1

BILAG A: REGLER FOR GOD PRESSESKIK 2

BILAG B: VÆRDISÆT FRA DE TRE AVISER 4

BILAG C: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER ARTIKLERNE 14

BILAG D: ARTIKLER FRA POLITIKEN 18

BILAG E: ARTIKLER FRA BERLINGSKE TIDENDE 52

BILAG F: ARTIKLER FRA JYLLANDS-POSTEN 72

BILAG G: OVERSIGT OVER KILDER I DE TRE AVISER 91

2

Bilag A: Regler for god presseskik

Reglernes indhold for god presseskik

A. Korrekte meddelelser Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

B. Adfærd i strid med god presseskik Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges.

C. Retsreportage De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.

3

Sålænge en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales. Kilde: www.pressenaevnet.dk

4

Bilag B: Værdisæt fra de tre aviser

Politikens etiske værdisæt Sådan præsenterer Politiken deres værdisæt på hjemmeside www.pol.dk november 2004

Fakta Politiken er omfattet af medieansvarsloven og tilslutter sig derfor de vejledende presseetiske regler. I det følgende er reglerne for Politikens journalistik og etik skrevet ned. Men ingen skrevne regler kan dække alle forhold, og undtagelser kan forekomme. Derfor er den første regel: Brug din sunde fornuft - og spørg, hvis du er i tvivl. Journalistik og etik er i øvrigt begreber, som til stadighed vil være til diskussion i redaktionens forskellige debatfora, bl.a. på redaktionsmøder og efterkritikken. Denne debat vil med jævne mellemrum medføre justeringer af dette papir.

Journalistik Politikens journalistik skal være kritisk, saglig, korrekt og fair: Journalisten skal gå til opgaven med åbenhed og uden fordomme. Journalisten skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Sympati for eller antipati mod en given sag/person eller løfte om solohistorier og andre redaktionelle fordele må ikke sætte den journalistiske hæderlighed, fairness og væsentlighed ud af kraft eller skinne igennem i vinkling, sprogbrug, billedvalg, placering mv. Oplysninger skal være korrekte og skal derfor tjekkes. Vær også opmærksom på dette, når der anvendes arkivmateriale. Rubrikker, underrubrikker, henvisningstekster og spisesedler skal have dækning i artiklen. Det skal i artiklerne klart fremgå, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er citater. Begge/alle parter i en sag skal komme til orde. Den kritiserede parts synspunkter må ikke gemmes til sidst, men skal fremgå fra starten af artiklen og/eller i underrubrikken. Redaktionen skal gøre, hvad der er muligt for at sikre sig den kritiserede parts synspunkter. Hvis det af tidsmæssige eller praktiske grunde alligevel ikke kan lade sig gøre, bør offentliggørelse af artiklen udskydes, med mindre væsentlige hensyn taler for det. Hvis artiklen alligevel bringes, skal det fremgå, at den kritiserede part ikke er hørt og hvorfor. Det gælder også, hvis den kritiserede part ikke vil udtale sig. Nyhedsanalyser og baggrundsartikler, der adskiller sig fra den almindelige journalistiske genre, skal tilstræbe objektivitet og være fair og saglige. Artikler, der ikke er bygget over den almindelige journalistiske læst, f.eks. kommentarer, ledere, anmeldelser og andre subjektive genrer, skal klart markeres grafisk eller placeres, så læseren ikke er i tvivl om genren.

Reportage Politiken viser i sin journalistik respekt for menneskers privatliv, race, nationalitet, religion og livssyn.

5

Oplysninger, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås. Undtaget er tilfælde, hvor væsentlig offentlig interesse vejer tungere end beskyttelse af den enkeltes privatliv. Politiken offentliggør ikke navne på omkomne eller savnede personer uden at have vished for, at de nærmeste pårørende er underrettet. Selvmord, selvmordsforsøg eller anden personlig ulykke omtales ikke, medmindre klar almen interesse begrunder det. I så fald bør artiklen være så skånsom som mulig. Ved dækning af retssager skal - som i andet journalistisk arbejde - begge parter høres/refereres. Omtale af en retssag skal altid følges op med et referat af sagens afslutning samt udfaldet. Når kriminalreportage i overvejende grad er baseret på kilder hos politiet eller i anklagemyndigheden, skal dette fremgå af den redaktionelle tekst. Politiken nævner som hovedregel ikke navne og andre personlige oplysninger på mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte, medmindre væsentlig offentlig interesse taler for det og/eller vedkommende er idømt en fængselsstraf på fire år eller derover vedkommende bærer “gyldne kæder”, altså er en offentlig person vedkommende kan forveksles med andre og hensynet til disse andre gør offentliggørelse nødvendig. Tvivlsspørgsmål afgøres af chefredaktionen.

Billeder Politiken bringer ikke manipulerede billeder, det vil sige fotos, der bevidst er ændret, så de foregiver at vise noget, der ikke har fundet sted. Grafisk bearbejdede billeder og fotocollager kan, hvis det er velbegrundet, anvendes, men det skal i så fald klart markeres i billedteksten, at der er tale om en bearbejdning. Politiken bringer ikke billeder, der krænker enkeltpersoners ret til privatliv. Billeder, der viser døde eller lemlæstede personer, bringes kun, når dokumentationsværdien er journalistisk velbegrundet og efter afvejning af risikoen for krænkelser. Politiken bringer i forbindelse med bl.a. kriminal- og retssager som hovedregel ikke billeder, hvor personen er anonymiseret, eller billeder af efterlyste personer, jfr. afsnittet om reportage.

Fejl og rettelser Politikens journalistik skal være fair og korrekt. Det betyder, at faktuelle fejl skal rettes øjeblikkeligt og synligt. For at systematisere denne proces er der oprettet en intern ombudsmandsinstitution på redaktionen, Læsernes redaktør, der uafhængigt af redaktionsledelsen behandler klager og henvendelser fra læserne om fejl, herunder brud på de etiske regler. Læsernes redaktør formidler henvendelserne til rette vedkommende på redaktionen og sørger for, at rettelser og kritik bringes på faste pladser i avisen og i let genkendeligt, fast udstyr. Ansatte skal orientere chefredaktionen og Læsernes redaktør om klager over deres artiklers indhold og/eller udformning, når de fremsættes direkte overfor de n ansatte. Chefredaktionen og Læsernes redaktør har tilsvarende pligt til at orientere ansatte om klager over artikler, billeder eller lignende. Læsernes redaktør er en service overfor avisens læsere og ændrer ikke ved, at den ansvarshavende chefredaktør er ansvarlig for bladets indhold, ligesom den heller ikke indskrænker læsernes mulighed for at henvende sig til Pressenævnet eller domstolene med klager over avisens indhold.

6

Debatindlæg og læserbreve, der tager stilling til navngivne ansattes arbejde, sendes i kopi til den/de pågældende, inden de bliver trykt. Indlæggene forsynes kun i helt særlige tilfælde og efter aftale med chefredaktionen med den kritiseredes opfølgende kommentarer.

Forhold til kilderne Det er Politikens journalisters ansvar at sikre, at det er klart for deres kilder, hvordan journalisterne bruger kildernes oplysninger. Politiken viser særligt hensyn til personer, som ikke kan forventes at være klar over konsekvenserne af deres udtalelser, og misbruger ikke deres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft. Politiken betaler ikke for oplysninger og udsagn fra eller interviews med kilder. Politiken bruger som hovedregel kilder, der står frem. Unavngivne kilder mindsker troværdigheden. Men som andre medier er Politiken af og til afhængig af kilder, der vil optræde anonymt. Brugen af anonyme kilder bør af troværdighedsgrunde begrænses mest muligt, og vi skal være særligt kritiske overfor kilders motiver til at være anonyme. Chefredaktionen skal orienteres om en kildes identitet, hvi s dette er nødvendigt for at bedømme en artikels egnethed til offentliggørelse eller vurdering af en klagesag mod bladet. Navne på kilder, der er lovet anonymitet, vil ikke blive røbet til tredjemand.

Habilitet Alle ansatte på Politikens redaktion skal undgå sammenblanding af journalistiske arbejdsopgaver og private forhold, uanset om dette er politisk, økonomisk eller idealt. Ingen ansatte må på nogen måde udnytte deres stilling på Politiken til at opnå private fordele. Politiken begrænser ikke ansattes grundlovssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed og ret til at være medlem af politiske partier eller interesseorganisationer. Men kravet om troværdighed i Politikens journalistik kan gøre politisk eller andet engagement uforeneligt med arbejdet på Politikens redaktion. Sådanne engagementer vil derfor kunne føre til en begrænsning i de pågældende ansattes arbejdsområder. Ansatte har derfor pligt til i god tid at orientere chefredaktionen om planer om at påtage sig politiske og andre tillidshverv, der kan skabe tvivl om de pågældendes habilitet. Chefredaktionen afgør, om sådanne engagementer skal have konsekvenser for de pågældendes arbejdsområder. Tillidsrepræsentanten orienteres forud for gennemførelse af sådanne ændringer. Politikens journalistik er uafhængig af økonomiske interesser. Medarbejderne skal derfor afholde sig fra enhver disposition, herunder privatøkonomiske investeringer, der kan give tvivl om denne uafhængighed. Ingen ansatte må - selv eller ved videregivelse til andre - udnytte vi den om endnu ikke offentliggjort materiale om f.eks. politiske initiativer eller forhold i erhvervslivet. Sponsorater, invitationsrejser og andre former for større, gratis ydelser fra kilder mv. kan ikke accepteres uden godkendelse fra redaktionsledelsen, der i givet fald sikrer sig, at den journalistiske frihed ikke begrænses. Politikens redaktionelle indhold kan ikke sponseres, og ingen ansat vil mod deres vilje blive pålagt at deltage i marketing- og reklameaktiviteter. Redaktionel omtale af Politiken-aktiviteter er derimod en del af den sædvanlige, redaktionelle virksomhed.

7

Ansatte må kun modtage ydelser af en art og i et omfang, der indgår naturligt i udførelsen af en journalistisk opgave. Gaver skal således principielt afvises, med mindre der er tale om rene bagateller (f.eks. reklameartikler), personlige hilsner eller gaver af et naturligt omfang i forbindelse med runde dage, jubilæer mv. Det påhviler den enkelte ansatte i fornødent omfang at informere sine kilder og kontakter om denne praksis, herunder - med henvisning til disse regler - at returnere tilsendte gaver, der falder uden for bagatel-grænsen. I tvivlstilfælde spørges chefredaktionen. Ansatte, der får chefredaktionens godkendelse til at udføre journalistisk arbejde uden for Politiken, skal også i sådanne tilfælde iagttage ovenstående krav til habilitet og uafhængighed. Politikens faste freelancemedarbejdere gøres bekendt med og skal følge ovenstående habilitetsregler. Kilde: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=251566

8

Berlingske Tidendes etiske værdisæt Sådan præsenterer Berlingske Tidende deres værdisæt på hjemmeside www.berlingske.dk november 2004 Berlingske Tidende er Danmarks toneangivende avis med den mest troværdige journalistik.

Det betyder for læserne at vi garanterer journalistisk alsidighed og troværdighed at vi er uafhængige at vi har mod til at vælge det væsentlige at vi i den objektive reportage skaber grundlaget for den fri meningsdannelse at vi i de ledende artikler kæmper for et borgerligt grundsyn, for individets ret og udfoldelsesmuligheder at vi gennem opinionsstoffet skaber debat at vi giver mulighed for en fri meningsbrydning. Det betyder for redaktionen at vi skriver det væsentlige og dropper det overfladiske at vi er uafhængige og grundige at vi altid hører begge parter at vi tjekker en ekstra gang at vi retter med et smil at vi skriver et forståeligt sprog at vi giver plads for en pluralistisk debat.

Berlingske Tidendes kerneværdier Borgerlighed Berlingske Tidende vedgår den dag i dag, at vi er en borgerlig avis. Vi er også en rummelig avis, der giver plads for en samfundsdebat, som selvfølgelig ikke kan undgå at indebære kritik af både regeringen og dens politik. Redaktørerklæringen hylder borgerlige værdier, kristendommen og kongemagten, kan siges at være et tidsbillede fra 1948. Troværdighed Vi garanterer journalistisk alsidighed og troværdighed. Vi hører altid begge parter, er uafhængige og grundige. Fordi vi sætter troværdigheden højt, sker det meget sjældent, at avisen får en pressenævnsafgørelse imod sig. I den objektive reportage skaber vi grundlaget for den fri meningsdannelse. Vi skriver det væsentlige og dropper det overfladiske, tjekker en ekstra gang, retter med et smil og skriver et letforståeligt sprog. Mod & Styrke Det er at gøre tingene på en anden måde. Det er at gøre nye ting og ikke nødvendigvis at gøre det sikre, men insistere på også at gøre det usikre. Det er at være dristig uden at blive dumdristig. Det er også at møde sit publikum Live eller at udkomme i en ny kanal. Internt er det at give den enkelte medarbejder mere ansvar og en lyst til at eksperimentere - også selv om det betyder fejl.

9

Nærvær & Glæde At vi skriver på en måde, som er tæt på de læsere, som er vores målgruppe. Og at skabe en sådan tæthed mellem læserne og avisen ved blandt andet at fortælle nogle stærke personlige historier. Historier om mennesker, hvor folk har en mulighed for at sige, at det der kunne være mig. Nærvær er også, når vi inviterer læserne med til at udvikle og kommentere avisen via forskellige analyser. Glæde er, at der er plads til både glimt i øjet og humor i avisen. Det er også ikke altid at prioritere de negative historier. Der er også gode ting i samfundet, der er udvikling og liv. Vi ønsker at bryde med det traditionelle - at den gode historie er den dårlige historie. Det er også at se humoren i vores egne fejl, som når vi eksempelvis laver en avisand. Nyheder Berlingske Tidendes nyhedsredaktion arbejder ud fra to kerneværdier - væsentlighed og troværdighed. "Vi skal sikre, at avisens artikler er betydningsfulde i et samfundsperspektiv og troværdige. Der skal være hold i de historier, vi bringer vores læsere", siger nyhedsredaktør Tomas Kristiansen. Nyhedsredaktøren skal vælge af det enorme udbud af begivenheder, der finder sted og sikre, at vi altid bringer gode og vedkommende historier i avisen. Det er ikke nødvendigvis "hårde nyheder", men kan i lige så høj grad være spændende analyser eller reportager. Berlingske Tidende er en avis med en stor læserskare i Storkøbenhavn. Derfor skal avisen indeholde artikler, der kommer tæt på læseren og handler om både læsernes arbejdsdag og hverdag." Indland Vi har en stor gruppe af journalister med forskellige baggrund og viden, der dagligt skriver til indlandssektionen. "Nyheden er kernen i indlandsavisen. Oftest vil vi forsøge at tematisere nyhedsdækningen med baggrunde, analyser, cases og reportager, der når et spadestik dybere end den nøgne nyhedshistorie, og som skaber sammehænge og større forståelse hos læseren." "Men indland er andet end nyheder. Det er også den gode læseoplevelse, historien med et glimt i øjet og den velskrevne historie, læseren vil fortælle naboen over hækken. Vi vil gerne tættere på læserne, derfor satser vi også på de historier, der handler om hverdagen, hvadenten det handler om forsinkelser på s-togsnettet eller en guide til skibakkerne. Det er også derfor, at vi fast i lørdagsavisen bringer et opslag med historier om familie og forbrug, siger indlandsredaktør Jette Holm.

Berlingske Tidendes redaktørerklæring fra 1948 Dette er bestyrelsens og chefredaktionens redaktørerklæring fra 1948. Den tiltrædes af alle nyansatte redaktører i Det Berlingske Hus og kan betragtes som Berlingske Tidendes frihedsbrev. Erklæring Gennem to hundrede år har Det Berlingske Hus udgivet blade, som skulle kunne finde plads i danske hjem, bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål.

10

I overensstemmelse med disse traditioner ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt. Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti. Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under værdsættelsen af det offentlige livs foreteelser, idet mådehold iagttages og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne. Forudsætningen for pressens virksomhed i offentlighedens tjeneste er den for demokratiske stats- og folkesamfund gældende ytringsfrihed, og de Berlingske blades ledelse vil med alle til rådighed stående midler søge at værne denne mod angreb, fra hvilken side de måtte komme. Kilde: http://omberlingske.berlingske.dk/composite-384.htm http://omberlingske.berlingske.dk/composite-285.htm http://omberlingske.berlingske.dk/composite-160.htm http://omberlingske.berlingske.dk/composite-384.htm

11

Jyllands-Postens etiske værdisæt Sådan præsenterer Jyllands-Posten deres værdisæt på hjemmeside www.jp.dk november 2004

Journalistik De redaktionelle grundpiller er Jyllands-Postens grundlov. Alle avisens journalister får et eksemplar ved ansættelsen.

Redaktionel frihed Jyllands-Posten er en fri og uafhængig avis. Den har en liberal borgerlig linje, men den er ikke tilknyttet noget politisk parti, og ingen udenforstående kan øve indflydelse på, hvad der skrives i Jyllands-Posten. Avisen er således uafhængig af alle økonomiske og politiske interesser.

Jyllands-Postens samfundsopgave Det forpligter at være landets mest læste avis. Næsten en million danskere læser hver søndag Jyllands-Posten. Avisen skal redigeres efter væsentlighedsprincippet, og den enkelte journalist skal hver dag bestræbe sig på at opnå den bedst opnåelige version af sandheden, når artiklen skal skrives. Jyllands-Posten bliver ikke udgivet med det primære formål at tjene penge, men for at være et væsentligt redskab i samfundets demokratiske proces. En gang var TV danskernes fælles referenceramme; alle havde altid set det samme på skærmen, og havde derfor altid noget at tale sammen om på arbejdspladsen næste dag. Men nu har vi snesevis af kanaler, så TV spreder efterhånden mere flimmer end overblik. I dag er det Jyllands-Postens ambition at være nationens nye fælles referenceramme, og vi vil først og fremmest være det på grundlag af troværdighed. Og det hører med til troværdigheden, at vi tør vedgå vores fejl, og at vi retter dem.

Jyllands-Postens ledende artikler Avisens ledende artikler skrives af en stab af betroede medarbejdere, som hver dag mødes med den politiske chefredaktør Carsten Juste. Her drøftes og fastlægges de emner, som den næste dag skal behandles i Jyllands-Postens lederspalter. Jyllands-Postens ledere er ikke underskrevet af en enkelt person, idet de alene udtrykker Jyllands-Postens holdning. Det er et ufravigeligt krav, at der er vandtætte skotter mellem avisens egne holdninger og avisens reportage. Hvis andre end lederskribenterne udtrykker holdninger i avisen, skal det ske med klar markering - f.eks. som personlig analyse eller mærket som kommentar eller mening.

Jyllands-Postens redaktionelle grundpiller Morgenavisen Jyllands-Posten værner om sin troværdighed. Det er dybest set den, vi lever af. Derfor følger bladets journalister et sæt redaktionelle/etiske grundregler, der bygger på begreber som ansvarlighed, fairness, ydmyghed, proportionssans og ordentlig og redelig adfærd. Reglerne skal ses på baggrund af avisens udgivelsesgrundlag, hvorefter Jyllands -Posten er "et af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser uafhængigt liberalt dagblad".

Det journalistiske regelsæt Det fastslås indledningsvis i regelsættet, at Jyllands-Posten ser det som en hovedopgave at kæmpe for det enkelte menneskes rettigheder og beskytte det mod overgreb fra magthavere af

12

alle slags, ligesom avisen i det hele taget skal informere om, hvad der sker i samfundet og afdække kritisable forhold. Jyllands-Posten er åben over for synspunkter og holdninger, som afviger fra avisens egne og fremmer gerne en bred og alsidig debat om politiske, kulturelle og etiske spørgsmål. . Avisens egne holdninger kommer alene til udtryk i de ledende artikler. Der opretholdes en skarp adskillelse mellem disse holdninger og avisens journalistiske indhold. De ledende artikler udvælges, diskuteres og skrives af et kollegium, der er sammensat af betroede medarbejdere. Lederne er ikke signerede, fordi det netop er bladets holdninger - og altså ikke den enkelte skribents - der udtrykkes. Når medarbejdere efter særlig aftale udtrykker personlige holdninger, skal det tydeligt angives med ledeord som "kommentar" og "anmeldelse". Analyserende artikler og baggrundsartikler markeres ligeledes med henholdsvis "analyse" og "baggrund". Læserne må ikke komme i tvivl om den valgte journalistiske genre. Analyser skrives af udvalgte medarbejdere efter nærmere aftale. Det påhviler avisens medarbejdere at fastholde uafhængigheden af politiske, organisatoriske og økonomiske interesser. Journalistikken skal være så objektiv som muligt. Målet er at viderebringe den bedst opnåelige version af sandheden. Angrebne personer skal altid have mulighed for at komme til orde i avisen - både i reportagen og i form af debatindlæg. Der skal tages særlige og ofte vidtgående hensyn til personer, der ikke kan forventes at være klar over virkningen af deres udtalelser. Kilders følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft må ikke misbruges. Kilder skal underkastes en kritisk vurdering, især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Brug af anonyme kilder er som hovedregel ikke tilladt. Kun hvis informationen er væsentlig og afgørende i en sag og ikke kan skaffes på anden vis, kan en kildes identitet efter særlig aftale holdes skjult for offentligheden. Journalister må ikke lyve for at skaffe oplysninger. Man skal kunne stole på avisens journalister, mens de samler information. De etiske regler pålægger også den enkelte journalist visse personlige forpligtelser, bl.a.: En journalist på Jyllands-Posten kan ikke være medlem af et politisk parti, hvis journalisten skriver om politiske emner i avisen. En journalist på Jyllands-Posten kan ikke være medlem af en interesseorganisation, hvis område vedkommende behandler i avisen. En journalist på Jyllands-Posten må ikke investere aktivt på børsen, hvis vedkommende i avisen behandler emner, der kan påvirke kursen. Avisens kriminal- og retsreportage skal naturligvis opfylde de almindelige regler for god journalistik. Det betyder blandt andet, at man ikke automatisk skal tage politi- og anklagemyndighedens udlægning af sagerne for gode varer, men selvstændigt efterprøve sagernes fakta. Der skal udvises rimelige hensyn til sigtede og tiltalte, og som udgangspunkt nævnes der ikke navn på sigtede personer, ligesom der som udgangspunkt skal være idømt 12 måneders fængselsstraf, før vi nævner en domfældts navn. Om avisens brug af billeder gælder en række særlige forskrifter, der har til hensigt at underbygge troværdigheden, for eksempel:

13

Jyllands-Posten manipulerer ikke med nyhedsbilleder eller billeder, der er optaget for at dokumentere. Hvis billedmanipulation undtagelsesvis accepteres i forbindelse med en illustration, der ikke tjener som dokumentation, skal billedteksten forsynes med ordet "montage". Jyllands-Posten retter af egen drift påviste fejl og mangler. Avisen følger i øvrigt de vejledende presseetiske regler, som i henhold til Medieansvarsloven administreres af Pressenævnet. Kilde: http://www2.jp.dk/info/journalistik.htm

14

Bilag C: Kronologisk oversigt over artiklerne

Artikler i de tre aviser fra 11/8 til 17/8 2003 med direkte reference til ’Italienerdrabet’ Dato

Politiken Berlingske Tidende Jyllands-Posten

1) Turist stukket ned Politiken 10. august 2003, 1. sektion, side 2

1) Gadevold: Italiener i livsfare efter knivoverfald Berlingske Tidende 10. august 2003, 1. sektion, side 6

10. august

11. august 2) Politi: Flere bruger kniv 1. sektion, side 3

2) En dræbt og to hårdt såret af knivstik i weekenden 1. sektion, side 1

1) Drabssag: Massiv klapjagt på drabsmænd 1. sektion, side 3

3) Turistdrab: To anholdt for knivdrab 1. sektion, side 4

12. august 3) En 19-årig italiener

ville lære andre lande at kende. Han blev myrdet på Nørrebro. Hvorfor gik det så galt? 1. sektion, side 1

4) Hårdkogt: Ulovlig kniv skal straffes med fængsel 1. sektion, side 4

2) Kriminalitet: Flertal: Fængsel for at gå med kniv 1. sektion, side 1

4) Politiet ønsker indsats mod knive 1. sektion, side 3

5) Nørrebro: Politiet opgav at fremstille to mistænkte 1. sektion, side 4

3) Knivdrab: Politiet måtte løslade drabssigtede 1. sektion, side 2

5) Røverier er fordoblet blandt indvandrere 1. sektion, side 6

6) Overfald: Alle knivstikkerier bliver endevendt 1. sektion, side 4

4) Baggrund: Flere røverier med knive 1. sektion, side 2

6) Mindehøjtidelighed 1. sektion, side 6

7) Mindehøjtidelighed på Nørrebro for den myrdede unge italiener 1. sektion, side 4

5) Fejlslagen: Skarp kritik af indvandrerindsats jp_københavn, side 1

7) Kriminelle unge: Der er allerede blevet strammet op over for kriminelle unge 1. sektion, side 7

6) Knivdrab: Drabssigtede måtte løslades af politiet jp_københavn, side 2

15

8) Uheldig blanding af

straf og behandling 1. sektion, side 7

7) Reportage: »Det er meningsløst« jp_københavn, side 2

9) Knivdrabet 2. sektion, side 6

13. august 10) Knivdrabet på

Nørrebro: Vidner mistænkes for at lyve 1. sektion, side 1

8) Knivdrab: Tid til selvransagelse på Nørrebro 1. sektion, side 1

8) Kriminalitet: Behov for strammere lov 1. sektion, side 2

11) Politiet: Beboere fortæller ikke alt 1. sektion, side 4

9) Fædremobilisering: Nørrebros fædre siger stop 1. sektion, side 4

9) Nørrebronx er fortid 1. sektion, side 2

12) Lillebror går med kniv 1. sektion, side 4

10) Ghettofri: Aalborg fik greb om den rå bandevold 1. sektion, side 4

10) Farvel til Antonio 1. sektion, side 2

13) DF: Forbyd alle knive 1. sektion, side 4

11) Politiet uden nye spor på Nørrebro 1. sektion, side 4

11) Politiet: Flere kender drabs-mændene 1. sektion, side 2

14) Nørrebro sørgede i stilhed 1. sektion, side 4

12) Grazie: Tusinder sørgede over Antonio 1. sektion, side 4

15) Hvorfor hjalp de ikke? 1. sektion, side 4

16) Ledende artikel: et lys i mørket 2. sektion, side 6

14. august 17) Kritik af politiets

metoder på Nørrebro 1. sektion, side 1

13) Om igen: Modstand mod at spærre unge inde 1. sektion, side 4

12) Dusør i drabssag 1. sektion, side 3

18) Frit lejde til unge for ulovlige knive 1. sektion, side 4

14) Nørrebro: Beboerkampagne mod unges knive 1. sektion, side 5

19) Nu gik det lige så godt 1. sektion, side 6

15) Myrdet mindes på T-shirt 1. sektion, side 5

20) Fra rabarberland til araberland 1. sektion, side 6

16

21) Unge voldsmænd

skal væk fra gaden 1. sektion, side 7

22) Færre danskere frygter vold 1. sektion, side 7

15. august 23) Tre

varetægtsfængslet efter drabet på Nørrebro 1. sektion, side 1

16) Debat: Nørrebro-børn chokeret over mord 1. sektion, side 4

13) Frit lejde for ulovlige knive 1. sektion, side 2

24) Politiken på Nørrebro 1. sektion, side 6

17) Aflevér: Minister: Frit lejde til våbenindsamling 1. sektion, side 4

14) Tre fængslet efter knivdrab 1. sektion, side 2

25) Vesterbro skal lære af Nørrebro 1. sektion, side 6

18) Frygt: Tre fængslet i drabssagen på Nørrebro 1. sektion, side 4

26) Barfod: Minister i aftalebrud 1. sektion, side 6

19) Ledende artikel: Politiets pligter 2. sektion, side 4

27) Reaktioner fra Nørrebro 1. sektion, side 6

28) Hvad sker der på Nørrebro 1. sektion, side 6

29) Nærpoliti savner lokalkendskab 1. sektion, side 6

30) Kriminelle unge: To skridt tilbage 1. sektion, side 7

31) Fredag med BH: Når døden sælger 2. sektion, side 3

16. august 32) Forslag om

arresthuse for unge 1. sektion, side 1

20) Blodspor: Endnu et gerningssted i mordsag 1. sektion, side 2

15) Advarsel: Frygt for øget kriminalitet på Nørrebro 1. sektion, side 2

33) Nørrebro: Kriminelle unge: Hvis det nu var min bror

16) Knivdrab: Politiet håber på arbejdsro 1. sektion, side 2

17

1. sektion, side 6

34) Noter: Nørrebro 1. sektion, side 6

17) Kniven ved hånden 1. sektion, side 8

35) Nørrebro: Flere unge i fængsel 1. sektion, side 6

18) Forebyggelse: Fare for øget kriminalitet på Nørrebro jp_københavn, side 1

36) Kriminelle unge: Svar fra hjertet 1. sektion, side 7

19) Fædregruppe: Fra voldsmand til vejleder jp_københavn, side 10

37) En fars påmindelse 3. sektion, side 1

20) Oprør: Rebellernes Nørrebro jp_københavn, side 12

38)Nul tolerance 3. sektion, side 2

17. august 39) To drenge fortsat i

voksenfængsel 1. sektion, side 3

21) Konsekvens: Kriminelle skal væk fra gaden 1. sektion, side 1

21) Knivdrab: Døden på Nørrebro 1. sektion, side 4

40) Fest uden ballade 1. sektion, side 3

22) Straf: Støtte til forslag om forældre-tvang 1. sektion, side 2

41) Da Nørrebro fik kniven 3. sektion, side 16

23) Danmark efter drabet 2. sektion, side 1

18

Bilag D: Artikler fra Politiken

Turist stukket ned Af Ritzau Politiken 10. august 2003, 1. sektion, side 2 Få timer efter at en 19-årig italiener kom til Danmark som turist, blev han natten til i går stukket ned på Nørrebro. Mandens kvæstelser er så alvorlige, at han i går aftes fortsat var i livsfare. Den unge mand kom ved 22-23-tiden fredag aften til København. Et par timer senere gik han ad Åboulevard, da han ud for Blågårdsgade blev passet op af to-tre unge, der stak ham gentagne gange i ryggen og maven med en eller flere knive. Gerningsmændene, der vurderes at være 15-20 år, stak af straks efter det voldsomme knivangreb. Nogle af vidnerne sad i en sølvgrå Mercedes taxi, der med nogle kunder var på vej fra Blågårdsgade ud på Åboulevard og videre i retning mod Indre By. Politiet er stærkt interesseret i at tale med chaufføren for at få hans vidneforklaring. _________

Politi: Flere bruger kniv Politiken 11. august 2003, 1. sektion, side 3 Af Mikkel Gottlieb En 19-årig italiensk turist døde i går, efter at han natten til lørdag blev udsat for et voldsomt knivoverfald på Nørrebro. Knive i opfindsomme camoufleringer er blevet en trend i nogle kredse, siger politiet. København oplever en bølge af voldshandlinger, der involverer knive. Alene i løbet af den seneste uge har der fundet omkring otte kniv-overfald sted i Københavnsområdet, oplyser Københavns Politi. En ung italiensk rygsækrejsende blev i går offer for den ubehagelige bølge, da han døde af de dybe knivstik, som han pådrog sig, da han natten til lørdag blev overfaldet på Nørrebro. På Blågårdsgade blev han passet op af to knivbevæbnede unge, der flere gange jog en kniv i maven og ryggen på ham. Han fik skåret en pulsåre over og hans ene lunge klappede sammen. En lægeambulance var hurtigt på stedet, hvilket i første omgang reddede livet på den 19-årige, men på Rigshospitalets traumecenter måtte man altså i går opgive at holde liv i manden. Den unge italiener er langtfra den første, der denne sommer er blevet overfaldet med kniv. Så sent som i går nat blev en 15-årig dreng stukket ned på et kollegium i Herlev, og i går fandt der nye knivstikkerier sted på Amager. Vicekriminalkommissær ved Københavns Politi Niels Bogs-Grarup bekræfter, at politiet i den seneste tid har konstateret en række overfald, som har det til fælles, at der er blevet brugt kniv. »Jeg tror, det er en trend blandt unge mennesker at bære disse våben. Det bygger jeg på, at vi ser dem optræde med forskellige kunstfærdige knive som amuletter omkring halsen eller indlagt i bælter. Det er selvfølgelig i selvforsvarsøjemed. Men man kan frygte, at det, i de personkredse hvor det er udbredt, kan give status at gå med sådan noget«, siger Niels Bogs-Grarup og oplyser, at det især er i bestemte indvandremiljøer, at de opfindsomme håndvåben er blevet populære. Politiet vil handle Politiet skal nu til at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til den lange serie af ubehagelige overfald. Niels Bogs-Grarup vil ikke afvise, at de meget høje temperaturer i Danmark i de senere uger har medvirket til at skubbe voldsstatistikkerne i en gal retning. Men han tror, at problemet stikker dybere.

19

»Det er givet, at når sådan noget som det her sker, så laver vi nogle evalueringer på det med henblik på at lave nogle strategier for, hvordan vi kan komme det til livs«. Niels Bogs -Grarup forudser, at det fremover vil blive nødvendigt for politiet at kropsvisitere flere unge for at finde frem til de snedigt camouflerede knive. _________

En 19-årig italiener ville lære andre lande at kende. Han blev myrdet på Nørrebro. Hvorfor gik det så galt? Politiken 12. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Lars Halskov og Matias Seidelin Politiet måtte i går opgive at varetægtsfængsle to teenagere for mordet. Hovedvidnet til knivstikkeriet var ikke sikker. Sigtelserne opretholdes dog. 19-årige Antonio Giurra ville bruge sommeren til at lære andre lande at kende. En dannelsesrejse gennem Europa. Målet var Nordkap, men endestationen blev Nørrebro. Hjørnet ved Blågårdsgade og Åboulevarden. Han rejste fra Italien 27. juli med tog. Destinationen var først Tyskland og siden Holland. Men i fredags - 8. august - traf han så en beslutning, der skulle vise sig at blive skæbnesvanger. Han valgte at rejse videre til Danmark. Med færgen fra Puttgarden kom han til Rødby først på aftenen. Her tog han toget til Københavns Hovedbanegård, hvor han var omkring klokken 22.00. Han låste sine ejendele inde i en bagageboks på stationen. Herefter er det et mysterium, hvad han foretog sig de næste fire timer. Men efter det tidspunkt tog han åbenbart til Nørrebro. Måske for at finde et sted at sove, fordi der er et ungdomsherberg i kvarteret. Det forlyder dog også fra kilder i Nørrebromiljøet, at han var ude for at finde nogen, der ville sælge hash. Det rygte har politiet også hørt, men det er ikke endeligt bekræftet. Under alle omstændigheder mødte han to unge mænd i området ved Blågårds Plads. Begge af anden etnisk oprindelse end dansk. En af teorierne er, at de overfaldt ham for at få hans penge. Åbenbart et simpelt gaderøveri. Men røveriet tog en uventet drejning. Det står stadig ikke klart, hvad der egentlig skete. Historien i Nørrebromiljøet er, at Antonio ikke frivilligt ville aflevere pengene og slog en af overfaldsmændene. Derefter blev Antonio stukket én gang med en kniv, hvorefter den italienske turist stak af. Til gengæld er der helt sikkert vidner til de næste minutter. Klokken var blevet 02.40 natten til lørdag. Og nu var han på Åboulevarden. En taxachauffør holdt på hjørnet ved Blågårdsgade og Åboulevarden med tre unge kunder i bilen. Antonio løb hen til chaufføren og sagde på engelsk: »Help me, help me. Call the police«. Han løftede sin trøje op og viste et sår fra et knivstik. De tre unge i taxaen sagde, at de ikke havde en mobiltelefon. Senere viste det sig, at den ene havde en, men han ville ikke bruge den. Chaufføren var ikke tilsluttet taxacentralen over bilradioen. Og det ville tage tid at »tænde radioen og varme den op«, sagde han senere til politiet. Under alle omstændigheder sagde de alle fire i taxaen til Antonio, at de ikke kunne ringe til politiet. Til gengæld tilbød taxachaufføren at køre ham til en telefonboks. Desværre traf Antonio nu endnu en skæbnesvanger beslutning. Han sagde nej til tilbuddet om at blive kørt. I stedet gik han videre ned ad Åboulevarden. Pludselig så vidnerne i taxaen to store drenge komme løbende efter Antonio. Der opstod et håndgemæng, og bilens passagerer kunne se, at drengene trak knive og stak dem tre -fire gange ind i Antonio. Kun få meter fra taxaen. Passagerne rullede vinduerne ned og råbte: »Hvad sker der? Stop, stop.« Nogle cyklister kom forbi. De råbte også, at gerningsmændene skulle stoppe knivstikkeriet. Pludselig stak de to store drenge af. En af dem løb op i en opgang kun ti meter fra gerningsstedet. Antonio lå på asfalten, og folk stimlede sammen. Der var blod. Han var stadig ved bevidsthed og forklarede, at han var turist, fra Italien og studerende. Han var livsfarligt såret.

20

En af de tilstedeværende gav ham førstehjælp, mens en anden ringede til en ambulance. Kort efter kom flere politibiler og lidt senere kom ambulancen. Antonio blev kørt på Rigshospitalet. Og gennem hele lørdagen skiftede chancerne for hans oplevelse hele tiden. Han lå skiftevis i respirator og lunge-hjerte-maskine. De danske myndigheder kontaktede den italienske ambassade for at få fat i de pårørende. Antonios forældre bor i en lille by uden for Milano. Da de hørte, hvad der var sket, satte de sig straks i et fly til Danmark. De landede lørdag, men da de kom til Rigshospitalet, var han ikke ved bevidsthed, de kunne ikke tale med ham. Ved hans side var også søsteren, som var kommet fra Frankrig. Søndag klokken 12.45 døde han. Om aftenen samme dag besøgte forældrene gerningsstedet for at se, hvor deres søn var blevet myrdet. Her havde borgere på Nørrebro gennem hele søndagen vist deres afsky for mordet og deres respekt for den døde ved at anbringe blomster på stedet. Og tændt levende lys i små syltetøjsglas. Flere havde lagt beskeder. Og det fortsatte mandag formiddag. Beskeder henvendt til de to mordere. Fyldt med vrede og sorg. Søndag aften anholdt politiet to teenagere på 16 og 17 år med anden etnisk baggrund end dansk. Sigtet for at være gerningsmænd til rovmordet på Antonio Giurra. Mandag blev de to drenge fremstillet i en vidnekonfrontation med den taxachauffør, som overværede knivdrabet. Han kunne ikke genkende drengene. Den ene blev derefter løsladt, mens den anden blev overgivet til de sociale myndigheder. I aften klokken 20.00 har en række andengenerationsindvandrere på Nørrebro indkaldt til en mindehøjtidelighed på gerningsstedet for at vise afdøde Antonio og hans familie respekt og vise deres afsky over for gerningsmændene. _______

Politiet ønsker indsats mod knive Politiken 12. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Matias Seidelin Politiet vil udvide samarbejdet med Københavns diskoteker for at dæmme op for knivdrab i bylivet. Det sker samtidig med, at helt nye typer af knive blevet in blandt unge. På baggrund af de seneste ugers otte knivoverfald i København vil politiet nu tage en snak med hovedstadens diskoteker og værtshuse for at komme de voldsomme episoder til livs. Samtidig vil politiet kigge de seneste sager igennem for at finde ud af, om der et fælles mønster, oplyser vicepolitidirektør hos Københavns Politi, Arne Stevns. Natten til lørdag blev en italiensk turist stukket ned på Nørrebro, men der har også været episoder omkring københavnske diskoteker i det indre København, hvor knive er blevet trukket under slagsmål i nattelivet. Natten til søndag i sidste uge fik en ung mand skåret sin mave op under et voldsomt knivstikkeri på Club Mirage i Boltens Gård i det indre København. Han er i dag udenfor livsfare, men politiet vil nu tage kontakt til de københavnske restauratører for at få dem til at gå aktivt ind i arbejdet på at forhindre knivstikkerierne. »Det kunne foregå sådan, at restauratøren på værtshusene beder besøgende aflevere deres knive, før de kommer ind. Bare det, at de unge ved, at de kan blive opdaget med en kniv, kan måske for dem til at lade den blive derhjemme«, siger Arne Stevns. I dag er det ulovligt at bære såkaldte hurtigtræksknive, springknive og knive med en bladlængde på over syv centimeter. Men helt nye knivtyper er ved at dukke op hos de unge i bestemte indvandrermiljøer, hvor de opfindsomme håndvåben er blevet mere og mere populære, siger vicekriminalkommisær Niels Bogs-Grarup fra Københavns Politi. »Det er for eksempel den såkaldte amuletkniv, som bæres omkring halsen. Den er ikke mere en seks centimeter lang, men er livsfarlig. Man kan frygte, at det er blevet status at gå rundt med sådanne knive«.

