B&V December 2013

BIBELENOG

VERDENnr. 4 | 2013

Lad os glæde os til jul siger professor Erik A. Nielsen

HJÆLPNy bog om sjælesorg

Moderne jubilar:Bibelen fejres i 2014

Kina:

Bibelen afløser Maos Lille Røde

Julequiz: tæl hjerter og vind

Julegave med mening læs bagsiden

2 | BIBELEN OG VERDEN | december 2013 BIBELEN OG VERDEN | december 2013 | 3

INDHOLD

Hver dag kommer tusindvis af mennesker til tro i Kina. Kirkele-dere taler om, at vi i Kina er vid-ne til den måske stærkeste kirke-vækst i hele verden siden apo-steltiden.

Begejstringen og glæden over Bibelen er overvældende. der er bare ét problem: Kineserne mangler bibler.

Bibelen afløser Maos Lille RødeI slutningen af 1970’erne under kulturrevoluti-onen blev Maos Lille røde en af verdens mest trykte bøger. 800 millioner eksemplarer blev trykt, fordi alle kinesere blev pålagt at tage imod den. Samtidig blev Bibelen konfiskeret af myndighederne, og de kristne mishandlet og fængslet. det har ændret sig markant. I dag ser millioner af kinesere Bibelen som verdens vig-tigste bog. Og myndighederne lader Bibelen slå rod, omend religionsfriheden stadig er un-der pres.

Nye troende har et fælles ønske – at få deres egen bibel. virkeligheden er stadig, at kristne i Kina som regel må deles om nogle få bibler. Selv om Kina er i rivende udvikling rent øko-nomisk, er der en enorm fattigdom i landdi-

strikterne. Og behovet for åndelige værdier er voksende.

Verdens største bibeltrykkeride sidste år er der blevet trykt mellem tre og fire millioner bibler i Kina hvert år. det kunne have været langt flere – for behovet er enormt, vi kan bare ikke følge med. der mangler penge til papiret. det koster mindre end 10 kroner for papir til en bibel. alle biblerne trykkes på bibeltrykkeriet i Nanjing – det er i sig selv et under, at verdens største bibeltrykkeri nu be-finder sig i Kina.

ved HjæLp af bibeltrykkeriet i Nanjing har vi trykt over 60 millioner bibler på kinesisk. det er ufatteligt mange bibler, men alligevel for-svinder de som dug for solen, når de bliver sendt rundt til menighederne i Kina.

det er aLtSå SItuatIONeN. vi har tilladel-se til at trykke; vi har trykkemaskinerne klar til at trykke 75 bibler i minuttet. Over 70 distribu-tionscentre er rede til at sende biblerne ud til menighederne, når de kommer fra trykkeriet. tak fordi du vil hjælpe med bibler til Kina. jeg vil love dig, at Bibelen vil blive læst og studeret grundigt.

Side 13Bibelen forenerTidligere blev minoriteter under-trykt i Kina. Det er under forandring

Side 16-17”Lad os glæde os til jul” Interview med professor Erik A. Nielsen

Side 18-19Moderne jubilar:Bibelen fejres i 2014

BIBELENOG

VERDEN5. årgang nr. 4 2013

BIBELSELSKABETFrederiksborggade 50

1360 København KTlf.: 33 12 78 35

[email protected]

ANSV. UDGIVERMorten Thomsen Højsgaard

REDAKTØRSynne Garff

REDAKTIONSGRUPPECecilie Vestergaard Raaberg

Jens Christian BjørnskovKaren Donskov Felter

Sarah Dedieu

Eksterne skribenterAnna-Lise Bjerager

Astrid Detlefsen Kienitz

LAYOUT: Ribergård & MunkTRYK: Nofo Print - Helsingør

FORSIDEFOTOS:Dag Smemo

Bibelen og Verden udsendesfire gange årligt til alle, der

ønsker information ombibelarbejdet

GAVER TIL BIBELARBEJDETReg. nr.: 3001

Kontonummer: 9 00 04 88Giro: 9 00 04 88

SPØRGSMÅL OMDONATIONER:

Preben SchousboeAllan Petersen

Bibelselskabet arbejder forat oversætte og formidle

Bibelen i Danmark og udei verden.

Bibelselskabet modtageringen offentlig driftstøtte og

er derfor afhængig afindsamlede midler og

salgsindtægter.

Bibelselskabets protektorer Hendes Majestæt

Dronning Margrethe II.

Af Synne Garff,

international chef

Side 8-9(G)udbringer på motorcykelI regn og slud skal Bibelen ud

Side 14-15Når sorgen eller ulykken rammer

Bibelen afløser Maos Lille Røde

En af landsbyens ældste viser stolt den gamle bibel frem, der under kommunisttiden var gravet ned ude i skoven. Nu har den gamle bibel fået en hædersplads hjemme hos den ældste i menigheden.

Hjælp Når livet

kommer bag på os

samtaler med

prebeN kok og bjarNe leNau HeNrikseN

eva jørgeNseN


MaLpaHarI-fOL-Ket i Indien har endelig fået det Nye testamente på sit eget sprog. Oversætteren ram-chandra Singh har spillet en central rolle og har arbej-det med oversæt-telsen i mange år. Han skriver i hånden og har brugt sin sirlige hånd-skrift, når han har arbejdet med oversættelsen af Bibelen. Når projektet var ekstra udfordrende, skyldtes det, at det var vanskeligt at overføre spro-get til de dataprogrammer, som sædvanligvis bru-ges ved bibeloversættelser. ramchandra Singh var den første i sit område som blev kristen. Malpaha-ri-folket tæller i dag cirka 100.000 personer. det Nye testamente er det første større litterære værk, som er udgivet på sproget. 14. september blev 3000 testamenter leveret fra trykkeriet.

LEDER

Det vigtigste står ikke på ønskelistenAf Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær

KataLOgerNe KOMMer væltende i denne juletid. reklamerne buldrer løs. plakater i bybilledet taler deres eget sprog. det er ønsketid.

Men grænserne mellem højtid og hverdag flyder mere og mere. Snart får vi hele året rundt tudet ørerne fulde med drømme om og forventninger til, at vi skal få det bedre, at vi skal eje mere, nå store mål, blive ekstra lykkeli-ge og samtidig mærke balancen helt inde i sindet.

en god bekendt fortalte mig for nylig, at han havde været på besøg på et tysk julemarked. der var boder, der var mad i lange baner, der var sælgere, der var udstillinger, men ikke et sted fandt han en julekrybbe. ”Hvorfor har I ik-ke også en udstilling med jesusbarnet, Maria og josef”, spurgte han kækt.

”vi har ikke plads til det”, lød svaret.

juLeNS KOMMerCIeLLe ræs og opskruede ma-terielle forventninger har en kæmpe slagside. for hvad med alle dem, der ikke har råd? Og hvad med alt det, der ikke er blevet plads til på ønskesedlerne eller i butikkernes varekataloger?

på den første julenat for over 2000 år siden var der heller ikke plads. Herberget var fyldt med betalende gæster, der med rette kunne gø-re krav på en første klasses wellness-behandling. Maria og josef måtte blive ude i kulden, i mør-ket, i en stald med en foderkrybbe.

Men det var her, upåagtet, uprætentiøst og undseligt, at det vigtigste skete.

da verdens frelser blev født, stod han ikke på ønskelisten hos ret mange. I hvert fald ikke i den form eller indpakning, som så dagens lys i Betlehem.

alligevel kom han. Og Bibelens forklaring på det paradoks er, at gud ser på mennesker med andre øjne, end dem vi typisk ser på hinanden med. gud vælger os til, når vi vælger fra. gud opsøger det fortabte. gud lader ly-set skinne, hvor det er mørke. for gud handler det ikke om at få, men om at give.

MaNge MeNNeSKer sidder i julen tilbage med en sorg, en angst, en smer-te, en ensomhed eller en fattigdom, som virker ubærlig og uretfærdig. ju-lens offentlige sprog med dyre varer og reklamefotos af idealfamilier for-stærker fornemmelsen af at være udenfor. det er synd og skam.

Men det behøver ikke at være sådan. julens salmer, julens bibeltekster og kirkens gudstjenester viser en anden vej. gud har allerede valgt side og går med ind i sorgen og smerten sammen med mennesker, der er ude i kul-den.

”frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”, lyder det opmuntrende i juleevangeliet hos Lukas.

Så tænk på julen som en mulighed for at give i stedet for at få. tænk på andre i stedet for dig selv. vær selv med til at tænde lys bogstaveligt og bil-ledligt talt i en mørk tid.

for det vigtigste i julen har lige siden den første julenat været det, der ik-ke lige var plads til på ønskelisten. [email protected]

kLODEN RuNDt

”Da verdens frelser blev født, stod han ikke på ønske-listen hos ret mange. I hvert fald ikke i den form eller indpakning, som så dagens lys i Betle-hem”.

I efteråret samledes 1200 palæsti-nensiske kristne fra vestbredden, gaza og jerusalem til et økumenisk arrange-ment i ramallah. Otte store kirkeret-ninger var repræsenteret. en af hoved-talerne var pauline, enke efter rami ayyad, der var medarbejder i det palæ-stinensiske Bibelselskabs butik i gaza.

den 26-årige rami blev bortført for seks år siden, netop som han skulle til at lukke butikken. to dage efter blev han fundet myrdet med skud og kniv-stik. Hans højgravide hustru, pauline, sad tilbage med to små piger.

pauline har nu besluttet at fortsætte som frivillig i Bibelselskabet og hjælpe

En af de mange syriske familier på flugt, som Det Jordanske Bibelselskab giver nødhjælp.

I SepteMBer udsendte Bibelselskabet en særlig appel om hjælp til syri-ske flygtninge i jordan.

Mange givere og kirker reagerede straks med generøse donationer. Hjælpen betyder, at endnu flere sy-riske flygtninge (såvel kristne, mus-limer som ateister) vil kunne gå vinteren trygt i møde, fordi vi kan sende ekstra nødpakker med mo-dermælkserstatning, tæpper, var-me, madrasser og bibler.

uden hjælpen måtte det jordan-ske Bibelselskab ganske enkelt stop-pe sit arbejde. International chef, Synne garff, har løbende været i kontakt med en af de familier, der har mistet alt, hvad den ejer:

”da jeg besøgte familien i am-man, havde den ikke en krone til-bage. forældrene fortalte, at fami-lien ville søge asyl, hvis den ikke fik mad, for hvad skulle den ellers gø-re? Nu har vi sørget for, at familien får diverse fornødenheder, så den ikke skal bekymre sig om at over- leve. Indtil videre bliver familien i jordan. det er et af de møder, som har bevæget mig dybt. Sjældent har jeg mødt så overvældende taknem-melighed, som jeg straks vil give vi-dere. takket være generøse dono-rer har familien fået håb. det bety-der ufatteligt meget for de syriske flygtninge, at der er mennesker i danmark, som viser, at de kærer sig om dem.”

Tak fra syriske flygtninge

indien

Minoritet får Bibelen på sit eget sprog

Ramchandra Singh med Det Nye Testamente på malpaharia FOTO: Normisjon

KrIStNe i det nordvestlige Bahrain får nu lettere adgang til bibler og anden kristen lit-teratur, efter at et nyt center for Bibelen blev åbnet i kyst-byen al Budaiya. det nye cen-ter blev åbnet af bl.a. bibel-selskabet i golfen. Centeret skal betjene kristne fra alle lejre, og på en mængde for-skellige sprog. Mere end 40 procent af folket i Bahrain er migrantarbejdere og udgør den største del af landets kristne befolkning.

StatSMINI-StereN i tschad, jo-seph djim-rangar dadn-adji (t.h.), del-

tog i april i fejringen af den nye oversættelse af det Nye testamente til tchad-arabisk. ”I kan jo forestille jer, hvad jeg føler”, sagde statsmini-steren. ”I ved, at guds ord betyder meget for mig”. generalsekretær jérôme altana fra bibelselskabet (t.v.) håber, at det Nye testamente vil bidrage til at forene de 60 pro-cent af tchads 11 millioner menne-sker som taler tchad-arabisk. Han takkede også for den store penge-støtte, som betyder, at flere vil have råd til at købe oversættelsen.

BAHRAin

Nyt bibel-center

TcHAd

”Guds ord betyder meget for mig”

med det vigtige bibelarbejde, som rami var så optaget af. på Bibeldagen læste hun et kapitel højt om Maria og Martha. publikum rejste sig op og klappede vedholdende af respekt for pauline.

BiBeLLAndeT

Stående bifald til Rami Ayyads enke


Bibelen forener Kina

KinaVerdens 4. største land med verdens største befolkning.Landet har siden 1949 været delt i to: Folkerepublikken Kina med hovedstaden Beijing, og Republikken Kina (der omfatter øen Taiwan) med hovedstaden Taipei

Kina har mange sprog, men rigssproget er mandarin.

Yunnan-provinsenYunnan er den provins der har flest etniske minoriteter i Kina; ca. 1/3 af provinsens befolkning. 51 af Kinas 55 etniske minoriteter er repræsenteret i provinsen. 25 af dem overskrider populationer af 5.000. Disse etniske minoriteter lever sammen over store områder i regio-nen, mens nogle lever i de enkelte koncentrerede sam-fund i små områder. De etniske minoriteter er meget forskellige, og mange af dem har deres egne sprog og skrifter.

Miao-folketI Kina kaldes den etniske gruppe Miao; i andre lande som Vietnam, Laos og Burma kaldes gruppen Hmong, Der er ca. 12 millioner Miaoer i Kina.

Kilde: De Forenede Bibelselskaber

RUSLAND

MONGOLIET

KAZAKHSTAN

INDIEN

BURMA Hong Kong

TaipeiTAIWAN

Beijing

KunmingYUNNAN

Shanghai

Yangtse

K I N A

2000 kmDer bor næsten 1,4 milliarder mennesker i Kina. 91,5 procent af dem er Han-kinesere; resten er etniske minoriteter. gennem hi-

storien er minoriteterne blevet undertrykt og for-fulgt, men det er mange steder ved at ændre sig – pga. kristendommen.

antallet af kristne blandt minoritetsgrupperne i Kina er stor. Yang Sheng Ming er 25 år og fra Miao-landsbyen Ban guo i Yunnan-provinsen. Hans drøm er at blive præst og sprede kristendommens budskab, fordi han selv har oplevet, hvordan Bibe-len forener mennesker på tværs af etniske skel: ”vores landsby er en Miao-landsby, og de om-kringliggende landsbyer er beboede af Han-kinese-re. tidligere så Han-kineserne ned på Miao-kinese-re, men meget har forandret sig til det bedre. vi er blevet forenet over Bibelen, og nu mødes vi med Han-kineserne og beder og synger sammen. for nyligt blev fem Han-kinesere kristne.”

