Byanalyse 4. Omgivelser

v

Byanalyse 2009Delrapport: Byernes omgivelser

Byliv, service og kulturLivsstileBymiljøByernes omgivelserByprofiler, image, brandsJobmulighederUddannelsesmulighederDemografi og bybrugDe kendtes analyse

2 D e l r a p p o r t : B y e r n e s o m g i v e l s e r

Byanalyse 2009

Byernes omgivelser

Denne analyse er en del af en samlet analyse af de større

syddanske byer med fokus på bosætning. Her drejer det sig

om byomgivelsernes attraktivitet i forhold til bosætning.

Delanalysen belyser ved hjælp af en række indikatorer de

enkelte byers overordnede styrker og udfordringer i rela-

tion til byomgivelserne og peger på muligheder for forbed-

ringer. Metoden rummer en kategorisering af byerne som

ikke bør betragtes som en absolut måleskala for byomgivel-

sernes attraktivitet, men som et praktisk redskab der kan

danne input til overvejelser i forbindelse med bosætnings-

strategier og/eller initiativer i øvrigt på bosætningsområ-

det.

Når vi sætter pris på natur og landskab

I Syddanmark er vi begunstiget med varierende landskaber.

Fra flade marsklandskaber i vest, over østjyske byer med

ådale der fortsætter som fjorde i Lillebælt, til det bakkede

Fyn og øhavet i øst. Disse landskaber giver de syddanske

byer forskellige kvaliteter og potentialer som bo- og leve-

steder. Mange byer ligger fra naturens hånd fordelagtigt,

hvor særligt beliggenhed til kyst og strand er uforanderlige

kvaliteter. Dette eftervises af en række husprisanalyser ved

nærhed til natur, strand, skov, mv. Øverst på ønskelisten, og

dermed dyrest, ligger havudsigt, men også nærhed til skov,

søer og åbne landskaber vægtes højt. Også undersøgelser

af hvordan vi bruger vores fritid understøtter dette. Først

og fremmest søger vi ud i naturen til strand og skov, mens

eksempelvis kulturoplevelser som teater, biograf og biblio-

tek ligger længere nede på listen. Samlet viser undersøgel-

serne at vi mennesker i vores valg af bo- og levested søger

naturens herlighedsværdi og rekreative muligheder (jf. 1, 2,

4, 8 og 9 i litteraturlisten).

Selv om vi har forskellige natursyn, og derfor tillægger sær-

lige naturoplevelser forskellig værdi, er der en række gene-

relle træk. Til alle tider har vi sat pris på pladser med udsigt

og overblik. Udsyn over hav, fjord og sølandskaber, eller

over åbent landskab, giver en ekstra dimension, da følelsen

af overblik og frihed bliver større. Her kan blikket vandre og

hjernen hvile. Muligheden for at se ud over land- og vand-

overflader har derfor en meget positiv virkning på vores

velbefindende. Vi sætter pris på at kunne se horisonten

samt kontraster i landskabet mellem forskellige områder

eksempelvis hav og ø, skov og ager, sø og skov, eller særlige

terrænformer som bakker og ådale. Også kulturmiljøet

spiller en stor rolle for landskabets oplevelsesværdi – kirker,

stendysser, fiskelejer og kystmiljøer fortæller historier og

binder menneskets eksistens til landskabet.

En anden værdsat oplevelsesværdi er skovens ’lukkede

rum’, der modsat landskabets ’åbne rum’, byder på fred,

ro og mørke. Her dominerer skovens lys, dufte og lyde, og

vi oplever årstidernes skifte, fuglesang og følelsen af skov

som ikke hører op. I den urørte naturskov, hvor træerne står

tilfældigt, og døde stammer og tyk underskov dominerer

skovens bund, vokser følelsen af oprindelighed, vildhed og

eventyr. Her er ofte et rigt dyreliv og skoven fremstår frodig

med mosaik af skovmoser og tør skov. Selv om mange men-

nesker har præferencer for den vilde natur, foretrækkes

generelt den gamle ’dyrkede’ løvskov, særligt de såkaldte

søjlehaller med højstammede bøgetræer og den åbne skov-

bund. Ligesom i landskabets ’åbne rum’ er der et overvejen-

de ønske om en vis orden og symmetri. Det er især de store

sammenhængende bynære skovområder, der har betydning

for vores valg af bo- og levested.

Områder med høj naturrigdom, fremmer muligheden for

at komme nær planter og dyr og opleve samhørighed med

naturen. Naturområder som heder, moser, strandenge,

overdrev og enge er dog generelt mindre profilskabende

for byerne end kyst, skov, søer og åbne landskaber. Oftest

er de mindre egnet til rekreativ udfoldelse og aktiviteter,

da områderne ofte er indhegnet, har græssende dyr, eller

fremstår meget våde eller tilgroet. Omvendt er store åbne

I Region Syddanmarks borger-panel, angiver 61 % af de ad-spurgte borgere, at nærhed til grønne områder, natur, skov og strand, er det der vejer tungest når det drejer sig om at bo godt.

På anden pladsen med 36% kommer til sammenligning det at bo tæt ved indkøbsmulig-heder og servicetilbud.

3D e l r a p p o r t : B y e r n e s o m g i v e l s e r

Byanalyse 2009

hedeflader, kystmiljøer med strandenge og fugleliv, eller

naturligt snoede vandløb med store engpartier, ligeså skat-

tede som andre landskabsoplevelser. Hermed knytter ople-

velsesværdien sig primært til det visuelle og oftest i samspil

med et større landskab. Naturarealerne er dog vigtige for

områdets grundlæggende naturrigdom og liv og understøt-

ter opdagelsesglæde og nysgerrighed.

Værdien af byernes omgivelser kan således beskrives ud fra

tilstedeværelsen af en række natur og landskabselementer,

deres kvalitet og deres placering i forhold til byen.

Denne analyse vurderer kvaliteten af byernes omgivelser i

forhold til fem parametre:

• Kystogstrand

• Skov

• Søerogvandløb

• Landskab

• Øvrignatur

Det er ønskeligt også at kunne belyse tilgængeligheden til

det åbne land og skovene i byomgivelserne, men mulighe-

derne for at gøre dette på rimelig vis uden en meget omfat-

tende ressourceindsats vurderes ikke at være til stede.

Derfor er emnet ikke inddraget i analysen.

Analyseområdet

En række undersøgelser viser at der er en magisk grænse

på 2-3 km omkring byen, indenfor hvilken man færdes,

når man er til fods (jf. 10 og 11 i litteraturlisten). Gåturene

varer typisk 1-2 timer og er oftest uden egentligt mål. Det

at opleve naturen, frisk luft og motion er typiske årsager.

Analyseområdet er derfor fastsat som en buffer på 3 km

omkring bygrænsen (både land og vand), med særligt fokus

på den nærmeste km (nærhedszonen). Nærhedszonen er

særlig vigtig for profilskabelsen af byer, da det landskab der

ses fra og som byen ses i sammenhæng med primært ligger

inden for den nærmeste km. Bufferen indeholder typisk

samtidigt de potentielle ny boligområder for byen, hvorfor

kvaliteterne inden for bufferen som grundlag for bosætning

er af stor betydning.

I enkelte tilfælde inddrages elementer inden for bygrænsen

i analysen. Det er særligt hvor elementet i kraft af sin stør-

relse og karakter danner ’perforation’ i bylandskabet ved

at give oplevelsesindtryk af omgivende natur og landskab.

Eksempelvis er søer over 10 ha indenfor bygrænsen medta-

get i analysen.

Kyst og strand

Kystogstrandharsærligstorbetydningforejendomspris-

sætningen såvel som for fritid. Attraktiviteten er afhængig

af, at oplevelsesværdien er lokaliseret tæt på den enkelte

bolig, og dermed byen som helhed.

Vurderingen tager udgangspunkt af nærheden til kyst samt

tilstedeværelsen af Blå Flag strande som det mest entydige

og derfor bedste mål for strande, da der er tale om en form

for certificeringsordning.

Sammenfatning: Kyst og strand

Aabenraa 3,5

Vejle 3,5

Sønderborg 3,5

Svendborg 3,5

Nyborg 3,5

Middelfart 3,5

Marstal 3,5

Kerteminde 3,5

Faaborg 3,5

Fredericia 3,5

Rudkøbing 3

Munkebo 3

Kolding 3

Haderslev 3

Esbjerg 3

Bogense 3

Assens 3

Odense 1

Nordborg 1

Vojens 0

Vejen 0

Varde 0

Tønder 0

Rødekro 0

Ringe 0

Ribe 0

Grindsted 0

Bramming 0

Billund 0


Byanalyse 2009

I forhold til kyst og strand tildeles byerne en score efter

følgende kriterier:

• KystbyermedBlåFlagstrand:3,5

• Øvrigekystbyer:3

• Kystnærebyer(mindreend3kmfrakyst):1

• Ikkekystnærebyer:0

17 af de 29 omfattede byer er særligt begunstigede ved

at ligge direkte ud til kysten. Der er dog stor forskel på de

kysttyper der omgiver byerne - lige fra Esbjergs lange mere

eller mindre eksponerede kystlinje til et smalt flodagtigt

fjordforløb ved Haderslev. Det er ikke muligt at vurdere for-

skelle i attraktionsværdien af de forskellige kysttyper, idet

derikkeeretentydigtbilledeaffolkspræferencer.Kuntil-

stedeværelsen af badestrand giver udslag, hvorfor bynære

badestrande er en yderligere attraktion for kystbyerne. 10

af de 17 kystbyer har en eller flere Blå Flag strande i direkte

tilknytning til eller nærmere end 1 km fra byen.

