CC #4 - Oktober 2014
-
Upload
cultus-corax -
Category
Documents
-
view
7 -
download
1
description
Transcript of CC #4 - Oktober 2014
-
1
4th nr.
16-10-2013
Vi gr mrke tider i mde.
Ja det kan jo ikke ngtes at dagene bliver mrkere, lyset svinder og folk trkker indendrs.
Betyder det at Cultus Corax ogs gr i hi?
P ingen mde, tvrtimod.
Siden sidst har vi faktisk haft mere travlt end nogensinde fr.
Vi startede ud med at vre med til en helt forrygende Vibstock Festival (godt nok ogs med en masse
vand, men humret var hjt og humoren var i hvert fald tr.)
Vi tog derefter med 3. Sal. p Innovationsdag inde p Viborg Rdhus, en rigtig spndende dag hvor vi
fik snakket og kommet ud til rigtigt mange mennesker.
Vi var ogs et smut forbi Re-opening af de gamle Vestas bygninger, bestemt et sted med kmpe po-
tentiale for en masse kulturelle godbider. Check det ud hvis ikke allerede du HAR vret derude.
Redaktren var en tur i Kbenhavn til en Festival for Zines (og anden undergrunds produktion af den
skrevne slags) Og det kan roligt siges, det var en MEGET lrerig oplevelse, og ja, vi blev faktisk taget ret
godt imod over there. S det helt sikkert et skulderklap til os selv.
Vores nste udflugtsml bliver det rlige Handicap Grand Prix, som i r bliver holdt her i Viborg.
Vi blev spurgt om vi, sammen med de nyeste p 3. Sal, nemlig KULTURJGERNE, havde lyst til at tage
med. S det glder vi os rigtigt meget til.
Vi bliver desvrre ndt til at sige farvel til Stine og vi siger mange tak for dine indsigtsfulde artikler om
interknnethed.
Til slut vil jeg byde velkommen til de nyeste i Ravne reden:
Vores nye (med)illustrator Terese, og Markus, som er vores nye Skribent.
Det altid fedt nr flere finder os og gerne vil vre en del af familien.
/CultusCorax
Og HUSK. Vi har stadigvk ben redaktion (dvs. At du er mere end velkommen til at kigge forbi) HVER torsdag mellem 15:00 og 18:00. P Borgerhuset Stationen/3 Sal
Indtil nste gang. Keep it cultural.
Jeres allesammens CC crew
https://www.facebook.com/CultusCorax
-
2
Af Stephanie Stine Skaaning
Oktober 2014
Da jeg flyttede ind hos mine forldre igen,
fik jeg mit gamle vrelse igen, et lille kl-
dervrelse uden vinduer. Her brugte jeg
de nste par mneder, ved at ligge I sen-
gen, helt sammenkrllet, grdende og
kom kun ud nr jeg skulle have noget at
spise. Efter ca. 2 mneder kunne min mor
ikke holde til at se mig I den situation mere
og bad mig g til lgen og f hjlp, til hvad
end det var der gik mig p.
Jeg kontaktede min lge I den by jeg hav-
de get I skole i og bad om at f en henvis-
ning til sexologisk klinik I Kbenhavn, men
fik at vide at jeg skulle igennem en psyko-
log for at f en sdan henvisning, s hun
henviste mig til en psykolog I Viborg og
nogle f mneder efter fik jeg en tid.
Da jeg kom op til den frste samtale ved
min nye psykolog, spurgte jeg om vi kunne
tale om den henvisning til sexologisk klinik
og hun sagde til mig at vi frst skulle snak-
ke om min opvkst og at dette var hvad vi
skulle bruge de frste par samtaler p,
men at vi kunne snakke om en henvisning
senere. Jeg gik med til det, da det virkede
p hende, som om at det var den mde
man gjorde det p. Jeg gik hos hende I ca. 1
rs tid, med n samtale om mneden, fr
jeg spurgte ind til at f en henvisning igen.
