Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold · 2016-10-28 · Observerer urin,...

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Medicinsk sengeafsnit MSA, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning.

Sygeplejerskeuddannelsen: Campus Holstebro og Silkeborg

Modul: 11

Maj 2106 Side 1 af 17

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Organisatorisk placering

Velkommen som sygeplejestuderende i medicinsk sengeafsnit (MSA) på Regionshospitalet

Herning.

Med denne generelle kliniske studie plan ønsker vi at informere om MSA og forberede dig på

en klinisk periode. Da sundhedsvæsenet er under kontinuerlig udvikling og forandring, sker

der løbende ændringer i afsnittet, som ikke nødvendigvis bliver opdateret her i samme

omfang.

Først beskrives MSA i organisatorisk sammenhæng, dernæst mere specifikt.

MSA er en del af medicinsk afdeling, som hører under Hospitalsenheden Vest, Region

Midtjylland. Medicinsk Afdeling er fordelt på 2 matrikler – Herning og Holstebro. Medicinsk

afdeling i Herning består af medicinsk sengeafsnit (MSA), hjertemedicinsk sengeafsnit (HSA),

dagafsnittet og medicinsk ambulatorium. Afsnittene modtager patienter fra hele den vestlige

del af Region Midt.

MSA er normeret til 32 sengepladser. Afsnittet er delt i 3 grupper, hvor patienterne fordeles

efter speciale.

MSA1: Gastroenterologi

MSA2: Geriatri og endokrinologi

MSA3: Infektionssygdomme.

http://www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling

Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle

MSA består af en afdelingssygeplejerske, ca. 60 sygeplejersker, ca. 5 social og

sundhedsassistenter, 1 sekretær og serviceassistenter.

På afdelingen findes en oversigt over ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner,

udviklingssygeplejersker, kliniske vejledere og praktikvejledere.

Der er tilknyttet specialeansvarlige overlæger til de forskellige specialer, som med andre

læger varetager den daglige stuegangsfunktion.

MSA samarbejder med bl.a. geriatrisk team, diabetes-, stomi-, KOL- og ilt- sygeplejersker,

palliativ team, ernæringsenheden og sygehuspræsten.

Der er tilknyttet faste ergo/fysioterapeuter til MSA, som har kontor og træningsfaciliteter på

afdelingen.

Desuden samarbejder vi med akut sengeafsnit (ASA), HSA, dagafsnittet og ambulatorier,

sygehusapoteket, røntgenafdeling, dagkirurgisk enhed (DKE) m.fl.

Derudover samarbejdes der med primær sektor – almen praktiserende læger, visitatorer og

hjemmesygeplejersker for at skabe et sammenhængende patientforløb.

Endvidere er der samarbejde med de øvrige hospitaler og hospices.

Patienter og pårørende er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i pleje- og

behandlingsforløbet.

http://www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling



Modul: 11


Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle

Størstedelen af patienterne som modtages i afsnittet er indlagt akut via ASA til udredning og

behandling. Patienterne kommer også fra dagafsnittet, intensivterapi afsnittet (ITA) og

andre sygehuse.

Desuden kan patienter have åben indlæggelse i afsnittet. Det er oftest cancerpatienter, som

har svære sygeplejemæssige problemstillinger, der ikke umiddelbart kan løses i hjemmet.

Efter indlæggelse på MSA overflyttes mange patienter til videre udredning og behandling i

MDA eller til et ambulatorium. Patienter som er afsluttet i sygehusregi udskrives til primær

sektor.

MSA er uddannelsessted for sygeplejestuderende fra både Via University College Campus

Silkeborg, Holstebro og Viborg fra modul 1, 4, 5, 6, 11, 12 og 13. MSA er desuden

praktiksted for social - og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter og FADL- vagter.

Patientkategorier/borgerkategorier

MSA modtager patienter med medicinske sygdomme primært indenfor 4 specialer, som er

gastroenterologi, geriatri, endokrinologi samt infektionsmedicin, desuden modtages

patienter med almene medicinske problematikker.

De 32 sengepladser fordeles fleksibelt i afsnittets 3 grupper, så patienterne placeres efter

diagnose.

MSA 1 modtager primært patienter med gastroenterologiske sygdomme så som

levercirrose, hepatitis, ulcus ventrikuli eller duodeni, esophagus variceblødninger, kroniske

tarmsygdomme, pancreatitis, anæmi, causa socialis og cancer. For en del af patienterne er

indlæggelsen et led i udredningen af deres mave- tarm symptomer.

MSA 2 modtager de geriatriske patienter samt patienter med endokrinologiske lidelser.

