BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 9 · November 2014

Regnvand – er pludselig blevet en kæmpe udfordring,

og hul i vejen har fået en ny betydning som her ved Sindal.

Foto: Hans Ravn.Side 14-28

NR. 9 · November 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03Mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03Mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længelager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli.

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2014 er 24. november 2014.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Det rette fokus på klimaberedskabet – tak . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne: Viborg: Konstituering på tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Viborg: Ny chef bør være faguddannet brandmand . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Roskilde: Carsten Iversen skifter Branche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Succesuddannelse for indsatsledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

Forebyggelseskonference 2015: Nudging, et kærligt puf Af Marcello Francati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Noter om sammenlægninger: Kun § 60 gælder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Ikke krav om ny RBD inden sammenlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Tilbage til brandvæsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Ansatte må tåle nyt arbejdssted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Statsforvaltningen skal godkende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Klimaberedskab: Vi får mere vand i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 København. Hvor skal vandet hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 København. Tidsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 København. Her blev indsatsen koordineret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 København. Brandvæsnet skal kommunikere bedre . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Frederikshavn: Vandet angreb fra uventet side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Frederikshavn: Timeforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Frederikshavn: Varsel om regn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Hjørring: Det begyndte med en oversvømmet kælder . . . . . . . . . . . . . . side 16 Hjørring: Klimatilpasningsplan holdt ikke vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Hjørring: Kommunikation i vandkanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Tønder: Regnvandet fulgte klimaplanen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Nordisk uge: Nordisk udveksling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 14.000 ha skov brændt på 5 dage Af Allan Riisberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 2.500 evakueret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Svensk statistik med videndeling om indsatser Af Kirsten Dyrvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Større brandsikkerhed kræver lovændring Af Kirsten Dyrvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Folk foretrækker lille og hurtig udrykning Af Allan Riisberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Skadestedskonference – en god inspiration Af Michael Djervad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Fakta fra Sverige, Norge og Finland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Personredning. Hvad vil du gøre Af Michael Djervad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Katastrofer kommer sjældent fra naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30

Fyrværkeri: 10 år efter Seest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Voldsom eksplosion i fyrværkerivirksomhed Af Frank Huess Hedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Erfaringer frem for ansvar Af Frank Huess Hedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

3

LEDERNovember 2014 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Det rette fokus på klimaberedskabet – takPumper er en billig del af paratheden

D er er stor opmærksomhed på

klimaberedskabet for tiden – og

med rette. Alle analyser peger

i retning af mere ekstremt vejr, hvor-

for man bliver nødt til at anlægge en

helhedsorienteret løsningstilgang, hvis

samfundet skal opbygge den nødven-

dige modstandskraft mod denne trussel.

Danmark har også i år fået en for-

smag på, hvad som vi må forvente mere

af i fremtiden. Håndtering af klima-

relaterede hændelser vil ikke være en

ekstraordinær hændelse, men noget

som beredskabet må forventes at skulle

håndtere jævnligt.

I kølvandet af disse års hændelser har

der været skabt en debat om klimabe-

redskabet, der har handlet meget om

pumper, pumpekapacitet og hvem som

skulle betjene disse pumper.

SE PÅ HELHEDENSet med beredskabsfaglige øjne har en

sådan debat ikke det rigtige fokus, hvis

ønsket er at adressere, hvorledes vi

i Danmark fremadrettet skal kunne

håndtere klimarelaterede hændelser.

Faktisk har denne ensidige debat fået

nogen til at tro, at det er afgørende for

vores samfunds parathed overfor de

kommende udfordringer med det vold-

somme vejr, at der kan transporteres

pumpekapaciteter rundt i landet.

Spørgsmålet om, hvorledes udfordrin-

gerne skal håndteres, er for vigtige til at

blive simplificeret til en ensidig debat om

pumpekapacitet.

Spørgsmålet er jo heller ikke om

pumpeopgaverne skal løses i fremtiden,

men nærmere om disse opgaver ikke

burde være en del af den kommunale

helhedsbetragtning, der skal være på

området med afsæt i nye, innovative og

fagligt velfunderede løsninger. Pumper-

ne er trods alt den mindste del af det,

når pumper med en kapacitet på fx ca.

18.000 l/min kan anskaffes for under en

halv million kroner.

INSPIRATION TIL KLIMAPLANERSamfundets parathed overfor klima-

udfordringerne starter og slutter

i kommunerne, der er forpligtet til at

udarbejde klimatilpasningsplaner. Kom-

munerne fokuserer på den samlede

indsats overfor ekstremt vejr – både

den forebyggende og afhjælpende ind-

sats og ikke kun med ensidig fokus på

pumpemateriel.

Der skal anlægges et helhedssyn, hvor

der skabes en kobling mellem klima-

tilpasningsplanen, spildevandsplanen,

kommunernes samlede beredskabsplan

og ikke mindst den risikobaserede di-

mensionering af beredskabet. Der er her

god inspiration at hente i KLs pjece om

den klimaberedte kommune, hvor vejen

hertil anvises.

OPGAVE FOR SPECIALISTERDer skal ikke overraskende udarbej-

des en beredskabsplan/indsatsplan

for håndtering af oversvømmelser.

Det er ikke nogen enkel opgave, men

der kan dermed skabes grundlag for

en vellykket indsats, når oversvømmel-

serne sker.

Det er kompliceret at få analyseret

og fastlagt, hvor vandet kommer fra og

ikke mindst, hvor det kan pumpes hen

– og hvilke opgaver, der skal prioriteres.

Dette fordrer en løsning i et tæt samar-

bejde mellem kommunens ledere, faglige

specialister fra de tekniske forvaltninger

og fra forsyningsselskaberne.

FOKUS PÅ ROBUSTHEDVed oversvømmelser er den mest enkle

del af opgaven alt andet lige ofte at få

pumpet vandet fra A til B. Dette kræver

heller ikke en særlig uddannelse.

Derfor er det allerede nu en spæn-

dende og vigtig opgave for de kommu-

nale beredskaber – og ikke mindst for

de kommende 20 beredskabsenheder

– at indgå og bidrage proaktivt i de

tværkommunale samarbejder på om-

rådet og dermed medvirke til, at kom-

munernes samlede beredskab er

robust og resilient til at kunne modstå

ekstremt vejr.

Faktisk har denne ensidige debat fået nogen til at tro, at det er afgørende for vores samfunds parathed overfor de kommende udfordringer med det voldsomme vejr, at der kan transporteres pumpekapaciteter rundt i landet

NAV N E BRANDVÆSEN · November 2014

4

Konstituering på tidMidlertidig chef i Viborg, indtil ansættelse af chef for et samordnet beredskabAf Erik Weinreich

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for

BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,

og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring

efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv

de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny

arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under

fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

K-Series Q4 Promo 185x130_DK.indd 1 05/11/14 12:08

P r. 1. november er brandinspektør Vagn Erik Jensen

i Viborg konstitueret som brandchef efter Henning

Holm Johansen. Konstitueringen er tidsbegrænset

frem til ansættelsen af en chef for det kommende, fælles-

kommunale beredskab, der planlægges for Viborg og

Silkeborg kommuner. Denne stilling forventes opslået medio

2015.

Vagn Erik Jensen har været leder af Viborgs døgnbemandede

vagtcentral og har stået for brandvæsnets administration

inklusiv budgetter og regnskab. Samtidig har han været brand-

inspektør og indsatsleder i 14 år, efter at han begyndte som

deltidsbrandmand i 1987.

NAVNENovember 2014 · BRANDVÆSEN

5

- Jeg har kørt som indsatsleder lige til

det sidste. Det er den eneste måde, jeg

har kunnet følge, hvad der skete i brand-

væsnet, og uanset alle de andre opgaver,

så er brandvæsnets primære opgave at

slukke brande og redde liv og værdier.

- Jeg har været brandmand i 36 år,

og jeg vil helt sikkert mene, at den nye

chef også bør være faguddannet

brandmand og have en fornemmelse

af, hvad man gør på et skadested. Selv-

følgelig kombineret med en økonomisk

baggrund.

Henning Holm Johansen har først

i 18 år været brandinspektør og CF-leder

i Nordborg og dermed også chef for

det frivillige brandværn. Derefter er det

blevet til næsten lige så lang tid som

beredskabschef og brandchef i Viborg,

hvor den overordnede hovedopgave

har været kommunesammenlægningen,

hvor Viborg blev landets arealmæssigt

næststørste kommune. Her skulle seks

selvstændige kommuners beredskaber

integreres og derefter dles til, hvad

brandvæsnet er i dag men en lang række

serviceopgaver.

- En tredjedel af de årlige udgifter på

24. mio. kr. til Viborg Brandvæsen tjener

organisationen selv ind ved service

af hjemmeplejebiler, omsorgsalarmer,

døgnbemandet vagtcentral og meget

andet. Det har været en del af en nød-

vendig udvikling for at få økonomien

til at hænge sammen, og hvis vi ikke

havde disse opgaver, skulle hele vel-

færdsområdet finde 5,5 mio. kr. et andet

sted, fortæller Henning Holm Johansen

og tilføjer:

- Det er virkelig gået op for de politi-

ske partier, at der er en enorm synergi-

effekt, når brandvæsnet udfører service-

opgaver for kommunen, og i de sidste

mange år har det at optimere og udnytte

ressourcer bedre været en større opgave

end at få brandvæsnet til at køre som et

brandvæsen.

- Sådan bliver det også fremover.

- Alligevel kommer brandvæsnets ker-

neopgave i første række.

FORMAND OG ÆRESMEDLEMDen anden store opgave for Henning

Holm Johansen har været det organisato-

riske, der begyndte, da han blev valgt ind

i Dansk Brandinspektørforenings besty-

relse som repræsentant for de frivillige

brandværn i Sønderjylland.

Da foreningen ca. fem år senere blev

lagt sammen med Foreningen af Civilfor-

svarsledere i Danmark til det nuværende

FKB, fortsatte han i den nye bestyrelse,

hvor han gennem en halv snes år nåede

at blive både sekretær, kasserer og

næstformand for i perioden 2000-2004

at slutte som formand.

Her var han bl.a. med til at starte det

europæiske brandchefsamarbejde FEU,

lige som han gjorde en stor indsats

i det nordiske brandchefsamarbejde. Det

sidste førte til tildeling af det finske for-

tjenstkors og fortjenstmedalje, samt den

svenske brandchefforenings fortjenst-

medalje, mens det danske bestyrelses-

og formandsarbejde blev belønnet med

æresmedlemsskab i FKB.

NY CHEF TIL SAMLET BEREDSKABNu har Henning Holm Johansen valgt

at give stafetten videre, så den nye

chef kan sætte sit præg på den kom-

mende sammenlægning, hvor Viborg

og Silkeborg er blevet enige om et

fælles beredskab. Tilsammen har de

to kommuner 184.000 indbyggere og

2.339 km2.

Det er stort nok til at give sammen-

lægningsfordele, og kommunerne er for-

holdsvis ens i måden at anskue tingene

på, men skulle andre kommuner have

lyst at være med, er de velkomne.

Under alle omstændigheder er borg-

mestrene i Silkeborg og Viborg enige om

at sætte gang i sammenlægningsproces-

sen og ansætte en ny chef til at forestå

dette arbejde.

18 år som brandchef i Viborg er ikke gået ubemærket hen, og Henning Holm Johansen blev behørigt hyldet for sin indsats, da han ved udgan-gen af oktober gik på pension. Foto: Folmer Frederiksen.

Henning Holm Johansen i Viborg vil lade sin efterfølger sætte præg på det samordnede beredskab

- En ny chef bør være faguddannet brandmandAf Erik Weinreich

I de sidste mange år har det at optimere og udnytte ressourcer bedre været en større opgave end at få brand-væsnet til at køre som et brandvæsen

19 år med Carsten Iversen som bered-

skabschef i Roskilde er ikke gået ube-

mærket hen. Carsten Iversen har aldrig

valgt den første løsning. Tværtimod har

hans varemærke været, at han ville gøre

tingene på en anden måde end den

traditionelle.

Tilbage i 1995 blev Carsten Iversen

ansat som beredskabschef i den gamle

Roskilde Kommune med den direkte

opgave at nedlægge den kommunale

beredskabsorganisation, så det opera-

tive beredskab kunne udliciteres

til Falck. Årsagen var manglende fag-

lighed og en meget dårlig økonomi

i beredskabet.

Roskilde Brandvæsen stod dengang

for ambulancetjeneste og kommunal

madudbringning. Organisationen

havde 40-50 fuldtidsansatte og 15

deltidsansatte brandmænd. Stik

mod den først udstukne opgave

udvidede Carsten Iversen, med byrådets

accept, brandvæsnet til en stor or-

ganisation med bl.a. busdrift, vagt-

korps og ambulancekørsel med i dag

276 ansatte.

