Booklet af gruppe 1 - Tværfaglig Bygningsrenovering 2016.

D Y B B Ø L V E J 7 A - DV e j l b y- r i s s ko v

Michael Hansen:

Tømrer og bygningskonstruk-tør.

Kompetencer:Byggeviden, konstruktioner, praksisorientering

Klaus Dittmer:

Struktør og bygningskon-struktør.

Kompetencer:God til at planlægge, MS project og lede.Han er ærlig og siger tingen-de, som de er.God i Revit

Rikke Jørgensen:

Uddannet som bygningskon-struktør og har været færdig uddannet i 1,5 år.Har arbejdet i Grønland i 6 måneder, og derefter arbej-det ved en arkitekt, som har fokus på renovering af kirker.Rikke vil gerne arbejde mere med renovering i fremtiden.

Kompetencer:BygningsregistreringkonstruktionRevit / autocad

Niels Jakobsen:

33 år, og har arbejdet som murer i 12 år. Niels har skiftet retning fra murer pga. det fysiske slid, til ingeniør.

Kompetencer:GeoteknikAnlægs TeknikAutoCADStål egenskaberBeton egenskaberstor viden inden for subkonstruktion

Marie Louise Lyager:

Marie Louise er blevet færdig med sin bachelor i arkitektur, og har ved siden af sin egen virksomhed.

Kompetencer:Sands for detaljer.God til digitaltegningGod til at lave koncepter

H v e m e r v i

GruppemødeBeslutning

I

BKA

BK

IBK

A

Nye input

GruppemødeBeslutning

I

A

BK

I BK

A

Nye input

BK

A

G r u p p e p r o c e s d i a g r a m

Del elementer/ analyser laves i mindre grupper på tværs af fagligheder.

Gruppemøde hvor analyserne afklares, og beslutninger tages. Der kommer også nye input til løsningsforslag af opgaven, som gør noget skal ses på igen.

T r e fa s e r

fase 1 Ide fase brainstorm site besøg finde fakta/tegninger bygningsregistrering forstå hinandens fagligheder afholde møder skitseringsfredag

fase 2 Analyse fase materialer energi og indeklima integreret designproces Bæredygtighed Bygningsregistrering opgaver fordeles og udarbejdes gennem ugen plantegninger, udearealer, støj, lyd, energirenovering, statik, energiberegninger,

fase 3 Slut fase Tegninger

T e a m m ø d e 2 / 8 / 1 6

Punkt A - Gruppekontraktvi starter med at opbygge en gruppekontrakt.

Vi gennemgår i fællesskab kontrakten, og kommer med forslag til ændringer og punkter.

Punkt B – opmåling / besøg

Vores mål med besøget:- Finde ud af, hvilket som er muligt / finde ideer.- Hvor er der byggetekniske problemer.- Hvem er beboende, så vi kan finde en målgruppe

Vi går sammen med vores faggruppe, og ser på bygningen med hver vores faglighed.

Hvad vi skal derude:Tage notaer – plusser og minusser.Se på omgivelserSe på fællesområderSe om vi kan have en elevator.Hvor er de byggetekniske problemer?Badeværelser og vinduer er skiftet i 60’erne. -> Der kan være PCB og asbest i materialerne.

Vi starter med at opbygge en gruppekontrakt.

GRUPPEN SIGER:

Mennsket i centrumVores vision er at sørge for et godt indeklima, bevare det originale udseende afbygningen samt styke fællesskabet blandt afdelingens beboerere. Dette vil vi gøreved at gribe ind på udendørs faciliteter, øge sammensætningen af beboertyper oglave boliger som lever op til nutidens måde at leve på.

Visionen om et boligområde med fællesskab og livVisionen om et boligområde med fokus på fællesskab og liv er en vision om etalment boligbyggeri, som tiltrækker en mere differentieret beboersammensætning,til at bo i området. Vores vision er, at man kan blive boende indenfor samme områdegennem sit liv, selvom at livsituationen forandres. Dette vil skabe fællesskab påtværs af samfundet, og aldersklasser. Rekreative udearealer og ønsket om et fælleshusvil styrke de socialebånd blandt beboerne.

Visionen om et bæredygtigt byggeriBæredygtighed er et vidt begreb, som både forståes indenfor miljø, social og økonomiskbæredygtighed. Områder som alle berøres gennem renoveringen. Socialbæredygtighed,gennem borger involvering, lever op til ønskerne for en nutidig bolig,i forhold til dagslys, store åbne rum, arbejde med optimering af energi og indeklimaet,samt gribe ind i udendørsarealet, som skal agere den store fællesskaber forafdelingen. De energimæssige tiltag, gør bygningen levedygtig i mange år fremover.

Visionen om bevarelseDet er vores vision at bevare bygningens originale udtryk. Selvom bygningen ikkeer bevaringsværdig, mener vi at man bør se kvaliteter i bygningens arkitektur ogfremhæve disse kvaliteter. Afdelingen på Dybbølvej skal passe ind i sin kontekst ogikke ignorere sine arkitektektoniske kvaliteter for sin tid. Dette vil vi lægge vægt påigennem renoveringen.

V i s i o n e n

Badeværelser

Altan

Kviste

Familier, par, enlige

Materialer- Glas

Øget tilgængelighed- i form af elevator- gelænder på vægge- størrelser på lejlighederVentilation

- føringsveje

Arkitekktonisk udtryk

Trapperopgang

UDEAREALER- planter- bede- Merværdi i form af udearealer- Små uderum til aktivi-tet og fællesskab- Lyddæmpende hegn mod grenåvej

Orientering/spejlvending af lejlighe-der, opholdsrum mod syd

FACADER- omfugning- facade isolering

STØJGENER- Grenåvej- Vandring af støj mellem lejligheder- Forsatsruder- Lyddæmpede vinduer

ØGET LYS- Franske døre

TegltagStålskellet til altaner,

Let Stålskellet med glasruder

Bevare eksisterende vægge

Kælderhalse flyttes

Miljøsanering

Ændringer af planløsninger

Tage loftsrum i brug, til opbevaring, hems,

repos altan Trappetårn

Byggeriets generelle tilstand

Ændring af parkerings-plader, skråparkering

Trapper ud mod grenåvej, hygge-ligt rum,

løse støjproblemet

Overophedning af trap-perum med ændring af mængde vinduer.

Skorsten anvendelse til føring

Genanvendelse af eter-nitplader – males?

Undersøgelse af skade-lige stoffer i bygningen generelt.

Brandsikkerhed

Ændring af trapper

Små uderum til aktivitet og fællesskab

Brandveje skal undersøges yder-ligere

Radiator trykket ind under vinduet

Brandveje skal undersøges yderligere

Kanarp

Stabiliserende væggeBærende vægge

Statiske hovedsystem

Bædeværelsegulv, beton etagedæk som skal gøres større.

