DanborDanbor siger farvel til den

lyseblå farve og den syvtakkede

stjerne. A.P. Møller – Mærsk-

ejerskabet fornægtes ikke,

men imageskiftet skal åbne

for nye muligheder.

Læs om Danbors mange

spændende arbejdsområder

i dette tillæg.VViinnggeerrnnee ttaaggeessmmeedd uudd ii vveerrddeenn

22--33

SSyynnlliigghheedd eerrddeenn nnyyee ssttjjeerrnnee

SSiiddee 44--55

AAffddeelliinnggeenn ffoorr aalltt mmuulliiggtt

SSiiddee 66--77

DDeett eerr ffaarrlliiggsstt,,nnåårr ddeerr iikkkkee lluuggtteerr aaff rrååddnnee æægg

SSiiddee 88--99

NNåårr ddeerr lluukkkkeesseenn ddøørr,, ååbbnneesseenn nnyy

SSiiddee 1100--1111

SStteeeenn bbrryyddeerrvvaannddeennee ii oolliieellaannddeett

SSiiddee 1122

SØNDAG 18-03-12

DANBORVind

TransporterneDanbors andel i vindmølletransporterne er lastningen fra kajkant i EsbjergHavn. Typisk har et af verdens store transportselskaber den samlede transport,som så bliver udbudt til underentreprenører både inden for landtransport og vandtransport og altså lastning og losning.Nogle lastninger foregår ved, at møllerne bliver kørt til kaj og står klar, når transportskibet kommer ind. Andre foregår ved løbende fremføringer,hvor specialfartøjer i fast rutefart henter gearhuse, tårne og vinger fraoplagspladserne bag havnen. Danbors vindafdeling håndterer også øvrigt stort gods. Blandt de mereudfordrende lastninger, Bent Rømer Radoor har haft ansvar for, har væreten kæmpe hammer til at banke fundamenterne til havmøller i havbundenog et par kæmpe generatorer på 160 ton.Stor og tung er ikke i sig selv et problem. Det kræver bare større kraner, som Danbor lejer ind ved Esbjerg Havn – hvis ikke skibet har én, der kan bruges. Mølledelene er produceret til at blive løftet med kran: Gearhuset har indvendige løfteanordninger, tårnene har huller, som løftet kan fastgøres i,og vingerne har rammer med løfteanordning påmonteret begge ender.

EnergimetropolFilosofien i Danbor er, at Energimetropol Esbjerg er det perfekte lærested, og at alt, hvad virksomheden tilegner sig af kvalifikationer her, kan sælges ude i verden.De første udlandssatsninger i Aberdeen/Montrose i Skotland og via joint-venture-selskabet Arctic Base Supply i Grønland er kun begyndelsen.Vindafdelingen regner med at kunne få en fod ind langt flere steder, fordi de fleste mølleprojekter ikke kræver stationær tilstedeværelse, men er afmålte projekter baseret på, at selve havnearbejdet bliverudført af indlejet, lokal arbejdskraft.

Efter 34 år på Esbjerg Havnstår Danbor foran sit in-ternationale gennem-brud. Virksomheden harskærpet profilen og er ifuld gang med at kom-

mercialisere og internationalisere, ogi den sammenhæng er håndtering afvindmøller blevet en ny vare på hyl-den.

– Esbjerg har håndteret så mangemølleprojekter, at vi har en idé om atbringe dem ud i verden, siger HenrikPaulsen, leder af vindafdelingen, derhører under Danbor Logistics.

Han blev ansat for et år siden ogkom til Danbor fra Vestas i Varde meddet klare formål at gøre Danbor til enaktør inden for vindmøller.

– Vindmøllemarkedet er i vækst, ogvi har helt konkret fået en opfordringfra en kunde om at gå ind på områ-det, siger Torben Hansen Bredthauer,chef for Danbor Logistics.

Tidligere har der været ganske fåkonkurrenter, men med 15-20 afskib-ninger i det forløbne år har Danbornu opbygget sin platform og er klartil at gøre området internationaltkommercielt.

– Du kan betragte os som et cirkus,der kommer med vores viden og slårteltpælene op og lejer arbejdskraftenlokalt. Så kan kunden købe standard-pakken eller den fulde pakke, sigerTorben Hansen Bredthauer med etgrin.

Præcist hvad pakkeløsningernekommer til at indeholde er HenrikPaulsen ved at lægge sidste hånd på,før Danbor for alvor gør sin entre påmarkedet i foråret.

– Om et år vil jeg tro, at der er flereansatte i afdelingen, siger TorbenHansen Bredthauer.

Vind er udvidet til også at håndtereandre store projekter, der kræver

samme ekspertise og løftegrej sommølledelene.

– I sommer lossede vi en båd fra Li-byen for Søværnet med alt fra køren-de fartøjer til raketter og containere,siger Henrik Paulsen og fortsætter:

– Vi håndterer jo mølledele op til150 ton til forskel fra almindeligstevedoring inden for olie og gas, dertypisk kun går op til containere på titon.

Mærsk hjælperI første omgang er Danbor Vinds pla-ner om at komme ud i verden centre-ret omkring Nordsøen, men i sin ful-de udstrækning tror Torben HansenBredthauer på muligheder overalt iverden – især der, hvor Mærsk er i for-vejen.

– Én ting er, at Danbor skal have enstærkere identitet, men der er ingentvivl om, at ude i verden er der ingen,der kender brandet. Til gengæld ken-der alle Mærsk, siger Torben HansenBredthauer og fortsætter:

– Satsningen på vind er et megetpræcist billede på den udvikling, derer sket med Danbor de seneste år. Fraat vente på, at æggene falder ned ikurven, er forretningen nu begyndtselv at sælge sine varer – og ikke læn-gere kun i Esbjerg.

Vinden tagesmed ud i verden

I forbindelse med Danbors massivesatsning på at blive mere kommercielog international har virksomhedentaget vind med i porteføljen.

Henrik Paulsen er ansat som leder af Danbors nye satsning på vindinduestrien for et år siden. Han kom til Danbor fra Vestas i Varde.

