Åbent referat fra Undervisning Udvalget for Børn ogpolweb.varde.dk/open/Udvalget for Børn og...

Varde Kommune

Åbent referat

fra

Udvalget for Børn og Undervisning

Mødedato: Mandag den 18. januar 2016

Mødetidspunkt: 13:00 - 15:45

Mødested: Mødelokale 3, Bytoften

Deltagere: Per Rask Jensen, Keld Jacobsen, Stig Leerbeck, Susanne Bergmann, Marianne Bruun Kristiansen, Arne Lindberg Callesen

Fraværende: Tina Agergaard Hansen

Referent: Birthe Laustrup Carstensen

Varde KommuneUdvalget for Børn og Undervisning 18-01-2016

Side 754

Indholdsfortegnelse

Side

338. Godkendelse af dagsorden..........................................................................755

339. Placering af cykellegebane ..........................................................................756

340. Ledelse af Børnehaven Skovmusen, Oksbøl - efter høring ...............................758

341. Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehave ................................760

342. Obligstorisk erhvervspraktik i 8. klasse.........................................................762

343. Frigivelse af anlægsbevilling: Anlægs- og renoveringspulje 2016......................764

344. Evaluering af udvalgets studietur.................................................................765

345. Evaluering af aftalestyring 2015 - Go' mad til Børn.........................................767

346. Evaluering af aftalestyring 2014 og 2015 - Ungdomsskolen .............................769

347. Evaluering af aftalestyring 2015 - Skoler ......................................................771

348. Evalueringsplan for aftaleholdere på skoleområdet .........................................773

349. Aftalestyring: Godkendelse af aftaler for dagtilbud, Ungdomsskolen og Børn, Trivsel og Sundhed ....................................................................................775

350. Gensidig orientering...................................................................................778

Bilagsliste ........................................................................................................779

Underskriftsblad................................................................................................781


Side 755

338. Godkendelse af dagsordenDok.nr.: 9935Sagsid.:Initialer: bilcÅben sag

Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 18-01-2016

Fraværende: Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen

Godkendt.


Side 756

339. Placering af cykellegebaneDok.nr.: 10115Sagsid.: 15/3014Initialer: sikoÅben sag

SagsfremstillingVarde Kommune har modtaget støtte fra Cyklistforbundets pulje til medfinansiering af cykellegebane. Udvalget for Børn og Undervisning indstillede i august 2015, at der skulle findes en alternativ placering til det oprindelige forslag, som gik på placering af cykellegebanen på Cirkuspladsen overfor Rådhuset på Bytoften. Udvalget udpegede området ved den tidligere dyrskueplads ved Varde Fritidscenter som et muligt alternativ. Området ved den tidligere dyrskueplads (foran Egekrattet 8) er et areal på 7.822 m2. Lokationen ligger under 100 m fra 2 børnehaver (Børnehaven Smørhullet og Specialbørnehaven Solsikken), under 1 km fra Brorsonskolen og stadig tæt på centrum.Desuden ligger Varde Fritidscenter under 200 m fra lokationen. Det vil gøre det let at koble aktiviteter i centeret til aktiviteter på cykellegebanen og omvendt. Der går bus direkte til Fritidscenteret og Vestbanen stopper ikke lagt derfra. Det er med til at sikre, at brugere fra andre dele af kommunen også vil have let adgang til at benytte cykellegebanen. Det udvalgte areal er lige nu præget af et relativ ubenyttet fladt græsplæneareal, og der er rig mulighed for at udvikle området i den retning, der ønskes. Placeringen af cykellegebanen foran Egekrattet 8 overholder kravene til benyttelse af området, jf. lokalplan L684. Her fremgår det, at området kan anvende til ”en bredere vifte af offentlige formål, herunder institutions- og fritidsformål.” Og til ”offentlige formål, såsom daginstitution, skolefritidsordning, spejderaktiviteter, teltslagningsplads, rekreative formål m.v.” Cykellegebanens udformning overholder ligeledes kravene til bebyggelse som anført i L684. Den samlede finansiering af cykellegebanen behandles i Udvalget for Børn og Undervisning. Dette dagsordenspunkt forholder sig derfor udelukkende til placering af cykellegebanen.

Forvaltningens vurderingForvaltningen vurderer, at placeringen af cykellegebanen ved Fritidscentret foran Engkrattet 8 er ideel. Brugerne har let adgang til banen, og det grønne område danner en fin ramme for cykellegebanens naturlige udtryk, og udnyttelsen er i tråd med kommunalplanen for området.

Konsekvens i forhold til visionenPlaceringen af cykellegebanen tæt på institutioner og skole, i det grønne område ved Fritidscentret, samt banens udformning og brug af naturens forskellige elementer i formgivningen gør, at placeringen flugter med visionen.


Side 757

RetsgrundlagKommunalfuldmagten

ØkonomiVarde Kommune har modtaget tilskud fra Cyklistforbundets Cykellegebanepulje på 500.000 kr.

HøringIngen

Bilag:1 Åben Cykellegebane- lokation 173004/15

AnbefalingForvaltningen anbefaler, at den fysiske placering af Cykellegebanen ved Varde Fritidscenter godkendes.

Beslutning Direktionen den 16-12-2015

Fraværende: Ingen

Anbefalingen blev godkendt. Sagen skal godkendes i Udvalget for Plan og Teknik og Udvalget for Børn og Undervisning.

Beslutning Udvalget for Plan og Teknik den 17-12-2015

Fraværende: Connie Høj

Anbefalingen blev godkendt.



Anbefalingen blev godkendt.


Side 758

340. Ledelse af Børnehaven Skovmusen, Oksbøl - efter høringDok.nr.: 10048Sagsid.: 15/13201Initialer: ANBRÅben sag

SagsfremstillingBørnehaven Skovmusen (incl. Skovhytten) er frem til den 1. august 2016 en afdeling af det fællesledede dagtilbud Ved Vesterhavet. Fra den 1. august 2016 ”opløses” Dagtilbuddet Ved Vesterhavet og Udvalget for Børn og Undervisning har i konsekvens heraf på udvalgsmøde den 15. december 2015 besluttet at pege på, at Dagtilbuddet Ved Vesterhavet (Skovmusen, Oksbøl) pr. 1. august 2016 og frem til august 2018 ledes under Blåvandshuk Skole under forudsætning af:

At der opnås dispensation fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, jfr. folkeskolelovens § 24a,

At der er enighed om løsningen i bestyrelserne for Dagtilbuddet Ved Vesterhavet (Skovmusen) og Blåvandshuk Skole,

At den besluttede besparelse på 455.000 kr. årligt udmøntes så eventuelle omkostninger ved den foreslåede organisering afholdes lokalt.

Forslaget er sendt til udtalelse berørte MED-udvalg og bestyrelser. Ved fristens udløb den 12. januar 2016 er der indkommet udtalelse fra:

Blåvandshuk Skoles bestyrelse og MED-udvalg Børnehaven Skovmusens bestyrelse Ved Vesterhavets MED-udvalg

RetsgrundlagDagtilbudsloven og folkeskoleloven

ØkonomiI budgettet for 2016 er der indarbejdet en nettobesparelse vedr. ledelse på 145.000 kr., og i budgetoverslagsårene er der indarbejdet en nettobesparelse på 445.000 kr. årligt som konsekvens af ændret struktur i Oksbøl-Billum området.

HøringDer har været indhentet udtalelse ved bestyrelse og MED-udvalg i:

Dagtilbuddet Ved Vesterhavet Blåvandshuk Skole

Bilag:1 Åben Høringssvar fra Blåvandshuk Skole bestyrelse og MED-udvalg vedr.

ledelsen af Børnehaven Skovmusen2298/16

2 Åben Høringssvar fra Ved Vesterhavets MED-udvalg 5893/163 Åben Høringssvar fra Børnehaven Skovmusens bestyrelse 5894/16

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at der – med baggrund i udtalelserne – tages stilling til den fremtidige ledelse af Dagtilbuddet Ved Vesterhavet (Skovmusen, Oksbøl),


Side 759

at sagen forelægges Byrådet til godkendelse.



På baggrund af de indkomne udtalelser tager udvalgets formand og næstformand et møde med repræsentanter fra bestyrelserne i Børnehaven Skovmusen og Blåvandshuk Skole med henblik på præcisering af forhold vedr. økonomien.


Side 760

341. Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehaveDok.nr.: 10177Sagsid.: 16/499Initialer: ANBRÅben sag

SagsfremstillingKvong private børnehave har fået en forespørgsel fra 3 forældre om pasning af SFO børn i Kvong børnehave morgen og eftermiddag. Ifølge lederen af børnehaven er dette ikke noget den private børnehave på sigt vil satse på, men børnehaven har plads og vil gerne imødekomme de konkrete ønsker.

Børnehaven er godkendt til 0-5 årige børn og vil derfor skulle godkendes til børn i alderen 0-10 år for at kunne modtage SFO-børn.

Udover godkendelsen af det det pædagogiske indhold, de fysiske rammer m.v. skal det sikres, at forældrene er repræsenteret i bestyrelsen. For uddybning heraf henvises til vedlagte bilag.

Forvaltningens vurderingByrådet kan godkende private fritidshjem jf. dagtilbudslovens § 52. Her vil der dog være tale om, at fritidshjemmet drives sammen med børnehaven, hvorfor der ved godkendelsen skal sikres, at børnehaven fortsat vil kunne opfylde betingelserne for børnehavedrift, og ligeledes at fritidshjemmet kan opfylde betingelserne for drift af fritidshjem. I Varde Kommune findes der ikke andre lignende ordninger. Der er et SFO-tilbud ved Lunde-Kvong Skole, som børnene benytter sig af/kan benytte sig af.

RetsgrundlagDagtilbudsloven og Folkeskoleloven

ØkonomiTildelingen til skolefritidsordningen ved Lunde-Kvong Skole svarer i skoleåret 2015/2016 til minimumstildelingen svarende til 2 stillinger. Såfremt der er 3 børn mindre indmeldt i Lunde-Kvong SFO sker der derfor ingen reduktion i tildelingen, da de vil komme under minimumstildelingen. Indmeldes børnene i Kvong Børnehave vil kommunen få en årlig merudgift på 23.900 kr. netto efter forældrebetalingen. Der sker udbetaling af tilskud til Kvong Børnehave i henhold til de godkendte takster.

HøringIngen


Side 761

Bilag:1 Åben Notat vedr. Kvong Børnehave (fritterbørn) 6820/16

AnbefalingForvaltningen anbefaler, at der tages stilling om forespørgslen fra Kvong Børnehave skal imødekommes.



Udvalget besluttede at arbejde for at imødekomme forældreønsket via dispensation til fritidshjemstilbud i Kvong Børnehave ud fra en konkret, individuel vurdering af hvert enkelt barns sag. Forvaltningen fremlægger udkast til dispensationskriterier ved udvalgsmødet den 8. marts 2016. Arne Callesen (Ø) stemte imod.


Side 762

342. Obligstorisk erhvervspraktik i 8. klasseDok.nr.: 10206Sagsid.: 16/625Initialer: begrÅben sag

SagsfremstillingFor elever i 8. klasse kan det være vanskeligt at have klare forestillinger om arbejdslivet og de personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Et ophold på en praktisk arbejdsplads kan medvirke til at give eleven forståelse for arbejdslivets muligheder og således et styrket grundlag for at vælge fremtidig uddannelse og job inden for erhverv med gode fremtidsudsigter – som ansat eller som selvstændig. Erhvervspraktikken giver eleven muligheder for at træffe valg om fremtidig uddannelse på baggrund af egne erfaringer, oplevelser og forestillinger om forskellige erhverv – herunder klart at sætte egne mål. Erhvervspraktikken kvalificerer således samtidigt såvel skolens erhvervsrettede aktiviteter som uddannelsesvejledningen. Erhvervspraktikken fremmer elevens vurdering af egne ressourcer og egne hidtidige præstationer i forhold til at opnå et fremtidigt ønsket erhverv. Erhvervspraktikken medvirker samtidigt til at fremme elevens motivation for erhverv og iværksætteri, som forudsætter såvel uddannelse som erhvervspraktiske kompetencer.Erhvervspraktikken i de erhverv, som er omfattet af visionen ”Vi i naturen”, er særlig central. Der foreslås derfor, at der på alle kommunens overbygningsskoler med skoleåret 2016-2017 indføres obligatorisk erhvervspraktik på 8. klassetrin af en varighed af 1-2 uger.

Forvaltningens vurderingMed indførelse af obligatorisk erhvervspraktik vurderer forvaltningen, at skolerne og erhvervslivet skal understøttes i en indfasningsperiode. Det foreslås derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udvikle et koncept for erhvervspraktik i Varde Kommune. Arbejdsgruppen skal se erhvervspraktikken i sammenhæng med andre indsatser på området, herunder erhvervsplaymakeren. Obligatorisk erhvervspraktik vil opfylde følgende mål: Den obligatoriske erhvervspraktik sigter mod, at eleven gennem erhvervspraktikken får viden og forståelse for arbejdsmarkedet og et styrket grundlag for at vurdere egne ressourcer og kvalificere egne valg. Efter erhvervspraktikken kan eleven: Elevens personlige mål:

· Formulere personlige mål for uddannelse, job og fremtidigt arbejdsliv· Vurdere egne ressourcer, egne præstationer og forudsætninger for det fremtidige

arbejdslivElevens personlige muligheder:

· Koble egne mål med specifikke uddannelses- og jobmuligheder, herunder iværksætteri· Vurdere uddannelses-, job- og karriereveje i forhold til egne ønsker og forudsætninger

Elevens fremtidige uddannelses- og arbejdsliv:· Vurdere sammenhængen mellem egne valg, egne præstationer og forskellige vilkår og

muligheder i arbejdsliv og karriere


Side 763

· Vurdere sammenhængen mellem uddannelse, beskæftigelse og et godt liv· Forstå personlige og uddannelsesmæssige krav på et foranderligt arbejdsmarked

Elevens personlige forudsætninger for fremtidig uddannelse og arbejde· Vurdere betydningen af egne personlige og sociale forudsætninger for uddannelse og job

for så vidt angår f.eks. motivation, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet, valgparathed, samarbejde, kommunikation, respekt og tolerance.

Konsekvens i forhold til visionenObligatorisk erhvervspraktik fremmer elevernes forståelse af de erhverv, som lokalt er en del af det erhvervsliv, som ’udtrykker’ visionen

RetsgrundlagLBK:665 af 20.06.2014 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

ØkonomiDer er ingen yderligere merøkonomi i forhold til skolernes almindelige finansiering

HøringIngen

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at der indføres obligatorisk erhvervspraktik på 8. klasse trin med et omfang af 1-2 uger, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udvikle konceptet for erhvervspraktik i kommunen.



Det vedtoges at indføre 1-2 ugers obligatorisk erhvervspraktik på 8. klasse trin. Samtidig vedtoges at der nedsættes en arbejdsgruppe som beskrevet. Konceptet for obligatorisk erhvervspraktik forelægges udvalget til godkendelse. Udvalget opfordrer til en bred sammensætning af arbejdsgruppen, så arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i arbejdet.


Side 764

343. Frigivelse af anlægsbevilling: Anlægs- og renoveringspulje 2016

Dok.nr.: 9936Sagsid.: 15/12267Initialer: bilcÅben sag

SagsfremstillingI budget 2016 er der afsat en anlægs- og renoveringspulje på 3 mio.kr. for skole- og dagtilbudsområdet. Ifølge proceduren vedr. anlægsbevillinger skal budgettets rådighedsbeløb frigives som anlægsbevilling af Byrådet inden projekterne sættes i gang, hvis beløbet er større end 2 mio.kr. Projekter, der finansieres af puljen, skal godkendes af Udvalget for Børn og Undervisning forud for igangsættelse.

RetsgrundlagStyrelsesvedtægten og økonomiregulativet

ØkonomiDer er i budgettet afsat en anlægs- og renoveringspuljen på 3 mio.kr.

HøringIngen

AnbefalingForvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,at det i budgettet afsatte rådighedsbeløb på 3 mio.kr. til mindre anlægs- og renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet frigives som anlægsbevilling.



Forelægges Byrådet med anbefaling.


Side 765

344. Evaluering af udvalgets studieturDok.nr.: 9791Sagsid.: 15/207Initialer: bilcÅben sag

SagsfremstillingUdvalget for Børn og Undervisning gennemførte i dagene 16.-18. november 2015 en studietur til København og Odder. Der skal i forlængelse af studieturen udarbejdes en ”evaluering” og afrapporteres fra hvert enkelt fagudvalg til Udvalget for Økonomi og Erhverv. Direktionen har den 3. juni 2015 besluttet, at udvalgenes studieture skal vurderes på følgende parametre:

Forberedelse af turen, herunder materiale, information m.v. Afvikling af turen Relevans af indholdet Vurdering af/opsamling fra de forskellige besøg, steder m.v. Hvor kan inspirationen anvendes fremadrettet – nævn et tema eller elementer

heraf – der kan implementeres i Varde Kommune Vurdering af studiebesøgets betydning i forhold til udmøntning af ”Vi i naturen”

I den forbindelse anmodes udvalget om at forholde sig til ovenstående punkter. Udvalgets ”evaluering” vil indgå i den samlede afrapportering til Udvalget for Økonomi og Erhverv.

Forvaltningens vurderingForvaltningen vurderer, at der med fordel i Varde Kommune kan arbejdes videre med forskellige temaer ud fra input, der blev givet på studieturen - konkret i forhold til den besluttede erhvervsplaymaker og ’den åbne skole’ generelt set og specifikt med anvendelsen af praktik i folkeskolen i forhold til at lykkes med erhvervsskolereformen.

RetsgrundlagIntet

ØkonomiRegnskabet for studieturen – dok.nr. 167633-15 – viser en samlet udgift på 45.860 kr. excl. moms.

HøringIngen

Bilag:1 Åben Regnskab - Studietur Udvalget for Børn og Undervsining, nov. 2015 167633/152 Åben Studietur til København, rapport 5250/16

AnbefalingForvaltningen anbefaler,


Side 766

at de nævnte evalueringsparametre drøftes, ogat den endelige afrapportering til Udvalget for Økonomi og Erhverv godkendes.



Studieturen blev drøftet, og der var enighed om, at det var en rigtig god tur med meget relevante faglige besøg, der allerede har givet inspiration til udvalgets arbejde. Afrapporteringen videresendes til Udvalget for Økonomi og Erhverv.


Side 767

345. Evaluering af aftalestyring 2015 - Go' mad til BørnDok.nr.: 10110Sagsid.: 15/13597Initialer: memnÅben sag

SagsfremstillingPå de kommende udvalgsmøder vil evalueringerne af aftalestyring for de enkelte aftaleholdere i Børn og Unge blive forelagt udvalget. Hermed forelægges evaluering af aftalen for Go’ mad til Børn for 2015. Evaluering af aftalemål for Go’ mad til Børn:Go’ mad til Børn har evalueret på følgende aftalemål for 2015:

Bronzemærket i økologi (30-59 %) Leve op til kommunens Mad- og drikkestrategi med flest mulige børn i

normalvægtsområdet Go’ mad til Børn skal afsøge mulighederne for at levere mad til mellemmåltiderne.

Udvide med 5 skoler og tjekke andre salgsmuligheder. Konklusioner på evalueringen er:

Der er i det 4. kvartal i 2015 opnået en økologiprocent på 36,08. Da kravet for at opnå bronzemærket er, at man minimum har 30 % økologi i det sidst opgjorte kvartal, bliver der nu afsendt en ansøgning om bronzemærket til Fødevarestyrelsen.

Go’ mad til Børn har udfaset salg af juice og har i stedet introduceret salg af vand og minimælk. Dermed er der i 2015 sammenlagt solgt færre juice end i 2014. I stedet er der solgt både vand og minimælk.

Go’ mad til Børn har udsendt salgsmateriale til i alt 8 skoler i kommunen i forsøget på at udvide med 5 skoler og levere mad til mellemmåltiderne. Der har dog ikke været tilbagemeldinger fra de pågældende skoler, og der er dermed ikke udvidet til yderligere skoler.

Der er udarbejdet et evalueringsnotat for de nævnte aftalemål, som gennemgår resultaterne for de enkelte succeskriterier. Evalueringsnotatet kan ses i dok. nr. 165881-15.

RetsgrundlagAftalestyring

ØkonomiIngen

HøringIngen

Bilag:1 Åben Evalueringsnotat for aftalestyring 2015 - Go' mad til Børn 165881/15


Side 768

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at evaluering af aftalen for Go’ mad til Børn 2015 godkendes.


Fraværende: Stig Leerbeck, Tina Agergaard Hansen

Evalueringen blev godkendt.


Side 769

346. Evaluering af aftalestyring 2014 og 2015 - Ungdomsskolen Dok.nr.: 10108Sagsid.: 15/13597Initialer: memnÅben sag

SagsfremstillingPå de kommende udvalgsmøder vil evalueringerne af aftalestyring for de enkelte aftaleholdere i Børn og Unge blive forelagt udvalget. Hermed forelægges evaluering af Ungdomsskolens aftalemål for 2015 samt for endnu ikke evaluerede mål fra 2014. Evaluering af Ungdomsskolens aftalemål:Ungdomsskolen har evalueret på følgende aftalemål fra 2014 og 2015:

Evaluering af mål 2: Understøtte folkeskolens 9. klasseelever, der ønsker at øge muligheden for at fortsætte sin ungdomsuddannelse på erhvervsskole.

Evaluering af mål 3: Elevråds viden om demokrati og demokratiske processer styrkes ved deltagelse på elevrådskurser

Evaluering af mål 1 (udsat fra 2014): Ungdomsskoletilbud for 7. klasse Evalueringen af mål 1 2015: ”3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager” evalueres i 2016. Den samlede evaluering af aftalemålene findes i dok.nr. 176539-15 – vedlagt.

Forvaltningens vurderingUngdomsskolen har for at understøtte 9. klasseelever, som ønsker at øge muligheden for at fortsætte deres ungdomsuddannelse på erhvervsskole iværksat turbokurser i dansk og matematik. Det har her været et succeskriterium, at eleverne mindst opnår karakteren 02 i dansk eller matematik (afhængig af turbokursus) ved Folkeskolens Afgangsprøve. Ved gennemgang af elevernes karakterer efterfølgende, har det vist sig, at alle deltagere på turbokurserne har opnået minimum 02 i det pågældende fag. Karakterne fordeler sig fra 02-10 i dansk og fra 02-7 i matematik. I alt har der været 12 deltagere på turbokurser i dansk og 24 deltagere på turbokurser i matematik. På kurser i turbodansk har elever fra Ansager og Blaabjergskolen deltaget. På kurser i turbomatematik har elever fra Ansager, Blaabjergskolen samt Sct. Jacobi Skole deltaget. Derudover har Ungdomsskolen gennemført tilfredshedsmålinger blandt skoleledere og elever der har deltaget i kurserne. Den fulde evaluering kan ses i evalueringsnotatet. Ungdomsskolen har gennemført demokratikurser samt ture til København for elevråd i kommunen. Tilfredsheden med disse kurser er vurderet ud fra SMS-afstemninger fra deltagerne. Generelt er tilfredsheden høj med både kurser og Københavner-tur. Afsluttende har Ungdomsskolen evalueret på Ungdomsskoletilbud for 7. klasse, som er foretaget blandt deltagere på ”Lang Lørdag”. Her svarede 137 af de 156 deltagere, at de havde deltaget i andre tilbud i Ungdomsskolen. Den primære årsag herfor er, at de vil være sammen med deres venner. Samtidig havde deltagerne mange forslag til yderligere aktiviteter, som Ungdomsskolen kunne iværksætte. Se den samlede evaluering i evalueringsnotatet.


Side 770


ØkonomiIngen

HøringIngen

Bilag:1 Åben Evalueringsnotat for Ungdomsskolen 2015 176539/15

AnbefalingForvaltningen anbefalerat evaluering af aftalen for Ungdomsskolen 2015 godkendes.



Evalueringen blev godkendt.


Side 771

347. Evaluering af aftalestyring 2015 - SkolerDok.nr.: 10100Sagsid.: 15/13925Initialer: memnÅben sag

SagsfremstillingPå de kommende udvalgsmøder vil evalueringerne af aftalestyring for de enkelte aftaleholdere i Børn og Unge blive forelagt udvalget. Her forelægges evalueringsnotater for skolernes aftalestyring 2015. Aftalemålene for skoler var i 2015: Faglige mål for dansk, matematik og engelsk: At der hos den enkelte elev kan dokumenteres øget faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens eget niveau.Trivsel: At alle elever i skolen trives i inkluderende fællesskaber og er glade for at gå i skole.Digitalisering: At alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag.Derudover har nogle skoler og dagtilbud udarbejdet et lokalt mål Det er aftalt at evalueringen af disse mål baserer sig på:

Resultater fra nationale test, Kvalitetsrapporten, Inklusionsprocenten samt Brugertilfredshedsundersøgelsen som gennemføres foråret 2017.

Der er udarbejdet evalueringsnotater for alle skolerne, som indeholder et sammendrag af de informationer, som er indsamlet i forbindelse med konsulentbesøg på skolerne i efteråret 2015 samt på data for:

Faglig fremgang i fagene dansk, matematik og engelsk Uddannelsesparathed samt Inklusionsprocent.

Øvrige evalueringer fremgår af kvalitetsrapporten samt i resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen, som gennemføres i foråret 2017.


ØkonomiIngen

HøringIngen

Bilag:1 Lukket 2 Lukket


Side 772

3 Lukket 4 Lukket 5 Lukket 6 Lukket 7 Lukket 8 Lukket 9 Lukket 10 Lukket 11 Lukket 12 Lukket 13 Lukket 14 Lukket 15 Lukket 16 Lukket

AnbefalingForvaltningen anbefaler, at evaluering af aftaler for skolerne 2015 godkendes.



Evalueringerne blev godkendt.


Side 773

348. Evalueringsplan for aftaleholdere på skoleområdetDok.nr.: 7918Sagsid.: 14/11498Initialer: sikoÅben sag

SagsfremstillingAftalestyringen er det grundlag, hvor kommunen fremmer særlige indsatsområder på skolerne. Indsatsområderne er for skoleåret 2015-2016

Læring med progression i fagene dansk, matematik, engelsk Trivsel Chancelighed

For de enkelte skoler gælder det, at deres demografiske grundlag og størrelse giver forskellige indsatsmuligheder for at opfylde målene i aftalegrundlaget og løbende iværksætte egen evaluering af resultater. Udfordringerne for de enkelte skoler vil have stigende kompleksitet, som til stadighed påvirkes af forandringer i såvel det nære som i det mere fjerne omkringliggende samfund. Med sigte på at fremme den fælles målopfyldelse og støtte den enkelte skole i sin lokale indsats for at udvikle læring, samarbejde, kommunikation og effektopnåelse forslås det, at skolerne får styrket konsulentbistand i forhold til:

at omsætte aftalemålene til egne handleplaner at styrke dokumentation for egen målopfyldelse at evaluere egne handlinger på baggrund af lokale og nationale grundlag at evaluere effektopnåelse på baggrund af statistiske nøgletal at udvikle evalueringskulturen på den enkelte skole

Koncept for skolernes arbejde med aftalemålene, evaluering og konsulentopfølgning fremgår af doknr. 40792-15.

Forvaltningens vurderingEn styrket konsulentindsats vil kunne fremme skolerne i deres arbejde med at omsætte aftalemålene i konkrete egne tiltag, herunder give skolerne udvidede muligheder for en faglig, pædagogisk, organisatorisk og ledelsesmæssig dialog om opfyldelse af den enkelte skoles mission – i forhold til folkeskolens formål, skolepolitikken i Varde Kommune og den enkelte skoles positionering i lokalsamfundet. Det er forvaltningens vurdering, at en styrket konsulentindsats samtidigt vil fremme processen ”Endnu bedre skole i Varde Kommune” og fremme effektopnåelse af de enkelte indsatsområder i aftaleemnerne.Konsulentindsatsen indeholder bistand til formulering af lokale handleplaner, sparring på skolens egne initiativer, bistand i forhold til dokumentationskrav og fremme af den enkeltes skoles udvikling af en lærings- og evalueringskultur, som den er forudset i skolereformen af august 2014.Konsulentindsatsen vil være funderet på praktiske pædagogiske/administrative skoleerfaringer og videns-og udviklingsbaserede arbejdsformer.


Side 774

Der foreslås følgende årskalender, som vil sikre en løbende dialog hen over året med den enkelte skole. Den løbende dialog er et vigtigt redskab i udvikling af skolens handleplaner, justering af handleplaner og evaluering af effekt af handleplaner.Maj 2015: Skolerne introduceres for aftalestyringskonceptet 2015-16Sept.-okt. 2015: 1. konsulentbesøg på skolerne for evaluering af 2014-15 og sparring på aftaler 2015-2016November 2015: Skolerne afleverer færdig aftale for 2015-2016Marts-april 2016: 2. konsulentbesøg på skolerne for opfølgning på aftalerne 2015-2016Maj 2016: Skolerne introduceres for aftalestyringen 2016-2017Sept.-okt. 2016: 1. konsulentbesøg på skolerne osv

Konsekvens i forhold til visionenForslaget styrker mulighederne for at sætte fokus på særlige indsatsområder i forhold til visionen f.eks. etablering af skolehaver, naturskole, bevægelse i naturen.

RetsgrundlagBekendtgørelse af lov om folkeskolen; LBK 665 af 20. juni 2014

ØkonomiDer forudsættes ikke yderligere økonomi

HøringIngen

Bilag:1 Åben Aftalestyring 2015-2016 40792/15

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at udvalget tilslutter sig den styrkede evalueringsplan for aftaleholderne.



Den styrkede evalueringsplan for aftaleholdere på skoleområdet blev godkendt.


Side 775

349. Aftalestyring: Godkendelse af aftaler for dagtilbud, Ungdomsskolen og Børn, Trivsel og Sundhed

Dok.nr.: 10099Sagsid.: 15/3059Initialer: memnÅben sag

SagsfremstillingDer fremlægges nye aftaler for Børne- og Ungeområdet gældende fra januar 2016 til udvalget godkendelse Der er udarbejdet aftaler for

15 dagtilbud incl. selvejende institutioner og dagplejen Ungdomsskolen Børn, Trivsel og Sundhed

Aftalerne for skoler, Tippen og Go’ mad til Børn er forelagt udvalget i december 2015. For alle aftaleholdere gælder, at målsætningerne formuleres indenfor temaerne læring, trivsel og chancelighed Fælles mål for dagtilbuddene:For trivsel er opsat mål om, at ”alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, som giver kompetence til at skabe gode og nære relationer”. For læring er opsat mål om, at ”dagtilbuddet sikrer et lege- og læringsmiljø, som understøtter progression i alle børns læring i dagtilbuddet” samt at ”børnene i dagtilbuddet udvikler kompetencer indenfor læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglige kompetencer”. For chancelighed er der opsat mål om, at ”alle børns kompetencer højnes”, ” at den pædagogiske praksis sigter mod at understøtte og inkludere børn i udsatte positioner”, at ”personalet skaber øget forældreinvolvering i dagligdagen” samt at ”der skabes øget sammenhæng mellem daginstitutionen og hjemmet”. Mål for Ungdomsskolen:For læring er opsat mål om, at ”Ungdomsskolen skal understøtte folkeskolens mål om, at den enkelte elev udviser målbar faglig progression”. For trivsel er opsat mål om, at ”Ungdomsskolen understøtter målet om, at alle unge i Varde Kommune udviser trivsel i inkluderende fællesskaber – herunder udviser glæde ved at gå i Ungdomsskolen og deltage i aktiviteter. For chancelighed er opsat mål om, at ”Ungdomsskolen understøtter folkeskolens mål om at skabe øget chancelighed for de unge i Varde Kommune”. Mål for Børn, Trivsel og Sundhed: For Børn, Trivsel og Sundhed er der ligeledes opsat mål om at bidrage til at øge børn og unges trivsel, læring og chancelighed gennem et tæt, professionelt og tværfagligt samarbejde. Effektstyring Børn og Unge:


Side 776

For dagtilbuddene er effektmålene opstillet ud fra brugertilfredshedsundersøgelsen, kompetenceprofiler og læringsmiljøvurderinger fra Hjernen og Hjertet og Fremtidens Dagtilbud. Derudover er der opstillet mål for sygefravær og en kommende måling af de femåriges egen trivselsmåling, som gennemføres i 2016. Da vi endnu ikke kender resultaterne - og dermed udgangspunktet - for trivselsmålingen blandt de 5-årige og sygefraværet og da kompetenceprofilerne udarbejdes flere gange i aftaleperioden vil der løbende være dialog omkring handleplanerne og evt. behov for justeringer.

For de øvrige aftaleholdere er det målet, at forudsætningerne for at kunne arbejde efter principperne i effektstyring kommer på plads i løbet af den kommende aftaleperiode. Samtidig har Børn, Trivsel og Sundhed haft fokus på at lave målsætninger, som kan favne hele den nye organisation og samtidig understøtte målene for skoler og dagtilbud. Ungdomsskolens aftale tager udgangspunkt i de nye aktiviteter og tilbud, som den nyligt vedtagne profil for Ungdomsskolen lægger op til.


