Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

arbejdsmiljhndbog forchauffrer

BAR transport og engrosBranchearbejdsmiljrdet for transport og engros (forkortes BAR transport og engros) er det arbejdsmil-jforum, hvor arbejdsgiverorganisationer og arbejds-tagerorganisationer indenfor transport og engros samarbejder om at fremme arbejdsmiljforhold p branchens omrde.

BAR transport og engros skal medvirke ved lsning af sikkerheds- og sundhedssprgsml inden for bran-chen. Den primre indsats sker gennem lbende udsendelse af branchevejledninger og pjecer om ar-bejdsmiljforhold mlrettet branchen.

Hjlp os med at gre materialerne bedre! BAR transport og engros anven-der brugernes bedmmelse af materialerne til at blive bedre. Materialerne evalueres i en vis periode efter deres offentlig-grelse. Alle kan bidrage til evalueringen p hjemmesiden www.bartransport.dk

ArbejdstilsynetArbejdstilsynet har haft branchevej-ledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstem-melse med arbejdsmiljlovgivnin-gen. Arbejdstilsynet har alene vur-deret branchevejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevan-te emner inden for det pgldende omrde.

ForordForordDenne hndbog henvender til alle, der arbejder inden for person- og godstransport p vej. Formlet med hndbogen er at give dig overblik over de arbejdsmiljforhold, der har betydning i dit daglige arbejde. Du arbejder typisk alene og har derfor ikke altid mulighed for at f hjlp fra andre.

Bogen giver overordnet overblik over forhold i arbejdsmiljet og hen-viser til andre vejledninger fra BAR transport og engros og Arbejdstil-synet. Detaljerne finder du i de enkelte vejledninger om srlige bran-cheomrder fra henholdsvis Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros (BAR) og Arbejdstilsynet.

Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros har udgivet denne hndbog og udgiver ogs branchevejledninger, som er parternes anbe-falinger om god praksis p et omrde. Branchevejledningerne har

status som At-vejledninger. Bran-chevejledningerne er ikke bindende for virksomhederne, men Arbejds-tilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor en virksomhed har fulgt en branchevejledning.

Alle vejledninger og materialer fra BAR transport og engros findes p www.bartransport.dk. P de enkel-te branchesider er der en oversigt over samtlige materialer indenfor et brancheomrde. Vejledningerne kan ogs rekvireres i organisatio-nerne.

1Indholdsfortegnelse

IndholdsfortegnelseForord ........................................................................... 1

Indholdsfortegnelse ..................................................... 1

Regler om arbejdsmilj ................................................ 2

Organisering af arbejdsmiljarbejdet i virksomheden 3

Arbejdsmiljuddannelsen ............................................ 8

Hvad er arbejdspladsvurdering, APV? ........................ 9

Indeklima ...................................................................... 13

Stj ................................................................................ 15

Vibrationer ................................................................... 17

Ergonomi ...................................................................... 18

Kulde- og varmepvirkninger ..................................... 21

Psykisk Arbejdsmilj ..................................................... 22

Arbejde med stoffer og materialer ............................. 25

Ulykker og undersgelse af ulykker ........................... 29

Sundhed ........................................................................ 31

Arbejdsmiljpolitik ....................................................... 32

Hvem er hvem? ............................................................. 34

Henvisninger ................................................................. 36

Nyttige internetadresser .............................................. 36

Adresser ........................................................................ 37

2Regler om arbejdsmilj

Regler om arbejdsmilj Arbejdsmiljloven er en rammelov, som glder for arbejde, der udf-res af medarbejdere, der er ansat p danske virksomheder, dog med f undtagelser (f.eks. arbejde til ss og i luften). Dele af loven glder desuden arbejde, der ikke udfres for en arbejdsgiver. Loven opstiller de krav, der kan stilles til forholdene, nr man gr p arbejde.

Et kernepunkt i loven er, at:arbejdet skal planlgges og udfres sikkerheds- og sundheds-mssigt fuld forsvarligt.

Det betyder bl.a., at medarbejdere ikke m komme til skade ved arbej-det, og de m ikke blive nedslidt.

Det bliver tit diskuteret, hvad der er sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt, og man kan ikke altid f svar p sine sprgsml ved at lse i loven. Det er altid en konkret vurdering - kan det g galt, kan man blive nedslidt, syg eller komme til skade? S skal der laves en risikovur-dering, s farerne kan imdegs og arbejdet kan udfres forsvarligt.Arbejdsmiljlovens ramme er p mange punkter udfyldt af bekendtg-relser. Bekendtgrelser er liges gldende som en lov.

Arbejdstilsynet har ogs udgivet en rkke vejledninger (At-vejlednin-ger), som beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljlovgivningen skal fortolkes. Hvis en virksomhed flger beskrivelserne i en At-vejledning, vil Arbejdstilsynet som hovedregel ikke foretage sig yderligere.

Henvisninger

Arbejdstilsynet Lovomarbejdsmilj

3Organisering af arbejdsmiljarbej-

Organisering af arbejdsmilj-arbejdet i virksomheden

Virksomheder med under 10 ansatte

Det er altid arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljet er i or-den. Arbejdsgiver skal samarbejde konstruktivt sammen med de ansatte om arbejdsmiljet.

Arbejdsgiveren skal srge for, at de ansatte fr alle ndvendige oplys-ninger af betydning for sikkerhed og sundhed og sikre, at de ansatte fr adgang til at fremstte forslag om sikkerhed og sundhed.

Arbejdsgiveren skal srge for, at de ansatte hres ved planlgning og indfrelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tekniske hjlpe-midler m.v.

De ansatte skal medvirke til at forbedre sikkerhed og sundhold p deres arbejdsplads. De ansatte skal derfor vre opmrksomme p arbejds-miljmssige forhold, der kan sikres og forbedres og nvne det for arbejdsgiveren ved frstkommende lejlighed.

I virksomheden skal arbejdsgiveren derfor i samarbejde med de ansatte: Vrelbendeopmrksomparbejdsmiljet Gennemfredenrligearbejdsmiljdrftelsemeddeansatte GennemfreArbejdspladsvurdering(APV) Inddragearbejdsmiljiplanlgningen Undersgeeventuellearbejdsskader.

Henvisninger

Arbejdstilsynet At-vejledningomsamarbejdeomarbejdsmiljivirksomhedermed hjst ni ansatte

BAR materialer Arbejdsmiljarbejdetivirksomhedermedunder10ansatte

Virksomheder med under 10 ansatte

4Organisering af arbejdsmiljarbejdet i virksomheden

Virksomheder med 10-34

ansatte

Virksomheder med 35 ansatte

og derover

Virksomheder med 10-34 ansatte

Ivirksomhedermed10-34ansatteskalarbejdsgiverenetablereenar-bejdsmiljorganisation i t niveau i samarbejde med de ansatte.

Arbejdsmiljorganisationen bestr af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljreprsentanter med arbejdsgiveren eller dennes reprsentant som formand. Formanden skal kunne handle og trffe beslutning p arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljsprgsml. En arbejdsmiljorganisation i t niveau skal varetage bde de overord-nede opgaver og de daglige opgaver.

Henvisning

Arbejdstilsynet Samarbejdeomarbejdsmiljivirksomhedermed10-34ansatte

BAR materialer Ennemogdirektevejtiletgodtarbejdsmilj

Virksomheder med 35 ansatte og derover

I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljorganisation i to niveauer bestende af: 1. Et niveau med en eller flere arbejdsmiljgrupper og 2. Et niveau med et eller flere arbejdsmiljudvalg.

I en organisation i to niveauer varetager udvalget de overordnede strate-giske opgaver og grupperne de daglige operationelle opgaver.

