Bjovulfs Kamp Med Grendel
-
Upload
anders-lundbeck-rasmussen -
Category
Documents
-
view
229 -
download
0
Transcript of Bjovulfs Kamp Med Grendel
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
1/101
Bjovulfs kamp med Grendel
www.Heimskringla.no.
Bjovulf
oversat af
Adolf Hansen
Bjovulfs kamp med Grendel
Indledning
1-11
Om spyd-daners frd i fortids dage,
om dd og bedrift, af drotterne vet,om dlingers sejrsry sagn har vi hrt!
Ofte Skjold Skefing drev skarevis fjendernes
myldrende flokke fra mjdsalens bnke
og slog dem med jammer. Som hjlpelst barn
blev frst han fundet, men fanged s lykke
og voksed i hder og ry under himlen,
s alle de folk, der fjernt over hval -vejen
rundt om leved, lyde ham mtte
og skat ham give: godt var hans styre!
12-25
Ham blev siden en sn der fdt,
ung i grde; Gud havde sendt ham
folket til glde, - thi grant han s
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
2/101
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
3/101
med sorrigfuld hu. Ingen under himlen,
ingen hirdmand i sal kan sige for sand,
hvem der efter farten fik fragten i eje.
Bjovulfs kamp med Grendel I.
53-63
Kendt blandt kmper, p kongsborgen Bjovulf,
skjoldungen leved i lange tider,
elsket af folket; hans fader d rog heden,
bort fra sit bo; men barn ham fdtes
i hjen Halfdan, der hersked med ry
i de skridende r over skjoldunge -folket.
Ham, folkenes fyrste, fdtes til verden
fire brn iflge og rad:
Hjorgar og Hrodgar og Helge, den gve,
og om Elan jeg hrte, hun som blev Anganthjovs,
den krigeriske skjoldungs, krlige mage.
64-85
Kamplykke undtes den kkke Hrodgar,
re i strid, s alle hans frnder
ld ham med lyst, og lempelig gtesung-hird og hr. I hu det s randt ham
en vning med viden vg at b ygge,
en mgtig mjdsal af mere pragt,
end tidens brn havde tnkt eller spurgt, -
og derville gavmildt han give alt,
hvad Gud havde sknkt ham, til gammel og ung, -
alt, uden magt over mnd og rige.
Bud - har jeg hrt - blev bret vidt
over jord til fjerne folk, at husetsknt skulle smykkes; og snart stod rede,
da stunden var inde, den strste hal,
der fandtes p jord; og "Hjorthal" den nvntes
af fyrsten, hvis ord i det fjerne gjaldt.
Her sknked han skinnende skatte og ringe:
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
4/101
han holdt sit lfte. Og hallen knejste
gavlbred og hj; - men hrges den skulle
af lysende luer, - dog lnge det vared,
fr fjendskab blandt frnder fik flge af had,
af vold og af svrdkamp og vildene strid.
86-98
En mulmkr nd, som i mrket dvled,
kun tlte med harmfuld hu en stund,
at dgn efter dgn han drnende jubel
fra hallen hrte, hvor harpen klang,
og sangeren kvad; sagn kendte skjalden
fra ldgamle tider om menneskers udspring:
at Almagtens Drot havde dannet jorden,
den lysfagre vang, af vover ombltet,
at sejrsstrk han satte solens og mnens
fakler som lys for landenes folk
og smykked med grene og grnnende blade
jorderigs egne, - og alle de slgter,
som levende myldrer, livet han gav.
99-114
S leved i gammen og glde de kmper,til en nd med fjendsk og ondsindet frd
begyndte at ve sin udd i hallen:
Grendel nvntes den grufulde gst;
langs yderste skel han skulende lusked
og dvled i dyndkr og dybe moser;
p troldegrund sneg han usalig sig om,
forskudt og forvist af skaberen s vrede.
Med dd og fordrv slog Drotten, den evige,
Kains afkom, da Abel han vog:han fanged ej fryd af sin fejde; men Herren
fra mennesker bort for hans brde ham jog.
Fra ham udsprang alle onde slgter,
riser og alfer og udyr i havet,
thurser og jtter, som trodsede Gud
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
5/101
i lange stunder, til straffen dem ramte.
Bjovulfs kamp med Grendel II.
115-125
I natmulmet lusked den lede at spejde,
hvordan i den hje hal efter gildet
ring-danerne havde til rette sig lagt.
S fandt han de dlingers flok derinde
i svn efter sviren; ej sorg de fornam,
ej kummer og kvide. Og kval-forvolderen,
grisk og grdig og glubsk i frd,
straks var rede og rev fra lejet
tredive helte og hasted s bort,
jublende hjt ved det herlige bytte,
farende hjem med sin favn fuld af dde.
126-143
Da blev ved dmrende dagnings-tide
Grendels kampstyrke kundbar for alle:
Grd og jammer ved gry der ld
over uhyrets udd. dlingen god,
den vidtkendte drot, vned sig dybtmed kummer i sind over kmpernes tab,
da hslige spor i hallen var set
af troldens trin, - for tung at bre
tyktes ham kvalen. Og kort var kun fristen;
thi nste nat p ny han ved
argere morddd med urrt sind;
drabsfrd og ondskab: til dem stod hans hu.
Da l man helt mange, som sgte sig leje,
bedre og sikrere, borte fra hallen,i borggrdens kamre; thi kendt var for alle
ved tydeligt spor troldkmpens had
og voldsfrd blevet; og hver, der var sluppet,
for fjendens tag, fjernt nu holdt sig.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
6/101
144-169
S rased og kmped, mod ret og lov,
den ene mod alle, til de huset,
det stolte stod. Og mens stunderne skred,
i tolv vintres tid han tungt mtte dje,
skjoldung-folkets ven, bde vnde og kval
og bitreste smerte; - og snart blev det kendt
ved kvidefuld sang, der srgeligt klang,
blandt menneskens brn, at i mneder lange
og r efter r den onde Grendel
mod Hrodgar stred i ustandseligt nag
og argeste fjendskab; og ikke for gods
han ville sin drabsfrd mod danerne standse
og ikke sit had mod hirden tmme
og undigt var det for hvdinger vise
at vente sig bod af den blodgriske morder.
Den ddssvangre skygge, den skumle vtte,
jog og slog bde jarl og svend;
i sorteste mulm han snigende lured
i dampende sumpe; men sikkert ved ingen,
hvor Helved-nderne huser og frdes.
Og mangefold mn hin menneskens fjende,
hin grufulde ensomme, ved bestandigi nid og nag; nr natmulmet ruged,
hans gang var i Hjorthals guldsmykte sal.
Dog betrdte ej trolden den gyldne trone;
det hindrede Herren, som han ej kendte.
170-188
Og skjoldung-folkets ven sad i vnde og ve
og svidende smerte. I samrd tit
blev drftet af mgtige, ddstrke mnd,hvad bedst ville kmperne bde og hjlpe
mod al den rdsel der rugende trued.
I gude-lundene loved de stundom
offer at bringe, og bnner de bad,
at deres afgud, sjle-deren,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
7/101
ville dem frelse fra folke-vden.
I hedninge-hb mod Helved de vendte
tanke og hu; ej Herren de kendte,
ej dommeren over al dd og dont, -
ej priste de herlighedsrigets hersker,
himlenes vrn. Ve den mand,
der styrter sin sjl ved stivsindet had
i flammernes favn, uden frelse og trst,
i evindelig vnde! Vel den mand,
der efter dds-dagen kan drage til Gud
og i Faderens favn mod freden hige!
Bjovulfs kamp med Grendel III.
189-193
Halfdans sn over sorgen ruged
rle og silde; ej evned den snilde
at bde smerten; for bitter at bre
tyktes ham kvalen, der tyngede folket,
den nagende nd, den natlige jammer.
194-209
Da hrte en hirdmand i Hugleiks kongsgrd,en geate gv, om Grendels ufrd:
han var blandt mennesker mgtigst i styrke
i hine stunder under himlens hvlv,
af delig byrd. S bd han at ruste
sin gode blge-ganger; gste han ville
ad svanernes vej den vidtkendte kampdrot,
som havde trang til mnd i sin trngsel.
Ej blev hans dd af hirden dadlet,
sknt hjt de ham elsked; de gged ham til frden,den gve og gav ham kun gunstige varsler.
Af geaternes stamme den strke helt
kred de kkkeste kmper, han evned
blandt folket at finde: selv femtende drog han
som skyndig frer af flokken did,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
8/101
hvor landgrnsen slap, og hvor snekken vented.
210-216
Stunderne skred. P blgen gynged skibet
under ludende klint. Kldte i brynjer
gik heltene om bord, og strmblgen brd sig
kruset imod kysten. Kmperne lagde
skinnende brynjer p skudens barm,
de sknneste hrklder - og skd s til havs,
frejdig til frden, det fastbygte skrog.
217-228
S gled over blgen med gunstig br
skumhalset snekke, snar som en fugl. -
Vel i et dgnstid drog over havet
den bugede skibsstavn, brydende blgen, -
s jnede de farende forude land,
skinnende brinker og bratte skrnter
og mgtige nsser: mlet var net
og sfarten endt. Snelt fra snekken
vedernes flok satte fod p land
og bandt deres hav-tr; og mens brynjerne klirred,
de fagre hrklder, takked de Herren,at farten var lempelig leden over blge.
229-233
Da skued fra skrnten de skjoldungers vagt,
som strandklinten vogted og bredden vrned,
at blinkende skjolde og skinnende hrklder
bar de over gangbrt; da brandt han i sinde
efter fluks at kende, hvem kmperne var.
234-255
Til stranden han styred p stand sin ganger,
hin Hrodgars kmpe, og kraftigt i hnd
svang han sit spydskaft og spurgte slunde:
"Hvem er vel I, vbenkldte mnd,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
9/101
med brynjer om bryst, som ad blgernes vej
hid over havet den hje skibskl
dristigt har bragt, mensher p bredden
ved vovernes grnse vagt jeg holdt,
at ingen fjende med fejdende skibshr
i danernes land skulle lovlst hrge?
Mer bent end I kom aldrig hid
skjoldfrende folk; feltrb og lsen
var ukendt for eder, og uden orlov
I stvned til stranden. Men strre jarl
end ham derblandt eder jeg aldrig skued,
i raslende rustning og rige vben;
del er hans byrd, hvis af syn og holdning
sandt kan sluttes. Men sige mig m I
herkomst og hjem; frherfra kysten
I frit fr fare og forske i danernes
rige og land. I langtfra kommende,
havblgen pljede, hr nu min jvne
mening: Nu melde I m, hvor I kom fra -
ej er det slet med sligt at haste."
Bjovulfs kamp med Grendel IV.
258-285
Frejdigt ham flokkens frer svared,
den ldste iblandt dem, og bned for ordskatten:
"Geater er vi af t og byrd,
og Hugleik, drotten, som hirdmnd vi tjener.
Min fader var fjernt blandt folkene kendt,
en delig hvding, og Eggder hed han;
ldet af dage han heden drog
som gammel af grde; og gerne de rdvisemnd over jorden mindes ham end. -
Med venlig hu er hid vi stvnet,
at sge din herre, Halfdans sn,
rigets skrmer: s rd os da godt!
Stort er det budskab, vi bringer den herlige
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
10/101
danernes drot, og dlges skal det
visselig ikke. Du ved, om det er,
som vi af sikkert sagn har hrt,
at blandt skjoldunge -folket en skummel fjende,
en lnlig fordrver i dunkle ntter
ver med gru s gram en fejde,
mn og manddrab. Jeg mgter vel Hrodgar
rd at yde med ben hu,
hvordan fyrsten god kan st fjenden imod,
om dog ende p ulykkens onde kval
mtte drotten times med dulmende trst,
og sindets sorgblger svales mildt,
eller tunge trngsels-tider og jammer
han stedse m lide, s lnge det str,
det herlige hus p sit hje sted."
286-300
Strandvagten mled fra stridshestens ryg,
hvor rolig han sad. "Ret br den snilde
kriger skelne, med kyndigt sind
mellem ord og dd, mellem idrt og tale.
Grant jeg ser, I har godt i sinde
mod skjoldung-folkets drot. S drag da afstedmed vben og brynjer, - jeg vej skal vise.
Og end vil fluks mine folk jeg byde
at skrme jer skude mod skalk eller fjende,
snekken, der nytjret nejer ved stranden,
at vogte den sikkert, til sent eller snart
krumhalsede skib over krusede strmme
kan fre vor ven til vedernes land; -
s del en kriger forundes det sikkert,
at fri og frels han faren bestr."
301-311
Frem drog skaren; - men skuden l stille,
bredbuget, stor, bundet med reb,
med grundfstet anker. En gylden galt ,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
11/101
hrdet i flammer, funklede klart;
skrme jernbuen skulle galten.
Hen over hjen hasted den kamplystne
skare af helte, indtil de skued
den glimrende hal, som af guldet lyste.
Herligst af alle under himlens hvlv
knejsed hin hjsal, hvor kongen dvl ed;
luende lys over landet skd den.
312-319
S viste dem kmpen de kkke daners
funklende vning, at frem de kunne
mod hallen g; sit hors han vendte,
den mandige kriger, og mled slunde:
"Bort m jeg fare; - Almagtens Fader
holde eder frelst ved sin huldrige gunst
i jer frd og jer dd! Jeg drager til havet,
for vagt imod fjendtlige flokke at holde."
Bjovulfs kamp med Grendel V.
320-339
Over stenlagte strde strakte sig vejenfor mndenes skare. Skinnende glitred
de strke kampsrke, knyttet med snilde,
og ringene rasled, mens rask de skred
i klirrende krigsskrud mod kongsgrden hen.
Langs hallens mur de havtrtte mnd
stilled p stand deres strke skjolde;
p bnk sfarerne satte sig tungt,
s ringbrynjen rasled; og rejste i hob
stod de asketrs-spr, spidse foroven,med grlig od; ypperlig rustet
i jern var flokken. Fluksenkriger
spurgte de helte om herkomst og hjem:
"Hveden har I frt eders vbensrke gr,
eders guldslagne skjolde og gitrede hjelme
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
12/101
og spydstagers hob? Som hirdmand hos Hrodgar,
kongen, jeg tjener. Kkkere fremmede,
flere i flok, jeg fr ej s.
Forvist tr jeg sige, I sgte ej Hrodgar
som fredlse folk, men med fri mnds hjsind."
340-347
Ham svared p stand den stolte hvding
for vedernes flok; - fast under hjelm,
han slunde mled: "Hugleiks mnd
og bordfller er vi; Bjovulf jeg nvnes.
Villigt vil jeg sige den vidtbermte fyrste,
Halfdans sn, din herre og konge,
mit rind og bud, hvis han unde os vil
hvisk at hilse p den herlige drot."
348-355
Da mled Ulfgar, vendlernes drot,
velkendt for mange ved mandsmod og visdom
og sknsom frd: "Skjoldung-folkets herre,
danernes ven, den vidtbermte konge,
ringenes giver, vil jeg gerne, som du beder,
sprge, hvad han tnker om dit tog til vor kyst; -s skal jeg snarlig svaret dig melde,
som dlingen god agter at give."
356-370
Rask gik han did, hvor Hrodgar sad,
gammel og gr, blandt gve jarler;
frem han skred, til for skuldren han stod
af danernes herre, - thi hovskik han kendte.
Ulfgar mled til sin elskede drot:"Fra fjerne steder er stvnet hid
over gyngende blge geatiske folk;
deres hvding kaldes af krigerskaren
Bjovulf ved navn. Nu beder de hvisk,
o herre, at her i hallen de ord
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
13/101
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
14/101
og lad eders krigsspr og kampskjolde bie
i mag herude p mdets udfald."
399-404
Op stod kmpen i kreds af den herlige,
vbnede flok; til vagt over krigstjet
s blev tilbage, som freren bd.
I hast de, ledet af hirdmanden, tren
under Hjorthals tag; og jarlen skred frem,
fast under hjelm, til hos fyrsten han stod.
405-455
Bjovulf mled, - og brynjen blinked,
ringskjorten, smeddet med snildrig kunst:
"Hil sidde du, Hrodgar! Hugleiks frnde
og stridsmand jeg er; og stordd ved
jeg tit i min ungdom. For re mig kom
Grendels frd i mit fdrene bo:
sfolk siger, at salen her,
den herlige hal, str helt uden nytte
og de og tom, nr aftenens lys
drives fra himlen og dlges i mulm.
S rdede de mig, kong Hrodgar, mit hjemlandsklogeste mnd og kkkeste kmper ,
at her i den grd jeg gste dig skulle;
thi klart de kendte min kraft og styrke;
de selv havde set, da jeg sejrende kom
blodstnkt fra fjenderne, - fem jeg bandt;
vtter jeg vog, og p voverne drbte jeg
havdyr i natmulm, og nd jeg fristed;
jeg vederne hvned, da vold de led;
og fjenderne jeg flded. Frejdig vil med Grendelstyrke jeg nu prve og stridsstvne holde,
ene mod risen. Ring-daners drot,
skjoldung-folkets vrn, du vide mig nu
den eneste bn, jeg beder dig her:
formeen mig ikke, du mndenes skrmer
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
15/101
og folkets ven, fjernt fra som jeg kom,
at ene, med kredsen af kampstrke mnd,
min flok af jarler, Hjorthal jeg renser
end har jeg hrt, at den hslige trold,
hovmodig, vild, ej vben nser;
derfor forsmr jeg - s sandt min konge,
Hugleik drot, er i hu mig god. -
Svrd at bre eller breden skjold,
gult og hrdt; men med hndens tag
mod den lede vil jeg kmpe p liv og dd.
Fjende mod fjende; hvem dden favner,
m tro, han retfrdigt blev ramt af Gud.
Forvist han vil, om han vinder i striden,
grumt fortre os geater her
under kamp-hallens tag, som s tit han har gjort
ved de Hred-mnds hird. Ej behver du da
mit hoved at dkke: helt han mig sluger,
farvet af blod, hvis jeg favnes af dden;
mit blodstnkte lig vil bort han bre
og svrge det roligt; og rdt skal der rinde
drber af mit blod i det dynd, hvor han bor; -
ikke skal for mundgodt jeg mer f behov.
Segner jeg i stvnet, send da Hugleikdet prgtige skrud, der skrmer mit bryst,
den ypperlige rustning, arvet efter Hredel,
skabt af Vlunds kunst. Alt sker, som det skal!"
Bjovulfs kamp med Grendel VII.
456-490
Hrodgar, skjoldung-folkets skrmer, mled:
"Til vrge og vrn med venlig huer hid du kommen, min kre Bjovulf.
Din fader flded i fejde mgtig
Hadlaf; med egen hnd blandt ylfinger
vog han ham; og vedernes folk
af frygt for hvn ej huse ham voved.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
16/101
Derfra han drog til danernes land
over skvulpende vover, til skjoldunge -folket:
drot var jeg just over danerne blevet
og styred som ung det udstrakte rige
og jarlernes kongsborg; - Hjorgar var dd,
min ldre broder, - bort var han gangen,
Halfdans barn; - han var bedre end jeg!
S jvned med gaver og gods jeg striden;
p sernes ryg jeg de ylfinger sendte
oldtids guld; - og han edbandt sig til mig. -
Det falder mig tungt at fortlle til nogen,
hvad gru og fortrd Grendel har voldt mig,
hvad harm og tort ved sit had og sit ondsind
i Hjorthal her. Hirden er mindsket,
min kriger-skare; skbnen har slngt dem
i Grendels vold. Dog Gud kan let
hindre den rasendes hrvrk og udd!
Ofte loved, af llet drukne,
mndene, nr de ved mjdkummen sad,
at her de i hallen med hrde klinger
Grendels komme kkt ville vente; -
da var om morgenen mjdsalen plettet,
nr dagen lyste, med levret blod,strknede ple p planker og bnke, -
og frre jeg ejed af dlinger tro, -
de dyrebare, som dden raned.
Nu st dig i laget, og ls din tunge,
og nvndin hu til hirdmnd og kmper!"
491-498
Fluks en bnk for de fremmede mnd
blev rmmet i hallen, s rum der blev;sde da tog i salen den mandige,
stovte skare. Skafferen lfted
den kunstrigt smykkede kande og sknked
den skre mjd. Og skjalden lydt
i Hjorthal sang; - der var jublende fryd
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
17/101
blandt den vldige flok af veder og daner.
Bjovulfs kamp med Grendel VIII.
499-528
Til orde tog Ufred, Egglafs sn,
som sad ved foden af skjoldunge-fyrsten.
Han lsslap kiven; thi led var Bjovulfs
kkke havfart hans hadske sind;
avindsyg undte han ingen anden
hjere dd under himlen at ve
i Midgrds kreds, end han mgtede selv:
"Er du den Bjovulf, der kmped med Breke
p svulmende hav i svmmefrds kapstrid,
den gang i p trods og med tbeligt hovmod
stred imod strmmens styrke p dybet,
vovende livet? Ej ven eller fjende
mgted med rd at gre jer rd
for den brydsomme frd i blgernes favn;
armene strakte I, stift over strmmen,
hnderne stemmed I hrdt mod vandet
og gled gennem blgernes brusende brnding
og vinter-frde. I vandenes voldsyv ntter I sled; men sejrens ry
blev hans, den strkeres. Havblgen bar ham
ved gry til de krigerske raumers kyst;
derfra til sin elskede odel han drog
i de brandingers land, hvor hans byrd havde rod,
til sin fagre by, hvor folk ham elsked,
og borg han ejed. Baunsteins sn
lste med dd det lfte, han gav.
En krankere lykke forkynder jeg dig, -om end du stod dig i hver en strid
under gny og gru, - hvismed Grendel du vover
i midnattens mulm at mdes til stvne!"
529-558
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
18/101
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Hej, hvor du snakked, herlige Ufred,
ruset af l, bde ordrig og lnge
om Brekes sfart! Sandt er mit ord:
mer styrke mod striden strm jeg ved,
mer nd p blgen end nogen jeg djed.
End var vi gutter i ynglinge-rene,
unge knse, da kkt vi loved,
at vi p s ville svmmefrd ve,
vovende livet; og lftet vi holdt.
Det blottede svrd vi svmmende fatted
fast i hnde til forsvar og vrn
mod hvalernes flok. Ej fjernere fra mig
p rullende blger, ej rappere bort
han evned at svmme, end selv jeg ville.
S var vi sammen p salten hav
fem ntters frist, til flodstrmmen skilte os,
svulmende vover og isnende vejr
og blmrk nat; - og den bidende nordvind
barsk os mdte, og blgerne syded.
Havfiskenes vildsind blev vakt og gget:
dervar min kampsrk, knyttet med snilde,
vrge og vrn mod vilddyr-svrmen;ringflettet brynjen om brystet spndte,
herligt guldsmykt. Til havbunden trak mig
med knibende kralle og klemmende tag
et hsligt udyr; dog undtes det mig
ved et stingende std af min stridsklinges od
dets bane at vorde: tilbage i stvnet
blev ved min hnd det mgtige havdyr.
Bjovulfs kamp med Grendel IX.
559-606
Sledes trued og trngte de lede mig
rastlst, hidsigt. Jeg gav dem mit herlige
svrd at smage, som smmeligt var;
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
19/101
fattig fryd kun fik de af sviren,
de grdigt vented: at gribe mig grisk
og svlge i braden p havets bund; -
om morgenen l de, mrket af svrd -od,
hen langs bredden, hvor blgerne slipper,
ddssvn slumrende: aldrig siden
hindred de frden for farende folk
p det uhyre hav. Fra st steg lyset,
Guds blinkende bavn, og blgerne tystned,
og snart kunne brinker og sns jeg se,
de stormslagne skrnter. Hel ofte skrmes
en ddkraftig stridsmand af styrende skbne!
Med svrdet slog jeg - s blev min lykke -
utysker ni. Aldrig har jeg hrt om
en kamp s hvas under nathimlens hvlv,
en mand s usalig p svulmende hav.
Fra de fules favntag jeg frelste dog livet,
sknt mdig af farten; - til finnernes land
blev jeg bret og drevet af blger og strm
og vuggende vover. Forvist har aldrig
slig frd mod fjender og farefuld svrdkamp
om dig jeg hrt; - ej heller Breke
i hidsig kamp, - hverken han eller duhar mgtet s dristig en dd at ve
med blodige svrd (uden bram skal det siges),
endsknt dine brdres bane du blev,
din nrmeste slgt, - og sent skal i Helved
du sukke for drabet, hvor snild du s er.
Jeg siger forsand, du sn af Egglaf:
aldrig havde Grendel, den grufulde trold,
sligt hrvrk voldt mod din herre og drot
i Hjorthal her, hvis din hu havde vrets fuld af manddom, som selv du mener.
Helt vel har han nemmet, han lidt kun har ndig
at frygte for fldende fejde og hug
af skrende klinger fra skjoldunge -folket;
sin skat han tager og skner ingen
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
20/101
af danernes kmper; han drber med lyst
og frdser i bytte og frygter kun lidt
spyd-danernes gengld. Men geaternes manddom
og styrke i striden skal straks jeg i hallen
til gavns ham lre. S g, hvem det undes,
frejdig til mjden, nr morgenens lys
den strlende sol, skinner fra syd
over menneskens brn i den blinkende dag!"
607-610
Gavernes giver, glad i sinde,
danernes gamle, grnede drot,
p ny fatted hb; folkets hyrde
sknned det faste forst hos Bjovulf.
611-630
I hallen var latter og larmende gny
og frydfulde ord. Frem tren Valthjov,
Hrodgars dronning, med hviske lader;
guldsmykt hun hilste de helte i salen;
bgeret bd den byrdhje viv
frst til st-danernes odels-vrge;
frit hun ham bad vre fro ved lagetog venlig mod folket, og frydefuld nd han,
den sejrssle drot, af drik og bger.
Den hjbrne viv af de hemingers t
gik om til dem alle, unge og gamle
med funklende skl, til det fjed sig s,
at den kronsmykte dronning med kvindelig tkke
rakte til Bjovulf bgret med mjd;
geaten hun hilste, og Gud hun frembar
smmelig tak, at det timedes hendehb og trst hos helten at fange
for grummeste ondsind. S greb han bgret,
den vldige kmpe, fra Valthjovs hnd,
og kkt han kvad, til kampen beredt.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
21/101
631-661
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"S var min hu, da til havs jeg drog
ombord p min skude med mndenes skare,
at fuldt og helt fremme jeg skulle
jert folks begr eller falde i kampen,
knust af troldeklo. Kkt skal jeg ve
mandig dd eller mde rolig
min sidste time i salen her."
Valthjov tyktes vel om hans tale
og frejdge lfte; og fager, guldsmykt
gik folke-dronningen frem mod sin husbond
til sde hos drotten. Men siden som fr
blev herlige ord i hallen talt
under gammen og jublende gny, til brat
Halfdans sn fik hu til at sge
hvile for natten; - han vidste, at trolden
lured p hadefuld kamp mod hallen,
nr solens lys af syne var svunden,
og midnattens mrke mulmslrte alle,
og skygge-skabninger skridende kom
dulgt under himlen. Hirden stod op.
Helt hilste helt, og Hrodgar Bjovulf;han nsked ham held i hallen til dden,
sejr i salen, og slunde taled han:
"Aldrig i tiden betroede jeg nogen,
sideni hnd jeg skjold kunne hve,
danernes hjsal: du er den strste.
Skrm og beskyt da det sknne hus!
Mandsdd du mindes, og mod du vise!
Vg mod den onde! Hvert nske skal times dig,
hvis du bestr hint storvrk med livet."
Bjovulfs kamp med Grendel X.
662-670
S gik Hrodgar af salen ud,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
22/101
skjoldung-folkets skrmer, med skaren af mnd;
ved sin hustrus side leje han sgte,
hos Valthjov, Dronningen. Vagt var i hallen
sat mod Grendel, som sagnet gr,
af den vldige Gud, - vagt imod jtten
til vrn for danernes drot og herre:
geate-hvdingens hb stod trygt
til hans egen manddom og Skaberens miskund.
671-687
Rolig krnged han ringbrynjen af,
strg hjlmen af panden og rakte sit prgtige,
smykkede svrd til sin svend i salen
og bd ham at vogte vrge og brynje.
Og Bjovulf mled et mandigt ord,
fr han p lejet sit legem strakte:
"Jeg regner mig ikke af ringere vrd
i stridende krigsdd og kampvrk end Grendel;
thi vil jeg med svrd ej sre hans hud
og de hans liv, sknt evne jeg ejer.
Han kender ej kamp med kraftige svrdhug
mod mand og mod skjold, sknt mgtig han er
i nrkamps dyst: i natmulmet lader visvrdet hvile, ifald han vil vov e
en kamp uden vben; og Gud i sin visdom,
den drot over jorden, fr dmme i dysten
og sejren sknke, som selv han tyktes."
688-709
P bnk han sig strakte, og bolstret sttted
mod heltens hoved. I hallen omkring ham
slngte sig p lejet hans smand s-flok;der var ingen, som troede, det times ham skulle
atter at n til sit elskede land,
sit folk og sit hjemsted, hvor fostret han var;
thi vel de vidste, at voldelig dd
i vinsalens rum havde ranet hobevis
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
23/101
danernes hirdmnd. Men Herren sknked dem
kamplykkens vv, - vedernes folk
sendte ham sin hjlp, s de sejrende betvang
alle deres fjender ved n mands kraft
og n mands snilde; - sandt er det sagt,
at den mgtige Gud for menneskens slgt
evindelig rder. - Vandrende i natten
kom trolden mulmdkt. Trygt de slumred,
de, som skulle vrge Hjortetaks-vningen, -
alle uden n. benbart blev det,
Herren ej ville, at harm-forveren
skulle dem dlge i ddsnattens skygger; -
men kmpen, der vged til vnde for jtten,
stridslysten bied p stvnets udfald.
Bjovulfs kamp med Grendel XI.
710-719
Under tgedkt skrnt, forskudt af Gud,
sneg sig Grendel fra sumpede kr;
med rnker og vold ville ransmanden ve
svig og fordrv mod salens mnd;
han skred under sky, til han skued til sidstvin-salen grant, guldgave-hallen,
i funklende pragt. Ej frste gang nu
han luskende vandred til Hrodgars vning;
men aldrig han fandt, hverken fr eller siden,
kkkere helt eller kmper i hallen.
720-757
Til vningen kom han, vndefuld stedt.
Dren, den strke, stnget med jernbnd,hrded i ilden, sprang op for hans hnd;
tilbage han rev den, rugende vildt over
dd og fortrd. Over trsklen tren
trolden brat p det tavlede gulv,
ondsindet, gram; - af jnene stod ham
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
24/101
grufuldt lys som en luende flamme .
I hallen skued han heltenes skare,
stalbroder-flokken, frejdigt slumre
i fllig tilsammen. Da jubled i sindet
den fule fjende, og frdsende hbed han,
grdig og grisk, fr den gryende dag
liv fra legem og lemmer p hver en
kmpe at skille; - men skbnen ej undte ham
flere mnd at fange i vold
efter hin nats rov. Hugleiks frnde,
strk og vldig, vogted imens
men-volderens frd og krystende favntag.
Ej tnkte trolden at tve lnger;
men fluks han greb i det frste tag
en slumrende kmpe og sled i hans lemmer
og bed i hans krop; blodet han drak,
og kdet han slugte, og snart var den dde
helt af trolden fortret og slugt,
bde hnder og fdder. Fremad skred han
og retted sit tag mod den tapre helt
p ljbnkens hynde, langende mod ham
sin strke klo. Da stemmed Bjovulf
armen med kraft mod den onde trold.Snart flte hin fyrste for fuleste rnker,
at aldrig i verdens videste egne
havde han truffet et hrdere tag
af anden mands hnd; angst og rdsel
lammed hans fod, s han ej kunne fly ;
han lngtes bort til sit bo i mulmet,
til djvelens flok; aldrig tilforn
i sit liv var han stedt i s stingende nd.
758-790
Da huskede Hugleiks herlige frnde
aftenens ord; op da stod han,
og fast han greb ham, s fingrene knaged.
Jtten ville bort, men jarlen trngte p.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
25/101
Den lede helst ville liste sig ud,
hvor han evnede bedst, og med brdhast fly
til sit mosely; han mrked, hans hnd
var i en anden mands vold. P en ynkelig frd
var jammerfuldt jtten til Hjorthal kommen!
I hallen det drned, og danernes skare,
der dvled i borgen, de djrve kmper,
af rdsel blev slagne. Rasende stred de
om sejren med bulder og bragende tummel.
Et vidunder var det, at vinsalen holdt mod
de kmpendes styrke, at ikke den styrted
til jorden i stumper; men strk var den bygt
og sindrigt fstet med smedede jernbnd
inde og ude. lbnke, smykte
med gylden pragt, i gulv blev slngte
(s har jeg spurgt), hvor de tvende tog spndtag.
Forvist havde danernes vismand troet,
at ingen mgted med magt eller list
at bryde og sndre den besmykte hal, -
intet uden slikkende, slugende flammer
og svrtende rg. Slsomt drnende
ld der en larm; og lammende rdsel
og navnls angst nord-danerne greb,som hrte fra hallen det hje verb,
hrte Guds fjenders forfrdelses-skrig,
da, svigtet af sejren, i smerte og vnde
han hylende jamred, hin helvedes trl; -
thi fast blev han klemt af den kraftigste mand
i hine stunder under himlens hvlv.