Den geriatriske patient indlægges typisk med et kompleks sygdomsbillede, som både

omfatter akutte og kroniske sygdomme. Nogle af de hyppigst forekomne problematikker er

infektioner, dehydrering, delir, fald, DVT, diabetes, hjerte- og lungelidelser, demens,

osteoporose m.m.

De endokrinologiske patienter kan være indlagte på grund af nyopdaget diabetes,

ketoacidose, dysreguleret diabetes, myxødem, addisonkrise m.m. ofte i et kort

indlæggelsesforløb.

MSA 3 modtager patienter med infektionssygdomme. Indenfor det infektionsmæssige

område, behandles primært patienter med pneumoni, abces, erysipelas, spondylodiscit,

endocardit, sepsis, absces, urinvejsinfektioner, tropesygdomme, HIV/AIDS samt andre

infektioner.

Aldersmæssigt i hele MSA er der stor spredning blandt patienterne, fra helt unge til ældre.

Indlagte patienter har som oftest et meget komplekst sygdomsbillede, der kræver tæt

observation, pleje og behandling. Patienter, der er i stand til at være hjemme og kan

transporteres til og fra sygehuset, behandles i dagafsnittet eller akut ambulatorium.



Modul: 11


Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold

Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger

Som studerende i afsnittet er der mulighed for at følge patientforløb med både akutte,

kroniske og komplekse sygdomme. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende

er afklaret i forhold til behov for egen læring og øver dig i at prioritere og stille krav i forhold

til læringsudbytte.

Følgende er eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger du kan møde i MSA, her med

udgangspunkt i Nursing Minimum Data set (NMDS):

Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, sengelejekomplikationer

Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, overvægt, undervægt, dehydrering

Hud og slimhinder: Decubitus, sår, udslæt, cyanose, icterus, svamp i mundhulen

Kommunikation: Afasi, evne til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Påvirket

bevidsthedstilstand.

Psykosociale forhold: Arbejdsevne, relationer til familien og omgivelserne, misbrug,

mestring, konfus, delirøs tilstande, krise, identitetsproblemer.

Respiration og cirkulation: Dyspnø, hoste, risiko for aspiration, ødemer, blødninger,

hypo- og hypertension, hypoterm, febrilia, takycardi og bradycardi, abstinenser.

Seksualitet: Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom, behandling eller lægemidler.

Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Problemer med syn

og hørelse.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter, indlæggelse

Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller

undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet.

Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens, retention, obstipation, diarre, melæna,

hæmatemese

Typiske kliniske sygeplejeopgaver

I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante på modul 11. Det

faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er

primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også

elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje.

Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i:

Patientperspektivet

At inddrage, reflektere og handle i forhold til:

patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk

patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk

sygdom.

Sygeplejeperspektiv



Modul: 11



At udføre sygepleje

Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere,

justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af

patienter og deres netværk

Varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske,

religiøse og eksistentielle områder

Beherske uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandlinger

og medicinadministration til udvalgte patientgrupper

Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i

udførelse af sygepleje

Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer

Overholde etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje.

Nedenstående er eksempler på det udførende aspekt i MSA:

Aktivitet

Mobiliserer pt. under hensynstagen til dennes behov og sygdom samt ud fra en

sygeplejefaglig viden anvender sikkert korrekte forflytningsteknikker og gør brug af

relevante hjælpemidler, samt iværksætter relevante sygepleje- og udrednings tiltag,

eks. fysioterapi.

Foretager og dokumenterer faldscreening og ud fra det iværksætter relevante

sygepleje- og udrednings tiltag

Ernæring

Foretager ernæringsscreening og ud fra det iværksætte relevante sygeplejetiltag

(herunder vægtkontrol, kost- og ernæringsvurdering, kostform, kostregistrering)

Anlægger og seponerer ventrikel- og ernæringssonde efter gældende instrukser.

Kender og anvender diverse diæter/kostformer, samt involverer relevant tværfagligt

personale.

Foretager og vurderer væskeregistrering, mht. justering af væskeindtagelsen.

Håndterer parenteral ernæring ud fra instruks under supervision.

Identificerer, vurderer og iværksætter kvalmeforebyggende eller kvalmelindrende

behandling og observerer den iværksatte pleje og behandling mht. justering.

Plejer patienter med ernæringssonder inkl. PEG-sonde – herunder administration af

sondemad.

Hud og slimhinder

Observerer behov for samt udfører mundpleje.

Bistår pt. med personlig pleje ud fra en vurdering af patientens

egenomsorgskapacitet.

Udfører nedre toilette ud fra gældende hygiejniske principper.