Ud over de 17 kystbyer er yderligere to byer beliggende

kystnært, dvs. nærmere end 3 km fra kysten. Det gælder

Odense og Nordborg. Odense er ganske vist en havneby,

men forbindelsen til kysten (Odense Fjord) er en ganske

smal kunstig kanal og Odense fremstår derfor ikke som en

naturlig havneby. I begge tilfælde rummer den kystnære

beliggenhed et godt potentiale for bosætning.

De øvrige 10 byer er ikke begunstigede af en kystnær belig-

genhed.

Skov

Efter kyst og strand er skoven det mest eftertragtede land-

skabselement. Både i forhold til valg af bosted og som sted

man søger hen i fritiden. Undersøgelser har da også vist en

tydelig sammenhæng mellem huspriserne og nærheden til

skov.

Til at belyse skovtemaet bruges den andel af analyseområ-

detslandareal,somerskovbevoksetifølgeTop10dk(KMS)

tema for skov. Der tages ikke hensyn til kvalitative forskelle

mellem løvskov og nåleskove eller mellem rene drfitsskove

og mere naturprægede skove. Landsgennemsnittet er på

10-15% hvilket i analysen danner udgangspunkt for middel

værdi.

Selv små skovarealer kan indholde store naturværdier og

understøtte skovfølelsen, men det er især i de store skov-

økosystemer at naturen har bedst betingelser for udfoldelse

og skovgæsten søger hen. Skove over 100 ha inden for 1 km

fra bygrænsen har således en særlig værdi, mens mindre

skove ikke i samme omfang udgør et kerneområde for den

rekreative anvendelse.

Sammenfattende for skov tildeles byerne en score efter

følgende kriterier:

• Andelafskovarealilanddelenafanalyseområdet

< 10%: 1


10 - 15%: 2


> 15%: 3

• Tillægfortilstedeværelsenafetsamletskovarealpå

over 100 ha indenfor 1 km fra bygrænsen: 1

Ejendomsøkonomi vidner om vores præferencer ved

valg af bo og levested. Således viste en husprisanalyse

i 2002 at søudsigt i gennemsnit er 125 000 kr. dyrere

end huse uden udsigt. Tilsvarende er der påvist en

betalingsvillighed på op til 15 % på huse beliggende

så tæt på et naturområde, at det er muligt at benytte

området dagligt. Topscoren er udsigt til kyst og strand

der i en analyse af gennemsnitsværdien for havudsigt

for fritidshuse vurderes til 1.4 mio. kr.

Stigninger i ejendomsværdi i forhold til afstanden af

skov (True skov og Bakkely skov). Ejendommene tæt-

test på skoven oplever de højeste værdistigninger, ikke

kun pga. den korte afstand til skoven, men også fordi

huseneiforresterækkesomoftestharfritudsyn.Kilde:

Bosselmann & Nielsen 2005. Bynær skovrejsning – en

grøn fordel og en god forretning. Skov & landskab

2005.

D e l r a p p o r t : B y e r n e s o m g i v e l s e r 5

Byanalyse 2009

I Bilag 1 er vist skovprocenter samt angivet de bynære skove

over 100 ha.

Med en skovprocent på 27 er Vejle regionens mest skovrige

by, efterfulgt af Svendborg og Aabenraa. Også vestjyske

byer som Varde, Grindsted og Billund med nærhed til større

plantagerharhøjskovprocent,ligesomFaaborg,Kolding,

Fredericia og Middelfart ligger over landsgennemsnittet.

Lavest skovprocent finder vi ved Bramming, Ribe og Tønder,

hvis landskab overvejende er præget af landbrug og marsk.

Sammenfatning: Skov

Aabenraa 4

Vejle 4

Varde 4

Svendborg 4

Kolding 4

Grindsted 4

Fredericia 4

Sønderborg 3

Rødekro 3

Nyborg 3

Middelfart 3

Haderslev 3

Faaborg 3

Billund 3

Vojens 2

Vejen 2

Odense 2

Esbjerg 2

Bogense 2

Tønder 1

Rudkøbing 1

Ringe 1

Ribe 1

Nordborg 1

Munkebo 1

Marstal 1

Kerteminde 1

Bramming 1

Assens 1

Mange byer kan øge attraktiviteten ved at rejse bynær skov.

For byer i det flade marsklandskab er det dog spørgsmålet

om skovrejsning er foreneligt med de helt særlige landska-

belige forhold der råder her.

Søer og vandløb

Sø-landskaber og større naturlige vandløb har en stor effekt

på ejendomsprissætningen, omend i mindre grad end kyst

og strand. Også for denne parameter gælder, at attraktivite-

ten er afhængig af, at oplevelesesværdien er lokaliseret tæt

på den enkelte bolig, og dermed byen som helhed. Det er de

større naturlige vandløb, og især søer, der har stor betyd-

ning for byomgivelsernes attraktivitet.

Til belysning af temaet er der taget udgangspunkt i tilstede-

værelsen af større vandløb og søer i den umiddelbart

bynære zone, dvs. inden for 1 km fra byen. Derudover indgår

større søer i selve byen også. Mere konkret er der som mål

for større åer anvendt vandløb omfattet af Naturbeskyttel-

seslovens §16 om å-beskyttelseslinien. Ved større søer er

sat en grænse på 6 ha for søer i den umiddelbart bynære

zone og på 10 ha for søer inde i selve byen. Det bemærkes

at søer i øvrigt indgår i forbindelse med øvrig natur

Sammenfattende for søer og vandløb tildeles byerne en

score efter følgende kriterier:

• Byerudenstørrevandløbogstørresøerindenfor

1 km: 1

• Byermedstørrevandløbmenudenstørresøerindenfor

1 km: 2

• Byermedstørresøermenudenstørrevandløbindenfor

1 km: 3

• Byermedstørrevandløbogstørresøerindenfor

1 km: 4

I Bilag 1 er givet oplysninger om større vandløb og søer i

byomgivelserne.


Byanalyse 2009

Sammenfatning: Søer og vandløb

Vejle 4

Rødekro 4

Ringe 4

Ribe 4

Nyborg 4

Kolding 4

Grindsted 4

Faaborg 4

Svendborg 3

Nordborg 3

Haderslev 3

Aabenraa 2

Vejen 2

Varde 2

Tønder 2

Odense 2

Fredericia 2

Esbjerg 2

Bramming 2

Bogense 2

Assens 2

Vojens 1

Sønderborg 1

Rudkøbing 1

Munkebo 1

Middelfart 1

Marstal 1

Kerteminde 1

Billund 1

En række byer er begunstiget af attraktive sølandskaber

samt større naturlige vandløb og vandløbsnære arealer. Her

kaneksempelvisnævnesKoldingsombådeharSlotsøen,

HarteDonssøerneogKoldingÅdererattraktivebosteds-

og fritidsområder. Ikke alle søer og vandløb der indgår i

analysenharsammekvalitetersomeksempelvisKoldingÅ

og Slotssøen, men de udgør et fremtidigt potentiale. Af sær-

lige bynære søer kan nævnes Haderslev Dam og Nordborg

sø som eksempler på regionens to største på henholdsvis

292 og 56 ha.

Omkring mange byer er der potentielle vådområder der

kan blive attraktive natur og sølandskaber. Sådan gik det

eksempelvis da man naturgenoprettede Sundet på 31ha ved

Faaborg. Andre eksempler på naturgenopretning og anden

”kunstig”sødannelseerdetca.30hastoreKongensKær

umiddelbart vest for Vejle, Ringe sø på nu 12 ha og grus-

gravssøer ved Rødekro.

Dette er gode eksempler på hvordan det er muligt at på-

virke byernes bosætningskvaliteter i en positiv retning og

kunne eventuelt være et potentiale for nogle af de byer, der

ikke i dag har større bynære søer.

Landskab

Landskabets fremtræden er ligesom vandskabet stærkt

profilskabende for byerne. Det gælder især særlig terræn-

former som bakker og ådale, men også det åbne land med

småskove, alleer, levende hegn og småbiotoper. Nærheds-

faktoren er ikke helt så afgørende her, som for vandskabet,

da landskabets kulturhistorie i en bred kreds om byen er

karaktertegnende. Motorveje, jernbaner og andre tekniske

anlæg som udgør barrierer i landskabet, har dog stor betyd-

ning hvis de ligger tæt på byen.

En vigtig faktor i vurderingen er landskabets fremtræden

som helhed. Her vurderes det forhold at attraktionsværdien

ikke alene beror på tilstedeværelsen af elementer som skov

og kyst, men også kvaliteten af samspillet mellem disse

elementer, af landskabets terræn og af kulturmiljøet. Vurde-

ringen tilstræber i øvrigt at give et repræsentativt billede af

landskabsværdierne i analyseområdet i sin helhed.

