsenteret forskel-lige steder i landet. Alle prototyperne, fra de forskellige udviklingsgrupper, er samlet i et idékatalog.

Pædagogstuderende i Odense, Camilla Hansen deltog i I-Space udvik-lingsgruppen ”Borgere som teknologiudviklere”. Her fik hun øjnene op for, hvor meget udviklingshæmmede borgere kan bidrage med, og hvor vigtig borgerinddragelse er.

Camilla Hansen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT August 2012

4

Studerende opfylder kommunikationsbehovEllen Nørregaard Basballe og hendes bachelorpartner løste i samarbejde med Børneambulatoriet på Kolding Sygehus et informationsbehov hos forældre til piger med for tidlig pubertet. En særlig imødekommenhed står centralt i den nyuddannede sygeplejerskes erindring om deltagelsen i et Learning by Developing projekt.

FAKTA

Learning by Developing er en metode, hvor profession og uddannelse arbejder sammen om udvikling af professionen. Klinisk praksis inddrager studerende i autentiske udviklings-projekter, hvori de studerendes bachelorprojekter forankres. Studerende opnår øget indsigt i en klinisk problemstilling, øget forståelse for en klinisk afdeling og øget samarbejds-kompetence. Deres arbejde bliver implementeret og anvendt i den kliniske praksis efterfølgende.

Metoden er international anerkendt og udviklet i samarbejde med Laurea University of Applied Science.

Børneambulatoriet på Kolding Sygehus fik løst et kommuni-kationsproblem. Afdelingen manglede en informationspjece, som forældrene til piger med pubertas præcox – for tidlig pubertet, kunne tage med hjem efter deres besøg på afdelingen.

- Generelt får du altid en pjece med hjem, når du har været på sygehuset. Så ved du, hvad du skal gøre, når du kommer hjem. Men sådan én havde afdelingen ikke, og flere forældre havde efterspurgt den, så der var et klart behov, fortæller Ellen.

Ellen fortæller også, at det er blevet bevist, at folk hurtigt glem-mer, hvad der egentlig blev sagt til en mundtlig konsultation og derfor har svært ved at videre-give informationen.

Opgaven for Ellen og hendes bachelorpartner var soleklar. Gennem interviews med tre forældrepar skulle de undersøge, hvilke informationer forældrene har brug for efter konsultatio-nerne.

Stor imødekommenhed…

- Personalet var meget imøde-komne og super forberedte. De vidste præcis, hvornår vi kom og de synes, at det var fantastisk, at

vi gad skrive projektet sammen med dem. Du blev altid mødt med åbne arme, fortæller Ellen.

Det var et Learning by Develo-ping-projekt, hvor afdelingen selv stod med en problemstil-ling, der skulle løses. På den måde var der et reelt behov for Ellens kompetencer og tid - en win-win situation, hvor Ellen og hendes partner arbejdede tæt sammen med praksis og løste et behov. Samtidig fik afdelin-gen løst en opgave, de ellers ikke havde midler til at udføre med alt, hvad det indebar af interviews, renskrivning og tydeliggørelse af forældrenes informationsbehov.

… giver bonus

Gode arbejdsbetingelser giver glade og mere effektive med-arbejdere. Selvom det er en helt anden boldgade, så var det netop det, der skete i projektet her. Den gode oplevelse og det gode forhold til afdelingen og de ansatte medvirkede nemlig til, at Ellen og hendes partner gav den en ekstra skalle og lavede selve pjecen i deres fritid.

- Vi havde ikke nået at lave pje-cen inden for projektperioden, og det var egentlig heller ikke meningen. Men det var jo pjecen,

det hele handlede om. På afdelin-gen blev de super glade for den, og det var også fedt at komme til vores bacheloreksamen med både opgave og produkt. Vores vejleder og censor kunne virkelig se, at vi brændte for det her, og at vi havde gjort noget for det, siger Ellen stolt.

Pjecen, som de to studerende lavede som en bonus til afdelin-gen, kan forældre til piger med Pubertas Præcox i fremtiden få med hjem efter konsultationen og finde de informationer og kontaktoplysninger, de har behov for.

- Forventningen er, at vi kommer en dag og ser, at de giver pjecen til forældrene. At den rent faktisk gør gavn. Vi har også foreslået, at de om et par år laver et nyt Learning by Developing-projekt og følger op på, om pjecen har haft den ønskede effekt, fortsæt-ter Ellen.

