Bladsmutten 4 2008
description
Transcript of Bladsmutten 4 2008
BLADSMUTTEN 36. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 2008
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
2 BLADSMUTTEN 4/2008
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-
nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-
ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.
BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.
Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.
Abonnement: 70,- kr./år
Støttebeløb:
kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten
BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand
Henrik Baark Magnus Bang Hansen
Drosselvej 2 Møllebakken 16
4180 Sorø 4400 Kalundborg
Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11
e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]
Korrekturlæser: Kirsten Laursen
INDHOLD
Vågetræk over Store Bælt .................................................................................................................... 3
Når den ”lillle natur” forsvinder .......................................................................................................... 6
To på vej............................................................................................................................................... 8
Nyt fra felten ........................................................................................................................................ 9
Kongskildemarked ............................................................................................................................. 16
Fugleåret 2007 i Rørvig ..................................................................................................................... 18
Sanders dag på Kongskilde ................................................................................................................ 19
Og turen gik til Kina .......................................................................................................................... 20
Opsætning af Sløruglekasse i et caretakerområde ............................................................................. 28
Slørugle .............................................................................................................................................. 29
Punkttællingsprojektet ....................................................................................................................... 30
Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 31
Udvalg ................................................................................................................................................ 35
Forsiden: Gærdesmutte tegnet af Jon Fjeldså
Øvrige illustrationer: se i teksten.
ISBN 0109-257X OPLAG 645
Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.
Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 4/2008 3
Vågetræk over Store Bælt
759 Musvåger lod sig notere – over halvdelen ved Stigsnæs Af Henrik Wejdling
Kredsende våger tegnet af Bo Tureby
Da DOF-Vestsjælland den 12. oktober
2008 holdt sit årlige mandtal over
trækkende rovfugle langs Storebælts-
kysten mellem kl. 11 og 14, viste
Stigsnæs sig atter engang som topsco-
rer med 412 udtrækkende Musvåger på
de tre timer.
Ikke en dyt i starten
Faktisk skete der ikke en dyt ved de to
øvrige observationsposter, nemlig
Halsskov ved brofæstet og Flasken ved
Reersø i den første halvanden time
frem til 12.30, men da så solen brød
igennem og skabte den for de store rov-
fugle så vigtige termik, gik der hul på
bylden. Ved Reersø trak således 46
Musvåger mod syd og sydvest i den
sidste halvanden time og 292 trak ud
langs Storebæltsbroen efter at have
skruet længe og til stor højde i området
nord for Korsør by.
Og trækket fortsatte ufortrødent efter
det officielle sluttidspunkt for optællin-
gerne. Således trak yderligere 226 vå-
ger ud mellem 14 og 15, og på det tids-
punkt kunne tælles yderligere mindst
275 fugle i majestætiske skruer inde
over baglandet, som tydeligvis også
pønsede på at komme af sted.
Gentagne observationer sladrer om
broens ’trækkraft’
Formålet med DOF-Vestsjællands til-
bagevendende registrering af rovfugle-
trækket over Storebælt er at få afklaret
om – og i givet fald under hvilke vejr-
mæssige betingelser – Storebæltsbroen
virker som en ’træk-leder’. Ved at gen-
tage registreringen den første søndag i
efterårsferien år efter år, får fuglefolket
efterhånden opbygget data for alle tæn-
kelige vejrsituationer. Og inden for de
næste 100 år vil man kunne sige ret
præcist, hvornår ’broen trækker’.
4 BLADSMUTTEN 4/2008
Observationerne fra årets tælling be-
kræftede antagelserne på baggrund af
de tidligere otte års tilsvarende obser-
vationer, nemlig at svage vestlige til
nordvestlige vinde måske nok lokker
en del Musvåger ud langs Storebælts-
broen – men at det fortsat tydeligvis er
Stigsnæs, der er topscorer. Ved mere
sydlige vinde foretrækkes stort set kun
Stigsnæs.
Termik en forudsætning i stille vejr
Men hvad dagen i dag tydeliggjorde
mere end nogen tidligere observationer,
var betydningen af god termik, hvis
fuglene skal over Storebælt ved broen –
i hvert fald i halvstille vejr som i år.
Således var der fra starten et jævnt træk
over Stigsnæs med rundt regnet 100
fugle i timen – en situation, der holdt
sig dagen igennem - også uden at solen
dér for alvor brød igennem.
Trækket over Storebælt ved broen kom
som nævnt imidlertid først i gang med
opklaringen ved middagstid. De meteo-
rologiske stationer ved Flakkebjerg og
Tystofte (nær Korsør) kunne således
også melde om en tredobling af energi-
en i solindstrålingen fra formiddagens
ca. 120 Watt/m2 til 250 kl. 13 og tæt
ved 400 mellem 14 og 15.
Figuren viser energien i solindstrålingen, time for time den 12. oktober ved Flakkebjerg (tæt ved
Storebæltsbroen) og de tre stjerner angiver antallet af udtrækkende Musvåger time for time. Indtil
kl. 12 var der ingen, der trak ud, men mellem 12 og 15 kom der flere og flere. Således flest mellem
14 og 15, hvor tællingen afsluttedes, men hvor der stadig var 275 våger i skruerne inde over land,
som antagelig har trukket ud den følgende time. Antallet af våger følger således næsten til punkt og
prikke energiindholdet i solindstrålingen.
BLADSMUTTEN 4/2008 5
Og det er lige præcis disse magiske
Watt, der omsættes til for vågerne
brugbar energi i form af varm luft, der
stiger hastigt til vejrs – såkaldt termik –
der så at sige ’gratis’ løfter de adstadi-
ge rovfugle til vejrs, uden at de behøver
ret meget andet end at cirkle rundt på
stive vinger. Noget især observatørerne
ved brofæstet fik rig lejlighed til at stu-
dere, eftersom man herfra kan se langt
ind i land. Det brede vand mellem Kor-
sør og Nyborg fordrer tydeligvis mere
opdrift, førend vågerne tør begive sig
af sted på den farefulde tur – vand-
skrækker som de er!
Også mange mennesker – og to Røde
Glenter
Tæt ved 90 gæster kom i dagens løb på
besøg ved de tre observationsposter, og
ud over de mange trækkende Musvåger
blev der ved Stigsnæs også lejlighed til
at se 2 Røde Glenter, 6 Blå Kærhøge,
63 Spurvehøge, 4 Tårnfalke og en en-
kelt Dværgfalk. Hertil et pænt udtræk
af kragefugle og duer, 203 Stære og et
enkelt eksemplar af den småsjældne
Skærpiber – og så massevis af Blåmej-
ser.
Store Tornskader ved broen
Blåmejserne var også dominerende fra
starten ved Storebæltsbroen men talrige
småflokke, ofte isprængt Musvit og
Sortmejse, som asede ud over bæltet
med Storebæltsbroen som en sikker
livline. Også her en del Alliker og Stæ-
re samt en enkelt Bjergvipstjert. Det
mest bemærkelsesværdige var dog ikke
mindre end to Store Tornskader, der
holdt til i området, og hvoraf den ene
gjorde udtræksforsøg på et tidspunkt.
Hertil kom fem Spurvehøge og to
Fjeldvåger. Ude over Lejodde kunne
med mellemrum ses en tusindtallig ska-
re af Hjejler, der lod sig skræmme op
af jægere og forbipasserende, som også
fik sendt to flokke af Bramgæs på vin-
gerne samt en større sværm af Grågæs
og lidt Pibeænder.
Mange sene Rødben ved Flasken
Ved Reersø trak også Hjejle forbi –
175, for at være nøjagtig – samt 3
Spurvehøge og godt et halvt hundrede
Alliker samt lidt Stære og Stillitser. I
Flasken rastede 300 Viber, 150 Pibe-
ænder, 2 Bramgæs og 500 Grågæs samt
ikke mindre end 50 Rødben (sene) og
25 Alm. Ryle.
En meget, meget smuk dag med fine
oplevelser for de mange fremmødte!
Det hele gentages igen næste år på før-
ste søndag i efterårsferien!
Musvåge tegnet af Peter Løn Sørensen
6 BLADSMUTTEN 4/2008
Når ’den lille natur’ forsvinder Af Henrik Wejdling
Et bestyrelsesmedlem observerede på
sin vej til og fra arbejde, at et lille
vandhul på en mark nær vejen var un-
der opfyldning. Han – og ikke mindst
et par Viber og andre af markens fugle
– havde gennem nogle år nydt dette
lille fristed i kultursteppen, men nu så
det ud til at være slut.
Opgaven var så at finde ud af, om op-
fyldningen nu også var lovlig. Og den-
ne øvelse skal hermed bringes til med-
lemmernes kendskab, da internettets
lyksageligheder nu faktisk gør det mu-
ligt for alle med internetadgang at skaf-
fe sig informationer herom.
http://kort.arealinfo.dk en guldgrube
af informationer
Forudsætningen for, at en sø er beskyt-
tet NBL's § 3 er, at den skal være
mindst 100 m2 stor, og den skulle så
også have været registreret af myndig-
hederne og indsat på de kort, man kan
finde på http://kort.arealinfo.dk.
Her skal man så klikke på emnet 'Na-
turbeskyttelse' i kolonnen til venstre
('Vælg emner på kort') - så bliver alle
§3-områder markeret - klik derefter på
selve kortet det sted, man gerne vil ha-
ve viden om. Bliv ved med at klikke
nogle gange, indtil målestoksforholdet
bliver passende.