Danbor VindHåndterer vindmøller ud over kajkant. Hvor stor, pakken skal være,er op til kunden, men det kan være med alt fra leje af bygningereller jord til opmagasinering eller premontering og eventuelsikkerhedsforankring på skibet før udskibning.Hidtil har Danbor Vind kun håndteret onshorevinger, men processen er det samme, for fra kajkanten er den videre færd underlagt andre aktører.

Vind vil selvEn medvirkende årsag til at oprette en særskilt vindafdeling er, at vindmølleselskaberne vil have præferencer at forholde sig til, når de tegner kontrakter. Og i branchen er det ikke godt nok at kunne henvise til erfaringer med olie og gas.

DANBORVind

Ibegyndelsen var Bent Rømer Ra-door lettere nervøs, når han hav-de ansvaret for at laste vindmøl-

leprojekter, som Danbor stevedoringkastede sig over for et år siden. I daghar han frivilligt været inde for atmelde sig først i køen, når nye mølle-projekter kommer i hus:

– Det er også spændende at laste oglosse de næsten daglige forsyningertil Nordsøen, men det kan blive lidtdet samme. Så er vindmøllerne enhelt anden udfordring, siger han, derogså var formand for havnearbejder-ne, da alt materiel fra Danmarks del-tagelse i krigen i Libyen blev lossetpå Esbjerg Havn.

Når Danbor Vind har en lastning,får Bent Rømer Rador i god tid en la-steplan, som er skibets plan for, hvorde enkelte mølledele skal stå på dæk-ket. Den gennemgår han og kan haveændringer til – og skal så i øvrigt lejefolk ind. Og hvis delene først skal op-magasineres på kajen, skal han laveen kajplan.

– Alt, hvad vi laster og losser forMærsk Oil, foregår med vores egne,fastansatte basearbejdere, men alt

andet skal vi bruge havnearbejdernefra Mønstringshuset til, siger Bent Rø-mer Radoor og fortsætter:

– Det betød, at jeg i begyndelsen,da jeg var rimeligt grøn, kunne lænemig op ad dem, for de har lastet møl-ler i mange år for de andre, der hånd-terer møller på Esbjerg Havn.

Danbor har fem formænd, der harvagtuger på skift, ligesom de fastan-satte basearbejdere har skiftendevagtuger, fordi arbejdet altid skal gø-res færdigt, når et skib er i havn –uanset tidpunkt og timer.

Og så er det dem, der har vagten,der tager overarbejdet.

Tidligere var Bent Rømer Radoor 24år på rejefabrikken Naajaq Seafoodpå havnen. Men aftenvagterne var ivejen, mens drengene på 10 og 11 årvar yngre, og han trængte til at kom-me ud i frisk luft. Der er han nu næ-sten fra morgen til aften. Og samtidiger han kommet til et fag, hvor sikker-hed er så altafgørende, at intet måhastes igennem.

– Alt skal op i god ro og orden, sigerhan, der foreløbig har generatorer på160 ton som de tungeste enkeltdele,han har haft ansvaret for at laste.

I det daglige står Danbors stevedorer for at laste forsyningsskibe til Mærsks platforme i Nordsøen, men det seneste år er vindmøller og specialprojekter kommet til.

Bents folk klarer selv de største læsEfter 24 år på rejefabrik er BentRømer Radoor nu stevedoringformand ved Danbor ogarrangerer lastning af mølledele.

Bent Rømer Radoor på vej fraborde på et af de

mange skibe, somtransporterer

mølledelefor Danbor.

Tekst: Yvonn Tittelyti@jv.dk

Foto: Orla Lund

Stort udsyn er der nok af påEsbjerg Havn, og stort udsynfår Helle Glass brug for, nårhun nu skal ud at sælge Danbors speditionsafdelingsydelser inden for luft-, sø-, og kurerfragt til olie- og gaskunder uden for Mærsk-familien. Det er en stor udfordring, som hunglæder sig over at have fået.Foto: Annett Bruhn

Vi kommer til at gøre opmærksom på osselv på en helt anden måde, end organi-sationen har været vant til. Vi er fortsat

en del af A.P. Møller – Mærsk Gruppen, menfremtræder nu som en selvstændig virksomhedmed appel til mange andre kunder. Vi skal ud atvise, hvad vi kan, siger Helle Glass.

Hun, der stammer fra Tønder, er klassisk spe-ditionsuddannet og arbejdede i mange år igrænsespedition i Padborg, inden hun kom tilEsbjerg. I 11 år arbejdede hun med spedition ogsøfragt hos Blue Water Shipping, inden hun togspringet til Kanalen og kom i nærkontakt medolie- og gasverdenen hos Danbor.

I sin fritid er Helle Glass fitnessinstruktør, ak-tiv løber og kostvejleder. Til sommer cyklerhun for fjerde gang de 1250 kilometer til Parismed Team Rynkeby for at samle penge ind tilBørnecancerfonden – og for udfordringensskyld.

Udfordringer venterUdfordringer bliver der også nok af, når hunskal ud at sælge speditionsafdelingens ydelserinden for luft-, sø-, og kurerfragt til flere olie-og gaskunder uden for Mærsk-familien.

– Olie og gas er en meget spændende og alsi-dig verden, hvor arbejdet aldrig bliver ensfor-migt. Jeg har lige været i Qatar og er meget im-poneret af eksempelvis det varelager og alle denumre, de skal holde styr på for at holde olie-forretningen kørende. Om sommeren kan dervære over 50 grader varmt, og de må have etkølelager for at holde elektronikken afkølet, si-ger Helle Glass.

I de første ni måneder hos Danbor har hunværet rundt i alle afdelinger for at få et kend-skab til, hvad de arbejder med, og få et klartindtryk af, hvad Danbor har at tilbyde kunder-ne. Forhåndsindtrykket af, at det hele handlerom at lede efter olie og sejle frem og tilbagemellem felterne i Nordsøen, er i den grad blevetnuanceret. At holde en producerende virksom-hed og et minisamfund på havet kørende kræ-ver alt fra små ventiler til tunge borerør, fradagligvarer til vaskemaskiner – og Danbor harøvet sig i næsten fire årtier på at opfylde allebehov.

