Bispen i Albani Kirke...som løber under det torv, der i middelalderen lagde plads til Albani Kirke...

Bispen i Albani Kirke

140O D E N S E B Y S M U S E E R 2 0 1 6

Oversigtstegning med 1000-talskirkens omtrentlige omrids samt markering af to udgravede frådstenskister og Knud den Helliges omtrentlige

drabssted ved højalteret (†) i 1086. Bispegraven, der blev udgravet i september 2015, er markeret med udfyldt signatur midt i kirkeskibet, mens en

frådstenskiste, der blev fritlagt i 1917 lidt længere mod vest, er markeret med konturstreg. Flytningen af domkirken til den nuværende placering

mod sydvest i 1095 fremgår med al tydelighed.

141B I S P E N I A L B A N I K I R K E

Af Mikael Manøe Bjerregaard, Jacob Tue Christensen og Jesper Hansen

Bispen i Albani Kirke

IndledningI 1086 blev kong Knud dræbt af en rasendefolkemængde i Albani Kirke i Odense ”… derdengang var biskoppens kirke”. Sådan nævnesdet i første halvdel af 1200-tallet i en bisæt-ning i Knud den Helliges levnedsbeskrivelse,at Albani Kirke, da Knud blev dræbt, også varbispens domkirke.1 Omkring år 1095 blev den-ne værdighed sammen med kongens lig over-ført til den nybyggede Skt. Knuds Kirke, ogAlbani Kirkes dage som domkirke var forbi.2

I efteråret 2015 blev der i tomten af den forlængst forsvundne Albani Kirke fundet enspektakulær grav, der vakte særlig interesse,fordi den er det eneste fysiske bevis på rigtig-heden af ovenstående citat.3 Der er nemligmed al sandsynlighed tale om den ældstekendte bispegrav herhjemme.

UdgravningenI forbindelse med de store forandringer ibymidten, som Odense oplever i disse år, vardet nødvendigt at omlægge fjernvarmerørene,

Fig. 1. Model af Albani trækirke, som den kan have set ud sidst i 1000-tallet; set fra nordøst. Modelforslaget er en

tolkning udarbejdet på baggrund af arkæologiske undersøgelser i 1980’erne. Tolkningerne af de arkæologiske

spor fra Albani trækirke(r) er omdiskuterede.

som løber under det torv, der i middelalderenlagde plads til Albani Kirke og kirkegård. Kir-ken blev nedlagt og nedrevet i midten af 1500-tallet, og den nuværende Albani Kirke på denanden side af vejen er først bygget i 1908 somkatolsk kirke og har ikke middelalderlige rød-der. På den fredede middelalderlige kirketomtblev der fundet enkelte fundamentssten fraden gotiske Albani Kirke, og vi kan dermedudbygge det sporadiske kendskab til stenbyg-ningen, som tidligere undersøgelser på stedethar tilvejebragt.4 Af den trækirke, som lå påstedet i 1086, da kong Knud blev dræbt forankirkens højalter, blev der ikke fundet sikrespor ved denne undersøgelse. Men midt itrækirkens skib blev der helt uventet påtruf-fet en ganske særlig begravelse i form af enimponerende kiste bygget af frådstensblokke.

KistenDet første indtryk af at stå over for en særligbegravelse grundede sig på kistens låg, derbestod af fire ca. 20 cm tykke frådstensblok-ke. De var tilhuggede, således at de havde enplan top og skråt affasede sider. Den gravlag-tes underkrop var dækket af to mindre fråd-stensblokke, mens én stor blok dækkede heleoverkroppen. En mindre frådsten havdeoprindelig dækket hovedenden, men vedudgravningen manglede den nordlige halvdelaf denne. Det skulle senere vise sig, at denafbrækkede del var væltet ned i graven, hvorden havde knust kraniet på den gravlagte.Årsagen hertil var tydelig, idet en støbt fjern-

142

varmekanal gennemskar gravens nordvestrehjørne, hvor den foruden at knuse dækstenenover hovedet havde fjernet hovednichensnordre vange. Hulrummet, som vangestenenhavde efterladt sig, var heldigvis, ved heldeller omtanke, blevet støbt ud med kanalensbeton, således at den oprindelige stens aftryk

O D E N S E B Y S M U S E E R 2 0 1 6

var bevaret. Skaderne, der havde medført, atjord var væltet ind i kisten og lukkede for ind-blik til kistens indhold, var heldigvis begræn-set til hovedenden. Ved den første registre-ring af graven, hvor låget endnu lå på, blev detopdaget, at den store dæksten over overkrop-pen havde forskubbet sig og var gledet halvt

Fig. 2. Stenkisten med låg set fra vest. En fjernvarme-

kanal har ødelagt kistens nordvestlige hjørne og der-

ved brudt forseglingen af graven.

Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 3. Åbningen og oprensningen af stenkisten fore-

gik under intens mediebevågenhed i september 2015.


ned i graven på nordsiden. Ellers lå resten afkistens låg klodset op med mindre fråd- ogmarksten, og det hele var forseglet med engulbrun blanding af groft kalk og grus, derformentlig skulle gøre det ud for en kalkmør-tel, der også havde forseglet fugerne i låget.

Efter at dækstenene ikke uden besvær var løf-tet væk fra kisten, fremstod graven trapezfor-met med en separat niche til hovedet, hvilketer karakteristisk for de tidlige stenbyggedegrave. Hver langside bestod af to meget storefrådstensblokke, samlet med ovennævntemørtelblanding, og for den nordre langsidesvedkommende med en mindre sten oven påsamlingen for at dække et hul. Ellers var blok-kene stort set regulære, tilhugne på nær et parmanglende hjørner, som var fyldt ud medmørtel. Tykkelsen af frådstensblokkene varlige omkring 20 cm på nær gavlen i fodenden,som var 10 cm tyk.