I det pågældende tilfælde var vandhul-
let ikke afsat som §3-beskyttet.
Opmåling på luftfotos en mulighed
Hvis søen eller mosen – eller hvad man
nu søger efter – ikke er registreret som
§3-område på det officielle kort, kan
det blive meget svært at gøre ret meget
mere. Søen kan i princippet godt have
vokset sig stor nok til at være omfattet,
specielt hvis de tilgrænsende arealer
har haft karakter af mose (i NBL's for-
stand) - så skal det samlede areal af
søen og mosen blot nå op på 2500 m2.
Hvis søen i sig selv opfylder kravet på
100 m2, så er al tilgrænsende eng og
mose også omfattet – uanset om de i
sig selv udgør 2.500 m2.
Hvis man vil prøve at finde ud af, om
der har været et ’overset’ vandhul, som
myndighederne ikke har registreret,
skal man aktivere 'Baggrundskort' og
'Ortofoto 2006' ude i venstre side på
arealinfo.
Det viser de nyeste luftfotos af områ-
det, og det er muligt at foretage areal-
opmålinger på skærmen ved hjælp af
'Værktøjer' i bjælken over kortet. Søer
skal som sagt være 100 m2 og moser og
enge 2.500 m2 for at være omfattet.
Man skal også checke tidligere luft-
fotos
Samtidig skal der have indfundet sig et
naturligt plante og dyreliv i søen, mo-
sen eller engen, førend der er tale om et
område, der er omfattet af NBLs’ §3.
Det betyder, at naturområdet skal have
BLADSMUTTEN 4/2008 7
haft i det mindste nogle år på bagen.
Det kan man så checke ved at ’bladre
tilbage’ i ældre luftfotos, og se efter,
om søen eller hvad det nu er, også var
der i 2004 eller tidligere.
I det beskrevne tilfælde kunne søen
desværre kun spores nogle få år tilbage,
og den var tydeligvis kommet og gået,
afhængig af hvor fugtig de enkelte år
var, så nogen år var den måske nok
over 100 m2, men andre år var den der
slet ikke. Så her var – med statsministe-
rens ord – ikke noget at komme efter,
og vi måtte stiltiende se til, at vandhul-
let fyldtes op, og endnu et åndehul for
Viben forsvandt.
DOF vil have 10% natur i agerlandet
For at sikre åndehuller for Viben, Lær-
ken, Bomlærken og alle de andre ager-
landsarter foreslår DOF i øvrigt nu, at
alle landmænd skal drive mindst 10%
af deres dyrkningsjord med naturformål
– herunder med ’lærkepletter’ (4x4 me-
ter) og ’vibe-heller’ (10x10 meter) midt
i markerne og med sprøjte- og gød-
ningsfrie bræmmer langs vandløb og
søer.
Lille Lappedykker tegnet af Brian Zobbe
8 BLADSMUTTEN 4/2008
To på vej Af Jane Dam, Agersø
Lørdag formiddag den 16. august sad
jeg med noget regnskab på værelset ud
til haven og kunne gennem vinduet ik-
ke undgå at bemærke en lille fugls sær-
prægede adfærd i vores æbletræ.
Jeg fik hentet kikkerten, og fra pi-
geontræets grene lavede en lille, ca. 14
cm stor, uanseelig ensfarvet gråbrun
fugl med lyse kanter på svingfjerene
udfald. Gang efter gang kastede den sig
ud i luften efter insekter og vendte
straks efter tilbage, ofte til den samme
gren. Den havde høj oprejst pande og
små mørkere striber på issen og svage
lodretgående striber på strube og hals
mod den lyse bug. Det var den Grå
Fluesnapper. Ikke en fugl, jeg tidligere
har set, selvom det er en almindelig
ynglefugl i hele Skandinavien og Euro-
pa.
Men ikke nok med det, der var en fugl
mere med en noget lignende adfærd og
af lignende udseende, men med hvide
vingepletter og hvide halesider mod en
næsten sort hale og med svag gullig
underside. Den havde en lys øjenring i
Grå Fluesnapper tegnet af Jon Fjeldså
modsætning til den Grå Fluesnappers
helt sorte øje i det lysebrune ansigt.
Denne fugl opererede fra grenene af
flere af havens æbletræer og søgte føde
på jorden ind i mellem. Det var den
Brogede Fluesnapper, der er lidt min-
dre end den grå. Også almindelig yng-
lefugl i Skandinavien, knap så alminde-
lig i Europa. Også denne fugl var ny
for mig, så jeg havde nok at gøre med
at holde øje med dem begge, og til mit
held blev jeg træt før dem, så jeg kunne
gå fra dem efter at have studeret dem
en times tid.
Til trods for at arten omfatter talrige
fugle, bestanden af disse skandinaviske
trækgæster omfatter op til 4 millioner
par, bemærker man ikke meget disse på
deres træk fra og til deres vinterkvarter
i tropisk Afrika syd for Sahara.
Fuglene må synes om vores have med
de store, gamle frugttræer, for jeg sy-
nes, at jeg gennem årene har haft nogle
spændende oplevelser, og nogle gange
er det jo helt tilfældigt, at man er der på
det rette tidspunkt. Og så ligger vi jo på
en fin trækrute.
BLADSMUTTEN 4/2008 9
Nyt Fra Felten af Steen Flex
Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden:
Inger Nielsen [email protected] –
Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147
Steen Flex [email protected] -
Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller
Søren Harding [email protected] –
Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757
Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed
for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer.
Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spæn-
dende.
Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september
28. september - 5 Nilgæs ved Selsø.
Så har jeg igen været på søndagstur
med min kone. Jeg har ikke set nogen
reaktion på min formodede hvidøjet
and/hybrid fra Borreby Mose fra sidste
søndag. I dag havde jeg et kamera med,
da min kone og jeg var ved Selsø på
vej til og fra familiefrokost. Vi har fo-
tograferet "håndholdt" ned i teleskopet,
så godt vi kunne. På østsiden af søen,
på skråningen ved T-krydset nær vand-
linien, så vi dem både kl. 12.15 og kl.
18.30. 5 fugle, som kikkert og teleskop
samstemmende udnævnte til at være
Nilgæs. Hvor mon de kommer fra? Jet-
te og Uffe Mynster.
24. september - Gammel bekendt på
Agersø. Jeg havde besøg af en fin
Bjergvipstjert, hun, i går formiddags på
gårdspladsen, og igen om eftermid-
dagen. Jeg kunne straks bestemme den
ud fra min oplevelse samme sted sidste
år den 7. oktober. Jane Dam, Agersø.
21. september - Kender nogen denne
and? Jeg har været ved Borreby Mose i
dag. I 1 time kl. 16 - 17 observerede
jeg en and fra landevejen i Gammelsø.
Den lå i den nordlige del, nær sivene,
længst væk fra vejen. Den lignede en
Hvidøjet And: Hvidt øje, hvid (dog ik-
ke så stor nedadtil, lidt grumset grålig)
undergump, hvid bugplet, hoved, hals
10 BLADSMUTTEN 4/2008
og bryst i den "rigtige" rødlige farve,
men siderne var nærmest grålige, når
solen skinnede på dem. Den kunne lig-
ne en hybrid, Taffeland x Hvidøjet
And, han. I nærheden var hele tiden en
Troldand, også med hvid undergump.
Man kunne se Troldandens gule øjne i
forhold til "den andens" hvide øjne.
Uffe Mynster, Holbæk.
15. september - Sjælden Lille Flue-
snapper fanget. I løbet af formiddagen
har Jesper Brinkmann fanget og ring-
mærket en Lille Fluesnapper i sin have
på Urhøjvej ved Bjerge Strand. Jesper
er stolt af sin fangst, og Lille Fluesnap-
per er da også lidt af en sjældenhed.
Steen Flex.
14. september - Nyt fra Skarresø
Havørnene. Min kone og jeg har været
ved Skarresø i dag, og set begge Hav-
ørne flyve flere gange hen over søen.
Min kone er i kørestol, så vi løber ikke
så langt omkring. Hans Knudsen, Orø
14. september - Blå Kærhøg (hun) i
Tamosen. En Blå Kærhøg (hun) kom
svævende over Suserupgårdens marker
i retning mod Suserup Skov ca. kl.
12.45, mens jeg stod ved fugleskjulet i
det smukke solskinsvejr og med flot
klar septemberhimmel. Kærhøgen for-
svandt mod vest henover sko-
ven. Desværre ingen Isfugl ved kas-
sen, men der ses næsten dagligt Isfugl i
området -ifølge notesbogen i fugleskju-
let. Kirsten Laursen, Sorø.
7. september - Fiskeørn ved Tissø.
Lørdag den 6. September kørte min
kone og jeg en tur rundt om Tissø, kl.
10.30 så vi en Fiskeørn stå stille i luf-
ten for at fange fisk. Ingen fangst me-
dens vi var der på østsiden ved P-
pladsen. Senere ved den nye P-plads
ved sydsiden, så vi en del Viber, mange
Grågæs og Gråænder og en enkelt
Brushane, Fiskeørnen kunne stadig ses,
men langt væk. Jørgen Rasmussen,
Roskilde.
5. september - Ugens rovfuglehøst.
