SULT

| 1

Katastrofen har i årevis bygget sig op i stilhed. Nu er den verdens største. Mere end 11 millioner mennesker er afhængige af nødhjælp i det østlige Afrika - særligt børnene er i fare for at bukke under.

SULT

03|2011

| 2

NIGER UGANDA

GHANA TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

indhold

KAMPEN MOD FATTIGDOM CARE går sammen med andre organisationer på gaden i september for at fortælle dig, at indsatsen for at nå Fns otte udviklingsmål i 2015 bærer frugt. det sker under overskriften Verdens Bedste nyheder.

CARE DANMARK nørrebrogade 68 B, 2200 København nTElEFON 35 200 100 E-MAIl care@care.dkOPlAG 27.500 - iSSn 0906-2793 GIRO 951-5151wEbsITE www.care.dk

ANsvARshAvENDE Marie Sisse Brown REDAKTøR dorte dalgaard

REDAKTION Jannie Elisa Fjordside, Jasmina nielsen, liv helstrup Østergaard

E-MAIl redaktionen@care.dk lAyOuT Sutikamon højrup, Poul K. Gylling

nepalesiske Janak Prasad Sharma foreslog idéen om en vandingskanal ved en åben diskussion i sin lok Patshala, den lokale folkehøjskole, fordi hans mark var ufrugtbar om vinteren.

12

For hver krone vi investerer i at forebygge en klimakatastrofe, sparer vi syv kroner i nødhjælp. derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på langt sigt. det er rettidig omsorg. CARE er en af verdens største humanitære organisationer. i 2010 styrkede CAREs arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande. CARE danmark har programmer i syv af dem.

ANAlFAbETER FÅR OGsÅ GODE IDEER

08

04

over 11 millioner mennesker sulter i det østlige Afrika – og tusinder er allerede døde. Børn under fem år er de første til at bukke under for sulten.

vERDENs sTøRsTE KATAsTROFE

FORsIDE Børn og voksne fra Somalia venter på at blive registreret i verdens største flygtningelejr, dadaab, i Kenya. Ventetiden kan være op til to måneder. Foto: © 2011 Kate holt - CARE.

| 3

| FrA cAre dANMArK |

Overskriften her er et ord-sprog på swahili. Frit oversat betyder det ’efter lang tids

stilhed kommer et stort brag’. Sådan er de stille katastrofer. De bygger sig op over længere tid. Påberåber sig ikke meget opmærksomhed. Ikke før uhånd-gribeligt mange menneskers overlevelse helt afhænger af akut nødhjælp.

Lige nu udspiller en enorm humanitær katastrofe sig i Østafrika, hvor mere end 11 millioner mennesker mangler mad. Faresignalerne har vi kunnet følge længe: Regnen udeblev gennem flere sæsoner, afgrøderne visnede, dyrene blev syge og døde. Men selv om tegnene var umiskendelige, og CARE sammen med FN og de andre store humanitære organisationer alarmerede verdenssamfundet, kom hjælpen først, da katastrofen var en realitet.

Sådan må det ikke være. Det er helt enkelt umenneskeligt - og det er ualmindelig dyrt at lade

stille katastrofer ende med et brag. Faktisk koster det 80 gange så meget at redde et fejlernæret barn, som det gør at forebygge fejlernæringen.

Klimakatastroferne vil i stort omfang komme snigende. Men de er ikke usynlige. Vi kan stoppe dem med langsigtede investeringer i landbrug, klimatilpasning og katastrofeforebyggelse – og det er præcis det, du støtter, når du støtter CARE.

De gode resultater og succeshistorier, som CAREs langsigtede arbejde skaber, sætter vi sammen med de andre humanitære organisationer, Danida og FN igen spot på med kampagnen Verdens Bedste Nyheder. Du kan læse et par af dem her i bladet, og du kan følge med, når vi går på gaden den 9. september og deler æbler ud med budskabet om, at ’kampen mod fattigdom bærer frugt’.

Marie Sisse BrownKommunikationschef

Kimya Kingi Kina mshindo mKubwa

den værste tørke i 60 år har ramt dele af Somalia, Kenya, Etiopien og djibouti. over 11 millioner mennesker har brug for hjælp – og tusinder er allerede døde. Mange af dem er børn under fem år, som er de første til at bukke under for sulten. Katastrofen forventes at blive værre indtil september, hvor man håber på, at regnen vil falde igen. Fotograf Kate holt har besøgt verdens største flygtningelejr, dadaab.

