Branding af byer - en byplanlæggers syn
description
Transcript of Branding af byer - en byplanlæggers syn
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Branding af byer- en byplanlæggers syn
Diskutantindlæg ifmKaren Hvidtfeldt Madsen’s
”Kulturelle strategier – anti- og cobranding”
Bo VagnbyAalborg Universitet
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Forståelsen af byenByens vækst og nedgang, dens struktur og
funktion, og dens betydning for social interaktion går på tværs af sociologi, økonomi, geografi, social-videnskab, byplanlægning og arkitektur
Når byen skal brandes bliver det endnu sværere
Nu blander reklame- og marketingsfolk sig med etnologer, kunsthistorikere og fremtidsforskere.
Det kan næsten kun gå galt!
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
’Kulturernes’ sammenstød.. Citta Slows senmiddelalderlige bys netværk af toppede brosten
(Sokndal, Norge)
over for
..den globale og foretagsomme by
(London Docklands)
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
På den anden side…For snævre, faglige perspektiver, med
tilhørende intellektuel fragmentering, er i modstrid med behovet for at forstå byer som holistiske enheder.
For stærk fokus på det eksisterende kan afskære os fra at acceptere nye ideer og nye måder at løse problemer på
Noget af tankegodset må kastes overbord
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Branding som vilkår?Indtil ”Danmark på vej mod år 2018” var
præmissen, at alle egne (og byer) var lige (Landsplanredegørelsen 1992, Miljøministeriet)
’Mangfoldigheden’ kom ind i billedet; bykonkurrence bliver legitimt
Strukturreformens store kommuner (2006) sætter byerne i en ny situation: hvilken by skal betragtes som det naturlige samlingspunkt?
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Byen varegøresI 80’erne dukker de professionelle
projektmagere fremByudviklingen præges af store enkelt-
projekter snarere end hensyn til helhedenKommunerne mister ejerskabet til jorden –
den købes op af investorerByudvikling bliver resultat af
interessevaretagelse og forhandling – ikke hensyn til almenvellet
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Varen skal sælgesByen bliver et produktionssted for
finansielle ydelser, oplevelser, etc.De store (hårde) og spektakulære
projekter markedsføres sammen med de andre (bløde) produkter
Byen skal være velduftende; byens rum bliver til udendørs samtalekøkkener
Byen skal være en stor fortælling
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Fortællingen skal være sand”Produktion og forbrug af symboler og
oplevelser har gjort branding til en celeber ledelsesteknologi” (Buhl Pedersen, Tangkjær og Linde-Laursen, ”Mellem postkort og politisk strategi”. Udateret)
Borgerne er brugere og bærere af brandet – de må indtænkes fra starten, som en ressource
Brandingen skal være loyal over for borgerne (både nuværende og nye)
Byens ledelse må lære at lytte
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
Hver by sin måde
Kampagne stempler arbejderklassen som uønsketAalborg vil ryste sit støvede image som gammel industriby af sig og ’brande’ sig som vidensby. Men byens brandingkampagne stempler en del af indbyggerne som forkerte, utrendy eller simpelthen uønskede, siger en Aalborg-forsker. Arbejderklassen behandles med foragt, mener hun.
(Annick Prieur, videnskab.dk 15.aug.2008)
”Der skal mere end læbestift til at pynte på en bulldog. På samme måde skal der også mere end slogans og logoer til at pynte på Aalborg”(redaktionel tekst Nordjyske Stiftstidende 8. marts 2008)
By- og livskvalitet i mellemstore danske kommuner, Svendborg 5.- 6. marts 2009
CittaSlow som medarbejderincitament
Branding er et forandringsværktøj, som kan reparere anklager om manglende etiske værdier og medvirke til social integration af virksomheder (Buhl Pedersen m.fl., s.3)
Mellemstore byer vil (måske) på sigt opleve byplanfaglige kapacitetsproblemer
Involvering i Cittaslow-planlægning kan virke som fastholdelses- og hvervestrategi
Hvis det gøres, så lad være med at give alle de spændende opgaver til eksterne konsulenter