Projektet bar dog ikke kun frugt for afdelingen, men i særdeleshed også for Ellen og hendes partner, der begge fik 12 for deres bache-lorprojekt.

- At fortælle om noget til eksa-menen, de ikke har hørt om 100 gange før, det giver da også nogle pluspoint, fastslår Ellen.

Aktiv dødshjælp vs Pubertas Præcox

Ellen og hendes medstuderende har gennem hele studiet vidst, at de skulle skrive bachelorprojekt sammen. Men at Pubertas Præ-cox blev emnet, var ikke planen. I to år var de sikre på, at de skulle skrive om aktiv dødshjælp. I den forbindelse ville de til Amster-dam i praktik, hvor det er lovligt, for at få forskellige vinkler på det.

Men virkeligheden er ikke altid så let og de måtte se sig om efter et nyt projekt. Dette projekt faldt i

øjnene, da arbejdet med børn og kommunikation var emner, der fangede dem hver især.

- Vi havde hørt om LdB-projekterne ved et foredrag på uddannelsen og synes, de lød tiltalende. Vi kiggede på ucl.dk og faldt så over det. For tidlig pu-bertet er der ingen, der kender til. Det er ikke noget, vi har haft om overhovedet. Hver gang vi nævner det for folk, så bliver folk overraskede og undrer sig. Det gjorde det virkeligt spændende, siger Ellen entusiastisk.

Studerende kan dog ikke bare give sig i kast med Learning by Developing-projekterne – de skal ansøges på samme måde som en jobansøgning – med virkelig gode ansøgninger.

- Der var fem andre grupper, der søgte projektet, så der var rift om det, fortsætter Ellen.

Kræver lidt mere

Et udviklingsprojekt og det tætte samarbejde kræver lidt mere af den studerende, bl.a. er der krav om andre afsnit i opgaven. Man skal i en observationspraktik og det tætte samarbejde betyder, at man skal være der mere. - Der er flere møder undervejs, og der bliver fulgt med i, hvad man laver. Man skal virkelig have forberedt sig, for du kan jo ikke

bare sidde der foran 8-10 men-nesker, og så har man ikke noget, siger Ellen.

Kriseramt nyuddannet sygeplejerske?

Et udviklingsprojekt kan være en måde at få foden indenfor på en afdeling, få skabt gode relationer og iscenesætte sig som en poten-tiel ny medarbejder. Men hvad nu, når et Børneambulatorie slet ikke ansætter nyuddannede?

Ellen er i den heldige situation, at hun gennem en praktik på Neonatalafdelingen på Kolding Sygehus fik arbejde som afløser.

- Jeg har været der rigtigt meget i forhold til andre afløsere. Vel nok 20 timer om ugen – dag, aften og weekend. Nu har jeg så været så heldig at få et vikariat på afdelingen. Det er skønt, afslutter Ellen.

Ellen Nørregaard Basballe

5

Vidste du, at det nye tværprofessionelle

modul inddrager 200 un-dervisere og endnu flere

studerende, der skal arbejde med praksisrelaterede og tværprofessionellt pro-

blemstillinger?

Hold da hel EventStuderende fra University College Lillebælt kan bare noget helt specielt. Derfor bliver vi ofte kontaktet, når foreninger, private eller offentlige aktører har brug for innovative og kreative input til løsning af nye udfordringer.

Herunder har vi samlet et udvalg af de events, som studerende fra University College Lillebælt - på kryds og tværs af uddannelser – har deltaget i.

Forskningens Døgn Forskningens Døgn er en årligt tilbagevendende begivenhed, der har til formål at præ-sentere viden og forskning i øjenhøjde.

I 2012 leverede studerende fra lærer-, pædagog-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddan-nelsen eksempler på motiverende træning, undervisning i tre ordener og nysgerrighed i børnehøjde ved stort arrangement på Flakhaven i Odense.

InnoEventEn gruppe studerende fra de sundhedsfaglige uddannelser – sygeplejerske, ergotera-peut, fysioterapeut og radiograf – deltog i årets InnoEvent, hvor UCL-studerende og studerende fra Erhvervsakademi Lillebælt i samarbejde skulle udvikle ideer til Odense Universitets Hospital.

