Vi har strikket følgende scrapbog sammen for at ære alle de herlige oplevelser under vores cykeltur fra Odense til Hamborg, der fandt

sted fra den 11. til den 14. september 2014. !

Del bogens billeder og historier med hinanden og med venner og familie. Der er

en overflod af minder fra de fire dage, det tog at komme fra Odense til Hamborg - og rundt.

Bogen er en hyldest til alle de piloter, ældre passagerer, crew, medarbejdere og frivillige,

som var med til at skabe en unik og uforglemmelig oplevelse.

!God læselyst!

En scrapbog

Dagen startede for københavnernes vedkommende kl. 6.00, hvor der var afgang fra Fælledgården på Østerbro. Der blev pakket cykler på bussen, lavet kaffe og hilst på kryds og tværs. Enkelte fik en lur og kl. 8.30 var bussen i Odense. !Der var allerede et godt optog af mennesker på Flakhaven, og solen begyndte at skinne stærkt ned over pladsen med de 10 røde rickshaws, som stod klar på rad og række. Et par langborde blev brugt som morgenmadssamling for passagererne, og jakker og navneskilte med det nu velkendte Cykling uden alder-logo blev delt ud, mens der blev spist rundstykker og drukket kaffe. En god start på dagen.

Dag 1: Odense - Sønderborg

Rådmand Per Berga Rasmussen holdt en flot afrejsetale i morgensolen og ønskede alle god vind på den lange rejse. Fotografer og journalister pilede rundt for at tage billeder og lave interviews - og Jørgen Hass og Mia blev hurtigt udset som de passende mediestjerner for turens opstart. Rickshawerne blev fyldt op med puder, tæpper, vand og passagerer og det varede ikke længe, før karavanen var klar til afgang. Eskorteret af cyklende politi tog turen sin afgang ud fra et smukt solbeskinnet Odense. Så var vi i gang!

Flakhaven, Odense

Landevejene blev indtaget med sang og smil, og piloterne fik trampet i pedalerne og sunget med på vejen. Det varede dog ikke længe, før det første men heldigvis også eneste uheld meldte sig. Vinnie mistede kontrollen over cyklen ned ad bakken og tog en hurtig beslutning om at parkere i en mark. Heldigvis skete der ikke noget med passagerne, mens Vinnie reddede sig et par skrammer, som den helt hun var. Der var et pitstop på den smukke Brobyværk Kro, som bød på dagens første mellemmåltid med friske smoothies, så alle deltagerne kunne få ny energi og et velfortjent pusterum. Dagens første etape var overstået, og der blev ivrigt udvekslet erfaringer og historier på parkeringspladsen.

Brobyvæ

rk Kro

Passagererne blev tilbudt at komme op i den medfølgende turbus, men de fleste foretrak nu at blive i cyklerne ude i den friske luft. De, der dog steg ombord i bussen, havde fornøjelsen af at høre Bent

blive interviewet direkte af en journalist fra DR, imens dagens 2. etape var gået i gang.

Bent og Astrid ivrigt i gang med en fortælling til TV Avisen

Det blev os klart, at vi ikke ville nå den planlagte færge kl 13.00, hvor vi skulle have spist frokost om bord. Det endte derfor med, at vi havde god tid ved færgelejet, så Ole buschauffør og Kit fik købt nogle kolde øl, som kunne blive serveret ude i det blå ved de medbragte borde og stole. !Udsigten var fænomenal og passede til den skønneste hjemmelavede frokost.

Bøjden

Færgen skulle sejle kl. 15.00 og efter at have fået passagererne og cykler ombord i bussen, var vi klar

til at gå om bord. Det viste sig, at bussens anhænger ikke var vinklet til at dreje med om bord, og det blev

starten på det samarbejde, som kendetegnede resten af turen. Fluks tog mændene fat i traileren, fik

den skruet af, bakket bussen i stilling, skruet på igen, og Bus-Ole viste, hvordan det er, man kører bus. Ikke

en skramme, til trods for meget lidt plads.

