- i samarbejde med Folkekirkens NødhjælpNr. 3 December 2017 - 20. årgang

Børn

i Afrika

BØRN

I A

FRIK

A

2

BØRN I AFRIKARichard Mortensens Vej 170DK-2300 København S

Tlf. +45 52 81 52 64CVR: 2801 8754ISSN: 1904-6308Hjemmeside: www.borniafrika.dkE-mail: born iafrika@gmail.com

Ansvarshavende redaktør: Karsten Dam. Webansvarlig og layout: Erik Foged, tlf. 2856 0954 - e-mail: erik@efoged.dk Forside: Karsten DamTryk: PRinfoTrekroner A/S

BESTYRELSE: Karsten Dam, formand, tlf.: 2990 5009e-mail: karsten.dam@skolekom.dkBirgitte Bech, næstformand, tlf: 2617 9710 - e-mail: bech.birgitte@gmail.comFlemming Nielsen, kasserer, tlf: 2224 5214 - e-mail: flemmings@mail.dk Erik Foged, sekretær, tlf. 2856 0954 - e-mail: erik@efoged.dkEndvidere: Anne Møller-Andersen, Pia Wind, Kristin Espedal, Jonna Kildebogaard fra projekt Masomo og suppleant Lars Ravn.

Af Karsten Dam

Vær med til at samle håb indUnder temaet ”Vi samler håb ind” afholdes årets sogneindsamling søn-dag d. 11.marts 2018. Som sædvanligt opfordrer vi vore læsere til at mel-de sig som indsamlere for Folkekirkens Nødhjælp denne søndag. Gen-nem årene er der ved disse husstandsindsamlinger alene skaffet over 224 millioner kroner til gavn for millioner af mennesker mange steder på kloden. For eksempel kan 20 kroner skaffe en høne til en fattig fa-milie og dermed sikre mad og ekstra indkomst. For 300 kroner kan en kvinde få starthjælp til en butik som sikrer familien en vej ud af sult og fattigdom. Meld dig som indsamler på: blivindsamler.dk

Keld og Hilda Heick har været i Nepal med Folkekirkens Nødhjælp for at møde nogle af verdens fattigste kvinder, som gennem årene har modtaget geder og andre gaver fra Giv en ged-gavekataloget. På turen så de med egne øjne, hvor stor en forskel en ged kan gøre. Når man får en ged, kan man få gedekid, man kan slagte den og spise den, drikke gedemælken, sælge kødet videre eller bruge dens ekskrementer som gødning i landbruget.

En Giv en ged-gave er hjælp til selvhjælp, der virkelig gør en forskel.

Gør som Keld og Hilda – giv en ged til jul i år

givenged.dk

BØRN

I AFRIK

A

3

Medlemskab 2018Vi minder om kontingentfornyelse for året 2018, med 100 kroner for enkeltpersoner og 150 kroner for et familiemedlemsskab. Som forening er vi meget af-hængig af vore trofaste medlemmer, idet de sikrer at vi fortsat kan opretholde skattefradrag for gaver og samtidig er kontingentet med til at dække de relativt små administrative udgifter.

Kontingent betales via netbank til reg.0111 konto 5906 851 158 eller MobilePay til 5281 5264 - forenin-gen er ikke tilmeldt Betalingsservice, idet det er for dyrt for en forening af vores størrelse.

Info om kontingentbetaling på side 15

Generalforsamling 2017blev afholdt torsdag d. 2. november i Vangede Kirkes lokaler. Med 27 deltagere nåede vi næsten op på sid-ste års rekord på 29! Bestyrelsen blev genvalgt, idet der dog skete en ombytning af rollerne som kasse-rer og suppleant, idet vores kommende nye kasserer hedder Flemming Nielsen og den hidtidige Lars Ravn fortsætter i bestyrelsen som suppleant. Lars og Flemming fortsætter dog sammen i et parløb indtil årsregnskabet for 2017 er færdiggjort. Det er endnu for tidligt at sige Lars tak for de mange års ihærdi-ge og grundige arbejde som kasserer for BiA, så det gemmer vi lidt endnu! Det fulde referat fra general-forsamlingen kan læses på vores hjemmeside under ”Om BiA” og ”Organisationen”.

Tid til julegaverMange har for vane i december også at tænke på Børn i Afrika når det gælder julegaver. Tak for det! Vi håber traditionen fortsætter og minder om at du får skattefradrag for alle gaver givet til BiA. Vi sør-ger for indberetningen til SKAT, men beder om at ind-betale helst inden jul og senest 27/12, så vi er sikre på at beløbet er os i hænde inden nytår- for at få fra-drag i 2017.

Glædelig julBørn i Afrika og hele bestyrelsen sender vore bed-ste ønsker for en glædelig jul og et godt nytår til alle vore læsere og medlemmer!

Studieturen 2018 til UgandaDet er stadig muligt at komme på ”måske interesseret”-listen. Foreløbig datoplan er afrejse fredag d. 26. oktober og hjemkomst søndag d. 11. no-vember. Skriv en mail til karsten.dam@skolekom.dk

- i samarbejde med Folkekirkens NødhjælpNr. 3 December 2017 - 20. årgang

Børn

i Afrika

Hiv-smitte fra mor til barn kan forebygges ......................4

Mercy Scouts .................................................................................6

Masomo støtter nye projekter ................................................8

Hvad skete i 2016-17- uddrag af årsberetningen til generalforsamlingen .. 10

UDVIKLING eller INDVIKLING? ................................................ 12

Et liv på flugt fra krig, løver og kidnappere ..................... 14

Info om kontingentindbetaling ............................................. 15

Et hus til Jennifer-indsamling .............................................. 16

INDHOLD

BØRN

I A

FRIK

A

4

I Uganda og i mange andre afrikanske lan-de er mor-til-barn smitte den væsentligste årsag til hiv-smitte blandt børn. 9 ud af 10 børn med hiv smittes af deres hiv-positive mor. I år 2000 indgik 189 af verdens stats-ledere aftalen om 2015-målene, som skulle reducere nød og fattigdom i verden. Et af målene var at bremse og reducere udbredel-sen af hiv, og siden da er antallet af tilfæl-de af mor-til-barn-smitte mere end halveret fra 580.000 til 240.000 om året, fordi flere gravide har fået adgang til den behandling, som kan forhindre smitte fra mor til barn.

Hvordan kan det undgås?En hiv-positiv kvinde kan smitte sit barn un-der graviditeten, under fødslen, og når hun ammer. For at nedsætte risikoen for smitte sættes moren i livslang hiv-behandling un-der graviditeten, og efter fødslen behand-les det nyfødte spædbarn midlertidigt med hiv-medicin. I Danmark anbefaler man des-uden, at barnet får modermælkserstatning i stedet for at blive ammet. Den internatio-nale sundhedsorganisation WHO anbefaler imidlertid, at mødre i Afrika ammer deres spædbarn de første 6 måneder på trods af risikoen for smitteoverførsel. Dette anbefa-les, da brug af modermælkserstatning er for-bundet med en øget børnedødelig på grund af risikoen for diarre, lungebetændelse og underernæring hos barnet.

Plads til forbedringDe forebyggende tiltag kan reducere risikoen for mor-til-barn-smitte fra 15-45 procent til under 5 procent. I Danmark har ingen hiv-positive kvinder født hiv-positive børn i de sidste 10 år. I Afrika syd for Sahara modta-ger knap 70 procent af hiv-positive gravide i dag hiv-behandling. På trods af de store fremskridt er der altså fortsat mange gra-vide med hiv, der ikke får den nødvendige behandling, og i 2016 blev 160.000 børn på verdensplan smittet med hiv. Mange børn smittes med hiv på grund af manglende viden og adgang til hiv-test og den forebyggende behandling, som kan forhindre smitte fra mor til barn. Derudover er stigmatisering og diskrimination af hiv-positive medvirkende til, at både mænd og kvinder afholder sig fra at blive testet og modtage den medicin-ske behandling.

HIV-SMITTE KAN FOREBYGGES

Siden år 2000 har verden gjort store fremskridt i at forebygge hiv-smitte fra mor til barn. En målrettet global indsats har halveret smitteoverførslen

Af Signe Foged

Arkivfoto: Nankina, som Børn i Afrika skaffede et nyt hus i 2014.

fra mor til barn

BØRN

I AFRIK

A

5

Husbyggeprojekt hjælperI Uganda hjælper Børn i Afrika sårbare og udsatte familier bosat i distriktet Lyantonde med at få et nyt hus i husbyggeprojektet. I mange af disse familier er faren død af aids, og moren lever med hiv og har kun ringe mu-ligheder for at forsørge sig selv og sine børn. I de 20 familier, som husbyggeprojektet har hjulpet, er raten af mor-til-barn-smitte faldet til blot 3 procent, fortæller Børn i Afrikas lokale projektmedarbejder Josephine Na-kanwagi, som er i kontakt med familierne. Der er dog fortsat mange gravide kvinder i distriktet, som ikke får den nødvendige forebyggende behandling.

Fattigdom begrænser indsatsenUganda var det første land i Afrika, der for-mulerede og iværksatte en indsats mod aids, og forebyggelse af mor-til-barn-smitte er en integreret del af denne indsats. 6 procent af de kvinder, som modtager svangeromsorg i Uganda, er hiv-positive. I Lyantonde tilbydes hiv-test og hiv-medicin på et sundhedscen-ter i hver af distriktets 7 delregioner, men det er ikke nok til at nå alle distriktets knap 1 mio. borgere. Samtidig er afstandene til sundhedscentrene op mod 10-15 km, som på grund af fattigdom ofte må tilbagelæg-ges til fods.