Også præsten Wang Hai i trinity Church holder

på, at kristendommens gave rækker ud over Miao-folket. derfor har han i sin menighed startet en to-sproget tjeneste (på Miao og Han-sprog) så kristen-dommen kan nå ud til andre etniske grupper i samfundet. Nu kommer der også folk fra Han- og Yi-grupperne til hans søndagsgudstjenester. på blot syv år er denne kirke vokset til 500 medlem-mer, og 300 af dem er unge.

Bibelen giver undertrykte selvværdMen Bibelen forener ikke bare folk på tværs af et-niske skel. vicepræsidenten i Yunnans kristne råd, pastor jiang Zhulin fortæller, hvordan årtusinders undertrykkelse af Miao-folket har betydet, at de også har set ned på sig selv. ”Men nu oplever de en ny frihed i troen på Kristus”, forklarer han. ”guds ord har givet os selvrespekt og sat os fri. på samme måde skal vi bringe dette budskab om fri-hed og selvværd videre, og give den gave videre som vi selv har modtaget”.

Yang Sheng Ming drøm-mer om at blive præst. Han oplever at gamle fjender bliver til venner med kristendommen.

Pastor Jiang Zhulin er vicepræsident i Yunnans kristne råd.

Det kan være tungt at få Bibelen helt ud til læserne. Bibelen må ofte transporteres af snørklede stier til fods.

Nogle områder er så fattige, at det er højst usædvanligt at få en gave. Derfor skaber Bibelen ekstra glæde. Nogle kinesere lærer også at læse med Bibelen. De Forenede Bibelselskaber har et læsetræningsprogram for analfabeter.

Tidligere blev minoriteterne undertrykt i Kina. Det er under forandring

Den unge præst indrømmer gerne, at han er både stolt og lykkelig for sin motorcykel, som bringer ham i kontakt med mennesker i øde egne. De Forenede Bibelselskaber har givet 46 bibel-biler og 24 bibel-motorcykler til Kina, så bibler lettere kan deles ud

Wang Hai på vej ud for at give Bibelen videre. Der bor små 1,4 milliarder mennesker i Kina. 674 mio. bor i landsbyerne. 150 mio. mennesker i lands-byerne lever under fattigdomsgrænsen (dvs. under $1 om dagen). 53 mio. over 15 år er analfabeter. Kilde: De Forenede Bibelselskaber

Bibelens tekster diskuteres flittigt. Her fortæller Wang Hai for en lille menighed.

I regn og slud skal Bibelen ud. Det tærer på kræfterne at være bibeldistributør om vinteren i Yunnan-provinsen. Det er bidende koldt at side stille på den tohjulede i fem timer.

(G)udbringer på motorcykel

Kina

29-årige Wang Hai er præst og har star-tet en lille menighed langt ude på landet i Kina. Han er fra Yunnan-

provinsen, og han tilhører den etniske minori-tetsgruppe Miao. Han er en ud af de 24 personer fra Kina, der af de forenede Bibelselskaber har fået en motorcykel stillet til rådighed for at ud-bringe bibler. Motorcyklerne skal hjælpe fattige præster til at nå ud til fjerntliggende kirker og menigheder i det uvejsomme terræn, der er præget af bjergkæder.

før Wang Hai fik motorcyklen, tog det ham flere dage at vandre ud til de fjerntliggende me-nigheder. Nu tager hans rejser i gennemsnit 5 ti-mer mindre, og det betyder, at menighederne oftere får besøg, og at de i det hele taget har bedre adgang til både Bibler og til deres præst.

Barske levevilkårWang Hai voksede op i en kristen familie og be-sluttede som helt ung, at han ville dedikere hele sit liv til at tjene gud. Han har været den eneste prædikant i sin landsby i de sidste 12 år. Han prædiker blandt fattige, og deres barske levevil-kår er ikke fremmed for ham: ”efter jeg dimitte-rede fra Yunnan Bibel Seminarie i 2005, ledte jeg en gruppe på 200 kristne Miaoer. de fleste var meget fattige, og jeg fik ingen løn. Hvis hø-sten var dårlig, måtte vi ofte sulte”, fortæller Wang Hai.

”den første og vigtigste opgave for mig var derfor at løse problemet med sult og at hjælpe

kirken til at blive mere selvforsørgende”, siger Wang. derfor begyndte Wang at plante afgrøder og lægeurter og at dele denne viden med sine trosfæller og venner fra kirken. de håber, at de vil være i stand til at høste deres første parti i den nærmeste fremtid.

Stor glæde i små bjergbyer Wang kører ud på sin motorcykel mindst to-tre gange om ugen. ”der er steder, hvor der er nye troende, som ikke har bibler. Motorcyklen er blevet uundværlig, når jeg skal bringe bibler ud til dem,” fortæller han.

I februar 2012 tog Wang sin motorcykel og kørte i 8 timer gennem bjergene for at besøge de kristne og bringe dem guds Ord. Og selvom hans krop gjorde ondt efter den møjsommelige rejse, var hans humør højt: ”Når jeg besøger landsbyboerne kan jeg se meget træt ud fysisk, men jeg er lykkelig indeni. Mit hjerte er fyldt af glæde. det er en gave at kunne bringe bibler ud til alle troende, som brændende ønsker sig dem”.

Wang fortæller at det ikke er usædvanligt for ham at være hos landsbyboerne og snakke indtil klokken 2 eller 3 om natten. Måske fordi disse mennesker ikke ser deres præst så ofte. eller måske er det fordi, de værdsætter hinanden og fællesskabet i kristendommen. I hvert fald er Wang ikke i tvivl om en ting: ”jeg tror, at gud bruger mig og motorcyklen som et redskab for sin tjeneste”.



Shi Hua er 68 år og bor i landsbyen gong Cha, hvor indbyggerne taler minoritetssproget øst-lisu. ”I dag læser vi Bibelen på mandarin, men vi prædi-ker altid på øst-lisu,” for-tæller Shi Hua.

”det Nye testamente og en salmebog er det eneste vi har på vores eget sprog. takket været kirken og hjælp fra bibelselskaberne til bibeloversættelse er vores sprog blevet bevaret. I skolen lærer vi kinesisk, så det er i kir-ken, vi bruger øst-lisu. det er ikke noget problem for os at læse kinesisk, men med gud snakker vi på lisu,” un-derstreger han.

de to piger Xiao gui og jian Mei er begge 13 år og ele-ver på den lokale skole i landsbyen. de møder kl. 7.00 om morgenen og fortsætter til kl. 17.30. Herefter står den på lektielæsning indtil kl. 20.15.