21

Andre vælger at sy kniven ind i bæltet, og de unge tager kniven med sig i byen som en slags sikkerhedsforanstaltning og for at kunne forsvare sig selv, mener Niels Bogs-Grarup. »Det er en meget kedelig udvikling, som vi for alt i verden skal have stoppet. De unge har måske ikke tænkt sig at bruge kniven, når de går hjemmefra. Men sker der først noget, er der meget større chancer for, at det ender helt galt, når de har kniven lige ved hånden«, siger vicekriminalkommisæren. _________

Røverier er fordoblet blandt indvandrere Politiken 12. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Matias Seidelin På et år er der sket en fordobling af sigtelser for røverier, hvor unge danskere med anden etnisk baggrund end dansk er indblandet. Politiet vil nu forsøge at fjerne den hårde kerne af unge, som får de andre til at starte en kriminel løbebane. Kriminaliteten blandt unge danskere med anden etnisk baggrund end dansk er blevet mere rå, og samtidig bliver der rejst flere og flere sigtelser mod indvandrere under 18 år for røverier. Det oplyser kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen fra Den Kriminalpræventive Afdeling hos Københavns Politi, som nu vil målrette indsatsen for at få fat på de unge lovovertrædere. »Efter min opfattelse er det kun ganske få, som er farlige. Men de formår desværre at få de andre med på vognen og skræmmer samtidig folk omkring sig. Og det skaber frygt i lokalområdet«, siger kriminalinspektøren. I 2001 blev der rejst 95 sigtelser mod unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk, mens tallet i 2002 var steget til 181. Lars Nicolai Jensen understreger, at der blandt de sigtede kan være gengangere, men betegner alligevel stigningen som »voldsom«. I år har politiet indtil videre rejst 70 sigtelser i sager om røverier, og der er fortsat en overrepræsentation af unge med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til antallet af danske lovovertrædere. Mere voldsomt »Samtidig må vi sige, at lovovertrædelserne er blevet mere voldsomme end tidligere. Der er sket en forråelse, og vi ser nu børn fra indvandrermiljøerne helt ned i 12-års alderen begå kriminalitet også med knive«, siger Lars Nicolai Jensen. Tal fra Københavns Politi viser også, at der er sket en stigning fra 165 i 2000 til 198 i 2002 i sager om røverier, hvor gerningsmændene enten har truet offeret med kniv eller har stukket offeret ned. Vicekriminalinspektør hos Københavns Politi Arne Stevns mener dog ikke, at stigningen er alarmerende. »Selv om der har været voldsomme episoder de seneste uger kulminerende med det voldsomme knivstikkeri i weekenden, er der ikke belæg for at tale om en trend set over en længere periode«, siger Arne Stevns. Han oplyser samtidig, at antallet af anmeldelser efter de groveste voldsparagraffer i år er det næstlaveste de seneste fem år. »På det samme tidspunkt sidste år havde vi 24 sager om drab eller drabsforsøg med kniv. I år er det tal nede på 12 sager. Så nu må vi lige klappe hesten og analysere de sager, vi har, før vi konkludere noget bestemt«, siger Arne Stevns. I en hel del af røverisagerne er ofrene blevet truet med kniv, men det er meget sjældent, at de unge går så vidt som til at stikke deres ofre ned. Natten til lørdag blev en italiensk turist, som var på gennemrejse i Danmark, netop stukket ned af to unge overfaldsmænd på Nørrebro på hjørnet mellem Blågårdsgade og Åboulevarden. Der var formentlig tale om et røveri, og en af politiets teorier er, at de unge overfaldsmænd var ude efter turistens kontanter. Skolekampagner Nørrebro har før været i søgelyset i forbindelse med unges kriminalitet. Den Kriminalpræventive Afdeling hos Københavns Politi har et tæt samarbejde med byens skoler og de sociale myndigheder i Københavns Kommune og fik for få år siden dæmpet kriminaliteten blandt de unge

22

med anden etnisk baggrund gennem kampagner på skoler og samtaler med forældre og unge i lokalområdet. Men ifølge Lars Nicolai Jensen er det i dag blevet sværere at dæmme op for kriminaliteten, fordi den ikke længere foregår inden for afgrænsede områder i landets storbyer. »Vi har de sidste tre uger set knivstikkerier på Vesterbro og i midtbyen og nu på Nørrebro. Derfor er det sværere at gribe kriminalpræventivt ind, når kriminaliteten ikke er samlet et bestemt sted«, siger Lars Nicolai Jensen, der dog fastholder, at det kan lade sig gøre at knække kurven ved en målrettet indsats. »Får vi fat i de værste, kan det altså skabe en positiv udvikling. Den lille hårde kerne af unge kriminelle skal effektivt fjernes fra deres miljø. Ellers får vi ikke overtalt medløberne til at lægge de dårlige vaner fra sig. Vi skal have brudt fødekæden«, siger kriminalinspektøren. _________

Mindehøjtidelighed Politiken 12. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Ritzau Unge og øvrige beboere på Nørrebro i København vil i aften holde en mindehøjtidelighed for den 19-årige italiener, der søndag døde efter at være blevet stukket ned på åben gade i bydelen. Det oplyser Antonio Giurra, der som privatperson har taget initiativet. »For at vise vores respekt for den dræbte og hans familie. Mordet har givet endnu en skamplet på vores ellers dejlige kvarter, som mange af os beboere normalt er glade for og stolte a«f, siger Anoir Hassouni, der selv bor på det indre Nørrebro. Mindehøjtideligheden holdes kl. 20.00 på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, hvor italieneren blev angrebet af to unge med kniv. _________

Kriminelle unge: Der er allerede blevet strammet op over for kriminelle unge Politiken 12. august 2003, 1. sektion, side 7 Af Line Vaaben Vennekilde og Henrik Kaufholz Allerede inden weekendens tragiske knivdrab bebudede statsministeren en strammere kurs over for unge kriminelle. Men faktisk er det ikke mere end to år siden, der sidst blev strammet op på området. Det er ikke første gang. Hverken at unge begår fuldstændig uforståelig voldelig kriminalitet. Eller at politikerne står klar med meldinger om stramninger af indsatsen. Emnet er varmt - som vejret. For til trods for at ungdomskriminaliteten er faldet de sidste ti år, er der en lille gruppe unge, som er blevet mere kriminelle. De tegner sig for en stadig større del af den samlede ungdomskriminalitet, og den kriminalitet de kaster sig ud i er grovere. Knivstikkeri og massevoldtægter, bare for at nævne nogle enkelte, men opsigtvækkende, former for kriminalitet, som den meget lille gruppe lovovertrædere har på samvittighede n og straffeattesten. Tendensen kan også aflæses i brugen af de syv såkaldt sikrede institutioner, hvor unge afsoner straffe, er varetægtsfængslede eller er i behandling. Fra 2000 til 2001 fordoblede man antallet af sikrede pladser til 85. Alligevel lå belægningen på 91 procent sidste år mod kun 65 procent i 1996. De unge kriminelle står i kø til en plads og over halvdelen har anden etnisk baggrund end dansk. Og allerede før weekendens tragiske mord, bebudede statsminister Anders Fogh Rasmussen så en ny hård kurs mod de unge kriminelle. Blandt andet skulle det være slut med tiltalefrafald for unge førstegangskriminelle, fastslog statsministeren, der varslede flere lovforslag på området i det kommende folketingsår. De bebudede stramninger er dog ikke taget ud af den varme sommerluft. Der er nærmere tale om, at flere dele af regeringens handlingsplan mod volds- og ungdomskriminalitet som K og V fremlagde for halvandet år siden - med titlen 'Stop Volden' - er ved at være klar til at en tur gennem lovmaskineriet.

23

Enkelte dele af planen - hårdere straffe for vold og voldtægt - er gennemført sidste år. Tilbage er emner som kriminalpræventive kampagner, hurtige handlingsplaner og mærkbare reaktioner over for førstegangskriminelle. Forslag som i løbet af efteråret vil blive fremlagt af blandt andet justitsminister Lene Espersen. For slapt Med henvisning til den aktuelle debat, kalder hun det foruroligende, at en lille gruppe unge med anden etniske baggrund er overrepræsenterede i statistikkerne. »Samfundet bliver nødt til at reagere mere konsekvent over for især nogle unge med indvandrerbaggrund. Vi forestiller os naturligvis ikke, at man skal i fængsel eller på institution for at snuppe en cola i supermarkedet, men det er for slapt intet at gøre. Derfor vil vi skærpe og målrette de vilkår, der ledsager et tiltalefrafald«, siger Lene Espersen (K). En afskaffelse, som bebudet af statsministeren står altså ikke på listen over stramninger. Men der skal ske ændringer, bebuder justitsministeren. »I sig selv er praksis nemlig, at man ikke bruger tiltalefrafald ved vold, god nok. Men der er en lille gruppe meget unge, måske et par håndfulde under 15, der er så gennemkriminelle, at det er meningsløst«, siger Lene Espersen, der også i efteråret er klar med et lovforslag, så politiet kan efterforske kriminalitet begået af unge under 15 år. »Det drejer sig om aflytning af deres telefoner, gennemsøgning af deres ting og andre skridt præcis som ved ældre kriminelle«, siger hun. Tidligere debat Den aktuelle debat om stramninger og redegørelser ligner til forveksling stemningen for præcis tre år siden, da to gruppevoldtægtssager ryddede forsider og satte dagsordener. Også dengang var det de unge med anden etnisk baggrund, der påkaldte sig den negative opmærksomhed. Også dengang var både debatten og vejret varmt, og daværende justitsminister Frank Jensen (S) fik lynhurtigt nedsat en arbejdsgruppe, hvis forslag mundede ud i den såkaldte ungdomssanktion. Sanktionen var en gevaldig opstramning af praksis på området, hvor unge, der før fik et par måneders straf for vold eller anden grov kriminalitet, nu idømmes sanktioner på op til to år. Lektor i strafferet Jørn Vestergaard evaluerede ordningen efter dens første år, og han er ikke begejstret, hvilket man kan læse andetsteds på siden. Han tror heller ikke på mere fængsel eller, som statsministeren har foreslået, et brud med tiltalefrafald. »De her unge, vi taler om i denne her slags sager, får ikke tiltalefrafald. Det er en misforståelse. Det er netop dem, der får ungdomssanktioner«, siger Jørn Vestergaard og tilføjer: »Naturligvis skal man tage alvorlige og tragiske sager som den aktuelle dybt alvorligt, og det er en selvfølge, at det helt store apparatur skal sættes i gang. Men at lovgive om, at sætte de unge kriminelle mere i fængsel, end man allerede gør, er den sikre måde at få problemerne til at eksplodere på«. _________

København vil styrke opsøgende arbejde Politiken 12. august 2003, 1. sektion, side 7 Af Ritzau Lokale socialcentre i Københavns Kommune har allerede overskredet deres budgetter på grund af flere tvangsfjernelser og sociale indgreb. Københavns Kommune vil styrke det forebyggende og opsøgende arbejde for at komme stigende sociale problemer og kriminalitet blandt unge til livs. Kommunens borgmester for familier og arbejdsmarked, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), siger, at han personligt blev »chokeret« over nyheden om, at to unge med indvandrerbaggrund natten til lørdag stak en ung italiensk turist ned på Nørrebro. Den 19-årige turist er nu død, og selv om borgmesteren har svært ved at kommentere den konkrete sag, vil han gerne kæde episoden sammen en styrket indsats:

24

»Vi skal have styrket den forebyggende indsats for de unge, for der er tale om et stigende problem«, siger Bo Asmus Kjeldgaard og henviser til, at lokale socialcentre allerede har overskredet bevillingerne på grund af flere tvangsfjernelser og sociale indgreb. »Vi har fået rimelig gode erfaringer med at få fat i de 16 til 17-årige, når problemerne først er opstået, men vi har mangler i det forebyggende arbejde med at fange de unge med problemer tidligere«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Opsøgende gruppe Borgmesteren påpeger, at kommunen derfor har taget initiativ til at starte en opsøgende gruppe, der møder de unge på gadeplanet for blandt andet at få dem sat i gang med en fornuftig beskæftigelse eller uddannelse. Bo Asmus Kjeldsen fremhæver også ungdomsstedet 'gadepulsen', ligesom kommunen vil gå sammen med socialminister Henriette Kjær (K) for at skaffe penge til yderligere et forebyggende projekt. Københavns Kommunes borgmester for Uddannelse og Ungdomsudvalget, Per Bregengaard (Enh), siger, at nogle skoler allerede har en del erfaringer med at forebygge, at de unge griber til vold. Tilbage i 1997 havde kommunen en del problemer med unge med indvandrerbaggrund omkring Blågårdsplads på Nørrebro, og borgmesteren vurderer, at risikoen for et dødeligt knivoverfald trods alt var større dengang. »Siden dengang har vi fået bedre greb om tingene, men problemerne er ikke løst. Der er jævnligt problemer på Nørrebro«, siger Per Bregengaard. Forældrenes rolle Mogens Lønborg, gruppeformand for de konservative i Københavns Borgerrepræsentation og medlem af kommunens integrationsudvalg, kræver, at kriminalitet blandt unge indvandrere sættes på dagsordenen på det kommende møde i kommunens integrationsudvalg og på det kommende fællesmøde med Integrationsrådet, hvori der sidder repræsentanter for indvandrerne. »Det er på tide, at indvandrerne og deres organisationer begynder at tage et langt større medansvar for denne meningsløse vold og spille en langt større rolle i bekæmpelsen heraf. Det er tydeligt, at mange unge indvandrere har meget fjendtlige holdninger over for danskere og danske værdier. Hvad er forældrenes rolle i denne holdningsdannelse? Er det forældrene, der giver de unge et fjendtligt billede af de danske værdier og den danske kultur? Er det tilfældet, bør der sættes ind mod denne holdningsdannelse«, siger han i en pressemeddelelse. Mogens Lønborg langer ud efter venstrefløjen, Socialdemokratiet og de radikale, som »åbenlyst ikke vil se realiteterne i øjnene«: »Flertallet i integrationsudvalget med formanden, borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i spidsen, fortsætter bevidstløst den helt perspektivløse linje med at skælde ud på danskerne og kommunens institutioner for at diskriminere indvandrerne. De lukker totalt øjnene for de virkelige problemer og forskanser sig bag den politiske korrektheds tykke mure. Det er ikke bare naivt - det har katastrofale følger for byen København«, siger Mogens Lønborg. _________

Knivdrabet Politiken 12. august 2003, 2. sektion, side 6 Af Redaktionen Unge indvandreres kriminalitet må ned MORDET PÅ den 19-årige italienske turist Antonio Giurra, der fredag blev stukket ned, er et af de værste og mest meningsløse drab i lang tid. Og hvad værre er; det er et tegn på, at noget er rivruskende galt blandt en gruppe unge nydanskere. Stedet for forbrydelsen, signalementet af de to formodede gerningsmænd og politiets mistanke tyder således på, at ugerningen er begået af unge med en anden etnisk oprindelse end dansk, og drabet har derfor allerede sat ny gang i debatten omkring, hvad der kan stilles op for at forhindre gentagelser. Og med god ret. Selv om det store flertal af nydanskere ikke har noget problem med kriminalitet, er der blandt nogle unge nydanskere et meget alvorligt problem med vold, røverier og knivstikkerier. Tallene taler deres eget deprimerende klare sprog. Sidste år blev antallet af

25

sigtelser for røverier begået af unge med indvandrerbaggrund i København næsten fordoblet til 181, og hertil skal lægges 44 voldssager. Til sammenligning blev der samme år kun rejst 77 sigtelser for røveri mod unge af dansk oprindelse. DET HOLDER ikke. Det gør gaderne usikre, bidrager til at skabe en proportionsløs uvilje mod nydanskere generelt og grobund for endnu større problemer med kriminelle indvandrere fremover. Her og nu må der gribes hårdt ind for at få stoppet kriminalitetsbølgen og gjort gaderne sikre igen. Dels som kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen fremhæver ved at fjerne de allerværste elementer, men formentlig også ved brug af mere politi i de ramte områder. Særligt på Nørrebro kunne politiet nok også med fordel komme lidt mere ud af de store mandskabsvogne og ud i selve miljøet. Og på lidt længere sigt gælder det om at forhindre de kriminelle værdier i at få grobund i indvandrermiljøer, og her hedder løsningen bedre integration, bedre støtte fra socialvæsnet, skolen og andre myndigheder, som de unge kommer i kontakt med. Statsministerens 'hammer' hjælper ikke. Problemet med den lille gruppe kriminelle indvandrere løses ikke ved dæmonisering, men gennem konkrete socialpolitiske og kriminalpræventive tiltag. _________

Knivdrabet på Nørrebro: Vidner mistænkes for at lyve Politiken 13. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Matias Seidelin Politiet tror, at to vidner, som overværede mordet på den italienske turist Antonio Curra, taler usandt. De skal nu afhøres igen. To af hovedvidnerne i lørdagens knivdrab på den italienske turist Antonio Curra mistænkes af politiet for at tilbageholde vigtige oplysninger. Vidnerne sad i den taxa, som befandt sig på hjørnet af Åboulevarden og Blågårdsgade, hvor knivstikkeriet fandt sted, og vil i løbet af de kommende dage blive kaldt til genafhøringer, oplyser kriminalinspektør Ove Dahl fra Københavns Politi. »Vi formoder, at de taler usandt. Deres forklaringer stemmer i hvert fald ikke overens med de andre vidneudsagn, vi har fået«, siger kriminalinspektøren. Et tredje vidne, som befandt sig i den samme taxa, blev afhørt i går. Han har afgivet en forklaring, som på flere punkter adskiller sig fra dem, som de to andre unge i taxien er kommet med. »Han kan kun give et sparsomt signalement, men er inde på, at der muligvis er fire gerningsmænd. Ellers ser han ikke noget, fordi han bliver bange og tager hænderne for ansigtet«. Ove Dahl oplyser, at et af vidnerne kommer fra samme miljø omkring Blågårds Plads som den ene af de to indvandrerdrenge, politiet søndag sigtede for mordet. »Mere ønsker jeg ikke at oplyse, men jeg vil komme med den appel, at folk begynder at fortælle os, hvad de ved«, siger Ove Dahl. I går stemte en halv snes kriminalbetjente dørklokker på Nørrebro i håb om at finde nye oplysninger. Men indtil videre har jagten ikke givet nogen nye spor, oplyser Ove Dahl. _________

Politiet: Beboere fortæller ikke alt Politiken 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Matias Seidelin Beboerne på Nørrebro kan i den næste tid vente besøg af politiet, som søger flere oplysninger om drabet på den italienske turist. Politiet mistænker to hovedvidner for at tale usandt. Københavns Politi opfordrer nu direkte folk på Nørrebro til at fremkomme med viden om drabet på den 19 -årige italienske turist, som blev dræbt natten til lørdag under et knivstikkeri. Politiet mener ikke, at beboerne i området har fortalt alt, hvad de ved, og frygter, at folk tæt på gerningsmændene stadig ikke har henvendt sig til politiet. »Ofte er det sådan, at folk undervurderer deres egen viden. Men vi føler også i den her sag, at folk ude i området ikke fortæller os, hvad de ved, og dermed potentielt skjuler vital viden, der kan være vigtig for den videre efterforskning«, siger kriminalkommissær Niels Bogs-Grarup fra Københavns Politi.

26

Politiet mangler stadig det afgørende bevis i sagen, efter at de to hovedsigtede mandag blev løsladt. Under en vidnekonfrontation kunne den taxachauffør, som holdt få meter fra gerningsstedet under knivstikkeriet, ikke genkende de to hovedsigtede. »Men det betyder ikke, at vi opgiver at efterforske i det spor. Der er mange faktorer, som spiller ind: Det var mørkt, og alt gik vældig hurtigt. Derfor er det svært for vidnerne at give et præcist signalement af gerningsmændene«, siger kriminalinspektør Ove Dahl. Samtidig mistænker politiet to af de tre vidner, der sad i taxaen under knivstikkeriet, for at tilbageholde oplysninger om drabet på den italienske turist. De tre vidner kommer fra samme område som den ene hovedmistænkte og har samme alder og etniske baggrund. »Vi formoder, at de taler usandt. Deres forklaringer stemmer i hvert fald ikke overens med det, vi ellers har hørt«, siger Ove Dahl. De to vidner skal nu afhøres igen, mens politiet i de næste dage vil gå i gang med en større omgang »trappeartisteri«, som Ove Dahl kalder det. Det betyder, at politiet skal ud i opgangene og stemme dørklokker hos beboerne på Nørrebro. »Vi vil nu forsøge at finde flere vidner«, siger Ove Dahl. _________

Lillebror går med kniv Politiken 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Lars Halskov og Mads Ellesøe For ny generation af problembørn er det blevet på mode at gå med kniv. Og lillebrorgenerationen er mere rå og brutal end de ældre brødre, som for ti år siden var rødder. »Hvis jeg ikke har kniven og mobiltelefonen på mig, føler jeg mig nøgen«. Sådan faldt svaret, da en af de ældre i indvandrermiljøet på Nørrebro i København for nylig spurgte en af de unge knægte, hvorfor han gik med kniv. Alle former for knive er da også blevet smarte blandt de unge: Springknive, halsknive, butterflyknive og foldeknive. Både hos indvandrerknægte og danske teenagedrenge. Men konsekvenserne er blodige. Knivdrabet på den 19-årige Antonio Curra på hjørnet af Åboulevard og Blågårdsgade på Nørrebro er kun det seneste tragiske eksempel. To indvandrerdrenge på 16 og 17 år er sigtet for drabet på den unge italienske turist, og i kølvandet på den store medieopmærksomhed er munden lukket hos de unge på Nørrebro. Men flere kilder i indvandrermiljøet på Nørrebro, som ønsker at være anonyme, bekræfter, at knive er populære hos den nye generation. For ti år siden var de selv rastløse teenagedrenge i kvarteret. Som en af dem siger: »For os var det dengang helt ekstremt at gå med kniv. I dag er er det helt normalt. Derfor er volden også langt grovere«. Det bekræftes af de seneste tal for røverier med kniv i København. I 2000 var der 165 overfald, sidste år 198 røverier med kniv. I år er tallet foreløbig på 155, og fortsætter udviklingen, bliver antallet et godt stykke over 200 i år. Mangler respekt Det er især den såkaldte lillebrorgeneration, der går med kniv. Mange af deres ældre brødre er i dag ude af kriminalitet, og flere arbejder med projekter, hvor de skaber aktiviteter for de unge rødder for at holde dem ude af kriminalitet. Det har i de senere år været en succes. Antallet af sigtede personer under 18 år på Nørrebro faldt drastisk i slutningen af 1990'erne. Alligevel er der nu problemer med lillebrorgenerationen. Den er mere rå. »De mangler fuldstændig respekt. Både for forældre, lærere og pædagoger. I dag er det ikke længere nok at sige nej til dem. De har kun respekt for deres ældre brødre«, som en kilde i miljøet udtrykker det. »De er også mere brutale. Tag nu den italienske turist, hvor de efter at have stukket ham én gang med en kniv forfølger ham og slår ham ihjel. Det gjorde man sgu ikke førhen«, siger han og

27

understreger, at den rå mentalitet også gælder unge danske teenagere: »Det her er et problem for hele den unge generation« Til gengæld mener tidligere skolevejleder på Hellig Kors Skolen, nuværende konsulent i Integrationsministeriet, Anne Berglund, at det kun er en lille del af den nye generation af rødder på Nørrebro, der er alvorlige problembørn. »Det er et meget stort problem for en meget lille gruppe. På Indre Nørrebro drejer det sig om maksimalt ti drenge mellem 12 og 16 år, der er nogle rigtige rødder. Det begynder i de små klasser, hvor de ikke respekterer retningslinjerne, og i 6. klasse begynder de at stjæle, og så går det videre ned ad bakke derfra«, siger hun. _________

DF: Forbyd alle knive Politiken 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Laust Tuxen Dansk Folkeparti mener, at det ligesom i Sverige skal være forbudt at gå med kniv - uanset størrelsen. Justitsministeren varsler stramninger af våbenloven og vil kigge på svensk model. I Sverige giver det bøde eller fængsel i op til et halvt år, hvis man bliver taget med kniv på sig - også selv om den hverken er lang eller frygtindgydende. Alle knive er bandlyste, medmindre de skal bruges til for eksempel jagt eller fiskeri. Sådan er det ikke herhjemme. Her er der intet i vejen for at gå med kniv, hvis bladet blot er under syv centimeter langt, og man skal bruge begge hænder for at folde den ud. Men den lov rammer helt forkert, mener en politiassistent, som ønsker at være anonym. »Jeg har mere end ti års erfaring på gaden, og det er mig fuldstændig ubegribeligt, at det overhovedet er lovligt at have en kni v med i byen, uanset hvor lang den er«, siger han til Ritzau. Den holdning er Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, enig i, og han ser gerne, at den svenske model indføres i Danmark. At det også vil ramme almindelige mennesker, som går med lommekniv, er han på det rene med. »Jeg har tillid til, at politiet kan vurdere, om det i den konkrete situation er nødvendigt at konfiskere kniven eller ej«, forklarer han. Efter knivdrabet på en italiensk turist har justitsminister Lene Espersen (K) varslet stramninger på området og bedt Rigsadvokaten, Politimesterforeningen og Politidirektøren i København om en redegørelse, inden hun vil komme med et konkret forslag. Justitsministeriet oplyser, at der også vil blive kigget på, hvordan andre lande - heriblandt Sverige - lovgiver angående knive. Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, synes, at det er godt at kigge på andre lande. Han vil gerne have strammet op og afventer ministerens udspil. Kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, Københavns Politi, mener ikke, at et forbud mod alle knive er vejen. »Jeg går selv med lommekniv med proptrækker og det hele i. Det ville være lidt ærgerligt, hvis jeg ikke skulle have lov til det. Dem, som vi skal have fat i, er en lille hård kerne af danskere og unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Og de vil altså skide os et langt stykke, stram lovgivning eller ej«, siger han og understreger, at politiet er ved at indsamle mere statistik på området, og at det derfor er hans umiddelbare mening. I Sverige er antallet af 15-årige, der er blevet taget med kniv på sig, det højeste siden 1995. I 2002 blev 190 15-årige sigtet for brud på knivloven. I 1999 var tallet 68. _________

Nørrebro sørgede i stilhed Politiken 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Line Vaaben Vennekilde Der var hverken taler eller musik, da Nørrebro i går aftes holdt mindehøjtidelighed for den unge dræbte italienske turist. I stedet markerede bydelens beboere deres medfølelse med forældrene til den dræbte med stilhed, lys og bunker af blomster.

28

En tung duft af blomster breder sig ud i den lumre aftenluft. Klokken er lidt i otte, og det er ikke længere til at se hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden. Flere hundrede mennesker har samlet sig for at mindes drabet på den unge italienske turist, der døde søndag efter at være blev stukket ned med kniv. I løbet af den følgende halve time vokser bunken af blomster og lys ud over fortovet. En stor krans fra kvarterets unge indvandrere »Con tanto dolore« - med megen smerte - på båndet bliver tavst båret frem af et par unge knægte. Arabiske fraser blander sig med danske stemmer. Afbrydes ind imellem af et stille »ciao«. Ikke bare Nørrebros beboere, men også herboende italienere og politikere, blandt andre byens overborgmester er mødt op. Men mest fylder helt almindelige beboere: spinkle, små tørklædeklædte piger, gamle drankere, mødre i stiletsandaler med barnevogne, unge rødder med baseball-kasketter og store gummisko, solbrændte madammer i shorts og flade sko og rundmavede kioskejere med glinsende overskæg. Allerede en halv time før højtideligheden har der samlet sig en kødrand af mennesker og medier, og inden klokken slår otte har menneskemængden bredt sig langt ned ad Blågårdsgade og ud over Åboulevarden. Initiativtageren til arrangementet er Anoir Hassouni, der selv i flere år har drevet opsøgende arbejde blandt unge med anden etnisk baggrund på Nørrebro. Han ville med initiativet gerne vise den dræbtes forældre respekt. »I virkeligheden er det ikke en højtidelighed. Det er en kondolence til forældrene. Vi vil gerne vise dem respekt. Men det er lige pludselig blevet større, end jeg regnede med. Alle vil gerne være med. Ikke kun de unge, men også andre beboere i kvarteret. For eksempel andengenerationsindvandrere, der gerne vil vise et godt eksempel«, sagde Anoir Hassouni inden aftenens arrangement. Lars H.U.G havde tilbudt at komme og spille. Men fik et høfligt »Nej, tak«. Det skulle være stille. »Jeg har sagt nej til al musik og taler. Jeg føler ikke, at ord kan redde Antonio. Han er død. Nu skal stilheden have en chance. Bare det, at vi står der alle sammen, er symbol nok«, sagde Anoir Hassouni. Helt stille er der dog ikke. Men næsten. Ud over spredt mumlen og bilernes brummen står folk bare og ser til. Mange klemmer sig igennem menneskemængden hen til hjørnet og lægger en buket eller tænder et lys. Efter ti minutters tid ankommer Antonio Curras forældre og hans søster, der modtager kondolencer og kindkys fra flere omkringstående, mange af dem italienere. Faderen: »Gràzie« Faderen, en solbrændt bred mand med gråsprængt hår og overskæg, løfter armene ud mod de mange mennesker og udbryder et grådkvalt »gràzie«. Det udløser spontane klapsalver. Herefter forsøger han på gebrokkent engelsk at sige et par ord: »My son, it's not possible«, når han blandt andet at sige, før han bryder hulkende sammen. Kort efter forlader familien gerningsstedet. Tilbage står menneskemængden og summer. En af dem er Khalid Alsubeihi fra Fædregruppen på Nørrebro. Han mener, politiets frygt for, at kvarterets beboere af anden etnisk herkomst lukker sig om sig selv og eventuelt forsøger at dække over gerningsmændene, er ubegrundet. »Ikke når det drejer sig om en mordsag. Så er der hverken sympati eller sammenhold. De unge, jeg har talt med, er dybt berørte, og jeg er sikker på, at de, der ved noget, nok skal komme frem med det. Alle ved, at det er utroligt vigtigt at vise, at sådan her ser vores kvarter ikke ud«, sagde Khalid Alsubeihi. Højtideligheden varer en halv time. Bagefter bliver der budt på kaffe i medborgerhuset på Blågårds Plads. _________

Hvorfor hjalp de ikke? Politiken 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Matias Seidelin

29

Flere af Politikens læsere reagerede i går på oplysninger om, at vidner på stedet ikke tilkaldte hjælp, da den unge italienske turist klagede sin nød efter det første knivstik. Politiet kalder reaktionen helt naturlig. Efter at være blevet stukket med en kniv første gang bad den 19-årige italienske turist, Antonio Curra, om hjælp hos en taxachauffør og tre unge mænd, som holdt få meter fra gerningsstedet. På engelsk råbte han to gange »help me« og trak op i trøjen for at vise, at han var blevet stukket med en kniv. Imidlertid svarede taxachaufføren, at han ikke kunne kalde over radioen, da den var slukket, mens de tre unge mænd sagde, at de ikke havde nogen mobiltelefoner på sig. Taxachaufføren tilbød i stedet at køre den unge italiener til den nærmeste telefonboks. »Faktisk gjorde taxachaufføren det eneste rigtige: Hvis den unge italiener var steget ind i bilen på det tidspunkt, og de var kørt væk i en fart, ville han ikke være dræbt i dag«, siger kriminalinspektør Ove Dahl fra Københavns Politi. Det var i minutterne bagefter, at gerningsmændene kom tilbage og dræbte Antonio Curra, der havde afvist tilbuddet fra taxachaufføren om at køre med. Politiet har under afhøringer efterfølgende fundet ud af, at en af de tre unge mænd i taxaen faktisk havde en mobiltelefon på sig. Splitsekund Burde vidnerne ikke have tilkaldt hjælp med det samme? »Man skal tænke på, at alt går utroligt stærkt i sådanne situationer. Måske glemte den unge mand, at han havde en telefon på sig. Måske var alle i taxaen bange. Tankerne går lynhurtigt gennem hovedet på folk. Det gælder om at tage de rigtige beslutninger i løbet af et splitsekund og ikke bruge dyrebar tid på at sidde og tænde en radio, der er slukket. Deres reaktion er helt igennem godkendt«, siger kriminalinspektør Ove Dahl. Han afviser også, at vidnerne burde have grebet ind for at undgå det efterfølgende knivdrab. »Vi fortæller altid folk, at de skal lade være med at blande sig i voldsomme voldsepisoder. Og jeg kan godt forstå, at de mennesker, som så knivdrabet, ikke forsøgte at skille parterne ad. De kunne have risikeret selv at blive dræbt. At nærme sig en mand, som er parat til at dræbe og fægter rundt om sig med en kniv, er selvsagt livsfarligt«, siger Ove Dahl, der understreger, at vidnerne på stedet gjorde, hvad de kunne, for at stoppe knivstikkeriet. »Døren blev åbnet til taxaen, og alle råbte, at de skulle stoppe. Det samme gjorde de cyklister, som kom forbi. Andet kunne de sådan set ikke have gjort«, siger Ove Dahl. _________

Ledende artikel: Et lys i mørket Politiken 13. august 2003, 2. sektion, side 6 Mindehøjtidelighed et løft for Nørrebro EFTER DET afskyvækkende knivdrab på Nørrebro på en ung italiensk turist er allerede en mængde forholdsregler og initiativer bragt i forslag i et forsøg på at forhindre, at den ulykkelige udvikling i sagerne med voldsomme knivstikkerier fortsætter. Det er nok korrekt, at der skal sættes ind over en bred front, som både omfatter, at man isolerer og fjerner den hårdeste, mest voldelige kerne af uromagere i lokalområdet, og at man gennem en mere overordnet boligpolitik søger at undgå de værste konsekvenser af ghettodannelser. INDSATSEN er langsigtet. Men den skal begynde et sted. Og derfor er der god grund til at fremhæve gårsdagens mindehøjtidelighed på Nørrebro som et lille lys i mørket. Her ønskede beboerne i bydelen at markere, at man i fællesskab mindedes den dræbte turist. Men samtidig var højtideligheden - som en af initiativt agerne, Anoir Hassouni, har formuleret det - også et udtryk for, at beboerne »ønsker at give et fælles budskab om, at det vil vi ikke acceptere. Hverken her på Nørrebro eller andre steder«. DET ER et lokalt sammenhold og en lokal ansvarsfølelse, der giver visse løfter for fremtiden. For der er næppe tvivl om, at selv de mest effektive sociale og politiske forholdsregler vil komme til kort, hvis ikke beboerne i fællesskab ser problemerne i øjnene og er villige til at påtage sig et ansvar for deres løsning.