ØkonomiIngen

HøringIngen

Bilag:1 Åben Aftale for ungdomsskolen 2016-2017 147033/152 Åben Aftale for Dagtilbuddet - Billum Børnehave 149339/153 Åben Aftale S/I Søndermarken 174571/154 Åben Aftale for Dagtilbuddet Børneuniverset 131526/155 Åben Aftale for Dagtilbuddet Ved Vesterhavet 131496/156 Åben Aftale for Blaabjergegnens Dagtilbud 131502/157 Åben Aftale for Dagtilbuddet Skovbrynet 131509/158 Åben Aftale for Dagtilbuddet Firkløveret 131517/159 Åben Aftale for Dagtilbuddet Øst 131520/1510 Åben Aftale for Dagtilbuddet Møllehuset 131530/1511 Åben Aftale for Dagtilbuddet Regnbuen 131535/1512 Åben Aftale for Dagtilbuddet Højgårdsparken 131538/1513 Åben Aftale for Oksbøl Børnehave 131559/1514 Åben Aftale for Dagplejen 131563/1515 Åben Aftale for Dagtilbuddet Varde Vest 163451/1516 Åben Aftale for Dagtilbuddet Nordøst 131512/1517 Åben Aftale 2016 for Børn, Trivsel og Sundhed 137914/15

AnbefalingForvaltningen anbefaler, at aftalerne for dagtilbuddene, Ungdomsskolen samt Børn, Trivsel og Sundhed for aftaleperioden 2016-2017 godkendes.


Side 777



Aftalerne blev godkendt.


Side 778

350. Gensidig orienteringDok.nr.: 10040Sagsid.: 15/15208Initialer: bilcÅben sag

SagsfremstillingOrientering ved formanden:

”Gensidig orientering” Invitation vedr. præsentation af motorik-tavle på Nordenskov Skole

Orientring ved direktøren:

Status på konkret sag Status vedr. streambook Status på integrationsområdet Frise – Vision på dagtilbudsområdet Præsentation af den nye erhvervsplaymaker

Orientering ved udvalgets medlemmer:

Bilag:1 Åben Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge 8911/16



Repræsentanter fra udvalget deltager i præsentationen på Nordenskov Skole. Udvalgets faste punkt ”Gensidig orientering” skal også fremadrettet være åbent. Frisen hænges op i alle dagtilbud. Erhvervsplaymakeren inviteres til møde med udvalget.


Side 779

Bilagsliste

339. Placering af cykellegebane 1. Cykellegebane- lokation (173004/15)

340. Ledelse af Børnehaven Skovmusen, Oksbøl - efter høring

1. Høringssvar fra Blåvandshuk Skole bestyrelse og MED-udvalg vedr. ledelsen af Børnehaven Skovmusen (2298/16)

2. Høringssvar fra Ved Vesterhavets MED-udvalg (5893/16) 3. Høringssvar fra Børnehaven Skovmusens bestyrelse (5894/16)

341. Evt. godkendelse til SFO børn i Kvong private børnehave 1. Notat vedr. Kvong Børnehave (fritterbørn) (6820/16)

344. Evaluering af udvalgets studietur

1. Regnskab - Studietur Udvalget for Børn og Undervsining, nov. 2015 (167633/15) 2. Studietur til København, rapport (5250/16)

345. Evaluering af aftalestyring 2015 - Go' mad til Børn 1. Evalueringsnotat for aftalestyring 2015 - Go' mad til Børn (165881/15)

346. Evaluering af aftalestyring 2014 og 2015 - Ungdomsskolen 1. Evalueringsnotat for Ungdomsskolen 2015 (176539/15)

347. Evaluering af aftalestyring 2015 - Skoler

1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag) 5. (Lukket bilag) 6. (Lukket bilag) 7. (Lukket bilag) 8. (Lukket bilag) 9. (Lukket bilag) 10. (Lukket bilag) 11. (Lukket bilag) 12. (Lukket bilag) 13. (Lukket bilag) 14. (Lukket bilag) 15. (Lukket bilag) 16. (Lukket bilag)

348. Evalueringsplan for aftaleholdere på skoleområdet 1. Aftalestyring 2015-2016 (40792/15)

349. Aftalestyring: Godkendelse af aftaler for dagtilbud, Ungdomsskolen og Børn, Trivsel og Sundhed

1. Aftale for ungdomsskolen 2016-2017 (147033/15) 2. Aftale for Dagtilbuddet - Billum Børnehave (149339/15) 3. Aftale S/I Søndermarken (174571/15) 4. Aftale for Dagtilbuddet Børneuniverset (131526/15)


Side 780

5. Aftale for Dagtilbuddet Ved Vesterhavet (131496/15) 6. Aftale for Blaabjergegnens Dagtilbud (131502/15) 7. Aftale for Dagtilbuddet Skovbrynet (131509/15) 8. Aftale for Dagtilbuddet Firkløveret (131517/15) 9. Aftale for Dagtilbuddet Øst (131520/15) 10. Aftale for Dagtilbuddet Møllehuset (131530/15) 11. Aftale for Dagtilbuddet Regnbuen (131535/15) 12. Aftale for Dagtilbuddet Højgårdsparken (131538/15) 13. Aftale for Oksbøl Børnehave (131559/15) 14. Aftale for Dagplejen (131563/15) 15. Aftale for Dagtilbuddet Varde Vest (163451/15) 16. Aftale for Dagtilbuddet Nordøst (131512/15) 17. Aftale 2016 for Børn, Trivsel og Sundhed (137914/15)

350. Gensidig orientering 1. Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge (8911/16)


Side 781

Underskriftsblad

Per Rask Jensen

Stig Leerbeck

Marianne Bruun Kristiansen

Arne Lindberg Callesen

Keld Jacobsen

Susanne Bergmann

Tina Agergaard Hansen

Bilag: 339.1. Cykellegebane- lokation

Udvalg: Udvalget for Børn og UndervisningMødedato: 18. januar 2016 - Kl. 13:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 173004/15

BILAG 4 – LOKATION

Adresse : ”Areal foran Egekrattet 8”

Arealstørrelse: 7822 m2

BILLEDER AF OMRÅDET

LUFTFOTO

Målfast foto

Punkt A : Område for Cykellegebane

Punkt B : Nærmeste Børnehaver, Skole og Torvet i Varde

Afstand til Børnehavne Smørhullet og Specialbørnehave Solsikken 100 meter

Afstand til Brorsonskole 1 km.

Afstand til Torvet i Varde 2 km.

Afstand til Varde Fritidscenter 200 meter

Bilag: 340.1. Høringssvar fra Blåvandshuk Skole bestyrelse og MED-udvalgvedr. ledelsen af Børnehaven Skovmusen



Side 1 af 2

Varde KommuneBytoften 26800 Varde

Att.: Birthe Laustrup [email protected]

Høringssvar fra Blåvandshuk Skole ang. ledelsen af Børnehaven Skovmusen

Udvalget for Børn og Undervisning har på udvalgsmøde den 15. december 2015 besluttet at pege på, at Børnehaven Skovmusen i Oksbøl pr. 1. august 2016 frem til august 2018 ledes under Blåvandshuk Skole under forudsætning af:

At der opnås dispensation fra Ministeriet for Undervisning, Børn og Ligestilling, jfr. folkeskolelovens § 24a,

At der er enighed om løsningen i bestyrelserne for Dagtilbuddet Ved Vesterhavet (Skovmusen) og Blåvandshuk Skole,

At den besluttede besparelse på 445.000 kr. årligt udmøntes så eventuelle omkostninger ved den foreslåede organisering afholdes lokalt.

Blåvandshuk Skoles bestyrelse og MED-udvalg har drøftet forslaget. Vi ser det som en fornuftig lokal løsning, hvor vi kan fortsætte og udvikle det gode samarbejde, vi allerede har. Vi arbejder i forvejen med begrebet ”Den røde Tråd”, hvor vi ønsker at se barnet som det hele barn og samarbejde tæt imellem skole og institutioner. Med forslaget får vi mulighed for at følge børnene fra de starter i vuggestue, til de slutter i klubben som 18 årige.Vi har allerede en lille børnehave/vuggestue i Billum i vores organisation, det vil give god mulighed for samarbejde og sparring imellem de to institutioner. I Billum har vi oplevet, at det at være i samme organisation, øger kendskabet til hinanden og gør, at man tænker hinanden med i de aktiviteter, vi planlægger. Børnehavebørnene er således i skolen til fælles samlinger og arrangementer, skolebørnene kommer på besøg i børnehaven, og vi får et større kendskab til hinandens områder. Vi opdager, at vi både med store og små børn arbejder med tydelige mål og beskrivelser af, hvor børnene er i deres læringsprocesser.

Vi ønsker ikke, at det skal belaste skoleområdet, at vi får en børnehave tilknyttet, så der skal gives passende tid til skolens ledelse og sekretærer til, at vi kan udføre det merarbejde, som måtte opstå. Tilsvarende forventer vi også, at såvel skole som børnehave inddrages i en dialog om, hvordan selve konstruktionen for den fælles ledelse etableres. Der skal også være mulighed for, at børnehavens afdelingsleder har tid til at indgå i ledelsesteamet på lige fod med de øvrige ledere.

Blåvandshuk SkoleSkolevænget 126840 OksbølTlf. 7994 7399

Filialskole BillumKildegårdvej 206852 BillumTlf. 7994 8565

[email protected]

Dato 8. januar 2016

Sagsnr. 14-7937Doknr. 2298-16

Side 2 af 2

Samlet ser vi, at der med denne løsning kan skabes rationaler og etableres endnu bedre sammenhænge for såvel børn som ansatte. Det er et projekt, vi er parate til at involvere os i og stiller os derfor kritisk i forhold til, at det kun skal køre indtil august 2018.

På MED-udvalgets og skolebestyrelsens vegne

Svend FaurholtSkoleleder

Bilag: 340.2. Høringssvar fra Ved Vesterhavets MED-udvalg



Dok.nr. 5893-16Sag 15/13201

Udvalget for Børn og undervisning Oksbøl 0601-2016

Bytoften 2 6800 Varde

Tlf. 79946800

Ang. Høring, ledelse af Skovmusen sammen med Blåvandshuk skole fra 1. aug. 2016-31. juli.2018

Et samlet MED udvalg i Skovmusen har drøftet problemstillingen at ledes i et nuværende fællesledet dagtilbud, kontra at være ledet sammen med Blåvandshuk skole.

Fremfor at indgå i et af de eksisterende fællesledet dagtilbud hvor bestyrelse, MED og team samarbejde er godt i gang, vil et tæt ledelses samarbejde med Blåvandshuk skole give stor mening. Vi har i forvejen tæt samarbejde med Samuelsgården, Miniklubben og Blåvandshuk skole. Det vil være let at træde ind i Blåvandshuks bestyrelse og lokal MED samt ledelsesteam samarbejde.

Besparelse på 445 000 vil blive udmøntet fra d.1. august da Dagtilbudsleder stillingen ophører 31.07-2016.

Et samlet lokal MED Ved Vesterhavet peger på modelen hvor ledelse sammen med Blåvandshuk foretrækkes.

Vh

Lokal MED Ved Vesterhavet

Mette Rhod Tina Tornhøj Fredriksen Hanne Sandholm Hansen Espen Kilmark

Bilag: 340.3. Høringssvar fra Børnehaven Skovmusens bestyrelse



Dok.nr. 5894-16Sag 15/13201

Oksbøl d. 11.01.2016.

Udvalget for Børn og UndervisningBytoften 26800 Varde.

Høringssvar ang. ledelse af Børnehaven Skovmusen – dok. nr177585-15.

Nedenstående sendes med henblik på den fremtidige struktur for Skovmusen Oksbøl.

Som nævnt i tidligere brev til Per Rask Jensen vurderer vi, at den mest hensigtsmæssige løsning er, at man bør ligge Skovmusen sammen med Blåvandshuk Skole. På den måde skabes en større fleksibilitet i forhold til personale og fordelingen af ressourcerne. Hvis man tænker på at det hele ligger samlet på ”en matrikel”, skaber vi et unikt univers for børn og unge i alderen fra 0-18 år. Overgangen fra de forskellige niveauer bliver hermed mere tryg for både børn og forældre. Der er i forvejen fælles samarbejdspartnere, hvilket naturliggør et fremtidigt samarbejde og faglig sparring.

Vi har taget kontakt til både skoleledelsen og formanden for skolebestyrelsen. De mener også helt klart at sammenlægningen kunne være en fordel for alle parter.

Vi ser det gerne som et forsøgsprojekt, der løber indtil august 2018. Projektet og evalueringen heraf kunne evt. inddrages, når man skal til at kigge på fremtidig struktur.

Den besluttede besparelse er der truffet aftale om, hvilket er gældende fra 31/07-2016, dette kommenteres derfor ikke yderligere.

Forventer I vil kigge seriøst på vores forslag og håber på en god dialog omkring fremtiden.

På bestyrelsens vegne

Jørgen R. Søndergård

Formand for forældrebestyrelsen for Skovmusen

Bilag: 341.1. Notat vedr. Kvong Børnehave (fritterbørn)



Dok.nr. 6820-16Sag 16/499

Præmisser såfremt man laver en form for samdrift mellem dagtilbud og fritidshjem.

Jf. dagtilbudslovens § 48 vedr. forældrebestyrelser, skal forældre med børn i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Udgangspunktet er således, at der skal være to forældrebestyrelser på stedet, såfremt konstellationen godkendes af byrådet.

En undtagelse hertil er folkeskolelovens § 24a, at et kommunalt fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan få godkendt, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

I den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for:1)Forældre til børn i folkeskolen.2)Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.3)Medarbejdere ved folkeskolen.4)Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.5)Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.

Dette gælder for kommunale tilbud.

Vedr. et privat fritidshjem gælder dagtilbudslovens § 48 Stk. 3. der siger:For private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre, at forældre får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.

I Karnovs kommentar hertil fremgår følgende: I aftalen kan der tages udgangspunkt i en indflydelse, der svarer til indflydelsen i kommunale fritidshjem.

Det vil sige, at en lignende bestyrelsessammensætning kunne sikre forældreindflydelse hos de store børn. Alternativt skal byrådet i forbindelse med aftalen finde en anden måde, at sikre disse forældres indflydelse.

Byrådet kan lovligt godkende private fritidshjem jf. dagtilbudslovens § 52, men når det fysisk skal placeres sammen med børnehaven, bør man se på om børnehaven fortsat vil kunne opfylde betingelserne. Og kan fritidshjemmet. Der er jo væsentlig forskel på at drive børnehave og at drive fritidshjem (børnenes meget forskellige behov for udvikling og læring).

Bilag: 344.1. Regnskab - Studietur Udvalget for Børn og Undervsining, nov. 2015



Dok.nr. 167633-15

Regnskab - Udvalget for Børn og Undervisnings studietur 16.-18. november 2015

DGI-byens Hotel 10 værelser incl. morgenmad 17.400DGI-byens Hotel 10 x frokost 16.11.2015 2.440Blåvandshuk Turisttrafik 20.275Shell Service Kildevand 16.11.2015, jfr. bilag 153Emmerys Kager 16.11.2015, jfr. bilag 259Rio Bravo Restaurant Aftensmad, jfr. bilag 2.248Østre Gasværk 10 x teaterbilletter 17.11.2015 4.495Østre Gasværk 10 x middag 17.11.2015 1.521Østre Gasværk Dessert & forplejning i pausen 17.11.2015, jfr. bilag 1.330Strandgårdskolen Rundvisning incl. alt 6.000Taxa 17.11.2015, jfr. bilag 198Café Obelix 17.11.2015, jfr. bilag 382Udlæg taxa: Udvalgsmedlem Susanne Bergmann 178Brobiz - Udvalgsformand Per Rask Jensen 446

57.325

I alt excl. moms 45.860

Bilag - dok.nr. 168130-15

Dok.nr. 167633-15

Dok.nr. 167633-15

.

Bilag: 344.2. Studietur til København, rapport



1

Studietur - Udvalget for Børn og Undervisning

16. – 18. november 2015

København og Odder

Undervisningsministeriet

StrandgårdskolenIndustriens Hus

Østre GasværkCPH West Gymnasierne

Egmont HøjskolenSamuelsgården

http://publikationer.di.dk/dikataloger/303/

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCMeGs--g9MgCFUSGDwodOgsL2g&url=http://www.youtube.com/watch?v%3DB7e2KzC2oqo&psig=AFQjCNEbgfzZ0NiCx601AbOKev-5jELo6g&ust=1446640158845712

https://www.google.dk/maps/uv?hl=da&pb=!1s0x465257a3414abc65:0xe8ab4e3d6a222a72!2m5!2m2!1i80!2i80!3m1!2i100!3m1!7e1!4shttps://picasaweb.google.com/lh/sredir?uname%3D117492158914888701338%26id%3D6112417357824744066%26target%3DPHOTO!5scph+west+ish%C3%B8j+gymnasium+-+Google-s%C3%B8gning&sa=X&ved=0CHYQoiowC2oVChMIw-jA8qX0yAIViBYsCh3jqwpt

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCJD1jI6n9MgCFcNbDwodXp0OEQ&url=http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Danske_teatre/%C3%98stre_Gasv%C3%A6rk_Teater&psig=AFQjCNF40ExS901gsQj4Z3c2rtEHRfMAoQ&ust=1446641791074826

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRxqFQoTCO3KusKq9MgCFUIgDwodhi0C4w&url=https://plus.google.com/109331343847272753531&psig=AFQjCNEigrJYnz-dwfd_DwMK5pZ04RfrvA&ust=1446642762521311

2

Studietur til København og Odder

Baggrunden for at tage på studietur var, at Udvalget for Børn og Undervisning ville undersøge, hvordan skoler og institutioner i andre kommuner arbejder med aktuelle udfordringer i uddannelsessystemet med børn og unge. Udvalget ønskede også at se nye måder at gøre tingene på og dermed få inspiration med tilbage til Varde Kommune.

På dagtilbudsområdet søgte udvalget især viden og inspiration om arbejdet med tosprogede børn herunder især sprogarbejdet. På folkeskoleområdet var der fokus på implementering af folkeskolereformen særligt arbejdet med de unges motivation samt den længere og mere varierede skoledag. På erhvervsskole-området var der et særligt fokus på motivering og fastholdelse af de unge i erhvervsuddannelsen.

Derudover ønskede udvalget en dialog med Dansk Industri om, hvordan det lokale samarbejde mellem lokale erhvervsvirksomheder og folkeskolen kunne udbygges og styrkes. Endelig prioriterede udvalget at besøge en højskole for handicappede i Odder, hvor enkelte borgere i Varde Kommune modtager den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Besøget havde fokus på kvaliteten i tilbuddet.

ProgramMandag den 16. november

Kl. 07.30 Afgang fra Bytoften m. Blåvandshuk Turisttrafik – Morgenmad i bussenKl. 12.00 Frokostbuffet i konferencecentret på DGI-byens Hotel, Tietgensgade 65Kl. 13.30 Indkvartering på værelserneKl. 14.00-17.00 Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21Kl. 17.00-18.00 Udvalgsmøde (et sted i ministeriet)Kl. 18.15 Aftensmad på Restaurant Rio Bravo, Vester Voldgade 86Kl. 19.30 Industriens Hus, VesterbrogadeTirsdag den 17. november

Kl. 08.00-09.30 Udvalgsmøde (et sted på hotellet)Kl. 10.00-12.30 Strandgårdskolen, Ishøj Søvej 200Kl. 12.30 Frokost på StrandgårdskolenKl. 13.30-15.30 CPH West, Vejlebrovej 45, IshøjKl. 16.30-18.30 Gå-hjem-møde om folkeskolereformen m. ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ellen Trane Nørby - DGI-Byen, Tietgensgade 65Kl. 18.45 Middag på Østre Gasværk, Nyborggade 17Kl. 20.00 Østre Gasværk Teater: Vores SensommerOnsdag den 18. november

Kl. 8.30-11.00 Samuelsgården, Rådmandsgade 31Kl. 15.00-17.00 Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, OdderKl. 19.00 Ankomst til Rådhuset i Varde

3

Mandag den 16. november

Undervisningsministeriet, oplæg om uddannelsesparathed

Vi mødte ungdomsskoleleder Peter Bjørn, Tårnby Kommune samt en lærer og en pædagog, som begge arbejder i UP-projektet (uddannelsesparathed) med udsatte unge.

Projektet sigter på at ændre de unges hensigtsmæssige mønstre og kulturer samt deres negative selvbilleder. Indsatsen tager udgangspunkt i de unges ressourcer. Projektet medtænker elementer fra den åbne skole for på den måde at øge fleksibilitet i overbygningen og de unges overgang til ungdomsuddannelser.

Projektet omfatter pt. 12 unge fra folkeskolens ældste klasser, som har mistet motivationen til uddannelse og derfor har brug for ekstra støtte i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Projektet er forankret i Ungdomsskolen men inddrager foruden folkeskolen og de unges forældre også klubber, naturskolen, biblioteket, ungdomsuddannelser, lokale virksomheder med flere. Især naturskolen og lokale håndværkere gør en stor forskel for de unges motivation og aktive deltagelse.

En meget stor del af de unges undervisning foregår således ikke i traditionelle skolemiljøer, men ude i den virkelige verden: I skoven, hos smeden, hos bageren, hos mekanikeren osv.

Samarbejdet mellem en lærer og en pædagog var udfordrende i starten, men fokus på den fælles opgave med at motivere de 12 unge til uddannelse skabte et tæt samarbejde, synergi og professionelle løsninger.

Forældrene spiller en væsentlig rolle. De informeres fx straks via SMS og mail, hvis en ung ikke møder op, som aftalt. Mange af de unge møder op med et negativt selvbillede og med en negativ historie – fortalt af både forældre, lærere og kammerater. Derfor roses de unge for den mindste fremgang i erkendelse af, at ”du er din historie – og kun de positive historier bærer den unge fremad”. Især i de unges praktikker i virksomhederne opbygges de nye fortællinger og selvbilleder, som giver håb og lyst til at komme videre i livet.

Projektet minder på mange måder om Varde Kommunes tilbud under navnet PitStop. Dog fremstår tilbuddet som mere integreret med skoleområdet, jf. PitStop er for unge 16+. Næsten alle de unge, som har deltaget i projektet er gået videre til en EUD-uddannelse.

Afslutningsvist kædede Peter Bjørn UP-projektet sammen med Ontario-projektet fra Canada. Vigtige nøgleord var samskabelse og fokus på løsning af en fælles opgave, læringsfællesskaber frem for den private lærer og datainformeret ledelse. To af hans vigtigste pointe var:

4

1) at det ikke er nok at ændre en klasse eller en skoles tænkning og praksis – det er hele systemet, der skal ændres og

2) Pædagogisk ledelse med fokus på, at alle børn lærer mest muligt virker dobbelt så godt som traditionel forandringsledelse.

Dansk IndustriHos DI blev vi mødt af de to konsulenter, Rasmus Dahl og Gordon Trier Holm. Mødet havde fokus på følgende temaer:

Lokale virksomheders behov for praktik- og lærepladser Hvordan vækker vi sammen interessen for uddannelse hos eleverne? Hvordan engageres lokale virksomheder i arbejdet med at give alle unge en uddannelse? Hvordan

bakker kommunen op om DI’s kommunikation med lokale virksomheder i forhold til ”skolerelevante emner”?

Hvordan etablerer kommunen samarbejdet mellem en erhvervsplaymaker og lokale virksomheder? DI’s engagement i skolereformen og DI’s skoletjeneste.

Gordon Trier Holm indledte med et oplæg om DI´s struktur i 19 regioner. DI undersøger hvert år kommunernes erhvervsklima. Her ligger Ikast-Brande og Herning Kommuner normalt i toppen. Varde Kommune er gledet ned fra en 12. plads til en 27. plads. DI arbejder vedvarende på via dialog at gøre kommunerne til attraktive erhvervskommuner. Adgang til kvalificeret arbejdskraft og jobcentrets service er afgørende faktorer.

Herefter holdt Rasmus Dahl et oplæg om netop Varde Kommune og om det gode samarbejde mellem skoler og virksomheder. Han kom ind på temaer som antallet af faglærte, antallet af personer med en videregående uddannelse, unges valg af uddannelse, andelen af unge på efterskole, rejsen mod de store byer osv. Varde har flere faglærte end gennemsnittet, men færre med en videregående uddannelse. Varde har også en forholdsmæssig stor andel af unge, der vælger 10. klasse, fx på en efterskole. Det koster kommunen ca. 1 mia. kroner.

Hvis eleverne oplever en forbindelse mellem teori og praksis og får mulighed for at komme i praktik – gerne flere gange – så er der en mindre sandsynlighed for, at de ender som arbejdsløse senere i livet. Praktik skaber motivation.

5

Tirsdag den 17. novemberStrandgårdskolen, IshøjSkolen er modelskole for skolereformen og er kendt for gennem flere år at have praktiseret centrale elementer i reformen. Besøget havde fokus på arbejdet med udskolingen, overgange til videre uddannelse, motivation hos de unge samt samarbejdet med de lokale erhvervsskoler. Rundvisning og oplæg om skolen blev varetaget af souschef Kristian Evendt samt to lærere og en klubpædagog.

Kristian Evendt gav et kort historisk rids over skolens status og udvikling. Skolen ligger i et område, med mange sociale udfordringer og belastede familier. Langt de fleste beboere i området er flygtninge- eller indvandrere. Mange forældre har ingen uddannelse og nogle er analfabeter. I 2005 klarede skolen sig så dårligt på afgørende parametre, at den var lukningstruet.

Skolen fik en ny leder, og politisk besluttede man, at give skolen en ny start. Skolens tre nye styrende indsatsområder var: Skolen er for alle børn, skolen er en faglig og pædagogisk spydspids, og skolen skal gøre en forskel.

Strandgårdskolen, som også rummer en specialklasserække for elever i autismeområdet, fik i 2007 status som heldagsskolen, hvor eleverne havde mulighed for at være fra kl. 6.15 - kl. 17.00 hver dag. Den obligatoriske del af skoledagen slutter kl. 15.30. Det overordnede spørgsmål på skolen var nu: ”Hvad skal alle elever lære?”. Der blev ansat mange nye medarbejdere – herunder også mange pædagoger. Skolen indførte fleksibelt skema og blev organiseret i nye teams: Ledelsesteamet, årgangsteams og fagteams. Det tilstræbes, at der kun er få voksne rundt om en klasse – medarbejderne arbejder således kun i ét team.

Skolens vejledere og resursepersoner udgør et meget vigtigt støttesystem og iværksætter fx aktionslæring i klasser og på årgange, for at højne undervisningens kvalitet. Der vejledes især indenfor læsning, dansk og matematik. Vejlederne arbejder ude i klasserne og er ”medpraktiserende”. Alle møder og konferencer skal have fokus på skolens mål og skolens kerneopgave – alle børns læring. I overbygningen findes tillige ”sommerfuglelærere”, som kan tilkaldes ad hoc.

Selvom det er problematisk, at lærere og pædagoger arbejder under forskellige overenskomster, deltager begge faggrupper i teammøderne, og pædagogerne har også øremærket tid til forberedelse. Den understøttende undervisning varetages af lærere og pædagoger årgangen. Hvis der fx skal dissekere et dyr i forbindelse med undervisningen i biologi i én klasse, så inviteres andre klasser med.

Skolen har i mange år arbejdet med ”den åbne skole”. Kunstmuseet Arken, fritidslivet og foreningerne er således en naturlig del af skolens læringsmiljø.

Skolen har oprettet sit eget ”sportsakademi”, som er et heldagsskoletilbud og foregår to gange om ugen. Eleverne skal selv søge om tilladelse til at deltage, og der er ofte venteliste. Sportsakademiet arbejder meget med rollemodelbegrebet og gode livsvaner.

Eleverne i overbygningen har fire lektioner i faget ”skills” hver torsdag. Her samarbejdes med de lokale erhvervsuddannelser, herunder CHP West. Eleverne fra overbygningen besøger erhvervsskolen for at blive introduceret til forskellige håndværksfag, eller erhvervsskolens lærere besøger Strandmarkskolen for at

6

undervise i, hvordan man bygger et shelter eller lignende. Skolen håber på, at få andre erhvervsuddannede, fx en automekaniker ind på skolen på de samme vilkår.

Eleverne i overbygningen har mulighed for at deltage i særlige turboforløb i udvalgte fag i lektiecaféen. Disse kurser skal klæde eleverne på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

CHP West erhvervsuddannelserCHP West er et stort campus, som ligger i Ishøj tæt på Strandmarkskolen. Det tilbyder 10.-klasse, handelsskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, HF, gymnasium med mere. Formålet med besøget var at få viden om, hvordan skolen arbejder med motivering og fastholdelse af unge i erhvervsuddannelserne. Uddannelsesleder Stephanie Halse gav oplæg om skolen og viste udvalget rundt på skolen.

Skolen har ca. 3800 årselever, hvoraf godt 1500 er elever på en erhvervsuddannelse. CHP West tilbyder uddannelse indenfor fagene: Smed, elektriker, beklædningshåndværker, tandklinikassistent, frisør, kosmetiker, kontorassistent, fitnessinstruktør, butiksassistent, eventkoordinator med mere.

Ishøjs elever har et relativt lavt karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Landsgennemsnittet ligger på ca. 6,4, mens gennemsnittet for elever i Ishøj er på 5,5, hvilket er en yderligere udfordring for skolen.

Skolens motto er ”Eleven i centrum” og der arbejdes meget bevidst på at fastholde alle de unge i uddannelsen. Den positive skoleoplevelse understøttes fx via projektarbejdsformen, teambuilding og sociale arrangementer. De unge tilbydes endvidere en mentorordning, som enten er en lærer eller en ældre elev.

7

Medarbejderne i de enkelte afdelinger samarbejder tæt om den enkelte elev – blandt andet via LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), som er en pædagogisk analysemodel, hvor alle medarbejdere deltager i problemløsningen. Eleverne tilbydes også hjælp til styrket faglighed og forbedring af skolefærdigheder. De har adgang til positive rollemodeller og individuelle sparringssamtaler.

Skolen samarbejder med såvel med folkeskolerne som med Ungdommens Uddannelsesvejledning om elevernes overgang til ungdomsuddannelsen. Skolen tilbyder et 6-ugers erhvervsuddannelse(EUD)-brobygningsforløb, hvor undervisningen er en kombination mellem undervisning i basisfagene dansk, matematik og engelsk samt praktik i værkstederne. Frafaldsprocenten er over de seneste år faldet fra 34 % til 19 %.

Gå-hjem-møde med Folkeskoleforligskredsen, Status på skolereformen, DGI-byenGå-hjem-mødets formål var at besvare spørgsmålet: Hvordan går det med implementeringen af folkeskolereformen på landet skoler? Afdelingschef Arne Eggert, Undervisningsministeriet bød velkommen, og mødet blev styret af Politikens skoleredaktør, Jacob Fuglsang.

Uddannelsesforsker, Andreas Rasch indledte med en redegørelse af resultaterne af fire nye rapporter om emnet. De danske skoleelever trives fortsat godt og er glade for skolen, men de er skuffede over fx implementeringen af den åbne skole, lektiecaféerne og den manglende bevægelse i undervisningen. Også skolens medarbejdere er skeptiske på visse punkter. De efterspørger fx mere tid til at løse opgaverne og mere sammenhængende tid til samarbejde. Skolens ledere tror på en bedre skole på sigt, men efterspørger et større samspil mellem skoler og forvaltning.

8

Lærer-pædagogsamarbejdet halter fortsat på en del skoler. Især pædagoger efterspørger mere kompetenceudvikling. Andreas Rasch advarede mod at have for stort fokus på faglighed i skolen. Han mindede om, at reformer tager tid – mindst 6 år.

Efter oplægget kom fik de respektive paneldeltagere ordet efter tur, og til sidst var der tid til en kort debat. De vigtigste pointer fra udvalgte debattører var:

BUPL, Elise Bergman: Pædagogerne i skolen vil gerne samarbejde med lærerne, men det kræver, at der gives tid til samarbejdet. Inklusion, trivsel, den understøttende undervisning, lektiecaféer og elevernes motivation er pædagogernes professionelle fokus. Det er vigtigt, at pædagogerne ikke bliver gjort til ”minilærere”, men bevarer pædagogrollen.

DLF, Anders Bondo: Lærerne mangler tid til at lave den gode undervisning. Lærerne bør maksimalt undervise 25, hvis der også skal være tid til at udvikle undervisningen og skolen.

Undervisningsministeriet, Jesper Fisker: Der er nogle skoler, som lykkes med lærer-pædagog-samarbejdet, fordi de har arbejdet med det i lang tid og har samlet vigtig erfaring. Mange skoler har ligeledes fundet nye løsning med hensyn til at skabe tid til samarbejdet. Det er helt naturligt, at vi ikke er nået i mål med reformen.

KL, Hanne Lomholdt: Der er den tid, der er – og er det så nok? Vi må lære af hinanden, og vi skal tage reformen ind med små skridt. Kompetenceudvikling er et meget centralt element, og KL støtter kommunalpolitikere og forvaltning i reformarbejdet, så meget, som det er muligt.

Forsker Aggi Conska: Vi skal være dygtigere – vi skal alle vide og kunne mere, og vi skal finde ud af, hvad det nye er, som vi skal lære. Der skal skabes mere læring mellem lærere og ledere og på tværs af skoler. Kompetenceudviklingen skal tættere på undervisningen.

Onsdag den 18. november

Daginstitutionen Samuelsgården, Indre NørrebroSamuelsgården er en institution med vuggestue, børnehave, fritidshjem og fritidsklub, som ligger under samme tag i Rådmandsgade på Nørrebro.

Vuggestue har plads til 35 børn, og har en struktur, der sikrer at børnene kommer på tur hver dag. Børnene er på fuld kost. For at understøtte børnenes sproglige udvikling arbejdes der med babytegn, en enkel form for tegnsprog.

9

I børnehaven er der ca. 63 børn. Også her arbejdes målrettet med børnenes sprog, og der er et stort målrettet arbejde med at gøre børnene skoleparate.

I fritidshjemmet er der plads til ca. 50 børn. Her arbejdes bevidst med bevægelse og børnenes sociale relationer. I fritidsklubben er der plads til 40 børn. Børnenes har stor indflydelse på fritidsklubbens hverdag og aktiviteter, og for tiden er temaet sundhed og kost.