Kistens indvendige hovedmål er 170 cm frafodenden til hovednichen, som udgør yderli-gere 29 cm, således at hele kisten er tæt ved 2m lang. Bredden varierer fra fodendens 31 cmtil 66 cm ved skuldrene, mens hovedrummeter 23 cm bredt. Dybden er 37 cm.

B I S P E N I A L B A N I K I R K E

Fig. 4. Stenkisten efter oprensning set fra øst.


Bunden af graven bestod som noget usæd-vanligt i dansk sammenhæng af seks stenfli-ser med en meget jævn overflade. Dette kun-ne lade sig gøre, fordi fliserne var væsentlighårdere end de øvrige anvendte frådsten,men der er også, som en foreløbig undersø-gelse foretaget ved geolog Gunnar Larsen harvist, tale om kalksten og formodentlig ogsåfrådsten om end af en anden beskaffenhed.5

På nær flisen under hovedet, som har målene50x51 cm, er de fire sten, som kunne måles,alle 44 cm på den ene led, mens de to, somkunne måles på den anden led, er henholds-

144

vis 53 og 55 cm. Tykkelsen kunne måles til 6cm ved to fliser, mens et tredje hjørne, dermuligvis har været flækket, måltes til 4 cm.Der er således tydeligvis tale om regulære fli-ser med tilnærmelsesvis ensartede mål. Deter derfor muligt, at fliserne oprindeligt vartiltænkt en anden anvendelse. Herfor talerogså, at fliserne passede dårligt til bundensfacon. I de smallere ender fortsatte flisernesåledes ind under gravens sider, mens de udfor overkroppen, hvor graven er bredest, ikkenåede ud til siderne. I mellemrummet hermellem flise og side udgjordes bunden af


almindelige frådstensblokke i et lidt lavereniveau. Medvirkende til dette mellemrumvar, at gravens lodrette sidesten 10 cm underoverkant var udhulet godt 5 cm med overgan-gen formidlet af en skråkant. Da der både påaffasningen og den lodrette side herunderkan ses grove værktøjsspor i form af furer,har blokkene i gravens sider i modsætning tilbundfliserne næppe skullet anvendes til etandet formål end graven.

SkelettetI kisten lå delvist dækket af jord skelettet afen mand, som antropolog Jesper Boldsen fraSyddansk Universitet har bestemt somværende midt i 40’erne eller i begyndelsen af50’erne. Beregnet højde er omtrentlig 1,75 m.På trods af hans for perioden forholdsvis højealder er der ingen voldsomme slidspor på ske-lettet, hvorimod tænderne udviser en karak-teristisk nedslidning af flader. Med 1,75 m harhan langtfra kunnet fylde graven ud, og hove-det lå da også uden for hovednichen om endikke i oprindelig placering, idet det var skiltfra kæben. Andre knogler som venstre hofteog lårben lå også anatomisk ukorrekt i forholdtil resten af skelettet. Dette skyldes forment-lig, at graven efter nedrivningen af AlbaniKirke i 1542 til tider kan have været helt eller

Fig. 5. Stenkistens sydside med den fremspringende

overkant og grove værktøjsspor. I gravens bund ses

de fint tilhugne kalkstensfliser, hvorpå bispen lå.


delvist vandfyldt, hvilket ret sikkert var til-fældet ved et brud på fjernvarmerørene i1993. Dette brud skete lige op ad graven, idetreparationsgruben havde fjernet hovedpartenaf kulturlagene over kisten. Hvis man imid-lertid antager, at kraniet ikke er flyttetvæsentligt, kan man argumentere for, athovednichen kunne have givet plads til enbispehue (en såkaldt mitra) snarere end tilhovedet. Et yderligere argument for dettekunne være, at den gravlagte, der i sig selvsagtens kunne rummes i graven, lå med fød-derne presset op mod fodenden i kisten. Detkan være en bispehue, der har betinget denneplacering af liget i graven. Dette forbliver dogen hypotese, idet intet spor af tekstiler blevfundet i graven eller hovedrummet trods enomhyggelig sigtning af jorden omkring krani-et. Et sort lag i hovedrummet viste sig at beståaf trækul og kan stamme fra gravceremonieneller måske snarere fra den jord, som faldt indi kisten efter ødelæggelsen af dækstenen.

NadversætVed den gravlagtes højre hånd blev der fundetet lille bæger samt en tallerken af sølv. Der ertale om et nadversæt bestående af en kalk tilaltervinen og en disk – kaldet en patene – tilnadverbrødet. Formgivning og udsmykningpå de to liturgiske genstande kan medvirke tilen kunsthistorisk datering af gravlæggelsen.


Fig. 6. Nadversæt fundet i forbindelse med oprensning af graven ved højre hofte/hånd. Kalken var endnu op-

retstående, mens disken hvilede op mod kistens sydvæg. Foto: Odense Bys Museer.

KalkenKalken er et lille sirligt stykke metalhåndværk,der måler 7,2 cm i højden. Røntgenfotos viser,at kalken er støbt i to dele, som er loddet sam-men, nemlig kumme og stilk. Ud over nogleornamentale elementer på kummen og om -kring knoppen på stilken bærer kalken ingenudsmykninger i form af billeder, inskrip tionereller lignende. En kalk er opbygget af en rækkedelelementer, som tilsammen kan give en idéom fremstillingstidspunktet. Disse elementer,som er generelle for de middelalderlige kalke,er: fod, stilk, knop (også kaldet nodus) og kum-me. Kalkens fod udgøres af en standflade meden lille fortykket rand; herfra rejser stilken sig iet relativt stejlt og let konkavt forløb op tilnodus, der udgøres af en lidt fladtrykt kugle,der foroven og forneden afgrænses af en perle-krans. Direkte fra den øverste perlekransudspringer kummen, der starter bredt ud i enomløbende ornamental plastisk frise af bukleromkring kummens underdel. Over denne frisebliver kummen igen smallere, inden den på nybreder sig ud i et tragtformet forløb. Langsmundingen er der lige som på standfladen enfortykket rand. Fod og stilk måler tilsammenca. 4 cm, mens kummens højde er ca. 3,2 cm.Kalkens munding måler ca. 4 cm i diameter.