Årets tema var Patientsikkerhed, og de studerende skulle arbejde på tværs af deres professioner på at finde nye processer, modeller og værk-tøjer, der kan understøtte patientsikkerheden ved OUH. Hør sygeplejer-skestuderende Marco fortælle om samarbejdet i sundhedssektoren.

EventyrløbHvert år deltager mange tusinde løbere i Eventyrløbet. Studerende fra Fysioterapeut-uddannelsen er med bag scenen, hvor de tilbyder massage og løbestilsanalyse til løberne, når de har passeret målstregen.

Hør Jacob fortælle om, hvad han får ud af at deltage i Danmarks største motionsløb.

Jelling FestivalFestivaller er en god mulighed for at komme i dialog med unge uddannelsesøgende. Derfor sender University College Lillebælt ofte sit studenterkorps ud til denne type sociale arrangementer – fx Jelling Festival.

Innovation WorldStuderende fra fysioterapeut-, ergoterapeut-, og pædagoguddannelsen deltog i konferen-cen Innovation World som guider.

Hør ergoterapeutstuderende Anne og Camilla fortælle om velfærdsteknologi og fremtiden.

Her er gule-roden!Hvad får studerende ud af at lægge et stykke arbejde i et udviklingsprojekt?

Vi har spurgt underviser og ud-viklingskonsulent Charlotte Birk Olsen fra Bioanalytikeruddan-nelsen, hvordan de der beløn-ner studerende for at deltage i projekter.

- På Bioanalytikeruddannelsen har studerende mulighed for både at deltage i forsknings- og uddannelsesprojekter som noget ekstra ved siden af uddannelsen og som en del af uddannelsen, fortæller udviklingskonsulenten.

- På modul 11 kan man vælge at deltage i et forsknings- og udvik-lingsprojekt. Det vil sige, at pro-jektdeltagelsen indgår i modulet og dermed udløser ECTS-points. Desuden udarbejder forsknings-teamet en kort beskrivelse af projektet og ens rolle i projektet, som vedlægges eksamensbeviset, slutter Charlotte Birk Olsen.

Et sådant Diploma Supplement får man også, hvis man deltager i projekter som noget ekstra ud over den almindelige undervis-ning. Dette bevis kan være rigtig smart at lægge ved i en jobansøg-ning, da det dokumenterer både engagement og fagligt overskud.

Ved de fleste andre uddannelser i UCL udløser projektdeltagelse også et Diploma Supplement eller ECTS-points.

Charlotte Birk Olsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT August 2012

6

Vidste du, at udviklingspro-

jekter kan indgås mellem offentlige og private aktører fx

FDB?

Tre ergoterapeutstuderendeTre udviklingsprojekterÉn bacheloropgave som praksisforskningDe tre ergoterapeutstuderende Louise, Sarah og Sanne har på deres modul 12 arbejdet med udviklingsprojekter, hver for sig. Nu, på modul 14, står de sammen om bacheloropgaven – et praksisforskningsprojekt for Rehabilitering – Unge i job & uddannelse i Odense Kommune.

Modul 12 – tre udviklings-projekter

Sarah ”Jeg lavede et projekt for Rehabi-litering – Unge i job & uddannelse i Odense Kommune. Et tilbud, der handler om at få udsatte unge i ud-dannelse og job. Det er et halvt år gammelt og derfor interviewede jeg nogle af de unge for at se, om det virkede efter hensigten og havde en effekt på brugerne. Ud fra de unges perspektiv, fandt jeg frem til nogle ting, personalet kunne gøre anderledes, for at forbedre indsat-sen. Det var spændende.”

Sanne”Jeg var i Behandlingscenter Oden-se for stofmisbrugere. De har ingen ergoterapeuter ansat og derfor handlede projektet om, hvorvidt de kunne gøre brug af og have gavn af den ergoterapeutiske ekspertise. Jeg forsøgte at højne brugerinddra-gelsen eller klientcentreringen, som vi kalder det. Gennem interviews med både personale og klienter, fandt jeg ud af, hvad de havde brug for fremadrettet, og hvordan de kunne gøre det.”

