Brev 5. juni 1929

Beretning om den første søns fødsel.

Renskrift nederst -

WALTER MENTZER, NAUNHOF / LEIPZIG

Grossteinberger Strasse nr 30

GARTENBAUBEDARF

Udluftningsvinduer – Stifthafte – Reparaturartikel – drivhusvinduer af gar. Poln. fyrretræ – halmdækken,

det bedste af det bedste

Stedfortræder:

K. Martin Seidel, Leipzig

Ostritzer dør- og vinduesfabrrik

Richard Becker, Aken (Elben)

Naunhof v. Leipzig, den 5. juni 1929

Kære familien Elkjær !

Mange tusind tak for eders brev fra den 9.5. Også mange tak for Kristians fotografi. Den er jo udmærked god foto. Mange tak også til Kristian, for han er bleven footsxxvindue til ord footsvindue (noget uforståeligt) for jeg vel vist for, men jeg havde glemt det – nu ved jeg det igen. Men det kan være det samme, i har jo forstået, hvad der var ment med. Kristian kan også være stolt på sin gudsøn. Han er en rask lille og dejlig fyr. Bare han gør så lid spektakel. Det er jo altid sadan. Han vejer 6½ pund da han blev fød. Men jeg havde rigtig nok været bange, inden den blev fød. Den er også kommen lidt for tidlig, thi vi har regnet fejl. Det var jo ikke som man altid antager 9 måneter, men 9 gang 4 uger.

Og vi antog, at den skulde komme til min fødselsdag (28.4)

Men han kom den 10. april kl. 14.54, før var jeg ude på forretningstur og min hustru var hjemme hos mine forældre (Vi er omtrent enig) Tirsdag aften kom jeg tilbage til Naunhof onsdag (10.4), Jeg ringede til min hustru, men hun var ikke længer hjemme, hun var siden tirsdag i privat sygehus. Jeg smit telefonen, jeg var meget forskræk og bange for min hustru. Jeg ville få fat i en sporvogn og tager fejl og falder lige under sporvognen, jeg blev slæbt 8 mtr. Men Gud var mig heldig, jeg tog mig ingen skade til, bare tøjet var itu, Jeg er jo ellers meget forsigtig, men i denne dag, da var jeg ikke rigtig ved forstand. Jeg lånt mig en overfrakke og tog en bil. Men jeg måtte ikke tale med min hustru. Det var til kl.

10 og kl. 15 fik jeg sagt, at den blev fød mig en søn. Hvad jeg da havde sagt, det var jeg ikke. Jeg fik ham fat i den lille og har betaget mig som tosset. Efter to timer måtte jeg tale med min hustru. I kan tro at jeg var lykkelig at det gik alt normal døbt blev den lille i sygehuset, det plejer man her i Tyskland. Det er jo ikke tvang.

Men på den måde sparer man mange penge. I kan tro, at vi er lykkelig, at det er bleven en dreng. Det har jeg ønsket mig hemmelig og ingenting sagt til min hustru. Jeg sagde altid til hende, at jeg er lige lykkelig om det blev en dreng eller pige. Det samme har tænkt min hustru. Vi talt om det efter fødslen og er nu så meget lykkeligt, at det er en dreng. Jeg skriver denne brev, inden den lille græder. Det forstyrrer mig ikke, og det må han god, thi så bliver han altid rask. Nu må i ikke tro, at han græder hele dagen. Nej det gør han ikke, han er sød. Han får om dagen hver 3de time sin mad (min hustru giver af sig selv) Men en halv time i forvejen, da gør han spektakel. Fra om aftenen kl. 21 til om morgenen kl 6 da er han stille og græder ikke. Og græder han i denne tid, så er der noget i vejen, men det sker yderst sjælden, Så det er jo god og vi har ro om natten.

..

Forretning går så omtrent god. Jeg kan klare mig. Bare det er jo alt for meget skat som man skal betale til staten. Også pengene er meget knapp her i Tyskland. Men jeg vil være tilfreds, thi, jeg begyndt uden en krone i lommen,

Og jeg har mig en temmelig god forretning. Men jeg må passe meget på. En enkelt fejltagelse kan være meget gal for mig. Jeg har tabt mange penge i den sidste tid og altid var det en heldig tilfælde at jeg kunne klare mig.

Bil har jeg ikke, men en motorcykel. Jeg solgt i går motorcyklen og køber mig i dag en større og bedre maskine. Måske køber jeg en gang en bil, men det blev ikke foreløbig. Thi, inden jeg ikke kan betale på en gang, køber jeg ikke. Jeg kunne købe for længe siden en bil og betale hver måned, men en forretningsmand af den slags er skam ikke. Min ord er, ”kan jeg ikke, vil jeg ikke !” Man ved det jo aldrig, om man har penge til overs. Og tage penge af forretningen, da synes jeg at det er farlig og ikke god.

Til næste år kommer jeg måske en tur til Danmark og tager Wolfgang med os, så må Margrethe god få lov til at passe Wolfgang. Så længe venter hun vel?

Et billede af Wolfgang sender vi i nærmest fremtid. Det er jo nok for tidlig, at tage billede af ham, thi, han er jo lige 8 uger gammel.

Med stor glæde har jeg også set billeder efter ombygning. Gården ligner vel nu nærmest en ??

Skriv mig, hvor mange kreaturer i nu har. Har i også købt mark siden den sidste køb (Møgelkær mark). Hvordan går det på Møgelkær ? Er der i Vestermarken nogen forandring ? Lever gamle Peder Kirkebæk ? Hils ham, hils også alle som mig kender, særlig familien Kaldal og familien Herman (Marius), Også hilsen til Klavs (Maries veninde)

Og til eder alle, mange venlige hilsener.

Walter + kæresten (synes jeg der står) Mentzer

+ Wolfgang

På gensynAlex

WALTER MENTZER, NAUNHOF / LEIPZIG

Grossteinberger Strasse nr 30

GARTENBAUBEDARF

Kopi af brev: