Bilag 2B: Undervisningsfag - UCC · Første del – er en skriftlig opgave og en...
Transcript of Bilag 2B: Undervisningsfag - UCC · Første del – er en skriftlig opgave og en...
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 1 af 165
Bilag 2B: Undervisningsfag
Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag, tysk.
Modulbeskrivelser idræt ........................................................................................................................ 4
MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier .......................................................................................... 4
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ......................................................... 7
MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet........................................................................ 9
MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen ...................................................................... 12
Modulbeskrivelser idræt. Dispensation................................................................................................. 15
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ....................................................... 15
MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver ........................................................................................... 17
Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) ................................................................................. 21
Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin ................................................................................. 22
Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin ............................................................................... 23
Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ....................... 24
Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ..................... 27
Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion ................................................................................ 30
MODUL 1: Religion og religionsundervisning .............................................................................................. 30
MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom ...................... 33
MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser ........................................................................................................................ 37
Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion.................................................................. 41
Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. ......... 42
Modulbeskrivelser madkundskab ......................................................................................................... 47
MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik .......................................................... 47
MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ........... 50
MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik. ........................................... 53
Prøven i undervisningsfaget Madkundskab ........................................................................................... 57
Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. .................................. 58
Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin ...................................................................................... 62
MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser .................................................................................. 62
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ........................................................................................ 65
MODUL 3: Evaluering og stokastik .............................................................................................................. 67
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 2 af 165
MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse ............................................................. 71
Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin ........................................................................ 75
Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) ................................................................................................... 76
Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. ............... 77
Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin ..................................................................................... 82
MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra ............................................................................................... 82
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ........................................................................................ 85
MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik ............................................................ 88
MODUL 4: Evaluering og stokastik .............................................................................................................. 91
Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin ....................................................................... 95
Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) ................................................................................................... 96
Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. – 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. .......... 97
Modulbeskrivelser musik ................................................................................................................... 102
MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ............................................................... 102
MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ...................................................... 105
MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt. .................................... 108
Prøven i undervisningsfaget Musik ..................................................................................................... 112
Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................................ 113
Modulbeskrivelser natur/teknologi .................................................................................................... 117
MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen ................................................................................................ 117
MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet .......................................................................................... 120
MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen .................... 124
Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi ...................................................................................... 130
Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................. 131
Modulbeskrivelser samfundsfag ......................................................................................................... 136
MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ....................................... 136
MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. ............................................................................................................................. 139
MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden ..................................................................................................... 142
Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag ........................................................................................... 146
Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. .................................. 147
Modulbeskrivelser tysk ...................................................................................................................... 151
MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ............................................ 151
MODUL 2: Interkulturel kommunikation ................................................................................................... 155
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 3 af 165
MODUL 3: Tysk fagdidaktik ....................................................................................................................... 158
Prøven i undervisningsfaget Tysk ........................................................................................................ 162
Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. ............................................... 163
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 4 af 165
Modulbeskrivelser idræt
MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.
Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer
Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan
udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber
etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen
analysere og formidle forskelligartede
idrætskulturer
idrætskulturers struktur, normer og værdier
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk
idrætskultur
skolefagets begrundelse, form og indhold i et
historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 5 af 165
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter
elevers personlige og sociale udvikling
inklusion, ansvar og sociale relationer i
idrætsfællesskaber
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning
Modulets relation til praksis Indenfor temaet Idrættens kultur og værdier arbejdes der med en direkte kontakt til forskellige idrætskulturelle felter i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis m.m.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.
Kategori 2 117 Udarbejdelse af studieprodukter
Kategori 3
95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.
Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt.
Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består at følgende to
dele:
Første del – er en skriftlig opgave og en videopræsentation, hvor den studerende samlet set
demonstrerer didaktiske handlemuligheder og egne kropslige færdigheder.
Den skriftlig opgave har et omfang på 3-5 normalsider (2600 anslag), og den udarbejdes på baggrund af
lodtrækning. Det lodtrukne element er afgørende for hvilket basisområde inden for modulets tre
basisområder: redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk, den studerende
fokuserer på i opgaven. I opgaven anvendes fagord, fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning af
den lodtrukne idrætspraksis. I tilknytning til den skriftlige opgave vedlægges en digital videopræsentation,
der demonstrerer den studerendes egne færdigheder og didaktiske handlemuligheder. Lodtrækningen
finder sted i slutningen af modulet, en uge før den skriftlige opgave og videopræsentationen afleveres.
Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af den skriftlige opgave er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse udarbejdelse af en digital videopræsentation er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles.
Anden del - idrættens kultur og værdier
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 6 af 165
I prøvens anden del demonstrerer den studerende kompetence til at analysere forskelligartede idrætskulturer. Her anvendes relevante undersøgelsesmetoder.
Prøven er baseret på projektarbejdsformen, hvor igennem den studerende opnår kompetence til at udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant. Projektforløbet præsenteres dels i en skriftlig opgave dels i en afsluttende fremlæggelse. Den skriftlige opgave har et omfang af 3 – 5 normalsider (2600 anslag).
I fremlæggelsen demonstrerer den studerende bl. a. sine egne kropslige færdigheder inden for den undersøgte idrætskultur. Fremlæggelsen ligger i slutningen af modulets undervisningsuger, og der er mødepligt til samtlige fremlæggelser.
Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af og analyse af forskellige idrætskulturer fra praksis er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af en skriftlig opgave baseret på projektarbejdsformen er 10 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for fremvisning af egne kropslige færdigheder samt en fremlæggelse er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 2 er 33 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles.
De to dele laves i studiegrupper af 2 - 4 studerende. Prøven vurderes individuelt med bestået/ ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til modulprøven.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 7 af 165
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning
sikkerhed i idrætsundervisningen
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader
forebyggelse og håndtering af idrætsskader
varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 8 af 165
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed
Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis.
Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner
Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion.
Kategori 2 117 Udarbejdelse af studieopgaver
Kategori 3
95 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.
Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til dels studieopgaver og dels forberedelse til prøven samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt.
Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, hvori der indgår et lodtrækningselement. Prøven foregår både individuelt og i grupper a 2- 4 studerende.
Prøven afvikles på baggrund af indholdsområderne – træningslære i et sundhedsperspektiv, boldspil og redskabsgymnastik. Prøven består af følgende tre dele:
Individuel multipli choice (30 minutter)
Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for multiple choice prøven er 20timer og 30 minutter, herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles.
Gruppeopgave med fagdidaktisk perspektiv. (5 normalsider)
Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af den fagdidaktiske gruppe opgave er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af den fagdidaktiske gruppeopgave 1 time. Samlet arbejdstid for den fagdidaktiske gruppeopgave er 21 timer, herunder 1 time i den uge hvor prøven afvikles.
Fremvisning af praktisk-kropsligt produkt i grupper. (15 minutter pr. gruppe)
Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af det kropslige produkt er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af det kropslige produkt er 15 minutter.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 9 af 165
Samlet arbejdstid for det kropslige produkt er 20 timer og 15 minutter, herunder 15 minutter i den uge hvor prøven afvikles.
Vurdering: Modulprøven bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de kompetencemål som knytter sig til modulet. Der er tale om en samlet bedømmelse af de tre dele i prøven.
Nærmere beskrivelse af krav til indhold og form fremgår af bilag til modulplanen.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at dette modul læses efter første modul i undervisningsfaget idræt.
MODUL 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt og bevægelse målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Indholdet vil bl.a. være alsidig idrætsundervisning herunder motorisk udvikling, leg og læring, dans og udtryk samt redskabsaktiviteter.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin i Folkeskolen.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på inklusion, progression og evaluering,
Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet
Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring
Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 10 af 165
Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum
Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen
Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt
Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet
Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer
Opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål
Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori
Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt
Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis.
Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer
275 timer Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve.
Kategori 2 120 Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet.
Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.
Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage.
Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. redskabsaktiviteter samt dans og udtryk, og foregår i grupper på 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af begrundet undervisningsplan er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse samt gennemførelse af en undervisningspraksis er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 11 af 165
Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne redskabsaktiviteter samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt motorisk udvikling og læring. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for del 2 er 20 timer og 30 minutter herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 12 af 165
MODUL 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særligt fokus på idræt og bevægelse målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der vil være fokus på udvikling af den studerendes undervisningskompetence. Der arbejdes bl.a. med alsidig idrætspraksis, herunder dans og udtryk, redskabsaktiviteter samt tematisk undervisning frem mod folkeskolens afgangsprøve i idræt.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin i Folkeskolen.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse,
Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen
Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt
Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt
Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever.
De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen
Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt
Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen
Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer
Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder
Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund
Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund
Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori
Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 13 af 165
Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, feltstudier, undervisningslaboratorier, observation af pædagogisk praksis.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion. Modulprøve.
Kategori 2 120 Selvstændigt arbejde med studieopgaver, bl.a. med henblik på modulprøven. Evaluering af undervisning og studiet.
Kategori 3 89 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.
Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til opgaver og prøveforberedelse samt studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes opgaver. Debatarrangementer, faglige dage.
Betingelser for godkendelse af modulet Modulet afsluttes med en modulprøve, der afholdes ved modulets afslutning. Prøven består af to dele: Del 1: Undervisningskompetence, kropslige færdigheder og refleksionskompetence Delprøven består i en gennemførelse af en undervisningspraksis med holdet i hhv. redskabsaktiviteter og dans og udtryk og foregår i grupper a 2-4 studerende. Der undervises 20, 25 og 30 minutter ved gruppestørrelser på hhv 2,3 og 4. Der afleveres en begrundet undervisningsplan på 3-5 normalsider for hvert af de to indholdsområder en uge før, og der trækkes lod imellem de to indholdsområder 24 timer før prøvedagen. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for udarbejdelse af begrundet undervisningsplan er 15 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse samt gennemførelse af en undervisningspraksis er 8 timer. Samlet arbejdstid for del 1 er 23 timer, herunder 8 timer i den uge hvor prøven afvikles. Del 2: Grundlæggende viden og fagsprog Delprøven består af en individuel multiple choice prøve, der knytter an til modulets vidensmål med særligt fokus på indholdsområderne redskabsaktiviteter samt dans og udtryk, målgruppens læringsforudsætninger samt folkeskolens afgangsprøve. Prøven varer 30 minutter. Prøven vurderes individuelt med bestået/ikke bestået ud fra en samlet vurdering af de to dele. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for forberedelse af multiple choice prøve er 20 timer. Forventet samlet arbejdstid pr. studerende for gennemførelse af multiple choice prøven er 30 minutter. Samlet arbejdstid for del 2 er 20 timer og 30 minutter herunder 30 minutter i den uge hvor prøven afvikles.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 14 af 165
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at basismodul 1 og 2 i undervisningsfaget idræt er gennemført.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 15 af 165
Modulbeskrivelser idræt. Dispensation Studerende, som har gennemført modul 1 og/eller modul 2 i undervisningsfaget idræt ved studieårets afslutning 2014/2015 skal følge modul 2 og 3 ud fra følgende to modulbeskrivelser. Disse studerende går til kompetencemålsprøve i faget efter prøveformen fra 2014/2015. Denne prøve er indsat umiddelbart efter modulbeskrivelserne.
MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed (Alsidig idrætsudøvelse) Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt (Krop, træning og trivsel) Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen (Idrætsfaget i indskoling, mellemtrin og udskoling) Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur (Idrættens kultur og perspektiver)
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
- udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer
- anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet
elever på 1.-6. klassetrin - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet
elever på 4.-10. klassetrin
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 16 af 165
beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk,
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning,
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen,
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning,
sikkerhed i idrætsundervisningen,
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning,
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering
elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet,
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse,
elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen,
begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever og
de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen og
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling.
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber.
Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis.
Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter.
Kategori 2 88 Udarbejdelse af studieprodukter
Kategori 3
124 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat.
Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 17 af 165
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal have godkendt følgende studieprodukter:
Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 37 timer pr. studerende.
Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Til udarbejdelse af produktet forventes anvendt 38 timer pr. studerende.
Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende.
Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne.
Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført.
MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver
Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler:
Idrættens kulturer og subkulturer
Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder.
Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen
Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil.
I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning.
I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 18 af 165
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: - udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer,
discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt
udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant
- begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret
idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og
idrætslige færdigheder og kompetencer
- udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige
og idrætslige kompetencer
- anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed,
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed,
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet,
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering,
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt,
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet,
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse,
elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen,
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum og
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum og
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 19 af 165
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning.
Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.:
Workshops
Undervisningslaboratorier
Planlægning af idrætsdag
Observation af pædagogisk praksis
Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen.
Introduktionsfasen.
Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen)
Projektarbejdsfasen.
Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen)
Fælles vidensdeling og refleksion.
Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen)
Fordeling af den studerendes arbejdstimer:
Kategori 1: 53 (70 lektioner) Kategori 2: 127 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10
Betingelse for godkendelse af modulet Den studerende demonstrerer sine kompetencer gennem to projekter omhandlende dels idrætten i et kulturelt perspektiv, dels børn og unges sundhed i et skoleperspektiv. Projekterne udformes i grupper af maks. 4 studerende. Projekterne har både praktisk og refleksiv karakter. Det skriftlige arbejde har samlet set et omfang af 10-15 normalsider i ét større projekt med følgende forventet timetal:
Projekt 1: Sundhed i et skoleperspektiv: 25 timer
Projekt 2: Idrætten i et kulturelt perspektiv: 50 timer
Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Der er tale om en samlet bedømmelse af projekterne. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 20 af 165
Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget idræt
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 21 af 165
Prøven i undervisningsfaget idræt (Dispensation) Studerende der går til denne prøve har dispensation fra kravet i 1. delprøve om at inddrage video/screencast om ”aktiviteter i og på vand og i naturen”
Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve er en praktisk prøve
Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende
1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke
bevægelsesfærdigheder inden for ”aktiviteter i og på vand og i naturen” (jf. kompetenceområde 1), så
her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via
videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis
eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve.
2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret
idrætsundervisning
3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og
til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant
Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen.
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 22 af 165
Prøven i undervisningsfaget Idræt 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt
Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 23 af 165
Prøven i undervisningsfaget Idræt 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Praktisk prøve Den studerende udarbejder en idrætsdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en idrætsfaglig problemstilling, som den studerende redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til idrætsfagets mål. Synopsis indgår i bedømmelsen. Den idrætsdidaktiske synopsis danner udgangspunkt for en idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer egne alsidige idrætslige færdigheder og idrætsdidaktiske kompetencer med henblik på at kunne undervise i faget idræt
Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske prøve og den udarbejdede synopsis. I den mundtlige prøve skal den studerende demonstrere en opfyldelse af fagets kompetencemål.
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af idrætsdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 24 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse
Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel
Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet
Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer
Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer.
Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber,
udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori,
didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,
etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it,
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning.
sikkerhed i idrætsundervisningen.
Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 25 af 165
Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning,
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel, og
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 1.-6. klassetrin.
Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 1.-6. klassetrin.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på læringsmål, inklusion, progression og evaluering,
elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet,
begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring,
evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring,
begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum,
leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 26 af 165
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt og
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet og
udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer.
opvarmnings- og grundtræningselementer, -principper og formål.
Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.
Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum,
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 27 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, 4.-10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse
Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel
Kompetenceområde 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen
Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer
Kompetenceområde 1: Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer.
Kompetencemål: Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk,
analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk,
anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber,
udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori,
didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt,
etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it,
motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer,
anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning og
fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen og
analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning.
sikkerhed i idrætsundervisningen.
Kompetenceområde 2: Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 28 af 165
Kompetencemål: Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning,
træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning,
udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests,
fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it,
forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
forebyggelse og håndtering af idrætsskader,
varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel,
samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed,
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
sammenhænge mellem krop, træning og trivsel og
analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed.
Kompetenceområde 3: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på 4.-10. klassetrin.
Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på 4.-10. klassetrin.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning i idræt med vægt på elevernes læring, inklusion og medbestemmelse,
elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen,
begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt,
evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 29 af 165
begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever,
de særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen,
begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt,
idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen,
formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer, og
opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder og
varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund.
sammenhænge mellem krop, identitet og samfund.
Kompetenceområde 4: Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling.
Kompetencemål: Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer,
idrætskulturers struktur, normer og værdier,
analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur,
skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv,
udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum,
idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum,
udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling, og
inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber og
udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde.
idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 30 af 165
Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion
MODUL 1: Religion og religionsundervisning
Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen, herunder med inklusions- og eksklusionsspørgsmål i fagspecifik kontekst.
Foruden arbejde med islam og få andre udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme eller buddhisme) vil der blive arbejdet med religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. Fagdidaktisk vil den komparative og den antropologiske tilgang være i fokus i dette modul. De valgte religioner vil blive belyst i forhold til både fortid og nutid, samt i et globalt og et lokalt perspektiv. Den studerende kan forvente selv at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig dels ved forberedelse og gennemførelse af en mindre undervisningssekvens, dels i kraft af et feltarbejde.
Der vil i modulet desuden blive arbejdet med udvalgte aktuelle religiøse og spirituelle strømninger, hvilket blandt andet kunne være New Age, nyere religioner i en vestlig kontekst eller i forhold til tendenser som sekularisering og afsekularisering.
Den studerende kan i modulet forvente varierende arbejdsformer, hvoraf nogle primært vil være styret af holdets underviser, mens andre i højere grad er afhængig af den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ. I løbet af undervisningen vil den studerende møde forskellige religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på:
Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til de behandlede religioner
Udvalgte primærkilder
Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder
Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i emnet islam og andre religioner samt
religiøs innovation
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver,
islam som verdensreligion,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 31 af 165
formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark,
islam som nutidig religion i Danmark,
analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam,
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam,
analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag,
andre religioner, herunder religioner i Danmark,
beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning,
religiøse og spirituelle forandringer,
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst,
religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,
beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden,
religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser,
formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse,
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb,
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.
religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.
Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan flere af følgende elementer indgå:
analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen
observation af religionsundervisning fx med fokus på inklusion og eksklusion
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 32 af 165
udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende.
Kategori 2 117 Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring 20-25 arbejdstimer på at forberede den obligatoriske undervisningssekvens og cirka 40 timer til forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning af feltarbejdet.
Kategori 3 100 Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Det kan fx dreje sig om at læse yderligere op på baggrundsviden til de enkelte religioner. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier og tidsskrifter for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling.
Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet.
Betingelser for godkendelse af modulet A: I studiegrupper planlægges, gennemføres og efterbehandles et feltarbejde i relation til modulets emne. Som et led i planlægningen mødes gruppen til vejledning med underviseren. Til denne vejledning skal gruppen have udarbejdet et skriftligt oplæg på 2-3 normalsider med de metodiske overvejelser for feltarbejdet. Tema og metode for feltarbejdet skal godkendes af underviseren.
Studiegrupperne fremlægger feltarbejdes resultater, metodiske overvejelser, samt en didaktisk refleksion over feltarbejdets potentialer i religionsundervisningen i folkeskolen. Fremlæggelsen har en varighed på 30-40 minutter. Inden fremlæggelsen udarbejder studiegruppen et skriftligt produkt på 8-10 sider som indeholder feltarbejdets resultater og de metodiske og didaktiske overvejelser. De studerende er desuden ansvarlige for at give respons på en anden gruppes skriftlige produkt og fremlæggelse.
Det skriftlige produkt og fremlæggelsen skal dels indeholde præsentation, analyse og fortolkning af de indsamlede data, med inddragelse af relevant litteratur fra modulet, dels refleksioner over feltarbejdets planlægning og gennemførelse, samt begrundelse for og evaluering af metodevalg til udvælgelse af informanter, til selve indsamlingsforløbet, samt til efterfølgende analyse og fortolkning af de indsamlede
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 33 af 165
data. Desuden skal der i det skriftlige produkt og i fremlæggelsen indgå refleksion over feltarbejdets muligheder i forhold til religionsundervisningen i folkeskolen.
Der er mødepligt til alle fremlæggelser på holdet. B: I løbet af modulet er de enkelte studiegrupper ansvarlige for mindst en undervisningssekvens, der rettes mod folkeskolens udskolingsklasser med fokus på slutmål for 9. klasse inden for området ikke-kristne religioner. Målet for undervisningen besluttes i samarbejde med underviseren. Inden undervisningens gennemførelse skal studiegrupperne udarbejde en begrundet, skriftlig undervisningsplan. Planen lægges i modulets rum i Studiezonen. Af planen skal det fremgå, hvorledes tegn på læring, læringsmål, evaluering og undervisningsaktiviteter er indgået i planlægningen.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt. Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.
I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.
Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kristendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dynamisk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelsesidealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når den omsættes til konkret undervisning i skolen.
Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor indgår fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de faglige emner, modulet indeholder.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 34 af 165
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.
Kompetenceområder, som indgår i modulet
Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.
Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark,
kristendom som nutidig religion i Danmark,
beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,
kristendom som verdensreligion i historie og nutid,
analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik,
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,
give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål,
Bibelen og livstydning,
give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund,
Bibelen og kultur,
beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og
kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og
formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission.
kristendommen i det virtuelle rum.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 35 af 165
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb,
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,
planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning.
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.
religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.
Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå:
analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen
udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne
observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på valg af faglig tilgang og dens
sammenhæng med blandt andet læringsmål
fortælling for elever
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende.
Kategori 2 117 Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 36 af 165
Den studerende må forvente at bruge omkring 40 arbejdstimer til de obligatoriske forhold knyttet til fortælleværkstedet og cirka 30 timer til udarbejdelse af den begrundede undervisningsplan.
Kategori 3 100 Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Det kan fx dreje sig om at læse yderligere op på baggrundsviden til de enkelte religioner. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier, tidsskrifter og nye udgivelser inden for faget for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling.
Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet.
Betingelser for godkendelse af modulet A: Den studerende deltager aktivt i fortælleværksted med fortælling, analyse og didaktiske overvejelser. Ved fortælleværkstedet fortæller de studerende for faget relevante historier for hinanden. Der vil langt overvejende være tale om bibelske fortællinger. Den studerende skal have tilegnet sig fortællingen, så der kan fortælles levende.
Inden fortælleværkstedets gennemførelse skal den studerende have udarbejdet et skriftligt produkt med en religionsfaglig analyse af den anvendte fortælling samt relevante didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af tekst og fortælling i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Både den religionsfaglige analyse og de didaktiske overvejelser skal inddrage relevant faglitteratur. Opgaven skal have et omfang på 5 normalsider og afleveres i modulets rum på Studiezonen.
Både fortællingen og det skriftlige produkt udarbejdes individuelt.
B: De studerende udarbejder i studiegrupper en begrundet undervisningsplan inden for modulets indhold og rettet mod folkeskolen. Planen udarbejdes til et forløb på selvvalgt klassetrin i 4-6 uger i 1-2 lektioner om ugen. Den begrundede undervisningsplan lægges i modulets rum på Studiezonen og præsenteres for holdet. Planen skal indeholde fra FFM udvalgte videns- og færdighedsmål samt nedbrudte læringsmål, valg af fagligt indhold og undervisningsaktiviteter, valg af faglig tilgang(e), overvejelser vedrørende tegn på læring og evaluering. Samtlige punkter skal begrundes fagligt og didaktisk både mundtligt og skriftligt. Undervisningsplanen kan fx struktureres ud fra Hiim og Hippes relationsmodel eller andre tilsvarende didaktiske modeller.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det er hensigten, at den studerende læser modulet kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom som det andet modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 37 af 165
MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionelle filosofiske discipliner.
En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske udfordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.
I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.
Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kristendomskundskab i folkeskolen.
Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betydning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets indhold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster og materialer til eleverne.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige emner, modulet indeholder.
Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.
Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringsprocesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle undervisningsmaterialer til skolebrug.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 38 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,
filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner,
give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer,
forskellige etiske positioner,
redegøre for opfattelser af livsfilosofi, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,
begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen,
filosofi for børn,
redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og
livsopfattelser uden religion og
formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt værdigrundlag og moralsk praksis.
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser.
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb,
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,
planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning.
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.
religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.
Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med fagdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan følgende elementer indgå:
analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen
observation af religionsundervisning i folkeskolen med fokus på forskellige dialogformer i
undervisningen
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 39 af 165
undervisning i et afgrænset forløb under vejledning fra en folkeskolelærer
udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende.
Kategori 2 117 Den studerende forventes at forberede sig til undervisningen ved at læse den anviste litteratur og udføre andre stillede opgaver. Den studerende forventes desuden at deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der blandt andet kan anvendes til at diskutere den fælles læste litteratur, samt forberede mundtlige oplæg og skriftlige produkter. Den studerende må forvente at bruge omkring 40 arbejdstimer på arbejdet med produkterne omkring filosofi i praksis og mindst 20 timer til udarbejdelse af årsplan med tilhørende problemstillinger og spørgsmål.
Kategori 3 100 Den studerende forventes både på eget initiativ og sammen med sin studiegruppe at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets vidensmål. Studiegrupperne kan desuden arbejde mere i dybden med områder eller tekster, der er taget op i undervisningen. Den studerende forventes løbende at orientere sig i medier og tidsskrifter for at følge med i aktuelle drøftelser af faglige spørgsmål og fagets udvikling.
Kategori 4 5 De studerende opfordres til selv at tage initiativ til faglige arrangementer i forbindelse med modulet.
Betingelser for godkendelse af modulet A: Evalueringen i modulet består af dokumenterede erfaringer med filosofiundervisning i praksis. De studerende udarbejder i grupper en begrundet undervisningsplan inden for området filosofi, hvor hver studerende har ansvar for en halv lektions undervisning. Undervisningen gennemføres ideelt set med folkeskoleelever og skal dokumenteres digitalt.
Hver studerende afleverer i modulets rum på Studiezonen: 1. Gruppens begrundede undervisningsplan, inkl. evaluering heraf, 2. detailplan for egen undervisning (en halv lektion) og 3. en mindre udvalgt del af den digitale dokumentation af egen undervisning (maks. 5 min.) med tilknyttet
refleksionstekst (3-5 normalsider).
B: De studerende udarbejder i grupper en årsplan med angivelse af emne/temaer til den afsluttende 9. klasse prøve i faget kristendomskundskab i folkeskolen. Studiegruppen udarbejder i relation til tre valgte emner/temaer fra årsplanen en problemstilling til hvert emne/tema med inddragelse af relevante kilder (jf. gældende ”Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab”). Problemstillingen skal udarbejdes på baggrund af læringsmål i Forenklede Fælles Mål. Til hver problemstilling udarbejder studiegruppen
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 40 af 165
desuden 2-3 spørgsmål til problemstillingen lig med kravene til folkeskolefagets afsluttende prøve med selvvalgt problemstilling.
Årsplan med de tre valgte emner/temaer samt problemstillinger med tilhørende spørgsmål lægges i modulets rum på Studiezonen.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Det er hensigten, at den studerende læser modulet kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser som det tredje modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 41 af 165
Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder og afleverer en opgave med en analyse af en selvvalgt lærerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab/religion.
Omfanget er maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer et undervisningsforløb i relation til den skriftlige opgaves problemstilling. Ved prøven argumenteres for valg af mål, fagligt indhold, faglige tilgange, arbejdsformer og evalueringsmåde, og der perspektiveres til fagets øvrige kompetenceområder.
Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted
Aflevering af et undervisningsforløb i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 42 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2. Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv og med menneskers kollektive og individuelle verdens- menneske- og samfundsopfattelser i både religiøse og ikke-religiøse sammenhænge og de handlinger, der er forbundet hermed.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik
Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom
Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner
Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser
Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse,
elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål,
planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb,
fælles mål, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udfordrer eleverne til handlekraft, foretagsomhed og fantasi,
entreprenørskab, kreativitet og innovation,
anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler
samt praktisk-musiske arbejdsformer og it,
undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-musiske erkendemåder og digitale medier,
planægge, gennemføre og evaluere undervisning, der udvikler elevens kompetencer i forhold til fagsprog og faglig læsning.
elever og elevgruppers fagsprog og læsning af fagtekster og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 43 af 165
beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation,
faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være,
analysere aktuelle bestemmelser af religions- og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen,
skolefaget kristendomskundskabs bestemmelsesgrundlag og dets indhold i historisk og aktuelt perspektiv,
udvikle faget i konkrete handlingsforslag og udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk og
begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i faget.
religionsdidaktik og religionsdidaktisk forskning.
Kompetenceområde 2: Undervisning i emnet kristendom omhandler kristendom i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet kristendom.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 44 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
redegøre for eksempler på centrale begivenheder og personer for kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
kristendom i Danmark, historisk og nutidigt,
formulere opfattelser af kristendom og dens betydning som religion i Danmark,
kristendom som nutidig religion i Danmark,
beskrive centrale træk ved kristendommens oprindelse, og dens tekster, hovedbegivenheder og forskellige udgaver af religionen, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom samt udvalgte sekter og frikirker,
kristendom som verdensreligion i historie og nutid,
analysere forståelser af kristne grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur, salmer og musik,
kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur,
give eksempler på hvordan bibelske fortællinger kan bruges til tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål,
Bibelen og livstydning,
give eksempler på brugen af bibelske fortællinger kulturelt i sprog, kunst og samfund,
Bibelen og kultur,
beskrive eksempler på kristnes forskellige udfordringer i nutiden og
kristendom i mødet med andre religioner og verdensopfattelser og
formulere eksempler på kristnes brug af det virtuelle rum til kommunikation og mission.
kristendommen i det virtuelle rum.
Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 45 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver,
islam som verdensreligion,
formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark,
islam som nutidig religion i Danmark,
analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam,
centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam,
analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag,
andre religioner, herunder religioner i Danmark,
beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning,
religiøse og spirituelle forandringer,
vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst,
religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk,
beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden, og
religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser og
formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse.
religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum.
Kompetenceområde 4: Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser omhandler filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser i nutid og fortid, lokalt og globalt og som undervisningsemne.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i filosofi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
give eksempler på, hvad filosofi beskæftiger sig med,
filosofiens historie, forskellige traditioner og nutidige filosofiske diskussioner,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 46 af 165
give eksempler på drøftelser af etiske problemer og dilemmaer,
forskellige etiske positioner,
redegøre for opfattelser af livsfilosofi, livsfilosofi og dansk filosofisk tradition,
begrunde redegøre for forskellige opfattelser af filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen,
filosofi for børn,
redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i en ikke-religiøs tænkning og
livsopfattelser uden religion og
formulere spørgsmål vedrørende tro og tvivl samt
værdigrundlag og moralsk praksis.
filosofiske og etiske spørgsmål i kristendom, andre religioner og livsopfattelser.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 47 af 165
Modulbeskrivelser madkundskab
MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet I modulet ‘Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik’ skal du arbejde med problemstillinger, der omhandler viden om sundhed, livskvalitet og trivsel, herunder viden om ernæring, sammensætning af måltider, sundhedsbevidsthed samt didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal:
analysere forskellige gruppers kostvaner i relation til de officielle anbefalinger og kostråd analysere forskellige sundhedsbegreber, deres videnskabelige baggrund samt deres sammenhæng
med sygdomsmønstre i forskellige befolkningsgruppers livsstil og levevilkår arbejde med hygiejne og mikroorganismers betydning for sundhed og livskvalitet herunder
mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger analysere hvad der har indflydelse på måltider og måltidssammensætninger arbejde med mad og madlavning som læringsfremmende mulighed i forhold til sundhed arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og
internationalt arbejde med forskellige tilgange til læring og klasserumsledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt og i et samfundsmæssigt
perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn arbejde med læremidler og faglig læsning
Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse.
Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på sundhedsområdet Teori om og empiriske undersøgelser på sundhedsområdet Viden om syn på sundhed, ernæring og trivsel i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til
sundhedsundervisning Digitale læremidler
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i
grundlæggende begreber og sammenhænge indenfor sundhed, ernæring, kost og hygiejne
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes
indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 48 af 165
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan fremme selvværd,
fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, med mål om at kunne forbinde viden med lyst og handling i
en madvælgende praksis.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber
sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost
begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge
begreber indenfor ernæringslæren, herunder energibehov, energivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed
mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger
kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder og -anbefalinger og deres anvendelse
begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet
de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår
begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer
måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt
begrundet inddrage den fælles håndværksudøvelse, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis
måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde
vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv
madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem
begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer
hygiejne og forskellige mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings – og konserveringsmetoder
begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger
mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen
begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold
dannelsessyn og deres betydning for menneskets håndtering af mad som livsområde
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 49 af 165
begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning
organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum
beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning
fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn
Modulets relation til praksis Sundhedsmodulet relaterer sig til tiltag i skolen og samfundet for at fremme børn og unges sundhed.
Sundhedsuger og sundhedspolitiker i skoler
Skolemadsordninger
Sundhedsoplysning og sundhedskampagner i skoleregi
Børn, mad og bevægelseskampagner
Måltidsstrategier i skoler
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser.
Kategori 2
117 Arbejde med afprøvning af sundhedsforløb og måltidsstrategier – eksperimenterende og modelskabende (delvist lærerstyret delvist gruppestudier)
Kategori 3
100 Selvstændige studier af sundhedstiltag Selvstændige studier af kost og kostberegninger Selvstændige udflugter til interessepartnere
Kategori 4
5 Lærer og studerende styrer arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer om viden om sundhed, livskvalitet, mad og måltider globalt og lokalt.
Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om udvalgt sundhedsrelevant område med demonstration af analyse, videnskabsanvendelse og brug af både naturfag, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Udarbejdes i grupper af 2-4 studerende.
Mødepligtige håndværks (tilberednings og ernæringsforbedring) forløb og hygiejnekursus, 2 kurser.
Udarbejde begrundet undervisningsforløb, der arbejder med sundhed, motivation og livskvalitet.
Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for sundhedsvidenskaberne.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 50 af 165
Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentations portfolien
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab
MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet I modulet ‘Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik ’ skal du arbejde med at kombinere viden om fødevareforbrug, fødevarer, madvalg og ressourcer med madlavning og æstetisk kommunikation samt gøre dig didaktiske overvejelser i relation til kompetencemålene for modulet. Du vil få opgaver, hvor du skal: analysere fødevareforbrugsvaner i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og
internationalt analysere måltider, madvaner og madvalg i et samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt perspektiv arbejde med bæredygtighed, fra ‘jord til bord til jord’ og etisk stillingtagen arbejde med fødevarefremstilling og tilberedningsmetoder i både industrien og eget køkken arbejde med fødevarelovgivning og mærkningsordninger arbejde med planlægning af undervisning der kan fremme et reflekteret kritisk madvalg arbejde med forskellige tilgange til læring og klasseledelse i madkundskab arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt,
humanvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret, kritisk
stillingtagen arbejde med læremidler og faglig læsning i relation til modulets indhold Indholdet vil være tilpasset lokale forhold og muligheder for praksisinddragelse. .
Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden på forbrugsområdet Teori om empiriske undersøgelser på forbrugsområdet Viden om syn på håndværk og husholdning i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv Viden om metoder inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab med relation til
forbrugerundervisning Viden om madvalg, præferencer og forandringsstrategier
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 51 af 165
Viden om smag og smagens dannelse Digitale læremidler
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 3: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte
dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis
begrundet gennemføre en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes
indsigt i den kulturelle forankrings betydning for madvalg
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der kan fremme selvværd, fantasi,
madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende
madvælgende praksis
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk-kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi
veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til kvalitetsbegreber herunder bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag
begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet
fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området
beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og – metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder
fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder
beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning
madlavningsmetodik, samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser
begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg
sammenhæng mellem videnskabeligt analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser
begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer
måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder
vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv
madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 52 af 165
begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet
teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at holde hus og vise omsorg for omgivelserne på
begrundet gennemføre undervisning der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisnings indhold
dannelsessyn og deres betydning og forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde
begrundet gennemføre undervisning der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab
Maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring
mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis
fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn
begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning
organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, literacy, anvendelse af it, læremidler, metoder og læringsrum
Modulets relation til praksis Virksomhedsinteresser
Arbejde med fødevarer og håndværk i skoler og fritidsinstitutioner
Institutioner, der arbejder med fødevarer- og maddannelsesdimensioner
Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis
Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm)
Undervisningsmateriale med eget design
Maddannelsesambassadører i forskellige arenaer
Science, KU og forskningsbaserede institutioner som fx KU, UCL Forskning og Udvikling: Mad, Krop og Læring, AAU Center for Food Sience, Design and Experience m.fl.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser.
Kategori 2
117 Arbejde med afprøvning af fødevarer, grundmetoder og undervisningmateriale i et æstetisk, videnskabeligt og etisk perspektiv. (Delvist lærerstyrer og delvist i grupper) Herunder DM i hjemkundskab
Kategori 3
100 Selvstændige studier af fødevareproduktion Selvstændige studier med fødevareforarbejdning Selvstændige udflugter til fødevareproducen og gruppearbejde med film og oplysningsmateriale om fødevarer.
Kategori 4
5 Lærer og studerende-styrede arrangementer, der giver mulighed for debatter og fællestimer med mere, der giver mulighed for tilegnelse af
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 53 af 165
viden om fødevarer, maddannelse, madlavning og dens kemi, preferencer og pædagogiske tiltag inden for feltet nationalt og globalt.
Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 10 sider) om en udvalgt fødevaregruppe, dens produktion, samfundsvilkår og etiske problemstillinger knyttet hertil . Opgaven udarbejdes i grupper af 2-4 studerende.
Mødepligtige håndværks- (tilberednings-) forløb, 2-3 forløb.
Udarbejde begrundet årsplan (halvårsplan) i grupper.
Mundtligt undervisningsoplæg af studerende for studerende i et afgrænset emne inden for modulet. Her lægges der vægt på formidling af et udvalgt stofområde , der evt. kan være relateret til et undervisningsforløb i praktikken. Mundtlighed og undervisningsmetoder er i fokus.
Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), årsplan og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentationsportfolien.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab.
MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik.
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet I modulet ’æstetik, læring, madlavning og fødevarevalg’ vil du komme til at arbejde med kvalificering af fødevarevalg. Det omfatter både viden om, hvad der motiverer os til at vælge og handle, som vi gør, og hvordan denne viden kan bruges i undervisningen.
Du vil få opgaver, hvor du skal:
Arbejde med æstetisk teori og hvad der får mennesket til at finde behag/ubehag ved bestemte emner.
Arbejde med sammenhængen mellem krop, sanser og valg i et natur-, humanistisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv.
Udvikle forskellige undervisningsøvelser, der fremmer refleksionen over sammenhænge mellem de kropslige registreringer og de valg og smagsdomme vi træffer.
Undersøge kreativitetens muligheder i forhold til madlavning og hvordan madlavningen kan bruges i læringsrummet
Arbejde med innovation og kreativitet i forhold til viden og holdning, både i teori og i det praktiske
Arbejde med undervisningstilrettelæggelse, der skaber sammenhænge mellem æstetiske, etiske og videnskabelige tilgange til mad, madfremstilling og madforbrug.
Arbejde med madlavning som eksemplarisk for en selvoverskridende læring.
Arbejde med børn, smag og præferencer
Se på sammenhæng mellem lyst og vaner, sundhed og smag.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 54 af 165
Arbejde med madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt
Arbejde med fagets virksomhedsformer i et naturvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt, etisk og æstetisk perspektiv
Arbejde med fagets betydning i skolen i forhold til værdier og maddannelse samt reflekteret stillingtagen
Arbejde med læremidler og faglig læsning Modulet vil arbejde både teoretisk, eksperimentelt og praktisk. Undervisningen vil løbende blive sat i relation til undervisning i folkeskolen.
Modulets vidensgrundlag Nyeste forskningsbaseret viden inden for æstetik, innovation, kreativitet og entreprenørskab.
Teori om læring og virksomhedsformer
Viden om sensorik
Viden om smag inden for natur-, samfunds og humanistisk videnskab.
Viden om sammenhænge mellem viden, lyst og handling.
Nyeste forskningsbaseret viden inden for dannelse
Viden og forskning indenfor madlavning og gastronomisk innovation
Viden om måltidet i et historisk, socialt og kulturelt perspektiv
Viden om smag og smagens dannelse
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
- analysere og vurdere fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis
- begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg
- begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab
Æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen
Eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation og sammenhæng med hvordan det styrer vores madvalg
Sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og madvalg
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 55 af 165
begrundet planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring.
Læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske tilhørsforhold.
begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet
Kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, æstetiske og kulturelle aspekter samt inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb
begrundet gennemføre undervisning i mad-(lavning)kundskab, som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer.
Teorier og forskningstilgange indenfor madkultur og madsociologi
mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis
fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn
Begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer
Måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt
Vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historiske perspektiv
Madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art som påvirker dem
Begrundet gemmenføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning
Organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum
Begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer
Måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder.
Modulets relation til praksis Undervisningen på læreruddannelsen er måltrettet madkundskabsfagets praksis på grundskoleniveau. Fokus er kvalificering af forbrugervalget, både for de studerende og for skoleeleverne. Hermed bidrager modulet til maddannelse herunder bevidstgørelsen af den kritiske forbruger.
Måltidsstrategier i skoler
Skolemadsordninger
Faglig læsning og didaktisering samt redidaktisering i forhold til praksis
Undervisningsmateriale med eget design
Udarbejde opskrifter til kommunikationsmedier i praksis (pjecer, kogebøger mm.)
Forskellige understøttende undervisningsaktiviteter (ex: Københavns Madhus, Madkulturen, Sommermadskoler, Fars Køkkenskole)
Skolepraksis med inddragelse af maddannelse
Science KU, gastronomisk legestue.
Nordic Food Lab
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 56 af 165
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Holdundervisning med læreroplæg, forelæsninger, engagerende formidling ved lærer og studerende, dialog, vejledning, øvelser, eksperimenter, introduktioner, studerendes fremlæggelser med feedback, kommenterende praktiske øvelser.
Kategori 2
117 Studiegrupper, fællestimer uden lærer – se film og debatindlæg, lave undervisningsoplæg både til de lærerstuderende på holdet og til skolen, studiebesøg
Kategori 3
100 Selvstændige udflugter til skoler, skolehaver, skolemadordninger m.m. Selvstændige æstetisk skabende øvelser i køkkenet. Selvstændige opgaver med udarbejdelse og formidling af opskrifter.
Kategori 4
5 Arrangementer (styret af underviser eller studerende), der giver mulighed for debatter og fællestimer m. m.
Betingelser for godkendelse af modulet Skriftlig rapport (max. 7 sider), udføres individuelt om fagdidaktiske problemstillinger og syn, læreprocesser og maddannelse.
Mødepligtige håndværks(tilberednings)forløb – 2 forløb.
Som del af rapporten (ud over de 7 sider) udarbejdes et undervisningsforløb, som formidles i en fremlæggelse hvor der bl.a. reflekteres over brug af læremidler
Godkendelse af rapport (afleveret til en fastsat tid), undervisningsforløb og fremlæggelse skal godkendes, og gennemførelse af mødepligtige moduler. Det hele samles i præsentationsportfolien.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget madkundskab.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget madkundskab
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 57 af 165
Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve.
Den studerende udarbejder en lærerfaglig problemstilling hentet fra fagets 4 kompetenceområder. Denne problemstilling arbejdes der med i såvel den praktiske som i den mundtlige del af prøven.
Ud fra problemstillingen udarbejdes et skriftligt prøveprodukt på maks. 5 normalsider.
Det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen.
En præsentationsportfolio udarbejdes med dokumentation for dele af problemstillingen med et udvalg af materialer. Denne indgår ikke i bedømmelsen og er først tilgængelig på prøvedagen.
1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve tager udgangspunkt i den lærerfaglige problemstilling, der er udfoldet i det skriftlige prøveprodukt og henter dokumentationsmateriale fra en præsentationsportfolio.
Denne del foregår i faglokalet, hvor den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng. Delprøven skal vise, at den studerende kan:
planlægge et forløb ud fra en problemstilling
overskue forskellige processer, der relateres til praksisfeltet
strukturere og gennemføre madlavningsprocesser
formidle faglige og fagdidaktiske delprocesser og begrundelser for de trufne valg
Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige delprøve tager udgangspunkt i problemstillingen og skal indeholde materialer hentet fra praksisfeltet. Det kan være i form af undervisningsforløb, læremidler, elevarbejder og -opgaver i forskellige udtryk. Den mundtlige del omhandler faglige og fagdidaktiske problemstillinger. Der kan eksamineres indenfor alle 4 kompetenceområder.
Der kan spørges ind til det skriftlige produkt og præsentationsportfolien under den praktiske og den mundtlige prøve.
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af prøveprodukt i angivet form og indhold til rette tid og sted
Fremlæggelse af præsentationsportfolio i angivet form og indhold til rette tid og sted
Fremlæggelse af materialer fra praksisfeltet til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 58 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag 2. Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske læreprocesser, personlig stillingtagen og etiske holdninger. Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, bæredygtighed, madlavning, madkultur og måltider for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel
Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg
Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur
Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik
Kompetenceområde 1: Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel omhandler at tilegne sig og anvende færdigheder og viden om sundhedsbevidsthed, og hvad der påvirker denne. Endvidere færdigheder og viden om ernæring, energibehov, kost og hygiejne, samt hvordan arbejdet med mad og madlavning kan fremme læring af områdets indhold.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en materielt tilknyttet undervisning i grundlæggende begreber og sammenhænge inden for sundhed, ernæring, kost og hygiejne.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende alsidige brede og positive sundhedsbegreber,
sundhedsbegreber og teorier om sundhed og kost,
begrundet beherske sundhedsundervisning, der motiverer eleverne til med lyst at søge viden om ernæringsfaglige begreber og sammenhænge,
begreber inden for ernæringslæren, herunder energibehov, energigivende stoffers, fibres, vitaminers, mineralers og sekundære stoffers betydning for sygdom og sundhed,
mestre en begrundet sammensætning og vurdering af måltider ud fra forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger,
kost, kostberegninger, kostvaner, kostundersøgelsesmetoder- og anbefalinger og deres anvendelse,
begrundet gennemføre differentieret undervisning med kritisk inddragelse af nationale kostanbefalinger, it-beregninger og diverse uofficielle anbefalinger med mål om sundhed, trivsel og livskvalitet,
de officielle kostanbefalinger, deres videnskabelige baggrund og deres sammenhæng med livsstil og levevilkår,
begrundet gennemføre undervisning som kan fremme elevernes muligheder for at handle bevidst
kostvaners sammenhæng med følelsesmæssige, etiske, æstetiske og kulturelle aspekter samt
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 59 af 165
og kritisk i forhold til sundhed, trivsel og livskvalitet,
inddragelse af det brede og positive sundhedsbegreb,
begrundet anvende almene hygiejneprincipper, herunder personlig hygiejne, ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer, og
hygiejne forstået som mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt den mikrobiologiske baggrund for opbevarings – og konserveringsmetoder og
begrundet gennemføre undervisning i praktisk madfremstilling, der tager hensyn til og tydeliggør mikroorganismers betydning i forhold til gunstige og skadelige virkninger.
mikroorganismer og håndteringen af fødevarer i hjemmet, industrien og detailhandlen.
Kompetenceområde 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg omhandler at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til fødevarers produktionsforhold, sæson, smag, bæredygtighed, anvendelsesmuligheder i madlavningen og øvrige kvalitetsparametre.
Kompetencemål: Den studerende kan analysere og vurdere fødevarer, fødevareproduktion, fødevareforbrug og fødevarekvalitet og omsætte dette i en fagdidaktisk begrundet undervisningspraksis.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre undervisning i fødevarers/ fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og fysisk kemiske madlavnings egenskaber, sundhed, miljø, etik, æstetik og økonomi,
veje for fødevaregrupper fra jord til bord til jord i forhold til et bredt kvalitetsbegreb, fx bæredygtighed, økologi, funktionelle fødevarer, klimaaftryk og smag,
begrundet gennemføre undervisning i at bedømme varer ud fra en varedeklaration og diverse mærkningsordninger i forhold til funktion, hygiejne og miljøaspektet,
fødevareforarbejdning, mærkningsordninger og institutioner på området,
beherske tilberedning af fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder til afdækning af industriens fremstillingsmåder,
fødevarefremstillingsteknikker og metoders fysisk-kemiske betydninger for sensoriske kvaliteter, holdbarhed og tilberedningsmåder,
beherske indkøb, arbejdsprocesser, fremstilling, produktønsker og oprydning,
madlavningsmetodik samt logistik og overvejelser for madfremstillingsprocesser,
eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk, udtryk og kommunikation, samt hvordan dette styrer vores forbrug,
sensorik og sammenhæng mellem smag, smagsdom og forbrugsvalg,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 60 af 165
gennemføre eksperimenterende undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af ”nye” produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab,
æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen,
begrundet gennemføre undervisning i anvendelse af principper for madens, madforbrugets og husholdningsarbejdets betydning for miljø, sundhed og livskvalitet og
teorier om samfundsmæssige og kulturelle faktorer af betydning for madforbrug, madvaner og måder at vise omsorg for omgivelserne på og
begrundet gennemføre en undervisning, der fremmer et reflekteret kritisk madvalg.
sammenhæng mellem videnskabelige analytiske læreprocesser, etisk stillingtagen og æstetiske læreprocesser.
Kompetenceområde 3: Måltider, madlavning og madkultur omhandler madvaner, måltider og madtilberedning i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv både nationalt og internationalt.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig, inkluderende og differentieret undervisning, der udvikler elevernes indsigt i den kulturelle, historiske og sociale forankrings betydning for måltider og madvalg.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet anvende æstetiske og kulturelle kriterier i undervisningen i forbindelse med måltider og brug af bestemte fødevarer,
måltidsbegrebet og dets pædagogiske muligheder,
begrundet planlægge en undervisning i sammensætning og tilberedning af retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer,
måltidernes fremtrædelse inden for forskellige tidsperioder samt parametre, der har indflydelse på måltidets udvikling både lokalt og globalt,
vurdere mad, madlavningsmetoder, smagspræferencer og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv,
madvaner, madlavning, smagspræferencer og måltidsmønstre i forskellige befolkningsgrupper og om forhold af samfundsmæssig, teknologisk og kulturel art, som påvirker dem,
begrundet inddrage fælles håndværksfremstilling, måltidslære og måltidsrumsledelse som del af en inkluderende undervisningspraksis og
måltidsstrategier i den pædagogiske praksis, klasseledelse, i værksteder og praktisk/håndværksmæssigt arbejde og
begrundet gennemføre undervisning i madlavning som demonstration af kulturteknikker med brug af redskaber og fødevarer som læremidler.
teorier og forskningstilgange inden for madkultur og madsociologi.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 61 af 165
Kompetenceområde 4: Madkundskabsdidaktik omhandler alsidig undervisningstilrettelæggelse som tilgodeser æstetiske, praktiske og videnskabelige lærings- og virksomhedsformer i et samfundsmæssigt handlende perspektiv.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der kan udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse og forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende madvælgende praksis.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet gennemføre undervisning, der viser tydelig sammenhæng mellem dannelsessyn og undervisningens indhold,
dannelsessyn og deres betydning samt forklaring for menneskets håndtering af mad som livsområde,
begrundet gennemføre undervisning, der eksemplarisk udfolder maddannelse i forhold til lærings- og fagsyn i madkundskab,
maddannelse, fortolkninger heraf og betydning for sammenhæng med læring,
begrundet gennemføre undervisning i reflekteret handling og overskridelse i forhold til mad, barrierer, måltider, madforbrug og bæredygtighed,
mennesket som reflekteret kritisk vælgende æstetisk orienteret individ med etiske intentioner,
mestre omsætning af fagsyn i madkundskab i begrundet undervisningstilrettelæggelse og praksis,
fagsyn og disses sammenhæng med dannelsessyn, menneskesyn og samfundssyn,
begrundet planlægge og gennemføre læringsmålstyrede undervisningsforløb, der tilgodeser læring af genstandsfelter relateret til mad med tydelige læringsmål og tegn på læring,
læringsteorier, læringsmodeller, fagdidaktiske modeller, madkundskabsdidaktisk forskning, læringsmålsstyret undervisning, tilegnelsesformer, fx virksomhedsformer og deres videnskabsteoretiske position,
begrundet gennemføre undervisning i madkundskab på baggrund af en overordnet plan baseret på menneskesyn, dannelsessyn, fagsyn og læringssyn i en læringsmålsstyret undervisning og
organisation af undervisning og læring, klasseledelse, måltidsledelse, faglig læsning, læremidler, metoder og læringsrum og
beherske en eksemplarisk undervisning i madkundskab, der medtænker læringsrumstilrettelæggelse og stofudvælgelse i såvel faglig som tværfaglig undervisning.
fagets betydning og placering i skolen i forhold til værdier og dannelsessyn.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 62 af 165
Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin
MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske kompetencer med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tankegang.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse
inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i vidensmål og færdighedsmål.
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner
stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 63 af 165
begrundet planlægge, gennemføre , evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring
forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling
anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn
matematisk tankegang
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
matematisk symbolbehandling - og formalisme
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de naturlige tal over de hele tal til de rationale tal
planlægge , gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning
Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra 1.-6.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
117 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 64 af 165
Kategori 3
100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence.
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og regneprocesser” 1. – 6. klas-setrin.
Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: • Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyttet til tal og algebra. • Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 1. – 6. klassetrin. Vurderingskriterier Det vurderes, om den studerende på et tilstrækkeligt niveau:
demonstrerer færdigheder og viden inden for de udvalgte matematikfaglige og fagdidaktiske emner.
besvarer opgaverne klart og fyldestgørende. Det er en del af den studerendes kompetence at kunne afgøre, om en begrundelse er nødvendig, og hvornår den er fyldestgørende.
anvender relevante faglige og fagdidaktiske begreber. Kendetegnet på et tilstrækkeligt niveau er, at begreberne bruges korrekt i en analyse, der fører frem til konklusioner, som besvarer opgaven.
viser stave- og formuleringsevne.
Prøven er med intern bedømmelse og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik 1.-6. klassetrin
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 65 af 165
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper knyttet til matematikundervisning i 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.
It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik
forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 1.-6. klassetrin
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner
stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og medmatematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 66 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
udforme læringsmål modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed
Undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer
matematisk problembehandling
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse
matematisk ræsonnement
begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen
plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse,
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a. med inddragelse afdigitale værktøjer
rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner, samt mulige anvendelser afdigitale væktøjer
Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra 1.-6. Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
154 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 67 af 165
individuel forberedelse
Kategori 3
63 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i forbindelse med modulet:
- i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på 1.-6. klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen.
- udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.
I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.
Produkterne skal godkendes af underviseren.
Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:
mundtlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hver gruppe
mundtlig respons til hver gruppe
gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier
individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
MODUL 3: Evaluering og stokastik
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 68 af 165
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på evaluering af læring.
I praksisperspektivet lægges vægten på observationsmetoder samt evalueringsmetoder og -redskaber, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter begrebsindhold og beregningsmetoder i stokastik.
I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med repræsentationskompetencen og kommunikationskompetencen.
Digitale værktøjer benyttes som redskab til analyse og præsentation af data og til simulering af stokastiske processer.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter erfaringer med og teorier om evalueringsmetoder og –principper og om evalueringens mål og konsekvenser. Det omfatter også viden om observationsmetoder som grundlag for evaluering og statistisk behandling.
Vidensgrundlaget omfatter ligeledes empiriske undersøgelser af og fagdidaktiske teoridannelser om elevers forståelse af sandsynlighed og chance, samt hvordan dette afspejles i skiftende læseplaner.
Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter begreber og metoder fra sandsynlighedsteori og statistik til matematisk beskrivelse af tilfældigheder og mønstre i data. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på repræsentationskompetence og kommunikationskompetence.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner
gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,
undervisning og læreplaner
stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at
kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik
relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk
teori
planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik
og dømmekraft.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 69 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering,
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematiske repræsentationer,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret,
matematisk kommunikation,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og
Modulets relation til praksis Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
117 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 70 af 165
Kategori 3
100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde
studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende
1) i grupper, normalt praktikgrupper, på en til fem studerende planlægge og gennemføre en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for stokastik på 1.-6. klassetrin. Elevernes arbejde med aktiviteten observeres og evalueres. De studerende udarbejder en rapport, der har et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag. Rapporten beskriver planen for undervisningsaktiviteten, gør rede for resultaterne af observationen og omfatter forslag til justering af planen på baggrund af de opnåede erfaringer. Hvis den studerende ikke har mulighed for at gennemføre undervisningsaktiviteten, gennemføres aktiviteten i stedet på holdet.
