| 1 Nr. 02 - 2012

Sultkatastrofen i Niger tager til. Folk mangler mad, og CAREs langsigtede arbejde er ikke længere nok.

Derfor uddeler CARE nu nødhjælp.

har jeg tilbageen kylling

ikke engang

| 2

ikke engang en kylling... Når nødhjælp bliver nødvendigt27.298 skridt efter vandgiv kvinderne en chance

NIGER UGANDA

GHANA TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

KENYA

CARE DAnmARk Nørrebrogade 68 B, 2200 København NTElEfon 35 200 100 E-mAil care@care.dkoplAg 33.500 - ISSN 0906-2793 giRo 951-5151wEbsiTE www.care.dk

AnsvARshAvEnDE Marie Sisse Brown REDAkTøR Mette Noppenau REDAkTion Nanna Apergis,

Sutikamon Højrup E-mAil redaktionen@care.dk

lAyouT Sutikamon Højrup

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2011 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 122 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i otte af dem.

CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse. Vores beregninger viser, at for hver krone vi investerer i at forebygge klimakatastrofer, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer, og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt.

Det er rettidig omsorg.

indhold4 8 1214

sTøT CARE DAnmARkSMS CARE til 1414

og støt med 150 kroner

612

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

foRsiDE Foto:©Jaspreet Kindra - IRIN

4

14

| 3

Det er den stærkeste hånd, jeg har trykket. Lille, stærk og barket. Hånden sidder på Hadjara. Hun har verdens hårdeste job: Hun er kvinde i Niger.

I to dage boede jeg i hendes landsby og fulgte hendes opgaver og de tusindvis af skridt, hun går hver dag. For der er langt til alting, når man bor i ørkenen – især til brønden og dens livsvigtige indhold.

Hadjaras arbejde begynder i det tidligste morgengry, og gennem hele den hede dag afløser den ene praktiske opgave den næste. Når dagens pligter er klaret, er solen gået ned, og natten er sort, som den kun kan være herude midt i ingenting. Hadjara bruger hvert minut på at komme igennem den ene dag. Næste dag begynder hun forfra.

Der skal ikke meget til for at vælte et liv som Hadjaras omkuld. Når regnen svigter, visner høsten, og der er intet at stå imod med. Det er, hvad der er sket i Niger. Sultkatastrofen er blevet virkelighed. Igen. Derfor har CARE Danmark åbnet for en nødhjælpsindsamling.

CARE Danmark er den største danske NGO med et langvarigt engagement i Niger. Derfor kan vi hurtigt komme i gang med det livsvigtige arbejde. Jeg håber, at du vil hjælpe os. Her i magasinet og på www.care.dk kan du se, hvordan du kan støtte CAREs arbejde.

Jeg håber også, at du har overskud i din hverdag til at engagere dig i sagen, så Nigers kvinder på længere sigt kan stå imod de tilbagevendende kriser. Det kan du for eksempel gøre ved at deltage i CAREs motionsevent Walk in her shoes. Her støtter du på en sjov og sund måde CAREs langsigtede hjælparbejde ved at gå en masse skridt – ligesom Hadjara og de øvrige kvinder i Niger. Læs mere om Walk in her shoes på de sidste sider her i magasinet.

Velkommen til et nummer af CARE Magasinet, som står i Nigers tegn.

Marie Sisse Brown, Kommunikationschef i CARE Danmark

Alle skridt tæller – også diNe

| Fra redaktøren |

Niger har endnu engang direkte kurs mod en sultkatastrofe. en kombination af fejlslagen høst, stigende fødevarepriser og hjemvendte migrantarbejdere fra konfliktfyldte nabolande har sat gang i en alvorlig sultkrise, som truer 5,4 millioner mennesker i landet.

har jeg tilbage

Egentlig er Tchima Ibrahim Iro kun 40 år, men hendes øjne og rynkerne i hendes ansigt vidner om et hårdt og opslidende liv og får hende til at se langt ældre ud.

Som enke og mor til seks kan hun ikke længere forsørge sin familie, og hun er afhængig af naboer og bekendtes hjælp for at få hverdagen til at hænge sammen. For ligesom så mange andre har Tchima solgt ud af sine dyr og personlige ejendele for at få råd til mad, der kun lige holder hendes familie i live.