FlyGTNINGElEjREN ER OvERFylDT

Den omfattende tørke har fået tusinder af mennesker fra Somalia til at flygte til flygtningelejren, Dadaab, i det nordlige Kenya. Men der er allerede over tre gange så mange i lejren, som den er bygget til, og der ankommer nye flygtninge hver dag. Derfor må de nyankomne slå sig ned i udkanten af lejrene, hvor sikkerheden er dårlig, og hvor de døde begraves under små jordbunker ved siden af.

vENTETIDEN ER lANG

Hver dag ankommer så mange flygtninge til Dadaab, at myndigheder ne og FNs Flygtningehøjkommissariat ikke kan følge med i registreringen af nye flygtninge. Registreringen er nødvendig for, at familierne kan modtage faste fødevarerationer og få hjælp på sundhedsklinikkerne. Men nogen familier må vente op til to måneder på at blive registreret.

VERdEnS StØRStE KAtAStRoFE

| Fotos: © 2011 Kate holt - CARE |

Liv helstrup Østergaard

| 4

vENTETIDEN ER lANG

Hver dag ankommer så mange flygtninge til Dadaab, at myndigheder ne og FNs Flygtningehøjkommissariat ikke kan følge med i registreringen af nye flygtninge. Registreringen er nødvendig for, at familierne kan modtage faste fødevarerationer og få hjælp på sundhedsklinikkerne. Men nogen familier må vente op til to måneder på at blive registreret.

DET ER FARlIGT AT FlyGTE FRA sulT

Mange kvinder ankommer alene med deres børn til Dadaab – ofte er det for dyrt at sende hele familien afsted. Men rejsen alene er farlig, og mange kvinder og piger bliver udsat for overfald og voldtægt undervejs på den ofte flere uger lange rejse fra Somalia til Dadaab.

TRODs AlT bEDRE I lEjREN

20-årige Shangara Hassan er flygtet alene med sine fire børn til Dadaab. Børnene er mellem seks måneder og seks år, og to af dem er syge. Nu bor hun med sine børn i en midlertidig hytte bygget af pinde. Hun er løbet tør for mad og har to gange forsøgt at få familien registreret, men er blevet afvist begge gange. Derfor ved hun heller ikke, hvor hun kan få sine to syge børn behandlet. Alligevel synes hun, at det er bedre i lejren end derhjemme, hvor de ikke havde spist i en uge.

CARE danmark arbejder ikke med nødhjælp og samler derfor ikke penge ind til katastrofen i det østlige Afrika. CARE danmarks ekspertise er det forebyggende, langsigtede arbejde - herunder kampen mod tørke og fødevaremangel på tværs af det afrikanske kontinent. På den måde forebygger CARE danmark kommende sultkatastrofer.

CARE international arbejder til gengæld med nødhjælp i Somalia, Etiopien og Kenya og har allerede hjulpet mere end en million mennesker i de tre lande. i dadaab er CARE international den største distributør af mad, vand og undervisning. læs mere om sulten i det østlige Afrika og støt kampen mod den næste katastrofe på www.care.dk

| 5

| 6

1:80Det koster 1 dollar at forebygge fejlernæring hos et barnDet koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernæret

| Foto: © Kathryn Richards - CARE |

| 7

Det koster 1 dollar at forebygge fejlernæring hos et barnDet koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernæret

NyE AFGRøDER, NyE FORRETNINGER tørkerne kommer oftere og varer længere på tværs af det afrikanske kontinent. dyrene dør, og de afgrøder, der tidligere kunne gro og brødføde familien, visner. For at forebygge sult indfører CARE nye majs-, hirse- og bønnesorter, der bedre kan klare tørkerne og giver op til fem gange større høst. Familien kan lagre høsten og sælge overskuddet på markedet. Forbedret såsæd er dyrt at købe, men når bønderne er kommet i gang med dyrkningen, kan de selv avle frø og sælge dem videre i lokalområdet.

CARE hjælper også kvindegrupper med at spare op og starte små virksomheder, som eksempelvis en frisørbutik eller en skrædderforretning. Forretningen giver familien en ekstra indtægt, der sikrer familien i krisetider.

