SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFRD

07:29 Bente Marianne Olsen (red)

EVALUERING AF DEN FLEKSIBLE BARSELORLOV

ORLOVSREGLERNE SET FRA FORLDRES, KOMMUNERS OG ARBEJDSPLADSERS PERSPEKTIV

07:29

EVALUERINGEN AF DEN FLEKSIBLE BARSELORLOV

ORLOVSREGLERNE SET FRA FORLDRES, KOMMUNERS OG ARBEJDSPLADSERS PERSPEKTIV

Bente Marianne Olsen (red.)

KBENHAVN 2007 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFRD

E V A L U E R I N G E N A F D E N F L E K S I B L E B A R S E L O R L O V Afdelingsleder: Ivan Thalow Afdelingen for Brn, integration og ligestilling

Undersgelsens flgegruppe: Lise E. Bardenfleth, DA Pernille Klostergaard Testrup, KL Jette Lykke, LO Marianne Bruun, 3F Helene Rafn, DJF Agnete Andersen, Beskftigelsesministeriet Mette Arnsfelt McPhail, Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender Iben Rostock-Jensen, Ligestillingsafdelingen under Minister for ligestilling Merethe Johansen, Familiestyrelsen Jens Wamsler, Familiestyrelsen Brian Haagensen, KMD Per Svensson, Frederiksberg Kommune.

ISSN: 1396-1810 ISBN: 978- 87-7487-875-9

Layout: Hedda Bank

2007 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfrd

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfrd Herluf Trolles Gade 11 1052 Kbenhavn K Tlf. 33 48 08 00 sfi@sfi.dk www.sfi.dk

SFIs publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFIs publikationer, bedes sendt til centret.

3

INDHOLD

FORORD 5

RESUM 7

1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 13 Evalueringens forml 13 Forldre p orlov 14 Orlovsadministration i kommunerne 15 Orlov p arbejdspladserne 16 Undersgelsens begrnsninger 17 De nye orlovsregler efter 2002 18 Opsamling 20 Perspektivering og anbefalinger 27 Rapportens opbygning 30

2 FORLDRENES ORLOVSMNSTRE 33 En kvantitativ belysning af forldreorlov 33 Forldrenes orlovsmnstre 39 Opsamlende diskussion af forldrenes orlovsmnstre 66

4

3 FORLDRENES ERFARINGER MED ORLOV 71 En kvalitativ tilgang til forldreorlov 71 Interview med forldrepar om orlov 78 Diskussion af forskellige orlovsmnstre 98

4 KOMMUNERNES ORLOVSPRAKSIS 105 En belysning af kommunernes erfaring med administrationen af barselsreglerne 105 Metodebeskrivelse 106 Analyse og resultater 110 Diskussion 144

5 ARBEJDSPLADSERNES ERFARINGER 147 En belysning af arbejdspladsers erfaringer med barselsreglerne 147 Metodebeskrivelse 148 Analyse og resultater 155 Diskussion 187

BILAG 1: ORLOVSREGLERNE GLDENDE EFTER 2002 195

BILAG 2: STATUS OVER BARSELSAFTALER I UDVALGTE OVERENSKOMSTER 199 Indledning 199 Barselsaftaler inden for det offentlige 201 Barselsaftaler inden for det private 204

BILAG 3: FORLDRENES INDKOMST UNDER ORLOV 211

LITTERATUR 213

SFI-RAPPORTER SIDEN 2006 217

5

FORORD

Evalueringen af den fleksible barselorlov er udfrt for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Evalueringen kortlgger, hvordan barselsreglernes tre interessenter forldre, kommuner og arbejdspladser, oplever og anvender de nye barselsregler, som har vret gldende siden 2002. Evalueringsrapporten skal indg i et lovforberedende arbejde, der skal vurdere, om lovens intentioner er realiseret, og om der skal foretages ndringer som flge af eventuelle uhensigtsmssigheder i lovgivningen p barselsomrdet.

Evalueringen har haft en flgegruppe, som har kommenteret sprgeskemaer og lst det frste rapportudkast. Desuden har seniorfor-sker, Lars Pico Geerdsen, Rockwool Fonden, kommenteret rapporten. Vi takker alle for kommentarer.

En srlig tak rettes til de ansatte p kommuner og arbejdsplad-ser og til de mange forldre, som har besvaret vores sprgsml og gjort evalueringen mulig.

Evalueringen er udfrt af SFI og NIRAS Konsulenterne under ledelse af SFI ved seniorforsker, ph.d., cand.scient.soc. Bente Marianne Olsen, som ogs har udfrt forldredelen. NIRAS Konsulenterne har stet for indsamling af surveydata, chefkonsulent, ph.d., cand.oecon. Poul Skov Dahl har stet for udarbejdelse af sprgeskemaer til kommu-ne- og arbejdspladsdelen og chefkonsulent, ph.d., cand.scient.soc. Mette

6

Kierkgaard og konsulent, cand.scient.pol. Christina Skytte Christensen har udarbejdet analysen af kommunerne og arbejdspladserne, mens stud.scient.pol. Casper Hansen Brockmann har medvirket ved de kvalita-tive interview og statistiske krsler p kommune- og virksomhedsunder-sgelserne. P SFI har seniorforsker, ph.d. i konomi Mette Lausten forestet arbejdet med data p forldresurveyen. Stud.scient.soc. Maria Rgeskov har bistet ved indsamlingen af de kvalitative forldreinter-view og bidraget til statussen over udvalgte overenskomster p barsels-omrdet.

Kbenhavn, november 2007

Jrgen Sndergaard

7

RESUM

I 2002 trdte der nye barselsregler i kraft. Vi har for Familie- og Forbru-gerministeriet undersgt, hvordan forldre, kommuner og arbejdspladser bruger og vurderer reglerne. For hver af de tre grupper er der bde gen-nemfrt en kvalitativ undersgelse og en survey. Orlovsreglerne giver i dag kvinder ret til fire ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselorlov, mens mnd har ret til to ugers fdreorlov i de frste 14 uger efter fds-len. I disse i alt 20 uger ydes der dagpenge til forldrene. Efter de frste 14 uger efter fdslen har hver af forldrene ret til at holde orlov i op til 32 uger, men de har tilsammen kun ret til dagpenge i 32 uger. Desuden giver orlovsreglerne forldrene nogle fleksible muligheder i relation til orlov. Det drejer sig for det frste om muligheden for at udskyde en del af orlovsperioden til senere, dog inden barnet fylder 9 r, for det andet muligheden for at forlnge orlov i en periode med tilsvarende nedsatte dagpenge, og for det tredje muligheden for at genoptage arbejdet p deltid.

Kvinder holder mest orlov parrene er tilfredse med fordelingen I rapporten belyser vi forldrenes brug af orlov og deres vurdering af de gldende orlovsregler ud fra en reprsentativ forldresurvey baseret p et udvalg af forldre til brn fdt i 2005.

8

Undersgelsen viser, at lidt over halvdelen af kvinderne tager al den orlov, som forldreparret har ret til, en fjerdel af kvinderne tager lidt mindre, end de har ret til, og en anden fjerdel af kvinderne deler orloven med deres mandlige partner. Men den knsskve fordeling af orlov be-tyder ikke, at fdre og mdre er utilfredse med deres indbyrdes deling af orlov. Det er op mod 100 procent af alle kvinder og mnd, der svarer, at de er tilfredse med fordelingen.

68 procent af forldreparrene holder al den forldreorlov med orlovsydelse, som barselsreglerne giver dem ret til. Der er imidlertid store forskelle mellem mdres og fdres brug af orloven. Mdrene tager i gennemsnit 92 procent og fdrene 8 procent af den orlov, som parrene tilsammen holder til brnene. Alle kvinder tager de 14 ugers barselorlov og 89 procent af mndene holder de to ugers fdreorlov. Efter de 14 ugers barselorlov er det 94 procent af kvinderne, som fortstter orloven p forldreorlov, mens det er en fjerdel af mndene, der tager forldre-orlov. Kvinderne holder i gennemsnit 28 ugers forldreorlov, og mn-dene holder 8 ugers forldreorlov. Kun 6 procent af mndene benytter en eller flere af de tre fleksible muligheder (udskydelse, forlngelse eller genoptagelse af arbejdet p deltid) i orlovsreglerne., mens 34 procent af kvinderne gr det.

Forldre stter pris p fleksibiliteten, men reglerne er indviklede Der er 27 procent af mndene og 43 procent af kvinderne, som har savnet information om de nuvrende orlovsregler. Grunden til, at flere kvinder end mnd har savnet information, er sandsynligvis, at flere kvinder end mnd benytter forldreorlov, og at langt flere kvinder end mnd benytter de fleksible muligheder i orlovsreglerne, som i srlig grad giver anledning til sprgsml om orlovstagerens rettigheder og aftaleba-serede muligheder. Vi anbefaler derfor i rapporten, at ge informations-niveauet om orlovsreglerne Imidlertid er orlovsreglerne vanskelige at fortolke, og derfor kan de vre vanskelige at formidle enkelt til borgerne. Omkring halvdelen af forldre nsker, at reglerne forenkles, men halv-delen af dem, der nsker dette, mener samtidig, at det ikke m g ud over fleksibilitetsmulighederne i orlovsreglerne. Det er derfor ikke muligt entydigt at anbefale en forenkling af de mest komplicerede regler p trods af nsket om forenkling af orlovsreglerne hos nogle forldre og blandt mange kommuner.

9

remrkning af orlov til mnd et argument p arbejdspladsen Vi har i rapporten spurgt forldrene, om de nsker, at man remrker en del af orlovsperioden til moren, en del til faren samt en periode til fri fordeling mellem forldrene. 60 procent af mndene og 72 procent af kvinderne gr ikke ind for en remrkning, men et stort mindretal af mndene gr det (37 procent). Der er som nvnt ikke uenighed om fordelingen af orlov i forldreparrene, s mnds og kvinders holdning til en remrkning af orlov er ikke et udtryk for, at mnd og kvinder ikke kan forhandle sig til rette med partneren om den orlovsperiode, de gerne vil have. Nr op mod 4 ud af 10 mnd alligevel nsker en remrkning af en del af orloven til dem selv, kan det ses som et udtryk for et behov for at kunne legitimere afholdelse af forldreorlov over for deres ar-bejdsgivere og kollegaer gennem en lovbestemmelse. Man kan derfor fra myndighedernes side overveje at indfre en remrkning, for at lette mnds adgang til orlov p arbejdspladserne.

Orlov af hensyn til barn, konomi og pasning De kvalitativ interview med otte forldrepar, der har fet barn under de nye orlovsregler, viser, at forldrepar har mange forskellige grunde til at fordele orlov, som de gr. Blandt de forhold, som forldrene lgger vgt p, er hensynet til familiens konomi, hensynet til brns dagpas-ning, lysten til at vre sammen med barnet, hensynet til arbejdet og en blid overgang for barnet mellem at blive passet hjemme og ude.

I de forldrepar, hvor bde manden og kvinden tager forldre-orlov, er den konomiske kompensation under orlov kun et tema i de forldrepar, hvor far og mor tjener godt. Dagpasning er et tema, som bliver berrt af de fleste forldrepar. Hos nogle er argumentet at holde barnet ude af dagpasning i lang tid, mens det for andre familier handler om at f kombineret orloven, s den nskede dagpasning er til rdighed, nr forldrene skal begynde igen p arbejde. Forldre som er selvstn-dige erhvervsdrivende lgger vgt p at komme hurtigt tilbage p job igen.

De kvinder, som genoptager arbejdet p deltid, gr det, som in-tentionen ogs er med lovforslaget, for at lette overgangen for barnet mellem orlovens ophr og genoptagelse af arbejdet igen p fuld tid.

10

Kommunerne savner et dkkende IT-system Kommuneundersgelsen bestr af en forundersgelse baseret p kvalita-tive fokusgruppeinterview med administratorer af barselsreglerne i kommunerne, og en survey, som den orlovsansvarlige enhed i kommu-nerne har besvaret via internettet. Surveyen viser, at samtlige kommuner anvender en form for vejledningsmateriale vedrrende fortolkningen af orlovsreglerne. Det er isr Familiestyrelsens vejledning, der bliver brugt. Arbejdet med at administrere barselsreglerne er i 72 procent af kommu-ner organiseret sledes, at medarbejdere ikke kun arbejder med barsels-reglerne, men ogs med andre omrder.