Louise”Mit projekt på psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital

handlede egentlig om, hvorvidt Sensory Profile kunne implemen-teres og bruges i psykiatrien. Jeg fornemmede hurtigt, at motiva-tionen herfor var forskellig blandt personalet og ændrede derfor projektet. I stedet kom det i højere grad til at handle om personalets forskellige motivationsfaktorer, og hvordan de kunne tilgodeses i pro-jektet, så man opnåede det bedst mulige resultat. Jeg startede ét sted og endte et andet sted. Helt kon-kret foreslog jeg bl.a. en aktivitets- og milepælsplan, der kunne hjælpe dem med at strukturere projektet.”

Modul 14 – Praksisforsk-ning som bacheloropgave

Hvad handler den om?

Sarah ”Vi er faktisk fortsat der, hvor jeg slap. Det er samme sted. Jeg har kigget på det overordnede og nu, går vi så lidt mere i dybden med nogle konkrete ting, ud fra deres ønsker.”

Louise”Vi er ikke så langt endnu, men ønsket fra praksisstedet er, at vi kigger på omidentifikationsproces-sen. Altså at gå fra at være syg til

aktivt at deltage i samfundet, uden at være på nogen ydelser, og hvilke kriser, der kan opstå på vejen. Spørgsmålet er, om der er nogle ting, personalet kan gøre for at lette den proces.”

Sanne ”Vi skal interviewe nogle unge, der har oplevet en krise. Dem, der fx har oplevet ikke at nå deres mål. Vi ser primært på det fra brugerens perspektiv - hvordan de har oplevet det, og om de har nogle ideer til, hvad personalet kan gøre anderledes, men vi vil selvfølgelig også høre personalets side af det. Måske stemmer de to gruppers oplevelser af processen ikke overens.”

Hvad gør jeres projekt til prak-sisforskning?

Sanne”Kravet er, at der skal foreslås en ændring.”

Louise”Det er handlingsrettet. Vi handler ud fra det, vi ser og oplever med henblik på at optimere praksis.”

Hvad er det bedste ved praksis-forskningsprojektet?

Louise”Det positive er, at vi har mulighed for at hjælpe. At bidrage til, at brugerne på stedet får en lidt let-tere proces.”

Sarah ”Det er deres ønske. De vil gerne vide, hvad de kan gøre anderledes. Det er meget relevant, at man kommer ud og kan se noget og kan ændre noget. Det styrker ens fagidentitet. Man får træning i sit fag, ved at lave et praksisforsk-ningsprojekt.”

Hvad var det sværeste ved at arbejde med udviklingsprojek-terne på modul 12?

Sarah”Det er nok at finde ud af, hvor skal man starte, og hvor skal man slutte. Hvad er det egentlig, man skal?”

Sanne”På modul 12 havde jeg mest fokus på resultatet, altså hvad jeg skulle foreslå dem at ændre. Jeg burde nok have lyttet lidt mere og ladet mig føre derhen af undersøgelsen, empirien og observationerne. Det skal jeg lige minde mig selv om nu.”

Er det et krav, at I skal arbejde med praksisforskning i jeres bacheloropgave?

Sarah”Nej. Vi er den eneste gruppe, der har valgt det på vores hold. De andre undersøger også noget, men kommer ikke med forslag til optimering af praksis. Vi tager det et skridt videre.”

Hvad går de andre glip af?

Sanne”Jeg ville ærgre mig, hvis jeg kunne se nogle ting, der kunne optimere praksis og så ikke kunne foreslå dem i opgaven, fordi man ikke har valgt det. Så ville jeg føle mig begrænset.”

Louise”Jeg synes praksisforskning er naturligt, idet vi, gennem den ergo-terapifaglige undervisning, har fået nogle redskaber, der ruster os til at lave praksisforskning. Altså hvad kan man gøre anderledes?”

Sarah”Ja. For nu er vi nået til det punkt, hvor vi rent faktisk kan tingene og kan komme med noget relevant.”

FAKTA

Om projekt praksisforskningPraksisforskning er et projektet, der gennemføres i et sam-arbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, ergoterapeuter og borgere i Odense kommune, Socialpsykiatrien - Aktivitets-huset og seniorforsker Tove Borg fra Hammel Neurocenter.

Projektet har til formål at skabe udvikling og viden inden for det ergoterapeutiske felt, at udvikle deltagernes kompe-tencer teoretisk og metodisk og at udvikle praksis med udgangspunkt i borgere og medarbejderes perspektiver. Brugerdreven innovation med baggrund i en kritisk psykolo-gisk tilgang.

