Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst · 2014-04-14 · and some parts are...

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst Barn, stat og børnefattigdom

Kandidatafhandling Tine Dahl Jensen

Københavns Universitet

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Pædagogik

December 2009

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst

2

Indholdsfortegnelse

Summary ................................................................................................................................. 5

1. Indledning, problemformulering og metode ......................................................................... 6

1.1. Problemformulering ................................................................................................................ 7

1.2. Metode til besvarelse af afhandlingens problemformulering ................................................ 8

1.2.1. Videnskabsforståelse, struktur og teori ........................................................................... 8

1.2.1.1. Den grundlæggende videnskabelige forståelse ........................................................ 9

1.2.1.2. Afhandlingens opbygning .......................................................................................... 9

1.2.1.3. Det teoretiske blik ..................................................................................................... 9

1.2.2. Valg af analysegenstande ............................................................................................... 11

1.2.2.1. Socialforskningsundersøgelser ................................................................................ 12

1.2.2.2. Politikernes udsagn ................................................................................................. 13

1.2.2.3. Eksempler på lovgivning og statslige projekter ....................................................... 15

2. Introduktion til genstandsfelt: Børnefattigdom i Danmark i dag .......................................... 17

2.1. Fattigdomsbegrebet .............................................................................................................. 17

2.1.1. Relativt afsavn ................................................................................................................ 18

2.2. Børnefattigdom set fra barnets perspektiv ........................................................................... 21

2.3. Den politiske håndtering ....................................................................................................... 25

2.4. Social arv ............................................................................................................................... 28

2.4.1. Kritik af begrebet social arv ............................................................................................ 30

2.4.2. Perspektiveringer til forståelse af børnefattigdomsbegrebet ....................................... 32

2.5. Delkonklusion ........................................................................................................................ 33

3. Teoretiske tilgange ............................................................................................................ 34

3.1. Barnet .................................................................................................................................... 34

3.1.1. Barn og barndom – to begreber ..................................................................................... 34


3

3.1.2. Barn og barndom i en barndomssociologisk optik ......................................................... 36

3.1.2.1. Det præsociologiske barn ........................................................................................ 36

3.1.2.2. Det sociologiske barn .............................................................................................. 37

3.1.2.3. Magttilførsel og magtafgivelse ................................................................................ 38

3.1.3. Et kritisk blik på barndomssociologien og det kompetente barn .................................. 40

3.1.4. Valg og fravalg af barndomssociologiske perspektiver .................................................. 41

3.2. Velfærdsstat og velfærdsstatens sammenhængskraft ......................................................... 42

3.2.1. Den universalistiske velfærdsstat................................................................................... 42

3.2.2. Konkurrencestaten ......................................................................................................... 43

3.2.3. Samfundets sociale integration – statens sammenhængskraft ..................................... 45

3.2.4. Perspektiverende overvejelser om begrebet solidaritet og social integration .............. 48

3.2.5. Opsamling ....................................................................................................................... 49

3.3. Delkonklusion ........................................................................................................................ 50

4. Barn, barndom og børnefattigdom ..................................................................................... 52

4.1. Forståelsen af barn og barndom i dag .................................................................................. 52

4.1.1. Barnet som social konstruktion ...................................................................................... 53

4.1.2. Barndommen og den gode opvækst som social konstruktion ....................................... 54

4.2. Det fattige barn og den fattige barndom .............................................................................. 57

4.2.1. For barnets eller statens skyld? ..................................................................................... 59

4.3. Delkonklusion ........................................................................................................................ 61

5. Børnefattigdom set i en statslig sammenhæng ................................................................... 62

5.1. Statsperspektivets indflydelse på forståelsen af børnefattigdom ........................................ 62

5.1.1. Børnefattigdom belyst i et universalistisk velfærdsstatsligt perspektiv ........................ 62

5.1.2. Børnefattigdom belyst i et konkurrencestatsligt perspektiv ......................................... 64

5.1.3. Statstænkningen afspejles i socialpolitikken .................................................................. 66


4

5.2. Børnefattigdom som socialt integrationsproblem ................................................................ 67

5.2.1. Sociale kendsgerninger i relation til børnefattigdomsproblematikken ......................... 67

5.2.1.1. Den partielle solidaritets udtryk i en aktuel dansk kontekst .................................. 69

5.2.2. Børnefattigdom – en trussel for statens sammenhængskraft? ..................................... 69

5.3. Eksempler på og analyse af statslige projekter ..................................................................... 71

5.3.1. Sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner ........................................................ 72

5.3.2. Sommerferiehjælp ......................................................................................................... 73

5.3.3. Fritidspas ........................................................................................................................ 75

5.3.4. Samlet vurdering af projekternes konstellation i en statslig optik ................................ 77

5.4. Delkonklusion ........................................................................................................................ 78

6. Børnefattigdom til diskussion ............................................................................................. 80

6.1. Børnefattigdom – begrebets gyldighed ................................................................................ 80

6.1.1. Begrebets gyldighed i et politisk perspektiv .................................................................. 80

6.1.2. Begrebets gyldighed i et socialforskningsperspektiv ..................................................... 82

6.1.3. Begrebets gyldighed i et børneperspektiv ..................................................................... 83

6.4. Delkonklusion ........................................................................................................................ 85

7. Konklusion ......................................................................................................................... 86

8. Bilag .................................................................................................................................. 88

8.1. Bilag 1 .................................................................................................................................... 88

8.2. Bilag 2 .................................................................................................................................... 89

9. Litteraturliste ..................................................................................................................... 91


5

Summary

This thesis explores the phenomenon child poverty in a contemporary Danish context and how

the understandings of the phenomenon influence political and social research reactions towards

this social problem.

A social research report from “SFI – The Danish National Centre for Social Research” and “Save

the Children Denmark” shows that 59.200 (2006 numbers) children live in relative economic

poverty in Denmark today and that the numbers has risen since 2002. Today the reactions

towards child poverty are very different. Some parts acknowledge the use of the word poverty

and some parts are critical towards the use of the word in a Danish context.

The thesis is based on a pedagogical sociological method where child poverty is examined as a

social construction. Theories about “the child” and “the state” are two main perspectives used for

this purpose. The analysis of today´s concept of child and childhood is based on sociological

theories, where child and childhood are understood as social constructions. The child and

childhood understandings are basic for the comprehension of “poor child” and “poor childhood”.

The chosen state theories are relevant to capture the ongoing transformation of the Danish

welfare state from a universalistic welfare state into a neoliberal competitive state form. The

purpose in this case is to understand how different ideas about the state influence the directions

of the state´s social policy concerning child poverty.

Based on the thesis´ analysis it seems relevant to question the meaning of the concept child

poverty in relation to the social effort towards the implicated children. Qualitative social research

shows that not only economic deprivation but also social deprivation seems to affect children,

who are characterized as poor from an economic perspective. The question is if the deprivation

only depends on economic problems or if it is more complex than that? What is essential to be

aware of is the fact that the way the implicated children´s problems are tackled depends on the

definition of child poverty, which is a complex matter because its meanings are constructed by

varying ideas about the conception of child and state. Among the spheres of scientific and social

research, political contexts and social work – different agendas and attitudes regarding the

problem are at work. The lack of consensus about the comprehension of the phenomenon child

poverty complicates the handling of the problematic.


6

Kapitel 1

1. Indledning, problemformulering og metode

Gennem nyligt publicerede socialforskningsundersøgelser er børnefattigdom kommet på social-

forskningens og den politiske agenda. Undersøgelser viser, at antallet af relativt fattige børn de

seneste år er steget i Danmark. Begrebets eksistens i det danske velfærdssamfund anno 2009

synes at provokere og har ført til talrige og forskelligartede diskussioner på bl.a. samfunds-

videnskabeligt og politisk plan. Af nogle parter betvivles børnefattigdommens væsen og eksi-

stens,1 og af andre anerkendes den fuldstændig som et reelt samfundsproblem. Uenigheden om

begrebets indhold og eksistensberettigelse i en dansk kontekst vidner om, at der på dette område

er tale om en sag, som det er interessant at undersøge nærmere.

Emnets relevans understreges yderligere af, at Børnerådet2 i foråret 2009 efterspurgte en sam-

arbejdspartner til en ny belysning af området børn og fattigdom, hvilket er udgangspunktet for

denne afhandlings tilblivelse3.

Nogle af de spørgsmål, som kan melde sig, når børnefattigdom nævnes i en nutidig dansk

sammenhæng, er: Hvad er relativ fattigdom? Hvad er relativ børnefattigdom? Findes der virkelig

fattigdom og fattige børn i Danmark i dag? Hvordan ser et fattigt dansk barns liv ud? Begrebet

mødes med en undren og skepsis og synes fremmede i en nutidig dansk kontekst, hvor

forståelsen af Danmark som særligt velfungerende velfærdsstat er udbredt og en vigtig del af

danskernes selvopfattelse.4 Påstanden om eksistensen af fattige børn kolliderer med denne

opfattelse. Forestillingen og begrebet om fattige børn kan derimod synes mere legitim, når der er

tale om tredjeverdens lande eller Danmark i ”gamle dage” før velfærdsstatens opblomstring. Det

1 Provokationen kan bunde i flere årsager: dels på grund af en anfægtelse af fattigdommens eksistens i

Danmark i dag og dels i en politisk kritik af det danske samfunds udvikling de seneste år. Disse to anskuelsesvinkler uddybes og eksemplificeres løbende i afhandlingen. Den liberale tænketank CEPOS stiller eksempelvis spørgsmål ved den relative fattigdoms eksistens som socialt problem: www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/modpol-fattigdom/ og Politiken.dk: Fattig: Lav levestandard kan være en livsstil: www.politiken.dk/debat/article215349.ece 2 Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Børnerådet er politisk uafhængigt og

tværfagligt sammensat: www.boerneraadet.dk 3 Der forelå ingen forudbestemt videnskabelig tilgangsvinkel til behandlingen af emnet, hvilket betyder, at

metodefriheden har været stor i forbindelse med nærværende afhandlings undersøgelse af emnet. 4 Ploug 2004 s. 15.


7

understreger den undren og skepsis, som kan opstå, når begrebet børnefattigdom nævnes i en

dansk kontekst i dag.

Det kan iagttages, at tanker om og reaktioner på begrebet børnefattigdom både relaterer sig til

aktuelle forestillinger om, hvad et godt barneliv er og forestillinger om den stat, som er med til at

skabe rammerne for det samfund, hvori befolkningens liv udspiller sig. Med baggrund i denne

iagttagelse begrunder afhandlingens tilgang til belysning af børnefattigdom sig i den hypotese, at

børnefattigdomsproblematikken tilskrives betydning qua aktuelle forestillinger om barnet og

staten. For på hvilken måde adskiller det fattige barn og den fattige barndom sig fra øvrige børn

og barndomme? Hvilken rolle spiller staten i forhold til problematikken? Og hvilken

statsforståelse ligger til grund for statens rolle i forhold til håndteringen af børnefattigdom som

potentielt socialt problem?

Afhandlingens bagvedliggende tankegang og hypotese i forhold til at komme nærmere en forstå-

else af børnefattigdomsbegrebet i en nutidig dansk kontekst kan illustreres med følgende figur:

De tre begreber er i denne optik gensidigt afhængige, og relationerne mellem dem søges

indfanget i forhold til at få anskueliggjort, hvad børnefattigdom består af i en nutidig dansk

sammenhæng. På den baggrund lyder afhandlingens problemformulering således:

1.1. Problemformulering

Hvilke forståelser af begreberne barn og stat er betydningsdannende for fæno-

menet børnefattigdom i Danmark i dag, og hvad betyder de for håndteringen af

børnefattigdomsproblematikken?

Børnefattigdom

Stat Barn

Figur 1


8

1.2. Metode til besvarelse af afhandlingens problemformulering

I denne afhandling anskues børnefattigdom som samfundsproblem. Ifølge problemformuleringen

vedrører det overordnet to øvrige nøglebegreber: Barnet og staten. Grundlæggende må

udgangspunktet for en nærmere undersøgelse være at få identificeret, hvilke idéer og fore-

stillinger der gør sig gældende i relation til disse to begreber, når børnefattigdommens begrebs-

indhold konstrueres.

Metoden til belysning af problemformuleringen udspringer af et pædagogisk sociologisk per-

spektiv, hvor tilgangen overordnet kan defineres som en bestemt tilgang til at forstå pædagogiske

problemstillinger i tæt relation til det omgivende samfund.5 Definitionen er bred, men

introducerer til den overordnede valgte optik, som er grundlæggende for forståelsen af

afhandlingens problemformulering – at forstå fænomenet børnefattigdom i sin kontekst: det

omgivende samfund.

Der opereres således med udgangspunkt i erkendelsesmæssig interesse for at undersøge børne-

fattigdom ud fra den forståelse, at den ikke kun giver mening i sig selv eller i forhold til de impli-

cerede individer, men også tilskriver og får tilskrevet mening i relation til de sociale kontekster,

hvori den indgår.6 Det valgte pædagogiske sociologiske perspektiv i denne afhandling bygger også

på en videnskabsforståelse, hvor pædagogikken som videnskab gennem distancering må frigøre

sig fra særlige praktiske formål. Distanceringen skabes gennem de valgte teoretiske perspektiver

om stat og barn til brug for at analysere de genstande og kontekster, som relaterer sig til

fænomenet børnefattigdom. En uddybning af videnskabsforståelsen og hvilke teorier og

analysegenstande, som er valgt til at besvare afhandlingens problemformulering i en pædagogisk

sociologisk optik, præsenteres i de følgende afsnit.

1.2.1. Videnskabsforståelse, struktur og teori

Præsentationen af afhandlingens videnskabsforståelse, struktur, teori og analysegenstande

afspejler den valgte pædagogisk sociologiske metode til besvarelse af afhandlingens problem-

formulering. Metoden er valgt med en bevidsthed om, at den netop genererer en bestemt viden

qua sin specifikke videnskabelige tilgang. Formålet med den valgte metode er, den kan bidrage til

en nuanceret forståelse af børnefattigdomsbegrebet.

5 Bryderup 2003 s. 14.

6 Se figur 1 på side 7.


9

1.2.1.1. Den grundlæggende videnskabelige forståelse

Det overordnede formål med besvarelsen af problemformuleringen finder sit fundament i en

forståelse af, at videnskabens vigtigste rolle er at fungere som videnskabende frigjort fra særlige

praktiske formål og utilaristiske intentioner.7 Det betyder dermed også, at det overordnede

formål med afhandlingen ikke er at finde frem til bestemte anbefalinger og fungere som

legitimation for bestemte handlinger. Den viden, som her tilstræbes at frembringe, har som

formål at beskrive, analysere og til dels forklare med udgangspunkt i bestemte teoretiske

perspektiver. Denne forståelse tager sit afsæt i en refleksion over, hvilken rolle pædagogik som

videnskab bør indtage, og begrunder sig i den antagelse, at den netop må distancere sig fra

praksis for at opnå videnskabelig status.8 Det er ikke ensbetydende med at undervurdere

erfaringer fra praksis, men betyder i stedet at efterstræbe at forstå de empiriske analyse-

genstande ud fra en fri kritisk tilgang uden en praktisk nyttetænkning som pejlemærke for

fremfærden. Formålet med den valgte metode er at bidrage til en nuanceret forståelse af

børnefattigdom.

1.2.1.2. Afhandlingens opbygning

I den første del af afhandlingen introduceres til problemformuleringens genstandsfelt. Intro-

duktionen består dels af redegørelser for både børnefattigdommens omfang ifølge social-

forskningsundersøgelser, dels den politiske stillingtagen til problemet og dels af præsentationer af

børnefattigdomsrelaterede teoretiske perspektiver. Dernæst introduceres til de overordnede

teoretiske tilgange til forståelse af problemstillingen i et pædagogisk sociologisk perspektiv, som

efterfølges af to kapitler med hvert deres analytiske perspektiv – henholdsvis et barndoms-

sociologisk og et statsteoretisk. På baggrund af analysernes pointer udfolder der sig inden

afhandlingens konklusion et diskussionskapitel om børnefattigdomsbegrebets gyldighed. For

overskuelighedens skyld opsummeres relevante pointer løbende i delkonklusioner.

1.2.1.3. Det teoretiske blik

Dette afsnit har til hensigt at redegøre for hvilke teorier, som er valgt til netop at belyse

problemformuleringen i et pædagogisk sociologisk perspektiv. Allerede i introduktionen til gen-

standsfeltet inddrages teorier, som på hver sin måde begrebsliggør fattigdom og begrebet social

7 Denne forståelse af pædagogisk videnskabelighed er inspireret af Staf Callewaert. Callewaert 2007 s. 253-

270. 8 Callewaert 2007 s. 266.


10

arv. Valget begrunder sig i den forståelse, at disse teorier er kendetegnet ved, at de knytter

særligt an til børnefattigdom samt børn og unges sociale udsathed, og de anskues som en del af

analysegenstanden qua deres tætte relation til børnefattigdomsproblematikken. Præsentationen

af begreberne tilstræber at vise de medfølgende uenigheder i brugen og forståelsen af dem.

Det relative fattigdomsbegrebs kompleksitet anskueliggøres med præsentation af henholdsvis de

dominerende økonomiske fattigdomsforståelser og fattigdomsforsker Peter Townsends9 afsavns-

perspektiv, hvilket har til hensigt at få en nærmere forståelse for, hvordan det er muligt at

definere fattigdom.

Begrebet social arv inddrages med den begrundelse, at det også gør sig gældende i forbindelse

med børnefattigdom. Tilgangen til begrebet er her kritisk refleksiv, og jeg benytter mig af Morten

Ejrnæs , Gorm Gabrielsen og Per Nørrungs10 pointer om social arv til at problematisere denne

tankefigur, og på hvilken måde den automatisk og ukritisk benyttes i sammenhænge, hvor børn

og unges sociale problemer drøftes og behandles. Den kritiske tankegang anvendes endvidere

som inspirationsgrundlag for en diskussion af børnefattigdomsbegrebets gyldighed.

De følgende to teoretiske ben danner grundlaget for den optik, hvori problemformuleringen søges

besvaret:

Et barndomssociologisk greb

Børnefattigdom angår tanker og forestillinger om, hvad en barndom bør indeholde, og hvilken

rolle barnet har i samfundet i dag. De barndomssociologiske teorier har i denne sammenhæng

som hensigt at medvirke til at forstå, hvilke sociale konstruktioner af barn og barndom som ligger

til grund for måden hvorpå, at børnefattigdom forstås i dag i bl.a. bestemte socialforsknings-

mæssige og politiske sammenhænge. Med dette teoretiske perspektiv søges en afnaturalisering af

barn og barndom med henblik på at begribe børnefattigdom som et fænomen, der får og skaber

sin mening i relation til det samfund, hvori den indgår. Afsnittet er baseret på Allison James, Chris

Jenks og Alan Prout´s11 barndomssociologiske teorier og strukturerede fremstillinger af

udviklingen af barn- og barndomsforståelserne over tid. Disse teorier suppleres med henholdsvis

9 Townsend 1993.

10 Ejrnæs et al 2006.

11 James and Prout 1997. James, Jenks and Prout 1999.


11

Jens Qvortrups12 og Martin Woodheads13 pointer om de magtforskydelser i relationen barn –

voksen, som en tildeling af større lydhørhed overfor barnet vil føre med sig på samfunds-

strukturelt niveau. Jan Kampmanns14 kritiske perspektiv på den hegemoniske position, som

barndomssociologien og idéen om det kompetente barn har indtaget i dag inddrages som

reflekterende modspil til de foregående teoretiske perspektiver.

Et statsteoretisk greb

Et statsteoretisk afsnit præsenterer dernæst det andet teoretiske perspektiv i afhandlingen,

hvilket begrundes med antagelsen om, at statsformen har betydning for håndteringen af et socialt

samfundsproblem som børnefattigdom. Med inddragelsen af det statsteoretiske perspektiv søges

at forstå, hvorledes man i dag kan karakterisere den danske statsform. Dette indledes med et kort

rids over den historiske udvikling af den universalistiske velfærdsstatsform med det formål at få

kortlagt hvilke træk, der kendetegner den danske velfærdsstatsmodel. Men et opbrud med den

universalistiske velfærdsstatsform synes at tegne sig, hvilket fordrer en teori, som kan indfange

betydningen af det igangværende opbrud til forståelse af håndteringen og reaktionerne på

fænomenet børnefattigdom fra politisk side. Til dette formål inddrages Lars Bo Kaspersens15 og

Ove Kaj Pedersens16 teorier om konkurrencestatens opkomst og dennes betydning for pædago-

gikken. Émile Durkheims17 klassiske sociologiske teori om det moderne differentierede samfunds

sammenhængskraft benyttes som teoretisk udgangspunkt og inspirationsgrundlag for en analyse

af børnefattigdommens betydning for samfundets sociale integration. Set fra et pædagogisk

sociologisk perspektiv er netop Durkheims fokus på forholdet mellem individ og samfund inter-

essant, da det er i denne relation, at pædagogikken spiller sin rolle.

1.2.2. Valg af analysegenstande

De følgende afsnit vil redegøre for valg af analysegenstande og på hvilken baggrund, at eget

forstudie, udvalgte socialforskningsundersøgelser, projektbeskrivelser, lydoptagelser, evalue-

ringer og love vurderes som relevante at inddrage med henblik på at besvare problemfor-

muleringen.

12

Qvortrup 1997. 13

Woodhead 1997. 14

Kampmann 2003, Kampmann 2004. 15

Kaspersen 2006, Kaspersen 2007. 16

Pedersen 2001. Pedersen 2006. Pedersen 2006 bekæftiger sig med konkurrencestatens betydning for pædagogikken. 17

Durkheim 2000.


12

1.2.2.1. Socialforskningsundersøgelser

Hvor inddragelsen af de kvantitative børnefattigdomsundersøgelser udarbejdet af Social Forsk-

ningsinstituttet – Nationalt Center for Velfærdsforskning18 og Arbejdernes Erhvervsråd19 primært

har som formål kort at præsentere de data, som børnefattigdommen fra politiske hold diskuteres

ud fra, så udgør SFI´s kvalitative børnefattigdomsundersøgelser en langt større andel af analysens

genstandsfelt i denne afhandling. Det vedrører SFI-undersøgelserne med titlerne ”Færre penge

end andre børn”20 og ”Opvækst med afsavn”21 fra henholdsvis 2004 og 2006. De inddragede kvali-

tative undersøgelsers vægt i min analyse skyldes dels, at datamaterialet præsenterer børns op-

levelser og erfaringer til forståelse af, hvilke børneliv som ligger bag talmaterialet, men det

skyldes også, at undersøgelserne qua deres forforståelser og fremstilling er udtryk for, hvorledes

fænomenerne barn, barndom og børnefattigdom kan forstås i dag set i et socialforskningsper-

spektiv. Der inddrages resultater fra andre socialforskningsundersøgelser, som ikke har

børnefattigdom som overordnet tema, men som relaterer sig til børnefattigdomsproblematikken,

og derfor er vigtige at inddrage i denne afhandling. I den forbindelse kan nævnes undersøgelser

om social arv22 og betydningen af stramningerne på det sociale ydelsesområde23.

Den valgte type af socialforskning

Da betegnelsen socialforskning er bred, er det nødvendigt at præcisere, hvilken form for

socialforskning, der inddrages og henvises til, når termen socialforskning benyttes i denne

afhandling. Vigtigt at understrege er, at den type af socialforskningsundersøgelser, der inddrages

her, er socialforskning, som skal forstås i tæt relation til det politiske område. SFI er eksponenter

for en type socialforskning, som er tæt knyttet an til politik og omvendt. Dette kaldes også

anvendt samfundsforskning.24 Denne form for socialforskning har et politisk opdrag og en politisk

interesse og har netop som formål at generere viden til socialpolitik.25 SFI´s status af Nationalt

18

Deding et al. 2009. Herefter benyttes forkortelsen SFI for Socialforskningsinstituttet. 19

Vilhelmsen et al. 2009. 20

Sloth 2004. 21

Espersen 2006. 22

Ploug, 2003, Ploug 2005, Sivertsen 2007. 23 Bjerregård Bach 2008, Rosdahl 2006, Rockwool Fondens Forskningsenhed 2009: www.rff.dk/files/RFF-

site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/Nyhedsbrev%20juni%202009.pdf 24

www.sfi.dk/Default.aspx?ID=2369 25

Her menes ikke kun partipolitisk, men politisk interesse i bred forstand. Eksempelvis interesse-organisationer eller andre grupper og netværks særlige interesse i og kamp for en bestemt samfundsgruppes forhold og vilkår. Her kan bl.a. nævnes Børnerådet og Red Barnet.


13

Center for Velfærdsforskning underbygger antagelsen om, at den viden, som produceres i denne

sammenhæng qua sin samfundsinstitutionelle position, tillægges betydning og vægt fra både

socialfaglig og politisk side. Det understreger relevansen af undersøgelsernes inddragelse set i

relation til afhandlingens problemformulering, hvor det aktuelle børnefattigdomsfænomens

betydning(er) udforskes.

1.2.2.2. Politikernes udsagn

Politikkernes udsagn vedrørende børnefattigdom er relevante at inddrage qua den centrale rolle,

som de indtager som del af statsapparatet. Denne antagelse baserer sig på formodningen om, at

politikkernes holdning både repræsenterer og producerer dominerende holdninger i befolkningen

vedrørende forståelsen af børn og barndom, men også forståelsen af statens rolle og ansvar, når

sociale problemer skal løses. Børnefattigdomsproblematikken skaber sin samfundsmæssige

betydning og relevans i denne relation, fordi disse udtrykte holdninger har betydning for, hvordan

der i offentligheden tales om børnefattigdom, og hvordan børnefattigdom håndteres fra politisk

og statsligt hold qua lovgivning. Den politiske debat betragtes således i henhold til besvarelsen af

afhandlingens problemformulering som en magtfuld debat i forhold til håndteringen af børne-

fattigdomsproblematikken, da magthavernes forståelse af genstandsfeltet vil have indflydelse på,

om der gribes ind, og hvorledes der gribes ind.

Eget forstudie som inspirationskilde

Antagelsen om, at politikkernes holdning både producerer og reproducerer dominerende hold-

ninger i befolkningen, bar motivationen for at stille spørgsmål om børnefattigdom til folketings-

partiernes socialordførere26. Det var i begyndelsen af arbejdet med afhandlingens emne, at det

samme spørgeskema til folketingspartiernes socialordførere blev sendt ud med det formål at få

kortlagt, hvorledes de politiske partier forholder sig til børnefattigdomsproblematikken. Dette

mindre forstudie blev således udarbejdet inden fastlæggelsen af afhandlingens endelige problem-

formulering kan anskues som en inspirationskilde til afhandlingens videre udformning.

26

Se bilag 1 for spørgeskema anvendt i forbindelse med eget forstudie.


14

Socialordførerne fra partierne Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne,

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har besvaret spørgsmålene.27 Udgangspunktet for spørgsmålene

var politikernes stillingtagen til indførelse af officiel fattigdomsgrænse i relation til løsning af

børnefattigdomsproblemet, som i politisk regi på dette tidspunkt var på dagsordenen i den

politiske debat. Svarene viste sig at være særdeles interessante og brugbare i denne

sammenhæng og motiverede til at søge en nærmere forståelse af, hvilket yderst komplekst og

langt fra entydigt samfundsmæssigt fænomen børnefattigdomsbegrebet dækker over.

27

Liberal Alliance og regeringspartierne Det Konservative Folkeparti og Venstre har ikke besvaret spørgsmålene.