Foretager tryksårsscreening og ud fra det iværksætter relevante sygeplejetiltag.

Identificerer, vurderer og udfører sårbehandling af ukomplekse og komplekse sår som

diabetiske sår, neuropatiske, arterielle og venøse sår.

Fjerner suturer og agraffer.

Anvender og overholder de hygiejniske principper jf. de hygiejniske retningslinjer

Psykosociale forhold



Modul: 11



Samarbejder med patient og pårørende med respekt for menneskets værdier,

livsanskuelser, kulturelle og religiøse baggrund.

Respekterer patientens selv- og medbestemmelse samt autonomi

Tager hensyn til menneskets opfattelse og reaktioner i forbindelse med sundhed,

sygdom og sygepleje.

Inddrager pårørende i patientens livssituation med respekt for patientens ønsker.

Hjælper patienten til at bevare værdigheden.

Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg.

Vurderer patientens mestringsevne og planlægger sammen med denne, måder at

håndtere evt. tab af funktioner, ændret krop, misbrug m.m.

Identificerer behov og iværksætter de nødvendige tiltag ifm. udskrivelse.

Respiration og cirkulation

Udfører korrekte målinger af blodtryk, puls, temperatur, saturation,

respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau samt vurderer resultater, reagerer på disse

og iværksætter relevante sygeplejehandlinger.

Anlægger, observerer, plejer og seponerer venflon i perifer vene.

Håndterer parenteral væsketerapi i perifer og central venekateter under supervision.

Fører udvidet væskeregistrering og vurderer mht. evt. justering af væskeindtagelse.

Observerer, plejer og seponerer centralt venekateter under supervision.

Udfører blodprøvetagning fra centralt venekateter under supervision

Anlægger kompressionsforbinding samt kunne observere den givne behandling.

Iværksætter og udfører ”gennemdyrkning” af den febrile patient

Observerer og identificerer respirationen så som Kussmauls, Cheyne-Stokes, ronchi,

dyspnøe og iværksætter relevante sygeplejehandlinger og behandling

Foretager forsendelse af a-punktur

Giver den ordinerede iltbehandling inklusiv fugtet ilt

Anvender og yder hjælp til diverse inhalationsmediciner

Suger pt. i mund og svælg samt via tracheostomi under supervision.

Plejer og observerer patienter med pleuradræn.

Kender symptomer på septisk shock samt kunne reagere adækvat på disse i forhold til

instruks

Kender afsnittets instruks for hjertestop

Kender og anvender proceduren for levercoma regime.

Abstinensscorer patient ud fra afsnittets instruks og udfører sygeplejefaglige

handlinger.

Plejer patient i diabetisk ketoacidose

Måler blodsukker og blodketoner samt vurderer og reagerer på resultatet.

Anvender korrekt injektionsteknik

Seksualitet

Respekterer og accepterer patientens seksualitet

Smerte og sanseindtryk

Optager smerteanamnese og identificerer (VAS skala), vurderer og iværksætter

smertelindring.

Evaluerer effekten af iværksat pleje og medikamentelbehandling



Modul: 11



Kender og administrerer smertestillende og afslappende medicin

Yder den terminale patient den optimale pleje og behandling, samt drager omsorg for

pårørende

Yder omsorg for den afdøde og dennes pårørende jf. instruks for dødsfald

Støtter patienten til at mestre livet med kroniske smerter eller patienter i krise

Søvn og Hvile

Skaber rammer for, at patienten får den fornødne søvn og hvile.

Udskillelse af affaldsstoffer

Anlægger, håndterer og seponerer KAD hos mænd og kvinder

Forbereder og udfører SIK hos mænd og kvinder.

Udfører blærescanning samt vurderer og handler på resultater.

Observerer urin, afføring, ekspektorat og vurderer og udfører relevante

sygeplejehandlinger i forhold til det.

Hjælper patient med pleje af stomi og hvis nødvendigt tage kontakt til

stomisygeplejerske.

Anlægge, pleje og seponere Flexiseal

Plejer og observerer patienter i isolation

Plejer og observerer pt. med ascitesvæske

Medicinering

Behersker medicinadministration korrekt

Har viden om indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsformer,

farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering,

interaktioner og kontraindikationer.

Vurderer effekten af medicinordinationen og giver relevante observationer videre til

lægen.

Behersker sikkert lægemiddelregning ved anvendte præparater.

Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger iht. Hygiejne

håndbogen.

Blander og opsætter den lægeordinerede i.v. medicin i henhold til afsnittets

instrukser.

Foretager patientidentifikation forud for udlevering og opsætning af medicin.

Doserer døgnæsker i henhold til afsnittets instrukser.

