Brave New Branding En Undersøgelse af...

Brave�New�Branding�–��En�Undersøgelse�af�Blackspots�Brandingstrategi�i�et�Kulturelt�Perspektiv�

!

Morten Staghøj Petersen • •

Anders Boisen • •

BA-projekt KOM sommer 2012

BA international virksomhedskommunikation, 6 Semester

Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus University

””If you dream it, you can do it.”, ”The journey of thousands miles begins with a single step”,

and so on. But it’s true. We’re serious. We call ourselves culture jammers”” (Lasn 2000).

Abstract

As consumer research has demonstrated for several decades today’s

postmodern consumer is becoming increasingly critical regarding his/hers

consumption practices. The development is, in part, a response to the growing

awareness of the societal consequences of our western welfare state, which

we have learned affect the global environment in terms of Co2-emission,

pollution and ethical concerns etc.. This raised awareness may be a result of

globalisation processes, i.e. the development of information-spreading

technologies, such as the Internet, which have made the problems of the world

a well-known matter.

For the Canadian magazine Adbusters these issues are more than well-known

matters – to them the solving of these concerns represents the ideological

foundation of a whole range of political activities that they have practiced for

years. Among these are the Wall Street Occupation-movement, the

commercial-sabotage of multinationals and the Blackspot sneaker. The latter

was launched as an attempt to “kick Phil’s ass!”, with “Phil” being the co-

founder and chairman of Nike, whom Adbusters’ magazine editor, Kalle Lasn,

criticises for employing “sweat labour” and thereby making the significatory

value of Nike-shoes deeply unethical.

The Blackspot-project was born out of Adbusters’ so-called culture jamming

strategies, which were originally designed to “un-logo” multinationals like

Starbucks, Coca Cola and Nike, thereby claiming itself to be an anti-brand.

However, as our findings have illustrated, the very concept of anti-branding

seems somewhat problematic when convincing critical consumers that brands

and anti-brands are not in fact two sides of the same coin. Thus, it is in the

midst of this seemingly contradictory branding strategy and how Blackspot

manages to conduct it that our research takes its point of departure.

For us to investigate the effectiveness of the current branding-strategy

thoroughly we found that Douglas B. Holt’s Brand Management Model (2004)

was of particular relevance since it enabled us to analyse a broad range of

cultural factors influencing Blackspot’s brand equity. Furthermore, the model

provides a solid foundation for adjustments of the strategy, which corresponds

well with our intentions of guiding the future directions of the brand, if proven

necessary.

The analysis was, according to Holt’s model, carried out in four stages: one in

which we documented the populist world of the brand, one in which we exposed

the brand’s ability to create an emphatic understanding of it’s followers, one in

which we identified the cultural contradictions that the brand incorporates in its

communication and one in which we summarised the results in light of the

brand’s cultural and political authority. With these results we were able to

understand the different cultural elements of the brand’s myth and,

consequently, how the brand resonates with its cultural environment.

Our findings suggest that Blackspot’s anti-branding model is currently out of

tune with its followers for which reason it needs to apply a model that fits its

seemingly effective myth more properly. Two possible solutions are being

presented and discussed with an advisory view to suggest a future direction for

the brand.

Characters: 2771

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING! "!

2. METODE! #!

2.1�VIDENSKABSTEORETISK�TILGANG! #!

2.2 RESEARCH DESIGN! $!

2.3 DATAINDSAMLING! %!

2.4 DATAANALYSE! &!

3. AFGRÆNSNING! '!

4. REDEGØRELSE! ((!

4.1 KULTUREL BRANDING OG MIND-SHARE BRANDING! ((!

4.2 MCCRACKEN! ()!

4.3 HOLTS KULTURELLE BRANDING-TEORI! (*!

4.3.1 IKONISKE BRANDS SOM KULTURELLE SYMBOLER! "#!

4.3.2 MYTEMARKEDER: NATIONAL IDEOLOGI, KULTURELLE SPÆNDINGER OG AUTENTISKE

VERDENER! "$!

4.3.3 KULTUREL OG POLITISK AUTORITET! "%!

4.3.4 INSIDERS, FOLLOWERS OG FEEDERS! "%!

4.3.5 HOLTS CULTURAL BRAND MANAGEMENT PROCESS MODEL! "&!

4.4 DEN HISTORISK KONTEKST! )+!

4.4.1 THE SITUATIONISTS INTERNATIONALS! '(!

4.4.2 CULTURE JAMMING OG ARVEN EFTER THE SITUATIONISTS! '"!

4.4.3 NON-PROFIT-ORGANISATIONEN ADBUSTERS! ''!

5. ANALYSE! ))!

5.1 AUTENTISK VERDEN! ))!

5.2 EMPATISK FORSTÅELSE FOR BRANDETS FOLLOWERS! )&!

5.2.1 ETISK ANSVARLIGHED! ')!

5.2.2 LOKAL SOLIDARITET OG SOCIALE MOTIVER! '&!

5.2.3 OVERFORBRUG OG MATERIALESPILD! *(!

5.2.4 REKLAMERS INDFLYDELSE! *'!

5.2.5 BLACKSPOTS TROVÆRDIGHED! **!

5.3 SOCIALE OG KULTURELLE SPÆNDINGER! "$!

5.3.1 KULTUREL OG SOCIAL SPÆNDING: DEN REFLEKSIVE FORBRUGER! *+!

5.3.2 SOCIAL OG KULTUREL SPÆNDING: BRANDS SOM GLOBALE ”IDEOSCAPES”! #"!

5.4 BRANDETS POLITISKE OG KULTURELLE AUTORITET! *"!

5.4.1 BRANDETS KULTURELLE AUTORITET! ##!

5.4.2 BRANDETS POLITISKE AUTORITET! #%!

5.5 BLACKSPOT-MYTEN! *'!

5.5.1 DIALEKTISK SAMMENSTILLING AF MIKRO- OG MAKRODATA! $(!

6. DISKUSSION! #)!

Aarhus School of Business and Social Sciences Bachelor-projekt 2012 ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 2/71 !

6.1 ”DOPPELGÄNGER BRAND IMAGE”! #)!

6.2 MAC BARENS ”IKKE-BRANDINGMODEL”! #"!

6.3 ANTIBRANDING ER BRANDING! #%!

6.4 BLACKSPOT SOM ET CITIZEN-ARTIST-BRAND! #'!

6.4 VALG AF BRANDING-MODEL! $"!

7. KONKLUSION! $*!

8. PERSPEKTIVERING! $$!

9. LITTERATURLISTE! $&!

Brave New Branding – En Undersøgelse af Blackspots Brandingstrategi i et Kulturelt Perspektiv

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 3/71!

1. Indledning og problemformulering !

!

Fra omtrent 1980’erne og fremefter har kritisk forbrugerisme fået en stadig

mere signifikant betydning for postmoderne markedsføring. Årsagen er, at

forbrugerne er blevet mere selvbevidste og dermed også mere kritiske ift. deres

forbrug (Hermansen 2010). Den primære (og ofte ret så krævende) opgave for

enhver marketingsstrateg er derfor at skabe et brand, der opleves som

værende autentisk af forbrugeren. Denne autenticitet er således afgørende, da

den er en determinerende faktor for, om forbrugeren kan betro sig til brandet og

derved benytte det i sin identitetskonstruktion (Holt 2002: 83).

Kampen for autenticitet kommer måske tydeligst til udtryk gennem

antiforbrugsbevægelsens kritik af mere traditionelle marketingsstrategier for

ikke at være troværdige nok. For antiforbrugerne skabes autenticitet ikke blot

ved at pakke et produkt ind i en tilsyneladende etisk og moralsk forsvarlig

brandingemballage. I stedet skal produktet kunne holde til, at virksomheden

bag det fører en 100 procent transparent strategi, som omverdenen så kan

bedømme brandets autenticitet på (Holt 2002: 86).

Den engelske sociolog Anthony Giddens’ teori om det refleksive individ kan i

denne sammenhæng bidrage til en nærmere forståelse for, hvilken betydning

den kritiske bevidsthed har for antiforbrugerismens bevæggrunde. Giddens

mener således, at vores samfund i dag er karakteriseret ved en øget

refleksivitet som følge af vores mulighed for at opsamle og lagre information. Vi

handler derved ikke som tidligere med udgangspunkt i traditioner, men er i

stedet mere bevidste om at de valg, vi træffer, har betydning for, hvordan vores

identitetsprofil tegner sig (Kaspersen 2007: 435-36). Derfor kommer vores

forbrugsvalg til at afspejle de værdier og holdninger, vi gerne vil sættes i

forbindelse med. Bauman betegner det postmoderne identitetsprojekt som

”flydende”, eftersom modernitetens identitetsmarkører som jobtype og

socialklasse bliver stadigt mindre stabile. Fastlåste identiteter er således


! 4/71 !

mindre brugbare for os, da det i dag er vores forbrug, der definerer, hvem vi er,

og hvad vi kan blive til (Longhurst et al. 2008: 181).

Sociologen Ulrich Beck betegner denne udvikling i individets selvforståelse som

en ”gør-det-selv-biografi” (Rasborg 2007: 466), men påpeger samtidigt, at

individet også er blevet mere bevidst om de industrielle risici, vores

velfærdssamfund medfører. Disse menneskeskabte ”utilsigtede

konsekvenser”, såsom forurening og Co2-udledning, har en global,

(lande)grænseoverskridende karakter, der medfører et større fokus på

risikoforvaltning gennem politik (ibid.). Forbrugerne kan således gennem deres

forbrug og politiske standpunkter indfri deres krav til miljø og etik (op. cit. 461-

67). Det er netop denne øgede bevidsthed om det globale samfunds risici, der

danner grundlag for antiforbrugerbevægelsens kritik af overflodssamfundet (jf.

Izberg-Belgin 2010: 315). Ifølge Elif Izberg-Bilgin er det sandsynligvis

globaliseringen og dens følgevirkninger, der øger størst indflydelse på

dannelsen af en forbrugermodkultur (ibid.).

Men selvom forbrugeren er blevet mere bevidst om konsekvenserne af

overforbrug, betyder det ikke, at antibrands har frit spil til at profitere på at

placere sig i opposition til etisk uansvarlige virksomheder. Den øgede

refleksivitet har således den ”utilsigtede konsekvens”, at forbrugeren i dag er

blevet mere bevidst om, at al branding trods alt er branding – selv antibranding.

Det vil med andre ord sige, at en virksomhed som Adbusters, der sælger sine

produkter som antibrands, muligvis ikke formår at skabe en troværdig

markedsføring, fordi de i princippet opererer med den samme kapitalistiske

model som dem, de selv kritiserer (Østergaard & Hermansen 2009: 6). Det

kunne således være interessant at se på, hvorledes denne kritik har påvirket

Blackspots brand-image, eftersom den potentielt kan underminere dets

autenticitet.

Formålet med denne opgave er derfor at undersøge, i hvilken grad Blackspot

formår at skabe en autentisk, kulturel myte, der resonerer med deres

forbrugere. Undersøgelsens analyse vil derfor tage udgangspunkt i Douglas


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 5/71!

Holts Cultural Brand Management-model. Med udgangspunkt i ovenstående vil

vi endvidere diskutere, hvordan den myte, Blackspot-brandet tager

udgangspunkt i, kan tilpasses en kulturel brandingstrategi i en fremtidigt

perspektiv.

2. Metode !

2.1�Videnskabsteoretisk�tilgang��

Opgaven tager sit udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske

position, hvilken vil være vores overordnede forståelsesramme ift. til indsigt,

forståelse og besvarelse af problemformulering. Hermeneutikken danner

baggrund for, hvordan vi forstår virkeligheden gennem vores fortolkning af den

(Langergaard et al. 2006: 126). Den hermeneutiske tilgang betragter fælles

forudsætninger for forståelse i form af sprog, kultur og fællesskaber som

betydningsfulde elementer ift. individets produktion af viden (ibid.).

Hermeneutikken indtager en ideografisk position, hvorfra den søger at forstå

den menneskelige del af virkeligheden, hvilken betragtes som videnskabelig

viden (ibid.).

Opgavens forståelses- og fortolkningsprocesser baserer sig på den

hermeneutiske cirkelstruktur, der kræver at fortolkningen manifesterer sig

metodisk, og at erkendelsen opstår som en vekselvirkning mellem del og

helhed. (op cit. 128). Den systematiske og metodiske proces afspejles i, at man

gennem vekselvirkningen mellem del og helhed tilnærmer sig forståelsen af en

tekst (ibid.)

Indenfor hermeneutikken er denne proces afgørende for læsning, forståelse og

fortolkning af enhver tekst (ibid.). Hans-Georg-Gadamar forklarer således den

hermeneutiske cirkelstruktur som determinerende for al forståelse, idet

forståelses- og fortolkningsprocessen som udgangspunkt har en cirkulær

struktur, uanset om det er en tekst eller en anden del af den menneskelige


! 6/71 !

virkelig, der undersøges (ibid.). Vi er således ikke distancerede eller

fremmedgjorte overfor den kultur, vi ønsker at undersøge, da vi selv indgår i den

(Holm 2011: 90). Vi er altid forstående i vores interaktion med verden, fordi vi

indgår i en bestemt kulturel og social tradition. (ibid.). Vores forforståelse og

fordomme bliver således en fælles forudsætning for forståelse, indsigt og

fortolkning af branding, kultur og forbrugerkultur (op cit. 91). I mødet mellem

vores og de udvalgte teksters forståelseshorisont søger vi hen imod en fælles

horisontsammensmeltning, hvor begge horisonter bevares og går op i en ny

højere sammenhæng (op cit. 92).

2.2 Research Design

Med henblik på at få så valide data som muligt, var vores fænomenologiske

interviews styret af princippet om ”ikke-voldig kommunikation”, der ifølge

Pierre Bourdieu er betinget ”social nærhed og fortrolighed” (Kvale og Brinkman

2009: 123). Af denne årsag arrangerede vi det ene interview på en café i

Købehavn i et nabolag, som var velkendt for vores respondent. Eftersom den

anden respondent er canadier, måtte dette interview dog foretages via en

Skype-forbindelse. Ikke desto mindre har begge løsninger givet os mulighed for

også at fortolke den nonverbale kommunikation og de vigtige

betydningselementer, der ligger heri (op. cit. 47). Vi har valgt de to

respondenter, vi kunne finde, der bedst muligt matcher Holts followers-begreb,

eftersom disse kan levere indsigtsfulde, kulturelle data (Holt 2004: 140).

Tim er således en tidligere Blackspot-køber og endnu aktiv Adbusters-læser,

mens Herman også er involveret i Adbusters-miljøet såvel som en udøvende

aktivist gennem Occupy Copenhagen-bevægelsen. De betragter således ikke

deres loyalitet med Blackspot: ”as tangible proof of a genuine relationship” (ibid.

143), men bidrager alligevel med værdifuld indsigt i Adbusters-miljøet fra et

emic-perspektiv (Jensen 2008: 153). Vi er desuden opmærksomme på, at fordi

respondenterne kommer fra forskellige, vestlige lande, har de også forskellige


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 7/71!

kulturelle bias. Dette er en mulig fejlkilde for vores empiri, eftersom kulturelt

betingede diskrepanser således kan påvirke dataenes validitet.

Til indsamlingen af vores netnografiske data har vi søgt efter diverse

Blackspot-relaterede hjemmesider og fora og fandt, at Adbusters’ hjemmeside

og Blackspots egen Facebook-gruppe gav tilstrækkeligt med brugbar

information. Med udgangspunkt i de samme emner, som vores

fænomenologiske interviewguide behandlede, sorterede vi disse data, der

således kunne understøtte og nuancere vores allerede fundne empiri.

Semiotisk datamateriale er også blevet indhentet fra Blackspot-reklamer,

eftersom det ofte er historiefortællende kommunikationsprodukter som disse,

der formidler brandets myter (Holt 2004: 60).

2.3 Dataindsamling

De fænomenologiske respondentinterviews havde en eksplorativ karakter og

har med udgangspunkt i en løst struktureret interviewguide hermed haft til

hensigt at skabe en fordomsfri, hverdagslignende samtale (Kvale og

Brinkmann 2009: 129). Dette har givet os mulighed for at forfølge de emner,

som vi fandt relevante, efterhånden som de dukkede op. Målet var at få indblik i

respondenternes livsverden ud fra deres ”egne perspektiver”, således at vi ville

kunne foretage en indsigtsfuld fortolkning (op. cit. 126).

Den netnografiske dataindsamlingsform er valgt, fordi den i særlig grad vægter

information fra devotees og insiders (Kozinets 2002: 64), hvorfor denne

metode harmonerer godt med vores mål om at samle information om brandets

followers. Indsamlingen af data har foregået ved minutiøs gennemlæsning af

kommentarerne på emnerelaterede artikler samt indlæg på Facebook-gruppen,

som så er udvalgt efter i hvor høj grad, dataene matchede vores

forskningsspørgsmål. For at kunne drage interessante og repræsentative

konklusioner, har vi valgt indlæg, der var særligt deltaljerede og derfor rige på

information (ibid.). Disse har bl.a. været udvalgt efter deres emnemæssige


! 8/71 !

overlap med vores andre data samt efter, hvor mange kommentarer, de selv

afføder på sitet. Denne information giver os således en formodning om de mest

sensitive og derfor relevante emner for vores analyse.

2.4 Dataanalyse

For at kunne levere tilstrækkeligt med materiale til at udføre en genealogisk

analyse af Blackspot-brandet, har vi, med udgangspunkt i anbefalingerne fra

Heding et al. (2009), således indsamlet hhv. fænomenologiske, netnografiske

og semiotiske data. Vi har desuden foretaget hermeneutiske ekspertinterviews

med Adbusters’ chefredaktør, Kalle Lasn, og kommunikationsrådgiver på

Syddansk Universitet, Judy Hermansen. Ydermere har vi inddraget historiske

data om brandet. Denne rige indsamling af data er – i forlængelse af den

kulturelle branding-tradition – indsamlet med henblik på en senere dialektisk

makro-fortolkning gennem relevante sociologiske teorier. Vores data ses derfor

ikke som repræsentanter for ”idiosynkratiske” holdninger, men repræsentanter

for den overordnede kulturelle kontekst, de indgår i (Holt 2002: 73). Dette er

for at illustrere, hvorledes vores mikrodata afspejles på makroplan, samtidigt

med at makroplanet påvirker mikrodataene.

Undersøgelsen bygger på Holts genealogiske analyse-form, der er designet

med henblik på at aflæse kulturelle strømninger og desires i samfundet, som et

kulturelt brand så kan rette sin myte ind efter (Holt 2004: 215). For at kunne

gøre dette, må brandet betragtes som et ”kulturelt artefakt”, der bevæger sig

gennem historien. Samtidigt må man som brand manager udvikle en ”sjette

sans”, der opfanger, hvad dets followers begærer samt hvad der forsager

denne ændring. Det er hermed formålet med analysen, at vi vil opnå denne

indsigt gennem Holts (2004) Cultural Brand Management-model, hvor vi vil

undersøge, i hvilken grad Blackspot-myten formår at appellere til sine followers.


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 9/71!

3. Afgrænsning !

I opgaven anlægger vi et kulturelt perspektiv på brands og branding, der

anskuer brands som (sub) kulturelle symboler gennem en kulturel linse

(Andersen 2006: 23) og fremhæver endvidere kulturens betydninger ift. til

brandingpraksisser i en globaliseret virkelighed (Heding et al. 2009: 208). Vi

afgrænser os hermed fra:

• Produktperspektivet (der betragter et brand som udvidet produkt)

• Identitetsperspektivet (der betragter et brand som et statisk identitet)

• Det relationelle perspektiv (der betragter et brand som en aktiv partner

med hvem forbrugeren indgår relationer) (Andersen 2006: 23),

da disse perspektiver giver ikke en tilstrækkelig forståelse af brandet som et

symbol, der til stadighed skabes af sin kulturelle kontekst.

Som supplement til denne opgave kunne relevant stakeholder-teori også være

blevet inddraget med henblik på at få en mere overordnet forståelse for brandet

som et produkt af dets organisatoriske bagland. Holt fokuserer nemlig primært

på brandet som et produkt primært af dets followers og kulturelle kontekst,

hvilket vi ser som begrænsning i hans teori. I denne sammenhæng kunne en

mere omfattende analyse af Adbusters også have bidraget til en mere

fuldstændig forståelse af brandets meninger og betydninger. Men eftersom

vores primære fokus har været på Blackspot og ikke Adbusters, berøres

brandets rolle i relation til organisationen kun perifert.

Det kunne også være interessant at behandle, hvorledes opgavens resultater

ville kunne implementeres som et konkret produkt. Preben Sepstrup og Pernille

Fruensgaards (2010) kampagneanalyse ville her være et brugbart værktøj,

men grundet opgavens pladsmæssige begrænsninger har dette ikke været

muligt.


! 10/71 !

Opgavens Struktur:


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 11/71!

4. Redegørelse !

4.1 Kulturel Branding og Mind-Share Branding

Den videnskabsteoretiske tradition, der ligger til grund for denne opgave, er

tankerne bag kulturel branding. Karakteristisk for denne tilgang er, at den på én

gang beskæftiger sig med konstruktionen af ikoniske brand, men samtidigt

også med den antibrand-bevægelse, som dens tilstedeværelse i en kultur

afføder. Årsagen til dette skal findes i, at de ikoniske brands er de mest

succesfulde, hvorfor de også tiltrækker den største kritik fra antiforbrugerne

(Heding et al. 2009: 208).

Kulturel branding er således et oplagt valg, når der arbejdes med antibranding,

idet den dialektisk forholder sig til, hvad kultur gør ved branding, og hvad

branding gør ved kultur. Her kommer den funktionalistiske mindshare-tradition

– repræsenteret af David Aaker m.fl. – således til kort, da har en mere statisk og

afsenderstyret tilgang til konstruktionen af stærke brands (ibid.). I Bilag 11 ses

en oversigt, der viser de mest afgørende forskelle på mindshare-modellen og

den kulturelle branding-model.

Overordnet set beskæftiger kulturel branding sig med måden, hvorpå stærke

brands konstrueres vha. kulturelle ressourcer, samt med, hvordan brands

påvirker kultur. I denne dialektiske sammenhæng er fokus mere på

forbrugskultur end på forbrugeren som individ. Den opererer således med,

hvordan kultur på et makroniveau forstås som de specifikke meninger og

værdier som, en gruppe af individer i en kultur deler (op. cit. 2009: 209). I det

følgende vil McCrackens teori om kulturelt forbrug blive gennemgået, eftersom

en forståelse af denne måde at sammentænke kultur og forbrug ligger til grund

for teorien om kulturel branding (op. cit. 208). Dernæst vil Holts model om

kulturel branding blive redegjort for.


! 12/71 !

4.2 McCracken

McCrackens teori forklarer, hvordan der finder en meningsoverførsel sted fra

den omkringliggende kultur til forbrugsgoderne og videre til forbrugeren. En

kultur skal således, ifølge McCracken, dels forstås som en ”linse” eller kulturelt

filter, hvorigennem man fortolker verden, og dels som et blueprint, der

bestemmer, hvad vi som individer navigerer efter. Kultur er med andre ord den

måde, vi tilegner verden mening på (McCracken 1986: 72).

Hvad denne mening betinges af, forklarer McCracken med begreberne

kulturelle kategorier og kulturelle principper. Førstnævnte er en måde for en

given kultur at systematisere de fænomener, der udgør dens verden, på. Disse

kategorier manifesteres i de objekter, der skabes inden for den kulturelle

ramme. Det betyder, at f.eks. forbrugsgoder får indlejret de kulturelle meninger,

som knytter sig til den kultur, der producerer dem. Således kan de kulturelle

kategorier, der udgør en person – f.eks. køn og alder –materialiseres og

kommunikeres igennem de produkter, denne køber. Der sker m.a.o. en kulturel

meningsoverførsel fra kultur til produkt (op. cit. 72-73).

Kulturelle principper er den kulturelle indkodning, der – i form af værdier og

ideer – farver den måde, individet ’organiserer, evaluerer og konstruerer’ sin

verden på. Det er således en indlejret habitus, der styrer vores tanker og

handlinger, hvilket bl.a. kommer til udtryk igennem vores forbrug (ibid.). Der

opererer herved en vis dialektik mellem de to begreber, eftersom den ene er en

forudsætning for den anden. Vi kan altså igennem forbrugsgoder udtrykke de

kulturelle kategorier, som vores verden er organiseret efter. Omvendt skaber de

værdier, vi ser verden ud fra, også den måde, som vi giver mening til

kategorierne på. Vi genskaber således kategorierne, når vi fortolker dem i

”vores eget lys”.

Vi kan altså gennem disse kulturelle kategorier og principper se, hvordan

mening først flyttes fra en kultur til et produkt og dernæst fra produkt til


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 13/71!

forbruger. For at kunne lave denne meningsoverførsel skal man bruge nogle

medier til at transportere denne overførsel. Reklamer og mode er sådanne

medier. Det er således reklamemandens opgave at konstruere en vis lighed

mellem det kulturelle budskab og reklamen. Hvis denne meningsoverførsel er

succesfuld, vil kunden kunne associere reklamen med de værdier, denne

kender fra den kulturelle verden (op. cit. 74).

Mode som medie for meningsoverførsel er en smule mere kompliceret end

reklamen, da meningen kan hentes flere steder fra, da der er flere agenter til at

lave overførslen, ligesom der er flere medier, det kan kommunikeres igennem.

McCracken beskriver her, hvordan vores vestlige samfund er under konstant

forandring og derfor af Claude Levy-Strauss kaldt hot societies. Dette betyder,

at vi er villige til at acceptere – og endda opfordrer til – at der finder en

meningsmæssig forandring sted, da denne udvikling danner grundlag for vores

økonomi, såvel som sociale og kulturelle instanser i samfundet. Et eksempel er

modebranchens tendens til at konstant redefinere sig selv og derigennem gøre

dens produkter eftertragtede. Det ironiske er her, at de grupper, som

redefinerer den gængse opfattelse af mening i en kultur, primært er dem, der

lever ”på kanten af samfundet”. Af eksempler på disse giver McCracken hippier,

punkere og bøsser/lesbiske (ibid.).

Det er ofte hos disse grupper, at man ser kulturelle principper, der divergerer

fra mainstreamtendensen, hvorfor disse grupper også i særlig grad redefinerer

de eksisterende kulturelle kategorier. Efterhånden som mainstreamkulturen

trækker på disse redefinerede kulturelle kategorier, bliver de dog – paradoksalt

nok – efterhånden selv mainstream, hvad enten grupperne vil det eller ej

(hvilket så danner grobund for dannelsen af nye subkulturelle miljøer). Som vi

skal se i næste afsnit er det især hos disse samfundsmæssige

”yderkantsgrupper” at Holt mener, man skal hente autenticitet til sit brand (op.

cit. 76-77).


! 14/71 !

For at fuldende den symbolske meningsoverførsel, forklarer McCracken, at der

er fire typer ritualer, hvorigennem de kulturelt kodede produkter kan finde vej til

forbrugeren. Disse er ejerskabsritualer, udvekslingsritualer, soigneringsritualer

og frasalgsritualer, men vil grundet manglende relevans for opagaven ikke blive

gennemgået her (op. cit. 78-80).

4.3 Holts kulturelle branding-teori

4.3.1 Ikoniske brands som kulturelle symboler

I det kulturelle perspektiv opfattes brands som symboler, der i en

samfundsmæssig kontekst, manifesterer sig selv som meningsbærere og

meningsdannere (Holt 2006: 357). Ifølge Schroeder kan brands i det kulturelle

perspektiv opfattes som kulturelt kodede artefakter, som besidder en magtfuld

retorik og repræsentativitet ift. brede sociale, kulturelle og ideologiske koder

(2009: 124). I denne kontekst er brands ideologiske referenter, som skaber

kulturelle ritualer, økonomiske aktiviteter og kulturelle normer (ibid.).

Figur 1. (McCraken 1986)


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 15/71!

Figur 2. (Holt 2004: 58)

De mest appellerende og symbolskkodede kulturelle brands bliver ikoniske

brands (Holt 2006: 357). Ikoniske brands er repræsentanter for

identitetsforstærkende myter, hvilke opløser forbrugerens kollektive

bekymringer og ønsker indenfor en historisk- og kulturelbetinget diskurs (Holt

2004: 2; Holt 2006: 357). Ikoniske brands har således indlejret en

identitetsskabende funktion, som forbrugere finder værdifuldt ift. at udtrykke,

kommunikere og konstruere deres identitet (Holt 2004: 3).

4.3.2 Mytemarkeder: national ideologi, kulturelle spændinger og autentiske verdener

I det kulturelle perspektiv erstattes de konventionelle produktorienterede

markeder med mytemarkeder, hvor kulturelt ladede brands er i direkte

konkurrence eller samarbejde med andre massekulturprodukter (Holt 2004:

39). På et mytemarked konkurrerer kulturelle brands og kulturprodukter

indbyrdes om at skabe et appellerende mytisk narrativ, som opløser

samfundets kulturelle og sociale modsætningsforhold (ibid.). Et mytemarked er

en dynamisk og bevægelig markedskonstruktion som regelmæssigt

destabiliseres af nye spirende kulturelle forstyrrelser og strømninger, der

skaber symbolske forskydninger i samfundets etablerede mytefortællinger

(ibid.).


! 16/71 !

Et mytemarked er konstrueret af tre grundlæggende elementer i form af

national ideologi, kulturelle spændinger og autentiske verdener (op. cit. 56).

National ideologi er et system af fælles ideer, som integrerer og forbinder

kollektive livsprojekter og identitetsprojekter på tværs af nationens individer,

sociale institutioner og fællesskaber (op cit. 57).

Kulturelle og sociale spændinger opstår mellem de nationalideologiske

strømninger og individernes daglige sociale og kulturelle praksisser (op cit. 57-

58). Disse kulturelle spændinger skaber ønsker og bekymringer i den kollektive

bevidsthed, hvilke kan adresseres af mytiske fortællinger (ibid.).

Autentiske verdener afspejler subkulturelle grupperinger, som artikulerer en

særpræget unikhedsideologi gennem deres levevilkår, aktiviteter og måde at

opfatte virkeligheden på (op cit. 58-59).

Autentiske verdener opfattes som folk cultures, hvis etos afspejler troværdige

og autentiske værdi- og betydningssystemer, sociale praksisser og aktiviteter,

som eksisterer uafhængigt af systemets kommercialisering og politisering.

Kulturelle brands trækker på den symbolske kapital, som autentiske verdener

repræsenterer i myteskabelsesprocessen. Det pågældende forbrugersegment,

som bruger myten i forbindelse med deres identitetskonstruktioner, er oftest

ikke en integreret bestanddel af den autentiske verden, som det mystiske

narrativ udspringer af. Myten søger i stedet at skabe imaginære forbindelser

mellem forbrugeren og den autentiske verden. Mytiske narrativers oprindelige

forbindelse til autentiske verdener giver forbrugeren en forestilling om, at

myten ikke er illusorisk, men i stedet besidder en virkelig og oprigtig

eksistensberettigelse.

Kulturelle brands agerer oftest som kulturelle parasitter på mytemarkeder ift.

skabelsen af myter (op cit. 60). Disse brands indgår i en mytepraksis, hvor de

låner og tilføjer kulturelementer fra eksisterende mytefortællinger, konstrueret

af andre samtidskulturprodukter (ibid.). Derudover drager de kulturelle brands


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 17/71!

Figur 3. (Holt 2004: 140)

!"##

#

!"#$%&'()&!"#$%&'()#*+)&,-&#&."(%/0+&(1&+23&4(05#*&63+7("8&*+,-./&0112)&'2134&

!"#$%&'##$%#&$#'(%)%*+$%$,#-(.#'/0&$-#/#&$#1*2$02/-3$#2/456%-'(%5(4&,#&$%#$%#)$-3%$7$2#(7$0'(%8#9$#$%#)%10&$2-#

'(%)/0&$4-$#2/4#&$#1*2$02/-3$#2/456%-'(%5(4&#(+#$%#-(.#%$+$4#3$0&$2$+0$2#7$&#$0#10214-.:--/+#4/44$#+%*;;$8#<33$#

&$-2(#./0&%$#51%#/0-/&$%-#$0#-2:%3#/0&'4=&$4-$#;>#)%10&$2#;>#2%(&-#1',#12#&$#/33$#2/44:++$%#)%10&$2#%$2#.$+$2#

7:%&/,#&1#&$#2/4#$0#7/-#+%1&#'64$%#$?$%-31)#(7$%#&$2#1*2$02/-3$#2/456%-'(%5(4&,#-(.#)%10&$2#)=++$%#-/0#.=2$#(;#

(.3%/0+8# @(02132$0# 2/4# /0-/&$%-# $--$02/$44$# '(%# )%10&$2,# (+# &$%'(%# $%# &$2# 06&7$0&/+2# 12# (;%$25(4&$# +(&$#

%$412/(0$%# 2/4# &$00$# 4/44$#+%*;;$# AB(42,#C""DE#FDGH8# <0-/&$%-#51%# /33$#-1..$#)$5(7# '(%#12# -31)$#$0# %$412/(0# 2/4#

)%10&$2#-(.#&$#10&%$#'(%)%*+$%+%*;;$%,#&1#&$#-$47#$%#$3-;(0$02$%#'(%#&$0#(%/+/014/2$2,#-(.#)%10&$2#60-3$%#12#

)=++$# .=2$%# (;# (.3%/0+8# 9$# /02$%1+$%$%# 3*0# .$&# )%10&$2# /# &$0# '(%-210&,# 12# &$2# )4/7$%# $0# &$4# 1'# &$%$-#

/&$02/2$2-;%(?$32#/#2/4':4&$#1',#12#)%10&$2#310#'(%2:44$#$0#.$+$2#(7$%)$7/-$0&$#.=2$8#B7/-#.=2$0#)$-/&&$%#&$0#

+$00$.-41+-3%1'2,#-(.#$%#2/4-/+2$2,#310#)%10&$2#'>#-212*-#1'#.$&;%(&*I$02#1'#&$2#1*2$02/-3$#2/456%-'(%5(4&#AB(42,#

C""DE# FDJH8# K/%3-(.5$&$%0$# )6%# 7:%$# (;.:%3-(..$# ;>,# 12# /0-/&$%-# /33$# %$1+$%$%# ;(-/2/72# (7$%# '(%# $0#

3(..$%I/14/-$%/0+# 1'# &$%$-# 1*2$02/-3$# 2/456%-'(%5(4&,# (+# &$%'(%# -314# %$412/(0$0# 2/4# &$.# 5>0&2$%$-# .$&#

'(%-/+2/+5$&#(+#%$-;$32#AB(42,#C""DE#FD!H8#

()**)+&'##$%,#-(.#(%&$2-#$0+$4-3$#)$2=&0/0+#(+->#4:++$%#(;#2/4,#3$0&$2$+0$2#7$&,#12#&$#/#&$%$-#'(%)%*+#41&$%#

-/+#/0-;/%$%$#1'#$"#$%&'#,#(+#2/4#-1..$0#*&+6%#&/--$#2(#'(%)%*+$%+%*;;$%#&$2,#-(.#B(42#314&$%#)%10&$2-#!%&"-$-./

012"&-#3#L(44(M$%-#107$0&$%#)%10&$2-#.=2$#132/72#/#&$%$-#4/7-;%(?$32$%,#&1#&/--$#$%#.$&#2/4#12#-31)$#.$0/0+#/#

'(%5(4&#2/4#&$#-;:0&/0+$%#/#-1.'*0&$2,#-(.#'(%)%*+$%$0#(;4$7$%8#L(44(M$%-#$%#;1--/(0$%$&$#/#'(%5(4&#2/4#.=2$0-#

(;517#N#/#&$22$#2/4':4&$#)%10&$2#N#(+#&$#*&+6%#)%10&$2-#3$%0$.>4+%*;;$#/#'(%5(4&#2/4#1'-:20/0+,#&1#&$2#$%#&$.,#

&$%#2/44:++$%#.=2$0#&$0#-26%-2$#7:%&/#AB(42,#C""DE#FD"H8##

(&&%&'##$%#3*42*%$44$#;1%1-/22$%8#O'2$#*&+6%#+%*;;$0#1'#'$$&$%-#&$0#-26%-2$#&$4#1'#)%10&$2-#3*0&$-31%$,#(+#&$#

-2%:)$%#('2$#/0&/%$32$#$'2$%#&$0#/&$02/2$2-7:%&/,#-(.#$"#$%&'##(+#4)**)+&'##(;0>%#7$&#12#'(%)%*+$#)%10&$2#AB(42,#

fordel af den materielle forbindelse mellem myte og forbruger, som skabes via

mytens indlejring i produktet (ibid.).

4.3.3 Kulturel og politisk autoritet

Kulturelle brands er symbolske entiteter, hvilket medfører, at brand equity skal

opfattes som et kollektiv konstrueret fænomen. Brand equity består af kulturel

og politisk autoritet (Holt 2004: 95).

Et brands kulturelle autoritet bestemmes ud fra dets berettigelse til at

konstruere mytiske narrativer i en fremtidig kontekst. (op cit. 125) Hvis et

kulturelt brand formår at skabe en appellerende myte, optjener det kulturel

kapital og autoritet, hvilken er en forudsætning for, at brandet er berettiget til at

skabe lignende myter (ibid.). Et brands politiske autoritet er en refleksion af dets

berettigelse til at skabe mytefortællinger, som adresserer identitetsprægede

ønsker og bekymringer hos dets forbrugerfællesskaber (Holt 2004: 210-211).

4.3.4 Insiders, followers og feeders

Kulturelle brands udvikler tre forskellige uafhængige forbrugersegmenter i form

af followers, insiders og feeders. Hver af disse forbrugersegmenter opfatter

brandets mytefortællinger forskelligt og tilskriver dem ligeledes forskellig værdi

(Holt 2004: 139). Desuden determineres den overordnede loyalitet til brandet


! 18/71 !

ud fra forbrugersegmenternes relationer til brandet.

Followers er det forbrugerfællesskab som identificerer sig mest med brandets

mytefortællinger (op cit. 140). Denne identifikation opstår, idet forbrugerne

aktivt bruger myten i hverdagen ift. at håndtere identitetsønsker og

bekymringer (ibid.). Dette forbrugersegment skaber således en solid relation til

brandet i kraft af dets appellerende og identitetsskabende myter (ibid.)

Followers opfatter deres brands som kulturelle autoriteter, som besidder et

kulturelt lederskab, hvilket skaber et ”paternalistisk” relationsforhold mellem

forbrugeren og brandet (Holt 2004: 140-142). Forbrugeren har således

magten til selv at definere og personalisere relationen til brandet, hvilket bliver

grobund for den loyalitet og troværdighed, som opstår mellem brand og

forbruger (ibid.).

Insiders er repræsentanter for den autentiske verden og indtager i kraft af

deres autentiske legitimitet en gatekeeper-position, hvorfra de kontrollerer

brandets adgang til den autentiske verden (Holt 2004: 143). Insiders fremstår

dog som et essentielt forbrugersegment, eftersom de har en kraftig indflydelse

på brandets followers (ibid.). Hvis et brand formår at skabe autentiske

mytenarrativer, vil insiders adoptere disse i deres identitetskonstruktion.

Accept af mytens autentiske berettigelse legitimerer og tilfører brandet værdi

ift. andre forbrugerfællesskaber (op cit. 147).

Feeders er, som betegnelsen indikerer, et forbrugersegment, der har en

overfladisk og svag tilknytning til mytens kommunikerede værdisystemer og

identitetsværdi (ibid.). Disse forbrugere er tiltrukket af den kulturelle status,

autenticitet og troværdighed som brandets mytefortælling afføder i

bestræbelserne på at adressere followers og insiders (ibid.).

Det kulturelle brand styrker sin markedsposition ved at øge graden af

dedikation og fascination blandt brandets tætteste forbrugersegmenter i form

af followers og insiders, idet det afføder en positiv synergi effekt på de

resterende forbrugersegmenter i form af feeders (ibid.).


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 19/71!

Figur 4. (Holt 2004: 210)

4.3.5 Holts Cultural Brand Management Process Model

The Cultural Brand Management Process-modellen består af to

grundlæggende analyseprocesser i form af indsamling og afkodning af kulturel

viden samt udarbejdelsen af en kulturel branding strategi (Heding et al. 2009:

229).

Askegaard advokerer for, at brands er blevet en del af den globale mytologi,

hvilket skaber nye transnationale mytemarkeder, hvor globale mytefortællinger

konkurrerer (Cayla & Arnould 2008: 91). Vi vælger således at anvende Holts

Cultural Brand Management Process-model gennem en transnational linse,

hvilket hjælper os til at forstå og fortolke brandets meninger- og

betydningsystemer i en vestlig forbrugersamfundskontekst.


! 20/71 !

4.4 Den historisk kontekst

I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilke historiske strømninger – med

fokus på The Situationists Internationals og Adbusters – Blackspot er født ud

af.

4.4.1 The Situationists Internationals

The Situationists Internationals var en marxistisk inspireret aktivistbevægelse,

som blev dannet i 1957 i Frankrig (Nomai 2008: 10). Bevægelsen var primært

orienteret mod en marxistisk fortolkning af kapitalismen og samfundets

forskellige klasser (ibid.) og definerede sig selv som: ”the most dangerous

subversion there ever was” (Bonnett 2006: 23). Bevægelsen forsøgte gennem

en række varierede praksisser at indføre en radikal kulturkritik i hverdagslivet

for at skabe et samfund, der var præget af frihed og spontanitet (Nomai 2008:

10).

Bevægelsen identificerede og kritiserede, hvad de definerede som: ”the society

of spectacle”, hvis hovedfunktion var, at markedsgøre forbrugerens hverdagsliv

gennem kapitalisme (ibid.). Bevægelsens frontfigur, Guy Debord, identificerede

the spectacle, som en konsekvens af kapitalismens styring af det kulturelle liv

(ibid.). Han antog, at the spectacle omfattede mange aspekter af hverdagslivet,

særligt underholdning og fritid, hvilke var organiseret ift. forbruget af visuelle

billeder og forbrugsvarer (ibid.). Han konstaterede, at forbrugerens

forbrugsmønster afspejlede en endeløs strøm af billeder, og påpegede at: ”all

that was once directly lived has become mere representation” (ibid.), hvilket

efterlader det ”pacificerede” individ i en tilstand af fremmedgjorthed (Bonnett

2006: 28).

The Situaitonists betragtede kreative hverdagspraksisser, som midlet til

kulturel forandring (Nomai 2006: 12). I dette lys ville kreative aktivister lade

sig indsluse i the spectacle og derigennem skabe en indre kulturel sabotage


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 21/71!

(ibid.). The Situationists forsøgte således at konfrontere og destabilisere the

spectacle ved at bruge dens egne kulturprodukter i form eget sprog, symboler

og billeder (Nomai 2008: 13). Denne kulturaktivisme havde til formål at

motivere individet til at leve et liv uden deadtime og på den måde frigøre

individet fra et liv i fremmedgjorthed (ibid.).

4.4.2 Culture Jamming og arven efter The Situationists

Det er grundlæggende i den betragtning, som The Situationists har af

samfundet som et spectacle, at Kalle Lasn henter inspiration til tankerne bag

den cultural jamming, som Blackspot udspringer fra. Det er ved at omstyrte

betydningen af de kulturelle produkter, som f.eks. Nike producerer, at denne

form for aktivisme kan problematisere den ”kidnapning” af en ”ægte” og ikke-

kommercialiseret virkelighed, som The Situationists og Kalle Lasn mener finder

sted (Lasn 2000: 108).

Et af de tydeligste områder, hvor denne udvikling ses, er ifølge Kalle Lasn i

reklameindustrien og i den ideologiske funktion, der ligger bag reklamerne.

Judith Williamson forklarer i sin bog Decoding Advertising (1978) således,

hvordan reklamers ideologiske funktion er at strukturere symbolske

betydninger på en måde, så forbrugeren oplever, at dennes behov kan

realiseres ved køb af den reklamerede vare (Nomai 2008: 137). Dette på trods

af at produktets funktionelle værdi ikke nødvendigvis har noget at gøre med den

konstruerede reklamediskurs (ibid.). Holdningen imod denne form for marketing

illustreres tydeligt i nedenstående citat fra Kalle Lasn:

”The point of culture jamming is to undercut the endless stream of

manipulative sales pitches that come at us from all directions,

wearing down the mental health of the media-saturated

consumer” (Walker 2004: 127).

Nok er Kalle Lasns tilgang til culture jamming meget rammende for en

beskrivelse af fænomenet, men der kan dog være forskellige tilgange til det.


! 22/71 !

Derfor vil der her blive redegjort for den definition af culture jamming, som

vores opgave tager udgangspunkt i: cultural jamming (kulturel sabotage) er en

metode til at udfordre hegemoniske ideologiers opretholdelse af status quo,

hvor tekster designes med henblik på at argumentere for en ’progressiv social,

kulturel og økonomisk forandring’. Ofte bliver de kritiserede

kommunikationsprodukter (det være sig enten de visuelle og/eller tekstuelle)

enten efterlignet eller helt adopteret som led i denne strategi (Noami 2008: 5).

4.4.3 Non-profit-organisationen Adbusters

Adbusters er anset for at være én af de mest prominente politiske antiforbrugs-

bevægelser, hvilket bl.a. er et resultat af deres culture jamming-strategi, der

indbefatter tiltag som ”corporate sobotage”, ”billboard liberati” og ”trademark

infringement” (Harold 2004: 190). En signifikant del af deres culture jamming

ses i de reklamer (på adbusters.org og i the Adbusters Magazine), hvor de

parodierer multinationale virksomheder og ”afslører” de påståede uetiske

konsekvenser af virksomhedernes markedsføring (ibid.). Adbusters har således

også gjort sig svært bemærket – især i vesten – hvor deres farverige magasin,

såvel som deres stadigt mere populære politiske kampagner som ”Buy Nothing

Day” og ”Occupy Wallstreet” for alvor har sat organisationen på dagsordenen

for mange aktivister verden over (Haiven 2007: 85).

