Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 23. september ... · Referat af bestyrelsesmødet den...

16. september 2014

Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 23. september 2014 kl. 10.15-13.00 på Campus Aarhus

Punkt Tema Bilag

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af referat Bilag A: Referat fra sidst Bilag A1: Referat, lukkede punkter

3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst

4. Økonomi

Halvårsregnskab 2014 Investeringsoversigt 2014 Forecast 2014

Bilag C1: Halvårsregnskab 2014 Bilag C2: Investeringsoversigt 2014 Bilag C3: Forecast 2014

5. Salg af bygninger, Lukket punkt Campus Aarhus

Bilag D: Indstilling vedrørende salg af Olof Palmes Allé 11

6. Journalistuddannelsen Lukket punkt

Henrik W. Jørgensen, uddannelseschef for Journalistik & Medier, deltager

Bilag E: Uddannelse i Digital Medieteknologi og Interaktiv Journalistik

7. Udviklingskontrakt 2015-17 Bilag F: Udviklingskontrakt 2015-17

Bilag eftersendes

8. Højskolens kommende strategi Bilag G: Strategiproces 2015

9 De studerendes undervisningsmiljø Bilag H: De studerendes stress og undervisningsmiljø

10. Udpegning af nyt medlem til højskolens Uddannelsesudvalg til erstatning for Lene Tanggaard, Aalborg Universitet

Forslag: Anne Mette Mørcke, studieleder lægeuddannelsen, Aarhus Universitet

11. Bestyrelsens årsplan 2015 Bilag I: Bestyrelsens årsplan 2015

12. Eventuelt

19. august 2014

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR:

Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Mødetid: 24. juni 2014Mødested: Campus Emdrup Dokument: Beslutningsreferat

Til stede:

Formand: Lisbeth Knudsen Næstformand: Jesper Jungersen

Mona Juul Christian Kierkegaard Lars Werge

Medarbejderrepræsentanter: Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard

Studenterrepræsentanter: Anette Lodahl Andersen Anders Michael Kristensen

Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen

Per Linnemann Larsen Crestina Cornett

Afbud: Hans Peter Blicher Simon Tøgern

Gæster: Tina Christel Kristensen

Referent: Jeanne Mørk Hansen

2

Referat af bestyrelsesmødet den 24. juni 2014

1. Godkendelse af dagsordenDagsorden godkendt.

2. Godkendelse af referatet fra mødet den 25. marts 2014Referatet godkendt uden bemærkninger.

Den lovede status på it-strategien blev givet uddybende på Forretningsudvalgetsmøde forud for dette bestyrelsesmøde. Bilaget til dette punkt er her medsendtsom bilag B.

3. Siden sidstUdmeldinger fra minister og ministeriumDer er stadig usikkerhed om, hvorvidt retskravet – retten til at gå videre på næsteuddannelsestrin – bliver afskaffet. Jens Otto Kjær Hansen forventer, at der er enafklaring på dette inden næste bestyrelsesmøde.

Rammer for ny udviklingskontrakt på vejUdmeldebrev fra ministeriet kom den 23. juni. Brevet er sendt til bestyrelsen.

Der er 5 hovedpunkter:

• Bedre kvalitet i uddannelserne• Større relevans og øget gennemsigtighed• Bedre sammenhæng og samarbejde• Styrket internationalisering• Øget social mobilitet – flere talenter i spil

Professionshøjskolerne vil samarbejde om en række fælles indikatorer og milepæle. Derudover vil der være nogle, der er specifikke for højskolen.

Annette Lodahl Andersen opfordrer til, at de studerende tages med på råd i forhold til ønsker og behov ved udenlandsophold, så de studerende i højere grad søger gennem skolens system.

Forslag til ny udviklingskontrakt skal indsendes til ministeriet den 23. september. Forslaget vil blive behandlet på bestyrelsesmødet samme dag.

It-strategisk status Princippet om ”bring your own” vil på nogle uddannelser være et stort opgør med hidtidig praksis. Lars Poulsen lover, at det vil få stor opmærksomhed i forhold til konsekvenserne for skolens image og brand.

4. ØkonomiPer Linnemann Larsen gennemgik kvartalsregnskabet.

I forhold til budgettet er der faldende indtægter på især efter- ogvidereuddannelsen.

3

Forecast 2014 I forecast er der taget højde for nedgange i efter- og videreuddannelse på især 6-ugers selvvalgt og BA-enkeltfag. Til gengæld forventes bidraget fra diplomuddannelsen at blive større, da der allerede på nuværende tidspunkt er flere aktiviteter her end forventet.

Resultatet fastholdes derfor, men med ændrede forudsætninger.

Bestyrelsen tager kvartalsregnskabet og forecast til efterretning.

5. Revision af vedtægt for højskolen og forretningsorden for højskolensbestyrelse samt regulativ for Uddannelsesudvalget

Bestyrelsen tiltrådte ændringerne. De underskrevne vedtægter sendes tilministeriet til endelig godkendelse.

6. Bygninger status – lukket punktBestyrelsen tog Rektoratets status til efterretning. Ny status gives på næstebestyrelsesmøde. Hvis der opstår akutte ting, vil disse blive sendt på mail tilbestyrelsen.

7. Uddannelsesstrategiske tiltag – lukket punktBestyrelsen tilsluttede sig rektoratets indstillinger.

Status og eventuelle beslutningsoplæg gives på bestyrelsesmødet i september.

8. Journalistuddannelsernes praktiksituation – lukket punktBestyrelsen tog status til efterretning. Ny status gives på bestyrelsesmødet iseptember.

9. Kurser og Videreuddannelse – lukket punktTina Christel Kristensen gennemgik planerne for efter- og videreuddannelse.

10. EventueltIntet til punkt.

16. september 2014

1

Bilag B: Siden sidst

TVÆRGÅENDE

Medarbejderdøgnet 2014 Årets medarbejderdøgn blev afviklet den 14.-15. august på Hindsgavl Slot. Rektor indledte med at fortælle om de politiske hvirvelvinde, som højskolen og hele uddannelsessektoren befinder sig i. En række valgfrie dialogmøder gav derefter medarbejderne mulighed for at diskutere blandt andet trivsel, akkreditering, digital læring og den nye ansættelsesstruktur for undervisere. Dagen blev afsluttet med foredragsholder Tommy Krabbes introduktion til begrebet 'Social kapital'.

Fredag handlede det om ledelse. Helle Hedegaard Hein, cand. merc. og Ph.d., gav et meget underholdende og inspirerende oplæg om primadonnaer, præstations-trippere og pragmatikere. Medarbejderne fik lejlighed til at tale om højskolens ledelse og ledelsesværdier og stille skarpe spørgsmål til Rektoratet.

Den efterfølgende evaluering viser, at medarbejderdøgnet var en stor succes både i valg af indhold og sted.

Københavns Erhvervsakademi Højskolen og reklamebranchen har længe drøftet, at det ville være værdifuldt, hvis KEA og højskolen indgik i en fælles dialog og samarbejde om at dække reklamebranchens uddannelses-mæssige behov.

KEA har nu tilkendegivet, at erhvervsakademiet er interesseret i at etablere et sådant samarbej-de. Højskolen har derfor netop fremlagt et forslag til en hensigtserklæring.

Heri lægges der op til:

• At gøre fælles sag internt og eksternt om at sikre reklamebranchen det uddannelses-udbud, der er ønske om og efterspørgsel på.

• At samarbejde om udbud af anden undervisning, hvor det giver god mening og beggeparter fordele, f.eks. top-up uddannelser med EA-uddannelser som adgangsvej.

• At give vores studerende gensidig mulighed for at indgå i tværfaglige projekt- oguddannelsesforløb.

• At medvirke i hinandens - og fælles - forsknings- og udviklingsprojekter på områder, hvorder er uddannelsesmæssigt samarbejde, jævnfør ovenstående punkter.

I første omgang er initiativet formuleret som en forpligtende hensigtserklæring. På længere sigt kan det føre til et mere fast samarbejde som det, højskolen gennem flere år har haft med Aarhus Universitet.

16. september 2014

2

UDDANNELSERNE

Praktik på Journalistuddannelsen Store Match Dag, onsdag den 5. november, tegner sig på forhånd til at blive en gyser. Omkring 300 studerende fra de tre journalistuddannelser og TVM skal søge en praktikplads, og pt. forventes der at blive opslået omkring 225 pladser. Omkring 250 af de studerende kommer fra højskolen, og vores studerende må derfor forventes at blive hårdt ramt.

En fælles taskforce, nedsat mellem branchen og uddannelserne, arbejder på - både på kort og langt sigt - at løse problemerne. Der planlægges en kampagne, rettet mod de mange tidligere praktiksteder, der er holdt op med at tage praktikanter. Desuden drøftes mulighederne for mere strukturelle løsninger. Emner, som kan komme i spil, er uddannelsernes optag, praktiktidens længde og praktiklønnen (som er et rent brancheanliggende).

Rektoratets holdning er, at der i forhold til praktiktidens længde fortsat skal være betydelig forskel på en professionsbacheloruddannelse og en universitetsuddannelse.

DMJX doX-studerende skaber film og fællesskab 19 studerende fra Journalistik, Tv- og Medietilrettelæggelse, Fotojournalistik og Fotografisk Kommunikation har ved siden af deres studier været involveret i et projekt, som hen over forårssemestret har affødt to dokumentarfilm. Initiativet hedder DMJX doX, og det er tredje gang, det gennemføres med økonomisk støtte fra højskolen; flere undervisere har bistået med foredrag, input og vejledning.

Det gennemgående tema for de to dokumentarfilm er overgange:

• '18 timer ombord’ handler om færgeoverfarten mellem Esbjerg og Harwich, og denfortæller om tempoet på en færge, som tiden er løbet fra.

• 'På den anden side’ fortæller historien om to mænd, som er kommet ud af fængslet, ogderes daglige kamp for at holde sig på dydens smalle sti.

Filmene blev vist for studerende i Emdrup i Husets Biograf i København i begyndelsen af september og på Olof Palmes Allé i slutningen af september. Filmforevisningerne er gratis, når publikum giver feedback til tilrettelæggerne. De studerende vil prøve at sælge de to produktioner til offentlig fremvisning.

Studerende godt tilfredse med e-læring For første gang i højskolens historie var et helt fag i foråret tilrettelagt som ren online-undervisning. Ved Journalistuddannelsen i Aarhus skulle de studerende på 7. semester under-vises i faget Medieteori via Moodle og via en række videooptagelser med undervisere.

Evalueringen af faget er netop afsluttet, og den viser pæn tilfredshed med forløbets tilrette-læggelse som e-læring. Faktisk er scoren for faget mindst lige så god eller bedre end de foregående års score, hvor undervisningen har været gennemført som forelæsninger og med tilhørende gruppeopgaver.

16. september 2014

3

Samtidig er der dog også en del kritiske røster blandt de studerende, som blandt andet handler om problemer med at få gruppearbejdet til at fungere og manglende mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til underviserne. Begge dele arbejdes der med at rette op på, når faget afvikles her i efterårssemestret.

Når valget faldt på Medieteori som det første e-læringsfag, hænger det blandt andet sammen med, at faget skal kunne gennemføres af studerende på udveksling i udlandet under 7. semester. Den del af e-læringsforløbet ser også ud til at have fungeret fint i praksis. I det hele taget er der mange rosende ord fra studerende til selve muligheden for at studere online. Således skriver en studerende: "Det er fedt, at Moodle-rummet er gjort vildt overskueligt. Der er endda 1-2 videoer, der forklarer program og forløb, så man ikke bare sidder der og kigger ind i et digitalt hul. Fedt. Bedst tilrettelagte digitale forløb, jeg nogensinde er stødt på både i undervisnings- og professionel sammenhæng".

Udover at faget Medieteori fortsætter som e-læring, arbejdes der med at gøre andre relevante dele af undervisningen på Journalistuddannelsens 7. og 8. semester tilgængelige online; typisk som såkaldt Blended Learning, hvor e-læring mikses med fremmødeundervisning. En under-visningsform, som også andre dele af uddannelserne ved højskolen arbejder på at implemen-tere.

Tværfaglige forløb Den 1. september startede de nye tværfaglige forløb. Studerende fra alle uddannelser, på nær Medieproduktion & Ledelse, der af studieordningsmæssige årsager først er med til foråret, deltager i forløbet.

De tværfaglige forløb varer tre uger. De takseres til 5 ECTS-point og vurderes bestået/ikke bestået. Valgfagene afvikles i både Emdrup og Aarhus. Fælles for valgfagene er, at de alle handler om kommunikation.

Valgfagene er opdelt i tre kategorier:

1. Grundfag henvender sig til studerende, som ikke har haft faget før: Visual storytelling,Mundtlig præsentation, Grundlæggende fotografi, Alternative medier, Kreativ skrivning,Organisation og ledelse til projektlederbrug.

2. Tværgående valgfag er nye fag med relevans på tværs af uddannelser: Strukturerettænkning.

3. Projektorienterede valgfag er fag, hvor de skal bruge hinanden og hinandens faglighederfor at løse valgfagets opgaver: Innovation, konceptudvikling og pitch, Flermedielhistoriefortælling og Flermedielt og interaktivt formidlingsprojekt.

Stort set alle har fået opfyldt deres 1. eller 2. prioritet. Foreløbig vil der blive udbudt to årlige forløb, svarende til to årlige optag. Der arbejdes dog på at finde en model, så der i fremtiden er ét årligt udbud for alle de studerende, der er optaget i året.

16. september 2014

4

Kvinderne i flertal For første gang i journalistuddannelsens historie er kvinderne i flertal blandt de optagne. 138 kvinder og 114 mænd kom igennem nåleøjet.

Journalistuddannelsen har traditionelt haft overvægt af både mandlige ansøgere og mandlige optagne. Fordelingen i procent har indtil for få år siden ligget på ca. 60/40. De seneste år har der været større ligevægt i ansøgertallet, og nogle år har kvinderne haft et lille overtag blandt ansøgerne. Men normalt optages lidt færre kvinder, end der søger, fordi kvinderne er lidt yngre og har mindre erfaring. I år blev det anderledes. Til trods for en lille mandlig overvægt blandt ansøgerne på 51%, var det altså kvinderne, der klarede sig bedst.

Fotojournalistuddannelsen optog 8 mænd og 8 kvinder.

Akkreditering I slutningen af juni måned afleverede vi akkrediteringsansøgningen for TV- og Medie-tilrettelæggelse. Selve ansøgningen er på 40 sider, og til den er der ca. 300 siders bilag, som er dokumentation i form af fx fagbeskrivelser, skemaer og evalueringer for udvalgte fag, højskolens evalueringsmodel, referater fra møder i uddannelsesteamet, advisory boards, uddannelsesudvalg mm. Danmarks Akkrediteringsinstitut skulle have været på besøg den 1. oktober, men har udskudt besøget til den 12. oktober på grund af travlhed. Samme travlhedbetyder, at ansøgningen først vil blive behandlet den 26. juni 2015.

FORSKNING, INNOVATION & VIDEN

300.000 kr. til Altinget og højskolen Altinget og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har fået 300.000 kr. til en forundersøgelse af potentialet ved at forfine eksisterende tv-materiale til Altingets 20 platforme. Forundersøgelsen skal lede frem til et treårigt udviklingsforløb, der skal resultere i en bæredygtig integration af tv- og netbaserede nichenyheder. Højskolen bidrager til forundersøgelsen med et antal mindre projekter. I hovedprojektet ansøges om 5 mio. kr., hvoraf den ene går til projekter ved højskolen.

Designantropologi Politiken har ansat Frederik Wiedemann som analysechef. Frederik var founding partner i ReD Associates, som var med til at definere designantropologisk innovation i Danmark. Nordjydske har udpeget brugerviden som det tredje ben i organisationens udviklingsstrategi og udvikler en app med Antropologerne.com. Højskolen har udpeget "Det medieforbrugende menneske" som sit ene indsatsområde i forskning og innovation og ansætter snarest en antropolog i et ph.d.-stipendium til at sikre intern vidensopbygning og kapacitet i forhold til samarbejdsprojekter. Thomas Rasmussen deltager i referencegruppen for Nordjyske Mediers brugerprojekter og er i dialog med Politikens analysechef, som tiltræder den 1. oktober.

Regionale mediehuses roller og relationer I forlængelse af biblioteksprojektet og samarbejdet med Jydske Vestkysten søger højskolen finansiering til gennemførelse af et designantropologisk projekt, rettet mod børnefamilier i provinsen og deres mediebehov. Syv regionale mediehuse og provinspressen deltager og bidrager med sammenlagt 95.000 kr. Højskolen vil deltage med timer, svarende til 400.000 kr.

16. september 2014

5

Øvrige projekter Der arbejdes aktivt med fundraising til et forundersøgelsesprojekt om konstruktiv journalistik i samarbejde med SDU og RUC.

Samarbejdet med Region Midtjylland om satsningen på de kreative erhverv, More Creative, udvikler sig lovende. Højskolen forvalter en mindre sum, som bruges til mikrofinansiering af opstartsprojekter. Regionen er meget tilfreds med højskolens indsats, og der er mulighed for at øge indsatsen i 2015.

KURSER OG VIDEREUDDANNELSE

Pressens Uddannelsesfond PU havde deadline for indgivelse af bud på kurser og videreuddannelser mandag den 25. august. Vi valgte at gå bredt ind i udbuddet med 85 kurser; hertil kommer i alt 40 diplom- og akademi-kurser, så vores samlede tilbud til PU er på 125 titler.

Processen fra samarbejde til fri konkurrence har været ny for alle, også for PU. Det har betydet, at højskolen ikke kunne få klarhed over, hvad og hvor meget PU ønskede fra vores side. Meldingen var dog, at vi fortsat ville være 'den største udbyder'. Vi valgte derfor at gennemgå alle vores kurser, frasortere mange af de gamle, udvikle en del nye, og så revitalisere resten på indhold, tidsforbrug, pris mv. Derfor fremstår vi nu med en ny og bedre portefølje, som stadig rammer bredt i markedet, og kan hjælpe brancherne og PU til stadig at have et bredt sortiment af tilbud til medarbejdere, ledere og virksomheder.

PU har tidligt sagt, at der vil komme en afklaring medio september. Seneste melding er dog, at vi kan forvente svar fra dem tidligst primo oktober.

Vi er med udgangspunkt i vores nye kursusportefølje i fuld gang med markedsføringen, som vil være mere offensiv og flerstrenget end tidligere.

Højskolens Kurser & Videreuddannelse forbereder sig på nye tider. Her i september er en intern strategiproces sat i gang. Vi skal ud fra et faktabaseret grundlag have diskuteret og formuleret en ny strategi, som passer ind i skolens strategi, og som sætter os på dagsordenen både som fremtidsorienteret kursusudbyder, men også en udbyder med en solid ryggrad, bestående af innovation og forskning samt danske og internationale partnerskaber med toneangivende institutioner.

I forbindelse med vores strategiproces har vi sat en række projekter i gang af innovativ, strukturel og økonomisk karakter. Projekterne drives af de enkelte medarbejdere i afdelingen sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere. Denne proces forventes afsluttet medio december. En del af projekterne vil dog løbe ind i 2015. Projekterne skal bl.a. sikre, at vores relationer og tilbud til brancherne, herunder DMA, GA, Kreativitet og Kommunikation, bliver styrket, forberede os på konsekvenserne af beskæftigelsesreformen og de nye rammer for kurser for ledige, vores kursusportefølje inden for grafisk design, kreativitet, reklame og medieledelse, samt potentiale inden for diplomuddannelser og andre uddannelser med offentlig støtte.

16. september 2014

6

Samtidig ser vi løbende på omkostningerne; pt. er 1,5 årsværk vakant. Der er gennemført MUS med alle, nedskrevet og diskuteret jobbeskrivelser og prioriteringer for det kommende år med den enkelte medarbejder.

MEST OM NAVNE

Karen Løth Sass er blevet ansat i TV- og Medietilrettelæggelse. Karen kommer fra en stilling som underviser på SDU's journalistuddannelse og har tidligere arbejdet i blandt andet DR. Karen skal undervise i journalistik og være praktikansvarlig.

Poul Thøis Madsen er pr. 15. august tiltrådt stillingen som medieøkonom. Poul er makroøkonom og kommer fra en stilling som lektor på Aalborg Universitet. Han har i mange år haft fokus på, hvordan økonomi kan gøres spændende for ikke-økonomer, og blev i 2011 nomineret til prisen som årets bedste underviser på AU. Poul har forsket i og interesseret sig for mediernes brug af økonomiske eksperter og i sammenhængen mellem mediernes dækning af politik og økonomiske paradigmer efter krisen i 2008.

Merete Nilsson Koch er pr. 1. august ansat som underviser på Kommunikationsuddannelsen. Merete er cand. merc. med speciale i afsætning og udenrigshandel fra Handelshøjskolen i Aarhus og har suppleret sin uddannelse med en diplomuddannelse i reklame, medier og marketing fra Reklameskolen i København. Desuden har Merete efteruddannet sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Merete får base i København og er ansat som underviser i Organisation og Ledelse på 1. semester og som koordinator på 2. semester. Desuden skal Merete undervise i Kommunikation på 2. semester sammen med Ole Rasmussen. Merete har tidligere været ansat som timelærer på Kommunikationsuddannelsen og MPL på Emdrupvej. Merete har bred erfaring fra kommunikationsbranchen - både som selvstændig kommunikationsrådgiver, underviser og kommunikationschef.

Helle Tougaard er pr. 1. august ansat som underviser på Kommunikationsuddannelsen med base i Aarhus. Helle er et kendt ansigt på højskolen, idet hun de seneste fem år har udviklet, planlagt og gennemført undervisningsforløb både på Kommunikationsuddannelsen, merituddannelserne BA Tilvalg i journalistisk formidling og Cand. Public., og på diplomuddannelsen i fagjournalistik. På Kommunikationsuddannelsen skal Helle være koordinator på 1. semester og undervise i Research og formidling på 1. semester. Helle er Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en master i Køn og Kultur fra SDU med speciale i patientkommunikation; hun har siden efteråret 2013 været i gang med en kandidatuddannelse i journalistik - cand. public. - på Aarhus Universitet og DMJX. Helle har mange års erfaring både som ansat journalist og som selvstændig journalist og kommunikationskonsulent.

16. september 2014

7

IT-STRATEGI, STATUS

Perioden siden seneste status medio juni på implementeringen af den IT-strategiske analyse har været præget af igangsættelse og opfølgning på rækken af beslutninger, men uden at fremhæve markante resultater. Derfor prioriteres det alene at fremhæve de vigtigste indsatsområder og ændringer, frem for at opdatere det i juni fremlagte skematiske overblik med de IT-strategiske anbefalinger.

Det skematiske overblik vil blive opdateret til bestyrelsesmødet i december.

Analyse af outsourcing og 'bring-your-own' Analysen er sat i værk, men har været lidt forsinket (på grund af Rambøll) og ventes færdig i slutningen af september. Den har særlig fokus på, om højskolen får det optimale ud af den outsourcede IT-portefølje. Desuden er der særlig opmærksomhed på potentialet ved i højere grad at indføre princippet 'bring-your-own' i forhold til studerendes computere.

Platforme og applikationer outsourcet En række mindre platforme og applikationer er blevet outsourcet, blandt andet www.dmjx.dk, Mediajungle.dk, IBM SmartCloud og konferenceinfrastruktur (Vidyo).

Den primære effekt er øget effektivitet som følge af en opdateret infrastruktur. Vi får adgang til specielle IT-færdigheder, der ikke fandtes i den tidligere installation, ligesom vi kan forvente lavere løbende investeringer end i en in-house infrastruktur.

De løbende driftsomkostninger vil også blive reduceret; SmartCloud forventes f.eks. at udløse en besparelse på årligt 180 t. kr. i Notes klient licenser. Vidyo konferenceinfrastruktur systemet er et lavprisprodukt til 16.000 kr. årligt. Vi forventer os meget af det, og andre løsninger - herunder egne løsninger – vurderes til en årlig omkostning på omkring 200.000 kr.