Kun 10 procent af kommunerne har udarbejdet srlige arbejds-gangsbeskrivelser, og kun 7 procent af kommunerne svarer, at de har srlige fortolkninger af de generelle barselsregler. Sledes tyder det ikke p, at det er udbredt med formaliserede lokale praksisser for hndtering af barselsreglerne i kommunerne. Vi kan ikke ud fra denne undersgelse se, om der eksisterer mere uformelle praksisser i det udfrende led. Et flertal af kommunerne vurderer, at kendskabet til reglerne er begrn-set blandt de forldre som henvender sig, hvilket stemmer overens med forldreundersgelsen, som viser, at mange forldre mangler informati-oner om orlovsreglerne.

Undersgelsen viser ogs, at der er en rkke omrder, hvor flere kommuner mener, at orlovsreglerne udgr en administrativ byrde. Det glder fx de situationer, hvor forldre vlger at tage orlov p skift, hvor forldre holder orlov til flere brn samtidig, hvor forldre opsplitter deres orlov p timebasis (fx holder orlov 2 timer hver fredag), hvor for-ldre bliver syge, mens de er p orlov, hvor forldre genoptager arbejdet delvist med forlngelse af orlovsperioden (fx arbejder mandag-torsdag og holder fri fredag over en lngere periode). Derudover giver mere end halvdelen af kommunerne udtryk for, at det er ndvendigt at forenkle barselsreglerne med hensyn til delvis genoptagelse af arbejdet med for-lngelse af orloven. En af forklaringerne p nogle kommuners oplevelse af orlovsreglerne som en administrativ byrde er formentlig, at det IT-system, der understtter administrationen af barselsreglerne, ikke funge-rer optimalt. Vi anbefaler derfor i rapporten, at der udarbejdes et kom-munalt IT-system, som kan lette administrationen af forldrenes brug af orlov.

11

Arbejdspladserne imdekommende trods administrative byrder Arbejdspladsundersgelsen bestr for det frste af en forundersgelse baseret p kvalitative fokusgruppeinterview med personaleansvarlige i virksomhederne, og for det andet af en telefon-survey, der er gennemfrt blandt de personaleansvarlige p de arbejdspladser, som indgr i under-sgelsen.

I surveyen indgr 107 arbejdsplader, og undersgelsen er ikke reprsentativ. Der er en stor overreprsentation af isr offentlige og store arbejdspladser, mens arbejdspladser med frre end 10 ansatte ikke indgr. Undersgelsen er derfor frst og fremmest eksplorativ, og resul-taterne har mere karakter af teser end egentlige konklusioner og kan ikke bruges til at udtale sig generelt om danske arbejdspladser.

To tredjedele af de adspurgte arbejdspladser svarer, at de tillader deres ansatte at benytte sig af de aftalebaserede orlovsmuligheder, som knytter sig til de fleksible muligheder i orlovsreglerne. Stort set ingen forbyder aftalebaseret orlov, men cirka en tredjedel af arbejdspladserne i undersgelsen har ikke oplevet en eftersprgsel efter aftalebaseret orlov.

6 ud af 10 arbejdspladser, giver udtryk for, at det er hensigts-mssigt at forenkle eller tilpasse reglerne ogs selvom det eventuelt vil g ud over fleksibiliteten. Hvis man fra myndighedsside vil forenkle reg-lerne, kunne man undersge nrmere om resultaterne fra denne under-sgelse er reprsentativt for danske arbejdspladser i almindelighed. Flere arbejdspladser i undersgelsen oplever administrative byrder, nr de skal:

fortolke barselsreglerne i konkrete situationer om ansattes orlov tage hjde for de fleksible muligheder i barselsreglerne som vedr-

rer, at en medarbejder p skift kan vre p arbejde eller barsel, fx ved at arbejde 1 dag om ugen i en lngere periode eller ved at holde en fast ugentlig barselsdag

f dkket arbejdet ind p arbejdspladsen, nr medarbejdere er p orlov.

Omvendt viser vores undersgelse, at der er en rkke omrder, hvor de fleste arbejdspladser ikke oplever problemer:

Ved en rkke af de fleksible muligheder i barselsreglerne (de rets-baserede rettigheder generelt, hvis forldre tager forlngelse, hvis forldre udskyder orlov, hvis forldre deler orloven mellem sig, hvis

12

forldre har en kort orlovsperiode, hvis forldre har en lang sam-menhngende orlovsperiode).

Ved varslingsreglerne. Ved at medarbejderne har forskellige overenskomster. Ved rdgivning af medarbejdere Ved konomiske ressourcer, der bruges p administrationen af bar-

selsreglerne.

Ydermere peger analysen p, at samarbejdet med kommunerne grund-lggende fungerer godt p et flertal af de arbejdspladser, som indgr i undersgelsen. Tilsvarende peger et flertal af arbejdspladserne p, at IT- og lnudbetalingssystemet, som understtter administrationen af barsels-reglerne fungerer tilfredsstillende.

13

K A P I T E L 1

INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING

Bente Marianne Olsen

EVALUERINGENS FORML

Den 27. marts 2002 trdte der nye regler i kraft om forldres ret til fra-vr og dagpenge i forbindelse med barsel. I forhold til tidligere giver de nye barselsregler forldrene en hjere grad af fleksibilitet. Far og mor kan nu opdele den samlede orlovsperiode i flere perioder, udskyde af-holdelse af orlov og fordele perioderne mere fleksibelt mellem sig. Imid-lertid stiller de nye orlovsregler med deres mange variationsmuligheder for forldrene store krav til kommunernes og arbejdsgivernes admini-stration af reglerne. Formlet med evalueringen af den fleksible barselor-lov er at belyse forldres, kommuners og arbejdspladsers brug, oplevelse og vurdering af de fleksible orlovsregler, samt at afklare i hvilken grad og p hvilke punkter barselorlovens intentioner kan siges at vre indfriet i dag. Evalueringen bestr af kvalitative og kvantitative undersgelser af tre af lovens interessenter: forldre, kommuner og arbejdspladser. For hver af de tre interessenter har vi gennemfrt henholdsvis en interview-undersgelse og en survey. De kvalitative interview belyser mangfoldig-heden i de problematikker, som orlovsomrdet rummer for forldre, kommuner og arbejdspladser, mens de tre survey afdkker brugen og vurderingen af orlovsreglerne for henholdsvis et reprsentativt udsnit af

14

forldre til brn fdt i 2005, den orlovsansvarlige enhed i alle landets kommuner og den orlovsansvarlige i et udvalg af arbejdspladser.

FORLDRE P ORLOV

I denne undersgelse kortlgger vi forldrenes brug af forskellige typer orlov, og vi vurderer, om formlet med orlovsreglerne fra 2002 er indfri-et. De nye barselsregler havde iflge bemrkningerne til loven til forml at forbedre vilkrene for brnefamilierne p tre punkter. For det frste skal reglerne sikre de mindste brns mulighed for at vre en strre del af deres opvkst i hjemmet srligt i det frste lever. For det andet skal de skabe bedre muligheder for, at brnefamilierne kan kombinere arbejds- og familielivet p en fleksibel og hensigtsmssig mde. Og for det tredje skal de forbedre mnds muligheder for at tage del i orloven gennem hjere konomisk kompensation og flere fleksibilitetsmuligheder.

Af Statistiske Efterretningers orlovsstatistik fremgr det, at det frste forml med ndringen af barselsreglerne allerede er opfyldt, da langt de fleste brn passes i deres eget hjem i det meste af dets frste lever. I gennemsnit passes et nyfdt barn af dets forldre i 300 dage, svarende til 43 uger. Ved den tidligere orlovsordning var det kun muligt at passe sit barn hjemme i 24 uger. Derudover havde forldrene mulig-hed for at tage orlov til brnepasning, men det gjorde kun ca. en fjerde-del af forldre med brn under 2 r (Andersen et. al., 1996). Derimod er det et bent sprgsml, om de to vrige forml er blevet indfriet ved ndringen af barselsreglerne. I forldreundersgelse beskftiger vi os med nogle af de problematikker, som indfrielsen af disse to forml rejser. De overordnede sprgsml, som vi stiller i forldreundersgelsen, er:

Hvordan har manden og kvinden i den enkelte familie planlagt at fordele orlov mellem sig frem til barnet er 9 r, og med hvilke be-grundelser sker fordelingen?

Oplever mnd andre barrierer end kvinder for at udnytte deres orlovsmuligheder?

Hvilke typer af orlov er mest udbredte hos henholdsvis kvinder og mnd, og med hvilken begrundelse? Er det fx hensynet til arbejds-pladsen, balancen mellem arbejde og familie, partnerens nske om

15

orlov, at passe barnet lngst muligt i eget hjem eller konomien, der er afgrende i orlovsfordelingen?

Hvordan forvalter forldrene mulighederne for afholdelse af fleksi-belt tilrettelagt orlov? Kender og bruger forldrene fx de fleksible muligheder i orlovsreglerne?

Hvilke forldre har isr brug for de fleksible muligheder for at opn balance mellem familie og arbejde? Og kan der peges p karakteristi-ske trk ved grupper af forldre, som ikke benytter sig af de fleksib-le muligheder i orlovsreglerne?

Hvilke forhold er afgrende for om henholdsvis mnd og kvinder benytter sig af en fleksibel afholdelse af deres orlovsperiode?

ORLOVSADMINISTRATION I KOMMUNERNE

I kommuneundersgelsen analyserer vi kommunernes administration af de nye barselsregler fra 2002. De mange forskellige kombinationsmulig-heder, forldrene har fet med de nye orlovsregler, stiller store admini-strative krav til kommunerne. Kommunerne skal fx kunne hndtere, at der er regler for, hvilke af orlovsmulighederne der kan kombineres, og at reglerne om fravr og dagpenge i forbindelse med orlov har haft lov-hjemmel i forskellig lovgivning indtil sommeren 2006, hvor fravrsreg-lerne i ligebehandlingsloven og dagpengereglerne i dagpengeloven blev samlet i barselloven. Desuden skal kommunerne ogs tage hjde for, at der er overenskomstfastsat forskellige regler for afholdelse af orlov inden for forskellige brancheomrder og overenskomster. For mange kommu-ner har reglerne vret svre at implementere. For at belyse de udfor-dringer kommunerne str over for, har vi arbejdet med flgende sprgs-ml:

Har kommunerne tilstrkkelig information om barselsreglerne, og hvor fr de informationen fra?

Hvordan organiserer kommunerne administrationen af barselsreg-lerne?

Hvordan oplres de medarbejdere, der arbejder med barselsregler-ne, i regelsttet?

Eksisterer der lokale fortolkninger i de enkelte kommuner af bar-selsreglerne og administrationen heraf?

16

Er der forhold i loven, som giver kommunerne problemer i admini-strationen af orlovsreglerne?

Fungerer IT-systemet, som understtter administrationen af barsels-reglerne, optimalt?

Oplever kommunen et strre behov for rdgivning fra borgernes side efter indfrelsen af de nye barselsregler?

Kan kommunerne pege p ndringer i barselsreglerne, som vil lette deres hndtering af reglerne, uden at forringe intentionerne i lovgiv-ningen?

ORLOV P ARBEJDSPLADSERNE

I denne undersgelsen belyser vi et strategisk udvalg af arbejdspladsers kendskab til, forstelse og administration af orlovsreglerne. Arbejdsplad-serne skal bde hndtere de rettigheder, som de nye orlovsregler giver deres orlovsberettigede medarbejdere og tage stilling til, om de vil tillade deres medarbejdere at anvende de aftalebaserede muligheder i orlovsreg-lerne. I surveyen beskftiger vi os bl.a. med flgende sprgsml:

Har arbejdspladserne tilstrkkelig og tilgngelig information om barselsreglerne?