Samuelsgården har mere end 80 % indvandrer- og flygtningebørn. Institutionens fokus er på inklusion, forældresamarbejde og på børnenes sproglige udvikling. Institutionsleder Louise Lisner holdt oplæg og viste udvalget rundt.

Besøget gav et indtryk af, hvor stor en opgave det er at arbejde med børn og familier fra mange vidt forskellige kulturer og værdier. En del af udfordringerne berører praktiske ting som mad, påklædning, formidling af værdier og regler til forældre, kommunikation, tolkebistand, analfabetisme osv.

Samuelgårdens hverdag og virkelighed er meget forskellig fra den virkelighed, der pt. kendetegner institutionerne i Varde Kommune.

10

Egmont Højskolen i OdderFormålet med besøget var at få indblik i højskolens 3-årige STU-tilbud (Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov), som benyttes af Varde Kommune. Højskoleeleverne er en blanding af unge med og uden handicap/funktionsnedsættelse. Egmont Højskolen har over 50 års erfaring i at designe individuelle læringsforløb for mennesker med fysiske og psykiske handicap/funktions-nedsættelse.

Højskolens forstander, Ole Lauth, viste rundt og fortalte om højskolens historie, faciliteter og forskellige tilbud. Egmont Højskolens værdier er udvikling, indlæring, overvindelse og fællesskab.

På rundvisningen så udvalget en lejlighed, hvor en ung fysisk handicappet kvinde fra Varde bor. Værelset var blandt andet udstyret med en fleksibel lift, som kunne løfte beboeren både i forbindelse med bad og påklædning samt når beboeren skulle i og op af sengen. Lejligheden var udstyret med flere andre moderne hjælpemidler, herunder computer og en elektrisk kørestol.

Udvalget besøgte også højskolens mange forskellige værksteder til træ-, metal- og keramikarbejde, idrætssal, sportshal, svømmehal, kantine, festlokale, fitnesscenter, udearealer og auditorium. Under hele rundvisningen var der rig lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til Ole Lauth.

Bilag: 345.1. Evalueringsnotat for aftalestyring 2015 - Go' mad til Børn



1/2

Evaluering af aftale for Go’ mad til børn 2015

Mål 1: Bronzemærket i økologi 2015 (Fødevareministerens mål er minimum sølvmærke inden 2020) Bronze = 30-59 % økologi. I dag er mængden 22-27 % økologi ved God mad til børn. Go´mad til Børn evaluerer dette gennem opgørelse på økologiprocenterne fra catering-grossisten opgjort i kg.

Januarkvartal 2015: 29,83 %Aprilkvartal 2015: 24,00 %Julikvartal 2015: 25,98 %Oktober 2015: 36,08 %

Idet det sidst målte kvartal skal være min. 30 % for at opnå bronzemærket er målet nu opfyldt og der afsendes ansøgning til Fødevarestyrelsen om at få bronzemærket.

Mål 2: Leve op til Varde Kommunes Mad og drikke-strategi med flest mulige børn i normalvægtsområdet.Go´mad til Børn evaluerer dette gennem opgørelse af salg af vand i perioden januar 2015-oktober 2015 sammenlignet med salget af juice. Tallet sammenholdes med tilsvarende tal fra 2014.Salg af drikkevarer:

Drikkevarer: 1/1-14 – 31/10-14 1/1-15 – 31/10-15

Kildevand 0 221 stk. (Salg startet i foråret)

Minimælk 0 736 stk. (Salg startet efter sommerferien)

Økologisk juice 1461stk. 1190 stk. (Salg slut ved sommerferien)

Som led i opfyldelsen af målet er vand indført i sortimentet i foråret 2015 og minimælk i august 2015, hvor juice er udgået fra sommerferien 2015. Minimælk er taget med som drikkevarer, idet den er Nøglehulsmærket og dermed under begrebet ”sund”Minimælken er også taget med som drikkevarer, idet den er Nøglehulsmærket og dermed under begrebet ”sund”. Mål 3: Go’ mad til børn skal afsøge mulighederne for at levere mad til mellemmåltiderne. Udvider med fem skoler og tjekke andre salgsmuligheder.Go´mad til Børn evaluerer dette ved at opgøre hvordan og hvad resultaterne har været ved at arbejdet med at udvide og forbedre sortimentet på fem skoler. Go’ mad til Børn har udsendt salgsmateriale (Dok. 35557 /15) til fem kommunale skoler i Varde Kommune samt tre friskoler i Varde Kommune med henblik på, at udvide med fem skoler. Der har

2/2

dog ikke været nogen respons på salgsmaterialet.

Bilag: 346.1. Evalueringsnotat for Ungdomsskolen 2015



1/14

Dato 171215Dok.nr. 176539-15Sagsnr. 15-13597Ref. memn

Evalueringsnotat - Ungdomsskolen

IndholdEvaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat).......................................................................................................................................................................2Evaluering af mål 2: Understøtte folkeskolens 9. klasse-elever, der ønsker at øge muligheden for at fortsætte deres ungdomsuddannelse på erhvervsskole. ................................................................................3Evaluering af mål 3: Elevråds viden om demokrati og demokratiske processer styrkes ved deltagelse på elevrådskurser...............................................................................................................................................5Evaluering af mål 1 (udsat fra 2014): Ungdomsskoletilbud for 7. klasse. ...................................................7Bilag 1: Elevevalueringer af Ungdomsskolens turbokurser 2015 ................................................................8Bilag 2: Elevevalueringer af elevrådskurser. ..............................................................................................10

2/14

Evaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat).

Succeskriterium: ”medio september 2015 åbnes de nye klubber for unge 14-16 årige. De unge udtrykker stor tilfredshed og mange benytter sig af de nye fritidstilbud”

Evalueringsform: ”Evaluering foretages med spørgeskemaer til de unge, der udgør målgruppen.”

Ungdomsskolen noterer:”For at de unge får en mulighed for reelt at benytte sig af de nye ungdomsklubber inden tilfredshedsundersøgelsens sættes i gang, vil Ungdomsskolen først igangsætte undersøeglsen i 2016”

3/14

Evaluering af mål 2: Understøtte folkeskolens 9. klasse-elever, der ønsker at øge muligheden for at fortsætte deres ungdomsuddannelse på erhvervsskole.

Succeskriterium: ”Skolerne udtrykker tilfredshed med den alternative mulighed og tilmelder elever til kurset. Eleverne opnår minimumskarakteren 02 i dansk eller matematik ved Folkeskolens afgangsprøve 2015”Evalueringsform: ”Der fremsendes spørgeskema til de deltagende skoler, som dækker dels skolens tilfredshed og dels elevens faglige udbytte ved Folkeskolens afgangsprøve 2015”Herudover er der gennemført en undersøgelse af elevernes tilfredshed. Se bilag 1

Resultater:

DanskDeltagende skoler: Ansager Skole og Blaabjergskolen

MatematikDeltagende skoler: Ansager skole, Blaabjergskolen og Sct. Jacobi.

Karakter 02

2 elever 10 elever

Karakter 4 5 elever 8 elever

Karakter 7 4 elever 6 elever

Karakter 10

1 elev -

Deltagere i alt: 12 elever 24 elever

Karakteren er baseret på gennemsnittet af skriftlige og mundtlige karaktere. Alle deltagende elever har fået mindst 02. Derudover er elevtilfredsheden generelt høj (se bilag1)

Der er gennemført interview med skolelederne på de deltagende skoler, for at kortlægge

4/14

tilfredsheden med turbokurserne.

Spørgsmål 1: ”Har I været tilfredse med samarbejdet omkring opstart og afvikling af kurset?”Svar: - Fint samarbejde- Svært at finde lærere, der kan få det til at passe ind i hverdagen/har overskud- Eleverne er trætte efter en lang skoledag og har ikke overskud og energi til at deltage- Én skole havde kun fire elever, der tog imod tilbuddet – de to andre skoler havde en bedre søgning til kurserne

Spørgsmål 2: ”Vi har fået afgangskaraktererne for eleverne. Har det givet anledning til betænkeligheder at give karaktererne videre til os?”Svar: - Generelt nej. - Enkelte forbehold indtil det blev klarlagt, at karaktererne kun skulle anvendes i denne evaluering

Spørgsmål 3: ”Turbokurserne var gratis sidste skoleår, men koster i dette skoleår 2500,-kr. pr. hold. Kan det give anledning til, at I ikke vil have kurset?”Svar: - Nej, da vi har brug for det ekstra til eleverne. Men er 10 uger nok til at løfte dem rent fagligt?

Spørgsmål 4: ”Yderligere kommentarer?”Svar:- Find lærere udefra, da denne ekstra opgave for egne lærere kan dræne dem for overskud til det daglige arbejde på skolerne.- Måske skal holdene placeres om aftenen og ikke lige efter skoletid.- Fint tiltag, der giver stor mening i forhold til at bringe eleverne videre.

5/14

Evaluering af mål 3: Elevråds viden om demokrati og demokratiske processer styrkes ved deltagelse på elevrådskurserSucceskriterium: ”De enkelte elevråd udtrykker stor tilfredshed med tilbuddet og mange skoler ønsker at benytte sig af det”

Evalueringsform: ”Evalueringen foretages efter kursernes afvikling senest uge 44. Det samlede resultat forelægges for Ungdomsskolebestyrelsen og derefter Udvalget for Børn og Undervisning”

Ungdomsskolen har afholdt og evalueret følgende kurser til elevråd og om demokrati:

- Demokratikursus 2014 (sms-afstemning)- Demokratikursus 2015 (sms-afstemning)- Københavnerture 2014 og 2015 (sms-afstemning i 2015).

Demokratikursus 2014:Eleverne spørges over sms til Ungehuset som kursussted, maden, udbyttet af kurset og dagen som helhed. Eleverne kan stemme fra 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst.

Der er afgivet mellem 20 og 32 stemmer pr. spørgsmål. Der var i alt 37 deltagere på kurset. Der er ingen stemmer på svarmulighederne 1-4, hvilket placerer stemmerne overvejende i den bedste halvdel. Den gennemsnitlige score for de enkelte delspørgsmål er følgende:

Ungehuset som kursussted: 8,13 pointMaden: 7,97 pointUdbyttet af kurset: 8,44 pointDagen som helhed: 8,45 point

Derudover er der givet kommentarer til kurset. Disse samt fordelingen af svar kan ses i bilag 2.

Demokratikursus 2015:Eleverne spørges, som i 2014, over sms til Ungehuset som kursussted, maden, udbyttet af kurset og dagen som helhed. Eleverne kan også i 2015 stemme fra 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst.

Der er afgivet mellem 28 og 36 stemmer pr. spørgsmål. I alt deltog 44 elever i kurset. Der er afgivet stemmer fra 3-10 og den gennemsnitlige score for de enkelte delspørgsmål er følgende:

Ungehuset som kursussted: 8,39 pointMaden: 7,57 pointUdbyttet af kurset: 7,86 pointDagen som helhed: 8,94 point

Derudover er der givet kommentarer til kurset. Disse samt fordelingen af svar kan ses i bilag 2.

6/14

Demokratitur til København 2014 og 2015:

Kommentar fra Ungdomsskolen:Turene til København var et vigtigt element i vores Elevråd- og demokratikursus. Vi havde på kurset talt meget om demokrati i det hele taget og i elevråd, byråd og folketing specielt. Efter kurset var det oplagt at besøge Christiansborg, både som en vigtig del af det samlede forløb og som løn for arbejdet.I 2014 var vi 45 elever fra 5 forskellige skoler, 5 kontaktlærere, 4 unge fra Ungehuset og 3 fra Ungdomsskolen i alt 57 personer, der deltog i turen til København. I 2015 var vi 49 elever fra 5 forskellige skoler, 4 kontaktlærere og 1 fra Ungdomsskolen. Vi besøgte begge år Christiansborg, hvor vi fik en rundvisning og efterfølgende debat. I 2014 havde eleverne et par timer til ”fri” afbenyttelse, inden vi vendte hjemad igen. Nogle gav udtryk for, at man godt kunne indlægge et arrangement efter besøget på Borgen, så det gjorde vi i 2015.Det sociale arrangement blev en sejltur og derefter have eleverne igen et par timer til sig selv i hovedstaden.Efter begge ture udtrykte deltagerne, at det havde været en fantastisk dag.

Der er derudover gennemført en sms-evaluering af turen i 2015. Her bliver eleverne spurgt om en vurdering af besøget i folketinget, om det er godt med et obligatorisk arrangement udover besøget i folketinget, om det er ok med en éndagstur til København. Til de første spørgsmål kan der svares med 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Til det sidste spørgsmål kan svares ja eller nej.

Der er givet mellem 40 og 44 besvarelser på de enkelte spørgsmål og i alt deltog 49 elever i 2015. Svarende fordeler sig fra 4-10. Den gennemsnitlige score for de enkelte delspørgsmål er følgende:

Besøget i folketinget: 7,67 pointObligatorisk arrangement udover folketinget: 7,52 point

Er det ok med en éndagstur: Ja – 57,5 %Nej – 42,5 %

Derudover er der givet kommentarer til kurset. Disse samt fordelingen af svar, kan ses i bilag 2.

7/14

Evaluering af mål 1 (udsat fra 2014): Ungdomsskoletilbud for 7. klasse. Succeskriterium: ”30 % af en årgang benytter Ungdomsskolens tilbud”

Evalueringsform: Gennem spørgeskema i forbindelse med Lang Lørdag i marts/april 2015.

Deltagerne på Lang Lørdag (156 elever) blev spurgt, om de havde deltaget i andre aktiviteter i Ungdomsskolen (udover Lang Lørdag).

137 deltagere svarede ja (87,82%)

Hvilke fag:Beach Party 112 personerKlubben 69 personerGokart 10 personerFisketur 6 personerMasterchef 5 personerOvnformet glas 4 personerPizzabager 4 personerMotion 3 personerFodbold 2 personerBolsjer 2 personer

Hvorfor deltager du?For at lære mere? 16 personerHygge mig med mine venner 127 personerFordi Ungdomsskolen er super 53 personerEvt. andet:

Deltager ikke 19 personerHvorfor deltager du ikke?Kender ikke Ungdomsskolen 4 personerDet er for kedeligt 0 personerJeg er ikke interesseret 3 personerMin fritid er fyldt ud 9 personerJeg er for træt 3 personerDet er for farligt 0 personerAndet:

Forslag til aktiviteter: Svømning, fægtning, parkour, svæveflyvning, dykke, filmklub, danse, fodbold, faldskærm, klatrevæg, klatretur, kano, hyggeaften med aktiviteter og film, håndbold, bolsjekogning, legeland, bowling, slik, Lang Lørdag, foto/video, BMX, Softgun, airsoftgun, hardball, udflugter, overnatningsture og paintball

8/14

Resultater fra brugert ilfredshedsundersøgelse: Køn:

Drenge: 4 elever

Piger: 7 elever

Hvorfor har du t ilmeldt dig et t urbokursus:

Min lærer sagde, det ville være en god ide 4 elever

Jeg vil gerne være sikker på at bestå faget 7 elever

Andet:… .. Er ordblind og ville gerne blive dygtigere og mere sikker i danskHvilke forvent ninger havde du t il udbyt t et af kurset ?

Små 2 elever

Store 9 elever

Meget store 0 elever

Hvor t ilfreds har du været med dit udbyt t e?

Særdeles tilfreds 2 elever

Meget tilfreds 9 elever

Nogenlunde tilfredsIkke tilfreds

Hvor t ilfreds har du været med selve undervisningen?

A . De fysiske rammer?



Nogenlunde tilfreds 1 elev

Ikke tilfreds -

B. Holdst ørrelse



Nogenlunde tilfreds -

Ikke tilfreds -

C. A nt al t imer



Nogenlunde tilfreds 1 elev

Ikke tilfreds -

Bilag 1: Elevevalueringer af Ungdomsskolens turbokurser 2015

TURBODANSK 2015:

Konklusion:Eleverne har haft forskellige motiver til at melde sig til kurset og forskellige forventninger.De har alt i alt været ”særdeles tilfredse” eller ”meget tilfredse” med kurset, mens kun 2 har været ”nogenlunde tilfredse” og ingen har været ”ikke tilfredse.”Den endelige konklusion må være, at det har været et meget succesfuldt forløb i forhold til eleverne.

9/14

TURBOMATEMATIK 2015 Konklusion:Eleverne har haft forskellige motiver til at melde sig til kurset og forskellige forventninger.Også i matematik har eleverne alt i alt været ”særdeles tilfredse” eller ”meget tilfredse” med kurset, mens kun 2 har været ”nogenlunde tilfredse” og 1 har været ”ikke tilfredse.”Også her må den endelige konklusion være, at det har været et meget succesfuldt forløb i forhold til eleverne.

Køn:

Drenge: 7 eleverPiger: 8 elever

Hvorfor har du t ilmeldt dig et t urbokursus:

Min lærer sagde, det ville være en god ide 4 eleverJeg vil gerne være sikker på at bestå faget 11 eleverAndet:… .. Lære mere og forstå matematik - jeg kan ikke finde ud af det - er dårlig til matematikHvilke forvent ninger havde du t il udbyt t et af kurset ?

Små 2 eleverStore 12 eleverMeget store 1 elev

Hvor t ilfreds har du været med dit udbyt t e?

Særdeles tilfreds 5 eleverMeget tilfreds 10 eleverNogenlunde tilfreds -Ikke tilfreds -

Hvor t ilfreds har du været med selve undervisningen?

A . De fysiske rammer?

Særdeles tilfreds 6 eleverMeget tilfreds 8 eleverNogenlunde tilfreds -Ikke tilfreds 1 elevB. Holdst ørrelse

Særdeles tilfreds 6 eleverMeget tilfreds 9 eleverNogenlunde tilfreds -Ikke tilfreds -C. A nt al t imer

Særdeles tilfreds 3 eleverMeget tilfreds 10 eleverNogenlunde tilfreds 2 elevIkke tilfreds -

11/14

Bilag 2: Elevevalueringer af elevrådskurser.

EVALUERING ELEVRÅD / DEMOKRATI 17.09.2014

Vi lavede en 2-delt sms evaluering som afslutning på kurset, hvor eleverne blev bedt om at komme med generelle kommentarer om kurset og desuden blev spurgt om 4 forskellige ting:

A: Ungehuset som kursussted

B: Maden

C: Udbytte af kurset.

D: Dagen som helhed

Man kunne give pointene 1 – 10 med 1 som det dårligste og 10 som bedste karakter.

Pointene fordelte sig som følger:

5 6 7 8 9 10 Point

A: 3 2 8 4 5 10 = 32 personer

B: 5 1 4 8 8 6 = 32 Personer

C: 2 0 7 5 9 9 = 32 Personer

D: 1 1 7 6 3 11 = 29 PersonerI alt 11 4 26 23 25 36

Det betyder faktisk, at vi ikke har nogle markeringer fra 1-4, altså placerer tilbagemeldingerne sig stort set i den bedste halvdel.Når der samlet set ikke er lige mange tilbagemeldinger i de 4 kategorier, er det jo fordi, at alle elever ikke har stemt på alle kategorier. Der er så også elever, der ikke har stemt ovehovedet. Det højeste antal, der har stemt er 32, mens 37 deltog i kurset.

GENERELLE KOMMENTARERSuper arrangement - En af de bedste dage. Godt planlagt - Måske lidt for meget snak Godt og anderledes - Super hyggelig dag og vil gerne deltage igen - Ungerådets 4 deltagere var super søde - Rart at møde elever fra andre skoler - Godt arrangement Gerne lidt mindre gruppearbejde - Megafed dag - Unge i yderkanten af kommunen kan ikke bruge Ungehuset, som de unge, der bor i Varde by

12/14

Nogle af udsagnene udtrykkes flere gange. 18 unge har givet generelle kommentarer. EVALUERING ELEVRÅD / DEMOKRATI 16.09.2015

Vi lavede igen en 2-delt sms evaluering som afslutning på kurset, hvor eleverne blev bedt om at komme med generelle kommentarer om kurset og desuden blev spurgt om 4 forskellige ting:

A: Ungehuset som kursussted

B: Maden

C: Udbytte af kurset.

D: Dagen som helhed

Man kunne give pointene 1 – 10 med 1 som det dårligste og 10 som bedste karakter.


3 4 5 6 7 8 9 10 Point

A: 2 1 6 9 8 10 = 36personer

B: 1 2 2 3 4 4 7 5 = 28Personer

C: 1 5 2 5 6 9 7 = 35 Personer

D: 1 1 7 2 4 21 = 36 PersonerI alt 1 3 10 7 22 21 28 43

Det betyder faktisk, at vi kun har få markeringer fra 1-4 (3 stk.), altså placerer tilbagemeldingerne sig stort set i den bedste halvdel. Når der samlet set ikke er lige mange tilbagemeldinger i de 4 kategorier, er det fordi, at alle elever ikke har stemt på alle kategorier. Der er også elever, der ikke har stemt ovehovedet. Det højeste antal, der har stemt er 36, mens 44 deltog i kurset.

GENERELLE KOMMENTARERFed dag og godt for elevrådets fremtid - Meget brugbart for elevrådet - Sjov dag - Rigtig god dag - Super fed dag - Godt, lært en masse, spændende - Måske ”blande” elevrådene? - Lærerig dag, hvor vi blev meget klogere - Sjovt at møde nye mennesker

Nogle af udsagnene udtrykkes flere gange. 21 unge har givet generelle kommentarer.

13/14

EVALUERING AF TURENE TIL KØBENHAVN 2014 OG 2015Turene til København var et vigtigt element i vores Elevråd- og demokratikursus. Vi havde på kurset talt meget om demokrati i det hele taget og i elevråd, byråd og folketing specielt. Efter kurset var det oplagt at besøge Christiansborg, både som en vigtig del af det samlede forløb og som løn for arbejdet.I 2014 var vi 45 elever fra 5 forskellige skoler, 5 kontaktlærere, 4 unge fra Ungehuset og 3 fra Ungdomsskolen i alt 57 personer, der deltog i turen til København. I 2015 var vi 49 elever fra 5 forskellige skoler, 4 kontaktlærere og 1 fra Ungdomsskolen. Vi besøgte begge år Christiansborg, hvor vi fik en rundvisning og efterfølgende debat. I 2014 havde eleverne et par timer til ”fri” afbenyttelse, inden vi vendte hjemad igen. Nogle gav udtryk for, at man godt kunne indlægge et arrangement efter besøget på Borgen, så det gjorde vi i 2015.Det sociale arrangement blev en sejltur og derefter have eleverne igen et par timer til sig selv i hovedstaden.Efter begge ture udtrykte deltagerne, at det havde været en fantastisk dag.Vi lavede igen en 2-delt sms evaluering som afslutning på kurset, hvor eleverne blev bedt om at komme med generelle kommentarer om kurset og desuden blev spurgt om 4 forskellige ting:

SMS - EVALUERING AF TUREN TIL KØBENHAVN 2015A: Hvad mener du besøget i Folketinget? B: Er det godt med et obligatorisk arrangement udover besøg på Borgen?C: Er det ok med en èn-dags tur til København?D: Øvrige kommentarer?Man kunne give pointene 1 – 10 med 1 som det dårligste og 10 som bedste karakter til spørgsmål A – B og D. Til spørgsmål C kunne man svare ja eller nej.


4 5 6 7 8 9 10 Point

A: 5 8 8 6 7 9 = 43 personer

B: 6 0 8 6 7 9 8 = 44 personer

C: JA: 23 NEJ: 17 = 40 personer

D: En dag er ok. 18 elev To dage er ok. 9 elever. Lærerne super seje. 6 elever Ikke kanalrundfart. 21 elever Fint program. 6 elever.

Bemærk næsten kun karakterer i den bedste halvdel. Som man ser, er besøg i folketinget et hit. Også ok med et obligatorisk arrangement; men det skal nok ikke være en kanalrundfart! Om det er nok med en

14/14

èn-dags tur er der delte meninger om. Alt i alt er det et arrangement, som elever og lærere synes vældig godt om.

Bilag: 348.1. Aftalestyring 2015-2016



Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016

Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling

Skolens handleplaner for målopfyldelsen

Evaluering

1.Tema: læringDet er et mål, at den enkelte elev udviser målbar faglig progression i dansk, matematik og engelsk i forhold til elevens forudgående niveau.

AXXX skole kan i forhold til den forudgående periode dokumentere en målbar faglig progression for den enkelte elev i fagene dansk, matematik og engelsk

På XXX skole stiger skolens samlede resultat i de nationale tests 2015-2016 for følgende fag:

dansk 14/15 15/162.klasse4.klasse6.klasse8.klasse

matematik 14/15 15/163.klasse6.klasse

engelsk 14/15 15/167.klasse

A A XXX skole anvender nationale test i dansk, matematik og engelsk i overensstemmelse med de af undervisningsministeriet udmeldte principper

XXX skole evaluerer den enkelte elevs resultat i nationale tests på baggrund af de socioøkonomiske tal for skoledistriktet

XXX skole evaluerer skolens samlede måltal i nationale tests i forhold til det samlede måltal i Varde Kommune/LIS tal for andel gode, dygtigst, dårligst

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

BXXX skole kan dokumentere, at skolernes årsplan fremmer science strategien i Varde kommune, ”Vi i naturen”- visionen i forhold til fagene: natur og teknik, geografi, biologi, kemi-fysik og eventuelle valgfag inden for disse fagområder

XXX skole dokumenterer egne særlige tiltag inden for science, ”Vi i naturen”-vision, som ligger ud over fælles mål for det pågældende fag.

B BXXX skole anvender elevplanerne som løbende evalueringsgrundlag for årsplanernes fremme af science strategien og naturfagene

CXXX skole kan dokumentere en fremgang i antallet af fagligt uddannelsesparate elever fra 8.klasse til udgangen af 9. klasse/10.klasse

XXX skole kan dokumentere en stigning idet det procentuelle antal fagligt uddannelsesparate elever

C C XXX skole følger 8.-9./10. klasse i samarbejde med UU systematisk op på og evaluerer elevens faglige uddannelsesparathed i forhold til karakterminimum 02 i mdt. og skr. dansk og 02 i skr. matematik for optagelse på erhvervsuddannelse

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

Fag Klasse 14/15 15/16Dansk 8. % %Mat. 8. % %Dansk 9. xxxxx %Mat 9. xxxxx %Dansk 10. xxxxx %Mat 10. xxxxx %

DXXX skole kan i samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning dokumentere en fremgang i antallet af elever, som 1 år efter afslutningen af 9. klasse/10.klasse påbegynder en erhvervsuddannelse.

Procentuel stigning i antal elever i erhvervsuddannelse.

afsluttet 9.klasse

elevandel i erhvervsuddannelse14/15

elevandel i erhvervsuddannelse15/16

13/14 % %14/15 xxxxx %afsluttet 10.klasse

elevandel i erhvervsuddannelse

elevandel i erhvervsuddannelse

13/14 % %14/15 xxxxx %

DDXXX skole evaluerer sammen med ungdommens uddannelsesvejledning nøgletal for elever, som 1 år efter afslutning af 9. klasse/10.klasse påbegynder erhvervsuddannelse

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

E XXX skole kan på hver enkelt klassetrin dokumentere en fremgang i elevfremmødet i forhold til forudgående periode

Klasse Fremmøde 14/15

Fremmøde 15/16

0.1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.

E E XXX skole anvender i elevplanen principper i skole-sundhedsprofilen og inddrager ”Vi i naturen”-visionen til evaluering af sundhed og trivsel blandt eleverne , psykisk, fysisk, ernærings- og livsstilsmæssigt

XXX Skole evaluerer personlige og sociale resultater af særlig skolemæssig indsats, forældrekommunikation i samarbejde med forældrene, med særlig vægt på fremmøde

2.Tema: TrivselDet er et mål, at alle elever i skolen udviser trivsel i inkluderende fællesskaber og udviser glæde i at gå i skole

Det er et mål, at visionen for Varde Kommune ”Vi i Naturen” indgår i skolens fremme af trivsel, fælleskab og sundhed

FXXX skole kan dokumentere fremgang i antallet af personligt og socialt uddannelsesparate elever fra 8.klasse til udgangen af 9. klasse/10. klasse

Andel personligt og uddannelsesparate

14/15 15/16

8.klassetrin % %9.klassetrin xxxxx %10.klassetrin xxxxx %

F FXXX skole følger i samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning i 8.-9. /10.klasse op på og evaluerer i uddannelsesplanerne elevens uddannelsesparathed personligt og socialt

XXX skole evaluerer personligt og socialt resultat af fælles indsats i samarbejde med PPR og Familieafdelingen i Varde Kommune

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

GXXX skole kan dokumentere fremme af trivsel i undervisningsmiljøet

XXX skole kan dokumentere fremme af trivsel gennem trivselsmålingen/Undervisningsministeriets måltal

Trivselsmåltal 14/15 15/16

G GXXX skole anvender skolesundhedsprofilen

XXX skole evaluerer egne tiltag til fremme af undervisningsmiljøet med eleverne

3.Tema: ChancelighedDet er et mål, at alle elever i klassen udviser faglige præstationer og en alsidig udvikling, som peger mod deltagelse i klassens og samfundets fælleskab og senere optagelse på ungdomsuddannelse

HXXX skole dokumenterer fremgang af antal elever, som inkluderes i den almindelige klasse

Inklusionsprocent 14/15 15/160.-9.klassetrin % %

IXXX skole dokumenterer målbar faglig progression for den elevgruppe, som i nationale test i sidste forudgående periode udviste de dårligste faglige præstationer i fagene dansk, matematik og engelsk

XXX skole dokumenterer, at antal elever i

H

I

H XXX skole evaluerer egen indsats for inklusion af særlige behov i den almindelige klasse

I XXX skole evaluerer egen skolemæssig indsats for at den enkelte klasses faglige resultat i dansk, engelsk og matematik fremtræder samlet på så højt niveau som muligt, særligt i forhold til de socioøkonomiske

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

gruppen” dårligst i nationale tests” falder

Antal elever ”dårligst i nationale tests”

14/15 15/16

2.klasse /dansk 4.klasse/dansk6.klasse/dansk8.klasse/dansk3.klasse/mat.6.klasse/mat7.klasse/engelsk

J XXX skole kan dokumentere en fremgang i initiativer inden for den åbne skole, praktik og brobygningsaktiviteter, praktikordninger

XXX skoledokumenterer egne tiltag inden for praktik, brobygning, den åbne skole.

KXXX skole kan dokumentere en stigende procentsats for elever, som 15 måneder efter afsluttet afgangsprøve 9. klasse er i ungdomsuddannelse, 10. klasse, mesterlære, ustøttet arbejde

9.klasses afgangsårgang

Andel i uddannelse/arbejde2014/15

Andel i uddannelse/arbejde2015/16

2013 % %2014 xxxxxx %

J

K

måltal og højt niveau for uddannelsesparathed

JXXX skole evaluerer faglige, personlige og sociale resultater med brobygningsskoler, praktiksteder og samarbejdspartnere i den åbne skole

KXXX skole følger i samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning klasse op på og evaluerer den enkelte årgang.

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

2015 xxxxxx xxxxxx

Indsatsplan for aftalestyringen 2015-2016.

Skolenavn Fælles introduktion til aftalestyring 2015/16

maj 2015

1. KonsulentbesøgAftaler 2015/16: Evaluering 2014/15

september-oktober 2015

Skolerne afleverer færdig aftale 2015-16

01.11.2015

2. konsulentbesøgOpfølgning aftaler 2015/16:

marts-april 2016

Fælles introduktion til aftalestyring 2016-17

maj 2016

1.KonsulentbesøgAftaler 2016/17Evaluering 2015/16

september-oktober 2016

Agerbæk SkoleAlslev SkoleBrorsonskolenJanderup SkoleLykkesgårdskolenSct. Jacobi SkoleThorstrup SkoleOutrup SkoleBlåbjergskolenBlåvandshuk SkoleNæsbjerg Skole

Sag nr. 15-3059/dok 40792/15

Nordenskov SkoleÅrre SkoleAnsager SkoleTistrup SkoleØlgod Skole

DOK: 40792/15

Bilag: 349.1. Aftale for ungdomsskolen 2016-2017



Aftale for Ungdomsskolen 2016-2017 – dok.nr. 147033-15

1

Aftale mellem Varde Byråd ogVarde Kommunes Ungdomsskole

2016 - 2017Varde Kommunes vision 2030

Varde Kommune – Vi i naturenVi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.

Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføringen, ligesom det frie liv understøtter iværksætterri

indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året rundt.

Ungdomsskolens værdigrundlag

Ungdomsskolens værdigrundlag er baseret på 4 hjørnesten:

1) Den kompetente Ungdomsskole: ” Vi sikrer kvalitet og kompetence i vort arbejde.”2) Den engagerede Ungdomsskole: ” Vi viser initiativ og tager ansvar på arbejdspladsen.” 3) Den udviklende Ungdomsskole: ” Vi udvikler vores arbejdsplads gennem tid, tillid og tolerance ”4) Den udfordrende Ungdomsskole: ” Vi stiller kritiske spørgsmål, lærer af vore erfaringer og viser hinanden respekt.”- Se videre på Ungdomsskolens hjemmeside www.ungvarde.dk

Mission Ungdomsskolen

http://www.ungvarde.dk/


2

Lovgrundlagets § 1: ” Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund

Vision for Ungdomsskolen

At ungdomsskolen først og fremmest kan udgøre et kvalitativt supplement til folkeskolens undervisningstilbud, men samtidig kan tilbyde alternative, udfordrende og overraskende muligheder for den unge.