I skolen er det kun tilladt at snakke lisu det første år, mens de lærer mandarin. derefter er det forbudt at bru-ge lisu i skolen. derfor taler de to piger flydende manda-rin, som er helt anderledes end lisu. Men når pigerne kommer i kirken møder de stadig deres modersmål gen-nem det Nye testamente, salmesang og prædiken.

Kina

Bibeloversættelse er ikke bare at oversætte Bibelen ord for ord. for ord eller begre-ber, der forekommer på det ene sprog,

findes ikke nødvendigvis på det andet”problemet med oversættelse af Bibelen til

minoritetssprog er, at mange af disse sprog har færre ord og tegn end det kinesiske hovedsprog Mandarin”, forklarer dr. Yu, der arbejder med Bibeloversættelse i Kina. Han giver romerbrevet kapitel 3, vers 28 som eksempel: ”for vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger”.

”Minoritetssproget miao har ikke noget ord eller tegn for ’retfærdiggøre’ eller ’at gøre ret-færdig’. derfor må vi omskrive eller finde en an-den løsning. det nærmeste vi har, er et tegn, der betyder ’en god person’. Oversættelsen kan da

blive: ’ved troen bliver du godtaget af gud’. Bi-belske begreber som retfærdiggørelse, nåde, synd og tilgivelse kan være meget svære at over-sætte nøjagtigt. Ofte må man bruge en hel sæt-ning for at forklare et vigtigt bibelsk begreb. Som for eksempel for ordet synd: ’du har gjort noget, du ikke skulle, og derfor må du bære en byrde.’ Ordet tilgivelse kan da oversættes: ’din byrde er taget fra dig’.”

Selvom bibeloversættelse kan være en udfor-dring, er det hele arbejdet værd. Zhang Quan Wei, der oversætter Bibelen til black yi, bruger sin egen bibeloversættelse, når han prædiker i sin hjemby og fortæller: ”den bedste belønning er at se, hvor glade beboerne i landsbyen bliver, når de hører guds ord på deres eget sprog: black yi.”

Bibeloversættelse styrker minoritets-sprogeneBibeloversættelse –

det umuliges kunst?

Doktor Yu har arbejdet med bibeloversættelse og - distribution i mange år. Her er en færdig bibelover-sættelse klar til afgang.

De to piger Xiao Gui og Jian Mei holder fast i deres modersmål takket være Bibelen.

De fem vindere af sidste quiz er: Anna Marie Pedersen Birthe Schultz Pedersen Britta Jensen Merete og Jens Nielsen Rebecca Jeyasekar

Svar➊ Lukasevangeliet (Luk 2)

➋ Jerusalem (Matt 2,1)

➌ Nazaret (Luk 2,39-40)

➍ Synagoger (Luk 4,16)

➎ Med fem brød og to fisk (Luk 9,10-17)

➏ Sin søster, Maria (Luk 10,38-42)

➐ Saulus, senere kendt som Paulus (ApG 9,1-9)

➑ Paulus (ApG 20,9)

➒Det Gamle Testamente➓ Ingen – det var Noa, som havde dyr med i arken (1 Mos 6,19)

Send ind og vindSend svaret til bibelquiz@bibel selskabet.dk og del-tag i konkurrencen om fem gavekort à 300 kr. til Bibelselskabets Bogcen-ter. præmien udtrækkes 10. februar 2013. vinderne får direkte be-sked, og navnene offentliggøres i Bibelsel-skabets nyhedsbrev.

Vindere

12 | BIBELEN OG VERDEN | september 2013 BIBELEN OG VERDEN | september 2013 | 13

¬Bibeltrykkeriet i Nanjing frem til 1980 var det forbudt at importere og sælge bibler til Kina. Nu ligger verdens største bibeltrykkeri i Nanjing. det hedder amity prin-ting Company. der er kun dette forlag, der har tilladelse til at udgive bibler i Kina. forlaget ar-bejder sammen med internationale bibelselska-ber og i 2012 udgav de deres bibel nr. 100 millio-ner – og 80 procent af de bibler er på kinesisk.

trykkeriet kan producere omkring 12 mio. bibler om året. det blev grundlagt i 1987 og har trykt bibler på mange sprog.

Bibelen kan nu distribueres eller sælges frit i de ca. 55.000 officielt registrerede menigheder i Kina. Bibler bliver distribueret gennem mere end 10.000 kirker

¬ Hverken Kina eller nogle af de andre asiati-ske lande bliver nævnt i Bibelen. det tætteste man kommer på, er nok de tre vise mænd fra Østerland.

¬ Religion: Kina er officielt ateistisk, men fem religioner har ret til at praktisere sin tro: bud-dhisme, daoisme, islam, protestantisk kristen-dom og katolsk kristendom

Officielt er ca. 2 procent kristne (tallet er sandsynligvis meget højere, man regner med op mod 80 mio. kristne)

¬ Oversættelsen af den første kinesiske Bibel blev foretaget af katolske missionærer med hjælp fra kinesiske assistenter. Oversættelsen blev påbegyndt i 1935, men det gamle testa-mente blev først udgivet i 1954. I 1968 blev Bib-len som et samlet værk udgivet for første gang.

¬ Der er tre officielle kristne organisationer i Kina, som enhver kristen over 18 må være en del af: China Christian Council, three-Self patriotic Movement og Chinese Catholic patriotic associa-tion. derudover findes der mange uregistrerede husmenigheder.

¬ Det mest anvendte udtryk for gud på kine-sisk er Shangdi (Kejser I det Høje). Katolikkerne bruger nogle gange ordet tianzhu (Himlens Her-re). Katolicisme bliver normalt kaldt tiánzhú jiào (Himlens Herre religion) og katolikker kal-des tianzhu jiaotu (følgere af Himlens Herre re-ligion). protestantisme bliver kaldt jídú jiào (Kristus religion) eller Xín jiào (Ny religion) og protestanter kaldes Xin jiaotu (følgere af den nye religion).

¬ Det første historiske tegn på kristendom i Kina, er en stele fra 700-tallet, som fortæller, at kristendommen nåede Kina i 635.

Vidste du at…

BIBELquIz

Bibelquizzen står på side 20

Giv Bibelen videre

Ros til skolebøger

FOLKESKOLEn to nye bøger til de yngste skoleklasser fra Bibelsel-

skabets forlag får ros i fag-bladet folkeskolen. under overskriften ”gud i børne-højde” anmeldes bøgerne ”Bibelen i boksen” og ”Bille-det i boksen”. Og vurderin-gen er positiv: ”Stoffet gøres levende, følelser genkendes, det essentielle og vitale for-stås”, skriver bladets anmel-der, Birgitte Maria Smidt, som konkluderer, at materia-let ”klart anbefales. det er fornøjelig og indsigtsfuld læsning”.

Biskop laver ny mini-bibel med dyr

BØRn de små suges ind i histori-erne i bi-skop tine Lindhardts

”Mini-Bibelen”. dyrene myldrer ind i Noas ark, pro-feten jonas får selskab af en fræk måge i hvalens mave, to egern sidder i det træ, som Zakæus kravler op i. Og selv-følgelig er der et opmærk-somt lille æselføl med i stal-den i Betlehem, hvor jesus bliver født.