15

Samråd i Folketingets Socialudvalg

En lydoptagelse fra åbent samråd i Folketingets Socialudvalg den 7. maj 2009 supplerer det

ovenfor nævnte forstudie, hvor regeringspartierne ikke har besvaret spørgsmålene. I korte

hovedtræk bad socialudvalget ministeren om at redegøre for: 1. Hvilke initiativer ministeren vil

tage for at nedbringe antallet af personer, der er relativt fattige og antallet af personer, der lever i

langvarig fattigdom, og: 2. Hvordan ministeren vil sikre at børn af forældre på nedsatte kontant-

hjælpsydelser ikke mistrives og vokser op i fattigdom.28 Citater fra Indenrigs- og socialminister

Karen Ellemanns besvarelse af spørgsmålene fra samrådet inddrages som en del af analyse-

materialet, da svarene vurderes som vigtige udtryk for, hvordan de politiske magthavere for-

holder sig til børnefattigdomsproblematikken som samfundsmæssigt og politisk problem.

Andet politisk materiale

Derudover inddrages udpluk fra regeringsudspillet ”Lige muligheder – styrkede personlige

ressourcer og social sammenhængskraft”29 og regeringsgrundlaget fra 2007 ”Mulighedernes

samfund”30, da disse materialer er udtryk for den statslogik, som er styrende for den aktuelle

socialpolitiske og generelle politiske linje, hvilket er relevant i forhold til at forstå håndteringen af

børnefattigdom.

1.2.2.3. Eksempler på lovgivning og statslige projekter

For at forstå børnefattigdom i en bredere samfundsmæssig kontekst er det væsentligt at se

nærmere på lovgivning, som problematiseres af både politisk uafhængige organisationer og

forskere i forbindelse med forekomsten af børnefattigdom. Til dette formål undersøges dele af

det sociale ydelsesområde, som i løbet af de seneste år har gennemgået stramninger af reglerne

på området med den eksplicit formulerede hensigt at skabe incitament til at komme i job. Det

gælder f.eks. 300 timersreglen, starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Både selve reglerne og

undersøgelser af reglernes effekt inddrages som genstand for en analyse, som har til formål at

forstå og diskutere både hensigtsmæssigheden af stramningerne set i forhold til børnefattigdom

og børnefattigdommens betydning for samfundets sociale integration i dag.

28

Se bilag 2 for oversigt over samtlige spørgsmål, som blev stillet til indenrigs- og socialministeren ved samrådet. 29

Regeringen 2007. 30

VK-regeringen 2007.


16

For så vidt angår børneområdet inddrages en lov og to satspuljeprojekter som genstand for en

analyse af den aktuelle politiske håndtering af børnefattigdom. Det drejer sig om sundt

frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner, sommerferiehjælp og støtte og hjælp i forbindelse

med fritidsaktiviteter (Fritidspas). Disse tre tiltag og eksempler er udvalgt med den begrundelse,

at de af indenrigs- og socialministeren fremhæves, som eksisterende socialpolitiske tiltag, der er

relevante for de børn, som indgår i børnefattigdomsundersøgelserne. Analysen af loven og

projekterne har til hensigt både at analysere og vurdere deres inkluderende karakter i et socialt

integrationsperspektiv og deres form og indhold som betydningsfuldt udtryk for sammenhængen

mellem statsform og håndtering af børnefattigdomsproblematikken.


17

Kapitel 2

2. Introduktion til genstandsfelt: Børnefattigdom i Danmark i dag

I foråret 2009 udkom to undersøgelser om børn og fattigdom. Den ene undersøgelse, som er

udgivet af SFI, viser, at antallet af fattige børn er steget i perioden 2002-2006 fra 49.800 til 59.200

(dog med et fald fra 2005 til 2006).31 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE) udkom i samme

periode med en analyse, der viste, at antallet af fattige børn er steget siden 2001, og at antallet i

2006 var 51.000.32 AE præsenterede et lidt lavere tal end SFI, men begge analyser viser, at

børnefattigdommen er steget siden begyndelsen af 2000 tallet. I 200433 og 200634 har SFI og Red

Barnet i samarbejde udgivet to kvalitative undersøgelser baseret på interviews med børn fra

familier med lav indkomst35. Disse undersøgelsers resultater uddybes senere.

2.1. Fattigdomsbegrebet

I Danmark er der ikke fastsat en officiel økonomisk fattigdomsgrænse36, hvilket betyder, at de

fattigdomsgrænser, som benyttes i diverse analyser og undersøgelser af fattigdom blandt børn,

fastsættes af det enkelte analyseinstitut. Overordnet skelner man mellem relativ og absolut

fattigdom, hvor i dansk sammenhæng arbejdes der med en relativ fattigdomsforståelse. Den

relative fattigdomsgrænse baserer sig på den forståelse, at fattigdommen ikke bare handler om at

overleve, men også at kunne tage aktiv del i samfundet både socialt og kulturelt37. Tallene fra de

førnævnte undersøgelser baserer sig således på en relativ økonomisk beregning af

fattigdomsgrænsen, hvor fattigdom defineres ved en indkomst, der ligger under 50 pct. af

31

Deding et al. 2009 s. 17. 32

Vilhelmsen et al. 2009 s. 1. 33

Sloth 2004: Færre penge end andre børn. 34

Espersen 2006: Opvækst med afsavn. 35

I disse to undersøgelser er lav indkomst/fattigdom defineret ud fra flere økonomiske afgræsninger. Undersøgelsen fra 2004 benytter dels en afgrænsning ved betegnelsen ”kontanthjælpsfattigdom”(hvis forældrene modtager længerevarende kontanthjælp eller andre tilsvarende ydelser f.eks. starthjælp eller førtidspension ), og dels en afgrænsning ved såkaldt ”implicit fattigdom” dvs. samlet disponibel familieindkomst er mindre end fiktivt tildelt sum af kontanthjælp og boligstøtte. Sloth 2004 s. 6-7. Undersøgelsen fra 2006 tager også udgangspunkt i ”kontanthjælpsfattigdom”, men ligeledes en afgrænsning ved husstande som har en bruttoindkomstgrænse på 275.000 kr. og et månedligt rådighedsbeløb på 1.500 kr. per voksen og 1.050 kr. per barn. Espersen 2006 s. 9-10. 36

Deding et al. 2009 s. 7. 37

Espersen 2006 s. 9.


18

medianindkomsten38 i Danmark. Ofte benyttes de to relative fattigdomsgrænser, som henholds-

vis OECD og EU arbejder ud fra. For OECD´s vedkommende skelnes ved 50 pct. af median-

indkomsten i det enkelte land,39 og for EU’s vedkommende ved 60 pct. af medianindkomsten.40

Begge fattigdomsgrænser baserer sig således på en økonomisk relativ forståelse af fattigdom og

adskiller sig fra en såkaldt absolut fattigdomsgrænse. Når der tales om absolut fattigdom

refereres der til menneskers adgang til basale fornødenheder i form af mad, vand og bolig for at

overleve, hvilket vil sige et fysisk eksistensminimum, og den absolutte fattigdomsgrænse er

således defineret ved en bestemt beløbsgrænse, som løbende reguleres ved prisændringer i

samfundet.41 Der eksisterer desuden en debat om, hvorvidt det er meningsfuldt at skelne mellem

relativ og absolut fattigdom. Denne debat vurderes af nogle som meningsløs med den

begrundelse, at en vurdering af fysisk eksistensminimum altid vil være relateret til tid og sted.42

2.1.1. Relativt afsavn

Den britiske fattigdomsforsker Peter Townsend har med sit begreb relative deprivation haft

indflydelse på den fattigdomsforståelse, som benyttes i den vestlige verden i dag, og som rækker

længere end til blot en økonomisk forståelse, som flere af de førnævnte undersøgelser benytter.

Han definerer begrebet på følgende måde:

“People are relatively deprived if they cannot obtain, at all or sufficiently, the conditions of life – that is, the diets, amenities, standards and services – which allow them to play the roles, participate in the relationships and follow the customary behavior which is expected of them by virtue of their membership of society. If they lack or are denied resources to obtain access to these conditions of life and so fulfil membership of society they may be said to be in poverty.”

43

38

Medianindkomsten er den midterste indkomst i befolkningens samlede indkomstfordeling. Det vil sige, at

der er 50 pct., som har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og 50 pct., som har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Vilhelmsen et al. s. 4. I de to rapporter fra henholdvis SFI og AE fra 2009 fastsættes fattigdomsgrænsen ved en indkomst, der ligger under 50 pct. af medianindkomsten i Danmark. Ved denne afgrænsning tages også højde for familiens størrelse. Det betyder, at familien betegnes som fattig, hvis dens ækvivalensvægtede disponible indkomst er mindre end 50 pct. af medianen af den ækvivalensvægtede disponible indkomst i Danmark. Ækvivalenskorrektionen betyder således, at der tages højde for familiestørrelse, da der er stordriftsfordele ved at bo i en større familie. Deding et al. 2009 s. 13-14. Vilhelmsen et al. 2009 s. 4. 39

OECD: CO 8. Child Poverty: www.oecd.org/dataoecd/52/43/41929552.pdf 40

EU: www.eapn.eu/content/view/58/54/lang,en/ 41

Den Store Danske Encyklopædi webudgave: www.denstoredanske.dk. Deding et al. 2009 s. 12. 42

Hansen 1989 s. 86. 43

Townsend 1993 s. 36.


19

For Townsend skal deprivation forstås ud fra socio-kulturelle behov, som forandrer sig i takt med

samfundets udvikling. Desuden er én af hans pointer, at deprivation er et lige så vigtigt begreb

som fattigdom, og at der bør skelnes mellem de to:

“The concept has to be distinguished from poverty. *…+ The first turns on the level of conditions or activities experienced, the second on the incomes and other resources directly available.”

44

Deprivation kan oversættes til afsavn, hvilket i denne sammenhæng skal kobles til et for individet

oplevet afsavn sat i forhold til de almene standarder og normer for aktiv deltagelse i samfundet.

Pointen er imidlertid, at et menneske som lider afsavn i forhold til, hvad der er fysisk, social og

kulturel standard for i det pågældende samfund, er afsavnslidende, men at et menneske, som

mangler eller er forment adgang til ressourcer for at opretholde standarden for aktiv deltagelse i

det pågældende samfund, kan betegnes som fattigt.45 Set fra dette perspektiv er det meningsfuldt

at skelne mellem disse to begreber, da man som menneske kan lide afsavn uden at kunne

betegnes som fattig i økonomisk ressourcemæssig henseende.46 Afsavnsperspektivet omfatter

dermed flere forhold end blot det økonomiske. Townsend taler om fire typer af afsavn, som det er

relevant at tage højde for og undersøge: Materielt og socialt afsavn samt objektivt og subjektivt

afsavn. De fire typer vil blive behandlet nærmere i det følgende:

Materielt afsavn omfatter: kost, tøj, bolig, faciliteter i hjemmet, miljø, beliggenhed og arbejde.

Socialt afsavn omfatter: Ret til arbejde, familieaktiviteter, integration i samfundet, formel

deltagelse i sociale institutioner, fritid og uddannelse.47 Ifølge Townsend er materielt afsavn

undersøgt i langt højere grad end socialt afsavn, hvilket har bevirket, at midler og ressourcer til

bekæmpelse af fattigdom er blevet placeret og prioriteret forkert.48

Townsend opererer som nævnt også med begreberne objektivt og subjektivt afsavn i forbindelse

med undersøgelse af afsavn og fattigdom. At undersøge objektivt afsavn indebærer ifølge

Townsend, at forskeren ikke blot registrerer forhold, som offentligheden er bevidste om, men

ligeledes forhold som offentligheden ikke er bevidste om. Det betyder, at graden af objektivitet

44

Ibid. s. 94. 45

Ibid. s. 94. 46

Ibid. s. 84. 47

Ibid. s. 93. 48

Ibid. s. 94.


20

afhænger af forskerens bevidste upartiskhed i forhold til den dominerende sociale og politiske

konsensus udviklet af staten og andre institutioner. Det kræver altså en grundig refleksion over

hvilke indikatorer, der vælges at blive taget med, som indikatorer på afsavn i forhold til de

forskellige typer af afsavn. Ifølge Townsend er også det subjektivt oplevede afsavn vigtigt, fordi

denne tilgang har fokus på den almene borgers subjektive oplevelse af afsavn, hvilket genererer

en viden om, hvilke behov og afsavn, der findes blandt befolkningen.49

Netop afsavnsperspektivet tilfører fattigdomsforståelsen en ekstra dimension end blot den

målbare økonomiske dimension. Set i dette perspektiv kan relative økonomiske fattigdoms-

grænser problematiseres, da man hermed kan risikere at få et forkert billede af hvem i sam-

fundet, som oplever socialt og materielt afsavn og dermed sætter forkert ind i forhold til placering

af ressourcer. Erik Jørgen Hansen problematiserer også denne form for måling, da han vurderer,

at denne metode fortæller mere om indkomstulighed end fattigdom, og dermed risikerer man at

blokere for løsning af fattigdom i kampen mod indkomstulighed. Desuden pointerer Erik Jørgen

Hansen, at den største svaghed ved målemetoden baseret på medianindkomst er, at man ikke kan

måle omfanget af fattigdommens omfang over tid og dermed heller ikke vurdere virkningerne af

indsatsen mod fattigdommen. Registrerer man ingen ændring i indkomstfordelingen, vil

fattigdomsmålet blive det samme, uanset om indkomstniveauet generelt falder eller stiger med

eksempelvis 50 pct.50

Definitionen eller perspektivet på fattigdom udvides således med Townsends afsavnsperspektiv,

hvor der skelnes mellem økonomisk fattigdom og afsavn i forhold til, hvad der er fysisk, kulturel

og social standard for i et samfund. Ét af kendetegnene for afsavnsperspektivet er interessen for

det subjektivt oplevede afsavn. Hvor den økonomiske tilgang kan kritiseres for at basere sig på en

for firkantet og unuanceret forståelse, kan afsavnsperspektivet kritiseres for at være vanskeligt at

arbejde med, da afsavnsperspektivet ligger op til en langt mere subjektiv erkendelse af fattigdom.

Townsends fattigdomsforståelse indeholder således også mulige faldgruber og tilsyneladende

umulige intentioner, som eksempelvis at registrere afsavn objektivt. Ikke desto mindre udfolder

Townsend en teori og flere begreber, som kan bidrage til en udvidet og mere nuanceret fattig-

domsforståelse og diskussion, der kan supplere den udbredte økonomiske variant. Begge for-

49

Ibid. s. 83. 50

Hansen 1989 s. 87-92.


21

ståelser benyttes i SFI´s kvalitative børnefattigdomsundersøgelser, der præsenteres i det følgende

afsnit.

2.2. Børnefattigdom set fra barnets perspektiv

Som tidligere nævnt har bl.a. SFI og Red Barnet udarbejdet to kvalitative undersøgelser baseret på

interviews med børn, som vokser op i familier, der kategoriseres som fattige.51 Dette afsnit tager

udgangspunkt i nogle af børnenes udsagn som eksempler på, hvorledes fattigdom opleves set fra

barnets perspektiv. I henhold til Townsends fattigdomsforståelse er det dog værd at bemærke, at

disse børn er udvalgt på baggrund af økonomiske indikatorer, samtidigt med at udsagnene

baserer sig på børnenes subjektive oplevelse af deres liv sat i relation til en opvækst i en familie

som kategoriseres som fattig.

Undersøgelsen ”Opvækst med afsavn” fra 2004 er baseret på interviews med 15 børn i alderen

11-19 år og 13 forældre,52 og undersøgelsen ”Færre penge end andre børn” fra 2006 bygger på

interviews med 19 børn i alderen 9-16 år.53 Nedenfor præsenteres hovedpointerne fra de to

undersøgelser:

Opsummerende hovedpointer fra 2004-undersøgelsen:

Hovedparten af børnene adskiller sig fra deres jævnaldrende, fordi de er afskåret fra at deltage i aktiviteter, der koster penge

Mange af børnene er klar over, at deres levestandard adskiller sig fra andres

Flere af børnene har sjældent fælles oplevelser med familien

Størstedelen af børnene oplever, at det er svært at leve i en familie med få penge

Opsummerende hovedpointer fra 2006-undersøgelsen:

Der er få materielle afsavn hos børnene, men de savner oplevelser sammen med forældrene

Børnene er udenfor i skolen og får ringe støtte fra voksne

Børnenes fritidsaktiviteter prioriteres højt, men belaster familiens økonomi

Børnenes forbrug i fritiden adskiller sig for de flestes vedkommende ikke fra kammeraternes

I det følgende fremdrages eksempler og uddybninger af undersøgelsernes resultater med inspira-

tion i Townsends opdeling af socialt og materielt afsavn. Hos de interviewede børn er det primært

de sociale afsavn, som træder frem. Vigtigt at understrege er, at denne opdeling foretages med

51

Sloth 2004. Espersen 2006. 52

Sloth 2004 s. 1. 53

Espersen 2006 s. 3.


22

en bevidsthed om, at der i flere tilfælde er tale om en gråzone, hvor det sociale afsavn er af-

hængigt af det materielle afsavn og det materielle af det sociale. Denne pointe uddybes.

Hvad angår det sociale afsavn er der flere faktorer, som undersøges. I forhold til deltagelse i

sportsaktiviteter er det forskelligt, hvorledes børnene oplever et afsavn. I begge undersøgelserne

er det ca. halvdelen af børnene som går til organiserede fritidsaktiviteter, hvilket er lavere end

landsgennemsnittet (80 pct.).

Undersøgelserne viser også, at for de børn, som går til en fritidsaktivitet, har det stor betydning:

”Jeg har det sjovest uden min familie ved ungdomsbrandværnet. Dér er vi nede ved brandstationen, mig og en masse andre børn *…+ Jeg går hver onsdag *…+ Jeg har gået til skydning *…+ jeg har gået til noget teater, og jeg venter på en seddel til det igen.” Dreng, 12 år.

54

I undersøgelsen fra 2006, hvor forældrenes stemme inddrages, viser det sig i flere tilfælde, at

forældrene prioriterer, at deres børn kan gå til fritidsaktiviteter, og dermed må nedprioriterer

deres egne behov. Andre får det betalt af kommunen. Samtidigt overvejes det også i

undersøgelsen, om de børn, der udtaler de ikke har lyst til at gå til fritidsaktivitet er påvirket af, at

de ved, at deres forældre ikke har råd til at betale.55

Hvad angår de uformelle fritidsaktiviteter såsom at være sammen med kammerater, viser begge

undersøgelser, at de fleste af børnene har venner, som de er sammen med i fritiden, mens

enkelte har problemer med at knytte venskaber. Nogle af de børn, som ikke har venner i skolen,

har så venner i det område, hvor de bor. Flere af børnene bor i socialt boligbyggeri, og der gisnes i

undersøgelsen om, at det muligvis kan være lettere for disse børn at finde kammerater hjemme i

boligkomplekset med den begrundelse, at de er i samme livssituation som dem selv.56

I den ene undersøgelse57 fremgår det, at over halvdelen af børnene ikke trives i skolen, fordi de i

skolesammenhæng ikke har nogle kammerater. Nogle fordi de ikke føler, at de passer ind i fælles-

54

Espersen 2006 s. 31. 55

Ibid. s. 32. 56

Espersen 2006 s. 33-34, Sloth 2004 s. 18-19. 57

Ibid. s. 25-30.


23

skabet, og andre fordi de bliver mobbet. Kun få børn giver udtryk for, at de bliver mobbet direkte

på grund af, at de kommer fra en fattig familie, men i nogle tilfælde hænder det:

”*…+ De siger, ’hvorfor har du huller i tøjet, mand. Det er herregrimt. ’”Dreng, 13 år

58

Ofte er det ikke direkte den økonomiske knaphed, som børnene nævner som grunden til, at det er

svært for dem at begå sig i skolen:

”Jeg er ikke så god til at læse, og engelsk falder heller ikke i min smag. Jeg blev uvenner sidste år med en af engelsklærerne, fordi jeg kan dårligt nok læse dansk så godt *…+. Jeg har bare meget svært ved at forstå alt det der læsning. Men det er gået bedre nu, efter jeg har fået sådan noget ekstra specialundervisning oppe i skolen. Men jeg kan stadigvæk ikke læse så mange ord. Det er svært at læse engelsk, når jeg ikke så godt kan læse dansk.”

59

Flere af børnene begrunder deres svære liv med andet end problemer med økonomisk afsavn,

hvilket kan indikere, at børnene ikke kun vokser op med få økonomiske ressourcer, men også

mangel på kulturelle og sociale ressourcer. Der er forskel på, hvordan familierne, som interviewes

om deres familieliv, beskriver deres oplevelse af at være en familie.60 Nogle af familierne giver

udtryk for socialt overskud og glæde, mens et mindre antal familier er karakteriseret ved, at

forældrene har fysiske og eller psykiske problemer, og dermed et lille overskud til familielivet i

hverdagen.61 De sidstnævnte familier er også de familier, som har sværest ved at sætte ord på,

når de skal beskrive familiens samvær. Eksempel:

”Gå i byen*…+ mig om min mor handler tit sammen i Føtex eller sådan noget.” Pige, 11 år.

62

Familier med et manglende overskud er også karakteriseret ved, at de virker mest påvirket af de

økonomiske begrænsninger. Det fremgår af undersøgelsen, at disse familier ofte forbinder

samvær i familien med det at bruge penge på McDonalds, biograf eller shopping.63 Børnene

oplever især afsavn i forhold til ferier og udflugter med familien. Det fremgår af undersøgelsen fra

2004, at størstedelen af børnene stort set aldrig har været på ferie med deres familie. Det

58

Espersen 2004 s. 27. 59

Ibid. s. 27. 60

Espersen 2006 s. 39-45. 61

Ibid. s. 39. 62

Ibid. s. 41. 63

Ibid.


24

konkluderes i undersøgelsen, at disse børn dermed ikke får tid og pusterum med familien ligesom

andre børn.64

De materielle afsavn i form af mangel på mad, tøj, bolig osv. jf. Townsends definition udgør ikke

størstedelen af undersøgelsernes fremstillede resultater af børnenes afsavn, men de forekommer.

Følgende to citater er eksempler på udtryk for materielt afsavn:

”Vi er mest hjemme ved dem. Vi er ikke her. Kun nogle gange i lejligheden. Der er næsten ikke noget at lave her. Vi har ikke nogen computer, for det er der ikke råd til.” Dreng 12 år.

65

og

”*...+ Nej. Jeg kan bare ikke lide, når der nogle gange er nogen med mig hjemme, fordi jeg har noget gammelt legetøj.” Pige, 11 år.

66

Begge citater viser, at faciliteterne i hjemmet har betydning for hvorvidt, at børnene har kamme-

rater med hjemme. Dette er et eksempel på hvordan, at et materielt afsavn også kan have ind-

flydelse på et socialt afsavn, og dermed i flere tilfælde kan være vanskeligt at adskille. I samme

undersøgelse fremgår det ligeledes, at mobiltelefoner er af stor betydning for børnenes sociale

liv, da de af børnene tillægges høj status og er adgangsgivende til det sociale fællesskab:

”Når de stiller sig op i skolen og laver noget med mobilen, så kan man da godt føle sig udenfor, fordi man ikke har nogen, og så kan man ikke være med til det, de laver. Det kan godt være lidt irriterende.” Pige, 11 år.

67

Med hensyn til mad mærker nogle af børnene også, når det er sparetider:

”Der har været en periode, for eksempel med julegaver til jul, hvor vi har været nødt til at sige, at nu laver vi store suppeuge, hvor vi laver hønsekødssuppe i en stor gryde, og så er der mad nok til i hvert fald fire dage*…+”

68

På flere områder kommer de materielle afsavn til udtryk hos børnene. Det er materielle afsavn

som børnene er opmærksomme på, da de sammenligner sig med kammerater og jævnaldrende,

og som for børnene har betydning i forhold til social status og dermed deres sociale liv.

64

Sloth 2004 s. 46. 65

Sloth 2006 s. 48. 66

Ibid. s. 20. 67

Ibid. s. 25. 68

Ibid s. 34.


25

Begge undersøgelser viser, at der er forskel på, hvor stort et overskud børnenes familier har til at

tackle deres livssituation.69 Med den viden kan man konstatere, at andre afsavn og problemer end

de økonomiske synes at påvirke familierne. Den ene undersøgelse (Espersen 2006) viser også, at

det primært er de sociale afsavn, som er størst, og indikerer, at børnenes problemer er mere

komplekse end økonomisk ringere formåen sat i forhold til normen. Set i forhold til børnenes

synspunkt er det et socialt problem, som i sig selv er yderst komplekst, da der må sættes

spørgsmålstegn ved, om årsagen til disse problemer kun skal forstås i forhold til mangel på

økonomiske ressourcer. Den viden, som undersøgelserne har frembragt, giver således anledning

til en videre diskussion af, hvorvidt det er meningsfuldt at kategorisere eller afgrænse ud fra en

økonomisk fastsættelse af fattigdom. Er det den økonomiske fattigdom, som forårsager de sociale

problemer? Eller er det omvendt de sociale problemer, som forårsager de økonomiske

problemer? Og er der nødvendigvis en kausal sammenhæng mellem disse to størrelser? Denne

problematik berøres yderligere i kapitel 4.

2.3. Den politiske håndtering

Samspillet mellem SFI´s undersøgelser og den politiske interesse for emnet har betydning for, at

debatten eksisterer i politisk regi, uanset politisk ståsted i debatten om indførelse af officiel

fattigdomsgrænse. De pågældende socialforskningsundersøgelser legitimerer en politisk debat

om emnet, og politikernes interesse for emnet legitimerer undersøgelsernes eksistens. Således

eksisterer der et samspil mellem disse to instanser.

I foråret 2009 udspillede der sig en større politisk debat omkring børnefattigdom i Danmark.

Debatten kom i kølvandet på de omtalte rapporter fra SFI og Red Barnet og AE, som viste, at

andelen af relativt fattige børn er vokset i perioden 2002-2006 på trods af økonomisk vækst i det

danske samfund70. Rapporterne viste ligeledes, at børn i familier med enlig forsørger og børn i

familier med indvandrer- eller efterkommerfamilier har en øget risiko for at vokse op i

fattigdom.71 Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann udtaler i den forbindelse:

69

Ibid. s. 58. Espersen 2004 s. 19. 70

Deding 2009 s. 17. Vilhelmsen et al. 2009 s. 1. 71

Ibid. s. 9.


26

”Jeg mener ikke, at man kan definere fattigdom i tal, kroner og øre. Det handler også om at afhjælpe social og kulturel fattigdom.”

72

Til det åbne samråd i Folketingets Socialudvalg den 7. maj 2009 underbygger ministeren endnu

engang denne pointe:

”Det afgørende er at undgå social marginalisering. Og det handler bestemt ikke kun om økonomi. Det handler mindst lige så meget om en sundhedsmæssig indsats, om uddannelse, om beskæftigelse og om en social indsats, der for eksempel omfatter omsorg, behandling og rådgivning. *…+Når børnene mangler social kapital hænger det ofte sammen med, at de vokser op i familier, hvor forældrene har samme mangler. Det kan for eksempel skyldes misbrug, psykisk sygdom eller andre sociale problemer.”

73

I forbindelse med bekæmpelsen af børnefattigdom fremhæver ministeren til samrådet politiske

tiltag som sommerferiehjælp, fritidspas og mad i daginstitutioner som nogle af regeringens aktu-

elle tiltag i forhold støtte og hjælp til udsatte familier og deres børn.74 De førstnævnte tiltag er

satspuljeprojekter, og det sidste er en lovændring med ikrafttrædelse januar 2010. Disse projekter

behandles grundigere i kapitel 5.

