Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes...

14
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelses - og Socialforvaltningen , Odense Kom- mune

Transcript of Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes...

Page 1: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelses - og Socialforvaltningen , Odense Kom-

mune

Page 2: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

1

Indledning

Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet

i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget (BSU) udarbejder i 2015 en strategi for uddannelse og

beskæftigelse, som vedtages ultimo 2015. Beskæftigelsesplan 2016 skal læses i sammenhæng med

strategien. Loven tilsiger, at kommunerne skal udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års

indsats. Beskæftigelsesplanen udarbejdes imidlertid inden strategien endeligt vedtages men vil følge de

linjer BSU har lagt i sine drøftelser af strategien. Beskæftigelsesplanen skal desuden ses i sammenhæng med

Odense Kommunes effektmål (se bilag 1) og de af beskæftigelsesministeren udmeldte nationale mål for

beskæftigelsesindsatsen:

1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en

tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet (mål

i forhold til borgere med andre problemer en ledighed) 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes (mål i

forhold til de jobparate ledige) 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

En vellykket beskæftigelsesindsats forudsætter et stærkt samspil med de mange samarbejdspartnere og

interessenter på beskæftigelsesområdet. Det er bl.a. a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne,

sundhedsvæsenet, frivillige og selvfølgelig borgerne og virksomhederne. Da arbejdsmarkedet ikke følger

kommunegrænserne er et godt samarbejde med de omkringliggende kommuner ligeledes væsentligt.

Beskæftigelsesplanen indeholder derfor også et tillæg om den fælles fynske indsats (bilag 2).

For at imødegå udfordringerne på beskæftigelsesområdet styrker Beskæftigelses-og Socialforvaltningen

(BSF) fokus på kerneopgaven – at hjælpe flere borgere i Odense i uddannelse og job. Kerneopgaven blev

tidligere kun løst i dele af forvaltningen – men er nu omdrejningspunktet for alle områder og indsatser. Det

indebærer på tværs af forvaltningens områder og indsatser:

Fokus på den tidlige og forebyggende indsats (indsatsen ”rykkes til venstre”)

Sammenhæng i borgerens forløb

Fokus på outcome og effekter

Borgeren som aktiv medspiller

Samspil med virksomheder

Samarbejdet med frivillige og foreningerne omkring BSFs indsatser

For at understøtte denne tilgang har Beskæftigelses-og Socialforvaltningen organiseret sig i 4 områder:

Uddannelse der arbejder med at hjælpe unge (15-30 år) til at påbegynde og gennemføre en

uddannelse. Uddannelsesområdet giver en sammenhængende indsats til de unge ved at samle

beskæftigelses-, uddannelses- og sociale indsatser.

Job der arbejder med at hjælpe borgere i job, med at fastholde borgere i job og med at bevare

borgeres jobidentitet. Jobområdet hjælper således både ledige, sygemeldte, integrationsflygtninge

og fleksjobvisiterede i job eller fleksjob eller med at fastholde dem i job eller fleksjob.

Jobrehabilitering der arbejder med at gøre borgere med andre problemer end ledighed klar til at

kunne tage et job og på at skabe en jobidentitet hos disse. Jobrehabiliteringsområdet rummer både

beskæftigelsesindsatser og sociale indsatser og kan således give en sammenhængende indsats.

Page 3: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

2

Virksomhed- og borgerservice der arbejder med at Odenses virksomheder kan få den kvalificerede

arbejdskraft de har behov for. Borgerservice er også en del af dette område, hvilket bl.a. er med til

at give én indgang for borgerne og virksomhederne.

I det følgende er beskrivelserne af indsatserne struktureret ud fra de 4 områder. Det er dog væsentligt at

understrege, at der på tværs af områder og fagligheder skal være én sammenhængende indsats, så borgere

og virksomheder oplever én plan og én samlet indsats.

Der bliver i det følgende opstillet resultatmål for områder, indsatser og målgrupper. Hele forvaltningen

arbejder for at lykkes med de af Odense Byråds effektmål, der har særlig betydning for

beskæftigelsesområdet: at flere kommer i uddannelse og job og der kommer flere arbejdsduelige borgere.

Effektmål

• Flere i uddannelse og job: Andelen af borgere (ml. 16 og 66 år) i uddannelse eller job øges fra

72,1 pct. i 2014 til 75,4 pct. i 2016 (måltallet opgøres i august det pågældende år).

• Flere arbejdsduelige borgere: Andelen af arbejdsduelige borgere øges fra 75,6 pct. i 2014 til 78,4

pct. i 2016 (måltallet opgøres i august det pågældende år).

