Bv 20130306
-
Upload
peter-finn -
Category
Documents
-
view
245 -
download
3
description
Transcript of Bv 20130306
BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Den skjulte risikoBrandmænd har – muligvis – øget risiko for at få kræft Foto: Øvelse i Karup Side 12-16
NR. 2 · Marts 2013
NR. 2 · Marts 2013 · 11. ÅRGANGISSN1603-0362
UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk
redaKtionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: [email protected]
Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: [email protected]
eKspeditionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: [email protected]
annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: [email protected]
oplag, pris og UdgivelseForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli
oFFentliggØrelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk
BladUdvalgBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen
layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk
tryKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.
UdgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).
Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2013 er 11. marts 2013.
BRANDVÆSEN Indholdleder:inddrag civilsamfundet i samfundets beredskab Af Søren Ipsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
navne:Første grønlænder på katastrofe-kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
FKB: Debat: Meget andet end blå blink . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Chefmøde i kreds 5: Enighed om beredskabets hjørnesten . . . . . . . . . . side 8 Kreds 6 inviterer til beredskabsdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
BBs: Uformel invitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Mere fokus på forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 BRS forudser RBD-pukkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Kræft og brandmænd: Ja, der er – vistnok – en risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Hvilke kræftformer?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Røg er farlig – men hvor meget? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Begrænset viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 FKB stiller skarpt på sikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Kun få anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Der er noget i luften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Tøjet er forurenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 Arbejdsgivers ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Første lyserøde brandbil i Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 København: Skift tøj på brandstedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 Falck: Fokus på indsats i røg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Vejle: Af med tøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Frederikshavn: Befolkningsuddannelse i hjertestart . . . . . . . . . . . . . side 17
gas: Giftig gas er en ny udfordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Gas med 3-dobbelt farlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Stigende antal henvendelser om kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Udkald til gas giver mange tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Konference: Fokus på kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Ny energi giver store udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Hvordan kommer man ud af en brændende bus?. . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Voldsomme busbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Stikflamme fra gastank er et tegn på sikkerhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Naturgas kan ”næsten ikke brænde” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Fakta om gas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25 Først Odense og nu Fredericia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 16,2 mio. kører på gas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Holstebro gi’r den gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27
Forebyggelsesstafet: Red farmor Af Peter Hofman-Bang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 3 ud af 4 danske hjem har røgalarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Lidt om Brandbevægelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Ikke politisk flertal for tvungne røgalarmer i gamle huse . . . . . . . . . . . . side 32 Røgalarmer kan kobles trådløst sammen Af Lasse Hansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33
Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34
3
LEDERMarts 2013 · BRANDVÆSEN
Inddrag cIvIlsamfundet I samfundets beredskab”den robuste kommune” viser vejen. lokal forberedelse på det ekstreme
d ette blad har inden for de
seneste 12 måneder omtalt
projektet Den Robuste Kom-
mune i flere omgange. Projektet er sat
i verden af PRIMO Danmark, der er stif-
tet af Kommunaldirektørforeningen
i Danmark, og af FKB. Det tager sigte på
at udvikle og styrke et samlet, sammen-
hængende kommunalt beredskab ud
i den yderste bolig.
det vigtige nærHedsprincipFKB tager del i projektet for projektets
grundtanke om, at borgerne skal invol-
veres i sårbarhedsreducerende foran-
staltninger ved samfundskritiske risici
og afhjælpende indsats ved omfattende
hændelser. Det understøtter FKBs man-
tra om et robust redningsberedskab med
borgere, institutioner og virksomheder
i centrum. Budskabet tager afsæt i nær-
hedsprincippet og spiller fint sammen
med projektet Den Robuste Kommune,
der er centreret om det lokale, sammen-
hængende beredskab i kommunerne.
Hvor projektet indledningsvist bl.a. via
to velbesøgte konferencer i henholdsvis
foråret og efteråret 2012 har handlet
om at skabe en fælles forståelse af be-
grebet robusthed i en beredskabsmæs-
sig sammenhæng, retter projektet nu
fokus mod konkrete initiativer.
Borgerne sKal være medI boligforeningen 3B har projektet Den
Robuste Kommune fundet en samarbejds-
partner, hvor det giver god mening at
fokusere på et samlet, sammenhæn-
gende kommunalt beredskab ud i den
yderste bolig. I bebyggelsen Egedals-
vænge i Kokkedal har det foreløbigt ført
til etableringen af et udviklingsarbejde,
hvor beboerne inddrages i at forberede
sig på fx ekstremt vejr.
Udviklingsarbejdet har det særlige
aspekt, at beboersammensætningen er
meget blandet.
ForBeredt til KriserTilsvarende har Den Robuste Kom-
mune etableret en samarbejdsrela-
tion til Beredskabsforbundet, som
udbyder forebyggelseskurser til bor-
gerne med udgangspunkt i hjemmets
beredskabsplan.
Konceptet tænkes anvendt i bebyggel-
sen Egedalsvænge og i et andet projekt,
der igangsættes under Vanløse Lokal-
udvalg. Her har opgaven hidtil været at
spotte en gruppe af ildsjæle, som inden
for rammen af Den Robuste Kommune
kan bidrage til videreudvikling af den
robuste kommune.
Fælles for de konkrete initiativer er,
at Den Robuste Kommune bidrager til at
vise vejen for en forebyggelsesindsats,
der inddrager civilsamfundet i samfun-
dets beredskab. Projektet er derfor
særdeles relevant for kommunerne, der
kan se frem til nyttige læringspunkter
fra projektet.
Læringspunkterne bør indgå i den
kommunale, helhedsorienterede bered-
skabsplanlægning og den tværgående
risikostyring, der er så afgørende for,
at kommunerne kan forberede sig på
og komme godt igennem kriser og sær-
lige hændelser.
I forlængelse heraf skal det næv-
nes, at KL i et høringssvar vedrørende
udkastet til nationalt risikobillede har
foreslået Beredskabsstyrelsen at øge
fokus på samfundets modstandsdygtig-
hed med afsæt i projektet Den Robuste
Kommune.
Af Søren Ipsen,
bestyrelsesmedlem FKB og
bestyrelsesmedlem PRIMO Danmark
Fælles for de konkrete initiativer er, at Den Robuste Kommune bidrager til at vise vejen for en forebyg-gelsesindsats, der ind-drager civilsamfundet i samfundets bered-skab. Projektet er der-for særdeles relevant for kommunerne, der kan se frem til nyttige læringspunkter fra projektet
NAVNE BRANDVÆSEN · Marts 2013
4
I Danmark kan man køre gennem
en hvilken som helst kommune på
under en time. I Grønland kan det
tage flere dage at rejse mellem to byer
i samme kommune. Alligevel kan den
grønlandske kommunesammenlægning
i 2009 på visse områder sammenlignes
med den danske kommunesammenlæg-
ning to år tidligere, fortæller Aqqaluk
Petersen.
Han er første grønlænder på katastrofe-
og risikomanager-uddannelsen på Profes-
sionshøjskolen Metropol, er efter to år
netop færdig som beredskabstekniker
og fortsætter nu på anden del. Som
hovedopgave på første del beskrev
Aqqaluk Petersen de beredskabsmæssige
udfordringer i den grønlandske kommune-
sammenlægning, hvor man som i Danmark
stadig arbejder med de kulturelle forskelle
fra tidligere, noget med fælles historie
og fælles oplevelser på den enkelte
brandstation og at sådan plejer vi at gøre.
Opgaven bygger bl.a. på en række
interviews og munder ud i flere anbe-
falinger til grønlandske politikere og
beredskaber.
Aqqaluk Petersen, der er 31 år, be-
gyndte som 19-årig som deltids-brand-
mand i Nuuk. Sideløbende har han rejst
meget rundt i Grønland i forbindelse
med mineralefterforskning, og selv om
han umiddelbart gerne vil arbejde ved
beredskabet i Nuuk, er en fremtid inden
for råstof- og oliebranchen også en
mulighed, når han om halvandet år bliver
færdig med sin bachelorgrad. Det er en
branche, der fokuserer langt mere på
sikkerhed, end man gør i det alminde-
lige, landbaserede beredskab, siger han.
miljØ og siKKerHedUd over erfaring fra beredskabet i Nuuk
har Aqqaluk Petersen også været deltids-
ansat brandmand ved Beredskabscenter
Aalborg, mens han læste politik ved
Aalborg Universitet. Men inspireret af
holdledernes stærke faglighed i såvel
Grønland som Aalborg sprang han over til
katastrofe- og risikomanager-uddannelsen.
Det vil være en oplagt baggrund for en
stilling brandvæsnet.
Sideløbende er han ved at tage en
arbejdsmiljølederuddannelse på Tekno-
logisk Institut i Taastrup, lige som
han har taget nogle kurser inden for
off-shore branchen i Esbjerg, samt et
PHTLS-kursus i nødbehandling.
Alt sammen for at få en god basis til at
fortsætte inden for brandvæsnet – eller
anden form for beredskab på Grønland,
hvor en grønlandsk baggrund tit kan
blive et vigtigt bindeled mellem myndig-
heder og de mange nationaliteter, der er
beskæftiget inden for råstofbranchen.
praKtiK på grØnlandSamtidig med, at Aqqaluk Petersen
i første del af sin bachelor-uddannelse
har været i praktik hos Nuuk Brandvæsen,
har han også skaffet flere af sine medstu-
derende praktikpladser i det grønlandske
redningsberedskab og hos Air Greenland.
Selv er han ved siden af sit studium
med til udarbejdelsen af den risiko-
baserede dimensionering i Vordingborg
Kommune.
første grønlænder på katastrofe-kursusmålet er en stilling ved beredskabet på grønlandAf Erik Weinreich
Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mær-kedage for redningsbered-skabets ledende medarbej-dere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected]
Uddannelsesleder Lars Zwisler havde fornø-
jelsen at ønske Aqqaluk Petersen tillykke.
fkbMarts 2013 · BRANDVÆSEN
5
GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk
Få skræddersyet din bilforsikring
GF Forsikring har Danmarks bedste muligheder for valg af forsikringer
der dækker netop dine behov. Ring 75 65 38 74 og få et skarpt tilbud
og et gratis forsikringstjek.
10% af beredska-
bernes ”drift”
handler om blå
blink, men i tale fylder blå blink 90 %.
Det sidste bør ændres både inden for
beredskabet og udadtil, så borgerne får
en bedre forståelse for værdien af et
effektivt beredskab.
Alt det andet fyldte da også mest
på årets første debatmøde om bered-
skabets struktur. Næsten 60 chefer
deltog i FKBs chefseminar den 30.
januar, hvor der var lagt op til en bred
brainstorm omkring nuværende og
fremtidige muligheder for samarbejder
på tværs af kommunegrænserne, selv
om kommissoriet for det kommende
udvalgsarbejde om strukturen ikke er
fastlagt endnu.
stop og start For naBoForHandlingerKommunernes første reaktioner på
Folketingets beslutning om at se
nærmere på redningsberedskabets
struktur har været meget forskellige.
Forinden forhandledes der flere steder
i landet om nye samarbejder mellem
naboberedskaber. Nogle af disse
drøftelser er nu sat helt i bero,
mens man afventer det kommende
udvalgsarbejde.
Andre steder har Folketingets udmel-
ding sat skub i nye forhandlinger, der
meget let kan munde ud egentlige, fæl-
leskommunale brandvæsner.
Alt sammen set i lyset af, at bered-
skabet er til for borgernes skyld, og at
stordrift kan være godt men ikke nød-
vendigvis i alle tilfælde giver den bedste
og billigste service, som en deltager sagde.
Meget andet end blå blinknaboforhandlinger. Besparelser eller mere service. erstatning for støttepunkter. Hvem sørger for kriseledelse? strukturdebat med mange emner Af Erik Weinreich
fkb BRANDVÆSEN · Marts 2013
6
mange modellerDebatten afslørede mange modeller for
samarbejde lige fra vederlagsfri nabo-
hjælp og aftaler om fordeling af special-
materiel til fælles brandslukning, mens
hver kommune fortsat beholder myndig-
hedsopgaver som fx brandsyn.
Vigtigt er det at bevare muligheden
for forskel i det kommunale service-
niveau.
HvorFor iKKe mest For pengene?Selv om sparekniven også skærer i de
kommunale beredskaber, blev der
advaret om, at strukturdebatten ikke
kun bør blive en spareøvelse ud fra et
spørgsmål om at skabe det billigste
beredskab.
I Norge har man i stedet valgt at
gå efter det bedste beredskab for de
samme penge. Altså at få mere for pen-
gene i forhold til branddøde og øvrige
samfundsmæssige omkostninger som
følge af brand mv.
Trods alt repræsenterer beredskabet
kun 0,5 % af de kommunale budgetter.
nye stØttepUnKterFlere deltagere tilkendegav frustration
over den pludselige nedlæggelsen af
de kommunale støttepunkter, og flere
steder forsøger kommuner at genskabe
dem – nu blot i rent kommunalt regi.
Det gamle materiel kan lånes tilbage
fra Beredskabsstyrelsen, så opgaven
lyder alene på at finde en model for
finansiering af driften.
