Blitz september 2013 positive signaler

BILBRANCHEN September 2013

Indhold

Det hurtige brancheoverblik - Positive signaler ........................................ 2

Priserne på nye biler er under pres - fordele for kunderne ......................... 2

Omsætningen stabiliserer sig, både i bilhandlen og på eftermarkedet ....... 2

Øget forbrugertillid kan forventes at påvirke bilsalget .............................. 3

Bilhandlen: Flere private vælger en ny mellemklasse bil ......................... 4

Øget aktivitet, mens forhandlernes forventninger er stabile ...................... 4

Nybilsalget trækkes op af private købere ................................................... 6

Stigende priser på brugte biler øger prisspændet til nye biler. ................... 9

Varebilsalget: Ombyggede personbiler trækker læsset ............................ 10

Lastbilsalget falder, men kunderne viser sundhedstegn ........................... 11

Eftermarkedet: Øget momentum med udsigt til endnu et løft ............... 13

Omsætningsfremgang i andet kvartal giver grund til optimisme ............. 13

Bilerne forlader autoriserede værksteder i takt med, at de taber værdi .... 13

Internationalt - Bilsalget i bund, men bedre udsigter for økonomien ... 14

2

BILBRANCHEN SEPTEMBER 2013

Det hurtige

brancheoverblik

Udviklingen i prisindekset

Hård konkurrence tvinger priserne på per-

sonbiler ned. På eftermarkedet er der en

ny tendens, idet priserne tilpasser sig den

generelle prisudvikling.

Der er lagt en dæmper på prisudviklingen i Dan-

mark, som kun er steget 0,5 pct. siden august sid-

ste år. En markant lavere inflation, giver anled-

ning til stigende disponible indkomster og der-

igennem et højere forbrug.

Den stigende efterspørgsel for små billige brænd-

stoføkonomiske biler med lavere avance betyder,

at konkurrencen om kunderne spidser til, hvilket

får priserne på nye biler til at falde. Prisindekset

for personbiler er siden januar 2010 faldet jævnt

med ca. 2,7 pct. Priserne er i indeks 117, hvilket

er 0,8 pct. lavere end august måned sidste år.

Nettoprisindeks Indeks 2000 = 100

Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer

og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk

område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgif-

ter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik

Samtidig er vedligeholdelsesomkostningerne

mindre på de små biler, der nu triller på vejene,

hvilket er med til at øge konkurrencen på efter-

markedet yderligere. En ny prisudvikling kan nu

spores på eftermarkedet. På service og reparation

er priserne de seneste par år begyndt at følge den

generelle prisudvikling for varer og tjenester. Pri-

serne på service og reparation er i løbet af de se-

neste 12 måneder kun steget 0,8 pct.

Priserne på reservedele og tilbehør udvikler sig

fortsat langsommere end den generelle prisudvik-

ling i Danmark. I løbet af de seneste 12 måneder

er reservedels- og tilbehørspriserne kun steget 0,3

pct. og har stået i stampe siden november måned

sidste år i indeks 125,7.

Omsætningen i branchen

Trods det massive pres på priserne udvik-

ler omsætningen på personbilsmarkedet sig

stabilt, mens lastbilsalget retter sig efter et

ringe første kvartal. Handlen på eftermar-

kedet haler ind på sidste års niveau.

Den indenlandske omsætning i bilhandlen faldt

sidste år med fire pct. Omsætningen ser nu ud til

at have stabiliseret sig, endda med svag fremgang

på 0,2 pct. årets første syv måneder sammenlignet

med samme periode i 2012. Eftermarkedet ople-

ver for andet år i træk et fald i denne periode. Dog

er der tale om et beskedent fald i år på 0,8 pct.

Indenlandsk salg Ikke sæsonkorrigeret

Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel

inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks

Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen

45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler,

varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og

påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder

mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, må-

lingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2.-

45.4.Tallene i juni (2013) er mere usikre end i andre måne-

der, da der pga. en længere momsindberetningsfrist for virk-

somhederne om sommeren er kommet færre indberetninger

ind. I 2012 blev salg i alt i den første offentliggørelse senere

opjusteret med 2,9 pct. Kilde: Danmarks Statistik

100

110

120

130

140

150

160

Nettoprisindeks Personbiler

Reservedele og tilbehør Service og reparation

Periode: Januar til juli 2012

2012/2011

ændring i pct. 2013

2013/2012

ændring i pct.

Bilhandlen (45.1) 38.905 -4,0 38.977 0,2

Eftermarkedet (45.2-45.4) 16.991 -2,2 16.863 -0,8

Enhed: Mio. kroner

3


Der er dog forskel på de enkelte dele af branchen,

når tallene udspecificeres yderligere ned på bran-

chekoder. Med undtagelse af detailhandel med

personbiler, varebiler og minibusser faldt omsæt-

ningen i de øvrige udspecificerede dele af bilbran-

chen i første kvartal af 2013.

Til gengæld stiger samtlige af disse forretnings-

områder igen i andet kvartal, især lastbilsalget

retter sig oven på et markant fald i første kvartal.

Det sæsonkorrigerede indeks for lastbilsalget lig-

ger igen over indeks 100. Trods den positive ud-

vikling i andet kvartal ligger lastbilsalget i årets

første seks måneder 17 pct. under sidste års ni-

veau i samme periode.

Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 2009 = 100

Note: Påskens placering i år, kan have medvirket til det mar-

kante fald i 1. kvartal 2013 pga. færre arbejdsdage. Kilde:

Danmarks Statistik

Personbilsmarkedet oplever omvendt en positiv

udvikling i omsætningen i første halvår af 2013.

Detailhandlen med biler stiger fem pct. i forhold

til samme periode sidste år.

Flere andre større forretningsområder i bilbran-

chen er i første halvår af 2013 på niveau med

samme periode sidste år. Det gælder områder med

omsætning på over én mia. kr. i andet kvartal

2013 herunder autoreparationer, engroshandlen

med personbiler samt reservedele og tilbehør.

Til gengæld er der et par mindre forretningsområ-

der med en kvartalsomsætning på ca. en halv mia.

kr., som sakker bagud i 2013. Det drejer sig bl.a.

om dækskifte samt detailhandel med reservedele

og tilbehør. Det er ikke ny tendens. Siden starten

af 2011 har omsætningen på disse områder tabt

pusten i forhold til den øvrige bilhandel, trods

faldende priser på nye biler.