De utraditionelle løsninger har til tider

bragt Carsten Iversen i modvind, men

på bundlinjen er han respekteret for

sine resultater og for at give sine med-

arbejdere frihed til selv at forsøge nye

løsninger.

NOGET HELT ANDETVed udgangen af november forlader

Carsten Iversen Roskilde Brandvæsen

for at blive chef for Aalborg Renovation,

der er en del af Aalborg Forsyning. En

typisk beslutning for ham at skifte til en

helt anden branche og med en typisk

begrundelse:

- Jeg har elsket den frihed og den tillid,

som Roskilde Byråd har givet mig.

- Men når beredskaberne nu skal læg-

ges sammen til store enheder, vil der

blive betydelig mindre handlefrihed, og

det vil tage lang tid at opbygge en tilsva-

rende tillid fra 6-8 byråd, som indgår

i den nye bestyrelse.

- Jeg har analyseret den kommen-

de direktørstilling, som jeg forventer,

den vil komme til at se ud. Min analyse

viser, at det er andre kompetencer end

mine, som kan give succes i den stilling,

så der må andre til at sikre en sammen-

lægning af beredskaberne, og så vil jeg

gerne prøve noget helt andet.

DET GÆLDER LEDELSECarsten Iversen, i dag 52 år, har valgt at

rejse hjem til Aalborg, hvor han oprinde-

lig kommer fra. Hans nye arbejdsplads

rummer alt fra renovationskørsel og

myndighedsområde til fyldpladser og

genbrugsstationer. Dertil et budget på

næsten 300 mio. kr. eller det dobbelte af

Roskilde Brandvæsens.

Rent fagligt kender han ikke meget til

renovation. Til gengæld er han vant til

at lede en stor organisation, og med sig

i bagagen har han stor erfaring og ad-

skillige ledelseskurser foruden en master

i ledelse.

NAV N E BRANDVÆSEN · November 2014

6

Roskildes utraditionelle beredskabschef får chefjob i Aalborg

Carsten Iversen skifter brancheAf Erik Weinreich

Carsten Iversen har aldrig været bange for at prøve noget nyt. Som ung var han i syv år ansat i sikker-

hedsafdelingen ved det viden-skabelige CERN-anlæg i Frankrig. Derefter lærer ved brandskolen i

Aarhus og brandinspektør i Korsør, inden han tog springet til Roskilde

Brandvæsen. Og nu er det tid at komme videre, siger han.

Det er andre kompeten-cer end mine, som kan give succes i den stil-ling, så der må andre til at sikre en sammenlæg-ning af beredskaberne

tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk

Opbygning af ny HSE, miljøvogn eller indsatsledervogn?

Husk at kontakte Hauberg Technique for tilbud.

14

58

7#

EKSTR

ÖM

Overgangsuddannelsen, der skal give alle

”gamle” indsatsledere samme kompe-

tencer som dem, der er uddannet siden

2009, er en ren succeshistorie. Tilbage-

meldingerne har været meget positive,

selv om overliggeren er så høj, at langt

fra alle kommer over i første forsøg. Det,

at 17-18 % ikke har bestået den afslut-

tende prøve, er et sundhedstegn for ud-

dannelsen. Det er en krævende uddan-

nelse, og ved andet forsøg er langt de

fleste kommet gennem nåleøjet.

De nye kompetencer gælder først og

fremmest ledelse af store, komplekse og

længerevarende indsatser. Her gælder

det om at bevare overblikket til at træffe

de rigtige beslutninger i den rigtige ræk-

kefølge.

Samtidig har uddannelsen fået et

vigtigt afsnit om samarbejde på et

skadested mellem indsatsleder red-

ningsberedskab (ISL-RB), indsatsleder

politi (ISL-Politi) og koordinerende læge

(KOOL). For politiet er der også tale om

en efteruddannelse, mens skadesteds-

uddannelsen for læger er helt ny.

Nu uddannes de i og skal også til

eksamen i samarbejde, dog ikke på

overgangsuddannelsen, hvor kursisterne

får modspil af instruktører fra sundheds-

beredskabet.

MANGE BOLDE I LUFTENUddannelsen består af en beredskabs-

faglig del på to uger og en tværfaglig

del – sammen med politi og læge – på en

uge. En stor del foregår som planspil ved

en stor modelby, hvor kursisterne bliver

stillet over for komplicerede scenarier,

hvor de bliver proppet med informatio-

ner, der skal træne dem i at have mange

bolde i luften og alligevel huske de

banale ting.

Det komplekse består i en kombination

af flere samtidige udfordringer, der kan

række fra bygningsbrand med kemikalier,

personredning og kompliceret slukning

med specialmateriel til opdeling af skade-

stedet, tilkald af ekstra styrker og sam-

arbejde med ambulancepersonale og KOOL.

Alt sammen foregår i et realistisk

tidsaspekt, hvor kursisterne også får

afprøvet deres evne til at tage de rigtige

beslutninger hurtigt.

UDDANNELSEN FORLÆNGETVed udgangen af 2014 vil 450 indsats-

ledere have gennemgået overgangsud-

dannelsen, fortæller Per Bach Jensen,

der er sektionschef i Beredskabsstyrel-

sens Center for Uddannelse. Egentlig

skulle uddannelsen have været stoppet

i år, men der mangler så mange kursister,

at den er forlænget og kører hele 2015

med. Til den tid vil der være gennemført

70 kurser med hver otte deltagere fra

redningsberedskabet og fire fra politiet.

Tallene omfatter også ca. 50 kursister

fra lufthavne og fra Grønland og Færø-

erne, der kan deltage, selv om de ikke er

omfattet af den danske beredskabslov,

samt ca. 90 kursister fra Beredskabs-

styrelsen.

1. DECEMBER ER SIDSTE CHANCESelv om uddannelsen er forlænget,

er der en skarp frist for tilmelding til

overgangsuddannelse: Indsatsledere,

der er uddannet før 2009, skal være

tilmeldt uddannelsen senest 1. decem-

ber i år.

Hvis de ikke har gennemført uddan-

nelsen eller er tilmeldt på denne dato,

må de ikke længere virke som indsats-

ledere fra den 1. januar 2015.

BAGGRUNDEN FOR UDDANNELSENDen nye indsatslederuddannelse blev

politisk besluttet med beredskabsaftalen

for 2007-2010. Det havde længe været et

ønske fra beredskabet, og uddannelsen

blev nu udvidet fra fire til syv uger.

Samtidig blev det obligatorisk, at alle

indsatsledere fra den gamle uddannelse

skulle på tre ugers efteruddannelse.

Uddannelsen er udviklet i et samarbej-

de mellem Beredskabsstyrelsen og FKB/

KL, og de første otte kursister gennem-

førte uddannelsen i maj 2009.

UDDANNELSE

7

November 2014 · BRANDVÆSEN

Fokus på rigtige beslutninger ved komplekse hændelser

Succesuddannelse for indsatsledereAf Erik Weinreich

FOREBYGGELSE

8

BRANDVÆSEN · November 2014

Et kærligt puf i den rigtige retningNudging på forebyggelseskonference 2015. Tilmelding er åbnetAf Marcello Francati, områdeleder forebyggelse, Københavns Brandvæsen

G ulerod eller pisk er ikke de

eneste måder til at få folk til at

ændre adfærd. Nudging får os

til at smide skrald i skraldepanden og får

mænd til at ramme pissoiret, men

vil det også kunne bruges til brandfore-

byggelse?

Man kan faktisk få folk til at ændre ad-

færd uden at hæve den moralske pege-

finger, og metoden bliver et af emnerne

på FKBs forebyggelseskonference 2015.

Metoden hedder nudging. Den tager

udgangspunkt i adfærdsforskning og

handler om at gøre det nemt for men-

nesker at gøre det, der er mest hen-

sigtsmæssigt, og som de i virkeligheden

gerne vil uden at fratage dem mulig-

heden for at træffe et frit valg.

DE ANDRE HAR EN RØGALARMVi handler i høj grad ud fra normer, og

hvad der er socialt accepteret. Det har

en amerikansk organisation brugt til at

få folk til at tage sikkerhedssele på.

Den fandt ud af, at flere, end mange

troede, brugte sele. Alene informationen

om, at de fleste bruger sikkerhedssele,

fik endnu flere til at gøre det.

Måske vi kunne bruge samme tilgang,

næste gang vi planlægger en røgalarm-

kampagne?

KONFERENCEFKB Faggruppe Forebyggelse holder

til foråret den 5.-6. marts en forebyg-

gelseskonference på Hotel Munkebjerg

i Vejle.

I lighed med konferencen i marts i år

vil der komme oplæg fra eksperter, og

man vil kunne deltage i flere workshops.

Blandt konferencens emner vil som

nævnt også være Nudging.

Programmet, der kan ses på FKBs

hjemmeside, indeholder også workshops

omkring brug af sociale medier i brand-

forebyggelsesøjemed. Dertil bliver der

en grundig gennemgang af nye regler

med særlig fokus på, hvad ændringerne

betyder for os.

NETWORKINGKonferencen i år havde ca. 90 deltagere,

der alle havde det til fælles, at de i deres

dagligdag arbejder med brandforebyg-

gelse. Der var således rig mulighed for

at erfaringsudveksle med kollegaer fra

hele landet.

Konkret har den seneste konference

udmøntet sig i flere eksempler på fælles

sagsbehandling, noget, der naturligvis

også vil være eksempler på ved den kom-

mende konference.

TilmeldingFKBs næste forebyggelses-konference holdes den 5.-6. marts 2015.

Se program og tilmelding på: www.fkbnet.dk

NudgingBegrebet nudge stammer fra bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness fra 2008, skrevet af adfærds-økonom Richard Thaler og jurist Cass Sunstein.

Et typisk eksempel på nudging er fluen i et pissoir:Når mænd tisser på et offentligt toilet, er der ofte en flue eller andet malet et bestemt sted på pissoirets kumme. Det får mænd til at sigte efter fluen, og mind-sker sandsynligheden for, at væggen eller gulvet bli-ver ramt.

Nudging kan også være gule ”fodspor”, der er klæbet på gulvet og viser vej til en skraldespand, eller størrelsen på en tallerken ved en buffet: Jo større tallerken, jo større por-tioner tager folk.

Nudging er som et kærligt puf med mors snabel for den lille elefant til at gå i den rigtige retning.

NOTER OM SAMMENLÆGNINGER

9

November 2014 · BRANDVÆSEN

Statsforvaltningen skal godkende aftaler

Tilbage til brandvæsen

Ansatte må tåle nyt arbejdssted

Ikke krav om ny RBD inden sammenlægning

Kun § 60 gælder

Fælleskommunale selskaber efter styrelseslo-vens § 60 skal godkendes i Statsforvaltningen, og hidtil er der kun godkendt fem sådanne sel-skaber i forhold til redningsberedskaber.

Kommunerne skal regne med en vis sagsbehand-lingstid, og selv om Statsforvaltningen vil prioritere netop de nye beredskabs-fællesskaber højt, be-der den om ansøgninger inden 1. november 2015.

Det kan give en smidigere sagsbehandling, hvis Statsforvaltningen forinden får mulighed for at forhåndsgodkende et udkast. Så kan kom-munerne nå at foretage eventuelle justeringer, og aftalen behøver kun at blive behandlet i kom-munalbestyrelsen en gang.

Hvad skal barnet hedde?

Et naturligt spørgsmål

for de nye, fælleskom-

munale redningsbe-redskaber, og de første

navne, der er meldt ud

har det til fælles, at de

går tilbage til brand-væsen i stedet for brand og redning el-ler redningsberedskab.

Eksempelvis:• Lolland Falster Brand-

væsen pr. 1.1.2014• Sydvestjysk Brand-

væsen pr. 1.1.2015• Nordsjællands Brand-

væsen pr. 1.1.2015• Trekantområdets

Brandvæsen pr. 1.1.2016

Ved sammenlægninger af redningsberedskaber gælder loven om virk-somhedsoverdragelser. Dvs. uændrede løn- og ansættelsesvilkår.

Sammenlægningerne vil for mange kunne be-tyde et nyt arbejdssted, og sådanne geografiske ændringer må med-arbejderne acceptere, mener KL.

KL mener også, at tjenestemænd må tåle arbejdsgiverskifte, selv om de ikke er omfattet af lov om virksomheds-overdragelse. Vigtigt er det, at tjenestemænd godt kan være ansat i et § 60 selskab.