Måske kan det ligefrem blive indgan-
gen til nye fællesskaber for materiel?
Og måske kan de frivillige blive en
del af dette fællesskab med ansvar for
specialopgaver på tværs af kommune-
grænser.
Hele frivillighedsarbejdet fylder ikke
meget i beredskabernes økonomi, men
det har en stor samfundsøkonomisk
betydning, blev det understreget. Alene
i Region Sjælland kan 450 af de frivillige
i dag tilkaldes på tværs af kommune-
grænserne til opgaver, der ikke har med
brandslukning at gøre, fx pumpeopgaver
ved skybrud.
masser aF risiciUd over nuværende og fremtidige
muligheder for samarbejde gik en af
dagens øvelser på alt det andet, som
beredskaberne arbejder med – eller
kan arbejde med – for her er der endog
meget store forskelle kommunerne imel-
lem. Alt det andet er alle de opgaver,
der løses ved siden af opgaver jævnfør
beredskabsloven.
Flere deltagere tilkende-gav frustration over den pludselige ned-læggelsen af de kom-munale støttepunkter, og flere steder forsøger kommuner at gen-skabe dem – nu blot i rent kommunalt regi.
Selv om sparekniven også skærer i de kom-munale beredskaber, blev der advaret om, at strukturdebatten ikke kun bør blive en spare-øvelse ud fra et spørgs-mål om at skabe det billigste beredskab.
Stort fremmøde og intense debatter om beredskabets mange facetter.
fkbMarts 2013 · BRANDVÆSEN
7
skadeservicei s a n d h e d e n s ø j e b l i k
DØGNVAGT 7228 2819w w w.bygningskontrol .dk
DB-82x50.indd 1 13-01-2011 16:15:56
Det er vigtigt at få denne alsidighed
frem i lyset, så personer udenfor
beredskabet får en større forståelse
for, hvad beredskabet egentlig tager sig
af i dag.
Det gælder fx kriseledelse og sikring
af den fortsatte drift af kommunens
ydelser til borgere og samfund. I for-
hold til, at de enkelte kommune svarer
til store koncerner med hver deres
milliard-omsætning, er følgende spørgs-
mål meget relevante:
• Hvem står for den kommunale krise-
ledelse?
• Har kommunen en strategisk risikostyring?
• Hvilke planer og hvilken sikkerhed har
de enkelte forvaltninger for fortsat
drift, hvis fx elektriciteten forsvinder
fredag eftermiddag?
I mange kommuner sikrer det kommunale
redningsberedskab i dag den tvær-
gående koordination og kvalitet af den
samlede kommunale beredskabsplan.
idé-KatalogDer var ikke lagt op til beslutninger på
chefseminaret. Tværtimod. Her var langt
flere spørgsmål end svar, hvilket også
var forventningen.
Spørgsmål og forslag til nye samar-
bejdsområder blev samlet sammen til
brug som baggrundsmateriale for det
kommende arbejde om modeller for
beredskabets struktur samt med henblik
på at skabe et idé-katalog for forenin-
gens medlemmer.
Små, gule sedler blev brugt til at holde styr på dagens mange input. Notaterne er senere blevet
renskrevet for at indgå i det videre arbejde.
fkb BRANDVÆSEN · Marts 2013
8
Enighed om beredskabets hjørnestenchefmøde i kreds 5. Hvad forventer borgerne? Af Erik Weinreich
H jørnestenene i det kommunale
redningsberedskab nu og
i fremtiden er:
• kvalitet
• nærhedsprincippet
• sektor ansvar
• den risikobaserede dimensionering
Det var den enstemmige konklusion,
da FKB kreds 5 Hovedstaden holdt
chefmøde den 23. januar for med hjælp
fra kommunikationsrådgiver Trine Sick
at diskutere fremtidens beredskab.
Meget bevidst havde man valgt en
ordstyrer uden beredskabsfaglig bag-
grund til at stille spørgsmål og styrer
debatten. På den måde kom der mere
fokus på svarene.
Målet for mødet var ikke at blive enige
og træffe endelige beslutninger, men
at få holdninger og ideer frem til brug
for FKBs videre arbejde – ikke mindst
i forhold til, hvad borgerne forventer af
deres lokale beredskaber.
Rent konkret blev det foreslået, at
kredsen udarbejder et idékatalog med
nuværende og fremtidige initiativer hen
over kommunegrænserne med mulig-
heder og samarbejder, der kan skabe
værdi i fremtidens beredskab.
Byrådssalen i Gentofte var en både flot og praktisk ramme, da beredskabs-
cheferne i kreds 5 diskuterede fremtid, fællesskaber og beredskabets værdier.
kreds 6 InvIterer tIl beredskabsdagegeneralforsamling på en fjeldside og elastik i programmet Af Erik Weinreich
g eneralforsamlingen i FKBs Kreds 6
Færøerne, Føroyskir Sløkkiliðs-
leiðarar, holdes i år den 10. maj på
fjeldsiden Hálsur på øen Kalsø, der den dag
næsten får fordoblet sit indbyggertal. Øen
har 85 fastboende fordelt på fire bygder,
Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes.
Generalforsamlingen er en del af
de fælles beredskabsdage, der holdes
10.-11. maj sammen med brandmands-
foreningen Landsfelag Sløkkiliðsmanna,
og hvortil også FKB medlemmer fra
Danmark er velkomne til at deltage.
Beredskabsdagene foregår på de
nordlige øer med base i Klaksvig, og
førstedagen vil for det meste foregå
udendørs for kredsens A-medlemmer,
udstillere og gæster. Turen til Kalsoy
foregår med skibet Dragin og tager
20 minutter. Der er planlagt en bustur
på øen, og der er intet jag. På Færøerne
går man ikke højt op i tid. Et program
har altid en elastik på en halv time til
hver side, fortæller kredsformand
Sunleiv Højgaard.
En vigtig del af fredagens arrange-
ment, der foregår sammen med brand-
mandsforeningen, er udstilling – og
salg – af materiel til brand og redning.
Desuden byder beredskabsdagene bl.a.
på indlæg om dykkeruddannelsen, kon-
kurrencer mellem brandfolk og besøg på
alarmcentralen.
Programmet slutter med festaften
lørdag, og når der er fest, er der ”et
hav” mellem færøsk og dansk kultur. På
Færøerne er der med garanti sang på
programmet, og sangen udgør let 50 %
af festen.
Vil man opleve den færøske kultur,
natur og gode humør, er der tilmelding
inden 1. april.
Links: www.fkbnet.dk
fkbMarts 2013 · BRANDVÆSEN
9
UHPSIndsats for fuldt tryk
Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.
∙ Maksimal slukningseff ekt. ∙ Minimalt vandforbrug.
Det eff ektive og kompakte slukningssystem fra Rosenbauer, som er specielt udviklet til den hurtige førsteindsats, og ligeledes er fl eksibel til bl.a. efterslukning og Hazmat opgaver. www.rosenbauer.com
www.facebook.com/rosenbauergroup
02_2013_GBK_Brandvaesen_185x130_DK.indd 1 18.02.13 13:46
k un halvdelen af
landets kommuner
har på nuværende
tidspunkt indsendt reviderede
beredskabsplaner om den
risikobaserede dimensionering
til Beredskabsstyrelsen, og
hvis ikke kommunerne skyn-
der sig, kan det give proble-
mer med sagsbehandlings
tiden senere på året, forud-
ser overingeniør Jan Petersen
fra Beredskabsstyrelsen.
Planerne skal revideres
en gang i hver kommunal
valgperiode, og det vil sige
inden nytår. Beredskabs-
styrelsen havde gerne set, at
beredskabsplanerne kom i en
jævn strøm, og styrelsen har
adskillige gange opfordret
kommunerne til at speede
processen op, men uden det
store resultat.
Problemet kan skyldes res-
sourcemangel i kommunerne,
men Beredskabsstyrelsen har
heller ikke for mange ressourcer,
og selv uden travlhed vil en ren
sagsbehandling, hvor styrel-
sen ikke har behov for at ind-
hente supplerende oplysninger,
tage mindst 4-6 uger i styrelsen.
Efter sagsbehandlingen skal
beredskabsplanen retur og
godkendes i kommunalbesty-
relsen og derefter indsendes
til styrelsen i den endelige
version. Alt dette skal være
på plads inden årets udgang.
- Så kommunerne må
gerne skynde sig, lyder det
fra Jan Petersen.
spareplanerI de dimensioneringssplaner,
der er indsendt, er der i en
række tilfælde indskrevet mere
samarbejde på tværs af kom-
munegrænser end tidligere,
og det glæder Jan Petersen,
fordi det i flere år har været
et af styrelsens fokuspunk-
ter for at sikre borgerne den
hurtigst mulige hjælp. I de
tilfælde, hvor det ikke er sket,
d e to seneste år har Beredskabsstyrelsen inviteret nye
beredskabschefer til et generelt info-møde med
introduktion til styrelsens organisation og arbejds-
områder. I år er invitationen ændret, og både nye beredskabs-
chefer og de kolleger, som har haft jobbet i flere år, og som
bl.a. har lyst til en snak med styrelsens direktion, er velkomne.
Mødet holdes den 30. april hos Beredskabsstyrelsen
i Birkerød, og ud over en orientering om styrelsens arbejde,
bliver der tid til at drøfte de emner, der interesserer gæsterne,
lover styrelsen. Af samme årsag begrænses deltagerantallet,
så hvis der tilmelder sig væsentlig flere end ti, vil de sidst
tilmelde i stedet få mulighed for at deltage i et tilsvarende
arrangement senere på året.
Forståelse og samarBejdeProgrammet for dagen er fastlagt ud fra et ønske om at give
beredskabscheferne en bredere forståelse for, hvad styrelsen
kan tilbyde ud over, hvad de kender fra kontakten til de fem
beredskabscentre.
Formålet med mødet er både at øge kendskabet til
Beredskabsstyrelsen og at styrke samarbejdet mellem det
statslige og det kommunale redningsberedskab – begge
veje, siger styrelsens direktør, Henning Thiesen.
BrUg statistiK og dataHovedvægten vil ligge på den risikobaserede dimensione-
ring, ODIN, forebyggelse, uddannelser og øvelser samt
Beredskabsstyrelsens assistanceberedskab.
Beredskabsstyrelsen vil blandt andet komme ind på, hvad
det er vigtigt at have fokus på ved revision af dimensione-
ringsplanerne.
Et vigtigt led i denne proces er anvendelse af data og statistik,
og her vil styrelsen give en række eksempler på, hvilke data der
kan trækkes på baggrund af kommunernes indberetning, samt
beskrive de statistikpublikationer, som styrelsen er ansvarlig for.
HoB-værKtØjVed større ulykker eller katastrofer er det er vigtigt, at samfun-
det fortsat kan fungere. Til det formål har Beredskabsstyrelsen
udviklet konceptet den ”helhedsorienterede beredskabsplan-
lægning” eller blot HOB. Styrelsen har udviklet en række hjælpe-
værktøjer til HOB’en, som vil blive nærmere beskrevet.
Ved introduktionen til Beredskabsstyrelsens operative
beredskab vil der blive lagt vægt på styrelsens kapacitet til
at assistere kommunerne og dermed mulighed for at løse
konkrete opgaver.
Invitationen er sendt til alle beredskabschefer.
BRS forudser RBD-pukkelHalvdelen af kommunerne har endnu ikke indsendt dimensioneringsplaner for denne valgperiode Af Erik Weinreich
mere fokus på forebyggelseDet forebyggende arbejde udgør fortsat en meget lille del af de kommunale dimensioneringsplaner. Ud over de lovpligtige brandsyn og den brandtekniske byggesagsbehandling er der mange steder kun plads til enkelte initiativer som fx kampagner på skoler og institutioner.
I den politiske aftale for beredskabet 2013-2014 er der sat fokus på forebyggelse. Det sker bl.a. med beslutningen om, at der skal udarbejdes en national forebyggelsesstrategi, og at der skal ske en yderli-gere udvikling af kampagne- og oplysningsinitiativer til brug for kommunerne.
uformel InvItatIonalle beredskabschefer er velkomne Af Erik Weinreich
bRs BRANDVÆSEN · Marts 2013
10
opfordrer styrelsen typisk til
et øget samarbejde.
Noget tyder også på, at
flere dimensioneringssplaner
er ændret som led i kom-
munale spareøvelser. Disse
spareøvelser kan føre til en
reduktion i kommunernes
dimensionering, og styrelsen
har flere gange opfordret
kommuner til at genoverveje
beslutningen om sådanne re-
duktioner, og i andre tilfælde
anbefalet kommuner til at
følge situationen med den
nye dimensionering nøje.
Der er også andre situa-
tioner, hvor styrelsen ikke
er enig med kommunerne.
Styrelsen har således påtalt,
at en kommune valgte kun at
have deltidsansatte indsats-
ledere, dvs. indsatsledere
som alene varetager indsats-
ledelsesmæssige opgaver for
redningsberedskabet. Derved
vil der kunne mangle en vigtig
dialog mellem det operative
og det forebyggende i bered-
skabet, mener styrelsen.