Forbrugerforventninger

Forbrugertilliden viser gode takter. Opti-

mismen ventes først at slå ud i privatfor-

bruget i det kommende kvartal. Tilliden til

arbejdsmarkedet vender langsomt tilbage.

Udsigten til en bedre økonomi og øget job-

sikkerhed kan have en positiv effekt på

forbrugernes lyst til at købe nye og lidt

større biler.

Den samlede forbrugertillidsindikator stiger igen.

Henover sommeren er den vendt tilbage i et plus

på 5,9. Det er det højeste niveau siden november

2007. Den samlede indikator belyser befolknin-

gens syn på den aktuelle og den fremtidige øko-

nomiske situation.

Forbrugerforventninger

Kilde: Danmarks Statistik

Sidste år oplevede dansk økonomi en tilbagegang

i BNP på -0,5 pct. Seneste prognose viser en for-

ventet fremgang i BNP på 0,5 pct. i 2013. Væk-

sten skal bl.a. hentes fra et øget privatforbrug,

som kan forventes at afspejle sig i bilhandlen. De

positive takter i forbrugertilliden startede i juni, så

fremgangen ventes først at slå ud i privatforbruget

i tallene for tredje kvartal.

75

85

95

105

115

125

135

145

1 kvt. 2009

2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2010

2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2011

2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2012

2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2013

2 kvt.

Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer

Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice

Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv.

Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

60

Forbrugertillidsindikatoren

Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag

Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr.

Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket

4


Især tilliden til arbejdsmarkedet må siges at være

vendt tilbage. Jobsikkerhed kan have en positiv

effekt på forbrugernes lyst til at købe biler. Samti-

dig kan jobskabelse have en positiv effekt på for-

brugernes behov for at købe biler.

For et år siden var der 8,1 pct. flere danskere, som

forventede, at arbejdsløsheden ville være højere et

år ud i fremtiden, end der var folk, der troede på,

den ville være lavere. Denne forventning holdt

frem til januar 2013. Siden har forventningerne til

arbejdsmarkedet forbedret sig måned for måned. I

dag er der 9,1 pct. flere danskere, som tror, at

arbejdsløsheden vil være lavere om et år, sam-

menlignet med i dag, end der er folk, der tror den

vil være højere.

Samtidig vurderer flest, at Danmarks økonomiske

situation i dag er bedre end for et år siden. Indika-

toren på 7,6 for august måned i år har forbedret

sig væsentlig siden starten af året. Desuden er

både forventningerne til Danmarks og familiernes

egen økonomiske situation nu overvejende positi-

ve med hhv. 17,6 og 9,9.

Forbrugerne er stadig skeptiske overfor anskaffel-

sen af større forbrugsgoder inden for de næste 12

måneder (-4,9). I et historisk perspektiv er det dog

sjældent, at forbrugerne er overvejende positive

omkring anskaffelse af større forbrugsgoder. Vi

skal helt tilbage til maj 2007, før en af disse indi-

katorer var positive i mere end én måned. Dog

anser flere forbrugere det for fordelagtigt at an-

skaffe sig større forbrugsgoder i øjeblikket end det

har været tilfældet det sidste år.

Den samme tendens gør sig også gældende i for-

brugernes syn på prisudviklingen det foregående

år, som set med deres øjne har forbedret sig mar-

kant. For et år siden var indikatoren 23,4. i dag er

indikatoren faldet til 7,5. Tilsammen indikerer

forbrugernes signaler, at bilsalget vil have forbed-

rede vilkår i næste kvartal. Det er ikke usandsyn-

ligt, at en øget jobsikkerhed kombineret med for-

delagtige priser og troen på, at økonomien gene-

relt går en god tid i møde, kan påvirke, hvilke

biltyper kunder vælger. Alt andet lige, desto større

råderum i økonomien, desto bedre og større biler

kan vi som forbrugere tillade os at køre i.

Bilhandlen

Tendens og fremsyn

Den generelle tendens er markant mere

positiv, og positive signaler fra forbrugerne

smitter af på forhandlernes forventninger.

Især beskæftigelsessituationen ser mere

lovende ud.

Danmarks Statistik følger i et konjunktur-

barometer udviklingen i detailhandlen, herunder

også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt

om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har

været de seneste tre måneder dvs. maj – juli (her-

efter ”nuværende periode”) sammenlignet med de

forudgående tre måneder dvs. februar – april (her-

efter ”foregående periode”), samt hvordan deres

forventninger ser ud til de kommende tre måne-

der.

Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret

på skalaen ’større’, ’omtrent uændret’ eller ’min-

dre’. Svarene afspejler således ikke omfanget af

f.eks. en stigning i omsætningen, men blot for-

skellen på hvor mange der mener, at f.eks. om-

sætningen er blevet hhv. større eller mindre.

Af og til gengives udviklingen i indikatorerne

forkert i pressen. Eksempelvis blev forhandlernes

vurdering af omsætningen i august-målingen

oversat til, at omsætningen er steget tre måneder i

træk. Det kan i princippet godt være tilfældet, men

indikatoren i det konkrete eksempel er et udtryk

for, hvordan forhandlerne vurderer, at den faktiske

udvikling har været i de seneste tre måneder (ex.

maj-juli) sammenlignet med de forudgående tre

måneder (februar-april). Det betyder, at indikato-

rerne for juni, juli og august godt kan være positi-

ve, selvom omsætningen i juli måned falder mar-

kant (hvilket var tilfældet), idet vurderingen i

5


august-målingen opvejes af særdeles positive om-

sætningstal i maj og juni.

Af grafen nedenfor ses det, at vurderingerne for

de enkelte variable i år har ændret sig en del. Fæl-

les for dem alle fire er, at de er mere positive i

august i år i forhold til samme måned sidste år.

Samlet indikerer det et øget momentum for bil-

handlen.

Tendens – Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.


Omsætningen er både faldet og steget i perioden.

I august i år havde 30 pct. oplevet en større om-

sætning i de foregående tre måneder. For 15 pct.

var den faldet, mens den for de resterende 55 pct.

havde været uændret i månederne juni-august

sammenlignet med marts-maj.