Bjovulfs kamp med Grendel XII.
791-824
Ej ville mndenes vrn den mordlystne
lade fra dysten levende slippe, -
han regned hans liv til ringe nytte
for nogen mand. Helt mange af Bjovulfs
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
26/101
kampfller svang deres slgtgamle svrd;
hvdingens liv, den herlige helts,
ville frygtls de skrme, ifald de mgted;
lidet de vidste, mens ls de hug,
de modige mnd, og mente at n
gennem muskler og sener til sjlens bo,
at ikke det hvasseste vben p jord
eller ypperste jernsvrd i jttens hud
sr kunne ridse; ved sejdkunst havde han
skrmet sit skind mod skade og mn
fra gg eller od. Ynkelig dd
i hine stunder under himlens hvlv
hans lod skulle blive; den luskende trold
i djvelens vold mtte drage fjernt.
Nu mrked han grant, han, der mangen stund
med skadefro lyst havde skndselsdd vet
mod menneskers hob i hn mod Gud,
at hans legem ej ville lystre ham mer;
thi hrdt blev han krystet af Hugleiks frnde
med knugende hnd. Hadsk mod hinanden
om livet de kmped; og kval og pine
blev Grendels lod; med en gabende flnge
hans skulder blev sndret, s senerne spr ang,og kdet brast. Bjovulf vandt sig
ry ved sin dd; men risen flygted,
dukkende ddsramt i dyndkrets slam
til sit ve-fyldte bo; fuldt vel han vidste,
atnu var hans livsens bane lbet,
hans dage rundne. Men danernes attr
og lngsel var stillet, da striden var endt.
825-836S havde da han, der hjsindet, klog,
fjernt fra var draget, friet for ufred
Hrodgars hal. Fro var hans hu
over nattens gerning; - geaternes hvding
ved den dd, han danerne loved,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
27/101
frelste dem fra al den ynk og jammer,
forsmdelsens smerte og svare nd,
som i trngsel og tunge tider de fr
havde lidende tlt. S lagde han hjt
under breden tag som tegn p sin dd
Grendels arm og aksel og hnd,
hele den fule jttes fangtj.
Bjovulfs kamp med Grendel XIII.
837-852
Om morgenen stimled de stridsmnd i flok,
s sagnet gr, om gave-hallen;
fyrster kom dragende, fjernt og nr fra,
yderst om lande, og undrende skued de
sumptroldens fodspor. Slet ingen fandt
hans bortgang fra livet bitter at bre,
alt mens de fulgte den fldedes spor,
s, hvor han, kngtet i kamp og lammet,
rvet sit ry og ddelig ramt,
havde slbt sig til kret, hvor s-vtter huser.
Blandet med blod boblede vandet,
brused og blged og brd sig stygt,hvirvlende vildt med det varme blod; -
farvet det blev af den flygtende trold,
da ddsdmt, fortvivlet han dukked i sumpen
og hengav til Helved sin hedenske sjl.
853-863
Fra kret drog nu de kmper alle,
gamle og unge, med gammen i hu,
ridende strunk, de strke helte,p hvide foler. Om Bjovulfs frd
de talte med pris, og tit blev det sagt,
at nppe nogen i nord eller syd
p den vidtstrakte jord ved det vldige hav
under himlens hvlv blandt vbnede mnd
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
28/101
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
29/101
volsungen bar de blinkende smykker; -
men ormen dtes i egne flammer.
898-915
Fjernt og vidt blandt folk over jorden
var han kendt ved sin stordd, den strke helt;
fast stod hans ry i den rindende tid,
mens Hermods manddom og heltekraft svandt,
og hans hder veg, - Hermod, som listigt
blev lokket med svig og i landflugt sendt
i fjendernes vold. Ve og kummer
bed i hans sind; bitter sorrig
og kvide voldte han kmper og folk.
Ofte rdsnilde dlinge grmmed sig
dybt ved hans fart; frelse fra knugende
vnde havde de ventet af Hermod,
hbet, at han, deres herskers sn,
faderens land i fred skulle eje
og rde for skatte og skrmende borg
og for skjoldunge-folket. - Men Hugleiks frnde
var hjere elsket af dlingers skare
end Hermod, hvis sind blev smittet af brde.
916-924
Til vds de red p de vlige skimler
ad grlige vej; og den gryende dag
skd strler over land. I stimlende hob
dlinger hasted til hallen, den hje,
dden at skue; og drotten selv
med flok iflge fra fruer-bur tren,
guldskattens vogter, den gve hersker
og vennefro helt; og hans viv ved hans sidemed alle sine mer til mjdsalen skred.
Bjovulfs kamp med Grendel XIV.
925-956
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
30/101
Og drotten standsed ved drtrin og hjald
og skued det guldsmykte, skrnende tag
og Grendels hnd, og hjlydt han mled:
"For dette syn vre salighedens herre
signet og lovet! Svig og fortrd
har fra Grendel jeg djet; men Gud kan virke
under p under ved sin almagts bud!
Nys da den herlige hal stod stygt
besudlet af levret og slimet blod,
jeg tnkte, at aldrig i tiden mer
jeg bod ville f for den bitre ve;
hver rdvis mand var af rdsel slagen,
og fje de vented, at folkenes borg
kunne vrges og vrnes mod vtter og turser
og hslige trolde. En helt har nu
ved gudsendt kraft en gerning vet,
som ingen af os med al vor klgt
evned at virke. Forvist den kvinde,
som fdte slig sn blandt slgter p jord,
med re kan sige, hvisend hun lever,
at Herren var hende huld og god
ved det barn, hun gav liv. Nu, Bjovulf, dig,
ypperst blandt helte, af hele min sjlsom sn vil jeg elske; - s sg at bevare
det nye frndskab! Ej ngtes dig skal
et eneste nske, jeg evner at fremme.
Helt mangesinde for mindre sknked
jeg rige gaver til ringere kmpe
og svagere stridsmand. Selv har du nu
vet slig dd, attil evige tider
din lov skal leve. S lnne dig Herren
og give dig held, som han hidtil har gjort!"
957-979
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Med fryd vi ved hin farlige dyst
og kmped med lyst, og kkt vi prved
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
31/101
mulm-ndens vlde; forvist jeg dog undte,
at du havde set ham selv, da trolden
vakled afsted i sit stridsmands -udstyr!
Brat jeg tnkte med bastende greb
til hans ddsens leje at lnke ham tungt,
s klemt af min hnd han kmpende skulle
i ddskval ligge, hvis l ykke mig undtes;
men ikke jeg mgted - thi Gud det formente -
hans flugt at hindre; ej fast nok holdt jeg
i risens krop; for rap i farten
min blodfjende var mig. Tilbage han lod dog
sin hnd for livet i hast at redde,
sin arm og sin aksel; men ynkelig hjlp
og usselig trst sig trolden vandt:
ej lnger den lede skal leve nu,
syndebesudlet; svidende smerte
har knuget ham hrdt med klemmende tag,
i tvingende bnd; brdebetynget,
skal angstfuld han vente den evige dom,
den strlende Herres straffende vrede.
980-990
Egglafs sn blev s stille nu,som s djrvt havde pralet om dristig dd,
da heltene hjt under hallens loft
s hver enkelt finger p udyrets nve;
som hrde sporer var hedningens klr,
hrdere var de end hrdet stl.
Da kunne alle heltene indse,
hvorfor klingen ej fordum bed p de kler,
hvorfor skarpeste svrd ej skade ham volded,
hvorfor aldrig de fr havde evnet at dedet fule udyrs fgte-lem.
Bjovulfs kamp med Grendel XV.
991-1019
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
32/101
Bud blev der bragt, at brat skulle hj orthal
herligt af hurtige hnder smykkes,
og svendes og terners travle flok
gjorde gstehallen rede. Guldvirket lyste
vvede tpper langs vggenes flade,
et underfuldt skue for krigernes skarer.
Stygt hin stolte, strlende vning
med smedede jernbnd var sndret og det
og hngslerne sprngte; helt var kun taget,
da risen, den fule, til flugt sig vendte,
med ugerningsattr, i angst og vnde,
vis p dden. Og hvem formr vel
at undg den , om han end ville prve?
Hver eneste en, der ejer en sjl,
hvert menneskens barn, der bor p jord,
skal finde det sted, der rede ham str,
hvor lnket til lejet hans legem skal hvile
i slum efter livs-gildet. - Snart blev det stunden,
da Halfdans sn i hallen tren, -
ved bord ville selv han bnkes i laget.
Tttere skare trngte sig aldrig
mer hvisk i kreds om den gavmilde konge.
Fluks de ved disk og ved fad sig bnked,glade i hu; deres gve frnder,
Hrodgar og Hrodulf, p rettelig vis
tmte s mangt et mjdfyldt krus
i den vldige sal. Venner alene
Hjorthal rummed; rnker og svig
blev dengang ej vet blandt danernes folk.
1020-1029
S sknked jarlernes skrmer Bjovulfsom gave for sejren et guldvirket banner,
brynje og hjelm og et blinkende svrd:
for alles blik blev de brne til helten.
Bjovulf lfted sit bger i sal;
ej han behved for hallens kmper
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
33/101
at skamme sig over den sknk, han fik.
Forvist har ej mange med mere huldsind
sknket en anden p lsalens bnk
fire guldsmykte gavers skat.
1030-1034
Rundt om hjlmens krone en kant sprang frem
med jerntrd omvundet at vogte hovedet
mod filenes arbejd, det gg -blanke svrd,
nr den dristige helt, dkket bag skjold,
mod fjendernes flok skulle g frem.
1035-1049
P dankongens ord blev otte heste,
herligt med strlende hovedtj guldsmykt,
frt ind i hallen; p n var der lagt
en sadel, prydet med funklende pragt:
dette var kongens kriger-sde,
nr Halfdans sn i svrdenes leg
kasted sig kkt, - og i kamp-hrens spidse
ej svigted hans mod, mens de segned omkring ham.
I bjovulfs eje de ingviners vrner
vennesl gav bde vben og hesteog bd ham med mildhed bruge dem vel.
S hjmodigt lnned den herlige konge,
kmpernes guldvogter, kampdystens stormlb
med hors og med skatte, at ingen med skel
kan dadle drotten for ddens ln.
Bjovulfs kamp med Grendel XVI.
1050-1062End sknked kongen hver kmpe god,
som med Bjovulf drog over blgernes vej,
p hallens mjdbnk et herligt stykke,
gammelt i slgten, og i soning han bd
kosteligt guld for kmpen, som Grendel
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
34/101
grumt havde fldet, - og flere var faldne,
hvis ikke Gud Herren og heltens mod
havde skbnen vendt: over hver mands lod
rdede Gud, som han rder endnu; -
derfor er indsigt og ndens omtanke
allesteds bedst. Af ondt og godt
skal meget mde den mand, som lnge
nu i kampens dage dvler p jorden.
1063-1068
Og sang og klang gennem salen steg
om Halfdans hrfrer, helten den strke,
gammenstret klang, og kvad blev der lagt,
da Hrodgars skjald lod rsten gjalde
langs mjdbnkes rkker til mndenes fryd
om Finn og hans t, da de faldt i strid:*)
1069-1094
"Efter skbnens rd skulle skjoldunge -helten
Hnf, i fejde med friserne segne.
Svart mtte Hildeburg srge ved frisernes
trolse skamdd: skyldfri blev hun
rvet i kamp sit kreste eje,sn og broder; - sret af pile-od
sank de i dden, og sorg hende ramte.
Hokes datter sin hrde lod
bittert begrd, da det gryede i st,
og sine drbte frnder under daghimlens hvlv
blodige fandt hun, hvor fr hun ejed
sin frste livsfryd. I stridsfrd segned
fast alle af flokken, Finn havde om sig,
s ikke han mgted at mde p valenHengest i kamp, ej heller fra kongsmandens
harm at frelse sine usle f.
Men friserne bd nu villigt i bod
til Hengest en anden hal med hjsde,
hvis halvdel danerne skulle dele
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
35/101
p lige fod med frisernes kmper;
og Folkvalds sn, Finn, ved festlag i salen
hdred med gaver og gyldne ringe
danernes hrmnd, Hengests stridsflok,
i samme ml og med samme kostbare
funklende skatte, som frisernes folk
han med ildnende frd i lsalen sknked.
1095-1106
Lfte de gav om forlig og fred,
friser og daner; og Finn med dyre,
hjt-svorne eder Hengest loved
varsomt p trofast vis at rgte
dlinge-flokken, s ingen brd
i dd eller tale den trygge fred,
ejheller den krnked med svigefuld kunst,
sknt de fulgte, uden frer, de folk, som havde drbt
deres skatte-deler, thi skbnen jo tvang dem;
og hvis med ggende ord nogen friser
minded om kampstvnets morddd og had,
skulle gerningen sones med svrdklingens gg.
1107-1124Edslfter gaves, og guld blev draget
fra skathobens gemme. - Skjoldunge-folkets
bedste krigere p bl var strakt;
blodig brynje og blanken guldgalt,
det jernhrde hjelm-svin, med jarl og kriger,
segnet for drbende sr p valen,
l ved det rejste ligbls sted.
Hildeburg bd s p bl at lgge
ved siden af Hnf hendes svrddrbte snog brnde hans legem i luende flammer; -
bjet mod hans skulder bittert hun jamred,
da bleg og kold han p bl blev lagt.
Knitrende ligblets luer steg
mod grnende sky ved gravhjens rand;
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
36/101
hoderne brast, og blodet sived
fra srenes lber; - luerne frdsede,
glubske vtte grdigt fortrte
begge folkenes bedste mnd.
Bjovulfs kamp med Grendel XVII.
1125-1141
Med vnde i sind over vennernes tab
drog kmperne frem for Frisland at skue,
kongsborg og vninger. Vinteren lang
Hengest hos Finn fredeligt dvled;
hans lngsel dog flj mod den fdrene kyst,
sknt ej over hav han evned at styre
ringstvnet snekke; rasende vildt
stred vove mod vind, og vintren knuged
med isbnd blgen, til atter en vr
strg ind over grd, som end det sker, -
thi stedse rgtes stunder og tider
og strlende vejr. Vinter var leden,
og jorden stod fager; jarler higed
fra hus og fra bo; men Hengest tnkte
mere p hvn end p havets vej,om han i stridende stvne kunne
fremme sit had mod frisernes t.
1142-1159
Men sknt den dle modtog den re,
at Hunlaf gav ham en herlig klinge,
hvis gg var bermt blandt alle friser,
s traf dog skbnen den tapre Finn
i hans egen grd, da Gudlaf og Aslaf,ssnart de til kysten med snekken var net,
begyndte kampen med kval i hjertet.
Da slog de kong Finn, og hans flyende sjl
kunne nu ej i hans bnede bryst
lngere dvle. Hallen var dkt
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
37/101
med fjendernes lig; Frisernes drot
blev drbt i sin hirdkreds, og dronningen bortfrt.
Skjoldungfolkets skarer til skibene bragte
alt, hvad Finn p sin odel ejed,
alt, hvad de fandt af funklende smykker
i bur og i hal. Bort de frte
den dle dronning til danernes land
over vuggende svej."
1160-1187
Sangen var endt, kvadet forbi. Fra bnkene steg der
en skingrende jubel, og skafferne sknked
vin af kunstfuldt virkede kummer.
Guldkronet vendte Valthjov sit fjed
mod frnderne to; troskab og fred
var der end dem imellem. Ufred sad
som styrer i laget ved stridskongens fdder:
de troede p hans kkhed, sknt i kampen han sveg
med skndsel sin slgt. Den skjoldung -viv mled:
"Modtag dette bger, min byrdhje drot,
du gavernes giver; vr glad nu i sinde,
og fj dine ord, o fyrste god,
med vennesl mildhed, som mnd det sig smmer!vr huld mod gsterne, gavmild og god; -
fjernt og nr fred du nu ejer.
Sagt det mig blev, du til sn ville tage
den kampkkke jarl. Hjorthal er renset,
den fagre ring-sal; nu fryd dig i laget,
s lnge du m, og lad s din slgt
f land og folk, nr dit liv rinder ud,
og dommen dig venter! Forvist jeg ved,
min Hrodulf med glde de unge gutteri agt vil holde, hvis du fr han,
o dannerfolkets ven, m verden forlade;
jeg tror, han som gengld god t vil ve
imod vore snner, hvis selv han mindes,
hvordan i hans barndoms dage vi mildt
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
38/101
fjed hans vilje og fremmed hans vel."
1188-1191
Did, hvor hendes snner sad, hun gik,
Hredrik og Hrodmund og rigets ungflok,
jarlernes snner, jvnsides dem;
hos broderparret nu Bjovulf sad.
Bjovulfs kamp med Grendel XVIII.
1192-1214
Et bredfuldt bger blev budt ham hvisk
og ringsnoet guld blev rakt ham med tkke,
armsmykker tvende og tvundne ringe,
en kjortel fin og en fager halsring,
stor og strlende, strre ej findes.
Aldrig under himlen har jeg hrt om en helt
med s herlig en skat, siden Hejme bar
til den strlende borg Brisingemen, -
for Jormunreks fjendskab han flygtende veg
og valgte den evige vinding til sidst. -
Hin halsring blev bret af Hugleik, geaten,
Svertings tling, for sidste gang,da under sit banner han byttet vrged
og skatten skrmed; skbnen tog ham,
den gang han stridslysten stedtes i vnde
ved frisernes kampmod; - den funklende, stensatte
ring havde hvdingen frt over havets
mgtige skl; - bag skjold han nu segned.
I frankernes vold faldt fyrstens lig,
hans herlige brynje og halsringens smykke:
plumpe stridskarle plyndred og raned,da gnyet var endt, geate-hrens hobe af dde.
1215-1231
Halsringen tog han.
Og Valthjov mled for mngden i salen:
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
39/101
"Br denne halsring, Bjovulf, ven,
under blideste kr! brug denne kjortel
og nyt disse gaver! alt godt dig times!
stig s i kraft, og vr krlig i rd
mod drengene her! - Da skal dyrt jeg takke dig!
Slig er din frd, at du fjernt og nr
til alle tider skal res af mnd,
s vidt som voverne vuggende skyller
mod vindslagne skrnter. Vr, mens du lever,
signet af lykken! Forsandt jeg nsker dig
rigdom og guld. Vr god mod min sn,
og hjlp ham med dd! I jarler i hal,
st stt i strid ved stalbroders side,
vr milde i tanke og tro mod drotten,
endrgtige, rede til dd, nr det glder,
I gildes-fller! Flg nu mit ord!"
1232-1241
Til sit sde hun gik. Der var gammen i sal,
og vin blev der drukket. De vidste kun lidt,
at nr kvelden var ledet, og kongen var skredet
trstig til ro, s trued den samme
lurende skbne, som lumsk havde ramts mangen en hirdmand. I hallen en flok
af dlinge blev, som s ofte tilforn:
de flyttede bnk, og de bredte tilje
med hynder og bolstre. Blandt heltene n,
som dersgte hvile, var ddsens-dmt.
1242-1250
De strke skjolde af skinnende ved
ved hoved de stilled; den herlige hjelm,der knejste i kampen, det kraftige spydtr
og fletvrks-brynjen p bnk var lagt
over hver mands leje. Vedtgt var det,
at kmperne stedse til strid var rede,
i hal og p hrtog, hvor helst det sig fjed,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
40/101
s tit deres drot var i trang til vrn; -
og folket var flinkt i frd og dd.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XIX.
1251-1278
S sank de i slummer. Men svart en hirdmand
betalte sin kveldsro, som tit det var sket,
siden Grendel blev gst i guldgave-hallen,
strk i udd, til straffen ramte ham:
dden efter brden. Brat blev det kendt
for helte og hird, at en hvner der leved
i fuldeste kraft efter fjenden, som veg
fra den grufulde kamp: Grendels moder,
en hslig heks, husked sin vnde,
hun, som i dyndkrets dybeste, iskolde
strm mtte bo, siden brdefuldt Kain
var bleven sin eneste broders bane,
sin faders sns; - fredls han flygted,
mrket som morder, fra menneskers fryd
til den yderste rk. Der udsprang fra ham
en dybets troldflok; blandt dem var Grendel,
den jtte s gram, der i Hjorthal fandten vgende mand, som vented p kamp.
Den hslige vtte med vold ham md te;
men helten ihukom sin herlige styrke,
den rige gave, ham Gud havde sknket,
og trygt han stoled p sttte og hjlp
fra almagtens drot; derfor han vandt mod
hin Helvedes nd, som i ynkelig vnde
drog til det sted, hvor dden ham vented,
hin menneskers fjende. Og moderen gav sig,med hvngerrig hu, med harme i sind
p den sorgtunge frd, sin sn at hvne.
1279-1291
S kom hun til Hjorthal, hvor ringdaners jarler
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
41/101
i salen slumred. Og snart blev der rre
og tummel og gru, da Grendels moder
frst var derinde; men frygten var mindre, -
s meget, som kvindens kampmod er mindre
end mandens mod og mgtige kraft,
nr det blinkende svrd med den blodige sved,
smeddet med hammer og hrdet i flammer,
hugger den gyldne galt af hjelmen.
Da blev i salen svrdklinger dragne,
skrende skarpe, og skjolde blev lftet
fast i hnde; frygtslagne glemte de
breden brynje og blanken hjelm.
1292-1309
I brdhast ville hun bjerge livet
ved flugt fra salen, da set hun blev;
men snelt, fr bort hun til sumpen jog,
hrdt hun sin hnd om en hovmand slog. -
Kong Hrodgars kreste kmpe og hirdmand,
hans bedste ven ved det vldige hav,
en hjbren hvding og herlig helt,
p bolstret hun vog. Ej var Bjovulfder;
thi da gaver var givne, fik geate -hvdingenandensteds ly og leje for natten.
Der blev gny i Hjorthal; Grendels blodige
hnd hun rved; rdsel og sorg
var p ny til huse; og hre kr
det tyktes forvist: med venners liv
dobbelt at bde. Hjertensbedrvet
blev den gamle drot, den grhrdede kriger,
da bud blev ham bragt, at hans bedste hvding,
hans dyreste hirdmand, var dd og livls.
1310-1315
Brat blev til bure Bjovulf hentet
den sejrstrke helt. Og ved solgry-tide
gik han med fller i flge did,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
42/101
hvor drotten dvled i dyreste tanker:
ville almagtens Gud ndre de kr,
som trngsels-tidender tungt havde meldt ham?
1316-1320
S skred over gulvet den gve helt
med de prvede fller, - plankerne drned;
han vendte sit ord til den vise drot,
de ingviners fyrste, og spurgte, om fredeligt
natten var runden i rolig tryghed.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XX.
1321-1382
Hrodgar, skjoldungfolkets skrmer, mled:
"Sprg ej efter fred! Nu er angsten og sorgen
igen over danerne. Dd er Asker,
ldre broder til Yrmenlaf,
mine ln-tankers flle, min fuldtro rder,
min stalbroder strk, nr i stridens stund,
hvor vrimlen var tttest, vi vrged vort hoved
og hjelmene knuste; - hver jarl skulle vre,
som Asker var, s rlig og god!I Hjorthal myrded en mordlysten trold ham
i vildeste harm; og jeg ved ej, hvorhen
lumsk med liget hun lnlig er lusket,
glad over byttet. Grumt har hun hvnet
grsnattens kamp, da Grendel du drbte
med knugende krysten og klemmende tag,
fordi i mit land s lang tid folket
han mindsked og myrded. Mat og ddsmrk et
ned han segned, og nu er der kommenen hslig heks for at hvne snnen;
fejden vil hun nu fre os videre.
Det m da synes en sre bitter
hjertesorg for mangen en jarl,
der er tung i sind for sin skatte -deler.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
43/101
Den hnd nu fattes, som forhen hjalp.
folk i mit land, som lever og bygger
i hal og i hytte, har jeg hrt sige,
at tvende sdanne slsomme riser
stundom de skued langs skellene snige sig
ved dyndkr og moser: af dem var den ene,
hvis ret de sknned, som kvinde skabt;
den anden, usselig, arm og fredls,
vandred ad vildsomme veje i mandsham,
men strre i krop end den strste mand.
Grendel ham kaldte de grufyldte bnder.
Ingen det ved, om de ejer som fader
en mulmets nd fra tidernes morgen.
I ukendte, mrke afkroge bor de
langs ulvefyldt stenskrnt, ved stormslagne nsser,
i farlige moser, hvor fjeldstrmmen styrter
med brus og brag gennem brinkernes tge
dybt under mulde. Ej mange mil
fjernet herfra er den frygtelige sump,
rimdkte lunde luder derover,
rodfaste skove skuler over vandet.
Hver nat der lyser en lue p floden
som varslende vartegn; s vis er ingenaf menneskenes brn, at han bunden har mlt.
Nr hede-traveren, trngt af hunde,
den kronstolte hjort, mod kratskoven jager
i hastig flugt, heller den lader
sit liv p bredden, end ly for sit hoved
den sger sig der: s dystert er stedet.
Blsorte blger bryder og vlter
og stiger mod sky, nr stormene driver
uvejret sammen, s luften sortner,og himlen jamrer. Hjlpe os atter
kan ingen uden du! Men end er dig ukendt
det farlige sted, hvor den fule bor:
stvn did, hvis du tr, trolden at finde!
Din kamp skal med gaver og gods jeg lnne,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
44/101
med fortids-skatte, som fr jeg har gjort,
og med blinkende guld, hvistilbage du kommer."
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXI.
1383-1396
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Srg ej, du vise! Forvist er det bedre
sin ven at hvne end vegt at srge;
hver en iblandt os skal ende sit liv
engang her i verden; lad enhver da, som kan,
vinde re og ry, fr han rammes af d den!
For den henfarne helt er hder det bedste.
Rejs dig, o konge, og rask vil vi drage
i sporet efter Grendels grufulde moder.
Et jeg dig lover: ej ly skal hun finde
i jordens favn eller fjeldets skov
eller havets dyb, hvorhen hun s flyr.
Endnu i dag - fj mig i dette -
med tlsomt sind du din smerte bre!"
1397-1407
Op sprang gubben, og Gud han takked,herlighedens Herre, for heltens ord.
Hrodgars hest med den hrfagre manke
p stand blev bidslet. Og statelig red
fyrsten afsted; til fods en flok
af krigere fulgte. Fjernt og vidt,
over mark og vej, gennem vildsom skov
var der spor at finde, hvor frem hun var skredet
gennem sorten sump, slbende livls
den herligste hirdmand og helt blandt dem,som med Hrodgar vrned og vogted hjemmet.
1408-1421
dlinge-tlingen ilede frem
over snvre stier og stejle skrnter,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
45/101
langs mandsbrede slugter og mulmdulgte veje
og svimlende nsser og svtters huler.
Fremst han gik i en ftallig flok
af kyndige folk p den forskende frd,
til brat han skued en dunkel skov
fra skrnten lude med skumle trer
over grlige klipper - og kret derunder
boblende blodigt bittert det var
og drveligt tungt for danernes skare,
en skrende vnde for skjoldungens venner,
for mangen en hirdmand og helt og jarl:
p havbrinken Askers hoved at skue.
1422-1441
I blgen hvirvled det varme blod.
Lydt fra kamphornet klang der gjalded;
og flokken tog sde og s p bredden
slanger sno sig snelt gennem vandet,
slsomme sdrager svmme i dybet,
suhyrer baske p brink og ns,
de, som s ofte ved rle morgen
volder sfolk ved p skibenes vej,
og vilddyr og orme: vrede og bistrebort de styrted s brat, som de hrte
gjaldet af hornet. Men geate-hvdingen
ranede et af de udyrs liv
ved et buesendt skud, s den skarpe pil
gennem tarmene skar; og trg til svmning
i dybet det blev, mens dden tog det.
Snelt og behnde den slsomme svmmer,
vndefuldt stunget af vildsvinespyd
med svrdskarpe hager, blev halet fra dybetind over nsset: med undren de s p
det rdsomme udyr.
1442-1454
S rusted sig Bjovulf rolig til frden, frygtls for livet:
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
46/101
nu skulle brynjen, bred og kunstfrdigt
knyttet af hnd, gennem kret fare, -
vel kunne den knokkel-kamret vrne,
s ikke den tirrede trold med sit greb
og sit tunge tag skulle true hans liv;
den skinnende hjelm, som skrmed hans hoved,
skulle i brydende blger dukke
til krets bund; med klare guld -bnd
var kanten smykket; en duelig smed
i gamle dage den sdan danned,
brmmet med vildsvine-billeder rundt,
s svrd ej bed p det blanke malm.
1455-1464
End gtes hans styrke i strid, da Hrodgars
styrer i laget ham lnte sin hjlp
et randslebet skaftsvrd, Hrunting kaldet
og nvnt som ypperst blandt oldtidsskatte:
ggen var jern, med edder hvas,
og hrdet i kampsved; hidtil det aldrig
dem havde svigtet, som svang det i strid:
mnd uden frygt for det farlige stvne
blandt fjendernes mylder; ej frste gang nuskulle i stridsfrd det storvrk ve.
1465-1472
Ikke mindedes Egglafs sn,
frisk i sin kraft, hvad han fr havde talt,
ruset af vin, nu, han redebont lnte
det blinkende jern til en bedre svrdhelt:
ej voved han selv under sens brnding
den tapre dd, - og tabt han gikaf sejrsl ry; - ej s med den anden,
da rustet han stod og rede til kampen.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXII.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
47/101
1473-1491
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Husk nu, Halfdans herlige tling,
nu, jeg til dden str rede, drot,
gavmilde fyrste, hvad fr vi har talt,
hvis jeg mit liv skulle lade for din skyld,
at du mig stadig i faders sted,
selv nr jeg drbes i dysten, vil vre!
Vg og vrn om min venneskare,
min stalbroderflok, hvisi stvnet jeg segner!
Og send s de skatte, du sknked mig, Hrodgar,
til Hugleiks grd, at geate-kongen,
Hredels sn, nr det rde guld
han undrende skuer, kan sknne p stand,
at jeg en god og gavmild drot
fandt p min frd til fryd for mig selv!
Lad Ufred eje mit arvede vben,
mit svrd med runer kunstigt ristede,
kamphrdt og hvast, - herligt jeg vinder
med Hrunting ry eller ranes af dden."
1492-1496
Da ordet var talt, skred ilsomt han frem,den geate-hvding, i hasten ikke
han bied p svar; de brusende blger
sig lukked om helten. Men ledet var dagen
og sol i bjerge, fr bund han kendte.
1497-1505
Snart mrkede hun, som i hundred r
hadsk og grum havde hersket i kret,
at et menneske vandt sig vej fra oven,svmmende snelt mod de s -vtters bo.
S greb hun om kmpen med knugende tag
og klemmende klo; men kroppen blev uskadt;
Brynje-ringene brystet skrmed,
ej kunne hun n gennem kamphammens net
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
48/101
og leddede fletvrk med fjendske fingre.
1506-1517
S bar den s-ulv, da bund hun kendte,
hin ringenes fyrste fluks til sit bo,
s ikke han mgted, hvor modig han var,
vben at svinge; en vrimmel af udyr
med skarpe hugtnder hastigt sig trngte
om helten i havet og hugged og napped
og bed i hans brynje. Og brat han s,
at han stod i en sal af slsom art,
hvor intet vand kunne volde ham men,
hvor lofthvlvet hindrede havets pludselig
fangende tag; - og et funklende lys,
et strlende skr han skued derinde.
1518-1528
Den dristige skued dybets ulvinde,
den hslige hav-kvind, og ej lagde helten
fingre imellem; men frygteligt hug han,
s klingen en hvinende krigssang gol
mod troldens hoved. Men helten fornam,
at det blinkende kamplys ej bed med skrendeulivssr; ggen svigted
i nden fyrsten, sknt fordum tit
det i drnende dyst den ddsdmtes hjelm
og ringbrynje klved; - dets ry i kamp
falmed og blegned for frste gang nu.
1529-1536
Men Hugleiks frnde var fast i sit forst,
og stordd og stridsry stod for hans tanke:harmslagen kasted i hast han svrdet,
klingen med stl-g og kunstige slyngetegn,
trstig til jord i tro til sin nves
slagstrke kraft. S skal der handles
af den. som vil vinde sig varigt kampry, -
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
49/101
lidet han nser sit liv, hvor det glder.
1537-1544
I akslen greb s, uskrmt af faren,
geate-hvdingen Grendels moder;
kamptapper slynged han, slagen af vrede,
ddsfjenden tungt med sit tag i gulvet.
Fluks til gengld greb hun ham fat
og klemte ham hrdt i sin hslige klo;
sknt knuget af kummer, med kampsikker vlde
kasted hun omkuld kmpernes hvding.
1545-1556
Med kn p hans krop drog hun sit kortsvrd,
bredt og blankt, for sit barn at hvne,
sit eneste barn; - men brynjens fletvrk,
som spndte om skuldren, skrmed hans liv
og stod sig mod g og mod stingende od.
Ilde var det get Eggders sn,
geaternes helt, p havdybets bund,
havde jernbrynjens kamp-net ej hjulpet ham der
med sin hrdede ham, havde himlenes styrer
ej sejr ham givet; Gud, den alvise,rdende drot, ved ret og skel,
da kmpen frst var kommen p fode.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXIII.
1557-1569
Da s han dernede et sejrsignet svrd,
et jttesmedet vrge med hvasses te g,
en ldgammel kamp-pryd, et ypperligt vben,s vldigt, at ingen anden mgted
at bre det til stvnet, hvor stridslegen gr, -
et fagert og slagdygtigt smedevrk af riser.
Om kde-hftet greb han, den kkke kriger;
kamphidsig, bister klingen han svang;
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
50/101
tungt hug han til med fortvivlelsens mod,
og hrdt i halsen heksen han traf,
s knoklerne brdes, og klingen skar
gennem muskler og sener; ddsdmt hun segned;
blodstnkt var klingen; men kmpen var fro.
1570-1590
Lysskret flammed med funklende glans
og tindred i hulen, som himmelbuens kerte
strler fra sky. Han skued omkring sig,
skred hen imod vggen, og vrget han tog,
ved hftet og lfted det, Hugleiks stridsmand,
ddfast og gram. Da blev den hvasse
klinge til gavn for kmpen den vldige:
genglde ville han Grendel p n gang
al den udd, han ved mod danerne
s mange sinde, og mer end just den gang,
da Hrodgars hirdmnd i hallen han vog
i den dybeste slum og d mens de sov,
femten af vest-daners flok derinde
og slbte s femten i favnen bort, -
et hsligt blodran. Hvn han tog,
den harmslagne helt, da henstrakt han sGrendel ligge p lejet, kamptrt,
rvet sit liv af den rasende strid
i Hjorthals borg; brat med et st
hved sig liget ved hugget, det fik,
da det hjt svungne svrd skar hovedet af.
1591-1599
Snart de rdsnilde mnd, som med Hrodgar
stirred p vovernes hvirvlende syden,s, hvordan blod i blgen sig blanded,
strmmende rdt som striber i vandet:
om kmpen de grnede gubber talte,
aldrig de vented den dle at skue, -
ej skulle sejrsl atter han hilse
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
51/101
den fjernkendte drot; de fleste vel tnkte,
at hav-ulven helt havde helten sndret.
1600-1604
Og dagen led. Forladt blev nsset
af skjoldunge-folket, og fyrsten styred
mod hjemmet sin frd. Men de fremmede blev,
og med sorgsygt sind p sen de stirred,
lidt kun de vented vennen og hvdingen atter at se.
1605-1617
I svrdet som Bjovulf
lfted, d sig den levrede kampsved
tsende ind; p underfuld vis
helt det smelted, som isen smelter,
nr Faderen bryder frostens lnke
og blgernes bnd, - han, der byder og rder
for stunder og tider, den strke Herre. -
Helten, hin unge, lod urrt ligge
de dynger af skatte, han skued i hulen,
kun hovedet tog han og hftet af svrdet,
kunstigt smykket; klingen var smeltet,
svrdbladets jern af det sydende, giftigttsende troldeblod helt fortret.
1618-1631
Da frst han i kamp havde fldet de lede,
op han snoede sig snelt gennem vandet:
dybets hvirvlende vover og vidtstrakte
huler var renset, da havtroldens dage
til ende var lbne, og hans livsfrist var endt.
S svam han til land, de smnds skrmer,sejrsfro ved byttet, sen havde givet,
jublende ved byrden, han bragte fra dens bund.
Kmpernes hob hasted ham i mde,
takkende Gud i glde ved hans genkomst,
fro, at de fandt ham frelst og uden men.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
52/101
Hurtigt de lste af helten, den strke,
brynje og hjelm; og blodfarvet vand
strmmed i havet, som stille nu l.
1632-1643
Sl i sinde drog sammen tilbage
fllerne ad stien, de fr havde trdt ,
langs velkendte vej; de vbenkkke hrmnd
har med mje fra brinken ved havet
Grendels hoved, de gve helte:
fire kmper af flokken slbte
tungt p et spydskaft troldens hoved,
styrende gangen mod guldgave -hallen;
snarlig de kom til salen den hje ,
skridende frem, de fjorten geater,
strke i hrkamp: hvdingen vandred
med i sin flok over mjdsals -vangen.
1644-1650
S tren han i hallen, den tapre fyrste,
stridskk og stovt og i strlende sejrs -ry,
rask til stordd, for Hrodgar at hilse;
Grendels hoved ved hrtot blev bretfrem over gulvet, hvor folkene drak:
slsomt og grufuldt var synet at skue
for kmper og jarler, for kongen og hans viv.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXIV.
1651-1676
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Glade vi her, o Halfdans tling,skjoldungfolkets herre, havbyttet bringer dig,
sejrsddens tegn, som du ser ved din fod.
Knebent med livet jeg kampen bestod,
voved under vandet et vrk, som kosted
yderste nd, og nr kunne stvnet
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
53/101
galt vre endt, hvisej Gud havde hjulpet.
Intet jeg evned at ve med Hrunting
i kampens stund, sknt klingen var god;
men menneskens Herre, som mangesinde viste
den vennelse udvej, undte mig brat
at jne p vggen et ldgammelt, vldigt,
funklende svrd, som jeg svang til vrn .
Havhulens bofolk, da held bd sig til,
vog jeg i striden. Men vrgets stl
brndtes og smelted, da blodet sprang ud,
den hede kampsved; heftet har med
jeg fra vtterne bragt; deres vold mod de danske
har svart jeg hvnet, som smmeligt var.
Forsandt jeg dig lover, at sorgls du nu
i Hjorthal kan slumre med jarlernes skare,
med hirdmnd og hovmnd og heltenes flok,
bde gammel og ung, uden gru for de tvende,
s ej du skal frygte, som fr du har gjort,
for dlingers ddsvnde, skjoldunge -drot."
1677-1686
S gav han i hnde den gamle kampdrot,
den grnede gubbe, det gyldne hjalte,underfuldt smedet af urtids jtter:
ved utyskets dd i dankongens eje
svrdheftet faldt, da den fule trold,
Guds arge modkmper, mordlysten gram,
bde han og hans moder, var heden draget, -
i hnde det faldt den bedste fyrste
blandt verdens herskere mellem hav og hav,
der sknked skatte p Skandia-en.
1687-1698
Hrodgar frydefuld fstet betragted,
det tgamle svrdgreb med slsomme skrifttegn
om urtidens frste fejde, da floderne
voldsomt hvirvlende drukned de vilde
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
54/101
risers slgter, der rasende stred mod
den evige styrer, som straffed med vlde
de frkke i blgernes frdende syden.
I fstets plader af funklende guld
var ristet med runer p rettelig vis,
for hvem det fra frste frd var smedet,
det sjldne vrge med vredet hefte
og slange-slyngning.
1699-1739
I salen talte nu Halfdans sn, og hirden tav:
"Se, han kan sige, som sandhed og ret
i folket fremmer, som fortiden mindes,
den gamle hvding, at helten her
er ypperst blandt dlinger. Ud over verden,
Bjovulf, min ven, dit ry skal bredes,
blandt folkenes vrimmel; og vel skal du hvde
din manddom og klgt. Min tak skal du eje,
som fr jeg har sagt; til fryd skal du blive,
mens tiderne rinder, thi trst for din hird
og for hele dit folk. Ej Hermod var slig
mod skjoldunge-tten, Eggveles snner;
en drlig drot var han danernes folk;han voldte dem vnde og ve og drab;
barsk og grum sine bordfller vog han,
sine udvalgte stalbrdre, indti l han alene
fra livet og menneskers lykke drog heden;
sknt den mgtige Gud havde magt ham sknket
og hvet ham hjt ved herlig kraft
over alle mnd, var hans nd dog grisk
efter blod og rov; ej ringe han gav
p vanlig vis til vinsalens mnd;for sit grumsind han bded med gldels kummer
og nagende kval. S nem du af dette,
hvad mnd br gre! gammel og viis
gennem mange vintre for dit vel jeg taler.
Underligt er det, hvor Gud med sin nd,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
55/101
den mgtige, giver til mennesker visdom
adel og ejendom, - alting han styrer.
Ofte han til en dlingbren
kmpe sit hjertes krlighed giver,
sknker i hjemmet ham jorderigs fryd,
lader i borg ham bo med sin hird,
ger hans vlde over verdens vide,
udstrakte egn, s hans eje og magt
i hans drlige enfold ham endels tykkes;
s frdes han i fryd, al fare synes fjern
bde sot og lde; ingen sorg eller frygt
tynger p hans sind, ingen tanke om strid
eller vbengrisk had; al verden er ham god
og fjer hans vilje; han ved ej af modgang.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXV.
1740-1784
Og dybt i hans hu flyder hovmodet frem
og vokser og trives, mens vogteren slumrer,
sjlens hyrde, sover s fast,
dvet i dvale, til drabsmanden kommer
og slipper fra buen den susende pil.Her hjlper ej harnisk; i hjertet trnger
den skarpe pil, - han skyer ingen dd,
som arge djvle indgiver ham.
Kun fattigt ham tykkes, hvad fordum han ejed;
gerrig og sur aldrig han giver
guldsmykke skatte med hjsindet glde,
har ej tanke for kommende tiders ry
og spotter hver hder, guld-herren ham gav.
S sker det til sidst, mens mod slut det stunder,at lemmerne lammes, og legemet slappes
i afmagt og dd; og en anden trder til,
som sorgls spreder de sankede skatte
og nser ej arven i sin dsle frd.
S vardig for ondsind, min elskede Bjovulf,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
56/101
du ypperste kmpe, men kr dig det bedste,
den evige vinding, og vrg dig mod hovmod,
du fejrede helt; i sin fagreste blomst
str din kraft en stund; men der kommer en tid,
da af sot eller spyd din sejrskraft rves,
af funklende flamme eller frdende blge,
af srende svrd eller susende pil
eller rtung lde, og jnenes glans
svkkes og svinder, og snart kommer dden
og kryster dig, kriger, i knusende favntag.
Selv har som danernes drot jeg hersket
i halvhundred vintre under himlens hvlv
og mod fjendeflokkes fejde dem vrnet,
mod jernsvrd og pil over jordens kreds,
s jeg troede mig fri for fjender under sky.
Se, da ndredes alt p min odelsgrund;
der kom kvide for gammen og kummer for fryd,
da Grendel grumsindet gsted min borg;
og svart i mit sind sad sorgen dybt
ved den tyngende ve. Tak vre da Gud,
den evige Drot, at der undtes mig stund
til at fste mit blik efter fortidens kval
p det svrdramte, blodige sumptrolde -hoved!Gak nu til sde i salens festlag,
smykket med kampry: af kostbare gaver
skal mange dig sknkes, nr morgenen gryr."
1785-1798
Geaten gik fluks med frydefuld hu,
som drotten havde sagt, til sde i hallen.
Og siden som fr blev p smmelig vis
inden vinsalens vgge de vldige k mperbevrtet p ny. Natmulmet snked sig
dunkelt over heltene. Hirden stod op;
den grnede gubbe, den gamle skjoldung,
gik til sit leje. Og geaten lngtes,
den sejrstrke kriger, svarligt efter hvile;
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
57/101
hallens hvedsmand hurtig den vejtrtte,
fjernt fra ledne, til lejet frte;
p vanlig vis han varetog flinkt
heltens tarv, som til tid og sted
det skyldtes de farende skuders mnd.
