Bv 2014 04 maj
-
Upload
peter-finn -
Category
Documents
-
view
222 -
download
2
description
Transcript of Bv 2014 04 maj
BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Succes med nye metoder – minimale følgeskader efter tagbrandFoto: Scanpix
Side 10-15
NR. 4 · Maj 2014
NR. 4 · Maj 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)
UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk
REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]
Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]
EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]
ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]
OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli
OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk
BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen
LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk
TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.
UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2014 er 20. maj 2014.
BRANDVÆSEN IndholdLeder: Robusthed i forreste række frem for besparelser Af Niels Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Hæder: Frivilligpris: De reddede minderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
FKB: Genvalg på Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Folkemøde 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5
Struktur: RSU-rapporten forsinket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Forventninger til rapporten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6
Hvad må redningsberedskabet koste? Af Ole Borch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Indsats i Nyhavn: Med mindst muligt vand Af Frank Trier Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Brug Kamera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Ny teknik, ny taktik, nyt fokus Af Frank Trier Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
FKB Årsmøde 2014: Årsmøde 2014 i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Indkaldelse til generalforsamling i FKB. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Foreløbigt program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Program for ledsagere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Overnatningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Priser for hotelværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Priser for deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Tilmeldingsfrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21
Rigsrevisionen: Kritik fra Rigsrevisionen Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Citater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Er beredskabet godt nok? Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Bemærkninger til bemærkninger, møde i IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Erfaringer forsvinder Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25
12 års garanti i ny rammeaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
Vagtcentraler: På kryds og tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Vagtcentraler er operativt værktøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27 Fælles vagtcentral vil være ren udgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Brandvæsnets vagtcentral tager sig ikke af brandbiler. . . . . . . . . . . . . . side 29 Fælles vagtcentral for brand giver ikke fuld besparelse . . . . . . . . . . . . . side 30 Advarsel mod hurtige ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Næstved og Roskilde er backup for hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 112 i København flytter til Valby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
3
LEDERMaj 2014 · BRANDVÆSEN
Robusthed i forreste række frem for besparelserDeloittes forslag spøger stadig, trods enorme beregningsfejl. Borgernes sikkerhed kan ikke sættes ned i et regneark
D eloitte præsenterede i sin ana-
lyse af redningsberedskabet
16 effektiviseringsforslag med
et af dem anslået besparelsespotentiale
på 195,9 mio. kr. Der har sideløbende
med arbejdet i Redningsberedskabet
Strukturudvalg pågået et arbejde med at
konsolidere de 16 effektiviseringsforslag.
Dette arbejde, som KL, Beredskabs-
styrelsen, Finansministeriet og Forsvars-
ministeriet har deltaget i, har ikke sand-
synliggjort, at det nævnte besparelses-
potentiale er til stede. Tværtimod har KL
og Beredskabsstyrelsen kunne påpege
beregningsfejl for små 100 mio. kr. Yder-
mere er der i de resterende beløb fra
Deloitte tale om grove skøn, og der ta-
ges oftest ikke højde for kompleksiteten
i redningsberedskabet. Med disse fejl og
usikkerheder kan forslagene derfor ikke
betegnes som konsoliderede, om end de
fra tid til anden omtales som sådan af
ministerierne.
ENDNU KUN FORSLAGDet er derfor vigtigt at understrege, at
effektiviseringsforslagene er forslag til
politisk drøftelse og forhandlinger mel-
lem KL og Finansministeriet. Der er ikke
besluttet noget endnu, så lad os håbe,
at forhandlingerne munder ud i en kon-
statering af, at vi har et omkostningsef-
fektivt redningsberedskab i Danmark,
hvor der hver dag disponeres økonomisk
forsvarligt uden ekstravagance.
HER HAR VI SPARETEksempelvis er indkøbsområdet blevet
fremhævet som et område, hvor der
kan effektiviseres. I beredskabsforliget
for 2013-2014 blev der gennemført en
DUT-regulering, hvor kommunerne blev
modregnet, og sandsynligheden for, at
der kan hentes yderligere på indkøb, må
vi tage et solidt forbehold overfor.
Indkøbsaftaler og rammeaftaler er
i øvrigt ikke et nyt fænomen i kom-
munerne, lige som kommunerabat og
flådeejerrabat har eksisteret i mange
år. Hvordan det så skal være muligt at
hente yderligere 5 mio. kr., ligner en
fuldsætning udokumenteret påstand.
UREALISTISKPå personaleområdet ville Deloitte spare
ikke mindre end 124,6 mio. kr. ved at
udnytte arbejdstiden for døgnvagterne
mere effektivt og med flere vagtdøgn
samt omfattende omlægninger af døgn-
vagtsstillinger til deltidsstillinger – altså
overenskomststof, som aftales mellem
arbejdsmarkedets parter.
For døgnvagtsstillingerne gælder, at det
er helt urealistisk, at deltidsansatte kan
forlade deres primære arbejdsplads igen
og igen, hvis de skal køre i samme om-
fang som det fuldtidsansatte mandskab.
SIKKERHED KOMMER FØRSTOgså bemandingen af brandkøretøjerne
har været underkastet en analyse, hvor
der i besparelsesøjemed pilles alvorligt
ved kommunernes ret og pligt til at gen-
nemføre en risikobaseret dimensione-
ring ud fra lokale risici.
Vi kan heller ikke acceptere, at
arbejdsmiljøregler og basale regler om
skadestedes sikkerhedsmæssige indret-
ning tilsidesættes for at frembringe et
provenu på 9,4 mio. kr.
Sådan kunne vi fortsætte med at
kommentere på alle forslagene, men
hvis der skal findes et provenu på mindst
200 mio. kr. og måske endda mere, som
Deloitte har lagt op til, vil det få mærk-
bare konsekvenser for den service og
det sikkerhedsniveau, som vi kan levere
til borgerne.
Konsekvensen vil være, at der skal
nedlægges i stribevis af brandstationer
og afskediges personale i et uhørt om-
fang. Borgerne vil skulle vente markant
længere tid på hjælp.
I tyndt befolkede egne af landet lever
vi med udrykningstider på 15-20 minutter,
men fjerner vi blot nogle få brandstationer,
bliver vi nødt til at acceptere udryknings-
tider på op imod 30-40 minutter.
Kan vi byde borgerne det?
Det kan man måske, hvis vi behand-
ler alt ved hjælp af regneark, men den
risikobaserede dimensionering er et
langt bedre værktøj, hvor kommunalbe-
styrelserne fastlægger et differentieret
serviceniveau ud fra lokale risici, der
sikrer borgerne hjælp hurtigt, effektivt
og kvalificeret.
Af Niels Christensen,
næstformand i FKB
Konsekvensen vil være, at der skal nedlægges i stribevis af brand-stationer og afskediges personale i et uhørt omfang. Borgerne vil skulle vente markant længere tid på hjælp
D e frivillige fra Københavns Brandvæsen reddede et
stykke af Danmarks hukommelse, sagde forsvarsmi-
nister Nicolai Wammen, da han den 4. april hædrede
gruppen med årets frivilligpris inden for redningsberedskabet.
Baggrunden var branden på Frihedsmuseet natten til den
28. april sidste år. Mens brandfolkene tog sig af slukningen,
sikrede de frivillige, at det uerstattelige materiale i arkivet ikke
blev vådt og ødelagt af vand og flammer.
- Efter en næsten 12 timer lang indsats med at redde histo-
risk materiale ud fra museet, kunne I tage hjem igen. Men nu
med en viden om, at I med jeres indsats havde været med til at
gøre en forskel.
- I arbejdede under svære forhold for at redde genstande
og materiale, der fortæller om en tid i Danmarkshistorien, som
påvirkede hele landet og alle familier, sagde forsvarsministeren
og understregede, at der også i fremtiden vil være brug for
frivillige til at gøre samfundet robust.
Det er kun lidt over et år siden, at Københavns Brandvæsen
blev suppleret med en gruppe frivillige, så både lederen, Helle
Seifert, og Københavns beredskabschef, Jakob Andersen, var
stolte på holdets vegne.
Sidstnævnte skrev i sin indstilling til prisen, at de frivillige
havde arbejdet så intenst, at de meget mod deres vilje måtte
tvinges til at holde pauser.
Frivilligpriserne gives til en person og en enhed, der i det
forløbne år har ydet en helt særlig indsats eller har skabt
opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige. Priserne er en
påskønnelse for den store indsats, som frivilligberedskaberne
og de enkelte frivillige udfører.
Frivilligprisen gik fortjent til frivillige fra Københavns Brand-væsen for deres indsats på Frihedsmuseet. Overrækkelsen foregik på Christiansborg Slot. Foto: Københavns Bandvæsen.
De reddede minderneAf Erik Weinreich
HÆDER BRANDVÆSEN · Maj 2014
4
Forsvarsministeren hædrede Københavns frivillige for at redde Frihedsmuseets udstilling og arkiv
NAVNEMaj 2014 · BRANDVÆSEN
5
K nud Petersen, beredskabschef
i Sermersooq, har taget hul på
sin sidste periode som formand
for FKB Kreds 7 Grønland. Han blev gen-
valgt på generalforsamlingen i marts, og
efter snart 22 år på posten synes han,
at der næste gang skal unge til.
Ved generalforsamlingen blev vicebe-
redskabschef Steen Boassen, Sermer-
sooq, valgt som ny næstformand, idet
han afløste beredskabsinspektør David
Løvstrøm, Qaasuitsup.
Generalforsamlingen var afslutningen
på det grønlandske årsmøde med del-
tagelse af alle fire beredskabschefer og
fem viceberedskabschefer.
Programmet omfattede bl.a. et
heldagskursus i varmt arbejde, gennem-
gang af byggeloven og præsentation af
brandsynsprogrammet Frida. Desuden
mødte seks udstillere fra Danmark med
forskelligt materiel, og alle fire kommu-
ner benyttede lejligheden til indkøb.
FKB deltager igen i år sammen med Beredskabsstyrelsen,
Beredskabsforbundet og Falck med en fælles beredskabsstand
i form af et telt på Folkemødet. Programmet for i år byder bl.a.
på debat med beredskabsordførerne om Den robuste borger
(Resilient citizen), samt events med klipning af bil, førstehjælp
og sundhedstjek.
Folkemødet - Danmarks politik-festival på Bornholm – finder sted
hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemø-
det 2014 åbner torsdag den 12. juni og lukker søndag den 15. juni.
På festivalen er der skabt mulighed for, at beslutningsta-
gerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra
Folketinget, EU, kommuner og regioner kan mødes med hinan-
den og med borgerne under mere uformelle former.
De politiske partier, organisationer, virksomheder og private
borgere arrangerer events som taler, seminarer, workshops,
debatter og lignende.
Find beredskabets stand på plads S30 - vel mødt!
Genvalg på GrønlandOm to år må der unge kræfter til, mener Knud PetersenAf Erik Weinreich
Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]
Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for
BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,
og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring
efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.
Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv
de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny
arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under
fanebladet ”kontakt”.
Husk at meldeny adresse
Årsmøde på Grønland: beredskabschefer og viceberedskabschefer, samt udstillerne fra Danmark.