Administrer P.N. medicin i samråd med sygeplejerske

Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at:

At formidle sygepleje

Informere og vejlede patienten og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter

samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer

Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og

forebyggelse af sygdom

Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder

medicinadministration

Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende

dokumentationssystemer



Modul: 11



Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende

fagsprog.

Nedenstående er eksempler på det formidlende aspekt i MSA:

Kommunikerer professionelt, er nærværende, empatisk og skaber gensidig tillid.

Begrunder den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt.

Informerer og vejleder patienter og pårørende med udgangspunkt i patient- og

pårørendes forudsætninger

Kan tilpasse kommunikationen til patienter og pårørende i forskellige livssituationer –

eks ved patienter, der er døende, udadreagerende og psykisk påvirkede.

Kunne henvise patienter til Kræftens Bekæmpelse, andre patientforeninger

Giver relevant information i forhold til medicinsk smertebehandling

Vejleder, informerer og underviser patient/pårørende i forhold

o Sygdom

o Medicin

o KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion)

o Kommende undersøgelser og behandlinger

o Kommunernes sundhedstilbud til patienter og pårørende med kronisk lidelse

o Patientrettigheder -patientforsikring og patientklager

Vejleder og underviser elever, studerende og tværfaglige samarbejdspartnere

Er bevidst om egen rolle og adfærd

Er bevidst om egen formåen i grænseoverskridende situationer og respekterer andres

grænser

Begrunder fagligt og går i dialog med kolleger/ledelse om løsning af opgaverne

Er lydhør, tolerant og viser respekt for patienters, kollegers og samarbejdspartneres

forskelligheder, såsom kultur, nationalitet, sprog, religion, seksualitet m.m.


At lede sygepleje

Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende patientforløb internt og på

tværs af sektorer og afdelinger

Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patient-/borgerforløb internt

og på tværs af afdelinger og sektorer

Evaluere patientforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger med mono-

og tværfaglige samarbejdspartnere.

Nedenstående er eksempler på det ledende aspekt i MSA:

Varetager helhedsplejen af 1-2 patienter. Det vil sige have overblik, og selvstændigt

kunne prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen.

Fungerer som sundhedsfaglig kontaktperson og koordinerer pt. indlæggelsesforløb

mht. undersøgelsesplanlægning i forbindelse med udredning, behandling og

udskrivelse.

Kunne beherske elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med

relevans for sygeplejen i afsnittet.

Indgår i et tværfagligt samarbejde med fx fys/ergo og patienten om en målrettet plan

for mobilisering/genoptræning/rehabilitering



Modul: 11



Har kendskab til pt.´s habituelle og aktuelle funktionsniveau i forhold til planlægning

af udskrivelse, samt planlægger udskrivelse i samarbejde med patient, pårørende og

visitator.

Have kendskab til sundhedsaftaler og kunne udarbejde udskrivningsstatus,

plejeforløbsplan og udskrivningsrapport.

Indgår i såvel monofagligt, tværfagligt som tværsektorielt samarbejde – deltage i

teamkonferencer og patientkonferencer.

Medvirker til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed på tværs af

sektorer og institutioner.

Kan anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige

problemstilling


At udvikle sygepleje

Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og

forskningsbaseret viden

Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje.

Nedenstående er eksempler på det udviklende aspekt i MSA:

Kender Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og dens betydning for MSA

Bidrager og indgår i afsnittets sygeplejefaglige og tværfaglige

kvalitetsarbejder/projekter

Kender, anvender og ajourfører sig med kliniske retningslinjer og instrukser i E-doc.

Kunne argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra

praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden.

Analyserer og vurderer faktorer der påvirker kvalitets- og udviklingsarbejdet i

afsnittet.

Kender og anvender teori om implementering af nye udviklingstiltag.

Opsøger ny viden og er undrende.

Indberetter utilsigtede hændelser og kender dets betydning i forhold til patient

sikkerheden.

Typiske patientforløb/borgerforløb

I det følgende beskrives et typisk patientforløb for en medicinsk patient, der indlægges akut:

Patienten modtages i afsnittet.

Velkomst, tjekke patientidentifikation og id-armbånd, udlevere div. pjecer, måle BT, P, Tp,

RF, SAT, ilt og cerebralstatus (TOKS), tilbydes mad og drikke, dosere medicin til resten af

døgnet, div. screeninger, dokumentere i EPJ, samt på arbejdsseddel,

Vise rundt og informere om afsnittet, hvis muligt, samt instruere i brug af kaldesnor.

Observation og vurdering af de symptomer og problemer, som er årsag til indlæggelsen.

Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører, evaluerer, justerer og dokumenterer

sygeplejen ud fra patientens behov og problemer med baggrund i sygeplejeprocessens

principper.



Modul: 11



Vurderer patientens egenomsorg, hjælp til selvhjælp.

Forebyggelse og sundhedsfremme.

Medinddragelse af pårørende.

Tværfagligt samarbejde omkring patienten.

Planlægning af udskrivelsen starter ved indlæggelsen.

I MSA1 kunne det eksempelvis være en herre på 68 år, der gennem de sidste mdr har tabt

15 kg uden at ændre livsstil. Han har nedsat appetit, kvalme og opkast. Efter kontakt med

almen praktiserende læge indlægges han i ASA til udredning herfor. Efter vurdering af

medicinsk læge overflyttes han til gastroenterologisk MSA1.

Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge

bestilt div. blodprøver og en CT skanning af thorax og abdomen. Desuden skal han faste fra

midnat til en gastroskopi (kikkertundersøgelse) den følgende dag.

I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger:

Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, dehydrering.

Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne.

Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. medpatienter og indlæggelse

Viden og udvikling: sygdomsindsigt, behov for information og/eller undervisning f.eks. i

forbindelse med indlæggelsesforløbet og forestående undersøgelser.

Udskillelse af affaldsstoffer. Blod i afføringen.

Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i

forhold til de enkelte problemstillinger.

For eksempel bliver der i forhold til ernæringsproblematikken iværksat kostregistrering i to

døgn efter fasten. Han undervises i ernæringens betydning og tilbydes kost til småtspisende.

Desuden ordineres der kvalme- og smertestillende medicin, samt suppleres med

væsketerapi.

Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner.

Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den

igangværende udredning og behandling.

Efter 3 dages indlæggelse og udførelse af de nævnte undersøgelser udskrives patienten til

videre opfølgning og behandling i medicinsk dagafsnit (MDA) med den foreløbige diagnose:

obs. cancer i ventriklen. Ved udskrivelsen får han udleveret pjece og information om MDA,

en medicinliste, samt recepter på medicin og proteindrikke.

I MSA2 kunne det være en dame på 82 år, der er faldet i hjemmet efter et par dage hvor

hun har følt sig utilpas og har været lidt forvirret ifølge hendes søn. Hun indlægges nu akut

med Falck. I ASA foretages en akut CT-skanning af cerebrum, som udelukker cerebrale

skader. Efter indlæggelsesblodprøver og undersøgelse af urin overflyttes hun til MSA2 i

geriatrisk speciale.

Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge

bestilt div. blodprøver og patienten er startet behandling for cystit.



Modul: 11




Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, risiko for sengelejekomplikationer.

Ernæring/hydrering: overvægt og IDDM type 2, dehydering.

Psykosociale forhold: mestring i almen daglig livsførelse, konfus, obs. delirøs tilstand.

Respiration og cirkulation: ødemer, febrilia, takycardi.

Smerter og sanseindtryk: kroniske smerter pga. osteoprose. Problemer med syn og

hørelse, bruger briller og høreapparater.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter og

indlæggelse.

Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller

undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet.

Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens for urin og afføring, obstipation.



For eksempel bliver der i forhold til de psykosocialeforhold iværksat skærmning af den

delirøse patient. Der bliver desuden saneret i medicinen, og der startes behandling af

infektionen, som kan være årsagen til den delirøse tilstand. Derudover påbegyndes arbejdet

med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp opstart af

hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt

stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende

behandling.

Efter 4 dages indlæggelse er hun ude af den delirøse tilstand og udskrives til hjemmet med

hjemmehjælp 5 gange dagligt. Hun er indstillet til opfølgende hjemmebesøg i

primærsektoren.

Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste

døgn, en sygeplejeepikrise til hjemmeplejen og hendes søn bringer hende sikkert hjem.

I MSA3 kunne det være en 76 årig dame med feber der indlægges via egen læge, grundet

utilpashed, feber og hoste. I ASA får patienten målt TOKS værdier, taget blodprøver, stixet

urin og taget røgnten af thorax. Der konstateres bilateral pneumoni, hvilket hun starter iv-

antibiotika behandling for.

Hun overflyttes til MSA3 i infektions medicinsk speciale.

Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt

div. blodprøver.


Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, rollatorbruger.

Ernæring/hydrering: nedsat appetit, undervægt, dehydrering.

Hud og slimhinder: cyanose.

Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne/førtidspensionist, dårlige relationer til familien

og omgivelserne, mestrings problemer.

Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, febrilia, takycardi.

Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. hoste, medpatienter og indlæggelse.