Vurderingen af landskabet er foretaget ud fra analyse af

kort, registreringer, lokalkendskab og i nogen grad feltbe-

sigtigelser. En overvejende del af analysen baseres på data

fra de daværende amter i det omfang det har været muligt

at sammenligne på tværs af administrative grænser.

Det bemærkes, at der ved vurderingen mest er fokuseret

på landdelen da kyster allerede indgår selvstændigt og med

stor vægt jf. sammenfatningen nedenfor. En række byer har

dog helt særlige kystlandskaber, eksempelvis omkring det

sydfynske øhav, som indgår i vurderingen.

Vurderingen er subjektiv i den forstand, at der ikke er

opstillet konkrete målekriterier. Landskabsvurderinger

står altid til diskussion. Frem for en meget differentieret

og detal jeret landskabsvurdering, som alligevel vil kunne

diskuteres, er der derfor valgt en relativ grov og simpel

vurdering i forhold til en gennemsnitsbetragtning. I relation

til delanalysens formål er en vurdering på dette niveau

D e l r a p p o r t : B y e r n e s o m g i v e l s e r 7

Byanalyse 2009

tilstrækkeligt.

Sammenfattende for landskab tildeles byerne således en

score efter følgende kriterier:

• Lavlandskabsværdi:1

• Lavtilmiddellandskabsværdi:2

• Middeltilhøjlandskabsværdi:3

• Højlandskabsværdi:4

• Fradragfortekniskeelementer,dervirkersombarrierer

i landskabet: 0,5

I Bilag 1 er givet en kortfattet landskabsbeskrivelse af analy-

seområderne for de enkelte byer.

Højest placeret i analysen er Faaborg, Sønderborg, Svend-

borg,AabenraaogKerteminde.Kendetegnendefordisse

byer er tilstedeværelsen af værdifulde kulturmiljøer, samt et

udbredt land- og vandskab af høj kvalitet.

Det er også i landskabelig sammenhæng typisk kystbyerne,

som har en særlig styrkeposition, men også byer som Ribe

og Varde har en relativ landskabelig styrkeposition i forhold

til en række af de øvrige byer.

I en mellemgruppe lidt under middel ligger bl.a. Tønder og

Esbjerg, der sammen med Bramming og Ribe har et for

Danmark helt unikt landskabsprodukt i form af det særpræ-

gede og værdifulde marsklandskab ved Vadehavet. Imid-

lertid savner Tønder og især Bramming at disse værdier i

højere grad integreres i de umiddelbare byomgivelser. I en

større sammenhæng udgør vadehavsområdet ikke mindst

efter udpegningen af nationalpark Vadehavet således et

styrkepotentiale, der ikke helt modsvares af de lave værdier

for nærområdet for byerne Bramming, Tønder og til dels

Esbjerg.

Kategorienslavestplaceredebyerer,udoverBramming,

Rødekro,Billund,GrindstedogVojens.Kendetegnendefor

disse er et relativt fladt landskab med intensivt jordbrug,

spredt bebyggelse og mange tekniske anlæg og barriere

som råstofindvinding, motorveje eller lufthavne.

Landskabet kan være svært at gøre noget ved, men gen-

nem skovrejsning, etablering af vådområder, søer og andre

naturprægede områder er det dog muligt at skabe en va-

riation, som i de fleste tilfælde vil have en positiv effekt på

landskabsopfattelsen.

Sammenfatning: Landskab

Aabenraa 4

Sønderborg 4

Svendborg 4

Kerteminde 4

Faaborg 4

Vejle 3,5

Nyborg 3,5

Varde 3

Rudkøbing 3

Ribe 3

Nordborg 3

Munkebo 3

Marstal 3

Haderslev 3

Bogense 3

Middelfart 2,5

Kolding 2,5

Fredericia 2,5

Tønder 2

Assens 2

Vejen 1,5

Ringe 1,5

Odense 1,5

Esbjerg 1,5

Vojens 1

Rødekro 1

Grindsted 1

Bramming 1

Billund 1


Øvrig natur

Den lysåbne natur som søer, heder, moser, strandenge,

overdrev og enge er generelt mindre profilskabende for

byerne end ovenstående kategorier. Ved øvrig natur forstås

mere konkret indholdet af det vilde dyre- og planteliv uden

for skovene og søterritoriet. Til at belyse dette forhold

bruges dels beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttel-

seslovens §3, dels tilstedeværelsen af arealer inden for

regionens eneste nationalpark, Nationalpark Vadehavet, og

dels fraværet af EU NATURA 2000 (udpegninger af særligt

værdifulde naturområder i henhold til EU’s fuglebeskyt-

telsesdirektiv og habitatdirektiv) – i alle tilfælde inden for

analyseområdet for den enkelte by. Fradrag for mangel på

NATURA 2000 områder frem for et tillæg for tilstedeværel-

se skal ses på baggrund af et skalahensyn samt det forhold,

at kun to af de undersøgte byer ikke har sådanne områder

beliggende inden for analyseområderne.

Særligt hvad angår §3 arealer bemærkes, at selv om de

beskyttede naturtyper kan variere i ”kvalitet” i forhold til

naturindhold og oplevelsesværdi, så vurderes de alligevel at

udgøre de mest valide data at basere vurderinger om ople-

velsesværdi på (Caspersen & Olafsson, 2006). Det samlede

omfang af disse naturarealer (målt ved naturarealernes

andel af analyseområdets samlede landareal) i byomgivel-

serne vurderes derfor sammen med de øvrige to parametre

at give et repræsentativt overblik over byomgivelsernes

samlede naturkvalitet og dermed oplevelsesværdi i forhold

til natur.

Sammenfattende for øvrigt natur tildeles byerne en score

efter følgende kriterier:

• Andelaf§3naturianalyseområdetunderlandsgennem-

snittet < 8%: 1

• Andelaf§3naturianalyseområdemiddelmedlands-

gennemsnittet 8 – 11%: 2

• Andelaf§3naturianalyseområdeoverlandsgennem-

snittet > 11%: 3

• Tillægfornationalparkarealerianalyseområdet:1

• FradragformanglendeNATURA2000områder:0,5

Andelen af §3 områder samt tilstedeværelse af National-

parkarealer og NATURA 2000 områder fremgår af Bilag 1.

Byanalyse 2009

Sammenfatning: Øvrig natur

Varde 4

Esbjerg 4

Marstal 3

Haderslev 3

Bogense 3

Aabenraa 2

Vejen 2

Tønder 2

Ribe 2

Fredericia 2

Nyborg 2

Billund 2

Bramming 2

Vejle 1

Rudkøbing 1

Odense 1

Kolding 1

Grindsted 1

Faaborg 1

Assens 1

Vojens 1

Sønderborg 1

Svendborg 1

Ringe 1

Munkebo 1

Middelfart 1

Kerteminde 1

Rødekro 0,5

Nordborg 0,5


Byanalyse 2009

Andelen af beskyttede naturarealer i byernes analyse-

område er generelt lav. Esbjerg, Varde og Marstal samt

Bogense ligger over landsgennemsnittet, der i analysen er

sat til 8-11%. For Esbjergs vedkommende skal nævnes at

analysens højeste naturandel på 16,4% primært skyldes, at

den nordlige del af Fanø ligger indenfor analyseområdet,

hvorfor naturen her ikke umiddelbart er let tilgængelig

for Esbjergs borgere. 20 af analysens 29 byer har mindre

beskyttet natur end landsgennemsnittet. Lavest naturandel

finder vi omkring Rødekro og Middelfart med hver 2,4%, ef-

terfulgt af Ringe med 2,5%. Samlet for kategorien vurderes

Varde og Esbjerg at have størst naturrigdom.

På natursiden er der store potentialer for at gøre de syd-

danske byer mere attraktive. Som nævnt i forbindelse med

søer er der her og der gennemført større naturprojekter,

som har medvirket positivt til vurderingen af byomgivel-

serne. Dette gælder også om end i mindre omfang for den

mere tørre natur, således f.eks. Vejlen ved Rudkøbing, hvor

der er skabt et større bynært naturområde.

Sammenfatning

I det foregående er de fem belyste parametre behandlet

enkeltvist på forholdsvis ensartede skalaer. Ved en sam-

menfatning er det vigtigt at være opmærksom på, at de

fem parametre ikke betyder lige meget i forhold til bosæt-

ningsattraktiviteten.

Husprisanalyser kan bruges til at kalibrere den relative

forskel mellem de enkelte parametre. Suppleret med under-

søgelser af folks præferencer synes der som antydet i det

indledende herefter at være en nogenlunde tydelig priori-

teringsrækkefølge: 1) kyst og strand, 2) skov, 3) landskab /

søer og vandløb og 4) øvrig natur.