Forskellen på den positive og den negative vurde-

ring giver således en positiv konjunkturindikator

for omsætning på 15. Dette er lidt over niveauet i

august måned sidste år med nettotallet 10. Flere

har oplevet en stigende omsætning henover som-

meren i år sammenlignet med sidste år.

Tendens – Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder

Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel





påhængsvogne.


Beskæftigelsessituationen har vendt til positiv, og

ligger nu på det højeste niveau siden september

2011, hvor indikatoren lå på syv. Indikatoren har

flyttet sig i den rigtige retning ti måneder i træk,

og ligger nu på seks.

Salgspriserne er fortsat under pres. Som den ene-

ste af de fire indikator har salgspriserne ligget

under nul i hele den målte periode. Til gengæld er

det nuværende niveau på -3 det tætteste, indikato-

ren har været på nul siden konjunkturbarometeret

blev lanceret i maj 2011. Dette kunne indikere, at

de faldende bilpriser begynder at stabilisere sig.

Ser vi fremad, og kigger på, hvad virksomhederne

forventer de kommende tre måneder, ses det af

grafen nedenfor, at flertallet på 77 pct. forventer

en uændret omsætning. Der har ikke tidligere

været så høj en andel af besvarelserne i ”uændret”

for denne indikator. Der er 11 pct., som tror, at

omsætningen vil stige og 12 pct. forventer, at den

vil falde. Forventningerne til den kommende peri-

ode afspejler den stabile udvikling i omsætningen

observeret i momsindberetningerne de seneste syv

måneder.

2215 14

7

2213

19

5

4655

79

80

69

68

78

93

32 30

713 9

19

3 2

10

15

-7

6

-13

6

-16

-3

-20

0

20

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13

Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos

leverandører

Salgspriser

Mindre Uændret Større Netto (højre akse)

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Faktisk - omsætning

Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører

Faktisk - salgspriser

Faktisk - beskæftigelse

6


Forventning – Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.


Forventning, historisk

Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel





påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik

Ikke kun omsætningen viser tegn på stabilisering.

Der er en historisk høj andel ”uændret” besvarel-

ser i alle fire indikatorer, der nærmer sig indika-

torværdier på nul. Samlet set kan tendenserne og

forventningerne betragtes som et udtryk for, at

bilhandlen går en mere stabil periode i møde.

Nybilsalget

Nybilsalget trækkes fortsat af private kun-

der, som i højere grad vælger en lille mel-

lemklassebil. August måned viser positive

takter i firmabilssegmentet, men det er for

tidligt at tale om et reelt vendepunkt.

Totalsalget af personbiler er i årets første otte

måneder på 120.494 biler, hvilket er en stigning

på fem pct. i forhold til samme periode sidste år.

Salgskanaler Nyregistrerede personbiler, pct. ændring

Note: * 2a Firma (uden lease) er fremkommet som FMK-

kode firma fratrukket erhvervslease og privatlease

Kilde: Bilstatistik.dk

Det er privatsalget som bidrager til stigningen i

totalsalget. Hele 64 pct. af alle nyregistrerede biler

i år er købt af private forbrugere. Salget til private

er vokset med 16 pct.

Men isoleret set viste august måned tegn på, at

væksten i privatsegmentet ikke er en selvfølge,

idet antallet af indregistreringer faldt tre pct. i

forhold til samme måned sidste år.

Til gengæld var der fremgang at spore i firmabils-

segmentet, der samlet steg 26 pct. i august i sam-

menligning med samme måned sidste år. Det sva-

rer til 1.022 flere indregistreringer. Dog er det

endnu for tidligt at tale om et reelt vendepunkt af

flere grunde.

For det første har tendensen i årets første otte må-

neder været et fald på ni pct. i firmabilssegmentet

forhold til samme periode sidste år.

For det andet falder firmabilssalget uden for lea-

singselskaber fortsat. I august var faldet 20 pct.

sammenlignet med samme måned sidste år.

2112

18

6

21

9 115

57 77

81

91 64 87 86 94

2211

1 3

154 3 1

1-1

-17

-3

-6-5

-8

-4

-18

0

18

0%

20%

40%

60%

80%

100%



leverandører

Salgspriser


-30

-20

-10

0

10

20

30

40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Forventet - omsætning

Forventet - beskæftigelse

Forventet - ordrebeholdning hos leverandører

Forventet - salgspriser

Salgskanaler Antal Andel Antal Andel

Total 120.494 114.490 5%

Privat 77.521 64% 67.014 59% 16%

Firma 42.973 36% 47.476 41% -9%

Firma uden lease * 15.931 37% 17.435 37% -9%

Erhvervlease 24.056 56% 26.196 55% -8%

Privatlease 2.986 7% 3.845 8% -22%

Jan. - Aug. 2013 Jan. - Aug. 2012 Ændring,

Antal

7


For det tredje, er det leasingsegmentet som står

for hele væksten på firmabilsmarkedet i august.

Leasingsalget er kendetegnet ved, at en relativ stor

andel af bilerne indregistreres på dette tidspunkt

af året. I august måned blev der indregistreret

1.006 flere erhvervsleasingbiler end august måned

sidste år. Det skyldes, bl.a. L94, har påvirket sæ-

sonsalget. Sidste år blev flest leasingbiler indregi-

streret op til ikrafttrædelsesdatoen d. 31. juli,

2012, mens antallet var relativt beskedent i au-

gust.

Sæsonudsving i erhvervsleasing Nyregistrerede personbiler, månedlig udvikling, antal


Det er endnu for tidligt at se den fulde effekt af

lovindgrebet L94, som har til formål at stramme

reglerne for leasing- og demonstrationsbiler. Dog

er leasing markedet under pres, idet bl.a. erhvervs-

leasing segmentet falder med otte pct. i de første

otte måneder af i år sammenlignet med samme

periode sidste år. Desuden fremgår det tydeligt af

grafen ovenfor, at indregistreringerne af erhvervs-

leasingbiler i højere grad spreder sig henover året

end det var tilfældet før lovindgrebet.