Kommunen fastholdt
imidertid sin beslutning – på
trods af påtalen.
iKKe meget ForeByggendeDet forebyggende arbejde
udgør fortsat en meget lille
del af de kommunale be-
redskabsplaner. Ud over det
lovpligtige er der stort set
kun plads til en lille dialog
ved brandsyn, samt nogle
kampagner på skoler og
institutioner, og der er ikke
indskrevet noget om succes-
kriterier for forebyggelse. Det
burde være et direkte mål, at
kommuner afsætter måske
bare en del af et årsværk til
forebyggelse og ikke kun næv-
ner forebyggelse lidt mere
uforpligtende som en hensigt.
11
Marts 2013 · BRANDVÆSEN
50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtt eknik
24 ti mers døgnvagt
70 11 00 44
Skade-begrænsning
Brand
Vand
Miljø
Indeklima
Yderligere information på www.polygon.dk
Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk
Email: [email protected]ærvej 17 · 4700 Næstved · Tlf. 7023 2007Prøvensvej 27 · 2610 Rødovre · Tlf. 3834 1038
POWERMOONballonbelysningmobilt lysanlæg til skadesteder
• 200 l. stabiltank• Bardun fri• 1000 W HQI, blænd-og skyggefrit lys
kRæft og bRANDmæND BRANDVÆSEN · Marts 2013
12
• Ja, brandmænd har muligvis/sandsyn-
ligvis en forøget risiko for at få kræft.
• Nej, der findes ingen beviser for
denne øgede risiko.
• Ja, der bør forebygges noget mere.
Risikoen bør tages alvorligt.
• Nej, man kender ikke alle faktorer,
der skal beskyttes imod.
• Ja, der bør hurtigst muligt laves en
dansk undersøgelse omkring brand-
mænds kræftrisiko.
Sådan lyder den korte version af en
stor konference på Christiansborg
om emnet Brandmænd og kræft, men
netop usikkerheden giver i sig selv
nogle begrænsninger, for hvordan skal
der forebygges?
Konferencen med deltagere af
alle parter lige fra FOA og FKB til
Kræftens Bekæmpelse og Arbejds-
tilsynet gav ikke noget entydigt billede
ud over, at alle bør tage risikoen al-
vorligt og sørge for den bedst mulige
beskyttelse.
b randrøg indeholder en lang
række kræftfremkaldende
stoffer, fx benzen, der kan give
leukæmi, og formaldehyd, der kan give
lungecancer. Der er ingen tvivl om, at
brandmænd er meget udsatte for en
lang række kræftfremkaldende stoffer,
men der er til gengæld stor usikkerhed
omkring følgerne, for hvor længe og
hvor kraftig er påvirkningen.
Og selv om man ved, at nogle af de
farlige stoffer kommer ind i kroppen på
brandmænd, ved man ikke, om det sker
i skadelige mængder.
Seniorforsker Niels Ebbehøj fra
Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg kunne
på Christiansborg ikke komme med
entydige konklusioner omkring risikoen
t re kræftformer nævnes især
i forbindelse med brandmænd.
Det er de kræftformer, hvor
der statistisk tegner sig det tydeligste
billede, fortalte seniorforsker Johnni
Hansen fra Kræftens Bekæmpelse:
• Testikelkræft
• Prostatakræft
• Lymfekræft
Flere undersøgelser tyder på, at brand-
mænd har 20 % forhøjet risiko for at få
en af disse kræftformer, og selv om der
er en vis usikkerhed i materialet, er det
nok til en advarsel – men i forhold til
hvad? Netop for disse kræftformer ved
lægerne stort set intet om mulige årsager.
Langt mere naturligt havde det været,
hvis brandmænd havde en øget risiko
for lungekræft på grund af de røgpar-
tikler og kemiske stoffer, som de bliver
udsat for i forbindelse med brand-
slukning, men det er der ingen statistik,
der tyder på.
Ud fra, at kræft formentlig skyldes
en kombination af flere påvirkninger af
alt fra kemiske stoffer til natarbejde, er
reglerne for beskyttelse skærpet.
Ja, der er – vIstnok – en rIsIkoBrandmænd har formentlig øget kræft-risiko på grund af røg, partikler og kemikalier
HvIlke kræftformer?Brandmænd har ikke oftere lungekræft end andreAf Erik Weinreich
Begrænset videnPå trods af mindst 50 un-dersøgelser på verdensplan om brandmænd og kræft, er der stadig begrænset viden om en øget risiko.
Det viser den hidtil grun-digste gennemgang af alt materiale, som WHOs kræft-forskningsinstitut, IARC (International Agency for Research on Cancer), offentliggjorde i 2010.
Røg ER FaRlIg – MEn hvoR MEgEt?Konklusion på alle undersøgelser: Brug personligt beskyttelsesudstyrAf Erik Weinreich
kRæft og bRANDmæNDMarts 2013 · BRANDVÆSEN
13
A COMPANY IN THE VHF GROUPBaldersbækvej 31, 2635 Ishøj 43 74 44 60 • [email protected]
www.radiocom.dk
Birdy TETRA Pager
• 3 års fuld garanti• IP-67 godkendt• POCSAG•Mulighed for kryptering• Lang batteritid (4000 timer)•Robust• Vibrator alarm
• 3 års fuld garanti• 2-vejs digital pager• POCSAG/GPRS/GPS•Mulighed for kryptering•Nødkaldsfunktion• Indbygget RFID•Min. 65 timers batteritid
Birdy III Pager Birdy WP Pager
Få fuldt udbytte af SINE-netværket
• 3 års fuld garanti• Dækningssikring ved hjælp af back-up på GPRS• Man down funktion• 24 timers batteritid• VælgalarmtonesomMP3fil• RFID
ved at være brandmand. På baggrund
af undersøgelser fra hele verden om
brandmænd og kræftrisiko nåede han
alene frem til, at det at være brandmand
i et helt liv kan muligvis være kræftfrem-
kaldende.
Definitionen muligvis kræftfremkal-
dende kan man i realiteten ikke bruge til
så meget, hvis man bliver syg. Men man
kan gøre en indsats for at nedsætte den
ekstra risiko, forklarede Niels Ebbehøj.
overFlØdige HelBredstjeKDet er ikke nødvendigvis en god idé at
undersøge alle brandmænd for kræft,
advarede Niels Ebbehøj.
Sådanne undersøgelser er ikke
pålidelige nok. Der vil komme rigtig
mange falske positive svar, dvs. at raske
mennesker vil få diagnosen syg, og efter-
følgende operationer er ikke ufarlige.
Niels Ebbehøj anbefalede til gengæld
at følge alle regler for brug af værn og at
sørge for en god sikkerhedsorganisation
på arbejdspladsen. Personlig beskyttelse handler meget om kultur og rutiner. Indsatsen på billedet stammer fra 2009 og opfylder næppe reglerne om brug af åndedrætsværn. Foto: Jørgen Brieghel.
p ersonlig beskyttelse ved indsatser bliver i FKB be-
handlet i de respektive faggrupper.
Aktuelle emner er bl.a.:
• Politik om rengøring af branddragter
• Man kan ikke måle for alt. Giver målinger falsk tryghed?
• Skal overtryksventilatoren køre lidt længere?
• Sikkerhedsafstand uden maske fra brande, herunder bil-
brande?
• Hvor længe skal røgdykkerapparatet blive på?
• Skal holdleder og indsatsleder have røgdykkermaske på for
at understrege alvoren?
• Hvornår skal indsatsdragten skiftes?
fkb stIller skarpt på sIkkerHed
kRæft og bRANDmæND BRANDVÆSEN · Marts 2013
14
I de 18 år fra 1993 til 2010 modtog
Arbejdsskadestyrelsen kun otte
anmeldelser om kræft som arbejds-
skade hos brandmænd. Først da fagfor-
bund og Arbejdsskadestyrelsen sidste år
gjorde opmærksom på muligheden, kom der
49 nye anmeldelser, som Arbejdsskade-
styrelsen nu er i færd med at behandle.
- Mange af brandmændene, der har
fået kræft, har ofte været udsat for
kemikalier og andre påvirkninger i mange
år. Ikke kun i forbindelse med brand,
men også fra efterslukning, dieseldampe
og kemiske stoffer, der stammer fra
brande, fortalte chefkonsulent Rikke
Nissen fra Arbejdsskadestyrelsen ved
mødet på Christiansborg.
eKspertenHed arBejder HUrtigtDe første otte sager handlede kun lunge-
kræft. Kun en af sagerne er anerkendt
som arbejdsskade. To er afsluttet, fordi
de pågældende er døde, og der kan
ikke udbetales erstatning til efterladte.
Netop derfor har Arbejdsskadestyrelsen
nedsat en særlig enhed til behandling
af de nye sager. Den skal sikre både
den nødvendige ekspertise og en hurtig
sagsbehandling.
der sKal være en sammenHæng- De mange nye sager vedrører et hav af
kræftformer, og en anmeldelse er ikke det
samme som en garanti for anerkendelse
som arbejdsskade. Vi skal have styr på,
om der er en årsagssammenhæng, dvs.
om der er sandsynlig eller overvejende
sandsynlig sammenhæng mellem
arbejdet og den pågældende kræftform,
sagde Rikke Nissen og tilføjede:
- Derfor er det vigtigt at få beskrevet
arbejdets omfang og karakter og at
medtage oplysninger om særligt
store brande på kemiske fabrikker eller
lignende.
d er er forskel indholdet i røg fra
en husbrand, en bilbrand og
en lossepladsbrand, og brand-
folkene er nødt til at vurdere, hvad der
er i luften, når de skal beskytte sig,
sagde produktchef Peter Mentz fra
Dräger, der bl.a. producerer personlige
værnemidler.
Fx er hydrogencyanid eller blåsyre
et stigende problem i forbindelse med
nyere byggematerialer, og stofferne
ændrer sig hele tiden. Man kan umuligt
analysere hvert brandsted, så i England
har man fremstillet værktøjer til risiko-
vurderinger af forskellige typer brande.
I risikovurderingen er det vigtigt at være
opmærksomhed på, at der ved eftersluk-
ningen kan være farlige stoffer i luften,
og at man også her er tilstrækkeligt og
rigtigt beskyttet, sagde Peter Mentz.
Potentielle farekilder omfatter gas,
støv, damp og aerosoler. De kan både
hver for sig og sammen udgøre en
sundhedsrisiko.
Der vil være mange situationer, hvor
et luftfiltrerende åndedrætsværn ikke
rækker, og hvor et trykluftsapparat
er nødvendigt, også selv om det ikke
er lovens krav, for det er menneskers
helbred, der er det vigtigste, under-
stregede Peter Mentz.
Han efterlyste i den forbindelse, at
fx Arbejdstilsynet hjælper med forskrif-
ter, så ikke alle brandvæsner landet
over skal udarbejde egne regler.
b ranchearbejdsmiljørådet for
transport og engros har i efter-
året udsendt en ny vejledning
i personligt beskyttelsesudstyr for
brandmænd. Heri indskærpes der bl.a.:
Som udgangspunkt skal indsatspåklæd-
ning, der er forurenet med brandrøg,
betragtes som en sundhedsmæssig risiko
og behandles herefter. Ansatte på depoter
mv., der er i kontakt med forurenet ind-
satsbeklædning, skal anvende en filtre-
rende ansigtsmaske og skal samtidig
tilse, at forurenede beklædningsgenstande
ikke kommer i kontakt med rene.
Kun få anmeldelser til arbejdsskadestyrelsenerstatning kræver en sandsynlig eller overvejende sandsynlig sammenhæng mellem kræft og arbejdeAf Erik Weinreich
der er noget I luftenAf Erik Weinreich
tøjet er forurenet Af Erik Weinreich
Den seneste branchevejled-
ning kan hentes på FKBs hjem-meside under
”vidensdeling”.
risikovurdering af brandsteder. valg af rigtig beskyttelse
kRæft og bRANDmæNDMarts 2013 · BRANDVÆSEN
15
Denne stockholmske brandbil vækker opsigt, og det er også formålet.Foto: H.E. Haulrich.
d et er vigtigt at inddrage de
mennesker, der kender virkelig-
heden, for den viden, der ligger
hos medarbejderne, kommer aldrig på
embedsmændenes bord.
Vise ord fra kontorchef Jens Skovgaard
Lauritsen i Arbejdstilsynet, men han
understregede samtidig, at det ikke
friholder arbejdsgiveren for ansvar.
På den ene side skal arbejdsgiveren
sikre, at ansatte er i stand til at passe
på sig selv, og på den anden side har
arbejdsgiveren pligt til eget tilsyn,
så brandslukning sundhedsmæssigt
og sikkerhedsmæssigt foregår efter
reglerne.
Det indebærer bl.a. udarbejdelse af en
APV – inklusiv en kemisk APV – og nød-
vendig instruktion i at bruge relevante
værnemidler i hele arbejdets udstræk-
ning. Dvs. også under efterslukning,
hvor der frigives skadelige stoffer, og
det vil også sige mulighed for at vaske
hænder, sagde Jens Skovgaard Lauritsen
og forklarede det således:
- Ved slukningsarbejde er det indsats-
lederens ansvar at sikre, at brandfolkene
bruger værnemidler, og at gribe ind,
hvis der opstår situationer, hvor arbej-
det ikke foregår efter forskrifterne eller
forsvarligt.
