DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SJÆLLAND

BERETNING1. september 2015 til 31. august 2016

Møllevej 15 · 4140 Borup · Tlf.: 70 21 16 64 · www.dsr.dk/sjaelland · E-mail: sjaelland@dsr.dk

Beretning 2015-2016Dansk Sygeplejeråd Kreds SjællandMøllevej 15, 4140 BorupTlf. 7021 1664

www.dsr.dk/sjaellandsjaelland@dsr.dk

Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Kreds SjællandFoto: Kreds SjællandLayout: SøstreneSandhed / Janne Rose og Susan TangCopyright Dansk Sygeplejeråd Kreds SjællandOktober 2016

Alle rettigheder forbeholdes

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

INDHOLD

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Kredsbestyrelsen i DSR Kreds Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Generalforsamling i DSR Kreds Sjælland 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Politik for generalforsamlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Sygeplejerskeprisen 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Hvad har Kredsbestyrelsen arbejdet med i det forgangne år? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Arbejdsmiljø – et højt prioriteret indsatsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Ytringsfrihed på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Somatikken i Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Massive besparelser i budget 2016 og fremrykning af sygehusplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Ledelsen skal have tillid til sygeplejerskers vurdering af arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Rekrutteringsudfordringer i Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Region Sjælland har færrest sygeplejersker pr. borger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Venskabsafdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Psykiatrien i Region Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Psykiatrien under forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Flere specialuddannede psykiatrisygeplejersker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Primærområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Pressede kommuner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Flere sygeplejersker på plejecentre – men ikke nok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Udlicitering og privatisering – er stadig ikke løsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Avanceret klinisk sygeplejerske – et visionært bud på ny organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Kørselsgodtgørelse på lav takst: En meget dårlig forretning! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Privatområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Vold og trusler om vold må ikke blive hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Almen praksis udfordret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Lighed i sundhed – en sundhedspolitisk vision for Kreds Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Lokal løndannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Uddannelses- og undervisningsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Flere uddannelsespladser på UCSJ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Indsatsen for studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Kredsbestyrelsesvalget i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Kongres 2016: Et bæredygtigt sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

DSR skal være en tidssvarende organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Tværorganisatorisk samarbejde: Mulig FTF-LO-fusion stadigt varmt tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Fagdag 2016 – faglige medlemsaktiviteter: Hvor godtfolk er.... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Seniorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Jubilarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Rammebudget 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

4

LEDERKære medlemI Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland arbejder vi hver dag for at sikre dig gode løn- og arbejds-vilkår, og for at påvirke sundhedsvæsenet i den rigtige retning, til gavn for både medarbejdere, patienter og borgere. I denne beretning har vi beskrevet nogle af de indsatser, der har fyldt mest i løbet af beretningsperioden. Det er dog langt fra alle de tiltag, vi gør, der er med – ellers ville beretningen simpelthen blive for lang.

Som din fagforening står vi altid til rådighed, hvis du skulle opleve udfordringer på din arbejds-plads. Og heldigvis er sygeplejerskerne gode til at gøre brug af os. I gennemsnit ringer 16 med-lemmer pr. dag til kredskontoret, og i beretningsperioden har vi haft mere end 1.100 konkrete sager – det er ca. tre om dagen. Dertil kommer de mange problemer og sager, der hver dag håndteres af tillidsrepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser. Vi har samtidig en ambiti-on om også at være andet og mere end et sted, medlemmerne ringer til, når det brænder på. Derfor afholder vi for eksempel løbende medlemsarrangementer med fagligt indhold, vi sender et – forhåbentligt – inspirerende nyhedsbrev, og vi tilbyder, sammen med resten af Dansk Syge-plejeråd, karrieresamtaler, hvis du vil have hjælp til at blive afklaret i forhold til næste skridt i din karriere. Vi håber, at du vil orientere dig om disse og de mange andre medlemstilbud på hjemmesiden, og at du vil gøre brug af dem.

Du og dine sygeplejerskekollegaer er helt afgørende aktører i velfærdssamfundet. Jeres opgaver er mangeartede og komplekse. Hver dag sikrer I overblik og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Samtidig ser I også, hvor der er sprækker i systemet, og hvor det kan gå galt. Den viden, I har, er afgørende for at sikre, at vi sammen med jer kan forbedre forholdene for patienter, borgere og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at I udnytter jeres ytringsfrihed, og i Kreds Sjælland arbejder vi kontinuerligt for, at arbejdsgiverne forstår og anerkender, at medarbejderne må, kan og skal ytre sig i den offentlige debat. Samtidig bruger vi jeres input og erfaringer, når vi arbejder for at påvirke den måde, som sund-hedsvæsenet er indrettet på. I beretningsperioden har kredsen i gennemsnit været i kontakt med politikere fra Folketinget, Regionsrådet eller en kommunalbestyrelse en til to gange om ugen. Ofte kræver det et langt, sejt træk, når vi gerne vil ændre på indretningen i sundhedssystemet. Derfor er det også glædeligt, at vi synes at kunne se resultater af vores arbejde i den nye budgetaftale i Region Sjælland. Det kan du læse mere om på side 11 i beretningen.Rigtigt mange sygeplejersker oplever et presset arbejdsmiljø. På de næste sider kan du læse mere om, hvad kredsen har gjort for at forbedre situationen. Kredsbestyrelsen er meget opmærksom på problemerne, og arbejdsmiljøet vil også i det kommende år være det primære fokusområde for kredsen.

Til sidst vil jeg opfordre dig til at deltage i kredsens generalforsamling, hvor du har mulighed for at give dit bud på, hvad kredsen skal arbejde med i det kommende år.

På vegne af KredsbestyrelsenHelle Dirksen, kredsformand

5

KREDSBESTYRELSEN I DSR KREDS SJÆLLAND

Kredsbestyrelsen DSR Kreds Sjælland

Kredsformand Helle DirksenDansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland

Kredsnæstformand Ulla Birk JohansenDansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland

Kredsnæstformand Nils HåkanssonDansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland

Kredsnæstformand Søren PetersenDansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland

Sundhedsplejerske Bjarne Rask Andersen Ringsted Kommune– Indtrådt i Kredsbestyrelsen pr. 1. april 2016

Sygeplejerske Grith Elisabeth BryggerNykøbing F. Sygehus

Sygeplejerske Susann CarlsenSjællands Universitetshospital, Køge

Sygeplejerske Britt EkelundForenede Care

Kredsbestyrelsen 2015-2016:

Sygeplejerske Inger A. JensenSjællands Universitetshospital, Roskilde

Sygeplejerske Lars Frandsen KlosterNæstved Sygehus

Sygeplejerske Heidi Egelund KoldSlagelse Sygehus

Sygeplejerske Jette Nørr MøllebjergHolbæk Sygehus

Sygeplejerske Annette Schjermer Voss MøllerHolbæk Sygehus

Sygeplejerske Anja PedersenHolbæk Sygehus

Sygeplejerske Birgit Lind PedersenSlagelse Sygehus

Sygeplejerske Kirsten RaskSlagelse Sygehus

Sygeplejerske Anja Skov RefsgaardSjællands Universitetshospital, Roskilde

Sygeplejerske Michelle Gulbæk ServéSjællands Universitetshospital, Roskilde

Sygeplejerske Anne Marie Holst SommerBemandingskompagniet

Sygeplejerske Annegrete VisbyKøge Kommune– Udtrådt af Kredsbestyrelsen pr. 31. marts 2016

Sygeplejerske Pernille Wulff-HøyerVIP Vikar– Udtrådt af Kredsbestyrelsen pr. 30. september 2016

6

GENERALFORSAMLING I DSR KREDS SJÆLLAND 2016

Indkaldelse til generalforsamling

Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland holder ordinær generalforsamling på Sørup Herregaard:

Temaet for årets generalforsamling er:Arbejdsmiljø og forandring.

PROGRAM

Kl. 16.00-17.00: Ankomst og tjek-ind

Kl. 17.00-17.50: Oplæg ”Den trælse organisation – fra ildsjæl til lønslave” ved cand.mag i kommunikation Tommy Krabbe.