Helle skruerop forcharmen

LogisticsLogistics er et af tre forretningsområder i Danbor, og området beskæftiger cirka 100medarbejdere i Esbjerg. Logistics beskæftiger sig med agenturvirksomhed for blandt andet rigge og supplybåde, fortoldning, shipping, rørhåndtering, udlejning af lager, vognmandsvirksomhed med 20 egne biler, vindlogistik og stevedoring.

DANBORLogistik

Logistics har de ydelser,der er nemmest at rulleud og komme ind med ide enkelte lande. Gene-relt er vores mål at gøreDanbor mere kommerciel

ved at hente flere kunder uden forvores ejerskab, og meget af vækstenvil komme i udlandet, siger TorbenHansen Bredthauer, 39 år, businessmanager hos Danbor Logistics.

Hans afdeling kigger i den første fa-se på markedet omkring Nordsøen.Norge, Storbritannien – der især erinteressant inden for offshorevind –og formentlig flere andre vil få besøgaf den langt mere synlige og offensi-ve Danbor-organisation, og USA, Afri-ka og Brasilien er også på radaren.

Omsætningen i Logistics skal i2020 være den samme som i heleDanbor nu, hvilket svarer til over entredobling. Det første nye markedkommer til i år, og derefter vil virk-somheden gå i land i et-to lande år-ligt, hvis olieprisen da holder sig i detkomfortable leje, der fremmer aktivi-teter og investeringslyst.

Hvor der er olie, er der en forret-ning for Danbor – til vands og tillands.

– Vores vision er at være den fore-trukne logistikserviceudbyder til off-

shoreindustrien – både olie-gas ogvind. I disse bestræbelser er sikker-hed nummer et, en lav LTI-frekvens –Lost Time Incident – vejer tungt, og vihar arbejdet med området i op mod34 år og er vant til at honorere deskrappe krav til sikkerhed. Samtidigtskal vi være effektive og tilgængelige24/7, idet tid især inden for olie- oggasindustrien er penge, siger TorbenHansen Bredthauer.

Alle opgaver kan løsesPrisen? Den tæller naturligvis også iet hårdt marked – især inden for off-shorevind, hvor marginalerne er min-dre end inden for olie og gas. Danborhar medarbejderne, faciliteterne påtre adresser i hjembyen Esbjerg ogmusklerne til at løfte alle opgaver. Se-nest er der investeret et tocifret mil-lionbeløb i en ny Liebherr 180-kran,der er hurtigere, sikrere og mere ef-fektiv end den 17 år gamle forgæn-ger.

– Vores produkt er i udgangspunk-tet ikke unikt, idet vores største styr-ke befinder sig mellem ørerne påmedarbejderne. Men i kraft af denbrede palette af ydelser, vi kan tilby-de, er vi alligevel unikke. Vi kan leve-re alt – fra catering på platforme til la-gerplads i land, og vi skal blive end-

nu bedre til at afkode kundernes be-hov. Og vores palette af ydelser viluden tvivl udvides i de kommende årsiger Torben Hansen Bredthauer.

Den tidligere logistikchef hos Vi-king Life-Saving Equipment A/S glæ-der sig til at tage medarbejderne medud på en rejse, der skal gøre Danbor

synlig på en række nye markeder. Dervil fortsat være et stort behov formedarbejdere, der kan levere varen idagligdagen, men fremtidens medar-bejderprofil vil i lige så høj grad væreudviklere, der kan se nye mulighederog sælge produkterne til offshore-kunder på flere fronter.

Synlighed er den nye stjerne

Danbors logistikben har de ydelser, der ernemmest at eksportere til andre markeder. Derfor

kommer Torben Hansen Bredthauer og hansmedarbejdere til at trække et stort læs, når det nye

Danbor skal vokse og være mere international.

Som chef for Danbor Logistics indleder Torben Hansen Bredthauer nu et felttog, der dekommende år gerne skal føre til, at firmaet vokser og indtager nye markeder verden over.

Foto: Orla Lund

Tekst: Frede Madsentema@jv.dk

DANBOROffshore Services

På arbejdsbordet bag svejsegar-dinet ved Kurt Ehmsens fasteplads står en støvle – fordi den

ikke er kommet videre siden sensom-merfesten, da kollegerne i smede- ogmalerværkstedet på Danbor OffshoreServices ryddede fabriksgulvet oghyggede sig med blandt andet dartog støvlekast.

– Sådan her, siger han og får hvirv-let støvlen op over ryggen og fleremeter frem i en forholdsvis lige linje.

– Jeg plejer at sige, at det måske ik-ke er verdens bedste arbejdsplads,men det er Esbjergs, siger værkførerKent Clausen stolt.

Han har i sin tid som værkfører væ-ret hos VL Staal og Steelcon, inden

han for 16 år siden kom til Danbormed et par håndfaste principper ibaglommen. Et af dem er, at mobningikke bliver tolereret.

– Der er ingen klovn i det her cir-kus. Vi er kolleger, ikke konkurrenter– og selv om det måske kan lyde lidttøset, betyder det, at vi har et megetgodt arbejdsmiljø både psykisk og fy-sisk, for vi har også et meget lavt sy-gefravær, siger han.

Måske af samme grund har mangeaf kollegerne været her i rigtig mangeår. Blandt andre Kurt Ehmsen, der titer med ude på specialopgaver. Somda Danbor Offshore Services for treår siden renoverede riggen MærskGallant i Esbjerg, og da det var MærskGiants tur i Hirtshals og Mærsk Reso-lute i Norge. Kurt skal også med, nårcontainerne til brandøvelser påMaersk Training Center i Aberdeen

skal transporteres til Skotland ogmonteres.