FAKTA OM HIV

Hiv smitter kun gennem blod, sæd, skedese-kret og modermælk.

Hiv smitter ikke ved almindelig social kon-takt, kys, kram og knus, og hiv kan ikke over-føres af insekter.

Hiv er ikke længere en dødsdom, men en kronisk sygdom, som kan holdes nede med medicin.

Det har været muligt at behandle hiv siden 1987, hvor den første slags hiv-medicin blev taget i brug.

Behandlingen blev mere effektiv i 1996, hvor man fandt ud af at kombinere forskellige ty-per hiv-medicin.

De, der er i effektiv medicinsk behandling, kan ikke smitte andre med hiv.

Hiv-medicin er gratis i det meste af verden, inklusiv Danmark og Uganda.

Kilde: AIDS-Fondet m.fl.

Arkivfoto: Marious, som Børn i Afrika skaffede et nyt hus i 2011.

BØRN

I A

FRIK

A

6

Kontakten var skabt via en dansk KFUM spejdergruppe fra Lystrup i Århus, der gennem nogle år har haft de ugandiske spejdere som venskabsgruppe. Inden afrejsen kontaktede vi gruppelederen Gidds Bambaga, som studietursgruppen se-nere mødtes med en aften i Kampala.

Her fortalte Gidds om det arbejde Mercy Scouts er star-tet på i 2006, med en mission om at redde liv og styrke unge spejdere til at tage ansvar for at opbygge deres lokalområder.

Vi fik mulighed for at stille spørgsmål og høre mere om det arbejde de udførte. Nu et års tid efter besøget er det tid til at følge lidt op på, hvordan det er gået med nogle af deres projekter, og fortælle lidt mere om spejderne i Uganda.

Familie og lokalområdet skal tænkes medJeg har derfor været i kontakt med Gidds Bambaga, som for-tæller følgende:

”De unge i Uganda ligner de unge alle andre steder, nemlig fulde af liv og lysten til at opleve en masse. Deres liv har dog ofte også nogle tunge og næsten livstruende udfordringer. Vi i Mercy Scouts tror på, at alle unge og deres familier skal have mulighe-den for at kunne leve et liv uden for mange begrænsninger i form af sygdom og fattigdom. Vore spejdere har mange udfordringer, og vi kunne ikke bare sidde det overhørigt”.

Vi talte om, hvordan mulighederne for fritidsaktiviteter er, og dermed muligheden for at være spejder. Det kan væ-re svært at få chancen for at blive spejder, og derfor lægger Gidds vægt på at hjælpe med at skabe denne mulighed. Nogle helt basale forhold skal være i orden først.

Det var tydeligt, at når der skal findes løsninger for de unge, så skal deres nærmeste familie og lokalområdet også tænkes med. Gidds fortsætter sin fortælling med: ”I Mercy Scouts valgte vi at se på, hvilke sundhedsløsninger vi kunne lave i lokalsamfundet. Så et oplagt projekt var at sørge for rent drikkevand til alle”.

Rent vand er vigtigtGidds forklarer: ”Vand er et forhold, der påvirker os alle – fra de kvinder, der skal gå kilometer for at hente vand, til politiske kampe over internationale floder til smeltende isbræer i nord og forhøjet vandstand i havene. Det, der har mest betydning i Uganda, er, om vandet er rent, da urent vand giver mange syg-domme. De fleste steder kan vi slet ikke drikke vandet, uden at det er direkte sundhedsfarligt.”

”Vore spejdere er med til at fortælle om rent vand, og hvor-dan man kan filtrere vandet, så det bliver rent. Vi engagerer og-så andre unge i vore projekter, da mange er arbejdsløse og har brug for noget meningsfuldt at tage sig til.”

Gidds giver udtryk for, at det er meget vigtigt for spej-derne, at de får aktiveret andre unge i deres lokalsamfund. Gidds fortæller: ”Vi har et projekt med LifeStraw vandfiltre, som vi tager med ud i små lokalområder og fortæller, hvordan det kan bruges. Vi prøver på forskellige måder at søge penge i fonde eller tjene penge i spejdergruppen, så vi kan give vandfiltre til sko-ler og helsecentre, samt ved kirker, som også er samlingssted lokalt”. Gidds fortæller videre: ”Vi insisterer altid på at sove i telt, hvis vi bliver nødt til at overnatte. På den måde gør vi også spejderaktiviteterne meget synlige. I de helbreds- og sundheds-lejre, vi laver, kommer vi ud på skoler på landet i Uganda. Indtil nu har vi nået op mod 1.000 børn med vandfiltre”.

Uddeler også myggenet og briller”Vi har også et projekt for at stoppe udbredelsen af malaria, hvor vi fortæller om risikoen for at få malaria ved ikke at bruge myggenet. Når vi har mulighed for det, så deler vi myggenet ud”.

Gidds fortæller om endnu et hjælpeprojekt, hvor spejder-ne hjælper med at folk i et lokalområde får mulighed for at gå til optikeren og få tjekket synet og om nødvendigt få nogle briller. Gidds fortæller meget stolt, at de har hjulpet med at give briller til 100 personer. Gidds fotæller også, at spejderne i de sidste 6 år har lavet en årlig fest her omkring jul, hvor andre børn kan komme og få mad, lave nogle aktiviteter og lege med spejderne.

MERCY SCOUTSAf Kristin Espedal

På mange forskellige måder har Børn i Afrika knyttet kontakter til organisationer i Uganda der arbejder for at forbedre forholdene for børn og unge. Inden studieturen i 2016 havde jeg fået kontakt med en spejdergruppe i Kampala – Mercy Scouts – som meget gerne ville møde os under vores ophold i Kampala.

Udlevering af donerede briller som tilpasses af lokal optiker.

BØRN

I AFRIK

A

7

Det er meget inspirerende at få dette indblik i lokale spej-deres arbejde i Kampala og i deres store indsats for at skaffe penge til de projekter, de sætter i værk omkring vand, myg-genet, briller og ’Julefest’.

At samle penge ind til de forskellige projekter foregår gennem samarbejde med forskellige spejdergrupper i andre lande. De har bl.a. fundet på at knytte nogle små armbånd, som de sælger til grupperne eller på internationale spejder-lejre. Senere er de også gået ind i et projekt, de kalder Spej-derkaffe, hvor bønnerne kommer fra Uganda til DK.

Mercy Scouts består p.t. af 76 spejdere og 15 ledere. Antallet varierer hele tiden, idet der skal betales kontingent (uniform, lejre m.v.). Der er registrering hvert år, men mange dropper ud.

MERCY SCOUTS

Armbåndene laves til spejdergrupper flere steder i verden og salget af armbåndene giver penge til Mercy Scouts projekterne.

Læs mere om Mercy Scouts på www.mercy-scouts.org

Det rene vand fra Lifestraw beholderen bliver straks ”prøvesmagt”.

BØRN

I A

FRIK

A

8

Masomo støtterMasomo har støttet med køb af jord og hjælp til bygninger. Det er en stor opgave at starte et nyt projekt. Der er mange regler, som skal følges. Pigers og drenges sovesale skal lig-ge et stykke fra hinanden og have hver sin indgang, og toi-let og bad skal være kønsopdelte. Der skal derudover være en sygestue, og køkkenet skal opføres efter særlige regler.

Det haster med at få bygningerne færdige, for børne-ne bor midlertidigt hos forskellige familier. Det er dyrt for CFF, for det betyder, at hele familien skal have mad betalt af organisationen.

Masomo har betalt for omkring 40 børns skolegang. Det er målet at få børnene installeret senest i januar. Men der mangler møbler, senge, madrasser, tæpper og køkkenudstyr.

Go Girl FoundationI Masaka, 3 timers kørsel sydøst for Kampala, har Happy startet et projekt for unge piger: Go Girl Foundation. Hap-py arbejdede hos M-Lisada i 4 år og var også meget afholdt blandt medarbejdere og børn. Hun arbejdede med gadebørn, støttede børnene i børnefængslet og tog sig af skolebørnene

Masomo har nu i 10 år støttet børnehjemmet M-Lisada med bygninger, skolegang, medicin og meget andet. Der er i lø-bet af det sidste år sket en del ændringer: Ledelsen er blevet skiftet ud, og 12 medarbejdere er blevet sagt op. M-Lisada har efterhånden gode sponsorer fra blandt andet USA, Eng-land, Belgien og Holland. Derfor drosler jeg ned her og finder nye projekter, der trænger til økonomisk støtte. To af børne-hjemmets medarbejdere, som begge er uddannede socialar-bejdere, valgte selv at stoppe og har nu startet nye projekter, som Masomo støtter.

Consider Child FoundationAggrey arbejdede i 8 år med adoptioner hos M-Lisada. Alle bør-nene fortalte deres historie til Aggrey, som vurderede mulighe-derne for at genforene børnene med deres familier. Lykkedes det, besøgte han familien flere gange for at være sikker på, at barnet trivedes. I foråret startede han sammen med en anden tidligere M-Lisada medarbejder et nyt projekt, CFF, i Iganga , som ligger 3½ times kørsel vest for Kampala. CCF står for Con-sider Child Foundation og er ligesom M-Lisada et børnehjem. Der er allerede 36 børn, som de har ansvaret for, heraf flest piger.