1799-1806
S hviled i vningen, vid og guldsmykt,
storsindet gsten i stille svn,
til den kulsorte ravn forkyndte med jubel
himmel-frydens komme. Og hjt over hvlvet
gled strlende lys. De stridsmnd hasted:
atter nu ville de dlinger drage
til frnder og folk, og den fremmede hvding
fjernt ville fre hin farende snekke.
1807-1812
Den sejrsle dling bd Egglafs sn
Hrunting tilbage, bd ham hans kre.
trofaste vben med tak for lnet:
Kampvennen, kvad han, var kraftig til hug
og god til dd, og han dadlede ikke
ggens hvashed, vennesl i hu.
1813-1816
Rede og rustet til rejsens frd
stod krigerflokken; den kkke helt
hdret af de danske, til hjsdet tren
og hilste Hrodgar, den herlige helt.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXVI.
1817-1839
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Nu siger vi dig, vi s-ledne mnd,
som fjernt fra er farne, at frden atter
til Hugleik gr. Godt blev vi bnket
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
58/101
og gstfrit mdt af din mildhed, drot.
Ifald jeg p jord, du jarlers herre,
kan vinde mig mer af din venskabs -hu,
end jeg fr mig vandt, er jeg fluks beredt
igen til kampfrd og krigerdd.
Og hvis over vuggende vover jeg sprger,
at nd dig times fra nre stammer,
som fjender dig stundom tilforn har trngt,
jeg bringer dig tusind tapre stridsmnd
til hjlp for din hr. Om Hugleik ved jeg,
geaternes fyrste, folkets vrn,
at, om end han er ung, vil i ord og i dd
han fremme min frd, s jeg fuldt og helt
kan bi dig st med stang og med spyd
og en modig flok, nr du mnd har behov.
Og kommer s Hrdrik, kongesnnen, did
til vedernes hovgrd, til visse han finder
venner i flok: til fremmed land
er det godt at drage for dygtig svend."
1840-1865
Hrodgar til svar slunde mled:
"De ord, du taled, den alvise Herreskd dig i hu. Aldrig jeg hrte
klogere ord af s ung en helt:
du er kraftig i dd og klgtig i tanke
og vis i tale. Forvist jeg tror,
hvis ske det skulle, at skarpen pil
eller svrdfrt kamp eller sot eller jern
raned din herre, Hredels sn,
folkets drot, og du er i live,
at geaterne aldrig s god en mandkunne vlge til konge, til vrner for kmper
og funklende skat, hvis i frndernes rige
at styre dig lyster. Dit storsind huer mig
bedre og bedre, Bjovulf, du kre!
Fuldbragt har du, at fred skal bo
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
59/101
og spredes blandt geaters og spyd-daners folk,
at fejde og fjendskab og fule rnker,
som fr de har djet, skal fly og svinde.
S lnge jeg vogter det vidtstrakte rige,
skal der bringes budskab og byttes skatte
mand mellem mand over mgernes bad.
Over s skal den ringkldte snekke fre
fredstegn og gaver. Folkenes skarer
mod fjende og ven skal st fast og stt
i fllig og flok p fortids vis."
1866-1880
End sknked ham folkenes skrmer og herre,
Halfdans sn, tolv herlige skatte
og bd ham god fart til sit folk og sit land
med gavernes hob og hurtig genkomst.
S kyssed den byrddle konning o g drot,
skjoldung-folkets herre, den herlige helt
og tog ham om halsen; og trerne randt
fra den grnende gubbe; p gensyn han hbed,
gammel af r; men angst betog ham,
at aldrig siden de ord skulle veksle
p kmpers vis. S kr var ham helten,at sindets svulmen han svrt kunne tvinge;
men dulgt i hans bryst mod den dyrebare ven
der blged en attr og brndte en lngsel
i hans bankende blod.
1881-1887
Bjovulf frejdig, stolt af sit guld, over grsvangen skred,
glad ved sine gaver: gyngende for anker
den bundne blge-hest bied p sin herre.Tit blev p vejen den vennesle Hrodgars
guld-gaver lovprist: god og del
og dadelfri var kongen, til kraften blev ham ranet
af alderdommens tag, som har tvunget s mange.
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
60/101
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXVII.
1888-1895
S kom da til havet heltenes flok,
de raske kmper med ringsrke p
og nittede brynjer. Nu som fr
blev strandvagten varstridsflokkens genkomst;
ikke med hnsord fra hjen brink
han mndene hilste; i mde han red dem
og venligt han kvad, at til vedernes fryd
til skibs de nu stvned i strlende jern -ham.
1896-1904
Den bugede snekke p sandet stod,
den ringkldte skude, med skatte ladet,
med foler og rustninger: masten ranked sig
hjt over Hrodgars herlige gaver.
Til skibsvagten gav han et guld-heftet vrge,
et slgtgammelt svrd, som blev svenden til re
og kostelig ros, nri kredsen af mjdsalens
kmper han sad. Og snekken klved
blgernes dyb, mens fra Danmark han stvned.
1905-1913
Surret til masten var sejlets breddug,
med hrdt-tvundet tovvrk, - havtret knaged.
Hindrende modbr ej hmmed den ilende
skudes fart; skumhalset skd
blgehesten god over brusende vand,
den jernkldte stvn over strmmende vover,
s geaternes klipper og kendte ns
de snart fik at skue. S skurede snekkenog stod med sin stormslagne stvn p stranden.
1914-1924
Hurtig var ved stranden havnevagten rede,
han, som alt lngst over havet havde spejdet,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
61/101
stirrende s vide mod de ventede mnd;
i strandkanten bandt han den bugede snekk e
med ankertove fast, at det ypperlige skib
af blgernes vlde ej bort skulle drives.
De skinnende skatte lod fra skuden han bre,
gaver fra Gud; - til den gve kong Hugleik,
ringenes giver, Hredels sn,
var farten ej lang: med fllernes skare
boede han p borgen nr blgeslagne brink.
1925-1944
Herligt var huset, hvor heltedrotten dvled
i hallen med Hygd, Hareds datter,
hans unge viv, vennesl, rdsnild
og vis i sind, sknt kun vintre f
hun i borg havde levet; - ej lavsindet var hun,
ej karrig p guld og kostbare gaver
til geate-folket. Men grumhed og ondskab
fyldte Tryde, hin fagre dronning:
ikke den kkkeste kmpe voved
frejdig sit blik at fste p hende, -
ingen af hirden, kun hendes husbond:
snerrende bnd, snoede af hnd,vented straks den forvovne mand, -
og s som svrdets srende g
og ddende klinge og dmte i sagen
med drbende slag. Slet det sig smmer
en dronnings frd, hvor fager hun er,
at hun, freds-nrersken, hadefuldt rver
mandsliv for skyld, som har skin kun af brde; -
ilde det hued Hemmings frnde.
1945-1962
Men andet frasagn i lhal meldtes:
at mindre hun ved af ondskab og rnker,
da frst hun var givet som guldsmykt brud,
den hjbrne m, til helten hin unge,
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
62/101
da frst hun var draget p faderens rd
over havets grlige, gyngende blger
til Uffes sal, hvor siden, kendt
for sin milde dd, p dronninge -sde
hun leved til ende sit livsens ml
og elskede mt de dlingers herre,
den bedste mand blandt menneskers flok
ved det vldige hav, s vidt jeg har spurgt; -
i fjerneste egne blev Uffe prist,
den spydstrke konge, for kamp og for gaver
og sejr i strid; med snilde han rgted
sin fdrene odel, hvor Jomar fdtes
til vrn for heltene, Hemmings frnde,
Garmunds snnesn, gv i kamp.
Bjovulfs kamp med Grendels moder XXVIII og XXIX.
1963-1976
S skred da helten med hele sin flok
over kystbrmmens sand ved den salte s,
over breden havstrand. Himmelbuens kerte
skinned fra syd; og med skyndsomme fjed
vejen de drog didhen, hvor de vidste,at kmpernes vrn, kongen, hin unge,
Anganthjovs bane, i borghallen venligt
gav ringe til hirden. Hurtig blev Hugleik
bud der bragt om Bjovulfs genkomst,
at krigernes skrmer, hans egen skjoldflle,
uskadt fra striden styred sin gang
karsk og sund imod kongens borg.
Snelt blev i hallen p herskerens bud
rum for den farende flok gjort rede.
1977-1983a
S sad hos drotten den sejrsle kmpe,
frnde ved frnde, da fyrsten havde
med fejrende velkomst og fager tale
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
63/101
i mde ham hilst. Med mjdskl i hnd
gik Hareds datter over hallens gulv:
vennesl og mild hun mostkanden rakte
heltene i hnde.
1983b-1998
Hugleik begyndte
venlig tale med videlysten hu,
mens det brandt ham i sinde, i salen den hje
at fritte sin flle om farten, de var draget:
"Hvordan gik frden, Bjovulf, min frnde!
da brat du fik sind til at sge dig dyst
fjernt over s og salten vove,
kampdd i Hjorthal? Kunne du bde
Hrodgar hans vidtkendte ve og vnde,
den herlige konge? Sydende kummer
sved i mit sind; sorg kun jeg vented
af venners langfrd; lnge jeg bad dig
ikke at mde den mordgriske trold,
men lade de syd-daner selv om det grufulde
stvne med Grendel. Gud jeg nu takker,
at atter jeg ser dig sund og karsk."
1999-2019
Til orde tog Bjovulf, Eggders sn:
"Ej er den dulgt, den dd, jeg ved,
Hugleik konning, men kendt af mange,
stvnet, jeg hist bestod med Grendel,
han, som med knugende kval og vnde
og jammer og skrk havde skjoldung -folket
ondsindet ramt; - at jeg hvned,
s ingen af Grendels grufulde slgt,hvor lnge de lever, de lede jtter,
i svig og brde, skal brammende prale
af tusmrke-kampen. Da tiden var inde,
i ringsalen tren jeg for Hrodgar at hilse;
og snart, da Halfdans herlige tling
-
8/6/2019 Bjovulfs Kamp Med Grendel
64/101
frst havde nemmet mit forst og ml,
hos sin egen sn han sde mig bd.
Der var jubel blandt skaren; aldrig jeg skued
under himlens hvlv mellem helte i hal
strre mjd-fryd. Stundom gik dronningen,
folkenes fredspant, fager over gulv
og talte til ung-hirden; tit hun en armring
sknked en helt, fr hun skred til sit sde.
2020-2031
Stundom til hirdens stridsmnd ved borde
dankongens datter drikken bar,
hun, hvem jeg hrte af hovmnd i hallen
Freyvar blev kaldt, nr et kosteligt smykke
hun heltene gav: guldprydet, ung
fstet er hun til Frodes sn; -
skjoldung-folkets ven, skrmeren af riget
tykkes det ret, og han regner det for held
ved ungmens fstepagt fejde og strid
og ondsind at sone. Men ofte det sker,
nr fred er stiftet, at stakket kun hviler
det blanke spyd, om end bruden er fager!
2032-2040
Vel m det krnke kampbardernes drot
og hver kmpe i hal, nr ved kongsdattrens side
en delfdt dansk trder ind over gulv
frem blandt hirden, mens herligt et svrd