Blandt de politiske partier i Folketinget eksisterer der uenighed om, hvorvidt der bør eksistere en

officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Partierne Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale

Venstre mener,75 at der bør være en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Regeringen76 (Det

Konservative Folkeparti og Venstre) og partiet Dansk Folkeparti77 er imod. Socialordførerne for SF,

Radikale Venstre og Socialdemokraterne giver dog udtryk for, at de er klar over, at en fastsættelse

af en fattigdomsgrænse er en vanskelig opgave. Alle tre partier foreslår en afgrænsning baseret på

en såkaldt budgetmetode, hvilket vil sige en metode, som tager udgangspunkt i et budget for det

laveste acceptable leveniveau, når udgifter til bolig, el, vand og varme er betalt. SF, Radikale

Venstre og Enhedslistens argument for at fastsætte en grænse er, at det dermed bliver muligt at

72

Berlingske Tidende 3. Maj 2009. Magasin Søndag s. 18. 73

Lydoptagelse: Åbent samråd i Folketingets Socialudvalg 7. Maj 2009. 74

Ibid. 75

Jeg har udsendt spørgeskema til folketingspartiernes socialordførere. Radikale Venstre, SF, Socialdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har svaret. SF valgte at besvare spørgsmålene med henvisning til partiets forslag til folketingsbeslutning vedrørende officiel dansk fattigdomsdefinition, forslag til afskaffelse af de nedsatte kontanthjælpsydelser og partiets akutplan for fattige børn. Se bilag 1 for spørgeskema. Der er ikke modtaget svar fra Liberal Alliances og regeringspartierne Det Konservative Folkepartis og Venstres socialordførere. 76

www.landsorganisationen.dk/2008/200807/Baggrundoganalyse/IngenGraenserForFattigdommen.aspx 77

Eget forstudie.


27

følge udviklingen af i samfundet.78 Specifikt i henhold til børnefattigdom giver partierne Radikale

Venstre, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet i deres svar udtryk for vigtigheden af, at børnene

ikke bliver socialt isolerede, hvilket bl.a. udtrykkes på følgende måde:

”Vi skylder alle børn opvækstvilkår med sund og nærende mad, børnefødselsdage, ordentligt vintertøj og deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter med de dertil hørende muligheder for at knytte venskaber.” Mette Frederiksen, Socialordfører for Socialdemokraterne.

79

I denne optik er det statens forpligtelse at sørge for, at alle børn er sikret et vis levestandard,

hvilket en fattigdomsgrænse anskues som et redskab til at kunne holde øje med.

Dansk Folkeparti er imod en fastsættelse af en fattigdomsgrænse. Dette synspunkt begrundes

med, at debatten om en fattigdomsgrænse medvirker til at fjerne det politiske fokus fra sagens

egentlige kerne: at der er borgere i Danmark, som har en række sociale og økonomiske

problemer. Dansk Folkeparti vil hellere diskutere, hvorledes kontanthjælpsmodtagere og andre

kan komme i arbejde, så de af den vej kan løfte sig selv op, og understreger ligeledes, at de

enkelte familier også selv har et ansvar for, at deres børn vokser op i trygge rammer. Mere

specifikt i forhold til børnene svarer partiet socialordfører følgende:

”Men grundlæggende starter det i børnehaverne og ikke mindst i skolerne hvor vi skal forsøge at bryde kommende generationers negative sociale arv med faglige standarder af høj kvalitet, så unge, så at sige, kan læse sig ud af sociale problemer *…+ Vi skal løbende se på om børnene skal have bedre muligheder for at deltage i sociale arrangementer og lignende i forbindelse med fritidsaktiviteter.” Martin Henriksen, Socialordfører for Dansk Folkeparti.

80

Denne udtalelse afspejler et fokus på at styrke individets evne og forudsætninger for at klare sig

selv i samfundet for at undgå sociale problemer og marginalisering. Retorikken adskiller sig fra det

foregående citat, hvor fokus i højere grad lægges på samfundet eller statens forpligtelse overfor

børnene.

Inddragelsen af det politiske perspektiv viser, at børnefattigdom ikke kun eksisterer som et

problem for børnene og deres familier, men i allerhøjeste grad også er et fænomen, der er

interesse for fra socialpolitisk side. Det vil sige: Børnefattigdom er også en socialpolitisk

78

Eget forstudie samt SF´s forslag til folketingsbeslutning B159 2. april 2009. 79

Eget forstudie. 80

Eget forstudie.


28

problematik. SFI´s undersøgelser har påvirket den politiske dagsorden og igangsat en politisk

diskussion om børnefattigdom. Hvad der i denne sammenhæng er interessant, er variationerne i

forståelsen af, hvorvidt der kan tales om fattigdom i Danmark. Fra ét perspektiv anskues en

fattigdomsgrænse som et værktøj, fra andet hold anskues sådan en defineret grænse som en for-

hindring for at tale, om de sociale problemer, som de forstår som de essentielle at diskutere. Det

ene synspunkt fremhæver således statens ansvar og det andet individets, og man må antage, at

netop den dominerende forståelse vil blive afspejlet i den førte politik i henhold til eksempelvis

håndteringen af børnefattigdomsproblematikken. De forskellige ståsteder varierer i deres forstå-

else af statens rolle i henhold til individet, hvilket gør det relevant at knytte an til teorier om den

danske velfærdsstats rolle i dag. Disse teorier udfoldes i kapitel 3.

Fra politisk og forskningsmæssigt hold viser der sig også at være en særlig interesse for begrebet

social arv i belysningen og håndteringen af børnefattigdom. Dette perspektiv uddybes i det

følgende.

2.4. Social arv

Social arv er et begreb som ofte benyttes af politikere og fagfolk, når der tales om børns sociale

problemer og den sociale mobilitet i samfundet. Begrebet ”social arv” anvendes oftest med fokus

på den negative sociale arv, hvilket også gør sig gældende i denne afhandling.

Begrebet social arv blev introduceret i slutningen af 1960’erne til både socialforskningens felt og

det sociale arbejdes felt. Sidenhen er begrebet i høj grad blevet optaget i den socialfaglige og

politiske diskurs, hvilket bl.a. kan begrundes med SFI´s institutionelle position i statsapparatet81.

SFI definerer i en rapport i 2007 social arv på følgende måde:

”Social arv handler både om de sociale uligheder, der overføres fra forældre til børn, og de sociale uligheder, der opstår i samspillet mellem samfund, lokalmiljø, daginstitution og familie. Social arv skal derfor forstås ud fra barnets mange forskellige relationer til omgivelserne*…+. Social arv påvises ved en systematisk sammenhæng mellem de *…+ sociale forhold under opvæksten og social ulighed senere i livet. I forhold til forældrene er der fokus på betydningen af forældrenes sociale, kulturelle (herunder uddannelsesmæssige) og økonomiske ressourcer for barnets opvækst og udvikling.”

82

81

Jf. afsnit 1.2.2.1. hvor der redegøres for SFI´s type af socialforskning. 82

Sivertsen 2007 s. 12.


29

Et relevant spørgsmål, der kan stilles i den forbindelse, er, om social arv er en fordelagtig tanke-

figur, når sociale problemer hos børn skal håndteres? Ét er dog sikkert: Begrebet er vidt udbredt

og benyttes også på regeringsniveau:

”Derfor er det ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår. Det er kernen i regeringens indsats mod negativ social arv.”

83

På politisk niveau forbindes social arv også med fattigdom:

”Fattigdommen rammer børn hårdt og giver næring til den negative sociale arv. En stram økonomi kan faktisk betyde fravalg af så basale goder som: 3 daglige sunde måltider mad, lægeordineret medicin, køb af frisk frugt og grønt eller at børnene kan dyrke en fritidsinteresse*…+”

84

Denne kobling mellem social arv og fattigdom forekommer også i socialforskningssammenhæng,

hvilket SFI´s seneste sammenfatning om social arv fra 2005 og en lignende sammenfatning fra

2003 er eksempler på. I opsamlingen om social arv fra 2003 finder man frem til, at børn af fattige

forældre har 35 pct. sandsynlighed for selv senere hen i livet at blive fattige, hvorimod

sandsynligheden er 21 pct. for børn af ikke-fattige forældre.85 Det konstateres desuden, at fattig-

dom forringer børns livskvalitet, hvad angår både sociale og sundhedsmæssige forhold.86

I SFI’s seneste rapport om social arv kortlægges fire former for sociale belastninger i barn-

dommen, der kan have betydning for individets chancer senere i livet. Disse sociale belastninger

benævnes risikofaktorer. De fire risikofaktorer er: fattigdom, brudt familie, alvorlig sygdom i

hjemmet og mange flytninger. Eksempelvis fremgår det, at 35 pct. af dem, som har haft tre eller

fire af disse risikofaktorer i sin barndom, som voksen har været længerevarende fraværende fra

sit arbejde pga. sygdom, hvorimod det gælder for 15 pct. af dem, som ikke haft nogle af disse

risikofaktorer i sin barndom.87 Rapporten beskæftiger sig primært med risikoen for senere hen at

få sociale problemer i livet sat i relation til, hvor ressourcestærk eller svag ens ophav er. Entydigt

83

Regeringen 2007: Lige muligheder. 84

SF´s nødplan for fattige børn: www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29737 85

I denne rapport afgrænses fattigdom ved 50 pct. af medianindkomsten. Ploug 2003 s. 63. 86

Ploug 2003 s. 57. 87

Ploug 2005 s. 24-25.


30

viser rapporten også, at børn, der kommer fra ressourcesvage familier88, har markant flere

problemer end øvrige børn. Rapporten konkluderer, at ikke kun forskel i de materielle og økono-

miske ressourcer, men også forskelle i kulturelle kompetencer, har stor betydning for de sociale

forskelle i samfundet.89 Rapporten viser i overensstemmelse med de tidligere præsenterede

resultater fra SFIs kvalitative undersøgelser om børnefattigdom, at de ressourcesvage familiers

problemer rækker længere end til blot et økonomisk afsavn.

2.4.1. Kritik af begrebet social arv

Ejrnæs, Gabrielsen og Nørrung kritiserer begrebet social arv og dets anvendelse. Kritikken af

begrebet social arv funderer sig på deres analyse, som viser, at brug af begrebet kan risikere at

blokere for en nuanceret analyse af sociale problemer, fordi social arv som årsagsforklaring på

sociale problemer viser sig at medføre urealistiske risikovurderinger og uhensigtsmæssige tiltag

fra socialfagligt samt socialpolitisk hold. Formålet med deres kritik er ikke at komme med alter-

native handleanvisninger men at sætte begrebet til debat.90

Ejrnæs et al. sætter imidlertid spørgsmålstegn ved begrebet, som benyttes i flæng i mange

sammenhænge af både fagfolk og politikere. Det problematiseres, at begrebet benyttes som uni-

versalforklaring på mange forskellige samfundsmæssige områder, såvel på almene velfærds-

mæssige som uddannelsesmæssige, psykiske, sundhedsmæssige og sociale problemer. Heri be-

grundes kritikken af begrebets upræcished.

Desuden vurderes risikoen for overførsel af sociale problemer fra forældre til børn alt for høj

ifølge Ejrnæs et al. De kritiserer forskere fra SFI for ensidigt at fokusere på, hvor stor sandsynlig-

heden er for sociale problemer, hvilket ”skjuler” hvor sjældent børnene får samme problemer

som deres forældre. Dette anser de for at være med til at bidrage til en forkert opfattelse af virke-

ligheden91. Eksempelvis kritiseres brugen af statistiske begreber som odds-ratio og signifikans, der

i sig selv ikke siger noget om, hvor stor sandsynligheden er, men om hvor meget større sandsyn-

88

I kortlægningen af en families sociale ressourcer tages der i rapporten udgangspunkt i økonomi, arbejde, uddannelse, omsorg og netværk. Ibid. s. 29. 89

Ploug 2005 s. 29-33, 53. 90

Ejrnæs et al. 2006 s. 7-12. 91

Ejrnæs et al. 2006 s. 32-48.


31

ligheden er, hvis et barns forældre har et socialt problem. Dette fører ifølge Ejrnæst et al. til en

overvurdering af forholdet mellem forældrenes og børnenes problemer. 92 Det betyder, at en

forhøjet risiko ikke nødvendigvis er en høj risiko, og dermed viser tallene i mange tilfælde ikke, at

forældres sociale problemer nødvendigvis overføres til barnet.

Pointen er ifølge Ejrnæs et al., at det er nødvendigt at forholde sig kritisk til de fremførte resul-

tater og vedhæfte sig, at det stadig er størstedelen, som ikke arver forældrenes sociale proble-

mer. Ejrnæs et al. vurderer det som mere hensigtsmæssigt at benytte begreberne chanceulighed

og risikofaktor, når der tales om årsag til sociale problemer.

Begrebet chanceulighed er anvendeligt i de sammenhænge, hvor der forskes i strukturelt

betingede uligheder i samfundet, hvilket vil sige ulighed i chancer i forhold til uddannelsesniveau

og socioøkonomisk situation. Fokus bliver hermed flyttet fra det enkelte individs personlige

egenskaber til at fokusere på det samspil, som er mellem individet og systemet for eksempel med

fokus på, hvilken betydning, at den sociale placering i samfundsstrukturen har for individets livs-

chancer.93

Begrebet risikofaktor anses ligeledes for at være et begreb, som er mere meningsfuldt at

anvende:

”Konklusionen er således, at risikofaktorer i barndommen er et godt, men lidt teknisk begreb, der understreger, at der er tale om en større risiko (som regel er risikoniveauet stadig meget lavt), og at det er helt forskellige faktorer (og ikke bare forældrenes forhold), der udgør en risiko; og at selv de meget alvorlige problemer hos forældrene ikke kan forklare en særlig stor andel af børnenes problemer.”

94

Hvad, der implicit ligger i denne konklusion, er, at det er essentielt ikke kun at fokusere på

forældrenes problemer, når der ledes efter risikofaktorer såsom fattigdom, men at der ligeledes

inddrages lokale samfundsforhold og daginstitutions- og skoleforhold. Desuden finder de det

interessant at opgøre risikofaktorens prædiktive værdi og ikke blot odds-ratio for at få en

fornemmelse af risikofaktorens størrelse, således at den ikke overdramatiseres.95

92

Ibid. s. 24. 93

Ibid. s. 56-61. 94

Ibid. s. 62. 95

Ibid.


32

Problemets kerne skal findes der, hvor begrebet social arv, har sin største indflydelse, hvilket er i

det socialfaglige arbejde. Ejrnæs et al. har gennem en undersøgelse fundet frem til, at 80 pct. af

de adspurgte pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og sagsbehandlere benytter begrebet i

deres arbejde og først og fremmest som fagligt begreb. Størstedelen (ca. 80 pct.) benytter

begrebet til at betegne direkte overførsel af sociale problemer fra forældre til børn.

Gennemsnitligt er der fra fagpersonernes side tale om en betragtelig overvurdering af risikoen

for, at børnene får samme sociale problemer som deres forældre. Det er denne overvurdering af

risiko samt unøjagtige faglige diagnose, som ifølge Ejrnæs et al., er det grundlæggende problem

ved anvendelsen af begrebet, og som kritiseres for at kunne føre til stigmatisering. Pointen er, at

den overdrevne risikovurdering samt forståelsen af begrebet social arv risikerer at føre til

stigmatisering i kraft af lavere forventninger til barnet og forældrene og en blindhed overfor, at

barnets problemer kan oprinde af andre årsager end forældrenes sociale problemer. Desuden gør

de opmærksom på, at fokuseringen på og bevidstheden om den sociale arvs rigiditet kan være

med til at handlingslamme indsatsen overfor klienten.96 Kritikken af begrebet og dets anvendelse

førte dog også til modsvar fra forskere fra SFI.97

2.4.2. Perspektiveringer til forståelse af børnefattigdomsbegrebet

Det viser sig dermed, at begrebet social arv kan kritiseres for at være en unuanceret, stigma-

tiserende og begrænsende tankefigur, når børns sociale problemer skal belyses, diskuteres og

håndteres. Kritikken og diskussionen af begrebet synes givende i forhold til forskningen i sociale

forskelle og problemer i samfundet, fordi den kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af de

sociale problemers opkomst ved at belyse, hvilke begrænsninger og uhensigtsmæssigheder, som

kan følge med brugen af dette begreb, når det gælder indsatsen mod børns sociale problemer.

Det kritiske perspektiv på begrebet social arv kan således også benyttes som inspirationsgrundlag

for en tilgang til at reflektere over anvendelsen af begrebet børnefattigdom. For hvad indebærer

anvendelsen af begrebet børnefattigdom, og hvilke forhold kan være vigtige at være opmærksom

på i den forbindelse? I kapitel 6 diskuteres begrebets gyldighed i henholdsvis et politisk

perspektiv, et socialforskningsperspektiv og i et børneperspektiv, hvor tilgangsvinklen er inspir-

eret af Ejrnæs et al.´s kritiske perspektiv på begrebet social arv.

96

Ibid. s. 84-99. 97

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI mener bl.a., at Ejrnæs et al.´s vurdering af begrebets stigmatiserende effekt er stærkt overdrevet. Information 23. december 2004: Forskere slås om social arv: www.information.dk/100888


33

2.5. Delkonklusion

Introduktionen til genstandsfeltet viser, at flere forhold må inddrages, når afhandlingens

problemformulering søges besvaret. Disse forhold angår både en præsentation af fattigdoms-

begrebets definition, fattigdomsundersøgelser med barnets perspektiv som omdrejningspunkt,

den politiske håndtering af problematikken og betydningen af begrebet social arv for anskuelsen

af børns sociale problemer i relation til fattigdom. Det er relevant at medtænke disse

sammenhænge, når børnefattigdomsproblematikken skal belyses i et nuanceret perspektiv, som

har til hensigt både at kortlægge, analysere og forklare et komplekst genstandsfelt som

børnefattigdom i relation til forståelser af begreberne barn og stat. Det viser sig tillige, at der på

samme tid eksisterer modsætninger og forskelle indenfor de forskellige sammenhænge. I den

forbindelse peges der her på flere grundlæggende forhold, som i relation til problem-

formuleringen anses som vigtige at inddrage i bestræbelsen på at forstå børnefattigdom i Dan-

mark i dag:

Der er flere måder at anskue det relative fattigdomsbegreb på. Her eksemplificeret med

henholdsvis en kvantitativ statistisk opgørelse af problemets omfang og kvalitative

interviews med det formål at forstå den subjektive oplevede fattigdom eller afsavn.

Eksisterende kvalitative undersøgelser af børns oplevelse af at vokse op i en familie, som

ud fra en bestemt målestok defineres som fattig eller med lav indkomst, viser, at det

primært er de sociale afsavn, som er størst.

Børnefattigdom er et emne, som i politisk sammenhæng, skaber store uenigheder om,

hvorledes problemet skal anskues og håndteres.

En både udbredt politisk, forskningsmæssigt og socialfaglig anvendelse af begrebet social

arv har betydning for måden, hvorpå børn og unges sociale problemer anskues i dag,

hvilket også inkluderer fattigdomsproblematikken.

Hensigten med dette kapitel har været at introducere til børnefattigdommens kompleksitet for

dernæst at kunne fungere som afsæt for en videre præsentation af de teoretiske perspektiver til

belysning af problemformuleringen.


34

Kapitel 3

3. Teoretiske tilgange

Dette kapitel har til hensigt at præsentere et teoretisk grundlag til besvarelse af problemfor-

muleringen ud fra hvilket, en analyse og diskussion kan udfolde sig. Kapitlet består af to dele,

hvoraf den første del præsenterer et teoretisk perspektiv på barn og barndom og den anden del

et statsteoretisk perspektiv.

3.1. Barnet

Formålet med at inddrage en teoretisk funderet forståelse af begrebet barn er at tilvejebringe en

systematisk reflekteret viden, som kan bidrage til at belyse, hvilke antagelser om barnet, som

kommer til udtryk i dag, hvilket er relevant for forståelsen af børnefattigdomsfænomenet. I

relation til at besvare problemformuleringen benyttes dette teoretiske perspektiv til i kapitel 5 at

være i stand til at fremanalysere, hvilken betydning, at antagelserne om barnet, har for for-

ståelsen af børnefattigdom og håndteringen af problemet jf. figur 1 s. 7.

Begreberne barn og barndom benyttes ofte i hverdagssammenhænge og uden en nærmere

refleksion over, hvad de indeholder. Men også i forskningssammenhænge som eksempelvis i de

tidligere præsenterede undersøgelser fra SFI, hvor børns liv er i fokus, undlades det at beskæftige

sig yderligere med disse begreber i et teoretisk perspektiv. Både sådanne undersøgelser og

hverdagssamtaler om barnet baserer sig ofte på ureflekterede antagelser om barnet og

barndommen. Selvom antagelserne kan være ureflekterede og ubevidste, bygger de dog stadig på

dele af bestemte teoretiske forståelser af de to begreber98.

3.1.1. Barn og barndom – to begreber

De to begreber barn og barndom er relateret til hinanden, men de begriber ikke eksakt det

samme fænomen. Hos flere barndomsteoretikere er det dog ikke altid, at en distinktion mellem

de to begreber tydeliggøres eller prioriteres.99 Når der tales om fænomenet barnet vedrører det

98

Muschinsky 2002 s. 299-302. 99

Hos eksempelvis James, Jenks et Prout 1999 synes distinktionen ikke at fremgå eksplicit.


35

synet på barnet. Barnet er en del af en bestemt gruppe i samfundet børnene som på den ene eller

den anden måde adskiller sig fra eller relaterer sig til den voksne gruppering. Uddybning af

forskelle i forståelsen af barnet findes i det efterfølgende afsnit. Når der tales om barndom, er

det det mere specifikt en bestemt periode i livet, som karakteriseres således. I den forbindelse

kan sociolog Jens Qvortrups forståelse af barn og barndom med fordel inddrages:

”Til de teoretiske og metodologiske problemer, som nytænkningen fører med sig, føjer sig et terminologisk, idet barndommen, som hidtil har været brugt om det enkelte barns individuelle livsfase, nu også bruges som en strukturel kategori – som betegnelsen for det samfundsmæssige rum *…+, der er fælles for befolkningsgruppen børn.”

100

Med denne forståelse begribes barndom ikke kun som en individuel periode i et menneskes liv,

men rettere som en periode eller kategori, der er struktureret efter samfundsmæssige forhold.

Begreberne barn og barndom adskiller sig på følgende vis: Begrebet barndom kan karakteriseres

som en særlig periode i livet struktureret ud fra samfundsmæssige og sociale forhold, hvor

begrebet ”barn” karakteriseres som del af den særlige samfundsgruppe børn, som alt afhængig af

teoretisk eller fagligt blik adskiller sig fra gruppen de voksne. Ens for nærværende forståelse af

begge begreber eller sociale kategorier er, at deres begrebsindhold konstrueres af sociale og

samfundsmæssige forhold og dermed er afhængige af tid og sted.

Begrebet barndom karakteriserer en socialt konstrueret periode i livet

Begrebet barn karakteriserer en socialt konstrueret samfundsaktør/gruppe

Når der her søges at sondre mellem de to tæt forbundne begreber, skyldes det, at det i denne

sammenhæng er interessant at kunne skelne mellem, om der tales eller handles ud fra et

perspektiv med udgangspunkt i forestillinger om barnets evner og forudsætninger eller ud fra et

perspektiv med udgangspunkt i forestillinger om, hvad den særlige livsperiode barndommen bør

eller skal indeholde. Når dette så er gjort, er det ligeledes vigtigt at understrege at disse to

begreber ligeledes er tæt relateret. De eksisterende forestillinger afspejles i børneundersøgelser,

socialpolitiske initiativer og forslag og i det praktiske pædagogiske og sociale arbejde med

børnene. De følgende afsnit er en kritisk fremstilling af bestemte forståelser af de to begreber

100

Qvortrup 1999 s. 48.


36

barn og barndom, der uddyber forskellene mellem henholdsvis den psykologiske anskuelsesvinkel

og den sociologiske.

3.1.2. Barn og barndom i en barndomssociologisk optik

Den barndomssociologiske tilgang blev etableret i løbet af 1990’erne, hvilket igangsatte en mere

organiseret forskning på området, som kunne udfordre især udviklingspsykologiens hidtil

dominerende forståelse, begrebssætning og definition af børn og barndom.101 Hidtil havde

udviklingspsykologiske teoretikere, som eksempelvis Jean Piaget, domineret på dette område,

hvilket betød, at forståelsen af barnet primært baserede sig på barnets udvikling sat i relation til

den fuldtudviklede voksne.102 Det vil sige barndommen ansås i denne sammenhæng for at være

en særlig udviklingsperiode eller forberedelse til voksenlivet. Dette perspektiv anser barndoms-

sociologerne Allison James og Alan Prout som mangelfuldt i forhold til forståelsen af barnet, og de

kritiserer Piagets syn på barnets udvikling som værende naturgivent og universelt gældende.103 At

forstå barnet udelukkende fra et udviklingspsykologisk perspektiv er problematisk set fra et

barndomssociologisk perspektiv, men er ifølge James og Prout udtryk for en typisk vestlig

videnskabelig rationalitet, hvor barnet gøres til objekt for den voksnes forståelse af verdens orden

og logik.104 Ifølge barndomssociologien bør barnet forstås som både agent og produkt af sociale

processer, og barndommen som et begreb, der varierer i forhold til sociale, kulturelle og histo-

riske forhold, og som ikke kan reduceres til eksempelvis givne biologiske eller psykologiske om-

stændigheder.105

Set fra et barndomssociologisk perspektiv kan man dele forståelsen af barnet op i to kategorier:

Det præsociologiske barn og

Det sociologiske barn106

3.1.2.1. Det præsociologiske barn

Det præsociologiske barn kan underinddeles i flere underkategorier: Det onde barn, det uskyldige

barn, det immanente barn, det naturligt udviklede barn og det ubevidste barn. Det onde barn

101

James et Prout 1997 s. 11. 102

Piaget 2002 s. 11-12. 103

James et Prout 1997 s. 11. 104

Ibid. s. 11-14. 105

Ibid. s. X i “Preface to Second Edition”. 106

James, Jenks et Prout 1999 s. 9-52.


37

bygger på den forståelse, at barnet som har en grundlæggende dæmonisk drift, som gennem

opdragelse og disciplin, skal overvindes, så barnet til sidst handler som en civiliseret voksen

person. Det betyder, at man skal sørge for, at barnet ikke indgår i dysfunktionelle sociale

relationer, hvor det dæmoniske ikke tæmmes. Det uskyldige barn bygger derimod på en

forståelse af barnet som særligt rent og uskyldigt, og at menneskeheden netop burde lære af

børnenes iboende værdier frem for at straffe. Denne forståelse af barnet har været indflydelsesrig

i forhold til den børnecentrede pædagogik. Det immanente barn refererer til en forståelse, hvor

barnet fra fødslen er prædisponeret til i de rette omgivelser at udvikle mentale processer og

perception. Det naturligt udviklede barn baserer sig på en udviklingspsykologisk forståelse, hvor

barnet primært er et naturligt frem for et socialt fænomen. Børnenes kognitive udvikling bevæger

sig gennem stadier, og disse stadier kan benyttes som indikator for, hvorvidt en udvikling forløber

normalt eller unormalt. Det ubevidste barn er påvirket af en freudiansk tilgang, hvor udviklingen i

barndommen tilskrives en afgørende betydning for adfærden i voksenlivet, og ofte benyttes som

forklaring for afvigende handling og adfærd senere hen i livet.107

De præsociologiske tilgange har trods deres forskelligheder det fællestræk, at de ikke tager højde

for særlige kulturelle eller sociale strukturer, men anses for at indeholde en universel gyldighed.

De præsociologiske tilgange hviler på henholdsvis filosofiske og psykologiske teorier. James’ og

Prouts valg af betegnelsen præsociologisk bør dog ej heller opfattes som en neutral objektivt

beskrivende betegnelse. For den angiver ikke blot en tidsmæssig forskellighed i teoriernes

opkomst, men insinuerer også med ordvalget, at de anser disse teorier for erkendelsesmæssigt

set at være bagud i forhold til den sociologiske forståelse af barnet og barndommen, som de

repræsenterer.