Hun fortalte mig, at hun ikke havde bef-
jelser til at give mig en henvisning til sexo-
logisk klinik og jeg afsluttede forlbet lige
med det samme, p trods af at hun rdede
mig til at blive ved med at have samtalerne
med hende. Jeg mtte jo s informere hen-
de om, at nr ikke hun kunne hjlpe mig
p det omrde hvor jeg havde brug for
hjlp, nskede jeg ikke at spilde mere af
min tid p at snakke med hende. Jeg fandt
ud af senere, da jeg lste min journal igen-
nem, at min lge havde henvist mig til psy-
kologen, fordi jeg tilsyneladende havde
selvmordstanker.
Jeg kontaktede min lge igen og bad hen-
de give mig en henvisning til sexologisk
klinik. Jeg fik min henvisning og ca. Et halvt
r efter fik jeg en tid p klinikken.
Da jeg mdte op p klinikken til min frste
samtale, var jeg meget nervs og bange for
at jeg ikke ville f adgang til behandling
med knshormoner. Da jeg kom ind var
den tilstedevrende psykolog allerede
irriteret p mig over at jeg ikke havde til-
sendt dem min livshistorie, hvilket jeg ikke
havde fet at vide at jeg skulle tage med.
Dog skal det siges at jeg havde givet dem
En Interknnets fortlling Del 4
-
3
en samtykke erklring til indsigt I min jour-
nal, s hvis min livshistorie havde vret s
vigtig for dem, kunne de jo bare have kik-
ket I min journal.
Psykologen startede ud med at fortlle
mig at piger godt kunne have bukser p og
spurgte mig om jeg stod op og tissede. Hun
gik s videre til at sprge mig om jeg ona-
nerede og om jeg ikke bare troede at jeg
var en homoseksuel fyr og en masse andre
sprgsml om hvordan jeg havde sex. Disse
sprgsml gav ingen mening, da jeg havde
fortalt hende at jeg identificerede mig som
aseksuel (dyrkede ikke sex) p davrende
tidspunk og p intet tidspunkt flte jeg mig
behandlet srligt godt. Jeg var meget fru-
streret over de sprgsml hun stillede mig
og for mig gav det ingen mening at begyn-
de at udsprge mig om mine seksuelle
prferencer eller for den sags skyld at give
mig rd om hvordan jeg burde klde mig.
Efter endt session fik jeg at vide, at jeg ville
f besked om de ville opstarte et forlb
med mig.
Nogle f uger senere fik jeg brev fra klinik-
ken med information om, at de ikke mente
at jeg havde en egentligt transseksuel pro-
blemstilling, men at der sandsynligvis var
noget andet galt med mig. De henviste mig
til distrikts-psykiatrien I Viborg, for at finde
ud af hvad mine problemstillinger var. Efter
jeg havde fet information om, at jeg ikke
kunne opstarte I et forlb p sexologisk
klinik, brd min verden sammen. Jeg troe-
de at sexologisk klinik var det eneste sted
hvor man kunne f adgang til behandling
med knshormoner I Danmark. Jeg var me-
get frustreret over den behandling jeg hav-
de fet p klinikken og fuldstndigt de-
lagt over at de ikke ville hjlpe mig.
Efter dette gik jeg til psykolog og psykiater I
distriktspsykiatrien I Viborg, indtil jeg blev
frivilligt indlagt p en dgndkket instituti-
on I Viborg, til udredning af diagnose. Jeg
havde det meget drligt I denne periode og
var godt klar over, at jeg havde brug for
hjlp. Mine behandler fra distrikt-
psykiatrien havde mistanke om skizofreni
eller affektiv skizotypisk sindslidelse, men
var I tvivl og anbefalede at jeg blev indlagt
p institution, s de kunne observere mig I
min dagligdag.
P dgninstitutionen blev jeg mere depri-
meret og gik tilbage til kun at komme ud
nr jeg skulle have noget at spise. Jeg l
oppe p mit rum og grd konstant, jeg
havde det virkelig svrt med at jeg aldrig
ville kunne komme til at kunne f brn. Jeg
troede p davrende tidspunkt at jeg al-
drig ville kunne blive mor og den flelse d
af mig vr eneste dag.
Jeg var inden jeg begyndte p dgninstitu-
tionen, pbegyndt transition fra en stereo-
typisk mandlig knsrolle til at udtrykke mig
mere kvindeligt, som jeg flte jeg var. p
dgninstitutionen gik jeg meget androgynt
kldt, hvor jeg blandede et bde mandligt
og kvindeligt typisk knsudtryk. Frste
gang jeg udtrykte mine flelser I ord, til et
andet menneske var p dgninstitutionen
-
4
og det var til en yngre behandler, min kon-
taktperson p stedet. Han tog det stille og
roligt, hvilket havde en meget beroligende
effekt p mig.