Digitaliseringsudvalget Før den IT-strategiske analyse blev gennemført, har der på højskolen hersket en 'bottom-up' tilgang til mange IT-investeringer. Drivkraften har som regel været et engageret ønske i IT-afdelingen om at fremme de behov, som de enkelte uddannelser spontant har givet udtryk for. Det er ændret gennem etablering af et centralt digitaliseringsudvalg (prorektor, IT-chef, kvalitetschef og IT relationship manager), som vurderer alle større og principielle IT-forslag inden endelig stillingtagen.

Udvalget har som eksempel behandlet og kvalitetssikret et system til tidsregistrering, SmartCloud, digital journalisering, fælles projektmodel, videokonferencer og digitalisering af rejseafregninger.

Udvalget vil også på et tidligt tidspunkt vurdere ønsker til IT-investeringer i budget 2015.

15. september 2014

1

Bilag C1: Halvårsregnskab 2014

Sammendrag

• De totale indtægter er på 96.990 t.kr., hvilket er 4.913 t.kr. under budget• De totale lønomkostninger er på 63.634 t.kr., hvilket er 2.160 t.kr. under budget• Øvrige driftsudgifter er på 28.938 t.kr., hvilket er 2.923 t.kr. under budget• Afskrivninger og finansielle udgifter er 64 t.kr. under budget• Resultat før ekstraordinære poster er på -36 t.kr., hvilket er 234 t.kr. over budget• Ekstraordinære udgifter er 210 t.kr. over budget• Periodens resultat er på -246 t.kr., hvilket er 24 t.kr. over budget

Generelt

Regnskabsrapporten viser realiserede tal for juni måned 2014 og akkumulerede tal for år til dato pr. 30. juni 2014, med sammenligning til budgettet for 2014 og realiserede tal for 2013.

Resultatopgørelsen omfatter hele Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning, baseret på rapporter fra Navision/Toolpack.

Det er valgt at driftsføre NJC-aktiviteten løbende fra 1. januar 2014, hvorfor budget 2014 er tilpasset denne praksis. Åbningsbalancen i budget 2014 er korrigeret, så den stemmer overens med godkendte årsrapport for 2013.

Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab med undtagelse af periodisering af feriepengeforpligtelser.

Regnskabsrapporten indeholder 8 sider:

Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal Side 2: Balance: Aktiver med finansielle nøgletal Side 3: Balance: Passiver med finansielle nøgletal Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger Side 6-8: Specifikation af omkostninger

Resultatopgørelse, side 1

Indtægter, note side 5 Indtægterne år til dato udgør 96.990 t.kr., hvilket er 4.913 t.kr. under budget.

Stats- og kommunetilskud er 274 t.kr. over budget. Ordinær uddannelse ligger 1.145 t.kr. over budget, efter- og videreuddannelse ligger 588 t.kr. under budget, og videnskab.dk ligger 283 t.kr. under budget (som er en tidsmæssig forskydning).

15. september 2014

2

Indtægter fra salg af varer og tjenester er 4.852 t.kr. under budget. Deltagerbetaling ligger 4.948 t.kr. under budget, og kan henføres til 1.401 t.kr. på BA-enkeltfag, 1.400 t.kr. på 6-ugers selvvalgskurser, 799 t.kr. på DJE-aktiviteten samt 1.252 t.kr. på øvrige kurser.

Indtægter fra projekter samt fra tilskud er 335 t.kr. under budget.

Personalelønninger, note side 5 Personalelønninger år til dato udgør 63.634 t.kr., hvilket er 2.160 t.kr. under budget.

Løn til VIP (videnskabeligt personale) og til TAP (teknisk administrativt personale) ligger 344 t.kr. over budget, mens timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, ligger 2.504 t.kr. under budget.

Mindre forbruget til timelønnede og undervisere, som betales pr. faktura, kan især forklares med mindre aktivitet på salg af varer og tjenester.

Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8 Øvrige driftsudgifter er på 28.938 t.kr., hvilket er 2.923 t.kr. under budget.

Det mindre forbrug skyldes forskydninger i afholdelse af driftsudgifter i forhold til budget, samt den mindre aktivitet på salg af varer og tjenesteydelser.

Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8 Afskrivningerne år til dato er beregnet til 4.124 t.kr., hvilket er 33 t.kr. under budget. De finansielle poster er 31 t.kr. under budget.

Særlige forhold i 2014 Salg af Olof Palmes Allé 11: Der er ikke afholdt direkte omkostninger i forbindelse med salg af Olof Palmes Allé 11 i 2014.

Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus: Omkostninger til Holte Projekt og Niras er på 210 t.kr.

Særlige forhold 2014 i alt: Samlet påvirker særlige forhold halvårsregnskabet med en udgift på 210 t.kr.

Renoveringstilskud År til dato er der forbrugt 308 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter der resterer 1.776 t.kr.

Balance, side 2-3

De samlede aktiver udgør 120.873 t.kr. mod budget på 120.603 t.kr., dvs. en stigning på 270 t.kr.

Egenkapitalen udgør 28.789 t.kr., hvilket er 845 t.kr. mindre end budget, som skyldes, at resultatet er 24 t.kr. bedre end budget, samt en negativ regulering af renteswap på realkreditlånet på 869 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 23,8 %, hvilket er 0,8 % lavere end i forhold til budget, men en forbedring på 3,1 % i forhold til 2013.

Den samlede kortfristede gæld pr. 30. juni 2014 udgør 54.417 t.kr., hvilket er en stigning på 1.115 t.kr. i forhold til budget. Likviditetsgraden udgør 121,1 %, hvilket er et fald på 1,3 % i forhold til budget, men en stigning på 6,2 % i forhold til 2013.

15. september 2014

3

Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 22 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige kreditordage er opgjort til 25 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i beregningen.

Pengestrømsopgørelse, side 4

Pengestrømsopgørelsen udviser en positiv pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på 3.729 t.kr., hvilket er 320 t.kr. over budget. Investeringer er år til dato på 2.732 t.kr. mod 3.170 t.kr. ibudget. Den samlede likviditet er år til dato forbedret med 1.000 t.kr., hvilket er 753 t.kr. over budget.

Den samlede likvide beholdning pr. 30. juni 2014 udgør 48.142 t.kr., hvilket svarer til 88 % af den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på 10.000 t.kr., som p.t. ikke er udnyttet, så er den samlede likviditetsreserve solid.

Konklusion Samlet set udgør resultatet år til dato et underskud på 246 t.kr., hvilket er 24 t.kr. over budget. Resultatet anses som tilfredsstillende.

Halvårssregnskab 2014.xls

DMJX 2014Juni 1. Januar til 30. Juni

Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskelt. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år

ResultatopgørelseINDTÆGTERStats- og kommunetilskud 13.047 13.219 12.204 -172 843 72.772 72.498 66.029 274 6.743Salg af varer og tjenester 1.615 4.058 100 -2.443 1.515 18.041 22.893 19.819 -4.852 -1.778Indtægter fra projekter 215 22 0 193 215 1.406 1.097 19 309 1.387Tilskud i alt 2.373 3.089 20 -716 2.353 4.771 5.415 5.223 -644 -452INDTÆGTER I ALT 17.250 20.388 12.324 -3.138 4.926 96.990 101.903 91.090 -4.913 5.900LønomkostningerLøn og pension til fastansatte VIP -4.991 -5.328 -3.945 337 -1.046 -29.786 -29.491 -26.511 -295 -3.275Løn og pension til fastansatte TAP -3.829 -3.535 -3.735 -294 -94 -20.599 -20.562 -19.592 -37 -1.007Timelønnede, lærer, censorer mv -1.945 -2.462 -2.287 517 342 -9.297 -10.641 -9.314 1.344 17Øvrige lønomkostninger -370 -364 -329 -6 -41 -750 -738 -672 -12 -78Løn vedrørende projekter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Undervisere, betalt pr. faktura -1.039 -1.114 -1.192 75 153 -3.202 -4.362 -2.950 1.160 -252Lønomkostninger i alt -12.174 -12.803 -11.488 629 -686 -63.634 -65.794 -59.039 2.160 -4.595Dækningsbidrag 5.076 7.585 836 -2.509 4.240 33.356 36.109 32.051 -2.753 1.305Øvrige driftsudgifterKøb af konsulentbistand/tjenesteydelser -92 -293 -397 201 305 -1.936 -1.499 -1.666 -437 -270Rejse, ophold og repræsentation -1.877 -2.227 -1.561 350 -316 -7.108 -8.226 -6.331 1.118 -777Undervisning og AV udstyr -190 -668 -575 478 385 -2.820 -3.318 -2.845 498 25IT drift -545 -996 -1.059 451 514 -3.143 -3.996 -3.318 853 175Salgs- og marketingomkostninger -284 -275 -440 -9 156 -1.850 -1.926 -1.634 76 -216Øvrige personaleomkostninger -189 -389 -244 200 55 -1.371 -1.890 -1.332 519 -39Administrationsomkostninger -234 -189 -30 -45 -204 -1.046 -1.040 -1.007 -6 -39Husleje mv -19 -24 -24 5 5 -3.304 -3.336 -3.348 32 44Bygningsdrift -209 -564 -929 355 720 -3.311 -3.538 -3.325 227 14Forsyning -335 -175 -124 -160 -211 -1.612 -1.576 -1.525 -36 -87Udgifter til projekter -11 -11 0 0 -11 -1.002 -1.002 0 0 -1.002Øvrige udgifter -353 -321 -287 -32 -66 -435 -514 -433 79 -2Øvrige driftsudgifter i alt -4.338 -6.132 -5.670 1.794 1.332 -28.938 -31.861 -26.764 2.923 -2.174EBITDA - Driftsresultat 738 1.453 -4.834 -715 5.572 4.418 4.248 5.287 170 -869Af- og nedskrivninger i alt -691 -731 -642 40 -49 -4.124 -4.157 -3.797 33 -327EBITA - Resultat før renter og skat 47 722 -5.476 -675 5.523 294 91 1.490 203 -1.196Finansielle indtægter i alt 39 17 13 22 26 60 35 33 25 27Finansielle omkostninger i alt -189 -198 -190 9 1 -390 -396 -390 6 0EBT- Ordinært resultat -103 541 -5.653 -644 5.550 -36 -270 1.133 234 -1.169Ekstraordinære poster i alt -116 0 -99 -116 -17 -210 0 366 -210 -576Årets resultat -219 541 -5.752 -760 5.533 -246 -270 1.499 24 -1.745

Finansielle nøgletalDækningsbidrag 29,4% 37,2% 6,8% -7,8% 22,6% 34,4% 35,4% 35,2% -1,0% -0,8%EBITDA - Driftsresultat 4,3% 7,1% -39,2% -2,8% 43,5% 4,6% 4,2% 5,8% 0,4% -1,2%EBITA - Resultat før renter og skat 0,3% 3,5% -44,4% -3,3% 44,7% 0,3% 0,1% 1,6% 0,2% -1,3%EBT- Ordinært resultat -0,6% 2,7% -45,9% -3,3% 45,3% 0,0% -0,3% 1,2% 0,2% -1,3%