Link: www.folkemoede-bornholm.dk
FOLKEMØDE 2014Af Camilla Nordal Frederiksen
STRUKTUR BRANDVÆSEN · Maj 2014
6
Forventninger til rapporten
ANNETTE LINDS, BEREDSKABSORDFØRER OG MED I POLITISK FØLGEGRUPPE OGBJARNE LAUSTSENS, MEDLEM AF FORSVARSUDVALGET, TIDLIGERE PRÆSIDENT FOR BEREDSKABSFORBUNDET, SAMT MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE:
Vi har et meget billigt beredskab i forhold til andre lande,
men vi kan have brug for at justere på vores kapacitet, så vi
endnu bedre kan klare katastrofer som stormen Bodil, kæm-
pebrande og monsterregn. Folk forventer, at vi kan løse den
slags opgaver i fremtiden, og det skal vi også kunne.
Vi har hele tiden tvivlet på, om vi kan spare så meget, som
Deloitte mener, uden også at spare på robustheden.
Samtidig er vi bekymret for at spare på den statslige del,
dvs. på Beredskabsstyrelsens centre, så vi ikke kan løse opga-
ver som fx. mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza.
Hvis vi lukker centrene, vil vi desuden både miste statslige ar-
bejdspladser i provinsen og uddannelse af værnepligtige, der
med den seneste ændring bliver langt dygtigere end tidligere.
Hvis først centrene er nedlagt, vil de være vanskelige at
oprette igen.
Vi er slet ikke sikre på, om det overhovedet er klogt at
spare på redningsberedskabet.
Men nu må vi se på det udspil, der kommer, og få lavet en
ny 4-årig aftale.
RSU-RAPPORTEN FORSINKETStrukturudvalget forsøger at nå til enighed om én model. Nyt beredskabsforlig muligvis inden sommerferienAf Erik Weinreich
R edningsberedskabets Struktur-
udvalg nåede ikke at blive fær-
dig med den endelige rapport
inden udgangen af april. Der skal mindst
ét ekstra møde, inden de sidste brikker
kan falde på plads. Men det haster, for
rapporten skal afleveres til forsvars-
minister Nicolai Wammen, der inden
udgangen af maj skal lave et forhand-
lingsoplæg til et nyt beredskabsforlig.
Det ventes også, at beredskabsord-
førerne vil forsøge at forhandle forliget
På den ene side kæmpe besparelser. På den anden side hurtigere og bedre redningsberedskab.
Bedre kvalitet koster normalt ekstra, og forventnin-gerne til den samfundsforsikring, der hedder rednings-beredskab, er meget forskellige i finansministeriet og hos beredskabsordførere og an-dre politikere med fokus på samfundets robusthed.
Lige inden rapporten fra strukturudvalget skrives færdig, har vi forhørt os hos nogle af dem, der i sidste ende beslutter fremtidens struktur.
STRUKTURMaj 2014 · BRANDVÆSEN
7
HANS CHRISTIAN THONINGV, BEREDSKABSORDFØRER OG MED I POLITISK FØLGEGRUPPE:
Hele formålet med strukturudvalgets
arbejde er, at vi skal have et bedre og
mere robust beredskab – om vi kan gøre
tingene bedre – og så må vi se, om der
er et rationale i det også.
I så fald er det vigtigt, at vi kan bruge
pengene til forebyggelse, og jeg forven-
ter ikke, at det vil give nogen problemer.
Det har ikke været tale om at aflevere
besparelser til finansministeren.
MARIE KRARUPDF, BEREDSKABSORDFØRER OG MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE:
For mig er det væsentligste ikke at spare
penge. Det væsentligste ved struktur-
udvalgets arbejde er at forbedre bered-
skabet.
Min førsteprioritet er et godt og trygt
beredskab, og lige nu har jeg ikke nok
viden til at sige, om beredskabet samlet
set skal tilføres eller fratages penge.
Vi må vente på strukturudvalgets rap-
port, og jeg er ikke på forhånd fastlåst til
bestemte holdninger, heller ikke til, hvem
der skal fastsætte serviceniveauet. Jeg er
åben i forhold til de forslag, som udval-
get kommer med.
TOM BEHNKEK, BEREDSKABSORDFØRER OG MEDLEM AF DEN POLITISKE FØLGEGRUPPE:
Hvad er det vigtigste ved arbejdet i Red-
ningsberedskabets Strukturudvalg?
Det vigtigste er at finde den optimale
model, så vi også i fremtiden kan løse
både små og store opgaver hurtigt og
effektivt med personel, der er uddannet
til opgaven.
Hvis en ny struktur kan give en bespa-
relse, er det fint men ikke afgørende.
Vi vil arbejde for, at eventuel bespa-
relse bliver i redningsberedskabet, meget
gerne til mere forebyggelse og til stor-
skalaøvelser, så alle dele af det samlede
redningsberedskab er rustet til større og
længerevarende opgaver.
Man skal fortsat lokalt foretage en
risikoanalyse samtidig med, at man
nationalt vurderer behovet for det sup-
plerende beredskab. På alle niveauer skal
man desuden indtænke den styrke, der
ligger i at have frivillige til at bakke op og
supplere.
i hus, inden Folketinget går på sommer-
ferie, dvs. midt i juni.
Det meste af rapporten er skrevet, og
tilsyneladende forsøger strukturudvalget
at nå til enighed om én fælles anbefaling
for den fremtidige struktur af rednings-
beredskabet i Danmark. således at
politikerne ikke skal vælge mellem flere
modeller for en fremtidig organisering af
redningsberedskabet.
Denne model vil fortsat være en kom-
bination af et statsligt og et kommunalt
redningsberedskab.
LAD PENGENE BLIVEStrukturudvalgets opgave har alene
været at finde frem til en struktur, der vil
styrke redningsberedskabets og dermed
samfundets robusthed. Samtidig ligger
der et ønske om økonomiske effektivi-
seringer, vel at mærke uden at serviceni-
veauet (samlet set) ej forringes.
Fra flere sider er der et udtalt ønske
om, at eventuelle besparelser kan bru-
ges inden for redningsberedskabet,
ikke mindst til forebyggelse. Derfor vil
Nicolai Wammen som en del af rap-
porten modtage en række anbefalinger
om, hvor der bør sættes mere ind med
forebyggende tiltag.
Vi er slet ikke sikre på, om det overhovedet er klogt at spare på redningsberedskabet
Annette Lind og Bjarne Laustsen, S
Hele formålet med strukturudvalgets arbejde er, at vi skal have et bedre og mere robust beredskab – om vi kan gøre tingene bedre – og så må vi se, om der er et rationale i det også
Hans Christian Thoning, V
Hvad må redningsberedskabet koste?
STRUKTUR BRANDVÆSEN · Maj 2014
8
I 2012 skrev jeg en artikel til Brand-
væsen, en artikel, hvor jeg prøvede
at beskrive, at vi i Danmark har
et godt, veldrevet og billigt rednings-
beredskab. Jeg prøvede at underbygge
mine meninger med en række fakta om
omkostningsudvikling og sammenlignin-
ger med andre europæiske beredskaber.
Artiklen var naturligvis affødt af min
egen usikkerhed om, hvordan en analyse
ville forløbe.
Det er faktisk lidt svært at beskrive
disse faktorer, for vi er jo dér, hvor vi
måske burde sættes fokus på bedre ser-
vice og robusthed og ikke reduktioner!
Siden da har redningsberedskabet
i Danmark været igennem en proces,
hvor et Strukturudvalg nu i nærmeste
fremtid skal komme med oplæg til, hvor-
ledes redningsberedskabet i Danmark
Flere udrykninger, færre penge. Store reduktioner i materiel. Nu gælder det sikkerhedenAf Ole Borch, beredskabschef i Vejle
OMKOSTNINGER TIL REDNINGSBEREDSKAB I KR. PR. INDBYGGER, SAMMENLIGNET MED ANDRE EUROPÆISKE LANDE
KILDE: FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION FIRE OFFICER ASSOCIATIONS, 2012
KILDE: BRS
Udvikling i redningsberedskabets kapaciteter 2006-2012 (kommuner)
Udvikling i redningsberedskabets aktivitets-niveau 2006-2012 (kommuner)
Er vi så dårlige til at levere de ydelser, som vi skal?Nej, vi har ikke en dårligere statistik på de grundlæggende opgavetyper. Vi
kunne selvfølgelig ønske færre branddøde, men det er ikke os, der skaber grund-laget for, at vi har så højt et antal.
Har vi fråset?Nej det har vi ikke.
Type 2006 2012 Udvikling
Brandstationer 241 241 -
Hjælpebrandstationer 102 54 -47 %
Automobilsprøjter 433 393 -9,2 %
Vandtankvogne 362 314 -13,2 %
Slangetendere 175 81 -53,7 %
Type 2006 2012 Udvikling
Udrykninger, kommuner 34.399 38.093 10,7 %
Udrykninger pr. indbygger, kommuner 6,3 6,8 10,7 %
Pligtige brandsyn i kommunerne 29.590 35.176 18,8 %
Alle indikationer har peget i retning af en proces, der er styret af ønsket om en betydelig besparelse på vores område. Så vidt jeg kan se har der næppe været andre vægtige årsager. Det at skulle spare er i sig selv ikke en unatur-lig ting
9
StrukturMaj 2014 · BRANDVÆSEN
skal indrettes i fremtiden. Processen
har i vid udstrækning været baseret på
Deloittes analyse fra 2012.
DET GÆLDER VORES SIKKERHEDAlle indikationer har peget i retning af
en proces, der er styret af ønsket om
en betydelig besparelse på vores
område. Så vidt jeg kan se har der
næppe været andre vægtige årsager.
Det at skulle spare er i sig selv ikke en
unaturlig ting.
Alle offentlige områder skal sikre,
at de ydelser, som vi leverer til vore
omgivelser er så gode og så billige
som muligt. Men vi skal huske, at vi her
ikke taler om asfalt på gaderne, gade-
belysning, rigtig eller forkert mad
i dagsinstitutioner, skoletimer eller an-
dre områder af den karakter. Vi taler om
basal sikkerhed for borgere og erhvervsliv
i Danmark!
Hvis dette område kostede rigtig
mange penge, kunne jeg forstå tanke-
gangen, men vi er faktisk billige set i
sammenligning med andre lande.
I denne periode har vi i kommunerne
haft:
• Indførelse af den risikobaserede
dimensionering i Danmark
– en statslig rammereduktion på
100 mio. kr.!
• En kommunalreform med sammen-
lægninger og omlægninger fra 275 til
98 kommuner – væsentlige ændringer
i de enkelte kommuner!
• 2. generation af den risikobaserede
dimensionering – vurderinger og høst
af potentialer for mere rationel drift!
Jeg håber, at landspolitikkerne vil vur-
dere redningsberedskabets situation
på en rationel og rimelig måde og
ikke kun lytte til regnedrengene. Om
vi så skal have den samme opgave-
fordeling mellem stat og kommune
i fremtiden, kan diskuteres, men vi
i kommunerne behøver ikke have dårlig
samvittighed.
KILDE: RIGSPOLITIETS ÅRSBERETNINGER* I REGNSKAB 2012 INDGÅR DOG EN EKSTRA BEVILLING I FORBINDELSE MED NEDLÆGGELSE AF POLSAG.