30

Dette betyder langtfra, at Nørrebro af det omgivende samfund skal mødes med korslagte arme og et krav om at klare sig selv. Men man skal aldrig være blind for virkningen af konkrete, lokale initiativer, som oven i købet kan have afsmittende effekt andre steder i landet. Meget ville måske være opnået, hvis man for eksempel på Nørrebro stod sammen om et krav om, at de unge dropper kniven som en del af den daglige påklædning. Det lyder måske utopisk. Men det gjorde det også, da christianitterne i 1979 kollektivt besluttede, at alle hårde stoffer skulle udelukkes fra fristaden. _________

Kritik af politiets metoder på Nørrebro Politiken 14. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Lars Halskov, Matias Seidelin og Line Vaaben Vennekilde Flere i indvandrermiljøet på Nørrebro forsøger at få unge til at komme med oplysninger om, hvem der myrdede Antonio Curra. Men politiets udtalelse om, at en lille gruppe skjuler viden, gør det svært. De to piger er i fnisealderen. Det mørke hår i hestehaler. Bøjle på tænderne. Og en bagage af chips, dåsecola og chokolade. Kusiner med tyrkisk baggrund. De er på vej til biblioteket på Nørrebro. Selvfølgelig har de set formiddagsavisen B.T.s plakater med opfordring til at melde Antonio Curras mordere, og i skolen går snakken ikke om andet. Selv lærerne har sat knivdrabet på skemaet. Og det er for meget, synes de. »Jeg synes, at det handler alt for meget om at være imod indvandrere. Især muslimer. Bare fordi de ved, at det er indvandrere, handler det kun om det«, siger den ene, Cansu. Snakken går på Nørrebro om knivdrabet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra lørdag nat. Diskussionerne drejer sig især om dem, som måske kender til gerningsmændene. Politiken erfarer fra anonyme kilder i miljøet, at der er unge indvandrerdrenge, som har oplysninger, der kan føre til drabsmændene. Og holdningen i miljøet er, at de skal gå til politiet med deres viden. Men Københavns Politis meldinger om, at en gruppe indvandrere gemmer på oplysninger om morderne, spænder ben for arbejdet på de indre linjer i miljøet for at få de unge til at tale med politiet, siger en af kilderne. De opfatter politiets holdning som: »I skjuler, hvad I ved om Antonio Curras mordere«.Fortsættes 1. SEKTION side 6 _________

Nu gik det lige så godt Politiken 14. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Mads Ellesøe Politiets kontakt med kriminelle unge fra Indre Nørrebro er blevet halveret. Både sociale myndigheder og politi beskriver Nørrebro som væsentlig fredeligere end tidligere. Det tragiske knivdrab kaster sin skygge over en bydel, hvor tingene faktisk går i den rigtige retning. Siden voldsomme optøjer i slutningen af 1990'erne gav navnet Indre Nørrebro en smag af uro og ballade, har de mange anstrengelser for at stoppe de unge ballademagerne båret frugt. I de seneste tre år er politiets kontakt med unge under 18 år blevet halveret. Selv om der generelt i København bliver rejst et stigende antal sigtelser mod unge med en anden etniske baggrund end dansk, så går udviklingen på Indre Nørrebro den stik modsatte vej. Det viser en opgørelse fra socialcenteret på Indre Nørrebro, der har lavet statistik over, hvor tit de er blevet kontaktet i forbindelse med, at politiet har sigtet, tilbageholdt eller afhørt en ung under 18 år. I den slags situationer skal de sociale myndigheder kontaktes. I år 2000 blev socialforvaltningen kontaktet 168 gange, i 2001 var tallet 153, mens de seneste tal fra 2002 viser et fald til 83. »Statistikken fortæller os, at de mange kræfter, der har arbejdet med de unge ballademagere, rent faktisk har haft succes. Siden Indre Nørrebro kogte over i 96 og 97, har man prøvet at udvikle nye metoder til at få løst problemerne, og vi kan nu se, at det har virket«, siger afdelingsleder Bente Møller fra socialforvaltningen på Indre Nørrebro, og henviser til episoden,

31

hvor unge andengenerationsindvandrere skød ind igennem vinduet på en lokalpolitistation, og de efterfølgende optøjer på Blågårds Plads, hvor betjente blev overfaldet af vrede unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Brosten var dråben Politiet indførte en hårdere linje over for ballademagerne, og samtidig har mange kræfter blandt både myndigheder og private arbejdet på at få stoppet de unges kriminelle løbebane. »Vi kan mærke, at de lokale kræfter, også i de etniske miljøer, virkelig har arbejdet for at få tingene på rette spor. Især efter episoden i 2001 med den kvindelige betjent, der fik en brosten i hovedet på Nørrebrogade, er det gået godt. I tiden efter havde vi altid vogne med mange betjente i, når vi kørte rundt i miljøet, men det er vi gået bort fra igen, fordi der har været stille og roligt på Indre Nørrebro. Bydelen har på det seneste hverken været bedre eller værre end andre«, siger politiinspektør Torben Schütt fra Station Bellahøj. Han tror, at mordet på den italienske turist vil styrke indsatsen mod kriminalitet på Indre Nørrebro. »Det er et dybt tragisk mord, men jeg tror, at det paradoksalt nok på tværs af alle mulige skel vil styrke sammenholdet mod ballade på Nørrebro«, mener han. Der har dog angiveligt været et hul i den massive indsats mod de unge kriminelle. I starten af 2002 overgik Indre Nørrebro fra administrativt at være et selvstændigt bydelsforsøg til at være under Københavns Kommune. »Der blev virkelig arbejdet intensivt med de hårdt belastede unge mellem 14 og 20 år under bydelsforsøget. Men efter at vi røg ind under kommunen, opstod der et tomrum i indsatsen mod de helt unge, som vi først er ved at få lukket nu«, fortæller skoleinspektør Klaus Mygind fra Hellig Kors Skole. _________

Fra rabarberland til araberland Politiken 14. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Line Vaaben Vennekilde Nørrebro. En broget blanding af studerende, autonome, indvandrere, hippier, pensionister og bohemer. De seneste dage har gjort smeltediglen til et ekstra varmt sted at være. Brosten har altid spillet en vigtig rolle her på Nørrebro. Det er dem, man vokser op på. Dem, der indimellem bliver kastet med. Og det er mellem dem, at ukrudtet tittet tørt frem på en lummer augustonsdag. Det er næsten for varmt til at bevæge sig. Og det er da også mest børn, der gynger, cykler eller strejfer omkring. Resten af kvarterets beboere holder sig i ro. Ved cafebordene, på bænkene og trappestenene. Drabet på den unge italienske turist er et af de foretrukne samtaleemner. »Alle taler om det«, siger litteraturstuderen de Catrine Werchmeister, der kommer cyklende hen over Blågårds Plads. I cykelstolen foran styret sidder hendes toårige datter Anna Ines, som hun netop har hentet i vuggestuen henne om hjørnet. »Det er virkelig noget, der bliver snakket om blandt forældrene. Der er nogle forældre til en dreng på min datters stue, som siger, at de har fået nok. Nu gider de ikke bo på Nørrebro længere. Sådan tror jeg, mange par med børn har det. Når de har økonomisk mulighed for det, så flytter de«, siger Catrine Werchmeister. Selv elsker hun Nørrebro: Pulsen. Mangfoldigheden. »Men sådan en hændelse her gør en opmærksom på, at der er to verdener på Nørrebro: Der er os, som bager økologisk rugbrød og værner om gårdmiljøet og elsker vores vuggestue. Og så lige ved siden af er der en enormt rå og afstumpet verden, som vi overhovedet ikke forstår«, siger hun og tilføjer: »Det handler jo også om lav social status. Engang var det fattige danskere, der boede her. Nu er det indvandrere. Dengang hed det Rabarberlandet, nu er det nok mere dækkende at kalde det Araberlandet«, siger hun. Nørrebro fik sit øgenavn, da det voksede frem for 150 år siden på et område, der blev benyttet af gartnere til at dyrke rabarbere. Bydelen bestod af hastigt og dårligt opførte bygninger til byens

32

mange fattige arbejdere. I dag er det meste revet ned, og den såkaldte sorte firkant består mestendels af røde mursten. Og så har kvarteret en evne til at påkalde sig opmærksomhed. Vi nævner i flæng opstanden omkring Moses Hansen, æggekast mod Pia Kjærsgaard, slagene om Byggeren, Folkets Park og Ungdomshuset. Begivenheder, hvor beboerne på Nørrebro ofte står sammen. Mod politiet, politikerne, og hvem der ellers blander sig, laver om eller forsøger at bestemme over 'Nørre Bronx'. Men der er også episoder som dengang i 1999, hvor autonome og indvandrere smadrede butikker og sloges mod politiet i protest mod udvisningen af en danskfødt tyrker. Mon det er ham I dag kommer de to kusiner Cansu og Burcu slentrende mod Blågårds Plads. På vej til biblioteket, lige om hjørnet. Selv om de faktisk ikke må gå denne her vej for deres forældre efter overfaldet. »Det er irriterende. Men det er, fordi de er blevet bange. De siger, det er farligt«, siger den ene pige Cansu. De har begge tyrkisk baggrund og går på lokale skoler. »Man er da også selv mere skræmt, når man går udenfor om aftenen. Man tænker, når man møder nogen: Mon det er ham«, siger den anden pige, Burcu. Nogle af dem, som opmærksomheden har samlet sig om de sidste par dage - de unge indvandrerfyre - er trætte. Af de medier, der cruiser rundt i kvarteret. De hænger ud i små flokke. Minerne under kasketterne er mutte. »Hey - er du også journalist?«, lyder det lettere aggressivt, når man passerer med blok og kuglepen. »Det er chikane«, siger en og nikker imod en af de B.T.-plakater, der hænger over hele kvarteret med opfordring til at melde morderne. Når der bliver taget notater, bliver de tavse og skuldrene kolde - trods varmen. En af dem, der er trukket ind i skyggen, er Poul Suenson - kaldet Sus. Han sidder under en parasol med en Tuborg i 'Haven' - et lille grønt jordstykke, hvor beboere i den nærliggende ejendom dyrker salat, tomater og rabarber. Den pensionerede chauffør har netop rundet 75 år. Han har boet her i den samme lejlighed siden 1960. »Det har altid været pragtfuldt at bo her. Men med alle de her unge indvandrere er det ikke altid lige sjovt længere. En dag, da jeg sad og passede mig selv, kom en af de der bavianer og sagde: »Giv mig dine penge, eller jeg sparker dig«. Jeg kiggede bare på ham og så forsvandt han. Forældrene har ikke en skid styr på de der knægte«. Hans rynkede arme er tatoverede. Håret og bakkenbarterne er grå. Lænet op ad hans gummisko står en stofsæk med et par ekstra ølflasker i. Er han aldrig bange? »Nej! Men jeg ser mig for, når jeg er ude om aftenen. Jeg er sgu ikke så hurtig mere. Ikke så hurtig som de der bavianer i hvert fald«. _________

Noter fra Nørrebro Politiken 14. august 2003, 1. sektion, side 6 Politiken på Nørrebro Knivmordet på den unge italienske turist Antonio Curra har rystet ikke bare Nørrebro, men hele Danmark, der er igen sat fokus på problemerne med meget rå vold begået af et mindretal af uintegrerede unge, og hvordan volden kan stoppes. Politiken har oprettet en redaktion på Blågårds Plads 19 på Nørrebro, hvorfra fire journalister og en fotograf vil følge udviklingen i sagen. Hvad sker der på Nørrebro? Nørrebro er kommet på alles læber efter knivdrabet natten til lørdag i den københavnske bydel. Men hvad er problemerne på Nørrebro, og hvordan bliver de løst? Medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen (R), arbejder med de sociale problemer på Nørrebro, hvor han også bor. Fredag eftermiddag svarer han på dine spørgsmål om Nørrebro på politiken.dk. Send dit spørgsmål allerede nu til s.u@pol.dk eller send det til www.politiken.dk. Dusør på 25.000 kr.i drabssag

33

En borger har udlovet en dusør på 25.000 kroner for oplysninger, der kan føre til opklaringen af drabet på den italienske turist Antonio Curra. Det oplyser kriminalinspektør Ove Dahl, der er chef for drabsafdelingen i Københavns Politi. (Ritzau) Ny mindehøjtidelighed En beboer på Nørrebro har taget initiativ til endnu en mindehøjtidelighed på søndag klokken 12 foran det sted på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, hvor den 19-årige Antonio Curra blev dræbt. »Vi gør det for at respektere den dræbte og hans familie«, siger Allan Anarchos, som står bag initiativet. Oplysningerne om mindehøjtideligheden vil blive læst op af præsterne i Nørrebros kirker på søndag, oplyser Allan Anarchos. _________

Unge voldsmænd skal væk fra gaden Politiken 14. august 2003, 1. sektion, side 7 Af Hanne Fall Nielsen Socialminister Henriette Kjær (K) vil have tvangsfjernet flere af de unge indvandrere, som er på vej ind i en voldelig og kriminel løbebane. Kommunernes Landsforening er betænkelig ved forslaget. Væk fra gaden, de dårlige kammerater, de farlige fristelser - og frustrationen. Socialminister Henriette Kjærs (K) konkrete udspil efter de seneste voldelige episoder, hvor unge indvandrere har været involveret, er at fjerne de unge fra deres hjemlige miljø. »De skal væk. For det første for at komme væk fra den kriminelle bane, de er i gang med, og for det andet for ikke at smitte nogle af de yngre i gruppen«, siger ministeren om det overordnede perspektiv i at tvangsfjerne flere unge med indvandrerbaggrund. Ministeren betræder tre trin, hvor det første er en generel opsang til kommunerne og deres sagsbehandlere om ikke at være så forsigtige med at fjerne børn og unge med indvandrerbaggrund. Henriette Kjær læner sig op ad en undersøg else fra Socialforskningsinstituttet, som peger på, at tvangsfjernelser er flest i danske familier. Berøringsangst »Sagsbehandlerne må af med deres berøringsangst, og nu forsøger vi også at løse det næste spørgsmål fra kommunerne: hvor skal vi sende dem hen?«. Svaret på det spørgsmål - trin to - bliver to mindre institutioner eller opholdssteder på henholdsvis Fyn og Sjælland, som ministeren nu sender i udbud. De nye institutioner retter sig mod unge fra indvandrermiljøet, og medarbejderne skal også have etnisk baggrund og indsigt i de unges kulturelle baggrund og forståelse for de sammenstød, der kan være i forhold til danske normer. Kæden hoppet af Det tredje trin retter sig mod børn og unge, hvor kæden er hoppet af, og de unge er voldelige og »ikke til at nå«, som ministeren siger. Her fjerner Henriette Kjær rent administrativt reglen om, at en kommune skal søge accept hos amtet, hvis de vil anbringe helt unge ned til 12 år på sikrede og aflåste institutioner. Fremover kan kommunerne selv beslutte en sådan anbringelse. Målet et at anbringe flere på sikrede institutioner, og det vil kræve flere pladser, som regeringen vil finde penge til på finansloven. Den hårde og konsekvente linje over for voldelige elementer i indvandrermiljøet er hverken Kommunernes Landsforening eller indvandrerkonsulent Manu Sareen (R), der også er medlem af Borgerrepræsentationen i København, uenig i. Men metoderne gør dem betænkelige. »Selvfølgelig skal man være konsekvent. Ikke bare over for de 12-årige, men længere ned, men det er ikke metoden at fjerne dem. Det vil fjerne dem yderligere fra det danske samfund og er faktisk det modsatte af integration«, siger Manu Sareen, som hellere så en mere socialpædagogisk udgave af den konsekvente linje.

34

»Det er også konsekvens at tage en 8-årig i hånden og sige, at nu overtager jeg beslutningerne i dit liv, for du har ikke styr på det. Det er et langt, sejt træk, men det virker. Det tror jeg ikke, at et ophold på Fyn sammen med lige så udstødte unge gør. Tværtimod«, siger han. Også borgmester Vagn Ry Nielsen (S), formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, er enig i målsætningen om at bekæmpe volden. Men han er betænkelig ved midlerne: Elektronisk husarrest »Jeg er da enig i, at vi skal voldsproblemerne til livs, uanset om volden udgår fra små etniske eller danske grupper. Jeg er bare ikke sikker på, at den rigtige metode er at anbringe disse unge låst inde på sikrede institutioner sammen med andre hårdt belastede unge«, siger han, der hellere vil lade sig inspirere af Sverige, som ifølge borgmesteren arbejder med et bredere spektrum af indgreb over for unge. »Vi skal undersøge andre måder. Hvad med en elektronisk husarrest, så vi sikrede os, hvor de unge var, og at de passer deres skole«, spørger Vagn Ry. Flere fjernelser Socialminister Henriette Kjær (K) spiller på baggrund af drabet på Nørrebro ud med en trepunktsplan, som retter sig mod voldelige elementer i indvandrermiljøet: Ministeren vil indskærpe over for kommunerne, at de skal tvangsfjerne børn og unge med indvandrerbaggrund, når det er nødvendigt. Opsangen kommer på baggrund af en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som viser, at sagsbehandlere er mere tilbageholdende med at fjerne børn fra indvandrerfamilier end fra etnisk danske familier. Ministeren vil tage initiativ til at oprette to særlige opholdssteder – ét på Fyn og ét på Sjælland – som er skræddersyede til unge indvandreres særlige problemer. Ministeren vil styrke mulighederne for at anbringe børn ned til 12 år på sikrede institutioner ved at fjerne kravet om, at amterne skal give dispensation til så unge anbringelser. Fremover er det alene op til kommunen at bestemme. _________

Færre danskere frygter vold Politiken 14. august 2003, 1. sektion, side 7 Af Søren Nielsen Trods massiv medie- dækning er stadig færre danskere bange for at blive slået ned eller truet på gaden, viser ny rapport. »Rygterne om min død er stærkt overdrevne«, måtte forfatteren Mark Twain engang meddele for at mane et sejlivet rygte til jorden. På samme måde er det tilsyneladende med danskernes frygt for at blive voldsofre. Vi er åbenbart ikke så forskrækkede, som nogle gerne vil have os til at tro. Ifølge en rapport fra Socialforskningsinstituttet, som bliver offentliggjort i dag, var kun syv procent af de 30-69-årige i år 2000 'meget' eller 'noget nervøse' for at blive udsat for vold eller trusler om vold, når de færdes alene på gaden om aftenen eller natten. Ved tidligere undersøgelser i 1986 og 1976 var dette tal helt oppe på 17 procent. Sociolog overrasket »Det kom også lidt bag på mig, men undersøgelsen viser, at nervøsiteten for vold ikke er en rodfæstet følelse«, siger Bjarne Hjorth Andersen, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han har været med til at redigere rapporten, og han vurderer, at danskerne tit oplever voldsepisoder anderledes, end de bliver fremstillet af medier og politikere. »Folk er blevet bedre til at gennemskue, hvad de ser i medierne. Det meget voldsomme sprogbrug i formiddagspressen har gjort os delvist immune, og der skal efterhånden meget til at chokere. Visse aviser, elektroniske medier og politikere fra for eksempel Dansk Folkeparti er eskaleret i deres metoder til at eksponere voldshændelser«, mener han. Knivdrabet på Nørrebro kan dog ændre tendensen til en vis grænse. »Det er selvfølgelig sandsynligt, at flere end syv procent ville føle sig utrygge, hvis vi spurgte dem i dag efter knivdrabet på Nørrebro. Men jeg tror ikke, at en sådan effekt vil vare ved«, siger Bjarne Hjorth Andersen.

35

»Folk, som bor i områder, der af andre opfattes som turbulente og utrygge, oplever det ofte slet ikke på samme måde - netop fordi de bor dér til hverdag. Det kan godt være, at medier og politikere kan få overbevist nogle om, at vi har et samfundsproblem her, men de fleste oplever det ikke som deres personlige problem. Desuden har kriminologer været inde på, at vi går i retning af et individrationelt samfund, hvor folk tager deres egne forholdsregler og dermed mener, at de kan tage vare på sig selv«, vurderer han. Få nervøse mænd Rapporten viser også, at det som ved de tidligere undersøgelser er kvinderne - især de ældre - som føler sig mest utrygge. 11 procent af kvinderne mod kun tre procent af mændene udtrykte nervøsitet ved at færdes på gaden i 2000. Men for kvindernes vedkommende var tallet faktisk helt oppe på 27 procent i 1986, mens mændene dengang tegnede sig for syv procent af de nervøse. Bjarne Hjorth Andersen peger desuden på, at tallene er usædvanlige, fordi Sverige og Norge, som Danmark sammenligner sig med, endnu ikke har oplevet et markant fald i folks frygt for voldelige overfald eller trusler. _________

Tre varetægtsfængslet efter drabet på Nørrebro Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Lars Halskov, Matias Seidelin og Mads Ellesøe Københavns Politi mener, at de har fat i de tre gerningsmænd bag mordet for en uge siden på den 19-årige Antonio Curra. Og en dommer varetægtsfængslede i går de tre sigtede. Normalt er kun få stole optaget på tilhørerpladserne under de store landskabsmalerier i dommervagten på Københavns Politigård. Og det er som regel rutine for dommeren, når der skal tages stilling til, om en sigtet skal varetægtsfængsles. Men i går eftermiddag var intet normalt eller rutine. Natten til torsdag havde Københavns Politi slået til og anholdt tre unge i forbindelse med knivdrabet på den 19-årige Antonio Curra for knap en uge siden. To af de tre sigtede havde tidligere været anholdt i sagen, mens den tredje ikke før havde været i politiets søgelys. Den enorme opmærksomhed om mordet havde fået journalister og nysgerrige til at strømme til dommervagten. Og før dommeren lukkede dørene for offentligheden, nåede to af de anholdte at få præsenteret sigtelserne af politiadvokat Michael Jørgensen. Der blev strakt hals på tilhørerpladserne, da den senest sigtede - en 19-årig mand - med blikket naglet til gulvet trådte ind i dommervagten. Det sorte hår var karseklippet. Med hvide sommerbukser og en hvid og blå hættetrøje lignede han så mange andre teenagere. Han nægtede sig skyldig i medvirken til drab og blev ført ud af dommervagten. En guldkæde svingede uden på den løsthængende mørkeblå T-shirt, da en af de to hovedsigtede derefter fik læst sigtelsen for drab op. En 17-årig med tyrkisk baggrund, som nægtede sig skyldig. Så blev dørene lukket for offentligheden, hvorefter den anden hovedsigtede - en 16-årig fætter til den 17-årige - blev fremstillet for dommeren. Han nægtede sig også skyldig. Alligevel varetægtsfængslede dommeren de to fætre i 27 dage. Normalt vil unge under 18 år blive anbragt på en lukket døgninstitution, så en fængselsanbringelse er usædvanlig. Samtidig blev den 19-årige isolationsfængslet i de maksimale 13 dage. Den ene fætters advokat, Jane Ranum, siger, at hendes klient var »rystet«: »Han er kun 17 år, og så er det en hård afgørelse at blive rigtig fængslet i så lang tid med fangevogtere og det hele blandt voksne kriminelle«, siger hun. Alle tre forsvarsadvokater kærede omgående afgørelserne, og der bliver taget stilling til dem i løbet af i dag eller i morgen. At sagen er vanskelig, understreges af, at dommerens afgørelser først kom efter over fire timer i dommervagten. »De sigtede har bestemt ikke været særlig meddelsomme. Det har været hårdt politiarbejde, fordi miljøet er så lukket. Det er også derfor, vi har opfordret den hårde kerne af indvandrerdrenge på Nørrebro til ikke at skjule deres viden for os«, siger kriminalinspektør Ove Dahl. Til trods for politiets kontante udmeldinger er der kommet vigtige tips fra indvandrermiljøet på Nørrebro.

36

Den første henvendelse kom søndag og ledte til den første anholdelse af de to hovedsigtede i sagen. Men dagen efter blev de løsladt, fordi den taxachauffør, der overværede knivdrabet på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard, ikke kunne genkende dem. Der gik dog kun godt et døgn, før det næste vidne trådte frem og placerede de to hovedsigtede i nærheden af gerningsstedet. Ifølge politiet havde den ene oprindelig forklaret, at han på det tidspunkt lå og sov i sin seng. Passede ikke »Vidneforklaringerne passede simpelthen ikke sammen, og derfor blev vi mere og mere overbeviste om, at vi havde fat i de rigtige«, siger Ove Dahl. Endnu et tip ledte politiet på sporet af den 19-årige, som først blev inddraget i sagen onsdag aften, da politiet afhørte ham på stationen. »Under afhøringen ændrede han hele tiden sine forklaringer, og vi kunne høre, at der var noget rivende galt. Han belastede sig selv så meget, at vi blev nødt til at sigte ham, og klokken 21.00 anholdt vi ham«, sagde kriminalinspektør Ove Dahl i går. Flere kilder i indvandrermiljøet, som kender den 19-årige og hans familie, er chokerede over anholdelsen. En beskriver ham som »sød og velopdragen«, mens en anden siger, at han har »begået drengestreger, men aldrig noget alvorligt«. Men kilderne understreger, at de tre sigtede kendte hinanden. Den 16-årige hovedsigtede blev hentet ind af Københavns Politi natten til torsdag. De kontaktede en politikreds i Jylland, hvor han var placeret af de sociale myndigheder i et sommerhus med tre pædagoger. Efterlyst af politiet Han var efterlyst af politiet natten til lørdag, da gerningsmændene overfaldt Antonio Curra. Ifølge Politikens oplysninger har han en dom for indbrud og for at have slået en politimand under den efterfølgende afhøring. Den 16-årige stak af, da han blev transporteret fra en lukket døgninstitution til en anden. Herefter blev han anholdt igen søndag, inden han overførtes til de sociale myndigheder. Den anden 17-årige hovedsigtede bor i området omkring Blågårds Plads, og kilder i indvandrermiljøet kalder ham en »enspænder«, der ikke tilhører nogen bestemt indvandrergruppe. De nye oplysninger fik politiet til også at hente ham på hans bopæl klokken fire om morgenen i går. Temmelig sikre Kriminalinspektør Ove Dahl er ikke i tvivl om, at politiet har fat i gerningsmændene. »Vi mener, at de tre, som vi har fat i nu, er de skyldige. Der er flere vidner, der har beskrevet en tredje mand, som har en andel i drabet, og vi mener, at det er den 19-årige. Han har samtidig været med til at løfte bevisbyrden mod de andre, og vi er nu temmelig sikre på deres rollefordeling«, siger han. _________

Vesterbro skal lære af Nørrebro Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Line vaaben Vennekilde En lokal beboer på Vesterbro hængte i går løbesedler op i bydelen. Løbesedlerne opfordrer beboerne til at tage ved lære af Nørrebros erfaringer, for eksempel den kampagne som Nørrebro har lanceret rettet mod unge, der bærer kniv. »Vi har også problemer, der ligner dem på Nørrebro. Ikke så slemt, men vi er flere, der er trætte af, at der er nogle få, der ødelægger det for de andre«, siger Hans Miller, der opfordrer indvandrerorganisationer og socialarbejdere på Vesterbro til at tage kontakt til beboere på Nørrebro. _________

Politiken på Nørrebro Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6

37

Knivmordet på den unge italienske turist Antonio Curra har rystet ikke bare Nørrebro, men hele Danmark. Der er igen sat fokus på problemerne med meget rå vold begået af et mindretal af uintegrerede unge, og hvordan volden kan stoppes. Politiken har oprettet en redaktion på Blågårds Plads 19 på Nørrebro, hvorfra fire journalister og en fotograf følger udviklingen i sagen. _________

Barfod: Minister i aftalebrud Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Hanne Fall Nielsen Socialminister Henriette Kjærs (K) ønske om flere tvangsfjernelser blandt børn og unge i indvandrermiljøet som modtræk mod voldsepisoder i almindelighed og drabet på Nørrebro i særdeleshed strider mod regeringens egen politik. Det påpeger folketingsmedlem Line Barfod (Enh), og hun henviser til aftalen med landets kommuner fra juni i år. Her er den nedskrevne hensigt den præcis modsatte - nemlig at nedbringe antallet af anbringelser, hvor Danmark ligger i toppen i forhold til de øvrige nordiske lande. Dette paradoks har fået Line Barfod til at stille spørgsmål til ministeren, hvor Henriette Kjær bliver bedt om at forklare de modsatrettede udmeldinger. _______

Hvad sker der på Nørrebro Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6 Nørrebro er kommet på alles læber, efter knivdrabet natten til lørdag i den københavnske bydel. Men hvad er problemerne på Nørrebro, og hvordan bliver de løst? Medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen (R), arbejder med de sociale problemer i kvarteret, hvor han også bor. I dag kl. 16 vil han på www.politiken.dk. besvare spørgsmål fra læserne. Der er allerede kommet mange spørgsmål, f.eks. spørger Mumin as Sadik, København bl.a.: »Er det ikke de såkaldte 'integrerede' drenge, der begår kriminalitet, drikker øl og ryger hash? For hvis drengene opførte sig som ordentlige muslimer, ville de jo ikke gøre den slags. Så ville det ikke være en god idé at inddrage religiøse forbilleder til at hjælpe bydelen til at finde fred?«. Du kan sende dit spørgsmål nu til s.u@pol.dk eller sende det på www.politiken.dk. _________

Nærpoliti savner lokalkendskab Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Mads Ellesøe og Line Vaaben Vennekilde Langt de fleste politifolk hos nærpolitiet på Indre Nørrebro har intet lokalkendskab, selv om det netop er hele ideen med nærpoliti. En ny struktur skal lave om på det , men den er endnu ikke trådt i kraft. Det præventive og forebyggende politiarbejde på Indre Nørrebro har hidtil ikke haft gode forhold. Det er nemlig et fåtal af betjentene, der har været på nærpolitistationen i længere tid og derfor har det lokalkendskab og den erfaring med nærmiljøet, som er ideen bag nærpolitiet. »Da jeg forlod politistationen tilbage i februar, var vi omkring 20 betjente på nærpolitistationen, men det var kun mig og en enkelt af mine kollegaer, der havde været der i mere end et år«, fortæller politiassistent Claus Nielsen, der nu arbejder i den kriminalpræventive afdeling på Vesterbro. Han fortæller, at sådan har situationen mere eller mindre været i de fem år, han har været ansat på Indre Nørrebro. Politidirektør i København, Hanne Beck Hansen, mener også, at lokalpolitiet skal være lokalkendt, men fortæller samtidig, at politiet i København er organiseret i en turnusordning, hvor man som udgangspunkt kun er det samme sted et enkelt år: »At være ved nærpolitiet er altid noget, man er i en overgang. Sådan er systemet hos politiet, for det giver generelt de bedste medarbejdere, hvis de får prøvet lidt af hvert«, mener politidirektøren, der ikke mener, at turnusordningen skal ændres i forbindelse med nærpolitiet.

38

Tre år i Odense Sådan ser man ikke på det på nærpolitistationen ved det socialt belastede kvarter Vollsmose ved Odense. Her holder man på de samme betjente i turnusser på tre år. »De skal jo have et lokalkendskab for at kunne lave det opsøgende og præventive arbejde«, forklarer politiinspektør Christian Sohn fra Odense Politi. Flere lokale kræfter på Nørrebro fortæller til Politiken, at de er meget glade for samarbejdet med de mere erfarne medarbejdere, der kender til lokalområdet. Men at de meget ofte møder nye ansigter hos nærpolitiet. Ungdomspræst Per Ramsdal har oplevet, hvordan manglen på lokalbetjente optrappede en ellers fredelig situation: »En aften blev der grillet på Blågårds Plads med guitarspil og god stemning, da jeg kom forbi og satte mig for at spise en is med en ven. Men så kom der pludselig først en varevogn med betjente, og siden fem vogne mere, der kørte langsomt rundt om pladsen. Efter et stykke tid kom der et par kampklædte betjente ud af bilen og stillede sig op. De havde fået et tip om, at der foregik noget ulovligt, og ville bare lige tjekke. Det smadrede stemningen helt. Det var slut med guitarspillet, folk blev sure, og senere opstod der faktisk problemer, hvor folk lavede bål på pladsen. Var der i stedet kommet en lokalkendt betjent gående forbi, havde det været en helt anden historie«, mener Per Ramsdal. Hans oplevelse bakkes op af Susanne Branner Jespersen, der er antropolog ved Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Hun har for nylig været med til at undersøge mødet mellem politi og unge med anden etnisk baggrund. Et forhold, der ofte er præget af konflikter, fordi der konstant er spændinger mellem parterne - også selv om der ikke er nogen aktuel anledning. »I ophedede situationer vil de unge forsøge at provokere politiet. De unge føler ofte, at politiet er på nakken af dem, når de for eksempel stopper dem, når de er ude at køre. Man tager afstand fra politiet på forhånd, fordi man føler sig uretmæssigt forfulgt«, siger Susanne Branner Jespersen, der sammen med en anden forsker har foretaget tre måneders feltarbejde blandt unge med anden etnisk baggrund og politiet i Helsingør. Et spil playstation Når det gælder nærpolitiets forhold til de unge indvandrere, er det til gengæld en helt anden sag, forklarer Susanne Branner Jespersen. »Bet jentene fra nærpolitiet kommer forbi om aftenen i ungdomsklubben. Ikke for at hive de unge i ørerne, men for at sige hej og spille playstation. De unge kender dem ved navn og spørger dem tit om hjælp med forskellige ting«, forklarer hun. Men for at et nærpoliti skal fungere, er det vigtigt, at betjentene har kendt de unge gennem længere tid, siger hun. »De unge skal stole på, at betjentene ikke er ude på at chikanere dem, og det ved de, når det er ansigter, de kender. Da vi lavede vores undersøgelser, kom der en ny nærbetjent, og han endte ret hurtigt i en voldsom konflikt. Fordi ham kendte de unge ikke«, siger Susanne Branner Jespersen. Vicepolitiinspektør Gert Sejbæk er fra Station Bellahøj ansvarlig for nærpolitistationen. Han kan ikke huske de præcise tal, men mener ikke, at der ved årsskiftet kun har været to erfarne betjente hos Indre Nørrebro nærpoliti. Han erkender dog, at nærpolitistationen tidligere har haft et problem med stor udskiftning. Men han siger, at den situation nu er fortid, fordi man har justeret turnusordningen, så det er mere attraktivt at blive hos nærpolitiet i længere tid. »På grund af den megen afspadsering efter EU-topmødet i København er det dog ikke trådt i kraft endnu. Men man vil kunne mærke ændringen i fremtiden«, lover vicepolitiinspektør Gert Sejbæk. Anbefaling En evaluering fra Rigspolitiet om nærpolitiforsøgene, der udkom i juni 2001, kom bl.a. med følgende anbefaling: Nærpolitifolk bør være fast tilknyttet deres distrikter i en længere årrække. Personlige kontakter og netværk er altafgørende for en velfungerende indsats, og de tager tid at opbygge.

39

Kilde: ’Det personlige politi – Foreløbige resultater fra en række forsøg med nærpoliti i Danmark’ af ph.d. Lars Holmberg, bestilt af Rigspolitiet, juni 2001. _________

Særtillæg på Nørrebro Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Anne Marie Madsen Politiken 2200 N- et særtillæg skrevet af avisens redaktion på Blågårds Plads, blev i går delt ud på Indre Nørrebro. Først om morgenen i en udgave produceret onsdag aften, senere på dagen en ekstraudgave om anholdelserne og sigtelserne i sagen. I dag vil man også kunne få Politiken 2200 N på Indre Nørrebro, ligesom den kan ses på www _________

Reaktioner fra Nørrebro Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 6 Håber, det er de rigtige Nitesh Parwana, 14, folkeskoleelev:»Jeg tager intet parti for de skyldige. Jeg arbejder selv på biblioteket lige her på Blågårdsgade, og det er da mærkeligt at gå forbi stedet, hvor det skete. Nu håber jeg bare, at de rigtige er blevet fanget. Jeg kommer her jo selv, og jeg har set, hvordan de unge i kvarteret opfører sig dumt. Det har de dog ikke gjort over for mig, for jeg går bare forbi uden at sige noget«. Et særligt tilfælde Nina Boel, 17, gymnasieelev:»Jeg håber, at det bliver unde rsøgt ordentligt, om man har fanget de rigtige. Jeg håber og tror, at dette er et særligt tilfælde, selv om det er et voldsomt drab. Men jeg har egentlig aldrig tænkt over det med sikkerheden, for jeg har altid følt mig tryg her, hvor jeg har boet i 15 år. Og jeg vil meget nødig flytte herfra, heller ikke hvis der skulle blive ghettolignende forhold på Nørrebro. Jeg har heller ikke overvejet at gå en anden vej til skole«. Vi taler ikke om andet Astrid Boel, 47, fuldmægtig:»Jeg håber, at politiet har fundet de rigtige. Mordet har rystet os utrolig meget, det virker helt meningsløst, og faktisk taler vi næsten ikke om andet herude. Det er også meget ubehageligt for min datter og hendes kammerater, for vi bor ikke ret langt fra drabsstedet«. Fint, de er fængslet Lars Friis, 35, dyrlæge:»Det er fint, at de er blevet fængslet, når domstolene har begrundet mistanke om, at drengene har begået mordet. Jeg synes, at det er pinligt at bo i et land, hvor man ikke kan gå på gaden uden risiko for at blive stukket ned. Normale mennesker kan da ikke gå med kniv«. Brug for en snak Martin Bakrawi, 27, arbejdsløs:»Det er godt, hvis politiet har fået fat i de rigtige. Så skal de have en meget høj straf, men den danske strafferamme er meget lav. Der er også brug for at snakke mere med de unges forældre og måske en psykiater og psykolog. Normale mennesker går sgu ikke rundt med en kniv«. _________

Kriminelle unge: To skridt tilbage Politiken 15. august 2003, 1. sektion, side 7 Af Line Vaaben Vennekilde Den lokale ungdomspræst på Nørrebro, Per Ramsdal, vender sig mod den »hysteriske stemning« omkring bydelen. Nørrebro er først og fremmest en fredelig bydel.

40

Det er nemmest at få fat i præst Per Ramsdal over mobiltelefonen - gerne med en SMS. Ungdomspræsten på Nørrebro er 45 år, men med sine khakifarvede shorts, sit lille fipskæg og en løs T-shirt, der reklamerer for en rockgudstjeneste, signalerer han alt andet end gejstlig alvor. Og det er nok nødvendigt ikke at spænde præstekraven for stramt om halsen, når man er ungdomspræst på Nørrebro. Landets første og eneste af slagsen for øvrigt. Hans kirke, Brorsonskirken, ligger midt i den såkaldte sorte firkant, og de sidste fem år har han arbejdet målrettet med kirkeligt arbejde skræddersyet til de unge. Han er selv indvandrer - fra Vestjylland - men har boet i kvarteret i knap ti år. Og hver gang Nørrebro kommer på landkortet med negativ medieomtale, ringer familien fra Hvide Sande og spørger, hvornår han dog flytter ud af det frygtelige kvarter. Men han bliver. Fordi han har en mission. Og den er ikke kun kirkelig. Den handler også om at kæmpe for et kvarter, han elsker højt, og som han synes, uretfærdigvis mest er kendt for de kedelige historier. Han er tidligere gået ind i sager om for eksempel Moses Hansens vækkelsesoptog og urolighederne i kvarteret efter terrorangrebet 11. september 2001. Denne gang har han meldt sig på banen med et åbent brev til B.T.´s chefredaktør på grund af den plakat, som avisen har hængt op overalt på Nørrebro med en opfordring til at melde Antonios mordere. »Jeg synes, plakaten var kulminationen. Selvfølgelig skal vi tage den her episode alvorligt. Men det må for alt i verden ikke må blive hysterisk. Det er stadig fredeligt at bo på Nørrebro. Og det er helt ved siden af at sætte sådan en plakat op - som om vi bor i Lovløs city«, siger Per Ramsdal og fortsætter: »Selvfølgelig skal der slås ned på dem, der har gjort det. Men vi taler altså om et helt kvarter med 50.000 beboere, der bliver mistænkeliggjort«, siger Per Ramsdal. Der er ikke det samme kirkelige kundeunderlag på Nørrebro som for 100 år siden, og derfor er mange af kirkerne blevet overflødige. Derfor omdannede man for fem år siden Brorsonskirken til en ungdomskirke. Her er der fulde huse til teenagediskotek, »rockgudstjeneste« og »Free Style gudstjeneste«. Arbejder med alle Præsten har rejst meget i Mellemøsten, har studeret islam på universitetet og har fra starten sigtet imod, at hans arbejde skulle inkludere alle unge - også med anden etnisk baggrund. Ud over gudstjenester arbejder Per Ramsdal sammen med skolerne i lokalområdet. Han har leveret undervisningsmateriale til skolerne og holder ofte foredrag for eleverne. Han er også med i det lokale »Ungeforum«, der blev etableret fem år tilbage som en reaktion på store problemer med kvarterets unge rødder. En gang om måneden mødes socialarbejdere, gadeplansmedarbejdere, præster, nærpoliti og andre fra kvarteret, der er i berøring med de unge. »Man diskuterer, hvad der går godt, og hvad man skal være opmærksom på. Hvis der er sket hærværk, eller hvis man for eksempel har lagt mærke til nogle fyre, der altid står på det samme hjørne og ser skumle ud. Så prøver man og tage fat i dem for at finde ud af, hvad man kan gøre for dem«, siger Per Ramsdal. Og i lang tid er det gået i den rigtige retning. Derfor ærgrer det ham ekstra meget, at bydelen igen er kommet på landkortet på grund af en kriminalsag. »Indtil nu har mange af de voldsomme ting, der er sket i kvarteret - for eksempel to skuddrab inden for et år - handlet om interne opgør. Det er også derfor, sagen er så skræmmende«, siger Per Ramsdal. En hundelufter kommer forbi bænken, hvor vi sidder, stopper op og veksler et par ord. Også mange af kvarterets unge hilser med et »Hej, præst«, når han møder dem enkeltvis på gaden. Kommer de i flok, er det knap så sejt at sige hej til præsten. »Når det gælder de unge rødder, er der mange uskrevne regler. Dem burde politiet og pressen også kende,« siger Per Ramsdal med henvisning til, at både medier og efterforskere efter hans mening har jagtet kvarterets unge rundt de seneste dage. Han spår, at knivdrabet vil trække spor i lang tid. »Hvis de sigtede havde været danskere, og det var sket på Frederiksberg, havde der slet ikke været sådan et hysteri omkring det. Sådan er det hver gang, der sker noget herude. Så tager det tid, før tingene har lagt sig, og såret er helet igen. Hver gang det er et skridt frem, er det to skridt tilbage.« _________

41

Fredag med BH: Når døden sælger Politiken 15. august 2003, 2. sektion, side 3 Af Bettina Heltberg Det har været en lummer sommer og efter statsministerens mening også en ret kedelig sommer. Han har været på ferie med familien og cyklet og læst hemmelige bøger, og det lykkedes ham efter sin hjemkomst i løbet af nul komma fem at afmontere sommerens sager og lægge den politiske bold død. Irak havde muligvis og muligvis ikke masseødelæggelsesvåben - he couldn't care less. Er krigen i Irak ikke overstået? Og Birte Rønn Hornbech må vist have noget specielt imod Pia Kjærsgaard, som så inderligt gerne måtte tale nedsættende om domstolene, ligesom dommerne gerne måtte tale nedsættende om Folketinget. Og hvad var nu det tredje, vi heller ikke burde have beskæftiget os med? Nå, lige meget. Det ligger under bagatelgrænsen. Det, hvorom der ikke tales, om det skal der ties. Hvis der ikke tales om politik, dør den ud. Og journalisterne fra de elektroniske medier trak sig baglæns bukkende ud ad døren med et »undskyld ulejligheden« hængende i luften. Så heldigvis - der er ikke sket noget, siger far, som er blevet statsminister. Men hvad er der ellers sket? Åh jo, tre mord har sikret sommeromsætningen. De to af dem var heldigvis seksualmord på mindreårige piger. Først galpede politiet længe og detaljeret op i Ringsted. Der var ikke den tv-avis og ikke det formiddagsblad, som ikke havde reportager, detaljer, analyser, kommentarer, billeder og gisninger at bringe til torvs. Efter et stykke tid, og med hjælp fra Rejseholdet, blev en formodet gerningsmand fundet. Mordet og dets formodentlige opklaring havde en dejlig tidsudstrækning, som dog ikke kunne vare ved i det uendelige. Det havde også - i al stilhed - en provokerende effekt på andre potentielle barnemordere med al den overgivne dækning. Så kort tid efter slog en ny barnemorder til på kanten af Aalborg og myrdede en anden pige. Gerningsmanden faldt ligesom for fristelsen. Man kan forestille sig, at politiet i Ringsted i al fortrolighed har fået at vide - med forholdsvis store og hemmeligtstemplede bogstaver - at politiets interesse for at være i medierne var kammet over, og at så megen forlystet medieomtale kunne vise sig counterproductive. Ikke at den mulighed overhovedet er blevet nævnt af noget medie - man skærer ikke den gren over, man selv sidder på. Men håbet er der - og i hvert fald viste politiet i Aalborg større agtpågivenhed med sine udtalelser til pressen. Der var påfaldende lidt behov for pressens personlige helteportrætter af kriminalinspektører og efterforskere. Jeg tillader mig at nævne muligheden for, at politiet i Aalborg - om så ikke på anden vis end ved egen kløgt og omtanke - har neddroslet de maleriske reportager og detaljer. Men så kom det tredje mord, mordet på en ung italiener på Nørrebro. Han var lige kommet til Danmark på interrail, og nu var han ude for at finde logi eller for at købe hash. På Blågårdsgade blev han stukket ned og dræbt af nogle unge indvandrere. Hans far, der er bager i en lille italiensk by, kom op til Danmark og fandt til sin store sorg drengen død. Og så gik folkefesten i gang igen. Faderen er træt og på kanten af et sammenbrud. Men ikke for træt til at blive fotograferet. Først tænker han ved folkeoptoget på Nørrebro, at dette her vist er for kommercielt. Og vist er det så. Flere tusinde mennesker har taget opstilling på mordstedet og græder i kor, mens de lægger blomster. Situationen kalder på en kommentar. »Min dreng elskede Danmark«, begynder han. Så tager vreden over: »Det er ikke muligt«, siger han. Hans kone græder bare, det samme gør hans datter. Ekstra Bladet har reserveret forsiden, og lederen (de mange knivoverfald), og side fire og side fem, og side seks og side syv, til tragedien. Der er to spor: familiens sorg og så det feje sammenhold på Nørrebro - som ellers er en dejlig bydel - om at beskytte morderne. Morderne er nogle bastarder. Rundt omkring i sommerlandet holder de politiske partier sommermøder, og heldige politikere får lov til at udtale sig, så hyggen sidder som en klump i halsen. Politikerne er helt enige. Dette er ikke Danmark. Dette er ikke danskere. De skyldige (indvandrere) skal findes. De skyldige (indvandrere) må ikke bære kniv. De skyldige (indvandrere) skal fjernes fra hjemmene. Der skal hårdere straffe til. Politikerne græder også i kor. Hastigheden skal stige på motorveje - åh, nej, sludder - det var en anden historie. Dødsannoncerne breder sig, men det er ikke enhver død, som griber sjælene.