Mandag den 1/9: Fiskeørn med fisk i
fangerne kom fra Frihedslund ved Tis-
sø og trak nordpå skarpt forfulgt af en
Böringvåge. Onsdag den 3/9: Fiskeørn
forsøgte at fouragere i den stærke blæst
lidt nord for Roklubben ved Tissø.
Torsdag den 4/9: Rød Glente raster på
stubmark ved Nordruplund. En halv
time senere så jeg sikkert den samme
fugl, som en Rød Glente skal ses - med
skovbrynet som baggrund og med
skarp sol fra oven, så lever den virkelig
op til navnet! Fredag den 5/9: Rød
Glente 1k ved Kragerupgård, og lidt
senere en adult fugl ved Tåderup. Ove
Brinkmann.
3. september - Hvepsevåge i Haven.
Vores Natugleunger er blevet store, og
vi troede egentligt, at de var flyttet
hjemmefra, men nu sidder de alligevel
på deres gamle gren i haven - og det er
jo dejligt. Desuden har vi fået en ny
fugleoplevelse, idet vi i går fandt en
prægtig Hvepsevåge i haven, der var i
gang med at plyndre et hvepsebo i jor-
den. En fantastisk fugl-så vi synes jo vi
bor et herligt sted. Desværre nåede vi
ikke at tage billeder, men vi håber den
kommer igen. Mange hilsner Ulla og
Niels, Haslev
22. august - Mange Rovfugle på eg-
nen. Det vrimler med Røde Glenter i
området for tiden. Jeg ser næsten Rød
Glente dagligt, fouragerende over
stubmarkerne.
BLADSMUTTEN 4/2008 11
Lørdag d. 16/8: Rød Glente ved Klov-
by.
Mandag d. 18/8: ved Tåderup.
Tirsdag d. 19/8: ved Rerslev.
Onsdag d. 19/8: Tissø ved Selchausdal,
ung Havørn med bytte (Blishøne)
Fredag d.22/8: samme sted ung Hav-
ørn raster omgivet af flere hundrede
Grågæs, Ænder og Viber. Det har jeg
aldrig set før. Der plejer at være støv-
suget for andre fugle (bortset fra Kra-
ger) i nærheden. Men Havørnen må
have udsendt signaler om, at den var
mæt og ikke var på jagt. Normalt er
Havørnene mest ved østbredden om
morgenen, men for tiden ser jeg dem
faktisk mest om eftermiddagen.
Ove Brinkmann.
20. august - Havørn i Mørkøv. På af-
tenvandring inden kl. 20 passerer min
hustru og jeg under parktræerne i sy-
denden af Toftholm Park. En kraftig
raslen med grene og blade får os til at
kigge op, hvor en ung Havørn letter og
sejler ud over marken mod Mørkøv
Kirke. Undervejs drejer den mod alleen
der fører til Toftholm Gods, og sætter
sig i det højeste træ. Dette år har Toft-
holm Park huset ynglende Rød Glente,
ynglende Ravn og nu har en Havørn
slået sig ned. Vi er spændt på næste
oplevelse. Steen Flex
18. august - Kan man flytte en Gær-
desmutte. I vores sommerhus har vi på
bagsiden af huset en slags overdækket
svalegang hvorfra der er adgang til et
redskabs- og opbevaringsrum. Lige in-
den for døren har der i lang tid hængt et
par bundter tovværk. Når vi er i som-
merhuset, bruger vi rummet temmelig
meget så vi går hele tiden ud og ind, og
døren står åben det meste af tiden.
I begyndelsen af juli havde vi godt nok
set en lille fugl smutte ud ad døren når
vi kom, men vi var alligevel noget for-
bavsede over at opdage Gærdesmutte-
reden med fugl i i de øverste løkker af
tovværket. Den blev naturligvis fredet,
og fuglen lod sig tilsyneladende ikke
genere af vores færdsel i rummet. Vi
forestillede os, at den kunne blive der
til ungerne var fløjet af reden.
Den blev imidlertid ved med at være
der, i hvert fald om natten, og efterhån-
den som vores afrejsedag, torsdag,
nærmede sig, blev vi noget bekymrede.
Hvad skulle vi stille op med Gærde-
smutten, når vi nu skulle lukke døren til
rummet for vinteren? Ved siden af
rummet har vi imidlertid en bruseniche
og yderligere en niche til omklædning,
og mandag besluttede vi, at gøre et for-
søg. Ganske forsigtigt flyttede jeg alt
tovværket inkl. rede, så den kom til
at hænge nøjagtigt som i redskabs-
rummet blot forskudt et par meter hen i
omklædningsnichen. Og operationen
lykkedes! I aftes lå Smutten igen i re-
den, og i dag er den fløjet ud derfra fle-
re gange, præcis som den plejer - og nu
Gærdesmutte tegnet af Jon Fjeldså
12 BLADSMUTTEN 4/2008
har den en rede, som den kan benytte
til overnatning hele vinteren. Så ja,
man kan flytte en Gærdesmutte.
Jens Boesen
16. august - Natugler på sjov. Se hvor
store vi er blevet. Vi har det stadig godt
og er til stor underholdning for vores
menneskefamilie. Desuden kan vi næ-
sten skrige ligeså højt som vores foræl-
dre og vi flyver rigtig flot. Men det er
stadig godt at blive fodret i det store
træ i haven :) Ulla og Niels.
16. august - Fluesnappere på Afrika-
turné. Lørdag sad jeg med noget regn-
skab på værelset ud til haven og kunne
gennem vinduet ikke undgå at bemær-
ke en lille fugls særprægede adfærd i
vores æbletræ. Jeg fik hentet kikkerten,
og fra pigeontræets grene lavede en
lille, uanseelig, ensfarvet gråbrun fugl
med lysere kanter på svingfjerene ud-
fald. Gang efter gang kastede den sig
ud i luften efter insekter og vendte
straks tilbage, ofte til den samme gren.
Den havde høj oprejst pande og små
mørkere striber på issen og svage
lodretgående striber på strube og hals
mod den lyse bug. Det var den Grå
Fluesnapper. Ikke en fugl, jeg tidligere
har set på Agersø, selv om det er en
almindelig ynglefugl i landet. Men ikke
nok med det, der var en fugl mere med
en lignende adfærd og af lignende ud-
seende, men med hvide vingepletter og
hvide halesider mod en næsten sort ha-
le og med svag gullig underside. Denne
havde en lys øjenring i modsætning til
den Grå Fluesnappers helt sorte øje i
det lysebrune ansigt. Denne fugl opere-
rede fra grenene af flere af havens æb-
letræer og søgte også føde på jorden
ind imellem. Det var en Broget Flue-
snapper, som er lidt mindre end den
Grå, men også en almindelig ynglefugl.
Også denne fugl var ny for mig, så jeg
havde nok at gøre med at holde øje
med dem begge, og til mit held blev jeg
træt før dem, så jeg kunne gå fra dem
efter at have studeret dem en times tid.
Man bemærker ikke Fluesnapperne
særlig meget på trækket, selv om der
går 4 mio. par gennem Skandinavien på
vej til og fra vinterkvarteret i tropisk
Afrika syd for Sahara. Fuglene må sy-
nes om vores have med de store, gamle
frugttræer, for jeg synes, at jeg gennem
årene har haft nogle spændende ople-
velser. Vi ligger på en fin trækrute.
Jane Dam, Agersø.
10. august - Rørdrum i Tamosen.
Endelig fandt vi en Rørdrum i Tamo-
sen. I kanten af Susåen godt gemt i si-
vene, så vi kortvarigt en Rørdrum i
nærheden af Fiskerhuset på Næsby-
holmsiden. Det er meget længe siden,
vi har set en Rørdrum netop på denne
lokalitet med tæt rørskov langs åforlø-
bet. Og der var også Sort Sol af Stære i
nærheden af Suserupgård, og mange
By- og Landsvaler fløj lavt hen over
marker og enge. Grågæssen fouragere-
de fredsommeligt på marken ved Tve-
degården. Isfuglen lod sig desværre
ikke vise, men ifølge logbogen i fugle-
skjulet har den været set næsten hver
dag igennem sommeren. Oppe under
taget i fugleskjulet sad 3 Landsvaleun-
ger- næsten klar til at forlade reden.
Det er 2. kuld af Landsvaler i år, og der
er en kæmpeklat af ekskrementer nede
på gulvet i skjulet, der fremover vil
minde os om de søde og nuttede unger,
der engang imellem har vendt rumpen
BLADSMUTTEN 4/2008 13
udover redekanten for at afgive en klat.
Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø
26. juli - Gransanger har mistet me-
lodien!. Luksusproblemerne er dukket
op i min have. Min meget trofaste
Gransanger, som har optrådt blandt det
faste daglige fuglekor i haven siden
ultimo marts, har pludselig mistet me-
lodien. Mon ikke der er nogen, som har
den rigtige andet sted. Der er nærmest
gået lidt Cha- cha- cha i stroferne. Jeg
var ved at få morgenkaffen galt i halsen
første gang, da den triumferede trovær-
digt med: thif, thif-thif,- chaf- chaf, tal-
rige gange efter hinanden, så lidt thif-
thif uden thaf, flere med chaf,- chif-
chiff, herefter mange gange afbrudt
sang med kun enkelte strofer, ind imel-
lem en helt ny toneart for den, i retning
af chif- chyf- chaf. Lige i skrivende
stund kan jeg høre de sjove alternative
afvekslinger. Den har tilstrækkeligt
stort område, så den er periodisk uden
for hørebar rækkevidde, jeg kan alt-
så ikke høre den hele tiden, den har
nu trods alt været fremme med sin rig-
tige sang nogle gange, for så pludselig
at vende tilbage med sin nye version.