3.1.2.2. Det sociologiske barn

Det sociologiske barn kan inddeles i fire tilgange: Det socialt konstruerede barn, barnet som

stamme, barnet som minoritetsgruppe og det socialt strukturerede barn. Hvad der er gældende

for disse tilgange er, at de ofte kombineres, og at det også er muligt i disse tilgange at finde

”levninger” fra præsociologiske forståelser af barnet.108

107

Ibid. s. 18-34. 108

Ibid. s. 40-41.


38

Forståelsen af det socialt konstruerede barn bygger på en tilgang, hvor barndom ikke findes i en

universel og entydig form, men er variabel og afhænger af sociale, politiske, kulturelle og

historiske kontekster. Tilgangen søger ligeledes en forståelse af, hvorfor barndommen netop

konstrueres på den måde, som den gør, på pågældende tidspunkt og sted. Barnet er i denne

sammenhæng et lokalt frem for et globalt fænomen.109 Forståelsen af barnet som stamme er en

tilgang, hvor barnets verden forstås som virkelig og meningsfuld og ikke blot et ufærdigt forstadie

til det voksne liv. Barndommens verden er ikke upåvirket af sociohistoriske forhold, men kræver

også forståelse på egne præmisser. En slags subkultur med egne symboler, tegn og ritualer.110

Barnet som minoritetsgruppe bygger på den forståelse, at børn som samfundsgruppe er udsat for

diskrimination. En politiserende tilgang, som i højere grad er mere for end om børn, og som

anskuer børn som aktive væsener med en bevidsthed, der venter på at blive mobiliseret.111

Antagelsen om det socialt strukturerede barn er en tilgang, hvor børn forstås som en strukturel

kategori, idet børn altid vil være et produkt af samfundets sociale strukturer. Barndommen er dog

ikke en historisk opfindelse, men er et universelt globalt fænomen. Børn anerkendes som sociale

aktører med behov og rettigheder.112

Alle fire tilgange hviler på en forståelse af barnet, som noget i sig selv, som en social aktør og ikke

blot underordnet en familie- eller skolesammenhæng. Gennem denne anskuelsesform opfattes

barnet ikke blot som en genstand for analyse i forhold til normal eller unormal udvikling, men som

en oplevende og anerkendt aktør i samfundet, hvis stemme ligeledes har berettigelse til at blive

hørt og forsøgt forstået på egne præmisser.

3.1.2.3. Magttilførsel og magtafgivelse

Qvortrup pointerer, at det at tillægge en social gruppe i samfundet, der ikke tidligere har haft

formelle rettigheder, retten til at blive hørt, kræver en afgivelse af magt (ikke nødvendigvis i

juridisk forstand) fra andre hidtidige dominerende grupper i samfundet. I denne sammenhæng

kunne det eksempelvis være skolen, forældrene eller sagsbehandlere fra de sociale myndigheder.

Antagelser i retning af: ”De voksne ved, hvad der er til barnets bedste”, ”barnet er ikke modent til

at tage ansvar” er antagelser som understøtter det synspunkt, at dele af voksnes magt ikke bør

109

Ibid. s. 41-44, 297-299. 110

Ibid. s. 44-46, 299-303 111

Ibid. s. 46-48, 294-297. 112

Ibid. 48-51, 291-294.


39

afgives til børnene. Der kan dog spores tendenser, som viser i retning af en forskydning af

magtforholdet mellem børn og voksne over tid, men en ændring af magtforholdet vil bryde eller

ændre hidtidige konventioner om social orden, og vil derfor ofte forløbe over lang tid.113 Qvortrup

problematiserer i 1997 tendensen til i statistiske og sociale beregninger og opgørelser ikke at tage

højde for børns forhold, men primært at måle ud fra variable baseret på forældrenes forhold, som

eksempelvis indkomst. Men han tilkendegiver ligeledes, at udviklingen fra 1990-1997 allerede har

medført ændringer, i kraft af, at der i 1997 blev udgivet særlige statistikker med fokus på børns

vilkår.114

Martin Woodhead beskæftiger sig ligeledes med den voksendefinerede verden. Han kritiserer den

udprægede tendens til at børns behov ofte er defineret af forældre, politikere, socialarbejdere og

dermed ikke børnene selv.115 Det vil sige, at definitioner af børns behov, som de fremstilles i poli-

tikker, pædagogikker og konventioner ofte fremstilles som universelle naturligheder. Ud fra disse

”sandheder” udarbejdes politikker og praksisser, som skal gælde for alle. Woodheads pointe er, at

det vil mindske værdien af politikkernes og praktikernes autoritet at forstå børns behov som

kulturelle konstruktioner ud fra barnets personlige behov og værdier, men det vil samtidigt kunne

bidrage til flere politiske diskussioner.

At tilgodese børns behov med udgangspunkt i børnenes egen definition af behov medfører en

omfordeling af magt i styrkeforholdet mellem voksne og børn, hvilket ikke kun kommer til udtryk i

en svækkelse af de hidtidige autoriteter, men som også vil sætte sit aftryk på samfunds-

strukturelle forhold som sociallovgivning på børneområdet, børneopdragelse, undervisningspolitik

etc. I børnefattigdomsundersøgelserne, socialarbejdet og socialpolitikken i relation til børne-

fattigdom er det muligt at identificere spor af både den voksendefinerede verden og børne-

definerede verden og vise sammenhængen mellem synet på barnet og barndommen samt sam-

fundets strukturelle forhold. Disse pointer eksemplificeres og uddybes i kapitel 4.

113

Qvortrup 1997 s. 85. 114

Qvortrup 1997 s. 103. 115

Woodhead 1997 s. 66-68.


40

3.1.3. Et kritisk blik på barndomssociologien og det kompetente barn

Hvor barndomssociologien i begyndelse af 1990’erne kunne kaldes en ”marginaliseret provo-

katør”, kaldes den af Jan Kampmann i dag for ”mainstream leverandør” i forhold til tænkningen af

børn og barndom.116 Barndomssociologiens gennembrud kan tilskrives det øgede fokus på børn

som subjekter og ”beings” i stedet for objekter og ”becomings”. Resultatet er, at børns stemme i

langt højere grad bliver hørt end tidligere, hvilket kan eksemplificeres med Børnerådets ”Børne og

Unge Panel”117 og SFI og Red Barnets kvalitative undersøgelser, hvor børn interviewes om deres

oplevelse af at vokse op i en familie med lav indkomst. Der er dog også fulgt andet end frigørende

elementer og motiver med den barndomssociologiske tænkning. I den forbindelse stiller Jan

Kampmann følgende spørgsmål:

”På hvilke måder er barndomssociologien i dag ved at indtage en hegemonisk position, som ikke alene baserer sig på dens internt videnskabelige overlegenhed eller ”rigtighed”, men også – og nok så meget – er bestemt af dens forvaltningsmæssige funktionalitet?”

118

Pædagogikken og den politiske forvaltning af børnelivet synes således vigtig at have øje for i dag.

Det øgede fokus på barnet viser sig i løbet af 1990’erne på det politisk administrative niveau i

kraft af, at barnet bliver en langt tungere økonomisk post på de offentlige finanser på grund af, at

barndommen i langt højere grad institutionaliseres og gøres til en tungere del af velfærdsstatens

anliggender end, hvad den har været hidtil.119 I kraft af barndomssociologiens landvindinger er

tænkningen således blevet bredt ud til både kommercielle men også politiske forvaltnings-

mæssige interesser, hvor det undersøgelsesværdige spørgsmål er, om disse interesser

udelukkende er frigørende for børnene.120 Forståelsen af fænomenet det kompetente barn kan

relateres til den barndomssociologiske forståelse med barnet i centrum og barnet som aktør:

”The competent child within the welfare state is a reasonable, responsible and reflexive child, a child who takes the responsibility for his/her own learning, who is a critical and conscious

116

Kampmann 2003 s. 79. 117

”Børne- & Ungepanelet er en vigtig informationskilde for Børnerådet. Børnerådet har i sommeren 2009 etableret et nyt panel, som består af ca. 95 klasser med ca. 1900 elever på 4. klassetrin, repræsentativt fordelt over hele landet. Flere gange om året udfylder eleverne spørgeskemaer via internettet. Spørgeskemaerne bliver altid besvaret anonymt. Det nuværende Børne- og Ungepanel vil deltage i Børnerådets undersøgelser, mens de går i 4., 5. og 6. klasse.” Kilde: www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnepanelet 118

Kampmann 2003 s. 88. 119

Ibid. s. 137-138. 120

Ibid. s. 87-88.


41

consumer, and who is able to take part in democratic processes, in pupil’s councils as well as in family discussions.”

121

Med et mål som dette kan det diskuteres, hvor frigørende det er, at anskue barnet som

kompetent aktør, da der hermed ligeledes bliver defineret, hvad et sundt udviklet barn bør kunne

evne. Barndomssociologien indeholder således selv et normativt træk, som dens repræsentanter

James et al. netop kritiserede den psykologiske forståelse for at indeholde. Lighederne mellem

forestillingen om det kompetente barn og udviklingspsykologiens udviklingsfaser har i denne optik

flere ligheder, nemlig at være toneangivende for en vurdering af, hvad det sunde barn kan og er.

Ligeledes har begge forståelser i en velfærdsstatslig sammenhæng været styrende for udarbejdel-

sen af eksempelvis pædagogikker og forvaltningsmæssige politikker på børneområdet, hvilket ud-

dybes i kapitel 5.122

3.1.4. Valg og fravalg af barndomssociologiske perspektiver

Man kan identificere to forskellige retninger indenfor barndomssociologien. Den ene retning har

som formål at fungere som talerør for forståelsen af barnet som aktør i samfundet. Den andet at

beskæftige sig med den sociologiske analysemetode, hvor der stræbes efter at forstå barn og

barndom ud fra samfundsmæssige og historiske forhold. Den første retning kan betegnes politisk

– og den anden analytisk. Det er problematisk at anvende det politiske perspektiv til et

videnskabeligt formål. Derimod er det berettiget og relevant at anvende det analytiske perspektiv

af barndomssociologien til besvarelse af problemformuleringen, fordi formålet med denne tilgang

er at belyse relationen mellem barnet og barndommen og de samfundsmæssige forhold. Det

analytiske perspektiv af barndomssociologien dækker således over det andet og viser sig mere

anvendelig og vidtrækkende som analytisk tilgang til at forstå fænomenet børnefattigdom som

social konstruktion. Hensigten med at forstå ”det fattige barn” og ”den fattige barndom” som

sociale konstruktioner må ikke misforstås som værende et udtryk for en devaluering eller

bortforklaring af problemernes indhold, men skal ses som en tilgangsvinkel i et forsøg på at

komme under overfladen og nærmere en forståelse af fænomenet børnefattigdom, hvilket

begrunder valget af denne teoretiske tilgang til analyse af afhandlingens genstandsfelt i kapitel 4.

121

Brembeck, Johansson et Kampmann 2004 s. 21-22. 122

Kampmann 2004 s. 131-144.


42

3.2. Velfærdsstat og velfærdsstatens sammenhængskraft

I relation til besvarelse af problemformuleringen er formålet med denne del af kapitlet at præ-

sentere et teoretisk grundlag, hvorfra man kan analysere børnefattigdomsproblematikken og

håndteringen af denne i et statsteoretisk perspektiv. Fokus er således i dette afsnit på staten jf.

figur 1 s. 7, som illustrerer hypotesen bag problemformuleringen.

Begrebet stat i denne afhandling er inspireret af Lars Bo Kaspersens statstænkning og vedrører to

forhold:

1. Staten som politisk organisation, der består af et omfattende antal mennesker og

institutioner, der kæmper om socialt rum og anerkendelse.

2. Staten som beslutnings- og forvaltningsapparat.123

For begge betydninger gælder det overordnede forhold, at statens konstituering, eksistens og

udvikling skal forstås i relation til andre stater.124

3.2.1. Den universalistiske velfærdsstat

Den universalisme, som er kendetegnende for den danske velfærdsstat, er en nyere form for

velfærdsstatsforståelse, som især har udviklet sig efter Anden Verdenskrig, hvor en

strukturrationalisering af den danske stat blev påbegyndt.125 Kvinderne kom på arbejdsmarkedet,

og den offentlig sektor udbyggedes, hvilket betød, at opgaver, som tidligere blev varetaget af

123

Kaspersen 2008 s. 17, 245. 124

Lars Bo Kaspersens relationelle statstænkning tager bl.a. udgangspunkt i sociologen Norbert Elias´hovedværk: ”The Civilizing Process” fra 1939. Kaspersen 2008 s. 19. I The Civilizing Process beskæftiger Elias sig med en teori om staters og civilisationers opkomst i Vesteuropa siden Middelalderen. En stats eller social enheds formation og monopol er afhængige af andre staters eller sociale enheders anerkendelse af den respektive stats/enheds suverænitet og territorium. Elias tilskriver også den interne afhængighed mellem forskellige grupperinger i en stat eller social enhed betydning for opretholdelsen af magthaverens eller statens monopol. Elias 2008. 125

Den danske stat, som den ser ud i dag, er tilvejebragt af adskillelige historiske hændelser. Også hændelser som gik forud for Anden Verdenskrig. Ifølge sociolog Lars Bo Kaspersen kan dens historie drages helt tilbage til enevældens indførelse, hvor skellet mellem folket (samfundet) og monarken (staten) blev indført i lovgivningen. Men adskillige andre episoder op igennem tiderne kan også tillægges afgørende betydning for udformningen af den universalistiske velfærdsstats form. Som eksempler kan udviklingen af handelspolitikken, interne socioøkonomiske forhold, trusler og pres fra andre lande, socialpolitiske idealer og ikke mindst socialreformerne i 1970’erne, hvor det offentlige system gennemgik en omfattende udvikling, tillægges betydning for den danske velfærdsstatsmodel i dag. Jonasen 2004 s. 211. Kaspersen 2006 s. 104-130.


43

kvinderne i hjemmet, nu blev varetaget i statsligt regi.126 Tidligere har det danske samfunds

eksistensgrundlag bestået af sameksistensen af flere forskellige livsformer, hvor den såkaldte

livsformsbaserede statsform indebar ifølge Thomas Højrup en langt mindre grad af indblanding

fra statens side i de forskellige livsformers organisering og livsførelse end i dag.127

Derimod har den såkaldte universalistiske statsform, som den danske velfærdsstatsmodel

sidenhen har udviklet sig til, den indbyggede præmis, at der med denne følger en ensretning og

standardisering af forskellige sociale ydelser i samfundet overfor befolkningen. Der differentieres

således ikke, hvilket betyder, at der eksisterer samme objektive pligter og muligheder, som

eksempelvis uddannelse, for samtlige borgere i staten. Det har den betydning, at borgerne i høj

grad dannes i statsligt og offentligt regi gennem daginstitutioner, folkeskole, uddannelse, sundhed

og pleje. Denne velfærdstænkning bunder i en lighedstanke, hvor staten som centralt organ

omfordeler ressourcerne i samfundet. Denne særlige statsform indbefatter også et forholdsvist

højt skattetryk og beskrives ofte som værende rundet af en socialdemokratisk ideologi, hvori den

sociale og økonomiske ulighed søges reduceret. Denne antagelse kan dog modsvares af det

faktum, at stort set alle politiske partier har bidraget til udviklingen af velfærdsstaten gennem de

sidste 100 år.128 På den anden side vil det ligeledes være forkert at karakterisere den universa-

listiske velfærdsstat som en neutral funktionel institution i samfundet, da den er styret af et sær-

ligt politisk lighedsideal.129 Spørgsmålet er dog om statsidealet er i gang med at forandre sig i den

danske stat, hvilket behandles i det følgende afsnit.

3.2.2. Konkurrencestaten

Arbejdsløshed, borgernes opmærksomhed på velfærdsstatens serviceydelser og sociale

rettigheder samt flere ældre satte velfærdsstaten under hårdt økonomisk pres i løbet af

1970’erne og 1980’erne. Desuden steg kritikken af velfærdsstaten, som fra flere sider blev

betragtet som formynderisk og bureaukratisk. Jonasen benævner perioden fra 1990 og frem som

incitamentsdoktrinen, som indebærer lavere ydelser og flere pligter til borgerne, hvis de benytter

126

Ibid. s. 543-545. 127

Bønder og arbejdere organiserede sig i fag- og livsformspecifikke foreninger og bevægelser, som varetog henholdsvis bondefamiliernes og arbejderfamiliernes tarv og interesser livet igennem. Højrup 2007 s. 23. 128

Ploug 2004 s. 13. 129

Ploug 2004 s. 12. Abrahamson 1989 s. 37-38 (Abrahamson anvender ikke begrebet universalistisk velfærdsstat, men betegner den omtalte velfærdsstatsform som ”det socialdemokratiske velfærdsstatsprojekt”).


44

sig af de offentlige ydelser, hvilket anskues som motiverende for lysten til at arbejde. Borgernes

forpligtelser overfor staten vokser i denne periode betydeligt set i forhold til 1970’erne, og

individets ansvar for både sin egen men også samfundets velfærd betones.130

Statens velfærdspolitik kan også forstås ud fra det perspektiv, at statens vigtigste agenda er

statens egen selvopretholdelse i forhold til omverdenen. Det betyder, at set i denne optik skal

velfærdspolitikken betragtes som en vigtig del af velfærdsstatens forsvarsform.131

Omdrejningspunktet for denne tænkning er forestillingen om globaliseringen, og de krav til

staterne som følger med globaliseringen. Et øget fokus på den danske stats placering i

internationale undersøgelser som eksempelvis uddannelsesniveau er et eksempel på denne

tendens.132 Peter Abrahamson pointerede allerede i 1989, at de fleste vestlige lande oplever et

opgør med statsfikseringen. Herhjemme kommer dette til udtryk i den offentlige forvaltnings øget

privatisering, udlicitering, offentligt/privat samspil, kontraktstyring, kvalitetssikring og

effektivisering.133 Men hvor Abrahamson interesserer sig for de interne forandringer og sociale

bevægelser i samfundet og velfærdsstatens struktur og organisering sat i relation til den

kapitalistiske udvikling på statsligt plan, tillægger Lars Bo Kaspersen relationen mellem staterne

afgørende betydning for samfundets organisering, hvilket endvidere kan fungere som

forklaringsgrundlag for udviklingen af de interne statslige forhold. Både Kaspersen og Ove Kaj

Pedersen tydeliggør et skift i den danske velfærdsform gennem italesættelsen af et igangværende

skift fra universalistisk velfærdsstat til konkurrencestat. For Danmarks vedkommende er libera-

liseringen af den offentlige sektor foregået langsomt og gradvist, og statens rolle er til stadighed

betydningsfuld i reguleringen af den offentlige og private sektor.134 Konkurrencestatsbegrebet

understreger et økonomisk men også udadvendt sigte mod omverdenen i forhold til at opretholde

vækst og konkurrenceevne.135 Pointen er, at dette skift sætter sit præg på hele statens agenda,

hvilket også gælder på børneområdet. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2007:

”Danmark står overfor en ny udfordring, som ikke først og fremmest bunder i mangel på penge, men snarere i mangel på muligheder som følge af mangel på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle kompetencer. Regeringen vil iværksætte en bred indsats

130

Jonasen 2004 s. 213. Kaspersen 2007, Abrahamson 1989 s. 30-31. 131

Kaspersen 2006 s. 127-128. 132

Kaspersen 2007. 133

Abrahamson 1989 s. 29-45, Kaspersen 2007. 134

Pedersen 2001 s. 227-229. 135

Ibid. og Pedersen 2006, Kaspersen 2008 s. 31-35.


45

for at løfte denne udfordring og give alle lige muligheder for at begå sig i det danske samfund. Målet med indsatsen er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv.”

136

Individet som en vigtig ressource i det danske samfund og ikke mindst individets eget ansvar

fremhæves i dag i regeringsgrundlaget. Ansvarsfordelingen har siden 1970’erne flyttet sig fra at

hvile på staten hen imod i dag i højere grad at hvile på individet. Her kan bl.a. perspektiveres til

synet på barnet jf. afsnit 3.1.3, hvor diskursen om barnet som kompetent og vigtig aktør i sam-

fundet blev behandlet. Pædagogikken eller nærmere betegnet den pædagogiske indsats er ifølge

Ove Kaj Pedersen i denne sammenhæng en vigtig medspiller for staten, fordi en del af dens rolle i

dag er at danne og uddanne individerne i samfundet til et tilstrækkeligt konkurrencedygtigt

kompetenceniveau og at motivere individerne til fleksibilitet og mobilitet i forhold til arbejds-

markedets efterspørgsel.137 Det primære syn på barnet og individet i det hele taget i et kon-

kurrencestatsligt perspektiv baserer sig på, at anskue befolkningen som samfundsøkonomiske res-

sourcer. I denne sammenhæng er det interessant at undersøge, hvorledes dette perspektiv på-

virker forståelsen og håndteringen af netop børnefattigdom. Dette undersøges i kapitel 5.

I forlængelse af teorierne om velfærdsstatens udvikling er det i denne kontekst relevant også at

vurdere, om børnefattigdom er eller kunne tænkes at blive en trussel for samfundets sammen-

hængskraft. I det næste afsnit forlades det konkurrencestatslige perspektiv for en stund, og i

stedet inddrages et integrationsperspektiv. Ikke desto mindre må en svag sammenhængskraft i

samfundet også formodes at være en indre trussel for statens konkurrenceevne sat i forhold til

andre stater.

3.2.3. Samfundets sociale integration – statens sammenhængskraft

Dette afsnit vil tage udgangspunkt i sociologen Émile Durkheims sociale integrationsbegreb. Bag-

grunden for Durkheims interesse for samfundets sociale integration beror på en undren over,

hvorledes der kan skabes og opretholdes orden i et moderne differentieret samfund, som består

af forskellige individer og sociale grupper med hver deres kulturer og sociale normer. Samfundets

sammenhængskraft er omdrejningspunktet i teorien, som i særdeleshed har et funktionalistisk

136

VK-regeringen 2007 s. 28. 137

Pedersen 2006.


46

perspektiv.138 Teoriens relevans i en nutidig sammenhæng kan bl.a. begrundes i dens fokus på et

differentieret samfund, som også er kendetegnende for det danske samfund i dag.

At Durkheim i sin teori tager udgangspunkt i samfundets sociale arbejdsdeling vurderes ikke som

et problem i anvendelsen af hans teorier i denne afhandlings kontekst, da forståelsen af den

sociale arbejdsdeling formår at række længere end til blot at tilføre mening i forhold til

deciderede arbejdsfunktioner i samfundet. Det essentielle for forståelsen af teorien er, at

udgangspunktet for den er at begribe, hvorledes et differentieret samfund, der består af mange

forskellige sociale grupperinger og individer, kan bevare sin sammenhængskraft. I den

sammenhæng bør det understreges, at fremlæggelsen af teorien ligeledes bærer præg af en

fortolkning af Durkheims teoriapparat sat i forhold til denne afhandlings problemformulering.

Overordnet introduktion til begreberne

Durkheim er optaget af sammenhængskraften i samfundet. En kraft, som Durkheim erkender, er

vanskelig at måle på:

”Men den sociale solidaritet er et helt igennem moralsk fænomen, som i sig selv ikke kan gøres til genstand for en eksakt iagttagelse og frem for alt ikke kan måles. For både at gå i gang med denne klassifikation og denne sammenligning, må vi da erstatte den indre kendsgerning, som er unddraget os, med en ydre kendsgerning, som symboliserer den og studere den gennem den anden. Dette synlige symbol er retten.”

139

Da moralen i samfundet er svær observerbar, er metoden hos Durkheim at finde konkrete

kendsgerninger og udtryk for moralen i samfundet. De kan ifølge hans teori til dels findes i

lovgivningen. Retten eller lovgivningen er for Durkheim et udtryk for et samfunds organisation i

en stabil form. Solidariteten eller sammenhængskraften i samfundet må findes i sociale kends-

gerninger, og den kan ikke søges eller forklares gennem det enkelte individ. Det er dog ifølge

denne teori ikke ensbetydende med, at individet anskues som betydningsløst, men i stedet at

individet altid kun vil være betydningsfuldt at studere i relation til det omgivende samfund.140

Den herskende solidaritetsform i et moderne differentieret samfund betegnes af Durkheim som

organisk solidaritet. Denne solidaritetsform er kendetegnet ved, at individer og sociale grupper

138

Durkheim 2000. 139

Ibid. s. 87. 140

Ibid. s 89.


47

bindes sammen gennem deres diversitet, idet diversiteten og specialiseringen gør individerne

afhængige af hinanden. Durkheim definerer moral således:

”Man kan sige, at moral er alt det, som er en kilde til solidaritet, alt det, som tvinger mennesket til at regne med andre, at indrette sine bevægelser efter noget andet end tilskyndelsen fra egen egoisme, og moraliteten er mere solid, jo mere talrige og mere stærke disse bånd er.”

141

Samfundet består af flere forskellige organer, som er ordnet omkring ét centralt samordende

organ, hvor både de underordnede organer og det centrale organ indgår i et afhængigheds-

forhold.142 Staten fungerer som den regulerende magt og samlingspunktet i samfundet for de

omgivende forskellige sociale og kulturelle grupper, og de bindes derigennem til hinanden

gennem moral på trods af diversiteten.143 Det betyder, at individerne i sådan et samfund har

friheden til at udvikle deres særegne identitet og funktion i samfundet. I denne sammenhæng er

børn en specialiseret gruppe i samfundet. For set i et funktionalistisk perspektiv er samfundet

afhængigt af en socialt velfungerende generation til at varetage samfundets fremtidige

opretholdelse. Børnene har derigennem en særlig funktion i samfundet, som de øvrige grupper i

samfundet ligeledes har en interesse i. Børns trivsel er således i statens interesse og skal dermed

forstås som et væsentligt velfærdsstatsligt anliggende, hvilket i denne optik understreger, at

børnefattigdom er en trussel eller svaghed for staten og samfundet.

Det interessante i denne sammenhæng er dog ikke ”kun”, at finde frem til under hvilke

omstændigheder, at det ideelle integrerede samfund fungerer, men det er således også relevant

at få greb om, hvornår den sociale integration ikke lykkedes. Når den sociale integration ikke

lykkedes er der med Durkheims begreb tale om anomi. Durkheim skriver, at anomi ikke kan finde

sted under følgende omstændigheder:

”Eftersom en samling af regler er den bestemte form, som de relationer, der spontant etableres mellem de sociale funktioner, med tiden antager, kan man sige a priori, at anomitilstanden er umulig overalt, hvor de solidariske organer er i tilstrækkelig kontakt i tilstrækkelig lang tid. Idet de faktisk støder op til hinanden, bliver de i hvert fald let informeret om hinandens behov og har følgelig en stærk og vedvarende fornemmelse af deres gensidige afhængighed.”

144

141

Ibid. 351. 142

Ibid. s. 181. 143

Ibid. s. 216-218. 144

Ibid. s. 327.


48

For at anomitilstanden kan opstå, må kontakten og solidariteten mellem bestemte organer eller

grupper i samfundet være minimal og sporadisk. Det vil sige, at moralen, der er kilden til

solidariteten, er svækket. Unormale former vokser frem, hvis de forskellige grupper eller individer

i samfundet ikke oplever en solidaritet i forhold til hinanden og ikke føler en tilknytning til det

samme system i kraft af forskelligheden.145 Det vil sige risikoen ved det differentierede samfund

er, hvis de enkelte grupper lukker sig om sig selv og ikke bidrager til samfundets sociale

integration. Dette kan risikere at komme til udtryk i en anomisk adfærd hos individet, hvis

individet ikke føler sig inkluderet. Det er i sådanne tilfælde, at staten, set i et durkheim-inspireret

perspektiv, skal fungere som regulerende instans eksempelvis i kraft af socialpolitiske tiltag med

henblik på at styrke den sociale integration i samfundet.146

Hvad der imidlertid er interessant at undersøge er, hvordan børnefattigdomsproblematikken kan

anskues set fra et samfundsmæssigt integrationsperspektiv, som præsenteret i dette afsnit.