De nye, fælleskommunale redningsberedskaber skal ikke nødvendigvis have udarbejdet en ny, risikobaseret dimensionering inden sammen-lægningen, således som beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen understregede på FKBs årsmøde.

Det er først, når der planlægges væsentlige ændringer i serviceniveauet, at dimensione-ringsplanen skal revideres, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

De fælleskommunale redningsberedskaber behøver således ikke at have nye planer helt færdige fra dag et. Men da sammenlægningerne bunder i krav om besparelser, vil service-ændrin- ger ikke kunne undgås, og herfra gælder kravet.

Den risikobaserede dimensionering skal først behandles i kommissionen. Herfra skal den til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, inden den som afslutning kan godkendes i de respektive kom-munalbestyrelser.

Fælleskommunale redningsberedskaber vil alene kunne organiseres som kommunale fællesskaber efter § 60 i Lov om kommunal styrelse.

Der er ikke lovmæssig hjemmel til andre organi-sationsformer eller samarbejder, konkluderer KL i et notat.

Autotec ApS | Tangmosevej 97 | 4600 Køge | Tlf: 56 16 19 20 | Web: www.autotec.dk

Ring for info

Kan leveres fra d. 01/11-2014

Nyhed!! Udrykningstrailer

KLIMABEREDSKAB

10

BRANDVÆSEN · November 2014

Hvor skal vandet hen?Og hvilken vej? Prioritering og samarbejde med lokale ressourcepersoner kommer i første række, når regnvandet skal fjernesAf Erik Weinreich

VI FÅRMERE VAND I FREMTIDENKlimaet skifter, og danskerne skal vænne sig til nye vejrforhold med flere kraftige storme, lange tørkeperioder og helt ekstreme nedbørsmængder over kort tid. Flere gange i år har himlen åbnet sine sluser med skybrud, som tidligere blev betegnet som 100-års regn.

På de følgende sider ser BRANDVÆSEN på den akutte håndtering af oversvøm-melser, på de første erfaringer og på, hvordan man fremover kan være bedre forberedt.

I de kommende år vil voldsomme vejrfor-andringer stille meget store krav til det operative beredskab og ikke mindst til den lokale krisestyring.

P umper er ikke nok, når vand fra

et skybrud skal pumpes væk.

Den største udfordring er at

finde et sted at pumpe vandet hen, og

det gælder såvel i en storby som Køben-

havn som i enhver anden by.

Den måske vigtigste spiller ved det

seneste skybrud over København var

derfor HOFOR, Hovedstadens Forsy-

ningsselskab, der har styr på kloakker,

kanaler og regnvandsbassiner.

HOFOR og kommunens Miljø- og

Teknikforvaltning var derfor de vigtigste

samarbejdspartnere for brandvæsnet for

at sikre en korrekt indsats.

Netop ved komplekse hændelser som

et skybrud er det en stor fordel, at

parterne kender hinanden og hinandens

kompetencer i forhold til byens struktur,

afløbssystemer og igangværende anlægs-

arbejder. Ellers kan det gå meget galt,

som der var risiko for ved Lyngbyvejen.

Her foregår et større anlægsarbejde,

hvor regnvandet gav risiko for jordskred

og samtidig helt skjulte en stor udgravning.

Desuden udgjorde en stor byggekran en

selvstændig sikkerhedsrisiko, hvis jorden

under den ikke længere kunne bære.

Allerede kl. 03.17 var Lyngbyvejen blevet

lukket i begge retninger, og trods alle gode

intentioner turde HOFOR først kl. 10.30

frigive kloakkerne, så der kunne pumpes

vand væk – og i begyndelsen kun på

nedsat styrke. Var man begyndt tidli-

gere, ville vandet have sprøjtet op andre

steder med omfattende skader til følge.

En slangeudlægning fra den oversvøm-

mede Lyngbyvej og helt ud til havnen var

heller ikke nogen god idé. Den ville have

påvirket trafikken på hele Østerbro og

generet yderligere en masse mennesker.

Med andre ord var det rettidig omhu

at vente med at pumpe, indtil kloakkerne

blev givet fri.

TIVOLIEn af de andre udfordringer kom kl. 06.34

fra Tivoli, hvor søen truede med at gå over

sine bredder og ødelægge væsentlige dele

af havens tekniske anlæg. Her skulle van-

det nødvendigvis fjernes, og heller ikke

her ville kloakkerne kunne klare presset.

Løsningen blev at pumpe vandet direk-

te ud i havnen. Alarm- og vagtcentralen

11

udarbejdede et kort med den vej, hvor

trafikken blev generet mindst muligt.

Af evalueringen fra skybruddet frem-

går det, at Beredskabsstyrelsen, der

havde fået opgaven med at udlægge

slanger og pumpe vandet, ændrede på

slangevejen, hvilket fik konsekvenser for

både trafikken og for politiets arbejde

med at afspærre relevante gader.

Læringen heraf er, at brandvæsnets

indsatsleder så vidt muligt bør blive på

skadestedet, så eventuelle ændringer af

slangevejen kan meldes tilbage til brand-

væsnets operative ledelse og KSN.

PRIORITERINGOgså fra Kastellet, Østerport Station,

Vestre Fængsel og flere andre steder

kom der anmodninger om akut hjælp

mod vandmasserne. Alle skulle hånd-

teres samtidig med, at brandvæsnet

bevidst holdt pumpeberedskab stand

by i tilfælde af, at der skulle komme

mere regn.

Dette pumpeberedskab var primært

tiltænkt sikring af samfundskritiske

objekter som fx Rigshospitalet og

togstyringscentralen, som begge akut

blev oversvømmede ved skybruddet

i 2011.

Beslutningen om ikke at indsætte

samtlige ressourcer var således velover-

vejet og strategisk og skal også ses

i lyset af, at man samtidig kunne konsta-

tere positiv effekt på de igangværende

pumpeopgaver.

Vandet fra Lyngbyvejen skulle væk, men hvornår? Målet var inden mandag morgen, og det nåede man. Forinden skulle HOFOR give grønt lys til at pumpe vandet i kloak-

kerne. Foto: Kenneth Meyer.

TidsskemaDen korte version af sky-bruddet over København følger i denne oversigt.

LØRDAG 30. AUGUST14.21 DMI varslede op mod 50

mm regn i København nat-ten til søndag.

SØNDAG 31. AUGUST03.10 Københavns Brandvæsen

kontaktede HOFOR 03.13 DMI varslede skybrud03.17 Lyngbyvejen lukket i

begge retninger03.30 Kastellet melder om risiko

for oversvømmelse04.15 Oversvømmelse ved

Arbejdermuseet03.47 Den Lokale Beredskabs-

stab (LBS) oprettes04.02 Beredskabsstyrelsen

i Næstved tilkaldt for as-sistance

05.21 Københavns Ejendomme og Teknik og Miljøforvalt-ningen (TMF) kontaktet

05.30 Oversvømmelse på Nørre-brogade

06.00 HOFOR meddeler, at alle kanaler, kloakker og regn-vandsbassiner er fyldte

06.20 Oversvømmelse ved Østerport Station

06.34 Tivolisøen truer med at gå over sine bredder

07.08 Oversvømmelse ved Ve-stre Fængsel

07.30 Den Administrative Stab (DAS), hvor kommunens forvaltninger er repræsen-teret, oprettet

10.30 HOFOR frigiver kloakker til at pumpe vand væk fra bl.a. Lyngbyvej

MANDAG 1. SEPTEMBER03.02 Beredskabsstyrelsen har

pakket sammen og kører fra Lyngbyvej.

KLIMABEREDSKABNovember 2014 · BRANDVÆSEN

T idligt søndag morgen den 31.

august væltede vandet ned over

København. Et enkelt sted blev

der på ét døgn målt 135 mm regn. Nu er

skybrud yderst vanskelige at forudsige, og

DMI varslet kom da også først kl. 03.13,

hvor skybruddet allerede var en realitet.

Tre minutter forinden havde Kø-

benhavns Brandvæsen tilmed nået at

kontakte HOFOR, Hovedstadens Forsy-

ningsselskab, for at være på forkant med

situationen, fremgår det af brandvæsnets

evaluering af indsatsen. HOFOR har bl.a.

det forkromede overblik ikke alene over

hele kloaknettet men også over, hvilke

kloakker, regnvandet kan pumpes ned i.

Det sidste i relation til, at man ved

skybruddet i 2011 pumpede for kraf-

tigt ned i visse kloakker, så vandet til

gengæld væltede op af andre – bl.a. i

ambassadekvarteret på Østerbro.

KRISESTYRING PÅ PLADSAltafgørende for en vellykket pumpe-

indsats var derfor et tæt samarbejde

mellem de københavnske forvaltninger,

inklusiv HOFOR og Vejdirektoratet. Dette

samarbejde foregik med udgangspunkt

i DAS, Den Administrative Stab, der blev

nedsat under ledelse af brandvæsnets

vagthavende stabschef.

Meget tidligt indkaldte politiet LBS,

den Lokale Beredskabsstab til over-

ordnet at koordinere andre former

for indsatser. Her deltog bl.a. Køben-

havns Brandvæsen og Beredskabs-

styrelsen med forbindelsesofficerer, der

løbende kunne give statusmeldinger

begge veje.

PUMPERNE MÅTTE VENTEBrandvæsnet var hurtigt klar med egne

pumper, og allerede kl. 04.02 blev også

Beredskabsstyrelsen i Næstved og

Hedehusene alarmeret til at møde op

med store pumper og holde standby.

Fyldte kloakker virkede imidlertid som

en flaskehals for den helt store indsats,

og førsteindsatsen bestod derfor i at

beskytte vitale områder.

VIGTIGT MED RESERVERPå Alarm- og Vagtcentralen hos Køben-

havns Brandvæsen begyndte de første af

over 1.000 skybruds-relaterede opkald

at komme ind. De skulle håndteres

samtidig med over 80 akutte hændelser,

herunder redning af en taxachauffør,

hvis bil blev oversvømmet.

Desuden var de vigtigt hele tiden at

have ledig kapacitet til de yderligere

alarmer, der måtte komme.

VELLYKKET KRISESTYRINGHele krisestyringen blev således aktive-

ret til et skybrud, der var mindre end

i 2011, og hvor den tekniske formåen var

væsentlig større.

Evalueringen af indsatsen konkluderer

da også en vellykket styring af indsatsen.

I sådanne situationer skal brandvæsnet

være bevidst om sin centrale rolle og også

fremover fastholde – og gerne udbygge

– det tætte samarbejde med andre ak-

tører, når indsatser skal prioriteres. Det

gælder både HOFOR, Teknik og Miljøfor-

valtningen og Beredskabsstyrelsen.

E t skybrud er mindst 15 mm

regn på højst en halv time.

Ved skybruddet i Køben-

havn i august faldt der nogle steder

50 mm regn på en halv time.

Mest regn inden for et døgn faldt

der på det ydre Østerbro, der fik i alt

135 mm regn.

3 X SKYBRUD

KLIMABEREDSKAB BRANDVÆSEN · November 2014

12

Kraftige pumperDet kraftige skybrud over København i 2011 resultere-de i en kraftig opgradering af hovedstadens klimabe-redskab. Brandvæsnet har således efterfølgende ind-købt ni Matadorpumper med tilhørende generatorer, store F-slanger og containere til hurtig transport. I alt for en samlet investering på et par mio. kr.

Københavns Kommunes pumpekapacitet er nu oppe på 146.000 liter/minut, for-delt mellem brandvæsnet, HOFOR og Teknik og Miljø-forvaltningen.

Det svarer til over halvdelen af Beredskabsstyrelsens samlede pumpekapaci-tet for hele landet på 269.000 liter/minut.

Her blev indsatsen koordineretKøbenhavns Brandvæsen kontaktede de ansvarlige for kloaknettet allerede inden varsel om skybrud. Krisestyringen fungerede uden problemerAf Erik Weinreich

U nder skybruddet i august tilkaldte Københavns Brand-

væsen pumpeassistance fra beredskabsstyrelsen

i Næstved og Hedehusene. Anmodningen blev sendt,

længe inden man kendte de specifikke opgaver, og derfor også

inden der var overblik over, hvor vandet overhovedet kunne

pumpes hen.

Derfor blev Beredskabsstyrelsens pumper heller ikke sat ind

straks ved ankomst, hvilket både i pressen og i henvendelse

direkte til Forsvarsministeren medførte en kraftig kritik. Det

blev desuden nævnt, at styrelsens gerne ville have været invol-

veret i prioriteringen af pumpeopgaverne.