Der findes ingen nøjagtig opskrift på
forsvarligt arbejde, og ved brandslukning
vil det vil ofte være et skøn i det enkelte
tilfælde, hvilken slags værnemiddel, der
skal bruges.
arbeJdsgIvers ansvarBrandmanden skal kunne passe på sig selv, og indsatslederen skal påse, at han gør detAf Erik Weinreich
v i ved ikke, om det spiller nogen
rolle, men her lader vi tvivlen
komme brandmanden til gode.
- Det lyder enklere end det er, men rene
branddragter kræver et stort logistik-
arbejde, hvis det skal fungere effektivt.
Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen,
København, kunne på konferencen på
Christiansborg fortælle om projekt Rene
branddragter, der handler om at skifte tøj,
inden man forlader brandstedet, så partikler
og kemikalier ikke bliver slæbt ind i brand-
bilerne og med hjem på brandstationen.
Projektet, der har svensk forbillede,
har kørt nogen tid på brandstationen på
Fælledvej, og snart rulles det ud til også
at omfatte Københavns Brandvæsens
andre brandstationer.
ja, det er FarligtGennem årene har både kulturen blandt
brandmænd og deres materiel udviklet
sig positivt, og for blot ti år siden kom
sikkerhedsorganisationen i Københavns
Brandvæsen med en klarudmelding om
at huske åndedrætsværn ved eftersluk-
ning. Det viser vigtigheden af hele tiden
at arbejde med adfærd og hele tiden
blive bedre.
Jakob Andersen indrømmede blankt,
at det er farligt at være brandmand,
men ikke på grund af flammer. Trods
alt er det kun 2-3 % af arbejdstiden, at
brandmændene arbejder med slukning.
Der er mange andre muligheder for at
komme til skade, så det er vigtigt, at alle
ser på risici.
Hovedstadens brandvæsen har for-
holdsvis mange arbejdsskader, der
i 2012 løb op i 48. Derfor tager man
i 2013 hul på et nyt sikkerhedsmæssigt
tema, nærved-ulykker.
Hård træning Betaler sigMen selv om man skal tænke i sikkerhed,
skal man ikke lade være med at øve.
Tværtimod skal brandmænd træne under
realistiske og kontrollerede forhold,
mente Jakob Andersen.
Han var dybt bekymret for at drosle
ned for øvelser, for ellers bliver risikoen
større, når det virkelig gælder.
Han henviste her til et citat fra militæ-
ret: train hard, fight easy.
Skift tøj på brandstedettvivlen kommer brandmanden til gode. nu vil Københavns Brandvæsen se på nærved-ulykkerAf Erik Weinreich
e uropas første lyserøde brand-
bil kan opleves i Stockholm,
hvor den ikke kun er til pynt
men benyttes i aktiv indsats. Brand-
bilen reklamerer for den nye Insam-
lingsstiftelsen Brandmännens Cancer-
fond, der har til formål at indsamle
penge til forskning i og begrænsning
af brandmænds kræftrisiko.
Links: www.ibcf.se
først I europaUtraditionel reklame for kræftfondAf Erik Weinreich
v ores brandfolk har aldrig tid-
ligere skiftet tøj ude på brand-
stedet, men det skal de nu,
hvis tøjet er mere end mindre forurenet
efter en indsats. De snavsede dragter
lægges i opløselige plastsække og kom-
mer direkte i vaskemaskinen hjemme på
stationen.
Sådan lyder konklusionen fra bered-
skabschef Ole Borch i Vejle på den nye
branchevejledning for brandmænds
personlige beskyttelsesudstyr. Han
fortsætter:
- I det øjeblik dragterne bliver isoleret
og vasket ved 60 grader i en industri-
vaskemaskine, forestiller jeg mig, at de
flygtige partikler bindes. Men brand-
dragter kan være meget forskellige
i forhold til vask, så vi er nødt til at have
fat i producenterne omkring, hvor rene
de bliver.
- Vi har også indskærpet og
strammet op på regler om brug
af åndedrætsværn ved efter-
slukning. Nu skal man mindst
bruge støvfilter med kulfilter ved
efterslukning. Holdlederen kon-
trollerer selvfølgelig bagefter, at
branden er slukket, og her er det
hans egen vurdering, om han skal
benytte fuld åndedrætsværn.
- Ligeledes har vi strammet op
i forbindelse med håndhygiejne
ved fx forplejning under indsats.
apv FØr Øvelser- Som en tredje ting er vi ved at se
på røg-hygiejne i forbindelse med
øvelser. Inden hver øvelse laver vi
en APV, hvor vi undersøger mulig-
hederne for påvirkning, og hvor vi også
skal forholde os til den instruktør, der er
udsat for påvirk-
ning hele dagen
fra kl. 8 til 16,
siger Ole Borch.
I arbejds-
miljøorganisa-
tionen hos Vejle
Brandvæsen
er der enighed
om, at brandrøg
indeholder giftige partikler.
Der har dog aldrig været sager om
kræft blandt brandmænd som mulig
følge af deres arbejde.
Mange brand-stationer har siden efteråret indført nye regler for vask af indsatsdragter, så der bliver trængsel på tørresnorene.
16
kRæft og bRANDmæND BRANDVÆSEN · Marts 2013
Fokus på indsats i røgnye retningslinjer hos Falck for efterslukning og vask af snavset tøjAf Erik Weinreich
af med tøJetnye regler i vejle for skift af branddragterAf Erik Weinreich
v i har en fælles opgave i at
passe bedre på os selv, og det
gør vi først og fremmest ved at
ændre adfærd og holdninger. Den nye
branchevejledning fra efteråret har sat
fokus på bedre arbejdshygiejne, så vi
undersøger i øjeblikket, om vi gør det
godt nok, selv om reglerne følges. Det
gælder både ude på brandsteder og
hjemme på stationerne.
Brandchef Bendt Trustrup fra Falck
tænker bl.a. på efterslukning. Måske har
der hidtil været flere folk på området
– inde som ude – end nødvendigt, og
måske har ikke alle - som de skal - hidtil
benyttet fuldt åndedrætsværn eller
i hvert fald filtermasker. Det bør ændres,
og Falck har derfor indskærpet retnings-
linjerne for indsatser i røgmiljøer.
er vasKen god noK?Falck har i flere år haft en fast praksis
med kontrol af alle masker hver gang,
de har været brugt i indsats. Kontrollen
foregår på tre specialværksteder. Nu er
arbejdstøjet også kommet i fokus. Det
bliver vasket lokalt, og Falck undersøger
i øjeblikket, om vaskemidler og vaske-
metoder er gode nok.
Samtidig indskærpes det, at røgdyk-
kere skal skifte tøj, inden de kører hjem
fra indsats, hvis deres dragter er meget
snavsede. Tøjet skal lægges i vandoplø-
selige poser og vaskes ved hjemkomst.
Med andre ord gælder det om at
ændre dårlige vaner, hvor de måtte
være, siger Bendt Trustrup. Selv om
arbejdsmiljøet er ledelsens ansvar –
i praksis holdledernes – er det vigtigt,
at alle er med.
iKKe arBejdssKaderFalck har i øvrigt ingen konkrete sager
om arbejdsskader i form af kræft,
der muligvis kan skyldes arbejdet
som brandmand. Den slags hører
under en mulig erhvervsbetinget lidelse,
dvs. skader sket over påvirkning
gennem længere tid, og her er det
læger, der har anmeldelsespligt,
mener han.
17
hjERtEstARtMarts 2013 · BRANDVÆSEN
s iden 1. april sidste år er 6.300
borgere i Frederikshavn Kom-
mune blevet uddannet i første-
hjælp ved hjertestop. Målet er at ud-
danne mindst 10.000 inden udgangen af
september. Det vil svare til hver femte
borger over 16 år.
Befolkningsuddannelsen er det ene
ben i et stort projekt, der skal få flere
nordjyder til at overleve et hjertestop.
Det andet ben er forankret i hjem-
meplejen, hvor samtlige 60 biler er
blevet forsynet med en hjertestarter og
en smartphone med en særlig app, der
løbende sender deres position til regio-
nens AMK vagtcentral, hvor den kan ses
på et stort oversigtskort.
Kommunens omkring 500 hjemme-
plejere og sygeplejersker er uddannet i at
bruge hjertestarterne og har hele tiden
smartphonen på sig, når de er på vagt.
Ved melding om et hjertestop, alarme-
rer vagtcentralen de to nærmeste hjemme-
plejere, der meget ofte vil kunne nå frem
til den pågældende borger og begynde
en behandling, inden ambulancen kom-
mer. Hvis nærmeste hjemmeplejere ikke
kan forlade den borger, de er hos, går
kaldet efter 35 sekunder automatisk
videre til næstnærmeste hjemmeplejer.
Uvarslede ØvelserBeredskabsmester Niels Faurby er tek-
nisk ankermand på projektet og har haft
ansvaret for uddannelsen af hjemme-
plejens mange medarbejdere både i brug
af hjertestarter og de nye smartphones,
der er indkøbt til formålet, og som ikke
bruges til andet.
For at gøre brugerne fortrolige med
hele alarmeringsprocessen holder Niels
Faurby sammen med sygeplejerskernes
gruppeleder jævnligt prøvealarmeringer,
hvor AMK kalder hjemmeplejen til hjerte-
stop. Først ved ankomst opdager de
pågældende, at der er tale om en øvelse
med både tidtagning og kontrol i brug af
hjertestarter på en dukke.
Målet er, at alle kommer gennem en
sådan øvelse hvert halve år, og des-
uden skal der løbende uddannes nye
medarbejdere til projektet. Det tager
rigtig mange timer, siger Niels Faurby,
der også har ansvaret for den tekniske
del med opdatering af ny software til
telefonerne og udlæsning af data fra
hjertestartere, når de har været i brug.
Disse data sendes til sygehuset hurtigst
muligt og i hvert fald inden for 24 timer.
Desuden bliver hjertestarterne retable-
ret, så de er klar til næste gang.
Flere vil overleveProjektet er skræddersyet til yder-
kommuner, hvor store afstande er en
hindring for hurtig hjælp. Nu vil hjælpen
være nærmere, og dermed vil chancerne
for at overleve et hjertestop øges.
Fra nord til syd i Frederikshavn Kom-
mune er der 90 km, og kommunen ople-
ver omkring 50 hjertestop om året.
Bag projektet, der koster omkring en
mio. kr., står Hjerteforeningen, Trygfonden,
Frederikshavn Kommune og Region
Nordjylland. Sidstnævnte har ansvaret
for hjemmeplejeres og borgeres uddan-
nelse i hjertelungeredning. Det er håbet,
at det kan blive en inspiration til andre
yderkommuner.
10.000 vigtige BriKKerHver enkelt borger er en vigtig brik
i overlevelseskæden, og med uddan-
nelse af 10.000 borgere øges chancerne
for, at hjertepatienter kan overleve et
hjertestop. Uddannelsen er gratis for
borgerne, der kan vælge mellem to
muligheder:
• Selvlæring, hvor borgeren på projek-
tets hjemmeside bestiller et lærings-
sæt med en øvedukke og en CD. Sæt-
tet kan bruges flere gange af familie
og venner, og de 6.300 sæt, der hidtil
er udleveret, vil formentlig dække over
mange flere borgere, der er blevet
klogere på at give hjertemassage.
Det er samme type læringssæt, som
tidligere er benyttet ved en tilsvarende
befolkningsuddannelse på Bornholm.
• Kursus i hjertestart, især beregnet
for pårørende til borgere med hjerte-
problemer. Kurset tager tre timer.
35 UdKaldHidtil har AMK kaldt hjemmeplejen
i Frederikshavn til op mod 35 hjerte-
tilfælde. Ofte kommer hjemmeplejen 3-5
vigtige minutter før ambulancen og kan
nå at starte en behandling. Hjertestar-
terne har været i brug 7-8 gange, mener
Niels Faurby.
Links: www.parattilhjertestart.dk
Befolkningsuddannelse i hjertestartamK kalder hjemmeplejere i Frederikshavn til hjertestop. alle har hjertestarter i bilen. teknisk undervisning af 500 medarbejdere ligger hos beredskabetAf Erik Weinreich
Kommunens omkring 500 hjemmeplejere og sygeplejersker er uddannet i at bruge hjertestarterne og har hele tiden smartphonen på sig, når de er på vagt.
18
gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013
s elv om en 46-årig mand havde
sat advarende skilte på sin bil,
inden han den 30. januar begik
selvmord med en ekstrem giftig gas,
kunne det have fået følger for andre.
I hvert fald blev flere personer efter-
følgende indlagt med åndedrætsbesvær
og symptomer på forgiftning.
Hændelsen fandt sted i en plantage
ved Frøslev, hvor manden blev fundet af
en tilfældig forbipasserende. Denne slog
alarm til politiet, og næsten samtidig
med politiets ankomst knuste han en
rude i bilen. Han blev meget hurtigt
dårlig af de giftige dampe fra bilen, og
da han efterfølgende blev kørt til
sygehuset i Flensburg, måtte han af-
klædes og vaskes, inden han fik lov at
komme ind.
