BN 472

tursejlads til den indre ro seascape 18 klasse godkendt Christiansø: udpost i øst

004725 701837 000175

BK 28.03.2013 – 24.04.2013 59.95,-

BK RetuRuge 17

472 2013

Mulighedernes land

sølvroret – havets jernMand

BrugtBåds-duellen

skærgårdskongen 100 % forårsklarDanmark kan gøre det meget bedre inden for kapsejlads

Tilmeldingerne strømmer ind til årets vildeste og sjoveste sejlsportsbegivenhed

Beneteau 40.7 mod Jeanneau 39i. Se, hvem der vinder

Vi har testet det finske aluminiumflagskib Buster Magnum Pro

Følg BådNyts 10 bud, og få den perfekte sæsonstart

ma

rt

s/

ap

ri

l 2

01

3

test af bundmaling

dehler 38Sprudlende og veloplagt udspil fra

det tyske kvalitetsværft

Klumme motorbådstest Gør-det-selv

Her er den bedste og den værste bundmaling 2013

Nyt ogforbedret

BådNyt

Ny stærk pris

GPSMAP 720s

7.999,-

GPSMAP 720

6.499,-

®

®

Garmin BlueChart g2 Vision® elektroniske søkort og Garmins unikke automatiske ruteberegning gør den tidligere så komplicerede navigation nærmest ufatteligt enkel: Vælg blot din destination på søkortet, og din plotter foreslår straks en rute på baggrund af netop din båds dybgang og mastehøjde. Har du tilsluttet en Garmin autopilot, kan den naturligvis følge ruten efter din godkendelse: Navigation på sekunder. BlueChart g2 Vision giver dig også 3D-kortpræsentation, luftfotos over havne og det detaljerede fiskekort. Få mere information hos din Garmin-forhandler.

Garmin.dk

Mon du vil savne timerne ved kortbordet?

Automatisk ruteberegning

Undersøisk rev

dybdekUrve, 10 meter

dybdekUrve, 3 meter

synliG klippe

skibsrUte

VISION

BlueChart g2Vision

GPSMAP® 720

D a n m a r k s p r a k t i s k e b å D b l a D Nr. 472 båDnyt 5

ageNda

6 Leder stolte står de danske lystsejlere og den danske bådbranche – på trods.

8 Månedens foto Du behø-ver ikke tage til Det røde Hav for at se flotte fisk i farver. Det er også muligt i Danmark.

Nyheder

10 Nye både & udstyr Højde-punkter fra den danske bådmesse i Fredericia.

18 Sølvroret – Havets Jern-mand har vind i sejlene, over 50 er allerede tilmeldt.

20 Klubber & klasser træ-bådstræf i svanemøllen, op-levelserne fra red bull youth america’s Cup og klassegod-kendelse af seascape 18.

24 Kort & godt troels lykke har lyttet på vandrørene og fortæller om nyheder fra bådbranchen.

teSt

32 Motorbåd buster magum pro med 225 hk yamaha på bagsmækken er en overbevi-sende skærgårds-cruiser.

38 Mig & min båd First 40.7-sejleren rené ipsen fra kerteminde drømmer om at sejle Jorden rundt.

40 Brugtbåds-duel Vi tester beneteaus First 40.7 mod Jeanneaus sun Odyssey 39i og finder en vinder.

50 Sejlbådstest Dehler 38 er en ny båd i en ny serie fra det tyske værft. se, hvad bådnyts testsejler synes om båden.

Feature

26 tursejlads Der er steder, hvor du lettere finder den indre ro end andre. et af dem er stavns Fjord på samsø.

48 Klumme Dansk sejlsport set fra sidelinjen. – Vi har mulighederne, men tør vi tage dem?, spørger søren Holst thomsen.

58 eventyr Christiansø i Østersøen er et fantastisk sted at være, og så emmer øen af historiens vingesus.

gør-det-SeLv

64 gør-det-selv bundma-lingstest - vælg den rigtige bundmaling, og se, hvilke du for alt i verden bør undgå.

70 gør-det-selv bådnyts 10 bud – overholder du dem, er du sikkert i gang med sæso-nen.

74 gør-det-selv Den sikre kur mod dieselpest – intet overgår hårdt arbejde og knofedt. se hvorfor.

76 Brevkassen Galvanisk tæring, gammel gelcoat og grundkursus for sejlere. bliv oplyst i brevkassen.

etc.

78 handelspladsen

82 Næste nummer

Indhold m a r t s / a p r i l 2 0 1 3

s64

s26

s38

16 BådNyt Nr. 472 d a N m a r k s p r a k t i s k e B å d B l a d

immy Cornell har sejlet Jorden rundt tre gange, har tilbagelagt 200.000 sømil, og i

en alder af 72 rejser han stadig verden rundt og holder foredrag om cruising og planlægning af jordomsejlinger. Han var på Boat Show i Fredericia for at fortælle om sit nye projekt Blue Planet Odyssey. Her fortæller han Båd-Nyts Signe Storr om cruising og kvinder.

Mange mænd klager over, at de-res koner ikke vil sejle med dem, og du har selv fortalt, at mænd ofte beder dig om hjælp i forholdet til konen. Hvilke råd giver du dem?

� Sejlads er ligesom med ægteskabet. Det er et kompromis. Og det skal mænd huske på. Min egen erfaring går 40 år tilbage. Det var altid min drøm at sejle, og det fortalte jeg min kone. Hun var heldigvis meget eventyrly-sten, og sammen med vores to børn tog vi på seks års jordom-sejling. 35 år senere, midt i vores tredje jordomsejling, sagde hun, da vi nåede New Zealand fra Marquesa, at nu ville hun ikke mere. Hun brød sig ikke om offshore-sejladser, om at sidde

vagt og være alene i cockpittet. ”Nu må du sejle med dine venner i stedet for,” sagde hun. Og det har jeg gjort lige siden. For de 95 % er cruising eller bare købet af en båd opfyldelsen af en mands drøm, og i 90 % af tilfældene er kvinderne ikke interesserede. Mænd skal derfor være meget heldige at finde en kvinde, der vil tage med på jordomsejling. I de tilfælde, hvor kvinderne sejler med, er der derfor oftere tale om et offer fra kvindens side end et egentligt kompromis. Mænd er ofte mere macho og egoistiske, hvor kvinder er mere generøse og forstående, og kvinder vil gerne indgå kompromisser – især hvis de elsker én. Mænd skal derfor også forstå, at de selv skal indgå kompromisser, hvis det skal lykkes. Du kan ikke sejle med et tilbageholdende crew!

Råd til kvindeRneHar du et råd til kvinderne, så de måske kan blive mindre tilbage-holdende over for jordomsejlinger eller blot cruising?

� Nogle gange nægter kvinder at være forstående. Især kvinder, der ikke har haft job, har svært

ved at forstå, at mænd kan have haft en stressfyldt tid med deres arbejde. Ved pensionsalderen bliver de så bevidste om, at de måske ikke har mange år tilbage, og ønsker at få opfyldt deres drøm om at sejle Jorden rundt. Det må kvinder forstå og imø-dekomme. Cruising og det at se verden er en fantastisk og smuk oplevelse! Det er muligvis et offer eller et kompromis, men er der noget mere smukt end at sidde i

en lagune ved Stillehavet, hvor vinden blæser i palmetræerne, eller på en god restaurant på Ta-hiti? Cruising-livet handler ikke kun om lange offshore-sejladser, og hvis du som kvinde ikke bry-der dig om dem, så lad din mand sejle de lange distancer med nogle venner, og flyv selv mellem destinationerne. Lige såvel som mænd skal imødekomme deres koner med et åbent sind, må kvinder også være åbne over for

N y h e d e rF r e d e r i c i a b o a t s h o w

SejladS er et kompromiS – ligeSom ægteSkabetLangturssejladsens guru, Jimmy Cornell, giver sine bud på kombinationen af ægteskab og sejlads, af macho-mænd og opofrende kvinder.

J

Jimmy Cornell betragtes som manden, der har defineret cruising-begrebet, som vi forstår det i dag, og han er bl.a. ophavsmand til ARC, Atlantic Rally for Cruisers, og World Cruising Club. Som 72-årig er han stadig aktiv jordomsejler.

Dine fordeleved forsikring hos Pantaenius D

EN10

083

ww

w.h

qhh.

de

Tyskland · Storbritannien · Monaco · DanmarkØstrig · Spanien · Sverige · USA · Australien

Østerbro 11 · 7800 Skive · Tel. +45-9751 [email protected]

www.pantaenius.dk

Hjælp ved uheldDu har behov for bugsering til nærmeste værft?Pantaenius overtager omkostningerne dog begrænset op til DKK 37.500,00!

InspektionsomkostningerDu har haft en grundstødning og vil have bunden inspiceret?Pantaenius dækker inspektionen uden selvrisiko!

Ingen selvrisikoIndbrud, transportskade, brand, lynnedslag eller totalskade?Ved disse skader er der ingen selvrisiko hos Pantaenius!

Kontakt osHar du spørgsmål til dine forsikringer? Du kan ringe +45-9751 3388 eller skrive til os på e-mail [email protected]

deres mænd og deres drømme: ”Hvis jeg virkelig elsker denne mand, vil jeg også ofre mig for ham.” Og cruising i Caribien er slet ikke så stort et offer, når det kommer til stykket!

OpdeleR mænd Og kvindeRPå dine seminarer om jordom-sejling opdeler du ofte mænd og kvinder i en halv time for at få lejlighed til at tale med kvin-derne alene. Hvorfor?

� Kvinder er mere trygge, når de taler med hinanden, og her giver jeg dem mulighed for at tale ud fra deres eget point of view. Kvinder kan godt lide at dele deres erfa-ringer med hinanden, de er på bølgelængde, og de forstår hinanden. Mænd kan være meget dominerende! Jeg hader at generalisere, men kvinder er sjældent så eventyrlystne og frygtløse som mænd. De kan godt være bange for at sejle og finde det ubehageligt, har min kone fortalt mig. Og det har de mulighed for at tale om og dele med hinanden, når deres mænd ikke sidder ved siden af.

En undersøgelse viser, at

fem-seks procent af kvinderne på jordomsejling mangler fær-digheder i at håndtere båden. Hvad skal kvinder som mini-mum kunne, inden de begiver sig af sted?

� De skal som minimum kunne navigere, ankre op alene, rebe sejl, starte moto-ren, håndtere radioen og læse kort eller i hvert fald GPS’en og kortplotteren. Det kan læres på få dage, men mange gange tager mændene over og lader slet ikke deres koner lære det. Mænd må gøre sig umage for at lære deres koner basis, så de kan klare sig i nødstil-fælde. Et østrigsk par sejlede alene, og da manden faldt om af et hjerteslag ude på havet, vidste konen ikke, hvordan hun skulle håndtere båden. Heldigvis kunne hun søge om hjælp over radioen, men det er ikke en holdbar situation. Det vil også gøre kvinderne mere trygge, hvis de ved, at de kan håndtere båden.

SigNe Storr


et er BådNyt, der står bag begivenheden i tæt samarbejde med Svendborg Amatør

Sejlklub, SVA. Vi åbnede for tilmeldingerne til Boat Show i Fredericia, og da introperioden udløb 14 dage senere, havde de første 52 skippere i vidt forskel-lige både meldt sig. Til sammen-ligning var der 15 tilmeldte til debuten i 2012. Vi er naturligvis glade for opbakningen, og vi vil

gøre alt for, at sejladsen bliver endnu bedre at være med i og følge i år.

SølvRoRet opRuSteRSVA har fået grønt lys til hus-ning af de mange både i havnen. Klubbens fantastisk beliggende lokaler direkte ud til Svendborg-sund er reserveret og står klar til at tage imod sejlere og interes-serede. Samtidig har samarbejds-partneren TracTrac i år forbed-

ret trackingen, så sejladsen kan følges fra smartphones og tablets både til iOS og Android. Også den journalistiske dækning af sej-ladsen bliver styrket betydeligt, så familie, venner og deltagerne selv kan følge slagets gang via BådNyts hjemmeside, der blev relanceret i februar.

et peRSonligt anliggendeKernen i sejladsen er, at den er en personlig udfordring for den en-kelte sejler. Det er en præstation at gennemføre Fyn Rundt ene mand/kvinde, der tåler sammen-ligning med at gennemføre et maratonløb eller en Ironman.