Arbejdsgiveren faststter i samarbejde med de ansatte og arbejdsle-derne det ndvendige antal arbejdsmiljgrupper i arbejdsmiljorga-nisationen. Antallet af arbejdsmiljgrupper skal faststtes, sledes at arbejdsmiljorganisationen til enhver tid kan lse sine opgaver p en tilfredsstillende mde i forhold til: virksomhedensledelsesstruktur virksomhedensvrigestruktur,herundergeografiskeforhold,str- relse og beliggenhed

5Organisering af arbejdsmiljarbejdet i virksomheden virksomhedensarbejdsmiljforhold,herunderarbejdetsart,farlig- hed, risici og positive arbejdsmiljfaktorer arbejdetsorganisering srligeansttelsesformerog andrehensyn,sompvirkerarbejdsmiljopgaverneiarbejdsmilj- organisationen.

Henvisning

Arbejdstilsynet Samarbejdeomarbejdsmiljivirksomhedermedmindst35ansatte

BAR materialer Ennemogdirektevejtiletgodtarbejdsmilj

Den rlige arbejdsmiljdrftelse

Alle virksomheder uanset antallet af ansatte - skal gennemfre en rlig arbejdsmiljdrftelse. Formlet med den rlige arbejdsmiljdrftelse er at: tilrettelggeindholdetafsamarbejdetomsikkerhedogsundhedfor det kommende r fastlgge,hvordansamarbejdetskalforeg,herundersamarbejds- former og mdeintervaller vurdere,omdetforegendersmlernetog fastlggemlfordetkommenderssamarbejde.

I virksomheder med 1-9 ansatte skal den rlige arbejdsmiljdrftelse ogs bruges til at drfte, om der er den ndvendige sagkundskab om arbejdsmilj til stede i virksomheden.

Det skal kunne dokumenteres skriftligt, at drftelsen har vret afholdt. Det er en god id, at lave et skriftligt referat af drftelsen og drfte, hvordan det formidles til eventuelle arbejdsmiljgrupper og vrige med-arbejdere.

Den rlige arbejdsmilj-drftelse

6Organisering af arbejdsmiljarbejdet i virksomhedenArbejdsmiljorganisationens vrige opgaver

Arbejdsmiljorganisationen skal inddrages i forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen. Der er sledes god fornuft i at inddrage brugerne i indkb af tekniske hjlpemidler, personlige vr-nemidler, stoffer og materialer samt ved om- og nybygning.

Der skelnes mellem arbejdsmiljorganisationens strategiske, overord-nede opgaver og de operationelle, daglige opgaver.

De strategiske overordnede opgaver er bl.a. at planlgge, lede og ko-ordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejds-miljudvalget skal forest de ndvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici, herunder kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og srge for, at arbejdsmiljgrupperne orienteres og vejledes herom. Arbejdsmiljudvalget skal ogs rdgive arbejdsgive-ren om lsning af sikkerheds- og sundhedsmssige sprgsml og om, hvordan arbejdsmilj integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.

De operationelle, daglige opgaver bestr bl.a. i at pvirke den enkelte til en adfrd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed og virke somkontaktledmellemdeansatteogarbejdsmiljudvalget.Grupperneskal ogs kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundheds-mssigt fuldt forsvarlige, og at der gives effektiv oplring og instruk-tion tilpasset de ansattes behov.

Arbejdsmiljgruppen skal imdeg risici i forbindelse med opstede sikkerheds- og sundhedsmssige problemer og underrette arbejdsmil-judvalgets formand eller virksomhedens ledelse, hvis risikoen ikke kan imdegs p stedet.

Arbejdsmilj-organisationens vrige opgaver

7Organisering af arbejdsmiljarbejdet i virksomhedenSkematisk kan en arbejdsmiljorganisation i en strre virksomhed se sdan ud:

Din egen arbejdsmiljorganisation

Dit arbejdsmiljudvalg

Formand: tlf.

Arbejdsleder: tlf.

Arbejdsleder: tlf.

Arbejdsmiljreprsentant: tlf.

Arbejdsmiljreprsentant: tlf.

Din arbejdsmiljgruppe

Arbejdsleder: tlf.

Arbejdsmiljreprsentant: tlf.

ArbejdsmiljudvalgDirektr

2 arbejdsmiljreprsentanter2 arbejdsledere

Arbejdsmiljgruppe 21 arbejdsmiljreprsentant

1 arbejdsleder

Arbejdsmiljgruppe 11 arbejdsmiljreprsentant

1 arbejdsleder

Arbejdsmiljgruppe 31 arbejdsmiljreprsentant

1 arbejdsleder

8Arbejdsmiljuddannelsen

Arbejdsmiljuddannelsen

Obligatorisk arbejdsmiljudddannelse af 3 dages varighed

Alle nye medlemmer af arbejdsmiljorganisationen skal gennemg en obligatorisk arbejdsmiljudddannelse af 3 dages (22 timer) varighed. Uddannelsen skal gennemfres inden 3 mneder efter valget/udpeg-ningen, og den skal gennemfres hos en godkendt udbyder.

Hvis det er muligt at deltage p en brancherettet arbejdsmiljuddan-nelse, hvor transportomrdets specielle forhold behandles, vil det vre den bedste uddannelse. Det kan ogs vre en god id, at flere repr-sentanter og udpegede ledere deltager i samme uddannelse.

Supplerende, lbende uddannelse

Derudover skal arbejdsgiveren tilbyde medlemmerne af arbejdsmilj-organisationen supplerende, lbende uddannelse svarende til 2 dage (15 timer) indenfor det frste funktionsr og 1 dag (11 timer) i hvert af de efterflgende r i funktionsperioden. De 1 dag kan opsplittes i mindre moduler.

Tilbuddet om 2 dage det frste r efter valget af reprsentanten/ud-pegningen af lederen glder kun for nye medlemmer af arbejdsmil-jorganisationen, mens tilbuddet om 1 dags uddannelse hvert af de efterflgende r i funktionsperioden glder for alle medlemmer, ogs dem,derervalgtellerudpegetfr1.oktober2010.

Det er vigtigt, at det er noget, der er nyttigt for arbejdet i arbejdsmilj-organisationen og dermed styrker virksomhedens arbejdsmiljarbejde. Kompetenceplanen drftes i Arbejdsmiljorganisationen.

Henvisning

Arbejdstilsynet Arbejdsmiljuddannelseformedlemmerafarbejdsmiljorganisa- tionen

9Hvad er arbejdspladsvurdering

Hvad er arbejdspladsvurde-ring, APV?APV handler om at f overblik over arbejdsmiljet, isr det I nsker at ndre, fordi deterfarligt deterskadeligtpkortellerlangtsigt detbareergenerendeidetdagligearbejde.

Nr et problem der ikke umiddelbart kan lses er konstateret, skal der laves en handlingsplan.

Hvem skal lave APV

Alle virksomheder med ansatte skal lave en APV. En af fordelene ved at lave APV er, at virksomhederne selv kan vlge og prioritere, hvilke problemer der frst skal lses.

Hvordan laves APV?

Det er arbejdsgiverens pligt at srge for, at der udfres APV p virk-somheden. Det skal ske i samarbejde med arbejdsmiljorganisationen/de ansatte. D.v.s., at arbejdsmiljreprsentanterne, arbejdslederne og arbejdsgiveren skal samarbejde om APV-arbejdet. Men alle medarbej-dere skal dog have mulighed for at blive hrt.

Hvem skal lave APV?

Hvordan laves APV?

