Center for Undervisningsudvikling og Digitale M edier, Aarhus Universitet

1Helle Mathiasen, [email protected]

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Clickers og podcast, en læringsunderstøttende ressource?

FLUID seminar

TEKNOLOGIEN I UNDERVISNINGEN

4. juni 2013

København

Helle Mathiasen, [email protected]

2

Hvornår, hvordan og på hvilke præmisser kan clickers og podcast

være ressourcer for elever/studerende og undervisere?


3

Nedslag i empirisk forskning

De studerendes perspektiv:

Pod/vodcast i undervisningen (lærerproducerede, kandidat-niv)

Clickers i undervisningen (bachelor-niv)

Elever og lærers perspektiv:

Pod/vodcast som “afleveringer” (elevproducerede, gymnasie-niv)

Diskussion


4

Didaktisk kontekst?

Den didaktiske trekant

tema

kommunikation

(- der intendere forandring, blandt de kommunikativt deltagende)

elev/studerende underviser

undervisning iagttaget som socialt system, der opretholdes via kommunikation

Formidling og undervisning er ikke synonymer


5

Operativ konstruktivisme:

Kommunikation Læring

Kan iagttages Kan ikke iagttages som sådan

(de to første selektioner)

(sociale systemer) (psykiske systemer)


6

Læring:

Videnskonstruktion,resultat af systeminterne operationer på baggrund af iagttagelser (en skelnen og betegnen)

Egenforandring af forventningsstrukturer

Konsekvens: a) øget egenkompleksitet og reduceret omverdenskompleksitetb) Øget omverdenskompleksitet

Undervisning:

Intenderet kommunikation“næring” for studerende og underviser- “forstyrrelse”, hvis opmærksomheden er rettet mod kommunikationen

Gensidigt afhængige


7

Universitetsprojekt, kandidat-niv: Studerendes brug af pod/vodcast - de studerendes perspektiv

Pod/vodcast-brug: Fleksibilitet, tid og sted: ”..jeg vil heller nyde naturen, hvis jeg skal løbe en tur”

”.. Ikke i bussen, men gerne foran computeren, når jeg kan spole frem og tilbage”

Kommunikation og læring: ”Det ryger jo ikke bare ind i hovedet..” (forelæsning) ” Selvom jeg så havde hørt podcasten 20 gange, havde jeg ikke forstået

det”

Det sociale: ”Video kører bare, man kommer til at sidde og nikke lidt, mediet er ikke socialt”(forelæsning)

”Du får ikke de samme indspark. Det er fint nok hvis du er syg. Og selvfølgelig, hvis man kun tænker i eksamen, kan det være ok.”

Undervisning: ”Talking head er ikke undervisning, det er heller ikke undervisning af læse en bog derhjemme” ” Hvis man så bare fik noget belønning i form af mere intime hold” ” En forelæsning på video er ikke en kvalitetsforbedring i sig selv”


8

Universitetsprojekt, kandidat-niv: Studerendes brug af pod/vodcast - de studerendes perspektiv

Pod/vodcasts er OK: - hvis disse, som andre læringsressourcer, er tænkt som en målrettet del af UV

- hvis der er mulighed for at prøve sin forståelse af ”on campus”

- hvis underviser angiver anvendte pod/vodcasts som ”pensum”


9

Universitetsprojekt: Studerendes brug af pod/vodcast

- de studerendes perspektiv

De studerende foreslår pod/vodcast-produktudvikling:

1. Instruktioner, max. 5 min.

2. Demonstrationer, max. 7 min.

3. Forelæsninger, max. 45 min.

4. Diskussionspanel med fx to forskere, max. 5 min.

5. Dokumentar, max. 15 min.


10

Clickers “Electronic Voting Systems”, “Audience Paced Feedback”, “Classroom Communication” og “Student Response Systems”,

“Audience Response Systems”, “voting-machines”, “zappers” og “Classrooms Response Systems”.