Jannie Elisa Fjordside

FN fastlagde i år 2000 de otte udviklingsmål for 2015. Baggrunden var et større internationalt fokus på fattigdom og udvikling op gennem 90erne. Meget er sket siden. Sidste

år lød den gode nyhed, at 400 millioner mennesker er kommet ud af den værste fattigdom. Fortsætter den positive udvikling, vil målet om at halvere antallet af fattige mennesker i verden være nået i 2015.

væKsT GENNEM FRED OG DEMOKRATI Udviklingen er gået solidt fremad på mange områder, og Verdens-banken vurderer, at 2015 Målene kan nås i to ud af tre ulande. Thomas Ravn-Pedersen er kampagneleder for Verdens Bedste Nyheder, og han mener, det er positivt nyt.

’Udviklingsmålene var fra starten tænkt som mål for udviklingen på globalt niveau og ikke som mål, der skulle nås i samtlige ulande. Men de enkelte lande har taget dem til sig som en indenrigspolitisk rettesnor, og det har for alvor været med til at sætte gang i udviklingen.’

De afrikanske lande syd for Sahara er nogle af verdens fattigste og blandt de lande, der ifølge Thomas Ravn-Pedersen ikke kan forventes at nå samtlige FN-mål inden 2015. Men han mener ikke, det betyder, at 2015 Målene har spillet fallit.

’2015 Målene har skubbet til fremgangen i Afrika syd for Sahara. Det vil kræve lidt mere tid at nå udviklingsmålene, men der er overraskende hurtigt sket store fremskridt.’

Thomas Ravn-Pedersen mener, at fred og demokrati er de vigtigste grundvilkår for fremgangen.

’De lande, der ikke kan nå 2015 Målene har typisk været eller er stadig plaget af intern uro som borgerkrig. Hvor befolkningen er tryg, og hvor der er en international vilje til at investere, er der grobund for vækst, og det gør hele forskellen,’ forklarer han.

CARE OG 2015 MÅlENECARE Danmarks arbejde med at bekæmpe fattigdom og sult i udviklingslandene er en flerstrenget indsats. Organisationen arbejder derfor typisk hen imod flere af 2015 Målene i hvert enkelt projekt.

Miljøet tænkes for eksempel ind i de CARE-projekter i Nepal og Vietnam, som du kan læse om på de næste sider. Her støtter CARE befolkningerne i at bruge naturressourcerne på en bæredygtig måde, som hænger naturligt sammen med de måder, de kan styrke deres livsgrundlag på. Udover at beskæftige sig med forebyggende arbejde i ulandene, så er CARE Danmarks udgangspunkt også, at støtten skal være en hjælp til selvhjælp.

KAMPEN MOD FATTIGDOM over 70 humanitære organisationer er igen i år gået sammen med danida, Fn og en lang række erhvervspartnere om kampagnen Verdens Bedste nyheder. Formålet er at fortælle dig, at indsatsen for at nå Fns otte udviklingsmål i 2015 bærer frugt.

| 8

| VerdeNS BedSTe Nyheder |

3Fremme ligestilling mellem kønnene Det er stadig sværere for piger end for drenge at få lov at gå i skole, men der er sket en markant fremgang siden 1999. I dag går 96 piger i skole for hver 100 drenge.

Udrydde ekstrem Fattigdom og sUlt Sidste år lød den gode nyhed, at antallet af fattige i verden var mindsket med 400 millioner mennesker fra 1990 og frem til 2005, og antallet falder stadigt.

1

redUcere dødeligheden blandt gravideAntallet af kvinder, der dør under graviditet eller fødsel, er faldet med 34 procent fra 1990 til 2008, men der er stadig langt til målet om at reducere tallet med to tredjedele i 2015. 5

redUcere børnedødelighedenI 2009 døde 12.000 færre børn om dagen end i 1990. Det skyldes dels kampen mod fattigdom og sult, dels en forstærket indsats for at standse udbredelsen af sygdomme som malaria og hiv og aids. 4

2 sikre grUndskoleUddannelse For alle Fra 1999 og frem til 2008 er 52 millioner flere børn kommet i skole. Men 10 procent af verdens børn har endnu ikke adgang til en grundskoleuddannelse.

bekæmpe hiv og aids, malaria og andre sygdommeAntallet af nye hiv-smittede toppede i 1997 og er frem til 2008 faldet med 21 procent. Andelen af smittede, der får antiretroviral behandling, er blevet 13 gange større. 6

sikre bæredygtig Udvikling For miljøetSammenlignet med 1990 har 1,8 milliarder flere mennesker fået adgang til rent drikkevand. Men udledningen af CO2 fra de vestlige lande halter bagefter. 7

skabe et globalt partnerskab For UdviklingFlere ulande har fået bedre adgang til ilandenes handelsmarked, og mange ulande har fået sløjfet gammel statsgæld. Udviklingsbistanden er stigende, men kun fem lande, herunder Danmark, lever op til målsætningen på 0,7 procent af bruttonationalproduktet.8Kilde: The Millennium Development Goals Report 2011.