Forlb i en APV

Der er metodefrihed, s lnge APV-arbejdet inddeles i fem flgende elementer:

1. Identifikation og kortlgning af arbejdsmiljforholdene har vi nogle arbejdsmiljproblemer?2. Beskrivelse og vurdering af problemerne hvad er rsagen til problemerne, og hvordan kan vi lse dem?3. Sygefravr er der sygefravr, der skyldes forholdene p arbejdpladsen?4. Prioritering og opstilling af handlingsplan for lsning hvordan, hvornr og af hvem skal problemerne lses?5. Retningslinier for hvordan der skal flges op handlingsplanen og opflgning p lsningerne er problemerne blevet lst?

10

Hvad er arbejdspladsvurdering, APV?

APV metoderAPV metoder

Der er metodefrihed der er findes mange forskellige mder at lave APV p. I skal vlge den metode, der passer bedst til jer. Det er dog et krav fra Arbejdstilsynet, at handlingsplanen skal laves skriftlig.

Der findes eksempler p tjeklister, der er udarbejdet til transportbran-chen p www.bartransport.dk, se p branchesiderne. Tjeklisterne kan bde bruges af enkelte medarbejdere og som udgangspunkt for en dia-log p et mde, hvor arbejdsmiljforholdene drftes.

Uanset p hvilken mde arbejdsmiljproblemerne bliver kortlagt, er det lederens opgave i samarbejde med en arbejdsmiljreprsentant at lave handlingsplanen. Husk at skrive ned, hvordan I laver APV, og hvor-nr I gr det. S ved I det til nste gang, og I har mulighed for at vise det til Arbejdstilsynet, hvis de kommer p besg.

I kan f hjlp til at igangstte i organisationerne eller af en arbejds-miljrdgiver og hente inspiration i mange af BAR transport og engros vejledninger, som findes p www.bartransport.dk.

VEJLEDNING OM

Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

EKSPORTCHAUFFRERS

SIKKERHED

Branchearbejdsmiljrde

t

for transport og engros

SIKKER TRANSPORT

AF GROVVARER

11

Hvad er arbejdspladsvurdering, APV?Hvor ofte skal man lave APV?

En arbejdspladsvurdering er en proces, der hele tiden skal flges op. Minimum hvert tredje r eller nr der sker ndringer i arbejdet eller i den mde, arbejdet udfres p, og ndringen har betydning for ar-bejdsmiljet, skal det vurderes, om APVen skal revideres. Hvis virksom-heden vurderer, at ndringen giver arbejdsmiljproblemer, som ikke kan lses med det samme, skal virksomheden tilfje det nye arbejdsmil-jproblem i APVen, for dermed at f lagt en skriftlig plan for, hvordan og hvornr problemet skal lses.

Hvad skal APV bruges til?

Populrt kan det siges, at APV bare er en mde at udfre arbejdsmil-jarbejdet p. Ved at gennemg alle forholdene p og omkring ar-bejdspladserne, fr arbejdsmiljorganisationen og de ansatte et bedre overblik over de forhold p arbejdspladsen, der br ndres. Nr tinge-ne bliver skrevet ned, er der bedre mulighed for at flge op p tingene.Problemer der kan lses p stedet, skal selvflgelig lses p stedet.

Hvad skal vurderes i en APV?

Alt det, der har at gre med arbejdsmiljet, skal vurderes. Tnk p, hvilke ting I nsker at f ndret.

Eksempler p forhold, der br vurderes

Fysiske forhold; hvordaneradgangentilfrerpladsen? hvordaneradgangentilreparationogvedligeholdelseafbilen? erderpladsnokiditfrerhus? harduordentligvrktjtilsmreparationafbilen,f.eks.hjulskifte? kanfrersdetindstilles? kanrattetindstilles? hardudeting,duskalbrugeunderkrselttpdig? erderkuldeogtrk? harduarbejdstjtilbdevarmeogkulde? erdergenerendestjifrerhuset? erduudsatforhelkropsvibrationer? erlysetifrerhusetgodtnok?

Hvor ofte skal man lave APV?

Hvad skal APV bruges til?

Hvad skal vurderes i en APV?

12

Hvad er arbejdspladsvurderingErgonomiske forhold; erdertungelft? skaldubredetungetingoverlangeafstande? hardutekniskehjlpemidlertilatlftedetungeemner(pallelftere mv.)? hardumegettrkke-ogskubbearbejdemedf.eks.pallelftere? hardudrligearbejdsstillinger,stende,gende,siddende? krerduilangtid? frduondtnogenstederpgrundafditarbejde?

Psykiske forhold; erturenordentligtplanlagt? hardutidnoktilturen? arbejderdualene,f.eks.omnatten? frduklareogtydeligeinformationeromturen? erderkrav,derstridermodhinanden,f.eks.fraarbejdsgiverenog kunderne? erderkontaktmedandrechauffrer? hardumulighedforatoverholdekre-oghviletid? erdublevetintroducerettilditarbejde?

Kemiske og biologiske forhold; veddu,hvordanduskalhndterervarer,rengringsmidler,desin- fektionsmidler og andre produkter med faremrker? veddu,omdeterndvendigtatvaskehnder,nrduharrrtved produkterne? hardumulighedforatbrugesbeoghndcremeefterbehov? erduudsatforvirusogbakterier,f.eks.fraaffald? hardumulighedforatbrugef.eks.handskerogmaske?

Ulykkesfarer; undersgesdeulykker,dersker? anmeldesdeulykker,dersker? erbilensikkerhedsmssigtiorden? erderfareforatkommeiklemme,f.eks.mellembagliftenogvognlad? erderfarefor,attingkanvltenedoverdig? erderfareforeksplosion?

Sygefravr; erderforholdiarbejdsmiljet,derkanmedvirketilsygefravr? kanndringeriarbejdsmiljetbevirke,atsygefravretmindskes?

Henvisning

Arbejdstilsynet Vejledningom

arbejdspladsvurde-ring D.1.1.

Arbejdsmiljvejvisernr. 29 Transport af gods

Arbejdsmiljvejvisernr.30Transportafpassagerer.

13

Hvad er arbejdspladsvurdering Indeklima

IndeklimaIndeklima handler om, hvordan du oplever luften og klimaet i kret-jet. Hvis der er indeklimaproblemer, er frerhusets indretning og den mde, det bliver brugt p, herunder manglende rengring og vedlige-holdelse, ikke er i orden.

Indeklimaproblemer kan vre til stede i flgende tilflde, vedarbejdeiomgivelsermedluftforurening,varme,kuldeogstv vedarbejdeitransportmidler,hvordererkulde,trkogvarmeind- strling.

Luftforureningen kan ogs stamme fra andre kretjer eller fra dit eget kretj, hvis f.eks. udstdningssystemet er utt.

Symptomer p drligt indeklima

Problemer med indeklimaet giver ofte et eller flere symptomer; irritationijne,nseellersvlg irritationafhuden hovedpine flelseaftunghedihovedet.

Hvis det er indeklimaet, der giver dig ubehag, er det kendetegnet ved, at ubehaget eller symptomerne forsvinder, nr du holder fri.

Farevirkning ved udstdningsgasser

En del undersgelser viser, at udstdningsgasser indeholder flere sund-hedsskadelige stoffer, og nogle af disse stoffer kan vre krftfrem-kaldende og hjerneskadende. De forurenende stoffer kan komme ind i frerhuset gennem bilens friskluftforsyning og ved vinduer og dre.

Hvad skal vurderes i en APV?

Farevirkning ved udstd-ningsgasser

14

IndeklimaHvordan undgs drligt indeklima?