5. Analyse !

5.1 Autentisk verden

I det følgende afsnit udarbejdes en semiotisk analyse af to Blackspot-

reklamesymboler, som optræder i marketingskampagner i tidsperioden fra

2003 (Nomai: 2008: 177) til 2011 (adbusters.org). Analysen af

reklamesymbolerne skal give en forståelse for, hvilken mytisk fortælling

Blackspot konstruerer og hvilken autentisk verden, den udspringer fra. Disse


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 23/71!

Reklame fra Blackspots 2003 -marketingskampagne

reklamesymboler er bevidst udvalgt på baggrund af, at de i et særligt omfang

repræsenterer den antiforbrugerdiskurs og de kritiske værdisystemer, som

Blackspot kommunikerer i en nutidig kontekst.

For at få indsigt i reklamesymbolernes forskellige latente menings - og

betydningssystemer, undersøges de, med udgangspunkt i semiotikeren Roland

Barthes’ afkodningssystemer (Longhurst et al. 2008: 29). Barthes opererer

med to meningsgivende niveauer i form af det denotative niveau og det

konnotative niveau. Det denotative niveau belyser symbolets åbenbare og

bogstavelige meninger, hvorimod det konnotative niveau belyser symbolets

skjulte meninger og betydninger (Barthes 1980: 44). Desuden anvendes

McCrakens meningsoverførselsmodel til at

belyse de kulturelle meninger, som overføres

mellem samfundets kollektive kultur,

forbrugerprodukter og forbrugeren (1986: 72).

Det nedenstående reklamesymbol optræder i

Blackspots marketingskampagne fra 2003

(Nomai 2008: 177). På det denotative niveau

giver teksten: “rethink the cool” symbolets første

overlevering til beskueren. På det konnotative

niveau fremstilles sloganet ”rethink the cool” som

en opfodring til forbrugeren om at redefinere

meningen og betydningen af fænomenet cool.

Dette slogan skal endvidere fortolkes i lyset af Kalle Lasns nuværende

definition af fænomenet ”cool”. Han mener, at begrebet ”cool” er dikteret af

Nikes reklamesymboler, der iscenesætter en kunstig aura af ”coolness”, som

afspejler en uautentisk kombination af manipulation og profitmaksimering

(Walker 2004: 127). Ifølge Kalle Lasn skal Blackspot-antibrandet symbolisere

en aura af ”coolness”, som giver individet en følelse af autentisk

selvstændighed. Han konstaterer at: ”this is his way of fighting the "guerrilla in-

formation war" against Nike's cool: Be cooler.” (ibid.).

177

meaning of freedom/and because patriotism now means agreeing with the

president/I pledge to do my duty…and take my country back. (“July 4,” 2003, p.

44)

As indicated by the text of this advertisement, up to this point the Blackspot

campaign had mainly been an effort in “unbranding.” But this changed dramatically, with

a big moment in the evolution of the Blackspot campaign coming in the following issue

of Adbusters. Called “Cool Fascismo” (September/October 2003), the final six pages of

the magazine lead to the announcement of the Blackspot sneaker. The presentation begins

with a plain black spot (p. 102), followed by different phrases, each on its own page, “the

new game…you demand the impossible” (p. 103), “the new style…you play what’s not

there” (p. 104), “the new cool…you wander off into the night and soak up the

moonlight…” (inside back cover). Flipping to the back cover the

reader is greeted with a mock up of the first version of the

Blackspot sneaker and urged to “rethink the cool” (illustration

22). The text below an image of the Blackspot sneaker reads,

Nike CEO “Phil Knight had a dream. He’d sell shoes. He’d sell

dreams. He’d get rich. He’d use sweatshops if he had to. Then

along came a new shoe. Plain. Simple. Cheap. Fair. Designed for

only one thing: Kicking Phil’s ass. The unswoosher.” In the

following issue, Adbusters printed a two-page mock up of an ad

for the Blackspot sneaker and asked for help in raising $47,000 to get it published in the

New York Times.

Illustration 22

Blackspot sneaker advertisement in Adbusters

magazine. Source: Adbusters,

September/October 2003, v. 11 n. 5, back cover.


! 24/71 !

Den efterfølgende tekst: “Phil Knight had a dream. He’d sell shoes. He’d sell

dreams. He’d get rich. He’d use sweatshops if he had to. Then along came a

new shoe. Plain. Simple. Cheap. Fair. Designed for only one thing: Kicking Phil’s

ass. The unswoosher.” fremstiller Nike som et uetisk hegemonisk brand, der

opererer gennem kunstig reklamekommunikation og via udnyttelse af

arbejdskraft. Denne tekstmæssige fremstilling af Nike opbygger en diskurs,

hvor Nike iscenesættes som repræsentant for det kommercialiserede og

fremmedgørende markedssystem. Blackspot fremstilles derimod som et brand,

som modsat Nike har ægte og autentiske værdier, hvilke kan bruges i

modstanden mod systemets kolonisering og markedsgørelse af forbrugeren.

Blackspot iscenesættes hermed som antitesen til systemet og bliver

herigennem et symbol på rebelskhed nonkonformitet og antiforbrug.

Reklamesymbolet billedlige indhold viser på det denotative niveau en sort sko

med et markeret logo. På det konnotative niveau giver skoens visuelle form og

udtryk associationer til den ikoniske Converse Chuck Taylor-sneaker, som

fremstår som et almenkendt symbol på rebelskhed og antiforbrug, da den

tidligere har været forbundet med rebelske musik – og punk subkulturer. Men

eftersom Converse er ejet af Nike, må det antages, at Blackspot-symbolets

tydelige referencer til Converse skal fortolkes ironisk og sarkastisk, da Nike

netop symboliserer konformitet og mainstream. Blackspot symbolet

iscenesætter hermed sig selv som en ægte og autentisk rebelkonstruktion

modsat det Nike-ejede Converse, som repræsenterer en ”falsk” og

markedsgjort rebel.

På det denotative niveau giver den lingvistiske tekst : I’M SICK OF JUST

DOING IT symbolets første overlevering til beskueren. På det konnotative

niveau fremstår den tekstmæssige overlevering som et talerør for

forbrugerens egen frustration og vrede over korporatismens kulturelle

hegemoni, som dominerer og definerer forbrugerens identitetsskabelse.

Globale brands fremstilles således som dominerende kulturelle entiteter, der

undertrykker forbrugerens oprindelige kulturelle præferencer og dermed gør


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 25/71!

indgreb i forbrugerens livsverden. Denne

intenderede antiforbrugersymbolik resonerer

med Kalle Lasns egen fortolkning af systemets

kolonisering af kulturen: ”Our stories, once

passed from one generation to the next

generation to the next by parents, neighbors and

teachers, are now told by distanct corporations

with ”somethin to sell as well as to tell”… the

spectacles that surround the production of

culture – are our culture.” (Lasn 2000: xiii). !

I’M SICK OF JUST DOING IT fremstår derudover

som et angreb på Nikes genkendelige signaturlogo ”JUST DO IT”. Dette angreb

består i, at sabotere og forandre Nike-sloganets oprindelige menings – og

betydningsunivers og afspejler hermed Blackspots kritiske diskurs overfor

Nike. Kalle Lasn udtrykker det således: ”The Blackspot Sneakers are born out

of a desire to say; fuck Nike. We are going to launch our own brand and this

brand is going to mean something” (Bilag 3, l. 87-88).

Symbolets billedlige dimension viser på det denotative niveau en flok får, som

har blikket rettet direkte imod beskueren. På det konnotative niveau fremstilles

fåreflokken som et metaforisk symbol på ”massernes” ukritiske og konforme

forbrugerlivsstile, som defineres af multinationale brands såsom Nike. Billed-

og tekstelementernes overleveringer skaber tilsammen en symbiose, som

repræsenterer Blackspots kritiske antiforbrugerdiskurs ift. den nuværende

forbrugerkultur.

McCraken advokerer for, at forbrugerprodukter er kulturelle dynamiske

entiteter, som simultant indlejrer og kommunikerer kulturelle værdier (1986:

71). Forbrugerproduktet er i den forstand en materiel refleksion af de kulturelle

kategorier og principper, som eksisterer i den kulturelt konstituerede verden (op

cit. 73). Disse udfylder en ”performative function” i kulturen, idet de hjælper

Reklame fra Blackspots 2011-marketingskampagne


! 26/71 !

individet med at give abstrakte meninger en form for konkrethed (ibid.).

McCraken forstår denne indlejringsproces således: The cultural meaning that

has organized a world is made a visible, demonstrable part of that world

through goods.” (ibid.). De kulturelle betydninger overføres fra den kulturelle

konstituerede verden til forbrugerproduktet via reklamekommunikation (op cit.

74)1.

I dette kulturelle meningsoverførende perspektiv er antiforbrugerisme og

modkultur refleksioner af kulturelle kategorier og principper, som på en og

samme tid definerer og tilskriver disse strømninger kulturel betydning.

Blackspot-reklamernes symbolske repræsentationer af rebelkultur og

modkultur afkodes og forankres herefter i Blackspotproduktet. Produktet har i

denne proces opnået en form for symbolsk kodning (rebelskhed, non-

konformitet og modkultur), som den nu overfører til den forbruger, som køber

Blackspot sneakeren.

Den analyserede reklamekommunikation i tidsperioden fra 2003 - 2011 har

som ovenfor påvist tydelige meningsbærende referencer til modkultur,

rebelkultur og antiforbrug. Netop indenfor dette rebelorienterende

symbolunivers konstruerer Blackspot en rebel-myte, som iscenesætter en

virkelighed, hvor forbrugeren med udgangspunkt i sine antiforbrugerværdier

kan yde modstand mod det altdominerende markedssystem. Forbrugeren

fremstilles således en ægte rebel, der gør ”oprør” mod det etablerede og

konforme system.

Dette mytiske narrativ får i sin legitimitet og kulturelle gennemslagskraft fra,

hvad Holt betegner som en autentisk verden (jf. 2004: 58-59). Den autentiske

verden betegner subkulturelle grupperinger, som befinder sig på kanten af de

etablerede samfundsstrukturer (ibid.). Disse subkulturer har et ikke-

kommercialiseret etos og opfattes herfor som værende autentiske og originale

kulturbærer (ibid.). Endvidere advokerer Askegaard & Csaba for, at forbindelsen

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!1 jf. Bilag 10, a.


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 27/71!

til subkulturelle grupperinger med autentiske tilhørsforhold kan hjælpe

Blackspot-brandet med at fremstå som en ægte kulturel ”ressource”, som

forbrugeren omsætter i konstruktionen af sin identitet (jf. 2004: 26).

I Blackspot regi udspringer den mystiske fortælling om ”individ kontra system”

fra den autentiske verden af marxistisk rebelkultur (jf. Hermansen 2012).

Medlemmerne, de såkaldte insiders, af denne autentiske verden, har en

forestilling om, at individet udnyttes og fremmedgøres af et altomfattende

system (ibid.) Disse medlemmer har en marxistisk inspireret opfattelse af, at

det kapitalistiske markedssystem ”eksproprierer” individets autentiske behov

og følelser, for blot at sælge dem tilbage i form af forbrugsprodukter via

reklamekommunikation. Mennesket befinder sig således i en kunstig

konstrueret virkelighed, hvor det er fremmedgjort fra sin oprigtige natur og

manipuleres af et hegemonisk system, som konstant skaber nye falske behov,

som kapitalismen kan indfri (ibid.).

Kulturen betragtes i dette henseende som et ideologisk system, hvis formål er

at skabe ensartede individer, så de dermed lettere kan blive manipuleret og

formet af masseproduktionen (ibid.). Som en naturlig konsekvens af dette,

bliver mainstreamsamfundet et billede på en fjende, som for enhver pris skal

udryddes. Derved bliver alt almindelig konformitet et udtryk for

markedsgørelsen og fremmedgørelsen af individets livsverden (ibid.).

Man viser man er ægte og autentisk individ ved ikke at være domineret af

systemets konformitet – at skille sig ud bliver en måde at symbolisere, at man

er et ”rigtigt” menneske (ibid.). Denne idealistiske position tillægger disse

insiders ikke-kommerciellerede og anderledes identitetsprojekter, hvilket i høj

grad distancerer disse mennesker fra det resterende mainstreamsamfund. De

kommer derfor i besiddelse af et autentisk og kulturelt etos, som stadfæster

dem som en ægte og autentisk verden for Blackspot-brandet (jf. Holt 2004: 58-

59).


! 28/71 !

Rebellernes autentiske og idealistiske identitetsprojekter og måde at se og

fortolke verdenen på, er det symbolske mytemateriale, som Blackspot gør krav

på i skabelsen af autentisk og troværdig rebelmyte (jf. op cit 131).

For at få forståelse, for om denne rebelmyte har en appellerende og forløsende

effekt, analyseres followers identitetsprojekter, kulturens sociale og kulturelle

spændinger og brandets kulturelle og politiske autoritet i de følgende afsnit.

5.2 Empatisk forståelse for brandets followers

Som der indledningsvist blev redegjort for i introduktionen af denne opgave,

kan man generelt sige, at anti-branding har fået større berettigelse. Årsagen er,

at folk er blevet mere refleksive ift. deres forbrug samt hvordan de forholder sig

til verdens risici igennem det. I det følgende vil denne udvikling blive

eksemplificeret ved at afdække nogle af de mest eksistentielle spændinger,

som påvirker respondenternes identitetsprojekter.

5.2.1 Etisk ansvarlighed

En af aktivistkulturens primære bevæggrunde som led i denne udvikling er

kampen mod multinationale virksomheders uetiske adfærd, såvel som dens

behov for at modsvare denne adfærd igennem etisk forsvarlige produkter og

forbrugsadfærd. Et eksempel på, hvordan en modreaktion på denne uetiske

adfærd kan praktiseres, illustreres i følgende eksempel, hvor Tim redegør for,

hvordan han blev opmærksom på samfundets overforbrug og hvad det betød

for hans egen livsstil:

Tim: ”In my high school some of the people there their

consumption was just obscene. The amount they spent on clothes

and technology and all that stuff. It seemed just absolutely way to

much for me to even comprehend … I don’t wanna say it offended

me, but it really gave me insight into how people live and into how I

don’t agree with that.” (Bilag 2, l. 21).


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 29/71!

Interviewer: ”Can you elaborate more on your living in terms of

how you express your modesty and how you try to avoid this

overspending?” (ibid.).

Tim: ”I try to live very modestly … Most of my clothes are from pre-

used centers and stuff like that. I live in a small town house with

three other people. I don’t have a car and I bike everywhere and

take public transportation. I really just try avoid buying anything

that I don’t need,” (ibid.).

Tim foretrækker altså en relativ minimalistisk livsstil, eftersom han betragter

det overforbrug, han ser blandt sine medmennesker, som unødvendigt og

usmageligt. Karakteristisk for ham er især, at hans forbrugsetik gennemsyrer

alle aspekter af hans forbrug. Desuden understreger det faktum, at han

foretrækker genbrugstøj ud fra en ”if it isn’t broken, why fix it?”-mentalitet, at

han har nogle gennemgående ideologiske bevæggrunde for sit forbrug.

5.2.2 Lokal solidaritet og sociale motiver

Denne etiske ansvarlighed kommer også til udtryk på andre områder, som

f.eks. igennem en større inkorporation af lokale varer i det daglige

forbrugsmønster. Ifølge Thompson & Arsel opstår dyrkelsen af det lokale som

en modreaktion på den hegemoniske kolonisering af individernes livsverden,

som kæmpebrands i dag praktiserer (2004: 639). Endvidere argumenterer de

for, at denne udvikling styrker de lokale varers autenticitet, fordi de bliver en

’symbolsk kontrast’ til de kommercialiserede forbrugsoplevelser, som f.eks.

Starbucks repræsenterer (ibid.). Vi ser også denne udvikling i det næste citat,

hvor Herman forklarer, hvordan hans hverdag bliver markant mere beriget ved

at købe økologiske grøntsager lokalt. Både fordi det bidrager til nærmiljøet, men

at dømme på hans entusiastiske beskrivelse er det interessant nok også fordi,

det giver ham muligheden for at blive medejer.


! 30/71 !

Herman: ”… jeg meldte mig ind i Københavns Fødevareforsyning,

som ligger lige hernede på Korsgade, som er et kollektivt

medarbejderfællesskab, hvor man melder sig ind og så bliver man

samtidigt ejer. Så køber vi grønsager fra lokale nærproducerende

bønder. Så ligger man tre timer om måneden til at pakke grønsager

dernede. Resten af tiden kan man bare gå ned og købe grønsager,

bestilt til hver uge, og så får man 10 kilo grønsager til 100 kr. Det

er økologiske og biodynamiske. Det synes jeg var pisse

spændende måde at hoppe ud af kun at købe grønsager i Netto.

Det er billigere og bedre kvalitet.” (Bilag 1, l. 103).

Denne tendens til at realisere sit individuelle identitetsprojekt gennem

kollektive forbrugsfællesskaber er særligt kendetegnende for den postmoderne

forbruger (Holt 2002: 83), og en måde at manifestere denne tilknytning til

fællesskabet er angiveligt – i dette eksempel – ved at lade kunderne blive

medejere. Den samme strategi anvendes således også i markedsføringen af

Blackspot, hvor kunderne får en aktieandel i organisationen, hvis de køber et

par sko (Bilag 8).

5.2.3 Overforbrug og materialespild

Tims krav om varer af god kvalitet er desuden en fælles tendens hos vores

respondenter, som begge grundlæggende mener, at en stor del af problemet

med det vestlige samfund er dets tendens til at yde unødig rovdrift på jordens

ressourcer ved at producere lavkvalitetsprodukter, som betinger et snarligt

genkøb og derved bidrager til unødigt overforbrug. En anden lignende tendens

beskriver Herman i dette eksempel:

Herman: ”… nu er jeg bedt om at skifte telefonselskab, og jeg har en

Iphone, så siger teleselskabet; du skal opdatere din Iphone og jeg

har en Iphone 3GS, som efterhånden er lidt af en oldsag. Men jeg

var bange for, at når jeg skulle opdatere til det nye styresystem, at


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 31/71!

min telefon ville blive langsommere og dårligere. På den måde

hidsede jeg mig op over, at jeg skulle blive tvunget til at købe en ny

telefon. Det gider jeg ikke, fordi den virker fint. Det er igen det der

planlagt forældelse, at man gør styresystemerne og

programmerne mere og mere krævende.” (Bilag 1, l. 118 ).

I dette tilfælde er det altså den ”planlagte forældelse”, som strider imod

Hermans grundlæggende forbrugsideologi. Han bliver derfor vred over måden,

hvorpå Apple i kraft af sin hegemoniske status forsøger enten at tvinge ham til

at købe en ny iPhone eller acceptere, at hans nuværende forringes som en del

af den intenderede forældelsesstrategi. Tim har også en lignende indstilling til

overforbrug, og han mener, at selvom der måske ligger en stærk ideologi bag en

vare, er den ikke meget værd, hvis produktet alligevel bidrager til unødigt

materialespild:

”I owned two a pairs of Blackspot shoes. They frankly weren’t the

highest quality. They fell apart very quickly for me. I really

appreciated the message, but if you’re not going to provide

something which not lasts more than a year, it’s still not very good

… you’re still making garbage.” (Bilag 2, l. 134).

Eksemplet beskriver også det forhold, vi oplevede Tim har til Adbusters og

Blackspot generelt: Han sympatiserer med organisationen og dens krig mod de

multinationale selskaber, men på visse områder, strider de også imod hans

fundamentale værdier – i dette tilfælde hans aversion mod overforbrug, som

han ikke mener Adbusters selv formår at praktisere troværdigt med deres

Blackspot-sneaker. En lignende holdning har vi også fundet i vores

netnografiske analyse af diverse artikler på adbusters.org, hvor skoens

ufortræffeligheder ift. komfort og holdbarhed detaljeret beskrives af flere

brugere:

”I'm done with these shoes … They developed a hole where the

rubber meets the canvas ... so I bought a new pair. The stitching


! 32/71 !

just ripped apart from the rubber ...�That was 2 pairs ...You're

certainly not "curbing consumption" with these poor quality shoes.”

(Bilag 5, a).

Der tegner sig således et mønster af, at der i forskellige uafhængige miljøer i

antiforbrugskulturen er en gennemgående konflikt mellem Blackspot-køberne

og Adbusters’ egen forbrugsetik ift. Blackspot.

5.2.4 Reklamers indflydelse

En anden måde, som vores to respondenter forholder sig til samfundets

konstante opfordring til øget forbrug, er gennem kritisk afkodning af reklamer. I

de følgende to eksempler fremgår det således, hvordan de som resultat af

kritiske analyser formår at skabe en distance. På denne måde legitimerer de

angiveligt den suverænitet, de forsøger at opretholde overfor reklamernes

hegemoni. Således er det at se reklamer i fjernsynet for Tim en proces, der

automatisk aktiverer hans kritiske afkodningssystem (Bilag 2, l. 318). Herman

har en lignende strategi, idet hans afstandstagen til reklamer bygger på en

metarefleksiv distancering. I følgende eksempel demonstrerer han desuden en

interessant og indsigtsfuld bevidsthed i reklamernes strategi:

Herman: ”Jeg synes, det er lidt wierd at bruge rebeller og aktivist-

æstetik til at sælge produkter, fordi … hvor er vi så med reklamen?

Er vi så ikke nået ud over en kant, hvor der så ikke er mere, vi kan

sælge til folk – altså ideer om, hvem vi kan være. At det sidste der

er tilbage er en slags revolte, et ønske om at bryde fri, et ønske om

noget mere, et ønske om, at jeg vil ikke være … som markedet siger,

at jeg selv skal være for at have status osv.. Så indfører man

billeder fra ’68 i Frankrig, hvor man smider Molotov cocktails og

skriver sit lille logo nede i siden, og det ser jeg lidt som et kollaps.

Så jeg er enig med Adbusters, at det her er et slags ideologisk

kollaps gennem reklame.” (Bilag 1, l. 279)


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 33/71!

Efterfølgende beskrev han desuden et eksempel, hvor Netto ligeledes har gjort

brug af denne ”rebel-æstetik” i deres markedsføring, og eksemplerne er

interessante, fordi de antyder en vis inflation i hele rebel-marketingsstrategien.

Herman nævner desuden, at Adbusters selv har kritiseret reklameindustrien

for at bidrage til denne inflation.

5.2.5 Blackspots troværdighed

Som led i vores semistrukturerede spørgeguide bad vi også vores respondenter

om at afkode nogle Adbusters- og Blackspot-reklamer. Dette var med henblik

på at få et billede af, i hvor høj grad reklamerne stemte overens med

respondenternes egne holdninger og identitetsprojekter. I dette eksempel

erfarer vi, hvordan Herman tidligere har haft problemer med at afkode denne

reklames budskab. Det lader til at være fordi, han først forbandt den med

Blackspot kampagnens oprindelige budskab med at jamme multinationale

logoer overalt, men siden indså, at den ligesom så meget andet er en reklame

for et egentligt produkt, hvilket han tager afstand fra:

Herman: ”Jeg anerkender budskabet, men finder det lidt

dobbeltmoralsk, at man skal købe det. Jeg har længe søgt efter, om

de virkelig mener, man kan lave sin egen sko (dvs. sætte en sort

prik over ens egne sko), for det var det, jeg syntes, kampagnen lidt

lagde op til, men det synes jeg ikke, jeg har fundet nogle tegn på, så

jeg afviste det som snyderi.”

Interviewer: ”Så du har faktisk været lidt i tvivl om, hvad

budskabet reelt set var?”

Herman: ”Ja.”

Interviewer: ”Hvordan så nu, hvor du har nået denne erkendelse, er

der så stadig noget (ved produktet), du godt kan lide…? Er der noget,

du ikke kan lide?”


! 34/71 !

Herman: ”Jamen jeg har forladt den lidt, så den ligger i kælderen.

Nice try, men jeg har gennemskuet den.” (Bilag 1, l. 439-52).

Denne holdning deles også af Tim, som i øvrigt anerkender den indlysende

nødvendighed for Adbusters i, at de må tjene penge, hvis de skal have nogen

berettigelse på markedet. Ikke desto mindre oplever han Adbusters’ generelle

markedsføring som selvmodsigende, hvilket han mener underminerer deres

troværdighed:

Tim: “I realise that it is a business and that they need the money to

be able to do what they do and fight the legal battles and make the

commercials and magazines ect., but I just think that if they’re

trying to push the message saying that overconsumption,

consumerism and branding is bad, but they in themselves are

creating a brand, even if they’re calling it an anti-brand and if their

symbol is a black circle, it’s still a brand and they’re still profiting off

of it … (And) having all this stuff for sale … the cups and the flags

and the posters and the books and all that – it seems sort of

excessive and unnecessary to me.” (Bilag 2, l. 273).

Tim og Herman er altså enige om, at Blackspots marketingsstrategi strider

imod sine egne ideologiske principper, og selvom de begge er enige med

organisationen på en lang række punkter, skal der angiveligt en mindre

selvmodsigende strategi til, før de finder Blackspot-konceptet troværdigt. I

vores netnografiske empiri fandt vi dog også udtalelser, der advokerer for, at

denne selvmodsigende adfærd trods alt er acceptabel:

Rainchild: “I believe Blackspot is a logo… I personally don't have a

problem with this, so long as everyone is aware of the spectacle of

our consumer culture. If you choose to buy these shoes, do so

because you want to support ethical business practices and/or you

like the quality and look of the shoe … Also, I don't think the shoe

should have the spot logo on the side nor should it have a "Nike


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 35/71!

ass-kicking" red dot on the toe. Let the consumer place these

signifiers on the shoe if they choose to.” (Bilag 5, b).

I dette eksempel anlægger Rainchild et tydeligt mere postmoderne syn på

vores tilværelse, hvor han argumenterer for, at vores identitetsprojekter ikke

kollapser, selvom de infiltreres af paradokser. Det afgørende er i stedet, at det

er en måde at sende et budskab på. Herved kan man sige, at han et stykke hen

ad vejen er enig i Kalle Lasns filosofi om, at man som postmoderne forbruger

må affinde sig med disse paradokser (Bilag 3, l. 125), men Rainchild har dog

den holdning, at det er op til forbrugeren selv at bestemme skoens signifiers.

Denne holdning fremføres også i følgende netnografiske eksempel, hvor Robby

kritiserer Blackspot for at være dobbeltmoralsk ved at benytte den samme

strategi som f.eks. Nike:

Robby: ”… trying to influence people with ads about important

topics is no better than what Mcdonalds or Revlon does. Rethink

the cool. Buy Blackspot instead of Nike! Make Blackspot Cool

instead! The same tricks are being used. Let people think for

themselves, really think for themselves.” (Bilag 5, c).

Vi kan altså se, at der i en række forskellige fora er konsensus om, at Blackspot

er et reelt brand. Interessant er også diskussionen om, hvorvidt det

overhovedet er i orden at brande sig på at være et antibrand? Ift. dette afsnit

om empatisk forståelse, er spørgsmålet også relevant, fordi vi kan se, at

Blackspots prædefinerede sæt af holdninger er i konflikt med nogle af

brugernes aversioner mod korporatismens top-down-kommunikation, som de

her mener, Adbusters og Blackspot repræsenterer (jf. Bilag 9 for oversigt over

spændinger).


! 36/71 !

5.3 Sociale og kulturelle spændinger

Det følgende afsnit analyseres de kulturelle og sociale spændinger, som har en

afgørende betydning ift. individets identitetsprojekter i det det nuværende

postmoderne samfund (jf. Holt 2004: 57-58).

5.3.1 Kulturel og social spænding: den refleksive forbruger

Ifølge Jean-François Lyotard befinder det nutidige samfund sig i en

postmoderne tilstand (Rumbo 2002: 129). Denne fragmenterede tilstand har

ugyldiggjort modernitetens progressive og resultatorienterede

frigørelsesnarrativer, hvilket har skabt modsætningsfyldte og hyperkomplekse

postmoderne samfundsstrukturer (ibid.). Firat & Venkatesh identificerer

følgende centrale aspekter i det postmoderne samfund: hyperrealitet,

decentralisering af subjektet, fragmentation, redefinering af forbruger-

producent-relation og sammenstilling af modsætningsfyldte positioner (Rumbo

2002: 130-31).

5.3.1.1 Hyperrealitet !

Jean Baudrillard advokerer for, at den postmoderne forbruger lever i en

simuleret hyperrealitet, hvor: ”the real becomes not only that which can be

reproduced, but that which is already reproduced: the hyperreal” (Rumbo 2022:

130). Denne postmoderne kritik af repræsentation konstruerer en flydende

distinktion mellem den oprindelige virkeligelighed og den simulerede

virkeligelighed (ibid.). Realitet er således ikke en statisk givet tilstand, men en

dynamisk konstruktion baseret på simulationer. Den simulerede hyperrealitet

er en konsekvens af løsrivningen mellem tegnets udtryk (”signifiant”) og dets

indhold (”signifier”), hvilket fritstiller tegnet som et fritsvævende og frigjort

simulacrum uden betydningsbærende relation til andet end sig selv (Andersen

2006: 18). I den postmoderne reklamekommunikation skabes simulerede

virkeligheder bestående af multireferentielle symboler og teatralske spectacles,


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 37/71!

som er mere virkelige end virkeligheden selv (Rumbo 2002: 130). Disse

simulerede virkeligheder forvrænger forbrugerens virkelighedsopfattelse (ibid,)

og eliminerer samtidigt forbrugerens forestilling om at udtrykke en skjult, men

autentisk subjektivitet (Poder 2007: 520).

5.3.1.2 Decentralisering af subjektet

Den postmoderne forbruger fremstår, i opposition til modernitetens opfattelse

af subjektet, som et decentraliseret subjekt, hvis selv uigenkaldeligt

fragmenteres og (gen)sammensættes som led i en ”flydende” konstruktion af

forbrugerens identitet (Rumbo 2002: 130). I kraft af samfundets krav om en

unik personlighed omfavner den postmoderne forbruger: ”the confusion

between the subject and the object.”, og manifesterer sig hermed som et

”made-up-self”, der er frigjort fra søgningen efter et centreret og integreret selv

(ibid.). Det decentraliserede selv anvender postmodernismens symbolske

produkter i konstruktionen af en dynamisk og flersidet identitet (ibid.). Per

Østergaard påpeger i forlængelse heraf, at den postmoderne forbrugers selv

har udviklet sig til, hvad Belk definerer som ”the extended self”, hvilket

konstrueres på baggrund af forbrugssymboler (Østergaard 2007: 2).

5.3.1.3 Fragmentation

Den postmoderne tilstand er karakteriseret af fragmentation (Rumbo 2002:

130). Denne fragmenterede tilstand er affødt af en endeløs strøm af flygtige

billeder og symboler, som på baggrund af deres ”multidimensionality” og

”multilayeredness” fragmenterer, ”rekontekstualiserer” oplevelser,

perspektiver, ideer og måder at forstå og fortolke virkeligheden på (Firat &

Venkatesh 1995: 253).


! 38/71 !

5.3.1.4 Forbruger-producent-relation

Den postmoderne forbruger redefinerer den traditionelle forbruger-producent

relation, idet forbrugeren selv bliver producent af forbrugssymboler (Rumbo

2002: 131). Forbrugeren interagerer, kommunikerer og manipulerer således

markedets forskellige forbrugssymboler og tegn ift. konstruktion af egen

identitet (Firat et al. 1995: 52).

5.3.1.5 Sammenstilling af modsætningsfyldte positioner

Fragmentering, hyperrealitet og decentraliseringen af subjektet skaber

tilsammen en sammenstilling af modsætningsfyldte positioner, som

gennemsyrer alle aspekter af den postmoderne forbrugerkultur (Firat et al.

1995: 42). Den postmoderne forbruger repræsenterer og kommunikerer

forskellige identiteter i fragmenterede øjebliksbilleder og opponerer således

imod modernitetens konforme og konsistente forståelse af

identitetskonstruktion (op cit. 43). Den postmoderne forbruger imødekommer

således inkonsistens og paradokser i sit daglige forbrug af symboler, diskurser,

stil og kommunikative praksisser (ibid.).

Denne definerede postmoderne forbruger karakteriseres ifølge Giddens af en

øget refleksivitet. Idet der i det senmoderne samfund foregår en

refleksivitetsproces, der eksisterer både på et institutionelt og personligt plan

(Kaspersen 2007: 435). Denne har en essentiel betydning for skabelsen og

forandringen af senmoderne systemer og fællesskaber (ibid.). Denne øgede

refleksivitet er muliggjort af udviklingen af kommunikationsenheder, som gør

samfundet i stand til at indfange og lagre store mængder af data, hvilket skaber

rammerne for et markant højere refleksivitetsniveau end førhen (ibid.).

”Selvidentitet” kan ifølge Giddens karakteriseret som et refleksivt projekt, da

den refleksivitet, der er så betegnende for senmoderniteten og dens

fællesskaber, også har en gennemtrængende effekt på selvets kerne (op. cit.

436). Således bliver det postmoderne individs livsprojekt et spørgsmål om at


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 39/71!

imødekomme de beslutninger og valg, som gør, at individet fortsat kan

opretholde en såkaldt ”selvfortælling” (ibid.).

Denne øgede refleksivitet medfører, at den postmoderne forbruger bliver kritisk

ift. sit forbrug og gennemskuer brandarkitekturen og tager dermed også aktivt

stilling til samtlige dimensioner af brandet (Østergaard & Hermansen 2009: 5).

Denne postmoderne forbruger er således manifestationen af en ny

forbrugerbevidsthed, som er kritisk og refleksiv overfor forbrugerisme og

hegemoniske brands (ibid.).

Den postmoderne forbrugers øgede refleksivitet og kritiske bevidsthed

problematiserer og underminerer det postmoderne branding-paradigme, som

opererer med en forudsætning om, at forbrugeren adopterer brands i kraft af

deres autenticitet (jf. Holt 2002: 85). Den postmoderne forbrugertype

betragter i stigende grad teknikkerne bag det postmoderne branding-

paradigme som værende kommercielle og uautentiske (ibid.). Denne

antibranding-bevægelse er anført af Naomi Kleins antibranding-manifest No

Logo (2000) og den subversive antiforbrugerbevægelse Adbusters. Disse

bevægelser afslører, hvordan de postmoderne branding-praksisser strategisk

camouflerer og slører deres profitorienterede intentioner (ibid.).

Denne kulturelle og sociale opblomstring af kritiske og refleksive forbrugere er

endvidere synlig i den brede offentlige debat, litteraturprodukter og i

virksomheders markedsføring. Det nutidige forbrugersamfunds offentlige

debat og litterære diskurs om antibranding synes således at have afløst

fortidens systemkritiske bevægelser som det samlende talerør for

”massernes” kritiske modstand mod kapitalismen (Askegaard & Csaba 2004:

25). Litterære kulturprodukter såsom Imperiet, Fast Food Nation, Affluenza og

When Corporations rule the world” vidner om en global interesse for, hvilken

politisk, økonomisk og social magt, der bevidst skjules bag de populære brands

(ibid.).


! 40/71 !

Denne tendens afspejles også i nutidens reklamer, hvor for eksempel

teknologivirksomheden Apple har anvendt systemkritiske ikoner i form af

Gandhi og César Chavez i kampen mod den vestens hegemoniske kapitalisme

(ibid.). Endvidere har globale medier gennem et intensiveret fokus på mulige

forskelle mellem de budskaber, som brands kommunikerer udadtil og

organisationens interne værdier, formået at skabe et kritisk diskurs overfor

brands og branding, hvilken har haft en betydelig effekt på skabelsen af

antiforbrugerisme og anti-brandingbevægelser (ibid.).

Disse bevægelser er affødt af og er identitetspunkter for den refleksive og

postmoderne forbruger (Østergaard & Hermansen 2009: 5). Denne

forbrugertype befinder sig i et eksistentielt paradoks, som er en refleksion af

det postmoderne samfunds grundlæggende modsætningsforhold (ibid.). For

samtidig med at den refleksive forbruger proklamerer en anti-

forbrugerbevidsthed, er forbrugeren dybt forankret i markedets hegemoniske

logik. Den refleksive forbruger er dermed afhængig af forbrugsgodernes

symbolske egenskaber i forbindelse med realiseringen af identitetsprojekter,

som differentierer forbrugeren fra mainstream-forbrugeren (ibid.).

Den postmoderne forbrugers spændingsfelt består således i, at forbrugeren på

den ene side må lade sig kolonisere af brands, for at konstruere sin identitet, og

på den anden side er kritisk overfor brands (ibid.). I vores interview med

Hermansen beskriver hun den refleksive forbrugers modsætningsforhold

således:

”Det, der er paradoksalt ved det det at være kritisk forbruger i dag,

det er, at man på den ene side er kritisk til forbrugerismen og til

markedsgørelsen af alting. Men samtidigt er man afhængig af, at

man kan symbolisere sit oprør mod forbrugerismen gennem sit

forbrug.” (Bilag 4, l. 9).

Askegaard & Csaba tilslutter sig dette modsætningsfyldte

antiforbrugerparadoks og konstaterer således at: ”vi i stigende grad på den ene


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 41/71!

side gennemskuer og er kritiske overfor virksomhedernes brandingstrategier,

og på den anden side velvilligt accepterer brands som en del af vores kulturelle

univers.” (2004: 26).

5.3.2 Social og kulturel spænding: brands som globale ”ideoscapes”

Giddens beskriver globaliseringen som en multidimensional proces med en

iboende kompleksitet og mange modsatrettede udfald (Kaspersen 2007: 583).

Han konstaterer, at globalisering i virkeligheden omhandler adskillelse af tid og

rum (time-space dimension) og tid-rum-udstrækningsprocesser (time-space

distanciaiton), (ibid.). Adskillelse af tid og rum opstår i kraft af opblomstringen af

teknologi-og kommunikationsmidler, som muliggør, at social interaktion kan

finde sted uafhængigt af tid og rum (op. cit. 584). Vores rum udvides markant

med nye teknologiske midler, hvilket resulterer i, at individer kan befinde sig i

samme rum, men det kan forekomme uafhængigt af sted. (ibid.).

Der opstår i lyset af de ovenstående beskrevne globaliseringsprocesser en

fremkomst af nye kulturelle og symbolske scapes2, hvilke organiserer og

strukturer de globale markedsforhold (Askegaard 2006: 96):

1. Etnoscapes beskriver, hvorledes globaliseringen medfører, at forbrugere

fra forskellige nationale og kulturelle verdener i højere grad bliver

integreret i globale sociale konstellationer (Askegaard 2007).

2. Technoscapes beskriver, hvordan teknologien breder sig og muliggør

kommunikation på tværs af geografiske enheder (ibid.).

3. Financescapes beskriver, hvordan liberaliseringen af finansmarkedet

medfører ændringer i den moderne forretningskultur og transformer

økonomiske og sociale praksisser i det globale verdensbillede (ibid.)

4. Mediascapes beskriver en tendens, hvor medierne er blevet globale i

både form og indhold – i mere ensartede formater. Men samtidig dyrker

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!2 jf. Bilag 10, b-!


! 42/71 !

forbrugeren i stigende grad dens helt egen kulturelle verden i lokale

udtryksformer(ibid.).

5. Ideoscapes beskriver de centrale ideer (demokrati, velfærd, frihed osv.),

som har været definerende i konstruktionen af den moderne globale

politiske verden (ibid.).

Ifølge Askegaard er de globale mediascapes og ideoscapes nogle af de mest

essentielle symbolske og kulturelle universer (Askegaard 2006: 96-97).

Globale brands og deres betydningsfulde symboluniverser manifesterer sig

som centrale aktører i disse kulturelle scapes, hvorigennem de kommunikerer

forestillinger og repræsentationer af de værdier, der definerer ”det gode liv”,

(ibid.).

Globale brands’ oprindelige kulturelle værdier bliver ikke absorberet i de lokale

forbrugskontekster og er således ikke det samme som homogenisering, men

repræsenterer derimod mange varierede forbrugsmåder, som eksisterer

sideløbende i forskellige forbrugskontekster (ibid.).

Der er herfor tale om en glokaliseringsproces, som på den ene side vidner om

en stærk homogeniseringstendens (Askegaard 2007). Der sker således en

ensretning af tankegange omkring livsstil, forbrug og organisering o.lign. (ibid.)

Men samtidig sker der på den anden side en heterogenisering, hvor individet i

højere grad fokuserer på det partikulære og den særegenhed, som

karakteriserer det lokale (ibid.).

I forlængelse af glokaliseringstendensen fremstår brands, som globale

ideoscapes, som opererer under hvad antropologen Richard Wilk definerer

som: ”the idea of global structures of common difference” (Askegaard 2006:

96-97).

Wilk konstaterer, at de globale strukturer organiserer og promoverer kulturelle

forskelle ift. en række specifikke dimensioner, hvilket tillægger glokalisering en

hegemonisk effekt. Thompson beskriver denne således: (Thomson & Arsel

2004: 633):


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 43/71!

“a hegemony of form not content, which celebrates particular kinds

of diversity while submerging, deflating, or suppressing others”

(ibid.).

I dette perspektiv er globale brands hegemoniske konstruktioner, som på den

ene side promoverer og understøtter bestemte kulturelle aspekter, men på den

anden side undertrykker og eliminerer andre (ibid.)3.

M.o.a beskriver denne proces, en tendens, hvor brands dikterer nogle bestemte

kulturelle udtryksformer at være forskellig indenfor. Brands som globale

ideoscapes bliver således ideologiske platforme, hvorfra de producerer nye

meningssystemer og nye praksisser, som medlemmer af forbrugerkulturen

kan bruge i deres identitetskonstruktion (Askegaard 2006: 98). I forlængelse

heraf betegner Thompson globale brands som hegemoniske brandscapes, der

påvirker og skaber forbrugerlivsstile, identiteter og diskurser, som forbrugeren

kan inkorporere i sin verdensanskuelse (Thomson & Arsel 2004: 632).

Brands som globale ideoscapes bliver i stigende grad kritiseret af

antiforbrugerbevægelserne ift. deres globale ekspansionsstrategier (op cit.

639). Et udtryk for denne kulturelle spænding er forbrugerens stigende

præference for lokale antibrandingvirksomheder, som symboliserer rebelskhed

og antikapitalisme (ibid.) (jf. Bilag 9 for oversigt over spændinger).

5.4 Brandets Politiske og Kulturelle Autoritet

Som afslutning på vores analyse af Blackspot-brandet, vil dette afsnit

analysere brandets kulturelle og politiske autoritet. Denne autoritet er et

produkt af mytens aggregerede autoritet igennem dets levetid såvel som dets

evne til at adressere relevante spændinger i samfundet og hos dets followers.

Derfor har vi fundet det naturligt at placere denne del af analysen til sidst. På

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!3 jf. Bilag 10, c-!


! 44/71 !

denne måde kan vi danne os et overblik over, hvorledes analysens

delelementer påvirker den overordnede autoritet for brandet.

5.4.1 Brandets Kulturelle Autoritet

Ifølge Holt opbygges kulturel autoritet, når et brand fortæller en myte, der

opløser de sociale spændinger, som brandet tidligere har fortalt. Ved konsistent

at slå på de samme kulturelle bekymringer, optjener brandet en autoritet, som

giver det ret til fortsat at fortælle denne myte (Holt 2004: 125). Som vi,

igennem en semiotisk analyse af Blackspots reklamer fandt ud af, skaber

Blackspot en diskurs, som tydeligt henter inspiration og autenticitet fra et rebel-

miljø bestående af forbrugeraktivister. Som det vil blive illustreret i det følgende,

er dette en myte, som brandet længe har fortalt og som har påvirket brandets

kulturelle autoritet på godt og ondt.

5.4.1.1 Mediernes fremstilling af Blackspot som et hyklerisk brand

I forbindelse med lanceringen af skoen arrangerede Adbusters en indsamling,

og fik læserne til at donere $47,000, så den første artikel om Blackspot kunne

lanceres i New York Times (Nomai 2008: 177), hvor skoen blev fremstillet

som en af de bedste ideer i år 2003 (Harold 2004: 190). Dog har den øgede

medieomtale af skoen formodentligt også bidraget til kritik og undergravning af

brandets kulturelle autoritet, eftersom negativ omtale har sået tvivl om

brandets rettighed til at fortælle denne myte.

En del af denne kritik går således på, at Adbusters referer til skoen som et ”anti-

brand”, selvom Blackspot med lanceringen af skoen må siges at have tilegnet

sig karakter af et brand (Nomai 2008: 179). Ideen om et ”anti-brand” var

måske på mange måder stadig relevant i den første fase af konceptets

historie4, men eftersom det – ligesom så mange andre brands – er blevet et

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

jf. Bilag 10, d.


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 45/71!

identitetssymbol, der associeres med livsstilvalg og politisk stillingtagen, er den

reelle forskel svær at se (ibid.).

Kritikken er også blevet fremført af den prominente Naomi Klein, forfatter af

bogen No Logo, der af mange betragtes som Das Kapital, inden for

antiforbrugerisme-bevægelsen. Ifølge hende er Adbusters som organisation

blevet ”an advertisement for anti-advetising”. Desuden mener hun, at jamming-

traditionen måske nok er et eksempel på en modreaktion på multinationale

virksomheders reklamer, men ved selv at skabe reklameprodukter, beviser

dette kun, at vi alle – selv antiforbrugere – er fuldstændigt koloniserede af dem

(Klein 2005: 296-7). Dette er måske særligt paradoksalt, idet Adbusters netop

har kritiseret de multinationale virksomheder for at skabe et idealbillede, som

det er intentionen, forbrugeren skal spejle sig i (jf. Lasn 2000: 101). Forskellen

for Lasn er dog, at han mener, Blackspot repræsenterer nogle ”ægte” og

ansvarlige værdier i modsætning til Nike (Bilag 3, l. 86), som bl.a. benytter de

såkaldte ”sweat shops”, hvor der arbejdes under dårlige forhold i lande som

Kina, Indonesien og Vietnam (op. cit. 80).