I år fortæller Verdens Bedste Nyheder, at kampen mod fattigdom bærer frugt. Læs flere gode historier eller meld dig som aktiv på www.care.dk/verdensbedstenyheder.

| 9

Truong Thi Thuy har fordoblet sin families årsindkomst ved at blive biavler. Honningen indbringer cirka 1.100 kroner om året. Nogle af pengene sættes til side til sønnens uddannelse, men hun sparer også op til at investere yderligere i sin forretning.

| 10

| Foto: © CARE |

en Fattig bonde kan dyrke jorden- hvis hUn har noget

Bønderne i det billedskønne, grønne bjerglandskab godt 80 kilometer syd for Hanoi i Vietnam har nok at se til. Skovhugsten får jorden på bjergskråningerne til at erodere, og udfordringen med at få afgrøderne til at gro, som de skal, er stor. Men bønderne har dog noget. Truong Thi Thuy er 30 år og bor sammen med sin mor, sin mand og sin søn på 10 år i en hytte i bjerglandsbyen Ri i Luong Noi Kommune. Familien er om nogen værre stillet.

’Vi ejer ingen jord, fordi min mor var arbejder - ikke bonde. Men min mand og jeg lejer et lille stykke jord, hvor vi dyrker sukker-rør. Vi dyrker ikke ris, fordi vi ikke har jord nok til det. Jeg supplerer så vores indtægter ved at sy og reparere folks tøj.’

Men familien kan dårligt tjene på sukkerrørene og tøjreparationen. Alligevel er det lykkedes dem at fordoble deres årsindkomst. Det skyldes dels deres egen vilje til fremskridt og dels de lokale CARE-medarbejderes forståelse for lokalbefolkningens kultur. Truong Thi Thuy forklarer familiens succes.

’Vi er blevet biavlere. Jeg blev tilbudt at komme med i et CARE-projekt, hvor jeg fik to bistader, og hvor jeg lærte håndværket. Pengene, som vi tjente på honningen fra de to bistader, har jeg så investeret i flere bistader. I dag har vi ti, og vi tjener cirka 1.100 kroner om året på honningen.’

Det er ikke nyt for landsbyens indbyggere at høste honning. CARE har blot hjulpet med at gøre arbejdet nemmere og mere effektivt ved at introducere de lokale for bistader og honning-slynger. Truong Thi Thuy forklarer, at folk fra landsbyen før i tiden gik i skoven for at finde bikuber og tappe dem for honning.

’Jeg havde ikke selv prøvet det, før jeg fik de første to bistader af CARE. Men jeg ved, at det er meget nemmere end før, hvor folk skulle ud for at finde bierne, før de kunne høste honning. I dag har vi dem i bistaderne, lige hvor vi bor.’

De ekstra penge, som familien tjener, gemmes til sønnens videre uddannelse, men nogle af midlerne investeres også løbende i bierne, fortæller Truong Thi Thuy.

’Jeg ønsker at udvide vores forretning, så vi kan få flere bier og mere honning. I dag sælger vi vores honning lokalt og får cirka 40 kroner per halve liter honning. Det er en god pris. Men jeg vil gerne på markedet og sælge mere, selvom konkurrencen er hårdere, og vi vil få mindre for honningen,’ siger Truong Thi Thuy resolut.

Og det er selvom, det er en stor udfordring at komme på markedet med varer, fordi bjergene er så svært fremkommelige. Rejsen kan tage flere dage, og i regnsæsonen er det ofte umuligt på grund af de fedtede lerstier.

På www.gave-gaver.dk kan du købe en bikube til 110 kroner, som gives videre til en fattig familie i Vietnam.

Er der kun ganske lidt jord at dyrke, må en fattig jordbruger i Vietnams bjerge finde på noget andet at tjene til føden på. I landsbyen Ri har honningbier fordoblet indkomsten for en særligt udsat familie.