I frste omgang er det vigtigt at finde ud af, hvad der er rsagen til, at indeklimaet er drligt. Det kan vre med til at bestemme, hvad der skal gres. I kan forbedre indeklimaet ved at; skabeovertrykifrerhuset.Pdenmdeformindskermanluftfor- ureningen udefra srgefor,atfrerhusetsfriskluftsanlgerforsynetmedeteffektivt filter og placeret, s det ikke trkker forurenet luft ind forsynefrerhusetmedaircondition,derkanholdeenlufttempera-

turp2022C,uansethvordanvejreter.Detbetyder,atdetikkeer ndvendigt at kre med bne vinduer

srgeforengodogjvnligrengringaffrerkabinen.

Henvisning

Arbejdstilsynet VejledningomindretningafarbejdsstederA.0.2. VejledningomindeklimaA.1.2.

Hvordan undgs drligt

indeklima?

15

Stj

StjStj er unsket lyd. Stj er ikke kun ved frerpladsen, men ogs nr du arbejder uden for kretjet, f.eks. p en byggeplads eller nr du lsser varer af.

Stjkanvregenerende,hvisdetikketjeneretforml.Stjfrapassagerer, fra varme- og ventilationsanlg samt stj udefra kan vre srligt generende, specielt nr arbejdet krver koncentration.

Skadelig stj

Stjen kan vre skadelig for hrelsen. Hvis stjbelastninger er h-jereend80dB(A),kandetgivevarigehreskader.Enhreskadeerendelggelse af sanseceller i det indre re. Skaden kan ikke helbredes. Udover det fysiske handicap kan en hreskade ogs betyde social isola-tion. F.eks. er det svrt at fre en meningsfuld samtale, hvis man ikke kan hre, hvad den anden siger. Stj kan desuden medfre stress, for-hjet blodtryk, svnbesvr mv. Stj kan g ud over din koncentration og dermed give strre risiko for fejl og ulykker i arbejdet.

Hvornr stjer det for meget?

Hvis man ikke kan tale sammen uden at hve stemmen, kan det vre, at stjen er for hj. Det kan ogs skyldes, at akustikken er drlig, s det nrmest fles som om, det giver genlyd. Stjniveauet kan mles, f.eks. af en arbejdsmiljrdgiver.

Hvordan undgs stjen?

For at undg generende og skadelig stj er der forskellige muligheder: Tnkover,omndringafadfrdkanreducerestjniveauet Kbstjsvagebiler.Sprgforhandlerneombilernesstjniveau Lavstjindkapslingafstjendemotorer Vedligeholdallemotorer.Detforebyggermodstj Brugmaterialeroginventarderergodetilatdmpelyd Undggenerendestjudefra Frerkabinenskalvreisoleretmodstjudefra.

Skadelig stj

Hvornr stjer det for meget?

Hvordan undgs stjen?

16

StjHvisstjbelastningener80dB(A)ellerderover,ogdenikkekanund-gs, er det vigtigt, at du bruger hrevrn.

Vedstjbelastningerover80dB(A)skalderstillesegnethrevrn til rdighed. Vedstjbelastningerover85dB(A)marbejdetkunudfres,hvis der bruges hrevrn.

Henvisning

Arbejdstilsynet VejledningomstjpD.6.1. VejledningomhrevrnD.5.2. VejledningomakustikiarbejdsrumA.1.16.

17

Vibrationer

Vibrationer Helkropsvibrationer forekommer ved alle former for transport, uanset om det drejer sig om krsel i trucks, lastbiler, varevogne, busser, person-biler eller andre mere specielle kretjer. Helkropsvibrationerne opstr ved, at vibrationerne i et kretj bliver overfrt til freren gennemsdet eller den platform, freren str p under krslen.

De faktorer, der har strst betydning for vibrationsbelastningen, er; typenafkretj krerutenogunderlaget hastigheden omkretjetervedligeholdt kretiden.

Lngere tids belastning fra helkropsvibrationer kan blandt andet give trthed og mhed i ryggen. Over tid kan dette medfre helbredsska-der, f.eks. p lnderyggen.

Hvor samtlige af flgende forhold er opfyldt; krselpjvnvej krselmedtilpaslavhastighed krselibegrnsettid etkretjmedgodaffjedring etkretjmedgodvedligeholdelse,

vil der normalt ikke forekomme helkropsvibrationer med en skadelig virkning.

Henvisning

Arbejdstilsynet VejledningomhelkropsvibrationerD.6.7

BAR materialer Helkropsvibrationerindenfortransportomrdet Elektroniskvibrationsregnemaskine

18

Ergonomi

ErgonomiErgonomi handler om din krop, og om hvordan du bruger den, bl.a. nr du er p arbejde. Nr du arbejder inden for transportomrdet, kan du vre udsat for mange forskellige belastninger, f.eks. tunge lft, trk og skub af tunge paller, drlige arbejdsstillinger og stillesiddende arbejde. Derudover er mange chauffrer udsat for at arbejde skiftevis i varme og kulde.

Alle disse ting belaster dine knogler, led, ledbnd, sener og muskler p forskellige mder. Du skal benytte tekniske hjlpemidler, nr det er muligt, medmindre det er lette byrder.

Tunge lftVed lft sker der altid en belastning af ryggens led, muskler og led-bnd. Nr du belaster ryggen ved lft og samtidig lfter forkert, f.eks. lft med vrid i ryggen, er der stor fare for, at du skader din ryg. Det er ikke kun vgten af byrden, der har betydning for, om lftet er sund-hedsskadeligt. Det betyder ogs meget, hvordan du lfter byrden. Derfor har BAR transport udarbejdet et materiale om god lfteteknik, med film og instruktionsark til typiske lfteopgaver. Det hele kan ses p www.bevarryggen.dk. I skemaet kan du se de forhold, der har be-tydning for den samlede belastning, nr du lfter.

Det kan du se i skemaet Lftttpkroppen: byrdensvgtmikkeoverstige50kg. Lftiunderarmsafstand: byrdensvgtmikkeoverstige30kg. Lfti3/4armsafstand: byrdens vgt m ikke overstige 15 kg.

Et lft er sundhedsskadeligt, hvis det foregr i det rde omrde.

Nr der lftes inden for det gule omrde, skal lftet foreg med forsigtighed.

Nr der lftes inden for det grnne omrde, regnes lftet ikke for at vre sundhedsskadeligt. Dette glder dog kun, hvis du bruger en god lfteteknik.

Tunge lft

50 kg

11 kg

15 kg

0 kg

3 kg7 kg

Tt ved kroppen Underarmsafstandca. 30 cm.

3/4 arms afstandca. 45 cm.

30 kg

19

ErgonomiDet har ogs betydning, hvor meget du lfter i alt i lbet af en arbejds-dag. Dette er ogs bestemt af, om du kan lfte p en god mde. Hvis lftet ikke kan foreg p en god mde, m der lftes langt frre kg. Eller med andre ord: Hvis der er noget, der forvrrer lftet.

Forhold, der kan forvrre lftet, kan f.eks. vre:

Byrdens beskaffenhed hvisindpakningenletgristykker hvisbyrdenersvratholdefasti hvisbyrdenharskarpekanterogdermedkangiveskader.

Den fysiske anstrengelse lftmedforoverbjet,drejetog/ellersidebjetryg lftoverskulderhjde lftunderknhjde lftmedenhnd.

Arbejdsstedets beskaffenhed hvordulfterphrdtglatellerustabiltunderlag hvisduerudsatforkulde,varme,trkogfugt hvisderersnvrepladsforhold.

Arbejdsforhold i vrigt hvislftogbringindgriarbejde,derivrigterrygbelastende uventedebelastninger hvisderlfteshyppigtoggentagneilbetafarbejdsdagen.