2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.
I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.
Produkterne skal godkendes af underviseren.
Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:
mundtlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hver gruppe
mundtlig respons til hver gruppe
gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier
individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 71 af 165
MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematiske kompetencer inden for matematik i anvendelse. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem mundtlige og skriftlige matematikholdige tekster, og der fokuseres på elever med særlige behov og tosprogede elever.
I praksisperspektivet lægges vægten på læremidler, på samarbejdet i skolen og på matematiklærerens professionelle udvikling.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter matematiske modeller, hvor matematikken bruges som beskrivelses- og analyseredskab, og deres muligheder og begrænsninger. I opstillingen og analysen af modellerne gøres brug af variabelbegrebet, enkle funktioner og udvalgte emner fra diskret matematik.
I de matematiske kompetencer arbejdes systematisk med modelleringskompetencen og hjælpemiddelkompetencen.
Der arbejdes med digitale læringsmidler til folkeskolen, og den studerende videreudvikler sine kompetencer i brug af it-værktøjer.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af matematisk begrebsdannelse og læringsvanskeligheder i matematik og af elevers særlige forudsætninger og særlige behov. I vidensgrundlaget indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis.
Der indgår viden om udviklingen af det matematiske fagsprog, og heri indgår viden om tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.
Videre omfatter det viden om tekster og andre læremidler i skolens praksis, og viden om begreber og metoder i arbejdet med læremidler, bl.a. om faglig læsning.
Fra praksisfeltet indgår viden om de formelle rammer og praksis i lærerens samarbejde med andre, og matematiklærerens professionelle udvikling behandles i tilknytning til emnerne.
Det matematikfaglige vidensgrundlag omfatter matematisk modellering som beskrivelses- og analyseredskab. Det inddrager desuden det matematiske kompetencebegreb med særligt fokus på modelleringskompetence og hjælpemiddelkompetence. Matematisk viden om funktioner, variable og diskret matematik indgår.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 72 af 165
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner
gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,
undervisning og læreplaner
stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at
kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik
relateret til undervisning på 1.- 6. klassetrin
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk
teori
planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik
og dømmekraft.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster,
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse,
elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,
læremidler til aldersgruppen 1.-6.- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning,
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur,
kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur
benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer,
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 73 af 165
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger og
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin og
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller.
matematisk modellering.
vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.
matematiske hjælpemidler.
Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 1.-6.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
117 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Kategori 3
100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde
studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende
1) i grupper på en til fem studerende på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 1.-6. udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra 1.-6. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 74 af 165
2) i grupper på en til fem studerende udarbejde en beskrivelse, analyse og vurdering af en lærebogs fremstilling af et selvvalgt emne inden for variabelbegrebet, enkle funktioner, diskret matematik eller matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab. Lærebogen skal være rettet mod et klassetrin indenfor 1.-6. Besvarelsen skal desuden omfatte et supplerende/erstattende materiale til lærebogen og have et omfang på fire til seks normalsider samt evt. bilag.
3) udarbejde et produkt på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Produktet skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.
I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.
Produkterne skal godkendes af underviseren
Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:
mundtlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hver gruppe
mundtlig respons til hver gruppe
gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier
individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 75 af 165
Prøven i undervisningsfaget Matematik 1.-6. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.
I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.
Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.
Den skriftlige prøve afvikles individuelt.
2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.
Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.
Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.
I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 76 af 165
Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) Studerende, der går til kompetencemålsprøven i januar 2016, går til prøve efter nedenstående form.
Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve er en skriftlig prøve
Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt.
I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4.
A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1 - 3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen.
Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe.
2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve)
Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.
Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.
Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.
I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 77 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Matematiske emner
Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 1.-6. klassetrin. Hertil hører matematisk begrebsdannelse i førskolealderen, børnehaveklassen og det videre forløb samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.
Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet,
talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer,
regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
benytte variable og enkle funktioner samt diskret matematik som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med anvendelse af digitale værktøjer,
variabelbegrebet, enkle funktioner, udvalgte emner inden for diskret matematik, fx talteori og kombinatorik, og anvendelse af digitale værktøjer til visualisering, beregning og analyse,
begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen,
plangeometri med inddragelse af digitale værktøjer, konstruktions- og tegnemåder, beskrivelser af positioner og retning, flytningsgeometri med analyse af symmetri og mønstre samt undersøgende virksomhed og bevisførelse,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 78 af 165
anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri bl.a. med inddragelse af digitale værktøjer,
rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber, eksempler på enkle tegneformer fra tre til to dimensioner samt mulige anvendelser af digitale værktøjer,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer i blandt andet spil og med anvendelse af digitale værktøjer,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af digitale værktøjer til analyse og præsentation og
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 1.- 6. klassetrin.
Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.
Kompetencemål: Den studerende kan stimulere elevernes udvikling af matematiske kompetencer, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, om og med matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,
matematisk tankegang,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,
matematisk problembehandling,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,
matematisk modellering,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,
matematisk ræsonnement,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 79 af 165
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematiske repræsentationer,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,
matematisk symbolbehandling- og formalisme,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
matematisk kommunikation og
vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.
matematiske hjælpemidler.
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktisk teori omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning,
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,
forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 1. -6 klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
vurdere forskellige evalueringsprincipper, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger, herunder forskellen på summativ og formativ evaluering,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 80 af 165
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler, og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 1.-6. klasse.
elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 1.-6. klassetrin.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
udforme læringsmål, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik,
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,
læremidler til aldersgruppen 1.-6.- klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 81 af 165
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, at identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
kompetenceudvikling som matematiklærer, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 82 af 165
Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin
MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse af skiftende læseplaner for faget matematik.
I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matematiske kompetencer, med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling og formalisme.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse
inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik
inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra
analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan:
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 83 af 165
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
Begrundet planlægge, gennemføre , evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Modulets relation til praksis I modulet kan indgå observationer af elevers matematiske læring på et klassetrin fra 4.-10. Desuden indgår analyse af læremidler, der anvendes på 4. -10. klassetrin.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
I modulet indgår udarbejdelse af et antal skriftlige og mundtlige studieprodukter, hvis form og indhold er beskrevet i modulplanen
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring
forskellige syn på matematiklæring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse
anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differentieret undervisning
Skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik
læremidler til aldersgruppen 4. - 10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori
talbegrebet, talsystemets opbygning og historie elementære talmængder, samt talteori og dets anvendelse
planlægge og gennemføre undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer
regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret.
matematisk kommunikation
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken.
matematisk symbolbehandling - og formalisme
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 84 af 165
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
117 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Kategori 3
100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet Dette modul vil blive afsluttet med en intern, national modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 1 ”Matematiklæring, tal og algebra” 4. – 10. klassetrin. Prøven afvikles som en kvalitativ vurdering af den studerendes gennemførsel af ovenstående modul. Prøven gennemføres som en 5 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve ud fra et lokalt udfærdiget prøvesæt. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Indholdet i den skriftlige modulprøve afprøver om: • Den studerende kan beskrive, analysere og besvare basismatematiske problemstillinger knyt- tet til tal og algebra. • Den studerende kan diskutere fagdidaktiske problemstillinger med udgangspunkt i autentiske dokumenter knyttet til matematikundervisningen 4. – 10. klassetrin. Prøven er med intern bedømmelse og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
Vurderingskriterier Det vurderes, om den studerende på et tilstrækkeligt niveau:
demonstrerer færdigheder og viden inden for de udvalgte matematikfaglige og fagdidaktiske emner.
besvarer opgaverne klart og fyldestgørende. Det er en del af den studerendes kompetence at kunne afgøre, om en begrundelse er nødvendig, og hvornår den er fyldestgørende.
anvender relevante faglige og fagdidaktiske begreber. Kendetegnet på et tilstrækkeligt niveau er, at begreberne bruges korrekt i en analyse, der fører frem til konklusioner, som besvarer opgaven.
viser stave- og formuleringsevne.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 85 af 165
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
MODUL 2: Matematikundervisning og geometri
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster.
I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisningen på 4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af matematikundervisning, motivation og elevers kreative aktivitet i og uden for klassen.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri , og alsidige matematiske kompetencer med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang.
IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for
undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik.
forskellige undervisningsmetoder og – principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan:
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 86 af 165
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklematematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Modulets relation til praksis I modulet indgår planlægning af en undervisningsaktivitet på et klassetrin fra 4. - 10. Det tilstræbes, at den planlagte aktivitet gennemføres og evalueres.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4. - 10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progressionn, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed
undervisningsmetoder , læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen
udforme læringsmål modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik
begrunde sammenhænge inden for plangeometri herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med anvendelse af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri
plangeometri, flytninger og geometriske mønstre , tegneformer,analytisk geometri herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse, samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse
beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri
rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a med anvendelse af digitale værktøjer
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematisk udsagn
matematisk tankegang
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse
matematisk ræsonnement
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 87 af 165
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
154 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Kategori 3
63 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i forbindelse med modulet:
- i grupper på en til fem studerende planlægge en undervisningsaktivitet i et selvvalgt emne inden for geometri på 4.-10. klassetrin. Aktiviteten præsenteres for holdet med fokus på, hvordan den kan motivere og inspirere eleverne. Om muligt gennemføres aktiviteten med elever inden præsentationen.
- udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til geometri og matematikundervisning. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.
I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.
Produkterne skal godkendes af underviseren.
Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:
mundtlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hver gruppe
mundtlig respons til hver gruppe
gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier
individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 88 af 165
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet matematisk modellering på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tiltag til en differentieret og inkluderende undervisning for elever med særlige behov. I dette perspektiv inddrages elevers brug af forskellige sprog.
I praksisperspektivet er vægten lagt på observation og fortolkning af elevers læring, herunder indsigt i eventuelle særlige behov. Dette som udgangspunkt for planlægning af samarbejde med involverede parter på og uden for skolen.
Det matematikfaglige perspektiv belyser matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab; centralt placeret er funktionsbegrebet, matematisk modellering og anvendelsen heraf i praksis.
Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter indsigt i elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller særligt talent i matematik, herunder deres sprog- og læseudvikling.
I dette grundlag indgår viden om metoder til observation som grundlag for fortolkning af elevers forståelse af og holdning til matematik. I tilknytning hertil indgår viden om betydningen af fagligt/tværfagligt samarbejde med relevante partnere i og uden for skolen.
Viden og erfaringer fra matematikundervisningens praksis på 4.-10. klassetrin er en del af grundlaget.
Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig til såvel funktionsbegrebet og dets anvendelser som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt modellerings- og problembehandlingskompetence.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 89 af 165
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan:
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner
gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,
undervisning og læreplaner
stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med
og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-
10. klassetrin
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk
teori
planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik
og dømmekraft.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 4.-10. klasse,
Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning,
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer,
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering,
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger,
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller og
matematisk modellering og
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer.
matematisk problembehandling.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 90 af 165
Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes udarbejdelse af beskrivelse, analyse og forslag til mulige tiltag for en eller flere elever med særlige behov på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 4.-10.
Den studerendes planlægning, gennemførelse og evaluering af matematikundervisning i forbindelse med praktikmodulet på tredje semester af studiet kan indgå i modulet.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
117 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Kategori 3
100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde
studievejledning
Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende
1) i grupper på en til fem studerende på baggrund af observationer fra matematikundervisning på et klassetrin fra 4.-10. udarbejde en skriftlig rapport med beskrivelse, analyse og forslag til tiltag for en eller flere elever med særlige behov i matematikundervisningen på et klassetrin fra 4.-10. Rapporten skal have et omfang svarende til fire til seks normalsider samt evt. bilag
2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til funktionsbegrebet, matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab og til elever med særlige behov. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 91 af 165
I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.
Produkterne skal godkendes af underviseren.
Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:
mundtlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hver gruppe
mundtlig respons til hver gruppe
gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier
individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
MODUL 4: Evaluering og stokastik
Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet stokastik på 4.-10. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.
I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på vurdering af forskellige evalueringsformer i forhold til læseplansmål, herunder nationale test og folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver i matematik.
I praksisperspektivet er vægten lagt på evalueringsmetoder og -redskaber med henblik på kompetenceudvikling hos såvel elever som lærer. Desuden et fokus på udvikling af matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde.
Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne stokastik og alsidige matematiske kompetencer med specielt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelkompetence.
De tre perspektiver knytter evaluering og stokastik sammen i eksempler på anvendelser i såvel uddannelse som samfund.
Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet.
Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget omfatter forskellige forståelser af evalueringskulturens og stokastikkens rolle i samfundet, samt hvordan disse er afspejlet i skiftende læseplaner.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 92 af 165
I forbindelse med grundlaget for evaluering indgår viden om evalueringsprincipper og -metoder, herunder viden om anvendelse af hjælpemidler fra stokastikken.
Viden og erfaringer fra lærerkompetenceudvikling i matematikundervisningens praksis på 4.-10. klassetrin, herunder indsigt i nye undervisningsmaterialer og -metoder samt i matematikdidaktisk forskning og -udviklingsarbejde.
Det matematikfaglige vidensgrundlag knytter sig såvel til fagområdet statistik og sandsynlighedsregning som til det matematiske kompetencebegreb, herunder specielt kompetencerne til at anvende matematiske repræsentationsformer og hjælpemidler.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Matematiske emner Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetencemål, som indgår i modulet Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål.
Den studerende kan:
planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner
gennem indsigt i videnskabsfaget og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever,
undervisning og læreplaner
stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i med
og om matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-
10. klassetrin
beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk
teori
planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik
og dømmekraft.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning,
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde
kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 93 af 165
Modulets relation til praksis I modulet indgår den studerendes vurdering af en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige prøve efter 9. klasse i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne.
Arbejdsformer i modulet Den studerendes arbejdsindsats: forventede arbejdstimer, studiekategori og primære arbejdsformer.
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
undervisning på hold med oplæg, diskussioner, øvelser og faglige undersøgelser
kursus om it-værktøjer inden for modulets fagområde
studerendes fremlæggelser
vejledning
Kategori 2
117 studiebesøg på skoler
opgaveløsning
udarbejdelse af produkter
forberedelse til undervisningen i studiegrupper
individuel forberedelse
Kategori 3
100 arbejde med en kooperativ, webbaseret skriveform
litteratursøgning og læsning
studieaktiviteter i studiegrupper
individuelt arbejde med it-værktøjer inden for modulets fagområde
holdmøder
Kategori 4 5 fremlæggelser af eget arbejde
studievejledning
samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur,
veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematiske repræsentationer,
tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.
matematiske hjælpemidler.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 94 af 165
Betingelser for godkendelse af modulet I forbindelse med modulet skal den studerende
1) vurdere en elevbesvarelse fra folkeskolens skriftlige prøve efter 9. klasse i matematik efter de retningslinjer, som gives censorer ved prøverne.
2) udarbejde to produkter på basis af underviserformulerede matematikfaglige og fagdidaktiske opgaver, spørgsmål og/eller problemstillinger i relation til stokastik og evaluering i matematikundervisningen. Efter aftale mellem underviseren og de studerende kan produktet antage forskellige former. Det kan fx bestå af en rapport, en opgavebesvarelse og/eller en medieproduktion. Det ene produkt skal være individuelt. Det besluttes af underviseren, hvilke dele af det andet produkt, der er individuelt, og hvilke der skal afleveres i grupper. Begge produkter skal have et omfang svarende til en til tre normalsider.
I forbindelse med hvert af de tre produkter har hver enkelt studerende en arbejdstid på 25 timer.
Produkterne skal godkendes af underviseren.
Det fremgår af modulplanen, hvordan der gives respons på studieprodukterne, som hovedregel i en af følgende former:
mundtlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hele holdet
skriftlig respons til hver gruppe
mundtlig respons til hver gruppe
gensidig respons ud fra underviserformulerede kriterier
individuel skriftlig respons, hvor ressourcerne skaffes ved at omlægge undervisningstimer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 95 af 165
Prøven i undervisningsfaget Matematik 4.-10. klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve af en varighed på 6 timer samme dag.
I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder.
Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven.
Den skriftlige prøve afvikles individuelt.
2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.
Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.
Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.
I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 96 af 165
Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin (Dispensation, kompetencemålsprøven januar 2016) Studerende, der går til kompetencemålsprøven i januar 2016, går til prøve efter nedenstående form.
Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve er en skriftlig prøve
Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B-prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt.
I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4.
A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1 - 3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen.
Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe.
2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve)
Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen.
Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator.
Der kan i eksaminationstiden være 1 - 3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper.
I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 97 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. – 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Matematiske emner
Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis
Kompetenceområde 1: Matematiske emner omhandler matematikundervisning i folkeskolen, anvendelige repræsentationsformer, ræsonnementer, illustrationer, eksempler og forklaringer på måder, som er forståelige for elever på 4.-10. klassetrin. Hertil hører elevernes fortsatte matematisk begrebsdannelse og det videre forløb til ungdomsuddannelserne samt matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge.
Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget matematik og dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i tal og talteori,
talbegrebet, talsystemets opbygning og historie, elementære talmængder samt talteori og dets anvendelse,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning med anvendelse af digitale værktøjer,
regneprocesser og algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning,
anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af digitale værktøjer,
funktionsbegrebet, herunder vækstfunktioner og vækstmodeller og anvendelser i fx økonomi samt anvendelse af digitale værktøjer til beregning, analyse og visualisering,
begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med i anvendelse i af digitale værktøjer som baggrund for undervisningen i plangeometri,
plangeometri, flytninger og geometriske mønstre, tegneformer, analytisk geometri, herunder position og retning, trigonometri og dens anvendelse samt anvendelse af digitale værktøjer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 98 af 165
beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af digitale værktøjer, med henblik på undervisning i rumgeometri,
rumgeometri, beskrivelse og undersøgelse af rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer,
anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it,
sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger og anvendelse af it,
analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt vurdere usikkerheden i stikprøveundersøgelser, bl.a. med anvendelse af digitale værktøjer og
statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, blandt andet med digitale værktøjer og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt usikkerhed i stikprøveundersøgelser og
anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger.
matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. -10. klassetrin.
Kompetenceområde 2: Matematiske kompetencer omhandler systematisk metodeudvikling og undersøgende arbejde med matematiske problemstillinger.
Kompetencemål: Den studerende kan stimulere udvikling af elevers matematiske kompetencer gennem udfordrende spørgsmål og svar i, om og med matematik samt anvendelse af sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på 4.-10. klassetrin.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn,
matematisk tankegang,
problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer,
matematisk problembehandling,
modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller,
matematisk modellering,
ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse,
matematisk ræsonnement,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 99 af 165
anvende matematiske repræsentationsformer ved at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder,
matematiske repræsentationer,
anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning, oversættelse og behandling med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken,
matematisk symbolbehandling - og formalisme,
kommunikere i, om og med matematik ved at sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig fagligt præcist og varieret og
matematisk kommunikation og
tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder anvendelsen af digitale værktøjer.
matematiske hjælpemidler.