Page 4: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

3

Uddannelse – flere unge skal have en uddannelse

Udfordringen

Det er afgørende, at flere unge i Odense får en uddannelse, både for at de unge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og for at kunne modsvare den fremtidige efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor positivt, at flere unge i en ungdomsårgang i Odense får mindst en ungdomsuddannelse1. Valget af uddannelse er centralt. Fremadrettet vil der være et stigende behov for faglært arbejdskraft og dermed behov for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Tilsvarende centralt for både de unge og arbejdsmarkedet er det, at flere unge lykkedes med den valgte uddannelse. For mange unge falder fra uddannelsen igen. Erhvervsuddannelserne er udfordret af et stort frafald, og unge der påbegynder uddannelsen fra offentlig forsørgelse er også hyppigere udfordret på gennemførelsen.

Hvad gør vi – ift. at flere unge får en uddannelse

• Fremskudt og forebyggende indsats

• Forberedelse og overgang til uddannelse

• Fastholde og gennemføre uddannelse

• Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

Fremskudt og forebyggende indsats

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er forankret i Uddannelsesområdet, og spiller en stor rolle i den

fremskudte og forebyggende indsats. UU rådgiver i samspil med uddannelsesinstitutionerne unge om

karrierevalg og uddannelsesmuligheder, og UU medvirker til at koordinere folkeskolernes kontakt til

erhvervslivet og ungdomsuddannelserne. UU er desuden med til at møde og vejlede de unge, når de møder

op for at søge forsørgelse, med henblik på, at så mange som muligt søger ind på en uddannelse frem for at

søge om forsørgelse. Vejledningen af de unge skal være fokuseret og differentieret, og der er i vejledningen

af de unge også fokus på, at flere unge får øjnene op for mulighederne på erhvervsuddannelserne.

En anden væsentlig fremskudt indsats er Job- og uddannelsesboksen, eller Den grønne Boks, som åbner i 2.

halvår 2015. Den Grønne Boks er et samarbejde mellem Odense Kommune og de fire fynske

erhvervsskoler, der skal sætte fokus på de mange døre, en erhvervsuddannelse åbner. Boksen skal således

bidrage til, at flere unge tager en erhvervsuddannelse

Forberedelse og overgang til uddannelse

De ufaglærte unge, der kommer på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp), skal hurtigst muligt i gang med

en uddannelse. De unge, der ikke har barrierer i forhold til at tage en uddannelse – de åbenlyst

uddannelsesparate – straksaktiveres i nytteindsats frem til, at de går i gang med uddannelse.

For at gøre de unge klar til at gå i gang med en uddannelse, iværksætter vi i tæt dialog med den enkelte unge

indsatser, hvor de unge får vejledning i uddannelsesmuligheder og uddannelsesvalg, besøg på

uddannelsesinstitutioner, undervisning i relevante fag og evt. også praktikker for at snuse til et fagområde.

Vejen til uddannelse er forskellig fra ung til ung, og det er vigtigt at målrette indsatsen, så det matcher den

1 I 2014 fik 89 pct. af en ungdomsårgang i Odense mindst en ungdomsuddannelse. I 2011 drejede det sig om 86 pct.

Page 5: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

4

enkeltes kompetencer og behov. For nogen kan vejen til uddannelse således også gå gennem job, som f.eks.

kan være med til at modne og afklare den unge.

Uddannelsesbroen er en indsats, der forener flere elementer. Målgruppen er unge med sociale og faglige

udfordringer, og indsatsen skal forberede de unge til at starte på en erhvervsuddannelse. I et forberedende

forløb – for de unge der har brug for det – arbejdes der med den unges sociale problemer, så de er håndteret

inden uddannelsesvalg. I et afklarende forløb – for de unge som er klar til at træffe et uddannelsesvalg –

vejledes og undervises den unge i uddannelsesmuligheder, og der afvikles et 3 ugers fagligt

brobygningsforløb på fire erhvervsskoler. Indsatsen kan kombineres med praktikker.

For unge, der har f.eks. sociale eller psykiske barrierer, er der fokus på at håndtere hele deres livssituation.

Det kan f.eks. være gennem misbrugsbehandling, bostøtte, ved at arbejde med den unges selvværd eller

gennem mentorstøtte.

For at understøtte udsatte unges overgang fra børnesystemet til voksensystemet – og dermed de øgede krav

om selvstændigt at tage ansvar for egen tilværelse – iværksættes en særlig indsats (”Fra ung til voksen”). Det

indebærer en samarbejdsmodel med bl.a. en ansvarlig tværgående koordinator, tværfagligt team omkring

den enkelte unge og forpligtende aftaler om mål og handlinger. Samarbejdsmodellen skal bidrage til en

sammenhængende indsats med fokus på uddannelse.