Hvis der er et eller flere forhold, der forvrrer lftet, kan man alts ikke flge tallene i skemaet. Du br derfor lfte mindre, end hvad ske-maet viser, der er i orden.

Ved bring af byrder, alts hvor byrden lftes i lang tid, og/eller hvor du gr med byrden, er belastningen meget strre, og skemaet kan der-for ikke bruges. Her er grnserne mellem det gule og det rde omrde flyttet betydeligt; bringttpkroppen:Byrdensvgtmikkeoverstige20kg. bringiunderarmsafstand:Byrdensvgtmikkeoverstige12kg. bringi3/4armsafstand:Byrdensvgtmikkeoverstige6kg.

Herudoverbrtransportvejenslngdehjstvre20m.petplantunderlag.Gangptrapperbelasterendnumere,ogderforskalhverttrappetrin beregnes som 1 meter.

20

ErgonomiTrk og skubI transportbranchen er det ofte ndvendigt at flytte tunge byrder ma-nuelt. Dette kan foreg med pallelftere, rullepaller, rullecontainere, krestole osv. Trk og skub af tunge byrder belaster ryg, arme og ben.Den kraft, der anvendes p at trkke eller skubbe en byrde, er ikke kun bestemt af byrdens vgt. Det er ogs vigtigt at se p; omunderlageterjvnt,glatosv. omderskalkresopognedafstigninger omhjulenekrergodt omvognenerletellertung omvogneneribalance omdukanseforbyrden,elleromdumvrideiryggenforatseved siden af den.

Henvisning

Arbejdstilsynet Vejledningomlft,trkogskubD.3.1

Tekniske hjlpemidler

Med tekniske hjlpemidler menes alle de ting, du har til at hjlpe dig i dit arbejde. Det kan f.eks. vre trucks, stiger og skkevogne. Det er et krav til de tekniske hjlpemidler, at du kan arbejde uden fare for din sikkerhed og sundhed, nr du bruger dem. Der er ogs krav om efter-syn efter leverandrens anvisninger, f.eks. en gang om ret.

De krav, som du kan stille til de tekniske hjlpemidler, kan vre; atderskalvrenokafdem deskalvreder,hvorduskalbrugedem deskalhelstvreselvkrende deskalkrenemt,sduikkeskaltrkkeellerskubbeforhrdt, nr du bruger dem.

BAR transport og engros har udarbejdet et elektronisk katalog over tekniske hjlpemidler, hvor der er inspiration til valg af forskellige for-mer for tekniske hjlpemidler. Der er ogs nogle indledende sider om overvejelser fr kb, om instruktion mv.

Henvisning

Tekniske hjlpemidler

BAR materialer www.bevarryggen.dk Godearbejdsforhold for chauffrer

BAR materialer Katalogovertekniskehjlpemidler

21

Ergonomi

BAR materialer Katalogovertekniskehjlpemidler

Kulde- og varmepvirkninger

Siddende arbejde

Ved siddende arbejde belaster du ryggen meget, og der er fare for at f problemer med ryggen. Der findes ikke kun n rigtig mde at sidde p. Den bedste arbejdsstilling er den nste. Det er vigtigt, at du sidder p mange forskellige mder i lbet af dagen.

Derfor er det bedst, hvis du har mulighed for at indrette frerpladsen, s det passer til dig, og at du ogs bruger de muligheder, der er;

duskalhelstarbejdemedarmeneindtilkroppen.Ladf.eks.vremed at sidde med hnden p gearstangen, eller med armen i vin-duet hele tiden

duskalndrepdinsiddestillingilbetafdagen duskalindstillesdet,sdetpassertildinvgt.Jobedredeter indstillet, jo mindre er du udsat for vibrationer og bump pedalerneoggearskiftetskalvandrelet brugdinfartpilot,ssnartdetermuligt brugtidpatstrkkeryggenordentlig,nrdustrudafbilen holdpausermedjvnemellemrum,hvordustrudafbilenog bruger dine muskler og strkker ryggen/kroppen.

Henvisning BAR materialer Frerpladsensindretning

Siddende arbejde

Kulde- og varmepvirkningerArbejde, der foregr skiftevis i varme og kolde omgivelser, stiller store krav til bekldningen. Det er vigtigt, at du hele tiden holder dine muskler varme, da kolde muskler nemmere skades end varme muskler.

Givdigtidtilattageenjakkep,nrduskaludafbilen,ogsselvomdu kun skal vre ude i kort tid.

22

Psykisk Arbejdsmilj

Psykisk ArbejdsmiljPsykisk arbejdsmilj handler om, hvordan du trives p din arbejdsplads. Fornogleharpsykiskarbejdsmiljendrligklangdetlydersomom,der er noget, der ikke fungerer, mske mellem kolleger eller mellem ledereogmedarbejdere.Sdankandetvre.Menpsykiskarbejds-miljbehverikkeatvreetnegativtbegreb.Alleharetpsykiskarbejdsmilj, og det kan vre godt eller mindre godt.

Ofte hnger de psykiske arbejdsmiljforhold sammen med, hvordan du ellers har det med at g p arbejde.

Nr du arbejder inden for transportbranchen, kan flgende omrder vre psykisk belastende;

skvearbejdstider ingenmulighedforatbestemme,f.eks.hvordanarbejdetgres tidspres,derkangivestress kontrolapparat(risikoforutilsigtetfejlbetjening) modsatrettedekrav,f.eks.fraarbejdsgiverenogkunderne arbejdetkrverheletidenkoncentrationogopmrksomhed alenearbejdeudenmulighedforatsnakkemeddinekolleger alenearbejdemedrisikoforarbejdsulykker voldellertrusleromvold mobningellerchikane traumatiskehndelser,f.eks.overvrelseellerinvolveringialvor- lige trafikulykker.

Det er meget forskelligt, hvad mennesker oplever som psykisk belasten-de. Det er derfor vigtigt, at du tager dine egne symptomer alvorligt, og at du ogs er opmrksom p dine kolleger.

Eksempler p forskelle;

noglehardetheltfintmedatarbejdealenefleredageitrk,mens andre synes, det er belastende at arbejde alene i f timer noglesynesdeterOKatlavedetsammearbejdehverdag,mensan- dre har det bedst med at arbejde med forskellige opgaver hele tiden noglearbejderbedst,nrdetgrstrktheletiden,mensandrehar det bedst, hvis der er perioder, hvor der kun er lidt at lave.

23

Psykisk ArbejdsmiljSymptomer p psykisk belastning

Hvis du er udsat for psykiske belastninger p arbejdet, kan det f.eks. betyde, at du;

flerdigmeretrtendellers titfrhovedpine harsvrtatsoveomnatten ikkeharlysttilditarbejde.

Hvis belastningerne str p i lngere tid, kan det f.eks. betyde, at du;

flerdigangst/bangeisituationer,duplejeratklarefint flerdigdeprimeret frproblemermedmaven kanudviklehjerte/karsygdomme.

Symptomer p psykisk belastning

,

24

Psykisk Arbejdsmilj

Hvad gr du, hvis den er

gal med det psykiske

arbejdsmilj

Hvad gr du, hvis den er gal med det psykiske arbejdsmilj?

Det er vigtigt, at du har mulighed for at tale med kolleger, din arbejds-leder, arbejdsmiljreprsentanten, tillidsmanden og arbejdsgiveren, s du ikke str alene med de problemer, der kan vre i forbindelse med dit arbejde.

Hvis du har indflydelse p dit eget arbejde og dermed mulighed for at ndre p de drlige ting, bliver de psykiske belastninger begrnsede og dermed mindre skadelige for dit helbred.