Det er lige før, man kan danse til den.
Man får i hvert fald et muntert øjeblik,
når den danseagtige strofe høres, men
vi må håbe, at den genvinder sin gamle
melodi. Til gengæld er min, i hvert fald
7 år gamle trofaste Solsort, der altid
sang med strofer fra mobiltelefon borte.
Den var med i fuglekoret først på
sommeren, men siden et tidspunkt pri-
mo juni, er dens sang udeblevet. Gad
vide om dens skæbne har været trafik-
ken, eller gabet på naboens katte? - Jo,
jeg har trods alt andre solsorte til at
overtage pladsen, men der mangler
mobilstroferne fra hustaget morgen og
aften. Inger Nielsen, Ringsted.
21. juli - Natugle-betragtninger. Alt
går vel i vores lille Natuglefamilie. De
sultne unger skriger på mad oppe i træ-
erne hver aften, og de stakkels ugle-
forældre knokler med at fodre dem. Det
er så sjovt at stå nede under træet og
høre, hvordan de et kort sekund holder
bøtte, mens de får stoppet mad i halsen,
kun for at forsætte deres skrigeri med
et samme igen. Fodrer begge forældre-
ne? For een kan da umuligt nå at fodre
de små skrigehalse :) Hvornår kan un-
gerne selv flyve sikkert og jage ? Vi
har endnu ikke set dem på jorden, de
bliver oppe i træet og det er vi glade
for, så sker der ikke noget med dem :)
Vi er nemlig lidt ømme over vores lille
familie....for sjovt, det er det. Ulla og
Niels Johansen, Haslev.
Hvid Stok tegnet af Brian Zobbe
19. juli - Stork på visit hen over
Ringsted by. Omkring kl. 12.00 fløj en
Stork hen over den nordlige bydel, me-
re konkret hen over Nørre Torv. Dens
kurs var i retning af Torpet mose.
Inger Nielsen, Ringsted.
14 BLADSMUTTEN 4/2008
13. juli - Terek - en stor sjældenhed i
Alleshave Bugt. Niels Poul Dreyer,
bestyrelsesmedlem i Fuglefonden på
arealerne Store Vrøj og Krageø meldte
Terekklire i Alleshave Bugt, som stø-
der op til Store Vrøj. Flere flotte fotos
er lagt på Netfugl.dk af NPD. Steen
Flex fik krabaten at se 200m NØ
for "Flamingo Point" den 14. juli om
morgenen kl. 08.15. SHI genfandt kli-
ren senere på dagen og JBr + 1 gen-
genfandt den sent på eftermiddagen,
også fra "Flamingo Point". NPD havde
på Netfugl.dk meddelt, at interesserede
kunne henvende sig til mig, hvis de
ville se en Terekklire. Det have 6 per-
soner, som jeg samme aften tog ud til
Alleshsave Bugt sammen med SHI, for
atter at finde sjældenheden. Denne var
dog imidlertid ikke stemt for at vise sig
endnu en gang. De 8 DOF'ere måtte
"nøjes" med 400 Klyder, Småspover og
Regnspover, Stor og Lille Præstekrave,
Kobbersnepper, Hvidklire, Sortklire,
Hjejler og Strandhjejler, foruden
Strandskader, Rødben, Havterner,
Skarv, Hættemåge, Fiskehejre Engpi-
ber, Knopsvaner, Gotlandsfår og ikke
at forglemme en uforlignelig udsigt til
"Bjergene" og Nexelø. Steen Flex
12. juli - Gode fugleoplevelser ved
Valsølille Sø. Der er næsten altid gode
fugleoplevelser ved Valsølille Sø, men
torsdag d. 10/7 var en af de me-
re mindeværdige. Jeg havde taget turen
til Skjoldenæsset med teleskop og lidt
forsyninger, for at nyde nogle timer på
bådebroen og forhåbentlig få et par go-
de fugleoplevelser. Vejret var perfekt,
med sol og lidt vind til rovfuglene.
Rørhøgene er meget aktiv flyvende for
tiden. Straks jeg kom ned til broen, så
jeg både hannen og hunnen patruljere
over øen. De passer virkelig godt på
deres territorium. Så stadigvæk ingen
unge Rørhøge på vingerne. To Fiskeør-
ne viste sig pludselig over vandet. De
var åbenbart mætte, for de var mere i
legehumør end i fiskehumør. Røghøge-
hannen skældte kraftigt ud på dem,
mens Fiskeørnene skruede sig højere
og højere op. Set ved siden af hinan-
den, var der tydelig størrelsesforskel,
hvilket gjorde at jeg formoder at der
var tale om en han og hun. Jeg synes at
det er svært at vurdere køn udfra bryst-
bånd. Begge Fiskeørne lavede luft-
akrobatik ved siden af hinanden, folde-
de vingerne og styrtdykkede en 20-30
m mens de roterede om sig selv. Impo-
nerende syn. Havde årstiden været en
anden, havde jeg helt sikkert vurderet
det til at være noget parringsflugt. Efter
et stykke tid, fløj de ned og satte sig
ved siden af hinanden i et udgået træ på
øen. Her kunne jeg i ro og mag studere
dem i teleskopet. Pludselig lettede de
og skældte ud og en Rørhøg dukke og-
så op og deltog i koret. En 3k Havørn
var dukket op, og satte sig i sit sædvan-
lige træ og det var starten på en rigtig
ballade. De to Fiskeørne og Rørhøgen,
som ellers havde haft travlt med at
skælde Fiskeørnene ud, forenedes i be-
stræbelse på at få Havørnen jaget væk.
Også i fugleverdenen opstår uhellige
alliancer. Men det var et fantastisk syn
i kikkertfeltet, bare 100m ude i søen.
Det blev for meget for Havørnen, der
hurtigt fortrak med sine forfølgere tæt
på. Det må til tider være lidt surt at væ-
re Havørn. Dagen sluttede desværre
med, at jeg et andet sted fandt en død
nyudfløjen Rød Glente, taget af en
BLADSMUTTEN 4/2008 15
Duehøg. Men sådan er naturen jo så
barsk. Hans Gleie.
12. juli - Flyvende oplevelser ved Ha-
raldsted. Her et par pip fra det nordlige
Haraldsted. Vores gamle Tårnfalke par
er flyttet til en kasse længere ude i
marken og har fået 3 unger på vingerne
der. Et nyt par er flyttet ind i den gamle
kasse og har 3 dunede unger der. Der er
også et par i en kasse hos en nabo, så
nu må jeg til at lave en kasse mere. Vi
ser stadig Rød Glente næsten dagligt.
Jeg har fået at vide at den sidste år yng-
lede ved Gyrstinge og fik 2 unger på
vingerne. I går var en god dag, først så
vi en gammel laset Havørn, senere så vi
Rød Glente, om aftenen var vi ved Val-
sølille sø og så fiskeørnene, den ene
med fisk i fangerne den anden sad læn-
ge i et træ og lod sig beskue. Jeg har
fået at vide at de har fået 2 unger på
vingerne. Jens Kr. Lund.
Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe
Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe
16 BLADSMUTTEN 4/2008
Kongskilde Marked
Af Henrik Wejdling
Igen i år var DOF-Vestsjælland og
DOF-Storstrøm på pletten, da der af-
holdtes Kongskildemarked på
Kongskilde Friluftsgård syd for Sorø
den 20. september 2008. Nu i øvrigt
lige på den geografiske grænse mellem
de to lokalafdelinger, efter at Fugle-
bjerg med kommunalreformen er ’af-
stået’ til Stortrøm.
Det er blevet en indgroet tradition, at
lokalafdelingerne har en DOF-stand
ved den gamle vandmølle, hvor børn
og deres familier kan samle fuglekasser
og få dem med hjem – mens vi selvføl-
gelig får en lang og god fuglesnak un-
der tilblivelsen, og ikke mindst en lang
og god snak om DOF (!). Også folk,
der bare trænger til en fuglesnak – ty-
pisk fordi de allerede har fyldt haven
op med kasser, eller bare som os andre
interesserer sig for de fjerede skabnin-
ger – dukker op, og flere medlemmer
gjorde også vejen forbi og fik en for-
eningssnak, eller kom med gode ideer
og spørgsmål.
Syvende kasse i træk!
At det virkelig er blevet en lang traditi-
on med de fuglekasser, bekræftedes af
en ung piges besøg, idet hun angiveligt
skulle lave sin 6. eller 7. fuglekasse i
træk. Den første som 3 eller 4-årig –
det var der lidt usikkerhed om! Foræl-
drene var på deres side lidt betænkelig
ved, om der efterhånden var træer nok i
haven til alle de kasser! I dagens løb
blev det til 12 kasser, alt i alt, som nu
forhåbentligvis hænger rundt omkring i
de sjællandske haver.
Vågeskrue og Grønsisken-kvidder
I år tegnede dagen sig fra sin smukke-
ste side med høj himmel og svage vin-
de, så det var en fryd at være på plad-
sen. Og det gode termik-vejr lokkede
da også på et tidspunkt ikke mindre end
22 Musvåger op i en flot skrue – der,
højt over markedspladsen. Svært er det
imidlertid at få markedsivrige publi-
kummer til at løfte blikket fra de bug-
nende tilbud, men dem, der så skruen,
var imponeret.