Det er samme tendens, som gør sig gældende på

privatleasingmarkedet, der stadig har en meget

begrænset størrelse på under fire pct. af totalmar-

kedet. Sidste år faldt antallet af nyregistreringer til

privatleasing markant fra i august, hvor de nye

strammere leasingregler trådte i kraft. Selvom der

i august måned i år blev indregistreret 255 pct.

flere biler til privatleasing i forhold til samme

måned sidste år, er privatleasingmarkedet faldet

22 pct. de første otte måneder sammenlignet med

samme periode sidste år. Stigningen i antallet af

biler indregistreret til privatleasing i august skal

derfor ses i lyset af et meget lavt antal indregistre-

ringer til privatleasing i august måned sidste år.

Enkelte mærker har dog fortsat godt fat i privat-

leasingsegmentet.

Segmentfordeling

Der sælges fortsat flest biler i den lille klas-

se. Samtidig stiger efterspørgslen på min-

dre mellemklassebiler blandt private bil-

købere. Men stigningen opvejer ikke faldet

i det store mellemklassesegment.

Væksten i totalmarkedet kommer primært fra de

små brændstoføkonomiske biler i det lille seg-

ment. I årets første otte måneder 75.531 biler i

denne klasse. Det er en stigning på 13 pct. i for-

hold til samme periode sidste år. Det ’lille seg-

ment’ er vokset hurtigere end resten af markedet

trods en meget høj segmentandel på 63 pct.

Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, totalmarke-det

Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment.


Efterspørgslen på mindre mellemklassebiler stiger

støt, og tegner sig samlet for otte pct. fremgang.

Til trods for luksussegmentet1 også stiger, kom-

penserer det ikke for markante fald i de større

klasser. Det er større sedaner, stationcars, MPV’er

og biler i sportssegmentet, der er hårdt ramt med

fald på op til 49 pct. Det bemærkelsesværdige er,

at disse segmenter som typisk betegnes firmabils-

segmenter, lider større tab i erhvervssalget. Denne

1 Den nylancerede Mercedes coupé, CLA udgør alene 51 pct.

af segmentet og tegner sig for mere end 90 pct. af stigningen i

luksusklassen i år. (Bilstat.dk)

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

august 2010 august 2011 august 2012 august 2013

Ervhervslease Firma (ikke lease)

Segmentnavn Antal Andel Antal Andel

Total 120.494 114.490 5%

Lille klasse 75.531 63% 66.648 58% 13%

Mellemklasse 1 20.775 17% 19.159 17% 8%

Mellemklasse 2 10.092 8% 12.655 11% -20%

Stor klasse 1.797 1% 1.832 2% -2%

Luksus 182 0% 83 0% 119%

Sport 68 0% 134 0% -49%

MPV 8.515 7% 10.180 9% -16%

Øvrige 3.534 3% 3.799 3% -7%


Antal

8


udvikling understreger også, at erhvervssalget

endnu ikke er kommet tilbage på sporet.

Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, erhverv


Kilde: Bilstatitsik.dk

Blandt de største segmenter målt i salgsvolumen

er ’Mellemklasse 2’ det segment, som er hårdest

ramt. Siden 2009 er ’det lille segment’ vokset fra

de større klasser. Samtidig er segmentet ’Mellem-

klasse 1’ blevet større end ’Mellemklasse 2’.

Nyregistrerede personbiler, segmentopdelt, erhverv


En af årsagerne til, at det ’Lille segment’ fortsat

stormer frem, skyldes de private kunders interesse

for små billige brændstofbesparende biler. I antal

er der i årets første otte måneder solgt mere end

8.000 flere små biler til de private bilkøbere. Det

svarer til en stigning på 16 pct., hvilket er usæd-

vanligt, særligt henset til segmentets størrelse på

76 pct.

Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, privat



Selvom august kan vise sig at være lidt atypisk for

den generelle udvikling, er der et fald på otte pct. i

de private kunders køb af biler i det ’lille seg-

ment’. I takt med, at økonomien i Danmark viser

positive takter, er de private kunders præferencer

ikke så entydige mere. Det kan betyde, at segmen-

tet har toppet, hvis de private kunder skifter en

klasse op.

Nyregistrerede personbiler, segmentopdelt, privat


Private vælger lidt større biler

Selvom volumen i de øvrige segmenter er for-

holdsvis små i sammenligning med det ’lille seg-

ment’, er det værd at bemærke, at der generelt er

store stigninger på tværs af segmenterne på pri-

vatmarkedet. Samtidig ser det ud til, at de klassi-

ske kunder begynder at vende tilbage til ’Mellem-

klasse 1’, der ligeledes er steget 29 pct. i årets

første otte måneder. Volumen i ’Mellemklasse 1’

segmentet overstiger nu antallet af nyregistrerin-

ger i de større klasser tilsammen. Det høje salg af

mindre mellemklassebiler er generelt set heller

ikke på bekostning af større biler, der har en

fremgang på tre pct. Denne udvikling skyldes en

række væsentlige forhold.

Økonomien viser positive takter, forbrugertilliden

vender tilbage, det er billigt at låne penge og ny-

bilpriserne er faldet de seneste år. I øjeblikket er

nybilpriserne særligt fordelagtige, idet prisspæn-

det til brugtbilspriserne i de større segmenter

svinder ind.


Total 42.973 47.476 -9%

Lille klasse 16.691 39% 15.864 33% 5%

Mellemklasse 1 10.929 25% 11.500 24% -5%

Mellemklasse 2 7.836 18% 10.281 22% -24%

Stor klasse 1.366 3% 1.443 3% -5%

Luksus 124 0% 66 0% 88%

Sport 36 0% 110 0% -67%

MPV 4.296 10% 6.333 13% -32%

Øvrige 1.695 4% 1.879 4% -10%


Antal

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udvikling på firmabilsmarkedet

Alle (højre y-akse) Lille Mellem 1 Mellem 2 MPV


Total 77.521 67.014 16%

Lille klasse 58.840 76% 50.784 76% 16%

Mellemklasse 1 9.846 13% 7.659 11% 29%

Mellemklasse 2 2.256 3% 2.374 4% -5%

Stor klasse 431 1% 389 1% 11%

Luksus 58 0% 17 0% 241%

Sport 32 0% 24 0% 33%

MPV 4.219 5% 3.847 6% 10%

Øvrige 1.839 2% 1.920 3% -4%


Antal

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%55%60%65%70%75%80%

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Udvikling på det private marked

Alle (højre y-akse) Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 MPV

9


Brugtbilmarked

Brugtbilsudbuddet matcher i hovedtræk

ikke efterspørgslen. Der mangler især stør-

re firmabiler. Samtidig vokser prisspændet

til nye biler fortsat, der relativt set gør

brugte biler mindre attraktive.