Dorte Dalgaard

| Foto: © 2011 Jacob holdt - CARE danmark |

2015 MÅL - Halvere fattigdom og sult i verden

| 11

| Foto: © CARE |

| 12

Når monsunregnen skyller al frugtbar jord væk, forsvinder livsgrundlaget for de fattige lokalbefolkninger ved Jaladh-floden i Nepal. Mange kan hverken læse eller skrive, men lokale folkehøjskoler formidler alligevel viden om naturen og miljøet videre i samarbejde med CARE. Det skaber rum til nytænkning og vækst.

analFabeter FÅr ogsÅ gode ideer

Jasmina Nielsen

2015 MÅL - Sikre bæredygtig udvikling for miljøet

Janak Prasad Sharma har mangedoblet sit høstudbytte fra marker, der tidligere var tørre og ufrugtbare. Ved fælles hjælp har jordbrugerne i landsbyen Lalbhiti etableret en vandingskanal, så de nu også kan dyrke afgrøder om vinteren..

| Foto: © CARE | | 12

analFabeter FÅr ogsÅ gode ideer Monsunregnen falder hårdere, end den plejer ved Jaladh-

floden i det sydlige Nepal. Lokalbefolkningen har i årtier fældet træerne på skråningerne langs floden for at få træ til at bygge huse og til brændsel. Husdyrene har græsset frit, og de har hevet planterne op med rode. Men det manglende rodnet har gjort skråningerne sårbare. Uden rødder til at holde på jorden, efterlader monsunregnen øde, golde områder.

En fælles indsatsDe udsatte jordbrugere har mærket konsekvenserne. Men flere og flere får nu ny viden om naturen og miljøet gennem de lokale Lok Patshalas, som er en slags folkehøjskoler. Det har ført til, at lokalbefolkningen har genplantet store områder langs Jaladh-floden i samarbejde med CARE, de lokale myndigheder og andre organisationer. Blot i et enkelt projekt har lokale jordbrugere plantet over 62.000 stiklinger.

’I skolerne lærer medlemmerne om klimaforandringerne, og hvordan de påvirker deres miljø og liv. Og de lærer, hvordan de i fællesskab selv kan være med til at afhjælpe problemerne,’ siger Maria Ploug Petersen, CAREs programkoordinator for Nepal.

I dag græsser dyrene ikke længere frit i områderne. Planterne kan dermed vokse sig store og forhindre erosion. Og lokalbefolkningen kan høste nogle af planternes blade til dyrene. Men folkehøjskolerne styrker også medlemmerne i at tænke nyt.

Det grønne guldI landsbyen Lalbhiti har 43-årige Janak Prasad Sharma vendt udviklingen fra gold til grøn sammen med andre jordbrugere. Det startede i november 2010, da Janak Prasad Sharma foreslog idéen om en vandingskanal ved en åben diskussion i sin Lok Patshala. Han havde længe talt om, at et bestemt område var ufrugtbart om vinteren.

Janak Prasad Sharma tog en gruppe medlemmer med til området og viste dem, hvordan han praktisk og teknisk forestillede sig, at de skulle etablere vandingskanalen. Den skulle være cirka 480 meter lang og cirka 60 cm bred, og den skulle fores med plastik, så vandet blev ledt hen til markerne.

Det lykkedes Janak Prasad Sharma at overbevise 17 andre jordbrugere, og de gik sammen om udgifterne til plastikken, som kostede cirka 625 kroner. Resultatet kommer i dag hele hans familie til gode.

’Hvor der før var goldt, kan jeg nu dyrke hvede, og jeg har mangedoblet mit høstudbytte,’ siger Janak Prasad Sharma og fortsætter:

’Jeg kan ikke læse eller skrive, men deltager jævnligt i diskussionerne i Lok Patshala, hvor jeg har stor glæde af undervisningen og idéudvekslingerne. Jeg har tjent 2.386 kroner i år, og med de penge kan jeg sende mine børn i en bedre skole,’ siger Janak Prasad Sharma, der er har en datter og fire sønner.

Læs mere på www.care.dk/jiwan

Fakta• Befolkningen langs Jaladh-floden har

anlagt i alt 23 vandingsprojekter, der kommer 1.500 familier til gode.

• Lok Patshala betyder ’Folkets skole’ og er den nepalesiske udlægning af Grundtvigs 150 år gamle folkehøj-skole-ideer.