FORBINDELSESOFFICERDet fremgår af brandvæsnets evaluering, at Beredskabsstyrel-

sen havde en forbindelsesofficer på Alarm- og Vagtcentralen

i København.

Her har han kunnet følge ”slagets gang” og frit spørge ind

til de enkelte pumpeopgaver. Københavns Brandvæsen vil dog

gerne fremover opgradere kommunikationen, så alle aktører

hele tiden har en fælles forståelse for såvel strategi som mål

for indsatsen.

ANSVARET LIGGER LOKALTHele ansvaret for håndtering af de store mængder vand lå

imidlertid hos Københavns Kommune og Københavns Brand-

væsen, der havde det nødvendige lokalkendskab, mens Bered-

skabsstyrelsen var tilkaldt som praktisk assistance.

Bortset fra lidt problemer med slangeudlægning ved Tivoli

blev den praktiske pumpeassistance da også udført uden

anmærkninger, og generelt blev Beredskabsstyrelsens pumper

indsat først, mens Københavns Brandvæsens eget pumpe-

beredskab blev holdt som reserve til at imødegå evt. yderligere

skybrud.

Link: Læs evalueringen

Evalueringen fra indsatsen ved det seneste skybrud i København kan hentes på:

www.brand.kk.dk søg på: evaluering

13

November 2014 · BRANDVÆSEN

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk

Email: info@polygon.dk

BRANDVÆSNET SKAL KOMMUNIKERE BEDREBeredskabsstyrelsen blev tilkaldt som assistance og er ikke holdt uden forAf Erik Weinreich

KLIMABEREDSKAB BRANDVÆSEN · November 2014

14

T raditionelt ligger Frederikshavn

ikke i risikozone, når det gælder

oversvømmelser. Selv hvis havet

stiger en meter, vil kun enkelte, lavtlig-

gende områder blive oversvømmet.

Men et voldsomt skybrud over store

dele af Vendsyssel den 16.-17. oktober

ændrede pludselig på trygheden. Nu

kom vandet inde fra land. 120 mm

regn på ét døgn pressede voldsomt på

Ellinge Å, der udspringer i Hjørring

Kommune og siden deler sig, så den

ene del af vandet løber ud lige nord for

Frederikshavn.

I hele åens løb steg vandstanden, og

Beredskabscenter Frederikshavn måtte

akut tilkalde assistance fra Beredskabs-

styrelsen.

Kampen mod vandmasserne blev

ledet fra vagtcentralen i Frederikshavn,

der løbende indsamlede oplysninger og

koordinerede indsatsen.

Snart var over 100 mand indsat

direkte mod vandet, med skiltning,

eftersyn og meget andet. Ud over ca. 40

fra Beredskabsstyrelsen var det deltids-

brandfolk, beredskabets frivillige, folk

Vandet angreb fra uventet sideVagtcentralen i Frederikshavn har en central position, når naturen viser tænderAf Erik Weinreich

Det enorme vandpres i Ellinge Å truede et privat stemmeværk og ejerens bolig, så han til sidst valgte at fjerne hele spærringen for vandet, hvor der plejer at være en højdeforskel på to meter. Nu fik vandet frit løb og satte yderligere pres på oversvømmelserne nedstrøms. Foto: Bo Isaksen.

fra Park & Vej, forsyningsselskaber og

Hjemmeværnet.

VANDET SKAL HVORHEN?Beredskabsstyrelsens pumpehold fra

Thisted, Haderslev og Næstved ydede

en stor indsats. Samarbejdet fungerede

uden problemer, og styrelsens holdle-

dere klarede selv de enkelte opgaver. Et

sted skulle vandet blot pumpes 300 me-

ter ud til havet, mens Park & Vej sammen

med den kommunale indsatsleder andre

steder via Vagtcentralen måtte henvise

til at pumpe vandet ud på engarealer,

hvor det ikke generede nogen.

Dertil kom områder, hvor der ikke var

steder at pumpe vandet hen, og hvor

løsningen blev afspærring af veje.

Ud over den mængde vand, som

vandløbet i Elling selv fjernede, pumpede

styrelsen fra torsdag til søndag 50.000

liter vand i minuttet eller i alt 200 mio.

liter vand.

KRISEKOMMUNIKATIONHvad der begyndte som en enlig melding

fra Sæby om ”stigende vandstand” i et

toilet, udviklede sig snart til den største,

klimarelaterede indsats i mange år. En

oversvømmet transformatorstation

slukkede i halvandet døgn for elektrici-

teten til formentlig 100 husstande

i byen Elling nord for Frederikshavn, veje

skyllede væk, jernbanen blev undermine-

ret osv.

Jævnfør den kommunale beredskabs-

plan har redningsberedskabet den

koordinerende rolle i en sådan indsats.

Krisekommunikationsteamet blev

aktiveret, og gennem de to døgn blev

lokale medier og den kommunale

hjemmeside løbende opdateret med

alt fra praktiske oplysninger til opfor-

dringer om at hjælpe ældre og udsatte

medborgere.

Også det politiske niveau med borg-

mester i spidsen fik løbende informa-

tioner herfra.

LÆRINGFrederikshavn Kommune har nu en større

udfordring ikke alene med retablering

af vejnet og andet, der er ødelagt, men

med at gennemgå alle vandløb. Her ud-

gør broer typisk flaskehalse. Er frihøjden

og -bredden under broerne stor nok? Og

vil åløbene sande til, hvis der bliver mere

plads under broerne?

En enkelt vejunderføring med en

åbning på fem meter i bredden og tre

meter i højden virkede i hvert fald som

en flaskehals.

Hvordan er udløbet i havet? I oktober

måtte en gummiged ligefrem ud i havet

for at gøre et åudløb dybere.

I hvert fald skal klimaplanerne gen-

nemgås nøje i forhold til både det fore-

byggende og det afhjælpende.

I følge beredskabschef Tommy Rise er

en læring også, at uanset de kommende

sammenlægninger af redningsberedska-

ber kan Frederikshavn ikke undvære en

lokal vagtcentral, hvor operatørerne ken-

der folkene i Park & Vej og forhåbentlig

også de lokale indsatsledere.

Vagtcentralen skal kende alle detaljer,

og hver kommune skal fortsat kunne

nedsætte egen krisestab, når der opstår

store hændelser. Afstandene er alt for

store til, at den slags klimarelaterede

indsatser kan klares fra en regional vagt-

central, mener han.

15

KLIMABEREDSKABNovember 2014 · BRANDVÆSEN

Varsel om regnInden styrtregnen over Vendsyssel havde DMI varslet 5 mm nedbør i området.

Den reelle mængde regn varierede mellem 90 og 140 mm.

TimeforbrugI løbet af den 16. og 17. ok-tober kostede den direkte indsats mod vandmasserne i Frederikshavn Kommune sammenlagt 4.465 timer.

Timerne fordeler sig således:Beredskabscenter Frederikshavn 495 timer

Park og Vej 831 timer

Hjemmeværnet (trafik-regulering) 1.129 timer

Beredskabs-styrelsen 2.080 timer

KLIMABEREDSKAB

16

BRANDVÆSEN · November 2014

E n melding om en oversvømmet

kælder i Lendum, hvor vandet

muligvis kunne komme fra klo-

akkerne, lød ikke alarmerende. Klokken

var 01.12 natten til den 16. oktober, og

Hjørring Kommunes materielgård blev

bedt om at se nærmere på problemet.

18 minutter senere fik beredskabets

vagtcentral i Hjørring en melding om, at

åen løb over sine bredder i Lendum by,

og lidt senere kom en ABA-alarm fra en

møbelhandler i Lendum.

Derpå gik det stærkt. Da vagtha-

vende indsatsleder kl. 02 landede i

Lendum, fik han straks alarmeret pum-

peassistance fra Beredskabsstyrelsen.

En vagtfri indsatsleder blev tilkaldt,

og allerede kl. 05 blev borgmesteren

vækket.

Snart var også den lokale Bered-

skabsstab aktiveret med politiet for

bordenden.

SKADER FOR MIO.I Hjørring Kommune faldt den massive

regn ret koncentreret over Hjørring,

Sindal og Lendum. Skader på broer

og veje løber op i mange mio. kr., og

det samme gør skaderne på de mange

oversvømmede huse, hvor vandet flere

steder stod over en halv meter højt

inden døre.

Under alle omstændigheder kender

man nu præcis de ømme steder

i kommunen, hvor store regnmængder

naturligt vil samle sig. De fleste steder

er faktisk anført i klimatilpasnings-

planen.

Dertil kommer så følgeskader fra

beredskabets store pumpeindsats,

fortæller viceberedskabschef Dennis

Ottosen:

- En lodsejer mener, vi har ødelagt

hans græsplæne med vore tunge last-

biler, da vi reddede hans virksomhed

fra druknedøden, og et andet sted

mener nogle beboere, at vi har pumpet

vand ind i deres haver og ikke ud.

- Det får vi Materielgården og vores

miljøfolk til at se nærmere på.

P å forsiden af Hjørrings klima-

tilpasningsplan fra maj i år står

der: Hjørring kommune drukner

ikke i regn.

I forordet står der videre: Vi forventer

ikke de store problemer med oversvøm-

melser i Hjørring Kommune som i mange

andre kommuner, blandt andet fordi vi

ligger relativt højt og tæt på havet.

Ingen i Hjørring havde forventet så

store regnmængder, som midt i oktober

væltede ned over kommunen og satte

samtlige vandløb – og den helt friske

klimaberedskabsplan – på prøve.

Man kan næppe påstå, at nogen af

delene bestod, men omvendt havde

resultatet uden vandløb og uden plan

været værre.

Hverken kloakker og regnvandsbas-

siner kunne rumme vandet, der hur-

tigt gjorde små vandløb til store og åer

til floder.

En af beregningerne viser efter-

følgende, at Uggerby Å i løbet af et par

dage fik tilført lige så meget ekstra

vand, som åen normalt afleder på tre

måneder.

DET HELE BEGYNDTE MED EN OVERSVØMMET KÆLDERNu kender Hjørring de ømme steder, hvor store regnmængder vil søge henAf Erik Weinreich

Klimatilpasningsplan holdt ikke vandHjørring Kommune er normalt ikke udsat for oversvømmelser, men oktober i år var en undtagelseAf Erik Weinreich

KLIMABEREDSKAB

17

November 2014 · BRANDVÆSEN

Klimatilpasningsplanen er beregnet

ud fra, hvad meteorologerne kalder en

20 års regn, dvs. den regnmængde, der

statistisk ifølge DMI forekommer hvert

20. år. Oktoberregnen var nærmere en

100 års regn eller en 200 års regn.

HVAD KAN MAN GØRE?Det vil være helt urealistisk at dimensio-

nere regnvandsbassiner til sådanne hæn-

delser, siger beredskabsinspektør Jesper

Ludvigsen, der har været beredskabets

mand i arbejdet med klimatilpasnings-

planen. I stedet vil man nu se på flere

muligheder for at afværge de værste

ødelæggelser fremover:

Den ene er at bremse vandet allerede

ude på markerne, så det løber langsom-

mere. Det burde kunne tage noget af

presset.

Den anden vil være at grave nye grøf-

ter til at lede vandet væk fra fx Lendum

by, der blev meget hårdt ramt af vandet.

Desuden skal de rør, der normalt kan

lede vandet under veje, flere steder

erstattes med større rør, så vandet ikke

holdes tilbage for til sidst at løbe over

vejene. Det skete flere steder, hvor også

vejene ligefrem blev skyllet væk, og

vejskaderne er ganske enkelt større end

nogensinde set tidligere.

Det gælder også om på forhånd at ud-

pege lavtliggende områder, hvor vandet

midlertidigt kan pumpes hen

6 KM NY SØDen voldsomme nedbør gav bl.a. Hjørring

en ny, midlertidig sø på ikke mindre end

seks km i længden og med en dybde på

op til fire meter. Værst så det ud i byen

Lendum, hvor 15-20 huse blev oversvøm-

met. Her var ganske enkelt ingen steder

at lede vandet hen.

Den 6 km lange – midlertidige – sø sydvest for Sindal viser lidt om de helt enorme regnmængder, der faldt i Vend-syssel.

Den slags ødelæggelser på grund af regn er ikke hverdagskost i Danmark – endnu. Billedet er fra Sindal. Foto: Hans Ravn.

KLIMABEREDSKAB BRANDVÆSEN · November 2014

18

K l. 04.43 torsdag

morgen indløb den

første melding til

beredskabschef Knud Børge

Møller i Hjørring. Meldingen

var, at vandstanden flere

steder nærmede sig et

tidligere uset og kritisk

niveau. Åer blev til floder,

og veje og broer kollapsede

under presset fra de store

mængder vand.