Kompetencerne skal være på plads, forberedelserne skal være grundige, man skal have gen-nemtænkt og lagt planer for en række forskellige situationer – også de situationer, hvor man er ude af sin komfortzone. Man skal have været på vandet og øvet sig i singlehand-sejlads. Man skal helst kende sine grænser på for-hånd og vide, hvornår og hvordan man sætter en spiler, og hvornår og hvordan man piller den igen.

Det samme gælder for rebning af storsejlet, der kan være en udfordring at håndtere ene mand eller kvinde. Derudover er der hele forplejningsdelen. Der skal være styr på indtagelsen af mad og drikke, så man ikke går suk-kerkold eller bliver dehydreret og mister fokus og koncentration. Du skal også have kalibreret din selvstyrer og vide, hvad den kan, og hvor dens grænser går. Ende-lig skal man have en søvnstrategi. Det er langt fra sikkert, at alle både kommer rundt under 24 timer, som var tilfældet sidste år. Derfor skal det planlægges, hvor og hvornår man med et æggeur i hånden kan sove 10-15 minutter.

uRankøl elleR dobbelt RebSidste år fik vi kun positiv feedback efter sejladsen. Alle var begejstrede for at have været med og for at have gennemført. To af de tilmeldte kunne ikke stille til start, men tog bilen til Svendborg for at være med til optakten om torsdagen og for at overvære starten fredag. Det er klart, at de fire, der vandt deres klasser,

N y h e d e rs ø l v r o r e t

Årets kapsejlads-begivenhed 2013 Det kan meget vel blive årets kapsejlads-begivenhed ikke bare i Danmark, men i Nordeuropa, når singlehand-kapsejladsen SølvRoret – Havets Jernmand løber af stablen den 20. september.

D

Gunnar Lund Nikolajsen (tv) tilmeldte sig med sin Solus Alta under Boat Show. Her taler han med sidste års vinder af lille klasse, Ole Larsen. Bemærk vandrepokalen SølvRoret i baggrunden.

Vær opDateret på SølVroret

baaDnyt.DkJan Andersen på vej ud af Svendborgsund i sin hjemmebyggede trimaran, Barracuda. Han var hurtigst rundt i tiden 15:36:53

var ekstra glade – sådan skal det være. De fik deres tid og navn foreviget på SølvRorets vandrepokaler, som de behol-der, indtil deres tid er slået, og pokalen får en ny midlertidig ”ejer”.

Selv om sejladsen i år bliver større, er det vigtigt for os, at vi holder fast i sejladsens kerne – det handler om at udfordre dig selv og søge grænserne. Om du gør det ved at sejle rundt med to reb i storsejlet og stormfok, eller om du vælger at optimere en båd for at vinde din klasse og der-for udstyrer den med et flere meter langt bovspryd og en gigantisk Code 0, vandballast,

svingkøl eller uranbulb – det gør ingen forskel for os.

Det vigtige er, at alle er med på deres egne præmisser, og at de efter sejladsen føler, at de har ydet en bemærkelsesvær-dig præstation, når de går over stregen.

Vi lover at yde vores bedste. Vi skriver, filmer og fotografe-rer lige meget fra begge ender af felterne. Vi lover også, at vi holder den bedste efterfest, sejlsporten i Danmark har set. Vi ser frem til at se jer alle til efterårsjævndøgn i Svendborg, når den anden udgave af Sølv-Roret skydes i gang fredag den 20. september.

MorteN BraNdt

Vær med til årets Vildeste

kapsejlads

TILMELD DIG!

Start og mål i SvendborgFredag den 20. September kl. 12 .00

- ved eFterårSjævndøgnbedSte eFterFeSt

Flotte brugbare SponSorpræmiertracking på alle både

Send en email til [email protected]

med navn, bådtype, bådnavn og dit mobilnr.

Skriv Sølvroret i emnefeltet

Pris når du tilmelder dig inden 3 juni 750 kr. herefter 1000 kr.

Sølvroret_annonce.indd 1 3/11/2013 9:45:44 AM

Billeder fra sidste års sejlads. Ole Larsen klistrer løbsnummer på sin mini-transat Dansail, mens hans kone Gitte kontrollerer.

Vinderen af flerskrog lille klasse, Ole Lund og af den store kølbådsklasse Niels Ditmar på sin Xc42.


T u r s e j l a d s s t a v n s f j o r d

Stavns Fjord på Samsøs øst-kyst, er gammelt vikingeland, og selv om store områder er naturreservat, er der masser af muligheder for udflugter i det enestående og særpræ-gede landskab. Når man anduver Stavns Fjord, skal tungen holdes lige i munden. Der er ikke meget vand, og

renderne er smalle. Fjord og havn kan anduves fra nord og syd, hvor der er tydelige kompas-afmærkninger ved rendernes start, derefter er der rød/grønne sideafmærkninger, der viser vejen ind til Langør Havn.

Vi anduvede en sen eftermiddag fra nord med øerne Lindholm og Ky-holm om bagbord. Jeg havde glemt et decimal på GPS’en, så vi torpederede næsten et havbrug. Nordkysten blev

dog hurtigt fundet og kursen sat sydpå ned i sejlløbet.

Anduvning fra syd går gennem det afmærkede Lindholm Løb: en meget smal sejlrende, der nogle steder løber helt ind under land, og der kan stå op til fire knob strøm.

Det må anbefales at starte motoren efter at have passeret kompas-afmærk-ningerne, da der ikke er plads til de helt store udsving. Lige før havnen, på styrbord side, er der en stor vig velegnet til at ligge for svaj. Og det er nødvendigt i højsæsonen, da Langør Havn ofte er overfyldt. Havnen er ikke fyrbelyst, så anduvning om natten frarådes.

UdflUgter på fjordenØerne Sværm og Besser Rev er nem-mest at komme til med en lille gummi-

båd, men man kan også vade i land på Sværm. Ifølge de lokale naturvejledere er Havnehagen på Besser Rev et godt sted at gå i land og finde rav. Husk, at rav er lettere end sten, så det er i tang-klumperne du skal lede. Hele området er meget børnevenligt med gode bade-muligheder, da der er så lavvandet.

Kanhave Kanal – en viKingeKanalEn af de helt store seværdigheder ved Langør er Kanhave Kanal sydvest for havnen. Det tager en halv times tid at nå kanalen, hvis man går ad stien langs fjorden. Kanhave Kanal skærer sig gennem Samsø på det smalleste sted og blev anlagt af vikingerne i år 726. Gen-nem kanalen kunne krigsskibene hur-tigt flyttes fra den ene side af Samsø til den anden uden at skulle sejle hele

Skal ferien Stå på naturoplevelSer frem for friture-hørm, larmende naboer og lyStig harmonikamuSik, er StavnS fjord på SamSø Stedet. Skulle der alligevel blive behov for at opSøge civiliSationen, er den ikke langt væk.

Naturperle med ro og historie

Højre side: Nordby er en af de mest idylliske og vel-holdte byer på hele Samsø. Gå en tur ved gadekæret og nyd atmosfæren.

Foto: visitdenmark.dk

Vigen ved siden af havnen byder på et beskyttet natlogi, hvis havnen er over-fyldt.

Foto: Katrine Bertelsen

Tek st Katrine bertelsen

d a N m a r k s p r a k t i s k e B å d B l a d Nr. 472 BådNyt 27

stavns Fjord er fuglereservat, og store områder langs fjorden er natur-fredede. Fra 1. april til 15. juni er der forbud mod at færdes på øerne. efter 15. juni kan øen sværm og Besser rev besøges, ligesom lindholm, kyholm og Vejrø, der ligger i kattegat ud for fjorden. Hele området er privatejet af Brattingsborg Gods. det betyder, at du som besøgende ikke må opholde dig på øerne og revet efter solned-gang. du må gerne grille på stranden, så længe du rydder op efter dig. Bål er forbudt.

Fuglereservat stavns Fjord

F u g l e


M O T O R B Å D S T E S T B u s t e r M a g n u M P r o


Kongen afaluminium

Mange vil gerne smykke sig med kongetitlen, men få har køl til at bære den. Buster Magnum Pro har, for en bedre åben allround-aluminiumsbåd har vi ikke set.

Tek st & foto Frode Pedersen


Et tjek på nettet viste 63 First 40.7 og 26 Sun Odyssey 39i til salg i Europa til priser mellem 770.000 kr. og 1,4 mio. kr. for

First og 850.000-1,3 mio. kr. for Sun Odyssey.

I mange annoncer var prisen desuden sat ned, fordi båden havde været længe til salg, så der er mulighed for yderligere at prutte om prisen. Derfor fremstår First 40.7 og Sun Odyssey 39i som soleklare sommerfund. Vi kiggede på to: Den ene er fra 1997, og konceptet er ikke alt for gammeldags, den anden er fra 2005 og næsten lige så moderne som en tilsvarende i dag.

First sejler rigtig godt, Sun-båden

acceptabelt. First er sportslig og Sun forførende smuk.

First er enklere indvendig, men den fungerer for dem, der vil være mange om bord, og Sun byder på herlig komfort. Det er i korthed, hvad disse to både, der er solgt i tilsammen 1200 eksemplarer, byder på.

Holder priserne?Det første spørgsmål gælder priserne, vil de holde? Spørgsmålet er relevant, fordi First 40.7 og Sun Odyssey nu koster det halve af nyprisen. Brugtpri-sen på både fra store værfter er dalet ekstra meget, og testbådenes pris falder antageligt yderligere, især for First 40.7,

b r u g t b Å D S t E S t F i r s t 4 0 . 7 / s u n O d y s s e y 3 9 i P e r F O r m a n c e

Med priser, som nærmer sig det halve af nyprisen, er hurtige First 40.7 og komfortable Sun Odessey 39i Performance to gode valg til dem, der søger spændende sejlads og god plads.

Soleklaresommerfund

t i l h a l v p r i s

som er mere sportslig end Sun Odyssey 39i Performance, som vi testede.

Brugt kontra nyPriserne presses ikke kun af udbuddet af brugte både, de presses også ved, at Be-neteau og Jeanneau er formidable til at lancere nye modeller til næsten samme pris som brugte i samme størrelse. Se testen af Hanse og Oceanis andetsteds i bladet.

Men hvorfor vente på lavere priser? En anden taktik er at undersøge marke-det, sammenligne modeller, udstyr og stand og forhandle, hvis båden afviger fra gennemsnittet. Eller bed om argu-menter. Det er dejligt med udstyr, men efter nogle år har det ingen større værdi. En First 40.7 kan have sejl for 300.000 kr., men den er sikkert blevet kapsejlet flittigt, og sejlene er for slidte til en hård belastning.

For familiesejlere fylder mange sejl bare op, og en god, stor fok på rulle, som

Tek st & foto Curt gelin

Besøg vores nye

hjemmeside Baadnyt.dk

og læs mange flere

Bådtest


på testbådene her, er, hvad der er brug for. Og en gennaker eller spinnaker. Alt andet medfører højere pris, og så skal der pruttes.

komfort og kronerPå ferieturen er varme i alle kabiner, 40 hk motor, prædikestol, ankerspil, solceller, ekstra plade til salonbordet, sø-gelænder med åbning, midtermonterede klamper, stor spray-hood og højttalere i cockpittet mere værd end en masse sejl og halvgammel elektronik.

Layoutet er også afgørende for disse bådes tiltrækningskraft. Den testede Sun Odyssey 39i Performance havde én agterkabine og var svær for Sydost Marin at sælge. De fik 1.050.000 kr. mod de forlangte 1,15 mio. Det samme firma havde også First 40.7’eren med dob-belte agterkahytter til 970.000 kr. Der blev givet bud på 920.000 kr., men det afviste ejeren, og prisen er også rimelig i forhold til stand og dæksudstyr.

Den, som spekulerer på en First 40.7 eller en Sun Odyssey 39i Performance, får forskellig grad af cruiser og racer. Sejladsmæssigt er First 40.7 mere racer med SRS 1.33 mod 1,31 for Sun Odyssey 39i Performance. Men sejlegenskaberne gør en endnu større forskel. Trods sin sportslige stil er First 40.7 den behage-ligste at sejle.

samme ByggeteknikByggeteknisk er bådene lige rationelt lavet i enkeltlaminat med inder-moduler til at give stabilitet. Sagkundskaben anser, at de er så super-følsomme for grundstødning, at de absolut skal løftes op og kontrolleres, så der ikke dukker en skjult kølfejl op senere. Inder-mo-dulerne løsner sig allerede ved en blød grundkending, viser besigtigelser.