Første skridt er at finde nogle sociale kendsgerninger, der fungerer som udtryk for moralen i

samfundet, hvad angår afhandlingens problemformulering. Det næste skridt er at analysere disse

ud fra teorien. Denne analyse og diskussion foretages i kapitel 5.

3.2.4. Perspektiverende overvejelser om begrebet solidaritet og social

integration

Det kan synes forældet at tale om solidaritet i dag. Et begreb som Per Schultz Jørgensen også re-

flekterer over:

”Ordet ”solidaritet” er kommet noget ud af brug gennem de senere år. Det er langt mere in at tale om individualisme og frihed. Men en fælles forpligtelse, det er grundlæggende hvad, det handler om, når vi ser på spørgsmålet om velfærd. Det vil sige viljen til at stå sammen om at opretholde trygge sociale sikkerhedsnet i samfundet som en del af den offentlige, statslige opgave.”

147

At tale om solidaritet og konkurrencestat kan ligeledes synes som modsætninger, og Jørgensen er

ligeledes af den holdning, at det danske samfund i dag står uden organisk solidaritet som

beskrevet hos Durkheim. Den organiske solidaritet er opløst i takt med industrisamfundets

145

Ibid. s. 315-331. 146

Ibid. s. 216-218. 147

Jørgensen s. 1: www.myrhus.dk/ArktikLitt/velfaerdSammenaengskraft.htm


49

opløsning, og individualisme er i dag den mest dominerede værdinorm ifølge Jørgensen.

Solidariteten beskriver han i dag som partiel, hvilket betyder, at solidaritetsfølelsen rækker til

dem, som man sammenligner og identificerer sig med.148 I denne optik kan der være tale om, at

der eksisterer en tendens til, at sociale problemer som eksempelvis børnefattigdom i højere grad

anskues som et individuelt problem – eller rettere sagt forældrenes problem, hvilket er bekym-

rende set fra det udsatte barns perspektiv, da børn som særlig samfundsgruppe som

udgangspunkt er afhængig af deres forældres formåen. Den partielle solidaritet og indivi-

dualiserende tendens kan derfor anskues som en trussel for sammenhængskraften i samfundet og

dermed en trussel for de svageste i samfundet, som ikke formår at overkomme udsathed uden

hjælp.

Samfundsudviklingen som skitseret her er i denne forstand ikke bestyrkende for indsatsen mod

børnefattigdom. I takt med Durkheims teori mener Jørgensen, at det i de tilfælde, hvor

solidaritetsformen ikke opstår af sig selv i kraft af en samfundsmæssig afhængighed mellem de

forskellige samfundsgrupper, må være gennem samfundets institutioner og gennem den førte

politik, at samfundets sammenhængskraft og sociale integration må bestyrkes:149

”Institutionerne er det fælles grundlag i et opbrud. Det er her værdierne kan overleve og udvikles og gøres troværdige. Derfor selvfølgeligt vigtigt, at der føres en politik der sikrer disse institutioners dynamiske kraft.”

150

Denne vurdering beror på en forståelse af staten, som vigtig aktør i dannelsen af borgerne, hvilket

ikke desto mindre har som indbygget præmis, at der forekommer politisk opbakning til, for at

kunne lykkedes.

3.2.5. Opsamling

Udviklingen af den danske velfærdsstat, som fremstillet i det foregående, er relevant at inddrage i

forbindelse med børnefattigdomsproblematikken, netop fordi denne problematik kan bringes op

som et velfærdsstatsligt anliggende, hvilket kan begrundes på flere måder med rod i de

foregående teorier:

148

Ibid. s. 2-3. 149

Ibid. s. 3-4. 150

Ibid. s. 4.


50

Børnefattigdom kan anskues som et universalistisk velfærdsstatsligt anliggende, idet

velfærdsstatens opgave er at udligne sociale skel i samfundet. (Et universalistisk

velfærdsstatsligt perspektiv)

Børnefattigdom er en trussel imod statens konkurrenceevne, fordi børn er vigtige

fremtidige ressourcer, hvad angår statens konkurrenceevne. (Et konkurrencestatsligt

perspektiv)

Børnefattigdom truer samfundets sammenhængskraft qua eksklusionsmekanismer (Et

integrationsperspektiv)

Med disse identificerede perspektiver in mente er der skabt grobund for i analysedelen at arbejde

videre med en forståelse af hvilke motiver og bagvedliggende ideologier eller opfattelser af

forholdet mellem stat og individ, som kan ligge bag de aktuelle interesser i og håndteringer af

børnefattigdomsproblemet.

3.3. Delkonklusion

Den teoretiske tilgang til belysning af problemformuleringen består af to overordnede perspek-

tiver: Henholdsvis et barndomssociologisk perspektiv der tjener til en forståelse af barnet og

barndommen i dag, og dernæst et statsteoretisk perspektiv med henblik på at forstå og diskutere

de rationaler, agendaer og common sense forståelser, som ligger bag aktuelle socialpolitiske og -

faglige forståelser og håndteringer af børnefattigdomsproblemet.

Den barndomssociologiske tænkning bidrager med et analytisk spor, der baserer sig på en

socialkonstruktionistisk tilgang, hvor barnet og barndommen begribes og forstås i relation til den

sociale og historiske kontekst, hvori de indgår. Begribelsen af et analyseobjekt set i en social

kontekst er i et sociologisk perspektiv uomgængeligt og forudsætter en forståelse af det om-

givende samfunds aktuelle værdier og normer.

Med afsæt i den universalistiske velfærdsstats tanke om lighed og konkurrencestatens fokus på

konkurrencedygtighed som styringsrationaler i dag er der skabt en grobund for en analyse af

hvilke strømninger, som fra statslig side har betydning for den aktuelle diskussion og håndtering

af børnefattigdom. Den durkheim-inspireret teori om social integration kan med sit fokus på

relationen mellem individ og samfund bidrage til at analysere børnefattigdommens betydning for


51

samfundets sammenhængskraft. Rammen for en analyse og diskussion med udgangspunkt i

teorier om barnet og staten som gensidigt afhængige og uadskillelige fænomener er hermed

skabt.


52

Kapitel 4

4. Barn, barndom og børnefattigdom

Hvilken betydning indeholder begrebet børnefattigdom? Ordet er sammensat af to ord: børn og

fattigdom. Begrebet fattigdom har fået en ekstra dimension tilføjet, og en diskussion af

fattigdomsbegrebet vil derfor ikke være tilstrækkelig at beskæftige sig med i denne

sammenhæng. Det er værd at notere sig, at diskussionen om relativ fattigdom i sig selv er

kompleks, og i denne sammenhæng er det nødvendigt også at supplere dette komplekse begreb

med en analyse af barnet og barndommen for at forstå betydningen af børnefattigdom. Den

analytiske tilgang i dette kapitel vil i denne sammenhæng bero på en dekonstruerende tilgang

med henblik på at konstruere en forståelse af begreberne. Dekonstruktionen skal dermed føre til

en ny konstruktion gennem en afnaturalisering af den common sense forståelse, der ligger bag

den viden og de politikker, som vedrører børn. Kapitlet tager udgangspunkt i de almene

forestillinger om både sunde og usunde forhold i relation til barn og barndom, som begge anskues

som essentielle dele at sammenholde for at opnå en mere kritisk reflekteret forståelse af barn og

barndom i dag.

4.1. Forståelsen af barn og barndom i dag

Som bemærket tidligere beskæftiger SFI og Red Barnets kvalitative fattigdomsundersøgelser fra

2004 og 2006151 og den politiske debat om børnefattigdom sig ikke med begreberne barn og

barndom i et teoretisk perspektiv. I et barndomssociologisk perspektiv er det dog ikke lig med, at

en bestemt konstruktion af de to begreber ikke er at finde i de omtalte undersøgelser og i

politiske sammenhænge. Men den implicitte forståelse af de to begreber må analyseres frem for

at blive klogere på, hvilken konstruktion af barn og barndom, som ligger til grund for både

undersøgelserne og den politiske diskussion.

Det eller de fremanalyserede barne- og barndomssyn fungerer som et diskursivt udtryk for hvor-

dan, der i dag kan tales om barnet og barndommen – ikke kun i en fattigdomssammenhæng, men

også på et generelt plan. Det betyder, at analysen hviler på den antagelse, at forståelsen af barnet

og barndommen skal ses i relation til den samfundsmæssige kontekst, som de er en del af. Både

151

Espersen 2004 og Sloth 2006.


53

at analysere undersøgelserne og den politiske diskussions forståelse af de pågældende begreber,

kan begrundes i SFI, Red Barnets og politikernes magtfulde institutionelle positioner i samfundet i

henhold til i hvilken udstrækning og hvorledes, at børnefattigdomsproblematikken sættes på den

politiske dagsorden og anerkendes som et problem i og for velfærdsstaten.

4.1.1. Barnet som social konstruktion

De omtalte undersøgelsers metodiske udgangspunkt er kvalitative interviews med børn, som

kategoriseres som fattige, hvilket vidner om en interesse i børnenes oplevelse af opvækst med

afsavn og færre midler end andre børn jf. undersøgelsernes titler. Denne tilgangsvinkel til under-

søgelsernes objekt er i tråd med den ene agenda indenfor barndomssociologien, hvor barnet

ønskes anskuet som en anerkendt samfundsaktør. Den seneste undersøgelse har også valgt at

medtage forældrenes perspektiv med den begrundelse at finde frem til om der er en

sammenhæng mellem forældrenes håndtering af deres økonomiske situation og barnets

oplevelse af at bo i en familie med få midler.152 Med denne metode tilkendegives både en

anerkendelse af barnet som kompetent informant, men samtidigt også en forståelse af, at barnets

liv ikke kan forstås uafhængigt af forældrenes, fordi forældrenes håndtering af den økonomiske

knaphed muligvis har en indflydelse på barnets subjektive oplevelse af sin opvækst. Ligeledes

vidner baggrunden for kategoriseringen fattige børn ud fra forældrenes indkomst om en

forældreafhængighed, når de fattige børn skal defineres. Således findes der en grænse for børns

selvstændighed og troværdighed, når det gælder børnefattigdomsproblematikken.

En definition af børnefattigdom med udgangspunkt i en fattigdomsgrænse eller -definition

baseret på børns økonomiske situation uafhængig af deres forældre eller børns subjektive

vurdering af egen økonomiske situation kommer eksempelvis heller ikke på tale. At en sådan

konstellation ikke kan lade sig gøre handler om synet på barnet som inkompetent, hvad angår

bestemte forhold – forhold som ikke kan uddelegeres til barneverdenen, men som er et an-

liggende for ”de voksne”. At barnet generelt anskues som værende del af en særlig udsat

samfundsgruppe kommer også til udtryk på socialpolitisk plan:

”Børn har ikke mulighed for selv at ændre deres situation, men er prisgivet deres forældre og i sidste ende samfundet.”Mette Frederiksen, Socialordfører for Socialdemokraterne.

153

152

Espersen 2006 s. 8. 153

Eget forstudie.


54

At børn i samfundet forstås som en særlig samfundsgruppe med særlige behov og prisgivet

forældrene og samfundet, vidner om en stadigt eksisterende opfattelse af barnet som ikke

værende tilstrækkeligt udviklet eller i stand til at tage det fulde ansvar for sig selv, hvilket er et

eksempel på, at den udviklingspsykologiske tankegang stadig er i fuld vigør. Børns juridiske og

økonomiske afhængighed af forældrene er stadig stor, selvom synet på barnet har forandret sig

siden begyndelse af 1990’erne, hvor der som tidligere nævnt etableredes en organiseret

barndomssociologisk forskning.

Afhængighed af forældrene er i virkeligheden ikke tilstrækkeligt at nævne, men også børns

afhængighed af det offentlige system er relevant at få nævnt i forhold til særlige tiltag fra staten.

Dette aspekt analyseres og diskuteres i kapitel 5. Men det foregående citat har også indbygget en

anerkendelse af, at barnet er underordnet samfundsstrukturelle forhold, som netop umyndiggør

barnet. Denne anskuelse bærer præg af at anskue barnet som del af en særlig

minoritetsgruppe154, der er udsat for diskrimination i kraft af sin afhængighed af den voksne

verdens dispositioner og valg for barnet. Også i en partipolitisk nødplan for fattige børn kan findes

spor fra den politiserende del af barndomssociologien med forståelsen af barnet som

minoritetsgruppe, for hvem der skal kæmpes for:

”Ingen børn skal være tvunget til at leve i fattigdom de nedsatte ydelser skaber! Nødplanen er en protest mod et system, der spiller hasard med udsatte børns liv.”

155

Citatet udtrykker en kamp for det udsatte barn, som undertrykkes af staten og dermed det

politiske system. Sideløbende findes også spor af præsociologiske forståelser i debatten om

børnenes opvækstforhold, hvilket bringer analysen frem til det nært beslægtede begreb barndom,

som behandles i det følgende afsnit.

4.1.2. Barndommen og den gode opvækst som social konstruktion

Barndommen anses som værende af stor betydning for det videre voksenliv. En tankegang som

afspejler en freudiansk inspireret forståelse jf. det ubevidste barn som det præsenteres hos James

et al156. Det vil sige et barnesyn forankret i en freudiansk forståelse af barnet, hvor barnets

154

Se afsnit 3.1.2. 155 SF´s nødplan for fattige børn: http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29737 156

Se afsnit 3.1.2.


55

opvækstforhold er med til at determinere og kan forklare en eventuel afvigende adfærd i

voksenlivet, hvilket underbygger idéen om den sociale arvs betydning. På politisk plan kommer

denne tankegang til udtryk flere steder både i forbindelse med børnefattigdom og generelt i

forhold til indsatsen overfor udsatte børn:

”Deres [Børnenes red.] personlige udvikling og selvopfattelse er uomgængelig vigtige for deres muligheder.” Marianne Jelved, Socialordfører for Det Radikale Venstre.

157

”Børn, der vokser op i fattigdom, har større risiko for at opleve sociale problemer, de har større risiko for aldrig at få en uddannelse og de har endda større risiko for at havne i kriminalitet.” Mette Frederiksen, socialordfører for Socialdemokraterne.

158

”Forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndommen. Allerede i de første leveår lægges

kimen til kompetencer, som er vigtige gennem hele livet.”Regeringen 2007.159

På baggrund af citaterne kan det udledes, at barndommen fra politisk hold anskues som et

særdeles vigtigt fundament for et menneskes liv – et rigidt fundament som vurderes næsten

altafgørende for den enkelte persons mulige chancer i fremtiden. Det kan karakteriseres som et

delvist deterministisk blik, der underbygger forestillingen om den sociale arv.160 Citaterne illu-

strerer også, at barndommen fra politisk hold anskues som et vigtigt indsatsområde og anliggende

for samfundet, da barndommen netop tillægges en betydningsfuld rolle for befolkningens sociale

integration og velfærd senere i livet.

Hvordan defineres den gode barndom i dag? Hvad bør barndommen indeholde? Både

fattigdomsundersøgelser og politikernes holdninger til børnefattigdom er udtryk for de aktuelle

forestillinger om indholdet af den gode barndom. SFI´s undersøgelse fra 2004 struktureres på

baggrund af interviewene ud fra fem hovedtemaer: ”Fritid og venner”, ”Materielt forbrugs-

mønster”, ”Familiens levestandard”, ”Socialt forbrugsmønster” dvs. fødselsdage, ferie og ud-

flugter og ”Oplevelse, tackling og familiestrategi”. I SFI´s undersøgelse fra 2006 er omdrejnings-

punkterne: Forældrenes håndtering af økonomisk knaphed, skolelivet, fritidslivet, familielivet og

børnenes forbrug.

157

Eget forstudie. 158

Ibid. 159

Regeringen 2007 s. 8. 160

Jf. kapitel 2.


56

Det er relevant at være opmærksom på det forhold, at undersøgelsernes formål er at fremlægge

børnenes stemme, men samtidigt er det en umulighed at undgå, at disse punkter også fortæller

noget om, hvad forskerne ud fra børnenes udsagn vurderer som vigtige at belyse, hvad angår

børnenes liv. For at kunne kategoriserer disse udsagn i netop de angivne tematikker og punkter

eksisterer der således nogle forudfattede meninger om, hvad barndommen indeholder for de

fleste børn i dag, hvilket har betydning for, hvorledes forskernes fremlægger undersøgelsernes

resultater. Disse meninger er således kulturelt skabte og afspejler normerne i det samfund, hvori

undersøgelserne finder sted. Flere af de samme punkter nævnes ligeledes blandt politikerne,

hvilket ligeledes illustrerer det samspil som er mellem SFI’s socialforskningsundersøgelser og

udviklingen af socialpolitik:

”Vi skylder alle børn opvækstvilkår med sund og nærende mad, børnefødselsdage, ordentligt vintertøj og deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter med de dertil hørende muligheder for at knytte venskaber.” Mette Frederiksen, Socialordfører for Socialdemokraterne.

161

Ved at identificere disse forhold lægges en grund til forståelse for opfattelsen af den gode

barndom, som indeholdende opfyldelse af flere forskellige behov, som anskues som vigtige for

barnet at få dækket for at få et godt afsæt i livet. De identificerede forhold vedrører især det

sociale liv. Mad og sundhed nævnes også i ovenstående citat, men det er primært barnets sociale

opvækst, som er i fokus, når der tales om børnefattigdom i en aktuel dansk kontekst. Når det

gælder det materielle forbrug anskues dette, som vigtigt for ikke at blive socialt isoleret:

”Fattigdom har katastrofale følger for alle, men især for børn, der vokser op i fattigdom. Dels sundhedsmæssige, fordi de ikke får den rette mad. Dels sociale fordi de ikke kan deltage i samme aktiviteter som deres klassekammerater eller bliver mobbet, fordi de ikke går i det rigtige tøj eller har den rigtigt mobiltelefon og øvrige statussymboler.” Line Barfod, Social-ordfører for Enhedslisten.

162

Forestillingen om den gode barndom betoner således vigtigheden af et velfungerende socialt liv

hos børnene – et liv der forudsætter parametre som nærværende og raske forældre, forældres

økonomiske og sociale overskud til sociale arrangementer, materielle goder, godt skoleliv og

sundhed. Både SFI´s forskningsmæssige og politiske interesse i barndommens forhold vidner om,

at barndommen i dag anskues som en essentiel periode i livet, hvor kimen til den sociale inte-

gration i samfundet bliver lagt. Samtidigt viser de fundne parametre også, at forståelsen af den

161

Eget forstudie. 162

Ibid.


57

gode barndom er kompleks, fordi succeskriterierne for dens opfyldelse er betinget af både et

velfungerende familieliv, skoleliv og fritidsliv med de økonomiske muligheder for at tage aktivt del

i det sociale liv. De dominerende forestillinger om barndommen underbygger den tidligere

nævnte pointe om, at barnet og barndommen er kommet i fokus med synet på barnet som en

kompetent aktør i samfundet med rettigheder.163

Det er vigtigt at understrege, at både SFI’s og politikkernes interesse for børneområdet

underbygger det samspil, der er i fuld vigør mellem SFI og politikerne, hvor begge instanser

gennem deres tætte relation og magtfulde position i samfundet sætter en dagsorden for, hvad

der er aktuelt at beskæftige sig med på det socialpolitiske område. Det vil sige, at samarbejdet

mellem de to institutioner har en dominerende og afgørende betydning for, i hvilken grad og

hvorledes at bestemte sociale forhold i samfundet anskues og kategoriseres som et problem, der

opnår ”status” som værd at diskutere yderligere og eventuelt socialpolitisk håndtere og lovgive

omkring med henblik på at løse problemet. Dette gør sig også gældende i forhold til forståelsen af

det fattige barn og den fattige barndom, som er det næste punkt, der behandles.

4.2. Det fattige barn og den fattige barndom

Hvordan kan man så forstå det fattige barn og den fattige barndom? Med udgangspunkt i

ovenstående analyse af det aktuelle syn på barnet og barndommen generelt set vil det følgende

afsnit søge at besvare dette spørgsmål. Både det fattige barn og den fattige barndom kan

betegnes som to konstruerede sociale kategorier, der tager udgangspunkt i en kulturel forståelse

og konstruktion af det sunde (både fysisk og mentalt) barn og den gode barndom, som behandlet

i det foregående afsnit. Ud fra et barndomssociologisk udgangspunkt er kategorierne ikke

universelle almengyldige kategorier uafhængig af kontekst, men samfundsskabte og historisk kon-

tekstuelle i forhold til opfattelsen af et liv, som kan kategoriseres som sundt, normalt og ikke

fattigt.

Denne kontekstuelle anskuelsesmåde er meningsfuld at supplere med Townsends fattigdoms-

forståelse relative deprivation eller oversat til dansk: relativt afsavn. Afsavnsperspektivet foku-

163

Jf. kapitel 3.


58

serer bl.a. på det subjektivt oplevede afsavn164 i en bestemt social kontekst, som af den

afsavnsramte opleves som en barriere for at tage aktiv del i samfundet. De kvalitative børne-

fattigdomsundersøgelser fra SFI, som der er fokus på her, benytter sig af en form for kombination

af den økonomiske fattigdomsforståelse og afsavnsperspektivet. Informanterne er udvalgt på

baggrund af objektive kriterier baseret på økonomiske forhold, men interviewes om deres

subjektivt oplevede afsavn i hverdagen. Set fra et afsavnsperspektiv kan det problematiseres, at

børnene udelukkende er udvalgt på baggrund af deres forældres økonomiske situation, da afsavn

dækker langt bredere end til blot et økonomisk afsavn. Dermed ikke sagt, at et økonomisk afsavn

ikke kan have betydning for et socialt afsavn, men pointen er, at det i læsningen af

undersøgelsens resultater er vigtigt at være bevidst om, at der i undersøgelser som disse kun

indgår børn, som karakteriseres som fattige på baggrund af deres forældres indkomstniveau. Den

ene undersøgelse (Espersen 2006) viser også, at det primært er de sociale afsavn, som er størst.

SFI-undersøgelsen fra 2006 indikerer165 at en mindre gruppe af forældre er stærkt påvirket af den

økonomiske situation i forhold til kvaliteten af samværet i familien, men disse forældre sidder

ifølge undersøgelsen i stærkt fastlåste situationer som eksempelvis uden job, udsigt til

førtidspension og derudover lever de med kronisk fysisk sygdom eller psykiske problemer.166

Samtidigt er der i undersøgelsen også den type forældre, som på trods af trængt økonomisk

situation, håndterer situationen langt bedre. Den sidstnævnte type af familier har ofte andre

ressourcer til rådighed i kraft af uddannelse, et godt netværk, eller udsigt til at den økonomiske

situation vil vende.167 En af konklusionerne i rapporten fra 2004 lyder ligeledes:

”Således peger undersøgelsens resultater på, at det (også) vil være væsentligt at styrke og støtte de ikke-økonomiske relaterede ressourcer i familier med små penge.”

168

Spørgsmålet er, som påpeget i kapitel 2, om børnenes sociale afsavn og de økonomiske problemer

i familien altid er kausalt afhængige af hinanden, eller om andre faktorer har betydning. I

undersøgelsen fra 2006 viser det sig, at der er variation i familiernes håndtering af deres

164

Townsend opererer også med begrebet objektivt afsavn i forbindelse med undersøgelse af afsavnsperspektivet, hvilket kan problematiseres, da graden af objektivitet afhænger af forskeren upartiskhed i forhold til den dominerende sociale og politiske konsensus om hvilke forhold, der kan foranledige afsavn. Se kapitel 2 for grundigere gennemgang af fattigdoms- og afsavnsbegreberne. 165

Undersøgelsen baserer sig på interviews med 15 børn og 13 forældre. Espersen 2006 s. 3. 166

Ibid. 167

Ibid. 168

Sloth 2004 s. 4.


59

økonomiske situation, hvad gælder familiens sociale liv,169 hvilket indikerer at imellem de to

faktorer ”familiernes økonomi” og ”familiernes sociale liv” findes nogle forhold, som har en

afgørende betydning for, om børnene oplever et socialt afsavn i deres liv.

Desuden foranlediger disse kvalitative undersøgelsers resultater til at stille spørgsmålet, om man

ved de kvantitative opgørelser over antallet af fattige børn baseret på forældrenes

indkomstniveau,170 får et brugbart billede og indtryk af, hvordan det generelt står til hos de

danske børn, hvad angår deres trivsel? Tallene i disse undersøgelser viser indkomstforskelle, som

kan være relevante at være opmærksom på i denne sammenhæng, men tallene fortæller ikke

noget om børnenes oplevelse af afsavn, og bidrager dermed ikke til grundigere forståelse af,

hvilke børn, som oplever afsavn, hvad afsavnene består i og en nærmere undersøgelse af, hvad

der kan tænkes at forårsage disse afsavn (Kan det være andre end økonomiske faktorer, der

forårsager disse afsavn?). Sådanne svar findes i langt højere grad i de kvalitative undersøgelser,

som bidrager til en dybere forståelse for de pågældende børns oplevelse af afsavn, og hvilke

forhold i børnenes liv, som tillægges betydning set fra barnets perspektiv.

Det fattige barn kan i en dansk kontekst forstås på flere måder, alt efter hvorledes fattigdom

defineres. Et barn kan, som tidligere nævnt, defineres som fattigt, hvis forældrene er på

kontanthjælp, eller hvis forældrenes indkomst er under 50 pct. (OECD´s grænse) eller 60 pct. (EU´s

grænse) af medianindkomsten eller ud fra andre beregningsmetoder. Men med baggrund i den

viden, som de to kvalitative fattigdomsundersøgelser fra SFI har genereret, viser det sig også, at

det fattige barn skal forstås i sammenhæng med, hvilke ressourcer som kræves for, at barnet kan

indgå i sociale sammenhænge i skolen og i fritiden, få sund kost og have et velfungerende

familieliv. Den ene kvalitative undersøgelse viser som bekendt primært, at det fattige barn og den

fattige barndom er præget af socialt afsavn. Det fattige barns afsavn kan i værste fald tænkes at

føre til en social misintegration hos individerne og i samfundet. Dette perspektiv uddybes i næste

kapitel.

4.2.1. For barnets eller statens skyld?

At der er kommet fokus på børnefattigdom de seneste år er imidlertid i god tråd med den

tidligere skildrede udvikling af synet på barnet og barndommen. Børnefattigdom skal ses i relation

169

Espersen 2006 s. 39-42. 170

Eksempelvis SFI-undersøgelsen (Deding et al 2009) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse (Vilhelmsen et al. 2009) af antallet af fattige børn i Danmark.


60

til den betydning, som barnet og barndommen tillægges i dag, hvor barnets behov og rettigheder

er kommet i centrum, og hvor barnet anskues som en anerkendt aktør i samfundet, hvis stemme

skal høres. Ikke mindst de kvalitative fattigdomsundersøgelser fra SFI med børn som informanter

er eksempler på denne tendens. At tildele børnene rettigheder til at blive hørt indeholder lige-

ledes en magtafgivelse fra eksempelvis sagsbehandlerne og politikkerne, når betydningen af et

barns opvækst diskuteres. Ifølge Kampmann er det dog i dag ikke et særsyn, at barnet placeres i

centrum171 – i denne sammenhæng som det fattige barn. Ifølge Kampmann skal man ikke ukritisk

lade sig forblinde af velvilligheden til at sætte barnet i centrum med den tro, at andre

dagsordener end et humanistisk ligestillingssyn kan være styrende for denne retning, og at denne

retning blot er frigørende for barnet og udelukkende for barnets velfærd. For barnet må også

anskues i sammenhæng med udviklingen i samfundet og dermed velfærdsstaten.