’Jeg har hverken afgrøder eller dyr tilbage – ikke engang en kylling. Mit allerstørste problem er at skaffe mad,’ siger Tchima.

Maradi-regionen, hvor hun bor, er ligesom resten af Niger ramt af tørke, og folk i nabolaget er også ved at løbe tør for mad.

’Sidste år var bedre, for der var mere mad at dele ud af. Men i år er der ikke ret meget på grund af tørken,’ fortæller Tchima.

Uroligheder forværrer sitUationenI Niger og de øvrige lande i Sahel-regionen i det vestlige Afrika er folk vant til at sulte. Men i år står de over for en situation, der er vanskeligere, end den plejer at være. Madlagrene er allerede ved at være tømte, og der er lang tid til næste høst.

CARE Danmarks programkoordinator for Niger, Marianne Haahr, besøgte landet i marts, og her så hun de første tegn på fødevarekrisen, som især rammer landets fattigste hårdt.

’De er afhængige af høsten, og at der er græs til husdyrene, og derfor er regntiden så ekstremt vigtig. Men i år faldt regnen meget spredt, og det har forringet mulighederne,’ siger hun.

Tchima og hendes naboer har levet i Sahel i mange generationer, og derfor ved de, hvordan man overlever i det tørre klima. Men selv for Nigers egen befolkning er situationen efterhånden blevet for vanskelig. Priserne på mad stiger, klimaet gør høsten uforudsigelig, og uroligheder i nabolande som Elfenbens- kysten, Libyen og Mali har tvunget nigerske migrantarbejdere til at vende tomhændede hjem.

Det har også konsekvenser for Tchima, der sendte sin ældste søn på 20 år til udlandet for at finde arbejde, så han kunne tjene penge til familien.

’Jeg betalte for, at han kunne rejse ud og finde arbejde, men det var umuligt for ham at finde arbejde og tjene noget som helst,’ fortæller hun.

I stedet har hun nu en mund mere at mætte, og pengene, hun betalte for hans rejse, er spildt.

Kriserne står i KøCAREs landedirektør i Niger, Johannes Schoors, vurderer situationen i landet, og hans konklusion er klar:

’Vi kan ikke længere behandle fødevarekriserne i Sahel som særlige og enkeltstående begivenheder. Vi må se dem i øjnene og acceptere, at de er blevet hverdag,’ sagde han.

Det er under to år siden, at Niger sidst oplevede en alvorlig fødevarekrise, og som kriserne rykker tættere og tættere på hinanden, bliver de sværere at komme igennem, fortæller Marianne Haahr:

’Folk har simpelthen ikke tid til at komme sig, før en ny krise indtræder. De kan ikke nå at genopbygge deres dyrehold, som de ellers skal leve af. Kriserne står nærmest i kø.’

’Derfor er en langsigtet indsats nødvendig, hvis situationen i Niger skal forbedres. Folk skal være kriseparate, så deres liv ikke kun afhænger af deres marker og dyr. De skal have mulighed for at tjene penge på andre måder. En vej ud af fattigdom er en vej ud af sultspiralen,’ siger Marianne Haahr.

Og det er vigtigt at komme sultspiralen til livs for Tchima, der forklarer, at hun ikke har mulighed for at skabe et bedre liv for sig selv og sin familie uden mad:

’Mad er det mest basale behov. Hvis man ikke har spist, hvordan skal man så kunne koncentrere sig om noget som helst andet?’

Nanna Apergis

ikke engang en kylling

| 4

| Foto: © 2011 CAre - rodrigo Ordonez |

den sultne periodeNiger rammes hvert år af ’den sultne periode’, hvor de lokale kornlagre er sluppet op, og den nye høst endnu ikke er i hus.

Perioden varer typisk tre måneder, og i den tid er familierne tvunget til at købe mad på markedet til priser, der er svimlende høje på grund af den øgede efterspørgsel. Det har mange ikke råd til. Derfor må de enten låne penge eller sulte.

Den sultne periode plejer at begynde omkring april – men i år var de første kornlagre allerede tomme i januar.

læs mere om sult i niger på www.care.dk/sult

ikke engang en kylling

| 5

Naturkatastrofer rammer som oftest med et brag. Sådan er det ikke i Niger og i resten af Sahel-regionen i det vestlige Afrika. Her kommer katastrofen snigende, den breder sig næsten lydløst, og truer nu over ti

millioner mennesker med sult.

