Kære Bibliotek

En litterær oplevelse udover bogen

Demokrati – dit valg!

Lyrik til Københavns ungdom

Vangede spilbibliotek

Bibliotekssamarbejde med DR og Jazz Danmark resulterer i ny jazzlytteklub

Få gang i snakken med samtalesaloner

Hvordan du hurtigt finder styrke til din næste elevatortale

Ny lederprofil

Marts 2016

Bib forumFOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør)Tine Brings Brock, bibliotekschef, Høje-Taastrup Kommunes BibliotekerCaroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården BibliotekKirstine Hagen Thomasen, bibliotekar, Rudersdal BibliotekerneAnette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes BibliotekerMikkel Fabritius Sørensen, udviklingschef, Albertslund BibliotekBente Stonor Nielsen, bibliotekschef / afdelingsleder Borgertorv & Bibliotek, Egedeal BibliotekerneRikke Lene Larsen, leder af børne- og musikafdelingen, Gladsaxe BibliotekerneStig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne

Næste nummer udkommer juni 2016

Forsidefoto: Leif BoldingLayout: boldings.dkISSN 1603-7200

Kære Bibliotek ............................................................................................................ 4

En litterær oplevelse udover bogen .......................................................................... 6

Demokrati – dit valg! .................................................................................................. 10

Lyrik til Københavns ungdom ................................................................................... 12

Vangede spilbibliotek ................................................................................................ 14

Bibliotekssamarbejde med DR og Jazz Danmark resulterer i ny jazzlytteklub ..... 16

Få gang i snakken med samtalesaloner .................................................................... 18

Hvordan du hurtigt finder styrke til din næste elevatortale ................................... 20

Ny lederprofil ............................................................................................................. 22

Indhold

Kære BibliotekVi har haft et forhold i mange år nu. I starten var det hedt og intenst (husker du Alexandria?), senere forsvandt gni-sten og der gik middelalderkrise i den. Men du havde et par tricks i ærmet til at peppe forholdet op (jeg rødmer ved tanken om dengang, jeg var lænket til reolerne!).

Nå men årene gik og vi var uadskil-lelige. Det er vi sådan set stadig, men der kommer et tidspunkt i enhvers liv, hvor det ikke er nok at blive taget for givet. Og jeg er begyndt at spørge mig selv, om du overhovedet elsker mig?

Jeg er egentlig ikke så bekymret for at du digitaliserer mig og presser mig til at smide en hel del hyldemeter i fysisk omfang. Det der bekymrer mig, er om du overhovedet kender og forstår mig? Om du nogensinde sådan rigtigt har set mig?

Når jeg tænker over det, synes jeg du har haft en sårende tendens til at fokusere på mit ydre. Altid handler det om mit frontparti, at jeg skal have forsiden fremad. Nogle gange bliver jeg præsenteret alene på baggrund af farven på mit omslag!

Nu kommer jeg ind på de ting, du gør for at ”formidle” mig til andre, og det er selvfølgelig lidt prekært... Men helt ærligt – jeg synes det er et billigt trick at pakke mig ind som julegave eller i en goodiebag. Jeg bryder mig ikke om at blive markedsført. Jeg er ikke et overflødigt livsstilsprodukt, som forbrugeren skal manipuleres til at eftertragte. Jeg er litteratur. Folk HAR brug for mig. Jeg er vigtig.

I øvrigt grænser din overdrevne fascination af mine forældre, forfat-terne og forfatterinderne, til det pin-

5

lige. Gang på gang skal vi svælge i billeder af mit ophav, foredrag om og med dem, fejring af deres fødselsdag og deres priser. Nogen gange ville jeg ønske at du hang en af mine sider op på væggen, så folk kunne se MIG, se ordene, i stedet for et billede af min mor.

Helt ærligt, hvornår har du sidst fokuseret på selve mit væsen i dit arbejde? Hvornår har du præsenteret en låner for selve mig? Jeg mener ikke mit tema. Måske handler jeg om kær-lighed, måske om opdagelsesrejer. Men

du glemmer næsten altid at formidle selve teksten, ordene og formen.

Du er ret god til at sætte fokus på læsning, men det er jo selve akten. Vil du ikke prøve nogen gange at for-midle mig, som det jeg er – littera-tur, skrevet på en bestemt måde, i en bestemt tone, på et bestemt sprog, med bogstaver, metaforer, versefød-der, rim og sætninger. Når jeg flipper ud med eksperimenterende sprog, skriver du i lektørudtalelsen af jeg er ”krævende” og ”nok kun relevant på et stort bibliotek.” Det kan godt

være at lånerne i disse underligt for-travlede tider har stirret sig blinde på genrer, kendisforfattere og flotte for-sider. Men du har altså giftet dig med mig. I medgang og modgang. Jeg synes du har pligt til at sætte mig i spil som litteratur.

Kærlig hilsenLitteraturen

6

En litterær oplevelse udover bogen Af Mikkel Fabritius Sørensen, udviklingschef i Albertslund og Anette Thede, digital redaktør i HelsingørFoto: Bruno Agerholm, Astrid Tschuden og Anette Thede

Med projektet ’Det Litterære Udstillingshus’ er det lykkedes tre biblioteker

at visualisere litteraturen i rumlige installationer.

Iscenesættelse og scenografiDet litterære udstillingshus har til hen-sigt at åbne litteraturen og udvikle det litterære udstillingsformat, så den litte-rære oplevelse bliver tilgængelig for alle, der opholder sig i biblioteksrummet. Formidlingen benytter sig af museale greb så som kuratering, iscenesættelse, scenografi og installation, som bringes i spil i forhold til at formidle indhold i værket. De tre involverede bibliote-ker ønsker at skabe litterære oplevel-ser, der går ud over den traditionelle individuelle læsning, og det konkrete virkemiddel er især rumlig formidling i unikke installationer skabt i kreative partnerskaber.

De tre udstillin-ger viser med hver deres eksempel, hvordan samska-belse af litterære oplevelser i sig selv rykker ved begre-bet og stimulerer modtagerens nys-gerrighed til mere. Bevidsthed om modtagerens reaktion er et gennemgående træk i de tre udstil-linger, hvor alle oplever, at de bliver talt til og alle har mulighed for at interagere i selve udstillingen og med bibliotekets personale.

Vi leder efter et nyt Utopia – Utopia i AlbertslundMed den udstilling kommer vi ned i og ind i litteraturen på en anden måde.

Bogen er blevet foldet ud på en måde, der gør det muligt at komme ind i den ad flere forskellige veje – via sansnin-gen, oplevelsen, eller via den historiske kontekst.

På åbningsdagen for Utopiaudstil-lingen står én ting klart. Det er muligt at få en rumlig litterær oplevelse ved blot at opholde sig i rummet. Rundt omkring i biblioteket er opstillet radio er med lydinstallationer – reo-lerne taler i bogstavelige forstand til dig. Helhedsindtrykket er roligt og hvis man går tæt på, kan tilskueren opleve, at en flygtning fra Utopia fortæller om sine overvejelser med flugten og hans

søgen efter det nye Utopia med god hjælp fra littera-turen.