En særlig stor trussel mod brandets kulturelle autoritet kommer også til udtryk

i mediernes fremstilling af Blackspot som et selvmodsigende og hyklerisk

brand. Stort set alle artikler omhandlende Blackspot fra 2003 og frem har

således i større eller mindre grad kritiseret brandet for at være hyklerisk.

Ydermere har det verdensomspændende Times Magazine også fremført

lignende kritik. De fleste af disse artikler forholder sig dog – ifølge Nomai –

relativt overfladisk til Lasns overordnede vision om Blackspot som instrument

til social forandring. Dette mener han hermed vidner om en generel

misforståelse af brandets ideologi og modus operandi. Især fordi Lasn ikke

advokerer imod kapitalismens natur (ligesom The Situationists), men i stedet

forsøger at ændre den måde, forbrugerne ser kapitalismen på (2008: 181-82).

Som også vores analyse i afsnittet om empatisk forståelse af brandets

followers vidner om, hersker der i Adbusters-miljøet en tvivl om Blackspot-

konceptets troværdighed. Årsagen er, at det er bygget op efter samme


! 46/71 !

økonomiske model og opererer under samme markedsvilkår som dem, de selv

kritiserer.

5.4.1.2 Blackspots adressering af aktuelle sociale spændinger

I afsnittet om sociale spændinger fandt vi frem til nogle af de mest prominente

spændinger, som karakteriserer vores nutidige, vestlige samfund. I det

følgende, vil det blive demonstreret, hvordan disse spændinger, som Holt kalder

sociale bekymringer, i høj grad adresseres af Blackspot, hvorfor man kan

udlede, at deres myte repræsenterer en vis form for kulturel autoritet, eftersom

den altid har adresseret disse spændinger.

I afsnittet om sociale spændinger, blev der argumenteret for, at en af de mest

prominente spændinger i vores vestlige samfund i dag, er den postmoderne

forbrugers dilemma, idet antiforbrug også er forbrug. Den postmoderne

forbruger føler altså i stadig stigende grad, at dennes livsverden bliver

invaderet af hegemoniske brands som f.eks. Nike, der næsten har fået patent

på definitionen af ”the cool”. Denne spænding forsøger Blackspot derfor at

opløse ved at placere sig i opposition til Nike’s dominans og gennem en mere

”ren” ideologi at præsentere sig selv som et autentisk alternativ. Et alternativ,

som er designet med henblik på at få forbrugeren til at føle, at denne ikke

længere bliver udnyttet af brands, men tværtimod giver forbrugeren mulighed

for at kommunikere og gennemføre sit refleksive og kritiske identitetsprojekt.

Man kan derfor sige, at fordi Blackspot spiller på en social bekymring i

samfundet, og fordi brandet altid har været sat i forbindelse med denne

bekymring, har det derved kunne opbygge sig en relativt stærk kulturel

autoritet inden for aktivistmiljøet. Problemet for Blackspot i denne

sammenhæng er dog, at vores analyse indikerer, at brandets followers er

begyndt at kunne gennemskue Blackspots økonomiske intentioner, hvilket

således også skader brandets politiske autoritet (jf. næste afsnit), eftersom

disse personer fravælger Blackspot af netop denne årsag.


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 47/71!

En anden kulturel spænding er den voksende afvisning i vores vestlige

samfund af brands som globale ideoscapes, der har en hegemoniserende

indflydelse på vores identitetsprojekter. Her repræsenterer Blackspot i kraft af

sin rebel-myte og indie-kultur (Østergaard og Hermansen 2009: 5) en

afvisning af tankesættet om, at vi som forbrugere altid skal følge de globale

strukturer, som Wilk beksriver, globale brandscapes dikterer. Denne modstand

forklarer Lasn således i vores interview med ham:

Kalle: ”People refuse to buy from Wall Mart and the big stores.

Instead they want to go into small shops in their neighborhoods to

buy locally. I think what Blackspot brand has done is to make this

second idea popular which says don’t just buy local, but also buy

indie.” (Bilag 3, l. 116).

5.4.2 Brandets Politiske Autoritet

I forlængelse af brandets kulturelle autoritet er det dog også nødvendigt at

stadfæste, hvilken politisk autoritet, det har opnået, hvis man skal danne sig et

nuanceret billede at brandets brand equity (Holt 2004: 125). Den politiske

autoritet er således brandets rettighed til at adressere samme målgruppe som

før ved at spille på dennes eksistentielle identitetsbehov (op. cit. 211). Under

punktet ”Empatisk forståelse af brandets followers” fandt vi frem til en række af

de mest prominente spændinger, som influerede disse personers

identitetsprojekter.

Grundet Blackspots overordnede mantra om at bekrige Nike pga. deres uetiske

adfærd, formår Blackspot også at adressere deres followers’ behov for

produkter med etiske motiver og derved skabe politisk autoritet. Ift. at

imødekomme behovet for en lokal og autentisk købsoplevelse har Blackspot-

konceptet været forsøgt udvidet med Blackspot-restauranter- og kaffebarer,

men konceptet har indtil videre ikke vist sig som en succes (Bilag 3, l. 111). Dog

kan man købe skoen i en lang række lokale indie-butikker verden over, der –


! 48/71 !

ligesom Blackspot – har etiske motiver for deres salg (adbusters.org). Også her

formår brandet således at tale til en eksistentiel spænding, som deres kunder

har.

Et andet vigtigt parameter for deres followers er behovet for at undgå unødigt

materialespild, hvilket det lader til brandet forsøger at opfylde, men ikke magter

til fulde. Det er fordi, skoene på den ene side er lavet af bæredygtige materialer,

men på den anden side er af så dårlig kvalitet, at forbrugeren ikke føler, at de

bekæmper materialespild synderligt ved at købe den. Herved mister Blackspot

en del af sin ideologiske troværdighed, da der kan sås tvivl om, hvor seriøst

Blackspot tager sit miljømæssige ansvar.

I vores analyse af brandets followers fandt vi også frem til, at der for disse

personer gælder en række sociale motiver, som knytter sig til deres

forbrugsadfærd. Blackspot formår at understrege denne følelse af

sammenhold, idet man som køber bliver en medejer af organisationen og får et

Share Holder Certificate (jf. Bilag 8). Dog fremgår det af vores netnografiske

datamateriale, at der har hersket en ophedet diskussion på Blackspots

Facebook-side; her er Kalle Lasn blevet beskyldt for at være udemokratisk i

håndteringen af de strategiske beslutninger, som Blackspot-køberne grundet

deres medejerskab også burde være med til at tage (Bilag 5, d). Dette er

således med til at svække den politiske autoritet.

En anden udfordring for brandets politiske autoritet er den inflation i

rebelmyten, som Herman beskriver i interviewet. Han kritiserer det faktum, at

virksomheder i stigende grad anvender en rebel-diskurs i deres branding,

hvilket for Herman underminerer den autenticitet, som rebel-miljøet

repræsenterer. Dette har således en potentiel negativ indvirkning på

Blackspots politiske autoritet. Denne udtalelse støttes af Hermansen, der

mener, at ”kampen mod massesamfundet” efterhånden er blevet mainstream

(2012).


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 49/71!

5.5 Blackspot-myten

!

Efter nu at have analyseret Blackspot-brandet dybdegående, kan vi hermed

danne os et overblik over myten, samt hvordan Blackspot-brandet skal forvalte

den fremover. Som det blev gennemgået i afsnittet ”Autentiske Verdener”,

fortæller Blackspot således en historie om, at individet har mulighed for at

bryde fri af det hegemoniske system, som truer dennes livssverden med

konformitet og ensretning. Historien tager udgangspunkt i en autentisk verden,

hvorved den autenticitet, som denne verden repræsenterer, indlejres i

produktet gennem kulturel meningsoverførsel (jf. McCracken: 1986).

Myten har en stærk vestlig forankring, da den trækker på den bibelske

fortælling om David og Goliat, hvor den lille David med snuhed og list vinder

over den store kæmpe Goliat. I dette tilfælde er det således rebellen, der med

sine Blackspot-sneakers kan yde en symbolsk modstand mod den

kapitalistiske overmagt repræsenteret af Nike.

Ifølge Heath og Potter er modkulturs-myten endvidere en ide, som er dybt

forankret i vores vestlige verdensbillede, eftersom den er et historisk produkt af

kampen mod nazismen. I denne optik er konformiteten en størrelse, der efter at

have været forbundet med Holocaust, har affødt en overfølsomhed for alt, der

bare minder om ”regularitet og forudsigelighed” (2006: 327). Det er således

denne historiske arv, som myten om Blackspot spiller på, og man kan derfor

konkludere, at den har en stærk og bred appel i den vestlige kultur. Ikke desto

mindre kan vi efter endt analyse konstatere, at Blackspot opfylder en række af

Holts krav til et ikonisk brand, da det:

• Skaber en myte, som appellerer til den postmoderne forbruger og

samtidigt har en stærk, kulturel forankring.

• Adresserer relevante eksistentielle spændinger hos deres

followers som:

! Behovet for at forbruge etisk forsvarligt.


! 50/71 !

! Behovet autenticitet gennem det lokale i modsætning til

de store brandscapes upersonlige standardisering.

• Tager udgangspunkt i en autentisk verden.

• Adresserer den relevante kulturelle spænding, der ligger i at tage

afstand de store brandscapes ensrettende forbrugeradfærd.

Samtidigt har de dog også en række troværdighedsproblemer, eftersom de:

• Ikke formår troværdigt at opløse den sociale spænding, som den

postmoderne forbrugers dilemma repræsenterer.

• Ikke troværdigt adresserer visse – for deres followers –

eksistentielle spændinger og ”desires” såsom:

o Overforbrug skal bekæmpes.

o Fællesskabsfølelsen.

• Er udfordret ved inflationen i rebel-myten som marketingsværktøj.

5.5.1 Dialektisk sammenstilling af mikro- og makrodata

I afsnit 5.2 konstaterede vi en række mødte og umødte spændinger hos

brandets followers. I afsnittet 5.3 så vi ydermere, hvordan spændinger ude i

samfundet påvirker individerne, som det udgøres af. Ved at sammenholde

dataene fra disse to afsnit kan vi således konstatere, at brandets followers

kritiserer Blackspot for at være selvmodsigende, hvilket betyder, at brandet

ikke formår at løse spændingen om den refleksive forbrugers dilemma.

Desuden indebærer dette dilemma også, at forbrugerne er mere

opmærksomme på virksomheders uetiske adfærd, hvilket Blackspot formår at

imødekomme på en række vigtige punkter i kraft af deres ideologiske grundlag.

Dog viser vores data, at Blackspot også her fejler i til fulde at stå ved denne

spænding, eftersom de ikke troværdigt formår at bidrage til reduktionen af

overforbrug. Ift. den anden spænding om hegemoniske brandscapes kan vi dog


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 51/71!

se, at Blackspot tilsyneladende formår at adressere denne, eftersom dets

followers værdsætter det lokale frem for globale, hegemoniske brands.

Denne sidestilling af data kan ud fra en dialektisk betragtning illustrere,

hvordan Blackspot formår at inddrage nogle af de kulturelle spændinger som

del af deres strategi. Vi kan således se, at eftersom nogle af disse spændinger

også ses hos dets followers, kan vi konstatere, at brandet her spiller på kulturelt

aktuelle makrospændinger. Ligeledes illustrerer eksemplerne følgelig også, at

der også er vigtige kulturelle spændinger, Blackspot ikke adresserer.

Der er således en række vigtige elementer i deres kommunikationsstrategi

som kan forbedres, men på mange måder lader det til at være udfordringen i at

legitimere dets berettigelse i en postmoderne kontekst, der synes at være

Blackspots største udfordring.

Dette er fordi, vi kan se en tendens til, at brandets autoritet nærmest er under

beskydning både indefra og udefra. Udefra fordi Blackspot fejler i troværdigt at

adressere spændingen om den postmoderne forbrugers dilemma. Den

fremstår m.a.o. selvmodsigende, fordi der skabes en forestilling om, at

forbrugeren kan frigøre sig, men samtidigt tilbydes kapitalsystemet

hegemoniske løsningsmodel. Det er netop denne kritik, medierne skaber en

diskurs omkring, hvilket forårsager, at den kulturelle autoritet svækkes. Indefra

fordi denne sociale spænding i den vestlige kultur samtidigt opererer på et

mikroniveau, hvilket påvirker dens politiske autoritet negativt, eftersom

brandets followers, som resultat, ikke finder brandet troværdigt.

Med udgangspunkt i denne konklusion, vil vi derfor i næste afsnit diskutere,

hvordan Blackspot kan ændre deres brandingstrategi, så den bedre formår at

udfylde denne sociale spænding om det refleksive individ.


! 52/71 !

6. Diskussion !

6.1 ”Doppelgänger brand image”

I det foregående analyseafsnit konstaterer vi, at Blackspots nuværende

antibrandingmodel med dens tilhørende rebelmyte ikke formår at adressere en

række sociale og kulturelle bekymringer med særligt henblik på den

postmoderne forbrugers dilemma (antiforbrug signaleres gennem forbrug).

Blackspots antibrandningmodel er i den forbindelse blevet udsat for en

gennemgående kritik fra adskillige medier, som advokerer for, at Blackspots

antibrandingmodel er gennemsyret af et selvmodsigende hykleri, idet

konceptet antibranding i princippet fungerer som en forklædt form for branding.

Dette kritikpunkt bliver også berørt af brandets followers, som kritiserer

Blackspots antibrandingmodel for at være utroværdig og uautentisk. Disse

kritikpunkter har, som tidligere påpeget, en negativ påvirkning på brandet

kulturelle og politiske autoritet. For at få en yderligere forståelse for, hvorledes

kritikken absorberes i Blackspots nuværende brand image, inddrager vi

Thompsons teori om doppelgänger-begrebet.

Thompson definerer begrebet doppelgänger brand image som en konstellation

af løsrivende og nedladende billeder, symboler og historier om brands, der på

anarkistisk vis cirkulerer rundt i mainstream-kulturen orkesteret og iscenesat

af forskellige typer af forbrugere såsom antibrandaktivister, bloggere og

opinionsledere (2006: 50). Over tid kan disse brandfikserede parodier og

kritiske indslag sammensmelte til et sæt af kohærente negative meninger og

betydninger, som tilsammen skaber en ny brand image-konstruktion, en

såkaldt ”doppelgänger”. Som konsekvens af denne transformation konkurrerer

den fødte doppelgänger med brandets oprindelige menings - og

betydningsuniverser (ibid.). I dette perspektiv kan den beskrevne kritik af

Blackspot opfattes som konkurrerende doppelgänger brand images, der


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 53/71!

underminerer og saboterer brandets evne til at adressere deres followers’

identitetsprojekter, hvilket har en eroderende effekt på brandets autenticitet og

troværdighed. Disse doppelgänger-meninger er en klar indikation på, at

Blackspot i et fremtidigt scenarie risikerer at få en permanent Blackspot-

doppelgänger.

I det følgende afsnit diskuterer vi to forskellige løsningsmodeller ift. Blackspots

fremtidige brandingstrategi. Disse inkorporerer hver især overvejelser ift.,

hvordan Blackspot bedst muligt kan adressere nuværende kulturelle

spændinger og samtidigt imødekomme de eksisterende doppelgänger-

meninger og betydninger.

6.2 Mac Barens ”ikke-brandingmodel” Den første løsningsmodel tager udgangspunkt i en refleksiv ikke-

brandingmodel, som det globale tobaksbrand Mac Baren repræsenerer (jf.

Østergaard & Hermansen 2009: 4-7). Mac Baren lancerede for nogle år siden

en rulletobak med det eksplicitte slogan: ”Roll your own American Blend for

people who don’t need a brand to tell other people who they are” uden de

traditionelle signatursymboler såsom logo og navn (op. cit. 6).

Ifølge Østergaard & Hermansen benytter Mac Baren sig af en postmoderne og

hyperrefleksiv brandingpraksis, som i høj grad karakteriseres af legende

selvironiske perspektiver og underfundige selvmodsigelser (op. cit. 7). De

beskriver dens alternative brandingstrategi således:

”Mac Baren markedsfører et brand, der ikke vil være et brand til

forbrugere, der ikke vil være forbrugere – og adresser på den måde

den refleksive forbrugers dilemma.” (ibid.).

Denne model inkorporer og reflekterer den postmoderne forbrugers

grundlæggende selvmodsigelse - forbrugeren vil ikke være forbruger, men

bliver samtidig nød at være det for at kunne udtrykke sin identitet (Bilag 4, l.


! 54/71 !

210-220). Det er netop denne selvmodsigelse, som Mac Baren forsøger at

modsvare eller besvare ved at være et brand, der ikke vil udgive sig for at være

et brand. Brandet skaber hermed en legende og kunstig illusion om, at det ikke

er et brand og ikke vil være et brand, hvilket gør det til et brand (ibid.). Brandet

etablerer sig således som et form for hyperrefleksivt ”metabrand”.

Modellen skaber herfor en hypervirkelig forståelseshorisont, hvorfra

forbrugeren er fri til at tillægge det egne subjektive meninger og betydninger.

Disse konstruerer forbrugeren således helt ude af brandets egen kontrol.

Modellen opererer derfor på mange måder i forlængelse af postmodernismens

hypervirkelige, fragmenterede og selvmodsigende dimensioner (jf. Firat og

Venkatesh 1995: 253-255).

I postmodernismen fremstår individet netop decentraliseret og fragmenteret

og indgår herfor i en legende og flertydig identitetskonstruktion, som omfavner

sammenstillingen af modsætninger (ibid.). Desuden opfattes virkeligheden som

arbitrær – enhver kan konstruere en virkelighed, der er rigtig for denne.

Sandheden bliver derfor en konstruktion. Der er således ingen distinktion

mellem producent og produkt, eftersom forbrugeren skaber sin egen virkelighed

med de symbolske ressourcer, dennes verden består af (op. cit. 258). For

branding betyder dette, at forbrugeren skaber sin forståelse af verden ud fra de

symboler, meninger og oplevelser, der er en del af dennes habitus (op. cit. 259).

Den fragmenterede og decentraliserede forbruger er således i stand til at skabe

mange subjektive virkeligheder, hvilket resulterer i, at den postmoderen

forbruger kan frigøre sig fra det hegemoniske markedssystem (op. cit. 253-

255). Mac Barens antibrandingmodel tager netop højde den refleksive

forbrugers frigørende forbrugspraksisser, idet den ikke prøver at tage patent på

produktets meninger og betydninger, men i stedet tillader et ubegrænset antal

af fortolkningsmuligheder. Modellens komplekse og metarefleksive form kan

samtidig ses som en refleksion af den postmoderne forbrugers brandkyndighed

(Rumbo 2002: 131-132). Denne forbruger er vokset op i en verden med

brands og branding, og har derigennem udviklet refleksive


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 55/71

!"#$%&'(")$"*&'(")$"*

+,--.%&'(")$"*

/(0+&('."1+231"$"*+#$2+)."+'.42.-1$5.+46'7'8*.'

/(0+&('."

!"#$%&!'

Figur 5 – Antibranding-position (Østergaard & Hermansen 2009: 6).

undvigelsesstrategier, som gør dem i stand til at gennemskue afsenders

brandingteknikker (Østergaard 2007: 9).

Derudover anlægger Mac Baren i kraft af dens ”nøgne” og nærmest nihilistiske

emballage (uden navn og logo) et tydeligt postmodernistisk syn på

forbrugerens måde at konstruere mening - og betydninger på (jf. Andersen

2006: 19). Mac Baren anerkender herfor den postmoderne forbrugers aktive

og dynamiske rolle som medfortolkende medproducent i

meningskonstruktionsprocessen. Den opfylder samtidigt Wippelfürths’

definition på en operationel og brugerinvolveret anti-marketingtilgang, hvor

meninger og betydninger konstrueres og kommunikeres på forbrugerens

forudsætninger af forbrugeren og til forbrugeren (op. cit. 22-23). Denne

postmodernistiske opfattelse af forbrugerens meningskonstruerende

praksisser er desuden i harmoni med Covas forståelse af forbrugeren som en

aktiv og dynamisk medfortolker af mening:

“In postmodernity, the consumer is not a passive target for image

marketing but an active link in the continual production of

meanings. He calls for an experience-based marketing that

emphasizes interactivity, connectivity, and creativity.” (op. cit. 20)

Figur 2 illustrerer, hvordan Mac Baren kan fremstå så refleksiv ift. dens

reklamekommunikation, at den i princippet afmonterer den traditionelle

branding position, der

karakteriserer

virksomheden (jf.

Østergaard &

Hermansen 2009: 4-7).

Med udgangspunkt i

denne hyperrefleksive og

legende postmoderne


! 56/71 !

brandingteknik kan en kommerciel virksomhed indtage en ikke-branding

position, der herefter kan anvendes som et midlertidig middel til at nå en

permanent antibranding position (ibid.).

Denne hyperrefleksive måde at tænke antibranding på, står i direkte kontrast

til Blackspots nuværende traditionelle ikke-refleksive antibrandingmodel (jf.

Østergaard & Hermansen 2009: 6). Blackspots nuværende antibrandingmodel

tilbyder i den forstand forbrugeren et præfabrikeret tegnunivers bestående af

færdigproducerede antiforbrug - og antibrandsymboler (ibid.). Den forsøger

derigennem af kontrollere forbrugerens afkodninger mod en bestemt ideologisk

overbevisning. Blackspots projicerer hermed betydninger og meninger over på

forbrugeren, hvilket ikke er i overensstemmelse med den postmoderne og

hyperrefleksive forbrugers fragmenterede afkodningsprocesser (jf. op. cit. 4-7).

Judy påpeger i denne forbindelse, at Blackspots ikke-refleksive

brandingstrategi: ”tager alting for bogstaveligt og alvorligt, ligesom man gjorde

dengang, da tingene virkelig betød noget” (op. cit. 7).

Denne inkonsistens illustreres også i vores netnografiske data, hvor flere

followers finder det utroværdigt, at de ikke selv kan tillæge brandet symbolske

betydninger (Bilag 5, c). En antibranding-model som Mac Baren ville med sin

refleksive og postmoderne form kunne tilbyde forbrugeren en refleksiv måde at

konstruere sin identitet på - og adresserer herved den postmoderne forbrugers

dilemma (ibid.).

Blackspot ville med fordel kunne implementere en lignende antibrandingmodel,

idet brandet herigennem ville skabe større resonans med den hyperrefleksive

og postmoderne forbrugertype. Blackspot skulle således adoptere et mere

modtagerorienteret perspektiv på deres brandingstrategi, hvilket ville skabe

rammerne for, at den postmoderne forbruger selv ville kunne konstruere og

sammensætte egne meninger og betydninger. Blackspot ville endvidere med

udgangspunkt i denne refleksive og postmoderne antibrandingmodel kunne

adressere den postmoderne forbrugers dilemma, hvilket ville styrke mytens

grad af aktualitet og relevans overfor followers identitetsprojekter. Blackspots


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 57/71!

implementering af denne model ville samtidigt kunne eliminere de

doppelgänger-brand-meninger- og betydninger, som eksisterer i Blackspot-

brandets skygge i mainstream-kulturen.

Blackspot ville således kunne fremstå som et autentisk antibrand, der

praktiserer en form for refleksiv ”ikke-branding”, hvor forbrugeren ikke udlever

rebel-myten gennem et præfabrikeret tegnunivers, men selv har magten til at

konstruere sin egen indre rebelidentitet. Denne antibrandingmodel giver

samtidigt Blackspot mulighed for at forlænge sin levetid som et ”ægte”

antibrand, der positionerer sig i direkte opposition til de såkaldte hegemoniske

brands.

6.3 Antibranding er branding Hvor nogle vil sige, at den ovenstående løsning formår at præsentere et ægte

og autentisk produkt, hvis symbolske værdi er helt på forbrugerens præmisser,

vil andre, mere kyniske iagttagere dog hævde, at selv denne løsning trods alt

stadig er branding, og at forbrugeren derfor stadig bliver udnyttet af systemet

(Hermansen 2010).

For at forstå, hvordan dette kan være tilfældet, kan den tyske sociolog Jürgen

Habermas bidrage med sit begreb om ’den kommunikative handling. Inspireret

af Marx’ analyse af senkapitalismen (Andersen 1990: 74), var det, der for

Habermas skulle løse samfundets problemer, et kritisk sind som skulle

manifesteres i den kommunikative handling. Her er det den åbne, demokratiske

dialog en målestok for samfundet. Problemet med denne ”rationelle

argumentation”, der orienterer sig imod gensidig forståelse, er dog, at den ret

hurtigt bliver forurenet af magtfulde organisationers magt- og egeninteresser

(op. cit. 78-80).

Habermas opdeler samfundet i to: systemet, som repræsenterer den

målrationelle handling, hvor interesser varetages gennem medier, penge og

magt. Og livsverdenen, hvor konsensual viljedannelse betinges af demokratisk


! 58/71 !

dialog, dvs. den kommunikative handling. Systemet og livsverdenen er begge

forudsætninger for, at samfundet kan udvikles, men i stedet for den optimale

ligevægt mellem de to, hersker der en ubalance i kraft af systemets

kolonisering af livsverdenen (ibid.).

Denne ubalance ses hermed også i marketing, hvor det er producenternes

systemprægede egeninteresser, der dikterer kommunikationen, således at

forbrugeren ikke har andet valg end at lade sig kolonisere af denne

profitorienterede forbrugsdiskurs (Ozanne & Murray 1995: 520). Som

gennemgået tidligere i denne diskussion repræsenterer Firat og Venkatesh dog

den gren af postmodernismen, som tror på individets revolutionerende

frigørelse fra systemet. Dog argumenterer Holt (2002) for, at de eksempler,

som Firat og Venkatesh illustrerer denne frigørelse med, i virkeligheden

repræsenterer alt andet end frigørelse og revolution. Dette påviser han ved at

illustrere, hvordan hans to respondenter Don og Paul (som han mener bedst

lever op til Firat og Venkatesh’ forestillinger om de frigjorte individer) udnyttes

af markedet, fordi de tilfører ”uortodoks kreativitet”, som fodrer systemet med

ny næring (88).

Det er således også en lignende kritik af Blackspot, som fremføres af

forfatterne bag bogen The Rebel Sell (2006), Joseph Heath og Andrew Potter i

hvilken de skriver:

”No rational person could possibly believe that there is any

tension between ’mainstream’ and ’alternative’ culture … it

became obvious to everyone that the cultural rebellion, of the

type epitomised by Adbusters magazine, is not a threat to the

system – it is the system.” (2006: 3).

Hvad Adbusters forfejler, er derfor ifølge de to forfattere at forstå, at hvad der i

de sidste mange år har været primus motor for markedet har været rebelskhed

og ikke konformitet (op. cit. 102). Derfor har markedet reelt set ikke noget at

frygte fra rebellerne, da der som sådan ikke er nogen konformitet at gøre op


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 59/71!

med. Tværtimod bidrager rebelmyten i vores symboløkonomiske nutid med

”saltvandsindsprøjtninger” til markedet gennem kreativ omfortolkning af

kulturelle ressourcer (Hermansen 2010).

6.4 Blackspot som et citizen-artist-brand Man kan derfor spørge sig selv, om ikke forbrugerne med tiden også vil

gennemskue en sådan McBarren-lignende løsning og hermed igen beskylde

Blackspot for at være det, de tager afstand fra – nemlig et brand? Det er i denne

sammenhæng også interessant, at Kalle Lasn i vores interview påpegede, at

han også selv er ved at tage afstand fra hele antibranding-konceptet:

”Lately, I must admit I do not like to use the word ’antibranding’… I

think we have to launch brands of our own. You know like

Adbusters did with the Blackspot sneaker … antibranding is not a

good way to describe it. We are struggling to find out what it

really is about. But it has to be a whole new way to live our lives.”

(Bilag 3, l. 60).

Lasn lægger altså her op til en diskussion af, hvordan virksomheder kan udfylde

den rolle som den moralens vagthund, Adbusters indtil videre har haft, men ved

at anerkende branding som deres vigtigste våben og ikke antibranding. Han ser

dog ikke lanceringen af Blackspot som en fejl, men som et skridt i retningen af

at udvikle et brandingsmæssigt alternativ til kæmpebrands. Han ser herved et

behov for at gentænke den rolle, som Blackspot-brandet kommer til at spille i

forbrugerens liv. En sådan løsning kan man argumentere for, at Holt (2002)

præsenterer med sin post-postmoderne brandingmodel. Modellen beskriver de

udfordringer, som postmoderne brands står overfor i fremtiden, og hvorfor

disse må gentænke deres rolle som brands for at imødekomme den post-

postmoderne forbrugers behov.

Holt spår, at de postmoderne brands i stigende grad vil blive udfordret af

behovet for autenticitet, eftersom den øgede konkurrence medfører en


! 60/71 !

underminerende inflation i autenticiteten og derved også i virksomheders

mulighed for at udnytte den (Holt 2002: 85). Brands står derfor overfor en

fremtid, hvor de ikke som i postmodernismen har mulighed for at tildække

deres økonomiske intentioner bag et ”falsk” autenticitetsbegreb. I stedet for at

påstå, at de ingen økonomiske motiver har, bliver deres evne til at overbevise

forbrugeren om, at deres brands kan tilføre forbrugeren relevant kulturelt

materiale derfor afgørende (op. cit. 87).

Indenfor dette post-postmoderne brandingparadigme vil forbrugerne placere

sig imellem to ekstremer:

1. Den artistiske, der som en kunstner udnytter overfloden af kulturelle

materialer til at skabe sin egen, unikke identitet. En ”kulturel elite”, der

eksperimenterer sig frem til nye måder at være forbruger på. For at

adressere denne forbruger må brandet derfor anvende forskellige

kulturelle tekster (Holt 2002: 87) og genfortolke disse i et nyt og

interessant lys, der får forbrugeren til at genoverveje sin selvopfattelse i

lyset af de sociale spændinger, det adresserer (Holt 2004: 220).

2. Den afvisende, som ikke kan overskue det semiotiske overload af den

kulturelle fragmentering af forbrugsgoder. Af disse vil nogle vælge at

søge sin identitet andetsteds end i kodede forbrugsgoder, f.eks. i religion,

arbejde, kunst mm.. Andre vil søge at begrænse deres forbrug til mindre

forbrugsfællesskaber (Holt 2002: 87). Vores respondent Herman kan

ses som eksempel på denne forbrugertype, idet han beskriver sin

anskuelse af forbrugersamfundet som ”nihilistisk”, hvor han snart ikke

længere kan overskue, hvad der er rigtigt og forkert og derfor ikke ønsker

at tage stilling (Bilag 1, l. 309).

Majoriteten af forbrugere vil dog ikke have tid og overskud til at udtrykke sig

kunstnerisk gennem forbruget, men forbruget vil stadig være én ressource ud

af mange, med hvilken de kan konstruere deres identitet (Holt 2002: 88).

Brandet skal altså levere relevant kulturelt materiale som en artist, men


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 61/71!

samtidigt også agere som en responsible citizen, der tager sit

samfundsmæssige ansvar alvorligt (Heding et al. 2009: 232). Vi kan genkende

denne sidstnævnte tanke i Bernard og Veronique Covas (2002) teori om

societing. I denne beskriver de, hvordan virksomheden først må skabe et socialt

forankringspunkt i de værdier, som den tribe, de adresserer, sætter højt.

Forbrugerne tiltrækkes nemlig i stigende grad af disse tribe-fællesskaber,

eftersom de her finder sociale tilhørsforhold. Produktet ses af forbrugeren kun

som et middel til fællesskabet. Derfor må virksomhederne adressere disse

fællesskabers kerneværdier, hvis virksomhederne vil have en berettigelse på

markedet.

Hvis Blackspot skulle koble sig på denne strømning og blive et citizen-artist-

brand ville de have den oplagte fordel, at de allerede opfylder citizen-delen af

begrebet, eftersom deres bagvedliggende motiver er etisk og bæredygtig

ansvarlighed. I Cova og Covas terminologi opfylder de således det første og

vigtigste punkt for at få en autoritet på markedet ift. de mere kritiske og

ansvarsbevidste tribes. Når det her nævnes, at de potentielt vil have en relativ

stærk autoritet som citizen-artist-brand er det ikke en selvmodsigelse af vores

tidligere konklusion, der indikerede en relativt beskadiget kulturel og politisk

autoritet i Blackspots nuværende brand image. Det, der udfordrer brandets

nuværende autoritet er dets selvmodsigende antibranding-retorik, som de

høster ved at positionere sig som et antibrand. Som citizen-artist-brand påtager

Blackspot sig ikke denne anti-rolle, da forbrugerne her har erkendt, at reel

antibranding ikke er muligt. Her handler det derfor mere om at bevise, at de

som en kunstner har noget på hjerte, og derfor kan praktisere troværdig

societing.

Ved at tage afstand fra deres nuværende antibranding-retorik vil de også kunne

eliminere den kritik, de udsættes for nu og derved også bekæmpe det

doppelgänger-fænomen, som er ved at opstå omkring Blackspot i dag. Denne


! 62/71 !

løsning ville også være en måde at imødekomme den hypermoderne5

forbrugers ængstelighed overfor de potentielle risici, som denne oplever,

fremtiden har i vente. Ved at forbruge ansvarligt vil forbrugeren forsøge at tøjle

denne frygt for fremtiden (Lipovetsky 2005: 42). Som en artist kan brandet

desuden også adressere de selvekspressive behov, som det på nuværende

tidspunkt kritiseres for at underkende (Bilag 5).

Ved at adoptere denne løsning kan man sige, at Blackspot går fra at være en

kulturel ingeniør, der pådutter holdninger, til at være en ny form for aktivist,

nemlig en kulturel aktivist. Denne er således defineret ved, at den opsnuser

spirende sociale spændinger, som den på artistisk vis præsenterer for

forbrugeren. Herved opfordrer den forbrugeren til at genfortolke sin egen

selvforståelse (Holt 2004: 9). Ved at ”tappe” ind på den historiske kontekst kan

brandet dermed blive en historisk aktør på lige fod med andre kulturelle

produkter (op. cit. 210).

En udfordring for Blackspot som et citizen-artist-brand vil formentligt være dets

evne til at distancere sig fra alle de andre brands, der også i stigende grad vil

imødekomme forbrugernes behov for citizen-artist-brands. Blackspot vil måske

være mindre iøjefaldende, da de i højere grad vil ligne andre brands. Dog vil de

have den komparative fordel, at mens forbrugerne luger ud i de brands, hvis

societing-intentioner, de finder utroværdige, står Blackspot stærkt grundet

deres lange tradition for culture jamming af uetiske virksomheder.

Ved således at positionere sig som et citizen-artist-brand kan Blackspot omgå

den ødelæggende kritik ved stå ved sine økonomiske intentioner, men på en

måde, så forbrugeren alligevel finder brandet nyttigt. For vores respondent,

Tim, var det således heller ikke noget problem, at Blackspot havde økonomiske

intentioner – men det var et problem, at gav sig ud for at være anti-corporate,

når de samtidigt sælger mange forskellige produkter. Det bliver hermed selve

den åbenlyse modsætning, som Tim modsætter sig, og altså ikke så meget det

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!$!jf. Bilag 10, e!


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 63/71!

faktum, at organisationen tjener penge. Som citizen-artist-brand har Blackspot

m.a.o. mulighed for at fortælle deres rebelhistorie og stå ved deres økonomiske

intentioner uden at skyde sig selv i foden ved at anvende ”anti”-præfikset.

6.4 Valg af branding-model Hvis man sætter de to løsningsmodeller overfor hinanden, er det en

problematik, at den refleksive forbruger sandsynligvis med tiden vil

gennemskue, at ikke-brandingløsningen faktisk også er en snedig form for

postmoderne branding. Dette scenarie ville efterlade Blackspot i deres

udgangsposition med en selvmodsigende myte, som ikke formår at opløse

followers’ identitetsprojekter. Desuden kan modellens legende og

selvmodsigende form formentlig også vise sig at være problematisk, idet den

risikerer at fremstå som et brand, der ikke ønsker at tage stilling til dens

omgivelser, hvilket er i direkte kambolage med Blackspots markante

ideologiske værdigrundlag.

I lyset af dette må det derfor antages, at post-postløsningen umiddelbart

fremstår som et mere gennemtænkt brandingværkstøj for Blackspot. Denne

post-postmoderne citizen artist-løsning ville hjælpe brandet med at

kommunikere en tydelig rebelæstetik i gennem en kunstnerisk og ærlig

udtryksform, som forbrugeren kan bruge i dens konstruktion af identitet. Ved

således at fremstå som et ærligt brand, der ikke skjuler noget, men tværtimod

er en ideologisk ildsjæl, vil Blackspot kunne legitimere det faktum, at det

tilbyder forbrugeren kunstneriske forbrugsgoder. Fordi disse ”kulturprodukter”

præsenteres som autentiske midler til at skabe og dyrke en rebelæstetik, vil

brandet kunne skabe sig en stærk kulturel og politisk autoritet.


! 64/71 !

7. Konklusion !

Blackspot konstruerer i kraft af sin reklamekommunikation i tidsperioden

mellem 2003-2011 en rebel-myte, hvorigennem individet gør oprør mod det

konspiratoriske system. Myten udspringer fra en autentisk verden af

marxistisk rebelkultur. Medlemmer af denne verden realiserer i forlængelse

heraf kritiske identitetsprojekter ift. brands og branding, hvilket giver dem et

autentisk etos og herved distancerer dem fra mainstream-samfundets

konformitet. Blackspot gør netop krav på denne autentiske verden i skabelsen

af en troværdig og appellerende myte. Rebel-myten har endvidere en dybere

historisk forankring i den bibelske fortælling om David og Goliat og i kampen

mod nazismens bureaukrati og ensrettede systematik.

På et mikroniveau identificerede vi flere spændinger hos brandets followers.

Blandt dem var bekymringer rettet mod virksomheders hegemoniske position i

det vestlige forbrugersamfund. Disse spændinger manifesterede sig gennem

followers’ kritikpunkter ift. brands’ uetiske adfærd, standardiseringen af

forbrugsgoder, branding som propaganda, det vestlige samfunds overforbrug,

kapitalismens unødige materialespild og antibranding-er-branding-paradokset.

På et makroniveau identificerede vi i forlængelse af ovenstående

mikrospændinger to sociale og kulturelle spændinger. Den første spænding

illustrerer, hvordan den postmoderne forbrugertype befinder sig i et

eksistentielt paradoks fanget imellem på den ene side at være afhængighed af

brands og på den anden side at være kritisk overfor disse. Den anden

spænding er, hvordan brands som globale ideoscapes besidder kulturel magt til

både at favorisere og underminere bestemte kulturelle aspekter.

Blackspots rebel-myte adresserer mange af de ovenstående sociale og

kulturelle spændinger, hvorfor den får en relativ stærk kulturel forankring. Dog

påvises det også, at der er vigtige spændinger, det ikke adresserer. Den formår


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 65/71!

desuden ikke at adressere den postmoderne forbrugers dilemma, hvilket har en

negativ indflydelse på brandets kulturelle og politiske autoritet. Dette kan på

lang sigt afføde et doppelgänger brand image, hvilket ville have en

destruerende effekt brandets autenticitet.

Implementering af en ny antibrandingmodel ville for Blackspot kunne

adressere den postmoderne forbrugers dilemma på en refleksiv måde, der

giver forbrugeren magten til selv at konstruere sin egen indre rebelidentitet.

Blackspot ville herigennem have muligheden for at forlænge sin levetid, som et

mere postmoderne og refleksivt antibrand. Denne løsning ville dog have en

begrænset levetid, eftersom den brandkyndige forbruger med tiden ville

gennemskue, at ikke-branding er branding i en postmoderne forklædning.

Løsningen har en anden svaghed, pga. dens legende og selvmodsigende udtryk,

der kan give forbrugeren det indtryk, at brandet ikke ønsker at tage et reelt

standpunkt. Dette aspekt kolliderer med Blackspots solide og betydningsfulde

værdigrundlag.

I lyset af dette, ville det derfor være mere fordelagtigt for Blackspot at

implementere en mere post-postmoderne form for brandingstrategi i form af en

citizen artist-løsning. Denne løsning ville inkorporere kunstneriske og artistiske

dimensioner i brandingstrategien, hvilket ville transformere Blackspot-brandet

til en ”ægte” og autentisk kulturel ressource. Blackspot skulle som citizen artist

kommunikerer en rebelæstetik gennem en kunstnerisk og ærlig udtryksform,

hvilken followers ville kunne bruge som symbolsk identitetsråstof.

Brandet ville med udgangspunkt i denne løsning kunne levere kunstneriske

”kulturprodukter”, hvilket ville kulminere i en stærk politisk og kulturel identitet.


! 66/71 !

8. Perspektivering !

Der er gennem en senere årrække være et stigende fokus på, at forbrugeren

ikke konstruerer brandets meninger og betydninger alene, men i stedet indgår i

en dynamisk meningsdannelsesproces sammen med andre forbrugere i de

såkaldte brandfællesskaber (Østergaard 2008: 2). Det ville derfor være

interessant at undersøge Blackspots sociale og relationelle dimensioner ud fra

relevant teori om brand communities. Dette forbruger-brand-forbruger

perspektiv anlægger et socialt og fællesskabsorienteret fokus på forbruget af

Blackspot-brandet og tager herigennem afstand fra det traditionelle brand-

forbruger perspektiv (jf. Muniz & O’ Guinn 2001: 427).

Denne fællesskabsorienterende tilgang ville tilføre nye indsigtsfulde nuancer i

forhold den måde, hvorpå dedikerede Blackspot-brugere danner fællesskaber

og relationelle bånd ift. forbruget af brandet (op. cit. 412). I et fremtidigt

perspektiv vil det endvidere være fordelagtigt for Blackspot at gøre sig

strategiske overvejelser mht., hvilken rolle brandet skal udøve ift.

brandfællesskaber (Askegaard 2008: 4-5). Brandet skal ifølge Thompson også

kunne tænke relationen mellem forbrugere og brand ind i en større kulturel og

social samfundskontekst og på den måde opbygge stærke fællesskaber, som

harmonerer med tidens mest appellerende myter (ibid.).

Som vi nævnte i opgavens afgrænsning kunne det desuden være interessant

at se på, hvorledes opgavens resultater kunne danne grundlag for en

implementering af en ny kommunikationsstrategi for Blackspot. En sådan

implementering kunne tage udgangspunkt i Preben Sepstrups og Pernille

Fruensgaards (2010) kommunikations-planlægningsmodel. I denne

udarbejdes først en kommunikationsstrategi, hvor opgavens resultater ville

være værdifulde inputs, eftersom de her er behandlet dybdegående. Især ved

valg af målgruppe og mål vil opgavens behandling af followers og deres desires


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 67/71!

vise sig relevant, ligesom situationsanalysen kan tage udgangspunkt i den

historiske og kulturelle kontekst.

Efterfølgende konstrueres en handlingsplan, hvor kommunikationsproduktets

medie og budskab fastlægges. Også i denne fase bidrager vores analyse med

relevante data, idet den afdækker de mest relevante sociale spændinger, som

produktet skal kommunikere, hvilket budskabet kunne konstrueres omkring.

Her kunne Sepstrups model især hjælpe med at give en konkret løsning på,

hvilket medie, der ville passe til kampagnen. Kommunikations-

planlægningsmodellen kan ses som en naturlig forlængelse af Holts mere

strategiske analyse, eftersom Sepstrups model også angiver en række mere

konkrete løsningsmuligheder, der behandler de taktiske og operationelle

niveauer (Sepstrup og Fruensgaard 2010: 192).


! 68/71 !

9. Litteraturliste �Andersen,��H.��(1990)�.��Social�orden,�rationalitet�og�livsverden.��In�P.��Gundelach,��N.��Mortensen��&��J.��C.��Tonboe��(Eds�.�),��Sociologi�under�forandring�(35-89)�.��Gyldendal.��http://www.baser.dk/login?url=http://lib.asb.dk/ecompendium/9703_Andersen.pdf��Andersen,��S,��E.��(2006)�.��A�Brand�new�World�–�A�new�brand�world.�Fire�perspektiver�på�brands�og�branding.�Working�paper�10.�Center�for�Virksomhedskommunikation:�Århus�School�of�Business.��http://pure.au.dk/portal-asb/da/publications/a-brand-new-world--a-new-brand-world(d7465dc0-c265-11db-85b6-�000ea68e967b).html��Askegaard,��S.��&��Csaba,��F.��F.��(2004)�.�Nye�Udfordringer�til�Branding�i�Teori�og�Praksis.��Civiløkonomen,��51(1/2),��23-26.��Askegaard,��S.��(2006)�.��Brands�as�global�ideoscapes�in:��J.��E.��Schroeder��&��M.��Salzer-Mörling��(Eds�.�),��Brand�Culture,�(91-103).��New�York,��NY:��Routledge.��Askegaard,��S.��(2007)�.�Glokalisering�er�ikke�en�stavefejl�–�Raportage�fra�den�første�workshop�om�glokalisering.��Retrieved�from��http://www.brandbase.dk/arrangementer/reportager/glokalisering-er-ikke-en-stavefejl��

Askegaard,��S.��(2008)�.��Brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brandbrand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand�fællesskab�brand.��Symboløkonomiske�Nyheder,��24.�Barthes,��R.��(1980)�.��Billedets�retorik.��In:�B.��Fausing��&��P.��Larsen��(Eds�.�),��Visuels�Kommunikation,��(42-57)�.�Medusa.�http://www.baser.dk/login?url=http://lib.asb.dk/ecompendium/1061_Barthes.pdf��Bonnett,��A.��(2006)�.��The�Nostalgias�of�Situationist�Subversion.�Theory�Culture�Society,��25(5)�,�Sage.��Cayla,��J.,��Arnould,��E.��J.��(2008)�.��A�Cultural�Approach�to�Branding�in�the�Global�Marketplace.��Journal�of�International�Marketing.��16(4)�,��88-114.��Cova�,��B.,��&��Cova,��V.��(2002)�.��Tribal�marketing:�The�tribalisation�of�society�on�the�conduct�of�marketing.��European�Journal�of�Marketing��36,��595-620.�


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 69/71!