146O D E N S E B Y S M U S E E R 2 0 1 6

Fig. 7. Nadversættet afrenset (øverst) og røntgenfo-

tograferet (nederst). Metallet er endnu ikke færdig-

analyseret, men består af næsten rent sølv (jf. Arne

Jouttijärvi). Foto: Jens Gregers Aagaard.

Røntgen: Jannie Amsgaard Ebsen.

DiskenDisken er udformet som en lille cirkulær tal-lerken med en diameter på 6,3 cm. Den ret bre-de rand (kaldet fanen) på 1,4 cm omslutter etca. 2 mm dybt forsænket felt i midten (kaldetspejlet), som har en diameter på 3,5 cm. Påfanen ses en indridset ornamentik beståendeaf to koncentriske cirkler og langs randen eninskription med tydeligt aflæselige store latin-ske bogstaver. På spejlet ses indesluttet i encirkel en indridset hånd på baggrund af et lige-armet kors. Korsets stamme er dog helt dæk-ket af håndflade og det tilhørende ærme. Hån-den har strakt lange- og pegefinger, mens deøvrige fingre er bøjet ind mod håndfladen.Motivet er et velkendt kristent motiv, kaldetGuds hånd – eller på latin Dextera Domini.Den omløbende inskription langs diskensrand nævner netop dette motiv og dets betyd-ning. De latinske versaler er umiddelbart aflæ-selige for nutidens læsere. Eneste mærkvær-dighed i bogstavtypen set med nutidige øjneer, at skråstregen i N’erne løber nedefra og opmod højre (и). Et lille kors markerer begyndel-sen på teksten, som læses i urets retning: + DEXTERA DOMINI FECIT VIRTUTEM * AMN

Teksten kan oversættes til: ”Guds højre(hånd) har bragt sejr. Am(e)n”. Der er tale omet citat fra den middelalderlige bibel BibliaVulgata, fra Salmernes bog 117:16. I denmoderne danske bibel findes citatet i Salmer-nes bog 118:16 oversat som: ”Herrens højrehånd bringer sejr”.

Paralleller og stilistisk dateringDet ældste, hidtil kendte danske nadversætudgøres af en disk og en delvist bevaret kalkaf en lueforgyldt sølvlegering, som er fundetved pløjning ved Haraldsborg voldsted i nær-heden af Roskilde. Dette sæt dateres til star-ten af 1100-tallet.6 I ærkebiskop Absalonsgrav i Sorø fra 1201 er ligeledes fundet en kalkaf sølv, mens der i to teglstensbyggede gravefra Roskilde Domkirke er fundet nadversætstøbt i tin, der dateres til starten af 1200-tal-let.7 Disken fra Haraldsborg er lige som dennetop fundne disk fra Odense udsmykket medGuds hånd og en omløbende skrift, men iøvrigt minder de andre kendte danske kalkeog diske fra den tidlige del af middelalderenikke i detaljerne om sættet fra Odense. For atfinde nærmere stilistiske paralleller er detnødvendigt at se mod vores nabolande Tysk-land og Sverige samt til tiden før år 1100. Det er oplagt at sammenligne med bispegra-vene i Bremens Domkirke, idet den kirkeligeorganisation i Danmark i dele af 1000-talletvar underlagt ærkebispesædet i Hamborg-Bremen. Det vil sige, at også Albani Kirke iOdense og de bisper, som virkede her, varunder Bremens overhøjhed. Netop fra Bre-mens Domkirke kendes flere nadversæt fraærkebispegrave. Særligt to diske fra Bremenhar store ligheder med den odenseanske. Denene stammer fra ærkebiskop Liemars grav(død 1101).8 Den har en diameter på ca. 4,3 cmog er på spejlet udsmykket med en indrids-ning af Guds højre hånd på baggrund af et

kors og indesluttet i en cirkel. På fanen ses encirkel omkring spejlet, men i øvrigt er denneuden udsmykning. Endnu mere lig disken fraOdense er imidlertid en disk, der menes atstamme fra ærkebiskop Friederichs grav (død1123).9 Disken dateres til anden halvdel af1000-tallet eller starten af 1100-tallet. Dennedisk er på spejlet udsmykket med Guds håndmed omtrent samme fingerstilling som påhånden på Odensedisken. På fanen ses – inde-sluttet i koncentriske cirkler inskriptionen”DEXTERA DOMINI”. Bogstavtyperne min-der meget om dem, der er anvendt i inskrip-tionen fra Odense; dog har den bremerskeindskrift et rundet E – en såkaldt uncialform –samt et A med en tværstav, der går ned i enspids. Ingen af disse typer ses på indskriftenfra Odense. Kalkene fra de pågældende bispegrave i Bre-men er ikke direkte paralleller til kalken fraOdense. Faktisk ser denne ud til at adskille siglidt fra de øvrige kendte kalke fra tidligromansk tid ved udformningen af kummenmed bukler og den todelte form med en brede-re underdel og en tragtformet overdel. Imid-lertid kendes denne udformning af kummenfra flere afbildninger af alterkalke fra ottonsktid (år 936-1106).10 F.eks. ses en kumme meddenne udformning på en alterbordsforside fraAachen fra anden del af 900-tallet.11 Bortsetfra hankene minder denne kalks kummemeget om Odensekalkens. Det samme kansiges om en kalk, som er afbildet på detsåkaldte Erphokrucifiks, der dateres til tiden


1085-97.12 På kejser Henrik II’s rejsealter fraca. 1010 ses en hankeløs kalk, der i sineenkeltheder udgør en tæt parallel til kalkenfra Odense.13 Man antager, at disse afbildnin-ger af kalke fra ottonsk tid er en billedlig vide-reførelse af kalke, som kendes fra karolingisk(år 742-888)14 eller endog senantik tid, og atkalkene i ottonsk tid ikke nødvendigvis såsådan ud. Man afbildede i stedet en stivnetform – et tegn – der i 1000-tallet signalerede’alterkalk’.15 Særligt den ’riflede’ underdel på

148

kummen samt hankene synes at være arkai-ske træk i 1000-tallet.

Måske har vi med Odensekalken dog nu eteksempel på, at et for 1000-tallet gammeldagstræk har fundet fysisk udformning på en gen-stand. Der er i hvert fald intet, der tyder på, atOdensekalken skal dateres længere tilbage itid end 1000-tallet. Ser man på den nederstedel af kalken: fod, stilk og nodus pegerudformningen nemlig mod 1000-tallet. Fradenne periode begyndte kalkene at få længerestilk og lavere kumme, således at kummenshøjde, der i tidligere tider var dominerende,nu udgjorde mindre end halvdelen af densamlede højde.16 På kalken fra Odense målerkummen ca. 3,2 cm i højden og underdelen 4cm. Andre 1000-tals træk ved kalken er denkorte afstand mellem nodus og kummen – kal-ken har ingen ’hals’ – og endelig er udsmyk-ningen med en perlekrans både over og undernodus kendetegnende for mange tyske kalke ianden halvdel af 1000-tallet.17 Alle disse trækved kalkens nedre del går igen i en kalk, somer fundet i Skara Domkirke i Sverige. Kum-men på denne kalk minder i sin form – menikke i sin udsmykning – også om Odensekal-ken og er den bedste parallel blandt de endnubevarede kalke. Kalken fra Skara blev fundet ien ukendt bisps grav og dateres til slutningenaf 1000-tallet eller tidligt 1100-tal.18

Guds hånd-motivet på disken peger også modden tidlige romanske periode. I det tyske


materiale ses det forholdsvis enkle motiv atvære meget brugt på diske fra århundredernefør 1100. Særligt på diske fundet i bispegrave-ne ses motivet at være det dominerende fraHildesheimbispen Osdag (død 989) og frem tilUdo – ligeledes bisp i Hildesheim (død 1114) –samt i den grav, der formentlig skal tilskrivesBremerbispen Friederich (død 1123).19

De bogstavtyper, der er anvendt i inskriptio-nen på disken fra Odense, må identificeressom tidlige romanske versaler. Bogstaverne ermeget klassiske i deres form, men et romansktræk ses blandt andet ved A’erne, som har fåeten vandret streg over toppen. De nærmesteparalleller herhjemme til indskriftens epigra-fik er det såkaldte Gunhildskors af hvalro-stand (ca. 1100) samt den førnævnte disk fraHaraldsborg voldsted (starten af 1100-tallet).Begge disse indskrifter gør dog delvist brug afrundede former (uncialer) af visse bogstaversamt sammenskrivninger af flere bogstaver.20

Disse epigrafiske træk ses ikke på indskriftenfra Odense. Det er usikkert at give en præcisdatering ud fra de epigrafiske træk, men derer i hvert fald tale om en tidlig romanskinskription. Når der ikke som fra de andrekendte danske inskriptioner er en sammen-blanding af versaler og uncialer, kan det tydepå, at der ikke er tale om et dansk arbejde.Den konsekvente brug af versaler må opfattessom pegende bagud i tid, eller snarest sombevidst antikiserende.

Fig. 8. Detalje med alterkalk fra bagsiden af et reli-

kviegemme skænket af kejser Henrik II til domkirken

i Bamberg. Fremstillet ca. år 1010. Tilhører Schatz-

kammer der Residenz, München. Ophavsret til foto:

Bayerische Verwaltung der staatlichen Schlösser,

Gärten und Seen.

Dateringen af gravenSamlet set må nadversættet fra Odense ud fraudsmykning, typologiske træk og bogstavfor-mer dateres til 1000-tallet. Kalk og disk var formentlig tænkt som et sætfra starten. Et kendetegn for et sådant nad-versæt er, at disken kan placeres som låg påalterkalkens munding (se forsiden), således atvin og brød kunne bæres frem samlet. Med endiameter på det forsænkede spejl på ca. 3,5 cmpasser disken fint på kalkens munding, sommåler 4 cm i diameter. Det kan diskuteres, ihvilket omfang en datering af nadversættetogså er en datering af graven. Er der tale omen gravkalk og disk, som er fremstillet ude-lukkende til brug i graven, er der formentligstor overensstemmelse mellem fremstillings-tidspunktet og gravlæggelsen. Men det kanforholde sig anderledes, hvis det er genstan-de, som den gravlagte har anvendt i levendelive, f.eks. til brug ved en privat messe ellerunder rejser. Umiddelbart synes sættets deleat være så små, at man er tilbøjelig til atbetragte dem som symbolske, men der er forså vidt intet i vejen for, at de kan have haft enpraktisk anvendelse. Under alle omstændig-heder har der i middelalderen eksisteret etdifferentieret udvalg af kalke til brug ved reli-giøse handlinger både i og uden for kirken, ognadversættet fra Odense kan have tjent somf.eks. et rejsesæt. Den katolske kirke fore-skrev i middelalderen, at kalke skulle udføresi sølv eller guld i hvert fald indvendigt i skålen,som kom i berøring med Kristi blod i form af

altervinen.21 Det er dog uvist, om denne prak-sis altid blev fulgt. Så på trods af Odensesæt-tets ringe størrelse og manglende forgyldninger det altså muligt, at den gravlagte anvendtenadversættet i en årrække, inden det fulgteham i graven.