VådrumssikringAfskærmning af trapperum til bekæmpelse af overophedning

Letvægsvægge

Bæredygtighed i det gene-relle byggeri

Genvendelse af materialer

Genvækst ventilations anlæg DYBBØLSVEJ 7A - 7D

RENOVERING

B r a i n s t o r m

Referat af teammøde afholdt d. 5/8. om torsdag d. 4.8/16

Arkitekten, analyserer for at komme frem til planteg-ningen. - Mennesket i centrum

Bygningskonstruktør, laver plantegningen for at analy-serer på den. - Love og regler i centrum.

Ingeniør laver plantegningen for at analyserer pa den. Kigger efter svageste led. - Samlinger, statik i centrum.

GRUPPEN SIGER:

Punkt A -Refleksioner

Første store diskussion dagen for inden, forskellige begreb forståelser for processer.Vi Snakkede meget vores forskellige roller igennem.Arkitekten, analyserer for at komme frem til plantegningen. - Mennesket i centrumBygningskonstruktør, laver plantegningen for at analyserer på den. - Love og regler i centrum.Ingeniør laver plantegningen for at analyserer pa den. Kigger efter svageste led. - Samlinger, statik i centrum.

Tværfaglig arbejde giver mere mening, for at trække på hinandens kompetencer.Viden om de forskellige, fag vi har fået større forståelse, for at vi starter meget forskelligtpå projektet, men at det giver mere mening inden for vores forskellige kompetencer.

Punkt B – Hvad kan der ske i dag?Der skal laves skitse forslag i dag.Finde den gode ide, se hvor forskelligt vi ser på planløsninger.

Punkt C – AndetHusk møder næste uge, på hverdags basis.

Vores case er beliggende i Århus, på Dybbølvej i Vejl-by-Risskov. Det er alment boligbyggeri ejet af Boligfor-eningen af 10. marts 1943. Bygningen er på 3 etager plus kælder, 4 opgange med i alt 24 lejligheder opført i 1944.

Boligforeningen er beliggende tæt op af Grenåvej, der er stærkt trafikeret og medfører støjgener.Omkring bebyggelsen ligger der tæt lav bebyggelse. Vest for ligger der større lejlighedskomplekser, samt mindre erhverv.

Etageejendommen er traditionelt etagebyggeri fra 1940érne, som er gennemmuret i røde teglsten og oprindeligt udført med tegltag, som er udskiftet til eternittag i 1960érne. Vinduerne over kælder niveau er udskiftet i 1960érne. Bygningen bærer præg af at være slidt, og trænger til gennemgribende renovering for at leve op til nutidens standarder og levevilkår. Under gennemgang af bygningen blev der observeret og registeret flere ting af bygningens tilstand. Der blev fortaget nogle kontrolmål af højder, bredder og længder til at sammenholde med tegningsmateriale.

Billederne til venstre viser ortofoto fra 2016 og 1966, hvor det tydeligt ses at området var mere tyndt bebygget. Grenåvej var på daværende tidspunkt ikke udvidet.

Bygningsregistrering af Dybbølvej 7A-D

B y g n i n g s r e g i s t r e r i n g

Udendørs faciliteter

De grønne arealer bliver brugt på de gode dage. Unge mennesker ligger på græsset, og selv nyder jeg en god bog udenfor på bænken. Inge, Beboer på Dybbølvej 9

25% enlige 25% Studernede

20-35% Ældre og handicappede

10-15% familier

Målsætningen er at differentiere beboertypen. Dette er den eksisterende beboersammensæt-ning for dybbølvej.

r e g i s t r e r i n g a f u d e a r e a l e r

Opgange

Opgangene er slidte og utidsvarende.

BKI

A

I d é g e n e r e r i n g a f p l a n t e g n i n g e r

BKI

A

Oprindelig placering af toilet-kerner bevares.

OpholdVær.

Vær.Køkken

bad

BKI

A

Fokus på store handicap-venlige badeværelser.

Fokus på handicapvenlighed

Forslag til elevator og opgangenBrandkrav opfyldt

Gennemlysning af lej-ligheden. Ophold mod vest, køkken mod syd/øst.

Stor fokus på at bibeholde de bærende vægge.Og holde installationer samlet i forhold til køk-kener og badeværelser

Skitsefredag, arbejdede vi hver for sig, både for at vise hinanden, vores forskelligheder og fokusområder, men også for at kunne arbejde videre med de forskellige idé forslag.

Vi havde på forhånd besluttet at lejlighederne skal spejlvendes, så opholdsrum får mest muligt dagslys, og udsigt over gårdhaven.

BKI

A

BKI

ABKI

A

Punkt A -RefleksionerSærlige tværfaglige problemstillinger som har haft stor indflydelse på løsningen af teamets opgaver?- Ja, vi ser på opgaven med forskellige øjne. I: Afstivende vægge. BK: tilgængelighed og brand A: lys og plads. Vi er stadig i gang med at binde det sammen, og finde problemstillingerne.

o Hvad har vi lært: mere bevidste om, at vi er forskellige. Rikke synes der er blevet større forskel på at være ingeniør og BK.o Den integreret designproces har gjort os lydhør overfor hinanden. Projektet er ikke tegnet og fast, og derfor får alle inputs fra hinanden.o Det kunne være fedt hvis der havde været et større sammenspil mellem skolerne. På et enkelt semester. Alle bliver opmærksomme pa hinandens proces.o At arbejde sammen kan gøre et projekt mere gnidningsfrit, med flere processer ind over på samme tid.

Hvad har varet godt hhv. mindre godt ved det tværfaglige samarbejde- Forståelse, godt med andre synspunkter.- Det tager lang tid at forstå hinanden.- Man må erkende der er forskellige faser, og man kan ikke være med på alt.- Det er svært at nå til enighed, og processen tager længere tid- Godt: der er færre fejl, og der er en større fællesforståelse.- Et gennemarbejdet projekt er bedre, men tager længere tid.- Man føler man står stille, men det giver et bedre projekt i sidste ende. Men vi er under tidspres og skal tage nogle beslutninger!

Er der noget i det tværfaglige i samarbejde som teamet bør være særlig opmærksom på?- Ved at kende forskellige arbejdsmetoder, letter vi hinandens forståelse.- Spørge hinanden, hvis man ikke forstår en proces.

Er der noget som kan forbedres?- Holde møder, sætte en agenda på møderne, og holde møder oftere, for at tage beslutninger.- Når vi holder møder, så er vi sammen om det.- Vi skal blive bedre til at opdatere vores booklet.

R e f l e k s i o n o v e r f r e d a g d . 5 / 8 / 1 6

GRUPPEN SIGER:

Et gennemarbejdet projekt er bedre, men tager længere tid.

