Bladsmutten 2 2010

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 38 ÅRGANG NR. 2 JUNI 2010

2 BLADSMUTTEN 2/2010

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Ny kasserer i DOF-Vestsjælland ............................................................................................ 2

Vand- og naturplaner – sådan gør vi i Vestsjælland ................................................................ 3

Vejledning i brug af Miljøportalen til sager om § 3 beskyttet natur ......................................... 7

Fugleøerne i Tissø i fin form ................................................................................................ 11

Fugle i vinterlandskabet ....................................................................................................... 12

Hvinand ............................................................................................................................... 14

Hvinandekasserne på plads ved Tystrup Sø ......................................................................... 15

Tamosen i forårssol .............................................................................................................. 16

Hulduens hemmeligheder ..................................................................................................... 18

Nyt fra Felten ....................................................................................................................... 24

Ekskursioner ........................................................................................................................ 28

Efterlysning af Sortspætter ................................................................................................... 30

Bestyrelsen .......................................................................................................................... 31

Forsiden: Nattergal tegnet af Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 640

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kilde-

angivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse

fra tegneren.

BLADSMUTTEN 2/2010 3

Ny kasserer i DOF-Vestsjællands bestyrelse

Jeg hedder Allan, er 37 år og er ny i DOF-

Vestsjællands bestyrelse. Jeg har set på

fugle siden 2001 og er specielt interesseret

i vadere.

Basen i Korsør nær Lejodde og Borreby

passer mig derfor vældigt godt. Jeg har

passet hvervet som Dofbase-koordinator i

et års tid nu og også haft en finger med i

spillet på lokalafdelingens hjemmeside

www.dof-vestsjaelland.dk, og nu har jeg

så fået fornøjelsen at få lov at deltage i

DOF-Vestsjællands bestyrelse sammen

med min kone Mette Lauritzen, som også

sidder i bestyrelsen.

Tak for støttebidrag Tak til de mange abonnenter som de sidste måneder

har bidraget med støttebidrag til Bladsmutten på i alt

970,- kroner.

Støttebidrag betyder meget, da Bladsmutten er lokal-

afdelingens største udgiftspost.

Mange tak!

Allan Lauritzen Foto: Henrik Baark


Vand- og naturplanerne – sådan gør vi i Vestsjælland Af Henrik Wejdling

I Vestsjælland og på grænsen til Storstrøm har vi 9 internationalt betydende

fugleområder, der alle er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder. For dem

skal staten udarbejde naturplaner, som kommunerne skal føre ud i livet gennem

handleplaner. I efteråret forventes der at blive sendt udkast til disse naturplaner

i høring, tillige med nogle vandplaner, der skal sikre god vandkvalitet i såvel sø-

er som havet. DOF-Vestsjælland har en plan for, hvordan vi skal få brygget nog-

le høringssvar sammen.

På DOF-Vestsjællands generalforsam-

ling 31.01.10 indskærpedes det fra

medlemsside, at man gerne så et højt

engagement fra lokalafdelingens side i

kommenteringen af de statslige Vand-

og naturplaner, når de på et tidspunkt i

2010 kommer i offentlig høring.

Efter en ’intern’ høring i kommuner og

blandt andre myndigheder i det tidlige

forår 2010, forventes den offentlige

høring nu at ville løbe af stabelen fra

august/september og året ud.

I f.m. den interne høring blev også de

foreløbige udkast til planer gjort til-

gængelige på By- og Landskabsstyrel-

sens hjemmeside, og DOF-Vestsjæl-

land linkede i den forbindelse fra sin

hjemmeside til såvel udkastene til na-

turplaner som til de oprindelige basis-

analyser og lokalafdelingens kommen-

tarer hertil. Find oversigten med links

på www.dof-vestsjaelland.dk under

’Aktiviteter’/’Natura 2000’.

Det er uklart, hvor store ændringer der

vil ske i de endelige planer, men for at

undgå unødigt arbejde med de forelø-

bige planer, afventer vi de endelige

planer, førend der sættes aktiviteter i

værk.

Af ressourcemæssige grunde så kon-

centrerer vi os ligesom i idé-fasen om

Naturplanerne, idet vi derudover kun

inddrager Vandplanerne i det omfang,

vi kan overskue det.

Til støtte for lokalafdelingernes arbejde

med naturplanerne gennemfører Fugle-

nes Hus en række éndagsseminarer

rundt i landet. For DOF-Storstrøm og

DOF-Vestsjælland gennemføres et fæl-

les seminar på Avnø Naturcenter den 6.

november. Hertil indbydes alle aktive

caretakere for Natura-2000-områder

samt relevante kommunekontaktperso-

ner og de af lokalafdelingernes besty-

relsesmedlemmer, der arbejder med

naturbeskyttelse.

På bestyrelsesmødet i lokalafdelingen

15.04.10 fremkom forslag om, at lokal-

afdelingen skulle prøve at invitere lo-

kale medlemmer af DOF – også ud

over de aktuelle caretakere - til at gå

aktivt ind i arbejdet omkring Naturpla-

nerne, herunder at indlede et sådant

arbejde med afholdelse af ekskursioner

i de berørte områder i samarbejde med

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


de allerede eksisterende, aktive careta-

kere.

Eftersom timingen efterlader et vindue

mellem september og november til af-

holdelse af sådanne indledende tu-

re/møder, arbejder lokalbestyrelsen p.t.

med et ekskursions- og mødeprogram,

hvor hver tur afsluttes med et møde på

en passende lokalitet (skole, kro…),

hvor Naturplanen for det/de netop be-

søgte områder kort præsenteres (med

hovedvægten på fuglene), og hvor

medlemmerne opfordres til at drøfte

brikker til DOF-Vestsjællands hørings-

svar.

Det er kendetegnende for de udkast til

Naturplaner, vi hidtil har set, at de ge-

nerelt anfører mangel på data f.s.v.a.

fugleforekomster. Der vil derfor blive

et meget stort behov for at sammen-

stykke data for de enkelte lokaliteter.

Derfor vil vi efter bedste evne indsamle

data via caretakere og de folk, der måt-

te dukke op til ture og møder, og så på

denne baggrund skaffe overblik over i

det mindste forekomsterne af udpeg-

ningsarterne.

Ud over aktuelle (fra de seneste år)

yngle- og rastdata er mere historiske

data også af stor interesse, da de indi-

kerer mulige levesteder. ’Levestedskri-

teriet’ synes at blive meget centralt i

den efterfølgende håndtering af med-

lemslandenes overholdelse af Natura-

2000-direktiverne. Et land vil således

ikke kunne klandres for, at der ikke

eksisterer gunstig bevaringsstatus for

en given art, dersom der de facto ikke

(længere) findes levesteder for den på-

gældende art (med mindre de manglen-

de levesteder er et resultat af manglen-

de håndhævelse).

Efter ekskursions- og møderunden og

efter seminaret i november, udarbejder

lokalafdelingens naturpolitiske udvalg

udkast til høringssvar for samtlige om-

råder, der så cirkuleres i bestyrelsen,

blandt caretakere og folk i øvrigt, der

Sti på Nekselø tegnet af Peter Løn Sørensen


har givet sig til kende i processen (lige-

som tilfældet var det i første runde). Alt

afhængig af den endelige deadline

(sandsynligvis 01.01.11 – eller Lille

juleaften som sidste gang) gives disse

aktører en frist så betids (minimum 1

uge før høringsfristens udløb), at hø-

ringssvarene kan gennemarbejdes og

afleveres rettidigt.

Bestyrelsen arbejder p.t. efter følgende

tidsplan, men ændringer kan forekom-

me (følg med på hjemmesiden) idet

tallene i parentes refererer til de offici-

elle områdenumre på de respektive Na-

tura-2000-områder:

18.09.10: Ekskursion og møde, Korshage og Hov Vig (153 + 164)

19.09.10: Ekskursion og møde, Sejerø Bugt (f.eks. Alleshave og Sanddobberne)

(154)

02.10.10: Ekskursion og møde, Bregentved, Porsemose og Tystrup-Bavelse) (161 +

163)

03.10.10: Ekskursion og møde, Åmose, Tissø, Flasken (156 + 157)

09.10.10: Ekskursion og møde, Borreby/Glænø m.v. (162)

17.10.10: Ekskursion og møde, Lejsø (165) (gennemføres som optakt til våge-

overvågningen)

06.11.10: Fælles-seminar for Storstrøm & Vestsjælland, Avnø

07.11.10-04.12.10: Udkast til høringssvar udarbejdes og sendes i intern høring t.o.m.