Firat,��A.��F.,��&��Venkatesh,��A.��(1995)�.��Liberatory�Postmodernism�and�the�Reenchantment�of�Consumption.��Journal�of�Consumer�Research,��22,��239-267.��Firat,��A.��F.,��Dohlakia,��N.,��&��Venkatesh,��A.��(1995)�.��Marketing�in�a�Postmodern�World.��European�Journal�of�Marketing,��29(1),��40-.��http://www.baser.dk/login?url=http://proquest.umi.com/pqdlink?did=4691542&Fmt=7&clientId=53681&RQT=309&VName�=PQD��Haiven,��M.��(2007)�.��Privatized�Resistance:�AdBusters�and�the�Culture�of�Neoliberalism.��The�Review�of�Education,�Pedagogy,�and�Cultural�Studies��29,��85-110.��Harold,��C.��(2004)�.��Pranking�Rhetoric�”Culture�Jamming”�as�Media��Activism.��Critical�Studies�in�Media�Communication,��21(3),��189-211.��Heath,��J.��&��Potter,��A.��(2006)�.��The�Rebel�Sell:�How�the�Counterculture�became�Consumer�Culture.��Toronto:��Harper�Collins�Publishers.��Heding,��T.,��Knudtzen,��C,��F.,��Bjerre,��M.��(2009)�.��Brand�Management�–�Research,�Theory�and�Practice.��New�York,��NY:��Routledge.��Hermansen,��J.��(2012)�.��The�Rebel�Sellout.��Retrieved�from�http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/the-rebel-sell�25-04-2012��Hermansen,��J.��(2010)�.��Antibranding.��Retrieved�from�http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/klar-til-antibranding�20-04-2012.��Holm,��A.��B.��(2011)�.��Videnskab�i�virkeligheden�–�En�grundbog�i�videnskabsteori.�Gylling:��Narayana�Press.��Holt,��D.��B.��(2002)�.��Why�Brands�Cause�Trouble?�–�A�dialectical�theory�of�consumer�culture�af�branding.��Journal�of�Consumer�Research,��29,��70-88��Holt,��D.��B.��(2004)�.��How�Brands�Become�Icons.��Boston,��Massachusetts:��Harvard�Business�School�Press.��Holt,��D.��(2006)�.��Jack�Daniel’s�America:�Iconic�Brands�as�Ideological�Parasites�and�Proselytizers.��Journal�of�Consumer�Culture,��6,��355-376.��Izberg-Bilgin,��E.��(2010)�.��An�interdisciplinary�review�of�resistance�to�consumption,�some�marketing�interpretations,�and�future�research�suggestions.�Consumption�Markets�&�Culture,��vol.�13(�3)�,��299-323.��Jacobsen,��M.��H.��(2007)�.�Zygmunt�Bauman.�In�H.��Andersen,��&��L.�B.��


! 70/71 !

Kaspersen��(Eds�.�)�,��Klassisk�og�moderne�samfundsteori��(441-476)�.�Viborg:��Hans�Reitzels�Forlag.��Jensen,��K.��B.��(2008)�.��Mediernes�modtagere.�In�Medier�og�Samfund�(135-158�+�165-170).��Samfundslitteratur.��http://www.baser.dk/login?url=http://lib.asb.dk/ecompendium/9692_Jensen.pdf��Kaspersen,��L.��B�(2007)�.�Anthony�Giddens.�In�H.��Andersen,��&��L.�B.�Kaspersen��(Eds�.�)�,��Klassisk�og�Moderne�Samfundsteori��(425-458)�.�Viborg:��Hans�Reitzels�Forlag.��Klein,��N.��(2005)�.��No�Logo.��Hammersmith,�London:�Harper�Perennial.��Kozinets,��R.��V.��(2002)�.��The�Field�Behind�the�Screen:�Using�Nethnography�for�Marketing�Research�in�Online�Communities.��Journal�of�Marketing�Research,��XXXIX,��61-72.��Kvale,��S.��&��Brinkmann,�S.��(2009)�.��Interview:��Introduktion�til�et�håndværk.��København:��Hans�Reitzels�Forlag.��Lasn,��K.��(2000)�.�Culture�Jam:��How�to�reverse�America’s�suicidal�Consumer�Binge�–And�why�we�must.��New�York,��NY:��Harper�Collins�Publishers.��Langergaard,��L.��L.,��Rasmussen,��S.�B.,��&��Sørensen,��A.��(2006)�.�Viden,�videnskab�og�virkeligheden.�Gylling:��Narayana�Press.�Lipovetsky,��G.��(2005)�.�Hypermodern�Times.��Malden,��MA:��Polity�Press.��Longhurst,��B.,��Smith,��G.,��Bagnall,��G.,��Crawford,��G.,��&��Ogborn,��M.��(2008).��Introducing�Cultural�Studies.�Essex,��England:��Prentice�Hall�Europe.��McCracken,��G.��(1986)�.��Culture�and�Consumption:��A�Theoretical�Account�of�the�Structure�and�Movement�of�the�Cultural�Meaning�of�Consumer�Goods.��Journal�of�Consumer�Research,��13,��71-83.��Nomai,�A.��J.��(2008)�.�Culture�Jamming:�Ideological�Struggle�and�the�Possibilities�for�Social�Change.��Texas:��Ann�Arbor.��O’Guinn,��T.��C.��&��Muniz,��A.,��M.��(2001)�.��Brand�Community.��Journal�of�Consumer�Reseacrh,��27,��412-432.��Ozanne,��J.��L.��&��Murray,��J.��B.��(1995)�.��Uniting�Critical�Theory�and�Public�Policy�to�Create�the�Reflexively�Defiant�Consumer.��American�Behavioral�Scientist,��38,��516-525.�


,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,!

! 71/71!

�Poder,��P.��(2007)�.��En�postmoderne�nutid?�In�H.��Andersen,��&��L.�B.��Kaspersen��(Eds�.�),��Klassisk�og�moderne�samfundsteori,��(503-523)�.��Viborg:��Hans�Reitzels�Forlag.��Rasborg,�K.�(2007).�Ulrich�Beck.��In�H.��Andersen,��&��L.�B.�Kaspersen��(Eds�.�),��Klassisk�og�moderne�samfundsteori,��(459-476)�.��Viborg:��Hans�Reitzels�Forlag.��Rumbo,��J.��D.��(2002)�.��Consumer�Resistance�in�a�World�of�Advertising�Clutter:�The�Case�of�Adbusters,��Psychology�&�Marketing,��19,(2)�,��127-148.��Schroeder,��J.��E.��(2009)�.�The�Cultural�Codes�of�Branding.��Marketing�Theory,��9,��123-126.��Sepstrup,��P.��&��Fruensgaard,��P.��(2010)�.�Tilrettelægelse�af�information-�kommunikation-�og�kampagneplanlægning.��København;��Forfatterne�og�Academica��Thompson,��C.��J.,��Rindfleisch,��A.,��&��Arsel,��Z.��(2006)�.��Emotional�Branding�and�the�Strategic�Value�of�the�Doppelgänger�Brand�Image.��Journal�of�Marketing,��70,��50-64.��Thompson,�C.��J.,��&��Arsel,��Z.��(2004)�.��The�Starbucks�Brandscape�and�Consumers’�(Anticorporate)�Experiences�of�Glocalization.��Journal�of�Consumer�Research,��31,��631-41.��Walker,��R.��(2004)�.�Going�After�–�With�the�release�of�the�”antibrand”�including�running�ads�with�the�sneaker�Blackspot,�”antipreneur”�Kalle�Lasn�is�planning�to�stick�it�to�Nike�–�obliterated�Swoosh�below.��INC.�Magazine,��124-134.��Østergaard,��P�.��(2007)�.��Selvopfattelse�og�branding.��Symboløkonomiske�Nyheder,��20,��2.��Østergaard,��P.��(2008)�.��Branding�og�mening�–�Hvor�kommer�den�fra?��Symboløkonomiske�Nyheder,��24,��2.��Østergaard,��P.��&��Hermansen,��J.��(2009)�.��Branding�til�kritiske�forbrugere.��Symboløkonomiske�Nyheder,��30,��4-7.��

! "!

!"#$%&'(&

!

#$%&'!()*+,+-$*%!.*%/!-0!1+2*3-*+!4*+!5!672*$41)$!*88*+!4),+-1$9!

!

:;'!<*=!*+!.*8).%>$-5=!5880.%+1%,+?!<*=!5880.%+*+*+!27+$*27=*+/!,=!.%,+@2,1+-.!4,)*-.1=*85=%!%58!A!

.B588*C58D!,=!1$5D5$5%5,$!,=!*$!8588*!.D08*!+*E81D*?!!

!

#$%&'!F)1-!41+!-*%!)>+*%!C,+!$,=8*!+*E81D*/!-0!41+!1+2*3-*%!D*-!-*+9!

!

:;'!G*%!41+!)>+*%H;,I*+/!41D!-*+/!-*$!D>+E*85=*!1$5D*+*-*!C@+!-*+H?!"J!

!

#$%&'!G0!81-*+!%58!1%!)>+*!*$!D1$-/!-*+!41+!D1$=*!B+,3*E%*+!5!85)*%/!,=!D1$=*!B+,3*E%*+!5!=1$=?!

G*+!*+!$,=*%!D*-!$,=8*!=4*%%,!-+5)40.*!,=!(KK0B@!L188MN%+**%?!;+0=*+!-0!D*=*%!%5-!-*+!BO!

(KK0B@!L188MN%+**%9!!

!"A!

:;'!<1/!<*=!2+0=*+!.5$-.@=%!D*=*%!1C!D5$!%5-!5!(KK0B@/!C,+-5!-*%!*+!*$!2*)>=*8.*/!.,D!D1$!5EE*!

2*47)*+!1C!*%!5$-D*8-*8.*.E,+%!,=!.5=*/!3*=!*+!.,K5185.%/!*88*+!3*=!*+!852*+18???G*%!*+!C0KE5$=!85=*!

D*=*%/!4)1-!D1$!*+?!;1+*!D1$!-0EE*+!,B/!,=!.O!)>+*!*$!-*8!1C!D*$$*.E*+/!-*+!%18*+!.1DD*$!

,=!D1$!=*+$*!)58!81)*!C,+1$-+5$=?!NO!-*%!41$-8*+!5EE*!,D/!4),+!.%,+!0--1$*8.*.!D1$!41+!*88*+!

40-C1+)*!*88*+!B,85%5.E!%5847+.C,+4,8-!,)*+4,)*-*%?!G*%!41$-8*+!,D/!1%!81)*!$,=*%!5D,-!PJ!

K,+B,+1%5.D*$?!Q$!)*+-*$!.%@+*%!1C!K,+B,+1%5,$./!.,D!5EE*!)58!)>+*!.O!4*$.5=%.D>..5=%!C,+!

C,8E?!!!!!!

!

#$%&HF1+!-0!*%!*88*+!1$-*%/!-0!1+2*3-*+!4*$!5D,-9!

!PA!

:;'!<1/!-*%!41+!3*=?!G*%!*+/!.5DB*84*$!1%!C8@%%*!0-!BO!81$-*%?!(=!41)*!*%!8588*!.*8)C,+.@$*$-*!

E7+*$-*HD*-!47$.!,=!E1$5$*+!,=!=+7$.1=*+?!NO!E1$!3*=!.5--*!,=!81)*!$,=8*!27+$*27=*+!-*+!

,=!E,DD*!0-!1C!-*%!-*+!41D.%*+4308/!.,D!3*=!.@$*.!*+!%+>8.?!<*=!%3*$*+!5EE*!$,E!%58/!1%!3*=!E1$!

E72*!*$!C*-!258!*88*+!40.!*88*+!*%!1$-*%H!R1$!E1$!1+2*3-*!.5=!543*8/!D*$!-*%!=5-*+!3*=!5EE*?!G*%!

*+!85=*.,D!-*$!-*+!45.%,+5*!D*-!-*$!-*+!C5$1$.D1$-H!-*+!E,DD*+!$*-!%58!*$!C5.E*+!5!*$!*88*+!SJ!

1$-*$!81$-.2@!81$=%!0-*!,=!.5=*+!41$'!&,&/!4),+!*+!-0!-@=%5=/!-0!C1$=*+!188*!-*!4*+!C5.E?!G0!*+!

=*$518/!)*-!0-!4)1-?!G0!.E088*!5$)*.%*+*!5!$,=8*!2O-*!.O!41+!-0!*$!8588*!C8O-*?!NO!.*38*+!-0!0-!,=!

.O!E1$!-0!C1$=*!*$!D1..*!C5.EHNO!C,+%>88*+!41$!4)1-!81)*+!41$!*88*+.?!<1DD*$!41$!C1$=*+!85-%!

C5.E/!.O!4@==*+!41$!.5=!D*-!41$.!27+$*27+$!,=!-+5EE*+!$,=8*!-+5$E.!,=!.B588*+!.B58!D*-!41$.!

)*$$*+!,D!1C%*$*$?!R*$!41$!.E18!%>$E*!81$=%?!F1$!E1$!)5+E*85=!.K,+*+!-*$?!F)1-!.O!$O+!3*=!*+!SA!

$O*%!-*+%58!.O!E1$!-0!%+>EE*!-5=!%5821=*!.O!E1$!-0!8*=*!D*-!27+$*27+$*$*!,=!.B588*!.B58!D*-!

)*$$*+$*!,=!C%1$*$*!,=!4@==*!-5=!D*-!-5$*!E,$*?!<*=!=5-*+!5EE*!-*$!D788*?!<*=!)58!=*+$*!

0-%+@EE*!D5=!E+1%5)%?!G*%!*+!3,!-*%!3*=!%+,+!188*!188*+D*.%!)58?!!

!

#$%&?'!41+!-*%!18%5-!)>+*%!*%!-+5)*!C,+!-5=/!*88*+!*+!-*%!$,=*%!-*+!*+!E,DD*%9!TJ!

!

:;'!1%.O!1%!)>+*!E+*1%5)9!

!

#$%&'!G*$!C+5=7+*8.*.C78*8.*!H!

!TA!

:;'!<1!-*%!41+!-*%?!<*=!*+!),E.*%!,B!D*-!-7)*!C,+>8-+*?!R5$!C1D585*!41+!18%5-!)>+*%!.O-1$!85-%!

*$!,0%.5-*+MC1D585*?!U,8E!41+!D*-!=,-!=+0$-!.5EE*+%!E5==*%!D*=*%!BO!,./!$O+!)5!41+!.5--*%!,=!

! P!

.$1EE*%!,=!C78%!,.!0$-*+85=*!,=!2*=8,%%*%!,=!.@.%*D*%!41+!4*88*+!5EE*!)>+*%!.>+85=%!+1+!)*-!

D5$*!C,+>8-+*!5!.%1+%*$!1C!AJ*+$*!,=!VJ*+$*/!-*+!)1+!D*=*%!.O-1$!$,=*%'!<1!31/!-0!E1$!3,!5EE*!

B1..*!BO!-5=!.*8)HR5$!C1+!.1=-*/!3*=!)58!=*+$*!)>+*!C,%,=+1C?!W*3!-0!.E18!4*88*+*!1+2*3-*!BO!*%!AJ!

)1.E*+5/!-*%!*+!2*-+*!C,+!-5=?!G*$!.81=.!.%@+5$=H-*%!2+@-*+!3*=!D5=!5EE*!,D?!NO!-*%!.5--*+!5!D5=/!

1%!C,8E!.E18!41)*!8,)!%58!1%!)>+*!-*$!-*!*+?!!!!!!!!!

!

#$%&'!4)1-!.O!5!C,+4,8-!%58!C,+2+0=*+5.D*!,=!1$%5C,+2+0=*+5.D*!1.B*E%!1C!-5%!85)?!61$!-0!40.E*!

4),+$O+!-0!.*8)!28*)!D*+*!2*)5-.%!,D!-5$*!4,8-$5$=*+!%58!-*%9!AA!

!

:;'!<1/!3*=!%+,+!-*%!)1+!,DE+5$=H<*=!41+!$,=8*!)*$$*+!5!+,88*.B58.D5837*%/!3*=!.B588*+!*$!D1..*!

85)*+,88*.B58?!#EE*!21+*!%+,8-*!,=!+5--*+!5!.E,)*$/!D*$!.O-1$!$,=8*!-@.%,B5!.1DC0$-/!.,D!

.O-1$!$,=*%!"XYTH*88*+!$,=*%!,D!*$!+0..5.E!E1B%13$!BO!)*3!5D,-!Z021!D*-!0$5C,+D*+?![8%.O!

+,88*.B58!C,+!),E.$*?!G*+5=*$$*D!D5837*%/!-*+!)1+!*$!-*8!+1-5E18*!)*$$*+!3*=!41)-*?!G*%!E+72!VJ!

85-%!81$=.,D%!5$-!)51!-*$!)*3?!U,+-5/!$O+!D1$!.B588*+!+,88*.B58/!.O!.*+!D1$!D1$=*!C,+.E*885=*!

)5+E*85=4*-*+!,=!D1$=*!DO-*+!1%!,+=1$5.*+*!.5=!BO!5!.1DC0$-*%?!Q88*+!D1$!%1=*+!*$!$@!+,88*!BO!

.5=?!G*%!*+!$,=*%!.O!+1-5E18%/!.,D!$>+D*.%!5$=*$!=7+!%58!4)*+-1=?!G*%!CO+!D1$!4*8%!8,)!%58!%58!

C*.%*+!,=!%58!2+@880BB*+/!,D.E+5)$5$=!1C!5-*$%5%*%?!R1$!5$-=O+!5!*$!$@!.81=.!+5%018?!R*$/!4),+!-*%!

C,+!18),+!=5E!,B!C,+!D5=/!3*=!%+,+!-*%!)1+!85=*!C7+!*88*+!,DE+5$=!C5$1$.E+5.*$/!1%!3*=!2*=@$-%*!1%!VA!

E0!85![-20.%*+.?!G*%!)1+!*$!1C!=+0$-*$*?!!

!

#$%&?!\1+!-*%!5!-*%!D5837/!-0!8>+%*![-20.%*+.!1%!E*$-*9!

!

:;'!<1/!-*%!)1+!-*%/!C,+-5!-*+!*+!$,=8*!C,8E!5!+,88*.B58D5837*%!5!W,+=*/!.,D!)1+!D*-!%58!1%!.%1+%*!]J!

[-20.%*+.!5!W,+=*HG*+,DE+5$=/!-*+!41)-*!3*=!,=.O!*$!-+7D/!,D!1%!%1=*!%58!F,88@&,,-!,=!

1+2*3-*!.,D!.%,+@2,1+-!%*=$*+?!\5!41+!3,!),+*.!E1++5*+*+!-+7DD*!5EE*!,=.O^9!NO!)588*!3*=!B+7)*!

-*%!1C?!(=!.1D%5-5=%!-*+,DE+5$=/!2*=@$-%*!3*=!.1DD*$!D*-!*$!)*$5$-*!.O-1$!85-%!.1DD*$!

D*-!*$!)*$5$-*!1%!.7=*!%5821=*!%58!SJ^*+$*.!D,-*!,=!D0.5E!,=!.&5$=-1$.!,=!4*8*!-*%!4*+!

0$5)*+./!.,D!*%!*88*+!1$-*%!.%*-!)5!188*!.1DD*$!*+!+*%!C,+*8.E*%!5?!\5!.@$*.!-*+!*+!*%!*88*+!1$-*%!]A!

.B>$-*$*!5!C,+!*E.*DB*8!R1-!R*$!,=!%4*![+%5.%?!G*$!-*+!=@8-$*!*+1?!NO!-*%!2*=@$-%*!3*=!

85=*.,D!1%!-@+E*?!<*=!2*=@$-%*!.1D%5-5=%!,=.O!.O-1$!*$!.%588*!,=!+,85=!+*3.*!5$-!5!1%!,B-1=*/!

4),+!.E5-*!=,-*!-*!4*+!D1%*+518*+!)1+!BO!%73*%!-*$=1$=?!NO!-*%!2*=@$-%*!.O-1$!1%!.%588*!$,=8*!

.B7+=.DO8!5!D5%!4,)*-!,DE+5$=/!4),+-1$!E1$!-*%!)>+*/!1%!YJ!O+!*C%*+/!1%!%73!*+!2*-+*!E)185%*%!

*$-!-*%!D1$!E1$!E72*!5!F*$+5%_!1$-!R,0+5%_?![%!-*%!E1$!4,8-*!YJ!O+!*C%*+!,=!-*%!D1$!E72*+!5!YJ!

F*$+5%_!1$-!R,0+5%_!=O+!DO.E*!5!.%@EE*+!%+*!DO$*-*+!*C%*+?!G*%!41+!3*=!.O!CO*%!.)1+!BO!5!-1=?!

G*$!-*+!F,88@&,,-!+*3.*!C5E!D5=!.1D%5-5=!,=.O!%58!1%!5$-.*/!1%!-*%!)1+!.3,)%HD*$!-*%!*+!)5+E*85=!

,=.O!*$!.%,+!,)*+C81-5.E!5$-0.%+5!-*+,)*+?!<*=!)*-!5EE*!85=*!,D!#!41+!.*%!*$!-,E0D*$%1+C58D!,D!

F,88@&,,-?!G*%!*+!)5+E*85=%!*%!+1$=.%5=*!D5837/!4),+!D1$!8*%!285)*+!0-$@%%*%!,=!5EE*!.O!D*=*%!

*)*$%@+?!G*%!*+!D*-D5$-+*!D1$!E,DD*+!,B!5!-*$!=,-*!E+*-.!5EE^`!G*%!C5E!D5=!%58!1%!E,DD*!YA!

43*D!,=!%>$E*!D5=!,D!*$!*E.%+1!=1$=?!a$-*+!C5$1$.E+5.*$!-*+!E,D!3,!,=.O!188*!-*!-*+!

b*5%=*5.%!,=!(KK0B@!H!,=!2*=@$-%*!C,+!18),+!1%!.B1+E*!=1$=!5!-*!4*+!%5$=!C,+!D5=?!G*+!E0$$*!3*=!

.O!.*!*$!E,285$=!5=*$$*D!-*%!%73/!3*=!41+!BO?!F),+C,+!3*=!=O+!.O!D*=*%!,B!5!-*%?!(=!.O!%58!-*!

C,+2+0=*+5.E*?![%!D1$!81)*+!-O+85=*+*!,=!-O+85=*+*!C,+2+0=.%5$=/!C,+!1%!-*%!E1$!.>8=*!40+%5=*+*?!

G*+!*+!5EE*!$,=*$/!.,D!*+!5$%*+*..*+*%!5!1%!81)*!*$!258!*88*+!B+,-0K*+*[email protected]>+*+/!.,D!4,8-*+!5!XJ!

D1$=*!O+?![8%.O!.O-1$!YJ!O+?!G*+!*[email protected]>+*+/!.,D!4,8-*+!5!XJ!O+!81)*%!-*$=1$=!H!G*%!*+!

B81$81=%/!.O!-*!.E18!285)*!C,+>8-*%!C7+!%5-?!WO+!3*=!41+!,B8*)*%!-*%/!.O!28*)!-*%!21+*!*$-$0!D*+*!

*%!.%1%*D*$%!C,+!D5=!1%!=O!5!-*%!%73/!.,D!3*=!=O+!5?!U,+!5EE*!1%!285)*!-+1=*%!%58!-*%!C,+2+0=*++>.?!!!

!!!!!!!

! S!

#$%&'!WO+!-0!C,+2+0=*+!BO!-1=85=!21.5.?!U,+!*E.*DB*8/!$O+!-0!*+!$*-*!,=!E72*!5$-!*88*+!.E18!XA!

E72*!$,=8*!1$-+*!C,+2+0=.=,-*+!.O-1$!85-%!D*+*!B+1E%5.E*?!F),+-1$!*+!-5%!1-C>+-.D7$.%*+!

E1+1E%*+5.*+*%!$0!5!C,+4,8-!%58!C7+/!$O+!-0!*+!0-*!5!-*$!18D5$-*85=*!,CC*$%85=*!)5+E*85=9!

!

:;'!G*%!41+!+*.08%*+*%!5!*$!>$-+5$=!5!D5$*!)1$*+?!<*=!41+!=O*%!C08-.%>$-5=!)>E!C+1!1%!)>+*!.,D!

188*!1$-+*?!R1$!E72*+!$,=*%!C>+-5=C+,..*$!D1.E5$81)*%!D1-/!4)1-!)*-!3*=c!2+>$-*$-*!"JJ!

E>+85=4*-!C+1!$*%%,!%58!1%!.5=*c!-*%!.E18!3*=!5EE*!41^?!<*=!.E18!4*88*+!5EE*!41)*!E@885$=!8>$=*+*/!

C,+-5!-*%!*+!C0KE*-!0B!.O-1$!.,D!E@885$=!*+!B+,-0K*+*%?!<*=!*+!5EE*!)*=*%1+?!<*=!E1$!=,-%!85-*!

E7-/!D*$!C,+!*E.*DB*8!$,=8*!1C!-*!4*+!+1-5E18*!%5$=!-*+!*+!.E*%!*+/!1%!3*=!D*8-%*!D5=!5$-!5!

672*$41)$.!C7-*)1+*+!C,+.@$5$=/!.,D!85==*+!85=*!4*+$*-*!BO!6,+.=1-*/!.,D!*+!*%!E,88*E%5)%!

D*-1+2*3-*+.E12.HC>88*..E12/!4),+!D1$!D*8-*+!.5=!5$-!,=!.O!285)*+!D1$!.1D%5-5=%!*3*+?!NO!"JA!

E72*+!)5!=+7$.1=*+!C+1!8,E18*!$>+B+,-0K*+*$-*!27$-*+?!NO!85==*+!D1$!%+*!%5D*+!,D!DO$*-*$!

%58!1%!B1EE*!=+7$.1=*+!-*+$*-*?!d*.%*$!1C!%5-*$!E1$!D1$!21+*!=O!$*-!,=!E72*!=+7$.1=*+/!2*.%58%!

%58!4)*+!0=*/!,=!.O!CO+!D1$!"J!E58,!=+7$.1=*+!%58!"JJ!E+?!G*%!*+!7E,8,=5.E*!,=!25,-@$1D5.E*?!G*%!

.@$*.!3*=!)1+!B5..*!.B>$-*$-*!DO-*!1%!4,BB*!0-!1C!E0$!1%!E72*!=+7$.1=*+!5!W*%%,?!G*%!*+!

25885=*+*!,=!2*-+*!E)185%*%?!!!!!!!!!!!!!!""J!

!

#$%&'!F1+!-0!.O-1$!*$!,D=1$=.E+*-./!4),+!-0!-*8*+!-*!4*+!5-*,8,=5*+/!-*+!*+!5$-8*3+*%!5!

C,+2+0=*%9!Q+!-*%!*%!.,8,.4,&!C,+!-5=!*88*+!*+!5!*%!8588*!D5837/!-*+!2@==*+!-*%!,B9!

!

:;'!HW*3/!-*%!*+!85-%!.)>+%!1%!.5=*/!1%!3*=!41+!*%!D5837?!R*$!3*=!E1$!C5$-*!C>88*.!2*E*$-%.E12*+!""A!

$,=*$!=1$=*/!4),+!D1$!41+!C>88*.+*C*+*$K*+?!<*=!.@$*.!-*%!*+!85-%!.)>+%!1%!C5$-*!$,=*%/!.,D!*+!

C,+2+0=*+E+5%5.E!.,D!3*=!*+HU,+!*E.*DB*8!E1$!3*=!45-.*!D5=!,B!BO!U1K*2,,E!,=!.E+5)*c!C,+!

4*8)*-*!$0!*+!3*=!2*-%!,D!1%!.E5C%*!%*8*C,$.*8.E12/!,=!3*=!41+!*$!#B4,$*/!.O!.5=*+!%*8*.*8.E12*%c!

-0!.E18!,B-1%*+*!-5$!#B4,$*!,=!3*=!41+!*$!#B4,$*!SeN/!.,D!*C%*+4O$-*$!*+!85-%!1C!*$!,8-.1=?!

R*$!3*=!)1+!21$=*!C,+/!1%!$O+!3*=!.E088*!,B-1%*+*+!%58!-*%!$@*!.%@+*.@.%*D/!1%!D5$!%*8*C,$!)588*!"PJ!

285)*!81$=.,DD*+*!,=!-O+85=*+*?!fO!-*$!DO-*!45-.*-*!3*=!D5=!,B!,)*+/!1%!3*=!.E088*!285)*!

%)0$=*%!%58!1%!E72*!*$!$@!%*8*C,$?!G*%!=5-*+!3*=!5EE*/!C,+-5!-*$!)5+E*+!C5$%?!G*%!*+!5=*$!-*%!-*+!

B81$81=%!C,+>8-*8.*/!1%!D1$!=7+!.%@+*.@.%*D*+$*!,=!B+,=+1DD*+$*!D*+*!,=!D*+*!E+>)*$-*?!

NO!285)*+!-*%!21+*!*$!D0+.%*$/!-0!872*+!+0$-%!D*-!5!8,DD*$?!NO!$,=*$!C,+.%O+!D5=!,=!$,=*$!

%>$E*+!21+*H-*%!*+!21+*!*%!C5+.%!&,+8-!B+,28*D?!R*$!D5$!E>+*.%*!,=!3*=!41+!*$!C>88*.!"PA!

5$%*+*..*!,=!C,+.%O*8.*!C,+!D1$=*!1C!-*!.1DD*!%5$=?!!!!!!!!

!

#$%&'!Q+!-*%!),E.*%!,B!.1DD*$9!!

!

:;'!<1/!-*%!*+!-*%?!R*$!-*%!)1+!DO.E*!D5=/!.,D!.%1+%*-*!-*%!D*.%?!NO!-@+E*-*!3*=!-*%!,B!,=!"SJ!

2*=@$-%*!1%!5$%*+*..*+*!D5=!C,+!=+7$$*!C5$=*+*!,=!-@+E*!%5$=!,B!,=!,B-1=*-*!-*%!4*+!D*-/!1%!

e0-/!4)5.!D1$!B0%%*-*!*%!C+7!5!3,+-*$?!NO!),E.*+!-*%!,B/!.O!E,DD*+!-*+!*$!+,%%*/!,=!.O!-7+!-*$?!

NO!285)*+!-*$!%58!3,+-?!NO!*+!-*%!.O-1$!*%!E+*-.872HNO!-*%!5EE*!21+*!*+!C,+2+0=!,=!C,+2+0=?!NO!

D1$!)5+E*85=!E1$!.E12*!$,=*%?!G*%!)1+!.O-1$!D5$-28,&5$=!C,+!D5=/!.,D!18-+5=!41+!+7+%!)*-!*$!

B81$%*?!G*%!*+!,=.O!.O-1$!*$!%5$=/!.,D!1%!-@+E*!$,=*%!E,8,$541)*!,=!85-%!^&5$-,&C1+D$5$=^!5!"SA!

)5$-0*%!,=!0+21$!^=1+-$*+$5$=^?!!

!

#$%&'!NO!E1$!D1$!,=.O!.E12*!.5$!*=*$!K@E80./!.,D!5EE*!*+!2*%5$=*%!1C!1$-+*!,=!CO!-*%!%58!1%!872*!

+0$-%?!(=.O!5!.@D2,8.E!C,+.%1$-?!!

!"TJ!

:;'!R*.%!.@D2,8.EH!!!!!!!!!

! T!

!

#$%&'!F1+!-0!*$!,B8*)*8.*!5!-5%!85)/!.,D!D*=*%!.E1+B%!0-E+@.%1885.*+*+!-5$*!)>+-5*+!*88*+!*$!

C,+2+0=.,B8*)*8.*/!.,D!*+!D*=*%!.5=*$-*!C,+!-5$!5-*$%5%*%H9!

!"TA!

:;'!HR1$!E0$$*!E72*!*$!81)181DB*!5!W*%%,/!4),+!D1$!4*8-*+!)1$-!5/!,=!.O!-+*3*+!-*$!+0$-%/!

D*$.!D1$!.80%%*+!.%+7D!BO!-*$?!NO!81)*+!-*$!*$!D18D.%+7D?!U,+!D5=!)1+!-*%!-@2%!12.0+-?!Q%!

E81+%!*E.*DB*8!BO/!4),+!C0KE*-!0B!B+,-0E%*+/!D1$!E1$!81)*/!.,D!5$=*$!D*$5$=!41+?!G*$!.0=*+!

.%+7D!0-!1C!)>==*$/!.,D!E,DD*+!C+1!*%!E+1C%)>+E/!.,D!C@+*+!E08-!,=!,85*!0-!5!)*+-*$*$HG*%!

)1+!-@2%!12.0+-!C,+!D5=?!G*%!)1+!85=*.,D!-*%!.B+5$=*$-*!B0$E%?!!!!!!!!!!!"AJ!

!

#$%&'!G*%!)1+!*%!=,-%!*E.*DB*8?!!

!

:;'HRO.E*!-*%!2*-.%*!41+!)>+*%!-*%!D*-!%73*%/!1%!D1$!B80-.*85=!E0$$*!,B-1=*!C,+.E*88*$!BO!

E)185%*%*$/!,=!4),+-1$!-*%!E0$$*!)>+*/!1%!-*%!4,8-*+!2*-+*?!;*=@$-*!1%!0$-*+.7=*!-*%!,=!.O!"AA!

%>$E*c!&10&!3*=!%>$E%*/!-*%!*+!5EE*!B+,-0K*+*%!%58!1%!4,8-*!8>$=*+*?!G*%!)1+!*%!.4,KE!C,+!D5=?!!

!

#$%&?!HF),+-1$!)1+!-5%!C,+2+0=!%5-85=*+*!C7+!-0!E,D!%58!-*$$*!*+E*$-*8.*9!!

!

:;'!!e1$.E*!18D5$-*85=/!-1!3*=!2,*-*!BO!-*.5=$.E,8*$!5!6,8-5$=!2,*-*!3*=!85=*!,)*+!W*%%,?!G*%!"VJ!

)1+!D5$!-1=85=*!.4,B?!<*=!E72%*!,=!C,+2+0=%*?!<*=!41)-*!,=.O!K,DB0%*+!,=!R1K?!G*%!41+!3*=!3,!

.%1-5=)>EH-*%!*+!21+*!5!E+1C%!1C!D5%!1+2*3-*?!R*$!D5%!C,+2+0=!C7+/!-*%!)1+!=1$.E*!18D5$-*85=%!

85=*.,D!188*!1$-+*?!!

!

#$%&'!F),+-1$!C,+4,8-*+!-0!-5=!%58!-*%/!1%!-0!.5=*+!-0!.*8)C78=*85=!1%!-0!41+!#B4,$*!,=!R1K/!"VA!

D*$!.1D%5-5=!.O!41+!-0!,=.O!*$!4*8%!E81+!5-*,8,=5.E!.%+1%*=5!5!-5%!C,+2+0=HF),+-1$!C,+4,8-*+!

-0!-5=!%58!-*!-*+!.1DD*$.%7-!-*+!DO.E*!85-%!E1$!)>+*!5!-*%9!Q+!-*%!$,=*%/!-0!=7+!-5=!

,)*+)*3*8.*+!,DE+5$=9!!

!

:;'!G*%!=7+!3*=?!R*$!3*=!%+,+/!1%!3*=!C5E!*$-$0!*%!$@%!.%1$-B0$E%/!D1$!E,DD*+!%58?!F),+*C%*+!"]J!

E85D1%,BD7-*%!-*+!)1+/!.,D!=5E!C08-.%>$-5=!5!)1.E*$HNO!D1$=*!B+5)1%*!5$%*+*..*+!41+!41C%!*$!

C5$=*+!D*-!5!.B588*%/!-1!-*%!.O!5EE*!=5E!5=*$$*D!28*)!3*=!)58-%!E*-!1C!-*%?!NO!D1$=*!%0.5$-*!

D*$$*.E*+!)1+!.%+7DD*%!%58!C+1!4*8*!)*+-*$!,=!-O!=O+!-*%!5!8,+%!,=!285)*+!.1%!5!C0%%,=?!G*+!=5E!

$,=*%!,B!C,+!D5=!5!C,+4,8-!%58H)58!-0!5EE*!85=*!=*$%1=*!.B7+=.DO8*%!-*%!E1$!)>+*/!1%!-*%!

E,DD*+!%5821=*9!"]A!

!

#$%&'He5)*+!-*%!$,=8*!5-*,8,=5.E*!E1DB*!5!-5%!4,)*-/!1%!-0!*+!%)0$=*%!%58!1%!C,+2+0=*9!

!

:;'!HG*%!3*=!)588*!.5=*!D*-!-*%!)1+/!1%!3*=!%5%!41+!47+%!C+1!)*$$*+/!.,D!.5=*+c!)*-!-0!4)1-/!4)5.!

-0!5!)5+E*85=4*-*$!D*$*+!-*%!.O!D*=*%!-*%!-0!.5=*+!D*-!E85D1,B)1+D$5$=*+/!1$%5C,+2+0=!,.)?!"YJ!

F),+C,+!41+!-0!.O!*$!#B4,$*?!F),+C,+!C8@%%*+!-0!5EE*!21+*!0-!5!*$!408*H?G*%!C5E!3*=!-*%!+5=%5=%!

-O+85=%!,)*+!,=!%>$E%*c!e0-!31/!-*%!285)*+!3*=!DO.E*!$7-!%58/!4)5.!3*=!)5+E*85=!D*$*+!-*%?!R*$!.O!

.O!3*=!*$!-,E0D*$%1+C58D/!.,D!4*--*+!_*+,!5DB1K%!D1$HD*$!-*%!)1+!*$!-,E0D*$%1+C58D/!,D!

*$!C1D585*C1+!5!W*&!g,+E!5!*$!.D1--*+!C5$!8588*!8*385=4*-/!.,D!81)*-*!*%!*E.B*+5D*$%!D*-!.5$!

C1D585*!,=!.1=-*c!)5!285)*+!$7-!%58!1%!=7+*!$,=*%!5!C,+4,8-!%58!E85D1C,+1$-+5$=*+H\5!285)*+!$7-!%58!"YA!

1%!.E>+*!$*-!BO!),+*.!Z,P!C,+2+0=!%58!J?!NO!)5!5$=*$!5DB1K%!41+!BO!)*+-*$*$?!G*%!+*.08%*+*-*!5/!

1%!-*!.80EE*-*!18%!8@.!,=!E0$!2+0=%*!.%*1+5$8@.!,=!81)*-*!0-!1C!)5$-0*%HG*!-@+E*-*!=+7$.1=*+!

5!$,=8*!21EE*+!+0$-%!,DE+5$=?!G*%!.)5$*-*!,=!-*%!)1+!E,8-%!,=!C1D585*$!=5E!21+*!$>+D*.%!5!

! A!

,B87.$5$=HG*+!5$-.O!3*=!21+*/!-*%!E1$!D1$!3,!5EE*?!<*=!,B-1=*-*/!1%!-*%!*+!*%!0+*%C>+-5=%!E+1)!

C+1!,D)*+-*$*$?!F)5.!-0!)5+E*85=!D*$*+!-*%/!.O!.E18!-0!,=.O!8*)*!-*%!"JJ!B+,K*$%?!G*%!*+!C,+!"XJ!

$*D%!%>$E*+!3*=!5!-1=?!NO!%,=!3*=!*%!.%1$-B0$E%?!W*3/!3*=!)58!.O!,=.O!=*+$*!E0^!)>+*!D*-!5!-*%!

)*.%85=*!.1DC0$-/!C,+-5!3*=!.E18!%3*$*!B*$=*!,=!.E088*!C0$=*+*+!=,!E1$!41^!.,K518!E,$%1E%!D*-!

D5$*!)*$$*+!,=!5EE*!285)*!^$0%.^!,)*$5!4,)*-*%?!NO!3*=!)58!)>+*!D*-!%58!*$!)5.!=+1-!.O!8>$=*!-*%!

*+!D,+18.E!C,+.)1+85=%!C,+!D5=!.*8)?!G*+!C78*+!3*=/!1%!,E1@/!3*=!E1$!,=.O!=,-%!+*3.*!*$!=1$=!*88*+!

$,=*%!D*-!C8@!%58!:1$=2,+%5.%1$?!N*8),D!-*%!5EE*!*+!C*-%?!NO!E1$!3*=!DO.E*!2*%18*!$,=*%!=+7$!"XA!

1C=5C%!*88*+!4)1-!-*%!4*--*+!C+5)5885=%?!R1$!.E18!3,!8*)*?!R*$!5-**8%!.*%!.O!41)-*!3*=!7$.E*%!-*%!

)1+!1$-*+8*-*.H1%!)5!E0$$*!$,E!=,-%!B+,-0K*+*!%5$=!.D1+%*+*!.O!-*%!41)-*!*$!D5$-+*!

2*81.%$5$=!BO!D5837*%!,=!BO!Z,P!,B)1+D$5$=!,=!5!C,+4,8-!%58!27+$*1+2*3-*?!U,+!*E.*DB*8!

[BB8*.!.81)*C12+5E*+!,.)HR*$!5EE*!0$-*+!-*%!$0)>+*$-*!E1B5%185.%5.E*!.@.%*D?!!

!PJJ!

#$%&'!<*=!%>$E*+!5!C,+4,8-!%58!-5$*!,)*+)*3*8.*+!,DE+5$=!-*$!4*+!8,=5E/!.,D!-0!41+!%18%!85-%!,D/!

5!C,+4,8-!%58!-*!4*+!B+,-0E%*+/!.,D!=O+!5!.%@EE*+?!!F),+-1$!*+!-5$*!,)*+)*3*8.*+!,DE+5$=!-*%!1%!

.>8=*!*%!B+,-0E%/!.,D!=O+!5!.%@EE*+9???!!

!

:;'!#!D5%!4,)*-!41+!E1B5%185.D*$!5EE*!$,=8*!D,+18.E*!C,+B85=%*8.*+?!#$=*$!*%5E?!G*%!41$-8*+!,D!PJA!

B+,C5%?!F)5.!-*$!41)-*!-*%/!.O!E0$$*!DO.E*!)>+*!1$-*+8*-*.?!<*=!41+!8>.%!$,=*%/!.,D!4*--*+!

E1B5%185.D*$!P?J/!-*+!%1=*+!D1$!4*$.@$!%58!$,=8*!%5$=?!R1$!%1=*+!E81+*!4*$.@$!%58!1%!2*==*!.E18!

41)*!*$!C15+!-*18!)*-!*$!41$-*8HR*$!3*=!%+,+!5EE*!-*+!*+!$,=*$!D,+18*!5!E1B5%185.D*$!,=!-*%!

*+!*$!5-*8,=5.E!+*%$5$=!*88*+!+*85=5,$/!.,D!28*)!.%1+%*%!5!AJ^*+$*!1C!*$!C@+!\5K%,+!8*!;,&/!.,D!41+!

$,=8*!2*+7D%*!.>%$5$=*+!41$!.E+*)!5!*$!%18*/!4),+!41$!2*.E+*)!*C%*+!E+5=*$!.O!)1+!-*%!)5=%5=%!P"J!

C,+!aN[!1%!CO!C7+*+.>-*!5!)*+-*$?!NO!-*+!.E088*!aN[!B+7)*!1%!+1%*!.5$!7E,$,D5!,B?!U,+-!41)-*!

3,!,=.O!81)*%!-*%!4*+!=*$518*!.@.%*D!D*-!.1D8*2O$-.E08%0+/!4),+!4)*+!1+2*3-*+!E0$$*!.%O!)*-!

.1D8*2O$-*%!,=!B+,-0K*+*!258*+!D*=*%!40+%5=*+*!*$-!4)5.!-*!21+*!.E088*!81)*!*$!)58!1C!=1$=*$?!

G*!.E088*!41)*!B+,-0E%5,$*$!,B/!,=!.O!.E088*!-*!.1D%5-5=%!,=.O!CO!.E12%!C,+2+0=*+*?!N>8=*!%5$=!

%58!C,8E/!.,D!-*!5!0-=1$=.B0$E%*%!5EE*!41+!2+0=!C,+!)*-!1%!=7+*!C,+2+0=!%58!*$!$@!.81=.!+*85=5,$?!P"A!

Q%!+5%018!1%!=O!$*-!,=!E72*!*$!%5$=?!G*%!.E18!,BC@8-*!*$.!8@.%*+?!!

!

#$%&'!Q+!-*%!$,=*%!-0!C,+4,8-*+!-5=!%58!-5%!*=*%!C,+2+0=9!

!

:;'!<*=!B+7)*+!)5+E*85=!1%!E72*!%5$=/!.,D!41+!*$!=,-!E)185%*%H<*=!*+!,=.O!=81-!C,+!1%!2+0=*!PPJ!

[BB8*.!%5$=/!C,+-5!-*%!=7+!D5=!1+2*3-*!8*%%*+*?!G*%!*+!.%+7D85$*%?!R1$!2*47)*+!5EE*!%>$E*!.O!

D*=*%HR*$!3*=!B+7)*+!.O!)5-%!D085=%!1%!E72*!%5$=/!.,D!41+!*$!.%7++*!4,8-21+4*-!*88*+!

+*B1+*+*!-*%/!4)5.!3*=!E1$!.85BB*!1C!.%*-!D*-!-*%?!G*+!*+!$,=*$!.,D!41+!.O-1$!$,=8*!5$%*8M

B+5$%*+*/!.,D!41+!C0$-*%!0-!1C!1%!-*+!C1E%5.E!*+!*$!K45B!5$-*$!5?!(=!.O!-*$!K45B!*+!B+,=+1DD*%!

%58!1%!4,8-*!,B!D*-!1%!B+5$%*!*C%*+!AJJJ!B+5$%.?!(=!.O!*+!-*+!$,=8*!+0..*+*/!.,D!41+!C0$-*%!0-!1C/!PPA!