Udskrevet : PL 01-09-2014 15:20 Side 1




BalanceAKTIVERImmaterielle anlægsaktiverUdviklingsprojekter 1.816 1.346 2.250 470 -434Immaterielle anlægsaktiver i alt 1.816 1.346 2.250 470 -434Materielle anlægsaktiverGrunde og bygninger 34.324 34.324 34.780 0 -456Indretning af lokaler 4.832 3.872 1.468 960 3.364Undervisningsudstyr 0 0 0 0 0Andet udstyr og inventer 10.286 12.047 11.818 -1.761 -1.532Anlægsaktiver under udførelse 0 0 0 0 0Materielle anlægsaktiver i alt 49.442 50.243 48.066 -801 1.376Finansielle anlægsaktiverDeposita 3.728 3.765 3.728 -37 0Finansielle anlægsaktiver i alt 3.728 3.765 3.728 -37 0ANLÆGSAKTIVER I ALT 54.986 55.354 54.044 -368 942VarebeholdningerForlaget Ajour bøger 1.132 738 738 394 394Varebeholdninger i alt 1.132 738 738 394 394TilgodehavenderSalg af varer og ydelser 2.840 3.381 6.040 -541 -3.200Kompensationsmoms UVM 1.598 1.578 1.578 20 20Periodiseret tilskud Mediehøjskolen 8.722 8.722 11.629 0 -2.907Andre tilgodehavender 1.324 2.204 2.204 -880 -880Forudbetalte omkostninger 2.065 1.173 1.173 892 892Tilgodehavender i alt 16.549 17.058 22.624 -509 -6.075Værdipapirer og likvide beholdningerVærdipapirer, obligationer 0 0 0 0 0Likvide beholdninger 48.206 47.453 42.829 753 5.377Værdipapirer/likvide beholdninger i alt 48.206 47.453 42.829 753 5.377OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 65.887 65.249 66.191 638 -304AKTIVER I ALT 120.873 120.603 120.235 270 638

Finansielle nøgletalAfkastningsgrad 0,0% -0,2% 0,9% 0,2% -1,0%





BalancePASSIVEREgenkapitalSelskabskapital 4.502 4.502 4.502 0 0Regulering renteswap -1.999 -1.130 -1.558 -869 -441Overført resultat tidligere år 26.532 26.532 20.500 0 6.032Overført resultat indeværende år -246 -270 1.499 24 -1.745Egenkapital i alt 28.789 29.634 24.943 -845 3.846HensættelserAndre hensættelser 0 0 0 0 0Hensættelser i alt 0 0 0 0 0Langfristet gældKreditinstituttter 37.842 37.842 37.842 0 0Anden langfristet gæld -175 -175 -182 0 7Langfristet gæld i alt 37.667 37.667 37.660 0 7Kortfristet gældKortfristet del af langfristet gæld 0 0 0 0 0Bankgæld 64 64 66 0 -2Løn- og gageafhængig gæld 2.457 3.595 3.595 -1.138 -1.138Feriepengeforpligtelse ansatte 13.764 13.419 13.681 345 83Leverandører af varer og ydelser 3.866 7.208 7.598 -3.342 -3.732Udbetalte tilskud, igangv. projekter 13.437 10.295 13.010 3.142 427Afholdte omkostninger, igangv. projekter -9.467 -8.385 -9.474 -1.082 7Mellemregning med UVM 3.756 3.770 3.710 -14 46Moms og afgifter 509 163 163 346 346Anden gæld 1.587 2.312 2.312 -725 -725Forudbetalte tilskud 21.573 19.711 20.555 1.862 1.018Periodeafgrænsningsposter 2.871 1.150 2.416 1.721 455Kortfristet gæld i alt 54.417 53.302 57.632 1.115 -3.215PASSIVER I ALT 120.873 120.603 120.235 270 638

Finansielle nøgletalForrentning af egenkapital -0,8% -0,9% 6,3% 0,1% -7,1%Soliditetsgrad 23,8% 24,6% 20,7% -0,8% 3,1%Likviditetsgrad 121,1% 122,4% 114,9% -1,3% 6,2%Debitordage 22 25 36 (3) (14) Kreditordage 25 25 32 (0) (7)





PengestrømsopgørelseDriftsresultat 738 1.453 -4.834 -715 5.572 4.418 4.248 5.287 170 -869Andre hensættelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Varebeholdninger -167 0 163 -167 -330 -166 228 164 -394 -330Varedebitorer 168 -1.096 -1.870 1.264 2.038 3.406 2.865 -3.191 541 6.597Kompensationsmoms UVM -914 1.235 1.235 -2.149 -2.149 84 104 185 -20 -101Andre tilgodehavender -1.156 -322 -322 -834 -834 26 -854 -823 880 849Forudbetalte omkostninger -8 826 826 -834 -834 1.336 2.228 2.471 -892 -1.135Løn og gageafhængige gældsposter -592 1.680 1.716 -2.272 -2.308 -2.042 -1.249 299 -793 -2.341Varekreditorer -854 2.894 4.701 -3.748 -5.555 -3.656 -314 1.527 -3.342 -5.183Igangværende tilskudsprojekter -1.624 -150 977 -1.474 -2.601 -614 -2.674 152 2.060 -766Mellemregning UVM 0 0 0 0 0 23 37 23 -14 0Anden gæld -9 -166 827 157 -836 -2.658 -2.248 -1.166 -410 -1.492Forudbetalte indtægter 10.195 10.975 9.186 -780 1.009 4.112 1.399 -1.001 2.713 5.113Pengestrøm fra driftsaktivitetfør finansielle poster 5.777 17.329 12.605 -11.552 -6.828 4.269 3.770 3.927 499 342Finansielle indtægter 39 17 13 22 26 60 35 33 25 27Finansielle udgifter -189 -198 -190 9 1 -390 -396 -390 6 0Pengestrøm fra driftsaktivitet 5.627 17.148 12.428 -11.521 -6.801 3.939 3.409 3.570 530 369Ekstraordinære poster -116 0 -99 -116 -17 -210 0 366 -210 -576Pengestrøm fra driftsaktivitet 5.511 17.148 12.329 -11.637 -6.818 3.729 3.409 3.936 320 -207Investering i immaterielle anlægsaktiver -277 86 31 -363 -308 -485 506 112 -991 -597Investering i materielle anlægsaktiver -398 -593 -3.277 195 2.879 -2.247 -3.639 -5.374 1.392 3.127Investering i finansielle anlægsaktiver 0 0 -21 0 21 0 -37 -29 37 29Pengestrøm fra investeringsaktivitet -675 -507 -3.267 -168 2.592 -2.732 -3.170 -5.291 438 2.559Langfristet gæld 2 3 2 -1 0 3 9 4 -6 -1Kapitalindskud/udlodning af udbytte 0 0 0 0 0 0 0 1 0 -1Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 2 3 2 -1 0 3 9 5 -6 -2Ændring i likvider/bankgæld 4.838 16.644 9.064 -11.806 -4.226 1.000 248 -1.350 753 2.350Likvider/bankgæld primo 43.304 30.745 33.699 12.559 9.605 47.142 47.141 44.113 0 3.029Likvider/bankgæld ultimo 48.142 47.389 42.763 753 5.379 48.142 47.389 42.763 753 5.379

Likvider/bankgæld består af:Værdipapirer, obligationer 0 0 0 0 0Likvide beholdninger 48.206 47.453 42.829 753 5.377Bankgæld -64 -64 -66 0 2Likvider/bankgæld ultimo 48.142 47.389 42.763 753 5.379





Noter til resultatopgørelseStats- og kommunetilskudFaglig basisbevilling 985 985 976 0 9 5.909 5.909 5.856 0 53Grundbevilling 200 200 201 0 -1 5.293 5.293 5.257 0 36Tilskud til dækning af husleje 1 0 0 1 1 3.463 3.462 3.432 1 31Bygningstaxameter 0 0 0 0 0 3.140 3.139 3.142 1 -2Taxameter grunduddannelse teori 5.276 5.340 5.215 -64 61 32.481 32.042 30.185 439 2.296Taxameter grunduddannelse praktik 490 483 445 7 45 2.941 2.898 2.674 43 267Færdiggørelsestaxameter 265 249 245 16 20 1.587 1.495 1.471 92 116Fællesudgiftstaxameter 0 0 0 0 0 5.489 5.478 5.645 11 -156Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr 379 461 568 -82 -189 1.893 2.481 2.534 -588 -641Internationalisering 0 0 0 0 0 806 370 386 436 420CJU/Cand Public 4.543 4.742 4.530 -199 13 4.793 4.742 4.530 51 263Særlige midler 187 137 24 50 163 1.120 1.049 917 71 203Videnskab.dk 721 622 0 99 721 3.857 4.140 0 -283 3.857Stats- og kommunetilskud i alt 13.047 13.219 12.204 -172 843 72.772 72.498 66.029 274 6.743Salg af varer og tjenesterDeltagerbetaling 952 3.394 575 -2.442 377 15.612 20.560 17.391 -4.948 -1.779Salg af bøger, kopi og print 73 137 151 -64 -78 1.222 912 1.265 310 -43Foredrag/oplæg og konsulentydelser 454 491 355 -37 99 939 1.054 851 -115 88Andre indtægter 136 36 10 100 126 268 367 312 -99 -44Salg af varer og tjenester i alt 1.615 4.058 100 -2.443 1.515 18.041 22.893 19.819 -4.852 -1.778Indtægter fra projekterNJC 11 11 0 0 11 1.002 1.002 0 0 1.002Indtægter fra overhead/adm. bidrag 18 11 -19 7 37 18 95 0 -77 18Internationale projekter 186 0 19 186 167 386 0 19 386 367Indtægter fra projekter i alt 215 22 0 193 215 1.406 1.097 19 309 1.387TilskudTilskud 192 0 0 192 192 209 0 0 209 209Offentlig tilskud/fonde 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Private tilskud/fonde 2.181 3.089 20 -908 2.161 4.562 5.415 5.223 -853 -661Tilskud i alt 2.373 3.089 20 -716 2.353 4.771 5.415 5.223 -644 -452PersonalelønningerLøn til fastansatte VIP 4.991 5.328 3.945 -337 1.046 29.786 29.491 26.511 295 3.275Kontraktsansatte undervisere 576 850 478 -274 98 2.481 2.691 2.763 -210 -282 *Løn til fastansatte TAP 3.829 3.535 3.735 294 94 20.599 20.562 19.592 37 1.007Timelønnede, TAP 399 309 94 90 305 2.108 2.043 1.045 65 1.063 *Løn til timelærere 671 804 1.402 -133 -731 3.601 4.293 4.186 -692 -585 *Løn til censorer 299 499 313 -200 -14 1.107 1.614 1.320 -507 -213 *Øvrige lønomkostninger 370 364 329 6 41 750 738 672 12 78Løn vedrørende projekter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Undervisere, betalt pr. faktura 1.039 1.114 1.192 -75 -153 3.202 4.362 2.950 -1.160 252 *Personalelønninger i alt 12.174 12.803 11.488 -629 686 63.634 65.794 59.039 -2.160 4.595

* timelønnede, lærer, censorer m.m.





Specifikation af omkostningerLønomkostninger honorarlønnedeKøb af konsulentbistand/tjenesteydelser 229 262 458 -33 -229 1.173 968 1.044 205 129Undervisere, betalt pr. faktura 1.039 1.114 1.192 -75 -153 3.202 4.362 2.950 -1.160 252Øvrige tjenesteydelser -137 31 -61 -168 -76 763 531 622 232 141Lønomk. honorarlønnede i alt 1.131 1.407 1.589 -276 -458 5.138 5.861 4.616 -723 522Rejse, ophold og repræsentationBetalte omk MasterCard til OMP 73 0 92 73 -19 37 0 -3 37 40Øvrige rejser, intern 402 372 343 30 59 1.666 1.729 1.350 -63 316Ophold, intern 168 265 179 -97 -11 704 1.266 704 -562 0Diæter 86 61 62 25 24 213 280 162 -67 51Rejse/ophold kursister DK 534 672 494 -138 40 1.569 1.933 1.554 -364 15Rejse/ophold kursister Udland 345 652 88 -307 257 2.257 2.275 1.876 -18 381Repræsentation 94 104 159 -10 -65 286 339 376 -53 -90Fællesarr. og eksursioner 175 101 144 74 31 376 404 312 -28 64Rejse, ophold og repræsentation i alt 1.877 2.227 1.561 -350 316 7.108 8.226 6.331 -1.118 777Undervisning og AV udstyrForlaget AJOUR. forbrug af lag -166 0 164 -166 -330 -166 0 164 -166 -330Leje af kopimaskiner 88 26 26 62 62 557 208 316 349 241Øvrig leje 1 27 7 -26 -6 90 122 105 -32 -15Stipendier m.v. -52 0 -114 -52 62 15 20 20 -5 -5Tryk til UV, markedsføring og internt 34 58 66 -24 -32 483 452 486 31 -3Brug af kopimaskiner 10 17 17 -7 -7 54 52 52 2 2Copydan kopiafgift 162 191 183 -29 -21 351 381 365 -30 -14Forsikring inkl. transportfors 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Bibliotek elektroniske abon. 6 35 31 -29 -25 420 428 368 -8 52Kursusmaterialer (bøger m.v.) 9 178 76 -169 -67 330 600 284 -270 46Køb af fotoartikler/fotoudstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Køb af AV-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Køb af radio-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Køb af TV-udstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Småanskaffelser 80 78 53 2 27 349 506 282 -157 67Matr til bibliotek 4 6 6 -2 -2 45 82 81 -37 -36Køb af bøger til videresalg 14 51 59 -37 -45 289 460 314 -171 -25Udgivelsesomkostninger E-bøger 0 1 1 -1 -1 3 7 8 -4 -5Køb af studiematr f videresalg 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Undervisningsmaterialer og AV udstyr 190 668 575 -478 -385 2.820 3.318 2.845 -498 -25IT driftKøb af IT-varer til forbrug 103 294 194 -191 -91 547 1.062 577 -515 -30Køb af IT-tjenesteydelser 361 482 347 -121 14 1.914 2.112 1.367 -198 547Øvrige tele- og datalinier 10 34 34 -24 -24 45 166 166 -121 -121Køb af mobiltelefoner 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Software og licenser 71 186 484 -115 -413 637 656 1.208 -19 -571IT drift i alt 545 996 1.059 -451 -514 3.143 3.996 3.318 -853 -175