Installationen er en kunstne-risk fortolkning af Luna Park Sce-nekunst. Den udspringer af nogle af værkets

vigtigste greb og pointer, som pro-jektgruppen har trukket ud ved at gå i dybden med værket. Til udstillingen er trykt en avis, som fortæller baggrund – både litteraturhistorisk, historisk og filosofisk/begrebsmæssig, og den invi-terer til videre jagt efter et nyt utopia.

”Ordet Utopi er dannet af græsk eu (god)+topos (sted) eller ou (ikke)+topos (sted). Den dobbelthed er vigtig. Det er ikke bare et paradis, som kan konstru-

eres, og hvor man så kan leve lykkeligt til sine dages ende. Det er også et sted, der ikke (kan) findes”, siger litteratur-medarbejder og projektleder for udstil-lingen i Albertlund, Sigrid Radisch Bredkjær

- ”Derfor er utopien ikke så meget et endemål, men en drift, man hele tiden må bevare og hele tiden stræbe mod det umulige. Litteraturen og kunsten kan være med til at åbne både fortiden og samtiden med. Vi bliver klogere på os selv og vores drømme og ambitioner”.

Også Albertslunds borgmester Steen Christiansen kan se relevansen i utopien: ”Vores by er bygget som en utopi, som forsøget på at skabe det ide-elle sted at bo. Det er ikke noget man gør en gang for alle. Det er en bestræ-belse”.

Et eksempel på at man med udgangspunkt i den rumlige litterære oplevelse kan tale om flere ting på andre måder, herunder det sted man bor, den historie man er en del af og den man er.

Bøgerne skal råbe højt – Hamlet i HelsingørWilliam Shakespeares Hamlet er renæssancens svar på ”Broen”: En høj-spændt thriller i fem afsnit med mord, galskab, forræderi og dobbeltspil. Trods sine mere end 400 år på bagen appellerer tragedien stadig til nutiden med de store spørgsmål om, hvad der driver mennesket – om jalousi, hævn og kærlighed.

Hvad har undret dig mest i samarbejdet med biblioteket?Amalie Thøger Sørensen fra ULK: ”Jeg ved ikke, om der er noget, der har undret mig. Men det har været fedt med deres åbenhed. Og så har det været lidt svært at se, hvordan installationerne vil passe ind på biblioteket. Men det gør de jo!”

7

En litterær oplevelse udover bogen Af Mikkel Fabritius Sørensen, udviklingschef i Albertslund og Anette Thede, digital redaktør i HelsingørFoto: Bruno Agerholm, Astrid Tschuden og Anette Thede

8

Se udstillingerne ULYSSES: Frederiksberg Hovedbibliotek til 19. februar, Albertslund fra 27. april og Helsingør fra 20. septemberHAMLET: Kulturværftet Helsingør til 25. april, Frederiksberg fra 10. maj, Albertslund fra 1. septemberUTOPIA: Albertslund Hovedbibliotek til 4. marts, Helsingør fra 12. maj og Frederiksberg fra 25. august

Det Litterære UdstillingshusHvad sker der, når en tekst løsrives fra den fysiske bog og møder læseren i det konkrete oplevelsesrum? Det forsøger Det Litterære Udstillingshus at besvare gennem tre eksperimenterende og skalerbare udstillinger med de store klassikere: Utopia af Thomas More, Hamlet af William Shakespeare og Ulysses af James Joyce. Det Litterære Udstillingshus er en nyskabende hybrid mellem litteratur, billedkunst og scenekunst. I et parallelt samskabelsesforløb mellem tre forskellige kunstnergrupper og bibliotekerne i Albertslund, Helsingør og Frederiksberg er udviklet tre store udstillinger, som turnerer mellem de tre biblioteker i løbet af 2016. Udstillingerne havde alle fernisering i januar/februar. Projektet er støttet med knap en million kroner fra Kulturstyrelsen.

Hør mere - Det Litterære Udstillingshus i radioenDR P1: LITTERÆRE UDSTILLINGERLitteraturmedarbejder Sigrid Radisch Bredkjær, Albertslund Bibliotek, for-tæller om Det litterære udstillingshus.http://www.dr.dk/p1/p1-eftermiddag/p1-eftermiddag-2016-01-12 (starter ved 1:25)RADIO24SYV: AK24SYVLitteraturmedarbejder Sigrid Radisch Bredkjær, Albertslund Bibliotek, for-søger at få Tjalfe, der aldrig har læst en bog, til at læse Hamlet, Utopia eller Ulysses.http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/12632822/ak-24syv-12-01-2016-1/

Helsingørs identitet er tæt vævet sammen med naboskabet til Kron-borg, og da det den 23. april i år er 400 år siden Shakespeare døde, lå valget af Hamlet lige for. Udstillingen ”To Be Or Not To Be” er i de to scenografer Maja Ziska Linds og Mette K. Johansens hænder blevet forvandlet til ni instal-lationer om bl.a. mord, råddenskab og maskespil.

I stykket vender den unge prins Hamlet hjem til Kronborg for at erfare, at hans far, kongen, formentlig er blevet dræbt af sin bror, den nye konge Claudius. Hamlet vil have hævn, og for at opklare sagen beslutter han sig for at spille vanvittig, hvorefter en stor del af hovedpersonerne dør under drama-tiske omstændigheder. Et af dramaets mange temaer er masker, identiteter og spil – kan man stole på det, man ser? Allerede nu er maskerne på biblio-tekets tredje etage blevet et populært selfiested. Også de mange mordvåben på blodrød baggrund får de besøgende til at stoppe op og læse om Hamlet.

I forbindelse med ferniseringen har Helsingør også indviet det permanente (og publikumsroste for sine visuelle virkemidler) Shakespeare Biblioteket. Her er al litteratur, citater og film om forfatteren samlet, ligesom fagfolk og litterære personligheder løbende an befaler deres favoritter.

Bibliotekets projektgruppe har brugt tid på at læse og forstå teksten, Lars Roman Engel fra HamletScenen har gjort teksten (spil-)levende og gruppen har gået litteraturvidenska-beligt til værks.

”Vi skal demonstrere, at litterære oplevelser godt kan være noget andet end bogen”, siger bibliotekskonsulent Majken Jørgensen fra Helsingør Kom-munes Biblioteker.

- ”Det skal være sådan, at folk ikke er i tvivl om, at vi formidler litteratur. Bøgerne skal råbe højt!”

