Bolig & fænomenologi 22.11.2010
description
Transcript of Bolig & fænomenologi 22.11.2010
Bolig & fænomenologi
22.11.2010
Carsten Friberg
1. Lidt om fænomenologi og spørgsmål om bolig
2. Hvad er fænomenologi
3. Fænomenologiske spørgsmål om bolig og hjem
4. Transitbolig
Fænomenologi:
En måde at arbejde på
Centrale slagord:
»sætte i parentes«
»til sagen selv«
»eidetisk variation«
Nogle gevinster af fænomenologien:
- stille kritiske spørgsmål
- skærpe opmærksomhed og sensibilitet
»sætte i parentes«
Hvilke forestillinger om bolig har vi?
Hvad bruges den til, hvilke behov, hvem skal
bruge den…?
Er vi opmærksomme på det, eller
ligger vi under for vanens magt?
Skal den være, som vi mener, den skal være?
Eller er vi begrænset af vores fordomme og
forestillinger og overser, at verden rummer
andet og mere, end vi lige tror…?
Hvor kommer vores forestillinger fra?
Os selv, og vores bolig/-ideal;
omgivelser (familie, venner…);
magasiner, tv, smagsnormer fra de
steder vi færdes…
F.eks. hjemmearbejdspladsen
Er det vigtigt i det moderne hjem?
Har den moderne/fremtidige familie behov
for at indrette en sådan plads?
Påvirker det brugen af boligen?
Eller er det kun et lille mindretal, der har
behov, men andre bliver påtvunget det?
Vanens magt…
Hvad forestiller vi os ?
Hvad kan vi egentlig forestille os?
Hvad skal boligen indeholde?
Hvorfor netop den ruminddeling og de
funktioner?
»til sagen selv«
Hvad er egentlig sagen?
Hvad er bolig ?
…husly
…hjem
…opholdssted
»eidetisk variation«
Hvor meget eller lidt skal der
til, for at vi ikke længere
taler om bolig?
Hvad er fænomenologi?
Filosofi som streng videnskab
»til sagen selv«
Sætte parentes omkring det vi ved for at lade sagen træde
frem som fænomen og ikke som noget allerede på forhånd
(begrebslig) bestemt.
Fx forestillingen om at vi erkender ved at få
mentale repræsentationer af objekter formidlet via
sanseindtryk gennem nervebaner til hjernen.
Vi må se på fænomenerne, som de foreligger, og samtidig »få
øje« på betingelserne for, at vi ser dem, dvs. få indblik i dem.
Modellen med forestillinger er ikke noget vi ser,
på samme måde som vi ser ting (vi ser ikke
forestillinger, vi gør os dem); for at fænomenerne
foreligger for os må der være en bevidsthed, der kan gøre
noget.
Edmund Husserl, 1859-1938
Repræsentationsmodel:
Vi modtager sansedata og danner os et
forestillingsbillede af det sansede
Fænomenologi: Intentionalitet.
Vi er aktivt involveret i vores
omverden; vores handlinger,
opfattelser osv. er altid med en
intention / en hensigt.
Repræsentationsmodellen rummer to
led: iagttager og det iagttagede, og en
distance;
intentionalitet betyder engagement. Vi
har en omgang med tingene, som går
forud for beskrivelsen af erkendelse.
Vi ser ikke blot en række af fænomener, men fænomener,
der er ordnede på bestemte måder. Hvis ikke der var orden
(hvis alt var kaos), ville vi ikke kunne forstå noget!
…hvis vi kun hørte toner hørte vi ikke musik, men kun lyde.
Men hvad ligger til grund for den orden?
Hvordan identificerer vi noget som noget – og ser at noget
ligner andet?
Hvor kommer identitet fra?
Modtager vi indtryk og ser, de ligner?
Eller må vi have evnen til at se lighed på forhånd?
Er det spørgsmål om hønen og ægget…?
Hvis tænkning opstår af behandling af
data, så begynder en computer vel også
at tænke…?
Hvis vores tænkning blot er sum af
data, hvorfor tænker vi så ens, selvom vi
har forskellige indtryk…?
Nietzsche (1844-1900): Vi slipper ikke af med Gud, så
længe vi har grammatikken
Sproget rummer en orden / et hierarki
Vi giver noget forrang (subjekt – prædikat)
Heidegger (1889-1976):
Betingelser er sprog og tid
Vi kan ikke tænke og tolke uden sproget, og det sætter
begrænsninger for, hvordan vi gør.