I årets første otte måneder er der blevet registreret

383.580 brugte personbiler. Det er et samlet fald

på seks pct. i forhold til 2012-perioden.

Udvikling i personbilsalget Ny- og brugtregistreringer


Mellemklassebilerne er langt mere efterspurgte

som brugte end nye. Men de er mangelvarer på

brugtbilsmarkedet, hvor efterspørgslen overstiger

udbuddet. Antallet af biler i ’Mellemklasse 1 og

2’ udgør omtrent halvdelen af markedet for brugte

personbiler. I de første otte måneder af 2013 stod

de to segmenter for 49 pct. af alle indregistrerin-

gerne, hvilket var et lille fald i forhold til samme

periode året før, hvor de samlet set udgjorde 50

pct. af markedet. Til sammenligning udgør de to

segmenter kun 25 pct. af markedet for nye biler i

2013 – en tilbagegang på tre procent point i for-

hold til samme periode året før.

Segmentfordeling Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring



Salget af nye biler i det ’lille segment’ er rekord-

højt, og brugtbilsmarkedet viser tegn på mætning.

Segmentet har kun en fremgang på 0,1 pct. i årets

første otte måneder sammenlignet med samme

periode sidst år. Udbudsindikatoren for mikro- og

minibilsegment (svarende til ’Lille segment’) er

hhv. 125 og 119. Efterspørgslen for brugte biler i

dette segment er væsentlig mindre end antallet af

små brugte biler til salg. Konsekvensen af over-

udbuddet på brugtbilmarkedet medvirker til at

presse priserne på nye mikro- og mini-biler ned.

Alle øvrige segmenter trækker brugtbilsmarkedet i

minus. Med undtagelse af luksussegmentet er

større brugte biler blevet en mangelvare.

Udbudsindikator Segmenteret ultimo sept. 2013

Note: * Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud

og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den

efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er

der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud

kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver,

hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste

måling. Kilde: BilBasen

Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og

viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på

brugtbilsmarkedet seks måneder ude i fremtiden.

Tendensen i seneste prognose i maj er blevet mere

markant på tværs af alle segmenter i september-

prognosen. Udbudsindikatoren viser et betydeligt

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000Nye biler Brugte biler


Total 383.580 407.720 -6%

Lille klasse 119.660 31% 119.488 29% 0%

Mellemklasse 1 98.550 26% 106.074 26% -7%

Mellemklasse 2 88.293 23% 98.540 24% -10%

Stor klasse 17.857 5% 19.242 5% -7%

Luksus 1.577 0% 1.638 0% -4%

Sport 4.023 1% 4.290 1% -6%

MPV 29.613 8% 30.946 8% -4%

Øvrige 24.007 6% 27.502 7% -13%


Antal

Segment Apr. 2013 Maj 2013 Sept. 2013

Totalmarkedet 96 94

Mikro 118 120 125

Mini 115 116 119

Mellem 97 95 92

Firma 82 79 78

MPV 86 84 82

Luksus 110 108 105

Gulplade 97 95 96

10


overudbud af små biler, et mindre overudbud af

luksusbiler, et lille underudbud af mellemklasse-

samt gulpladebiler og stor mangel på firmabiler

samt MPV’er. Det samlede underudbud varsler

derfor stigende priser.

Priserne på brugtbilsmarkedet er steget i 18 må-

neder i træk, siden L94 trådte i kraft. I mellemti-

den er færre brugte biler i firmaklassen kommet

på markedet. Når udbuddet er lavt, også i fremti-

den, med især den lille 2009-årgang in mente, så

betyder det stigende priser. Prisniveauet nåede

indeks 110,5 i august i år.

Prisindeks brugtbiler Indeks januar 2011 = 100

Kilde: BilBasen

Varebilsalget

Brugte varebiler er stadig i underudbud,

men markedet er meget omskifteligt. Salget

af nye varebiler går tilbage. Det er er-

hvervskunderne som er tilbageholdende,

ikke de private.

I perioden januar-august i år er der solgt hhv.

15.200 nye og 76.231 brugte varebiler. Det svarer

til et hhv. fald på 2,7 og 2,2 pct. i forhold til sam-

me otte måneder i 2012.

Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtregistreringer


Salget af nye varebiler har generelt været meget

stabilt de seneste to år på omkring 2.000 månedli-

ge indregistreringer. Til gengæld er der i de første

otte måneder af i år sket et markant skift i typen af

varebiler, der bliver indregistreret i forhold til

samme periode i sidste år.

Kassevognen har mistet segmentandele til om-

byggede personbiler. I de første otte måneder af

2012 havde kassevognen en segmentandel på 69

pct. I samme periode i år er den 63 pct. Det skyl-

des, at erhvervskunderne i år er mere tilbagehol-

dende med at købe nye varebiler, imens de private

køber flere. Denne tendens afspejler sig i en mar-

kant stigning i antallet af ombyggede personbiler,

der har øget segmentandelen fra 14 til 24 pct. i år.

Udvikling i varebilsalget Nyregistreringer pr. segment

Note: * Der sammenlignes kun årets første otte måneder. Det

vi her kalder ”Ombyggede personbiler, er biler, som ikke er

kodet, Pickup, Kassevogn eller ikke defineret segment i

bilstat.dk.


110,5

85

90

95

100

105

110

115

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

Nye Brugte

4% 3% 4% 4%

61%

71% 69%63%

19%12% 14%

24%

0%

20%

40%

60%

80%

2010 2011 2012 2013

Pickup Kassevogn

Ombyggede personbiler (Ikke-defineret segment)

11


I perioden januar til august i år er antallet af nye

varebiler indregistreret til private steget 17 pct.,

imens erhvervssalget er faldet fem pct. Det er især

leasingmarkedet, som trækker erhvervssalget ned.

Varebilsalg fordelt på salgskanaler Nyregistreringer


Samlet set er markedet for brugte varebiler præget

af store udsving i salget, som har taget til i 2013.

De seneste tre måneder er antallet af brugte vare-

biler faldet 16 pct. i forhold til samme periode

sidste år, og nærmer sig niveauet i 2010-2012. År-

til-dato er det kun et fald på to pct.