Er der forskel p, hvordan arbejdspladser forstr og tolker barsels-reglerne?

Understtter arbejdspladserne de aftalebaserede orlovsmuligheder, eller udgr de en barriere for, at mulighederne benyttes af medar-bejderne?

I hvilket omfang har arbejdspladserne erfaring med de fleksible muligheder i svel den retsbaserede orlov som den aftalebaserede orlov?

Har arbejdspladserne problemer med at administrere de overens-komstmssige barselsregler?

Er der forhold i loven, som giver arbejdspladserne problemer i ad-ministrationen af orlovsreglerne?

Er der forhold i loven, som gr det srligt vanskeligt for arbejds-pladserne at tilrettelgge arbejdet under ansattes orlovsperiode?

17

Kan arbejdsgiverne pege p ndringer i barselsreglerne, som vil lette deres hndtering af reglerne uden at forringe intentionerne i lovgiv-ningen?

UNDERSGELSENS BEGRNSNINGER

Vi vil i dette afsnit nvne en rkke forhold, som begrnser rkkevidden af de konklusioner, som kan drages p baggrund af denne evaluering. De nye barselsregler er meget komplicerede at forst. Det skyldes for det frste, at forldrene har fet mulighed for at stykke orlov sammen p mange flere mder end hidtil. For det andet, at forldrene har forskellige rettigheder, alt efter om de er beskftigede eller ikke er beskftigede, og at de beskftigede forldres orlovsmuligheder er opdelt i en retsbaseret og en aftalebaseret del. Og for det tredje at forldrenes ret til aftalebase-rede muligheder for fravr og dagpenge ved orlov har vret samlet i flere regelst fordelt p forskellige lovgivninger. Vi har i arbejdet med de enkelte delundersgelser i evalueringen oplevet, at det var vanskeligt at gengive orlovsreglernes indhold entydigt og forsteligt over for evalue-ringens tre mlgrupper: forldre, kommuner og arbejdspladser. Vi vil derfor knytte den kommentar til resultaterne, at der er grnser for, hvor langt man kan trkke konklusionerne i de tre delundersgelser. For ek-sempel har vi erfaret, at nogle forldre ikke svarer konsistent p deres brug af de forskellige orlovsmuligheder, hvilket kan skyldes, at de ikke kender den njagtige benvnelse for den type orlov, de har afholdt, og derfor ikke kan oplyse omfanget af deres orlov korrekt. Det samme gl-der ogs i nogle af svarene fra arbejdspladserne, men kun i mindre grad fra kommunerne. Vi har i disse situationer enten ikke anvendt data, eller vi har kommenteret begrnsningerne i analysen af dataene.

Et andet forhold, som stter nogle begrnsninger for fortolk-ningen af evalueringens resultater, er, at arbejdspladsundersgelsen ikke er en reprsentativ undersgelse. Sledes indeholder undersgelsen be-svarelser fra 107 udvalgte arbejdspladser, hvor vi har haft som hovedkri-terium at inddrage arbejdspladser med en vis erfaring med barselsregler-ne. Sledes indgr arbejdspladser med mindre end 10 ansatte ikke, selv-om de udgr flertallet af danske virksomheder. Begrundelsen er, at det er meget begrnset, hvilken erfaring disse virksomheder har med barsels-reglerne. Tilsvarende er offentlige og store arbejdspladser overreprsen-

18

terede i forhold til deres andel i populationen, s at der er nogenlunde lige mange middelstore og store arbejdspladser, og lige mange offentlige og private arbejdspladser. Der er alts tale om en meget skv stikprve i sammenligning med hele populationen af danske arbejdspladser. Der er tale om en eksplorativ undersgelse. Derfor er det ikke muligt ud fra denne evaluering at konkludere generelt p danske arbejdspladsers erfa-ringer, men kun p et udvalgt udsnit af danske arbejdspladser, der har en vis erfaring med at hndtere barselsreglerne.

I forhold til arbejdspladserne vil vi ogs nvne en anden be-grnsning, som har betydning for de konklusioner, man kan drage af evalueringen, og den angr arbejdspladsernes erfaring med medarbejdere, der anvender orlov. Vi har spurgt en rkke arbejdspladser om deres erfaringer med typer af orlov, som kun ganske f forldre p landsplan benytter sig af. Det betyder, at mange arbejdspladser besvarer sprgsml af hypotetisk karakter, idet de kun kan have lille erfaring med, at deres medarbejdere faktisk benytter orlov p netop denne mde. Det kan fx vre, at mor og far holder orlov p skift p forskellige dage i ugen. Ogs denne type af validitetsproblemer forholder vi os til i selve analysen.

DE NYE ORLOVSREGLER EFTER 2002

For at lette lsningen af de tre undersgelser af forldrenes, kommuner-nes og arbejdspladsernes erfaringer med orlovsreglerne vil vi kort intro-ducere orlovsreglerne, som trdte i kraft i marts 2002. For en mere ud-frlig beskrivelse af reglerne henvises til bilag 1.

Reglerne giver kvinder ret til fire ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselorlov, mens mnd har ret til to ugers fdreorlov i de frste 14 uger efter fdslen. I disse 20 uger ydes der dagpenge til forldrene. Efter de frste 14 uger efter fdslen har hver af forldrene ret til at hol-de orlov i op til 32 uger, men de har tilsammen kun ret til dagpenge i 32 uger. Mnd kan begynde forldreorloven allerede fra barnets fdsel (se figur 1.1).

Den 32 uger lange forldreorlov kan forlnges af begge forl-dre med 8 eller 14 uger med et tilsvarende reduceret dagpengebelb, sledes at forldreorloven bliver p henholdsvis 40 eller 46 uger. Alt i alt giver ordningen et forldrepar mulighed for at afholde 52 ugers orlov (med mulighed for forlngelse til 60 eller 66 uger) med dagpenge sva-

19

rende til 46 uger efter barnets fdsel, idet graviditetsorloven falder fr fdslen og fdreorloven samtidig med morens barselorlov. Endelig giver den nye orlovsordning beskftigede forldre mulighed for enten efter aftale med arbejdsgiveren at genoptage arbejdet p deltid i en periode eller at udskyde op til 32 ugers orlov til drypvis afholdelse inden barnet bliver 9 r. Alternativt har de ret til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov til afholdelse i en samlet periode fr barnet bliver 9 r.

Figur 1.1 Oversigt over orlovsordningen gldende fra 2002. Antal orlovsuger fordelt p mor og far.

Fr fdslen Efter fdslen

Mor 4 ugers graviditets-

orlov 14 ugers barselorlov 32 ugers forldre-

orlov

Far 2 ugers fdreorlov 32 ugers forldreor-lov

Orlovsydelse Dagpenge Dagpenge Dagpenge i 32 uger tilsammen

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen af den fleksible barselorlov.

20

OPSAMLING

Alle mnd holder 2 ugers orlov, en fjerdel holder mere Vi har undersgt forldres brug af orlov til brn fdt i 2005 gennem dels en reprsentativ survey, dels en kvalitativ interviewundersgelse. Forldrene har ret til at holde forskellige orlovstyper: Kvinder har ret til graviditetsorlov, barselorlov og forldreorlov, mens mnd har ret til fdreorlov og forldreorlov. Surveyen viser, at fr fdslen er lidt under en tredjedel af alle kvinder i lbet af graviditeten fravrende fra deres arbejde pga. sygdom, eller fordi arbejdsmiljet p arbejdspladsen er til fare for dem eller barnet. Graviditetsorloven bliver holdt af 89 procent af kvinderne. Efter fdslen tegner kvinderne sig for 92 procent og mnde-ne for 8 procent af den orlov, som afholdes til brnene fra rgang 2005. Brnene passes i eget hjem til de i gennemsnit er ca. 11 mneder gamle. Kvinders og mnds orlovsmnstre er meget forskellige. Dels har kvin-der og mnd forskellige rettigheder til orlov, dels er der store forskelle p deres anvendelse af de 32 ugers forldreorlov, som de har samme rettigheder til.

De 14 ugers barselorlov til moren efter fdslen er blevet en insti-tution, som alle mdre tager fuldt ud. Ogs de 2 ugers fdreorlov nr-mer sig fuld udnyttelse, i og med 9 ud af 10 fdre tager den, og fdrene holder begge uger. Men herefter skilles vandene for fdrenes og mdre-nes deltagelse i orlovsordningen. Mens 94 procent af kvinderne benytter sig af muligheden for at tage forldreorlov, er det 26 procent af mnde-ne, der benytter sig af muligheden. Kvinderne tager i gennemsnit 28 uger og mndene 8 ugers forldreorlov. Desuden er det 68 procent af forl-dreparrene, der benytter sig af alle de 32 ugers forldreorlov, som de tilsammen har krav p med dagpenge. Man kan dermed fastsl, at de 32 ugers forldreorlov med dagpengeret er meget populre blandt forl-drepar, og at det er kvinderne, der afholder det meste. Mnd og kvinder er helt enige om deres fordeling af orlov mellem sig. Det er henholdsvis 98 procent af mndene og 99 procent af kvinderne, der siger det.

En strre andel af mnd end af kvinder fr fuld ln under orlov Et andet karakteristisk forhold ved forldrenes orlovsmnstre til 2005-rgangen er, at en strre andel af mndene fr fuld ln p de forskellige orlovsordninger end kvinderne. Mens det er 63 procent af kvinderne, der fr fuld ln i de 14 ugers barselorlov, er det 85 procent af mndene p

21

de to ugers fdreorlov. P forldreorlov har 55 procent af mndene fuld ln i den periode, de holder orlov, mens dette glder for 9 procent af kvinderne. En rsag til, at en mindre andel af kvinderne end mndene har fuld ln i deres forldreorlovsperiode, er, at kvinderne i gennemsnit holder meget lngere forldreorlovsperioder end mndene. De over-enskomster, som sikrer ln under forldreorloven, gr det typisk i 10 uger, og ved at holde lange forldreorlovsperioder kommer kvinderne oftere end mndene ud over perioden med ln. Nr perioden med ln ophrer, fr kvinderne dagpenge i resten af forldreorlovsperioden. Der er sledes 35 procent af kvinderne, der fr bde dagpenge og ln under forldreorlov, mens det tilsvarende glder for 10 procent af mndene. Det er imidlertid ikke alle, der er omfattet af en overenskomst eller har andre ordninger med arbejdsgiveren, som giver ln under forldreorlov. Det er 51 procent af kvinderne og 34 procent af mndene, som kun har dagpenge under forldreorloven.

Der er en sammenhng mellem mnds beskftigelse og deres tilbjelighed til at vlge forldreorlov. Funktionrer/tjenestemnd er overreprsenteret blandt de mandlige forldreorlovstagere, idet 67 pro-cent af dem, der tager forldreorlov er funktionrer/tjenestemnd, mens de kun udgr 48 procent af alle de mnd, der er berettiget til for-ldreorlov. Der er ikke andre beskftigelsesgrupper, der viser den sam-me tendens. En fortolkning af mnsteret kan vre, at funktion-rer/tjenestemnd i hjere grad end andre beskftigede har arbejdsfor-hold, som gr det mere attraktivt for dem at vlge orlov, det kan fx v-re, at en stor gruppe er omfattet af overenskomster, der sikrer dem fuld eller delvis ln i op til 12 uger, hvilket er tilfldet for alle de offentligt ansatte tjenestemnd og funktionrer, eller mske er de oftere ansat p knsblandende arbejdspladser end andre grupper. Den modsatte tendens glder for selvstndige, de er underreprsenterede blandt de mandlige forldreorlovstagere.

En tredjedel af kvinderne anvender de fleksible orlovsmuligheder Orlovstagerne har med de nye barselsregler fet mulighed for at anvende forskellige fleksible muligheder i relation til orlov. Det drejer sig om, at udskyde orlov til afholdelse fr barnet fylder 9 r, at forlnge orlov eller at genoptage arbejdet p deltid. Det er 34 procent af kvinderne og 6 procent af mndene, der anvender en eller flere af de fleksible mulighe-der i orlovsreglerne.