Tegnene har været der længe: Tørke og svigtende regn, dårlig høst, politiske kriser og stigende priser på mad. Sammen har det skabt en sultkatastrofe i hele Sahel-regionen, og Niger er et af de lande, der er hårdest ramt.

Der skal en meget stor indsats til for at bremse sultkatastrofen. Men det kan lade sig gøre, og CARE er til stede i Niger før, under og efter katastrofen.

CARE fortsætter det sædvanlige, langsigtede arbejde, men udbygger med nogle ekstra hjælpeprogrammer for at forhindre katastrofen i at udvikle sig:

CAre danmark har siden 1987 arbejdet med langsigtet udviklingshjælp, fordi det skaber bæredygtige løsninger. Men når en katastrofe sætter ind, kan det være nødvendigt at supplere den langsigtede bistand med nødhjælp. det gør CAre danmark i Niger, hvor befolkningen sulter lige nu.

Når kriseN

CAre betaler familier for at udføre et stykke arbejde, som gavner hele landsbyen. de lokale myndigheder vælger de forskellige arbejdsområder.

For pengene kan familierne købe den mad, der findes på markederne, men som de normalt ikke har råd til.

Cash for worK

tager til

Katastrofen begynder

SÅDAN ARBEJDER CARE

Nanna Apergis

1

| 6

Børn rammes hårdt, når sulten breder sig. CAre træner derfor folk i at opdage fejlernæring hos børn, så de kan få den livsnødvendige behandling.

Og det betaler sig. det koster nemlig én dollar om dagen at forebygge fejlernæring hos et barn – det koster 80 dollars om dagen at behandle barnet, når det først er fejlernæret.

træning

Fejlernæring forhindrer børn i at vokse og i at udvikle sig som andre børn på deres alder. derfor sørger CAre for, at der er berigede fødevarer til fejlernærede børn – blandt andet i form af den såkaldte ready to Use Food (rUF), som består af en jordnødde-pasta tilsat vigtige vitaminer og mineraler.

Mad

Katastrofen topper

nødhjælp

I Nigers sydlige Maradi-region er Sapa Rabiou på 55 år alene om at forsørge sin ældre mand og tre af sine børnebørn. Hun er hårdt ramt af krisen, men et cash for work-projekt hjælper hende med at klare hverdagen:

’Alle vores husdyr er døde eller solgt. Vi har ingen mad. Men nu er jeg kommet med i et Cash for work-projekt. Da jeg fik min første løn, købte jeg mad til min familie. Der var penge nok til at købe mad til ti dage. Var det ikke for dette projekt, havde vi været nødt til at leve fra dag til dag, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, for at vi kunne overleve.’

læs mere om sultkatastrofen i niger på www.care.dk/sult

Cash for work hjælper sapa rabiou og hendes familie igennem katastrofen

langsigtede arbejdeUnder sultkatastrofen fortsætter CAre sit langsigtede arbejde med

spare-låne-grupper og kornbanker, der er nogle af de vigtigste redskaber i kampen mod fattigdom. de sikrer en bæredygtig

indsats, så folk ruster sig til kommende krisetider. læs mere om Cares arbejde på www.care.dk/arbejde

SÅDAN ARBEJDER CARE

2

3

Cares

| 7

nødhjælpbliver nødvendigt

når

det er endnu ikke for sent at hjælpe nigers befolkning, og du kan bidrage til Cares arbejde på flere måder:

traditionelt arbejder CAre danmark ikke med nødhjælp. Men nogle situationer kan spidse til i en grad, så vi bliver nødt til at gøre en ekstra indsats for at redde en befolkning fra katastrofen.

sådan er situationen i Niger i øjeblikket. derfor samler CAre danmark ind til nødhjælp i Niger.

i CAre danmark har vi gennem 25 år fokuseret på at styrke verdens fattige og udsatte mennesker, før katastrofen rammer. Al vores erfaring viser, at forebyggelse er den bedste udviklingshjælp.