Specifikation af omkostningerSalgs- og marketingomkostningerGrafiker og illustrator 78 28 78 50 0 372 348 286 24 86Tryk af bøger 50 43 0 7 50 141 185 148 -44 -7Markedsføring og annoncering 156 204 362 -48 -206 1.337 1.393 1.200 -56 137Salgs- og marketingomkostninger i alt 284 275 440 9 -156 1.850 1.926 1.634 -76 216Øvrige personaleomkostningerDækning af kontorhold og tlf. 4 5 4 -1 0 31 35 32 -4 -1Efter- og videreuddannelse 63 186 40 -123 23 490 888 566 -398 -76Telefon - fastnet 29 32 32 -3 -3 131 92 92 39 39Telefon - mobil 13 31 29 -18 -16 174 175 116 -1 58Medarbejderbredbånd 17 54 52 -37 -35 118 227 193 -109 -75Forplejning til interne møder+spisebilletter -2 56 56 -58 -58 165 298 184 -133 -19Kantine/køkkenudstyr 65 25 31 40 34 262 175 149 87 113Øvrige personaleomkostninger i alt 189 389 244 -200 -55 1.371 1.890 1.332 -519 39AdministrationsomkostningerAdvokatsalær 0 0 0 0 0 32 0 0 32 32Revisorsalær 81 100 92 -19 -11 152 200 170 -48 -18Forsendelse 113 43 -98 70 211 394 259 256 135 138Gebyrudgifter 0 1 6 -1 -6 20 5 25 15 -5Kontorinventar 3 11 9 -8 -6 81 193 171 -112 -90Kontorartikler 33 20 18 13 15 204 263 252 -59 -48Avis tidssk bøger kontorbrug 4 14 3 -10 1 163 120 133 43 30Administrationsomkostninger i alt 234 189 30 45 204 1.046 1.040 1.007 6 39Husleje mvHusleje faste lejemål 0 14 0 -14 0 3.132 3.292 3.132 -160 0Lokaleleje inkl. kollegier 19 10 24 9 -5 172 44 216 128 -44Husleje mv i alt 19 24 24 -5 -5 3.304 3.336 3.348 -32 -44BygningsdriftRep og vedligehold, bygninger 123 184 246 -61 -123 882 841 1.006 41 -124Skatter, kommune 0 0 138 0 -138 314 344 276 -30 38Vagttjenester 26 93 82 -67 -56 577 629 565 -52 12Installationsudgifter -192 0 0 -192 -192 104 0 0 104 104Renovation 5 12 11 -7 -6 32 59 49 -27 -17Rengøringsydelser 189 206 363 -17 -174 1.169 1.296 1.057 -127 112Udvendige arealer m.m. 29 45 44 -16 -15 132 214 211 -82 -79Varer t. egen rep./vedlh. 4 6 30 -2 -26 18 40 118 -22 -100Rengør.midler og -redskaber 25 18 15 7 10 83 115 43 -32 40Bygningsdrift i alt 209 564 929 -355 -720 3.311 3.538 3.325 -227 -14ForsyningFjernvarme 122 15 15 107 107 798 790 790 8 8El 213 160 109 53 104 717 696 645 21 72Vand 0 0 0 0 0 97 90 90 7 7Forsyning i alt 335 175 124 160 211 1.612 1.576 1.525 36 87





Specifikation af omkostningerØvrige udgifterBruttoindtægter fra projekter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Bruttoomkostninger til projekter 11 11 0 0 11 1.002 1.002 0 0 1.002Fusionsomk. / vedr. 6310 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Fusionsomk. / vedr. 6310 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Øvrigt materiel og varer 18 18 10 0 8 105 215 165 -110 -60Udgifter vedr. korrektioner 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Diff/tab anlæg deb kurs i alt 0 -1 1 1 -1 -5 -5 -8 0 3Lønsumsafgift på IDV 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Betaling af overhead og adm.bi 335 304 276 31 59 335 304 276 31 59Øvrige udgifter i alt 364 332 287 32 77 1.437 1.516 433 -79 1.004Af- og nedskrivninger på aktiverAfskrivning bygninger 38 38 38 0 0 228 228 228 0 0Afskrivning indretning lejede lokaler 165 144 82 21 83 984 840 498 144 486Afskrivning undervisningsudstyr 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Afskrivning andet udstyr 396 449 444 -53 -48 2.391 2.521 2.641 -130 -250Afskrivning immaterielle anlægsaktiver 92 100 78 -8 14 521 568 430 -47 91Af- og nedskrivninger i alt 691 731 642 -40 49 4.124 4.157 3.797 -33 327Finansielle indtægterRenteindtægter bank 39 17 11 22 28 60 35 21 25 39Renteindtægter obligationer 0 0 6 0 -6 0 0 48 0 -48Kurstab/gev på obligationer 0 0 -4 0 4 0 0 -36 0 36Andre renteindtægter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0Finansielle indtægter i alt 39 17 13 22 26 60 35 33 25 27Finansielle omkostningerRenteudgifter prioritetsgæld 122 126 122 -4 0 244 252 244 -8 0Renteudgifter kassekredit 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0SWAP renteudgifter 64 64 65 0 -1 128 128 128 0 0Amortisering af låneomkostninger 2 2 2 0 0 4 4 4 0 0Andre renteudgifter 1 6 1 -5 0 14 12 14 2 0Finansielle omkostninger i alt 189 198 190 -9 -1 390 396 390 -6 0Ekstraordinære posterEkstraordinære indtægter 0 0 14 0 -14 0 0 -451 0 451Ekstraordinære udgifter 116 0 85 116 31 210 0 85 210 125Ekstraordinære poster i alt 116 0 99 116 17 210 0 -366 210 576


INVESTERINGER 2014

Beløb i 1.000 kr.

Budget 2014 (hele året)

Realiseret januar-juni

Område Tekst1109 Fotojournalistuddannelsen Undervisningsudstyr 113 82 1130 Teknik i uddannelser Undervisningsudstyr 50 - 3073 Kreativ Kommunikation Undervisningsudstyr 50 - 3074 Fotografisk Kommunikation Undervisningsudstyr 300 - 6240 IT Undervisningsudstyr 4.200 1.030 6240 IT Computere til ansatte 767 495 6240 IT IT projekter 2.064 524 6251 Intern service, OPA Inventar, studie- og adgangskort m.m. 985 350 6252 Intern service, Emdrupvej Ombygning, inventar, overvågning m.m. 1.220 559 6260 Økonomi m.fl. Ressourcestyring 900 -

I alt 10.649 3.040 Kan opdeles i: Investeringer 10.059 2.732

Renoveringsmidler 590 308

gb

Typewritten Text

Bilag C2

15. september 2014

1

Bilag C3: Forecast 2014 – juni baseret

Drift

Det ordinære resultat forventes at ligge på 8.100 t.kr., hvilket er uændret i forhold til budget. Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 7.740 t.kr., hvilket er 360 t.kr. mindre i forhold til budget.

Faldet i indtægter på 6.533 t.kr. kan opdeles i en større aktivitet på 1.665 t.kr. på de ordinære uddannelser, en lavere aktivitet på 8.248 t.kr. på efter- og videreuddannelse samt større diverse indtægter på 50 t.kr. Faldet i nettoindtægter modsvares stort set af faldende lønomkostninger og andre omkostninger.

Under ekstraordinære poster er der indarbejdet 360 t.kr., som vedrører omkostninger i forbin-delse med arbejde med nyt domicil i Aarhus. Pr. 30. juni 2014 er der afholdt 210 t.kr.

Væsentlige forhold, der yderligere kan påvirke resultatet for 2014:

I positiv retning:

• Aktivitetsniveau på efter- og videreuddannelse• Ordinær uddannelse forårssemesteret (STÅ)• Besparelser på øvrige driftsomkostninger• Salg af Olof Palmes Allé 11

I negativ retning:

• Aktivitetsniveau på efter- og videreuddannelse• Salg af Olof Palmes Allé 11 (i 2015)

Investeringer

I budget 2014 er der indarbejdet 10,6 mio. kr. i investeringer, hvoraf 0,6 mio. kr. dækkes af renoveringspuljen. Vi forventer stadigvæk et investeringsniveau for 2014 på ca. 10,6 mio. kr.

Cash Flow

I budget 2014 er likvide beholdninger ultimo 2014 estimeret til 49,6 mio. kr. Vi forventer stadigvæk, at likvide beholdninger ultimo 2014 er på ca. 49,6 mio.kr.

DMJX

DMJX 2014Resultatopgørelse

Regnskab Estimat Forecast Budget Regnskab Forskel Forskelt. DKK Q1-Q2 Q3-Q4 2014 2014 2013 Forecast Budget Budget Sidste år