Kompetenceområde 3: Matematikdidaktik omhandler det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter studiet af matematikundervisning og -læring i praksis og udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og elevers læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 100 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
forholde sig til gældende mål og læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning,
skiftende mål og læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid,
tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring,
forskellige syn på elevers matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på 4.-10. klassetrin ud fra et begrundet læringssyn,
matematikundervisning, som kan facilitere elevers læring og faglige progression, herunder samspillet mellem elev, lærer og matematik med induktive og deduktive arbejdsmåder,
vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte,
forskellige evalueringsprincipper, deres muligheder og begrænsninger samt forskellen på summativ og formativ evaluering,
tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler,
elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn,
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, og
elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler og
planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med fokus på elevers sproglige udvikling i matematik i 4.-10. klasse.
Elevers sproglige udvikling, herunder hverdagssprog, fagsprog og tosprogede elevers sprog- og læseudvikling på andetsproget.
Kompetenceområde 4: Matematiklærerens praksis omhandler matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis på 4.-10. klassetrin.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
udforme læringsmål, modeller til planlægning af læringsmålstyret undervisning i matematik,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 101 af 165
planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed,
undervisningsmetoder, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen,
observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik,
observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik,
evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen,
anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler til matematik,
læremidler til aldersgruppen 4.-10. klassetrin, herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger,
samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning og
fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder og
udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig ajour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
kompetenceudvikling som matematiklærer, analyse og refleksion over egen undervisning, identifikation af udviklingsbehov, ajourføring med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, veje til nye tendenser, nye materialer og ny litteratur.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 102 af 165
Modulbeskrivelser musik
MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til
musik som undervisningsfag i folkeskolen.
Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.
Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden
og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.
Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik
varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,
musikteori, spilleteknik, repertoire, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen
stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for teknik
motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
udvikling af børns stemmer, sproglig
udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 103 af 165
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger
kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler
lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation
kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling
Formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser
varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori
perspektivere musik som æstetisk fænomen musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt og æstetisk perspektiv
Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis:
På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m.
På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m.
Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m.
Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning.
Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning.
Fælles lektioner med projektarbejde i forbindelse med kreative vokal/ instrumentale aktivitetsformer herunder udvikling af børnestemmer samt stemme/kormetodikker.
Lærerinitierede projektarbejde med fælles oplæg i forbindelse med området musik og bevægelse.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 104 af 165
Studiegruppearbejde med vejledning i musikudøvelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning.
Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester.
Kategori 2
117 Forventet timeforbrug til udarbejdelse af studieprodukter 1 -4 i forbindelse med modulevaluering: (10, 10, 25, 25 timer)
Forberedelse af musikalsk skabende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen.
Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende.
Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning.
Projektarbejde i forbindelse med området musik og bevægelse herunder musikledelse, instrumental musikudøvelse samt stemmearbejde med børn.
Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter
Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde.
Kategori 3
100 Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer.
Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter.
Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre.
Kategori 4
5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture.
Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø.
Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet skal den studerende skabe og lede mindst én musikalsk ekspressiv vokal/bevægelses aktivitet som fx: lydformning, stomp, bodypercussion improvisation/komposition eller lignende. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde.
I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde.
Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikalsk skaben. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikalsk skaben, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikalsk skaben, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget.
Som afslutning på modulet organiseres en matinékoncert med de studerende med vokal og instrumental optræden. Der lægges vægt på såvel de spille- og sangtekniske elementer som de skabende og improvisatoriske elementer, individuelt og/eller i grupper.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 105 af 165
Studieprodukterne/-aktiviteterne skal godkendes af underviseren.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget musik.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3.
MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende
musikalske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.
Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.
Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.
Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i
modulets indholdsområder.
Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.
Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.
Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på
teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik
varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 106 af 165
vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter
spilleteknik, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen
stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer
lede stemmearbejde, fællessang og en- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
udvikling af børns stemmer, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre
musikalske genrer, musikalsk fortolkning
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler
begrundet formulere undervisnings- og læringsmål for musikundervisning
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold
begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og kulturelt fænomen
musik i forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier
Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis:
På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m.
På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m.
Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m.
Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning.
Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 107 af 165
Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental. musikledelse herunder instruktion af sammenspil i formelle og uformelle læreprocesser samt indstudering og ledelse af sangligt repertoire med klaveret som værktøj.
Fælles oplæg med lærerinitierede forløb i forbindelse med områderne musikledelse, musikudøvelse, satsarbejde samt stemmeteknisk arbejde og udvikling af børnestemmer.
Vejledning til studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning.
Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester
Kategori 2
117 Forventet timeforbrug til udarbejdelse af studieprodukter 1 -4 i forbindelse med modulevaluering: (10, 10, 20, 25 timer)
Forberedelse af musikalsk udøvende aktiviteter og læsning af litteratur til holdundervisningen.
Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende.
Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning.
Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental musikledelse herunder instruktion af sammenspil, ledelse og indstudering af sangligt repertoire på klaver.
Studiegruppearbejde i sammenspil og rotation, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter
Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde.
Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø.
Kategori 3
100 Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer.
Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af musikudøvende aktiviteter.
Aktiv deltagelse i institutionens og skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter og koncertnumre.
Kategori 4
5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture.
Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø.
Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet skal den enkelte studerende stå for musikledelse af egen satsopgave, udfærdiget i Sibelius nodeskrivningsprogram i et af musikmodulerne. I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til modulets indholdsområde. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikudøvelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikudøvelse, faghæftets anvendelse af
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 108 af 165
begrebet, reflekterer musik udøvelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Som afslutning på modulet skal den studerende på klaver individuelt indstudere, lede og akkompagnere en fællessang fra en godkendt fællessangs repertoireliste på 10 sange med vægt på stilarter og håndværksmæssige færdigheder. Studieprodukterne/-aktiviteterne skal godkendes af underviseren.
Kriterier for gennemført modul Aflevering/afvikling af ovenstående studieprodukter/-aktiviteter.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget musik.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3.
MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt.
Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder musikforståelse gennem oplevelse, analyse og fortolkning af eksisterende musik fra forskellige perioder.
Gennem egen musikalsk udøvelse udtrykkes forståelse for fortolkning og formidling af musikken.
Der lægges vægt på varierede arbejdsformer i relation til undervisning i musikforståelse og der udvikles en dybdegående forståelse for fagets aktivitetsformer og didaktiske positioner.
Der lægges endvidere særlig vægt på den studerendes individuelle udtryksmæssige færdigheder.
Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.
Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Musikudøvelse Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben Kompetenceområde 3: Musikforståelse Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 109 af 165
begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik
varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse
Læreprocesser og organisering
Skabe musik på baggrund af egne vokale og Instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik
Kreative processer, musikalsk interpretation Og varierede udtryksformer
Udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og Instrumental udøvelse
Hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og brug i forskellige musikalske stilarter
lede stemmearbejde, flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer
Kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner
Fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer
Musikteori og musikalsk analyse
Formidle musik i forskellige genrer og stilarter Fra forskellige historiske perioder
Musikalske genrer, stilarter og musikhistorie
Lede musikaktiveteter med dans, bevægelse og dramatisering
Kroppens og bevægelsens betydning for musikalsk læring
Perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen
Musik i et historisk, oplevelsesmæssigt, samfundsmæssigt perspektiv
Undervise varieret og aktiverende i musiklytning og musikoplevelse.
Metoder til musiklytning
Analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning I folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer
Evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om Musikundervisning i folkeskolen
Analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde.
Læremidler samt resultater fra forskning Og udviklingsarbejde
Anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen
Tværfaglighed
Bidrage til skolens almene dannelsesopgave Både i musikfaget og på skolen generelt
Musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen
Modulets relation til praksis Eksempler på samarbejde og relationer til praksis:
På skolen i nærområdet: De studerende kan indgå aktivt i forskellige musikalske sammenhænge som fx: morgensang, kor, sanglege, stomp og sammenspil m.m.
På læreruddannelsen: De studerende kan stå for et evt. frivilligt tilbud til skolens elever fx: Kor, sammenspil, musikproduktion på computer m. m.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 110 af 165
Samarbejde med LMS (Levende musik i skolen) i forhold til koncertforberedende musikaktiviteter med orkestre, friskoler, biblioteker, teatre m.m.
Studieture med skolebesøg og udveksling i Danmark eller udland med fokus på musikundervisning og musikformidling både i og udenfor Folkeskolen.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Deltagelse i lærerinitieret holdundervisning.
Deltagelse i individuel vokal og instrumental undervisning.
Projektarbejde i forbindelse med vokal og instrumental formidling og fortolkning i forskellige genrer, stilarter og musikhistoriske perioder.
Vejledning og fælles oplæg af lærerinitieret forløb med musikforståelse set i et historisk, oplevelsesmæssigt, analyserende og samfundsmæssigt perspektiv.
Studiegruppearbejde med vejledning i metoder til musiklytning, musikforståelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning herunder ledelse af musikaktiviteter med dans, bevægelse og dramatisering, sammenspil og korledelse.
Deltagelse i institutionens kor og evt. orkester.
Kategori 2
117 Forventet timeforbrug til udarbejdelse af studieprodukter 1 -4 i forbindelse med modulevaluering: (10, 30, 20, 15 timer)
Forberedelse af musikalske aktiviteter, lytning af musik samt læsning af litteratur til holdundervisningen.
Forberedelse til individuel vokal og instrumental undervisning i et omfang der tilpasses den enkelte studerende.
Evaluering af egen læring og deltagelse i såvel hold-, som individuel undervisning.
Projektarbejde med i forbindelse med forberedelse og fremlæggelse af et undervisningsforløb med musiklytning og musikhistorie samt udarbejdelse af tilhørende studieprodukter.
Studiegruppearbejde med organisering og ledelse af aktiverende musiklytningsaktiviteter med henblik på fortolkning og udtryk
Studiegruppearbejde i sammenspil og korledelse, satsarbejde og IT-baseret nodeskrivning samt udarbejdelse af studieprodukter
Evt. feltarbejde på nærskole i forbindelse med ovennævnte praksissamarbejde.
Kategori 3
100 Egen forberedelse til hold-, og individuel undervisning samt individuelt fordybelsesarbejde på øvrige instrumenter, såsom skolerelevante/solo instrumenter samt IT musikprogrammer.
Studiegruppearbejde med organisering og udøvelse af ekspressive aktiviteter.
Aktiv deltagelse i institutionens/skolens musikliv herunder forberedelse af aktiviteter/koncertnumre.
Kategori 4
5 Overværelse og deltagelse i faglige relevante koncerter, workshop, kurser, forelæsninger og konferencer samt studieture
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 111 af 165
Modulholdmøder i forbindelse med planlægning og evaluering af studiegruppe, projektarbejde samt læringsmiljø.
Modulet kan desuden indeholde en studieuge som knytter sig til musikundervisning og musikformidling
Betingelser for godkendelse af modulet I løbet af modulet skal den studerende udfærdige én IT-nodeskreven sats/arrangement relateret til arbejdet med krop/stemme samt korledelse. I løbet af modulet skal de studerende skal i grupper fremlægge og formidle et værk fra en musikhistorisk periode. I fremlæggelsen skal indgå et undervisningsforløb med perspektivering og demonstration af metoder til formidling af varieret og aktiverende musiklytning i skolen. Fremlæggelsen er mundtlig og varer max 40 min pr. gruppe (inkl. feedback). Til fremlæggelsen skal der udfærdiges et skriftligt brugbart undervisningsmateriale tilgængeligt for alle studerende på holdet. Mod slutningen af modulet udformer den studerende en fagpædagogisk opgave relateret til området musikforståelse. Den studerende demonstrerer indsigt i begrebet musikforståelse, faghæftets anvendelse af begrebet, reflekterer musikforståelse, som det fremstår i læreruddannelsen og perspektiverer til folkeskolen. Opgaven skal være på højst 1-3 normalsider. Teksten skal forstås som en procestekst, der kan danne baggrund for eller inspiration til en fagdidaktisk synopsis i forbindelse med eksamen i musikfaget. Som afslutning på modulet skal den studerende individuelt synge en fællessang fra en godkendt folkeskolerelevant repertoireliste på 25 sange. Der lægges vægt på stilfornemmelse, intonation og formidling. Sangen bliver akkompagneret af en underviser, medstuderende eller af den studerende selv. Studieprodukterne/-aktiviterne skal godkendes af underviseren.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget musik
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Modulerne anbefales læst i denne rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 112 af 165
Prøven i undervisningsfaget Musik Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den mundtlige prøve og den praktiske prøve.
1. delprøve: Mundtlig prøve – refleksion over praksis Den studerende udarbejder en musikdidaktisk synopsis. Synopsen rummer en musikfaglig problemstilling, som den studerende demonstrerer, redegør for, analyserer og diskuterer i forhold til musikfagets mål. Der kan indgå ikke-verbale elementer. Synopsis indgår i bedømmelsen
Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg
Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse.
2. delprøve: Praktisk prøve – refleksion i praksis Den studerende demonstrerer gennem et alsidigt program i en faglig-pædagogisk praksis sine musiklærerkompetencer, der dokumenteres med inddragelse af sang, brugsklaver, spil på selvvalgt instrument samt musikledelse.
Den studerende udfærdiger en plan med begrundelser for programvalg.
Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Samlet eksaminationstid til de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af musikdidaktisk synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted
Udfærdigelse af plan med begrundelse for programvalg i angivet form og indhold til rette tid og
sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 113 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2. Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende i stand til begrundet at gennemføre musikundervisning og udvikle elevers dannelse.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Musikudøvelse
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben
Kompetenceområde 3: Musikforståelse
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik
Kompetenceområde 1: Musikudøvelse omhandler inkluderende ledelse af musikalsk udfoldelse i klassefællesskabet såvel som i mindre grupper på baggrund af individuelle musikalske færdigheder.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inkluderende klassefællesskab.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
lede og akkompagnere fællessang og musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt udvalg af stilarter,
musikteori, spilleteknik, repertoire, stilarter, instruktion og ledelse i forbindelse med klaverspil,
anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen,
stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen og andres stemmer,
udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil med forståelse for genre og teknik,
musikalske genrer, motoriske/tekniske øveprocesser, musikalsk fortolkning,
lede stemmearbejde, fællessang og én- eller flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer,
udvikling af børns stemmer, sproglig udvikling, kor/sang-metodik, indstudering, sangligt repertoire, sanglige kulturer og traditioner,
vejlede og lede sammenspil differentieret på baggrund af egen beherskelse af relevante instrumenter,
sammenspilsmetodik og instrumentkendskab samt analog og digital teknologi,
lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger og
kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring og
etablere læringsrum for elevers selvstændige arbejde med musikudøvelse.
læreprocesser og organisering.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 114 af 165
Kompetenceområde 2: Musikalsk skaben omhandler at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kreative musikalske processer på udfordrende og anerkendende måder, der udvikler elevers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle musik.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt udvalg af stilarter for varierede målgrupper med forskellige pædagogiske formål,
musikteori, notation, arrangement, instrumentation og satslære og musikalske læremidler,
skabe musik på baggrund af egne vokale og instrumentale færdigheder med musikalsk nysgerrighed, autenticitet og overblik,
kreative processer, musikalsk interpretation og varierede udtryksformer,
anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab og kreativt værktøj,
lydbearbejdning, nodeskrivning på computer, it og internetressourcer,
lede kreative musikalske processer i vokal-, bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder såvel komposition som improvisation.
kreative processer, eksperimentelt arbejde, teorier om improvisation og komposition samt musikkens æstetiske og innovative potentialer.
Kompetenceområde 3: Musikforståelse omhandler analyse og oplevelse af musik i et strukturelt, kulturelt og historisk samt et overordnet æstetisk perspektiv både i relation til egen beskæftigelse med musik og i relation til almen musikundervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage undervisning i musik som æstetisk, kulturelt, og historisk fænomen.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 115 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
perspektivere musik som strukturelt, æstetisk, kulturelt og historisk fænomen,
musik i et historisk, psykologisk, oplevelsesmæssigt, æstetisk og samfundsmæssigt perspektiv, herunder forskellige musikkulturer, børne- og ungdomskulturer samt musik og medier,
fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og genrer,
musikteori og musikalsk analyse,
udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og instrumental udøvelse,
hørelære, musikalsk frasering, instrument- og stemmeteknik og -brug i forskellige musikalske stilarter,
formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra forskellige historiske perioder og
musikalske genrer, stilarter og musikhistorie og
planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse.
metoder til musiklytning og musikalsk udvikling.
Kompetenceområde 4: Musikdidaktik omhandler teoretisk funderet, professionelt og udviklingsorienteret musikundervisning i folkeskolen.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i musik.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
formulere og anvende differentierede undervisnings- og læringsmål for musikundervisning,
musikkens betydning som eksistentielt, æstetisk, kulturbærende og identitetsskabende fænomen, begrundelser for musikfaget, musikfagets formål og indhold,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 116 af 165
udvælge undervisningsindhold til såvel enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret og inkluderende,
musikalsk læring og progression, undervisningsdifferentiering, læreplaner i musik og læremidler i musikfaget,
agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende igangsætter i og med musik,
undervisningsmetodik, klasseledelse, musiklærerroller, formidlingsstrategier samt formelle og uformelle læreprocesser,
varetage undervisning med øje for elevernes musikalske forudsætninger, udvikling og potentialer,
musikpædagogisk teori, elevernes musikalske udvikling, æstetiske læreprocesser, musikalitetsteori,
analysere egen og andres musikundervisning med henblik på udvikling af musikundervisning i folkeskolen gennem anvendelse af data fra evalueringer,
evalueringsmetoder og observation og iagttagelse som metoder til at skabe viden om musikundervisning i folkeskolen,
analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål og centrale indhold samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
læremidler samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde,
anvende musikfaget i samspil med andre fag og aktiviteter på skolen og
tværfaglighed og
bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i musikfaget og på skolen generelt.
musikkens betydning som motorisk/fysisk, psykologisk, socialt og kulturelt fænomen.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 117 af 165
Modulbeskrivelser natur/teknologi
MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet I dette modul fokuseres på at planlægge og udvikle natur/teknologiundervisning med udgangspunkt i de yngste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag. Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører natur/teknologiundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:
Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække
Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og lærer at identificere og reflektere over naturfaglige problemstillinger
Undersøgelsesmetoder som direkte oplevelse, sansning, iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse, stille spørgsmål og afprøvning med argumentation
Teknologi og ressourcer, udvalgte dyr og planter og deres livsbetingelser, lokal bebyggelse og infrastruktur, naturfaglige fænomener, som børn typisk møder i hverdagen f.eks. årstider
Sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet
De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring
Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsformer
Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studieprocessen og i forhold til praksis i skolen.
Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler, tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.
Kompetenceområder, som indgå i modulet:
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.
Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 118 af 165
Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan
begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning
anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser,
undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte,
evaluering i naturfagsundervisning,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og
forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere
anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 119 af 165
modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,
karakteristika og design samt erkendelsespotentialer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og
nyere forskning inden for naturvidenskab og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen,
naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,
inddrage den lokale natur i undervisningen, levende organismer, landskaber og levesteder,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og
grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,
menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning
Modulets relation til praksis Hvis muligt gennemføres der elevinterview om børns naturfaglige begreber
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70lektioner)
Undervisning og vejledning, deltagelse i evalueringssekvenser
Kategori 2
117 Projekt- og gruppearbejde, arbejde i uderummet/feltarbejde, praksissamarbejde Arbejdet med modulets studieprodukter antages at tage 75 arbejdstimer, med ligelig fordeling mellem dem.
Kategori 3 100 Udarbejdelse af projekter, informationssøgning.
Kategori 4
5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 120 af 165
Betingelser for godkendelse af modulet To definerede studiearbejder ud fra følgende beskrivelse:
1. "Børns naturvidenskabelige begreber" Skriftligt produkt på 3-5 normalsider, der fremlægges og perspektiveres i samarbejde med holdet. Produktet udarbejdes i grupper på 3-4 fire studerende. Hver gruppe interviewer elever om hver sit naturfaglige område/fænomener, således at holdet til sammen får indblik i en bred vifte af områder og videndeler om dette. Interviewenes fokusområder aftales på holdet. På baggrund af interviewet giver gruppen forslag til undervisning i det pågældende faglige område i forhold til den interviewede elevgruppe. Produktet evalueres ved at interviewguide drøftes med underviseren inden interview, og resultat af interviewet fremlægges og drøftes på holdet inkl. de planlægningsmæssige konsekvenser, som interviewet har frembragt. Der er mødepligt til fremlæggelse. Er man af tvingende grund forhindret i at møde på det fastsatte tidspunkt, skal dette meddeles inden, og der aftales anden afslutning – f.eks. fremlæggelse på et andet tidspunkt. Det er en betingelse for godkendelse, at man deltager i alle faser af dette studiearbejde.
2. "Et naturområde" Skriftlig rapport på 10 normalsider indeholdende: Lærerens naturfaglige baggrundsviden – redegørelse for naturområdets naturfaglige aspekter Undervisningsfaglighed – forslag til undervisningsforløb i 1-3 klasse i det valgte naturområde bl.a. indeholdende undervisningsaktiviteter i felten samt forslag til samspillet mellem arbejdet i felten og i klasserummet.Produktet afleveres på en af holdets underviser fastsat dato, som fremgår af modulplanen. Afleveres senere end denne dato, kan der ikke forventes faglig respons på produktet.
Tidsfrister og respons fremgår af modulplanen.
I forhold til "børns naturvidenskabelige begreber": Den studerende har udarbejdet og fået godkendt en interviewguide og har gennemført og analyseret interviewet samt fremlagt resultater og forslag til undervisning på et lærerfagligt forsvarligt niveau. Det er en betingelse for godkendelse, at den studerende deltager i alle faser af dette studiearbejde.
I forhold til "Et naturområde": Den studerende har udarbejdet den skriftlige rapport og har gennemført de i opgaven beskrevne aktiviteter. Opgaven skal afleveres på en af underviseren fastsat dato, som fremgår af modulplanen
Godkendelse af den studerendes gennemførelse af modulet beror på at begge produkter er godkendt. Godkendelsen er individuel.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi
MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 121 af 165
Kort beskrivelse af modulet I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknologi-undervisning i 4.-6.klasse. I perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det enkle og umiddelbare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elevernes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde deres indblik i samspillet mellem menneske og natur. I modulet arbejdes især med:
Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervisningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknologi i det samlede skoleforløb
Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner
Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieprocessen også i forhold til anvendelse i skolen.
Faglig læsning og brug af læremidler
Ressourcer og energistrømme, og teknologianvendelse i hverdagen
Universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden
Grundlæggende forhold for evolution og rubricering af det levende i grupper
De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring
Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning, som er relevante for undervisningen af elever på skolens mellemtrin.
Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.
Kompetenceområder, som indgå i modulet:
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.
Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen.
Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan
begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 122 af 165
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning
anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser,
undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluere natur/teknologiundervisning, såvel den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte,
evaluering i naturfagsundervisning,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og
forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udviklekompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, i samspillet mellem de naturfaglige kompetence, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,
anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 123 af 165
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen, og
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og
nyere forskning inden for naturvidenskab
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv,
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
inddrage den lokale natur i undervisningen, levende organismer, landskaber og levesteder,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv
systematik og evolution,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og
grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.
universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet,
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
Modulets relation til praksis Det tilstræbes at udvalgte IT-værktøjer afprøves i samarbejde med skoleklasser. F.eks. brug af interaktive tavler eller spildidaktik.
Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer
275 timer Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Undervisning og vejledning og deltagelse i evalueringssekvenser.
Kategori 2 117 Feltstudier, projektarbejde, e-læring, praksissamarbejde. Det forventes at der bruges 75 arbejdstimer til studieprodukter – ligeligt fordelt mellem de to.
Kategori 3 100 Projektudarbejdelse, informationssøgning.
Kategori 4 5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.
Betingelser for godkendelse af modulet Nedenstående to studieprodukter skal udarbejdes i løbet af modulet.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 124 af 165
1. "Solsystemet, ressourcer og energistrømme." En fysisk model samt skriftlig redegørelse (3-5 normalsider) for den tilknyttede faglighed og modellens udsagnskraft om virkeligheden. Produktet er individuelt og det faglige fokus aftales med og godkendes af underviseren. Produktet evalueres i studentergrupper, hvor der fremlægges og diskuteres på baggrund af redegørelsen og fremlæggelsen. Der udpeges på forhånd opponenter til produktet. Det er underviseren der godkender studieproduktet
2. " it i undervisningen" Et IT-båret produkt med anvendelse af interaktiv tavle om et fagligt emne indenfor modulets videns- og færdighedsområder. Tavlen skal tænkes anvendt i natur/teknologiundervisning og skal ledsages af en lærervejledning på 3-5 sider, indeholdende fagligt baggrundsstof og forslag til anvendelse. Tavlerne demonstreres for holdet og afprøves eventuelt med elever. Er denne afprøvning mulig, skal der være en vurdering af tavlens didaktiske kvalitet på baggrund af afprøvningen med elever. Produktet er individuelt
Tidsfrister og respons fremgår af modulplanen.
Studieprodukterne skal godkendes af underviseren.
"Solsystemet, ressourcer og energistrømme." Den studerende har fremstillet det beskrevne model samt den skriftlige redegørelse. Den studerende skal have fungeret som opponent i forhold til en anden gruppe på holdet.
"it i undervisningen" Den studerende skal individuelt have produceret en interaktiv tavle som beskrevet ovenfor og have produceret en skriftlig lærervejledning i relation til tavlens brug i natur/teknologiundervisning samt have fremlagt/demonstreret tavlen på holdet. Det er ikke et krav, at tavlen er afprøvet med elever, men det er ønskeligt.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi
MODUL 3: Natur/teknologiundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen
Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk - det må dog forventes, at der indgår anvendelse af materiale på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet I dette modul arbejdes tematiseret med forskellige aspekter af mennesket og menneskets samspil med naturen. Hvert tema vil være karakteriseret ved både at indeholde naturfaglige aspekter samt fagdidaktiske aspekter i relation til undervisning i natur/teknologi i skolen. Der vil være fokus på belysning af sammenhænge og konsekvenser i forhold til ønskede udviklingsmål for levevilkår og livsbetingelser for mennesker både lokalt og globalt.
Følgende elementer vil være centrale:
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 125 af 165
Begrebet bæredygtighed og undervisning frem mod udvikling af handlekompetence hos eleverne i
skolen
Gruppers forskellige interesser i forhold til brug af og udnyttelse af naturen og dens ressourcer vil indgå
som en central del af undervisningen, samt hvordan dette kan indgå i undervisningen i skolen
Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af naturgrundlaget i forhold til ønskede udviklinger
af livsbetingelser og levevilkår for mennesker
Menneskets fysiologi og sundhedsmæssige aspekter i forhold til miljø, livsstil og livskvalitet
Belysning af aktuelle, samfundsmæssige sammenhænge/problemstillinger (f.eks. energiforsyning,
globale og lokale sundhedsaspekter og teknologiudviklingens betydning). Der vil både blive fokuseret
på en faglig belysning af disse forhold og udvikling af den studerendes egen forståelse og stillingtagen
til grundlæggende forhold ved menneskers udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til ønskede
udviklinger
Sammenhæng mellem det lokale og det globale vil blive belyst
Undervisningsmæssige aspekter af at betragte natur/teknologi som et almendannede fag
De fire delkompetencers betydning for undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring
Modulets vidensgrundlag Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.
I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.
Kompetenceområder, som indgå i modulet: Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.
Kompetenceområde 2: Natur/teknologi-undervisning i et kompetenceperspektiv. Omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger som elever møder i hverdagen.
Kompetencemål som indgår i modulet: Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til
at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 126 af 165
og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning
anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser,
undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål,
evaluering i naturfagsundervisning,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
gennemføre undervisning der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag og
forhold der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag og
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverden i undervisningen.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 127 af 165
historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,
anvendelse af modeller i faget og i naturvidenskaben, herunder modellernes karakteristika og design samt erkendelsespotentialer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og
nyere forskning inden for naturvidenskab og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv,
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,
menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet,
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende og
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden.
Begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget
inddrage den lokale natur i undervisningen, levende organismer, landskaber og levesteder,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 128 af 165
Modulets relation til praksis Afprøvning af infrastukturmodel med skoleelever.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 (70 lektioner)
Undervisning og vejledning samt deltagelse i evalueringssekvenser
Kategori 2 117 Konstruktionsarbejde, projektledelse. Det forventes at der arbejdes 75 timer med de to studieprodukter, ligeligt fordelt tidsmæssigt.
Kategori 3 100 Udarbejdelse af projekter samt informationssøgning
Kategori 4
5 Selvstændige studieaktiviteter som f.eks. deltagelse i studiegrupper, anden undervisning og foredrag, arbejde med undervisning i anden sammenhæng eller litteraturstudier.
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder to obligatoriske produkter:
1. studieprodukt: ”sundhed og miljø”
Der skal fremstilles et undervisningsmateriale til undervisning i sundhed og miljø. Der er to muligheder:
Enten et undervisningsmateriale der fremmer udviklingen af den enkelte elevs positive sundhedsadfærd eller et undervisningsmateriale, der øger indsigten i lokale eller globale forhold vedrørende sundhedsproblematikker.
Form, omfang og indhold fastlægges i samarbejde mellem de studerende og modulets undervisere
Det forventes at der arbejdes 37,5 timer med dette studieprodukt ud over undervisningstimer. Produktet laves i grupper af max fire studerende 2. studieprodukt: "Bæredygtighed, interessekonflikter og nærmiljøet. Produktet udfærdiges individuelt eller i par. Der udfærdiges en plan for undervisning i natur/teknologi for 1. til 6. klasse (7- 10 normalsider), som skaber et fundament for at arbejde med bæredygtighed og interessekonflikter i nærmiljøet. Planen relateres til udvalgte smål fra forenklede Fælles Mål for natur/teknologi. Med argumentation for progression. På mindst to af klassetrinene skal der indgå praktisk/eksperimenterende arbejde. Det ene arbejde skal være en model af et infrastrukturelement og det andet efter frit valg.
Det forsøges at afprøve modellen i samarbejde med skoleelever. Kan dette ikke lade sig gøre, fremlægges modellen for studerende.
Produktet evalueres ved at dele deraf i samarbejde med modulets underviser udvælges til uddybning og fremlægges på holdet.
Det forventes at der arbejdes 37,5 timer med dette studieprodukt ud over undervisningstimer.
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og
grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 129 af 165
Studieprodukterne skal godkendes af underviseren.
Den studerende har udarbejdet modulets to produkter relation til modulets kompetencemål og i overensstemmelse med de vilkår, der er aftalt i modulplanen og eventuelle tillægstekster.
1. studieprodukt: ”sundhed og miljø”. Studieproduktet skal være udført og evalueret efter de vilkår, der er aftalt på holdet.
2. studieprodukt: "Bæredygtighed, interessekonflikter og nærmiljøet" Planforslaget skal indeholde undervisningsforslag for mindst tre forløb indtænkt på forskellige klassetrin i natur/teknologi. I mindst to af forløbene skal der indgå praktisk/eksperimentelt arbejde, og der skal redegøres for læringsmålene.
De valgte praktiske aktiviteter skal være afprøvet og vurderet (ikke nødvendigvis med elever fra skolen), og som bilag vedlægges fotodokumentation for arbejdet med aktiviteterne. Modellen skal være fremvist på holdet og drøftet.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til de fire kompetencemål i undervisningsfaget natur/teknologi.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget natur/teknologi.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 130 af 165
Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Skriftlig prøve Den studerende skal forud for den afsluttende eksterne prøve i undervisningsfaget aflevere 4 skriftlige prøveprodukter. Hvert prøveprodukt skal omhandle en lærerfaglig problemstilling, der er relateret til et eller flere af fagets kompetenceområder. Det enkelte prøveprodukt skal belyse og diskutere principielle fagdidaktiske forhold knyttet til undervisning i natur/teknologi i grundskolen. I prøveproduktet kan der indgå multimodale elementer, der eksemplificerer centrale pointer i problemstillingen. Hvis der er tale om billed- eller lydoptagelser svarer 1 min. optagelser til en normalside. Der kan maksimalt vedlægges 2 min. optagelser.
Hvert prøveprodukt må maksimalt have et omfang svarende til 5 normalsider.
Den studerende skal sammen med de 4 prøveprodukter aflevere en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets kompetenceområder.
Et af de 4 prøveprodukter udtrækkes ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Det udtrukne prøveprodukt udgør en skriftlig delprøve.
Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg.
2. delprøve: Mundtlig prøve Ud fra det udtrukne prøveprodukt fremlægger og demonstrerer den studerende analyser, perspektiver, eksemplariske aktiviteter (herunder praktisk arbejde, hvis det er relevant for problemstillingen), og om muligt praksiserfaringer. Desuden demonstreres fagdidaktisk og naturfaglig viden på lærerfagligt niveau i tilknytning til prøveproduktets indhold.
Forberedelsestid: 1 døgn.
Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 45 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Den mundtlige prøve afvikles individuelt eller som gruppeprøve på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. Gruppeprøve forudsætter, at de studerende i gruppen har lavet fælles gruppeprodukter, som der kan trækkes lod imellem.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af 4 skriftlige prøveprodukter i angivet form og indhold til rette tid og sted
Aflevering af en oversigt, der godtgør, at produkterne tilsammen dækker alle fagets
kompetenceområder i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 131 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag 2. Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1- 6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling af evnen til at arbejde med målstyret og kompetencebaseret undervisning og evnen og viljen til at varetage egen og undervisningsfagets fortsatte faglige udvikling. Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke, dialog, og udvikling af lærerfaglig viden, kunnen og handlen.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi
Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse
Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi omhandler viden og færdigheder, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvorfor, hvad og hvordan og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i natur/teknologiundervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i natur/teknologi.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 132 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret undervisning i natur/teknologi på et naturfagsdidaktisk grundlag,
naturfagsdidaktik og naturfagsdidaktisk forskning,
anvende forskellige undervisningsressourcer og vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som grupper af elevers læreprocesser,
undervisningsressourcer i naturfag såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it,
evaluere den enkelte elevs som grupper af elevers udbytte af undervisningen i natur/teknologi såvel formativt som summativt i relation til fagets læringsmål,
evaluering i naturfagsundervisning,
gennemføre natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger,
elever og elevgruppers, herunder tosprogede elevers, hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene,
gennemføre undervisning, der udvikler og fastholder elevernes motivation og interesse for naturfag, og
forhold, der har betydning for fastholdelse og udvikling af elevernes interesse og motivation for naturfag, og
inddrage eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet i natur/teknologiundervisningen.
naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt viden om inddragelse af omverden i undervisningen.
Kompetenceområde 2: Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv omhandler kompetencebegrebets anvendelse i en fagdidaktisk sammenhæng samt argumentationer for de fire valgte naturfaglige delkompetencer som baggrund for udvikling af naturfaglig dannelse.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der udvikler elevernes undersøgelseskompetence,
didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 133 af 165
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle kompetenceudviklende natur/teknologiundervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau,
naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings-, og kommunikationskompetence,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning omhandlende historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben,
hovedtræk af naturvidenskabernes og teknologiens historie og filosofi,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, der udvikler elevernes evne til at designe, anvende og vurdere modeller til forståelse af naturfaglige fænomener og sammenhænge,
anvendelse af modeller i undervisningsfaget og i naturvidenskaben,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning der udvikler elevernes kommunikative og perspektiverende kompetence i forhold til problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
interessemodsætningers betydning for diskussion og vurdering af problemstillinger, hvor naturfaglig viden kan bidrage til vurdering og stillingtagen,
inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisning og
nyere forskning inden for naturvidenskab og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning i samarbejde med skolens øvrige fag og obligatoriske emner.
naturvidenskabernes bidrag i tværfagligt samarbejde med andre vidensområder.
Kompetenceområde 3: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om menneskets samspil med naturen og anvendelse af teknologi.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i ressourcer, ressourceforbrug og energistrømme med bæredygtighed som perspektiv,
ressourcer og energistrømme, vedvarende og ikke vedvarende energiformer,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i menneskets fysiologi og anatomi med sundhedsmæssig handlekompetence som perspektiv,
menneskets fysiologi, anatomi, sundhedsundervisning,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 134 af 165
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor eleverne får indblik i og anvender processer til design og produktion af produkter,
teknologiudvikling, innovation og designprocesser,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der inddrager lokalsamfundet,
udformning af lokal bebyggelse og infrastruktur,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknologiundervisning, hvor der lægges vægt på naturvidenskabens og teknologiens almendannende potentialer og
naturvidenskabens bidrag til almen dannelse gennem perspektivering af fagets elementer og forståelse af omverdenen og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning omhandlende interessemodsætninger knyttet til menneskers levevilkår forskellige steder på Jorden.
begrebet bæredygtighed set i forhold til forskellige typer af samfund, hvor mennesket interagerer med naturgrundlaget.