At Ungdomsskolen skal udgøre et fristed og personligt udviklingsrum for den enkelte unge. Et rum, hvor der er plads – og tid til begejstring, til at afprøve sig selv og til at fejle. Et sted, hvor de unge er med til at skabe rammerne for undervisning og samvær og samtidig oplever, at de er en del af et forpligtende samvær / fælleskab.

At Ungdomsskolen er åben overfor – og fortsat udvikler sit samarbejde med – det omgivende samfund. Derved udvikler Ungdomsskolen sig selv i forhold til sin rolle i samfundet og er til stadighed parat til at omstille sig i forhold til brugernes og samfundets behov.

Generelle aftaleforhold

Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Grundlæggende for Ungdomsskolens virke er ”Bekendtgørelse af lov om Ungdomsskoler” ”Overordnede principper for aftalestyring – 2012”, vedtaget i Varde Byråd den 26. juni 2012. Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune Varde Kommunes MED-aftale Ungdomsskolens budget 2016 Fremtidig profil for Ungdomsskolen vedtaget i udvalget for Børn og Undervisning i Varde Kommune den 15. september 2015.

Doknr.:120813-15

Aftalen er udarbejdet i samarbejde med Udvalget for Børn og Undervisning og indeholder udvalgte mål for udvikling på Ungdomsskolens område.

Udover disse udviklingsmål har Ungdomsskolen andre udvikles udviklings- og driftsmål, som der arbejdes mod.


3

De udvalgte udviklingsmål fremgår af bilag 1, der er en del af aftalen.

Budget

Ungdomsskolens budget danner den økonomiske ramme for Ungdomsskolens virke.

Kort beskrivelse af Ungdomsskolen, SSP og Ungdomsklubberne.

Ungdomsskolen beskæftiger 2,3 lederstilling, 1,0 administrativ medarbejder samt 3,0 SSP konsulenter. Ungdomsskolens administration er pr. 01.01.2016 samlet på et sekretariat, Ndr. Boulevard 81, Varde Herudover benyttes ca. 180 timelønnede pr. skoleår til fritidsundervisning, aktiviteter samt som ungdomsklubledere og medarbejdere i ungdomsklubber.I Ungdomsskolens samlede virksomhed indgår SSP samt 7 ungdomsklubber og 1 klub for fysisk- og psykisk handicappede.I SSP regi er tilknyttet 3 opsøgende SSP-ungdomskonsulenter, der opererer fra deres” Rullende Væresteder”.Klubberne er fordelt over hele kommunen, hver med deres ansvarlige klubleder.Alle administrative opgaver som bl.a. bogføring og lønindberetning udføres samlet fra ungdomsskolens sekretariat. Herfra serviceres ligeledes SSP, ungdomsklubber, UngeHus og UngeRåd og tilknyttede projekter.Ungdomsskolen har ikke egne undervisningslokaler.

Ungdomsskolen arbejder med et helhedssyn på den enkelte unge, hvor motiverende lærings- og trivselsoplevelser kan sikre, at en stabil gruppe af ikke-sårbare unge giver mulighed for at inkludere mere sårbare unge og således også sikre, at Ungdomsskolen får sin plads i elevernes skoledag og fritid.

Ungdomsskolen udarbejder aktiviteter, der planlægges i samarbejde med bl.a. Folkeskoler, Børn- og Unge afdelinger, Jobcenteret, UU, Ungdomsskolens ca. 120 US elever, Ungdomsskolebestyrelse og andre, som har interesse i Unge og Ungdomsskolens virke.Ungdomsskolens tilbud kan offentliggøres på www.ungvarde.dk, hvor tilmeldingen også foregår.

Se Ungdomsskolens hjemmeside: www.ungvarde.dk

Udfordringer og opgaver for Ungdomsskolen:

http://www.ungvarde.dk/


4

Ungdomsskolens aktiviteter hviler på frivillighed, motivation, inklusion og relationskompetence, således at aktivitetsudbuddet indeholder almene og specifikt målrettede aktiviteter.

Forud for hvert skoleår kendes elevtilslutningen aldrig! Derfor er et vigtigt grundlag for Ungdomsskolens aktiviteter ”frivillige” og engagerede voksne. Ildsjæle der kan gøre en forskel, være i øjenhøjde, på bølgelængde og udføre motiverende undervisning fra Ungdomsskolens alsidige fagrække. Ungdomsskolens aktiviteter skal fortsat være tilbud, der motiverer, skaber læring og trivsel! Hver dag evaluerer eleverne ved deres deltagelse - eller fravær. Ungdomsskolen udvikler fortsat de aktivitetsområder, som der for nuværende er god tilslutning til og styrker indsatsen på områder af særlig uddannelsesmæssig og social betydning. Med beslutning om reducering af Ungdomsskolens ledelse påkræves fremadrettet prioritering af Ungdomsskolens resurser og aktiviteter

Derudover skal den politisk vedtagne profil for Ungdomsskolens implementeres. I den fremtidige profil for Ungdomsskolen har det været en præmis at udvikle skolens organisation og aktiviteter i forhold til følgende områder:

Implementering af folkeskolereformen Udvikling af spændende ungdomsmiljøer og sammenhæng til ungdomsuddannelse Social kontekst og arbejdsmarked Fremme af trivsel og inklusion Fremme chancelighed Aktivitetsudvikling i relation til befolkningsudviklingen

Det er et grundlag, at Ungdomsskolen udvikler aktiviteter inden for sit lovgrundlag, som understøtter alle indsatsområder i Børne- og Ungepolitikken samt fremmer trivsel, læring og chancelighed inden for de 7 områder i børne- og ungepolitikken:

Medbestemmelse og medansvar Udfordrende læringsmiljøer Tidlig indsats Sundhed og trivsel Helhed og overgange Sammenhæng med det omgivende samfund Bæredygtighed og globalisering

Den fremtidige profil sigter mod at styrke Ungdomsskolens medvirken i at udvikle og drive aktiviteter for unge, som fremmer chanceligheden i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og deltagelse i almindelige ungdomsmiljøer.


5

Profilen sigter herudover på at fremme projektorganisation samt at ungdomsskolen kan dokumentere fremgang i læringsaktiviteter med ekstern finansiering af Varde Kommune, således at Ungdomsskolen udover skoleafdelingens driftsgrundlag finder kommunale driftsgrundlag i samarbejde med andre kommunale afdelinger eller i kommunale driftsgrundlag, som har baggrund i Ungdomsskolens indsats for at skaffe projektmidler til Varde Kommune indenfor Ungdomsskolens formål.

Mål for udvikling 2016

Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1.

Der er i perioden særligt fokus

- Læring- Trivsel- Chancelighed

Ved udmøntning af målene i konkrete indsatser og initiativer er særligt fokus på Varde Kommunes vision 2030 – Vi i naturen.

I bilag nr. 2 ses forslag til inddeling af kurser indenfor de syv indsatsområder i Børn og Ungepolitikken jf. den fremtidige profil for Ungdomsskolen.


6

BILAG 1:Mål for udvikling

Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering

1. Tema: læringUngdomsskolen skal understøtte folkeskolens mål om, at den enkelte elev udviser målbar faglig progression.

AUngdomsskolen kan i forhold til den forudgående periode dokumentere en målbar stigning i det samlede antal deltagere i ungdomsskolens aktiviteter fordelt på Børne- og Ungepolitikken i Varde Kommunes enkelte indsatsområder. (Se Bilag 2 for inddeling af kurser. Bemærk at hvert kursus kun tæller én gang).

Tema / Antal årselever

16/17 17/18 18/19

Medbestemmelse og ansvarUdfordrende læringsmiljøerTidlig indsats

Sundhed og trivsel

Helhed og overgangeSammenhæng til det omgivende samfundBæredygtighed og globalisering

AMed innovativ brugerinvolvering af kommunens unge gennem Ungdomsskolens elevråd bestående af 2-3 elever fra alle kommenens overbygningsklasse – i alt ca. 120 Ungdomsskoleelever (US-elever) - sikres de unges ejerskab og lyst/behov til at bruge Ungdomsskolens tilbud.US-eleverne er i forbindelse med ny brochure aktive deltagere i brainstormproces, med i præsentation i klasserne, ophæng af flyers, reklame for Ungdomssskolen i klassen.På alle Overbygningsfolkeskoler er desuden en Pædagogisk Medarbejder med tilknytning til Ungdomsskolen, som understøtter US-eleverne i deres ungdomsskolearbejde.

Yderligere oprettes undervisnings- og aktivitetstilbud i samarbejde med folkeskoler og andre samarbejdspartnere gennem roadshows, partnerskabspræsentationer og samarbejdsmøder o.l.

AVurderes af ungdomsskolen ud fra det statistiske grundlag. Evaluering indeholder ligeledes eksempler på, hvordan kurser er inddelt.


7

BUngdomsskolen kan i samarbejde med den enkelte skole dokumentere effekt af samarbejdsprojekter med folkeskoler i forhold til uddannelsesparathed. Målgruppen for succeskriteriet er unge, som skolen og UU vurderer i risiko for ikke at blive uddannelsesparate.

Skole Antal elever i ungdomsklub(Samlet antal – ikke kun ikke-uddannelsesparate)

Antal elever/fagligt kursus (Risiko for ikke at være uddannelsesparat)

Antal elever på personligheds-udviklende kursus(Risiko for ikke at være uddannelsesparat)

Antal uddannelsesparate elever fra deltagergrup-pen 16/17

Antal uddannelses-parate elever fra deltager-gruppen 17/18

AgerbækAnsagerBlåvandshukBrorsonBlåbjergLykkesgårdNæsbjergSct. JacobiTistrupØlgod

Markedsføring sker gennem offentliggørelse af Ungdomsskolens tilbud på hjemmeside, flyers på skolerne. Facebook og andre sociale medier

”Den gode historie” offentliggøres desuden i den skrevne og digitale presse.

BUngdomsskolen udarbejder ”Partnerskabsaftaler til Folkeskolen” for kommende skoleår, som præsenteres for skolerne i foråret.Partnerskabsaftaler indeholdende valgfag, turbokurser og spotkurser med fokus på :

- Ikke uddannelsesparate- Teambuilding- Førstehjælp- Demokrati- Digitalisering

Folkeskoler opfordres ifm. skolebesøg til at kontakte Ungdomsskolen med yderligere ønsker og opfordres til at bruge Ungdomsskolen til at opfylde skolens egne mål.

BEffekten vurderesi samarbejde med UU og den skole, som har vurderet den unge.


8

CUngdomsskolen kan i samarbejde med kommunale eller kommunalt støttede samarbejdspartnere dokumentere effekt af samarbejdsprojekter i forhold til uddannelsesparathed. Målgruppen for succeskriteriet er unge, som samarbejdspartneren vurderer i risiko for ikke at blive uddannelsesparate.

Samarbejdspartner Særlig SSP aktivitetantal elever

Antal elever/fagligt kursus(Risiko for ikke at være uddannelsesparat)

Antal elever/personlig-hedsudvik-lende kursus(Risiko for ikke at være uddannelsesparat)



Børn og ForebyggelseJobcenter Varde

Boulevard bebyggelsenBørn, Trivsel og Sundhed

D

CSamarbejdspartnere kontaktes og orienteres om Ungdomsskolens tilbud.Samarbejdspartnere opfordres ifm. møder/besøg til at kontakte Ungdomsskolen med yderligere ønsker og opfordres til at bruge Ungdomsskolen til at opfylde skolens egne mål.

.

D

CEffekten vurderesmed samarbejdspartneren, som har vurderet den unge.

D


9

Ungdomsskolen kan dokumentere fremgang i læringsaktiviteter med ekstern finansiering af Varde Kommune, således at Ungdomsskolen udover skoleafdelingens driftsgrundlag finder kommunale driftsgrundlag i samarbejde med andre kommunale afdelinger eller i kommunale driftsgrundlag, som har baggrund i Ungdomsskolens indsats for at skaffe projektmidler til Varde Kommune indenfor Ungdomsskolens formål.

Omsætning/kr. Årsomsætning/Skoleafd.

Årsomsætningen/anden kommunal partner

Årsomsætning/ekstern partner

2016-2017

2017-2018

Ungdomsskolen udpeger kontaktperson til samarbejde med Varde Kommunes fundraisernetværk

Der tages kontakt til erfarne ansøgere andre steder i organisationer.

Ungdomsskolen har fokus på at sikre sig betaling for aktiviteter fra div. samarbejdspartnere

Vurderes på økonomital

EUngdomsskolen kan dokumentere, at Ungdomsskolens aktiviteter fremmer science-strategien i Varde kommune, ”Vi i naturen”- visionen i forhold til fagene: natur og teknik, geografi, biologi, kemi-fysik og eventuelle valgfag inden for disse fagområder

EUngdomsskolen sikrer, at science-strategien og Vi-i naturen Visionen fremmes gennem Ungdomsskolens program.

EEffekt vurderes ud fra program


10

F Ungdomsskolen dokumenterer, at Ungdomsskolens elever oplever tilfredshed med læringen i undervisningen

FResultaterne af registreringerne følges løbende og der igangsættes handlinger, hvor det vurderes nødvendigt for at øge tilfredsheden

FVurderes ud fra en registrering af de unges tilfredshed med udbyttet af kurserne.


11

2. Tema: TrivselDet er et mål, at Ungdomsskolen understøtter målet om alle unge i Varde Kommune udviser trivsel i inkluderende fællesskaber - herunder udviser glæde ved at gå i Ungdomsskole og deltage i aktiviteter

G Ungdomsskolen kan på hvert enkelt aktivitetsområde dokumentere en fremgang i elevfremmødet i forhold til forudgående periode. Opdelt efter Ungdomsskoleforeningens lovpligtige statistiske tælling.

Kursustype Elevgrundlag 16/17

Fremmøde pct.16/17

Elevgrundlag 17/18

Fremmøde pct.17/18

Boglige fagKreative fagIT og medierSamfund, kultur og menneskeSport og friluftsliv

HUngdomsskolen kan dokumentere deltagerfremgang på de aktiviteter, som fremmer sundhed og trivsel i inkluderende

fælleskaberAktivitetens navn Antal deltagere 16/17 Antal deltagere 17/18

GUngdomsskolen fokuserer på at fremme socialiseringen, for at eleverne føler sig velkomne og som en del af fælleskabet.

Ungdomsskolen kontakter eleven, hvis vedkommende ikke møder op.

HMed innovativ brugerinvolvering af kommunens unge gennem Ungdomsskolens elevråd bestående af 2-3 elever fra alle kommenens overbygningsklasse sikres de unges ejerskab og lyst/behov til at bruge Ungdomsskolens tilbud.US-eleverne er ifm. ny brochure aktive deltagere i brainstormproces, med i præsentation i klasserne, ophæng af flyers på skolen, reklame for Ungdomsskolen i klassen.På alle Overbygningsfolkeskoler er desuden en Pædagogisk Medarbejder med tilknytning til Ungdomsskolen, som understøtter US-eleverne i deres ungdomsskolearbejde.

G-H-IVurderes ud fra deltagerantal


12

Yderligere oprettes undervisnings- og aktivitetstilbud i samarbejde med den enkelte Folkeskole og andre samarbejdspartnere gennem roadshows, partnerskabspræsentationer og samarbejdsmøder e.l.

Markedsføring sker gennem offentliggørelse af Ungdomsskolens tilbud på hjemmeside, flyers på skolerne. Facebook og andre sociale medier

”Den gode historie” offentliggøres desuden i den skrevne og digitale presse.


13

I Ungdomsskolen kan dokumentere procentuel deltagerfremgang og procentuel stigende deltagerantal i Ungdomsklubber.

Ungdomsklub Elevgrundlag 16/17

Fremmøde pct. 16/17

Elevgrundlag 17/18

Fremmøde pct. 17/18


IUngdomsskolen og klubledere har fokus på trivsel, deltagerinddragelse, så aktiviteter tilpasses de unges ønsker og behov.

-

J Ungdomsskolen dokumenterer, at Ungdomsskolens elever oplever tilfredsheds med trivsel og vil anbefale Ungdomsskolen som værested.

JResultaterne af registreringerne følges løbende og igangsættes handlinger, hvor det vurderes nødvendigt for at øge tilfredsheden

JVurderes ud fra en registrering af de unges tilfredshed med ungdomsklubberne.


14

3. Tema: ChancelighedDet et mål, Ungdomsskolen understøtter Folkeskolens mål om at skabe øget chancelighed for de unge i Varde Kommune

K Ungdomsskolen har deltagere fra alle skoledistrikter og procentuelt stigende deltagerantal fra socioøkonomisk svage skoledistrikter i aktivitetstilbuddene (oversigt over socioøkonomisk svage skoledistrikter udleveres fra forvaltningen)

Skoledistrikt

Elevgrundlag16/17

Deltagere16/17

Elevgrundlag17/18

Deltagere17/18


KUngdomsskolen har fokus på den lokale Ungdomsklub, den lokale folkeskoles Ungdomsskolemedarbejder og folkeskolen og at oprette aktiviteter lokalt – om nødvendigt med lavere deltagerantal.

Vi fremmer samarbejdet internt på holdene for at sikre mulighederne for fælles kørsel fra yderområder.

KVurderes ud fra antal deltagere fra skoledistrikter med socioøkonomisk svag baggrund


15

LUngdomsskolen udbyder i samarbejde med skolen særlige aktiviteter for elever, som ikke er specialundervisningselever, men som har faglige, personlige eller sociale behov, som går ud over den almindelige klasse. Målgruppen for succeskriteriet er unge, som skoler eller andre samarbejdspartnere vurderer i gruppen og medvirker til at henvise til ungdomsskolen.

Skoledistrikt Aktivitetstype

Antal elever 16/17

Antal elever 17/18

Antal deltagende elever som vurderes uddannelses-parate 16/17

Antal deltagende elever som vurderes uddannelses-parate 17/18


LSamarbejdspartnere kontaktes og orienteres om Ungdomsskolens tilbud.Samarbejdspartnere opfordres ifm møder/besøg til at kontakte Ungdomsskolen med yderligere ønsker og opfordres til at bruge Ungdomsskolen til at opfylde skolens egne mål.

M

LEffekt vurderes sammen med skolen, UU eller anden samarbejdspartner

M


16

MUngdomsskolen udbyder i samarbejde med skolen erhvervsrettede og personlighedsudviklende aktiviteter for den elevgruppe, som ikke under nogen omstændighed kan forventes uddannelsesparate.Målgruppen for succeskriteriet er unge, som skoler eller andre samarbejdspartnere vurderer i gruppen og medvirker til at henvise til ungdomsskolen.

Skoledistrikt

Aktivitetstype

Antal elever 16/17

Antal arbejds forhold 17/18


Samarbejdspartnere kontaktes og orienteres om Ungdomsskolens tilbud.Samarbejdspartnere opfordres ifm møder/besøg til at kontakte Ungdomsskolen med yderligere ønsker og opfordres til at bruge Ungdomsskolen til at opfylde skolens egne mål.

Effekt vurderes i samarbejde med skolen, UU eller anden samarbejdspartner


17

BILAG 2

Fokusindsatsområder, set i relation til Børn- og Ungepolitikken og Varde Kommunes vision

Efterstående repræsenterer en idéramme i forhold til de enkelte områder i Børn- og Ungepolitikken og visionen:

1: Medbestemmelse og ansvar

Elevrådskurser Demokratikurser Elevinddragelse i skolernes og Ungdomsskolens produktudvikling Netværkskurser Ansvar og pligter i det demokratiske fælleskab

2: Udfordrende læringsmiljøer

Aktiviteter til fremme af skolemæssige præstationer fagligt, socialt og personligt Fag, som er indeholdt i folkeskoleloven Turbokurser i dansk, matematik og engelsk Lokale valgfag, centrale valgfag Særligt understøttende tilbud Udvidelse af den faglige ramme i folkeskolen, f.eks. erhverv eller explorer Personlighedsudviklende aktiviteter Aktiviteter for unge med særlige behov, psykisk/fysisk handicap, udviklingsforstyrrelser, elever med

specialpædagogiske behov ”Vi i naturen”, indeholdende teambuilding, explorer, naturen som sparringspartner, værn om

naturen, økologi og ressourcebevidsthed, miljøteknologi og iværksætteri Aktiviteter inden for kreative miljøer, kunst, kultur og musik f.eks.: drama, billedkunst, musik, dans,

mediedesign

3: Tidlig indsats

Integrationsfremmende aktiviteter Kulturelle og sociale netværk Kulturforståelse Erhvervsforberedende og erhvervsfremmende aktiviteter Iværksætteri herunder særlige etniske/ integrationsfremmende aktiviteter Brobygning til uddannelse og erhverv Styrket SSP

4: Sundhed og trivsel

Aktiviteter inden for selvværds- og personlighedsudvikling Aktiviteter rettet mod drop-out truede Alternative aktiviteter i forhold til unge med særlige skolevanskeligheder Idrætsaktiviteter, hvor der ikke er klubber Back-up aktiviteter for særlige indsatser i skolen Sundhed i ungdomsklubberne Aktiviteter til fremme af sund livsstil


18

5: Helhed og overgange

Understøttende aktiviteter for udvikling af uddannelsesparathed Understøttende aktiviteter for udvikling af ungdomsuddannelsesinstitutionsduelighed Feriekurser

6: Sammenhæng til det omgivende samfund

Fremme af erhvervsrelaterede indsatser for unge med behov for praktisk læring/dannelse

7: Bæredygtighed og globalisering

Internationale aktiviteter Sommerungdomsskole med international deltagelse Medvirken ved udveksling

Bilag: 349.2. Aftale for Dagtilbuddet - Billum Børnehave



Aftale for Billum BørnehusDok. nr. 149339-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Billum Børnehave

Januar 2016

Varde Kommunes vision 2030

Varde Kommune – Vi i naturenVi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføringen, ligesom det frie liv understøtter iværksætterri indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året rundt.

Værdigrundlag for Billum BørnehaveI Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.

I Billum børnehave skal børn opleve at blive taget alvorligt. Derfor skal det enkelte barn, i det daglige, opleve at blive set, hørt og forstået, og have medindflydelse på, hvad der sker i børnehaven. De voksne skal til stadighed arbejde på at se verden fra et børneperspektiv.

- At blive set vil sige, at voksne modtager børn med øjenkontakt, nærvær og indlevelse.- At blive hørt vil sige, at blive taget alvorligt i en anerkendende relation.- At blive forstået vil sige, at voksne prøver, at se med børns øjne og høre barnets budskab

for derigennem, at forstå det barnet forstår.- At have medindflydelse vil sige, at blive medinddraget i de daglige gøremål og kunne være

med til selv at bestemme, alt efter barnets alder.

Målet er, at børnene udvikler sig til hele, selvstændige mennesker, som har lyst til at indgå i sociale relationer.

Mission for Billum BørnehaveDagtilbuddet Billum Børnehave har en mission om at skabe et miljø, der giver børnene trivsel, udvikling og livskvalitet i møde med nærværende, ærlige og kompetente voksne


2

Vision for Billum BørnehaveAlle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer

Generelle aftaleforholdGrundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter:

”Overordnede principper for aftalestyring – 2012” – vedtaget i Varde Byråd den 26. juni 2012.

Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Billum Børnehave 2016

Aftalen er udarbejdet i samarbejde med Udvalget for Børn og Undervisning og indeholder mål for udvikling på aftaleholderens område.

Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål, som der arbejdes mod.Udviklingsmålene fremgår af bilag 1, der er en del af aftalen.

BudgetAftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke.

Kort beskrivelse af Billum BørnehaveBørnehaven har en årsnormering på ca. 40 børn. Børnene er aldersopdelte i 3 grupper: Mini, Midi og Maxi gruppen

Vi tager udgangspunkt i følgende læringssyn:”Små børn lærer gennem leg-læringsforløb må tilrettelægges med afsæt i legens karakter(Brostrøm 2014).Det pædagogiske arbejde i hele huset tager udgangspunkt i legen og børnenes udviklingsniveau. Arbejdet tilrettelægges ud fra det enkelte barns funktionsniveau og kompetencer. For at styrke og udvikle barnets muligheder er det vigtigt, at børnenes dagligdag foregår i et positivt, forudsigeligt, visualiseret og struktureret miljø. En proces vi til stadighed vil optimere.Som forudsætning for læring ser vi endvidere, at følgende er vigtigt:✓ Tid til fordybelse uden forstyrrelser✓ Rum til leg✓ At børnene gør egne erfaringer alene og sammen med andre✓ At børnene lære af hinanden✓ At børnene oplever tryghed✓ At lære gennem at gøre✓ At barnet møder kompetente voksne✓ At den voksne tager ansvaret for art relationen fungerer


3


Der er aftalt udviklingsmål for dagtilbud, der fremgår af bilag nr. 1. Udviklingsmålene tager afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer.

Der er i perioden særlig fokus på:- Trivsel- Læringsmiljøer- Chancelighed

Udviklingsmålene er flerårige.



4

Bilag 1:Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en positiv

udvikling

For alle succeskriterier gælder, at dagtilbuddene skal opnå progression i forhold til udgangspunktet (2015). Områder som ligger under kommunegennemsnit kræver i særlig grad indsats

Handleplaner Evalueringsmetode

(Tema: Trivsel)

Det er et mål, at alle børn i Dagtilbuddet Børneuniverset deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer.

A.Der er progression i den generelle trivsel blandt de toårige i dagtilbuddet.

B.Der er progression i de toåriges vurdering af deres egen generelle trivsel i dagtilbuddet fra 2016-2017

A.Målet for arbejdet med førskolebørnene skal ses bredere end at gøre barnets skoleparat. Det handler om at gøre barnet livsdueligt, at fremme barnets trivsel og styrke dets udvikling, bredt set. Denne opgave vil vi arbejde målrettet med i Billum Børnehave, sammen med Billum Børneby ud fra de fælles formulerede værdier som fokuserer på udvikling af selvværd, selvtillid og dét at indgå i forpligtende fællesskaber.

For, at barnet kan blive læringsparat, er der i arbejdet med førskolebarnet fokus på, at styrke de personlige og de sociale kompetencer, med udgangspunkt i, hvor det enkelte barn er. Ved at støtte barnet i at udvikle selvværd og tro på sig selv, bliver barnet godt hjulpet i skolestarten. Herudover vil der i arbejdet være fokus på det vi traditionelt kalder skoleparathed som f.eks. betyder, at barnet kan sidde på en stol, skrive sit navn, modtage en kollektiv besked og indgå i sociale væremåder.

Vi vil arbejde med de sociale relationer imellem børnene, ved at vi etablerer legegrupper og sætter børnene sammen med børn, som de ikke af sig selv leger med.

A.Evaluering gennem Kompetenceprofilerne fra Hjernen og Hjertet

B.Den generelle trivsel blandt førskolebørnene evalueres gennem trivselsundersøgelse for de femårige (gennemføres i 2016 og igen i 2017)I forhold til børnenes trivsel vil der derudover blive fulgt op på indsatsen, ved MED – statusmøder, hvor mål for progression tilrettelægges med det enkelte dagtilbud.


5

Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling



I vores førskoleforløb for førskolebørnene, følger vi vores guide for hvad vi gør. Der arbejdes bl.a. med zone for nærmeste udvikling. Vi har et tæt samarbejde i Billum Børneby, med skole og SFO, børnehavens børn skal deltage i fælles arrangementer på skole og SFO, så de kommer til at føle sig trygge i skolen inden de starter.

B. Vi vil blive mere bevidste om at arbejde med målsætning, så børnene lærer at se deres progression.Vi arbejder med børnemiljøtermometeret, til undersøgelse at de store børns trivsel.

C. Der er progression i antallet af forældre, der giver udtryk for at være tilfredse med personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad.

D.Der er progression i antallet af forældre, der giver udtryk for tilfredshed med pædagogernes arbejde i forhold til at skabe kontakt mellem barnet og de øvrige børn.

C. og D. Vi vil oplyse om hvad vi gør for børnenes trivsel på forældremøde og i dagligdagen.Vi ønsker at forældrene skal se potentialet i, at vi er en rummelig børnehave, med børn fra forskellige kulturer. Vi vil sammen med skole og SFO i Billum Børneby informere og inddrage forældrene i at modtage de nye børn.

C. & DEvalueres gennem en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultater i brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at brugertilfredshedsundersøgelsen foretages.


6




E.Sygefraværet nedbringes blandt børn og voksne i institutionerne

E.Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra et netop gennemført pilotprojekt i Teglhuset. Indsatserne omfatter blandt andet:

- implementering af hygiejniske retningslinjer- undervisning af personale på personalemøde i

september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del arbejdet med et læreplanstema.

E.Evalueres ved deltagelse på undervisningsdage – samt ved at følge sygefraværet over tid (således at der tages hensyn til udsving som skyldes epidemier af skoldkopper o.lign.)


7




F.Der er progression i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets måde at arbejde med læreplanstemaerne på.

F. Læreplanstemaerne skal hænge synligt, så alle forældrene kan følge med i hvad vi gør og hvornår.Vi vil gerne tydeliggøre det og uddybe det i informationsbreve på Tabulex. Der skal det fortælles hvad målene er, så forældrene kan bakke op og deltage i og hjælpe med at nå læringsmålene, i de forskellige børnegrupper. Læringsmålene skal være konkrete og tydelige.

F.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at brugertilfredsundersøgelsen foretages.

(Tema: Læring)

Det er et mål, at sikre et leg- og læringsmiljø som understøtter progression i alle børns læring i Dagtilbuddet Børneuniverset.

G.Der er progression i forhold til at rummene i dagtilbuddet er indrettet, så de tilbyder differentierede og forskelligartede udviklings- og læringsmiljøer.*

H.Der er progression i forhold til inddragelse af dagtilbuddets legeplads som et pædagogisk uderum, hvor medarbejderne aktivt indgår i leg og understøtter børns udvikling og læring i tråd med Varde Kommunes vision ”Vi i naturen”.

G. og H. Vi har en meget velindrettet institution, hvor vi lige har indrettet rummet til minigruppen. Vi tager jævnligt rummenes funktion op på personale- møder, så vi er sikre på, at rummene er indrettet til de børn, vi har lige nu.

Vi vil være mere på gulvet, sammen med børnene og bruge alle rummene. Vi er i tæt samarbejde med SFOén og børnene skal være i SFOéns lokaler 3 gange om ugen. Børnehaven vil bruge biblioteket på skolen hver uge. Det aflaster huset, så der er bedre plads til at alle kan udvikle sig og lære.H. Vi etablerer udedag en gang om ugen. Her vil

G. og HEvalueres gennem Lege- og Læringsmiljøvurderingen.

Ledere har bevaret i 2015 og besvarer også i 2016Medarbejderne svarer i 2016 og frem. Forældrene svarer i 2017 og frem.


8




pædagogerne igangsætte aktiviteter, i naturen. Vi er i gang med at etablere uderum, værksted, vandbane, sandkasse, mm som aktiverer sanserne. Vi skal blive bedre til at inddrage børnene i lege og være med i legene, når vi har dem i de små grupper, f.eks. i de grupper, hvor der arbejdes med fra intention til handling.

Det er et mål at børnene i dagtilbuddet udvikler kompetencer indenfor læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglige kompetencer

I.Der er progression i vurderingen af de femåriges kompetencer indenfor læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglige kompetencer

I. Vi vil arbejde målrettet med læreplanstemaerne, vi vil tydeliggøre målene for børnene og os selv. Vi udpeger de børn som ikke udvikler sig og hjælper hinanden med at sætte en udvikling i gang.Vi tager udgangspunkt i børnemiljøvurderingerne og tager temaer op i forbindelse med resultaterne.Vi ser verden ud fra børnenes perspektiv.

I. Evalueres gennem kompetenceprofilerne fra Hjernen og Hjertet og evt. Fremtidens Dagtilbud.

(Tema: Chancelighed1)

Det er et mål at personalet i Dagtilbuddet Børneuniverset skaber øget forældreinvolvering i dagligdagen.

J.Flere forældre deltager i fælles arrangementer i dagtilbuddet.

K.Der er progression i antallet af forældre der oplever en god dialog mellem forældre og personale.

J. og K: Vi har en rigtig stor deltagelse i forældrearrangementer. Vi vil sætte kræfter ind på at hjælpe vores nye forældre ind. Vi vil inddrage forældrene, i at hjælpe de nye familier ind i gruppen. Det kan gavne integrationen i lokalsamfundet også.Vi vil arbejde med chancelighed, og have fokus på børn der underpræsterer. Vi vil sammen med forældrene, understøtte det enkelte barn og arbejde med barnets

J., K., L. og M.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det

1 Målgruppen: Børn som befinder sig i kolonne 3 til 5 i børnelinealen


9




nærmeste udviklingszone. Der skal arbejdes med at udvikle samarbejdet med forældrene til udsatte børn.Chancelighed skal debatteres og italesættes ved forældremøde, samtidig er det et begreb skolen arbejder med, her vil forældrene kunne opleve en rød tråd i det arbejde, der er i Billum Børneby.

Det er et mål at der skabes en øget sammenhæng mellem daginstitutionen og hjemmet.

L.Der er en øget forældretilfredshed med sammenhængen mellem aktiviteter og indsatser i hjemmet og i dagtilbuddet.

MDer er øget forældretilfredshed med dagtilbuddets kendskab til forældrene (f.eks. i forbindelse med aflevering og afhentning af barnet/børn)

L og M. Vi vil gerne i dialog ud fra læreplanstemaerne, og bede forældrene bakke op, men det kunne også være at forældrene er i gang med at øve noget, og at dagtilbuddet bakker op i deres bestræbelser.

Information er vigtigt for at kunne bakke hinanden op, i det barnet er ved at lære lige nu. Forældrene skal vide, hvilke læringsmål vi arbejder med lige nu, så de kan bakke det op, vi er i gang med. Vi vil blive bedre til at informere om det.Vi har en gensidig ordning, hvor børnene har en kuffert med hjem og skal løse en opgave og bringe ting med imellem bh og hjem.

overordnede ansvar for, at brugertilfredsundersøgelsen foretages.