Men nogle gange er det ikke nok. Niger ligger år efter år allernederst på FNs lister over fattigdom. Her står katastrofen konstant på lur. selv i gode år slår høsten ikke til. Men sidste års høst slog helt fejl, og sikkerhedssituationen i nabolandene er meget skrøbelig, så

hvor den nigerske befolkning tidligere tog til nabolandene for at klare kriserne, søger naboerne nu mod Niger.

ti millioner mennesker står på kanten af en sultkatastrofe – og derfor har CAre danmark valgt at samle ind til nødhjælp.

CAre danmark er den største danske NGO med et langvarigt engagement i Niger. Fordelen for CAre er, at vi er tilstede før, underog efter katastrofen.

Vi kender landet, landsbyerne og de mennesker, der bor der – og de kender CAre. derfor kan vi hurtigt og målrettet gå i gang med det livsvigtige arbejde.

Niels tofte, CAre danmarks generalsekretær

| 8

det

Kan

dU g

øre

PRIVATE

VIRKSOMHEDER

Medlemskab er meget vigtige for CARE. Indtægten er afgørende for vores arbejde, men medlemskabet viser også, at vi har befolkningen med os. Det koster 75 kroner om året at være støttemedlem, og samtidig giver du et fast månedligt bidrag, som du selv vælger størrelsen på.

Bliv støttemedlem

læs mere på www.care.dk/stoet

| Foto: © kate Holt - iriN |

Du kan støtte CAREs generelle arbejde med en enkeltstående donation. Du støtter for eksempel med 150 kroner ved at sende en sms med ’care’ til 1414. Du kan også betale med kreditkort via www.care.dk eller bruge girokortet, som du fik tilsendt sammen med dette magasin.

giv en enkelt donation

CARE arbejder på fuld styrke på at bremse katastrofen i Niger. Derfor samler vi ind til nødhjælp. Du kan donere direkte til nødhjælpsarbejdet i Niger på www.care.dk eller sende en sms med ’Niger’ til 1414 og støtte med 150 kroner.

send nødhjælp til niger

Som CARE-partner er du med til at forbedre levestandarden for verdens fattigste familier. En mindre investering kan sende børn i skole og forebygge klimakatastrofer. Din virksomhed styrker verdens fattigste, mens du styrker din forretning.

Bliv kampagnepartner

Som virksomhedsmedlem støtter din virksomhed CARE med faste beløb, som I selv vælger størrelsen på. Medlemskabet er en stor hjælp til CAREs arbejde, og det kan samtidig styrke din virksomheds brand.

Bliv virksomhedsmedlem

CARE samarbejder med stærke virksomheder, der producerer eller handler i Afrika og Asien. CARE kan hjælpe med at sikre, at din virksomheds engagement også fører til social og økonomisk udvikling for verdens fattigste.

Bliv strategisk projektpartner

| 9

Hun skal gå op til seks kilometer om dagen for at hente det vand, der holder hendes familie i live.

CARE Danmark udfordrer dig til at prøve på egen krop, hvordan hendes hverdag er ved at gå seks kilometer hver dag i en uge.

| Foto: © CAre danmark | | 10

tilmeld dig

Deltag i eventen og gå 8000 skridt om dagen i en uge mellem 14. maj og 14. august 2012. Du vælger selv den uge, der passer dig.

Det koster 100 kroner at deltage. Pengene går direkte til CAREs hjælpearbejde i Niger. Du kan vinde BodyTrain-sko fra PUMA og en rejse med CARE.

Registrér dig nu på www.care.dk. Her kan du også læse mere om eventen.

CARE Danmark er en humanitær organisation, som hjælper verdens mest udsatte med at bekæmpe fattigdom og tilpasse sig klimaforandringerne. Vi fokuserer på hjælp til selvhjælp og sætter ind, før katastrofen rammer for at skabe

løsninger, der holder på lang sigt.

walk in her shoes

| 11

| 12

27.298SkRIDt EftER vAND – hvER DAg

| Foto: © CAre danmark - Jonatan Bjerg Møller |

| 13

27.298haoUa elhadji aliHaoua Elhadji Ali er 27 år og bor i den lille landsby Tarabissa i den sydlige del af Niger. Jorden, der faktisk hovedsageligt består af ørkensand, er næsten umulig at dyrke, og de fleste mænd har forladt landsbyen til fordel for at arbejde og have bedre muligheder andre steder.