Også de to politifolk fik åndedræts-
besvær og måtte på sygehuset.
Derefter blev Aabenraa Brand og
Redning tilkaldt, og ud fra, at der ikke
var tale om en direkte berøring med
kemikalier, vurderede indsatsleder
Svend Sørensen, at indsatsdragt med
fuld åndedrætsbeskyttelse måtte være
tilstrækkelig.
For en sikkerheds skyld tilkaldte han
HazMat-enheden fra Beredskabsstyrel-
sen i Herning samtidig med, at områ-
det blev afspærret i en afstand af 100
meter.
Den 46-årige havde med skilte i bilen
tydeligt angivet, at der var tale om
hydrogensulfid, og HazMat-folkene
kunne ved målinger – i fuld beskyttel-
sesudstyr – bekræfte dette, og først da
blev manden fjernet fra bilen.
I udlandet er der flere eksempler på,
at hydrogensulfid er anvendt ved
selvmord, og Beredskabsstyrelsen
frygter, at man nu vil opleve flere af den
slags selvmord i Danmark. Det stiller be-
redskabet over for nogle helt nye udfor-
dringer. Beredskabsstyrelsens Kemiske
Beredskab har derfor udsendt et særligt
faktaark om hydrogensulfid, der også er
kendt som svovlbrinte.
Der er tale om en farveløs gas, der
i lave koncentrationer har en lugt af råd-
ne æg. Hydrogensulfid er både en meget
giftig, meget brandfarlig og miljøfarlig
gas. Den kan danne eksplosive blandin-
ger med luft, og gassen omdannes ved
brand til giftigt og ætsende svovldioxid.
Normalt kan hydrogensulfid lugtes,
inden man får symptomer, og ved højere
koncentrationer ændres lugten fra rådne
æg til kvalmende sødt, mens lugtesansen
ligefrem bedøves ved høje koncentrationer,
så hydrogensulfid her ikke kan lugtes.
Symptomer ved indånding er hoved-
pine, kvalme, hoste, svimmelhed og
opkastning samt blålig misfarvning af
hud og slimhinder. Ved højere koncen-
trationer er der hoste, åndedrætsbe-
svær og smerte i luftveje, efterfulgt af
krampe og bevidstløshed.
Styrelsen understreger, at selvmord
ved brug af hydrogensulfid skal hånd-
teres som et uheld med farlige kemiske
stoffer – og at eventuelle advarsler på
vinduer og døre skal tages alvorligt. Det
er nødvendigt for redningsmandskabet
at bruge personligt beskyttelsesudstyr
ved åbning af eksempelvis en bil og ved
håndtering af personer. Som minimum
skal der bruges fuld åndedrætsbeskyt-
telse, men ved direkte kontakt med de
anvendte kemikalier, skal man iklædes
kemikalieindsatsdragt.
Forekommer der hydrogensulfid i en
beboelsesejendom, skal man være op-
mærksom på personer i tilstødende rum
og lejligheder, specielt i forbindelse med
udluftningen. Gassen kan også spredes
via ventilationsanlæg, så evakuering kan
blive nødvendig, lyder det fra Bered-
skabsstyrelsen.
gas med 3-dobbelt farlIgHedHydrogensulfid lugter i lave koncentrationer af rådne æg.
ved højere koncentrationer kvalmende sødt, og ved endnu højere koncentrationer bedøves lugtesansen
Af Erik Weinreich
19
gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN
d er er en stigende efterspørg-
sel på kemisk rådgivning
fra især de kommunale ind-
satsledere, lyder det fra Ulla Klixbüll,
der er souschef ved Beredskabs-
styrelsens Kemiske Beredskab, der har
døgnvagt.
I 2012 fik Kemisk Beredskab 598
telefoniske henvendelser, og de 42
tilfælde resulterede i en indsats fra
Kemisk Beredskab. Ti gange rykkede
HazMat-beredskabet ud.
I starten af 2013 har der for alvor
været travlt, og alene HazMat-teamet
i Herning har i de første seks uger
været kaldt bud tre gange.
alt det UKendteTypisk bliver Kemisk Beredskab kontak-
tet i forbindelse med udslip af kemiske
stoffer, fx ved håndtering og sammen-
blanding af kemikalier, ved brand, hvori
der indgår farlige stoffer eller udvikles
farlig røg, og ved fund af kemikalie-
samlinger, illegale laboratorier samt
efter eksplosioner.
Også de kommunale modtage-
stationer kontakter Kemisk Beredskab,
når de modtager tromler med ukendt
indhold, fortæller sektionsleder
Philip Marquard fra Beredskabsstyrel-
sen i Herning.
Selv om et HazMat-team har en
formodning om, hvad de står over for
– som det var tilfældet ved selvmordet
ved Frøstrup – så måler man altid
bredt for at være sikker.
FUld BesKyttelseHvis man er 100 % sikker på, at der
er tale om en bestemt gas, kan fuld
åndedrætsbeskyttelse være nok. Det
kan fx være ved udslip på en fabrik.
Ellers kræver det altid både fuld
åndedrætsbeskyttelse og en passende
beskyttelsesdragt, understreger Philip
Marquard. Aerosoler er således ikke
gas men en meget fin fordeling af fast
stof eller væske, der svæver i luften,
og man ved aldrig, om en berøring her
kan få konsekvenser.
Tilsvarende skal man altid undgå at
røre ved ukendte stoffer, der ligger på
jorden, advarer han.
Stigende antal henvendelser om kemismå, luftbårne dråber kan kræve fuld beskyttelse. Kemisk Beredskab har døgnvagtAf Erik Weinreich b lot en uge efter den store
medieomtale af et gas-selvmord
i Frøslev blev Aarhus Brand-
væsen den 6. februar kaldt til Langkær
Gymnasium i Tilst, hvor der var en tyde-
lig gaslugt, og hvor flere mennesker var
blevet dårlige.
Ved ankomst var gymnasiet evaku-
eret, og 4-5 elever havde det så dårligt,
at de måtte ned på asfalten og ligge.
Flere elever fortalte, at lugten mindede
om tåregas.
- I sådan et tilfælde flyver tankerne
gennem hovedet, fortæller indsatsleder
Johnny Damgård, der på den ene side
gættede på, at det nok var en elev, der
havde lukket noget gas ud, og at det
ikke var så farligt – og på den anden
side ikke kunne være sikker på noget og
måtte tage situationen alvorlig.
Efter samråd med kemikaliebered-
skabsvagten blev det besluttet, at de
i alt 24 personer, som var påvirket af
gas, skulle renses.
En gennemgang af gymnasiet viste
ingen tegn på gas, og heller ikke
Beredskabsstyrelsens HazMat-team fra
Herning, som Johnny Damgård tilkaldte,
kunne påvise gas-rester.
Bl.a. målte HazMat-folkene på en
jakke fra en af de elever, der havde
været tættest på, uden at kunne påvise
gas-rester.
Konklusionen blev, at der var tale om
tåregas dvs. CS-gas, og bygningerne blev
efterfølgende ventileret, før de blev frigivet.
Alle elever blev færdigbehandlet på
stedet og slap for en tur forbi hospitalet.
To elever er efterfølgende sigtet for
at have medbragt tåregas.
udkald tIl gas gIver mange tankerdenne gang var det tåregas, men man ved det ikke på forhåndAf Erik Weinreich
Typisk bliver Kemisk Beredskab kontaktet i forbindelse med ud-slip af kemiske stoffer, fx ved håndtering og sammenblanding af kemikalier, ved brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg.
20
gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013
e t par voldsomme hændelser er på programmet på
Sveriges største kemi-konference, der finder sted
i Helsingborg den 13.-14. marts. Det er dels sammen-
stødet mellem to biogas-drevne busser i Helsingborg i februar
sidste år og dels en storbrand i september i et gødnings- og
saltlager i Halmstad.
Selve slukningsindsatsen ved busbranden vil blive gennem-
gået af brandingeniør Anna Brand fra Helsingborg Brandvæsen,
hvorefter Statens Havarikommissions rapport om branden vil
blive præsenteret.
Ved gødningsbranden i Halmstad var der overhængende
risiko for eksplosioner, og røg fra branden med indhold af
nitrøse gasser drev på et tidspunkt ind over byen.
Indsatsen bliver gennemgået set fra såvel brandvæsen,
sundhedsberedskab som den kommunale information.
Ud over kemikalieindsatser vil der bl.a. være et indlæg om
efterfølgende rensning af indsatspersonale.
Målgruppen for Kem 2013 er bl.a. brand og redning, sund-
hedspersonale, politi og den kemiske industri.
Links: www.kem2013.se
fokus på kemIsærlige udfordringer ved brande i biogas-drevne busser og stort gødningslagerAf Erik Weinreich
Hvad gør man, når vinden vender, og giftig røg begynder at drive ind over Halmstad og dens 79.000 indbyggere?
Beredskabsinspektør
Ved Kerteminde Redningsberedskab er en fuldtids-stilling som beredskabsinspektør og stedfortræder for beredskabschefen ledig til besættelse pr. 1. april 2013 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 12. marts 2013 kl. 12:00. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 12.Ansøgning vedlagt cv og relevant dokumentation sendes digitalt til: [email protected].
Nærmere oplysninger om stillingen og lokalområdet kan fås ved henvendelse til beredskabschef Søren Nørgaard Pedersen tlf. nr. 6515 1495 eller mail til [email protected]
Se hele stillingsopslaget på www.kerteminde.dk
Kerteminde Kommune har 2 redningsberedskabsstationer og entreprisebrand-væsen. Kommunen har et voksende indbyggertal på ca. 24.000 og et areal på ca. 206 km2. Den er placeret i et attraktivt område med god infrastruktur. Den har en langstrakt kyststrækning og den varierede natur er et yndet mål for natur - og rekreative aktiviteter - ligesom der er aktive erhvervsområder med flere betydende virksomheder i området. Kommunen gennemskæres i den sydlige del af regional motorvej og jernbane. Kommunen har pasningsgaranti og er placeret centralt i forhold til uddannelse og kulturelle begivenheder. Se mere om Kerteminde Kommune på www.kerteminde.dk.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
21
gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN
t t bredt forlig i Folke-
tinget har afsat 70
mio. kr. til en kick-
start af gas-, el- og brintbiler.
Teknologien er velafprøvet
i andre lande, men den er
ny i Danmark og kræver nye
vejledninger og kurser, hvis
man skal undgå fejltagelser,
der i værste fald kan blive
katastrofale.
De nye energiformer er
ikke nødvendigvis mere
brand- og eksplosionsfarlige
end de gamle, men risikoen
kan ligge andre steder.
Nye, miljøvenlige brænd-
stoffer betyder med andre
ord nye udfordringer for
de kommunale rednings-
beredskaber i forhold til
både indsats, forebyggelse
og brandteknisk byggesags-
behandling.
Odense har 15 gasdrevne
biler. Fredericia og Holstebro
kommer først med gasdrevne
bybusser og Skive er også
på vej. De vil gøre deres
erfaringer med tankstationer
for naturgas.
Elbiler har kørt i nogle år,
og brintbiler venter i kulissen.
Alle kræver et net af lade-
og tankstationer, hvis de
skal have succes, og der må
ikke gås på kompromis med
sikkerheden.
Seneste vejledning omkring
indsats ved ny energi er fra
december, hvor Beredskabs-
styrelsen udsendte Rednings-
beredskabets indsats på brint-
forbrugstankanlæg. De første
seks tankanlæg er etableret
i Danmark, men der kommer
mange flere, når brintbiler for
alvor kommer på markedet
i 2015.
ny energi giver store udfordringerAf Erik Weinreich
Brandhane - NOSTALGIMed trafikbrudzone - forsynet med kugleafspærring og fodbøjning
AVK Danmark A/S www.avkventiler.dk
danmark mangler erfaring i forhold til nye risici
Nye, miljøvenlige brændstoffer bety-der med andre ord nye udfordringer for de kommunale red-ningsberedskaber i forhold til både ind-sats, forebyggelse og brandteknisk bygge-sagsbehandling.
22
gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013
m eget pegede på gassen
som den store synder, da
et mindre sammenstød
i Helsingborg mellem to biogas-drevne
bybusser medførte en hurtig og voldsom
brand. Begge busser udbrændte, men
ved et rent lykketræf kom ingen menne-
sker til skade.
Nu ser det ud til, at gassen kun har
haft en lille eller ingen indflydelse på
brandens udvikling. Til gengæld viser
undersøgelser, at busser i almindelighed
gemmer på en helt anden risiko.
Sammenstødet fandt sted den 14.
februar sidste år, hvor bremserne på den
ene bus svigtede, da den svingede ind
på rutens endestation. Med lav hastig-
hed ramte den en anden bus.
Ved sammenstødet opstod der brand
i motorrummet på den påkørte bus, og
her svigtede det automatiske brandsluk-
ningsanlæg, så ilden hurtigt bredte sig
op i bussen.
KUnne iKKe Komme UdUd over de to chauffører var de kun
fem passagerer i busserne. Heldigvis.