42

Det gør kun den maleriske skæbnedød - den død, der kan sælges. Her har vi i ugevis haft en forbilledlig reportage om døden som det store tabu i vor tid, men journalisten kan gå hen og lægge sig. Døden er ikke tabu, hvis den er indbringende. Det er ikke populære betragtninger at gøre sig i en tid, som er præget af folkesorg. Hvem vil sætte spørgsmålstegn ved sorgen? Hvem melder sig til så kynisk et forehavende? Hvem vil ikke skrive leder om vores skam? Hvem melder sig ud? Hvem melder sig? Jeg gør. _________

Forslag om arresthuse for unge Politiken 16. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Line Vaaben Vennekilde og Matias Seidelin Forstander fra sikret ungdomsinstitution stiller forslag om arresthuse for særligt kriminelle unge. De truer medarbejderne. Flygter fra sikrede afdelinger. Og på mange af landets sikrede institutioner for unge kriminelle må man give op og nægte at tage imod de unge, der i stedet sættes i voksenfængsel. Derfor skal der oprettes et særligt arresthus for de allermest kriminelle unge, mener forstander på en af landets sikrede afdelinger for unge kriminelle, Jørgen Frølich. Han har netop indledt forhandlinger med Vestsjællands Amt om ideen. »Vi mangler et tilbud til de særligt hardcore, som vi ikke kan rumme på de sikrede afdelinger for unge. Meningen er at blande det bedste fra kriminalforsorgen og fra de pædagogiske institutioner«, siger Jørgen Frølich. I fængsel i 27 dage I går blev en 16-årig og en 17-årig, som er sigtet for drabet på den italienske turist Antonio Curra, overført til Vestre Fængsel, hvor de skal sidde i varetægt i 27 dage. Den 16 -åriges forsvarsadvokat, Ulrik Rasmussen, kalder afgørelsen »uhyrlig« og har anket anbringelsen til Østre Landsret. Han mener, at anbringelsen er i strid med FN's børnekonvention: »Han er jo kun et barn, og ifølge alle humanitære principper skal han placeres i en institution med fagligt relevant personale«, siger advokaten om sin klient, der, før han blev anholdt, netop var flygtet fra en sikret ungdomsinstitution på Fyn. Også den administrerende overlæge for Københavns Fængsler, Knud Christensen, kalder anbringelsen af unge under 18 år i voksenfængslerne for »uheldig«. »Det er ulykkeligt, at der ikke er nok sikrede afdelinger for unge, og det er ulykkeligt, at dommeren føler sig nødsaget til at placere disse mindreårige i fængsel«, siger han. _________

Nørrebro: Kriminelle unge: Hvis det nu var min bror Politiken 16. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Lars Halskov Knivdrabet på Antonio Curra fylder meget i børnenes bevidsthed på Nørrebro. Er man stikker, hvis man går til politiet? Hvordan forhindrer man knivdrab? 6. klasse på Blågårdskolen diskuterede på livet løs i går eftermiddag. Pludselig rækker Lasse hånden op: »Må jeg stille et spørgsmål?«. »Ja, det må du godt«, svarer læreren. »Hvad hvis det var ens bror, der havde gjort det?«, spørger Lasse stille. Efter lidt tøven rækker flere i klassen hænderne op. Det er helt tydeligt et dilemma. Adskillige drenge i klassen erklærer, at de ikke ville melde en bror til politiet, hvis han havde dræbt én. Af frygt for, at det ville gå ud over dem selv. Som Zayd med et skævt grin konstaterer: »Jeg ville være bange, hvis det var en storebror. Han ville smadre mig. Men jeg ville sige det til min far«.

43

Det er fredag eftermiddag, og de 11-12-årige elever i 6. klasse på Blågårdskolen på Nørrebro diskuterer ugens aktuelle emne i klassens sidste time. Læreren, Inger Petersen, har overgivet styringen af timen til en af eleverne, Sofie. Hun har valgt dagens tema: Knivdrabet på den 19-årige Antonio Curra, der blev begået for en uge siden. Det er et følsomt emne. Dels fordi to af de tre sigtedekommer fra kvarteret og er andengenerationsindvandrere. Dels fordi politiet har opfordret kvarterets beboere til at give oplysninger, der kan fælde gerningsmændene. Men eleverne tager livligt del i diskussionen. De går i en af de klasser på Blågårdskolen, hvor der er flest tosprogede: 13 ud af 18 elever. Sofie sidder foran den grønne tavle og styrer diskussionen. Hun er i tvivl, da hun selv skal besvare Lasses spørgsmål: »Men jeg ville fortælle min bror, at det var meget dumt, og at han skulle melde sig og tage sin straf.« Henne ved vinduet sidder Reem, som har sat sin dåsecola på bordet. Hun sætter det sorte hår på plads ved øret og siger lavmælt: »Hvis det var min bror, ville jeg ikke fortælle det. Når man elsker sin bror over alt andet, så vil man ikke have, at han får en straf«, men tilføjer: »Men selvfølgelig vil man heller ikke have, at han gør det igen«. Trist stemning Flere i klassen var til mindehøjtideligheden for Antonio Curra tirsdag aften ved gerningsstedet på hjørnet af Åboulevard og Blågårdsgade. Som Lasse fortæller: »Det var flot, at så mange mødte op. Men alle var så stille. Det var meget trist«. Sofie indleder diskussionen med at spørge klassekammeraterne om, hvordan de har det med, at der er sket et mord dér, hvor de bor. Ahmed erklærer, at »det er synd for familien, men heldigvis er dem, der har gjort det, fanget«. Ilirjana er enig, »men det er sørgeligt, at det sker her på Nørrebro. Folk synes, at det er dårligt kvarter«. Hun får opbakning af Nana. »Mordet giver et dårligt ry. Jeg har hørt, at nogle ikke vil bo herinde. Jeg har familie i Jylland, som ikke kan forstå, at vi bor her«, siger Nana. Alle vil nu sige noget. Emnet optager dem tydeligvis. »Det er ret irriterende, at mordet er sket på Nørrebro. Det er, som om alle tror, at vi er mordere«, siger Niels, der suppleres af Lasse: »Folk tror, at Nørrebro bare er for narkomaner og mordere«. Flere nikker. Men som ordstyrer synes Sofie, at nu skal diskussionen videre: »Hvad kan vi gøre for at forhindre, at det sker igen?«. Niels mener, at de skal sige til alle deres venner, at man ikke skal overfalde andre, »for ellers kommer man i fængsel, og så er ens liv ødelagt«. Mens Ilirjana erklærer, at »vi skal snakke mere om det og sige til alle, at når de bliver ældre, skal de ikke gøre sådan noget«. Hvad med hashen? Pludselig ophører enigheden i klassen. En af de tosprogede elever bagest i klassen udbryder: »Men hvad siger I til, at ham italieneren spurgte drengene, om de kunne skaffe ham noget hash?«. Uroen breder sig. Men læreren Inger Petersen griber hurtigt udtalelsen i luften og spørger knægten: »Men det er vel ikke en undskyldning for at begå mord på ham?«. »Nej, nej«, skynder han sig at sige. Ingen af dem tror, at den store opmærksomhed om mordet vil forhindre, at der bliver begået lignende mord i kvarteret. Læreren spørger, om de vil sige noget til politiet, hvis de så et mord. Christine udtrykker flere klassekammeraters bekymring: »Jeg ville fortælle det til politiet, men jeg ville også være bange bagefter, hvis dem, der har gjort det, er på fri fod og kan få fat i én«. Lasse foreslår, at man melder gerningsmændene anonymt til politiet. Niels mener, at man også kan sige det til sine forældre: »Så kan de ringe til politiet«. Men for Ahmed er det ikke en mulighed: »Jeg ville ikke sige det. Jeg ville blive dræbt«. Læreren spørger nu, om man sladrer, hvis man snakker med politiet, eller om man løser et problem. Ilirjana erklærer, at »det ikke er at sladre, hvis man opklarer et mord. Og så bør man være stolt af sig selv«.

44

Så kommer det ultimative spørgsmål fra Sofie: »Hvad hvis det nu var jer selv, der havde begået et mord?«. Nu er ingen af eleverne skråsikre. Nogle mener, at de ville få dårlig samvittighed og til sidst melde sig selv, mens Lasse er mere sikker: »Jeg ville ikke melde mig selv, og hvis jeg blev afhørt, ville jeg ikke sige noget«. Inden timen er slut, når Niels lige at spørge læreren: »Hvad ville du gøre, hvis det var én fra din familie?«. »Jeg ville gøre alt for at få ham til at melde sig selv. Men hvis han nægtede, ville jeg blive tvunget til at tale med politiet«, siger Inger Petersen. Inden hun tilføjer: »Men vi ved jo først, hvordan vi vil reagere, hvis det blev virkelighed«. _________

Noter: Nørrebro Politiken 16. august 2003, 1. sektion, side 6 Ritzau og Pol Familieliv på tværs Som så mange andre har Sara Asmussen boet i mange år med sin familie på Indre Nørrebro uden at kende nogen med anden etnisk baggrund end dansk. Det vil hun gøre noget ved. Derfor vil Sara Asmussen nu starte en slags dating-service, hvor familier med en anden etnisk baggrund end dansk kan blive inviteret hjem til en traditionel dansk familie - og omvendt. Familierne skal kunne finde hinanden på nettet, og hjemmesiden vil henvende sig til alle familier på Indre Nørrebro. Hvis du vil være med til at løbe projektet i gang, så mail til sara@mail.firkant.net. Præster ved mindeaktion En borger på Nørrebro i København står bag en ny mindehøjtidelighed for den myrdede italienske turist Antonio Curra søndag på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard, hvor den 19-årige blev stukket ned. Omkring 500 mennesker med lys og blomster mindedes turisten tirsdag aften samme sted. »Der kommer stadig folk døgnet rundt«, siger Allan Anarchos fra Blågårds Plads, der står bag arrangementet søndag fra kl. 12. Han har kontaktet præsterne på Nørrebro og siger, at nogle af dem vil nævne mindehøjtideligheden over for kirkegængerne. (Ritzau) Indvandrere: Slå til straks Når grupper af unge indvandrere kommer i slagsmål, generer andre mennesker på strande og gader eller kaster sten mod politiet, så skal det danske samfund omgående træde til med en hurtig og konsekvent afstraffelse. Det mener en række repræsentanter for otte forskellige arabiske og islamiske indvandrerforeninger, der torsdag aften var samlet til møde i Århus. Baggrunden var de seneste ugers uroligheder mellem unge indvandrere og politiet i Århus. »Den generelle holdning blandt de unge er, at håndhævelsen af lovgivningen er alt for blød,og at det ikke får nogen konsekvenser for dem at udføre ulovlige handlinger«, siger formanden for Multikulturel Forening i Århus, Rabih Azad-Ahmad, til Ritzau. De otte foreninger vil derfor opfordre både politi og politikere til at udvise en mere konsekvent holdning over for de unge ballademagere. (Ritzau) Mindefond støtter lokale På hjemmesiden www.bluespot.dk/antonio kan man købe en T-shirt med teksten 'Remember Antonio Curra' for 129 kroner. Overskuddet skulle være gået til Antonios forældre, men de m ente, at da problemerne var i Danmark, så burde pengene også fordeles lokalt. Derfor har initiativtageren, Søren Thised, stiftet Antonio Curras Fond, som efterlyser lokale projekter, der har til formål at bekæmpe volden i Danmark. (mads) Muslimsk cola en succes Fire butikker i København har nu den 'muslimske' cola, Mecca-Cola, på hylderne, skriver Nørrebroavisen På Gadens netavis, www.paagaden.dk. Mecca-Cola, der er grundlagt i Frankrig af den kendte radiovært og muslimske aktivist Tawfik Mathlouthi, har som formål at få økonomien

45

til at arbejde i ideologiens tjeneste og donerer 20 procent af sit overskud til velgørenhed. Ifølge paagaden.dk melder Hind Market i Blågårdsgade om stor interesse for den nye cola. (Pol.) _________

Nørrebro: Flere unge i fængsel Politiken 16. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Line Vaaben Vennekilde, Uffe Hastrup og Matias Seidelin To af de tre unge varetægtsfængslede i drabssagen på Nørrebro er under 18 år. Alligevel er de sat i rigtigt fængsel. Selv om det er i strid med FN's børnekonvention, sker det stadig oftere. Danske børn og unge under 18 år ender stadig oftere bag tremmer. Ifølge en rapport lavet i samarbejde mellem Socialministeriet og Amtsrådsforeningen sad der i februar i år 32 unge under 18 år bag tremmerne i rigtige fængsler eller arresthuse. Det er dobbelt så mange som året før, hvor der i gennemsnit sad 14 unge bag tremmer. Torsdag blev tre unge mænd varetægtsfængslet i sagen om sidste weekends drab på Nørrebro. To af de unge er henholdsvis 16 og 17 år, og de er begge blevet sat i fængsel frem for på en sikret institution for kriminelle unge. Den 16 -åriges forsvarer Ulrik Rasmussen har kæret spørgsmålet om anbringelsesformen til Østre Landsret. »Jeg mener, det er fuldkommen horribelt, at man anbringer børn i varetægtsfængsel og ikke på de lukkede døgninstitutioner, som findes. De unge skal være et sted, hvor der er fagfolk og sikkerhed for, at de ikke stikker af. Der er jo tale om børn, for Søren, og uanset om der er plads, eller de sikrede institutioner ikke kan tage sig af dem, så skal der være steder til de her børn, hvor de kan passes ordentligt på, ellers overtræder vi alle internationale folkeretlige principper«, siger Ulrik Rasmussen. Ifølge FN´s børnekonvention må børn ikke fængsles sammen med voksne. Og hvis det sker, skal man sørge for, at de sidder adskilt fra de voksne fanger - noget, som i praksis er nærmest umuligt. Og det er en tendens, som Børnerådets Klaus Wilmann tager klart afstand fra: »Selvfølgelig skal vi spærre unge inde, der begår voldsom og personfarlig kriminalitet. Men jeg synes, det er en falliterklæring at sætte dem i fængsel med voksne«, siger Klaus Wilmann. Kriminalforsorgen ønsker ikke at udtale sig om de mindreårige i forsorgens institutioner, men i Vestre Fængsel, hvor en eller to af de unge fra den aktuelle sag opholder sig, kalder overlæge Knud Christensen situationen uheldig. »Det er ulykkeligt, at der ikke er nok sikrede afdelinger for unge, og det er ulykkeligt, at dommeren føler sig nødsaget til at placere disse mindreårige i fængsel. Det er en uheldig situation«, siger Knud Christensen. En af årsagerne til, at den ene af de sigtede er blevet anbragt i et rigtigt fængsel, er, at ingen af de sikrede institutioner, der ellers tager imod kriminelle, har ønsket at modtage den unge. Institutionerne har flere gange gjort opmærksom på, at der er visse unge, som de ikke er gearede til at tage imod, enten fordi de har misbrugsproblemer eller er så udadreagerende og psykisk syge, at man ikke har den nødvendige ekspertise. »Vi mangler et tilbud til de særligt hard core unge kriminelle, som vi ikke kan rumme på de sikrede afdelinger for unge. Vi taler om unge mennesker, der begår overfald på vores personale, som truer sig ud og flygter fra afdelingerne, og som under de givne rammer er komplet uden for pædagogisk rækkevidde«, siger Jørgen Frølich. _________

Nørrebro: Psykisk sygdom udbredt blandt unge kriminelle Politiken 16. august 2003, 1. sektion, side 6 (374 ord) Af Line Vaaben Vennekilde og Uffe Hastrup 70 procent af de unge kriminelle under 18 har behandlingskrævende psykiske problemer. Allerede for to år siden fastslog en arbejdsgruppe, at der var brug for en retspsykiatrisk afdeling til unge. Syv ud af ti unge kriminelle under 18 år har alvorlige psykiske problemer, der kræver behandling.

46

Det viser en undersøgelse, hvor 100 unge varetægtsfængslede blev undersøgt og diagnosticeret af læger fra blandt andet Justitsministeriets retspsykiatriske Klinik og Bipebjergs Børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. Hver tiende er så psykisk syg, at de er uegnede til straf. Det drejer sig for eksempel om unge skizofrene, psykotiske eller retarderede. »Disse unge er decideret sindssyge. Hvis de ikke bliver behandlet bliver de mere syge«, siger reservelæge Patrick Gosden, der sammen med retspsykiatrisk overlæge Peter Kramp, afdelingslæge Dorte Sestoft og cand.stat. Gorm Gabrielsen har været med til at lave undersøgelsen. Mange af de unge kriminelle lider af voldsomme personlighedforstyrrelser. Den mest kendte form er det, der populært kaldes psykopati. Diagnosen omfatter problemer som manglende evne til at leve sig ind i andres føleleser. Derudover har en stor andel problemer med enten hash- og alkolholmisbrug. Lægerne bag undersøgelsen anbefaler, at alle unge der sidder varetægtsfængslet bør screenes for psykiske lidelser for at sikre behandling og støtte. Som det er i dag befinder de unge sig enten på voksenpsykiatriske afdelinger eller på de sikrede pædagogiske institutioner. Og det er et problem. For her er man slet ikke gearet til at tage sig af unge med store psykiske problemer, siger Jørgen Frölich, forstander på Bakkegården, en sikret døgninstitution for unge i Nykøbing Sjælland: »Vi er totalt magtesløse, når det gælder unge kriminelle med psykiske problemer hvor nogle af dem burde indlægges direkte på røde papirer (tvangsindlægges, red.). Vi er slet ikke gearet til at tage os af dem - de skal have psykiatrisk behandling. Vi møder masser af forståelse hos lægerne, psykiaterne og politiet, alle ved det er et problem, men ingen kan hjælpe os«, siger han. Allerede for to år siden konkluderede en arbejdsgruppe nedsat af Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), at der var behov for at etablere en særlig sikret ungdomspsykiatrisk afdeling. Men indtil nu har HS og Københavns Amt ikke kunnet afklare hverken finansiering og placering. »Ingen er uenige om, at der skal etableres en sådan enhed, og at den vigtigste barriere for at få det i gang har været økonomien. Resultatet er, at de unge ikke får et målrettet behandlingstilbud, og deres sygdom risikerer at blive forlænget og forværret«, siger Anne Rose Wang fra Bispebjerg Hospitals børne - og ungdomspsykiatriske afdeling. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. _________

Kriminelle unge: Svar fra hjertet Politiken 16. august 2003, 1. sektion, side 7 Af Søren Nielsen Socialpædagogen og kommunalpolitikeren Manu Sareen besvarede fredag eftermiddag spørgsmål fra brugerne af Politiken.dk. Spørgsmålene er mange, da socialarbejderen og medlem af Borgerrepræsentationen Manu Sareen (R) indtager en mørk kontorstol i et halvlummert mødelokale i Indre Nørrebros hjerte. Stedet er Politikens midlertidige Nørrebro-redaktion på Blågårds Plads, og over 150 mails er tikket ind på computeren efter opfordringer til Politikens læsere om at spørge løs. »Jeg skyder fra hoften og svarer direkte fra hjertet uden at tænke alt for meget over, hvordan det lyder politisk«, siger den 36-årige socialpædagog. Han er dog alligevel så perfektionistisk, at han må foretage et par telefonopkald undervejs for at tjekke, om Fædregruppen på Nørrebro har fået penge til deres projekt. Fakta skal være i orden. »Ja, jeg får jo svedige hænder, når jeg ser sådan noget som det her«, smiler han med henvisning til en mail, der påpeger, at danskere med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. »Jeg ved godt, at det passer, og jeg er også selv imod al den berøringsangst ved problematiske emner. Men det er alligevel ubehageligt at skulle forholde sig til«, siger Manu Sareen, der selv arbejder i et etnisk konsulentteam på Nørrebro og tidligere har lavet opsøgende arbejde på gadeplan i hele København. Han er naturligvis trist til mode over drabet.

47

»Men man kan også spørge sig selv, hvorfor lige præcis dette drab udløser massiv fokus i medierne. Jeg tror ikke, vi ville have siddet her, hvis ikke det var danskere med anden etnisk baggrund, der var blevet varetægtsfængslet«, mener han. Bortset fra det synes han, at mediedækningen af drabet på Antonio Curra har været nuanceret. »Jeg tror ikke, at den megen fokus kommer til at forværre situationen. Tværtimod er der et problem, som vi bliver nødt til at forholde os til«, siger Manu Sareen. Ikke alle mails lader sig dog besvare. »Det er for eksempel svært, når en læser spørger: Hvad skal jeg gøre ved min aggressive nabo?«, siger han, mens en tår Sprite forlader flasken, og endnu en mail sendes af sted med »mange kærlige hilsner ...«. Kære Manu Sareen ... Hvordan kan jeg som lærer for unge andengenerationsindvandrere være med til at styrke deres selvværd, sådan at de på en positiv og naturlig måde kan blive en aktiv del af det danske samfund? Venlig hilsen Vibeke Mehra Kære Vibeke Mehra, der er ingen tvivl om, at den bedste måde at give mennesker selvværd på, er ved at give dem et ansvar. Ansvar for eget liv. Der har desværre været tendenser til at fratage de unge mennesker ansvaret for deres eget liv og handlinger. De unge mennesker, som jeg har været i kontakt med, siger alle, at det, som har hjulpet dem, er, at de er kommet ind på arbejdsmarkedet. (...) Mange kærlige hilsner Manu Sareen Når man taler om vold og anden kriminalitet, har du så indtryk af, om Nørrebro er ’værre’ end andre socialt belastede områder rundt omkring i landet (...)? Rune Jespersen Kære Rune, der er ingen tvivl om, at Nør rebro ikke er værre end andre steder. Her tænker jeg specielt på Vollsmose, Gjellerup osv. Alle steder er bl.a. kendetegnet ved, at der er mange socialt dårligt stillede familier. En stor underklasse af etniske minoriteter, som er samlet på samme sted. Umiddelbart er det ikke særligt befordrende for integrationen, men blandingen mellem danskere og etniske minoriteter på Nørrebro er ’redningen’ for bydelen på lang sigt. (...) Mange kærlige hilsner Manu Sareen Jeg har selv boet i København og også færdedes på Nørrebro. (...) Jeg har dog altid undret mig over, hvordan det kan være, at det er gået så galt, som det er (...)? Venligst Lene Mølgaard Silkeborg Kære Lene Mølgaard, vi griber ind hos familier, der har sociale problemer. Problemet er, at vi i mange tilfælde griber ind alt for sent. Vi har en tendens til at handle, når ’skaden’ er sket. For at komme de sociale problemer til livs,er vi nødsaget til at gribe ind meget tidligere, end vi gør på nuværende tidspunkt. (...) Mange kærlige hilsner Manu Sareen Der har været meget snak om den såkaldte fædregruppe. Så vidt jeg har forstået, mistede de en del af deres økonomiske støtte for nylig. Var det en fejl at inddrage deres støtte? (...) Troels Pilegaard Kære Troels Pilegaard, det er korrekt, at Fædregruppen har mistet noget af deres tilskud. Fædregruppen har været finanseret af staten, og den nuværende regering har fjernet deres tilskud fornylig. (...) Fædregruppen virker præventivt i forhold til nogle drenge, men næppe i forhold til den hårde kerne. Her har Københavns Kommune andre tiltag, f.eks. opsøgende gadearbejde og andre gadeplansprojekter, f.eks. Rabarberland, som vi støtter økonomisk. (...) Mange kærlige hilsner Manu Sareen Læs alle de besvarede spørgsmål og svarene i deres helhed på www.politiken.dk _________

En fars påmindelse Politiken 16. august 2003, 3. sektion, side 1 Af Per Knudsen, chefredaktør Når den 47-årige pizzabager Francesco Currà i dag sætter sig på et SAS-fly med kurs mod Italien, medbringer han også kisten med sin 19-årige søn, der forrige fredag nat brutalt blev stukket ihjel af knivbevæbnede unge drenge på Nørrebro i København.

48

Ugen igennem har vi kunnet følge med i politiets opklaring af forbrydelsen. Vi har været vidne til et lokalsamfunds medfølelse og manifestation imod volden. Og vi har på ny fået fokus på problemet med vold, røverier og knivstikkeri i visse kredse af unge med indvandrerbaggrund. Enhver forbrydelse har sit eget fatale forløb og man skal være varsom med at slutte fra et enkelt tilfælde til en generel tendens. Ikke desto mindre tegner der sig et bekymrende mønster. Der er noget grueligt galt i disse subkulturer af utilpassede unge. Der skal sættes hårdt ind for at få stoppet deres kriminalitet. Spørgsmålet er hvordan? Hvordan får vi kanaliseret vreden og nu-er-det -nok -holdningen over i noget, der også løser problemet? Forbud mod knive? Flere tvangsfjernelser? Hårdere straffe? Nul tolerance? På tv så jeg en indvandrerdreng, der før havde været ude i noget snavs, blive spurgt, om der ikke var brug for en mere fast hånd? Nej, svarede drengen, der er brug for en mere kærlig hånd. Tv fortalte også historien om en indvandrerknægt, der efter 80 afslag på et job nu endelig havde fået chancen som mekaniker på et autoværksted, hvor indehaveren - en indvandrer af pakistansk afstamning - i sin tid selv havde modtaget 160 afslag på beskæftigelse. Disse to danskere - første- og andengenerationsindvandreren - vidste begge, hvad det mest af alt handler om, og hvad det historisk set altid har handlet om: Integration og beskæftigelse. Noget at stå op til, nogen at have respekt for. Jeg nævner ikke disse indtryk for at undskylde volden hos ballademagerne på Nørrebro og andre steder. Deres afstumpethed skal ikke bortforklares med, at det er 'samfundets skyld'. De skal retsforfølges hurtigt og effektivt. Af hensyn til retsfølelsen. Og af hensyn til det store flertal af velintegrerede indvandrere, der gerne vil have sig frabedt at blive sat i bås med voldelige grupper. Den øjeblikkelige følelse af afmagt over knivdrabet på Nørrebro får givetvis flere til at overveje mere radikale 'løsninger' som dem, Dansk Folkeparti er leveringsdygtig i. Men midt i vreden er der grund til at standse op og holde hovedet koldt. Hvem kunne være mere vred og måske hævngerrig, end Antonio Curràs far? Det gjorde derfor indtryk at læse følgende i B.T.: På et af de mange breve, som folk havde lagt ved blomsterne til minde om deres dræbte søn, fandt Antonios far og søster en seddel, der var meget fremmedfjendsk og sluttede med ordene: »Send muslimerne hjem til deres middelalder«. I stedet for at smide sedlen væk, skrev Francesco Currà følgende besked tilbage: »Du kan tænke, hvad du vil. Jeg, Antonios far, synes, at udyrene, der har slået min søn ihjel, ikke har nogen nationalitet, fordi de gode mennesker findes i hele verden uanset deres religion. F. Currà«. Over for B.T. forklarede faren, at han ikke ville have sin søn sat i forbindelse med racistiske holdninger. Antonio havde intet imod muslimer. Han var tværtimod begyndt at lære sig arabisk. Han mente, det kunne hjælpe med til at forstå andres kulturer. Jeg synes, at farens sidste hilsen, inden rejsen tilbage til begravelsen i den lille italienske by Villasanta i dag, er værd at tænke over. Æret være Antonio Curràs minde. _________

Nul tolerance Politiken 16. august 2003, 3. sektion, side 2 Efter knivdrabet EFTER FORBILLEDE FRA NEW YORK bliver de unge indvandreres kriminalitet i en række danske storbyer nu mødt med 'nul tolerance'. Ugens knivdrab på den 19-årige italienske turist efterlader ingen tvivl om, at der må sættes kraftigt ind, og den kombinerede indsats fra såvel politi som skole-, fritids- og socialforvaltning, der nu styrkes overalt, har meget for sig. Det opmuntrende er, at såvel de lokalt ansvarlige som den almindelige befolkning både i København, Århus, Odense og Ålborg så tydeligt markerer, at det er kriminaliteten, man ønsker at udvise 'nul tolerance' over for. Ikke indvandrerne som sådan, selvfølgelig. »Det er trist, at en lille hård kerne tegner et forkert billede af, hvordan indvandrerne egentlig er«, siger f.eks. den århusianske venstreborgmester, Louise Gade. Sådan formuleret bliver 'nul

49

tolerance' netop en måde at udvise tolerance på, og der er næppe tvivl om, at et flertal af danskere tænker i samme baner. På gade- og lokalplan udviser man ansvarlighed både i ord og handling. Så meget desto mere trist er det, at på højeste plan, i regeringen, udvises slet ikke samme ansvarlighed. Man hører intet andet fra magtens højeste kontorer end 'hårdere straffe', 'fars hammer', 'nu må det høre op' og tilsvarende hulheder, som ingen problemer løser. Uanset om det er justits-, integrations- eller statsministeren, der udtaler sig, så er det med en negativitet, som tyder på nul tolerance over for nydanske i det hele taget. Tænk, hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen var lige så moden og ansvarlig som menigmand på Nørrebro eller i Århus. Tænk, hvis han benyttede en lejlighed som det tragiske knivdrab til at markere 'nul tolerance' over for de unge kriminelle, men al mulig tolerance over for landets mange nye borgere. Tænk, hvis han sørgede for at fremstå som hele befolkningens statsminister frem for at benytte enhver lejlighed til at være statsminister for den ene befolkningsgruppe imod den anden. Knivstikkeriet er et uvæsen, som ikke må få lov at florere i det danske samfund. Det udspringer af et mislykket møde her i landet mellem forskellige kulturer og socialgrupper. Problemet er i bund og grund dansk (den unge italiener var ikke blevet stukket ned, hvis han var rejst til Damaskus i stedet for København). Hvis ikke regeringen med statsministeren i spidsen begynder at forstå dette, så bidrager den kun til at gøre ondt værre. _________

To drenge fortsat i voksenfængsel Politiken 17. august 2003, 1. sektion, side 3 Af Kim Faber De to drenge på 16 og 17 år, som nu skal sidde foreløbig fire uger i et voksenfængsel, straffes i realiteten hårdere end voksne indsatte, mener den enes forsvarer. Østre Landsret afgjorde i går, at de to fætre på henholdsvis 16 og 17 år, som er sigtet for sidste uges knivdrab på den 19-årige italiener Antonio Curra, forsat skal sidde varetægtsfængslet i et voksenfængsel. Drengenes forsvarere havde anmodet om, at deres klienter blev anbragt på en lukket ungdomsinstitution - en såkaldt surrogatfængsling - men det sagde landsretten altså nej til. De to drenge skal foreløbig sidde fængslet i fire uger. Derimod afviste landsretten at anbringe de sigtede i isolation, sådan som sagens anklager, politiadvokat Michael Jørgensen havde ønsket. Den tredje sigtede i sagen, en 19-årig mand, som er sigtet for medvirken til drab, blev løsladt af landsretten. Ifølge den 17-åriges forsvarer Jane Ranum var landsrettens begrundelse for, at hendes klient fortsat skal sidde i et voksenfængsel, at han fylder 18 år på onsdag. Betænkeligt »Men jeg synes stadig, at det er betænkeligt, at man lader en dreng sidde i et fængsel for voksne kriminelle. Fangevogterne på Blegdamsvejens Fængsel har jo ikke den baggrund, der skal til for at tage sig ordentligt af ham«, siger Jane Ranum, der mener, at det er principielt ligegyldigt, at hendes klient fylder 18 på onsdag. »Hans behov ændrer sig jo ikke fra den ene dag til den anden«, siger hun og peger på, at den 17-årige oven i købet straffes hårdere end andre indsatte: »For at holde de indsatte under 18 adskilt fra de voksne kriminelle, har man valgt, at de - bortset fra gårdturen - skal blive i deres celler døgnet rundt«. Men denne ekstraordinære isolation ophører altså på onsdag, når den 17-årige har fødselsdag. Og Jane Ranum udtrykker i øvrigt tilfredshed med, at landsretten sagde nej til at isolere de to unge drabssigtede. Voldelig fortid

50

Mens der faktisk stod en plads i surrogatfængsel klar til den 17-årige, hvis Østre Landsret havde givet forsvarerne medhold, så har ingen ungdomsinstitution været villig til at modtage den 16-årige. Han har en voldelig fortid og har tidligere været anbragt på en institution, hvorfra han er stukket af. Til Ritzau beklager hans far, at sønnen skal sidde foreløbig fire uger i et fængsel for voksne: »Jeg synes ikke, at det er rimeligt at sende en 16-årig sådan et sted hen, men jeg stoler på retssystemet i Danmark og respekterer rettens afgørelse«, siger han. _________

Fest uden ballade Politiken 17. august 2003, 1. sektion, side 3 Af Søren Nielsen Fædregruppen på Nørrebro holdt øje med unge uromagere under Danish Mermaid Pride. Politiken gik med. Faren er næsten overstået, da han pludselig stopper op. Det vågne blik retter fokus over mod indgangen til en gård, hvor to teenageknægte står med hver deres tomat i hånden. Ikke i sig selv noget usædvanligt syn en lørdag eftermiddag på Nørrebrogade. Men denne dag er ikke helt almindelig for 36-årige Farid Chahade fra Fædregruppen på Nørrebro. Gadelivet er nemlig mere kulørt og larmende end normalt, og de bragende rytmer fra de homoseksuelles Danish Mermaid Pride-parade efterlader ingen tvivl om, at her er noget i gære. En fest af dimensioner - og en tikkende bombe for Farid Chahade og hans kolleger efter drabet på Nørrebro. To minutter og et par faderlige ord senere har de røde tomater forvandlet sig fra kasteskyts til deres oprindelige formål: mad. »De unge tænker ikke over konsekvenserne. De spørger, om de ikke bare må kaste én tomat, men det må de selvfølgelig ikke. Det er primært de unge drenge i teenagealderen, som kan finde på at lave ballade«, siger Farid Chahade. Han er én af godt ti personer fra Fædregruppen, der samarbejder med politiet for at undgå, at unge med anden etnisk baggrund end dansk går over stregen. For nogle drenge virker de frigjorte homoseksuelle som en rød klud i ansigtet, og i 2001 gik det helt galt, da der blev kastet sten og flasker mod de fest- og fjerklædte deltagere. Fædrene skal sørge for at holde et vågent øje med eventuelle ballademagere fra paradens start ved Nørrebrohallen til Dronning Louises Bro ved Sortedam Sø. Griber ind først Farid Chahade og de andre fædre har en aftale med politiet om, at de griber ind før politiet, hvis der bliver ballade med de etniske danskere. »Vi kan bedre tale dem til ro end politiet«, siger han. Han kommunikerer livligt over mobiltelefonen med de andre fædre i sorte T-shirt med 'Fædregruppen på Nørrebro'-logo på ryggen. »Men drengene bruger også mobilen til at kommunikere, når de vil lave ballade. Det gælder om at splitte dem op, så de kun er fem-seks stykker i hver gruppe«, siger han. Heldigvis udebliver balladen. En glad og tilfreds Farid Chahade siger farvel og tak ved Dronning Louises Bro. Missionen er lykkedes. _________

Da Nørrebro fik kniven Politiken 17. august 2003, 3. sektion, side 16 Af Kjeld Hybel I FORGÅRS sad en mand på fortovet ved det tæppe af blomster, der er bredt ud på stedet, hvor den unge italiener Antonio Curra blev myrdet med flere knivstik. Manden sad dér for enden af Blågårdsgade og klamrede sig til en øl og rokkede overkroppen frem og tilbage, mens han mumlede for sig selv: »Jeg siger jer: Den her gade vil blive sprængt i stumper og stykker«.