• Lok Patshalas er en del af JIWAN-projektet, som er et fælles program med deltagelse af CARE Danmark, Skovdyrkerforeningen (DFE) og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD).

• Befolkningen langs Jaladh-floden har anlagt i alt 23 vandingsprojekter, der kommer 1.500 familier til gode.

• Lok Patshala betyder ’Folkets skole’ og er den nepalesiske udlægning af Grundtvigs 150 år gamle folkehøj-skole-ideer.

• Lok Patshalas er en del af JIWAN-projektet, som er et fælles program med deltagelse af CARE Danmark, Skovdyrkerforeningen (DFE) og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD).

| 13

Marianne Kemp er filminstruktør og storyteller for CARE danmark. hun

har rejst med CARE flere gange og har produceret filmen ’På kanten af det

mulige’ fra sin rejse til Mozambique i 2008. her udviklede hun et nært

venskab med den hiv-smittede Evelina i landsbyen Pambara, hvor hun lever

og stadig har det godt.

Det blev en glad dag kort før påske, da Sutikamon Højrup og Saada Mbamba fra

CARE Danmark kunne fortælle mig, at de havde fundet frem til Evelina i en landsby i Mozambique. De mødte hende rask og glad og overbragte hende min hilsen, som

hun kvitterede for på en video, de optog med deres mobil. Jeg fik en klump i halsen, da jeg så hende storsmilende tale direkte til mig og fortælle, at hun og hendes piger har det godt. Hun spurgte, om jeg snart besøgte hende igen.

Evelina trådte ind i mit liv, da jeg var i Mozambique i 2008 for at lave en film om et CARE-projekt for hiv- og aidsramte i distrikterne Vilankulos og Mabote. Jeg sad på en træstamme i landsbyen Pambara sammen med præstekonen, Maria Alice, mens jeg overvejede, hvordan jeg skulle nærme mig opgaven. Jeg havde ikke tidligere været i Mozambique og havde ikke meget kendskab til de hiv- og aidsramte familiers vilkår.

Maria Alice, en karismatisk og stærk kvinde fra Pambara, er stærkt involveret i CAREs projekt og i samarbejdet med CAREs lokale medarbejdere. Hun demonstrerede for os, hvordan man gennem sang og dans oplyste landsbyens unge om hiv-smitte og prævention, og ikke mindst hvordan man skal hjælpe de udstødte, aidsramte familier.

Bagefter sad vi så, Maria Alice og jeg, lidt afsides fra den øvrige gruppe. Jeg spurgte, om hun kunne præsentere mig for en person, der ville fortælle mig sin historie.

EVElinA lEVER

Maria Alice kaldte Evelina til sig. Hun var forståeligt nok sky og genert, og jeg blev utilpas ved at trænge mig på. Det er grænseoverskridende at tale med fremmede om sygdom og død.

Jeg kunne ikke tale deres sprog men forstod, at Maria Alice overbeviste Evelina om vigtigheden af at formidle sin historie. I løbet af de følgende to uger vendte jeg tilbage til Evelina næsten dagligt for at følge hendes hverdag, og jeg opnåede hendes fortrolighed. Der var smil og latter, når jeg filmede, mens hun og hele familien arbejdede med skære strå, hentede vand ved brønden og lavede mad af de få kassavablade, der var at plukke omkring hendes stråhytte.

Med hjælp fra Maria Alice fortalte Evelina mig sin personlige historie. Evelina er i begyndelsen af trediverne, hun er enke og har fire børn og en gammel mor, som hun alle har ansvaret for. Den ældste, en søn på 16 år, er stukket af hjemmefra, så nu er hun alene om at opdrage og mætte sine tre piger og sin mor. Evelinas mand er død af aids, og selv er hun hiv-smittet og ofte for dårlig til at arbejde i marken.

CAREs projekt har medvirket til, at hun kom i behandling og er kommet under Maria Alices vinger. Mens jeg opholdt mig i Vilankulos fulgte jeg med Evelina til hospitalet, hvor hun en gang om måneden skal have den

marianne Kemp

| Foto: © 2010 CARE danmark |

| 14

Marianne Kemp besøger gerne skoleklasser, plejehjem, foreninger og andre for at fortælle om sine personlige oplevelser fra sine CARE-rejser til Mozambique og nepal.