MASOMO STØTTER NYE PROJEKTERAf Jonna Kildebogaard

M-lisada i dag

BØRN

I AFRIK

A

9

på M-Lisada. Nu hjælper Happy teenagemødre, piger i vol-delige ægteskaber og piger, der har skader efter en fødsel.

Også Happy mangler lokaler. Lige nu låner hun bygninger på hendes brors jord, og de er små og i dårlig stand. Taget er for eksempel utæt. Hvis vi bruger penge på at renovere dem, kan en af de 5 brødre gøre krav på dem. Masomo har derfor hjulpet med køb af jord og med penge til nye bygninger. Og-så her er der udfordringer. Lige nu er det kun 11 af de mange piger, som overnatter på stedet, fordi de ikke kan være an-dre steder. Der er derfor ikke akut behov for en sovesal, så Happy vil starte med at bygge lokaler, hvor pigerne kan sy tøj til sig selv, lave lotion og stearinlys. Der skal udarbejdes en masterplan for bygningerne, men lige nu er det vigtigste, at pigerne lærer noget.

I år har Masomo støttet 43 pigers skolegang, og målet er at få pigerne i nye lokaler i begyndelsen af det nye år.

Jonna Kildebogaard kan kontaktes på jonna@kildebogaard.dkStarten på Go Girl Foundation’s compound i Iganga

Jonna på besøg hos Happy og Go Girl Foundation

BØRN

I A

FRIK

A

10

BlyantsprojektetDet handler for det første om blyantsprojektet, hvor vi uddeler skolematerialer (blyanter, kuglepenne, kladdehæfter, geome-trisæt, skoletasker, uniformer m.m.) til de fattigste børn på i alt 21 forskellige skoler. Det drejer sig om 6 skoler i Lyantonde omfattende 300 børn, 6 skoler i det østlige område omkring Jinja omfattende 300 børn, 7 skoler i Wakiso-området omfat-tende 350 børn, 1 skole i Lira (50 børn) og 1 skole i Kampala (Bokuto, 50 børn). Børnene udvælges på en sådan måde, at det er de 50 fattigste børn på hver skole, som får hjælp. Alt i alt har vi nået godt og vel 1.000 børn med skolematerialer. Derudover har alle deltagende 21 skoler modtaget diverse sportsudstyr, sportstrøjer og præmier i sports-konkurrencer, som alle elever på skolerne får glæde af. Sidste år modtog vi en arv på 50.000 kr., som skulle bruges på blyantsprojektet. Nogle af disse penge er i år anvendt til en fodboldturnering mellem skolerne og til ekstra store geometrisæt, som lærerne kan bruge til at undervise med.

HusbyggeprojektetDernæst er der husbyggerierne. Efter at vi de første år med dette projekt havde stor succes med at sælge byggeanparter, må vi indrømme, at det er gået mere trægt i det forløbne år. Vi har i sommers færdiggjort to huse. Dels et fint hus til Go-retti Kebirungi – en 43-årig handicappet kvinde, der er hiv-positiv og har 4 børn. Vi mødte hende på sidste års studie-tur, og flere deltagere købte efterfølgende anparter til dette hus. Der blev også givet penge til en vandtank, og alt dette har selvfølgelig forbedret forholdene for Goretti og hendes børn betragteligt. Det andet hus var til Fabias Kyomugisha

– en 38-årig hiv-positiv kvinde med 4 børn. Pengene til det-te hus kom fra gæsterne ved et af vore medlemmers runde fødselsdag, idet der som gaveønske blev bedt om bidrag til netop dette hus. I resten af 2017 har vi kun solgt ca. halvde-len af anparterne til det hus, som vi i øjeblikket samler ind til, nemlig til Fausta Kyomukama, men for ganske nylig fik vi heldigvis en stor gave til restanparterne, således at vi har kunnet sætte byggeriet i gang. Endelig har vi på bagsiden af dette blad sat gang i salg af anparter til Jennifer Tumusiime.

SkolesponsoraterI alt 167 elever har haft glæde af skole-sponsorater bestående af kontant betaling af skolepenge. De fordeler sig i forskel-lige grupper, heriblandt 17 unge fra The Pearls-koret, 10 der er privat sponsoreret og 140 andre elever fordelt på 12 skoler.

IværksætterprojektetSED-projektet (iværksætterprojekt), hvor vores medarbejder Josephine udvælger egnede børn, der f.eks. får et par ænder, en ged eller en pattegris, som de skal tage sig af og fodre op. De får vejledning og hjælp undervejs, og i sidste ende skal det give familien en lille indkomstmulighed i form af penge fra salg af æg eller gedekid osv. 15 børn har fået en gris, 25 børn har fået et par ænder og foder, og 12 mødre eller værger har lånt småbeløb til at starte en lille forretning. Beløbene har været på 125-250 kr. til at starte f.eks. salg af tomater, små fisk, samosas eller til at starte syning af de små hatte, som muslimer benytter (for bare at nævne nogle få af em-nerne). Lånene skal betales tilbage (men er uden renter), og vi er dermed som organisation gået i gang med den såkaldte mikroøkonomi, der vinder frem overalt.

Børn i Afrika - hvad skete i 2016-17?

Uddrag af årsberetningen, v/ Karsten Dam

Omtale af aktiviteter som foreningen i perioden november 2016til oktober 2017 har stået for

BØRN

I AFRIK

A

BØRN

I A

FRIK

A

54

CAMPS 87 børn deltog i den 3-dages lejr der blev afholdt 7. til 9. august i år. Det var den første af de 10 lejre vi har fået midler til fra Det Obelske Fa-miliefond. Som billederne viser, blev der tid til gode måltider, små gaver i form af ”hygiejne-sæt” med tandbørste, negleklipper, lommetørklæde, kam, svamp og hygiejnebind til de store piger. Der var også myggenet og T-shirt til alle. Det vigtigste var dog selve undervisningen og gruppearbejdet, der samledes under det overordnede tema: ”Min fremtid er som et æg i min hånd, hvordan passer jeg nu på det?” Børnene var inddelt i 5 grupper og bør-nene var selv med til at give grupperne navne. De var ”Smart”, ”Genius”, ”Able”, ”Knowledge” og ”Hardworking”.

Min fremtid er som et æg i min hånd, hvordan passer jeg nu på det?

BØRN

I AFRIK

A

BØRN

I A

FRIK

A

76

Da vi er i Lyantonde med blyantsprojektet, vil jeg benytte lejligheden til at besøge et af de huse, Børn i Afrika har fået bygget. Jeg kunne besøge det nye husbyggeri som er i gang, men det er 25 km udenfor Lyantonde, og tiden var ikke lige til ekstra 50 km på de støvede, hullede jordveje.

ForvirringSidste år i februar besøgte jeg det hus, som blev bygget til James Karuhanga, men vi fandt ikke Karuhunga i huset på det tidspunkt, men i stedet en ung kvinde med 7 børn. For-virringen var stor, for hvor var manden? Ingen vidste noget om ham, blot at han var forsvundet og tilbage sad den unge kvinde - hans kone - med Karuhangas 4 børn hendes egne 2 børn samt en fælles baby.

Den familie ville jeg gerne besøge igen, og da familien bor i samme retning som en ny skole i vores blyantsprojekt, så hang det fint sammen med både tid og transport. Det er en køretur gennem et utroligt smukt landskab og nogen gange ville jeg ønske, at der kunne sættes en ledning til mit hoved, og alle de ting jeg ser og oplever, kunne komme vi-dere ud i verden på den måde. Vi passerer små huse og hyt-ter, hvor kvinderne sidder udenfor, børn er på vej hjem fra skole, de følger bilen i løb, 2 kvinder arbejder i marken, en hyrde krydser vejen med sit kvæg og geder græsser fredeligt i eftermiddagssolen.

Som ud af ingenting dukker en lille landsby op. Vi stopper og køber forskellige ting til familien: brød, ris, sæbe m.m. I løbet af få minutter er rygtet blevet spredt: der er fremmede i byen, og et større opbud af mennesker dukker op for at kig-ge på de fremmede.

Karuhanga er tilbage Der, hvor vejen ender, ligger Karuhangas hus. Douglas (med-arbejder fra Racobao) er med os. Han har kontaktet den lo-kale rådgiver, og ham møder vi ved huset sammen med fa-milien. Der er to positive ting i mødet: Karuhanga er tilbage i familien, og der er ikke kommet flere børn til siden sidste år.

Stearinlyset væltedeDet er tydeligt, at børnene er glade for deres far, men Ka-ruhunga virker nærmest som en mand, der har opgivet alt. Det er den unge kone, som fører ordet, og hun fortæller os, at de har haft brand i huset. Børnene var alene hjemme med et tændt stearinlys, placeret i noget sand, lyset væltede og der gik ild i sengen. Heldigvis kom børnene ikke alvorligt til skade, den yngste har dog ar på kroppen efter branden. Bør-nenes tøj brændte, så nu kunne 4 af børnene ikke komme i skole, for deres skoleuniformer var brændt, og det eneste tøj de havde, var det de gik og stod i.

Vi gik ind i huset, som nu kun rummede en seng og et tæppe. I et hjørne lå nogle få tørre majskolber - familiens mad. Udenfor huset lå en madras uden betræk, jeg tænker

JAMES KARUHANGA OG HANS FAMILIE

den lå til tørre, og sikkert var den madras, børnene sov på. Aldrig før har jeg dog set så beskidt og ulækker en madras.