Som tidligere bemærket er barnet og barndommen i dag blevet en tungere økonomisk post på de

offentlige finanser end tidligere på grund af, at barnet og barndommen i dag i højere grad

institutionaliseres end tidligere. Børn og barndom kan i en sådan optik anskues som økonomiske

ressourcer og investeringer i fremtidens velfærdssamfund. I den sammenhæng må det fattige

barn og den fattige barndom forstås som en trussel for velfærdsstaten, fordi fattigdommen kan

risikere at føre til mislykket social integration og tab af ressourcer. Børnene kan risikere at blive

økonomiske belastninger for samfundsøkonomien, hvis deres integration med henblik på at tilføre

samfundet økonomiske ressourcer qua uddannelse, arbejdsliv og familieliv mislykkes, og de i

stedet bliver en økonomisk belastning. Det vil sige, at den politiske interesse ikke blot kan

reduceres til magtafgivelse og en anerkendelse af barnet som subjekt, men at barnet i denne

forståelse fastholder sin status som objekt i en velfærdsstatslig sammenhæng, fordi barnet

anskues som en vigtig (økonomisk) ressource for samfundet. Disse omstændigheder skal forstås i

tæt relation til hvilke sociale forhold, der vurderes som vigtige at generere forskning omkring,

hvilket endnu engang underbygger den pointe, at hvad, der anskues som et forskningsværdigt

emne fra politisk side, afhænger af en politisk vurdering af emnets relevans set i relation til

statens opretholdelse.

171

Se afsnit 3.1.4.


61

4.3. Delkonklusion

Forståelsen af barnet og barndommen har vist sig at være kompleks og være konstrueret ud fra et

sammensurium af både psykologiske, sociologiske og politiske opfattelser. Analysen underbygger

den barndomssociologiske pointe, at barnet og barndommen må anskues som sociale

konstruktioner skabt over tid og i samspil med de øvrige tendenser i samfundet, og ikke to

absolutte kategorier. I relation til besvarelsen af problemformuleringen kan det konkluderes, at

det samme gælder for det fattige barn og den fattige barndom, da disse to kategorier i sig selv

ikke kan skabe indhold, men må forstås i relation til definitionen af den sunde barndom og det

sunde barn. Imidlertid bliver der i undersøgelsen af børnefattigdom ligeledes skabt eller

vedligeholdt en forståelse af den gode og sunde barndom, og hvad den indebærer qua børnenes

fortællinger om afsavn i deres liv. Da barndommen generelt i dag tillægges stor betydning for

individets videre færd i livet, anskues den fattige barndom som en trussel for individets sociale

integration. Forestillingen om barnet som delvist kompetent barn trues af fattigdommens følger,

da undersøgelserne viser, at børnenes afsavn påvirker barnets trivsel på flere af livets arenaer

som fritidsliv, skoleliv og familieliv. Afsavnene kan karakteriseres som en form for handicap eller

barrierer i forhold til børnenes sociale integration og liv.

På baggrund af analysen og i relation til besvarelsen af problemformuleringen kan det desuden

konkluderes, at det imidlertid er væsentligt at have øje for, at den betydning og status som det

fattige barn og den fattige barn tilskrives på statsligt plan er dybt afhængig af den politiske dags-

orden og interesse for emnet, hvilket leder frem til det følgende kapitel, hvor børnefattigdoms-

problematikken analyseres i et statsligt perspektiv.


62

Kapitel 5

5. Børnefattigdom set i en statslig sammenhæng

Den foregående analyse har vist, at forståelsen af det fattige barn og den fattige barndom ikke

”blot” relaterer sig til en bekymring for de pågældende børns livssituation, men også relaterer sig

til en politisk interesse for problematikken set i et overordnet samfundsperspektiv. Det giver an-

ledning til en grundigere analyse af børnefattigdom med udgangspunkt i de statsteoretiske

perspektiver, som blev præsenteret i kapitel 3, med det formål at analysere og til dels forstå

børnefattigdom og håndteringen af børnefattigdom i en statslig sammenhæng.

5.1. Statsperspektivets indflydelse på forståelsen af børnefattigdom

Kapitlets følgende to afsnit anskuer børnefattigdom fra henholdsvis et universalistisk velfærds-

statsperspektiv og et konkurrencestatsligt perspektiv med det formål at få anskueliggjort, hvilken

betydning de to forskellige perspektiver har for karakteren af den førte socialpolitiske linje i for-

hold til forståelsen og håndteringen af børnefattigdomsproblematikken.

5.1.1. Børnefattigdom belyst i et universalistisk velfærdsstatsligt perspektiv

Dette afsnit tager sit udgangspunkt i en universalistisk velfærdsstatslig optik, hvor det fattige barn

kan anskues som et velfærdsstatsligt ulighedsproblem set fra flere vinkler. Set fra et ligheds-

skabende perspektiv er det problematisk, at ikke alle børn får de samme muligheder for at skabe

sig et godt liv på lige fod med andre børn. Denne tankegang findes i idéen om den universalistiske

velfærdsstat, hvor staten som centralt organ omfordeler ressourcerne i samfundet med det

formål at reducere den sociale og økonomiske ulighed i samfundet. I henhold til børnefattigdoms-

problematikken udtrykkes dette velfærdsstatslige ideal stadig som efterstræbelsesværdigt på

politisk niveau. Som eksempel:

”Det er et humanistisk og demokratisk samfunds fornemmeste mål at sikre alle børn en udvikling, der giver dem mulighed for at mestre deres liv og deres fremtid.” Marianne Jelved, Socialordfører for Det Radikale Venstre.

172

og

172

Eget forstudie.


63

”En fattigdomsgrænse kan bruges til at lovgivere ikke vedtager nedskæringer af sociale ydelser, der betyder at grupper kommer til at leve i fattigdom. Og den kan bruges til løbende at følge udviklingen for hvor mange mennesker og hvilke grupper, der lever i fattigdom og derudfra vurdere hvilke tiltag der eventuelt skal tages for at få dem ud af fattigdom.” Line Barfod, Socialordfører for Enhedslisten.

173

Begge citater tilskriver det demokratiske samfund og lovgivere alias staten, som ansvarlige for

børns udvikling og muligheder for fremtiden, og som netop en regulerende instans i forhold til

indkomstulighed, med det formål at undgå fattigdom i samfundet. Staten forstået som

beslutnings- og forvaltningsapparat jf. Kaspersens todelte forståelse af stat174, skal i en

universalistisk velfærdsstatslig forståelse således varetage den funktion, som skal sikre, at

ulighederne i samfundet udlignes. En fattigdomsgrænse anskues i denne optik som et redskab til

sikring af, at denne regulering finder sted fra centralt hold med det overordnede formål at udligne

uligheder i samfundet. Børnefattigdom forstås i denne kontekst som et grundlæggende problem

primært for staten qua sin ulighedsskabende karakter. Netop dette perspektiv taler for en

indførelse af en officiel fattigdomsgrænse til bekæmpelse af ulighed:

”Hvis vi havde en fattigdomsgrænse, ville det eksempelvis ikke være tilladt

175 at børn vokser

op i familier, hvor forældrene ikke har råd til at give børnene sund mad, eller til at betale for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter, sådan som vi ser i dag. En fattigdomsgrænse vil være et klart politisk pejlemærke, der kan sikre udsatte grupper bedre levekår.” Mette Frederiksen, Socialordfører for Socialdemokraterne.

176

Citatet illustrerer, hvad der i den universalistiske velfærdsstatsdiskurs anskues som illegitimt og

utilladeligt: at lade børnefattigdommen være familiernes eget ansvar. Børnefattigdom kan således

ikke forenes med velfærdsstat og kan karakteriseres som fallitspil for den universalistiske

velfærdsstats ideal. For i denne optik anskues uligheder i samfundet som en trussel for velfærden

og et tegn på manglende solidaritet. At overvåge udviklingen af befolkningens indkomstforskelle

indebærer dermed også en større indblanding fra statens side, hvad angår sociale forhold, og

tilskriver dermed staten og den offentlig forvaltning en magtfuld rolle i reguleringen af og

indblandingen i befolkningens og dermed de enkelte individers liv. Som det fremgår af citaterne

fra politikerne tales der om den gode udvikling og gode levekår, som jf. analysen i kapitel 4 ikke er

neutrale og frigørende for individet, men er sociale konstruktioner, der defineres ud fra de

173

Eget forstudie. 174

Se afsnit 3.2. 175

Min understregning. 176

Eget forstudie.


64

normer, som er dominerende på et givent tidspunkt i et givent samfund. Disse

betydningsdannelser vil være afgørende for, hvornår et barn af staten kategoriseres som fattigt

og på hvilken måde håndteringen skal forløbe. Børnefattigdom som ulighedsproblem er i en

universalistisk velfærdsstatslig optik således ikke blot et individuelt anliggende, men i højere grad

et statsligt anliggende, som vedrører en politisk interesse for statens sociale sammenhængskraft.

5.1.2. Børnefattigdom belyst i et konkurrencestatsligt perspektiv

Børnefattigdommen skal forstås ganske anderledes i et konkurrencestatsligt perspektiv, hvor

statens regulerende rolle søges mindsket i forhold til den rolle, som den universalistiske velfærds-

statsmodel tildeler staten. Ifølge dette perspektiv anskues fænomenet udsatte børn og unge som

en trussel for statens fremtidige konkurrenceevne. Statens indre ressourcer er borgerne, og

statens potentielle kræfter spildes, hvis børnene bliver modtager af statens ressourcer frem for at

være ressourcer, der står til rådighed for statens selvopretholdes qua konkurrencedygtighed i

forhold til omverdenen. Denne pointe fremgår bl.a. i regeringsgrundlaget fra 2007:

”Danmark står overfor en ny udfordring, som ikke først og fremmest bunder i mangel på penge, men snarere i mangel på muligheder som følge af mangel på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle kompetencer.”

177

Som citatet angiver handler det fra politisk hold om at generere de menneskelige ressourcer til

styrkelse af staten Danmark. Hvor velfærd er samfundets bærende kraft og formål i den univer-

salistiske velfærdsstat er konkurrencedygtighed omdrejningspunktet for konkurrencestaten.

Med den konkurrencestatslige logik følger samtidigt også en mere liberal betoning af individets

ansvar for velfærden, da en af konkurrencestatens kerneopgaver ligeledes er at minimere de

statslige udgifter i sin stræben efter konkurrencedygtighed i relation til andre stater, hvilket

følgende citat vedrørende bekæmpelse af børnefattigdom er et eksempel på:

”Vi skal understøtte private initiativer på området, det er også et personligt ansvar i det danske samfund. Og vi skal understrege, at de enkelte familier også selv har et ansvar for at deres børn vokser op i trygge og stabile rammer.” Martin Henriksen, Socialordfører for Dansk Folkeparti.

178

177

VK-regeringen 2007 s. 28. 178

Eget forstudie.


65

Diskursen om de enkelte familiers og individets eget ansvar kan forbindes med diskursen om det

kompetente barn. Diskursen om det kompetente barn har oprindeligt fra barndomssociologisk

hold været tiltænkt som frigørende for barnet, men begrebet giver også mening set i et

konkurrencestatsligt perspektiv, hvor barnet gøres til objekt i kraft af sin status som ressource. At

anskue barnet som kompetent underbygger en pædagogik, hvor der er fokus på barnets evne til i

tråd med samfundets krav at kunne formå at udnytte sine ressourcer på en bestemt måde til gavn

for samfundet. Den hensigtsmæssige retning i en konkurrencestatslig sammenhæng er dannelsen

af fagligt kompetente og omstillingsparate børn, hvilket imidlertid må kræve fagligt og socialt

ressourcestærke børn.179

SFI’s børnefattigdomsundersøgelser påpeger, at børnefattigdommen har en negativ betydning for

især barnets sociale liv, hvilket næppe kan betvivles at være en belastning og barrierer for barnets

udvikling, og hvilket i værste fald kan føre til social udsathed. Dertil viser forskningsresultater, at

unge uden uddannelse ofte kommer fra hjem med ringe indkomst, og at familiens indkomst har

en selvstændig betydning uafhængigt af uddannelsesniveau, selvom disse to parametre ofte

hænger en del sammen.180 Undersøgelserne viser, at opvækst med lav indkomst fører til en for-

højet sandsynlighed for, at de pågældende unges ressourcer ikke udnyttes til unges ud-

dannelse.181 Det er også et problem i en konkurrencestatslig optik, fordi uddannelsesniveau i dag

tillægges stor betydning i arbejdslivet. Ikke mindst benyttes uddannelsesniveau, som indikator for

landets konkurrenceevne:

I en redegørelse til EU-kommisionen om Danmarks strategi for livslang læring skriver Under-

visningsminister skriver Bertel Haarder følgende i 2007:

”Den danske regering har iværksat omfattende uddannelsesreformer, der i de kommende år skal bidrage til at sikre Danmark fortsat vækst og velfærd. Reformerne skal sikre højere kvalitet og bedre sammenhæng i uddannelsesindsatsen – fra børnehaveklasse til videregående uddannelse og i voksen- og efteruddannelse. Målet er at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse, og at alle deltager i livslang læring. Det skal bidrage til at udvikle Danmark som førende vidensamfund i en globaliseret verden.”

182

179

Pedersen 2006. 180

Pilegaard Jensen et al. 2005 s. 13 og 45. 181

Ibid. 182

”Danmarks strategi for livslang læring” 2007 s. 1. Jørgensen 2007.


66

Børnefattigdommen skal i en konkurrencestatslig optik forstås som en trussel for Danmarks indre

oprustning af arbejdskraft og vidensniveau i relation til at være og fremstå konkurrencedygtig i

forhold til andre konkurrerende stater, som Danmark sammenligner sig med183. Det kan konsta-

teres, at perspektivet på barnet som ressource for statens fremtidige arbejdsstyrke og konkur-

renceevne også er relevant at tænke med, når fænomenet børnefattigdom søges at blive forstået

i en aktuel socialpolitisk sammenhæng.

5.1.3. Statstænkningen afspejles i socialpolitikken

De to skitserede perspektiver til belysning af børnefattigdom viser, at variationer i forståelsen af,

hvilken statsform som er mest hensigtsmæssig, er styrende for, hvorledes fænomenet forstås og

angribes. Med inddragelsen af de forskellige perspektiver vises ligeledes, at børnefattigdom som

problem ikke kun vedrører en diskussion af børns velfærd, men tillige forestillinger om, hvorledes

samfundets bør indrettes, og hvilken rolle staten skal spille i forhold til sociale problematikker i

samfundet. Den universalistiske velfærdsstats og konkurrencestatens forskellige veje og motiver

til opnåelse af en velfungerende stat er grundlæggende forskellige, hvilket har afgørende

betydning for den socialpolitiske linje i forbindelse med børnefattigdom. For hvor konkurrence-

staten orienterer sig mod konkurrenceevne på internationalt plan i forhold til opretholdelse af

staten, så orienterer den universalistiske velfærdsstat sig i højere grad mod samfundets indre

sammenhængskraft. Begge perspektiver viser, at alt efter hvilket fokus, som vælges at anlægge på

børnefattigdomsproblematikken, så anskues problemet og håndteringen af problemet forskelligt,

men omdrejningspunktet for begge perspektiver er relationen mellem stat og individ.

Velfærdsstatsformen er således af afgørende betydning for på hvilken måde og i hvor høj grad

ansvaret for børnefattigdommen placeres hos individet (i dette tilfælde forældrene) eller staten.

De politiske variationer af forståelsen af børnefattigdom bevæger sig som vist i dette spænd og

illustrerer at både den universalistiske velfærdsstats idealer og konkurrencestatens idealer eksi-

sterer side om side i diskussionen af fænomenet børnefattigdom.

183

OECD udarbejdede i 2006 en opgørelse af medlemslandenes uddannelsesniveau. Se notat fra Universitets- og Bygningsstyrelse med tabel fra ”Education at a Glance 2006”, hvor Danmark indtager en 6. plads i forhold til andelen af 25-64-årige, som har en videregående uddannelse. www.ubst.dk/publikationer/stigende-uddannelsesniveau-i-danmark-september-2006-1/uddannelsesniveau%20i%20DK%20og%20andre%20OECD-lande.pdf


67

5.2. Børnefattigdom som socialt integrationsproblem

Gennemgangen af de kvalitative børnefattigdomsundersøgelser fra SFI viser bl.a., at opvækst i en

familie med lav indkomst kan føre til sociale problemer og medvirke til forskellige grader af social

eksklusion.184 Børnefattigdomsproblematikken søges i dette afsnit anskuet med inspiration i

Durkheims sociale integrationsbegreb, som stræber efter at forstå individerne i sammenhæng

med det omgivende samfund. Perspektivet er udpræget funktionalistisk, men kan bidrage til for

det første at få greb om hvilken morale, der eksisterer i samfundet, hvad angår børnefattigdoms-

problematikken samt for det andet at etablere en forståelse for på hvilken måde, at børne-

fattigdomsproblematikken kan anskues som et integrationsproblem for staten. Samfundets moral

og solidaritet er hos Durkheim afgørende for sammenhængskraften i samfundet, og staten spiller

en vigtig rolle som samlingspunkt og regulerende magt imellem de differentierede grupper i sam-

fundet. I denne sammenhæng betragtes børn som en særlig gruppe i samfundet.

Med inspiration i Durkheims metode til at få greb om samfundets sociale solidaritet analyseres

sociale kendsgerninger i lovgivningen om sociale ydelser, som fungerer som symboler på og

udtryk for den sociale solidaritet i samfundet, når det vedrører børnefattigdom. Hensigten med

analysen er at pege på og diskutere kendsgerninger, som kan fungere som udtryk for den sociale

sammenhængskraft i relation til børnefattigdom. Analysen præsenterer et udsnit af den

lovgivning, som har indflydelse på det sociale område og kan dermed blot fungere som indikation

i forhold til en vurdering af solidaritetsformen i det danske samfund i dag.

5.2.1. Sociale kendsgerninger i relation til børnefattigdomsproblematikken

I forbindelse med børnefattigdom har der hos politisk uafhængige organisationer og forskere

været peget på flere steder i den danske lovgivning, som kan betragtes som problematiske, hvad

angår årsager til børnefattigdom.185 Dette vedrører blandt andre sociale ydelser som 300

timersreglen, starthjælp og kontanthjælpsloft. Motivet bag 300-timersreglen er ifølge Beskæf-

tigelsesministeriet at bidrage til princippet om, at det skal kunne betale sig at arbejde. 300-timers-

184

Jf. afsnit 2.2. 185

Bl.a. Børnerådet anbefaler afskaffelse af denne regel, da de mener reglens effekter er diskriminerende overfor indvandrerfamilier og dermed svækker integrationen af børnene i denne gruppe. www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rner%c3%a5det+mener/om+b%c3%b8rn+i+fattigdom/fattigdommen+vokser+i+danmark. Red Barnet anbefaler at både 300-timers-reglen, starthjælpen og kontanthjælpsloftet fjernes. Red Barnets anbefalinger i forbindelse med udgivelse af SFI Rapporten fra 2009 om børnefattigdom: www.redbarnet.dk/Danmark_og_Grønland/Fattigdom_i_DK.aspx


68

reglen blev indført i 2006 og gælder for gifte kontanthjælpsmodtagere. Reglen går i korte træk ud

på, at retten til kontanthjælp bortfalder, hvis modtageren ikke har arbejdet minimum 300 timer

indenfor to år.186 En undersøgelse fra SFI vedrørende 300-timersreglen viser, at 95 pct. af de

kontanthjælpsmodtagere, som frakendes kontanthjælp ikke er født i Danmark og en tredjedel

taler slet ikke – eller kun i ringe grad dansk.187

Starthjælpen nævnes i flere sammenhænge ligeledes som problematisk. I 2002 blev starthjælpen

indført, hvilket betyder, at indvandrere, der er kommet til Danmark efter 2002 og ikke har opholdt

sig i landet i syv år inden for de seneste otte år, ikke er berettiget til kontanthjælp som tidligere,

men kan komme i betragtning til den noget lavere startshjælpssats.188 En analyse fra Rockwool

Fondens Forskningsenhed viser, at starthjælpen har øget incitamentet for den relevante gruppe

indvandrere til at komme i job, men analysen viser ydermere, at det stadig blot er hver syvende

inden for denne gruppe som er i job efter 16 måneders ophold i landet189. Det vil sige, at

restgruppen uden job, som er kommet til Danmark efter 2002 er blevet væsentligt fattigere. En

kvantitativ undersøgelse udført af SFI viser ligeledes, at børn forsørget af forældre på starthjælp

er stærkt overrepræsenteret i undersøgelsens fattigdomsstatistik i forhold til andre typer af

børnefamilier.190

Kontanthjælpsloftet blev indført i 2003 og betyder i korte træk, at hvis den samlede hjælp, man

modtager fra det offentlige, overstiger et vist beløb efter seks måneder på kontanthjælp, bliver

boligstøtte og/eller særlig støtte nedsat.191 Effekten af kontanthjælpsloftet betvivles i en SFI-

rapport, og rapporten indikerer, at de berørte muligvis kan have andre sociale problemer udover

ledighed, hvilket kan være en mulig forklaring.192

Fælles for disse stramninger af sociale ydelser er at skabe incitament til at få et job, men

undersøgelser fra SFI viser, at disse stramninger kun til dels virker efter hensigten, og det

dokumenteres, at især børn fra familier på starthjælp kan iagttages som overrepræsenteret i

186

I 2011 bliver reglen til en 450 timers-regel. Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk/sw27928.asp 187

Bjerregård Bach et al. 2006 s. 10. 188

Arbejdsdirektoratet: www.adir.dk/sw27382.asp. 189

Rockwool Fondens Forskningsenhed, nyhedsbrev juni 2009 s. 6-7. www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/Nyhedsbrev%20juni%202009.pdf 190

Deding et al. 2009. s. 42. 191

Vejledning til bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. 192

Rosdahl et al 2006 s. 9.


69

børnefattigdomsstatistikken. 300-timersreglen og kontanthjælpsloftet kan ligeledes set fra

barnets perspektiv give anledning til bekymring i forhold til børnefamilier, hvor disse regler ikke

virker efter hensigten og dermed ikke forbedrer familiens økonomiske situation.

5.2.1.1. Den partielle solidaritets udtryk i en aktuel dansk kontekst

Med Jørgensens ord er der i dag tale om en partiel solidaritetsform193, da solidariteten i sam-

fundet eksisterer i kraft af deltagelse på arbejdsmarkedet, men svækkes eller forringes ved at stå

udenfor arbejdsmarkedet og samtidigt modtage offentlige ydelser, hvilket indikerer, hvor langt

grænsen for den sociale solidaritet i samfundet går. Stramningerne af reglerne for at modtage

sociale ydelser udtrykker en dominerende form for social solidaritet i samfundet i dag, som kan

betegnes ”solidaritet-gennem-arbejde”194. Dermed ikke sagt at andre former for social solidaritet

ikke eksisterer sideløbende, men her et eksempel på en social kendsgerning qua lovgivningen,

som har konsekvenser i praksis. Udfordringen i forhold til børnefattigdommen bliver dog ikke

mindre, da børnene i kraft af deres afhængighed af forældrenes økonomi ikke har indflydelse på

familiens indkomst. Børnene kan derfor betegnes som uskyldige gidsler, hvis opvækst i værste fald

påvirkes i negativ retning pga. færre sociale og økonomiske ressourcer i de familier, hvor for-

ældrene af en eller flere grunde ikke kommer ud på arbejdsmarkedet trods nedskæringer i de

sociale ydelser. Stramningerne af de sociale ydelser skal forstås i lyset af en konkurrencestatslig

logik, hvor ansvaret for samfundets og individets velfærd i højere grad pålægges individet. Det

kan dog ud fra de præsenterede undersøgelse af stramningernes effekt betvivles, om disse

restriktioner set ud fra et konkurrencestatsligt perspektiv er hensigtsmæssige, da stramningerne

kun delvist virker efter hensigten, og dermed forårsager større økonomiske vanskeligheder i de

børnefamilier for den tilsigtede effekt ikke sætter ind. I værste fald kan de økonomiske

vanskeligheder i disse tilfælde føre til social eksklusion og tab af menneskelige ressourcer.

5.2.2. Børnefattigdom – en trussel for statens sammenhængskraft?

Det næste skridt er at overveje, hvilke konsekvenser børnefattigdommen har for både individets

integration og samfundets integration. Som det fremgår af det foregående afsnit, udviser flere

børneorganisationer bekymring for børnenes velfærd. Faren for, at anomiske tilstande er opstået

193

Se afsnit 3.2.4. for Jørgensens pointe om det danske samfunds solidaritetsform i dag. 194

Denne betegnelse er inspireret af Ove K. Pedersens beskrivelse af fællesskabstanken i dag, som han betegner som fællesskab-ved-arbejde, og som, han ligeledes mener, eksisterer i pædagogikken og afspejles i folkeskolens formålsparagraf. Pedersen 2006.


70

eller vil opstå med risiko for social eksklusion af en bestemt gruppe af børn i samfundet, er ikke

utænkelig. Som eksempler på anomi kan nævnes: kriminalitet, manglende uddannelse,

langtidsledighed, fattigdom og udsathed i forhold til samfundet i det hele taget. De kvalitative

fattigdomsundersøgelser fra SFI viser, at især de sociale afsavn påvirker børnene i deres opvækst,

fordi de afskæres fra deltagelse i sociale sammenhænge grundet mangel på både sociale og

økonomiske ressourcer hos forældrene. Med Durkheims teori in mente opstår der anomiske til-

stande i samfundet og hos individet i de sociale sammenhænge, hvor sociale grupperinger lukker

sig omkring sig selv. De anomiske tilstande vil ifølge denne teori ikke opstå, hvor solidariteten

hersker, og hvor social eksklusion ikke forekommer. Børnefattigdommens konsekvenser kan i en

integrationssammenhæng forstås som et svagt led i samfundets sammenhængskraft, som inde-

bærer både individuelle men også samfundsmæssige konsekvenser i kraft af risiko for social eks-

klusion og skabelse af chanceulighed i forhold til uddannelse, job og aktiv deltagelse i samfundet

senere hen i livet.

Set i lyset af det valgte teoretiske perspektiv er det i sådanne tilfælde, at staten skal fungere som

regulerende instans for at styrke den sociale integration og undgå anomiske tilstande, som er

uhensigtsmæssige for både individet og samfundet. I denne optik kan det betvivles, om de

statslige reguleringer af de sociale ydelser umiddelbart har virket hensigtsmæssigt, hvad angår

bekæmpelse af børnefattigdom og dermed børns sociale og økonomiske afsavn.

Det sociale integrationsperspektiv inspireret af Durkheim tilskriver statens regulerende rolle

betydning for udfaldet af samfundets sammenhængskraft. Med dette perspektiv på børne-

fattigdom synes sammenhængskraften i det danske samfund at være svækket og solidariteten

mellem befolkningen blot at være partiel195, hvilket i relation til børnefattigdomsproblematikken

har sociale konsekvenser for de børn, hvis forældre rammes af stramningen af lovgivningen på det

sociale ydelsesområde. Med Durkheims begreb er der således tale om sociale kendsgerninger som

både kan forstås som en trussel mod statens sammenhængskraft indadtil og dermed også

konkurrenceevnen udadtil, hvilket betyder, at børnefattigdommen kan anskues som et problem

set i både et konkurrencestatsligt og universalistisk velfærdsstatsligt perspektiv uanset, at per-

spektiverne adskiller sig væsentligt fra hinanden, hvad angår statsforståelsen.

195

Se afsnit 3.2.4. for Jørgensens pointe om det danske samfunds solidaritetsform i dag.


71

5.3. Eksempler på og analyse af statslige projekter

I dette afsnit tages der udgangspunkt i tre socialpolitiske tiltag, som afsæt for en ny analyse- og

diskussionsdel. For hvilke særlige tilbud og forslag til social tilbud findes der på børneområdet til

bekæmpelse af børnefattigdom? Og hvorledes kan man anskue disse initiativer eller forslag med

det præsenterede teoretiske blik? I dette afsnit tages udgangspunkt i et udpluk af initiativer, som

kan knyttes an til håndteringen af børnefattigdomsproblematikken fra socialpolitisk side.