Hvem er den gravlagte?Der kan ikke være tvivl om, at den gravlagte eren gejstlig person. Hvis man tager den mid-delalderlige krønikeskrivers ord for pålyden-de, at Albani Kirke var ”bispens kirke”, såtaler gravlæggelsen samlet set for, at der ertale om en biskop.Det er gravens placering inde i trækirken,kistens fornemme bygningsmateriale ogudformning samt selvfølgelig kalken ogdisken, der peger mod denne tolkning. Mankan argumentere for, at de sikre tegn på dengravlagtes bispeembede er fraværende: bispe-hue, bispestav og bispering. Ser man imidler-tid til det tyske område og domkirkerne i Bre-men og Hildesheim, hvorfra der kendes flerebispebegravelser, hvorpå der kan sættes bådenavn og dødsår, er det langtfra ualmindeligt,at bisper (og ærkebisper) før år 1100 blevbegravet uden disse værdighedstegn. I Hil-desheim kendes to tidlige bispebegravelser(år 1044 og 1079), der blot rummede et nad-versæt, mens en begravelse fra 989 og tobegravelser fra 1100-tallet (1114 og 1153) varudstyret med bispestav.22 I Bremen var deneneste kendte ærkebispegrav fra 1000-tallet(formentlig 1043) udstyret med bispestav og

ring, mens to grave fra 1101 og 1123 udeluk-kende indeholdt kalk og disk. Derimod varsamtlige seks udgravede bremerske ærkebi-spegrave fra anden halvdel af 1100-tallet ogfrem til første halvdel af 1400-tallet udstyretmed bispestav – og i mange tilfælde også enbispering. Tendensen ser altså ud til at gå modet større og større antal genstande i bispernesgrave i løbet af middelalderen. Et hjemligteksempel er Absalons grav i Sorø fra 1201, derindeholdt: bispehue, bispestav, ring, sølvkalk– og vistnok en disk, som siden er forsvundet. Med denne viden er det sandsynligvis muligtat indsnævre dateringen af graven i Odense.Hvis der vitterligt er tale om en biskop, somer begravet i Albani Kirke, må dette nødven-digvis have fundet sted inden 1095, hvor byg-geriet af den nye domkirke var så fremskre-det, at man fandt det forsvarligt at flytte kongKnuds lig til sit nye hvilested i denne kirke.23

Man må formode, at Odenses biskopper efterdenne tid blev begravet i den nye kirke. Det ersamtidig sandsynligt, at graven stammer fratiden efter ca. 1020, hvor vi kender navnet påden første sikre Odensebisp, nemlig Regin-bert, som Knud den Store hentede i England.24

Ganske vist nævnes en unavngiven biskop iOdense allerede i 988 i et privilegiebrev fraden tyske konge (senere kejser) Otto III25, menhelt så gammel er graven i Odense næppe. Idet hele taget er det uvist, hvor fast etableretbispesædet i Odense var i tiden omkring årtu-sindskiftet.26 Alt i alt foreslås graven dateretmellem ca. 1020-1095 som sidste hvilested for


en biskop, der blev begravet i den kirke, hvorhan havde sit embede – i Odenses første dom-kirke.

BispebegravelserDen katolske kirke var oprindeligt megetrestriktiv med begravelser indendørs i kirker-ne, og især fyrster og biskopper udgjorde dedominerende undtagelser. Selv om dennebegravelsesform i løbet af den tidlige middel-alder blev tilgængelig for en bredere kreds,var den stadig forbeholdt de privilegerede få. For de udvalgte var gravens placering i kirke-rummet heller ikke ligegyldig. Placeringen ikoret lige foran højalteret blev regnet som denfineste, hvilket blandt andet ses af, at det varher Knud den Hellige midlertidigt blev stedttil hvile i 1086. Hovedskibet i kirken var dogstadig et eksklusivt sted, og fra senere i mid-delalderen kendes flere betydelige begravel-ser med denne placering.27 Det mest nærlig-

gende eksempel ligger dog kun et par metervest for den her omtalte grav. I 1917 blev der iporten til den daværende Læseforening, hvorskellet mellem Albani Torv og Eventyrhavennu går, udgravet endnu en frådstensgrav. Gra-ven har hidtil været sat i forbindelse med densenere stenkirke på stedet, men må, i lyset afat trækirken antages at have stået endnu henmod midten af 1100-tallet, snarere knyttes tildenne.28 Graven var dårligere bevaret end dennyfundne, idet lågstenene og hele fodendenmanglede. Bunden bestod af et tykt lag afsam menblandet kalk og grus formentlig sva-rende til den grove kalkmørtel, som var an -vendt i den nyfundne kiste. Udformningen afhovednichen var speciel, idet den var udhug-get af én stor frådstensblok. På baggrund aftolkningen af den nyfundne grav må dettegamle fund nu ses i et nyt perspektiv, idet deter sandsynligt, at der er tale om endnu enbispegrav.

Disse grave efterlader os med en rækkespørgsmål, blandt andet hvorfor kendskabettil disse formentlig prominente grave synes atvære gået tabt allerede i middelalderen, oghvorfor man i Odense ikke førte de tidligerebispers knogler med over i den nye domkirke,sådan som der er eksempler på fra Roskilde ogRibe domkirker.29 I Odense overflyttede mankong Knuds og hans bror Benedikts grave tilden nye kirke, mens bispen eller bisperneunder kirkens gulv fik lov at blive liggende.Med den viden, vi nu har om Albani Kirkes

funktion som domkirke i 1000-tallet, melderendnu et spørgsmål sig, nemlig hvorfor Oden-sebispen er forblevet helt fraværende i be -skrivelserne af begivenhederne omkring dra-bet på kong Knud? Det kan der opstilles man-ge hypoteser om, for eksempel at bispesædetvar vakant, hvilket dog er mindre sandsynligti det sene 1000-tal. Betragter vi imidlertid det,vi kan konstatere arkæologisk, observerer vi,at man valgte ikke at flytte bisperne med overi Skt. Knud Kirke, ligesom de samtidige kildervalgte ikke at omtale den daværende biskop.1000-tallets fynske bisper kender vi kun gen-nem en helt anden kilde, nemlig Adam af Bre-mens beskrivelse fra ca. 1075 af ærkebispe-stiftet Hamborg-Bremen og ærkebisperneshistorie.30 Det er påfaldende, at Adam af Bre-men i sin beretning var meget omhyggeligmed at nævne alle tidligere ærkebisper ogogså placeringen af deres grave i domkirken iBremen. Historien om de gamle ærkebisperog dermed rødderne langt tilbage i tiden varmed til at styrke ærkebispesædets position iAdams egen nutid. I kontrast til dette står dennyfundne bispegrav i Odense, der synes atvære blevet glemt i forbindelse med overflyt-ningen af bispesædet fra Albani til Skt. KnudsKirke. Tager man Adam af Bremens beretningog overflytningen af bispegrave i Roskilde ogRibe fra de gamle til de nye domkirker i be -tragtning, kan man overveje, om denne ’for-glemmelse’ i Odense er udtryk for en bevidsthandling. At efterlade den tidligere biskopsgrav i den gamle kirke kan ses som et brud på