Turen på færgen foregik på dækket. Frisk vind og havluft satte en næsten meditativ stemning i gruppen, solen gav god kulør til både piloter og passagerer, imens der blev småsludret og kigget langt ud over det blå hav. Ankomsten foregik smertefrit. Cykler og passagerer blev klar til afgang og sådan startede den 3. etape med en rigtig stejl stigning op ad bakken på vej til Sønderborg. Det blev en lektie i batteriernes levetid, og vigtigheden af, at de blev opladt. Efterhånden løb de nemlig tør for strøm. Der blev kæmpet, prustet og byttet cykler, så de stærkere ben kunne overtage de tunge cykler det sidste stykke vej.

Det viste sig, at de indkøbte cykler i Sønderborg ikke helt kunne klare distancen og Johnny måtte hoppe af og overlade sin passager Bent til en af vores røde rickshawer, som i kortege fragtede følget hen til Hotel Scandic.

Sønderborg

Med en noget forsinket ankomst til Sønderborg Rådhus ventede en

meget venlig og tålmodig velkomstkomité. Johnny havde

arrangeret, at byrådsmedlem Sven Jensen holdt en flot velkomsttale,

mens rådhuset serverede kaffe og der var kage til sultne maver.

Selvom energien var ved at være brugt op, var stemningen høj, da vi

efter velkomsttalen skulle på tur i Sønderborg. Johnny og nogle af de lokale rickshawpiloter førte an på en

smuk tur rundt i byen akkompagneret af en nedgående aftensol.

Der blev tjekket ind og uddelt værelser og endelig kunne vi sætte os til bords kl. 21.30 i restauranten. Vi var trætte men glade og over mad og drikke blev turen evalueret. Der blev uddelt nomineringer - til Vinnie, Bent, Leif og Heinz. Daloon havde sponsoreret fire af deres kendte røde drager til at markere nomineringen - dragen skulle medbringes synligt denne aften og den følgende dag. Vinnie fik selvfølgelig en drage for sin heroiske måde at “redde liv” på, ved at parkere i marken. Passagererne opdagede knap hvad der skete. Flot. Bent fik sin drage for bedste medietrold. I sit interview til tv sagde han bl.a., at han skulle ned til Hamborg og møde andre ligesindede fra hele Europa med efterfølgende fest. Lød dejligt!

!Leifs drage var lidt af en spøgefugl. På et indledende møde blev der spurgt, om alle kunne se, hvad der skete på lærredet og Leif sagde nej. Efter mange tilretninger og stadig et nej gik det også op for os, at Leif var blind - denne linje fortsatte også på turen. God humor Leif. Heinz var en positiv drage - alle var enige om, at Heinz var en af de mest positive i vores team. Ingen hverken så eller hørte Heinz uden en positiv bemærkning. Og desuden var han nok den, der kunne flest danske sange. Idéen var at fortsætte nomineringen de efterfølgende dage, men ting tager tid og vores middage blev lidt for sene og med meget andet godt indhold.

Nom

ineringer

Dag 2: Sønderborg-RendsborgDagen blev skudt i gang kl. 8.30

med afgang fra hotellet. For at spare tid blev cyklerne i tæt tåge

kørt tomme op til Dybbøl Mølle, da der var stejle stigninger på

ruten derhen.

I mellemtiden ankom alle passagerer til møllen i bus og der blev derfor tid til lidt sightseeing. Det var en fugtig og tåget morgen og udsigten fra møllen var smuk og poetisk, mens der blev fortalt historier om slaget i 1864 og dettes betydning for det Danmark, vi har i dag. Igen var pressen kommet forbi, fik gode interviews og billeder af den smukke afgang.

Dagens etape havde kurs mod Annies Kiosk, som var et pitstop, inden vi krydsede grænsen til Tyskland og Flensborg.

Solen kom tittende frem igen, og der måtte findes solcreme til de efterhånden røde næser, som var begyndt at vise sig. Et smukt

pitstop, hvor der blev serveret kager, kaffe og øl (Som Astrid hellere vil have en “bette en” af end kaffen), mens Jørgen fik sig

en tur i gyngerne ved den smukke fjord. !

Herefter blev der blev rokeret piloter og passagerer, så turen mod Tyskland kunne sætte i gang.