Dagtilbuddet Børneuniverset beskriver typer af arrangementer samt udfører deltageroptælling ved hvert arrangement.

Det er et mål at få alle børns kompetencer højnet

NAndelen af toårige som scorer lavest i hhv. Hjernen og Hjertets og Fremtidens

N.Vi vil have forældrene med fra starten, vi vil indkalde til møder, når der er tegn på mistrivsel. Vi vil holde møder

NEvalueres gennem opfølgning i Hjernen


10




Dagtilbuds kompetenceprofiler under målene for trivsel og læring reduceres.

med tolk, når det er nødvendigt, og vi vil bruge billeder i kommunikationen med vores flygtningefamilier.

og Hjertet samt Fremtidens Dagtilbud

Det er et mål at den pædagogiske praksis sigter mod at understøtte og inkludere børn i udsatte positioner

OMedarbejderne handler i højere grad end tidligere som positive rollemodeller i forhold til at inkludere børn i udsatte positioner.

PDer er progression i medarbejdernes evner til at understøtte børn i en udsat position i at etablere fællesskaber.

QMedarbejderne arbejder i højere grad end tidligere med at sætte ind over for børnegruppers eksklusionsmekanismer

O, P, Q.På ICDP kurset, har personalet fået redskaber til at være inkluderende. Vi vil videreudvikle den inkluderende indsats, vi vil tale om og være sammen med de sårbare børn, så de bliver inkluderet i flokken. Vi vil være bevidste om vores sprog, og hvordan vi taler om og med børnene. Vi vil have fokus på relationscirklen, og hvor vi oplever at de enkelte børn ligger i den.

O., P. og QEvalueres gennem Lege- og Læringsmiljøvurderingen.


Bilag: 349.3. Aftale S/I Søndermarken



Aftale for Søndermarken S/IDok.nr. 174571-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2016



Værdigrundlag for S/I Søndermarken

I S/I Søndermarken bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.

Relationen er kendetegnet ved: TILLID – OMSORG – RESPEKT

Mission for S/I Søndermarken

S/I Søndermarken er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse

Vision for S/I Søndermarken

Alle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer


Grundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter:


Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune.


2

MED-aftalen Budget for Søndermarken 2016 Overenskomstaftale mellem Varde Kommune og S/I Søndermarken


Budget

Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke.

Kort beskrivelse af S/I Søndermarken

S/I Søndermarken er en aldersintegreret daginstitution (0 til 6 år).

Institutionen beskæftiger ca. 22 medarbejdere. Herudover har institutionen løbende pædagogstuderende tilknyttet. Sammenlagt er S/I Søndermarken normeret til 80 børnehavebørn og 32 vuggestuebørn.

For yderligere information se S/I Søndermarkens hjemmeside: http://www.soendermarken.webtest.vardekommune.dk/

Mål for udvikling 2016-2017


Der er i perioden særlig fokus på:- Trivsel- Læring- Chancelighed


Ved udmøntning af målene i konkrete indsatser og initiativer er særligt fokus på Varde Kommunes vision 2030 – Varde i ét med naturen.

http://www.soendermarken.webtest.vardekommune.dk/


3

Bilag 1Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en positiv

udvikling



(Tema: Trivsel)

Det er et mål, at alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer.

A.Der er progression i den generelle trivsel blandt de femårige i dagtilbuddet.

B.Der er progression i de femåriges vurdering af deres egen generelle trivsel i dagtilbuddet fra 2016-2017

A.Den generelle trivsel ligger lidt over kommunegennemsnittet, relationen til de voksne lig med.

Handling:Ved hjælp af dialogprofilen i Hjernen og Hjertet vi vil lave en trivselsundersøgelse, for de 3 og 4 årige børn.Foretages i andet kvartal 2016.På baggrund af resultatet vil medarbejdere i hver enkelt gruppe udarbejde handleplaner for det videre arbejde med henblik på at skabe endnu bedre trivsel.Dette arbejde skal være færdiggjort i andet kvartal 2016.

B.


B.Den generelle trivsel blandt førskolebørnene evalueres gennem trivselsundersøgelse for de femårige (gennemføres i 2016 og igen i 2017)I forhold til børnenes trivsel vil der derudover blive fulgt op på indsatsen, ved MED – statusmøder, hvor mål for


4




progression tilrettelægges med det enkelte dagtilbud.


BTU 2015.Søndermarkens resultat for forældretilfredsheden med personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad. (BTU).

59% meget tilfreds.(37) 33% tilfreds. (21) 05% utilfreds. (3) 02% meget utilfreds. (1) 01% ved ikke.


Søndermarkens resultat for forældretilfredsheden med pædagogernes arbejde i forhold til at skabe kontakt mellem barnet og de øvrige børn. (BTU)

37% meget tilfreds. (23)46% tilfreds. (29)11% hverken tilfreds eller utilfreds. (7)06% ved ikke. (4)

C Handling:Vi vil gennemgå BTU’en og undersøge om der er skrevet kommentarer, som kan give anledning til handlinger, der kan betyde endnu større tilfredshed.Den enkelte gruppe skal komme med forslag til, hvordan de kan opnå et bedre resultat i forhold til den børnegruppe de arbejder med (hvad er godt at være opmærksom på). Disse forslag bæres videre til afdelingsmøderne (børnehave, vuggestue)Arbejdet skal foregå i første/andet kvartal 2016.

D.Handling:Vi vil gennemgå BTU’ en og undersøge om der er skrevet kommentarer der kan give anledning til handlinger der kan betyde endnu større tilfredshed eller måske større tydelighed?Den enkelte gruppe skal komme med forslag til hvordan de kan opnå et bedre resultat i forhold til den børnegruppe de har. Der skal arbejdes med relationer børn imellem og dette arbejde skal tydeliggøres for forældrene.



5




Tallene er meget lig Varde kommunes gennemsnit.


Vi vil bruge den viden vi har fået i og med at alle medarbejdere har fået undervisning i ICDP og her vil vi være særlig opmærksom på konkrete handlinger. Dette vil blive et punkt på planlægningsmøderne.Forslagene skal foreligge i første kvartal/andet 2016.


- implementering af hygiejniske retningslinjer

- undervisning af personale på personalemøde i september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af arbejdet med et læreplanstema,



6




(Tema: Læring)

Det er et mål, at sikre et leg- og læringsmiljø som understøtter progression i alle børns læring i dagtilbuddet.


F.Der er generelt for mange ”ved ikke” og ”hverken eller” og der skal ske forbedringer!Det bliver vigtigt at vi er tydelige i vores kommunikation til forældrene.Vi vil i næste fase af FITH arbejde med forældreinddragelse og her får vi muligheden.Vi vil lave læringsmiljøer hvor det er meget tydeligere hvad det er der arbejdes med, blandt andet rummenes indretning og aktivitetsmaterialernes tilgængelighed.Hver gruppe vil spørge forældrene om de ved hvad der arbejdes med. Vi vil være tydelige i vores forventninger til forældreinddragelse og definere hvad den enkelte medarbejder skal. Dette aftales på planlægningsmøderne.Tilbagemeldingerne skal gives på afdelingsmøderne.



7





Resultat for Søndermarken:20% i nogen grad.60% i høj grad.20% i meget høj grad.Det ligger 0,2 over kommunegennemsnit.


20% i nogen grad.80% i højgrad.Det ligger 0,3 under kommunegennemsnit.

G.I forbindelse med projekt FITH vil vi øge indsatsen og opmærksomheden på ”differentierede og forskelligartede udviklings og læringsmiljøer.Det vil ske i forbindelse med de enkelte gruppers planlægnings- og refleksionsmøder. Vi vil afsætte endnu flere penge til at tydeliggøre det pædagogiske læringsmiljø i forbindelse med arbejdet med de pædagogiske læreplaner og det bliver herefter en opgave til alle grupper at det tydeliggøres, blandt andet ved rummenes indretning og aktivitetsmaterialer.Beløbet besluttes på det årlige budgetmøde i februar/marts 2016

H.Legepladsen bruges som pædagogisk uderum både alment og i forhold til projekt FITH og som legested over middag, hvor der afvikles pauser, sørges for sovebørn og ryddes op. I dette tidsrum er der mulighed for spontane aktiviteter.Vi bruger udenomsarealerne tæt på institutionen. Vores Fårefold, Naturlegeplads og Skovbørnehave.




8




Derudover har Columbus meget ofte naturen som ”Mål”.Her går pædagogerne aktivt ind i leg og understøtter børns udvikling i tråd med Varde Kommunes vision ”Vi i Naturen”.


9






I.Som det ses ligger det over kommunegennemsnittet. Resultaterne for børnenes kompetencevurderinger følges løbende. Der iværksættes som udgangspunkt ikke nye generelle tiltag med mindre behovet skulle vise sig.



10






J.Andelen af femårige som scorer lavest i hhv. Hjernen og Hjertets og Fremtidens Dagtilbuds kompetenceprofiler under målene for trivsel og læring reduceres.

J.

Vi vil gennem vores arbejde med FITH have øget fokus på trivsel.Der vil på gruppernes planlægningsmøder blive lagt særligt vægt på at medarbejderne har opmærksomhed på trivsel.Vi vil bruge dialogprofilen i Hjernen og Hjertet som redskab.Hver gruppe vil 2 gange årligt bruge ”Børnelinealen”, for at undersøge om der er børn vi skal have større opmærksomhed på..Vi vil identificere de sårbare børn, ved at undersøge børnenes baggrundsforhold. Vi vil undersøge hvilke baggrundsforhold der statistisk øger børns risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. (socioøkonomiske forhold).

J.Evalueres gennem opfølgning i Hjernen og Hjertet samt Fremtidens Dagtilbud


11






12





K.Medarbejderne handler i højere grad end tidligere som positive rollemodeller i forhold til at inkludere børn i udsatte positioner.

Resultat for Søndermarken:60% i høj grad.40% i meget høj grad.Hvilket ligger 0,1 over kommunegennemsnit.

L.Der er progression i medarbejdernes evner til at understøtte børn i en udsat position i at etablere fællesskaber.

Resultat for Søndermarken:40% i høj grad.60% i meget høj grad.Hvilket ligger 0,3 over kommunegennemsnit.

M.Medarbejderne arbejder i højere grad end tidligere med at sætte ind over for børnegruppers eksklusionsmekanismer

Resultat for Søndermarken:20% i nogen grad.

Handling (K.L.M.)Vi har meget stor fokus på udsatte børn, fællesskaber og eksklusionsmekanismer.Alle medarbejdere har gennemgået ICDP kursus 1.Den viden implementeres i hverdagen, de 8 samspilstemaer skal kunne ses i hverdagen. På hvilken måde vil blive aftalt på planlægningsmøderne og efterfølgende taget op på evalueringsmøderne, eller afdelingsmøderne Børnehave/vuggestue.

K.L. & M.Evalueres gennem Lege- og Læringsmiljøvurderingen.



13




40% i høj grad.40% i meget høj grad.Hvilket er lig kommunegennemsnit.

Det er et mål at personalet i dagtilbuddet skaber øget forældreinvolvering i dagligdagen.

N.Flere forældre deltager i fælles arrangementer i dagtilbuddet.

Resultat for Søndermarken:70% i høj grad. (45)29 % i nogen grad. (17)02% ved ikke. (1)

O.Der er progression i antallet af forældre der oplever en god dialog mellem forældre og personale.

Resultat for Søndermarken:52% meget tilfreds. (33)33% tilfreds. (21)08% hverken eller. (5)05% utilfreds. (3)02% meget utilfreds. (1)

N.Vi har 99% fremmøde til vores sommerfest.Vi har 99% fremmøde til teaterforestillinger i børnehaven.Vi vil holde et årligt arrangement i vuggestuegrupperne. Til vores store forældremøde (valg til bestyrelsen) vil vi ved at deltage aktivt (spørge) ved tilmeldingen kunne øget tilslutningen.

O.Vi vil beskrive hvad vi anser for at være en god dialog. (P-møde i foråret 2016)Vi vil gerne en god dialog i en travl hverdag. Den enkelte gruppe skal undersøge om de har en god dialog med alle forældre og finde ud af hvordan den foregår.

N., O., P. & Q.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at brugertilfredsundersøgelsen foretages.

Dagtilbuddet beskriver typer af arrangementer samt udfører deltageroptælling ved hvert arrangement.


14





P.Der er en øget forældretilfredshed med sammenhængen mellem aktiviteter og indsatser i hjemmet og i dagtilbuddet.

Resultat for Søndermarken:27% meget tilfreds. (17)44% tilfreds. (28)21% hverken eller. (13)02% utilfreds. (1)06% ved ikke. (4)

Q.Der er øget forældretilfredshed med dagtilbuddets kendskab til forældrene (f.eks. i forbindelse med aflevering og afhentning af barnet/børn)

Resultat for Søndermarken:56% meget tilfreds. (35)33% tilfreds. (21)10% hverken eller.(6)02% utilfreds. (1)

P.

Næste del af FITH vil have fokus på samarbejde med forældre om børns læring (læring forstås i bred forstand)Vi ved forældreinvolvering har stor betydning for børns udvikling. Vi vil have direkte kontakt til forældrene og hjælpe med at formulere opgaver de med held kan stille deres børn for at understøtte og forbinde indsatsen.

Q.De enkelte vil på deres gruppemøde undersøge, hvordan forældrekontakten med forældrene er, og i givet fald sikre en bedre, ved at henvende sig til forældrene.

Bilag: 349.4. Aftale for Dagtilbuddet Børneuniverset



Aftale for Børneuniverset Dok. nr. 131526-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset

2016Varde Kommunes vision 2030

Varde Kommune – Vi i naturenVi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføringen, ligesom det

frie liv understøtter iværksætterri indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året

rundt.

Værdigrundlag for Dagtilbuddet Børneuniverset

I Børneuniverset bliver udviklingen og samarbejdet mellem afdelingerne: Hedevang, Vestervold og Sønderalle kendetegnet ved refleksion og dialog, og med fokus på, nedenstående værdier:

ANERKENDELSE – NYTÆNKNING – ANSVARLIGHED OG SAMMENHÆNG.

Mission for Dagtilbuddet Børneuniverset

At støtte børnene bedst muligt i deres læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Vision for Dagtilbuddet Børneuniverset

Alle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer.

Børneuniversets Kerneopgave:

Børneuniverset, her skabes trivsel og læring – sammen giver vi plads til alle.




2


Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Dagtilbuddet Børneuniverset 2016




Kort beskrivelse af Dagtilbuddet Børneuniverset

Børneuniverset består af 3 afdelinger: Hedevang, Vestervold og Sønderalle, der er ca. 25 fastansatte medarbejdere. Herudover er der tilknyttet 3 lønnede studerende, i perioder PAU – studerende, EGU- elever samt andre medarbejdere i forskellige løntilskudsordninger.Sammenlagt er daginstitutionen normeret til ca. 180 børnehavebørn.

Den systemiske tænkning danner fundamentet for den pædagogiske praksis i Børneuniverset.

For yderligere information se dagtilbuddets hjemmeside:http://www.boerneuniverset.vardekommune.dk/boerneuniverset.aspx



Der er i perioden særlig fokus på:

- Trivsel- Læring- Chancelighed



http://www.boerneuniverset.vardekommune.dk/boerneuniverset.aspx


3

Bilag 1:Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en

positiv udvikling



(Tema: Trivsel)




A.Nye medarbejdere og studerende oplæres til FD og IH via et forløb, som planlægges af de daglige ledere. Medarbejderne uddannes i ICDP, som bl.a. kvalificerer dem til, at tage ansvaret og være rollemodeller for den konstruktive relation.

Medarbejderne oplæres i at analysere videosekvenser af pædagogisk praksis efter ICDP sløjfemodellen.

B.Lederteamet udarbejder et skema til registrering af børnenes legerelationer. Medarbejderne udfylder, reflekterer og planlægger lege og legeaftaler for de børn, som har brug for særlige tiltag.

2 medarbejdere deltager på kurset NUSSA, som handler om, at opbygge og styrke børns følelses- og personlighedsmæssige, samt sociale ressourcer gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg.

Lederteamstrategien fra lederinternatet efterår 2015




4




var at samstemme begreber fra FD og IH, samt omsætte dette til nye procedurer og handleplaner, hvor der er særligt fokus på forældresamarbejdet. Der vil blive udarbejdet en strategi for implementeringen af ovenstående, som bl.a. vil indeholde:

Udarbejdelse af plancher til ophængning i de enkelte grupperum, for at visualisere de pædagogiske principper/mål og de særlige indsatser, som der arbejdes med i de enkelte grupper.

Sparring til udarbejdelse af handleplaner og procedurer.


C.Ledelsesteamet prioriterer og udarbejder struktur/mødeplaner, som sikrer, at alle børn tilbydes, at vinke farvel til forældrene sammen med en medarbejder, ligesom der vil blive sagt personligt farvel og tak for i dag til alle børn og forældre.

Ledelsesteamet vil analysere forældretilfredsheden med vores 3-trins opstartsprocedure for nye børn via 3. mdrs. evalueringsskemaerne. Dette med henblik på kvalificering af materialet og proceduren.



5






D.Forældre opfordres til, at deltage en dag i børnehaven med henblik på, at synliggøre barnets legerelationer og trivsel i børnehaven, da forskningen viser, at øget forældreinvolvering har en positiv effekt på børns trivsel og udvikling.Medarbejderne visualiserer FD og IH børnegrupperne, som hjælp til at skabe dialog og kontakt mellem børn, medarbejdere og forældre. Dette vil ske på opslagstavlerne og Tabulex.

E.Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Indsatserne omfatter blandt andet:


løbet af september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, APP, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af

E.Evalueres ved deltagelse på undervisningsdage – samt ved at følge sygefraværet over tid (således at der tages hensyn til udsving som skyldes epidemier af skoldkopper o. lign.)


6




læreplanstemaet Personlige kompetencer i efteråret 2016

(Tema: Læring)



F.Ledelsesteamet vil udarbejde pædagogiske vejledninger til ophæng i Børneuniverset med beskrivelse af:

Aktiviteten De pædagogiske principper/mål. Forældrene kan hjælpe ved, at:

Dette med henblik på øget forældreinvolvering og synliggørelse af forældrenes rolle i forhold til børnenes trivsel og udvikling i fællesskabet.De pædagogiske vejledninger vil blive drøftet og kvalificeret i forældreråd og bestyrelse.



7





H.Der er progression i forhold til inddragelse af dagtilbuddets legeplads som et

G.Medarbejderne vil indrette deres grupperum og synliggøre de læringstemaer, der arbejdes med i ”GOD START”. Det sikrer at børnene og medarbejderne kontinuerligt kan lade sig inspirere af hinanden og udforske temaerne. Medarbejderne vil bl.a. benytte:

- Digitale bøger på storskærm til dialogisk læsning.

- Motorikredskaber- Sprogstimuleringsredskaber- Temaernes udtryk og materialer

Medarbejderne er opsøgende i forhold til, at få ”lokale frivillige” til, at bidrage og understøtte de forskellige læringsmiljøer f.eks.:

- Bedsteforældre- Musikskolen- Hallen- Traditioner - Idrætsudøvere

H.Alle børn vil komme på en bustur ud til skov og strand.Der vil blive arbejdet med begrebet legeagenter,


Ledere har bevaret i 2015 og besvarer også i 2016Medarbejderne besvarer i 2016 og frem. Forældrene besvarer i 2017 og frem.


8




pædagogisk uderum, hvor medarbejderne aktivt indgår i leg og understøtter børns udvikling og læring i tråd med Varde Kommunes vision ”Vi i naturen”.

hvilket betyder struktureret planlægning af hvilke medarbejdere, der sætter lege og aktiviteter i gang på legepladsen.Vi etablerer innovative højbede på legepladsen, hvor børnene kan være medskabende til begreberne ”Vi undersøger og eksperimentere i naturen” og ”Vi sår og planter i naturen”.


9






1. I. Evalueres gennem kompetenceprofilerne fra Hjernen og Hjertet og evt. Fremtidens Dagtilbud.




J.Medarbejderne udarbejder handleplaner på de børn, hvor der er behov for en særlig indsats. Dette vil fortrinsvist ske i samarbejde med barnets forældre og/eller tværfaglige samarbejdspartner for at kunne understøtte barnets nærmeste udviklingszone bedst muligt.




10




Vi vil implementere de fælles retningslinjer for ”Den gode overgang for børn med behov for en særlig indsats – fra dagtilbud til skole i Varde By”.

Børnelinealen vil blive implementeret som metode til tidlig opsporing og handling i forhold til de børn, som har behov for en særlig indsats.




K.Der vil blive analyseret videosekvenser af pædagogisk praksis på gruppemøderne 1 gang månedligt og på refleksionsmøder hver 6. uge efter ICDP sløjfemodellen. Dette med henblik på at overfører metoden videoanalyse med fokus på de 8 samspilstemaer til anvendt pædagogisk praksis.

L.Lederteamet vil skemalægge tid til medarbejders refleksion og sparring som metode til at reflektere over den pædagogiske praksis samt tilrettelægge og understøtte det enkelte barns muligheder for at etablere

K., L. & M.Evalueres gennem Lege- og Læringsmiljøvurderingen.



11





og deltage i fællesskaber.

M.



N.Den enkelte afdeling/gruppe/medarbejder aftaler hvor og hvordan forældrearrangementer giver størst mulig deltagelse af flest mulig forældre.Daglig leder har en opgave i, at få engageret forældrerådene i arrangementerne og medarbejdernes opgave bliver, at afprøve forskellige metoder til, at få flest mulige familier med til arrangementerne f.eks.:

- Spørger forældrene, hvad der giver mening. - Pointerer vigtigheden af forældrenes



12





deltagelse i forhold til deres barn. - Borddækning, som sikre, at alle forældrene

har mulighed for dialog.- Forældrene præsenterer sig for hinanden.- Tolkebistand - Mentorordning aftalt på forhånd.- Forberedelse af festen synliggøres.- Information om festen og evt. tilmelding på

Tabulex.- Optælling af deltagere.- Dokumentation og evaluering.

O.



13







P.Medarbejderne synliggør de pædagogiske principper og indsatsområder i grupperummene/opslagstavlerne via en A5 tavle og på Tabulex, og går i dialog med forældrene herom. Desuden opfordres forældrene til, at lave små hjemmeopgaver med barnet, som kan understøtte det aktuelle fokus der er på læringen, således at der skabes bedst mulige sammenhænge mellem hjem og dagtilbud.

Q.Daglige ledere og medarbejdere kompetenceudvikles inden for temaet: Forældresamarbejde.

Bilag: 349.5. Aftale for Dagtilbuddet Ved Vesterhavet



Aftale for Ved Vesterhavet/SkovmusenDok.nr. 131496-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet

Januar 2016


Varde kommune- Vi i naturenVi lever aktivt i det fri og er i èt med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføring, ligesom det frie liv understøtter iværksætteri indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings og kulturlivet giver aktive oplevelser året rundt.

Værdigrundlag for Ved Vesterhavet

I Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.

Relationen er kendetegnende Ved Vesterhavet: Ansvarlighed, engagement, udvikling, troværdighed og trivsel

Mission for Ved Vesterhavet

Dagtilbuddet Ved Vesterhavet har en mission om at skabe et miljø der giver børnene trivsel, udvikling og livskvalitet i møde med nærværende, ærlige og kompetente voksne.

Vision for Ved Vesterhavet





Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Ved Vesterhavet 2016


2




Kort beskrivelse af Ved Vesterhavet

Dagtilbuddet Ved Vesterhavet består i dag af 1 institution, Skovmusen i Oksbøl. Fra 1.08-2013 har Skovmusen overtaget en ny renoveret ”Skovhytten” i Oksbøl, hvor de store børn har til huse. Og pr. 1.11-2013 starter Skovmusen en 12 børns vuggestue op i nybyggede lokaler.

Ved Vesterhavet beskæftiger ca. 15 faste medarbejdere. Herudover har afdelingen løbende pædagogstuderende tilknyttet. Sammenlagt er Skovmusen på ca. 100 enheder.

For yderligere information henvises til Udviklingsplanen for dagtilbud 2012-14



Der er i perioden særlig fokus på:- Trivsel- Læring- Chancelighed



3


udvikling

For alle succeskriterier gælder, at dagtilbuddene skal opnå progression i forhold til udgangspunktet (2015). Områder som ligger under kommunegennemsnit kræver i særlig grad indsats.


(Tema: Trivsel)




Ud fra datarapporten ligger Ved Vesterhavet lig med kommunegennemsnittet ved generel trivsel og over kommune gennemsnittet ved generel trivsel i institutionen og relation til de voksne på stuen. Vi vil videreudvikle den generelle trivsel ved at have fokus på legerelationerne. Til dette vil vi gøre brug af ICDP principperne. Medarbejderne bliver sendt på et ICDP forløb. Dette aftales i en MUS samtale hvor medarbejderens motivation og forpligtelse i forhold til Ved Vesterhavets pædagogiske fundament udvikles og sikres.

Skovmusen vil ud fra ICDP principperne sætte endnu større fokus på legerelationerne. Legegrupper af forskellige størrelser og gerne mindre grupper hvor alle prøver at lege med hinanden.

Det enkelte barn guides og udvikles af de voksne i forhold til dialoghjulet for at arbejde med områder med lav score.

Fokus på relationen barn- barn og barn - voksen




4







Omkring forældresamarbejdet vil vi strukturere samarbejdet ud fra dialoghjulet, hvor der vil være en dialog og samarbejde med forældrene i forhold til udviklingen af barnets kompetencer. Vi vil i samarbejde med forældrene arbejde ud fra ”hvilken historie vil du skabe med dit barn” (Narrativer)Ved at være nysgerrig på familiens historie og viden om deres barn kan vi opnå mere social kapital og mulighed for trivsel, udvikling og kvalitet i det pædagogiske arbejde.Det gode forældresamarbejde tilstræbes at gøres i Naturen- herunder at give forældrene mulighed for at komme med på tur- have en god dialog med forældrene på legepladsen.

Ved arrangementer i Skovmusen kan/vil vi sætte familier sammen og skabe relationer og netværk på familie niveau og dermed flere lege relationer blandt børnene. Forældre som de gode rollemodeller. Skabe et fundament i forhold til børnenes fremtidige skolegang.

Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra et netop gennemført


E.Evalueres ved deltagelse på undervisningsdage – samt ved at følge


5




pilotprojekt i Teglhuset. Indsatserne omfatter blandt andet:

- implementering af hygiejniske retningslinjer- Undervisning af personale på personalemøde d.

25. september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af læreplanstemaet personlige kompetencer i november og december måned 2016 måned.

sygefraværet over tid (således at der tages hensyn til udsving som skyldes epidemier af skoldkopper o.lign.)

(Tema: Læring)



Sammenlignet med kommune gennemsnittet ligger Ved Vesterhavet lig og over. Men da vi gerne vil sikre et godt forældresamarbejde samt tydeliggøre overfor forældrene hvad der arbejdes med Ved Vesterhavet vil vi have fokus på at uddybe læreplanstemaerne og mål.Vi vil gøre læreplanstemaerne mere synlige i institutionen og på hjemme siden.Vise små videoer af dagligdagen på forældre arrangementer og i hverdagen når forældre henter børnene. Dette er ligeledes med henblik på at skabe muligheden for forældrene at supplere Ved Vesterhavets arbejde med læring gennem hjemmebaseret læring. Her inddrages Ipad – barnets bog.



6






Sammenlignet med kommunegennemsnittet ligger Ved Vesterhavet 0,2 procent under. Derfor vil vi have fokus på at det indvendige læringsmiljø bliver ændret løbende, i takt med pædagogernes iagttagelse af børnegruppernes sammensætning. De udfordringer børnene har brug for og hvilke kompetencer der skal udvikles.Vi vil i foråret 2016 i samarbejde med forældrene på en arbejdsdag etablere et udeværksted. Skovmusen vil ud fra de mange ture ud i naturen tage materiale med hjem og arbejde pædagogisk med dette i det nye udeværksted.


Evalueres gennem Lege- og Læringsmiljøvurderingen.



7





8






Og ved at engagerede voksne iagttager børnene hvad de er optaget af og laver større og mindre grupper og laver udendørs aktiviteter. – Børnenes spor!!




Andelen af femårige som scorer lavest i hhv. Hjernen og Hjertets og Fremtidens Dagtilbuds kompetenceprofiler under målene for trivsel og læring reduceres.

Skovmusen vil arbejde systematisk med at udvikle børnenes kompetencer ved at arbejde anerkendende og understøtte børnenes læring. Bruge børnenes iboende ressourcer og udvikle disse fremfor at kigge mangler. Og derfor fremhæve barnets kompetencer i forhold til relationer til andre børn. Og det gøres ved:




9








De voksne arbejder med at se de positive relationer børnene har og anerkende disse med accept og positiv reaktion. De voksne hjælper børnene med at sammensætte større og mindre legegrupper hvor succes oplevelser understøtter udvikling af selvtillid og selvværd.

Fokusere på de blivende forandringer og gøre mere af det der virker for børnene. Sikre at alle børn har tilknytning til minimum en betydningsfuld voksen.

Via iagttagelser spotte de børn der bliver ekskluderet og de børn der ekskluderer. Arbejde sammen med børnene på at samarbejde og inkludere hinanden med de ressourcer hver enkelt barn har.






Via højt informations niveau omkring arrangementet på forhånd og mentor familier der hjælper med at få alle med.

Stort fokus på at lytte til forældrenes historie om børnene og familiens aktiviteter i hverdagen og weekender. Personale bliver ved med at spørge ind til

N., O., P. & Q.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det


10




familiens trivsel og udvikling. overordnede ansvar for, at brugertilfredsundersøgelsen foretages.





Det er vigtigt når personale opdager arbejdspunkter ved børnene at forældre får det at vide. Og giver forældrene caching og vejledning hvad de kan arbejde med der hjemme.

Personale lytter og stiller spørgsmål til forældre om hvordan familierne har det.

Bilag: 349.6. Aftale for Blaabjergegnens Dagtilbud



Aftale for Blaabjergegnens DagtilbudDok.nr. 131502-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Blaabjergegnens Dagtilbud



Værdigrundlag for Blaabjergegnens Dagtilbud

I Blaabjergegnens Dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er anerkendende og nærværende i relationen.Relationen er kendetegnet ved: ANSVAR - TILLID – OMSORG – RESPEKT

Mission for Blaabjergegnens Dagtilbud

I Blaabjergegnens Dagtilbud forstår vi kerneopgave som:- et trygt og anerkendende læringsmiljø med udgangspunkt i det enkelte barn gennem

Engagement Nærvær Trivsel

Vision for Blaabjergegnens Dagtilbud

Alle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og personlig dannelse er i centrum i fremtidsorienterede læringsmiljøer, der er i bevægelse.





2

MED-aftalen Budget for Blaabjergegnens Dagtilbud 2016




Kort beskrivelse af Blaabjergegnens Dagtilbud

Blaabjergegnens Dagtilbud består af 3 huse(2 børnehaver og 1 integreret dagtilbud for 0 – 6 årige): Lundparken, Parkallé 35, 6830 Nr. Nebel Mælkevejen, Vadgårdsvej 17, 6830 Nr. Nebel- Herunder en vuggestueafdeling til 12 børn Outrup børnehave, Kløvbakken 70, 6855 Outrup

Vi beskæftiger ca. 26 medarbejdere. Herudover har afdelingerne løbende PAU- og pædagogstuderende tilknyttet. Sammenlagt er daginstitutionen normeret til 180 børnehavebørn.

For yderligere information se:http://www.blaabjergegnens.vardekommune.dk/

De tre dagtilbud ligger i den nordvestlige del af kommunen. Kendetegnet for de tre dagtilbud er, at de hver især har tilknyttet en stor legeplads. Alle tre dagtilbud har egen bus, som har stor betydning i det daglige idet bussen bruges til at kunne deltage i kulturelle oplevelser, ture i skoven, hjemmebesøg og ud til Vesterhavet

Mål for udvikling 2016Der er aftalt udviklingsmål for dagtilbud, der fremgår af bilag nr. 1. Udviklingsmålene tager afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer.


Udviklingsmålene er flerårige.Ved udmøntning af målene i konkrete indsatser og initiativer er særligt fokus på Varde Kommunes vision 2030 – Vi i naturen.

http://www.blaabjergegnens.vardekommune.dk/


3


udvikling



(Tema: Trivsel)




I 2016 vil vi sætte mere fokus på legerelationer – Vi sætter børnene sammen, hvor børnene afprøver at lege med hinanden i forskellige mindre grupper i varighed af 15 til 30. min. Gruppepædagogen har en vejledende/guidende rolle i forhold til de forskellige legerelationer, hvor der kan være fokus på forhandling, kompromis, dialog, medbestemmelse og børnenes styrkesider.




4







Vi vil udvikle på gruppepædagog/forældrekontakt, hvor den enkelte gruppepædagog har en særlig opgave med at få løbende dialog med alle forældre. En uge i januar og i en uge i marts 2016 vil vi anvende afkrydsningsskemaer til afdækning af hvorvidt vi kommer rundt om alle familier. Udgangspunktet er at de gode historier/barnets hverdag fortælles videre til forældrene.Skemaerne skal evalueres og gruppepersonalet skal udarbejde en handleplan, så vi sikrer at komme omkring alle forældre mindst 1 gang om ugen.

Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra et netop gennemført pilotprojekt i Teglhuset. Indsatserne omfatter blandt andet:



- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af arbejdet




5




med et specifikt læreplanstema.


Synliggørelse af vores pædagogiske arbejde med mere video på forældremøder, underbygget med forklaring og vidensdeling til forældregruppen med fokus på at få uddybet læreplanstemaernes mål.