Efter ganske kort tid p dgninstitutionen
blev jeg diagnosticeret med affektiv skitzo-
typisk sindslidelse og blev kort tid efter
udskrevet og boede hjemme hos mine for-
ldre indtil at jeg kunne flytte ind p Bo
og trnings-stedet stokrosevej I Viborgs
syd by.
Da jeg startede p stokrosevej var min p-
kldning meget gotisk androgyn, lang sort
nederdel og kmpe httetrjer, jeg kunne
gemme mig vk I. Da jeg startede p ste-
det, blev jeg tildelt en af de andre beboere
som kontaktperson og ca. 14 dage efter
begyndte vi at komme sammen. Jeg havde
I forvejen fortalt hende om mine flelser
og hun havde vret mig meget behjlpelig
med makeup og neglelak, som jeg var nys-
gerrig efter at afprve om det var noget for
mig.
Jeg boede p stokrosevej I ca. 1 r og
lrte en masse teknikker til hvordan jeg
levede med min diagnose og mens jeg var
p stedet blev min arbejdsevne bedmt til
at vre varigt nedsat, uden chance for no-
gensinde at kunne have et arbejde af no-
gen art. Jeg sgte derfor en frtidspension
og blev tilkendt den, ca. 1 rs tid efter at
jeg ansgte.
Efter ganske kort tid begyndte jeg en de-
transition tilbage til den mere stereotypisk
mandlige knsrolle, da jeg havde mistet alt
hb om nogensinde at kunne komme til at
leve et ordentligt liv. Jeg bildte mig selv
ind, at jeg kunne leve med bare at gre min
kreste glad og leve op til andre menne-
skers forventninger til hvad og hvem jeg
burde vre. Jeg flyttede sammen med min
kreste efter endt ophold p stokrosevej
og begyndte at isolere mig selv totalt fra
andre mennesker. Den eneste person jeg
havde noget at gre med, var min kreste.
I den frste lejlighed vi boede I, havde jeg
det meget svrt med at skulle leve op til at
vre en fyr og brugt computerspil som
vrende en distraktion fra mine problem-
stillinger. Vi kbte en lille kolonihave, som
vi hyggede os meget med at g og nusse
med og senere flyttede vi til en lejlighed,
der l tttere p kolonihaven, s vi ikke
havde s langt at g.
I nste nummer kommer den sidste og
afsluttende del af artiklen.
-
5
Af Markus Kristensen
Oktober 2014
Magics oprindelse
Spillet blev skabt af en amerikansk mate-
matik professor ved navn Richard Channing
Garfield, Jr. Det blev s i 1993 publiceret af
et stort spil firma ved navn Wizards of the
Coast som stadig ejer rettighederne og la-
ver nye kort i dag. Magic the Gathering var
det frste samlerkorts baserede strategi
spil, som startede en helt nye genre af lig-
nende spil i hele verden.
Der findes ogs en online udgave hvor du
kan spille med folk overhele verden over
internettet. Det siges at der er cirka 6 milli-
oner mennesker i 70 lande, der spiller Clas-
sic Magic the Gathering eller Magic The
Gathering Online. Der udgives typisk 4 Seri-
er af kort hvert r, hver serie har deres
eget tema og specialiteter.
Du er en Planeswalker
Din karakter som spiller bliver kaldet en
Planeswalker. En Planeswalker er en
magtfuld magiker der har evnen til at rejse
mellem forskellige dimensioner. I disse
dimensioner findes der mange forskellige
vsner og magiske artefakter som kun no-
gen udvalgte Planeswalkers (alts dig) kan
kontrollere.
S selve spillet gr ud p at du spiller mod
en eller flere spillere som ogs er Planes-
walker, der hver har 20 Livspoint, med
Magic the Gathering? Er det sdan noget ligesom Yu-Gi-Oh kort og Pokemon kort. Efter nu at
have spillet, Magic i et par r er det nok det hyppigst sprgsml jeg har fet fra folk som ikke
kender spillet og selv om det er lidt irriterende s har de p en mde fat i noget, udover at
det faktisk var Magic the Gathering som var det frste samle-kort spil i verden. Denne artikel
handler om hvad Magic the Gathering er, hvordan det blev opfundet og hvordan spillermilj-
et i dagens Danmark er.