Tonny Leif Larsen, der går og mon-terer dørgummilister i en containerovre i hallen, hvor containere og tan-ke får de sidste mærker på, har værether siden 1995 – i to omgange. Fak-

tisk var han gået på efterløn for godtti år siden, men så kunne han ikkestille sig tilfreds ved at gå derhjem-me:

– Og Kent kunne bruge en mand, såjeg kom herud igen – men kun fem ti-mer om dagen. Det er dejligt, sigerhan, der i dag er 71 år og driller ko-nen med, at når hun går på efterløn iår, vil han på fuld tid igen.

Værkstedet har fast arbejde i formaf eftersyn og renovering af containe-

Esbjergs bedstearbejdsplads

Kent Clausen har overblikket i værkstederne, hvor der er en masse rutinepå gennemgang af containere og tanke, men også en stribe specialopgaver.

På værkstedet hos Danbor OffshoreServices kalder værkfører KentClausen sin arbejdsplads Esbjergsbedste. Tonen er kollegial, mobning er udelukket, ogarbejdsopgaverne er udfordrende.

Peter Rygaard Nielsen erlidt af en altmuligmand isit kontor lige inden fordøren i en af de lyseblåpladehaller yderst på Må-de Industrivej i Esbjerg.

Han tager sig af udlejning af kokke,stewardesser, stilladsarbejdere og an-dre faggrupper til arbejdet offshoreog har samtidig en smede- og maler-afdeling hjemme på adressen.

– Dem, der arbejder offshore, ser viikke så hyppigt. Vi sender en mail, førde skal ud, omkring check-in-tid ogspørger, om de vil have en hotelover-natning i Esbjerg, eller om de kører

direkte i lufthavnen. De kommer ikkenødvendigvis her omkring, siger han.

– Vores offshoreansatte arbejder al-le i fast turnus på to uger ude med ef-terfølgende tre uger fri. Vi har gen-nem mange år haft de samme folk an-sat offshore, hvilket giver en stor bal-last både videns- og sikkerhedsmæs-sigst.

De mange ansatte kommer fra heleDanmark.

I huset har han smede og malere,og selv tager han sig af at udregne til-bud på de mange opgaver, der kom-mer i udbud. I det daglige er fabrika-tion af rør og struktur-opgaver samteftersyn og renovering af tanke ogcontainere til offshorebrug fast arbej-de, men der bliver også taget special-opgaver ind – som for eksempel treombyggede containere til røgdyk-ningsøvelser, der skal til Maersk Trai-ning Aberdeen.

– Når de skal køres til Skotland, bli-ver det med Danbors egen vogn-mandsafdeling, hvilket giver en mas-se synergieffekt på tværs af organisa-tionen, siger Peter Rygaard Nielsen.

For et år siden fremstillede, levere-de og installerede hans afdeling sam-

men med Danbor Offshore Solutionog Danbors vognmandsafdeling løf-terammen omkring en BOP – en kæm-pe sikkerhedsventil til en borerig.

– I den sammenhæng er jeg sikkerpå, at en ny identitet vil styrke følel-sen af, at vi er ét selskab, siger han,og følger bestræbelserne på at erobreverden i nogle af de andre afdelinger.

– Hvis det lykkes for dem, skal detjo gerne smitte af. For eksempel erder oplagte muligheder inden forvindmølleindustrien.

Afdelingen for alt muligt

Danbor Offshore Services senderkokke, stewardesser og stillads-arbejdere ud på Nordsøen, menssmede og malere klarer det land-baserede i fabrikshallerne i Måde.

Offshore ServicesDanbor Offshore Services har 240 medarbejdere: 160 i OffshoreConstruction Group, der består af stilladsarbejdere, teknikere og isolatøreri fast turnus på platformene i Nordsøen. 50 i Catering, der består af kokke og stewardesser. 26 i smedeværkstedet samtfire malere og sandblæsere.Danbor udlejer også offshorearbejderei Offshore Solutions, men på løs basisfra job til job.

DANBOROffshore Services

re og tanke til platforme og rigge off-shore. Alt skal gennemgås hvert år –og hvert fjerde år skal containernehave sandblæst maling og rust af, såde bagefter står som nye. Og der på-føres fire lag epoxymaling påny.

– Hvis de er så dårlige, at vi ikkekan gøre dem færdige på to arbejds-dage, bliver de kasseret. Ellers får deturen, siger Kent Clausen, mens enkollega i rumdragt kommer ud frasandblæserhallen, hvor den gamlemaling bliver blæst af.

Der er en mening med altInde i nabohallen har en anden kolle-ga næsten lige så meget tøj og lukkethjelm og luftforsyning på.

– Er det til pynt, at de har en finhvid kant foroven? spørger jeg, mensvi beundrer de lysblå containere.

Og selvfølgelig er det ikke det. Althar en mening ude på søen, og kan-ten er der, for at kranføreren fra høj-derne let kan se containerens om-

kreds. På samme måde er den lukke-de container ikke malet orange barefor at være smart.

– Containere i en anden farve er al-tid noget specielt, siger Kent og åb-ner døren, så jeg kan se det velordne-de, mobile værksted indeni.

Faglige udfordringer er en del afforklaringen på det gode arbejdsmil-jø. Folk trives, når alle lægger deresyderste i løsningerne – som på decontainere til Maersk Trainingsbrandslukning i Aberdeen, som ligenu er under opbygning, før de igenpilles fra hinanden, fragtes til Skot-land og samles igen.

– Hvorfor bliver de ikke bare lavetaf smede i Skotland?

– Sikkert fordi vi har givet det bed-ste bud. Alle opgaver bliver jo sendt iudbud, siger Kent Clausen og prøverikke at blive fornærmet.

Den slags spørgsmål er næstenkætterske et sted, der bryster sig afaldrig at sige nej til en udfordring.

Alle smede har deres egen, faste arbejdsplads i værkstedet, hvor Kurt Ehmsens erfaring gør, at han hører til blandt specialisterne.

Tonny Leif Larsen var egentlig gået på efterløn, men nu er han tilbage – trods sine 71 år.