51

Det er svært at sige, præcist hvordan han var nået frem til sin spådom. Men der er ingen tvivl om, at han har været i stand til at hente rig inspiration i medierne, som i den forløbne uge har været fyldt til randen med beretninger om frygtens og voldens bydel: Nørrebro. »NØRREBRO hærges af afstumpet vold ...«, kunne man for eksempel læse i Ekstra Bladet. Og hvis man fulgte bare nogenlunde med i den almindelige mediedækning, ville man danne sig et billede af en bydel fyldt med brændende bildæk og glasskår fra smadrede butiksruder. En bydel, hvor horder af hadefulde unge mænd - altid indvandrere - i en uendelighed myrder løs med knive, brosten og stegegafler, og hvor de få tilbageblevne normale og fredsommelige borgere forfærdede forbereder flugten til mere sikre kvarterer. I formiddagsbladet B.T. konstaterede chefredaktør Erik Meier Carlsen, at »mordet på indre Nørrebro viser, at København og Danmark ikke er så langt fra at have mistet en af de mest dyrebare danske værdier« - nemlig det at kunne færdes frit i gaderne om natten. Carlsen skrev, at både danskere og turister er godt på vej til at blive »lovløst vildt«, hvis ikke kursen mod udlændinge i bred almindelighed strammes endnu mere, end det allerede er sket. I en sidebemærkning fik chefredaktøren slået fast, at når en flok danske mænd en sjælden gang massevoldtager en kvinde, så er det fordi, de er inspireret af indvandrerbander - en »hæslig afsmittende virkning«, som Carlsen udtrykker det. Man kunne med andre ord få indtrykket af, at mordet på den italienske turist beviser, at indvandrere er roden til al ondskab og elendighed her til lands og da især på Nørrebro. Og den ondskab kan kun udryddes med barske midler, som det fremgik af en leder i Berlingske Tidende. »Sociale tilbud, projekter, tilskud til fædregrupper og andre bløde forholdsregler kan godt fortsætte af hensyn til dem, derkannås. Men troen på, at de gør nogen nævneværdig forskel i forhold til den mest voldelige gruppe, er så naiv, at det er farligt«, hed det. Læg mærke til udtrykket »bløde forholdsregler kan godt fortsætte«. Man forstår på den borgerlige regerings loyale talerør i Pilestræde, at en forebyggende indsats snildt kan undværes og erstattes af »nul tolerance« over hele linjen. NÅ JA, lad mig skynde mig at give dommedagstrompetisterne ret i, at mordet på Antonio Curra var afstumpet og uhyggeligt. Ligesom det utvivlsomt er rigtigt, at politiet kunne yde en mere effektiv indsats på Nørrebro. Selvfølgelig skal der slås hårdt ned på den slags forbrydelser, og selvfølgelig ville det være godt, hvis man kunne fiske knivene op af lommerne på folk, der ikke viger tilbage fra at stikke dem i andre mennesker. Når det så er sagt, er der grund til at standse op, få kontrol over vejrtrækningen og kigge på en af de historier fra ugen, som ikke har fyldt så meget i mediebilledet. Det var en historie fra nærværende avis om, at politiets kontakt med unge indvandrere under 18 år er halveret gennem de seneste tre år. Både politiet og de sociale myndigheder beskriver Nørrebro som langt fredeligere end tidligere. »Statistikken fortæller os, at de mange kræfter, der har arbejdet med de unge ballademagere, rent faktisk har haft succes«, lød det fra socialforvaltningen på Indre Nørrebro. »Bydelen har på det seneste hverken været bedre eller værre end andre«, supplerede politiet. Ungdomspræsten Per Ramsdal sammenfattede det således: »Selvfølgelig skal vi tage den her episode alvorligt. Men det må for alt i verden ikke blive hysterisk. Det er stadig fredeligt at bo på Nørrebro«. Men det budskab har ringe chancer for at trænge igennem i en tid, hvor regeringen og dens ivrige rygklappere har set sig så ædende onde på en befolkningsgruppe, der fylder godt på Nørrebro. De fremmede. Derfor er det interessant at spørge sig selv, hvordan ugen ville være forløbet, hvis Antonio Curra var blevet myrdet af blåøjede danskere lige ovre på den anden side af Åboulevard, der hvor sorte Nørrebro bliver til hvide Frederiksberg. »Så havde der slet ikke været sådan et hysteri omkring det«, mener Per Ramsdal. Og det har han garanteret ret i. ________

52

Bilag E: Artikler fra Berlingske Tidende

Gadevold: Italiener i livsfare efter knivoverfald Berlingske Tidende 10. august 2003, 1. sektion, side 6 Af Anders Wiig Såret 19-årig italiener søgte hjælp hos taxa-passagerer, da han blev overfaldet af to unge mænd, der forsvandt i Blågårdsgade-kvarteret i København. En italiensk student på 19 år ligger for døden, efter at han natten til i går blev stukket ned med kniv af to unge mennesker på Nørrebro i København. Motivet er ukendt, men kan være røverisk. Politiet blev alarmeret kl. 02.40, da den unge mand havde søgt hjælp hos passagerer i en taxa ved hjørnet af Åboulevard og Blågårdsgade. Han blev tilsyneladende overfaldet to gange, idet der er blodspor på Blågårdsgade fra Smedegade hen til Åboulevard. Her søgte han hjælp på engelsk og blev i det samme indhentet af to mænd, der stak ham igen. Vidner fortæller, at gerningsmændene er to indvandrerlignende mænd i alderen 15-25 år, den ene i lys trøje, den anden i en mørk, måske bordeaux -farvet, trøje, begge 170 cm og med mørkt, kort hår. Den sårede nåede at sige, at han var på vej til »den lille skole« og var blevet overfaldet af to røvere. Han havde en sammenrullet sovepose under armen og kan have været på vej til et overnatningssted for studenter i kvarteret. Efter at have stukket den unge mand forsvandt forbryderne ind i Blågårdsgad- kvarteret, hvor de er eftersøgt uden held. I første omgag reddede en ambulancelæge studentens liv, men på hospitalet stoppede åndedrættet i adskillige minutter, før han blev genoplivet, og det kan have givet ham alvorlige hjerneskader. Han led et stort blodtab, da en pulsåre blev skåret over og en lunge punkteret. Den unge mand menes at være kommet med tog til København fredag aften få timer før overfaldet. Han var tilsyneladende alene på en Interrail-tur gennem Europa og havde papirer på sig, der angav hans identitet. Politiet kontaktede hans forældre i Milano, og i aftes var hans far på vej med fly til sønnens sengeleje i København. Politiet efterlyser chauffør og passagerer i den taxa, hvor den sårede søgte hjælp. De kan være vigtige vidner, ligesom andre, der ved noget om mordforsøget opfordres til at gå til politiet, som i aftes ikke havde nogen spor af gerningsmændene. _______

En dræbt og to hårdt såret af knivstik i weekenden Berlingske Tidende 11. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Anders Wiig Tre gange - mindst -blev der i Storkøbenhavn i weekenden trukket og stukket med kniv, så mennesker blev dræbt eller hårdt såret. »Det er en gadesituation, som jo desværre ses så ofte, men som her har fået en tragisk udgang,« sagde vicekriminalkommissær Niels Bogs-Grarup, da en 19 -årig italiensk student i går ved middagstid døde af af sine kvæstelser efter at være blevet overfaldet på Nørrebro natten til lørdag. I aftes blev to mænd anholdt i sagen. På et kollegium i Herlev fik en 15-årig dreng natten til søndag perforeret en lunge under et knivslagsmål, og i aftes kom to mænd i klammeri under øldrikning på Amager. Den ene jog en kniv i maven på kammeraten, der lå på operationsbordet i aftes. Knivstikkeren er anholdt. Wi. Indland side 4. _______

Turistdrab: To anholdt for knivdrab

53

Berlingske Tidende 11. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Anders Wiig Ung italiener døde i går af sine knivsår kort efter, at hans forældre var nået frem til Rigshospitalet. Håb om hurtig opklaring af knivmordet på Nørrebro. I aftes afhørte betjente fra drabsafdelingen to unge, der var anholdt som mistænkt for knivmordet på den 19 -årige italienske student, der i går døde efter at været blevet overfaldet på Nørrebro i København. Politiet vidste endnu ikke, hvorfor to knivbevæbnede unge mænd natten til lørdag overfaldt den 19-årige, som døde på Rigshospitalet i går. Hans mor og far nåede netop frem til hospitalet fra Milano, før han døde af det voldsomme blodtab, der var følgen af de fire knivhug, der ramte ham i Blågårdsgade. Politiet ventede i går med at afhøre familien. Derfor vidste man endnu ikke så meget om den dræbte, men det var dog blevet oplyst, at han var rygsæk-turist på gennemrejse. Han har bl.a. besøgt Holland og Tyskland og skulle videre til Sverige mod sit endelige rejsemål, Nordkap, vidste politiet i går. Tilsyneladende rejste han alene, og intet tyder på, at han havde nogen kontakter i København. Han havde sat sin bagage i en boks på Hovedbanegården, men medbragte sin sammenrullede sovepose, da han ved 02.30-tiden stødte ind i de to drabsmænd. De stak ham med kniv, måske under et røverisk overfald, måske som udslag af noget uvenskab. Offeret løb fra gerningsmændene hen mod Åboulevard, hvor de indhentede ham og stak ham igen, før de forsvandt ind på Nørrebro. Vidner beskriver dem som indvandrertyper i alderen mellem 15 og 25 år. I går fik politiet kontakt med den taxachauffør, som man havde efterlyst gennem bl.a. Berlingske Tidende. Han og hans passagerer var ved Åboulevard, da den 19-årige søgte hjælp. Nu har chaufføren givet politiet oplysninger, der betegnes som værdifulde i den fortsatte efterforskning. »Der er iværksat et omfattende opklaringsarbejde, hvor vi også har brug for at tale med andre vidner, men i det gode søndagsvejr er mange jo taget på stranden. Vi håber, at andre vidner henvender sig, når de hører, vi vil snakke med dem,« siger vicekriminalkommissær Bogs-Grarup. _______

Hårdkogt: Ulovlig kniv skal straffes med fængsel Berlingske Tidende 12. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Trine Munk-Petersen Der skal gribes hurtigere og hårdere ind overfor ulovlig våbenbesiddelse. Og politiet skal have fat i de unge kriminelle, allerede når de begår deres første rapserier i otte-ni års alderen, mener justitsministeren. Det skal koste en tur i fængsel allerede første gang, man bliver grebet med en springkniv eller anden ulovlig kniv i lommen. Det er én af de overvejelser, justitsminister Lene Espersen gør sig i kølvandet på sommerens mange voldsepisoder og knivoverfald, senest det meningsløse knivdrab på en 19 -årig italiensk turist på Nørrebro. Hun mener også, at politiet skal have øgede muligheder for at gribe fat i de unge kriminelle under 15 år. »Det bekymrer mig, at der er en gruppe af unge drenge, fortrinsvis med indvandrerbaggrund, der ikke accepterer lov og orden, og som er ligeglade med sanktionerne. Vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis vi ikke tager ordentligt fat i dem allerede første gang og får dem ud af den kriminelle løbebane,« siger hun og tilføjer: »I dag koster det jo kun en bøde de første gange at blive taget med en ulovlig kniv. Man skal pågribes flere gange, før der idømmes frihedsstraf.« I første omgang har justitsministeren bedt Rigsadvokaten, Politimisterforeningen og Københavns politidirektør undersøge behovet for at skærpe retshåndhævelsen. »Det kan dels være med ny lovgivning og skærpet straf, men også ved at give politiet nogle flere handlemuligheder overfor de helt unge kriminelle. Har de først nået den kriminelle lavalder, er de ofte så hårdkogte, at det ikke nytter noget. Derfor skal vi have fat i dem allerede, når de begår deres første smårapserier og smårøverier i otte-ni års alder en,« siger Lene Espersen.

54

Hellere hårdt arbejde Også Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, foreslår hårdere straf for at gå med ulovlig kniv. Men hun tror ikke, det vil være en god idé at kaste de unge i fængsel. Hun foreslår i stedet at idømme hårdt arbejde indenfor rammerne af samfundstjeneste: »En tur i fængsel vil bare give de unge mere status i miljøet og sætte ekstra gang i den kriminelle karriere,« siger hun. »Hårdt arbejde kan derimod være virkelig afskækkende - for i det miljø er der ikke meget status ved at arbejde. Og måske kan det at få et arbejde være med til at lede den pågældende væk fra den kriminelle løbebane.« Dansk Folkeparti kræver, at justitsministeren gør mere for at bekæmpe indvandrervolden. Partiets retsordfører, Per Dalgaard vil gerne være med til at finde de nødvendige midler til en kraftig forøgelse af politistyrken. Justitsminister Lene Espersen henviser til de forhandlinger om et nyt politiforlig, der starter om få uger. »Her kan Dansk folkeparti få lov til at vise deres velvi lje,« siger hun. _______

Nørrebro: Politiet opgav at fremstille to mistænkte Berlingske Tidende 12. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Ritzaus Bureau Politiets bedste vidne kunne ikke genkende to unge som gerningsmændene. De blev derfor løsladt, men er fortsat mistænkt i sagen. Københavns Politi opgav i går at fremstille de to mistænkte i sagen om knivdrabet på en italiensk turist i København i weekenden. De to unge på 16 og 17 år bliver i stedet - efter en resultatløs konfrontation med et vidne på Politigården - løsladt af politiet, oplyser drabschefen, kriminalinspektør Ove Dahl. Begge de unge er dog fortsat sigtet for drab. Kriminalinspektøren lægger ikke skjul på, at mandagens konfrontation mellem et vidne og de to mistænkte var centralt for politiets muligheder for at få de to fremstillet i grundlovsforhør og krævet varetægtsfængslet. »Det pågældende vidne kunne ikke genkende de to personer som de gerningsmænd, han så den aften. Konfrontationen kunne og skulle danne vores grundlag for at have krævet dem varetægtsfængslet,« forklarer Ove Dahl. Drabschefen oplyser desuden, at han vurderer det pågældende vidne som det bedste, politiet indtil videre har at gå efter. Der var andre vidner til stede, men ifølge Ove Dahl har de været mere »diffuse« i deres forklaringer og beskrivelser. Til gengæld er politiets efterforskere stødt på rygter om, at nogle personer skulle kende identiteten på gerningsmændene. »Min hovedappel er derfor, at disse personer nu kommer ud af busken,« siger Ove Dahl. Mulig hashhandel Kriminalpolitiet har endnu ikke overblik over, hvorfor overfaldet udviklede sig så voldsomt, at det endte med knivdrab. Ifølge Ove Dahl arbejder politiet ud fra, at der var tale om et røveri - eventuelt i forbindelse med køb af hash. Den 19-årige mand fra Italien havde imidlertid efterladt de fleste af sine værdier i en boks på Københavns Hovedbanegård og havde kun begrænset med penge på sig, da han blev kørt på hospitalet natten til lørdag. Den 19-årige blev i første omgang stukket en gang i maven ved Blågårdsgade, hvorefter han søgte ud mod den stærkt trafikerede Åboulevarden. Her fik han kontakt til en taxi med kunder, men da chaufføren foreslog, at han kørte med bort, afslog italieneren og blev i stedet igen angrebet af gerningsmændene, der stak ham flere ga nge i maven og i ryggen. Han døde som følge af sine kvæstelser søndag middag på Rigshospitalet. Politiet har sikret en række effekter hos de to sigtede unge, og politiets teknikere skal nu undersøge, om disse ting kan bruges som spor i sagen.

55

»Vi arbejder ufortrødent videre - blandt andet med de oplysninger, som vi har om de to,« siger Ove Dahl. Det var i går eftermiddag uklart, om Gladsaxe Politi tidligere har eftersøgt den ene af to sigtede unge. _______

Overfald: Alle knivstikkerier bliver endevendt Berlingske Tidende 12. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Marianne Harbo Efter ti knivstikkerier i København alene her i august vil politiet nu undersøge, om sammenfaldet af episoderne er tilfældigt, eller om København simpelthen bliver farligere at færdes i. SSP frygter, at de unge, der går med kniv til daglig, er blevet hurtigere til at trække den. Der var irakeren, der forleden gik amok på Rådhuspladsen og stak sin kniv i to irske mænd. Der var de seks-otte unge med udenlandsk baggrund, der overfaldt en 19-årig dreng på Nørrebro og jog deres knive så dybt ind i ham, at tarmsystemet var på vej ud. Samme medfart fik en 25-årig mand, mens en 27-årig mand blev stukket ned i Nyhavn af en jævnaldrende rival. Og så var den 19-årige italienske turist, Antonio Giurr a, der kun nåede at tilbringe få timer i København, før han blev brutalt overfaldet og nu er død af de knivstik, som to unge mænd tildelte ham. Det er ikke New York, men København by night, og de nævnte episoder er ikke opsamlet over en årrække, men kun i den del af august, som vi netop har været igennem. Flere går med kniv »Umiddelbart er vi bekymrede for, om der er en tendens til flere og voldsommere knivoverfald. Vores folk ude i marken fornemmer, at flere går med kniv - for at kunne forsvare sig,« siger vicepolitiinspektør Flemming Munch fra Københavns politi. »Men man skal være forsigtig med at sige, at nu er det ved at gå helt galt. Vi har før set, at volden popper op i perioder - ikke mindst i varmeperioder og den deraf følgende spiritusindtagelse.« »Derfor vil vi nu undersøge, om vi står med en udvikling over en årrække eller en stribe tilfældigheder. Det kræver imidlertid, at vi manuelt gennemgår hver eneste sag om vold efter paragraf 245 - statistisk er de nemlig ikke delt op efter, om de foregik med knytnæve eller kniv,« siger Flemming Munch. Vicepolitiinspektøren forventer, at politiets undersøgelse er klar om et par dage, og at den muligvis vil give anledning til nye præventive tiltag fra politiet. »Vist er det politiets opgave at sørge for, at knivstikkerierne ikke tager overhånd. Men man kunne jo også bede forældrene om at lægge mærke til, hvad sønnike på 16 år tager med til fest. Sige til ham, at han godt kan lægge kniven, indtil han skal på fisketur. Hvis det ikke er for meget forlangt,« siger Munch. Ambulancer har travlt En opgørelse fra Lægeambulancetjenesten i København antyder, at der ikke er tale om nogen tilfældig stigning i antallet af knivstikkerier. I år har ambulancen allerede assisteret ved 46 tilfælde af knivstikkeri, og det er næsten lige så mange, som den plejer at rykke ud til på et helt år. Og andelen af voldstilfælde, hvor en kniv har været indblandet, er stigende, siger overlæge Søren Loumann Nielsen, chef for H:S Lægeambulancen. Hvor 50 af 91 voldstilfælde tidligere inkluderede en kniv, har det i år været 46 ud af 71. »Knivstik er ubehagelige og lumske, for selv med et lillebitte hul kan man have tilføjet et andet menneske en dødelig læsion. Og det er jo uhyre let at anskaffe sig et morderisk våben,« siger Søren Loumann Nielsen. Hos SSP København, samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, mener konsulent Michael Melbye, at antallet af knive i de unges lommer hverken er flere eller færre end tidligere.

56

»De få unge, der går med kniv til daglig, har gjort det i flere år. De færdes typisk i grupper, der føler sig truet af rivaliserende grupper. Og er der optræk til ballade, opruster de ved at tage boldt træ eller måske knuste flasker med også,« siger Michael Melbye og tilføjer, at grupperne ofte består af både danske unge og unge med udenlandsk oprindelse. Flere deltagere »Hvor der før som hovedregel højst var en i gruppen, der trak kniv, ser vi nu i en række sager, at flere deltager aktivt i stikkeriet. Helt som det er foregået i årevis ved tyverier, hærværk og lignende, hvor tendensen er, at man inddrager samtlige i gruppen, så alle får fingrene i kagedåsen, og ingen derfor tør sladre,« siger han. Ifølge Michael Melbye ville meget være vundet, hvis man kunne undgå knivene, for så ville konflikterne højst ende med nogle bank og ikke med livsfarlige eller dødbringende kvæstelser. »Men dels skal vi ind og påvirke flere grupper samtidig, så de kan se, at deres rivaler også nedruster - og dels er det altså svært at ændre holdningerne i de grupper af udsatte uge, for de har helt deres egne normer for, hvordan man mødes på gaden,« siger Michael Melbye. _______

Mindehøjtidelighed på Nørrebro for den myrdede unge italiener Berlingske Tidende 12. august 2003, 1. sektion, side 4 Ritzau Beboerne på Nørrebro i København vil i aften holde en mindehøjtidelighed for den 19-årige italiener, der søndag døde efter at være blevet stukket ned på åben gade i bydelen. Det oplyser Anoir Hassouni, der som privatperson har taget initiativet »for at vise vores respekt for den dræbte og hans familie«. »Mordet har givet endnu en skamplet på vores ellers dejlige kvarter, som mange af os beboere normalt er glade for og stolte af,« siger Anoir Hassouni, der selv bor på det indre Nørrebro. »For at tilkendegive vores afstandstagen til den dybt forkastelige handling holder vi en uformel mindehøjtidelighed for Antonio Guirra. Samtidig vil vi udvise respekt for Antonio Giurra og udtrykke vores dybeste medfølelse for hans familie. På vegne af unge og øvrige beboere på Nørrebro håber jeg at se rigtig mange til højtideligheden,« siger Anoir Hassouni. Mindehøjtideligheden holdes kl. 20.00 på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, hvor italieneren blev angrebet af to unge med kniv. _______

Knivdrab: Tid til selvransagelse på Nørrebro Berlingske Tidende 13. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Lars Fogt og Marianne Harbo Fædregruppen opgav at patruljere for to år siden. Efter mordet på Antonio Currá overvejer gruppen at starte sit arbejde igen. Mordet på den 19-årige italienske turist Antonio Currá på Nørrebro har givet anledning til selvransagelse i Fædregruppen, som skal holde øje med bydelens belastede familier og unge. Gruppen overvejer nu at genoptage sit arbejde med at patrulje om natten, som de 30 indvandrerfædre og 320 tilknyttede indvandrerfamilier stoppede med for to år siden. »Jeg ved ikke præcis hvorfor, det er nedprioriteret, men vi har manglet både midler og fædre til at gøre det,« siger formand for Fædregruppen Khalid Aslubeihi. I stedet tilbyder gruppen nu sportsaktiviteter til indvandrerbørn. Men han anerkender, at der er enkelte af de 1.000 indvandrerbørn mellem 10 og 17 år i kvarteret, som de ikke får kontakt med. »Det tragiske mord har fået en masse i kvarteret til at overveje, hvordan vi kan gøre det bedre. Nogle bør i alt fald begynde det opsøgende arbejde igen,« siger han. Også i Århus, hvor unge mennesker, fortrinsvis med udenlandsk baggrund, fire gange i løbet af weekenden angreb politifolk med sten og flasker, har både borgmester og politimester fået nok. »Vi skal have sat en prop i hullet, og det kan blandt andet ske ved at tage hårdere og mere konsekvent fat i forældrene til de unge, der opfører sig totalt uacceptabelt,« siger borgmester

57

Louise Gade (V) og tilføjer, at man sagtens kan tvinge forældrene til at arbejde med børnenes opdragelse. »Måske skal forældrene overholde en kontrakt for at beholde børnene. Vi må mandsopdække ballademagerne og fjerne de værste af dem fra miljøet og forældrene ,« siger Louise Gade _______

Ghettofri: Aalborg fik greb om den rå bandevold Berlingske Tidende 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Marianne Harbo Mens København, Århus og Odense lider under, at rivaliserende grupper af unge mennesker konstant kommer i klammeri med sig selv og andre, er landets fjerdestørste by, Aalborg, gået fri. Når politiinspek tør John Hoxer fra Aalborg læser om knivstikkende unge i København, stenkastende unge i Århus og skydegale unge i Odense, bliver han temmelig glad for at høre hjemme i landets fjerdestørste by. For nok slås de jævnligt henne i Jomfru Ane Gade, men det er normalt til at tage og føle på. »Vi har ikke længere problemer med rivaliserende unge med udenlandsk baggrund, og det er da heller ikke dem, der tynger vores statistikker, når det gælder brug af våben,« siger John Hoxer tilfreds. Og det skyldes ifølge John Hoxer ikke, at Aalborg med 120.000 indbyggere er mindre end de tre andre storbyer. Derimod forklarer han det med, at Aalborg kommune altid har forsøgt at sprede sine udenlandske tilflyttere for at undgå ghetto-dannelser. En konsekvent integrationspolitik, der også betyder, at børn med udenlandsk baggrund bliver spredt i kommunens børnehaver og skoler. Hurtige aktioner Men John Hoxer hæfter sig også ved, at der altid er blevet skredet hurtigt ind over for begyndende uro. Blandt andet har Aalborg kommune Miljøsjakket, der opererer på gadeplan i midtbyen, og et andet korps, der arbejder mere direkte med bestemte unge, som flakker omkring. »Det var optræk til ballade for tre-fire år siden, men kommunens opsøgende medarbejdere var hurtige til at arbejde sig ind i miljøerne og få god kontakt til de unge. Og for nylig har opklaringen af nogle narkosager været med til yderligere at bryde nogle uheldige gruppedannelser,« siger John Hoxer. Også politiet har haft en finger med i spillet. Blandt andet ved at sende »nogle rigtig gode eksemplarer af vores politifolk« hen til nogle begyndende ballademagere. »Det virker fantastisk, når de rigtige mennesker optræder, som en god far ville gøre, og viser de unge et godt forbillede,« siger John Hoxer. Flere knivstikkerier I København prøver politiet i disse dage at finde ud af, hvad det var, der ramte byen her i august, hvor det ene knivstikkeri har afløst det næste, og hvor det i adskillige tilfælde var unge med udenlandsk oprindelse, der førte kniven. Episoder, som foreløbig har ført til et dødsfald, adskillige livsfarligt sårede - og et politisk krav om strengere straffe for at gå med ulovlige knive. I Århus er der også fokus på de unge andengenerationsindvandrere, der så sent som i weekenden var indblandet i fire voldsomme sammenstød med politiet. Århus-borgmester Louise Gade (V) har meldt ud, at hun ikke vil acceptere den opførsel, og i morgen mødes hun med politimester Jørgen Ilum for at udtænke nye metoder til at få styr på de respektløse unge. Med til mødet har politimesteren en dugfrisk redegørelse over weekendens episoder. »Jeg vil gøre alt, hvad der ligger inden for lovens rammer - og ligger det udenfor, må vi se, om der er grundlag for at ændre lovgivningen,« siger Louise Gade. Bytter næppe kort

58

I Odense kom det for få uger siden til skyderi mellem to grupper af unge - hovedsagelig med udenlandsk baggrund - og to af dem blev alvorligt såret. Siden har der været nogenlunde roligt i det ellers så berygtede Vollsmose-område, altså i forhold til, hvad området kan byde på, men kriminalinspektør Herman Overgaard tror snarere, at det skyldes, at nogle af ballademagerne er på ferie, end at de er begyndt at sidde hjemme og bytte Pokemon-kort. _______

Grazie: Tusinder sørgede over Antonio Berlingske Tidende 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Lars Henrik Aagaard Buketter, blomster og tændte stearinlys i hundredvis blev i aftes lagt på Københavns nye skamplet. Tusinder af sørgende danskere og nydanskere viste respekt for den myrdede italienske turist og hans grådkvalte forældre. Trafikken på Åboulevarden gik i stå, da flere tusinde mennesker i aftes sørgede over det meningsløse drab på den kun 19-årige italienske turist Antonio Currá. De kom fra Nørrebro, fra forstæderne, fra hele København - danskere og nydanskere, børn, unge og ældre - for i fællesskab at deltage i mindehøjtideligheden på gerningsstedet ved hjørnet af Åboulevarden og Blågårdsgade. Buketter, blomster og tændte stearinlys i hundredvis blev båret gennem den tavse menneskemængde til gerningsstedet - en tilsyneladedende tilfældig plet med grus og brændenælder. En gruppe unge indvandrerdrenge fra Nørrebro var også på pletten med en smuk og stor krans til ære for den dræbte italiener. Mellem buketter og kranse lå budskaber fra danskere og udlændinge, nogle på dansk, nogle på engelsk, andre på italiensk: »Antonio: Jeg græder for dig og dine forældre, familie og venner. Jeg føler afsky ved de drabsmænd, der har kastet skam over deres familie og vores land. Anonym.« Pludselig dukkede Antonio Currás forældre og hans ældre søster op med afmagten malet i deres ansigter. Faderen, en bagermester fra Monza, var den eneste, der brød tavsheden: »Grazie many people from Denmark,« råbte han og tilføjede så i fortvivlelse: »It's not possible. My son!« - »Det er ikke muligt. Min søn!« Et stykke borte stod Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og iagttog tavst den blomstersmykkede skamplet på Danmarks hovedstad. Ligesom mange andre deltagere i den gribende mindehøjtidelighed havde han svært ved at holde tårerne tilbage. »Jeg er ikke kommet for at lave politiske manifestationer. Politiske budskaber bliver ligegyldige i denne sammenhæng. Jeg er kommet for at markere meningsløsheden og for at vise respekt for den dræbte og hans forældre. Det her er ikke vores København,« sagde han til Berlingske Tidende. Også landets tidligere social- og indenrigsminister Karen Jespersen (S) var blandt de mange sørgende. Den tidligere ansvarlige for Danmarks integrationspolitik var taget hele vejen ind til København fra Socialdemokratiets sommermøde i Karrebæksminde. I modsætning til overborgmesteren havde hun et politisk budskab: »Mennesker skal bo mere blandet. Vi skal væk med ghettodannelsen. Og så skal vi have de farlige knive væk fra de unge mennesker. Der skal skrappere regler til.« Men ellers var det tavsheden og afmagten, der dominerede i aftes på et tilfældigt gadehjørne i København. _______

Fædremobilisering: Nørrebros fædre siger stop Berlingske Tidende 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Lars Fogt Nørrebro er i chok efter mordet på en 19-årig italiensk turist . Fædregruppe vil stoppe de vilde indvandrerunge.

59

Khalid ka' karate. Men det er med kickboksning, at han dagligt træner et kobbel af de lokale drenge og piger på Indre Nørrebro. »Her kommer mange lokale ballademagere. De lærer, at de kan være stolte af andet end gadekriminalitet,« siger Khalid Alsubehia omgivet af meterhøje blå sandsække - klar til et kraftigt cirkelspark. Træningscenteret blev startet af 30 indvandrerfædre på Nørrebro, der var trætte af at se deres sønner begå gadevold og kriminalitet om aftenen. Og Khalid Alsubehia er formand for Fædregruppen, der nu er holdt op med at patruljere om natten. Men det tager de sammen med andre foreninger i kvarteret nu op til overvejelse, efter sidste weekends bestialske knivdrab på 19-årige italienske Antonio Currá. »Ham, som begik mordet, var jo en psykopat. Præcis som ham, der begik Mia Sprotte-mordet. Sådan er de andre tusind drenge i kvarteret altså ikke. Men jeg er sikker på, at hvis vi havde fået fat i den fyr, som begik drabet, så havde vi fået ham væk fra gaden. Og mordet var undgået.« »De unge går med kniv, fordi de synes, at det er sejt - og dem, som de ser op til, går også med kniv. Det skal vi have stoppet,« siger Khalid Alsubehia. Han har selv konfiskeret to knive fra lokale drenge, men understreger, at langt de fleste lokale drenge tager afstand fra knive - »heldigvis.« »De fleste lokale drenge er gode sønner, der passer deres skole. De, som laver kriminalitet, er en hård kerne på måske fem pct. Men hvis vi sagde, at der ikke var problemer, så ville det være som at stikke hovedet i en busk.« _______

Politiet uden nye spor på Nørrebro Berlingske Tidende 13. august 2003, 1. sektion, side 4 Ritzau Fire timers opsøgende politiarbejde på Nørrebro i København i jagten på nye spor i sagen om drabet på den unge italienske rygsækturist endte i går eftermiddag resultatløst. Kriminalinspektør Ove Dahl, der er chef for drabsafdelingen i Københavns Politi, oplyser, at politiet fik snakket med mange personer og lagt flere ringesedler hos folk. Men det gav desværre ingen nye spor at gå efter. »På nuværende tidspunkt er der ikke kommet noget nyt frem,« siger Ove Dahl. Drabschefen vurderer imidlertid stadig, at nogle personer efter alt at dømme bør vide mere om drabet, end de er parat til at fortælle. Kriminalinspektøren undrer sig nemlig over, at der går vedvarende rygter om, at den unge italiener ville købe hash af sine gerningsmænd, og at han skulle have slået en af dem, inden han blev stukket for første gang. »Og de to ting kan man jo kun have erfaret, hvis man har været meget tæt på,« siger Ove Dahl og uddyber: »Det kan så enten være, fordi man selv har overværet episoden eller har talt med nogen, der var vidner til det. Eller hvis man har talt med gerningsmændene selv.« Kriminalinspektøren frygter, at vidner på Nørrebro afholder sig fra at tale med politiet, fordi man i visse miljøer ikke accepterer »politistikkere«: »Men det her er altså ikke et knallerttyveri, så jeg vil godt opfordre til, at man reviderer den opfattelse.« _______

Om igen: Modstand mod at spærre unge inde Berlingske Tidende 14. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Trine Munk-Petersen Lukkede institutioner er bedre til at lære de unge op i kriminalitet og misbrug end til at få dem på ret køl i samfundet, lyder kritikken af socialministerens forslag. Kommunerne skal uden videre kunne anbringe voldelige børn og unge helt ned til 12-års alderen på lukkede institutioner. Det foreslår socialminister Henriette Kjær som en konsekvens af blandt andet det tragiske knivdrab på Nørrebro. Men ministerens forslag møder betydelig skepsis fra fagfolk.

60

»Når man i 1972-73 lukkede de særlige ungdomsfængsler, var det jo netop fordi, de unge her etablerede en særlig kultur, som gjorde, at de var langt dygtigere kriminelle, når de kom ud, end da de kom ind,« siger sekretariatschef i Landsforeningen af Opholdssteder, Geert Jørgensen. Også seniorforsker Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet tvivler på, at ophold på en lukket institution kan være til gavn for barnet. »I Sverige, hvor man har lang tradition for lukkede institutioner for børn og unge, kan man ikke påvise positive behandlingsresultater. Det eneste positive, der kan siges, er, at de voldelige unge holdes væk fra samfundet. Det er altså samfundet, man tilgodeser - ikke de unge,« konkluderer hun: »Enkelte undersøgelser tyder tværtimod på, at mange unge fra de lukkede institutioner fortsætter karrieren i fængsler eller på psykiatriske institutioner. De har så at sige været i mesterlære i kriminalitet og misbrug og har en endnu dårligere startposition, når de kommer ud, end da de blev anbragt på den lukkede institution,« siger Tine Egelund. På opholdsstedet Solhaven i Farsø, der modtager nogle af de mest hårdkogte unge, som i nogle tilfælde sågar er smidt ud af de lukkede institutioner, har forstander Søren Virenfeldt gjort samme erfaring: »Bare trekvart år på en lukket institution kan gøre ubodelig skade,« siger han. Socialminister Henriette Kjær har taget tre forskellige initiativer for at komme de unge indvandreres voldskriminalitet til livs: For det første skal kommunerne være mere aktive i forhold til at tvangsfjerne børn og unge, der er på vej ind i en kriminel løbebane - også unge med indvandrerbaggrund. Der skal oprettes to særlige opholdssteder - i Jylland og på Sjælland - for unge med anden etisk baggrund, der kan tilgodese deres særlige behov og kulturelle baggrund. Og endelig skal kommunerne som nævnt kunne anbringe voldelige børn helt ned til 12 år på særlige sikrede institutioner uden at skulle søge amtet om særlig dispensation, som det er tilfældet i dag. Centerchef Bodil Vendel fra Lokalcenter Ydre Nørrebro i København, har imidlertid svært ved at se noget nyskabende i ministerens forslag: »Det er nogenlunde, hvad vi allerede gør i dag,« siger hun. »Vi tvangsfjerner børn i det omfang, vi finder det nødvendigt, og vores praksis overfor indvandrerfamilier er ikke forskellig fra danske familier. Det sker også, at vi må spærre voldelige unge inde. Men vi foretrækker at arbejde forebyggende, for vi kan se, at det nytter, f.eks. med vores ungdomsklub i Lundtoftegade, hvor volden er blevet betydeligt nedbragt på kort tid.« I stedet for flere tvangsfjernelser og flere unge på lukkede institutioner efterlyser Bodil Vendel nye forslag til, hvordan man kan gøre det forebyggende arbejde bedre: »Det er så let at finde ud af, hvad vi gør forkert, men der er ingen, der kommer med nye, gode modeller for, hvordan vi bliver bedre ,« siger hun Socialminister Henriette Kjær forstår ikke kritikken: »Det handler jo om at få de unge ud af en ond spiral, hvor de risikerer at begå noget rigtig alvorligt og ende i fængsel, hvis vi ikke tager fat i dem. Formålet er dels at beskytte et kvarter, der risikerer at blive ødelagt af en gruppe voldelige unge. Dels at vise, at det har konsekvenser, når man begår vold. Det efterlyser de unge jo også selv.« Hun tilføjerer, at de unge ikke skal tilbringe lang tid på de lukkede institutioner: »Det skal bare være en overgangsperiode, til der bliver lavet en handleplan, og man finder et godt opholdssted og en skole eller læreplads til den unge,« siger hun. _______

Nørrebro: Beboerkampagne mod unges knive Berlingske Tidende 14. august 2003, 1. sektion, side 5 Af Lars Fogt Indvandrerforeningerne på Nørrebro vil nu gå samlet ud med en kampagne rettet mod unge, der bærer kniv. Knivene skal konfiskeres. Kriminalinspektør ønsker en »frit lejde«-kampagne. En række indvandrer- og beboerorganisationer på Indre Nørrebro tager nu fat på at fjerne knive og våben fra lokale balademageres lommer.

61

I går besluttede de at søsætte en kampagne under arbejdstitlen »Mere liv og færre med kniv«. Kampagnefolkene vil selv indkasere knive fra kvarterets 1.000 drenge på mellem 10 og 17 år, når de møder dem på gaden. Samtidig vil de i brochurer og til møder opfordre forældrene i området til øjeblikkeligt at konfiskere stikvåbene fra deres sønner. Kampagnearbejdet begynder i næste uge. Knivdrabet på 19-årige Antonio Currá skal være Blågårdsgade-kvarterets absolut sidste. »Vi skal for alt i verden undgå, at sådan et uhyggeligt drab sker igen,« siger Khalid Alsubeihi, der er formand for Fædregruppen med 30 lokale fædre og 320 indvandrerfamilier tilknyttet på Indre Nørrebro. Han er blandt initiativtagerne, der også tæller lokale beboerhuse, det sociale projekt Rabarberlandet og en række beboere. »Nørrebro har fået nok,« siger Khalid Alsubeihi, der understreger, at de fleste sønner i kvarteret er søde knægte. En hård kerne ødelægger det for resten. Foldere og debatter »Antonio Currás far bad i sin gribende tale i går os beboere, om at stoppe det her. Det skylder vi ham at gøre,« siger Alsubeih. Ud over en målrettet indsats, der skal gribe fat i ørerne på lokale rødder inden de begynder med meningsløs gadevold, vil de også lave foldere på de forskellige sprog rettet mod områdets forældre. I folderne vil en række af de voldelige episoder i byen blive nævnt. Initiativtagerne vil samtidig invitere til en række debatter for de unge og forældrene med udgangspunkt i, hvordan der kan blive ryddet op på gadevolden. Københavns Politi, der endnu arbejder med at opklare mordet, klapper i hænderne over det lokale initiativ. »Det finder jeg meget prisværdigt. Det er en rigtig god idé at engangere deres forældre i at få stoppet de unge i at gå med kniv,« siger kriminalinspektør Ove Dahl, der leder efterforskningen. Personligt synes han, at politiet skal bakke op med en »frit lejde-kampagne«, så unge frit kan aflevere de ulovlige stikvåben: »Det vil jeg tage op overfor mine overordnede. Jeg synes, det ville være en god idé, hvis politiet tog det initiativ, for at rydde byen for våben.« _______

Rygter: Drabschef ønsker mere hjælp Berlingske Tidende 14. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Anders Wiig Politiet håber, at rygter om hashhandel kan fælde knivmorderne. Anonym borger udsætter dusør for opklaring af drabet på Antonio Currá. »Fortæl dog alt, hvad I ved - også rygterne og hvem, der har sat dem i omløb,« lyder drabschef Ove Dahls appel til Nørrebros unge, som kan fælde de drabsmænd, der natten til lørdag i Blågårdsgade og på Åboulevard slog den 19-årige Antonio Currá ihjel med fire knivstik. En borger fra det storkøbenhavnske område, som vil være anonym, udsatte i går en dusør på 25.000 kroner for oplysninger, der afslører drabsmændene. Politiet er glad for denne håndsrækning, der viser, at det meningsløse knivmord har vakt harme og medfølelse i befolkningen. »Der er ingen tvivl om, at nogen på Nørrebro holder oplysninger tilbage for politiet. Og det er ikke alle, vi taler med, der siger sandheden. Men nogen efterkommer nu mit ønske om at henvende sig til os. Jeg er glad for både små og store ting blandt de oplysninger, vi får, så skal vi nok selv sortere det,« siger Ove Dahl. Der er flere grunde til, at politiet ikke har fået ret meget at vide - bl.a. rygter om, at italieneren prøvede at købe hash, og så blev uds at for et røveri, samt at han havde slået en af gerningsmændene. »Hvis det er rigtigt, og det vil jeg ikke afvise, så må nogen enten have set det, eller kunne fortælle, hvor de har hørt det. Jeg vil gerne tale med enhver, som mener at vide noget om det her,« siger Ove Dahl. Operation dørklokker

62

Politiet er nu i gang med operation »stemme dørklokker«. Det er en fremgangsmåde, som politiet kun kan bruge i meget alvorlige sager, da det kræver mange betjente. Betjentene spørger beboerne, om de har set noget i forbindelse med drabet, eller om de på anden måde kan hjælpe politiet. Hvor der ikke er nogen hjemme, smider politiet en seddel gennem brevsprækken og beder beboerne henvende sig. Politiet besøger også klubber og institutioner, hvor de unge mødes og snakker om tingene. Selv om to drenge på 16 og 17 år i mandags blev løsladt, har drabsafdelingen ikke opgivet mistanken mod dem. En del af efterforskningen går ud på at fremskaffe beviser, som kan bære et krav om fængsling, eller oplysninger, som kan rense de to unge. Politiet anholdt de to efter en anonym henvendelse, der pegede direkte på dem, men ellers ønsker drabschefen ikke at uddybe grundlaget for sigtelsen. Han håber i løbet af nogle dage at få værdifulde oplysninger fra kriminaltekniske undersøgelser. _______

Myrdet mindes på T-shirt Berlingske Tidende 14. august 2003, 1. sektion, side 5 Af Lars Fogt Få timer før, at Antonio Currá i forgårs skulle mindes ved et stort gadearrangement på Nørrebro, fik 33-årige Søren Thisted spontant den idé at ære hans minde, ved at fremstille T-shirts. Han fik trykt 100 styk på under seks timer. »Jeg er meget påvirket af drabet, da jeg kommer meget på Nørrebro. Det påvirker mig dybt, « siger Søren Thisted. Salget af de mange T-shirts indbragte 7.551 kroner, otte euro samt ti svenske kroner, men Antonio Currás italienske familie ville dog ikke tage imod pengene. De ønskede, at de skal bruges til at bekæmpe volden i kvarteret. Alle pengene giver Søren Thisted nu til Fædregruppen, der vil bruge dem på nye jakker, så de kan patruljere i gaderne i forbindelse med det nye projekt mod gadevold og knive på Nørrebro. _______

Debat: Nørrebro-børn chokeret over mord Berlingske Tidende 15. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Torsten Lind Søndergaard Mordet på den unge italiener har rystet befolkningen på Nørrebro. Alle tager kraftig afstand fra den modbydelige gerning. Det gælder også børnene på Hellig Kors Skole ikke langt fra mordstedet. Drabet på en ung italiener på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard i lørdags har rystet beboerne på Nørrebro. Uanset deres etniske baggrund og uanset deres alder. Det mærkes på voksne og unge, der leder efter løsninger. Og det mærkes på eleverne på Hellig Kors Skole . »Når noget så forfærdeligt som det her sker, er det selvfølgelig noget, der optager alle skolens elever enormt meget. De har fulgt med på TV, og mange af dem har været nede og besøge mindesmærket med alle blomsterne. Alle eleverne tager voldsom afstand til det, der er sket,« siger Klaus Mygind, der er leder på den multietniske skole. Nørrebro er et af de områder i København, hvor der bor flest indvandrere, og i Hellig Kors Skole har 75 procent af eleverne en anden oprindelse end dansk. Men alligevel fungerer skolen i det store hele som en hvilken som helst anden dansk kommuneskole, siger Klaus Mygind. Han forklarer, at man på skolen gør meget ud af diskutere og snakke med eleverne om de emner, der optager dem i hverdagen. »Efter drabet havde vi behov for at få det hele snakket igennem. Vi tog nogle samtaler med alle klasserne, så eleverne kunne få bearbejdet episoden. Under Irak -krigen havde vi også en masse debatter, men de var meget voldsomme. Nogle var for, mens andre var imod. Man skal jo huske på, at eleverne kommer fra vidt forskellige kulturer og baggrunde. Men mordet på den unge turist syntes alle var forfærdeligt,« siger Klaus Mygind.