(Tema: Læring)


G.Der er progression i forhold til at rummene i dagtilbuddet er indrettet, så de tilbyder differentierede og forskelligartede

Vi vil på et personalemøde i efteråret 2016 drøfte begrebet fri leg/struktureret leg og den pædagogiske opgave i disse former for leg, hvorefter hvert enkelt hus



6




udviklings- og læringsmiljøer.*


udarbejder en handleplan, som udmøntes derefter.

Vi vil i efteråret 2016 arbejde med Science, som skal tage udgangspunkt i læring i naturen.




Vi vil en gang i efteråret 2016 og en gang i foråret 2017 have særlig fokus på de demokratiske processer, hvor børnene inddrages i planlægningen af projekter.

Vi vil arbejde med alle læreplanstemaer i efteråret 2016, hvor vi vil udnytte vores vidensdeling på tværs i de tre huse under Blaabjergegnes Dagtilbud, herunder hvilken progression vi ønsker at opnå i de forskellige aldersgrupper.



7












Vi vil på et personalemøde, i foråret 2016, drøfte begrebet ”Hvordan kan vi gøre hinanden gode i forhold til håndtering af børn i udsatte positioner”Vi vil skabe en åbenhed i forhold til at, der er situationer, hvor det kan være svært at finde ind til den rigtige vej i det pædagogiske arbejde og at det er ok at have brug for hjælp.Daglige ledere i de tre huse vil afprøve forskellige værktøjer, der kan understøtte den enkelte medarbejders kompetenceudvikling i forhold til at inkludere udsatte børn.





8







I Blaabjergegnens Dagtilbud har vi i 2015 afholdt forældremøde for en gruppe af tosprogede forældre med samme baggrund. Dette tiltag ønsker vi at udvikle på og afprøve nye modeller ud fra den givne situation vi er i. Vi vil ud over det årlige forældremøde og de planlagte forældresamtaler inviterer til fællesspisning i foråret 2016, hvor der er fokus på det sociale forældrene imellem.




9







Bilag: 349.7. Aftale for Dagtilbuddet Skovbrynet



Aftale for SkovbrynetDok. nr. 131509-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2016



Værdigrundlag for Skovbrynet

I Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.Relationen er kendetegnet ved: TILLID – OMSORG – RESPEKT

Værdier i Skovbrynet: Respekt, Samarbejde, Troværdighed, Kvalitetsbevidsthed

Mission for Skovbrynet

Ordene i vores logo afspejler hvilke fokus områder vi vil prioritere i vores arbejde med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse: sundhed, bevægelse, musik/teater, kultur/natur, personlige og sociale kompetencer.

Vision for Skovbrynet


- Vi har særlig fokus på overgangen fra Børnehaven til Skolen, hvor vi bruger Idræts hallen, Svømme hallen og SFO´ ens lokaler i formiddagstimerne

- I overgangen fra vuggestuen til børnehaven, har vi mulighed for at lave glidende overlevering. Vi har fast dagplejebesøg hver 14 dag, for at lette overgangen til børnehaven for disse børn.

- Vi har indrettet tidssvarende læringsmiljøer med en bred vifte af tilbud bl.a. i form af musik, teater, motoriske og kreative aktiviteter, Ipads, Vidensbrønden, Kid Smart mv.

- Vi har medarbejdere der deltager i det tværfaglige forebyggende arbejde, som er et tilbud for forældre.

- Vi deltager i Tosprogs-Taskforce som starter i 2014.


2

- Vi afholder årgangs arrangementer for børn og forældre, for derigennem at være med til at inkludere børnene i den årgang de skal følge.



”Overordnede principper for aftalestyring – 2012” (dok.nr. 1022255 ) – vedtaget i Varde Byråd den 26. juni 2012.

Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen (dok. 1077277) Budget for Skovbrynet 2016



Budget


Kort beskrivelse af Skovbrynet

Daginstitutionen Skovbrynet består af 4 afdelinger:

Vuggestueafdelingen normeret til 12 børn, 1 børnehaveafdeling normeret til 36 børn, 1 børnehaveafdeling normeret til 60 børn 1 børnehaveafdeling normeret til 60 børn,

Skovbrynet beskæftiger ca. 26 medarbejdere. Herudover har afdelingerne løbende pædagogstuderende, PAU-elever og EGU- elever tilknyttet. Sammenlagt er daginstitutionen normeret til 156 børnehavebørn. Og 12 vuggestue børn.

Vi har udformet Skovbrynets mål ud fra de 6 temaer i læreplanerne. Vi er godt på vej, men er stadig i en proces, hvor vi skal finde fælles handlingsgrundlag i det pædagogiske arbejde med de 6 læreplansområder. Vi har medarbejdere der har uddannet sig til motorik vejledere. Deres kompetencer anvendes i det daglige pædagogiske arbejde. Alle medarbejder er på ICDP - uddannelsen. Vi er en studie institution som modtager studerende fra forskellige uddannelser.


3

For yderligere information se Skovbrynets hjemmeside: http://www.skovbrynet.vardekommune.dk/






http://www.skovbrynet.vardekommune.dk/


4


udvikling



(Tema: Trivsel)




A:I forhold til data ligger vi på parametrene meget tilfreds, hverken tilfreds/utilfreds, en smule under kommunens gennemsnit. Derfor har vi valgt at sætte ind på følgende punkter:

Målrettet årgangsaktiviteter på tværs af huset, der kører fra august til maj 2016. hver fjerde uge.De pædagogiske overvejelser der ligger til grund for målrettet årgangsaktiviteter er relationsarbejde.Gennem ICDP - som vi alle arbejder med - er relationsarbejdet det grundlæggende for barnets udvikling og trivsel.

Vi har valgt, at det er de samme voksne, som følger den samme børnegruppe år for år. Dette er med til at give en kontinuitet og en genkendelighed for barnet, fordi den enkelte pædagog følger med barnet over i næste årgangsgruppe.

Når der starter et nyt barn i børnehaven, vil vi sørge for at der er et barn fra samme gruppe, der er med til at tage imod det nye barn, og hjælpe barnet ind i fællesskabet ved at vise børnehavens legesteder og




5




spisesteder.

Vi vil målrette arbejder med den gode overgang fra SFO/skolen. Dette gøres ved:

Der er faste voksne, som er tilknyttet den årgangsgruppe med de 5 årige. To pædagoger går med børnene over i SFO, og er der i 2½ måned for at skabe tryghed i overgangen

C.Der er progression i antallet af forældre, der giver udtryk for at være tilfredse med personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad.


C.Målrettet forældresamarbejde.

Der vil blive arbejdet med en målrettet indsats i forhold til personalets tilgang til forældre herunder:

Vi vil have fokus på vores kommunikation, når vi modtager barn og forældre ved aflevering om morgenen og ligeledes ved afhentning om eftermiddagen.

Det er personalet der er initiativtager til kontakten/dialogen til forældrene.

På personalemødet i januar måned 2016 vil vi udarbejde en konkret plan for, hvordan vi styrker forældresamarbejdet i forhold til vores fire afdelinger.



6





Den konkrete plan vedlægges i Januar 2016

E:Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra et netop gennemført pilotprojekt i Teglhuset. Indsatserne omfatter blandt andet:


september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af arbejdet med et læreplanstema.

E.Evalueres ved deltagelse på undervisningsdage – samt ved at følge sygefraværet over tid (således at der tages hensyn til udsving som skyldes epidemier af skoldkopper o. lign.)


7





F:Gennem fremtidens dagtilbud arbejder vi 5 uger af gangen med de tre lærerplanstemaer:

Kulturelle udtryksformer og værdierKrop og bevægelseNaturI de tre lærerplanstemaer indgår implicit: Sprog, Sociale kompetencer og Alsidige personlige udvikling.

Vi vil til opstartsmødet, orientere forældrene om de pædagogiske lærerplaner og hvordan vi arbejder med dem, i forhold til barnets læring og udvikling. Og efterfølgende gennem den daglige dialog.

Ved det udvidede forældresamarbejde:

Det er pædagogen, der sammen med forældrene laver forslag til aktiviteter i hjemmet, med udgangspunkt i de læringsmål der bliver arbejdet med i småbørnsgruppen hvori barnet indgår, for at understøtte den læring barnet har brug for i forhold til nærmeste udviklingszone.


(Tema: Læring)


G.Der er progression i forhold til at rummene i dagtilbuddet er indrettet, så de tilbyder differentierede og forskelligartede

G.I datarapporten ligger Skovbrynet lidt under kommunegennemsnittet, derfor vil vi have særlig fokus på:



8




udviklings- og læringsmiljøer.*


På statusmøder/afdelingsmøder arbejdes der målrettet med personalets refleksioner omkring pædagogisk praksis.Herunder hvordan de skaber gode læringsmiljøer og refleksion over effekten.Ledelsen er repræsenteret hver gang og sikrer sig at det forankres i praksis.

Skovbrynet er indrettet med skydedøre og foldevægge som gør at det er muligt at indrette skiftende læringsmiljøer.

Afdelingsvis ser man på hvilke læringsmiljøer den pågældende børnegruppe har behov for lige nu, så rummene tager udgangspunkt i netop deres børnegruppe, så der skabes mulighed for udvikling af nye legerelationer og læring i den pågældende afdeling.

H.På grund af en ikke-funktionel legeplads, har vi i efteråret 2015 fået ændret på forholdene, så vi nu har fået skabt et uderum hvor tingene hænger sammen.Pædagogerne kan nu bedre indgå aktivt i legen sammen med børnene.

En klar ansvars- og rollefordeling i forhold til legepladsen – hvem faciliteter leg, hvem sætter plaster på, hvem skifter/følger børn på toilettet.



9




På en udendørstavle, skriver de to pågældende personaler sig på tavlen, der vil stå for faciliteter aktiviteter/lege på legepladsen.

I forbindelse med Fremtidens dagtilbud bruges legepladsen i planlagte/struktureret aktiviteter med de små læringsgrupper.



I.Når fremtidens dagtilbud stopper, vil vi fremover arbejde med små grupperFordi den læring og udvikling der sker i de små grupper, kan vi se udvikler deres kompetencer til:

Tør tage initiativer Kan stå frem i en gruppe Give udtryk for tanker og følelser Vente på tur



10







J.Der er ikke lavet måling på Trivsel og Læring i Skovbrynet i 2015.

Vi har lavet et skema for at skabe overblik over hvilke børn/familier ud fra skilsmisser, for tidlig fødte børn, fys/ergo, tale-høre konsulenter, læsekonsulenter, adoptivbørn, to sprogs børn.

Vi arbejder med udvidet forældresamarbejde i forhold til børn i kolonne 3 jævnfør Børnelinialen.Desuden har vi fokus på tidlig opsporing ved hele tiden at være opmærksomme på børns trivsel/mistrivsel og ændret adfærd (er der sket ændringer i familien) da vi har det på som fast punkt på afdelingsmøderne hver 14. dagBørnehåndbogen er et fast arbejdsredskab.




11








K.Pædagogerne kontakter forældrene inden forældre/børnearrangementet for at få sikre at de deltager, så deres barn oplever sig som en del af fælleskabet med de andre børn. Men pædagogen er også opmærksom på at forældrene kommer i dialog med de andre forældre.L.De kompetencer barnet har, bruges til at sætte en aktivitet i gang og dermed etablere fællesskaber med de andre børn.

M.Pædagogen bruger ”Fri for mobberi.” i højere grad end tidligere og ”Trin for Trin”






N.Kontaktpædagogen tager kontakten til sine egne forældre, for at høre om de ikke kommer til fælles arrangementet.O.Pædagogen skal have taget kontakt til sine egne forældre 1-2 gange i ugen, i forbindelse med aflevering eller afhentning af deres barn, for at formidle hvad barnet har oplevet i institutionen.

N., O., P. & Q.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at


12







P.Gennem udvidet forældresamarbejde, følger vi løbende op på de indsatser der aftales i fællesskab, mellem pædagogen og forældrene, som er med til at styrke barnet udvikling.

Q.Pædagogerne viser, at de vil forældrene, at de har tid at snakke men ikke lige meget hver dag.Forældrene mærker på den måde, at der er interesse for dem og deres barn.

brugertilfredsundersøgelsen foretages.


Bilag: 349.8. Aftale for Dagtilbuddet Firkløveret



Aftale for FirkløveretDok. nr. 131517-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2016



Værdigrundlag for FirkløveretI Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen. Relationen er kendetegnet ved de værdiord, personalet i fællesskab i Firkløveret har valgt:

Fællesskab – Anerkendelse – Faglighed - Udvikling

Mission for FirkløveretDagtilbudsområdet er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vision for FirkløveretAlle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer



Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Firkløveret 2016



2



Kort beskrivelse af FirkløveretDagtilbuddet Firkløveret består af fire afdelinger samt en afdeling bestående af handicappædagoger.

Svalehuset, børnehave for 3-6 årigeSmørhullet, børnehave for 3-6 årigeØstervang, aldersintegreret 0-6 årigeSolsikken, aldersintegreret specialtilbud 0-6 årige2 handicappædagoger

Firkløveret beskæftiger p.t. ca. 40 medarbejdere (inkl. studerende).

Samlet er Firkløverets afdelinger Smørhullet, Svalehuset og Østervang normeret til 200enheder. Det er fordelt på 188 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.Disse 3 afdelinger har et samlet budget, og er omfattet af Dagtilbudsloven.

Solsikken har 6 børn. Solsikken har et selvstændig budget, og er omfattet af Serviceloven.

Handicappædagogerne betjener samtlige dagtilbud i Varde Kommune ud fra en forudgående visitation. Handicappædagogerne har et selvstændigt budget, og er omfattet både af Serviceloven og Dagtilbudsloven. Der er således 3 selvstændige budgetter i dagtilbuddet Firkløveret.






3

Bilag 1: Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en positiv

udvikling



(Tema: Trivsel)




I Dagtilbuddet Firkløveret udarbejdes der i den enkelte afdeling en handleplan for hvilke handlinger der skal iværksættes. Handlingerne udarbejdes med afsæt i datarapporten og dagtilbudsleder foretager løbende opfølgning med den daglige leder ift. hvilken strategi der understøtter de enkelte handlinger ift. målrealisering af handleplanen.

Ift. datarapporten ligger den generelle trivsel tæt på den samlede trivsel i Varde kommune. Vi er kontinuerligt optaget af og kritisk reflekterende ift. alle børns trivsel i dagtilbuddet Firkløveret, og vi vil i den nærværende periode fortsat have stort fokus på den højeste kvalitet for vores kerneopgave. I den forbindelse vil vi i dagtilbuddet Firkløveret i hver afdeling definere vores kerneopgaver med afsæt i aftalestyringens mål; læring, trivsel og progression i forhold til chancelighed.

Ift. at sikre progression vil vi have særligt fokus på at højne børneperspektivet, konkret vil vi foretage interview med alle småbørnegrupper (God start), hvor det elementære bliver børnenes vurdering af de aktiviteter eller projekter som personalet iværksætter. Interviewene videofilmes, således at pædagogen kan sikre, at det er børnene, som bliver de ultimative dommere ift. deres egen oplevelse af aktiviteten og




4




situationen. Endvidere bliver det muligt for pædagogen både at få feedback fra kollega eller leder mht. egen ageren ift. at yde udviklingsstøttende kontakt i relationen til det enkelte barn.Ledelsen udarbejder i den forbindelse en interviewguide og SMTTE-model for arbejdet med interview af børn. Ledelsen introducerer personalet for metoden og den røde tråd i forhold til den eksisterende praksis.

I Solsikken sættes fokus på børneperspektivet ved at grupperne arbejder på tværs af børnegrupperne, hvorved at børnene får mulighed for at interagere på andre måder og skabe nye relationer.



I Firkløveret er vi særligt optaget af et målrettet forældresamarbejde.Sammendrag fra interview af børnegrupperne lægges derfor på Tabulex således, at forældrene kan orientere sig ift., hvordan vi giver børneperspektivet øget indflydelse på daglig pædagogisk praksis.

Ift. forældrenes tilfredshed med pædagogernes indsats for at skabe kontakt mellem barnet og de øvrige børn viser brugertilfredsheds undersøgelsen en generel god tilfredshed på niveau med Varde kummens samlede resultat.Vi vil i den forbindelse have stor opmærksomhed ift. at italesætte børnenes mestring hinanden imellem i deres



5





daglige samspil for derved at forstørre dem for hinanden (inklusionsstrategi).


- implementering af hygiejniske retningslinjer- undervisning af personale på personalemøde 29.


- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af læreplanstemaet alsidig personlig udvikling i oktober måned.



6





I brugertilfredshedsundersøgelsen ses, at forældrene er generelt tilfredse med Firkløverets måde at arbejde med læreplanstemaerne på.

For at opretholde progression ift. denne tilfredshed, vil vi øge vores dokumentation af vores aktuelle læreplanstemaer i den enkelte afdeling/gruppe, ved at personalet i højere grad synliggør afdelingens evt. overordnede emne og det enkelte aktivitetstema for den pågældende periode. Vi vil øge vores informationsniveau ift. planlægning, formidling og løbende opfølgning af arbejdet med læreplanstemaerne både generelt i Firkløveret og i de enkelte afdelinger.


(Tema: Læring)




I datarapporten fremgår det, at 66% svarer, at rummene i nogen grad er indrettet, så de tilbyder differentierede og mange forskelligartede udviklings- og læringsmiljøer for børn. De resterende 33% af deltagerne i undersøgelsen svarer ”i høj grad” til det konkrete spørgsmål, hvilket er 0,5 under kommunegennemsnittet. Vi vil have større fokus på

- at personalet i højere grad synliggør afdelingens evt. overordnede emne og det enkelte aktivitetstema for den pågældende periode




7




- at vi er mere bevidste om at tage lederskab og initiativ til at skabe rum i rummet (både indendørs og udendørs)

- at interviewe børnene om deres oplevelser og ønsker i forhold til læringsrummenes legemuligheder, indretning og variation

- at vi vil introducere medarbejderne til i højere grad at gøre brug af logo’et Vi i Naturen

Vores videre arbejde med visionen Vi i Naturen samskabes med forældrebestyrelsen/det krydsende team Vi i Naturen. I den forbindelse skal de tilknyttede medarbejdere i teamet på afdelings p-møder inspirere og evaluere personalegrupperne jævnligt – gerne indenfor de fire årstider.


8






Vi vil have en øget opmærksomhed på at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter, som understøtter børnenes kompetenceprofiler – både individuelt, i de små børnegrupper og i større fællesskaber. På den måde vil vi tage afsæt i barnets trivsel og nærmeste udviklingszone (NUZO).

I Solsikken vil vi fortsat have fokus på børnenes individuelle handleplaner med fokusområderne kommunikation, leg, samspil og selvhjulpenhed, i planlægningen og gennemførelsen af pædagogiske aktiviteter.





Med afsæt i temaet ”udviklingsstøttende kontakt” på fælles pædagogisk dag i efteråret 2015 vil vi arbejde videre på betydningen af voksen-barn-relationen i forhold til at skabe øget chancelighed for alle børn. Vi vil fortsat anvende videooptagelser til at analysere og kvalificere inkluderende pædagogisk praksis.Vi vil på et fælles personalemøde den 23. februar 2016 give alle medarbejdere et oplæg med afsæt i den nyeste forskning om højkvalitetsbørnehaver og hvad der




9




fremmen børns chanceligheder med efterfølgende refleksionsøvelser i forhold til, hvordan medarbejderne konkret i hverdagen kan agere og møde det enkelte barn.





Vi arbejder på at videreudvikle den anerkendende kultur i hele Firkløveret på alle niveauer. Det vil vi gøre ved kontinuerligt at opkvalificere vores viden om det anerkendende menneskesyn og efterfølgende implementere det i pædagogisk praksis. Vi vil fortsat arbejde med de nyeste anerkendte metoder inden for udviklingsstøttende kontakt.

I Solsikken vil vi satse på at lave behandlingsarbejdet i børnegruppen, fremfor at tage barnet ud af den sociale kontekst.

Vi vil i praksis anvende vores iagttagelser af og refleksioner over børnenes sociale kompetencer og børnenes indbyrdes relationer. Det vil vi gøre på pædagogmøder, personalemøder, sparring med daglig leder/dagtilbudsleder. Vi vil anvende vurderingen ind i og ud fra barnets kompetenceprofil i Hjernen og Hjertet. Vi er af den overbevisning, at barnet altid reagerer og handler ud fra den kontekst, det er en del af. Derfor vil vi have særlig fokus på, at vi som personale ud fra et anerkendende menneskesyn rammesætter kulturen for læring og trivsel.




10




Vi vil i den forbindelse have stor opmærksomhed rettet mod barnets kompetencer og mestring i praksisfortællinger mellem:

- personale-personale- personale-barn- barn-barn- personale-forældre




Datarapporten bekræfter vores erfaringer med, at mange forældre deltager i arrangementer – både afdelingsvis og fælles. Derfor vil vi fortsat give formelle og uformelle arrangementer betydning i forhold til forældresamarbejdet. I den forbindelse forsøger vi at indarbejde Vi I Naturen, der hvor det giver mening.

Af datarapporten fremgår det, at en overvægt af forældrene oplever en god dialog mellem forældre og personale. Vi ligger en smule under Varde Kommunes samlede vurdering. Vi vil i højere grad have fokus på den daglige kontakt og kommunikation med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Vi vil fortsat have fokus på at skabe en kultur for forældresamarbejdet med gensidig tillid og ansvar for samarbejdet om barnets trivsel og udvikling.




11







Vi vil vægte en løbende forventningsafstemning dagtilbud og forældre imellem;

- forbesøg- opstartssamtaler- løbende dialog ift. barnets trivsel og udvikling- overgang til skole- m.m.

Vi vil i højere grad have fokus på den daglige kontakt og kommunikation med forældrene om barnets trivsel, læring og udvikling.

Bilag: 349.9. Aftale for Dagtilbuddet Øst



Aftale for Dagtilbuddet ØstDok. nr. 131520-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Øst

2016



Værdigrundlag for Dagtilbuddet Øst

Vi arbejder ud fra et anerkendende og inkluderende menneskesyn, hvor vi vægter tryghed og nærvær, hvilket kommer til udtryk ved:

- Nærværende medarbejdere, der arbejder med fokus på ordentlighed i trygge rammer- Vores faglighed henter rygstøtte i blandt andet den systemiske tilgang og i

tilknytningsteorier- Vi samarbejder i gensidig respekt for hinandens forskelligheder med særligt fokus på at

støtte mestring.

Mission for Dagtilbuddet ØstDagtilbuddet Østs mission er at sikre inklusion og et meningsfyldt fællesskab, hvor vi arbejder med barnets relationer, trivsel, udvikling, læring og dannelse

Vision for Dagtilbuddet ØstAlle børn trives og har mulighed for at deltage på deres niveau i meningsfyldte fællesskaber, hvor udvikling og læring er i fokus.





2

MED-aftalen Budget for Dagtilbuddet Øst 2016




Kort beskrivelse af Dagtilbuddet Øst

Område Øst består af 3 afdelinger: Agerbæk Børnehus, Holmeahuset i Starup og Årre Børnehave

Vi beskæftiger ca. 25 medarbejdere. Herudover har afdelingerne løbende pædagogstuderende samt medarbejdere i praktik og i job med løntilskud tilknyttet. Sammenlagt er daginstitutionen normeret til 160 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.

For yderligere information se hjemmesiderne:www.dagtilbuddetost.vardekommune.dk overordnet for Dagtilbuddet Øst, Agerbæk Børnehus og Holmeåhuset





http://www.dagtilbuddetost.vardekommune.dk/


3


udviklingFor alle succeskriterier gælder, at dagtilbuddene skal opnå progression i forhold til udgangspunktet (2015). Områder som ligger under kommunegennemsnit kræver i særlig grad indsats


(Tema: Trivsel)




Vi vil udarbejde et udvidet trivselsskema til kortlægning og afdækning af behov samt udarbejdelse af individuelle handleplaner. Trivselsskemaet skal tage udgangspunkt i et tidligt opsporingsredskab og være i tråd med Børnelinealen.Trivselsskamaet skal desuden indeholde elementer fra børnemiljøvurdering i forhold til venskabs-og relations afdækning samt indeholde afdækning af forældre/medarbejder kontakt.

Trivselsskemaet skal anvendes systematisk således, at alle medarbejder hver 3 måned udfylder og sparrer med kollegaer vedr. dette. Udsatte børn tages op på personalemøder.

Ud fra trivselsskemaet udarbejdes der individuelle handleplaner på alle børn, for at styrke børnenes trivsel, udvikling og dannelse.




4

Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en positiv udviklingFor alle succeskriterier gælder, at dagtilbuddene skal opnå progression i forhold til udgangspunktet (2015). Områder som ligger under kommunegennemsnit kræver i særlig grad indsats



5






Vi vil indføre forældresamtaler en gang årligt for alle forældre i dagtilbuddet samt højne kvaliteten i samtalerne – dels gennem anvendelse af dialog – og kompetence profilen ved samtalerne samt et større fokus på forældrenes individuelle behov, gennem bl.a. kortlægning af relationerne gennem trivselsskemaet.




- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af arbejdet med et læreplanstema




6



Datoerne for vores personalemøder er endnu ikke fastsat, så derfor har vi endnu ikke sat dato på personalemødet, hvor vi skal undervise personalet - men vi vil selvfølgelig leve op til forpligtelsen.

(Tema: Læring)



Vi vil udvide vores information og dokumentation til forældrene således, at der synliggøres hvilke læreplanstemaer vi arbejder med i dagligdagen på Tabulex.



7





De fysiske rum skal inspirere til leg og læring samt understøtte det pædagogiske arbejde. De fysiske rum/rammer skal løbende og dynamisk ændre karakter ud fra børnenes spor, interesser og behov. Dette vil løbende blive taget op til personalemøderne (min. hvert ½ år).

Gennem italesættelse vil vi – i det pædagogiske uderum – inddrage medarbejdernes ”indre legebarn”, forstået således, at vi som rollemodeller bliver inspiratorer og udviklende for børnenes legekultur. Hvor vi i interaktionen tør være nysgerrige, eksperimenterende og legende sammen med børnene.Igennem medarbejdernes bevidste deltagelse i legen, vil vi styrke børn og voksnes relationer samt arbejde med inklusionen af de udsatte børn.

Vi vil arbejde målrettet med handleplanen der er udarbejdet i forbindelse med visionen ”Vi i naturen”.




8





Vi vil anvende metoderne fra fremtidens dagtilbud og fra intention til handling samt kompetenceudvikle i forhold til medarbejdernes refleksionsevne, således at der bliver skabt en rød tråd i det pædagogiske arbejde med såvel små som store børnegrupper med udgangspunkt i børnenes individuelle behov og læreplanstemaerne.





Vi vil målrette og kompetenceudvikle det pædagogiske arbejde ud fra dialog-og kompetenceprofilerne samt gennem udarbejdelse af handleplaner for alle børn i dagtilbuddet.




9







Vi vil styrke personalegruppens evne til at ”få øje på”/observere hvad der sker i børnegrupperne i dagligdagen og gennem systematisk at anvende trivselsskemaet og udarbejde handleplaner i forhold til inklusionsindsatsen.

Kompetenceudviklingsforløb for personalet i forhold til systemisk tænkning, den anerkendende tilgang samt inklusionsarbejde i børnegrupperne.

Systematik i inddragelsen af dagtilbuddets inklusionspædagog.






Vi vil afholde tilpassede forældrearrangementer og aktiviteter ud fra forældrenes behov samt anvende forskellige metoder ved arrangementerne såsom bordkort og mindre grupper mv.Vi vil observere forældrenes behov ud fra den daglige kontakt – garderobesnakken – samtalerne samt relationstilgangen i trivselsskemaet.

Vi vil inddrage bestyrelsen i arbejdet med at nå ud til alle forældre samt planlægning og tilrettelæggelsen af fælles arrangementer.


Dagtilbuddet beskriver typer af arrangementer samt udfører


10






Gennem inddragelsen af forældredelen i dialog- og kompetenceprofilerne vil vi styrke vores gensidige kendskab til hinanden, samt arbejde på en fælles målrettet indsats for det enkelte barn. Forældrene skal opleve, at de i dagligdagen bliver mødt – lyttet på – og at vi sammen skaber de bedste rammer for børnene. Hvilket vi vil gøre gennem en anerkendende og imødekommende indsats.

deltageroptælling ved hvert arrangement.

Bilag: 349.10. Aftale for Dagtilbuddet Møllehuset



Aftale for MøllehusetDok.nr. 131530-15

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2016



Værdigrundlag for MøllehusetI Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og professionelle voksne, der er nærværende i relationen, og hvor tryghed er et af nøgleordene.

Relationen er kendetegnet ved: ANERKENDELSE - TILLID - OMSORG - RESPEKT

Mission for MøllehusetDagtilbudsområdet er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets sociale kompetencer, trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vision for MøllehusetAlle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling gennem sociale relationer er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer



Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Møllehuset 2016


Overenskomstaftale mellem Varde Kommune og S/I Møllehuset.




Kort beskrivelse af Møllehuset

Møllehuset er en selvejende daginstitution fra 1969, med fysiske rammer til 83 børn i alderen 3-6 år. Vi er i skrivende stund bosiddende i midlertidige lokaler i det tidligere plejehjem indtil vores nye børnehave bliver bygget på vores gamle matrikel. Møllehuset er delt i 3 grupper: Rød, orange og blå. Grupperne har fælles legeplads.

Personalet er sammensat er både yngre og ældre medarbejdere, samt erfarne og mindre erfarne medarbejdere. Vi er en rummelig institution, der vægter den sociale ansvarlighed overfor andre, dette betyder, at vi også har medarbejdere ansat på andre vilkår. Vi er en personalegruppe, som aktivt samarbejder for at nå de mål vi sætter os. Nøgleordene er:Positivitet – tillid – ligeværdighed – åbenhed – engagement – humor – kreativitet – motivation – fleksibilitet – livsglæde – involvering – udvikling – ansvarlighed – anerkendelse

Vi er ca. 18 medarbejdere, hvor af 1 er studerende fra pædagogseminariet.For yderligere information se Møllehusets hjemmeside: www.bhvmollehuset.vardekommune.dk

Udfordringer:Vi forventer at flytte tilbage til vores nye børnehave i foråret 2016. At flytte en hel institution endnu engang inden for 1½ år vil selvsagt give nogle udfordringer både af pædagogisk og praktisk karakter. Der ud over skal vi have etableret en vuggestue afdeling.

Forældregruppen er en bred skare af dels erfarne forældre og meget unge forældre. De har meget forskellige social status, og derfor vidt forskellig behov for støtte og vejledning i forældrerollen.

Vi har en del børn, der har brug for særlig støtte i dagligdagen. Det giver os nogle udfordringer i det pædagogiske arbejde med børnene. Ligeledes er vi begyndt at modtage flygtninge børn.


Der er i perioden særlig fokus på:- Trivsel

http://www.bhvmollehuset.vardekommune.dk/


- Læring- Chancelighed


Ved udmøntning af målene i konkrete indsatser og initiativer er særligt fokus på Varde Kommunes vision 2030 – Vi i naturen

Aftale for Møllehuset S/I

4

Bilag 1:Mål for udvikling Succeskriterier/tegn på en

positiv udvikling



(Tema: Trivsel)




Ud fra vores data har vi lavet følgende refleksioner og prioriteringer:

Vi vil arbejde på at komme op på kommunegennemsnittet i forhold til det enkelte barns trivsel i Møllehuset.

I forhold til vores handlingsplan for 2015 havde vi dette mål: ”Da vi går en ”turbulent” tid i møde m.h.t. genhusningen vil vi have meget fokus på det enkelte barns trivsel og relationer”. Dette er vi lykkes godt med og vil videreføre disse erfaringer i forbindelse med flytningen fra vores nuværende rammer til vores nye børnehave i starten af 2016.

Ledelsen vil være meget struktureret og systematisk med hensyn til logistikken i forbindelse med den forestående proces. (Hvem gør hvad? Hvornår? Hvorfor? Hvordan?) – dette for at give personalet mulighed for at være nærværende i relationen med børnene og derved skabe tryghed, da tryghed er en af forudsætningerne for trivsel.

Vi vil have særlig fokus på glæde, trivsel og sociale




5




kompetencer hos børnene. Dette vil vi gøre ved målrettet, at skabe gode muligheder for at etablere nye og brugbare relationer børnene imellem. Hertil bruges Stjernetid, som tager udgangspunkt i ”Fra intention til handling”. Her inddrager vi ligeledes værktøjer som anskueliggør børnenes indbyrdes relationer. Fx venskabstegninger – videooptagelser o. lign.




91 % af vores forældre er meget tilfreds / tilfreds med personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad. Dette tager vi som en indikator på, at vi er godt på vej i vores pædagogiske arbejde, når vi taler tryghed og trivsel.

Da der er ca. 20 % der udtrykker tilfredshed i forhold til pædagogens arbejde med at skabe kontakt mellem barnet og de øvrige børn vil dette have vores bevågenhed i 2016. Det vil vi gøre ved at tage værktøjer i brug som anskueliggør børnenes indbyrdes relationer. Fx venskabstegninger – videooptagelser o. lign.

Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra et netop gennemført


E.Evalueres ved deltagelse på undervisningsdage – samt ved at følge sygefraværet over tid (således at der


6




pilotprojekt i Teglhuset. Indsatserne omfatter blandt andet:




tages hensyn til udsving som skyldes epidemier af skoldkopper o.lign.)