Bramming

Ribe

Tønder

Aabenraa

Rødekro

HaderslevVojens

Esbjerg

Varde

GrindstedBillund

Vejle

Kolding

Fredericia

Middelfart

Assens

Sønderborg

Nordborg

Vejen

Bogense

Faaborg Svendborg

Marstal

Rudkøbing

Nyborg

Ringe

Kerteminde

Munkebo

Odense

Kyst og strandSkovSøer og vandløbLandskabØvrig natur

Attraktiviternes fordeling for de enkelte byer


Byanalyse 2009

By Kys

t o

g s

tran

d

Sko

v

Sø

er

og

van

dlø

b

Lan

dsk

ab

Øvr

ig n

atu

r

Su

m (

afru

nd

et)

Ran

g

Vejle 10,5 8 6 5,25 1 31 1

Svendborg 10,5 8 4,5 6 1 30 1

Nyborg 10,5 6 6 5,25 2 30 1

Faaborg 10,5 6 6 6 1 30 1

Aabenraa 10,5 8 3 6 2 30 1

Kolding 9 8 6 3,75 1 28 1

Fredericia 10,5 8 3 3,75 2 27 1

Haderslev 9 6 4,5 4,5 3 27 1

Sønderborg 10,5 6 1,5 6 1 25 1

Bogense 9 4 3 4,5 3 24 2

Middelfart 10,5 6 1,5 3,75 1 23 2

Esbjerg 9 4 3 2,25 4 22 2

Marstal 10,5 2 1,5 4,5 3 22 2

Kerteminde 10,5 2 1,5 6 1 21 2

Varde 0 8 3,5 4,5 4 20 2

Assens 9 2 3 3 1 18 2

Munkebo 9 2 1,5 4,5 1 18 2

Rudkøbing 9 2 1,5 4,5 1 18 2

Grindsted 0 8 6 1,5 1 17 2

Nordborg 3 2 4,5 4,5 0,5 15 3

Ribe 0 (2) 6 4,5 2? 15 3

Odense 4 4 3 2,25 1 14 3

Rødekro 0 6 6 1,5 0,5 14 3

Ringe 0 2 6 2,25 1 11 3

Vejen 0 4 3 2,25 2 11 3

Billund 0 6 1,5 1,5 2 11 3

Tønder 0 (2) 3 3 2? 10 3

Bramming 0 2 3 1,5 2? 9 3

Vojens 0 4 1,5 1,5 1 8 3

Det er en metodisk tilgang, som ikke afspejler relationerne

mellem parametrene korrekt, men som kan bruges som

udgangspunkt til at gruppere byerne på rimelig retvisende

måde i få overordnede grupper i forhold til byomgivelsernes

attraktivitet. Metoden giver samtidigt et overordnet indtryk

af hvor styrker og udfordringer ligger og den kan bruges til

vurdering af behovet for og arten af initiativer til forbedring

af bosætningskvaliteterne. Men det skal understreges at

forskelle i samlede scorer ikke må overfortolkes!

I tabellen til venstre er de tidligere angivne scorer på de

fem parametre ganget med vægtene og lagt sammen. Re-

sultatet er sorteret fra høj til lav og byerne herefter opdelt i

tre rang-grupper.

Kortetpåforegåendesideviserresultatetvistiformaf

cirkeldiagrammer, der illustrerer hvordan byomgivelsernes

attraktivitet er sammensat i forhold til de fem parametre.

I tabellen er med grøn fremhævet de hovedudfordringer

for de enkelte byer, som der i princippet er mulighed for

at kunne påvirke (placeringen i forhold til kysten er der jo

ikke noget at gøre ved). Det gælder parametrene skov, søer

og vandløb, øvrig natur – og herigennem indirekte i et vist

omfang den samlede landskabsopfattelse af de bynære

omgivelser.

For Ribe og Tønder kan skovrejsning muligvis være uforene-

ligt med hensynet til landskabsværdier. For de samme byer

samt Bramming er naturværdierne i høj grad knyttet til Na-

tionalpark Vadehavet, og det kunne være et potentiale, som

kunne udnyttes ved at trække vadehavets naturværdier

tættere ind mod byerne gennem etablering af nye natur- /

engområder. Som tidligere nævnt udgør marskområdet med

Nationalpark Vadehavet også i landskabelig henseende et

styrkepotentiale, som bør udnyttes.

På tilsvarende vis udgør det sydfynske øhav såvel land-

skabeligt som i forhold til naturværdier et betydeligt

styrkepotentiale, som bør udnyttes i relation til bosætning.

Mulighederne for at opnå nationalparkstatus er ved at blive

undersøgt og vil betyde et løft i områdets bosætningskvali-

teter.

Der er i øvrigt ikke foretaget nogen vurdering af, om der i

lokalområderne rent faktisk er mulighed for at påvirke de

angivne udfordringer. Det vil således være en lokal opgave

at vurdere, om man er enig i vurderingen og om det er øn-

skeligt eller muligt at gøre noget ved dem. Så hovedudfor-

dringerne kan derfor snarere opfattes som en tjekliste over

opmærksomhedspunkter.

For at afspejle dette i en samlet vurdering vægtes de fem

parametre som følger:

Kystogstrand: 3xscore

Skov: 2xscore

Søerogvandløb: 1,5xscore

Landskab: 1,5xscore

Øvrignatur: 1xscore


Byanalyse 2009

Litteratur:

1. Bosselmann & Nielsen 2005. Bynær skovrejsning – en grøn fordel og en god forretning. Skov & Landskab 2005.

2. Hassler et al 2002. De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning. AKF 2002.

3. Anthon & Thorsen 2002. Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Arbejdsrapport nr. 35. Skov & Land-

skab 2002.

4. EDC 2004. analyse af havudsigt – Danmarksfritidshuset. Via Business.dk 14 juni 2004.

5. SDU 2008. befolkningstilvækst i forhold til naturværdi. Via Home-nyt nov/dec 2008.

6. PULS – Fyns amt 2003

7. Kaae & Madsen 2003. Holdninger og ønsker til Danmarks natur. By og landsplanserien nr 21. Skov & Landskab 2003.

8. Jensen 1998. Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningserien nr 25. Forskningscentret for Skov & Landskab 1998.

9. Bosætning – en del af udviklingen på Fyn 2006. Fyns amt 2006

10. Caspersen & Olafsson 2006. Oplevelsesværdier i det grønne håndtryk. By og landskabsserien nr 27. Skov & Landskab

2006.

11. Hansen-Møller 1988. Friluftsliv i bynære landbrugsområder. Tidsskriftet ’Landskab’ nr. 4 1988.

Bila

g 1:

Vur

derin

gssk

ema

By

Sø o

g va

ndlø

b in

den

for 1

km

fr

a by

en

Land

skab

Sk

ov

Nat

ur

Supp

lere

nde

bem

ærk

ning

er

Aab

enra

a To

van

dløb

men

in

gen

stør

re s

øer:

2

Land

skab

et o

mkr

ing

Åbe

nrå

er k

uper

et s

om fø

lge

af

istid

s fre

mst

ød. L

ands

kabe

t rum

mer

der

for e

n ræ

kke

geol

ogis

ke in

tere

sser

. Næ

rmes

t bye

n pr

æge

s la

ndsk

abet

af s

kov

og m

od ø

st a

f stra

nden

. I y

derz

onen

m

od v

est o

g no

rd p

ræge

s la

ndsk

abet

af m

oseo

mrå

der,

sam

t af R

ødek

ro b

y og

mot

orve

jen.

Mod

nor

døst

af

ligge

r Løj

t Lan

d m

ed e

n ræ

kke

værd

ifuld

e ky

stla

ndsk

aber

. Syd

for A

aben

raa

ligge

r kul

turm

iljø

for

Hos

trup

skov

, sam

t sæ

rlige

inte

ress

er fo

r ky

stla

ndsk

aber

. Sam

let v

urde

ring:

Høj

(4)

Sko

vpro

cent

på

22,3

%.

Åbe

nrå

har m

eget

byn

ært

skov

som

fler

e st

eder

sa

mle

s i s

kova

real

er o

ver

100

ha.:

4

Nat

uran

del 8

,5%

. NA

TUR

A

2000

om

råde

(Bol

ders

lev

skov

): S

amle

t sco

re: 2

Aab

enra

a by

er

kend

eteg

net m

ed s

ine

man

ge g

rønn

e ki

ler d

er

forb

inde

r bye

n m

ed d

et

åbne

land

og

som

har

sto

r re

krea

tiv v

ærd

i. F.

eks.

kile

n fra

mid

tbye

n m

od v

est s

om

omfa

tter,

Slo

tspa

rken

, R

ingr

ider

plad

sen,

Lie

bes

Allé

og

bynæ

re

engo

mrå

der.

Tø

nder

V

id Å

. Ing

en s

tørr

e sø

er: 2

Tønd

er e

r mod

syd

og

vest

om

give

t af v

ærd

ifuld

t ku

lturm

iljø.

Et o

mrå

de s

om p

ga a

f sin

sæ

rlig

natu

rrig

dom

og

mar

skla

ndsk

ab v

urde

res

som

sæ

rlig

værd

ifuld

t lan

dska

b. T

ønde

rs is

oler

ede

plac

erin

g si

krer

en

god

ufo

rsty

rret

hed

uden

ege

ntlig

e ba

rrie

re.

Land

skab

et tæ

t på

byen

er g

ener

elt m

eget

føls

omt f

or

tekn

iske

anl

æg

som

vin

dmøl

ler,

elm

aste

r, sp

redt

be

bygg

else

, bev

oksn

ing

mv.

og

stør

sted

elen

af

næro

mrå

det p

ræge

s he

raf.