Unge der ikke opfylder optagelseskravene til en ordinær uddannelse og ikke kan tage en elevplads, kan – i

samråd med UU – påbegynde en alternativ ungdomsuddannelse (Erhvervsgrunduddannelse, Kombineret

Ungdomsuddannelse, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Der er fokus på, at den unge starter på et

så højt og realistisk niveau som muligt, og at det gennem en fokuseret indsats er muligt at flytte de unge op

ad uddannelsestrappen.

Fastholde og gennemføre uddannelse

For at fastholde de unge i uddannelse – og dermed få dem til at gennemføre uddannelsen – iværksættes

forskellige indsatser. Omdrejningspunktet er samarbejdet med ungdomsuddannelserne i en fremskudt

vejledning, hvor der er lagt et tværfagligt fokus på unge med særlige udfordringer i forhold til gennemførelse

og typisk flere tidligere omvalg. Aktørerne kan være mentorer, samarbejde med Odenses andre

rådgivningsstilbud til unge og en tæt kobling til uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikker. Fokus er

naturligvis på at støtte de unge til at gennemføre uddannelsen, men også på at styrke det næste

uddannelsesvalg og retningen mod uddannelse, når frafaldet ikke kan undgås. For de mest udsatte unge og

de unge, der er i gang med en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, er der en meget tæt opfølgning. Der

er fokus på at opfølgning og indsats foregår i uddannelsesmiljøet.

Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne

Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er centralt for uddannelsesindsatsen. Det sker bl.a. gennem

Uddannelsesforum, hvor relevante ungdomsuddannelser mødes med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

og Børn- og Ungeforvaltningen. Der er desuden indgået en række partnerskabsaftaler med

uddannelsesinstitutioner i forhold til arbejdet med at fastholde unge i uddannelse.

Resultatmål

• Flere unge gennemfører en uddannelse: Andelen af unge i Odense der har gennemført en ungdomsuddannelse stiger fra 2014 til i 2016 (fra 89,8 pct. i 2014).

• Ungdomsledigheden reduceres: Andelen af unge på uddannelses- og kontanthjælp, dagpenge,

arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres fra 14,1 pct. i 2014 til 12,6 pct. i 2016.

Page 6: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

5

Job – flere i job

Udfordringen – de jobparate

Over 5.600 borgere var i juli 2015 berørt af ledighed i Odense, heraf var mere end 1.600 langtidsledige. Odense havde dermed landets 3. højeste ledighedsprocent og selv om både ledigheden og langtidsledigheden falder i Odense, falder den ikke lige så meget som i landet som helhed. De ledige har forskellige udfordringer i forhold til at komme i job. En stor gruppe er ufaglærte og mangler således kompetencer i forhold til at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet – andre, f.eks. de mange dimittender, mangler erfaringer og netværk for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hvad gør vi? – ift. at få flere ledige i job

• Styrke brugen af tidlige jobrettede samtaler/kontakter

• Målrettet indsats i to spor: uddannelsesrettet eller jobrettet

• Særlig indsats for langtidsledige

Styrke brugen af tidlige jobrettede samtaler/kontakter

I BSF støtter vi via tidlige, individuelle og jobrettede samtaler/kontakter, den enkelte ledige med hurtigst

muligt at komme tilbage i varig beskæftigelse. Samtalerne/kontakterne skal altid gennemføres med klare

mål som har fokus på at styrke vej til uddannelse og job, og de lediges aktive jobsøgning.

Samtalen er et centralt redskab både ift. dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne. Og der vil

derfor være flere og bedre samtaler i starten af ledighedsforløbet, der er fokuseret på job og uddannelse.

Der er dog forskelle i lovgivningen som gør at kadencen i samtalerne for kontanthjælpsmodtagere og a-

dagpengemodtagere vil være forskellig.

Indsatserne skal endvidere tilrettelægges, så de ledige tager del i indsatsen og selv tager ansvar for egen

jobsøgning; empowerment. Det er således væsentligt, med det der sker mellem samtalerne.