9

Hvad er den store fortælling? – Ulysses på Frederiksberg ”Alle politikere bør læse Ulysses af James Joyce”, sagde Morten Jung, for-mand for Kultur- og Fritidsudvalget, da Frederiksberg Bibliotek indviede deres del af Det Litterære Udstillings-hus. Frederiksberg har dermed givet sig i kast med den suverænt oftest nævnte bog, når kulturpersonligheder har skullet svare på spørgsmålet om, hvil-ken bog de aldrig har fået læst. I et sam-arbejde med Unges Laboratorier for Kunst (ULK) fra Statens Museum for Kunst har biblioteket skabt en udstil-ling, som visualiserer den ”Stream of consciousness”, som læseren møder i Ulysses. Siderne vælter i bogstavelig forstand ud af bogen og ned fra loftet

i hovedinstallationen, som er supple-ret med en række udstillede udgaver af Ulysses, hvor bevægelsesfølsomme højttalere gengiver markante passager, bl.a. en sexscene, til forbipasserende.

I Ulysses udspiller der sig et helt liv på en enkelt dag. Grundfortællingen i livet bliver eventyrets: hjemme-ude-hjem. Vi starter og slutter hjemme, men næsten hele romanen foregår ude og til fods rundt i Dublin. Vi følger Leo-pold og Stephen, der begge har lukket sig ude (både bogstaveligt og i overført betydning) og Leopolds kone, Molly, som agter at være Leopold utro i løbet af dagen.

”Det har været en hel ny måde at arbejde på som bibliotek,” siger pro-jektleder Heidi Dahl fra Frederiksberg

Bibliotek. –”Det er en meget mere sofis tikeret formidling. Efter dette projekt vil jeg meget hellere sidde og puste æg midt i udlånet end at sætte påskegrene op.”

Frederiksberg har arbejdet efter et litterært koncept: Hvad er Den Store Fortælling? Hvor træder ele-menter som liv, død og kærlighed frem i fortællingen? I samarbejde med Det Danske James Joyce Sel-skab afholdt projektgruppen og de unge fra ULK workshops, hvor de unge blev delt op i læsegrupper. Alle læste selv et kapitel højt for resten af gruppen og her opstod ideen om ’en strøm af ord’.

10

Demokrati – dit valg! Af bibliotekar Iben Kyung Madsen og kulturmedarbejder Lone Jensen, Ballerup Bibliotekerne

Skolen er en afgørende samarbejds-partner, når biblioteket vil ruste unge til at deltage i den politiske debat. Det er en af de vigtige erfa-ringer, Ballerup, Rødovre og Øbro Jagtvej Biblioteker har gjort sig i projektet Demokati – dit valg!

Undersøgelser viser, at mange unge er politisk interesserede. Alligevel del tager de ofte mindre end resten af befolkningen i det formelle demokrati, fordi de ikke mener, de har forudsæt-ningerne for det. Det satte vi på Balle-rup, Rødovre og Øbro Jagtvej Bibliote-ker os for at lave om på, da vi sammen med foreningen YouGlobe startede projektet Demokrati – dit valg!

Biblioteket vil styrke unges demokratiske engagement Projektets formål var at udvikle bib-lioteket som ressource i unges demo-kratiske dannelse. Vi ønskede at give eleverne erfaringer med at researche på politiske dilemmaer og samtidig blive mere fortrolige med debat og argu-mentation. Det var også vigtigt for os, at de metoder vi nåede frem til, skulle kunne bruges af andre biblioteker. Vi valgte at samarbejde med organisatio-nen YouGlobe, som er en almennyttig forening, der arbejder for at motivere børn og unge med at tage aktivt del i samfundet.

I projektet fokuserede vi på to for-skellige målgrupper. Den ene var folke-skolernes 8. klasse, som får samfunds-fag på dette klassetrin. Den anden var medlemmer af ungdomsrådet, som er en lidt ældre aldersgruppe på 15-25 år. Vi ønskede at nå bredt ud aldersmæs-sigt til unge i begge ender af skalaen.

Debat på SMSDen primære aktivitet i projektet var fire debatmøder, der blev holdt på de respektive biblioteker. De tre af debatmøderne var for de deltagende 8. klasser på de tre biblioteker. Forinden havde alle klasserne været igennem et forløb, hvor de blev introduceret til kil-dekritik og blev klædt på til, hvordan man kan researche på et givent emne.

Ved alle debatmøderne deltog en ordstyrer og fire unge paneldeltagere bl.a. fra Danske Skoleelever, som havde masser af holdninger til de emner, som de unge selv havde valgt at sætte på dagsordenen. De unge startede med at se to dilemmafilm, som blev efterfulgt af debat og afstemning, både mundtlig og via SMS.

Det sidste debatmøde var for den ældre målgruppe, og her var det menin-gen, at ungdomsrådene skulle være katalysator for at invitere andre unge i de tre kommuner med til mødet. Men der er mentalt langt fra København og Rødovre til Ballerup, så det viste sig at være svært at gennemføre i praksis. Til gengæld fik vi fat i to samfundsfags-klasser fra Borupgaard Gymnasium, og det betød, at der mødte 50 gymnasie-elever op, som livligt deltog i debatten. De ældste gymnasieelever var meget verbalt deltagende i forhold til 8. klas-serne, som så til gengæld gik meget op i SMS-afstemningerne.

Unges stemmer i lokalavisenUdover debatmøderne udbød vi også en kronik-workshop i samarbejde med Politikens Debattør- og Kritikerskole som en anden måde at lade de unge komme til orde i projektet på. Derud-over var der lavet en aftale med lokala-

viserne om at trykke de to bedste kro-nikker og desuden sørge for omtale af projektet.

Syv unge, alle fra Ballerup, tilmeldte sig workshoppen. Desværre var der ingen unge fra København eller Rød-ovre der deltog, da de syntes der var for langt til Ballerup. Responsen fra del-tagerne var, at de håbede at få nogle redskaber til at få struktur på deres holdninger, fordi de elskede at debat-tere. De gav udtryk for stor begejstring over, at biblioteket udbød sådan en skriveworkshop.

What’s in it for me?Samlet set nåede vi i løbet af hele pro-jektet ud til 300 8. klasses-elever og 50 gymnasieelever. Nogle af gymnasie-eleverne deltog endda senere på året helt frivilligt i et andet debatarrange-ment, som blev afholdt på biblioteket. De unge fra 8. klasserne har bagefter udtalt, at de generelt syntes godt om debatmøderne, og at de især var glade for, at det var andre unge, som var med i paneldebatten. Tilbagemeldingen er, at de gerne vil deltage i et lignende debatmøde en anden gang. Nogle af eleverne gik endda tilbage i klassen og skrev debatindlæg om elevinddragelse.

Som mange andre biblioteker har vi haft svært ved at knække koden til, hvordan man får unge til at deltage fri-villigt. De får rigtig mange tilbud, og den fysiske afstand mellem bibliotek, skole og hjem spiller også en rolle. Det skal gøres helt tydeligt, hvad de unge får ud af at deltage i projektet, for det er de selv meget fokuserede på.