1%!4)5.!D1$!41KE*+!-*$!-*+!K45B!D*-!$@!.,C%&1+*/!.O!E1$!D1$!CO!D1.E5$*$!%58!1%!B+5$%*!5=*$?!

NO-1$!$,=8*!%5$=!*+!3*=!)58-%!5$%*+*..*+*%!5?!G*%!*+!-*+C,+!3*=!)5+E*85=!*+!5$%*+*..*+*%!5!*$!$@!

K,DB0%*+/!.,D!*+!E,DD*%/!.,D!4*--*+!+1.B*+@!B5*HG*%!*+!*$!:5$0I!K,DB0%*+/!D*$!-*%!*+!*$!

C,$-/!.,D!41+!81)*%!-*$!4*+!K,DB0%*+?!Q$!K,DB0%*+!%58!PA!-,881+.?!G*%!*+!K1!PJJ!E+?!G*$!*+!

E+*-5%E,+%!.%7++*8.*/!,=!D1$!E1$!B80==*!-*$!%58!C3*+$.@$!,=!-*$!C0$=*+*+!.,D!*$!K,DB0%*+?!<*=!PSJ!

%+,+!-*$!.%,+*!K,DB0%*+5$-0.%+5!E,DD*+!%58!1%!CO!-*%!+5=%5=!.)>+%?!G*%!285)*+!*$!.%,+!0-C,+-5$=?!!!!!!!!!!!!!!!!

!

#$%&?!W0!.5=*+!-0/!1%!-0!=*+$*!)58!41)*!E)185%*%?!R*$!4),+-1$!5!C,+4,8-!%58!1$-+*!2+1$-.9!Q+!-*+!

$,=*$/!.,D!.E588*+!.5=!.>+85=%!D*=*%!0-!5!-5%!-1=85=*!C,+2+0=?!W,=*$!2+1$-./!.,D!-0!.@$*./!-*+!

+*B+>.*$%*+*+!-*!4*+!+*%$5$=*+?!!PSA!

! V!

!

:;'!NO!.E088*!-*%!)>+*!C5+D1*+/!.,D!81)*+!B+,-0E%*+!*C%*+!.1DD*!=1D8*!,B.E+5C%!C+1!&1@!

21KEHDO.E*/!3*=!%+,+!-*$!4*--*+!d*-!N%+5B*?!Q$!1+2*3-*+.E,!C+1!SJ*+$*?!G*!*+!2058-!%,!81.%?!!!

!

#$%&'!Q+!-*%!21+*!18D5$-*85=*!1+2*3-*+.E,9!PTJ!

!

:;'!G*!*+!.O-1$!+5D*85=!B>$*!.E,H.E,!.,D!2O-*!E0$$*!2+0=*.!.,D!C5$*!.E,/!D*$!,=.O!.,D!

-1=85=-1=*!,=!.45%E5KE5$=H<*=!E1$!.*8)C78=*85=!=,-%!85-*!1%!E72*!$>+B+,-0K*+*-*!,=!.DO!%5$=?!

U,8E!-*+!81)*+!21+2*+.E0D*!*88*+!21+2*+.E$5)?!;1+2*+E$5)!.E18!D1$!4*88*+!5EE*!.E5C%*!0-?!G*+!

*+!5EE*!85=*!$,=*%!2+1$-!!PTA!

!

#$%&'!G*%!=O+!D*+*!BO!B+,-0E%*+$*.!E)185%*%?!G0!*+!5EE*!.O!D*=*%!5$%*+*..*+*%!5!$1)$*%9!!

!

:;'!<*=!E0$$*/!-1!=,-%!)>+*!5$%*+*..*+*%!5!$1)$*%/!4)5.!-*%!)1+!C,+20$-*%!D*-!=,-!E)185%*%?!

[8%.O!$0!2+0=*+!3*=!-*%!5EE*!8>$=*+*/!D*$!:*1%4*+!R1$!%+,+!3*=!E0$$*!)>+*!*%!*E.*DB*8!BO!PAJ!

$,=*%/!-*+!4,8-*+!$>+D*.%!C,+!*)5=%?!!

!

#$%&'!F1+!-0!$,=*$.5$-*!C78%/!1%!-0!41+!)>+*%!-*-5E*+*%!%58!*%!*88*+!1$-*%!%@B*!B+,-0E%/!D*$!.O!

*C%*+C78=*$-*!.O!41+!-0!DO.E*!C78%!1%!5-**$!D*-!B+,-0E%*%!DO.E*!5EE*!)1+!.O!%+,)>+-5=!

1885=*)*8/!,=!.O!41+!-0!)*$-%!-*%!+@==*$9![8%.O/!41+!-*+!)>+*%!$,=*%/!4),+!-0!41+!DO%%*%!=5)*!,B!PAA!

1C!5-*,8,=5.E*!O+.1=*+/!.*8),D!-0!*=*$%85=%!,B+5$-*85=%!%+,*-*!BO!-*%9!

!

:;'!#C%!2+1$-./!+*$%!2+1$-D>..5=%!.O!*+![BB8*!*%!.0B*+!=,-%!*E.*DB*8?!<*=!41-*-*!.5DB*8%4*$!

L5$-,&.!C,+!1%!D1+E*-.-,D5$*+*!,=!.%@+*!4),+-1$/!1%!$O+!-0!.O!E72*+!*$!K,DB0%*+/!.O!E1$!

-0!E0$!E7+*!L5$-,&.!BO!-*$/!,=!3*=!C78%*!-*%!)1+!85=*.,D!D*=*%!.%@+*%?!G*$=1$=!)1+![BB8*!PVJ!

-*$!8588*!,=!5-*185.%5.E*!%58!E+*1%5)*!C,8E/!-*+!H![8%.O!-0!2+0=%*!D0.!-*$=1$=/!-*%!=3,+-*!D1$!3,!

5EE*!%58!BK^*+*!h!-*%!)1+!3,!=+7$!.E+5C%!,=!.,+%!21==+0$-?!G*%!-*+!G(NM4*8)*-*/!-*%!)1+!

C,+C>+-*85=%?!R*$!D*-!%5-*$/!.O!*+![BB8*!D*-!-*$!$@*!R5K+,.,C%!h!-*$!.%,+*!,$-*/!-*+!.%@+*+!

-5%!C,+2+0=!BO!*$!DO-*/!4),+!-0!E0$!E1$!E72*!B+,-0E%*+!=*$$*D!-*+*.!.4,B./!-*+*.!5i0$*.!

,.)?!(=!B+,-0E%*+$*!41+!,=.O!*$!)5.!.81=.!B81$81=%!C,+>8-*8.*!h!1%!-*!872*+!0-!C7+!%5-!h!,=!-*%!PVA!

B5..*+!D5=!+5=%5=!D*=*%!1C/!C,+!3*=!E1$!=,-%!.*/!4)1-!-*!*+!0-*!BO/!.O!3*=!*+!+5=%5=!+5=%5=!+5=%5=!

.E0CC*%!,)*+![BB8*/!C,+!-*%!*+!$,=*%/!3*=!=*+$*!)58!C,+2+0=*!5C%?!D5%!1+2*3-*?!

!

#$%&'!6*$-*+!-0!-*$!-*+![BB8*!)5-*,!C+1!"XYT/!4),+!40$!E1.%*+!41DD*+*$!5$-!5!H!

!P]J!

:;'!<1/!31/!B+>K5.`!

!

#$%&'!F),+-1$!%>$E*+!-0!.O!,D!-*%!,=!-*$!)5-*,!h!4),+-1$!C78*+!-0!,DE+5$=!4*8*!-*$!

5-*,8,=59!G*+!*+!3,!,=.O!*%!*88*+!1$-*%/!-*+!K81.4*+!-*+/!E1$!D1$!.5=*?!F,8-*+!-*$!.%1-5=!5!-1=9!

!P]A!

:;'!<1D*$!,)*+4,)*-*%!5EE*?!G*$!41)-*!DO.E*!*$!2*+*%%5=*8.*!-*$=1$=/!4),+!-*!)588*!2+@-*!

-*%!-*+!5DB*+50D/!D*$!5!-1=!*+!-*!.*8)!28*)*%!*%!5DB*+50D?!NO!21+*!1%!)>+*!+*2*8.E*!C,+!1%!

)>+*!+*2*8.E*!h!-*%!%+,+!3*=!-*+!*+!D1$=*/!-*+!E1$!=*$$*D.E0*?!G*+!*+!.*8)C78=*85=!+5=%5=!

D1$=*/!-*+!5EE*!E1$!=*$$*D.E0*!-*%?!<*=!.@$*./!-*%!*+!85-%!&5*+-!1%!2+0=*!+*2*88*+!,=!1E%5)5.%M

>.%*%5E!%58!1%!.>8=*!B+,-0E%*+/!C,+-5!*%!*88*+!1$-*%!.%*-!*+!-*%!,=.O!-*%![-20.%*+.!41+!E+5%5.*+*%/!PYJ!

C,+!4),+!*+!)5!.O!D*-!+*E81D*$9!Q+!)5!.O!5EE*!$O*%!0-!,)*+!*$!E1$%/!4),+!-*+!.O!5EE*!*+!D*+*/!)5!

E1$!.>8=*!%58!C,8E!h!18%.O!5-**+!,D/!4)*D!)5!E1$!)>+*?![%!-*%!.5-.%*!-*+!*+!%5821=*!*+!*$!.81=.!

! ]!

+*),8%*/!*%!7$.E*!,D!1%!2+@-*!C+5/!*%!7$.E*!,D!$,=*%!D*+*/!*%!7$.E*!,D/!1%!3*=!)58!5EE*!)>+*!-*$!

4*+!.81=.!E)5$-*/!*88*+!3*=!)58!5EE*!)>+*!-*$!4*+!.81=.!D1$-!.,D!D1+E*-*%!.5=*+/!1%!3*=!.*8)!

.E18!)>+*!C,+!1%!41)*!.%1%0.!,.)??!NO!5$-C7+*+!D1$!2588*-*+!C+1!^VY!5!U+1$E+5=/!4),+!D1$!.D5-*+!PYA!

R,8,%,)!K,KE%158.!,=!.E+5)*+!.5%!8588*!8,=,!$*-*!5!.5-.*$/!,=!-*%!.*+!3*=!85-%!.,D!*%!E,881B.?!NO!3*=!

*+!*$5=!D*-![-20.%*+./!1%!-*%!4*+!*+!*%!.81=.!5-*,8,=5.E!E,881B.!=*$$*D!+*E81D*?!

!

#$%&'!4)58E*!8,=,.!%>$E*+!-0!4*+!BO9!

!PXJ!

:;'!5!-*%!4*+!%58C>8-*!)1+!-*%!*%!%73-*.5=$*+/!-*+!2+0=%*!-*%?!W0!.E18!)5!.*/!,D!-*+!*+!$,=8*/!-*+!

85=*!%5BB*+!D@!%,$=0*?!W0!.E18!3*=!85=*!8*-*!%5821=*H!<,/!M!4*!4*!h!,=!D*=*%!%@-*85=%/!DO.E*!85-%!

0.E@8-5=%?!W*%%,!41)-*!3,!*%!,B+7+.0-.18=!4*+!C,+!$,=8*!0=*+!.5-*$/!-*+!.1=-*!(fdjd`!R*-!

21$$*+*!21$$*+*!,=!.E58%*!,=!.5840*%%*=$5$=*+!1C!*$!4,+-*!1C!D*$$*.E*+/!,=!.O!.%,-!-*+!

(fdjdNaGN[:e!,=!.O-1$!$,=*%?!R*$!4)1-!*+!-*%/!-*!=7+!,B+7+!,)*+9!h!1%!B+5.*+$*!*+!28*)*%!PXA!

.E+0*%!E0$.%5=%!,B!5!)*3+*%9!G*%!)1+!.O-1$!85-%!^&41%^9k!,=!C08-.%>$-5=%!.*8)D,-.5=*$-*!C,+!

G1$.E*!N0B*+D1+E*-*+!*+!3,!D*-!%58!1%!B+*..*!B+5.*$!,B!,=!B+*..*$!B+5.*$!$*-!C,+!

D>8E*27$-*+$*!,=!.5=*'!k#!.E18!5EE*!41)*!$,=*%/!,=!)5!.E18!41)*!D*=*%/!,=!C,+2+0=*+$*!.E18!

2*%18*?k!G*%!*+!21+*!.O-1$!85-%/!31!31/!,E1@/!&41%!&41%?!

!SJJ!

#$%&'!R*$!4),+-1$!C78*+!-0!.O!-*%!5C%![-20.%*+.9!U78*+!-0/!-*!41+!*$!2*=+>$.$5$=!5C%?!$*%,B!1%!

.B588*!BO!-*!1%!)>+*!1E%5)5.%!,=!.O!.1D%5-5=%!,=.O!B+,C5%*+*!BO!-*%9!

!

:;'!;0D!;0D/!3*=!)*-!5EE*!85=*/!4),+!D*=*%/!-*!B+,C5%*+*+!h!%>$E*+!-0!BO!;81KE.B,%9!NO!

%>$E*+!3*=/!1%!3*=!*+!*$5=!5!E+5%5EE*$!1C!;81KE.B,%/!1%!-*!2+0=*+!-*$!.1DD*!SJA!

E,DD0$5E1%5,$..%+1%*=5!,=!>.%*%5E!.,D!+*E81D*$?!G*!2+0=*+!^%4*!K,,8^/!.,D!O2*$21+%!)5+E*85=!

*+!-*%/!-*+!=O+!5$-!5!4,)*-*%!BO!C,8E!,=!5.>+!0$=*!D*$$*.E*+/!.O!-*!2+0=*+!-*$H!i31!3*=!41+!

-*%!.O-1$!85-%?!#!.%1+%*$!%>$E%*!3*=/!1%!-*%!*+!.1%D*!%4*!&1@!%,!=,/!D*$!.O!28*)!3*=!85-%!E+5%5.E!,=!

%>$E%*!k31/!-*%!*+!DO.E*!5EE*!.O!=,-%k/!D*$!3*=!*+!E,DD*%!%58!*$!.81=.!$54585.%5.E!1$.E0*8.*!1C!

-*%/!C,+!3*=!%+,+!,=.O!-*!-*+!D*$$*.E*+!h!5EE*!21+*![-20.%*+.8>.*+*/!D*$!,=.O!18D5$-*85=*!S"J!

D*$$*.E*+!41+!*$!.81=.!2*=@$-*$-*!$54585.D*!1C!*$!.81=.!k3*=!)*-!5EE*!$,=*%/!3*=!*+!85=*=81-?!

<*=!E72*+!)1+*+/!3*=!.*+!IC1K%,+!h!-*%!*+!-*%/!-*+!*+!C*-%?!<*=!)*-!-*%!5EE*?!:0E!+7)*$/!3*=!=5-*+!

5EE*!47+*!,D!)*+-*$.!B+,28*D*+?!<*=!)58!*%!*88*+!1$-*%!h!3*=!)*-!5EE*!4)1-k?!

!

#$%&'!F)1-!%+,+!-0!1CC7-*+!-*%9!S"A!

!

:;'!<1D*$!3*=!%+,+!-*+!*+!D1$=*!21.18*!%5$=/!-*+!=O+!85-%!%12%!5!-*%!4*+!D1+E*-.+>.?!R*$$*.E*%!

*+!28*)*%!.1%!BO!3,+-*$!C,+!1%!2+0=*!%5$=!h!-*%!*+!.O-1$!*%!K5%1%/!3*=!41+!8>.%!h!,=!3*=!.@$*./!-*%!

+>.,$$*+*+!+5=%5=!=,-%!5!-*%/!3*=!D*$*+!h!)5!*+!.1%!BO!3,+-*$!C,+!1%!*8.E*!45$1$-*$!,=!2+0=*!%5$=/!

D*$!5!-1=!*8.E*+!)5!%5$=!,=!2+0=*+!45$1$-*$?!G*%!E1$!D1$!.O!)>+*!0*$5=!5/!D*$!3*=!%>$E*+!SPJ!

.O-1$!85-%/!1%!D1$!285)*+!8@EE*85=*+*!1C!1%!E72*!C8*+*!%5$=?!R1$!E72*+!DO.E*!,B8*)*8.*+!h!-*%!

E1$!D1$!DO.E*!=,-%!285)*!8@EE*85=*+*!1C/!*+!-*+!$,=8*!.%0-5*+/!-*+!)5.*+/!D*$!D1$!285)*+!5EE*!

8@EE*85=*+*!1C!1%!E72*!C8*+*!%5$=/!.O!,=!D*-!.%5=*$-*!1+2*3-.87.4*-!,=!.%5=*$-*!2*C,8E$5$=!.,D!

285)*+!43*D87.*!5!aN[/!,=!-*$!*$*!B+,K*$%!.E+12*+!D*+*!,=!D*+*!%58!.5=/!D*$.!-*!XX!B+,K*$%!CO+!

D5$-+*!,=!D5$-+*/!.O!41+!)5!*%!.81=.!)5E1+51%/!4),+!)5!41+!*$!E>DB*!4,+-*/!.,D!1+2*3-*+!E0$!SPA!

C,+!1%!,)*+8*)*!BO!*$!D5$5D0D.87$/!,D!.O!285)*+!*$!D5.8@EE*-*.!C,+2+0=*+/!.,D!.$58-%!E1$!

=7+*!.O-1$!$,=*%!.,D!5!:,$-,$/!4),+!-*!.D1-+*-*!,=!2+>$-%*/!,=!-*%!%+,+!3*=!5EE*!21+*!*+!

.O-1$!$,=*%!+1K*M$,=*%?!<*=!%+,+!-*%!*+!C,+-5/!.,D!-*+!*+!$,=8*/!-*+!41+!BOB*=*%/!1%!-*%!*+!C,+-5/!

-*!*+!*$!.81=.!D5.8@EE*-*.!C,+2+0=*+*[email protected]$E%5,$*88*!C,+2+0=*+*/!C,+-5!-*!E1$!5EE*!CO!-*$!

! Y!

5B4,$*/!-*!41+!5EE*!-*$!87$!%58!1%!41)*!+O-!%58!1%!E72*!*$!5B4,$*/!.O!4)1-!=7+!-*!.O!h!C85BB*+!0-!SSJ!

,=!.O!%1=*+!-*!-*$!5B4,$*?!U,+-5!D1+E*-*%!.5=*+/!1%!-*%!*+!-*%!C*-*/!.O!41+!-0!.%1%0.?!NO!*+!-*!

D*-/!.O!*+!-0!*%!=,-%!D*$$*.E*/!,=!-*%!*+!-l+!3*=!%>$E*+/!1%!.O!*+!)5!E,DD*%!C,+!81$=%/!,=!)5!

DO!.E5C%*!%58!$,=*%!1$-*%?!

!

#$%&'!)5!41+!0-)18=%!85-%!$,=8*![-20.%*+.M+*81%*+*-*!2588*-*+!,=!E0$$*!5!-*$!C,+25$-*8.*!=,-%!SSA!

%>$E*!,.!1%!47+*/!4),+-1$!-0!C,+%,8E*-*!-*D/!4),+-1$!-0!,B8*)*+!$O+!-0!.*+!-*!.@D2,8*+!h!

4),+-1$!)5+E*+!-*!BO!-5=!,=!4)58E*!%1$E*+!=5)*+!-*!-5=`!G*%!C7+.%*!4*+!*+!*%![-20.%*+.!2588*-*?!

m1C!*$!212@/!%1%,)*+*%!D*-!2+1$-./!-*+!CO+!2+@.%!1C!.5$!D,+n?!NO!4)1-!E,DD*+!C5+.%!%,!D5$-/!$O+!

-0!.*+!-*%!4*+!2588*-*9!

!STJ!

:;'!<*=!CO+!-1!85-%!1C.E@!,=!%>$E*+!k&41%9k/!D*$!-*$!$>.%*!%1$E*!)1+!5EE*!.O!D*=*%!BO!-*%!4*+!

21+$/!D*$!3*=!%>$E*+!D*+*!BO!B,85%5E*+$*?!G*!20+-*!3,!,=.O!41)*!-*$!4*+!.81=.!^%73!BO^!

m4*$%@-*+!%58!%1%,)*+5$=*+$*n/!.O!D1$!E1$!.*/!4)*D!-*+!.%7%%*+!B,85%5E*+$*?!U,+!l$!%5$=!*+!3,!

-*$!4*+!H!-*$!.5=*+!3,/!1%!)5!285)*+!C7-%!%58!1%!)>+*!C,+2+0=*+*?!<1D*$!1%!)5!85=*.,D!C+1!21+$.2*$!

1C!285)*+!5$-E,-*%!D*-/!4)1-!-*+!*+!=,-*!D>+E*)1+*+!,=!4)1-!-*+!*+!-*%!C*-*?!R*$!-*%!STA!

.%+>EE*+!.5=!3,!,=.O!%58!),E.*$85)*%!,=!$*%,B!),+*.!B,85%5E*+*?!F)5.!$0!B,85%5E*+$*!=5E!D*-!

+1K*+C7+*+-+1=%*+/!4),+!-*+!,=.O!.%O+!8,=,*+!BO!H!,=!4),+!D1$!E0$$*!.*/!4)*D!-*+!*=*$%85=%!

285)*+!.%7%%*%!1C!B+5)1%*!5$%*+*..*+!h!-*%!E0$$*!)>+*!*%!5$%*+*..1$%!D,-%+>E!%58!-*%!4*+?!

!

#$%&'!<1/!.O-1$!85-%!D*+*!%+1$.B1+*$%!E,DD0$5E1%5,$?!SAJ!

!

:;'!<1/!$*%,B?!

!

#$%&'!6,DD*+!-*+!1$-+*!E08%0+B+,-0E%*+!C+*D!5!-5%!4,)*-/!$O+!-0!.*+!-*%!4*+/!18%.O!5$-.E+5)*+!

-*+!.5=!H!18%.O!,D!-0!E,DD*+!%58!1%!%>$E*!BO!1$-+*!85=$*$-*!%5$=9!SAA!

!

:;'!<1/!-*%!=7+!3*=?!<*=!E,D!%58!*$!E,$E80.5,$!4*+!C,+!5EE*!.O!81$=!%5-!.5-*$/!4),+!3*=!4,8-%!*%!

,B8>=!BO!(KK0B@!Z,B*$41=*$/!.,D!4*-!kQ+!)5!C7-%!%58!C,+2+0=9k?!(=!-*+!E5==*-*!3*=!BO!$,=8*!

2588*-*+/!.,D!3*=!,=.O!E5==*-*!BO!5![-20.%*+.!4*+!C,+!5EE*!.O!81$=!%5-!.5-*$/!.,D!41+!2+>$-%!.5=!

+*%!D*=*%!C1.%!BO!D5%!$*%45$-*?!G*%!)1+!*$!C,%,=+1C/!-*+!)1+!%1=*%!%58!*$!8588*!7!5!N%588*41)*%/!4),+!SVJ!

41$!C,%,=+1C*+*-*!$1%0+85)*%/!,=!.O!.%7-%*!41$!B80-.*85=!BO!188*!-*!4*+!C0=8*.E*8*%%*+!,=!D*-!

D1..*+!1C!C1+)*+5=*!%5$=/!,=!.O!E0$$*!41$!5EE*!+5=%5=!C,+.%O!-*%!C7+.%/!.O!41$!%,=!2588*-*+!,=!41$!

0$-*+.7=%*!-*%/!,=!.O!C1$-%!41$!0-!1C/!1%!-*%!)1+!1821%+,.0$=*+?!(=!1821%+,.D7-+*+$*!C8@)*+!0-!

,=!.1D8*+!$,+D18%!28>E.B+0%%*+!,B/!D*$!C,+-5!)5!41+!.O!D*=*%!B81.%5K!5!)*+-*$/!.O!.1D8*+!-*%!

4*+!B81.%5K!.5=!5!.%,+*!h!4)1-!.E18!D1$!.5=*!h!),+%*I*+!5!)*+-*$?!\5!41+!%+*!1C!-*D!5!)*+-*$?!fO!SVA!

.%7++*8.*!D*-!N3>881$-!*+!-*!K1?!4)*+!h!21+*!D*-!B81.%5K?!;5%%*!25%%*!.DO!.%@EE*+!B81.%5K!,=!

E,+EB+,BB*+!,.)?/!,=!.O!%1=*+!-*!-*!4*+!.%@EE*+!B81.%5K!,=!85=4%*+*!,=!C,-+*+!-*D!%58!0$=*+$*/!

,=!$O+!-*!41+!CO*%!4)1-!-*+!.)1+*+!%58!*%!78=81.!K1?!m1C!1CC18-n/!.O!E1$!E+,BB*$!5EE*!D*+*/!,=!-*+!

%>$E%*!3*=!.O-1$!85-%/!,D!-*%!)1+!-*%!.1DD*/!-*+!*+!)*-!1%!.E*!D*-!,.9!61$!)5!.*!C,+.E*8!

8>$=*+*9!fO!28>E.B+0%%*$!,=!85=4%*+*$?!S]J!

!

#$%&'!NO!41+!)5!,=.O!*%!1$-*%!*%!m-*$!D*-!CO+*$*n!

!

:;'!<1/!-*$!*+!3,!)*8E*$-%?!#!-*!E+*-.*/!3*=!=O+!5/!-*+!285)*+!-*!3,!,D$>)$%!.,D!^.4**B8*^?!<*=!

.@$*.!-*%!*+!*$!85-%!$*-.>%%*$-*!1$.E0*8.*!1C!1$-+*/!.,D!5EE*!*+!28*)*%!^,B8@.%*^?!N,D!5EE*!41+!S]A!

! X!

%1=*%!^-*$!+7-*!B588*^?!Gl+!%>$E*+!3*=/!31!31/!.*8)C78=*85=!*+!2588*-*%!1C!*$!D1..*!CO+!*%!2588*-*!1C!

*$!D1..*!-0DD*!C,+2+0=*+*!h!!

!

#$%&'!G*%!*+!.O!,=.O!C+1!-*$!-*+!;81KE.B,%ME1DB1=$*?!G*%!*+!5!+*81%5,$!%58!.E,*$?!

!SYJ!

:;'!m8>.*+n'!k#^D!.5KE!,C!30.%!-,5$=!5%/k!<1/!-*$!2*.E+5)*+!DO.E*!-*$!-*+!4O287.4*-!,)*+/!1%!-*+!

C5$-*.!5EE*!1$-*%!BO!D1+E*-*%/!-*+!C5$-*.!5EE*!1$-*%!*$-!-*%/!-*+!*+!K,,8!,=!-*%!-*+!*+!31??!R*$!

3*=!.@$*.!-*$!*+!85-%!$*-.>%%*$-*?!

!

#$%&'!61$!-0!.>%%*!-*$!5!+*81%5,$!%58!$,=8*!1$-+*!.@D2,8*+!,=!2588*-*+/!.,D!-0!*+!.%7-%!BO9!SYA!

!

:;'!<*=!%>$E*+!D*=*%!BO!-*$!-*+!b*5%=*.5%M2*)>=*8.*?!G*!.5=*+!.4**B8*/!.4**B8*/!D*$!1$-+*!

.O-1$!h!%5$=9!oMC1I%,+9!

!

#$%&'!N@$*.!-0/!%*E.%!,=!2588*-*!C0$=*+*+!=,-%!.1DD*$9!SXJ!

!

:;'!$*3/!-*+!*+!-*$!5EE*!.O!4O+-%.8O*$-*!.,D!-*$!1$-*$/!.@$*.!3*=?!#!.%*-*%!*+!

E,DD0$5E1%5,$*$!D*+*!$*-81-*$-*/!,=!.,+%?!G*%!*+!DO.E*!C,+-5!-*%!*+!;81KEM.B,%!,=!-*%!4*8*/!

D*$!3*=!.@$*.!D*+*!-*$!%18*+!5$%*+$%!*$-!*E.%*+$/!4)5.!#!C,+.%O+?!G*$!%18*+!%58!C,8E/!-*+!188*+*-*!

*+!5$-C,+.%O*-*?!SXA!

!!

#$%&'!F1+!-0!C7+%!%>$E%!,)*+!*$!C,+.E*8!5!-*!20-.E12*+/!-*+!*+!D*88*D![-20.%*+.!,=!

;81KE.B,%9!

!

:;'!U,+.E*88*9!TJJ!

!

#$%&'!31/!C,+.E*88*!.O-1$!$0!4),+!-*%!4*+!)5+E*+!D*+*!5$%*+$%!,=!$*-81-*$-*!5C%?!-*$!1$-*$/!

.,D!)1+!D*+*!0-1-)*$-%!,=!O2*$!,=!21+*!.O-1$!,23*E%5)%!E+5%5.E!BO!*$!*88*+!1$-*$!DO-*9!

!

:;'!<1/!-*+!*+!-*$!4*+!-1!E81+%!B+,D,)*+*$-*!C,+!*%!B+,-0E%/!D*$.!-*$!1$-*$!*+!-*%!D,-.1%%*?!TJA!

R*-!-*$!D*-!212@*$!)58!3*=!.5=*!k1C)5.!B+,-0E%*+$*!,=!285)!*%!D*$$*.E*!C7+.%/!.O!E1$!-0!%1=*!

.%5885$=!%58!B+,-0E%*+$*k?!<*=!CO+!,=.O!*%!2588*-*!1C/!4),+-1$!E1$!-*%!)>+*/!1%!27+$!H!F1+!#!.*%!

-*$!-*+!%*=$5$=!D*-!C*D!K,+B,+1%*8,=,*+!D*-!W5E*!,.)/!-*+!.5=*+'!k61$!-0!$>)$*!4)1-!-*!

4*--*+9k!(=!-*%!E1$!D1$!3,!D*=*%!8*%?!R*$!E1$!D1$!$1)$=5)*!A!1C!-*!D*.%!%@B5.E*!281-*!BO!

%+>*+9!G*%!E1$!D1$!3,!5EE*!D*+*?!G*%!E0$$*!D1$-!C,+D,-*$%85=%!*$!=1$=?!NO!-*%!*+!*%!B+,-0E%!T"J!

-*%!4*+/!,=!-*%!*+!-*%!1$-*%!5EE*?!<*=!.@$*.!-*%!*+!B+,28*D1%5.E/!1%!;81KE.B,%!.>8=*+!%5$=?!<*=!

.@$*.!-*%!*+!$,=*%/!D1$!.*8)!20+-*!=7+*!D*-!*$!.B+5%%0.K4!m4*+!4*$)5.*$-*!%58!-*$!.,+%*!B+5E!

BO!.E,*$n/!4)5.!-0!C,+.%O+?!

!

#$%&'!\5!41+!,=.O!85=*!*%!.5-.%*!2588*-*!4*+!m-*$!D*-!.E,*$!,=!^+*%45$E!%4*!K,,8^n?!F)1-!C78*+!-0!T"A!

D*-!-*%!4*+!2*=+*2!^%4*!K,,8^!,=!18%!-*%!-*+9!

!

:;'!<1D*$!-*$!+1DD*+!85=*!5$-!5!-*%/!.,D!3*=!85=*!)1+!5$-*!BO/!1%!^+*%45$E!%4*!K,,8^!85=*.,D!*+!

B+,B1=1$-1M21.*+*%!D1+E*-.C7+5$=/!-).?!.>8=*!*%!B+,-0E%/!.,D!-0!*=*$%85=%!5EE*!41+!2+0=!C,+!

h!188*!41+!2+0=!C,+!.E,/!.*8)C78=*85=/!D*$!-*$!4*+!.5=*+'!k-0!41+!5EE*!2+0=!C,+!1%!E72*!.E,/!-0!TPJ!

41+!21+*!2+0=!C,+!1%!=*$,BC5$-*!-5$!.E,k?!G0!.E18!21+*!%1=*!-5$!.E,!,=!.E+5)*!^8*=,^!BO!5!.%*-*%!

C,+/!*88*+!4)1-!)*-!3*=/!,=!.O!*+!-*$!K,,8?!

! "J!

!

#$%&'!*+!-*$!D*+*!5-*,8,=5.E/!*$-!-*$!*+!E,DD*+K5*89!

!TPA!

:;'![8%.O!-*$!*+!D*+*!E,DD*+K5*8!*$-!-*$!D*-!CO+*$*?!(=!-*$!4*+!m-*$!D*-!.E,*$n!*+!D*+*!

*E.%*+$%!+*%%*%/!,=!-*$!*+!5EE*!$*-.>%%*$-*?!G*$!.%588*+!*%!+*8*)1$%!.B7+=.DO8?!R*$!1885=*)*8!

5=*$!+*E81D*+*+!C,+!;81KE.B,%!.4,*.?!G*%!E0$$*!3,!=,-%!)>+*/!1%!+*E81D*$!5!)5+E*85=4*-*$!5EE*!

.1=-*/!1%!-0!21+*!.E18!%1=*!*$!.B+5%%0.K4!,=!%*=$*!BO!*$!.E,/!D*$!5!)5+E*85=4*-*$!E72*!),+*.!

.E,?!<*=!%+,+!85-%!-*%!)1+!-*$!E,$E80.5,$/!3*=!E,D!C+*D!%58/!-1!3*=!H!<*=!E5==*-*!BO!-*$!,=!TSJ!

.1=-*!^C*-%!D1$-`!<*=!)58!=*+$*!+*%45$E!%4*!K,,8/!D*$!-1!3*=!C1$-%!0-!1C/!1%!3*=!.E088*!E72*!

$,=*%/!.O!=1-!3*=!5EE*?!

!

#$%&'!W0!)5!*+!5!%+O-*$!D*-/!1%!-0!.@$*./!-*+!*+!*$!B+,28*D1%5E!5!E+1C%!1C!1%!-*%!=O+!,B!C,+!-5=/!1%!

-0!*=*$%85=%!285)*+!2*-%!,D!1%!E72*!$,=*%/!.O!%1=*+!-0!.O-1$!.*%!1C.%1$-!C+1!-*%?!#!4)*+%!C18-!5!TSA!

-*%!4*+!%58C>8-*/!D*$!4),+-1$!,B8*)*+!-0!-*$!4*+!%+,)>+-5=4*-!,DE+5$=!-*$!4*+!.E,!.O9!F)1-!

%>$E*+!-0!,DE+5$=!,+-*%!%+,)>+-5=4*-!,=!,+-*%!;81KE.B,%9!

!

:;'!<*=!1$*+E*$-*+!20-.E12*%/!D*$!C5$-*+!-*%!85-%!-,22*8%D,+18.E/!1%!D1$!.E18!E72*!-*%?!<*=!

41+!8>$=*!.7=%!*C%*+/!,D!-*!)5+E*85=!D*$*+/!D1$!E1$!81)*!.5$!*=*$!.E,/!C,+!-*%!)1+!-*%/!3*=!TTJ!

.@$*./!E1DB1=$*$!85-%!81=-*!,B!%58/!D*$!-*%!.@$*.!3*=!5EE*/!3*=!41+!C0$-*%!$,=8*!%*=$!BO/!.O!3*=!

1C)5.%*!-*%!.,D!.$@-*+5?!

!

#$%&'!NO!-0!41+!C1E%5.E!)>+*%!85-%!5!%)5)8!,D/!4)1-!20-.E12*%!+**8%!.*%!)1+9!

!TTA!

:;'!<1?!

!

#$%&'!G*%!*+!3,!5$%*+*..1$%?!F),+-1$!.O!$0/!4),+!-0!41+!$O*%!-*$$*!*+E*$-*8.*/!*+!-0!.O!.%1-5=!

$,=*%/!-0!=,-%!E1$!85-*/!*88*+!*+!-*$!B81K*+*%!5!*$!1$-*$!=+0BB*9!Q+!-*+!$,=*%/!-0!5EE*!E1$!85-*9!

!TAJ!

:;'!<1D*$!3*=!41+!C,+81-%!-*$!85-%/!.O!-*$!85==*+!5!E>8-*+*$?!W5K*!%+@/!D*$!3*=!41+!=*$$*D.E0*%!

-*$?!

!

#$%&'!R*$!-0!41+!)>+*%!C1.K5$*+*%!1C!-*%!0$5)*+.9!

!TAA!

:;'!<1/!-*%!41+!3*=?!

!

#$%&'!F)1-!)1+!-*%/!.,D!-0!)1+!5$.B5+*+*%!1C!,=!E0$$*!85-*!-*$!=1$=9!

!

:;'!<1D*$!-*%!)1+!4*8*!-*$!-*+!1C)5.$5$=!1C!2+1$-E08%0+*$/!1%!D1$!5EE*!2*47)*-*!H!18%.O!3*=!TVJ!

*+!),E.*%!,B!5!F,8%*!$,=*%!1C!%5-*$/!,=!3*=!)1+!2*.%*D%!5EE*!*$!F,8%*M2,+=*+/!,=!),E.*-*!,B!

D*-!1%!-*%!)1+!61BB1/!-*%!)1+!:*&5^./!-*%!)1+!2+1$-./!.,D!D1$!.E088*!41)*!C,+!1%!)>+*!K,,8/!,=!

-*%!41)-*!)5!5EE*!+O-!%58/!.O!-*%!)1+!K,B@M2+1$-.!)5!E72%*!4*8*!%5-*$/!,=!-*%!)1+!21+*!5EE*!=,-%!

$,E?!NO!3*=!%>$E%*!^@*./!,E1@/!4*+!*+!-*+!*%!*88*+!1$-*%/!-*+!85=*.,D!2+@-*+!D*-!-*%/!-1!3*=!.O!

;81KE.B,%!C7+.%*!=1$=/!,=!.5=*+/!1%!-*%!E1$!>$-+*!85-%!BO!-*%!2588*-*?!R*$!-*%!*+!DO.E*!-*%!TVA!

.1DD*!5!)5+E*85=4*-*$!1%!D1$!21+*!,BC5$-*+!*%!$@%!.81=.!K,,8?!

!

! ""!

#$%&'!F)1-!.@$*.!-0!,D!-*+*.!8,=,/!*88*+!-*$!.,+%*!B+5E9!F)1-!%>$E%*!-0!BO!-1)>+*$-*!

%5-.B0$E%!,D!-*$/!,=!4),+-1$!.%O+!-0!.O!$0!5C%?!-*$!C78*8.*/!-0!41)-*!D*-!2+1$-*%!-*$=1$=!

m-0!.O!-*%!C7+.%n'!T]J!

!

:;'!G*%!C7+.%*/!3*=!%>$E%*/!)1+!1%!-*%!)1+!$,=*%!D@.%5.E/!$,=*%!.E308%!h!-*+!)1+!$,=*%/!-*+!)1+!

.O-1$!85-%!+*2*8.E!,=!C+>E%!,DE+5$=!-*%?!R*$!D*-!%5-*$!*+!-*%/!-*+!.5--*+!%5821=*/!D*+*!-*$!

-*+!.,+%*!E81%/!.,D!3*=!4O2*-*!BO/!)1+!$,=*%/!-*+!->EE*-*!,)*+!*88*+!0-)5.E*-*!$,=*%/!-*+!

41)-*!)>+*%!h!85=*.,D!*%!.,+%!408?!W,=*%/!-*+!E0$$*!=*$,BC+5.E*!,.?!G*%!E0$$*!)>+*!*$!$5K*!

.E,!h!-*%!E0$$*!)>+*!*$!Z,$)*+.*/!-*%!E0$$*!)>+*!H!4)1-!)*-!3*=!H!-*+!285)*+!%58!*$!

;81KE.B,%!.E,?!G*%!)1+!-*%/!3*=!41)-*!4O2*%!BO?!G*%!E0$$*!=,-%!)>+*!5$%*+*..1$%/!-*%!E0$$*!

=,-%!)>+*/!-*%!28*)!)>EE*%!5=*$/!4)5.!-*!+*$%!C1E%5.E!=*$1$)*$-%*!2+0=%*!.E,?![8%.O!4)5.!-*!

1885=*)*8!.E088*!0-!BO!8,..*B81-.*$/!.O!E0$$*!-*!+*B1+*+*!-*D!,=!.>%%*!;81KE.B,%!BO/!.O!E0$$*!

-*%!=,-%!)>+*/!-*%!E0$$*!)>+*!*$!5$%*+*..1$%!%1$E*?!

!

#$%&'!(E/!.O!-*+!*+!*%!*88*+!1$-*%!)5+E*85=%!,B+5=%5=%!B+,3*E%!5!C,+2+0=*%/!.*8),D!-*%!.%1-5=!*+!

5$-.B0$-*%!5!4*8*!C,+2+0=.%1$E*$!,=!285)*+!.,8=%!.,D!2+1$-.!,=!D>+E*)1+*+?!NO!-*%!)588*!18%.O!

)>+*!1E%0*8%!C,+!-5=/!4)5.!-*!18%.O!41)-*!*$!,B+5=%5=!E*+$*/!.,D!-*!2@==*-*!.5=!,B!,DE+5$=!h!T]A!

C?*E.?!*$!2>+*-@=%5=!5$%*$%5,$9!

!

:;'!:5=*!$*%,B?![%!-*%!C1E%5.E!*+!$,=*%/!4),+!D1$!2*=@$-*+!1%!%>$E*!.D1+%?![%!E1B5%185.D*$!

2*=@$-*+!1%!=O!D*-!BO!-*$!-*+!%1$E*!,D/!1%!)5!41+!5EE*!0*$-*85=*!+*..,0+K*+?![8%.O!5!aN[!,=!

\*.%*0+,B1!*+!*+!"T!*88*+!"Vp!1C!)*+-*$.!2*C,8E$5$=/!,=!)5!C,+2+0=*+!VJp/!,=!65$1!)58!,B!,=!TYJ!

[C+5E1!)58!,B!BO!),+*.!)*.%85=*!8*)*.%1$-1+-?![88*!)58!41)*!*$!258/!188*!)58!41)*!RKG,$18-./!D*$!

=7+!)5!-*%!.O!H!18%.O!)5!41+!3,!E0$!l$!B81$*%/!,=!-*+!.E18!V!B81$*%*+!%58!C7+!)5!188*!.1DD*$!E1$!

41)*!-*%!.,D!1D*+5E1$*+$*?!G*%!E1$!)5!21+*!5EE*?!NO!4)5.!-*!C1$-%!BO!-*%!D*-!=*$1$)*$-*8.*$/!

.O!)588*!-*!)5$-*!D5$!+*.B*E%?!

!TYA!

G*2+5*C5$='!

!

#$%&'!Q+!-*+!85=*!$,=*%!BO!C18-*+*2*%/!.,D!-0!5EE*!C78*+/!-0!=*+$*!)58!%58C73*9!

!

:;'!W*3/!.O!.E088*!-*%!-1!85=*!)>+*!-*$!8588*!E+788*!BO!418*$/!.,D!)5!.$1EE*-*!,D!4*+!%58!.5-.%/!TXJ!

.,D!)5+E*85=%!*+!*%!5$%*+*..1$%!,=!B,.5%5)%!87.$5$=.C,+.81=?!(=!1%!4)5.!D1$!)5+E*85=!)58!)>+*!

+*2*8.E/!.O!.E18!D1$!)5+E*85=!D*$*!-*%!,=!5EE*!21+*!)>+*!*$!B1+C0D*+*E81D*!*88*+!

*$!^4)5+)*8)5$-.D1.E5$*^/!.,D!3*=!.$1EE*-*!,D!C7+?!F)5.!-*!=3,+-*!-*%/!%+,+!3*=!.O-1$!*$!

2+1$-!,=!.O-1$!*%!C5+D1!)588*!CO!D*=*%!D*+*!+*.B*E%!5!*$/!%+,+!3*=/!.%5=*$-*!,=!D*+*!2*E@D+*%!

2*C,8E$5$=?!TXA!

!

#$%&'!.O!-0!D*$*+/!-*+!*+!.%1-5=!C8*+*/!-*+!)58!.>%%*!-*$$*!=*$1$)*$-*8.*.%1$E*!.,D!*%!

08%5D1%5)%!E+1)9!

!

:;'!<1/!3*=!%+,+!-*%!)58!CO!D1$=*!C78=*+*/!4)5.!-*+!)1+!$,=8*!C5+D1*+/!-*+!%0+-*!=7+*!-*%?!(=!AJJ!

DO.E*!,=.O!)1+!85-%!%+1$.B1+*$%*!,DE+5$=/!4),+-1$!-*!4*+!.E,!285)*+!81)*%!,=!285)*+!=*$2+0=%/!

.O!-*%!5EE*!21+*!*+!E5$*.*+*/!-*+!.5--*+!,=!85D*+!-*D!BO!*$!*88*+!1$-*$!C12+5E!,=!285)*+!.E>)*!5!

4,)*-*%!1C!1%!85D*!-*!$@*!.O8*+!BO?!NO!-*+!18%.O!)1+!*$!.81=.!%+1$.B1+*$.!5!E>-*%!,=!*$!

.81=.!^D0%018!2*$*C5%^/!4)5.!#!C,+.%O+9!

!AJA!

! "P!

!

!

! "!

!"#$%&'(&)"*(&+,-./01,02(&3(&'4567(&8#(&'6976(&:;<.,5/.;$#1(&&

!

#$%&'!()$!*+,!%-..!/-!0+/-%12$3!)4+,%!*+,50-.6!

!

7'!#8/!)!0%,9-$%!)%!%1-!,$2:-502%*!+6!;,-.<1!2$!=$%)52+>!#!0%,9*!3-+35)<1*!2$!/*!0-?+$9!*-)5>!!@!

!

#$%&'!A1)%!)4+,%!*+,5!2$%-5-0%0!2$!3-$-5).B!!

!

7'!#!1):-!)!2$%-5-0%C!4,%!/+0%.*!2$!()$)92)$!<+.2%2?0!D!#!).0+!.2E-!<1+%+35)<1*!&2%1!+.9!62./!

?)/-5)0!)$9!*+,!E$+&!F,0%!-G<.+52$3!)$9!42E2$3!)5+,$9!)$9!0%,66!!!!!!"H!

!