INDTÆGTERStats- og kommunetilskud 72.772 75.342 148.114 147.378 138.595 107 106 736 9.519 Salg af varer og tjenester 18.041 21.262 39.303 46.622 44.338 89 105 ‐7.319 ‐5.035 Indtægter fra projekter 1.406 794 2.200 2.200 6.586 33 33 ‐ ‐4.386 Tilskud og andre indtægter i alt 4.771 10.090 14.861 14.811 8.980 165 165 50 5.881 INDTÆGTER I ALT 96.990 107.488 204.478 211.011 198.499 103 106 -6.533 5.979 LønomkostningerLøn og pension til fastansatte TAP og VIP ‐50.385 ‐51.676 ‐102.061 ‐102.770 ‐97.291 105 106 709 ‐4.770 Timelønnede, lærer, censorer mv ‐9.297 ‐8.407 ‐17.704 ‐20.554 ‐15.851 112 130 2.850 ‐1.853 Andre lønomkostninger ‐750 ‐714 ‐1.464 ‐1.464 ‐1.345 109 109 ‐ ‐119 Løn vedrørende projekter ‐ ‐ ‐ ‐ ‐1.129 ‐ ‐ ‐ 1.129 Undervisere, betalt pr. faktura ‐3.202 ‐3.993 ‐7.195 ‐8.914 ‐7.013 103 127 1.719 ‐182 Lønomkostninger i alt -63.634 -64.790 -128.424 -133.702 -122.629 105 109 5.278 -5.795 Dækningsbidrag 33.356 42.698 76.054 77.309 75.870 100 102 -1.255 184 Øvrige driftsudgifterKøb af konsulentbistand/tjenesteydelser ‐1.936 ‐1.001 ‐2.937 ‐2.137 ‐2.657 111 80 ‐800 ‐280 Rejse, ophold og repræsentation ‐7.108 ‐7.529 ‐14.637 ‐15.362 ‐14.030 104 109 725 ‐607 Undervisning og AV udstyr ‐2.820 ‐1.992 ‐4.812 ‐5.092 ‐5.842 82 87 280 1.030 IT drift ‐3.143 ‐4.048 ‐7.191 ‐7.591 ‐6.073 118 125 400 ‐1.118 Salgs‐ og marketingomkostninger ‐1.850 ‐1.966 ‐3.816 ‐4.016 ‐3.273 117 123 200 ‐543 Øvrige personaleomkostninger ‐1.371 ‐1.314 ‐2.685 ‐3.535 ‐2.535 106 139 850 ‐150 Administrationsomkostninger ‐1.046 ‐503 ‐1.549 ‐1.549 ‐1.892 82 82 ‐ 343 Husleje mv ‐3.304 ‐3.436 ‐6.740 ‐6.740 ‐6.994 96 96 ‐ 254 Bygningsdrift ‐3.311 ‐4.203 ‐7.514 ‐7.514 ‐6.768 111 111 ‐ ‐746 Forsyning ‐1.612 ‐1.609 ‐3.221 ‐2.821 ‐2.721 118 104 ‐400 ‐500 Udgifter til projekter ‐1.002 ‐393 ‐1.395 ‐1.395 ‐4.666 30 30 ‐ 3.271 Øvrige udgifter ‐435 ‐1.371 ‐1.806 ‐1.806 ‐1.087 166 166 ‐ ‐719 Øvrige driftsudgifter i alt -28.938 -29.365 -58.303 -59.558 -58.538 100 102 1.255 235 EBITDA - Driftsresultat 4.418 13.333 17.751 17.751 17.332 102 102 - 419 Af‐ og nedskrivninger i alt ‐4.124 ‐4.763 ‐8.887 ‐8.887 ‐7.658 116 116 ‐ ‐1.229 EBITA - Resultat før renter og skat 294 8.570 8.864 8.864 9.674 92 92 - -810 Finansielle indtægter i alt 60 10 70 70 62 113 113 ‐ 8 Finansielle omkostninger i alt ‐390 ‐444 ‐834 ‐834 ‐796 105 105 ‐ ‐38 EBT- Ordinært resultat -36 8.136 8.100 8.100 8.940 91 91 - -840 Ekstraordinære poster i alt ‐210 ‐150 ‐360 ‐ ‐ ‐‐ ‐‐ ‐360 ‐360 Årets resultat -246 7.986 7.740 8.100 8.940 87 91 -360 -1.200

Finansielle nøgletalDækningsbidrag 34,4% 39,7% 37,2% 36,6% 38,2% 0,6% -1,0%EBITDA - Driftsresultat 4,6% 12,4% 8,7% 8,4% 8,7% 0,3% -0,1%EBITA - Resultat før renter og skat 0,3% 8,0% 4,3% 4,2% 4,9% 0,1% -0,5%EBT- Ordinært resultat 0,0% 7,6% 4,0% 3,8% 4,5% 0,1% -0,5%

Index 2013=100

Udskrevet den : 01‐09‐2014 Side 1

18. september 2014

1

Bilag F: Udviklingskontrakt 2015-17

Udviklingskontrakten er det udkast, der vil blive sendt til ministeriet dags dato.

De første fem måleområder er udstukket af ministeriet. De efterfølgende tre er selvvalgte og afspejler områder, der allerede i dag arbejdes med som en del af højskolens strategi.

Tidsplanen for udarbejdelse af udviklingskontrakten har i år været usædvanlig stram. Den 23. juni meldte ministeriet ud om de fem pligtige mål; den 19. august blev disse punkter uddybet på et møde mellem ministeren og Rektorkollegiet; den 23. september er der deadline for indlevering af første udkast, og den 27. oktober mødes højskolen med ministeriet for at drøfte udkastet. Den endelige kontrakt skal være indgået mellem højskolens bestyrelsesformand og ministeren ved årets udgang.

For hvert af de fem pligtige måleområder skal der udarbejdes egne målepunkter. Dog ser ministeren gerne en grad af samarbejde i de forskellige sektorer. De fælles målepunkter -markeret med gult - er derfor udarbejdet af professionshøjskolerne i fællesskab. De er pt. ikke endeligt vedtaget i Rektorkollegiet, og ministeriet er indforstået med, at de ikke alle er afklaret ved indsendelse af kontraktudkast til ministeriet.

Ministeren forventer desuden tre til fem institutionsspecifikke mål, som skal:

• Omfatte de prioriteter, der ikke er dækket ind af ministerens mål;• Være på et ambitiøst niveau;• Matche den sektor, man tilhører;• Enten satse på noget nyt eller sætte barren højere på noget kendt.

Professionshøjskolerne har valgt at være fælles på et frivilligt måleområde, som alle finder det vigtigt at fastholde, nemlig Styrket forsknings- og udviklingsbasering. Udviklingen her kan rapporteres gennem UC-viden, som vi også har tilsluttet os. Vi har tilføjet et individuelt delmål, særligt relevant for os, omkring medieomtale som en vigtig del af viden- og forsknings-formidlingen.

Desuden har vi valgt måleområderne Innovation; Trivsel; og Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift som relevante i forhold til højskolens egen strategi - og i øvrigt med god kontinuitet i forhold til tidligere udviklingskontrakter.

1

Opdateret den 18. september 2014

Målepunkt og baseline Måltal Målemetode Målopfyldelse Bemærkninger (De gule felter indikerer et fælles målepunkt for professionshøjskolerne)

1.1

Øget studieintensitet i form af måling af det antal timer, de studerende anvender på deres studie.

Baseline fastlægges i 2015

2015: Etablering af fælles målemetoder og første måling af de studerendes anvendte timer på studiet.

2016: De studerende anvender x antal % flere timer på deres studie i forhold til 2015.

2016: De studerende anvender x antal % flere timer på deres studie i forhold til 2016.

Fastlægges i 2015 FÆLLES MÅLEPUNKT FOR PROFFESSIONSHØJSKOLERNE

Målepunktet følger effekten af studieaktivitetsmodellens implementering. Modellen har bl.a. til hensigt at øge de studerendes læring gennem opmærksomhed på forventet studieaktivitet. Som sådan danner modellen afsæt for en forventningsafstemning med de studerende i forhold til anvendt tidsforbrug på de forskellige studieaktiviteter, så uddannelserne reelt udgør et fuldtidsstudium.

2016- og 17-måltal fastsættes efter baseline.

1.2

Digitalisering i undervisningen

Baseline: I 2014 er 7. semester gennemført som blended learning. Desuden er forskellige systemer til afvikling af e-læringsforløb blevet afprøvet.

2015: Etablere den nødvendige organisation, der både understøtter det systemmæssige og udviklingen af nye e-læringsforløb.

2016: Alle BA-uddannelser indeholder digitale del-forløb, og 10% af alle efter- og videreuddannelses forløb har digitale elementer.

2017: Digital læring er et integreret forløb på alle BA-uddannelser, og 20% af alle efter- og videreuddannelses- forløb har digitale elementer.

2015: Kvalitativ beskrivelse af organiseringen.

2016: Håndholdt opgørelse.

2017: Håndholdt opgørelse.

1.3

Evaluering af undervisningskvalitet

Baseline: I 90 % af forløbene ligger alle tre besvarelser på 3,0 eller derover.

Målet for 2015-17 er at fastholde samme høje niveau, dvs. 90 %.

Alle forløb evalueres løbende. Evalueringen inde-holder tre over-ordnede spørgsmål om forløbets tilrette-læggelse, afvikling og målopfyldelse. De vurderes på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste, og hvor alt over 3 anses for tilfredsstillende.

Målepunkt og baseline Måltal Målemetode Målopfyldelse Bemærkninger2.1

Dimittendernes beskæftigelse i private virksomheder, samt beskæftigelse som selvstændige og som freelancere for linjerne under Visuel Kommunikation samt TV- og Medietilrettelægger-uddannelsen.

Baseline: For 2013-årgangen:

2015:

2016:

2017:

Måltal og baseline er under udarbejdelse.

Håndholdt opgørelse af andelen af det foregående års dimittender, der er i beskæftigelse i den private sektor, samt i beskæftigelse som selvstændige og som freelancere.

De nævnte uddannelser har traditionelt en høj beskæftigelse inden for den private sektor. Målepunktet indikerer højskolens ambition om at fastholde dette.

2.2 Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse, målrettet aftagerbrancherne.

Baseline: Gennemsnitlig score for 2013 på gennemførte evalueringer af kurser rettet mod aftagerområdet:

Tilrettelæggelse og gennemførelse = 3,8

Udbytte af forløbet = 3,9

Opnåelse af relevante kompetencer = 4,1

2015-17: Samlet aftagertilfredshed blandt praktikere, der har modtaget opkvalificering gennem åben uddannelse på mindst 4 på alle 3 spørgsmål.

Løbende evaluering af alle forløb.

1. Bedre kvalitet i uddannelserne

2. Større relevans og øget gennemsigtighed

2

2.3 Studerendes deltagelse i praksis-forankrede innovationsprojekter, eksperimenter og lignende sammen med sektorens aftagervirksomheder og organisationer mv.

Håndholdt optælling


Udbud af uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne.

2015: Udvikling af udbud af uddannnelser på master-niveau på professions-højskolerne.

2016: Akkreditering af uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne.

2017: Udbud af en eller flere uddannelser på masterniveau på professionshøjskolerne.

FÆLLES MÅLEPUNKT FOR PROFFESSIONSHØJSKOLERNE

Professionshøjskolerne vil gerne udvikle og udbyde masteruddannelser, som viderefører det erhvervs- og professionssigte og partnerskaber med aftagere, der kendetegner professionsbacheloruddannelserne. Masterprogrammer, udbudt af professionshøjskolerne, er desuden en nødvendig forudsætning for det inter-nationale uddannelsessamarbejde, som i dag støder på alvorlige barrierer, idet professionshøjskolerne uden masterudbudsretten ikke kan matche tilsvarende institutioner i Europa.

3.2

Styrkelse af det faglige miljø gennem samarbejder med de øvrige uddannelsesinstitutioner.

Baseline: For journalistuddannelsen er der allerede etableret et samarbejde med Aarhus Universitet om master- og kandidatforløb for dimittender fra højskolen.

2015: Etableret ét nyt samarbejde med en anden uddannelsesinstitution, der har til hensigt at styrke det faglige miljø.

2016: Etableret tre nye samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, der har til hensigt at styrke det faglige miljø.

2017: Etableret samarbejder med andre uddannelses-institutioner, der har til hensigt at styrke det faglige miljø for alle højskolens uddannelser.

Håndholdt opgørelse af samarbejder, der giver direkte adgang til andre uddannelser; samarbejder i form af faglige netværk, der styrker de studerendes kompetencer; samarbejder om undervisningsforløb mv.

På baggrund af besøg på alle erhvervsakademierne i 2014 er der nu indledt mere konkrete drøftelser med UC-Syd om styrkelse af det faglige miljø på de områder, hvor der er en vis form for lighed. Der er ligeledes indledt drøftelser med KEA om et samarbejde, der kan styrke de to institutioners udbud til aftagerbranchen.

Målepunkt og baseline Måltal Målemetode Målopfyldelse Bemærkninger4.1. Andel af studerende, der gennemfører

et undervisningspraktikophold i udlandet.

Baseline: Målopfyldelse for 2013 var 36,9 %.

Måltal 2015: 38 %

Måltal 2016: 39 %

Måltal 2017: 41 %

Data kommer fra de studieadministrative systemer.

Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet af mindst to ugers varighed.

3. Bedre sammenhæng og samarbejde

4. Styrket internationalisering

2015: Etablering af tre faglige projekter, som engagerer studerende i eksternt rettede innovationsprojekter:

1) Tværfaglige forløb bliver til innovationsprojekter.2015: 30 %2016: 40 %2017: 50 %

2) Center for Konstruktiv Journalistik etableres og integreres i Journalistik og Medier. Der gennemføres forløb i problemløsende journalistik, som engagerer studerende direkte i innovativt arbejde med institutioner, organisationer og virksomheder. 2015: Etablering2016: Viderførelse2017: Viderførelse

3) Uddannelser under DKL gennemfører årligt mindst et innovationsforløb med samtlige årgange.2015: Etablering2016: Viderførelse2017: Viderførelse

3

4.2

Al generel studieservice, som skønnes at være relevant for skolens internationale studerende og undervisere, skal foregå på engelsk.