7

Et plus på CV’etDeltagelse i udviklingsprojekter kan lette vejen til det første job

Arbejdsmarked skriger i disse år på medarbejdere, der er innovative, entreprenante og omstillingsparate. Med deltagelse i udviklingsprojekter i University College Lillebælt kan du tilegne dig nogle af disse kompetencer og være et skridt nærmere drømmejobbet.

Godt tilbud til studerende

Professionsuddannelserne har i mange år arbejdet på at styrke forbindelsen mellem teori og praksis. Når de studerende deltager i udviklingsprojekter i praksis, så dannes der en stærk bro imellem teorier om praksis og den senest udviklede praksis.

Marie-Louise Paasch Almar, der til daglig er studievejleder på Administrationsbacheloruddan-nelsen, er ikke i tvivl. Deltagelse i udviklingsarbejde er et godt tilbud til studerende:

- Når studerende deltager i ud-viklingsarbejde, får de lov til at ud-vikle viden, der faktisk kan bruges. Deres læring bliver meget aktuel og praksisnær. Og når de en dag står med eksamenspapirerne i hånden og leder efter job, kan de sige til arbejdsgiveren – jeg har en uddannelse, og jeg har erfaring fra praksis. Det er en kæmpe fordel, siger studievejlederen, der ser de studerende som en ressource i udviklingsarbejdet.

Nye kompetencer

Afhængig af hvilket projekt, de studerende bliver del af, tilegner de sig forskellige færdigheder og kompetencer. De arbejder med

dataanalyse og interviewteknik-ker, og de prøver kræfter med det at arbejde i en projektor-ganisation – processerne og samarbejdsrelationerne.

- At man har gennemført et stykke udviklingsarbejde i samar-bejde med andre, viser, at man er i stand til at håndtere denne type arbejde, og dokumenterer, at man har tilegnet sig de kompe-tencer, der knytter sig her til, siger Marie-Louise Paasch Almar og fortsætter.

- Der er brug for udviklingsori-enterede medarbejdere, der ser innovation og forandring som positive udfordringer.

Netværk

Udover de faglige kompetencer, som studievejlederen ser som

de vigtigst gevinster af at deltage i udviklingsarbejder, fremhæver hun også de netværk, der opstår i kølvandet på arbejdet:

- Mange ledige stillinger besættes i dag via netværk, men det kan som nyuddannet være svært at få begyndt sit eget netværk. Når man deltager i projekter i samarbejde med praksis fx en kommune, så er man allerede i gang. Man bliver et kendt ansigt, der måske skiller sig ud i bunken af ansøgninger på chefens bord, understreger hun.

Opfordringen fra studievejlede-ren til studerende, der overvejer udviklingsprojekter og – arbejde som en del af deres studie er derfor – Har du mod, lyst og mulighed, så er det bare om at slå til.

FAKTA

Studerende om nye kompetencer

Jeg har arbejdet med borgere i brugerinddragelse og lært at bruge deres ressourcer (Pædagogstuderende)

Jeg har prøvet kræfter med tværfagligt teamarbejde (sygeplejerskestuderende)

Vi har fået indsigt i kvalitativ metode, interview og databehand-ling (Radiografstuderende)

Jeg har fået en bedre interviewteknik (Ergoterapeutstuderende)

Det vigtigste var at formidle faglige ting til andre publikummer på en interessant måde (Pædagogstuderende)

Jeg kan nu sige, at jeg har skrevet en videnskabelig opgave (Ergoterapeutstuderende)

Har du en udvik-ler i maven?Brænder du for at få lov til at omsætte den teori, du har tilegnet dig på skolebænken, til ny praksis?

Har du mod på at lære nyt, der måske går ud over pensum?

Er du innovativ, entreprenant og kreativ – eller vil du gerne være det?

Så skal du måske deltage i det næste udviklingsprojekt i University College Lillebælt.

Og det er faktisk ikke så svært. Følg guiden herunder. Så er du godt på vej til et udviklingsprojekt:

1. Find en PC2. Tænd den3. Åbn en browser4. Læg fingrene på tasterne5. Skriv stud.ucl.dk/projektportal i adressefeltet6. Tryk ”Enter”

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT August 2012

8

Vidste du, at 17 lærerstuderende har

skrevet bachelorprojekt i tilknytning til Nationalt

videncenter for læremidler og udvalgte folkeskoler, og at alle disse projekter blev

vurderet til karakteren 12?