Der er færre fejl, og der er en større fællesforståelse.

Man føler man står stille, men det giver et bedre projekt i sidste ende. Men vi er under tidspres og skal tage nogle beslutninger!

DET ER BESLUTTET

- Det er besluttet at vi fastholder bygningens udseende, og re-novering i respekt for bygningens arkitektur- Elevatorene skal placeres én i hver ende, for tilgængelighed- Placeringen af de oprindelige toiletkerner bevares. størrelsen og formen ændre og der bliver tilføjet en installationsskakt. - Kælderhalsene flyttes til gavlene- Vi vil bibeholde kvistenes arkitektur til det nye tag og tilføje kviste ved de to elevatore og to ekstra for at få bevare rytmen.

Ly s s t u d i e r s t u e n o g 1 . s a l g av l

Lysanalyse af lejligheder ved gavl med VELUX Day-light Visualizer 3- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.- Ydervæge 360 mm- Indervægge 108 mm

Hvad overholder rummede: Stue: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen Køkken: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen Gang: Ingen kravRum ved siden køkken: Overholder reglen 10% - Overholder IKKE 2 % reglen Øst værelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder IKKE 2 % reglen Vest værelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder IKKE 2 % reglen WC: Ingen krav

Lysstudier på eksisterende lejligheder

Transmitancen er sat til 78%

Før renovering

Lysanalyse af lejlighed imod gavl med VELUX Day-light Visualizer 3- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.- Ydervæge 460 mm- Indervægge 108 mm

Ly s s t u d i e r s t u e n o g 1 . s a l g av lEfter renovering

Hvad overholder rummede: Stue: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen Køkken/alu: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen Soveværelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglenSoveværelse: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen WC: Ingen krav

Der er blevet isat vinduer i gavlen, og ikke franske døre, da det vil påvirke indretningen af rummene.

Der er sat 2 vinduer i med mål: HxB = 1225x1332


Lysanalyse af taglejlighed ved gavl med VELUX Daylight Visualizer 3- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.- Ydervæge 360 mm- Indervægge 108 mm

Ly s s t u d i e r 2 . s a l g av l

Før ændring: 10 % / 7 % reglenStue: Overholder IKKE reglen 10% - Over-holder IKKE 2 % reglenKøkken: Overholder IKKE reglen 7% - Over-holder IKKE 2 % reglen Gang: Ingen kravRum ved siden køkken: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglenØst værelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder Ikke 2 % reglenVest værelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglenWC: Ingen krav

Før renovering


Ly s s t u d i e r 2 . s a l g av lEfter renoveringLysanalyse af taglejlighed ved gavl med VELUX Day-light Visualizer 3- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.- Ydervæge 460 mm- Indervægge 108 mm

5. Den valgte plan/forslag:2x vinduer i gavl på 1,2x1,3, og alle ovenlys er 0,78x1,4

Der er blevet isat vinduer i gavlen, og ikke franske døre, da det vil påvirke indretningen af rummene.

Der er sat 2 vinduer i med mål: HxB = 1225x1332 i gavlen. Og alle eksisterede ovenlys er blevet 78*140 samt flere ovenlyset i lejlighed nr. 2 ved køkken og stue.

Vinduer i gavlenderne, giver øget lysmængde i lejligheden, og øger dagslyskvaliteten i rummet.


I det eksisterende byggeri, på Dybbølvej 7 er der blevet lavet en lydmåling, hvori resultatet er, at vandring af lyd imellem boligerne kan sammenlignes med lydvandringen mellem telte telte. Dette fandt vi i gruppen meget nødvendigt at lave om på, for at få et godt miljø for beboerne. Vi har der-med valgt at boligerne skal leve op til de fastsatte krav i BR15.

Ly d m e l l e m b o l i g e r

• Opbygning af eksistrende etageadskillelse• Denne opbygning er ler indskudet, oprindeligt brugt pga. Brand men er også den lyd dæmpende faktor. De lydmæssige engenskaber, med et træbjælkelag med ler indskud, ville langt fra leve op til kravende for lyd-isolation, både luft og trinlyd.

Lydkrav:• Luftlyd R'w ≥ 55 dB• Trinlyd L'n,w ≤ 53 dB

Der bruges trelagsvin-duer, med lydglas mod Grenåvej.

S t ø j f r a G r e n åv e jVinduerne skal leve op til, luftlydsisolation klasse C, for at overholde kravene til renoveringsklasse 1.

Det nye decentrale ventilationsanlæg, skal leve op til lydklasse C, for støj fra tekniske installationer.

Punkt A – Samle opForm vs funktion og bygbarhed.- Planløsningen skaber stor konflikt, da vi skal tænke på at åbne op samtidig med vi skal bevare det stabiliserende og bærende i bygningen.Konflikter mellem faggrupperne, i forbindelse med elevatoren, vi har fokus på forskellige ting.Elevatoren har haft stor indflydelse på løsning af bygningen, med respekt for alle faggrupper.Det har været besværligt at få den til at passe ind, men vi står ved vores beslutning om at have en elevator i bygningen.Føring af ventilationsrør, synlige eller usynlige. ”Klamme kasser” i loftshjørner.Ændre sammensætningen af beboerne, skaber det konflikter at sammenlægge lejligheder.- Vi har fundet en rimelig løsning, vi begynder at forstå hinanden bedre, men bliver også mere frustreret over hinanden.Tværfaglige faser, hvor de forskellige faggrupper spiller mere eller mindre ind.Elevatoren er et godt eksempel pa vores integreret design proces, hvor alle vores fagligheder har været i spil.En tungere proces, tingene går langsommere, men får bedre resultat i sidste ende.- TidBedre til at uddelegere opgaverne.- Bedre til kommunikation, bliver optimeret ved daglige møder med vidensdeling.Analoge metoder, mere af det.- Der er forskellige tværfaglige faser. Man bliver mere bevidst om hvornår de forskellige faggrupper kommer ind.

Punkt B – Hvad kan der ske i dag?Planlægning af morgen dagens aktiviteter- Planerne færdig,- Planer tegnes ind i revit. Klaus, Michael- Bæredygtige tiltag Rikke- Udearealer, Marie Louise- Miljøfarlige stoffer beskrivelse, udendørs arealer, statik NielsFastsættelse af deadline for aktiviteterne evt. justering af tidsplanBeslutning om produktet af dagens aktiviteter. Hvad skal med i booklet- Bygnings registrerings dokument og lokation,- Lyd og støj- Lys- Tanker om elevator- Referat af gruppemødeMuligheder/barrierer i det tværfaglige arbejde.Se under refleksioner

GRUPPEN SIGER:

Planløsningen skaber stor konflikt, da vi skal åbne op samtidig med, vi skal bevare de stabili-serende og bærende elementer i bygningen.Det konflikter mellem faggrupperne, i forbin-delse med elevatoren, hvor vi har fokus på forskellige ting. Elevatoren har stor indflydelse på planløsningen af bygningen, med er alligevel udført med respekt for alle faggrupper.Det har været besværligt at få den til at passe ind, men vi står ved vores beslutning om at have en elevator i bygningen.