Fig. 9. Odenses biskop Eilbert († 1072) og kong Svend

Estridsen († 1074), som historikeren Cornelius

Hamsfort fremstillede dem i slutningen af 1500-tal-

let. Svend Estridsen reformerede den danske kirke

ved etableringen af en fast og blivende organisation

af bispedømmerne i 1060. Svends forhold til ærkebi-

spesædet i Hamborg-Bremen var imidlertid kom-

plekst, og han støttede blandt andet til stor forargelse

for pave Alexander II og ærkebiskop Adalbert af

Hamborg-Bremen, at biskop Eilbert tre år i træk ude-

blev fra den ærkebispelige synode i Bremen (Det

Kongelige Bibliotek, GKS, 3645).

historien om bispesædet i Odense, og det kanvære affødt af, hvordan man omkring 1100ønskede at forme Odense bispestols historie.Som hypotese kan det foreslås, at kongemag-tens og kirkens overflytning af Knud den Hel-liges grav og selve bispesædet til Skt. KnudsKirke i 1095 sammen med kong Knuds helgen-kåring i 1101 og oprettelsen af et dansk ærke-bispesæde i 1103 til afløsning af Hamborg-Bremen skal ses som en egentlig nygrundlæg-gelse ikke bare af domkirken som bygning,men også af bispesædet som institution; frifra tysk overherredømme! Til den ende hardet uden tvivl hjulpet, at kong Erik Ejegod istarten af sin regeringstid fra 1095 indhente-de engelske munke fra Evesham, som danne-de et nyt domkapitel i Odense og fungeredesom Odensebispens hjælpere i det kirkeligearbejde.31 Således støttede den danske kirke-magt, at der ved bispesædet i Odense hellerikke administrativt blev nogen kontinuitet fratiden før Knud den Helliges død.

Albani Kirke som Fyns første domkirkeTilbage står vi med både de konkrete resulta-ter i form af en vished for, at den ene middel-alderlige kilde, vi har, ifølge hvilken Odensebispestol var i Albani Kirke og ikke en ældreudgave af Skt. Knuds Kirke, er korrekt. Kirke-tomten skal derfor fremtidigt ses som 1000-tallets domkirke for Fyn. Med skelettet af enaf 1000-tallets bisper vil vi gennem de kom-mende naturvidenskabelige analyser få ind-blik i, hvorfra Odense bispestol rekrutterede

152

en af sine tidlige bisper og, hvem ved, måskeen dag sætte navn på ham. Måske var det lige-frem den bisp, der var biskop i Albani Kirke,da Knud blev dræbt ved højalteret i 1086?

Men opdagelsen rummer mere vidtrækkendeperspektiver for forståelsen af den tidligemiddelalders kirkepolitik i Danmark, som pådette tidspunkt også var storpolitik, hvor for-skellige nationale interesser stødte sammen.Vi ved, at Odensebispen Reginbert som enblandt flere danske bisper i første del af 1000-tallet blev udnævnt fra Canterbury i Englandtil stor fortørnelse for ærkebispen i Bremen.Omkring midten af 1000-tallet blev Ham-borg-Bremens overherredømme over kirken iNorden stadfæstet på ny.32 Men lige sidenSvend Estridsen i 1059 indgik en aftale medærkebispedømmet Hamborg-Bremen om det-tes kirkelige overhøjhed i Danmark, gik dedanske bestræbelser til stadighed på at skabeet selvstændigt ærkebispesæde.33 Et vigtigtled heri var, hvem der havde magten til at væl-ge og indsætte bispen. Når Adam af Bremenkritiserede Odensebispen Eilberts (biskop1059-1072) modvilje mod at mødes med ærke-bispen i Hamborg-Bremen, er det troligt, atEilbert snarere støttede et dansk ærkesæde,på trods af at han var udvalgt blandt Bremer-bispens mænd.34 Vi får ikke udgangen på den-ne styrkeprøve, idet Eilbert døde i 1072, sam-me år som Adam sluttede sin bispehistorie,men man aner her formentlig en flig af denpositionering, der foregik gennem det sene


1000-tal. Når der blev kæmpet så indædt foret ærkesæde, hang det sammen med, at kirke-politik på dette tidspunkt var storpolitik. Detvar således kirken, der leverede både ideolo-gien og embedsværket til en styrket central-og kongemagt med bisperne som ’departe-mentscheferne’.

AfslutningSom det fremgår af ovenstående, åbner fun-det af graven i kirken op for en lang række heltcentrale diskussioner om blandt andet dan-nelsen af de tidlige danske bysamfund og kir-keinstitutioner, men også for helt overordne-de storpolitiske aspekter relateret til konsoli-deringen af det danske kongerige internt ogeksternt på overgangen mellem vikingetid ogmiddelalder.