- rejser nogle didaktiske spørgsmål

Perspektiv

Triviel system- eller ikke-trivielsystemtilgang (v. Foerster 1993)


11

Kontekst

Forelæsning (hhv. 43 stud. DTU, 20 stud. Niels Bohr)


12

Hvad siger litteraturen?

Hold, hvor der blev brugt clickers, klarede sig bedre i de standardisere fysiktests end ”kontrolgruppen” uden clickers. (Mazur et al, 2001) (undersøgte egne hold)

Test, kontrol og ”credits”Mulighederne for at registrere hvem, der svarer hvad og individuel svarfrekvens ses som kerneydelser og hvor mange point (”credits”) studerende skal registreres for, hvis de stemmer forkert. (fx MacArthur, 2008, Fies, 2006)

Der er ikke større læringsudbytte ved brug af clickers i fht. flashcarts (Lasry, 2008)


13

Empiri

Hvad siger de studerende?


14

Feed-back former

individuelle svar på clickerspørgsmål uden dialog med medstuderende

individuelle svar på clickerspørgsmål efter dialog med medstuderende

afstemningsresultat og efterfølgende udfoldelse af stoffet v/underviser eller studerende

afstemningsresultat og efterfølgende individuel vejledning

afstemningsresultat (som information til underviser og studerende, men uden opfølgning fra underviser)

”Det forringer undervisningen, hvis clickers kun bliver brugt til at clicke svar, og så er det det. Det er argumentationen over for hinanden, der er godt”. (stud, NB)


15

Tempo

En afstemning må ikke varer for længe

”så er det, at undervisningen går i stå, og man begynder så at tænke på andre ting.”

Enige om, at ”folk bliver holdt til ilden” og at

En forelæsning kan med fordel tilrettelægges med to sæt af max seks spørgsmål.


16

Det er vigtigt at veksle imellem:

Faktuelle spørgsmål

Repetitionsspørgmål

Intuitionsinviterende spørgsmål

Diskussionsinviterende spørgsmål

Appetizer-spørgsmål

Spørgsmål


17

Enige om at den gode underviser kunne have glæde af at bruge clickers og dermed forbedre undervisningen, mens en dårlig underviser ikke blev en bedre underviser af at bruge clickers,

”universitetsundervisere mangler det pædagogiske”.


18

Anonymitet – ikke anonymitet

Der kan overordnet skelnes mellem

ikke-anonymitet og anonymitet

(studerende-studerende, studerede-underviser)

undervisers grundlæggende tilgang til brug af clickersvar som

kommunikations-/læringsressource som kontrol, test samt kursuspointgivende


19

- undervisers grundlæggende tilgang til brug af clickersvar som

kommunikations-/læringsressource som kontrol, test samt kursuspointgivende

Tilgang


20

Faglige forudsætninger og deltagelse

De studerende skelnede mellem ”eliten” og ”det brede flertal”

”Det vil nok ikke forbedre eliten, men det vil det for det brede flertal. Eliten klarer det selv. Man kan godt forestille sig, at det går for langsomt […]Clickers sætter farten ned og får flere med”.

”eliten får mulighed for at forklare de andre, og på den måde kan de også få noget ud af det. Det kræver så, at de gider være med i diskussionerne”


21

Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, hhx, 09/10), et eksempel

Rammen

Fag: Engelsk

Klassetrin: 2.g og 3.g

Produkt: Pod- eller vodcast som alternativ/supplement til skriftlig aflevering

Opgave: Manuskript til tale (ca 700- 900 ord) eller podcast eller vodcast af talen. Tema: Beskrivelse af institutioner (FN, EU) og diskussion af fordele DK og danskerne har af disse

Afleveringsadressat: Læreren (som den eneste)


22

(dec. 09)

Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, hhx)

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 2.g

2. g (de fleste) værdsætter muligheden for alternative afleveringsformater. Alle har afleveret

pod/vodcast (flest podcast)


23

Kommentarer: fx:

”Jeg ville ikke have at man skulle kunne se mig, når jeg lavede talen, så jeg valgte bare podcast..” (2g13)