Det er ndvendigt, at din arbejdsgiver fr at vide, hvis der er noget galt med det psykiske arbejdsmilj. Det er ikke sikkert, at det er dig, der skal tage samtalen med ham. Du kan tale med din arbejdsmiljreprsentant eller tillidsreprsentant om det, og de kan s g videre med det.

Hvis I ikke selv kan lse problemerne, er der mulighed for at f hjlp udefra, f.eks. fra en arbejdsmiljrdgiver.

Henvisning

Arbejdstilsynet Vejledningomkortlgningafpsykisk arbejdsmilj D.4.1. Vejledningomvoldsrisikoiforbindelse med arbejdets udfrelse D.4.3.

BAR materialer Blivkreklarigenefteren voldsom oplevelse Stressogforebyggelse Pengehndtering

25

Arbejde med stoffer og materia-

Arbejde med stoffer og materialerDet kemiske arbejdsmilj drejer sig om de kemiske stoffer og materia-ler, som du kan komme i kontakt med i dit arbejde. I transportbranchen findes der ikke mange kemikalier, hvis man ser bort fra de chauffrer, der krer med farligt gods. Til chauffrer, der krer med farligt gods, har BAR transport og engros udgivet en guide om farligt gods samt en tjekliste til de kunder, der sender farligt gods af sted.

De kemikalier, som man isr skal undg at komme i kontakt med, er de faremrkede, som p illustrationen her. Hvis et kemikalie er fare-mrket, s husk at lse p etiketten, hvad faren kan vre, og hvordan du kan undg den. Husk ogs, at hvis der kan bruges et ufarligt eller mindre farligt stof, skal man det (substitution).

Der skal vre en arbejdspladsbrugsanvisning p de kemikalier, som man bruger p arbejdet. P brugsanvisningen findes der flere oplys-ninger om produktet, herunder de risici der kan vre forbundet ved arbejde med dette.

Faresymboler:Det er f.eks. i forbindelse med ;servicepbilrengringafbil,f.eks.medhj- tryksrenserpfyldningafdiesel/benzinudstdningsgasserandregasserellerpartikleri luften,

at du kan komme i kontakt med kemikalier. Du skal undg at komme fysisk i kontakt med kemikalierne. Det vigtigste er at bruge egnede handsker (se arbejdspladsbrugsanvisningen), nr du gr bilen ren, eller hvis der er risiko for, at du fr noget p hnderne.

Hvis du gr bilen ren med hjtryksrenser og kemikalier, skal du vre opmrksom p, at der glder srlige krav ved brug af hjtryksrenser. En vsentlig ulempe ved anvendelse af hjtryksrenser med et vand-

26

Arbejde med stoffer og materialer

FARESYMBOLERGAMLEFARESYMBOLER

PIKTOGRAMCLP-FORORDNING

FAREKATEGORIER I CLP SOM ANVENDER PIKTOGRAMMET

FYSISK FARE SUNDHEDSFARE MILJFARE

De vrste eksplosiver faste, flydende og gasser, ogvisse organiske peroxider.

De vrste kategorier afbrandfarlige faste stoffer,gasser og vsker, og visseorganiske peroxider.

Alle brandnrende stofferog vsker, og gasser ivrste kategori.

Gasser under tryk (flydendenedklede og oplste ogkombinationer heraf).

Metaltsende. Hudtsende alvorligste kategori(og underinddelinger).Alvorlig jenskadende vrste kategori.

De tre alvorligste kategorier for akutgiftighed for alle eksponeringsveje(oral, dermal, ved indnding).

Akut giftighed laveste kategori.Hud- og jenirritation laveste kategori.Hudsensibilisering alvorligste kategori.Specifik organtoksicitet, enkelt eksponering kategori 3(luftvejsirritation og narkotiske virkninger).

Kroniske sundhedsskader, ssom:Krft, DNA-skader og skader p forplant-ningsevnen (CMR) alle kategorier. Specifik organtoksicitet, enkelt og gentagen ekspone-ring kategori 1 og 2. Respiratorisksensibilisering alvorligste kategori.Akutte: Aspirationsfare alvorligste kategori.

Farlig for vandmiljet:Akut alvorligste kategori.Kronisk 2 alvorligstekategorier.

Eksplosiv

Yderst og megetbrandfarlig

Brandnrende

Ingen

Ingen

tsende

Meget giftig og GiftigDen alvorligste kategori for akut toksicitet for de tre eksponeringsveje, samt de alvorligste kategorier for CMR og den alvorligste kategori for andre kroniske effekter.

Sundhedsskadeligeller LokalirriterendeAlvorligt jenskadende,hud- og ndedrtssensibilise-ring, de laveste kategorier af CMR, akut toksiske og irrite-rende stoffer.

MiljfarligFarlig for vandmiljet:Akut alvorligste kategori.Kronisk 2 alvorligste kate-gorier Ozonlagsnedbrydende stoffer.

Fareikoner_plakat_A2.indd 1 03/02/10 12:27:46

Kilde: Grafisk BAR

27

Arbejde med stoffer og materialertrykp100barerdannelsenafmegetkraftigeaerosolerbestendeaf vsketger med drber, der er s sm, at de dels ved indnding kan trnge helt ned i lungerne, dels kan holde sig svvende i luften i lngere tid, og derved spredes over lngere afstande. Ved brug af hjtryk er det ikke kun vand, der hvirvles op i sm drber, men ogs rengringsmidlet, snavs og sygdomskim. Dette kan give strk irritation af lungerne. Der skal altid anvendes egnet ndedrtsvrn ved arbejde over 2,5 MPa (25 bar) og overtrksdragt.

Ved arbejde under 2,5 MPa (25 bar) og hvis der er forvrrende faktorer ssom kemikalier, der er sundhedsskadelige ved indnding, mikroorga-nismer eller rester af organisk oprindelse til stede, skal de ansatte an-vende egnede ndedrtsvrn. Ved arbejde med renseren br du stille dig, sledes at vinden ikke blser vanddampene og sprjt over mod dig selv. Du skal ogs vre opmrksom p den mrkning, der findes p de rengringsmidler, du bruger, og flge arbejdspladsbrugsanvisningen.

Arbejdshygiejne

Nr du har tilsmudsende arbejde, er der behov for en god arbejdshy-giejne. Du skal derfor vaske/rengre dine hnder ofte og altid inden du spiser, drikker, ryger og gr p toilettet. Der er set eksempler p, at mnd har fet eksem p det allermest srbare sted.

Er der ikke direkte adgang til hndvask, kan hndvask foretages ved at medbringe en dunk med frisk vand samt kkkenrulle, eller vdserviet-ter/ andet egnet. Drft i arbejdsmiljorganisationen hvilken lsning som er mest hensigtsmssig for jer.

Husk nr du vasker/rengr dine hnder hyppigt, bliver huden srbar, hvorfor du ogs skal anvende egnet hndcreme.

Arbejdshygiejne

28

Arbejde med stoffer og materialerHenvisning

Arbejdstilsynet VejledningomarbejdemedstofferogmaterialerC.1.3 Vejledningomarbejdspladsbrugsanvisningforstofferogmaterialer C.0.11. VejledningomndedrtsvrnD.5.4. Vejledningombrugafvandtryktilrengring,afrensning,skring mv.D.2.20

BAR materialer Chauffrerensfarligtgodsguide Afsenderensfarligtgodsguide

29

Arbejde med stoffer og materialer Ulykker og undersgelse af ulykkerUlykker og undersgelse af ulykkerForebyggelse af ulykker handler om at gre arbejdspladsen s sikker, at du kan g p arbejde hver dag, uden at du kommer til skade. Ulykker kan vre alt lige fra ulykker i trafikken, til et snit i fingeren, eller at du falder over noget.