I træerne lige bag standen gæstede flere
Grønsisken-flokke i dagens løb de fri-
stende rødelle-rakler, og deres lidt me-
lankolske kald blandede sig med ham-
merslagene fra kasseproduktionen.
Det var ikke kun Musvåger og Grønsi-
skener, der lagde vejen forbi, og selv
om det handlede om fuglekasser, fik vi
da set en del arter i dagens løb – også
når man medtæller arterne fra den ef-
terhånden lige så traditionsbundne
fugletur ned til Tystrup Sø, der indgår i
arangementet. 33 arter blev det til, alt i
alt (i hvert fald hvis man snyder lidt, og
tæller den ivrigt jagende gamle Havørn
med, som forfatteren havde fornøjelsen
af mellem Vinstrup og Tystrup på vej
til markedet!).
BLADSMUTTEN 4/2008 17
En fuglekasse hamres sammen (Foto: Kirsten Laursen)
Lister løfter øjenbryn
Det giver altid kegler at føre fuglene i mandtal på en plakat på standen, eftersom
mange gæster bliver overraskede over, at det virkelig er rigtigt, at man kan stå her og
se så mange forskellige arter. Det kan man, hvis man er medlem af DOF, siger vi så!
– selvfølgelig med det glimt i øjet, der sig hør og bør.
Traditioner er gode – specielt når de kan gennemføres i smukt vej! Vel mødt til
Kongskildemarked igen næste år – og tage nogle børn med!
Fugle set på Kongskildemarked 2008:
Toppet Lappedykker
Skarv
Fiskehejre
Grågås
Gråand
Havørn
Musvåge
Blishøne
Hættemåge
Stormmåge
Sølvmåge
Ringdue
Sanglærke
Landsvale
Hvid Vipstjert
Rødhals
Gransanger
Halemejse
Sumpmejse
Sortmejse
Blåmejse
Musvit
Allike
Råge
Gråkrage
Stær
Skovspurv
Bogfinke
Grønirisk
Stillits
Grønsisken
Dompap
18 BLADSMUTTEN 4/2008
Fugleåret 2007 i Rørvig
Af Peter Ellegaard Larsen
Rørvig Fuglestation har nu udgivet sin
35. årsrapport. Af de 245 registrerede
arter i året var 4 nye for området. Af
disse var observationen af Ørkensten-
pikker absolut årets højdepunkt. Rap-
porten er udarbejdet på baggrund af
data indsamlet fra 35 personer og er på
i alt 82 sider. Rapporten kan frit hentes
på foreningens hjemmeside:
www.rfst.dk.
Indledningen beskriver, udover en be-
kymret indledning om småfuglekrisen,
på flot vis årets gang i Rørvig. Arts-
gennemgangen er flot krydret med en
lang række foto – hvoraf forsidebilledet
af Ørkenstenpikkeren absolut er i top.
BLADSMUTTEN 4/2008 19
Sanders dag på Kongskilde Af Leif Tureby
Lørdag den 20.september kørte vi til
Kongskilde, da vores reservebedstebarn
Sander på 5 år skulle lave en fuglekas-
se. Hans søster var med sidste år og de
lavede hver en fuglekasse – de har
begge været i brug i år. Den ene med
Musvit og den anden med Blåmejse!
Søren Harding skal have stor tak for en
god hjælp til Sander! Han er rigtig god
til børn – og Sander ramte ikke ved si-
den af overhovedet!
Vi gik videre og smagte bl.a. lamaspe-
gepølse – snakkede med kaniner og
høns!
Ved jægerne skulle man bestemme
lokkeænder, duer og gæs! Det var hur-
tigt overstået og Sander fik en medalje
– han var overbevist om, at det var
ham, der havde bestemt dem.
Da vi hentede ham i børnehaven om
mandagen, havde han stadig medaljen
på!
Det er en hyggelig tradition at komme
til Kongskilde hvert år – vi glæder os
allerede til næste år.
Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte
krydrer sin kost med æg og unger fra
fuglereder.
Derfor følger der et spættebeslag med
til Naturbutikkens mejsekasser. Dette
forhindrer, at spætten hakker hullet
større, og snupper mejsens unger.
20 BLADSMUTTEN 4/2008
Og turen gik til Kina
En beretning om en oplevelsesrig fuglerejse til det østlige Kina
Af Lene Smith og Søren Harding
Tænk dig at opleve østens mystik og en masse eksotiske fugle. Det var netop hvad vi
gik og drømte om, da vi i foråret 2008 fik muligheden for at udleve den drøm sam-
men med en håndfuld andre fugleentusiaster.
Med afgang den 26. april og hjemkomst den 18. maj var der lagt op til en 3 spænden-
de uger under den asiatiske trækperiode.
Afstanden fra København til Beijing er over 7.000 kilometer i fugleflugtslinie, og når
turen går via Stockholm, nord om kirgisersteppen og tværs gennem Rusland kan man
godt belave sig på en meget lang flyvetur.
Vel ankommet til Beijing fik vi straks indtryk af den rivende udvikling Kina er inde i.
Lufthavnsbygningen var et enormt og spektakulært bygningsværk i moderne stil med
buede linier. I Beijing skal man lede
længe efter pagoder, og dragemoti-
ver, for byen er en moderne storby
med nybyggede højhuse i stål, beton
og glas og de ældre bygninger var
enten revet ned eller gemt væk bag
nyopførte høje murstenshegn. Byen
var et virvar af mennesker, biler og
cykler og larmen var infernalsk. Ik-
ke desto mindre fungerer alt meget
strømlinet. Her var ikke den kaoti-
ske trafik som man møder i mange
ikke-europæiske kulturer. Man overholder færdselsreglerne. Det er blot antallet af
trafikanter, der er overvældende.
De første par dage benyttede vi til at udforske Beijing området. En kombination af
turistattraktioner og fugle.
På et høj i området ved Kejserens Sommerpalads kunne vi blandt andet observere
Nathejre (Nycticorax nycticorax), Blåskade (Cyanopica cyana), Broget Kærhøg (Cir-
cus melanoleucos), Brunirisk (Carduelis sinica).
BLADSMUTTEN 4/2008 21
Ved Den Himmelske Freds Plads lyttede vi til Fuglekongesanger (Phylloscopus pro-
regulus) og Hvidbrynet Løvsanger(Phylloscopus inornatus) mens en mængde kinese-
re på små skamler skrabede udtværet tyggegummi af fliserne - Der var jo ikke længe
til OL skulle begynde.
Lidt udenfor Beijing centrum ligger ’Wild Duck Lake’, et fantastisk naturreservat,
med et væld af forskellige fuglearter. Gåturen rundt om tog ca. 4 timer, da vi hele ti-
den måtte gøre holdt og studere de mange spændende og anderledes arter, som f.eks.
Svanegås (Anser cygnoides)
Plettet kærhøg (Circus spilonotus)
Sibirisk Rørspurv (Emberiza pallasi)
Kanelpapegøjenæb (Paradoxornis
webbianus)
Gråstær (Sturnus cineraceus)
Der var også en række af de vestpaleaktiske
arter, som ikke så ofte gæster Danmark
Dværgværlig (Emberiza pusilla)
Citronvipstjert (Motacilla citreola)
Korttået lærke (Calandrella brachydactyla)
Tajgafluesnapper (Ficedula parva)
Amurfalk (Falco amurensis)
Højdepunktet var dog en flok Sibiriske Krikænder (Anas formosa), der rastede midt
på søen.
22 BLADSMUTTEN 4/2008
Man kan ikke besøge det østlige Kina uden at bese
Den Kinesiske Mur, et storslået bygningsværk, der
kan ses ude fra rummet. En flok ornitologer kan jo
ikke gå på Den Kinesiske Mur uden også at kigge
efter fugle om end artsrigdommen var mere spar-
som. Her var der dog bl.a. Amurrødstjert (Phoeni-
curus auroreus), Hærfugl (Upupa epops) og Fyr-
remejse (Parus montanus) af racen songarus med
brun kappe.
En af target-arterne på denne tur var Ibisnæb (Ibi-
dorhyncha struthersii), som skulle findes på en
meget bestemt lokalitet i bjergene udenfor Beijing.
Vi havde dog hørt, at lokaliteten var under pres på
grund af meget vejarbejde. Efter ca. en times sø-
gen lykkedes det dog at finde to individer og jub-
len ville ingen ende tage.
Området var særdeles fuglerigt, og der var bl.a. mange forskellige værlinger: Eng-
værlig (Emberiza cioides), Gråhovedet Værlig (Emberiza spodocephala), Gulbrystet
Værling (Emberiza aureola) og Bjergværling (Emberiza godlewskii). Og den smukke
Citronvipstjert (Motacilla citreola) lod sig vise i sin fulde pragt.
En gigantisk isfugl – Toppet Stødfisker (Megaceryle lugubris) rastede i et nærliggen-
de træ og teleskoperne blev straks sat i stilling.
Længere oppe i bjergene overnattede vi i primitive, men rene værelser og her blev i
trakteret med kinesiske specialiteter til middagsmaden. Det er bemærkelsesværdigt, at
spiseredskaberne alle steder er pinde, og vil man have kniv og gaffel skal man spørge
efter det. Her langt fra storbyens civilisation skulle de lede længe efter et sæt til den
ene turdeltager, der havde overgivet sig efter at have nærmest sultet ved flere af de
tidligere måltider.