Indretningen i First 40.7 er den enkleste, og der er mindre plads end i Sun Odessey 39i. 39’eren har den største salon, det rummeligste pantry, den

bedste for-peak, de bredeste køjer, størst dør-areal og den største komfort med separat brusebad, madrasser og U-sofa. Sådan noget frister de fleste.

Hvad finishen angår, har Sun Odyssey 39i Fine Teak, men det var gulnet på testbåden, mens First 40.7’eren havde samme kønne stil som tidligere udmær-kede Beneteau-bådene. Pænt lakeret snedkerarbejde i rigtigt træ med fin åring, ensartet farve ogsmarte kantlister i pantryet og omkring kortbordet giver velvære om bord.

Finder du en First 40.7 eller en Sun 39i Performance, i en stand som de te-stede, til omkring en million, får du mest for pengene ved den sidste med dobbelt rat, mere veludført indretning og bedre plads. Men til seriøs sejlads giver First 40.7 mest med dens stabile gang og dens gode stabilitet. Selv om Sun Odyssey 39i Performance er den logiske vinder i denne test, er First 40.7 sjovere.

PARLØB. BådNyt tester to gode sejlbåde, som netop nu er til at købe for relativt små penge. Vinderen af testen? Det afhænger af den enkelte sejlers behov, men vi har vores favorit.


s e j l B Å D s t e s t d e h l e r 3 8

Dehler 38 er moderne i sine linjer og sit udtryk. Den har mas-ser af komfort også under sejl som her med den 95 m2 store top-gennaker sat.

En del af det redaktionelle samarbejde mellem

Pantaenius & BådNyt

Kontakt Pantaenius på tlf.: 97 51 33 88

Fuld forsikring 24.860,-

årligt, inklusive skat heraf skat kr. 16.321,-

Selvrisiko på kasko: 10.000,-

Dehler 38


Som testsejler oplever man mange både. Nogle skuffer fælt, og andre overrasker positivt. Og så er der de både, hvor værfterne leverer varen uden at overraske hver-ken positivt eller negativt. Både fra disse værfter har en tendens til at være kedelige i linjerne og lidt ”grå” i deres

udtryk om læ – som om inspirationen forlod designerne, da de sidste afgø-rende streger skulle slås. De seneste fem år har budt på en del både, hvor det indtryk, der stod tilbage efter en testsejlads, var oplevelsen af en udmærket båd, men noget uinspireret og sjælløs.

Derfor er det altid med en vis spæn-ding tenderende til nervøsitet, når man nærmer sig en ny båd, der skal testes. Sådan var det også, da vi i slutnin-gen af februar var taget til franske Marseille for at teste den nye Dehler 38. Jeg havde på det tidspunkt kun set båden som model i Paris til den franske

vintermesse i starten af december. Her havde jeg fornøjelsen af at møde de to mænd bag båden, designeren Rolf Vro-lijk og Karl Dehler. De virkede begge ganske fornøjede og en anelse nervøse. De lod forstå, at der på det tidspunkt fortsat var en del løse ender og udfor-dringer, der skulle løses.

– Jeg kan ikke sige dig præcis, hvad vi roder med, men vi har en udfordring om læ omkring toilet og baderummet. Og så er der altid forskel på at bygge skrog et og så lave en produktionsop-timering, der gør konstruktionen af de efterfølgende både mere rationel, fortalte Karl Dehler.

Rolf Vrolijk fortalte ved samme lej-lighed, at det ophav, han havde fået, da båden skulle designes, var at tegne en båd, der ville klare sig godt i forhold til RORC-reglen, men at det samtidig ikke skulle være en egentlig kapsejladsbåd.

– Det er en performance-cruiser, men vi har især haft fokus på at styrke Dehlerens cruising-egenskaber. Vi har tidligere bevist, at Dehlers både

performer, men markedet ønsker, at båden bibeholder de gode sejlegenska-ber og samtidig bliver mere attraktiv som cruiser. Derfor har f.eks. placerin-gen af masten været et af de centrale spørgsmål. Vi ønsker, at forsejlet får en størrelse, der gør, at man kan sejle for sejl, også når vinden kommer under 10 knob. På både som f.eks. Hanse, der har selvslående fok, bliver forsejlet for lille i den helt tynde luft. Derfor har vi trukket masten relativt langt agterud. Men den må heller ikke komme for langt agter, for så går det ud over salonen, da masten er ført gennem ruftaget og står oven på kølen. Om det er lykkedes for os at kombinere sejl-egenskaber med cruising-komfort på den rigtige måde, må du selv vurdere om nogle måneder, når vi har båden klar til sea trials, sagde Rolf Vrolijk tilbage i december under præsentatio-nen af modelbåden til Salon Nautique de Paris.

Så i mit baghoved lå det, at vi skulle sejle en båd, hvor der var skruet op for

Udgangspunktet for Dehler var at lave en båd med mere cruising-appeal, vel at mærke uden det måtte gå væsentligt ud over sejlegenskaberne. Læs her, om de kom sikkert i havn

Vellykket stilskifte

Tek st Morten Brandt Foto CaMilla BeCh

Top: Om læ har Dehler skiftet stil fra det uinspirerede til det engage-rede. Salonen er lys, venlig og imødeko-mende at opholde sig i også selv om masten er placeret relativt langt ag-terude.


h i s t o r i s k k a m p e n o m c h r i s t i a n s ø

Går sommerturen til Christiansø ude i Østersøen, så tjek målestoks-forholdet på søkortet en ekstra gang. Det gjorde de engelske admiraler ikke, da de i 1808 gav ordre til angreb og invasion for at sikre linjeskibene et vinterkvarter, og det kom til at koste dyrt.

Christiansølinjeskib. Nogen i admiralitetet havde læst søkortet forkert. Skalaen, som de troede var en nautisk mil, var i virkeligheden nærmere en femtedel af en nautisk mil. Målestokken var ikke sømil – men derimod tyvendedele af en gammel, dansk mil på cirka 7,5 km, og det svarer til 371 meter – og ikke de 1857 meter, som englænderne fejlagtigt gik ud fra.

Den misforståelse blev årsag til en hemmelig angrebs-ordre, som blev underskrevet i London 30. septem-ber 1808 og nogle uger senere blev modtaget af kontre-admiral Richard Goodwin Keats, som i Storebælt kæmpede mod danske kanonbåde. En kopi af ordren blev sendt til den øverst-kommanderende for Østersø-flåden, viceadmiral Saumarez, og det blev skæbnesvangert for den lille ø-gruppe.