(Tema: Læring)



I besvarelserne vedrørende vores måde at arbejde med læreplanstemaerne på er spørgsmålet: ”Hvor tilfreds er du med: Dagtilbuddets generelle betydning for dit barns udvikling” et udtryk for at 88 % af vores forældre er tilfreds eller meget tilfreds med vores indsats.For at nå en højere tilfredshed vil vi bl.a. have størst fokus på ”Kultur og kulturelle udtryksformer”, da det er disse områder der scorer lavest. Vi har netop modtaget et flygtningebarn i førskolegruppen, hvilket giver rigtig gode muligheder for at lære børnene om kulturforskelle, traditioner m.m.I vores genhusning på Tistruplund har vi flygtninge



7




som de nærmeste naboer. Vi vil bruge nærmiljøet, hvor vi i dialog med børnene har fokus på forskellige hudfarve, duften af anderledes krydderier osv.

Vi vil igennem Tabulex og månedsbrevene til forældrene, tydeliggøre hvad, hvordan og hvorfor der arbejdes med læreplanstemaerne. Dette er ligeledes med henblik på at bevidstgøre forældrenes betydning for barnets læring, så de kan medvirke til at understøtte barnets læring i dagtilbuddet.



Vi er jævnfør besvarelserne lykkes godt med at gøre brug af både de indvendige og de udvendige rammer i vores genhusning på en tilfredsstillende måde.

I 2016 vil vi komme tilbage til det nye dagtilbud. Dette betyder at mulighederne for at skabe udvikling og læring for børnene bliver bedre. Vi vil inddrage legepladsen og muligheden i tråd med ”Vi i naturen”. Dette gør vi ved at skabe læringsrum i naturen.




8






Selv om vi ikke direkte kan sammenligne vores egne besvarelser med kommunegennemsnittet vælger vi alligevel at skele til kommunens tal.Vores fokus område vil her være ”Sproglig udvikling og Alsidig personlig udvikling”. Sprogvurderingen vil danne udgangspunkt for det pædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barn og gruppen som helhed og derved være medvirkende til at styrke den sproglige og den alsidige personlige udvikling.



9












Målet er at komme på niveau med kommunegennemsnittet vedrørende det´ at være positive rollemodeller i forhold til at inkludere børn i udsatte positioner.Det er her vigtigt at være uhyre bevidst om vores (personalets) tilgang til børn i udsatte positioner. En tydelighed, der gør at de øvrige børn let kan spejle sig i den voksnes relation til det udsatte barn, og selv overføre det til hans / hendes egen relation til pågældende barn.Via vores kommunikative strategier kan vi styrke det udsatte barns position i gruppen, fx ved at ”tale det op” Vi vil have fokus på, hvordan vi italesætter hinanden, forældre og børn. Vi vil på vores personalemøde reflektere over vores tilgang til barnet / børnene. Der vil bevidst arbejdes med at højne medarbejdernes faglighed, gennem refleksion og feedback på praksis.





10







Ved at have fokus på at øge trivslen for børn i udsatte positioner, ved´ vi at forældrenes lyst til deltagelse også vil øges.

Vi skal blive bedre til at give forældrene tilbagemelding på hvilke aktiviteter vi den pågældende dag har ”udført”, hvad målet var og hvad der er kommet ud af det.Forældrenes tryghed i at komme i Møllehuset øger også barnets tryghed og dermed trivsel og udvikling.

I forhold til forældrenes deltagelse til arrangementer – vil vi inddrage bestyrelsen og gøre brug af deres ressourcer – vi vil have fokus på, hvordan bestyrelsen kan være behjælpelig med at være inddragende i forhold til de børn og familier som er sårbare / udsatte.




11







Tillid, loyalitet og respekt fra begge parters side er utrolig vigtigt i et godt samarbejde. Disse er nøgleord, som er medvirkende til at få skabt en sammenhæng mellem hjemmet og dagtilbuddet.

Via bl.a. venskabstegninger vil bevidstheden omkring sårbare / udsatte børn øges – vi vil arbejde med netværk børnene imellem for at styrke deres sociale kompetencer

Bilag: 349.11. Aftale for Dagtilbuddet Regnbuen



Aftale for Regnbuen S/IDok.nr. 131535-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Regnbuen2016


Varde Kommune – Vi i naturenVi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføringen, ligesom det frie liv understøtter iværksætteri indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året rundt.

Værdigrundlag for Regnbuen S/II Regnbuen S/I bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er anerkendende og nærværende i relationen.

Relationen er kendetegnet ved:

OMSORG – RESPEKT – FÆLLESSKAB – LÆRING – TILLID/TRYGHED

Mission for RegnbuenRegnbuens mission er at skabe et inkluderende fællesskab, med fokus på barnets trivsel, udvikling og læring.

Vision for RegnbuenAlle børn kan tænke tilbage på børnehave tiden som et trygt, udviklende og rart sted at være. Et sted hvor alle var en del af fællesskabet og hvor dannelse foregik i tidssvarende læringsmiljøer.



Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Regnbuen 2016 Overenskomstaftale mellem Varde Kommune og S/I Regnbuen


2




Kort beskrivelse af Regnbuen

Regnbuen S/I er en 0-6 års aldersintegreret selvejende daginstitution med egen selvstændig bestyrelse. Regnbuen er pt. normeret til 4 børn i alderen 0-2 år og 35 børn i alderen 3-6 år.

Vi er 5 fastansatte, herunder en leder, en souschef, 2 pædagoger og 1 medhjælper. Derudover har vi af og til en person i jobpraktik eller i et EGU-forløb.

Regnbuen er beliggende i Horne, det lille samfund 15 km fra Varde by. Vi ligger lige midt i byen, med en stor legeplads som omkredser hele huset. Legepladsen indbyder til mange små fordybelsesrum i det store legerum. Vi har udeværksted og diverse legeredskaber og meget mere at byde på. Lokalsamfundet har bl.a. et dejligt naturområde - Vikingelunden - som vi benytter flittigt. Dette giver os mange naturoplevelser. I vores hus arbejder vi med funktionsrum, som tager udgangspunkt i lærerplanerne og med barnet som medbestemmende faktor. Vi arbejder med den gode relation barn og barn/barn og voksen/ voksen og voksen imellem. Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkommen i vores hus og at vi har et tillidsfuldt og nært samarbejde med forældrene omkring deres barn.

For yderligere information se Regnbuens hjemmeside: www.regnbuen.vardekommune.dk


Der er i perioden særlig fokus på:- Trivsel - Læring - Chancelighed



http://www.regnbuen.vardekommune.dk/


3




(Tema: Trivsel)




Vi ønsker at bevare børnenes gode trivsel i institutionen på de 4,0. For at vi kan det, vil vi sætte særlig fokus på følgende:- Vi vil forsat følge det enkelte barn via vores trivselsskemaer, hvor vi hurtig får øje på det barn der kan komme i farezonen. - Desuden vil vi følge det enkelte barns trivsel og udvikling tæt via dialogprofilerne og ud fra det danne læringsmål for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Derudover vil vi sætte fokus på at højne børnenes generelle trivsel, så den kommer op på samme niveau som kommunens gennemsnit på 3,7% (fra 3,5), ved at have fokus på følgende:

0-2 årige:Vi vil gerne beholde de gode og sunde tilknytninger, som er med til at give en tidlig tilknytning. Dette er forbundet med en sund fremtidig udvikling og dermed en sund trivsel. Vi vil skabe dette ved at etablere en forudsigelig hverdag med faste daglige rýtmer og ved at være tydlige voksne, der drager omsorg for det enkelte barn. Vi vil have fokus på den almindelige sproglige udvikling og læringen via kropssproget.Vi vil begynde at udfordre barnet verbalt og nonverbalt samt inddrage det i fællesskabet i 0-2 årsgruppen.




4




Derfor vil vi arbejde med flere forskellige læringsmiljøer i rummet, læring via sang og musik og ved at sætte ord på genstande.

3-6 årige:For at skabe større trivsel i alle børnehavegrupperne, vil vi have fokus på deres sproglige kompetence, herunder det kommunikative og den problemløsende kompetence. Vi vil anvende sprogscreening på alle børnehavebørn i Regnbuen.Ligeledes vil vi, for at skabe større trivsel i brobygningen mellem skole og børnehaven og dermed skabe den bedste overgang, anvende materialet ”Legeøen – Hop om bord i førskolegruppen.”



For at skabe progression i forældrenes tilfredshed og for at få de sidste 4% med til også at føle at deres børn er trygge og glade for at være i Regnbuen, vil vi inddrage forældrene endnu mere i de aktiviteter vi har i dagligdagen. Vi vil have særligt fokus på at få forældrene til at se på deres barns trivsel i fælleskabet frem for at se på det som det enkelte individ. Forældrene skal blive vores medskaber i at få barnet til at føles sig godt tilpas i fælleskabet. For at kunne det, vil vi arbejde med at synliggøre det enkelte barns bidrag til den gode relation i fælleskabet. Vi vil italesætte det ved et forældremøde og via opslag i Regnbuen og ved kontinuerligt have opslag på Tabulex.



5





Vi ønsker at skabe: ”Sammenhold mellem forældre, giver sammenhold mellem børn”. Desuden vil vi have fokus på barnets trivsel igennem Fra intension til handling, hvor vi via dialogprofilerne får inddraget forældrene mere i deres barnets trivsel og læring og den sunde og gode relation i mellem børnene.


- implementering af hygiejniske retningslinjer- undervisning af personale på personalemøde

5. september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af læreplanstemaer personlig kompetence i februar måned 2016.



6




(Tema: Læring)



Sammen med alle læreplanstemaerne vil vi sætte særligt fokus på læring om kulturelle udtryksformer, naturfænomener og krog og bevægelse i vores pædagogiske inddragelse af ude- og inderum, for at øge forældretilfredsheden.

0-6 årSelv om Regnbuen er funktionsopdelt og derved altid opdelt i forskellige læringsmiljøer, vil vi gerne sammen med børnene indrette rummene mere indbydende. Der skal skabes endnu mere stemningsfulde rum. Læringsmiljøet skal inspirere, så det indbyder til forskellige former for leg og læring.Vi vil følge barnets spor og derigennem få mere motiverende børn i læring.



7






Sammen med børnene vil vi skabe små udviklende og inspirerende læringsmiljøer, som kan give børnene mulighed for fordybelse. Vi vil inddrage børnene i beslutninger om hvordan rummet skal se ud. Rummene skal også være mere årstidsbestemte.Vi vil også have fokus på om de fysiske rum indbyder til læring i vores Miniklubs læringsmål for det enkelte barn, ved at se på rummet i alle læringsmål i FITH og indrette det herefter, så det inspirerer særligt med henblik på det konkrete læringsmål.

I uderummet vil vi etablere et fordybelses/udstillings – vindue/montre på legepladsen, hvor der er plads til at udskifte det der måtte interessere barnet nu og her. Det kan være noget vi har fundet på vores vej rundt i naturen eller det kan være værker udarbejdet af børnene.Ligeledes vil vi etablere en urtehave og flere forskellige eksperimenterende udeværksteder, herunder vandstation. Vi vil anvende vores eget udeværksted til at forme og bygge kunst ved at inddrage naturmaterialer hentet i vikingelunden eller på vores vej ud i naturen.Vi vil udforske vores eget nærmiljø, legepladsen, vikingelunden m.m.. Her vil vi bevæge os ud på forskelligt terræn og lade naturen være udgangspunkt for bevægelse.



8




Med udgangspunkt i forskningsdøgnet i uge 17-2016 vil vi sætte særligt fokus på naturfænomener med et projekt omhandlende vind og vejr, hvor vi inddrager læring af naturfænomener som årstidsforandring. Der vil bl.a. blive lavet et vejrbarometer med børnene, som viser hvordan vejret er i dag og hvad skal man så tage på af tøj. Vi vil sammen med børnene sætte fokus oplevelsen af kolde og varme dag – på blæsevejr og stille vejr.


9






Vi vil særligt højne den alsidige personlige udvikling så vi kan komme op på kommune gennemsnittet på 3,1. Desuden er det et mål, at arbejde for at fastholde den gode score ved social og sproglig kompetencer som ligger ens med kommunegennemsnittet.

For at vi kan rette den særlige fokus på det, vil vi etablere et årshjul hvor de tre læreplanstemaer indgår og via Fra intention til handling tage afsæt i dem alle, som aktivitetstema hen over året. Vi vil særligt have fokus på at danne grupper, så det enkelte barn får størst mulighed for at udvikle sine alsidige personlige kompetencer.Derudover tager vi udgangspunkt i deres egen selvbestemmelse. Vi følger barnets spor, så de selv er medskabende for egen udvikling og herigennem vil blive anderkendt i deres egen læring og fordybelse.



10







Målet er at alle børn kommer til at ligge på mindst den samme procentdel som det kommunale på 75% i god trivsel. Vi ligger næsten i lige linje med kommunen, men ønsker at højne alle børns chancelighed med særligt fokus på forældrenes involvering i deres barns hverdag i Regnbuen og personalets betydning for barnets udvikling. For at ramme dette resultat vil vi have særlig fokus på følgende:

0-6 årGennem vores eget trivselsskema vil vi sætte særligt fokus på det enkelte barns sårbarhed her og nu. Vi vil ved hvert p-møde gennemgå alle børn i huset, for at kunne sætte ind over for mistrivsel. Trivselsskemaet viser os hvilke børn der her og nu ikke trives og dem der arbejdes med. Dette giver os et overblik og mulighed for refleksion over alle børns trivsel og en klarhed for hvor vi kan være understøttende over for barnet og evt. dennes familie. Dialogprofilerne vil vi ligeledes anvende til at få fokus på alle børns læring. Dialogprofilerne vil være omdrejningspunkt for det enkelte barns læring og vi kan derigennem målrette indsatsen for at højne barnet kompetencer.




11








Igennem arbejdet med den anderkendende kommunikation og refleksion over egen praksis, vil vi agere som de gode rollemodeller.Vi vil indgå i barnets leg og derigennem guide dem og de øvrige børn.Vi vil have fokus på den nære kontakt, omsorgen for det enkelte barn – og være omsorgspersoner for alle børn, delt på vores egen gruppe.Vi vil forsat arbejde med etablering af legegrupper, som skal understøttes af de voksne. Vi vil danne grupper, som understøtter de udsatte børn og bidrager til at give dem lige muligheder. Og herigennem forsat arbejde med børns sociale relationer i mindre grupper.Vi vil opfordre forældrene til at indgå mere i at få de udsatte børn med i private legerelationer. Vi vil arbejde med at få forældrene til at tale Regnbuen op og ikke ned. Herudover vil vi arbejde med at få forældrene til at have fokus på ikke at tale dårligt om hinanden eller andre børn i børnenes nærvær. Vi vil italesætte deres betydning for eget barns læring. Dette vil vi præsentere til et forældrearrangement.

K., L. & M.Evalueres gennem Lege- og Læringsmiljøvurderingen.For at gøre det muligt at følge op på den fastlagte baseline, skal lederne også spørges i 2016.

I dag er planen at lederne svarer i 2015 og ikke fremadrettet. At medarbejderne svarer i 2016 og frem – og at forældrene svarer i 2017 og frem.



0-6 årVi vil gennem mere oplysning og den daglige dialog, have større fokus på, at få de forældre der gentagende gange ikke deltager med til vores arrangementer. Vi vil derfor inddrage bestyrelsen som facilitator i at få

N., O., P. & Q.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne


12





de udsatte børns forældre med til vores arrangementer.Vi vil have fokus på at de forældre der har svært ved at læse, er tosprogede eller lignende også får alle beskeder. Vi vil hjælpe med at læse og gå mere ind i samtaler om det der skal formidles. Vi vil hjælpe med at få meldt til og huske på hvornår arrangementerne er og hvad der forventes af dem som forældre.




0-6 år

Vi vil inddrage dialogprofilerne ved vores årlige forældresamtaler og derved involvere og højne forældresamarbejdet.

Vi vil indgå mere i den daglige dialog med alle forældre, hvordan har barnets dag været via Tabulex og den daglige dialog ved afhentning.

herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at brugertilfredsundersøgelsen foretages.


Bilag: 349.12. Aftale for Dagtilbuddet Højgårdsparken



Aftale for Højgårdsparken S/IDok. nr. 131538-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Højgårdsparken

Januar 2016



Værdigrundlag for Højgårdsparken I Højgårdsparken bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.


Mission for HøjgårdsparkenHøjgårdsparken er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse

Vision for HøjgårdsparkenAlle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer



Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen


2

Budget for Højgårdsparken 2016 Vedtægter for S/I Højgårdsparken Overenskomstaftale mellem Varde Kommune og S/I Højgårdsparken




Kort beskrivelse af S/I Højgårdsparken

Højgårdsparken er som selvejende institution (S/I), en selvstændig enhed med egen bestyrelse og fungerer med en daglig nærværende ledelse bestående af leder og souschef.Der er stor forældreindflydelse og en god og tæt dialog mellem personale og bestyrelse i et hus, vi alle har vores daglige gang i.

Vi er en aldersintegreret 0-6 års institution bestående af 2 afdelinger i samme hus. Vores børnehaveafdeling rummer op til 60 børn og vuggestuen 18 børn – til august 2016 20 børn

Vi arbejder med udgangspunkt i en fælles pædagogisk linje med en anerkendende tilgang i hele huset. Vi trækker den røde tråd fra vuggestuen til skolestart og har fokus på at skabe gode betingelser for børnene i overgangene.Folk, der kommer i vores hus vil opleve imødekommenhed, smil, glæde, søde og rare voksne med et humoristisk glimt i øjet og med fagligheden i højsædet.

Højgårdsparken er beliggende i Varde syd i et skønt naturområde og vore udearealer/legeplads er spændende og udfordrende og giver fantastiske rammer for oplevelser og udforskning af naturen - dagligt hele året rundt.

Personalegruppen består af leder, souschef, 10 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere i den faste normering og derudover har vi pædagogstuderende fra seminariet i Esbjerg. Vi har samtidig en stor social ansvarlig indstilling til at modtage personer i løntilskud, fleksjob, praktik og EGU-elever.Vi har desuden ledelsesopgaven for en serviceleder, som vi deler med 5 andre institutioner.

For yderligere information se Højgårdsparkens hjemmeside: www.hoejgaardsparken.vardekommune.dk

Udfordringer:S/I Højgårdsparken ser umiddelbart følgende punkter som særlige udfordringer:

http://www.hoejgaardsparken.vardekommune.dk/


3

Faldende Børnetal.I Varde syd området viser prognoserne, at vi stadig i de kommende år står overfor et markant fald i børnetallet, så der forestår en opgave med at tiltrække flere børnefamilier til området og synliggøre Højgårdsparken som en attraktiv institution.Institutionen har pt. en god størrelse og er rentabel ift. løsning af opgaverne og en sammenhængende arbejdsplan. Vi ønsker at bevare status quo eller arbejde frem imod en udvidelse.

Ledelsesstruktur.I Varde Kommunes struktur med fællesledede kommunale institutioner og selvejende institutioner har vi en forskellighed, som vi gerne vil tydeliggøre ved at fremdrage de positive elementer vi ser som værende selvejende. Opgaven er også at matche større enheders muligheder.







4


udvikling



(Tema: Trivsel)




Vi skal arbejde for at bevare den gode trivsel – score 3,9 i datarapporten

Anvende ICDP`s 8 samspilstemaer i arbejdet for at fremme børnenes trivsel.Etablering af legegrupper på legepladsen sammen med inklusionspædagogen for at fremme børnenes interaktion.

Øge de 5 – åriges selvværd og succesoplevelser gennem rollemodelopgaver eks. støvsuge over middag, følge de mindre til middagssøvn, gøre dem værdifulde for fællesskabet

Trivselssamtaler med de 5-årige.Analysen bruges som redskab til forståelse af børneperspektivet og nye tiltag herfra.




5






”Jeg har set dit barn i dag” – bestræbe os på at fortælle den lille historie om barnet dagligt/ugentligt.

Vi vil have stor bevidsthed om at High Lighte og synliggøre de gode aktiviteter og det enkelte barns deltagelse ind i fællesskabet.Visualisering er vigtig og vi vil bruge vindfanget som blikfang.Det er her de gode samtaler finder sted mellem børn og forældre ifm. billederne af aktiviteter.

Årgangslegelister, som giver forældrene mulighed for at arrangere noget sammen.Sammen med Højgårdsparkens inklusionsaftaler for forældre, kan vi her sætte fokus på det positive i samværet og egen rolle som forældre.Tabulex som brugerflade.



6







i september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)


Installere vanddrikkestation udendørs for at undgå vandbeholdere og kopper – højne hygiejnen og mindske smittekilder.



7




(Tema: Læring)



Målet er nået ift kommunegennemsnittet.

Vi skal have fokus på at bevare tilfredsheden og på det matematiske og naturfænomener skal vi italesætte og formidle, hvordan vi på 0-6 års niveau arbejder med disse ting.



8






Vi ligger over kommunegennemsnittet og vi skal arbejde med:Videreudvikling af vort digitale værksted og brugen af det.Fortællehule, hvor børn og voksne sammen kan digte, læse og fortællePå personalemøder drøftes anvendelse af rummenes funktion, deres indretning, børnegruppens aktuelle behov.

For at skabe flere muligheder og oplevelser i læringsrummet på udearealet skal der arbejdes på:

- anskaffelser af musikinstrumenter, dels af naturmaterialer og dels indkøbte instrumenter

- etablering af udeværksted, hvor børn sammen med voksne kan arbejde med træ, andre materialer, naturens og forhåndenværende materialer




9




- etablering af sanserute i udenomsarealerne omkring Højgårdsparken gerne i samarbejde med Lyngparken, Boligforeningen og Park (VK) Vision Vi i naturen – fokus på gode mangfoldige oplevelser og muligheder for at stimulere særlig sensitive børn og deres nervesystem


10






Målet er nået og vi skal fastholde niveauet gennem:

Voksenstyret fortælleaktiviteter, som kan udvikle børnenes sproglige kompetencer, øge deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

Legegrupper sammen med inklusionspædagogen, hvor det netop er sociale og personlige kompetencer, der skal være i fokus.

Kompetenceudvikling af personalet med henblik på netop disse områder:

- ICDP- kurser så alle gennem de kommende 2 år har fået grundforløbet

- Inklusionspædagog på Motorikkursus- Inklusionspædagog deltager i Nussa-

kursus

God start:Vi vil fortsætte det gode arbejde i ”Fra Intention til Handling” God struktur omkring Miniklubberne. Med udgangspunkt i materialet har vi et godt grundlag for netop at udvikle personlige, sproglige og sociale kompetencer.Projektet er 2-årigt 2015-16 – vores intention er at det skal leve videre i Højgårdsparken.Handleplan for 2017 udarbejdes i løbet af 2016.



11







Datarapporten viser, at alle ligger i de 2 øverste scorer.Vi skal arbejde for at bevare denne status.

Arbejde i Hjernen & Hjertet (Nyt redskab) og bruge kompetenceprofilerne aktivt og med hurtig handling ved tegn på forandringer i negativ retning.

Øge de 5 – åriges selvværd og succesoplevelser




12




gennem rollemodelopgaver eks. støvsuge over middag, følge de mindre til middagssøvn, gøre dem værdifulde og betydningsfulde for fællesskabet.

Trivselssamtaler med de 5-årige.Analysen bruges som redskab til forståelse af børneperspektivet og nye tiltag herfra.

Vi tænker medoplevelser som et middel henimod chancelighed. Vigtigt, at vi kommer på tur og udenfor matriklen og alle børn præsenteres for nye ting og steder.

I samarbejde med andre fagpersoner som kunstnere, museum, naturvejledere, musikpædagoger, evt. idrætsforeninger og skolen udvikles og udfordres specielt de 5 årige.Arrangeres og planlægges ind i vore øvrige aktiviteter, som spændende supplement og udvidelse af emnerne.


13






Refleksionsmøder og vidensdeling omkring børnene i personalegruppen med det formål hurtigt at gribe børn i udsatte positioner.

Miniklubber

Inklusionspædagogisk indsats

Legegrupper

Når den voksne gør et barn attraktivt ved at ville det, smitter det af – gør barnet betydningsfuldt

I samarbejde med forældrene aftale evt. legekonstellationer i hjemmet – rådgive om mulighed for gode relationer.

Alle børn stifter bekendtskab med digitale redskaber og får lige muligheder for at udbygge kendskabet til medierne og at kunne håndtere dem.




14





M.Medarbejderne arbejder i højere grad end tidligere med at sætte ind over for børnegruppers eksklusionsmekanismer.


15






Vi oplever stor tilslutning til vore arrangementer generelt.Gruppeforældremøder har vi næsten 100% opbakning.Det store forældremøde/generalforsamling er vi på 66% i 2015

Vi vil være meget bevidste på, hvad det er, vi beder forældrene om at deltage i.



16




Q.Der er progression i antallet af forældre der oplever en god dialog mellem forældre og personale.

Børnene som aktive medspillere i forældrearrangementer

Mentorordning mellem gamle og nye forældre tilbydes for at inddrage, så mange som muligt og skabe tryghed også hos forældrene.Forældre kan spørge hinanden til råds, tilbyde at følges ad til møder og arrangementer.Ligeledes altid mulighed for at lave aftaler med personalet på disse punkter

Fra Intention til HandlingI 2016 går vi i gang med forældredelen af projektet og har en forventning om et kvalitativt udbytte og udbygning samarbejdet.



P.Der er en øget forældretilfredshed med sammenhængen mellem aktiviteter og

Gøre brug af kompetencehjulet ved forældresamtaler.Øge kendskabet og forventningsafstemme.


17




indsatser i hjemmet og i dagtilbuddet.


”Jeg har set dit barn i dag” – bestræbe os på at fortælle den lille historie om barnet dagligt/ugentligt.

Bilag: 349.13. Aftale for Oksbøl Børnehave



Aftale for Oksbøl BørnehaveDok. nr. 131559-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave



Værdigrundlag for Oksbøl Børnehave

I Oksbøl børnehave bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.Relationen er kendetegnet ved: Omsorg – Ærlighed – positivitet – Ordentlighed – Accept af forskellighed.I Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.


Mission for Oksbøl BørnehaveOksbøl børnehave er en del af et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Vision for Oksbøl Børnehave

:Alle børn i Oksbøl børnehave er en del af inkluderende og forpligtende fællesskaber, udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer. Et særligt og målrettet fokus på sprog og motorik er en stor del af de daglige tiltag.



2

Generelle aftaleforholdGrundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter: Der henvises til driftsoverenskomst med Varde kommune.


Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Oksbøl Børnehave 2016 Overenskomstaftale mellem Varde Kommune og S/I Oksbøl Børnehave




Kort beskrivelse af Oksbøl BørnehaveOksbøl børnehave er selvejende og består af en afdeling.Børnehaven har 7 fast ansatte medarbejder. Derudover har børnehaven i perioder PAU-elever og pædagogstuderende.Børnehaven er normeret til 51børn. Oksbøl børnehaves nye hjemmeside: http://www.oksboelboernehave.vardekommune.dk/




Ved udmøntning af målene i konkrete indsatser og initiativer er særligt fokus på Varde Kommunes vision 2030 – Vi i naturen

http://www.oksboelboernehave.vardekommune.dk/


3


udvikling



(Tema: Trivsel)




Alle medarbejdere gennemgår ICDP 1. for derigennem at kunne arbejde med De 8 samspilstemaer.Det skal dagligt kunne ses, at medarbejderne har brugt et af samspilstemaerne, i det pædagogiske arbejde.




4







Forældrene udarbejder kompetenceprofil på eget barn, for i højere grad at inddrages i forældresamtalerne

Vi fortsætter arbejdet, med socialiserings aktiviteter, så som:Fri for mobberi, Den gode stol, legestationer m.m.Da vi har erfaring for at dette styrker børnenes empati og selvværd.

Varde Kommunes Hygiejneorganisation bidrager med nærmere beskrevet handleplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra et netop gennemført pilotprojekt i Teglhuset. Indsatserne omfatter bl.a.


løbet af september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af aktivitetstemaet krop og bevægelse med læringstemaet personlige kompetencer Jan. og




5




feb. 2017

(Tema: Læring)



Forældrene informeres om aktivitetstema og læringstemaet, samt beskrivelse af aktiviteterne, ved start af hver ny Fra intention til handlings periode.



6






Vi vil gøre flere af legeredskaberne mobileGrupperummene indrettes løbene så de afspejler de aktuelle aktivitets og læringstemaer.

Der udarbejdes idekatalog med nye aktiviteter/lege til brug i alle tre aktivitetstemaer i Fra intention til handling, som bruges på legepladsen og i nærområdet.

Forventes færdig ultimo april 2016.





Det pædagogiske arbejde, tilrettelægges således at det enkle barns kompetencer styrkes.

- Personlige kompetencer: Der arbejdes fokuseret med det enkelte barns ressourcer.

- Sociale kompetencer: Små grupper, samarbejdslege.

- Sproglige kompetencer: Fokus på dialogen.



7







Der uddannes 2 pædagoger ICDP2,Som fremover får til opgave at vejlede forældre i forældrerollen.






Vi vil fremover ved modtagelse af børn, der er udsatte, lave en handleplan på barnet umiddelbart efter overlevering.

Vi fastligger dato for refleksionsteammøder en gang i hver måned.Hver medarbejder har ½ time pr. uge til individuel refleksion, samt 1½ time til gruppe refleksion hver anden uge.



Det er et mål at personalet i dagtilbuddet skaber øget

N.Flere forældre deltager i fælles

Skærpe informationsniveauet og inddrage forældrene i de forskellige arrangementer.

N., O., P. & Q.Dette evalueres gennem en



8




forældreinvolvering i dagligdagen.

arrangementer i dagtilbuddet.


Vi vil udarbejde en ny struktur for vores årlige forældremøder.

- Tidspunkt- Indhold- Form.

”Forældresamarbejde” vil fra jan. 2016 være et nyt punkt på dagsordnen til personalemøderne, hvor der er mulighed for at sparre med hinanden, omkring udfordringer i forældresamarbejdet.Ledelsen ligger en strategi til hvert møde.

brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at brugertilfredsundersøgelsen foretages.





Pædagogerne vil fremover inddrage forældrene, ved at give dem små konkrete opgaver, der relaterer til det læringsmål der arbejdes med.


9

Bilag: 349.14. Aftale for Dagplejen



Aftale for DagplejenDok. nr. 131563-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen

2016


Varde Kommune – Vi i naturenVi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføringen, ligesom det

frie liv understøtter iværksætterri indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året

rundt.

Værdigrundlag for DagplejenI Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.


Mission for DagplejenDagtilbudsområdet er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse

Vision for DagplejenAlle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer


”Overordnede principper for aftalestyring – 2012”, vedtaget i Varde Byråd den 26. juni 2012.

Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. Varde Kommunes MED-aftale Budget for Dagplejen 2016


2




Kort beskrivelse af DagplejenDagplejen består af ca. 192 dagplejere, 9 dagplejepædagoger samt 1 HK ansatte. Derudover er der ansat 1 fuldtids leder, samt 1 0,81 stilling. Dagplejepædagoger, HK og ledelse er alle samlet på Borgercenter Varde

Dagplejerne er fordelt over hele kommunen.Dagplejen er samlet til 1 Dagpleje pr. 1. januar 2011.






3


udvikling



(Tema: Trivsel)



B.Der er progression i de toårigess vurdering af deres egen generelle trivsel i dagtilbuddet fra 2016-2017

Fundamentet i dagplejen er ICDP og dens pædagogiske principper og tænkning

A.Alle dagplejere skal have første del af ICDP kurset og I 2017 skal ICDP principperne implementeres i dagplejen. Dagplejepædagogerne vil samarbejde og understøtte dagplejere med implementeringen via guidning og vejledning.




4







C. & DAlle dagplejere skal anvende ipads og tabulex som en del af forældresamarbejdet.


- implementering af hygiejniske retningslinjer- undervisning af dagplejere og

dagplejepædagoger efterår 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)




5




(Tema: Læring)



F.Alle dagplejere er på kursus i ”planlægning af pædagogisk praksis”, og dette skal implementeres i 2017.

I 2017 vil vi se, at pædagogerne i samarbejde med dagplejerne arbejder på at implementere at alle dagplejere får en bevidsthed om egen rolle i interaktionen med børnene b.la. via videooptagelser.

Vi vil gerne kunne se de 8 samspilstemaer ud fra ICDP og dens principper i praksis i 2017. Dette samarbejder dagplejere og pædagogerne om, hvilket vi forventer, vil være med til at understøtte børnenes læring.



6









7





I.Der er progression i vurderingen af de toåriges kompetencer indenfor læreplanstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglige kompetencer




J.Andelen af toårige som scorer lavest i hhv. Hjernen og Hjertets og Fremtidens Dagtilbuds kompetenceprofiler under målene for trivsel og læring reduceres.

J.Fundamentet er ICDP og God start, som giver pædagogerne og dagplejerne en viden og bevidsthed om, alle børn skal have lige chancer.

Dagplejerne arbejder systematisk med planlægning, læringsmål og refleksioner, hvilket bliver understøttet af dagpleje pædagogerne ved tilsyn.




8








K.Alle dagplejere vil arbejde med forældresamarbejde. I forhold til børn der hindres i egen læring og udvikling, udarbejder dagplejen i samarbejde med forældre klare mål og handlingsrettede strategier. Dagplejen vil efterfølgende systematisk lave evalueringer.






N., O., P. & Q.Dette evalueres gennem en brugertilfredsundersøgelse blandt alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultaterne i brugertilfredsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at


9




brugertilfredsundersøgelsen foretages.





Bilag: 349.15. Aftale for Dagtilbuddet Varde Vest



Aftale 2016 for Dagtilbuddet Varde VestDok.nr. 163451-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016



Værdigrundlag for Dagtilbuddet Varde VestI Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.


Mission for Dagtilbuddet Varde VestDagtilbudsområdet er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse i en anerkendende relation.