Modul: 11



Viden og udvikling: behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med

indlæggelsesforløbet.

Udskillelse af affaldsstoffer obstipation.



For eksempel bliver der i forhold til lungebetændelsen opstillet mål om bedre forståelse for

lungebetændelsen og behandlingen heraf.

Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale

visitator mhp. at øge antallet af besøg fra den kommunale hjemmepleje.

Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt

stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende

behandling.

Efter 7 dages indlæggelse udskrives hun med til hjemmet med hjemmehjælp 3 gange dagligt.

Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn

og der sendes en udskrivningsrapport til hjemmeplejen.

De ovenstående eksempler er fiktive og repræsenterer kun en lille del af alle de mulige

forløb, der kan opleves og studeres i MSA.

Sygeplejemetoder

Her beskrives de metoder der anvendes i klinisk praksis.

MSA anvender så vidt muligt sygeplejeprocessen, som styringsredskab for de samlede

sygeplejeopgaver. Der arbejdes ud fra kliniske retningslinjer og samarbejdsaftalerne, som

alle findes i e-doc.

MSA tildeler alle patienter en sundhedsfaglig kontaktperson og dokumentationen foregår i

EPJ.

På personalemøder, fortæller de kliniske vejledere om aktuelle studerende, samt klæder

personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende.

I klinikken anvendes følgende metoder:

Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje,

mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering

Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af

vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering

Kliniske metoder til vurdering af patienters psykologiske tilstand og sociale vilkår

Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger,

mikroorganismer og miljø

Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters læringsbehov, forudsætninger og

motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning

”Model for praktisk færdighedsudøvelse” med kategorierne indhold, rækkefølge,

nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk)

Kollegial mono- og tværfaglig refleksion

Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb, EPJ.

Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler



Modul: 11


Sygeplejemetoder

Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser

Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger.

Kommunikationsmetoder, ex. isbar

Forflytningsprincipper

Tryksårsscreening

Faldscreening

Barthel score

Den Danske Kvalitetsmodel

De sygeplejeetiske retningslinjer

Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

I Hospitalsenheden Vest er der stor fokus på kvalitet og udvikling, og der er derfor etableret

en ledelsesforankret kvalitetsorganisation. Kvalitetsorganisationen består af Kvalitetsrådet for

hospitalsenheden, hvor der er en repræsentant fra hver afdeling. Kvalitetsrådet skal bidrage

til at fremme forankring, spredning og kontinuitet af kvalitetsforbedringer i hospitalsenhedens

ydelser. Endvidere er der ansat en kvalitetskoordinator, som har til opgave at understøtte

kvalitetsprocessen. På hver afdeling er der sygeplejersker med specialfunktion, som har ansvar

for kvalitet og udvikling.

Der arbejdes kontinuerligt med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer

indenfor rammerne af evidensbaseret praksis og kvalitetskriterier for sygeplejen, der er

relevante for MSA. Der foretages jævnligt audits på bl.a. sundhedsfaglig kontaktperson,

ernæringsscreening og journalaudit.

Desuden arbejdes løbende med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som medfører en

akkrediteringsproces af hele hospitalet hver 3. år.

Der er udarbejdet kompetencebeskrivelser for såvel sygeplejersker og social- og

sundhedsassistenter, som også anvendes ved oplæring af nyansatte samt mentorsamtaler.

Der arbejdes hele tiden på at forbedre kvaliteten på MSA til glæde for patienterne. De sidste

par år er der bl.a implementeret: tildelt patientpleje, ny og mere sikker medicinadministration,

ændring af vagttyper, patientidentifikation og mulighed for at udskrive patienter til iv

behandling i hjemmet.

I 2013 blev de nye MedCom standarder implementeret på tværs af sektorerne, for at forbedre

og lette den elektroniske korrespondance mellem hospitaler og primær sektoren.

Der arbejdes løbende med forbedring af patientsikkerheden i form af indberetning af utilsigtede

hændelser.

Aktuelt:

Geri- endogruppen arbejder med IPLS (interprofessionel lærings og samarbejde).

http://www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/kvalitet/kvalitets-organisation/kvalitetsr%c3%a5det/kvalitetsr%c3%a5dets+medlemmer



Modul: 11


Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder

Der arbejdes med Citreatavler, der er at finde på alle kontorer. På tavlerne fremgår alle

indlagte patienter og deres forløb. Det kan på tavlen f.eks. ses om patienten faster eller hvilke

undersøgelser patienten afventer.

I de tre grupper afholdes årligt en temadag som oftest foregår med undervisning, som

knytter sig til det enkelte speciale. Der arbejdes også med værdier i sygeplejen såsom

gruppen, samt der foretages relevante studiebesøg.