R e f e r at f r a d . 9 . 8 . 1 6 r e f l e k s i o n s m ø d e

DET ER BESLUTTET

Der skal være elevator op igennem hele bygningen.

For at kompensere for elevatorskakten går op gennem taget, påsættes der kviste i en rygtme på 2 - 4 - 2 - 4 - 2

Kvistene skal bevares i oprindelig størrelse med nye materia-ler. Sort træ fra anden side skal gentages på gårdhavens side.

”Vores opgave er at få facaden ind mod gårdhaven til at blive den nye fine facade, hvor facaden mod grenåvej var tænkt som den fine facade”

P l a n t e g n i n g e r

Handicapvenlige lejlig-heder

Elevator til gavllejlighe-der i begge ender

Energi og indeklima

øget lysforholdfranske altaner ekstra vinduer i gavleneflere kviste

Decentrale ventilations-anlæg

BKI

A

Fokus på at minimere rokering af bæren-de vægge.Fokus på installationer. Fokus på bygbarheden.

BKI

ASpejlvende funktioner i lejlig-heden, så opholdsrum ligger mod syd/øst, og værelser mod nord/vest.

BKI

A

Badeværelseskernen bibeholdes grundet installationsskakte.

BKI

A

BKI

ABKI

A

sammenlagte lejligheder ændrer den, nu, meget homogene beboersam-mensætning.

Solcellerne på fælleshuset, vil bidrage positivt til energiforbruget for afdelin-gen. vi vil have det til at dækker, fæl-leshusets forbrug, samt udendørsbe-lysning. Vi forventer at solcellerne også kan dække vaskemaskinernes forbrug.

U d e a r e a l e r p r o c e s

BKI

A

BKI

A

stierne i området er lavet efter krav om brandsikkerhed. Ligeledes giver den brede sti mulighed for børnene at lege tæt ved bygningen, samt cykle rundt i området.

Der er taget højde for handicapparkering. Parkeringspladserne er flyttet ud mod vejen for at minimere trafik inde i gården.

Ved at flytte parkeringspladsen ned til vejen, får man et bilfrit parkareal mellem bygningerne. Opgaven er at sammenkoble de to græsarealer, så disse bliver et mere sammenføjet forløb, med plads til aktiviteter for beboerne.

Fælleshuset bliver centrum for afdelingens beboere. Det vil stå som velkomsten til afdelingen. ligeledes vil den omkringliggende terrasse og aktiviteter være omdrej-ningspunkt for beboerene. Der er integrerede solceller i taget på fælleshuset. (se reference). Fælleshuset er med til at binde bygningerne og beboerne sammen, og skaber derved merværdi for området.

BKI

ARundt omkring i området er der placeret højbede, som beboerne har mulighed for at opdyrke. Er beboerne ikke interesseret i løs-ningen, kan disse beplantes.

Punkt A – Samle opForslag til hvordan vi viser vores proces. Der bliver tegnet på tavlen.Hvad er bedst i forhold til konstruktioner og i forhold til mennesker, økonomien bestemmer ofte.Vi gør alt for at prøve at komme ned i energiklasse 1.

Hvor er vi?Kælderen og stueetagen færdig. Føringsveje og installationer skal kigges på i revit.Detaljer på tegningerne.Tagetagen næsten færdig.Udendørs arealer i revit, 1 - 2 timer tilbage på det.Endelig beslutning om ventilationsanlægget er taget, om at det bliver decentral anlæg.BE15 er blevet opdateret mangler ventilationsanlæg.Skitser på udendørsarealer, pyntes i rhino.Bæredygtige tiltag i gang.Brandanalyse næsten færdig.Lys analyse næsten færdig.

Mangler:- Stabilitet - tegninger- Føringsveje på planer- Facader, Snit

Punkt B – Hvad kan der ske i dag?Fastsættelse af deadline for aktiviteterne evt. justering af tidsplan.Beslutning om produktet af dagens aktiviteter. Hvad skal med i bookleten.Muligheder/barrierer i det tværfaglige arbejde.Punkt C – Andet

- Ventilation, nyt system skaber lidt konflikter mellem alle faggrupper, forskellige prioriteter.Ny løsning til efterisolering af ydervæggen.- Samarbejdet har fungeret godt, konkrete opgave har hjulpet. Vi får stadig mere viden fra hinanden, kan mærkes hver dag.- Vidensdeling! Være konsekvent med at holde møde.- Alt, åben overfor hinandens faggrupper. Give mere tid til at tænke ideerne til ende.- Åbenhed, have ja-hatten med.

R e f e r at f r a d . 1 1 . 8 . 1 6 r e f l e k s i o n s m ø d e

GRUPPEN SIGER:

Samarbejdet har fungeret godt, konkrete op-gave har hjulpet. Vi får stadig mere viden fra hinanden, kan mærkes hver dag.

Vidensdeling! Være konsekvent med at holde møde.

Vær åben overfor hinandens faggrupper. Giv mere tid til at tænke ideerne til ende.

Åbenhed, have ja-hatten med.

Punkt A – Samle opHvad har vi lavet i dag?- Færdiggjort plantegninger indvendigt. Kun finpudsning mangler.- Franske altaner- Facaden mangler fin pudsning- Energiramme er stort set færdig. Maria skal lige kigge igennem.- Tagløsning er næsten færdig.- Udendørsarealer skal tegnes op.o Fælleshuset mangler dog lidtMangler:- Bygningsregistrering skal laves om- Hvis franske altaner pa gavlene, skal energirammen laves om- Gennemsnakke de forskellige temaero Hver tema skal have hver sin farve, hvor vi fortæller hvordan det er inkluderet, i en boks. Hvilke overvejelser og hvilke valg vi har taget.- Michael ser pa facaden og vinduer i weekendenRikke er lidt joker næste uge. Kan bruges, hvor der lige mangler.- Klaus laver alle planer færdig i weekenden- Hvordan ser vi samspil, bæredygtighed, etc. Hver for sig, og i et team.

Hvor er vi?- Vi kører godt.