Vision for Dagtilbuddet Varde VestAlle børn trives og deltager aktivt i forpligtende fællesskaber, hvor udvikling og dannelse er i centrum i tidssvarende læringsmiljøer



Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen


2

Budget for Dagtilbuddet Varde Vest 2016



Budget


Kort beskrivelse af Dagtilbuddet Varde Vest

Dagtilbuddet Varde Vest består af tre afdelinger:

Vuggestuen Isbjergparken, Lysningen 9, 6800 Varde med daglig leder.Børnehuset Lysningen, Lysningen 11, 6800 Varde med daglig leder.Børnehaven Kærhøgevej, Kærhøgevej 2, 6800 Varde med daglig leder/souschef.

Dagtilbuddet Varde Vest beskæftiger ca. 38 fastansatte medarbejdere. Herudover har afdelingerne løbende pædagogstuderende, PAU-, Egu-elever tilknyttet, personer i job med løntilskud m.m..

Sammenlagt er daginstitutionen normeret til 124 børnehavebørn og 44 vuggestuebørn, hvilket svarer til 212 enheder.

For yderligere information se dagtilbuddets hjemmeside: http://www.vardevest.vardekommune.dk/


Der er aftalt udviklingsmål for dagtilbud, der fremgår af bilag nr. 1.

Udviklingsmålene tager afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer.




http://www.vardevest.vardekommune.dk/


3


udvikling



(Tema: Trivsel)




A. og B.Vi fortsætter arbejdet med inklusionskortlægningen 2 x årligt, hvor børn der ikke er i gode nære relationer med de voksne tildeles et særligt fokus. På Kærhøgevej arbejdes der eksempelvis videre med Mary Fondens antimobbeprojekt ”Bamsevenner”.Der er fortsat fokus på at italesætte børnenes sociale kompetencer i dagligdagen, triangulering.Vi arbejder videre med det didaktiske arbejde i projekt ”God start”, herunder kompetenceprofilerne, hvor udviklingen følges tæt, og der er mulighed for at sætte målrettet ind i forhold til den generelle trivsel.Daglig leder og aktmedarbejderen i alle afdelinger uddannes i foråret 2016 i NUSSA. NUSSA programmet handler om at opbygge og styrke børns følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg. Via de voksnes indsigt i børnenes udviklingsniveau fokuseres der målrettet på at forbedre børnenes relationelle ressourcer, selvindsigt og robusthed overfor psykiske stressfaktorer




4




C. Der er progression i antallet af forældre, der giver udtryk for at være tilfredse med

C. og D.Varde Vests gennemsnit ligger over kommunegennemsnittet – dette vil vi bevare ved fortsat

C. & DEvalueres gennem en brugertilfredshedsundersøgelse blandt


5




personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad.


at prioritere forældreinddragelse.Vi inddrager forældrene i samarbejdet omkring deres barn ved opstartsmødet og forsøger at ”tilpasse” indsatsen, så forældrene føler sig mødt. Der afholdes opfølgnings-samtale, når barnet har været vuggestue- eller børnehavebarn i ca. 3 måneder. I forhold til særligt udsatte børn og familier afholdes opfølgningssamtaler hver uge / hver 14. dag i Børnehuset Vi tillægger forældrenes viden omkring barnet stor værdi og bruger denne viden som udgangspunkt for den pædagogiske indsats. Vi tilpasser forældremøder og arrangementer efter brugergruppen, hvilket vil sige, at der eksempelvis i Lysningen afholdes gruppeforældremøder med spisning / fælles tagselvbord med medbragt mad. Her inviteres hele familien og vuggestue- og børnehavebørnene og evt. yngre søskende passes af kendt personale, mens der afholdes møde med forældrene.Vi gør brug af konsultative sundhedsplejerskebesøg i vuggestueafdelingen i Børnehuset, derudover samarbejdes der generelt tværfagligt og konsultativt med familiehuset, BOF og PPR. Der er i 2015 taget initiativ til forældregrupper i DUÅ regi (De Utrolige År). Vi ønsker at tilbyde forældre-børn fællesspisning i Børnehuset fremadrettet for at styrke netværksdannelsen i forældregruppen.

alle forældre i efteråret 2017. Resultaterne herfra sammenlignes med resultater i brugertilfredshedsundersøgelsen fra 2015. Forvaltningen Børn og Unge har det overordnede ansvar for, at brugertilfredshedsundersøgelsen foretages.



6





Der arbejdes med legegrupper og legepatruljer, som går ud på, at børnene inkluderes i små legefællesskaber, som er pædagogisk planlagt og gennemføres kontinuerligt gennem en periode, hvor børnene tilegner sig færdigheder ud fra teorien ”Jeg kan” af Ben Furman. Disse grupper er voksenstyrede.Forældrene informeres ved alle tænkelige lejligheder om værdien i at børnene møder hinanden og er venner udenfor børnehaven. Disse møder behøver ikke at foregå hjemme, men kan evt. foregå på biblioteket, i Arnbjerg og andre steder, som ikke er derhjemme.



den 15. september 2016 (viden om hygiejne samt praktisk træning)

- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af læreplanstemaet krop og bevægelse ultimo


7




september.

(Tema: Læring)



F.Efter gennemgang af de syv fokusområder indenfor læreplanstemaerne, er Varde Vest 6% under kommunegennemsnittet i forhold til ”at skabe aktiviteter udenfor dagtilbuddet, for eksempel udflugter i skoven”. Fremadrettet vil én af handlingerne være at gøre mere ud af formidlingen til forældrene, når vi har været på udflugt. Derudover at gøre forældrene opmærksomme på, hvor meget alle afdelinger bruger nærområderne i dagligdagen.Alle afdelinger benytter sig mindst én gang årligt af tilbud fra ”Natur- Kultur”-kataloget, som samtænkes med læringsgruppeaktiviteter i projekt ”God start”.



8






G.Dagtilbuddet Varde Vest rammer Varde Kommunes gennemsnit. Det tilstræbes, at resultatet i 2017 rammer ”i høj grad / i meget høj grad”.Der ansøges fortsat om økonomiske midler til at forbedre det generelle indtryk af afdelingerne i Varde Vest, herunder specielt maling af vægge, paneler m.v..I den daglige praksis betragter vi pædagogens relationskompetence og engagement som den største enkeltfaktor i forhold til at skabe udviklings- og læringsmiljøer.

H.Der arbejdes nu og fremadrettet med at tilplante, passe og høste fra køkkenhaver og højbede på legepladserne i et didaktisk perspektiv.Legepladserne anvendes fortsat som læringsrum både i det store fællesskab og i de små læringsgrupper.




9






I.Dagtilbuddet Varde Vest ligger over Varde Kommunes gennemsnit på alle områder.Vi har og bevarer et fælles fagligt fokus i hele dagtilbuddet omkring ”God start”, hvor der arbejdes temabaseret i små læringsgrupper, som understøtter barnets alsidige personlige udvikling, sociale og sproglige kompetencer.








10








J, K, L og M.Dagtilbuddet Varde Vest ligger over Varde Kommunes gennemsnit for disse områder.Der skal fortsat arbejdes pro-aktivt i forældresamarbejdet, hvilket vil sige løbende status- og trivselsmøder med forældre til børn i udsatte positioner med fokus på børnenes mestring og tilegnelse af sociale kompetencer. Vi vil understøtte forældrenes indbyrdes netværksdannelse via familiearrangementer. Se under pkt. C. og D.Vi vil fortsætte inklusionskortlægningen 2 x årligt, vedligeholde og uddanne ICDP pædagoger og medhjælpere, således at tilgangen til børn og familier tager udgangspunkt i et relations- og ressourcesyn.Medarbejderne arbejder kompenserende på flere niveauer i forhold til børnenes chancelighed, også i forhold til barnets primære behov. Der er fortsat fokus på at medarbejderne optræder som inkluderende positive rollemodeller overfor såvel børn som forældre. På fællesmøder, forældremøder, familiearrangementer m.v. italesættes fortsat alle børns behov for at blive set af de voksne, som har deres gang i afdelingerne. Da børnene i Varde Vests afdelinger har forskellige forudsætninger for at være i udvikling og trivsel




11




fortsættes de tiltag, der gør, at jævnaldrende børnegrupper mødes på tværs. Disse tiltag har også til formål at fastholde normalitetsbegrebet hos medarbejderne, som på denne måde ser, oplever og deltager i pædagogisk arbejde med andre børn, som har andre vilkår




N., O., P. og QVi inddrager forældrene i samarbejdet omkring deres barn ved opstartsmødet og forsøger at ”tilpasse” indsatsen, så forældrene føler sig mødt. Der afholdes opfølgnings-samtale, når barnet har været vuggestue- eller børnehavebarn i ca. 3 måneder. I forhold til særligt udsatte børn og familier afholdes opfølgningssamtaler dagligt / hver uge / hver 14. dag. Vi tillægger forældrenes viden omkring barnet stor værdi og bruger denne viden som udgangspunkt for den pædagogiske indsats. Vi tilpasser forældremøder og arrangementer efter brugergruppen, hvilket vil sige, at der eksempelvis i Lysningen afholdes gruppeforældremøder med spisning / fælles tagselvbord med medbragt mad. Her inviteres hele familien og vuggestue- og børnehavebørnene og evt. yngre søskende passes af kendt personale, mens der afholdes møde med forældrene.Vi gør brug af konsultative sundhedsplejerskebesøg i




12




vuggestueafdelingen i Børnehuset, derudover samarbejdes der generelt tværfagligt og konsultativt med familiehuset, BOF og PPR. Der er i 2015 taget initiativ til forældregrupper i DUÅ regi (De Utrolige År). Vi ønsker at tilbyde forældre-børn fællesspisning i Børnehuset fremadrettet for at styrke netværksdannelsen i forældregruppen. Der arbejdes med legegrupper og legepatruljer, som går ud på, at børnene inkluderes i små legefællesskaber, som er pædagogisk planlagt og gennemføres kontinuerligt gennem en periode, hvor børnene tilegner sig færdigheder ud fra teorien ”Jeg kan” af Ben Furman. Disse grupper er voksenstyrede.Forældrene informeres ved alle tænkelige lejligheder om værdien i at børnene møder hinanden og er venner udenfor børnehaven. Disse møder behøver ikke at foregå hjemme, men kan evt. foregå på biblioteket, i Arnbjerg og andre steder, som ikke er derhjemme.


13







Bilag: 349.16. Aftale for Dagtilbuddet Nordøst



Aftale for Dagtilbuddet NordøstDok. nr. 131512-15

1

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Nordøst



Værdigrundlag for Dagtilbuddet Nordøst

I Varde Kommunes dagtilbud bliver børn og forældre mødt af engagerede og kompetente voksne, der er nærværende i relationen.


Mission for Dagtilbuddet Nordøst

Dagtilbudsområdet er et inkluderende og forpligtigende fællesskab, hvor vi arbejder med barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse

Vision for Dagtilbuddet Nordøst



Grundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter: ”Overordnede principper for aftalestyring – 2012” – vedtaget i Varde Byråd den 26. juni

2012. Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune. MED-aftalen Budget for Dagtilbuddet Nordøst 2016


2




Kort beskrivelse af Dagtilbuddet Nordøst

Børnehaverne i NordØst består af fire afdelinger: - Børnehaven Naturligvis i Ansager.- Børnehaven Teglhuset i Nordenskov.- Børnehaven Trinbrættet i Sig.- Børnehaven Kastanjehaven i Næsbjerg.

Vi beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Herudover har afdelingerne løbende pædagogstuderende tilknyttet. Sammenlagt er daginstitutionen normeret i 2014 til 250 børnehavebørn.

For yderligere information se dagtilbuddets hjemmeside:http://www.boernehaverneinordoest.vardekommune.dk/om-nordoest.aspx






http://www.boernehaverneinordoest.vardekommune.dk/om-nordoest.aspx


3


udvikling



(Tema: Trivsel)




I Nordøst er handleplanen formuleret af dagtilbuddets lokale netværk; Nordøst netværk for inklusion og trivsel. I henhold til aftalestyringen for 2016-17 har netværket besluttet at videreudvikle områdets kortlægningsmateriale, således at der fremadrettet sikres en systematisk kvartårlig kortlægning og opfølgning på børn, som er udfordret i forhold til social inklusion, kategorierne på Børnelinealen, samt barnets generelle trivsel i dagtilbuddet. Det eksisterende materiale udvides således med spørgsmål og procedurer fra hhv Børnelinealen og Dialogprofilen.

I forhold til succeskriterierne A+B vil Nordøst i første halvår af 2016 implementere det opdaterede kortlægningsmateriale i dagtilbuddets fire afdelinger. Resultaterne fra kortlægningerne i dette halvår, samt resultaterne fra BTU og Trivselsundersøgelsen blandt 5-årige vil herefter danne grundlag for en mere specifik indsats i sidste halvår af 2016 i forhold til eventuelle emergerende udfordringer.

Som en del af implementeringen vil netværket forestå et fællesmøde for alle medarbejdere med det formål at skærpe forståelsen af trivselen som begreb. En skærpet forståelse af trivselsbegrebet vil kvalificere medarbejdernes arbejde med at opspore og intervenere i forhold til børn i mistrivsel og vil øge alle børns generelle trivsel..




4




Desuden vil netværket i andet halvår af 2016 videreudvikle på det planlægningsredskab, som bruges i de tre læreplansperioder gennem året, således, at der arbejdes mere fokuseret på barnets muligheder for deltagelse i demokratiske processer og evalueringer af dagtilbuddets børnemiljø.




I forhold til succeskriterierne C og D afventes de endelige resultater fra den samlede brugertilfredshedsundersøgelse, inklusive eventuelle bemærkninger, før planlægningen af en mere målrettet indsats. Dog planlægges i både 2016 og 2017 en mere systematisk synliggørelse af ovenstående kortlægnings og opfølgnings-redskab, ligesom de positive resultater fra et lokalt projekt fra efteråret 2015, med systematisk hyppigere feedback til forældrene angående deres barns trivsel og udviklingspunkter, tænkes implementeret udi alle afdelinger. Desuden vil Nordøsts bestyrelse udarbejde principper for modtagelse af nye børn bl.a. med henblik på at sikre oplysning til forældrene om de pædagogiske metoder og indsatser som der gøres brug af i Nordøst.



E.Evalueres ved deltagelse på undervisningsdage – samt ved at følge sygefraværet over tid (således at der tages hensyn til udsving som skyldes


5






- pædagogisk arbejde med børnenes viden (vha. bøger, apps, leg og samtale) samt praktisk træning af håndvask med børnene (vha. visuel guidning og UV-kasser) som en del af arbejdet med et læreplanstema.

epidemier af skoldkopper o.lign.)

(Tema: Læring)



I Nordøst er handleplanen formuleret af dagtilbuddets lokale netværk; Nordøst netværk for Leg og Læring.

I henhold til aftalestyringen for 2016-17 har netværket besluttet at fokusere sin indsats dels i en række konkrete pædagogiske tiltag (se nedenfor) og dels i en proces i andet halvår af 2016, som skal skærpe medarbejderne i deres forståelse af egen betydning og pædagogiske rolle i den lærende leg (bl.a. Charlotte Palludan). Desuden arbejdes der i hele perioden, med udgangspunkt i viden fra egen praksis i et projekt fra september-oktober 2015, på en øget inddragelse af forældrene i arbejdet med barnets læringsmål.



6






I forhold til udviklings og læringsmiljøer arbejdes der i 2017 i Nordøst målrettet med mulighederne for at indrette ’temarum’ i de enkelte afdelinger med det sigte at i højere grad at kunne tilbyde udviklings- og læringsmiljøer, som understøtter de løbende læreplanstemaer og læringsmål.

I forhold til inddragelse af dagtilbuddets legeplads som et pædagogisk uderum, arbejdes der i andet halvår af 2016 og første halvår af 2017 på etableringen af faste ’forsøgsstationer’ på legepladsen. ’Forsøgsstationerne’ skal indbyde til undersøgelse af og eksperimenter med forskellige naturfænomener, både som understøttelse i arbejdet med specifikke læringsmål og i den ikke tilrettelagte leg. Desuden skal ’forsøgsstationerne’ indbyde til udforskning og stimulation af de grundmotoriske fire sanser som forudsætning for læring.




7






I forhold til udviklingen af barnets alsidige personlige udvikling, arbejdes der i 2016 i Nordøst styrkefokuseret med Louise Tidemanns forskningsbaserede materiale ”Glade børn” med de femårige børn.

I forhold til udviklingen af barnets sociale kompetencer, arbejdes der i 2016 fokuseret med ”Fri for Mobberi” med de fireårige børn.

I forhold til udviklingen af barnets sproglige kompetencer, arbejdes der i 2016 i Nordøst fokuseret med introduktion til og implementering af ’Early litteracy’ for alle aldersgrupper. På baggrund af forsøg foretaget i dagtilbuddets afdelinger ultimo 2015, med forskellige skriftsproglige aktiviteter for forskellige aldersgrupper, udvælges primo 2016 tre aldersspecifikke aktiviteter, som indarbejdes i minimum et læreplansforløb årligt 2016-2017 for alle børn.





I Nordøst er handleplanen formuleret af dagtilbuddets lokale Arbejdsgruppe for Chancelighed.

I henhold til aftalestyringen for 2016-17 har arbejdsgruppen besluttet at supplere de tiltag omkring




8




identifikation, trivsel, inklusion, leg og læring, som områdets lokale netværk har formuleret, med et større fokus på øget forældresamarbejde. Arbejdet indledes i 2016 med systematiserede undersøgelser af både eksisterende praksis og eventuelle mulighedsrum, således, at der kan findes lokale ressourcer til særlige indsatser for børn og familier, som i en kortere eller længere periode er udsat i forhold til Børnelinealens taksonomi.

Disse særlige indsatser kan fx ske som større differentiering i etableringen af læringsgrupper, tættere forældresamarbejde/hjemmebesøg eller indsatser på specifikke læringsudfordringer.

Ved at udvide det eksisterende kvartårlige kortlægningsarbejde i forhold til inklusion til også at indbefatte identifikationen af børn i kategori fire på Børnelinealen, sikres der opfølgning på alle børn, samtidigt med, at der lægges op til muligheden for i højere grad at prioritere inklusionsmidlerne til arbejdet med børn i denne gruppe.


9








Desuden tilstræbes det, at minimum een pædagog i hver afdeling ved udgangen af 2016 er uddannet i ICDP niveau 2, og ligeledes at minimum én pædagog i hver afdeling i 2016 deltager i det af Varde tonede diplommodul omkring øget forældresamarbejde. Dette med det formål især at tilføre området særlige kompetencer til

1) at føre ’den nødvendige samtale’2) vejlede forældre i positive og understøttende

processer med deres barn og3) at handle som positive rollemodeller og

understøtte børn i udsatte positioner i særligt tilrettelagte inklusionsværksteder






Arbejdsgruppen samarbejder i 2016 med Nordøsts bestyrelse med at formulere indsatser, som kan øge deltagelsen ved forældrearrangementerne i de enkelte afdelinger.

Indsatserne sigter 1) mod en justering af to årlige forældremøder, således at forældrenes kendskab til børnehavens dagligdag, aktiviteter og værdier øges og2) mod indsatser med det formål at understøtte det indbyrdes forældrefællesskab, således at inklusionen af familier og børn i udsatte positioner øges, samt




10







Se ovenfor

Bilag: 349.17. Aftale 2016 for Børn, Trivsel og Sundhed



Dok.nr. 150184-14 1/6

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Trivsel og Sundhed

2016


Varde Kommune – i ét med naturenVi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse.Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter og i markedsføringen, ligesom det frie liv understøtter iværksætterri indenfor rekreation, turisme og events.Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året rundt.

Varde Kommunes værdigrundlagSes på http://intranet.vardekommune.dk/media/119606/vaerdierne_i_varde_kommune-1-.pdf

Mission for Børn, Trivsel og Sundhed Missionen er endnu ikke udarbejdet

Vision for Børn, Trivsel og SundhedVisionen er endnu ikke udarbejdet


Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

”Overordnede principper for aftalestyring – 2012”, vedtaget af Varde Byråd den 26. juni 2012

Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune Varde Kommunes MED-aftale Børn, Trivsel og Sundheds budget 2016



Sag nr. 15-12246Dok.nr. 137914-15 2/6


Kort beskrivelse af Børn, Trivsel og Sundhed

Aftaleholderen beskæftiger ca. 104 fuldtidsstillinger fordelt på følgende fagområder20 familiekonsulenter3,8 fysio- og ergoterapeuter12 psykologer13 sundhedsplejersker15,4 støttekontaktpersoner35 tandlæger –plejere og -klinikassistenter 3,5 i BTS administration1 souschef

Afdelingen Børn, Trivsel og Sundhed er dannet ved organisationsændringen i Børn og Unge den 1. august 2015, og består af afdelinger fra det tidligere PPR, det tidligere BUF og Tandplejen.


Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål.

Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1.

I Børn, trivsel og Sundhed arbejdes med understøttelse af de overordnede mål i dagtilbud og skoler, hvilket betyder, at der tages udgangspunkt i mål indenfor læring, trivsel og chancelighed.

Dok.nr. 150184-14 3/6

Bilag 1: Aftalens mål- og indholdsdel 2016

Mål for udvikling(Langsigtede og mellemlangsigtede mål)

Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling(Kortsigtede mål/delmål)

Handleplaner (Hvordan når vi dertil?)

Evaluering(Hvordan dokumentere vi udviklingen?)

1. Tema: Læring / mestring

Det er et mål at understøtte progression i alle børns læring

Det er et mål at børn, unge og forældre understøttes i at mestre overgange

- Forældreskab- Egen sundhed- Dagtilbud Skole

Uddannelse- Barn Ung voksen- Overgange i familieliv

Der er øget fremmøde i skoler og dagtilbud hos børn og unge med foranstaltninger.

Der er progression i femåriges kompetencer indenfor alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling samt krop og bevægelse

Individuel og kontinuerlig progression både fagligt og socialt

Det skal være et opmærksomhedspunkt på handleplansmøder, at leverandørområdet vil bestræbe sig på et forbedret samarbejde og afklaring af ansvarsområder, hvor leverandørerne fungerer som koordinerende medarbejder med dagstilbud.

Specialisering af interne tilbud til de af vores børn og unge, der er mest ekskluderet for at øge fremmødet i skolen.

Udbyde evidensbaserede programmer, der understøtter udviklingen af personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling.

Øget fokus på at understøtte pædagoger og lærere i at sætte realistiske mål for børn og unges læring

Kontaktpersoner, familiekonsulenter og psykologer understøtter overgange gennem rådgivning, specialiserede tilbud og evidensbaserede tilbud.

Fortsat implementering af Familie

Evalueres gennem Hjernen og Hjertet,fremmødedata fra skoler samt data fra Tabulex sommeren 2017

Evalueres gennem Hjernen og HjertetI 2018

Evalueres gennem Hjernen og Hjertet og Skolesundhedsprofilerne i 2018

Familieiværksætterne evalueres i 2016

Sag nr. 15-12246Dok.nr. 137914-15 4/6





Iværksætterne.

Øget fokus på børn og unges tilknytning til aldersopdelte teams i Tandplejen.

Evalueres via TK2 efteråret 2017

2. Tema: Trivsel og sundhed

Det er et mål, at alle børn og unge deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer.

Øget trivsel blandt børn

Flere henvendelser om konsultativ bistand og færre indstillinger til Psykologerne og Fysio- og ergoterapeuterne

Flere børn og unge i foranstaltninger deltager i forenings- og fritidsliv.

Fokus på øget tværfagligt samarbejde mellem relevante fagpersoner.

Øget fokus på det tværfaglige samarbejde eks. socialt belastet sårbar familie koordineringsmøde

Psykologerne er mere synlige, tilstedeværende og tilgængelige i dagtilbud og skoler

Øge kompetencerne til at vurdere, hvornår konsultativ bistand er tilstrækkelig indsats

Vi arbejder for at øget fokus blandt fagprofessionelle i skoler og dagtilbud på den konsultative mulighed.

Samarbejde med foreningerne og foreningskonsulenten.

Børn og unge, som modtager en foranstaltning støttes i deltagelse i forenings- og fritidsliv.

Sikre sammenhæng/oplysning/samarbejde

Evalueres gennem Hjernen og Hjertet og Skolesundhedsprofiler i efteråret 2017

Evalueres ved et møde i BTS i samarbejde med BOF efteråret 2017

Evalueres ved et fokusgruppeinterview efteråret 2017

Evalueres ved punktnedslag i 15 sager i efteråret 2017

Sag nr. 15-12246Dok.nr. 137914-15 5/6





Det er mål, at der er øget fysisk og psykisk sundhed blandt børn og unge

Flere børn er alderssvarende i udviklingsvurderinger 0-10 måneder

Flere er alderssvarende i højde/vægt-målinger samt motorisk udvikling

95 % af børn fra 3-18 år har en forebyggelsesplan i forhold til øget tandsundhed

Fald i caries på mælketænder for 5 og 7 årige og på blivende tænder for 12 og 15 årige

Øget mental sundhed blandt unge

mellem de kommunale tilbud, foreningslivet og frivillige organisationer.

Fokus på øget tværfagligt samarbejde mellem relevante fagpersoner.

Fysioterapeuter og ergoterapeuter øger den forebyggende konsultative indsats i dagplejegrupper vuggestuer, legestuer eller lignende.

Etablering af sundhedsplejerskeklinik på Lerpøthus

Der udvikles en systematisk tilgang til vurdering af motorikken blandt børn i 0. klasse

Der laves motorikhold efter behov for at sikre en tidlig og målrettet motorisk indsats.

Der sættes øget fokus på, at motorikholdene bidrager til fællesskaber for både børn og forældre.

Indarbejdes i procedurerne ved alle besøg i Tandplejen

Øget fokus på tænder i frembrud

Øget fokus på tværfagligt samarbejde i forhold til tandbørstning 2x dgl

Evalueres gennem Novax foråret 2017

Evalueres gennem Novax og Skolesundhedsprofilen i foråret 2018

Stikprøvekontrol i TK2 i foråret 2017

SCOR-opgørelsen i foråret 2018

Evalueres via Skolesundhedsprofilen i 2018

Optælling af visninger på sitet i foråret 2018

Sag nr. 15-12246Dok.nr. 137914-15 6/6





Implementering af platformen ”Mindhelper”

3. Tema: Chancelighed

Det er et mål, at Børn, Trivsel og Sundhed sigter mod at understøtte og inkludere børn i udsatte positioner gennem tværfagligt samarbejde mellem faggrupper i BTS samt med dagtilbud og skoler

Der arbejdes med empowerment-tilgangen herunder at der dannes netværk, som sikrer, at børn og unge får:• Sikker tilknytning til andre

betydningsfulde voksne• Positive reaktioner og accept fra

voksne• Anerkendende relationer, som

giver stabilitet og understøtter udvikling af selvtillid og selvværd

• Succesoplevelser – fagligt og socialt

Vi følger den udarbejdede implementeringsplan i forhold til empowerment.

I sundhedsplejen øges fokus på at understøtte forældrene i relationsdannelse til deres barn.

Styrket fokus på empowerment gennem samarbejde mellem barnet/den unges familiære netværk og fagpersonale fra BTS.

Styrket fokus på empowerment gennem opsøgende arbejde i forhold til foreningslivet og frivillige organisationer.

Øget indsats til afdækning af sundhedsfaglige udfordringer hos udsatte børn og unge

Implementeringen af empowerment-tilgangen evalueres gennem opfølgning på implementeringsplanen og forløbet i foråret 2018

Der udvikles et dokumentationsværktøj

Bilag: 350.1. Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge



15-144118911-16

1

Notat til orientering Status på integrationsområdet i Børn og UngeStatus til januar mødet 2016 baseret på opgørelse pr. 31. december 2015

Dette notat indeholder en status for integration pr. 31. december 2015 med følgende emner:

Antal flygtningebørn på dagtilbudsområdet & Indsatser på dagtilbudsområdet Antal børn i modtageklasser (skoleområdet) Antal familier og børn (Børn og Forebyggelse) Indsatser i Børn og Forebyggelse Øvrige indsatser

Dagtilbudsområdet

Antal flygtningebørn på dagtilbudsområdet & indsatser på dagtilbudsområdet Alle flygtningebørn kommer i dagtilbud senest 1 mdr. efter de er kommet til Varde og alle får Startpakke. Det forsøges fortrinsvis at placere søskende i samme dagtilbud.

I december 2015 er der kommet 11 ny ankomne flygtningebørn i alderen 3 – 6 år:

2 børn i Skovbrynet (henholdsvis i vuggestue- og børnehaveafdeling) 1 barn i Billum børnehave 3 børn i Østervang 2 børn i Mælkevejen i Nr. Nebel, (henholdsvis i vuggestue- og børnehaveafdeling) 1 barn i Møllehuset i Tistrup 1 barn i dagpleje i Næsbjerg

I Varde Kommune er der 192 tosprogede børn i alderen 3 – 6 år.

15-144118911-16

2

Børnene er fordelt i samtlige dagtilbud i kommunen med hovedparten i:

Dagtilbud December 2015Antal børn 3-6 årige

Januar2016Antal børn 3-6 årige

Børnehuset Lysningen 27 30

Skovbrynet 19 21

Vestervold 13 12

Outrup 13 16

Over halvdelen af disse børn havde ikke behov for undervisning i dansk som andetsprog (DSA) ved skolestart i 2015. Dette tal har været stigende de sidste år (de sidste års fokus på udvikling af børns sprog gennem efteruddannelse af pædagoger må antages at være en væsentlig årsag hertil).

Sprogstimuleringsindsatser på dagtilbudsområdetIndsatser December

2015Antal børn

Januar 2016Antal børn

0,5 timers sprogstimulering ugentligt 163 183

15 timers sprogstimulering ugentligt 0 0

30 timers sprogstimulering ugentligt 1 1

Startpakker 45 5

Ressourcer fra dagtilbuds- og handicappuljen

9 ?

15-144118911-16

3

Skoleområdet

Antal børn i modtageklasserModtageklasse* December

2015Antal elever

Januar2016Antal elever

Lille modtageklasse (LMO) 1.-3. klasse 26 17

Mellem modtageklasse (MMO) 4. - 6. klasse 16 12

Stor modtageklasse (SMO) 7.-9. klasse 13 13 (15)

10iCampus (10+)9 9

Satellit grupper **14

I alt64 65 (67)

*Elever i modtageklasserne er både flygtninge og børn af anden nationalitet fra andre lande i Europa ** Der er som forsøgsordning etableret satellit grupper på Outrup Skole og på Nr. Nebel Skole.

Grupperne er oprettet under Brorsonskolen Elever i Tistrup og Ølgod indgår i en 4-1 model, dvs. 4 dages undervisning i modtageklasse og 1 på

distriktsskolen

15-144118911-16

4

Børn og Forebyggelse

Antal familier og børnDer er indskrevet 17 familier med i alt 49 børn (under 18 år) med indsatser eller foranstaltninger efter Serviceloven

Derudover er der 2 unge uledsagede, heraf 1 i efterværn. Der er 2 nye uledsagede unge på vej pr. 1. januar 2016.

Indsatser i Børn og ForebyggelseTilgangen til flygtningebørn er den samme som for alle andre børn, der har brug for hjælp efter Servicelovens § 11 og 52 – eksempelvis:

Familiekonsulenter (Børn, Trivsel og Sundhed) Støtte- og kontaktpersoner (Børn, Trivsel og Sundhed) Samtale og/eller behandlingsforløb for den enkelte og/eller familien (Børn og Forebyggelse) DUÅ (Børn og Forebyggelse/Børn, Trivsel og Sundhed) Økonomisk støtte til efterskole (Børn og Forebyggelse)

Særlige indsatser på integrationsområdet:

NUSSA (Børn og Unge) ATT (henvisning gennem egen læge til afdelingen for trauma og toturofre, Vejle) Frivillige kontaktpersoner fra lokalområdet Familieguides (Organisatorisk placeret i Borger og Arbejdsmarked) MindSpring (Børn og Forebyggelse i samarbejde med Arbejdsmarked og Borger) Integrationsnetværk (Dansk Flygtningehjælp, hvor vi køber ydelser) Fritidspas Fritidspuljen (Dansk Flygtningehjælp)

Øvrige indsatser Generelt er der i Varde Kommune forskellige samskabelsesprocesser i gang, der skal bedre integrationen. Samskabelsen er mellem borgere i lokalområderne, flygtninge, kommunale medarbejdere og andre aktører. Formålet er at drage nytte af de gode kræfter, der er på tværs af sektorerne.

P.t. er der blandt andet projekter i gang på følgende områder:

På dagtilbudsområdet området planlægges kompetenceudvikling til de pædagoger, der ikke tidligere har haft flygtningebørn i form af brug af mesterlærerkonceptet.

Der er udarbejdet et materiale, der kan anvendes til at få daginstitutioner der ikke har haft 2-sprogede før opkvalificerede til opgaven.

15-144118911-16

5

I samarbejde med biblioteket og Lær Dansk skolen er der arrangeret en informationsdag på biblioteket d. 27. januar for syriske forældre vedrørende brug af biblioteket i forbindelse med sprogstimulering i hjemmet.

Der er en samskabelsesproces i gang i forhold til at etablere lokalt netværk i Nr. Nebel. På familieområdet er der iværksat et samskabelsesprojekt i forhold til etablering af foranstaltninger

for 2 uledsagede flygtninge. På kommuneniveau arbejdes der på at lave en involverende ’konference’ d. 12. marts, hvor der skal

arbejdes med konkrete tiltag, hvor alle aktører får mulighed for at engagere sig.

Åbent referat fra Undervisning Udvalget for Børn ogpolweb.varde.dk/open/Udvalget for Børn og...

Documents

Transcript of Åbent referat fra Undervisning Udvalget for Børn ogpolweb.varde.dk/open/Udvalget for Børn og...