Det var op ad stejle bakker og i smukke skove, at vi ankom til grænsen. Solveighs mor, der bor i Flensborg, kom forbi for

at tage billeder, både da vi krydsede grænsen og da vi ankom til Flensborg. Turens første punktering ramte så

Jørgen og Mia, men Det Mobile Værksted var heldigvis ikke langt væk og snart blev slange og dæk sat på igen. Glade

tilråb fra fodgængere i Flensborg strømmede os i møde: “Das ist aber sehr Klasse” - det giver vi tyskerne ret i.

Efter en god køretur i det tyske landskab ankom vi til Freienwill Krug. Cyklerne blev parkeret ude foran og derefter blev den værste sult stillet med den lokale ret “nypillede rejer, brasekartofler og spejlæg” - lækkert!

Freienwill Krug

Således blev eftermiddagens etape skudt i gang, hvor endnu et punkteret dæk meldte sig, alt imens der for nogens vedkommende blev spist brombær fra buskene i vejkanten. Da cyklerne havde været på vejene i et par timer, begyndte trætheden at melde sig, men kaptajnen, Søren, trøstede os med, at der kun var 4 km igen, så gå-på-modet fortsatte. Bjarne nåede i mellemtiden lige en fransk visit ud mod grøften, mens Jørgen og Connie hang fastspændt i selerne. Ingen fare på færde, men masser af grin over den lille episode. !Efter en rum tid begyndte tvivlen om de kun 4 kilometers distance at melde sig, og da vi havde kørt 10 km ekstra, måtte Søren se i øjnene, at vi nok var kørt forkert. Der blev holdt ind til siden og ringet efter bussen, mens Søren måtte stå for skud for drillende bemærkninger, og den nye målestok “en sørenkilometer” blev opfundet. Ventetiden blev udfyldt med sang og gymnastik og Sigrid tilbød kærligt benmassage til de trætte piloter. Som passager ville hun gerne sikre sig, at der var gang i blodomløbet.

Et sødt tysk ægtepar lod os låne deres indkørsel som p-plads til cyklerne, som blev parkeret på rad og

række, og de fire cykler blev smidt ombord i bussen. Efter lidt at drikke på bussen og en mindre motorvejskø ankom vi endelig til Hotel Heidehof. Alle gik i gang med

at få pakket rollatorer og tasker ud, så vi kunne få tjekket ind og fundet vores værelser. Samarbejdet var

blevet yderligere styrket og alle tog del. Sikke en fornøjelse.

Under aftensmaden foreslog Kit, at alle skulle præsentere sig med navn og bopæl. Det blev starten på nogle smukke og rørende taler, hvor der blev sat ord på de følelser, turen havde vækket i os alle. Det blev en time med hyldest og klapsalver. Sammenholdet fik endnu et skub opad og det blev en god afslutning på endnu en lang og dejlig dag.

Efter en revurdering af tidsplanen måtte vi sande, at der måtte noget optimering til, for at vi ikke endte i Hamborg alt for sent om aftenen. 8 cykler blev derfor sendt afsted uden passagerer, for cykles hele vejen skulle der.

Aftalen om at mødes til pitstop ved Specks

Dörpskrog blev derfor flyttet til et nærliggende områdes idrætscenter.

Der kom passagerer på cyklerne, og turen blev sat

mod vores frokoststop. Efter en skøn tur gennem

et malerisk tysk landbrugsland med masser af majs og sortbrogede køer,

nærmede vi os vores frokoststed.

Dag 3: Rendsborg - Hamborg

Det viste sig, at der ikke var plads, hvor vi havde planlagt frokosten, så Ole buschauffør improviserede og bad en venlig sjæl om hjælp. Sjælen, en flink mand, havde et jern- og metalfirma med en kæmpe gårdsplads og tilbød, at vi kunne benytte faciliteterne til at lave en udendørs grillfrokost.

Der var en smule skepsis at spore, da Roald trillede en gigantisk stor Webergrill ud af

følgevognen, men da borde og stole blev sat op og pyntet med dug, sangbøgerne fundet

frem, vinen hældt i glassene og grillen tændt, gik det hen og blev det en af de hyggeligste

frokoster under turen.

Grillfrokost

Kit strålede igen med et udvalg af salater og flere slags kød og. Vi lærte, at 40 mennesker sagten kan spontan-picnice, når fællesskabsånden er høj. Efter opvask, sammenpakning, batteriopladning og toiletbesøg var den mætte karavane igen klar til den sidste etape på turen. Hamborg var 40 km væk og begejstringen og motivationen for at nå frem i top. Efter at cyklerne var taget afsted, fik Kit planlagt et overraskelses-pitstop på toppen af en bakke i udkanten af Hamborg, hvor der blev uddelt små tapaspakker med ost og pølser i bedste Tour de France-stil til at klare de sidste kilometer mod byen.