”jeg synes det var en god mulighed at få, til at snakke engelsk på, når man ikke er så glad for det i timerne” (2g14)

”Jeg har svært ved at stave, da jeg er ordblind. Jeg synes det er meget nemmere og at der er flere muligheder, da jeg kan udtale ord som jeg

ikke kan stave” (2g6)

”[…]fordi jeg synes det var sjovt at gøre det på en anden måde, så kan læreren jo også høre ens mundtlige færdigheder, hvilket han/hun ikke har mulighed for i et manuskript. Så jeg så det som en mulighed for at

vise min kunne i mundtlig engelsk […] (2g5)


24

Råd fra en elev i 2.g:

”Jeg vil først og fremmest sige, at jeg ikke synes at de skriftlige

afleveringer skal afskaffes, for mange har svært ved at udtale engelsk,

og det er synd, hvis det kun er det, de bliver bedømt på, hvis de

egentlig er gode til skriftlig og til grammatik. Men pod- og vodcast er

et godt alternativ, så lærerne også får mulighed for at høre eleverne

mundligt uden for klassen. Mange er jo også nervøse for at sige

noget, når der er andre til stede, fordi de er bange for at blive gjort til

grin.” (e2g5)


25

Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, hhx)(dec. 09)

Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i 3.g

3. g værdsætter ikke i samme grad muligheden for alternative afleveringsformater. (4 podcast og 1 vodcast resten worddokument ), og samtidig positive over for nye afleveringsmedier

Kommentarer: fx:

”det med pod-vodcast har meget at gøre med selvtillid, jeg synes fx ikke jeg lyder godt, når jeg snakker engelsk, og derfor ville det ikke være sjovt for mig, at høre mig selv snakke. Det er noget helt andet end at snakke med en lærer, fordi de kan hjælpe én på vej undervejs, det kan man ikke, når man sidder helt selv” (3g6)

”Det er svært at filme sig selv, da kamaravinklen bliver forkert” (3g1)


26

Råd fra elever i 3.g:

”Gør det almindeligt, elever skal føle at det er normalt at aflevere podcast” (3g15)

”Go for it. Det er en chance for at prøve noget nyt […]”(3g13)

”Det er en god ide, så det kan nemt bruges som aflevering, men det skal ikke være hver gang, da det kræver ekstra tid og man skal ikke køre sur idet.” (3g11)

”Man bliver fortrolig med at snakke sproget og det kan give en mange muligheder, hvis man ikke er den stærkeste i at snakke foran større forsamlinger” (3g10)

”[…] flere muligheder, når den sure aflevering skal laves. Flere muligheder= Mere motiverende elev” (3g8)


27

Opfølgende skriftlige spørgsmål til lærer (Febr. 10)

Medier og differentiering

”den elev i klassen, der har meget store staveproblemer har spurgt, om han må

aflevere som podcast fremover. Det har jeg givet ham lov til, fordi han har et behov

for successoplevelse. Desuden giver podcast giver ham ordforråd, og han lærer at

strukturere materiale. Hvis alternativet er, at han ikke afleverer, mener jeg dette er

bedre.” (L20.02.10)


28

Opfølgende skriftlige spørgsmål til lærer (Febr. 10)

Deling og aktivering

”Det er måske heller ikke rimeligt, at det kun er mig, der skal høre de til tider rigtigt

gode podcasts eleverne laver. Nogle kunne indgå som en naturlig del af

undervisningen og derved opnås endnu en fordel. Andre kunne rettes af

kammeraterne. Jeg har bemærket, at eleverne gerne vil overgå hinanden. Som

nævnt ovenfor er det væsentligt at podcastene vinder anerkendelse blandt de

øvrige elever. Den samme effekt opnås ikke ved almindelige skriftlige afleveringer.”

(L20.02.10)


29

Center for Undervisningsudvikling og Digitale M edier, Aarhus Universitet

Documents

Transcript of Center for Undervisningsudvikling og Digitale M edier, Aarhus Universitet