Refleksion over materiale oplag- Hvad vil vi gerne implementere af oplægget i vores opgaveo Genbrugsfilosofieno Niels sætter spørgsmålstegn til genbrug af murenes stand.- Klaus siger vi skal se det på et teoretisk plan. Testen siger god for det. I teorien…- Niels siger vi skal bruge det til at lave stabiliserende vægge indvendigt, og eller sikre sig at de bliver kort et sted hen, hvor de bliver genanvendt. De egner sig mere til at være bagmursten, grundet den forfatning de har. God overvejelse!!- Minut sug, bløde sten, og bliver endnu mere fugt optagende, når de bliver oprenset.o Marie Louise tanker at vi kan evt. tænke over om bygningen skal have en ny farve tegl. F.eks. Lyse? Ville friske området meget op! Mørke, ville være smukke, til de lyse vinduer og franske altaner. De andre er SLET ikke med på ideen. Niels og Marie Louise synes stadig det er en god ide.

R e f e r at f r a d . 1 2 . 8 . 1 6 r e f l e k s i o n s m ø d e

GRUPPEN SIGER:Niels sætter spørgsmålstegn til genbrug muren grundet dennes stand. Klaus siger vi skal se det på et teoretisk plan. Testen siger god for det. I teorien…Niels siger vi skal bruge overskydende materiale til at lave stabiliserende vægge indvendigt, og eller sikre sig at de bliver kørt et sted hen, hvor de bliver gen-anvendt. De egner sig mere til at være bagmursten, grundet den forfatning de har. Marie Louise tænker at vi kan overveje om bygningen skal have en ny farve tegl. F.eks. Lyse? Det ville friske området meget op! De andre er SLET ikke med på ideen. Niels og Marie Louise synes stadig det er en god ide.

Ta g l ø s n i n g

Kilde: http://www.byggeriogenergi.dk/media/1855/br15_kvikguide.pdf

Energi krav:

Kilde: http://www.rockwool.dk/r%C3%A5dgivning/bygningsreglement/anbefalede+minimumstykkelser+for+-isolering

Udskiftning af taget fra Eternitplader til tegltag. Den nye tagkonstruktion bliver bygget op, så der er samhørighed mellem materialerne. Materialerne har samme levetid. Ved at skifte taget ud, får vi mulig-hed for at, forbedre U-værdien på taget.

BKI

A

BKI

A

Giver ca. dimensioner på de forskellige konstruktioner

Udluftning af afløbsinstallationer til det fri placeres således, at der ikke opstår lugtgener.

Udluftning over tag:På tage med større hældning end 30° med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,8 m, over det højeste punkt af oplukkeli-ge vinduer eller døre fra beboelsesrum, køkkener, bade-, kloset, trappe- og forrum samt over udmundingen af kanaler for naturlig ventilation, hvis de er nærmere end 3 m målt i vandret plan, se figur 6.3.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio-ner/2001/87-7944-503-9/html/kap06.htm

T e k n i s k e i n s ta l l at i o n e r i ta g e t

For at undgå lugtgener fra fald-stammen skal udluftningen af faldstammen sidde 0.8 m over det højeste punkt af oplukkelige vinduer eller døre og tre meter i vandret plan.

BKI

A

Kilde: Træ 59 – side 44

Ta g k o n s t r u k t i o n e n

Første skitse som viser, hvordan vi kan overholde renoveringsklasse 1 i tagkon-struktionen. 455mm giver en u-værdi på ca. 0,08.

BKI

A

BKI

A

K v i s t e Referencer

Der påsættes flere kviste, som skaber en rytme for øjet, så elevatorskakten bliver mindre syn-lig. Ligeledes bringer det mere lys ind i taglej-lighederne.

Der er valgt mørke materialer på kvistene for at afspejle kvistenes udseende fra facaden mod vest.

HardiePlank® brædder i fibercement, har samme struktur og udseende som træbræd-der, men er fremstillet af miljøvenligt fibercement og vedligeholdelsesfrie. Bræd-derne kan anvendes overalt hvor der ønskes en vedligeholdelsesfri overflade, fx på udhæng, gavle, kviste, stern og brystninger.

kilde: www.hfb.dk

BKI

A

T i l g æ n g e l i g h e d BKI

A

BKI

ABKI

A

Det gamle køkken inddra-ges til elevatorskakt

Eksisterende planløsning

Elevatoren er blevet placeret i opgang A og D. Til højre for trappen i opgang A og til Venstre for trappen i opang D. Elevatorene er placeret her, da det er lejlighederne mod gavlene der er handicapvenlige, og de store lejligheder tiltænkt familier også har udgang til disse opgange. Elevatoren giver flexibilitet for den enkelte beboer. Derved øges tilgængeligheden for beboerne i ejen-dommen.

Referencer

Idé: Perforeret tegl, som giver en gennemsigtighed i facaden.

Elevatorindgang direkte i facaden. tilmurede vinduerSprotoften, Nyborg

Det er besluttet

Elevatoren skal ligge i første og sidste opgang af bygningen, for at skabe mere plads i den handi-capvenlige lejlighed.

Elevatoren skal gå hele vejen op gennem byg-ningen jf. BR15

Jf. BR15, skal elevatoren betjene alle etager i bygningen. Dette medfører, at elevatorskakten gennembryder taget, hvilket både udfordrer de akitektoniske og konstruktive forhold.

Med den fastlagte placering, kan det ikke undgåes at skakten kan ses. Ligeledes, ønsker vi heller ikke at ignorere dens tilstedeværelse, da vi kan udfor-dre dens og bygningens arkitektoniske kvaliteter. Vi har valgt, at elevatorskakten i taget, skal have samme materiale til beklædning, som kvistene, så det følger den oprindelige rygtme.

Vinduerne opmures, sten på højkant, for at frem-me vertikaliteten i bygningen, og for at synligøre elevatoren på en neutral måde.

B r a n dDer benyttes anvendelseskategori 6, da vi har handicapvenlig boliger og man ikke kan forvente beboerne i disse lejligheder kan hjælpe sig selv ud af bygningen. De indvendige vægoverflader skal have beklædningsklasse K1 10 B-s1, d0.De indvendige loftoverflader skal have beklædningsklasse k1 10 B-s1, d0.

De bærende og stabiliserende vægge overholder kravene, da de er bygget op af mursten. De lette skillevægge bliver beklædt med 2 lag gips. Loftet bliver pudset med 12mm kalk rørpuds, eller beklædt med gips.

De udvendige vægoverflader skal have beklædningsklasse K1 10 B-s1, d0. Mursten lever op til disse krav.

Eksisterende materiale på undersiden af trappen er rør og puds, og derfor kan man beklæde den med 2 lag 13 mm gips for at øge brandsikkerheden.

Lejlighedsskellene bliver ført helt op til taget og bliver udført som brand-kamserstatning.

Vi øger brandsikkerheden, så de overholder de forskellig krav. Dette øger trygheden for beboerne og skaber merværdi for bygningen.