Efterspurgt julekort GLÆDELiGT julen står for døren, og det er en god anledning til at sende en venlig hilsen til familie, venner og bekendte. Bibelselskabets julekort, som kan bestilles gratis af medlem-mer og givere, er i år blevet nærmest

revet væk. Kortet har et sødt krybbemotiv, og hele jule-evangeliet står på bagsiden. der er kun nogle hundrede kort tilbage, men ring gerne tlf. 33 12 78 35, så sender vi et antal.

Markus til folket EVanGELiUM Bibelen kan være en stor bog at komme i gang med. Men med en ny ud-givelse af Markusevangeliet i et handy for-mat gør Bibelselskabet det lettere at kom-me i gang. ”før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange”, siger jesus til peter i dette evangelium. Han slår også fast: ”Himmel og jord skal forgå, men

mine ord skal ikke forgå”. en times læsning kan give stof til eftertanke for livet. perfekt til uddeling.

Komplet tegneserie med Bibelen

ManGa Ka-pow!! Bi-belselska-bets tegneserie med Bibelen i japansk mangastil er færdig. der

er to bind med det Nye te-stamente og tre bind med det gamle testamentes be-retninger. Serien, der blev omtalt for nylig i dr’s pro-gram troldspejlet, fik også Kristeligt dagblads anmelder til tasterne: ”Skal man be-skrive serien i tre ord, må det første være larmende!!!! (med mindst fire udråbs-tegn), det andet hæsblæsen-de, og det tredje: velkom-men. for der findes ikke noget helt tilsvarende ... Her er en bibel, man kan stikke i hænderne på en 10-årig og forvente, at den bliver læst”, skrev Kim Schou i avisen.

Bagside (208x211 m

m)

Ryg (10

mm

)

Forside (208x211 mm

)

Om

bukning (Billeder og farver skal dæ

kke denne grå bund)12 m

m hele vejen rundt

Synlig bogomslag

Maria Baastrup Jørgensen &

Therese Baastrup

Illustration Kamilla Wichmann

B I L L E D E R I B O K S E N

Lige nu har du en billed·boks i hånden. Den er fuld af billeder, film og tegninger. Her kan du lære en masse om, hvad kristne tror på. Du kan læse om, hvad der

sker i kirken, og hvad der står i Bibelen. Og du kan også få noget at vide om andre religioner.

Luk selv op og se!

OM

SLAG_FIN

AL.indd 107/07/13 23.24

Tæl hjerter og vind

I bladet har vi strøet hjerter ud med mild

hånd. tæl dem og mail resultatet til bibelquiz@ bibelselskabet.dk Så deltager du i lodtræk-ningen om fem eksempla-rer af den nye bog HjæLp.

JULEGaVER købes på bibelselskabet.dk

ISBN 978-87-7523-733-3

3337325778879

BASERET PÅ DE GAMLE TEKSTER

Bringer de os livets ord … eller dødens?

Krige lægger lande øde …Konger handler ondt …

Jerusalems tempel ligger i ruiner, og folket bliver taget til fange …

”Vend om, vend om fra jeres onde veje – så skal I leve. Hvorfor vil I dø?” spørger profeterne. Men skønt profeterne fortæller om Messias,

bliver de afvist og slået ihjel!

Vil Messias nogensinde komme?

PROFETER

MANGA MESSENGERS_Cover for abroad

vil du være med til at sikre, at Bibelens le-vende ord gives videre til de næste gene-rationer i danmark og resten af verden?

Så betænk Bibelselskabets arbejde i dit testamente.

Kontakt os gerne uforpligtende på tele-fon 33 12 78 35 eller e-mail:bibelselskabet @bibelselskabet.dk.

vi giver gratis, uvildig advokatbistand i forbindelse med arv og testamente.

det danske Bibelselskab blev stiftet i 1814 og samarbejder med alle kristne kir-ker og organisationer om oversættelse, produktion og udbredelse af Bibelen. Hendes Majestæt dronning Margrethe II er Bibelselskabets protektor.

”Guds ord det er vort arvegods, det skal vort afkoms være” N.F.S. Grundtvig

FOTO: Christian Lindgren / Scanpix

julen er hjerternes fest. det siges og skrives overalt i denne måned. Men hvis hjertet er trist, kan festen føles lang. føles som de andres fest. Som en begivenhed man ikke

kan tage helhjertet del i, fordi sygdom, sorg, ensom-hed, angst, ulykkelig kærlighed, økonomiske bekym-ringer eller noget helt syvende formørker ens liv. Lan-ge skygger i decembers korte dage giver lyset svære kår. Måske endnu sværere end ellers, hvor dagligda-gens rutiner ikke fordrer samme livsglade festivitas. grundtvigs julesorg bliver det triste hjertes sjæl.

dén sjælesorg kender præsterne preben Kok og Bjarne Lenau Henriksen ud og ind. gennem årtier har de to viet deres liv til at hjælpe. Sommer som vinter, forår som efterår har mennesker tillidsfuldt rakt dem deres hjerte. Og præsterne har lyttet. Set. Mærket. pre-ben Kok som hospitalspræst ved vejle Sygehus og sog-nepræst i engum Sogn. Bjarne Lenau Henriksen som chef for Kirkens Korshær, sognepræst ved Hellig Kors Kirke samt Maria Kirke og i dag frivillig fængselspræst. Begge har de hjulpet med visdom og ord – som alle nu kan nyde godt af i samtalebogen ’Hjælp – når livet kommer bag på os.’

Om sorg lyder det således:BjarNe LeNau HeNrIKSeN: Sorg er en urkraft, der har sin egen skønhed. den kan være smuk. det har de færreste af os tænkt på. at sorg kan være stærk og smuk ligesom kærligheden.

preBeN KOK: Netop i den forbindelse er det vigtigt at se sammenhængen: Når sorgen er stor, er det fordi, der har været et særligt nært forhold mellem to men-nesker. Så skal man af med sorgen, skal man også sige farvel til nærheden – det er der jo ingen af os, der vil.

BjarNe LeNau HeNrIKSeN: Og sorgen ændrer sig også med årene. den forsvinder aldrig, men den får en skikkelse, som gør, at man kan leve med den – og leve videre med andre mennesker. Man kommer til rette med sorgen.

eva jØrgeNSeN: Kan I hjælpe folk i sorg, eller er det noget, man skal hjælpe sig selv med?

preBeN KOK: jeg tror, det meget ofte er en stor let-telse for mennesker, når de ser, at sorgen er en stor nærhed, der er blevet hjemløs. Ideen om at komme af med sorgen bliver så mindre påtrængende.

BjarNe LeNau HeNrIKSeN: Kærligheden har sim-pelthen fået nyt navn. Nu hedder den sorg.

præsterne kender også til menneskets længsel efter dén kærlighed, der aldrig har været. Herom lyder det i bogen:

preBeN KOK: Når jeg møder mennesker, der savner kærlighed i deres liv, fortæller jeg som regel, at jeg er vokset op i en tid, hvor man overhovedet ikke talte om kærlighed. dét med om kærlighed er vigtig eller ej, er først kommet ind i billedet gennem de seneste årtier. dér, hvor jeg var barn, gik man ikke rundt og tænkte på, om man var glad. Og tanken om, hvorvidt der fandtes kærlighed i ens liv eksisterede simpelthen ik-ke. derfor vil jeg stille spørgsmålstegn ved, hvor vigtig den tanke overhovedet er. Hvis børn har oplevet at væ-re elsket af deres forældre, så er det et mirakel! (…) til gengæld tror jeg, at gud elsker, og derfor synes jeg,

dét er vigtigere at se. ægte kærlighed skal være betin-gelsesløs. Og den findes i mine øjne ikke blandt men-nesker andet end i mirakuløse tilfælde. jeg tror, den betingelsesløse kærlighed er en religiøs størrelse.

eva jØrgeNSeN: Hvad vil I svare et menneske, der i den brede sammenhæng siger, ’jeg har aldrig oplevet kærlighed i mit liv’?