Vores erfaring viser i dette projekt, at man bedst når eleverne via skolen, hvor deres deltagelse i forvejen er obli-

11

Demokrati – dit valg! Af bibliotekar Iben Kyung Madsen og kulturmedarbejder Lone Jensen, Ballerup Bibliotekerne

gatorisk. Ud fra disse erfaringer har vi udviklet en række anbefalinger med gode råd til, hvordan man samarbej-der med skolerne, og hvordan man når bredt ud til de unge:

Anbefalinger til andre biblioteker• Lav en fælles aktivitetsplan med tids-

plan, ansvarsfordeling og status, som løbende opdateres. Så bliver det let-tere at overskue delaktiviteterne og sikre fremdrift i projektet.

• Producér informationsmateriale til

skolerne, så det er nemt at forklare lærerne om projektet, og nemt for dem at beslutte, om projektet er rele-vant for deres klasser.

• Skab et undervisningsmateriale, som gør det let for lærerne at komme i gang med emnet. Det øger sandsyn-ligheden for, at de vil være med og forbereder eleverne.

• Planlæg en workshop for unge frivil-lige med tilhørende opgaver, de kan arbejde ud fra. De unge skal være med til at planlægge forløbet.

• Lav en strategi for, hvordan man

kommer i kontakt med unge frivillige og får dem til at engagere sig i pro-jektet. Brug blandt andet de sociale medier til at rekruttere unge.

• Brug sociale medier til at kommu-nikere med de unge, opret f.eks. en facebook-gruppe, som alle bliver medlem af. Send dem en besked på Messenger eller sms dagen før det aftalte møde.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre

12

Lyrik til Københavns ungdomAf bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågårdens Bibliotek

Der er også plads til fordybelse på et ungdomsbibliotek

Blågårdens lyrikhylder står tomme, og det har vi fået hug for på Facebook, hvor en samtidsdigter i efteråret beskyldte os for decideret ”lortet” digtformid-ling. Der er dog tale om et klassisk bib-lioteksparadoks. Bag de tomme hylder gemmer sig en succeshistorie.

Blågårdens Bibliotek har siden 2008 haft til opgave at gøre en særlig indsats for de yngre lånere (15-35 år). Vi har stillet specielle profilmaterialer, som tegneserier, konsolspil, brætspil, lp’er og maker-kasser, til rådighed og i 2015 besluttede vi at supplere udvalget med digte.

Når man tænker ungebibliotek går tankerne tit automatisk i retning af det hurtige og larmende. Men der lader til at være en tendens til fordybelse og poesi for tiden. Digte har moment hos de unge.

Lyrik i fremmarchAllerede i 2014 pegede Johannes Riis på at interessen for lyrik var helt excep-tionelt høj. Unge digtere som Yahya Hassan, Theis Ørntoft og Asta Olivia Nordenhof ramte bestsellerlisterne, deres udgivelser blev trykt i det ene store oplag efter det andet og digte var pludseligt lukrative for forlagene.

Digterne er unge, og det er publi-kummet langt hen ad vejen også. Lige-som lyrik og musik i 80’ernes punk-ung-domskultur var tæt knyttet sammen, er der igen i dag en kobling mellem den cool undergrundsmusik og lyrik-ken, for eksempel på Mayhem, der er epicenter for den blomstrende Køben-

havnske postpunk-scene. Mayhem er et koncertsted, men her afholdes også lyrikoplæsninger og diverse perfor-mances, der ligger midt i mellem. Et andet eksempel er det toneangivende band Synd og skam, hvis forsanger Simon Latz også udgiver digte. For den unge kulturbruger er det naturligt at tage til koncert med en digtsamling i baglommen.

Digte på BlågårdenBlågårdens Bibliotek begyndte indsat-sen med lyrik til unge i foråret 2015. Vi supplerede den faste samling af digte med 131 nye digtsamlinger – dels unge samtidsdigtere, dels genoptrykte klas-sikere, ud fra en fornemmelse af at disse to typer var efterspurgte af det yngre publikum. Vi nåede kun lige at sætte dem frem, inden de var flået væk. Siden har vi ikke set meget til dem, på trods af at mange af dem er non-reser-verbare. Et forsigtigt beregnet cirku-lationstal er godt 7, dog formodentligt højere da nogen titler kun har været til-gængelige i få måneder. Tallene fortæl-ler ikke noget om lånernes alder, men da vores publikum er meget ungt, tør jeg godt formode, at mange af titlerne er havnet hos de 15-35-årige lånere. Det stemmer også overens med vores obser vationer fra udlånsvagter.

Med den efterspørgsel, vi har ople-vet, har der ikke været brug for formid-ling til at skabe udlån. Men vi har alli-gevel kørt på med formidling for også at tilbyde lyrik til dem, der ikke som det naturligste i verden flår ”Trigger zoner, den babylonske champagne, afvikling af nite-walkers, jeg har det som om jeg har set dig før” eller ”I en cylinder

i vandet af vandgråd” ned fra hylden.Vores formidling af lyrik er en

angrebstaktik, der angriber to etable-rede sandheder, som jeg vil uddybe her.

Det er svært at læse lyrikDet lader til at være en udbredt idé, at det er krævende at læse lyrik. Folk er ikke bange for at vurdere et musiknum-mer, selvom de er relativt forudsæt-ningsløse. ”Sikke noget larm” eller ”det er meget smukt!” Digte derimod føler folk, at de skal kunne forstå. Digtet har en autoritet, der spænder ben for dets udbredelse. Vores tilgang til formid-lingen er inspireret af den sammen-hæng mellem samtidslyrik og musik, der som nævnt allerede findes. Vi opfordrer låneren til at opleve digtene ligeså åbent og frygtløst som et stykke musik i radioen. For eksempel har vi puttet digte i en tyggegummiautomat. Alle kan trække et gratis digt når de kommer på biblioteket. Helt ufarligt og nede på jorden.

Låneren er en passiv modtager af et færdigt værkFor at pille ved digtets førnævnte auto-ritet prøver vi også at angribe ideen om biblioteket som formidler af afsluttede, færdige digtværker. Biblioteket er ikke kun et sted for læsning, men også et sted for skrift. Med små pop up-instal-lationer i biblioteksrummet opfordrer vi brugerne til selv at skrive og digte – litterær making om man vil. Det er helt nede på et plan, hvor alle kan være med – for eksempel har vi sat køleskabsmag-neter med ord på skråhylderne. De bliver brugt flittigt af lånere – både til at skrive digte og til at kommentere på

13

de værker der er udstillet på skråhyl-derne. Sidstnævnte brug havde vi slet ikke tænkt på.

Et andet af vores litterære maker-spaces hedder ”Vokalatoren” og går ud på noget så enkelt som at bytte om på vokalerne i et ord. Kattekilling, hotte-sky, bridrøster. En tredje installation indbød til fordybelse i et hjørne af bib-lioteket, hvor en æske med løse sider fra digtsamlinger var sat frem, sammen med en opfordring til at sætte sig ned og bedrive såkaldt black out-poesi.