Fundet af bispegraven i Albani Kirke vil der-for også med sikkerhed sætte sig markantespor i forståelsen af Odenses ældste historie.Foran os ligger dog et stort arbejde og mangeanalyser, der i den kommende tid skal laves isamarbejde med forskere i ind- og udland.Analyserne er alsidige og består blandt andetaf undersøgelser af selve skelettet i samarbej-de med antropologer fra ADBOU ved Syd-dansk Universitet. Foruden bispens alder erdet således afgørende at undersøge, om derkan erkendes eventuelle slagskader/traumer,som kunne kaste lys over dødsårsagen. Der erligeledes etableret et samarbejde med AMS-centeret ved Aarhus Universitet, der skal

foretage 14C-datering af knoglerne som sup-plement til de kunsthistoriske analyser af kalkog disk, som pt. drøftes med en tysk kollega fraGoethe-universitetet i Frankfurt am Main.Kistens kalksten analyseres med udgangs-punkt i de fynske kildekalksforekomster,mens mørtelteknologien og kalkmørtlens pro-veniens evt. vil kunne danne grundlag for enøget forståelse af teknologien bag det tidligstestenbyggeri.

Tilsvarende skal de metaller, som kalk og disker produceret af, analyseres nærmere, lige-som der også er rent tekniske aspekter vedisær kalken, der vil kunne hjælpe til at afdæk-ke nadversættets proveniens og dervedmåske ligefrem indicere moderkirken forOdensebispens ordination.

Ny teknologi betyder imidlertid også, at vi nukan få naturvidenskabelige svar på afgørendespørgsmål, vi hidtil kun har kunnet tilnærmeos. Der er således etableret et samarbejdemed Nationalmuseet og grundforskningscen-tret Center for Geogenetik ved Statens Natur-historiske Museum for dels at kortlæggebispens genetiske ’fingeraftryk’, dels atundersøge bispens oprindelige geografiskeophav gennem strontiumanalyser af tande-maljen dannet i de første leveår. Viser det sigsåledes, at bispen var af f.eks. tysk afstam-ning, kan det opfattes som en styrkelse afargumentationen i ovenstående hypotese,mens afvigende resultater orienteret modf.eks. England (Canterbury) eller Skandinavi-en vil kunne danne baggrund for nye spørgs-mål og formuleringen af nye teorier.

Som anført trækker projektet med udgangs-punkt i bispegraven lange tråde, men efter-hånden som de mange resultater begynder atsamle sig her på museet i Odense, håber ogtror vi, at bispen i graven i Albani Kirke igenvil træde ud af historiens glemsel og dervedgenvinde odenseanernes beundring og fasci-nation, præcis som vi må forestille os, at hen-sigten har været for mere end 900 år siden, dahan blev lagt til hvile i den for tiden prangendestenkiste i domkirken få meter fra højalteret,der også var eller blev kong Knuds hvilested.


LitteraturAdam af Bremen: De hamburgske ærkebispers historie og

Nordens beskrivelse (red. C.L. Henriksen), Køben-havn 1968.

Andersson, Aron 1963: ”Kalk och paten”, i: Kulturhisto-risk leksikon for nordisk middelalder (red. Georg Rona m.fl.), bd. VIII, spalte 168-174.

Arentoft, Eskil 1985: ”Sankt Albani kirke”, i: Arentoft, Eskil, Vibeke Brandt og Finn Grandt-Nielsen (red.): Albani kirke og torv. Fynske Studier 14. Odense, s. 7-60.

Brandt, Karl Heinz 1988: Die Gräber des Mittelalters und der frühen Neuzeit, Ausgrabungen im St. Petri Dom zu Bremen, bd. 2. Stuttgart.

Bæksted, Anders 1968: Danske indskrifter. En indledning til studiet af dansk epigrafik. København.

Christensen, Aksel E. 1977: ”Tiden 1042-1241”, i: Dan-marks historie (red. Christensen m.fl.), bd. 1. Køben-havn, 1977.

Danmarks Kirker III, Københavns Amt, bd. 4 (red. Molt-ke & Møller). København, 1951.

Danmarks Kirker IX, Odense Amt, bd. 1 (red. Johannsen & Johannsen). København, 1990.

Danmarks Kirker IX, Odense Amt, bd. 3 (red. Johannsen m.fl.). København, 1998-2001.

Danmarks KirkerXIX, Ribe Amt, bd. 1 (red. Møller). København, 1979.

Danmarks riges breve, 1. rk., 1. og 2. bind (red. Christen-sen m.fl.). København, 1975.

Elbern, Victor H.: ”Der eucharistische Kelch im frühen Mittelalter”, i: Zeitschrift des deutschen Vereins für Kunstwissenschaft, bd. XVII 1963, s. 1-76 & s. 117-188.

Gelting, Michael H. 2010: ”Viborg Stifts grundlæggelse og den danske kirkes udvikling i 1000-tallet”, i: Stiftet og byen: Viborg Stift 1060-2010 (red. Degn m.fl.). Histo-risk Samfund for Viborg Egnen 2010, s. 11-31 (Fra Viborg-Egnen, vol. 75).

154

Goetting, Hans 1984: Die Bistümer der Kirchenprovinz Mainz. Das Bistum Hildesheim 3. Die Hildesheimer Bischöfe von 815 bis 1221 (1227), Germanis Sacra. His-torisch-Statistisch Beschreibung der Kirche des alten Reiches (red. I. Crusius). Neue Folge 20, Berlin.

Hamsfort, C. d. Yngre, ca. 1576, Det Kgl. Bib., GKS, 3645.

Lindahl, Fritze 1979: ”Haraldsborg-skatten”, i: Strejflys over Danmarks bygningskultur: festskrift til Harald Langberg. København, s. 210-220.

Olrik, Hans 1893: ”Studier over Ælnods skrift om Knud den Hellige”, i: Historisk Tidsskrift, 6. rk. IV, s. 204-291.

Stiesdahl, Hans 1983: ”Grave i tidlige vesttårne”, i: Hikuin 9, s.7-26.

Vitae Sanctorum Danorum (red. M.Cl. Gertz). Køben-havn, 1908-12.