Derefter blev et stort

beredskabsapparat sat

i gang, med en tilhørende

stor kommunikationsopgave

– dels i forhold til den interne

kommunikation mellem be-

redskabsledelse, kommune

og indsatsstyrker, og dels

i forhold til kommunikationen

fra kommune og beredskab til

borgere og presse.

Allerede kl. 06.10 begyndte

de første medier at interes-

sere sig for det, som tegnede

til at blive årtiers værste

oversvømmelse i Nord-

jylland, og fra dette tids-

punkt stod kommunen til

rådighed med de nyeste

opdateringer fra oversvøm-

melsessituationen.

TALTE MED ÉN STEMMEUdgangspunktet for kom-

munikationsopgaven var en

koordineret indsats, hvor

kommunens og beredskabets

udmeldinger hele tiden var

aktuelle, og hele tiden stemte

overens. Denne ensartethed

i kommunikationen var af-

hængig af en central styring,

baseret på et tæt samarbejde

mellem beredskabsledelsen,

den politiske ledelse og kom-

munens centrale kommunika-

tionsgruppe.

Alle udmeldinger om situa-

tionen var således i tråd med

en nøje tilrettelagt strategi,

som skulle sikre både aktuali-

tet og sammenhæng.

SUCCES PÅ SOCIALE MEDIERKommunens hjemmeside

var det bærende medie for

kommunikation til både

borgere og presse. Hjemme-

siden blev hele tiden opda-

teret med seneste nyt om

vejspærringer, omkørsler,

afhentning af sandsække

samt klare henvisninger til

relevante myndigheder og

kontaktpersoner.

For beredskabet var det en

stor fordel at kunne henvise

borgere, journalister og myn-

digheder til hjemmesiden og

dermed koncentrere sig om

det praktiske arbejde.

For første gang blev

også de sociale medier for

alvor brugt til krisekom-

munikation. Styrken er den

dialogbaserede form, en

hurtig kommunikation og

muligheden for at dele både

billeder og video.

Twitter blev brugt til hur-

tige live-opdateringer med

pressen som primær målgrup-

pe, mens Facebook og Insta-

gram var mere borgerrettede

med beskrivelser, meddelelser

og fotos fra berørte områder.

På tværs af alle tre sociale

platforme blev hashtagget

#Oversvømmelser anvendt

som middel til at binde ind-

læggene sammen og skabe

et overblik over de online

aktiviteter.

FOTO-DELINGFor at øge dialogen på tværs

iværksatte vi en online, social

foto-deling, hvor borgere blev

opfordret til at dele deres

oversvømmelsesbilleder.

Denne form for crowdsourcing

– dvs. involvering af sociale

netværk til at skabe øjeblik-

kelige situationsbilleder eller

stable nødvendige frivillige

ressourcer på benene – viste

sig at have stor værdi.

- Ikke alene var billederne

god folkeoplysning. De var

også meget brugbare i for-

hold til den efterfølgende

dokumentation, kortlægning

og evaluering af de ekstreme

hændelser. Det er afgjort et

værktøj vi vil benytte os af

i forbindelse med fremtidige

hændelser i kommunen, siger

viceberedskabschef Dennis

Ottosen.

KOMMUNIKATION I VANDKANTENHjørring Kommune blev torsdag den 16. oktober og den følgende weekend, ramt af årtiers værste oversvømmelser. Det satte for alvor krisekommunikationen mellem kommune, beredskab, borgere og presse på prøveAf Vita Gravers Bech, kommunikationsmedarbejder, Hjørring Kommune

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk

E-mail: fas@fernonorden.com

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

19

KLIMABEREDSKABNovember 2014 · BRANDVÆSEN

Alt  i  generator-,  pumpe-,  belysning-  og trailerløsninger, samt alt brandmateriel. 

Læs mere om vores sortiment på: 

www.Apollobrand.dk Tlf: 38402110    E-mail: info@apollobrand.dk 

brænder for det bedste

D a regnen sidst i august styrtede

ned over Tønder og omegn,

og jorden ikke længere kunne

opsuge mere vand, endte vandet ganske

som forudset i den kommunale klimaplan

i en strøm ned mod Tønder by.

Klimaplanen nævnte blot ikke, hvor-

når jorden var mættet af vand, og den

umiddelbare læring er derfor at være

hurtigere til at aktivere det lokale forsvar

mod vandet.

Fredag den 22. august var bægeret

fuldt efter en samlet regnmængde nogle

steder på langt over 100 mm.

Regnvandet fulgte klimaplanen i TønderBehov for tidlig varsling under skybrud. Tønder reddet af godt, tværfagligt samarbejde og pumper fra TysklandAf Erik Weinreich

Det krævede adskillige timers pumpning af fjerne over to meter blankt vand, der fyldte en viadukt mellem boligområdet

Tved og Tønders nordlige industriområde. Foto: Uwe Iwersen / JydskeVestkysten.

KLIMABEREDSKAB BRANDVÆSEN · November 2014

20

DE FØRSTE TEGNUd over en færdselsulykke, der forment-

lig skyldtes aquaplanning i det kraftige

regnvejr, var de første reaktioner på de

store regnmængder en melding kl. 16 om,

at Tønder Campingplads stod under 35 cm

vand, og lidt senere om masser af vand

på Hovedvej 8 mod Flensborg. På det

tidspunkt var regnvejret ophørt og vejret

var godt. Vendepunktet kom kl. 19.10

med en melding om, at et lavtliggende

område af Tønder med både boliger og

industri var truet af oversvømmelse.

PLUDSELIG HASTER DETI løbet af en halv time var en operative

stab etableret på rådhuset under ledelse

af en tilkaldt, vagtfri indsatsleder. For-

uden stabens leder, var der en admini-

strativ og en tilsynsførende (operativ)

vandløbsmedarbejder fra Natur og Miljø-

afdelingen, der bidrog med stor viden om

vandløbs- og afstrømningsforholdene,

samt en medarbejder fra Entreprenør-

afdelingen med kendskab til drænsyste-

mer, kloak og rørføringer.

På telefonen var der ligeledes kontakt

til Tønder Forsyning, der kunne bidrage

med opdaterede oplysninger om kapa-

citet i kloak, samlebrønde og pumpe-

systemerne.

OPERATIV STABIntet er nemmere for indsatsledelsen

end at finde en stor vandpyt og flytte

noget vand et eller andet sted hen.

Vandet følger fysikkens love. Den store

udfordring er at finde et sted at flytte

vandet hen uden at lave en ny skade,

samtidig med at det er indenfor en reali-

stisk (tryktab) radius.

40.000 liter/min er en stor mænge

vand at placere det forkerte sted.

Den operative stab gjorde brug af

kommunes GIS systemer til at analysere

på højdekurver, vandløb, rørføringer mv.

Hermed kunne specialisternes kendskab

til forskelligt analysearbejde fra klima-

tilpasningsplanlægningen også benyttes

i arbejdet. Dette samtidig med, at der

skulle gøres observationer i marken for

at kvalitetssikre beslutningerne.

OVER GRÆNSENDet gjaldt om hurtigst muligt at få

standset vandstandsstigningen ved en

kritisk industribygning. Dette skete ved

at inddæmme vandet og få det omledt

med rigtig store pumper.

Brandvæsenets almindelige pumpe-

materiel er i den sammenhæng alt for

småt. Indsatslederen i Tønder vidste,

at de nærmeste højkapacitets pumper

stod blot 15 km væk på den anden side

af grænsen hos Technische Hilfswerk

i Niebüll, og da danske og tyske grænse-

beredskaber har et formaliseret samar-

bejde om vederlagsfri assistance, var det

naturligt for indsatslederen at tilkalde

nærmeste hjælp i form af to højkapaci-

tets pumpehold.

24 MINUTTEREn holdleder og fagrådgiver (ledende

fagspecialist) i højkapacitets pumpeop-

gaver fra Niebüll var fremme i løbet af

24 minutter, og ti minutter senere kom

hovedstyrken med kraftige pumper med

en kapacitet på 20.000 liter/minuttet,

200KVA generator, kran og meget mere.

Den tyske vagtcentral havde desuden

rekvireret et pumpehold fra Flensborg,

ca. 40 km væk, der mødte med tilsvarene

kapacitet.

Hurtig hjælp fra tyske Technische Hilfswerk afværgede katastrofen i Tønder. Foto: Uwe Iwersen / JydskeVestkysten.

21

KLIMABEREDSKABNovember 2014 · BRANDVÆSEN

For yderligere information kontakt:

Salgs– og servicepartner GKV Brandmateriel ApS

Telefon: 7465 1068 — www.gkv.dk

FORDELE VED RAMMEAFTALEN: Moderne køretøjer til den

rigtige pris.

Dansk repræsentant.

Indkøb uden udbud.

Landsdækkende serviceorganisation.

Lange garantiperioder.

Inklusiv 5 års serviceaftale.

.dk

Beredskabsstyrelsen og Ziegler Brandweertechniek b.v. har indgået en ny rammeaftale på autosprøjter, tanksprøjter og vandtankvogne.

Samarbejdet forløb uden de store

sprogproblemer. Gennem to år har

beredskaberne øvet sammen i grænse-

projektet Interreg (Beredskab uden

grænser / Gefahrenabwehr ohne

Grenzen), og folkene kendte hinanden

på forhånd. Samarbejdet var forberedt

gennem flere grænseoverskridende

øvelser med både brandvæsen,

ambulancetjeneste, politi, Beredskabs-

styrelsen og THW. Mandskabet

både arbejdede – og samarbejdede –

effektivt og rutineret med deres special-

materiel.

VANDET INDDÆMMESTidligt i forløbet blev Tønder Frivillige

Brandværn tilkaldt for at etablere en

dæmning af sandsække ved de truede

områder i industrikvarteret. Tønder

Maskinudlejning blev hurtigt ”åbnet”

og leverede sand til fyldestationen, og

sandsække kom fra materieldepotet og

et fjernlager i Sølsted. Samtidig blev en

del af kommunens kørende entreprenør-

materiel brugt i arbejdet.

De frivillige fra katastrofeberedskabet

(svarende til frivillige i beredskabet) blev

aktiveret, og senere deltog også Højer

Frivillige Brandværn, Øster Højst Frivillige

Brandværn og den kommunale entrepre-

nørafdeling i både opbygning af nøddiger

og med rekognoscering.

I alt blev der brugt 70 tons sand til

sandsække og dæmning.

BYEN REDDETDe 60 cm vand, der truede med at

oversvømme industrikvarteret, blev holdt

tilbage af et nøddige, og en afværge-

pumpning et andet sted fik kun vandet

til at falde 1 cm/timen. I løbet af det

kommende døgn flyttede vandet sig

fra de lavtliggende flade områder til de

opstuvede åer.

Ved et par mindre indsatser blev der

placeret sandsække ved beboelse, samt

ved en strækning af Vidåen, hvor der var

en lille lunke på diget. Alt dette blev ko-

ordineret på møder i den operative stab,

og i løbet af et døgn var situationen igen

normal – og ingen store skader var sket.

Samlet set blev indsatsen efterfølgen-

de vurderet som vellykket, ikke mindst

fordi de forskellige aktører kendte hin-

anden godt i forvejen, og fordi opgaven

trods alt ikke var meget forskellig fra

indsatser mod en stormflod.

OPFØLGNINGEfter den første evaluering af indsatsen

er den vigtigste erfaring i Tønder, at

der ved sådanne hændelser skal oprettes

en tværfaglig, operativ stab med ledere

fra beredskab, miljøafdeling (vandløb),

vej og park, entreprenørafdeling og

forsyning.

Dernæst følger kommunen op med en

intern workshop i januar, hvor eneste

punkt på dagsordenen er den kommu-

nale klimatilpasningsplan.

Her vil man bl.a. se på mulighederne

for et automatisk varsel, når vand-

standen i grøfter og kloakker når et

vist niveau. Det har man i dag kun

i Vidåen, der løber gennem Tønder.

Et tidligere varsel står således højt på

ønskesedlen.

22

NORDISK UGE BRANDVÆSEN · November 2014

14.000 ha skov brændt på 5 dageLæring: Tænk stort, og opret krisestyring tidligt i forløbetAf Allan Riisberg, viceberedskabsinspektør i Silkeborg

NORDISK UDVEKSLING Hvert år mødes tre yngre, lovende beredskabsinspektører fra hvert af de nordiske lande for at udveksle ideer og erfaringer. I 2014 mødtes de i Sverige, og fra dansk side deltog:• Michael Djervad, 41 år, beredskabsinspektør og indsatsleder ved

Sorø Brandvæsen. Behandler byggesager, foretager brandsyn og står for undervisning både internt og eksternt.