Nr-ved-ulykker hrer under ulykker, men har den forskel, at der ikke sketenoget.Detergratispoint.Brugderforogsnedenstendevednr-ved-ulykker. Det er en rigtig god id at vre bne om nr-ved-ulykker.

Nr du krer ude p landevejene, er der altid en risiko for, at du bliver involveret i trafikulykker. Selv om du krer godt og har overblik over trafikken, mder du mange mennesker, der ikke er nr s vant til at frdes i trafikken, som du er, og du har ikke mulighed for at forudse, hvad hver enkelt bilist vil gre. Derfor er det meget vigtigt, at du gr dit bedste for at undg ulykker i trafikken.

Det kan du gre ved; atdualtiderudhvilet,nrdukrer atdukunkoncentrererdigombilkrslen atduholderafstandtildeandrebilister atduviserhensyntilandrebilister.

Det en god id, at du har brandslukker og frstehjlpskasse, hvis uhel-det er ude. Det er ogs en god id at have taget et kursus i frstehjlp.

I forbindelse med arbejde i og uden for bilen kan du sikre dig ved, at ; ladevremedathoppenedfrafrerhuset gifodtj,dersidderordentligfastpfodenogerskridhmmende anvendedetsikkerhedsudstyr,dererndvendigt,f.eks.handsker, hjelm, maske o.s.v. deraltiderrkvrk,hvisdubevgerdigoppepbilen tungegenstandealtiderfastgjorte,bdepladetognrdeflyttes manuelt lsserafogp,hvordetersikkert srgefor,atting,dergristykkerpbilen,straksrepareres srgeforengenerelvedligeholdelseafbilenmedhensyntilbrem- ser, lys o.s.v. ryddeopefterdig,sduellerandreikkefalderoverrodet.

30

Ulykker og undersgelse af ulykker

Nrduarbejderpandrearbejdspladserhvilketjoertypiskforchauffrer - skal du rette dig efter de regler, der findes her.

Oplever du forhold, der virker farlige for dig selv eller andre, skal du rapportere det til din arbejdsgiver for, at forholdene kan udbedres. Du skal dog altid vre opmrksom p din og andres sikkerhed og ve skn, inden du gr i gang med en opgave.

Hvis ulykken sker

Hvis der sker en ulykke, skal denne anmeldes til din arbejdsgiver, der har pligt til at foretage anmeldelse af alle arbejdsulykker med mere end en dags fravr, eller hvis hndelsen i vrigt begrunder ydelser efter loven.

Herefter er det vigtigt at se p rsagerne til, hvorfor det gik galt. Lige efter at ulykken er sket, er det en god id at stille en masse sprgsml til, hvad der skete, og hvem der var involveret i den.Lad vre med at acceptere, at det jo bare er den slags ting, der sker, og at det sikkert bare var dig selv eller din kollega, der gjorde noget dumt. Kort sagt, lad vre med straks at give nogen skylden for, at det skete.Nr ulykken er beskrevet njagtig, kan I begynde at vurdere alle kends-gerningerne, og dermed finde rsagerne til ulykken. Nr I kender r-sagerne, er det muligt for jer at finde lsninger og dermed gre noget for at undg, at den samme ulykke sker igen.

Trin 1. Kortlgning af kendsgerningerTrin 2. Opklaring af ulykkenTrin 3. Sikre lsninger, der forebygger.

Henvisning

Arbejdstilsynet Arbejdstilsynetsemneside Undgulykker p www.at.dk

BAR materialer Vrktjomulykkesforebyg- gelse fra BAR transport og engros

BAR transport og engros har ogs udviklet et vrktj om ulykkesforebyggelse, der blandt andet bestr af en rkke tegninger af typiske situationer, som kan bruges i det forebyggende arbejde i virksomheden.

31

Sundhed

SundhedDin krop skal holde til mange og lange ture bag rattet og til at leve et aktivt fritidsliv. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan du behandler den. Det er vigtigt, at du passer og plejer din egen motor og dit per-sonlige karrosseri mindst lige s godt, som du vrner om dit kretj.

Dit kretj kan stort set kre uafbrudt med f og hurtige servicetjek, blot der diesel p tanken. Med dig selv er det anderledes. Du kan ikke kre nonstop. Derfor foreskriver diverse arbejdstidsregler - herunder kre- og hvile-tidsregler og arbejds-miljlovens regler -pauser, som det er vigtigt at overholde.

Usund kost er frst og fremmest sde og fede sager, der gr dit blod-sukker ustabilt og for-vrrer drlige koleste-roltal. Al erfaring viser, at kroppen fungerer langt bedre, hvis dit blodsukker er stabilt og det kan du typisk opn ved at spise og drikke sundt.

For at holde dig p toppen og kre sikkert, er det vigtigt, at du tnker p dig selv og spiser god, sund mad, drikker masser af vand samt fr regel-mssig svn og motion.

Kosten har stor betydning for, hvordan du har det fysisk og psykisk. Nr du spiser rigtigt og drikker postevand i stedet for sodavand og kakaomlk kan dit kolesteroltal blive bedre. Og du kan holde dig rask og rrig lngere.

Daglig motion er vigtig for at kunne trives med et liv i hjt gear. Din krop fr det godt, nr du rrer dig. Din koncen-trationsevne vokser, og du krer mere sikkert i trafikken.

Transportsektorens Uddannelses-fond (TSU) har udgivet to pjecer med information til sundhedsfrem-me, praktiske lsninger p farten og opskrifter.

Dagensrat Fentoptunetmotorogetflot karrosseri

Se mere p www.sundvej.com

32

Arbejdsmiljpolitik

ArbejdsmiljpolitikDet er altid en god id at have nedskrevet virksomhedens politikker p forskellige omrder. Det kan vre med til at sende et godt signal til omgivelserne,ikkemindsttilkontraktpartnere.Godeogenkleret-ningslinjer kan desuden vre med til at imdeg og lse potentielle konflikter og uoverensstemmelser internt i virksomheden.

Der er ingen facitliste for, hvad der skal laves politikker for og ej heller for, hvad disse skal indeholde. Principielt kan der laves politikker for alt, hvad man mtte nske. En politik er ofte en enkel beskrivelse af det, vi gr i dagligdagen eller rettere sagt, det vi gerne ville gre for at gre det optimale. Det er vigtigt, at politikkerne angiver, hvordan du skal forholde dig i srlige situationer som for eksempel ved manglende snerydning p en afhentningsadresse.

Detervigtigt,atbdechauffrogvognmandflerejerskabforpo-litikkerne, ellers virker de ikke. Derfor er det naturligt, at politikkerne drftes i henholdsvis samarbejds- og arbejdsmiljorganisation. Nr man har lavet politikker p et omrde, er det afgrende, at alle i virksomhe-den flger de nvnte retningslinjer - ogs ved travlhed. Hvis ikke kan virksomheden miste trovrdighed.

Eksempel p en arbejdsmiljpolitik:

Hos(Virksomhedensnavn)arbejdervibevidstpatsikreogfremmevores medarbejderes sikkerhed og sundhed; vedatoplreoginstruerenyansattemedarbejdereomsikkerhed inden for de 2 frste uger af ansttelsen vedhjlpaffastlagteinformationsmderatinformeredeansatte om nye regler og til tag i forbindelse med arbejdsmilj vedhjlpafudarbejdelseafarbejdspladsvurderingheletidenat arbejde aktivt med arbejdsmiljet Inddragelseafmedarbejderevedindkbafbilerogmaterielsamt ved om- og tilbygning mv. Ulykkesanalyseogforebyggelse Vedatsikregodearbejdsforholdforarbejdsmiljorganisationen.