Tilsammen måtte busserne medbringe
over 180 passagerer, og havde det
været myldretid og busserne fyldt, var
det næppe gået godt.
I den første bus var chaufføren alene,
og alt mens hun skreg om hjælp, måtte
hun kæmpe hårdt og hamre på døren,
før hun fik den op.
Samtidig blev den anden bus fyldt
med røg så hurtigt, at chaufføren efter
at have hjulpet sine passagerer ud måtte
famle sig frem for at kontrollere, at bus-
sen nu virkelig også var tom.
gassen Blæste UdBusserne var fra forskellige producenter,
og begge havde brændstoftanke med
biogas placeret på taget. Varmesikringer
på tankene virkede på begge busser.
Ventilerne skulle åbne ved 110 grader
for at forhindre, at tankene eksplode-
rede, og det var de ved brandvæsnets
ankomst. Gassen var allerede væk, uden
at det havde påvirket branden.
Alligevel udbrændte begge busser, og
varmen var så kraftig, at en nærliggende
bygning var i fare for at bryde i brand.
overtændt på Få minUtterBrandens hurtige udvikling overraskede.
Da første slukningskøretøj ankom blot
seks minutter efter, at et vidne havde
slået alarm fra sin mobiltelefon, var
begge busser allerede overtændt.
Branden medførte i øvrigt en meget
kraftig røgudvikling.
særlig UndersØgelseEt sammenstød mellem to busser burde
ikke have medført en så hurtig og voldsom
brand. Derfor har den svenske havarikom-
mission foretaget en større undersøgelse,
og blandt andet har Sveriges Tekniska
Forskningsinstitut i Borås lavet et fuldskala
forsøg, der afspejler, hvad der skete
i Helsingborg. Konklusionerne af forsøget
vil sammen med havarikommissionens
rapport blive offentliggjort på Kem 2013
konferencen i Malmø i denne måned.
mange spØrgsmålDen dobbelte busbrand i Helsingborg
har medført adskillige spørgsmål om
brandsikkerheden i busser, hvad enten
de kører på diesel eller naturgas.
Hvor hurtigt og hvordan kommer man
ud af en brændende bus, hvis dørerne
ikke kan åbnes?
Er chaufførerne tilstrækkeligt uddan-
net til at håndtere nødsituationer?
Og ved brandfolk nok om evakuering af
busser og slukning af brande i busser?
Hvordan kommer man ud af en brændende bus?voldsom brand i Helsingborg, da to gasdrevne busser stødte sammen. men det var ikke gassens skyldAf Erik Weinreich
Alle busser på gas om 5 årSkånetrafiken i Sverige har i dag 300 gasdrevne bybusser. Målet er, at alle selskabets busser, også de regionale, allerede om fem år, i 2018, skal køre på bionaturgas.
Til alt held brændte busserne ikke midt i byen, hvor risikoen for følgeskader ville have været meget større.
23
gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN
I flere år har antallet af busbrande
ligget omkring 130 om året, og
det er langt flere end i Danmark.
Selv ikke krav fra forsikringsselskaber
om sprinkleranlæg i motorrummet har
reduceret antallet af busbrande, selv om
sprinklerne dog har betydet, at de gen-
nemsnitlige skaderomkostninger over
ti år er faldet med over 70 %.
De automatiske slukningsanlæg når
således at slukke brandene eller be-
grænse deres udvikling væsentligt.
Danske busser brænder ikke nær
så ofte som svenske, og en forklaring
på forskellen kan være svenske krav
om mere miljørigtige motorer og mindre
larm fra busser. Det har betydet en
kraftig forøgelse af brændstoftrykket
i motoren og bedre isolering, der holder
på både støj og varme.
voldsomme busbrandeHvert år brænder 130 svenske busser. Forsikringskrav om sprinkler i motorrummetAf Erik Weinreich
Busser er absolut ikke bygget af brandsikre ma-terialer. Tværtimod er der rigtig mange forskellige
materialer, der brænder rigtig godt og udvikler giftig røg, hvis en brand i motorrummet skulle brede sig.
Foto fra Sydamerika.
Danske busser brænder ikke nær så ofte som svenske, og en forkla-ring på forskellen kan være svenske krav om mere miljørigtige motorer og mindre larm fra busser.
24
gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013
e n ti meter lang stikflamme fra
en gastank på taget af en bus er
bevis på, at sikkerhedsventilerne
fungerede efter hensigten. Ventilerne
skal åbne ved overophedning for at hindre
en eksplosion, og det gjorde de også.
Episoden fandt sted i Wassenaar
i Holland den 29. oktober sidste år og
er en af de meget få brande i gasdrevne
busser, hvor der også er gået ild i gas-
sen. Det er ellers meningen, at gassen
skal nå ud af gastankene og ”forsvinde”
uden at antænde.
Branden i Holland er opstået i motor-
rummet bag i bussen og skyldes en
defekt ved køleventilatoren. Ilden bredte
sig til en reservetank med 40 liter hy-
draulikolie, der helt sikkert medvirket til
en hurtig brandspredning.
Da chaufføren opdagede røgen, nåede
han at stoppe bussen og få passagererne
ud, inde ilden bredte sig til hele bussen.
Den indbyggede sikkerhed lukkede
for gastilførslen til motoren og åbnede
for gastankenes ventiler, og det var
varme og flammer fra den efterhånden
overtændte bus, der efter flere minutter
antændte den udstrømmende gas i en
kæmpe stikflamme.
ForKlaring på vandrette ventilerMed andre ord virkede brandsikkerheden
i forhold til gastanke og installationer
efter hensigten, og gastankene eksplo-
derede ikke, men flere har efterfølgende
stillet spørgsmålstegn ved det fornuftige
i, at sikkerhedsventilerne ikke vendte
opad men sad vandret og dermed send-
te stikflammen ud til bussens ene side.
Det er et bevidst valg ud fra en sikker-
hedsvurdering, forklarer Robert van den
Ende, der er koordinator for brandefter-
forskningen i Region Haaglanden. Bus-
sen kører nemlig gennem flere tunneler,
og hvis en sådan ulykke var sket inde
i en tunnel, ville den kraftige stikflamme
have anrettet langt større skade på
loftet end på sidevæggen.
Nu ramte stikflammen heldigvis
kun nogle træer og sved en enkelt bil,
men hvis branden var opstået i byens
centrum, kunne stikflammen have for-
årsaget store skader på mennesker og
bygninger.
Noget helt andet er, at bussen ikke
havde et automatisk brandsluknings-
system i motorrummet. Et sådant ville
muligvis have kunnet slukke ilden, inden
den nåede at brede sig til hele bussen.
Busbranden i Wassenaar har ikke givet
anledning til skærpede krav til gasdrevne
busser. Derimod har brandvæsnet juste-
ret planen for den taktiske indsats ved
sådanne brande.
Krav til garagerHolland har i øvrigt særlige krav til gara-
ger og værksteder til busser, der drives
af naturgas, og som i Danmark er det
brandvæsnet, der ved brandsyn kontrol-
lerer, at kravene overholdes., fortæller
Robert van den Ende.
Links: … til video af branden: søg på google: wassenaar bus brand
stIkflamme fra gastank er et tegn på sIkkerHedvoldsom brand i gasdrevet bus. god forklaring på, at sikkerhedsventilerne pegede vandret i stedet for lodretAf Erik Weinreich
Først da bussen var helt overtændt, gik der pludselig ild i den udstrømmende gas, så der stod
en mindst ti meter lang stikflamme ud til siden. Branden opstod om formiddagen, og den sorte
røg gjorde næsten dag til nat. Foto: Afdelingen for brandefterforskning i Region Haaglanden.
25
gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN
b randsikkerheden i busser, som
kører på naturgas, er mindst
lige god som i busser på diesel,
og efter min bedste vurdering er den
bedre, fortæller Jan-Helge Sandvåg, der
er teknisk chef hos Tide Bus i Bergen.
Selskabet har arbejdet med gasbusser
siden år 2000, og i dag kører 268 ud af
selskabets i alt 1350 busser i Norge og
Danmark på naturgas.
I modsætning til brint kan naturgas
ikke umiddelbart antændes. Gassen
består af næsten ren metan, der
først antændes ved 500-600 grader og
vel at mærke kun, hvis blandingsforhol-
det ligger på 5-15 % i forhold til atmo-
sfærisk luft.
Selv om der skal relativt meget til at
antænde naturgassen, skal man ikke
undervurdere faren ved en lækage.
Gassen er usynlige og tilsat et lugtstof,
men det kan være vanskeligt at måle
koncentrationen af gas i luften. Derfor
bør man altid handle som om, gassen
kan antændes.
Hvis der opstår en brand i en gasbus,
vil det automatiske brandsluknings-
anlæg i motorrummet udløses. Er det
ikke tilstrækkeligt til at slukke ilden, og
bussen bliver overtændt, har busserne
en dobbeltsikring i form af en smel-
tesikring, der åbner for gassen, hvis
temperaturen overstiger 110 eller 124
grader alt afhængig af fabrikat, samt en
overtryksventil, der ligeledes åbner for
gassen, hvis trykket kommer over 300
bar, forklarer Jan-Helge Sandvåg.
Også gastilførslen til motoren har en
dobbelt sikring: Både når motoren sluk-
kes, og hvis der på grund af en lækage
opstår et hurtigt trykfald, lukkes tilførs-
len automatisk.
lad det BrændeTide Bus har aldrig været udsat for
brande, hvor gassen i en bus er blevet
antændt, men skulle det ske, tilråder
Jan-Helge Sandvåg, at man lader
gassen brænde ud. Derved undgår
man risikoen for, at der kan dannes en
blanding af gas og luft, som kan brænde
ukontrolleret.
KUrsUs For BrandFolKInden de naturgasdrevne busser sættes
i drift, er det vigtigt, at lokale brandfolk
bliver fortrolige med deres sikkerheds-
systemer og ved, hvordan de fungerer
rent teknisk. I Bergen har brandfolkene
været på kursus, og det er direkte et
ønske hos Tide Bus, at det samme sker
i Fredericia. I hvert fald vil Tide Bus
tilbyde en sådan undervisning, siger Jan-
Helge Sandvåg.
Trods alt opbevares gassen under
meget højt tryk, og skader på ventiler
kan ikke udelukkes.
Det er da også sket, at gassen slipper
ud, og her er det en stor fordel, at den er
lettere end luft og derfor stiger til vejrs.
naturgas kan ”næsten ikke brænde”gasdrevne busser har to gange dobbelt sikkerhed, og skulle det utænkelige ske, skal man blot lade gassen brænde udAf Erik Weinreich
Fakta om gasbionaturgasGas fra bioanlæg skal ”op-graderes”, før den kan pum-pes ind i naturgasnettet, dvs. man fjerner især CO2 fra gassen. Den opgraderede biogas kaldes bionaturgas, der har samme indhold af metan som fossil naturgas. Den opgraderede biogas kan således transporteres rundt og bruges i motorer på linje med naturgassen.
forkortelserCNg – Compressed Natural
Gas, komprimeret na-turgas under højt tryk, mindst 200 bar
LNg – Liquefied Natural Gas, flydende naturgas kølet ned til -163 gra-der C.
LPg – Liquefied Petroleum Gas, autogas fra perio-den 1960-1990 med stort indhold af butan og propan. LPG er tungere end atmosfæ-risk luft.
Ng – Naturgas, hoved-sagelig bestående af metan. Metan er lettere end atmosfærisk luft.
NgV – Natural Gas Vehicles, naturgas-drevne køretøjer
Selv om der skal relativt meget til at antænde naturgassen, skal man ikke under-vurdere faren ved en lækage.
I 2011 investerede Naturgas Fyn
som de første i Danmark i natur-
gasdrevne biler. En lille flåde på 15,
fordelt på modellerne VW Passat, VW
Transporter, VW Caddy og Fiat Panda.
Samlingen udvides snart med en VW Up.
Bilerne tankes på en mindre gas-tank-
station på Ørbækvej i Odense, der har
de 15 biler som primære kunder. Det er
samtidig en betalingsstation, og 20 % af
salget går til udefrakommende kunder,
hvilket vil sige udenlandske gas-bilister.
Kapaciteten rækker desuden til, at
tankstationen kan fylde et par gasdrev-
ne busser om dagen.
30. jUniNu er turen kommet til Fredericia. Om
lidt over tre måneder, søndag den 30.
juni, indsættes Danmarks første gas-
drevne busser i Fredericia.
Busdriften varetages af den norske
Tide Bus koncern, der har mange års
erfaring på området, mens Naturgas
Fyn har fået ansvaret for tankstationen,
der bliver Danmarks første i kommerciel
størrelse. Den bliver koblet direkte på
naturgasnettet og skal kunne servicere
både lastbiler, busser og personbiler.
Fredericia får 11 bybusser, der skal
køre på naturgas, og for at de kan
serviceres, skal der bl.a. indrettes et
gnistfrit værksted.
sommeren 2013Nu er turen kommet til Fredericia. Om
ganske få måneder indsættes Danmarks
første gasdrevne busser i Fredericia.