KILDE: FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION FIRE OFFICER ASSOCIATIONS, 2012
Det samlede redningsberedskab i Danmark 2007-2012
Omkostninger til redningsberedskab i kr. pr. ind-bygger, sammenlignet med andre europæiske lande
Til sammenligning vises den økonomiske udvikling fra Rigspolitiet i samme periode
Jeg håber, at lands-politikkerne vil vurdere redningsberedskabets situation på en rationel og rimelig måde og ikke kun lytte til regnedrengene
2007 2012
Omkostninger pr. indbygger (kr.) 305 333
Udvikling i %, 2007-2012 9,1 %
Udvikling i priser og løn, 2007-2012 14,8 %
Realvækst på området, 2007-2012 -5,7 %
700
600
500
400
300
200
100
_
Holland (2012)
Norge (2012)
Danmark(2012)
SverigeSkotland(2013) (første
år efter reform)
2007 2012
Drift (mio. kr.) 7.298,1 *8.952
Drift pr. indbygger (kr.) 1.316 1.591
Udvikling i %, 2007-2011 29 %
Realvækst i perioden 13 %
NY TAKTIK BRANDVÆSEN · Maj 2014
10
Kranen viste sig som et fantastisk værktøj til at fjerne tagkonstruktionen, endnu inden ilden var helt slukket,
så brandfolkenes efterslukning blev mere effektiv. Foto: Københavns Brandvæsen
NY TAKTIKMaj 2014 · BRANDVÆSEN
R øgen fra nytårsraketterne havde
endnu ikke lagt sig, da Køben-
havns Brandvæsen nytårsnat
kl. 00.19 blev alarmeret til en brand
i Nyhavn. Ved brandvæsenets ankomst
stod flammerne i lys lue på taget af den
4-etagers høje bygning med restaurant,
kontorer og lejligheder.
Det var en gammel og fredet bygning
med bindingsværk og i det hele taget
masser af træ i bygningskonstruktionen.
Kombineret med vanskelige adgangsfor-
hold, hvor brandslanger måtte hales op
udvendigt på bygningen, var slukningen
af branden derfor ikke lige til.
Samtidig stod det klart, at følge-
skaderne kunne blive omfattende, hvis
vores brandfolk valgte at bruge masser
af vand til at slukke branden. Mængden
af vand skulle begrænses mest muligt,
og Kasper Ninn Johansen, som var ind-
satsleder under branden, valgte derfor
sammen med mandskabet at anvende
nogle af de nye brandslukningsteknikker
og -taktikker, som Københavns Brand-
væsen har fokus på.
Det taktiske i slukningsindsatsen be-
stod i at vurdere og prioritere, at det var
væsentligt at begrænse bygningsskader
og skader på inventar af hensyn til den
bevaringsværdige bygning.
Det tekniske bestod i at anvende de
rigtige værktøjer til at løse opgaven
i henhold til det taktiske mål.
UDSIGT TIL LANGVARIG EFTERSLUKNINGAt Københavns Brandvæsen fik reddet
bygningen fra flammerne og begrænset
følgeskaderne, skyldes ikke mindst den
særlige fremgangsmåde, som blev an-
vendt i efterslukningen af branden.
MED MINDST MULIGT VANDMed nye slukningsteknikker og -taktikker blev størstedelen af en gammel og fredet bygning i Nyhavn nytårsnat reddet fra både flammerne og omfattende følgeskader. Indsatsen under den kraftige tagbrand er den foreløbige kulmination på et udviklingsprojekt i Københavns BrandvæsenAf Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen
Følgeskaderne kunne blive omfattende, hvis vores brandfolk valgte at bruge masser af vand til at slukke branden. Mængden af vand skulle be-grænses mest muligt
11
Slukningsarbejdet bliver langt mere målrettet, når det termiske kamera viser præcis, hvor der er ildlommer. Foto: Københavns Brandvæsen
NY TAKTIK BRANDVÆSEN · Maj 2014
12
Det lykkedes hurtigt at slå branden
ned med udvendig slukning fra brand-
væsenets drejestige og med de to hold
røgdykkere, som blev sendt ind for at
slukke branden indvendigt på bygnin-
gens loft.
Men hvor førsteindsatsen var over-
stået på under en halv time, så ventede
der vores brandfolk en lang kamp med
mange timers efterslukning, inden
branden var endeligt slukket og bygning
samt inventar reddet.
IKKE VAND PÅ GULVET!Følgeskaderne skulle minimeres for at
redde den fredede bygning, og derfor
satte vores mandskab under indsatsen
et helt konkret mål om, at der ikke måtte
komme vand på gulvet på øverste etage.
Skadesservicefirmaet blev tænkt
ind fra starten, og desuden blev først en
lift og senere en kran tilkaldt for at hjæl-
pe brandfolkene med at fjerne resterne
af den udbrændte tagkonstruktion, så
de mere effektivt kunne efterslukke i
bygningskonstruktionen.
Lift, kran og skadesservice var derfor
en integreret del af hele organisationen
af indsatsen, og såvel skadesservice-
firma som kranfører indgik i indsats-
lederens koordinering på lige fod med
brandfolkenes holdledere.
TÅGESØM OG TERMISK KAMERASkadesservicefirmaet gik med det sam-
me i gang med at forebygge mod skader
med vandstøvsuger, presenninger osv.,
mens efterslukningen blev påbegyndt.
For at begrænse vandmængden så
meget som muligt blev efterslukningen
foretaget punktvis, hvor ilden fortsat ul-
mede i bygningskonstruktionen. Udsty-
ret med termiske kameraer kunne mand-
skabet se, hvor der skulle efterslukkes
med såkaldte tågesøm - et simpelt spyd
med små dyser, som netop er beregnet
til at banke ind og rette vandet direkte
mod glødebranden inde i bygningskon-
struktionen. Således gik mandskabet
BTT-kurset fokuserer bl.a. på en meget præcis indsats, så man efter førsteindsatsen benytter termisk kamera til at udsøge de mest kritiske steder og her være meget bevidst om sluk-ningsudstyret.
Eksempelvis vil en brand i en etageadskillelse typisk blusse op, hvis man åbner ind til hul-rummet. Her er det vigtigt først at køle/slukke branden med fx vandtåge, der kan sprede sig i hulrummet uden samtidig at give store vandskader. Værktø-jet er skæreslukker, HT-tågesøm eller super højtrykker – alt gerne tilsat A-skum for at få større slukningseffekt.
Samtidig skal effekten lø-bende vurderes med et termisk kamera for at kontrollere, at temperaturen falder, dvs. at man når ind til det rigtige hul-rum, hvor man kan dæmpe eller slukke branden.
Det gælder således om hele tiden at kontrol-lere effekten af hver enkelt del af slukningen.
Her afslører det ter-miske kamera tyde-ligt den nedadgåen-
de brandspredning fra den udbrændte
tagetage. Foto: Københavns
Brandvæsen
BRUG KAMERA
Følgeskaderne skulle minimeres for at redde den fredede bygning, og derfor satte vores mand-skab under indsatsen et helt konkret mål om, at der ikke måtte komme vand på gul-vet på øverste etage
NY TAKTIKMaj 2014 · BRANDVÆSEN
13
til værks både oppe på taget og neden
under i lejligheden på 3. sal.
VENDEPUNKTETNogle timer inde i efterslukningsind-
satsen opstod der imidlertid risiko for
gennembrænding af den vandrette
standsningslinje i loftet på 3. sal. Vores
brandfolk holdt dog fast i strategien om
at anvende mindst muligt vand for at mi-
nimere følgeskaderne på bygningen, og i
stedet for bare at åbne for slangerne og
pøse mere vand på, fik vi tilkaldt en kran
som erstatning for liften, som mandska-
bet indtil da havde brugt til manuelt at
fjerne brændt materiale fra taget.
Det blev vendepunktet for eftersluk-
ningen. Med kranen kunne der hurtigt
fjernes store dele af den brændte
tagkonstruktion, der stadig indeholdt
gløder, og som derefter blev slukket på
jorden i store containere.
NÆRMEST MINIMALE SKADERFremgangsmåden i efterslukningen var
væsentlig mere tidkrævende for til gen-
gæld at minimere følgeskaderne. Først
hen på eftermiddagen nytårsdag kunne
brandfolkene endeligt afslutte eftersluk-
ningen og gøre status.
Resultatet af den særlige eftersluk-
ningsindsats og de mange anstrengelser
blev, at bygningens to nederste etager
med restaurant og kontorer gik helt
fri af skader og kunne tages i brug
dagen efter.
Mens taget udbrændte, så blev alle
ejendele reddet på 3. sal lige under
branden. Lejligheden skulle dog reno-
veres, men da det lykkedes at redde den
bagerste del af bygningens (baghuset),
kunne beboerne på 3. sal blot flytte
deres ejendele og blive boende i denne
del af lejligheden.
På 2. sal kom der mindre skader, men
virksomheden kunne flytte alle ejendele
ned i kontorer på etagen neden under
og fortsætte virksomheden. Skaderne
blev dermed minimale, og branden
fik kun begrænsede konsekvenser for
husets beboere og funktioner, mens alle
evakuerede beboere fra naboejendom-
mene kunne vende hjem allerede igen
senere nytårsnat.
Ren succes, at ilden blev standset og slukket, inden den trængte gennem loftet til etagen nedenunder. Foto: Københavns Brandvæsen
Resultatet af den sær-lige eftersluknings-indsats og de mange anstrengelser blev, at bygningens tonederste etager med restaurant og kon-torer gik helt fri af skader og kunne tages i brug dagen efter
NY TAKTIK BRANDVÆSEN · Maj 2014
14
F lere holdledere samt indsatsle-
deren fra Københavns Brand-
væsens indsats nytårsaften har
i 2013 været på Beredskabsstyrelsens
kursus i brandslukningsteknik og –taktik
(BTT). Det er et relativt nyt uddannel-
sesforløb, som foregår på Beredskabs-
styrelsen Teknisk Skole i Tinglev og giver
brandfolkene et større indblik i, hvordan
forskellige værktøjer kan udnyttes mest
effektivt i slukningsarbejdet - både sam-
men og på skift, alt afhængig af målet
for indsatsen.
I en presset situation har man en
tendens til at bruge de traditionelle
metoder og gøre, som man plejer. Men
efter branden kan det være vanskeligt at
vurdere, hvor godt det har virket.
Kursets formål er derfor at få brand-
folkene til at tænke i alternativer.
Med måleudstyr dokumenteres effek-
ten af forskellige indsatser, så brandfol-
kene lærer hvilke værktøjer, der virker
mest effektivt til forskellige indsatser.
TRÆNER FORSKELLIGE SCENARIERKurset i Tinglev er det eneste kursus
i landet med fokus på udvikling af
brandslukningsteknik og -taktik. Brand-
folkene kastes her ud i forskellige
scenarier og skal i hver enkelt hændelse
vurdere målet for indsatsen og vælge de
mest effektive værktøjer.
Målet er ikke altid at slukke en brand
hurtigst muligt. I stedet kan det være
vigtigere at undgå, at folk i bygningen
bliver røgpåvirkede, eller at bruge
mindre vand og dermed længere tid for
at redde bygningen og vigtige værdier.
KURSET TILPASSESDet bliver også tilstræbt på kurset at træne
brandfolkene så tæt som muligt på de
lokale forhold og udfordringer, som de
møder til dagligt. Københavns Brandvæsen
har derfor sammen med Beredskabs-
styrelsen Teknisk Skole og sektionsleder
Casper Christensen udviklet en version
af kurset særligt til københavnerforhold.
Københavns Brandvæsen deltager
desuden med en instruktør og spiller ind
med scenarier, der er kendetegnende for
København. Det har givet mandskabet
mulighed for at træne ud fra de bymæs-
sige udfordringer, opgaver, enheder og
udrykningssammensætninger, som de
kender fra deres hverdag.
ERFARINGER FRA STORBRANDBTT-kurset med brandfolkene fra Køben-
havns Brandvæsen ligger i forlængelse
af det udviklingsarbejde, som blev sat
i gang i Københavns Brandvæsen efter
en storbrand på Valbygårdsvej i 2012:
Fire opgange i en ejendom i Valby ud-
brændte eller blev voldsomt beskadigede
af røg og vand efter en tagbrand, og er-
faringerne herfra viste, at brandvæsenet
manglede nogle metoder og værktøjer
til at bekæmpe den voldsomme brand i
bygningskonstruktionen.