#$%&'!A12?1!)0<-?%0!+6!?+$0,/-520/!)5-!*+,!)3)2$0%B!!!

!

7'!#!3,-00!F,0%!+:-5?+$0,/<%2+$!)$9!35--9!)$9!F,0%!1):2$3!/+5-!%1)$!*+,!$--9>!#!%12$E!

0,5<.,0!2$!/)$*!&)*0!20!)!:-5*!4)9!%12$3>!!"@!

!

#$%&'!A1)%!0<)5E!*+,5!2$%-5-0%!6+5!)?%2:20/!)$9!%120!/-$%).!0%)%-!+6!4-2$3!?52%2?).!)3)2$0%!

?+$0,/<%2+$B!!

!

7'!D!I%!)!:-5*!*+,$3!)3-!#!5-)9!J)+2/2!K.-2$0!J+!L+3+!)$9!3+%!2$%+!I94,0%-50!65+/!%1-5->!MH!

71)%80!&1)%!0<)5E-9!/*!2$%-5-0%>!#$!/*!1231!0?1++.!0+/-!+6!%1-!<-+<.-!%1-5-!%1-25!

?+$0,/<%2+$!&)0!F,0%!+40?-$->!71-!)/+,$%!%1-*!0<-$%!+$!?.+%1-0!)$9!%-?1$+.+3*!)$9!)..!%1)%!

0%,66>!#%!0--/-9!F,0%!)40+.,%-.*!&)*!%+!/,?1!6+5!/-!%+!-:-$!?+/<5-1-$9>!#!%5*!%+!.2:-!:-5*!

/+9-0%.*>!#!9+$8%!&)$$)!0)*!2%!+66-$9-9!/-C!4,%!2%!5-)..*!3):-!/-!2$0231%!2$%+!1+&!<-+<.-!.2:-!

)$9!2$%+!1+&!#!9+$8%!)35--!&2%1!%1)%>!!M@!

!

#$%&>!()$!*+,!-.)4+5)%-!/+5-!+$!*+,5!.2:2$3!2$!%-5/0!+6!1+&!*+,!-G<5-00!*+,5!/+9-0%*!)$9!

1+&!*+,!%5*!%+!):+29!%120!+:-50<-$92$3B!

!

7'!D!N+0%!+6!/*!?.+%1-0!)5-!65+/!<5-O,0-9!?-$%-50!)$9!0%,66!.2E-!%1)%>!#!.2:-!2$!)!0/)..!%+&$!PH!

1+,0-!&2%1!%15--!+%1-5!<-+<.->!#!9+$8%!1):-!)!?)5!)$9!#!42E-!-:-5*&1-5-!)$9!%)E-!<,4.2?!

%5)$0<+5%)%2+$>!#!5-)..*!F,0%!%5*!%+!):+29!4,*2$3!)$*%12$3!%1)%!#!9+$8%!$--9>!!!!!

!

#$%&'!Q+C!2%!20!0+/-%12$3!%1)%!*+,!5-)..*!?)5-!)4+,%!)$9!0+/-%12$3!%1)%!*+,!)5-!)?%2:-.*!

2$:+.:-9!&2%1!+$!)!-5:-5*9)*!4)020>!#0!%1)%!5231%B!P@!

!

7'!R5-%%*!/,?1!0+>!!!!!!!!!!!!!!!

!

#$%&'!S+&!%5,0%&+5%1*!9+!*+,!62$9!I94,0%-50!)$9!T.)?E0<+%B!

!UH!

7'!#$!&1)%!&)*B!A1)%!9+!*+,!/-)$!4*!%1)%B!!

!

#$%&'!D!V+!*+,!%12$E!2%!0%)$90!6+5!0+/-%12$3B!

!

7'!#!%12$E!*-0!2%!9+-0>!71-*!1):-!)!5-)..*!3++9!/-00)3-!)$9!%1-*!%5*!%+!<5)?%2?-!&1)%!%1-*!U@!

<5-)?1>!T,%!)%!%1-!0)/-!%2/-!%1-*!)5-!0-..2$3!?+66--!/,?E0C!%1-*!)5-!0-..2$3!01+-0C!%1-*!)5-!

0-..2$3!/)3)W2$-0!%1-*!)5-!0-..2$3!4++E0!%1-*!)5-!0-..2$3!<+0%-50>!Q+C!0+/-+$-!20!/)E2$3!)!.+%!

! M!

+6!/+$-*!+6!)..!%120!)$9!%1)%C!%+!0+/-!9-35--C!,$9-5/2$-0!%1-5-!/-00)3-!6+5!/->!T,%!#!0%2..!

%12$E!?+/<)5)%2:-.*!%+!&1)%!-.0-!20!+,%!%1-5-!%1-*!1):-!)!3++9!/-00)3-!)$9!2%!20!3++9!2$!%1)%!

&)*>!!@H!

!

#$%&'!(+,.9!*+,!4-!/+5-!0<-?262?!)4+,%!&1)%!)0<-?%0!+6!I94,0%-50!*+,!62$9!2$%-5-0%2$3B>>>!

!

7'!#!5-)..*!.2E-!%1-25!)$%2O45)$92$3!)$9!+<-5)%2+$0>!T-6+5-!#!E$-&!I94,0%-50!#!5-)..*!5-0-$%-9!

?.+%12$3!&2%1!423!45)$90!<52$%-9!+$!%1-!65+$%!+6!2%!)$9!)..!%1)%>!Q+!#!%12$E!2%!20!5-)..*!)!3++9!@@!

%12$3!%1)%!%1-*!9+!%1-5-D#!).0+!%12$E!%1-/!<5+/+%2$3!)?%2+$!+:-5!F,0%!)!E2$9!+6!<)?2620%2?!

)?%2:20/!20!0+/-%12$3!%1)%!5-)..*!$--90!%+!4-!9+$->!X+,!E$+&!02%%2$30!)$9!<-)?-6,.!<5+%-0%0!

?)$!4-!-66-?%2:-C!4,%!%1-5-!20!)!%2/-!6+5!)?%2+$!)$9!#!%12$E!I94,0%-50!20!?)..2$3!6+5!%1)%!)$9!#!

%12$E!%1)%!&)0!%+!0+/-!9-35--!0--$!&2%1!%1-!=??,<*!N+:-/-$%>!!

!YH!

#$%&'!A1)%!)4+,%!T.)?E0<+%!0$-)E-50!%1)%!I94,0%-50!1):-!.),$?1-9>!S+&!9+!*+,!6--.!)4+,%!

%1)%B!

!

7'!D!X+,!E$+&!%1-!29-)!20!%1-5-!)$9!2%!20!$2?-!%+!0--!%1)%!%1-*!,0-!6)25!%5)9-!)$9!6)25!/)9->!#%!20!

5-)..*!3++9>!T,%!*+,!?)$!3-%!+%1-5!01+-0!.2E-!%1)%>!#%80!$+%!F,0%!I94,0%-50!&12?1!/)E-!,0-!+6!Y@!

%1)%!)$9!)%!%1-!-$9!+6!%1-!9)*!K)..-!L)0!+5!&1+-:-5!20!2$!?1)53-!20!0%2..!<,%%2$3!/+$-*!2$%+!%1-25!

<+?E-%!)$9!#!%12$E!%1)%!2%!5-)..*!,$9-5/2$-0!2%>!#!3,-00!2%!20!)!4,02$-00!4,%!#!F,0%!1):-!%5+,4.-!

&2%1!%1)%>!#!3,-00>!!

!

#$%&'!(+,.9!*+,!%-..!/-!26!*+,!5-/-/4-5!)!-<20+9-!%1)%!4-0%!9-0?524-!*+,5!5-.)%2+$012<!%+!ZH!

)$%2O?+$0,/-520/B!!

!

7'!A1)%!9+!*+,!/-)$B!

!

#$%&'![,0%!0+/-!E2$9!+6!0<-?262?!-<20+9-!&12?1!*+,!1):-!-G<-52-$?-9!2$!*+,5!<)0%!+5!2$!Z@!

-:-5*9)*!.26-!%1)%!-:+E-9!*+,5!2$%-5-0%!2$%+!%120!-$:25+$/-$%!+6!)$%2O?+$0,/-520/B!X+,!

%).E-9!)4+,%!%1-!J+!L+3+>!A)0!2%!)!0%)5%2$3!<+2$%!6+5!*+,B!!

!

7'!X-0C!%1)%!&)0>!#8:-!5-)9!)!.+%!+6!J)+/2!K.-2$>!#!5-)9!\-$?-0!)$9!A2$9+&0!)0!&-..>!#!&+5E-9!)%!

)!.245)5*!6+5!/)$*!*-)50!&1-$!#!&)0!*+,$3-5>!Q+C!#!5-)9!)!.+%!+6!4++E0!.2E-!%1)%!)$9!%1)%!+$-!2$!]H!

<)5%2?,.)5!0<)5E-9!/*!2$%-5-0%!)$9!01-!)$9!I94,0%-50!1):-!0+/-!?+$$-?%2+$0>!T,%!<5+4)4.*!

+$-!+6!%1-!/+0%!<+2$%2$3!-<20+9-0!6+5!/->!#!&)0!)%!%1-!;MH!5)..*!)%!7+5+$%+!)!6-&!*-)50!)3+!

)$9!0)&!1+&!%1)%!&)0!%5-)%-9!2$!%1-!/-92)!)$9!1+&!%1)%!&)0!9-).%!&2%1D4,%!#!3,-00!%1)%!3+-0!

)&)*!65+/!%1-!%+<2?>!()$!*+,!5-<-)%!%1-!^,-0%2+$B!

!]@!

#$%&'![,0%!26!*+,!5-/-/4-5-9!0+/-!E2$9!+6!-<20+9-!&12?1!?+$$-?%-9!*+,!%1-0-!200,-0!+6!)$%2O

?+$0,/-520/B!S):-!*+,!-G<-52-$?-9!0+/-!E2$9!+6!-<20+9-!2$!?+$$-?%2+$!%+!)!/,.%2$)%2+$).!

45)$9!+5!0+/-%12$3!.2E-!%1)%B!

!

7'!X-0C!#!3,-00!J2E->!Q+/-%12$3!&12?1!:-5*!6-&!<-+<.-!E$+&!20!%1)%!(+$:-50-!20!+&$-9!4*!_H!

J2E->!`:-5*+$-!&-)50!(+$:-50-!)$9!%12$E!%1)%!%1-*!)5-!*+,!E$+&!<,$E0!)$9!5+?E-50!)$9!)..!

%1)%C!4,%!%1-*!)5-!&).E2$3!)5+,$9!2$!J2E-!01+-0>!A1-$!#!623,5-9!%1)%!*+,!2%!0+5%!+6!4.-&!/-!

)&)*!)$9!F,0%!1+&!<-5:)02:-!0+/-!+6!%1-0-!?+5<+5)%2+$0!)5->!S+&!/)$*!%12$30!%1-*!+&$!)$9!

1+&!2%!20!)..!F,0%!?+$$-?%-9!)$9!#!F,0%!&)$%-9!%+!3-%!)0!6)5!&)*!65+/!%120!)0!#!<+0024.*!?+,.9>!!

! P!

!_@!

#$%&'!Q+C!1+&!9+!*+,!4-$-62%!65+/!<5+9,?%0!+6!)$%2O?+$0,/-520/B!S+&!9+!%1-0-!<5+9,?%0!

?+$%524,%-!%+!&)*!*+,!<-5?-2:-!%1-!&+5.9!)$9!%1-*!&)*!*+,!?+$0%5,?%!*+,5!29-$%2%*B!

!

7'!#!3,-00!2%!0+5%!+6!0-$90!)!/-00)3-!%+!)$*+$-!)5+,$9!*+,!)$*+$-!)5+,$9!/->!#6!#!0--!

0+/-+$-!&2%1!%1-!I94,0%-50!01+-!+5!&2%1!0+/-!0+5%!+6!02/2.)5!<2-?-!+6!29-$%262?)%2+$!%+!%1-!"HH!

2$$-5!)$%2O?+$0,/-520%!/+:-/-$%!*+,!3)2$!%1)%!2//-92)%-.*!?+$$-?%2+$!&2%1!%1)%!<-50+$!%1)%!

*+,!&+,.9$8%!1):-!+%1-5&20-!&12?1!20!$2?->!#8:-!/-%!)!6-&!<-+<.-!.2E-!%1)%!)$9!#!E$+&!%1-25!

<.)?-0>!!

!

#$%&'!Q+C!9+!*+,!6--.!0+/-!E2$9!+6!5-.)%2+$!%+!<-+<.-!&1+!01)5-!*+,5!2$%-5-0%0!2$!I94,0%-50!"H@!

)$9!T.)?E0<+%B!

!

7'!#!%12$E!0+>!!

!

#$%&'!#$!3-$-5).C!&1)%!45)$90!9+!*+,!,0-B!""H!

!

7'!<5+4)4.*!+$-!+6!%1-!/+0%!?+//+$!45)$90!6+5!/-!20!N+,$%)2$!`^,2</-$%!(++<>!#%80!)!

()$)92)$!E2$9!+6!+,%9++5!0<+5%0!0%+5-!&12?1!/)E-!-:-5*%12$3!65+/!/+,$%)2$!?.2/42$3!3-)5!

%+!42E-0!)$9!%O0125%0!)$9!0%,66>!I..!%1-25!0%,66!)5-!5-)..*!?)./.*!45)$9-9!.2E-!%1-5-!&2..!F,0%!4-!)!

.2%%.-!%)3!+$!%1-!-93-!+$!%1-!0&-)%-5!+5!0+/-%12$3!.2E-!%1)%>!71-!$)/-!20!45231%-$!2$!)0!%1-!""@!

0)/-!?+.+5!)0!%1-!0&-)%-5>!Q+!2%!20!5-)..*!,$$+%2?-)4.-!)$9!%1-*!32:-!+$-!<-5?-$%!+6!-)?1!

<,5?1)0-!%+!0+/-!0+5%!+6!-$:25+$/-$%).!+53)$2W)%2+$!&12?1!20$8%!/,?1C!4,%!26!*+,!4,*!)!

%1+,0)$9!9+..)5!E)*)E!65+/!%1-25!0%+5-!2%!?)$!5-)..*!)99!,<!D!Q+C!%1)%80!&1)%!#!5-)..*!

)<<5-?2)%-!&2%1!%1)%!45)$9>!71-*!)5-!$+%!<-56-?%C!4,%!%1-*!/)E-!0%-<0!2$!%1-!5231%!925-?%2+$>!

=%1-5!%1)$!%1)%!#!3,-00!#!2$%-$%2+$)..*!4,*!2$%+!45)$90!.2E-!7-)/!;+59+$!)$9!6++9!0%,66!%+!)!"MH!

0,99-$!9-35-->!#6!*+,!4,*!0+/-!E2$9!+6!6++9!%1)%!*+,!9+$8%!5-)..*!E$+&!/,?1!)4+,%!#!%-$9!%+!

3+!)6%-5!)!$)/-!%1)%!#!5-?+3$2W-!%+!0)/-!0+/-!2$0,5)$?-!+6!^,).2%*>!T,%C!#!/-)$!%1)%!<5-%%*!

/,?1!2%!#!%12$E>!!!!

!

#$%&'!Q+!*+,!1):-!0+/-!E2$9!+6!.+*).%*!%+!%120!45)$9!*+,!F,0%!/-$%2+$-9!2$!%-5/0!+6!%1-25!"M@!

)&)5-$-00!+6!%1-!-$:25+$/-$%!)$9!:-5*!.+&!E-*!<5+62.-!2$!)992%2+$!%+!45)$9!?+//,$2?)%2+$!

!

7'!X-)1>!

!

#$%&'!()$!*+,!9-0?524-!)!0<-?262?!02%,)%2+$!&1-5-!*+,!%,5$-9!*+,5!4)?E!+$!)!45)$9!+5!+$!)$!"PH!

)$%2O45)$9B!

!

7'!D!#!+&$-9!%&+!<)250!+6!T.)?E0<+%!01+-0>!71-*!65)$E.*!&-5-$8%!%1-!1231-0%!^,).2%*>!71-*!6-..!

)!<)5%!:-5*!^,2?E.*!6+5!/->!#!5-)..*!)<<5-?2)%-9!%1-!/-00)3-C!4,%!26!*+,!)5-!$+%!3+2$3!%+!<5+:29-!

0+/-%12$3!&12?1!$+%!.)0%!/+5-!%1)$!)!*-)5!2%80!0%2..!$+%!:-5*!3++9>!#%80!$+%!5-)..*!3++9>!X+,!)5-!"P@!

0%2..!/)E2$3!3)54)3->!Q+C!%1)%!&)0!)!E2$9!+6!)!.-%!9+&$!6+5!/->!#!&)0!E2$9!+6!-G<-?%2$3!

0+/-%12$3!/+5-!)$9!F,0%!1+&!)..!%1-!<)5)<1-5$).2)!%1)%!I94,0%-50!9+-0!1):-!20!0+5%!+6!

%5+,4.2$3!6+5!/->!#!0%2..!5-)9!%1-25!/)3)W2$-!65+/!%2/-!%+!%2/-C!4,%D#!F,0%!%12$E!%1-25!/-00)3-!

&+,.9!4-!0%5+$3-5!&2%1+,%!)..!%1)%>!!

!"UH!

#$%&'!V+!*+,!920?,00!*+,5!?52%2?).!)%%2%,9-!%+&)590!?+$0,/-520/!&2%1!*+,5!652-$90B!!

! U!

!

7'!X-)!#!9+>!#!1):-!)!:-5*!.2E-/2$9-9!35+,<!+6!652-$90>!A-!)5-!)..!E2$9!+6!2$%+!<+.2%2?0!)$9!

)?%2:20/!)$9!&-!)5-!)..!0+5%!+6!)$%2O?+$0,/-520%!%+!)!0,99-$!9-35-->!N*0-.6!<5+4)4.*!/+5-!

%1)$!+%1-50C!4,%!$+!+$-!20!)%!%1-!+%1-5!-$9!+6!%1-!0<-?%5,/>!#!45+,31%!%120!E2$9!+6!%12$3!,<!&2%1!"U@!

?.)00/)%-0!2$!<--50!)0!&-..>!!

!

#$%&'!V+!*+,!.2E-!%120!E2$9!+6!%+3-%1-5$-00!)5+,$9!I94,0%-50!)$9!T.)?E0<+%B!

!

7'!#%!20!$2?-!%+!1):-!)!0+5%!+6!,$262-9!?),0->!I!,$26*2$3!9+?,/-$%!26!*+,!?)$!%12$E!+6!%1-!"@H!

/)3)W2$-0!)0!%1)%>!#%80!$+%!%1-!6+?,0!+6!-:-5*!?+$:-50)%2+$>!A-!9+$8%!3+!2$%+!2%!-:-5*!%2/-!&-!

/--%>!#%!20!)!$2?-!4+$9!%+!1):->!#%!&+,.9!4-!1)59-5!%+!3-%!)!.+$3!26!0+/-!+6!,0!&-5-!/+5-!2$%+!

?+$0,/-520/!%1)$!+%1-50!!

!

#$%&'!a-3)590!%+!*+,5!0+?2).!$-%&+5EC!9+!*+,!6--.!%1)%!%1-5-!20!0+/-!E2$9!+6!3-$-5).!"@@!

)35--/-$%!%+&)590!?+$0,/-520/!&2%12$!*+,5!0+?2).!?25?.-B!Q+C!9+!*+,!%12$E!*+,5!652-$90!1):-!

%1-!0)/-!?52%2?).!%1+,31%0B!!!!!!!!

!!

7'!D!=$-!+6!/*!652-$90!&1+!1-.<-9!/-!3-%!2$%+!I94,0%-50!&-!1)9!?+$:-50)%2+$!%1)%!&-5-!

9-62$2%-.*!+52-$%)%-9!%+&)590!2%>!A-8:-!%).E-9!)4+,%!%1)%!)$9!<+2$%-9!+,%!%1)%!%1-25!01+-0!)5-!"YH!

$+%!%1-!35-)%-0%!)$9!%1)%!0+/-!+6!%1-!-G%5)!0%,66!%1)%!1):-!4--$!<,%!+,%!20!)!.2%%.-!-G?-002:->!

Q+/-%2/-0!I94,0%-50!20!F,0%!/+5-!&+590!%1)$!)?%2+$>!!

!

#$%&'!V+-0!%1)%!/-)$!%1)%!*+,!&+,.9$8%!4,*!)!$-&!<)25!+6!T.)?E0<+%!0$-)E-50!2$!%1-!6,%,5-B!

!"Y@!

7'!#!&+,.9!1):-!%+!0--!)!?1)$3-!2$!&1)%!%1-*!9+!+5!,0-50!0)*!%1)%!%1-*!1):-!2/<5+:-9!2$!

^,).2%*>!#!+&$!%1-!b"!E2$9!+6!%1-!(+$:-50-!.++E2$3!+$-!$+%!%1-!4++%>!#!E$+&!%1-*!/)9-!+$-!

02$?-!%1-$C!4,%!#!9+$8%!E$+&!&1-%1-5!%1)%!20!)!$-&!2/<5+:-/-$%>!#!1):-$8%!.++E-9!%1)%!/,?1!

?.+0-.*!)%!%1-/!5-?-$%.*>!#!<5+4)4.*!&+,.9$8%!%1+,31>!!!!!!!!!

!!"ZH!

7'!Q+!%1-!6,$?%2+$).!^,).2%*!+6!%1-!<5+9,?%!%1)%!&+,.9!4-!%1-!/)2$!%12$3!%1)%!T.)?E0<+%!1)9!%+!

2/<5+:-!2$!+59-5!6+5!*+,!%+!5-?+$029-5!4,*2$3!2%B!!

!

#$%&'!X-)1C!9-62$2%-.*>!#8/!<5-%%*!5+,31!+$!-:-5*%12$3!#!+&$!)$9!#!$--9!0+/-%12$3!%1)%!20!3+2$3!

%+!<,%!,<!&2%1!%1-!)4,0-!%1)%!#!32:-!%+!2%!)$9!26!0+/-%12$3!20!3+2$3!%+!4-!&-)5!+,%!2$!)!*-)5!+5!"Z@!

.-00!2%80!$+%!&+5%1!%1-!<52?-!6+5!/-!,0,)..*!,$.-00!2%!20!<5-%%*!2$-G<-$02:-.*>!4,%!#!&+,.9!$+%!

.2E-!%+!%15+&!%12$30!+,%!?+$0%)$%.*>!!!

!

#$%&'!71-$!&-!&+,.9!F,0%!.2E-!%+!<+0%!F,0%!)!6-&!<2?%,5-0!+$!\)?-4++E!%+!*+,>!71-*!)5-!65+/!

I94,0%-50!)$9!T.)?E0<+%!?+//-5?2).!?)/<)23$0>!I$9!%1-$!26!*+,!&+,.9!.2E-!%+!01)5-!0+/-!"]H!

%1+,31%0!+$!%1-/B!

!

#$%&'!V+!*+,!0--!2%B!!

!

7'!X-0C!%1-!4)4*!%1)%80!)..!45)$9-9!"]@!

!

!#$%&'!Q+C!1+&!9+!*+,!2$%-5<5-%!%120!/-00)3-B!A1)%!?+/-0!%+!*+,5!/2$9B!D!&1-$!*+,!.++E!)%!

%1-!<2?%,5-B!

! @!

!

7'!#!%12$E!%1-!/-00)3-!%1-*85-!%5*2$3!%+!3-%!)?5+00!20!%1)%!&-85-!2$9+?%52$)%2$3!+,5!?12.95-$!)%!)!"_H!

:-5*!*+,$3!)3-!%+!F,0%!4-!,0-9!%+!)$9!)??-<%!45)$90!2$!%1-25!-:-5*9)*!.26->!71)%!&-85-!c!%+!)!

?-5%)2$!9-35--!c!45-)0%6--92$3!%1-/>!X+,!E$+&!c!F,0%!E2$9)8!6+5?-O6--92$3!2%!2$%+!%1-/!)%!)!

*+,$3!)3-!c!*+,!E$+&!c!0%)5%2$3!)%!?12.91++9!)$9!3+2$3!+$!2$%+!%1-25!)9,.%1++9>!

!

#$%&'!Q+!&1)%!9+!*+,!6--.C!&1-$!*+,!.++E!)%!%120!<2?%,5-B!"_@!

!

7'!#!6--.!%1)%!%1-*85-!,02$3!/)5E-%2$3!%-?1$2^,-0!.2E-!d0-G!0-..08!)$9!)..!%1)%C!4,%!2%!20!).0+!)!3++9!

/-00)3-!%+!4-!<,%%2$3!+,%!%1-5-!)$9!2%!?)$!/)E-!<-+<.-!0%+<!)$9!.++E!)%!2%!6+5!)!0-?+$9C!&12?1!

&2..!/)E-!%1-25!/-00)3-!3-%!+,%!%1-5->!#!%12$E!2%!20!3++9>!

!MHH!

#$%&'!()$!*+,!%12$E!+6!)$*%12$3!%1)%!%120!?+//-5?2).!5-/2$90!*+,!+6B!()$!*+,!5-.)%-!%+!

)$+%1-5!?,.%,5).!<5+9,?%B!

!

7'!#!9+$8%!E$+&!%1)%!#!?)$!5-)..*!D!&-..C!#8:-!0--$!E2$9)8!02/2.)5!2/)3-0C!4,%!#!9+$8%!%12$E!#8:-!

0--$!)$*%12$3!^,2%-!.2E-!%1)%>!MH@!

!

#$%&'!71-$!#!&+,.9!.2E-!%+!<+0%!*+,!)!<2?%,5-!65+/!%1-!T.)?E0<+%!?+//-5?2).!?)/<)23$!e%1-!

+$-!&2%1!%1-!01--<f>!S):-!*+,!0--$!%120!+$-!4-6+5-C!+5!&1)%!?+/-0!2$!%+!*+,5!/2$9!&1-$!

0--2$3!2%B!

!M"H!

7'!#!%12$E!2%!&)0!+$!%1-!4)?E!+$!+$-!+6!%1-!I94,0%-50!e/)3)W2$-0f!%1)%!#!).5-)9*!1):-C!0+!#8:-!

0--$!2%!4-6+5->!T,%!#!%12$E!2%!20!)!3++9!<.)*!+$!%1-!J2E-!0.+3)$!c!2%8!?.-:-5C!4,%!2%!20!$+%!%1-!6250%!

%2/-!#8:-!0--$!%120!d#8/!02?E!+6!F,0%!9+2$3!2%8>!I$9!%1-!29-)!+6!01--<!4-2$3!?+$0,/-50!6+..+&2$3!

%1-!.-)9-5>!#%80!$+%!)!<)5%2?,.)5.*!$-&!29-)!4,%!2%!20!0%2..!)$!-66-?%2:-!&)*!%+!0-$9!%1-!/-00)3->!

!M"@!

#$%&'!V+!*+,!%12$E!+6!/)2$0%5-)/!&1-$!*+,!.++E!)%!%1-!<2?%,5-!c!%1)%!%1-0-!01--<!5-<5-0-$%!

/)2$0%5-)/!+5!D!

!

7'!A-..C!%1-*85-!%5*2$3!%+!2/<.*!%1)%!<-+<.-!4,*2$3!45)$90!)5-!F,0%!01--<!6+..+&2$3!%1-!

/)5E-%-5!)$9!&1)%!%1-!?+/<)$2-0!&)$%!%+!0-..>!MMH!

!

#$%&'!()$!*+,!5-.)%-!%120!E2$9!+6!?+//-5?2).!%+!)$+%1-5!E2$9!+6!?+//-5?2).!+5!9+!*+,!62$9!2%!

,$2^,-B!!

!

7'!#8:-!0--$!%120!E2$9!+6!%12$3!2$!?+$0,/-520%!+5!)?%2:20%!E2$9!+6!/-00)3-0>!#8:-!0--$!2%!2$!MM@!

?+//-5?2).0!%1)%80!%5*2$3!%+!2/<.*!%1)%!%1-25!?+/<-%2%+50!)5-!)..!F,0%!9+2$3!0+/-%12$3C!)%!%1)%!

%1-*!c!2$!6)?%!c!)5-!0+/-1+&!4-%%-5!%1)%!%1)%C!0+!#8:-!0--$!2%!2$!%1-!/)2$0%5-)/!4-6+5->!

!

#$%&'!S+&!9+-0!%1-!/-00)3-!+6!%120!)9!62%!*+,5!5-.)%2+$!%+!)$%2O?+$0,/-520/B!7120!:-5*!?52%2?).!

c!0+/-!&+,.9!<-51)<0!0)*!?+$9-0?-$92$3!c!/-00)3->!S+&!9+-0!2%!5-.)%-!%+!*+,5!)%%2%,9-B!!MPH!

!

7'!#!3,-00!#!&+,.9!)35--!&2%1!2%C!4-?),0-!#!+6%-$!%12$E!%1)%!<-+<.-!&1+!4*!45)$9-9!?.+%12$3!+5!

)5-!?+$0,/-520%!9+!%1)%!4-?),0-!%1-*!9+$8%!E$+&!)$*!4-%%-5>!71-*!%1-*!9+$8%!%12$E!)4+,%!2%!

4-?),0-!2%!20!%1-!0%)%,0!^,+!)$9!&1)%!%1-*!%12$E!20!$+5/).!c!%1-*!9+$8%!%5*!%+!45-)E!+,%029-!

%1-25!4,4.-0C!0+!#!3,-00!#!)35--!&2%1!2%!2$!%1)%!0-$0->!MP@!

! Y!

!

#$%&'!=EC!$+&8!&-85-!/+:2$3!+$!%+!%1-!$-G%!<2?%,5-!).0+!65+/!%1-!T.)?E0<+%!?+//-5?2).!e%1-!

+$-!&2%1!%1-!01+-f>!S):-!*+,!0--$!%120!+$-!4-6+5-B!

!

7'!X-)1C!0+/-%12$3!.2E-!2%!4,%!$+%!%1)%!+$-!0<-?262?)..*>!MUH!

!

#$%&'!A1)%!9+!*+,!%12$E!)4+,%!%1-!d5-%12$E!%1-!?++.8O0.+3)$>!V+-0!%120!0.+3)$!/-)$!)$*%12$3!

%+!*+,C!+5!&1)%!9+!*+,!6--.!)4+,%!2%B!

!

7'!#!.2E-!%1-!29-)!%1)%!2%!20!%5*2$3!%+!3-%!<-+<.-!%+!%12$E!)4+,%!&1)%!%1-*!)?%,)..*!:).,-!)$9!&1)%!MU@!

%1-*!%12$E!20!3++9!+5!4-%%-5!%1)$!0+/-%12$3!-.0-!+5!&1)%!20!?++.>!#!%12$E!%1)%!%120!20!5-)..*!

2/<+5%)$%C!4-?),0-!#!6--.!%1)%!<-+<.-!+6%-$!9+$8%!%12$E!)4+,%!2%>!71-*!9+$8%!%)E-!%1-!%2/-!%+!

?+$029-5!%1)%!+%1-5!<-+<.-!)5-!9+2$3!2%!)!9266-5-$%!&)*!)$9!%1)%!2%!9+-0$8%!1):-!%+!4-!%1-!&)*!

%1-*85-!9+2$3!2%C!0+!#!%12$E!2%!20!3++9!)$9!&1)%!2%!20!%5*2$3!%+!0)*!%+!0+/-!9-35-->!#!).0+!.2E-!%1-!

2/)3-!+6!%1-!01+-!e%1-!&+5$O+,%O.++Ef!c!/*!9+-0!.++E!.2E-!%1)%!c!)%!2%!32:-0!2%!%1)%!&-..O.+:-9!M@H!

E2$9)8!.++E>!#!.2E-!%1)%>!

!

#$%&'!A1)%!9+!*+,!%12$E!)4+,%!%1-!5-9!9+%!2$!65+$%!+6!%1-!01+-B!

!

7'!#6!#!5-/-/4-5!?+55-?%.*!%1)%!20!6+5!E2?E2$3!?+5<+5)%-!)00B!J+!+$-!5-)..*!3-%0!2%!,$.-00!%1-*8:-!M@@!

5-9!I94,0%-50!+5!E$+&!T.)?E0<+%C!4,%!2%!9+-0!$+%!%)E-!)$*%12$3!)&)*!65+/!%1-!.++E!+6!%1-!

01+-C!0+!#!%12$E!2%80!?,%->!

!

#$%&'!A1)%!9+!*+,!%12$E!)4+,%!%120!d5-%12$E!%1-!?++.8!%1)%!K)..-!L)0$!?)/-!,<!&2%1C!2$!)992%2+$!

%+!)$%2O?+$0,/-520/B!MYH!

!

7'!71)%80!1)59!%+!0)*>!#!3,-00!%5)$0<)5-$?*!)$9!65--9+/!+6!E$+&.-93-!c!0%,66!.2E-!%1)%>!#6!*+,85-!

)!<5+6-002+$).!)%1.-%-!J2E-!/231%!4-!%1-!01+-!6+5!*+,!c!*+,!/231%!$--9!)!1231!<-56+5/)$?-!

01+-!c!%1)%80!,$9-50%)$9)4.->!T,%!26!*+,85-!F,0%!&).E2$3!9+&$!%1-!0%5--%!*+,!9+$8%!)$9!*+,!

3+%%)8!5-)..*!%12$E!)4+,%!&1)%!%1)%!?+/<)$*!20!9+2$3!)$9!26!2%!20!&+5%1!2%!6+5!*+,!)$9!26!2%!20!MY@!

&+5%1!?)55*2$3!+$!&2%1>!

!

#$%&'!()$!*+,!-.)4+5)%-!+$!%1-!?+$%5)92?%2+$0!&-8:-!%).E-9!)4+,%!-)5.2-5!&2%1!5-3)590!%+!

T.)?E0<+%C!->3>!%1-!1,$%!6+5!<5+62%B!

!MZH!

7'!#!5-).20-!%1)%!2%!20!)!4,02$-00!)$9!%1)%!%1-*!$--9!%1-!/+$-*!%+!4-!)4.-!%+!9+!&1)%!%1-*!9+!)$9!

6231%!%1-!.-3).!4)%%.-0!)$9!/)E-!%1-!?+//-5?2).0!)$9!/)3)W2$-0!-?%>C!4,%!#!F,0%!%12$E!%1)%!26!

%1-*85-!%5*2$3!%+!<,01!%1-!/-00)3-!0)*2$3!%1)%!+:-5?+$0,/<%2+$C!?+$0,/-520/!)$9!45)$92$3!

20!4)9C!4,%!%1-*!2$!%1-/0-.:-0!)5-!?5-)%2$3!)!45)$9C!-:-$!26!%1-*85-!?)..2$3!2%!)$!)$%2O45)$9!)$9!

26!%1-25!0*/4+.!20!)!4.)?E!?25?.-C!2%80!0%2..!)!45)$9!)$9!%1-*85-!0%2..!<5+62%2$3!+66!+6!2%C!)$9!#!E$+&!MZ@!

%1-!01+-0!)5-!/)9-!<5-%%*!-%12?)..*!)$9!)..!+6!%1-!5-0%!+6!%1-!0%,66!)5-!c!#!/-)$!#!&+,.9!1+<-!2%!

20C!4,%!#!)?%,)..*!9+$8%!E$+&>!T,%!1):2$3!)..!%120!0%,66!6+5!0).-!D!#!,$9-50%)$9!%1-!01+-C!4-?),0-!

2%!20!2$!925-?%!+<<+02%2+$!%+!%1-!01+-!/)5E-%C!#!3,-00C!4,%!%1-!+%1-5!0%,66!c!%1-!?,<0!)$9!%1-!6.)30!

)$9!%1-!<+0%-50!)$9!%1-!4++E0!)$9!)..!%1)%!c!2%!0--/0!0+5%!+6!-G?-002:-!)$9!,$$-?-00)5*!%+!/->!

!M]H!

#$%&'!V+!*+,!0--!)$*!+%1-5!?+$%5)92?%2+$0!2$!)$%2O?+$0,/-520/!2$!3-$-5).B!

!

! Z!

7'!X-)1C!#!3,-00!%1-!<5+4.-/!&2%1!2%!)..!20!%1)%!)%!%1-!-$9!+6!%1-!9)*!&-!)..!.2:-!2$!)!?)<2%).20%!

0+?2-%*!)$9!$--9!/+$-*!6.+&2$3!)5+,$9!6+5!%1-!?+,$%5*!%+!&+5E>!&1)%!#!&+,.9!5-)..*!&)$%!20!

0/)5%!?+$0,/-520/!%1)%!/)E-0!-9,?)%-9!?1+2?-0!&2%1!45)$90!%1)%!1):-!-%12?).!<5)?%2?-0!.2E-!M]@!

6)25O%5)9-!)$9!6)25O<)*C!4,%!%+!3-%!%1-5-!#!%12$E!6250%!&-!/231%!$--9!%+!,$9+!)!.+%!+6!%1-!

45)$92$3!%1)%!1)0!4--$!+,%!%1-5-!4*!3+2$3!?+/<.-%-.*!)3)2$0%!2%!6+5!)!&12.->!

!

#$%&'!V+!*+,!%12$E!)$%2O45)$92$3!20!45)$92$3B!

!M_H!

7'!X-)1C!9-62$2%-.*>!#%80!.2E-!<-+<.-!&1+!95-00!.2E-!3+%1!)$9!<,$E!+5!&1)%-:-5!c!2%80!0,<<+0-9!%+!

4-!)3)2$0%!%1-!0*0%-/C!)3)2$0%!0+?2-%*!)$9!6)012+$!$+5/0!4,%!2%!4-?+/-0!)!,$26+5/!2%0-.6!)$9!#!

%12$E!)$%2O45)$92$3!)$9!T.)?E0<+%!1):-!c!%+!)!9-35--!c!9+$-!%1)%!%+!2%0-.6>!

!

#$%&'!Q+C!26!*+,!?+/<)5-!T.)?E0<+%!&2%1!%1-!6):+,52%-!()$)92)$!45)$9C!*+,!0<+E-!+6!-)5.2-5C!M_@!

&12?1!+$-!20!%1-!0%5+$3-5!29-+.+32?)..*B!

!

7'!#!%12$E!#8..!3+!&2%1!%1-!()$)92)$!F,0%!4-?),0-!%1-*!<5+9,?-!5-)..*!1231!^,).2%*!<5+9,?%0!)%!)!

5-)0+$)4.-!<52?->!71*!).0+!0%52:-0!%+!4-!-%12?!2$!%1-25!6)?%+52-0!+:-5!0-)!)$9!0%,66!.2E-!%1)%!)$9!

%1-*!9+!32:-!4)?E!%+!%1-!-$:25+$/-$%C!)$9!)..!%1-25!0%+5-0!)!?+$0%5,?%-9!2$!)$!-$:25+$/-$%).!PHH!

6)012+$!c!%1-*!1):-!0+.)5!<)$-.0C!5)2$!&)%-5!?+..-?%2+$0C!)$9!6+5!/-!2%!20!5-)..*!%1-!^,).2%*>!71-*!

<5+:29-!)!6)5!4-%%-5!<5+9,?%!&12.-!0%2..!/)E2$3!)!.+%!+6!3++9>!Q+!%1-*!%5*!%+!9+!)!.+%!+6!3++9!c!2%!

/)*!$+%!4-!%+!%1-!-G%-$%!+6!T.)?E0<+%C!4,%!%1-*!<5+:29-!/-!&2%1!)!4-%%-5!<5+9,?%!)$9!#!%12$E!

%1)%!20!&1*C!2%!20!4-%%-5!6+5!/-!c!2%!20!0+5%!+6!)!/299.-!35+,$9>!

!PH@!

#$%&'!Q+!5-)..*!%1-!6)?%!%1)%!%1-*!5-<5-0-$%!%1-/0-.:-0!)0!)$%2O45)$90!%1)%80!$+%!5-)..*!%1-!

200,-!6+5!*+,>!=6!?+,50-!%1-!29-+.+3*!20!?5,?2).!6+5!*+,C!4,%!&1-$!2%!?+/-0!9+&$!%+!2%C!2%!20!%1)%!

%1-!<5+9,?%0!)5-!+6!3++9!^,).2%*B!

!

7'!X-0C!%1-!29-+.+3*!)$9!%1-!^,).2%*!)5-!$+%!0-<)5)%-9>!P"H!

!

#$%&'!71-$!#8..!F,0%!)0E!*+,!0+/-!^,-0%2+$0!)4+,%!45)$92$3!2$!3-$-5).!)$9!)4+,%!?+$0,/<%2+$>!

V+!*+,!6--.!%1)%!/)2$0%5-)/!?+//-5?2).0!)66-?%!*+,5!-:-5*9)*!?+$0,/<%2+$!<)%%-5$B!

!

7'!#!&+,.9!.2E-!%+!0)*!$+!c!#!9+$8%!+&$!)!7bC!0+!#!9+$8%!0--!?+//-5?2).0!%1)%!+6%-$>!71-5-!)5-C!+6!P"@!

?+,50-C!?+//-5?2).0!+$!%1-!2$%-5$-%!)$9!%12$30!.2E-!%1)%!4,%!&1-$!#!0--!?+//-5?2).0!#!%5*!%+!

4-!0+!?52%2?).!+6!2%!)0!#!?)$>!75*2$3!%+!0-!&1-5-!%1-*!?+$:2$?-!/-!%+!4,*!%1-!%12$3!)$9!%12$E!

)4+,%!&1-%1-5!#!)?%,)..*!$--9!%1)%C!)$9!$2$-!%2/-0!+,%!+6!%-$!#!9+$8%C!0+!#!23$+5-!2%>!#%80!<5-%%*!

-)0*!6+5!/-C!4-?),0-!#!1):-!0+/-!-G<-52-$?-0!&2%1!/)5E-%2$3!c!#8:-!%)E-$!)!6-&!?.)00-0!2$!

%1)%C!0+!4*!,$9-50%)$92$3!1+&!2%!&+5E0!)$9!0+/-!+6!%1-!0%5)%-32-0!#!?)$!0--!%1)%!)$9!23$+5-!PMH!

%1-/>!

!

#$%&'!Q+!-:-5*!%2/-!*+,!.++E!)%!?+//-5?2).0!*+,!E2$9)8!-$)4.-!*+,5!/)5E-%2$3!62.%-5!%+!9-?+9-!

%1-!)9:-5%20-/-$%0!)$9!4-!?52%2?).B!

!PM@!

7'!X-)1C!9-62$2%-.*>!Q+/-!%2/-0C!%1+,31C!*+,!9+!0--!)990!6+5!0+/-%12$3!%1)%!*+,!$--9!c!2%!

1)<<-$0!65+/!%2/-!%+!%2/-C!#!9+$8%!9-$*!%1)%C!4,%!/+0%.*!#!9+$8%!$--9!:-5*!/,?1!)$9!#!?)$!

+6%-$!23$+5-!2%!4-?),0-!#!65)$E.*!9+$8%!$--9!2%C!)$9!#!5-).20-!%1)%!%1-*85-!%5*2$3!%+!0-..!2%!%+!/-!

+$!)$!2/)3-!c!#8/!F,0%!$+%!3+$$)8!3+!).+$3!&2%1!%1)%>!

! ]!

!PPH!

#$%&'!()$!*+,!5-/-/4-5!)$!-G)/<.-!+6!)!/)2$0%5-)/!?+//-5?2).!%1)%!*+,!?.-)5.*!9-?+9-9!

)$9!?.-)5.*!,$9-50%++9!%1-!<-50,)02:-$-00!+6B!

!

7'!a-?-$%.*!(+?)(+.)!?)/-!,<!&2%1!%1-0-!&12%-!?)$0!%+!<5+/+%-!%1-!6)?%!%1)%!%1-*!&-5-!

9+$)%2$3!0+/-!/+$-*!%+!%1-!&+5.9!&2.9.26-!6+$9>!T,%!#6!*+,!.20%-$!%+!%1-!)/+,$%!+6!/+$-*C!PP@!

%1-*!&-5-!9+$)%2$3C!2%!&)0!.2E-!)!/2..2+$!9+..)50!+:-5!%-$!*-)50!+5!0+/-%12$3!.2E-!%1)%!c!)%!)!

6250%!3.)$?-!2%!0+,$9!:-5*!$2?-!+6!%1-/C!4,%!)!?+/<)$*!.2E-!%1)%C!&1+!20!452$32$3!2$!:)0%!0,/0!+6!

/+$-*C!01+,.9!4-!)4.-!%+!452$3!2$!/+5-!/+$-*!+:-5!0,?1!)!<-52+9!+6!%2/->!I$9!4*!<,%%2$3!

-:-5*!02$3.-!?)$!+,%!&2%1!)!&12%-!.)4-.C!%5*2$3!%+!/)E-!%1-/!.++E!.2E-!%1-*85-!1-.<2$3!%1-!

-$:25+$/-$%C!%1-!<+.)5!4-)50!c!2%80!%+!)!9-35--!)!.2-!+5!)%!.-)0%!)$!-G%-$,)%2+$!+6!%1-!%5,%1>!#!PUH!

<5+4)4.*!&)0$8%!3+2$3!+,%!)$9!4,*!?+E-!)$*&)*!4,%!%1)%!5-)..*!9-%-55-9!/-!65+/!9+2$3!0+>!

!

#$%&'!#6!*+,!&-5-!%+!9-0?524-!%+!/+0%!9+/2$)$%!&12?1!6250%!?+/-0!2$%+!*+,5!/2$9!&1)%!&+,.9!

%1)%!4-B!

!PU@!

7'!#$!&1)%!&)*B!

!

#$%&'!#$!)!1-3-/+$2?!&)*C!2$!)!&)*!&1-5-!*+,!5-)..*!,$9-50%)$90!%1-!/-00)3-!%+!4-!

/)$2<,.)%2$3!D!B!

!P@H!

7'!#%!&+,.9!<5+4)4.*!4-!J2E-!+5!(+?)!(+.)!c!%1-*!5-)..*!0-..!%1-/0-.:-0!+$!)$!2/)3-!+:-5!%1-!