’Vandet i vores egne brønde i Tarabissa kan ikke drikkes af mennesker – det er det for snavset til. Mange af brøndene i området er også tørret ud på grund af den manglende regn,’ fortæller Haoua Elhadji Ali.

Derfor står hun op klokken fire hver morgen for at gå til nabobyen Gadambo, hvor vandet i brønden er af en bedre kvalitet, som mennesker ikke bliver syge af at drikke.

Gadambo ligger mere end otte kilometer fra Tarabissa, så Haoua Elhdaji Ali er først hjemme igen over middag, hvor hun skal finde brænde til at tænde op og lave mad med. Sådan går halvdelen af hendes dag med at vandre efter vand. Og Haoua Elhadji Ali kunne godt tænke sig at bruge sin tid på noget andet:

’Jeg ville ønske, at der var rent vand lige uden for min hoveddør. Så ville jeg bruge min tid på at starte en forretning og sælge jordnøddeolie,’ siger hun.

de fleste ved, at kvinderne i afrikanske lande som Niger skal gå langt efter vand. Men hvor langt? Vi udstyrede to kvinder med skridttællere for at få svar på spørgsmålet. resultatet er ikke for dovne fødder og svage ben.

SkRIDt EftER vAND – hvER DAg I Tahoua-regionen i det sydlige Niger handler kvindernes hverdag om én ting: Vand. Det skal findes, det skal hentes,det skal bæres, det skal bruges – og det er alt sammen kvindernes opgave. I år har regnen atter svigtet det tørre landskab, og der er langt mellem brøndene med den livsvigtige væske. Det tager mere end en halv dag at hente

vand, der kun lige dækker et døgns behov, så det meste af kvindernes vågne timer går med turene til og fra brøndene. Nigers kvinder drømmer om at kunne bruge deres tid på noget helt andet.

hari haMidineHvis Hari Hamidine på 65 år skal skaffe vand nok til sig selv, sin familie og sine dyr, bliver hun nødt til at stå op ved daggry. Så det gør hun – hver eneste dag. Hun bor i Illagawane, som er en landsby i det sydlige Niger. Her er vandet for snavset til, at mennesker kan drikke det. En enkelt slurk kan medføre en voldsom diarré, og derfor er det kun dyrene, der

drikker vandet fra landsbyens egne brønde. Når Hari Hamidine skal hente vand til sin familie, må hun hele vejen til nabobyen Gadambo. En tur på næsten syv kilometer – til fods.

’Jeg tager til Gadambo hver dag for at hente vand. Det tager fem timer. Både før og efter går jeg til Illagawanes egne brønde for at hente vand til mine husdyr,’ fortæller Hari Hamidine.

Turene efter vand forhindrer Hari Hamidine i at leve det liv, hun drømmer om – et liv, hvor der er tid til at tjene penge og forbedre tilværelsen:

’Jeg kunne godt tænke mig at have rent drikkevand tæt på mit hjem. Det ville give mig tid til at lave andre ting, som kunne give mig en indkomst. Så ville jeg spare penge sammen til at tage til byen Illéla i Nigeria for at købe varer, som jeg kunne sælge på markedet herhjemme og i nabolandsbyerne,’ siger hun.

Nanna Apergis

Haoua elhadji Ali går 13.649 skridt for at nå frem til brøden, hvor hun kan hente rent drikkevand. det tager hende to timer og 33 minutter. Ved brønden venter hun gennemsnitligt en time og 12 minutter på, at det bliver hendes tur. Alt i alt går Haoua altså 16,4 kilometer og bruger seks timer og 18 minutter på at hente vand. Hver eneste dag.

27.298 skridt hver dagHari Hamidine går 11.295 skridt for at komme til brønden i Gadambo. det svarer til 6,8 kilometer og tager en time og 53 minutter. Hari venter i gennemsnit 23 minutter på at komme til ved brønden, og så skal hun samme vej tilbage. Hari går dermed 13,6 kilometer om dagen og bruger fire timer og 9 minutter på at hente vand.

22.590 skridt hver dag

| Foto: © CAre danmark - Jonatan Bjerg Møller |læs mere om walk in her shoes og tilmeld dig på www.care.dk/walkinhershoes

| 14

Emilia van Hauen så tiden forsvinde, da hun rejste med CARE Danmark til det afrikanske land Niger. Her oplevede hun, hvordan kvinderne hver eneste dag bruger oceaner af tid

på at hente vand. Tid, der kunne bruges på uddannelse og arbejde, men som i stedet går til spilde på gåturene til og fra brøndene.