Baseline: Kommunikation fra studieservice med de studerende foregår i dag næsten udelukkende på dansk.

2015: Implementering af engelsk som kommunikationssprog i forhold til studieservice.

2016: 50 % af al information fra studieservice, som er afgørende for de studerendes mulighed for at forstå skolens IT-systemer, manualer, studieregler etc., oversættes til engelsk.

2017: 100 % af al information fra studieservice, som er afgørende for de studerendes mulighed for at forstå skolens IT-systemer, manualer, studieregler etc., oversættes til engelsk.

2015: Gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt de internationale studerende afdækkes præcist, hvilken type information der bør tilgå denne gruppe studerende.

4.3

Opkvalificering af engelskkundskaber-ne hos det administrative personale.

Baseline: Kommunikation fra administationen, kommunikation og IT med de studerende foregår i dag næsten udelukkende på dansk.

2015: 15 % af personalet har gennemgået engelskkursus på C1 niveau.

2016: 35 % af personalet har gennemgået engelsk kursus på C1 niveau.

2016: 50 % af personalet har gennemgået engelsk kursus på C1 niveau.

Håndholdt optælling

4.4

Antal udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner fra vækstlande som Indien, Korea, Brasilien og Mexico forøges.

Baseline: Højskolen har i øjeblikket 90 bilaterale aftaler, hvoraf 2 er i Mexico, 1 i Brasilien, 3 i Kina og 2 i Korea.

Måltal 2015: Udvekslings-aftale, indgået med en udenlandsk uddannelses-institution.

Måltal 2016: Udvekslings-aftaler, indgået med to udenlandske uddannelses-institutioner.

Måltal 2017: Udvekslings-aftaler, indgået med tre udenlandske uddannelses-institutioner.

Måles i antal indgåede aftaler med uddannelses-institutioner per år i perioden.

Måltallene afspejler regeringens ønske om flere studerende på korte ophold i vækstlande ( målpunkt 2 i regeringens internationaliseringsplan). Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikop-hold i vækstlande, herunder BRIK-landene, stige med minimum 15 % om året. Udveksling til disse lande er en særlig udfordring, da der er store både sproglige og kulturelle udfordringer og et dermed tilsvarende lavere antal studerende, der søger disse lande.


Fælles initiativer, der understøtter øget optag blandt unge fra ikke uddannelsesvante hjem.

2015: Kortlægning på baggrund af ministeriets data.

2016: Analyse på baggrund af kortlægning. Analysen rummer anbefalinger til fælles initiativer og peger på evt. barrierer i forhold til sektorens mulighed for at øge optaget i den pågældende gruppe.

2017: Fælles initiativer til at øge optaget blandt unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, udvikles.


Professionshøjskolerne ønsker sammen at støtte op om ministerens initiativ om øget social mobilitet ved bl.a. at indkredse sektorfælles barrierer og muligheder for at kunne løfte opgaven optimalt.

5.2. Frafaldsprocent - andel af optagne studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af første studieår.

Minimum gældende for alle uddannelser 92 %.

Samlet gennemsnit for alle uddannelser 92 %.

Data leveres fra det studieadministrative system.

Denne indikator målsætter ambitionen om at fastholde et traditionelt lavt frafald. Det høje niveau skyldes den stærke selektion blandt ansøgerne, men med kommunikationsuddannelsen, der har optag gennem kvote 1, vil fastholdelse kræve en målrettet indsats.

5.3

Mulighed for ekstra ECTS. Skolen vil i samarbejde med relevante samarbejdspartnere årligt udbyde ekstra 5-10 ECTS point.

2015: Sondering i forhold til samarbejdspartnere, udvikling af indhold, udvælgelsesprocedure, placering af forløbet.

2016: Demoforløb, som evalueres og viderudvikles.

2017: Forløbet er implementeret endeligt i studieordninger.

Kvalitativ vurdering af indsatsen.

Formålet er at tiltrække studerende til højskolen, der ellers traditionelt ville vælge længere videregående uddannelser.

5.Øget social mobilitet - flere talenter i spil

4


Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad (jf. spørgsmål 2b i spør-geskema fra DST).

Baseline: I 2013 blev opgørelsen lavet på antal undervisere med færdiggjort ph.d. Her var antallet 12.

2015: 15

2016: 16

2017: 17

Håndholdt optælling af antal personer, der har brugt mere end 5% af arbejdstiden på forsking og udvikling.


6.2 Antal ph.d.-studerende.

Baseline: Baseline: I 2013 blev opgørelsen lavet på antal undervisere i Ph.d forløb. Her var antallet 12.

2015: 4

2016: 5

2017: 6


Der er tale om en ny indikator i forhold til Videnregnskabet. Det bliver en forestående opgave for FPU at beslutte en ensartet metode til opgørelse af ph.d.-studerende, således at data bliver sammenlignelige på tværs af sektoren. Videnregistreringsnetværket må arbejde med at definere en metode.

6.3

Ekstern finansiering, opdelt på hovedkategorier og fordelt på ”Tilskud eller støtte” hhv. ”IDV eller kontraktforskning”( jf. spørgsmål 6 i spørgeskema fra DST).

Mangler måltal - se bemærkningerEksterne statslige kilder:

Øvrige eksterne kilder:

Danske offentlige kilder:

Danske private kilder:

Udenlandske kilder:


Vedr. Videnregnskabs indikatorer (målepunkt 6.1, 6.3 og 6.4): Kollegiet har aftalt med styrelsen, at de konkrete måletal kan meldes ind efter den 29. oktober, hvor Videnregnskabet skal drøftes og godkendes på kollegiemøde.

6.4 Antal publikationer i publikations-kanaler (tidsskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste, opdelt på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier og bøger/monografier.

Antal publikationer i publikations-kanaler (tidsskrifter eller forlag) på listen, anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg, opdelt på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier, bøger/monografier.

Måltal for 2015-17Artikler i tidsskrifter: 3

Bidrag til bøger/antologier: 9

Bøger/monografier: 5

Måltal for 2015-17Artikler i tidsskrifter: 3

Bidrag til bøger/antologier: 9

Bøger/monografier: 5

Data fra UNI-C FÆLLES MÅLEPUNKT FOR PROFFESSIONSHØJSKOLERN

Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio. Måltal er lig måltal fra 2014.

6.5

Medieomtale.

Baseline: I 2013 var der 6.115 medieomtaler. I 2014 forventes tallet at ligge omkring 3.500.

2015: 6.000 indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web, samt indlæg på konferencer.

2016: Minimum 3.800 indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web, samt indlæg på konferencer.

2017: Minimum 4.000 indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web, samt indlæg på konferencer.

Højskolens medieaktiviteter foregår for størstedelens vedkommende gennem disse medier. Det meget høje tal for 2013 skyldes kommunalvalget i november, hvor højskolens videncenterfunktion ofte blev benyttet. På grund af et forventet Folketingsvalg i 2015 er måltallet for dette år derfor også relativt højt. Måltallene afspejler en ambition om fortsat at være meget synlig i medie-billedet.


Oprettelse af en incubator, hvor talenter inden for entrepreneurship på tværs af uddannelser kan opnå coaching og hjælp fra både interne og eksterne ressourcepersoner til udvikling af deres projekter.

2015: Incubatoren defineres, planlægges og de første studerende udvælges.

2016: De første talenter arbejder med deres projekter. I alt optages 15 studerende.

2017: Antallet af studerende udvides til 20.

2015: Kvalitativ opgørelse.

2016-17: Hånd-holdt optælling.

Målet afspejler højskolens fokus på talentudvikling og innovation i et stærkt samarbejde med aftager-brancherne.

7. Innovation

6. Styrket forsknings- og udviklingsbasering

5

7.3

Involvering af undervisere i institutionens innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter.

2015: 35 % af højskolens undervisere er involvereret i institutionens innovations-, forsknings- og udviklings-aktiviteter.



Udtræk fra UC-Viden Måltallene er fastlagt på baggrund af en vurdering af effekten af implementeringen af den nye overenskomst samt den nye stillingsstruktur.

Målepunkt og baseline Måltal Målemetode Målopfyldelse Bemærkninger8.1 Attraktive studiemiljøer for højskolens

studerende, der fremmer trivsel.

Baseline: Fastlægges i 2015.

2015: Undersøgelse af, hvad der betyder mest for de studerendes trivsel.

2016 og 2017: Indsatser og måltal fastlægges på bag-grund af undersøgelsen i 2015.

Gennem "undervisningsmiljøloven" er højskolen forpligtet til mindst hvert 3. år at gennemføre en undervisningsmiljøvurdering. En sådan blev gennemført på Campus Aarhus i 2013 og på Campus København i 2013. Højskolen skal derfor foretage en ny vurdering på Campus Aarhus i 2015, men ønsker at også Campus København deltager, således at der kan iværksættes fælles mål og indsatser til forbedring af studiemiljøerne.

8.2 Større fælles forståelse af og bedre samarbejde om kerneopgaven.

2015: Højskolen har igangsat et målrettet arbejde om social kapital.

2016 og 2017: Oplevelsen af øget tillid, retfærdighed og et bedre samarbejde, både horisontalt og vertikalt, kan aflæses i Trivselsmålingen.

Endelige måltal for 2016 og 17 er under udarbejdelse.

2015: Kvalitativ opgørelse af indsatsen.

En del af spørgsmålene i trivselsmålingen er direkte rettet mod de tre centrale begreber - tillid, retfærdighed og samarbejde. 2016- og 17-målene vil derfor være at øge scoren på disse. Spørgsmål og måltal er pt. ved at blive fastlagt.


Ledelsessystem med tilstrækkelige ledelseskompetencer på alle niveauer.

Baseline: Det øverste ledelseslag har gennem 2013 og 2014 deltaget i et ledelsesudviklingsforløb, hvor de blandt andet har gennemført en 360 graders måling. Dette arbejde fortsætter.

2015: Alle ledere, dvs. medarbejdere med personaleansvar, har gennemført en 360 graders måling.

2016: Højskolen har etableret et formelt og obligatorisk ledelsesudviklingsforløb.

2017: Ledelsesudviklings-forløbet er taget i brug, så både nuværende og nye ledere vil gennemgå samme forløb.

Arbejdet med udvikling af ledelseskompetencerne er et fortsat fokus på højskolen. Ambitionen er, at alle ledere skal gennemgå samme forløb og dermed opnå de samme ledelsesmæssige kompetencer.

9.2

Tidsregistreringssystem

Måltal mangler. Afklares ultimo september

Højskolen er i øjeblikket ved at tage stilling til valg af leverandør. Dette forventes at ske på et møde ultimo september. Når leverandøren er på plads, vil der blive lagt en plan for ibrugtagning og implementering.

Det diskuteres i øjeblikket, i hvilken takt implemente-ringen af systemet skal foregå. Anbefalingerne fra andre uddannelsesinstitutioner, der har indført lignende systemer, er, at det først tages i anvendelse af de administrative og projektrelaterede medarbejdere. Derefter følger fastansatte og timelønnede undervisere, inden en fuld integration med SLS og Navision.

8. Trivsel

9. Effektiv og udviklingsorenteret institutionsdrift

15. september 2014

1

Bilag G: Strategiproces 2015

Chefgruppen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har diskuteret og besluttet neden-stående proces for fastlæggelse af de strategiske fokusområder, der skal gælde for perioden 2016-19.

Processen gennemføres i videst muligt omfang ved brug af interne ressourcer. Dog vil Center for Ledelse bistå med sparring og facilitering i det omfang, det er nødvendigt.

Proces Tro mod ledelsesværdierne ordentlig, nysgerrig, handlekraftig og holdspiller vil flest muligt blive inddraget i processen. Alle medarbejdere vil have mulighed for at bidrage til både analyse-, udviklings- og eksekveringsdelen. Fastlæggelse af den endelige strategi tilfalder dog entydigt højskolens bestyrelse.