BjarNe LeNau HeNrIKSeN: jeg vil sige, ’det er jeg ked af at høre’. Og så kunne jeg spørge, ’hvad er det for en kærlighed, du ikke har oplevet?’. Så kunne det være, der kom en samtale, en refleksion i gang. Selv-følgelig kan det ske, at mennesket så bare siger, ’jeg kan godt huske en gang, jeg var 14 år – og hun var også forelsket i mig, men ellers har jeg ikke oplevet det’. Men det er jo ikke dét, det handler om. det handler om den kærlighed, hvor den anden vil gå ind fOr og ind fOraN én. Beskytte én. jeg tænker for eksempel på de mødre, der besøger deres drenge i fængslet – mødrene holder jo af dem, uanset hvor store bandit-ter, drengene er. Mødrene kan være skuffede og kede af det og vrede, men de holder af dem.

preBeN KOK: Hvis et menneske fortalte mig, at det ikke havde oplevet guds kærlighed, ville jeg også sige, ’fortæl mig hvad det er, du ikke har ople-vet’. Men brugen af ordet kærlighed er blevet fordre-jet, så vi gør kærlighed til en følelse. det er IKKe en følelse, men netop forhol-det til ens næste. Når det hedder ”elsk dine fjender”, er det ikke fordi, man skal stå dér og føle kærlighed til fjenden. det betyder, at

man skal behandle fjenden ordentligt. Og spørgsmålet om guds kærlighed er så ét af de

steder, hvor præsternes forskellighed i sind og teologi titter frem:

BjarNe LeNau HeNrIKSeN: (…) jeg kan være i tvivl om alt muligt mellem himmel og jord, men at gud el-sker mig – det har jeg aldrig været i tvivl om. aldrig.

preBeN KOK: det er da ligegyldigt…BjarNe LeNau HeNrIKSeN: Om gud elsker mig?!preBeN KOK: ja.BjarNe LeNau HeNrIKSeN: Nej.preBeN KOK: jamen, hvad kan du bruge det til?BjarNe LeNau HeNrIKSeN: det kan jeg da ’bruge’

til, at selv om jeg ved, jeg ikke er så god, som jeg gerne vil være – så klarer vorherre det jo nok!

preBeN KOK: Nå, okay. Og hvis du har lavet noget skidt en aften, så klarer Han det nok også for dig?

BjarNe LeNau HeNrIKSeN: det ved jeg ikke. Men Han er der.

preBeN KOK: jamen, der er den jo!Og dér er også hjælpen. vi behøver hverken være

verdensmestre eller lykkelige hele tiden for at have et godt liv. preben Kok og Bjarne Lenau Henriksen viser forskellige veje, hvor mindre kan gøre det. Lykkeligvis.

Hjælp Når livet

kommer bag på os

samtaler med

prebeN kok og bjarNe leNau HeNrikseN

eva jørgeNseN

Når livet kommer bag på os

Af Eva Jørgensen

”Men brugen af ordet kærlighed er blevet fordrejet, så vi gør kærlighed til en følelse. Det er IKKE en følelse, men netop forholdet til ens næste”.PREBEN KoK

BIBELEN OG VERDEN | december 2013 | 1514 | BIBELEN OG VERDEN | december 2013 frem til jul fås HjæLp til 249,95 kr. på www.bibelselskabet.dk

To garvede sjælesørgere taler sig ind på hinanden og de store krise-spørgsmål i ny samtalebog med Eva Jørgensen ved roret

”Samtalen bliver nærvæ-rende, når de to bringer deres erfaringer fra sjæle-sorg i spil, fra hospitalet og fra varmestuen og fængs-let. Dybest rammer samta-lerne, når de eksistentielle udgangsspørgsmål er mest i fokus”.

Birgitte Stoklund Larsen Kristeligt Dagblad


da erik a. Nielsen gik på gl. Hellerup gymnasium i slutningen af 1950erne, blev der hvert år holdt en juleind-samling, hvor overskuddet gik til fat-

tige københavnske familier. I dagene op til jul cyklede erik og hans kammerater rundt til de fattige kvarterer i København for at aflevere jule-gaver til de familier, der på forhånd havde bedt om at få besøg. Han husker især en brandfarlig ejendom i adelgade med udvendige trætrapper og familier med op til fem børn, der boede i ét rum, hvor snore med vasketøj hang som jule-guirlander fra loftet.

”det var en virkelig juleglæde for de familier, at vi kom. det betød jo, at de nu kunne lave no-get, der lignede en slags juleaften. vi kom med gaver og godter, og der var også lidt penge til at gøre indkøb for”, siger 72-årige erik a. Nielsen, der husker, at hændelsen dengang også efterlod ham selv med en følelse af glæde og menings-fuldhed.

erik a. Nielsen tager imod i hjemmet på Strindbergsvej i valby. en gammel hyggelig villa, der i 40 år har udgjort rammen om hans liv og adskillige juleaftner sammen med hans hustru, præst og politiker Margrete auken, og parrets tre børn, Kirsten, Sune og Ida. Børnene er i dag gift, så familien nu også omfatter syv børne-børn. desuden har der næsten altid været invi-teret en gæst, der ikke selv har familie.

”I gamle dage var der altid masser af folk på gårdene juleaften. det er festligt at være man-ge”, siger han.

juleaften indledes med at gå i kirke, gerne i frederiksberg Kirke, hvor Margrete auken er præst på deltid, fordi hun samtidig er eu-parla-mentariker. der er sjældent en jul uden højmes-se i vor frue Kirke julemorgen, og det er også fast tradition, at den sangglade familie mødes i adventssøndagene og synger julen ind.

Den rette åndI alle årene har familien prøvet at holde fokus på det væsentlige i julen: at det handler om at give og tage imod i den rette ånd. den kommercielle jul med overflod af gaver og mad har man prø-vet at holde fra dørene. da Sune auken var teen-ager, havde far og søn et lille ritual, når de første julekataloger dumpede ind ad brevsprækken al-lerede i november måned.

”vi så på hinanden, og så udbrød vi: ”Kom broder, lad os brække os!”. der er jo ikke noget i vejen med gaver, men man skal bare passe på, at det ikke tager fokus fra det væsentlige, uden at det naturligvis skal udvikle sig til ren livsforsa-gelse”, siger erik a. Nielsen, der understreger at

børnebørnene skam får, hvad de ønsker sig til jul.