Denne invasion af elfenbenstårnet, hvor vi sidestiller folkelige ordtumle-rier med de ”rigtige” digte, faldt også i høj grad de i indledningen nævnte facebook-poeter for brystet. Men vi tror på tilgangen som en måde at gøre poesien mere tilgængelig og mindre farlig. Dels skal de små installationer vække interesse for sprog, ord og digt-ning. Dels skal de signalere, at bibliote-ket og dets værker er en åben tekst, og at alle stemmer må blande sig.

Vi håber at integrere lyrikken endnu mere i Blågårdens profil i fremtiden. Ikke et ondt ord om konsolspil, men hvis ungdommen gerne vil fordybe sig i litteratur og poesi, må det sandelig godt være på biblioteket. Trods koblin-gen mellem lyrik og musik er der også brug for et fordybelsesrum til at opleve lyrikken og som Stinus Kirkeskov, en 21-årig digter, der har grundlagt det åbne digterkollektiv Blågårdsord på Blågårdens Bibliotek, sagde til en tema-dag om unge og biblioteker i efteråret: ”Hvor fanden skal vi ellers gå hen og fordybe os? I kirke?”

14

Vangede spilbibliotek Af kulturformidler Chrisstoffer Daniel Paluszewski, Vangede Bibliotek

Vangede biblioteks spilprofil har eksi-steret siden 2013, og i sommeren 2015 døbte vi spilafdelingen ”Vangede Spil-bibliotek”, som et led i arbejdet hen imod at blive et relationelt bibliotek. Computerspil er mere end digitale spil. Det er omdrejningspunktet for en interaktiv og kreativ kultur. Med et fornyet fokus er Vangede bibliotek nu mere end en filial med en spilafdeling. Vangede Spilbibliotek er blevet sit eget lille kulturhus. Spilkulturen har ikke blot sit eget fysiske og digitale medie, men benytter sig flittigt af andre medier og inddrager samtidig andre kulturer. Det er en multimediekultur, der har sit eget publikum og artister, men samti-dig også har fundet vej til hverdagens smartphones, apps og sociale medier. Gentofte Bibliotekernes satsning med at opbygge et spilbibliotek har medført et mål om at samle alle elektroniske spiloplevelser ét sted. Forstået således, at Gentofte Bibliotekerne fortsat har et standardudvalg af spil til hjemlån, men Vangede Spilbibliotek har fokus

på mere end hjemlån og ønsker, at der spilles på stedet i fællesskab. Vi har de klassiske spillekonsoller fra slut halvfjerdserne og op gennem firserne og halvfemserne. Og så har vi de helt nye. Naturligvis til fri afbenyttelse. Det er alle typer af borgere, der spil-ler elektroniske spil, men lad os kalde de mest aktive deltagere ved et af kul-turens egne begreber: ”gamere”. Det er per soner, som typisk er på forkant med, hvad der rør på sig i teknologiens verden, og ofte selv er interesseret i at skabe og udvikle kultur.

FællesskabetNår Vangede Spilbibliotek tilbyder arrangementer, har vi gjort os to grundovervejelser for at imødekomme deltagernes forventninger. Vi har haft held med at placere hovedfokus på afgrænsede nicheemner. Det er typisk et konkret interesse-emne, som ikke tilbydes andre steder, men som stadig er interessant for en del borgere. Til disse arrangementer er det vores for-

nemmeste job at sikre indholdet i sam-arbejde med ”eksperter” på området. Vi har for eksempel afholdt et hacking-kursus for Amiga-entusiaster, hvor for-beredelserne bestod i at holde møder med foredragsholderen, diskutere ind-hold, snakke dagsorden, vælge udstyr og fokusområde indenfor noget alle-rede specifikt. Og vi drøftede desuden format samt omfang af det materiale, der blev udleveret til deltagerne. Det har altså været målrettet indhold, hvor deltagere kom for at lære nyt om en konkret interesse inden for spilkultur, med og af andre.

En anden tilgang til arrangementer, der fanger fællesskaber, har vi fundet ved et særligt fokus på rammerne. Ind-holdet er stadig vigtigt, men flere af deltagerne kommer på grund af fælles-skabet, frem for emnet. Spilmaskinerne er uforpligtende, men spillelystne. Strukturen er meget åben og tiltaler typisk den yngre del af befolkningen. Man kan være sig selv, behøver ikke præstere noget, og så kan man alligevel deltage, bare ved at spille. Har man lyst, kan man sågar blive til noget, for man kan blive nummer et under sådanne rammer. Vi plejer at have planlagt lidt aktiviteter, så som konkurrence og et ekstra fokus på en ny spiltitel eller hæn-delse i spilverdenen, men det er ikke et krav, at deltagerne har interesse for disse aktiviteter. Med tiden satser vi på, at vi via disse åbne rammer kan skabe fællesskaber som først beskrevet, for eksempel blandt deltagere der ønsker at blive bedre til en bestemt spiltitel og ønsker at træne eSport. Men det er snarere fællesskabet inden for ram-merne, frem for os, der er eksperterne og bestemmer fokusområdet.

15

Vangede spilbibliotek Af kulturformidler Chrisstoffer Daniel Paluszewski, Vangede Bibliotek

Kulturen er derude – vi skal bare huse denVideospillets succes startede som en social aktivitet i arkadehallerne og på arkademaskinerne på grillbarerne. Spillerne så hinanden over skulderen og delte tips og tricks, alt imens de prøvede at blive nummer et. Tekno-logien muliggjorde dog hurtigt, at spillene snart kunne spilles hjemme. Game Boyen kunne heldigvis tages med i skolen, og her flokkedes ele-verne om de håndholdte spil på ny. I en offline tid, mødtes gamers stadig til ”demoparties”, hvor de delte spil, linkede computerne sammen og spille ”multiplayer”. Derudover viste de deres kreative ”skills”, ved at konkurrere om bedste musikstykke, billede, program-mering – alt sammen skabt af gamerne selv. Et outlet, der kaldte på internet-tet. Så snart computeren kom online kunne der kommunikeres. Først via BBSer (databaser) og snart via internet-tet. Men trangen til at mødes omkring spilmediet, den er aldrig forsvundet. Der kommer flere og flere gamers og efterspørgsel og mulighederne for større sociale arrangementer er derfor lige foran os. Som i arkadehallernes storhedstid, hvor spillerne så hinan-den over skulderen, ser gamers i dag på andre online via twitch.tv og youtube. Den mest subscribede youtuber hedder PewDiePie og hans materiale omhand-ler spil. Typisk laver han en fremvisning af et spil, hvor han filmer både sig selv sidde og spille og viser spillet, der fore-går på skærmen samtidig. PewDiePies kanal har over 42.000.000 subscribers, altså faste seere. For mange gamers er det ikke nok at spille hjemme og even-tuelt se på andre online. Der afholdes fortsat en variation af demoparties, kaldet LAN-parties. Fokus for den sociale aktivitet ved LAN-parties er fæl-lesskabet omkring det at spille. Børn og unge slæber deres stationære PCer med for typisk at spille sammen med 500-1000 andre unge i idrætshaller og

forsamlingshuse. Verdens største LAN-party blev afholdt for nyligt i Sverige med 22.000 gæster og 17.000 com-putere forbundet på én gang. Når der afholdes de største eSport turneringer, er det ikke ualmindeligt, at kæmpe sta-dions fyldes med et live publikum, der ikke bare fylder tilskuerrækkerne, men også selve plænen, for at se et panel af gamers dyste mod hinanden. Beho-vet for at mødes om kulturen og spille sammen står mere klart end nogen-sinde før. Og det er her bibliotekerne skal spille med. Vi behøver ikke købe ind til hver enkelte, vi skal bare købe ind til alle. Vi behøver kun én af hver, for at alle kan opleve det hele.