Fra nær og fjern dukker naboer op, børn og voksne - flere blander sig i den snak vi har med familien. Specielt naboen - som jeg tydeligt husker fra sidste år - hun kan berette om alle de mange udfordringer familien har: ingen mad, ingen vand, intet tøj, ingen skoleuniformer og sikkert også flere ting, som ikke bliver oversat for mig. Det er en stor udfordring for dette område, at der ingen vand er, så vi talte om, at dette hus i den grad kunne blive opdateret, såfremt der blev sat en vandtank op. Det vil også kunne hjælpe naboerne.

Min kone er mit TVDouglas fra Racobao fortæller mig, at man havde foreslået, at familien deltog i et ”familieplanlægningsprogram”. Men Karuhanga nægtede dette, for som han sagde: ”I der kom-mer fra den store by, I kan se TV om aftenen. Her hos mig er der kun min kone, hun er mit TV. Og hvis hun ikke kan føde børn, så finder jeg bare en ny”. Man kan jo trække på smile-båndet over en sådan kommentar, men det viser jo også, at der er lang vej at gå for de der arbejder med familieplanlæg-ning. Manden har jo ret, det bliver mørkt omkring kl. 19-19.30 og solen står op kl. 7 - det er mange timer, hvor man kun har stjernerne at kigge på.

NødhjælpI bilen havde vi stadig blyanter, kuglepenne og skrivehæf-

ter som vi afleverede til familien, og det tog ikke Josephine og mig mange sekunder at blive enige om, at vi skulle have indkøbt skoleuniformer til de 4 børn.

Vi tog afsked med familien, Karuhangas kone havde et smil på læberne, i det mindste havde hun nu mad at give til børnene den aften. Men Karuhanga han så stadig opgiven-de ud, og han havde nærmest ikke sagt et eneste ord under vores besøg.

Fremtiden?På vej tilbage til Lyantonde talte vi om, at vi måtte finde ud af at få en ny seng, en ny madras, tæpper og sengetøj ud til familien hurtigst muligt. Dette besøg viser mig, hvor vig-tigt det er vi kommer igen og igen, ikke blot for familiernes skyld men i den grad også for at vise vores samarbejdspart-nere, at vi følger op på det arbejde, som vi har været med til at sætte i gang.

James Karuhanga med sin kone og 5 af børnene. Mødet med familien gav oplevelsen af en familiefar, som nærmest havde opgivet håbet.

Familen har nu modtaget hjælp fra Børn i Afrika, her med smil på læberne og glæde at spore i øjnene. Den firkantede plade er et solcellepanel.

James Karuhanga’s kone foran deres bolig, september 2014

Af Birgitte Bech

I foråret 2017 besøgte foreningens næstformand Birgitte Bech en af de fa-milier, som Børn i Afrikas husbyggeprojekt har indsamlet midler til. Læs re-portagen i nr. 1 - april 2017

Medlemsblad nr. 2 - oktober 2017 bragte en billedreportage af den ene af årets to camps.

BØRN

I AFRIK

A

11

blade (samt en del som udsendes udelukkende per mail). Bi-drag til artikler er kommet fra dels studietursdeltagerne og dels bestyrelsesmedlemmerne, men alle er velkomne til at sende forslag til artikler til os. Det kan f.eks. være artikler, man har læst om Uganda eller Afrika i almindelighed.

Besøg i UgandaDernæst kan det nævnes, at vores næstformand Birgitte Bech endnu engang fik mulighed for at tage til Uganda i fe-bruar måned for at støtte Josephine i arbejdet. Af det travle program kan som eksempler nævnes, at hun besøgte en af de familier, vi har bygget hus for, at hun fik mødt The Pearls – korbørnene (som vi selvfølgelig stadig følger og støtter), deltog i et bestyrelsesmøde med CiA (Children in Africa), mødte vores ugandiske revisor og på den mere muntre side: fejrede Josephines 10-års jubilæum.

TakVi vil også her i medlemsbladet slutte med at bringe stor tak til alle, der har bidraget med hjælp i årets løb. Det gælder bå-de bladpakkere, fonde der har støttet os, kontingentbetalere og gavegivere, der har bidraget med støtte. Også stor tak til vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp, for især arbejdet og økonomien i forbindelse med udsendelse af vore medlemsblade, samt til vores samarbejdspartner Racobao i Uganda. Og selvom hun ikke læser dansk: en tak til Josephi-ne Nakanwagi i Uganda, uden hvem vi slet ikke ville kunne være så effektive og nå så mange!

CampsVi har afholdt 2 store 3-dages lejre for børn i hhv. august og september. Først i Wakiso med 87 deltagende børn og for ganske nylig i Iganga med 90 børn. Lejrene er sponsoreret med fondsmidler fra Det Obelske Familiefond, og program-met består af alt det, der kan være nyttigt for et fattigt barn med måske kun en enkelt forælder, der kan være hiv-positiv eller syg af andre årsager. Ved slutningen får børnene udle-veret moskitonet, t-shirt, hygiejne-sæt med tandbørste, neg-leklipper, svamp, kam, lommetørklæder og hygiejnebind til pigerne. Lejren i Wakiso er omtalt i sidste nummer af med-lemsbladet. Vi har midler til at afholde endnu 8 af denne slags lejre i løbet af 2018. De mindre 1-dags workshops, som vi i mange år har afholdt, er på pause lige nu, hvor vi kan afholde mere udbytterige lejre.

RacobaoLad mig som det sidste i dette afsnit nævne, at vi har købt og leveret 2 fine digitale kameraer til vores samarbejdsorga-nisation Racobao, således at de kan tage gode illustrative billeder til vores medlemsblad, og når vi f.eks. agiterer for et husbyggeprojekt.

FondsansøgningerHvad angår fondsmidler, har vi søgt og/eller fået 10.000 kr. fra Magda og Erik Sterregaards Fond til SED. For nylig søgte vi den samme fond om 35.100 kr. til blyantsprojektet.

De sædvanlige tipsmidler er efter ansøgning modtaget, nemlig 67.292 kr.

Som ovenfor omtalt har vi fået et stort beløb fra Det Obel-ske Familiefond, nemlig 153.000 kr. til 10 lejre (2 af dem er som nævnt allerede afholdt).

Vi har desuden søgt Merkur-fondet om 9.000 kr. til afhol-delse af 3 workshops, men svaret på denne ansøgning var desværre negativt.

Hvad angår øvrige indtægter og gaver fra medlemmer hen-viser vi til regnskabet, men vi kan nævne, at vi i flere år har fået ret store gaver i december, og at deltagerne i sidste års studietur efter hjemkomsten bidrog med meget store gaver på i alt over 33.000 kr. til byggeprojekter og andet.

Stabilt medlemstalMedlemstallet er i øjeblikket 515 (vægtet med 2 medlemmer, når der er tale om et familiemedlemsskab). Vi får dog altid en del kontingentindbetalinger i slutningen af året og håber at nå op på samme tal som sidste år (568). Husk at betale dit kontingent!

Som i de foregående år har vi udsendt 3 trykte medlems-

BØRN

I AFRIK

A

BØRN

I A

FRIK

A

98

Fredag besøgte Josephine og jeg to af de skoler vi samarbejder med i Wakiso området. Det var 2 skoler som jeg ikke tidligere har besøgt. Josephine har sammen med lærerne etableret en klub på hver skole - en klub for frivillige elever som vil gøre en ekstra ind-sats for skolen og for de andre elever. De hjælper med at holde sko-len ren, sørge for der ikke ligger affald på grunden, giver en hjæl-pende hånd m.m. Som tak for denne særlige ekstra indsats modtog klubbens medlemmer en stoftaske med Børn i Afrikas logo på.

På den ene skole, som vi besøgte, fik børnene ikke frokost, da forældrene/pårørende ikke har råd til at betale for frokost til børne-ne. Vi taler om et beløb til en daglig portion majsgrød med bønner.

Det er svært at at stå face to face med sådan en flok børn, vel vidende, at de går gennem en skoledag uden at få noget at spise. I Danmark ved vi, hvor stor betydning en fuld mave har for en god indlæring, her er børn som måske kun har fået en kop te eller en kop mælk. Skolens leder fortæller mig, at den bold vi medbringer, det er deres frokost ! De bruger frokostpausen på at spille fodbold. Senere på dagen møder jeg en sort ged i et supermarked, så ved jeg med sikkerhed, at jeg er i Uganda.

Lørdag 11. feb.

Det er søndag og jeg ved jeg stadig er i Uganda, når lyden af dejlig

livgivende musik vækker mig kl. 6.30. Den lokale kirke begynder

søndagens gudstjeneste med fuld musik, mens solen finder sin

vej gennem tusmørket. Det er den sidste morgen på denne tur, jeg nyder endnu en

morgen at få min morgenmad serveret af søde Cathy. Jeg pakker

og synes pludselig, at der er meget at tage med hjem. Den ene kuf-

fert er foræret bort, så ”hele mit liv”, skal ned i en enkelt kuffert.Der bliver tid til en rolig time på terrassen med strikketøjet,

mens Cathy laver frokost. Senere går turen til Eden Church for

endnu en gang at mødes med Pastor Morris, formanden for Børn

i Afrikas bestyrelse. Både Josephine og jeg er tilfredse med, hvad vi har nået at få

lavet af arbejde sammen. Der er altid for lidt tid selv om vi, inden

jeg kommer, har lagt et program for dagenes indhold. Det har end-

nu en gang været givende og inspirerende at være her. Jeg glæder

mig over, at jeg endnu en gang har haft mulighed for at lave Børn

i Afrika arbejde her i Uganda. Rygtet hjemmefra Danmark siger, at frøken Tø er på vej, hvilket

jeg glæder mig over, for det bliver svært at komme fra klip klap-

pere tilbage til vinterstøvler.