”Når man bliver ældre, bliver man lidt af en iagttager til livet. jeg kender ingen større glæde end at betragte børnebørnene og deres reakti-on, når de åbner deres julegaver. julen er for mig først og fremmest børnenes fest. jeg husker stadig, hvordan jeg som 13-14-årig sagde til min mor: ”Hvorfor er jeg ikke i julestemning, sådan som jeg var tidligere?” det er svært at forklare, hvorfor det hører op. Men jeg kan bekræfte, at det kommer i en ny form, når man bliver ældre. Måske bliver man med alderen mere opmærk-som på, at glæden i høj grad har at gøre med fællesskab.

under alle omstændigheder er det svært at holde fast i juleglæden, hvis vi overgiver os til den kommercielle jul. Man skal på en måde ha-ve mødt fattigdom eller modgang i sit liv, for at forstå, hvad egentlig juleglæde er”, siger han.

Julesorgjulen er de store følelsers fest. det begyndte med Bibelens beretning om jesus’ fødsel og eng-len, der forkynder en stor glæde, som skal være for hele folket. Senere har store danske salme-digtere som Kingo, Brorson og grundtvig, som erik a. Nielsen har brugt en stor del af sit liv på at beskæftige sig med, digtet om julen.

Hver juleaften strømmer danskerne til kirke for at synge om den glædelige begivenhed jule-nat. Men også for at synge med grundtvig ”vor fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen sluk-kes!”

grundtvig skrev ”velkommen igen, guds eng-le små” julenat 1825, og julesorg er siden blevet et begreb. grundtvig have mange personlige sorger. Han led af det, vi i dag ville kalde en ma-niodepressiv psykose, der kom til udbrud flere gange i hans liv, og han var oppe imod stor mod-stand i sin samtid og underkastet censur.

alligevel mener erik a. Nielsen ikke, at ju-lesorgen i salmen så meget er møntet på grundtvigs personlige liv.

”Man skal passe på med at isolere ordet ju-lesorg for meget. I dag er vi optaget af at tage udgangspunkt i, hvordan vi føler og har det. Så-dan var det ikke i udpræget grad for 200 år si-den, da salmen blev skrevet. dengang var der i øvrigt heller ikke noget, der hed julegaver til børnene, og den hele livsindstilling var i højere grad præget af elementær nøjsomhed.”

Kirkeåret”grundtvig var sig meget bevidst, at julen er be-gyndelsen på jesus’ lidelseshistorie: jesus fødes

julenat, og dermed bliver julen også sorgens be-gyndelse, fordi vi ved, at jesus dør på korset langfredag.

Samtidig var grundtvig naturlyriker og for-bandt i sine salmer julen med vintersolhverv. ju-len blev jo oprindeligt fejret i Norden som en hedensk fest, der markerede overgangen fra mørke til lys, og det natursyn indflettede grundtvig i sine salmer. dette er nyt. I Brorsons julesalmer optræder ikke et eneste snefnug.

jeg tror, at grundtvig først og fremmest tænk-te teologisk og i kirkeårets gang og ikke så meget på sin egen personlige livshistorie, da han skrev om julesorg”, siger erik a. Nielsen, der dog sam-tidig understreger, at menneskelige følelser i høj grad har plads i julen.

Sorrig og glædejulen er den højtid, hvor skilsmissen eller tabet af en elsket slægtning kan være tungest at bære.

fordi der er en forventning om, at alle er glade, er det dobbelt svært at sidde i sofahjørnet med sorg i sinde.

erik a. Nielsen husker i den sammenhæng særligt julen 1967. Han og Margrete auken skulle have holdt bryllup, men det blev udskudt, da hans svigermor, dr.med. Kirsten auken, blev syg med kræft og døde kort tid efter jul som kun 54-årig.

”da var der julesorg i det auken’ske hjem. Men selv der midt i sorgen blev der sunget jule-salmer som i protest. døden skulle ikke have det sidste ord”, siger erik a. Nielsen, der blev gift med Margrete auken det følgende forår.

”da vi skulle vælge bryllupssalmer, valgte vi selvfølgelig Kingos ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”. det er et vilkår i vores liv, at glæde og sorg følges ad, og det føler vi måske stærkest, når det er jul”.

Erik A. Nielsen, tidligere litteraturprofessor, forfatter og foredragsholder, dr.phil. Har skrevet en række bøger, herunder ”Den skjulte gudstjeneste”, ”Kristendommens retorik”, ”Thomas Kingo – barok, enevælde, kristendom” og senest i 2013 ”Brorson – pietisme, meditation, erotik”.

Lad os glæde os til julJuleevangeliet og julens sal-mer viser hen til den ægte juleglæde. Men sorgen mærkes også stærkest, når det er jul, siger litteratur-professor og forfatter Erik A. Nielsen

Af Anna-Lise Bjerager

”Det er et vilkår i vores liv, at glæde og sorg følges ad, og det føler vi måske stærkest, når det er jul”.


København blev bombet sønder og sam-men af englænderne i 1807. danmark gik fallit i 1813. Og året efter mistede vi for

altid Norge. Så der var egentlig ikke meget at råbe hurra

for set med danske øjne for 200 år siden i 1814. Ikke desto mindre bliver 1814 et vendepunkt.

det er her de første love for det, vi i dag kalder folkeskolen, bliver til. datidens centralmagt vid-ste, at almuen måtte dannes og skoles, så det, der trods alt var tilbage af riget at bygge på, kun-ne styrkes.

Slukøret kom danmark ved freden i Kiel ud af Napoleonskrigene i 1814. Økonomien var på lav-punktet. Men det åndelige og det kulturelle liv blomstrede. Med danske malere i særklasse og med unge digtere og tænkere, som i de følgende år kom til at skrive sig helt ind i hjertet af dan-markshistorien fra H.C. andersen over Søren Ki-erkegaard til N.f.S. grundtvig.

guldalderen kalder vi stadig den periode, som begyndte i 1814.

Og som noget ganske tankevækkende og be-mærkelsesværdigt er det netop i 1814, at også det danske Bibelselskab bliver stiftet.

Nu er det tid til... Med skotten ebenezer Henderson som primus motor lykkedes det en kreds af indflydelsesrige borgere og gejstlige i København den 22. maj 1814 at stable en organisation og en bestyrelse på benene, der kunne stå i spidsen for det nye selskab. fra biskop friederich Münter, som holdt festtalen, lød programerklæringen efter britisk forbillede: ”Nu er det tid at udbrede kendskabet til den hellige skrift”.

Initiativtagerne enedes dog samtidig om, at de ville anmode majestæten om tilladelse og be-

skyttelse, inden de for alvor gik ud til offentlig-heden med deres nye sag. I brevet til kong fre-derik vI argumenterede de blandt andet for, at Bibelselskabet ville fremme brugen af Bibelen blandt menigmand og dermed også styrke rigets sammenhold.

Svaret fra regenten var klar den 23. juni 1814: ”Med særdeles velbehag erfarer vi, at biskoppen over Sjællands Stift, doktor i teologi, biskop Münter med flere, beflitter sig på at oprette i vort rige danmark et Bibelselskab ... vi ville der-for herved tilsige benævnte selskab ... vor aller-højeste beskyttelse”.