Sam

let v

urde

ring:

Lid

t und

er

mid

del (

2)

Sko

vpro

cent

på

5,2%

. De

dele

af G

alle

hus

skov

og

sold

ater

skov

som

ligg

er

unde

r 1 k

m fr

a by

græ

nsen

, er

und

er 1

00 h

a.: 1

Nat

uran

del p

å 5,

4%.

Nat

uren

ligg

er fo

rtrin

svis

sa

mle

t i n

atur

områ

det s

yd

og v

est f

or b

yen

sam

t i

sold

ater

skov

en n

ord

for

byen

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

i m

arsk

en s

yd fo

r bye

n sa

mt

for v

andl

øbet

(snæ

bel).

O

mrå

det e

r sam

tidig

t en

del a

f Nat

iona

lpar

k V

adeh

avet

: 2

Rin

ge

Del

af S

allin

ge Å

sa

mt b

ynæ

r sø

(Rin

ge s

ø 12

ha)

: 4

Mod

ves

t og

op ti

l byg

ræns

en li

gger

et v

ærd

ifuld

t la

ndsk

abso

mrå

de. I

yde

rzon

e lig

ger m

od ø

st li

gele

des

et

værd

ifuld

t lan

dska

bsom

råde

. Mot

orve

j udg

ør b

arrie

rer

særli

gt m

od ø

st. S

amle

t vur

derin

g: u

nder

mid

del s

amt

barri

ere

(1,5

)

Sko

vpro

cent

på

7,8%

. M

indr

e sk

ove

unde

r 1 k

m

fra b

ygræ

nsen

- s

om

Bol

tesk

ov –

er u

nder

100

ha

.: 1

Nat

uran

del p

å 2,

5%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Sal

linge

Å: 1

Der

er l

avet

grø

n he

lhed

spla

n fo

r Rin

ge-v

est,

hvor

man

er n

ået e

t god

t st

ykke

med

real

iser

inge

n.

Det

dre

jer s

ig o

m s

tier,

skov

rejs

ning

mv.

Der

er

desu

den

truffe

t bes

lutn

ing

om a

t den

ned

lagt

e ba

ne

Kor

inth

-Rin

ge o

mda

nnes

til

kom

bine

ret r

ide,

cyk

el o

g ga

ngst

i. D

er a

rbej

des

også

an

dre

sted

er p

å at

eta

bler

e st

ier u

d fra

Rin

ge. S

amle

t vi

l til

gæng

elig

hede

n til

la

ndsk

abet

om

krin

g R

inge

bl

ive

mar

kant

forb

edre

t. D

et fo

rven

tes,

at

det o

ver

en e

t par

år v

il fo

rbed

re

byom

give

lser

ne y

derli

gere

.

Bra

mm

ing

H

olst

ed å

nor

d fo

r B

ram

min

g. In

gen

stør

re s

øer:

2

Land

skab

et o

mkr

ing

Sne

um å

og

Hol

sted

å m

od n

ord

udgø

r et v

ærd

ifuld

t lan

dska

bsom

råde

, men

gen

erel

t er

land

skab

et p

ræge

t af i

nten

siv

land

brug

sudn

ytte

lse

og

føls

omt o

verfo

r tek

nisk

e an

læg.

Jer

nban

er o

g ve

je li

gger

so

m b

arrie

re i

land

skab

et. I

yde

rzon

en e

r der

ku

lturo

mrå

de fo

r Sne

um å

mod

ves

t, lig

esom

det

te

områ

de o

gså

er u

dpeg

et fo

r væ

rdifu

ldt k

ystla

ndsk

ab.

Sam

let v

urde

ring:

Lav

(1)

Sko

vpro

cent

på

4,3%

: 1

Nat

uran

del p

å 4,

1%.

NA

TUR

A 2

000

(Sne

um o

g H

olst

ed å

; Rib

e H

olm

e og

en

ge m

ed K

onge

åens

ud

løb)

. D

ele

af o

mrå

det

indg

år i

Nat

iona

lpar

k V

adeh

avet

: 2

Kol

ding

K

oldi

ng å

og

vand

løbe

t ved

A

pote

kere

n.

Slo

tsøe

n 10

ha.

: 4

Land

skab

et o

mkr

ing

Kol

ding

er p

ræge

t af e

t mar

kant

åd

als-

land

skab

sam

t Kol

ding

inde

rfjor

d fla

nker

et a

f S

trand

huse

og

Reb

æk.

Om

krin

g fjo

rden

ligg

er e

n de

l sm

å ky

stm

iljøe

r. S

elve

åda

len

er p

ræge

t af K

oldi

ng Å

so

m lø

ber n

atur

ligt i

sno

et fo

rløb

alle

rede

fra

bygr

æns

en. I

åda

len

løbe

r jer

nban

e sa

mt e

lmas

te-

trach

e, læ

nger

e ud

løbe

r mot

orve

jen

på tv

ærs

af å

dale

n og

dan

ner b

arrie

re. O

mrå

det e

r præ

get a

f fle

re

kultu

rmilj

øer o

g m

ange

min

dre

ådal

sstrø

g da

nner

kile

r in

d i b

osæ

tnin

gsom

råde

rne

på tv

ærs

af å

dal o

g fjo

rd

(f.ek

s. M

arie

lund

skov

og

– sø

sam

t Hyl

keda

len)

. I

yder

zone

n er

Søl

ands

kabe

t ved

Har

te D

onss

øern

e og

om

ring

Dal

by in

tere

ssan

te o

mrå

der.

De

øvrig

e de

le e

r pr

æge

t af a

gerla

nd o

g sp

redt

beb

ygge

lse.

Sam

let

vurd

erin

g: V

æse

ntlig

t ove

r mid

del,

men

Bar

riere

(2,5

)

Sko

vpro

cent

på

16,9

%.

Kol

ding

sko

v ov

er 1

00 h

a til

græ

nsen

de b

yker

nen.

S

kove

n ha

r et l

angs

trakt

en

gstrø

g m

idt i

og

dann

er

derv

ed M

arie

nlun

dsko

ven

mod

syd

: 4

Nat

uran

del p

å 7,

5%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de

(Sva

nem

osen

): 1

Adg

ange

n fra

bo

ligom

råde

rne

til s

tifor

løb

i la

ndsk

abet

har

sto

r be

tydn

ing

for d

en

dagl

ige

mot

ion,

nat

ur.

A

f god

e st

iland

skab

er i

Kol

ding

kan

næ

vnes

: K

oldi

ng Å

dal,

Mar

ielu

nden

og

Tro

ldhe

dest

ien,

See

st

Møl

leåd

al-H

ylke

dale

n,

Dal

by M

ølle

bækd

alen

og

kyst

rute

n ve

d R

ebæ

k.

Vejle

V

ejle

og

Gre

js å

. K

onge

ns k

ær 2

8-34

ha

vand

spej

l: 4

Som

Dan

mar

ks m

est m

arka

nte

ådal

/tunn

elda

l rum

mer

la

ndsk

abet

om

krin

g V

ejle

en

rækk

e sæ

rligt

inte

ress

ante

la

ndsk

aber

og

kultu

rmilj

øer.

Om

råde

t lan

gs fj

orde

ns

nord

side

øst

for b

yen

er fr

edet

om

krin

g ko

nge

skov

, Ti

rsbæ

k og

Sto

re s

kov.

Lig

eled

es e

r øvr

e G

rejs

dal

og

Høj

en Å

dal f

rede

t. F

jord

en e

r min

dre

inte

ress

ant m

ed

Vej

lefjo

rd b

ro s

om te

knis

k an

læg.

I næ

rhed

szon

en e

r se

lve

ådal

sbun

den

min

dre

inte

ress

ant m

ed h

oved

vej,

affa

ldsd

epot

og

elm

aste

r. Li

gele

des

har å

en ik

ke e

t na

turli

gt fo

rløb

den

førs

te k

m.

I yde

rzon

en h

ar å

dale

n et

m

ere

natu

rligt

forlø

b lig

esom

der

er e

tabl

eret

et

vådo

mrå

de. L

ands

kabe

t nor

d og

syd

for b

yen

er p

ræge

t af

age

rland

. Sam

let v

urde

ring:

Høj

, men

bar

riere

(3,5

).

Sko

vpro

cent

på

27 %

. H

erm

ed e

r Vej

le re

gion

ens

mes

t sko

vrig

e by

. La

ndsk

abet

s te

rræ

nfor

mer

si

krer

en

rækk

e sk

ovar

eale

r der

i sa

mm

enhæ

ng e

r ove

r 100

næ

r byg

ræns

en. D

en

stør

ste

er V

indi

ng s

kov:

4

Nat

uran

del p

å 6,

2%.