Endelig var der ankomst til hotellet, og flag og jubelråb mødte alle cyklerne, da de

drejede ind på Arena Hotel. Modtagelseskomitéen havde ventet på vores ankomst og

lettelsen og jublen var stor, da de så de røde cykler nærme sig

i horisonten. Som en overraskelse var Astrids søn, Bent, kommet hele vejen fra

Hjørring for at kramme hende velkommen i Hamborg. Så flot!

Og formanden for cyklistforbundet i Hamborg, Stefan Warda, mødte os med danske flag, sammen med et lille følge af cykelentusiaster, som havde hørt om vores tur. Der blev krammet, taget billeder og lykønsket, og de efterhånden kolde men glade passagerer blev indlogeret på hotellet.

Ank

omst

Vi nød den sidste aften med dejlig mad, hvor Ole og Søren delte flotte diplomer ud til alle, som havde været med på turen. Flere holdt flotte taler og aftenen gik med historier og gode grin fra den lange tur, som vi alle havde været en del af og gennemført.

!

Dag 4: Hamborg - DanmarkSelvom mange var trætte, var der stadig

energi til en rundtur i Hamborg. Bevæbnet med postkort og klistermærker fulgte vi

efter vores vært Stefan Warda fra Hamburgize.com. Et par piloter måtte vige

pladsen for Jørgen og Kirsten, som trængte til selv at trampe i pedalerne for en stund.

Turen gik gennem flotte bykvarterer som Stefan fortalte havde overlevet

bombninger under 2. verdenskrig. Vi kørte gennem smukke parker og over gamle broer og den sidste etape var

op langs den betagende Alster-sø.

Undervejs var der også lidt tid

til at få sat klistermærker

op på lygtepæle og

postkasser.

Sigh

tsee

ing

i Ham

borg

!Endelig blev der gjort holdt ved den store plads for enden af søen og det blev tid til at forevige

ankomsten til Hamborg med det store gruppefoto foran springvandet og med nysgerrige, måbende blikke fra forbipasserende. Det var med glæde og stolthed, at turens sidste etape blev foreviget. Et

billede, der var udtryk for alle de oplevelser, vi sammen havde haft, alle de opgaver, der er blevet løst, de smil og kram, der er blevet udvekslet og den fantastiske bedrift vi alle sammen havde gennemført;

at cykle fra Odense til Hamborg på kun tre dage.

Finalefoto

En lastbil kom og hentede alle cyklerne. Alle steg ombord i bussen og kursen blev sat mod Danmark. Helt utroligt, at det havde været strålende solskin alle dagene og da vi nåede

motorvejen nord for Hamborg, regnede det hele vejen hjem til Danmark. Lykken havde i sandhed tilsmilet os.

!Turen gik med en god omgang banko, hvor der blev vundet præmier lige fra paraplyer, fodcremer

og undertrøjer til fællesspisninger og hårprodukter. Den bedste var nok det gavekort på 500 kroner, som gik til Jørgen. Det bliver spændende at se, om han får den tatovering.

!Der blev krammet farvel og taget afsked. Først i Fredericia, hvor Merete og Astrid skulle det sidste stykke vej til det nordjydske med tog. Senere i Odense, hvor størstedelen af passagererne skulle af

og kl. 21 var bussen i København med de sidste, trætte passagerer. !

Det var ikke nemt med afsked efter så intense dage sammen med spændende udfordringer og rige oplevelser. Men næste års cykeltur var allerede kommet på tale og der var ønsker om både

Berlin og Paris som destinationer. Indtil da må vi alle nøjes med cykelture, hvor vi bor, og det er nu heller ikke så ringe endda.

!Tusind tak for en fantastisk tur! Vi håber, at der kommer flere af slagsen, og at I vil være med igen.

!Mange hilsner fra holdet bag Cykling uden alder

Hjem igen

Endnu flere billeder

Tak for denne gang

En stor tak til vores hovedsponsorer