• Kirsten Dyrvig, 26 år, beredskabsinspektør og indsatsleder ved Brand og Redning Djursland. Arbejder fortrinsvis i forebyggende afdeling

• Allan Riisberg, 50 år, viceberedskabsinspektør ved Silkeborg Brand & Redning. Har både holdledervagter og indsatsledervagter. Er ansvar-lig for brandvæsnets undervisningsafdeling.

Et af kravene til deltagelse er, at de efterfølgende leverer en repor-tage fra opholdet til BRANDVÆSEN. Den kommer her.

Studieugens programEt af højdepunkterne i den svenske studieuge var en 2-dages skadestedskonferen-ce i Karlstad. Programmet bød desuden på en gennemgang af sommerens enorme skov-brand med besøg i området, samt af en noget bekymrende undersøgelse af brandspred-ning i rækkehuse.

Desuden var der indsat tid til den lige så vigtige udveksling af synspunkter og oplysninger om de nordiske brandvæsner.

T orsdag den 31. juli kl. 13:31

modtog deltidsstyrkerne

i Virsbo og Surat (i Västmanland

i Sverige) en melding om skovbrand.

De koordinater, som brandvæsenet fik

i første omgang, førte køretøjerne ind på

en forkert skovvej. Det betød en omvej,

der forsinkede udrykningen med 15-20

minutter. Da man nåede frem, havde ilden

fat i et oplag af tørre, afsavede trætoppe

+ et skovområde på ca. 400 x 1.500 m.

For at komme om på den anden side

af branden måtte man køre ca. 20 km,

hvilket gav en yderligere forsinkelse.

Man prøvede i første omgang at

standse brandudviklingen ved de natur-

lige afgrænsninger i skoven så som

skovveje og hugstbælter. Dette havde

en god virkning mod syd, hvorimod den

nordvestlige del af branden var svær at

komme til.

FREDAGFredag eftermiddag – et døgn efter

brandmeldingen – formodede man at

have styr på udbredelsen. Der deltog nu

28 mand med speciale i skovbrande, og

de skulle bl.a. lave standsningslinjer. Det

lykkedes dog ikke, og branden fortsatte

sin udbredelse. I løbet af torsdag, fredag

og lørdag blev der også indsat otte

helikoptere.

LØRDAGLørdag vendte vinden til SØ. Der var en

lav luftfugtighed (30 %), en høj tempe-

ratur (ca. 33 grader) og en vind på op til

15 m/sek. Branden spredte sig nu hurti-

gere end tidligere, og der blev observe-

ret flyvende gnister 1,5 km fra branden.

Flere brandvæsener blev tilkaldt sam-

men med flere helikoptere, forsvaret,

samt brandslukningsfly fra Frankrig og

Italien. I løbet af mandagen spredte

branden sig til næsten det dobbelte af

det hidtil afbrændte område.

FANGET AF ILDENTo skovarbejdere skulle på et tidspunkt

prøve at redde en større stak tømmer,

der var placeret et godt stykke nord for

selve skovbranden. Men på grund af

brandens hurtige udbredelse, kom de

snart i fare, da flyvende gnister an-

tændte skoven flere steder. De flygtede

begge fra stedet men blev ikke sammen.

Den ene mødte på sin flugt et brand-

hold, der var sat ind for at lede efter

dem. Han blev reddet væk fra branden.

Den anden blev fanget af branden og

omkom. Han blev fundet dagen efter.

Det viste sig, at den lastbil, de var kørt

i ind i skoven med, ikke var berørt af

branden. Var de blevet ved lastbilen,

23

NORDISK UGENovember 2014 · BRANDVÆSEN

havde begge for-

mentlig været i live

i dag.

TIRSDAGTirsdag lagde vinden sig og man fik styr

på udbredelsen. Der var nu et afbrændt

område på ca. 14.000 hektar.

En måned efter branden blev der

stadig opdaget små lommer, hvor det

brændte. Så der måtte dagligt køres

rundt i området for at

efterslukke.

Alt materiellet (slanger,

pumper, forgrenere, jerrycans

osv) blev efter branden samlet

sammen og kørt til en nedlagt fabriks-

hal, hvor 2 mand fik til opgave at ren-

gøre og klargøre det hele. Flere tusinde

slanger skulle alle vaskes, trykprøves og

rulles sammen.

TÆNK STORTDer bliver stadig evalueret på branden. Et

af læringspunkterne er, at man skal tænke

stort noget tidligere i sådan et forløb.

Et andet er, at der tidligt i forløbet

skal tænkes krisestyring ind. Länssty-

relsen i Västmanland har aldrig tidligere

haft brug for krisestyring.

2.500 evakueretSkovbranden 2014 i Väst-manland er en af de største i Sverige i nyere tid. Det samme var indsatsen og skaderne:• 75 brandstationer• 10 helikoptere • 2 brandslukningsfly fra

Frankrig • 2 brandslukningsfly fra

Italien • 700 km slangevej• Ca. 2.500 personer blev

evakueret• 25 huse/sommerhuse

brændt• 240 skovejere mistede

deres skovlod• Estimeret udgift for brand-

væsenerne: ca. 300-400 mio. sv. kr.

• Det formodes, at branden har kostet ca. 1 mia. sv. kr., når erstatninger til huse o.lign. med- regnes.

Link: www.msb.se – søg på: Skogsbranden i Västmanland

Skovbranden 2014 ødelagde 14.000 ha skov i et om-råde 120 km nordvest for Stockholm. Inden ilden var under kontrol, havde den bredt sig over 20 km fra sit ”udspring”.

Rengøring af tusindvis af slanger og an-det materiel foregår i en lejet fabrikshal. Her er arbejde til to mand i adskillige måneder.

24

NORDISK UGE BRANDVÆSEN · November 2014

SVENSK STATISTIK MED VIDENDELING OM INDSATSERSpørgsmål om læring er en vigtig del af indsatsrapporter. Mulighed for frivilligt at bede om eksterne undersøgelserAf Kirsten Dyrvig, beredskabsinspektør, Brand og Redning Djursland

S iden 1996 har man Sverige

årligt indsamlet omkring

100.000 indsatsrapporter

i IDA, der svarer til det danske ODIN.

Hændelsessystemet er under revision,

således at indrapporteringen

fra slutningen af 2015 skulle blive

enklere og samtidig bedre at føre

statistikker ud fra.

Ud over indsatsrapporter til brug

for statistik har svenskerne også øn-

sket at trække endnu mere læring ud

af indsatserne. De sidste ti år har de

efter hver indsats også skullet tage

stilling til, om der kunne være en

læring for andre beredskaber i ind-

satsen. En læring, som man igennem

grundig evaluering identificerer og

ønsker at viderebringe til andre. Hvis

det er tilfældet, kan man frivilligt ud-

færdige en grundig ulykkesundersøgelse

og formidle erfaringer til andre bered-

skaber ved en mere omfattende rap-

port en de almindelige indsatsrapporter.

Fejl under indsats skal ikke rap-

porteres for at placere en skyld! Fejl

under indsats betyder derimod en fejl

i systemet. Dermed er der en læring,

så fejlen i systemet rettes.

EKSTRA FOKUS PÅ USÆDVANLIGE INDSATSEREfter indsatser bruges evalueringsme-

toden After Action Review, en evalu-

eringsform i fem hovedpunkter med

uddybende underpunkter. Evaluerings-

metoden er stadig under indlæring

mange steder, men der støttes op om

den og undervises i den fra MSBs side

for at skabe en vis struktur og få den

bedste rutine. Evalueringer efter ind-

satser skal give det bedste grundlag

for læring af ulykkesundersøgelserne.

Rapporteringen af en indsats kan

altså inddeles i tre niveauer:

1. Indsatsrapport (basis for alle

indsatser)

2. Ulykkesundersøgelse (erfarings-

deling)

3. Ekstern undersøgelse (andet be-

redskab laver egen undersøgelse

af indsatsen)

Den eksterne undersøgelse laves når

en indsats har været usædvanlig, el-

ler der er mistanke om, at en alvorlig

fejl er sket under indsatsen. Det er

beredskaberne selv, der sætter disse

undersøgelser i gang ved henvendelse

til andre beredskaber. Når undersø-

gelsen bliver lavet af et andet bered-

skab, vil den derved have en større

troværdighed ved, at ingen vil ”dække

over noget”. Derudover vil den også

bidrage til en endnu større læring ved

at få andres øjne på indsatsen.

Ulykkesundersøgelser er offentlige

for alle beredskaber til læring indenfor

eget beredskab. Derudover benyttes

rapporterne til planlægning af vedlige-

holdelsesuddannelse af holdledere og

indsatsledere.

MSBMSB står for Myndighe-ten för samhällsskydd och beredskap , der er det svenske modstykke til den danske Bered-skabsstyrelse.

AARAfter Action Review er let tilgængelig evaluerings-metode. Yderligere op-lysninger kan let findes på Internettet.

Link: www.msb.se

Når undersøgelsen bliver lavet af et an-det beredskab, vil den derved have en større troværdighed ved, at ingen vil ”dække over noget”. Derudover vil den også bidrage til en endnu større læring ved at få andres øjne på indsatsen

25

NORDISK UGENovember 2014 · BRANDVÆSEN

E fter at Uppsala Brandförsvar

oplevede mange brande i ræk-

kehuse, der resulterede i total

nedbrændinger, satte forebyggende

afdeling sig for at undersøge årsagen.

Der blev foretaget besøg/eftersyn af

800 enheder i Uppsala, Tierps og Öst-

hammars kommuner (de kommuner, som

har fælles beredskab). Der blev udsendt

1.200 breve, og i alt 4.100 familier blev

involveret i denne omfattende under-

søgelse af, hvorfor rækkehusene gerne

brændte totalt ned, når branden først fik

fat i tagkonstruktionen.

I undersøgelser gennem 2012 og

2013 blev der fundet mange alvorlige

fejl på konstruktionerne i sammen-

bygningerne mellem husene. Gennem-

brydninger og ufærdige byggeløsninger

gik igen fra tilsyn til tilsyn. Omkring

44 % viste så store mangler, at en brand

sandsynligvis ville give meget store

skader. Og mangler, som efterfølgende

ikke kunne eller måtte ignoreres af

brandvæsnet.

Men hvad kan brandmyndigheden

gøre uden lovhjemmel på området?

Brandvæsnet har lavet et materiale

til ejere af rækkehuse med anbefalede

udbedringer af manglerne. Samtidig er

der beregninger af udgifterne til disse

udbedringer, men sikrer dette, at disse

brande ikke længere vil forekomme?

Det mener Uppsala Brandförsvar ikke.

Derfor er der igangsat et endnu større

arbejde for en lovændring på området,

således at brandsikkerheden for disse

rækkehuse kan sikres.

Manglende brandsektionering kan få katastrofale følger som ved disse

rækkehuse i Uppsala.

Større brand-sikkerhed kræver lovændringStore mangler i rækkeboliger øgede risikoen for total nedbrændingAf Kirsten Dyrvig, beredskabsinspektør, Brand og Redning Djursland

Brandingeniør Johan Svebrant fra Uppsala Brandförsvar gen-nemgik brandspredning via tagkonstruktion. Et problem, der også kendes i Danmark.

26

NORDISK UGE BRANDVÆSEN · November 2014

FOLK FORETRÆKKER LILLE OG HURTIG UDRYKNINGHvis der er problemer med at skaffe deltidsbrandfolk, kan første-udrykningen være 1+3Af Allan Riisberg, viceberedskabsinspektør i Silkeborg

Skadestedskonference – en god inspiration 700 deltagere aktiveret med afstemningsbrikker. Valg af indsatstaktik. Frigørelse mod helt ny VolvoAf Michael Djervad, beredskabsinspektør i Sorø

I visse områder i Sverige har man

lige som nogle steder i Danmark

problemer med at skaffe del-

tidsbrandfolk. Her kan man bruge en

løsningsmodel med en førsteudryk-

ning med holdleder og tre brandmænd

(1+3). Denne model blev indført ud fra

undersøgelser, hvor man bl.a. spurgte

borgerne, om de helst så, at brandvæ-

senet kom hurtigt frem med få folk,

eller var lidt længere tid om at komme

frem, men til gengæld var mere slag-

kraftig fra starten.

Undersøgelsen viste, at folk fore-

trak den hurtige respons.

FIPDerved blev der oprettet det, der i

Sverige kaldes FIP (First Respond Per-

sonel), hvor man kører med 1+3.

Når denne enhed kommer frem,

har holdlederen nogle opgaver, som vi

ikke ser i Danmark. Bl.a. hjælper han

med slangeudlægning og lignende.