Michael forklarer os om de eksisterende lysforhold i forhold til analyserne for de nye løsninger af dagslys.

Punkt A – Samle op Hvad har vi lavet i dag?- Michael har lavet lys studier. - Påbegyndt detalje ved badeværelsesgulvet- Færdiggjort udeareal- Tværsnit med føringsveje - Planer med føringsveje, - Energirammen er rettet endnu en gang. Men nu er den endnu mere nice end før. Den bliver bedre og bedre! solceller er et must. - Snittegning af løsning af ophængt murværk - Detalje af tagkonstruktion - Der er nogle rettelser til plantegningen fra ingeniøren.- Mangler af opgaver:- Besvare spørgsmål om materialer, og hvordan vi vil forholde os til det. Se manualen. - Facader/kvi-ste - saddeltag, hardieplank, og find et billede!’ - Bæredygtighedsdokumentet er næsten færdigt. ML og Rikke gør det færdigt tirsdag.

BOOKLET MANGLER- Energi tværsnit er færdigt, mangler tekst, men klar til at blive plottet ind. Tema bobler rundt omkring i booklet og på plancher, beslutningsbobler - Detaljer fra Rikke tagfod klar til at blive plot-tet ind - Detaljer fra Niels murværk, klar til at blive plottet ind, - Detalje fra Michael, hvis han når det. - Brand - Tagløsnings temaet. - Facaderne- Planer, - Snit - Udendørsareal - Lys skal opdateres - Bygningsregistrering - Energiramme - færdig klar til at blive plottet ind. - Holistisk renovering, sam-skabelse, kreation, tværfaglighed og bæredygtig renovering, skal ind i booklet, vi skal vise at vi har forståelse for disse ting., - Genanvendelse af mursten, teoretisk plan. Fortæl om de to forslag, om genanvendelse, og derefter nye sten, maske anden farve. - Afklaring af bæredygtighed - Bygningsre-gistrering af ingeniør, Beskrivelse af hvordan vi forholder os til de forskellige temaer. - Detaljer- Proces hvordan har vi arbejdet, diagram. - Referencer på, hvordan tingene skal se udPlancher:- Abelone har formentlig nogle gode diagrammer som vi kan bruge til vores informationssnitRefleksion over i dag? spørgsmål fra booklet:- Vi har lavet et fuck up med kælderen. Bærende vægge er blevet flyttet lidt, hvilket giver meget arbejde med at ”genopbygge” i kælderenHvad har vi besluttet i dag- Det er besluttet at taglejlighederne går op i loft-kip og med ovenlys, for ordentlige lysforhold. Vin-duer i gavlene.- Decentral anlæg i alle lejligheder.- Hvis det kan lade sig gøre, at genanvende murstenene, vil vi helst dette.- Der skal flere vinduer i, grundet lys forhold. (Det har jeg et billede af til booklet)

R e f e r at f r a d . 1 5 . 8 . 1 6 r e f l e k s i o n s m ø d eSpørgsmål fra booklet1. det gik lidt galt med stabiliserende vægge. En kom-munikationsfejl, som slog os lidt ud af kurs.Lys har været et stort emne. Skal vi have franske døre eller almindelige vinduer. Går ind og berører både det æstetiske element, og lysberegninger som vil noget andet.2. Ift. lys har vi fået flere aspekter ind både indenfor funktion og æstetik. Der er pros and cons ved begge dele.3. Kommunikation!! vi kan blive meget bedre til at være visuelle! kvalitetssikre på tavlen!4. For lidt tid giver hurtige beslutninger. Det er både godt og skidt.5. Intern kommunikation

GRUPPEN SIGER:

Det gik lidt galt med stabiliserende vægge. En kommunikationsfejl, som slog os lidt ud af kurs.

Lys har været et stort emne. Skal vi have fran-ske døre eller almindelige vinduer. Går ind og berører både det æstetiske element, og lysbe-regninger som vil noget andet.

For lidt tid giver hurtige beslutninger. Det er både godt og skidt.

1200 1452 1452 1452 1452 1200 1452

14521452145214521452145214521452

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:

Bring ideas to lifeVIA University College

1 : 100

Dalbølvej 7a

Facade Nord/Syd

Klaus Dittmer

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Nord

1 : 100Syd

1200 1452 1452 1452 1452 1200 1452

14521452145214521452145214521452

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Facade Nord/Syd

Klaus Dittmer

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Nord

1 : 100Syd

Øst facade mod gårdhaven 1:200

Vest facade mod Grenåvej 1:200

1200 1452 1452 1452 1452 1200 1452

14521452145214521452145214521452

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Facade Nord/Syd

Klaus Dittmer

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Nord

1 : 100Syd

Vi fjerner facadestenen, ef-terisolerer med eps søjler og murer en ny skalmur op. Dette giver også et bedre indeklima i boligerne og skaber derfor merværdi både teknisk og i det sociale aspekt.

Der er installeret elevatorer i beg-ge ender af bygningen. Da eleva-tortårnet bryder tagfladen, har vi valgt at sætte ekstra kviste på, for at bibehlde en rygtme i facaden.

Kvistene skal være mørke på begge facader, for at skabe sammenhæng. Vi bibeholder sadeltaget for at holde det originale udseende.

Der er indsat franske altaner i hver andet vindue. Dette øger dagslyset i lejligheder, samt giver østfacaden et moderne udtryk

BKI

ABKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

BKI

A

Facaderne er af mursten, vi ville prøve at genanvende så mange af de gamel sten som muligt, for at bevare det orginale arkitektioniske udtryk

Øst facade mod gårdhaven 1:200

1200 1452 1452 1452 1452 1200 1452

14521452145214521452145214521452

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Facade Nord/Syd

Klaus Dittmer

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Nord

1 : 100Syd

Der er mod Grenåvej isat lydglas i alle vinduer, for at minimere støj.

13321332

VIA Byggeri & Engineering

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Facade Øst/Vest

Klaus Dittmer

08/16/16

A7

SK

Campus INDTAST BY

A7

1 : 100Vest

1 : 100Øst

I gavlen er der sat vinduer ind grundet lysforhold i lejlighederne.