Ydermere har grupperne ca. 3 gange årligt gruppemøder, hvor personalet bl.a. deltager i

refleksionsgrupper, hvor der anvendes patientcases fra egen praksis. Refleksioner over egen

praksis stimulerer sygeplejerskens faglige lærings- og vækstproces, og det primære mål er,

at kvaliteten af sygeplejen øges/vedligeholdes.

Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud

På MSA samarbejder afsnittets kliniske vejledere om at varetage vejlederrollen i tæt

samarbejde med det øvrige personale, som ofte varetager den daglige vejledning.

For at udnytte læringsmulighederne bedst bliver dit fremmøde planlagt i primært dagvagter,

der vil forekomme nogle aften- og weekendvagter. Der vil være en klinisk vejleder tilknyttet

den enkelte studerende i den kliniske periode, som udover vejleder rollen (6 timer pr

studerende pr uge) også indgår i den daglige normering samt vagter. Den studerende bliver

tilknyttet en af grupperne under hele perioden.

De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige i hospitalsenheden vest,

de kliniske sygeplejelærere, afdelingssygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige

samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave.

På MSA ønsker vi at optimere dine læringsmuligheder som studerende. Dette gøres ved at du

som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på MSA. Sygeplejerskens rolle i

forhold til den daglige vejledning er:

Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje

Formidle sin kliniske sygeplejefaglige viden og erfaring

Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt i din

individuelle kliniske studieplan.

Det tilstræbes at plejepersonalet i MSA har gennemført ”kursus i daglig vejledning”

På personalemøder, fortæller de kliniske vejledere om aktuelle studerende, støtter

personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende

MSA tilbyder de studerende:

Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden

for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den



Modul: 11


Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud

individuelle kliniske studieplan. Skema til evaluering af klinisk undervisning

præsenteres for den studerende.

Vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende

med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen.

Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske

vejleder og den studerende.

Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere

om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje.

Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske

vejleder (Før-, under- og eftervejledning).

Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet

Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner.

Fastlagt studieaktivitet, pædagogiskplejeplan med fokus på medicinadministration. Se

retningslinjer nedenfor.

Planlagt studieaktivitet: Seminar, se bilag 2 i modulbeskrivelsen.

Et studierum med computer og internet.

Kontorer til selvstudie og fordybelse i afsnittet.

Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og

opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der

problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt

stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er nu præget

af kollegialt ligeværd.

Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som

sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større

selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På MSA er der rig

mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være

åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for

sygeplejen. Her er fokus på både fysisk, psykisk og sociale sygeplejefaglige problemstillinger

hos voksne patienter.

Obs der total rygeforbud på hospitalets matrikel. Se desuden rygepolitik på Region Midts

hjemmeside.

Retningslinjer for den fastlagte studieaktivitet

Fastlagt studieaktivitet: Udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan særligt fokus på

farmakologien.

Formål:

At observere, undersøge og beskrive en patients sygdomsbillede med særlig fokus på

farmakologien.

Rammer:

Studieaktiviteten er en individuel opgave.



Modul: 11


Retningslinjer for den fastlagte studieaktivitet

Med udgangspunkt i en autentisk patientsituation udarbejder den studerende en

pædagogisk plejeplan. Alle sygeplejefaglige problemstillinger præsenteres, hvorefter

2 udvælges, og disse skal beskrives og analyseres i forhold til sygeplejeprocessen,

der skal være særlig vægt på farmakologien.

Den pædagogiske plejeplan udarbejdes efter skabelon på studienet (denne kan fås af

vejleder hvis der er problemer med at finde den). Pædagogisk plejeplan fra

Holstebro. Se link:

https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/portfolio/Materiale%20til%20vrkstjskassen/Pædagogisk%20plejeplan%...20ver%205.docx

Det skriftlige materiale sendes til klinisk vejleder og medstuderende på MSA senest 2

dage før fremlæggelsen.

Den pædagogiske plejeplan må max fylde 15.000 anslag (inkl. mellemrum og anslag

i den fortrykte plejeplan).

Den studerende fremlægger for klinisk vejleder og evt. medstuderende på en fastlagt

dag. Der er afsat 45 min pr studerende. Den studerende har 10 min til et indledende

oplæg som uddyber og supplerer den pædagogiske plejeplan og derefter er der 30

min til fælles drøftelse, hvor alle deltager på lige fod. Den studerende præsenterer i

oplægget emner til drøftelse i plenum. I drøftelsen inddrages praksis-, udviklings- og

forskningsbaseret viden. Afslutningsvis opsummeres og evalueres processen.

Vejledning:

den studerende kan søge vejledning hos daglige vejledere, klinisk vejleder og

underviser fra sygeplejeuddannelsen.

Vurdering:

Klinisk vejleder giver mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter fremlæggelse.

Den kliniske vejleder dokumenterer gennemførelse af studieaktiviteten på

praktikportalen.

Den studerende laver en skriftlig evaluering på praktikportalen.

Forventninger til den studerende

Som studerende i MSA er du i samarbejde med sygeplejersken med til at varetage plejen og

behandlingen for nogle af hospitalets mest akutte/syge patienter. Det er derfor vigtigt at du

selv kan sige til og fra overfor de opgaver og udfordringer du møder i afsnittet. Du skal

være bevidst omkring egne kompetencer, og aldrig gøre noget selvstændigt, som du er

usikker på, eller ikke har kompetence til at udføre i den pågældende situation. Den

studerende som stiller mange refleksive og afklarende spørgsmål, bliver væsentlig mere

kompetent end den som prøver sig frem i blinde. Så bare spørg, og husk at sige til og fra.

Vi forventer at du:

Forud for klinikstart er afklaret med dit aktuelle kompetenceniveau.

Møder forberedt til planlægningssamtale, midtvejs og slutevaluering.

Kan se læringsmuligheder i autentiske patientforløb.

Er ansvarlig, engageret og opsøger læringssituationer.

Arbejder målrettet og konstruktiv med din individuelle studieplan.

https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/portfolio/Materiale%20til%20vrkstjskassen/Pædagogisk%20plejeplan%25...20ver%205.docx

https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/portfolio/Materiale%20til%20vrkstjskassen/Pædagogisk%20plejeplan%25...20ver%205.docx



Modul: 11


Forventninger til den studerende

Forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger om dit lærings- og kompetenceniveau.

Er bevidst om at udnytte tiden i klinikken på en synlig, fleksibel, effektiv og ansvarlig

måde

Udadrettet åbenhed og opmærksomhed overfor at prøve nyt, nye udfordringer

Kan udvikle og dele viden gennem fælles problemløsning monofagligt og tværfagligt

Bevidst reflekterer over egen og andres praksis

Evner at justere og skifte retning når det føles påkrævet

Tør være grænseoverskridende, skabende og innovativ

Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted

Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur

Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler

For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og blive indstillet til klinisk prøve, skal

den studerende deltage i den planlagte og kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge.

Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer, afgør den kliniske

vejleder på baggrund af den studerendes øvrige studieaktivitet jfr. ”Forventning til den

studerende”, om den studerende kan indstilles til klinisk prøve.

Hvis den studerende mod forventning ikke vurderes som studieaktiv, skal der tages kontakt

til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvorledes den

studerende kan opfylde krav om at være studieaktiv og dermed retten til at blive indstillet til

klinisk prøve.

Gennemførelse af fastlagt og planlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til

klinisk prøve.

Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes den koordinerende i afsnittet på

tlf.78436015.

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer

De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker og det tilstræbes at de som minimum har

klinisk vejleder modul på diplom niveau.

Den yderligere præsentation af den tilknyttede kliniske vejleders uddannelsesmæssige og

erfaringsmæssige kvalifikationer og kompetencer beskrives under introduktionen til

afsnittet.

De kliniske vejledere per 1/5 2016 er:

Julie Johnsen, Dina Okkels, Heidi Mikkelsen og Anne Durup.

Krav vedrørende klinisk pensum

Der henvises til modulbeskrivelsen, hvor krav til pensum er beskrevet.

Litteraturliste med litteratur fra Medicinsk sengeafsnit sendes til den studerende med

velkomstbrevet.



Modul: 11


Alt litteratur der er læst fra pensumlisten og selvvalgt pensum indskrives på praktikportalen

senest en uge før intern prøve, skal godkendes af vejleder.

Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser

Du skal som studerende have gennemført følgende for at blive indstillet til intern klinisk

prøve:

deltagelse i/øvelse i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter

udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan

gennemførelse af eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminarer

gennemførelse af fastlagt studieaktivitet

forberedelse til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder

dokumentation af selvvalgt litteratur i praktikportalen

Håber dette materiale har vakt din interesse for MSA som klinisk uddannelsessted.

Udarbejdet af: Julie Johnsen, Dina Okkels, Heidi Mikkelsen og Anne Durup

Medicinsk sengeafsnit: Maj 2016.

Afdelings sygeplejerske Helle Østergaard

Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og Silkeborg.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold · 2016-10-28 · Observerer urin,...

Documents

Transcript of Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold · 2016-10-28 · Observerer urin,...