22

Der er 21 procent af kvinderne og 4 procent af mndene, som udskyder en orlovsperiode til senere. Lidt over en tredjedel af kvinderne oplyser, at de savner deres arbejde og vil i gang igen, mens en anden tredjedel nvner, at de vil gemme orlov, indtil barnet skal i brnehave eller skole. Det er meget f kvinder, der udskyder orlov for at afholde ferie i orlovsperioden (3 procent). Mndene opgiver, at de vil gemme en periode til barnet skal i brnehave eller skole, eller at de vil gemme en periode til senere for at vre sammen hele familien.

Af dem, der tager forldreorlov, er det 12 procent af kvinderne og 3,5 procent af mndene, der forlnger deres orlov med 8 eller 14 uger. 3 ud af 4 kvinder forlnger deres orlov p nedsatte dagpenge for at passe barnet lngere tid i eget hjem, mens 16 procent gr det, fordi de mangler dagpasning til barnet. Mndene udgr for lille en gruppe til, at vi statistisk kan udtale os om deres begrundelser for forlngelse.

Endelig er det 4 procent af mndene og 8 procent af kvinderne, der efter deres forldreorlov genoptager arbejdet p deltid med eller uden forlngelse af orlovsperioden. Over halvdelen af de kvinder, der vlger at genoptage arbejdet p deltid, har en arbejdstidsaftale, hvor de skal mde og g p faste tidspunkter. Man kan derfor forestille sig, at denne gruppe kvinder opnr en strre fleksibilitet ved at tage deltid i en periode, efter at de er stoppet p orlov. Mndene udgr for lille en gruppe til, at vi statistisk kan udtale os om deres begrundelser for genop-tagelse af arbejdet p deltid.

Nogle forldre nsker enklere regler og mere information Vi vil nu vende os fra, hvordan orlovsordningerne konkret bliver brugt til, hvordan mnd og kvinder vurderer orlovsreglerne. 27 procent af mndene og 43 procent af kvinderne har manglet information om de nuvrende orlovsregler. Grunden til, at flere kvinder end mnd har manglet information, er sandsynligvis, at flere kvinder end mnd benyt-ter forldreorlov, og at langt flere kvinder end mnd benytter de fleksib-le muligheder i orlovsreglerne, som kan tnkes at give anledning til sprgsml og uklarheder om orlovstagerens rettigheder og aftalebaserede muligheder. Forldrenes usikkerhed om orlovsreglerne afspejler sig i kommuneundersgelsen, hvor mange kommuner oplever et stigende antal henvendelser fra forldre om orlovsreglerne.

Vi har spurgt forldrene, om de nsker, at reglerne forenkles, og det svarede 45 procent af mndene og 60 procent af kvinderne ja til.

23

Omkring halvdelen af disse forldre ppegede dog ogs, at en forenkling ikke mtte g ud over fleksibiliteten i orlovsreglerne.

Vi har ogs spurgt forldrene, om de er tilfredse med deres ind-byrdes orlovsfordeling i forldreparret, og det svarer nsten alle mnd og kvinder bekrftende p. Det er henholdsvis 98 procent af mndene og 99 procent af kvinderne, der er tilfredse med deres orlovsfordeling. Der er dermed ikke noget, der tyder p, at kvinder er en barriere for mnds tilvalg af forldreorlov.

Endelig har vi spurgt forldrene, om de gr ind for, at en del af den samlede orlovsmngde i fremtiden remrkes til faren og en del til moren, mens en del bevares til deling mellem forldrene. De fleste for-ldre er imod en remrkning af orloven, men der er relativt flere mnd end kvinder, der siger ja til en remrkning. Det er sledes 37 procent af mndene, der synes, at det er en god ide, mens det tilsvarende er 23 procent af kvinderne. Dette resultat er mske ikke s overraskende. Det er kvinderne, der vil miste noget orlov, hvis en del af den eksisterende forldreorlovsperiode remrkes til mnd, eftersom det i dag er kvin-der, der tegner sig for den strste andel af forldreorloven. En nrmere analyse af de mnd, der gr ind for en fremtidig remrkning af en del af orloven til moren, en del til faren og en periode til fri fordeling mellem forldrene, viser, at ja-sigerne er en homogen gruppe, nr vi tester for beskftigelse, uddannelse og sektor, i forhold til hele populationen af mnd i undersgelsen. Vi fortolker de 37 procent af mndenes nske om en fremtidig remrkning, som et udtryk for, at disse mnd nsker en opbakning i lovgivningen til at legitimere deres orlovsbrug p ar-bejdspladsen, da nsten alle jo er tilfredse med deres orlovsfordeling med partneren i familien.

F kommuner har eget materiale om administration af reglerne Den mde, arbejdet med barselsreglerne typisk er organiseret p ude i kommunerne, er, at medarbejdere typisk ogs arbejder med andre omr-der end barselsreglerne. Det glder for 72 procent af kommunerne. Der er meget f kommuner, hvor medarbejdere kun arbejder med barselsreg-ler.

Samtlige kommuner anvender en eller anden form for vejled-ningsmateriale om barselsreglerne fra eksterne aktrer, og det er primrt Familiestyrelsens vejledning, der bliver brugt. Omvendt er det ikke ud-bredt, at kommunerne skriftligt har udarbejdet srlige arbejdsgangsbe-

24

skrivelser (10 procent) eller srlige fortolkninger af de generelle barsels-regler (7 procent). Over 40 procent af kommunerne har deltaget i tvr-kommunale erfaringsnetvrk vedrrende barselsreglerne. Med hensyn til oplring i barselsreglerne finder en sdan sted i stort set alle kommuner. De oplringsmetoder, som anvendes i flest kommuner, er sidemandsop-lring (78 procent) og undervisning (63 procent).

Umiddelbart tyder analysen ikke p, at det er udbredt, at kom-munerne har lokale fortolkninger af barselsreglerne. Der skal dog tages forbehold for, at den kvantitative metode, der her er anvendt, ikke er egnet til at undersge eventuelle fortolkninger og praksisser ude i det udfrende led hos medarbejderne. Med dette forbehold er udbredelsen af lokale fortolkninger af barselsreglerne blevet undersgt ved, at alle de kommuner, som er sammenlagt i forbindelse med Strukturreformen, er blevet spurgt, om de har oplevet lokale fortolkninger af orlovsreglerne i nogen af de sammenlagte kommuner. Der er en overvgt af sammen-lgningskommunerne, der ikke har oplevet, at barselsreglerne har vret udmntet forskelligt. Det er lidt forskelligt, hvad svaret er, alt efter hvor-dan man sprger, men fx er der 41 procent af sammenlgningskommu-nerne, som har svaret, at de er uenige i, at der har vret forskellige opfat-telser og fortolkninger af barselsreglerne i de kommuner, som er blevet sammenlagt. I flertallet af kommunerne er der ikke gjort noget ved ad-ministrationen af barselsreglerne pga. sammenlgningen. Dog har med-arbejderne i 34 procent af sammenlgningskommunerne vret involve-ret i arbejdsgrupper med henblik p at skabe flles fortolkninger af bar-selsreglerne. Derudover er der kun 7 procent af alle kommuner, som svarer, at de har udarbejdet srlige fortolkninger af de generelle barsels-regler.

For s vidt angr kommunernes vurdering af, om de borgere, som henvender sig med sprgsml, kender deres rettigheder, vurderer et flertal af kommunerne, at borgernes kendskab er begrnset. De kvalitati-ve data peger p, at kommunerne bruger mere tid p rdgivning, end fr lovgivningen trdte i kraft. I evalueringen har vi ikke undersgt, i hvilket omfang borgerne klager over kommunes afgrelser.

25

Mangelfulde IT-lsninger gr administrationen tung Der er flere omrder, hvor et flertal af kommunerne ikke oplever admi-nistrationen af barselsreglerne som en stor byrde: nr forldre holder orlov, nr forldre udskyder orlov, eller nr en mor gr fra at vre sy-gemeldt til at vre p barselorlov. Der er imidlertid andre af de fleksible muligheder i barselsreglerne, som et flertal af kommunerne oplever som en administrativ byrde. Det vedrrer de situationer, hvor forldre vlger at tage orlov p skift, hvor forldre holder orlov til flere brn, hvor for-ldre opsplitter deres orlov p timebasis (fx holder orlov 2 timer hver fredag), hvor forldre bliver syge, mens de er p orlov, og hvor forldre genoptager arbejdet delvist med forlngelse af orlovsperioden (fx arbej-der mandag-torsdag og holder fri fredag i en periode). En vsentlig for-klaring p kommunernes oplevelse af en administrativ byrde skal for-mentlig findes i, at det IT-system, der understtter administrationen af barselsreglerne, er mangelfuldt. Dette peger svel den kvantitative og kvalitative undersgelse p. Flere af de adspurgte kommuner fremhver, at dele af administrationen foregr manuelt, fordi IT-systemet ikke un-dersttter alle fleksible muligheder. En anden forklaring p, at kommu-nerne oplever nogle elementer af de fleksible muligheder som en admini-strativ byrde, kan vre, at de fleksible muligheder bruges s relativt sjl-dent, at kommunerne ikke har oparbejdet en rutine i behandling af sa-gerne. De nvnte forhold, som denne undersgelse peger p vedrrende IT systemet, bekrftes af en anden undersgelse foretaget af KMD (Haagensen, 2007).

Godt og vel halvdelen af kommunerne peger p, at der er behov for at forenkle barselsreglerne vedrrende delvis genoptagelse af arbejdet med forlngelse af orloven. Omkring en tredjedel af kommunerne giver udtryk for, at der er behov for forenkling af reglerne om udskydelse, reglerne om forlngelse og reglerne om delvis genoptagelse af arbejdet uden forlngelse af orlov.

Arbejdspladsernes orlovserfaringer Undersgelsen viser, at blandt de udvalgte arbejdspladser, er erfaringen med barselsreglerne strre p offentlige, kvindedominerede og store arbejdspladser end p private, mandedominerede og mindre arbejdsplad-ser.

26

Blandt de 107 arbejdspladser, som indgr i undersgelsen, er de vigtigste kilder til information om barselsreglerne kommunen og ar-bejdspladsens arbejdsgiverorganisation. Internettet bruges ogs af man-ge.1

Nr det glder opgrelsen af arbejdspladsernes erfaringer med de retsbaserede og aftalebaserede muligheder, skal undersgelsens resul-tater som sagt tolkes med varsomhed, da mange virksomheder ikke vil have srlig stor erfaring med disse. De deltagende arbejdspladser ser ikke ud til at udgre en hindring for udnyttelsen af de aftalebaserede mulig-heder i hvert fald ikke p det formelle plan, da det kun er f, der ikke tillader aftalebaseret orlov. Dette resultat skal dog ses i lyset af, at mange af virksomhederne aldrig har oplevet en eftersprgsel efter aftalebaseret orlov, og dermed har arbejdspladsen formentlig heller ikke selv forsgt at fremme brugen af aftalebaserede muligheder.

I undersgelsen har vi spurgt de deltagende arbejdspladser om, hvilke omrder af barselsreglerne, der giver administrative problemer, og om der er problemer med at f udfrt arbejdet, nr ansatte er p orlov. I den sammenhng er det vigtigt at understrege, at det m forventes, at mange arbejdspladser svarer p baggrund af en lille eller slet ingen erfa-ring med de enkelte elementer i regelsttet, navnlig nr det glder de fleksible muligheder. Det er sandsynligt, at mange arbejdspladser har svaret ud fra deres forventning om, et givent forhold vil vre en udfor-dring jf. at forldredelen viste, at disse muligheder kun bruges i be-grnset omfang. Derfor skal nedenstende frst og fremmest ses som mulige punkter, der kan vre interessante at undersge og uddybe i fremtidige undersgelser. Med dette forbehold tyder undersgelsen p, at barselsreglerne for nogle arbejdspladser navnlig er en udfordring i fl-gende situationer:

Nr det er vanskeligt at fortolke reglerne i forhold til en konkret situation, hvor en medarbejder tager orlov.