-
6
monstre, magi og artefakter er det din mis-
sion at f din modstander ned p 0 Livspo-
int. Der er masser af forskellige strategier,
og flere forskellige grupper af farver som
har hver sin tematik af vsner og magi.
Hvert Standart spil har du et dk, med 60
kort i, hvor 75% af dkket bestr af mon-
stre og magi, de sidste 25% i dkket er din
resurse for at f andre kort i spil, denne
form for kort er kaldet et Land et typisk
dk har cirka 20 lande for at holde dkket
balanceret. Et land er det kort du skal bru-
ge til at f andre kort ud p banen, s jo
flere lande du har jo flere kort kan du spil-
le.
Der findes mange forskellige mder at spil-
le Magic: The Gathering p, der er Cube,
Standart, Commander og mange flere. Jeg
vil ikke g lngere i detalje med de mange
forskellige mder at spille det p da artik-
len ville blive for lang trukken.
Magic Miljet i Danmark
I Danmark er der et okay milj
af serise Magic spillere der
tager til turneringer og srli-
ge events med srlige spil
mder. Der er mange forskel-
lige klubber i forskellige byer
rundt om i Danmark. Der er
ogs en i min egen hjem by
Viborg, der er vi cirka 35 med-
lemmer og 10 af os mdes
hver onsdag p Viborg Bibliotek for at bytte
og spille med hinanden.
Der findes nogen private butikker der sl-
ger kort og holder de specielle events, en
kendt butik der finde i Danmark, hedder
Frges Klder som ligger i Herning. Der
findes dog og mere populre butikker som
Faros Cigar der holder store events og har
mange tilbud p enkelt kort og eventdecks,
dog ligger der ikke s mange Faros Cigar,
de ligger nemlig kun i Kbenhavn og Aal-
borg, Kongens Lyngby.
Hver gang der udkommer en ny serie bliver
der holdt et event der bliver kaldt pre-
release, hvor man holder 2 turneringer, en
standart turnering og en turninger hvor
man spiller 2 Headede Giant hvor man
spiller 2 mod 2. I disse turneringer fr man
Booster Packs fra den nye serie til at lave
et dk.
-
7
Af Lars Munk
Oktober 2014
Den gamle ddefest fra hedensk tid, over
den kristne Allehelgen, til den amerikanske
Halloween.
Mange hedenske skikke blev overtaget af
kristendommen, da den kom til Nordeuro-
pa. Siden blev mange af dem overtaget til
brug i brnelege. Mange brnelege har
ldgammelt materiale: Nr brneremsen
Eenie, Meenie, Mynie, Moh starter, er
det med disse de frste fire talord fra et
ellers forsvundet britisk fr-keltisk sprog. 1,
2, 3, 4. Nr brn, de kre sm hedninge,
leger Den sorte gryde, s er det antagelig
et gammelt religist offerritual, hvor den
sidste mand vlges til at komme i den sor-
te gryde. Men den mest kendte overlevelse
af gamle ritualer er Halloween, som i dag
er taget tilbage fra USA til Europa, hvor
brn klder sig ud som hekse og monstre,
skeletter og gengangere og - en sen tilfjel-
se - vampyrer.
DDEFESTER: De frste mennesker i Euro-
pa troede p et liv efter dden, s vidt vi
kan gtte ud fra deres gravskikke - mske
er der en trickster/joker sammen med an-
dre udkldte mennesker malet i de gamle
huler fra Altamira i Spanien og Lascaux i
Frankrig? Tricksteren var en tricky figur -
kendt fra hele oldtidsverdenen; en viril
guddom, der holdt meget af umoralsk op-
frsel, sex og liv - og dd. Lige som Den
hovedlse Rytter (Odin i sin ldre udga-
ve) var nattens stormgud for bde dd og
frugtbarhed. Hans hest Sleipner kunne s
her vre Helshesten? Som Mogens Kjr
beskriver i sin bog Narrenes Karneval, s
gr mange hedenske kultskikkelser igen
som bl.a. narre og klovner, fra de gamle
kultdramaer. Narren havde i gamle dage
den funktion i kongehoffet som den eneste
at kunne svare kongen igen og vende alting
p hovedet: En vismand med totalt fri-
sprog.