At forståelsen og definitionen af børnefattigdom ikke er klar, og at den ikke opfattes som en

faktuel kendsgerning på tværs af politisk og faglig overbevisning, hvorfra der kan diskuteres om

konkrete initiativer til løsning af problemet, udelukker dog ikke en vurdering af håndteringen af

problemet. Dog er det essentielt at have in mente, at problemet langt fra opfattes ens jf.

foregående analyse.

I forbindelse med debatten om børnefattigdom, fremhæver Indenrigs- og socialministeren

sommerferiehjælp, fritidspasordning og frokostmåltid i institutioner som nogle af regeringens

aktuelle tiltag i forhold til støtte og hjælp til udsatte familier og deres børn.196 Hvad der er fælles

for disse initiativer og projekter er, at de nævnes som relevante projekter i forbindelse med

børnefattigdom, men de er ikke direkte rettet mod børn og børnefamilier med lav indkomst, men

udsatte børn i det hele taget.197. Som beskrevet tidligere fokuserer indenrigs- og socialministeren

ikke på børnefattigdomsproblematikken med udgangspunkt i ulighed pga. af økonomi, men i

højere grad med udgangspunkt i social og kulturel ulighed. Dette perspektiv afspejler således en

særlig forståelse af problemet, hvor økonomisk fattigdom ikke betragtes som interessant i sig selv

og som en egentlig interessant faktor at udarbejde projekter og sociale tiltag ud fra. hvilket

ligeledes udtrykkes og begrundes af indenrigs- og socialministeren i forbindelse med fattigdom og

børns sundhed:

”Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at der i Danmark findes forældre, som i udgangspunktet ikke har råd til at give deres børn ordentlig kost. Og det handler efter min mening i langt højere grad om, at der findes socialt udsatte familier, hvor viden om sund kost, og hvor overskuddet og de personlige ressourcer til at disponere på en hensigtsmæssig måde – det overskud er meget lille.”

198

196

Lydoptagelse: Åbent samråd i Folketingets Socialudvalg 7. maj 2009. Berlingske Tidende 3. maj 2009. Magasin Søndag s. 18. 197

Den ene del af fritidspasordningen er rettet mod lavindkomstfamilie. 198

Ibid.


72

Dette perspektiv er relevant at tænke med i vurderingen af de præsenterede projekter, hvilket

implicit må betyde, at det på forhånd vurderes, at en forståelse af børnefattigdom baseret

udelukkende på økonomiske afsavn ikke eksisterer eller er tilstrækkeligt relevant at beskæftige sig

med i Danmark i dag. Med andre ord betvivles eksistensen af fattigdom, hvor økonomien er

årsagen til børnenes udsathed. Dette er som udgangspunkt vigtigt at have med i forståelsen af de

projekter og indsatser, som behandles i det følgende:

5.3.1. Sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner

Ændringer i Dagtilbudsloven betyder, at alle daginstitutioner skal tilbyde et sundt frokostmåltid til

alle børn, hvor alle måltider skal leve op til alle officielle anbefalinger. Måltidet finansieres

gennem den almene dagtilbudsydelse, der kan forhøjes af kommunerne,199 og det fremføres i

Finanslovsaftalerne for 2008, at forældrenes ansvar for et sundt måltid mad skal fastholdes og

dermed ikke flyttes over til landets skatteydere, hvilket betyder, at madordningen skal være fuldt

finansieret af forældrene selv med mindre, at de er omfattet af regler for økonomisk friplads eller

søskenderabat. 200 I denne sammenhæng er det således relevant at undersøge formålet med

lovgivningen på dette område nærmere, og forstå hvad dette initiativ er udtryk for set i en

velfærdsstatslig sammenhæng. Lovens formål begrundes i et sundhedsfremmende perspektiv, og

som en aflastning for børnefamiliernes travle hverdag.201

Den velfærdsstatslige tænkning bag ordningen kan både ses i lyset af den universalistiske

velfærdsstatsform og den mere liberalt orienterede konkurrencestat, hvilket kan begrundes på

følgende måde: Fra statslig side at beslutte, at alle børn hver dag skal tilbydes et sundt måltid mad

i deres daginstitution, er i tråd med den universalistiske velfærdstænkning om lige muligheder for

alle. Det samme gør sig gældende med omfordelingstanken i beslutningen om, at forældre, som i

forvejen er omfattet af økonomisk friplads202 eller søskenderabat, har mulighed for fuld betaling

eller tilskud til ordningen203. Hvad der adskiller sig fra den universalistiske velfærdsstatstænkning

199

I aftalen indgår det, at kommunerne kan hæve forældrebetalingen med fem procentpoint fra 25 procent til 30 procent. Se: www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=332 200

Finansministeriet: Aftaler om Finansloven for 2008 s. 60. 201

Ibid. 202

For 2010 gælder det, at forældrene er berettiget til fuldt finansieret friplads, hvis deres årsindkomst er under 148.701. Fripladsskala 2010: www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/fripladstilskud/Documents/Fripladsskala%20pr%20%201%20%20januar%202010.pdf 203

Ibid.


73

er, at det påpegede ansvar, som det af finansloven fremgår, at forældrene (og ikke skatteyderne

generelt) har, kan betegnes som konkurrencestatslig i sin form. Konkurrencestatslig i den for-

stand, at ordningen begrundes i et individuelt forældreansvar. Loven tager stadig tager form som

et initiativ besluttet fra statsligt centralt hold, hvilket vil sige, at selvom velfærdsstaten har udvik-

let sig i mere liberal retning, så er loven om frokostmåltid i daginstitutioner et eksempel på, at

staten stadig spiller en betydningsfuld rolle i reguleringen af befolkningens livsform204.

I relation til børnefattigdom er det interessant at fæstne sig ved, at der rent faktisk eksisterer en

økonomisk grænse, som definerer, hvornår forældrene har ret til økonomisk fripladstilskud og

dermed fuldt eller delvist betalt frokostmåltid mad. Denne grænse er med andre ord et udtryk for,

hvornår en indkomstgrænse er så lav, at der er brug for særlig hjælp fra statens side. Dog uden at

grænsen benævnes fattigdomsgrænse. Dette faktum synes både, at kolliderer med indenrigs- og

socialministeren formodning om, at der ikke findes familier i Danmark, som har ikke råd til at give

deres børn et sundt måltid mad, men underbygger også pointen om, at den universalistiske

velfærdsstatslige tænkning stadig råder gennem lovgivningen. Hvad der så er årsagen til at

grænsen ikke benævnes fattigdomsgrænse må begrunde sig i et politisk rationale. Denne pointe

uddybes i kapitel 6, hvor gyldigheden af begrebet børnefattigdom diskuteres i et politisk

perspektiv.

5.3.2. Sommerferiehjælp

Sommerferiehjælpen er et satspuljeprojekt, der forløber fireårig periode, hvor i alt 15 frivillige

foreninger og boligforeninger rundt omkring i landet har fået tilskud til at planlægge ferier og

aktiviteter for udsatte familier. Indenrigs- og socialministeriet antager, at det vil komme over 850

voksne og børn til gode.205 Målgruppen er udsatte familier med få eller ingen sociale ressourcer.206

Det fremgår, at målgruppen ofte har meget forskelligartede problemer, og at der dermed er tale

om indsatser af meget forskellige karakter. I beskrivelsen af projektets overordnede formål

fremgår det desuden, at familierne selv søger om sommerferiehjælpen hos de respektive

204

Højrup 2007 s. 23. 205

Satspuljebogen 2009 s. 32-33 og www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=340. 206

”Vejledning om ansøgning til puljen Sommerferiehjælp med efterfølgende opfølgning § 15.75.10.10, 2008”


74

foreninger. Ydermere fremgår det, at ferieprojekterne er en god indgangsvinkel til at komme i

kontakt med familier, som måske ellers ikke ville have fået hjælp til deres problemer.207

Der har tidligere været udbudt en såkaldt sommerferiepulje208 og udført evalueringer af de

deltagende projekter, hvor projekternes målgruppe overordnet var familier af både etnisk dansk

og etnisk minoritetsbaggrund, som vurderes at finde sig i en risikozone for udstødelse af

samfundet. Familiernes ressourcer betegnes som få, hvad angår både økonomiske, sociale og

kulturelle ressourcer.209. Af evalueringens overordnede resultater fremgår det, at sommer-

feriepuljen har afgørende betydning for, om børnene og deres familier kommer på ferie, og at

ferierne bidrager til en styrkelse af forældrekompetencer, netværk, venskaber og styrker børne-

nes selvtillid og følelse af at være ”normal”.210 Evalueringen af projekterne fortæller ikke noget om

langsigtede effekter af projekterne, men resultaterne vidner om, at aktiviteterne bidrager positivt

på kort sigt.

Resultaterne af projektet kan anskues fra flere vinkler. Set fra barnets perspektiv er det

umiddelbart positivt, at børnene får disse tilsyneladende tiltrængte oplevelser. Børnene er

ligeledes i centrum for store dele af projektet. Set fra et universalistisk velfærdsperspektiv kan det

anskues som bekymrende, at så mange børn og deres familier er afhængige af denne pulje for at

få disse oplevelser. Det faktum indikerer, at der eksisterer et ulighedsproblem i samfundet, som

muligvis kan begrundes i familiernes mangel på både sociale, kulturelle og økonomiske ressour-

cer, hvilket netop er kendetegnende for projekternes deltagere. Endvidere kan der stilles flere

kritiske spørgsmål, som er interessante at undersøge nærmere.

Spørgsmålet er om, det fremmer det individernes og samfundets sociale integration at lave sær-

lige aktiviteter for en særlig gruppe, der kategoriseres som udsat i forhold til det omgivende

207

Ibid. s. 2. 208

I 2007 blev en sommerferiepulje udbudt. Projekterne blev evalueret i 2008. Socialt Udviklingscenter 2008. 209

Det antages, at i alt 2000 personer i alt har deltaget i arrangementerne. Aktiviteterne har bestået af ferieaktiviteter, udflugter og sociale arrangementer, undervisning (om kost, opdragelse etc.), rådgivning og vejledning. Over halvdelen af projekterne foregår i boligområder, hvilket har til hensigt at styrke integrationen og fællesskabet i de forskellige områder. Stort set alle projekterne har haft ferieaktiviteter på programmet med mindre opfølgende arrangementer. Socialt Udviklingscenter 2008 s. 4-9. 210

Ibid. s. 47.


75

samfund? I relation til Ejrnæs et al´s kritik af begrebet social arv211 har dette tilbud en stigmatise-

rende karakter i kraft af sommerferiepuljens særlige konstellation, der kun henvender sig til en

bestemt gruppe i samfundet, som fra det offentlige systems side kategoriseres som ”særlige” og

”udsatte”. Set i denne optik synes det mere konstruktivt at forbedre de pågældende børns

chancer og muligheder for på ”normal” vis at deltage på lige fod med andre børn uden på forhånd

at være begrænset til at indgå i en særlig udsat gruppesammenhæng. En sådan vurdering

stemmer ligeledes overens med de pointer, som, fortalerne212 for anvendelsen af begrebet social

arv, fremhæver som kernen ved problemet med den sociale arv: at børnene ikke bryder med

forældrenes livsform, som fra politisk perspektiv anskues som ugunstige for både børnenes liv og

ikke mindst statens opretholdelse. Det kan således betvivles om projektets kategoriserende

konstellation medvirker til børnenes brud med deres forældres livsform og giver anledningen til

optagelse af end anden og mere hensigtsmæssig livsform på længere sigt. Hensigtsmæssig

livsform refererer i denne kontekst til hensigtsmæssig i social integrationssammenhæng og i et

samfundsøkonomisk henseende jf. den aktuelle statsforms dominerende idealer.

5.3.3. Fritidspas

Fritidspasset er ligeledes et satspuljeprojekt fra aftalen i 2006, som afsluttes i 2009, hvor formålet

er at give udsatte børn og unge bedre muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, og engagere

børn og unge, som ikke tidligere har deltaget i fritidslivet213.

Projektet består af to dele, som adskiller sig på den vis, at kriterierne for betaling af fritidstilbud er

forskellige. Den ene del af forsøget har alene som krav, at der kan ske betaling af fritidstilbud, hvis

forældrenes årsindkomst er under 130.501 kr.214

Den anden del af ordningen har som krav for deltagelse, at:

211

Se afsnit 2.4.1. 212

I SFI-sammenhæng og politisk sammenhæng anvendes begrebet ofte jf. afsnit 2.4. 213

”Aftale om udmøntning af satspuljen for 2006” i ”Aftaler om Finansloven i 2006” s. 45. 214 De nærmere regler for beregning af indtægtsgrundlaget følger reglerne om friplads i

klubtilbud/daginstitutioner m.v. efter lov om social service (Bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005).

Kilde: ”Bilag 1 til vejledning om ansøgning til puljen ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge”.” Fritidspas del 1. Findes: www.servicestyrelsen.dk/wm140969. Bemærk at beløbet reguleres løbende, og at fripladsskalaen for 2010 arbejder med et lidt højere beløb: www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Dagtilbudsomraadet/ fripladstilskud/Documents/Fripladsskala%20pr%20%201%20%20januar%202010.pdf


76

Det vurderes at være integrationsfremmende for barnet eller den unge med anden etnisk baggrund end dansk at deltage i en fritidsaktivitet

Barnet eller den unge vurderes at være på kanten af kriminalitet og vil have gavn af at deltage i en fritidsaktivitet.

Det vurderes at være fremmende for barnet eller den unges sociale integration at deltage i en fritidsaktivitet.

Forældrenes indkomst vurderes at være en barriere for barnets eller den unges deltagelse i en fritidsaktivitet.

215

Den første del har således en fastdefineret økonomisk grænse, og den anden del beror på en

socialfaglig vurdering af barnets behov216. Set i relation til fastsættelsen af indkomstgrænsen i

første del, må denne grænse betragtes som en offentligt fastsat grænse af lav indkomst, som i

princippet kan relatere sig til en økonomisk fattigdomsgrænse, uden at denne grænse benævnes

således jf. afsnit 5.3.1.217

Resultater fra evalueringen af projekterne viser, at 33 pct. af de børn og unge, som er tilbudt kon-

tingentstøtte er begyndt til en fritidsaktivitet, og 46 pct. af de børn og unge, som er blevet vejledt

af fritidsvejleder er begyndt til en fritidsaktivitet.218 Evalueringen konkluderer, at en kombination

af både vejledning og kontingentstøtte har større gennemslagskraft end begge dele hver for sig,

når børn og unge, der kategoriseres som udsat, skal integreres i et organiseret fritidsliv.219

Desuden viser undersøgelsen, at stort set alle børn har fået et både stort personligt og socialt

udbytte af at deltage i fritidsaktiviteter, hvilket inkluderer bl.a. nye venner og kontakt til nye

voksne.

Projekternes involverede udsatte børn og unge karakteriseres, som børn og unge, der befinder sig

i en gråzone, hvilket betyder, at målgruppen for projekterne ikke har været børn med

215

Fra ”Bilag 2 til vejledning om ansøgning til puljen ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge”” Fritidspas del 2. Ibid. 216

Den anden del skal virke gennem såkaldte fritidsledere knyttet til kommunen, hvis opgave er at formidle om fritidstilbud, at lave opsøgende arbejde i socialt udsatte boligområder med opstart af nye aktiviteter samt fastholde og videreudvikle igangværende fritidsaktiviteter og vurdere om hel eller delvis betaling af kontingent til fritidsaktivitet kan komme på tale. Desuden har dette projekt ligeledes forældrene som målgruppe for den sociale indsats, da det i projektbeskrivelsen angives, at forældreopbakning er vigtig. ”Vejledning om ansøgning til puljen: Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge.” Ibid. 217

Denne pointe uddybes i kapitel 6. 218

Evalueringsresultater fra projektet baserer sig på i alt 10 projekter, hvoraf blot ét af projekterne baserede sig på forsøgsordning 1, det vil sige, hvor fritidspasset blev tilbudt og tildelt udelukkende på baggrund af indkomstniveau. De øvrige ni projekter var en del af forsøgsordning 2, hvor to af projekterne kun tilbød fritidsvejledning, og de resterende syv projekter indeholdt både fritidsvejledning og kontingentstøtte. Oxford Research 2009 s. 21, 62-63. 219

Ibid. s. 4.


77

vanskeligheder knyttet direkte til sig selv (en diagnose eksempelvis), men børn hvor forældrene

har vanskeligheder (f.eks. lav indkomst, misbrug). Desuden viser den kvantitative opgørelse, at

over halvdelen af børnene har forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet, og at cirka halvdelen

af de implicerede børn og unge er tosprogede.220 Det påpeges i rapporten, at for de børn som

befinder sig i den såkaldte gråzone, hvor de ikke er tilknyttet nogen sociale foranstaltninger og er

blevet en sag i systemet, har kontingentstøtten været afgørende for deltagelse, hvorimod for

børn med særlige foranstaltninger i forvejen har kontingentstøtte ikke været tilstrækkeligt, da

disse børn ofte har manglet opbakning fra deres forældre.221

Fra et socialt integrationsperspektiv kan det problematiseres, at en manglende kontingentstøtte

er afgørende for de implicerede børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter, som de fleste andre

børn og unge har mulighed for. Det samlede evalueringsresultat viser, at fritidsaktiviteterne har

haft positiv betydning for børnenes personlige og sociale liv, da projektet for flere af de del-

tagende børn og unge har betydet en inklusion i sociale sammenhænge. Børnefattigdomsunder-

søgelserne fra SFI viste netop, at børn fra familier med lav indkomst savnede at deltage i sociale

sammenhænge i deres fritid.222 Fritidspas-projekterne har bl.a. rettet sig mod børn med sociale

afsavn, som i udgangspunktet af den eller anden årsag ikke deltog i en fritidsaktivitet. Til forskel

fra sommerferieprojekterne kan det fra et socialt integrationsperspektiv tillige fremhæves, at

konstellationen af fritidspas-projekterne umiddelbart synes mindre socialt stigmatiserende, da de

respektive børn og unge i denne sammenhæng deltager i fritidsaktiviteter, som ikke er rettet mod

en bestemt kategori af børn. Dog vil det økonomiske skel og kategoriseringen af de udsatte børn

og unge blive synliggjort i de tilfælde, hvor den midlertidige kontingentstøtte er afgørende for

deltagelse i aktivitet, og deltagelsen pga. af støttens ophør må stoppe, og barnet eller den unge

dermed oplever eksklusion fra aktiviteten.

5.3.4. Samlet vurdering af projekternes konstellation i en statslig optik

Fælles for alle tre projekter er, at de i forbindelse med børnefattigdomsdebatten er blevet

fremhævet af indenrigs- og socialministeren som relevante sociale indsatser for udsatte børn og

unge. Opsamlende kan det vurderes, at alle tre projekter bærer præg af både en universalistisk

velfærdsstatslig og konkurrencestatslig agenda. Den eksplicit formulerede hensigt med alle tre

220

Ibid. s. 55-57 221

Ibid. s. 96-97. 222

Jf. afsnit 2.2.


78

projekter er at styrke den sociale integration og velfærd blandt udsatte børn og unge. Set i et

socialt integrationsperspektiv kan der sættes spørgsmålstegn ved både sommerferieprojekternes

og fritidspas-projekternes form, hvad angår et langsigtet inklusionsperspektiv. De to satspulje-

projekter har en langt mere liberal konstellation, fordi projekterne ikke er gældende i samtlige

landets kommuner, og at projekternes eksistens er afhængig af ansøgninger og initiativer fra

private organisationer eller kommuner rundt omkring i landet. Satspuljeprojekterne kan betegnes

som konkurrencestatslige projekter, som i sin form er statsligt reguleret men samtidigt er

afhængige af individers, private organisationers og lokalområders initiativer og ansvar for

velfærden i lokalsamfundet. Med satspuljeprojekterne er statens rolle langt mindre i styringen og

iværksættelse af de sociale indsatser end socialpolitiske tiltag vedtaget ved lov. Set i et

lighedsperspektiv er det problematisk, at ikke alle udsatte børn og unge får de samme tilbud, da

de er afhængige af lokalt og privat initiativ, og at projekterne er tidsbegrænsede.

Både loven om sundt frokostmåltid og den ene del af fritidspasordningen arbejder som nævnt ud

fra en økonomisk grænse, som uden at benævnes fattigdomsgrænse, indikerer, at der fra statslig

side er taget stilling til, hvornår familier vurderes at have så lav en indkomst, at de har brug for

særlig økonomisk støtte. Denne grænse må formodes at have til hensigt at mindske uligheder og

omfordele ressourcer i samfundet qua en universalistisk velfærdspolitik. Set i lyset af diskussionen

om indførelse af en officiel økonomisk fattigdomsgrænse er det interessant, at der i flere tilfælde

allerede opereres med en økonomisk grænse på det sociale område, også selvom den

økonomiske fattigdom af bl.a. indenrigs- og socialministeren betvivles at eksistere. Kunne man

karakterisere denne officielle økonomiske grænse som en uofficiel fattigdomsgrænse? Denne

problematik diskuteres i kapitel 6.223

5.4. Delkonklusion

Det kan konkluderes, at børnefattigdom også er et statsligt anliggende, der kan anskues fra flere

vinkler set i et statsperspektiv. Analysen af børnefattigdom påpeger, at det vil være mangelfuldt

at adskille løsning af børns problemer fra politiske diskussioner om statens indretning i dag, hvis

problematikken skal forstås i sin helhed. Det viser sig også, at fokus på barnets behov ofte

overskygges, når børnefattigdom som emne diskuteres på politisk plan.

223

Se afsnit 6.1.1.


79

På baggrund af analysen af det sociale ydelsesområde synes sammenhængskraften i det danske

samfund at være svækket, hvilket viser sig at have konsekvenser for børn. Analysen af den

politiske håndtering af og holdning til børnefattigdomsproblematikken, den statslige regulering af

de sociale økonomiske ydelser og de analyserede socialpolitiske indsatser på børneområdet kan

underbygge teorien om en igangværende udvikling af statsformen i retning mod en mere

konkurrencestatslig form. I relation til besvarelse af problemformuleringen, kan det på baggrund

af analyserne konkluderes, at der i både politikernes udsagn, lovgivningen og projekternes form

og indhold eksisterer træk fra både en universalistisk velfærdstatslig og konkurrencestatslig

tankegang, hvilket har betydning for den politiske forståelse for og håndtering af børnefattigdom

som samfundsproblem.


80

Kapitel 6

6. Børnefattigdom til diskussion

Børnefattigdomsbegrebet belyst i denne afhandlings viser, at begrebet indeholder et kompleks af

forskellige forståelser af individ, stat, barndom og fattigdom. Belysningen kan på denne baggrund

give anledning til at sætte spørgsmålstegn ved begrebets gyldighed i en aktuel dansk

sammenhæng. Et spørgsmål som sat til diskussion ikke kan besvares uden inddragelse af de

kontekster, hvori begrebet indgår. Begrundelsen for en diskussion af gyldigheden består netop i

kompleksiteten, som vanskeliggør brugen af begrebet på tværs af interessefelter qua adskillelige

holdninger til og forståelser af børnefattigdom. De forskellige forståelser angår bl.a. divergerende

statsforståelser, barn- og barndomsopfattelser, fattigdomsforståelse og forståelse af social arv.

Børnefattigdom diskuteres i det følgende ud fra et politisk perspektiv, et socialforsknings-

perspektiv og til slut et børneperspektiv, hvilket underbygger den i afhandlingen anvendte

pædagogisk sociologiske vinkel.

6.1. Børnefattigdom – begrebets gyldighed

6.1.1. Begrebets gyldighed i et politisk perspektiv

I det politiske felt behandles børnefattigdom med udgangspunkt i en diskussion om forholdet

mellem individ og stat, hvilket kan konkluderes på baggrund af analysen af de politiske holdninger

til, hvorledes ansvaret og ressourcerne skal fordeles mellem individ og stat, når velfærden i

samfundet skal skabes og opretholdes. Der eksisterer ligeledes uenigheder i feltet, som afspejler

varierende forståelser af fænomenet, som er afgørende for, hvorledes problematikken gribes an

socialpolitisk, og hvilke initiativer, der igangsættes, som har betydning for børns velfærd. Analysen

af børnefattigdommen i et statsligt perspektiv, viser eksempelvis, at der fra politisk hold både

eksisterer en anerkendelse og en afvisning af økonomisk fattigdom blandt børn, hvilket er af

afgørende betydning for den socialpolitiske behandling af problematikken.

I politisk sammenhæng eksisterer således en uenighed omkring fattigdomsbegrebets indhold og

dermed præmisserne for at tale om det, og begrebets gyldighed og berettigelse kan dermed

diskuteres alt efter politisk standpunkt. Set i denne optik skaber denne grundlæggende uenighed

en udfordring, når børnefattigdom bringes til debat i både socialpolitiske og socialfaglige

sammenhænge. Begrebets gyldighed kan dermed problematiseres, når der eksisterer så basalt


81

divergerende opfattelser af, hvad børnefattigdom i dag består i, at en fælles anerkendelse af

problemet på tværs af politisk orientering som udgangspunkt ikke eksisterer. Uenigheden om

hvorvidt børnene, som indgår i børnefattigdomsundersøgelserne, har problemer, som skyldes

mangel på økonomiske, kulturelle eller sociale ressourcer eller alle tre dele, og hvilken rolle staten

skal spille i løsningen af de sociale problemer, vanskeliggør en politisk håndtering af børne-

fattigdom.

At benytte begrebet fattigdom og fattigdomsgrænse i en dansk kontekst synes endvidere for flere

politiske parter at være et begreb, som undgås. Dette kan der være flere årsager til. Indenrigs- og

socialministeren begrunder eksempelvis sin afstandtagen til begrebet med det synspunkt, at det

økonomiske fattigdomsbegreb ikke er tilstrækkeligt nuanceret at arbejde med i forhold til

indsatsen mod udsatte børn og unge, da fattigdom i dagens Danmark i højere grad handler om

kulturel og social fattigdom. Som tidligere nævnt, er det imidlertid interessant, at samtidigt med

en afstandtagen til indførelse af fattigdomsgrænse og en tvivl om hvorvidt, der eksisterer

forældre, som ikke har råd til at varetage forældreopgaven på ”normal” vis224, så arbejdes der fra

statsligt hold allerede med en officiel økonomisk grænse for, hvornår familier vurderes at have

brug for ekstra støtte til eksempelvis en institutionsplads. Den kan i realiteten karakteriseres som

en officiel økonomisk grænse med funktion som fattigdomsgrænse.

Set i et politisk perspektiv kan det ligeledes tænkes, at det at fastsætte en officiel

fattigdomsgrænse og anerkende et fattigdomsproblem på statsligt plan ligeledes er et politisk

ømtåleligt emne, da forestillingen om et velfærdssamfund kolliderer med forestillingen om et

samfund med eksisterende fattigdom. I et statsligt perspektiv er børnefattigdom således et tegn

på en indre svaghed i staten, hvilket på politisk plan gør det problematisk at anerkende

problemet. For børnefattigdom vidner således både om en svækkelse af samfundets sammen-

hængskraft indadtil men samtidigt også en svækkelse af konkurrenceevnen rettet mod andre

stater og deres anerkendelse af den danske stat.225 Håndteringen af problemet kan dermed ikke

løsrives fra de aktuelle politiske strømninger i samfundet, hvor den universalistiske velfærdsstats

224

Jf. Indenrigs- og socialministeren tvivl om, at der findes forældre, som ikke har råd til at give deres børn et sund måltid mad. Se afsnit 5.3. 225

Internationale sammenligninger af staternes placering i forhold til hinanden, hvad angår nationale forhold som eksempelvis uddannelsesniveau, vægter i dag højt på politisk niveau, jf. Kaspersen 2007 samt www.ubst.dk/publikationer/stigende-uddannelsesniveau-i-danmark-september-2006-1/uddannelsesniveau%20i%20DK%20og%20andre%20OECD-lande.pdf


82

idealer om statens omfordelingsrolle til udligning af sociale uligheder i samfundet synes at være

på vej imod at blive afløst af konkurrencestatens idealer om individets eget ansvar og forpligtelse i

skabelsen af egen velfærd med henblik på at optimere de menneskelige ressourcer og nedbringe

statens udgifter til sociale ydelser.