Næste morgen kl. 5 mødtes vi udenfor væ-
relserne og begav os op af de stejle skrånin-
ger. I dette område lever Brun Ørefasan
(Crossoptilon mantchuricum) endemisk. Det
lykkedes ikke at se den, men vi kunne høre
den kalde længere oppe i bjergene. Vi blev
beriget med Gulbuget Mejse (Parus ve-
nustulus), der tillidsfuldt rendte rundt om
benene på os. Vi havde håbet på at finde
BLADSMUTTEN 4/2008 23
Kinesisk spætmejse (Sitta sinensis) men heldet var ikke rigtig med os. En af deltager-
ne var dog blevet sulten efter morgenmad og var gået i forvejen mod hotellet. Vi
fandt ham halvvejs nede af skråningen, siddende og vente på os. Han var faldet over
et redehul tæt på stien med ynglende Kinesisk Spætmejse, der uanfægtet fløj til og fra
redehullet med larver og andre insekter.
Rejsen fortsatte med en fire timers bustur mod øst mod byen Baidaihe, der ligger ved
kysten ved det Gule Hav. Byen er et yndet feriemål for russiske turister, men på den-
ne årstid var det heldigvis småt med turister. Byen er ornitologisk spændende, da
mange østlige arter trækker igennem området.
I den følgende uges tid luskede vi rundt på
forskellige lokaliteter i byen – Bl.a. Light-
house point, Friendship Hotel, en nedlagt
byggegrund, Sandflader, Reservoirs mm.
Artsrigdommen var stor og mange nye arter
blev krydset af. Her ibland: Blåstjert (Tarsi-
ger cyanurus), Rubinnattergal (Luscinia cal-
liope), Vinhejre(Ardeola bacchus), Kinesisk
Pungmejse (Remiz consobrinus), Brun Løv-
sanger (Phylloscopus fuscatus), Schwartz’
Løvsanger (Phylloscopus schwarzi), Pad-
despurvehøg (Accipiter soloensis), Ørken-
præstekrave (Charadrius leschenaultii),
Mongolsk Præstekrave (Charadrius mongo-
lus), Spidshalet Ryle (Calidris acuminata),
Langtået Ryle (Calidris subminuta), Dværg-
spove (Numenius minutus), Brunbuget Flag-
spætte (Dendrocopos hyperythrus), Hvid-
halset Smyrnaisfugl (Halcyon pileata),
Gråstrubet Drossel (Turdus obscurus), Ku-
rillerdrossel (Turdus chrysolaus), Gulddros-
sel (Zoothera dauma), Rødnæbbet Kitta
(Urocissa erythrorhyncha), Reliktmåge (Larus relictus), Vegamåge (Larus vegae),
Østlig Hvepsevåge/Tophvepsevåge (Pernis ptilorhyncus) og mange mange flere.
Alt i alt nogle helt fantastiske dage.
Rejsens sidste stop var Happy Island, en lille ø på ca. 3 x 5 kilometer lidt sydøst for
Baidaihe. På vej til båden, der skulle fragte holdet til øen, gjorde vi holdt i et område
24 BLADSMUTTEN 4/2008
beplantet med ris. Her skulle det være muligt at se dværgspover raste. Det lykkedes
ikke at se dem, men området var fuldt af andre vadefugle. De var dog ikke helt lette
at finde i de tilgroede rismarker. I et par træer tæt ved vejen rastede et par Bleg
Dværghornugle (Otus sunia).
Efter yderligere et par stop – blandt andet en lille lund, hvor der var Blånattergal
(Luscinia cyane) og Sortnakket Pirol (Oriolus chinensis) – nåede vi frem til en falde-
færdig lille havn, med et par slet vedligeholdte træbåde. Det var tydeligt at vi nu var
langt væk fra de egne, der havde turisternes og dermed myndighedernes bevågenhed.
Vores båd var ikke i havnen, så på trods af regnvejret traskede vi rundt i havnen, hvor
flere nattrækkende arter rastede og fouragerede.
Efter en halv times tid ankom vores båd, en mindre kinesisk fiskerbåd, og bagagen
blev læsset ombord. Båden var i relativt ringe stand og vi blev usikre på om den
overhovedet ville være i stand til at fragte os til Happy Island. Vores tvivl blev gjort
til skamme, men på hjemturen gik vores profetier i opfyldelse, idet motoren satte ud
og vi blev bugseret til fastlandet af en forbipasserende båd.
Ved ankomsten til Happy Island blev vi modtaget af smilende unge kinesere, der læs-
sede os og vores bagage ind i el-biler. Det var lidt vanskeligt at kommunikere med de
venlige unge mennesker, idet de udelukkende talte kinesisk. En enkelt havde dog til-
egnet sig et stærkt begrænset engelsk ordforråd, men vi klarede os ved tegnsprog og
gestikulationer underbygget med lydeffekter, og vi kørte mod vores ’hjem’ for de næ-
ste ni dage.
Hjemmet viste sig at være en falde-
færdig hytte med 8 senge presset
ind på meget få kvadratmeter. Det
var vanskeligt at finde plads til ryg-
sække, tasker og teleskoper. Hytten
var piv-utæt og den relativt kolde
vind sneg sig ind overalt. Taget var
heldigvis ikke utæt, så regnen vi
oplevede flere gange i de følgende
dage holdt sig dog udenfor. Vi
sendte en længselsfuld tanke til
nogle lidt mere komfortable hytter,
vi havde passeret på vejen.
Fuld af gå-på-mod lod vi bagage være bagage og begav os ud for at udforske øen. I
umiddelbar nærhed af hytterne lå en lidt større lund omkring et tempel og længere
mod nord var et større åbent område omgivet af mindre lunde. I ’tempellunden’ hav-
BLADSMUTTEN 4/2008 25
de et hold hollandske ornitologer sat net op så de kunne fange og registrere fuglene.
Det blev for os en fast daglig rutine at besøge hollænderne tidligt om morgenen for at
høre og se, hvad der var gået i nettet.
Store dele af øen var omgivet af et dige og herfra skulle det være muligt at se vadere,
måger, terner og andre vandfugle. Rejefiskeri og andre tiltag havde dog gjort det van-
skeligt at komme tæt på fuglene. Det lykkedes dog at se bl.a. den relativ sjældne Ki-
nesiske Dværgmåge (Larus saundersi), Rødhalset Ryle (Calidris ruficollis), Terrek-
klire (Tringa cinerea) , Sandterne (Sterna nilotica) og Rovterne (Sterna caspia).
De ni dage på øen kom hurtigt ind i nogle faste rutiner: Ud af soveposen kl. 5 for at
se om natten havde tilført nye arter. Kl. 9 spiste vi morgenmad i en større fælles byg-
ning midt på øen. Om formiddagen og eftermiddagen blev alle afkroge af øen trasket
tynde, kun afbrudt af frokost ved middagstid.
Der var vel omkring 50 ornitologer på øen og i restauranten blev der udvekslet erfa-
ringer med bl.a. svenskere, hollændere, canadiere og englændere.
Vi fik set et hav af forskellige arter i de følgende dage, dog ikke så mange individer,
som vi havde håbet på. Enkelte arter var hjemmefra defineret som target-arter, som
f.eks. Sibirisk drossel (Zoothera sibirica), Tornhalesejler (Hirundapus caudacutus),
og flere forskellige sangere.
Den Sibiriske drossel var en hård nød at knække, da den fouragerer meget disket i
skovbunden og der var enkelte sporadiske meldinger fra andre, men efter forgæves
søgen i flere dage lykkedes endelig, da en engelsk ornitolog havde observeret en flot
han, der fouragerede diskret på et vanskeligt tilgængeligt sted. En sms-kæde blev sat i
gang og skjult bag en jordvold lykkedes det vist samtlige ornitologer på øen at se
kræet. Længe leve mobilteknologien.
Tornhalesejleren viste sig en enkelt gang over det åbne område foran templet. En fa-
belagtig flyver. Hvis du synes, at vores hjemlige Mursejler er en luftakrobat, så skal
du opleve Tornhalesejleren. Med et tempo, der syntes mindst dobbelt så hurtigt som
Mursejlerens skar den lynsnart gennem luften og tilføjede et par halsbrækkende akro-
batiske kunster til ære for de begejstrede tilskuere.
Inde på tempelområdet oplevede vi nok turen mest sjo-
ve indslag. Det var Skovvipstjerten (Dendronanthus
indicus). Den spankulerede relativt tillidsfuldt rundt på
jorden og udførte med jævne mellemrum en lille rum-
ba-dans, hvor den vippede bagpartiet fra side til side.
En fantastisk underholdende seance.
26 BLADSMUTTEN 4/2008
Flere af fluesnappe-arterne var et særligt syn for øjet – flot dekoreret med klare far-
ver. Mugimakifluesnapperen (Ficedula mugimaki) var næsten altid til stede, siddende
på de yderste grene evigt spejdende efter insekter, for hurtigt – i en lille eksplosion -
at svirre ud i luften og fange et forbipasserende insekt.
Lige udenfor hytten slog en flok Gulnæbbet Kernebi-
dere (Eophona migratoria) sig ned i et udgået træ.
Denne flok blev tilsyneladende på øen i en længere
periode, da vi genså flokken dagligt.
Lundene bød også på Skovgøg (Cuculus saturatus).