Noter1 Danmarks Kirker IX, Odense Amt, bd. 3, s. 1730; Vitae

1908, s. 552 også benævnt ”den yngre Passio”.2 Selv om domkirkefunktionen ikke nødvendigvis behø-

ver flytte med kongehelgenen over i den nye kirke, er det her opfattelsen, at disse to begivenheder er sket nogenlunde samtidigt.

3 Odense Bys Museer, j.nr. OBM3183.4 J.nr. OBM 8541.5 Mundtlig meddelelse ved geolog Gunnar Larsen,

NIRAS.6 Lindahl 1979, s. 216-220.7 Danmarks Kirker III, bd. 4, s. 1969-70 & 1975.8 Brandt 1988, s. 144 & 278.9 Brandt 1988, s. 145 & 279.10 Betegnelsen ottonsk kunst dækker over tysk kunst fra

tiden under de tyske kejsere fra Otto d. 1 og frem til Henrik d. 4. i anden halvdel af 900-tallet og 1000-tallet. Kilde: Gyldendal Den store danske


11 Elbern 1963, s. 34-35.12 Elbern 1963, s. 34-36.13 Elbern 1963, s. 38 & 44.14 Betegnelsen karolingisk kunst dækker over kunst fra

Karl den Stores og hans sønners kejserdømme fra slut-ningen af 700-tallet til ca. 900. Kilde: Gyldendal Den store danske

15 Elbern 1963, s. 38.16 Elbern 1963, s. 49.17 Elbern 1963, s. 54.18 Elbern 1963, s. 74.19 Elbern 1963, s. 179-80.20 Bæksted 1968, s. 33-37.21 Andersson 1963, spalte 168-169.22 Goetting 1988, s. 263, 294, 312, 380.23 Danmarks Kirker IX, Odense Amt, bd. 1, s. 133.24 Adam af Bremen, s. 118.25 Danmarks riges breve, 1. rk., 1. bd. nr. 343.26 Adam af Bremen, s. 100 & s. 246, schol. 106. 27 Se f.eks. Stiesdahl 1983, fig. 4.28 Danmarks Kirker IX, Odense Amt, bd. 3, s. 1730;

Arentoft 1985, s. 41 og 49; Odense Bys Museer j. nr. OBM8541.

29 Danmarks Kirker III, Københavns Amt, bd. 4, s. 492 og 500 f. og Danmarks KirkerXIX, Ribe Amt, bd. 7-8, s. 522.

30 Adam af Bremen, s. 118 og 237.31 Olrik 1893, s. 206.32 Adam af Bremen, s. 118; Danmarks riges breve, 1. rk.,

1. bd. nr. 492 & 1. rk., 2. bd. nr. 1 og 2.33 Christensen 1977, s. 232, 241, 246 og 259. Se også Gel-

ting 2010.34 Adam af Bremen, s. 235 f. og 246. For Eilberts korrekte

indsættelsessår takkes Michael Gelting. Gelting 2010, s. 24.

In the autumn of 2015, Odense City Museum hadthe opportunity of undertaking a small-scaleexcavation at the site of the medieval Church ofSt. Alban. This was the church where KingCanute the Holy was killed and buried in front ofthe altar in 1086. According to a later mediaevalsource, the Church of St. Alban was the Cathe-dral of Funen at the time. The first physical evi-dence of this has now been found during an exca-vation where discovery of an impressive gravemade of travertine ashlars was made. The gravecontained a skeleton with a chalice and paten andis possibly the oldest known bishop’s grave inDenmark.

The coffin was trapezoidal with the bottom, sidesand lid made from hewn travertine. Due to con-struction work carried out sometime in the mid-20th century, the west end of the grave had beendamaged, crushing the coffin lid and the skull ofthe deceased. The grave contained the skeleton ofa male aged 40-55. The bones were slightly scat-tered due to the coffin having been waterlogged

at some point. Next to the right hip of the skele-ton lay a chalice and paten made of white metalalloy. Given the grave’s location at the Church ofSt. Alban, the elegant coffin, and the grave goodsinside, it is likely to be a bishop’s grave. Severalsimilar bishop’s graves containing a chalice andpaten are known from e.g. Bremen Cathedral, thearchiepiscopal seat governing the Nordic churchin the second half of the 11th century. The closestparallels to the chalice and paten from Odense interms of style are found in Holy Roman Imperialart from the 10th and 11th centuries and also in alate 11th-century chalice from Skara Cathedral inSweden. In all probability, the bishop’s grave atthe Church of St. Alban predates 1095. At thistime, the construction of the new cathedral (thepresent-day Church of St. Canute) was soadvanced that the grave of Canute the Holywasrelocated there along with the cathedral functionas such. From 1095 onwards, we can safelyassume, therefore, that bishops from Odensewere buried in the new cathedral.

On this occasion, it was decided to leave the new-ly discovered bishop’s grave untouched, contraryto the decision made at the cathedrals in Roskil deand Ribe to transfer and rebury former bishops inthe new church in order to continue the history ofthe episcopal seat and add to its legitimacy. Thereason for not doing the same in Oden se in 1095indicates that a deliberate decision against itmust have been made. The consecration of a newcathedral and the canonization of king Canute(canonized in 1101) would imply that a new epis-copal seat had been established in Odense. Anewly formed chapter could support the estab-lishment of a Danish archiepiscopal seat whichwas effectuated in 1103 or 1104. It is therefore un -likely that anyone wished to prese r ve the memoryof the ecclesiastical supremacy exerted by theHamburg-Bremen archiepiscopal seat.

Future analyses of the grave’s contents will pro-vide further evidence on date and origin of thedeceased, which are central points in the under-standing of both the specific and the general con-text.

155S U M M A R Y

Summary by Mikael Manøe Bjerregaard, Jacob Tue Christensen og Jesper Hansen

The Bishop at the Church of St. Alban

Bispen i Albani Kirke...som løber under det torv, der i middelalderen lagde plads til Albani Kirke...

Documents

Transcript of Bispen i Albani Kirke...som løber under det torv, der i middelalderen lagde plads til Albani Kirke...