Kompetenceområde 4: Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere samt udvikle undervisning i natur/teknologi, der styrker elevernes evne til at forstå og forholde sig til de naturgivne og teknologiske udviklingsprocesser fra universets tilblivelse og til nutiden både på mikroplanet og på makroplanet.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 135 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om naturfaglige fænomener, som elever møder i hverdagen,
naturfaglige og teknologiske hverdagsfænomener,
inddrage den lokale natur i undervisningen, levende organismer, landskaber og levesteder,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om livets udvikling i et naturvidenskabeligt perspektiv,
systematik og evolution,
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om stoffer og materialer, som elever typisk møder i hverdagen, og
grundstoffer og materialers egenskaber og anvendelse, stofkredsløb og energiomsætning og
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning om universet, solsystemet og planeten Jorden.
universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 136 af 165
Modulbeskrivelser samfundsfag
MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt, regionalt og globalt.
Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger indenfor området politik, magt og demokrati.
Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk
Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet
Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan
Globale problemstillinger i forhold til demokratiet.
Samtidig arbejdes der med hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæssige problemstillinger indenfor området.
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer. Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i dansk og international kontekst.
Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser.
Politisk filosofi, fx demokratiteori.
Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd.
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode og samfundsfagdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer
motivere elever til deltagelse i det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning
politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 137 af 165
analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser,
den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd,
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,
forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it,
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv
Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration
analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,
styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og
styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt,
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan,
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer
planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og
problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og
planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget.
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag.
tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster,
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning,
Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen.
Om muligt gennemføres et forløb i skolen, hvor den studerende begrundet at planlægger, gennemfører, evaluerer og udvikler undervisning i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. - 10 klasse, således at begrebet demokrati er kendt for eleverne, samt at elevernes demokratiske dannelse er styrket.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 Undervisningen er baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med refleksionsværktøjer, fx i form af rollespilsbaserede undervisningsmetoder, der kan synliggøre forskellige politiske holdninger i samfundet samt formidlingsteknikker for at styrke de studerendes argumentationsevner.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 138 af 165
Kategori 2
110 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer.
Kategori 3
100 Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse fx i form af faglig læsning, yderligere litteratursøgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning.
Kategori 4
12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og deltagelse i ekskursioner og samfundsfaglige debatarrangementer.
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde og afvikle mindst tre studieprodukter:
1. En faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis
2. En undervisningsplan med fagdidaktiske overvejelser
3. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge:
Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk.
Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder en faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis.
Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag– udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins.
Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen.
Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider
Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter jvf de specifikke krav til studieprodukterne i modulplan og opgaveformuleringer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 139 af 165
MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i samfundsfaget i folkeskolen.
Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.
Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.
Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område, og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.
Modulets vidensgrundlag Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling.
Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere.
Sociologiske undersøgelser og forskning.
Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab.
Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger.
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik.
Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering Kompetenceområde 4: Samfundsfaglig arbejdsmetode
Kompetencemål, som indgår i modulet Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturel og religiøst heterogent Danmark
identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet,
inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen,
sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration,
styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund
samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 140 af 165
styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk,
sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration
styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og
teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og
fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen,
sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen,
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning
massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber
foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse,
kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori,
begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning
samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,
formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen,
formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag,
formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne,
evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag
tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster,
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning,
Modulets relation til praksis Modulet giver kompetence til at undervise i fagområdet og i at sammentænke fagets discipliner i undervisningen.
Den studerende skal om muligt begrundet arbejde med at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb i faget samfundsfag.
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med dialogbaseret undervisning, fx i form af CL-strukturer, som forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen. I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 141 af 165
kvalitative og kvantitative undersøgelser af elevers læring i folkeskolen.
Kategori 2
110 Den studerende arbejder udover selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning og studieprodukter
Kategori 3
100 Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning.
Kategori 4
12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde samt kvalitative og kvantitative undersøgelser af eleverne i folkeskolen.
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde mindst tre studieprodukter:
4. Én analyse af læremidler til samfundsfag i folkeskolen eller en faglig og fagdidaktisk problemstilling med
dertilhørende synopsis
5. Én analyse af en selvvalgt samfundstænkers tanker og begreber – analysen skal fremlægges på holdet
eller en undervisningsplan
6. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge:
Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk.
Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder en faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis.
Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag – udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins.
Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen.
Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider)
Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringerne.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 142 af 165
MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden
Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.
Kort beskrivelse af modulet Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i samfundsøkonomiske problemstillinger i folkeskolen. I modulet arbejder vi med problemstillinger, der knytter sig til fordelingen af ressourcer i samfundet først og fremmest ud fra et økonomisk perspektiv. Kernen i modulet er økonomiske problemstillinger og knytter sig til livet i velfærdssamfund og -stat både nationalt og internationalt.
Det betyder, at vi arbejder med at planlægge, udføre og evaluere kvalificeret samfundsfagsundervisning, der
giver eleverne forståelse for deres rolle som forbrugere og borgere, fx at inddrage elevers
forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner
har fokus på økonomiske og/eller politiske og sociologiske aspekter af velfærdssamfund og -stat fx at
forstå sammenhænge mellem politisk observans og makroøkonomiske dispositioner i
samfundsfagsundervisning
Der er således fokus på undervisningsaktiviteter, der styrker elevernes handlekompetence og deres økonomiske og demokratiske dannelse, så de kan være aktive medborgere i deres samfund.
Både arbejdsformer og undervisningsformer er problemorienteret, det vil fx sige at de økonomiske teorier tematiseres i forhold til aktuelle problemstillinger og den økonomiske, politiske og/eller sociologiske debat i samfundet.
Samlet skaber det grundlag for at diskutere samfundsfaglige problemstillinger eleverne møder i deres hverdag.
Motto for modulet er: "Økonomi er mit yndlingsemne".
Modulets vidensgrundlag Makroøkonomisk teori
Mikroøkonomisk teori
Økonomisk politik og velfærdsmodeller
Undersøgelser i forhold til det økonomiske område, herunder forbrug og bæredygtighed
Problemorientering som princip og metode
Kvantitative og kvalitative metoder
Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Demokrati, deltagelse og medbestemmelse Kompetenceområde 2: Globalisering Kompetenceområde 3: Økonomisk adfærd
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
i og med demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 143 af 165
i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it,
markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,
sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,
sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet,
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse,
anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning,
forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme,
styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,
inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst,
sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation,
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og
sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og
Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv.
privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi.
Modulets relation til praksis I løbet af modulet skal de studerende om muligt planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen. Fx i form af en dobbeltlektion, et længere forløb eller en ekskursion.
Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi med borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8. - 10 klasse, således at begrebet økonomi er kendt for eleverne, samt at elevernes forståelse af økonomi er styrket.
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer Primære arbejdsformer
Kategori 1
53 Undervisningen vil være baseret på underviseroplæg, gruppeøvelser, studenteroplæg, vejledning og evaluering. Endvidere arbejdes der i modulet med praktisk-musiske arbejdsformer fx i form af dilemmaspil og film om forskellige former for forbrug samt e-baseret læring i forbindelse med arbejde med statistisk data og undersøgelsesdesign.
Kategori 2
110 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 144 af 165
empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug. Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter.
Kategori 3
100 Den studerende arbejder selvstændigt med forberedelse i form af faglig læsning, yderligere litteratur søgning, øvelsesopgaver, undervisningsplanlægning (se "modulets relation til praksis") og studieprodukter. Den studerende skal selvstændigt holde sig orienteret om aktuelle samfundsforhold og den politisk/økonomiske udvikling i Danmark og verden. Den studerende skal selvstændigt læse relevant faglitteratur ud over det anvendte i undervisningssammensætning.
Kategori 4
12 I løbet af modulet arbejder de studerende med underviserinitieret studiegruppeaktiviteter fx problemorienteret projektarbejde og empiriske undersøgelser af elevernes viden om og adfærd i forhold til økonomi og forbrug.
Betingelser for godkendelse af modulet Den studerende skal i løbet af modulet udarbejde mindst tre studieprodukter:
1. En fagdidaktisk refleksionstekst om en undervisningsaktivitet - hvordan er aktiviteten eksemplarisk for
arbejdet inden for det økonomiske felt af samfundsfaget – undervisningsaktiviteten er om muligt
afprøvet i praksis.
2. En produktion af læremidler til samfundsfag i folkeskolen eller en faglig og fagdidaktisk problemstilling
med dertilhørende synopsis
3. For at sikre progression i evalueringen foregår den i følgende rækkefølge:
Hvis den studerende læser modulet som 1. modul: Anmeldelse af samfundsfagligt værk.
Hvis den studerende læser modulet som 2. modul: Den studerende udarbejder en faglig og fagdidaktisk problemstilling med dertilhørende synopsis.
Hvis den studerende læser modulet som 3. modul: Bedømme en elevtekst i overensstemmelse med folkeskolens afgangsprøve i samfundsfag– udformning af spørgsmål, udvælgelse af materiale, hvilken undervisning er der gået forud, samt bedømmelseskriterier for de forskellige karakterer i 7-trins.
Krav til studieprodukternes form og indhold er nærmere beskrevet i bilag til modulplanen.
Alle studieprodukter kan afvikles individuelt eller i studiegrupper på max 3 studerende. (Én studerende max 5 sider, 2 studerende max 8 sider og 3 studerende max 10 sider)
Den studerende skal have godkendt ovenstående studieprodukter. Se specifikke krav i modulplan og opgaveformuleringer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål: Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget samfundsfag.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 145 af 165
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6 for undervisningsfaget samfundsfag.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 146 af 165
Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for 1. delprøve og 2. delprøve.
Den studerende medbringer til den mundtlige prøve fire dispositioner, hvis problemstillinger bredt afspejler fagets kompetencemål. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en af disse efter lodtrækning. Dispositionen skal indeholde en samfundsfaglig og fagdidaktisk problemstilling. Dispositionen kan indeholde bilag fx læremidler, undervisningsplan m.m.
Uddybende tekst, som gælder for studerende på UCC: En disposition forstås som en synopsis, hvor dele af teksten kan være opstillet i punktform, mens andre dele er skrevet i mere sammenhængende tekst. Max sideantal er 5 – uanset om den faglige og fagdidaktiske problemstilling er udarbejdet individuelt eller i grupper. Den studerende afleverer de 4 synopser (dispositioner) på store afleveringsdag via Wise Flow
1. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende analyserer og perspektiverer den samfundsfaglige og fagdidaktiske problemstilling.
2. delprøve: Mundtlig prøve Den studerende præsenterer og reflekterer over, hvordan den samfundsfaglige problemstilling bearbejdes i undervisningen i folkeskolen.
Begge delprøver afvikles individuelt. Dog gælder for studerende på UCC: Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg.
Eksaminationstid: 45 minutter. 2. delprøve skal prioriteres tidsmæssigt således at den udgør ca. 2/3 af prøvetiden.
Forberedelsestid: 45 minutter.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Fremlæggelse af 4 dispositioner i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 147 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2. Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis og samfundsfaglige undersøgelser som led i udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen samt deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering
Kompetenceområde 3: Samfundsøkonomi og økonomisk adfærd
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik
Kompetenceområde 1: Politik, demokrati og deltagelse omhandler politisk og demokratisk dannelse for at styrke elevers kompetencer i forhold til selvstændig kritisk stillingtagen og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i politiske problemstillinger og demokrati i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning,
demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer,
motivere elever til at tage stilling til det danske folkestyre gennem samfundsfagsundervisning,
politiske systemer, magtformer, ideologier, interesser, ressourcer og indflydelse,
analysere den aktuelle parlamentariske situation med anvendelse af relevante teorier og empiriske undersøgelser,
den aktuelle parlamentariske situation, politiske partiers adfærd og vælgeradfærd,
inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder,
forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it,
udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et demokratisk perspektiv,
Danmarks medlemskab af EU og det danske politiske systems relation til EU, EU’s institutioner, beslutningsprocedurer og integration,
analysere udvalgte aktuelle politiske problemstillinger på europæisk plan og diskutere hvordan disse kan indgå i samfundsfagsundervisningen i folkeskolen,
aktuelle europæiske politiske problemstillinger i EU,
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 148 af 165
styrke elevernes færdigheder i at reflektere over Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde og
Danmarks deltagelse i regionalt, europæisk og globalt samarbejde, herunder begreberne suverænitet og interdependens og
styrke elevers færdigheder i at analysere forskellige former for magt og ressourcers indflydelse på samfundsmæssig deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt og globalt.
sammenhænge mellem forskellige aktørers magt, ressourcer og handlemuligheder på lokalt og globalt plan.
Kompetenceområde 2: Sociale og kulturelle forhold samt globalisering omhandler elevernes stillingtagen og handlen i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger samt globalisering.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sociale og kulturelle forhold samt globalisering i samfundsfag i folkeskolens 8. -10 klasse.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
fremme elevernes forståelse for sammenhænge mellem identitet, gruppedannelse og deres egen stillingtagen,
sammenhænge mellem identitetsdannelse, gruppedannelse og stillingtagen,
fremme elevernes forståelse for egen og andres identitetsdannelse og socialisering i et etnisk, kulturelt og religiøst heterogent Danmark,
identitetsdannelse, socialisering, fællesskaber og ligestilling på lokalt og globalt niveau samt sociologiske teorier om modernitet og senmodernitet,
inddrage begreber om social differentiering til beskrivelse af sociale forskelle i Danmark og i verden i undervisningen,
sociologisk teori og undersøgelser af social differentiering og samfundsmæssig integration,
inddrage elevernes hverdagsliv i forståelsen af sammenhænge mellem kulturbegreber, normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,
sociologiske og kulturelle sammenhænge mellem normer, værdier, levevis og deltagelsesformer,
styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns fortolkning af hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund,
samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund,
styrke elevers færdigheder i at analysere sammenhænge mellem regionale, europæiske samt globale processer og lokale kulturelle og etniske udtryk,
sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale begivenheder og udviklingsforløb og sociologiske teorier om migration,
styrke elevers muligheder for at reflektere over politisk, kulturel og økonomisk globalisering og
teori og empiriske undersøgelser af politisk, økonomisk og kulturel globalisering og
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 149 af 165
inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske tænkning.
massemedier i et globalt perspektiv, herunder internettet og it samt betydningen for lokale fællesskaber.
Kompetenceområde 3: Økonomi omhandler elevers evne til kritisk refleksion over egen økonomisk adfærd og økonomisk politik i et samfundsmæssigt perspektiv.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsøkonomi samt privatøkonomi og forbrugeradfærd i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for prisdannelse, herunder gennem brug af it,
markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel,
styrke elevers sammenhængsforståelse mellem egen og andre aktørers økonomiske adfærd og samfundsmæssig udvikling, herunder skitsere muligheder for entreprenørskab,
sammenhænge mellem privat- og nationaløkonomi,
sætte eleverne i stand til at anvende det økonomiske kredsløb som model for økonomisk aktivitet,
arbejdsmarkedet og det økonomiske kredsløb samt sammenhænge mellem forbrug, produktion, produktivitet, vækst og beskæftigelse,
anvende sammenhænge mellem politisk og ideologisk observans og makroøkonomiske dispositioner i samfundsfagsundervisning,
forskellige økonomiske skoler, herunder keynesianisme og monetarisme,
styrke elevernes muligheder for at reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund samt over forskellige velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv,
velfærdsmodeller, samt sammenhænge mellem forsørgelse og stat, marked og civilt samfund,
inddrage elevers forbrug og forståelse af samfundsøkonomiske sammenhænge i arbejdet med bæredygtig udvikling, innovation og økonomisk vækst,
sammenhænge mellem forbrug, miljøpåvirkning, bæredygtig udvikling, vækst og innovation,
inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til sociologisk refleksion over privatøkonomiske dispositioner og
sammenhænge mellem forbrug, segment, livsstil og status og
Inddrage unges økonomi og økonomiske forståelse i undervisning i privatøkonomi i et samfundsfagligt perspektiv.
privatøkonomiske begreber og unges privatøkonomi.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 150 af 165
Kompetenceområde 4: Samfundsfaglige arbejdsmetoder og samfundsfagdidaktik omhandler metoder til samfundsfaglige undersøgelser samt kompetencer indenfor planlægning, gennemførelse og evaluering af samfundsfagsundervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i samfundsfag med anvendelse af forskellige arbejdsformer og i brug af statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens 8. –10. klasse.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
foretage enkle empiriske undersøgelser og analysere forskellige datatyper, herunder ved brug af it, og diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en undersøgelse,
kvantitativ og kvalitativ metode samt samfundsvidenskabelig videnskabsteori,
begrundet gennemføre læringsmålstyret samfundsfagsundervisning,
samfundsdidaktik og fagdidaktisk forskning,
formulere læringsmål for undervisningsforløb i samfundsfag og diskutere begrundelsen af disse med inddragelse af undersøgelser af elevgruppen,
formulering af mål og læringsmål i samfundsfag, undersøgelser af elevers forudsætninger inden for fagets områder, metoder til vurdering af elevernes forudsætninger i samfundsfag,
formulere beskrivelser af tegn på læring i samfundsfag, og anvende og designe egnede metoder til evaluering af elevernes udbygge af undervisningen og give fremadrettet feedback til eleverne,
evaluering, beskrivelser af ”tegn på læring” og feedback til eleverne i samfundsfag,
foretage fagligt begrundede materialevalg, herunder af digitale læremidler,
anvendelse og analyse af forskellige former for kilder og læremidler til samfundsfagsundervisningen,
tilrettelægge undervisning med fokus på faglige begreber og læsning af faglige tekster,
elevers tilegnelse af fagsprog og faglige begreber i samfundsfag, herunder faglig læsning,
planlægge, lede, gennemføre og evaluere projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger og
problemformulering, projektarbejde og problemformulering, som undervisningsform, og inddragelse af det omgivende samfund i undervisningen, tværfaglighed og
planlægge og gennemføre undervisning med afsæt i det juridiske grundlag for samfundsfaget.
folkeskolens lovgrundlag og bestemmelser for samfundsfag.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 151 af 165
Modulbeskrivelser tysk
MODUL 1: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk; dansk indgår i enkelte indholdsområder. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig kommunikation.
Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?
Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn.
Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med
beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk
den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug
af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper
brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog
sprogtilegnelsesteorier herunder ordforrådstilegnelsesteorier.
Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.
Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
kommunikation og sprogsystem
sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling
kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence, herunder tekstkompetence og strategisk
kompetence
innovation
metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder
tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion.
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2 Sprog Kompetenceområde 3 Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4 Fremmedsprogsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og
funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 152 af 165
begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt
kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på
tysk
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med
heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale
det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne
tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster
understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter
intersprog og intersprogsudvikling
planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger
sproglæringsstrategier
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper
læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning
anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen
Modulets relation til praksis Om muligt etableres samarbejde mellem en studiegruppe, en tyskunderviser i folkeskolen og eventuelt en elev, og en elevtekst udvælges som genstand for de studerendes analyse som sproglige vejledere og på baggrund heraf skriftlige elevtekstfeedback. Om muligt formidles feedbacken mundtligt til eleven.
Begrundelse for feedbackens fokuspunkter med forankring i relevant teori fremlægges for holdet. Modulets underviser skal godkende den valgte elevtekst.