Bibliotekerne har lokalerne, og vi har haft stor succes med donationer fra borgerne. Faktisk har vi allerede meget af udstyret på lager og i magasi-net. Vi genbruger materialer der ellers er kasseret pga manglende løsdele eller udlån og vi ser at meget kan genbruges og genoplives her på stedet. Rammerne og kravene er anderledes, når vi funge-rer som kulturhus frem for lånecentral. Ved at lægge spillene væk lægger man også deres specielle spiloplevelse væk. Mit opråb lyder, at bibliotekerne ikke må være ikke bange for at tilbyde ældre spil, da de rummer deres egne fortæl-linger på deres helt egen måde. Spilkul-turen har også en spilhistorie, og dens klassikere vil altid være aktuelle i deres oprindelige form.

En ændring frem for fortsættelseSom bibliotek låner vi allerede spil ud, men disse spil kan kræve online akti-vering, blive ridset, blive væk og må siges, at være designet til online udlån. Der findes allerede Spotify til musik, Netflix til film og Steam til spil. Hvad gør et bibliotek så, når det ikke kan udlåne, hvad der for mig at se, er den største underholdningskultur i nyere tid? Spillene skal nok blive lånt, blot via andre medier og systemer end dem

vi har stående i vores lokaler. Så hvad gør et spilbibliotek, der måske en dag ikke udlåner spil? Vi står ikke tomme og uden udlån – vi tager simpelthen kulturen ind. Vi lytter til gæsterne og til gamerne og vi oplever sammen med dem. Vi finder anbefalinger og spiltitler som både gæster og gamere kan spille hos os og straks de kommer hjem. Vi holder fokus på brugen af mediet og tiden med spillet frem for antallet af udlån. Vi ser på kvaliteten af mediet frem for kvantiteten af udlån. Vi stiller udstyret til rådighed og lader gæsterne slå sig løs, og når vi spiller med dem, oplever vi sammen med dem. I fælles-skab skaber vi et rum, som på mange måder må siges at være et kulturhus. Denne kulturs læseklubber er spille-aften, denne kulturs filmfremvisninger er online streams, og typisk suppleres bibliotekarens litteratur med spil og spiloplevelser. Og med digitaliseringen er der også kommet en lettere adgang til selv at kreere. Det er nemmere at lave musik, billeder, layout og meget andet. Ikke bare som programmør, men som borger der ønsker at skabe noget. Alt dette er ideelt for den spille-lystne person, som endda ofte også ejer en nysgerrighed over for den teknolo-giske udvikling. Vangede spilbibliotek har ikke længere som hovedmål at gen-give eller rumme spilkultur – vi oplever det som helt naturligt, at vi nu er blevet medskabere af spilkulturen. Vi danner rammerne og deltager selv. Der kan ikke gå mange år før digitale spil kun lånes digitalt online og derfor handler det heller ikke kun om, hvad spillerne vil låne med hjem, men særligt hvad de vil spille hos os. Til den tid står vi tilbage med de tidligere lånere, der nu er blevet vores gæster. Vi står med en kreativ kultur, der har brug for et hus til at spille, udvikle og mødes i. Heri ser jeg berettigelsen af fremtidens Vangede Spilbibliotek som et kulturhus.

16

Bibliotekssamarbejde med DR og Jazz Danmark resulterer i ny jazzlytteklub Af bibliotekar Suni a Argjaboda, Gentofte Bibliotekerne

I takt med at vi bevæger os længere og længere ind i den digitale tidsalder hvor de fysiske formater må vige vejen for de online-baserede, er der stigende fokus på at skabe spændende kultur-oplevelser for brugerne rundt omkring på landets biblioteker.

Samtidig er brugerinddragelse og partnerskaber mantra der gennem-strømmer bibliotekerne i disse år og her har mange af landets lytteklubber vist sig at tilføre gode oplevelser for brugerne og for bibliotekerne.

Lytteklubberne har indtil videre været henvendt dem med interesse for klassisk musik og rocken, men nu bliver der også plads til jazzmusik-ken. Der har været forskellige former for eksempler på lytteklubber rundt omkring på landets biblioteker, men det var i samarbejdet med DR P2 at man fandt frem til en måde at gøre det lettere for bibliotekerne og mere

attraktivt at afholde klassiske lytteklub-ber. DR Klub Klassisk tog fat i centrale klassiske musiktemaer, som både kan behandles i de fysiske klubber på bib-liotekerne og samtidig af studieværter på P2 Klassisk radiosendefladen.

Dernæst gik turen til den nyere og mere rytmisk baserede musik, da samarbejdet med DR blev udvidet til at omfatte P6 Beat. Temaerne på P6 Beat sendefladen bliver behandlet i et mastodont seks timers radioprogram sideløbende med bibliotekerne sørger for de sociale lytteoplevelser omkring temaet i form af debatter og foredrag i klubberne.

Allernyeste skud på stammen er den nye DR Klub Jazz, hvor det er jazzmu-sikken der er under kærlig behandling. Og det betyder at der lige nu er rundt regnet 70 lytteklubber rundt omkring i landet.

Gentoftegade Bibliotek har før oprettelsen af DR Klub Jazz afholdt

lytteklubber med jazz som tema. De har bl.a. andet haft besøg af den erfarne jazzmusiker Bo Stief, blandt andet afholdt lytteklubber om Miles Davis og Gil Evans. Hans oplevelser har været meget positive, og han vil i løbet af foråret også afholde lytteklubber på Albertslund Bibliotek og Gentofte Hovedbibliotek:

“Det med lytteklubber bringer det, med at give musikken de bedste mulige forhold, tilbage. Tilbage fordi det ikke er så ofte at man koncentrerer og fordyber sig og lytter på den måde som man gør i lytteklubben. Sidste gang jeg deltog i en lytteklub fik jeg det mest intense genhør med Gil Evans og Miles Davis hvor jeg hørte ting jeg aldrig havde oplevet før: En oplevelse som jeg kunne dele med de andre seriøse lyttere. Der er en hel

Bibliotekssamarbejde med DR og Jazz Danmark resulterer i ny jazzlytteklub Af bibliotekar Suni a Argjaboda, Gentofte Bibliotekerne

17

speciel målrettet stemning i lytteklub-berne; dem der kommer er indstillet på at opleve noget ekstra.”