Strategiprocessen har til hensigt at tydeliggøre mål og prioriteter samt sikre aligment med højskolens vision og mission samt udviklingskontrakt, herunder sikre, at der er overens-stemmelse med de politiske krav.

De udvalgte strategiske fokusområder skal transformere og bringe højskolen nærmere på visionen.

Strategiprocessen gennemføres i følgende faser:

Fase 1 – Analyse (Bottom-up) Analysen skal afdække, hvad vi skal levere og til hvem. Hvem er målgruppen, og hvilke særlige behov har den? Samtidig skal den give input til, hvilke indsatsområder der anses for mulige og fornuftige.

Rektoratet og chefgruppen er ansvarlige for analysen, der tager afsæt i den aktuelle situation for højskolen, konkurrenceforhold og politisk kontekst mv. Analysen skal gennemføres bredt og inddrage så mange af højskolens interessenter som muligt, eventuelt med et par workshops på begge campusser.

Analysens resultater og mulige fokusområder diskuteres på et kick-off møde, hvor bestyrelsen, chefgruppen, HSU og repræsentanter fra DSR deltager.

Fase 2 – Fastlæggelse af strategiske mål (Top-down) Fastlæggelsen af de strategiske mål skal sikre, at højskolen leverer de rigtige kerneydelser til målgruppen, og at de nødvendige prioriteringer i forhold til ressourcer, politiske krav, vison, mission og værdier er foretaget.

Rektoratet og chefgruppen er ansvarlige for at udarbejde de konkrete mål og en overordnet fælles handleplan, der indeholder en beskrivelse af, hvilke rammer målene skal nås indenfor - eksempelvis krav til styrkelse af social kapital og økonomi (vækst/ikke-vækst) mv.

15. september 2014

2

Fase 3 – Udarbejdelse af konkrete handleplaner (Bottom-up) Udarbejdelse af de konkrete handleplaner skal sikre, at alle medarbejdere på højskolen ved, hvordan kerneydelserne skal leveres til målgrupperne. Handleplanerne skal indeholde konkrete løsninger og aktiviteter mm., der løfter strategien ind på et implementerings- og eksekverings-etplan.

De enkelte handleplaner udarbejdes i samspil mellem chefer, ledere og medarbejdere. Chefen for det enkelte område er ansvarlig for, at dette sker.

TIDSPLAN

18. august 2014: Chefgruppen diskuterer nyt oplæg og analyse.

23. september 2014: Bestyrelsen forelægges strategiprocessen.

Analyse gennemføres

3. marts 2015: Kick-off seminar.

Udpegning af strategiske mål

Juni 2015: Analysen og overvejelser af de strategiske mål diskuteres med HSU.

Juli 2015: Rektoratet og chefgruppen formulerer strategiplan - eventuelt et halvdags seminar i begyndelsen af juli.

August 2015: Den foreslåede strategiplan fremlægges og diskuteres på medarbejderdøgnet den 11.-12. august.

Rektoratet og chefgruppen foretager de sidste justeringer

September 2015: Bestyrelsen godkender den endelige strategi.

September-december 2015: De enkelte områder udarbejder egne handleplaner, løsninger, aktiviteter og evalueringer mv., der løfter strategien ind på et implementerings- og eksekveringsplan. Processen sker sideløbende med - og i tæt samspil med - budgetlægningen.

15. september 2014

1

Bilag H: Studerendes stress og undervisningsmiljø

Bestyrelsesmedlem Lars Werge har på baggrund af en trivselsundersøgelse, som Danske Journaliststuderende har lavet på journalistuddannelserne hos SDU og RUC samt blandt alle højskolens studerende, bedt om at få en orientering om de overvejelser, som resultaterne har afstedkommet på højskolen.

Højskolen har ikke taget formelt stilling til den nævnte undersøgelse. Det er en privat under-søgelse med en meget lav svarprocent (skønnes til at være omkring 10 og svingende fra 0 til 20 pct. på de enkelte uddannelser). Undersøgelsen bekræfter dog den viden, som vores studie-vejledning dagligt arbejder med og forholder sig til, nemlig at der er stress og mistrivsel blandt nogle af vores studerende. Den har også givet anledning til overvejelser og enkelte initiativer i vores studievejledning.

Undervisningsmiljøvurdering Højskolen har en lovmæssig forpligtelse til hvert 3. år at gennemføre en såkaldt undervisnings-miljøvurdering. Den blev gennemført i Aarhus i 2012 (svarprocent på 34,4) og i København i 2013 (svarprocent på 39,0). Undervisningsmiljøvurderingen er en bredere vurdering af tilfreds-hed, trivsel, vurdering af fysiske rammer m.v.

Ud over at det kan ses, at de studerende generelt er meget glade for deres valgte uddannelse, højskolen, studiemiljøet og studiekammeraterne, så viser vurderingen også, at eksempelvis (tal fra København) 27 pct. ofte føler sig stresset, og at 42 pct. har oplevet konflikter. Undersøgel-sen i Aarhus viste bl.a., at en mindre gruppe studerende har oplevet situationer, hvor de følte sig mobbet af enten medstuderende eller undervisere. På den baggrund blev emnet taget op til drøftelse på et undervisermøde for at sikre, at underviserne har opmærksomhed på denne problemstilling.

Højskolens dialog med vores studerende foregår generelt gennem De Studerendes Råd. De to miljøvurderinger er derfor blevet drøftet med DSR. De er også taget op i LSU, som er vores lokale arbejdsmiljøorganisation; ved denne LSU-drøftelse har DSR også deltaget.

Studievejledningen I forhold til opfølgning på stress- og trivselsproblemer er det i høj grad højskolens tre studie-vejledere, der følger op på konkrete og generelle trivselsudfordringer. Der foreligger ikke tal på antal henvendelser, men stress fylder meget, og en stadig voksende gruppe studerende trives dårligt og får stress undervejs i studiet.

De studerende henvender sig af flere forskellige årsager - både studierelaterede og private. De kan have svært ved at nå det, de skal på uddannelsen; de kan føle sig pressede til at have studierelevant arbejde ved siden af studierne; de føler sig ikke tilstrækkeligt kvalificerede til faget; de kan have svært ved at tilrettelægge deres tid; de har problemer med præstationsangst, perfektionisme og dårligt selvværd eller har psykiatriske diagnoser.

15. september 2014

2

Studievejledningen gennemfører en række tiltag i forhold til stress og mistrivsel.

Kollektive, forebyggende tiltag

• "Kom godt fra start": Holdoplæg med en indledende snak om studiet og det at være studerende. Der bliver lagt særlig vægt på de tanker og den tvivl, som kan dukke op undervejs i et studie.

• Studiecafé "Planlæg din tid - og forebyg stress”: Frivilligt arrangement, hvor de studerende får gode redskaber til at tilrettelægge deres tid fornuftigt.

• Studiecafé "Studieteknik": Frivilligt arrangement, hvor de studerende får gode redskaber til at nå hjemmearbejdet, skabe struktur og få fokus på gode studievaner, der harmonerer med personlige arbejdsrutiner.

• Studiecafé ”Perfektionisme”: Frivilligt arrangement, hvor de studerende efter et oplæg får mulighed for at få sparring på konkrete problemstillinger og mønstre samt redskaber til at arbejde ud fra realistiske forventninger.

• Kursus i Mindfulness: Frivilligt forløb over 6-8 uger, hvor de studerende lærer at arbejde med Mindfulness for at forebygge og håndtere stress.

• Studiesamtaler på 1. semester: De seneste år har studievejlederne haft individuelle samtaler med studerende på Journalistik, Kommunikation og MPL. Vejlederne har afprøvet forskellige konstellationer, således at de har vekslet mellem at gøre det frivilligt, obligatorisk eller helt udelade det. Evalueringen af de forskellige konstella-tioner giver en indikation af, om det gør en mærkbar forskel at bruge ressourcer på at holde samtale med alle studerende.

• Studienetværk: Frivilligt arrangement, hvor de studerende kan melde sig til at dele og snakke om diverse udfordringer i forbindelse med studiet.

• +30: Netværk for studerende over 30 år på initiativ af studievejledningen og med deltagelse af studievejledningen efter behov.

• "Sig nej til praktik-panik": Holdoplæg med en indledende snak om praktikken og om udfordringer og myter i den forbindelse.

Tiltag på individuel basis Studievejledningen taler med studerende, som selv henvender sig, - som er blevet henvist af undervisere eller studieadministrationen, eller som vejlederen selv kontakter, hvis undervisere, studieadministration eller andre studerende melder om problemer. Det kan være hårdt at være studerende; nogle er lige flyttet hjemmefra og er stadig i en tilvænningsperiode fra livet som elev til studerende; for andre er praktikperioden deres første møde med arbejdsmarkedet, hvilket kan virke overvældende.

Ved mistanke om stress tager studievejlederen den første samtale med den studerende. Sammen beslutter de, om der skal tages kontakt til egen læge og/eller psykolog, til studenter-rådgivningen, hvor der er tilknyttet psykologer og socialrådgivere, til studenterpræsten eller andet. I enkelte tilfælde kan der blive tale om sygemelding.

15. september 2014

3

Under alle omstændigheder lægger studievejledningen sammen med den studerende en plan for det videre forløb. Det kan være alt fra samtaler (varierende varighed og hyppighed) til hjælp med prioritering/konkrete redskaber, som giver overblik og struktur alt efter, hvad den studerende har brug for. Hvis stress hos den studerende skyldes konkrete faglige problem-stillinger, inddrages undervisere til konkret faglig sparring i samarbejde med den studerende.

Studievejledningen gør meget ud af at aflive myter og afvæbne panik omkring forskellige udfordringer (eksaminer, praktik osv.). Holdningen er, at problemstillingerne skal frem i lyset og skabe en kultur, hvor der bliver sat ord på det, der bekymrer den studerende og volder proble-mer og dermed minimere alt det usagte, som kan skabe usikkerhed og dermed stress.

Studievejledningen er i forløbet opmærksom på, om de stressramte studerende har et netværk, som vedkommende kan søge støtte og hjælp hos fagligt såvel som privat.

Undersøgelsen fra Danske Journaliststuderende Trivselsundersøgelsen fra Danske Journaliststuderende har affødt forskellige overvejelser i studievejledningen. Konkret har det afstedkommet den nyeste studiecafé ”Sig nej til praktik-panik”, som blev afholdt for 3. semester umiddelbart efter, at de gik i gang med semestret.

Undersøgelsens resultater i forhold til omfang, årsager og symptomer stemmer overens med studievejledernes oplevelser af de studerende, der opsøger studievejledningen.

Resultatet af undersøgelsen er en reminder om, at højskolen skal have fokus på de stressede studerende og fortsat arbejde med forebyggende tiltag og arrangementer for dem.

I undersøgelsen angives det, at 18 pct. føler sig alvorligt stressede. I lyset af den lave svar-procent er det svært at tolke på dette tal; men bag tallet er der studerende, som er alvorligt stressede. Det er naturligvis et opmærksomhedspunkt for vores studievejledning, der som en af sine kernekompetencer arbejder for trivsel blandt de studerende.

16. september 2014

Bilag I: Bestyrelsens årsplan 2015

Bestyrelsesmøder:

Q1 Tirsdag den 24. marts kl. 10.15-13 Højskolen, Olof Palmes Allé 11, Aarhus

Q2 Tirsdag den 23. juni kl. 15-17 Højskolen, Emdrupvej 72, København

Q3 Tirsdag den 22. september kl. 10.15-13 Højskolen, Olof Palmes Alle 11, Aarhus

Q4 Torsdag den 10. december kl. 15-17 Højskolen, Emdrupvej 72, København

Kick-off strategiseminar for bestyrelsen, chefgruppen, HSU og DSR:

Tirsdag den 3. marts kl. 9.30-16.00. Seminaret vil blive afholdt i København.

Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 23. september ... · Referat af bestyrelsesmødet den...

Documents

Transcript of Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 23. september ... · Referat af bestyrelsesmødet den...