Søndag 26. feb.

Jeg ved jeg er i Uganda for Børn i Afrika når:

• Jeg bliver modtaget med roser i lufthavnen

• Jeg bliver budt velkommen af en - heldigvis død - rotte i toilet-

tet og monster-store insekter i skufferne

• Natten føles som at være i en sauna

• Manden i moskeen vækker mig kl. 5.15 med morgenbønnen

• Jeg har avocado-træer lige udenfor vinduet, som leverer mor-

genmad til mig

• Jeg lige om lidt - sammen med - Josephine og Ivan begynder

dagens arbejde.

• Let the work begin

Fredag 10. feb.

Vi er nu i Lyantonde, jeg sidder under stjernerne og nyder kølig-

heden - termometeret viser 22 grader. Vi forlod Kampala kl. 6, og

nu hvor klokken er ved at være 21.30 er vores arbejdsdag forbi.

En god og lang dag med mange indtryk at fordøje.

Vi havde først et møde med vore partnere i RACOBAO, hvor-

efter vi mødte områdets borgmester, da vores tilladelse til at ar-

bejde i området skal fornyes. Mens Josephine skrev ansøgningen

på det helt rigtige papir, så underholdt jeg mig med borgmesteren

om Ugandas historie. Derefter gik turen til 7 forskellige skoler i

området samt et besøg hos en familie, som Børn i Afrika konstru-

erede et hus for i 2015/16.

Det er mange og stærke indtryk at fordøje. En af skolerne lå

så langt ude på landet, at mange af børnene ikke før havde set en

mzungo - de løb deres vej blot jeg kiggede på dem. Det ændrede

sig heldigvis hurtigt, da de fandt ud af, at jeg ikke var speciel far-

lig, og jeg lærte dem en dansk sang.

Besøget hos familien gjorde igen i år et dybt indtryk. De hav-

de haft brand i huset, børnene havde været alene hjemme med et

tændt stearinlys, som var væltet og havde tændt ild i deres tøj.

Heldigvis skete der ikke noget med børnene, men den ene seng

og deres tøj brændte.

Onsdag 15. feb.

Efter en god nattesøvn var vi parate til at begynde dagens arbej-de. På program met var et møde med RACOBAO folkene, hvor vi evaluerede onsdagens arbejde. Derefter gik turen til Ronald Ru-tah School, hvor vi besøgte 2 Pearls-børn John og Justine. Dej-ligt at se dem igen, hold da op hvor de er vokset på det sidste år.

Turen gik videre mod Massaka, hvor vi besøgte 3 Pearls-børn Samuel, Sharon og Ronald. De er nu i en katolsk skole med over 1000 børn, de har blot været der i 1 1/2 uge, men de følte sig allerede godt tilpas. Specielt Samuel klarer sig rigtig godt, og som Josephi-ne sagde til mig: Næste gang du kommer her på skolen, så kender alle Samuel. Jeg er enig med hende, Samuel vil blive noget stort. Inden vi forlod Massaka fik vi frokost, hvilket er første gang i denne uge vi når at få frokost inden det blev aften

Nu er vi tilbage i Kampala efter 2 gode dage i marken. Vel hjemme i gæstehuset gik rottejagten på mit værelse i gang ......men den historie må I få på et andet tidspunkt.

Torsdag 16. feb.

DAGBOGSBLADE Onsdag 22. feb.

I dag har vi arbejdet på kontoret. Det regnede hele natten, så

morgenen var dejlig kølig, og de røde jordveje godt mudrede.

De 2 høns og hanen, vi havde med hjem fra Kaliiro, de nød igen

friheden, og hanen blev fulgt af sine to koner, mens han lystigt

galede. Vores plan er, at hønsene og geden (som er gravid) skal

indgå i vores SED projekt. Det var i sidste sekund hønsene red-

dede livet fordi nogen mente vi skulle spise dem på lørdag. Men

de reddede livet, og nu skal Børn i Afrika selv til at producere

kyllinger til at give væk.Geden er rykket til et frit græssende liv nær Massaka, og de

- forhåbentlig - kommende kid, skal gives til børn i Lyantonde.

I dag skulle vi have risengrød med sukker og kanel til frokost, så

mens risengrøden kogte færdig indpakket i et tykt tæppe, tog vi

fat på kontorarbejdet. En ung mand kom forbi efter skolepenge til sin søster. Skolen

ligger lige uden for porten til kontoret og de kom over for at hente

deres gaver fra Blyantsprojektet.

Kl. 15.30 lukkede vi porten til kontoret og kørte til Ho-

tel Serena inde i byen. Vores første forsøg på at nå til Hotel

Serena - tirsdag den 14. februar - opgav vi efter at have sid-

det i trafikkaos i 2 1/2 time, men i dag skulle det lykkes.

Vi skulle fejre - med lidt forsinkelse - at Josephine den 1. april

2016, havde været ansat hos Børn i Afrika i 10 år. Vi tilbragte

nogle hyggelige og dejlige timer med african te, kager og sluttede

med en cocktail - what a life.

Birgitte Bech, næstfor-mand i Børn i Afrika

besøgte i februar 2017 vores samarbejdspart-

nere og skoler i Uganda

Birgittes tur i februar 2017 er bl.a. formidlet via dagbogsblade i nr. 1 - april 2017

BØRN

I A

FRIK

A

12

Jeg kan kun anbefale alle NGO-interesserede at abonnere på bladet - eller læse det på hjemmesiden http://um.dk/da/danida/oplysning/udvikling?sc_lang=da

I det seneste nummer beskrives blandt andet, hvordan Uganda måske er ved at blive fanget i en kinesisk gældsfælde. Jeg bringer nogle uddrag, men hele artiklen, som er skrevet af Lasse Wamsler og Sven Johannesen, kan læses i Udvikling nr 3/2017 på side 16:

”Nairobi/Kampala – En flok geder krydser uforstyrret banelegemet, som om de godt er klar over, at de gamle skinner inden længe vil lig-ge endnu mere tilgroede hen. Snart vil en ny jernbane krydse igennem denne forstad til Kenyas hovedstad, Nairobi, og vikle ikke bare dette sted, men hele landet tættere sammen med den globale økonomi. Jern-banen, Standard Gauge Railway (SGR), skal indfri løftet om en hurtig og billig varetransport fra havnen i Mombasa, Afrikas næststørste by, og videre ind i landet. Som landets mest storstilede stykke infrastruktur i over 100 år skal den ved at forbinde nye produktionszoner løfte den industrialisering, som mange afrikanske lande håber at booste. Tværs over Nairobis skyline, demonstrerer kraner og stilladser, at økonomien vokser. Men en stor del af de nye byggeprojekter er finansieret af uden-landske lån, som i alvorlig grad presser statens budget. Dette skaber en frygt for, at Kenya, ligesom en række øvrige afrikanske lande, er på vej ned i samme uoverstigelige gældskløft, 

I nabolandet Uganda venter man på at forlænge Standard Gauge Rail-way-banen ind i landet, når altså den kenyanske del står færdig. Planen er at trække banestrækningen igennem byen Jinja ved Victoria-søens bred. For Uganda har de seneste fem år taget et gevaldigt skift hen imod byggeprojekter, og i dag bruges en femtedel af statens midler på ny in-frastruktur. Pengene er hentet fra især udenlandske lån, og lån udgør i dag halvdelen af statsbudgettet på omkring 51 milliarder kroner. Afdrag på inden- og udenlandske lån samt betaling af de medfølgende renter udgør 17 milliarder kroner. Det er den største post på finansloven; større end udgifterne til uddannelse og sundhed, der tilsammen repræsente-rer omkring 7 milliarder kroner. Regeringen forsvarer de store bygge-projekter med, at de på sigt kan lede til større forarbejdning af landets landbrugsprodukter og en mere udviklet industri. 

Men ifølge Julius Kapwepwe, leder af den velansete tænketank Uganda Debt Network, er landet faretruende tæt på at ryge tilbage i en gælds-fælde. Mogens Pedersen, den danske ambassadør i Uganda, frygter, at de nye lån presser landenes budgetter i bund. Sammen med andre diplo-mater har han haft drøftelser med den ugandiske regering, der på lan-dets kommende budget har skåret i sundhed og uddannelse, men også vandforsyning i de tørkeramte landområder. I stedet har infrastruktur fået langt mere plads end tidligere.”Når vi påpeger, at uddannelse er en af de vigtigste faktorer for udvikling, så møder vi ikke altid den store forståelse for det synspunkt”. Dette fokus på infrastruktur og asfalte-rede veje er voldsomt. Det bliver ikke bedre af, at långiveren i stigende grad hedder Kina, som har vist sig som en nådeslås gældsinddriver. Alene i 2015 optog Uganda kinesiske lån for over 13 milliarder kroner.”

UDVIKLINGINDVIKLING?

Af Lars Ravn

Det danske udenrigsministerium udgiver 6 gange om året magasinet ”Udvikling”. Det er gratis og bliver sendt til din postkasse. Magasinet er meget velskrevet og flot illustreret og fuld af meget begavede og informative artikler. Mange artikler er generelle, for u-landenes problemer er ofte de samme, men der er også mange artikler med et bestemt fokus enten på et land eller på en problemstilling.

eller

360° har eksisteret siden 1974, hvor det blev udgi-vet som et tidsskrift under navnet Udvikling. I ok-tober 2017 - nummeret efter, hvor vi har hentet ar-tiklen - blev Udvikling relanceret og fik nyt navn til Magasinet 360° - Verden i Udvikling.

BØRN

I AFRIK

A

13

16/

ØSTAFRIKA LÆGGER SKINNERNE TIL NY GÆLDSFÆLDEKenya og Uganda er blandt de østafrikanske lande, som tynges under vægten af ny gæld til især Kina. Iagttagere frygter en gentagelse af 1980'erne og 1990'ernes gældsspiral. Men vil nogen komme de gældsplagede nationer til undsætning denne gang?

TEMAUDVIKLINGSLÅN

Nairobi/Kampala – En flok geder krydser uforstyrret banelegemet, som om de godt er klar over, at de gamle skinner inden længe vil ligge endnu mere tilgroede hen. Snart vil en ny jernbane krydse igennem denne for-stad til Kenyas hovedstad, Nairobi, og vikle ikke bare dette sted, men hele landet tættere sammen med den glo-bale økonomi.

Jernbanen, Standard Gauge Rail-way (SGR), skal indfri løftet om en hurtig og billig varetransport fra hav-nen i Mombasa, Afrikas næststørste by, og videre ind i landet. Som landets mest storstilede stykke infrastruktur i over 100 år skal den ved at forbinde nye produktionszoner løfte den indu-strialisering, som mange afrikanske lande håber at booste.

21-årige Moses Ongari så for nylig indvielsen af togbanen i fjernsynet. Han er opløftet ved tanken om, at skinnerne til den nye bane lægges lige rundt om hjørnet fra hans bopæl uden for Nairobi. En jernbane, der er finansieret af kinesiske lån, og som er

en del af Kinas enorme Belt and Road-initiativ, der skal sammenkæde dele af Asien, Mellemøsten og Afrika i en ny vene for handel og investeringer.

»Vi har aldrig haft et så hurtigt tog. Jeg skal helt klart prøve det!« udbry-der den unge it-studerende.

Bag Moses Ongari, tværs over Nairobis skyline, demonstrerer kraner og stilladser, at økonomien vokser. Men en stor del af de nye byggepro-jekter er finansieret af udenlandske lån, som i alvorlig grad presser statens budget. Dette skaber en frygt for, at Kenya, ligesom en række øvrige afri-kanske lande, er på vej ned i samme uoverstigelige gældskløft, som det afrikanske kontinent oplevede i 1980’erne og 1990’erne.

FORDOBLING AF GÆLDI Kenya, der på fem år har fordoblet sin gæld, problematiserer mange nu det retfærdige og fornuftige i at be-byrde kommende generationer med de lån, hovedsageligt kinesiske, der betaler for ikke blot Standard Gauge

Railway-banen, men også en dyb-vandshavn, motorveje og andre infra-strukturprojekter.

For en rygsækbærende studerende som Moses Ongari, der drømmer om at udvikle mobilspil til Silicon Valley, er statens gæld derfor langt fra at være kedelig, men noget, man ivrigt og ofte diskuterer.

»De her infrastrukturprojekter gav-ner, men de er også betalt af store lån. Selvom jeg er oppe at køre over det, så skal vi ikke leve over evne på lånte

“De her infrastrukturprojekter gavner, men de er også betalt af store lån. Selvom jeg er oppe at køre over det, så skal vi ikke leve over evne på lånte penge og ende med en krise i stil med Zimbabwes.

Moses Ongari Studerende

AF AF LASSE WAMSLER OG SVEN JOHANNESEN

Udenrigsministeriet_P 2017-03 16 31/08/17 12:19

>

17/

penge og ende med en krise i stil med Zimbabwes,« forklarer Moses Ongari og henviser til de 23 milliarder kroner, Kenya indtil nu har lånt til jernbanen. En pris svarende til en femtedel af lan-dets bruttonationalprodukt.

På tværs af det afrikanske kontinent er den offentlige gæld til udlandet næ-sten fordoblet på fem år, viser tal fra Verdensbanken. Den gennemsnitlige offentlige gæld er i dag på næsten 50 procent af BNP, ti procentpoint højere end i 2014. Det er vel at mærke i en tid, hvor Afrikas gennemsnitlige vækstra-ter er de laveste i 20 år.

Skønt gældsniveauet endnu ikke er på linje med EU-landene, der sidste år havde en gennemsnitlig gæld på 83,5 procent af bruttonationalproduktet, så bør den uformelle sektors store rolle i Afrika give anledning til langt større bekymring, vurderer iagttagere. For når tre ud af fire arbejder uden for det formelle skattepligtige arbejdsmar-ked, som i Kenya, er det vanskeligt at indkræve de skatter, der kan være med til at betale lånene tilbage.

JERNBANEN VIL BRINGE UDVIKLINGIkke langt uden for Nairobi sidder et par aber på de nyanlagte skinner og spejder ud over vejene. Her tøffer ud-tjente trucks forbi med lasten fuld af kaffe og te. Varetransporten ønskes el-lers væk fra vejene og over på skinner-ne, og staten har allerede optaget yderligere lån, der skal forlænge jern-banen tværs over den kenyanske høj-slette, til den forgrener sig ud i en række andre østafrikanske lande.

I nabolandet Uganda venter man på at forlænge Standard Gauge Rail-way-banen ind i landet, når altså den kenyanske del står færdig. Planen er at trække banestrækningen igennem byen Jinja ved Victoria-søens bred. Netop her står Arnold Balirwa uden for sit advokatkontor og betragter det bløde eftermiddagslys sænke sig over byen. Foruden at passe sin advokat-praksis har han en majsplantage på landet og en kvægbestand, hvis stør-relse han, som traditionen byder, be-vidst underspiller. Arnold Balirwa me-

ner, at Ugandas økonomi er slemt kor-ruptionsplaget og forgældet, men at jernbanen er et smukt projekt, der vil bringe udvikling og beskæftigelse til landet.

»De fleste forstår sig ikke rigtigt på, at et infrastrukturprojekt først på langt sigt vil være gavnligt. De tror, at det på kort sigt vil løfte dem. Men nej!« siger han og nævner som eksem-pel, at landsbyernes beboere først om lang tid vil få råd til strøm fra de nye, lånefinansierede dæmninger.

VANDET SIVER IGENNEM Arnold Balirwas vurdering genlyder mange steder i Uganda, hvor man bi-falder nye veje og jernbaner, men for-færdes over gældsbyrden, der ofte føl-ger med. For Uganda har de seneste fem år taget et gevaldigt skift hen imod byggeprojekter, og i dag bruges en femtedel af statens midler på ny in-frastruktur. Pengene er hentet fra især udenlandske lån, og lån udgør i dag halvdelen af statsbudgettet på om-kring 51 milliarder kroner. Afdrag på

JERNBANEN STANDARD GAUGE RAILWAY (SGR), KENYAS MEST STORSTILEDE INFRASTRUKTUR I OVER 100 ÅR, ER FINANSIERET AF KINESISKE LÅN. DEN SKAL FØRE FRA HAVNEN I MOMBASA, AFRIKAS NÆSTSTØRSTE BY, OG IND I LANDET.

STIGENDE GÆLD

• På tværs af det afrikanske kontinent er landenes gæld næsten fordoblet fra 2010-2015.

• De mange lån har øget afrikanske landes offentli-ge gæld med otte procent om året de sidste ni år.

• Højrente lån til Afrika steg fra 15 milliarder kro-ner i 2010 til 161 milliarder kroner i 2015.

• Mellem 2000 og 2014 lån-te Kina afrikanske lande, hvad der svarer til 546 milliarder kroner.

(KILDE: China-Africa Research Centre, Verdensbanken)

FOTO

: AN

DR

EW N

GEA

, AFP

Udenrigsministeriet_P 2017-03 17 31/08/17 12:19

18/

inden- og udenlandske lån samt beta-ling af de medfølgende renter udgør 17 milliarder kroner. Det er den største post på finansloven; større end udgif-terne til uddannelse og sundhed, der tilsammen repræsenterer omkring 7 milliarder kroner.

Regeringen forsvarer de store byg-geprojekter med, at de på sigt kan lede til større forarbejdning af landets landbrugsprodukter og en mere ud-viklet industri. Men ifølge Julius Kapwepwe, leder af den velansete tænketank Uganda Debt Network, er landet faretruende tæt på at ryge til-bage i en gældsfælde.

»Snart kan det være, at vi igen tig-ger for eftergivelse af gælden,« siger han og understreger, at gældens vok-sende hastighed blot er ét problem. Noget andet er antallet af lån til byg-geprojekter, der i årevis kun delvist fi-nansieres, fordi de er uigennem-tænkte eller mangler at opfylde del-mål, men som alligevel trækker fulde renter. Endelig er den store gæld for mange en mavepine i et systemisk korrupt land, der ligger nummer 151 ud af 176 på Transparency Internatio-nals årlige indeks over befolkninger-

nes opfattelse af korruptionen. »Offentlig penge bliver stjålet,

straffrit. Så vandkurvens størrelse be-tyder ikke noget, så længe den lækker, som vi siger. Vandet skal nok sive igennem,« siger han.