33

ArbejdsmiljpolitikVi indskrper sikkerhedsbevidstheden hos alle, der involveres i firma-ets aktiviteter ved at orientere om de regler, der er gldende, ogs interne firmaregler.

Hensynet til sikkerhed, sundhed og milj skal indg i alle firmaets be-slutninger og skal indg i ledelsens fastlggelse af ml, strategier og planer.

Endvidere indgr sikkerhed, sundhed og milj i medarbejdernes tr-ning og uddannelse, s den enkelte medarbejder kan bidrage aktivt til en positiv udvikling i firmaet.

Firmaet nsker kun at samarbejde med virksomheder og personer, hvis holdninger og standarder for sikkerhed, sundhed og milj kan forenes medvoreegneholdningerogstandarderindenforsikkerhedogmilj.

Dette er kun et eksempel, en arbejdsmiljpolitik skal selvflgelig tilpas-ses den enkelte virksomhed. Eksempler p vrige virksomhedspolitik-ker:

Trafiksikkerhedspolitik Detatvreprofessionelchauffr-hensynsfuldkrsel,imagepleje Brugafmobiltelefonellerandetdistraherendeunderkrsel Glatfreuddannelseogbegrnsningervedvinterkrsel.

Se mere hos organisationerne og BAR transports hjemmeside.

Miljpolitik Tomgangskrsel konomikrsel Brndstofforbrug Grnneindkb.

Personalepolitik Ferieforhold Procedurervedsygdomogandetfravr Privatbrugafvirksomhedensfaciliteter.

34

Hvem er hvem?

Hvem er hvem?Genereltbrugesdermangeforkortelser,nrdethandleromarbejds-milj: At, BAR, NFA osv. Noget lyder nok mere velkendt end andet.

Diagrammet her viser den formelle opbygning af systemet med de vig-tigste organisationer og myndigheder inden for arbejdsmiljomrdet.

I det efterflgende beskrives de myndigheder og organisationer, du som chauffr kan f behov for at komme i kontakt med: Arbejdstilsy-net, Branchearbejdsmiljrd og Arbejdsmiljrdgivere.

BESKFTIgElSESMInISTEREn

Arbejdstilsynet ArbejdsmiljrdetVirksomhederne

Arbejdsmilj-klagenvnet

Det NationaleForskningscenter for

Arbejdsmilj

Videnskabscenterfor arbejdsmilj

Branche-arbejdsmiljrd

Arbejdsmiljrdgivere

35

Hvem er hvem?Arbejdstilsynet - AtArbejdstilsynet er den danske myndighed p arbejdsmiljomrdet. Ar-bejdstilsynet skal kontrollere og vejlede virksomhederne om alt inden for arbejdsmilj. Arbejdstilsynet har ret til adgang til hele virksomhe-den.

Branchearbejdsmiljrd - BARBranchearbejdsmiljrdene eller BARene har til opgave at hjlpe de forskellige branchers virksomheder ved lsning af arbejdsmiljms-sige sprgsml. De udarbejder branchevejledninger (som denne), kan foresl forskningsprojekter, kan gennemfre oplysningsindsatser og uddannelsesaktiviteter. Desuden kan BARene foresl Arbejdsmiljrdet ndringer af gldende regler eller foresl nye regler.

Der er etableret flgende Branchearbejdsmiljrd: Industri Bygge&Anlg Grafisk TransportogEngros Handel Service-ogTjenesteydelser Jordbruget Social&Sundhed Undervisning&Forskning Finans/OffentligAdministration&Kontor PrivatKontor.BARene er sammensat af reprsentanter for bde arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Denne vejledning er f.eks. udgivet af BAR transport og engros.

Arbejdsmiljrdgivere

Arbejdsmiljrdgivere er selvstndige private virksomheder, der er autoriserede af Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljrdgivere kan vre auto-riserede p alle fem omrder, eller p et eller flere omrder. De fem omrder er: ergonomi, biologi, kemi, fysiske eller psykosociale.Arbejdsmiljrdgiverne kan rdgive virksomhederne om f.eks. indret-ning af arbejdspladserne og kortlgning af arbejdsmiljet, s arbejds-ulykker og sygdomme kan forebygges. Arbejdsmiljrdgiverne udfrer sine opgaver i samarbejde med ar-bejdsmiljorganisationen.

36

Henvisninger

Henvisninger Lovomarbejdsmilj Samarbejdeomarbejdsmiljivirksomhedermedhjstniansatte Samarbejdeomarbejdsmiljivirksomhedermed10-34ansatte Samarbejdeomarbejdsmiljivirksomhedermedmindst35ansatte Arbejdsmiljuddannelseformedlemmerafarbejdsmiljorganisationen VejledningomarbejdspladsvurderingD.1.1. Arbejdsmiljvejvisernr.29Transportafgods Arbejdsmiljvejvisernr.30Transportafpassagerer. VejledningomindretningafarbejdsstederA.0.2. VejledningomindeklimaA.1.2. VejledningomstjpD.6.1. VejledningomhrevrnD.5.2. VejledningomakustikiarbejdsrumA.1.16. VejledningomhelkropsvibrationerD.6.7 Vejledningomlft,trkogskubD.3.1 Meddelelseomvelfrdforanstaltningervedskiftendearbejdssteder1.03.1. VejledningomkortlgningafpsykiskarbejdsmiljD.4.1. VejledningomvoldsrisikoiforbindelsemedarbejdetsudfrelseD.4.3. VejledningomarbejdemedstofferogmaterialerC.1.3 VejledningomarbejdspladsbrugsanvisningforstofferogmaterialerC.0.11. VejledningomndedrtsvrnD.5.4. Vejledningombrugafvandtryktilrengring,afrensning,skringmv.D.2.20

nyttige internetadresserBranchearbejdsmiljrdet for transport og engros www.bartransport.dkDI - Dansk Industri www.di.dk3F Fagligt Flles Forbund www.3F.dkDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj www.arbejdsmiljoforskning.dkArbejdsmiljklagenvnet www.arbejdsmiljoeklagenaevnet.dkArbejdsmiljrdet www.amr.dkVidenscenter for Arbejdsmilj www.arbejdsmiljoviden.dkBeskftigelsesministeriet www.bm.dkArbejdstilsynet www.at.dkBranchearbejdsmiljrdene www.bar-web.dkEn fuldstndig liste over arbejdsmiljrdgivere finder du p www.at.dkDansk Arbejdsgiverforening www.da.dkLedernes Hovedorganisation www.lederne.dk

Adresser

Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

www.bartransport.dk

layout: sren srensens TegnestueTryk: Printdivision2. udgave, 2012

isbn nr. 978-87-92868-00-8 Vare nr. 123001

Arbejdsmiljhndbogen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem egen organisation eller downloades fra www.bartransportogengros.dk

FllessekretariatetHannemanns All 252300KbenhavnSTlf.: 33 77 33 77

ArbejdsgiversekretariatetHannemanns All 252300KbenhavnSTlf.: 33 77 33 77

ArbejdsledersekretariatetVermlandsgade 652300KbenhavnSTlf.: 32 83 32 83

ArbejdstagersekretariatetKampmannsgade 41790KbenhavnVTlf.:70300300

ArbejdstilsynetPostboks 12280900KbenhavnCTlf.:70121288www.at.dk

Arbejdsmiljhndbogen kan kbes gennem

Det nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljLersParkall1052100KbenhavnTlf.:39165230www.arbejdsmiljobutikken.dk