)?%,).!<5+9,?%>!

!

#$%&'!#$!&1)%!&)*B!

!P@@!

7'!A-..C!%1-!2/)3-!+6!J2E-!20!%1-!-.2%-!+6!0<+5%0!)$9!#!%12$E!%1)%!20!)!:-5*!<-50,)02:-!)$9!

<+<,.)5!45)$9!)$9!<-+<.-!2//-92)%-.*!)00+?2)%-!J2E-!&2%1!)%1.-%2?0!D!).0+!%1-!6)?%!%1)%!J2E-!

+&$0!(+$:-50-!20!).0+!:-5*!).)5/2$3!)$9!<-50,)02:->!

!

!PYH!

!

!!

!

!!

! "!

!"#$%&'(&)$##*&+$,-(&./*01*2$3451&67&829:,4*1,&;$%$<"-*(&=(&>?@A>@>AB>(&)#(&>ACAA(&!

!

#$%&'(!!!"#$%"$&"'$())$*%+'(,)-(.$-"/)$01$2%%0,0"1$,"$3"1,)45"-2-&$3"1('4)-$3'/,'-)6!

!)!

*+(!!! 7&"'$81"#$3"1('4)-$3'/,'-)$9:$&)2-($2;"<$#=)1$#)$>0-(,$(,2-,)%$*%+'(,)-($#2($2//$

5"(0,0?)$21%$)?)-&,=01;$#2($#"1%)->'/<$+',$#)$=2%$2$>))/01;$,=2,$,=)-)$#2($2$%2-8$

(0%)$,=)-)@$*1%$,=0($%2-8$(0%)$#2(1.,$+)01;$)A5/"-)%@$B=2,$#2($,=)$,04)$9C$&)2-($2;"$

#=)1$#)$(,2-,)%$324520;1($/08)$DE'&$F",=01;$G2&H<$DBI$,'-1J">>$K))8H$21%$

DG0;0,2/$G),"A$K))8H$21%$",=)-$324520;1($/08)$,=2,<$+)32'()$#)$=2%$,=)$>))/01;$",!

,=2,$,=)$3"1('4)-$3'/,'-)$#2($+2(032//&$3-)2,01;$21$'1('(,2012+/)$(0,'2,0"1$"1$,=)$

5/21),@$L"<$M$;')(($"1$,=)$/2(,$9C$&)2-($M$,=018$,=)-)$=2($+))1$2$/",$">$5-";-)((@$N21&$

5)"5/)$2-)$#2801;$'5$,"$,=)$>23,$,=2,$,=0($3"-5"-2,)$3"1('4)-$3250,2/0(,$F)#$O"-8J

3/2((032/$)3"1"403$801%$">$5-"3)(($,=2,$#)$2-)$32';=,$'5$01$0($23,'2//&$/)2%01;$'($

01,"$2$801%$">$%""4($%2&$(3)12-0"@$K=)-)$&"'$81"#$&"'1;$5)"5/)$,"%2&$,=)&$/""8$")!

01,"$,=)$>','-)<$21%$,=)$>','-)$%")(1.,$3"45',)@$B=)$>','-)$0($>'//$">$)3"/";032/$3-0()(<$

3/042,)$3=21;)$21%$;-"#01;$,)45)-2,'-)@$*1%$">$3"'-()<$0,$0($2/("$,=)$>','-)$">$

>0121302/$3-0()(@$M,$/""8($/08)$PQ9Q$0($R'(,$2-"'1%$,=)$3"-1)-@$M$#28)$'5$)?)-&$

4"-101;$21%$M$/""8$2,$,=)$(,"38$42-8),$21%$M$,=018S$"=$4&$;"%$7$,=)$401',)$,=)&$

3-2(=)%$,=0($4"-101;@$L"$M$,=018$,=2,$#)$2-)$1"#$32';=,$01$2$801%$">$(0,'2,0"1$-,!

#=)-)$#)$=2?)$2$3="03)$+),#))1$#=2,$("4)$5)"5/)$32//$2$(01;'/2-0,&<$#=)-)$,=)-)$0($

"1)$#2&$#=)-)$#)$321$3"45/),)/&$3=21;)$,=)$#2&$#)$,=018$2+"',$)3"1"403($21%$

,=)$#2&$#)$,=018$2+"',$3"1('4)-0(4<$21%$,=)$#2&$#)$/0?)$"'-$/0?)(@$M>$#)$2-)$2+/)$

,"$%"$,=2,<$,=)1$("4)="#$#)$2-)$2+/)$,"$;"$01,"$2$('(,2012+/)$>','-)@$E',$4'3=$

4"-)$/08)/&$,"$3"4)$0($2$801%$">$#=2,$("4)$5)"5/)$2-)$32//01;$2$10;=,>2//$(3)12-0"<$-)!

#=)-)$,=)$;/"+2/$)3"1"4&$#0//$3-2(=$21%$,=)$,)45)-2,'-)$#0//$013-)2()$7$21%$#)$

#0//$)1,)-$2$801%$">$2$1)#$%2-8$2;)@!

!

#$%&(!!!"#$#"'/%$&"'$3=2-23,)-0T)$,=)$,&5032/$*%+'(,)-$-)2%)-6!

!.,!

*+(!! /0!12%!3!456708!3!4926%!&9:;0!312!3$<!&0!=92$0<!5=!3!;2%!2>!45?4@6:?064!%2!

A4?54%064'!/0!&060!B5:%0!456=6:40<!%93%!:%!&34!3!@63C8!?5$@9!2>!=02=;0'!D9060!

&060!42E0!9:19!4@922;!4%5<0$%4!3$<!%9060!&060!3;42!42E0!5$:7064:%8!=62>044264!

>62E!@2EE5$:@3%:2$F!42@:2;218!3$<!04=0@:3;;8!0@2$2E:@4'!/0!>25$<!25%!%93%!3!

B536%06!2>!%90!=02=;0!%93%!&0!=92$0<!3@%53;;8!93<!E34%06!<016004!3$<!G9H4'!I2!.)!

%90!<0E2163=9:@4!2>!%90!=02=;0!&92!603<!A<?54%064!360!$2%!%90!5453;!J:$<!2>!

<0E2163=9:@4'!/9060!E24%!E313C:$04!9370!7068!@;036!<0E2163=9:@4!A<?54%064!

12!6:19%!3@6244!%90!92;0!4=0@%65E!:$!3!&38!3$<!04=0@:3;;8!$2&!:$!%90!&3J0!2>!%9:4!

2@@5=8!E270E0$%'!#!9370!3!>00;:$1!%93%!%9:4!934!070$!:$@60340<!$2&!%93%!&0!9370!

E260!825$1!3@%:7:4%4'!D9040!825$1!=02=;0!%93%!#!9370!K54%!%3;J0<!3?25%!&9240!L,!

>5%560!<2!$2%!@2E=5%0'!#!%9:$J!%93%!3!;2%!2>!825$1!=02=;0!$2&!360!;22J:$1!>26!

42E0!42;5%:2$!%2!%9:4!=62?;0E!2>!92&!<2!&0!@603%0!3!$0&!&26;<!3$<!%2!92&!<2!

&0!>:M!%90!>5%560'!

!

M1,#U$&"'$())4$,"$=2?)$21$0%)2$,=2,$,=)-)$0($2$("4)#=2,$,)1%)13&$>"-$4201/&$4"-)$#)//JL)!

)%'32,)%$-)2%)-(6$

!

! -!

!

*+(! 7M>$&"'$/""8$2,$*%+'(,)-($#)$=2?)$("4)$3-2T&$#0/%$(,'>>$,"$428)$&"'$/2';=$"-$,"$

428)$&"'$21;-&$"-$R'(,$,"$=2?)$("4)$>'1@$E',$2,$,=)$(24)$,04)$#)$=2?)$("4)$?)-&$),!

%))5$5=0/"("5=032/$2-,03/)($21%$("4)$">$,=)$3"-)$0%)2($+)=01%$*%+'(,)-(@$B=0($0%)2$

,=2,$#)$=2?)$,"$3-)2,)$2$1)#$4)1,2/$)1?0-"14)1,$21%$#)$=2?)$,"$3-)2,)$2$1)#$

01>"-42,0"1$%)/0?)-&$(&(,)4$7$3"44)-302/0T2,0"1$21%$3"44'1032,0"1$%"$1",$-)/&$

40A<$"-$,=0($52-2%0;4$(=0>,$,=2,$#)$2-)$>0;=,01;$>"-$>-"4$F)#$O"-8$3/2((032/$

)3"1"403($,"$)3"/";032/$)3"1"403($7$B=)()$2-)$?)-&$("5=0(,032,)%$0%)2($>"-$(&(,)4$))!

3=21;)($,"$,=)$3'--)1,$)3"1"403$5-"3)(($,=2,$#)$2-)$32';=,$'5$01@!

!

M1,#U!K=2,$%)>01)(<$01$&"'-$"5010"1<$,=)$21,0J+-21%01;$3"13)5,6$

!

*+(! 7$/2,)/&$M$4'(,$2%40,$M$%"$1",$/08)$,"$'()$,=)$#"-%$21,0J+-21%01;@$E)32'()$0>$&"'$'()$N,!

,=)$#"-%$21,0J+-21%01;$,=)1$&"'$2-)$+2(032//&$(2&01;$"82&$,=)$#"-/%$0($>'//$">$

+-21%($21%$,=)()$2-)$?)-&$5"#)->'/$)1,0,0)($7$*//$#)$321$-)2//&$%"$0($,"$+)$21,0J

+-21%01;$21%$(,2-,$(10501;$2,$,=)$=)2/($">$F08)<$L,2-+'38($7$+',$,=2,.($1",$,=)$#2&$M$

())$0,@$M$())$,=2,$7$,=)$+0;$+-21%($,=2,$1"#$%"4012,)$,=)$#"-/%$2-)$52-,$">$,=)$

>'13,0"12/$(&(,)4$,=2,$#)$=2?)$7$01(,)2%$">$R'(,$,-&01;$,"$+)$21,0J+-21%01;$M$,=018$N)!

#)$=2?)$,"$/2'13=$+-21%($">$"'-$"#1@$O"'$81"#$/08)$*%+'(,)-($%0%$#0,=$,=)$

E/238(5",$(1)28)-@$K)$=2?)$,"$3=21;)$"'-$/0?)($01$('3=$2$#2&$,=2,$#=)1$#)$())$2$

=)2?0/&$2%?)-,0()%$5-"%'3,$"-$#=)1$#)$())$2$?)-&$+0;$+-21%$#)$=2?)$,"$#)21$

"'-()/?)($">$,=2,$7$V08)$F08)$>"-$)A245/)$=2($(5)1,$='1%-)%($">$40//0"1($">$%"//2-($

,"$+'0/,$'5$("4)$801%$">$2$1'3/)2-$;-"#$2-"'1%$,=)$F08)$+-21%@$N"(,$">$,=)$+-21%($O,!

2-)$=0;=/&$("5=0(,032,)%$)4",0"12/$+"4+($7$21,0J+-21%01;$0($1",$2$;""%$#2&$,"$

%)(3-0+)$0,@$K)$2-)$(,-';;/01;$,"$>01%$"',$#=2,$0,$0($-)2//&$2+"',@$E',$0,$=2($,"$+)$2$

#="/)$1)#$#2&$,"$/0?)$"'-$/0?)($("$,=2,$&"'$2-)$1",$3"1,-"//)%$+&$,=)$+-21%(@!

!

M1,#U$K=2,$0($,=)$5=0/"("5=&$+)=01%$E/238(5",$21%$="#$%")($0,$-)5-)()1,$21,0J3"1('4)-0(46$O)!

!

WVU$ B=)$E/238(5",$324)$2+"',$2,$2$+-201(,"-401;$()((0"1$=)-)$2,$*%+'%)-($2+"',$PC$

&)2-($2;"@$K)$#)-)$01$,=)$40%%/)$01$("4)$801%$">$-)+)//0"1$2;201(,$#=2,$F08)$#2($

%"01;$21%$="#$0,$#2($5-"%'301;$0,($(1)28)-($01$3=012<$M1%"1)(02$21%$,=)$I0),124@$

B=)-)$#2($2$801%$">$(#)2,(="5$/2+"-$4"?)4)1,$21%$+2(032//&$0,$#2($(2&01;$,"$F08)U$P,!

X/)2()$(,2-,$%"01;$,=)$-0;=,$,=01;$7$5',$&"'-$(1)28)-($01$2$+),,)-$>23,"-&@$K)$%0%1.,$

/08)$0,@$K)$=2%$2$>))/01;$,=2,$,=)$5"/0,032/$/)>,$=2($2/#2&($42%)$40(,28)($">$

("4)="#$5"01,01;$,=)0-$>01;)-$2,$,=)$+2%$,=01;($=25501;$01$,=)$#"-/%$7$B=)-)$0($

("4),=01;$2+"',$,=)$5"/0,032/$/)>,$#=03=$=2($1",$#"-8)%$+)32'()$">$,=2,$7$YCJY:$

&)2-($">$5"/0,032/$/)>,$23,0?0(4$=2($+))1$2$,",2/$>20/'-)<$+)32'()$#)$3"45/201$2$/",$P)!

21%$#)$5"01,$"'-$>01;)-(<$+',$#)$-)2//&$%"1.,$=2?)$21&$-)2/$2/,)-12,0?)@$B=)$

E/238(5",$L1)28)-($2-)$+"-1$"',$">$2$%)(0-)$,"$(2&S$>'38$F08)@$K)$2-)$;"01;$,"$

/2'13=$"'-$"#1$+-21%$21%$,=0($+-21%$0($;"01;$,"$4)21$("4),=01;@$M,$0($1",$;"01;$,"$

+)$("4)$,-038$='1%-)%$40//0"1$%"//2-$+-21%$,=2,$0($>')//)%$+&$52&01;$">$='1%-)%$">$

40//0"1($,"$3)/)+-0,&$(5"-,($5)"5/)@$B=)1$)4",0"12//&$+/238420/01;$&"'1;$5)"5/)$Q,!

01,"$,=01801;$,=2,$,=)&$321$;),$("4)$5"#)-$0>$,=)&$#)2-$F08)$(1)28)-(@$L"$#)$2-)$

;"01;$,"$/2'13=$,=0($E/238(5",$+-21%$,=2,$-)2//&$4)21$("4),=01;@$M,$4)21($;-2((J

-"",$3250,2/0(4@$M,$4)21($2$-)2/$-)(5"1(0+/)$(=")$7$0,$#2($21$)A5)-04)1,$01$())01;$

#=),=)-$#)$321$=2?)$2$801%$">$2$4)4)$#2-$#0,=$,=)$+0;$+-21%@$K=),=)-$2$(42//$

! .!

;-"'5$/08)$*%+'(,)-($321$/2'13=$2$+-21%$,=2,$)?)1,'2//&$321$%)4"/0(=$2$+0;$+-21%@$Q)!

L"$01(,)2%$">$3"45/20101;$2+"',$F08)7$#)$+2(032//&$#21,)%$,"$%)4"/0(=$,=)4$#0,=$

"'-$"#1$+-21%@$B=0($#2($2$103)$4)((2;)$,"$,=)$5"/0,032/$/)>,$(2&01;U$(,"5$

3"45/20101;$21%$(,2-,$,=01801;$"',$">$,=)$+"A@$

!

#$%&(!R$!8256!&0?=310!825!<0>:$0!S;3@J4=2%!34!3$!2=0$!4256@0!?63$<F!92&!360!&0!%2!",,!

5$<064%3$<!S;3@J4=2%!34!?63$<!:>!&0!@3$$2%!@3;;!:%!3$!3$%:T?63$<F!?5%!:4!:%!%90$!3!?63$<U!#4!

%9060!$2!:$%0$%:2$3;!?63$<:$1!@2EE5$:@3%:2$U!

!

*+(! 7$,=0($#="/)$E/238(5",$)A5)-04)1,$=2($+))1$2$(,-';;/)$,"$>01%$1)#$"',$">$,=)$+"A$

#2&($,"$>0;=,$+238$2;201(,$,=)()$=';)$+0;$+-21%($7$Z?)-&$(01;/)$5)-("12/$)-2$">$",)!

&"'-$/0>)$0($2//$3"1,-"//)%$+&$,#"$"-$,=-))$=';)$+-21%($#=03=$=2?)$[CJ\C$5)-3)1,$">$

,=)$42-8),$(=2-)@$K)$2-)$,=)$5)"5/)$#="$2-)$01,)-)(,)%$01$3-)2,01;$2$1)#$3'/,'-)$

#=03=$0($('(,2012+/)$21%$#"-8($01$,=)$>','-)@$K)$=2?)$,"$>01%$#2&($">$#-)(,/01;$

%"#1$,=)()$4);2$+-21%(@$M.$24$1",$(2&01;$,=2,$,=)$E/238(5",$+-21%$0($)A23,/&$-0;=,$

21%$,=2,$#)$;",$)?)-&,=01;$>0;'-)%$"',$7$M,$0($21$"1;"01;$(,-';;/)$,"$())$#=2,$#)$"",!

321$%"$7$,=)-)$#)-)$("4)$5)"5/)$#="$(,2-,)%$E/238(5",$3">>))$(="5($21%$,=)-)$

#)-)$5)"5/)$#="$(,2-,)%$E/238(5",$-)(,2'-21,(@$B=)-)$=2($+))1$2$4010J4"?)4)1,<$

+',$0,$=2($1",$-)2//&$32';=,$>0-)$&),$7$X)"5/)$-)>'()$,"$+'&$>-"4$K2//$N2-,$21%$,=)$

+0;$(,"-)($01(,)2%$,=)&$#21,$,"$;"$01,"$(42//$(="5($01$,=)0-$1)0;=+"-=""%($,"$+'&$

/"32//&@$M$,=018$#=2,$E/238(5",$+-21%$=2($%"1)$0($,"$428)$,=0($()3"1%$0%)2$5"5'/2-$"")!

#=03=$(2&($%"1.,$R'(,$+'&$/"32/<$+',$2/("$+'&$01%0)@$E'&$>-"4$(42//$421'>23,"-0)(@$

G"1.,$('55"-,$F08)@$L'55"-,$E/238(5",@$]-$"1)$">$,=)$",=)-$='1%-)%($">$(42//$

(1)28)-$+-21%(@$M,.($2,,)45,$,"$4"?)$,=)$5"#)-$">$,=)$5)"5/)$7$,=0($($2$?)-&$

#)/3"4)%$%)?)/"54)1,$21%$2$5'(=$01$,=)$-0;=,$%0-)3,0"1@$

!"-,!

M1,#U$L"4)$40;=,$(2&$,=)$E/238(5",$3"13)5,$0($52-2%"A032/$#0,=$-);2-%($,"$0,($3250,2/0(,03$4"%)/$

01$,=)$>23,$,=2,$0,$3"45),)($'1%)-$,=)$(24)$30-3'4(,213)($2($3"44)-302/$+-21%(@$G"$&"'$())$,=0($

52-2%"A6$

!*+(!! O)($M$())$2$52-2%"A<$+',$M$%"1.,$=2?)$2$5-"+/)4$#0,=$,=)$52-2%"A@$V0?01;$01$,=0($"-)!

5"(,4"%)-1$#"-/%$">$"'-(@$]'-$/0?)($2-)$>'//$">$52-2%"A)(@$M.$24$2$3'/,'-2/$R244)-<$2$

-)?"/',0"10(,<$21$212-3=0(,@$E',$("4),04)($M$)2,$2$N3G"12/%($E0;$N23$21%$("4),04)($M$

%-0?)$2$32-@$M$,=018$,=2,$,=)-)$=2($,"$+)$21$233)5,213)$">$52-2%"A)($7$M$,=018$,=2,$0($"1)$">$

,=)$,=01;($#=03=$0($#-"1;$#0,=$,=)$5"/0,032/$V)>,@$M$-)4)4+)-$#=)1$#)$5'(=)%$,=)$

E/238(5",$+-21%$21%$-0;=,$2#2&$F2"40$W/)01$324)$+238$21%$(20%S$"=$#=2,$2-)$,=)()$;'&($".,!

%"01;@$B=)&$2-)$/2'13=01;$2$+-21%@$K)$"1$,=)$/)>,$#)$%"1.,$+)/0)?)$01$+-21%($21%$#)$%"1.,$

+)/0)?)$01$3250,2/0(4@$E',$("4)="#$M$,=018$0,$0($"82&@$B=)$>','-)$#0//$+)$2$/0,,/)$+0,$

3250,2/0(,@$K)$#0//$=2?)$("4)$+-21%01;@$B=)-)$#0//$+)$21$"1;"01;$(,-';;/)$+),#))1$,=)$QQ$

5)-3)1,$21%$,=)$P$5)-3)1,$21%$,=)$4);2+-21%($21%$,=)$(42//$+-21%(@$M$,=018$#)$2//$=2?)$

,"$233)5,$2$('%%)1$/)?)/$">$24+0;'0,&7!".)!

!

M1,#U$L5)2801;$">$,=)$>','-)<$="#$%"$&"'$())$,=)$>','-)$5-"(5)3,($">$21,0J3"1('4)-0(46$

$M$,=018$"1)$">$,=)$-)2//&$+0;$,=01;($,=2,$2-)$=25501;$01$,=)$#"-/%$,"%2&$0($,=0($-)2/0T2,0"1$,=2,$

3250,2/0(4$0($01$3-0(0(@$M,$/""8($/08)$,=0($3-0(0($0($;"01;$%))5)-@$!'1%-)%($">$40//0"1($">$&"'1;$"L,!

5)"5/)$321.,$>01%$2$R"+$21%$,=)$>','-)$%")(1.,$3"45',)@$^1/)(($#)$(,21%$'5$21%$>0;=,$>"-$2$

! L!

%0>>)-)1,$801%$">$>','-)$#)$2-)$1",$;"01;$,"$=2?)$2$>','-)@$]1)$">$,=)$-)2//&$+0;$3'-+$+2//($0($,=0($

_')(,0"101;$">$+2(03$2A0"4($">$3250,2/0(4@$]1)$">$,=)$+2(03$2A0"4($">$3250,2/0(4$0($,=2,$&"'$=2?)$

,"$8))5$;-"#01;@$`"-$3250,2/0(4$;-"#,=$0($a"%@$*1%$0>$&"'$/""8$2,$,=)$#2&$,="()$)3"1"40(,($,2/8$

2+"',$a-))3)$21%$L5201$21%$,=)$3-0(0($,=2,$421&$3"'1,-0)($2-)$;"01;$,"$-0;=,$1"#@$"L)!

B=)$("/',0"1$0($;-"#,=@$B=0($1)#$3'-+$+2//$,=2,$,=0($1)#$52-2%0;4$">$,=)$)3"1"403($0($;0?01;$,"$

'($0($2$D%);-"#,=H$52-2%0;4@$M$%"1.,$-)2//&$/08)$,=)$#"-%$D%);-"#,=H@$E',$21&#2&<$0,$0($21$

_')(,0"1$">$,=0($>'1%24)1,2/$,)121,$,=2,$=2($+))1$#0,=$'($(013)$,=)$+);01101;$">$)3"1"403($7$

&)2=<$#)$;",$,"$8))5$"1$;-"#01;@$K=)1$,=)$52-2%0;4$(=0>,$>-"4$F)#$O"-8$3/2((032/$)3"1"403($,"$

)3"/";032/$)3"1"403($7$"13)$,=)$52-2%0;4$(=0>,($#)$#0//$4"?)$01,"$#=2,$421&$">$,="()$"),!

)3"/";032/$)3"1"40(,($32//$,=)$(,)2%&$(,2,)$)3"1"4&@$B=)$(,)2%&$(,2,)$)3"1"4&$#0//$+)$21$

)3"1"4&$#=)-)$,=)$"/%$42,)-02/$801%$">$;-"#,=$#"1.,$+)$5"((0+/)$21&4"-)@$K)$#0//$/)2-1$,"$/0?)$

%0>>)-)1,/&$21%$,"$>01%$%0>>)-)1,$4"-)$5(&3="("302/<$4"-)$("302/$21%$4"-)$)4",0"12/$#2&($">$

;-"#01;@$B=0($0($#=2,$M$())$2($,=)$>','-)$2($801%$">$2$-2%032/$4"4)1,@$N2&+)$2$3-0(0($,=2,$0($4'3=$

4"-)$+0;;)-$3"452-)%$,"$,=)$3-0(0($#)$/0?)$01$1"#@$B=)-)$0($;"01;$,"$+)$2$4"4)1,$#=)-)$&"'$"))!

#28)$'5$"1)$4"-101;$21%$/""8$2,$,=)$BI$21%$-)2/0T)$,=2,$,=)$G"#$b"1)($0($;"1)$%"#1$+&$[CCC$

5"01,$21%$,=)$#"-/%$0($3=21;)%$>"-)?)-@$*1%$2>,)-$,=2,$,=)-)$0($;"01;$,"$+)$2$#="/)$1)#$#2&$">$

,=01801;$2+"',$42-8),(@$B=)-)$0($;"01;$,"$+)$2$#="/)$1)#$801%$">$#"-/%<$21%$#)$2-)$;"01;$,"$/0?)$

01$2$(,)2%&$)3"1"4&@$

$"N,!

#$%&(!/93%!360!%90!>5%560!=624=0@%4!2>!A<?54%064U!T!H2!825!>036!%93%!A<?54%064!&:;;!?0@2E0!

E3:$4%603E!3$<!60136<0<!34!3!@2EE06@:3;!?63$<U!!

$

*+(! M$%"1.,$=2?)$,=2,$>)2-@$M$81"#$,=2,$01$,=)$)2-/&$%2&($">$*%+'(,)-($2+"',$9C$&)2-($2;"<$"N)!

#)$#)-)$4'3=$4"-)$5'-)$21%$#)$#)-)$21$"-;210T2,0"1$#=03=$#2($3"45/),)/&$

%-0?)1$+&$?"/'1,))-($21%$5)"5/)$#="$R'(,$%-"55)%$+&@$*//$,=)$#-0,)-($21%$2-,0(,($

#)-)$%"01;$#"-8$>-))$">$3=2-;)@$L013)$,=)1<$#)$=2?)$;-"#1$21%$1"#$#)$=2?)$2$

42;2T01)$#0,=$2$='1%-)%$,="'(21%$30-3'/2,0"1$2//$2-"'1%$,=)$#"-/%@$K)$-'1$

1)#((,21%($01$F)#$c)2/21%<$*'(,-2/02$^W$21%$52-,($">$Z'-"5)$)?)1$01$M1%02@$K)$/"(,$"O,!

2$/0,,/)$+0,$">$"'-$011"3)13)<$#=03=$0($01)?0,2+/)$"13)$&"'$;-"#@$V2(,$&)2-$#)$(52-8)%$

,=2,$"33'5&J4"?)4)1,$7$K)$%)30%)%$,=2,$L)5,)4+)-$P[$#2($;"01;$,"$+)$2$+0;$

4"4)1,$"1$K2//JL,-)),@$*//$">$,=)$('%%)1<$0,$;2?)$+0-,=$,"$2$="/)$1)#$4"?)4)1,$">$

4"(,/&$&"'1;$5)"5/)$2-"'1%$,=)$#"-/%$#="$2-)$-)2//&$/""801;$>"-$,23,032/$

-)?"/',0"12-&$3=21;)$01$,=)$#"-/%$7$PC$>'//,04)$5)"5/)$#"-8$=)-)$2,$*%+'(,)-(<$21%$"O)!

,=)1$#)$=2?)$2$1),#"-8$">$PCC@CCC$5)"5/)$#="$#)$3"44'1032,)$#0,=$01$?2-0"'($

#2&(@$M$%"1.,$,=018$,=)-)$0($21&$%21;)-$">$'($+)3"401;$52((d@$*,$=)2-,<$#)$2-)$

212-3=0(,(<$#)$2-)$-)?"/',0"10(,(<$#)$2-)$5)"5/)$,=2,$3)/)+-2,01;$("4)$-2%032/$

3=21;)(@$K)$())$2,$,=)$4"4)1,$,=0($3-0(0($">$3250,2/0(4$,=2,$0($;"01;$"1@$K)$())$,=0($

2($21$013-)%0+/)$"55"-,'10,&$7$,=)-)$=2($1)?)-$+))1$2$+),,)-$4"4)1,$,"$(=0>,$"P,!

52-2%0;4($21%$,"$80//$">$,=)$+2%$4);2$3"-5"-2,0"1($21%$,"$(,2-,$,=01801;$01$2$?)-&$

-2%032/$#2&$01$#=2,$,=)$>','-)$/""8($/08)@$

!

!

!"P)!

! "!

!"#$%&'(&)*+,&-./0$12.1(&34(+(&25*+./.1+.(&6700*1"8$5"712/9+%":./&;9&<,++$128&=1":./2"5.5(&>(&??@AB@?AC?&8#(&CBDAA(&E.#.F71"28(&

#$%&'!()**+,$-.$!/0+!-.%%.!1+02.3%!.+4!)%!56!,$-.+78*.+!-.%%.!7,95.+765.!(:);3710%<=>+3.!/0+!)%!/6$-.!,-!)/4!?50+-)$!-.%!6$30+10+.+.+!)$%6/0+9+,*.+67=.!0*!-.$!+.9.:73.!@$-!6!.$!9+)$-6$*7%+)%.*6A!B!

C'!D*!-.%!.+!E-9,7%.+7!.::.+!(:);3710%!#!?)+!70=!;)7.!.::.+!?5)-F!

#$%&'!G.%!.+!(:);7310%!70=.!;)7.4!=.$!/0+!)%!/0+7%@!9+)$-.%!9:65.+!56!$8-%!%6:!)%!%+>33.!-.%!:6-%!,-4!7@!56!0*7@!7.+!1@!E-9,7%.+7!70=!0+*)$67)%60$A!H8+7%!56:!2.*!?8+.4!?50+-)$!-,!56:!3)+)3%.+67.+.!-.$!3+6%673.4!107%=0-.+$.!)$%6/0+9+,*.+A!

C'!G.%!-.+!.+!1)+)-037):%!5.-!-.%!-.%!)%!5>+.!3+6%673!/0+9+,*.+!6!-)*4!-.%!.+4!)%!"I!=)$!1@!-.$!.$.!76-.!.+!3+6%673!%6:!/0+9+,*.+67=.$!0*!%6:!=)+3.-7*8+.:7.$!)/!):%6$*A!J.$!7)=%6-6*%!.+!=)$!)/?>$*6*!)/4!)%!=)$!3)$!7K=90:67.+.+!76%!01+8+!=0-!/0+9+,*.+67=.$!*.$$.=!76%!/0+9+,*A!G.%!56:!76*.4!)%!-.$!3+6%673.!/0+9+,*.+!.+!?>$*%!01!6!.$!=0-76*.:7.!=.::.=!633.!)%!56::.!/0+9+,*.!0*!7)=%6-6*%!5>+.!$8-%!%6:!)%!/0+9+,*.!$0*:.!9.7%.=%.!%6$*!*)$73.!56-7%4!=.$!)::6*.5.:!.+!-.%!.%!1)+)-0374!"B!-.$!3+6%673.!/0+9+,*.+!:.5.+!=.-!0*!6A!

#$%&'!L50+-)$!56:!-,!7@!3)+)3%.+67.+.!-.%!?.+!)$%69+)$-6$*<9.*+.9F!

C'!G.$!3+6%673.!/0+9+,*.+!0*!)$%69+)$-6$*!.+!%0!76-.+!)/!7)==.!=8$%A!H0+-6!?567!=)$!7.+!)$%69+)$-6$*!/+)!1+0-,;.$%76-.$4!)%!=)$!70=!1+0-,;.$%!1+85.+!)%!9+)$-.!76*!70=!1+0-,;.$%!*.$$.=!)$%69+)$-A!G.%!3)$!=)$!*0-%A!J)$!3)$!*0-%!MI!67;.$.7>%%.!76*!7.:5!70=!.%!)$%69+)$-4!.::.+!.%!633.<9+)$-A!G.%!56:!=)$!%K1673!*8+.!/0+!)%!+)==.!-.!3+6%673.!/0+9+,*.+.!N!-.!/0+9+,*.+.!70=!633.!56:!5>+.!.%!0//.+!/0+!=)+3.%6$*!0*!9+)$-6$*A!G.!56:!5>+.!%6:%):%.!)/!9+)$-4!70=!67;.$.7>%%.+!76*!7.:5!70=!)$%69+)$-7!.::.+!633.<9+)$-7A!

#$%&'!L50+-)$4!56:!-,!:6-%!$>+=.+.!/0+3:)+.!-.$!-6):.3%634!-.+!.+!=.::.=!-.$!MB!3+6%673.!/0+9+,*.+!0*!)$%69+)$-6$*F!D1.+.+.+!-.!?.+!%0!.:.=.$%.+!7)==.$F!!

C'!O+,$-:)*.%!/0+!)%!-.!/>$0=.$.+!?.+!3)$!/0+.30==.!05.+?05.-.%!.+4!)%!56!:.5.+!6!.$!=0-.$!/0+9+,*.+3,:%,+4!70=!?)+!$@.%!.%!567%!7%)-6.!6!76$!,-563:6$*A!P%!7%)-6.!?50+!-.%!)%!/0+9+,*.!633.!.+!7.2%!=.+.A!Q=6--.:9)+%!./%.+!MA!R.+-.$73+6*!5)+!-.%!7.2%!)%!5>+.!/0+9+,*.+A!J)$!56::.!*.+$.!567.4!=)$!?)5-.!1.$*.4!0*!-.%!5)+!*0-%!)%!SI!67;.$.7>%%.!76*!7.:5!70=!.$!+6*%6*!/0+9+,*.+4!-.+!/0+9+,*%.!=.*.%!0*!0*7@!-.!+6*%6*.!%6$*A!G.=4!70=!+.3:)=.+$.!7)*-.4!=)$!73,::.!/0+9+,*.A!G.!%6-.+!.+!/0+96!$,A!T,!.+!/0+9+,*.+3,:%,+.$!9:.5.%!=.*.%!=.+.!70/67%63.+.-.A!H0+9+,*.+$.!?)+!:>+%4!)%!-.+!.+!$0*.%4!-.+!?.--.+!+.3:)=.4!0*!-.+!.+!$0*.%4!-.+!?.--.+!9+)$-6$*4!0*!-.!*.$$.=73,.+!)::.!-.!-.+!%.3$633.+!70=!9+)$-6$*.$!)$5.$-.+A!D*!-.!56:!SB!633.!5>+.!7.*=.$%.+!:>$*.+.A!G.!56:!5>+.!76*!7.:5A!E:%7@!?50+!-.+!%6-:6*.+.!5)+!.$!=)77./0+9+,*.+3,:%,+4!?50+!-.%!*2):-%!0=!)%!/0+9+,*.!-.!+6*%6*.!%6$*!6!*+,11.+!N!-.%!5)+!.%!=)77.7.*=.$%A!J.$!-.$!%6-!.+!/0+96!$,4!?50+!56!?)+!=)77.+!)/!=6$67.*=.$%.+A!#!-)*!73):!=)$!5>+.!6$-656-,.:4!0*!=)$!73):!633.!%6:?8+.!=)77.$A!G.$!-.+!-6//.+.$%6.+6$*7716+):!.+!$>7%.$!*@.%!?.:%!)=03A!D*!6!-)*!567.+!=)$!76$!UI!6-.$%6%.%4!)%!=)$!.+!$0*.%!6!76*!7.:54!?567!=)$!?)+!.%!?.:%!71.;6.:%!/0+9+,*A!O+,$-:)*.%!/0+!-.%!?.+4!.+!?5)-!56!3):-.+!7K=90:830$0=6A!E%!=)$!9@-.!76*$):.+.+!76$!6-.$%6%.%4!)%!=)$!/)3%673!0*7@!/0+!76*!7.:5!73)9.+!76$!6-.$%6%.%!?.+!6!

! M!

107%=0-.+$67=.$A!G.%!.+!633.!:>$*.+.!56*%6*%4!?56:3.$!3:)77.!=)$!%6:?8+.+4!0*!?56:3.$!/)=6:6.4!=)$!30==.+!/+)A!E::.!-.!-.+!%6$*4!-.+!5)+!-.$!%+)-6%60$.::.!=@-.!UB!)%!6-.$%6/6;.+.!76$!6-.$%6%.%!1@4!-.!.+!6!01:87$6$*A!

#$%&'!V.+!-,!-.$!?.+!7K=90:830$0=6!70=!5>+.$-.!)//8-%!)/!107%=0-.+$67=.$!0*!-.$7!9+,*!)/!%.*$!0*!7K=90:.+F!

C'!C)4!):%7@!6!,-*)$*71,$3%.%!9+,*.+!=)$!20!/0+9+,*!7K=90:734!70=!%.*$4!-.+!76*$):.+.+4!?5.=!=)$!.+A!G.!9+)$-74!=)$!9+,*.+4!.+!=.-!%6:!)%!76*$):.+.4!?5.=!BI!=)$!.+4!0*!-.+!.+!9+)$-7!70=!=)$!)970:,%!633.!3,$$.!/6$-.!1@!)%!9+,*.A!(@-.!.$7!/0+9+,*!0*!.$7!)970:,%%.!633.</0+9+,*!.+!=.-!%6:!)%!76*$):.+.4!?5.=!=)$!.+A!

#$%&'!#/%A!.$7!6-.$%6%.%730$7%+,3%60$F!

C'!C)4!=.$!0*7@!6/%A!.$!7.:5!=.*.%!70=!.$!W!2.*!.+!.$!-.+!9+,*.+!7@-)$!0*!7@-)$A!X@!-.$!=@-.!3)$!=)$!76*.4!)%!1+0-,3%.+!0*!9+)$-7!.+!9:.5.%!%.*$A!V0=!7.:5/8:*.:6*!BB!?)+!/0+73.::6*.!9.%K-$6$*.+!6!/0+73.::6*.!30$%.37%.+!0*!/0+73.::6*.!*+,11.+A!

#$%&'!L567!56!5.$-.+!9:633.%!=0-!/0+73.::6*.!7,93,:%,+.::.!*+,11.+4!7.+!-,!7@!)%!-.%!?.+!7K7%.=!<!+.1+>7.$%.+.%!)/!-.!?.+!/0+73.::6*.!9+)$-7!N!1+85.+!)%!%+>$*.!6$-!6!7,9=6:28.+$.4!.::.+!7.+!-,!)%!7K7%.=.%!73)9.+!$0*:.!$K.!7,93,:%,+.::.!=6:28.+F!YI!

C'!H+)!-.%!9:.5!$0<*0!)%!*8+.!70=!+.3:)=.+!7)*-.4!=)$!73,::.4!-57A!YZ[.+$.!0*!/+.=4!?50+!=)$!=.-!,$*-0=701+8+.+.%!*20+-.!01+8+!=.-!-.%!)%!5>+.!=)6$7%+.)=4!7@!?)+!/0+9+,*.+.!$>+.%!=0-56:2.!=0-!-.%!)%!5>+.!.$!-.:!)/!.%!7.*=.$%A!D*!/+)!-)!)/!9:.5!-.%!56*%6*%!/0+!9+)$-7$.!)%!3,$$.!67;.$.7>%%.!76*!7.:5!70=!$)%,+:6*.!.:.=.$%.+!6!-.!.3767%.+.$-.!7,93,:%,+.+A!E:%7@!T63.!67;.$.7)%%.!76*!YB!70=!.$!-.:!)/!*?.%%0<=6:28.%!70=!0=!-.%!5)+!.%!9+)$-4!-.+!5)+!*+0.%!,-!)/!-.%!=6:28A!G.%!.+!:6-%!7)==.!7%+)%.*64!70=!(:);3710%!)$5.$-.+A!D*7@!/0+-6!(:);3710%<9)*=>$-.$.!.+!+.1+>7.$%)$%.+!/0+!-.$!?.+!7,93,:%,+!0*!)$%6/0+9+,*76-.$%6%.%4!0*!(:);3710%!7$.)3.+7!=)+3.-7/8+.7!20!0*7@!1@!-.+.7!.*.$!)$%6<=@-.!70=!.%!$)%,+:6*%!.:.=.$%!)/!.$!=0-7%)$-79.5>*.:7.!.::.+!.$!=0-3,:%,+A!\I!

#$%&'!J.$!?50+-)$!1@56+3.+!-.%!7@!-.!?.+!7,93,:%,+.::.!=6:28.+F!(:65.+!-.+!73)9%!/:.+.!)/!-.=4!$@+!.%!7%0+%!9+)$-!9.*K$-.+!)%!%+>33.!1@!]%!)/!-.=4!.::.+!,--8+!-.$!?.+!7,93,:%,+4!$@+!-.+!.+!.%!30==.+;6.:%!9+)$-4!-.+!30==.+!6$-!05.+F!!

C'!T0+=):%!73.+!-.+!-.%4!)%!.$!7,93,:%,+!9:65.+!,-5)$-.%4!20!=.+.!-.$!9:65.+!6$/6:%+.+.%!)/!30==.+;6.::.!9+)$-7A!E:.$.!/0+-6!-.$!7@!9:65.+!7%8++.4!0*!.$!\B!7,93,:%,+!:.5.+!)/!)%!5>+.!:6::.A!#!):!/):-!7@!:6::.4!)%!-.$!633.!1@!$0*.$!=@-.!3)$!3):-.7!=)6$7%+.)=A!D*!$@+!-.+!30==.+!7@!=)$*.!6!7.*=.$%.%4!)%!-.$!$>+=.7%!9:65.+!$0*.%!):=6$-.:6*%4!7@!73):!7,93,:%,+.$!*.$01/6$-.!76*!7.:5A!P::.+!01/6$-.!.$!$K!7,93,:%,+A!D*!-.%!.+!-.+/0+4!-,!0*7@!?)+!.$!9.5>*.:7.4!)%!.$!7,93,:%,+!7%)+%.+!6!-.%!7=@4!0*!7@!71+.-.+!-.$!76*!=.+.!0*!=.+.!./%.+?@$-.$!70=!-.$!0*7@!9:65.+!ZI!6$/6:%+.+.%!)/!9+)$-7A!

#$%&'!V@!?567!=)$!7.+!-.%!6!.%!:6-%!7%8++.!96::.-.!6/%A!-.$!?.+!+.9.:=K%.4!70=!.+!-.$!?.+!?67%0+6.!0=!)%!0110$.+.!=0-!-.%!.%)9:.+.-.!7K7%.=!075A4!=.$.+!-,!7@!-.%!.+!30$7.35.$7.$!)/!-.$!3+6%673.!/0+9+,*.+7!8*.-.!+./:.37656%.%F!P::.+!.+!-.%!3,$!.%!=6-:.+%6-6*%!=0-./>$0=.$!6!50+.7!5.7%:6*.!7)=/,$-F!ZB!

! S!

C'!^.$-.+!-,!%?.!_.9.:!V.::!)/!E$-+.&!X0%%.+F!L)$7!106$%.!.+4!)%!-.!?.+!=0-3,:%,+.+!$.%01!.+!7):%5)$-76$-71+82%$6$*.+!%6:!-.$!8*.-.!5)+.-6//.+.$%6.+6$*4!70=!56!?)+A!D*!?5.+!*)$*!-.+!017%@+!.$!$K!=0-3,:%,+4!7@!.+!-.+!0*7@!.%!$K%!9+)$-6$*10%.$%6):.A!H0+-6!7@!.+!-.+!.$!*+,11.!)/!=.$$.73.+4!-.+!73):!?)5.!$0*.%4!-.+!.+!.$!!"""!!#!7=,:.!)$-.+:.-.7!.$-!-.%4!-.+!)::.+.-.!.+!1@!=)+3.-.%A!G57A!-.+!`I!.+!.$!$K!=@-.!)%!:),$;?.!$K.!1+0-,3%.+4!$K.!9+)$-5>+-6.+4!70=!.+!=)+*6$):%!)$-.+:.-.7!.$-!-.!)::.+.-.!.3767%.+.$-.4!0*!-.+!.+!(:);3710%!.%!=.*.%!3:)+%!.37.=1.:!1@!.%!=0-7%K33.!%6:!a0$5.+7.<7$.)3.+.$A!V@!:)5.+!=)$!(:);3710%<7$.)3.+.$4!70=!.+!-.$!+.9.:73.A!

#$%&'!G.$!?.+!+.9.:73.!=K%.4!.+!-.$!.%!=0-./>$0=.$4!.::.+!?50+-)$!7.+!-,!-.$!`B!?.+!=K%.!=.-!)%!0110$.+.!6=0-!7K7%.=.%!6!.$!=.+.!?67%0+673!30$%.37%F!

C'!C.*!%+0+!633.!56!.+!/>+-6*.!=.-!-.%!.$-$,A!G.+!017%@+!?.:.!%6-.$!$K.!=0-3,:%,+.+<!0*!%.$-.$7.+A!D*!?.:.!-.$!-.+!),%.$%6;6%.%7%+.$-!56!01:.5.+!$,4!-.+!.+!$0*.%!)/!-.%!7)==.!N!-.%!.+!0*7@!.$!$K!=0-3,:%,+A!E:%!73):!5>+.!N!633.!.$*)$*!9)+.!830:0*673!N!=.$!0*7@!:03):%!-K+3.%4!0*!-.%!73):!5>+.!,9.+8+%!)%!=)+3.%6$*!)/!"II!+.3:)=.4!0*!-.!73):!-K+3.!K0*)!$82)*%6*%!70=!-.!*8+!6!.$!?6$-,67%673!92.+*:)$-79KA!L.:.!-.$!-.+!2)*%!1@!-.%!01+6$-.:6*.!0*!-.%!>*%.4!-.%!.+!.$!=0-3,:%,+4!56!01:.5.+!$,!=.*.%A!

#$%&'!V.+!-,4!)%!-.+!.+!.$!%.$-.$7!%6:4!)%!9+)$-7!$,4!6!?82.+.!*+)-4!1+85.+!)%!6$30+10+.+.!-.$!?.+!/0+9+,*.+=0-3,:%,+!6!-.+.7!9+)$-6$*7%+)%.*6.+F!"IB!