VOLDSOMT FOKUS PÅ INFRASTRUKTUROgså Mogens Pedersen, den danske ambassadør i Uganda, frygter, at de nye lån presser landenes budgetter i bund. Sammen med andre diplomater har han haft drøftelser med den ugan-diske regering, der på landets kom-mende budget har skåret i sundhed og uddannelse, men også vandforsyning i de tørkeramte landområder. I stedet har infrastruktur fået langt mere plads end tidligere.

»Når vi påpeger, at uddannelse er en af de vigtigste faktorer for udvik-ling, så møder vi ikke altid den store forståelse for det synspunkt. Dette fo-kus på infrastruktur og asfalterede veje er voldsomt,« siger han.

»Tesen er, at mangel på veje og jernbaner er det største problem. Men at infrastruktur i sig selv skaber ud-vikling, er en myte. Man kan asfaltere

hele Kenya eller Uganda, der kommer ikke udvikling af det,« forklarer han og uddyber, at handelen kunne øges betydeligt selv uden de store investe-ringer, men til gengæld med bedre og mindre korrupt drift af veje, jernbaner og ikke mindst grænseovergange.

Mogens Pedersen, der tidligere har været ambassadør i Mozambique samt medlem af bestyrelsen hos Den Afrikanske Udviklingsbank, har i en årrække nøje fulgt de afrikanske øko-nomier. Han har ligesom andre obser-veret, hvordan låntagningen i dag sker i uhørt hastig fart. Noget, der sidste år fik FN til at advare om en gentagelse af den gældsspiral, der i 1980’erne og 1990’erne drev afrikanske økonomier ud i en dyb krise. En krise, der i sidste ende førte til vestlige landes eftergi-velse af en milliardstor gæld, efter at græsrodsaktivister og celebrities som paven og Stevie Wonder ledte kam-pagnen Jubilee 2000. Men i dag er forskellen, at landene i langt højere grad optager såkaldt ikke-koncessio-nelle, hårde lån, især fra Kina. Her er renterne typisk højere, og tilbagebeta-lingsperioden kortere end ved de bløde, koncessionelle lån, som traditio-

TEMAUDVIKLINGSLÅN

Ugandas offentlige gæld var omkring 55 milliarder kroner i 2016. Det svarer til 34 procent af landets bnp. Heraf var 35 milliarder kroner udenlandsk gæld. Den samlede gæld som procent af bnp var i 2016: 35,7 procent Afdrag på lån og renter udgør 17 milliarder kroner - godt en tredjedel af bud-gettet – og er således den største post på finansloven. Tilbagebetaling af gæld (milliarder kr.)

(KILDE: Ugandas finansministerium)

Kenyas offentlige gæld er på 233 milliarder kroner. Det svarer til 53 procent af landets bnp. I 2015 var 57 procent af Kenyas offentlige gæld, over 16 milliarder kroner, udgjort af kinesiske lån. Mellem 2010 og 2014 vok-sede antallet af kinesiske lån til Kenya med 54 pro-cent om året. Tilbagebetaling af gæld (milliarder kr.)

(KILDE: Verdensbanken, Daily Nation)

2015/16 2016/17 2016/172017/18 2017/18

1114

17

27

38

»De fleste forstår sig ikke rigtigt på, at et infrastrukturprojekt først på langt sigt vil være gavnligt. De tror, at det på kort sigt vil løfte dem. Men nej!«

Arnold Balirwa

“

Udenrigsministeriet_P 2017-03 18 31/08/17 12:19

19/

nelt er givet til afrikanske lande fra blandt andre Verdensbanken. Til gen-gæld kommer de hårde lån med færre krav til regeringsførelse. De hårde, kommercielle lån anses som mere far-lige, fordi landene låner på markedsvil-kår, men til store projekter, der først vil give afkast om mange år.

Det bekymrer Mogens Pedersen, at gælden igen stiger, denne gang med hårde lån:

»Det kan meget snart være alarme-rende, og denne gang vil der næppe være stor appetit for gældseftergi-velse,« forklarer han.

KINA: NÅDESLØS INDDRIVERMen historien om galopperende gæld kender vi også fra vores egen bagha-ve, påpeger Alex Unsgaard, vicepræsi-dent i Investeringsfonden for Udvik-lingslande (IFU), som arbejder for er-hvervsfremme i udviklingslande i samarbejde med dansk erhvervsliv.

»Præmissen ligner den i Europa, hvor flere lande har forgældet sig for meget. Vi skal ikke pege fingre ad afri-kanerne. De fleste af landene har en gældsbyrde i forhold til bruttonatio-nalproduktet, der er under flere euro-

pæiske lande. Flere har dog en dårli-gere evne til at generere indtægter og opkræve skatter. Men de absolutte tal for gældsbyrden er endnu ikke uhørt voldsomme.

Men gælden er visse steder sti-gende, og det skal landene have fokus på, understreger vicepræsidenten.

»Her de sidste to år har væksten i det gennemsnitlige afrikanske brutto-nationalprodukt været den laveste i 20 år. Så hvis man opbygger stor gæld i en periode med lav vækst, kan det blive en farlig cocktail. Gældssætter man sig, mens økonomien vokser med seks-syv procent om året, kan det må-ske håndteres. Men jo højere gælds-byrde, jo mindre har man til at stå imod med i de dårlige tider. Og det er måske den fase, nogle af landene er i nu. Den risiko bliver absolut større.«

Det bliver ikke bedre af, at långive-ren i stigende grad hedder Kina, som har vist sig som en nådeslås gældsinddriver, påpeger researcher Jyhjong Hwang fra SAIS China-Africa Research Initiative ved Johns Hop-kins University. Hun bestyrer den hid-til mest detaljerede database om rela-tionerne mellem Kina og Afrika, og

herfra viser tallene, at alene i 2015 op-tog Uganda kinesiske lån for over 13 milliarder kroner, mens Kenya i samme år lånte ti milliarder kroner.

I den årrække Jyhjong Hwang har forsket i Kinas investeringer i Afrika, mindes hun ikke at have set et eneste kinesisk banklån blive eftergivet.

»De afrikanske regeringer ønsker så mange lånemuligheder som muligt, særligt fra så veludrustede långivere som de kinesiske. Men der er en sti-gende forståelse for, at kinesiske lån må bruges med omtanke,« siger hun og påpeger, at en voksende mængde lande er ved at indse, at de kinesiske lån ikke vil blive slettet.

Omvendt bør den kinesiske lå-neiver heller ikke overdrives. Kina er ikke medlem af OECD og har derfor ikke pligt til at oplyse om sine lån, og forskning viser, at over halvdelen af de varslede kinesiske lån af den ene eller anden grund aldrig gennemføres.

HVORFOR GØRE DET IGEN?At afrikanske lande nu igen optager gæld i rekordfart, kun 15 år efter gældseftergivelsesprogrammerne, for-uroliger Bente Ryberg, der som tidlige- >

TE

GN

ING

: LO

UIS

E TH

RA

NE

JEN

SEN

Udenrigsministeriet_P 2017-03 19 31/08/17 12:19

20/

re ansat i Folkekirkens Nødhjælp var engageret i Jubilee 2000-kampagnen.

»Verden har ændret sig fundamen-talt siden Jubilee 2000. Dengang var der en anden optimisme i verdens-samfundet med forestillingen om, at vi nu fik en mere sikker, økonomisk velstående og demokratisk verden, og nu skulle vi også have Afrika med om bord.«

»Det var et enormt momentum præget af en ekstrem optimisme. Man gennemførte en kampagne, som in-gen havde regnet med ville lykkes. For tilstrækkeligt mange mente, at det moralsk set var rigtigt at eftergive fat-tige landes gæld. Men hvis man nu 20 år efter står i samme situation, hvorfor skulle man så gøre det igen?« siger Bente Ryberg.

Tilbage i Nairobi står it-studerende Moses Ongari ved det udtjente jernba-nelegeme, der som et eftermæle for fortidens britiske koloniprojekter for længst er groet til. Men på den anden side af motorvejen, blot nogle hun-drede meter herfra, knokler kinesiske entreprenører for at få opført Standard Gauge Railway-banen, der en gang for alle skal flytte Kenyas kompasretning mod øst. Moses Ongari slår ud med armene, når han taler om de mange nye infrastrukturprojekter.

»Hver gang der skal bygges noget, så ringer vi til kineserne. Hver gang der skal gøres noget, så spørger vi an-dre lande. Jeg håber, at vi om få år kan gøre tingene selv.« •

Reportageturen var finansieret af Timbuktu Fonden. ISIMBA DÆMNINGEN, DEN HVIDE NIL, UGANDA.

VIDSTE DU ...

Siden 2014 har Danmark finansieret et UNDP China flagskibsprojekt, som er et samarbejde om energiplaner og overførsel af teknologi af vedvarende energi fra Kina til Ghana og Zambia. Projektet støttes med næsten 30 mio. kr. og løber over fire år, som det første kinesiske trilaterale engagement i Afrika. Danmark har gen-nem projektet bidraget til at bringe Kina i spil i Afrika i FN-regi og bidraget til at give Kina mod på flere multilaterale FN-projekter. Projektet, som skal leve op til

FN-standarder for udviklingsbistand, er således med til at trække Kina i retning af en mere aktiv FN-rolle.