Albertslund hovedbibliotek er også et af de danske biblioteker som har benyttet sig af alle tre lytteklubsfor-mer, og som i særdeleshed har også haft stor succes med deres klassiske lytteklub. Rene Larsen som er en af initiativ tagerne for lytteklubberne, har løbende kunnet se tilslutningen vokse: “Vi er efterhånden nået op på 120 medlemmer. Der kommer imellem 60-90 borgere hver gang. Adskillige fra omegnskommunerne også, men over-vægten fra 2620.”

Han mener samtidig også at brugen af kendte foredragsholdere kan være en gevinst. Albertslund bruger blandt andet P2-radioværten Mathias Hamre til at afholde de klassiske lytteklubber: “Fra starten hyrede vi Mathias Hammer ind til de første arrangementer i den

klassiske. Tanken var lidt at publikum selv skulle komme ind over og holde oplæg men det viste sig hurtigt at det havde de ikke lyst til. De ville hellere få serveret. Nu har han holdt alle oplæg og han er sindssyg populær herude og tilmed meget anbefalelsesværdig”.

Lytteklubberne har fra deres begyn-delse eksisteret i to forskellige former; de selvkørende og de mere foredrags-orienterede. I Rudersdal kommune har arbejdet med lukkede selvkørende hold. De har resulteret i at de på fem år er vokset fra et hold på 12 deltagere, til tre hold med 14 deltagere samt venteliste. Albertslund har også star-tet en selvkørende klassisk lytteklub med stor succes. De mødes sidste tirs-dag hver måned (december undtaget) Indtil videre har det primært været 2-3 af medlemmerne der har holdt oplæg. Samtidig har de oprettet en fælles

mailliste hvor de aktivt korrespondere med hinanden om musikrelaterede udsendelser i radio og tv. Rene Larsen håber også snart på at kunne oprette selvkørende jazzlytteklubber.

Københavns og Århus biblioteker har taget en tredje retning. Her skal deltagerne selv medbringe musikken, og spille det for hinanden. Formen lægger op til diskussioner om værdien i musikken.

Lytteklubber kan altså have mange former. Lytteklubber handler først og fremmest om at skabe rum til fælles-skaber og fordybelse, og her er biblio-teket oplagt, fordi det er et uformelt mødested med tæt forbindelse til lokalsamfundet og dets borgere. Og så handler det samtidig også om at give biblioteket og bibliotekarerne nye roller i musikformidlingen.

18

Få gang i snakken med samtalesaloner Af bibliotekar og frivilligkoordinator Kirstine Hagen Thomasen, Rudersdal Bibliotekerne

Frivilligdrevet samtalesalon i GribskovGribskov Biblioteker lægger regelmæs-sigt hus til samtalesaloner. Jeg har talt med bibliotekar Alexander Söderlind fra Gilleleje bibliotek om hvordan de arbejder med salonerne, hvilke posi-tive effekter de kaster af sig, og om der er nogen udfordringer forbundet med dem.

Hvilke samtalesaloner har I, og hvordan foregår de?Vi har en samtalesalon der skiftevis foregår på Gilleleje, Helsinge og Græ-sted biblioteker på forskellige ugedage og klokkeslet, så flest muligt kan være med. Salonen bliver drevet af en frivil-lig, som også tog initiativet til at starte den. Han vælger emnerne, som ofte ligger i den ´dybe´ ende, og kommu-nikerer dem ud på en facebookside, så bibliotekets hjemmeside ikke skal opdateres så tit. Der kommer mellem fem og tolv deltagere pr. gang, hvilket er meget godt i en landkommune som vores. Vi har også sprogcaféer og en såkaldt Sokrates-Café, som er et lidt anderledes koncept og som drives af en anden frivillig – men når hun er ude at rejse, driver den ansvarlige for samtale-salonen også Sokrates-Caféen.

Hvad gav initiativtageren ideen til at henvende sig til biblioteket?Vi har reklameret meget for at vi gerne vil samarbejde med borgerne, blandt andet på borgermøder. Vi har også mange andre aktiviteter såsom sprog-caféer. Her fik vi også en henvendelse fra en, der ville oprette en italiensk café ud over den franske og spanske, som vi havde i forvejen.

Har I tænkt over, hvad I vil gøre, hvis initiativtageren springer fra?Så prøver vi at køre videre. Forhåbent-ligt med en ny frivillig fra gruppen og ellers personaledrevet – men så bliver det på et lavere niveau, for vi kan ikke afsætte så mange aftener.

Har I en grænse for, hvilke emner I vil lægge hus til?Nej. Vi stoler på den frivilliges dømme-kraft, og desuden er konceptet for sam-talesaloner sådan, at selv svære emner bliver diskuteret på en ordentlig måde.

Hvor mange personaleresurser bruger I?Ikke mange! Den ansvarlige borger laver selv plakater og opdaterer facebook-siden, som vi linker til. Og så booker vi lokaler, men det tager jo ingen tid!

Hvad vurderer du at borgerne får ud af at deltage?Meget! Inspiration, socialt samvær, interaktion, et opgør med singlekultu-ren, en aktivitet der ikke er ren under-holdning …

Hvad vurderer du at biblioteket får ud af at lægge hus til?Det sender et godt signal om at vi er et aktivt sted, og måske kan det inspirere andre til at sætte gang i endnu flere aktiviteter her hos os. Og så ligger de gode diskussioner rigtigt godt i tråd med bibliotekernes formål i det hele taget!

Hvad tror du den frivillige får ud af at drive samtalesalonen?Jeg har indtryk af at han er en meget aktiv person, der kan lide at sætte ting i

gang, også selv om han stadig arbejder. Og så er han vist tilflytter og ville gerne lære folk at kende lokalt.

Har du et godt råd til andre, der vil afholde samtalesaloner?Det er vigtigt at have en borger som tov-holder, det gør det også lettere at lokke folk til, da de har deres eget netværk. Desuden skal man være klar til at tage et langt sejt træk med få deltagere og måske puste liv i en aktivitet med sær-arrangementer.

Læs mere om Gribskov Bibliotekers samtalesaloner her: https://www.gribskovbib.dk/nyheder/voksne/samtale saloner-gribskov

Kontakt bibliotekar Alexander Söder-lind på kadso@gribskov.dk

?

19

Få gang i snakken med samtalesaloner Af bibliotekar og frivilligkoordinator Kirstine Hagen Thomasen, Rudersdal Bibliotekerne

Kollegamøde som samtalesalonJulie Garde, der er bibliotekar og litte-raturformidler ved Rudersdal Bib-liotekerne, har brugt samtalesalon- konceptet til at holde et anderledes kollegamøde. Jeg spurgte hende, hvor-dan det fungerede.