Nr der bruges mange ressourcer p administration af barselsregler-ne, nr der fx sker ndringer undervejs i medarbejderens orlovspe-riode, eller nr en medarbejder skiftevis er p arbejde og p orlov.

1. Vi har ikke spurgt arbejdspladserne, om de anvender familiestyrelsens vejledning, hvilket dog er

det mest sandsynlige, da den blev anvendt af alle de interviewede virksomheder i den kvalitative undersgelse.

27

Nr det er vanskeligt at f dkket arbejdet p arbejdspladsen, nr en medarbejder holder orlov.

Med samme forbehold som ovenfor at mange arbejdspladser nok har svaret ud fra et lille erfaringsgrundlag med ansatte p orlov, navnlig for s vidt angr de fleksible muligheder peger undersgelsen p, at der er en rkke omrder, som i hovedsagen fungerer godt p mange arbejds-pladser. Sledes tyder undersgelsen p, at flgende omrder ikke udgr store udfordringer for arbejdspladserne:

En rkke af de fleksible muligheder, fx hvis medarbejdere vlger at forlnge barselorloven, udskyde orloven eller har en kort eller lang sammenhngende orlovsperiode.

Varslingsreglerne for barselorloven. Et flertal af arbejdspladser er enige i, at varslingsperioden p 8 uger efter fdslen er passende i forhold til at kunne tilrettelgge arbejdet.

Administrationen af at medarbejdere har forskellige overenskom-ster.

Rdgivning af medarbejdere om barselsreglerne. At administrere en barselssag.

Endelig viser undersgelsen, at samarbejdet med kommunen i hovedsa-gen fungerer godt for de deltagende virksomheder.

PERSPEKTIVERING OG ANBEFALINGER

Mere information til forldrene Bde ud fra forldredelen og kommunedelen af denne undersgelse m vi konstaterer, at der mangler et let forsteligt materiale til forldrene om orlovsreglerne, eller at det materiale, som findes, ikke er udbredt nok. En anden mulighed kan ogs vre, at orlovsreglerne ved deres komplicerede sammensathed ikke kan formidles enkelt til borgerne. Omkring halvde-len af forldrene nsker, at reglerne forenkles, men halvdelen af dem, der nsker dette, mener samtidig, at det ikke m g ud over fleksibili-tetsmulighederne i orlovsreglerne. Det er derfor ikke muligt entydigt at anbefale en forenkling af de mest komplicerede regler p trods af nsket

28

om forenkling af orlovsreglerne hos nogle forldre og blandt mange kommuner.

remrkning af orlov til fdre og mdre Der er 37 procent af mndene og 23 procent af kvinderne, der gr ind for en remrkning af en orlovsperiode til moren og en til faren, samt en periode til fri fordeling mellem forldrene. Der er ikke uenighed om fordelingen af orlov i forldreparrene, og mnds og kvinders nske om en remrkning af orlov kan derfor ikke fortolkes som et udtryk for, at mnd og kvinder ikke kan forhandle sig til rette med partneren om den orlovsperiode, de gerne vil have. Man kan derfor fortolke det forhold, at op mod 4 ud af 10 mnd alligevel nsker en remrkning af en del af orloven til dem selv, som et udtryk for et behov for at kunne legitimere afholdelse af forldreorlov over for deres arbejdsgivere og kollegaer ved en lovbestemmelse. Man kan derfor fra myndighedernes side overveje at indfre en slags kvotering af den dagpengeberettigede del af forldreor-loven i en del til moren og en del til faren, for at lette mnds adgang til orlov p arbejdspladserne. En remrkning p tre mneders orlov til mnd, tre mneders orlov til kvinder og tre mneder til deling har i Is-land medfrt, at 90 procent af de islandske mnd i dag tager 97 dages orlov, mens kvinderne tager 180 dage (Gslason, 2007.) Det skal dog bemrkes, at den islandske remrkning er indfrt som en udvidelse af den eksisterende barselorlov. Et af formlene med indfrelsen af den fleksible barselorlov i 2002 var at forbedre mnds muligheder for at tage del i orloven gennem hjere konomisk kompensation og flere fleksibili-tetsmuligheder. En remrkning af en orlovsperiode til mnd med dag-pengeret vil muligvis med de islandske erfaringer taget i betragtning kun-ne indfri det tredje forml, hvilket de fleksible muligheder kun i begrn-set omfang har gjort. Derimod synes den gede konomiske kompensa-tion under orlov at have indflydelse p mnds brug af orlov, da forldresurveyen viser, at majoriteten af mnd i dag p forldreorlov er dkket af fuld ln. Dette kommer ogs frem i de kvalitative forldrein-terview, hvor fx Rune fortller, at det er en konomisk fordel, at han tager en del af forldreorloven, fordi forldrene s opnr at f flere uger af deres orlov dkket med fuld ln. Rune har via sin overenskomst ret til fuld ln i 10 uger.

29

Administration af orlovstagere i specialiserede enheder Med hensyn til administrationen af arbejdet med barselsreglerne i kom-munerne peger flere kommuner p, at det kan vre en fordel at lave specialiserede enheder af personer, som arbejder med barselsreglerne, samt organisatorisk at placere medarbejderne i samme enhed. Fordelen herved er formentlig, at medarbejderen fr mulighed for i hjere grad at specialisere sig og blive ekspert i et komplekst regelst. Der kan dog i de tilflde, hvor antallet af medarbejdere bliver meget lille, vre en risiko for, at der opstr kompetenceproblemer i administrationen i forbindelse med sygdom, opsigelser o.l.

Bedre IT-system, der matcher de fleksible muligheder Det IT-system, som understtter administrationen af barselsreglerne i kommunerne, kan med fordel gennemgs og forbedres med henblik p reelt at understtte administrationen. I den forbindelse stiller flere kom-muner et konkret forslag om, at de muligheder, der ligger i barselsregler-ne om stop og genoptagelse af orloven (fx hvis en forlder har en ugent-lig barselsdag), lettes rent administrativt, sledes at sagerne ikke behand-les som et brud, hvor der lbende skal registreres stop og genoptagelse af orlov.

Nogle kommuner peger p en mere radikal omlgning af admi-nistrationen af barselsreglerne, nemlig i form af en klippekortsordning. Ideen er, at forldre fr en voucher med vrdien af den totale barselor-lov og derefter selv bestiller de udbetalinger og kombinationer, som familien nsker. En sdan model vil stadig krve en kontrolinstans, sle-des at man sikrer korrekt anvendelse af reglerne, s man fx forebygger risikoen for dobbelt offentlig forsrgelse. Man kan imidlertid forestille sig, at dette vil kunne sikres igennem et godt udviklet IT-system, der dels kan opsummere valg og konsekvenser for forldre, dels kan checke og opdatere alle sager og advare forldre og medarbejdere, sfremt reglerne ikke overholdes. Et lignede system kunne udvikles p arbejdspladserne.

Udvikle ordninger til vikardkning under orlov Med henblik p at imdekomme de problemer, som nogle af de medvir-kende arbejdspladser afrapporterer om i forhold til at f dkket arbejdet, nr en medarbejder er p barselorlov, kan en mulighed vre at satse p bedre vikardkning. P de fagomrder, hvor det er muligt at erstatte medarbejdere med vikarer udefra, kunne brancherne ivrkstte en un-

30

dersgelse af, hvilke best practices der eksisterer rundt omkring p arbejdspladserne, og srge for at formidle resultaterne til andre arbejds-pladser. I de tilflde, hvor vikardkning er en mulighed, kunne store virksomheder, brancheforeninger eller lignende organisationer stte ind p at fremme og udvikle vikarbureauer, som bl.a. kan tilbyde arbejds-pladser fleksible lsninger ved fx tilbyde en vikar n eller to dage om ugen, hvis det er det orlovsmnster, en medarbejder har valgt. Der er et stort behov for at afdkke mere prcist, hvilke vikarlsninger arbejds-pladser har brug for, samt at udvikle sdanne lsninger.

RAPPORTENS OPBYGNING

I kapitel 2 analyserer vi forldrenes orlovsmnstre ud fra en forldre-survey baseret p et udvalg af forldre til brn fdt i 2005. Vi ser p hvordan, forldrene benytter de forskellige typer orlov og de fleksible muligheder i orlovsreglerne. Vi beskriver forldrenes vurdering af or-lovsreglerne og nsker til ndringer. Kapitlet afsluttes med en opsam-lende diskussion.

I kapitel 3 prsenterer vi en kvalitativ interviewundersgelse med otte forldrepar. Forldreparrene er udvalgt, s de reprsenterer forskellige typer af orlovskombinationer mellem far og mor. Vi har lagt vgt p, at svel traditionelle som utraditionelle orlovsmnstre blandt parrene bliver belyst. Kapitlet analyserer knsmssige aspekter, der hen-holdsvis inkluderer og ekskluderer mdre og fdre i familiens orlovsfor-deling.

I kapitel 4 belyser vi kommunernes orlovspraksis ud fra dels en sprgeskemaundersgelse blandt alle landets kommuner, dels gennem en rkke kvalitative interview i fire udvalgte kommuner. Vi ser p kommu-nernes administrative praksisser, og opsamlende diskuterer vi kommu-nernes vurdering af de nuvrende regler.

I kapitel 5 prsenterer vi resultaterne af en sprgeskemaunder-sgelse til 107 arbejdspladser. Arbejdspladserne er ikke reprsentative, men udvalgt ud fra kriterier om, at de skal have nogen erfaring med ad-ministration af ansattes orlov. Vi ser p arbejdspladsernes praksis, og vi hrer deres vurdering af reglerne. Afslutningsvis diskuterer vi, hvilke elementer i orlovsreglerne der henholdsvis synes at give arbejdspladser problemer, og hvilke der ikke gr.

31

Bilag 1 er en gennemgang af de nuvrende barselsregler, mens Bilag 2 er en status over udvalgte overenskomster, der omhandler bar-selsbestemmelser. Bilag 3 er en oversigt over forldrenes indkomst p forskellige orlovstyper.

33

K A P I T E L 2

FORLDRENES ORLOVSMNSTRE

Bente Marianne Olsen

I dette kapitel belyser vi forldrenes orlovsmnstre ud fra en forldre-survey baseret p et udvalg af forldre til brn fdt i 2005. Vi ser p, hvordan forldrene benytter de forskellige typer orlov og de fleksible muligheder i orlovsreglerne. Kapitlet viser, at der er store knsforskelle mellem mdres og fdres brug af orlov, og at mdrene i gennemsnit tager 92 procent og fdrene 8 procent af den orlov, som parrene til-sammen holder til brnene. Brnene bliver i gennemsnit passet i eget hjem til de er ca. 11 mneder gamle. Undersgelsen viser ogs, at far og mor tilsammen i 68 procent af forldreparrene holder al den forldreor-lov med orlovsydelse, som barselsreglerne giver dem ret til.

EN KVANTITATIV BELYSNING AF FORLDREORLOV

Formlet med surveyen er at belyse omfanget af forldrenes brug, ople-velse og vurdering af de gldende orlovsregler, herunder forldrenes anvendelse af fleksibel afholdelse af orlovsperioder. Desuden er det et forml at kortlgge og forklare knsforskelle i forldrenes orlovsbrug.

Parallelt med forldresurveyen har vi foretaget en rkke kvalita-tive interview med forldre om deres anvendelse og erfaring med orlovs-

34

reglerne. Den kvalitative interviewundersgelse afrapporteres i nste kapitel.