Kl. 18.00-19.00: Buffet

Kl. 19.00-21.45: Generalforsamling

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmetællere

3. Godkendelse af dagsorden

4. Godkendelse af forretningsorden

5. Beretning om kredsens virksomhed

6. Uddeling af Sygeplejerskeprisen 2016

7. Forelæggelse af kredsens regnskab og toårige rammebudget til orientering

8. Indkomne forslag

9. Valg af to regnskabskontrollanter samt suppleanter for disse

10. Eventuelt

Politik for generalforsamlingenDet er Kredsbestyrelsens vision, at kredsens med-lemmer på generalforsamlingen får mulighed for at få reel medindflydelse på organisationens prioriteringer.

Du kan læse Kredsbestyrelsens ”Politik for den ordinære generalforsamling” på kredsens hjemmeside www.dsr.dk/sjaelland – evt. via dette link.

Læs mere om generalforsamlingen på Kreds Sjæl-lands hjemmeside.

Tommy Krabbe

Onsdag den 26. oktober 2016

kl. 16.00 til ca. 21.45

7

Glimt fra generalforsamlingen i DSR Kreds Sjælland 2015

Du kan læse forslag til forretningsordenen for generalforsamlingen på kredsens hjemmeside under ”Generalforsamling 2016”.

8

HVAD HAR KREDSBESTYRELSEN ARBEJDET MED I DET FORGANGNE ÅR?

DSR Kreds Sjælland uddeler igen i 2016 Sygeple-jerskeprisen på 5.000 kroner i forbindelse med generalforsamlingen. Prisen uddeles til en syge-plejerske eller en gruppe af sygeplejersker, som har gjort en særlig indsats i forhold til sygeplejen, eller som har gjort en positiv forskel på arbejds-pladsen i forhold til kollegerne.

På rigtigt mange arbejdspladser går det den forkerte vej med arbejdspresset. Derfor er arbejdsmiljøet et af de områder, der prioriteres allerhøjest i kredsens arbejde. Og derfor har Kredsbestyrelsen afsat ressourcer til, at kredsen kan opruste indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Mere end hver anden sygeplejerske har altid eller ofte for travlt til at kunne løse sine kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau. Herudover er der flere indikatorer fra arbejdspladsvurderinger, trivselsmålinger, MED-referater osv., der i den grad burde kalde på øjeblikkelig handling fra arbejdsgiverne, men som desværre ikke sjældent udebli-ver. Det er helt urimeligt, at sygeplejersker og deres kolle-ger bliver bragt i situationer, hvor de står i et valg mellem to umulige løsninger. Sådan er hverdagen imidlertid flere steder, og vi får dagligt henvendelser fra medlemmer i kredsen, hvor det er tydeligt, at vi er langt over grænsen for, hvad man bør byde patienter og medarbejdere.I beretningsperioden har kredsen især styrket indsatsen på arbejdsplads- og individniveau. Et tiltag er, at der er ansat en arbejdsmiljøkonsulent i kredsen. Ansættelsen af arbejdsmiljøkonsulenten, der er uddan-net psykolog, giver kredsen mulighed for at tilbyde flere nye tiltag.

Blandt andet har kredsen som noget nyt afholdt work-shops for medarbejdere og ledere på arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet var presset. Gennem disse workshops har arbejdspladserne fået konkrete værktøjer til at håndtere arbejdspresset og forbedre arbejdsmiljøet. Alle medlem-mer kan anmode om at få afholdt en workshop på deres arbejdsplads. Workshoppen tilrettelægges i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten.

Et andet nyt tiltag er, at Kreds Sjæl-land tilbyder trivselsgrupper for stressramte medlemmer. Trivsels-grupperne er først og fremmest forbeholdt de mest trængende, dvs. dem som har været stressramt i længere tid, og som enten er helt eller delvist sygemeldt. I trivsels-grupperne, der består af et forløb på fire moduler, tilbydes deltager-ne en række mentale værktøjer, der virker som en hjælp til selvhjælp.

Arbejdsmiljø – et højt prioriteret indsatsområde

SYGEPLEJERSKE-PRISEN 2016

Trivselsnetværk i Borup: Stressmestringsforløb i grupper hos DSR, Kreds Sjælland

1. ModulViden omstress

2. ModulDenforstuve-de hjerne

3. ModulFindbalance

4. ModulTilbage tilarbejdet

Intro Viden om stress

Introduktion tilværktøjskassenmed redskaber tilstresshåndtering

Ved sygemelding

Gradvis indtrapning

Generel udvikling

Dit behov forledelse

Styrker – at gøredet, du er bedst til

Psykologien bag stress Stressensparadokser ogindflydelse påtankemønstre ogselvoplevelsen

Positivitet ogfølelsernesbetydning

Stressrobusthedog stress-støddæmpere

Find dit personligebalancepunkt

Stressmestring ogenergizere – metoder tilafspænding og mereenergi

Arbejdsmiljøkonsu-lent Marianne Boje Andersen

Afdelingssygeplejerske Annette Koldborg Andersen modtog Sygeplejerskeprisen i 2015.

9

En aktiv arbejdsmiljørepræsentant er et afgørende ele-ment i at sikre et godt arbejdsmiljø. For at sikre, at kredsen kan yde den bedste service til arbejdsmiljørepræsentan-terne, har kredsen i beretningsperioden ringet til alle de arbejdsmiljørepræsentanter på det regionale område, der er sygeplejersker. Det er hensigten også at kontakte alle de kommunale arbejdsmiljørepræsentanter. Håbet er, at kredsen med en styrket kontakt til arbejdsmiljørepræsen-tanterne i højere grad kan forebygge og afhjælpe arbejds-miljøproblemer på arbejdspladserne.

Arbejdsmiljørepræsentanter, workshops og trivselsgrup-per kan dog ikke løse de grundlæggende problemer med arbejdsmiljøet. Der skal politisk handling og vilje til at løse de massive problemer, der er blevet skabt i sundhedsvæ-senet og i hele vores velfærdssamfund. Derfor arbejder kredsen også med at forbedre arbejdsmiljøet gennem politiske møder med region og kommuner. Hvordan kred-sen har arbejdet med at løfte arbejdsmiljøet på det strate-giske niveau, kan du læse mere om i afsnittene om Region Sjælland og primærsektoren.

Nye regler om arbejdsrelateret vold eller trusler uden for arbejdstiden1. januar 2016 trådte en ny bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden i kraft. Dansk Sygeplejeråds vedholdende fokus på områ-det har været medvirkende faktor til vedtagelsen af denne bekendtgørelse. Reglerne skal være med til at sikre, at du som sygeplejerske ikke bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af dit arbejde, når du har fri.

Ytringsfrihed på dagsordenenDansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland har i de senere år hørt fra en del sygeplejersker, at deres arbejdsgiver i retnings-linjer og/eller mails opfordrer til, at alle henvendelser fra pressen henvises til ledelsen eller kommunikationsafde-lingen. Nye undersøgelser fra FTF peger samtidig på, at flere og flere giver udtryk for at være bange for at blive fyret, hvis de siger deres mening.

I Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland ved vi, at vores med-lemmer har vigtige synspunkter, som kan kvalificere den sundhedspolitiske debat – både lokalt og nationalt. Derfor støtter vi medlemmer, som ønsker rådgivning eller støtte til en offentlig ytring. Og vi vil mere end det: Vi vil ændre den negative kurs for ytringsfrihedens udfoldelse. På Dansk Sygeplejeråds kongres i foråret 2016 stillede Kreds Sjælland forslag om en styrket indsats for at støt-te sygeplejersker i at ytre sig om forholdene på arbejds-pladsen, både over for ledelserne, politikerne og i pressen. Forslaget blev vedtaget og bliver implementeret i løbet af 2016/2017.