Varebilhandlen opdelt på biltyper Ejer/brugerskifte-registreringer

Note: * Det vi her kalder ”Ombyggede personbiler, er biler,

som ikke er kodet enten, Pickup, Kassevogn eller ikke define-

ret segment i bilstat.dk.

Bestanden af varebilstyperne kassevogne og om-

byggede personbiler er omtrent lige store med

hhv. 44 og 45 pct. af totalmarkedet. Ombyggede

personbiler har en markant større andel af regi-

streringerne. I de første otte måneder af 2013,

udgjorde ”Ombyggede personbiler” 54 pct. af alle

ejer/brugerskifte registreringer, hvilket er en stig-

ning på syv procent point i forhold til samme pe-

riode sidste år. Til sammenligning udgjorde kas-

sevognene kun 37 pct. af brugtbilshandlerne i

2013, hvilket svarer til et fald på seks procent

point i forhold til samme periode sidste år.

Lastbilsalget

Der er langt mellem de gode nyheder på

lastbilmarkedet. Men der er flere

lyspunkter i andet kvartal i, som kan

forventes at påvirke lastbilsalget positivt:

BNP øges 0,5 pct., transportarbejde i

Danmark med danske lastbiler stiger og

den indenlanske omsætningen for

fragtvognmænd og rørtransport går fra

minus til plus.

Markedet for brugte lastbiler er startet året med

store udsving i salget. Fra januar til august blev

der i år handlet 5.418 brugte lastbiler (>=16 ton).

Det er 15 pct. færre end samme periode i 2012,

hvor der blev registreret 6.346. Tendensen har

accelereret de seneste tre måneder, som samlet

udgør et fald på 25 pct. i forhold til samme perio-

de sidste år.

Udvikling i lastbilhandlen >= 16 ton Ny- og brugtregistreringer


Salget af nye lastbiler, fra 16 ton og opefter, har

haft en væsentlig fremgang fra 2010-2012, men er

faldet 21 pct. i de første otte måneder af i år sam-

menlignet med samme periode sidste år. Faldet er

dog aftagende og er begrænset til 16 pct. i de se-

neste tre måneder i forhold til samme periode

sidste år.

Salgskanaler Antal Andel Antal Andel

Total 15.200 15.622 -3%

Privat 1.731 11% 1.480 9% 17%

Erhverv 13.469 89% 14.142 91% -5%

Heraf erhvervlease 8.701 65% 9.324 69% -7%

Jan. - Aug. 2013 Jan. - Aug. 2012 Ændring

i antal

Biltyper Antal Andel Antal Andel

Total 51.665 50.697 2%

Ombyggede personbiler * 27.748 54% 23.903 47% 16%

Kassevogn 19.270 37% 22.042 43% -13%

Pickup 2.603 5% 2.964 6% -12%

(Ikke-defineret segment) 2.044 4% 1.788 4% 14%

Jan. - Aug. 2013 Jan. - Aug. 2012 Ændring

i antal

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Nye Brugte

12


Vejgodstransporten

Den nationale vejgodstransport har generelt været

stigende siden krisen. Ifølge seneste NYT fra

Danmarks Statistik er der en stigning i danske

lastbilers transportarbejde (gods gange distance) i

andet kvartal 2013, på otte pct. i forhold til andet

kvartal 2012.2

Desuden stiger den indenlandske omsætning in-

denfor fragtvognmænd og rørtransport, som ellers

har været støt faldende siden 2012. Den procentu-

elle vækst var på 1,2 pct. for perioden maj-juli i

forhold til de foregående tre måneder.

Endelig er det danske BNP steget med 0,5 pct. fra

første til andet kvartal i år. Dermed er der så småt

ved at komme gang i økonomien igen, og det vil

også påvirke salget varebiler og lastbiler positivt.

De nye økonomiske nøgletal og positive signaler

fra relaterede brancher, kan endnu ikke ses i antal-

let af nyregistrerede lastbiler. Selvom antallet af

nyregistreringer fortsat er faldende, viser kunder-

ne sundhedstegn.

Udvikling i vare- og lastbilsalg Nyregistreringer

Markedet for nye vare- og lastbiler består primært

af varebiler på højst 3,5 ton. I dag tilhører ca. 87

pct. af det samlede vare- og lastbilmarked køretø-

jer op til 3,5 ton. Markedet nåede bunden i 2010.

Note: * 2000 = indeks 100. Der sammenlignes første otte

måneder år for år


2 Nyt fra Danmark Statistik, Godstransport med danske

lastbiler 2. kvartal 2013.

Antallet af nye vare- og lastbiler over og under 3,5

ton er siden 2000 faldet til indeks hhv. 66 og 74 i

forhold 2000-niveauet. Lastbiler over 16 ton lig-

ger i indeks 72.

Bestandens udvikling Vare- og lastbiler uanset vægt, efter alder


Bestanden af varebiler op til 3,5 ton har, siden

registreringsafgiften blev strammet i 2007, udvik-

let sig negativt som følge at et markant lavere salg

af nye varebiler i denne vægtklasse. Denne effekt

blev forstærket af krisen, som satte ind i 2009 og

fik også konsekvenser for bestanden af større last-

biler. I dag udgør vare- og lastbilbestanden ca.

450.000 køretøjer. Samlet set viser bestanden tegn

på et mere stabilt niveau.

Gennemsnitsalder Lastbiler > 3,5 ton & Varebiler =< 3,5 ton

Generelt set er gennemsnitsalderen for lastbiler og

varebiler indregistreret i Danmark steget de sene-

ste år. Siden krisen, er gennemsnitsalderen for

lastbiler steget fra otte til ca. ni år og for varebiler

fra ca. seks et halvt til ca. otte år.

Note: Bestand af køretøjer pr. 1. januar efter alder, køre-

tøjstype og tid.


195

74

143

66

156

46

0

50

100

150

200

250

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

Op til 3,5 ton Over 3,5 ton Fra 16 ton

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Over 10 år 6-10 år 0-5 år

446.648

537.395

413.436

6,76,5

8,2

7,2

8

8,9

6

7

8

9

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

År

Varebiler i alt Lastbiler i alt

13


Eftermarkedet

Trods svagt fald i omsætningen i år, går

det igen bedre, svarer bilværkstederne.