63

Frygten er det værste Borgerne på Nørrebro er meget aktive i at komme volden til livs. Derfor har de arrangeret en indsamling af knive blandt de unge. Et godt initiativ mener Klaus Mygind, men det har desværre også en negativ effekt. »Pressen er jo meget optaget af den her sag, og det betyder, at der bliver sat meget fokus på indvandrerne på Nørrebro. Det kan godt være nemt for nogle folk at tro, at når nogle indvandrere går med kniv, så gør de alle, og det skaber en frygt i hele samfundet,« siger Mygind. Og netop frygten er det, han er allermest bange for. Han mener, at angsten for de unge indvandrere gør det sværere for alle i samfundet at gøre det rigtige - nemlig at tage aktiv del i opdragelsen af de unge ved at tale med dem og gribe ind, hvis de gør noget galt. En anden vigtig ting, samfundet skal hjælpe med til, er, at vise de nye danskere tillid. »Alt for mange indvandrere har dårligt selvværd og selvtillid. Derfor opfatter mange en debat om f.eks. vold på Nørrebro personligt. En saglig konfrontation eller debat med danskere bliver nogle gange fejlagtigt opfattet som racisme, og det fører ikke til noget positivt. Derfor kan det heller ikke undgås, at nogle af eleverne på skolen har det meget dårligt med det ry, indvandrere efterhånden har fået i Danmark,« siger Klaus Mygind. Billedtekst: Det sætter sit præg på debatten på Hellig Kors Skole på Nørrebro, at 75 procent af eleverne har anden oprindelse end dansk. F.eks. når emnet er krigene i Mellemøsten. Men i spørgsmålet om drabet på den 19-årige italiener er alle eleverne enige om, at det skal fordømmes, fortæller skolens leder. Foto: Reimar Juul _______

Aflevér: Minister: Frit lejde til våbenindsamling Berlingske Tidende 15. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Lars Fogt Et mord og ti knivoverfald i København på bare ni dage er nok. Justitsminister Lene Espersen søsætter straks en kampagne, så borgerne frit kan aflevere våben hos politiet. Justitsminister Lene Espersen (K) varsler nu en stor landsindsamling af ulovlige springknive og skydevåben for at få dem væk fra danskernes lommer og skuffer. Allerede om 14 dage skal budskabet om »frit lejde for våben« formidles i landets medier . Afleverer en dansker et våben til politiet i dag, får de en bøde for ulovlig våbenbesiddelse. Det bliver ændret i kampagneperioden. »Vi skal udnytte den gode offentlige debat mod våben til at få ryddet op både for våben og rent moralsk,« siger Justitsminister Lene Espersen. Sidste år konfiskerede Københavns Politi 1.652 knive, og allerede i første halvår af 2003 har de fundet over 1.200. Knivene er det mest benyttede mord- og overfaldsvåben. Inden for de sidste ni dage har der været ti knivoverfald i København. Lene Espersen vil derfor have flest mulige våben væk fra folks gemmer: »Jeg er overbevist om, at der er en del danskere, der har butterflyknive, springknive og måske også skydevåben i skuffen, som de efter knivdrabet på Nørrebro har en dårlig smag i munden over. Dem skal de have en chance for at aflevere.« Hun bakkes op af Politimesterforeningen og Københavns politidirektør. De tager gerne ekstra arbejde med at indsamle og destruere våben. »Erfaringsmæssigt kommer der en del ind på sådanne kampagner. Men det er vigtigt, at vi får sat fokus på, hvorfor det er fork ert at gå med kniv,« siger politidirektør Hanne Bech Hansen. Kampagnen kommer, efter at lokale indvandrer- og beboerforeninger i går varslede en kampagne mod skydevåben her i avisen. I samarbejde med forældrene ville de tage våbnene fra Nørrebros unge dren ge. I samarbejde med de sociale myndigheder bestemte foreningerne i går at sætte store aflåste kasser op på institutioner og skoler i København, hvor unge uset kan aflevere farlige knivsblade. Justitsministeren er udmærket klar over, at de ikke får afvæbnet forhærdede kriminelle: »Men mindre kan gøre det. Hver eneste våben vi får væk fra gaden er med til at gøre Danmark til et bedre sted,« siger hun.

64

Kampagnen skal følges om med diskussioner om gadevold og våben i landets gymnasier og folkeskoler. Det siger loven Lovligt: Knive må kun bæres i forbindelse med job eller sport. Undtagen er lommeknive med et knivsblad på under syv cm. Forbudt: Skarpe våben med et blad over 12 cm, hvis man ikke har tilladelse. Springknive, stilletknive, kaste - og butterflyknive. Dertil knojern, gummiknipler, kastestjerner og selvforsvarsvåben som peberspray, tåregas og med elektrisk strøm. Lfo _______

Frygt: Tre fængslet i drabssagen på Nørrebro Berlingske Tidende 15. august 2003, 1. sektion, side 4 Af Anders Wiig Drenge på 16 og 17 år samt en 19-årig mand sigtes for drab og medvirken til drab. Deres forsvarsadvokater frygter for de unges liv og helbred og prøvede forgæves at få gennemført hemmelige fængslinger. To drenge på 16 og 17 år nægter, at de natten til lørdag på Københavns Nørrebro slog den 19-årige Antonio Currá ihjel med fire knivstik, og deres 19 -årige kammerat nægter medvirken til drab. Alle tre blev i går fængslet efter grundlovsforhør, hvor deres forsvarere prøvede at hindre, at der slap noget ud om de tre unges anholdelse. Dommeren godkendte dog kun sigtelser mod drengene for vold med døden til følge og ikke de manddrabs-sigtelser, som politiet havde rejst og opretholder. Den 19-årige er fængslet for grov vold. Da grundlovsforhørene skulle starte kl. 14, begærede advokat Birgitte Skjødt rettens døre lukket, endnu før der var oplyst noget om, hvad retsmødet egentlig drejede sig om. To forsvarer-kolleger støttede begæringen, der var begrundet med frygt for de sigtedes liv og helbred, hvis de stod frem i retsmøderne. På en direkte forespørgsel fra en journalist oplyste dommer Marianne Lund Larsen dog, at retsmødet vedrørte det meget omtalte drab på Nørrebro. Og det endte med, at hun lod de sigtede blive fremstillet i retten på normal vis, så de og tilhørerne kunne høre sigtelserne. Lukkede døre De blev ført i retten hver for sig, og gennem deres advokater nægtede de sig skyldige i henholdsvis drab og medvirken til drab. Den 19-årige afviste at udtale sig i øvrigt. De to andre blev på begæring af forsvarerne afhørt bag lukkede døre. Endelig gav politiadvokat Michael Jørgensen bag lukkede døre retten en redegørelse for sagens beviser. Det er derfor ikke ret meget, der er oplyst om baggrunden for, at de to drenge natten til i går blev arresteret for anden gang. Drabschef Ove Dahl siger, at politiet søndag fik en målrettet henvendelse, der pegede på de to drenge, men da et vidne ikke kunne genkende dem ved en konfrontation, blev de løsladt. Mandag aften fik politiet nye oplysninger, der bekræftede - hvad drengene havde afvist - at de var sammen i kvarteret ved mordstedet natten til lørdag. Politiet fik også at vide, at en 19 -årig var impliceret i drabssagen. Han kom i forhør onsdag og rodede sig ind i modstridende forklaringer om sin færden, så drabschefen om aftenen sigtede ham for medvirken til mordet. Det er tilsyneladende bl.a. oplysninger fra ham om de to tyrkiske drenges færden, der fik politiet til om natten at anholde drengene for anden gang - den ene hjemme på Nørrebro, den anden på en institution i Jylland. Drabschef Ove Dahl siger: »Mistankegrundlaget er løftet på væsentlige punkter, så der nu var grundlag for at kræve dem fængslet.« Kniv fundet Politiet venter nu på en teknisk erklæring om en kniv, der blev fundet allerede lørdag, og som måske er mordvåbnet.

65

Der er stadig dunkle punkter omkring drabet på Antonio Currá. Med sikkerhed ved politiet, at han blev overfaldet og fik et ret ufarligt stik i maven i Blågårdsgade-kvarteret, og at han dukkede op ved en taxa på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard. Men det er uklart, hvorfra han kom, samt at han ikke ville køre med taxaen, da han bad om hjælp. Han gik nogle skridt ad Åboulevard, da to-tre gerningsmænd indhentede ham og gav ham yderligere tre knivstik, hvoraf det ene var dødbringende. _______

Ledende artikel: Politiets pligter BMA 15. august 2003, 2. sektion, side 4 De væsentlige opgaver må opprioriteres I forlængelse af den ulykkelige sag med knivdrabet på den italienske turist har beboere på Nørrebro appelleret til politiet for at få øget trygheden med flere patruljer, der giver ordensmagten større synlighed i gadebilledet. Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, har utvivlsomt sympati for ønsket, men på grund af ressourceproblemer (læs: afspadsering af overarbejde) ser hun sig desværre ikke rigtig i stand til at øge patruljeringen så meget som ønsket. Det er indlysende, at ekstraordinært store overvågningsopgaver som det danske EU-formandskab har konsekvenser for det disponible mandskab i det omfang, det ikke er muligt at kompensere overarbejde med kontanter. Men nok så vigtigt er det at bruge appellen fra Nørrebro som udgangspunkt for en analyse af, hvorvidt de seneste politiforlig lever op til politikernes erklærede mål om politiets større synlighed. Det er helt bogstaveligt ude i hampen at se den øg ede politiindsats mod Christiania som en problematisk svækkelse af ordensmagtens indsats på andre områder. Faktisk viser indsatsen mod Christiania, at man har med et betændt problem at gøre. Normal patruljering kan nemlig ikke lade sig gøre, og det massive politiopbud er nødvendigt af hensyn til mandskabets sikkerhed. Alternativet er at lade lovløsheden florere på christianitternes præmisser, og det er en endnu ringere løsning. I øvrigt ville det have været mere end et lykketræf, hvis øget patruljering på Nørrebro havde hindret det meningsløse knivdrab. Visse steder på Nørrebro gælder samme vilkår som på Christiania, nemlig at politiet skal være forberedt på med tilstrækkelig styrke at kunne tage kampen op med voldelige grupper. I de senere år er volden eskaleret, og politiet mærker den smuldrende autoritetstro i form af provokationer, regulære baghold for ikke at tale om gadekamplignende opgør. Udviklingen kræver, at politiet får tilstrækkelig styrke til at koncentrere sig om de primære opgaver, og det må ske med et særdeles kritisk blik på arbejdsrutiner, der ikke nødvendigvis kræver politiuddannet mandskab. Regeringens erklærede kamp mod kriminalitet er også et spørgsmål om at styrke den tryghedsskabende indsats, så man undgår en uheldig udvikling i retning af borgerværn og flere private sikkerhedsvagter for at beskytte sig imod den kriminalitet, politiet ikke selv har tid til at forebygge eller tage sig af, hvis skaden er sket. _______

Blodspor: Endnu et gerningssted i mordsag Berlingske Tidende 16. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Anders Wiig Blod i en port i Blågårdsgade tyder på, at det var her, Antonio Currá først blev overfaldet og stukket med kniv. Landsretten afgør i dag, om to drenge skal blive siddende i et rigtigt fængsel. Næsten en uge efter drabet på den unge italiener Antonio Currá har politiet fundet det sted, hvor han åbenbart blev overfaldet første gang og tildelt et ufarligt knivstik i maven. I går løftede kriminalinspektør Ove Dahl sløret for de seneste resultater i drabsefterforskning en. Sent torsdag fandt efterforskere fra drabsafdelingen og rigspolitiets teknikere frem til porten til Blågårdsgade 42. Beboere har fortalt, at de natten til lørdag hørte tumult i porten. Der blev også sagt noget, som de dog ikke registrerede. En grundig undersøgelse afslørede blodspor i porten, og dem har teknikerne nu sikret, så de kan blive DNA-testet. Politiet tror, at gerningsmændene først passede Antonio op for at røve hans penge og herunder stak ham i maven. Han er så sluppet fra dem, og kort efter så en taxichauffør, der holdt på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard, ham komme gående på Åboulevard. Han bad om hjælp,

66

men ville ikke ind i taxaen og gik nogle skridt ad Åboulevard, før to-tre unge kom til og stak ham tre gange i brystet og ryggen. I dag tager landsretten stilling til de kendelser, som en byretsdommer afsagde mod de tre sigtede på 16, 17 og 19 år. De blev fængslet, men kun for dødsvold og grov vold og ikke for manddrab og medvirken, som politiet ønskede. Den 19-åriges forsvarer kræver sin klient løsladt. De to drenges forsvarere kræver kun, at de flyttes til lukkede ungdomshjem. I en usædvanlig kendelse afviste dommeren at sætte dem i institution og anbragte dem i et rigtigt fængsel. Hun afviste også et krav om isolation, og det har anklageren kæret. _______

Konsekvens: Kriminelle skal væk fra gaden Berlingske Tidende 17. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Olav Hergel og Karl Erik Nielsen Danmark står over for et kursskifte i håndteringen af kriminelle indvandrerdrenge. Efter en sommer præget af vold og knivstikkerier er samfundet nødt til at fjerne de mest kriminelle fra gaden, mener såvel politiet som regeringen. Stik imod dansk tradition lyder der i disse dage krav om, at politi og sociale myndigheder må fjerne de hårdest kriminelle fra gaden - uanset konsekvenserne for de unge selv. Reaktionen kommer efter drabet på en ung italiensk turist på Nørrebro. »Jeg og alle andre må efterhånden erkende, at systemet ikke har slået til over for nogle enkelte,« lyder det fra lederen af det kriminalpræventive arbejde under Københavns Politi, kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen. »Der er en lille hård kerne af drenge, ikke bare på Nørrebro, men også i andre miljøer, som er uden for socialpædagogisk rækkevidde, og som må fjernes, hvis vi skal kunne hjælpe de andre børn og unge, der ikke er kommet så langt ud i problemerne endnu. Den hårde kerne må ganske enkelt fjernes for enhver pris. Det er ikke længere deres tarv, vi kan tage hensyn til, men samfundets tarv,« siger han. Stort set samme argumenter har socialminister Henriette Kjær (K) for at ville sende 12 -årige på lukkede institutioner, og flere eksperter ser det som et udtryk for, at der er ved at ske en bevægelse væk fra, at man skal beskytte kriminelle børn - i retning mod, at man i højere grad skal beskytte samfundet mod kriminelle børn. »Det er et begyndende brud på en mangeårig dansk tradition,« siger seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, Tine Egelund. Formand for Det kriminalpræventive Råd, professor Eva Smith, er bekymret over udvi klingen: »I manges øjne har nogle mennesker fra især indvandrermiljøer sat sig uden for samfundet, og så må de betale prisen. Men det er ikke sandt. De er og bliver en del af vores samfund. Det nytter ikke noget bare at gemme dem af vejen, og det kan vi heller ikke. De kommer jo ud igen,« siger Eva Smith. Mordet på den 19-årige Antonio Currá var kulminationen på en hed sommer præget af voldsepisoder og knivstikkerier - som oftest med unge indvandrerdrenge involveret. Alene i København er der i de første 14 dage af august rapportet om ti knivstikkerier, og en opgørelse viser, at unge indvandrere står bag cirka 80 procent af de knivrøverier i år, hvor politiet enten har fanget gerningsmanden eller kender ham. _______

Straf: Støtte til forslag om forældre-tvang Berlingske Tidende 17. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Bodil Jessen Socialdemokraterne ser positivt på engelske erfaringer med ved trusler om straf at tvinge kriminelle børns forældre til at tage ansvar. Forstander for kriminelle unge tror ikke på tvang. Forældre til kriminelle børn og unge skal forpligtes til at tage ansvar for deres børn. Det er ofte forældrenes svigt, der er skyld i børnenes kriminalitet.

67

Det mener Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, der i første omgang vil se positivt på et konservativt forslag om at idømme kriminelle børn og unges forældre civile straffe. De Konservative fremhæver engelske erfaringer, hvor såkaldte forældreprogrammer har været en succes i tre år. De engelske forældre idømmes civile straffe i tre måneder til et år, hvor de f.eks. forpligter sig til at modtage rådgivning eller til at sørge for, at deres børn er hjemme til bestemte tider om aftenen. Straffen kommer ikke til at optræde på forældrenes straffeattest, men hvis de trodser straffen, kan de blive tiltalt for en lovovertrædelse. »Vi er klar til at se positivt på erfaringerne fra England, for vi er nødt til at forpligte forældrene til at tage ansvar,« siger Bødskov. Han forestiller sig, at man kunne stille krav til forældrene i de såkaldte ungdomskontrakter, hvor unge lovovertrædere i dag forpligter sig til f.eks. at følge en uddannelse eller passe et arbejde. »Årsagen til mange unges problemer er jo svigt på hjemmefronten. Det er oplagt, at vi skal forpligte forældrene mere på deres unges hverdag. Det, der ofte går galt for de unge, er, at de har forældre, der er ligeglade med, hvor de er,« siger Morten Bødskov. Forstander tvivler Ifølge et notat fra Justitsministeriet begår engelske børn færre lovovertrædelser, når deres forældre har deltaget i et forældreprogram. Men på institutionen Egely på Fyn, der bl.a. huser unge lovovertrædere fra 15-17 år, tvivler forstander Jacob Arnstrup på, at tvang hjælper. »Det er vigtigt, at vi får aktiveret forældrene. Jeg tror bare ikke, at det hjælper med tvang. Hvis de dybest set ikke forstår problemet, så kan vi ikke gøre noget. Man kan ikke tvinge nogen til at forstå.« Han oplyser, at langt de fleste unge kriminelle på institutionen har forældre, der ikke har magtet at opdrage og har mistet grebet om børnenes liv. I nogle udenlandske familier er forældrene så ødelagte af tidligere oplevelser med f.eks. tortur og borgerkrig, at de kun magter at klare sig selv. I andre f.eks. arabiske familier opdrager forældrene børnene til at kunne begå sig fint i en arabisk kultur, mens børnene ikke får støtte til at kunne klare sig i det danske samfund. Jacob Arnstrup mener dog, at forældrene vil tage imod rådgivning, hvis de får det som et tilbud om hjælp i stedet for som en straf. »Som udgangspunkt vil forældrene det bedste for deres børn, og disse forældre elsker også deres børn. Enkelte familier vil dog afvise det, fordi de er ødelagte af narko eller alkohol,« siger Jacob Arnstrup. _______

Danmark efter drabet Berlingske Tidende 17. august 2003, 2 sektion, magasin, side 1 Af Olav Hergel og Karl Erik Nielsen 19-årige Antonio Currá blev dræbt med koldt blod på Nørrebro. Hans død var meningsløs. Var den også forgæves? Antonio Currá var bagersøn fra Villasanta. Ofte hjalp han sin far i bageriet om natten, når roen havde lagt sig over den lille forstad til Monza i det nordlige Italien, og for sin løn sparede han op til en rejse. Den nybagte student ville gerne en tur rundt i Europa med tog. Det skulle være i denne smukke sommer, og rejsen skulle gå mod nord. Han drømte om Berlin, midnatssol i Nordkap, og om lyse piger i København. Den 26. juli satte Antonio Currá sig til rette i en togkupé, og med sin Interrail-billet i lommen lagde han bageriet, Villasanta og familien bag sig. Et par dage efter ringede han hjem fra Berlin. Antonio var i højt humør og fortalte, at han sad på en fortovscafé og drak øl med et par nye venner, han havde mødt på rejsen. Det var sidste gang, familien hørte fra Antonio. Forrige fredag, den 8. august klokken 22 om aftenen, ankom han til København. Han parkerede sin bagage i en boks på Hovedbanegården og gik ud for at finde et logi for natten. Tilsyneladende derfor endte han på det indre Nørrebro, hvor der er flere Youth Hostels med senge til

68

overkommelige priser for unge rygsækrejsende. Det lyder i hvert fald logisk, men det er til gengæld også det eneste logiske, der er at fortælle om Antonios bare fire timer og fyrre minutter i Danmarks hovedstad. Rygtet på Nørrebro vil vide, at han henvendte sig til sine senere mordere for at købe hash. Måske er det rigtigt, måske er det en bydels afmægtige forsøg på en forklaring. Men det kan have været i den forbindelse, at morderne så hans opsparede penge og besluttede sig for at berøve ham. Han slog angiveligt ud efter dem, og de stak ham første gang. Kniven ramte ham i maven, men stikket var ikke umiddelbart livstruende, og Antonio løb ud på Åboulevard og hen til en taxa. »Help me. Call the police,« råbte han, men de fire mennesker i bilen reagerede tøvende. Hverken chaufføren eller de tre passagerer havde en mobiltelefon, sagde de, men mindst en af passagererne løj. Antonio hev op i sin trøje og viste såret fra knivstikket. Chaufføren tilbød at køre ham til en mønttelefon, men den unge italiener takkede nej. Hvorfor, ved vi ikke. Han gik væk fra bilen og ind på fortovet. Pludselig kom de to drenge, der havde overfaldet ham, løbende om hjørnet fra Blågårdsgade og overfaldt ham igen. De stak ham tre-fire gange med en kniv, og da de få sekunder efter var væk, lå Antonio tilbage i sit eget blod. Det ene stik viste sig at være dødbringende. Hans forældre, søster og onkel nåede akkurat til Rigshospitalet mandag i denne uge for at sige farvel til den bevidstløse dreng, inden hans krop gav helt slip. Bagersønnen fra Villasanta blev 19 år. Han døde meningsløst. Han døde brutalt. Hans død har kastet sorg og skam over Danmark. Spørgsmålet er, om Antonio Currá døde forgæves? Hvis man skulle skrive et stykke moderne danmarkshistorie om sommeren 2003, ville det blive en foruroligende fortælling om en rastløs og rodløs generation af kulturforvirrede, nederlagsramte vrede unge mænd, der iført Scott-jakker, Nike-sko og billige guldkæder tog på hævntogt mod alt og alle og måske mest mod sig selv. Fra Esbjerg i vest, Aabenraa i syd, Århus i midt til Københavns nordlige og tidligere så problemløse velhavende forstæder i øst, er drengene kommet med deres knive, deres knojern, deres hævntørst, deres trusler og deres følelse af at være udenfor. De har skabt frygt og fremmedhad hos hundreder af teenagere og deres chokerede forældre, men da sommernætterne var omme, var det dem selv, der lå sårede tilbage. De havde ikke bare begået vold mod andre. De havde øvet hærværk mod deres egen fremtid. »Han ramte en centimeter fra en hovedpulsåre og to centimeter fra luftrøret. Det var jo ikke hans skyld, at Benjamin ikke døde,« sagde en chokeret mor til Berlingske Søndag efter en dramatisk nat i pinsen på Charlottenlund Fort, hvor der blev stjålet Gucci-tasker i dusinvis, hvor unge andengenerationsindvandrere smed unge danskere i voldgraven, og hvor Hellerup vågnede fra sin tornerosesøvn. Benjamin overlevede, men da det kom til Antonio Currá, var centimeterne på dødens side. Det forklaringsløse mord blev kulminationen på de lange knives sommer, og det er blandt andet med Antonio Currás unge blod og hans fars tårer ved den gribende mindehøjtidelighed på Nørrebro, at fremtidens danske retspolitik er ved at blive skrevet. Forslag, der før i tiden ville blive betegnet som rabiate og udanske, vinder nu folkeligt, politisk og mediemæssigt gehør. Den konservative socialminister Henriette Kjær vil sætte unge helt ned til 12 år i lukkede institutioner. I Århus skal de unge mandsopdækkes, og borgmesteren Louise Gade fra Venstre siger, at fra nu af er det »nul tolerance.« Det samme mener denne avis. I en leder forleden med overskriften »Nul tolerance« skrev vi, at tiden er løbet fra bløde svar på vold, og at samfundet må svare »hurtigt hårdt og entydigt igen.« Og da de tre unge drenge på 16, 17 og 19 år, der er sigtet for mordet på Antonio Currá blev fremstillet i Københavns dommervagt, valgte dommeren på trods af forsvarernes protest at sende de to unge i rigtigt fængsel blandt voksne forbrydere. Det mest bemærkelsesværdige ved ugen, der er gået, er ikke, at disse forslag er kommet, og at de har mødt modstand. Det mest bemærkelsesværdige er, hvor spag modstanden har været. Man siger, at alt, hvad der kommer fra Amerika, også når Europa. Nu er Europas samfund i lighed med det amerikanske på vej til at blive multietniske, men vores svar er ikke europæiske. De er amerikanske. Det har været grundlæggende i vores retstradition, at man ikke kan straffe folk, der har det dårligt, til at få det bedre. Men selv mennesker, der betragter sig selv som europæiske i deres retsopfattelse, vakler.

69

»Jeg kommer fra et kristent hjem, og jeg har altid troet på det bedste i mennesket. At man i det mindste kan nå ind til et barn og få det tilbage på rette vej, hvis det er kommet på vildspor,« siger kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, en af Københavns mest erfarne betjente med mange års arbejde blandt unge bag sig. »Men jeg og alle andre må vel efterhånden erkende, at systemet ikke har slået til over for nogle enkelte. Der er en lille hård kerne, ikke bare på Nørrebro, men også i andre miljøer, som er uden for socialpædagogisk rækkevidde, og som må fjernes, hvis vi skal kunne hjælpe de børn og unge, der ikke er kommet så langt ud endnu. Den hårde kerne må ganske enkelt fjernes for enhver pris. Det er ikke længere deres tarv, vi kan tage hensyn til, men samfundets tarv,« siger han. Lars Nicolai Jensen er leder af det kriminalpræventive arbejde under Københavns Politi, og drabet på Antonio Currá fortæller ham, at han og andre politifolk har haft ret, når de gennem de seneste år har advaret mod en tiltagende afstumpethed i indvandrermiljøer på blandt andet Nørrebro. »Mordet var en foreløbig kulmination, men det er gået stille og roligt i den gale retning i mange år.« Nogle få tal bekræfter billedet. De er nye, men de har samme skræmmende tendens som alle de andre tal, Berlingske Tidende har bragt i løbet af sommeren i artikelserien »Sort Ungdom«. Ifølge en opgørelse fra politiet står unge mænd med indvandrerbaggrund bag cirka 80 procent af de knivrøverier, som politiet enten er tæt på eller allerede har opklaret i år. Det er ikke mindst derfor, at en betjent som Lars Nicolai Jensen er klar til at gøre op med dogmet om, at man altid kan tage hensyn til både den unge kriminelles tarv og samfundets tarv. En grundtanke i dansk retspolitik og socialpædagogisk behandling i årtier. »Samfundets tarv må være det vigtigste, når det gælder de meget få drenge, der udgør den hårde kerne, for vi skal huske, at samfundet jo allerede har taget alle mulige hensyn for at tilgodese deres tarv. Det har ikke virket, og derfor skal de væk. I fængsel eller lukkede institutioner. De havner der jo alligevel, og kan nogen hjælpe dem på ret køl igen, er det fint, men hvis ikke, så er der ikke noget at gøre ved det. De skal ganske enkelt væk fra gaden, hvis det præventive og opsøgende sociale arbejde skal fungere.« Samme tanke kommer til udtryk i regeringens seneste udspil efter mordet på Antonio Currá. Det er ikke af hensyn til barnets tarv, at socialminister Henriette Kjær vil sende børn på 12 år bag lås og slå i lukkede institutioner. Det er af hensyn til samfundets tarv. For ministeren og alle andre politikere med erfaring fra det sociale område er klar over, at fængsel og lukkede institutioner sjældent gør børn og unge noget godt. »Når det gælder unge kriminelle, har der altid været denne dobbelthed. At man skal beskytte børn, men sommetider også beskytte et samfund imod børn. Det er et svært dilemma, og selvfølgelig kan man som politiker mene, at det sker bedst ved at få de unge kriminelle væk fra gaderne. Erfaringerne viser imidlertid, at den behandling, der bliver tilbudt i lukkede institutioner, ofte har ringe effekt, så de politikere, der taler om, at begge hensyn kan tilgodeses, taler set med mine snævre forskningsøjne mod bedre vidende,« fastslår seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet, Tine Egelund, og konstaterer, at den tiltagende snak om samfundets tarv frem for barnets er udtryk for et »brud på dansk tradition.« Det mener Eva Smith også - og hun er alvorligt bekymret. Eva Smith er juraprofessor og formand for Det kriminalpræventive Råd, og hun insisterer på, at Danmark som samfund aldrig må opgive et ungt menneske. End ikke de værste af slagsen. Som dem, der med koldt blod slog Antonio Currá ihjel. Men hun er bange for, at det netop er, hvad der er ved at ske. »Jeg har som de fleste andre bemærket, at tonen er blevet skarpere i vores retspolitik. Der bliver sagt ting i dag, som ikke kunne siges for bare nogle år siden, og der er en tendens til, at vi som samfund siger, at nogle unge er helt umulige, og dem kan vi ikke gøre mere for. Jeg forstår godt tankegangen, og den er jo desværre et udtryk for, at vi ikke længere føler os som ét samfund, som én stamme, hvor vi alle har et ansvar for hinanden. I manges øjne har nogle mennesker fra især indvandrermiljøerne sat sig uden for vores samfund, og så må de også betale prisen. Men det er jo ikke sandt. De er og bliver en del af vores samfund. Det nytter ikke noget bare at gemme dem af vejen,« siger Eva Smith.

70

»Hvorfor,« står der på en af de hundreder af blomsterbuketter, der ligger på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevard, hvor Antonio Currá blev dræbt, men der er en tragisk logik i, at det netop blev her, han mødte sine mordere. Malet med lyse farver er Nørrebro med sine etniske restauranter, sine etniske butikker, sine mennesker i alle mulige farver fra alle mulige egne af verden et farverigt og livsdygtigt svar til en omverden, som mange af beboerne i bydelen betrager som fremmedfjendsk, intolerant og selvtilstrækkelig. Men Nørrebro er også alle danske integrationsproblemers moder. Under overfladen lurer racismen, fundamentalismen og diskriminationen, mener forfatteren, indvandrerforskeren, den tidligere skolebestyrelsesformand på Blågårdskolen, Kåre Bluitgen, der selv bor i bydelen. »Udviklingen er negativ. Den går i retning af mere og mere fundamentalisme. Kvinder, der før gik i vestligt tøj og med åbent ansigt, går nu tildækkede. Indvandrere, der før kunne nyde en øl, gør det nu aldrig. Da vi skulle have skolebestyrelsesvalg i bydelen, ville næsten ingen indvandrere stille op. Det ville være det samme som at acceptere demokratiet. Islam ejer sandheden, og accepterer man demokratiet, så fornægter man islam. Derfor er der et stort socialt pres på alle, som forsøger at integrere sig,« siger Kåre Bluitgen. Han tegner et billede af en bydel, der i de muslimske kredse styres af stærke slægts- og klaninteresser, der ved hjælp af sladder og bagtaleri lægger et stærkt pres på de muslimer, der forsøger at blive en del af Danmark. Et samfund, der deler alt op i Harem, som betyder forbudt og Halal, som betyder tilladt. Gør man noget forbudt, så kommer omverdenens fordømmelse. »Vi havde nogle børn hjemme og serverede isvafler for dem. Så siger en af dem: Er der svinefedt i. Det anede vi ikke, men vi troede det ikke. Resultatet var, at ingen turde spise isvafler. Tænk nu, hvis sladderen gik, at de havde spist svin.« Eksemplet er ifølge forfatteren mere symbolsk, end det er alvorligt. Det alvorlige er, at der i de muslimske kredse opbygges et »os-mod-dem«-scenarie, der gør integration umulig. Organisationer som Hizb-ut-Tahrir har stor indfl ydelse i bydelen. »For disse konservative kredse er danskerne fjenden. Alt dårligt kommer fra Danmark, og de er opdragede til et stærkt had mod alt, hvad der er dansk. Dette had har stærkest indflydelse på de dårligst uddannede og de socialt svageste.« At kæde fundamentalismen direkte sammen med den omfattende kriminalitet er måske ikke indlysende, men ifølge Kåre Bluitgen er sammenhængen der. »Fundamentalismens kerne er, at der findes én sandhed, og når der kun findes én sandhed, så er de lovovertrædelser, man begår mod andre, som er demokrater, ikke lige så slemme. De er jo per definition »de andre«, og de andre siger alligevel ikke sandheden.« Kåre Bluitgen hører til på den politiske venstrefløj, og hele sit liv har han agiteret for at få religionen ud af det offentlige rum, fordi erfaringen fra både kristendommen og andre religioner har vist, at når religionen overtager samfundsstyringen, så går det galt. »Men det er det, der sker her blandt muslimerne på Nørrebro,« siger forfatteren, der har flere konkrete forslag til at ændre udviklingen. Bl.a. siger han: »Man må stoppe støtten til alle privatskolerne. Utroligt mange børn går på private muslimske friskoler, der lærer dem, at islam er den eneste sandhed, og dermed at alt, hvad der foregår i Danmark, er forkert. Mange af de danske forældre herinde har også deres børn på privatskoler. Resultatet er, at kun 40 procent af børnene herinde går på den lokale folkeskole, der har et fælles værdigrundlag, og som har som opgave at lære folk at være kritiske i forhold til dem, der bestemmer. Det er en katastrofe. Det er i orden, at folk går på privatskole, men så skal den også være privat. Folk må selv betale alle udgifter. Hvad enten de går på private danske skoler eller islamiske friskoler.« Den 13. juni 1995 blev den syvårige kurdiske pige Roujan mishandlet og myrdet i en baggård på Nørrebro. Drabet er aldrig blevet opklaret, men i indvandrerkredse på Nørrebro er man overbevist om, at gerningsmanden var en dansk voldtægtsforbryder. Roujans og Antonios død har kun det til fælles, at de foregik på Nørrebro. I Blågårdsgade, hvor Antonio blev dræbt, dukker Roujans navn i denne uge frem adskillige gange. »Hendes død blev hurtigt glemt, for det var en dansk mand,« siger de. Ingen ved den dag i dag, hvem der begik forbrydelsen, og sagen blev massivt dækket i medierne. Men sådan er opfattelsen på gaden.

71

»Italienerens død får hele samfundet på den anden ende, fordi det er indvandrerdrenge, der har slået ham ihjel,« siger en mand i trediverne til Berlingske Søndag. Hans tre kammerater nikker. De vil ikke have deres navne frem. Dagene oven på drabet har kun bekræftet dem i deres opfattelse af et samfund og nogle medier, som benytter enhver anledning til at gå på heksejagt i en bydel, der var på vej mod bedre tider. »Blågårdsgade er en af de bedste gader i byen. Vi gør en kæmpe indsats hver dag, og der er markante forbedringer. Nu kommer I her og blæser det hele op, og folk føler sig endnu mere udenfor. Så kan vi begynde forfra,« siger en mand, som arbejder med unge indvandrere. Selv Anar Hassouni, som arrangerede den gribende mindehøjtidelighed tirsdag aften, vil ikke udtale sig mere. »Jeg arrangerede den højtidelighed for at fortælle verden og Antonios forældre, at Nørrebro er andet og mere end det Nørrebro, Antonio mødte den nat. Der mødte 4.000 mennesker op, og det var meget smukt. Men nu er der gået politik i det. Alle overbyder hinanden, og der bliver igen sat lighedstegn mellem det at være udlænding og så kriminel,« siger Anar Hassouni, der er uddannet eksportingeniør. Døde Antonio Currá forgæves? Den følelse af fællesskab, den alvor, som hans død har tilført debatten og den knivindsamling blandt de unge, som beboerne på Nørrebro har varslet, kunne tyde på, at Antonios død kan komme til at redde andres liv. Men vi ved det ikke. I modsætning til, hvad fundamentalisterne tror, er der ingen i Danmark eller på Nørrebro, der ejer sandheden. Derfor er Nørrebro og Danmark i dagene efter Antonio Currás død et virvar af vidt forskellige sandheder, tal og udsagn, der alle har til formål at bringe os på sporet af det, som den enkelte tror, er den rigtige løsning. Nogen tror på, at den bløde danske model har spillet fallit og at nul tolerance, hårdere straffe og indespærring af børn ned til 12 år er det, som nu må til. Andre mener, at det er den afmægtige løsning, som udelukkende hentes frem, fordi man ikke har nogen svar, og fordi man ikke vil ofre de penge og de kræfter, det koster at sætte markant, konstant og tidligt ind på at hjælpe de unge og deres forældre. Sådan er der så meget. Sådan er demokratiet. Men nogle endegyldige sandheder findes der alligevel. De står ikke i Koranen. De stammer fra Danmarks Statistik. Det er tal, der maner til handling. For som indvandrerforsker, professor Nina Smith, sagde til Weekendavisen i fredags: »Vi står over for en katastrofal udvikling, hvis vi ikke får løst problemet med unge, uintegrerede indvandrere. Det fremgår alene af demografien. Om godt ti år er der tre-fire gange så mange andengenerationsindvandrere mellem 15 og 19 år som i dag. I dag er de ikke gamle nok til at præge gadebilledet, men ni procent af de nul til fire-årige er andengenerationsindvandrere. Det er tre-fire gange mere end andelen af 15-19-årige i dag.« Billedtekst: De stak ham tre-fire gange med en kniv, og da de få sekunder efter var væk, lå Antonio Currá tilbage i sit eget blod. Det ene stik viste sig at være dødbringende. Foto: Søren Bidstrup Politifolk har gennem de senere år advaret mod en tiltagende afstumpethed i indvandrermiljøer på blandt andet Nørrebro. Drabet på Antonio Currá fortæller dem, at de har haft ret. Foto: Søren Bidstrup

72

Bilag F: Artikler fra Jyllands-Posten

Drabssag: Massiv klapjagt på drabsmænd Jyllands-Posten 11. august 2003, 1. sektion, side 3 Af Carsten Ellegaard En 19-årig italiensk turist døde i går af de knivstik han pådrog sig ved et tilfældigt overfald natten til lørdag. Politiet vil jage gerningsmændene intenst. Københavns Politi var i går i gang med en storstilet klapjagt på to unge, der natten til lørdag stak en 19-årig italiensk turist ned på Nørrebro i København. Overfaldet var så alvorligt, at den 19-årige døde søndag kl. 12.30 på Rigshospitalet i overværelse af sine nærmeste pårørende. »Det her er en uhyggelig og dybt tragisk sag, og vi er massivt til stede på Nørrebro i jagten på gerningsmændene og vidner til knivoverfaldet. Vi satte stort ind allerede tidligt i forløbet, da lægen på stedet kunne fortælle os, at den unge mand var blevet stukket i pulsåren og omkring lungen, og derfor vidste vi, at det kunne udvikle sig til en drabssag. Det bliver formentlig en ret kompliceret efterforskning, der nu går i gang, da vi ikke ved noget om italienerens færden eller bekendtskaber i København, og da overfaldet samtidig virker tilfældigt, så der ikke er nogle relationer mellem offer og gerningsmænd,« siger kriminalpolitiets centrale vagtleder i København. Ud over gerningsmændene søgte politiet også intenst efter vidner til overfaldet, der skete klokken 02.45 ved Blågårdsgade/Åboulevarden i København. Sparsomt signalement De eneste signalementer politiet har af gerningsmændene er, at der var tale om to 15-20-årige af udenlandsk herkomst. »Det er ligegyldigt, om folk ikke har set overfaldsmændenes sandaler eller beklædning. Har de set tumult eller slåskamp derude, så vil vi meget gerne tale med dem,« siger vagtlederen. Den italienske turist var ankommet til København ved 23-tiden fredag aften på sin interrailrejse mod Nordkap. Fra Hovedbanegården begav han sig til Nørrebro, hvor blodspor har afsløret, at han i første omgang blev stukket ned i Blågårdsgade. Herefter forsøgte italieneren at flygte mod Åboulevarden, hvor det lykkedes ham at praje en taxi, men overfaldsmændene fik fat på ham endnu en gang og stak ham herefter flere steder på kroppen. Først da overfaldsmændene trak sig tilbage mod Blågårds Plads, turde vidner komme den hårdt sårede italiener til undsætning. I første omgang lykkedes det et lægehold og siden Rigshospitalets traumecenter at redde manden, men kvæstelserne var så alvorlige, at familien i Italien hurtigt fik besked og ilede til København. Kontakt til vidne Politiet fik søndag kontakt til taxachaufføren, som ifølge den centrale vagtleder har hjulpet politiet med oplysninger om gerningsmændene. Motivet til overfaldet er ukendt. Den dræbte nåede at fortælle redningsfolk, at han var blevet røvet, men politiet oplyser, at han var i besiddelse af kontanter, da han blev fundet. Især København har den seneste tid oplevet en række brutale og tilsyneladende mere eller mindre tilfældige knivoverfald i nattelivet. Så sent som den 4. august var det kun med nød og næppe, at en 25-årig mand reddede livet efter at have fået maven sprættet op ved et diskotek i Københavns indre by. Dagen efter blev en 19-årig overfaldet af seks knivbevæbnede unge, da han forlod et værtshus på Nørrebro. Tidligere på sommeren var en ung mand i livsfare, efter at en pige havde stukket ham ned i Fælledparken, og der har været tilsvarende episoder flere steder i landet.