Årelang researchAngrebsplanerne, og ikke mindst misforståelserne, fremgår af en ny bog om ’Krigen ved verdens ende’, skrevet af historiker og journalist Rasmus Voss, som er dykket ned i danske og britiske arkiver og har fundet hidtil ukendte oplysninger frem ved årelangt research-arbejde.

Han har, som en af de første, dykket ned i britiske arkiver, og han har – på Greenwich Hospitals arkiv – fundet rapporter og breve fra admiral Keats, blandt andet om angrebet på Christi-ansø. I bogen sætter han angrebet ind i den historiske ramme med Napoleons-krigene, hvor Danmark valgte side mod England og omvæltningerne i Europa.

’Et er et søkort at forstå, noget andet skib at føre’ kan omskrives til ’noget andet krig at føre.’ Det engelske admiralitet begik i hvert fald en grundlæggende fejl, da det i hovedkvarteret i London, Ripleybygningen i regeringsgaden Whitehall, gav Østersø-flåden ordre til

at angribe og besætte Christiansø.Baggrunden var, at britiske handels-

skibe var ved at blive indespærret i Østersøen uden beskyttelse af orlogs-skibe, som manglede en sikker og isfri havn. Det havde – og har – Christi-ansø. Men på ét punkt forregnede de britiske embedsmænd og admiraler sig: på målestoksforholdet.

Foran sig i ”The Boardroom” havde admiralitetet et søkort fra 1805, ”Chart no. 13”, udgivet af de aner-kendte kortudgivere Robert Laurie og James Whittle. Kortet var oprindeligt et dansk kort, men med en kortforkla-ring på engelsk. Christiansø så ud til at være perfekt til formålet. Havnen var dyb og bred nok til at kunne rumme adskillige linjeskibe, lød deres konklusion. Desuden kunne en ero-bring sætte en stopper for de danske kaperskibe, der med øen som base erobrede især engelske og svenske handelsskibe.

Kort og mÅlestoKMen i virkeligheden var havnen ikke stor og dyb nok til at rumme et eneste

Tabet af hele den danske flåde førte til byggeri af en lang række små kanonbåde, som var hurtige og effektive i kamp mod både orlogsfartøjer og handelsskibe. Maleri af Christian Mølsted. Foto: Statens Forsvarshistoriske Museum

Kampenom Tek st Poul Poulsen


Den danske flåde sejler ud af Københavns Havn 21. oktober 1807. En sort dag i Danmarkshistorien og startskuddet på det, der skulle blive kampen om Christiansø. Maleri af Christian Mølsted. Foto: Statens Forsvarshistoriske Museum


g ø r - d e t- s e l vb u n d m a l i n g


Bundmal hvert ar

D u s l i p p e r i k k e :

Det er ikke umagen værd at springe bundmalingen over inden næste sæson. Vi har testet 14 forskellige bundmalinger efter to sæsoner i vandet. Se her, hvordan det gik, og hvilken der er bedst til prisen. Tek st & foto TorsTen rasmussen


g ø r - d e t- s e l vb u n d m a l i n g

For at følge begroningen i forskel-lige havne har vi sideløbende med testen udtaget to typer bund-maling, som grundet prismæs-sige forhold er populære blandt bådejere. aldis bundmaling til 119 kr. er et fristende tilbud og et

alternativ til Hempels Basic, der koster 269 kr. produkterne er på-ført med kontrolleret lagtykkelse på en deplacement-motorbåd med periodevis sejlads. Båden har været søsat i seks måneder og har sejlet 75 sømil i perioden.

kvalitet og pris hører sammen. den billige bundmaling viste sig at være uden nogen effekt efter seks måneder i vandet. den dobbelt så dyre bundmaling af høj kvalitet viste en stor begroningshindrende effekt.

Bundmalingen til bagbord (th) er Hempels Basic. den har et let angreb af slim og alger. Bundmalingen til styrbord (tv) er aldis bundmaling, som er meget begroet med rur, muslinger, hydroider og alger.

Billig maling helt uden virkningV a l g a f m a l i n g M

an behøver kun at male bådens bund hvert andet år. Det er den generelle hold-ning blandt sejlere. Årsagen er, at tidlige tiders meget effektive bundmalinger bestå-

ende af højt indhold af organisk kobber, biocider og til tider det meget giftige tributyltin sag-tens kunne holde begroningen på afstand i to sæsoner. Den begroningshindrende effekt var stort set ens for flere forskel-lige bundmalingstyper, fordi de indeholdt de samme biocider. Bindemidlet var af sekundær betydning, da bundmalingen sagtens kunne holde begronin-gen på afstand i mange sæsoner med ganske få malingslag.

Nu er bindemidlets betyd-ning blevet større, da de ganske få lovlige biociders giftvirkning er ret lille. Derfor er fokus nu lagt på, hvordan bindemid-lets udludning af giften kan kontrolleres. Under bådens fart gennem vandet vil overfladen poleres, så begroningen ikke sætter sig. Men når båden ikke sejler, skal biociderne træde i funktion, så overfladen holdes ren. Her er det bindemidlets evne til at udlude biociderne, der bestemmer den begro-ningshindrende virkning. Konklusion: Et udludet, tyndt lag bundmaling har ingen be-groningshindrende effekt uden

behandling med et nyt, frisk lag bundmaling.

KobberIngredienserne af begronings-hindrende midler varierer fra bundmaling til bundmaling. Alle bundmalinger, som er godkendt til havområder, indeholder kob-berpartikler, der er coated med en organisk overflade. Når over-fladen bliver opløst, vil det rene kobber virke mod begroningen. Samtidig vil co-biocider træde i kraft, så den begroningshin-drende effekt bliver optimal.

Begroningen er hovedsagelig slim af bakterier, rurer, hydroi-der og forskellige typer muslin-ger. Fælles for de levende dyr er, at de ikke kan lide kobber-ioner og derfor holder sig væk, hvis kobberindholdet er højt nok. Co-biocider er tilsat for at holde slimet væk, men hvis malingslaget er for tyndt, eller biocidet er udludet for tidligt, så er effekten meget svag. En bundmalingsoverflade, som har været anvendt i to sæsoner, vil ofte være uden effekt. Dog vil en meget høj lagtykkelse, over en mm, have en vis begronings-hindrende effekt, hvis laget ak-tiveres ved slibning. Når båden står på land, dannes et hårdt lag kobbersulfat på bundmalin-gens overflade, som isolerer og ikke kan aktiveres af havvan-det alene. Derfor skal der altid slibes inden søsætning.