Den var tilsyneladende uanfægtet af vores tilstedevæ-
relse og kunne observeres på ganske få meters afstand.
Det var tydeligt at øen lå på en trækrute for bl.a. nattrækkere, for der var næsten dag-
lig udskiftning i arter: Grøn Ellekrage (Eurystomus orientalis), Manchurerstendrossel
(Monticola gularis), Østlig Kronsanger (Phylloscopus coronatus), Rødværling (Em-
beriza rutila) dukkede sporadisk op og forsvandt lige så hurtigt igen.
En af de sidste dage rastede en Asiatisk Natravn
(Caprimulgus indicus) i tempellunden.
De hyppigste arter på øen var nok Hvidbrynet Løv-
sanger, Fuglekongesanger, Schwartz og Brun Løv-
sanger sammen med Brun Tornskade (Lanius crista-
tus), fluesnappere og værlinger.
Det vil blive for omfangsrigt at beskrive alle de mange spændende arter vi mødte på
Happy Island. Øen bød alt i alt på mange store oplevelser, til trods for et til tider no-
get køligt og omskiftende vejr og de meget primitive overnatningsforhold. Hvis du
overvejer at besøge øen vil vi anbefale at vælge overnatning i de knapt så primitive
hytter. Det kan også overvejes om 9 dage er for lang tid (det kan blive meget ensfor-
migt). Alternativt kunne opholdet deles i to, med nogle dage på fastlandet ind i mel-
lem, for at få mulighed for at se nogle af de sene trækkere.
Mættet af fugleoplevelser vendte vi tilbage til Beijing for en overnatning i et hotel
med dejligt varmt badevand, inden vi dagen efter returnerede til Danmark.
BLADSMUTTEN 4/2008 27
Samlet fik vi set godt 250 arter på turen. Nogle af dem udelukkende asiatiske arter,
men der var også en række mere sjældne vestpaleaktiske arter, som det var interes-
sant at studere i rigt mål, fordi de netop er så sjældne i Danmark. Men vi måtte også
arbejde for sagen: Alt i alt har vi hver især gået ca. 341.800 skridt, hvilket svarer til
rundt regnet 240 kilometer eller ca. 11,5 kilomenter pr. dag
Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex
www.dof-vestsjaelland.dk
28 BLADSMUTTEN 4/2008
Opsætning af Sløruglekasse i et Caretakerområde Af Henrik Baark
Lørdag den 15. november blev en Slør-
uglekasse sat op i en lade på en gård
lige nord for Tamosen ved Suserup-
gård. Det var på Klaus Dichmanns an-
befaling, at slør- uglekassen blev sat op
efter hans besigtigelse af området i pin-
sen 2008. Klaus Dichmann er koordi-
nator for Sløruglen i Danmark. Med til
opsætningen var Kirsten Laursen og
undertegnede samt tre unge fuglekigge-
re som var Emil, Nikolai og Lachlan
fra Sorø. Gårdens ejer Jakob sørgede
for, at kassen blev skruet god fast til
gavlen inde i laden. I gavlen mod vest
er der 2 store flyvehuller, så det var
nemt at beslutte, hvor kassen skulle
hænge.
I bøgerne står, at en sløruglekasse bør
ophænges på gårde i nærheden af fug-
tige enge, levende hegn og udyrkede
arealer, helst med kreaturhold. Gårde,
som er omgivet af større træer, fore-
trækker Sløruglen også, og med skoven
som nærmeste nabo, skal Tvedegården
nok tiltrække Sløruglen. Lokaliteten er
den helt rigtige for Sløruglen.
Jakob fortalte, at han havde set Slørug-
len for ca. 1 år siden siddende i et
blommetræ ved gården en aften, hvor
han kom kørende med sin traktor.
”Lyskeglen fra traktoren ramte Slørug-
len, og jeg var ikke i tvivl om, at det
var Sløruglen med dens karakteristiske
udseende med det hjerteformede an-
sigt”, fortalte Jakob.
Nu håber vi selvfølgelig, at Sløruglen
inden længe opdager, hvor kassen er
placeret.
Efter opsætningen havde Jakobs kone
Mirjam lavet kakao, og vi spiste Kir-
stens hjemmebagte boller dertil. En
meget hyggelig afslutning på en begi-
venhedsrig dag i et Caretaker-område.
Emil, Nikolai og Lachlan ved Sløruglekassen (Foto: Henrik Baark)
BLADSMUTTEN 4/2008 29
Slørugle Fra DOF’s hjemmeside
Beskrivelse Sløruglen er en karakteristisk mellemstor
ugle med et hvidt hjerteformet ansigt og
sorte øjne. Fjerdragten er overvejende
grålig-spættet på oversiden, mens under-
siden er rustgul med mørke pletter især
på flankerne. Hannerne har en meget
speciel revirsang, som kan beskrives
som et vildt, højt skrig - af nogle beskre-
vet som "spøgelsesagtigt"!
Levested Sløruglen er en af de mest vidt udbredte
fuglearter i verden. Den forekommer på
alle kontinenter, dog kun med en meget
begrænset udbredelse i det centrale og
nordlige Asien. Ligeledes er arten meget
udbredt i Europa, men forekommer dog,
på nær Danmark, ikke i Norden. Slørug-
len har, i tråd med den europæiske fore-
komst, en sydlig udbredelse i Danmark.
Herhjemme yngler de fleste slørugler i
Sønderjyllands og Ribe Amter.
Da sløruglen er udpræget nataktiv, lever
den en meget skjult tilværelse og ses næ-
sten ikke. Den nemmeste måde at opda-
ge artens tilstedeværelse på er, hvis man
finder dens ret store, sorte gylp. I dag
yngler over 90% af sløruglerne i opsatte
redekasser. Den massive opsætning af
redekasser er sket som et led i DOF's
projekt Red Sløruglen. De voksne fugle
er udprægede standfugle, men ungfugle-
ne strejfer op til 20 km væk.
Slørugle tegnet af Jon Fjeldså
Føde Sløruglens føde består af smågnavere,
som den jager over åbne marker, enge
og moser om morgenen og i skumrin-
gen. Sløruglen er særlig dygtig til at
fange spidsmus.
Bestandsudvikling På verdensplan er sløruglen ikke en truet
art, men i Danmark var denne ugle tidli-
gere en af vores mest truede uglearter.
Den danske bestand er gået støt tilbage
fra omkring 1930erne, især pga. den in-
tensiverede landbrugsdrift med færre
udyrkede områder og færre engarealer til
følge, og måske også som følge af en
række isvintre, der gør levemulighederne
meget vanskelige for denne sydlige
ugleart. Denne negative udvikling kul-
minerede omkring 1991 med blot ca. 20
par i Danmark. Takket være en massiv
invasion fra syd i vinteren 1990/91 og
ikke mindst Projekt Slørugle (se link ne-
derst på siden), som har foranlediget op-
sætning af redekasser på egnede lokalite-
ter, så er bestanden i de sidste 10 år ste-
get til over 200 par.
For yderligere oplysninger om Sløruglen se: www.tytoalba.dk
30 BLADSMUTTEN 4/2008
Punkttællingsprojektet Hvorfor tælle fugle? Fra DOF’s hjemmeside
Solsortens melodiske sang en lun aften
i maj og vibens tumlende flugt over
markerne i det tidligere forår gør livet
værd at leve. Fugle er en vigtig kilde til
oplevelser for en stor del af den danske
befolkning. Alene af den grund er det
vigtigt at vide, hvordan almindelige
danske ynglefugle som vibe, sanglærke
og stær klarer sig i det danske land-
skab.
Fugles tilstedeværelse, fravær og be-
standsudvikling kan fortælle os om de
biologiske konsekvenser af den måde,
vi forvalter vores landskab på. Ved
hjælp af fugletællinger er det muligt at
følge effekterne af menneskets påvirk-
ning af naturen og samfundets indsats
for at beskytte natur og miljø.
Fugletællinger i DOFs punkttællings-
program er en af de DOF-aktiviteter,
der har vundet størst anvendelse i na-
turforvaltningen, især er de anerkendt
som et vigtigt redskab i naturovervåg-
ningen. Tallene benyttes bl.a. i publika-
tionerne "Tal om natur og miljø" fra
Danmarks Statistik og "Miljøindikato-
rer" fra Miljø- og Energiministeriet
samt i Skov- og Naturstyrelsens "rød-
og gullister" over truede og hensyns-
krævende dyr og planter i Danmark.
Desuden indgår data fra punkttællin-
gerne i et fælles-europæisk indeks, der
udarbejdes for at beskrive og sammen-
ligne bestandsudviklingen for de enkel-
te arter i forskellige områder af Europa.
Når du fra radio, fjernsyn eller aviser
f.eks. hører, at stæren, gråspurven og
viben er gået tilbage, er det næsten hver
gang viden, der stammer fra punkttæl-
lingerne.
Baggrunden for punkttællingspro-
grammet Punkttællingsprogrammet handler om
overvågning af fuglebestande. DOF har
formuleret en overvågningsstrategi,
hvor nøgleordene er "arter", "lokalite-
ter" og "levesteder" - Punkttællingerne
indgår i de dele af strategien, der ved-
rører "arter" og "levesteder". Punkttæl-
lingsprogrammet startede i 1975 med
vinterfugletællinger, og i 1976 taltes
for første gang ynglefugle. Punkttæl-
lingerne er blandt de ældste fugletæl-
lingsprogrammer i Europa. Det bæren-
de element i punkttællings-programmet
er de frivillige optællere, der udfører
tællinger under vejledning af lokale
koordinatorer fra DOFs lokalafdelin-
ger. Punkttællingsprogrammet koordi-
neres fra Fuglenes Hus, i samarbejde
med de lokale koordinatorer og i sam-
råd med en faglig følgegruppe beståen-
de af folk fra forskningsverdenen og
myndighederne.