6.1.2. Begrebets gyldighed i et socialforskningsperspektiv

Udgangspunktet for de socialforskningsundersøgelser, som er inddraget i denne kontekst, er, at

der eksisterer børnefattigdom i Danmark i dag.226 Det vidner om, at børnefattigdom anerkendes

som eksisterende gyldigt fænomen og brugbart begreb i disse sammenhænge. Undersøgelserne

baserer sig på et økonomisk relativt fattigdomsbegreb til måling af fattigdommens omfang, men

suppleres som tidligere omtalt med afsavnsperspektivet i de kvalitative undersøgelser af

fænomenet.227 Anvendelsen af et økonomisk fattigdomsbegreb inkluderer en forståelse af, at de

kvantitative opgørelser af børnefattigdommens omfang rent faktisk fortæller noget meningsfuldt

om samfundets sociale forhold, hvilket i dette tilfælde er børns trivsel. Det vil sige, at den

økonomiske ulighed i samfundet som udgangspunkt antages at have en afgørende indflydelse på

de relativt fattige børns opvækst. De kvalitative børnefattigdomsundersøgelser supplerer de

kvantitative opgørelser med data, som både kan benyttes til at forfægte og anfægte det økono-

miske fattigdomsbegrebs gyldighed i et socialforskningsperspektiv. Denne påstand kan begrundes

i, at de kvalitative undersøgelser viser, at der i flere tilfælde er overensstemmelse mellem foræld-

renes relative lave indkomstniveau og barnets afsavn, mens det i andre tilfælde vurderes, at for-

ældrenes økonomi kun delvist eller slet ikke har forårsaget afsavn hos barnet.

Ud fra den kvalitative undersøgelses resultater kan der sættes spørgsmålstegn ved gyldigheden af

at anvende et økonomisk fattigdomsbegreb med henblik på at danne et billede af børn trivsel og

velfærd, fordi det netop ikke synes entydigt at være de økonomiske årsager, som forårsager

børnenes problemer. I et socialforskningsperspektiv kunne en grundigere undersøgelse af børne-

fattigdomsstatistikkernes udsigelseskraft i relation til børns oplevede afsavn ikke desto mindre

være relevant at få udforsket yderligere med henblik på at få afklaret, i hvilken udstrækning

226

Den type socialforskning, som inddrages her, kan karakteriseres som anvendt samfundsforskning. Det er en socialforskningstype som skal ses i tæt relation til udvikling af politik, da et af dens formål er at generere viden til socialpolitik. Se afsnit 1.2.2.1, hvor denne relation og type af socialforskning ekspliciteres nærmere. 227

Deding et al. 2009, Espersen 2006 og Sloth 2004.


83

opgørelse af relativ økonomisk fattigdom er meningsfuld og hensigtsmæssig at benytte med

henblik på at belyse børns trivsel og velfærd i det danske samfund i dag.

Begrebets gyldighed i et socialforskningsperspektiv som repræsenteret her er ydermere relevant

at sætte i relation til det politiske plan qua den tætte relation mellem de implicerede socialforsk-

ningsundersøgelser og den socialpolitiske agenda. At børnefattigdommens eksistens betvivles på

politisk niveau på trods af, at socialforskningsundersøgelsernes resultater viser, at den eksisterer,

peger på, at socialforskningens udsigelseskraft i realiteten kun rækker i et vist omfang. Dette

forhold kan anskues som en underminering af begrebets gyldighed i samspillet mellem den

politiske magt og den statslige socialforskning repræsenteret ved SFI.

6.1.3. Begrebets gyldighed i et børneperspektiv

At forstå børnefattigdomsbegrebets gyldighed fra barnets perspektiv er en vanskelig opgave, da

både børnefattigdom og forestillingerne om det sunde barn og barndom er fænomener, som

defineres og konstrueres i et voksenperspektiv, hvad enten det forstås på et barndomssociologisk,

psykologisk, socialforskningsmæssig eller politisk plan. Intentionerne kan fra alle planer være at

tage udgangspunkt i barnets behov og høre barnets stemme, men på samtlige planer

struktureres, forstås og videreformidles børnenes udsagn fra et voksenperspektiv. Denne præmis

er i sig selv relevant at reflektere over, inden man som forsker, politiker eller anden fagperson

præsenterer sig som ”advokat” for et barneperspektiv. Denne præmis må ligeledes også tænkes

med i læsningen af dette afsnit.

Set fra barnets perspektiv må gyldigheden af begrebet børnefattigdom afhænge af, om begrebets

indhold genererer handlinger fra det offentlige system side, som får positiv betydning for børns

liv228. Børnefattigdomsundersøgelserne har under alle omstændigheder sat fokus på børns trivsel i

familier, hvor forældrenes indkomst ud fra et bestemt økonomisk målestoksforhold kategoriserer

familien som fattig, men det kan på baggrund af analysen af den politiske håndtering betvivles,

om diskussionerne om børnefattigdom i realiteten endnu har haft betydning i praksis for de

implicerede børn og unges velfærd.

228

Dette perspektiv er inspireret af Ejrnæs et al.´s kritiske perspektiv på begrebet social arv jf. afsnit 2.4.1.


84

Som pointeret er børnefattigdomsbegrebets indhold ej heller entydigt, hvilket også set fra et

barneperspektiv komplicerer diskussionen om begrebets gyldighed og betydning. Vurderingen af

gyldigheden må basere sig på en udforskning og diskussion af, hvorvidt en fattigdoms-

kategorisering tjener til barnets formål, hvilket kan tage sit afsæt i flere spørgsmål. Helt

grundlæggende er det i forlængelse af socialforskningsperspektivet relevant at få kortlagt, om en

økonomisk fattigdomsgrænse tjener børnenes formål. Med andre ord er det relevant at

undersøge nærmere, om et børnefattigdomsbegreb baseret på forældrenes økonomi frembringer

tilstrækkelig og relevant viden til at vurdere børns opvækstforhold. I så fald må det være

nødvendigt at få klarlagt, hvilke muligheder og begrænsninger en sådan opgørelse ligeledes også

indeholder. På baggrund af de data, som er behandlet i nærværende afhandling, kan noget tyde

på, at de børneliv, som ligger bag opgørelserne af børnefattigdom, varierer, og hvorvidt børnenes

problemer skyldes forældrenes indkomst eller andre faktorer, er ikke afklaret. Det foranlediger

ligeledes til overvejelser om, hvorvidt en økonomisk hjælp vil være tilstrækkelig i de tilfælde, hvor

barnet har sociale problemer.

Set fra barnets perspektiv er det relevant at stille sig kritisk overfor brugen af børnefattigdoms-

begrebet. For kan brugen af begrebet risikere at blokere for en nuanceret analyse af børns sociale

problemer? På hvilken måde kan en social kategorisering som fattigt barn påvirke barnets

situation? Vil kategoriseringen udelukkende bidrage positivt, eller eksisterer der en risiko for en

stigmatiserende behandling af barnets sag i det offentlige system med negativ betydning for

barnet, som det også problematiseres i forbindelse med anvendelsen af begrebet social arv?

Findes der alternative måder at undgå en social kategorisering på, uden at barnets opvækst i

familie med lav indkomst skal negligeres og forstås som uden betydning i alle tilfælde? På den

baggrund vurderes det således relevant at overveje alternative og mere nuancerede metoder til

løsning af børnenes problemer. I så fald er det relevant at være bevidst om, at indholds-

bestemmelsen af børnefattigdom har afgørende betydning for på baggrund af hvilke faktorer,

børn kategoriseres som fattige, og dernæst hvorledes håndteringen af problemet foregår.

Set fra barnets perspektiv synes det relevant at reflektere over børnefattigdomsbegrebets

betydning i forhold til den sociale indsats overfor de implicerede børn, som vurderes at tilhøre

kategorien fattigt barn. Den vurdering begrunder sig i en tvivl om, hvorvidt den affødte

kategorisering fattigt barn er konstruktiv og præcis i forhold til det sociale systems behandling og

forståelse af de implicerede børn og unge. Tvivlen baserer sig dels på børnefattigdommens uaf-


85

klarede begrebsindhold og dels på flertydigheden af de kvalitative børnefattigdomsunder-

søgelsers resultater, som tyder på, at børnenes problemer og graden af børnenes problemer ikke

udelukkende kan tilskrives økonomiske forhold.

6.4. Delkonklusion

Børnefattigdomsbegrebets kompleksitet afspejles endnu engang i diskussionen af dets gyldighed

anskuet fra henholdsvis et politisk perspektiv, et socialforskningsperspektiv og barnets perspektiv.

Indenfor og på tværs af hvert enkelt perspektiv findes interne modsætninger. Uklarheden eller

kompleksiteten stiller børnefattigdomsbegrebets gyldighed til diskussion på baggrund af

børnefattigdommens uafklarede begrebsindhold. Grundlæggende er det relative børnefattig-

domsbegreb ikke fastlagt og fastdefineret på tværs af faglige og politiske sammenhænge, hvilket

begrænser effekten af børnefattigdomsundersøgelsernes resultater i praksis. Dog er det værd at

bemærke, at en økonomisk grænse for, hvornår børnefamilier på baggrund af deres

indkomstforhold er berettiget til at modtage tilskud fra staten allerede eksisterer i

sociallovgivningen, hvilket imidlertid indikerer, at en økonomisk grænse allerede er demokratisk

besluttet og fastlagt. Det kan konkluderes at både en forfægtelse og anfægtelse af børne-

fattigdomsbegrebet indeholder adskillelige agendaer, hvilket er med til at forplumre en forståelse

for hensigten med begrebet og dermed så tvivl om, hvorvidt interessen for begrebet egentligt

bunder i en reel bekymring for børnenes velfærd, eller om andre agendaer er på spil. Ikke mindst

må en refleksion over anvendelsen af begrebet til brug for den sociale indsats overfor børnene

inddrages, da der kan skabes tvivl om, hvorvidt den affødte kategorisering fattigt barn er

konstruktiv og dækkende i forhold til behandlingen af børn og unge, som vurderes at tilhøre

denne særlige sociale gruppe.


86

Kapitel 7

7. Konklusion

Problemformuleringens hypotese om, at begrebet ”børnefattigdom” indgår i et dialektisk forhold

med begreberne ”barnet” og ”staten” jf. figur 1 i kapitel 1, kan bekræftes på baggrund af

analyserne. Alle tre begreber er socialt konstruerede kategorier, der øver indflydelse på hinanden.

Besvarelsen af problemformuleringen og dermed de interrelationelle betydninger mellem de tre

begreber kan anskueliggøres med en udbygning af figur 1 på følgende vis:

Figur 2

Figur 2 anskueliggør de tre begrebers relation til hinanden i et pædagogisk sociologisk perspektiv

og viser tillige, at ikke kun forståelserne af stat og barn er betydningsdannende for børne-

fattigdomsbegrebet og håndtering deraf, men at børnefattigdom også har betydning for og

indflydelse på den aktuelle forståelse af barn og stat i en dansk kontekst.

Børnefattigdom

Barn Stat

Statsform og statsforståelse

skaber grundlag for forståelsen og

håndteringen af børnefattigdom

Børnefattigdom har betydning for

statens indre sammenhængskraft

og konkurrenceevne i relation til

andre stater

Forståelsen af barnet har

betydning for statens varetagelse

af barnets tarv og udvikling

Barnet er en vigtig ressource for

staten. Statsformen har betydning

for, hvorledes barnet anskues som

samfundsaktør, og hvilke krav der

fra statslig side stilles til barnets

udvikling

Forståelsen af barn og

barndom skaber grundlag for

forståelsen af det fattige barn

og den fattige barndom

Børnefattigdom med-

producerer og vedligeholder

forståelsen af det sunde

barn og den gode barndom


87

Børnefattigdom er et komplekst begreb, hvis betydning er skabt og løbende skabes i relation til

det omgivende samfund. Det kan også konkluderes, at der på tværs af politiske og videnskabelige

kontekster ikke eksisterer en entydig forståelse af, hvad begrebet indeholder, men at begrebet er

til diskussion. Både universalistisk velfærdsstatslige idealer om statens centrale omfordelingsrolle

af ressourcer i samfundet til styrkelse af statens sammenhængskraft og konkurrencestatslige

idealer om mindre statsfiksering og højere grad af individuelt ansvar med henblik på at forbedre

statens konkurrenceevne har betydning for forståelsen og håndteringen af børnefattig-

domsproblematikken i dag. Ydermere er den aktuelle forståelse af barnet som aktør og barnet

som vigtig samfundsressource betydningsdannende for forståelsen og håndteringen af problemet,

hvilket både begrunder sig i henholdsvis et rettighedsforkæmpende og samfundsøkonomisk

rationale.

På baggrund af en barndomssociologisk og statsteoretisk tilgang har analyserne og diskussionerne

af fænomenet børnefattigdom således vist, at der på tværs af, men også internt i de

videnskabelige, socialforskningsmæssige og politiske sammenhænge ikke eksisterer en klar

enighed om problemets indhold vedrørende definitionen af børnefattigdom, indførelse af officiel

fattigdomsgrænse og håndteringen af børnefattigdomsproblemet som socialt problem. Det

betyder, at varierende forståelser af statens ansvar, forskellige politiske agendaer og usikkerhed

omkring problemets kerne og karakter vanskeliggør både forskningsmæssige, politiske og social-

faglige håndteringer af børnefattigdom som samfundsmæssig problemstilling.


88

8. Bilag

8.1. Bilag 1

Spørgeskema til socialordføreren vedr. børn og fattigdom i Danmark

Navn:_________________________________Parti:________________________________

1. Bør vi have en officiel fattigdomsgrænse i Danmark?

2. Hvis ja, hvad kan vi bruge en fattigdomsgrænse til i forhold til indsatsen mod børns opvækst i

fattigdom? Hvis nej, hvorfor bør vi ikke have en officiel grænse?

2a. Hvis ja til spørgsmål 2: Hvorledes skal man fastsætte grænsen for fattigdom?

3. Er der andre holdninger i forbindelse med børns opvækst i fattigdom, som du gerne vil anføre,

så anfør dem her:


89

8.2. Bilag 2

Spørgsmål til indenrigs- og socialministeren ved åbent samråd i Folketingets

Socialudvalg 7. maj 2009:

SOU, Alm. del samrådsspørgsmål S

Afsendt: 19-03-2009

Omdelt: 19-03-2009

Samrådsspørgsmålets ordlyd:

Hvad er ministerens holdning til, at nye beregninger fra AE-Rådet viser, at antallet af relativt fattige i

regeringens levetid er vokset med 55.000 personer, så der nu er 271.000 relativt fattige?

SOU, Alm. del samrådsspørgsmål T

Afsendt: 19-03-2009

Omdelt: 19-03-2009


Mener ministeren ikke, at det er et voksende socialt problem, at antallet af personer, der lever i langvarig

fattigdom er vokset med 15.000 personer i regeringens levetid og udgør en stadig større andel af gruppen

af relativt fattige?

SOU, Alm. del samrådsspørgsmål U

Afsendt: 19-03-2009

Omdelt: 19-03-2009


Hvilke initiativer agter ministeren at iværksætte for at nedbringe antallet af personer, der er relativt fattige

samt antallet af personer, der lever i langvarig fattigdom?

SOU, Alm. del samrådsspørgsmål AB

Afsendt: 17-04-2009

Omdelt: 17-04-2009


På baggrund af den netop offentliggjorte undersøgelse fra CASA, der viser at 52.000 børn lever i familier,


90

hvor mindst en af forældrene har modtaget nedsatte kontanthjælpsydelser, bedes ministeren redegøre for,

hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at børn af forældre på nedsatte kontanthjælpsydelser ikke skal

vokse op i fattigdom?

SOU, Alm. del samrådsspørgsmål AC

Afsendt: 17-04-2009

Omdelt: 17-04-2009


På baggrund af den netop offentliggjorte undersøgelse fra CASA, der viser at 52.000 børn lever i familier,

hvor mindst en af forældrene har modtaget nedsatte kontanthjælpsydelser, bedes ministeren redegøre for,

hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at børn af forældre på nedsatte kontanthjælpsydelser ikke

mistrives, fordi de vokser op i fattigdom?

Kilde: Folketingets oplysning: www.ft.dk


91

9. Litteraturliste

Abrahamson, Peter (1989): Velfærdsstat og sociale bevægelser i senkapitalismen. In: Kjeld

Høgsbro og Peter Abrahamson(red.): Socialpolitik, sociale bevægelser og selvhjælp i Norden.

Nordisk Sommeruniversitet.

Bjerregård Bach, Henning, Brian Larsen (2006): 300-timers-reglen. Betydningen af 300-timers-

reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Brembeck, Helene, Barbro Johansson and Jan Kampmann(Eds.) (2004): Beyond the competent

child. Exploring contemporary childhoods in the Nordic welfare societies. Roskilde University

Press.

Bryderup, Inge M.(2003): Pædagogisk sociologi. En Antologi. Danmarks Pædagogiske Universitets

Forlag.

Callewaert, Staf (2007): Pædagogik – videnskab eller professionsviden? In: Peter Østergaard

Andersen, Tomas Ellegaard og Lars Jakob Muchinsky(Red.): Klassisk og modern pædagogisk teori.

Hans Reitzels Forlag.

Deding, Mette, Fredrik Gerstoft (2009): Børnefattigdom i Danmark 2002-2006. SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Durkheim, Émile (2000): Om den sociale arbejdsdeling. Hans Reitzels Forlag.

Ejrnæs, Morten, Gorm Gabrielsen, Per Nørrung (2006): Social opdrift social arv. Akademisk Forlag.

Elias, Norbert (2008): The Civilizing Process. Blackwell Publishing.

Espersen, Laila Dreyer (2006): Opvækst med afsavn. Socialforskningsinstituttet.

Finansministeriet (2005): Aftale om udmøntning af satspuljen for 2006” i ”Aftaler om Finansloven

i 2006”.

Finansministeriet (2008): Aftaler om Finansloven for 2008.

Greve, Anni (1998): Sociologien om velfærd – gensyn med Émile Durkheim. Roskilde

Universitetsforlag.


92

Hansen, Erik Jørgen (1989): Fattigdom. Begreber og metoder i forskning og politik.

Socialforskningsinstituttet.

Højrup, Thomas (2002): Dannelsens dialektik. Etnologiske udfordringer til det glemte folk.

Museum Tusculanums Forlag.

Højrup, Thomas, Klaus Bolving (2007): Velfærdssamfund – velfærdsstaters forsvarsform? Museum

Tusculanums Forlag.

James, Allison, Alan Prout (Red.)(1997): Constructing and Reconstructing Childhood:

Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. Falmer Press.

James, Allison, Chris Jenks, Alan Prout (1999): Den teoretiske barndom. Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S.

Jensen, Torben Pilegaard, Ulla Højmark Jensen (2005): Unge uden uddannelse. Hvem er de, og

hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet.

Jonasen, Viggo (2004): Den kommunale danske velfærdsstat – gennem fire socialreformer og fire

mellemtider. In: Niels Ploug et al(Red.),(2004): Den danske velfærdsstats historie.


Jørgensen, Jan R. (2007): Danmarks strategi for livslang læring – Uddannelse og livslang

opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet.

Kampmann, Jan (2003): Barndomssociologi – fra marginaliseret provokatør til mainstream

leverandør. In: Dansk Sociologi. Bind 14.

Kampmann, Jan (2004): Societalization of Childhood: New Opportunities? New Demands? In:

Brembeck, Helene, Barbro Johansson and Jan Kampmann(Eds.) (2004): Beyond the competent

child. Exploring contemporary childhoods in the Nordic welfare societies. Roskilde University

Press.

Kaspersen, Lars Bo (2006): The Formation and Development of the Welfare State. In: John L.

Campbell et al. (red.): National Identity and the Varieties of Capitalism. The Danish Experience.

DJØF Publishing Copenhagen.


93

Kaspersen, Lars Bo (2008): Danmark i verden. Hans Reitzels Forlag.

OECD (2006): Education at a Glance. OECD indicators 2006.

Oxford Research (2009): Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge. Evaluering

udarbejdet af Oxford Research A/S for Servicestyrelsen, oktober 2009.

Pedersen, Ove K. (2001): The Rise of Neoliberalism and Institutional Analysis. Princeton University

Press.

Pedersen, Ove K. (2006): Pædagogik og stat. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 3/06.

Piaget, Jean, Bärbel Inhelder (2002): Barnets psykologi. Hans Reitzels Forlag.

Ploug, Niels (2003): Vidensopsamling om social arv. Socialministeriet – Sekretariatet for social arv.

Ploug, Niels, Ingrid Henriksen, Niels Kærgård (2004): Den danske velfærdsstat – udvikling og

indhold. In: Niels Ploug et al(Red.), (2004): Den danske velfærdsstats historie.


Ploug, Niels (2005): Social arv sammenfatning 2005. Socialforskningsinstituttet.

Qvortrup, Jens (1997): A Voice for Children in Statistical and Social Accounting: A Plea for

Children’s Right to be Heard. In: James, Allison, Alan Prout (Red.)(1997): Constructing and

Reconstructing Childhood: Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. Falmer

Press.

Qvortrup, Jens (1999): Barndom og samfund. In: Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen(red): Børn

og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag

Regeringen (2007): Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social

sammenhængskraft.

Rosdahl, Anders, Kirstine Nærvig Petersen (2006): Modtagere af kontanthjælp. En

litteraturoversigt om kontanthjælpsmodtagere og den offentlige indsats for at hjælpe dem.



94

Satspuljebogen (2009): Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009. Delaftale for det sociale

område. Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal

Alliance

Sivertsen, Morten B. (2007): Hvordan virker indsatsen mod negativ social arv? Gennemgang og

analyse af 54 projektevalueringer. Socialforskningsinstituttet.

Sloth, Dorthe Agerlund (2004): Færre penge end andre børn. Socialforskningsinstituttet.

Socialt Udviklingscenter(2008): Sommerferiepuljen – Erfaringsopsamling.

Torfing, Jacob (1998): Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe - et essay om subjektivitet, politik,

samfund og demokrati. In: Anders Berg-Sørensen og Morten Feilberg Greve(red.) (1998): Staten

det er…. Stat og politik – historisk, politologisk og sociologisk. Roskilde Universitetsforlag.

Townsend, Peter (1993): The International Analysis of Poverty. Harvester Wheatsheaf.

Vilhelmsen, Jes, Sigrid Dahl, Jarl Quitzau (2009): Flere danske børn lever i fattigdom.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

VK-regeringen (2007): Mulighedernes samfund. Regeringsgrundlag.

Woodhead, Martin (1997): Psychology and the Cultural Construction of Children’s Needs. In:

James, Allison, Alan Prout (Red.)(1997): Constructing and Reconstructing Childhood:

Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. Falmer Press.

Love og vejledninger til love og bekendtgørelser:

Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). LOV

nr 1148 af 03/12/2008.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af

den samlede hjælp efter § 25 b i lov om aktiv socialpolitiaktiv socialpolitik.


95

Avisartikler:

Berlingske Tidende 3. maj 2009: Vi kan ikke være fattigdommen bekendt. Magasin Søndag s. 18.

Lydoptagelse:

Åbent samråd i Folketingets Socialudvalg 7. maj 2009. Rekvireret hos Folketingets Oplysning.

Internetkilder:

300/450-timersregel: http://www.bm.dk/sw27928.asp (1/11-2009)

Aftale om frokostmåltid: http://www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=332

(1/11-2009)

Arbejdsdirektoratet: http://www.adir.dk/sw27382.asp. (1/11-2009)

Børnerådet: http://www.boerneraadet.dk/ (1/11-2009)

Børnerådets anbefalinger vedr. 300 timersreglen:

http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rner%c3%a5det+mener/om+b%c3%b8rn+i+fattigdom/fat

tigdommen+vokser+i+danmark (1/11-2009)

Børnerådets børnepanel: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnepanelet (29/11-2009)

Cepos om fattigdom:

http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/modpol-fattigdom/ (1/11-2009)

http://politiken.dk/debat/article215349.ece (1/11-2009)

Den Store Danske Encyklopædi webudgave, opslag: fattigdom. www.denstoredanske.dk (1/11-

2009)

EU’s fattigdomsgrænse: http://www.eapn.eu/content/view/58/54/lang,en/ (1/11-2009)

Folketingets oplysning: www.ft.dk (1/11-2009)


96

Fripladsskala 2010: http://www.vfm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-

familie/Dagtilbudsomraadet/fripladstilskud/Documents/Fripladsskala%20pr%20%201%20%20jan

uar%202010.pdf (29/11-2009)

Fritidspas: http://www.servicestyrelsen.dk/wm142125 (1/11-2009)

”Vejledning om ansøgning til puljen: Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge.”:

http://www.servicestyrelsen.dk/wm140969. (1/11-2009)

”Bilag 1 til vejledning om ansøgning til puljen ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge”.”

Fritidspas del 1.: http://www.servicestyrelsen.dk/wm140969 (1/11-2009)

”Bilag 2 til vejledning om ansøgning til puljen ”Forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge””

Fritidspas del 2.: http://www.servicestyrelsen.dk/wm140969 (1/11-2009)

Information 23. december 2004: Forskere slås om social arv: http://www.information.dk/100888

(1/11-2009)

Jørgensen, Per Schultz: Sammenhængskraft er velfærd. Og det økonomiske grundlag for den:

http://www.myrhus.dk/ArktikLitt/velfaerdSammenaengskraft.htm (1/11-2009)

Kaspersen, Lars Bo(2007): Fra velfærdsstat til konkurrencestat:

http://uk.cbs.dk/research/departments_centres/institutter/international_center_for_business_a

nd_politics/hoejreboks/nyheder/7_artikler_i_politiken. (1/11-2009)

OECD’s fattigdomsgrænse: http://www.oecd.org/dataoecd/52/43/41929552.pdf (1/11-2009)

Red Barnets anbefalinger vedr. børnefattigdom:

http://www.redbarnet.dk/Danmark_og_Grønland/Fattigdom_i_DK.aspx (1/11-2009)

Rockwool Fondens Forskningsenhed, nyhedsbrev juni 2009:

http://www.rff.dk/files/RFF-

site/Publikations%20upload/Newsletters/Dansk/Nyhedsbrev%20juni%202009.pdf (1/11-2009)

SF´s forslag til folketingsbeslutning B159 2. april 2009:

http://www.folketinget.dk/Samling/20081/beslutningsforslag/B159/som_fremsat.htm (1/11-

2009)


97

SF´s nødplan for fattige børn: http://www.sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=29737 (1/11-

2009)

SFI´s mission og vision: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=2369 (1/11-2009)

Sommerferiehjælp: ”Vejledning om ansøgning til puljen Sommerferiehjælp med efterfølgende

opfølgning § 15.75.10.10, 2008”: http://www.vfm.dk/Puljer/sociale-omraader/lukket-for-

ans%C3%B8gning/boern-unge-fam/Documents/Vejl%20til%20sommerferie.doc (1/11-2009)

Http://www.ism.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=340. (1/11-2009)

Ugebrevet A4 om fattigdom:

http://www.landsorganisationen.dk/2008/200807/Baggrundoganalyse/IngenGraenserForFattigdo

mmen.aspx (1/11-2009)

Universitets- og bygningsstyrelsens notat om uddannelsesniveau i Danmark:

http://www.ubst.dk/publikationer/stigende-uddannelsesniveau-i-danmark-september-2006-

1/uddannelsesniveau%20i%20DK%20og%20andre%20OECD-lande.pdf (1/11-2009)

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst · 2014-04-14 · and some parts are...

Documents

Transcript of Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst · 2014-04-14 · and some parts are...