Busdriften varetages af norske Tide
Bus, der har mange års erfaring på om-
rådet, mens Bionaturgas Danmark har
fået ansvaret for at etablere og drive
gastankstationen, der bliver Danmarks
første i kommerciel størrelse. Den bliver
koblet direkte på naturgasnettet og skal
kunne servicere både lastbiler, busser og
personbiler.
Fredericia får 9 bybusser, der skal
køre på naturgas, og for at de kan
serviceres, skal der bl.a. indrettes et
gnistfrit værksted.
v erden over kører i dag 16,2 mil-
lioner af biler på naturgas. Tre
lande, Pakistan, Iran og Argen-
tina tegner sig for halvdelen. I Europa
topper Italien med 800.000. Sverige har
38.000, Norge 550 og Danmark blot 14
naturgasdrevne biler.
Det sidste skal der ændres på, først
og fremmest ved etablering af et net
af gastankstationer, der er grundlaget
for gas som brændstof. Danmark har
allerede et stort naturgasnet, som de
nye tankstationer kan kobles på for-
holdsvis billigt.
EU-kommissionen har da også fore-
slået, at der etableres et netværk af
stationer for naturgas over hele Europa,
så der i 2020 højst vil være150 km mel-
lem stationerne.
Køretøjer med gasmotorer produceres
allerede i alle størrelser lige fra den
lille VW Up til busser og lastbiler fra
bl.a. Volvo, Scania, MAN, Irisbus og
Mercedes.
16,2 mIo. på gasnaturgas er et almindeligt brændstof til biler. nu skal danmark være med Af Erik Weinreich
26
gAs BRANDVÆSEN · Marts 2013
Først odense og nu Fredericia15 biler kører på naturgas i odense, og snart kører 9 bybusser og et antal skraldebiler på naturgas i FredericiaAf Erik Weinreich
Bilerne tankes på en mindre gas-tankstation på Ørbækvej i Odense, der har de 15 biler som primære kunder. Det er samtidig en betalings-station, og 20 % af salget går til udefra-kommende kunder, hvilket vil sige uden-landske gas-bilister.
27
gAsMarts 2013 · BRANDVÆSEN
H olstebro er vant til gas. Kom-
munen har allerede et af
verdens største biogasanlæg
– måske verdens største – og fra som-
meren 2014 vil ti bybusser i Holstebro
efter al sandsynlighed køre på gas.
Den endelige beslutning ventes taget
her i foråret.
Det bliver dog ikke den ”fede” biogas,
som i dag benyttes i fjernvarmeværker,
men i første omgang naturgas og
senere måske oprenset biogas, der
svarer til naturgas, og som ”hældes”
på en eksisterende naturgasledning.
I hvert fald er det planen, at den kom-
mende gas-tankstation skal kobles
direkte på naturgasledningen og drives
af Naturgas Fyn.
Tankstationen skal både servicere
de nye bybusser og op mod 50 mindre
køretøjer, som Vestforsyning planlægger
at købe. Desuden vil tankstationen blive
åben for udefrakommende gas-bilister.
pas på statisK eleKtricitetNatur- og biogas er ikke de eneste nye
energikilder. For halvandet år siden var der
således brandteknisk byggesagsbehandling
af en brint-tankstation til Vestforsynings
tre nyindkøbte brintbiler, fortæller be-
redskabsinspektør Per Borg Jakobsen.
Det var en lidt speciel øvelse, hvor der
er blandt andet blev drøftet statisk elek-
tricitet (Atex direktiv) og indsatstaktik
med Beredskabsstyrelsen. Det endte da
også med, at kravene til byggetilladelsen
i Holstebro blev en del af Beredskabs-
styrelsens nye vejledning for brinttank-
stationer.
Usynlig FlammeBrint-tankstationen er bygget ind i en
skibscontainer, der står i et indhegnet
område, og hvor der er opsat en tydelig
vejledning i, hvordan den afbrydes.
Brint brænder med en usynlig flamme,
så som en direkte følge af brint-tanksta-
tionen har brandvæsnet investeret i et
termisk kamera.
Brintbiler er i realiteten elbiler, og Per
Borg Jakobsen er ikke bekymret for en
indsats, hvis de skulle blive involveret
i en ulykke. Blot skal man tænke sig
grundigt om, inden man begynder at
klippe i dem, siger han.
Holstebro Kommunes biler er tydeligt
mærket, så man ikke er i tvivl om, at de
kører på brint, og de kører ikke så langt
på en opladning.
Holstebro gI’r den gasvestforsyning kører allerede med brintbiler, og nu er der planer om naturgas-bilerAf Erik Weinreich
Holstebro er på mange måder en foregangskommune, når det gælder alternativ energi. Bl.a. har Vestforsy-
ning, der ejes af kommunen anskaffet brintbiler og egen brint-tankstation.
Foto: Holstebro Brand & Redning.
foREbyggELsEsstAfEt BRANDVÆSEN · Marts 2013
28
Red farmorBrandBevægelsens kampagne for flere røgalarmer til de ældre er nu gennemført en eller flere gange i 41 af landets kommunerAf Peter Hofman-Bang, overingeniør, BrandBevægelsen
v i ved fra Beredskabsstyrelsen,
at de ældre er betydeligt over-
repræsenterede i dødsbrands-
statistikken. Vi ved også, at de ældre
har relativt få røgalarmer. Disse fakta er
baggrunden for, at BrandBevægelsen –
med støtte fra TrygFonden – nu i seks år
har tilbudt kommunerne at deltage i en
kampagne for at få sat flere røgalarmer
op hos de ældre.
Kampagnen er blevet udviklet gen-
nem årene, så den nu har sloganet
Bliv dagens helt på under 5 minutter
og en hjemmeside, hvor man bl.a. kan
tage superheltetesten. Uanset resulta-
tet fører testen til, at man skal sætte
røgalarm op hos farmor. Vittige hoveder
spørger, om ikke også mormor skal have
en røgalarm, og hertil er kun at svare, at
ofte er mormor også farmor!
I de første fem år blev kampagnen
afviklet i uge 44, lige ved sommertidens
afslutning, hvor familien Danmark rykker
inden døre, men i 2011 besluttede de
nordiske ministre med ansvar for red-
ningsberedskabet at udråbe 1. decem-
ber (1-1-2) til nordisk røgalarmdag.
En vigtig del af kampagnen er pressedækning af opsætning af
røgalarmer i ældreboliger. Her hjælper en juniorbrandmand
i Odense med ved opsætningen.
FOREBYGGE SES STAFET
Vi ved fra forhandlerne af røgalarmer, at de kan registrere en forøget efterspørgsel i forbindelse med kampagnen.
Marts 2013 · BRANDVÆSEN
29
foREbyggELsEsstAfEt
Det har BrandBevægelsen naturligvis
tilpasset sig.
Hvad går Kampagnen Ud på?Formålet er at opfordre familierne til at
sørge for, at de ældre har fungerende
røgalarmer i deres bolig. Det gøres ved
en massiv kommunikationsindsats og
med ”det gode eksempel” ved, at en
lokal berømthed (f.eks. borgmester,
sportshelt eller X-faktor-vinder) sætter
en røgalarm op ”hos sin gamle mor”,
hvorefter frivillige opsætter ca. 100 røg-
alarmer hos ældre borgere i kommunen.
TrygFonden har sponsoreret røgalar-
merne, som har 10-års batteri, så man
ikke året efter skal ud at skifte batterier
på dem.
Vi ved fra forhandlerne af røgalarmer,
at de kan registrere en forøget efter-
spørgsel i forbindelse med kampagnen.
HvorFor en Fælles Kampagne?Kommunernes fordel ved at deltage
i Red farmor-kampagnen er, at Brand-
Bevægelsen står for en stor del af arbej-
det og omkostningerne, og at det giver
en større effekt, at mange kommuner
gennemfører kampagnen samtidigt med,
at BrandBevægelsen sørger for lands-
dækkende presseomtale.
Fra mange kommuner er der klare tilbage-
meldinger om, at den ”grydeklare kam-
pagne” har gjort det hele meget nemmere.
Hvad tilByder BrandBevægelsen?Kommunerne tilbydes en ”kampagne-
pakke” med drejebog, kontaktperson
Håndholdt IR - kamera for brandfolk
FLIR K40 / K50
Yderst overkommelig pris: et IR kamera i alle brandkøretøjer
Robust og pålidelig
Klare og skarpe IR - billeder
Nemt at bruge, - også med brandmandshandsker
Genererer rapporter i medfølgende software
320240
x
NYT
FLIR K - Serien har optimerede billed indstillinger for alle situationer en brandmand behøver
FLIR Commercial SystemsLuxemburgstraat 22321 MeerBelgiumTel. : +32 (0) 3665 5100Fax : +32 (0) 3303 5624e-mail: [email protected]
www.flir.com
Imag
es u
sed
for i
llust
ratio
n pu
rpos
es o
nly
3 ud af 4 danske hjem har røgalarmI 2005 havde 64 % af de danske hjem en røgalarm. I 2009 var tallet 71 %, og i november 2011 var der mindst en røgalarm i 76 %.
Vi ved fra andre lande og fra politiets brandstedsundersøgere, at ikke alle opsatte røgalarmer er i funktion, men vi har også masser af beretninger om, at røgalarmer virker, som de skal, så beboere får slået alarm og får slukket mindre brande, inden de når at udvikle sig til store.
Mange svarer, at de har flere end én røgalarm, så vi har regnet os frem til, at der er ca. én røgalarm pr. indbygger i Danmark, men de er så ”ulige fordelt”, at ca. 600.000 boliger ikke har en røgalarm.
Undersøgelserne peger desuden på, at mange af dem uden røgalarm, lige præcis er dem, der har mest behov for den, fx ældre mennesker i lejeboliger.
fra BrandBevægelsen, røgalarmer, instruktioner, foldere og
plakater, streamere til kommunens køretøjer samt præ-
fabrikeret pressemateriale, herunder radiospots og tv-spot
til lokale medier.
Landsdækkende sørger BrandBevægelsen for presse-
materiale til alle ugeaviser og landsdækkende medier samt
Go-cards på over 500 cafeer, gratis bogmærker på bibliote-
kerne mv.
KommUnernes BidragDet er vigtigt, at deltagende kommuner nedsætter en plan-
lægningsgruppe, typisk med deltagelse fra brandvæsenet,
ældreforvaltningen
og kommunikations-
afdelingen. Den skal
organisere opsætnin-
gen og lokal presse-
omtale med hjælp fra
BrandBevægelsens
pressemateriale og
BrandBevægelsens
kontaktperson, som
kan bidrage med erfa-
ringer fra andre kommuner. Nogle kommuner henter også
erfaringer fra tidligere deltagere i Red farmor-kampagnen.
loKal tilretningKan man selv tilpasse kampagnen til lokale forhold?
Ja, absolut. Vi ser mange gode variationer i, hvordan kam-
pagnen gribes an lokalt, fx i sammensætningen af arbejds-
gruppen, hvordan man skaber kontakt til modtagerne, hvem
foREbyggELsEsstAfEt BRANDVÆSEN · Marts 2013
30
Lidt om BrandBevægelsenBrandBevægelsen blev stiftet i 2005 efter inspiration fra den svenske november- rörelsen . Medlemsskaren dækker ”Brand-Danmark” meget bredt, fra de tre relevante styrelser over politi, brandvæsener og videncentre til interesseorganisationer. BrandBevægelsen satte i 2005 som sit første mål at reducere antallet af omkomne og kvæstede med 25 procent i 10-året 2005-2015 samt at reducere de materielle skader ved brande mærkbart.
Beredskabsstyrelsens dødsbrandstatistik peger på, at dødsbrandstallet er pænt på vej ned fra de 80 omkomne pr. år, som tallet har svinget omkring i (alt for) mange år.
BrandBevægelsen stod i samarbejde med Forsvarsudvalget bag høringen Brandsikker-heden i Danmark – bør vi opsætte nationale mål? på Christiansborg forud for beredskabs-forliget, hvori høringens spørgsmål blev besvaret med et klart ja .
Hvem er med?BrandBevægelsens sekretariat er placeret hos SikkerhedsBranchen i Sikkerhedens Hus i Hvidovre, og den har i dag følgende med-lemmer:• Beredskabsstyrelsen • Sikkerhedsstyrelsen • Energistyrelsen • Foreningen af Kommunale Beredskabs- chefer • Københavns Brandvæsen • Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling • Københavns Politi, Afdeling A-Brand • BYG, DTU • Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) • DABYFO, Forum for Danske Bygnings- myndigheder • Danske Risikorådgivere • Forsikring & Pension (F&P) • SikkerhedsBranchen • Boligselskabernes Landsforening • Beredskabsforbundet • ÆldreSagen
Nogle kommuner har valgt at købe flere af røgalarmerne og tilbyde dem bredt til kommunens ældre.
BrandBevægelsen leverer det nødvendige kampagne-materiale, bl.a. klistermærker med ”Dagens Helt”.
der opsætter røgalarmerne og hvordan
man griber presseindsatsen an.