Flere af de metoder, som gennemgås
på BTT-kurset, bygger på erfaringer fra
Valby, og dem fik vores brandfolk brug
NY TEKNIK, NY TAKTIK, NYT FOKUS
Københavns Brandvæsen har fokus på nye brand-slukningsmetoder, der er udviklet på baggrund af erfaringer fra tidligere brande. Disse nye metoder viste sig særdeles effektive ved branden i Nyhavn
Af Frank Trier Mikkelsen, kommunikationskonsulent ved Københavns Brandvæsen
NY TAKTIKMaj 2014 · BRANDVÆSEN
15
for, da de under branden i Nyhavn igen
stod over for en brand i en bygnings-
konstruktion og skulle vælge den mest
effektive måde at efterslukke på.
MINIMALE FØLGESKADERIndsatsen var den foreløbige kulmination
på den udvikling, som Københavns Brand-
væsen har sat i gang. Ved at bruge de nye
slukningsteknikker og -taktikker og opsætte
konkrete mål for indsatsen, havde man hele
tiden fokus på at minimere følgeskaderne
i bygningen. Kasper Ninn Johansen, der
var indsatsleder under branden i Nyhavn,
betegner da også indsatsen som et af
de bedste resultater, han har oplevet
i sin tid hos Københavns Brandvæsen.
UDVIKLING AF SLUKNINGSMETODERI Københavns Brandvæsen fortsætter
udviklingsarbejdet, der indgår som det
særlige fokusområde læring og udvikling
i den risikobaserede dimensionering.
Erfaringerne fra branden i Nyhavn
viste blandt andet, at den tilkaldte kran
var et vigtigt værktøj, som kunne bruges
operativt i efterslukningsindsatsen.
Københavns Brandvæsen har derfor ind-
gået en operativ aftale med et kranfirma.
Samarbejdet med Beredskabsstyrelsen
fortsætter også, og i løbet af 2014 vil flere
holdledere blive sendt på BTT-kursus, lige
som der vil blive indført mere systematisk
erfaringsopsamling blandt mandskabet med
fokus på at arbejde videre med vigtige
læringspunkter og opfølgning på indsatser.
DYNAMISK OG ERFARINGSBASERET KURSUSBeredskabsstyrelsen Teknisk Skole har i ud-
viklingen af kurset arbejdet sammen med
beredskaber, som har vist en særlig interesse
for det brandslukningstekniske og -taktiske
område. Erfaringer med anvendelse af for-
skellige slukningsmetoder er blevet indsamlet
systematisk og ligger til grund for kurset.
Sektionsleder Casper Christensen vil
derfor gerne udvide samarbejdet til endnu
flere beredskaber, som vil være med i udvik-
lingen af en nutidig og effektiv uddan-
nelse i brandslukningsteknik- og taktik.
Udstyret med termiske kameraer og tågesøm foretog brandfolkene punktvis efterslukning i timevis for at begrænse vandmængden og følgeskaderne i den gamle fredede bygning. Foto: Københavns Brandvæsen
Fokus på ny læringKøbenhavns Brandvæsen har sat ekstra fokus på erfa-ringsopsamling og læring efter indsatser. Således har et læringsteam med ind-satsledere, holdledere og medarbejdere fra staben direkte ansvar for at følge op på vigtige erfaringer fra indsatser. Erfaringerne gives videre i rapporter, videoer og nu også i kursusform.
FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · Maj 2014
16
Messecenter Herning er kendt for sin professionelle håndtering
af store arrangementer og med sin centrale placering tæt på
centrum og hoteller er vi overbevist om, at både medlemmer,
gæster og udstillere får rigtig gode forhold til et spændende
årsmøde 2014.
Brandpunkterne er i år placeret i hal J1 og J2 med direkte
tilknytning til årsmødets mødelokaler.
De store brandpunkter med køretøjer er placeret dels inde i hal
J2 og dels i gårdarealet umiddelbart udenfor indendørsudstillingen.
Der har endnu engang været meget stor interesse fra udstil-
lernes side, men der er endnu stande tilbage.
Prisen for at deltage i årsmødet 2014 er tilpasset den almin-
delige prisudvikling.
TILMELDINGSom i de tidligere år er det FKBs sekretariat, der står for admi-
nistrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møder som
hotelreservationer.
Tilmelding til årsmødet skal ske online via foreningens hjemmeside www.fkbnet.dk. Se under fanebladet Arran-gementer/Årsmøder.
Alle spørgsmål omkring årsmødet rettes ligeledes til FKBs- sekretariat på tlf. 57 82 02 03 eller mail [email protected]
En del læsere vil sikkert huske tilbage til 1998, hvor vi sidst
holdt årsmøde i Herning, og med disse gode oplevelser i erin-
dringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Herning.
Indkaldelse til generalforsamlingI henhold til vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling
fredag den 29. august 2014 kl. 10.00 i Auditoriet i Messecenter HerningGeneralforsamlingen er for foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer ansat som beredskabschefer.
Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret.
Dagsorden følger i næste nummer af ”Brandvæsen”.
Niels Mørup, formand for FKB
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefers årsmøde holdes i år i Herning. Det sker i dagene 27., 28. og 29. august med Messecenter Herning som centrum for møder og udstilling
ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører
FKB ÅRSMØDE 2014Maj 2014 · BRANDVÆSEN
17
Onsdag den 27. august
Kl. 13.00Foreningen af Kommunale Bered-
skabschefers årsmøde i Messecenter
Herning åbnes af formanden, be-
redskabschef Niels Mørup, Nordsjæl-
lands Brandvæsen.
Derefter byder borgmester Lars
Krarup gæster og deltagere velkom-
men til Herning.
Kl. 13.30 Brandpunkter besøges
Kl. 14.00 Programpunktet fastlægges senere,
så indholdet vil være så aktuelt som
muligt.
Kl. 15.00Brandpunkter besøges
Kl. 17.00Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker
Kl. 19.00KammeratskabsaftenKammeratskabsaftenen er i år hen-
lagt til Herning Kongrescenter, der
ligger centralt i Herning og i gåaf-
stand fra de fleste hoteller.
Vi vil blive budt på en lækker
buffet med tilhørende drikkevarer,
så der er endnu engang lagt op til
en hyggelig aften med et festligt
gensyn med kollegaer og venner fra
hele landet.
Der er FKBs håb, at vi i løbet af
aftenen kan blive ”rystet godt sam-
men”, således at den gode brand-
mandsstemning er til stede, når
årsmødet fortsættes de følgende
dage.
FORELØBIGT PROGRAM FOR FKBs ÅRSMØDE 2014
Stemning og underholdning
går altid op i en højere enhed
på årsmødets festaften.
FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · Maj 2014
18
Torsdag den 28. august
Kl. 09.30Brandpunkter åbner
Kl. 10.20Forsvarsministerens syn på den nye flerårige aftale om rednings-beredskabet og rapporten fra Redningsberedskabets StrukturudvalgDet er en stor glæde at kunne byde
beredskabets minister velkommen til
FKBs årsmøde.
Forsvarsminister Nicolai Wammen
vil fortælle om sit syn på aktuelle
emner indenfor beredskabsområdet,
herunder en aktuel kommentar til
rapporten fra Redningsberedskabets
Strukturudvalg.
Kl. 10.55Brandpunkter besøges
Kl. 11.45Politisk debat om rapporten fra Redningsberedskabets StrukturudvalgTidligere minister Hans Engel vil lede
den politiske debat om rapporten
fra Redningsberedskabets Struktur-
udvalg.
Beredskabsordførerne fra Social-
demokraterne, Radikale Venstre,
Venstre og Konservative vil deltage i
debatten med deres synspunkter
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.15 Brandpunkter besøges
Kl. 13.45 Nyt fra beredskabs-styrelsenDirektør Henning Thisen, Bered-
skabsstyrelsen, vil i sit indlæg for-
tælle nyt fra beredskabsstyrelsen.
Kl. 14.15Brandpunkter besøges
Kl. 15.00Formanden for FKB har ordetSom det er blevet en tradition, er
det er en glæde endnu engang at
kunne give plads til formanden for
FKB, der vil komme med et indlæg
om aktuelle emner.
Kl. 15.30 Brandpunkter besøges
Kl. 16.30 Brandpunkter lukker
Kl. 18.30 Festmiddag i Kongressalen, Herning KongrescenterGæster, medlemmer, udstillere og
ledsagere bliver budt til festmiddag
og underholdning.
Der bliver udarbejdet bordplan,
der ophænges ved årsmødesekreta-
riatet og ved indgang til festsal.
Fredag den 29. august
Kl. 09.00Brandpunkter besøges
Kl. 10.00 Auditoriet, Messecenter Herning Generalforsamling i Foreningen af
Kommunale Beredskabschefer for
foreningens A-medlemmer
Kl. 12.00 Frokost
Forsvarsminister Nicolai Wammens udmelding om den kommende struktur ventes med spænding.
Medarbejdere fra
redningsberedskaberne er
hjertelig velkommen til at besøge
brandpunkterne fredag formiddag
– fri entré.
FKB ÅRSMØDE 2014Maj 2014 · BRANDVÆSEN
19
Onsdag den 27. august
Kl. 19.00KammeratskabsaftenLedsagere og udstillere er indbudt til
at deltage i Kammeratskabsaftenen,
der holdes i Herning Kongrescenter,
der ligger centralt i Herning og i gå-
afstand fra de fleste hoteller.
Her plejer deltagerne at blive
rystet godt sammen som hyggelig
indledning til de kommende dages
fællesskab.
Torsdag den 28. august
Kl. 10.00Afgang med bus fra Messecenter HerningÅrets ledsagerturen går til et stykke
Danmarkshistorie, hvor vi skal
opleve Danmarks Ruhr distrikt
eller det brune guld. Ja, kært barn
har mange navne, og guldet er
her brunkul.
Vi kører i bus mod Danmarks
største brunkulsområde, Søby
Brunkulslejer, hvor der blevet gravet
efter brunkul fra 1940 og helt frem
til 1970.
Her vil en guide give os et ind-
blik i, hvordan hverdagen formede
sig for de 4-5.000 mennesker, der
levede og arbejde i Søby. Det var
et rent klondyke med pensionater,
butikker, børnehave, jernbanestation
og redningstjeneste. Vi lærer om,
hvordan vi mennesker har ændret et
kæmpe landskab.
Vi begynder med et besøg i et af
museets huse, hvor vi med selvsyn
lærer om levevilkårene for blot et
par generationer siden. Siden kører
vi ud i området, hvor bussen gør
holdt, så vi kan se ud over de vidt-
strakte område.
Skarild HusEfter besøget i brunkulslejerne går
turen til det smukke Skarild hus,
som oprindeligt blev brugt til at
farve og færdigbehandle inden-
landsk uld, og hvor åen, som løber
gennem den flotte anlagte have,
er blevet stemmet op, så stedet
fik sit eget vandkraft til at drive
maskinerne.
Inden vi sætter os til bords og nyde
en udsøgt frokost, får vi en kort
rundvisning i de smukke bygninger
og hører om stedets historie.
Vi er tilbage ved Messecenter
Herning omkring kl. 15.00.