Som udgangspunkt går brandfolkene

ikke ind, hvis det kan undgås, men

de har naturligvis røgdykkerudstyr

med/på.

Udstyret, der bruges hos FIP, er

underlagt højere sikkerhedskontrol

end ellers. Alt udstyr bliver nøje tjek-

ket efter hver indsats, og bl.a. har

slangerne, der bruges, en anden farve

end andre brandslanger, så man kan

se, at de hører til på et FIP-køretøj.

I fem år har svenskerne hvert år

holdt en 2-dages konference for

operative ledere i beredskabet.

Konferencen er blevet en stor succes

– i år således med næsten 700 delta-

gere, der spænder fra indsatsledere til

holdledere, samt enkelte brandmænd.

Konferencen tager mest fat i ope-

rative forhold, og en rød tråd igennem

begge dage er at få spredt erfaringer

og lærdom fra indsatser, undersøgelser

og forsøg rundt til så mange brandvæ-

sener som muligt. Man udbreder også

kendskab til andre slukningsmetoder og

indsatstaktikker, og disse følger man

op på for at se, hvor mange der anven-

der dem. Alt i alt en utrolig spændende

konference, som vi godt i Danmark kan

låne idegrundlaget til og få startet noget

lignende op.

INDLÆG MED AFSTEMNINGERDen første dag omfattede en masse

mindre indlæg i et større auditorium.

Fælles for alle indlæg var, at man aktivt

forsøgte at bringe deltagerne på bane:

Ved indgangen til auditoriet blev alle

Som udgangspunkt går brandfolkene ikke ind, hvis det kan undgås, men de har naturligvis røgdykker-udstyr med/på

27

NORDISK UGENovember 2014 · BRANDVÆSEN

udstyret med en brik til et afstemnings-

system, og under de forskellige indlæg

kunne holdningen blandt publikum hele

tiden måles via spørgsmål, som der

skulle svares på, udsagn, som man skulle

tage stilling til, og valg mellem indsatser,

man ville gennemføre.

Det bidrog til et meget aktivt publi-

kum, og det gav en super indlevelse

i indlæggene samt et sus igennem salen

i ny og næ, når resultaterne kom op.

Indlæggene blev afbrudt af kortere

pauser, hvor man kunne besøge en min-

dre udstilling, lidt som vi kender det fra

FKBs årsmøde, og hvor også tre danske

sælgere var mødt op for at præsentere

deres produkter.

VARME EMNERNogle af emnerne fra dag 1:

• Hvorfor kaster de sten?

• Hvordan håndterer vi vold under

indsatser?

• Indsatsgennemgang efter en tragisk

brand på et plejehjem, hvor indsats-

lederen stod alene i 14 minutter, før

den første autosprøjte ankom, og

hvor tre mennesker omkom.

• Taktik og metodevalg ved brandind-

satser. På hvilket grundlag tager vi

beslutningen?

• Ulykkesundersøgelser. Hvordan

lærer vi bedst fra en indsats?

DAG MED DEMOERAnden dagen var placeret på et øvelses-

anlæg, som lå ved siden af brandstationen

i Karlstadt, og hvor alle udstillerne var

flyttet med ud.

Dagen bestod af et mix mellem inden-

dørs indlæg og udendørs aktiviteter.

Alle oplæg og aktiviteter var beregnet

for en mindre publikumsskare og kørte

dagen igennem med masser af genta-

gelser, så alle, som ville høre og se, fik

mulighed for det.

Et sted, hvor vi kiggede lidt ekstra, var

da en sprit ny Volvo skulle møde frigø-

Aktiv konferenceSkadestedskonferencen udmærkede sig ved en høj deltageraktivitet, livlige de-batter og højaktuelle emner og indlæg, som prøver at ”skubbe” til ens erfaring og måske endda mang-lende viden på nogle områder.

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.

Swap Unit containerløsningerne fra Rosenbauer er i særklasse fleksible og tilbyder mange tilbyder mange indretningsmuligheder. Kombineret med et krog- eller wirehejs, er man sikker på at kunne transportere netop det materiel som er nødvendigt for løsning af den aktuelle opgave.Ud over de mange stadardløsninger indenfor installation af teknisk udstyr som f.eks. rullevogne, tilbyder vi også et udvalg af slukningstekniske muligheder, samt integreret CAN-BUS og LED-teknologi. www.rosenbauer.com

www.facebook.com/rosenbauergroup

Rosenbauer Swap Unit: Den effektive løsning!

Individuel – Fleksibel –Effektiv

Konferencen tager mest fat i operative forhold, og en rød tråd igennem begge dage er at få spredt erfaringer og lærdom fra indsatser, undersø-gelser og forsøg rundt til så mange brandvæ-sener som muligt

NORDISK UGE BRANDVÆSEN · November 2014

28

relses værktøj fra både Holmatro

og Lukas. Et møde, hvor Volvo’en

endte med at tabe.

FRA HYBRID TIL SARNogle af emnerne fra

dag 2:

• Dyreredning.

• El hybrid biler.

• Frigørelse.

• Hvordan lærer

vi bedre af en

indsats? Model for

gennemgang af en

indsats for at finde

læringspunkter.

• Røgdykning med 1+3. Sikkerhed og

fremgangsmåde.

• SAR (search and resque).

• Branden i Laerdal (gennemgang af

en indsats – læringspunkter).

• Højderedning.

• Anbefalinger for indsatsplaner.

• Kommunikation under indsatser.

FÆLLES 112-CENTRAL ER DET RIGTIGEUnder opholdet besøgte vi også to

alarmcentraler.

Vi så alarmcentralen (undercentral

til SOS) hos Södertörns Brandförsvar-

förbund, hvor vi fik en fortælling om

område og organisation. Vi var fra alle

nationer enige om, at lige på dette

felt er den rigtige vej frem at have det

samlede beredskab repræsenteret på

samme 112 alarmcentral.

Hos Karlstadt Brandförsvar så vi SOS

centralen (112 alarmcentral). Her har

man placeret politi-, ambulance- og

brandstation side om side med det

formål at forstærke båndet mellem

enhederne, og nu går de forskellige per-

sonalegrupper tæt opad hinanden

i det daglige.

Det har fungeret rigtig godt mellem

ambulance og brandvæsen, mens poli-

tiet har været en smule tilbageholdende.

Brandchefen har en idé om en fælles

kantine for alle, men han mener, at den

idé først er moden om nogle år.

Link: www.brandskyddsforeningen.se – søg på: skadeplats for at komme videre til materiale fra 2014-konferencen

Fakta fra Sverige, Norge og FinlandEn uge med kolleger fra vore nabolande bibringer en masse sammenligninger. Her lidt fakta om vore nabolandes brandberedskaber.

SVERIGE• Stor del af styrken er heltids-

brandfolk, men også deltids og frivillige.

• Krav til fysisk træning af både hel- og deltidspersonel.

• Typisk bemanding er 1+4.• Problem med lange køreveje

(i det nordligste Sverige er der en brandstation med 230 km til fjerneste bygning, som tilmed er et hotel).

• Brandvæsnerne skal til at køre som First responder ved ambu-lanceture, hvor ambulancen har lang kørevej.

NORGE• Alarmcentralerne er samlet så

brand/politi/sundhed sidder sammen, men med hver deres alarmnummer (brand: 110, politi: 112, ambulance: 113).

• For hver 10.000 indbyggere i et område skal der være én fuld-tidsansat til forebyggelse.

• Mindste bemanding af en ud-rykning er 1+3. Bemandingen skaleres op alt efter hændelse.

• Fuldtidsmandskab yder seks vagter på 28 dage.

• Der er fysiske krav til alt mand-skab.

• Brandvæsenet deltager i PLIVO beredskab (pågående livstru-ende vold, fx skoleskyderi).

FINLAND• 22 regionale brandvæsener.• Fuldtidsbrandfolk i alle re-

gioner til førsteindsats (typisk bemanding 1+3. Stige- eller tankvogn bemandes med yder-ligere en mand).

• Deltidsbrandfolk i 190 byer (typisk bemanding 1+3).

• Frivillige brandfolk i mindre bysamfund.

• Brandvæsenet kører som first responder ved ambulance ud-kald (autosprøjte).

• Problem med lange køreveje i en stor del af landet.

Specialudstyr er altid interessant. Dette ter-rængående slukningskøretøj blev vist på den svenske konference. Det er monteret med 400 liter vandtank, slangevinde, en lille ben-zinpumpe samt bårebeslag, der giver plads til en eventuel tilskadekommen person. Gummihjulene kan forsynes med et gummi-bælte, så det bliver til et bæltekøretøj.

F ørst personredning? Eller først

indsats mod branden?

Et meget spændende indlæg

om indsatstaktik ved røgdykning, hvor

der savnes en person, begyndte med

besvarelse fra alle i salen på ovenstå-

ende spørgsmål.

65 % prioriterede at iværksætte per-

sonredning. De resterende 35 % valgte

at lave hurtig indsats på branden, hvilket

gav en kort og livlig debat i salen inden

et indlæg om at sikre de bedst mulige

overlevelseschancer for den indespærrede.

Indlægget blev fulgt op af film med

forsøg, hvor en person befandt sig i et

tilstødende lokale til branden. I flere

lokaler målte man undervejs iltprocenten

i luften, temperaturen, CO-indhold mm.

Forsøgene viste, at den bedste over-

levelseschance faktisk er tilstede ved

først at sætte ind mod branden for

senere at redde personen.

Når branden dæmpes, falder tempe-

raturen i omgivelserne drastisk, lige som

iltprocenten og CO-indhold i de tilstø-

dende rum ikke når et kritisk niveau.

Samtidigt reddes personen ud af huset

i et knap så farligt miljø; temperaturen

er væsentlig lavere, og giftig røg og CO

m.v. er ventileret ud.

Det skal dog understreges, at denne

form for indsats kræver, at personen

befinder sig i et andet rum end branden

og med lukket dør.

NORDISK UGENovember 2014 · BRANDVÆSEN

29

Illustrationerne er fra konfe-rencen Skadeplats 2014.

Svenske forsøg har vist, at blot 14 sekun-

ders vandtåge gennen et vindue lynhurtigt

kan køle alle rum i en lejlighed, hvortil dørene

er åbne. Tallene viser temperatursænkningen.

Hvad vil du gøre?Kommer personredning altid først? Af Michael Djervad, beredskabsinspektør i Sorø

Her dæmpes branden først udefra gennem et vindue.

Derefter ventilation fra et røgdykkerhold og

sikring af branden for igen at slutte med

personeftersøg-ning.

En boligbrand kan hånd-teres på flere måder.

Den grønne linje viser førsteindsatsen, hvor

røgdykkere går ind og sikrer branden for

bagefter at søge efter personer.

Den bedste overlev- elseschance faktisk er tilstede ved først at sætte ind mod branden for senere at redde personen

KATASTROFER BRANDVÆSEN · November 2014

30

Katastrofer kommer sjældent fra naturenMed mindre skibskatastrofer skyldes naturens kræfterAf Erik Weinreich

U d af 30 danske katastrofer fra

1897 til 2001 er kun de tre

direkte naturkatastrofer, mens

tog-, fly- og skibskatastrofer udgør ikke

færre end 19.

Forfatteren Rasmus Dahlberg giver

i sin nye bog Danske Katastrofer en ab-

solut læseværdig beskrivelse af udvalgte

katastrofer. Bogen er et supplement til

100 års katastrofer fra 2012 og omtaler

nogle af de mindre kendte men alligevel

dramatiske katastrofer.

Går man ned i beretningerne, viser de

30 katastrofer et utal af menneskelige fejl,

især misforståelser ved vigtige beskeder,

og ofte kombineret med mekaniske fejl.

Et typisk eksempel er eksplosionen

i 1980 på Dansk Sojakagefabrik på

Islands Brygge. Anlægget havde været

stoppet for rutinemæssigt eftersyn, og

da der under opstarten var vagtskifte,

troede afløseren, at anlægget allerede

kørte på fuldt tryk.

Han lukkede flere hexandampe ind i

anlægget, end det kunne klare. En sik-

kerhedsventil åbnede men lukkede ikke

efterfølgende, som den skulle.

Dampene blev observeret, området

beordret ryddet, men da ingen vidste,

hvorfra dampene stammede, kunne man

ikke stoppe udslippet.

Ved den efterfølgende eksplosion kom

ved et mirakel ingen mennesker noget

til, men skaderne løb op i 180 mio. kr.