NA

TUR

A 2

000

områ

der;

Mun

kebj

erg

stra

ndsk

ov;

Høj

en b

æk,

Sko

ve la

ngs

Vej

le fj

ords

nor

dsid

e; s

amt

Øvr

e G

rejs

åda

l: 1

Had

ersl

ev

Inge

n va

ndlø

b m

en

bynæ

r sø

(h

ader

slev

dam

, E

jsbø

l sø)

: 3

Land

skab

et v

est f

or H

ader

slev

– o

mkr

ing

Had

ersl

ev

dam

og

Eis

bøl s

ø –

rum

mer

et v

ærd

ifuld

t lan

dska

b m

ed

kultu

rmilj

ø. L

igel

edes

er H

ader

slev

fjor

d et

væ

sent

ligt

land

skab

sele

men

t. S

amle

t vur

derin

g: O

ver m

idde

l (3)

Sko

vpro

cent

på

12,6

%.

Byn

ær s

kov

over

100

ha

(Ves

ters

kov)

: 3

Nat

uran

del p

å 9,

6%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Pam

hule

sko

v og

Ste

vnin

g da

m: 2

Sønd

erbo

rg

Inge

n st

ørre

åer

og

søer

:1

Høj

land

skab

svæ

rdi i

næ

rhed

szon

en fo

r kys

tnæ

rhed

i fo

rhol

d til

bye

n –

Als

sund

og

sønd

erbo

rg b

ugt.

Sæ

rlige

ku

lturm

iljøe

r og

frede

de o

mrå

der v

ed D

ybbø

l ska

nser

og

områ

det o

mkr

ing

Kæ

r. I y

derz

onen

træ

kker

ky

stla

ndsk

aber

ne o

mkr

ing

Aug

uste

nbor

g fjo

rd, A

lssu

nd

og S

ønde

rbor

g bu

gt o

p. S

amle

t vur

derin

g: H

øj (4

)

Sko

vpro

cent

på

14,9

%.

Søn

der s

kov

ligge

r byn

ært

med

ove

r 100

ha.

: 3

Nat

uran

del 2

,8%

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

(A

ugus

tenb

org

skov

): 1

Nyb

org

Vin

ding

e å

og

bynæ

r sø

(Hju

lby

Sø)

: 4

Land

skab

et p

å K

nudh

oved

hal

vøen

er f

rede

t og

kyst

nært

og v

urde

res

særli

g hø

jt. L

igel

edes

vur

dere

s la

ndsk

abet

syd

for b

yen

omkr

ing

Hol

cken

havn

fjor

d og

ho

vedg

årde

jerla

vet s

yd h

erfo

r for

sæ

rligt

væ

rdifu

lde

og

frede

de. L

ands

kabe

t om

krin

g V

indi

nge

Å v

urde

res

også

in

tere

ssan

t. M

otor

veje

n og

jern

bane

udg

ør e

n ba

rrie

re

for l

ands

kabe

t mod

nor

d. S

amle

t vur

derin

g: H

øj, m

en

barri

ere

(3,5

)

Sko

vpro

cent

på

13,1

%.

bynæ

r sko

v ov

er 1

00 h

a (D

yreh

ave

skov

): 3

Nat

uran

del p

å 10

,7%

, N

ATU

RA

200

0 om

råde

rne

(Øst

erø

Sø,

Kaj

bjer

g S

kov)

: 2

Sven

dbor

g In

gen

vand

løb

men

by

nær s

ø ov

er 6

ha

(Sør

up s

ø): 3

I næ

rhed

szon

en v

urde

res

kyst

trækn

inge

n om

krin

g S

vend

borg

sun

d, S

kåru

p su

nd o

g Th

urø

for a

t hav

e hø

j la

ndsk

absv

ærd

i. Li

gele

des

er te

rræ

n no

rd fo

r bye

n in

tere

ssan

t, sa

mt s

ølan

dska

bet v

ed H

vidk

ilde

sø.

Sam

let v

urde

ring:

Høj

(4)

Sko

vpro

cent

på

24,2

%

hvilk

et e

r reg

ione

ns

næst

mes

t sko

vrig

e by

. B

ynæ

r sko

v ov

er 1

00 h

a (G

ræsh

olm

ene)

: 4

Nat

uran

del p

å 4,

2%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de

(Thu

rø re

v): 1

Rud

købi

ng

Inge

n st

ørre

åer

og

søer

: 1

I næ

rhed

szon

en v

urde

res

kyst

nærh

ed ti

l øha

vet,

sam

t la

ndsk

abet

mod

syd

, for

inte

ress

ant.

Ogs

å no

rdøs

t og

nord

for b

yen

et in

tere

ssan

t kul

turla

ndsk

ab, L

ands

kabe

t i l

ande

t bag

bye

n vu

rder

es a

f min

dre

værd

i og

præ

get a

f te

knis

ke a

nlæ

g (v

indm

ølle

r). H

enni

nge

Nor

mod

syd

er

fors

lået

fred

et. S

amle

t vur

derin

g: O

ver m

idde

l (3)

Sko

vpro

cent

på

7,0

%.

Inge

n st

ørre

sko

ve: 1

N

atur

ande

l på

6,5%

, N

ATU

RA

200

0 (S

ydfy

nske

Ø

hav)

: 1

Næ

rhed

en ti

l Øha

vsst

i. (g

år

igen

nem

bye

n)

Det

ufa

ttelig

t sm

ukke

ud

syn

til L

ange

land

sbro

en,

Siø

Sun

d os

v so

m m

an h

ar

fra s

tore

del

e af

bye

n.

Rud

købi

ng e

r en

lille

ko

mpa

kt b

y, m

ed m

asse

r af

nat

ur li

ge u

denf

or d

øren

. (R

udkø

bing

Vej

le)

Den

form

oded

e ko

mm

ende

fre

dnin

g af

Hen

ning

e N

or,

som

vil

bety

de e

t sto

rt om

råde

med

mul

ighe

d fo

r m

asse

r af n

atur

ople

vels

er i

umid

delb

ar n

ærh

ed a

f by

en.

N

ordb

org

Inge

n va

ndlø

b m

en

bynæ

r sø

(Nor

dbor

g sø

) 56

ha.:

3

Inde

nfor

næ

rhed

szon

en li

gger

del

s in

tere

ssan

t sø

land

skab

ved

Nor

dbor

g sø

. Næ

rhed

szon

en fl

anke

res

ligel

edes

af d

et b

akke

de fj

ordl

ands

kab

vest

for b

yen,

so

m d

og p

rimæ

rt er

bel

igge

nde

i yde

rzon

en. H

er e

r fle

re

nor o

g vi

ge re

etab

lere

t som

søe

r i e

t mar

kant

te

rræ

nmæ

ssig

t lan

dska

b. O

mrå

det h

ar s

ærli

ge

kultu

rmilj

ø in

tere

sser

og

Nor

dbor

g er

gen

erel

t præ

get a

f ky

stnæ

rhed

i yd

erzo

nen.

Sam

let v

urde

ring:

Ove

r mid

del

(3)

Sko

vpro

cent

6,7

%. I

ngen

st

ørre

sko

ve: 1

Nat

uran

del 5

,1%

. Ing

en

NA

TUR

A 2

000

områ

der :

0,

5

Fred

eric

ia

Van

dløb

ved

E

rrits

ø m

ose.

In

gen

stør

re s

ø: 2

Fred

eric

ia li

gger

attr

aktiv

t ud

til L

illeb

ælt,

men

i ba

glan

det e

r lan

dska

bet a

f min

dre

værd

i. H

er p

ræge

s la

ndsk

abet

af m

otor

vej,

jern

bane

, urb

an s

praw

l og

land

brug

. I y

derz

onen

er l

ands

kabe

t lig

eled

es p

ræge

t af

ager

land

, men

mod

nor

d lig

ger E

lbod

alen

, med

Ran

ds

fjord

som

et s

tort

frede

t om

råde

, sam

t Vej

le fj

ord.

Sam

let

vurd

erin

g: L

idt o

ver m

idde

l, m

en b

arrie

re (2

,5)

Sko

vpro

cent

på

16,2

%.

Fugl

sang

sko

v, H

anne

rup

skov

og

Sto

vstru

p sk

ov e

r ov

er 1

00 h

a.: 4

Nat

uran

del 9

,6%

. P

å m

odsa

tte s

ide

af

lille

bælt

ligge

r NA

TUR

A

2000

om

råde

Røj

le K

lint o

g K

asm

ose

skov

inde

nfor

an

alys

eom

råde

t: 2

Rød

ekro

R

ød Å

. E

n ræ

kke

råst

of g

rave

da

nner

byn

ære

sø

er v

est f

or

Rød

ekro

. Den

st

ørst

e er

ove

r 10

ha.:

4

Land

skab

et o

mkr

ing

Rød

ekro

er p

ræge

t af v

ands

kelle

t m

ed m

ange

mos

er o

g sm

åsøe

r. D

er e

r en

del

råst

ofgr

avni

ng o

g m

od ø

st e

r lan

dska

bet p

ræge

t af

mot

orve

jen.

Mod

ves

t er l

ands

kabe

t præ

get a

f lan

dbru

g.

Land

skab

et e

r let

påv

irket

af t

ekni

ske

anlæ

g m

v. S

amle

t vu

rder

ing:

Lav

(1)

Sko

vpro

cent

10,

4%.

Ris

e sk

ov o

g S

øst s

kov

er

over

100

ha.