1

Bladet fra munden – mod og vilje til et godt arbejdsliv

Du er er i din gode ret til at ytre dig om politiske beslutninger, som påvirker dig på dit arbejde, og om de konsekvenser, du mener, beslutningerne har. Du må bare ikke udtale dig på arbejdspladsens vegne, og du skal overholde reglerne om tavshedspligt og injurielovgivningen. Udtalelserne må heller ikke fremsættes på en urimeligt grov måde. Kilde: Frit efter FTF’s hjemmeside.

Læs mere

LINK Ansattes ytringsfrihed

skal sikres ved lov

Læs mere

LINK Arbejdsrelateret vold,

når du har fri

LINK Anmeldelse af vold til

politiet og erstatning

10

Derfor kan det undre os, at det kommer så meget bag på nogle arbejdsgivere, når de eksempelvis af medierne bli-ver præsenteret for forholdene. Det har der desværre for ganske nylig været eksempler på, og i Dansk Sygepleje-råd er vi meget optagede af, hvordan vi kan forfølge den dagsorden, så sygeplejersker og andre medarbejdere kan yde en fagligt forsvarlig sygepleje og – ikke mindst – kan arbejde under sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar-lige forhold.Der er flere grunde til det massive arbejdspres. Dem kan du læse om i de kommende afsnit, ligesom du kan læse om, hvordan kredsen har forsøgt at imødegå problemerne.

Massive besparelser i budget 2016 og frem-rykning af sygehusplanI forbindelse med behandlingen af Region Sjællands bud-get 2016 og de massive besparelser blev det besluttet at fremrykke flere dele af den sygehusplan, som ellers først skulle have været fuldt gennemført i 2020. De personale-politiske processer omkring fremrykningen gav store pro-blemer flere steder. Derfor var der en del sygeplejersker, der valgte at søge job andre steder. Det er selvfølgelig naturligt, at den enkelte i en forandringssituation bruger anledningen til at reflektere over, om det er tid til at prøve noget nyt. Det ulykkelige er, at flere sygeplejersker valgte at rejse på grund af de mangelfulde og dårligt tilrettelag-te processer. Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland var sammen med fæl-lestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter særde-les aktiv i forhold til at få taget problemstillingerne op både administrativt og politisk. På den politiske bane blev der brugt mange kræfter på at italesætte besparelsernes store konsekvenser over for både regionspolitikere og i pressen. Der blev holdt flere møder med medlemmer, der var frustrerede over den måde, processerne foregik på, og den faglige konsulent fra kredsen deltog i mange sam-taler og var meget nærværende på arbejdspladsen. Det er vores oplevelse, at der var et godt samarbejde med de tillidsvalgte, og vi oplevede tillige stor lydhørhed over for de problemer, vi rejste. Heldigvis lykkedes det at sikre, at relativt få medarbejdere blev afskediget. Samtidig var det

En sygeplejerske i en kommune blev på grund af barselsor-lov ikke tilbudt at varetage en særlig funktion, selv om hun inden barselsorloven havde bestridt funktionen. Konkret betød det for sygeplejersken, at hun under barselsorloven fik 2.000 kr. mindre i løn om måneden.DSR gik ind i sagen og påpegede over for kommunen, at der var sket en krænkelse af ligebehandlingsloven. Sygeplejer-sken fik på den baggrund udbetalt en godtgørelse – herun-der de 2.000 kr. om måneden med tilbagevirkende kraft.

§

Kredsbestyrelsen fortsætter det politiske arbejde for, at sygeplejersker, i højere grad, tager bladet fra munden og tør ytre sig, både offentligt og internt, om forhold på deres arbejdsplads. Det er nødvendigt, at ledere og poli-tikere anerkender sygeplejerskers demokratiske ret til at udtale sig.

Somatikken i Region SjællandDer er ingen tvivl om, at der på mange sygehusafdelinger er et massivt arbejdspres. Det ved vi både fra vores med-lemmer og fra den sidste nye SATH-undersøgelse.

Hvad er SATH?SATH-rapporterne er en række arbejdsmiljøfaglige rapporter, som beskriver og dokumenterer de dan-ske sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred – hen over en årrække. Rapporterne er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Læs mere om SATH-undersøgelsen her.

Kongres 2016 besluttede:Dansk Sygeplejeråd iværksætter en styrket indsats, som fremmer medlemmers lyst, mod, muligheder og kompetencer til at ytre sig om forhold på deres arbejdsplads, både internt og i den offentlige debat.

I en sag om samarbejdsproblemer, er det sygeplejerskens oplevelse, at de kritikpunkter, ledelsen fremfører, udeluk-kende går på hendes personlige fremtræden, idet ledelsen giver udtryk for, at hendes faglige kompetencer er fuldt ud tilfredsstillende. Arbejdspladsen indhenter oplysninger fra de sociale medier, som inddrages i sagen. Sygeplejersken indstilles til afskedigelse. DSR inddrages i sagen og gør indsigelse mod håndteringen og udfaldet af sagen. Parterne forhandler en aftale, hvor sygeplejersken får til-kendt en godtgørelse, og der indgås en for sygeplejersken tilfredsstillende aftale for hendes fratrædelse.

§

11

kredsen magtpåliggende at sørge for, at det blev tydeligt for såvel borgere som politikere, at processen og følgerne heraf belastede arbejdsmiljøet. Når der nedlægges knap 400 stillinger, kan alle, både borgere og medarbejdere, mærke det i hverdagen.

Ledelsen skal have tillid til sygeplejerskers vurdering af arbejdsmiljøetI sensommeren 2016 var der en del medieopmærksom-hed på sygeplejerskers arbejdsmængde og tidspres. Det skyldtes, at Arbejdstilsynet havde påvist eksempler på arbejdspladser, hvor sygeplejerskers arbejdsmiljø ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der blev derfor givet påbud om, at der skulle rettes op på forhol-dene. De uforsvarlige forhold var imidlertid ikke opstået pludseligt – men havde pågået gennem en periode. Syge-plejerskerne på de pågældende arbejdspladser havde fle-re gange gjort ledelsen opmærksom på, at arbejdspresset var så stort, at det gik ud over patienterne. Dansk Syge-plejeråd undrer sig derfor over, at der skulle medieop-mærksomhed til for at skabe handling hos politikerne. Vi mener, at ledelsen skal have tillid til sygeplejerskerne, når de beretter om uacceptable forhold.

Rekrutteringsudfordringer i Region SjællandRegion Sjælland mangler i omegnen af 200 sygeplejer-sker, heraf 90 på sygehusene i Næstved, Slagelse og Ringsted. Det er klart, at så stor en mangel på sygeple-jersker øger arbejdspresset for dem, der er tilbage. Derfor har vi også gang på gang – både i medierne og over for politikere og ledelser – rejst problemstillingen om syge-plejerskemanglen. Vi har også bidraget med vores viden om, hvad sygeplejersker prioriterer i forhold til deres arbejdsplads og deres arbejdsliv. Kredsen har haft kontakt til flere regionspolitikere ved-rørende denne problemstilling, og noget tyder på, at vi er ved at bryde igennem lydmuren.

I Region Sjællands budgetaftale for 2017 er der nemlig afsat 15 mio. kr. til en indsats for at løse rekrutterings-udfordringen. I skrivende stund har kredsen arrangeret et møde med regionsrådsformanden, hvor vi vil komme med vores input til, hvad regionen skal gøre for at rekruttere flere sygeplejersker. En af udfordringerne er, at der er fuld beskæftigelse blandt sygeplejerskerne i Region Sjælland. Pr. 1. juni 2016 var arbejdsløsheden på 0,42 pct., hvilket er den laveste i hele landet. Det er også et godt stykke under den såkaldte ”strukturelle ledighed”, der beskriver, at der normalt vil være 2 pct. ledighed, fordi der altid vil være nogle, der er ledige i forbindelse med jobskifte, eller som er nyuddan-nede og gravide og ikke når at starte i job mellem dimis-sion og barselsorlov.

Region Sjælland har heldigvis et rekrutteringspotentia-le, da vi ved, at der er flere sygeplejersker, der pendler til Region Hovedstaden, end der er sygeplejersker, der pendler den anden vej. I skrivende stund kender vi ikke deres bevæggrunde, men vi arbejder på at få viden her-om. Forhåbentlig vil en indsats her kunne bidrage til at vende udviklingen.

Knap hver sjette autoriserede sygeplejerske, sva-rende til 1.422 sygeplejersker bosat i Region Sjæl-land, pendler til Region Hovedstaden for at arbej-de. Antallet af sygeplejersker, som pendler den modsatte vej, er 474. Nettopendlingen fra Region Sjælland til Region Hovedstaden er minus 948.

Kilde: DSR Analyse. Læs mere her.

I forbindelse med en besparelsesproces, hvor et afsnit luk-kes og kapaciteten inkluderes på en anden afdeling, opsi-ges en gravid sygeplejerske. Det præciseres fra ledelsens side, at der har været foretaget en udførlig bedømmelse af alle de ansattes kompetencer, inden valget faldt på den gravide sygeplejerske. Arbejdspladsen er omfattet af omplaceringsgarantien inden for sygehusområdet.DSR inddrages i sagen og påviser, at der er en ledig stil-ling inden for et tilsvarende område, og rejser krav om, at sygeplejersken tilbydes stillingen, og samme dag tilbydes hun stillingen på samme vilkår som dem, hun blev ompla-ceret fra.

§

12

Region Sjælland har færrest sygeplejersker pr. borgerDet massive arbejdspres på de sjællandske arbejdsplad-ser kan også være en følge af, at der er 20 pct. færre sygeplejesker ansat i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Det viser en analyse foretaget af Dansk Syge-plejeråd. Hvilke forklaringer, der ligger til grund for denne omstændighed, ved vi ikke, men det vil vi forsøge at få klarlagt. Derfor medtager vi dette i vores drøftelser med arbejdsgiverne – både de administrative og de politiske.

Venskabsafdelinger På flere af Region Sjællands sygehuse oplever sygeple-jersker i stigende omfang at blive udlånt til såkaldte ”ven-skabsafdelinger”. Det har skabt utryghed blandt sygeple-jerskerne, da de i nogle tilfælde oplever, at de ikke har de rette faglige kompetencer og ikke kender arbejdsgangene. Dermed risikeres det, at kvaliteten på afdelingerne sænkes. Omvendt ser flere kollegaer venskabsafdelinger som en spændende mulighed for at lære mere om andre specialer. Kredsen har været i dialog med sygehusledelser og regi-onens overordnede ledelse for at sikre gode processer og for at sikre, at den relevante oplæring er til stede. Des-værre er vores krav ikke alle steder blevet imødekommet. Kredsen har lagt vægt på, at indgåelse af aftaler om så kaldte venskabsafdelinger skal være på frivillig basis, så alle føler sig trygge ved ordningen.

Læs artiklen ”Man hjælper vel hinanden” i Sygeplejer-sken, hvor du også kan se DSR’s anbefalinger.

Manglen på pladser til retspsykiatriske patienter er sam-tidig også blevet afhjulpet, men på grund af udfordrin-ger med at rekruttere personale er ikke alle de planlagte pladser åbnet. Nu er sygehuset taget i brug – men ikke uden knaster og sten på vejen. Den ændrede organisering af arbejdet og nye, fælles kulturer kunne ikke indføres med et snuptag. Der har været problemer med rygeregler, overfaldsalarmer, brandalarmer, bevægelses sensorer, gen nemsigtighed, temperaturstyring, støj og lys. Selv om de nye teknologier primært har påvirket det fysiske arbejdsmiljø, så har det haft afsmittende virkning på det psykiske arbejdsmiljø. Det har skabt utryghed, frustration og farlige situationer, når teknologien endnu ikke funge-rede og det har skabt store problemer for sygeplejersker, patienter og samarbejdspartnere.

Sagt om udlånsordninger”Det er et valg mellem pest eller kolera. Vi gør det bedste, vi kan, men den medicinske ekspertise er ikke til stede på de kirurgiske afdelinger.”Citat: Annette Møller, fællestillidsrepræsentant på Holbæk Sygehus

Psykiatrisygehuset blev i foråret 2016 præmieret med Bygher-reprisen 2016. Fra DSR Kreds Sjælland skal lyde et stort tillykke til medarbejdere og patienter for de flotte rammer.

En regionalt ansat sygeplejerske havde for 2 år siden bedt HR-afdelingen om frivillig pensionsordning, hvor de skulle trækkes kr. 1.000 af hendes løn til ekstra indbetaling til pensionskassen PKA. Efter knap 2 år ønskede medlemmet at stoppe ordningen og meddelte dette til HR-afdelingen, som opdagede, at de havde indbetalt det aftalte beløb til PKA men ikke havde trukket hende i løn. Regionen stillede derfor krav om tilbagebetaling af 22.000 kr.Kredsen gik ind i sagen og gjorde gældende, at medlemmet havde været i god tro i sagen, da det fremgik af lønsedlen, at der var indsat pension til PKA, og da lønnen havde været varierende. Regionen fastholdt, at hun skulle tilbagebetale pengene. DSR valgte derfor at køre sagen i byretten via advokat - og vandt sagen. Sygeplejersken skal derfor ikke betale noget til regionen, og regionen skal betale en del af sagens omkostninger.Mens ovennævnte sag var i gang, opdagede regionen, at en anden sygeplejerske ej heller var trukket i løn for den frivillige pensionsordning, som hun havde bedt om. Den-ne sygeplejerske havde ønsket at forhøje pensionsindbe-talingen med + 4 pct., svarende til i alt ca. 17.800 for den 2-årige periode. Regionen var af den opfattelse, at hun skulle tilbagebetale beløbet, og kredsen gik ind i sagen. På baggrund af byretsdommen har regionen efterfølgende anerkendt, at heller ikke denne sygeplejerske skal tilbage-betale beløbet.

§

Psykiatrien i Region SjællandPsykiatrien under forandringMed store forventninger så de psykiatriske sygeplejersker frem til åbningen af det nye Psykiatrisygehus i Slagelse i oktober 2015. Sygehuset samler psykiatriske afsnit fra Nykøbing Sjælland, Dianalund, Vordingborg og Slagelse. Sygehuset er kendetegnet ved en spændende arkitektur med lyse og åbne arealer, som understøtter en moderne psykiatri og nye samarbejdskulturer.

13

Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland har siden indflytnin-gen fulgt op på arbejdsmiljøudfordringerne på psykiatri-sygehuset. Vi har blandt andet: • samlet meldinger fra medlemmer, arbejdsmiljørepræ-

sentanter og tillidsrepræsentanter, som har dannet grundlag for det politiske arbejde.

• sammen med kredsens arbejdsmiljøkonsulent afholdt medlemsmøde på psykiatrisygehuet, hvor arbejdsmil-jøet var temaet.

• været i dialog med Arbejdstilsynet – og det har efterføl-gende givet anledning til uanmeldte besøg og påbud.

• været i dialog med patientforeninger.• været synlige i medierne med de forhold, som vi vurderede

havde almen interesse, blandt andet i Sjællandske medier.• haft flere telefonsamtaler, mailvekslinger og faglige

drøftelser med psykiatriledelsen, hvor medlemmernes perspektiv dannede grundlag for drøftelsen.

Samlet set har kredsens politikere, faglige konsulenter og tillidsvalgte sammen med psykiatriledelserne lagt et stort arbejde i udfordringerne i psykiatrisygehuset. Der har været stor aktivitet for at tilpasse teknologien, så den kunne leve op til formålet. Vi må kvittere for, at der på ledelsesniveau har været en stor lydhørhed og anerken-delse af problemerne, men tilbage står, at der stadig er store udfordringer med at rekruttere og fastholde perso-nale. For flotte bygninger gør det ikke alene, der er sta-dig store udfordringer med arbejdsmiljøet i psykiatrien. Vi håber, at erfaringerne fra dette byggeri og ibrugtagnin-gen af nye teknologier bliver brugt i fremtidige sygehus-byggerier. Det er nemlig ikke al forandring og moderne nytænkning, som er hensigtsmæssig i forhold til medar-bejdernes arbejdsmiljø, etikken omkring patienterne og sikring af fornuftige arbejdsgange.

Flere specialuddannede psykiatrisygeplejer-skerI sidste års beretning skrev vi, at kredsen arbejdede for, at der skulle være flere specialuddannede sygeplejersker i psykiatrien. I foråret 2016 fremlagde psykiatriledelsen så en plan for, hvordan man vil sikre, at 50 pct. af sygeplejer-skerne i psykiatrien har specialuddannelsen. For at kunne tilbyde flere sygeplejersker specialuddannelsen udbyder Psykiatrien i Region Sjælland fra august 2016 selv spe-cialuddannelsen. Det betyder, at der fra 2017 uddannes 18 specialuddannede sygeplejersker årligt, mod tidligere kun 2-5. Målet er, at alle sygeplejersker efter 2 års psy-kiatrisk erfaring skal have specialuddannelsen. Det nye uddannelsestilbud blev fejret med en konference den 24. maj 2016, hvor kredsformand Helle Dirksen holdt oplæg om Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjællands mål og visioner for bedre psykiatri.

Læs mere her.

PrimærområdetPressede kommunerOgså i kommunerne ser vi en udvikling, hvor arbejds-presset er steget over de seneste år. Korte, intensive behandlingsforløb på sygehusene giver store stigninger i opgavemængde og opgavekompleksitet i hjemmesyge-plejen. Den demografiske udvikling, der har været ventet i årtier, håbede man blev løst ved raskere ældre, der kla-rer langt mere selv. Den antagelse holder imidlertid ikke i praksis, da mange ældre tilsvarende har længerevarende sygdomsforløb – blot lidt senere i livet.Mange kommuner er økonomisk pressede, hvilket udfor-drer normeringen, så vi ser manglende robusthed i vagt-planerne og manglende kapacitet til akutte opgaver. Det udfordrer arbejdsmiljøet voldsomt. Vi ser også en tendens til en markant strammet arbejdsgi-veradfærd fra kommunerne, som betyder, at arbejdsgiver stadig tidligere skrider til opsigelse ved fx længerevaren-de sygdom – tilmed også hvor det drejer sig om arbejds-betingede lidelser som fx stress. Kredsen har stort fokus på at få kommunerne til at agere ansvarligt, og forfølger sagerne, når vi oplever det modsatte.

Mennesker med psykisk sygdom skal have den rigtige hjælp og de samme rettigheder til at få sygepleje og behandling, som patienter med soma-tisk sygdom. Det er desværre langt fra tilfældet i dag.

Samlet set er den nuværende indsats ikke tilstrækkelig. Det er på tide med en tværgående og langsigtet indsats, så

der kan ske en reel forandring til det bedre for mennesker med psykisk sygdom.

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SJÆLLAND 2014

VISIONER OG MÅL FOR BEDRE PSYKIATRI I REGION SJÆLLAND

Visioner og maal for psykiatrien i RegSjælland_7.indd 1

28/05/14 14.18

En sygeplejerske ansat i en kommune gik ned i arbejdstid fra 36 til 34 timer om ugen. Kommunen fik imidlertid ikke tilsvarende reguleret lønnen, og gjorde 1 år efter krav på at få det fejlagtigt udbetalte beløb tilbagebetalt. Udgangspunktet i tilbagebetalingssager ved udbetaling af fejlagtig løn er, at en arbejdsgiver alene kan kræve tilba-gebetaling, såfremt den ansatte vidste eller burde have indset, at der blev udbetalt forkert løn.DSR gik derfor ind i sagen, og ved en forhandling med kommunen, fik DSR løftet bevisbyrden for, at sygeplejer-skens lønsedler ikke var klare og gennemskuelige. Syge-plejersken var derfor i god tro og skulle ikke betale det for meget udbetalte tilbage.

§

En sygeplejerske med akademisk videreuddannelse kon-taktede DSR i forbindelse med, at hun fik tilbudt en konsu-lentstilling i en kommune. Sygeplejerskens lønforventning lå væsentligt under DSR’s lønforslag. DSR gik ind i forhand-lingen og fik forhandlet et årligt tillæg på i alt 50.000 kr. hjem til sygeplejersken.

§

14

Flere sygeplejersker på plejecentre – men ikke nokPositiv udvikling ses på plejecentrene, der har haft en relativt stor stigning i antallet af sygeplejersker. Man er over få år gået fra ”ingen/meget få” faste sygeplejersker på plejecentrene til at have faste sygeplejersker på en del plejecentre. Antallet og dækningen rækker dog langt fra til at løfte opgaverne, og det har erfaringsmæssigt ligeledes været svært at rekruttere og fastholde sygeplejersker til stillingerne – måske blandt andet fordi sygeplejerskerne savner kolleger fra egen faggruppe. Kredsbestyrelsen i Kreds Sjælland stillede på Dansk Sygeplejeråds kongres forslag om en indsats for markant flere sygeplejersker på området – en indsats, der rulles ud politisk de kommende år.

Udlicitering og privatisering – er stadig ikke løsningenMan har politisk forsøgt sig med udliciteringer og privatise-ringer både inden for hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Erfaringerne er generelt ikke gode og er kun med til at give yderligere uro og pres på personalet. Konsekvenserne er på den korte bane typisk, at der bruges enorme ressourcer på kortlægning og beskrivelse af opgaverne. På længere sigt giver det store udfordringer i form af forringet samar-bejde og manglende sammenhæng i forløb, samtidig med, at vi har set flere eksempler på konkurser og kontraktbrud i hjemme(syge)plejefirmaer, der betyder, at en kommune uden varsel må overtage opgaverne.

Avanceret klinisk sygeplejerske – et visionært bud på ny organisering I en række lande som USA, Canada, England og Holland har man igennem en længere årrække arbejdet syste-matisk med at uddanne sygeplejersker med udvidede kompetencer, Advanced Practice Nurses (APN), som en væsentlig del af svaret på udfordringerne i sundhedsvæ-senet. Disse sygeplejersker løser opgaver i primærsekto-ren, tæt på patienten, og er med til at undgå fordyrende og langsommelige arbejdsgange. Denne indsats kan være med til at forebygge ulighed i sundhed, fordi der skabes håndholdte tilbud – sammen med og for – særlige grupper af borgere. Hvis vi i Danmark ønsker en APN-uddannelse – eller på dansk en uddannelse til ’avanceret klinisk syge-plejerske’ – vil det være relevant at udvikle en ny videre-uddannelse med stærk klinisk forankring.

Dansk Sygeplejeråd arbejder derfor sammen med inte-resserede kommuner og universiteter på at udvikle et koncept for en dansk APN-uddannelse, som kan matche behovet i Danmark. Kredsen har udbredt konceptet på kommunemøder, og flere kommuner i vores region har vist interesse og er involveret på ledelsesniveau.Læs mere om APN-sygeplejersker på DSR’s hjemmeside.

Kørselsgodtgørelse på lav takst: En meget dårlig forretning!Flere kommuner har, som en besparelsesøvelse og med inspiration fra KL (Kommunernes Landsforening), beslut-tet at nedsætte den generelle kørselsgodtgørelse for tje-nestebrug af egen bil fra ”høj takst” (3,63 kr./km) til ”lav takst” (1,99 kr./km). Det rammer især sundhedsplejersker og visitatorer. Det er sjældnere, at hjemmesygeplejersker stiller egen bil til rådighed.

Det er i praksis meget komplekst at udregne den reelle udgift ved brug af egen bil, da den ud over brændstof også rummer bilens individuelle værditab, almindeligt slid, serviceomkostninger og forsikringsrisici. Det er iføl-ge FDM’s bilbudgetter dog langt fra dækkende med lav takst, og kun mindre biler dækkes ind af den høje takst. Det vil derfor som oftest være en udgift at anvende egen bil – og da især ved den lave takst.

En sygeplejerske havde efter en alvorlig sygdom brug for hjælpemidler for at udføre sit arbejde. Ledelsen havde ikke meldt klart ud, om de ville hjælpe hende. Kreds Sjælland deltog i møde med ledelsen. Efter et par møder samt afprøvning af forskellige hjælpemidler blev der fundet en løsning, så sygeplejersken nu kan varetage sit arbejde.

§

En tillidsrepræsentant på et af regionens sygehuse opdage-de, at et lokalt forhandlet løntillæg for en funktion i afdelin-gen ikke havde været udmøntet, selv om aftalen om tillæg-get blev indgået for en længere årrække siden. Tillægget blev dengang forhandlet til tre navngivne personer.Da sagen bliver rejst er der 11 sygeplejersker, som vare-tager funktionen, og ifølge ledelsen er funktionen blevet en almen sygeplejerskeopgave i afdelingen, som ”de fleste sygeplejersker” varetager.Kredsen og tillidsrepræsentanten rejser krav om efterbeta-ling af funktionstillæggene 5 år tilbage, og der pågår flere forhandlinger mellem parterne, da ledelsen er uenig. Sagen forliges ved, at alle sygeplejersker, som har eller har haft funktionen inden for den 5-årige periode og ikke har modtaget honorering herfor, får efterbetalt det skyldige beløb.

§

15

I følge KL-overenskomsten skal arbejdsgiver stille køre-tøj til rådighed eller yde kørselsgodtgørelse for at dæk-ke udgiften. I mange kommuner er det imidlertid noget omstændeligt at booke en kommune-bil, som der måske tilmed ikke er nok af, eller som ikke befinder sig på rette sted, når de skal bruges. Det har fået mange til at anvende egen bil, trods den utilstrækkelige godtgørelse. 

Det er ikke juridisk set muligt for Dansk Sygeplejeråd at kræve eller forhandle en høj takst for brug af egen bil. Det giver overenskomsten ikke hjemmel til, men kredsen har skærpet rådgivningen og opfordrer derfor den enkel-te syge- eller sundhedsplejerske til nøje at overveje, om hun eller han vil bruge egen bil til tjenestekørsel. Det må under ingen omstændigheder blive medarbejderne, der indirekte skal betale for besparelser. Det er kommunernes pligt at stille tjenestebiler til rådighed.

PrivatområdetVold og trusler om vold må ikke blive hverdagIgen i 2016 blev et socialpsykiatrisk bosted i Kreds Sjæl-land ramt af den værst tænkelige arbejdsulykke, nemlig drab på en ansat. En social- og sundhedsassistent blev stukket ihjel med en kniv, mens hun var på arbejde. Epi-soder som denne vidner om et sundhedsvæsen, der ikke formår at skabe de rette tilbud til borgere med alvorlig psykisk sygdom og/eller misbrugsproblematikker. Det er også resultatet af et elendigt arbejdsmiljø, hvor vold og trusler om vold ikke er usædvanligt, fordi rammerne til at sikre beboernes tryghed og medarbejdernes sikkerhed ikke er til stede. Men det må aldrig blive et vilkår at arbejde med en risiko for overfald, trusler eller drab.

På det lokale niveau arbejder arbejdsmiljørepræsentan-ter, tillidsrepræsentanter og ledere med arbejdsmiljøet. Dansk Sygeplejeråd har sammen med ledere, arbejdsmil-jørepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra kredsene, udviklet en række politiske anbefalinger, som kan skabe bedre betingelser for medarbejdere og patienter i psyki-atrien og i kommunale tilbud. Du kan læse anbefalingerne her.

Almen praksis udfordret Konsultationssygeplejerskerne fik deres overenskomst i hus i slutningen af 2015. Men den nærmest permanente konflikt mellem Danske Regioner og PLA (Praktiserende Lægers Arbejdsgiverorganisation), lægemanglen i nogle kommuner og en stigende interesse for et job i en læge-praksis fra andre personalegrupper forstyrrer nogle ste-der samarbejdet. Der er dog ikke noget, der tyder på, at sygeplejersker skulle være blevet mindre attraktive for de praktiserende læger – tværtimod stiger antallet af syge-plejersker i almen praksis fortsat.

To sygeplejersker blev indkaldt med en dags varsel, idet ledelsen mente, at der var samarbejdsproblemer, og derfor ville drøfte fratrædelse.Sygeplejerskerne kontaktede Kreds Sjælland, som forhand-lede en fratrædelsesaftale hjem på 12 måneders løn fordelt sådan:• 6 måneders opsigelsesvarsel• 3 måneders godtgørelse, fordi de havde været ansat i

mange år• 3 måneders godtgørelse, fordi opsigelsen ikke var sagligt

begrundetBegge sygeplejersker blev også fritstillet uden modreg-ning. De skal således ikke møde på arbejde i opsigelsespe-rioden på 6 måneder, og de kan tage anden beskæftigelse uden at blive modregnet i lønnen.

§

En sygeplejerske var ansat i et vikariat af fire måneders varighed og afholdt i denne periode ikke FO-dage. Hun havde derfor 6 ikke afholdte FO-dage, da vikariatet slut-tede. Hun henvendte sig til kommunens HR-afdelingen, der nægtede at udbetale dagene. Sygeplejersken send-te lønsedler og saldoopgørelser til kredsen. DSR gik ind i sagen, og efterfølgende fik sygeplejersken efterbetalt de 6 FO-dage med et tillæg på 50 pct.

§

16

Lighed i sundhed – en sundhedspolitisk vision for Kreds SjællandUligheden i sundhed er fortsat stigende, også i vores region. Uligheden udmønter sig, både når man måler på sociale parametre, for eksempel indkomst og uddannel-sesniveau, og på de geografiske forhold, idet der er for-skel på livslængde og helbred i forhold til hvor i regionen, man bor. Det har kredsen gennem flere år forsøgt at sæt-te på dagsordenen. Med Region Sjællands budgetaftale for 2017 er der henvisninger til flere af de indspark, som kredsen løbende har givet til regionsrådspolitikere.

På kongressen i 2014 blev det besluttet at skabe indsat-ser, som fremmer børns mentale sundhed. Kreds Sjælland har i et samarbejde med Det Sociale Netværk forsøgt at fremme den politiske vilje til at støtte etableringen af et tilbud til unge med sociale eller psykiske problemer. Et godt eksempel er Headspace-centeret i Roskilde, som til-byder støttende samtaler med unge. Det har vi fremhæ-vet for flere regionsrådspolitikere, og må nu konstatere, at Headspace er nævnt i budgetaftalen som et initiativ, som regionen kan inddrage.

Vi arbejder for, at også Region Sjælland ansætter social-sygeplejersker på sygehusene. Gennem flere møder mel-lem kredsens politikere, socialsygeplejersker og regions-politikere er det lykkedes at sætte socialsygeplejersker på flere politiske partiers ønskeseddel. Det har afsted-kommet, at socialsygeplejersker er nævnt i budgetafta-len for 2017 for Region Sjælland.

Læs mere om socialsygeplejerskers arbejde her.

Tilbage står nu, at intentionerne fra budgetaftalen bliver ført ud i livet. Kredsen vil løbende følge op på, hvordan det går med implementeringen af initiativerne.

Lokal løndannelseI denne overenskomstperiode (2015-2018) er der ikke afsat forlodsfinansierede midler til lokal løndannelse i regioner og kommuner. Det betyder, at det i overvejende grad er tilbageløbsmidler (når en kollega rejser, og der bli-ver frigivet midler), der er at forhandle om ved de lokale forhandlinger i efteråret 2016. Da hverken regioner eller kommuner hidtil har udvist særlig stor velvilje til at opgø-re størrelsen på tilbageløbsmidlerne, har vi oplevet en vis træghed i forhandlingerne. Gennem intens og vedhol-dende indsats fra Dansk Sygeplejeråds repræsentanter – tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter – lykkes det

En sygeplejerske var fraværende i ca. 2 ½ år pga. sygdom, barsel og orlov. Hun havde i denne periode ikke været ind-kaldt til omsorgs- eller opfølgningssamtaler, men havde udelukkende talt med sin leder telefonisk få gange. Disse samtaler var af uformel karakter, og sygeplejersken hav-de på ingen måde opfattet samtalerne som erstatning for omsorgssamtaler. Sygeplejersken blev efter 2 ½ år indkaldt til omsorgssam-tale, med efterfølgende indhentning af en varighedser-klæring hos egen læge, som sygemeldte hende yderligere en måned. Samme dag modtog sygeplejersken indkaldelse til tjenstlig samtale mhp. opsigelse. DSR inddrages i sagen, og parterne indgår et forlig, hvor sygeplejersken modtog en godtgørelse og blev fritstillet resten af ansættelsesperioden.

§

Læs mere om Headspace Roskilde her.

Socialsygeplejerske Nina Brűnes

17

dog at opnå resultater – om end disse ikke står mål med den reelle værdi, som sygeplejersker har for samfundet.

Både Dansk Sygeplejeråd og Forhandlingsfællesskabet har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015 erkendt, at lokal løndannelse ikke har været så stor en succes. Der blev derfor i forbindelse med for-handlingerne aftalt et såkaldt revitaliseringsprojekt om lokal løndannelse. Projektet blev startet op ultimo 2015, og det bliver spændende at se, om det skaber en større fremdrift og bedre resultater i de lokale forhandlinger i efteråret 2016.

Uddannelses- og undervisningsområdetFlere uddannelsespladser på UCSJPå baggrund af den store mangel på sygeplejersker i Region Sjælland har University College Sjælland (UCSJ) ansøgt om at få øget dimensioneringen med 50 uddan-nelsespladser. Ansøgningen blev imødekommet. Det er både dejligt og vigtigt, at vi selv kan uddanne flere syge-plejersker, da vi ved, at langt de fleste sygeplejestude-rende knytter sig til det geografiske område, hvor de er uddannet. Det betyder, at de sigter mod at blive ansat i området efter endt uddannelse. Og det er godt for vores region. Vi har naturligvis en stor opmærksomhed på, at det kræver, at der er rammer og vilkår til at skabe et godt uddannelsesforløb på klinikstederne. Det arbejder vi fort-sat for bliver en realitet.Velforberedte og engagerede undervisere er en forud-sætning for at sikre god undervisning for de studerende. Desværre oplever vi, at undervisernes arbejdsmiljø flere steder er presset. Det skyldes blandt andet, at uddannel-sesstederne fra 2016 skal spare 2 pct. af budgettet om året, ligesom der på nogle af UCSJ’s øvrige uddannelser har været et mindre optag af studerende end forventet, hvorfor UCSJ ikke har fået tilført det forventede taxa-meter-tilskud. Kredsen har i beretningsperioden været i tæt kontakt med såvel undervisere som ledelse på flere af uddannelsesstederne i kredsen, for at sætte fokus på både arbejdsmiljøet for underviserne og studiemiljøet.

Indsatsen for studerende Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, har været aktive medspillere på University College Sjællands (UCSJ) fire Campus i forhold til at rekruttere medlemmer og oprette lokale SLS-bestyrelser. Imidlertid har nogle af de meget aktive bestyrelsesmedlemmer afsluttet uddan-nelsen. Dejligt for dem, men en udfordring for SLS og Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland. Trods denne udfor-dring har der været stor tilslutning i forbindelse med de arrangementer, som SLS og Kreds Sjælland har sat i værk. Det gælder både ved intro-arrangementerne på Modul 1 og ved undervisningen om løn og vilkår på Modul 14. I efteråret 2015 arrangerede SLS og Kreds Sjælland en ”Karrieredag” for sygeplejestuderende, hvor ca. 80 stu-derende havde mulighed for at møde færdiguddannede, specialiserede sygeplejersker inden for en række forskel-lige specialer. Det var en spændende og dejlig dag – både for de studerende og for de sygeplejersker, der fik mulig-hed for at tale varmt for deres speciale.

En sygeplejerske er sygemeldt kort tid fra sin afdeling pga. arbejdsbetinget stress. Ud fra lægefaglig vurdering forventes hun at kunne genoptage arbejdet delvist efter 14 dage. Sygeplejersken informerer ledelsen herom. Hun kaldes samme dag til omsorgssamtale, da afdelingen af driftsmæssige hensyn ikke længere mener, at der kan tages hensyn til hendes sygdom. DSR inddrages i sagen som bisidder, og der udarbejdes en udførlig genopstartsplan over en 4 ugers periode, med opstart efter lægens anvisning. Der aftales skåneforan-staltninger, og det generelle arbejdsmiljø i afdelingen drøftes. Slutteligt aftales det, at ledelsen planlægger et persona-lemøde for alle ansatte - med trivsel som hovedtema.

§

”Overgangen fra studerende til nyuddannet på arbejds-markedet kan være svær. Derfor ringer formandsgruppen til samtlige nyuddannede ca. tre måneder efter, at de er færdiguddannede. Heldigvis oplever langt de fleste, at de bliver godt modtaget af deres nye kollegaer.

18

Kredsbestyrelsesvalget i 2015I november 2015 var der valg til alle poster i Kredsbe-styrelserne i Dansk Sygeplejeråd. Det er en stor begi-venhed i organisationen, når de demokratiske processer er i gang. Vi håber altid, at det har jeres interesse, når I har mulighed for at vælge, hvem der skal repræsentere jer de næste 2 år. Desværre viser den vigende stemme-procent, at valg i Dansk Sygeplejeråd ikke afstedkommer det største medlemsengagement, hvilket kan have flere forklaringer. Kredsbestyrelsen vil i løbet af de kommende år arbejde med, hvordan medlemsinvolveringen og med-lemskontakten kan forbedres, så flere sygeplejersker vil tage del i organisationens interne liv. Læs mere om Kredsbestyrelsen på kredsens hjemmeside. https://dsr.dk/kredse/sjaelland/om-kredsen/kredsbe-styrelsen

Kongres 2016: Et bæredygtigt sundhedsvæsenTemaet for dette års kongres var ”Et bæredygtigt sund-hedsvæsen”. Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver gode arbejdspladser og dygtige medarbejdere. Dygtige medarbejdere har vi, men i flere og flere stillingsannon-cer til sygeplejerskejob efterspørges robusthed som en ønsket kompetence. Dansk Sygeplejeråd mener, at det er en fordrejning, når det er medarbejderne, der skal være robuste. Vi har derimod brug for et robust sundhedsvæ-sen og robuste arbejdspladser. Dette var blandt de emner, der blev debatteret livligt på kongressen.I lighed med tidligere kongresser var det en særdeles aktiv kredsbestyrelse, der deltog i de mange debatter på kongressen og ikke mindst på flotteste vis repræ-senterede medlemmerne i Kreds Sjælland. Flere forslag med oprindelse i Kreds Sjælland fik opbakning fra kon-gressen, herunder et forslag, der førte til beslutningen om det organisationsudviklingsprojekt, som du kan læse om i næste afsnit.

DSR skal være en tidssvarende organisationDansk Sygeplejeråds kongres besluttede i maj 2016, at Hovedbestyrelsen skal sætte sig i spidsen for at gennem-føre et organisationsudviklingsprojekt, der tager afsæt i udvikling af organisationen i et helheds- og bæredyg-tighedsperspektiv, der understøtter medlemsdemokra-tiet og medlemsinvolvering. Udviklingsarbejdet skal ske

Kredsbestyrelsen, november 2015

med stor inddragelse fra alle dele af organisationen, og der vil indgå en række elementer, som har betydning for organisationens udvikling og sammenhængskraft herun-der struktur, processer, ressourcer og værdiskabelse for medlemmerne. Organisationsudviklingsprojektets formål er, at Dansk Sygeplejeråd skal være en tidssvarende orga-nisation, som det er attraktivt at være medlem af.

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljø-repræsentanterFor Dansk Sygeplejeråd og ikke mindst medlemmerne er det helt afgørende og en erklæret målsætning for Kreds-bestyrelsen, at der – alle de steder det er muligt – er valgt en tillidsrepræsentant. Derfor har vi i den forgangne perio-de arbejdet meget målrettet for, at det blev en realitet. Nu er der på langt de fleste af sygeplejerskernes arbejdsplad-ser valgt en tillidsrepræsentant, og det er vi rigtig glade for. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne gør hver dag en stor indsats for at sætte sygeplejerskernes vilkår på dags-ordenen lokalt, herunder er de gennem god og konstruktiv dialog med de respektive ledelser og kolleger med til at fin-de løsninger på de problemer og udfordringer, vi ved, der er flere steder. I kredsen er vi i kontinuerlig dialog med langt de fleste tillidsvalgte, og vi prioriterer deres uddannelse og kompetenceudvikling højt i hele Dansk Sygeplejeråd. Vi ved nemlig, at det stiller store krav til de tillidsvalgte, når de skal være konstruktivt kritiske med- og modspillere.

To sygeplejersker fik uden varsel ændret deres stillingsbe-tegnelse fra projektsygeplejerske til sygeplejerske og fik samtidigt – og også uden varsel - fjernet deres tillæg. De skulle fortsat varetage de samme funktioner, men ledel-sen fik nu ikke mere penge fra ”ældremilliarden”. På den baggrund mente kommunen, at grundlaget for tillægget var væk. Sygeplejerskerne kontaktede Kreds Sjælland, som anmodede om forhandling. Denne endte ud med, at begge sygeplejersker fik deres tillæg med tilbagevirkende kraft - og fremadrettet.

§

19

Tværorganisatorisk samarbejde: Mulig FTF-LO-fusion stadigt varmt temaEt løbende tillidsfuldt samarbejde med de øvrige lokale/regionale organisationer er en væsentlig forudsætning for vores muligheder for at løfte bredere dagsordener og for at øge udbyttet af MED-arbejdet i kommuner og region. Vi har i lighed med tidligere år haft flere fælles organisationsmøder på regionalt niveau, ligesom vi prio-riterer at deltage i de kommunale samarbejdsfora, hvor de findes og fungerer.

Det helt store tema for området er dog fortsat en mulig fusion mellem hovedorganisationerne LO og (vores) FTF. På både FTF- og LO-kongresserne blev der i november 2015 vedtaget køreplaner for en yderligere afklaring af, om man kan eller skal fusionere hovedorganisationerne

fra 2020. Der er allerede iværksat et tæt parløb og strate-giske samarbejder på en række områder, som er kommet til udtryk ved fælles udspil og forhandlingsoplæg. Den kommende proces skal primært gå med at definere, hvordan en eventuel ny og fælles hovedorganisation skal opbygges og fungere – både på landsplan og på regionalt og lokalt plan. Der er en række konkrete udfordringer i form af kulturforskelle, men de konkrete samarbejder har også vist, at LO og FTF udmærket kan enes, og på en række områder ligger vi tæt – for eksempel i forhold til arbejdsmarkedspolitikken.

Der er altså ikke besluttet en fusion, men der er iværksat en så god afklaring som muligt af muligheder og konse-kvenser, inden kongresserne tager endeligt stilling i efter-året 2017. Dansk Sygeplejeråd er også aktiv i den proces.

Glimt fra Kongres 2016

20

Fagdag 2016 – faglige medlemsaktivite-ter:Hvor godtfolk er...Det er egentlig ikke raketvidenskab. Hvis der udbydes højt fagligt indhold, rammer for fællesskab og tilsat en smule god underholdning – så kan kredskontoret i Borup fyldes til sidste plads!

Den 19. maj afviklede Kredsen afviklede for anden gang en hel ”fagdag”, og med godt 120 deltagere fordelt fra hele kredsens område må i hvert fald fremmødet og for-ventningerne siges at være i top. 

Stemningen på dagen og de efterfølgende evalueringer viste da også, at der var lagt op til en længerevarende suc-ces. Med overskriften ”DØD over den perfekte kvinde” på dagens sidste foredrag (fra Christine Feldthaus) var der lagt op til dramatik, men alle klarede dagen, og vi satser derfor på at kunne afholde kredsens tredje fagdag  den 18. maj 2017.

En blandet buket af faglige medlemsarrangementer gen-nem beretningsperioden har også – alt i alt – været godt besøgt. Blandt årets emner og navne var mindfulness, cafébio om aktiv dødshjælp, arbejdsglæde med Peter Mygind, patientklager og fagligt ansvar, neuroaffektiv udviklingspsykologi, temadag om behandling af sår, Lola Jensen om arbejdsliv og familieliv, akutsygepleje i kom-munerne – og meget mere. Igennem en beretningsperi-ode kommer kredsen via faglige arrangementer, møder, jubilarmiddage samt kredsens temadage for tillidsvalgte i kontakt med op imod 15 pct. af vores medlemmer.

SeniorerI Kreds Sjælland er vi begunstiget med nogle meget akti-ve seniorer. I de lokale seniorsammenslutninger arrange-res forskellige medlemsaktiviteter i løbet af året, og der er generelt stor opbakning til aktiviteterne. Aktiviteterne bliver annonceret i kredsens pjece med de øvrige fagli-ge arrangementer. Det er forhåbentlig med til at skabe synlighed. Seniorerne deltager ligeledes i kredsens jubi-læumssammenkomster for at sikre, at de kommende seniorer bliver klar over, hvilke muligheder og tilbud, Seniorsammenslutningen har. Kredsen har to årlige møder med seniorsammenslutningernes kontaktudvalg. På disse møder drøfter vi blandt andet, hvordan vi i fæl-lesskab kan styrke hinandens indsatser.

21

JubilarerKredsbestyrelsen har besluttet, at 25-, 40-, 50-, 60- og 70-års jubilæer bliver markeret med en hyggelig sammenkomst på kredskontoret. Det er altid en stor glæde og fornøjelse at være sammen med jubilarerne og markere deres indsats i sundheds-væsenet. Det er da også nogle af de arrangementer, hvor vi har det største fremmøde, da cirka 50 pct. af de inviterede deltager. Siden sommeren 2016 sender vi sammen med invitationen en lille nål, hvorpå jubilæumsåret står. Det har der været stor tilfredshed med. I Kredsbestyrelsen er vi meget optagede af, hvordan vi kan skabe de bedste relationer til medlemmerne. Derfor har bestyrel-sen besluttet, at vi fra næste år – som et forsøg – også vil markere 10-års-jubilæet for sygeplejersker. Vi ved godt, at det initiativ ikke kan stå alene, men det er forhåbentlig et lille skridt på vejen. 70 års jubilar Brita Agnete Kristine Holm

22

INDTÆGTER: T. kr.

KONTINGENT FRA MEDLEMMER –

FASTE INDTÆGTER (11.785)

ANDRE INDTÆGTER OG REFUSIONER –

INDTÆGTER I ALT (11.785)

UDGIFTER:

KONTINGENT TIL ANDRE ORGANISATIONER 1

TR AKTIVITET 665

KB AKTIVITET 638

SLS AKTIVITET 53

AMiR AKTIVITET 66

MØDEAKTIVITET 222

FORHANDLINGER 33

FAGLIGE AKTIVITETER 440

SUNDHEDSPOLITISKE AKTIVITETER 108

ARRANGEMENTER FOR MEDLEMMER 124

UDBETALT TIL MEDLEMMER 180

HONORARER 25

REPRÆSENTATION 10

KOMMUNIKATION OG INFORMATION 142

GAGER, PENSIONSBIDRAG M.V. 7.908

PERSONALE– OG LEDERUDDANNELSE 30

ØVRIGE PERSONALEUDGIFTER 119

ADMINISTRATIONSUDGIFTER 268

IT–DRIFT 13

LEJEDE EJENDOMME 1.041

AFSKRIVNINGER 95

FINANSIELLE INDTÆGTER (113)

FINANSIELLE UDGIFTER –

EKSTRAORDINÆRE POSTER –

BEREGNET SKAT AF ÅRETS SKATTEPLIGTIGE INDKOMST –

UDGIFTER I ALT 12.068

ÅRETS RESULTAT (283)

RAMMEBUDGET 2017

23

www.dsr.dk/sjaelland