Omsætningen ser nu ud til at få medvind

og de øvrige indikatorer stabiliserer sig.

Forventningerne er overvejende positive.

Men mærkeværkstederne udfordres i

stigende grad.

Tendens og fremsyn

Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om

den faktiske udvikling de havde oplevet. Vurde-

ring baserer sig på de sidste tre måneder dvs. maj

– juli (herefter ”nuværende periode”) i forhold de

foregående tre måneder dvs. februar – april (heref-

ter ”foregående periode”).

På eftermarkedet vurderer 93 pct., i augustmålin-

gen, at salgspriserne forholder sig uændret, hvilket

passer godt til billedet af udviklingen i nettopris-

indekset. For de øvrige områder, især på omsæt-

ningen er vurderingerne mere opdelte.

Tendens – Eftermarkedet Vurdering af nuværende periode*

Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværk-

steder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik,

målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-

45.4. Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.


I forhold den foregående periode i starten af 2013

er omsætningen større i nuværende periode. Det

vurderer 40 pct. af forhandlerne, mens kun ni pct.

har oplevet et fald. Den samlede opfattelse af ud-

viklingen er derfor overvejende positiv. Samtidig

er der tale om en markant mere positiv vurdering

end i samme periode sidste år.

Faktisk, historisk

Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.


Når der spørges til virksomhedernes forventninger

til de kommende tre måneder (august - oktober) i

forhold til nuværende periode, tror 38 pct. på en

stigende omsætning, mens 12 pct. forventer, at

den vil falde. Set i lyset af den markante fremgang

oplevet i nuværende periode, er den brede tilslut-

ning om at kunne øge omsætningen ydereligere

bemærkelsesværdig.

Forventning – Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder

Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværk-

steder mv.’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik,

målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-

45.4. Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.


Der er mindre enighed om forventningerne til de

øvrige områder. Men udsigterne for både ordrebe-

holdningen hos leverandører og beskæftigelsen er

markant forbedret set i historisk perspektiv.

169 13 11 14 10

5 6

68

51

78 81 7875

92 93

16

40

9 8 815

3 1

0

31

-4 -3-6

5

-2-5

-35

0

35

0%

20%

40%

60%

80%

100%



leverandører

Salgspriser


-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Faktisk - omsætning

Faktisk - beskæftigelse

Faktisk - salgspriser

Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører

12 12 8 10 10 8 4 6

72

50

86

63

75

66

94 94

16

38

6

27

1526

2 0

4

26

-2

17

5

18

-2

-6

-30

0

30

0%

20%

40%

60%

80%

100%



leverandører

Salgspriser


14


Der er 27 pct., som forventer, at beskæftigelsen

vil stige de kommende tre måneder. I samme pe-

riode sidste år var der kun seks procent, der troede

på en stigning.

Desuden er der blandt bilværkstederne en svag

tendens til faldende priser i de kommende måne-

der. Men generelt forventes situationen uændret,

idet 94 pct. forventer uændret salgspriser.

Forventninger, historisk


I forhold til seneste udgave af Blitz, hvor efter-

markedet var forholdsvis afventende, ser tenden-

sen og forventningerne til det kommende kvartal

noget mere positive ud.

Valg af værksted

Bilbranchens årlige værkstedsundersøgelse ”Valg

af bilværksted” er gennemført på samme måde i

år, som i 2010-2012, for derved at kunne sammen-

ligne resultaterne.

Stadig vælger færrest bilejere, et autoriseret værk-

sted, når de skal have deres bil på værksted. Det

fremgår af analysen fra 2013, at 43 pct. af bilejer-

ne, der har haft deres bil på værksted, valgte et

mærkeværksted. For biler op til 11 år har mærke-

værkstederne en markedsandel på 50 pct. (der ses

bort bilejere som selv reparerer).

Som Bilbranchens tidligere undersøgelser viser, er

der en tendens til, at autoriserede værksteder har

godt fat i kunderne i bilens første levetid, men

mister dem, i takt med bilens alder, værdiforrin-

gelsen og kundernes stigende efterspørgsel af

mindre billigere biler.

Valg af mærkeværksted efter alder, historisk

Note: Bilbranchens undersøgelse ”Valg af bilværksted”

foretaget årligt i august måned i perioden 2010-2013.

Total: 259 interviews med bilejere

Filter: Har din bil været på værksted - uden at det var en

forsikringssag - inden for de seneste 3 måneder?

Spørgsmål 1: Brugte du et mærkeværksted? Dvs. et værksted

som er knyttet til et bestemt bilmærke.

Spørgsmål 2: Hvor gammel er den bil du havde på værksted?

Kilde: Voxmeter og Bilbranchen

Samtidig slår undersøgelsen fast, at kundeafgan-

gen på mærkeværkstederne aftager efter bilens

femte leveår. Herefter er de markant bedre til at

fastholde kunderne. Kundegrundlaget er næsten

stabilt for biler 5- 11 år. Dette indikerer, et stort

markedspotentiale ved at øge kundekontakten

med kampagne målrettet bilejerne to til fire år

efter første indregistrering.

Et kort blik på det inter-

nationale marked

Takket være mikrobilernes succes her-

hjemme, har bilsalget klaret sig bedre i

Danmark end i Europa. Trods lyspunkter i

juli er bilsalget i Europa historisk lavt år til

dato. Men der er udsigt til bedring af øko-

nomien.

Indtil nu er det kun de færreste lande i Europa, der

oplever et stigende antal nyregistreringer. Imens

personbilsalget i Danmark er steget med ca. 5 pct.

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

Forventet - omsætning

Forventet - beskæftigelse

Forventet - ordrebeholdning hos leverandører

Forventet - salgspriser

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

0-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år 10-11 år 12-13 år > 13 år

Okt. '10 Mærkeværksted Aug. '11 Mærkeværksted Aug. '12 Mærkeværksted

Aug. '13 Mærkeværksted

20102011

2012

2013

Aug. '13 Mærkeværkstedernes akkumulerede markedsandel

15


i de første otte måneder af året, er det samlede

personbilsalg i EU faldet tilsvarende.