Mexicanerne fejrer for resten Dia de los
Muertos, De Ddes Dag, med skeletkostu-
mer og kraniekager, og kineserne fejrer
festen Qing Ming, hvor de rede dde for-
fdres kult skinner igennem fra lnge fr
Ddefesten En fejring af 31. Oktober
-
8
buddhismen ved bl.a. at ofre alkohol og
Hell Money til dem.
SATURNALIA: Under denne gamle romer-
ske fest for kaos 17. December vendtes
alting p hovedet: For n dag var alle her-
rerne slaver, og alle slaverne herrer. Man-
ge af disse skikke gik igen i det kristne kar-
neval til Fastelavn (carne vale = Farvel til
kdet, for bagefter stod spisekortet p
faste, fisk og eller ellers intet kd); unge
ngne mnd i Europa piskede indtil nyere
tid forbipasserende piger for at bringe dem
frugtbarhed. Orgier og transvestitisme hr-
te med til billedet.
SAMHAIN: den keltiske fest for Sommerens
Ende: Det keltiske rshjuls vigtigste fest,
Samhain, indvarslede den mrke rstid, de
mrke magters komme. De frygtede. halvt
dmoniserede alfer kunne isr her bjerg-
tage folk, dvs. lokke dem med til Underver-
denen gennem elverhjene, ogs kendt fra
Norden. Keltiske dgn startede aftenen
forinden, og lige fr Samhain d. 31. Okto-
ber var det et tomrum blandt magterne,
der tillod de dde at komme igen og drive
deres spil i de levendes land. Mange var
bange for dem og holdt sig helst inden d-
re, men de, der drev sort magi og mske
ville indg en pagt med dde og dmoner,
var ude i lyssky rinde. Og i gamle dages
Irland tndte man lys i vinduerne for at
vise de dde slgtninge vejen hjem, og en
tom plads ved bordet var forbeholdt dde,
der endnu engang ville holde aftensmad
sammen med deres kre efterladte. Natte-
vandrerne holdt her mange ljer med
godtfolk, og ligesom i Elverhjem var intet,
hvad det gav sig ud for.
ALLEHELGEN: dagene efter natten 31. okto-
ber: Kristendommen gik p kompromis
med hedningenes skikke, nr deres helge-
ner overtog ogs Viborgs helligkilder, og
nr gamle hedenske fester blev optaget i
det kristne kirker. Man foretog pilgrims-
frd til sine afdde og satte lys p deres
grave, der skulle vise dem vej gennem mr-
ket til lyset i Himmelen. Dont follow the
Deathlights - mange djvle venter p vejen
til Perleporten for at lokke de dde p vild-
veje
HALLOWEEN: De tidlige europiske ind-
vandrere bragte deres hjemlandes skikke
med sig til Amerika, hvor Allehelgens Aften
(All Hallows Evening > Halloween) blev
en brnefest 31. oktober, der endda kan
konkurrere med Julen, en anden gammel
hedensk fest. Man tnder lys i vinduerne,
lys udenfor i udskrne grskar, og brn
klder sig ud som ddninge og troldtj og
tigger ved aftenens komme slik: Trick or
Treat, og efter dette horror trip kommer
-
9
man hjem og gyser fortroligt, nr man for-
tller spgelseshistorier.
DEVILS NIGHT: Ravnelogoet for vort maga-
sin, Cultus Corax, er taget fra en flammen-
de ravnefigur i filmen The Crow, hvor
den gotiske gangsterleder Top Dollars ynd-
lings-festnat er Devils Night; han pstr
at have startet denne voksne Halloween-
skik med at brnde bygninger af - men
sdanne optjer kendes fra isr Detroit og
har rod i gamle drengestreger, som ogs
kendtes fra Europa, jf. Johs. V. Jensens bog
Himmerlandshistorier. Ogs omkring
nytr har vi jo tradition for hrvrk, s nr
brnene til Fastelavn truer: Boller op og
boller ned og boller i min mave, hvis jeg
ingen boller fr, s laver jeg ballade!, s
var dette alts oprindeligt ikke tomme trus-
ler.