6 TOGULYKKERMisforståede signaler, signalfejl og for

høj fart har givet anledning til vold-

somme jernbaneulykker med hobetal

af omkomne og kvæstede, samt store

redningsaktioner, når folk skulle bjerges

ud af splintrede og sammenkrøllede

togvogne.

Første togulykke i bogen er fra 1897

i Gentofte og skyldtes et misforstået

signal og muligvis bremsesvigt, mens

seneste togulykke i bogen er fra 1988,

hvor formentlig for høj fart var årsag til

en afsporing af et Intercitytog ved Sorø.

Hver for sig har de været lige dramati-

ske og lige omkostningsfulde for de im-

plicerede mennesker, og flere af dem har

angiveligt medført forbedret sikkerhed.

FEJL PÅ 300 KMSikkerheden forventes at være første-

prioritet i al luftfart. Alligevel var men-

neskelige fejl årsag til alle de fire be-

skrevne flykatastrofer: Lemfældig navi-

gation sendte et fly 300 km ud af kurs

og direkte mod en bjergside, Et andet fly

ramte H.C. Ørstedværkets 80 meter høje

skorsten på grund af dårlige engelsk-

kundskaber hos en russisk pilot, og i 1947

omkom den svenske arveprins Carl Gustav

(den nuværende konges far) ved et fly-

styrt i Kastrup muligvis på grund af noget

så banalt som en glemt lås på haleroret.

9 SKIBSKATASTROFERHavet er barskt, når det viser tænder.

I storm og snefog ramte grønlandsskibet

Hans Hedtoft et isbjerg og forsvandt, skole-

skibet København forsvandt sporløst, to

skibe ramte undersøiske skær, færgen

Skagerak forliste, da en enorm bølge

ødelagde agterporten, og skoleskibet

Georg Stage blev påsejlet af en damper.

I alt ni alvorlige skibsforlis med hund-

redvis af druknede giver et billede af

havets magt. Nævnt er også Scandina-

vian Star katastrofen, hvis årsag aldrig er

100 % fastlagt.

GIFTUDSLIPI 1964 eksploderede Valby Gasværk med

et brag, så folk troede, der var faldet en

atombombe. Årsag noget så banalt som

et hold smede, der udluftede gas samti-

dig med, at elektrikere skulle efterse en

motor. Når bygas blandes med atmos-

færisk luft i forholdet 1:4, kan det kun gå

galt, og det gjorde det også.

Lige som det gik galt, da danske

arbejdere under krigen skulle laste tysk

ammunition på en pram i Aarhus Havn.

Formentlig har en tabt granat sat en

kædereaktion i gang, der resulterede i et

regnvejr af brændende ammunition, så

myndighederne måtte slå luftalarm for

at få folk væk fra gaderne.

Eller da en tankbil en januardag i 1972

kom på afveje og væltede med 23 tons

fenol lige ud for vandværket i Simmer-

sted. Her ville indsatspersonale have

haft glæde af større viden om håndtering

af netop dette giftstof.

NATURENS MAGTKun tre beretninger skyldes naturens

kræfter, hvis man ser bort fra skibskata-

stroferne:

De fleste kan huske stormen i 1999

og mange, at Esbjerg i 1981 blev ramt af

en stormflod, men hvor mange husker

beretningen om den skypumpe, der 1962

hærgede gennem Holstebro og efterlod

sig et utal af knuste bygninger?

Ganske vist var det juridisk ikke natur-

katastrofe, så Staten slap for at udbetale

erstatning til de skadelidte!

Rasmus Dahlberg

Danske Katastrofer, Atombomben i

Valby og andre dramatiske hændelser

Gyldendal

2014

31

FYRVÆRKERINovember 2014 · BRANDVÆSEN

3. november for ti år siden vil blive

husket for en af de voldsomste, danske

katastrofer i nyere tid. Den dag eksplo-

derede N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik

i Kolding-forstaden Seest. Hundred-

vis af mennesker mistede hjem og

ejendele, flere brandfolk blev kvæstet og

en omkom.

Katastrofen er kendt og beskrevet,

senest i bogen Katastrofen i Seest,

skrevet af journalist Ole Sønnichsen,

der har samlet en masse øjenvidneberet-

ninger. Bogen er en vigtig del af Koldings

hukommelse og er også læseværdig

for beredskabsfolk, fordi den giver en

forståelse for folks naturlige adfærd, når

katastrofen rammer.

10 ÅR EFTER SEESTDe så det ske. ØjenvidneberetningerAf Erik Weinreich

skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k

DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk

DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56

Den voldsomme varme fra de mange eksplosioner levnede ikke meget andet end sammenkrøllet

jern fra, hvad der kort forinden havde været en fyrværkerifabrik.

Foto: H.E. Haulrich.

Ole SønnichsenKatastrofen i SeestGyldendal2014

FYRVÆRKERI BRANDVÆSEN · November 2014

32

T ravlhed på fyrværkerivirksomhe-

den. En hasteordre til Mellem-

østen skal ekspederes, og en

container bliver pakket med fyrværkeri.

Et fyrværkerishow til en byfest gøres

klar, og en tredje ordre pakkes i en bil.

Fyrværkeri flyttes mellem lagerhaller, bil

og container. Døre og porte er derfor

åbne. Containeren bliver pakket færdig,

og dørene lukkes.

Ved et simpelt uheld tabes noget

fyrværkeri foran en af hallerne. Eller

nogen fumler med en elektrisk tænd-

mekanisme. Uanset årsag – noget fyr-

værkeriet antænder, og tingene udvikler

sig hurtigt.

Fyrværkeri flyver ind ad de åbne porte

og antænder andet fyrværkeri i lagerhal-

len. Ilden spreder sig hurtigt, og inden

længe farer raketter, romerlys og andet

rundt i luften.

Naboer ringer 112 og fortæller, at

der sker eksplosioner på fyrværkeri-

virksomheden.

Brandvæsenet ankommer til stedet

og begynder straks en slukningsindsats.

Man er ikke helt klar over, hvor meget

fyrværkeri, der er på stedet, eller hvor

det er placeret. Den primære indsats

koncentreres om at forhindre brand-

spredning, men der er problemer med at

få tilstrækkeligt slukningsvand frem.

Området bliver rekognosceret, og

man opdager gasflasker med acetylen

i en bygning, som er truet af ilden.

Brandfolk bliver sat til at flytte gasfla-

skerne. Forstærkninger fra andre brand-

væsener ankommer løbende, og flere

slukningsangreb sættes ind, dog uden

den store effekt.

EKSPLOSIONKaosfase, evakuering af naboer, nys-

gerrige tilskuere går uden om politiets

afspærringer og skal holdes væk.

Brandfolkene opfatter ikke, at situa-

tionen skulle udgøre en særlig fare. Det

er bare fyrværkeri. På et tidspunkt vur-

deres røg og udslyngning af brændende

fyrværkeri dog at true indsatspersona-

let i urimelig grad, og det besluttes at

trække folk ud af området.

Indsatsledelsen får nu oplysninger

fra virksomhedsejeren, at der er kraftigt

EpilogJeg udtaler mig som privatperson, ikke på vegne af mine arbejdsgivere eller andre.Tak til East Sussex Fire and Rescue Service for billedmaterialet.Frank Huess Hedlund

Voldsom eksplosion på fyrværkerivirksomhedTo år efter Seest gentog ulykken sig i England. Container eksploderede og dræbte to brandfolkAf Frank Huess Hedlund, risikoekspert COWI, ekstern lektor, risikomanagement, DTU

Eksplosionen havde ikke levnet meget tilbage af fyrværkerifabrikken. Bilerne viser størrelsen af området. Foto: East Sussex Fire and Rescue Service.

33

D a Seest ulykken skete, havde

Danmark i over 20 år haft

en risikobekendtgørelse, der

netop skal forhindre store, industrielle

katastrofer.

Det helt store spørgsmål efter Seest

har derfor intet med selve ulykken at

gøre, men hvordan det kan gå til, at vi

efter 20 års anstrengelser med risiko-

bekendtgørelsen pludselig en morgen

vågner op til en chokoplevelse og

opdager, at vi har syv farlige fyrvær-

kerilagre placeret inde i byer, og som

omgående skal flyttes ud?

Her er der ikke megen hjælp at

hente i de mange udredninger og un-

dersøgelser, der indtil nu er foretaget.

For spørgsmålet er slet ikke stillet. De

hidtidige anstrengelser har desværre

været snævert rettet mod skylds-

spørgsmålet. Kan der placeres et an-

svar? Burde nogen havde vidst noget?

Hvem har opført sig kritisabelt?

MANGLENDE LÆRINGFor en risikoanalytiker er især den

afsluttende ekspertrapport efter Seest

ærgerlig, fordi der er så mange spildte

muligheder for at tage ved lære. Eks-

pertgruppen bestod af en advokat og

to udenlandske ingeniører og var ned-

sat af økonomi- og erhvervsministeren

og forsvarsministeren i fællesskab.

Kommissoriet var snævert: Kan

myndighederne kritiseres for ikke at

have forhindret ulykken? Kommissoriet

burde have været, hvordan denne type

af ulykker kan forhindres. Gruppen

burde desuden have været meget bre-

dere sammensat.

Det er ubegribeligt, at der ikke på

noget tidspunkt blev trukket på vores

forskningsinstitutioner, fx DTU.

MANGLENDE UDSYNEt væsentligt spørgsmål er, om

Danmark prioriterer det internationale

samarbejde med ulykkesforebyggelse

højt nok.

Ekspertrapporten giver en lakonisk

opremsning af alle de internationale

møder om fyrværkerisikkerhed, som

Danmark ikke har deltaget i, men for-

sømmer at stille det centrale spørgs-

mål om, hvorfor dette arbejde var

prioriteret så lavt.

Et vågent øje på internationale

erfaringer er overordentligt vigtig, hvis

vi vil være bedre til at forhindre nye,

store (men sjældne) ulykker, som efter

al sandsynlighed vil starte med samme

optakt som Seest, dvs. uden forud-

gående dansk fokus på advarsler fra

lignende hændelser i udlandet.

fyrværkeri i den nyligt pakkede

container. Den er truet af flammer og

varmestråling fra den nærliggende

brændende bygning, og brandfolk

sendes ind i området for at nedkøle

containeren med vand. Der er ingen

særlig oplevelse af, at det skulle være

farligt.

Og så pludseligt, uden varsel, eks-

ploderer containeren med voldsom

kraft og dræber brandfolkene.

IKKE SEESTNej, det er ikke Seest 3. november

2004, hvor brandvæsenet var i gang

med at køle containere med fyrværkeri,

og hvor det faktisk så ud som om,

at slukningsindsatsen var ved at

lykkedes, hvorefter containeren uden

varsel eksploderede og dræbte en

brandmand.

Ulykken beskrevet ovenfor skete

præcis to år og en måned efter Seest,

i East Sussex, England, den 3. decem-

ber 2006 på virksomheden Festival

Fireworks.

LIGE UFORBEREDTEDer er ganske mange ligheder mel-

lem Seest og Festival Fireworks: Tabt

fyrværkeri antænder og giver anledning

til en kædereaktion af eksploderende

fyrværkeri inde som ude.

Brandfolk er ikke klar over faren og

befinder sig alt for tæt på det bræn-

dende fyrværkeri. Uden varsel sker en

ødelæggende masseeksplosion.

Fælles er også, at brandfolkene ikke

kendte til lignende ulykker i andre

lande, hvor fyrværkeri i containere

havde masseeksploderet.

ERFARINGER FREM FOR ANSVARFor stort fokus på ansvar. Vi får ingen lærerige svar uden at stille de rigtige spørgsmål: Hvordan og hvorforAf Frank Huess Hedlund, risikoekspert COWI, ekstern lektor, risikomanagement, DTU

FYRVÆRKERINovember 2014 · BRANDVÆSEN

Historien gentager sigDer er foregået en del ulykker i Danmark med farlige stoffer. Men der er ikke tradition for efterforsk-ning og systematisk vidensdeling. Med ganske få undtagelser er dyrt høstede erfaringer i fare for at blive glemt.

Santayana har sagt, at de, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den.

LINK: Evaluering – www.esfrs.org og søg på: marlie farm

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com

DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk MAMMUT WORK WEAR A/S Tekstilbuen 1, 4700 Næstved Tlf: 55 72 70 22 info@mammut.dk www.mammut.dk www.albatrosint.dk Branddragter m.m. PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · November 2014

34

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

13. PUMPER

GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk

DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 22 27 20 10 www.alcensoft.com info@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@kidde-danmark.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .November 2014 · BRANDVÆSEN

35

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til: Ekström Annonce Service på tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse:

Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorøfkb@fkbnet.dkTlf. 5782 0203