15.12.10

16.12.10-22.12.10: Høringssvar færdiggøres på basis af intern høring.

Lokalbestyrelsen overvejer p.t. en eventuel kommentering af også Vandplanerne, og

såfremt der blandt medlemmerne findes folk med særligt kendskab til vandmiljøfor-

hold, ville bestyrelsen være meget glade for en hjælpende hånd her.

Glænø Østerfed tegnet af Peter Løn Sørensen


Vejledning i brug af Miljøportalen til sager om § 3 beskyttet natur Af Niels Riis, Næstformand i DOF

I forbindelse med ophøret af brakordningerne er der i 2008-2009 opdyrket ca.

122.000 ha brakjord. Der er fra flere sider fremført mistanke om, at der i den forbin-

delse også er forsvundet naturområder, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §

3.

Naturpolitisk Udvalg vil med dette notat gøre lokalafdelinger, kommunerepræsentan-

ter og caretakere opmærksomme på reglerne om § 3 beskyttet natur og om, hvordan I

kan kontrollere og dokumentere, om en naturlokalitet sandsynligvis er beskyttet, og

hvad I derefter bør gøre.

Hvad siger naturbeskyttelseslovens § 3 ?

Naturbeskyttelsesloven bestemmer i sin § 3, at der ikke må foretages ændring i til-

standen af

naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2,

vandløb, der af miljøministeren er udpeget som beskyttede,

heder større end 2500 m2

strandenge og strandsumpe større end 2500 m2,

ferske enge og biologiske overdrev større end 2.500 m2,

moser og lignende større end 2500 m2 eller som ligger i forbindelse med en sø

eller et vandløb, som er beskyttet.

Hvis flere af de nævnte naturtyper udgør et sammenhængende areal, som er større

end 2500 m2, er de også beskyttet. Her regnes arealet af vandløb dog ikke med.

Naturtyperne afgrænses ud fra en vurdering af de plantearter, som vokser på lokalite-

ten. I en sø vil det således være vandfladen midt på sommeren og ikke forårsover-

svømmelsen, som tæller. Et område kan "vokse" sig ind i § 3 beskyttelse, f. eks. når

der er kommet et naturligt plante- og dyreliv i en sø, eller et stykke engjord ikke har

været dyrket i 10-15 år.

§ 3 beskytter f. eks. naturområderne mod væsentlige vandstandsændringer, dræning,

opdyrkning, tilplantning, bebyggelse, afgravning og tilfyldning. Beskyttelsen af

vandløb gælder ikke for normal vandløbsvedligeholdelse. De øvrige områder må slås

eller afgræsses og desværre også gødes og sprøjtes i hidtidigt omfang. Brakarealer må

også opdyrkes i et år efter, at ordningen er ophørt.


Kommunalbestyrelsen eller i praksis kommunens embedsmænd er tilsynsmyndighed

og har pligt til at reagere, hvis de bliver opmærksomme på et ulovligt forhold af væ-

sentlig betydning, f. eks. efter en klage. Tilsynsmyndigheden har ret til at besigtige en

lokalitet. Hvis der konstateres ulovlige forhold, bør der udstedes påbud om at bringe

dette til ophør eller at genskabe en tidligere tilstand.

Hvis man ønsker at ændre tilstanden af et § 3 beskyttet område, kræver det en dispen-

sation, som kan gives af kommunen efter ansøgning, og som kan påklages til Natur-

klagenævnet. Kommunen skal også løbende registrere og opdatere kort over de § 3

beskyttede områder i kommunen.

Hvad kan du gøre ? - Brug Miljøportalen

Staten og kommunerne driver sammen Danmarks Miljøportal, hvor der nu ligger kort

over alle de § 3 beskyttede områder, som er registreret og en masse andre spændende

kort. Der var en glimrende omtale af Miljøportalen i Fugle og Natur nr. 3/09, som her

bliver uddybet. Gå ind på netsiden:

http://kort.arealinfo.dk/

Her finder du et Danmarkskort. Zoom ind på kortet ved at vælge på knappen i

værktøjslinien over kortet, klik på kortet og træk med venstre museknap nede den

firkant ud, som du vil se på. En lille firkant giver stor forstørrelse. Ved at vælge

knappen kan du klikke og trække rundt i kortet.

Hvis du klikker på knappen , kan du se bredden i meter af dit aktuelle kortvindue,

og du kan selv skrive en ønsket bredde i det lille vindue, som popper op. Fjern vindu-

et med klik på lukkekrydset.

Til venstre for kortet er der en liste med en række valgmuligheder. Klik på firkanten

ud for "Naturbeskyttelse", så dukker der tre mere op med Beskyttede vandløb,

Beskyttede naturtyper og Fredskov. Og wupti - nu er alle de registrerede naturområ-

der fremhævet med farver i dit kortvindue. Det kan se sådan her ud:

Stor Præstekrave tegnet af Brian Zobbe


Eksempel på skærmbillede

Alle de farvelagte områder er registreret som beskyttet natur. I øverste venstre hjørne

af kortet er der en signaturforklaring. Hvis du vælger knappen og klikker på et af

de farvelagte områder, kommer der efter et øjeblik et vindue med oplysning om, hvad

området er beskyttet som.

Hvis vi i stedet havde valgt at klikke på ud for Natura 2000, så havde vi fået vist

de EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsar områder, som måtte

være i det aktuelle vindue, og vi kan vælge at slå de enkelte temaer fra eller til med

klik i firkanterne.

Nu vil vi se på, om et forsvundet naturområde er registreret som beskyttet ?

Klik på knappen med titlen Baggrundskort ude til venstre. Nu kommer der 12 valg-

muligheder. Hvis du vælger Ortofoto 2008 får du et luftfoto, som er optaget i maj-

juni 2008 som baggrund i dit kortvindue. Du kan også vælge ortofotos, som er foto-

graferet i 1995, 1999, 2002, 2004 eller 2006. Herved kan du se, om området er regi-

streret som beskyttet, og du kan ud fra ortofotos se, hvornår cirka området for eksem-

pel er blevet opdyrket eller afvandet.

Hvis dit vindue er ca. 1000-3000 meter bredt, kan du også vælge at se, hvordan om-

rådet var ifølge de gamle målebordsblade - enten de høje fra ca. 1842-1899 med koter

i fod - eller de lave fra 1900-1940 med koter i meter. Knapperne er synlige, når kortet

er i en bredde, som passer til din skærm.


Hvis du er i tvivl om et områdes størrelse, findes der et måleredskab under Værktøjer

i bjælken over kortet, hvor du klikker og vælger Mål. Herefter kan du tegne på kortet

ved at klikke et antal punkter med musen rundt om et område. Der dukker et lille vin-

due "Mål afstand og areal" op, hvor du klikker på kanppen "Luk areal", hvorefter

længden af linierne og arealet står i det lille vindue.

Hvis du zoomer ind til en vinduesbredde på under ca. 1500 meter kan du også få vist

matrikelgrænser. Det gør du ved at vælge knappen med Adm. grænser ude til venstre.

Her kan du også se kommunegrænser og husnumre. Vil du også have oplyst matri-

kelnummer, ejerlav og sogn, må du først vælge knappen og dernæst klikke et sted

i kortet, så går det et øjeblik, hvorefter du får en liste med alle oplysningerne for det

pågældende sted i kortet.

Hvad nu hvis ?