”Tidlige tiders meget effektive bundmalinger kunne holde

begroning væk i to sæsoner ”

Seneste bundmaling fra Interna-tional er testet for begroning efter én sæson. Den er udviklet med henblik på at have flerårseffekt og med biolux-teknologi, som giver et kontrolleret udslip af biocider og kobber.

Ved testens start var BådNyt først med at teste Hempels nyeste bund-maling, Mille NCT 25. Malingen er testet for en enkelt sæsons begroning. Malingen er et resultat af mange års forskning i nye, kontrollerede binde-midler og nanoteknologi.


Sådan gjorde vi

Bundmalingerne blev påført et nyt lag på den ene halvdel af testfeltet. Coppercoat fik ikke yderligere nye lag, da bundmalingen ifølge producen-ten virker op til 10 sæsoner.

Vores gør det selv-mand, torsten rasmussen, viser her, hvordan testen af bundmalingerne er foretaget

Hempel deltog i testen med en ny bundmaling, Xa 392, som er baseret på ny bindemiddelteknologi og nye biocider.

Nye typer bundmalinger blev påført på isolerende primer-lag. derved blev effekten af forrige sæsoners bundmalingslag elimineret.

den langkølede båd ligger syd/nord i havnebassinet. Bundmalingerne er placeret på skroget, så lysindfaldet er jævnt fordelt over dagen.

påføring

ny bundmaling

isolerende primer-lag

Jævn fordelt lysinfald


Det er forbundet med et stort ansvar, når båden klargøres til sejlersæsonen. Ikke kun over for gasterne, men også for havmiljøet, naboerne og ikke mindst en selv. Flere havne har et bredt udvalg af servicefunktioner, som kan være til stor

hjælp, når båden skal klargøres til foråret. Hvis bundmalingen er begyndt at krakelere,

er det sikkert på tide at få skrabet al den gamle, ineffektive bundmaling af. Her kan de fleste havne levere professionelle slibemaskiner med støvopsamler. Det giftige bundmalingsstøv er ikke godt for helbredet, heller ikke for havnens marine-miljø. Sørg for støvmaske, beskyttelses-briller og afdækning af overflader, hvor der er

risiko for forurening. Mange ulykker, som sker med både, er per-

sonfald fra stiger eller dæk. Udskift den gamle træstige én gang for alle med en moderne, god-kendt kvalitetsstige. Sørg samtidig for, at den kan fastgøres i rundgangslisten eller spændes til båden, så den ikke kan skride.

Vær altid varsom, hvis det har været frost om natten. Nætternes tynde islag kan ikke ses, før det mærkes. Sørg gerne for et par timers bådop-varmning, inden der arbejdes på eller fra dækket. Båden behøver ikke være i vandet, for at oliefyret eller varmeovnen kan køre. Sørg for tilstrække-ligt mandskab, når masten skal sættes.

TorsTeN rasmusseN

Gå aldrig på kompromis med bådstigen eller bådstilladset, tjek

hvert trin.

Beskyt hænder, mund, øjne og miljøet, når der slibes.

Bundmal kun med godkendte antifoulinger.

tøm vinterkonserveringen af motoren inden søsætning.

luk søventilerne inden søsætning og tjek efter.

tjek bådens og mastens løftegrej.

læg lange styreliner eller fortøjninger klar.

Undersøg elektriske instrumenter og navigationslys, inden masten

monteres.

Fordel opgaverne til alle, og instruer hjælperne i løfteteknik.

sørg for hjelme til alle personer, når masten monteres.

g ø r - d e t- s e l vd e 1 0 b u d

De 10 budSpring aldrig over, hvor søgelænderet er lavest. Det går bare galt. Vi viser, hvordan du undgår fatale ulykker, og hvordan du sørger for, at båden bliver toptunet til endnu en super sejlersæson.

BådNyts 10 Bud1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

se flere Gør-det-selv artikler på BådNyt.dk


alt for mange ulykker opstår, fordi der anvendes dårlige materialer. smid den gamle træstige ud, og køb en stige af aluminium.

sæt stigen fast i bådens lønning, og tjek, at den står fast, også hvis der har været frost.

professionelle bruger et ministillads, da arbejdstil-synet ikke anerkender stiger ved klargøring.

1

kNækket stiGe Ny alumiNiumsstiGe

miNi-stillads

multistigen kan foldes, så den også kan bruges som wienerstige eller som et lille stillads. stigen kan også bruges hjemme, når der for eksempel skal renses tagrender.

slibning med briller og luftværn med støvsuger. per-sonlig beskyttelse er vigtig. Bundmaling indeholder gift, som man ved inhalation kan blive syg af.

tro ikke, at bådens dæk er skridsikkert. Foråret kan byde på tø om dagen og hård frost om natten. start varme-ovnen eller bådfyret i god tid, før du går på dækket. det kan forhindre invaliderende faldulykker.

5

Beskyttelse varm dækket, iNdeN der aBejdes

multistiGe

3

6

21

4


B r e v k a s s e nv i h a r s v a r e t

Både har Brug for service, vedligehold og lidt kærlighed! derfor er der masser af gode råd og tips i BådNyt hver måNed. har du et proBlem eller eN god ide, så seNd os eN mail, og vi tager sageN op her i BrevkasseN.

Brevkassen

Kære brevkasseFor tre år siden købte min mand og jeg en sejlbåd, da det har været hans drøm, siden han var barn. Jeg har ingen erfaring med at sejle, men vi har i de sidste par somre taget et par ture i limfjorden. det er kun min mand, der sejler båden, men jeg hjælper til under instruktion, hvor jeg kan. mange af vores venner har spurgt mig, om jeg ikke af sikker-

hedsmæssige årsager skal have et kursus i sejlads, men jeg har ikke den store interesse i det. på den anden side kan jeg godt se, at det ville være hensigtsmæssigt at kunne, hvis der skete noget med min mand. Hvad er jeres erfaring med det? Jeg føler mig meget alene med mit spørgsmål, da vi ikke har andre venner, der sejler. Venlig hilsenSejlerpigen fra Limfjorden

Hej Sejlerpigeder er ingen krav til sejleruddan-nelse, når du blot skal sejle en mindre sejlbåd, men uddannelse er en god ide. den hurtigste og letteste måde, du får et allround sikkerhedskursus på, er at tage et speedbådskørekort. dette kursus omhandler de sik-kerhedsmæssige forskrifter, som er nødvendige for sejlads. kurset tager ca. seks timer og gennemgår teore-

tiske samt praktiske detaljer. du kan læse mere på watergames.dk.