13321332


BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Facade Øst/Vest

Klaus Dittmer

08/16/16

A7

SK

Campus INDTAST BY

A7

1 : 100Vest

1 : 100Øst 1:200

Vest facade mod Grenåvej 1:200

D y b b ø lv e j 7 A - D P l a n s t u e n o g 1 . s a l

UP

12.6 m²Stue

20.77 m²Køkken alrum

5.18 m²Badeværelse

14.9 m²Soveværelse



13.98 m²Trappe opgang

3.11 m²Elevator




23.97 m²Stue


2.49 m²Toilet





16.82 m²Stue

16.82 m²Stue





2.58 m²Toilet


23.91 m²Stue






3.11 m²Elevator





12.6 m²Stue

ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500






25.7 m²Stue


3.17 m²Elevator


1.87 m²Gang

27.44 m²Stue


10.09 m²Trappe opang

3.5 m²Badeværelse



15.15 m²Stue

15.15 m²Stue



27.49 m²Stue

3.6 m²Badeværelse



25.91 m²Stue

16.02 m²Køkken

1.87 m²Gang


3.18 m²Elevator






ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Møbleringsplan

Michael / Klaus

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Møbleringsplan stue/1. sal

1 : 100Møbleringsplan 2. sal

UP

12.6 m²Stue







3.11 m²Elevator




23.97 m²Stue


2.49 m²Toilet





16.82 m²Stue

16.82 m²Stue





2.58 m²Toilet


23.91 m²Stue






3.11 m²Elevator





12.6 m²Stue

ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500






25.7 m²Stue


3.17 m²Elevator


1.87 m²Gang

27.44 m²Stue



3.5 m²Badeværelse



15.15 m²Stue

15.15 m²Stue



27.49 m²Stue

3.6 m²Badeværelse



25.91 m²Stue

16.02 m²Køkken

1.87 m²Gang


3.18 m²Elevator






ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Møbleringsplan

Michael / Klaus

08/16/16

SK

Campus



Dybbølvej 7A-D stuen og 1. sal 1:100

Type ATre værelses lejlighed62,18 m2

Handicapvenlig

Type BFire værelses lejlighed93,16 m2

Især egnet til familier

L e j l i g h e d s t y p e r p l a n s t u e n o g 1 . s a l

Type Ctre værelses lejlighed52,78 m2

Visualisering af køkken alrum fra lejlighedstype C

D y b b ø lv e j 7 A - D p l a n 2 . s a l

UP

12.6 m²Stue







3.11 m²Elevator




23.97 m²Stue


2.49 m²Toilet





16.82 m²Stue

16.82 m²Stue





2.58 m²Toilet


23.91 m²Stue






3.11 m²Elevator





12.6 m²Stue

ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500






25.7 m²Stue


3.17 m²Elevator


1.87 m²Gang

27.44 m²Stue



3.5 m²Badeværelse



15.15 m²Stue

15.15 m²Stue



27.49 m²Stue

3.6 m²Badeværelse



25.91 m²Stue

16.02 m²Køkken

1.87 m²Gang


3.18 m²Elevator






ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Møbleringsplan

Michael / Klaus

08/16/16

SK

Campus



UP

12.6 m²Stue







3.11 m²Elevator




23.97 m²Stue


2.49 m²Toilet





16.82 m²Stue

16.82 m²Stue





2.58 m²Toilet


23.91 m²Stue






3.11 m²Elevator





12.6 m²Stue

ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500

ø 1500






25.7 m²Stue


3.17 m²Elevator


1.87 m²Gang

27.44 m²Stue



3.5 m²Badeværelse



15.15 m²Stue

15.15 m²Stue



27.49 m²Stue

3.6 m²Badeværelse



25.91 m²Stue

16.02 m²Køkken

1.87 m²Gang


3.18 m²Elevator






ø 1500

ø 1500 ø 1500

ø 1500ø 1500

ø 1500

ø 1500ø 1500

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Møbleringsplan

Michael / Klaus

08/16/16

SK

Campus



Dybbølvej 7A-D 2. sal 1:100

Type DTre værelses lejlighed63,6 m2

Handicapvenlig

Type ETo værelses lejlighed55,04 m2

Især egnet til studerende. Mulig-hed for at sætte ekstra væg op i stuen.

L e j l i g h e d s t y p e r 2 . s a l

Type FTo værelses lejlighed47,34 m2

Især egnet til studerende. Mulig-hed for at sætte ekstra væg op i stuen.

Type GEt værelses lejlighed43,4 m2

Især egnet til studerende.

F ø r i n g s v e j e d ø b b e lv e j 7 A - D s t u e n , 1 . o g 2 . s a l .

UP






25.7 m²Stue


3.17 m²Elevator


1.87 m²Gang

27.44 m²Stue



3.5 m²Badeværelse



15.15 m²Stue

15.15 m²Stue



27.49 m²Stue

3.6 m²Badeværelse



25.91 m²Stue

16.02 m²Køkken

1.87 m²Gang


3.18 m²Elevator






12.6 m²Stue







3.11 m²Elevator




23.97 m²Stue


2.49 m²Toilet





16.82 m²Stue

16.82 m²Stue





2.58 m²Toilet


23.91 m²Stue






3.11 m²Elevator





12.6 m²Stue

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Ventilationsplan

Klaus / Michael

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Føringsveje 2. sal

1 : 100Føringsveje Stue & 1. sal

UP






25.7 m²Stue


3.17 m²Elevator


1.87 m²Gang

27.44 m²Stue



3.5 m²Badeværelse



15.15 m²Stue

15.15 m²Stue



27.49 m²Stue

3.6 m²Badeværelse



25.91 m²Stue

16.02 m²Køkken

1.87 m²Gang


3.18 m²Elevator






12.6 m²Stue







3.11 m²Elevator




23.97 m²Stue


2.49 m²Toilet





16.82 m²Stue

16.82 m²Stue





2.58 m²Toilet


23.91 m²Stue






3.11 m²Elevator





12.6 m²Stue

VIA Byggeri &

BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 100

Dalbølvej 7a

Ventilationsplan

Klaus / Michael

08/16/16

SK

Campus

1 : 100Føringsveje 2. sal

1 : 100Føringsveje Stue & 1. sal

Snit AA: Føringsveje

Snit AA: Føringsveje

03 Stue10000

IV03 Stue10000

IV

04 1. sal12730

V04 1. sal12730

V

05 2. sal15460

VI05 2. sal15460

VI

01 Kælder7860

II01 Kælder7860

II

00 Fundament7160

I00 Fundament7160

I

06 Tagrum18190

VII06 Tagrum18190

VII

02 Terræn9193

III 02 Terræn9193

III

Ven

tila

tion

Till

uft

Ve

ntila

tion

Fra

luft

Fa

ldst

am

me

700

1333

807

2730

2730

2730

1320

2


BYGGESAG:

EMNE:

UDFØRT AF:

MÅL:

KLASSE:

DATO:


1 : 50

Dalbølvej 7a

Tværsnit

Klaus Dittmer

08/16/16

A3

SK

Campus INDTAST BY

A3

Snit AA: Føringsveje 1:100

DET ER BESLUTTET

Der installeres decentrale ventilationsan-læg i alle lejligheder, så beboerne selv kan justere deres behov.