DEN STORE GRSKARMAND: Som bekendt
har Tomas fra tegneserien Radiserne sin
helt egen religion, hvor han som eneste
person hver Halloween afventer Den Store
Grskarmands komme til grskarbedet.
Men i Washington Irvings fortlling The
Legend of Sleepy Hollow fra begyndelsen
af 1800-tallet, men taget fra langt ldre
folkesagn, filmatiseret i vor tid af Tim Bur-
ton, rider en langt ldre Grskarmand
med flammende jne og gab gennem
natten - endnu ldre end de gamle irske
sagn om Jack, der tvinger Djvelen til al-
drig at tage hans sjl, hvorefter han efter
et langt liv med druk og hor og lyssky ger-
ninger endelig dr, smides ud af Himmelen
og fr en hndfuld gloende kul af Djve-
len, s at han kan starte et Helvede for sig
selv. Irerne mindes ham omkring Hallo-
ween ved at stte lys i en udskret majroe.
Skotske og irske indvandrere bragte denne
skik til USA, hvor majroen blev til et skrk-
keligt udskret grskar. Bag det hele min-
der det om ldgamle sagn om lygtemnd,
hvis lys var usalige ddes sjle, der marke-
rede grnserne af Elverhjem.
I vor tids brnefest Halloween gemmer
der sig alts farligere rdder, hvor de ud-
kldte personer reprsenterer ddninge
og andet troldtj, der sledes blev besvr-
get ved ofre og manet vk i de perioder
(egerne i de hedenske, nordiske og kelti-
ske kalendernes rs hul), hvor de ellers
havde frit spil, & The Powers of Darkness
walked the Earth
BH!
Her er jeg!
-
10
Ingredienser:
200 g Fldeost
1 g
1 Tsk. Vanilieessens
3 Spsk. Farin
3-5 Spsk. Hvedemel
3 Spsk. Hvedemel
3 Spsk. Sukker
1 Tsk. Salt
1 Spsk. Kanel
1,5 Dl. Hakkede pekanndder
40 g. Smr
300 g Hvedemel
3 Spsk. Sukker
2-3 Tsk. Bagepulver
1 Spsk. Kanel
1 Tsk. Salt
1 Tsk. Reven muskatnd
2 g
3,5 Dl. grskarmos
Pumpkin Pie Muffins Sdan gr du:
Fyld: Rr fldeosten bld og tilst g, vanilje,
farin og rr det jvnt. Tilst mel s konsisten-
sen bliver cremet. Stil til side.
Topping: Bland mel, sukker, salt, kanel og nd-
der. Tilst smr og lav det smuldret. Stil til side.
Dej: Sigt mel, sukker, bagepulver, kanel, salt og
reven muskatnd sammen. Lav en fordybning i
midten og kom g, grskarmos, olie og vanilje i.
Rr til blandingen er bld.
Kom dejen i muffin forme s de er halvt fyldte.
Kom s 1 spsk. af fyldet i midten af dejen og drys
topping p.
Bag i ca. 20-25 min. ved 195 grader C. alm. ovn.
Tips: Grskarmosen kan laves ved at koge ca.
200 g grskarkd sammen med en deciliter
sukker, en stykke hel kanel, lidt vanilje, reven
skal af en halv citron og saften af den hele samt
evt. et halvt ble. Efter 15-20 minutter er grs-
karkdet helt bldt og det hele blendes (husk at
fjerne hele stykker kanel inden) eller moses med
en ske.
-
11
Findes her (Pick-up steder):
-
12
Cultus Corax Crew
Rasmus Manson Albrechtsen (RLA) Redaktr. Skribent. Lars Munk Srensen. (LMS) Skribent. Illustrator.
Elin Arvidsson (EA) Layout-ansvarlig. Skribent.
Nadja Gormsen (NVG) Skribent. Opskrifter.
Stine Skaaning. (SS) Skribent.
Louise Jagert (LJ) Grafiker. Stte-fe.
Cecilie Klitmller Hofve (CKH) Skribent. Terese Kesylis (TK) Grafiker. Markus Kristensen (MK) Skribent. Anmelder.