Registreringen i Miljøportalen er desværre ikke ensbetydende med, at en lokalitet er

beskyttet. Registreringen er kun vejledende. De fleste registreringer er foretaget ud

fra ældre luftfotos tilbage i 1990erne, uden at der blev foretaget botaniske undersø-

gelser på lokaliteten. Det er en konkret vurdering af området, som det er i dag eller ud

fra luftfotos og andre oplysninger, at man afgør, om et område er beskyttet. Og det

kan vise sig, at det kun er en del af et registreret område, som er beskyttet.

Det betyder omvendt også, at der er naturområder, som er beskyttet ved deres fakti-

ske tilstand, selv om de ikke er registreret på Miljøportalen.

Der er en undtagelse for de tidligere brakarealer, som fik arealstøtte, og som lodsejer-

ne måtte dyrke op inden den 15, januar 2009. Der blev samtidig givet mulighed for i

stedet at anmelde 15 års genopdyrkningsret på de brakarealer, som man ikke nåede at

få dyrket op. Disse rettigheder kan desværre ikke ses på Miljøportalen. En undersø-

gelse på Miljøportalen vil dog altid være en god begyndelse for at kunne dokumente-

re en evt. klage til kommunen over et ødelagt naturområde.

Hvis du mener, at tilstanden i et beskyttet naturområde er ændret negativt, bør du sna-

rest anmelde det til kommunen, der så må udrede, om det er en godkendt brakoppløj-

ning eller en overtrædelse.

Der er ingen krav til, hvordan man skal anmelde, men det bør være skriftligt i et brev

eller en e-mail med tydelig angivelse af, hvem du er, hvor stedet ligger, gerne med

matrikelnummer, hvorfor du mener området er beskyttet natur, hvad du mener der er

sket, og hvornår du mener det er sket? Her kan oplysninger fra Miljøportalen være en

stor hjælp. Hvis du kan ledsage anmeldelsen med fotos eller ældre notater om planter,

dyr eller fugle, er det helt perfekt. Bed endelig om at få en kvittering for modtagelsen

og om at få en meddelelse om sagens udfald.


Fugleøerne i Tissø i fin form Af Magnus Bang Hansen, Kalundborg

Dværgterne tegnet af Brian Zobbe

I sommeren 2009 blev de tre kunstige

fugleøer i sydenden af Tissø over-

svømmet og alle fugleæg og fugleunger

druknede. Det var en gentagelse af for-

løbet i sommeren 2007.

Nu måtte fuglenes fagforening træde i

karakter – og det skete også.

Jeg havde allerede i Kalundborg

Kommunes Grønne Råd i 2007 advaret

om, at de kunstige øerne var slidt ned

under forsvarlig højde på mindst 1,5

meter over normal dansk vandstand.

Sådan var øerne nemlig konstrueret i

halvfemserne, da Kalundborg kommu-

ne fik sin enorme vandindvindingstilla-

delse til gavn for byens voksende indu-

stri.

Vestsjællands Amt gav tilladelsen og

byggede øerne.

I 2007 var amtet nedlagt og Kalund-

borg overtog amtets forpligtelser over-

for naturen i Tissø.

Men kommunen mente ikke der var råd

til øbyggeri netop i 2007 og heller ikke

i 2008.

Da det så gik galt i 2009 måtte jeg i

avisen beskrive de sørgelige facts – og

det gjorde så ondt, at pengene blev

fundet.

Efter lidt højrøstet bølgegang gik vi

sammen med politikere og embeds-

mænd i gang med planer, der hurtigt

blev til et projekt.

Gravemaskinerne gik først på efteråret

i gang og snart stod der tre flotte øer

der, hvor de gamle havde stået, og i

højde 1,60 meter over normal dansk

vandstand.

Nu var der lidt overhøjde at give af,

men kun lidt, for sådanne øer skal hvert

år oversvømmes sidst på vinteren for at

hindre opvækst af plantegrønt, ellers vil

Dværgterne, Fjordterne og Klyde

ikke lægge deres æg på det rene sand.

Øerne stod vinteren igennem omgivet

af is.

Isen forsvandt så, og pludselig var øer-

ne forsvundet for nysgerrige blikke.

Urolige fuglevenner henvendte sig be-

kymret for om dette var endnu en of-

fentlig fejlinvestering.

Men det er det ikke.

Fugleøerne dukker op før 1. Maj på

Fuglenes Fagforenings Kampdag !

Dværgternen er så kommet tilbage fra

de varme lande og starter med at lægge

æg midt i maj.


Fugle i vinterlandskabet Af Jane Dam, Agersø

Siden den 1. januar har vi med særlig

interesse fodret 1 enkelt Sjagger i vor

have.

Vi har anbragt en jernstang i græsplæ-

nen og derpå spidder vi 7-8 æbler. Der

er ikke meget galt i at sige, at så godt

som hele dagen sidder Sjaggeren ved

foden af æblespiddet og forsyner sig.

Dag efter dag. Og den accepterer ikke,

at andre vil have del i måltidet, så farer

den efter Solsorten med vibrerende næ-

sten lodret stående hale og hængende

vinger, og ser meget farlig ud. For det

meste har den det for sig selv, men der

er rift om føden, og et par små flokke

Stære og Mågerne har nu og da søgt

ned til æblerne. Også mindre flokke af

Sjaggere søger ned til de i sneen ud-

bredte æbler, men forlader igen haven,

når der er ryddet - men stamgæsten bli-

ver og er her endnu 22. februar. Vi har

hidtil kunnet klare efterspørgslen, men

nu tynder det ud i æblerne.

En enkelt Vindrossel forsøgte at kom-

me til men opgav efter en halv dags tid.

En køn fugl med rødbrune kropsider og

vingeundersider og hvidlig øjenstribe,

den mindste af de almindelige drosse-

larter. Ses ofte sammen med sjaggere.

Også en hare søger ved aftenstide til

æblespyddet for at se efter levninger.

Omkring foderbræddet ser vi i år jævn-

ligt Kvækerfinker i et antal på 5-10,

som vi her i landet mest kender som

træk-og vintergæst, hvorimod det er en

almindelig ynglefugl i Norge og Sveri-

ge

Stære tegnet af Brian Zobbe

Gæssene er her efterhånden året rundt,

og der er mange af dem. Den 4. januar

både Bramgæs og Grågæs ved Engha-

ven i store antal.

Den 16. februar så jeg Havørnen over

byen jage en flok gæs. P.g.a. tilfrosne

søer er vore Havørne trukket ud til ky-

sterne. Ørnetællingen i år lød på 191

Havørne og 7 Kongeørne.

Min vinterfugletællingsdag fandt sted

den 8. januar og temperaturen havde

været nede på - 9 C om natten, så det

var bidende koldt, da jeg startede kl.

08.30 om morgenen. Endnu var sund


og bælt ikke isdækket. I strandkanten

ved Urteholm talte jeg 40 Store Regn-

spover, Europas største vadefugl. Ofte

bliver man opmærksom på dens tilste-

deværelse via dens smukke melodiske

fløjt.

P.g.a. de sidste års milde vintre, har jeg

siden 2004 kunnet føre den på mit vin-

terskema og kunnet notere mig dens

tilstedeværelse også i vinterhalvåret.

Jeg håber, at de i år er nået videre til

lunere overvintringspladser i Vest- og

Sydeuropa.

Denne dag også 2 Strandskader og et

Skeandepar, som åbenbart også var

blevet overrasket af vintervejret og ik-

ke var kommet af sted.

Som nævnt har jeg set rigtig mange

Sjaggere i år, store flokke på fastlandet,

men Silkehalen, en anden typisk vin-

tergæst, har jeg ikke set i år.

Det er rart at bemærke, at rigtig mange

mennesker interesserer sig for fuglenes

ve og vel i denne lange og uvante vin-

ter, hvor sne og hård frost gør det van-

skeligt for fuglene at finde føden.