’Når man bruger så meget tid på at overleve, har man ikke overskud til at udvikle sig. På den måde får kvinderne aldrig mulighed for at æn-dre deres situation, og de kan ikke slippe ud af fattigdommen,’ siger Emilia van Hauen.

I Niger er det – ud over at lave mad og hente vand og brænde – også kvindernes ansvar at passe og opdrage børnene, og sådan bliver deres livsmønster givet videre til næste generation.

’Jo friere og stærkere kvinderne er, desto friere vil børnene se på livet. På den måde kan man udvikle en ny generation og dermed et helt samfund,’ siger Emilia van Hauen.

Derfor er det også vigtigt at ændre hverdagsstrukturerne i samfundet, så kvinderne får større indflydelse på deres eget liv,

mener hun.

Under sit besøg i Niger mødte Emilia van Hauen en kvinde, der arbejdede rigtigt mange timer hver eneste dag, og det var hende, der tjente alle familiens penge.

’Alligevel var det manden, der bestemte, hvordan pengene skulle bruges. Kvinden havde intet at skulle have sagt. Det gjorde virkelig stort indtryk på mig, at kvinderne i Niger ikke har noget valg,’ siger Emilia van Hauen.

vigtigt at hjælpe KvinderneHun har oplevet de nigerske kvinders situation på tætteste hold, og hun kender derfor deres problemer.

’Men jeg tror først, man rigtigt forstår en afrikansk kvindes situation, hvis man har mærket den på sine egen krop,’ siger Emilia van Hauen.

Derfor deltager hun i CARE Danmarks event Walk in her shoes, så hun kan være med til at sætte fokus på og samtidig hjælpe kvinderne i Afrika til et liv med flere muligheder.

’Når man er så privilegeret, som vi er her i Danmark, og når man har mulighed for at hjælpe dem, der har brug for det, så mener jeg, at man har en grundlæggende, menneskelig pligt til også at gøre det,’ siger Emilia van Hauen og fortsætter:

’Det er fantastisk vigtigt, at vi hjælper kvinderne, for det er dem, der kan løfte hele Afrika ud af spiralen af fattigdom. De skal bare have chancen,’ siger CAREs ambassadør.

giv kviNderNeEN ChANCE

sociolog og foredragsholder emilia van Hauen, der er ambassadør for CAre danmark, deltager i CAres motionsevent Walk in her shoes for at sætte fokus på kvinderne i Afrika. Hun har selv besøgt Niger og gået i kvindernes fodspor, når de tager på langfart for at hente vand.

kvinderne i Afrika bruger så meget tid på at overleve, at de ikke har overskud til at udvikle

sig. Den situation skal vi lave om på.- emilia van Hauen

Nanna Apergis

| 14

| Foto: © CAre danmark - Jonatan Jerichow |

| 14

| 15

| Foto: © CAre danmark - Jonatan Bjerg Møller |

om walk in her shoesWalk in her shoes er en velgørende motionsevent. Du skal gå 8000 skridt, som svarer til seks kilometer, om dagen i en uge mellem 14. maj og 14. august 2012. Du vælger selv, hvilken uge.

Det koster 100 kroner at deltage i Walk in her shoes. Når du har tilmeldt dig, modtager du en skridt-tæller med posten, så du kan holde øje med, at du når op på dine 8000 skridt hver dag.

Du kan oprette din profil på www.care.dk og hver dag registrere dine skridt og se andres præstationer. her kan venner og familie også følge dig og støtte med ekstra bidrag.

Alle, der deltager i Walk in her shoes, er med i lodtrækningen om Bodytrain-sko fra PUMA og en rejse med CARE.

Pengene fra Walk in her shoes går til CARE Danmarks arbejde i Niger, hvor en sultkatastrofe står for døren. Befolkningen har brug for hjælp til at få bedre adgang til mad og drikkevand. Dine skridt tæller!

her kaN du også støttevia CAREs hjemmeside kan du starte din egen indsamling på webplatformen Network with a heart og invitere venner og familie til at bidrage til din indsamling. Du kan også donere et beløb direkte til Walk in her shoes-kampagnen. se mere på www.care.dk/walkinhershoes

| 15

| kOrt nYt |

Den blev vist første gang på Kongens Nytorv i København i 2009 i forbindelse med klimatopmødet, og siden har den populære fotoudstilling ’100 steder at huske, før de forsvinder’ været på Danmarksturné. Nu er udstillingen nået til Bjerringbro, hvor den kan opleves på Energimuseets naturskønne område ved Gudenåen og Tange sø.