Peter Rygaard Nielsen er chef

for Danbors altmuligafdeling

i Måde ved Esbjerg.

Tekst: Yvonn Tittelyti@jv.dk

Foto: Morten Flarup

Tekst: Yvonn Tittelyti@jv.dk

Foto: Orla Lund

DANBORMaersk H2S Safety Services

Til forskel fra masken til at arbejde med er det orange sætberegnet til hurtig flugt, hvis der pludselig går en H2S-alarm. Når sættet er pakket sammen, er masken lukket inde ved gasbeholderen bag en velcrolukning. Så snart lukningenbliver revet op, begynder den friske luft automatisk at strømme ind i hjelmen, og beholderensikrer frisk luft til 15 minutter,hvilket gerne skulle have bragt den flygtende i sikkerhed.

Hver en ting på arbejdsbordetligger i sirlig orden, og MarioMilicevic udstråler på alle

måder, at bedre mand vil være sværat finde til et job, der kræver pertent-lighed ned i den mindste detalje.

– Jeg gennemgår og tester alt, sigerhan om sit ansvar for åndedrætsud-styr hos Maersk H2S Safety Services –et datterselskab til Danbor.

Inde ved siden af sidder Kurt, derhar ansvaret for kompressorerne ogfor, at luften i iltflaskerne er ren, ogovenpå er de teknikere, der gennem-går de alarmer, som måler svovlbrin-tekoncentrationen og giver lyd, hvisder er fare på færde.

Mario tager den yderste blå plastik-mappe fra hylden på væggen og slårop på den første side. Her er attestenpå hans seneste test. Hver del af sik-kerhedsudstyret har sit eget identi-tetsnummer og skal gennem adskilli-ge tests, som Mario krydser sirligt af.Nederst står hans underskrift og datomed stempel hen over.

– Der er så meget, der kan gå galt,siger Mario Milicevic og forklarer,

hvordan luften i de store 50-litersluftflasker er under så stort tryk, atden er dødelig i sig selv, hvis den bli-ver blæst direkte ind i en intetanendekollega. Derfor er der to regulatorerog sikkerhedsventiler på udstyret, ogde skal virke.

Alle supervisorer har selv udstyrmed ud til alle opgaver for MaerskH2S Safety Services, og hver gangskal det have været igennem Marioshænder. Og hver sjette år skal det he-le have den helt store tur.

– Så skifter jeg alt, siger Mario og fi-sker en seksårskasse ned til en af deutallige typer udstyr.

Tre vigtige principperHan bliver også selv sendt ud somH2S-safetysupervisor med mellem-rum. På væggen hænger et luftfotofra den rig, han var ude på i Barens-havet sidste sommer. Udsendelsernetager han, fordi han gerne vil have af-bræk i rutinen, og samtidig sikrer de,at han bliver ved med at være skarppå sin livsvigtige opgave, hvor manmåske kunne blive lullet i søvn i detsikre værksted på havnen i Esbjerg.

– Jeg har tre principper, siger MarioMilicevic, efter at han har vist, hvor-dan åndedrætsmaskinen, der er ind-rettet som menneskets lunger, funge-rer:

– Ud over at alt udstyr skal væresikkerhedsmæssigt tiptop, skal detvære maksimalt rengjort og se pro-fessionelt ud. Det skal være sikkertog se sikkert ud, så dem, der skal bru-ge det, kan have tillid til det.

Mario Milicevic kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien i 1993, og fire år senere fik hanjob hos H2S Safety Services. Hans hustru er også tekniker fra hjemlandet og ansat ved det rådgivende ingeniørselskab Rambøll i Esbjerg, mens deres eneste datter læser medicin i Aarhus.

Åndedrætsberedskabetskal fungere, når derer risiko for dødeligesvovlbrinter. MarioMilicevic bliver sendtrundt som supervisor i hele verden, hvor arbejdet foregår med maske ogluftflaske – enten påryggen eller tilkoblet.

Mario tester,at alt er sikkertog ser sikkert udPå værkstedet vedMaersk H2S SafetyServices har MarioMilicevic i 15 år haftansvaret for, at altåndedrætsudstyr tilH2S/svovlbrinte-beredskabet er i orden.

DANBORMaersk H2S Safety Services

Når der bliver boret ef-ter olie og gas i un-dergrunden, kommerder altid svovlbrinte –såkaldt H2S – med op.Svovlbrinte hører na-

turligt til, fordi olie og gas er rester afdyr og planter, der gennem millioneraf år er omdannet af bakterier i un-dergrunden – og svovlbrinte er dengas, der opstår, når baktierne rådner.

Problemet er bare, at svovlbrinte erfarlig og samtidig så lumsk, at den el-lers afskrækkende lugt af rådne ægforsvinder som dug for solen, nårkoncentrationen er giftig:

– Derfor skal der altid være et H2S-beredskab, når der bliver lavet enprøveboring i den danske sektor iNordsøen, siger Peter Skjærbæk, somer direktør for Maersk H2S Safety Ser-vices, der har til huse sammen medDanbor, men som er sit eget selskab iDanbor Gruppen – for seks år sidenopkøbt fra Mærsk Drilling.

Ude i verden er reglerne lidt for-skellige, ligesom koncentrationen afden livsfarlige gas er meget størrenogle steder i verden end andre.

– Vores italienske datterselskab haret fast beredskab på et olieraffinade-ri, hvor svovlbrintekoncentrationener seks procent, siger Peter Skjær-bæk.

Det er 6000 gange over den dosis,der slår folk bevidstløse på stedet,stopper åndedrættet og kan medføredøden.

På alle platforme er der alarmsyste-mer, hvis der skulle ske udslip afsvovlbrinte, men Maersk H2S SafetyServices 110 supervisorer bliver kunlejet ud til arbejde på borerigge.

Store fremtidsplanerSelskabet har datterselskab i de firelande, hvor der er selvstændige ba-ser: I Italien med 40 ansatte, Brasilienmed 30, Australien med syv og Vene-zuela med fire. Og, der er planer omflere.