Bramgås tegnet af Brian Zobbe


Hvinand Fra DOF´s hjemmeside www.dof.dk

Hvinand tegnet af Brian Zobbe

Beskrivelse

Hvinanden er i vinterhalvåret en al-

mindelig gæst i mange danske farvan-

de. Især hannen er meget karakteristisk

med sin hvid-sorte fjerdragt, den iøjne-

faldende hvide plet i det grøn-sorte ho-

ved og de gule øjne. Hunnen er mindre

iøjnefaldende, men kendes på den for

arten karakteristiske, trekantede hoved-

form. Hovedet er brunt, og kropssider-

ne grå. De små hvide vingefelter ses

tydeligst i flugten. Hvinanden har fået

navn efter den hvinende lyd, som han-

nens vinger frembringer under flugten.

Levested

Hvinanden er udbredt i et bredt cir-

kumpolart bælte, som dog ikke omfat-

ter Grønland og Island samt området

omkring Beringstrædet. I Europa yng-

ler arten primært i Nordeuropa samt

Rusland. Syd herfor yngler arten spo-

radisk ned til Tjekkiet.

I Danmark er yngleudbredelsen for

størstedelens vedkommende begrænset

til Gribskov-Esrum Sø-området. Kun

en meget lille del af bestanden findes

uden for Nordsjælland og området nord

for København. Arten yngler i søer

omgivet af løvskov.

Hvinanden er en meget almindelig

træk- og vintergæst i de danske farvan-

de. Vinterbestanden er typisk på 50 til

60.000 fugle, hvilket svarer til ca. 20 %

af den nordvesteuropæiske vinterbe-

stand. Visse år kan der være op mod

100.000 fugle i de danske farvande,

særligt i kolde vintre. Tidligere fældede

store flokke af hvinænder i Limfjorden,

men dette er desværre en saga blot.

Føde

Hvinanden lever af muslinger, snegle,

orme, insekter, småfisk og krebsdyr.

http://www.dof.dk/


Hvinandekasserne på plads ved Tystrup Sø Af Kirsten Laursen, Sorø

Projektet med hvinandekasserne ved

Tystrup Sø har været længe undervejs.

Hver gang jeg har mødt Johannes Bang

fra Hillerød, har han opfordret lokalaf-

delingen i Vestsjælland til at få sat hvi-

nandekasser op ved Tystrup Sø.

Tystrup Sø er en oplagt lokalitet, for

der er et væld af løvtræer at vælge

imellem, så vi skulle bare lige tage os

sammen i DOF Vestsjælland til at få

sat opsætning af kasserne i gang. Da

skovdistriktet havde givet tilladelsen,

og bestyrelsen i DOF Vestsjælland

havde bevilget penge til indkøb af 2

kasser fra Naturbutikken, var der ingen

vej uden om. De gamle kasser ved søen

var fjernet af skovløberen fra skovdi-

striktet Finn Qvist, der bor på Suserup-

gaard.

Det blev således også ham, der satte de

nye kasser op. Opsætningen foregik i

slutningen af marts måned.

Den ene kasse hænger næsten i det

samme område som den ”gamle” kasse

var (for enden af stien der går direkte

fra Suserupgaard til søen). Her havde

en Natugle tidligere taget ophold i kas-

sen, hvilket blev opdaget i forbindelse

med et Caretakermøde på Kongskilde

Friluftsgaard for et par år siden. Men

nu hænger den nye kasse i et træ, der

står ganske tæt på søen. Det giver mu-

lighed for, at ungerne kan hoppe direk-

te ned i vandet fra redehullet, når tiden

er for det.

Finn Qvist har beskåret træet og fjernet

nogle grene, så Hvinanden forhåbentlig

vil opdage kassen ude fra søen.

Hvinandekasse ved Tystrup Sø

Foto: Henrik Baark

Den anden kasse hænger øst her for

(mellem bænkene hvor der er udsigt til

Tystrup Kirke og udmundingen af Su-

såen ved Fiskerhuset.) også i et højt

træ, der står med rødderne i vandkan-

ten.

Der lægges altid flis i bunden af hvi-

nandekasserne, så æggene ikke kom-

mer til at rulle rundt i kassen.

Projektet med hvinandekasserne er ud-

viklet af Johannes Bang, der bor i nær-

heden af Hillerød.

Han har sat adskillige kasser op ved

Esrum Sø i Nordsjælland med stor suc-

ces.

Yderligere oplysninger om hvinan-

deprojektet kan indhentes på DOF´s

hjemmeside. www.dof.dk

Vi følger spændt udviklingen ved Ty-

strup Sø.


Tamosen i Forårssol Af Kai Boye Hansen

Turens deltagere. Forfatteren står til højre for den røde pæl. Foto: Henrik Baark

Medio april, den fjortende, var der inviteret på senior tur til Tamosen, der udgør en

lille del af det fredede område ved Suserupgaard. Området ejes, passes og plejes af

Skov og Naturstyrelsen. Stedet er ikke blot for fugleelskere, skønt disse er nok i over-

tal, men nydes af alle der kan lide dansk natur, når den er skønnest. Vi samledes kl.

elleve, hvor solen havde fået magt, man skulle lede meget for at finde en sky. Der var

også sol i de flestes øjne, gensynsglæde med hinanden, glæden ved at sne og kulde

havde sluppet sit jerngreb. Det er bristningens tid, eller som Bjørnstjerne Bjørnsen

udtrykte det i 1870:

Jeg vælger mig april!

fordi den stormer, fejer

fordi den smiler, smelter,

fordi den, evner ejer,

fordi den kræfter vælter, -

i den bli`r somren til


Kirsten Laursen og Henrik Baark havde valgt tid og sted. Og disse var gode kyndige

ledere af turen. Deres evner vistes allerede, da vi mødtes på Parkeringspladsen, hvor

et par Fiskeørne kom forbi, den ene med en brasen i fangerne, det kan man da kalde

gode evner. Og mens oplevelsen skulle fordøjes, kom der en Musvåge på arenaen, og

så var der to, så tre og så fire. Disse fire holdt opvisning for os, der var amoriner i luf-

ten. Men vi skulle jo også se mere, vi var en flok på tolv, som apostlene i hine tider.

Så vi brugte apostlenes heste. Vi travede ad skovstien ned på Tystrup Sø. Vi så et

tæppe af anemoner, vi så lærkespore og meget andet, der så livsbekræftende kæmpe-

de sig op af mulde. Den lille Gransanger underholdt os livligt, en Flagspætte i det

fjerne, mens Spætmejsens stemme lød skarpt.

Når man træder ud af skoven, overvældes man af lyset og den helt blå himmel, er det

nu også rigtigt, er det forår, selv om man dagen før skrabede is af forruden? – Jo, det

er forår jublede Lærken højt til vejrs, henne i hegnet bekræftede Gulspurv og Grøn-

irisk det. Den lille flok Halemejser med lidt forskellige farvetegninger på hovedet

sagde ikke så meget, men vippede anerkende med de langer haler, Musvit og Blåmej-

ser meldte sig også i koret.

Vi fulgte stien langs med søen ned til Susåens udløb, undervejs så vi ænder, lappe-

dykker, skallesluger og meget andet, men vi skulle også se et par fuglekasser der var

hængt op. Det var kasser i XL størrelse nemlig til Hvinænder, nu må vi håbe på, at

disse Hvinænder er mere taknemmelige end Isfuglene, der i fjor overlod isfuglekas-

sen til et Musvit par. Hvinænderne får om ikke havudsigt, så dog sø udsigt, således at

kommende unger kan hoppe på hovedet i vandet. Fuglene giver os så megen glæde,

så der må gøres gengæld!

Nede i fugleskjulet så vi masser af ænder og gæs. Der var Knarand, Krikand, sågar

den lille Atlingand og meget andet, jo det blev da til 37 arter i alt, så vi syntes selv, at

vi havde fortjent vores medbragte mad og kaffe, vi krøb lidt i læ for østenvinden,

Lærken sang, så vi havde det omtrent som de rige ”der hver dag er på restaurant”! –

Vi møder gerne frem igen, for at blive rige i vort sind!