Da facaden er gjort tættere, og for et bedre indeklima, er der installeret decentral ventilationsanlæg i alle lejlig-heder.

overvejelser omkring valg af ventilationsanlæg

E n e r g i

Nøgletallene er overholdt i forhold til renoveringsklasse 1 dette fremgår i nøgletal for energirammen.

Da der er optimeret på alle konstruktioner i bygningen, samt indsat solcelleanlæg, har det udmærket sig posi-tivt i nøgletallene.

M i l j ø - s c r e e n i n gI bygningen er det nødvendigt at klarlægge om der er miljømæssige eller skadelige stoffer i forbindelse med om-bygning af bygningen der er fra 1940´erne. Dette skal klarlægges for at forhindre utilsigtet byggestop, undgå farlig kontakt for personer der bliver berørt, og miljø skadelig påvirkning. For at undersøge hvilke mulige stoffer er mate-rialeatlas og værdibyg folder brugt til at afdække på nuværende tidspunkt. Dette er en del af en screening, som skal kortlægges og derefter udarbejdes der en handlingsplan. Processen for miljø screeningen er at en kortlægning skal finde sted tidligt i forløbet altså inden projekteringen, det er bygherres pligt at få undersøgt dette.

S tat i s k a n a ly s eI dette afsnit findes en oversigt over systemet for bygningen, og hvordan væggenes funktion i det bærende system. Øver-ste plan er kælder derefter stue, 1. sal og 2.sal.

Originaltegning er 1:100

EPS søjlerne er en løsning fra Teknologisk Insti-tut, som kan erstatte jernsøjler og bindere. Dens egenskab er at den eliminere kuldebroer og derved varme tab. I denne case er der valgt at indsætte EPS søjler ved de stabiliserende vægge og kombinere det med rustfri bindere i de væg arealer der er fri af EPS søjlerne.

EPS Søjlesystem

• Blå vægge er bærende• Grønne vægge er stabiliserende

• Svag lilla er lette vægge• Brun markere EPS søjler

• Pile til højre for plan er spæn retning etagedæk

Der er en udfordring i forhold til at sikre stabiliteten under nedbrydning. Dette sikres ved at der laves analyse for en bygge proces, og hvordan det statiske system er påvirket under forskellige simuleringer.

En måde ville være at dele det op i etaper for at sikre stabiliteten under renoveringen, dette gøres ved brug af rør støtter, bjælker og skrå stiver.

Under nedbrydning af formuren vil de faste bindere blive skåret og fjernet. Til det, skal der laves beregninger for at sikre stabiliteten og det vil med stor sandsynlighed være en fordel at udføre én side af gangen. Dertil må der tages udgangspunkt i at alle stik er gennemmuret og støbt sammen, som har en negativ indvirkning på stabiliteten.

Vægge der skal nedbrydes er markeret gul.

7

8 Mur pap

100mm Styrolit5

20mm luftspalte1

6

9

4mm Rustfast binder

Genbrug med iblanding af nye sten3

2 Rockwool murbatts 34

Ext. sokkel

3mm armerings puds4

3

5

9

2

7

4

8

1

6

Detalje for sokkel løsning

Ext. mur

UNI VERSITY COLLEGETEKNISK, MERKANTIL HØJ SKOLE -HORSENS

xxx

Detalje af ophængt murværk 1:10

7

8 Mur pap

100mm Styrolit5

20mm luftspalte1

6

9

4mm Rustfast binder

Genbrug med iblanding af nye sten3

2 Rockwool murbatts 34

Ext. sokkel

3mm armerings puds4

3

5

9

2

7

4

8

1

6

Detalje for sokkel løsning

Ext. mur

UNI VERSITY COLLEGETEKNISK, MERKANT IL HØJ SKOLE -HORSENS

xxx

Alternativ løsningsmulighed: En anden løsning kunne være at bruge bjælke søjle system til fundament for formur, det er udført med skue søjler der bores i jorden og beton bjælke monters oven på, og derved kan der isoleres mellem pæle mod sokkel.

DET ER BESLUTTET

Der er valgt at nedbyde formuren af tegl for at kunne opnå energiramme for renovering klasse 1, dertil er der valgt at udfører ny tegl facade på konsoller, for at opnå større væg tykkelse, samt at tilføre 100mm polystyren på sokkel. Konsoller der monteres på eksisterende sokkel skal ligele-des undersøges om det er muligt.

Snit 1:100 mod syd

Genbrug af tegl ved nedbrydning af facaden til facade. Imod:• Ukendt materiale egenskaber ved det chok murstenene bliver udsat ved, da de gennem levetid har fået varme tilskud indefra, derved kan kalkspinger ved fugt påvirkning måske få stenene til at gå itu.• Ukendt minutsug da de efter rensning for mere open overflade.• Ukendt hvor mange sten der er egnet til facade efter rensnings proces, der vil give et rodet udtryk i murværk med iblanding af nye sten hvis det 50/50.• Ukendt tryk styrke.• Rengøring ved op muring set i forhold til den mere åbne over flade, afsyring og påvirkning deraf.• Rest levetid af genbrugte mursten • Koster lige meget co2 at producere mursten om det er til nye bagmursten kontra facadesten.• Kunne bruges til genbrug som bagmursten til forskellige murer der skal opføres indvendigt set i forhold til at de sandsynligvis er af bedre kvalitet end bagmurstenene og co2 besparelsen. For• Hvis undersøgelse viser, stenede er brændt ved høj nok temperatur, til at tryk styrke og overflade er dokumenteret holdbar nok til genavendelse. Ville materialet, give mulighed for at bevare det æstetiske gamle udtryk, ved interrogationen imellem nye og gamle sten og dermed ville alle bygningerne, ligne hinanden. • Det bæredygtige aspekt i at genanvende så mange sten som muligt ville være sikret i at genbruge dem i facaden, da vi ville være sikker på at der ikke ville overskud af stenende, der så skulle bruges tid, til at prøve at matche andre steder. • Ved brug af mobil rensning anlæg, ville der ikke skulle bruges penge, på transport af stenende til rensning, dermed nedsænker du den nød vendige energi forbrug, da der ikke ville være brug for lige så mange nye sten fra tegl værket. • Cradle to cradle gør sig gældende da man sikre stenende ikke bare bliver oplagret på nærmeste genbrug station. • Sten der ikke opnår nødvendige tryk styrke til at kunne bruges i facaden, kan bruges som matching til halvsten, eller til skaller i andre projekter. • Der ville ikke skulle bruges energi på at brænde nye sten.

M at e r a l e r

E k s i s t e r e n d e fa c a d e r æ n d r i n g e r

Vest facade 1:200

Øst facade 1:200

Booklet af gruppe 1 - Tværfaglig Bygningsrenovering 2016.

Education

Transcript of Booklet af gruppe 1 - Tværfaglig Bygningsrenovering 2016.