– Vi er blevet 20 mand flere siden2006 og har lige nu fuld opmærksom-hed på at åbne flere operationssteder– gerne i Mexico og i Mellemøsten. Viser ligeledes på mulighederne iSingapore og i Vietnam, siger han.

Der er flere konkurrenter på marke-det, men Maersk H2S Safety Services

er blandt de fem største i verden, ogfordi opgaverne er internationale, be-holder selskabet den lyseblå farve ogMærsk-stjernen.

Det er farligst,når der ikkelugter afrådne æg

Maersk H2S Safety Serviceshar 110 mand beskæftigetmed sikkerhed i forhold tillivsfarlig H2S/svovlbrinte ved olieboringer.

Når Peter Skjærbæk knopskyder Maersk H2S Safety Services, sker det med lokal arbejdskraft,hvilket han stort set altid kan finde i egne rækker, for af hans 110 medarbejdere er kun fem påværkstedet i Esbjerg og et par håndfulde supervisore danske. Resten er alverdens nationaliteter.

H2SI de koncentrationer, hvor svovlbrinte kanlugtes, er gassen farlig, men ikke dødelig.Når svovlbrinten er farlig, bliver den dobbeltfarlig, fordi den som det første gør, at man mister lugtesansen. Ved en koncentration på en promilleindtræder der øjeblikkelig tab af bevidsthed, åndedrætsstop og død.

Job verden rundtDe ansatte ved Maersk H2S Safety Servicesrejser ud i hele verden – og ofte fra denene ende til den anden.Supervisorerne, som medarbejderne kaldes,har ofte en baggrund som offshorearbejder,som tekniker eller som håndværker. Væsentligst er, at personen har forståelsefor, at sikkerhed kommer før al andet, og at vedkommende forstår at reagereroligt og med overblik i en presset situation.

OffshoreSolutionsEn helt speciel afdeling under Danbor er den kunfem år gamle Offshore Solutions, som er en afdeling udelukkende baseret på projektopgaver.Det vil sige, at alle med-arbejdere er oliebranchensfrie fugle, der bliver hyretind fra projekt til projekt,og som – når de er færdigeet sted – ikke kan være sikre på, hvornår der kommer noget igen. Offshore Solutions er nupå et niveau, der cirka svarer til 30 arbejds-stillinger på årsbasis. Projektopgaverne er typiskrenovering af rigge, mendet kan også være opgaveraf mindre karakter.

Danbor siger farvel til den lyseblå farve og den syvtakkedestjerne. A.P. Møller – Mærsk-ejerskabet fornægtes ikke, men med imageskiftet vil der åbne sig nye muligheder.

DANBORNyt image

Når man træder ind påkontoret, overvældesman af udsigten. Sto-re vinduer vender udmod Esbjerg Havnsførste bassin. Denne

senvinterdag hænger de grå skyerlavt over vandet, men det skaber bloten dramatisk ramme om alt det, derforegår i havnebassinet. Her er sup-plyskibe i færd med at blive lastet.

Inde fra kontoret er der fri udsigt tilhavnen. Til lastbilerne. Til de ansatte.

Kontoret tilhører Danbors admini-strerende direktør, Søren Fløe Knud-sen. En mand med meninger – og me-ningers mod. Og manden med menin-gerne kom for alvor frem, den dag

han offentliggjorde beslutningen om,at Danbor nu skulle til at stå på egneben, over for ledergruppen i organi-sationen.

– De troede vist, at jeg havde fåethedeslag, solstik, eller hvad ved jeg.For der var da sund skepsis, lyder detmed slet skjult underdrivelse i stem-men.

Kæmpe på egne benDanbor er en af Esbjerg Havns legen-dariske kæmper. Et A.P. Møller –Mærsk-ejet selskab, der med godt550 ansatte laver lidt af hvert – hvisman skal være lidt grov.

Altså lidt af hvert inden for off-shorebranchen.

Når der lukkes endør, åbnes en ny

Tekst:Per GuldbergKlausenpgk@jv.dk

DANBORNyt image

– Og det er her, vi nu gerne vil ståpå egne ben, fortæller Søren FløeKnudsen om planerne om at droppeden lyseblå »Mærsk-farve« og i stedetvise firmanavnet frem på en rød/orange nuance.. Samtidig dropperDanbor den syvtakkede stjerne i sitlogomateriale. Den syvtakkede er el-lers synonym med A.P. Møller –Mærsk-giganten.

– Er du blevet vanvittig?– He, he – nej, slet ikke. Og der lig-

ger såmænd masser af tanker bagdet, at vi nu vil profilere os uden denlyseblå farve, stjerne og det øvrigekendetegn, som vi hidtil har benyttetos af qua vores ejerskab, fortæller Sø-ren Fløe Knudsen.

– Det er vigtigt at slå fast, at vi påingen måder er trætte af vores ejere.De er og bliver de vigtigste for os –men i det stærkt konkurrencepræge-de marked, som Danbor befinder sigi, kan det godt være en hæmsko overfor A.P. Møller – Mærsk-konkurrenter,at vi er så tydelige med, hvem derejer os, fortæller Søren Fløe Knudsen.

Med andre ord er det svært for Dan-bor at få kontrakter med konkurre-rende selskaber til A.P. Møller –Mærsk-koncernen, når ejerskabet li-gefrem skiltes med farve og syvtak-ket stjerne.

– Ved at kvitte det mener vi, at vikan få foden indenfor mange andresteder end der, hvor vi har gang i no-get her og nu, fortæller Søren Fløe-Knudsen.

Fjernelsen af den syvtakkede stjer-ne og den lyseblå farve sker med ejer-skabets godkendelse. Og den varoverraskende let for Søren Fløe-Knudsen at få.

Efter en del – og lange – ledermøderer stemningen i Danbors lederforumnu vendt. Skepsis er afløst af optimis-me og vilje til at vise, at Danbor kanstå på egne ben og skabe en vækst ognye forretningsområder.