C'!C)4!-.!?.+!9+)$-6$*7%+)%.*6.+!/0+.*@+!6!%>%!-6):0*!=.-!/0+9+,*.+$.4!0*!633.!=6$-7%!-.!3+6%673.!/0+9+,*.+.A!G.!?)+!6$-/:K-.:7.!1@4!?50+-)$!=)$!/0+=,:.+.+!9+)$-5>+-6.+!6!?82!*+)-A!

#$%&'!L50+-)$!5,+-.+.+!-,!E-9,7%.+7[!=,:6*?.-!/0+!)%!96-+)*.!=.-!1+0-,3%60$.$!)/!3,$7%$.+673.!1+0-,3%.+!6/%A!L0:%7[![a6%K!)+%67%7[A!P+!E-9,7%.+7!.%!""I!73+6-%!9)*,-4!.::.+!?50+-)$!56:!-,!3)+)3%.+67.+.!-.+.7!+0::.!6/%A!-.%F!

C'!C.*!5.-!-.%!633.!+6*%6*%A!X@!.$!=@-.!3)$!=)$!=@73.!76*.4!)%!E-9,7%.+7!3)$!/,$*.+.!70=!.%!.37.=1.:!1@!-.$!?.+!9+)$-)+%67%!6!-.$!/0+7%)$-4!)%!-.!%8+!7%@!/+.=!=.-!$0*:.!?0:-$6$*.+!0*!=.$6$*.+A!J.$!/0+!L0:%!%0+!2.*!633.4!-.!*8+4!/0+-6!-.!9)+.!.+!.$!)::.+.-.!.3767%.+.$-.!=0-3,:%,+7!/0+:>$*.-.!)+=A!""B!

#$%&'!L50+!56:!-,!1:);.+.!E-9,7%.+7!6/%A!L0:%7!=0-.:!0=!107%<107%=0-.+$67=.F!

C'!G.%!.+!6!-.$!?.+!76-7%.!N!/0+.:896*%!76-7%.!/)7.!N!-57A!-.$!?.+!107%107%=)+3.%6$*A!J.$!1+09:.=.%!.+4!)%!-.%!7%011.+!):-+6*4!0*!-.+!30==.+!20!?.:.!%6-.$!$0*:.!$K.A!

#$%&'!D*!-.%!7.+!-,!6/%A!)%!(:);3710%!/0+78*.+!)%!:.5.+.!$0*.%4!70=!:>**.+!01!%6:4!)%!/0+9+,*.+$.!/@+!:05!%6:!)%!5>+.!.$!)3%65!-.:!)/!3,:%,+.$4!0*!(:);3710%!9:65.+!.%!"MI!=.*.%!),%.$%673!3,:%,+.:%!1+0-,3%!1@!:6*.!/0-!=.-!/6:=!0*!)$-+.!3,:%,+1+0-,3%.+F!

C'!C)4!/0+!7@!56-%!70=!=)$!3)$!%):.!0=!$0*.%!),%.$%673A!H0+!-.!+./:.3%.+.+!20!0*7@!.$!/0+9+,*.+3,:%,+!0*!.$!9+)$-6$*3,:%,+4!/0+-6!E-9,7%.+7!*@+!0*7@!6$-!0*!)*.+.+!1@!.%!=)+3.-4!=.$!67;.$.7>%%.+!76*!7.:5!70=!=0-3,:%,+.::.!1@!-.%!?.+!=)+3.-A!"MB!J.$!-.+.7!1)+)-037!.+4!)%!-.!.+!$8-%!%6:!)%!)*.+.!1@!-.%!?.+!=)+3.-4!70=!-.!.*.$%:6*%!.+!6=0-4!/0+!)%!:.5.+.!-.!?.+!7K=90:.+4!70=!)$%6/0+9+,*.+.$!

! U!

./%.+718+*.+A!V@!718+*7=@:.%!.+4!0=!-.!633.!9)+.!9:65.+!.$!-.:!)/!.%!=)+3.-!0*!-.+5.-!9)+.!?.$5.$-.+!76*!%6:!.%!=)+3.-77.*=.$%4!70=!)$-+.!9+)$-7!633.!?.$5.$-.+!76*!%6:A!J.$!0=!!-.+!.+!$0*.%!71.;6.:%!),%.$%673!.::.+!71.;6.:%!01+8+73!6!"SI!-.%4!-.%!3)$!=)$!20!-673,%.+.A!P$!70=!E$-+.&!X0%%.+!56:!20!76*.4!)%!-.%!633.!.+!%6:/>:-.%A!E%!-.%!.+!-.%!7)==.!36%;?!70=!)::.!=,:6*.!)$-+.!9+)$-7!:.5.+.+A!

#$%&'!J)$!3)$!=@73.!76*.4!)%!(:);3710%!6!1+6$;611.%!.+!6-.0:0*673!=67/0+7%@.%A!E%!-.%!):-+6*!+6*%6*!?)+!5>+.%!6-..$!)%!-.!56::.!7>:*.!.%!9+)$-4!=.$!)%!-.%!=.+.!?)+!?)$-:.%!0=4!)%!-.!56::.!7>:*.!.$!6-.!%6:!/0:3A!D*!7@!3)$!=)$!76*.4!)%!=.-6.+$.!"SB!=@73.!?)+!019K**.%!.$!-673,+7!0=3+6$*!?K3:.+6!7)==.$!=.-!X0%%.+!0*!L.)%?A!N!^)$!=)$!*0-%!70=!9+)$-!9)+.!7>:*.!.$!6-.!=.+.!.$-!.%!30==.+;6.:%!1+0-,3%4!.::.+!-.%!0*7@!.%!=0-7>%$6$*7/K:-%!=0-)+*,=.$%F!

C'!G.%!.+!-.%!204!/0+-6!7>:*.+!-.$!6-.4!=)%.+6):67.+.%!6!.%!1+0-,3%4!):%7@!-.!7>:*.+!-.$!7.:5/8:*.:6*!0*7@!1@!)$-+.!=@-.+4!=.$!-.%!70=!/0+!X0%%.+!0*!L.)%?!:6*.70=!"UI!5)+!73.:7>%%.$-.4!5)+!-)!-.!:)$;.+.-.!(:);3710%<7$.)3.+.$4!/0+!-]+!*63!-.!bE-9,7%.+7c!6$-!1@!.$!=)+3.-!=.-!9+)$-6$*7%+)%.*6.+4!-.+!5)+!1)+)::.::.!%6:!)::.!=,:6*.!)$-+.!1+0-,;.$%.+A!D*!=)$*.!1+0-,;.$%.+!56:!20!76*.4!)%!-.!7>:*.+!.$!6-.!7)==.$!=.-!-.+.7!1+0-,3%A!G.%!56:!-.!)::.+/:.7%.!630$<9+)$-7!76*.A!

#$%&'!R6:!-.%!76*.4!)%!=)$!70=!9+)$-!633.!3)$!K-.!.$!=0-7%)$-!=0-!-.%!7K7%.=4!"UB!70=!=)$!7.:5!.+!.$!-.:!)/F!

C'!C04!=)$!3)$!*0-%!7)=%6-6*%!:)$;.+.!$0*:.!7K$71,$3%.+!0*!?0:-$6$*.+!1@!-.%!=)+3.-A!G.%!3)$!)::.!9+)$-7A!T.%01!6!3+)/%!)/4!)%!56!:.5.+!6!-.$!?.+!7K=90:830$0=64!?50+!56!9+,*.+!$0*:.!9+)$-7!%6:!)%!76*$):.+.!?0:-$6$*.+!=.-A!G.+!3)$!=)$!*0-%!76*.4!)%!=)+3.-71:)-7.$!.+!0*7@!9:.5.%!.$!30$3,++.$;.!0*!6-..+4!"BI!?0:-$6$*.+!0*!9,-73)9.+A!D*!-.%!.+!$03!0*7@!-.+/0+!-.%!/0+!1+0-,;.$%.+$.!.+!7@!56*%6*%!)%!56-.4!?5)-!-.+!/0+.*@+!6$-.!6!?05.-.+$.!1@!/0+9+,*.+$.!0*!?56:3.!$K.!7%+8=$6$*.+4!-.+!.+!1@!5.2!0*!0*7@!?)+!9:63!/0+!-.!/0+9+,*.+.4!70=!=.$.+!$0*.%4!70=!.+!$0*.%!)$-.%4!.$-!-.%4!-.+!:6*.!.+!=)6$7%+.)=A!G.%!.+!0*7@!.$!=)+3.-71:)-7!/0+!6-..+!0*!?0:-$6$*.+A!"BB!

#$%&'!L50+-)$!7.+!-,!-.$!019:0=7%+6$*!6$-.$!/0+!107%=0-.+$.!$%"&#'4!70=!a05)!7$)33.+!0=F!L.+!=.$.+!2.*!0*7@!-.%!9.*+.94!70=!?,$!3):-.+!70;6.%6$*4!70=!9.%K-.+4!)%!56+370=?.-.+$.!9.*K$-.+!)%!1@%)*.!76*!.$!70;6):!+0::.!05.+/0+!-677.!/0+9+,*.+*+,11.+4!-.+!?)+!.$!/>::.7!6$%[email protected]!P+!-.%%.!0*7@!.$!/0+=!/0+!9+)$-6$*4!.::.+!?50+-)$!7.+!-,!-.%F!"YI!

C'!G.%!.+!9.7%.=%!.$!/0+=!/0+!9+)$-6$*4!0*!-.%!.+!0*7@!.%!%.*$!1@4!)%!9+)$-6$*!6!-)*!.+!7@!=.*.%!=.+.!.$-!9)+.!-.%!)%!:)5.!+.3:)=.+A!G.%!.+!0*7@!=@-.$4!70=!9+)$-.%!6!)::.!!=,:6*.!)$-+.!7)==.$?>$*.!)*.+.+!1@!6/%A!/0+9+,*.+.A!D*!-.%!.+!=.*.%!+6*%6*%!=.-!-.$!-.+!%+69):67.+6$*4!)%!/0+9+,*.+.$!.+!9:.5.%!.$!7)=:6$*!)/!=6$-+.!0*!=6$-+.!7%)==.+4!):%7@!7.*=.$%.+A!J)$!3)$!$>7%.$!633.!%):.!0=!"YB!=)6$7%+.)=/0+9+,*!=.+.A!G.%!.+!0*7@!/0+-64!-.!7)=%6-6*%!.+!9:.5.%!7@!-K*%6*.!%6:!)%!*.$$.=73,.!9+)$-6$*A!G.!5.-!,-=>+3.%4!?5)-!9+)$-6$*!0*!+.3:)=.+!.+4!0*!-.!56:!633.!5>+.!.%!0//.+!/0+!-.%4!7@!-.%!9:65.+!=.*.%!56*%6*%4!?50+-)$!9+)$-.%!6!85+6*%!)*.+.+!N!):%!?5)-!9+)$-.%!*8+!?)+!9.%K-$6$*A!

#$%&'!VK$.7!-,!(:);3710%!6$-73+65.+!76*!6!-.$$.!7%+8=$6$*!N!/@+!-.!=.7%!=,:6*%!"\I!,-!)/!-.$$.!7%+8=$6$*F!

! B!

C'!C)4!-.!.+!?.:%!=.-!1@!-.%!N!-.%!.+!7@-)$4!-.!1+6=>+%!)*.+.+4!/0+-6!-.!?)+!?.:.!9.5>*.:7.$!9)*!76*4!0*!-.%!.+!*.$$.=!-.$4![&()*#%[!=.-!-.+.7!/0+9+,*.+.A!

#$%&'!V.+!-,!-.!7.*=.$%.+4!70=!(:);3710%!)11.::.+.+!%6:!70=!-.+.7!-.-63.+.-.!/0::0&.+7!.::.+!70=!-.+.7!-.-63.+.-.!/)$7A!L)+!-,!.%!6$-%+K3!)/!-.%F!L)+!-,!.$!6-.!"\B!0=4!?5)-!-.%!.+!/0+!$0*:.!=.$$.73.+4!0*!?5)-!/0+!$0*:.!6-.$%.%71+02.3%.+!-.%!.+4!70=!-.!?)+F!

C'!G.%!.+!-.$!-.+!%K1673.!3+6%673!+./:.3765.!/0+9+,*.+4!=.$!-.=!.+!-.+!7@!=)$*.!3)%.*0+6.+!)/4!=.$!05.+0+-$.%!7@!.+!-.%!-.!-.+!=0-3,:%,+.::.!5>+-6.+4!70=!-.!/0+/>*%.+A!E:%7@!=0-!/0+9+,*.+67=.4!3)16%):67=.4!,$-.+%+K33.:7.A!G.!.+!"ZI!830:0*673.4!=6:289.56-7%.!N!):%!-.%!-.+A!

#$%&'!T,!?)+!56!7$)33.%!=.*.%[email protected]!/0+9+,*.+.!9+,*.+!7K=90:830$0=6!%6:!)%!73)9.!.$!/0+=!/0+!7.:5/0+7%@.:7.4!=.$!?50+-)$!7.+!-,!(:);3710%!9+,*.!-.!?.+!7K=90:.+F!X@!?56:3.$!=@-.!9+,*.+!-.!-677.!7K=90:.+F!d$!)/!-.+.7!?05.--67;61:6$.+!.+!20!-.%!?.+!+,-!$-%#./011")2[!)/!7K=90:.+A!V.+!-,!9:);3710%!"ZB!9+,*.!$0*.%!)/!-.%!7)==.!6/%A!-.%F!

C'!C)4!-.!?)+!20!-.$!?.+![710%[!-.+4!70=!.+!-.$!-.+![36;3)77[<9:)-4!0*!-.$!-.+!6+0$64!70=!:6**.+!6!?.:.!E-9,7%.+7!=@-.!)%!)*.+.!1@!N!0*7@!=.-!-.$!-.+!/011")2!)/!)$$0$;.+!N!):%7@!-.!?)+!-.$!-.+!%K1673!107%=0-.+$.!%6:*)$*!%6:!3)=1.$!N!-.!3>=1.+!=.-!6+0$6!70=!5@9.$A!G.%!7K$.7!2.*!0*7@4!-.!*8+!6!(:);3710%!0*!=@-.$4!"`I!-.!?)+!9+)$-.%!(:);3710%!1@A!

#$%&'!W!e?0=70$!7$)33.+!0=!.%!*(33#!24)2#%<9.*+.9!6!/0+?0:-!%6:!9+)$-!6=)*.A!(:);3710%!?)+!7.:5!01:.5.%4!)%!-.+.7!730!.+!9:.5.%!3016.+.%!0*!:)$;.+.%!1@!7)==.!=@-.!70=!(:);3710%!7.:5A!G.+!?)+!5>+.%!.$!)$-.$!1+0-,;.$%4!?50+!-.+!5)+!.%!7)=)+9.2-.!70=!3637.-.4!?50+!1+0-,;.$%.$!7.:5!:)5.-.!.$!730!70=!=6$-.-.!0=!"`B!(:);3710%!1@!)::.!=@-.+A!V.!-,!-.%!70=!.$!%+,77.:!?.:.!-.$!?.+!/0+=!/0+!-011.:*f$*.+<%6:*)$*4!?50+!-.+!30==.+!.$!$K!9+)$-!6=)*.!5>+-64!70=!633.!.+!-.$!7)==.!70=!-.$!01+6$-.:6*.!9+)$-!6=)*.!5>+-6A!!

C'!C)4!=.$!,=6--.:9)+%!W!-.!9+)$-74!70=!.+!=.7%!01:)*%.!0*!0/%.7%!/):-.+!6!-.$!-011.:*f$*.+</>:-.!.+!=.*.%!7%>+3.!9+)$-74!70=!=)+3.-7/8+.+!76*!=.*.%!?@+-%!MII!0*!9+.-%4!70=!-.+6*.$$.=!73)9.+!.$!=0-9.5>*.:7.A!G.!9>+.+!-.+.7!.*.$!1+0%.7%!6!76*!$>7%.$!1@!=@-.$4!-.!)*.+.+!1@4!/0+-6!-.!/)+.+!7@!?@+-%!0*!9)7%)$%!/+.=A!C.*!3)$!633.!:6*.!7.4!)%!(:);3710%!*8+4!=.$!-.%!3)$!*0-%!5>+.A!G.%!3)$!0*7@!5>+.4!)%!-.%!.+!.$!+.$!0*!73>+!%K5.+6!)%!/6$-.A!X:)*6)%!633[A!!

#$%&'!V@!73):!2.*!?8+.4!56!?)+!5>+.%!6$-.!0*!:>7.!-.!)+%63:.+4!70=!-,!?)+!73+.5.%!MIB!1@!30==,$63)%60$7/0+,=4!0*!7@!?)+!56!/,$-.%!.$!)+%63.:!/+)!-.%!?.+!9:)-!gVK=90:830$0=6g!0=!(:);3710%!0*!-.%!?.+!J);!()+.$<=>+3.A!L50+!#!30==.+!/+.=!%6:4!)%!(:);3710%!633.!.+!)$%69+)$-6$*4!?50+!#!:6*.70=!/0+.7:@+!.%!$K%!73,-!1@!7%)==.$!6!/0+=!)/!-.%!?.+!J);!()+.$<9+)$-4!70=!/0+=@+!)%!:)5.!633.!)$%6<9+)$-6$*A!P+!-.%!.%!736/%!=0-!-.%F!M"I!

C'!G.%4!-.+!.+!/0+73.::.$!1@!(:);3710%!0*!-.$!?.+!+,::.!%09)37%6$*4!-.+!633.!?)+!$0*.%!9+)$-$)5$4!.+4!)%!(:);3710%7!=@-.!)%!9+)$-.!0*!=)+3.-7/8+.!76*!1@!.+!/,:-7%>$-6*!%+)-6%60$.:A!X06$%.$!.+!:6-%4!)%!)::.!9+)$-74!70=!*.+$.!56:!=)+3.-7/8+.!76*!0*!67;.$.7>%%.!76*!05.+/0+!-.$!?.+!3+6%673.!/0+9+,*.+!.+!6!7)==.!-6:.==)!

! Y!

70=!-.$!3+6%673.!/0+9+,*.+!7.:5A!G.!73):!:6*.70=!=.-!-.$!.$.!?@$-!5>+.!6=0-!):%!M"B!-.%!-.+!?.--.+!9+)$-6$*!0*!=)+3.-7/8+6$*4!0*!7)==.!%6-!.+!-.!$8-!%6:!)%!*8+.!-.%4!/0+-6!.::.+7!.+!-.+!633.!$0*.$4!-.+!/@+!3.$-73)9!%6:!-.=A!(:);3710%7!=@-.!)%!*8+.!-.%!?.+!1@!.+!/,:-7%>$-6*!%+)-6%60$.:!9+)$-6$*A!G.!.+!633.!+./:.3765.!0=3+6$*!9+)$-6$*!70=!/>$0=.$A!G.$!389.+!-.!9)+.!/,:-7%>$-6*h!56!9+)$-.+!07!1@!-.$!*0-.!*)=:.!=@-.!:6*.70=!)::.!)$-+.!*8+A!J.$7!-.$!-.+!J);9)+.$!MMI!+,::.%09)3!.+!=.*.%!+./:.3765!0=3+6$*!9+)$-6$*!70=!7%+)%.*6!0*!9+)$-6$*!70=!%.3$63!0*!W!67;.$.7>%%.+!76*!7.:5!70=!.$!30==.$%)+!%6:!):%!-.%!-.+!9+)$-6$*!?)::82!0*!%)*.+!)/7%)$-!/+)!9+)$-6$*!70=!%.3$63!6!=@-.$!-.!6%):.7>%%.+!76*!7.:5!1@A!!

#$%&'!L50+-)$!3)$!(:);3710%!/,$*.+.!70=!9+)$-!0*!)11.::.+.!%6:!-.$!?.+!+./:.3765.!/0+9+,*.+4!?567!-.%!.+!.$!%+)-6%60$.:!/0+=!/0+!9+)$-6$*!-.!,-85.+F!!MMB!

C'!-.%!3)$!-.!1@!7,97%)$7.$4!-.!?)+!-.%!+6*%6*.!9,-73)9!6!/0+?0:-!%6:!=@:*+,11.$!6$-?0:-7=>776*%!63[A!H0+==>776*%!)*.+.+!-.!/,:-7%>$-6*!%+)-6%60$.:%A!!

#$%&'!L50+-)$!7.+!-,!-.%!6!/+.=%6-6*%!1.+71.3%65A!P+!(:);3710%!=)+3.%6$*77%+)%.*6!?0:-9)+%F!P::.+!56:!-.$!3+6%673.!/0+9+,*.+!*.$$.=73,.!-.%!1@!.%!%6-71,$3%F!P::.+!56:!J);!()+.$!/+.=7%@!70=!.%!=.+.!/+.=%6-70+6.$%.+.%!MSI!.37.=1.:F!

C'!G.%!.+!6!?5.+%!/):-!.%!-6:.==)4!)%!=)$!?)+!)::.!-.!+6*%6*.!=.$6$*.+!6!/0+?0:-!%6:!=@:*+,11.$A!J.$!)%!=)$!@9.$9)+%!633.!?)+!)$-.$!,-5.2!.$-!)%!/@!-.=!,-!1@!/,:-7%>$-6*!%+)-6%60$.::.!=@-.+A!G.%!.+!.%!-6:.==)!70=!(:);3710%!.37.=1:6/6;.+.+A!G.%!.+!0*7@!9:)$-.%!)$-.%!7@-)$!$0*.%!70=!G0,*:)7!L0:%!%):.+!MSB!0=4!$@+!?)$!%):.+!0=!9+)$-.%!70=!)+%67%4!-.%!.+!-.%!-.+!9.?05!/0+!:6*.70=!)%!01/6$-.!$0*:.!$K.!=@-.+!)%!5>+.!9+)$-!1@A!G.%!.+!20!633.4!/0+-6!?)$!.::.+!2.*!.::.+!$0*.$!?)+!$0*.%!6=0-!9+)$-7A!G.%!9:65.+!9)+.!.$!)$):K7.!)/4!?50+-)$!-.!)*.+.+A!!!!!

!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!MUI!

!

!

!

!"#$%&'(&)*+,-%.$/"01*&*10*23#*.&&&$(&!"#!$%!&'!()*&"+,!--!.//01!2/.3/4!56!786!9&'+!:;*<!*<+=+!=<&+=>!7!"&?@<*!5!A5;,!5"&?*!0!6&'*<=!5@&>!B<+#!9+C+D&A+9!5!<&D+!:<+,+!*<+!,?""+,!6++*=!*<+!)5'C5=>>>>=&!7!"&?@<*!5!'+:!A5;,>!B<+!=*;*)<;'@!E?=*!,;AA+9!5A5,*!F,&6!*<+!,?""+,!&'!6#!'+:!A5;,!5!)&?AD+!&F!95#=!5@&!5F*+,!5"&?*!4!6&'*<=!&F!?=+>!B<5*!:5=!.!A5;,=>>>>5'9!D+==!*<5'!-!#+5,>!G-0/!D5*+,>!7!+HA+)*+9!5!:+DD!A?*!*&@+*<+,!=<&+>!I=A+);5DD#!:<+'!*<+#!:+,+!659+!:;*<!?';&'!<5'9=>!J&?8,+!)+,*5;'D#!'&*!K)?,";'@!)&'=?6A*;&'K!:;*<!*<+=+!A&&,!L?5D;*#!=<&+=>!M&!:<+,+!9&+=!*<5*!D+5C+!?=!"D5)N=A&*OOO!P!6&,+!=<&+=!F&,!*<+!D5'9F;DD>!-!D+==!)?=*&6+,>&&&4(&!"#!,5;')<;D9!&'!%?D#!/0!.//01!2-.3PQ!56!7!"+D;+C+!"D5)N=A&*!;=!5!D&@&3!;*8=!9;=*;')*1!,+)&@';=5"D+1!5'9!;=!D&59+9!:;*<!6+5';'@!5'9!A+,<5A=!+C+'!5!D;F+=*#D+!*&!=&6+!9+@,++>!7!A+,=&'5DD#!9&'8*!<5C+!5!A,&"D+6!:;*<!*<;=1!=&!D&'@!5=!+C+,#&'+!;=!5:5,+!&F!*<+!=A+)*5)D+!&F!&?,!)&'=?6+,!)?D*?,+>!7F!#&?!)<&&=+!*&!"?#!*<+=+!=<&+=1!9&!=&!"+)5?=+!#&?!:5'*!*&!=?AA&,*!+*<;)5D!"?=;'+==!A,5)*;)+=!5'9R&,!#&?!D;N+!*<+!L?5D;*#!5'9!D&&N!&F!*<+!=<&+>!$D=&1!7!9&'8*!*<;'N!*<+!=<&+!=<&?D9!<5C+!*<+!=A&*!D&@&!&'!*<+!=;9+!'&,!=<&?D9!;*!<5C+!5!KS;N+!5==TN;)N;'@K!,+9!9&*!&'!*<+!*&+>!U+*!*<+!)&'=?6+,!AD5)+!*<+=+!=;@';F;+,=!&'!*<+!=<&+!;F!*<+#!)<&&=+!*&>!

&

5++3677888($94:0+*.0(-.%74#-%074#$;103-+<4#-%7.*9<5-+<:39$+*(5+2#&&

&

;(&

"#!V&""#!&'!%5'?5,#!W/!.//X1!2/-3/-!A6!Y<5*!5!@,+5*!5'9!=*;6?D5*;'@!9;=)?==;&'Z!$'9!5D=&!5!@,+5*!:5#!*&!AD?@!#&?,!"&&NZ![?)<!&F!:<5*!\<,;=*;'+!=5#=!;=!@,+5*!5'9!C+,#!;'*+,+=*;'@!"?*1!)&?D9!<5C+!"++'!9&'+!:;*<&?*!*<+!=+DFT)&'@,5*?D5*&,#!)&66+'*=!5"&?*!<+,!"&&N!5'9!*<+!:&65'!F,&6!7'9&'+=;5!:<&=+!@&;'@!*&!KF&DD&:!;'!<+,!F&&*=*+A=K>!7!F&?'9!;*!=?A+,FD?&?=!5'9!F,5'ND#1!)&')+;*+9>!]'5"5=<+9D#!A,&6&*;'@!#&?,!"&&N!;'!5!F&,?6!:<;)<!;=!F;@<*;'@!5@5;'=*!)&'=?6+,;=6!;=!;'!"59!*5=*+!'&*!*&!6+'*;&'!<#A&),;*;)5D>!^5=!*<+!+'C;,&'6+'*5D!6&C+6+'*!D&=*!;*8=!=&?DO!_;'9!&?*!;'!6#!'+:!"&&NZ!J&?!)5'!"?#!;*!$65`&'!F&,!&'D#!.P>X4Z!7!?'9+,=*5'9!*<5*!&'+!6?=*!65N+!5!D;C;'@!5'9!5AAD5?9!<+,!F&,!9&;'@!=&!:<;D+!,+C+5D;'@!*<;'@=!:+!5DD!=<&?D9!N'&:!5'9!A,&6&*;'@!=?"=*5'*;C+!9+"5*+!"?*1!*<+!=;6AD+!D;'N!*&!*<+!"&&N!5*!*<+!"&**&6!:&?D9!<5C+!=?FF;)+9>!B<;=!=<&?D9!<5C+!"++'!5!';)+!9;=)?==;&'5,#!"D&@!*&A;)!;'=*+59!&F!5'!+H*+'9+9!59C+,*;=+6+'*!F&,!\<,;=*;'+![5)9&'5D98=!"&&N>!B,#;'@!*&!7'FD?+')+!A+&AD+!:;*<!59=!5"&?*!;6A&,*5'*!*&A;)=!;=!'&!"+**+,!*<5'!:<5*![)a&'5D98=!&,!V+CD&'!9&+=>!V+*<;'N!

*<+!\&&DZ!b?#!bD5)N=A&*!;'=*+59!&F!S;N+Z![5N+!bD5)N=A&*!)&&D!;'=*+59Z!B<+!=56+!*,;)N=!5,+!"+;'@!?=+9>!U+*!A+&AD+!*<;'N!F&,!*<+6=+DC+=1!,+5DD#!*<;'N!F&,!*<+6=+DC+=>!

!

<**A3RR:::>59"?=*+,=>&,@R65@5`;'+R0-R+'C;,&'6+'*><*6D!!

!

9(&

!

!""#$%%&&&'()*+,--.'*-/%01-2#3%45678976::%;4<=95=4964;;4<;/)1"3;4964=9>=96;;

!"#$%&'(&)*+",-./01.0/*/*.&"2.*/3"*4%0"5*&."#&6728+*28#8%"-1&"2.*/3"*4(&

&

9:;*<&!"#$%&'()*+,-!'.!/!0)*#"12!3415'!6!$)*&/#(/(%7#!181!"&.$49:1;*1-('1*""!13(#)%(<)!1'(..!'1&<1+*13&'#=<!'1*""!1()1>!,(3"'?3)!1!/1-7$&)!#!@1.!/1()13A1

*/2>%*"1*1!/1%*+#+!'2!/41B=%<!'1&$1$A1'!#$&/2!/)!/#1#+('1*13&'#=<!)1$A1()1(32?""!1/71+*2!/1&<13*/2!1!"#$%&!'(#)41

=25#*5*25*&-;>/%-+?#<&

• C!'#&/%*<1>(<<'0/21

• D/)!'!##!'1• EA%1*1%*+!)1

• F+*%"!1(#$!")!'1(313&'>'0<!'*#.!1!'1201*.&2G1• H!/!'!%1*/)!'!##!1*/2!/3&'1(")*+*#.!181-+&'2(/1>%!+1$!'#&/!/1

*/)!'!##!'!)1*1(")*+*#.!@1-+!.1!%%!'1-+(21(/#$&'!2!12!//!1*/)!'!##!G1CA1

-+*%"!)1$%(/1!'1$!'#&/!/1!/12!%1(31!/1(")*+*#.!1"0%)0'1/0G1

@8/-12"2%--;>/%-+?#<&

F+*%"!1"!'/!+?'2*!'1"/7))!'13&'>'0<!'!/1)*%1I/)*3&'>'0<G1

• B&')?%1.*<1&.12!/1!$*#&2!@12!'1>!2#)1>!#"'*+!'12*)13&'-&%21)*%1(/)*3&'>'0<!'*#.!G15-A>!'1$A1()1(32?""!12!1"!'/!+?'2*!'@12!//!1$!'#&/1

-('1*3)41(/)*3&'>'0<941• F+(21"(/1(/)*J$'&20")!'1<*+!12*<1#&.1(/2'!1*""!1"(/1<*+!12*<G15.0%*<-!21

3&'1()1(32?""!12!1<!/!'!%%!1>!-&+13&'>'0<!'/!1.A))!1-(+!1&<12!'+!21

-+(21K%(6"#$&)1!+)41.(/<%!'4941

F+&'2(/1&$%!+!'1'!#$&/2!/)!/@1()1(/)*3&'>'0<!)1!'1!)102)'7"13&'12!//!#1

*2!/)*)!)#"&/#)'0")*&/G1

• F+*%"!1.?'"!'1>!/7))!'1'!#$&/2!/)!/G1• F+*%"!1(/2'!1>'(/2#1!'12!//!1%&7(%!1&+!'3&'G1

o L(/1 201 -0#"!,>!#"'*+!1 !/1 #$!6*3*"1 #*)0()*&/@1 -+&'1 201 -('1 +!/2)1

'7<<!/1)*%1!)1(/)*>'(/2G1• M/(""!'1201.!212*/!1+!//!'1&.1()1+?'!1"'*)*#"1&+!'3&'1>'(/2*/<G1

1

F+&'2(/1$A+*'"!'13&'>'0<!)1(31I2>0#)!'#1&<1K%(6"#$&)1"&/#)'0")*&/!/1(31

*/2*+*2!)#1*2!/)*)!)#$'&N!")!'11

F+&'2(/13&')&%"!'13&'>'0<!'/!1K%(6"#$&)J'!"%(.!'/!G1

• F+&'2(/13&')&%"!'12012!//!1'!"%(.!#1>02#"(>G1

• M!'1201/&<%!1#7.>&%!'@1-+*#1N(@1-+*%"!G1• F+(213=%!'120@1/A'1201#!'12!//!1'!"%(.!G1

• L(/1201'!%()!'!1(/2'!1#7.>&%!'15"0%)0'$'&20")!',3*%.,.0#*",%*)!)'()0','!"%(.!'91)*%12!))!1>*%%!2!G1

5*/)!')!"#)0(%*)!)91

1

F+(21"&/#)*)0!'!#1>'0<!'!/#1>'(/2%&7(%*)!)1(3G1

F+&'1(0)!/)*#"1&$%!+!'1>'0<!'/!@1K%(6"#$&)1!'G1

• F+&'1)'&+?'2*<!13=%!'1201I2>0#)!'#1&<1K%(6"#$&)1!'G1• F+(21$(')*6*$(/)!'/!1<&2)1"(/1%*2!1&<1*""!1"(/1%*2!1+!21K%(6"#$&)G1

O$%!+!'1'!#$&/2!/)!'/!1!)1$('(2&"#1*12!)1()1+?'!1(/)*3&'>'0<!'G11

• O$%!+!'1'!#$&/2!/)!'/!1.&2#?)/*/<!'1*1K%(6"#$&)G1• D1(/)*3&'>'0<!'*#.!1<!/!'!%)G1

• F+*#1N(@1$A+*'"!'12!)1#A12*)1(/)*3&'>'0<G1

B=%!'1'!#$&/2!/)!/@1()12!//!#13&'-&%21)*%13&'>'0<1>%*+!'1$A+*'"!)1-!<!.&/*#"1*1

#*)13&'>'0<G1

• F+*%"!1&+!'+!N!%#!'1<='12012*<@1/A'1201"=>!'1!)1$'&20")G1

• L(/1201-0#"!1!/1'!"%(.!@1#&.1201-('1#!)13&'1/7%*<G1• B=%!'120@1()1'!"%(.!'1-('1!/1*/23%72!%#!1$A12*)12(<%*<!13&'>'0<G1

• C'=+1()1#?))!1/&<%!1&'21$A12!1#)='#)!1>'(/2#@1201"(/1"&..!1*1)(/"!1&.G1

• F+(21)?/"!'120@1/A'1N!<1#*<!'1>'(/2*/<G11

1

!"#$%&'(&)*+,&-./0$12.1(&314./5".6%*"+.(&

!

&

714"89:/;/*%./"20.&:%&0:+<*#4*/&

!" #$%&'()!*(&(*+,&-.,&,&!'/!',)!*&-+-.*,!0%&1&/2,&3()+-"0%&1&/2,&!-!,)!4%.+5%',&),!

*%)+,*.+6!

!" #$%&'()!*(&(*+,&-.,&,&!'/!1,2&,1,+!()+-"1&()'-)26!

!

" #$%&'()!$-7!'/!1,.*&-$,!',+!'-(7,*+-.*,!.(55,).4-7!5,77,5!()+-"0%&1&/2,&-.5,!%2!()+-"1&()'-)2!

!!

=*;<*#4*/.##.&;.5>%.#2./&&

!" 8,&!'/!.9.+,5,+.!*%7%)-.,&-)2!(0!',!(/+,)+-.*,!7-$.$,&',),&!-!./15-7:;,&),!.%5!,)!

+,)',).<!',&!,)+,)!/'=/7,&!,77,&!5>.*,!,)''(!1-'&(2,&!+-7!.*(1,7.,)!(0!)9,!

./1*/7+/&,77,!5-7:;,&6!!

" 8,&!'/!',)!;2,',!&,07,*.-$-+,+!.%5!',+,&5-),&,)',!0%&!&,1,759+,).!,*.-.+,).1,&,++-2,7.,<!,77,&!,&!&,1,759+,)!*/)!,+!5-'7,&+-'-2+!5%',0?)%5,)!-!$,.+7-2!

*/7+/&6!@A'$-*7-)2B!0&(!CDE,&%4&;&,+!+-7!.5>!.951%7.*,!=()'7-)2,&!.%5!(+!*;1,!

F7(G*.4%+!=$('!,&!',+!)?.+,6H!!

" I-7!',&!$?&,!,)!+,)',).!+-7!(+!1&()'.!-!,+!0&,5+-'-2+!4,&.4,*+-$!$-7!-)*%&4%&,&!0%&1&/2,&5%'.+()'!%2!5%'*/7+/&!-!',&,.!1&()'-)2.+&(+,2-,&!

!

&

?:248@:240:+./1.&9:/;/*%./<*#4*/&

!

!" #$%&'()!$/&',&,&!'/!J'1/.+,&.E!5/7-2=,'!0%&!(+!1-'&(2,!+-7!4&%'/*+-%),)!(0!

*/).+),&-.*,!4&%'/*+,&!.%5!EG-+9!(&+-.+.E6!!

" K,),&!'/<!(+!F7(G*.4%+<!.%5!,&!0&,5.+-77,+!(0!)(+/&7-2,<!1?&,'92+-2,!5(+,&-(7,&<!*()!.,.!

.%5!,)!4%.+4%.+"5%',&),!5(&*,+-)2..+&(+,2-6!@-!5%'.?+)-)2!+-7!#%7+.!0%&.7(2!%5!(+!

.*(1,!,+!*/7+/&,7+!4&%'/*+!L!-!.+,',+!0%*/.,&,&!4>!E',)!&,),!$(&,E!0&,5!0%&!(+!%4.+-77,!,+!

E.951%7.*!)(&&,$?&*E!(0!%50%&+%7*,',!*/7+/&,77,!+,*.+,&6H!!

" M77,&!5,),&!'/!J'1/.+,&.E!.+&(+,2-!1,)9++,&!,)!4%.+5%',&),!.+,(7+=!1&()'-)2.+&(+,2-6!

!" 8,&!'/!-!0%&1-)',7.,!5,'!+&-1(7-.,&-)2,)!(0!.(50/)',+!,)!%417%5.+&-)2!-)',)0%&!

N.%G-,+-)2N!4&(*.-..,&<!=$%&!$-&*.%5=,',&!4>+(2,&!.-2!,)!5,'4&%'/G,&,)',!.%G-(7!%2!

*/7+/&!&%77,!%$,&0%&!',)!+&-1(7,!0%&1&/2,&O!!!

" P()!5()!.-2,<!(+!F7(G*.4%+!,&!-',%7%2-.*!5-.0%&.+>,',6!@5,'-,&),.!'-.*/&.!%5!=9*7,&-!

.(5+!Q%++,&!%2!#,(+=.E!*&-+-*!(0!F7(G*.4%+.!.%5!$?&,)',!,+!*(4-+(7-.+-.*'9&*,)',!

1&()'H!R!S4,&,&,&!F7(G*.4%+!-!$-&*,7-2=,',)!5,'!,)!1,$-'.+!.,7$5%'.-2,)',!'-(7,*+-*T!(),&*,)',&!.9.+,5,+<!5,)!5,),&!.(5+-'-2<!(+!',+!,&!5/7-2+!(+!9',!.951%7.*!5%'.+()'O!!!!!

!!

!

!!

!

!!!

!"#$%&$'()*&*)(+",$%($-()$(+*&%($-&-(-+"),.(/-()0**

1 2,)(+*$3-&%&'(4*5(+-6&'(*+7893$%*()*")#'(-*79*,5()9,):)3';**

1 <('(8,$&+/(*:)7$%+*+/7:()*+-7$%7)%&+()(%(4*/,88()=&(66(*"),%3/-();**

1 >(-*/7"&-76&+-&+/(*+?+-(8*:&%)7'()*-&6*3$@%&'-*87-()&76(+"&6%*5(%*7-*675(*57)()*79*%A)6&'*/576&-(-;**

1 B(+",$%($-()$(+*'@)*:)3'*79*/)&-&+/(*7$76?+()*9,)*7-*,8'A*)(/678()$(+*C('(8,$&;**

1 >(-*()*"7)7%,/+76-*7-*5#)(*9,):)3'()*79*7$-&:)7$%+;**

**

!"#$%&$'()*&*%(-*5(+-6&'(*",+-8,%()$(*9,):)3'()+7893$%0**

1 D7)/(%+'@)(6+($*79*%($*",+-8,%()$(*)(96(/+&5(*9,):)3'()**

1 E)7$%+*+,8*'6,:76(*!"#$%&'(#%4*%()*"),8,5()()*:(+-(8-(*/36-3)(66(*7+"(/-()*,'*(6&8&$()()*7$%)(;***

!"#$%&'(&)&*+,"$#-&+%&./#0/1-##-&23456"5%-1&"&-0&6"$#-.0"2.&3-123-.0"7&*****

!"#$%&'()&*+,-+./0!!"#!!!$%&'((')!*")!*+,-,.'+'.!/%+!.,)!.-+0*-0+"(,.-,.*'!/%+1!2!3'-4&),)5!%6'+/7+'.!/+"!3+")&!-,(!/%+3+05'+!89)&'+.')!:;;<=!::>#!$%&'((')!5,6'+!.?('&'.!,**'!@("&.!-,(A!"-!/%+3+05'+')!"*-,6-!*")!/%+-%(*'!1'),)5'+!.%1!3,&+"5!-,(!&'-!*0(-0+'(('!3+")&!8,3,&#>#!B!'-!@%.-.-+0*-0+"(,.-,.*!@'+.@'*-,6!")/C5-'.!&'-!')&6,&'+'A!"-!/%+3+05'+')!,**'!@"..,6-!%6'+-"5'+!@+C/"3+,*'+'&'!1'),)5.3,(('&'+A!1')!,!.-'&'-!"*-,6-!+'6,&'+'+!%5!/%+D")&('+!1'),)5'+!%5!3'-4&),)5'+!8,3,&#>#!!3#!!!E,..'!.F"@'.!'+!,).@,+'+'&'!"/!9@@"&0+",.G!3'.*+,6'(.'+!"/!5(%3"('!!"#$%&'%("&!%5!5(%3"('!$#")&'%("&!89.*'5""+&!:;;<=!H<IHJ>#!!F#!!K%+!'*.'1@'(!D"+!L-"+30F*.!*0(-0+'(('!.413%(.*'!0),6'+.!')!"/57+')&'!3'-4&),)5!/%+A!D6,(*')!.-+0*-0+!%5!,)&+'-),)5!86,.0'(!*0).-!%5!1,(M7>A!"1'+,*").*'!1'-+%@%(,-,.*'!*"//'3"+'+!%+5"),.'+'+!.,5!0&!/+"!8ND%1@.%)!O!9+.'(!:;;P=!<QRI<Q<>#!!

&#!!!!S+")&'-!S("F*.@%-!D"+!,**'!"(-,&A!.%1!&'-!'+!)0A!6C+'-!'-!(%5%!-,(!"-!3+")&'!')!.*%!.%1!('&!,!')!GF0(-0+"(!M"11,)5GI.-+"-'5,#!B!.-'&'-!.-"+-'&'!&'-!.%1!('&!,!')!6,+"(!1"+*'-,)5.*"1@"5)'A!D6%+!*0(-0+'(('!"*-,6,.-'+!3('6!.')&-!0&!/%+!"-!M"11'!6,+*.%1D'&'+.!(%5%'+A!D6%+!&'!')&!*0))'!*%11'!-,(!&'-#!E'))'!/".'!'+!.?('&'.!*"+"*-'+,.'+'-!6'&A!"-!&'!"*-,6,.-,.*'!D")&(,)5'+!@+,1C+-!D"6&'!-,(!D').,5-!"-!G"/3+")&'G!")&+'!6,+*.%1D'&'+.!(%5%'+A!%5!/7+!'-!'5')-(,5-!/%+.75!@?!"-!3+")&'!.'(6'!S("F*.@%-I(%5%'-!/")&-!.-'&!8T%1",!:;;U=!VJRIJJ>#!!'#!!!B/7(5'!W,@%6'-.*4!'+!&'+!-'5)!@?A!"-!&')!@%.-1%&'+)'!'+!6'&!"-!")-"5'!')!1'+'!D4@'+1%&'+)'!*"+"*-'+A!D6%+!&'!@%.-1%&'+)'!6,(*?+!.-"&,5!'+!5C(&')&'#!K%+.*'((')!3'+%+!.,5!@+,1C+-!@?A!"-!,)&,6,&'-!,**'!(C)5'+'!/%+3+05'+!,/-#!/C(('..*"3'-A!1')!,!D7M'+'!5+"&!,/-#!&'-.!,)&,6,&0'(('!(4.-'+!%5!,.C+!/+45-')!/%+!/+'1-,&')!8W,@%6'-.*4!:;;R=!P<>#!!!

!"#$%&''(&)*+,-"%.&/*+,&0/,-1+##+&23&4"567-8$,+&4/6+##+5&/%&19#.9,+#&:,$56"5%&;<+6"5%&+.&$#(&=>>?@&==>A&&!"#$%&'()* +,$%-(.#"&* /01'0"&1*!"#$%,$2*/3440$,5#',3$* 6&51#4&$*.#"*',1*73"481*

"&'3",(5*#'*98:,"5&*50$%&$(*391&:&1(&*#7*;"#$%&'*

<&"*,$%1&="&(*&$*4>'&*,*;"#$%&'?*32*:&%*5@;*#7*9"3%05'&'*;1,:&"*50$%&$*&$*%&1*#7*$#""#',:&'*

/3493$&$'&"* !"#$%&'*(5#;&(*#7*&$*"A55&*#7(&$%&";&('&4'&*#((3B,#',3$&"*

!"#$%&'*'"A55&"*98*501'0"&11&*4>'&"*,*(#470$%&'?*.:3",*%&'(*:A"%,*1,22&"*

+#$#2&4&$'* /3$(,('&$'?*:&%.31%&$%&*53440$,5#',3$*3:&"*',%*

C,19#($,$2*#7*4>'&$*,7'D*%&$*.,('3",(5&*53$'&5('*

&&&&

Brave New Branding En Undersøgelse af...

Documents

Transcript of Brave New Branding En Undersøgelse af...