Omgivelserne skaber en fantastisk ramme for udstillingen med billeder fra 100 steder på kloden, som dramatisk vil ændre sig eller helt forsvinde, når klimaforandringerne for alvor sætter ind. Mere end en million mennesker har allerede set udstillingen – du kan besøge den i Bjerringbro frem til 31. juli 2012.

Få en forsmag på udstillingen på www.100places.com

Udstillingen med de 100 unikke billeder har også stået på digerne ved Højer i Sønderjylland. Den er skabt af professionelle fotografer, der har besøgt de mest klimatruede steder på kloden. Du kan se udstillingen på Energimuseet i Bjerringbro frem til 31. juli, hvorefter udstillingen rykker til Kolding.

’100 steder at huske’ er Nået til BJerriNGBrO

Han har rejst landet rundt som storyteller og holdt mere end 48 foredrag for over 2000 mennesker om CAREs arbejde. Han har åbnet udstillinger og stillet op i rollen som auktionarius for CARE. Han har rejst i flere af CAREs program-lande og kan med rette kaldes organisationens hofreporter efter sine rejser sammen med CARE Danmarks protektor HKH Prins Joachim.

Siden 2003 har ildsjælen Hans-Georg Møller – i folkemunde kendt som Gorm – lagt utallige timer og en lige så stor portion energi i sit frivillige arbejde for CARE. Nu giver organisationen en lille smule tilbage ved at overrække CARE Danmark Prisen 2011 til Gorm som tak for hans stærke og stabile indsats.

Book en af CAREs storytellers på www.care.dk/storytellers Gorm modtog CARE Danmark Prisen 2011 på CARE Danmarks repræsentantskabsmøde i april. Vi ønsker Gorm tillykke med prisen – og glæder os til at fortsætte det gode samarbejde de næste mange år.

GORM MOdtAGer CAre dANMArk PriseN 2011

| Foto: © CAre danmark |

| Foto: © CAre danmark - søren rud |

| 16

Det er praktisk talt umuligt for en fattig bonde i Kenya at komme ind på det eftertragtede europæiske marked med sine grøntsager. Det skal et fælles projekt mellem CARE og FDB råde bod på. I april lancerede FDB og CARE nemlig projektet ’Kilimo Biashara’, som netop skal skabe handel mellem kenyanske småbønder og danske supermarkeder.

Med støtte fra blandt andet FDB lærer CARE de fattige småbønder at producere bønner, sukkerærter og minimajs af en sådan kvalitet, at de kan sælges til de FDB-ejede butikker under det afrikanske mærke Savannah. Bønderne bliver også undervist i at drive forretning, så de er bedre rustet til at forhandle sig frem til bedre aftaler og rimelige priser – og dermed kan sikre sig et mere stabilt og bedre livsgrundlag.

Læs mere om projektet på www.care.dk/fdb

Medlemmer af CAre inviteres til generalforsamling i støtteforeningen CAre danmark onsdag 20. juni klokken 15.00 hos CAre danmark, Nørrebrogade 68B, 2200 københavn N.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal sendes til sekretariatet senest onsdag 6. juni. Har du spørgsmål i forbindelse med generalforsamlingen, er du velkommen til at kontakte CAre danmark på telefon 35 200 100.

dagsordeN• Valg af dirigent• Formanden aflægger beretning• Bestyrelsen fremlægger regnskab• Vedtagelser af kontingent for det kommende kalenderår• Behandling af indkomne forslag• Valg af medlemmer til bestyrelse mm.• eventuelt

GENERAlFORSAMlING

I april tog FDB og CARE til Kenya for at sætte gang i fællesprojektet ’Kilimo Biashara’, som skal sikre, at kenyanske småbønders grøntsager kommer hele den lange vej til Danmark og bliver solgt til danske forbrugere. Både på markerne og fabrikken, hvor grøntsagerne vaskes og pakkes, før de sendes til Coops butikker i Danmark, udføres alt arbejde med håndkraft.