Konkret betyder det bl.a.: at

• At samtalen starter, hvor den seneste sluttede

• At samtalen tager udgangspunkt i den enkelte lediges aktuelle situation

• At samtalen tager udgangspunkt i og følger op på aftalerne fra den seneste samtale

• At samtalen inddrage de erfaringer den ledige har opnået med jobsøgning mellem samtalerne

• At samtalen indeholder nye elementer – der ”skrues op” for vejledning, formidling, udfordring af

jobsøgning

• At samtalen afsluttes med en tydelig aftale og konklusion – tydelig opgave- og ansvarsfordeling

For dagpengemodtagere gælder endvidere, at der skal holdes fælles jobsamtaler med a-kasserne. A-

kassesamarbejdet intensiveres og kvalificeres løbende og har afgørende betydning for at tilbyde de ledige

en indsats, der bringer de ledige hurtigere i job.

Kompetenceoverblik i første samtale

Indsatsen skal starte så tidligt i borgerens ledighedsperiode som muligt. Det betyder bl.a. at første samtale

med alle ledige skal resultere i et fuldt opdateret CV, så de er klar til jobsøgning fra starten. Det styrker

Page 7: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

6

muligheden for at etablere et hurtigere og bedre match mellem ledige og virksomheder, der søger

arbejdskraft.

Kompetenceudvikling af sagsbehandlere

Der er fokus på at kompetenceudvikle frontmedarbejderne. Der skal f.eks. holdes markant flere samtaler,

som stiller nye og øgede krav til indhold, kvalitet og til fællessamtalerne med a-kasserne. Der afholdes derfor

i samarbejde med a-kasser og de øvrige fynske kommuner kompetenceudviklingsforløb i forhold til det

intensiverede kontaktforløb med opstart i efteråret 2015.

Målrettet indsats i to spor

Der er overordnet to spor i indsatsen:

Uddannelsesspor – for dem der mangler kompetencer

Unge uden en uddannelse og ledige med færrest kompetencer vil blive mødt med en uddannelsesrettet og

uddannelsesmotiverende indsats. Uddannelse er for mange borgere en nødvendighed. Afklaring af

kompetencer sker i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Ift. dagpengemodtagerne skal der fortsat

være fokus på at anvende beskæftigelsesreformens puljer. Med beskæftigelsesreformen er der bl.a. afsat

midler til et uddannelsesløft af arbejdsløse dagpengemodtagere over 30 år, som enten er ufaglærte eller

faglærte med en forældet uddannelse. Puljen giver mulighed for, at den arbejdsløse kan starte på en

erhvervsuddannelse allerede i starten af arbejdsløshedsperioden. Uddannelsen skal kunne gennemføres

inden for dagpengeperioden og kan derfor maksimalt vare to år.

Jobspor - jobfokus

BSF skal være aktiv formidler af ordinære job og understøtte de ledige i at bevæge sig derhen hvor

jobåbninger er. Virksomhedsrettede tilbud er et centralt element i indsatsen, som kan give erfaringer og

netværk på rigtige arbejdspladser. Dertil kommer, at der vil kunne tilbydes brancherettede forløb under

indsatserne ”Byg til Vækst” og ”Industri i Vækst”.

Der er stor opmærksomhed på, at de højtuddannede er en særskilt gruppe, hvis behov BSF møder qua

sagsbehandling på få hænder, samarbejde med SDU (Academic Link) og kontrakter med eksterne aktører.

Ydermere er der et tæt samarbejde med området ”Virksomhed” i forhold til at finde jobåbninger til denne

særlige målgruppe.

Tilsvarende gælder for dimittender, som vil blive understøttet i at få etableret netværk og skabt tilknytning

til arbejdsmarkedet, i form af korte præcise forløb i virksomheder.

Særlig indsats for langtidsledige

Allerede fra første samtale er der opmærksomhed på risiko for langtidsledighed. Odense har i samarbejde

med a-kasse repræsentanter afdækket mulige årsager til langtidsledighed, som der bl.a. er kommet en række

opmærksomhedspunkter ud af, der skal bruges til at skærpe opmærksomheden i samtalerne for at spotte

ledige med forøget risiko for at blive langtidsledige.

Til de nyledige med risiko for langtidsledighed tilbydes målrettede forløb tilpasset den enkelte. Derudover

gælder, at der tilbydes opkvalificering og uddannelse inden for rammerne af de positivlister der udmeldes

fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Derudover tilbydes opkvalificering, hvis den ledige har en joberklæring

fra en arbejdsgiver eller hvis opkvalificeringen sker i samarbejde med en virksomhed.

Page 8: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

7

For forsikrede ledige, der er blevet langtidsledige iværksættes særlig indsats senest ved 16 mdr.’s tidspunkt

hvor a-kassen også deltager. Her tilbydes den ledige en intensiveret indsats bl.a. med tilkobling af en

personlig jobformidler. I Odense er der forskellige spor for de langtidsledige dagpengemodtagere, hvor den fremadrettede indsats fastlægges i samspil med den ledige:

- Virksomhedsrettet indsats (løntilskud, jobrotation, praktik, voksenlære)

- Henvisning til personligt jobformidlerforløb (kommunens eget eller privat leverandør)

- Brancherettet forløb (fx byg til vækst og industri i vækst)

- Korte opkvalificeringsforløb via den regionale pulje

Udfordringen – fleksjob

For mange borgere med væsentlige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet kan et fleksjob være vejen til en plads på arbejdsmarkedet. I Odense er ca. hver 5. fleksjobvisiterede på ledighedsydelse. En stor del af dem har været ledige i mere end 18 måneder. Derfor vil der være særlig fokus på langvarigt ledige samt på de nyvisiterede og nyledige fleksjobbere.

Hvad gør vi? – ift. at få flere i fleksjob

• Opsøgende arbejde ift. virksomheder

• Øge brugen af fleksjob ned til få timer ugentlig

• Aktiv jobsøgning

Opsøgende ift. virksomheder

Fleksjob anvendes som aktivt middel til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet til trods for, at disse har

brug for udtalte skånehensyn, herunder væsentligt nedsat tid, for at kunne fungere på arbejdsmarkedet.

Forvaltningen arbejder målrettet med at skabe fleksjob samt assistere arbejdsgivere og ledige fleksjobbere

til det bedst mulige match, – herunder udvikle samarbejdet med øvrige kommunale forvaltninger i forhold

til bl.a. at skaffe flere job på få timer.

Øge brugen af fleksjob ned til få timer ugentlig

Med reformen af førtidspension og fleksjob er det muligt at etablere fleksjob også til borgere med meget

begrænset arbejdsevne, der kun kan arbejde i meget få timer. Odense ønsker at fortsætte og udvikle brugen

af ordinære fleksjob på ned til få timer ugentlig.

Aktuelt er der ansat fleksjobambassadører til en særlig virksomhedsopsøgende indsats med henblik på at

fremme fleksjobansættelser ned til få timer ugentlig.

Aktiv jobsøgning

Forvaltningen understøtter, at alle der kan er aktive i deres jobsøgning med udgangspunkt i hjælp til

selvhjælp. Den enkelte borger understøttes ved fremmøde i jobcafe i forhold til nye jobmuligheder, behov

for tilretning af CV og hjælp til udformning af ansøgning.

Page 9: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

8

Udfordringen – sygemeldte

12-13.000 borgere i Odense kommer hvert år på sygedagpenge. For de fleste er det korte og relativt ukomplicerede forløb – 75 pct. er raskmeldt inden for de første 8 uger. Andre vil kræve en længerevarende indsats eventuelt i et jobafklaringsforløb. Det er centralt, at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem brug af delvise raskmeldinger eller virksomhedspraktikker. Et stigende antal sygedagpengesager i Odense omfattes af delvise raskmeldinger – men der kan fortsat være et potentiale for at øge brugen af delvise raskmeldinger.

Hvad gør vi? – ift. sygemeldte

• Tidlig indsats

• Styrke fastholdelsesindsatsen

• Samarbejdet med samarbejdspartere

Tidlig indsats

Det er vigtigt at styrke den tidlige indsats i forhold til de sygemeldte for at forebygge, at sygemeldingen bliver

langvarig, og at borgeren potentielt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. BSF sætter tidligt ind gennem:

• Tidlig screening af sygemeldte, så BSF hurtigere kan iværksætte en indsats og hjælpe borgeren

tilbage på arbejdsmarked. Med de ændrede varighedsregler i sygedagpengereformen er det vigtigt,

at BSF hurtigt får afholdt samtale med borgeren således at der kan ligges en plan for det videre forløb

og planen hurtigt kan iværksættes.

• Tidlige samtaler

• Styrket tilgængelighed så borgere, virksomheder og a-kasser hurtigere og lettere kan komme i

kontakt med BSF. Dette gøres bl.a. ved faste telefontider i sygedagpengeafsnittet for hurtigere og

lettere kontakt for samarbejdspartnere og borgere.

• Udbrede kendskabet til og brugen af fast track ordningen, hvor der kan sættes ind med en særlig

tidlig indsats, hvis borger og virksomhed ønsker det.

Styrke fastholdelsesindsatsen

BSF har fokus på at fastholde sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet, og borgere i risiko for en

sygemelding. Borgeren eller samarbejdspartner har mulighed for at kontakte BSF med henblik på

arbejdsfastholdelse – også før en sygemelding bliver aktuel. Er borgeren sygemeldt kan fastholdelse ske

gennem en delvis raskmelding og gennem tæt dialog med arbejdspladsen. For sygemeldte uden job kan f.eks.

virksomhedspraktikker være med til at give en tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding.

Samarbejdet med samarbejdspartnere

Det har høj prioritet i 2016, at have en stærk dialog og samarbejde med aktørerne omkring den enkelte

sygemeldte. Det gælder i forhold til virksomheden, a-kassen og de praktiserende læger.

Dette med fokus på i samarbejde at bringe borgeren hurtigt tilbage på arbejdsmarked.

Page 10: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

9

Udfordringen – integrationsindsatsen

Antallet af integrationsflygtninge i Danmark og dermed også i Odense er steget kraftigt de seneste år. I Odense er antallet af kvoteflygtninge således steget fra 62 i 2012 til 335 i 2015. På nuværende tidspunkter er det forventede antal kvoteflygtninge i Odense i 2016 385. I Odense, såvel som resten af landet, er det en udfordring at bringe integrationsflygtningene i job eller uddannelse efter endt integrationsforløb.

Hvad gør vi? – ift. integrationsindsatsen

Beskæftigelses-og Socialforvaltningens kerneopgave er at få ledige i uddannelse og job. Det gælder også på

integrationsområdet for flygtninge og indvandrere, hvor tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked er

nøgleordet og vejen til integration. Der er i Odenses integrationsindsats fokus på:

• Integration gennem job

• Etablering af branchepakker

• Samarbejde med frivillige organisationer og erhvervsliv

Integration gennem job

Indsatserne skal have et jobfokus og følge princippet ”job først”. Tanken er, at hurtig tilknytning til

arbejdsmarkedet kan fungere som motor og grundlag for integration af flygtninge og indvandrer. Derfor har

tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked topprioritet.

Derudover vil der være en række indsatser som sagsbehandleren kan benytte ud fra en vurdering af hvilket

tilbud, der er bedst egnet til den enkelte, eks.: Integrationsnet og tilknytning af mentor, sprogforløb

samarbejde med frivillige foreninger.

Branchepakker

Der udvikles branchepakke- koncepter som bygger på ideen om sprogforløb i kombination med praktikforløb

i en virksomhed. I første omgang foregår det inden for bygge- og anlægsområdet, men der vil i 2016 blive

arbejdet på lignende forløb inden for andre brancher, bl.a. serviceområdet,

Samarbejde med frivillige organisationer og erhvervsliv

En helhedsorienteret og håndholdt indsats i forhold til integrationsflygtninge indebærer involvering af

civilsamfundet bl.a. gennem samarbejde med og involvering af frivillige organisationer. Dertil kommer, at et

stærkt samarbejde med virksomhederne er nødvendig. Det er nødvendigt, at de lokale virksomheder spiller

en stor rolle, hvis det skal lykkes. Og derfor prioriteres samarbejdet med erhvervslivet, organisationer og de

enkelte virksomheder højt.

Resultatmål:

• Ledige hurtigere i job: Andelen af dagpengemodtagere i job 6 mdr. efter påbegyndt forløb stiger fra 43,9 pct. i 4. kvt. 13 – 3. kvt. 14 til 47 pct. i 2016 (opgøres ud fra forløb påbegyndt i perioden 3. kvt. 2015 – 2. kvt. 2016).

• Flere fleksjobvisiterede i fleksjob: Andelen af fleksjobvisiterede på ledighedsydelse falder fra 22,2 pct. i 2014 til 20,5 pct. i 2016.

• Integrationsflygtninge hurtigere i job: 10 pct. af de integrationsflygtninge der ankommer til Odense i løbet af 2015 er selvforsørgende 1 år efter integrationsperioden påbegyndes.

• Sygedagpenge: Andel sygedagpengeforløb med delvis raskmelding stiger til 12 pct. i 2016.

Page 11: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

10

Jobrehabilitering – flere gøres klar til job

Udfordringen

Tilgangen til førtidspension er nedbragt væsentligt i Odense siden 2010 – fra ca. 850 i 2010 til lidt over 200 det seneste år. Antallet af borgere med lang varighed på andre forsørgelsesydelser – og især kontanthjælp – er til gengæld steget fra ca. 2.600 i 2010 til ca. 4.500 i dag. Af disse er 3.500 på kontant- eller uddannelseshjælp. Målgruppen for Jobrehabilitering er meget forskelligartet, fra borgere med massive sociale problemstillinger til f.eks. højtuddannede med psykiske problemer og misbrug. Borgerne vil ofte kræve en langvarig indsats med fokus på gradvis udvikling af arbejdsevnen. For nogen af disse borgere vil målet være at komme i ordinært job eller uddannelse, for andre vil det være et fleksjob og for nogen vil arbejdsmarkedsperspektivet være så begrænset at de vil komme på førtidspension.

Hvad gør vi?

Også for udsatte borgere med væsentlige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet er fokus i indsatsen – både

beskæftigelsesindsatsen og sociale indsatser – på at bringe borgeren i job eller uddannelse.

• En sammenhængende og koordineret indsats med fokus på job og uddannelse

• Hurtig afklaring til rette indsats

• Prioritering af indsatser med effekt

• Målrettet virksomhedsindsats

En sammenhængende og koordineret indsats med fokus på job og uddannelse

BSF har fokus på at sammentænke den beskæftigelsesrettede indsats og de sociale indsatser. Det er for at

sikre, at alle borgere får én sammenhængende indsats på tværs af beskæftigelses- og sociale indsatser, og

at styrke job- og uddannelsesfokusset i alle indsatser – også de sociale indsatser. Borgerne under

Jobrehabilitering tilbydes en koordinerende sagsbehandler, der sikrer en sammenhængende indsats, hvor

borgeren medvirker som aktiv medspiller i processen mod job eller uddannelse.

BSF har desuden fokus på at inddrage både borgeren selv og civilsamfundet i indsatsen. Der er således fokus

på at styrke borgerens indflydelse på og ansvar for egen sag, og – især i forhold til de sociale indsatser – er

der samarbejde med og involvering af frivillige organisationer.

Hurtig afklaring til rette indsats

Kontanthjælp – også for de aktivitetsparate – er en midlertidig ydelse. Derfor skal alle borgere hurtigt

afklares, så de kan tilbydes den indsats, der passer netop til dem. Det betyder at færre borgere skal være

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Nogle borgere vil hurtigere kunne flyttes i retning af at blive

jobparate, andre vil skulle arbejde i retning af et fleksjob og andre vil skulle have en tværgående indsats i et

ressourceforløb.

Prioritering af indsatser med effekt

BSFs ressourcer på området Jobrehabilitering skal anvendes således at de borgere, som har et

beskæftigelsesperspektiv, og som viser progression i deres forløb prioriteres. Samtidig skal ressourcerne

bruges på de indsatser, der virker og som har en effekt i forhold til at bringe borgeren i job eller uddannelse

og i forhold til at skabe progression i borgerens arbejdsevne.

Page 12: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

11

Målrettet virksomhedsindsats

Tilbud på rigtige virksomheder er ét af de redskaber, der kan være mest effektfuldt – også i forhold til udsatte

borgere. BSF vil have fokus på en hurtig afklaring af om borgeren vil kunne indgå i et virksomhedsrettet tilbud

og have gavn af det, for at sikre at det er de rette borgere der sendes i virksomhedsrettede tilbud.

Resultatmål

• Flere gøres klar til job: Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere reduceres 350 fra 2015 til 2016.

Page 13: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

12

Virksomhed – sikre den rette arbejdskraft

Udfordringen

Siden 2013 er beskæftigelsen på Fyn steget svagt, og der forventes også de kommende år en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft især inden for servicefagene, bygge- og anlæg og industri. For at understøtte væksten i Odense og på Fyn er det afgørende, at virksomhederne kan få den arbejdskraft og de kompetencer de efterspørger, og dermed at BSF kan understøtte virksomhedernes rekruttering.

Hvad gør vi? Ift. virksomhedssamarbejdet

Afsættet for indsatsen er at sætte virksomheden og dens behov i centrum, da det er i virksomhederne

jobbene skabes.

Der kan konstateres et spirende opsving, og i de kommende år vil de mange bygge-og anlægsprojekter samt

industriens tendenser til stigende efterspørgsel efter arbejdskraft skabe stor aktivitet i byen. Der skal arbejdes for en målrettet indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft til byens virksomheder.

• Opsøgende og systematisk dialog med byens virksomheder

• Etablering af Advisory Boards

• Brancherettede partnerskaber

• Iværksætteri

• Indsatser for personer med funktionsnedsættelse

• Host program og International Community (Målgruppe: Internationale borgere)

Opsøgende og systematisk dialog med byens virksomheder – rekruttering, opkvalificering og fastholdelse

Der vil være en opsøgende kontakt til og systematisk dialog med byens virksomheder, hvor den enkelte

virksomheds behov bliver styrende. Virksomhederne bliver mødt med spørgsmålet ”Hvad kan vi gøre for din

virksomhed”. Det er således den enkelte virksomheds behov for arbejdskraft, fastholdelse af medarbejdere,

eller opkvalificering der bliver styrende i samarbejdet. For at understøtte denne tilgang bliver alle

virksomhedskonsulenter del af et kompetenceudviklingsforløb med fokus på tilgangen til og samarbejde

med virksomhederne. Forløbet sker i samarbejde med de øvrige fynske kommuner og a-kasserne.

Etablering af Advisory Boards

Advisory board er et nyt tiltag der understøtter tilgangen om at sætte virksomhedens behov i centrum. Et

advisory board består af virksomheder fra de brancheområder, hvor den største efterspørgsel efter

arbejdskraft forventes og kan give viden om, hvornår der bliver behov for arbejdskraft, hvilken arbejdskraft

der vil blive behov for og om virksomhederne forventer at rekruttere nye medarbejdere. I 2016 vil der på

baggrund af de opnåede erfaringer blive videreudviklet på konceptet.

Brancherettede partnerskaber

Industri i Vækst og Byg til Vækst er brancherettede partnerskaber, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft til

industrien og bygge/anlægsområdet, bl.a. gennem målrettet uddannelse for dermed at understøtte

branchernes fortsatte vækst og jobskabelse. For at sikre at flere ledige kommer i gang med uddannelse og

opkvalificering inden for vækstområderne, kræves et struktureret og koordineret samarbejde med

partnerskabet. Et prioriteret samarbejde både eksternt som internt er nødvendigt med konstant og

systematisk fokus på justeringer og tilpasninger i forhold til opkvalificering og rekruttering. Der skal sikres

Page 14: Beskæftigelsesplan 2016 - Odense · Beskæftigelsesplan 2016 beskriver Odense Kommunes målsætninger og indsatser på beskæftigelsesområdet i 2016. Beskæftigelses- og Socialudvalget

13

nødvendig vidensdeling med alle parter og på tværs af organisationer. Kvaliteten i arbejdet er afhængig af

at alle parter har mulighed for at være fleksible og kan tilpasse sig de forandringer der konstant vil opstå.

Iværksætteri

Beskæftigelses-og Socialforvaltningen ønsker at fremme iværksætteri og socialøkonomiske virksomheder.

En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der bruger sit eventuelle overskud til at skabe

arbejdspladser for udsatte eller andre formål, der gavner samfundet. Råd og vejledning til iværksættere skal

foregå i samarbejde med Stjerneskibet, som er et center, der hjælper iværksættere med at realisere deres

ideer.

Derudover er der et tæt samarbejde med Erhvervskontakten også med henblik på at understøtte såvel

iværksættere som nystartede virksomheder.

Indsatser for personer med funktionsnedsættelse

For borgere med varig funktionsnedsættelse handler det om at skabe tilknytning til det ordinære

arbejdsmarked ved at yde hjælp der helt eller delvist fjerner de barrierer, der er en hindring for

erhvervsudøvelse og dermed sikre den overordnede vision om, at borgere med funktionsnedsættelse bliver

ligestillet med øvrige borgere. Forvaltningens to prioriterede to spor i 2016 vil være fortsat fokus på at

udbrede muligheder og ordninger over for virksomhederne. Samt involvere eksterne partere i udvikling af

strategi og indsatser for udsatte borgere. Målene for indsatsen er nærmere beskrevet i Odense Kommunes

Strategi for personer med funktionsnedsættelse i erhverv og uddannelse.

Host program og International Community (Målgruppe: Internationale borgere)

International Community har til formål, at fastholde den højt kvalificerede udenlandske arbejdskraft som

odenseanske virksomheder tiltrækker. Forvaltningen arbejder målrettet på, at den medfølgende ægtefælle

kommer i beskæftigelse samt sikres et social netværk i byen.

Resultatmål

• Styrket virksomhedsservice: Odense stiger i 2016 mindst 10 pladser (ift. 2015) i kategorien ”arbejdsmarked” i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsforholdene i de danske kommuner. Svarende til at Odense mindst får en placering som nr. 44 blandt landets kommuner.

• Styrket samarbejde med private virksomheder: Antallet af borgere i løntilskud,

virksomhedspraktik eller fleksjob i private virksomheder stiger fra i gennemsnit 584 om måneden

i 2014 til i gennemsnit 650 om måneden i 2016.