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning bestående af fx
introduktioner til modulets respektive emner
workshops og øvelser
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 153 af 165
studerendes fremlæggelser
studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter
Kategori 2 117 Studiegruppearbejde i form af fx
studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning og øvelser
studiegruppebaseret del af samarbejde med lærer for valg af elevtekst, feedback til elev og forberedelse af fremlæggelse
studiegruppebaseret del af udfærdigelse samt fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb
studiegruppedel af forberedelse til vejledning
forberedelse af studiekollegial feedback
evaluering af studie og undervisning
Kategori 3 100 Individuelt arbejde i form af fx
individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde
individuel del af forberedelse til samt udfærdigelse og fremlæggelse af elevtekstanalyse
individuel del af feedback til elev og fremlæggelse af feedbackbegrundelse for holdet
individuel del af udfærdigelse og forberedelse af fremlæggelse af studieprodukt med undervisningsforløb
selvstændige studier
selvstændig litteratursøgning
evaluering af egen læring og deltagelse
Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx
studiegruppevejledning
individuel vejledning
Betingelser for godkendelse af modulet (bemærk nedenstående dispensation) Modulprøve med fokus på den studerendes skriftlige kompetence på tysk.
Prøven tager udgangspunkt i det nationale modul 2 ”Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog”. Prøven består af en fagdidaktisk orienteret besvarelse på tysk med udgangspunkt i en realistisk skrivesituation. Prøven gennemføres som en 3 timers individuel skriftlig tilstedeværelsesprøve. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under prøven. Prøven finder sted på uddannelsesstedet under opsyn. Besvarelsen skal være 1 ½ - 2 normalsider. Modulprøven afprøver, om den studerende kan: • Udtrykke sig hensigtsmæssigt på skriftlig tysk i heterogene kontekster. Det vil sige:
Den studerende kan udtrykke sig
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 154 af 165
- i forskellige kommunikationssituationer
- i en sammenhængende tekst med en logisk struktur - i forhold til centrale temaer - i forskellige genrer - til forskellige tysksprogede målgrupper - på flydende, varieret og nuanceret tysk
• Anvende viden om det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng på skrift Det vil sige:
Den studerende kan udtrykke sig
- i forskellige kommunikationssituationer - med et relevant ordforråd - på et forståeligt tysk uden meningsforstyrrende afvigelser - og den studerende kan anvende viden om syntaks, morfologi, ortografi og tegnsætning ifølge
tysksproglig standard.
Prøven er med intern bedømmelse og bedømmes med bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.
Betingelser for godkendelse af modulet. Dispensation ES 2015 For studerende, som læser modulet i efterårssemesteret 2015, dispenseres fra ovenstående modulprøve.
I stedet gælder følgende betingelser for godkendelse af modulet:
Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter, 1, 2 og 3. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter tre delopgaver, 1A, 1B og 1C 1A: Individuel fri skriftlig fremstilling på tysk af cirka ½ sides omfang. Tidsforbrug anslås til 4 timer. 1B: Individuel skriftlig redegørelse for egen sprogtilegnelsesbiografi. Opgaven skrives på tysk, og omfanget er mellem 1 og 3 normalsider. Tidsforbrug anslås til 6 timer. 1C: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 2. Studieprodukt 2 omfatter to delopgaver, 2A og 2B 2A: Ud fra en selvvalgt, af underviseren godkendt problemstilling udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende et skriftligt studieprodukt under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder og klart rettet mod folkeskolens praksis, fx i form af skitseret undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Studieproduktets omfang svarer til 3-5 normalsider ved individuel aflevering plus 1½ side for hvert yderligere gruppemedlem. Fremlæggelse af opgavens indhold indgår som opgavekrav. Der er mødepligt til fremlæggelser. Godkendelse af selvvalgt problemstilling inkl. litteraturgrundlag skal ske inden en i modulplanen fastsat dato. Tidsforbrug anslås til 30 timer.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 155 af 165
2B: I forlængelse af studieprodukt 2A skitseres med stikord og i skematisk form ideer til tre undervisningsforløb der har elevens sproglige forståelse/produktion som eksplicit læringsmål. Produktet kan skrives individuelt eller i grupper op til fire studerende. Der er intet omfangskrav. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 3. Studieprodukt 3 3. Analyse i skematisk form af elevtekst fra FSA eller FS10. Studieproduktet kan skrives individuelt eller i grupper med højst to deltagere. Produktet kan skrives på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Tidsomfang anslås til 6 timer.
Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
MODUL 2: Interkulturel kommunikation
Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk. Der kan også læses relevant litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel kommunikativ kompetence med fokus på tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.
Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence? Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens tyskundervisning?
Der arbejdes med
udviklingen af interkulturel kommunikativ kompetence både i teori og praksis
tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden
relevant forskningsbaseret viden på området
udviklingen af innovative kompetencer .
Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområder.
Modulets vidensgrundlag Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om
kommunikation og kultur
samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande
interkulturalitet og kulturmøder
anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen
undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse
flersprogethedsdidaktik
innovation.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 156 af 165
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer
sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen
samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier
anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen
it og medier i tyskundervisningen
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog
interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv
samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag
tværfaglighed
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper
læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning
anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen
Modulets relation til praksis Undervisningsobservation i folkeskolen eller lærebogsanalyse med fokus på hvordan undervisningen eller lærebogen udvikler elevernes interkulturelle kommunikative kompetence.
Arbejdsformer i modulet Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning bestående af
introduktioner til modulets respektive emner
studietur
workshops og øvelser
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 157 af 165
studerendes fremlæggelser
studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter
Kategori 2 117 Studiegruppearbejde i form af fx
studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, analyser og øvelser
om muligt feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf plus fremlæggelse af resultater
studiegruppebaseret del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback
studiegruppebaseret del af forberedelse til studietur
evaluering af studie og undervisning
Kategori 3 100 Individuelt arbejde i form af fx
individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde
individuel del af forberedelse til feltarbejde
individuel del af forberedelse til studietur
individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse
selvstændige studier
litteratursøgning
portfolio
evaluering af egen læring og deltagelse
Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx
studiegruppevejledning
individuel vejledning
Betingelser for godkendelse af modulet Nedenstående tre obligatoriske studieprodukter skal godkendes af underviseren. 1. Studieprodukt 1 omfatter to delopgaver, 1A og 1B
1 A: Den studerende affatter på tysk en autobiografi over egne interkulturelle erfaringer. Omfanget svarer til 1-3 normalsider. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer.
1B: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer.
2. Studieprodukt
Med udgangspunkt i det overordnede emne Eleven som etnograf vælger de studerende i grupper på mellem 2 og 4 deltagere et underordnet, afgrænset emne og forbereder på det grundlag selvstændige undersøgelser på studietursdestinationen. Forberedelse af kommunikation med informanter på destinationen skal indgå. Før turen præsenteres den oparbejdede viden samt planen for de selvstændige undersøgelserne for holdet på baggrund af ppt eller lignende og med en varighed af minimum 15 minutter. Præsentationen foregår på tysk. Tidsforbruget til studietursforberedelser og forberedelse af mundtlig præsentation anslås til 15 at. Der er mødepligt til de mundtlige præsentationer. Under turen gennemføres
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 158 af 165
de planlagte undersøgelser. Studieturens varighed besluttes på holdet. Efter turen affatter grupperne på tysk og på baggrund af de indledende undersøgelser samt undersøgelserne på studietursdestinationen et skriftligt studieprodukt med omfang 3-5 normalsider. Tidsforbruget for det skriftlige produkt anslås til 15 at.
3. Studieprodukt Under anvendelse af relevant tyskfaglig litteratur om modulets emneområder præsenteres på holdet og på baggrund af skriftligt støttemateriale som ppt, poster eller lignende mundtligt på tysk et realt eller hypotetisk undervisningsprojekt, der har læringsmålet at understøtte elevens interkulturelle kommunikative kompetence. Undervisningsforløbet udarbejdes i grupper på op til tre studerende. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 10 timer.
Modulet kvalificerer følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
MODUL 3: Tysk fagdidaktik
Modultype, -omfang og –sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er tysk samt relevant litteratur på andre sprog.
Kort beskrivelse af modulet Dette modul fokuserer undervisningstilrettelæggelse: Hvordan kan den studerende udvikle egen undervisningspraksis, dvs. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på baggrund af forskningsbaseret viden og under hensyntagen til institutionelle rammebetingelser, elevmotivation og hetorogene elevgrupper.
Modulets elementer består af teoretisk og praktisk-eksemplarisk arbejde med:
metodisk tilrettelæggelse af undervisning der støtter sprogtilegnelsesprocesser og
kommunikationsstrategier
læremiddelanalyse, herunder anvendelse af medier og informationsteknologi.
Som en del af forløbet indgår om muligt feltarbejde i en folkeskoleklasse, gæstebesøg af en tyskunderviser samt introduktion til CFU.
Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om sprogtilegnelse som grundlag for undervisningstilrettelæggelse
Teori- og praksisbaseret viden om undervisningsmetoder til understøttelse af sprogtilegnelse
Viden om sprogundervisningens institutionelle rammebetingelser i et nationalt og internationalt
perspektiv
Teori- og praksisbaseret viden om læremidler til sprogundervisningen, herunder it og medier
Viden om danske samt internationale modeller til analyse af læremidler
Viden om evalueringsformer i sprogundervisningen
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 159 af 165
Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan
begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt
kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på
tysk
begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med
heterogene elevgrupper
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til fastlæggelse af mål og delmål i undervisningsplanlægning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt herunder viden om læremidler, mål- og evalueringsformer
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper
læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen
anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse
informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse
motivere elever til selvstændigt brug og eksperimenter med sproget i samspil med andre
læreprocessers betingelser og faktorer
anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder
Modulets relation til praksis Om muligt: feltarbejde i en folkeskoleklasse, gæstebesøg af tyskunderviser med særlige funktioner i faget tysk og ekskursion til CFU eller andre relevante institutioner.
Arbejdsformer i modulet
Kategori
Arbejdstimer, i alt 275 timer
Primære arbejdsformer
Kategori 1 53 (70 lektioner)
Holdundervisning bestående af fx
introduktioner til modulets respektive emner
workshops og øvelser
studerendes fremlæggelser
studiekollegial- og underviserfeedback på fremlæggelser og studieprodukter
gæstebesøg af tyskundervisere med særlige funktioner i faget tysk
fælles aktiviteter, fx ekskursioner eller fælles kursusdeltagelse
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 160 af 165
Kategori 2 117 Studiegruppearbejde i form af fx
studiegruppebaseret forberedelse til holdundervisningen, fx tekstlæsning, forberedelse af diskussionsoplæg eller øvelser
feltarbejde i folkeskoleklasse samt forberedelse heraf
studiegruppedel af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse, inkl. forberedelse til vejledning og forberedelse af studiekollegial feedback
evaluering af studie og undervisning
Kategori 3 100 Individuelt arbejde i form af fx
individuel forberedelse til holdundervisning og studiegruppearbejde
individuel del af forberedelse til feltarbejde
individuel del af arbejdet med studieprodukt og fremlæggelse
selvstændige studier
litteratursøgning
evaluering af egen læring og deltagelse
Kategori 4 5 Studenterinitierede aktiviteter med deltagelse af underviser og studerende i form af fx
studiegruppevejledning
individuel vejledning
Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet er betinget af godkendelse af nedenstående tre studieprodukter. Godkendelse af produkterne er betinget af, at produkterne honorerer nedenstående krav til indhold og form, er afleveret jf. tidsfristen i modulplanen samt honorerer krav til redelighed. 1. Studieprodukt 1 omfatter to delopgaver, 1A og 1B 1 A: Studiegruppebaseret mundtlig videndeling på tysk af erfaringer fra feltarbejde i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af ppt, poster eller lignende. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Dette studieprodukt bortfalder, hvis det ikke har været muligt at gennemføre feltarbejdet. Tidsforbrug anslås til 5 timer. 1B: Den studerende gennemfører en netbaseret sprogtest, der systematisk vurderer den studerendes sproglige kompetencer. I studieproduktet redegør den studerende for resultaterne af testen og præsenterer i stikordsform refleksioner over strategier for egen sprogudvikling. Redegørelsen affattes på dansk eller tysk. Der er intet omfangskrav. Opgaven er individuel. Tidsforbrug anslås til 5 timer.
2. Studieprodukt Udvikling af egen undervisning i form af eksemplarisk, metodisk tilrettelagt og læringsmålsstyret undervisningsforløb, udarbejdet i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 15 timer. 3. Studieprodukt Læremiddelanalyse udarbejdet i studiegrupper på op til tre studerende. Omfanget af studieproduktet svarer til 3-5 normalsider. Mundtlig videndeling på tysk i form af fremlæggelse i holdundervisningen på baggrund af det skriftlige studieprodukt. Fremlæggelsens varighed er 15 minutter, og alle
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 161 af 165
gruppemedlemmer skal bidrage aktivt heri. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Tidsforbrug anslås til 30 timer.
Modulet kvalificerer følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget tysk.
Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 162 af 165
Prøven i undervisningsfaget Tysk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve.
1. delprøve: Skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en tilstedeværelsesprøve på 6 timer.
Den skriftlige prøve er delt i to dele: En intersprogsanalyse, som foregår på dansk eller tysk, og en fagdidaktisk orienteret besvarelse, som skal besvares på tysk.
1) En intersprogsanalyse af ukendt, autentisk elevtekst fra FSA eller FS10. Der ønskes en intersprogsanalyse af elevens sprog, der besvares på dansk eller tysk med inddragelse af et skema. 2) En kortere besvarelse med udgangspunkt i genrer, som er realistiske skrivesituationer. F.eks. brev/mail til en tysk kollega, udveksling, etablering af en internetkontakt, mailudveksling med en klasse, udvekslingsbesøg med en klasse i Tyskland, ansøgning om et Goethe-stipendium, fremstilling af eget undervisningsmateriale, f.eks. til ’Stationenlernen’ eller andre arbejdsark. Besvarelsen skal være på tysk og tage udgangspunkt i en ukendt fagdidaktisk tysksproget tekst (ca. 1 side), og inddrage stof fra undervisningen.
Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven. Den studerendes samlede aflevering skal give eksaminator og censor mulighed for at vurdere, i hvilken grad den studerende opfylder kompetencemålene fra kompetenceområderne 1, 2, 3 og 4.
Den skriftlige opgave er samlet på maks. 10 normalsider.
Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve.
2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på tysk. Den studerende udarbejder 6 bredt formulerede diskussionsoplæg, der også skal indeholde et performativt element, og som tilsammen skal dække alle fire kompetenceområder. Der trækkes lod mellem den studerendes diskussionsoplæg (inklusive det performative element). Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerende forbereder sin præsentation på baggrund af det lodtrukne diskussionsoplæg med det performative element. Den studerende får maks. 7 minutter til at indlede sin mundtlige prøve. Resten af eksaminationstiden bruges på samtale i tilknytning til diskussionsoplægget og det performative element.
Forberedelsestid: 1 døgn.
Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve.
Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven:
Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 163 af 165
Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2. Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence.
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering
Kompetenceområde 2: Sprog
Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik
Kompetenceområde 1: Kommunikation, kultur og internationalisering omhandler den studerendes kulturelle samt kommunikative kompetence med speciel fokus på sproget tysk i en globaliseret verden.
Kompetencemål: Den studerende kan analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssige fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt herom.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret tyskundervisning, der bidrager til udvikling af elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle kommunikative kompetencer,
sammenhængen mellem sprog og kultur samt interkulturel kompetence, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,
forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte dem ind i deres historiske sammenhæng samt analysere, udvælge og anvende tekster og medier, der passer til tyskundervisningen i folkeskolen,
samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv, som det kommer til udtryk i litteratur, film, musik og medier,
anvende digitale teknologier og interaktive medier hensigtsmæssigt i tyskundervisningen og
it og medier i tyskundervisningen og
planlægge, gennemføre og evaluere internationalt og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk som kommunikationssprog.
interkulturelle møder og tysk i den internationale kontekst, både i forbindelse med undervisning, kultur og erhverv.
Kompetenceområde 2: Sprog omhandler mundtlig og skriftlig kommunikation med hensyn til pragmatik, ordforråd, grammatik og udtale.
Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere spontant, klart og flydende mundtligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og funktionel viden om sprog i forhold til egen og elevernes tysksproglige udvikling.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 164 af 165
analysere det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
det tyske sprogs formsystem samt dets funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i skrift og tale,
udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt på tysk i heterogene kontekster og være et sprogligt forbillede for eleverne og
tysksproget kommunikation i forskellige diskursive kontekster og
understøtte udvikling af elevers intersproglige produktion og sproglige vækstpunkter.
intersprog og intersprogsudvikling.
Kompetenceområde 3: Sprogtilegnelse omhandler læreprocesser og kommunikative processer af relevans for egen og elevernes sprogtilegnelse og sproglige reception og produktion.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse med fokus på reception og produktion samt kommunikationsstrategier i forhold til udvikling af egne og elevernes kommunikative færdigheder på tysk.
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
planlægge, gennemføre og evaluere tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder formsystem og ordforråd på grundlag af analyser af processer i sproglig forståelse og produktion,
sprogtilegnelsesprocesser, herunder det tyske sprogs formsystem og ordforrådstilegnelse i relation til reception og produktion,
motivere elever til selvstændig brug og eksperimenteren med sproget i samspil med andre,
læreprocessers betingelser og faktorer,
anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever med forskellige læringsforudsætninger,
sproglæringsstrategier,
anvende teknologi og mediers muligheder for udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse og
informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sprogtilegnelse og
samarbejde med kolleger om inddragelse af fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag.
tværfaglighed.
Kompetenceområde 4: Fremmedsprogsdidaktik omhandler tilrettelæggelse og udvikling af sprogundervisning samt udvikling af elevernes innovative kompetencer.
Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret tyskundervisning med heterogene elevgrupper.
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-04-2016
Side 165 af 165
Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om
analysere sammenhænge mellem sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og sproglig viden,
skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold og historiske udvikling,
anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser til planlægning af læringsmålstyret undervisning i samarbejde med eleverne og med inddragelse af data fra evalueringer,
lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder viden om læremidler, om læringsmålstyret undervisning og evalueringsformer,
begrundet planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyrerede undervisningsforløb med anvendelse af forskellige metoder, undervisningsaktiviteter, samarbejdsformer og evalueringsformer i relation til heterogene elevgrupper,
læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, tyskdidaktik og tyskdidaktisk forskning,
udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til konkrete undervisningsmål og målgrupper,
læremidler og medier til anvendelse i tyskundervisningen,
anvende forskningsresultater samt observationer til analyse og udvikling af egen undervisning og
aktionslæring og andre undersøgelsesmetoder,
anvende teorier, værktøjer og redskaber til udvikling af innovative kompetencer hos eleverne.
teorier, værktøjer og redskaber til innovation i undervisningen.