Hulduens hemmeligheder v/Henrik Wejdling

Hvad har Skarv, Fiskehejre, Grågås, Rørhøg, Svartbag, Huldue, Gransanger,

Ravn og Stillits tilfælles? De udgør den lille eksklusive gruppe af danske yngle-

fugle, der er tiltaget med mere end 4% om året over de 39 år, DOF har lavet

punkttællinger. Hulduen er nu så almindelig, at den er begyndt at forekomme

på forfatterens foderbræt, hvor den har afsløret flere hemmeligheder.

Hulduen i forfatterens have. Foto. Henrik Wejdling

Så længe jeg kan huske tilbage (og det

er mere end 40 år) måtte man her på

min hjemegn drage til Suserup Skov

nord for Tystrup Sø, dersom man ville

opleve den undseelige Huldues sæl-

somme kurren. Hulruger som den er,

og som ikke mindst dens navn antyder,

behøver den gamle, hule træer (eller

fuglekasser af en anseelig størrelse) for

at kunne yngle. Og gamle hule træer er

der masser af i Suserup Skov, der har

henligget som naturskov i generationer,

og hvor træerne får lov at blive stående

til de dør for med forstmandens ord at

’begynde at falde sammen’ – og til

sidst at segne om. Set i fugleperspektiv

– og her ikke mindst i Hulduens - er det

som bekendt især fra den dag, træerne

begynder at gå ud, at de bliver særligt

interessante.

Hulduen har spredt sig de sidste 25 år

Med tiden bredte Hulduen sig imidler-

tid fra Suserup Skov op langs Susåen

på dens dovne løb ud mod Tystrup Sø.

Galleriskoven på begge sider består af

gamle træer, der får lov at blive stående

– og her har den lille due åbenbart kun-


net finde husly. Senere oplevede vi den

også i Gunderslevholms Dyrehave ned

mod Tystrups Søs sydlige bassin. Også

Dyrehaven rummer en del gamle over-

standere – især randtræerne mod søen.

Og så for en halv snes år siden begynd-

te Hulduen at yngle også i de ældgamle

ege omkring Raunstrup Sø, Fugle-

værnsfondens reservat ved Herlufmag-

le, som i fugleflugt kun ligger en lille

halv snes kilometer fra Dyrehaven. Og

ikke nok med det – bestanden (der be-

stod af ét par) bredte sig efter nogle år

op til den gamle, forfaldne lindepark,

som ligger umiddelbart nord for

Raunstrup Sø. Den anlagdes formentlig

i 1780’erne, og træerne har nu for

længst nået skelsår med masser af råd

og store huller hist og her, som sam-

men med et par lige så gamle, majestæ-

tiske asketræer nu giver husly til et el-

ler to par Hulduer hver sommer.

Som den lykkelige nabo til disse gamle

træer har jeg de sidste par vintre haft

fornøjelsen af Hulduen også som fo-

derbrætsart. Nok mestendels i takt med,

at menuen blev udvidet med hampefrø.

Dem holder såvel Hulduen som Ring-

duen tydeligvis meget af, og i hvert

fald Hulduen tager slet ikke de solsik-

kefrø, som ellers hidtil har været eneste

frøsort på menukortet.

Nu også overvintrende – i milde vintre

Forrige vinter har jeg på fornemmelsen,

at alle familier med unger fra måske

indtil flere kuld fra såvel Rauntrup Sø

som lindeparken rottede sig sammen i

en lille vinterflok, tællende en halv

snes fugle, som ofte sås i stubmarken

vest for lineparken. Undertiden i sel-

skab med Ringduer – men ofte også i

en ren Huldueflok. Det var langt fra

dem alle, der kom på foderbrættet.

Normalt kun 1-2 sammen. Men der er

ingen tvivl om, at hele flokken over-

vintrede denne meget milde vinter.

I den forgangne vinter, der som be-

kendt var gevaldig lang og kold, for

svandt Hulduerne i løbet af december,

men i slutningen af februar dukkede

den første pludselig op igen ved foder-

brættet, og i løbet af marts fik den led-

sagelse af en mage, hvilket resulterede

i, at der igen i dette forår har været kur-

ret lystigt i de gamle linde og fløjet den

spøjse, Tamduelignende territorie-flugt

med vingerne hævet i V-form, som er

så karakteristisk for den lille fætter. For

tiden kommer kun én fugl på brættet,

hvilket jeg vælger at tolke sådan, at den

anden ruger – og jeg fortsætter troeli-

gen med at købe det ellers noget kost-

bare hampefrø for at kunne nyde min

nye ven i de tidlige morgentimer inden

vi hver i sær har sager at tage os til –

for mit vedkommende 80 km borte.

Klart mere almindelig – men uklart

hvorfor

Skal man tro statistikkerne, så er det

ikke kun mig, der er blevet beriget med

Hulduen som matrikelart. DOFs

punktællingsprogram, der nu har kørt i

39 år, afslører, at Hulduen i snit er gået

frem med 4,15 % om året i de 25 år,

hvor den har optrådt talrigt nok i punkt-

tællingsmaterialet til at indgå med et

beregnet indeks. Dog er tilvæksten

klinget noget af over tid. Således er

gennemsnittet over det sidste 10-år kun

vokset med 1,44 % om året. Det var


således med udgangen af 1980’erne, at

den store fremgang kom og så tilsyne-

ladende igen i slutningen af 90’erne –

netop hvor den indvandrede som yngle-

fugl ved Raunstrup Sø. Fremgangen

bringer som nævnt indledningsvist

Hulduen i et eksklusivt selskab af arter,

der har kunnet notere sig fremgange på

mere end 4 % i punkttællingsprogram-

mets levetid (se også tabel 1).

De lærde er noget uenige om, hvorfor

arten er i fremgang. Det er jo ikke just

hule træer, der kendetegner det moder-

ne skovbrug, og det er svært at forestil-

le sig, at der er blevet særligt mange

flere af dem i de senere år. Sortspæt-

tens indvandring – og dens entrepre-

nante tilvejebringelse af udmærkede

boliger for Hulduen - har været brugt

som en del af forklaringen, men den

holder ikke på det meste af Sjælland,

hvor Sortspætten som bekendt aldrig

rigtig har fået rigtig fat som ynglefugl.

En anden forklaring kan ligge i, at Hul-

duen simpelthen har været overset ved

tidligere undersøgelser. Og det lyder

meget plausibelt, eftersom den lever

meget skjult, kurrer ufatteligt sagte og

let forveksles med Ringduen, hvis man

ikke lige ser ordentligt efter.

Ingen tvivl om fremgang ved Raun-

strup Sø

Men at den rent faktisk er gået frem,

bevidnes jo af, at den i hvert fald ved

Tystrup-Bavelse og Raunstrup Sø har

udvidet sit yngleområde på disse rime-

ligt velovervågede lokaliteter. Under-

tegnede har således altid været meget

opmærksom på arten, og jeg er i hvert

fald ikke blevet bedre til at høre med

tiden – så for mig er der ingen tvivl om,

at der må være blevet flere!

Det forbliver en af Hulduens mange

små hemmeligheder, hvorfor den går

frem. En anden er dens overvintring.

Det meste litteratur angiver Hulduen

som trækfugl, men i de senere år er den

regelmæssigt set som overvintrende -

det vidner også DOF-Basen om. Dansk

Trækfugleatlas kan fortælle, at der er

ringmærket i alt 331 Hulduer i Dan-

mark, og at 19 af dem er genmeldt. De

fleste efterårsgenmeldinger er fra det

sydvestlige Frankrig, men der findes

ingen vinter-genmeldinger, så det er

uklart, om Hulduen fortsætter til den

Iberiske Halvø, hvor der vides at over-

vintre en del Hulduer – men også dan-

ske?

Under alle omstændigheder synes træk-

fuglene at komme meget, meget tidligt

tilbage – således fra midten af januar til

midten af marts (præcis, som ’min’

Huldue gjorde det i år).