Undersgelsestemaer Den eksisterende orlovsstatistik, som bygger p dagpengestatistikken, viser, at langt flere kvinder end mnd vlger at tage orlov. Kun 6 pro-cent af den samlede orlov afholdt til et barn fdt i 2005 og 2006 blev taget af barnets far (Statistiske Efterretninger). Statistikken viser ogs, at flere kvinder end mnd vlger at gre brug af de fleksible orlovsmulig-heder i de nye orlovsregler (Statistiske Efterretninger). I surveyen gr vi et spadestik dybere, end dagpengestatistikken tillader, for at undersge, hvordan mnd og kvinder i forldrepar og mnd og kvinder som grup-per fordeler orlov mellem sig. Den nordiske orlovsforskning viser, at familiens srlige karakteristika har betydning for, hvordan orloven forde-les mellem far og mor. Strst forklaringskraft til at forst forldrenes fordeling og brug af orlov har morens erhvervstilknytning og uddannel-sesniveau. Jo hjere uddannelsesniveau moren har, des strre vil farens tilbjelighed til at tage orlov vre, uanset hans eget uddannelsesniveau (se fx Kaul & Brandth 1988, Christoffersen 1990, Brandth & Kvande 2003). Er morens erhvervstilknytning svag forstet p den mde, at hun er berrt af flere forudgende ledighedsperioder i rene op til bar-selorloven er der nogle undersgelser, der viser, at hun vil tage den lngst mulige orlovsperiode, selv om det svkker hendes arbejdsmar-kedstilknytning (Andersen et al. 1996). I forldresurveyen har vi spurgt til baggrundsvariablene, uddannelse, beskftigelse og sektor og har ana-lyseret, hvilken betydning de har for orlovsfordelingen. Men vi har ogs spurgt til andre forhold, som kan vre forklarende for orlovsbrugen, da den nordiske orlovsforskning ogs peger p andre forhold som afgren-de for, at mnd typisk vlger kortere orlovsperioder end kvinder. Det drejer sig blandt andet om orlovsydelsens strrelse, fastholdelse af arbej-det under og efter orlov, og eksistensen af en remrket orlovsperiode til faren (se fx Brandth & Kvande 2003; Olsen 2000; Gslason 2007).

Endelig analyserer vi forldrenes benyttelse af de fleksible mu-ligheder i orlovsreglerne i forhold til en rkke baggrundsvariable for at finde forklaringer p, hvorfor det kun er nogle kvinder og meget f mnd, der finder det attraktivt at anvende de fleksible orlovsmuligheder i de nye orlovsregler. I forhold til at forst bevggrundene for kvinders og mnds brug af de fleksible orlovsmuligheder er der ikke s mange

35

nordiske undersgelser at lne sig op af, da Danmark har den mest flek-sible orlovsordning i Norden. Det har dog vret muligt for svenske mnd og kvinder at genoptage arbejdet p deltid i mange r, men kun f mnd har benyttet denne mulighed i forhold til kvinder (Bekkengen, 2004). Vores hypotese er, at de forldre, som i forvejen har fleksible arbejdsforhold, ogs vil vre dem, som benytter sig af de fleksible mu-ligheder i orlovsreglerne. Disse forldre vil nemmest kunne udnytte de fleksible orlovsmuligheder, da deres arbejdspladser i forvejen er indstillet p familievenlighed og fleksibilitet i opgavelsningen. Dette var tilfldet for flere af de mandlige akademikere i undersgelsen Mnd, orlov og ar-bejdspladskultur (Olsen, 2005). Vi har derfor analyseret den fleksible or-lovsbrug i forhold til forldrenes arbejdstidsaftaler som et udtryk for graden af fleksibilitet i jobbet, men ogs set p beskftigelse, uddannelse og sektor.

Udvlgelse af forldre til surveyen Forldresurveyen baseres p en reprsentativ bruttostikprve p 1900 brn fdt i 2005 trukket simpelt tilfldigt fra CPR registret. Der er ingen nationalitetsbegrnsninger p stikprven, idet prven er trukket blandt alle brn fdt i 2005. Stikprven kobles efterflgende med den ene af barnets forldre, sledes at lige mange kvinder og mnd deltager i un-dersgelsen. Den udvalgte forlder interviewes om begge parters orlovs-valg, familie- og beskftigelsessituation. Nr kun den ene frem for begge forldre interviewes, beror det p SFIs erfaring fra andre forldresurvey. Modellen med at interviewe begge forldre rummer en risiko for at f et stort bortfald (Deding et al. 2006).

Selvom der kunne vre fordele ved at belyse en af de frste r-gange efter de nye barselsreglers ikrafttrden i 2002, er rgang 2005 ble-vet valgt. Der er flere fordele ved at vlge en ung frem for en ldre r-gang. For det frste husker respondenterne drligere, jo lngere tid, de skal huske tilbage i tiden. For det andet var orloven ikke s kendt blandt forldre og arbejdsgivere, hvilket kan have givet en mindre udnyttelse af isr de nye fleksible elementer i orlovsreglerne. rgang 2005 blev valgt frem for rgang 2006, da mange forldre stadig vil vre p orlov med brn fdt i 2006 p interviewtidspunktet, og det er mere interessant at hre, hvad orlovstagerne har gjort, end hvad de tnker at gre.

Vi fik koblet et telefonnummer p de udtrukne fdre og mdre i stikprven. NIRAS Konsulenterne havde ud fra tidligere erfaringer be-

36

regnet, at det ville vre muligt at koble telefonnumre p mellem 85 og 90 procent af forldrene. Vi har imidlertid kun opnet at f tilkoblet tele-fonnumre p 78 procent af fdrene og 62 procent af mdrene i stikpr-ven. Dette skyldes sandsynligvis den stigende anvendelse af mobiltelefo-ner, taletidskort og det internetbaserede telefonsystem SKYPE, som gr det umuligt eller vanskeligere at f oplyst telefonnumre p forldre, som ellers tidligere har hrt til kernegruppen af fastnet-telefonabonnenter. Forskellen mellem andelen af kvinder og mnd, som vi har kunnet f oplyst telefonnumre p, skyldes, at flere mnd end kvinder betaler for at have deres navn i telefonbogen, og at mange par vlger kun at have manden stende. Vores nettostikprve blev p 1325 personer med en lille overvgt af mnd.

Gennemfrelse af forldresurveyen Surveyen er udfrt som telefoninterview af et interviewerkorps. Forl-drene modtog inden interviewet et brev med posten, hvor de blev in-formeret om undersgelsen. Vi opnede en svarprocent p 61 p fdreinterviewene og 63 p mdreinterviewene. Dette vurderes at vre rimeligt. Smbrnsforldre deltager gerne i undersgelser, og der opns derfor generelt hje besvarelsesprocenter med denne gruppe, omvendt er smbrnsfamilier ogs meget hngt op, og i denne undersgelse er forldrene blevet bedt om at se p deres orlovsperioder og skrive dem ind i en medflgende kalender fr interviewet, hvilket kan have fet nog-le til at sige nej til at deltage. Interviewene varede alt efter hvor omfat-tende forldrenes brug af orlov til barnet var op til 25 minutter. Den udtrukne forlder besvarede en rkke sprgsml om partnerens orlovs-valg for at belyse parrets samlede orlovsfordeling og derved opn viden om baggrundsvariable for begge forldre. Den udtrukne forlder besva-rede endvidere en rkke sprgsml om egen oplevelse af orlovsfordelin-gen i familien.

Vi opnede med denne fremgangmde at f to survey: en med udgangspunkt i mdre og en med udgangspunkt i fdre, men med en rkke sprgsml til den interviewedes partner og dermed indsigt i det enkelte forldrepars orlovsfordeling. Vi har i den kommende beskrivelse valgt at tage udgangspunkt i mdredelen, nr det drejer sig om de sprgsml, som er flles for de to forldre. Principielt burde det vre underordnet, hvilket skema vi beskriver forldrenes fordeling af orlov ud fra, nr det drejer sig om de flles sprgsml. Nr vi alligevel vlger

37

mdrenes besvarelser frem for fdrenes i de flles sprgsml, skyldes det, at der er sm forskelle i mnds og kvinders besvarelser p omrder som fx lngden af kvindernes graviditetsorlov, kvindernes brug af de fleksible orlovsmuligheder og kvinder og mnds indkomst under orlo-ven. Da det er kvinden, der i gennemsnit str for langt det meste orlov i forholdet og har adgang til flest typer af orlov, har vi valgt at lade deres besvarelser tale og regner med at f et mere prcist billede af orlovsbe-nyttelsen i forholdet gennem hende.

I de kommende tabeller er ved ikke-kategorien ikke medtaget og indgr ikke i procentgrundlaget. Derfor kan antallet af svarprocenter variere, ligesom det varierer alt efter, om det er fdre- eller mdredelen, vi anvender til at belyse brugen af orlov. Desuden varierer antallet af svarpersoner ogs efter orlovstype, da alle forldre ikke holder alle de typer orlov, som de er berettiget til.

En telefonisk undersgelse blandt forldrene har den fordel, at de forberedte sprgsml i sprgeskemaet kan ledsages af forklaringer fra intervieweren, hvilket sikrer, at respondenten forstr sprgsmlene som tilsigtet. Dette har vret vsentligt, fordi orlovsreglerne er indviklede og der kan vre usikkerhed om, hvilke type orlov man har afholdt. Denne assistance i orlovsreglerne er foreget efter nedskrevne retningslinier, s intervieweren ikke utilsigtet har pvirket respondenten.

Et rids af 2005-rgangens forldre Fr vi gr i gang med at beskrive forldrenes orlovsmnstre, tegner vi et rids af de deltagende forldre, som fik barn i 2005, med henblik p at vurdere, om populationen kan siges at vre reprsentativ for denne forldrergang.2 Vi vil indledningsvis nvne, at vi ikke kan sige noget om nationalitet, selv om stikprven er udtaget blandt alle herboende brn i Danmark. Vi har valgt ikke at sprge til det, fordi vi i udgangs-punktet ans det for statistisk usikkert at opgre noget om nationalitet p en s forholdsvis lille stikprve.

Mdrene er i gennemsnit 33,6 r og fdrene er 35,3 r. Kvin-derne er ca. et halvt r ldre end gennemsnittet for hele populationen af 2. Vi kan ikke foretage en egentlig bortfaldsanalyse af den reprsentative stikprve, da vi ikke har

registerdata tilknyttet vores CPR-udtrk af brn i denne undersgelse, men vi har sammenlignet de forldre, som indgr i denne undersgelse, med andre reprsentative undersgelser af forl-dre med brn i 2-3-rsalderen, og i den sammenhng adskiller vores stikprve sig ikke vsent-ligt, hvorfor vi m antage, at den er reprsentativ for rgang 2005-forldre.

38

kvinder, som fik barn i 2005.3 For fdrene er der ikke nogen opgjorte tal endnu for 2005, men i rene op til 2005 var fdrene i snit 2 r ldre end mdrene, hvilket svarer til aldersforskellen i denne survey (Statistikban-ken). Aldersforskellen mellem hele populationen af forldre i 2005, og forldrene i denne survey kan skyldes, at yngre personer i hjere grad end ldre personer udelukkende vil benytte mobiltelefoner frem for fastnettelefoner, hvilket kan vre forklaringen p, at vi i denne survey har en overvgt af lidt ldre forldre, da det er dem, vi har haft adgang til ved telefonnummerkoblingen til stikprven.

I 92 procent af familierne bor barnet sammen med bde deres biologiske mor og far eller begge dets adoptivforldre, mens det i 8 pro-cent af familierne alene bor med en af de biologiske forldre. Blandt de brn, som bor med begge forldre, er ca. trefjerdedele gift. 1 procent af brnene lever med en stedforlder, mens 2 procent af brnene er adop-teret, hvilket svarer til en overreprsentation, da det p landsplan kun er en halv procent af alle brn fdt i 2005, som er adopteret (Statistikban-ken).

En tredjedel af brnene er enebrn, mens ca. halvdelen har en helsskende og ca. en femtedel har to eller flere helsskende. Dette mnster findes ogs i SFIs brneforlbsundersgelse. Dog var det i denne undersgelse kun en fjerdedel af brnene, der var enebrn ved 3-rsalderen, men det svarer til, at brnene i denne undersgelse er lidt yngre og kan n at f flere sskende, fr de bliver tre r (Christensen, 2000: 118).