PROGRAM FOR LEDSAGERE
Link: www.brunkulsmuseum.dk
Brunkulslejerne er et kapitel af Danmarks historie, som de færreste i dag kan forestille sig. Hårdt, primitivt og samtidig indtægtsgrundlag for tusindvis af men-nesker.
FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN · Maj 2014
20
Hotel DGI Huset HerningAfstand MCH 3,9 km, afstand HKC 250 m
Hotel DGI Huset er et smart, 3-stjernet hotel lige over for Herning Kongrescenter, endda med direkte adgang via en gangbro over gaden.
Det 3-stjernede hotel har 152 stilrene værelser i et moder-ne look og med trådløst internet.
Parkering i gadeplan eller i P-kælder.
Link: www.dgi-husetherning.dk
Hotel HerningAfstand MCH 300 m, afstand HKC 4,0 km
Hotel Herning er med sine 102 velindrettede værelser nabo til Messecenter Herning. Hotellet har 4 stjerner og naturligvis trådløst internet.
Tilkørselsforholdene er ideelle, og en del værelser har di-rekte adgang udefra, så gæsterne parkere ved egen dør.
Link: www.hotelherning.dk
Scandic Regina HerningAfstand MCH 3,7 km, afstand HKC 300 m
Netop i år er Scandic Regina Herning færdig med en gennem-gribende renovering af alle 142 værelser, der fordeler sig på ni etager.
Hotellet har 4 stjerner og byder gæsterne velkommen til trådløst internet samt fri parkering ved hotellet.
Link: www.scandichotels.dk
Østergaards HotelAfstand MCH 4,8 km, afstand HKC 1,0 km
Østergaards Hotel er et moderne, 3-stjernet hotel, der efter en udvidelse i 2006 nu har 84 nyindrettede værelser med alle faciliteter, herunder trådløst internet.
Hotellet er både allergi- og handicapvenligt.Der er offentlig parkering for hotellets gæster.
Link: www.oestergaardshotel.dk
OvernatningsmulighederVi har reserveret værelser på fem hoteller, der alle ligger centralt i Herning i forhold til årsmødet.Udstilling og møder holdes i Messecenter Herning (MCH), Vardevej 1, mens kammeratskabsaften
og festaften foregår i Herning Kongrescenter (HKC), Østergade 37.De nærmere afstande er angivet ved hotellerne, og som sædvanlig arrangeres fælles bustrans-
port, hvor hotellet ligger længere væk end gåafstand.Hotelværelser reserveres sammen med tilmelding til årsmødet.
FKB ÅRSMØDE 2014Maj 2014 · BRANDVÆSEN
Best Western Hotel EydeAfstand MCH 3,6 km, afstand HKC 350 m
Hotel Eyde er både et moderne og et klassisk hotel i Hernings centrum. Historien går 175 år tilbage til dengang, Herning blot var en landsby, og til i dag, hvor de i alt 119 værelser kombi-nerer traditioner med moderne bekvemmeligheder.
Siden den nuværende bygning stor færdig i 1893, er det 4-stjernede hotel løbende blevet renoveret, senest med bl.a. trådløst internet.
Gæster kan parkere i gården eller lige over for hotellet.
Link: www.eyde.dk
ARRANGEMENT PRIS PR. PERSON
Deltagergebyr incl. én ledsager kr. 900
Kammeratskabsaften - onsdag kr. 300
Frokost – torsdag kr. 225
Frokost – fredag kr. 225
Festmiddag - torsdag kr. 535
Ledsagertur - torsdag kr. 125
Priser for deltagelse i Årsmøde 2014
HOTEL ENKELTVÆRELSE PR. NAT DOBBELTVÆRELSE PR. NAT INKL. MORGENMAD INKL. MORGENMAD
Østergaards Hotel kr. 630,- kr. 830,-
DGI-Huset kr. 795,- kr. 895,-
Hotel Herning kr. 795,- kr. 995,-
Scandic Hotel Regina kr. 900,- kr. 1.100,-
Best Western Hotel Eyde kr. 920,- kr. 1.135,-
Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2014
TilmeldingTilmelding til såvel overnatning som årsmødets arrangementer foregår via FKBs hjemmeside
www.fkbnet.dk.
Sidste frist for tilmelding er den 20. juni.
Meld til nu! Husk rettidig tilmelding
Ved tilmelding til årsmødet efter 20. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.
De senere år har vi oplevet en stigende tendens til sen tilmelding, der har kostet meget ekstra administration. Vi forsøger med gebyret at lokke alle til at tilmelde i god tid.
21
RIGSREVISIONEN BRANDVÆSEN · Maj 2014
22
A dskillige ministerier og styrelser
har ikke styr på deres bered-
skabsplaner. Eksempelvis har
Økonomi-og Indenrigsministeriet ingen
beredskabsplan og har heller ikke holdt
øvelser de sidste par år.
Beredskabsstyrelsen skal i henhold til
Beredskabsloven koordinere beredskabs-
planlægningen på tværs af ministerierne, men
har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende.
Centrale ministerier som Statsministe-
riet og Forsvarsministeriet har dog styr
på beredskabsplan og krisestyring ved
større ulykker og hændelser.
Det er nogle af de hårde konklusio-
ner i en rapport fra Rigsrevisionen, der
sidste forår besluttede at undersøge
centrale beredskabsforhold i Danmark
ud fra disse spørgsmål:
• Planlægger ministerierne beredskabet
tilfredsstillende inden for deres eget
område?
• Koordinerer Beredskabsstyrelsen
beredskabsplanlægningen mellem
ministerierne tilfredsstillende?
• Evaluerer politiet, Beredskabsstyrelsen
og ministerierne krisestyringen ved
større ulykker og katastrofer samt ved
øvelser i tilstrækkelig grad, og følger
de op på evalueringerne?
Kommunerne har ikke været omfattet af
undersøgelsen.
SAMMENHÆNGENDanmark indgår sikkerheds- og bered-
skabsmæssigt i en større sikkerheds-
struktur, der bl.a. omfatter NATO, EU
og de nordiske lande. Hertil kommer,
at kommunerne i henhold til Bered-
skabsloven selv har et beredskab, der er
baseret på såvel beredskabsplaner som
en risikobaseret dimensionering af det
kommunale redningsberedskab.
Det giver derfor god mening, at
Rigsrevisionen undersøger, hvordan den
danske stat varetager opgaven med
beredskabsplanlægning i henhold til
Beredskabsloven.
Den helt centrale myndighed er her
Beredskabsstyrelsen, til hvem Forsvars-
ministeriet har henlagt den central
beredskabsopgave.
AFGRÆNSET OPGAVERigsrevisionen har som grundlag for
undersøgelsen valgt Beredskabsloven,
aftalen om redningsbered-
skabet fra 2002 (hvoraf det
fremgår, at den civile sektor
fremover bør anvende et
ens-artet planlægnings-
grundlag) og Beredskabs-
styrelsens generelle vejled-
ning om helhedsorienteret
beredskabsplanlægning.
Rapporten er derfor
alene en vurdering af, hvor-
dan ministerier og styrelser,
herunder Beredskabssty-
relsen, har løst opgaven
i forhold til ovennævnte
lovgivning m.m.
KONKLUSIONER I beretningen skriver Rigsrevisionen,
at Beredskabsstyrelsen ikke er enig i
Kritik fra RigsrevisionenBeredskabsstyrelse uden overblik – ministerier uden beredskabsplanAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver
Læs beretningenRigsrevisionens beretning:www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2014/162013
Statsrevisorernes kommentarer: Søg på ”16/2013” på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk
Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk
E-mail: [email protected]
VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK
Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene. 5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi
Beredskabs-styrelsen skal i henhold til Beredskabsloven koordinere bered-skabsplanlæg-ningen på tværs af ministerierne, men har ikke løst alle opgaver tilfredsstillende
23
RIGSREVISIONENMaj 2014 · BRANDVÆSEN
Rigsrevisionens udlægning af styrelsens
opgaver i henhold til Beredskabsloven.
Styrelsen mener ikke, at den har haft
beføjelser til at føre tilsyn med ministeri-
ernes beredskabsplanlægning.
Det mener Rigsrevisionen heller ikke
var nødvendigt til at få et samlet over-
blik over ministeriernes beredskabsplan-
lægning. Derimod mener Rigsrevisionen,
at Beredskabsstyrelsens som en del af
sit koordineringsansvar havde pligt til at
indsamle viden om beredskabsplanlæg-
ningen på alle ministerområder.
Til en kritik af manglende opdatering
af den nationale beredskabsplan fra
2011 lyder svaret, at dette efter styrel-
sens vurdering ikke har haft indflydelse
på krisestyringen, og at planen er ved at
blive opdateret.
MERE FOKUS PÅ PLANLÆGNINGRigsrevisionen nævner, at Beredskabslo-
ven bliver ændret i år, så det bliver lov-
fæstet, at alle ministerier skal indsende
deres beredskabsplaner til Beredskabs-
styrelsen. Dermed vil Forsvarsministeriet
få større fokus på styrelsens koordine-
ring af beredskabsplanlægningen.
Også for myndighedernes evaluering
af større ulykker og katastrofer samt
øvelser er der plads til forbedringer. Der
er således ikke af Politiet og evalu-
eringsinstituttet i Beredskabsstyrelsen
blevet udarbejdet evalueringer af alle
væsentlige hændelser i Danmark.
CITATER- Beredskabsstyrelsen har ikke løst opgaven med at vurdere sammen-hængen i beredskabsplanlægningen tilfredsstillende, da styrelsen ikke har et samlet overordnet overblik over beredskabsplanlægningen i mini-sterierne og dermed heller ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sammenhængen.
- Beredskabsstyrelsen har ikke opdateret den nationale beredskabs-plan i forlængelse af ressortomlægningen i staten i oktober 2011. Dette finder Rigsrevisionen uhensigtsmæssigt, da det er en central plan for den nationale krisestyring.
- Hovedparten af de mindre centrale ministerier og styrelser i bered-skabet har ikke en tilfredsstillende beredskabsplanlægning.
- Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at 11 ministerier ikke har udarbejdet en plan for, hvordan en overordnet krisestyring skal foregå.
Ovenstående er citater fra Beretning til Statsrevisorerne om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og kata-strofer, udgivet af Rigsrevisionen, april 2014.
24
RIGSREVISIONEN BRANDVÆSEN · Maj 2014
R igsrevisionen lægger Bered-
skabsloven, den politiske
aftale om redningsbered-
skabet fra 2002 og en vejledning om
beredskabsplanlægning til grund for
sine vurderinger. Herved kan alene
afgøres, om Beredskabsstyrelsen
opfylder sine forpligtelser, og ikke
om Danmark har et tilfredsstillende
beredskab, der matcher de udfordrin-
ger, der venter os fra fremtiden – fx
opsamlet i en risiko- og sårbarheds-
vurdering, der også forholder sig til
udviklingstenderne.
Nu vil en bebudet lovændring for-
pligte Beredskabsstyrelsen til at ind-
hente beredskabsplaner i ministerier
og styrelser og til at koordinere med
disse, men det vil ikke i sig selv skabe
et overordnet samordningsansvar.
Nutidens komplekse samfund kan
ikke nøjes med at basere sin sikkerhed
på redningsberedskabets erfaringer.
Sikkerheden bør baseres på en langt
bredere viden fra alle dele af samfun-
det, herunder risiko- og sårbarheds-
analyser, blandt andet baseret på en
bred forskning.
HVEM HAR ANSVARET?Folketinget indgår med års mellemrum
aftaler om redningsberedskabet. De
skal ses i forhold til beredskabsloven,
der beskriver opgavernes karakter.
Den nationale Sårbarhedsudredning
fra 2004 var en positiv nyskabelse,
men lige som de årlige redegørelser
til Folketinget om beredskabsmæssige
forhold er ebbet ud, så har Bered-
skabsstyrelsen ikke været i stand til at
videreudvikle ambitionen fra 2004.
Folketinget har på sin side ikke
haft bemærkninger til forvirringen om
karakteren af Beredskabsstyrelsens
opgaveløsning. Heller ikke når Bered-
skabsstyrelsen og også Forsvarsmini-
steriet i deres meddelelser til om-
verdenen har været ude og fortælle
befolkningen, at Danmark har et godt
beredskab.
Men har vi det?
KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNEFor kommunerne har manglen på et
nationalt overblik over samfunds-
beredskabet, som nu dokumenteret
af Rigsrevisionen, naturligvis også
konsekvenser.
Telekommunikation, elforsyning mv.
er nationale platforme, og kommu-
nerne er dybt afhængige af, at disse
kritiske samfundsfunktioner i dag - og
i morgen! - understøtter borgere og
virksomheder i hverdagen.
Den kommende ændring af bered-
skabsloven vil præcisere Beredskabs-
styrelsens ansvar for at koordinere
i forhold til ministerier og styrelser.
Det burde i sig selv styrke et beredskab.
Ved en sådan ændring imødekom-
mer Folketinget Beredskabsstyrelsen,
idet den eksisterende lovgivning
åbenbart er så uklar, at Beredskabs-
styrelsen kan synes at have handlet
i god tro.
Den centrale problematik er imid-
lertid, at det kommunale og statslige
redningsberedskab fortsat er tiltænkt
at skulle være den centrale myndig-
hed til varetagelse af samfundssik-
kerheden.
Det rører Folketingets politiske
aftaler om redningsberedskabet ikke
ved, og Rigsrevisionen rejser ikke pro-
blematikken og leverer derfor heller
ikke noget svar.
Er beredskabet godt nok?Kommentarer til en kritisk rapportAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver
Bemærkninger til bemærkningerRigsrevisionens beretning om beredskabet får en ekstra dimension den 20. maj hos Ingeniørforenin-gen IDA, hvor centrale per-soner, der har været med at udarbejde beretningen, fortæller om metoden bag og om konklusionerne.
Link: www.ida.dk/arrangementer
Nu vil en bebudet lov-ændring forpligte Beredskabsstyrelsen til at indhente bered-skabsplaner i ministe-rier og styrelser og til at koordinere med disse, men det vil ikke i sig selv skabe et overordnet samordningsansvar
RIGSREVISIONENMaj 2014 · BRANDVÆSEN
R igsrevisionen melder klart ud:
Alle myndigheder bør fremover
evaluere deres krisestyring ved
større ulykker og katastrofer og ved
øvelser for at sikre, at erfaringer fasthol-
des og anvendes til at udbrede læring og
forbedre beredskabet.
Med udgangspunkt i Beredskabs-
styrelsens anbefalinger til evaluering har
Rigsrevisionen undersøgt, om politiet,
evalueringsinstituttet i Beredskabs-
styrelsen og andre myndigheder har
evalueret de større ulykker og katastrofer
samt øvelser, der har været i Danmark
i perioden 2008-2013. Rigsrevisionen
har desuden undersøgt, om myndig-
hederne har fulgt op på evalueringen:
Både politiet og evalueringsinstituttet
i Beredskabsstyrelsen har i undersøgel-
sesperioden haft et ansvar for at evalu-
ere den tværgående koordinering mellem
myndighederne ved større hændelser.
Derudover har sektormyndighederne et
ansvar for at evaluere den indsats, der
vedrører deres sektor.
Fire større hændelser er ikke blevet
skriftligt evalueret i perioden 2008-2013.
MANGLENDE EVALUERINGEREvalueringsinstituttet i Beredskabs-
styrelsen har til opgave at evaluere
større, tværgående beredskabsind-
satser, men har ifølge Rigsrevisionen
ikke skriftligt evalueret skybruddet
i Storkøbenhavn i 2011, det ekstreme
snevejr på Bornholm i 2010 og aske-
skyen i 2010.
Politiet skal som den koordinerende
leder evaluere indsatser, der involverer
flere myndigheder, men har ikke skrift-
ligt evalueret skybruddet i Storkøben-
havn og snevejret på Bornholm. Politiet
har heller ikke skriftligt evalueret bom-
besprængningen på Hotel Jørgensen, der
kun vedrørte politiets indsats.
Det er ikke godt nok, konkluderer
Rigsrevisionen:
Myndighederne har dermed ikke sikret,
at erfaringerne fra fire væsentlige, større
ulykker og katastrofer skriftligt er blevet
fastholdt og systematisk fulgt op med
henblik på at forbedre beredskabet.
Rigsrevisionen har tilsvarende kritiske
bemærkninger om opfølgning af evalu-
eringerne efter hændelser og øvelser.
KOMMENTARDet er ikke nogen tilfældighed, at
Rigsrevisionen i sin beretning henviser
til læringspunkterne fra den tragiske
hændelse i Norge 22. juli 2011. En af
hovedkonklusionerne her var, at sikker-
heds- og beredskabskulturen i det norske
samfund ikke længere matchede en
overordnet risiko- og sårbarhedsanalyse.
Beredskabets ledende myndigheder
(med undtagelser) havde sløvet sig selv
ind i egen selvforståelse af, at alt var
i bedste orden, og at der var fuld kon-
trol på alt det nødvendige. Ja, moderne
managements tjeklister havde alle de
flueben, de skulle have, men kulturen
levede bare ikke op til den nødvendige
standard, der matchede udfordringerne.
Erfaringerne fra Norge har været
grundigt endevendt i dansk beredskab,
næsten som var hændelsen sket i Danmark.
Rigsrevisionens beretning konkluderer
dog, at der stadig er plads til forbedrin-
ger hos de centrale myndigheder.
Øvelser og evalueringer efter store
hændelser bør ses i sammenhæng med,
hvordan de centrale myndigheder arbej-
der sammen i dagligdagen. Danmark
har – heldigvis – ikke oplevet nogen
22. juli, men er oplevelsen fra Norge, de
norske læringspunkter og Rigsrevisio-
nens beretning mon tilstrækkeligt til en
nødvendig udvikling af sikkerheds- og
beredskabskulturen i Danmark?
ERFARINGER FORSVINDER …Rigsrevisionen kritiserer myndighedernes manglende evalueringer efter større hændelserAf Niels Johan Juhl-Nielsen, seniorrådgiver
Rigsrevisionen kritiserer bl.a., at der ikke er lavet en skriftlig evaluering af det eks-
treme snevejr på Bornholm i december 2010. Dette foto fra BRANDVÆSEN
i februar 2011 illustrerer tydeligt udfor-dringerne. Foto: Søren Jensen.
25
26
BRANDVÆSEN · Maj 2014
50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik
24 ti mers døgnvagt
70 11 00 44
Skade-begrænsning
Brand
Vand
Miljø
Indeklima
Yderligere information på www.polygon.dk
Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk
Email: [email protected]
D e nye rammeaftaler for autosprøjter, tanksprøjter og
tankvogne er nu i hus. Alle tre udbud blev vundet af
hollandske Ziegler. Det udslagsgivende var Zieglers
priser og lange garantier på op til 12 år.
Priserne svarer nogenlunde til priserne i den gamle
rammeaftale dvs. omkring 1,1 mio. kr. for opbygning af en
autosprøjte. Denne aftale udløb i foråret 2013.
I et år har det
således ikke været
muligt at bestille nye
brandkøretøjer uden
et specifikt udbud,
og da leverings-
tiden fra Ziegler er
ni måneder, vil nye
køretøjer først kunne
leveres i 2015.
Tilbage er ram-
meaftale for chas-
siser, der ligeledes
forventes på plads
ingen længe.
35-40 OM ÅRETUdbud af ramme-
aftaler er blevet til
i et samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber
og Beredskabsstyrelsen, fortæller Niels Christensen, Ikast-
Brande, der har været FKBs repræsentant sammen med Sven
Urban Hansen, Sorø, Muhammed Kamal, København og Jan
Nedza, Aalborg.
Rammeaftaler gælder standardmodeller, så de enkelte be-
redskaber ikke behøver lave egne udbud eller kravspecifikatio-
ner, og Niels Christensen forventer, at de nye aftaler vil blive
grundlag for indkøb af 35-40 brandkøretøjer om året.
12 års garanti i ny ramme-aftaleEfter et år uden rammeaftale kan der snart bestilles sprøjter til levering i 2015Af Erik Weinreich
Rammeaftaler gælder standard-modeller, så de enkelte beredskaber ikke behøver lave egne udbud eller kravspecifikationer. De nye aftaler vil blive grundlag for indkøb af 35-40 brandkøretøjer om året.
27
VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN
skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k
DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk
DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56
V agtcentraler for politi, brandvæsen
og ambulancer er først og frem-
mest livsvigtige værktøjer for det
operative beredskab. Kerneopgaven er at
formidle og støtte den bedst mulige indsats.
Brandvæsnets vagtcentral skal bl.a.:
• Disponere nærmeste, relevante indsatsenhed
• Støtte under fremkørsel med vejvisning m.m.
• Skaffe og formidle oplysninger om
hændelsen og stedet for hændelsen
• Tilkalde assistance
• Ved assistanceydelser, på baggrund
af den operative myndigheds beslut-
ninger, sikre at lokalområdet fortsat
har et beredskab, som i videst mulig
omfang lever op til kommunalbesty-
relsens besluttede serviceniveau og
tilkalde vagtberedskab evt. også fra
nabobrandvæsner
• Sikre situationsbillede til brug for den
operative beredskabsmyndighed og
samarbejdende myndigheder.
KOMMUNAL OPGAVEVagtcentraler bør under alle omstændig-
heder forankres ved de respektive, ope-
rative beredskabsmyndigheder, mener
beredskabschef Lars Hviid, Aarhus, og
henviser til, at sundhedsvæsenets AMK-
vagtcentraler netop drives af regionerne
– som myndighed – uanset hvis mate-
riel, de disponerer.
Beredskabsfagligt bør brandvæsnets
vagtcentraler derfor ligge i kommunalt regi.
STRUKTUREN FØRSTNetop fordi vagtcentraler er værktøj for
beredskabet, skal den nye struktur for
redningsberedskabet på plads, inden
man tager stilling til dækningsområder
for de operative vagtcentraler, og hvor-
dan de evt. skal indgå i nye samarbejder
med andre beredskabsmyndigheder.
Ligeledes skal der ved en reform tages
stilling til, hvordan de operative vagtcen-
traler skal bindes sammen, siger Lars Hviid.
DYRERE DRIFTDer ligger ingen besparelse gemt i en
sammenlægning af redningsberedska-
bernes operative vagtcentraler. Tværtimod.
Kommunerne vil næppe overlade deres
vagtcentraler for tekniske alarmer, ABA-
alarmer, tyverialarmer, nødkald m.v. til andre
– ud over fælleskommunale enheder. Kun vil
den positive synergi-effekt forsvinde, hvis
beredskabets del af opgaverne tages ud.
Sammenlægninger af de operative vagt-
centraler skal derfor alene ses som en
styrkelse af beredskabets robusthed.