Hemmelige røde fødder

Og så gemmer Hulduen på endnu en

hemmelighed, som i hvert fald de fleste

fugle-kunstnere ikke har været op-

mærksom på: Til forskel fra Ringduen,

så har Hulduen meget røde fødder! Så

godt som alle felthåndbøger gengiver

alle duer med den samme ben- og fod-

farve, nemlig sådan lidt bleggullige

(hvis man da overhovedet kan se fød-

derne på fuglene, som ofte meget belej-

ligt sidder og puster sig op). Men mine

foderbrætsstudier viser klart, at det ikke

er tilfældet! Fejlen i håndbøgerne skyl-

des sikkert dels, at fodfarven jo ikke


just er det mest centrale kendetegn,

hvorfor kunstnerne næppe går så meget

op i den (fødderne er efter sigende no-

get af det sidste, kunstnerne går til),

dels at kunstnerne – hvis de endelig

ønsker at gengive farven rigtigt – pri-

mært er henvist til at studere skindlagte

eksemplarer – og de mister hurtigt ku-

lørerne på fødderne.

Slående lighed med changerende salt

kød!

Samme foderbrætsstudier afslører end-

nu en hemmelighed, nemlig en slående

lighed mellem det changerende felt på

Hulduens hals og så det afskårne salt-

kød, som i hvert fald min bedstemor-

generation var dedikeret til. Jeg husker

tydeligt hvordan jeg som barn undrede

mig over, hvordan nogen kunne finde

på at spise kød, der changerede nær-

mest som oliepletter på en vandpyt.

Men smukt er det, når det ses på en yn-

defuld Hulduehals i græsset under mit

foderbræt!

Kig efter det salte kød og lyt sommeren

over efter Hulduens sælsomme kurren,

hvis du nærmer dig gammel løvskov.

Hulduen yngler som de øvrige duer

hele sommeren og frem til oktober, så

chancen er der også efter at det øvrige

kor er forstummet. Hulduens kurren

minder en del om Tamduens. Og skulle

du se den i flugt, så bemærk for det før-

ste selvfølgelig de manglende hvide

halvmånetegninger på vingerne og hal-

sen, som kendetegner Ringduen, men

også det meget hurtigere vingeslag og

den generelt hurtigere flugt, som sam-

Hulduer tegnet af Jon Fjeldså

men med det rundere hoved, mørke,

store øje, den ringere størrelse og kor-

tere, ikke så kontrastrige hale gør Hul-

duen relativt nem at kende – hvis bare

man er opmærksom!

Mens vi her i Østdanmark finder vi

Hulduen knyttet snævert til gammel

løvskov, så ruger den i Vestjylland nu

også i gamle tysker-bunkers og kanin-

huller!

Storforbruger af gammel løvskov –

nr. 3 på løvskovs-top-10

Løvskov er og bliver dog den foretruk-

ne lokalitet, og studier af punkttæl-

lingsmaterialet har bragt Hulduen ind

på en tredjeplads på top 10 over de

mest løvskovsbundne ynglefugle. Som

noget nyt i den netop offentliggjorte

rapport over punkttællingsresultaterne

for 2009 (og tidligere) er beregnet et

såkaldt relativt habitat-udnyttelses-

indeks (RHU), som viser hvilke arter,

der i særlig grad er knyttet til de for-

skellige biotopstyper. For løvskovens

vedkommende ligger Hulduen som

nævnt på en tredjeplads, lige i hælene

på Spætmejse og Træløber, mens de


øvrige arter på løvskovs-top-10’en – i

nævnte rækkefølge efter Hulduen – er

Skovsanger, Stor Flagspætte, Natugle,

Kærnebider, Sumpmejse, Rødhals og

Broget Fluesnapper.

Du kan finde den nye punkttællingsrapport og dens tre bilag på DOFs hjemmeside,

www.dof.dk (klik på: Projekter/’Punkttællingsprojektet’/’Resultater og nyheder’ og

scroll til bunden, hvor den dugfriske rapport kan klikkes frem).

Ligeledes på www.dof.dk kan du klikke dig frem til Hulduens stemme (klik på

’Danmarks Fugle’ og find Hulduen. Stemmen fås ved at klikke på linket ude i højre

margin).

Kilder:

Heldberg, H. & A. Eskildsen (2010): Overvågning af de almindelige fuglearter i

Danmark 1975 - 2009. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk

Forening. (Kan downloades fra www.dof.dk )

Meltofte, H. & J. Fjeldså, Red (2002): Fuglene i Danmark. Gyldendal, udgivet i sam-

arbejde med Dansk Ornitologisk Forening

Diverse felthåndbøger.

Huldue under forfatterens foderbræt under skarp observation af en Allike, Hulduens største konkur-

rent til skovens sparsomme hule træer (Foto: Henrik Wejdling)

http://www.dof.dk/

http://www.dof.dk/

http://www.dof.dk/


Tabel 1: Hulduen hører med blandt de 9 danske ynglefuglearter, der er gået

frem med mere end 4 % i gennemsnit om året i de 39 år, DOFs punkttællings-

program har kørt. Nedenfor er oplistet udviklingstendenserne hos disse 9 arter,

dels i den lange periode, dels inden for de seneste 10 år. Bemærk, at udviklingen

inden for de sidste 10 år godt kan være negativ - se f.eks. Stillits.

(Kilde: Heldberg & Eskildsen, 2010)

Art Gennemsnitlig årlig

ændring de seneste 39

år

(%)

Gennemsnitlig årlig

ændring de seneste 10

år

(%)

Skarv +10,37 -2,65

Fiskehejre +4,01 -1,48

Grågås +6,34 +7,74

Rørhøg +4,99 -0,11

Svartbag +5,11 -0,27

Huldue +4,151)

+1,44

Gransanger +5,19 +4,02

Ravn +9,49 +4,43

Stillits +7,54 -4,68

1) Hulduen er først indgået i indeksberegningen i de seneste 25 år

Du kan endnu nå en punkttælling

Som du kan læse er nogle af oplysningerne i artiklen fra DOF´s Punkttællingsprojekt.

Læserne kan også bidrage med oplysninger til projektet.

En punkttællingsrute foretages én gang i perioden 1. maj – 15. juni, hvor man tæller

fugle på mellem 10 og 20 punkter i 5 minutter. Ved at lave tællingen gennem flere år,

får man et billede af eventuelle ændringer i artssammensætning og antal.

Alle med et almindeligt kendskab til fugle opfordres til at lave en punkttællingsrute.

En tælling med 10 punkter tager ca. 2½ time.

Henvendelse kan til: Henning Heldbjerg, e-mail: [email protected]

tlf.: 33 28 38 00, Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V

eller:

Jette Reeh, e-mail: [email protected] tlf.: 4055 8765

Enghavevej 17, 4593 Eskebjerg .

Se mere på www.dof.dk under projekter

mailto:[email protected]


http://www.dof.dk/


Nyt fra Felten Af Henrik Baark

Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø

e-mail: [email protected]

Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes.

11. februar. Endelig har vi en hård

vinter i DK igen, og vi har fået mulig-

heder for naturoplevelser, som vi ikke

har haft i rigtigt mange år! Den hårde

vinter giver også mulighed for noget

andet, nemlig at samle data på nogle

fuglearter, som vi normalt har svært

ved. Den hårde vinter har nemlig mu-

liggjort at ringmærke store mængder

vandfugle i både DK og i vores nabo-

lande. Det er selvfølgelig meget godt,

men ikke til stor nytte, hvis vi aldrig

hører noget til fuglene igen, og derfor

er det utrolig vigtigt, at folk er op-

mærksomme på, om der står ringmær-

kede fugle, når de er ude at kigge på

fugle og samtidig holder øje med, om

der skulle være levende eller døde fug-

le med ring på.

Vi er utroligt glade for hver eneste

melding om en mærket fugl, og de er

alle utroligt vigtige for at finde ud af

nyt om fuglene og deres trækruter eller

levevis. Alle genfund af ringmærkede

fugle skal rapporteres til Zoologisk

Museum på:

http://www.zmuc.dk/ring/genmeldingsf

orm.asp

Der er rigtig mange ringmærkede fugle

derude, så det er bare med at komme i

gang. Sidste weekend var jeg selv på

Vestsjælland og tjekkede blandt andet

svanerne i Holbæk. Her gik der 3

Knopsvaner mærket i Roskilde fjord, 1

mærket i Køge i 1996, 1 mærket i Es-

rum sø og 4 mærket i København og

endelig 1 mærket i Göteborg, Sverige i

1994. Derudover mærkede jeg selv 16

nye svaner, så med andre ord er der

altså masser af svaner, som man kan

aflæse i Holbæk nu.