Styrtende vigtigfra 1814 til 2014 går dermed en lige linje.

for fra dengang til nu har Bibelselskabet i vir-keligheden haft det samme formål og anliggen-de. det handler om at åbne og udbrede Bibelen for almindelige mennesker. Også i dag står re-genten som protektor for dette virkefelt. Og før som nu er det toneangivende gejstlige og enga-gerede samfundsborgere, der i Bibelselskabets bestyrelse og repræsentantskab lægger rammer-ne for dette arbejde.

pointen er, at Bibelen er styrtende vigtig, ikke kun som et kirkeligt og et religiøst dokument, men også som et nationalt klenodie, som et sprogligt skatkammer og som et litterært sym-bol på sammenhængskraften i dansk kultur og åndsliv.

Kirke og folk hænger sammen via Bibelen. troens indre liv og samfundets indretning hen-ter inspiration herfra på utallige, sindrige og uforudsigelige måder. Sæt ikke dit lys under en skæppe. der er intet nyt under solen. værn om enken, den fremmede og den faderløse. vend nu den anden kind til. fadervor, du som er i

Nu skal Bibelen fejres

himlene, siger vi. Og det kommer alt sammen fra den samme bog, verdens og danmarks mest læste, Bibelen.

I den danske guldalder var det ikke kun lysets engel, der gik med glans, mens børnene længtes efter at lege med guldterninger. takket være det danske Bibelselskab nåede tusinder af gyldne pointer fra de bibelske skrifter fra 1814 og frem også ud til almuen, til skolebørnene, til konfir-manderne, til brudeparrene, til bønder, til bybo-ere og til alskens andre mennesker. til opbyg-gelse. til inspiration. til samtale om den tro, og det håb og den kærlighed, som er stærkere end døden.

Jubilæum for alleNår Bibelselskabet i 2014 fylder 200 år, sker det derfor også med udstrakte arme og med brede invitationer til at deltage. for det er i grunden slet ikke Bibelselskabet, vi fejrer. det er Bibelen på dansk og Bibelens betydning i rigets historie i løbet af de sidste 200 år, der er på spil.

den historie kan ingen tage patent på. det er et fælles anliggende, en kirkesag, en skolesag, en folkesag, et kulturelt spørgsmål.

Bibelen har påvirket tusinder af menneskers liv. Og gør det stadig. Nu er chancen der i 2014 for at markere det, lokalt såvel som nationalt. Og derfor opfordres alle til at benytte anlednin-gen til, hvor de nu end befinder sig at skabe akti-viteter, tiltag, møder, høringer, events, som i 2014 sætter Bibelen på dagsordenen.

det er muligt, at vi oplever økonomisk dårlige tider i disse år, men fortiden har lært os, at fi-nansielle kriser ikke behøver at være nogen hin-dring for, at åndslivet kan blomstre og gå gyldne tider i møde.

Den 22. maj næste år er det 200 år siden, Bi-belselskabet blev stiftet i den gryende guldalders København. Du kan være med til at fejre Bibelen på dansk

Sådan kan du være med Alle kan være med til at fejre Bibelen på dansk i 2014. Bibelselskabets ti stiftsudvalg har brug for frivillige til mange opgaver. Find idéer til arrangementer og til-tag i dit nærområde, gå på opdagel-se i den interaktive tidslinje eller meld dig til en af opgaverne på www.bibelselskabet.dk/200

Bibelselskabet i Danmark blev stiftet den 22. maj 1814. Formålet var at udbrede de bibelske skrifter til almindelige mennesker i tæt samarbejde med landets førende eksperter. Sådan er det stadig.

Frederik VI gav den 23. juni 1814 Bibelselskabet sin beskyttelse. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har siden 1980 være Bibelselskabets protektor.

Af Morten Thomsen

Højsgaard

Sagt om Bibelen ”Jeg synes, det er flovt, hvis man dør, uden at man har læst Bibelen.”

lisbeth dahl skuespiller, i politiken

”Jo ældre jeg bliver, jo vigtigere bliver Bibelen for mig.”

ellen hillingsø, skuespiller i kristeligt dagblad

200 års kirke- og Danmarkshistorie

Det sker også i 2014 ¬ Jubilæumsudgaver af Bibelen udkommer¬ Bibelmagasin i stil med Ud & Se udgives, hvor kendte fortæller om deres forhold til Bibelen

¬ Populære musikere skriver nye sange om 12 kendte bibeltekster ¬ Festgudstjenester i flere domkirker¬ Jubilæumsfejring og uddeling af Bibelselskabspris den 22. maj på Nationalmuseet i København

¬ Ny bibelsalme offentliggøres ¬ Seminarer i flere dele af landet om for eksempel ”Helligskrifter”, ”Det levende ord”, ”Bibelen for profes- sionelle”, ”Bibelen - fortælling og forundring”¬ Første oversættelse til nudansk af dele af Det Gamle Testamente udkommer

¬ Stor jubilæumsindsamling for bibler til indsatte i danske og udenlandske fængsler

FOTO: Claus BjørnFOTO: Bax Lindhardt/Scanpix FOTO: Casper Tybjerg

Den svære Bibelquiz

➊Hvor mange mennesker var med i Noas ark?

➋Hvad skriver profeten esajas, der skal ske med sværdene i de sidste dage?

➌Hvilket skrift er længst i det Nye testamente?

➍Med hvilken lignelse afslutter jesus sin Bjergprædiken (Matt 5-7)?

a) Landmanden, der såede korn på sin mark? b) arbejderne i vingården? c) Om en klog og en tåbe, der henholdsvis byggede hus på klippe- grund og på sand?

➎Hvem oplevede et møde mellem Moses, elias og jesus?

➏Hvad betyder tilnavnet ”Kristus”?

➐”Hvem af jer kan lægge en dag til at sit liv ved at bekymre sig?”, spurgte jesus. Med hvilke dyr illustrerede han sin pointe? får, fugle eller løver?

➑Hvilke af disse personer har ikke udført mirakler, som er nævnt i det Nye testamente: paulus, peter, johannes eller jesus?

➒døde jesus langfredag kl. 15.00, langfredag kl. 18.00 eller påskedag kl. 12.00?

➓Hvilket af paulus’ breve regnes for at være et privat brev?

Hvor godt kender du Bibelen?

BIBELquIz

Li Shun Xlang er 34 år og mor til to sønner. Hun vandrede ad små stier på bjergskråningen for at få sit eget eksemplar af Bibelen. En an-den kvinde kørte syv timer med bus, fordi hendes søster havde sendt en sms om, at der var gratis uddeling af bibler.

VIl Du sKIftE Maos lIllE RøDE uD MED BIBElEn?

Én bibel koster ikke meget. Hvor mange bibler kan du Hjælpe med?så nemt kan du støtte giro: 9 00 04 88 Hjemmeside: www.bibelselskabet.dk bank: 3001 - 9 00 04 88, mærket ”bibler til Kina”.

Overskydende midler går til oversættelsesprojekter i Kina og hvor behovet er størst.Skattefradrag: Du får automatisk skattefradrag for dine bidrag til Bibelselskabet – men kun hvis vi kender dit CPR-nummer. Det maksimale fradrag for 2013 er 14.500 kr.

Li Shun Xlang. FOTO: Dag Smemo

papir til 15 bibler = 150 krpapir til 40 bibler = 400 krpapir til 80 bibler = 800 kr

Send ind og vind: Se side 12

B&V December 2013

Documents

Transcript of B&V December 2013