73

»Man behøver ikke længere have et motiv til den slags overfald. Det sker bare,« siger vicekriminalkommissær Niels Bogs -Grarup, Københavns Politi. Lunten er kortere Politiet har flere gange advaret om en uhyggelig tendens, hvor unge i diskoteksmiljøet i højere og højere grad bærer kniv og andre våben. Samtidig er lunten tilsyneladende kortere, så knivene ofte kommer frem, når der er de sædvanlige slagsmål i de store byers natteliv. Også i Herlev skete der i weekenden et knivstikkeri, der gik ud over en kun 15-årig dreng. Han var sammen med en større gruppe venner ankommet uinviteret til en fest på Kagså Kollegiet, hvor der opstod et mindre slagsmål. Det var ifølge politiet anledningen til, at gruppen, der forsøgte at komme ind til festen, ringede efter forstærkninger, og derefter kom det til nyt klammeri, hvor den 15-årige blev stukket i låret og under armhulen, så den ene lunge punkterede. Han er uden for livsfare, og politiet mener at kende identiteten på knivstikkeren. _______

Knivdrab: Drabssigtede måtte løslades af politiet Jyllands-Posten 12. august 2003, jp_københavn, side 2 Af Carsten Ellegaard Beviserne mod de to drabssigtede unge i sagen om overfaldet på en italiensk turist var for spinkle til, at de kunne varetægtsfængsles. Politiet opfordrer borgere på Nørrebro til at fortælle om deres viden. Politiet jagtede i går flere beviser i forsøget på at dokumentere, at to unge mænd, der er sigtet for drabet på en 19 -årig italiensk turist natten til lørdag, er skyldige. Derfor opfordres alle, der har en viden om drabet, til at henvende sig til politiet. De to unge på henholdsvis 16 og 17 år blev anholdt søndag aften, men drabsafdelingen ved Københavns Politi måtte mandag eftermiddag opgive at få dem varetægtsfængslet. »Det stod og faldt med en vidnekonfrontation, som faldt til jorden. Da vores bevisgrundlag i forvejen var sparsomt, måtte vi lade dem gå. Til gengæld opfordrer vi nu kraftigt alle, der ved noget, til at henvende sig til politiet. Vi ved, at der kører rygter om drabsmændene på Nørrebro, og vi er sikre på, at der er nogle, der ved, hvem der stod bag drabet. Foreløbig har de ikke villet fortælle det til politiet enten på grund af frygt eller på grund af antipati over for os,« siger lederen af drabsafdelingen ved Københavns Politi, kriminalinspektør Ove Dahl. Genafhøringer Derfor skal en række personer nu genafhøres, ligesom politiet fortsat arbejder intenst i indvandrermiljøet på Nørrebro i jagten på beviser og nye oplysninger. Det var netop en fidus fra en lokal på Nørrebro, der fik politiet til at anholde de to unge mænd, der i forvejen er godt kendte af ordensmagten. Efterfølgende foretog polit iet ransagninger af de to unge mænds hjem og fandt i den forbindelse en række effekter, der nu er undergivet tekniske undersøgelser. De undersøgelser kan eventuelt hænge de to op på drabet eller frifinde dem. »Derfor er vi også nødt til at se andre veje, selv om vi altså har en formodning om, at det er dem,« siger Ove Dahl. Den dræbte turist var ankommet til Københavns Hovedbanegård få timer før knivoverfaldet. Han var på interrailtur med kurs mod Nordkap, da han gjorde holdt i København. Røverisk overfald Politiet mener, at der kan have været tale om et røverisk overfald, men den 19-årige havde kun få værdier på sig, da han havde efterladt det meste af sin bagage i en boks på Hovedbanegården. Han blev først stukket i maven ved Blågårdsgade, hvorefter han forsøgte at flygte mod Åboulevarden. Her fik han kontakt med en taxi med kunder, men da taxichaufføren tilbød at køre ham væk, afslog den unge mand, hvorefter overfaldsmændene indhentede ham og tildelte ham adskillige

74

knivstik herunder i en pulsåre og ved lungen kvæstelser, der var så alvorlige, at han døde halvandet døgn senere på Rigshospitalet. Den ene af de sigtede blev løsladt mandag, mens den anden fortsat er i politiets varetægt. Han var stukket af fra en lukket institution og var efterlyst af Gladsaxe Politi efter en dom for indbrud og vold mod tjenestemand. _______

Flere røverier med knive Jyllands-Posten 12. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Carsten Ellegaard Og Dorthe Hein Løwendahl Antallet af knivrøverier er steget markant i København de seneste år. Det viser en helt ny opgørelse fra politiet, der i går besluttede at lave et større analysearbejde for at finde ud af, hvilke initiativer der skal tages for at imødegå udviklingen. Mens der i 2000 var 165 røverier, hvor kniven blev brugt som våben, steg tallet i 2001 til 191, der var 198 i 2002, og pr. 8. august i år er tallet på 155. Hvis udviklingen fortsætter, bliver antallet et pænt stykke over 200 i år. Det er knivdrabet i weekenden, der kostede en 19-årig italiensk turist livet, der er baggrunden for analysearbejdet. Det er fortsat uvist, hvorvidt manden blev overfaldet på grund af et røveri, eller om der var tale om umotiveret gadevold. »På baggrund af begivenhederne i weekenden og på baggrund af, at der er meget snak om knivene blandt de unge i øjeblikket, så vil vi hurtigst muligt få analyseret, hvor knivene bruges, af hvem og på hvilke tidspunkter af døgnet. Derefter kan vi målrette vores indsats efter tendenserne,« siger vicepolitidirektør Arne Stevns, Københavns Politi. Trods de seneste dages mange knivoverfald i København otte på godt en uge hvoraf flere har været yderst alvorlige, har der ikke været noget mønster i anvendelsen af knivene. Ud over drabet på den italienske turist er der eksempelvis sket knivoverfald i diskoteksmiljøet, ved et værtshus og ved en fest. »Det virker, som om at det er et spredt billede. Både blandt indvandrerunge, der går med kniv, og blandt unge i forlystelseslivet. Det er blandt andet det, analysen også skal give svar på,« siger Arne Stevns. Mens røverierne er steget, og drab og drabsforsøg med knive ligger jævnt, er antallet af beslaglagte knive, hvor politiet har rejst en sigtelse, faldet markant fra 2934 i 2001 til foreløbig 1116 knive i år. I de tal indgår alt fra banale overtrædelser af våbenloven til drab. Politiet mener, at måden knivene bruges på, er voldsommere end tidligere. Tidligere på året udsendte Københavns Politi en advarsel mod et stigende antal sager med de såkaldte halsknive, knive, der er skjult som en halskæde, som unge smykker sig med, når de går i byen. Ifølge lederen af Kriminalpræventiv Afdeling, kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, er det dog ikke det store flertal af unge, der går med knive, om end de findes blandt bestemte grupper i specielt invandrermiljøet og også blandt bestemte grupper af danske unge. »De siger, at det er for at beskytte sig selv, men man kan spørge sig selv imod hvad? Der er noget, der tyder på, at de unge er begyndt at gå med knive, fordi de internt har gejlet hinanden op, så de finder det nødvendigt med både knive og knojern. Hvis vi satte flere ressourcer ind mod problemet, så ville vi også se en markant stigning i antallet af beslaglæggelser,« siger Lars Nicolai Jensen. ’ _______

Kriminalitet: Flertal: Fængsel for at gå med kniv Jyllands-Posten 12. august 2003, 1. sektion, side 1 Af Carsten Ellegaard Regeringen og Socialdemokratiet enige om nye stramninger. Politiet måtte opgive fængsling af sigtede i drabssag. Efter drabet på en 19 -årig italiensk rygsækturist er et flertal i Folketinget endnu engang parat til at skærpe strafudmålingerne denne gang for at gå med ulovlige knive.

75

Justitsminister Lene Espersen (K) bad i går rigsadvokaten, Politimesterforeningen og politidirektøren i København om en landsdækkende redegørelse af problemer med unge, der går med kniv. »Det har været en sommer i voldens tegn, og det har skabt utryghed. Derfor er det på sin plads at få en analyse af omfanget samt en øget retshåndhævelse på området. I øjeblikket får man en bøde, som man alligevel ikke betaler,« siger Lene Espersen. I dag straffes besiddelse af kniv typisk med en bøde, mens besiddelse af skydevåben kan give op til to års fængsel. Ministeren vil derfor hæve straffen for besiddelse og brug af knive. Er der tale om unge under den kriminelle lavalder på 15 år, kan der i grove tilfælde af kriminalitet komme tvangsfjernelse til en lukket institution på tale. Ministeren kan dog endnu ikke definere hvilke former for kriminalitet og hvilke omstændigheder, der skal udløse tvangsfjernelse fra familien. En skærpelse af våbenloven støttes af Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Per Kaalund, der siger: »Det virker helt urimeligt, hvad der foregår i øjeblikket, og vi er helt indstillet på at støtte en stramning og eventuelt udvide listen over våben, man kan straffes for at være i besiddelse af.« I København iværksatte politiet allerede mandag sin del af analysearbejdet. Den juridiske leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi, politiadvokat Michael Jørgensen, mener, at den præventive effekt ved at hæve straffen for besiddelse af ul ovlige knive vil være en gevinst. Vigtigt at sende et signal »Det er vigtigt at sende et signal om, at de unge skal lade knivene blive derhjemme. Derfor ser jeg positivt på at hæve straffen for besiddelse af knive,« siger Michael Jørgensen. Professor i strafferet og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, siger: »Det er bestemt værd at overveje at hæve straffen for at gå med kniv. Det får de unge til at tænke sig om, inden de går hjemmefra. Til gengæld er der mange andre ting, der må spille ind, inden man overvejer at tvangsfjerne eller straffe med fængsel.« Tidligere er straffene for grov vold hævet, uden at det har haft en gavnlig effekt på statistikkerne. Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, siger, at der skal en nøje analyse af problemstillingen til, før det kan vurderes, om en strafskærpelse vil have en effekt. Politiet måtte mandag på grund af manglende beviser opgive at fremstille to teenagere danske statsborgere med tyrkisk baggrund - i grundlovsforhør for drabet på den 19-årige. Politiet har dog opretholdt drabssigtelsen. _______

Fejlslagen: Skarp kritik af indvandrerindsats Jyllands-Posten 12. august 2003, jp_københavn, side 1 Af Carsten Ellegaard og Dorthe Hein Løwendahl De sociale myndigheder bruger pengene forkert i indsatsen mod kriminelle andengenerations- indvandrere. Præventivt arbejde er vejen frem, siger en socialarbejder på Blågårds Plads. Forebyggelsen af kriminalitet blandt andengenerationsindvandrere er slået totalt fejl. Sådan lyder kritikken fra socialarbejder i Døgnkontakten på Blågårds Plads og medlem af familie- og arbejdsmarkedsudvalget Manu Sareen (R). Han retter først og fremmest anklagen mod sig selv og sit eget udvalg. »Vi bruger pengene på projekter, der slet ikke virker. Det er alt for tilfældigt, hvad Københavns Kommune vælger at bruge pengene på, og derfor er meget af vores arbejde formålsløst,« siger Manu Sareen. Han peger i stedet på, at kræfterne burde lægges i det forebyggende arbejde, eksempelvis på skoler. I dag er der nemlig stort set ingen kontakt mellem de sociale myndigheder og skolerne, medmindre skolerne selv »råber vagt i gevær,« hvis de har mistanke om kriminalitet blandt eleverne. »Tit bliver myndighederne først kontaktet, når skaden er sket. Men det er meget nemmere at hjælpe en person, der endnu ikke er blevet kriminel,« mener Manu Sareen.

76

Manu Sareen mener derfor, at Københavns Kommune skal ændre sit fokus på problemerne med de kriminelle andengenerationsindvandrere. Kommunen har nemlig ikke sparet på området omkring de belastede unge, for på bare ét år er budgettet steget med 170 mio. kr. fra 790 til 960 mio. kr. Tal fra 2000 viser, at omkring en femtedel af det beløb bruges i arbejdet med andengenerationsindvandrere, og det tal er sandsynligvis ikke blevet mindre, mener Manu Sareen (R): »De kriminelle unge andengenerationsindvandrere har ændret sig. De bliver yngre og yngre, helt ned til 12-13-års alderen. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes i forhold til for bare få år siden vi skal gribe ind meget før«. Få de værste væk! Kritikken af familie- og arbejdsmarkedsudvalgets indsats bakkes op af Københavns Politi. Leder af Kriminalpræventiv Afdeling i Københavns Politi Lars Nicolai Jensen mener, at de sociale myndigheder i visse tilfælde er for langsomme til at gribe ind, og ofte får man ikke fat i de mest kriminelle: »Løsningen er at fjerne de værste fra miljøet, fordi de forhindrer os i at komme i kontakt med de andre andengenerationsindvandrere. Når kernen er væk, kan vi mærke, at de andre unge lytter til os,« siger Lars Nicolai Jensen. Løsningen er, at de unge bliver indsat på lukkede institutioner med tvungen skolegang, mener han. Manu Sareen er enig: »Vi skal ikke tøve med at få de hårdeste væk fra miljøet. Men der, hvor indsatsen ofte slår fejl, er med de unge i gråzonen. Hvis man anbringer dem hos en dansk familie, der ikke har føling med indvandrere, ender det næsten altid galt. Halvdelen af de anbragte er genanbringelser, fordi en dansk familie ikke kan opdrage en indvandrer,« siger Manu Sareen. Familie- og arbejdsmarkedsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) erkender kritikken af den førte politik og har nu ansøgt socialminister Henriette Kjær (K) om et satspuljebeløb til præventivt arbejde. »Vi har ikke gjort vores arbejde godt nok, og derfor bliver vi nødt til at tænke fremad. Vi vil nu lave et mere forebyggende arbejde på skoler og daginstitutioner og se, om det giver resultat. For set i et økonomisk perspektiv er det også nødvendigt med ændringer,« siger borgmesteren. _______

Reportage: »Det er meningsløst« Jyllands-Posten 12. august 2003, jp_københavn, side 2 Af Dorthe Hein Løwendahl Sympati og sorg ligger som en tåge over Blågårdsgade. Alle er berørte over drabet på den 19-årige italienske turist.»Min søn så ham ligge og skrige med blodet flydende ud af sig. Min datter så ham, lige før han blev dræbt.« Ordene er en tilskuers, en landsfælles, en mors et menneskes. For det handler om mennesker, og det handler om følelser på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden på Nørrebro. Stedet, hvor den 19-årige italienske rygsæksrejsende Antonio Guirra natten til lørdag blev dræbt af to gerningsmænd. »Jeg har lige bedt til Gud om at tage sig godt af ham.« Dansk-italieneren Susannes intense og vedholdende blik på den udsmykkede lygtepæl står i skarp kontrast til resten af hendes ansigt, hvor hagens små ryk vidner om de følelser, der rører sig ikke kun i Susanne, men også i de omkring tyve andre fremmødte på gerningsstedet. Vrede breve Blomster og stearinlys dækker et par kvadratmeter af jorden omkring lygtepælen, hvor påhæftede vrede breve til morderen og sorgfulde beskeder til ofret blafrer stille i eftermiddagsbrisen på lygtepælen. Biler stopper op, cyklister trækker ind til siden. Fodgængere bevæger sig stille hen mod drabsstedet, alle for at vise deres medfølelse. Således også seks børn, som støder til eftermiddagens brogede forsamling for at give deres bidrag til mindestedet:

77

En flerfarvet buket, som nærmest symbolsk viser den højlydte enstemmighed uanset baggrund og hudfarve der hersker omkring mordet på Antonio Guirra. »Det sætter tankerne i gang omkring vores kvarter. For det er dybt tragisk, at sådan noget kan ske, og selvfølgelig tager vi afstand fra det,« lyder det fra flere andengenerationsindvandrere på hjørnet af Blågårds Plads, få hundrede meter fra drabsstedet. De vil ikke have deres navne i avisen, »for vi taler for alle, der bor her i kvarteret danskere, indvandrere, alkoholikere. Det er lige meget vi mener jo det samme.« Fælles stilhed Også ved lygtepælen lyser vreden og opgivelsen ud af de tilstødende tilskuere. Den fælles stilhed brydes kun af højlydte suk efterfulgt af hovedrysten. Hvordan kunne det ske? »Man kan ikke undgå at blive berørt at et mord, der sker kun femhundrede meter fra ens eget hjem,« fortæller en frustreret Claus fra Frederiksberg. »Der må da være nogle, der kunne have hjulpet ham her er jo ikke ligefrem øde. Hvordan kan man lade være med at bryde ind,« spørger han. Claus har sit eget formål med turen til drabsstedet: At vise over for andre, at vold ikke kan bruges til noget. Han viser det med ord. Midt på lygtepælen hænger Claus' brev til Antonio Guirra blandt mange andre. Nederst står skrevet det budskab, de fleste kan tilslutte sig. »Det er meningsløst.« Billedtekst: VED LYGTEPÆLEN Både bilister, cyklister og fodgængere gjorde i dag holdt og lagde blomster på Åboulevarden ved lygtepælen, hvor den unge italienske turist blev stukket ned.Foto: SIMON JEPPESEN _______

Knivdrab: Politiet måtte løslade drabssigtede Jyllands-Posten 12. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Carsten Ellegaard Beviserne mod de to drabssigtede unge i sagen om overfaldet på en italiensk turist var for spinkle til, at de kunne varetægtsfængsles. Politiet opfordrer borgere på Nørrebro til at fortælle om deres viden. Politiet jagtede i går flere beviser i forsøget på at dokumentere, at to unge mænd, der er sigtet for drabet på en 19 -årig italiensk turist natten til lørdag, er skyldige. Derfor opfordres alle, der har en viden om drabet, til at henvende sig til politiet. De to unge på henholdsvis 16 og 17 år blev anholdt søndag aften, men drabsafdelingen ved Københavns Politi måtte mandag eftermiddag opgive at få dem varetægtsfængslet. Genafhøringer »Det stod og faldt med en vidnekonfrontation, som faldt til jorden. Da vores bevisgrundlag i forvejen var sparsomt, måtte vi lade dem gå. Til gengæld opfordrer vi nu kraftigt alle, der ved noget, til at henvende sig til politiet. Vi ved, at der kører rygter om drabsmændene på Nørrebro, og vi er sikre på, at der er nogle, der ved, hvem der stod bag drabet. Foreløbig har de ikke villet fortælle det til politiet enten på grund af frygt eller på grund af antipati over for os,« siger lederen af drabsafdelingen ved Københavns Politi, kriminalinspektør Ove Dahl. Derfor skal en række personer nu genafhøres, ligesom politiet fortsat arbejder intenst i indvandrermiljøet på Nørrebro i jagten på beviser og nye oplysninger. Det var netop en fidus fra en lokal på Nørrebro, der fik politiet til at anholde de to unge mænd, der i forvejen er godt kendte af ordensmagten. Efterfølgende foretog politiet ransagninger af de to unge mænds hjem og fandt i den forbindelse en række effekter, der nu er undergivet tekniske undersøgelser. De undersøgelser kan eventuelt hænge de to op på drabet eller frifinde dem. »Derfor er vi også nødt til at se andre veje, selv om vi altså har en formodning om, at det er dem,« siger Ove Dahl. Den dræbte turist var ankommet til Københavns Hovedbanegård få timer før knivoverfaldet. Han var på interrailtur med kurs mod Nordkap, da han gjorde holdt i København.

78

Politiet mener, at der kan have været tale om et røverisk overfald, men den 19-årige havde kun få værdier på sig, da han havde efterladt det meste af sin bagage i en boks på Hovedbanegården. Han blev først stukket i maven ved Blågårdsgade, hvorefter han forsøgte at flygte mod Åboulevarden. Her fik han kontakt med en taxi med kunder, men da taxichaufføren tilbød at køre ham væk, afslog den unge mand, hvorefter overfaldsmændene indhentede ham og tildelte ham adskillige knivstik herunder i en pulsåre og ved lungen kvæstelser, der var så alvorlige, at han døde halvandet døgn senere på Rigshospitalet. Den ene af de sigtede blev løsladt mandag, mens den anden fortsat er i politiets varetægt. Han var stukket af fra en lukket institution og var efterlyst af Gladsaxe Politi efter en dom for indbrud og vold mod tjenestemand.carsten.christensen@jp.dk Billedtekst: RESPEKT Mange københavnere lagde i går blomster ved Åboulevarden, hvor en ung italiensk turist blev stukket ned i weekenden. I aften holder beboerne på Nørrebro mindehøjtidelighed kl. 20.00 på gerningsstedet. Foto: SIMON JEPPESEN _______

Kriminalitet: Behov for strammere lov Jyllands-Posten 13. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Orla Borg Der er brug for ny lovgivning for at bremse de mest hærdede unge kriminelle indvandrere, siger formand for det landsdækkende SSP-arbejde under Det Kriminalpræventive Råd. Den hårde kerne af kriminelle indvandrere bliver stadig vildere og mere voldelig, og derfor er der brug for nye redskaber i lovgivningen. Det fastslår formanden for det landsdækkende SSP-samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi i Det Kriminalpræventive Råd, politimester i Odense, Lars Rand Jensen. »Overalt i landet går det det fremad med at forhindre de små brødre i at efterabe de store brødre i deres kriminalitet. Men storebrødrene, der allerede er blevet kriminelle, bliver stadig vildere og mere voldelige. Politikerne må se på, hvordan lovgivningen kan give bedre muligheder for at gribe ind over for dem og fastholde dem,« siger Lars Rand Jensen. Han henviser blandt andet til, at det ikke er muligt at anvende magt over for de unge, selv om de bliver anbragt på en sikret, lukket institution, fordi de sikrede institutioner hører under sociallovgivningen. Kun ved fængsling og varetægtsfængsling kan der anve ndes magt og fysisk tilbageholdelse over for de unge. »Vi må konstatere, at når en stor del af de unge kriminelle indvandrere er uden for socialpædagogisk rækkevidde, kan der blive behov for nye regler, der kan bruges over for unge i denne gråzone mellem sociallov og straffelov,« siger Lars Rand Jensen, som opfordrer politikerne til at tage politiet med på råd i arbejdet med at forny regler og sanktioner. Han skønner selv, at der i Odense-området er op imod 30 stærkt kriminelle unge indvandrere med op imod 50 medløbere. Af de stærkt kriminelle er op imod en tredjedel så langt ude, at en psykisk behandling er nødvendig, siger politimesteren. Overrepræsenteret To unge indvandreres knivdrab på en 19-årig italiensk turist på Nørrebro natten til søndag og voldelige sammenstød mellem unge indvandrere og politiet i Århus uden for et diskotek samme nat har igen sat fokus på kriminalitet blandt unge indvandrere. Fakta viser, at unge indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Det seneste tal på landsplan er fra 2000 og viser, at hvis indekset for domfældelser for unge i alderen 15-19 år var på 100, var indeks for indvandrere på 175, mens det var 183 for efterkommere og indeks 93 for danskere. I København hvor politiet har nyere tal tegnede personer med anden etnisk baggrund sig for 181 røverier mod 77 røverier begået af danskere i fjor, fremgår det af tal fra den kriminalpræventive afdeling.

79

Og i Århus står unge indvandrere og efterkommere i aldersgruppen under 18 år for mellem 33 procent og 50 procent af al kriminalitet begået af unge, alt efter det enkelte alderstrin, oplyser Århus Politi. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i sidste uge, at regeringen vil lægge en strammere kurs over for unge, kriminelle indvandrere, og han opfordrede politiet til at begrænse antallet af tiltalefrafald. Men flere politimestre, som Jyllands-Posten har talt med, vurderer, at det forslag ikke vil have nogen større effekt, idet politiet efterhånden kun bruger tiltalefrafald i ganske få sager. _______

Nørrebronx er fortid Jyllands-Posten 13. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Jesper Stein Larsenog Carsten Ellegaard Politi og myndigheder har fået styr på Indre Nørrebro, der i dag er et langt roligere sted end i 1990'erne. Indre Nørrebro. I en årrække synonymt med stenkastende unge, brændende biler og total despekt for politi og myndigheder, men i dag en bydel, som har lagt den negative omtale bag sig. Indtil søndag nat, da bydelen med det lidet flatterende kælenavn Nørrebronx igen kom på hele landets læber, da en ung italiensk rygsækturist blev dræbt af to andengenerations-indvandrere med knive. Både politiet og én af dem, der kender bydelen bedst, er dog enige om, at Indre Nørrebro har rettet sig siden de kaotiske år i slutningen af halvfemserne, da gadekampe, overfald og knuste ruder var hverdag i lange perioder. Lang periode med ro »I slutningen af 1990'erne var der en meget stor gruppe af unge indvandrerdrenge, som vi ikke kunne nå. Hvis en af dem blev anholdt for en mindre overtrædelse, så stod der pludselig 100 unge, og der blev smidt med sten, og det kom hurtigt fuldstændig ud af kontrol. Siden har vi haft en lang periode med ro, hvor det er lykkedes at gøre en indsats, som tager hånd om problemerne,« siger Jesper Langebæk, som i dag er projektleder på Kvarterløft Nørrerbo Park, men i 1990'erne var formand for bydelsrådet på Indre Nørrebro. Efter gadekampe og uro i sommeren 1996 og 1997 begyndte Københavns Politi med en zero tolerance-strategi, hvor man samlede sager sammen på den hårde kerne af andengenerations-indvandrere og fik dem idømt langvarige fængselsstraffe, så de kom væk fra gaden. Nogle blev udvist, og to kriminelle familieklaner, som styrede kvarteret, gik mere eller mindre i opløsning, da flere medlemmer omkom ved bl.a. et biluheld. »Kommunen og bydelen gik ind og lavede en stærk opsøgende indsats, hvor der blev sat ressourcer af til at få rødderne i gang med noget fornuftigt. De fik nogle andre at identificere sig med end de kriminelle, og samtidig var der højkonjunktur, så de kunne komme i arbejde. Og det hjalp på problemet,« siger Jesper Langebæk. Også politiet betegner Indre Nørrebro som lige så roligt som de fleste andre københavnske bydele. »Da vi havde episoden med den kvindelige betjent, der fik en brosten i hovedet, valgte vi at køre intens patruljering derude med gruppevogne altid mindst to biler. Men det har vi droslet ned, og det seneste halve års tid har vi kun kørt almindelig patrulje derude uden problemer. Det giver et godt billede af, at det ikke er værre på Nørrebro end alle mulige andre steder i byen,« siger Torben Schütt, politiinspektør på Station Bellahøj. Og drabssagen gør næppe kvarteret svagere, mener Torben Schütt. »Det er ærgerligt og tragisk, at der sker en sådan episode, men min umiddelbare vurdering er, at det vil styrke sammenholdet og samarbejdet med myndighederne, netop fordi det er så uacceptabelt. Jeg er blevet ringet op af mange fra området, der vil hjælpe os både private og indvandrerorganisationer, og det viser, at der er en vilje til at hjælpe myndighederne, som ikke var der i gamle dage,« siger han.

80

Skal væk fra gaden Jesper Langebæk mener dog, at bydelen har et problem, som der må tages hånd om nu. »Selv om det er gået godt længe, så minder det her os om, hvor skrøbeligt det er. Måske er der også blevet slækket lidt på indsatsen. Der skal lidt uopmærksomhed til, så kan det boble op. Jeg har den holdning, at den hårde kerne skal væk fra gaden nu, og så skal der laves en effektiv indsats over for de øvrige, så de ikke bliver kriminelle. Noget tyder på, at målgruppen skal være helt ned til 12-13 år. Man skal virkelig være over dem, og hvis man hviler på laurbærrene, så går det hurtigt galt. Der vokser hele tiden nye grupper op,« siger han. »Det er ærgerligt og tragisk, at der sker en sådan episode, men min umiddelbare vurdering er, at det vil styrke sammenholdet og samarbejdet med myndighederne, netop fordi det er så uacceptabelt.« Torben Schütt, politiinspektør på Station Bellahøj Billedtekst: ROLIGERE Trods weekendens knivstikkeri betegner politiet Indre Nørrebro som lige så rolig en bydel som andre i København. Arkivfoto: JACOB EHRBAHN _______

Farvel til Antonio Jyllands-Posten 13. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Dorthe Heinløwendahl Med tårene trillende ned af kinderne sagde Antonio Guirras forældre i går farvel til deres søn. Sammen med flere tusind af andre, både indvandrere og danskere, der var stimlet sammen på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, lod de følelserne få frit løb. »Det er ikke muligt,« halvt skreg, halvt græd Antonios far, hvilket mødte et medfølende bifald fra tilhørerne. For det var netop hele budskabet bag arrangementet: At et drab så grusomt ikke bør kunne ske på Nørrebro. Derfor er det også en lokal beboergruppe, der har taget initiativ til mindehøjtideligheden. Netop for at vise, at beboerne i bydelen står sammen omkring drabet. Stilhed stærkest »Vi vil vise forældrene et helt andet Nørrebro end det, Antonio har oplevet. Højtideligheden er et tegn på Nørrebros respekt til forældrene og vores foragt over for drabet,« sagde initiativtageren Anoir Hassuni, der selv bor få hundrede meter fra drabsstedet, kort inden højtideligheden. Der blev ikke holdt taler omkring de hundredevis af blomster, italienske flag, stearinlys og billeder af Antonio Guirra. Budskabet var, at stilhed og nærvær står stærkere end ord. »Ord kan ikke redde Antonio han er død nu. Men vi kan stadig kondolere i stilheden,« forklarede Anoir Hassuni. »Det er vigtigt, at det er indvandrere, der har taget initiativ til højtideligheden. Som indvandrere har vi alle en skyldfølelse hængende over os. Med denne mindehøjtidelighed viser vi udadtil, at vi indvandrere heller ikke tolererer drabet,« sagde Anoir Hassuni. dorthe.loewendahl@jp.dk Billedtekst: STILLE AFSKED - I knugende stilhed tog flere tusind mennesker i aftes en overvældende afsked med den 19-årige dræbte italienske turist Antonio Guirra. Også den dræbtes familie var til stede midt i billedet er det moderen.Foto: TINE HVOLBY _______

Politiet: Flere kender drabs-mændene Jyllands-Posten 13. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Carsten Ellegaard Politiet tror, at flere unge indvandrere på Nørrebro kender gerningsmændene bag weekendens drab på den italienske rygsækturist Antonio Guirra. Men trods fire timers arbejde i området omkring Blågårds Plads tirsdag eftermiddag kom politiet ikke afgørende nærmere det spor eller oplysning, der i sidste ende skal fælde gerningsmændene.

81

»Vi har nu en klar formodning om, at jævnaldrende til knivstikkerne har en viden, som de har valgt ikke at dele med politiet.,« siger kriminalinspektør Ove Dahl, leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi. Han bygger sin mistanke på, at politiet fra flere kilder har fået oplyst, at den 19-årige italiener før drabet opsøgte en indvandrergruppe for at købe hash. Nogle i gruppen besluttede sig for at begå røveri mod italieneren, der slog ud efter en af røverne, hvorefter knivstikkeriet fandt sted i to omgange. »De meget konkrete oplysninger tror jeg ikke, at vi kunnet have fået, hvis ikke nogen havde en viden. Enten fordi de har været til stede, fordi de har talt med gerningsmændene eller kender nogle, der har talt med gerningsmændene,« siger Ove Dahl, der endnu engang kraftigt opfordrer alle, der har kendskab til drabet om at henvende sig. Ove Dahl oplyser, at et vidne nu har fortalt politiet, at der kan have været tre gerningsmænd om overfaldet på turisten. Oplysninger blev i går forsøgt verificeret, og de betyder i givet fald, at politiet skal lede efter endnu en person. _______

Dusør i drabssag Jyllands-Posten 14. august 2003, 1. sektion, side 3 Af Carsten Ellegaard En dusør på 25.000 kr. skal nu hjælpe politiet med oplysninger, der kan fælde gerningsmændene bag knivdrabet på den 19-årige italienske turist. Ifølge kriminalinspektør Ove Dahl, Københavns Politi, er dusøren udsat af en borger fra Storkøbenhavn. »Det er prisværdigt, og vi har før set, at en sådan dusør sætter skred i de oplysninger, som vi har brug for,« siger Ove Dahl. Netop oplysninger mangler politiet fortsat. Efter en indtrængende appel til unge indvandrere på Nørrebro, som politiet mener sidder inde med viden om drabet eller gerningsmændene, har politiet fået en række nye henvendelser, der i første omgang dog ikke har givet resultat. Politiet har flere gange hørt, at det er »de rigtige I har fat i,« men ingen har nævnt de to sigtede i sagen ved navn. De sigtede på henholdsvis 16 og 17 år nægter sig skyldige, og politiet opgav mandag at fremstille dem i grundlovsforhør grundet manglende beviser. Nu er politiet gået i gang med at kontakte institutioner og ungdomsskoler i forsøget på at få nye oplysninger, ligesom der fortsat er en række personer, der skal tales med. _______

Frit lejde for ulovlige knive Jyllands-Posten 15. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Carsten Ellegaard Og Jesper Stein Larsen I kølvandet på drabssagen gav justitsminister Lene Espersen (K) i går accept af en frit lejde-aktion, så alle kan indlevere deres ulovlige knive som eksempelvis springknive og butterfly-knive. »Den aktion regner vi med at kunne sætte i gang i løbet af halvanden uge. Det skal forberedes, og der skal annonceres i dagbladene, så folk er klar over det,« siger justitsministeren. »Det er værd at tage med, fordi der i den offentlige debat lige nu er så stor diskussion om unges brug af kniv, og moralsk er der en meget stor opmærksomhed på det i befolkningen, så det er nu vi skal gøre noget ved det,« siger Lene Espersen. Fædregruppe Initiativet til aktionen blev taget af fædregruppen på Nørrebro, der allerede i går begyndte at indsamle knive. Politidirektør Hanne Bech Hansen, Københavns Politi, rettede derefter henvendelse til ministeriet, der skal godkende en sådan aktion. Hos Københavns Politi siger kriminalinspektør Ove Dahl: »Det er en glimrende idé. Selvfølgelig er det en politiopgave, men jeg kan ikke se noget galt i, at eksempelvis Fædregruppen starter en indsamling.« _______

82

Tre fængslet efter knivdrab Jyllands-Posten 15. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Carsten Ellegaard Og Jesper Stein Larsen De to unge, som politiet mistænker for at have stukket den italienske turist ihjel, undgik i går en drabssigtelse. I stedet er de sigtet for vold med døden til følge, som kan give 10 års fængsel. To gange ja og seks tal. Det var hvad offentligheden fik at høre fra to af de sigtede i sagen om knivdrabet på en ung italiensk turist på Nørrebro i København. Ellers forholdt de to unge indvandrere sig tavse og rolige i den åbne del af grundlovsforhøret i Københavns Dommervagt i går eftermiddags. Ja, blev der svaret til, at de var identiske med de navne, som dommeren læste op, og tallene var bekræftelse på deres fødselsdato. Før den tredje blev ført ind i retslokalet, var dørene efter en del diskussion blevet lukket for pressen. Derfor kunne hverken politiet eller forsvarerne forklare offentligheden, hvorfor politiadvokat Michael Jørg ensen undervejs i det flere timer lange grundlovsforhør ændrede sigtelserne mod de tre fra manddrab til sigtelser for vold med døden til følge. En paragraf, der højst kan give 10 års fængsel. De to yngste blev varetægtsfængslet i 27 dage, mens den tredje blev varetægtsfængslet i 14 dage. Uanfægtet Han var den første, der blev ført ind i det tætpakkede retslokale. 19 år gammel sad han uanfægtet og foroverbøjet i sin blå-hvide træningsdragt og badesandaler og hørte sigtelsen om medvirken til manddrab blive læst op af anklager Michael Jørgensen. Via sin forsvarer Birgitte Skjødt meddelte han, at han ikke ønskede at udtale sig foran dommeren. Hun havde forinden krævet dobbelt lukkede døre, da den 19-årige havde udtrykt frygt for sin egen og sin families sikkerhed. Da der ikke var fremsat konkrete trusler mod ham, afviste dommeren dørlukning. 18 timer før grundlovsforhørets start klokken 14, var han blevet anholdt på Nørrebro efter et tip til politiet, om at ordensmagten skulle koncentrere en del af efterforskningen mod ham. »Han afgav en forklaring, som han ændrede på væsentlige punkter undervejs. I forbindelse med afhøringen, fik politiet bekræftet noget omkring de to andre sigtede i sagen ligesom, at han selv fik rodet sig så meget ind i begivenhederne, at vi måtte rejse en sigtelse mod ham,« siger kriminalinspektør Ove Dahl, leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi, der ikke vil uddybe, hvad den 19-årige mand har forklaret til politiet. Sank en klump Efter den ultrakorte afhøring i retten af den 19-årige var turen kommet til en af de to unge, der allerede mandag blev sigtet i sagen, men som politiet måtte opgive at fremstille for en dommer på grund af manglende beviser. Den 17-årige, høje spinkle og ultrakortklippede mand iført hvide træningsbukser, en blå Fred Perry t-shirt og guldkæde om halsen ville heller ikke udtale sig foran pressen og meddelte via sin advokat, at han nægtede sig skyldig. Da politianklager Michael Jørgensen læste sigtelsen op, sank han en klump og trak på mundvigene, da ordet »manddrab« lød i det tætpakkede, men stille lokale. Han var blevet løsladt tirsdag, da politiet havde opgivet at fremstille ham, men blev anholdt på sin bopæl på Nørrebro klokken fire torsdag morgen. Efter dørlukningen blev hans 16 -årige fætter fremstillet. Han var blevet hentet af politiet i sommerhus i Nordjylland, hvortil han var kørt i forbindelse med en domsanbringelse. Den 16 -årige er ifølge Ritzau dømt for vold - senest tre dage før drabet på Nørrebro. Ifølge kriminalinspektør Ove Dahl er de forklaringer, som politiet nu har fået - blandt andet fra den 19-årige - så gode, at mistankegrundlaget er øget. Yderligere har politiet belastende materiale mod de sigtede, men hvad det er, ønsker politiet ikke at offentliggøre. »Søndag fik vi et positivt spor, der rettede vores blik mod den 16 -årige og den 17-årige. Mandag aften fik vi en ny henvendelse, der linkede dem til gerningsstedet på drabstidspunktet. Onsdag

83

kom så tippet om den 19-årige - og flere vidner har forklaret, at der var tre til stede omkring drabstidspunktet. De tips er kommet fra miljøet fra folk, der virkelig ved noget,« siger Ove Dahl. Det var tippet om den 19-årige og hans efterfølgende forklaring, der tilsyneladende gav politiet det gennembrud, som har været søgt de seneste dage. Oplysningerne i sig selv vurderes dog ikke til at være så stærke, at dusøren på 25.000 kr. foreløbig kommer til udbetaling. Politiet har også fundet en kniv, der i øjeblikket analyseres, men som kan være gerningsvåbenet. Billedtekst: FÆNGSLET Politiet mistænker to unge indvandrere for at have stukket den italienske turist Antonio Guirra ihjel. I et grundlovsforhør i går blev de fængslet i 27 dage. Billedet et taget ved tirsdagens mindehøjtidelighed.Foto: TINE HVOLBY _______