I Kalundborg havn stod en Hættemåge

med ringmærket i Sverige, men den fik

jeg desværre ikke aflæst fuldstændigt,

så her er altså en mulighed for andre ;)

Generelt kan fuglene aflæses alle ste-

der, men store forsamlinger findes nok

især i havnebyer og nu er Falck jo be-

gyndt at fodre. Så de steder hvor der

fodres, er nok gode steder at forsøge at

få aflæst ringmærkede fugle. Held og

lykke! Jesper Brinkmann

19. februar. Vinter OL i haven. På

TV'et viste de ved frokosttid vinter-OL

og ude i haven "Snow-boardede" 3

Husskader i sneen. Sneen havde tilsy-

neladende lige den rigtige fugtighed til,

at Husskaderne kunne bade i den. I en

snedybde på ca. 20 cm stod skaderne

på hovedet mens de opførte, hvad der

bedst kan beskrives som en Break-

dance, hvor de roterede rundt om egen

længdeakse mens ders fjer stod ud til

alle sider. Seancen varede en 10 min.

tid. Knud-Erik Andersen, Holbæk.


http://www.dof-vestsjaelland.dk/

http://www.zmuc.dk/ring/genmeldingsform.asp

http://www.zmuc.dk/ring/genmeldingsform.asp


21. februar. En ”kongelig” Vandstær

i Sorø. Endelig fik vi set Vandstæren

ved det åbne vand under Kongebroen

mellem Sorø Sø og Pedersborg Sø. Har

gentagne gange kigget efter den uden

held. Vandstæren stod og hvilede sig

på en betonkant under Kongebroen,

men forsvandt pludseligt ind under

broen mod Sorø Sø. Havde ellers sel-

skab af 2 Vandrikser og omkring 30

Gråænder i det åbne vand i det smukke

solskinsvejr ved 15.30 tiden denne

frostklare søndag sidst i februar. Henrik

Baark og Kirsten Laursen, Sorø.

1. marts. Hvid som sne. Ud for den

gamle lystbådehavn i Holbæk så jeg i

dag 9 Strandskader, hvoraf den ene

var en "vinter-strandskade" hvid som

sne. Det er første gang jeg har set en

næsten helt hvid Strandskade med rødt

næb. Vingeoversiderne var lidt lysegrå,

for vingebåndene var tydelige.

Knud-Erik Andersen, Holbæk.

10. marts. Onsdag eftermiddag kl.

16:20 hørte vi den første Solsort synge

på Galgebakken i Sorø. Den sang kun

kort tid og fløj derefter videre.

Kirsten Laursen & Henrik Baark, Sorø.

6. marts. Fuglepigerne til Røsnæs.

Turlrder: Merete Crone. Vejret - lyset -

var fantastisk - høj him-mel og strålen-

de sol, omend der blæste en lidt kold

nordenvind og temperaturen lå lige

omkring frysepunktet.

Vi mødtes på den yderste parkerings-

plads og gik straks ned på stranden

hvor vi gik i læ og med solen i ryggen

ud til spidsen af Røsnæs. Derude kan

man gå helt hen til kanten, hvor man

har et meget flot overblik. Bølgerne gik

lidt højt, så det var undertiden lidt af en

udfordring at få øje på samme fugl,

men som regel lykkedes det vist.

Som tredje og sidste punkt kørte vi til

Røsnæs Havn (Nyby), hvor man tit kan

komme ganske tæt på fuglene. Det lyk-

kedes også denne gang, hvor bl.a. en

Lille Lappedykker og en flok af Stor

Skallesluger lå, så man rigtig kunne

iagttage dem. I det hele taget bød turen

på mange skalleslugere, både stor og

toppet. Ederfugle var der også mange

af..Vi så og/eller hørte:

Blishøne, Bogfinke, Blåmejse, Cana-

dagås, Ederfugl, Fjeldvåge, Gravand,

Gråand, Gråkrage, Gulspurv, Husska-

de, Hvinand, Hættemåge,Knopsvane,

Lille Lappedykker, Musvit, Musvåge,

Ringdue, Rødhals, Sanglærke, Skarv,

Skovskade, Solsort, Sortand, Stor

Fuglepiger på tur. Foto: Majbrit Madsen

På trappen op fra stranden. Foto: Majbrit Madsen


Regnspove, Stor Skallesluger, Storm-

måge, Svartbag, Sædgås/Grågås,

Sølvmåge, Toppet Skallesluger, Trold-

and, Tårnfalk

28. marts. I dag sang Gransangen sin

første strofe på Galgebakken her i So-

rø..Nøjagtig kl. 10.40 ifølge ny som-

mertid.

Den er åbenbart registreret på Røsnæs

den 24. marts med ankomst til Sjælland

fra sin lange rejse fra Afrika.

En dejlig lyd: TJIF-TJAF:

Venlig hilsen Kirsten Laursen, Sorø

31. marts. Den tidligste Munk jeg no-

gensinde har haft. Sad omkring 10 min.

i en syrenbusk i vores have ved Galge-

bakken. Nu er den også blevet fotogra-

feret.

Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø

3. april. Hermed en lille rapport fra

Røsnæs i lørdags. Ved Vindekilde, 1

stk. Ringdrossel! Ved nordklinten 2

Teist, adskillige Sortænder (tror vi). og

Toppet Skallesluger.

Hans Henrik Larsen, Holbæk.

5. april. Den 5.april så vi for tredje

gang en Lille Flagspætte, lige udenfor

vores vinduer i Frendvedskoven. Den

har vi aldrig set før. Vi kunne kende

den, på den røde kardinalhue. Vi havde

ca. en halv time til at iagttage den.

Samme dag kom den Hvide Vipstjert

som altid til tiden.

Lis Gerner, Ruds Vedby

6. april. En dansk-født Hvid Stork ved

navn Nina holder for tiden til ved Ger-

lev. Læs mere på TV2-Øst og på stor-

kene.dk

12. april. Borreby Mose ved middags-

tid: 2 Rørhøg (han), 28 Klyder, 3 Stor

Kobbersneppe, mange Pibe-og Skeæn-

der. Leif Tureby, Haslev.

13. april. Efter snart 13 år her i Rønne-

kilde, havde vi i går for første gang be-

søg af en Husrødstjert.

Karen Margrethe Nielsen.

27. april. Var et smut forbi Tissø i dag.

Der gik to gæs med hver 4 unger som

så ret nye ud, søde og nuttede er de jo.

Ud over dette dejlige forårstegn, så jeg

også 31 Gule Vipstjerter, raste på mar-

ken ved dyssen. Langs bredden af Tis-

sø gik Brushaner i mange farver, der

har været omkring 12. Fugle øerne er

ved at dukke op af vandet. Heidi Rom

Petersen.

29. april. I dag er "vores" Husrødstjert

( Phoenicurus ochruros) på plads i går-

den i Ahlgade 4, 4300 Holbæk.

John Ellebæk.

April. Jeg har sidst i april set han og

hun Hvinand, hun eller ung Blå Kær-

høg og min mand Rørhøg her omkring

Brunemosevej. Karen Thygesen.

1. maj. I dag så jeg de første 4 vibeun-

ger ved oversvømmelsen, Rørvangsvej

ved Holbæk. Et par stolte gåseforældre

fremviste hele 10 gæslinger på lokalite-

ten, der også havde besøg af 1 Mud-

derklire og 1 Lille Præstekrave.