Tiden og historien er vores betingelser: vi er del af en traditions
måde at forstå på.
Grunderfaringer gøres i livspraksis; når vi sætter dem
på begreb, tildækker vi dem.
Et begreb handler om at få greb om sagen, men
spørgsmål er, om det er det rette greb, og om vi ser
den samme sag.
Begrebernes historie fortæller mellem linjerne en
historie om vores praksis og forsøg på at forstå den;
hvis vi stirrer på begreberne, stirrer vi os blinde!
Vi skal også kigge andre steder hen.
Fænomenologi er ikke læren om
fænomenerne, men en tolkning af
fænomenerne.
Vi har altid længe været i gang med at
forstå verden før vi tænker over den
– i stedet for at se den som
(videnskabeligt) objekt må vi se på, hvad
vi allerede gør i vores praksis.
Hvordan ser vi landskabet?
Med hvilke »briller«?
Ser vi forskelligt på udflugt, som landmand, som
naturvejleder osv.?
Hvordan ser I en bygning nu?
Som før I startede på studiet – eller med en viden,
I har fået?
Kan vi sætte parentes omkring vors viden, og lade
fænomenerne komme til deres ret? Og blive
bevidst om betingelserne for vores blik?
Vi er vandt til at have bestemte »blikke« på
tingene – fx at se efter bestemt orden/mønster,
efter bestemte elementer osv.
Fx når vi orienterer os
98weeks
…a project space located in the Mar
Mkhael area of Beirut. PROJECT SPACE
ADDRESS: Naher street, (Jisr el hadid),
Chalhoub building, n 22 - Ground floor,
Facing Spoiler Center, dead end street at
the corner of Anthurium flower, Left
side, corner bldg.
Et nøgleord fra Heidegger er befindtlighed:
Vi forholder os aldrig neutralt og uengageret til
verden; omgivelserne er med til at præge os.
Vi befinder os altid i situationer, og vi befinder os (=
føler og tilpas) på forskellige måder i dem.
Merleau-Ponty: Vi er kropsligt og handlende
engagerende i verden.
Vi har en forståelse af verden, før vi gør den til
genstand for beskrivelser og beherskelse:
livsverden.
I livsverden indretter vi os – vi skaber os
et hjem.
Heidegger:
At bygge en bolig er at indrette noget til
vores behov, det er at give vores
konkrete behov og forståelse en konkret
skikkelse.
At bygge er at frembringe det sted, vi har
vores liv.
Hvad gør noget til et hjem for os, og
hvordan opfatter vi det, når vi står over
for det fremmede hjem?
Cairo / Tlapa, Mexico / Fribourg, Schweiz
Fænomenologiske spørgsmål om bolig og hjem
»sætte i parentes«
»til sagen selv«
»eidetisk variation«
Parentes om det vi plejer at forestille os;
Hvem er boligens brugere?
Hvad er konteksten for dem – historisk, social,
kulturel, politisk
Ligner deres behov, ønsker og forventninger
dem, vi selv har, eller forestiller os noget på
deres vegne?
Hvorfor er fx så mange boliger
(kerne)familieboliger i en kultur med hastigt
ændrede behov?
…eller så styret af nogle bestemte parametre for god
smag:
lys…
enkelt og rent…
VM-huset ►
◄ M2 Cebra
M2 Dorte Mandrup▼
Force4 Netværksboligen
Undersøgelse af boligønsker fra andre typer
end kernefamilier og singler
- voksne uden børn der deler bolig
- voksne med delebørn
- familier med børn med fællesskaber
Fælles: diskuterer spørgsmål om offentligt og
privat
Hvor går forskellige menneskers grænser
- og kan arkitekturen også være med til at
bearbejde grænserne?
Er det et socialt eller kulturelt spørgsmål?
Eller geografisk?
Folks vaner – eller personlige temperament?
Force4 Boase
Handler naboskab om at blande sig eller
blande sig uden om?
Er danskere / skandinaver netop nogle
der blander sig (og vi vil gerne have fred
for andres indblanding)?
Fungerer forestillingen om
fællesområderne i virkeligheden som i
forestillingen?
Lys og luft som ideal, men er det også
realitet?
Højstrup, Odense
Torpedohallen
Alle får sin altan – men hvor er alle?
Og samtalerne i samtalekøkkenet
Fællesskabet i alrummet…
Reproducerer vi stereotype drømme og
glemmer virkeligheden???
Vores idealer om privat og offentligt har
ændret sig gennem historien
◄ Typisk romersk privathus fra
republikansk periode (o. 300 f.Kr.)
Pariserpalæ 17. årh.
▼
Er det fælles / offentligt i DK underlagt streng
kontrol – for funktionalitet og æstetik?
- alt skal være styret og pænt…
og gælder det også for indretningen af det private?
Er kontrol et underliggende dogme
for det skandinaviske?
Rod og sammenstød kritiseres –
dårlig planlægning, manglende
detaljer osv.
Ofte finder vi jo livet der, hvor der er plads
til at lade det udfolde sig – uden de planlagte
rammer (og begrænsninger)
…eller er det en »byfordom« - forskel på by og forstad?
handler uenighed om byens udvikling om sammenstød
mellem forskellige mentaliteter og livsformer?
Hvad er sagen »bolig«?
At sætte den i parentes handler
om at udfordre de vante
forestillinger og blive
opmærksom på dem:
mødet med det anderledes (andet
sted, anden tid) kan være hjælp –
hvorfor gør de sådan? – hvorfor
gør vi?
Er boligen hjem, beskyttelse,
base, repræsentation…?
Er den individuel, kollektiv?
Heidegger,
rum er en rømning – vi rømmer et
sted i skoven for at indrette os.
Når vi bygger, giver vi fysiske
rammer til vores forståelse af os
selv.
Hvad handler den danske forståelse
udtrykt i boligen om?
At give form til en forestilling om at
bo?
Tony Chakar,
borgerkrigen i Libanon sætter sig
efterfølgende spor i husene;
man reagerer på de forskellige elementer:
vindue er utrygt, indre fordelingsgang et
sikkert rum.
Tiden sætter forskellige spor: forskellige tider
har forskellige behov og forventninger
Lige som klima, funktioner, forestillinger,
ideologier osv.
Vanskeligheden er at læse vores egne spor –
hvad bestemmer det, vi selv synes er
selvfølgeligt og forventeligt?
Hvordan afgrænses den i
forhold til andet – til det der er
ude?
Er grænsen en fysisk barriere?
En beskyttelse, et territorium,
en ejendom?
Er vindue en adskillelse eller er
det en forbindelse?
Og hvad er væggene?
Beskyttelse, klimaskærm,
lydskærm…
Beirut: altanen bliver om
sommeren det vigtigste rum
Danmark – hvad er det vi vil med
det derude?
Udsigt?
Kontakt med omverden?
Eller til at blive kigget ind ad?
Er det det der, vi så gerne vil kigge på…?
Nogle fænomenologiske »dyder«
• Undren;
- at spørge til det velkendte: Hvad er det, vi
plejer at gøre, og hvorfor egentlig det? Undgå at
bedømme for hurtigt, hold i stedet fast i det
iagttagede. Undgå at falde tilbage på det
sædvanlige – udfordre det, man synes er
indlysende og ikke kan være anderledes.
• Langsomhed;
- kredse omkring sagen og lad den komme til
orde; se på hvad man selv har med, og lad det
blive udfordret. Gå også ad andre veje end de
sædvanlige – variation og afprøvning kan give
nye perspektiver.
• Pas på genkendelse;
- det hindre opmærksomheden, fordi vi føler vi
får noget på plads, når vi genkender det. Se efter
det anderledes og skæve og tag det alvorligt.
Måske er det dårligt, men giv det en chance.
Transitbolig
Spørgsmål
Konteksten - hvem skal bruge dem, hvem er de, hvor
kommer de fra?
- hvad er deres forventning til bolig?
- hvad forventer de med hjem?
- hvad skal de bruge – hjem eller
opholdssted?
Hvem er værten? Skal det kunne mærkes?
- hvad skal tilbydes og hvilken historie
ønskes fortalt?
Kay Fisker Accademia di
Danimarca 1967
Giorgio Barrera
Hvad betyder funktionerne?
er soverum, badeværelse, køkken,
evt. plads til ægtefælle og børn (eneste)
minimumskrav?
Hotel Fox
Mitaka, Japan,
Hotel Puerta america, Marid
Er det et hotelophold i lang tid? Skal der kunne sættes personligt præg på det? Og samtidig være fleksibelt i forhold til den næsteSkal vores gæst indgå i sammenhænge? Vil han/hun det?