Vagtcentraler er operativt værktøjVagtcentraler skal ses i sammenhæng med brand-væsnets nye struktur og bør ligge hos rette myndighedAf Erik Weinreich
Samarbejder om vagtcentraler er ikke et nyt fænomen. Tværtimod. Mange steder har kommuner fundet sammen i fællesskaber, der skal have overblik over ressourcer og sende de rigtige styrker af sted. Det gælder både i forhold til redningsberedskaber og i forhold til de mange andre opgaver, som vagtcentralerne har påtaget sig.
BRANDVÆSEN har set på muligheder rundt i landet. De kommende sider omtaler langt fra alle samarbejder, hverken de nuværende eller dem, der for-handles på et eller andet plan.
Falck har i mange år stået for det geografisk største samar-bejde og varetog tidligere også en væsentlig del af ambulance-opgaverne. Dem har regionerne nu overtaget, og i Nordjylland undersøger Falck nu muligheden for et nyt fællesskab sammen med Beredskabscenter Aalborg.
Oftest samarbejder naboer, men geografien er ikke længere så vigtig som tidligere, hvilket et samarbejde mellem Haderslev og Odense viser.
Vagtcentraler er et af emnerne, som Redningsberedskabets Struk- turudvalg har set nærmere på og vil komme med en indstilling.
PÅ KRYDS OG TVÆRS
VAGTCENTRALER BRANDVÆSEN · Maj 2014
28
- I princippet har vi to vagtcentraler: En
for brandvæsnet, der i snit håndterer
7-8 brande om dagen, og en for Aarhus
kommune, der på årsbasis modtager
titusindvis af opkald og alarmer.
- Når man taler om fælles vagtcentral
til disponering af brande, er der alene
tale om den første, og skal vi betale til
en sådan, vil det være en ren merudgift
for os. Hvorvidt det vil kunne mærkes
i det samlede arbejde, hvis vi lokalt ikke
skal tage os af brandene, ved vi ikke,
da centrale vagtcentralers opgavesæt
ikke er kendt pt. siger beredskabschef
Lars Hviid, Aarhus.
Aarhus Kommune har ingen planer om
at afgive den kommunale vagtcentral,
der spiller en central rolle for kommu-
nens robusthed og effektivisering af
alarmbehandlingen for så vidt angår
kommunens vagtcentralbehov.
SÅRBARHED - Aarhus har flere komplekse objek-
ter end de fleste andre kommuner,
og når vi virkelig har travlt, rykker vi
rundt på vores slukningstog eller til-
kalder slukningstog fra nabokommune,
nogle gange til egentlig indsats, andre
gange til standby. Det klarer vagtcen-
tralen ud fra en konkret vurdering
og beslutning fra den vagthavende
indsatsleder, der har det daglige ansvar
for, at vi lever op til vores serviceniveau
og ikke er for sårbare. Vagtcentralen er
altså et vigtigt støtteværktøj for den
operative myndighed, (vagthavende
indsatsleder).
- Vi har forskellige aftaler med nabo-
erne, og når et nabobrandvæsen rekvi-
rerer en drejestige eller et slukningstog,
er det også vores vagthavende indsats-
leder, der beslutter, hvilken enhed vi
sender – alt afhængig af opgavens art
– så assistance ydelsen kan leve op til
FÆLLES VAGTCENTRAL VIL VÆRE REN UDGIFTAf Erik Weinreich
Særlige objekter i Aarhus kræver konkrete vurde-ringer i forhold til sårbarhed. Store vagt-centraler til disponering af brand vil ikke være billigere, mener bered-skabschefen
Vagtcentralen hos Aarhus Brand-
væsen har døgnovervågning for
bl.a. tyverialarmer, elevatoralar-
mer, tryghedsalarmer og automa-
tiske brandalarmer (ABA).
Foto: Aarhus Brandvæsen.
VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN
29
V agtcentralen hos Rudersdal
Hørsholm Brandvæsen har intet
med blå blink at gøre. Det er
alene en vagtcentral for brandvæsnets
to kommuner, og placeringen er først
og fremmest en praktisk beslutning.
Al disponering for de tre brandstationer
varetages af 112-alarmcentralen hos
Københavns Brandvæsen, i øvrigt uden
omkostninger for brandvæsnet. Vagt-
centralen kan dog følge med i de enkelte
udkald men blander sig ikke, forklarer
beredskabschef Jesper Djurhuus.
KOMMUNAL SERVICEBeslutningen om en døgnbemandet
vagtcentral er udtryk for den kommu-
nale service og en politisk målsætning
om, at ingen borger må ringe forgæ-
ves om et akut problem, eller for den
sags skyld henvende sig på anden
måde. Vagtcentralen har nemlig også
døgnåbent for personlige henvendelser.
Vagtcentralen klarer 300.000 eks-
peditioner om året, først og fremmest
alle former for nødkald og alarmer for
ældreområdet, samt vagttelefon og
teknikervagt for boligselskaber.
PRAKTISK PLACERINGEgentlig er det nærheden til hjælpemid-
deldepotet, der er vigtigst for vagt-
centralen, der således kan udlevere
hjælpemidler uden for normal arbejdstid.
Samtidig er depotet placeret på
selve brandstationen, og dets med-
arbejdere er deltidsbrandmænd for at
sikre hurtigt fremmøde ved alarmer.
Resultatet er, at vagtcentralen ligger
godt på brandstationen og drives af
brandvæsnet.
Ud over at tage sig af henvendelser
fra borgere døgnet rundt modtager
vagtcentralen i Nærum også hjemme-
plejens nødkald for Ballerup og
Helsingør kommuner, lige som den
er backup for nødkald til Ringsted og
Fredensborg kommuner, hvis et opkald
ikke umiddelbart bliver besvaret af
hjemmeplejen.
rekvirentens forventninger, og vi sam-
tidig i videst muligt omfang opretholder
beredskabet i Aarhus Kommune så tæt
på den politisk besluttede serviceniveau
som muligt.
- Hvis jeg skal afgive den umiddelbare
disponering af brandvæsnet, så gør jeg
det, men jeg skal hele tiden sikre mig,
at mit eget brandvæsen er bedst muligt,
siger Lars Hviid.
IKKE BILLIGERE- Man skal i hvert fald ikke samle dispo-
neringen af brand og redning på store
vagtcentraler for at spare penge på
selve vagtcentralydelsen. Hvorvidt der
kan opnås andre væsentlige besparelser
ved fri disponering o.lign, ved jeg ikke,
men jeg har dog umiddelbart svært ved
at se det. Man bør vel se på omkostnin-
gerne og de beredskabsmæssige fordele
og ulemper i de lande, vi med rette kan
sammenligne os med.
- Når alt kommer til alt, samlet set fra
kommunernes side, har vi i dag nok de
billigste løsninger.
- Skal det samles i andre enheder
er den optimale størrelse – rent ind-
satsmæssigt – for brandvæsnets
vagtcentraler nok politikredsene og
ikke 112-alarmcentralerne. Vi skal blot
anerkende, at fælles vagtcentraler bliver
dyrere end i dag.
- Også må kommunerne selv dispo-
nere de andre alarmer, siger Lars Hviid.
Den kommunale del af Aarhus Vagt-
central overvåger ABA brandalarmer,
nødkald, tryghedsalarmer, elevatoralar-
mer, tyverialarmer, videoovervågning
m.m. Mange af disse er indtægtsgivende
og er således med til at betale vagtcen-
tralens omkostninger.
Brandvæsnets vagtcentral tager sig ikke af brandbilerRudersdal og Hørsholm: Alarmcentralen disponerer brand og redning. Vagtcentralen tager sig at alarmer og nødkald for ældreområdetAf Erik Weinreich
13
55
5EK
STR
ÖM
tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk
HUSK. Kontakt Hauberg Technique A/S for et uforpligtende tilbud på opbygning/indretning af Indsatlederbil og HSE/HRE enheder, samt for tilbud på reparationer og renovering af
automobilsprøjter, tankvogne og Magirus stiger.
Se mere på vores hjemmeside
EKSTR
ÖM
14
57
9
VAGTCENTRALER BRANDVÆSEN · Maj 2014
30
D en døgnbemandede vagtcentral
i Silkeborg vil koste det samme,
uanset om den disponerer brand-
slukning eller ej. I dag er vagtcentralen
først og fremmest et kommunalt service-
center, der hjælper borgere og ansatte på
alle tider af døgnet – ikke mindst, når
resten af den kommunale forvaltning
har lukket.
Rent historisk hører vagtcentralen un-
der brandvæsnet, også budgetmæssigt,
men omkostningerne kunne såmænd
også ligge under borgerservice eller
andre afdelinger i kommunen, lyder det
fra koordinerende leder, beredskabsin-
spektør Knud Erik Vestergaard.
Når det er sagt, understreger han den
beredskabsmæssige fordel ved en kom-
munal vagtcentral, der har et grundigt
lokalkendskab, og især når vagtcen-
tralen som i Silkeborg samtidig passes
af uddannede brandfolk, der uden for
arbejdstid fortsat er deltidsbrandfolk:
- De har en bred, brandmæssig viden,
kender vores udstyr og ved, hvor det
findes. Det betyder, at vi udnytter vores
ressourcer bedst muligt.
KOMMUNALT SERVICENIVEAUDen kommunale vagtcentral er ensbe-
tydende med et højt serviceniveau for
borgere og medarbejdere døgnet rundt,
og i Silkeborg giver det god mening at
samle så mange aktiviteter som muligt
ét sted. Ud over ABA-brandalarmer,
kommunale tyverialarmer og backup for
nødkald er vagtcentralen uden for kon-
tortid forbindelsesled til den kommunale
organisation lige fra Entreprenørgård til
krisepsykolog.
Som eksempel på mangfoldigheden
i opgaver nævner Knud Erik Vesterga-
ard en misbruger fra Silkeborg, der en
weekend var endt i København og havde
brug for at blive hjulpet hjem. Her skabte
vagtcentralen forbindelse til en medar-
bejder, der kunne løse problemet.
Uden en fælles vagtcentral i kommunen
ville de øvrige kommunale afdelinger være
nødsaget til at etablere egne vagtordninger,
indkøbe nødvendige IT-værktøjer m.m. Alt
sammen uden den styrke, der ligger i én
koordinerende enhed med den fornødne
professionalisme og samlet IT-platform.
OPGAVER FOR ANDRESamtidig med opgaveløsning for Silke-
borg kommune betjener vagtcentralen
bl.a. brandalarmer for Brand og Redning
Herning udenfor normal arbejdstid samt
en del af Herning Kommunes tyveri- og
elevatoralarmer. Vagtcentralen er des-
uden bagvagt for nødkald i Ikast-Brande
og Fanø, samt telefonvagt for teknisk
service på regionshospitalet i Silkeborg.
Alt sammen er med til at give en for-
nuftig økonomi, og derfor vil driften af
vagtcentralen koste det samme, selv om
den brandmæssige disponering forsvinder.
De forskellige serviceydelser kan natur-
ligvis købes andre steder. Ja, og hvis flere
kommuner går sammen om en fælles vagt-
central, vil denne fortsat kunne udføre
de servicefunktioner, som efterspørges
lokalt, siger Knud Erik Vestergaard.
Fælles vagtcentral for brand giver ikke fuld besparelseDe andre serviceydelser på vagtcentralen i Silkeborg skal passes alligevelAf Erik Weinreich
Ud over det historiske i, at brand-væsnet har en vagtcentral, er det
også et praktisk samarbejde til glæde for mange.
31
VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN
CAFS MOBILE – Eff ektiv. Selvstændig. Enkel.
Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.
▪ Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt ▪ Drives alene af de integrerede trykluftfl asker ▪ Overskuelig og simpel at vedligeholde ▪ Let at eftermontere i eksisterende køretøjer
▪ Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum ▪ Forbedrer kastelængde/- højde med 30 %
www.rosenbauer.com, www.brandogteknik.dk
139246_Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd 1 11.06.13 16:28
P as på med for hurtige sammen-
lægninger til meget store vagt-
centraler, advarer beredskabschef
Kaj Petersen, Fredericia. En af modellerne,
der har været omtalt i forhold til en ny
beredskabsstruktur, har kun to vagtcen-
traler til at disponere al brand og redning
i Danmark, og Kaj Petersen vil da ikke
afvise, at det en dag kan blive løsningen.
Men det hele kan gå for hurtigt, og ved
en sammenlægning på én gang til to
mammut-vagtcentraler vil der blot op-
stå samme problemer som med Region
Hovedstadens 1813-telefon. Så vil det
være langt bedre med en sammenlæg-
ning i etaper og over en årrække. Det vil
give en langt højere sikkerhed, siger han.
Kaj Petersen forudser desuden, at
meget store vagtcentraler vil udligne
serviceniveauet, så forskellene mellem
kommunerne udviskes.
FLERE LØSNINGER PÅ NETTETLokalt i Trekantsområdet, hvor nu seks
kommuner – efter at Vejen er kommet
med – forhandler sammenlægning af
deres redningsberedskaber, er man
endnu ikke nået til emnet vagtcentral.
Her er meget store forskelle, og reelt
har kommunerne tilsammen to og en
halv vagtcentral.
Hvis et par mammut vagtcentraler
skal koncentrere sig om brandvæs-
nets kerneopgaver, kan Kaj Petersen
forestille sig, at kommunerne ikke over-
fører de øvrige opgaver, som i dag løses
på vagtcentralerne. En del af disse
øvrige opgaver inden for den kommu-
nale borgerservice vil med tiden kunne
klares med elektroniske løsninger på
internettet.
Der findes allerede netbaserede
løsninger i forhold til anmeldelse af
rotter og huller i vejen, og der kan
også komme tekniske løsninger, der
kan håndtere en stor del af nødkald til
hjemmeplejen, så vagtcentralen kun
bliver bagvagt, siger han.
En løsning med to mammut vagt-
centraler vil kunne få de konsekvenser,
at den kommunale service på andre
områder end brandvæsnets kerne-
område vil blive reduceret.
ADVARSEL MOD FOR HURTIGE ÆNDRINGER- Alvorlig risiko for fejl ved lyn-sammenlægninger af vagtcentralerAf Erik Weinreich
VAGTCENTRALER BRANDVÆSEN · Maj 2014
32
V agtcentralerne hos Roskilde
Brandvæsen og Næstved Brand
& Redning skal fremover være
backup for hinanden, men uden at
vagtcentralerne lægges sammen. De
vil fortsat være selvstændige med hver
deres opgaver, men begge parter kan nu
spare egen backup.
Samtidig giver samarbejdet en
driftssikkerhed, så de to vagtcentraler
kan ekspedere hinandens alarmer
ved spidsbelastninger, nedbrud, syg-
dom m.v. Uanset om det drejer sig om
nødkald eller en brandalarm vil hånd-
teringen foregå efter de driftsinstruk-
ser, som er valgt for den pågældende
kommune.
Samarbejdet har været undervejs
i et par år, og er nu ved at falde helt på
plads, efter at Roskilde har udskiftet sin
vagtcentral til samme IBS-system, som
Næstved har haft i mange år.
HUSK PERSONLIG SAMTALEDet nye samarbejde kommer i en tid,
hvor mere og mere foregår automatisk,
og hvor man skal huske ikke at glemme
den menneskelige kontakt, siger vicebe-
redskabschef Lars Robetje i Roskilde.
Mens disponering af førsteudrykning
til brand foregår rent automatisk, er
det ved fx en elevatoralarm vigtigt, at
personen, der kalder hjælp, får nogen at
tale med. Ligeledes ved nødkald, hvor
vagtcentralen fysisk kan svare borgeren,
hvis hjemmeplejen er optaget.
Kommunale vagtcentraler med for-
skellige opgaver er i øvrigt helt i tråd
med anbefalingen i Deloitte-rapporten
fra 2012 om indtægtsdrivende opgaver
til brandvæsnet, siger Lars Robetje og
fortsætter:
SYNERGIEN KAN FORSVINDE- Det giver rigtig god mening med kom-
munale vagtcentraler, der både tager sig
af brandalarmer, tyverialarmer, nødkald til
hjemmepleje og meget andet. Flere kom-
muner kan også med fordel have en fæl-
les, døgnbemandet vagtcentral, men man
skal passe meget på at centralisere til én
stor vagtcentral alene for den brandmæs-
sige del og så udlicitere resten. Samlet vil
det ikke give besparelser. Tværtimod.
- Vagtcentralens ressourcer udnyttes
langt bedre, når den håndterer flere typer
opgaver i et mindre geografisk område.
NETVÆRK FREM FOR SAMMENLÆGNINGBeredskabsinspektør Thomas Halskov,
der har ansvaret for vagtcentralen
i Næstved, tilføjer, at flere beredskaber
med fordel kan lave lignende backup-
løsninger for hinanden eller gå med
i Næstved-Roskilde samarbejdet – alt af-
hængig at, hvilket system, de benytter.
Det vil gøre de enkelte beredska-
ber mindre sårbare ved nedbrud eller
spidsbelastninger, de vil fortsat have
deres egen vagtcentral, bemandet eller
ubemandet), og så ligger der også en
besparelse i samarbejdet.
Næstved og Roskilde er backup for hinanden Vagtcentraler får større driftssikkerhed uden at afgive den lokale tilknytningAf Erik Weinreich
Næstveds døgnbemandede vagt-
central kan umiddelbart overtage
opgaver i Roskilde, hvis der skulle
blive behov for det.
33
VAGTCENTRALERMaj 2014 · BRANDVÆSEN
A larmcentralen for Storkø-
benhavn har i årevis kæm-
pet med pladsmangel på
Hovedbrandstationen i København,
men nu skal det være slut. Til næste
forår flytter alarmcentralen ind i helt
nye lokaler, der indrettes specielt til
formålet i Gearhallen på den gamle
F.L. Smidth-grund i Valby, fortæller
Niels Ole Blirup, der er projektchef hos
Københavns Brandvæsen.
Hele den øverste af hallens i dag tre
etager – i alt 2.100 kvm – skal frem-
over rumme alarmcentral, kommunal
vagtcentral for brandvæsen, social-
forvaltning og sundhedsforvaltningen,
samt den kommunale kommandocen-
tral, der i dag holder til på Enghavevej.
Det er her, den kommunale krisesty-
ring ved særlige hændelser foregår.
I alt bliver den nye alarm- og
vagtcentral arbejdsplads for 40-50
mennesker i dagtimerne, inklusiv
brandvæsnets tre områdeledere, ind-
satsledere og sundhedsforvaltningens
kriseledelse.
VAGTCENTRAL FOR 1,2 MIO.Alarmcentralen for Storkøbenhavn dri-
ves af Københavns og Frederiksberg
kommune i samarbejde med Staten,
og ud over at modtage 112-alarmop-
kald disponerer den som vagtcentral
alle udrykninger til brand og redning
i 20 kommuner i Storkøbenhavn med
Hørsholm som den nordlige grænse
og Vestegnskommunerne som grænse
mod vest. Samlet et område med
1,2 mio. mennesker – og i dagtimerne
yderligere mindst 200.000.
Førsteudrykningen klares som alle
andre steder ud fra picklisten, og
assistance med ekstra materiel vælges
i forhold til, at man ikke tømmer et
lokalområde helt. Medarbejderne
har et godt kendskab til materiellets
placering og kan desuden hurtigt få
et overblik i ressourcedatabasen for
Storkøbenhavn, der nu er udbygget til
at omfatte alle brandvæsner i Region
Hovedstaden.
I øjeblikket kan alarm- og vagt-
centralen se en del af køretøjernes
aktuelle placering på et elektronisk
kort, og resten kommer i Projekt SINE
Services, siger områdeleder Michael
Jonsen, der også er en af fem vagt-
holdsledere på alarmcentralen.
PLADS TIL LEDELSEEn større del af Brandvæsnets
administration og ledelse flytter lige-
ledes til Valby, bl.a. hele IT-afdelingen,
afdelingen for Beredskab og Sikker-
hed, samt brandvæsnets Operative
ledelse, herunder indsatsledere.
Inspektørvognene får således garager
i stueetagen.
ALT UNDER ÉT TAGKøbenhavns Kommune forventer en
synergieffekt ved at samle al over-
vågning i samme bygning. Ud over at
vagtcentralen modtager ABA-alarmer
for København og flere omegnskom-
muner, bliver bygningen kontrolcenter
for ca. 1.400 kommunale tyverialar-
mer og alle kommunens nødkalds-
anlæg. Ligeledes får den sociale døgn-
vagt hjemsted her.
Flere vil derfor også kunne benytte
de forskellige mødelokaler – blot med
det forbehold, at i hvert fald nogle af
lokalerne skal kunne rømmes hurtigt,
hvis den kommunale kriseledelse plud-
selig indkaldes i tilfælde af en større
hændelse.
De første af de nye brugere vil
kunne flytte ind til oktober, kom-
mandocentralen ventes færdig til
november, og selve alarmcentralen
først næste forår, når den tekniske
del er 100 % på plads. I den første
tid vil alarmcentralen køre parallelt
med den gamle på hovedbrandsta-
tionen, og denne beholdes i øvrigt
som backup.
Indretning af den nye alarm- og
vagtcentral betales af Københavns
Kommune, mens driften deles mellem
kommunen og Staten.
112 I KØBENHAVN FLYTTER TIL VALBY Endelig får alarmcentralen ordentlige lokaler. Vagtcentraler for brandvæsen, sundheds- og socialforvaltning kommer under samme tag som kommunens krisestyringslokaler, kommandocentral samt flere administrative funktioner så som Operativ ledelse, Beredskab og Sikkerhed, IT-afdelingen og sundhedsforvaltningens krisegruppeAf Erik Weinreich
Københavns Kommune forventer en synergieffekt ved at samle al overvågning i samme bygning
1. AFFUGTNINGSANLÆG
MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk [email protected] Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum
2. ALARM- OG MELDEUDSTYR
s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg
3. ASPIRATIONSSYSTEMER
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
4. BEREDSKABSKURSER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
5. BEREDSKABSPLANER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
6. BRANDANLÆG
s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR
AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com
DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr
8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK
s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service
9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-
SIKRING
DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] www.kidde-danmark.dk
10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.
11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING
BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 [email protected] www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted
HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · Maj 2014
34
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted
12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.
13. PUMPER
GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected] ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk
14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45
MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.
15. RÅDGIVENDE FIRMAER
s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
16. SIKRINGSSKILTE
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG
s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00
s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER
AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk
19. TRYKFLASKER
SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk [email protected] 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL
20. VAGTCENTRALER
IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk [email protected] INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk [email protected]
21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER
s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG
s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
HVEM SÆLGER . . .Maj 2014 · BRANDVÆSEN
35
s M
ed
lem
af
Sik
ke
rhe
dsb
ran
che
n
TEGN EN OPTAGELSE UNDER
“HVEM SÆLGER ...”Ring til:
Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47
Skadeservice i særklasse
Om SSG A/S
SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.
Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.
Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.
Døgnbemandet vagtcentral 24/7
70 15 38 00www.ssg.dk
Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, [email protected], Tlf. 5782 0203
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249