Forebyggelse: Fare for øget kriminalitet på Nørrebro Jyllands-Posten 16. august 2003, jp_københavn, side 1 Af Dorthe Hein Løwendahl og Malene Bo I mange år har kriminaliteten været faldende på Nørrebro, men nu advarer folk, der dagligt færdes i miljøet, om spirende uro og flere tilfælde af hærvæ rk og vold. Ifølge eksperter skyldes det, at der mangler koordination af indsatsen over for de unge kriminelle. Mere hærværk, flere tyverier og flere voldelige overfald kan blive realiteten på Nørrebro, hvis indsatsen over for den hårde kerne af kriminelle unge ikke koordineres bedre. Det frygter Henrik Bang, der er forsker i politisk kultur og lokalpolitik på Københavns Universitet. Han mener, at der bør oprettes en instans, der ligesom de tidligere bydelsråd kan arbejde tværfagligt og skabe det overblik, der er nødvendigt for at hjælpe de unge bedst muligt. »Efter lukningen af bydelsrådene er der opstået nogle alvorlige huller i arbejdet med de unge. Rådhuset er for langt væk til at kunne holde ordentligt fast, og det giver plads til, at en kriminel kerne igen kan vokse frem,« siger Henrik Bang. Han bakkes op af flere lokale kræfter, heriblandt Allan Laursen, der er leder af skoleprojektet Sputnik og vicedirektør i Askovgården, der står for en lang række sociale aktiviteter på Nørrebro. »Vi kan allerede mærke, at flere af vores elever igen er bange for at færdes i bydelen, og der er ikke mange af dem, der ikke har prøvet at blive rullet af ældre drenge. Og jeg tror helt sikkert, at det skyldes den afmatning, der er sket i integrationsindsatsen og arbejdet med de småkriminelle drenge,« siger Allan Laursen. Allan Laursen ønsker, at man hurtigst muligt opretter et nyt forum for samarbejde og vidensudveksling, så man kan inddrage skoler, klubber og sundhedsmedarbejdere i arbejdet med at hjælpe de unge, der har problemer. Ifølge ham var den store fordel ved bydelsrådene netop, at der ingen opdeling var mellem de forskellige områder. På den måde kunne man sammen vurdere, hvilken type hjælp den enkelte havde brug for, og dermed sætte ind på den mest effektive måde. »Og det virkede. Vi kendte vores ballademagere og fik mange af dem i gang med job eller uddannelse. Og det har været altafgørende for de forbedrede forhold på Nørrebro,« siger Per Ramsdal, der er ungdomspræst ved Brorsons Kirke på Nørrebro. Også han er bange for, at det store arbejde nu skal være tabt. Nyt udviklingsråd Flere steder lyder ønsket, at kommunen vil afgive noget kompetence og nogle midler til et lokalt forankret råd. »Rådet skal være lokalt forankret, så det er tæt på borgerne og de institutioner og gademedarbejdere, som skal gøre arbejdet. Jeg så gerne, at man oprettede et Nørrebro Udviklingsråd, som kunne samle projekterne og koordinere den vigtige indsats,« siger Klaus Mygind, der er skoleleder på Hellig Kors Skole på indre Nørrebro. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) eller familie- arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), men i kommunens familie- og arbejdsmarkedsudvalg er både Venstre, konservative og radikale enige

84

om, at der må gøres noget. Dog er ingen umiddelbart tilhænger af et råd som det, Klaus Mygind efterlyser. »Der er masser af ressourcer i kommunen, og arbejdet kan også sagtens koordineres bedre. I virkeligheden handler det om, at folk skal lære at tale sammen på tværs af forvaltningerne. I dag falder mange mellem to stole, fordi de ikke passer ind i vores firkantede rammer. Det er helt afgørende at få lavet det om,« siger Jesper Schou-Hansen (V). Også Majbritt Mamsen (K) vil opfordre til samarbejde på tværs af udvalgene. »Der skal laves en handlingsplan for disse unge mennesker, så vi igen kommer på rette vej. Der mangler ikke flere projekter, men der mangler noget målrettethed,« siger hun. _______

Fædregruppe: Fra voldsmand til vejleder Jyllands-Posten 16. august 2003, jp_københavn, side 10 Af Dorthe Hein Løwendahl Farid Chahade har været oppe at slås med politiet, stukket dørmænd ned og siddet i fængsel så mange gange, at han ikke kan huske det præcise antal. Nu har han lagt kniven på hylden og i stedet kastet sig over arbejdet med at integrere de unge indvandrere.Hovedet går konstant fra side til side, mens øjnene spejder efter eventuelle ballademagere. Fem -årige drenge løber rundt, råber og griner højlydt, men et bebrejdende blik får dem til at falde til ro, og latteren bliver til dæmpede fnis. Vi er i kvarteret omkring Blågårds Plads, hvor Farid Chahade fra Nørrebros Fædregruppe patruljerer flere aftener om ugen. Målet er at bremse overmod, inden det bliver til optøjer, og det er lykkedes ganske godt, mener den 36-årige Farid Chahade. »Vi har styr på de unge. For omkring fem år siden var her masser af ballade, men vi har tøjlet mange af de problematiske unge nu, så vi sjældent oplever de store problemer. Men der er stadig en lille hård kerne, som vi ikke er nået ind til. Og det er synd, at de skal tegne billedet af Nørrebro udadtil,« siger Farid. Den rynkede pande vidner om Farids omsorg for kvarteret. For efter 17 år i Danmark og langt størstedelen af tiden på Nørrebro hører Farid hjemme dér. Men det har været et hjem på to vidt forskellige måder. Flugt fra regime Farid er palæstinenser, men blev født i en libanesisk flygtningelejr. Efter flere år som børnesoldat, trusler om at bære selvmordsbomber og en efterlysning fra det libanesiske regime flygtede han. Først til Polen via Syrien. Og efter fire år i den polske hovedstad blev endestationen Nørrebro, Danmark. »Jeg var ekstremt voldelig, da jeg kom til Danmark. Jeg røg ud og ind af de danske fængsler for slagsmål og knivstikkeri jeg aner faktisk ikke hvor mange gange. Det værste var nok, da jeg huggede en dørmand ned med et samuraisværd. Eller da var med til at stikke fire dørmænd ned sammen med 15 andre indvandrere på et diskotek,« fortæller Farid. Omvendt til islam Efter den sidste episode fik Farid Chahada en fængselsdom på tre år. Dommen blev samtidig vendepunktet for den dengang 31-årige palæstinenser. I fængslet mødte han en dansk, muslimsk præst, der lærte ham om religion og tolerance. Oplevelsen kom til at åbne Farids øjne for det danske samfund. For når en dansker kan sætte sig ind i muslimske normer, kan en muslim også lære de danske værdier. »Da jeg kom ud af fængslet, var jeg en helt anden person. Jeg kom med i Fædregruppen, fordi jeg blev en rollemodel, som de unge kunne identificere sig med. De unge kunne se, at der er en vej ud af kriminalitet, for der er jo to forskellige Farid'er den voldelige og den hjælpende,« fortæller Farid. Efter fængslet ændrede hans liv sig drastisk. Nørrebro blev ikke blot et sted, hvor man kunne være kriminel det var det sted, hvor danskere og indvandrere kunne leve side om side uden problemer.

85

»Før min sidste fængselsdom lod jeg mig tit provokere: Hvorfor kigger du på mig skal du have tæsk? Det kunne ødelægge hele min dag, hvis en dansker kiggede lidt for længe på mig,« forklarer Farid. »Men nu vil jeg ikke bytte Nørrebro for noget. Jeg elsker Nørrebro, for både indvandrere og danskere har ændret sig. Og danskerne her i kvarteret er meget mere varme og åbne end andre steder i byen. Vi er et mere broget folkefærd herude, for faktisk er man mere fra Nørrebro, end man er dansker eller indvandrer,« mener Farid. Indvandrer på dansk Han er selv gift nu med en albaner og har to sønner. Drengene forstår både arabisk og albansk, men taler aldrig andet end dansk. Det betyder også noget for integrationen, mener Farid Chahada. »Mine sønner føler sig mere danske, end jeg gør. Jeg er palæstinenser, men drengene er danskere. Og når de føler sig som danskere, er det også nemmere at leve i et dansk samfund,« forklarer han. Det kan være en del af forklaringen på, at der er færre problemer på Nørrebro i dag end for bare fem år siden, mener Farid. »Alle er mere tolerante nu. Der ér huller enkelte steder, men vi har fået styr på de fleste problemer. Se bare på mig« dorthe.loewendahl @jp.dk Billedtekst: »Jeg elsker Nørrebro, for både indvandrere og danskere har ændret sig. Og danskerne her i kvarteret er meget mere varme og åbne end andre steder i byen,« siger Farid Chahade.Foto: SIMON JEPPESEN _______

Advarsel: Frygt for øget kriminalitet på Nørrebro Jyllands-Posten 16. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Dorthe Hein Løwendahl og Malene Bo I mange år har kriminaliteten været faldende på Nørrebro, men nu advarer folk, der dagligt færdes i miljøet, om spirende uro og flere tilfælde af hærværk og vold. Ifølge eksperter skyldes det, at der mangler koordination af indsatsen over for de unge kriminelle. Gangstars Paradise står der med store bogstaver på et papskilt i vinduet ved Blågårdsgade nr. 21 på Nørrebro i København. Et dystert va rsel efter de seneste dages skriverier om den voldelige bydel, hvor kriminaliteten hærger og knive ifølge rygterne er lige så almindelige som mobiltelefoner. I dag ser det skæbnesvangre skilt dog ikke ud til at genere de unge mennesker, der afslappet slent rer forbi. Gangstars Paradise er dog også blot det kække navn på en ny temacafe, som snart vil slutte sig til rækken af tøjbutikker, helsekostforretninger og smarte cafeer i den lille gade på indre Nørrebro, og politiets statistikker viser, at der i dag ikke er mere kriminalitet på Nørrebro end andre steder i København. Alvorlige huller Men lektor Henrik Bang, der er forsker i politisk kultur og lokalpolitik på Københavns Universitet, frygter, at det ikke vil vare ved. »Der er sket en afmatning i indsatsen over for de unge. Lukningen af bydelsrådene har medført nogle alvorlige huller i arbejdet med de unge, og det har givet plads til, at en kriminel kerne igen kan vokse frem,« siger Henrik Bang. Hans frygt deles af en række af de mennesker, der til hverdag arbejder med de unge på Nørrebro. En af dem er Allan Laursen, der er leder af det kommunale skoleprojekt Sputnik og vicedirektør i Askovgården, der står for en lang række sociale aktiviteter på Nørrebro. »Vi kan mærke, at flere af vores elever igen er bange for at færdes i bydelen, og der er ikke mange af dem, der ikke har prøvet at blive rullet af ældre drenge. Og jeg tror helt sikkert, at det

86

skyldes den afmatning, der er sket i integrationsindsatsen og arbejdet med de småkriminelle drenge,« siger Allan Laursen. Han ønsker, at man hurtigst muligt opretter et nyt forum for samarbejde og vidensudveksling, så man kan inddrage skoler, klubber og sundhedsmedarbejdere i arbejdet med at hjælpe de unge, der har problemer. »Det var netop det, vi havde med bydelsrådene, og det virkede. Vi kendte vores ballademagere og fik mange af dem i gang med job eller uddannelse. Det har været altafgørende for de forbedrede forhold på Nørrebro,« siger Per Ramsdal, der er ungdomspræst ved Brorsons Kirke på Nørrebro. Særlig indsats Også de københavnske politikere er klar over, at der igen er behov for en særlig indsats. »Der er masser af ressourcer i kommunen, men vi kan åbenbart ikke udnytte dem ordentligt. De unges problemer passer ikke altid ind i vores rammer, og det betyder desværre, at de ikke får den nødvendige hjælp. Det er helt afgørende, at vi lærer at arbejde sammen på tværs,« siger Jesper Schou-Hansen (V) fra kommunens familie- og arbejdsmarkedsudvalg. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) eller familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Billedtekst: FRED OG RO - Lige nu ånder der fred og ro på Nørrebro. En stor forebyggende indsats har i løbet af de sidste år nedbragt kriminaliteten og gjort kvarteret omkring Blågårds Plads til et dejligt sted at bo. Men nu frygter forskere, at kriminaliteten igen er på vej op.Foto: SIMON JEPPESEN _______

Knivdrab: Politiet håber på arbejdsro Jyllands-Posten 16. august 2003, 1. sektion, side 2 Af Carsten Ellegaard De kommende uger skal politiet forsøge at styrke materialet mod de tre unge, der torsdag blev varetægtsfængslet for drabet på en 19-årig turist. Arbejdsro. Det er, hvad politiet nu håber på i sagen om knivdrabet på en 19-årig italiensk turist på Nørrebro for en uge siden. Efter Københavns Dommervagt torsdag aften varetægtsfængslede tre unge imellem to og fire uger for grov vold og vold med døden til følge, håber politiet, at det møjsommelige efterforskningsarbejde, der kan bestyrke eller afkræfte mistankerne, kan gå i gang. »En lille gruppe medarbejdere sætter sig nu ned og foretager en systematisk sagsbehandling af et meget omfattende materiale. Der er blandt andet en lang række mennesker, som skal genafhøres, og der skal formentlig også ske afhøringer af en stribe personer, som endnu ikke har talt med politiet,« siger kriminalinspektør Ove Dahl, leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi. De tre unge på henholdsvis 16, 17 og 19 år er fortsat sigtet for manddrab eller medvirken hertil, men dommer Marianne Lind Larsen mente, at politiets materiale foreløbig kun rakte til at varetægtsfængsle de to yngste for vold med døden til følge, mens den 19-årige fik to uger i isolation for vold. Den 19-årige var ifølge Jyllands -Postens oplysninger ifølge dommerens vurdering kun medvirkende til det første af to angreb på turisten. Det, mener politiet, fandt sted i en gård på Blågårdsgade 22 på Nørrebro, hvor politiet har fundet blodspor. De tre sigtede nægtede sig under grundlovsforhøret alle skyldige, og i forbindelse med varetægtsfængslingerne kærede både anklager og forsvarer dommerens kendelser. Østre Landsret vil i dag tage stilling til de mange kæremål. carsten.christensen@jp.dk _______

Kniven ved hånden Jyllands-Posten 16. august 2003, 1. sektion, side 8

87

DRABET PÅ EN 19-årig italiensk turist i København har i al sin gru og meningsløshed henledt den offentlige og politiske opmærksomhed på reglerne for besiddelse og anvendelse af knive og andre instrumenter, der kan bruges som våben. Som det ofte er tilfældet i sådanne sager, mistede nogle politikere, som repræsenterer et flertal i Folketinget, overblikket og erklærede sig rede til at vedtage fængselsstraf for at gå med kniv. Det viste sig hurtigt, at det ikke stod helt klart, om fængselsstraffen skulle bruges mod de mennesker, der blot var i besiddelse af knive, om det skulle gælde knive på offentlige steder som diskoteker og værtshuse, eller om straffen først skulle udmåles, når folk faktisk tog skridt til at bruge knivene til voldsudøvelse. Det er blevet politisk kutyme at forlange lovændringer, hver gang et problem viser sig, for det er nu engang den måde, som politikere markerer sig på. Men det gælder i denne sag som i så mange andre, at en lovændring er inderligt overflødig. Våbenloven og våbenbekendtgørelsen beskriver ganske bredt, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er, og politiet har derudover rig mulighed for at skønne, om en genstand er et våben eller blot et redskab. Det afhænger i høj grad af situationen. Det er forbudt at bære kniv på offentlige steder, medmindre man kan dokumentere et anerkendelsesværdigt formål, eksempelvis erhvervsudøvelse eller at man er på vej til jagt, fiskeri eller spejdervirksomhed. Undtaget fra dette forbud er foldeknive, hvis blade ikke overstiger syv cm i længden, og som ikke kan åbnes med én hånd. I våbenbekendtgørelsen er det nøjere beskrevet, hvilke typer knive man må være i besiddelse af, men ikke bære på offentlige steder, og hvilke typer knive eller lignende det også er forbudt blot at være i besiddelse af. Dertil kommer, at politiet har mulighed for at skønne, hvorvidt et instrument er egnet til i en given situation at bruge som våben og handle derefter. Knive, som tydeligvis er beregnet til at dræbe og lemlæste, kan naturligvis umiddelbart konfiskeres og brugeren straffes med bøde. Derudover kunne politiet hurtigt komme i svære definitionsvanskeligheder, hvis ikke reglerne åbnede mulighed for et skøn. Det ville være tåbeligt at forbyde skikkelige mennesker at bære eller være i besiddelse af nyttige redskaber, fordi disse redskaber under visse omstændigheder kan anvendes som våben. Men der er god fornuft i at regulere anvendelsen af knive og lignende på steder og i situationer, hvor det er sandsynligt, at de vil kunne anvendes som forsvars- eller angrebsvåben, og det betyder i praksis alle steder, hvortil der er fri adgang. Imidlertid er det vanskeligere at forbyde knive der, hvor de fleste knivdrab forekommer, nemlig i private hjem, hvor parterne kender hinanden. Det drejer sig sjældent om overlagte mord, men typisk om affektdrab, hvor den lette adgang til kniven udgør forskellen mellem en voldssag og en drabssag. Når kniven er lige ved hånden, stiger risikoen for, at man bruger den i en affektsituation. Derfor skal man ikke bære knive eller lignende på steder og i situationer, hvor gemytterne kan komme i kog. Politiets og retsvæsenets handlemuligheder er fuldt tilstrækkelige i det gældende regelsæt. Det handler i denne sag som i så mange andre bare om at bruge dem fornuftigt. _______

Oprør: Rebellernes Nørrebro Jyllands-Posten 16. august 2003, jp_københavn, side 12 Af Malene Bo Mange politiske kampe og opgør er i årenes løb blevet udkæmpet på stenbroen og på Blågårds Plads især. Sammen med en stor befolkningstæthed og en stor andel af udlændinge har det givet bydelen et blakket ry. Et ry, der ifølge politiets statistikker og bydelens indbyggere er ufortjent. Gangstars Paradise står der med store bogstaver på et papskilt i vinduet ved Blågårdsgade nr. 21 på Nørrebro. Et dystert varsel efter de seneste dages skriverier om den voldelige bydel, hvor kriminaliteten hærger, og knive ifølge rygterne er lige så almindelige som mobiltelefoner.

88

Det skæbnesvangre skilt ser dog ikke ud til at genere de hovedsageligt unge mennesker, der befolker det allerinderste Nørrebro denne eftermiddag. Hvis de overhovedet lægger mærke til ordene, når de afslappet slentrer forbi, viser de det ikke, og de mange cyklister har travlt med at manøvrere forbi grønthandlernes frugtkasser og de mange caféstole, der fylder godt i den smalle gågade. Det viser sig da også, at Gangstars Paradise blot er det kække navn på en ny temacafé, som snart vil slutte sig til rækken af tøjbutikker, helsekostforretninger og smarte cafeer i den lille gade på Indre Nørrebro. Livlig bydel »Nørrebro er på ingen måde det rå og voldelige sted, som medierne desværre har haft en tendens til at fremstille det som. Det er en livlig bydel, hvor der sker meget, og hvor folk tør sige, hvad de mener. Men her er ikke mere farligt at være end i alle andre dele af København,« siger Nørrebro Handelsforenings formand Johnny Beyer. »Her bor mere end 100 forskellige nationaliteter, og befolkningstætheden er Danmarks højeste, så det kan ikke undgås at være et kontrastfyldt og spændende sted. Men her er ikke farligt, og selv om jeg ofte går rundt på gaderne om aftenen, har jeg aldrig været bange,« siger han. Og det behøver han ifølge kriminalpolitiets statistikker heller ikke at være. Ifølge dem er der ikke mere kriminalitet på Nørrebro end andre steder i byen. Alligevel formår bydelen og Blågårdsgade især igen og igen at komme på avisernes forsider, og en bog om bydelens historie, som Uwe Brodersen har skrevet for Nørrebro Handelsforening, fortæller, at området omkring Nørrebrogade helt tilbage fra slutningen af forrige århundrede var kendt som rebellernes bydel. Politiske kampe Bogens forfatter fortæller, at rigtig mange politiske kampe i årenes løb er blevet udkæmpet på Nørrebro, og at stenbroens beboere både dengang og i dag er kendt som dem, der ikke er bange for at sige deres mening eller gå på tværs af det etablerede samfund. De brosten, som smarte unge mænd og velklædte kvinder i dag kigger ud på, mens de nyder deres cappuccino på Cafe Escobar på Blågårds Plads, er dem, som mange kampe i tidens løb er blevet udkæmpet på og med. I dag kæmper en flok indvandredrenge og en enkelt lyshåret kammerat om sejren i en fodboldkamp, hvor Louis Pio engang kaldte arbejderne sammen, og hvorfra kommunister, socialister og anti-EU-aktivister gang på gang har råbt deres budskaber og kæmpet deres kampe mod politiet. På godt og ondt er Nørrebro stedet, hvor det sker. Sammenhold »Men drabet på Antonio Curra har ikke noget med Nørrebro at gøre. Det karakteriserer ikke Nørrebro, og jeg er sikker på, at de lokale, uanset hvor de kommer fra, tager skarpt afstand fra det fuldstændig meningsløse drab. Det har de jo allerede gjort,« siger Frederik Gottlieb, der er tjener på café Escobar på Blågårds Plads med henvisning til de mange reaktioner og mindehøjtideligheder som lokale hurtigt arrangerede for at vise deres foragt for drabet. Og flere er enige med ham i, at drabet har vist det sammenhold, som stadig findes, selv om bydelen har ændret sig meget siden arbejderbevægelsens dage. Mange indvandrere og studerende blander sig i dag med de gamle arbejderfamilier i bydelen. Men stadig hænger protestplakater og invitationer til demonstrationer og debatmøder tæt på murene på Blågårdsgade, og stadig stimler folk sammen på hjørnet af Åboulevarden og Blågårdsgade, hvor overfaldet skete. »Sådan er der ingen, der ønsker, at denne bydel skal være,« sukker en nørrebroborger, der har påtaget sig at tænde de mange lys på mindestedet, hver gang den kraftige vind blæser dem ud. Billedtekst: Hassan Ahmad Hassoun fra HIND Market i Blågårdsgade er ulykkelig over, at Nørrebro endnu en gang er blevet centrum for mediernes negative opmærksomhed. _______

Knivdrab: Døden på Nørrebro Jyllands-Posten 17. august 2003, 1. sektion, side 4

89

Af Stig Matthiesen Italieneren Antonio Giurras død hænger stadig som et spøgelse over Nørrebro. Særudgaven deles ud ved Café Dóst. Forsiden beretter om unge mænd med tyrkiske rødder. Denne gang er de anholdt og sigtet for manddrab på turisten Antonio Giurra. Avisen rives væk foran cafeen i Rantzausgade, der for få måneder siden var genstand for stor opmærksomhed efter en flok indvandreres hensynsløse optræden. I dag er stedet lukket. På Åboulevarden - foran Simba Travel Agency, der sælger rejser til destinationer som Addis Abeba, Amman, Dar es Salaam, Dubai, Lagos, Mogadishu og Nairobi bukker to slanke afrikanske kvinder i kropsnært tøj sig udfordrende ind over en blå Opel Vectra og vifter med deres nyerhvervede flybilletter, mens fortovet bag dem fyldes af unge mørklødede mænd i løst hængende bukser, tørklædebærende piger og pensionister med Netto-poser. Længere nede ad boulevarden fejer vinden ind over buketterne og stearinlysene på hjørnet til Blågårdsgade. Indhentet af døden Det var her, Antonio Giurra, en 19-årig rejsende rygsæksturist fra det nordlige Italien, blev indhentet af døden - sekunder efter at han havde haft kontakt til en taxa, der kunne have reddet hans liv. Mellem blomsterne ligger en blå fodboldtrøje med italienske ord på brystet. Der ligger også chokoladepapir af mærket Ritter Sport og vanddunke, som cyklisterne i lyskrydset har tabt på deres vej gennem byen. De, der holder for rødt, lader blikket dvæle. »Døden virker altid meningsløs,« udbryder Hareth og kigger over mod de nysgerrige og de sørgende. Han bor selv i kvarteret. Forældrene bor i Bagdad. »Det er blevet svært at bo på Nørrebro, så jeg vil tilbage til mit hjemland, når jeg kan komme til det,« siger han og peger mod en opgang i Blågårdsgade. Derefter dumper han ned bag rattet i hyrevognen for at passe sit arbejde. Ingen hjemme Ingen svarer i lejligheden, som tilhører den 17-årige mistænkte drabsmands familie. »Måske åbner de bare ikke døren,« siger en af beboerne i opgangen og kalder sønnen for en »forsigtig og følsom« dreng. Dem er der flere af på Blågårdsplads. De spiller fodbold på stenbelægningen. Men der er også mindre følsomme i flokken af drenge på rundt regnet 8-12 år. Om vinteren er der is på banen og skøjter at låne i beboerhuset ved siden af. Huset bruges på dagen til møder blandt Internationale Socialister, fredsvagter fra Palæstina og til at diskutere forholdene i Tibet. »Du skal ikke tage det personligt, men vi er dødtrætte af journalister, der pisker en stemning op og får det til at lyde, som om Nørrebro udelukkende består af udbrændte biler, vold og hærværk,« bemærker den unge kvinde i cafeen. Foran kiosken på hjørnet af Blågårdsplads og Blågårdsgade står en anden gruppe af indvandrere. Fra den sølvfarvede Mercedes høres musik fra bilradioen. Tonerne dæmpes, for klokken er 16 tid til Nyhederne. Forhøret af de anklagede i sagen om knivdrabet er i gang i Dommervagten på Politigården, forkynder stemmen. »Det er de rigtige, de har fat i,« kommenterer Arkan indslaget - og flere bifalder. De unge mænd af mellemøstlig oprindelse ønsker ikke at uddybe udsagnene. I Lyrik Cafeen i Korsgade, hvor der er er dækket op til aftenens kulturelle arrangement, siger Carsten Fuglsang med henvisning til de nye anholdelser, at »han har hørt, at de har taget dem ind igen.« »Indvandrerne kommer ikke her og laver ballade. De holder til på pladsen,« tilføjer han.

90

Muddi, Ahmed, Ozmir og Rashid, som de kalder sig, skal hverken på lyrik-cafe eller til den Havana Salsa, der inviteres til på søjlen bag dem på Blågårdsplads. De hænger ud og taler om dagens begivenheder. Betjent eller journalist »Enten er du fra politiet eller også er du journalist. I kommer rendende hele tiden i de her dage,« siger drengene og viser et par knive frem i aftenskumringen. »Den her er købt, mens jeg var hjemme og holde sommerferie. Jeg havde den med mig i flyveren,« siger en af drengene triumferende og ryster på hovedet over justitsministerens forslag om at forbyde knive på gaden. »Det er til at forsvare os selv og vores familier med,« siger drengene og gemmer knivene bort, da en patruljevogn spottes. På drabsstedet er flere kommet til. Lys tændes og tårer løber. Antonios død hænger over Nørrebro, hvor diskussionerne om bandevold, manglende økonomi til integration, forbud mod knive samt nærpolitiets beskedne bemanding og accept af at blive kaldt pansersvin vil optage sindene langt ind i fremtiden. stig.matthiesen@jp.dk Fortsat fængsling De to drenge på 16 og 17 år, der sigtes for knivdrabet på en italiensk turist på Nørrebro, skal fortsat sidde varetægtsfængslet. Det besluttede Østre Landsret lørdag i en stadfæstelse af kendelsen fra Københavns Dommervagt. Dog besluttede landsretten, at en tredje, der er sigtet i sagen - en 19-årig mand, der er sigtet for medvirken til drab - skal løslades. Med stadfæstelsen af byrettens afgørelse slipper de to drabssigtede fætre på 16 og 17 år ikke for at sidde varetægtsfængslet i et almindeligt fængsel sammen med voksne kriminelle. Deres forsvarere havde ellers bedt om at få deres klienter anbragt i såkaldt surrogatfængsling på en ungdomsinstitution. De to fætre er sigtet for drabet på den 19-årige italienske turist Antonio Giurra. Drabet skete sidste weekend, og i lighed med dommeren under grundlovsforhøret i Københavns Dommervagt torsdag, mener landsretten, at der kun var grundlag for at fængsle dem for vold med døden til følge. De to skal foreløbig sidde fængslet i fire uger. Samtidig lykkedes det ikke sagens anklager, politiadvokat Michael Jørgensen, at få de to unge anbragt i isolation. De tre sigtede i sagen nægter sig skyldige. /ritzau/ Billedtekst: FREMTIDEN - Knivdrabet på en ung italiensk turist præger fortsat stemningen på Nørrebro, hvor diskussionerne om bandevold, manglende økonomi til integration, forbud mod knive samt nærpolitiets beskedne bemanding og accept af at blive kaldt pansersvin vil optage sindene langt ind i fremtiden.Foto: TINE HVOLBY

91

Bilag G: Oversigt over kilder i de tre aviser Dog kun kilder der fungerer i en form for ekspert rolle: Politifolk, politikere, strafferetseksperter osv. Og kilder der er citeret i analysen.

Dato Politiken

Berlingske Tidende Jyllands-Posten

11/8 ”Politi: Flere bruger kniv” Niels Bogs- Grarup, kriminalkommisær.

”En dræbt og to hårdt…” Niels Bogs-Grarup, vicekriminalkommisær.

”Drabssag: Masiv…” Niels Bogs-Grarup, vicekriminalkommisær.

12/8 ”Politiet ønsker…” Arne Stevns, vicepolitidirektør ved Københavns Politi. Niels Bogs- Grarup, kriminalkommisær. ”Røverier er fordoblet…” Lars Nicolai Jensen, kriminalinspektør ved Den Kriminalpræventive afdeling hos Københavns Politi. Arne Stevns, vicepolitidirektør ved Københavns Politi. ”Kriminelle unge: Der er …” Lene Espersen, Justitsminister. Jørn Vestergaard, lektor i strafferet. ”København vil styrke…” Bo Asmus Kjeldgaard, Familie og arbejdsmarkedborgmester Per Bregnegaard, Udannelse og ungdomsborgmester Mogens Lønborg, Gruppe formand for de konservative i KB.

”Hårdkogt: Ulovlig kniv… ” Lene Espersen, Justitsminister (K). Line Barfod, retsordfører (Enh.). Per Dalgaard, retsordfører (DF). ”Nørrebro: Politiet…” Ove Dahl, Kriminalinspektør. ”Overfald: Alle knivstik …” Flemming Munch, Vicepolitiinspektør. Søren Louman Nielsen, overlæge og chef for H:S Lægeambulance. Michael Melbye, SSP-Konsulent. ”Mindehøjtidelighed på…” Anoir Hassouni, initiativtager.

”Knivdrab: Drabssigtet…” Ove Dahl, kriminalinspektør. ”Flere røverier med …” Arne Stevns, Vicepolitidirektør ved Københavns Politi Lars Nicolai Jensen, Kriminalinspektør ved Den Kriminalpræventive afdeling hos Københavns Politi. ”Kriminalitet: Flertal:…” Lene Espersen, Justitsminister (K). Per Kaalund, Retspolitiskordfører (S). Michael Jørgensen, politiadvokat og juridisk leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi. Eva Smith, professor i strafferet og formand for Det Kriminalpræventive Råd. Vagn Greve, Professor i strafferet. ”Fejlslagen: Kritik af …” Manu Sareen, socialarbejder i Døgnkontakten på Blågårds Plads og medlem af familie og arbejdsmarkedudvalget (R).

92

Lars Nicolai Jensen, Kriminalinspektør ved Den Kriminalpræventive afdeling hos Københavns Politi. Bo Asmus Kjeldgaard, Familie og arbejdsmarkedborgmester (SF). Henriette Kjær, Socialminister (K ).

13/8 ”Knivdrabet på Nørrebro…” Ove Dahl, kriminalinspektør. ”Politiet: Beboere…” Niels Bogs-Grarup, kriminalkommisær. Ove Dah,l Kriminalinspektør. ”Lillebror går med…” Anne Berglund, konsulent i integrations Ministeriet. ”DF: Forbyd…” Anonym politiassistent. Peter Skaarup, retsordfører (DF). Morten Bødskov, retsordfører (S). ”Nørrebro sørgede…” Anoir Hassouni initiativtager. Khalid Alsubeihi, repræsentant for Fædregruppen. ”Hvorfor hjalp…” Ove Dahl, kriminalinspektør ved Københavns Politi

”Knivdrab: Tid til…” Khalid Aslubeihi, formand for Fædregruppen, Louise Gade, borgmester i Århus. ”Ghettofri: Aalborg fik…” John Hoxe, politiinspektør ved Alborg Politi. Louise Gade, borgmester i Århus. Herman Overgaard, kriminalinspektør ved Odense Politi. ”Grazie: Tusinder…” Jens Kramer Mikkelsen, overborgmester (S). Karen Jespersen, tidligere Social og integrations minister (S). ”Fædremobilisering: Nør…” Khalid Alsubehia. ”Politiet uden nye…” Ove Dahl, kriminalinspektør.

”Kriminalitet: Behov …” Lars Rand Jensen, formand for SSP, politimester i Odense. ”Nørrebronx er…” Jesper Langebæk, tidligere formand for bydels-rådet på Indre Nørrebro. Torben Schütt, politiinspektør på Bellahøj politistation. ”Farvel til Antonio” Anoir Hassuni, initiativtager. ”Politiet: Flere kender…” Ove Dahl, kriminalinspektør ved Københavns Politi.

14/8 ”Nu gik det lige så godt” Bente Møller, afdelingsleder fra socialforvaltningen på Indre Nørrebro. Torben Schütt, politiinspektør fra Station Bellahøj. Klaus Mygind, skoleinspekt ør fra Hellig Kors Skole. ”Fra rabarberland til …” Catrine Werchmeister,

”Om igen: Modstand mod …” Henriette Kjær, socialminister (K). Geert Jørgensen, sekretariatschef i Landsforeningen af Opholdssteder. Tine Egelund, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet. Søren Virenfeld, forstander for opholdsstedet Solhaven. Bodil Vendel, centerchef fra

”Dusør i drabssag” Ove Dahl, kriminalinspektør ved Københavns Politi. ”Fritlejde for ulovlige…” Lene Espersen, justitsminister (K). Hanne Bech Hansen, politidirektør ved Københavns Politi. Ove Dahl, kriminalinspektør ved Københavns Politi.

93

litteraturstuderende. Cansu og Burcu, to kusiner med tyrkisk baggrund, der går på lokale skoler. Poul Suenson, pensioneret chauffør har boet her i den samme lejlighed siden 1960. ”Hvad sker der på…” Manu Sareen, medlem af Borgerrepræsentationen(R). ”Ny mindehøjtidelighed” Allan Anarchos, initiativtager. ”Unge voldsmænd skal væk… ” Henriette Kjær, socialminister(K). Manu Sareen, indvandrerkonsulent og medlem af Borgerrepræsentationen i København (R). Vagn Ry Nielsen, borgmester og formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg(S). ”Færre danskere frygter…” Bjarne Hjorth Andersen, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet

Lokalcenter Ydre Nørrebro. ”Nørrebro: Beboerkam…” Khalid Alsubeihi, formand for Fædregruppen. Ove Dahl, kriminalinspektør. ”Rygter: Drabschef ønsker…” Ove Dahl, drabschef. ”Myrdet mindes på T-shirt” Søren Thisted, initiativtager

15/8

”Tre varetægtsfængslet…” Michael Jørgense n, politiadvokat. Jane Ranum, forsvarsadvokat. Ove Dahl, kriminalinspektør. ”Vesterbro skal lære af…” Hans Miller, initiativtager og beboer på Vesterbro. ”Barfod: Minister i …” Line Barfod, folketingsmedlem (Enh). Henriette Kjær, Socialminister (K).

”Debat: Nørrebro-børn…” Klaus Mygind, leder på Hellig Kors Skole. ”Aflevér: Minister: Frit lejde…” Lene Espersen, justitsminister(K). Hanne Bech Hansen, Københavns politidirektør. ”Frygt: Tre fængslet i…” Ove Dahl, drabschef.

”Tre fængslet efter…” Michael Jørgensen, politiadvokat og anklager; Ove Dahl, kriminalinspektør ved Københavns Politi. ”Forebyggelse: Fare for…” Henrik Bang, forsker i politisk kultur og lokalpolitik på Københavns Universitet. Allan Laursen, leder af skoleprojektet Sputnik og vicedirektør i Askovgården. Per Ramsdal, ungdomspræst ved Brorsons Kirke på Nørrebro. Klaus Mygind, skoleleder

94

”Hvad sker der på Nørrebro” Manu Sareen, medlem af Borgerrepræsentationen (R). ”Nærpoliti savner… ” Claus Nielsen, Politiassistent fra den kriminalpræventive afdeling på Vesterbro. Hanne Beck Hansen, politidirektør i København,. Christian Sohn, politiinspektør fra Odense Politi. Per Ramsdal, ungdomspræst. Susanne Branner Jespersen, antropolog ved Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Gert Sejbæk, vicepolitiinspektør fra Station Bellahøj. ”Kriminelle unge: To…” Per Ramsdal, ungdomspræst på Nørrebro.

på Hellig Kors Skole på indre Nørrebro. Jesper Schou-Hansen medlem af familie- og arbejdsmarkedsudvalg (V). Majbritt Mamsen, medlem af familie- og arbejdsmarkedsudvalg (K).

16/8

”Forslag om arresthuse… ” Jørgen Frølich, forstander på en af landets sikrede afdelinger for unge kriminelle. Ulrik Rasmussen, forsvarsadvokat. Knud Christensen, administrerende overlæge for Københavns Fængsler. ”Nørrebro: Kriminelle…” Inger Petersen, lærer for 6. klasse på Blågårdskolen. ”Noter: Nørrebro” Sara Asmussen, initiativtager. Allan Anarchos, initiativtager. Søren Thised, stifter af Antonio Curras Fond. ”Nørrebro: Flere unge i…”

”Fædregruppe: Fra …” Farid Chahade, fra Nørrebros Fædregruppe. ”Advarsel: Frygt for øget …” Henrik Bang, lektor og forsker i politisk kultur og lokalpolitik på Københavns Universitet. ”Knivdrab: Politiet håber…” Ove Dahl, kriminalinspektør leder af drabsafdelingen ved Københavns Politi. ”Oprør: Rebellernes…” Johnny Beyer, handelsforenings formand Frederik Gottlieb, tjener på café Escobar på Blågårds Plads.

95

Ulrik Rasmussen, fors varer. Klaus Wilmann, Børnerådets. Knud Christensen, overlæge. Jørgen Frølich. ”Nørrebro: Psykisk …” Patrick Gosden, reservelæge og forfatter til undersøgelse om psykiske lidelser blandt kriminelle unge. Jørgen Frölich, forstander på Bakkegården, en sikret døgninstitution for unge i Nykøbing Sjælland. Anne Rose Wang, fra Bispebjerg Hospitals børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. ”Kriminelle unge: Svar…” Manu Sareen, socialpædagog og kommunalpolitiker.

17/8

”Fest uden ballade” Farid Chahade, fra Fædregruppen på Nørrebro.

”Konsekvens: Kriminellel …” Lars Nicolai Jensen, Kriminalinspektør og leder af det kriminalpræventive arbejde under Københavns Politi. Tine Egelund, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet. Eva Smith, professor og formand for Det kriminalpræventive Råd. ”Straf: Støtte til forslag om…” Morten Bødskov, retsordfører (S). Jacob Arnstrup, forstander på institutionen Egely. ”Danmark efter drabet” Louise Gade, borgmesteren i Århus. Lars Nicolai Jensen, kriminalinspektør. Tine Egelund, seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet. Eva Smith, juraprofessor og

”Knivdrab: Døden på…” Hareth, beboer. Arkan, beboer. Carsten Fuglsang. Muddi, Ahmed, Ozmir og Rashid, unge indvandrere.

96

formand for Det kriminalpræventive Råd. Kåre Bluitgen, tidligere skolebestyrelsesformand på Blågårdskolen. Anar Hassouni, arrangør af mindehøjtidelighed. Nina Smith, professor og indvandrerforsker.