10,5 procent af mdrene er ledige, p kontanthjlp eller dagpen-ge, herunder p orlov med dagpenge p interviewtidspunktet, mens det tilsvarende glder for 5 procent af fdrene. Det er vanskeligt at opgre ledighed blandt smbrnsmdre, fordi de ofte er p orlov i lange perio-der, og det er forskelligt, om dette opgres for sig selv eller registreres som dagpengemodtagelse, og derfor regnes som ledighed. For en lignen-de opgrelse, kan vi sammenligne med SFIs brneforlbsundersgelse, hvor det samme sprgsmlspanel, som vi har anvendt her, bruges til at fastsl beskftigelsesgraden. I brneforlbsundersgelsen er 20 procent 3. Iflge fdselsregistret var gennemsnitsalderen for alle fdende i 2005 30,7. Hertil skal s lgges

tiden frem til september 2007, hvor surveyen er foretaget.. Regnet fra midten af ret i 2005 og frem til interviewtidspunktet er det 2 r og tre mneder, som skal lgges til de 30,7, hvilket sva-rer til en gennemsnitsalder for mdrene, der fik barn i 2005, p knap 33 r i september 2007 (Sundhedsstyrelsen 2007:4).

39

af mdrene til et 3-rigt barn enten ledig eller p orlov i 1999. For fd-renes vedkommende er det 4 procent (Christensen, 2000: 106). Ledighe-den er faldet betydeligt fra 1999 til 2007 for bde kvinder og mnd, men da smbrnsfdre er den gruppe, der er mindst berrt af ledighed af alle p arbejdsmarkedet, slr faldet i ledigheden muligvis ikke igennem i samme omfang for mnd som for kvinder. Derimod er smbrnsmdre generelt prget af hj ledighed, men pvirkes alligevel af konjunkturerne, s ledigheden falder. Disse betragtninger kan vre en forklaring p, at antallet af ledige mdre i vores undersgelse er mindre end i SFI-undersgelsen fra 1999.

Alt i alt vurderer vi, at forldresurveyen er reprsentativ for de forldre, der fik brn i 2005, med det forbehold at forldrene er lidt ldre end gennemsnittet, og at kvinderne mske generelt er mindre be-rrt af ledighed end gennemsnittet. Alderen forventes ikke at have be-tydning for undersgelsens resultater, og det er vanskeligt at bedmme, om den hjere beskftigelsesgrad har det, men det kan have den betyd-ning, at lidt flere kvinder end i hele befolkningen anvender de fleksible muligheder, da en del af dem er forbeholdt for beskftigede.

FORLDRENES ORLOVSMNSTRE

Da den nye orlovsordning trdte i krft i 2002, var der tre forml, som blev nvnt. For det frste, at barnet i det frste r skulle passes i en ln-gere periode i eget hjem, for det andet, at far og mor skulle kunne f familie og arbejdsliv til at hnge sammen, og for det tredje, at flere mnd skulle anvende orlov. I det flgende gennemgr vi resultaterne af forldresurveyen. Med henblik p at besvare de sprgsml, vi stillede i indledningen af kapitlet, beskriver vi forldrenes orlovsmnstre, deres oplevelse af evt. problemer under orlov i familien og p arbejdspladsen og deres vurderinger af orlovsreglerne. Afsluttende diskuterer vi, om formlene med orloven bliver opfyldt, og om der kan peges p srlige problemer eller problemstillinger, som orlovsreglerne rejser for forl-drene.

Forldrenes ret til orlov De forldre, som vi beskriver i denne rapport, har alle ret til orlov efter de fleksible orlovsregler fra 2002. Et mindre antal fdre og mdre i stik-

40

prven har holdt orlov som studerende med Statens Uddannelsessttte. Disse forldres forhold beskrives ikke, da andre regler gr sig gldende for dem. Adoptivforldres forhold er heller ikke beskrevet, da der i stik-prven kun var 7 forldrepar og en enlig forlder, hvilket er for lille et antal personer at fortage statistiske analyser p.

Efter de gldende orlovsregler kan moren fr fdslen dels holde graviditetsorlov, dels have fravr fra arbejde pga. graviditetsbetinget sygdom eller arbejdsmiljbeskyttelse af hende og/eller barnet. Efter fdslen kan moren holde to typer orlov: barselorlov og forldreorlov. Faren kan efter fdslen holde fdreorlov og forldreorlov (se evt. bilag 1 vedr. orlovsreglerne). I de flgende tabeller og figurer viser vi, hvordan forldrene anvender orlov til barnet fdt i 2005. Forldrene svarer for deres orlovsbenyttelse i tidsrummet fra barnet blev fdt i 2005 og frem til interviewtidspunktet i september 2007. Forldre har ret til udskydelse af forldreorlov til barnet er 9 r, og da 21 procent af mdrene og 4 procent af fdrene har udskudt en del af deres forldreorlov til senere, kan den prcise udnyttelse af orlovsreglerne til barnet frst endelig fast-sls, nr barnet bliver 9 r.4 Langt de fleste forldre har dog p inter-viewtidspunktet anvendt det meste af deres orlov eller den del, som de nskede at afholde. Vi bringer indledningsvis to tabeller over henholds-vis forldrenes fordeling p de forskellige orlovstyper (tabel 2.1) og lngden af kvinders og mnds orlovsperioder p de forskellige orlovsty-per (tabel 2.2). Herefter gennemgr vi de enkelte orlovstyper hver for sig og kommenterer resultaterne i de to tabeller.

4. 8 procent af de kvinder, som har udskudt orlov, har allerede afholdt den udskudte orlov p

interviewtidspunktet, mens ingen af fdrene har gjort det.

41

Tabel 2.1 Andel af kvinder og mnd p forskellige typer orlov. Procent.

Sygeorlov miljorlov

Gravidi-tetsorlov

Barsels-orlov

Fdre- orlov

Forldre- orlov

Mnd ---- ---- ---- 89 26 Kvinder 31 89 99 ---- 94 Procent-

grundlag 3281 3291 3291 4172 3371 og 4273

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen af den fleksible barselorlov. 1) Mdresurveyen uden kvindelige studerende. 2) Fdresurveyen uden mandlige studerende og adoptivfdre. 3) Fdresurveyen uden mandlige studerende.

Tabel 2.2 Orlovens gennemsnitlige varighed ved forskellige typer af orlov for kvinder og mnd. Uger.

Graviditetsorlov Barselorlov Fdreorlov Forldreorlov

Mnd ---- ---- 2 7,8 Kvinder 5,5 14 ---- 27,9 Procentgrundlag 2921 3261 3632 3171 og 1132

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen af den fleksible barselorlov. 1) Mdresurveyen uden kvindelige studerende. 2) Fdresurveyen uden mandlige studerende.

Graviditetsorlov Tabel 2.1. viser, at det er et ftal af kvinderne, der ikke holder orlov fr fdslen. I alt 89 procent af kvinderne er p graviditetsorlov. Nsten hver tredje kvinde er p et tidspunkt op til fdslen sygemeldt p grund af graviditeten, eller fordi der er forhold p arbejdspladsen, der kan skade hende eller det ufdte barn. Kvinder holder i gennemsnit graviditetsor-lov i 5 uge (se tabel 2.2).

Iflge loven har kvinden ret til 4 uger p graviditetsorlov med dagpenge, men mange overenskomster sikrer kvinder ln i bde 4, 6 og 8 uger op til forventet fdsel5. Halvdelen (52 procent) af kvinderne holdt graviditetsorlov i 4 uger og lidt over en tredjedel (36 procent) holdt den i 8 uger. Tabel 2.3 viser, at lidt over to-tredjedele af kvinderne p gravidi- 5. Med fuld ln, mener vi her og i det flgende, at de ansatte p nogle overenskomster er sikret et

maksimumbelb, som for mange udgr fuld ln, men for nogle er under deres normale ln.

42

tetsorlov fr fuld ln i hele orlovsperioden, mens en fjerdedel var p dagpenge. Det er meget f (6 procent), der fr delvis ln, er p kontant-hjlp eller ingen ydelse har under orloven. Hvis vi kun ser p de kvinder, som var i beskftigelse op til deres orlov, er det 80 procent, der fr fuld ln under graviditetsorloven (se bilag 3 for en statistisk oversigt).

95 procent af de beskftigede kvinder oplevede ikke problemer p arbejdspladsen i forbindelse med deres orlov. Blandt de 5 procent af kvinderne, der oplevede problemer, nvner nogle f at blive fyret i for-bindelse med graviditeten, mens flere nvner problemer i forbindelse med, at arbejdsgiveren fandt det problematisk at undvre medarbejderen eller tilrettelgge arbejdet under fravret6.

Tabel 2.3 Forldre opdelt p orlovstype fordelt efter forskellige indkomstformer. Pro-cent.

Indkomst under orlov

Gravidi-tetsorlov

Barsel-orlov

Fdre-orlov

Forldre-orlov

Kvinder

Forldre-orlov

Mnd

Kun fuld ln 69 63 85 9 55 Kun dagpenge 25 30 13 51 34 Fuld ln og

dagpenge 0 1 0 35 10 Delvis ln og

dagpenge 0 0 0 1 0 Kun delvis ln 3 3 1 2 1 Kun kontant-

hjlp 2 3 0 3 0 Ingen ydelse 1 0 1 0 0 I alt 100 99 100 101 100 Procent-

grundlag 285 326 371 315 103

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen af den fleksible barselorlov. Fdre- og mdrede-len.

Barselorlov Nsten alle kvinder tager barselorlov (99 procent iflge tabel 2.1). Iflge tabel 2.2 benyttes barselorlovens 14 uger fuldt ud af alle kvinder, og det

6. Der er for f i populationen til, at det giver mening statistisk at stte procentsatser p de typer af

problemer, som mnd og kvinder oplever i forbindelse med afholdelsen af de forskellige orlovs-typer. Vi skriver derfor i det flgende f eller flere for at angive, hvilke typer der var flest af.

43

er op mod to tredjedel af dem, som fr fuld ln under orloven. Tabel 2.3 viser sledes, at 63 procent af alle kvinder fr fuld ln, mens 30 procent fr dagpenge, 7 procent fr delvis ln, bde dagpenge og fuld ln eller kontanthjlp. Hvis vi kun ser p de kvinder, der var i beskftigelse op til deres orlov, er det 73 procent, der fr fuld ln under barselorloven (se bilag 3 for en statistisk oversigt). Der er strre sandsynlighed for at opn fuld ln under barsel, hvis den kvindelige lnmodtager er omfattet af en overenskomst, end hvis hun ikke er det. Blandt de overenskomstdkke-de kvinder, som ikke var berrt af ledighed i fdselsret 2005, modtog de 82 procent fuld ln under hele barselorloven, men det tilsvarende gjaldt for 58 procent af de ikke overenskomstdkkede kvinder.

95 procent af de beskftigede kvinder oplevede ingen problemer i forbindelse med at holde barselorlov fra arbejdspladsen. Blandt de 5 procent af kvinderne, der har oplevet problemer i forbindelse med bar-selorlov, er det f, der nvner at blive fyret under barselorloven og at have oplevet mobning fra kollegaer, men flere nvner at arbejdsgiveren fandt det vanskeligt at undvre medarbejderen under fravret.

Fdreorlov 89 procent af mndene holder iflge tabel 2.1 de to ugers fdreorlov inden for barnets frste 3 levemneder. Tabel 2.2 viser, at de mnd, som tager fdreorloven, ogs holder begge uger. Mange af fdrene har fuld ln under de to ugers orlov. Tabel 2.3 viser, at 85 procent af mndene har fuld ln, 13 procent har dagpenge, 1 procent har delvis ln og 1 pro-cent har ingen ln.7 Der er ingen forskel p, om manden er dkket af en overenskomst eller ej, nr det glder opnelse af fuld ln under fdreor-loven.

Blandt de beskftigede mnd er det 95 procent, som ikke ople-ver problemer i forbindelse med deres fdreorlov. De vrige 5 procent nvner enten, at deres arbejdsgiver fandt det problematisk at undvre dem under orloven, eller at de ikke blev erstattet af vikar under orloven, hvilket gav deres kollegaer ekstra arbejde.

7. Nr vi kun ser p de beskftigede mnd, er der s f arbejdslse mnd og mnd under uddan-

nelse, at der ikke er nogen forskel p den procentvise andel af mnd med fuld ln under barsel, nr vi sammenligner beskftigede mnd med gruppen af alle mnd. Det er 85 procent for begge grupper (se bilag 3 for en statistisk oversigt).