Medarbejdernes fortjenesteDet så markant at skifte ham er nogetaf en udfordring. Det kræver opbak-ning og vilje. Og her kommer Dan-bors historie ind i billedet. Sidenetableringen i 1978 har koncernenudviklet sig til at blive en af de føren-de servicevirksomheder med masseraf aktiviteter inden for olie- og gasin-dustrien.

– Det er i allerhøjeste grad medar-bejdernes fortjeneste. Vi kommer ik-ke langt uden dem. De er fundamen-tet for vores succes, og derfor skal denaturligvis også føle for, at vi har vo-res egen identitet, fortæller SørenFløe-Knudsen, der selv har været medi Danbor siden begyndelsen i 2004 –og selv betegner sig som Mærsk-mand med hud og hår.

Han har været i firmaet i 44 år.– Derfor kan man da godt sige, at

det er lidt underligt, at jeg nu er ble-

vet forkæmper for at klippe navle-strengen til ejerskabet. Men det erganske enkelt for at kunne skabevækst, udvikling og sund økonomi. Vihar behov for at kunne ekspanderevæsentligt. Vi kan, vi vil, og vi levererydelser, der kan sælges videre til po-tentielle kunder i massevis – hvis alt-så ikke vi skilter så tydeligt med vo-res ejerskab, fortæller Søren FløeKnudsen.

Og netop viljen til vækst liggerDanbor meget på sinde. Virksomhe-den skal ikke stå i stampe, stilstandeller hensygne, som direktør SørenFløe Knudsen udtrykker det. Der skalhele tiden ske en udvikling, som bådemedarbejdere, ledelse og direktiontager alvorligt, mener han.

Vækst er lig med fart. Og fart på harDanbor. I Grønland har man store in-teresser, i Skotland så man potentia-let for en base, og flere andre steder –blandt andet i Afrika – står Danbor påspring.

– Vi kan, og vi vil gerne vækst. Og vihar bevist, at vi kan vores kram og le-verer topydelser – til tiden, mener Sø-ren Fløe Knudsen.

»Det er vigtigt at slå fast, at vi på ingen måder er trætte af vores ejere. De er og bliver de vigtigste for os – men i det stærkt konkurrenceprægede marked, som Danbor befinder sig i, kan det godt være en hæmsko over for A.P. Møller –Mærsk-konkurrenter, at vi er så tydeligemed, hvem der ejer os, fortæller Søren Fløe Knudsen. Foto: Morten Flarup

Kort og godt– Hvor er du om to år?– Forhåbentligt stadig her. Og med ny og frisk luft i lungerne, som jeg er sikker på bliverafspejlet flot i den nye hjemmeside. For forhåbentligt vil koncernen fortsat smide mig udaf min seng og på arbejde klokken 6.00 i Esbjerg.– Giver Danbor overskud i 2012?Ja. Det gør den.

Danbors stolte stunder1978: Danbor Service stiftes.1985: Maersk H2S Safety Services stiftes, og grobunden er lagt for et særdeles udviklende selskab, der sælger sikkerhedsløsninger. 2005: Danserv fusioneres med Danbor Service.2006: Maersk H2S Safety Services opkøbes fra Maersk Contractors af Danbor og bliver en særdels vigtig spiller i firmaets udvikling. Dette selskab er stadig ejet af Danbor og dermed en del af Danbor Gruppen.2008: Danbor Services Ltd. Danbor Service rykker ind med datterselskab i Aberdeen.2010: Arctic Base Supply – joint-venture-selskab sammen med Royal Arctic Line –etableres i Nuuk. Marts 2012: Danbor Service vælger nye farver og ændrer navn og logoet for at signalere,at man kan stå på egne ben, og for at styrke sin profil og gøre sig mere synlig.

DanborDanbor A/S har en omsætning på lige godt 550 millioner kroner. EBIDTA på koncernen er 80 millioner kroner.

DANBOR■ Blev stiftet 1978 under navnet DanborService. ■ Forsyningsbase til olie- og gas-aktiviteterne i den danske del af Nordsøen.■ Har siden udviklet sig til at være førendelogistik- og servicevirksomhed med omfattende aktiviteter inden for olie- og gasindustrien.■ Har gennem årene opbygget en stærkposition i offshore- og transportbranchen.■ Har datterselskab i Skotland med baseri Aberdeen og Montrose.■ Har også en base i Grønland, Arctic BaseSupply – et joint-venture med Royal ArcticLine med fokus på de operationer, somstørre oilieselskaber har igangsat i forbindelse med myndighedernes udvidelse af koncessionerne i Grønland.■ Datterselskabet Maersk H2S SafetyServices blev stiftet i 1985 og opkøbt fraMaersk Contractors 1. januar 2006. Er repræsenteret med baser i Brasilien, Venezuela, Australien, Italien og Norge.Disse opererer med sikkerhedsydelser ogforebyggende foranstaltninger mod farenfor udslip af H2S – hydrogen sulfid = svovlbrinte – og andre gasser.■ Har forretningsområder som omfatterlogistikopgaver for vindmølle-, onshore-

og offshore-industrien, havne- og agenturydelser, vedligeholdelses- og reparationsopgaver samt servicering pårigge og platforme, sikkerhedsopgaver og-kurser, vognmandsforretning samt fragttil lands, til vands og i luften.■ Beskæftiger cirka 550 menneskeronshore og offshore.

DANBORUdlandet

Er et tillæg til JydskeVestkysten udarbejdeti samarbejde med Danbor i Esbjerg.Ansvarhavende: Peter Orry.Redaktion: Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Annett Bruhn.

Da Danbor for fem år siden fikudlængsel, var den skotskeolieoase Aberdeen det første

og mest nærliggende valg. Basen blev et kontor og lager lige

ved siden af Mærsk House, og opga-ven blev at få en fod indenfor hos allede store i branchen, der hver og en ertil stede i byen. Men gennembruddetkom for alvor, da Danbor fandt på atflytte hovedparten af sine baseaktivi-teter til den nærliggende havn i Mon-trose syd for Aberdeen.

– Aberdeen er en utroligt travlhavn. Vejene til havnen er altid fyld-te, og kajpladserne er revet væk, såtit kan supplyskibene ligge 15-20styk i kø i både en og to dage for atkomme ind til kaj. Derfor fandt vi påMontrose, siger Kim Christensen, ad-ministrerende direktør for Danbor iSkotland.

Danbor har nu 14 medarbejdere isit skotske selskab, og planerne erfortsat vækst i et marked næstenuden ende.

– Det her er Europas oliehovedstad,og generelt kører aktiviteterne forfulde gardiner. Derfor appelerer vi tilandre virksomheder i offshorebran-chen i Esbjerg om at komme herover.Her er så meget drøn på, og mangefirmaer mangler hænder, siger KimChristensen, der har haft besøg af etpar Esbjerg-firmaer i januar, somstraks kunne tage hjem med nye or-drer.

– Og vi får besøg af nogle andre imarts, ligesom jeg har meldt mig tiloliebranchens speeddating i Esbjerg23. maj, siger han, der har flyttet sinengelske hustru og datter med tilSkotland og har fundet nye venner iden lokale balutklub:

– Vi mødes på hotellet og spiller ter-ning og spiser dansk mad. Vi har mø-de i aften og skal have stegt flæsk, si-ger han.

Kim Christensen er mere end godt tilfredssom Danbors direktør i Europas oliehovedstad,Aberdeen. Foto: Derek Ironside

Skotlandborerfor fuldskrue

SkotlandDanbor Ltd. er strategisk placeret i både Aberdeen og Montrose i Skotland. Fokusområder er forsyningsbase, stevedoring, logistikstyring både onshoreog offshore, opmagasinering/varehuse, lagerstyring, transport, shipping, spedition og udbud af diverse off- og onshoreydelser.Danbor Ltd. råder over følgende arealer:15.000 kvadratmeter eksterne faciliteter,5300 kvadratmeter intern opmagasinering,25.000 kvadratmeter ekstern lagerplads og 1400 kvadratmeter kontorlokaler.

Tekst: Yvonn Tittelyti@jv.dk

For seks år siden fik Dan-bor, der hidtil havde levet34 gode år lokalt på hav-nen i Esbjerg, en idé omat blive global global in-den for offshore-supply-

basedrift. Og Steen O. Hansen, der i20 år havde haft ansvaret for basen,blev sat til at føre planerne ud i livet.

– Jeg havde flere emner på min liste– blandt andre Aberdeen og Grøn-land, siger han, der først åbnede af-delingen i Skotland og nu på andet årstår for satsningen i Grønland, hvorDanbor for alvor har taget syvmile-støvlerne på siden sit samarbejdemed det hjemmestyreejede RoyalArctic Line. Vi kunne have gjort detselv, men Royal Arctic Line er en rig-tig god samarbejdspartner, og jegkender Erik Th. Møller, der dengangvar ansvarlig for deres speditionsfor-retninger, fra da han var hos ClausSørensen i Esbjerg, siger han.

Royal Arctic Line har havnemyndig-heden i Grønlands 13 største havne,og i 2008 indgik parterne den hen-sigtserklæring, der i 2010 resulteredei datterselskabet Arctic Base Supply.Det er et joint-venture-selskab, derhar gjort sine erfaringer med service-ring af det skotske olieselskab CairnEnergy, der som det første i denneomgang har prøveboret efter olie udfor Grønland. Tre boringer i 2010 ogfem i 2011.

– Vi har serviceret dem ud for Nuukog Aasiaat og har stået for transportog logistik og lejet folk ud til dem. Daaktiviteterne var på deres højeste,var vi flere end 50 mand heroppe, si-ger Steen O. Hansen.

Godt med en lille pauseI år er der til gengæld stille. Prøvebo-ringerne har ikke ført til mere endnu,selv om alle verdens store olieselska-ber har købt licens ud for Grønland.Det canadiske Husky Energy har vars-let prøveboring næste år, mens inde-værende år bliver brugt på at evalue-re.

– For os passer det fint at få tid tilat lære af vores erfaringer, for tankener netop, at vi ved at være med fraførste færd gør os nogle erfaringer,som konkurrenterne ikke kan bydeind med, når det for alvor går løs, si-ger Steen O. Hansen, der slet ikke la-

der sig slå ud af, at olien ikke bare ervæltet op af havbunden, som de mestoptimistiske sjæle havde håbet på.

– Jeg tror, at der blev boret 70-75prøveboringer i Nordsøen, før manfandt olie. Olie tager tid. Selv fra dettidspunkt, da der bliver gjort fundher i Grønland, kan der let gå 10-20år, før der er en egentlig olieproduk-tion.

I mellemtiden kan Danbor glædesig over, at selv prøveboringer givermasser af fast arbejde til Arctic BaseSupply.

Steen gør klartil den nye olie

Danbor har sammen medRoyal Arctic Line etableretjoint-venture-selskabet ArcticBase Supply for at være først ude, når olieeventyretbegynder i Grønland.

ErfaringerneArctic Base Supply er det første baseselskab,der har serviceret ved prøveboringerpå Grønlands vestkyst.Selskabet ventes at opnå fortrin via sineerfaringer og via sin adgang til de grøn-landske havne, som den anden ejer af sel-skabet, Royal Arctic Line, har myndighedover. Grønlandske havne er nemlig genereltaf de mindste til at huse olieaktivitet, så atgive plads til konkurrerende baseselskaberkan i sig selv blive vanskeligt alene af pladshensyn.Arctic Base Supply har i løbet af sine førsteår uddannet en stribe grønlændere medmaritim erfaring – såkaldte fishery observers. Andre er sendt på oplæring hosDanbor i Esbjerg. De uddannede fishery observers har fungeret som bindeled mellem forsyningsbådene og lokale fiskere.

Efter 20 år med projekter for Danbor i Esbjerg er Steen O. Hansen nu manden, der for alvor skal få foden indenfor i Grønland. Det er en udfordring, han nyder, selv om han synes, at der er for meget sne. Og at Grønland er et lille samfund! Privatfoto