: 3

Nat

uran

del 2

,4%

og

derm

ed re

gion

ens

lave

ste.

In

gen

NA

TUR

A 2

000:

0,5

Om

krin

g R

ødek

ro b

y er

der

rå

stof

grav

ning

som

rum

mer

st

ort p

oten

tiale

for a

t ska

be

bynæ

re re

krea

tive

områ

der

efte

r end

t rås

tofg

ravn

ing.

Voje

ns

Hve

rken

van

dløb

el

ler s

tørre

søe

r: 1

Land

skab

et e

r præ

get a

f age

rland

sam

t luf

thav

nen

mod

sy

dves

t. I y

derz

onen

mod

syd

øst l

igge

r et v

ærd

ifuld

t la

ndsk

abs

og n

atur

områ

de m

ed S

tevn

ing

Dam

. Sam

let

vurd

erin

g: L

av (1

)

Sko

vpro

cent

10,

1%. I

ngen

st

ore

skov

e: 2

Nat

uran

del 4

,7%

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

S

tevn

ing

Dam

: 1

Grin

dste

d G

rinds

ted

Å.

Eng

søen

er 2

8 ha

.: 4

Båd

e næ

rhed

szon

en o

g yd

erzo

nen

er p

ræge

t af

ager

land

, pla

ntag

er o

g en

kelte

hed

efla

der.

Grin

dste

d Å

ud

gør e

t vig

tigt l

ands

kabs

elem

ent o

g ku

lturm

iljøo

mrå

de.

Sam

let v

urde

ring:

Lav

(1)

Sko

vpro

cent

19,

7%.

Grin

dste

d pl

anta

ge e

r om

krin

g 10

0 ha

: 4

Nat

uran

del 6

,1%

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

: H

edeo

mrå

der v

ed s

tore

R

åbje

rg: 1

Rib

e R

ibe

Å, T

ved

Å.

Syd

for b

ygræ

nsen

ve

d M

unke

eng

dann

er R

ibe

Å e

n da

m p

å kn

ap 1

4 ha

.: 4

Rib

emar

sken

ves

t for

Rib

e om

krin

g R

ibe

Å fr

emst

år s

om

særli

g væ

rdifu

ldt l

ands

kabs

- og

kultu

rmilj

øom

råde

. La

ndsk

abet

har

tyde

lig a

fgræ

nsni

ng a

f Rib

e by

og

de

mar

kant

e ku

lturh

isto

riske

ele

men

ter s

es ty

delig

t. La

ndsk

abet

fors

tærk

es a

f rin

ge g

rad

af s

kov,

hvi

lket

i de

tte ti

lfæld

e er

en

land

skab

elig

ford

el. O

gså

land

skab

et

mod

øst

– T

ved

Å o

g is

ær R

ibe

Å b

yder

på

værd

ifuld

t la

ndsk

ab. S

amle

t vur

derin

g: V

æse

ntlig

t ove

r mid

del (

3)

Sko

vpro

cent

5,3

%. I

ngen

st

ore

skov

e: 1

Nat

uran

del 7

,6%

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

r: R

ibe

Hol

me

enge

med

K

onge

åens

udl

øb; 2

V

adeh

avet

med

Rib

e Å

og

Tved

Å. D

isse

indg

år

sam

tidig

t i N

atio

nalp

ark

Vad

ehav

et: 2

Esbj

erg

Gul

dage

r M

ølle

bæk

og

Spa

ngsb

jerg

M

ølle

bæk.

Inge

n st

ørre

sø:

2

Land

skab

et i

bagl

ande

t af E

sbje

rg v

urde

res

at v

ære

ud

en s

ærli

g la

ndsk

absv

ærd

i, m

en k

ystn

ærh

ed ti

l va

deha

vet,

heru

nder

Fan

ø, s

åvel

som

st

rand

engs

områ

det v

ed N

ovru

p vu

rder

es a

f en

vis

inte

ress

e. L

ands

kabe

t er o

verv

ejen

de p

ræge

t af

vejs

yste

mer

, spr

edt b

ebyg

gels

e (u

rban

spr

awl),

lufth

avn,

te

knis

ke a

nlæ

g so

m v

indm

ølle

r og

elm

aste

r, sa

mt

land

brug

. Sam

let v

urde

ring:

nog

et u

nder

mid

del o

g ba

rrier

e (1

,5)

Sko

vpro

cent

11,

5%. I

ngen

st

ore

skov

e: 2

N

atur

ande

l 16,

4% e

r sæ

rlig

høj p

ga. F

anø’

s pl

acer

ing

inde

nfor

ana

lyse

områ

det.

NA

TUR

A 2

000

områ

der:

Vad

ehav

et s

om s

amtid

igt

indg

år i

Nat

iona

lpar

k V

adeh

avet

: 4

Vard

e V

arde

Å. I

ngen

st

ore

søer

: 2

Land

skab

et o

mkr

ing

Var

de p

ræge

s i h

øj g

rad

af V

arde

Å

dal o

g de

ts m

arsk

land

skab

. Åda

len

er fl

anke

ret a

f he

desl

ette

r og

bakk

eøer

. Om

råde

ts k

ultu

rhis

torie

, he

defla

dern

e og

mar

skla

ndsk

abet

er a

f høj

land

skab

elig

væ

rdi.

I Åda

len

er d

er g

odt u

dsyn

ude

n fo

r man

ge

dom

iner

ende

tekn

iske

anl

æg.

Sam

let v

urde

ring:

V

æse

ntlig

t ove

r mid

del (

3)

Sko

vpro

cent

20,

1%. D

en

vest

lige

del a

f Var

de

Søn

dre

plan

tage

er o

ver

100

ha.:

4

Sæ

rlig

høj n

atur

ande

l på

14,7

% s

om p

rimæ

rt til

skriv

es a

real

er o

mkr

ing

Var

de Å

og

de s

tore

he

dear

eale

r syd

for V

arde

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

r: V

adeh

avet

med

Var

de Å

; A

lsle

v Å

dal;

Nør

holm

hed

e,

Nør

holm

sko

v og

Var

de Å

øs

t for

Var

de. D

ele

hera

f in

dgår

i N

atio

nalp

ark

Vad

ehav

et: 4

Faab

org

Min

dre

stræ

knin

g af

nat

urlig

t van

dløb

ve

d G

rubb

e M

ølle

. S

ø (S

unde

t) på

30

ha.:

4

Land

skab

et i

hele

næ

rhed

som

råde

t er p

ræge

t af

kyst

land

skab

med

uds

igt t

il Fa

abor

g fjo

rd o

g de

t S

ydfy

nske

øha

v. I

yder

områ

det d

omin

erer

Sva

nnin

ge

bakk

er m

od n

ord.

Del

e he

raf e

r fre

det.

Sam

let v

urde

ring:

H

øj (4

)

Sko

vpro

cent

på

19,8

%.

Sto

re s

kovo

mrå

der v

ed

Sva

nnin

ge b

akke

r lig

ger

over

1 k

m fr

a by

græ

nsen

, m

en u

dgør

et s

tort

fritid

spot

entia

le fo

r Fa

abor

g: 3

Nat

uran

del p

å 7,

6%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Sva

nnin

ge b

akke

r: 1

Der

er l

avet

en

mas

terp

lan

for F

aabo

rg, d

er p

eger

på

tilgæ

ngel

ighe

den

til d

et

åbne

land

. Bl.a

stie

r til

skov

e, la

ngs

kyst

en,

natu

rforb

edrin

ger m

v. jf

.

Mid

delfa

rt

Inge

n st

ørre

åer

og

søer

: 1

Mid

delfa

rt lig

ger i

et m

eget

attr

aktiv

t lan

dska

b pr

imæ

rt pr

æge

t af k

ystla

ndsk

aber

ne v

ed S

nævr

inge

n i L

illeb

ælt,

H

inds

gavl

hal

vøen

, Gam

borg

fjor

d m

ed u

dsyn

til F

ænø

og

Føn

shov

ed. L

ande

t bag

ved

mod

øst

er m

indr

e in

tere

ssan

t og

præ

get a

f mot

orve

j og

jern

bane

. Sam

let

vurd

erin

g: O

ver m

idde

l men

bar

riere

(2,5

)

Sko

vpro

cent

på

15,8

%.

Om

krin

g M

idde

lfart

finde

s sk

ovom

råde

r som

udg

ør

vigt

ige

fritid

som

råde

r. In

gen

er d

og o

ver 1

00 h

a in

denf

or 1

km fr

a by

græ

nsen

: 3

Nat

uran

del p

å 2,

4% o

g de

rmed

Reg

ione

ns la

vest

e.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Lille

bælt:

1

Ass

ens

Kæ

rum

Å. I

ngen

st

ørre

søe

r: 2

Ass

ens

ligge

r i e

t lan

dska

b de

r prim

ært

er p

ræge

t af

kyst

nærh

ed. M

od n

ord

er d

er u

dsig

t til

Båg

ø og

mod

syd

lig

ger T

horø

som

sæ

rligt

land

skab

elig

t int

eres

seom

råde

. U

dove

r kys

tnæ

rhed

er l

ands

kabe

t gen

erel

t ude

n hø

jt pr

iorit

ered

e la

ndsk

aber

. Sam

let v

urde

ring:

Lid

t und

er

mid

del (

2)

Sko

vpro

cent

på

5,6%

. In

gen

stør

re s

kove

: 1

Nat

uran

del p

å 5,

3%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Lille

bælt:

1

Ass

ens

by li

gger

i et

st

orba

kket

mor

æne

land

ska

b m

ed fo

rhol

dsvi

s la

ve

kyst

skræ

nter

syd

for b

yen.