Hvad gjorde du?Jeg indkaldte mine kolleger til en sam-talesalon, fordi jeg behøvede feedback på nogle konkrete formidlingsgreb. Jeg var meget bevidst om at kalde det en salon og ikke et møde for at sig-nalere, at folk ville blive inkluderet og få mulighed for at være aktive. Jeg havde forberedt en samtalemenu med spørgsmål, som jeg havde brug for svar på, og ændret konceptet en smule, så

• Konceptet samtalesalon er udviklet af Nadja Pass og Andreas Lloyd fra samfundslaboratoriet Borgerlyst, fordi de savnede lejligheder til at snakke ordentligt og åbent med folk, de ikke kendte i forvejen

• Salonerne bygger på fem principper:- Uforstyrret samtaletid- Møder med mennesker, der ikke ligner én selv- Faste rammer- Alle snakker med og snakker sammen- Alle mennesker er spændende samtalepartnere

• På samtalesaloner.dk findes blandt andet eksempler på gode sam-taleemner og en salonmanual med værktøjer og greb, alt sammen til fri afbenyttelse

folk noterede ned på menuerne under-vejs. Desuden lavede vi en associa-tionsøvelse og et holdningsbarometer.

Hvordan fungerede det?Jeg havde på forhånd tænkt, at hvis folk stejlede, ville jeg sige, at de skulle gøre

det for min skyld – så skulle jeg nok gå med på en af deres ideer en anden gang. Men det blev slet ikke nødvendigt, salonen fungerede rigtigt godt, og folk snakkede livligt både i par og i grupper på fire. Jeg fik nogle gode svar tilbage på samtalemenuerne – eneste problem er, at de selvfølgelig leder til en masse til-lægsspørgsmål. Men så må man jo bare holde en samtalesalon mere!

? !

20

Hvordan du hurtigt finder styrke til din næste elevatortale? Af bibliotekschef Frank Nørregaard, Glostrup Bibliotek

Glostrup bibliotek oprettede for 2-3 sæsoner siden Bibliotekets IT-Café ved brug af frivillige med forskellige grader af IT-kompetencer. Hver onsdag 14-17 i sæsonen kan de borgere, der måtte have brug for specifik hjælp, komme forbi. Biblioteket understøtter de frivil-lige med lokale, teknisk udstyr, mar-kedsføring med videre.

Ressourceknaphed på biblioteket, frivillige samt IT-svage borgere synes på denne måde at være en fornuftig løs-ning på flere problemstillinger.

Den ramme har fungeret uden tvister indtil for ganske nylig, men fri-villigheden vil gerne vokse. Biblioteket sætter hælene i. Biblioteket vil ram-mesætte opgaven så ressourcetrækket tager hensyn de mange andre opgaver og forskelligartede ressourcetræk der er samtidigt til stede i en knap øko-nomi. Tvisten opstår. Klagesag hos Borgmesteren.

Dette er ikke stedet for en udførlig beskrivelse af en lokal konflikt, det må formidles på anden vis. Det, jeg vil frem til med denne korte artikel, er af en anden karakter.

Jeg kontaktede Centralbiblioteket og fik en ajourført mailliste på Hoved-stadsregionens bibliotekschefer og stadsbibliotekarer (sic!). Jeg skrev ud til cirka 20 af dem og spurgte om deres erfaringer på samme område. Hvilke aftaler foreligger der og findes det i skriftligt form?

Inden for samme dag havde jeg 10 tilbagemeldinger – vi skriver fredag - og inden for to dage 3/4. I et par tilfælde skrev jeg til afdelingsledere i chefens fravær og fik hurtigt svar. I løbet af

meget kort tid havde jeg ny informa-tion.

Hvis ikke informationen havde spe-cifik effekt i den aktuelle tvist så havde den i hvert fald gavnlig effekt på under-tegnede.

Den alvor og den støtte et net-værk yder hinanden, hvor man har brug for information, vejledning med videre, understøtter styrken i ens egen position. Du er ikke alene med dine beslutninger og handlinger. Andre har lignende eller forskellige udfordringer betinget af lignende eller forskellige lokale forhold og aktører.

Rundspørgen viste på det konkrete område mindst fire forskellige over-ordnede måder at agere på. Kun i to tilfælde Allerød og Høje-Taastrup fore-ligger der noget på skrift. For Allerød gælder det vilkår, at de på flere områder deler lokalefælleskab med Aktivitets-huset.

Det handler ikke kun om, at bib-liotekerne handler forskelligt, men at de kommunale forhold adskiller sig, og derfor initierer forskellighed i biblio tekerne. Omvendt gælder, at det enkelte bibliotekssystem definerer sine grænser i forhold sin omverden. Det er det fælles for alle systemerne og det bliver vi alle i stigende grad udfor-dret på, fordi modsigelserne i systemet vokser og dermed konfliktpotentialet. Det er en helt anden artikel.

Dette eksempel understreger vær-dien af, at skaffe sig hurtig informa-tion og nyttig viden på stående fod i en stadig mere kompleks tid – så brug netværket!

21

22

Navn: Thomas AngermannFunktion: Bibliotekschef

Bibliotek: Gentofte Bibliotekerne

Ny lederprofil

Hvorfor har du valgt at søge udfor-dringen som leder af bibliotekerne i Gentofte?Jeg har siden 2007 haft flere forskel-lige lederstillinger på Gentofte Biblio-tekerne og synes det har været interes-sant at skifte perspektiv en gang imel-lem. Da muligheden bød sig var det derfor naturligt at tage skridtet videre som biblioteksleder. I det nye job er jeg motiveret af at skulle lede ledere og at have et overordnet ansvar for udviklin-gen af både 6 huse og over 70 medar-bejdere.

Hvad har overrasket dig mest ved at skifte til lederstillingen på Gentofte Bibliotekerne?Jeg kender Gentofte godt, men per-spektivskiftet har gjort at jeg har fået øjnene op for det kæmpe potentiale der er i både lokalområderne og de med-arbejdere der arbejder der. Inden min første arbejdsdag som biblioteksleder

tænkte jeg meget over hvordan jeg kunne “spille ny”, men jeg må sige at det er kommet helt af sig selv. Det siger noget om at det er en stor organisation, men også at vi er en organisation hvor alle knokler for at gøre en forskel over-for borgerne.

Hvad er dine visioner for bibliote-kerne i Gentofte kommune?Vi har de seneste år arbejdet på en strategi der handler om at genskabe

vores seks biblioteker som kulturhuse uden at miste det biblioteket kan. Det er ikke et arbejde der er slut, men jeg synes vi er nået langt her. Visionen er at bibliotekerne er centrale i lokalmil-jøets kultur og fritidsliv og at bydelens borgere får støtte og interesse fra vores medarbejdere så de i endnu højere grad engagerer sig i at udvikle lokalområdet kulturelt.

Hvad er den seneste kulturelle oplevelse, der har gjort indtryk på dig?Det var et restaurantbesøg på Kiin Kiin en michelinstjernet thailandsk restau-rant tæt på hvor jeg bor. Det var tan-kevækkende at se hvordan de formid-lede thailandsk kultur gennem mad og skabte en fortælling både visuelt, måden at servere på og i duft og smag. Mad behøver ikke kun handle om at blive mæt, ligesom biblioteker ikke kun behøver at handle om at låne bøger ud.

23