4. maj. Da jeg i dag ankom til min

sædvanlige observationsrunde på Rør-

vangsvej var en fotograf i gang med at

tage billeder ved den lille sø ved vejens

sydlige ende. Uheldigvis havde han

placeret sig få meter fra en Gråstrubet

Lappedykkers rede, der i dag for første

gang i mange dage derfor ikke lå på

reden. Heldigvis vendte Lappedykke-

ren tilbage til reden efter at fotografen

var kørt i sin sorte Citroën C1 (jeg har

registreringsnummeret). En fuglefoto-

http://www.tv2east.dk/artikler/storken-er-landet-i-gerlev

http://storkene.dk/default.asp?komp=visnyhed&id=140&webmanage=Gerlev%20har%20f%E5et%20bes%F8g%20af%20storken

http://storkene.dk/default.asp?komp=visnyhed&id=140&webmanage=Gerlev%20har%20f%E5et%20bes%F8g%20af%20storken


graf bør være opmærksom på fugleli-

vet!

Derfor kære fotograf - undgå at genere

ynglefuglene ved Rørvangsvej. Jeg

hylder princippet at 2-4 Gråstrubet

Lappedykkerunger i søen er bedre end

ét billede af en Atlingand i dit kamera.


5. maj. ”Den Danske Oksehakker”.

Sidst på eftermiddagen så jeg 4 Alliker

siddende på ryggen af en kvie (Here-

ford), der lå ned. Fuglene var travlt be-

skæftiget med at plukke hår ud af pel-

sen på kvien, der tilsyneladende fandt

det helt i orden.

9. maj. Den allerførste Gøg hørte vi på

en cykeltur til Flommen i Sorø kl

16.15. Kun et kort Kuk-Kuk....ellers

tavs.

Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø

10. maj. Nattergalen sang natten mel-

lem den 10. og 11. maj i Skuerup i

nærheden af Sandlykkegården mellem

Stenlille og Lårup. Oplysningerne har

jeg fra en god kollega.

Kirsten Laursen, Sorø

11. maj. I dag kunne de Gråstrubede

Lappedykkere i søen ved Rørvangsvej

fremvise afkommet. Mindst 3 pull kun-

ne iagttages på redekanten, hvor den

ene forældrefugl fortsat opholdt sig

med ungerne. Det er det tidligste, jeg

nogensinde har registret unger af

Gråstrubet Lappedykker ved Rør-

vangsvej.

Måske skyldes det at reden i år er

højt bygget, så den ikke er blevet over-

skyldet ved blæst eller højere vand-

stand. De andre år har reden skulle

etableres flere gange og flere kuld æg

lægges.

Knud-Erik Andersen, Holbæk

13. maj. Nattergalen hørtes synge midt

på dagen i Haverup ved Sorø.

Henrik Baark, Sorø

Gøg tegnet af Jon Fjeldså


Ekskursioner

Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken

og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirke-

gården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Borreby Mose. Søndag den 6. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid: kl.

9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641/4033 6641. Vi begynder turen med at

gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mo-

se og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe,

Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt

mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de end-

nu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te.

Borreby Mose. Søndag den 8. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fug-

lene ved Borreby Gods og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter og kigger efter

Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagt-

tagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle.

Borreby Mose. Søndag den 5. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid:

kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mo-

sen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vade-

fugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaf-

fen!

Vibeunge tegnet af Brian Zobbe


Alleshave og Eskebjerg Vesterlyng. Søndag den 20. juni – Mødetid: kl. 9.30 -

Mødested: Alleshave kirke. Alleshavevej 54 B, Eskebjerg. Turleder: Jette Reeh

([email protected]), tlf. 40 55 87 65 og/eller Merete Crone

([email protected])

Vi kører først den korte tur til Alleshavebugten, som plejer at give gode fugleople-

velser. Herfra kører vi til Alleshave bådlaug og parkerer bilerne. Vi går bl.a. langs

stranden og ser, hvad der gemmer sig i strandkanten. Hele turen er på 5-6 km. Vi

holder en spisepause undervejs, så medbring lidt at spise og drikke. Klæd dig på ef-

ter vejret, og husk kikkert og gode vandresko/støvler. Turen slutter ca. kl.14. Se

evt. mere på www.fuglepigerne/dk - turen går til.

Odsherred – Tirsdag den 6. juli. Mødested: P-pladsen ved campingpladsen på

Sanddobberne. Tid: kl. 10.00 Turleder: Kirsten Laursen, tlf. 57 82 02 30.

Vi mødes ved Sanddobberne og ser på fuglelivet på de lave sandflader i Sejerøbug-

ten.

Herfra kører vi videre til det idylliske landskab ved Malergården i Plejerup, hvor

der i dag er indrettet et kunstmuseum for den berømte kunstnerfamilie Swane. Her

spiser vi vores medbragte madpakke i den smukke gamle have og lytter til fugle-

sangen. Efter frokosten går vi ned langs Lammefjorden for at se på fuglelivet her.

Der skal betales entrè til Malergården. Turen slutter ca. kl. 16.00. Tilmelding og

yderligere information hos Kirsten Laursen. E-mail: [email protected] eller på

telf. nr. 57 82 02 30

Nekselø - Lørdag den 28. august - kl. 10.15-16.00 (afgang fra Nekselø). Mødested:

Havnsø havn ved Nekseløfærgen. Se mere på www.fuglepigerne/dk - turen går til.

(Under planlægning.)

Vibe tegnet af Leif Tureby



http://www.fuglepigerne/dk


http://www.fuglepigerne/dk


Efterlysning af Sortspætter Af Peter Ellegaard

Sortspætterne har stort set været forsvundet fra Rørvighalvøen de seneste par år. Kun

enkelte strejfende fugle er set, og sikre ynglefund er begrænset til mellem 0 og 2 par.

I år ser det ud til, at der er lidt flere i området - om end stadig ikke som for 5 – 10 år

siden, hvor der nok var en bestand på 5 – 10 par.

Hvorfor de stort set har været forsvundet, vides ikke, men lignende er sket i andre

områder af Danmark. Områder, hvor de ligeledes ellers har været etableret i en år-

række.

Vi i Rørvig Fuglestation prøver at få registreret alle forekomster og ynglefund. Iagt-

tagelser modtages derfor med tak på mail [email protected].

Senere på foråret vil der under fokusarter på vor hjemmeside www.rfst.dk komme en

opsummering af forårets fund.

Sortspætte Foto: Dennis Olsen


http://www.rfst.dk/


Bestyrelsen:

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: [email protected]

Odsherred: Lasse Braae: tlf. 2890 1082 e-mail: [email protected] Holbæk: Peter Steen Henriksen tlf. 2498 0394 e- mail: [email protected]

Kalundborg: Magnus Bang Hansen: tlf. 5956 5711 e-mail: [email protected]

Sorø: Lene Smith: tlf. 5783 3735 e-mail: [email protected]

Slagelse: Mette Lauritzen: tlf. 2891 5370 e-mail: [email protected]

Søren Harding Næstformand

Lårupvej 20

4295 Stenlille Tlf. 39 29 67 57 [email protected]

Henrik Wejdling

Sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56 [email protected]

Henrik Baark

Redaktør

Drosselvej 2 4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 30 [email protected]

Peter Ellegaard Larsen

Amalievej 3

4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 [email protected]

Lasse Braae Sophievej 10

4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82

[email protected]

Magnus Bang Hansen Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 [email protected]

Allan Lauritzen

Kasserer

Havrevænget 13 4220 Korsør


Kirsten Laursen

Korrekturlæser

Drosselvej 2 4180 Sorø


Lene Smith

Vedelsgade 11 4180 Sorø


Mette Lauritzen

Havrevænget 13

4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70

[email protected]


www.dof-vestsjaelland.dk

Vejledning i brug af Miljøportalen

til sager om § 3 beskyttet natur Se side 7

Tá på tur med Fuglepigerne Se side 29

Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø

Den store flagspætte

Vidste du, at den store flagspætte

krydrer sin kost med æg og unger fra

fuglereder.

Derfor følger der et spættebeslag med

til Naturbutikkens mejsekasser. Dette

forhindrer, at spætten hakker hullet

større, og snupper mejsens unger.

http://www.dof-vestsjaella/

Bladsmutten 2 2010

Documents

Transcript of Bladsmutten 2 2010