B

yen

hæve

r sig

mod

øst

op

over

kys

ten,

og

der e

r fra

A

ssen

s ud

syn

til d

et

nord

vest

lige

Fyn

og

Lille

bælt

med

Båg

ø,

halv

øen

Thor

ø og

Jyl

land

. V

æse

ntlig

t for

bye

ns

land

skab

elig

e pr

ofil

er p

lace

ringe

n ud

til k

yste

n,

byen

s hæ

ven

sig

op in

d m

od la

nd s

amt d

en

skov

klæ

dte

kile

om

krin

g K

æru

m Å

, der

ads

kille

r kø

bsta

den

fra

erhv

ervs

områ

dern

e m

od

syd,

og

forts

ætte

r øst

ud

af

byen

. K

erte

min

de

Inge

n st

ørre

åer

og

søer

: 1

Land

skab

et o

mkr

ing

Ker

tem

inde

er d

els

præ

get a

f ky

stnæ

rhed

mod

øst

og

Ker

tem

inde

fjor

d m

od v

est.

Nor

d fo

r bye

n lig

ger e

t fre

det o

g uf

orst

yrre

t la

ndsk

abso

mrå

de. F

jord

en o

g om

råde

t syd

for b

yen

rum

mer

sæ

rlige

land

skab

elig

e be

skyt

tels

esin

tere

sser

. S

amle

t vur

derin

g: H

øj (4

)

Sko

vpro

cent

på

9,1%

. In

gen

stør

re s

kove

: 1

Nat

uran

del p

å 3,

2%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de fo

r R

omsø

og

have

t om

krin

g:

1

Køb

stad

bel

igge

nde

ved

Sto

rebæ

lt, o

mgi

vet a

f us

pole

ret

herr

egår

dsla

ndsk

ab o

g K

ertin

ge N

or -

God

til

gæng

elig

hed

til b

åde

skov

og

vand

- La

ndsk

abet

fo

rtælle

r sam

men

med

ha

vnen

his

torie

n fra

vi

king

erne

til

velfæ

rdss

amfu

ndet

med

ly

stbå

de h

avn

og

Nor

dstra

nden

med

bl.a

ko

mm

ende

"out

door

fitne

ss"

Mun

kebo

In

gen

stør

re å

er o

g sø

er:1

M

unke

bo e

r præ

get a

f kys

tnæ

rhed

til K

ertin

ge n

ord

som

ru

mm

er s

ærli

ge la

ndsk

abel

ige

besk

ytte

lses

inte

ress

er.

Mod

Nor

d lig

ger O

dens

e fjo

rd. O

mrå

det e

r dog

præ

get

af L

indø

værft

et o

g en

rækk

e vi

ndm

ølle

r. S

amle

t vu

rder

ing:

Ove

r mid

del (

3)

Sko

vpro

cent

på

6,5%

. In

gen

stør

re s

kove

: 1

Nat

uran

del p

å 3,

9%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Ode

nse

fjord

: 1

Fra

fiske

leje

til

indu

stris

amfu

nd, h

er s

pille

r la

ndsk

abet

en

væse

ntlig

ro

lle i

forh

old

til b

yens

ud

vikl

ing

- og

det a

t man

ge

her h

ar u

dsig

t ent

en ti

l O

dens

e Fj

ord

elle

r Ker

tinge

N

or, M

unke

bost

ien

(kan

se

s på

w

ww

.ker

tem

inde

.dk)

er e

t fo

rsøg

på

at b

eskr

ive

kultu

rarv

en i

områ

det

sam

men

nat

ur o

g su

ndhe

d .

Bill

und

Inge

n st

ørre

åer

og

søer

: 1

Gen

erel

t er o

mrå

det p

ræge

t af i

nten

sivt

land

brug

, sam

t lu

fthav

nen.

Om

råde

t i y

derz

onen

om

krin

g G

rene

Å

rum

mer

en

vis

land

skab

elig

inte

ress

e. S

core

: Sam

let

vurd

erin

g: L

av (1

)

Sko

vpro

cent

på

19,4

%. I

yd

erom

råde

t lig

ger f

lere

pl

anta

ger s

om e

r vig

tige

fritid

som

råde

r: 3

Nat

uran

del p

å 8,

1%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Hed

eom

råde

r ved

sto

re

Råb

jerg

: 2

Ode

nse

Ode

nse

Å m

.fl.

Inge

n st

ørre

søe

r: 2

Land

skab

et o

mkr

ing

Ode

nse

er g

ener

elt p

ræge

t af

spre

dt b

ebyg

gels

e, la

ndbr

ug, g

artn

eri o

g te

knis

ke

anlæ

g, o

g m

od s

yd is

ær a

f mot

orve

jssy

tem

et. M

od n

ord

ligge

r Ode

nse

fjord

hvo

r Ode

nse

Å u

dløb

er. O

mkr

ing

Ode

nse

Å li

gger

en

rækk

e fre

dede

og

inte

ress

ante

st

rækn

inge

r. S

amle

t vur

derin

g: U

nder

mid

del (

1)

Sko

vpro

cent

på

11,1

%.

Inge

n st

ørre

sko

ve: 2

N

atur

ande

l på

6,1%

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

r: O

dens

e fjo

rd; O

dens

e og

Li

ndve

d Å

: 1

I en

byko

ntek

st e

r Ode

nse

Å fr

edni

ngen

en

af d

e m

est

genn

emfø

rte

lans

dska

bsfre

dnin

ger.

De

nord

vest

lige

ådal

e om

krin

g S

tavi

s å

og R

yds

Å e

r fri

hold

t for

beb

ygge

lse

som

et

nat

ur- o

g re

krea

tive

bynæ

re e

lem

ente

r. S

tige

Ø

er u

dvik

let s

om e

t byn

ært

rekr

eativ

t lan

dska

b og

den

no

rdøs

tlig

byde

l er

belig

gend

e i o

g om

krin

g fjo

rdla

ndsk

abet

. Ve

jen

Vej

en Å

løbe

r no

rdøs

t for

bye

n m

od K

onge

åen.

In

gens

stø

rre

søer

: 2

I yde

rzon

en e

r Kon

ge Å

mod

syd

fred

et o

g ud

pege

t som

sæ

rligt

kul

turm

iljø.

Kon

ge Å

ligg

er h

er s

om e

n m

arka

nt

ådal

i la

ndsk

abet

. mod

ves

t lig

ger e

t kul

turm

iljøo

mrå

de

og n

ord

herfo

r Vej

en M

ose.

I næ

rom

råde

t lig

ger V

ejen

Å

som

et v

igtig

t lan

dska

bsel

emen

t. N

ord

for b

yen

præ

ges

land

skab

et a

f mot

orve

jen

som

ska

ber e

n be

tyde

lig

barr

iere

for l

ands

kabe

t mod

nor

d. G

ener

elt p

ræge

s la

ndsk

abet

af i

nten

sivt

land

brug

. Sam

let v

urde

ring:

N

oget

und

er m

idde

l, ba

rrie

re (1

,5)

Sko

vpro

cent

på

11,1

%.

Inge

n st

ørre

sko

ve: 2

N

atur

ande

l på

10,8

%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Vej

en m

ose;

Kon

ge Å

: 2

Mar

stal

In

gen

stør

re å

er o

g sø

er: 1

B

yen

ligge

r ud

til d

e S

ydfy

nske

Øha

v og

er p

ræge

t af

det m

ariti

me

kultu

rmilj

ø. M

od O

mm

el li

gger

et

inte

ress

ant l

ands

kabs

områ

de. S

amle

t vur

derin

g: O

ver

mid

del (

3)

Sko

vpro

cent

på

5,7%

. In

gen

stør

re s

kove

: 1

Nat

uran

del p

å 15

,4%

. N

ATU

RA

200

0 om

råde

: S

ydfy

nske

øha

v: 3

Bog

ense

B

ybæ

k. In

gen

stør

re s

øer:

2 G

ener

elt e

r lan

dska

bet u

de s

tørr

e pr

iorit

ered

e ud

pegn

inge

r, m

en s

elve

kys

tstræ

knin

gen

og e

n m

indr

e de

l af o

mrå

det ø

st fo

r bye

n in

dgår

i et

sam

let

land

skab

som

råde

. Sam

let v

urde

ring:

Lid

t ove

r mid

del

(3)

Sko

vpro

cent

på

10,2

%.

Inge

n st

ørre

sko

ve: 2

N

atur

ande

l på

11,1

%.

NA

TUR

A 2

000

områ

de:

Æbl

eø, h

avet

syd

for o

g N

ærå

: 3

Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle

regionsyddanmark.dk

Byanalyse 4. Omgivelser

Documents

Transcript of Byanalyse 4. Omgivelser