Langsigtet projektFormålet med projektet er at opbygge institutionelle rammer og teknologisk kapacitet i Ghana og Zambia for at skabe de nødvendige rammer for import af vedvarende energi. Dermed vil projektet opbygge og fremme et marked for grøn energi i de to lande, som på sigt er åbent for alle udbydere af vedvarende energiløs-ninger.

Kina: Fra modtager til donor Projektet har også til formål at styrke Kinas transition fra modtager til donor af udviklingsbistand. Den omfattende danske erfaring på området skal sikre, at de relevante kinesiske myndigheders forståelse for den kontekst, hvori udvik-lingsbistanden skal implementeres, bliver styrket. Projektet hjælper således også de kinesiske myndigheder med at udvikle en mere effektiv platform for fremtidigt en-gagement i syd-syd samarbejder, hvorfor både UNDP og Kina anser programmet som en potentiel model for fremtidige en-gagementer i regionen.

FOTO

: VA

NES

SA V

ICK

, TH

E N

EW Y

OR

K T

IMES

.

TEMAUDVIKLINGSLÅN

Udenrigsministeriet_P 2017-03 20 31/08/17 12:19

Udvikling nr 3/2017 side 16 til 20

BØRN

I A

FRIK

A

14

Den smertelige genforeningFor anden gang i Akuols 29 år korte liv havde hun formået at flygte fra og overleve endnu et angreb. Hun reddede ikke bare sig selv, men også sine to yngste børn Ayen og Deng og sit ufødte barn, hun bar på. Alligevel kunne hun ikke få tankerne væk fra, hvad der var sket med hendes ældste datter Apajok.

”Jeg havde lyst til at tage tilbage og prøve at finde hende.”

Akuol og børnene ankom den 29. december til den ugandiske grænseby Elegu. Derefter ventede de lidt mere end to uger og fik derefter en permanent bolig i en flygtningelandsbyen Nuymanzi i området omkring Adjumani. Den 8. februar 2016 fik ventetiden en ende. Hun fik at vide, at hendes datter var ankommet til Uganda og havde søgt om asyl. Men der var ingen nyheder om hendes mor.

Så snart hun kunne, tog Akuol hen til det modtagelsescen-ter, som datteren Apajok var ankommet til. Lettelsen over at kunne holde sin datter igen og vide med sikkerhed, at hun havde overlevet flugten, var overvældende. Men med datte-ren kom også en nyhed, som Akuol længe havde frygtet at få.

”Jeg hørte hende blive skudt og fik senere at vide, at hun var ble-vet dræbt”, fortalte Apajok til sin mor.

Lige så lykkelig og lettet Akuol var over at være blevet gen-forenet med sin datter, lige så ulykkelig var hun over nyheden om, at hun havde mistet sin mor. Samtidigt havde Apajok et ængsteligt spørgsmål til sin mor:

”Hvor er mine søskende,” spurgte hun.

Til datterens store glæde kunne Akuol fortælle hende, at de alle havde overlevet og også var i Adjumani i Uganda. Men både Akuols mor og far var blevet dræbt den december-nat, da hun blev angrebet for anden gang, så Akuol stod nu alene i Adjumani med sine snart fire børn langt væk fra sit hjem i Sydsudan. Det samme sted hun selv var vokset op.

Alle oplysninger omkring Akuol Gak Awuols liv er fortalt til Mathilde Utzon. Informationerne i historien bygger primært på Akuol Gak Awouls udlægning af sin historie, og er derefter suppleret af en lang række andre kilder, der og-så har forklaret om de historiske forhold og udvikling i Sudan og Sydsudan. Mathilde Utzon har tilbragt en uge i Adjumanis flygtningeområde, hvor hun brugte en stor del af tiden med Akuol Gak Awuol og hendes børn.

Læs hele historien på https://www.noedhjaelp.dk/historier/et-liv-paa-flugt-fra-krig-loever-og-kidnappere

2,4 millioner mennesker er lige nu på flugt fra deres hjem i Sydsudan. For mange af dem er det ikke første gang, de må flygte og efterlade alt, hvad de har. 32-årige Akuol Gak Awuol har prøvet det to gange. Hun har fundet styrken til at overleve borgerkrig, angreb fra løver, kidnapning af venner, sult og et liv på flugt fra sit hjem i Sydsudan.

Akuol Gak Awoul i foråret 2016 uden for sit hus med sine fire børn. Fra ven-stre: Ayen Bul Malek (7 år), Deng Bul Malek (3 år), Apajok Bul Malek (13 år) og Gak Bul Malek (1 år).

Tekst og foto: Mathilde Utzon

Mathilde Utzon, der er Folkekirkens Nødhjælps korrespondent i Afrika, har mødt den sydsudanesiske flygtning Akuol Gak Awuols og fået lov til at tage med på hendes lange rejse. Akuols historie er fortalt på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside i 6 kapitler - vi springer ind i slutningen på kapitel 5 : ”Den nye flugt”

Et liv på flugt fra krig, løver og kidnappere

Akuol Gak Awoul. I 1991 var den dengang 5-årige pige på flugt for første gang. Hun blev ramt af en

kugle, og alt blev mørkt. Synet forsvandt. Læs hendes histo-rie på Folkekirkens Nødhjælps

hjemmeside

Historien om Akuol Gak Awouls opvækst er et long-read i 6 kapitler.

Giv en gave til Børn i Afrikas arbejde - og få skattefradragDu kan indbetale kontingent, gaver mv. via MobilePay til 5281 5264 eller i bank/netbank til vore konti i Nordea: Reg.nr. Konto nr.

Børn i Afrika - kontingent, skoleprojekter, husbyggeprojektet, gaver: 0111 5906 851 158Masomo - støtte til handikappede, medicin, skolegang, møbler: 0111 6448 983 690

HUSK altid at skrive formål (f.eks. ”kont” for kontingent eller blot ”gave”) og gerne BiA-nr. eller CPR-nr. i teksten. Har du skolesponsorat eller giver gaver er dit CPR-nr. nødvendigt for at Børn i Afrika kan indberette beløbet til Skat. Send i forbindelse med første indbetaling en mail med CPR-nr. og navn, adresse og tlf. til os på borniafrika@gmail.com (Hvis du ikke ønsker at skrive dit CPR-nr., så skriv dit navn og gerne fødselsdato på indbetalingen).

Hvis du vil give gaver til vores samarbejdspartner Folkekirkens Nødhjælp i bank eller netbank skal duoverføre beløbet til reg. 4183 konto: 605 2800, mrk: 500172 Afrika, Børn.

Kontingent 2018

Enkeltpersoner ......100 kr.Familier ....................150 kr.

Brug MobilePay til tlf. 5281 5264

Bliv medlem af Børn i Afrika

Overfør beløbet via netbank

eller MobilePay

BØRN

I AFRIK

A

15

Flygtningelandsbyen Nuymanzi i den nordligste del af Uganda.

Et hus til Jennifer

Jennifer TumusiimeJennifer Tumusiime er en 46-årig kvinde med 3 børn. Hun bor i landsbyen Kanara i Lyan-tonde-distriktet. Hendes mand forlod hende i 2009, idet han anklagede hende for at have smittet ham med hiv-virus (han giftede sig med en anden kvinde). Jennifer måtte deref-ter klare sig, så godt hun kunne, og opførte en simpel lerklinet hytte, som nu er ved at falde sammen. I 2010 blev hun testet positiv for hiv, hvorefter hun straks startede i me-dicinsk behandling med ART. Hun har lejlig-hedsvis arbejde i marken og får fødevarer som løn. Af og til lejer hun et lille stykke jord og dyrker grøntsager til familien. Et eventuelt overskud sælges og giver hende lidt kontan-ter. Vand hentes i en dam 5 km. fra hjemmet – et vandsted som også benyttes af husdyr og dermed giver rig lejlighed for infektioner og sygdomme.Jennifers tre børn er:• Rosemary Gumaoshabe på 11 år (går i P3)• Gloria Ayebazibwe på 9 år (går i P2)• Immaculate Kembabazi på 6 år

2018A

SPONSORAT Et hus til Jennifer Tumusiime

koster 850 kr. pr. anpart. Indbetal på bankkonto

0111 5906 851 158

En særligt udsat gruppe af børn i Uganda er de børn, hvis forældre er døde eller meget syge af AIDS/HIV. I Rakai-distriktet, hvor Børn i Afrika samarbejder med organisationen Racobao, har vi skaffet midler til nye huse til 20 familier. 40 anparter á 850 kr. er tilstræk-kelige til et solidt murstenshus med latrin, vandtank, bliktag og senge mv.

Akutte behovRacobao har set nærmere på denne lille fa-milies forhold og konstateret, at huset er i meget dårlig stand, at børnene ikke kommer regelmæssigt i skole på grund af manglende skolematerialer og betaling af skolepenge, at deres fødevaresikkerhed er meget lille, og at de mangler de mest basale hjælpemidler i husholdningen.Familiens akutte behov er derfor:• Husly: Den lille hytte er faldefærdig med

huller i taget, så det regner ind. Myg og in-sekter kan komme ind og dermed udsætte dem for malaria.

• Vand og sanitet: De har hverken køkken, latrin eller vandtank.

• Senge• Tøj og husgeråd• Skolegang: Jennifer kan sjældent skaffe de

fornødne skolematerialer eller skolepenge

www.borniafrika.dk www.facebook.com/borniafrika born iafrika@gmail.com