Blot skal man fastholde målet med
kampagnen: At opfordre kommunens
borgere til at opsætte røgalarmer – ikke
mindst hos de ældre – så resultatet
bliver til mange flere end de 100 røg-
alarmer, som sættes op af de frivillige.
Nogle kommuner har valgt at købe
flere af røgalarmerne og tilbyde dem
bredt til kommunens ældre, og fx
Næstved gør dette år efter år.
planlægningHvert år i juni udsender BrandBevægelsen
en invitation til alle Danmarks bered-
skabschefer, men normalt begynder
interesserede brandvæsener at melde
sig til sekretariatet længe før som led
i planlægning af årets forebyggende ak-
tiviteter. Så I er velkomne til at kontakte
BrandBevægelsen når som helst.
Links: www.redfarmor.dk www.brandbevaegelsen.dk
Marts 2013 · BRANDVÆSEN
31
foREbyggELsEsstAfEt
13
55
4EK
STR
ÖM
Tillykke til brandmandskabet og Beredskabscenter Aalborg med endnu en ny A-sprøjte. WISS har stået for opbygningen. Vi har på vores værksted i Haslev indrettet bilen komplet. Bilen indeholder blandt andet:
tlf. 56 31 58 15 www.firetechnique.dk
• Ruberg R12 2,5" bronce pumpe LT/HT • Benzin generator 5 kwa.• 5 m lysmast med vip og drej • Robwen A skumanlæg• 2 stk. 90 m HT slanger • 12 m Wibe stige på automatisk nedtagningssystem• Thoreb canbus styring • 5 t Warn spil • Materiel for svær redning Indretnings billeder kan ses på vores hjemmeside www.firetechnique.dk
Alarm-kommunerFølgende kommuner har del-taget i BrandBevægelsens røg-alarmkampagne siden 2007:Allerød, Bornholm, Egedal, Favrskov, Faxe, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hjørring, Holstebro, Horsens, Jammerbugt, Kerte-minde, Kolding, København, Køge, Mariagerfjord, Middel-fart, Morsø, Næstved, Odder, Odense, Randers, Roskilde, Samsø, Skanderborg, Slagelse, Stevns, Svendborg, Sønder-borg, Thisted, Tønder, Ring-købing-Skjern, Rudersdal, Vejle, Vesthimmerland, Aalborg og Aarhus.
foREbyggELsEsstAfEt BRANDVÆSEN · Marts 2013
32
l ovgivning med tilbagevirkende
kraft hører til sjældenhederne,
og på Christiansborg er der
da heller ikke et flertal for at påbyde
røgalarmer i eksisterende boliger,
sådan som der er krav om ved alt
nybyggeri.
Til gengæld er der stor enighed om,
at alle boliger bør have en røgalarm.
Kampagner for røgalarmer i flere hjem
har stor opbakning.
Til spørgsmålet Skal alle boliger have
en røgalarm? svarede beredskabsord-
førerne således:
anette lind, socialdemoKratiet:jaVi har tidligere foreslået
tvungen røgalarm i alle
boliger. Jeg mener, at
en røgalarm er en billig
investering i forhold
til de ulykkelige konsekvenser, et hus
i flammer kan have. Men vi tror, der er
flere måder at udbrede røgalarmer og på
den måde sikre danske hjem mod brand.
Oplysningen skal naturligvis fortsat
prioriteres, og jeg vil gerne opfordre
til, at forsikringsselskaberne tager
del i ansvaret med brandforebyg-
gelsen. Et initiativ kunne være, at en
opsat røgalarm kunne give en billigere
forsikring.
Det vigtigste er, at vi får brandalarmer
i alle hjem.
Hans cHristian tHoning, venstre:måsKeVi kan se, at antallet af
døde ved brand falder
meget kraftigt i lande
med mange røgalarmer, og med alar-
mer med levetid op til 10 år, kan man
i boligforeninger føre nøje statistik for,
hvornår batterier skal skiftes.
Jeg ved ikke, om det skal være et krav,
men det er i hvert fald værd at overveje
meget nøje.
jonas daHl, sF:måsKeDet er et sympatisk
forslag, som vi er posi-
tive overfor, netop
fordi op imod 80 men-
nesker hvert år dør
pga. brand i hjemmet.
I 2004 blev det lovpligtigt med røg-
alarmer i alle nye boliger, og jeg vil ikke
afvise, at man skal se på ældre boliger,
men det bedste ville selvfølgelig være,
hvis man af egen drift sætter en alarm
op. Derfor bør man overveje yderligere
kampagner.
marie KrarUp, dansK FolKeparti:måsKeJeg kan ikke svare hånd-
fast på spørgsmålet,
fordi jeg ikke ved, hvad
det vil koste og hvor be-
sværligt det vil være. Men DF er bestemt
interesseret i mere fokus på røgalarmer,
og selvfølgelig skal de være i alle nybyg-
gede boliger.
villUm cHristensen, liBeral alliance:nejDet kan vi ikke gå ind
for. Jeg tror ikke, at
tiden er til flere regler.
Men vi støtter gerne
oplysning om røgalarmer.
tom BeHnKe, det Konservative FolKeparti:nejDet er vigtigt, at vi som
borgere tager ansvar
for vores eget og vores
families liv og velfærd.
Det er derfor rigtigt positivt, at så
mange mennesker af sig selv har fået
installeret røgalarmer, for røgalarmer
redder liv. Det er også rigtigt godt, at
der er mange frivillige, der hjælper med
at få sat røgalarmer op i de hjem, hvor
der mangler røgalarmer. Det er den
rigtige vej at gå.
Jeg mener derimod ikke, at der er
brug for flere regler. Det er kun et
spørgsmål om tid, før de sidste er med,
og derfor er der ikke behov for, at sta-
ten overtager det ansvar. Ansvaret
ligger hos borgeren, og det skal det blive
ved med.
rasmUs Helveg petersen, radiKale venstre:nejDet er fornuftigt med
røgalarmer, men helst
frivilligt. Men oplysning
må gerne ske for offentlige midler.
Ikke polItIsk flertal for tvungne røgalarmer I gamle Husesympati og opbakning til kampagner, men beslutning om røgalarmer i boliger er borgernes eget valgAf Erik Weinreich
v i skal blive bedre til at
fortælle borgerne om
røgalarmer, der kan
kobles sammen på en intelligent
måde, og hvor batterierne kan
holde i ti år. De kan være et
fornuftigt alternativ til at efter-
montere røgalarmer, der til-
sluttes el-nettet, og hvis led-
ninger ikke alle bryder sig om.
Sådanne alarmer fås med ind-
kapslede batterier, så man efter
ti år blot skifter hele alarmen.
Desuden er der modeller, der
kan kobles trådløst sammen og
programmeres, så den første
alarm, der opdager røg, sender
alarmen videre, så alle alarmer
i bygningen begynder at hyle.
De kan også programmeres
til kun at alarmere den ene vej,
så fx en alarm om røg i en
trappeopgang sendes videre
til alle lejligheder, mens alar-
men fra en lejlighed alene
lyder i denne lejlighed.
Hvis ”fru Jensens” kartofler
koger over, behøver det ikke
alarmere hele opgangen.
lidt For smartJeg har engang leveret røg-
alarmer til et kollegium med
flere hundrede værelser,
hvor bygherren bad instal-
latøren koble det hele sam-
men, så alle beboere fik en
alarm, hvis én af alarmerne
udløstes.
Alarmerne kunne højst
kobles sammen 12 ad gan-
gen, men det klarede instal-
latøren ved at koble grup-
perne på 12 alarmer sammen
med ledninger, så det hele
hang sammen.
Første gang nogle kom
hjem klokken 2 om natten og
skulle teste deres røgalarm,
blev alle beboere vækket,
og installatøren fik travlt
med at demontere sammen-
koblingerne!
det er smartHvad er det så for en af de
sammenkoblede alarmer, der
udløste alarmen?
Ved de bedre alarmer kan
man med en fjernbetjening
slukke for alle alarmer und-
tagen dén, der først gik
i gang. Det kan være for-
nuftigt i fx en børnehave, så
man hurtigt kan lokalisere
det rigtige lokale.
I et sådant anlæg kan man
også midlertidigt dæmpe
følsomheden på en alarm,
så man kan lufte ud og der-
med fjerne årsagen til, at
røgalarmen gik i gang, eller
have mulighed for at arbejde
med støvende værktøj.
Endelig kan den trådløse
fjernbetjening benyttes til
afprøvning, så man ikke be-
høver stige til test af højt-
siddende alarmer.
rigtig smartEndelig er der mulighed for
at koble røgalarmer sam-
men med tyverialarmer, der
kan sende melding til ens
mobiltelefon, hvis man ikke
er hjemme.
Den tekniske udvikling
åbner hele tiden nye mulig-
heder. I fremtiden kan man
måske bruge bluetooth,
så man får alarmen på sin
mobiltelefon.
én er iKKe noKÉn røgalarm pr. bolig er bedre
end ingen, men i kampagner
skal vi huske også at slå et
slag for en røgalarm i hvert rum,
hvor man sover. Dette gælder
også for stuen, hvor rigtig
mange ”sover fjernsyn”.
Stafet for forebyggelseI samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse om-taler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggel-sesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”.
Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.
Marts 2013 · BRANDVÆSEN
33
foREbyggELsEsstAfEt
røgalarmer kan kobles trådløst sammenen intelligent sammenkobling kan være smart – eller lidt for smartAf Hasse Larsen, teknisk direktør, LAP-Sikkerhed
Bygningsreglemen-tet indeholder krav om røgalarmer i nye boliger og ved væsentlig renove-ring af eksisterende boliger. Sådanne røgalarmer skal være tilsluttet el-nettet og udført med batteribackup.
Der bør placeres mindst én røgalarm i hver bolig, dog mindst én på hver etage.
rescuetrading.dkRedningsudstyr tilprofessionelle
Hvorfor nøjes?
1. aFFUgtningsanlæg
mUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk [email protected] Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum
2. alarm- og meldeUdstyr
s dansK BrandteKniK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk metorion mUsic a/s Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg
3. aspirationssystemer
s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
4. BeredsKaBsKUrser
loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
5. BeredsKaBsplaner
loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
6. Brandanlæg
s Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] lindpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
7. Bs-, Bd- og F-dØre samt BranddØre og jaloUsier
deKo loFt + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk [email protected] jsa Brand Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer
8. Brandvæsenets materiel og Udstyr
ac. mejerimasKiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE apollo Brandmateriel, elmodan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected] aUtotec aps Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 [email protected] www.autotec.dk avK international a/s Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 [email protected] Henning Hansen www.condorint.com
dansK UniForm Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 [email protected] www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning drÄger saFety danmarK a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dks FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk Ferno norden a/s Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com gKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, [email protected] icm-arsima a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-arsima.coms linde Brandmateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading aps Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk [email protected] Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør
9. dØrlUKningsanlæg og portaUtomatiK
dorma danmark a/s Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf. 44 54 30 00 fax 44 54 30 01 e-mail: [email protected] www.dorma.dks FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service
10. eKsplosionsForeByg-gelse og eKsplosions-
siKring
drÄger saFety danmarK a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 [email protected] www.draeger.dk saFe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69
11. ForUrenings-BeKæmpelses-materiel
s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & miljØ a/s www.ldhandel.dk [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.
12. gnistdeteKtering og -slUKning
saFe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69
13. HåndildslUKKere, salg og opsætning
BrandsiKring danmarK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted
hVEm sæLgER . . . BRANDVÆSEN · Marts 2013
34
s dansK BrandteKniK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted
14. loFts- og vægBeKlædning
deKo loFt + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk [email protected]
15. maritimt siKKerHedsUdstyr
loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk pro-saFe a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-saFe a/s Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: [email protected] www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.
16. pUmper
grindex pUmper, elmodan a/s Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk [email protected]
17. radio-/KommUniKa-tionsUdstyr
iHm p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 mØrKedal telecom a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere radiocom danmarK a/s Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværks- dækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. sWisspHone danmarK a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer Zenitel denmarK a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.
18. rådgivende Firmaer
dansprinKler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
19. siKringssKilte
s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
20. stationære slUKningsanlæg
s BrØndUm a/s 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s dansK BrandteKniK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk dansprinKler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 [email protected] FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
21. total renovering aF seKUndærsKader
arepa danmarK a/s Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 dansK Bygnings- Kontrol a/s Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 neris sKadeservice a/s Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 polygon Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk [email protected] ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk
22. vagtcentraler
iHm p/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness soFtWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk [email protected] intergrapH danmarK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk [email protected]
23. vandFyldte slangevinder
s FalcK teKniK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte loteK a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk
24. vandtåge slUKningsanlæg
novenco Fire FigHting a/s Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.coms Kidde danmarK a/s Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 [email protected] siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt [email protected]
hVEm sæLgER . . .Marts 2013 · BRANDVÆSEN
35
s medlem af sikkerhedsbranchen
TEgN EN opTAgElSE uNDER
“Hvem sælger ...”ring til:
ekström Annonce servicepå tlf. 44 44 77 47
Skadeservice i særklasse
Om SSG A/S
SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.
Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.
Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.
Døgnbemandet vagtcentral 24/7
70 15 38 00www.ssg.dk
Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, [email protected], Tlf. 5782 0203
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249