Care og FdB styrker HANdel Med AFrikA

| Foto: © CAre danmark | | Foto: © CAre danmark |

| 17

Ikke at kunne se skoven for bare træer, er nok det ordsprog, der i bogstavelig forstand dårligst beskriver Niger. Niger er nemlig et ørkenland, hvor 89 procent

af arealet får mindre end de 350 millimeter regn om året, der skal til, før en skov kan vokse, og planter vil gro.

Det er altså ikke ligefrem skove i traditionel forstand, der pryder landskabet i Niger. Men ordsproget handler jo heller ikke om træer. Det handler om at miste overblikket. Og i den betydning beskriver ordsproget Niger perfekt: Løsningerne ligger lige foran os, og alligevel kan problemerne virke uoverskuelige. Så uoverskuelige at den danske udviklingsminister mener, at vi bør hjælpe folk med at flytte væk fra de mest udsatte områder i Niger.

Det er efter min mening ikke at kunne se skoven for bare træer. Specielt når nogle af løsningerne ligger i vores egen del af verden. Verden er blevet en sammenhængende størrelse, som kræver sammenhængende løsninger – også når det gælder sult og fattigdom. Også når det gælder et land, hvor ikke engang en skov vil gro. Og her kommer et så simpelt produkt som mælk ind i billedet.

I Niger er nomaderne hårdest ramt af fødevarekrisen. Indkomst fra salg af mælk fra deres kvæg kunne gøre det muligt for nomaderne at opbygge et større dyrehold og dermed gøre befolkningsgruppen mindre sårbar. Men mælkeproducenterne kan ikke afsætte deres mælk til

folk i byerne. 80 procent af byboerne lever nemlig af importeret pulvermælk, som er billigere end frisk mælk fra lokal mælkeproduktion.

Oversvømmelserne af billig pulvermælk har ført til manglende interesse fra den nigerske stat til at investere i lokal mælkeproduktion. At koble nomadernes mælk fra landet til konkurrencedygtige priser sammen med mejerier og butikker i byerne er en af de løsninger, der ligger lige for. Derfor arbejder CARE Danmark sammen med AREN, som er Nigers største forening af nomader, på flere måder: Lokalt med konkret støtte til mælke- producenter. Nationalt med at holde den nigerske stat ansvarlig for at investere i lokal mælkeproduktion. Globalt for at koble staten til forhandlinger i EU om en reform af landbrugsstøtten.

Det er kun den type sammenhængende indsatser, som kan skabe varige forandringer, så der kommer til at gå længere og længere tid imellem, vi skal sende nødhjælp ud til befolkningen i Niger.

Marianne HaahrProgramkoordinator for Niger

UD MED BIllIg IMPoRt – IND MED fRISkE, lokAlE vARER

det er paradoksalt, at 80 procent af Nigers byboer lever af billigt, importeret mælkepulver i stedet for frisk mælk fra lokale producenter. Vender vi den udvikling, kan fremtidige sultkatastrofer i ørkenlandet måske undgås og befolkningen overleve naturens luner.

| Fra PrOGraMaFdeLInGen |

| 18

eN ForSkelStøt CARE og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv. Årlige bidrag på op til 14.500 kroner trækkes automatisk fra i skat, når duoplyser dit cpr-nummer til CARE.

• 19

UD MED BIllIg IMPoRt – IND MED fRISkE, lokAlE vARER

støttemedlemBliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBs og give et fast, valgfrit bidrag

care-gaVerOverrask dine venner eller familie med en CAre-gave, dersamtidig hjælper en familie i nogle af verdens fattigste lande.se udvalget af CAre-gaver på www.caregaver.dk

støt oNliNe donér et valgfrit beløb til CAres konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

arV og testameNtedu kan begunstige CAre ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. ring til CAres medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere

støt med eN smssend en sms til 1414 med teksten ’CAre’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. der er 14 dages fortrydelsesret

VirksomhedCAres virksomhedssamarbejde inkluderer Csr, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. ring på telefon 35 200 100 for at høre mere

gør

| 19

1:80Det koster 1 dollar at forebygge sult hos et barn

Det koster 80 dollars at behandle et barn for underernæring