Formål med punkttællingspro-
grammet Formålet er at indsamle data om de
danske fuglebestande, og anvende disse
data i forbindelse med beskyttelse af
Danmarks fugle og natur og i viden-
BLADSMUTTEN 4/2008 31
skabelige sammenhænge. Til forskel
fra de fleste andre fugleundersøgelser,
fokuserer punkttællingerne på alminde-
lige fuglearter. Ved hjælp af punkttæl-
linger kan man følge bestandene af selv
meget talrige arter som f.eks. solsort og
bogfinke. Når fugle øges eller mind-
skes i antal, betyder det mange gange,
at noget i vores natur forandrer sig.
Ved hjælp af punkttællingerne er man
f.eks. blevet opmærksom på, at viber
og lærker i en lang årrække har haft det
svært i det danske agerland. Punkttæl-
lingsprogrammets vigtigste opgave er
at slå alarm, før det går galt!
Punkttælling - kort fortalt Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj -
15. juni.
Vinterfuglene tælles i perioden 20. de-cember - 20. januar.
Fuglene tælles én gang om året ved
hjælp af punkttællingsmetoden. Hver
optæller fordeler ca. 10-20 punkter på
en rute i naturen og tæller alle fugle set
og hørt på hvert punkt i løbet af 5 mi-
nutter. Det hele gentages året efter. En
typisk punkttælling tager 3-4 timer,
afhængigt af hvilket transportmiddel,
man anvender. Der tælles årligt på ca.
400 ynglefugleruter landet over.
Vi har brug for flere tællere!
Vi er interesserede i nye ruter fra alle naturtyper.
Lyst til at deltage?
Kontakt DOF v/Henning Heldbjerg på
e-mail: [email protected] ,
telefon 33 28 38 00,
Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V
Punkttællingskoordinator i Vestsjælland:
Søren Harding
Lårupvej 20
4295 Stenlille
telefon 39 29 67 57
e-mail: [email protected]
Dæmningen over Sidinge Fjord
Tegnet af Peter Løn sørensen
32 BLADSMUTTEN 4/2008
Ekskursioner og møder
Møde i Sorø Lokalgruppe Dias og Glögg - Årets bedste billede kåres. Tirsdag den 2. december. Mødested:
Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: kl. 19:30. Vi mødes
til hyggeligt samvær og ser hinandens billeder fra årets naturoplevelser. Medbring 20
kroner til glögg og brune kager.
Af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig. Kontakt Kirsten Laursen tlf. 5782 0230
eller Lene Smith, tlf. 5783 3735
Vinterfugle i Tamosen. Søndag den 4. januar. Mødested: P-plads ved Suserupgård,
(overfor Sorø Golfklub) Suserupvej 14, Sorø. Tid: kl. 11.00. Turleder: Kirsten Laur-
sen, tlf. 5782 0230. Tamosen er en spændende lokalitet for rastende vinterfugle. Mu-
lighed for Lille Skallesluger, Sangsvane, Rørdrum, Havørn mm. Isfuglen yngler i om-
rådet og ses ofte fra fugleskjulet. Vi nyder den medbragte madpakke i fugleskjulet.
Skælskørområdet. Søndag den 11. januar kl. 10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-
pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på
rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulighed
for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke.
Fugletur til Suserupgård – et Caretakerområde. Søndag den 1. februar. Mødested:
P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik
Wejdling og optællere i Caretakerprojektet.
Inden generalforsamlingen arrangeres fugletur til Tamosen og Suserupgårds marker.
Vi går tur i området og observerer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved
nordsiden af Tystrup Sø, som er en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Natur-
park. Vi håber på store vingefang som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skal-
lesluger helt sikker i området ved Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den med-
bragte kaffe i fugleskjulet ved Tamosen, og drager videre til Medborgerhuset i Sorø
for at spise vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen.
BLADSMUTTEN 4/2008 33
Generalforsamling. Søndag den 1. februar 2009
Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø
Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning.
4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab.
5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år.
6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år
8. Valg til DOF’s repræsentantskab
9. Indkomne forslag.
10. Eventuelt.
Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen vil Lene Smith og Søren Harding vise billeder og fortælle
om en fuglerejse til Kina i sommeren 2008
Skælskørområdet. Søndag den 8. februar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-
pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641.
Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres måske til andre lokaliteter,
hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. –
Husk varme drikke.
Borreby Mose. Søndag den 15. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.
10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere
er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter stor kobbersneppe, klyde, præstekra-
ve, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.
Rørviglejr i påsken 2009 – en ungdomsaktivitet. 3. – 5. april. Vi skal bo på ferie-
kolonien Eriksminde tæt ved Korshage. Pris for voksne kr. 400,- for børn er prisen kr.
350,-.
Nærmere oplysninger og tilmelding hos Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541 eller
Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056
34 BLADSMUTTEN 4/2008
Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095
Medbring kaffe/te til eget brug.
Friske indtryk fra Sydafrika. Torsdag den 26. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om fugle og natur fra en netop foretaget rejse til Sydafrika.
Tag med på DOF-Ungdom på ørnetur til Skåne. Søndag den 7. december. Ledere:
Hans Schou Frederiksen, Mathias Lorentz Mentze og Vicky Knudsen.
Mødested: Sjælør Station. Tid: kl. 08:00 – 17:00. Pris kr. 100,- pr. person.
Tilmelding til Mathias på e-mail: [email protected] eller tlf. 2538 7524.
Turen foregår i bus til nogle af Skånes bedste fuglelokaliteter.
Begrænset deltagerantal.
Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: [email protected]
Odsherred: Hans Meilstrup: tlf. 4031 9531 e-mail: [email protected]
Holbæk: Knud-Erik Andersen: tlf. 20334694 e- mail: [email protected]
Kalundborg: Magnus Bang Hansen: tlf. 5956 5711 e-mail: [email protected]
Sorø: Lene Smith: tlf. 5783 3735 e-mail: [email protected]
Slagelse: Torben Dyhrberg: tlf. 2929 2691 e-mail: [email protected]
Tegning Leif Tureby
Frimærker med fuglemotiver sælges
Mange forskellige
10 stk. 5,- kr.
Leif Tureby
Freerslevvej 31
4690 Haslev
Tlf. 56316095
Tegning Leif Tureby
BLADSMUTTEN 4/2008 35
Udvalg Ungdomsudvalg: Rune Tjørnløv
(kontaktperson)
Kirsten Larsen
Kirsten Laursen
Henrik Baark
Peter Løn Sørensen
Seniorudvalg: Kirsten Laursen
Kirsten Larsen
Magnus Bang Hansen
Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)
Rolf Lehrmann (ansv. h.)
Kirsten Laursen
Revisor: Poul Erik Weinreich
Revisorsuppleant: Allan Lauritzen
Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen
Henrik Baark
Fuglenes Dag- Rolf Lehrmann
Koordinator:
Caretakerkoor- Henrik Wejdling
dinatorer: Torben Dyhrberg
Naturpolitisk- Henrik Wejdling
Udvalg: Torben Dyhrberg
Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen
Inger Nielsen
Torben Dyhrberg
suppleant: Søren Harding
Friluftsrådet: Inger Nielsen
Medlems- Henrik Baark
registrering:
Punkttællings- Søren Harding
koordinator:
DOF-base: Søren Harding
Sløruglegruppe: Steen Flex
Heidi Rom Petersen
Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling
Suppleanter i Lene Smith
Bestyrelsen: Peter Løn Sørensen
Bestyrelsen:
Magnus Bang Hansen
Formand
Møllebakken 16
4400 Kalundborg
tlf. 59 56 57 11 [email protected]
Henrik Baark
Redaktør
Drosselvej 2
4180 Sorø
tlf. 57 82 02 30 [email protected]
Peter Ellegaard Larsen
Amalievej 3
4581 Rørvig
Tlf. 46 35 46 46 [email protected]
Søren Harding
Næstformand
Lårupvej 20
4295 Stenlille
tlf. 39 29 67 57 [email protected]
Henrik Wejdling
Sekretær
Ålehusvej 20
4160 Herlufmagle
tlf. 51 26 90 56 [email protected]
Torben Dyhrberg
Elme Allé 36, 2. tv.
4220 Korsør
tlf. 29 29 26 91 [email protected]
Heidi Rom Petersen
Kasserer
Hallebyorevej 8
4450 Jyderup
tlf. 58 25 05 05 [email protected]
Kirsten Laursen
Drosselvej 2
4180 Sorø
tlf. 57 82 02 30 [email protected]
Inger Nielsen
Roskildevej 66, Benløse
4100 Ringsted
tlf. 57 61 11 47 [email protected]
36 BLADSMUTTEN 4/2008
Afsender:
BLADSMUTTEN
Drosselvej 2
4180 Sorø
Generalforsamling Sorø søndag den 1. februar
Se side 33
Rørviglejr 3.-5. april 2009
Se side 34
Tegning: Peter Løn Sørensen