Hvis du ønsker et dybere kendskab til sejlads, er der ud over at sejle så meget som muligt sejlklubber, hvor der undervises gennem flere sæsoner. God sejladsTorsten

Medsejler på grundkursus


Hej BådNytJeg ser jo frem til at modtage Bådnyt hver gang med posten …! Nye spændende artikler m.m.tsk, tsk, tsk – i denne udgave (471) har der vist sneget sig en ”tudse” ind i katrines artikel om at ”blive bådejer til spotpris”! på side 60 skriver hun om en Faurby 36 fra 1985 – men viser et billede af en noget yngre Faurby 330!?! Jeg tænkte, at det måske var en slags ”ugens kon-kurrence” eller noget lignende, men kom til det resultat, at det nok var for at tækkes sin gode redaktør ved at vise et billede af ham! ;-)tak for et ellers godt blad! Venlig hilsen Anders

Hej AndersJa, der har sneget sig et foto ind af en noget yngre Faurby. Vi viser hermed den korrekte Faurby 36. God sæson Torsten

Faurby og så Faurby

galvanisk tæring ved bundMalingHej BrevkasseBundmalingen på min skagerrak 800 er be-gyndt at skalle af.

Jeg skal derfor i gang med at skrabe i bund, slibe og give en enkelt gang light primer inden ny bundmaling.

Jeg overvejer at give båden Coppercoat, som skulle holde i mindst 10 år. mit spørgsmål er, om en så stor kobberbelagt overflade har indflydelse på den galvaniske tæring? Bliver forbruget på anoderne større?

Har BådNyt eller andre nogen erfaring med dette?Venlig hilsenPalle Andersen

Hej Pallesvaret er ja. kobbermalingen giver større galvanisk tæring på metaldele og anoder. derfor er det en god ide at behandle skrueak-sel, propel og andet metal med epoxy, inden de får Coppercoat.kobberbelægningen består af epoxy opblandet med kobberpulver, der i lighed med almindelig bundmaling er begroningshin-drende. Forskellen på teknikken er, at kobber-partiklerne er bundet i epoxy-bindemidlet og virker ved, at kobberoverfladen er blottet mod vandoverfladen. Ved maling af sejldrev, anoder og propeller kan der opstå galvanisk tæring på overfladen. polerende og eroderende bundma-linger fungerer ved, at de udluder kobberoxid og biocid-partikler. disse partikler er mindre galvanisk aktive end kobberpartikler.

du behøver ikke at behandle en overflade, der tidligere er malet med epoxy, inden behand-ling med Coppercoat. dog skal alle metalliske overflader beskyttes af flere lag light primer for at undgå tæring. God sæson Torsten

Hej BådNytHåber, alt er vel. læser med ny-delse jeres ”diy” handy tricks, og nu har jeg brug for lidt update på diverse produkter. Jeg har sejlet lidt af hvert siden, og seneste renoveringsprojekt var en Coronet 21 med de to gamle Volvo’er i. totalrenoveret, og den sejler rundt i Nyhavn nu. Vi har haft en ejvind 20 stående i nabolaget i en otte-ni års tid, og nu kunne jeg ikke holde mig længere. den er, som i kan se på bil-ledet, noget af et projekt, men ikke desto mindre er jeg jo optimist som altid og har købt 2 ½ albin 21ad-motorer, hvor den ene er ved at blive pakket færdig, og den anden nok skal sælges. selve båden blev først tilset i dag, og der er selvføl-gelig stort set ingen gelcoat tilbage på fribord og dæk/overbygning. i kender jo alt til Hempels produkter (og sikkert andre), og i kan se, jeg skal i gang med at slibe alt ned ud-vendigt og indvendigt. Har i nogen fif til det udvendige? Jeg tænker at male med sprøjte eller måske lidt mere nænsomt med malerpude

eller rulle. indvendigt skal jeg nok få den op med topcoat og lak på det nye træ, der skal monteres stort set overalt. Udvendigt skal den sli-bes/spartles og males. Hvilken lak kan i anbefale? Jeg brugte sidst le tonkinois (den franske), men efter at have grundet og påført efter-følgende seks lag var lakken stadig som appelsinhud. så sleb vi det hele ned og gav uden at grunde 10 lag lak, og det blev ”rimeligt”, men som du ved, så skal alt helt op at ”ringe” og være spejlblankt, så her mangler jeg virkelig også et godt fif. Tak for et godt bådblad i øvrigt. Anders Gerhardt Hansen Odense

Hej Anderstil lykke med ejvinden, den ser god ud og har fine linjer. Når den får lidt af hvert, så er den klar til havet. Udvendigt er det ikke sikkert, at gelcoaten er helt væk. prøv at våd-slibe med korn 1000 på overfladen. Hvis der ikke kommer glasfibergryn frem, er der en gelcoatoverflade, som kan poleres op. indvendigt

vil et hvidt skot lysne, og man kan evt. lade skotkanten stå i lakeret mahogni. som lak vil jeg foreslå en tokomponent f.eks. epifanes, international eller Hempel. efter-følgende er det en god ide at bruge Hempel dura satin Gloss. den anvendte lak fra bådens bygning er en syrehærdende lak, som ikke er velegnet til udendørs brug. den er god at lakere på, når den er slebet.Hvis det er nødvendigt at male fri-

bordet, så skal i vælge den originale farvetoning. palby marine kan evt. hjælpe med farven i tokomponent emalje. Cockpittet kan ligeledes males, men i skal overveje, om den ikke bliver fin, når den vaskes ned med yacht Cleaner eller kraftigt rensemiddel. pas på ved gummili-sterne, da de kan opløses af midlet.Sejlerhilsen Torsten

Gammel Gelcoat kan reddes

BN 472

Documents

Transcript of BN 472