Selvom bilmarkedet herhjemme faldt i juli sam-

menlignet med samme måned sidste år, var der til

gengæld endelig et lyspunkt i det europæiske bil-

salg. Størstedelen af de europæiske personbils-

markeder, viste stigende indregistreringstal i juli i

år sammenlignet med samme måned sidste år. Fire

ud af de fem største markeder oplevede fremgan-

gen. Det drejer sig om tyskland (2,1 pct.), Storbri-

tannien (12,7 pct.), Frankrig (0,9 pct.) og Spanien

(14,9 pct.), mens det italienske marked endnu ikke

har fået vendt kurven. Fremgangen var dog båret

af én ekstra arbejdsdag i juli (Europæisk gennem-

snit).

Derfor blev fremgangen kortvarig. August måned

indeholdt i gennemsnit en arbejdsdag mindre i

Europa og antallet af indregistreringer gik samlet i

minus fem. Fra januar til august i år er antallet af

nyregistreringer det laveste niveau, der er målt3.

Europæisk personbilsalg Januar til august, 2013

Note: *EU27 er ekskl. Malta, Sorteret alfabetisk.

Kilde: ACEA

Ser vi på verdensøkonomien som helhed, forven-

tes den at vokse med 2,8 pct. i 2013 og med 3,3

3 ACEA, statistikken går tilbage til 1990

pct. i 2014. Denne vurdering af væksten, som er

fra maj, er hhv. 0,2 og 0,7 procentpoint højere for

2013 og 2014 end sidste år.

Eurozonen vil igen, i år opleve økonomisk tilba-

gegang. I første halvår af 2013 vil væksten være

meget svag, og selvom der hen over året vil kom-

me en langsom bedring i europæisk økonomi, vil

den fremadrettede vækst fortsat være skuffende.

Svag fremgang i Tyskland er ikke nok til at opve-

je fortsat recession i hele Sydeuropa.

Prognose for verdensøkonomien Procentvis realvækst i BNP 2012-2013

Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger

August August % Chg Jan - Aug Jan - Aug % Chg

'13 '12 13/12 '13 '12 13/12

AUSTRIA 23.063 24.570 -6,1 222.810 239.796 -7,1

BELGIUM 29.829 31.256 -4,6 354.581 353.073 +0,4

BULGARIA 1.702 1.519 +12,0 12.340 12.905 -4,4

CYPRUS 520 743 -30,0 4.914 8.190 -40,0

CZECH REPUBLIC 11.595 13.193 -12,1 106.946 118.584 -9,8

DENMARK 14.300 13.566 +5,4 120.585 114.626 +5,2

ESTONIA 1.551 1.423 +9,0 13.604 11.874 +14,6

FINLAND 7.729 7.545 +2,4 72.738 80.936 -10,1

FRANCE 85.953 96.067 -10,5 1.167.647 1.293.973 -9,8

GERMANY 214.044 226.455 -5,5 1.969.820 2.108.716 -6,6

GREECE 3.373 3.887 -13,2 40.199 42.075 -4,5

HUNGARY 4.167 3.537 +17,8 36.372 35.796 +1,6

IRELAND 3.698 3.092 +19,6 68.544 74.234 -7,7

ITALY 52.997 56.715 -6,6 893.037 981.545 -9,0

LATVIA 752 894 -15,9 6.823 7.251 -5,9

LITHUANIA 830 957 -13,3 7.907 8.210 -3,7

LUXEMBURG 2.554 2.899 -11,9 32.868 35.750 -8,1

NETHERLANDS 28.623 32.996 -13,3 270.301 395.271 -31,6

POLAND 19.067 18.005 +5,9 191.389 187.545 +2,0

PORTUGAL 6.152 5.442 +13,0 72.027 68.073 +5,8

ROMANIA 6.332 5.044 +25,5 36.595 44.392 -17,6

SLOVAKIA 4.243 5.948 -28,7 41.996 46.516 -9,7

SLOVENIA 3.373 3.072 +9,8 35.831 35.504 +0,9

SPAIN 39.872 48.820 -18,3 501.257 520.216 -3,6

SWEDEN 21.616 21.065 +2,6 168.677 181.774 -7,2

UNITED KINGDOM 65.937 59.433 +10,9 1.391.788 1.260.997 +10,4

EUROPEAN UNION (EU27)* 653.872 688.143 -5,0 7.841.596 8.267.822 -5,2

EU15 599.740 633.808 -5,4 7.346.879 7.751.055 -5,2

EU11* 54.132 54.335 -0,4 494.717 516.767 -4,3

ICELAND 429 473 -9,3 5.868 5.901 -0,6

NORWAY 11.660 11.790 -1,1 93.616 93.065 +0,6

SWITZERLAND 20.996 22.052 -4,8 203.634 224.360 -9,2

EFTA 33.085 34.315 -3,6 303.118 323.326 -6,3

EU27*+EFTA 686.957 722.458 -4,9 8.144.714 8.591.148 -5,2

EU15+EFTA 632.825 668.123 -5,3 7.649.997 8.074.381 -5,3

2012 2013 2014

USA 2,2 2,1 2,7

Japan 2,0 1,3 1,3

Storbritannien 0,3 0,7 1,6

Eurozonen -0,5 -0,4 0,9

- Tyskland 0,7 0,7 1,7

Sverige 1,2 1,3 2,5

Norge 3,3 2,5 2,9

Asien (ekskl. Japan) 6,3 6,8 6,9

- Kina 7,8 8,2 8,0

- Indien 5,1 6,1 6,8

Syd- og Mellemamerika 2,6 3,3 3,8

- Brasilien 0,9 3,1 3,7

Østeuropa 2,3 2,6 3,5

- Rusland 3,4 3,2 3,8

- Polen 2,0 1,4 2,8

Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3

Verden, eksport-vægtet 1,4 1,5 2,4

Danmark -0,5 0,5 1,6


Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre

erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder, og rådgiver disse omkring

arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om

udviklingen og tendenser i autobranchen.

Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire

gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,

via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.

Som abonnent, vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan

tilmelde dig her.

Næste nummer af Blitz udkommer i december 2013.

Redaktion:

Frederik Funder

Bilbranchen

1787 København V

3377 3373

bil.di.dk

[email protected]

http://bil.di.dk/

http://bil.di.dk/Shop/Tilmeld%20dig%20nyhedsbrev/Pages/Bilbranchens%20nyhedsbrev.aspx

Blitz september 2013 positive signaler

Automotive

Transcript of Blitz september 2013 positive signaler