Ring og book hende på telefon 35 200 100

Bestil Marianne Kemps film om Evelina på www.care.dk/gratis

antiretrovirale behandling, som er afgørende for, at hun kan holde sygdommen i skak.

Hjemme i Danmark sad jeg i ugevis i klipperummet i selskab med Evelina og hendes børn. Jeg følte, jeg havde taget noget af hendes sjæl og havde svært ved at slippe hende. Næste gang CARE besøgte projektet, tog de en hilsen med til Evelina. Men det var ikke nok for mig. Jeg besluttede mig for at rejse tilbage, når filmen var færdig. Et lidt voveligt projekt. Ville jeg gense Evelina? Var hun i live?

CARE hjalp mig med at finde frem til landsbyen, og tolken Magalhaes fra det lokale CARE kontor i Vilankulos tog med mig til Pambara. Det skulle være en overraskelse – og det blev det. Vi fandt hinanden, og gensynsglæden var stor. Så sad vi der igen på en stråmåtte på den røde jord udenfor Evelinas hytte og lo og smilede og talte kaudervælsk.

Det er halvandet år siden. CARE har netop afsluttet sin rolle i projektet, som nu skal fortsætte ved egen kraft. For mig er det en succeshistorie personifice-ret gennem Evelina, som klarer sig og er i god form. Trods den lange afstand håber jeg, at det bliver muligt for mig at fortsætte med en direkte hjælp til hende og hendes børn.

artiklen er alene udtryk for skribentens holdning.

| 15

FÅ EN hIsTORIE FRA DE vARME lANDECARE har en række dygtige historiefortællere, der tager gratis ud til din forening, skole, klub og til andre former for forsamlinger for at fortælle om deres personlige oplevelser i ulandene og om CAREs arbejde. du kan booke en af dem hos liv Østergaard på telefon 35 200 100.

du er også velkommen til en storyteller-aften hos CARE danmark: søren Engberg Jensen torsdag den 8. september klokken 17.00-18.30 marianne Kemp torsdag den 13. oktober klokken 17.00-18.30

Kirsten vaupel er en del af vokalgruppen swing sisters, hvor hun optræder med Kirsten siggaard og lise-lotte Norup. Men Kirsten vaupel er også storyteller hos CARE og tager gratis ud og fortæller om oplevelserne fra sine rejser

i ulandene. blandt CAREs storytellere finder du også hans Georg Møller (Gorm), tv-journalist - Flemming Pless, præst - Marianne Kemp, filminstruktør blandt mange andre.

| BooK eN SToryTeLLer |

| 16

| KorT NyT |

Kom og vær med fredag morgen den 9. september 2011*, når CARE Danmark går på gaden for at give de morgenrejsende et stykke frugt og en god nyhed med på vejen.

Det sker som led i kampagnen Verdens Bedste Nyheder, der for andet år i træk vil delagtiggøre Danmark i, at det går fremad med udviklingen i verdens fattigste lande.

Ligesom sidste år vil CARE være at finde ved Frederiksberg Metrostation, og du kan tilmelde dig som frivillig på www.verdensbedstenyheder.dk/tilmeld

*Skulle eventen falde sammen med Folketingsvalget, flyttes datoen til fredag den 23. september.

BRinG VERdEnS BEdStE nyhEdER ud

I sensommeren kan fotoudstillingen ’100 Steder at huske før de forsvinder’ opleves ved Vidå Sluse ved Højer og Vadehavet i Sønder-jylland. Fra hjertet af Congos regnskove til Vadehavets dyreliv skildrer den 100 steder på kloden, der er truet af klimaforandringerne.

Det er første gang udstillingen kan ses ude i den natur, der er truet.

CARE Danmarks protektor HKH Prins Joachim åbner udstillingen den 24. august klokken 15.00, og billederne vises frem til den 23. oktober. Udstillingen er et samarbejde mellem CARE Danmark og Den sønderjyske kulturaftale, og er støttet af Region Sydjylland. Stine Norden og Søren Rud fra LIFE Exhibitions har arrangeret ’100 Steder at huske før de forsvinder’.

SEnSoMMERudStillinG På diGEt VEd hØJER

| Foto: © Jochem d Wijnands/ Getty images | STEDER AT HUSKEfør de forsvinder

| 17

’Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!,’ sagde Storm P. vist engang. Dette eksempel på dansk humor forsøgte jeg en gang at flette ind i en ellers kedsommelig tale til åbningen af et

projektmøde for vietnamesiske meteorologer, men ingen fortrak en mine.