44

Forldreorlov Hver forlder har ret til at holde 32 ugers forldreorlov, men parret har kun ret til dagpenge i tilsammen 32 uger. Desuden kan orloven forlnges for begge med enten 8 eller 14 uger p tilsvarende nedsatte dagpenge. Det betyder, at den maksimale orlovsperiode for hver forlder kan vre p enten 32, 40 eller 46 uger, alt efter om man har benyttet sig af mulig-heden for at forlnge orloven. Tabel 2.2 viser, at de 94 procent af kvin-derne, som tager forldreorlov, i gennemsnit holder 28 ugers orlov, mens de 26 procent af mndene, som tager forldreorlov, tilsammen tegner sig for knap 8 uger. Det er 23 procent af de mnd, der tager for-ldreorlov, som pbegynder forldreorloven inden barnets 14. leveuge, sdan som de nye orlovsregler fra 2002 tillader det.

Der er 68 procent af forldreparrene, som holder al den forl-dreorlov, de har krav p med orlovsydelse, opgjort p den mde, at mor og far tilsammen tager mindst 32 ugers forldreorlov. Det betyder, at i 68 procent af parfamilierne bruger man det, loven stiller til rdighed for forldrene med orlovsydelse. I de enlige familier er der lidt flere, nemlig 73 procent, der tager 32 ugers forldreorlov eller mere. Det er interes-sant, idet der ellers generelt i Norden har vret en tendens til, at enlige kvinder benytter orlov i kortere perioder end parfamilier p grund af konomiske forhold (se fx Brandth og Kaul, 1988; Christoffersen 1990)

I figur 2.1 angiver vi, hvor mange uger mnd og kvinder holder forldreorlov. Mndenes orlovsperioder grupperer sig i den lave ende af skalaen med de korte orlovsperioder, mens kvindernes orlov fordeler sig mere jvnt over hele spektret med et markant hop ved 32 uger, hvor op mod halvdelen af kvinderne tager netop denne periode.

45

Figur 2.1 Afholdte ugers forldreorlov, srskilt for mnd og kvinder

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen af den fleksible barselorlov.

Af kvinderne p forldreorlov er det 11 procent, som har delt deres orlov op i flere perioder. Langt de fleste af disse kvinder (91 procent) har kun afholdt to forldreorlovsperioder. De fleste af kvinderne, som har afholdt flere forldreorlovsperioder, har gjort det for at holde ferie (63 procent). En gruppe har gjort det for at genoptage arbejdet (25 procent), og en mindre gruppe har bde arbejdet og holdt ferie mellem deres or-lovsperioder (12 procent). Af mndene er det 16 procent, som opgiver at have afholdt flere forldreorlovsperioder. Det er 65 procent af dem, som har holdt to orlovsperioder, mens 35 procent har afholdt flere peri-oder end det. De fleste af mndene har afbrudt orloven for at genoptage arbejdet (58 procent), en gruppe har holdt ferie (24 procent), og en an-den gruppe har holdt bde ferie og genoptaget arbejdet (18 procent). Vi kan alts konstatere, at mnd i hjere grad end kvinder genoptager ar-bejdet under en forldreorlovsperiode, og at kvinder i hjere grad end mnd afbryder orloven for at afholde ferie. Vi vil imidlertid henvise til afsnittet om udskydelse af orlov, hvor det vil fremg, at nogle af forl-drene har svaret i modstrid med, hvad de svarer i dette sprgsml om orlovsperioder (Se side 56).

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46uger

pct.

Mdre Fdre

46

I denne undersgelse er der nogle f forldre, der siger, at de har holdt orlov p skift, men samtidig er der ingen af dem, der svarer, at de bde har holdt flere orlovsperioder og begge genoptaget arbejdet p deltid. Derfor kan vi ikke udtale os om, hvor mange forldre, der benyt-ter sig af muligheden for at holde forldreorlov p skift, fx far tager orlov to dage om ugen og mor tre dage om ugen, og resten af tiden ar-bejder de. Det er sandsynligvis meget sjldent forekommende, eftersom der slet ikke er nogen par med dette orlovsmnster i undersgelsen.

Blandt de mnd, som tager forldreorlov, er det lidt over halv-delen, som opgiver at have en periode alene p orlov med barnet, uden at moren har orlov samtidig (54 procent). Det vil sige, at farens orlov i dette tilflde forlnger den periode, barnet passes hjemme. I gennemsnit har disse mnd holdt orlov i 8,7 uger, uden at moren er hjemme samti-dig. Det er de mnd, som er beskftigede som faglrte, der tager lngst orlov, uden at moren til barnet er hjemme samtidig, de tager 12 uger alene med barnet. Mens de fdre, der tager mindst, er de selvstndige, de tager 5 uger alene med barnet. Tjenestemnd og funktionrer tager ligesom ufaglrte arbejdere 8 ugers orlov alene med barnet, alts tt p det gennemsnitlige for alle mnd.

Problemer i forbindelse med forldreorlov P de forrige beskrevne orlovstyper: graviditetsorlov, barselorlov og fdreorlov var det 5 procent af de forldre, som opgav at have en ar-bejdsgiver, der oplevede problemer under orlov. P forldreorlov er dette tal steget til 29 procent af kvinderne, der opgiver at opleve proble-mer i forbindelse med orlov. Desuden er viften af problemer, der nv-nes, mere omfattende end for graviditets- og barselorlov. Nogle f kvin-der nvner, at de har oplevet mobning fra kollegaer og afskedigelse, mens flere nvner, at de er usikre p regler om orlov, og at arbejdsgive-ren ikke kan undvre dem under orlov. Ogs for mndenes vedkom-mende er der flere, nemlig 13 procent, der oplever problemer i forbin-delse med forldreorloven end med fdreorloven. Mndene og kvin-derne nvner lidt forskellige problemer. Mnd nvner problemer med ikke at blive erstattet af vikar under orloven, at arbejdsgiver fandt det problematisk, at de tilrettelagde orlovsperioden, som de gjorde, men ogs, som det gjaldt for kvinderne, at arbejdsgiveren ikke kunne undvre dem under orloven. Mndene nvner i hjere grad, end kvinderne de samme forhold bde under fdre- og forldreorlov.

47

Indkomst under forldreorloven De fleste overenskomster giver maksimalt forldre ln i 10-12 uger af forldreorloven, og langt fra alle overenskomster sikrer de ansatte ln under dele af forldreorloven (se bilag 2). Da kvinder i gennemsnit hol-der orlov i lngere tid end 10 uger, er de oftere p dagpenge end p fuld eller delvis ln i deres forldreorlovsperiode. Tabel 2.3 viser, at det er 9 procent af kvinderne, som fr fuld ln i hele deres forldreorlovsperio-de, 51 procent fr dagpenge under hele orloven, 10 procent har bde fuld ln og dagpenge, og 1 procent fr delvis ln.8 Den modsatte tendens ser vi hos mndene, der i gennemsnit holder orlov i mindre end 10 uger. 55 procent af mndene fr sledes fuld ln i hele forldreorlovsperio-den, mens 34 procent fr dagpenge under hele perioden, 35 procent fr en kombination af fuld ln og dagpenge i perioden, mens 6 procent fr delvis ln eventuelt kombineret med dagpenge eller er p kontanthjlp.

En nrmere analyse af de mnd, der fr fuld ln under deres forldreorlov, viser, at ingen holder forldreorlov over 14 uger, og at 86 procent tager 10 uger eller derunder.

Der er ingen kvinder eller mnd, der tager forldreorlov uden ln, hvilket er interessant, fordi forldrene har ret til at holde 32 ugers forldreorlov hver, men kun ret til dagpenge i 32 uger tilsammen. Der er dermed ingen, der benytter sig af forldreorlov uden ln i de frste par r efter fdslen. Der kan dog vre forldre, der har udskudt orlov uden dagpenge, men blot ikke afholdt den endnu.

Blandt de kvinder, som fr fuld ln under dele af forldreorlo-ven, er 90 procent dkket af en overenskomst, mens 10 procent ikke er det. Der er ingen forskel p, om mnd er dkket af en overenskomst eller ej, nr det drejer sig om, hvorvidt de har fuld ln under forldreor-loven. Dette kan skyldes, at der sker en selektion af mndene i valget af forldreorlov, hvor tre fjerdedele af dem vlger denne type orlov fra. Man kan forestille sig, at de mnd, der, uanset overenskomst eller ej, kan f fuld ln eller nsten fuld ln under orlov, vil vre mere tilbjelig til at vlge forldreorlov, mens de, der ikke kan opn fuld ln, eventuelt fordi de ikke er omfattet af en overenskomst, vlger forldreorlov helt fra af 8. Hvis vi kun ser p de kvinder, der var i beskftigelse op til deres orlov, var det 10 procent, der

fik fuld ln under deres forldreorlov. For mndenes vedkommende er der slet ikke nogen, der tager forldreorlov fra ledighed, s procentandele med fuld ln under forldreorlov er den samme for mndene som nvnt i teksten, nemlig 55 procent. (Se bilag 3 for en statistisk over-sigt).

48

hensyn til familiens konomi. Der er dog stadig lidt over en tredjedel af mndene, som ikke fr fuld ln under orloven.

Mndenes til- og fravalg af forldreorlov Vi har indtil nu kun set p de forldre, der tager forldreorlov, men hvad karakteriserer henholdsvis gruppen, der tager forldreorlov og gruppen, der ikke gr. I det flgende tegner vi ud fra tre baggrundsvari-able beskftigelse, uddannelsesniveau og sektor et billede af de mnd, der vlger forldreorlov til og fra.9

Tabel 2.4 viser, at det kun er gruppen af funktionrer/tjeneste-mnd, som er overreprsenteret blandt de mandlige forldreorlovs-tagere, idet 67 procent af de, der tager forldreorlov, er funktion-rer/tjenestemnd, mens de kun udgr 48 procent af alle de mnd, der er berettiget til forldreorlov. Der er ikke andre grupper, der viser den samme tendens. En fortolkning af mnsteret kan vre, at funktionrer/ tjenestemnd i hjere grad end andre beskftigede har arbejdsforhold, som gr det mere attraktivt, for dem at vlge orlov. Det kan fx vre, at en stor gruppe er omfattet af overenskomster, der sikrer dem fuld eller delvis ln i 10 uger, hvilket er tilfldet for alle de offentligt ansatte tjene-stemnd og funktionrer, eller mske er de oftere ansat p kns-blandende arbejdspladser end andre grupper. Endvidere ser vi, at selv-stndige har den mindste andel af forldreorlovtagere.

9. Vi har ogs foretaget denne analyse p kvinderne, men da langt de fleste kvinder tager forldre-

orlov, er denne baggrundsanalyse ikke s informativ. Vi har derfor valgt at vise en baggrundsana-lyse for kvinderne i et senere afsnit, hvor vi ser p det samlede forbrug af orlov, som kvinder og mnd tager efter barselsreglerne.

49

Tabel 2.4 Mnd med og uden forldreorlov fordelt efter beskftigelse. Procent.

Beskftigelse Forldre- orlovstager

Ikke-forldre-orlovstager

Alle

Selvstndige 3 12 10 Faglrt arbejder 23 30 28 Ikke-faglrt arbejder 7 9 8 Funktionr/tjenestemand Bm67 45 52 Arbejdsls etc. 3 2 I alt 100 99 100 Procentgrundlag 112 284 396

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen af den fleksible barselorlov. Fdredelen.

Tabel 2.5 Mnd med og uden forldreorlov fordelt efter uddannelse. Procent.

Uddannelse Forldre- orlovstager

Ikke-forldre-orlovstager

Alle

Ufaglrt 9 13 13 Erhvervsfaglig uddannel-se 32 42 40 KVU 12 7 8 MVU 18 17 17 LVU 29 20 23 I alt 100 99 101 Procentgrundlag 111 303 414

Kilde: SFI rapport 07:29. Evalueringen