Måske fik jeg ikke fortalt den rigtigt, måske gik det galt i oversættelsen, eller måske er den slags bare ikke sjovt i Vietnam. Senere har jeg tænkt på, at situationen var helt profetisk, for i dag er vejret og klimaforandrin-gerne den største trussel mod Vietnams kamp mod fattigdommen. Stiger havet med én meter, bliver syv millioner vietnamesere hjemløse. Landet er et af de mest udsatte i verden i forhold til klimaforandringerne. Men i CARE gør vi faktisk noget ved det. I Vietnam planter vi mangrovetræer, der beskytter mod stormflod og hæver havbunden hurtigere, end vandet stiger.

Det østlige Kenya lider under langvarig tørke, som de lokale tilskriver klimaforandringer. Tørken har gjort det af med de fleste geder og kvæg, som udgjorde indtjeningsgrundlaget. De sociale sikkerhedsnet mellem familierne, som tidligere sikrede hjælp til de svageste og mest udsatte, er brudt sammen. Her støtter CARE lokale bestræbelser på at finde alternativer til kvægholdet og genskabe sociale støttemekanismer for de fattigste familier. CARE støtter for eksempel kvindegrupper, der også forsøger at give kvinder en stærkere stemme, når der skal tages beslutninger om fremtiden i lokalsamfundet.

I det nordlige Ghana fortæller en kvinde, at i hendes barndom kom der højst oversvømmelser en gang hvert 10. år. Nu er det hvert år. Ind i mellem de uforudsigelige skybrud er der oven i købet tørkeperioder. Familiens landbrug, der engang kunne brødføde dem hele året, rækker nu kun til et halvt år. CARE har derfor støttet hende i at skabe sig en alternativ indtjening. Nu sælger hun varer på det lokale marked: krydderier, tørret fisk, jordnødder, sæbe og andre dagligvarer. Forretnin-gen har tilmed givet hende anseelse blandt mændene i landsbyen.

• 18

GØr eN ForSKeLstøt CARE og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv.

Årlige bidrag på 500 - 15.000 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE.

STØTTeMedLeMbliv støttemedlem på www.care.dk her kan du tilmelde dig Pbs og give et fast, valgfrit bidrag

GAVe-GAVerKøb en gave-gave og overrask din ven eller familie og giv samtidig en gave til en fattig familie for eksempel i form af fem ænder, der sikrer dem mere mad. se udvalget på www.caregaver.dk

GØR noGEt VEd VEJREt!

| FrA ProGrAMAFdeLINGeN |

| 18

I det fattige ørkenland Niger truer sulten efter flere års tørke. Her introducerede CARE forbedrede sorter af hirse og bønner, som kan modstå tørke og som oven i købet gav fire til fem gange så stort udbytte som de traditionelle sorter. Forbedret såsæd er dyr at købe, men når bønderne er kommet i gang med at dyrke det, kan de selv avle frø og sælge dem videre i lokalområdet.

Eksemplerne fra Afrika kommer fra CAREs store program for klimatilpasning i fire lande. Det giver værdifulde eksempler på lokal klimatilpasning, som vi og vores partnere i civilsamfundet bruger til at påvirke ulandenes politikere til at prioritere klimaindsatsen til de fattigste og mest udsatte grupper. Men alt dette er desværre kun symptombehandling, hvis verdenssamfundet ikke snart kan blive enige om en aftale om at begrænse udledningen af de drivhusgasser, som har forværret tørken i Kenya og oversvømmelserne i Ghana og Vietnam. Derfor arbejder CARE også på de bonede gulve, når embedsmænd og ministre mødes til klimaforhandlinger. Med vores eksempler fra landsbyer i Afrika og Asien forsøger vi at få dem til at indgå en aftale, men der er desværre lang vej endnu. Der er kort sagt brug for, at vi holder op med at tale om vejret og i stedet gør noget ved det!

Rolfs HernøProgramkoordinator

STØT oNLINe Donér et valgfrit beløb til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

ArV oG TeSTAMeNTeDu kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere

STØT Med eN SMSsend en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret

VIrKSoMhedCAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CsR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring på telefon 35 200 100 for at høre mere

GØR noGEt VEd VEJREt!

| 19

1:80det koster 1 dollar at forebygge fejlernæring hos et barndet koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernæret